flensborg avis — mandag 20. september 2004 — 8 …største, viera collaro har haft, og hun har...

1
FLENSBORG AVIS — Mandag 20. september 2004 — 8 KULTUR Udstilling. Kunste- ren Viera Collaro, der på trods af nav- net er dansker, arbej- der i ny udstilling på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tøn- der med lyset på mange måder. TØNDER. Store installa- tioner, malerier og fotogra- fier, Det er indholdet i en ny udstilling, som Sønder- jyllands Kunstmuseum i Tønder netop har åbnet med kunsteren Viera Col- laro. Selv om navnet anty- der noget andet, er hun »æ bledansk«, som museums- direktør Ove Mogensen sagde, da der var fernise- ring på udstillingen lørdag eftermiddag. - Viera sætter sit lysende særpræg på alle de lokaler, hun udstiller i, sagde mu- seumsmedarbejder Ole Jul. Han var blandt andet ble- vet opmærksom på det specielle i Collaros kunst under en udstilling på Schaumanns Klædefabrik i Haderslev. Udstillingen i Tønder er for øvrigt den største, Viera Collaro har haft, og hun har allerede sikret sig den første kunde. - Mon ikke et af værker- ne bliver her, sagde Ove Mogensen. Han gjorde for øvrigt og- så opmærksom på, at Col- laro havde været en van- skelig gæst at have, mens udstillingen blev opbygget. Den præcision, som præger mange af de store installationer, gjorde sig også gældende i form af akkuratesse og mange ar- bejdstimer under opstillin- gen. Viera Collaro kalder udstillingen Respect, og derved vil hun gerne un- derstrege menneskets vær- dighed og integritet i en global tid med magtmis- brug og krig. - Min kunst forholder sig dybest set til sindet og sin- dets bestræbelser mod klarhed og sandhed, siger Viera Collaro. Hun har til udstillingen lavet en tunnel med lys. - Der sker noget med dem, som går derind. Når man går ud igen, er man ikke den samme, sagde Ove Mogensen. Han henviste også til Collaros værk med stjer- ner, som hun har lagt ned på gulvet. - På den måde bliver stjernerne håndgribeligt nære, sagde museumsdi- rektøren. Fælles for alle værkerne i Tønder er, at det drejer sig om lys. Det kan være bearbejdet dagslys, farve- de neonlys eller spots, og på den måde vil Collaro gerne aktivere beskueren, så de »går ind i kunsten og bliver en del af den«, som hun siger. Museumsmedar- bejder Ole Jul kom også ind på dette tema: - Ciera Collaros kunst drejer sig i virkeligheden i høj grad om afklædning - om at komme ind til det egentlige, sagde han. Udstillingen kan ses til den 31. oktober. Museet har åbent fra tirsdag til søndag kl. 10.-17. Jens Nygaard Lysets kunstner Ciera Collaros kunst drejer sig i virkeligheden i høj grad om afklædning - om at komme ind til det egentlige. (Foto: Jens Nygaard) STATS- MINISTEREN Anmeldelse. Der er for megen optisk støj til in- gen nytte i Folketeatrets udgave af »Klokkeren fra Notre Dame«. Gode san- gere og Sebastians musik lettede dog fordøjelsen af stykket i Slesvig Teater. SLESVIG. Heldigvis er der mas- ser af god sang og musik i Folke- teatrets opsætning af »Klokke- ren fra Notre Dame«. For opsæt- ningen er især i første afdeling en rodebutik, mens scenografien er tarvelig. Slesvig Teater var næsten fyldt, da Det Danske Teater fre- dag aften kom på gæstespil med en beskåret udgave af Sebastians musicalhit. Og de fleste fik da formentlig også en god aften tak- ket være fremragende musical- sangere. Men Ina-Miriam Rosen- baums ironiske og moderne isce- nesættelse var svær at sluge. Den første halve time så man en mas- se figurer bevæge sig rundt i et virvar. Tilmed blev middelalde- ren peppet op med bodystocking, Levis-bukser og Al Capone-ty- per, mens koreografien nærmede sig det revy-agtige. Scenografen Jan de Neergaard har formentlig leget lidt for me- get med technosæt i sin barn- dom, for kulisserne kørte rundt som rullende stilladser, der ikke havde ret meget med Paris’ Not- re Dame at gøre. Nok forventer man ikke en drejeskive eller overdådige effekter, når der er tale om en turneforestilling, men med lidt fantasi kunne man godt have pakket de næsten tre timers musical lidt bedre ind. Der er for megen optisk støj og til ingen verdens nytte. Der er dog så mange krydderi- er i Victor Hugos vidtspændende klassiker, at det ikke kan gå helt galt: Lidenskab, smerte, tortur, kirkeligt hykleri og den tragiske død. Den svenskfødte Rahel Ye- bio kan danse, så det forslår og er en udmærket lillepige-udgave som sigøjneren Esmeralda, Hen- rik Weel synger en flot Frollo, ærkediakonen, der i denne for- tolkning styrer mellem sine kropslige længsler og åndelige pligter. Han deler sit begær sammen med gadedigteren Pierre Grin- goire, der synges af Philippe L. Christiansen, og kaptajn Phoe- bus i Jesper Vigants præcise skikkelse. Hun bliver hængt Den vanskabte Quasimodo, klok- keren fra Notre Dame, er Benja- min Boe Rasmussen. Han gør det godt, men svigtes til dels af sce- nografen, fordi han ikke har sine tårne at kravle op i. Formen er moderne. Hvorvidt det lykkes, kan diskuteres. Men et par af detaljerne er dog ikke uinteressante. Esmaraldas dom- mer er klædt som den hysteriske Roland Freisler, det nazistiske Tysklands berygtede dommer. Og Phoebus har uniform som en fascistisk officer. Sebastian er mere tro mod Charles Laughtons filmatisering af »Klokkeren fra Notre Dame« end mod Hugos roman. Dog bli- ver Esmaralda hængt til sidst som i romanen, men i modsæt- ning til filmatiseringerne. Det Danske Teater og Folke- teatret: Klokkeren fra Notre Dame. Musical af Sebastian efter Victor Hugos roman. Slesvig Teater, fredag aften. Arrangør: Sydslesvigsk Forening. Hans Chr. Davidsen Klokkerens nye klæder Rahel Yebio som Esmaralda og Benjamin Boe Rasmussen som Quasimodo i Det Danske Teaters og Folketeatrets co-produktion »Klokkeren fra Notre Dame«. (Foto: Gudmund Thai)

Upload: others

Post on 25-Jan-2021

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

  • FLENSBORG AVIS — Mandag 20. september 2004 — 8KULTUR

    Udstilling. Kunste-ren Viera Collaro,der på trods af nav-net er dansker, arbej-der i ny udstilling påSønderjyllandsKunstmuseum i Tøn-der med lyset påmange måder.

    TØNDER. Store installa-tioner, malerier og fotogra-fier, Det er indholdet i enny udstilling, som Sønder-jyllands Kunstmuseum iTønder netop har åbnetmed kunsteren Viera Col-laro. Selv om navnet anty-der noget andet, er hun »æbledansk«, som museums-direktør Ove Mogensensagde, da der var fernise-ring på udstillingen lørdageftermiddag.

    - Viera sætter sit lysendesærpræg på alle de lokaler,hun udstiller i, sagde mu-seumsmedarbejder Ole Jul.Han var blandt andet ble-vet opmærksom på detspecielle i Collaros kunstunder en udstilling påSchaumanns Klædefabriki Haderslev. Udstillingen iTønder er for øvrigt denstørste, Viera Collaro harhaft, og hun har alleredesikret sig den første kunde.

    - Mon ikke et af værker-ne bliver her, sagde OveMogensen.

    Han gjorde for øvrigt og-så opmærksom på, at Col-

    laro havde været en van-skelig gæst at have, mensudstillingen blev opbygget.Den præcision, sompræger mange af de storeinstallationer, gjorde sigogså gældende i form afakkuratesse og mange ar-bejdstimer under opstillin-gen. Viera Collaro kalderudstillingen Respect, ogderved vil hun gerne un-derstrege menneskets vær-dighed og integritet i englobal tid med magtmis-brug og krig.

    - Min kunst forholder sigdybest set til sindet og sin-dets bestræbelser modklarhed og sandhed, sigerViera Collaro.

    Hun har til udstillingenlavet en tunnel med lys.

    - Der sker noget meddem, som går derind. Nårman går ud igen, er manikke den samme, sagdeOve Mogensen.

    Han henviste også til

    Collaros værk med stjer-ner, som hun har lagt nedpå gulvet.

    - På den måde bliverstjernerne håndgribeligtnære, sagde museumsdi-rektøren.

    Fælles for alle værkernei Tønder er, at det drejersig om lys. Det kan værebearbejdet dagslys, farve-de neonlys eller spots, ogpå den måde vil Collarogerne aktivere beskueren,så de »går ind i kunsten ogbliver en del af den«, somhun siger. Museumsmedar-bejder Ole Jul kom ogsåind på dette tema:

    - Ciera Collaros kunstdrejer sig i virkeligheden ihøj grad om afklædning -om at komme ind til detegentlige, sagde han.

    Udstillingen kan ses tilden 31. oktober. Museethar åbent fra tirsdag tilsøndag kl. 10.-17.

    Jens Nygaard

    Lysets kunstner

    Ciera Collaros kunst drejer sig i virkeligheden i høj grad om afklædning - om at kommeind til det egentlige. (Foto: Jens Nygaard)

    STATS-

    MINISTEREN

    Anmeldelse. Der er formegen optisk støj til in-gen nytte i Folketeatretsudgave af »Klokkeren fraNotre Dame«. Gode san-gere og Sebastians musiklettede dog fordøjelsen afstykket i Slesvig Teater.

    SLESVIG. Heldigvis er der mas-ser af god sang og musik i Folke-teatrets opsætning af »Klokke-ren fra Notre Dame«. For opsæt-ningen er især i første afdelingen rodebutik, mens scenografiener tarvelig.

    Slesvig Teater var næstenfyldt, da Det Danske Teater fre-dag aften kom på gæstespil meden beskåret udgave af Sebastiansmusicalhit. Og de fleste fik daformentlig også en god aften tak-ket være fremragende musical-sangere. Men Ina-Miriam Rosen-baums ironiske og moderne isce-nesættelse var svær at sluge. Denførste halve time så man en mas-se figurer bevæge sig rundt i etvirvar. Tilmed blev middelalde-ren peppet op med bodystocking,Levis-bukser og Al Capone-ty-per, mens koreografien nærmedesig det revy-agtige.

    Scenografen Jan de Neergaardhar formentlig leget lidt for me-get med technosæt i sin barn-dom, for kulisserne kørte rundtsom rullende stilladser, der ikkehavde ret meget med Paris’ Not-re Dame at gøre. Nok forventerman ikke en drejeskive elleroverdådige effekter, når der ertale om en turneforestilling, menmed lidt fantasi kunne man godthave pakket de næsten tre timersmusical lidt bedre ind. Der er formegen optisk støj og til ingenverdens nytte.

    Der er dog så mange krydderi-er i Victor Hugos vidtspændende

    klassiker, at det ikke kan gå heltgalt: Lidenskab, smerte, tortur,kirkeligt hykleri og den tragiskedød. Den svenskfødte Rahel Ye-bio kan danse, så det forslår oger en udmærket lillepige-udgavesom sigøjneren Esmeralda, Hen-rik Weel synger en flot Frollo,ærkediakonen, der i denne for-tolkning styrer mellem sinekropslige længsler og åndeligepligter.

    Han deler sit begær sammen

    med gadedigteren Pierre Grin-goire, der synges af Philippe L.Christiansen, og kaptajn Phoe-bus i Jesper Vigants præciseskikkelse.

    Hun bliver hængtDen vanskabte Quasimodo, klok-keren fra Notre Dame, er Benja-min Boe Rasmussen. Han gør detgodt, men svigtes til dels af sce-nografen, fordi han ikke har sinetårne at kravle op i.

    Formen er moderne. Hvorvidtdet lykkes, kan diskuteres. Menet par af detaljerne er dog ikkeuinteressante. Esmaraldas dom-mer er klædt som den hysteriskeRoland Freisler, det nazistiskeTysklands berygtede dommer. OgPhoebus har uniform som en fascistisk officer.

    Sebastian er mere tro modCharles Laughtons filmatiseringaf »Klokkeren fra Notre Dame«end mod Hugos roman. Dog bli-

    ver Esmaralda hængt til sidstsom i romanen, men i modsæt-ning til filmatiseringerne.

    Det Danske Teater og Folke-teatret: Klokkeren fra NotreDame. Musical af Sebastianefter Victor Hugos roman.Slesvig Teater, fredag aften.Arrangør: Sydslesvigsk Forening.

    Hans Chr. Davidsen

    Klokkerens nye klæder

    Rahel Yebio som Esmaralda og Benjamin Boe Rasmussen som Quasimodo i Det Danske Teaters og Folketeatrets co-produktion »Klokkeren fraNotre Dame«. (Foto: Gudmund Thai)