filmforeningen fokus

4
FILMFORENINGEN FORÅR 2009 Præsenterer politiske film God fornøjelse ...

Upload: troels-kayser

Post on 31-Mar-2016

228 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

Program

TRANSCRIPT

Page 1: Filmforeningen Fokus

F I LM FOR EN ING EN

FORÅR 2009

Præ

sent

erer

pol

itis

ke f

ilm

God

for

nøje

lse

...

Page 2: Filmforeningen Fokus

12 m

arts

15 a

pril

If....

Memorias del subdesarrollo

If.... skildrer de groteske forhold på en engelsk kostskole i slutningen af tresserne. Efter endeløse ydmygelser og afstraffelser fra lærernes side gør en samling elever væbnet oprør mod autoriteterne. Gruppens rebelske leder, Mick Travis, spilles af Malcolm McDowell i en forrygende præstation, der medvirkede til at sikre ham hans kanoniserede hovedrolle som sociopaten Alex i Stanley Kubricks A Clockwork Orange. Andersons film leverer ligesom Kubricks en både kompromisløs, skarp og surreelt morsom kritik af det engelske samfund i lyset af tressernes modkultur og studenteroprøret i ’68. Men dette oversete mesterværk, der vandt de Gyldne Palmer i 1969, er også en aktuel film, der endnu i dag kan få os til at stille spørgsmål til vores ideer om klasse, samfund og individuel frihed.

Memorias del subdesarrollo er ofte blevet udråbt til at være en af de bedste film, der nogensinde er lavet i Cuba. Inspireret af Alain Resnais’ mesterværk Hiroshima mon amour giver filmen gennem en blanding af dokumentarisk materiale og fiktionsfilm en dybdeborende skildring af det cubanske samfund efter Castros magtovertagelse i 1959. Med de politiske omvæltninger som baggrund følger man den velhavende, aspirerende forfatter Sergio, der bliver alene tilbage i Havana, da hans familie og kone flygter til USA. Sergios blik på revolutionen er distanceret grænsende til det fremmedgjorte. Men da han møder den unge Elena, som han forfører og uden held forsøger at ”kultivere” efter borgerskabets standarder, vikles hans skæbne ind i kampen mellem det gamle og nye Cuba. Gutiérrez Alea fortæller denne på én gang eksistentielle og politiske historie om Sergios søgen efter identitet og kærlighed i revolutionens Cuba med stor formmæssig originalitet og blændende visuel skønhed.

Lindsay Anderson, England, 1968

Tomás Gutiérrez Alea, Cuba, 1968

Bo Green Jensen, forfatter, kritiker og filmjournalist

Bodil Marie S.Thomsen, lektor i filmvidenskab, forfatter

Hvis ....

Erindringer om underudvikling

Engelsk

Engelsk

111 min

97 min

!

!

Page 3: Filmforeningen Fokus

6 ma

j20

maj

Ossos

The Fall

Ossos er det første hovedværk i den portugisiske filmskaber Pedro Costas på en gang urovækkende og uforklarligt smukke trilogi om livet i Fontainhas, et slumkvarter i udkanten af Lissabon. Filmen, der i 1997 blev nomineret til den Gyldne Løve ved filmfesti-valen i Venedig, er en blanding af fiktion og dokumentarfilm, hvor hovedpersonerne spilles af virkelige beboere i den trøstesløse forstad. Her følger vi et ungt par, der får et uønsket barn, som de ikke magter at tage sig af, og en ældre kvinde, der forsøger at hjælpe dem. Costa er en fabelagtig billedskaber, og den dragende, dystre skønhed i optagelserne af de ruinerede bygninger i det nu udslettede slumkvarter danner en intens ramme om det un-derspillede familiedrama. Costa har endnu sit danske gennembrud til gode, og vi er stolte af for første gang at kunne præsentere Ossos i en dansk biograf.

The Fall er en af 60’ernes vigtigste dokumentarfilm og et hæsblæsende portræt af New York anno 1968. Efter gennembruddet med ‘Tonite Let’s All Make Love in London’ drager Peter Whitehead til New York for at lave en amerikansk pendant, der skal hylde tressernes glamourøse livsstil – den spirende ungdomsbevægelse, musikmiljøet og pop art. Men samme dag, han ankommer, bliver Martin Luther King skudt og dræbt, og rammen er sat for en historie, der gradvist bevæger sig væk fra de glade tressere og hen mod en voldsom politisering. Massedemonstrationer mod Vietnam-krigen strømmer gennem New Yorks gader, ophidsede borgere kommer i klammeri med hinanden, mens en ung Robert Kennedy tordner mod krigen, inden også han skydes ned for åbent kamera. Det hele kulminerer med de berømte studenteruroligheder på Columbia University – bl.a. med en ung Paul Auster som aktivist. Den coole Whitehead står midt i stormen og følger alt med sit nysgerrige kamera – også da politiet tropper talstærkt op og forvandler de studerendes opgør med de stive autoriteter til blodig alvor. Begivenhederne mærkede Whitehead så meget, at han efterfølgende lagde sin imponerende karriere som filminstruktør bag sig.

Pedro Costa, Portugal, 1997

Peter Whitehead, England, 1969

Thure Munkholm, redaktør på Filmmagasinet Ekko

Bodil Marie S.Thomsen, lektor i filmvidenskab, forfatter Lars Movin, filminstruktør, forfatter

Engelsk

Bones Engelsk 94 min

117 min

!

!

Page 4: Filmforeningen Fokus

Filmbeskrivelser : Jakob Ladegaard, Thure Munkholm og Peter Ole PedersenLayout : Ukrudt Design © 2009

UKRUDT DESIGN

FILM

FOREN

ING

EN Fokus er en uafhængig filmforening, der arrangerer foredrag og viser glemte klassikere, avantgardefilm og perler fra

undergrunden for et interesseret publikum i Århus. Vores fokus er at formidle kvalitet!

I dette forår arrangerer vi fire filmaftener i Øst for Paradis under temaet ”Politiske film”. Her sætter vi fokus på den politiske films nyere historie gennem fire vidt forskellige, banebrydende værker, der med fængslende fortællinger og uforglemmelige billeder bearbejder afgørende sociale problemer og politiske konflikter. Filmene tager os fra den cubanske revolution over studenteroprørene i 1968 til vor tids marginaliserede unge i Lissabons forstæder. De tegner således et vedkommende og sammensat billede af de sidste halvtreds års historie og demonstrerer den kunstneriske mangfoldighed og visionære gennemslagskraft i den politiske film.

Hver film vil blive indledt af en oplysende og engageret præsentation på 20-30 minutter, leveret af en kendt og kompetent filmelsker, kritiker eller instruktør.

Filmaftnerne henvender sig til et bredt publikum, der gerne vil introduceres til milepæle i filmhistorien og opnå en dybere forståelse af filmen som kunstart gennem øjenåbnende præsentationer. Men også til de hærdede filmnørder, der nu får muligheden for at se eller gense film, der ikke normalt går i biografen.

I ef teråret 2009 vil temaet for Filmforeningen Fokus’ filmrække i Øst for Paradis være ”Musik på film”.

KontaktFilmforeningen FokusSjællandsgade 119B 2. th.8000 Århus C

[email protected]

Tilmeld dig Filmforeningen Fokus på Facebook. Gruppen er åben for alle og vil løbende blive opdateret.Du kan også holde dig orienteret om foreningens filmaftener på www.paradisbio.dk.

Alle arrangementer starter kl. 21 - Pris : 100 kr. per forestilling - Billetter købes i Øst For Paradis

!

Dansk/alternativ titel

Undertekster

Sprog i filmen

Instruktør, land og udgivelsesår

Filmen præsenteres af