fleksjob født med progression analyse deloitte 19dec2014 final · 2. karakteristik af borgere og...

Fleksjob født medprogressionAnalyse af drivereog barrierer forprogression i småfleksjob

December 2014Analyserapport

Indholdsfortegnelse

Resume af centrale resultater 3

1. Indledning 6

1.1. Baggrund 6

1.2. Analysens formål 6

1.3. Hvad er progression i fleksjob 7

1.4. Metode 7

2. Karakteristik af borgere og virksomheder 9

2.1. Borgere i fleksjob på få timer 11

2.2. Fleksjob på få timer 13

2.3. Opsamling 15

3. Progression i fleksjob på få timer 17

3.1. Omfanget af progression i fleksjob på få timer 17

3.2. Barrierer for progression 21

3.3. Hvilke borger- eller virksomhedsrelaterede faktorer harbetydning for, hvem der oplever progression? 22

3.4. Opsamling 25

4. Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer 27

4.1. Samarbejdet mellem jobcentre, virksomheder og borgere 29

4.2. Opsamling 32

Bilag 1: Datagrundlag og metode 33

Bilag 2: Frekvensfordelinger 38

Surveyresultater – jobcentre 38

Surveyresultater – virksomheder 44

Surveyresultater – fleksjobbere 49

3 Fleksjob født med progression Analyserapport

Resume af centraleresultater

For at udvikle arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at understøtte pro-

gression i fleksjob på få timer har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring iværksat projekt Fleksjob født med progression. Som del af projektet har

Deloitte gennemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer

der har betydning for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive

retning for det videre arbejde i projektet. Analysen baserer sig på registerda-

ta, surveydata og drøftelser med de 30 jobcentre, der deltager i projektet.

Formålet med analysen er således at målrette de deltagende jobcentres ar-

bejde med progression i de små fleksjob.

Den nye fleksjobordning trådte i kraft 1. januar 2013 og rummede blandt an-

det mulighed for at etablere fleksjob på meget få timer om ugen.

Med reformen af fleksjobordningen blev der også sat fokus på at understøtte

rehabilitering og progression hos borgere visiteret til fleksjob. Progression i

fleksjob handler både om, at borgerens arbejdsevne forbedres, og om, at

borgerens arbejdsevne udnyttes, ved at borgeren enten får flere effektive

timer på den eksisterende arbejdsplads eller finder et andet eller et supple-

rende fleksjob. Progression i fleksjob kommer til udtryk som en forøgelse af

det ugentlige timetal og/eller en stigning i arbejdsintensitet for de borgere,

som arbejder på nedsat arbejdsintensitet.

I det følgende fremgår resultaterne af den gennemførte analyse.

Karakteristik af borgere og virksomheder

Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nulved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til 9.000 fleksjobansatte på 10timer eller derunder i juni 2014.

Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirketdirekte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antalfleksjobbere i flere år har været cirka 51.000, er der halvandet år efter re-formens ikrafttræden cirka 59.000. Af disse er 9.000 fleksjobbere ansat påfå timer.

Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb påoffentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer varpå offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start.


Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent affleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på fåtimer er en kvinde mellem 50 og 59 år.

40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højestfuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddan-nelse.

75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder.23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner –typisk job med ple-je-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopga-ver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få ti-mer.

43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomhedermed 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansæt-telserne på få timer.

Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på fåtimer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 pro-cent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end tofleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjobpå få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de senestefem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nyemuligheder for etablering af fleksjob.

Progression i fleksjob på få timer

Næsten hver fjerde (22,6 procent) fleksjobber på få timer har haft pro-gression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever re-gression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen opleverhverken progression eller regression.

Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progres-sion for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjob-berne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 pro-cent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få ti-mer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal.

For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennem-snitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, derstarter på færrest timer om ugen, oplever den største progression.

Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere pro-gression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhedernefremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, athelbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgerenkan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, mang-lende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævetsom centrale barrierer.

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjobog borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder igennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber harskiftet fleksjob minimum én gang i perioden.


Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifi-kante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedska-rakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes mu-ligheder for progression.

Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virk-somheder med mere end 5 ansatte, mens lidt færre oplever progression ide helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere i priva-te virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentlige virk-somheder (19 procent).

Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer

Der er variation i kommunernes brug af den nye fleksjobordnings mulig-heder for etablering af fleksjob på få timer. Der er således 12 kommuner,hvor fleksjobbere på få timer udgør under 10 procent af det samlede antalfleksjobbere i kommunen, og 9 kommuner, hvor de udgør 21-31 procent.

Der er kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale ogprivate fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunalefleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i detprivate erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, atover halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksom-heder.

Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommu-neniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem. I dennedre ende opnår alene 10-20 procent af fleksjobbere på få timer pro-gression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med pro-gression er mere end 40-50 procent, der opnår progression.

På tværs af kommunerne er der gennemsnitlig progression i cirka hverttredje fleksjob på få timer. I tre ud af fire kommuner er andelen af fleks-jobbere, der opnår progression, 20-40 procent.

For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer,har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret inden-for det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været ikontakt med jobcentret indenfor det seneste år.

Opfølgning fokuserer i begrænset omfang på progression, men overve-jende på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Jobcentrene har genereltmere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne påområdet, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes ar-bejdsevne, kompetencer og timetal.

Der bliver kun i få tilfælde udarbejdet en egentlig plan for arbejdet medprogression i fleksjob. Blot hvert syvende (15 procent) jobcenter svarer, atde ofte eller altid udarbejder en plan for udvikling af fleksjobbernes ar-bejdsevne. Konsekvensen af dette er, at kun henholdsvis 20 og 22 pro-cent af fleksjobbere og virksomheder, at de har fået udarbejdet en plan forudvikling af fleksjobbernes arbejdsevne.


1. Indledning

Den 1. januar 2013 trådte en reform af førtidspensions- ogfleksjobområdet i kraft. Med reformen bliver fleksjob somudgangspunkt gjort midlertidige for at øge fokus på løben-de udvikling af den enkeltes arbejdsevne. Endvidere sikresdet, at arbejdsgiverne kun betaler løn for det arbejde, somfleksjobberne reelt udfører. Endelig fjernes principielt dennedre grænse for antallet af ugentlige arbejdstimer i fleks-job.

1.1. BaggrundMed reformen af fleksjobordningen, der trådte i kraft 1. januar 2013, skal

fleksjob i langt højere grad også være for borgere, der kun kan arbejde få

timer om ugen. Fleksjob kan dermed være vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Det skaber nye muligheder for at understøtte rehabilitering og progression

hos borgere visiteret til fleksjob. Ved visitation til fleksjobordningen for perso-

ner med en meget begrænset arbejdsevne er det desuden en forudsætning,

at der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan

udvikles (jf. LAB, § 70, stk. 2).

På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

iværksat projekt Fleksjob født med progression, der har til formål at udvikle

arbejdsmodeller, værktøjer og metoder til at sikre progression og fastholdelse

i fleksjob på få timer, herunder udvikling af arbejdsevne og forøgelse af time-

tal.

1.2. Analysens formålSom del af projekt Fleksjob født med progression er der indledningsvis gen-

nemført en analyse med det formål at afdække, hvilke faktorer der har betyd-

ning for progression i fleksjob på få timer, hvilket i analysen refererer til fleks-

job på 10 timer eller derunder om ugen. Analysen rummer tre overordnede

spor, der tilsammen skal give svar på, hvilke drivere og barrierer der findes

for progression i fleksjob på få timer, og dermed angive retning for det videre

arbejde i projekt Fleksjob født med progression.

Karakteristik af borgere og virksomheder: Hvad karakteriserer borgereansat i fleksjob på få timer og deres fleksjobansættelser?

Progression i fleksjob på få timer: Hvor ofte sker der progression i fleksjobpå få timer, og hvilke faktorer har betydning for, hvem der oplever pro-gression?

“Reformen skal sikre, at derfremover er større fokus påden enkeltes ressourcerog på at udvikle den enkeltesarbejdsevne.”

Aftale om en reform afførtidspension og fleksjob

30. juni 2012


Kommunernes arbejde med fleksjob på få timer: Hvordan fremmer ellerhæmmer kommunernes opgaveløsning muligheden for progression i småfleksjob?

1.3. Hvad er progression i fleksjobProgression i fleksjob er inden for rammerne af dette projekt defineret som en

forøgelse af den enkelte fleksjobbers effektive ugentlige timetal. Det effektive

ugentlige timetal er det ugentlige timetal x arbejdsintensiteten. Arbejdsinten-

siteten skal sikre, at arbejdsgiverne kun betaler for det arbejde, fleksjobbene

udfører. Det betyder, at ansættes en fleksjobber 20 timer om ugen med en

arbejdsintensitet på 50 procent, betaler arbejdsgiverne alene timeløn for 10

timer.

Progression i fleksjob kan opnås ved, at borgeren:

Får flere timer på den eksisterende arbejdsplads.

Øger intensiteten af det leverede arbejde på den eksisterende arbejds-plads.

Finder et supplerende fleksjob, så borgerens arbejdsevne udnyttes fuldtud.

Finder et andet fleksjob, hvor mulighederne for fuld udnyttelse af borge-rens arbejdsevne er bedre.

For at lykkes med at skabe progression i fleksjob skal minimum en af disse

dimensioner adresseres.

1.4. MetodeI denne analyserapport anvendes en kombination af surveydata, STARs

opgørelser over fleksjobbere på få timer, forskningsregistre fra Danmarks

Statistik og eIndkomst-registreringer af virksomhedernes løntimeindberetnin-

ger. Endvidere er der indsamlet kvalitative data gennem seminarer med og

besøg i de 30 kommuner, der deltager i projektet om progression i fleksjob.

Som beskrevet ovenfor betragtes fleksjobbernes effektive antal timer som en

kombination af det antal timer, de arbejder, ganget med deres arbejdsintensi-

tet. Registreringerne (løntimer) i eIndkomst udtrykker de timer, som en ar-

bejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt løn. An-

vendelsen af løntimer betyder, at analysen ikke opfanger eventuel progressi-

on, som indberettes som lønstigning frem for en stigning i antallet af løntimer

eller stigninger i arbejdsintensiteten.

Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyl-

des helligdage, ferier, aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal

eller fejlregistreringer fra virksomhedernes side. Analysen forsøger at kontrol-

lere for disse fluktuationer ved at definere progression som en forøgelse af

det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlig-

Surveydata

I juni 2014 foretog Deloitte en telefon-

enquete blandt 250 virksomheder

med en eller flere fleksjobbere ansat

på få timer samt 400 fleksjobbere

ansat på få timer. Parallelt hermed

besvarede 73 af de 98 kommuner et

webbaseret spørgeskema.

Udnyttel-se af

arbejds-evnen

Forbed-ring af

arbejds-evnen

Øgettimetal

xøget

intensitet


net med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal.

Forandringer på mindre end én time medregnes ikke. Progression i denne

analyse måles således som en stigning i det ugentlige antal reelt arbejdede

timer.

Analyserapportens metodiske grundlag er uddybet i bilag 1.


2. Karakteristik af bor-gere og virksomheder

I dette kapitel beskrives kort regelgrundlaget for den nyefleksjobordning og anvendelsen af den. Det vil sige, i hvil-ket omfang mulighederne for fleksjob på få timer om ugenanvendes, samt en karakteristik af de borgere, der ansættesi fleksjob på få timer, og af de pågældende fleksjobansæt-telser. Analysen strækker sig fra ordningens ikrafttræden 1.januar 2013 og frem til 1. juni 2014. Kapitlet skaber grundla-get for den videre analyse af drivere og barrierer for pro-gression i fleksjob.

Alle fleksjob oprettet efter 1. januar 2013 følger de nye regler, hvad enten det

er fleksjob til nyvisiterede borgere, eller det er borgere ansat på den gamle

ordning, der skifter fleksjob.

Med den nye fleksjobordning betaler arbejdsgiverne løn for den arbejdsind-

sats, fleksjobberne reelt yder, og fleksjobberne får derudover et tilskud fra

kommunen, der kan udgøre op til 17.312 kroner (2014-niveau). Arbejdsgiver-

ne aflønner således fleksjobberne i forhold til antallet af effektive timer, som

fleksjobberne arbejder. Det betyder for eksempel, at en borger ansat til

14 fremmødetimer med en arbejdsintensitet på 50 procent aflønnes for

7 timer.

Samtidig er det et centralt element i den nye ordning, at berettigelse til fleks-

job som udgangspunkt er midlertidig, så kommunen hvert femte år skal vur-

dere, om borgerne fortsat har ret til fleksjob. Er borgeren over 40 år, kan

vedkommende efter sit første fleksjob tildeles et permanent fleksjob.

Per 1. juni 2014 var der knap 75.000 borgere visiteret til fleksjob. Tæt ved

hver femte (cirka 16.000) var på ledighedsydelse og dermed også omfattet af

reglerne i den nye ordning. Over halvdelen af alle fleksjobvisiterede (cirka

44.000) hørte fortsat ind under den gamle fleksjobordning, mens hver femte

af de fleksjobvisiterede (cirka 15.000) var ansat i fleksjob efter reglerne i den

nye ordning. Af denne gruppe var cirka 60 procent (cirka 9.000) ansat i

10 effektive timer eller derunder om ugen (se desuden figur 1). I det følgende

beskrives fleksjob på 10 timer eller mindre som fleksjob på få timer.


Figur 1: Fordeling af fleksjobvisiterede borgere per 1. juni 2014

Kilde: Deloittes beregninger på basis af data fra STAR/DST og jobindsats.dk. Registreringernestrækker sig til juni 2014.

Antallet af fleksjobbere på få timer ugentlig er steget kraftigt i de første

18 måneder siden den nye ordnings ikrafttræden. Figur 2 nedenfor illustrerer

udviklingen i antallet af nyoprettede fleksjob på få timer per måned.

I de første seks måneder (januar 2013 til juni 2013) voksede det månedlige

antal nyoprettede fleksjob på få timer fra under 100 til mere end 600 nyopret-

tede fleksjob på få timer per måned. Herefter har antallet af nyoprettede

fleksjob på få timer ligget stabilt på 600-700 per måned i den resterende del

af 2013. I marts og april 2014 er dette antal vokset til 900 nyoprettede fleks-

job på få timer.

Figur 2: Udviklingen i antal nyoprettede fleksjob på få timer

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer, 1. juni 2014. n=9.548.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

Jan '13 Feb '13 Mar '13 Apr '13 Maj '13 Jun '13 Jul '13 Aug '13 Sep '13 Okt '13 Nov '13 Dec '13 Jan '14 Feb '14 Mar '14 Apr '14 Maj '14

Anta

lnyo

pre

tte

de

fle

ksjo

bp

åfå

time

r

Måned


Den samlede udvikling i antallet af fleksjob (se figur 3), siden reformen trådte

i kraft, indikerer, at reformens muligheder for små fleksjob har bidraget til at

hjælpe borgere med store begrænsninger i arbejdsevne tilbage på arbejds-

markedet. Således er det samlede antal fleksjob steget fra et stabilt niveau

igennem flere år på cirka 51.000 fleksjob til et nuværende niveau på cirka

59.000 fleksjobbere. En stigning, der i vidt omfang må tilskrives de små fleks-

job, der som nævnt udgør cirka 9.000.

Figur 3: Udvikling på fleksjobområdet

Kilde: Jobindsats.dk.

2.1. Borgere i fleksjob på få timerI det følgende præsenteres karakteristika for de borgere, der i perioden har

påbegyndt fleksjob på få timer.

Alder og køn

Som figur 4 nedenfor viser, er fleksjobbere på få timer lidt yngre end gruppen

af fleksjobbere generelt. Det er dog fælles for begge grupper, at cirka

4 ud af 5 fleksjobbere er over 40 år gamle.


Figur 4: Aldersfordeling blandt fleksjobbere på få timer

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014 og jobindsats.dk.

Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år.

Cirka 62 procent af fleksjobberne på få timer er kvinder, og hver fjerde fleks-

jobber på få timer er en kvinde mellem 50 og 59 år.

Uddannelsesniveau

40 procent af borgerne har grundskoleuddannelse, mens 42 procent har et

erhvervsfagligt praktik-/hovedforløb som højest færdiggjorte uddannelse.

14 procent har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Figur 5: Uddannelsesniveau for borgere i fleksjob på få timer

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014. n=8.456.

2%4%

17%

33%

39%

5%

1%2%

13%

30%

41%

13%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 Over 60

An

del

Alder (år)

Fleksjobbere ansat på få timer (n=9.548) Alle fleksjobbere (n=58.721)

40%

3%1%

42%

3%

10%

0% 1%0%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Grundskole Almengymnasialuddannelse

Erhvervsgymnasialuddannelse

Erhvervsfagligpraktik- og

hovedforløb

Kort videregåendeuddannelse

Mellemlangvideregåendeuddannelse

Bachelor Lang videregåendeuddannelse

Forskeruddannelse


Ydelseshistorik

Fleksjobbere på få timer kommer typisk fra et længere forløb på ledigheds-

ydelse og har generelt en lang periode bag sig med ingen eller begrænset

arbejdsmarkedstilknytning, jf. figur 6 nedenfor.

En stor del fleksjobbere, der arbejder 10 timer eller derunder ugentlig, kom-

mer fra et forholdsvis langt forløb med ingen eller begrænset arbejdsmar-

kedstilknytning. 60 procent af fleksjobberne på få timer var enten på ledig-

hedsydelse (30 procent), kontanthjælp (10 procent) eller sygedagpenge (20

procent) to år før den nuværende fleksjobansættelse. Ét år før var tæt ved

halvdelen på ledighedsydelse, og otte uger inden fleksjobbets start gjaldt

dette tre fjerdedele. Kun 8 procent af fleksjobberne på få timer var i ordinær

beskæftigelse to år inden fleksjobbets start. 68 procent af borgere i fleksjob

på få timer var endvidere på en eller anden form for offentlig forsørgelse fem

år inden deres seneste fleksjobansættelse på få timer.

Figur 6: Forsørgelsesgrundlag inden påbegyndelse af fleksjobforløb på få timer


Note: Under 0,5 procent af gruppen kommer fra førtidspension og fleksydelse (under ”Andet”).

2.2. Fleksjob på få timerI det følgende beskrives karakteristika ved de etablerede fleksjob på få timer.

Ugentligt timetal

Cirka en fjerdedel af fleksjobbene på få timer er på fire timer eller færre om

ugen, mens de øvrige tre fjerdedele fordeler sig forholdsvis jævnt på

4-10 timer, jf. figur 7.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ledighedsydelse Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Andet fleksjob Ordinærbeskæftigelse

Andet

An

delaf

fle

ksjo

bbere

ansat

på

fåtim

er

Ydelse

2 år inden 1 år inden 8 uger inden


Figur 7: Fordelingen i ugentligt timetal for fleksjob på få timer

Kilde: STARs opgørelse over fleksjobbere, d. juni 2014, baseret på eIndkomst-registreringer.

Branche

De næsten 9.000 fleksjobbere ansat på 10 timer eller derunder er fordelt på

cirka 5.700 virksomheder (private/offentlige). Tre ud af fire (75 procent) fleks-

jobansættelser på få timer er i det private erhvervsliv, mens cirka en fjerdedel

(23 procent) er ansat på kommunale arbejdspladser. Meget få (2 procent)

fleksjobbere på få timer er ansat i statslige eller regionale institutioner.

Figur 8 nedenfor viser, hvordan fleksjobberne ansat på få timer og virksom-

hederne med fleksjobbere ansat på få timer fordeler sig på brancher. Cirka

en tredjedel af borgerne ansat på få timer arbejder indenfor handel og trans-

port. Der er i særlig grad tale om discountforretninger, restauranter og cafeer.

For en anden tredjedels vedkommende er der tale om offentlig administrati-

on, undervisning, sundhed m.m., hvilket typisk dækker over kommunale

fleksjob både i den kommunale administration og i institutioner som folkesko-

ler, plejehjem og vuggestuer.

Figur 8: Branche

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni 2014.

Note: Missing-værdier er frasorteret. Der er således reelt 7.128 fleksjobbere med i opgørelsen og 5.534 virksomheder, til trods for at der erhenholdsvis 8.694 og 5.701 i populationen.

10%

17%

25%

22%

26%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0-2 2-4 4-6 6-8 8-10

Ande

lafalle

fle

ksjo

bb

ere

på

fåtim

er

Antal timer om ugen


Som det kan ses af figur 9 nedenfor, er der ikke noget entydigt mønster i

størrelsen på de virksomheder, hvor fleksjobbere på få timer er ansat. Tæt

ved halvdelen (43 procent) af alle fleksjobstillinger på få timer er på virksom-

heder (private/offentlige) med 10 eller færre ordinært ansatte. Større virk-

somheder med mere end 50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjer-

dedel af fleksjobansættelserne på få timer.

Figur 9: Virksomhedsstørrelse

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. januar 2013 til 1. juni2014. n=5.964.

Note: Analysen er foretaget på produktionsenheds-niveau. Alle virksomheder tildeles et P-nummer for hver fysisk beliggenhed, hvorfra der drives virksomhed. Der kan således være til-knyttet flere P-numre til samme CVR-nummer.

Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på få

timer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 procent

har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end to fleksjobbe-

re på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjob på få timer

har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de seneste fem år, hvilket

peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nye muligheder for

etablering af fleksjob.

71 procent af virksomhederne angiver i Deloittes survey, at en væsentlig

årsag til at etablere fleksjob på få timer er, at de herved får mulighed for at få

løst særlige arbejdsopgaver, der ikke svarer til en fuldtidsstilling. Dette kan

være en af de væsentligste drivere for det nye marked for fleksjob på få ti-

mer.

2.3. OpsamlingPå baggrund af analysen konkluderer Deloitte, at:

Antallet af fleksjobbere ansat på få timer er steget i hele perioden fra nulved reformens ikrafttræden 1. januar 2013 til 9.000 fleksjobansatte på 10timer eller derunder i juni 2014.

Analysen indikerer, at muligheden for fleksjob på få timer har medvirketdirekte til at øge det samlede antal fleksjobbere. Hvor det samlede antalfleksjobbere i flere år har været cirka 51.000, er der halvandet år efter re-


formens ikrafttræden cirka 59.000. Af disse er 9.000 fleksjobbere ansat påfå timer.

Fleksjobbere på få timer har overvejende et længerevarende forløb påoffentlig forsørgelse bag sig. 68 procent af fleksjobberne på få timer varpå offentlig forsørgelse fem år inden fleksjobbets start.

Gennemsnitsalderen for fleksjobbere på få timer er 47 år, og 62 procent affleksjobberne ansat på få timer er kvinder. Hver fjerde fleksjobber på fåtimer er en kvinde mellem 50 og 59 år.

40 procent af fleksjobberne på få timer har alene grundskole som højestfuldførte uddannelse. Herudover har 42 procent en erhvervsfaglig uddan-nelse.

75 procent af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksomheder.23 procent er i kommunale virksomheder/institutioner –typisk job med ple-je-/omsorgsopgaver, pædagogiske opgaver og/eller undervisningsopga-ver. Der er ganske få statslige og regionale fleksjobansættelser på få ti-mer.

43 procent af alle fleksjobstillinger på få timer er oprettet i virksomhedermed 10 eller færre ordinært ansatte. Større virksomheder med mere end50 ordinært ansatte tegner sig for tæt ved en fjerdedel af fleksjobansæt-telserne på få timer.

Langt størstedelen (86 procent) af virksomhederne med fleksjobbere på fåtimer har kun en enkelt fleksjobber på få timer ansat, mens cirka 10 pro-cent har to ansat. Kun meget få virksomheder har således mere end tofleksjobbere på få timer ansat. En tredjedel af arbejdsgiverne med fleksjobpå få timer har ikke haft øvrige fleksjobbere ansat indenfor de senestefem år, hvilket peger på, at reformen har medvirket til at åbne op for nyemuligheder for etablering af fleksjob.


3. Progression i fleksjobpå få timer

Det foregående kapitel præsenterede en karakteristik affleksjobberne med få timer og de virksomheder, de er ansati. I dette kapitel vendes blikket mod progression i fleksjobmålt som en forøgelse af det ugentlige timetal. På baggrundaf data fra eIndkomst kombineret med registerdata analyse-res det, hvor stor en andel af de cirka 9.000 fleksjobbere påfå timer, der i løbet af deres fleksjob har øget det ugentligetimetal, og om der er særlige borger- eller virksomhedsrela-terede faktorer, der har betydning for, hvem der opleverprogression.

Som nævnt i analyserapportens indledning handler arbejdet med progression

både om, at borgernes arbejdsevne forbedres, og at borgernes arbejdsevne

udnyttes fuldt ud. I dette afsnit analyseres, i hvilket omfang en forøgelse af

det ugentlige timetal sker på baggrund af en uudnyttet arbejdsevne hos bor-

gerne siden ansættelsens begyndelse, eller om der er tale om forbedring af

borgernes arbejdsevne i løbet af ansættelsen, der har udmøntet sig i et høje-

re timetal.

3.1. Omfanget af progression ifleksjob på få timer

Som det fremgår af figur 10 nedenfor, er det næsten hver fjerde (22,6 pro-

cent) fleksjobber på få timer, der har haft progression i fleksjobbet, hvilket er

cirka dobbelt så mange, som oplever regression (10,8 procent). Den største

del (to tredjedele) af gruppen oplever hverken progression eller regression.

Analysen er baseret på registrerede løntimer i eIndkomst. Løntimer er timer,

som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som er dækket af en udbetalt

løn. Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan

skyldes helligdage, ferier eller aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i

timetal.

I denne sammenhæng defineres progression som en forøgelse af det gen-

nemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlignet med

det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal. Foran-

dringer på mindre end én time medregnes ikke, ligesom der er korrigeret for

ferier m.m.


Figur 10: Andel af fleksjobbere på få timer, der oplever progression

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014.

Note: Medtaget er kun fleksjobbere, der i minimum et kvartal har været ansat på få timer ogstadig var i fleksjob 1. juni 2014. n=5.756.

Som beskrevet i afsnit 1.3 kan progression både dække over en bedre udnyt-

telse af borgerens arbejdsevne eller en udvikling af denne. Som figur 13 på

side 20 indikerer, er en del af den progression, som de 22,6 procent af fleks-

jobberne oplever formentligt et led i en indslusningsfase, hvor fleksjobberne

starter på et lavere timetal, end de reelt kan klare, for så at stige inden for de

første måneder. Da denne analyse baserer sig på eIndkomst-registreringer,

kan der ikke skelnes mellem de to typer af progression.

Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progression

for en større andel fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjobberne sva-

rer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 procent af virksom-

hederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få timer vil kunne klare

en forøgelse af de ugentlige timetal.

De 22,6 procent, der har haft progression i deres fleksjob på få timer, har i

gennemsnit oplevet en stigning på cirka 3,5 ugentlige arbejdstimer. Gruppen

arbejdede i gennemsnit cirka 6 timer om ugen i starten af fleksjobbet og er så

steget til et gennemsnit på 9,5 timer om ugen. Hver tredje fleksjobber, der er

startet på få timer og har oplevet progression, er inden for perioden steget til

over 10 timer ugentlig.

Blandt de 10,8 procent, som har oplevet regression, har det gennemsnitlige

fald i ugentlige timer været på 2,8 timer fra 7,1 ugentlige timer til 4,3.

Jævnfør figur 11 er der en tendens til, at de fleksjobbere, der starter på fær-

rest timer om ugen, oplever den største progression.

10,8%

66,6%

22,6%

Regression Status quo Progression


Figur 11: Progression fordelt på ugentligt starttimetal (for fleksjobbere på få timer, der haroplevet progression)


For alle fleksjobbere på få timer (inklusive dem, der ikke oplever progression)

er tendensen den samme – de fleksjobbere, der starter på færrest timer, har

gennemsnitlig den største progression.

Der er samtidig en tydelig tendens til, at jo længere borgerne har været i

fleksjob, desto mere progression oplever de, jf. figur 12 nedenfor. Således er

den gennemsnitlige progression for fleksjobansættelser, der har varet i

1-1½ år, cirka 4 timer, mens den er cirka 3 timer for dem, der har været ansat

under seks måneder.

Figur 12: Gennemsnitlig progression fordelt på fleksjobbets varighed

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014. n= 1.300.

Til trods for at der er sammenhæng mellem, hvor længe fleksjobberne har

været i deres fleksjob og hvor meget progression, de har opnået, viser Deloit-

0

1

2

3

4

5

6

7

Under 2 timer (n=76) 2-4 timer (n=210) 4-6 timer (n=303) 6-8 timer (n=385) 8-10 timer (n=326)

Pro

gre

ssio

nople

vet

iperioden

(anta

ltim

er

om

ugen)

Start timetal (ugentligt)

Gennemsnitlig progression (blandt fleksjobbere, som startede på dette ugentlige timetal og har oplevetprogression)

Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression)

0

1

2

3

4

5

Under 0,5 år (n=146) 0,5-1 år (n=882) 1-1,5 år (n=272)

Gennemsnitlig progression

Gennemsnitlig progression (blandt alle de fleksjobbere på få timer, som har oplevet progression)


tes analyse, at progressionen primært sker i de første 4-5 måneder af et

fleksjob på få timer, jf. figur 13.

Figur 13: Udvikling i det gennemsnitlige antal faktisk arbejdede timerom ugen

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. maj 2014.

Note: Grafen viser udviklingen for de 1.876 fleksjobbere, der indenfor undersøgelsesperioden(1. januar 2013 til 1. juni 2014) har arbejdet minimum 46 uger i deres nuværende fleksjob.

Tendensen dækker over flere forskellige forhold. For det første indikerer sur-

veydata og flere af projektets kommuner, at der for nogle fleksjobbere benyt-

tes en bevidst strategi, hvor fleksjobbet startes langsomt op. I disse tilfælde

indgås der en aftale mellem virksomhed og borger om, at borgeren gradvis

stiger i timer de første måneder i fleksjobbet. Formålet med den langsomme

opstart er at undgå udfordringer i den første fase i fleksjobbet og dermed

sikre fastholdelse af borgeren. Udfordringer i starten af fleksjobbet kan for

eksempel skyldes manglende arbejdsidentitet på grund af længerevarende

fravær fra arbejdsmarkedet.

For det andet peger mange af kommunerne på, at en del fleksjobbere ansæt-

tes i fleksjob på få timer, hvor deres arbejdsevne kun udnyttes delvis. Det

hænger blandt andet sammen med kommunernes målrettede fokus på ar-

bejdet med at få ledige fleksjobvisiterede borgere i job. I de ansættelser, hvor

den enkelte fleksjobbers arbejdsevne ikke udnyttes fuldt ud, er der derfor

potentiale for en forholdsvis hurtig stigning i antallet af timer, hvis arbejdsgi-

verne alligevel har flere opgaver/timer.

77 procent af virksomhederne svarer i surveyen, at grunden til, at fleksjobbet

er fastsat til den pågældende timesats, er, at medarbejderen ikke kan arbej-

de i flere timer. Det betyder indirekte, at næsten en fjerdedel af virksomhe-

derne vurderer, at borgeren kunne være startet på flere timer, hvis der havde

været opgaver/økonomi til det i virksomheden, eller hvis jobcentret også hav-

de vurderet dette. Blandt fleksjobberne er det kun cirka 65 procent, der me-

ner, at fleksjobbet er sat til det pågældende antal timer, fordi de ikke kan

klare flere timer.

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

1 5 9 13 17 21 25 29 33 37 41 45

Gen

nem

snitl

igt

anta

luge

ntli

getim

er

Uger fra start på seneste fleksjob på få timer


Når progression fortrinsvis findes på den korte bane, tyder det på, at den

progression, vi ser i dag, finder sted på baggrund af bedre udnyttelse af den

enkelte fleksjobbers nuværende arbejdsevne i højere grad end en egentlig

udvikling af fleksjobberens arbejdsevne.

3.2. Barrierer for progressionDette afsnit præsenterer de barrierer for både udnyttelse og udvikling af

fleksjobbernes arbejdsevne, som analysen peger på.

70 procent af fleksjobberne i surveyen vurderer, at deres helbred ikke kan

klare, at de arbejder flere timer om ugen, jf. Figur 14. Næsten fire ud af fem

(79 procent) virksomheder fremhæver ligeledes borgerens helbred som en

barriere for progression. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurde-

rer, at helbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borge-

ren kan øge timetallet.

Figur 14: Fleksjobbernes- og virksomhedernes vurdering af hindringer for progression

Kilde: Deloittesurvey blandt fleksjobbere ansat på få timer (n=400) og virksomheder med fleksjobbere ansat på få timer (n=258), juni2014.

Overordnet set oplever virksomhederne flere barrierer for progression, end

fleksjobberne gør. Særligt fleksjobbernes generelle interesse i at arbejde

flere timer og fleksjobbernes kompetencer vurderer flere virksomheder end

fleksjobbere som en barriere. Cirka hver fjerde fleksjobber svarer, at de ge-

nerelt ikke er interesseret i at arbejde flere timer, mens det er cirka en tredje-

del af virksomhederne, der vurderer, at deres fleksjobbere generelt ikke er

interesseret i at arbejde flere timer. Omkring en tredjedel af virksomhederne

70%

17%

23%

31%

28%

20%

7%

79%

23%

32%

37%

28%

32%

6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Fleksjobberens helbred kan ikke holde til at arbejdeflere timer om ugen

Det er ikke økonomisk interessant formedarbejderen at arbejde flere timer om ugen

Fleksjobberen er generelt ikke interesseret i atarbejde flere timer om ugen

Virksomheden har ikke tilstrækkeligt medarbejdsopgaver til, at fleksjobberen kan arbejde

flere timer om ugen

Virksomheden har ikke økonomi til, atfleksjobberen kan arbejde flere timer om ugen

Fleksjobberens kompetencer passer ikke til andreopgaver i virksomheden

Andet

Fleksjobbernes vurdering Virksomhedernes vurdering


vurderer, at fleksjobbernes manglende kompetencer er en væsentlig barriere

for progression, mens kun hver femte fleksjobber oplever denne barriere.

På virksomhedssiden kan det ses af figur 14, at henholdsvis 34 og 26 pro-

cent af virksomhederne angiver, at manglende opgaver og økonomi er væ-

sentlige barrierer for en stigning i fleksjobbernes ugentlige timetal.

Løsninger på disse barrierer kunne være at hjælpe borgerne med at finde et

nyt eller et supplerende job. Deloittes analyse viser, at den anden løsning –

at finde et supplerende fleksjob – praktisk talt ikke ses på nuværende tids-

punkt. Det er således kun cirka 1,5 procent af fleksjobberne på få timer, der

har to fleksjob samtidigt. I forhold til jobskift viser analysen, at næsten hver

fjerde fleksjobber ansat på få timer siden reformens ikrafttræden har skiftet

fleksjob i hvert fald én gang. Analysen viser endvidere en statistisk signifikant

sammenhæng mellem fleksjobskift og progression. Denne sammenhæng er

af mindre substantiel betydning, idet den tilsiger en forholdsvis lille stigning i

timetallet som følge af fleksjobskift. Når alle andre forhold kontrolleres, vil

hvert fleksjobskift i gennemsnit resultere i en halv times stigning i fleksjobbe-

rens ugentlige arbejdstid. Dette kan betyde, enten at jobskift fører til mere

progression, eller at muligheden for progression har ført til jobskift. Uanset

forklaringen kan det konkluderes, at skift i fleksjob kan åbne nye muligheder

for progression.

3.3. Hvilke borger- eller virksomheds-relaterede faktorer har betydningfor, hvem der oplever progression?

Et vigtigt formål med analysen er at lede efter faktorer, der har betydning for

progression og dermed kan understøtte anbefalinger til udvikling af arbejds-

modeller til at styrke progression, herunder om der er særlige dele af mål-

gruppen, hvor potentialerne for progression er størst, og om der er bestemte

typer virksomheder, hvor rammerne er særlig fremmende for progression.

Deloitte har gennem multilevelregressionsanalyse analyseret mulige statisti-

ske sammenhænge mellem bestemte karakteristika og borgernes progressi-

on. Multilevelregression er særlig velegnet til analyser som denne, hvor der

er et hierarki i data. Analysen kan afdække, om progressionen påvirkes på

jobcenterniveau, virksomhedsniveau eller individniveau.

Betydningen af dette er, at der på baggrund af analysen ikke kan konstateres

mønstre i, at bestemte (målbare) kommunale karakteristika er afgørende for

fleksjobbernes muligheder for progression.

Ligeledes er der ikke noget statistisk grundlag for at konkludere, at bestemte

typer virksomheder giver bedre eller dårligere muligheder for progression.

Der er dog, jf. figur 15, en svag tendens til, at flere borgere oplever progres-

sion i virksomheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever pro-


gression i de helt små virksomheder. Sammenhængen er dog ikke statistisk

signifikant.

Figur 15: Andel fleksjobbere, som oplever progression, opdelt eftervirksomhedsstørrelse

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. juni 2014. n=8.156.

Opdelt efter brancher er der ligeledes en række interessante forskelle på,

hvor mange borgere, der oplever progression, jf. figur 16. Særligt indenfor

industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, finansiering og forskning

samt erhvervsservice har flere fleksjobbere på få timer oplevet progression. I

den anden ende oplever få borgere progression i de små fleksjob indenfor

ejendomshandel og udlejning samt landbrug, skovbrug og fiskeri.

Figur 16: Andel fleksjobbere, der opnår progression, opdelt efter branche

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014. n= 4.878.

Som tidligere vist er langt størstedelen af fleksjob på få timer i private virk-

somheder. Som det fremgår af nedenstående figur 17, er det samtidig i de

private virksomheder, at flest fleksjobbere på få timer oplever progression –

24 procent i private virksomheder mod 19 procent i offentlige virksomheder.

21%

18%

21%

25%

22%

24%

26%25%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0 1 2-5 6-10 11-20 21-50 51-100 Over 100

And

ela

ffleksj

ob

be

rne

som

ople

ver

pro

gre

ssi

on

Antal ansatte

12%

14%

20%

21%

22%

23%

27%

31%

33%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Ejendomshandel og udlejning

Kultur, fritid og anden service

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Bygge og anlæg

Handel og transport

Erhvervsservice

Finansiering og forsikring

Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed

Andel af branchen som opnår progression

Bra

nch

e

Gennemsnitlig andel somopnår progression påtværs af brancher


Figur 17: Andel fleksjobbere, som opnår progression, opdelt efter sek-tor

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. maj 2014. n= 1.300.

Analysen viser en række statistisk signifikante sammenhænge mellemkarakteristika på individniveau og fleksjobbernes opnåede progression

Resultaterne af multilevelregressionen peger på, at fleksjobbernes alder,

uddannelsesniveau, ydelseshistorik og antal fleksjobskift i perioden har en

statistisk sammenhæng med den opnåede progression. Analysen viser dog

også, at omend sammenhængen er statistisk signifikant, er den meget lille.

Det er således kun antallet af jobskift og i en vis grad alder, der reelt har be-

tydning for graden af opnået progression.

I figur 18 nedenfor er udviklingen i ugentlige arbejdstimer illustreret for for-

skellige aldersgrupper. Som figuren viser (og som multilevelregressionen

bekræfter), er der en tendens til, at der i aldersgruppen 25-29 år og

30-39 år typisk er flere, der oplever progression, mens der er færrest i al-

dersgruppen 50-59 år og særligt de over 60-årige.

19%

24%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Offentlig Privat

An

de

lso

mh

ar

op

nå

etp

rog

ressio

n


Figur 18: Udvikling i ugentlige arbejdstimer opdelt efter aldersgruppe(for fleksjobbere, der har opnået progression)

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. maj 2014. n=8.694.

3.4. OpsamlingPå baggrund af analysen vurderer Deloitte følgende:

Næsten hver fjerde fleksjobber (22,6 procent) på få timer har haft pro-gression i fleksjobbet, hvilket er cirka dobbelt så mange, som oplever re-gression (10,8 procent). Den største del (to tredjedele) af gruppen opleverhverken progression eller regression.

Surveybesvarelserne indikerer, at der er potentiale for yderligere progres-sion for en større andel af fleksjobbere på få timer. 25 procent af fleksjob-berne svarer, at de kan arbejde flere timer, end de gør i dag, og 29 pro-cent af virksomhederne angiver, at deres ansatte fleksjobber(e) på få ti-mer vil kunne klare en forøgelse af de ugentlige timetal.

For de fleksjobbere, der oplever progression, er der tale om en gennem-snitlig forøgelse af timetallet med cirka 3,5 timer om ugen fra lige knap6 timer om ugen til 9,5 timer. Der er en tendens til, at de fleksjobbere, derstarter på færrest timer om ugen, oplever den største progression.

Fleksjobbernes helbred er den væsentligste barriere for yderligere pro-gression. 70 procent af fleksjobberne og 79 procent af virksomhedernefremhæver dette. Cirka halvdelen (54 procent) af jobcentrene vurderer, athelbredet i meget høj grad eller i høj grad er en hindring for, at borgerenkan øge timetallet. Herudover er borgerens ønske om flere timer, mang-lende opgaver i virksomhederne samt borgerens kompetencer fremhævetsom centrale barrierer.

Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem antal skift i fleksjobog borgerens gennemsnitlige progression. Hvert skift i fleksjob leder igennemsnit til en halv times progression. Cirka hver fjerde fleksjobber harskiftet fleksjob minimum én gang i perioden.

Der kan ikke på baggrund af analysen konstateres nogen statistisk signifi-kante mønstre i, at bestemte kommunale karakteristika, virksomhedska-

21%23%

24%

21%20%

15%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 Over 60

And

ela

fa

lders

gru

ppe

som

har

op

nåe

tpro

gre

ssio

n

Aldersgruppe


rakteristika eller borgerkarakteristika er afgørende for fleksjobbernes mu-ligheder for progression.

Der er dog en svag tendens til, at flere borgere oplever progression i virk-somheder med mere end fem ansatte, mens lidt færre oplever progressi-on i de helt små virksomheder. Endvidere er der en tendens til, at flere iprivate virksomheder (24 procent) oplever progression end i offentligevirksomheder (19 procent).


4. Kommunernes arbej-de med fleksjob på fåtimer

I dette kapitel beskrives kommunernes arbejde med fleks-job på få timer under den nye fleksjobordning. Analysenfokuserer på forhold i kommunernes arbejde med fleksjobpå få timer, der fremmer eller hæmmer progression.

Sagsgangen på området består overordnet set af tre faser: visitation til fleks-

jobordningen, etablering af fleksjob og opfølgning på borgere i fleksjob. Ana-

lysen har fokus på kommunernes arbejde med etablering af og opfølgning på

fleksjob på få timer.

Der er stor kommunal variation i brugen af den nye ordnings muligheder for

etablering af fleksjob på få timer i forhold til kommunernes samlede antal

fleksjobbere. Af figur 19 nedenfor kan det således ses, at der er 12 kommu-

ner, hvor andelen af fleksjobbere på få timer er på 6-9 procent, og 9 kommu-

ner i den anden ende med 21-31 procent.

Figur 19: Fleksjob på få timer i forhold til samlet antal fleksjobbere

Kilde: Jobindsats.dk og Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer 1. juni 2014.n=8.693.

Variationen vist i figur 19 og figur 20 peger på, at der er forskel på, hvor ef-

fektivt kommunernes arbejde med etablering af små fleksjob er.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Andelfleksjo

bbere

på

fåtim

er

ifo

rhold

tilalle

fleksjo

bbere

Jobcenter

Jobcentrets andel af fleksjobbere på få timer i forhold til antallet af fleksjobbere generelt

Gennemsnitlig andel af fleksjobbere på få timer i forhold til fleksjobbere generelt (landsplan)

Visitation tilfleksjobordningen

Etablering affleksjob

Opfølgning påfleksjob


Som figur 20 nedenfor viser, er der ligeledes kommunal variation i forhold til

fordelingen mellem kommunale og private fleksjob. Enkelte kommuner har

således slet ikke kommunale fleksjob på få timer, hvor andre kun har meget

få fleksjob på få timer i det private erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af lan-

dets 98 kommuner, at over halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret

i private virksomheder.

Figur 20: Kommunal variation i fordelingen mellem private og kommunale fleksjob påfå timer


Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommune-

niveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem, jf. figur 21. I

den nedre ende opnår alene 10-20 procent af fleksjobbere på få timer pro-

gression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med progres-

sion er mere end 40-50 procent, der opnår progression.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

Ko

mm

un

al/p

rivat-

rati

o

Kommuner

Flest kommunale fleksjob på få timer

Flest private fleksjob på få timer


Figur 21: Andel fleksjobbere på få timer, som oplever progression opdelt efterkommuner

Kilde: Deloittes beregninger på basis af eIndkomst-registreringer fra 1. maj 2014.Note: Kommuner med færre end 10 fleksjobbere på få timer er ikke vist i figuren.

4.1. Samarbejdet mellem jobcentre,virksomheder og borgere

I det følgende vil fokus for dialogen mellem jobcentre, virksomheder og bor-

gere blive gennemgået, herunder frekvensen på jobcentrenes opfølgning, og

om der for fleksjobberne udarbejdes udviklingsplaner med fokus på progres-

sion i timetallet. Endelig analyseres jobcentrenes brug af parallelle indsatser.

Der er i lovgivningen et minimumkrav om, at jobcentret følger op på borgerne

efter 2½ års fleksjobansættelse. Som det kan ses af figur 23 nedenfor, har

63 procent af de fleksjobbere, der har været ansat i over et halvt år i fleksjob

på få timer, haft kontakt med jobcentret indenfor det seneste halve år. For de

fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer, har lidt

over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret indenfor det se-

neste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været i kontakt med

jobcentret indenfor det seneste år.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

An

de

lfle

ksjo

bb

ere

på

fåtim

er

som

op

leve

rp

rog

ress

ion

Kommuner

Gennemsnitlig andel af kommunens fleksjobbere på få timer som oplever progression


Figur 22: Hvornår har du sidst haft kontakt med jobcentret (n=400)

Kilde: Deloittes survey blandt fleksjobbere (juni-juli 2014).

I surveyen blandt jobcentrene svarer 67 procent af jobcentrene, at kommu-

nen har kontakt med fleksjobberne minimum en gang årlig. Jobcentrene fore-

tager således typisk hyppigere opfølgning, end lovgivningens minimumkrav

tilsiger. Som de følgende figurer viser, fokuserer denne opfølgning imidlertid

ikke på progression, men snarere på etablering og fastholdelse i fleksjobbet.

Figur 23 nedenfor viser, at jobcentrene generelt har mere fokus på fleksjob-

bernes støttebehov og helbred samt reglerne på området, end de har på

mulighederne for udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne, kompetencer og

timetal.

Figur 23: I hvilken grad har jobcentret fokus på følgende i dialogen med offentlige/privatevirksomheder, der har fleksjobbere på få timer?

Kilde: Deloittes survey blandt jobcentre (juni 2014). n=73.

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Regler

Administration

Støttemuligheder/hjælpemidler

Fleksjobberens støttebehov

Fleksjobberens helbredstilstand

Udvikling af fleksjobberens arbejdsevne

Muligheden for at øge fleksjobberens timetal

Udvikling af fleksjobberens kompetencer

I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke


Virksomhedernes besvarelser (figur 245) indikerer også et fokus på etable-

ring og fastholdelse i højere grad end progression.

Figur 24: Hvad har der været fokus på i kontakten med jobcentret?

Kilde: Deloittes survey blandt fleksjobbere ansat på få timer og virksomheder med fleksjobber(e) ansat på få timer (juni 2014).

Note: Under ”Andet” har fleksjobberne især fremhævet fokus på hurtigt at komme i arbejde, mulighed for praktikforløb og udbetaling aftilskud.

Figuren ovenfor viser endvidere, at kun cirka hver syvende fleksjobber på få

timer vurderer, at der i dialogen med jobcentret har været fokus på udvikling

af fleksjobberens arbejdsevne, kompetencer og timetal.

Kun 3 procent af jobcentrene udarbejder altid en plan for udvikling af fleks-

jobbernes arbejdsevne, jf. figur 25 nedenfor. 12 procent svarer, at de ofte

udarbejder en sådan plan, mens næsten 70 procent svarer, at de somme-

tider eller sjældent gør det.

Figur 25: Jobcentrenes vurdering af, hvor ofte der udarbejdes en planfor udvikling af fleksjobbernes arbejdsevne

Kilde: Deloittes survey blandt jobcentre (juni 2014). n=73.

37%

34%

17%

25%

42%

20%

11%

15%

13%

27%

26%

29%

46%

14%

15%

14%

33%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Regler

Administration


Fleksjobbers støttebehov

Fleksjobbers helbredstilstand




Andet

Virksomheder med fleksjobber(e) ansat på få timer(n=258) Fleksjobbere ansat på få timer (n=400)

3%

12%

29%

38%

15%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikkeAndelaf

adspu

rgte

jobcentr

e[n

=73]

Bliver der typisk udarbejdet en plan for udvikling affleksjobbernes arbejdsevne?


Henholdsvis 20 og 22 procent af de adspurgte fleksjobbere og virksomheder

svarer, at de har fået udarbejdet en plan for udvikling fleksjobbernes arbejds-

evne. Kun 42 procent af disse borgere og 40 procent af virksomhederne, der

har fået udarbejdet en sådan plan, svarer, at den omfattede en gradvis for-

øgelse af timetallet. 24 procent af de adspurgte virksomheder svarede ”Ved

ikke” til spørgsmålet, om der var udarbejdet en plan for udvikling af fleksjob-

bernes arbejdsevne. 54 procent af virksomhederne svarede ”Nej”.

4.2. OpsamlingPå baggrund af analysen vurderer Deloitte følgende:

Der er variation i kommunernes brug af den nye fleksjobordnings mulig-heder for etablering af fleksjob på få timer. Der er således 12 kommuner,hvor fleksjobbere på få timer udgør under 10 procent af det samlede antalfleksjobbere i kommunen, og 9 kommuner, hvor de udgør 21-31 procent.

Der er kommunal variation i forhold til fordelingen mellem kommunale ogprivate fleksjob. Enkelte kommuner har således slet ikke kommunalefleksjob på få timer, hvor andre kun har meget få fleksjob på få timer i detprivate erhvervsliv. Det gælder dog for 90 af landets 98 kommuner, atover halvdelen af fleksjobbene på få timer er etableret i private virksom-heder.

Når andelen af fleksjobbere, der opnår progression, gøres op på kommu-neniveau, er der ligeledes en vis variation kommunerne imellem. I dennedre ende opnår alene 10-20 procent af fleksjobbere på få timer pro-gression, mens det i de kommuner med de fleste fleksjobbere med pro-gression er mere end 40-50 procent, der opnår progression.

På tværs af kommunerne er der gennemsnitlig progression i cirka hverttredje fleksjob på få timer. I tre ud af fire kommuner er andelen af fleks-jobbere, der opnår progression, 20-40 procent.

For de fleksjobbere, der har været ansat i over et år i fleksjob på få timer,har lidt over halvdelen (55 procent) været i kontakt med jobcentret inden-for det seneste halve år. Næsten tre ud af fire (73 procent) har været ikontakt med jobcentret indenfor det seneste år.

Opfølgning fokuserer i begrænset omfang på progression, men overve-jende på etablering og fastholdelse i fleksjobbet. Jobcentrene har genereltmere fokus på fleksjobbernes støttebehov og helbred samt reglerne påområdet, end de har på mulighederne for udvikling af fleksjobbernes ar-bejdsevne, kompetencer og timetal.

Der bliver kun i få tilfælde udarbejdet en egentlig plan for arbejdet medprogression i fleksjob. Blot hvert syvende (15 procent) jobcenter svarer, atde ofte eller altid udarbejder en plan for udvikling af fleksjobbernes ar-bejdsevne. Konsekvensen af dette er, at kun henholdsvis 20 og 22 pro-cent af fleksjobbere og virksomheder, at de har fået udarbejdet en plan forudvikling af fleksjobbernes arbejdsevne.


Bilag 1: Datagrundlag ogmetode

I det følgende beskrives de datakilder og metoder, som De-loitte har anvendt i analysen af fleksjob på få timer. Analy-sen bygger på en kombination af registerdata og surveyda-ta samt supplerende kvalitative data.

Datagrundlag

Analysen af fleksjob på få timer baserer sig på følgende datakilder:

Registerdata fra Danmarks Statistiks Forskningsservice.

Surveydata (telefonenquete med virksomheder og borgere i fleksjobsamt spørgeskemaundersøgelse med jobcentre).

Ansøgende jobcentres erfaringer med at sikre progression i fleksjob på fåtimer som beskrevet i ansøgninger til projektet.

Kvalificeringsseminarer med deltagende jobcentre og øvrige interview.

Nedenfor gennemgås datakilderne enkeltvis.

Registerdata

Registeranalysen tager udgangspunkt i eIndkomst-data, der er blevet beriget

med data fra Danmarks Statistiks Forskningsservice om blandt andet fleks-

jobbernes uddannelsesmæssige baggrund, ydelseshistorik m.m. og om virk-

somhederne (CVR-registret). Beskæftigelsesministeriets beskæftigelsesda-

tabase, DREAM, er ligeledes blevet koblet på.

eIndkomst-data kommer fra virksomhedernes månedlige indberetninger,

hvormed det ikke er muligt at se ugentlige udsving eller vurdere, hvornår i

måneden det pågældende fleksjob er påbegyndt eller ophørt. Når analysen

bygger på timeindberetninger i eIndkomst, er det endvidere ikke muligt at

skelne mellem forandringer i det ugentlige timetal og forandringer i den god-

kendte intensitet, idet analysen kun bygger på timeindberetninger. I det nu-

værende datasæt kan der heller ikke skelnes mellem forskellige årsager til

manglende lønindberetninger (sygdom, ferie eller fleksjobbets ophør), hvis

ikke virksomheden har indrapporteret dette.


Surveydata

I juni 2014 gennemførte Deloitte en elektronisk spørgeskemaundersøgelse

blandt alle landets jobcentre med fokus på progression i fleksjob på få timer.

73 (78 procent) af landets 94 jobcentre besvarede spørgeskemaet, hvilket

Deloitte vurderer som en høj svarprocent. Som det fremgår af de to neden-

stående figurer, fordeler besvarelserne sig både i forhold til kommunestørrel-

se og i forhold til regional placering stort set som den generelle fordeling på

disse to parametre.

Figur 26: Regional fordeling af jobcentrenes besvarelser på spørge-skemaet sammenlignet med samlet population

Kilde: Deloittes spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra 73 jobcentre juni 2014 ogjobindsats.dk.

Figur 27: Størrelsesmæssig fordeling af jobcentrenes besvarelser påspørgeskemaet sammenlignet med samlet population

I juni og juli gennemførte Deloitte en telefonenquete blandt 250 virksomheder

med en eller flere fleksjobbere ansat i 10 timer eller mindre om ugen samt

47%

22%21%

11%

47%

23%

19%

12%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Hovedstaden-Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Stikprøve (n=73) Population (N=94)

3%

58%

30%

5% 4%7%

56%

30%

4% 3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Under 20.000 20.000-50.000 50.000-100.000 100.000-200.000 Over 200.000

Stikprøve (n=73) Population (N=94)


400 fleksjobbere ansat i 10 timer eller mindre om ugen. Spørgeskemaunder-

søgelsen blev udført, så der i udvælgelsen løbende blev sikret forholdsmæs-

sig repræsentation i forhold til geografi, virksomhedsstørrelse samt offentlig

eller privat arbejdsplads.

Ansøgende jobcentres erfaringer

Som en supplerende datakilde har analysen inddraget kvalitative data fra de

indkomne ansøgninger om deltagelse i projektet. I ansøgningen om deltagel-

se i projektet blev de ansøgende jobcentre bedt om at beskrive deres nuvæ-

rende erfaring med fleksjob på få timer, blandt andet i forhold til hvordan de

på det pågældende tidspunkt arbejdede med progression, deres samarbejde

med virksomheder med fleksjobbere på få timer samt barrierer og udfordrin-

ger i arbejdet med progression.

På vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtog Deloitte 37

ansøgninger om deltagelse i projektet med en forholdsvis jævn regional for-

deling. Den geografiske fordeling af de ansøgende jobcentre fremgår af figu-

ren nedenfor.

Figur 28: Ansøgerkommuner til projekt Fleksjob født med progression


Kvalificeringsseminarer og øvrige interview

Der er i projektets begyndelse gennemført en række nøgleinterview med

udvalgte jobcentre, hvilket især har bidraget til at kvalificere surveyspørgs-

mål.

Drøftelserne på de indledende kvalificeringsseminarer (seks i alt) med delta-

gelse af de jobcentre, der er udvalgt til deltagelse i projektet, har også bidra-

get til at kvalificere og nuancere analysen. På kvalificeringsseminarerne har

jobcentrene drøftet deres konkrete projektideer og projektmodeller, men der

har også været relevante drøftelser om drivere og barrierer for progression i

fleksjob på få timer. Det er Deloittes oplevelse, at dette har skabt en værdi-

fuld synergi mellem analyse og projekt- og metodeudvikling.

De kvalitative telefoninterview med borgere og virksomheder gennemføres

semistruktureret, hvilket giver mulighed for at gå i dybden med den enkelte

respondents svar, samtidig med at det sikres, at der bliver indhentet informa-

tion om de samme emner fra forskellige informanter.

Metode

I dette afsnit beskrives operationaliseringer og metoder anvendt i forbindelse

med registeranalysen. Indledningsvis gennemgås populationen for analysen

og derefter operationaliseringen af progression, og afslutningsvis beskrives

Deloittes anvendelse af multilevelregression.

Populationen for registeranalysen er alle fleksjobbere, der i perioden 1. janu-

ar 2013 til 1. juni 2014 har påbegyndt et fleksjob på 10 timer eller derunder.

Fleksjobbere, der i det første kvartal af deres fleksjobansættelse har haft

mere end 10 ugentlige timer i gennemsnit, og/eller fleksjobbere med over 20

timer i minimum én af de første otte uger af deres fleksjobansættelse er ikke

talt med som borgere, der har påbegyndt et fleksjob på 10 timer eller derun-

der.

Analysen af progression baserer sig på registrerede løntimer i eIndkomst.

Disse udtrykker de timer, som en arbejdsgiver har udbetalt løn for, eller som

er dækket af en udbetalt løn. Anvendelsen af løntimer betyder, at analysen

ikke opfanger eventuel progression, som indberettes som lønstigning frem for

en stigning i antallet af løntimer.

Der skal tages forbehold for fluktuationer i data, som eksempelvis kan skyl-

des helligdage, ferier, aftaler med jobcentret om gradvise forøgelser i timetal

eller fejlregistreringer fra virksomhedernes side. Analysen forsøger at kontrol-

lere for disse fluktuationer ved at definere progression som en forøgelse af

det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets første kvartal sammenlig-

net med det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjobbets seneste kvartal.

Forandringer på mindre end én time medregnes ikke. Progression i denne

analyse måles således som en stigning i det ugentlige antal reelt arbejdede

timer, en stigning i arbejdsintensitet eller en kombination af begge. Der skel-


nes dog ikke i analysen mellem, om der er tale om ændringer i intensitet eller

timetal.

Med denne definition af progression betyder det, at de fleksjobbere, der har

været ansat i mindre end et kvartal, ikke kan tælle med i progressionsanaly-

sen. I forhold til progressionsanalyserne betyder dette en reduktion af den

oprindelige population på cirka 25 procent.

Deloitte har gennem multilevelregressionsanalyse identificeret statistiske og

substantielle sammenhænge mellem bestemte karakteristika og borgernes

progression. Multilevelregression er særlig velegnet til analyser som denne,

hvor der er et hierarki i data. I denne analyse er der både et individniveau

(borgere visiteret til fleksjob), et virksomhedsniveau (virksomheder med fleks-

jobansatte) og et kommuneniveau (rammevilkår). Analysen har afdækket, om

progressionen påvirkes på jobcenterniveau, virksomhedsniveau eller individ-

niveau.

Særligt to forhold gør, at multileveltilgangen er den mest fornuftige. Først og

fremmest giver det stor usikkerhed i de statistiske udregninger, hvis der bru-

ges almindelig regression1. Dernæst sikrer en multilevelmodel, at der kan

inddrages variable både på individniveau, så der kan tages højde for sam-

mensætningen af målgruppen, og på kommuneniveau, hvorved der også kan

tages højde for de forskellige rammevilkår mellem kommunerne.

1 Problemet er, at der skabes usikkerhed i udregningen af standardfejlen på grund af korrelationmellem fejlleddene (brud på forudsætningen om fravær af autokorrelation i regressionsanalyse).Ved at bruge en multilevelmodel kan der tages højde for dette, da fejlleddet opdeles i to kompo-nenter for henholdsvis kommuner og individer. På den måde tages der højde for autokorrelation.


Bilag 2: Frekvens-fordelinger

Surveyresultater – jobcentre

10%

40%

35%

6% 4% 4%1%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

1 2-2,9 3-3,9 4 5 6 8

Ande

laf

adspu

rgte

jobce

ntr

e[n

=72]

Antal fleksjobambassadører i kommunen (årsværk per 1. juni 2014)

Q0.1 - Antal fleksjobambassadører i kommunen (årsværk per 1.juni 2014)

0% 2%

8%4%

22%

46%

17%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

0-10 10-20 21-40 41-60 61-100 101-200 201-310

And

elaf

adsp

urg

tejo

bcen

tre

[n=

73]

Kommunens samlede antal borgere med fleksjob på få timer (10 timereller færre om ugen)

Q0.2 - Kommunens samlede antal borgere med fleksjob på fåtimer (10 timer eller færre om ugen)


0% 20% 40% 60% 80% 100%

At borgeren har særlig erfaring eller uddannelse.

At virksomheden får mulighed for at få løst særligearbejdsopgaver, der ikke svarer til et fuldtidsjob.

At virksomheden informeres om de nye muligheder ifleksjobordningen.

At virksomheden får hjælp af kommunen til at håndtereoprettelse, administration m.m. af fleksjobbet.

At virksomheden ønsker at løfte et socialt ansvar.

Andel af adspurgte jobcentre [n=73]

Ih

vilk

en

gra

de

rfø

lge

nde

forh

old

væse

ntli

ge

fakto

rer

for

at

esta

ble

refle

ksj

ob

på

fåtim

er?

Q1 - I hvilken grad er følgende forhold væsentlige faktorer for at establere fleksjob på få timer?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Virksomheden har ikke passende opgaver til flere timer.

Virksomheden har ikke økonomi til at ansættemedarbejderen i flere timer.

Jobcentret har vurderet, at fleksjobbet skulle være på detantal timer.

Medarbejderen kan ikke klare at arbejde i flere timer.


Ihvilk

en

gra

de

rfø

lge

nd

eu

dsa

gn

en

beg

run

de

lse

for,

at

fleksjo

bp

å1

0tim

er

elle

rd

eru

nde

rom

ug

en

er

fasts

at

tiln

eto

pd

ett

etim

eta

l?

Q2 - I hvilken grad er følgende udsagn en begrundelse for, at fleksjob på 10 timer eller derunder om ugen erfastsat til netop dette timetal?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

At fleksjobbernes arbejdsevne med tidenforbedres?

At fleksjobberne kunne arbejde flere timer omugen, end det er tilfældet i dag?

At fleksjobberne på sigt vil kunen arbejde fleretimer om ugen end han/hun/de gør i dag?

At fleksjobbernes ugentlige antal timer med tidener blevet forøget.


Ihvilk

en

gra

dop

lever

jobcen

tret

at....

Q3 - I hvilken grad oplever jobcentret at ....

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke


0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Fleksjobberne er generelt ikke interesseret i atarbejde flere timer om ugen.

Det er ikke økonomisk interessant forfleksjobberne at arbejde flere timer om ugen.

Fleksjobbernes helbred kan ikke holde til atarbejde flere timer om ugen.

Virksomhederne har ikke tilstrækkeligt medarbejdsopgaver til, at fleksjobberne kan arbejde

flere timer om ugen.

Virksomhederne har ikke økonomi til, atfleksjobberne kan arbejde flere timer om ugen.

Fleksjobbernes kompetencer matcher ikke andreopgaver i virk-somhederne.


Ih

vil

ke

ng

rad

er

følg

en

de

ud

sag

ne

ks

em

ple

rp

åe

nh

ind

rin

gfo

r,a

tfl

eks

job

be

rne

me

dti

de

nk

an

øg

ed

ere

sti

meta

l?

Q4 - I hvilken grad er følgende udsagn eksempler på en hindring for, at fleksjobberne med tidenkan øge deres timetal?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 50% 100%

Regler

Administration







Andel af adspurgte jobcentret [n=73]

Ih

vilk

en

gra

dh

ar

job

ce

ntr

et

foku

sp

åfø

lgen

de

id

ialo

ge

nm

ed

off

en

tlig

e/p

riv

ate

vir

ks

om

he

der,

der

ha

rfl

ek

sjo

bb

ere

på

fåti

mer?

Q5 - I hvilken grad har jobcentret fokus på følgende i dialogen med offentlige/privatevirksomheder, der har fleksjobbere på få timer?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Regler

Administration








Hv

or

vig

tig

tv

urd

ere

rjo

bc

en

tre

t,a

tko

mm

un

en

ss

tøtt

eo

grå

dg

ivn

ing

til

pri

va

te/o

ffe

ntl

ige

vir

ks

om

he

de

rer

ifo

rho

ldti

l…

Q6 - Hvor vigtigt vurderer jobcentret, at kommunens støtte og rådgivning til private/offentligevirksomheder er i forhold til…

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke


3%

12%

29%

38%

15%

3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikkeA

nd

elaf

ad

spu

rgte

job

cen

tre

[n=

73]

Bliver der typisk udarbejdet en plan for udvikling affleksjobbernes arbejdsevne?

Q7 - Bliver der typisk udarbejdet en plan for udvikling affleksjobbernes arbejdesevne?

3%

20%

45%

30%

0% 2%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikke

Andela

fadsp

urg

tejo

bce

ntr

e[n

=60]

Omfatter planen en gradvis forøgelse af timetallet på sigt?

Q8 - Omfatter planen en gradvis forøgelse af timetallet påsigt?

62%

15%7%

12%

0%5%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

An

de

la

fad

spu

rgte

job

cen

tre

[n=

60

]

Involveres fleksjobberens arbejdsplads i udarbejdelsen afplanen?

Q9 - Involveres fleksjobberens arbejdsplads iudarbejdelsen af planen?


0% 20% 40% 60% 80% 100%

Rehabilitering eller genoptræningsforløb

Tilbud med fokus på sundhedsfremme

Tilbud med fokus på sygdomsmestring

Opkvalificering og kompetenceudvikling


Ih

vilk

en

gra

da

nve

nd

er

(be

vilg

er)

job

ce

ntr

et

følg

en

de

para

llelle

tilb

ud

tilb

org

ere

ifle

ksjo

bp

åfå

time

r?

Q10 - I hvilken grad anvender (bevilger) jobcentret følgende parallelle tilbud tilborgere i fleksjob på få timer?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

15%

26%

23%

21%

4%

11%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

I meget højgrad

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikkeVu

rde

r,ihvi

lke

ng

rad

eve

ntu

elle

pa

ralle

lletil

bu

dko

ord

ine

res

med

flejs

job

be

rens

arb

ejd

spla

ds?


Q11 - Vurder, i hvilken grad eventuelle parallelle tilbudkoordineres med flejsjobberens arbejdsplads?

73%

16%

1%5%

3% 1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikkeHar

virksom

he

der

med

fleksjo

bbere

på

fåtim

er

en

fastkonta

ktp

ers

on

ikom

munen

ifo

rhold

tilfleksjo

bansæ

ttels

ern

e?


Q12 - Har virksomheder med fleksjobbere på få timer en fast kontaktperson ikommunen i forhold til fleksjobansættelserne?


36%

49%

11%

4%0% 0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

I høj grad I meget højgrad

I nogen grad I mindregrad

Slet ikke Ved ikkeA

nd

elaf

ad

spurg

tejo

bcen

tre

[n=

73

]I hvilken grad er det vigtigt, at virksomheder har en fast

kontaktperson i kommunen i forhold til fleksjobansættelerne?

Q13 - I hvilken grad er det vigtigt, at virksomheder har enfast kontaktperson i kommunen i forhold til

fleksjobansættelerne?

82%

12%5%

0% 0% 0%0%

10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Fø

lger

job

cen

tretop

på

en

bo

rger

ifle

ksjo

b?


Q14 - Følger jobcentret op på en borger i fleksjob?

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Regler

Støttemuligheder



Mulighed for at udvikle fleksjobberensarbejdsevne

Mulighed for at øge fleksjoberens timetal



Ihvi

lke

ngra

dan

ven

de

r(b

evi

lge

r)jo

bcen

tret

følg

end

epa

ralle

lletil

db

ud

tilb

org

ere

ifle

ksjo

bp

åfå

tim

er?

Q15 - I hvilken grad anvender (bevilger) jobcentret følgende parallelle tildbudtil borgere i fleksjob på få timer?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke


Surveyresultater – virksomheder

49%

26%

16%

4%1% 3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig Ved ikke

Fasts

ætt

es

de

rve

do

pfø

lgnin

ge

ne

na

fta

lee

ller

pla

nfo

r,h

vorn

år

bo

rgere

nska

lko

nta

kte

sn

æst

eg

an

g?


Q16 - Fastsættes der ved opfølgningen en aftale eller plan for, hvornårborgeren skal kontaktes næste gang?

0% 1%

21%

45%

18%

11%

4%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

Cirka en gangom ugen

Mellem engang om

ugen og engang ommåneden

Mellem engang om

måneden ogen gang hver

halve år

Mellem hverthalve år ogen gang om

året

Meresjældent enden gang om

året

Meresjældent endhvert andet år

Ved ikke

An

delaf

adsp

urg

tejo

bcen

tre

[n=

73

]

Hvor ofte har kommunen typisk kontakt med en

Q17 - Hvor ofte har kommunen typisk kontakt med en borger i fleksjob?

79%

13%4% 0% 2% 1% 0%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

1 2 3 4 5 7 9

And

ela

fa

dsp

urg

tevi

rksom

he

de

r[n

=2

58

]

Har din virksomhed en fleksjobber som er ansat i 10 timer ellerfærre om ugen?

Q2 - Hvor mange fleksjobbere på 10 timer eller færre omugen har din virksomhed ansat?


56%

21%11% 9% 5%

44%

79%89% 91% 95%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

1-5medarbejdere

6-10medarbejdere

11-20medarbejdere

21-50medarbejdere

Mere end 50medarbejdere

Ande

laf

adspurg

tevi

rkso

mhe

der

[n=

25

8]

Hvor stor er afdelingen/afdelingerne, som har fleksjobbere med fåtimer ansat?

Q3 - Hvor stor er afdelingen/afdelingerne, som harfleksjobbere med få timer ansat?

Ja Nej

46%

71%

52%

43%

66%

9%

54%

29%

48%

57%

34%

91%

100%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

At medarbejderen har særlig erfaring eller uddannelse

At virksomheden får mulighed for at få løst særligearbejdsopgaver, som ikke svarer til et fuldtidsjob

At virksomheden informeres om de nye muligheder ifleksjobordningen

At virksomheden får hjælp af kommunen til at håndtereoprettelsen, administration m.m. af fleksjobbet

At virksomhederne ønsker at løfte et socialt ansvar

Andet

Ved ikke

Andel af adspurgte virksomheder [n=258]

Hvi

lke

af

følg

end

efo

rho

ldm

en

er

du,

der

er

væse

ntli

ge

for

eta

ble

ring

afe

tfleksj

ob

på

fåtim

er

ug

en

tligt?

Q4 - Hvilke af følgende forhold mener du, der er væsentlige for etablering af etfleksjob på få timer ugentligt?

Ja Nej

43%34%

70%77%

7%

49%

62%

26%

14%

67%

8%4% 4%

9%

26%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

Virksomhedenhar ikke

passendeopgaver til flere

timer

Virksomhedenhar ikke økonomi

til at ansættemedarbejderen i

flere timer

Jobcenteret harvurderet, at

fleksjobbet skullevære på det antal

timer

Medarbejderenkan ikke klare at

arbejde i fleretimer

Andet

And

elaf

ad

spurg

tevi

rkso

mhed

er

[n=

258

]

Der kan være forskellige gurnde til, at ansættelser i fleksjob fastsættes til etbestemt timetal

Q5 - Der kan være flere forskellige grunde til, at ansættelser ifleksjob fastsættes til et bestemt timetal

Ja Nej Ved ikke


22%

9%

29%

28%

5%

60%

89%

62%

53%

69%

17%

3%

10%

18%

26%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Fleksjobberens/ernes arbejdsevne er med tiden blevetforbedret?

Fleksjobberens/ernes ugentlige antal timer er med tidenblevet forøget?

Fleksjobberens/ernes ugentlige antal timer kunneforøges?

Fleksjobberen/erne kan på sigt komme til at arbejde fleretimer om ugen end det er tilfældet idag?

Andet


Jeg

læser

nu

en

række

udsa

gn

op,

og

vilså

bede

dig

om

at

svare

jaelle

rnejtil

,o

mudsagnet

pass

er

ifo

rhold

tilæ

ndringer

iarb

ejd

sevn

eog

arb

ejd

stid

ved

ansæ

ttels

er

ifle

ksjo

bpå

fåtim

er

idin

virk

som

hed.

Q6 - Jeg læser nu en række udsagn op, og vil så bede dig om at svare ja eller nej til,om udsagnet passer i forhold til ændringer i arbejdsevne og arbejdstid ved

ansættelser i fleksjob på få timer i din virksomhed

Ja Nej Ved ikke

28%

17%

73%

34%

26%

30%

5%

58%

56%

20%

57%

67%

64%

67%

14%

27%

7%

9%

7%

6%

28%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Fleksjobberen/fleksjobberne er generelt ikke interesseret i atarbejde flere timer om ugen

Der er ikke økonomiske interessant for fleksjobberen/fleksjobberneat arbejde flere timer om ugen

Fleksjobberens/fleksjobbernes helbred kan ikke holde til, atarbejde flere timer om ugen

Virksomheden har ikke tilstrækkeligt med arbejdsopgaver til atfleksjobberen/fleksjobberne kan arbejde flere timer om ugen

Virksomheden har ikke økonomi til at fleksjobberen/fleksjobbernekan arbejde flere timer om ugen

Fleksjobberens/fleksjobbernes kompetencer matcher ikke andreopgaver i virksomheden

Andet

Antal adspurgte virksomheder [n=258]

Der

kan

være

flere

fors

ke

llige

gru

nde

til,

atfleksjo

bb

ere

ikke

kan

øge

anta

llet

aftim

er,

de

er

ifleksjo

b.Jeg

læser

nu

en

række

udsagn

op

,og

vilså

bede

dig

om

at

sva

reja

elle

rnej

til,

om

følg

ende

er

vigtige

hin

dri

nger

for,

om

fleksjo

bbe

ren/f

leksjo

b

Q7 - Der kan være flere forskellige grunde til, at fleksjobbere ikke kan øge antallet af timer, de er ifleksjob. Jeg læser nu en række udsagn op, og vil så bede dig om at svare ja eller nej til, om

følgende er vigtige hindringer for, om fleksjobberen/fle

Ja Nej Ved ikke

21% 21%

30%

17%

10%

1%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Indenforden

senestemåned

For 1-3måneder

siden

For 4-6måneder

siden

For 6-12måneder

siden

For 1-2 årsiden

Mere endto år siden

And

ela

fa

dsp

urg

tevi

rkso

mhe

der

[n=

258

]

Hvornår har din virksomhed senest haft kontakt med Jobcentretomkring fleksjobansættelsen(erne)?

Q8 - Hvornår har din virksomhed senest haft kontaktmed Jobcentret omkring fleksjobansættelsen(erne)?


37%

34%

17%

25%

42%

20%

11%

15%

13%

7%

63%

66%

83%

75%

58%

80%

89%

85%

87%

93%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Regler

Administration







Andet

Ved ikke


Hva

dhar

der

være

tfo

kus

på

ivirksom

hedens

konta

kt

med

Jobce

ntr

etom

kring

fleksjo

bansæ

ttels

en(e

rne)?

Q9 - Hvad har der været fokus på i virksomhedens kontakt med Jobcentret omkringfleksjobansættelsen(erne)?

Ja Nej

32%

34%

18%

24%

39%

23%

14%

20%

19%

9%

68%

66%

82%

76%

61%

77%

86%

80%

81%

91%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Regler

Administration







Andet

Ved ikke


Hva

dvu

rdere

rdu

som

særlig

tvi

gtig

tathave

fokus

på

ivirkso

mhedens

kon

taktm

ed

Jobce

ntr

et

om

kri

ng

fleksj

oba

nsæ

ttels

en(e

rne)?

Q10 - Hvad vurderer du som særligt vigtigt at have fokus på i virksomhedenskontakt med Jobcentret omkring fleksjobansættelsen(erne)?

Ja Nej

22%

54%

24%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja Nej Ved ikke

An

de

laf

ad

spu

rgte

virk

som

he

de

r[n

=25

8]

Ved du, om der er udarbejdet en plan for udvikling afmedarbejdernes arbejdsevne i forbindelse med

fleksjobansættelsen?

Q11 - Ved du, om der er udarbejdet en plan for udviklingaf medarbejdernes arbejdsevne i forbindelse med

fleksjobansættelsen?


38%

46%

16%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fa

dsp

urg

tevi

rkso

mh

ed

er

[n=

258

]

Omfatter planen en gradvis forøgelse af timetallet på sigt?

Q11A - Omfatter planen en gradvis forøgelse aftimetallet på sigt?

66%

21%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikke

An

de

laf

ad

spu

rgte

virk

so

mhe

der?

[n=

25

8]

Var virksomheden involveret i udarbejdelsen af planen?

Q11B - Var virksomheden involveret i udarbejdelsen afplanen?

67%

25%

8%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fa

dsp

urg

tevi

rkso

mh

ed

er

[n=

258

]

Har din virksomhed en fast kontaktperson i Jobcentret i forholdhold til fleksjobansættelsen(erne)?

Q12 - Har din virksomhed en fast kontaktperson iJobcentret i forhold til fleksjobansættelsen(erne)?


Surveyresultater – fleksjobbere

43%

19% 17%10% 9%

2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

I meget højgrad

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

And

ela

fad

spu

rgte

virk

som

hede

r[n

=25

8]

I hvilken grad er det vigtigt, at din virksomhed har en fastkontaktperson i Jobcentret i forhold til fleksjobansættelserne?

Q13 - I hvilken grad er det vigtigt, at din virksomhed har enfast kontaktperson i Jobcentret i forhold til

fleksjobansættelserne?

1%6% 5%

8%

14%12%

4%

13%8%

30%

0%5%

10%15%20%25%30%35%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

And

elaf

de

adspurg

tefleksjo

bbere

[n=

40

0]

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

Q1 - Hvor mange timer arbejder du om ugen?

23%

19%

56%

65%

9%

70%

72%

43%

30%

85%

7%

9%

1%

5%

6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Virksomheden har ikke passende opgaver tilflere timer

Virksomheden har ikke økonomi til at ansættedig i flere timer

Jobcenteret har vurderet, at fleksjobbet skullevære på det antal timer

Jeg kan ikke klare at arbejde i flere timer

Andet

Andel af de adspurgte fleksjobbere [n=400]

Hva

dbe

skrive

rbed

st

hvo

rfor

dit

fleksjo

be

rfa

sts

attil

det

timeta

l,som

det

er?

Q2 - Hvad beskriver bedst hvorfor dit fleksjob er fastsat til det timetal,som det er?

Ja Nej Ved ikke


25%

6%

68%

1%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Din ugentligearbejdstid er

blevet sat ned

Din ugentligearbejdstid erblevet sat op

Din ugentligearbejdstid er ikke

blevet ændret

Ved ikke

And

elaf

de

ad

spu

rgte

fleksjo

bbe

re[n

=4

00

]Har antallet af ugentlige timer ændret sig under din

ansættelse?

Q3 - Har antallet af ugentlige timer ændret sig under dinansættelse?

16%

79%

5%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fd

ea

dsp

urg

tefle

ksjo

bbe

re[n

=4

00

]

Er din arbejdsevne med tiden blevet bedre af at være ifleksjob?

Q4 - Er din arbejdsevne med tiden blevet bedre af atvære i fleksjob?

25%

66%

9%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fd

ea

dspu

rgte

fleksjo

bb

ere

[n=

40

0]

Ville du kunne arbejde flere timer om ugen end du gør i dag?

Q5 - Ville du kunne arbejde flere timer om ugen end dugør i dag?


29%

59%

13%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikkeA

nd

ela

fd

ea

dspu

rgte

fleksjo

bb

ere

[n=

40

0]

Mener du, at du på sigt kan komme til at arbejde flere timer omugen end du gør i dag?

Q6 - Mener du, at du på sigt kan komme til at arbejdeflere timer om ugen end du gør i dag?

68%

17%

22%

28%

24%

19%

7%

29%

80%

75%

63%

62%

75%

87%

3%

4%

3%

9%

14%

7%

6%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Du tror ikke, at dit helbred kan holde til, at du arbejder fleretimer om ugen

Det er ikke økonomisk interessant for dig at arbejde i fleretimer om ugen

Du er generelt ikke interesseret i at arbejde i flere timer omugen

Virksomheden har ikke tilstrækkeligt med arbejdsopgavertil at du kan arbejde flere timer om ugen

Virksomheden har ikke økonomi til, at du kan arbejde fleretimer om ugen

Dine kompetencer passer ikke til andre opgaver ivirksomheden

Andet


Q7 - Jeg læser nu en række udsagn op, og så vil jeg bede dig om at svare ja ellernej til, hvad du mener, der er vigtige hindringer for, om du på et tidspunkt kan øge

dit timetal?

Ja Nej Ved ikke

24%22% 21% 22%

11%

1%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

Indenforden

senestemåned

For 1-3måneder

siden

For 4-6måneder

siden

For 6-12måneder

siden

For 1-2 årsiden

Mere endto år siden

And

ela

fd

ea

dspu

rgte

fleksjo

bb

ere

[n=

40

0]

Hvornår har du sidst haft kontakt med jobcentret omkring ditfleksjob?

Q8 - Hvornår har du sidst haft kontakt med Jobcentretomkring dit fleksjob?


73%

75%

71%

55%

86%

85%

86%

67%

88%

27%

26%

29%

46%

14%

15%

14%

33%

12%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Regler


Dine støttebehov

Din helbredstilstand

Mulighed for at udvikle din arbejdsevne

Muligheden for at øge dit timetal

Udvikling af dine kompetencer

Andet

Ved ikke


Hvad

har

der

indtilnu

være

tfo

kus

på

idin

konta

ktm

ed

job

centr

et?

Q9 - Hvad har der indtil nu været fokus på i din kontakt medjobcentret?

Nej Ja

25%

19%

24%

18%

5%

72%

81%

75%

78%

91%

4%

1%

2%

4%

5%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Rehabilitering eller genoptræningsforløb

Tilbud med fokus på din sundhed

Tilbud med fokus på sygdomsmestring dvs. blivebedre til at klare dig med en evt. sygdom, kronisk

lidelse eller andet.

Opkvalificering og kompetenceudvikling

Andet


Har

du

de

ltag

et

in

ogle

af

følg

end

ein

dsats

er

sa

mtidig

me

dd

ina

nsæ

tte

lse

ifleksjo

b?

Q10 - Har du deltaget i nogle af følgende indsatser samtidig med din ansættelsei fleksjob?

Ja Nej Ved ikke

20%

75%

5%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fd

ea

dsp

urg

tefle

ksj

ob

be

re[n

=4

00

]

Har du sammen med jobcentret lavet en plan for udvikling afdin arbejdsevne i forbindelse med din fleksjobansættelse?

Q11 - Har du sammen med jobcentret lavet en plan forudvikling af din udarbejdsevne i forbindelse med din

fleksjobansættelse?


.

40%

58%

3%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikke

And

ela

fd

ea

dspu

rgte

fleksjo

bb

ere

[n=

40

0]

Omfatter planen en gradvis forøgelse af dit ugentlige timetal?

Q12 - Omfatter planen en gradvis forøgelse af ditugentlige timetal?

42%

57%

1%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Ja Nej Ved ikke

And

elaf

de

adspurg

tefleksjo

bbe

re[n

=400]

Har du haft en eller flere samtaler med din nærmeste leder påarbejdspladsen, hvor I har drøftet muligheden for at øge dit ugentlige

timeantal?

Q13 - Har du haft en eller flere samtaler med din nærmeste lederpå arbejdspladsen, hvor I har drøftet muligheden for at øge dit

ugentlige timetal?

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en langrække brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer tilrådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-ge udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværkaf medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about foren udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.

© 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.

fleksjob født med progression analyse deloitte 19dec2014 final · 2. karakteristik af borgere og...

Documents