FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 1

Dansk Skoleforening for Sydslesvig

Fokuspå de danske børnehaverog skoler i Sydslesvig

www.skoleforeningen.org

Den 3. jobmesse på Duborg-Skolenhar været en succes. Eleverne hargjort flittig brug af at indhente in-formationer om deres drømmejobseller dem, der kan blive det.

Mere på bagsiden

Dansk Skoleforening og UC Syddan-marks Center for Mindrealspædago-gik har fået tilskud fra Sydslesvigud-valget til et treårigt projekt, somskal nyskabe en digital infopakke tilundervisningen i folkeskolen.

Mere side 3

Jobmuligheder

Digital læring omSydslesvig

Her til foråret tager 35 danske skoleri Sydslesvig fat i »ugeskemarevolutio-nen«. Det er en helt ny form for attilrettelægge undervisningen på,som skal præsenteres på pæadagogi-ske dage i skolerne. Mere side 7

Undervisnings-differentiering

Unddannelse

Projekt

Skema

Der er plads til 1000 elever fra alle Skoleforeningens 5. og 6.klasser, når 150 års jubilæet for den 2. slesvigske krig blivermarkeret med et arrangement ved Danevirke. Eleverne skalopleve »en dag i felten«. Mere side 2

Stort arrangement for elever til efteråret

1864

Medarbejderne

Dommer skal afgøre, omder skal være et eller fleredriftsråd i Skoleforenin-gen.

SYDSLESVIG. Blandt Skolefor-eningens driftsråd er der uenig-hed om hvorvidt A. P. MøllerSkolen og Duborg-Skolen, harvalgt deres driftsråd på et ulovligtgrundlag. Det mener blandt an-det fagforeningen Ver.di og Sko-leforeningens store driftsråd, somderfor har indgivet klage moddriftsrådsvalgene ved arbejdsret-ten i Flensborg.

Sagsøgerne mener, at hele Sko-leforeningen skal ses som en storvirksomhed. Derfor kan der ikkevære driftsråd i de enkelte institu-tioner. Det er Skoleforeningensstore driftsråd, der er arbejdsgi-verens forhandlingspartner.

Starten på en bølge- Vi er imod, at der kommer flereog flere driftsråd i Skoleforenin-gen, siger Karl-Heinz Pliete fraVer.di.- Hvis A. P. Møller Skolen og

Duborg-Skolen får lov til at haveet selvstændigt driftsråd, kan detvære starten på en bølge, der en-der med, at der kommer mangesmå driftsråd ude i institutioner-ne, siger hanBåde Ver.di og formanden for

Skoleforeningens store driftsråd,Niels Nielsen mener, at de smådriftsråd har for lidt indflydelse.- Nu må det være op til dom-

meren at afgøre, om vi får enstruktur i Skoleforeningen, derbetyder begrænsede rettighederfor medarbejderne, siger NielsNielsen. Han regner med, at en afkla-

ring af striden kan vare længe.- Jeg skønner, at sagen går over

flere juridiske instanser, hvis ikkeder bliver indgået en ny aftale, si-ger han.

NærhedsprincipFormanden for driftsrådet på A.P. Møller Skolen, Charlotte Lar-sen, kan ikke se nogen ulempe i,at A. P. Møller Skolen har et selv-

stændigt driftsråd, tværtimod.- Fordelen er nærhedsprincip-

pet. Det handler om at de folk,der sidder i driftsrådet, er på ste-det og har fingeren på pulsen, si-ger Charlotte Larsen.Det er ikke første gang, hun

møder Skoleforeningens storedriftsråd i arbejdsretten. Alleredei 2011 var der uenigheder omdriftsrådsstrukturen.- Dengang oprettede vi et

driftsråd kun for magistrene på A.P. Møller Skolen. Også det mentedet store driftsråd var ulovligt. Ef-ter tre forhandlingsdage i ar-bejdsretten trak de dog klagentilbage, og vi kunne fortsætte vo-res arbejde i Slesvig, siger Char-lotte Larsen. Mere side 3

Driftsrådene mødes i retten

Frugtoggrønt

Pladsproblemer

ASKFELT. I Askfelt kan børnehaveforæl-drene i disse dage ånde lettet op. Sidstesommer lykkedes det kun Skoleforenin-gen ved hjælp at lokale forældreprote-ster at forlænge en dispensation, der gi-ver Askfelt Danske Børnehave mulighedfor at optage 40 i stedet for 25 børn.Skoleforeningen har nu besluttet at fi-nansiere en tilbygning til børnehaven,som skaber plads til en yderligere børne-gruppe. Der vil således ikke mere værebrug for en dispensation. Mere side 6

Tilbygning sikrerbørnehavepladseri Askfelt

Forældredemokrati

2014 er et valgår iSkoleforeningen. Kur-sus skal klæde de nyeforældrerepræsentan-ter på til deres arbej-de.

SYDSLESVIG. Et udvalg un-der Skoleforeningens styrelsehar forberedt et kursus for deforældre, der engagerer sig isamarbejdsråd og fællesrådetog et kursus for styrelses-medlemmer.

Demokratisk råderumFormålet er at give de foræl-drevalgte indsigt i, hvilketdemokratisk råderum de harifølge vedtægterne for fæl-lesrådet og reglerne for sam-arbejdsråd. Her til foråret erder valg til både samarbejds-

råd, fællesråd og Skolefor-eningens styrelse.- Det ligger os rigtig me-

get på sinde at få styrket for-ældredemokratiet. Hvis mannærlæser for eksempel reglerfor samarbejdsråd, ser man,hvor stor indflydelse forældrekan få, hvis de vel at mærkevil det, siger styrelsesmedlemNiels Ole Krogh, som harsiddet i udvalget sammenmed Åse Jørgensen og PerGildberg.

Lægfolk- Situationen er nøgternt be-tragtet den, at de forældre-valgte står overfor de profes-sionelle. Vi er i reglen lægfolk- uuddannede indenfor pæ-dagogik og ledelse - forsam-let tre timer om måneden.Det kræver derfor knofedtog hjerneaktivitet, hvis foræl-drene de facto skal få indfly-delse på skolens liv, siger Ni-els Ole Krogh, og tilføjer, at

det selvfølgelig skal ske medstor respekt og en hvis yd-myghed overfor de profes-sionelle, der dagligt har medvore børn at gøre.

Gavner alle - Men fundamentet er selv-følgelig, at de forældrevalgteråd på alle niveauer ved,hvilke pligter og rettighederde har. Initiativet skal derforses som et forsøg på at klæ-de os alle bedre på til at løfteopgaven til gavn for børn ogansatte, men også til gavnfor mindretallet som sådan,siger han.- For mig er der ingen tvivlom, at et vitalt og dynamiskarbejde i et forældreråd er tilgavn for hele institutionensopland. Levende institutio-ner er om ikke forudsætnin-gen, så dog en vigtig faktorfor et levende lokalt mindre-tal, siger Niels Ole Krogh.

Mere på side 4 og 5

Forældredemokratiet iSkoleforeningen skal styrkes

Mad

SLESVIG. PåGottorp-Skoleni Slesvig er ele-verne med til atskære og snittefrugt og grønttil alle elever påskolen.

Mere side 6

Børnehavebørn i Askfelt.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 2Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

LEDER

Redaktionskomite:Per Gildberg

Niels Ole KroghAnders Molt Ipsen

Redaktion og layout: Daniel Dürkop

Tlf.: 0461-5047104e-mail: daniel.duerkop@skoleforeningen.org

Mindeår

Skolebørn i Sydslesvigskal opleve en dag ifelten.

DANNEVIRKE. I dag for 150år siden, den 1. februar 1864startede den anden slesvig-ske krig mellem Danmark,Preussen og Østrig. Tilbage-trækningen fra Danevirke ogslaget ved Dybbøl er en fastbestanddel af historieunder-visningen i Sydslesvig. - Det er vigtigt, at eleverne

i Sydslesvig ved og forstår,hvorfor der i dag findes tomindretal i vores grænse-land, siger Kirsten La Cour,som er skolekonsulent for hi-storie.

Kende fortiden- Eleverne skal kende til deuroligheder, der førte tilgrænsedragningen, som vikender den nu. Desuden me-ner jeg ikke, at man kan for-stå nutiden og planlægge sinfremtid, hvis ikke man ken-der sin fortid, siger hun.Netop fordi hændelserne i

1864 betyder så meget forhistorieopfattelsen i Sydsles-vig, har Dansk Skoleforeningvalgt at markere dette ju-bilæum på en helt særligmåde.Onsdag den 10. septem-

ber er der et stort arrange-ment med op til 1000 børnfra de danske skoler i Syd-slesvig ved Danevirke. Det erelever, som på dette tids-punkt går i 5. og i 6. klasse,som kommer til at opleve endag, der dækker over, hvor-dan det har været, at væresoldat for 150 år siden. I ar-rangementet »Rundt om1864 - en dag i felten« skalde unge føle, hvad det be-tød, når kanonerne tordne-de, kulden tærede på krop-pen, og maven knurrede. I samarbejde med Danevir-

ke Museum bliver det muligtat støbe kugler, lave mad påden gammeldags måde, gå iuniformer og opleve forskel-lige elementer i en soldater-lejr. Skolekonsulenterne Kir-sten La Cour og Eberhardvon Oettingen har planlagtomkring 15 forskellige statio-ner med aktiviteter og ople-velser rundt omkring den an-

den slesvigske krig.

PædagogiskeftermiddagAllerede den 6. februar erder planlagt en pædagogiskeftermiddag omkring 1864på Center for Undervisnings-midler. - Klokken 15 åbnes en ud-

stilling med forskellige mate-rialer, som er til udlån. Der erbøger, film, lydbånd og vihar lavet materialekasser om-kring »En dag i felten«, såman også kan være aktiv udepå skolerne, siger Kirsten La-Cour.- Materialet er beregnet til

tværfaglig undervisning, såbåde med tysk, dansk, hi-storie og billedkunst og sløjdkan involveres, siger KirstenLa Cour og fortsætter:- 1864 er jo et naturligt

emne i undervisningen. I an-ledning af 150 årsdagen harvi nu produceret og sam-mensat materiale, som vilkunne bruges i den alminde-lige undervisning omkringemnet i mange år ud i frem-tiden, siger hun.

1864 helt tæt på kroppen

I anledning af Dybbøl-ju-bilæet udskrives der en teg-ne- og fotokonkurrence forskoleelever. Bag konkurrencen står Re-

gion Syddanmark og de firestore mediehuse i regionen.Konkurrencen er opdelt i enrække kategorier, der hverfor sig dyster på kreativitetog opfindsomhed.Desuden vil vi gerne have

spændende effekter fra Dyb-bølslaget frem i lyset. Derfor

er der udskrevet en konkur-rence om de mest spænden-de effekter fra tiden.Alle bidrag skal være indle-

veret senest den 1. marts2014. Herefter træder endommerkomite i aktion ogvurderer de indsendte bi-drag.Præmieoverrækkelsen fin-

der sted i begyndelsen afapril 2014, og et udvalg afde forhåbentlig mange bi-drag vil blive vist på en van-

dreudstilling i de fire medie-huse, samt en række andresteder i både Syddanmarkog Slesvig-Holsten.Desuden bringes et udvalg

af de indsendte bidrag i etmagasin, som de fire medie-huse udgiver midt i april ianledning af 150-året forSlaget ved Dybbøl.Læs mere om konkurren-

cen på Skoleforeningenshjemmeside.

Tegne- og fotokonkurrence

Forandringer i skolenDansk Skoleforening for Sydslesvig har faktisk i flere år haft dispen-

sation fra skoleloven i delstaten Slesvig-Holsten. Skoleloven siger, at

vi som mindstekrav, ved vore fællesskoler skal tilbyde en åben hel-

dagsskole. Til en åben heldagsskole hører f.eks. et tilbud om lektie-

hjælp og et varmt måltid.

At udbygge vore ni fællesskoler har været

en logistisk og økonomisk kraftakt for

Skoleforeningen, ikke mindst med store

økonomiske implikationer for hele min-

dretallet. Nu er vi efterhånden så etable-

rede med vore fællesskoler, at vi både vil

og skal tage næste skridt hen mod det,

politikerne i landet har ønsket.

Traditionelt er man i det danske samfund på skoleområdet endda

længere fremme i skoene. Her siger den nye skolelov f.eks., at børn

fra 1.-5.klasse skal opholde sig i skolens regi i 30 klokketimer pr.

uge. Timetallet stiger så i de højere klasser, og læreren har tilstede-

værelsespligt på skolen, ikke bare i undervisningstiden, men i et be-

stemt antal klokketimer, som en anden ansat i en forvaltning.

Fælles for skolelovene er, at de i tiltagende grad forsøger at tage

hensyn til forandrede familie- og samfundsforhold. Det bliver mere

og mere »normalt«, og også politisk ønsket, at begge eller også

den enlige forælder har et arbejde at passe udenfor hjemmet. Man

ønsker at skabe gode og sammenlignelige udviklingstilbud for alle

børn og unge, også udenfor den regulære undervisningstid i sko-

len, uafhængig af fars og mors åndelige og pekuniære ressourcer.

Det kan man have forskellige politiske holdninger til, og man kan

også se begrænsninger i individets eller den enkelte families råderet

over fritid eller fritidsbeskæftigelse. Som Skoleforening og anvarlig

for mindretallets skole bliver vi nødt til at forholde os til den politi-

ske vilje, og vi er forpligtet til at tage ansvaret for de ordninger som

etableres på og rundt omkring vore skoler. Og det skal ske hurtigt.

De dispentationer vi indtil nu har, indskrænkes kraftig.

Det stiller så krav til den centrale og lokale ledelse i Skoleforenin-

gen, det stiller krav til bygningsmæssige forhold, til arbejdspladser

på skolen for pædagogisk og andre ansatte, men så sandelig også

til forældre og samarbejdsråd ved vore institutioner. Og det stiller

krav til bort i mod alle andre institutioner og organisationer i min-

dretallet. For mig er det klart, at vi i Skoleforeningen skal udvikle

andre samarbejdsrelationer med alle, som har et tilbud til vore

børn og unge. Og vi skal tænke fremadrettet. Udover de lovfæ-

stede rammer for heldags- og helhedsskolen er ingen grænser sat

for fantasien.

Det burde være en ønskeopgave for et mindretal og et mindretals-

skolevæsen, som i fællesskab skal stå som udbyder af en kultur,

som skal hævde sig og ikke drukne i flertalskulturen.

God arbejdslyst til os alle !

PER GILDBERG, formand

Medbestemmelse

Efter at den gamle af-tale om driftsråds-strukturen i Skolefor-eningen er blevet op-sagt, kan parterne ikkeblive enige om en nyaftale.

SYDSLESVIG. Siden starten afdette år er Skoleforeningenuden en bindende aftale for,hvilken struktur driftsrådsar-bejdet skal have. Den gamleaftale er blevet sagt op affagforeningen Ver.di og se-nere hen også af Dansk Sko-leforening for Sydslesvig.Forhandlingerne om en nyaftale er gået helt i stå. Fagforeningerne, som er

Skoleforeningens forhand-lingspartnere i denne sag,kan ikke blive enige om,hvordan en ny struktur skalse ud. Gymnasielærernesfagforening står fast på, atder skal være et selvstændigtdriftsråd på Duborg-Skolen iFlensborg og A. P. MøllerSkolen i Slesvig. Mens alleandre fagforeninger, der del-tager i forhandlingen, kunønsker et driftsråd for alleSkoleforeningens medarbej-dere.

Mangeårig konfliktHele konflikten startede, dagymnasielærerne på A. P.Møller Skolen for næsten fireår siden dannede deres egetdriftsråd, magen til det ma-gisterdriftsråd, der findes påDuborg-Skolen i Flensborg.Problemet var, at mens dengamle aftale om driftsråds-strukturen udtrykkeligtnævnte magisterdriftsrådet iFlensborg som et af de todriftsråd i Skoleforeningen,sagde den af naturlige årsa-ger intet om et tilsvarendedriftsråd i Slesvig. Aftalenblev indgået i 1998, mangeår før A. P. Møller Skolen

blev grundlagt.Det såkaldte store drifts-

råd, som hidtil har repræsen-teret alle ansatte i Skolefor-eningen, som ikke er magi-stre på Duborg-Skolen, men-te derfor, at driftsrådsvalget iSlesvig var ulovligt, og sagenendte i 2011 i arbejdsretten.Det store driftsråd trak dogsin klage tilbage efter tre for-handlingsdage.- Det gjorde vi, fordi det i

sagens forløb viste sig, at derogså burde have været kla-get over driftsrådsvalget formagistre på Duborg-Skolen,siger Niels Nielsen.

Ny strukturSelve konflikten er der sta-dig, og den er ikke blevetnemmere at løse efter at dernu ikke findes en gyldig afta-le for driftsrådsstrukturen.Der er nemlig sket ændrin-ger i lovgivningen, som gørdet umuligt at lave driftsrådfor enkelte medarbejder-grupper i en og den sammevirksomhed. En ny driftsråds-

struktur i Skoleforeningenmå altså ikke indeholde ma-gisterdriftsråd. Derfor harman nu på A. P. Møller Sko-len og Duborg-Skolen af-holdt driftsrådsvalg for allemedarbejdere. Formandenfor driftsrådet på A. P. MøllerSkolen, Charlotte Larsen si-ger, at man netop har valgtat gennemføre valget nu,fordi der ikke er en gælden-de aftale i Skoleforeningen.- Vi gjorde det for at fast-

tømre vores driftsrådsarbej-de, og medarbejderne harbakket os op. 59 af de 64

ansatte deltog i driftsrådsval-get, siger Charlotte Larsen.Forhandlingerne om en ny

driftsrådsstruktur har ståetstille i et stykke tid, og drifts-rådsvalget på de to fælles-skoler med gymnasieover-bygning har ikke gjort for-handlingerne om en ny afta-le om driftsrådsstrukturennemmere.

Hvilken vej blæser vindenNu er sagen altså havnet iretten igen, og de forskellige

parter regner ikke med, atder kommer nye forhandlin-ger om strukturen, før manved, hvordan vinden blæser iarbejdsretten.I fagforeningen Ver.di for-

tryder man åbenbart, at mansidste forår opsagde dengældende strukturaftale.

- Set i bakspejlet var detmåske ikke den bedste ide,for nu står vi helt uden en af-tale og forhandlingerne ergået i stå. Vi gjorde det, fordivi ville sætte skub i forhand-lingerne, siger Karl HeinzPliete fra Ver.di.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 3Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

FOTO: DANIEL DÜRKOP

Foreningens ansatte kan ikke blive enig

Driftsrådsstruktur

Efter at fagforeningenVer.di i foråret 2013 sag-de aftalen om driftsråds-strukturen i Skoleforenin-gen op, gjorde Skolefor-eninges ledelse det sam-me. Det begrunder Skole-foreningens direktør, An-ders Molt Ipsen, med, atdet har været problema-tisk for Skoleforeningen,at der i den sidste drifts-rådsperiode har været ue-nighed om sammensæt-ningen af fællesdriftsrå-det. - Aftalen om driftsrådets

struktur kunne ikke holdemere, fordi det storedriftsråd ikke ville accep-tere, at der var et magi-sterdriftsråd på A. P. Møl-ler Skolen. Derfor harSkoleforeningen ligesomVer.di ønsket at skabeklarhed om den fremtidi-ge driftsrådsstruktur. - El-lers havde vi brugt formeget tid på unødvendigdobbelstruktur, siger An-ders Molt Ipsen.Han mener, at det er de

ansatte i Skoleforeningen,som skal finde ud af,hvordan de bedst kan va-retage deres interesser. - De skal blive enige om

en aftale, der fastlæggerdriftsrådsstrukturen i Sko-

leforeningen, derfor har visom arbejdsgiver værettilbageholdende. Vi harhaft inviteret til nogle for-ligsforhandlinger. Der harvi prøvet på at finde enløsning på problemet. Vo-res udgangspunkt er, at vigodt kan acceptere for-skellige modeller, sigerAnders Molt Ipsen ogfortsætter:Vi har haft forskellige

forslag til strukturer påbordet, men ingen afdem blev vedtaget. Numå vi afvente, hvad derkommer ud af arbejds-retssagen, inden vi går vi-dere med forhandlinger-ne.

Skoleforeningen harbrug for klarhed

Nu skal arbejdsretten i Flensborg prøve på at løse striden mellem de ansatte i Skoleforeningen.

Skoleforeningens direktør, An-ders Molt Ipsen.

Projekt

Treårigt projekt skalsamle nyskabende di-gital infopakke til un-dervisningen på folke-skolens 6.-9. klassetrin.

KØBENHAVN. FolketingetsSydslesvigudvalg har i år be-vilget tilskud til syv projekterfra Sydslesvigbevillingensprojektpulje. Blandt disse projekter er

»Bliv klog på det danskemindretal«, et samarbejdemellem Skoleforeningen ogUC Syddanmarks Center formindretalspædagogik.

Fokus på oplysningSydslesvigudvalget har tilret-telagt tilskudspolitikken for2014 med det helt klare sig-te at få sat fokus på oplys-ningsindsatsen i Danmark.Særligt blandt de yngre ge-nerationer i Danmark erkendskabet til det danskemindretal desværre yderstbegrænset. På den bag-grund støtter Sydslesvigud-valget især oplysningsprojek-ter, der via moderne teknolo-gi og kommunikationsplat-forme søger at fange de un-ges interesse.

- I Sydslesvigudvalget ser videt som en af vore vigtigsteopgaver at bidrage til, atdanskernes kendskab til min-dretallet øges. Især blandt deyngre generationer er uvi-denheden desværre stor.Igen i år er det derfor igenoplysningsprojekter - og isæroplysningsprojekter rettetimod danske undervisnings-institutioner - som Sydsles-vigudvalget har valgt at støt-te, siger Benny Engelbrecht,formand for udvalget. - Jeg er overbevist om, at

de støttede projekter vilmedvirke til at øge dansker-

nes viden om mindretallet.Blandt andet vil jeg fremhæ-ve, at Dansk Skoleforeningfor Sydslesvig sammen medCenter for Mindretals-pæda-gogik ved UC Syddanmarkmed udvalgets støtte nu fårmulighed for at udvikle ensamlet digital pakke af un-dervisningsmaterialer målret-tet folkeskolens ældste klas-ser. Eleverne får hermed påen ny og tidsvarende mådemulighed for at stifte be-kendtskab med mindretallet,fortsætter Benny Engel-brecht.

1,6 millioner kroner»Bliv klog på det danskemindretal« er et tre-årigtprojekt og har fået bevilgetca. 1,6 mio. kr. til at udvikleen samlet nyskabende digitalpakke til undervisningen påfolkeskolens 6.-9. klassetrin.Den digitale pakke muliggør,at eleverne gennem fagenedansk, historie, tysk og sam-fundsfag får viden om detdanske mindretal og hvor-dan mindretallet kan blive tilet aktivt læringspotentialefor deres egen læringspro-ces. Der skal udvikles formid-lende læringsapps og læ-ringsspil (apps) til undervis-ningen, der suppleres meddigitale læringsmidler.

Videnskanaler»Bliv klog på det danskemindretal« vil dermed påhelt afgørende vis tilføre detdanske mindretal nogle idansk kontekst helt nye vi-denskanaler, fordi det mål-rettet henvender sig til un-dervisningen i folkeskolen ogdermed indirekte også tilmange danske hjem. Gen-nem projektet udvikles etdidaktisk koncept, som udvi-der og letter folkeskolelærer-nes mulighed for at undervi-se i og med det danske min-dretal, og der tilbydes samti-

dig eleverne og forældreneen unik læringsplatform,hvor de kan møde mindre-tallet på deres egne præmis-ser. I forhold til indholdssiden

vil der blive etableret forplig-tende netværk med deltagel-se af en lang række sydsles-vigske foreninger samt mu-seer m.v.

Skoleforeningen vil gøre danskeelever klogere på Sydslesvig

Der skal blandt andet udvikles formidlende læringsapps og læ-ringsspil (apps) til undervisningen

Charlotte Larsen, driftsrådsfomand

”

FOTOS: ARKIV

Sydslesvigudvalget med Benny Engelbrecht, Kim Andersen, direk-tør Steffen Bang, Susan Parwini sammen med Skoleforeningensdirektør Anders Molt Ipsen og formand Per Gildberg.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 4Fokus Dansk Skoleforening for SydslesvigFOTO: DANIEL DÜRKOP

Forældredemokrati

2014 er valgår i Dansk Skoleforening for Sydslesvig. I løbet af foråret finder valgene sted til skolernes og daginstitutionernes samarbejdsråd og Skole-foreningens fællesråd og styrelsen. Alle valg gælder for 3 år. Skoleforeningen er en forening båret af forældrene til de børn, der går i de danske dag-institutioner og skoler. Foreningen er opbygget som et repræsentativt system med medlemmerne og skolekredsene som basis, og med fællesrådet ogStyrelsen som styrende organer. Derfor er det vigtigt, at forældrene er med til at udvikle foreningen.

Magten ligger hos forældrene

F

S s l f P n l S

a i n n m D a e g

v e

d m m h d s e h m o S r e s s K

h p e i t

H m s p s

d h a l n g i m h

f m

» f l

S

b

v

v f b s

g s

a b

b o

Forældredemokrati

Kurser skal hjælpe denyvalgte forældre til atkomme godt fra star-ten.

Skoleforeningen vil tilbyde tokurser til de folkevalgte for-ældre.

Det første kursus henven-der sig til medlemmer i sko-lerne og daginstitutionernessamarbejdsråd og skal givedem indsigt i, hvilket demo-kratisk råderum de har ifølgevedtægterne for fællesrådetog reglerne for samarbejds-råd.

Praktiske eksemplerI forskellige oplæg og grup-pearbejde præsenteres ind-holdet af vedtægter og reg-ler for fællesrådet og samar-bejdsråd ved Skoleforenin-gens skoler og børnehaver.

Kurset skal også være prak-tisk med eksempler på godeerfaringer med samarbejdet iinstitutionerne og forvent-ninger til samarbejdet. Kur-set skal finde sted i juni, altså

efter at de nye medlemmeraf samarbejdsrådene og fæl-lesrådet er valgt. Lærere, pæ-dagoger og ledere, der måt-te have lyst til at deltage, erogså velkomne.

Nye og gamleDet andet kursus henvendersig både til de nye og gamlestyrelsesmedlemmer. Dennuværende styrelse skal påsit kommende møde beslut-te, om kurset skal føres ud ivirkeligheden.

- Det er af stor betydning,at styrelsen for Dansk Skole-forening for Sydslesvig på al-le måder er grundigt infor-meret om sine beføjelser, ogindenfor hvilke rammer sty-relsen træffer sine beslutnin-ger, siger styrelsesmedlemNiels Ole Krogh, som sam-men med Åse Jørgensen ogPer Gildberg har taget initia-tiv til kurserne.

Foreningens udvikling- Styrelsens arbejde er afgø-rende for Skoleforeningensudvikling; et informationsde-ficit vil have negativ indvirk-ning på foreningens arbejde.Den nyvalgte styrelse opfor-dres til at gennemføre

mindst en kursusdag hurtigstmuligt efter, at en ny styrel-sesperiode er påbegyndt, si-ger Niels Ole Krog.

Emner er der nok at tageaf: vedtægter og forretnings-orden, Folketingets/Under-visningsministeriets og Syd-slesvigudvalgets opgaver, ty-ske rammebetingelser, skole-lovgivning, konventioner ogrammeaftaler, samrådet, fag-foreninger og direktionensarbejde er noget af de, kur-serne skal beskæftige sigmed.

Viden er afgørendefor et godt arbejde VALG TIL SAMARBEJDSRÅD

OG FÆLLESRÅDET

Fokus HAR INDTIL VIDERE FÅET OPLYST FØLGENDE DATOER FOR VALG TIL SAMARBEJDSRÅD OG FÆLLESRÅDET:Harreslev Danske Skole: 13.3.2014 kl. 19.00 på Harreslev Danske Skole, Süderstr. 90, Harrislee

Duborg-Skolen: 18.3.2014 kl. 19.00 i festsalen på Duborg-Skolen, Ritterstr. 27, Flensborg

Kiel-Pris Børnehave og Jernved Danske Skole: 26.3.2014 kl. 19.30 på Jernved Danske Skole, Schulstr. 50, Dänischenhagen

Husum Danske skole: 10.4.2014 kl. 19.00 i festsalen på Husum Danske Skole, Klaus-Groth-Str. 45, Husum

Kobbermølle Danske Skole: 10.4.2014 kl. 19.30 på Kobbermølle Danske Skole, Wassersleben 32, Harrislee

OVERSIGTEN AKTUALISERES LØBENDE PÅ www.skoleforeningen.org/valg

Dansk Skoleforeningfor Sydslesvig e.V.

Styrelsens arbejde er afgø-rende for Skoleforeningens ud-vikling; et informationsdeficit vilhave negative indvirkningfer påforeningens arbejde.

Niels Ole Krogh, styrelsesmedlem

”

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 5Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

FOTO: DANIEL DÜRKOP

Fællesrådsvalg

Søren Harnow Klausen har isnart ti år været medlem af Sko-eforeningens fællesråd. Førstfor den nu nedlagte ChristianPaulsen-Skolen i Flensborg ognu for Gustav Johannsen-Sko-en, hvor han også sidder iSamarbejdsrådet.

- Det startede egentlig med,at jeg var nysgerrigt, hvad dennstitution og den forening, mi-ne børn går i, egentlig er fornoget. Derfor gik jeg til et infor-mationsmøde i skolekredsen.Den bedste måde at finde udaf, hvad der foregår i Skolefor-eningen, er at engagere sig, si-ger Søren Harnow Klausen.

En af de ting, han fandt ud af,var, at Skoleforeningen faktisker forældrestyret.

- Det er selvfølgelig noget,der står skrevet i de papirerman får udleveret, når man til-melder sit barn, men jeg har ihvert fald troet, at der nok sid-der en eller anden central in-stans, som bestemmer. Sådaner det for eksempel i Danmark,hvor forældrene, har megetmindre indflydelse på skolerneog børnehaverne end hos os.Skoleforeningen er forældresty-ret på alle ledder og kanter. Deter forældrene der er den høje-ste instans. Det er dem, der be-stemmer, siger Søren HarnowKlausen.

Og netop derfor er det efterhans mening faktisk et stortproblem, hvis forældrene ikkeengagerer sig og udøver denndflydelse, de har ifølge ved-tægterne.

Med ti år på bagen har SørenHarnow Klausen også væretmed til at tage ubehagelige be-slutninger. Han har for eksem-pel været med til at nedlæggesin egen skole.

- Når man har en forening,der sætter forældredemokratiethøjest, er man nødt til at tageansvar, når det bliver ubehage-igt. Der er rigtig mange men-nesker, der har mange menin-ger og holdninger. Men det kankke nytte noget at klage, hvisman ikke har taget ansvar, sigerhan.

En anden grund til, at Skole-foreningen har brug for såmange aktive forældre som mu-

ligt er efter hans mening, at for-eningen har brug for så megetinputs fra de berørte som mu-ligt. Det er det, der er hovedfor-målet med forældrestyret.

- Hvis systemet skal fungere,skal de, der har nogle holdnin-ger, melde sig på banen. Voresskoler er meget specielle. Min-dretallet er jo en sammensatstørrelse. Derfor er der selvføl-gelig mange interesser og hold-ninger, og dem skal vi have re-præsenteret, siger Søren Har-now Klausen og nævner ekspli-cit de nye forældre i mindretal-let.

- Det kan godt være, at dehar noget berøringsangst. Mendet er en dårlig ide at holde sigude af forældredemokratiet.Her kan de nemlig lære en mas-se om Skoleforeningen og min-dretallet.

»Skoleforeningen erforældrestyret på alleledder og kanter«

Samarbejdsrådsvalg

HUSUM. Sebastian Schildgerhar været formand for samar-bejdsrådet i Husum DanskeBørnehave siden efteråret. Oghan har ikke fortrudt, at han in-volverer sig.

- Børnene er jo det vigtigste,vi har. Og hvis man ønsker ind-flydelse i den institution, ensbarn går i, skal man møde op,siger Sebastian Schildger.

Han føler, at forældrene oghele samarbejdsrådet har godemuligheder for at forandre no-get i institutionen. Det er bådestore og små ting. Samarbejds-rådet fastsætter principper for,hvordan børnehaven skal køre,men det kan lige så godt være,at arbejdet består i at sørge forbedre belysning på institutio-nens parkeringsplads.

- Vi har et tæt og godt samar-bejde med børnehavens ledelseog de ansatte, holder kontakten

til administrationen i Flensborgeller forhandler om tid til bør-nene i skolens gymnastiksal ogsnakker med forældrene, sigerSebastian Schildger.

Han kan kun anbefale andreforældre at stille op, når der tilforåret afholdes valg til samar-bejdsråd, fællesråd og styrelse.

- Skoleforeningen er en for-ening der er båret af forældre-ne. Det er os, der har ansvaretfor at udvikle organisationen,siger han.

Samarbejdsrådsformandhar ikke fortrudt

Fællesrådets opgaverFællesrådet er Skoleforeningens generalforsamling. Det består af delegerede, der er valgt i de enkelte skolekredse. Et-hvert medlem af skolekredsen er berettiget til at deltage i valget af delegerede til Fællesrådet. Skoleforeningens lønne-de medarbejdere er ikke valgbare. Valg til fællesrådet sker på et møde i skolekredsen, der afholdes i månederne febru-ar, marts eller april,

Fællesrådet opgave er at træffe beslutninger om foreningens vedtægter og målsætninger. Efter forslag udarbejdet afstyrelsen og direktionen er det op til fællesrådet at nedlægge daginstitutioner, skoler og andre institutioner.

Fællesrådet beslutter principper for optagelse af børn i foreningens daginstitutioner og skoler og vedtager regler,som tilgodeser forældrenes og elevernes medindflydelse i Skoleforeningens institutioner

Fællesrådet godkender Skoleforeningens driftsbudget og regnskab og forældrebidrag til institutionerne.Fællesrådet træffer endvidere beslutning om overordnede principper for daginstitutionernes arbejde, undervisning

og opdragelse i skolerne, ?skolernes timefordelingsplaner, lejrskolevirksomhed, klasserejser, erhvervspraktikperioder,skoleudveksling og ordensregler for skolerne.

I fællesrådet vedtages formålsformuleringer for skolens forskellige fag, specialeundervisninger og anden specialpæ-dagogisk bistand og skolens bedømmelse af elevernes arbejde, fastlæggelse af det ugentlige antal undervisningsdage.Fællesrådet drøfter også foreningens anlægsopgaver.

Samarbejdsrådenes opgaverSamarbejdsrådenes opgaver i både daginstitutionerne og på skolerne er blandt andet at drøfte og fastsætte principperfor daginstitutionens eller skolens virksomhed. Der kan bl.a. fastsættes principper for samarbejdet mellem daginstitu-tion/skole og hjem, samarbejdet mellem skole og børnehave, synliggørelse af institutionens profil og udvikling af denpædagogiske virksomhed.

Samarbejdsrådet godkender bloktilskudsbudgettet efter forslag fra skolens eller daginstitutionens leder og påser, atder føres regnskab med midlernes anvendelse og eventuelle ordensregler.

Samarbejdsrådet giver udtalelser til Skoleforeningen ved blandt andet ansættelse af nye ledere/viceledere, pædago-gisk forsøgsvirksomhed, videnskabelige forsøg og statistiske undersøgelser, planer om sammenlægning med en andeninstitution og planer om nedlæggelse af institutioner.

Samarbejdsrådet kan i øvrigt på eget initiativ give udtalelser til Skoleforeningen om alle spørgsmål, der vedrører in-stitutionen.

Forældrerepræsentanternes valgperiode er tre år, svarende til valgperioden for Skoleforeningens fællesråd. Medarbej-dere ved skolen kan ikke være forældrevalgte medlemmer af samarbejdsrådet.

Repræsentanterne for skolens pædagogiske medarbejdere herunder medarbejdere i skolefritidsordninger samt re-præsentanterne for eleverne vælges for et skoleår ad gangen. Samtlige medlemmer af samarbejdsrådet har stemmeret.

På samarbejdsrådets første møde vælger de stemmeberettigede medlemmer en af forældrerepræsentanterne somformand.

Styrelsens opgaverForeningen ledes af en styrelse, der vælges af og blandt Fællesrådets medlemmer fra de ni valgområder. Ved det førstefællesrådsmøde i en ny valgperiode vælges foreningens formand og næstformand direkte af Fællesrådet blandt de re-gionalt valgte styrelsesmedlemmer ved simpelt flertal. Styrelsen er Skoleforeningens daglige ledelse. Det er her, der fastsættes principper, og træffes beslutninger vedrørendedaginstitutionernes og skolernes virksomhed inden for de rammer, som er fastsat ilovgivningen og vedtægterne. Styrelsen varetager Skoleforeningens interesser i samarbejde med bevilgende myndigheder og med det danske min-dretals øvrige organisationer. Styrelsen påser, at Direktionens virksomhed udøves i overensstemmelse med vedtægterneog er klageinstans i foreningsanliggender.

Styrelsen træffer beslutning om køb og salg af grunde og bygninger, Skoleforeningens anlægsopgaver, retningslinjerfor bygningernes anvendelse til andre formål end børnehavernes og skolernes daglige arbejde, overordnede retnings-linjer for de enkelte daginstitutioner og skolers og for gruppernes/klassernes struktur og kapacitet, overordnede prin-cipper for skolernes læseplaner, principper for udvikling af daginstitutionernes og skolernes pædagogiske virksomhed,daginstitutionernes og skolernes ferieplaner, regler om regulering af daginstitutionernes og skolernes driftsudgifter ogansættelse af Skoleforeningens ledende medarbejdere.

Skoleforeningens fællesrådsmøde i Læk 2013.

Hvis syste-met skalfungere,skal de derhar nogleholdninger,melde sigpå banen.

Søren HarnowKlausen,

fællesrådsmed

”

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 6Fokus Dansk Skoleforening for Sydslesvig

FOTOS: DANIEL DÜRKOP

Tilbygning

Dansk Børnehave fårikke længere brug foren usikker dispensa-tion fra kommunen.

ASKFELT. Den danske børne-have og skole i Askfelt får enfælles tilbygning, der giverplads til yderligere et grup-perum til børnehaven og etklasselokale til skolen. Byggeprojektet er blevet

godkendt af Skoleforenin-gens styrelse og skal stå fær-dig i efteråret. Pladsforholde-ne i Askfelt Danske Børneha-ve fik i fjor særlig mediebevå-genhed, fordi kommunen ik-

ke ville forlænge en dispen-sation, der gav børnehavenlov til at optage 40 i stedetfor 25 børn. Efter forældre-protester og intensive for-handlinger blev dispensatio-nen alligevel forlænget medet år.

Oprindeligt til 20 børnAskfelt Børnehave er oprin-delig normeret til at optage20 børn i alderen 3-6 år. Si-den 2008 har der været enlang venteliste til optagelseni institutionen, og Skolefor-eningen har derfor i 2008 ef-ter ansøgning fået dispensa-tion til at optage maksimalt25 børn og i de efterfølgen-de tre år til at optage maksi-malt 40 børn. I 2013 fik Sko-leforeningen for første gang

afslag på dispensationsan-søgningen.

Varig løsningI de efterfølgende forhand-linger har myndighedernepåpeget nødvendigheden afen varig løsning i form af entilbygning til institutionen.Askfelt Børnehave råder kunover en fast normering til atoptage op til 20 børn. Hvisdispensationen til optagelseaf flere børn stopper medslutningen af børnehaveåret2013-2014 er det ensbety-dende med, at børn, der stårpå institutionens venteliste,ikke kan optages, og at cirkati børn må tages ud af bør-nehaven. Der er ingen ledigepladser i naboinstitutionernei Egernførde.

Børne- og SkolefritidschefBirgit Messerschmidt er me-get glad for, at der er kom-met en varig løsning påpladsproblemerne i Askfelt.

Arbejde på højtryk- Der arbejdes på højtryk forat få byggeriet gennemført.Vi regner med at det bliverfærdig til efteråret.Tilbygningen kommer og-

så til at huse et nyt klassevæ-relse for Askfelt Danske Sko-le. Det skal erstatte en pavil-lon, som skolen hidtil harbrugt.- Dermed slår vi to fluer

med et smæk, siger lederenaf Skoleforeningens tekniskeafdeling, Dirk Clausen.

Pladsproblemerne i Askfelt bliver løst

Børnehaveleder Linda Skydstrup og skoleleder Wolfgang Bradkeser fem til at tilbygningen kommer i slutningen af året.-

Sund mad

Frivilligt arbejde og elevernes egenindsats sikrer sund og sjov madord-ning i Slesvig

SLESVIG. Hver fredag i første time er derfrugt og grønt til alle elever på Gottorp-Sko-len. Ordningen betales igennem forældre-fonden og en masse frivilligt arbejde fra ele-ver og forældre.Det er de enkelte klasser, som på skift står

for at skrælle og snitte frugt og grøntsagernei hjemkundskabslokalet i første time. To til trefrivillige forældre og læreren holder øje oghjælper til. Forældrene køber ind til ordnin-gen.

Sjovt at skære og snitteFor børnene er det sjovt at skære og snitte tilsig selv og de andre elever. Der er tryk på ihjemkundskabslokalet. I løbet af små 30 mi-nutter er omkring 20 kilo frugt og grønt for-arbejdet til mundrette portioner.- For os forældre er det både vigtigt, at vi

sikrer, at alle børn får noget sundt at spisedenne dag, og at en af klasserne i fællesskabtilbereder maden. Samtidig lærer de mindreelever, hvordan man omgås knive, siger BodilTaubert, som er en af de frivillige. I alt er deti forældre, der holder ordningen kørende.To gange om året mødes de for at beslut-

te, hvilke og hvor mange frugter og grøntsa-ger, der skal købes ind. Det afhænger bådeaf sæson, hvad børnene kan lide, og hvilkenklasse der skal tilberede maden.- Børnene i første klasse skal ikke skrælle og

skære gulerødder, det ville tage alt for langtid. Det gør de ældre elever. De små eleverfor lidt nemmere opgaver som for eksempel

at vaske små tomater eller vindruer, siger Su-sanne Birnmeyer.Der er nogle ting, som slet ikke står på

madplanen, det er for eksempel kirsebær, dadet sviner for meget på grund af kernerne.Meget eksotisk frugt får børnene heller ikkeserveret, det er for dyrt, og mange af demspiser heller ikke det, de ikke kender.

Gulerødder, æbler og agurker- Det, de unge bedst kan lide, er gulerødder,agurker og æbler, og selvfølgeligt får de ogsåengang i mellem noget de ikke kender. Grønpeber er ikke så vellidt, så vi tager de gule el-ler de røde, siger Nikole Oye.En gang om året er der frugtspyd til alle.

Sidste år var der en helt særlig dag. Nikolaus-dagen var en fredag, så alle elever fik et lillestykke chokolade.- Ordningen har kørt nogle år. Derfor ved

vi efterhånden, hvilke mængder vi skal købeind. Eleverne tilbereder omkring 20 kg frugtog grønt hver fredag, siger Bodil Taubert.Og hvis der en enkelt gang bliver noget til-

overs, får børnene det i SFOen.

Frugt og grønt serveres i mundrette bidder

Bodil Tauber, forælder

”

FOTO: ARKIV

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 7Fokus Dansk Skoleforening for SydslesvigFOTOS: ARKIV

Kurser

Forskellige initiativer sætter fokuspå fælles læring og bedre lærings-miljø.

SYDSLESVIG. Undervisningsdifferentiering eren af søjlerne i den nye skolelov, der kommertil at gælde for alle skoler i Slesvig-Holsten fradet næste skoleår. Det er det politiske ønske i delstatsregerin-

gen, at fællesskolerne (Gemeinschaftsschu-len) ikke kun er det af navn, men at elevernenetop lærer i fællesskab.- Det er et paradigmeskift, er både Skole-

foreningens skolechef Uwe Prühs og skole-konsulent Eberhard von Oettingen enige i.For nu er det ikke længere et spørgsmål, omman skal eller vil den udelte skole. Det er no-get skoleloven bestemmer.- Hidtil har det været sådan, at det i høj

grad har været op til den enkelte skole at ni-veaudele undervisningen. Med den nye sko-lelov kan der højst være tale om niveaudelingi enkelttilfælde. Fælles læring er fundamentetfor fællesskolen, siger Uwe Prühs.

KurusrækkeUndervisningsdifferentiering er ikke nogetnyt. Den er i mange år blevet praktiseret udepå skolerne. I Skoleforeningen er en arbejds-gruppe under overskriften »Styrk læringsmil-jøerne og løft fagligheden i daginstitutionerog skoler« for tiden i gang med at arbejdemed emnet undervisningsdifferentiering. Skolekontoret understøtter ligeledes pro-

cessen med en række kurser, som blandt an-det skal søsætte et fælles sprog i forhold tilundervisningsdifferentiering.Ifølge Eberhard von Oettingen er det vig-

tigt at kunne fylde ord på, hvad undervis-ningsdifferentiering er, så bliver man ogsåbedre til at gennemføre den.- Vi har diskuteret undervisningsdifferentie-

ring på det seneste to skoleledermøder, for vi

vil gerne finde frem til skolernes behov. Så vikan vælge de rigtige indsatsområder, sigerEberhard von Oettingen.

Ugeskemarevolutionen- Skolelederne ønsker for eksempel mere ef-ter- og videreuddannelse om undervisnings-differentiering, vidensdeling og en omstruk-turering af læringsmiljøet, siger han.Det første kursus i form af en pædagogisk

dag omhandler derfor læringsmiljøet. Allere-de 35 skoler med næsten 400 lærere har ind-til nu tilmeldt sig til at afholde en pædago-gisk dag på deres skole, som omhandler»ugeskema revolutionen«, en bog skrevet afKarina Winther, som også underviser til depædagogiske dage. Det er en helt ny mådeat organisere undervisningen på. Det bliverbåde muligt at undervisningsdifferentiere oginkludere fordi den klassiske undervisningbrydes op. Målsætning og målevaluering aflæringen er vigtige nøglebegreber. Læs mereom emnet på ugeskemarevolutionen.dk.I juni arrangeres der to regionale møder

med oplæg fra Bodil Fries om undervisnings-differentiering i praksis - læringsmål og læ-ringsmåder. Desuden forbereder skolekonto-ret og fagkonsulenterne for tiden en længe-re kursusrække omkring undervisningsdiffe-rentiering, som skal gennemføres i skoleåret2015/2016.

Videreuddannelse som med en pædago-gisk dag, hvor hele lærerstaben bliver opkva-lificeret, forandrer og forbedrer undervis-ningsdifferentieringen i praksis ude på sko-len, fordi man netop har et udviklet fællessprog omkring emnet.

Fælles refektion- Det sker, fordi man er i en fælles reflekte-rende dialog i teams og med kollegerne. Herfår alle et medejerskab til udviklingen påegen skole. Man reflekterer sin egen praksisbedst med sine egne kolleger, og når manønsker at forandre læringsmiljøet på skolen,kan man det ikke alene, men kun sammenmed hele skolens medarbejderstab, sigerUwe Prühs og Eberhard von Oettingen.

Differentiering kræverfælles sprog og handling Skolechef Uwe Prühs.

4 dage med idræt 4 idrætslinjer

Fodbold - springgymnastik - rytmegymnastik og dans - friluftsliv, leg og sjov idræt

Sportscamp på Dejbjerglund efterskole

SYDSLESVIG. Skoleforenin-gens feriekontor tilbyder og-så i sommerferien 2014 enrække forskellige arrange-menter til sydslesvigske sko-lebørn.Feriekontoret arrangerer i

år for første gang en som-mercamp i samarbejde medDejbjerglund Efterskole ogDGI Vestjylland. Sommer-campen finder sted fra søn-dag den 3. august til torsdagden 7. august og er bereg-net for unge mellem 9 og 13år.

Fire idrætslinierSommercampen byder på fi-re idrætslinier: Fodbold,springgymnastik, rytmegym-nastik og dans samt en linieder hedder friluftsliv, leg ogsjov idræt. I alt er der pladstil 120 børn og unge i som-mercampen. 80 af demkommer fra lokalområdet iVestjylland, og 40 pladser erreserveret til unge fra Syd-slesvig.- Det er en udveksling,

som fint passer sammenmed de udvekslinger, vi laveri forvejen, siger lederen af fe-riekontoret, Eberhardt von

Oettingen.- Vores unge fra Sydslesvig

møder jævnaldrene, der harde samme fritidsinteresser,og får således en god ople-velse, siger han.Under opholdet bor de 40

unge på Dejbjerglund Efter-skole, og derigennem de fårogså kendskab til det danskeefterskolemiljø.

Først til mølleProgrammet ser sådan ud, atder er idrætslinie om formid-dagen og til dels også om ef-termiddagen. Desuden vilder være mulighed for atdyrke idræt på tværs af lini-erne om eftermiddagen. Omaftenen vil der være fællesak-tiviteter, storleg og lejrlivmed sang og fortælling. Pri-sen for at deltage er 140 eu-ro. Prisen inkluderer mad,

overnatning, undervisningog en sommercamp-t-shirt. Tilmelding sker efter først

til mølle princippet og vedhenvendelse til skolens rejse-lærer.

Sommercamp forunge idrætsudøvere

SYDSLESVIG. Selvfølgelig til-bydes der også i år de tradi-tionelle feriebørnsrejser, detvil sige ferieophold i danskeværtsfamilier i enten to ellerfire uger eller 12 dage på dethelt nye Vesterled, Skole-hjemmet i Vesterled ved Hvi-de Sande. Tilmeldingsskema

findes på hjememsidenwww.feriebarn.dk og skal af-levveres på barnets skole.Her skriver rejselæreren elleren lærer, der kender barnetgodt en udtalelse fra skolen.Derefter sender skolen til-meldingen til Feriekontoret. Rejsedatoer for ophold hos

ferieværter er: 05. juli - 19.juli, 19. juli - 02. august og05. juli - 02. august.Rejsedatoer for Vesterled-

lejren er: 14. juli - 25. juli og28. juli - 08. august 2014I år har feriekontoret udvi-

det sit tilbud med aktiviteten»hop på toget«.

»Hop på toget«, er tænkttil de danske og sydslesvig-ske familier, der ønsker at be-søge hinanden i sommerferi-en, men klarer det hele udenFeriekontoret.- Det synes vi er rigtigt

fint. Men vi vil alligevel ger-ne tilbyde, at I kan tage to-

get eller bussen med os, si-ger lederen af feriekontoret,Eberhard von Oettingen.Tog og busser kører fra og

til Flensborg banegård. Den29. juli og den 13. juli, fraFlensborg til Danmark, den13. juli og den 27.juli fraDanmark til Flensborg. I

transporterne er der ledsage-re fra Feriekontoret. Ferie-kontoret opkræver et admi-nistrationsgebyr på 15 euroeller 120 kr. for begge veje.Tilmeldingsformularen findesligeledes på feriekontoretshjemmeside.

Tilmelding til traditionelle ferierejser til Danmark

SYDSLESVIG. Efter sid-ste års succes er Cen-ter for Undervisnings-midler i fuld gang medat forsøge at få børne-filmfestivalen Buster påfarten til Sydslesvigigen i år.- Børnene havde en

rigtig god oplevelse,som ikke engang enorkan kunne spolere,siger Gabriele FischerKosmol fra Center forUndervisningsmidler.Hun håber på at fin-

de sponsorer, der harlyst til at støtte dennesærlige filmoplevelse.Buster Filmfestival erDanmarks største film-festival for børn og un-ge mellem 3 til 17 årog finder sted i de kø-benhavnske biografer.Siden 2006 rejser festi-valen rundt med etudpluk af de bedstefilm. - Sidste år fik vi for

eksempel støtte fraSydslesvigsk Samfund.Uden denne støttehavde det ikke væretmuligt at gennemførearrangementet, sigerGabriele Fischer Kos-mol.

Buster-succes mågentages Ferierejse

Unge fra Sydslesvig og Danmark mødes tilsport på en efterskole i Danmark.

FLENSBORG AVIS — Lørdag 1. februar 2014 — 8Fokus Dansk Skoleforening for SydslesvigFOTOS: DANIEL DÜRKOP

Mange unge tog imod tilbuddet fra de flensborgske fællesskolers studievejledere.

Mange ville høre om uddannelsen ved politiet i Slesvig-Holsten.

For 5. gang afholder vi

i Sydslesvig, hvor I som forældre eller elever kan få indtryk af,

hvad en efterskole kan stå for.

Da der ikke -

slesvig, inviterer vi jer fra hele

efterskolernes spændende tilbud. Det er et messelignende ar-

rangement, hvor efterskolerne repræsenteret ved lærere og ele-

ver informerer om fantastiske oplevelser de kan tilbyde.

Der vil også være en bod med sydslesvigske elever, der har boet

på en efterskole i et år deres erfaringer.

Kom og

vær med til ...

Slesvig, januar 2014 A. P. Møller Skolen, Fjordallee 1

www.apms.dk

Så kig indenfor på

A. P. Møller Skolen !

Efterskolernes dag A. P. Møller Skolen i Slesvig

lørdag, den 15. februar 2014 klokken 11:00 - 14:00

Er du interesseret?

Har du / I lyst til

at se og høre om efterskoler ?

Arrangementet støttes af

Mange

nye efterskoler

i år !

Uddannelse

Jobmesse på Duborg-Skolen bejler til ungeom at finde uddannel-se og job.

FLENSBORG. Det er ikkenemt at komme ind på poli-tiskolen. Det blev de ungehurtigt klar over, som lyttedetil politibetjent Ulf Hansenfra politiet i Flensborg. Hanvar en af mange »kommen-de arbejdsgivere«, der varmødt op på jobmessen påDuborg-Skolen tirsdag aften.Her kunne unge fra Flens-borgs fire fællesskoler snusetil det kommende arbejdslivog informere sig om jobmu-ligheder.

Høje krav tilpolitiarbejdetDet kræver meget at værepolitibetjent. Ulf Hansen skil-drede i alle facetter detspændende arbejde medisær, hvad der kræves af deunge, som gerne vil ind påpolitiskolen.- At man er fysisk stærk, er

kun det ene, fortalte politi-manden til de mange ungelyttere.- I skal også være god i

skolen. Især tyskkundskaber-ne er vigtige, sagde han. - En del af optagelsesprø-

ven er at skrive en diktat på250 ord, og I må ikke haveflere end ti fejl. I skal ogsåkunne tilordne forskellie cita-

ter til tyske digtere, sagdehan.Og der er også krav til

aspiranternes udseende.- I må ikke have synlige

tattoveringer eller piercings,fortalte politimanden ogsluttede sit foredrag med atfortælle, at der sidste år var2500 ansøgere til de 150pladser.Heldigvis var der masser af

andre tilbud til de unge påjobmessen. EUC Syd var til-stede og kunne tilbyde enhel stribe ungdoms- og er-hvervsuddannelser.- Vi er her for at fortælle de

unge fra Sydslesvig, at deogså kan tage på for eksem-pel teknisk gymnasium iDanmark eller en af voresomkring 50 erhvervsuddan-nelser, siger Mogens Nielsenfra EUC-Syd. Der er en hel del unge fra

Sydslesvig, som benytter sig

af dette tilbud. Alene påEUC-Syds skolehjem i Søn-derborg bor der for tiden 20elever fra det danske mindre-tal.

Uddannelse i DanmarkKira Hillebrecht, som går i10. klasse på Gustav Jo-hannsen-Skolen, er en af deunge, der har været til job-messe for at informere sig. - Jeg vil gerne være pæda-

gog, fortæller hun. - Derfor vil jeg gerne ind

på Duborg-Skolen først, også på pædagogseminariet iAabenraa. Hvis jeg ikke kom-mer ind på gymnasiet, kun-ne jeg starte med at tage enuddannelse som pædagogiskassistent, siger de på EUC-Syd. Så kan man søge ind påseminariet bagefter, fortællerhun.

Mange muligheder formindretallets unge

Mogens Nielsen fra EUC-Syd fortæller Gustav-eleven Kira Hille-brecht om hendes muligheder for at tage en pædagoguddannel-se.

Oplevelse

SLESVIG. Mere end 20 dan-ske efterskoler er med til Ef-terskolernes Dag på A.P.Møller Skolen i Slesvig den15. februar.Efterskolernes dag henven-

der sig til alle skoleelever iSydslesvig, som gerne vil, el-

ler bare overvejer at kommepå efterskole i Danmark i lø-bet af deres skoleforløb. - Vi henvender os bestemt

ikke kun til 9. klasses eleverog deres forældre, men ogsåtil dem i fællesskolens yngreklasser, der bare er nysgerri-ge. For dem kan efterskoler-nes dag være en øjenåbner,

siger Frauke Pløen.Tilbuddet på efterskoler i

Danmark er meget stort, ogskolerne er meget forskellige.Blandt de skoler, der præsen-terer sig i Slesvig, er skolermed vægt på musik, outdo-or, indlæringsvanskeligheder,adventure, havet, mad, de-sign og meget mere.

Efterskolernes dag til alleder er nysgerrige

Sprog

Jaruplund Højskole tilbyderogså i år danskkurser på for-skellige sprogniveauer. Man-ge deltagere kan benytte sigaf muligheden for at søgeuddannelsesorlov (Bildungs -urlaub) fra deres arbejde.Desuden kan man deltagepå et weekend-kursus fordelt

på 4 dage i tiden 21.-22. fe-bruar og 7.-8. marts påsprogniveau 3. I foråret erder kurser fra den 10. til den14. på niveau 2, fra den 24.til den 28. marts på niveau 4og fra den 7. til den 11. aprilpå niveau 6. I efteråret undervises der

på niveau 7 fra den 1. til den5. september på niveau 3 fra

den 27. til den 31.oktober,på niveau 5 fra den 10. tilden 14. november og på ni-veau 1 og fra den 24. til den28. november. Ugekursernekoster 180 euro og week-endkurset 120 euro. Yderli-gere oplysninger på skolenshjemmeside www.jarup-lund.de.

Dansk på Jaruplund Højskole

Mindretal

SYDSLESVIG. Op til europa-valget, som afholdes i maj iår, tilbyder Europa Union iSlesvig-Holsten et arrange-ment for danske og tyskeskoleelever på kuruscentretKnivsberg i Rødekro. Skoleklasser fra både den

danske og tyske flertalsbe-folkning og grænselandets tomindretal skal i løbet af tredage lave et rollespil og dan-ne sit eget lille europaparla-ment. De unge skal så i fæl-lesskab diskutere og beslutteet udkast til en europæiskmindretalspolitik.Baggrunden for initiativet

er, at deltagelsen af unge

mennesker ved europavalgeter meget lille. Igennem rolle-spillet vil Europa Union sættefokus på valget. Arrangementet finder sted

fra den 24. til den 26. marts.Deltagergebyr inklusive over-natning og forplejning er 80euro. Skoleklasser som vildeltage bedes kontakte Euro-pa-Union på tlf 0431 93333

Unge skal diskuteremindretalspolitik

FLATIL01FLATIL02FLATIL03fokus_4-5FLATIL06FLATIL07FLATIL08