familiecenter kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/kommunalbestyrelsen... ·...

24
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING WWW.BDO.DK Familiecenter Kalvehave Godkendelsesrapport til Socialtilsyn Øst August 2014

Upload: others

Post on 12-Jun-2020

10 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

TILBUD TIL LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

WWW.BDO.DK

Familiecenter Kalvehave

Godkendelsesrapport til Socialtilsyn Øst

August 2014

Page 2: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

www.bdo.dk

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 INDLEDNING ........................................................................................... 4

Rapportens opbygning .................................................................................4 1.1

2 PRÆSENTATION AF BDO ............................................................................ 4

Godkendelsesmetodik .................................................................................6 2.1

3 BDO’S SAMLEDE VURDERING ....................................................................... 6

4 TEMAER I GODKENDELSEN .......................................................................... 9

Uddannelse og beskæftigelse ........................................................................9 4.1

4.1.1 Kriterium 1 ......................................................................................9

4.1.2 Vurdering i forhold til Kriterium 1 ........................................................ 10

Selvstændighed og relationer ...................................................................... 10 4.2

4.2.1 Kriterium 2 .................................................................................... 10

4.2.2 Vurdering i forhold til kriterium 2 ........................................................ 11

Målgruppe, metoder og resultater ................................................................ 12 4.3

4.3.1 Kriterium 3 .................................................................................... 12

4.3.2 Vurdering i forhold til kriterium 3 ........................................................ 16

4.3.3 Kriterium 4 .................................................................................... 17

4.3.4 Vurdering i forhold til kriterium 4 ........................................................ 17

4.3.5 Kriterium 5 .................................................................................... 17

4.3.6 Vurdering i forhold til kriterium 5 ........................................................ 18

4.3.7 Kriterium 6 .................................................................................... 18

4.3.8 vurdering i forhold til kriterium 6 ......................................................... 19

4.3.9 Kriterium 7 .................................................................................... 19

4.3.10Vurdering i forhold til kriterium 7 ........................................................ 19

organisation og ledelse.............................................................................. 19 4.4

4.4.1 Kriterium 8 .................................................................................... 19

4.4.2 vurdering i forhold til kriterium 8 ......................................................... 20

4.4.3 Kriterium 9 .................................................................................... 20

4.4.4 Vurdering i forhold til kriterium 9 ........................................................ 21

Kompetencer .......................................................................................... 21 4.5

4.5.1 Kriterium 10 ................................................................................... 21

4.5.2 Vurdering i forhold til kriterium 10 ....................................................... 22

Fysiske rammer ....................................................................................... 23 4.6

4.6.1 Kriterium 14 ................................................................................... 23

4.6.2 Vurdering i forhold til kriterium 14 ....................................................... 24

Page 3: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

3

BILAGSLISTE

1. Stamdataoplysninger

2. Ansøgning om godkendelse ved Socialtilsyn Øst

3. Familiecenter Kalvehaves ydelseskatalog

4. Metodebeskrivelse for døgntilbud

5. Redegørelse for supervision

6. Skabelon for behandlingsplan

7. Skabelon for sagsopfølgning

8. Skabelon for statusplaner

9. Vejledning til statusplaner

10. Indskrivningsdokument

11. Kørekortilladelse

12. Kriseplansskabelon

13. Retningslinjer for trusler

14. Retningslinjer for mobning

15. Politik for brug af de sociale medier

16. Oversigt over de fysiske rammer

17. Dokumenter vedr. Leder Dorthe Ravn

a. CV

b. Eksamensbevis for pædagoguddannelsen

c. Eksamensbevis for akademiuddannelse - ledelse

d. Eksamensbevis for diplomuddannelse – ledelse

e. Børne- og straffeattester

Page 4: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

4

1 INDLEDNING

BDO har ifølge aftale med Vordingborg Kommune foretaget en godkendelsesproces af Familie-center Kalvehave (efterfølgende FCK). Vordingborg Kommune har forud for godkendelsespro-cessen været i dialog med Socialtilsyn Region Sjælland jf. mailkorrespondance af d. 14. fe-bruar 2014. Vordingborg Kommune står aktuelt med et ny opført familiebehandlingstilbud, hvor der her ansøges om godkendelse af døgntilbuddet. BDO har i den forbindelse varetaget opgaven med at erhverve godkendelsesgrundlag.

RAPPORTENS OPBYGNING 1.1

Rapporten er opdelt i tre dele. Første del indeholder en kort præsentation af BDO og de to konsulenter som har udført opgaven samt et kortere afsnit om BDO’s metode for godkendel-sen. Dernæst følger anden del, som er BDO’s samlede godkendelsesvurdering på baggrund af de opstillede temaer, kriterier og indikatorer for tilbud på det specialiserede socialområde jf. bekendtgørelsen omkring tilsyn og godkendelser på området. Tredje del er selve data-delen som danner baggrund for den samlede godkendelsesvurdering. Rapporten afrundes af en lang række bilag, som er vedhæftet som underbyggende materiale. Yderligere er Socialtilsynets egen godkendelsesskabelon udfyldt og vedhæftet (se bilag 2)

2 PRÆSENTATION AF BDO

BDO er den største uafhængige private leverandør af rådgivning til de danske kommuner, regioner og på det statslige område. Foruden disse større rådgivningsopgaver løser BDO også Tilsyn og godkendelsesopgaver på en lang række områder. Det gør vi på det almene område, som gælder på daginstitutions og skoleområdet, ligesom vi udfører tilsyn på det specialisere-de - og på ældreområdet. Der udover løser vi en række andre opgaver indenfor området, herunder tilsyn med enkeltmandsanbringelser og netværksplejefamilier, med SEL 85 (hjem-meboende) og med at erhverve godkendelsesgrundlag indenfor netværksplejefamilier og en-keltmandsanbringelser. BDO tilbyder også at indgå i hhv. ”mentorstøtte” jf. lovgivning vedr. ny kontantlovsreform samt at føre tilsyn med effekten og kvaliteten af såvel ”andre aktørers beskæftigelsesindsats” som kommunens egne job – og beskæftigelsescentre. BDO hjælper desuden kommuner med at kortlægge, hvilke serviceydelser den enkelte borger har brug og sammenholder dette med, om den ydelse, der gives til den enkelte borger, er den rigtig set i relation til kommunens serviceniveau og/eller det serviceniveau, som borgeren aktuelt er kategoriseret i, og set i relation til et pædagogisk, behandlingsmæssigt og økono-

Page 5: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

5

misk perspektiv. Dette kan bl.a. bruges i forbindelse med takst differentiering og gøres bl.a. ved at benytte elementer af VUM (Voksen Udredningsmetoden) Hvorfor er BDO valgt? Et afgørende afsæt for BDO’s position som den foretrukne samarbejdspartner ligger i erfaring og faglig indsigt i den komplekse virkelighed og praksis. En erfaring og indsigt som vi hver dag omsætter til tilsyn, godkendelser, analyser og evalueringer på alle forvaltningsområder. BDO er en landsdækkende virksomhed med en stærk faglig gruppe af medarbejdere, som organisatorisk og kundemæssigt er forankret i hele landet. BDO kan derfor garantere, at op-gaven gennemføres med den fornødne kvalitet og kompetence, som opgaven fordrer. De to konsulenter som har foretaget godkendelsesprocessen har begge en pædagogisk grunduddan-nelse, samt en akademisk overbygning. Begge konsulenter har dertil praksiserfaring som pæ-dagogiske konsulenter og med ledelse fra den offentlige sektor, ligesom de begge tidligere har arbejdet med tilsyn og godkendelser på det specialiserede socialområde. BDO lægger vægt på at sikre en høj grad af overensstemmelse i kvalitet og metode i de man-ge opgaver, som løses. Derfor arbejder vi kontinuerligt med intern audit samt kvalitetssikring af den enkelte opgave, koncepter og udvikling af medarbejdernes kompetencer. Der bruges tid på at sikre den faglige udvikling og fælles sparring, fx ved at arbejde sammen i teams på tværs af landet og ved fælles løbende supervision. Såfremt Socialtilsyn Region Sjælland ønsker yderligere oplysninger til brug for behandling af denne godkendelsesrapport, står vi gerne til rådighed og kan således kontaktes: Kontaktperson: Afdelingschef og Senior Manager Helen Hilario Jønsson [email protected] Tlf. 24295079

Page 6: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

6

GODKENDELSESMETODIK 2.1

BDO’s godkendelsesmetodik tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om Socialtilsyn (BEK nr. 1557 af 19/13/2013), samt håndbog for Socialtilsyn på Socialtilsynets hjemmeside. BDO har i godkendelsesprocessen rekvireret relevant materiale fra FCK og Vordingborg Kommune, ligesom der har været foretaget to interviews af FCK’s leder og et interview af to medarbejdere, som begge aktuelt arbejder i FCK’s dagtilbud. Yderligere har BDO fået en rundvisning på matriklen og beset de fysiske rammer i det kommende døgntilbud. Ved de to afholdte interviews har der også været dialog og gode drøftelser i forhold til læ-ringsaspektet mellem de to interviews, således at tingene er sket i proces. BDO´s revisor har indhentet og vurderet materiale i forbindelse med budgetgodkendelse, og har i den forbindelse også medvirket i budgetudarbejdelsen. Budgetgodkendelse er foretaget og dokumenteres særskilt fra herværende rapport. Det skriftlige materiale og data fra interview udgør BDO’s vurderingsgrundlag for godkendel-sen. Alt skriftligt materiale fra FCK og Vordingborg Kommune er desuden vedhæftet som bilag (se bilagsliste).

3 BDO’S SAMLEDE VURDERING

I dette afsnit præsenteres BDO’s samlede vurdering af samtlige temaer, som en godkendelse ifølge bekendtgørelsen for området skal indeholde. Den samlede vurdering indledes dog af et afsnit, som kort redegør for tilbuddet FCK og juridiske forhold.

FAMILIECENTER KALVEHAVE

I det tilsendte skriftlige materiale som er tilsendt BDO og ved interviews er det oplyst, at FCK indeholder en lang række ydelser – disse er: Praktisk pædagogisk og anden støtte i hjemmet (SEL § 52.3.2), Familiebehandling (SEL § 52.3.3), Aflastningsordning i kommunal plejefamilie (SEL § 52.3.5), Døgnophold for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge og andre medlemmer af familien (SEL § 52.3.4), hvilket er dette, som der her ansøges om god-kendelse til, Fast Kontaktperson (SEL § 52.3.6), Døgnanbringelse i kommunal plejefamilie (SEL §§ 52.3.7 og 66.2), Anbringelse af ung på eget værelse (SEL § 52.3.7 og 66.4), Støtte-person til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse udenfor hjem-met (SEL § 54.1 og 2), Støtte og overvåget samvær (SEL § 71.2 og 3), Efterværn til unge over 18 år (SEL § 76).

Ved interview oplyses det af leder, at der er udarbejdet retningslinjer for medicinhåndte-ring og en medarbejder i dagtilbudsdelen er uddannet til dette. Fokus er dog på, at fami-lierne skal kunne håndtere dette selv, men personalet skal yde støtte sådan at familierne på et behandlingsophold får lært dette. Leder oplyser, at der i stueetagen er mulighed for at låse medicinen inde for hver enkelt familie, ifald der skulle være behov for dette.

Page 7: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

7

Endvidere vil der i hver familiebehandlingslejlighed være en boltret boks, hvor medicin kan opbevares aflåst sammen med andre personlige/private genstande.

Ved interview oplyses det dertil, at leder er bekendt med værgeloven, SEL’s paragraffer omkring magtanvendelser (behandles særskilt – se venligst afsnit 4.3.7), samt tilsynsplig-ten, som varetages af Socialtilsynet.

Når det gælder tilbuddets bygningsmasse, så ejes denne af Vordingborg Kommune, ligesom tilbuddet vil blive drevet af Vordingborg Kommune, hvorfor der ikke er tale om en lejeaftale, men en gensidig driftsaftale.

BDO´S VURDERING

Generelt gælder det, at BDO vurderer at tilbuddet i forhold til alle indikatorerne inden for hvert tema forventes at kunne opfyldes i enten meget høj grad eller i høj grad. Indtrykket af FcK’s kommende døgntilbud, tilbuddets leder og deltagende medarbejdere fra det nuværen-de dagtilbud er, at det fremstår som et yderst professionelt kommende tilbud, og at der både er overblik over den overordnede rammesætning samt dennes implementering og omsætning i en hverdagspraksis.

I forhold til temaet uddannelse og beskæftigelse, vurderer BDO, at FcK har inddraget faglige relevante overvejelser, som viser, at tilbuddet vil sørge for, at både voksne og børn bliver støttet til enten arbejde/uddannelse eller skoletilbud. FcK’s sigte med be-handlingstilbuddet er netop, at behandlingen skal gives således, at den understøtter fami-liernes hverdag – forældre skal fortsætte deres igangværende job eller uddannelse og børnene skal i daginstitution eller i skole.

Der er fokus på skolepligten og det vil blive individuelt aftalt, hvordan denne skal efter-kommes. Den individuelle stillingstagne udspringer af, at FcK ønsker at tilbyde den mest optimale skolegang for det enkelte skolebarn.

BDO vurderer omkring selvstændighed, at FcK i høj grad vil arbejde med målgruppens selvstændighed, idet dette er målet for selve indsatsen – at familierne modtager en be-handling, som styrker forældreevnen, og at børnenes tarv derigennem bliver sikret. FcK vil arbejde med selvstændigheden gennem en behandlingsplan, som et styringsværktøj for indsatsen og der vil dagligt blive fulgt op på denne via et logbogssystem med den enkelte familie. Det er yderligere BDO’s vurdering, at FcK vil have fokus på at give familierne gode sociale oplevelser. Dels er der fokus på, at de alle skal bevare kontakten til deres nærmiljø og dels er der mulighed for at spejle sig med ligesindede familier i tilbuddet. Yderligere har tilbuddet fokus på at tilbyde mindst en fortrolig fagperson til børnene på tilbuddet, hvilket vil ske gennem familiebehandlerfunktionen.

Det er BDO’s vurdering, at FcK både har forholdt sig professionelt til målgruppe, formålet med tilbuddet, reflekteret og fundet frem til de relevante faglige metoder og tilgange, lige-som de er opmærksomme på at få evalueret og effektmålet. De har et ønske om at øge denne effektmåling og det oplyses, at Vordingborg Kommune aktuelt arbejder på at finde en ny og endnu mere kvalificeret effektmålingsmetode. Når det gælder borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv, vurderes det, at der vil være opmærksomhed på, at ydelsen skal gives med respekt og anerkendelse overfor målgrup-pen. Familierne vil i videst mulig udstrækning få indflydelse på alt, hvad de magter. Denne

Page 8: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

8

indflydelse skal dog ses i sammenhæng med, at målgruppen af borgere typisk vil have et end-da endog stort støttebehov, og at børnenes tarv på ingen måde sættes i risiko. BDO vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Leder redegør for, at der vil være fokus på udeliv og motion samt sund basiskost. Leders re-degørelse vidner dertil om, at der vil være fokus på at niveauet skal passende, således at familierne efter endt ophold har mulighed for at forfølge dette, ligesom de skal erhverve sunde vaner på FcK. Det er BDO’s vurdering, at tilbuddet er opmærksomt på, at magtanvendelser skal undgås og at man via korrekt pædagogisk intervention kan opnå en hverdag uden nogen form for magt-anvendelser. Der er udarbejdet en procedure for området, ifald en hændelse, trods opmærk-somhed på området skulle opstå. Det er BDO’s vurdering, at leder er opmærksom på at have en pædagogisk indsats, som un-derstøtter, at der ikke vil forekomme nogen form for overgreb i tilbuddet. Leder har i den forbindelse udarbejdet et beredskab som medarbejderne vil blive orienteret om via et intro-duktionsprogram. I forhold til leder, vurderer BDO, at leder i høj grad er, er kompetent. Gennem dialog og in-terviews præsenterer leder en række gode refleksioner og initiativer på et ledelses – og orga-nisatorisk niveau, på personaleledelse, kvalitets – og medarbejder udvikling og indenfor det pædagogiske og behandlingsmæssige felt demonstrerer leder, at hun er optaget af ”det der virker” kombineret med nyeste viden. Dertil kender leder til området på flere niveauer både ude fra (som konsulent) og indefra (har selv arbejdet med kerneydelsen). BDO vurderer, at leder har fokus på, at tilbuddet skal have en god rammesætning, hvilket illustreres ved de fremsendte dokumenter, ligesom leder er opmærksom på, at der blandt andet skal tilbydes supervision. BDO anser netop supervisionstiltaget som et aktiv, der vil være med til at optimere arbejdsmiljøet og fastholde/udvikle et højt fagligt niveau. Endvide-re kan dette tiltag bidrage til at mindske personalegennemstrømning og sygefravær. Yderlige-re har leder aktuelt en dialog med SL, alt for at finde frem til en ordning, hvor medarbejder-staben kan ansættes i en mere fleksibel ordning – så kompetencerne kan udnyttes optimalt.

Det er BDO’s vurdering, at leder er opmærksom på at få ansat medarbejdere med de re t-te kompetencer til tilbuddet, ligesom leder vil aktivere medarbejderkompetencer fra dagtilbudsdelen i døgndelen. Leder er desuden opmærksom på, at medarbejderne skal have en pædagogisk grunduddannelse og have en relevant efteruddannelse. Leder prior i-tere her, at det skal være anerkendte efteruddannelser – gerne fra DISPUK eller Metropol.

De faglige tilgange, som der vurderes at være behov for gennem dialogen med FcK er primært en form for terapeutisk efteruddannelse, hvilket fint matcher, at døgndelen vil være et behandlingstilbud. Medarbejdernes kompetencer bliver dermed aktiveret i sam-spillet (behandlingsarbejdet) med borgerne.

FcK iværksætter endvidere årlige brush-up kurser omkring positiv psykologi, som er fun-damentet for den faglige tilgang for alle ydelser under FcK’s paraply, hvilket også vil gælde for det kommende døgntilbud. Der er fortløbende supervision, som varetages af FcK’s egen psykolog og aktuelt er der også et efteruddannelsestiltag, hvor Kari Killen er underviser.

BDO vurderer omkring de fysiske rammer, at de understøtter borgernes udvikling og trivsel, ligesom de imødekommer borgernes behov. Der er mulighed for familiebehandling, hvor den enkelte familie opøver sin forældrekompetence i alle hjemmets funktioner. Her er køkkenfa-

Page 9: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

9

ciliteter, stue- og soveværelse samt badeværelse. Der er mulighed for socialt samvær på fælles arealer, men også at man som familie kan trække sig tilbage i egen bolig. Leder er opmærksom på, at der vedvarende skal være fokus på udvikling (og dermed også trivsel), idet behandlingsplanen (i en komprimeret udgave) skal hænge frit fremme i egen bolig, så den sender signal om målet med opholdet.

4 TEMAER I GODKENDELSEN

I dette afsnit præsenterer BDO de forskellige datadele opdelt efter temaer, kriterier og indi-katorer. Hvert tema efterfølges af en kort kvalitetsvurdering for det enkelte område.

UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE 4.1

4.1.1 KRITERIUM 1

Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale

Leder oplyser, at såfremt børnene har en alder, hvor de enten går i daginstitution eller i skole, så vil FcK samarbejde med disse. Skulle der komme en familie, der geografisk kommer længere væk fra, og hvor der er brug for fx et skoletilbud, så skal de nærmere omstændigheder aftales med den anbringende kommune. Det vil her blive vurderet om barnet/børnene skal indskrives i den lokale folkeskole, som er beliggende i Kalvehave, eller om skal der laves et internt undervisningsforløb på Familiecenter Kalvehave. Foræl-drene vil være involveret i denne beslutning.

Der vil desuden være samarbejdsaftaler med de lokale tilbud og familiebehandlerne fra dagtilbudsdelen har endvidere et allerede eksisterende godt samarbejde med daginstitu-tioner og skoler.

Yderligere relevante samarbejdsparter afdækkes ved indskrivning – som fx jobcentre, socialpsykiatri m.fl.. Sigtet med samarbejdet er, at det skal gavne familiebehandlingen og børnene. Familiebehandlerne fra dagtilbudsdelen har også her et allerede godt eksiste-rende samarbejde med flere andre instanser.

Adspurgt til om der vil være fokus på forældrenes job- eller uddannelsessituation, oplyser leder, at hverdagen i døgndelen skal ligne det liv, som familierne vil komme hjem til; har en af forældrene derfor et job eller er i gang med en uddannelse, så skal dette passes. Skulle de i FcK opleve udfordringer på dette område, vil det blive håndteret efter bedste evne og i forhold til situationen; via dialog og/eller pædagogisk intervention. Leder oplyser desuden, at indsatsen omkring samarbejdet med eksterne instanser vil have en varierende intensivitet, som vil afhænge af den enkelte behandlingsplan. Hun eksemplificere det med, at hvis målet er, at et barn skal vedligeholde sit dagtilbud, så vil de som tilbud sørge for at understøtte de nødvendige forhold der skal til for at dette kan lade sig gøre fx sengetid og stå-op-tid.

Page 10: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

10

4.1.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 1

BDO vurderer via data ovenfor, at FcK har inddraget faglige relevante overvejelser, som viser, at tilbuddet vil sørge for, at både voksne og børn bliver støttet til enten arbej-de/uddannelse eller skoletilbud. FcK’s sigte med behandlingstilbuddet er netop, at be-handlingen skal gives således, at den understøtter familiernes hverdag – forældre skal fortsætte deres igangværende job eller uddannelse og børnene skal i daginstitution eller i skole.

Der er fokus på skolepligten og det vil blive individuelt aftalt, hvordan denne skal efter-kommes. Den individuelle stillingstagen vurderer BDO henviser til, at FcK ønsker at tilby-de den mest optimale skolegang for det enkelte skolebarn.

Tilbuddet vurderes derfor til at det i høj grad ville kunne opfylde indikatoren omkring uddan-nelse og beskæftigelse, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel.

SELVSTÆNDIGHED OG RELATIONER 4.2

4.2.1 KRITERIUM 2

Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed

Leder oplyser omkring selvstændighed, at de vil arbejde med at øge denne ved, at de er fuldstændig væk fra ”kollektiv/fællesskabs – tankegangen” på tilbuddet. Hver enkelt fa-milie skal der imod have en hverdag, som understøtter lige netop den hverdag, som fami-lierne hver især har brug for. Familierne skal desuden selv stå for madindkøb og madlav-ning, så hverdagen på Kalvehave understøtter den hverdag, som de skal hjem til efter endt ophold/behandling.

Leder pointerer, at de meget bevidst arbejder ud fra familiernes virkelighed og samtidigt holder barnets tarv for øje.

Adspurgt til hvordan de vil anerkende familierne, fortæller leder, at dette sker gennem den relationelle kompetence og en opmærksomhed på de tre P´er; privat, personlig og professionel. Hun understreger her, at det ikke handler om, at man skal lave en relation til borgeren, men at man som personale skal arbejde med sin relationskompetence. Leder pointerer skarpt, at det private aldrig skal indgå i arbejdet. Leder oplyser desuden, at der vil blive udarbejdet skriftlige behandlingsplaner (der er fremsendt skabeloner for disse – se venligst bilag 6) og der vil dagligt blive fulgt op på behandlingsplanen i et meget tæt samarbejde med familien. Dette vil bl.a. ske via et logbogssystem som er at finde i den enkelte families lejlighed på FcK

Leder oplyser omkring sociale kompetencer, at der er fokus på, at børnene skal bevare deres fritidsaktiviteter i deres nærmiljø. Tilbuddet ligger dertil geografisk godt i forhold til offentligt transport, idet der er mulighed for at komme rundt i hele kommunen. Når det gælder inklusionstankegangen, så er der altid sigte på at bevare kontakten til famil i-ernes nærmiljø og på den vis være en del af det omkringliggende samfundsliv samt fortsat være inkluderet i nærmiljøet.

Page 11: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

11

Når det gælder børns muligheder for venskaber udenfor tilbuddet, oplyser leder, at der altid er mulighed for, at børnene kan få legekammerater med hjem og forældrene skal her vise, at de magter at have besøg af legekammerater og holde øje med både egne børn og børnenes legekammerater. En aktuel udfordring er her, at man skal kunne magte, at forholde sig til det tætliggende vand, hvilket ville kunne inddrages i et pædagogisk øje-med.

Adspurgt til hvordan man på tilbuddet vil sikre sig, at alle børnene eller den enkelte for-ældre har mindst en fortrolig person, oplyser leder, at dette sikres gennem familiebe-handlerfunktionen, idet man via denne funktion netop arbejder med tillid, som afsæt for behandlingen.

Når det gælder forældrene på tilbuddet, vil der dels være mulighed for social interaktion med andre voksne i det nærmiljø de kommer fra, idet der er sigte på at fastholde job eller uddannelsestiltag. Derudover vil der også være mødre-og fædregrupper på FcK, hvor de voksne har mulighed for at spejle sig med andre voksne i samme situation, som dem selv, ligesom tilbuddet generelt har fokus på at øge de sociale kompetencer gennem be-handlingen.

4.2.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 2

BDO vurderer omkring selvstændighed, at FcK i høj grad vil arbejde med målgruppens selvstændighed, idet dette er målet for selve indsatsen – at familierne modtager en be-handling, som styrker forældreevnen, og at børnenes tarv derigennem bliver sikret. FcK vil arbejde med selvstændigheden gennem en behandlingsplan, som er, er styringsværktøj for indsatsen og der vil dagligt blive fulgt op på denne via et logbogssystem med den en-kelte familie.

Det er yderligere BDO’s vurdering, at FcK vil have fokus på at give familierne gode sociale oplevelser. Dels er der fokus på at de alle skal bevare kontakten til deres nærmiljø og dels er der mulighed for at spejle sig med ligesindede i tilbuddet. Yderligere har tilbud-det fokus på at tilbyde mindst en fortrolig fagperson til børnene på tilbuddet, hvilket vil ske gennem familiebehandlerfunktionen.

Tilbuddet vurderes derfor til i høj grad at ville kunne opfylde indikatoren omkring selvstæn-dighed og sociale kompetencer, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel.

Page 12: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

12

MÅLGRUPPE, METODER OG RESULTATER 4.3

4.3.1 KRITERIUM 3

Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgan-ge og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Målgruppe

Det skriftlige materiale oplyser omkring målgruppen, at denne er kendetegnet ved at pro-blemerne kan afhjælpes, hvorved en eventuel anbringelse kan undgås.

Yderligere specifikke kendetegn ved målgruppen er, at det er familier, hvor børnene ud-viser svære sociale, emotionelle og sundhedsmæssige vanskeligheder og/eller udviklings-forstyrrelser og hvor det vurderes at støtte til hele familien kan afhjælpe dette. Foræl-drene kan desuden have vanskeligheder i forhold til at skabe tilknytning og yde den nød-vendige omsorg/stimulation til barnet/børnene. Der kan være aktive eller passive om-sorgssvigt. Målgruppen omfattes også af gravide, hvor der udtrykkes bekymring for om-sorgsevnen samt om der kan være en ustabil livsførelse i et omfang, som skader barnets udvikling.

Endvidere vil det i samarbejde med sagsbehandler blive vurderet, om der er mulighed for familiebehandling i forhold til misbrugsfamilier og/eller familier, hvor der er psykisk syg-dom eller fysisk og psykisk vold.

Uden for målgruppen er familier, hvor der er tale om et massivt misbrug, som ikke gør det muligt at etablere kontakt. Familier hvor der er incest eller vold, som kræver øjeblikkelig indgriben samt familier hvor forældrene lider af alvorlige psykiatriske lidelser, som umuliggør et samarbejde. Er der én rask forælder, vurderes det dog, at familien er inden for målgrup-pen. Målsætning

I det tilsendte skriftlige materiale er der medsendt en overordnet vision for hele FcK, hvor døgntilbuddet vil være en del af paletten – denne lyder:

At få skabt en moderne lokalt center, hvor familier, unge og børns udvikling og trivsel fremmes, med henblik på at sikre:

Børn der er bosiddende i Vordingborg Kommune, og er tilknyttet FcK, også forbli-ver bosiddende hos deres forældre.

Unge der er bosiddende i Vordingborg Kommune, og er tilknyttet FcK, får en ung-domsuddannelse, ikke har et misbrug og undgår at blive inddraget i kriminalitet

Børn der er bosiddende i Vordingborg Kommune og er anbragt og tilknyttet FcK, har mulighed for at møde deres forældre i trygge rammer.

Visionen er, at centret skal være et fleksibelt tilbud, hvor kerneydelsen ændrer sig i takt med barnets, den unges og familiens behov.

Page 13: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

13

Yderligere skal det være et center, hvor medarbejderne udvikler sig og trives, samtidig med at Vordingborg Kommune kan konstatere, at flere børn og unge trives i kommunen, og at flere børn og unge kan blive boende sammen med deres forældre.

Når det gælder døgndelen oplyses det specifikt, at formålet er: At forebygge en anbrin-gelse udenfor hjemmet, og at tilbuddet, gennem arbejdet med hele familien, vil styrke forældrenes forældrekompetence og herigennem barnets udvikling og relationer i forhold til familie, dagtilbud/skole/uddannelse/arbejde og fritid.

I forhold til værdigrundlaget redegøres der for: At forældre mødes med anerkendelse, at aftaler mellem FcK og familien er gensidigt forpligtende, at forældrene inddrages aktivt omkring planlægning og målfastsættelse, at FK vil skabe rammen for at udvikling muliggø-res, men at forældrene er de primære omsorgspersoner og de væsentlige aktører omkring løsning af barnets vanskeligheder. Endeligt vil barnets vanskeligheder ses i en social kon-tekst, hvor løsning af barnets vanskeligheder kræver inddragelse af relevante ressource-personer i barnets liv – private som professionelle.

Ved interviewet oplyses det af leder, at de meget specifikt vil oplyse familierne om, at det ikke bliver deres egne lejligheder, men at det er en lånelejlighed. Dette vil desuden være synligt ved, at behandlingsplanen (i en kort og præciseret udgave) vil hænge synligt fremme på dertil indrettede tavler i hver enkelt lejlighed. Formålet er at klargøre og synliggøre, at der skal ske et aktivt arbejde fra alle parter omkring de problemstillinger mål og målsætninger, der i den forbindelse måtte være truffet beslutning om.

Leder oplyser også, at familierne vil blive oplyst om, at personalet vil komme forbi hver morgen, og såfremt døren ikke åbnes, vil personalet låse sig ind. Derfor er signalet om lånelejlighed også meget væsentligt, så familierne ikke vil føle sig intimideret såfremt personalet er nødt til at låse sig ind. Signalet er som nævnt, at det er en arbejdsplads med forskellig betydning for hhv. personale og familie, men fælles er, at der skal ske en målrettet aktiv pædagogisk intervention.

Leder oplyser dertil, at der vil være fokus på traditioner og i den forbindelse på formid-ling og praktisk kendskab til, hvordan disse kan holdes. Det gælder fx hvordan man afhol-der påske, jul mm. Og der vil arbejdes med, hvordan dette kan blive en del af hverdagen for den enkelte familie fremadrettet.

Medarbejderne oplyser, at de på FcK er i gang med at udvikle sig til et tilbud, hvor der vil være fokus på et meget intensivt forløb. De redegør dertil for, at de jo endnu ikke ved, hvor meget søgning der vil komme til døgndelen. De ser frem til at kunne øge indsatsen med et døgntilbud, idet familierne her ikke kan gemme sig. De antager, at det som fami-lierne magter eller har behov for støtte til, vil træde tydeligt frem i døgndelen.

Medarbejderne fortæller dertil, at de finder, at de familier som vil blive visiteret til døgnde-len helt bestemt vil modtage et godt tilbud. Pædagogik og faglige tilgange

I det skriftlige materiale oplyses i ydelseskataloget, at de metodiske tilgange vil være pædagogisk arbejde i forhold til relationelle problemstillinger i familien. Det vil være rådgivning og vejledning til forældre om, hvordan man skaber struktur, planlægning og organisering i hverdagen. Der vil være vejledning om almindelig daglig levevis, herunder kost og hygiejne samt økonomi. Der vil ydes praktisk støtte til at skabe struktur i hverda-gen, rådgivning og praktisk støtte til oprydning, rengøring, tøjvask og anden form for

Page 14: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

14

praktisk arbejde. Endelig gøres der opmærksom på, at tilbuddet vil understøtte forældre-nes evne til støtte barnet i skole, dagtilbud og fritidsliv.

Yderligere vil der tilbydes forskellige terapeutiske metodiske tilgange, såsom familietera-pi, gruppeterapi/samtaler, Marte Meo, Flerfamilieterapi, Narrativ terapi, Kognitiv terapi, styrkebaseret behandlingsarbejde med udgangspunkt i positiv psykologi, løsningsfokuseret terapi og Psykodynamisk terapi. Alle disse terapeutiske tilgange er allerede præsenteret i dagtilbudsdelen, og vil blive overført til døgndelen efter godkendelse. Se endvidere yde l-seskataloget for mere info.

Leder har desuden fremsendt et ugeskema over hverdagen i tilbuddet. I dette skema fremgår det, hvordan ydelsen vil være sammenstykket – eksempelvis hvordan dagen star-tes med morgenmad og morgenrutiner, aflevering af børn i daginstitutioner og skole, ef-terfølgende direkte behandlingsarbejde (mindfulness, samtaler med familiebehandler, mødre- og/eller fædregruppe, udeliv/motion mm), derefter en middagspause, hvorefter børnene skal afhentes og hvor der så siden skal gøres klar til madlavning, herunder indkøb og endelig rundes dagen af med klargøring til natten.

Ved interview redegør leder for, at basisopgaven bliver at sikre barnet, idet de familier, der visiteres til tilbuddet, på forskellig vis ikke formår at være alene med deres barn/børn. Fokus bliver derfor, at forældrene skal opøve forældreevnen. Leder redegør for, at de meget be-vidst har valgt, at deres metodiske tilgang ikke består af én specifik tilgang, men i stedet består af en palet, af forskellige tilgange, idet mennesker er forskellige og har behov for no-get forskelligt (særligt) fra gang til gang – fra kontekst til kontekst. Et fælles fundament for alle tilgange er den positive psykologi (leder har hertil fremsendt PERMA-modellen), ligesom der også altid vil være en fast systematik. De forskellige faglige tilgange, der er anført i det skriftlige materiale bliver en del af døgntilbuddet eller skal tilkø-bes som en særskilt ydelse i dagtilbudsdelen. Familiens familiebehandler laver behandlings-planen og her vælges faglig tilgange og metoder. Behandlingsplaner kvalitetssikres hos leder selv, og/ eller den behandlingsansvarlige psykolog på tilbuddet. Derudover oplyser leder, at det første som sker, når en familie kommer til tilbuddet vil være, at der foretages en screening. Det personale som varetager screeningen vil være de familie-behandlere, der er tilstede, når familien flytter ind. Yderligere vil der fra starten være fokus på et tilbud der indeholder mindfulness og som er målrettet forældrene, idet erfaringen omkring arbejdet med målgruppen viser, at forældrene skal finde ro. Leder oplyser her, at finder forældrene roen, kommer den også naturligt til børnene. Familierne får efter indskrivning tilknyttet familiebehandling ved familiebehandler i dagtilbuddet. Arten og mængden af familiebehandling vurderes alt efter familiens behov. Familiebehandling er en tilkøbsydelse i henhold til servicekataloget (se bilag 1, hvor der vil være systematisk tilbagevendende samtaler. Det er den enkelte familiebehandler, som har ansvaret for at få den kommende behandlings-plan udarbejdet. Ved arbejdet med behandlingsplanen tages der udgangspunkt i de listede punkter fra sagsbehandlerne. Behandlingsplanen kvalitetssikres ved tilbuddets psykolog og tilbuddets leder (som tidligere anført). Via denne kvalitetssikring sikres tillige, at tilbuddet ikke praktiserer for mange forskellige selvstændige tilgange. Behandlingsplanen lamineres og hænges op i familiens lejlighed i en kortfattet og koncis ud-gave (ligeledes tidligere oplyst). Denne tilgang sikrer, at indsatsen hele tiden er synlig, og at opholdet er et behandlingsforløb og ikke ”et hotelophold”, samt at der vedvarende er fokus på målet med støtten. Leder fortæller desuden, at man ved denne tilgang opnår, at persona-

Page 15: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

15

let såvel som forældrene vedvarende bliver mindet om indsatsen, og at alle følger afta-len/behandlingsplanen, således at der arbejdes med det, som er aftalt.

Medarbejderne fortæller om, at de inddrager reciliensfaktorerne i deres daglige arbejde. Eksempelvis ved at undersøge, om de kunne inddrage ressourcer i familiernes (børnenes) egne netværk. De fortæller videre, at et fælles metodisk afsæt for dem i deres arbejde er ”den positive psykologi”, hvor de alle arbejder med styrkerne ved den enkelte familie, og at der i forlængelse heraf kan der være forskellige metodiske tilgange. En vej at kom-me omkring eventuelle udfordringer er, at man jævnligt har møder, hvor man drøfter indsatsen, hvorved man sikrer sig fælles fodslag. Disse nuværende medarbejdere forestil-ler sig, at dette også vil være gældende for det nye døgntilbud.

Adspurgt til om de kan se nogen form for udfordringer ved deres forskellige metodiske tilgan-ge, oplyser medarbejderne, at de naturligvis skal være opmærksomme på, at dette ikke tager overhånd, hvorfor det fælles fodslag er vigtigt. Medarbejderne kommer desuden ind omkring, at det er vigtigt, at man finder frem til, hvornår familierne er i behandling og hvornår de ”bare” bor på tilbuddet. Medarbejderne fortæller om, at de trods gode kompetencer vil komme til at møde udfordringer undervejs, men de ser frem til at løse dem i fællesskab og de ved, at de som de nuværende medarbejdere vil gå til jobbet med engagement. Dokumentation og effektmåling

I det fremsendte skriftlige materiale, er der fremsendt skabeloner for et indskrivningsdo-kument, behandlingsplaner, statusplaner og sagsbehandling. Derudover er der også frem-sendt en vejledning til udarbejdelse af statusplaner. Alle skabelonerne samt vejledningen er vedlagt som bilag.

Skabelonen for indskrivning indeholder: En formaliaside med alt relevant info omkring den enkelte familie, bevillingsperiode, dato for midtvejsstatus og dato for slutstatusmøde. Skabelonen for behandlingsplanen indeholder: Et kort formalia afsnit til navn og cpr, en rubrik til opgavebeskrivelsen fra sagsbehandler, en rubrik til metodevalg, rubrikker til udviklingsmål samt en rubrik, hvor der skal redegøres for effekten af den samlede ind-sats. I forhold til skabelonen til statusrapporter indledes denne ligeså med et kort forma-lia afsnit til navn og cpr, en rubrik med opgavebeskrivelsen fra sagsbehandler, en rubrik hvor behandlingsplanen skal sammenfattes, rubrikker om familieforhold, udvikling ad-færdsmæssige forhold/følelsesmæssige funktioner, sundhedsforhold, sko-le/uddannelses/daginstitution/arbejdsforhold, fritid og venskaber, styrker og ressourcer, øvrige relevante forhold og den sidste rubrik er til en samlet sammenfatning og pædago-gisk vurdering. Yderligere understøttes statusplanen som tidligere anført af en vejledning om, hvad der skal indgå i de enkelte rubrikker. Skabelonen til sagsopfølgning er opbygget stringent og vil udfyldt give et godt overblik over indsats og status over denne.

Ved interview oplyses det, at der altid vil blive udarbejdet en behandlingsplan, ligesom der også vil være en logbog i hver lejlighed til hver enkelt familie. I denne logbog skrives der ved hver endt aftenvagt i samarbejde med familien – hvor der dagligt følges op på mål.

Selve behandlingsplanen skal være klar 14 dage efter indskrivning, og der skal være en statusplan en måned før endt ophold, så sagsbehandler altid har denne en måned før der skal tages en ny beslutning. Statusplaner vil dertil altid blive udarbejdet efter behov og ønske fra sagsbehandlerne.

Familiebehandlerne er forpligtet til at deltage i behandlingsplanlægningsmøde hver 6. uge og dette afholdes af tilbuddets psykolog og kolleger.

Page 16: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

16

Leder har ikke endeligt afgjort om medarbejderne til disse møder alene skal være fra døgndelen eller tværgående sammen med medarbejderne fra dagtilbudsdelen – højst sandsynligt en kombination. Når dette ikke er endeligt valgt, skyldes det, at leder gerne vil have, at medarbejderne selv får indflydelse på det, som vil give mest mening for dem selv og familierne i den kommende opstartsfase.

Medarbejderne fra dagtilbudsdelen oplyser, at der for nuværende afholdes behandlings-møder en gang månedligt (minimum hver 6. uge), og de forestiller sig, at nogenlunde samme interval formentlig vil være relevant for døgndelen. Behandlingsmøderne afholdes i de enkelte medarbejdergrupper. Derudover er der også tværgående møder, hvor de medarbejdere, som har en funktion overfor en bestemt familie vil have mulighed for at mødes.

Adspurgt til hvor ofte de evaluerer på effekten af indsatsen, som står beskrevet i de en-kelte behandlingsplaner, oplyses det, at dette gør de løbende og efter behov. Den ene medarbejder oplyser, at vedkommende kun ser sine egne behandlingsplaner, hvorfor de som medarbejdere ikke ved, hvordan kollegerne skriver deres planer. De ved derfor ikke om de alle skriver meget detaljerede behandlingsplaner. Alle planer bliver dog altid kval i-tetssikret af tilbuddets psykolog og/eller tilbuddets leder. Denne kvalitetssikring er ble-vet meget opgraderet det sidste halve år. Medarbejdernes indtryk er, at de er blevet me-get styrket i både at skrive behandlingsplaner og statusplaner.

Medarbejderne redegør dertil for, at der er kommet et øget fokus på evidensbaserede metoder, og at deres leder og psykolog er ansvarlige for at fastholde et fokus på dette. De fortæller i den forbindelse om, at de tidligere har anvendt eksterne tilbud, hvor der ikke var evidens for indsatsen på stedet, hvorfor man har stoppet disse tilbud. Ikke fordi tilbuddene ikke var gode, men fordi man fremadrettet ønsker at anvende tilbud/tilgange, som har evidens for deres virkning. Medarbejderne fortæller desuden, at der er fokus på evidens og effekt ved, at de nu i dag mødes tidligere og evaluere indsatsen, så der ikke går for lang tid med en indsats, som ikke giver den ønskede effekt.

BDO spørger desuden leder omkring rubrikken, hvor man samtaler eller måler effekten af indsatsen i behandlingsplansskabelonen. Leder fortæller her, at de aktuelt er i gang med at finde frem til den rette måde at udføre effektmåling i Vordingborg Kommune. Leder oplyser, at de dog allerede nu er bevidste om, at de skal effektmåle. De gør det aktuelt ved at evaluere på deres indsatser i behandlingsplanen, men har et ønske om at finde frem til en mere evidensbaseret metode.

Leder spørges desuden ind til, hvor detaljerede behandlingsplanerne vil være beskrevet jf. at medarbejdere havde svært ved at præcisere dette. Leder redegør her for, at denne vil være beskrevet meget detaljeret.

I forhold til logbogen efterlyser BDO en uddybning af denne - eksempelvis hvad styrken er, og leder fortæller, at den daglige logbogskrivning sikrer, at man har et fortløbende fokus på selve indsatsen og at det er et behandlingsforløb, som er iværksat – man sikrer dermed fag-ligheden.

4.3.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 3

Det er BDO’s vurdering, at FcK både har forholdt sig proffesionelt til målgruppe, formålet med tilbuddet, reflekteret og fundet frem til de relevante faglige metoder og tilgange. I for-længelse heraf har FcK et godt fokus på at arbejde løbende med at evaluere effektmål. De

Page 17: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

17

har et ønske om at kvalificere effektmålingen og det oplyses, at Vordingborg Kommune aktu-elt arbejder på at finde en ny og endnu mere kvalificeret effektmålingsmetode. BDO vurderer at tilbuddet i meget høj grad lever op til at arbejde systematisk med faglige metoder, med udgangspunkt i en klar målgruppebeskrivelse. De valgte metoder er alle valgt ud fra, at de kan skabe god udvikling for familierne på tilbuddet, således at deres forældre-evne styrkes.

4.3.3 KRITERIUM 4

Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet

Leder oplyser, at Familiecenter Kalvehave er et tilbud. Det betyder, at medarbejderne ved FcK ikke anvender tvang for at tilbageholde en familie, der ønsker at forlade stedet. Skulle en familie dog vælge at gå fra tilbuddet og er barnets/børnenes tarv i fare, så kon-takter FcK straks sagsbehandler.

Adspurgt til hvilken indflydelse familierne har, oplyser leder, at de har indflydelse på alt det, som de magter. Leder ved godt, at dette kan lyde lidt hårdt, men understreger, at familierne vil være meget svage, at tilbuddet er et behandlingstilbud, at der er et sigte med indsatsen mv. og tingene vil derfor ske og udfolde sig med respekt og anerkendelse overfor familierne. Derudover vil familierne selv skulle vælge, hvornår de spiser aftensmad, her vil tilbuddet dog intervenere, hvis man spiser så sent, at børnene er for sultne og ikke får passet deres senge-tid. Og er der udfordringer her, vil det indgå som mål i behandlingsplanen som både familie-behandlere og forælder arbejder sammen om. Det samme gælder kosten; familierne vælger selv, hvad der købes, og tilbuddet vil kun intervenere, hvis kosten bliver decideret usund eller der ikke er budget til madvarerne. I forlængelse heraf, vil tilbuddet naturligvis bistå med kostråd og anden vejledning om sund livsvaner efter behov.

4.3.4 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 4

BDO vurderer omkring borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv, at der vil være opmærksomhed på, at ydelsen skal gives med respekt og anerkendelse overfor målgruppen. Derudover oplyses der også om, at familierne vil have indflydelse på alt hvad de magter, hvil-ket indikerer, at leder er bevidst om, at målgruppen af borgere typisk vil have et endda stort støttebehov. Tilbuddet vurderes til, at det i høj grad ville kunne opfylde indikatoren omkring medinddra-gelse og indflydelse på eget liv, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel.

4.3.5 KRITERIUM 5

Page 18: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

18

Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel

Ved interview oplyses det, at familierne er en del af det almene sundhedssystem og bør-nene er en del af den lokale sundhedspleje og kommunale tandpleje.

Et mål i indsatsten er dog, at de skal lære at deltage i flere forskellige aktiviteter udendørs, såsom at tage på legepladsen, gåture i skoven og ved vandet, cykle mm. Familierne skal gøres nysgerrige på hvad naturen kan byde på – det er sundt og det er billigt.

Dels er dette sundt og dels har familierne ofte ikke råd til købe-aktiviteter og kan derfor have gavn af at bruge de omkringværende muligheder for aktivitet. I det skriftlige til-sendte materiale, kan man også flere stede i ugeskemaet læse, at der står udeliv og mo-tion på programmet.

Familierne skal selv rengøre deres lejligheder og får støtte hertil i fornødent omfang, således at boligerne holdes på et niveau for almindelig sund levevis.

Tilbuddet er ikke et center for sundhed, men der er fokus på almindelig gængs sund leve-vis. Barren sættes på et rimeligt niveau. Et rimeligt niveau er almindelig sund basiskost. Det oplyses, at det kostmæssige niveau skal afspejle det liv, som familierne vender hjem til efter endt behandling, der vil derfor ikke være fx- et særligt fokus på økologi, da det antages at familierne ikke vil til vælge en decideret økologisk kost jf., at denne er dyrere end anden kost, og familierne ofte vil have et mere smalt budget.

4.3.6 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 5

BDO vurderer, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Leder redegør for, at der vil være fokus på udeliv og motion samt sund basiskost. Leders re-degørelse vidner dertil om, at der vil være fokus på, at niveauet skal være passende, således at familierne efter endt ophold har mulighed for at forfølge dette. Endelig er målet at famili-erne får mulighed for at erhverve sunde vaner på FcK. Tilbuddet vurderes derfor til, at det i høj grad ville kunne opfylde indikatorerne om fysisk og mental sundhed samt trivsel.

4.3.7 KRITERIUM 6

Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Leder oplyser, at den pædagogiske hverdag og intervention har som mål at undgå magtanven-delse. Der er en løbende dialog på arbejdspladsen om, hvordan man håndterer situationer, der kan udvikle sig til konflikter, hvor anvendelse af magt kan forekomme. Hvis man skulle komme i en sådan situation, at magtanvendelse er uundgåelig vil tilbuddets medarbejdere gribe ind i situationen med det formål at sikre barnet eller sig selv. Der vil blive udarbejdet en skriftlig magtanvendelsesprocedure.

Page 19: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

19

4.3.8 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 6

Det er BDO’s vurdering, at tilbuddet er opmærksomt på, at magtanvendelser skal undgås og at man via relevant pædagogisk intervention kan opnå en hverdag uden nogen form for magt-anvendelser. Der er udarbejdet en procedure for området, ifald hændelser, trods opmærk-somhed på området, skulle opstå. Det vurderes, at tilbuddet i meget høj grad lever op til indikatoren om, at magtanvendelser skal forebygges og så vidt muligt undgås. Skulle en hændelse opstå er der udarbejdet en pro-cedure for området, hvor der henvises til korrekt dokumentation, opfølgning og at der vil trækkes læring ud af den eventuelle hændelse.

4.3.9 KRITERIUM 7

Tilbuddet forebygger overgreb Leder oplyser, at hun som leder af tilbuddet er opmærksom på, at der på ingen måde skal ske nogen form for overgreb på tilbuddet. Der er i den forbindelse udarbejdet et beredskab for området og medarbejderstaben vil blive orienteret om denne gennem tilbuddets introdukti-onsprogram

4.3.10 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 7

Det er BDO’s vurdering, at leder er opmærksom på at have en pædagogisk indsats, som un-derstøtter, at der ikke forekommer nogen form for overgreb i tilbuddet og at hun i den for-bindelse har udarbejdet et beredskab, som medarbejderne vil blive orienteret om via et introduktionsprogram. Det vurderes her, at tilbuddet i meget høj grad vil leve op til indikatoren for at forebygge overgreb.

ORGANISATION OG LEDELSE 4.4

4.4.1 KRITERIUM 8

Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse

I det skriftlige materiale som er fremsendt er leders nuværende: CV samt hendes eksa-mensbeviser (pædagoguddannelsen, akademiuddannelse – ledelses i praksis og lederskab, diplomuddannelse – dynamisk ledelse, det personlige lederskab, lederskab og kommunika-tion, professionel lederskab og ledelse af forandring- og udviklingsprocesser) samt børne- og straffeattest. Heraf fremgår det, at leder oprindeligt er uddannet pædagog og har mange års erfaring som konsulent på udsatteområdet for børn og unge. Alt dette er ved-lagt ansøgningen som bilag 17 – se venligst dette.

Page 20: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

20

Adspurgt leder, om hun finder, at der kunne være brug for en anden ledelsesperson end hende selv til at supplere hendes ledelse i forhold til hele paraplyen FcK, oplyser leder, at der ikke er aktuelle planer for dette. Der vil dog være en fagperson som vil have vagt-planlægningen og sygefravær som funktionsområde og vedkommende vil højst sandsynligt få titel af koordinator eller faglig konsulent jf. Vordingborg Kommunes ledelsesmæssige standard. Nuværende leder vil fortsat have hele personaleansvaret og finder det vigtigt, at have denne funktion, alt for at kunne være tæt på retning og ledelse på et overordnet niveau og i en hverdagspraksis.

Leder oplyser desuden, at det kommende døgntilbud er normeret til det, der svarer til seks fuldtidsansatte. De ansatte vil indgå i tæt samarbejde med familiebehandlerne fra dagtil-budsdelen.

Der vil være et årshjul, som vil indeholde alle former for mødeaktiviteter for de kom-mende medarbejdere i det nye tilbud. I dagtilbudsdelen er der allerede udarbejdet års-hjul. Leder forestiller sig, at der vil være møde i familiehus-teamet en gang ugentligt, når dette ikke er endeligt afgjort skyldes det, at leder gerne vil, at det kommende perso-nale er med til at finde frem til deres ønskede mødeform, alt for at give ejerskab.

Det oplyses dertil, at der vil være supervision (som ligeledes er anført andetsteds i denne godkendelsesrapport) for medarbejderne af tilbuddets interne psykolog.

Medarbejderne fra dagtilbudsdelen fortæller om, at der generelt er en god stemning og et indbyrdes godt samarbejde blandt dem i medarbejderstaben. Der er plads til udfordringer og til at sige, at man syntes noget er svært. De er opmærksomme på, at der kan være svære og sårbare situationer jf. at de arbejder med særligt sårbare familier.

4.4.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 8

Det er BDO’s vurdering, at leder er særdeles kompetent; hun udviser gennem dialog og inter-views mange gode refleksioner – eksempelvis at hun gerne vil give sine ansatte ejerskab. Hun kender dertil området på flere niveauer både udefra (som konsulent) og indefra (har selv arbejdet med kerneydelsen). Det vurderes derfor, at tilbuddet i meget høj grad vil have en faglig kompetent ledelse.

4.4.3 KRITERIUM 9

Tilbuddets daglige drift varetages kompetent

Der er tilsendt retningslinjer for trusler og vold, retningslinjer for mobning og chikane, en kriseplansskabelon samt en politik for brug af de sociale medier for medarbejderne. Det fremgår af alle dokumenterne, at de er grundige og godt beskrevet (de er alle vedlagt som bilag 12,13,14,15), hvorfor der venligst henvises til disse for mere uddybende infor-mation.

Der er ligeledes fremsendt et eksempel på fast skabelon til teammøder på FCK. Denne indeholder følgende emner: Information fra leder, økonomi med tilhørende underpunkter, gennemgang at de visiterede og indskrevne borgere, nye indskrivninger, samarbejdspart-

Page 21: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

21

nere, teamsamarbejde/opgavefordeling og punkter til næstkommende møde. Endelig er der også fremsendt det dokument som anvendes til brug for forældresamtykke til kørsel med vedkommendes barn/børn.

Ved interview oplyses af leder, at de aktuelt er i gang med at se på om de kan få udar-bejdet en overenskomst med SL, hvor de kan arbejde endnu mere tværfagligt sammen i mellem dagtilbud og døgndelen. Sigtet med aftalen er, at det kommende personale til døgndelen gerne skulle kunne anvendes i dagtilbudsdelen, såfremt der kunne komme en tidsperiode, hvor der ikke er familier i døgndelen, alt for at udnytte ressourcerne mest muligt. Uanset hvordan dette arbejde ender ud, er det meningen/hensigten, at der skal være en tæt form for sparring, samt fælles supervision mellem de to tilbud (dag- og døgndelen).

Leder oplyser desuden, at medarbejderstaben skal have de nødvendige kompetencer og at der tilbydes fast supervision med tilbuddets ansatte psykolog (behandles uddybende i afsnit 4.5).

Medarbejderne fra dagtilbudsdelen oplyser, at de finder, at der vil være gode rammer for et tværgående arbejde mellem den kommende døgndel og dagtilbudsdelen. De fysiske rammer ligger tæt, men dog også adskilt. Derudover vil der være mulighed for tværgående faglig sparring på tværs af medarbejdergruppen i møderegi.

4.4.4 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 9

BDO vurderer her, at leder har fokus på at tilbuddet skal have en god rammesætning, hvilket illustreres ved de fremsendte dokumenter, ligesom leder er opmærksom på, at der blandt andet skal tilbydes supervision. BDO anser netop supervisionstiltaget som et aktiv, der vil være med til at optimere arbejdsmiljøet, idet medarbejderne her får deres rum til at drøfte deres arbejdsfunktioner med målgruppen. Et sådan tiltag finder BDO kan være med til at mindske personalegennemstrømningen og sygefraværet. Yderligere har leder aktuelt en dia-log med SL, alt for at finde frem til en ordning hvor medarbejderstaben kan ansættes i en mere fleksibel ordning – så kompetencerne kan udnyttes optimalt. Tilbuddet vurderes til at det i høj grad ville kunne opfylde indikatorerne omkring at tilbud-dets daglige drift varetages kompetent, som opstillet i socialtilsynets kvalitetsmodel.

KOMPETENCER 4.5

4.5.1 KRITERIUM 10

Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens be-hov og tilbuddets metoder

I forbindelse med interviews på FCK, oplyses det af leder, at hun finder, at der allerede er mange gode faglige kompetencer præsenteret i dagtilbudsdelen og at de kommende ansatte i døgntilbudsdelen dels skal være et supplement til de nuværende medarbejder-kompetencer og dels skal være på det samme gode faglige niveau.

Page 22: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

22

Leder oplyser endvidere, at alt personalet i døgndelen vil have en pædagogisk grundud-dannelse og med relevant efteruddannelse og vil få titel af familiebehandler. Relevant efteruddannelse skal være på et højt kvalificeret niveau. Adspurgt til hvordan et højt kvalificeret niveau defineres, redegør leder for, at det skal være kendte efteruddannel-ser, som gerne må være evidensbaserede og eksemplificere det med, at det kunne være en narrativ efteruddannelse fra DISPUK, Marte Meo eller kognitiv terapi. Leder har et øn-ske om, at efteruddannelser skal have en anerkendt uddannelsesmæssig status.

En medarbejder fra dagtilbudsdelen har ikke en pædagogisk grunduddannelse, men er i stedet uddannet jordmoder og leder finder, at vedkommendes fagprofil også vil være særlig givtig i det kommende døgntilbud, idet denne fagkompetence vil supplere den pæ-dagogiske kompetence.

Leder oplyser desuden, at tilbuddets psykolog anvendes til metodeudvikling og supervision af personalet på FCK. Den ansatte psykolog inddrages ikke i arbejdet med at vurdere for-ældreevnen, idet dette arbejde alene foretages af Vordingborg Kommunes PPR–psykologer.

I forhold til den fortsatte kompetenceudvikling, fortæller leder, at tilbuddet vil afholde et årligt ”brush-up kursus” omkring positiv psykologi, og at tilbuddet aktuelt er i gang med at lære at score en familie, som kommer til tilbuddet. De anvender her Kari Killens tilgang for at få udarbejdet denne score. Scoren udarbejdes via en form for screening.

Medarbejderne redegør ligesom leder for, at der i dagtilbudsdelen er ansat en jordmoder, som kan bidrage til at varetage forebyggende behandling før fødsel. De redegør dertil for, at den nuværende medarbejderstab dækker fagligt bredt. Ligesom de som medarbejdere er bekendte med, at de fra dagtilbudsdelen skal indgå i en form for tæt samarbejde med døgndelen, hvordan og hvorledes er fortsat ikke afklaret.

Medarbejderne fortæller dertil også om forløbet med Kari Killen og at de her igennem er i gang med et udviklingsforløb, hvor de får et fælles sprog til deres fælles arbejde på til-buddet.

Medarbejderne oplyser desuden, at behandlingsdelen og den faglige tilgang ikke adskiller sig fra dag til døgn. Det som kan være anderledes vil være at tingene foregår i døgnregi.

Adspurgt til de forskellige faglige kompetencer, som vil kunne gøre sig gældende, oplyses det, at der vil være familieterapeuter, psykodynamiske terapeuter, nogen som arbejder med den narrative tilgang etc. Alle disse faglige tilgange ville kunne aktiveres i døgnde-len. Yderligere er der en behandlingsansvarlig fagperson, som er uddannet psykolog. En medarbejder redegør desuden for en mere kortsigtet terapeutisk tilgang, hvor man meto-disk har en legende tilgang overfor børnene, hvor forældrene efterfølgende inddrages, så alle bliver styrket i det, som kan være svært.

4.5.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 10

Det er BDO’s vurdering, at leder er opmærksom på at få ansat medarbejdere med de re t-te kompetencer til tilbuddet, ligesom leder vil aktivere medarbejderkompetencer fra dagtilbudsdelen i døgndelen. Medarbejderne skal grundlæggende have en pædagogisk grunduddannelse samt relevant efteruddannelse. Leder prioriterer her, at det skal være anerkendte efteruddannelser.

Page 23: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

23

De faglige tilgange, som der vurderes at være behov for gennem dialogen med FCK er primært en form for terapeutisk efteruddannelse, hvilket fint matcher, at døgndelen vil være et behandlingstilbud. Medarbejdernes kompetencer bliver dermed aktiveret i sam-spillet (behandlingsarbejdet).

Der er endvidere årlig brush up omkring positiv psykologi, som er fundamentet for den faglige tilgang for alle ydelser under FCK’s paraply – også for det kommende døgntilbud. Der er fortløbende supervision, som varetages af FCK’s egen psykolog og aktuelt er der også et efteruddannelsestiltag, hvor Kari Killen er underviser.

Tilbuddet vurderes derfor til, at det i meget høj grad ville kunne opfylde indikatorerne om-kring medarbejdernes kompetencer, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel.

FYSISKE RAMMER 4.6

4.6.1 KRITERIUM 14

Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel

Der er fremsendt BBR -meddelelse fra Vordingborg Kommune, PDF-oversigter over kælder- og stueplan samt første sal. Derudover også et samlet kort over ejendommen. Endelig er der medsendt en mail korrespondance, som redegør for bygningernes brandgodkendelse, idet der er givet dispensation for en række forhold. Alt er vedlagt som bilag 16 – se ven-ligst dette.

BDO har fået en rundvisning til lokalerne og alt fremstår ny istandsat. Alle lejligheder og fælles lokaler fremstår hyggeligt og funktionelt indrettet. Hver lejlighed indeholder en voksen dobbeltseng, en barneseng, sofaarrangement, fjersyn og skabe. Møblerne er for-målstjenlige og signalere ro.

Hver enkelt lejlighed består af to rum – en stue og et soveværelse. Køkkenfaciliteter fin-des i husets stueetage, hvor der er individuelle skabe og køleskabe til tre af lejligheder-ne. En enkelt lejlighed har eget køkken. Alle lejlighederne har eget badeværelse. Leder af tilbuddet oplyser dertil (som tidligere anført), at der i hver lejlighed vil hænge en stor tavle, hvor alle aktiviteter og aftaler skal nedskrives. Tavlen er meget bevidst valgt som et synligt værktøj, da denne dermed vedvarende sender en reminder om, at opholdet er et behandlingsforløb og man som familie er på tilbuddet for at udvikle sig. Lejlighederne skal netop ikke signalere hjem eller hotelophold, men netop et behandlingsforløb.

Selve huset ligger i et kompleks af tre-længer. Hvor den ene længe indeholder tilbuddets administration, den anden længe dagtilbud til samme målgruppe af borgere (uden behov for døgntilbud) og den tredje længe selve døgndelen, som der her ansøges om godkendel-se til. Omgivelserne udenfor består af en fælles gårdplads, en ældre hyggelig have, hvor der er plads til leg samt bålaktiviteter. Tilbuddet er dertil tæt liggende ved roligt vand.

Leder af tilbuddet oplyser, at det er hensigten, at familierne i behandling skal lære at anvende naturen og ude aktiviteter. Dels fordi dette er sundt og vil give dem et løft i aktivitetsniveau. Dels fordi aktiviteter ude i naturen er gratis og et fælles kendetegn for målgruppen af familier er ofte, at de ikke har en særlig stærk økonomi.

Page 24: Familiecenter Kalvehave - polweb.vordingborg.dkpolweb.vordingborg.dk/open/Kommunalbestyrelsen... · Eksamensbevis for pædagoguddannelsen c. Eksamensbevis for akademiuddannelse -

24

Når det gælder medicinopbevaring, så vil der være et fælles skab på kontoret. Det vil være familiernes eget ansvar at indtage medicinen, men de kan få den opbevaret aflåst. Der er allerede i dagtilbudsdelen en medicinansvarlig medarbejder. Der vil dertil være lås på den enkelte lejlighed. Derudover vil der være aflåst medicinboks i hver lejlighed.

Der er synlige nødudgange og det oplyses af leder, at tilbuddet er brandgodkendt samt at der er ophængt en synlig brandinstruks.

Der er et handicaptoilet, men generelt vil det være meget svært at bo på tilbuddet hvis man som borger har et større fysisk handicap, idet alle lejligheder er beliggende på første sal, men der ville kunne etableres en mindre lejlighed i stueetagen, hvis behovet skulle opstå.

Rengøring og vedligehold. Der er rengøringspersonale med ekstern leverandør på fælles area-ler. Familierne skal selv holde egen lejlighed og badeværelse og dette er en del af behandlin-gen, således at forældreevnen opøves på dette område.

4.6.2 VURDERING I FORHOLD TIL KRITERIUM 14

BDO vurderer omkring de fysiske rammer, at de i høj grad understøtter borgernes udvikling og trivsel, ligesom de imødekommer borgernes behov. Der er mulighed for familiebehandling, hvor den enkelte familie opøver sin forældrekompetence i alle hjemmets funktioner. Her er køkkenfaciliteter, stue- og soveværelse samt badeværelse. Der er mulighed for socialt sam-vær på fælles arealer, men også at man som familie kan trække sig tilbage i egen bolig. Leder er opmærksom på, at der vedvarende skal være fokus på udvikling (og dermed også trivsel), idet behandlingsplanen (i en komprimeret udgave) skal hænge frit fremme i egen bolig, så den sender signal om målet med opholdet. Tilbuddet vurderes derfor til at det i meget høj grad ville kunne opfylde indikatorerne om-kring de fysiske rammer, som er opstillet i Socialtilsynets kvalitetsmodel.