faktarapport · 2 faktarapport lup fødende 2017 - uddybende information om koncept og metoder...

2017

Faktarapport Uddybende information om koncept og metode

Fødende

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne

2

Faktarapport LUP Fødende 2017

- Uddybende information om koncept og metoder

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af

regionerne

Konstitueret enhedschef Max Mølgaard Miiller

© Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden,

2018

ISBN: 978-87-93048-30-0

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Karen Stage Fritsen Kompetencecenter for Patientoplevelser Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Telefon: +45 3864 9966 E-mail: [email protected]

Forsidebillede: Fotograf Klaus Sletting.

http://www.patientoplevelser.dk/

mailto:[email protected]

Introduktion til publikationen

3

Indhold

1 Introduktion til publikationen 4

2 Baggrund og formål 4

3 Henvisninger til resultater og øvrigt materiale 5

4 Organisering af undersøgelsen 6

5 Udvikling af undersøgelsen og validering af spørgeskema 9

6 Udtrækskriterier og svarprocent 10

7 Udsendelse af breve 12

8 Respondenters karakteristika og repræsentativitet 13

9 Regioner og fødesteders placering i forhold til landsresultatet (O, U, G) 22

10 Sammenligning af resultater over tid 23

11 Vægtning 24

12 Bilag 26

Introduktion til publikationen

4

1 Introduktion til publikationen

Denne publikation giver uddybende information om koncept og metoder anvendt i Den Landsdækken-

de Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) 2017. Her beskrives blandt andet

baggrund og formål med undersøgelsen, organisering af undersøgelsen, udvikling og validering af spør-

geskema, udtræk og udsendelsespraksis.

2 Baggrund og formål

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende (LUP Fødende) er en årlig spør-

geskemaundersøgelse af kvinders oplevelser i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Undersøgel-

sen gennemgøres på vegne af de fem regioner i Danmark. LUP Fødende blev iværksat for første gang i

2012 ud fra ønsket om at få mere systematisk viden om kvinders oplevelser under graviditet, fødsel og

første del af barselsperioden.

Fødende kvinder udgør en stor gruppe, som gennem deres graviditet, fødsel og barselsperiode har

mange kontakter med sundhedsvæsenet både i primær og sekundær sektor. Kvinden er i forløbet i kon-

takt med flere fagpersoner i sundhedsvæsenet fx jordemoder og sundhedsplejerske. Kvinden er den

eneste, der følger hele forløbet tæt, og som dermed har særlige forudsætninger for at kunne udpege

kvalitetsproblemer i forløbet.

Formålet med LUP Fødende

Formålet med LUP Fødende er at få en samlet evaluering af fødende kvinders oplevelser

gennem deres forløb fra graviditet til barsel, hvor de er i kontakt med flere sektorer og fag-

grupper. Undersøgelsen skal belyse og sammenligne kvinders oplevelser i forbindelse med

graviditet, fødsel og første del af barselsperioden med det formål:

• At identificere forskelle i kvinders oplevelser inden for udvalgte temaer

• At give input til at arbejde med forbedring af kvaliteten på landets fødesteder og i over-

gangen til sundhedsplejen

• At kunne sammenligne fødestedernes resultater og regionsresultater med landsresulta-

terne

• At kunne følge udviklingen i fødende kvinders oplevelser og vurderinger systematisk

over tid

Resultaterne fra undersøgelsen bliver opgjort på landsplan og for de enkelte regioner og fødesteder.

Regioner, fødesteder og primær sektor kan dermed bruge LUP Fødende til at få et overblik over kvin-

dernes oplevelser og udpege, hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at for-

bedre den oplevede kvalitet. Undersøgelsen er årligt tilbagevendende, men har i 2017 gennemgået en

større udviklingsproces. Det betyder, at undersøgelsens resultater fra i år ikke kan sammenlignes med

resultaterne fra de tidligere undersøgelser. Fra næste års undersøgelse - LUP Fødende 2018 - bliver det

Henvisninger til resultater og øvrigt materiale

5

igen muligt at sammenligne resultaterne med året før. Fødestederne får desuden tilsendt de kommen-

tarer, som kvinder tilknyttet deres fødested har skrevet i de åbne svarfelter i spørgeskemaerne.

3 Henvisninger til resultater og øvrigt mate-

riale

I uge 11, 2018 offentliggøreres resultaterne af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

blandt Fødende 2017. Resultater og øvrigt materiale vil da kunne findes elektronisk på:

www.patientoplevelser.dk/lupfod17

De overordnede nationale resultater af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt

Fødende 2017 beskrives nærmere i en national skriftlig rapport.

Desuden findes der et større bilagsmateriale til undersøgelsen, som er opdelt i følgende:

• Tabel med svarprocenter for de tre niveauer: Fødested, region og land

• Bilagstabel med resultater på lands-, regions- og fødestedsniveau samt baggrundsoplysninger

• Oversigtsfigur for landsresultatet

• Enhedsmateriale – mappestrukturen, der er sendt ud i uge 8 til alle sygehuse. Her ligger resulta-

terne for hvert enkelt fødested.

Derudover kan du finde:

• Læsevejledninger til det forskellige bilagsmateriale

• Spørgeskema

http://www.patientoplevelser.dk/lupfod17

Organisering af undersøgelsen

6

4 Organisering af undersøgelsen

LUP Fødende 2017 er gennemført i et samarbejde mellem flere parter. Organiseringen er illustreret i

Figur 4.1.

Overordnet beslutningstagen (Regionssundhedsdirektørkredsen) Undersøgelsen er iværksat af regionssundhedsdirektørerne, som træffer overordnede beslutninger

med betydning for økonomien i undersøgelsen og væsentlige ændringer i undersøgelseskonceptet.

Styregruppe Styregruppen for LUP fungerer som styregruppe for alle delundersøgelser i LUP, herunder også LUP Fø-

dende. Styregruppen består af Temagruppen for Kvalitet og Service under Danske Regioner, som er

sammensat af en kvalitetschef eller tilsvarende fra hver region. I styregruppen indgår derudover en re-

præsentant fra hhv. Sundhedsdatastyrelsen, Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed og Danske Regio-

ner. Styregruppen:

• Drøfter og godkender undersøgelsesdesign

• Godkender spørgeskema

• Godkender rapporteringsformen samt disposition

• Godkender den endelige nationale rapport

Projektledelse Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden har projektledelsen for LUP Fø-

dende. KOPA:

• Varetager den overordnede ledelse og koordinering af processen

• Forbereder møder i styregruppen

• Indkalder til og forbereder møder i den faglige følgegruppe i samarbejde med DEFACTUM i Region

Midtjylland

• Er ansvarlig for udvikling af undersøgelsesdesign og spørgeskema

• Står for dataadministration og kontakt til Sundhedsdatastyrelsen vedr. udtræk

• Analyserer datamaterialet herunder validering, databehandling og statistik

• Udarbejder og udsender elektronisk ”rapport” til de enkelte regioner og sygehuse med resultater

fra regionens sygehuse (fødesteder) sammenholdt med landsresultatet

• Udarbejder national rapport vedr. resultaterne inklusiv to temaafsnit

• Er tovholder på national rapport vedr. resultaterne herunder grafisk opsætning og distribution til

regionerne

Sekretariat Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA) i Region Hovedstaden danner sammen med DEFAC-

TUM i Region Midtjylland, sekretariatet for undersøgelsen. Sekretariatet:

• Drøfter undersøgelsesdesign

• Udvikler og validerer spørgeskemaet

• Sikrer løbende opdatering af undersøgelsen i forhold til den aktuelle udvikling på området

• Udarbejder inklusionskriterier for patienter, der skal indgå i undersøgelsen

• Planlægger og afvikler møder i den faglige følgegruppe


7

• Drøfter disposition for den nationale rapport.

Faglig følgegruppe Der er tilknyttet en faglig følgegruppe til LUP Fødende, der primært består af fagfolk inden for svangre-

området. Hver enkelt region har udpeget en til to medlemmer, som er enten jordemødre, obstetrikere

eller sygeplejersker, der arbejder på landets fødesteder. Derudover indgår to sundhedsplejersker. Des-

uden indgår en repræsentant fra hhv. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og foreningen ”Forældre og

Fødsel”. En forsker inden for svangreområdet indgår også i følgegruppen. Den faglige følgegruppe:

• Drøfter undersøgelsesdesign, temaer og kvalitetssikrer spørgeskemaet inden validering blandt mål-

gruppen.

• Medvirker til, at undersøgelsens spørgsmål og resultater er relevante for praksis og kan anvendes til

kvalitetsudvikling

• Sikrer, at sekretariatet for LUP Fødende får kendskab til regionale og lokale forhold på svangreom-

rådet

• Bistår sekretariatet med afklaring af praktiske forhold (fx organisatoriske ændringer)


8

Figur 4.1 Organisationsdiagram for LUP Fødende

Overordnet beslutningstagen

Regionssundhedsdirektørkredsen: Regionssundhedsdirektørerne fra de fem regioner

Styregruppe

Temagruppen for Kvalitet og Service

Repræsentant for Danske Regioner

Repræsentant for Sundheds- og Ældreministeriet

Repræsentant for Sundhedsdatastyrelsen

Projektledelse

Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden

Sekretariat

Kompetencecenter for Patientoplevelser, Region Hovedstaden

DEFACTUM, Region Midtjylland

Faglig følgegruppe

Repræsentant fra Danske Regioner

Faglige repræsentanter fra hver region

Forsker inden for svangreområdet

Repræsentant fra SST Repræsentant fra for-

ældreorganisation Sundhedsplejerske

Udvikling af undersøgelsen og validering af spørgeskema

9

5 Udvikling af undersøgelsen og validering

af spørgeskema

Udvikling af LUP Fødende 2017 LUP Fødende 2017 har gennemgået en større udviklingsproces, hvor spørgsmål og svarskalaer er æn-

dret i forhold til tidligere undersøgelser. Udviklingen af LUP Fødende er sket ud fra et ønske om nogle

mere specifikke spørgsmål i undersøgelsen, som er lettere for fødeafdelingerne at handle på, samt at

LUP Fødende i højere grad kommer til at følge koncept og svarskalaer for de andre LUP-undersøgelser

med mulighed for gennemsnitsberegninger og mere ens afrapporteringer. Derudover er hjemmeføds-

ler, der er registreret i Landspatientregistret, inkluderet i undersøgelsen fra 2017.

Udviklingsprocessen har involveret interview med kvinder, der har født, input fra den faglige følgegrup-

pe for LUP Fødende og en høringsrunde blandt relevante faglige selskaber og foreninger, regionerne og

den faglige følgegruppe. Desuden har der i udviklingsprocessen været fokus på, at spørgeskemaet ens-

rettes med LUP, så svarskalaerne bliver ens, og at nogle af spørgsmålene er ens på tværs af LUP Somatik

og LUP Fødende.

Spørgeskemaet

Det elektroniske spørgeskema indeholder spørgsmål om kvinders oplevelser med sundhedsvæsenet i

forbindelse med graviditeten, fødslen og efter fødslen, som fremadrettet vil kunne sammenlignes over

tid. Spørgeskemaet findes i bilag 1. Der er 48 faste spørgsmål og 4 åbne kommentarfelter. Nogle

spørgsmål er af faktuel karakter, som leder videre til et vurderingsspørgsmål. I og med at spørgeskema-

et er elektronisk, får kvinderne kun vist de spørgsmål, som er relevante for dem og bestemt af deres

forudgående svar (fx fødselsmåde, igangsættelse af fødsel og lignende). Det kan derfor variere, hvor

mange spørgsmål kvinderne bliver stillet.

Undersøgelsen består af en kerne af faste spørgsmål, der går igen fra år til år samt op til fem tema-

spørgsmål, der kan skiftes ud fra år til år. Temaspørgsmålene i LUP Fødende 2017 er to spørgsmål om

graviditetsbesøg af sundhedsplejersken (spørgsmål 52 og 53) samt et kommentarfelt om, hvad der er

vigtigt for kvinderne at få rådgivning fra sundhedsplejersken om, efter at de er kommet hjem fra hospi-

talet (spørgsmål 51).

Validering af spørgeskema

Hvert år sker der en validering af spørgeskemaet med særligt fokus på de ændringer, som er foretaget

siden det foregående år. I forbindelse med validering af spørgeskemaet til LUP Fødende 2017, er der

gennemført i alt 44 valideringsinterview med kvinder, der har født. Spørgeskemaet i LUP Fødende er

siden 2012 blevet valideret hvert år. I alt er der gennemført 217 valideringsinterview med kvinder.

Valideringsinterviewene har fundet sted i mødregrupper i private hjem, ved åbent hus arrangementer i

sundhedsplejen, på barselsafdelinger og ved telefoninterview. Valideringerne er sket i alle fem regioner

med repræsentation i forhold til kvindernes alder, fødselserfaring (førstegangs- eller flergangsfødende),

fødselstype (vaginal fødsel, planlagt eller akut kejsersnit) og fødested.

Udtrækskriterier og svarprocent

10

6 Udtrækskriterier og svarprocent

Deltagere i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på et udtræk fra Landspatientregistret (LPR). Undersøgelsen omfatter alle

kvinder i LPR, der har født et levendefødt barn hjemme eller på et af landets offentlige sygehuse i inklu-

sionsperioden (august, september og oktober 2017) med mindre:

• de ved flerfoldsfødsel1 har et eller flere dødfødte børn

• de ikke er koblet sammen med et nyfødt barn i det Centrale Personregister (CPR) (fx bortadop-

tion/tvangsfjernelse)

• de ikke har et dansk cpr-nummer

• de står opført med navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister (CPR)2

I perioden august, september og oktober 2017 var der registret 14.866 fødsler i LPR. 4 % heraf frafaldt

undersøgelsen af forskellige årsager (adressebeskyttelse, udtrukket til anden LUP-undersøgelse, ukendt

modtager på adressen og frasortering, hvis enten mor eller barn var registreret døde). I alt har 14.240

kvinder modtaget et brev enten via fysisk post (2 %) eller digital post (98 %) med invitation til at besvare

spørgeskemaet på internettet ved hjælp af et personligt login/et digitalt link, hvor kvinden bliver ledt

direkte hen til det elektroniske spørgeskema.

Svarprocent I alt har 7.459 kvinder besvaret spørgeskemaet. Det giver en samlet svarprocent på 52 %.

1 Flerfoldsfødsel betyder, at kvinden ved den aktuelle fødsel føder mere end ét barn, eksempelvis tvillinger eller trillinger. Enfoldsfødsel betyder,

at der kun fødes ét barn ved den aktuelle fødsel.

2 Læs mere om navne- og adressebeskyttelse her: https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/

https://cpr.dk/borgere/beskyttelser-i-cpr/

Udtrækskriterier og svarprocent

11

Figur 6.1 Oversigt over udvælgelsesproces for kvinder i undersøgelsen

Kvinder i undersøgelsen N = 14.240

Deltagere i undersøgelsen fordelt på 21 fødesteder

Frafald N = 626, dvs. 4 %

Frafaldet undersøgelsen grundet enten navne- og adressebe-

skyttelse, returpost, mor/barn død efter udsendelse af spørge-

skema, ekskludering af kvinder fra afdelinger med for få svar

eller at kvinderne allerede er udtrukket til anden LUP-

undersøgelse.

Svarprocent for kvinder: 52 %

Antal kvinder, der har besvaret spørgeskemaet

N = 7.459

Udtræk fra LPR N = 14.866

Samtlige deltagere i inklusionsperioden defineret ved undersøgelsens udtrækskriterier

Udsendelse af breve

12

7 Udsendelse af breve

Figur 7.1 viser det tidsmæssige forløb af undersøgelsen. Inklusionsperioden for undersøgelsen omfatter

kvinder, der har født mellem 1. august og 31. oktober 2017. I alt 14.240 kvinder har modtaget en invita-

tion til at deltage i undersøgelsen enten via fysisk eller digital post. Alle kvinder med en digital postkas-

se har modtaget invitationen til undersøgelsen i deres digitale postkasse. Det digitale følgebrev inde-

holder bl.a. et digitalt link, hvor kvinden bliver ledt direkte hen til det elektroniske spørgeskema. Kvin-

der, der ikke har en digital postkasse, har modtaget et fysisk brev, hvor der er indsat en et personligt

login til udfyldelse af spørgeskemaet på internettet, så kvinderne kan vælge at benytte en smartphone

eller tablet til at komme direkte til spørgeskemaet.

98 % af kvinderne har indledningsvist modtaget en invitation til undersøgelsen via digital post.

Invitationerne bliver sendt ud i tre runder for at sikre, at der ikke går for lang tid, fra kvinderne har født,

til de modtager et brev med invitation til undersøgelsen. Dvs. der har været en udsendelse til kvinder,

der har født i henholdsvis august, september og oktober.

Der kan gå to til seks uger fra kvinderne har født, til de modtager en invitation til undersøgelsen. Kvin-

derne kan efterfølgende modtage op til to påmindelsesbreve, hvis de ikke har svaret på spørgeskemaet.

Første påmindelsesbrev udsendes digitalt og kun til kvinder med digital postkasse, og udsendes ca. en

uge efter første invitation. Andet påmindelsesbrev udsendes med fysisk post, uanset om invitationen i

første omgang er udsendt digitalt eller ej. Det er kvindens svar, som afgør, om der udsendes en påmin-

delse. Udsendelsesbrevet findes i bilag 2. Der går syv uger fra dataindsamlingen slutter, til fødeafdelin-

ger og regioner har resultaterne af undersøgelsen. Den samlede tidsperiode, fra kvinderne har født, til

fødeafdelinger og regioner modtager resultaterne af undersøgelsen, er på mellem 16-29 uger afhængig

af, hvornår i inklusionsperioden kvinderne har født.

Figur 7.1 Det tidsmæssige forløb af undersøgelsen

Kvinder der har født i august Kvinder der har født i september Kvinder der har født i oktober

2017 2018

Inklusionsperiode

Udsendel-

se af digi-

tale invita-

tioner

Udsendelse af

fysiske invitati-

oner

Udsendelse af

første

påmindelses-

brev (kun digi-

talt)

Udsendelse af

andet fysiske

påmindelses-

brev

Dataindsam-

ling afsluttes

Resultater

til føde-

steder og

regioner

Offentliggørel-

se af rapport

1. aug. – 31. aug.

15. sep. 20. sep. 21. sep. 13. okt.

1. sept. – 30. sept.

16. okt. 19. okt. 20. okt. 10. nov. Uge 1 Uge 8 Uge 11

1. okt. - 31. okt.

16. nov. 21. nov. 22. nov. 8. dec.

Respondenters karakteristika og repræsentativitet

13

8 Respondenters karakteristika og repræ-

sentativitet

I det følgende afsnit beskrives respondenternes karakteristika ud fra udvalgte baggrundsoplysninger og

spørgsmål. Derudover beskrives det ud fra en bortfaldsanalyse, hvorvidt respondenterne er repræsen-

tative for fødende i udtrækket fra LPR3. En bortfaldsanalyse viser, om deltagerne i en undersøgelse ad-

skiller sig væsentligt fra de, der ikke deltager i undersøgelsen4. Til sidst ser vi på tendenser i besvarel-

serne ud fra bestemte karakteristika.

Vi har undersøgt respondenternes karakteristika ud fra følgende baggrundsvariable: alder, fødselserfa-

ring, graviditetslængde, enfold/flerfoldsfødsler, fødselslokation, fødselstype, om fødslen blev igangsat,

om der opstod komplikationer under fødslen, indlæggelsestid samt periode fra udskrivelse til besøg af

sundhedsplejerske.

8.1 Alder I forhold til alder opdeler vi respondenterne i fire aldersgrupper: Under 26 år, 26-30 årige, 31-35 årige

og over 35 år. Størstedelen af besvarelserne kommer fra de 26-30 årige, efterfulgt af de 31-35 årige (fi-

gur 8.1). Af bortfaldsanalysen kan vi se, at svarprocenten stiger i takt med alderen, hvilket betyder, at vi

i undersøgelsen har en overrepræsentation af respondenter over 35 år, hvorimod dem under 26 år er

underrepræsenteret (Figur 8.2).

Figur 8.1 Besvarelser fordelt på alder

Ser vi på besvarelserne på tværs af de fire aldersgrupper svarer grupperne generelt meget ens på

spørgsmålene. Der er dog for et par af spørgsmålene en signifikant forskel på, hvordan de fire alders-

grupper svarer. På spørgsmål omhandlende tilstrækkelig opfyldelse af behov under fødslen, som for ek-

sempel smertelindring, støtte fra personale og tilstrækkeligt med ro og hvile, er der en tendens til, at

kvinder over 35 år svarer mere negativt end de øvrige aldersgrupper. Hvorimod kvinder under 26 år er

3 For nogle af de valgte baggrundsvariable er oplysningerne ikke registreret i LPR, hvorfor vi ved disse variable ikke har mulighed for at lave en

bortfaldsanalyse. Der vil dog stadig blive kommenteret på svarfordelingen og tendenserne i besvarelserne.

4 Figurerne vedr. svarprocenter indeholder et statistisk test. Her anvender vi et signifikansniveau på 2,5 %. Dermed er forskellene mellem grup-

perne statistisk signifikante såfremt p<0,025

17%

33%

37%

13%

0% 10% 20% 30% 40%

Over 35 år

31-35 år

26-30 år

Under 26 år

Figur 8.2 Svarprocent fordelt på alder

Alder Svarprocent

Under 26 år 43,5 %

26-30 år 52,2 %

31-35 år 54,9 %

Over 35 år 56,7 %

Statistisk test for forskel viser: p<0,0001


14

signifikant mere negative end de øvrige aldersgrupper ved spørgsmål omhandlende information om-

kring amning, og hvor de kan henvende sig med spørgsmål.

8.2 Fødselserfaring Respondenterne i undersøgelsen har forskellig fødselserfaring, og kan opdeles som henholdsvis første-

gangsfødende og flergangsfødende. Af figur 8.3 kan vi se, at fordelingen mellem de to grupper er næ-

sten ligelig med 51 % flergangsfødende og 49 % førstegangsfødende. Bortfaldsanalysen viser dog, at

svarprocenten for førstegangsfødende er signifikant højere end for flergangsfødende, og førstegangs-

fødende er dermed overrepræsenteret i undersøgelsen (figur 8.4).

Figur 8.3 Besvarelser fordelt på

fødselserfaring

Ser vi på, hvordan henholdsvis førstegangsfødende og flergangsfødende svarer på spørgsmålene, svarer

flergangsfødende generelt mere positivt end førstegangsfødende. Dette mønster gælder for lidt over

halvdelen af spørgsmålene fordelt på graviditeten, fødslen og efter fødslen, og ses blandt andet på

spørgsmålet om samlet tilfredshed med fødselsforløbet, hvilket er illustreret i figur 8.5.

Figur 8.5 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselserfaring

8.3 Graviditetslængde Udover fødselserfaring kan respondenterne også opdeles efter deres graviditetslængde. Kvinderne er

opdelt efter, om de har født for tidligt (37. uge eller før), eller om de har født i 38. graviditetsuge eller

senere (38. uge eller efter). Langt størstedelen af respondenterne har født i 38. uge eller senere (91 %)

51%

49%Førstegangsfødende

Flergangsfødende

Figur 8.4 Svarprocent fordelt på

fødselserfaring

Fødselserfaring Svarprocent

Førstegangsfødende 55,6 %

Flergangsfødende 49,4 %



15

jf. figur 8.6. Endvidere kan vi af bortfaldsanalysen se, at de kvinder, som har født i 38. uge eller senere,

er overrepræsenteret i undersøgelsen i forhold til de, som har født for tidligt (37. uge eller før) jf. figur

8.7.

Figur 8.6 Besvarelser fordelt på

graviditetslængde

Ser vi på besvarelserne på tværs af graviditetslængde svarer grupperne generelt meget ens på største-

delen af spørgsmålene. På ni af spørgsmålene svarer respondenterne, der har født i 38. uge eller sene-

re, signifikant mere positivt end kvinder, der har født for tidligt (37. uge eller før). Dette handler for ek-

sempel om tilfredshed med jordemoderkonsultationer og forberedelse inden fødslen, mulighed for del-

tagelse i beslutninger, og at få svar på sine spørgsmål på hospitalet efter fødslen. Til gengæld finder

kvinder, der har født for tidligt (37. uge eller før) i større grad længden af perioden fra udskrivelse til

besøg af sundhedsplejerske passende.

8.4 Enfold- eller flerfoldsfødsler Kvinder med enfoldsfødsel udgør 99 % af respondenterne i undersøgelsen (figur 8.8). Af bortfaldsanaly-

sen kan vi se, at svarprocenten for kvinder med enfoldsfødsel er signifikant højere end kvinder med fler-

foldsfødsel, hvorfor kvinder med enfoldsfødsel er overrepræsenteret i undersøgelsen (figur 8.9).

9%

91%

37. uge eller før

38. uge ellerefter

Figur 8.7 Svarprocent fordelt på

graviditetslængde

Graviditetslængde Svarprocent

37. uge eller før 47,6 %

38. uge eller efter 52,9 %

Statistisk test for forskel viser: p=0,0002


16

Figur 8.8 Besvarelser fordelt på enfolds-

eller flerfoldsfødsler

Hvorvidt kvinderne nedkommer med ét eller flere børn har ikke signifikant betydning for deres vurde-

ring af langt størstedelen af undersøgelsens spørgsmål. På to spørgsmål vedrørende hhv. hjælp under

graviditetsindlæggelse, og om de ved, hvad de skal være opmærksomme på ift. amning efter udskrivel-

se efter fødslen, svarer kvinder med flerfoldsfødsler mest positivt. Kvinder med enfoldsfødsel svarer

imidlertid mest positivt på spørgsmålene omhandlende, at personalet giver dem mulighed for at delta-

ge i beslutninger undervejs i fødslen, og at kvinderne får den rådgivning af sundhedsplejersken, de har

behov for.

8.5 Fødselslokation Figur 8.10 viser andelen af respondenter, der har født enten på hospitalet eller hjemme. 97 % af kvin-

derne i undersøgelsen har født på hospitalet, mens 3,3 % har født hjemme.

Ser vi på, hvordan hjemmefødende og hospitalsfødende svarer på spørgsmålene, er der både forskelle

og ligheder. På spørgsmål omhandlende fødslen er hjemmefødende i højere grad trygge ved den råd-

givning de får, når de ringer til jordemoderen, når fødslen går i gang, end hospitalsfødende er ved hos-

pitalets telefonrådgivning. Hjemmefødende ved også i højere grad end hospitalsfødende, hvad de skal

være opmærksomme på ift. amning og barnets trivsel, og hvor de kan henvende sig med spørgsmål ef-

ter fødslen. I forhold til den samlede fødselsoplevelse er hjemmefødende også mere tilfredse med fød-

selsforløbet alt i alt, hvilket ses på figur 8.11.

99%

1%

Enfoldsfødsel

Flerfoldsfødsel

Figur 8.9 Svarprocent fordelt på enfolds-

eller flerfoldsfødsler

Enfolds- eller fler-

foldsfødsel Svarprocent

Enfoldsfødsel 52,5 %

Flerfoldsfødsel 44,4 %


Figur 8.10 Besvarelser fordelt på hospitals- eller hjemmefødsel

97%

3%

På hospitalet

Hjemme


17

Figur 8.11 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselslokation

Der er imidlertid ikke forskelle mellem hjemmefødende og hospitalsfødende på spørgsmål omhandlen-

de mere specifikke forhold under fødslen såsom vurdering af løbende information, hjælp til smertelin-

dring, løbende vejledning og støtte fra personalet under fødslen. I forhold til oplevelser af mulighed for

rådgivning og svar på spørgsmål efter fødslen, ses der heller ikke forskelle mellem hjemmefødende og

hospitalsfødende, ej heller i vurderingen af længden af perioden fra fødsel/udskrivelse til besøg af

sundhedsplejersken.

8.6 Fødselstype Respondenterne i undersøgelsen kan opdeles efter fødselstype, mere specifikt om de har født vaginalt,

ved planlagt kejsersnit eller ved akut kejsersnit. Størstedelen af kvinderne har født vaginalt (83 %), 10 %

har født ved akut kejsersnit, og 7 % har født ved planlagt kejsersnit (figur 8.12).

Figur 8.12 Besvarelser fordelt på fødselstype

For en stor del af undersøgelsens spørgsmål er der forskel i kvindernes besvarelser, alt efter om de har

født vaginalt, ved planlagt kejsersnit eller ved akut kejsersnit. Kvinder med en vaginal fødsel svarer ge-

nerelt mere positivt end kvinder, der har født ved akut kejsersnit. Kvinder, der har født ved akut kejser-

snit, svarer generelt mere negativt end både vaginalt fødende og kvinder, der har født ved planlagt kej-

sersnit. I forhold til spørgsmål omhandlende personalets imødekommenhed og forberedelse ved kvin-

dens ankomst til fødestedet, svarer kvinder, der har født ved planlagt kejsersnit, mere positivt end de

to andre grupper. Dette mønster, hvor kvinder, der har født ved akut kejsersnit, svarer generelt mere

negativt end de to andre fødselstyper, ses blandt andet ved kvindernes samlede tilfredshed med fød-

selsforløbet (figur 8.13).

83%

10%7%

Vaginalt

Akut kejsersnit

Planlagt kejsersnit


18

Figur 8.13 Samlet fødselsoplevelse fordelt på fødselstype

8.7 Igangsættelse af fødsel I forhold til om kvindernes fødsel bliver sat i gang, kan vi se, at 61 % af undersøgelsens respondenter

ikke har fået deres fødsel sat i gang, mens 38 % er blevet igangsat (figur 8.14). Ser vi på, hvordan svare-

ne fordeler sig i forhold til, om fødslen er blevet igangsat eller ej, er der på de fleste spørgsmål ikke no-

gen forskel i svarene. På nogle spørgsmål ses der imidlertid nogle forskelle, hvor tendensen er, at ikke

igangsatte kvinder svarer mere positivt end kvinder, som har fået deres fødsel sat i gang. Det gælder

blandt andet spørgsmål omhandlende deltagelse i beslutninger og støtte under fødslen, og den over-

ordnede tilfredshed med fødselsforløbet.

Figur 8.14 Besvarelser fordelt på igangsættelse af fødsel

8.8 Komplikationer under fødslen En af baggrundsvariablene i undersøgelsen vedrører, om kvinderne selv vurderer, at der opstod kompli-

kationer under deres fødsel. 66 % af kvinderne vurderer, at der ikke opstod komplikationer under føds-

len, hvorimod 32 % vurderer, at der opstod komplikationer (figur 8.15).

38%

61%

1%

Ja

Nej

Ved ikke


19

Figur 8.15 Besvarelser fordelt på komplikationer under fødslen

Kvinder med en ukompliceret fødsel svarer generelt mere positivt på spørgsmålene i undersøgelsen end

kvinder, der har oplevet komplikationer under fødslen. Det ser vi blandt andet ved kvindernes vurde-

ring af den samlede tilfredshed med fødselsforløbet, hvor kvinder med en ukompliceret fødsel svarer

signifikant mere positivt end kvinder med en kompliceret fødsel (figur 8.16).

Figur 8.16 Samlet fødselsoplevelse fordelt på komplikationer under fødslen

8.9 Indlæggelsestid I undersøgelsen kan vi endvidere opdele respondenterne ud fra, hvor lang tid der gik, fra de havde født,

til de tog hjem fra hospitalet. 38 % af kvinderne var indlagt i mindre end 24 timer, 34 % var indlagt mel-

lem 24 timer og to dage, og 28 % var indlagt i mere end 2 dage (figur 8.17).

Figur 8.17 Besvarelser fordelt på indlæggelsestid

32%

66%

2%

Ja

Nej

Ved ikke

28%

34%

38%

0% 10% 20% 30% 40%

Mere end 2 dage

24 timer - 2 dage

Mindre end 24 timer


20

Ser vi på besvarelserne på tværs af indlæggelsestider, er der en generel tendens til, at kvinder, som har

været indlagt i mindre end 24 timer, svarer mere positivt på spørgsmålene end de to andre grupper.

Derudover er der en tendens til, at kvinder, som har været indlagt i mere end to dage efter fødslen, sva-

rer mere negativt på spørgsmålene end kvinder, som har været indlagt mellem 24 timer og to dage.

Dette mønster ses blandt andet på spørgsmålet omhandlende information om, hvor kvinderne kan

henvende sig med spørgsmål efter udskrivelse jf. figur 8.18.

Figur 8.18 Information om henvendelse efter udskrivelse fordelt på indlæggelsestid

8.10 Periode fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejersken I forhold til hvor mange dage der går, fra kvinderne kommer hjem fra hospitalet, til de har får besøg af

sundhedsplejersken, svarer flest (41 %), at der gik 3-4 dage. 28 % af kvinderne fik besøg efter mere end

4 dage. Godt hver femte (21 %) får besøg efter 2 dage, 9 % inden for 0-1 dag, og 1 % har ikke haft besøg

af sundhedsplejersken (figur 8.19).

Figur 8.19 Besvarelser fordelt på periode fra udskrivelse til besøg af sundhedsplejer-

ske

Ser vi på besvarelserne på tværs af antal dage inden sundhedsplejerskebesøg, svarer grupperne gene-

relt meget ens på spørgsmålene. Ved spørgsmålet om vurdering af længden af perioden fra udskrivelse

til besøg af sundhedsplejerske, ser vi dog, at kvinder, som oplever, at der går mere end 4 dage inden

sundhedsplejersken kommer på besøg, er signifikant mere utilfredse med længden af perioden, end de

øvrige grupper, hvor der er gået færre dage (figur 8.20).

1%

28%

41%

21%

9%

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Ikke haft besøg

Mere end 4 dage

3-4 dage

2 dage

0-1 dag


21

Figur 8.20 Vurdering af længden af perioden fra udskrivelse til besøg af sundhedsple-

jerske fordelt på antal dage fra udskrivelse til besøg

Regioner og fødesteders placering i forhold til landsresultatet (O, U, G)

22

9 Regioner og fødesteders placering i for-

hold til landsresultatet (O, U, G)

Resultater på regions-, sygehus- og afdelingsniveau sam-

menlignes med og placeres over (O), under (U) eller ikke

forskelligt fra landsresultatet (G). Når vi i det følgende

skriver ”enheden”, refererer vi til et af niveauerne: afde-

ling, sygehus eller region. Vi nævner niveauet eksplicit i

de tilfælde, hvor vi kun beskriver et bestemt niveau.

Sammenligningen med landsresultatet sker med uparret

t-test. En uddybende forklaring af testen findes i boks

10.1. Vi anvender forskellige signifikansniveauer, alt efter

hvilken enhed vi sammenligner med landsresultatet. Se

mere om differentierede signifikansniveauer i boks 10.2.

Placeringen af enheden angives som:

O: over landsresultatet

U: under landsresultatet

G: ikke forskelligt fra landsresultatet

Et G betyder således, at enhedens resultat ikke adskiller sig signifikant fra landsresultatet.

Når du sammenligner placeringer, skal du være opmærksom på, at en enhed med et O ikke nødvendig-

vis er bedre end en enhed med et G. Figur 9.1 illustrerer forklaringen. Her vises tre enheder (en rød, en

grøn og en sort), der er placeret i forhold til landsresultatet (den vandrette streg).

Konfidensintervallerne for de tre resultater er markeret med de lodrette streger. Konfidensintervallet

er et udtryk for den statistiske usikkerhed, resultatet er behæftet med. Konfidensintervallet for den sor-

te enhed overlapper landsresultatet, hvorved enheden får et G. Konfidensintervallet for den grønne

enhed er lige præcis over landsresultatet, så grøn enhed får et O. Konfidensintervallerne for grøn og

sort enhed overlapper, hvorfor vi ikke kan sige, at deres resultater er forskellige. Den røde enhed, som

er under landsresultatet, klarer sig derimod signifikant dårligere end den grønne, da deres konfidensin-

tervaller slet ikke overlapper.

Figur 9.1. Placering af afdelinger

Sammenligning af resultater over tid

23

10 Sammenligning af resultater over tid

Der er ikke sammenlignet med sidste års resultat, da LUP Fødende er blevet opgraderet metodemæs-

sigt, hvilket har medført databrud. Der vil være sammenligning over tid næste år.

Boks 10.1 Uparret t-test

Boks 10.2 Signifikansniveauer

Vi bruger uparret t-test, når vi sammenligner gennemsnitsscorer. Sammenligningen af en enhed

med landsresultatet foregår konkret ved, at enhedens gennemsnit sammenlignes med gennem-

snittet for alle de resterende svar eksklusiv enhedens egne svar. Testen viser, om enhedens svar

er med til signifikant at trække landsresultatet ned eller op, og dermed også om enhedens svar

er dårligere eller bedre end de resterende svar. Denne sammenligning viser, om enhedens resul-

tat er over (O), under (U) eller ikke signifikant forskellig (G) fra landsresultatet. I sjældne tilfælde

er datagrundlaget så spinkelt, at analysen ikke giver mening. Dette er indikeret med en stjerne

(*).

Vi analyserer ved hjælp af statistikprogrammet SAS.

Enhederne i undersøgelsen har meget forskellig størrelse. Ikke alene afdelingerne imellem, men

også når vi aggregerer resultater op på sygehus-, regions- og landsplan. Når vi sammenligner me-

get store enheder med hinanden, skal der ikke nær så stor forskel i gennemsnitsscoren til, før de

bliver statistisk signifikant forskellige fra hinanden, som for de små enheder. Det gælder vel at

mærke, hvis vi bruger det samme signifikansniveau til sammenligning, uanset hvilke enheder vi

sammenligner.

På landsplan har vi at gøre med meget større datamængder end på de enkelte afdelinger. Hvis vi

bruger et signifikansniveau på 5 % på både lands-, regions-, sygehus- og afdelingsniveau, vil en

mindre forskel i forhold til landsresultatet på regionsplan kunne give et signifikant forskelligt re-

sultat, end for en afdeling. Derfor har vi sat signifikansniveauet lavere for regions- og landsplan.

Der er således differentieret signifikansniveau, alt efter hvor aggregeret et plan vi analyserer på.

Land/region 2,5 %

Sygehus/Afdeling 5,0 %

Vægtning

24

11 Vægtning

Når vi aggregerer afsnit til afdelings-, sygehus-, regions- eller landsniveau, indgår svar fra patienterne

med forskellig vægt alt efter størrelsen på det afsnit, de har været på. Vi vægter for at få aggregerede

resultater, der afspejler samtlige kvinders oplevelser og ikke blot oplevelser fra de kvinder, som vi har

fået svar fra. Landsresultatet skal eksempelvis afspejle alle fødende kvinders oplevelser af sundhedssek-

torens tilbud i Danmark.

Undersøgelsen er en populationsundersøgelse, idet vi som udgangspunkt spørger alle fødende i inklusi-

onsperioden. Vi kan dog ikke i praksis spørge alle, da nogle er adressebeskyttede. Endvidere vil der væ-

re en vis grad af non-response (dvs. at svarprocenten ikke er 100). Det er derfor nødvendigt at vægte.

Vægten er koblet på hver respondent og beregnes på følgende måde:

afsnittets totale antal unikke personer i inklusionsperioden

afsnittets antal svar i undersøgelsen

Hver enkel kvindes svar tæller altså for et større antal fødende kvinder, hvorved store afsnit får større

indflydelse på regionens resultater end små afsnit. Under antagelse af at kvinder, der deltager i under-

søgelsen, ikke adskiller sig væsentligt fra kvinder, der ikke deltager, sikrer vægtningen, at resultaterne

er repræsentative for samtlige fødende kvinder fra de deltagende afsnit i inklusionsperioden. Figur 11.1

illustrerer, hvordan vi foretager vægtningen.

Vægtning

25

Figur 11.1 Eksempel der illustrerer vægtning på en afdeling

Afdeling X består af to afsnit: Afsnit A og Afsnit B

AFDELING X

Afsnit A Afsnit B

Kvi i inklusionspe-

riode: 3400 60

Svar: 170 30

Vægt: 3400/170 = 20 60/30 = 2

Svarfordeling:

I me-get høj

grad (5)

I høj grad (4)

I no-gen grad (3)

I ringe grad (2)

Slet ikke (1)

43 % 46 % 9 % 2 % 0 %

I me-get høj

grad (5)

I høj grad (4)

I no-gen grad (3)

I ringe grad (2)

Slet ikke (1)

51 % 47 % 2 % 0 % 0 %

Uvægtet

afdelingsresultat: 4,39

Vægtet

Afdelingsresultat: 4,36

Afsnit A har 3400 kvinder i inklusionsperioden, mens afsnit B har 60. Svarfordelingen på de to afsnit

er forskellig. En større andel af afsnit B’s kvinder svarer ”I meget høj grad” end afsnit A’s. Hvis vi ikke

vægter afsnittenes resultater, når vi aggregerer dem til et afdelingsresultat, så får vi i dette eksem-

pel et oppustet gennemsnit, da afsnit B’s patienter tæller for meget i resultatet. Det vil ikke afspejle

de fødende kvinders oplevelser på afdelingen som et hele, da der er flere kvinder på afsnit A, hvor

kvinderne ikke har så stor tendens til at bruge svarkategorien ”I meget høj grad”. Det vægtede afde-

lingsresultat viser resultatet, vi ville få, hvis vi spurgte alle 3460 kvinder på afdelingen. Det er en

anelse mindre end det uvægtede afdelingsresultat.

Bilag

26

12 Bilag

Bilag 1 – Spørgeskema LUP Fødende 2017

Bilag

27

Bilag 1 – Spørgeskema LUP Fødende 2017 (fortsat)

Bilag

28


Bilag

29


Bilag

30


Bilag

31


Bilag

32


Bilag

33

Bilag 2 – Eksempel på digitalt udsendelsesbrev

Bilag

34

Bilag 3 – Bortfaldsanalyse for fødende kvinder

Den samlede svarprocent for fødende kvinder er 52,4 %

Alder Svarprocent

Under 26 år 43,5 %

26-30 år 52,2 %

31-35 år 54,9 %

Over 35 år 56,7 %


Fødselserfaring Svarprocent

Førstegangsfødende 55,6 %

Flergangsfødende 49,4 %


Graviditetslængde Svarprocent

37. uge eller før 47,6 %

38. uge eller efter 52,9 %


Enfolds- eller fler-

foldsfødsel Svarprocent

Enfoldsfødsel 52,5 %

Flerfoldsfødsel 44,4 %


Bilag

35

Bilag 3 – Bortfaldsanalyse for fødende kvinder (fortsat)

Region Svarprocent

Region Hovedstaden 53,3 %

Region Sjælland 43,6 %

Region Syddanmark 52,4 %

Region Midtjylland 55,6 %

Region Nordjylland 51,6 %


Bilag

36

Bilag 4 – Opgørelse af ”Ikke relevant” og ”Ved ikke”

For graviditeten

For fødslen

Bilag

37

Bilag 4 – Opgørelse af ”Ikke relevant” og ”Ved ikke” (fortsat)

For efter fødslen

faktarapport · 2 faktarapport lup fødende 2017 - uddybende information om koncept og metoder...

Documents