feedback ukyl maj 2019 - handout · 2019. 5. 29. · audia pg, locke ea. benefiting from negative...

1

CENTRE FOR HEALTH SCIENCES EDUCATION

AARHUSUNIVERSITY 13 MAY 2019 ASSOCIATE PROFESSOR

UKYL- AUH BENTE VIGH GREGERSEN MALLING

FEEDBACK WORKSHOPJane Ege Møller, Adjunkt, Cand Mag, PhD

Bente Malling, Ledende lektor, Overlæge, PhD, MHPE

Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser

Aarhus Universitet


13 MAY 2019 ASSOCIATE PROFESSORCENTRE FOR HEALTH SCIENCES EDUCATION

AARHUSUNIVERSITY

FORMÅL MED WORKSHOP

Fokus på feedback - modtagerperspektivet

Identificere faktorer, som påvirker den måde, vi modtager feedback på

Reflektere over udfordringer i at modtage feedback

Diskutere hvilken betydning disse faktorer har for at give feedback

Fokus på ”ikke-medicinsk-ekspert” roller

2




HVAD ER JERES ERFARINGER?Hvem har indenfor den sidste uge givet feedback?

Hvem har indenfor den sidste uge opsøgt feedback?

Hvem har indenfor den sidste uge modtaget feedback?

CENTRE FOR HEALTH SCIENCES EDUCATION13 MAY 2019 ASSOCIATE PROFESSOR

UKYL- AUH BENTE VIGH GREGERSEN MALLINGAARHUSUNIVERSITY

UDVIKLING AF FEEDBACK GENNEM TIDEN

TOUR DE FORCE GENNEM TIDEN OG LITTERATUREN

3



AARHUSUNIVERSITY

Feedback er:

• ”the strongest, most important variable controlling performance and learning” (Bilodeau 1961)

• ”a key step in the aquisition of clinical skills” (Ende 1983)

• ”fundamental to the mechanism through which expertice is gained” (Ericsson 2004)

• ”central to supporting cognitive, technical and professional development” (Archer 2010)

• ”is crucial if one hopes to facilitate improvement” (Sargeant 2010)

• ”essential to know how one is doing and how to improve” (Mann 2011)

• ”probably the most important factor in learning” (van der Vleuten 2014)

HVORFOR SKAL VI BRUGE FEEDBACK?

Accepter Forkast



AARHUSUNIVERSITY

HVAD SKER DER, HVIS VI IKKE BRUGER FEEDBACK?

Patienter

• Misforståelser og dårlig praksis går uhindret videre

• Vi forstærker ikke de gode takter

• Klinik læres med ”trial and error”-teknik

Uddannelseslæger

• Bliver usikre - tolker signaler (rigtigt / forkert)

• Med stigende ”kompetence” ses øget tro på mestring (↓ modtagelighed for FB)

4



AARHUSUNIVERSITY

OPFATTELSE AF HVORNÅR FEEDBACK BRUGES

”80% af yngre læger har aldrig fået korrigerende feedback”

”17% har aldrig fået ”positiv” feedback” (Isaacson 1995; IM)

Giver feedback (speciallæger) Modtager feedback (yngre læger)

42 % giver FB i hver vagt 7 % modtager FB i hver vagt (Sender Liberman 2005; K)

87 % giver ofte FB 12 % får ofte FB (Yarris 2009; EM)

”Feedback is underused dramtically in educational practice” (van der Vleuten 2014)



AARHUSUNIVERSITY

HVAD ER FEEDBACK? Definition:

Feedback er information, der beskriver en persons performance i en given situation med det formål at forbedre personens performance i fremtidige lignende situationer (Ende 1983)

- op mod given / ønsket standard (Ramaprasad, 1983)

• Gives på baggrund af observation – (førstehåndsviden)

• Skal være objektiv – ikke dømmende

• Gå efter bolden ikke manden

• Fælles kendt mål

• Omfatte specifik adfærd – ikke generaliseringer (labelling)

• Tidstro

• ”Jeg” ikke ”Du” tale

• Positivt formuleret

5



AARHUSUNIVERSITY

MODELLERNE 80-90’ERNE

• Sandwichmodellen (Docheff, 1990)

• Changing the culture (Bulstrode & Hunt)

• PQRS• Praise

• Question

• Reflection

• Summary



AARHUSUNIVERSITY

PROBLEMET MED DISSE MODELLER?

2 parter i Feedback

• Giver

• Modtager

Samspillet og konteksten

6



AARHUSUNIVERSITY

0’ERNE – SAMME PRINCIPPER – FOKUS PÅ MODTAGER

Forandringsprocesser i mennesker (Prochachaska & DeClementes, 1992)

Hvordan skal FB være for at virke, følelsesmæssige reaktioner (Sargeant, 2006)

Refleksion nødvendigt link mellem feedback og udvikling (Sargeant 2009)

Relation mellem giver og modtager (Bing-You, 2009)

Kontekst og professionel kultur (Watling, 2013)

Effektiv feedback (Archer, 2010)



AARHUSUNIVERSITY

MODELLERNE I 0’ERNEPerspektiv – giver/modtagerParathedReaktioner på FBUndgå ”trigge” modtryk

Ansvaret hos modtager

7



AARHUSUNIVERSITY

2010’ERNE

Rudland, 2013

Giver – Modtager – Samspil (relation, kontekst)

”When, how and by whom it is delivered matters” (Eva 2012)

”Educational alliance” (Telio, 2015)

”Student-centred feedback models for educators” (Rudland, 2013)

Opsøgende feedback (Bok, 2013)

”Let’s talk about it” (Eppich, 2016)



AARHUSUNIVERSITY

HVOR STÅR VI NU - TRENDS I TIDEN

Forbedringsmodellen

Patientinvolvering – ”på patientens præmisser”

Sammenhæng

Lærende evaluering i sundhedssektoren

De samme strømninger gør sig gældende indenfor feedback

8



AARHUSUNIVERSITY

R2C2 – MODELLEN - FOKUS PÅ MODTAGEREN

• Relation• Essentielt for de følgende trin

Reaktion• Modtagerens perspektiv

• Indhold (Content)• Giver det jeg siger mening

• Coaching til forbedret performance• Mål og handleplan (Sargeant 2015)



AARHUSUNIVERSITY

MANGLER VED ALLE MODELLER -

Ingen af modellerne har indbygget opfølgning

9

CENTRE FOR HEALTH SCIENCES EDUCATION13 MAY 2019 ASSOCIATE PROFESSOR

UKYL- AUH BENTE VIGH GREGERSEN MALLINGAARHUSUNIVERSITY

AT MODTAGE FEEDBACK



AARHUSUNIVERSITY

HVAD SKER DER NÅR DU OPSØGER FEEDBACK?

Modstridende følelser

Jeg vil gerne have feedback,

så jeg kan blive dygtigere / bedre Opfattelsen af mig selv og mine evner er på spil

Bok et al, 2013

10



AARHUSUNIVERSITY

HVAD SKER DER, NÅR JEG FÅR FEEDBACK - MODEL

1. Modtagerfeedback fra

andre

2. Reflektion

Vurdering

Forlige mig medtanken

Tage det ind(assimilere)

3. Brugerfeedback til at

lægge planer for udvikling

4. Brugerfeedback til at

lære og til at gøreting anderledes

Sargeant et al, 2008 & 2011

Selfassessment - at bruge andres vurdering (og feedback) til at vurdere sig selv

Directed self-assessment - at lægge planer i en bestemt retning

”Self-assessment” ”Directed self-assessment”



AARHUSUNIVERSITY

Eksterne og interne forhold:Uddannelseskulturen, Relation, Personlige egenskaber, Troværdighed ved kilden til information………

PROCESSER OG DIMENSIONER AF EGENVURDERING

Kilder til information:Eksterne: personer eller processer

Interne: selvtillid/frygt, vished/uvished

Tolkning af information:RefleksionKalibreringFiltreringTilegne sig

Respons på information:IgnorereForkasteSøgeAcceptere

Sargeant et al, 2010

11



AARHUSUNIVERSITY

SPÆNDINGSFELTER Modstridende følelser i dig selv

• Ønsker feedback – bange for negativ feedback

Spændinger mellem mennesker (relationer)

• Ønsker at lære – bange for at virke inkompetent

• Ønsker feedback – stoler ikke på den feedback du får / eller på den, der giver det

• Ønsker feedback – tror ikke på, at du kan gøre noget ved det

• Behov for en god relation – bange for om det vil ødelægge relationen

Spændinger i uddannelseskulturen

• Ikke sammenhæng mellem det, de siger, du skal lære – og det, der sker i virkeligheden

Mann et al, 2011



AARHUSUNIVERSITY

REAKTION PÅ FEEDBACK - BESLUTNINGSTAGEN

Læring / ændringIngen udvikling / Udvikling Ingen udvikling / Udvikling / Dømmer FB

Beslutning om at acceptere / agereAccepterer FB Accepterer FB / accepterer ikke FB

Refleksion og intern procesKort periode Lang, eftertænksomhed

Følelsesmæssigt responsPositiv Negativ

Overensstemmelse mellem FB og egenopfattelseJa Nej

Audia & Locke 2003; Sargeant 2009

12



AARHUSUNIVERSITY

REAKTION PÅ FEEDBACK

Eksterne forhold Interne forhold



AARHUSUNIVERSITY

EKSTERN PÅVIRKNINGMÅDEN FEEDBACK GIVES PÅ

Troværdighed (giver og indhold)

Specifik

Overensstemmelse med egen opfattelse

FB kulturen

Uddannelseskulturen

Barriere for forandring

Facilitering

Hvad kan jeg selv gøre for at optimere FB

• Dan relation med din vejleder

• Vær proaktiv – opsøg FB

• Bed om FB fra en, der har observeret dig

• Adskil indhold i FB fra processen /din relation til FB-give

• Anerkend, at der er generationsforskelle

• Stil opklarende spørgsmål

13



AARHUSUNIVERSITY

INTERN PÅVIRKNINGSELVOPFATTELSE AF EGEN PERFORMANCE

Følelser

Forventninger til egen professionelle standard

Motivation

Antagelser og evne til at ændre dig / lære nyt

Reflektionsevne

Hvad kan jeg selv gøre??

• Stil spørgsmål til dig selv – gerne dele • opgaver op i mindre bidder

• Vær opmærksom på, at du har blinde pletter

• Lad følelserne falde til ro

• Tag ikke FB personligt

• Balancer mellem selvtillid og ydmyghed

• Bliv mere læringsorienteret end præstationsorienteret

• Hold hele tiden fokus på de professionelle mål

• Hav det fælles mål for øje



AARHUSUNIVERSITY

– HVAD HAR JEG LÆRT I DAG?

Diskuter to og to:

Hvad vil jeg gå hjem og gøre i morgen som

• feedback-giver?

• feedback-modtager?

14




TAK FOR I DAGJane Ege Møller [email protected]

Bente Malling [email protected]



AARHUSUNIVERSITY

REFERENCES I Sargeant JM, Mann KV, van der Vleuten CP, Metsemakers JF. Reflection: a link between receiving and using assessment feedback. Adv Health Sci Educ Theory Pract 2009;14(3):399–410.

Sargeant J, Armson H, Chesluk B, Dornan T, Eva K, Holmboe E, m.fl. The processes and dimensions of informed self-assessment: a conceptual model. Acad Med 2010; 85(7):1212–20.

Mann K, Van der Vleuten C, Eva K, Armson H, Chesluk B, Dornan T, Holmboe E. Tensions in informed self-assessment: how the desire for feedback and reticence to collect and use it can conflict. Acad Med 2011; 86: 1120-27

Bok H, Teunissen P, Spruijt A, Fokkema J, Van Beukelen P, Jaarsma D, van der Vleuten. Clarifying students’ feedback-seeking behaviours in clinical clerkships. Med Educ 2013: 47: 282-91

Audia PG, Locke EA. Benefiting from negative feedback. Hum Resour Manag Rev 2003;13(4):631–46.

Algiraigri AH. Ten tips for receiving feedback effectively in clinical practice. Med Educ Online. 2014;19:25141.

van der Leeuw RM, Slootweg IA. Twelve tips for making the best use of feedback. Med Teach 2013;35(5):348–51.

Stone D, Heen S. Thanks for the Feedback: The Science and Art of Receiving Feedback Well. 1 edition. New York, New York: Viking; 2014.

Delva D, Sargeant J, Miller S, Holland J, Alexiadis Brown P, Leblanc C, m.fl. Encouraging residents to seek feedback. Med Teach 2013;35(12):e1625-1631.

Kraut A, Yarris LM, Sargeant J. Feedback: Cultivating a Positive Culture. J Grad Med Educ 2015;7(2):262–4.

Sargeant J, Lockyer J, Mann K, Holmboe E, Silver I, Armson H, Driessen E, MacLeod TY, Yen W, Ross K, Power M. Facilitated reflective performance feedback: Developing evidence– and theory-based model that builds relationship, explores reactions and content and coaches for performance change. Academic Medicine 2015; 90 (12): 1698-1706.

15



AARHUSUNIVERSITY

REFERENCES II Ende J. Feedback in clinical edcation. JAMA 1983; 250 (6): 777-781

Vleuten CPM, Driessen EW. What would happen to education if we take education evidence seriously? Perspect Med Educ 2014; 3: 222-232

Liberman S, Liberman M, Steinert Y, McLeod P, Meterissian S. Surgery residents and attending surgeons have different perceptions of feedback, Med Teach 2005; 27: 470-472

Archer JC. State of the science in health professional education: effective feedback. Med Educ 2010; 44: 101-108

Eva KW, Armson H, Holmboe E, Lockyer J, Loney E, Mann K, Sargeant J. Factors influencing responsiveness to feedback: on the interplay between fear, confidence, and reasoning process. Adv Health Sci Educ 2012; 17: 15-26.

Rudland J, Wilkinson T, Wearn A, Nicol P, Tunny T, Owen C, O’Keefe M. A student-centred feedback model for educators. The ClinTeach 2013; 10:99-102.

Eppich W, Hunt EA, Duval-Arnould JM, Siddall VJ, Cheng A. Structuring feedback and debriefing to achieve mastery learning goals.

Yarris LM, Linden JA, Hern HG, Lefebvre C, Nestler DM, Fu R, Choo E, LaMantia J, Brunett P. Attending and Resident Satisfaction with Feedback in the Emergency Department. Acad emerg Med 2009; 16:S76–S81

Sargeant J, Mann K, Sinclair D, van der Vleuten C, Metsemakers J. Understanding the influence of emotions and reflection upon multi-source feedback acceptance and use. Adv Health Sci Educ Theory Pract 2008;13 (3):275–88

Stone D, Heen S. Thanks for the Feedback: The Science and Art of Receiving Feedback Well. 1 edition. New York, New York: Viking; 2014.

Watling CJ, Ginsburg S. Assessment, feedback and the alchemy of learning. Med Educ 2019: 53: 76–85



AARHUSUNIVERSITY

KENDTE PROBLEMATIKKER

• Hvordan kan jeg give feedback, som modtageren kan bruge til at komme videre?

• Hvordan undgår jeg at modtageren ”blokerer”?

• Triggerpunkter – opmærksomhedspunkter

• Feedback på professionalisme og relationer – hvorfor er det sværere end feedback på medicinsk ekspertrollen?

16



AARHUSUNIVERSITY

Trigger

SANDHED Unfair beskrivelse ”Det passer ikke…”

RELATION Han vil mig det ikke godt ”Hvordan kan du tillade dig at….”

IDENTITET Overvældelse – truet på identitet, tvivl ”Så dårlig er jeg vel heller ikke – eller er jeg?

”THANKS FOR THE FEEDBACK” MODELLEN

Stone & Heen, 2014

AARHUSUNIVERSITY

feedback ukyl maj 2019 - handout · 2019. 5. 29. · audia pg, locke ea. benefiting from negative...

Documents