Lanceringen af det nye model-teatermagasin ”Model-teater-nyt” har haft en overvældende respons blandt vore nye læse-re, og vi glæder os over, at der ultimo februar er tilmeldinger fra Danmark, England, Fran-krig, Norge, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig. Dette har givet anledning til flere tiltag: redaktionen er ud-videt og undertitlen på web-magasinet er allerede ændret, jfr. ovenstående.

Desuden har vi besluttet, at tilsendte artikler bringes på det sprog, som artiklen er skrevet i. På denne måde nød-sages vi alle til at anvende de forskellige oversættelsesværk-tøjer, der er tilgængelige på nettet. Som Eric Poirier fra Frankrig skrev: ”- så får vi det endnu sjovere, for der kom-mer nogle gange nogle meget morsomme oversættelses-resultater.” Heri er vi ganske enige - men meningen vil i de

Modelteater-nyt fleste

tilfælde være helt gen-nemskuelig. En tysk læser har gjort opmærksom på, at han først oversætter den danske tekst til engelsk - og herefter oversætter til tysk. Dette skul-le forbedre præcisionen i oversættelsen. Hvordan det vil være med de enkelte sprog har vi ingen erfaring med, men vi hører gerne fra jer læsere, hvis I gør nogle interessante erfaringer i forbindelse med dette.

5

Modelteater-nyt i 8 lande !

Det europæiske web -modelteatermagasin Nr. 2. Februar 2015

Hello there, what a great idea. I am so pleased to be able to contribute to this new on-line magazine. Congratu-lations to everyone involved in it's creation. This year, I am launching a pri-mary schools program with a specific focus on Toy Theatre. Each visit will include a show, an interactive presentation with the children clearly de-monstrating all the elements they need to create a show of their own and I will leave sim-ple teacher's notes as a remin-der of the visit. You might think this is a de-parture for me. In fact, I ran Toy Theatre workshops in schools for quite a few years, alongside shadow and simple puppet making. I've decided to concentrate wholly on The Toy Theatre be-cause of the art-forms incre-dible versatility and quick re-sults. (This is essential for any schools project) and it's adap-tability to The national curri-culum. In England, the school curricu-lum is split year by year from 1 -11 in what is known as Key Stages. In the past I have given workshops to all age groups. This time, I am concentrating on what we call 'Early Ye-ars' (ages 3-5) and years 1-2 where reading, writing, spea-king and listening play an im-portant role in The national curriculum and are obviously essential components in group Toy Theatre activity.

I am excited to be developing a new show which specifically highlights all the simple yet exciting visual ideas which are the cornerstone of our won-derful art.....who knows, I may kick-start a life-long hobby or theatrical career for someone! Watch this space for working updates of the project and my development of a new show for a younger audience.

All best wishes, Joe

www.joegladwin.com

6

Hvem kender dette ark? Er der nogen, som kan identificere ovenstående dekoration?

Den er angiveligt tysk, men desværre er arket beskåret i begge sider. Hvilket forlag? Hvilket nummer?

Vi hører gerne herom.

Næsten lige hjemkommet fra en tur til Burkina Faso i Vestaf-rika, skal vi lige have tid til at fordøje de mange indtryk fra rejsen. En af de meget speciel-le oplevelser vi havde, fandt sted i den lille by Boromo i den sydlige del af landet. Vi besøgte gruppen Les Gran-des Personnes d’Afrique, som består af godt 30 medlemmer, og rummer tømrere, smede, skræddere, malere, forfattere

og ikke mindst skuespillere. Figurernes hoveder bygges over en stor jordtue af pap-machè i indtil 6 lag, hvorefter man graver jorden ud, retter

til og maler hovedet, bygger et særligt ophæng af snore ind i det hule hoved, således at ho-vedet kan bevæges op og ned samt til siden i takt med duk-keførerens trin. Hovedet mon-

teres på et firkantet alumini-ums profil, og kroppen bygges op. Marionetten styres med krop-pen, ens egne ben/fødder og 2

stænger til dukkens arme/hænder. Marionetten fastgø-res til dukkeføreren med et stort og kraftigt læderbælte (se den hvide pil på billedet nederst spalte 2). Vil man se hvordan dukkerne føres og danses, kan man få et indtryk på netadressen: www.youtube.com/ watch?v=07wwfC3wKhk Hænder i alle afskygninger fremstilles af store 2 liters vandflasker, ligesom negle fremstilles af samme materia-le og monteres. På fotoet ses et lille udvalg.

Et af gruppens formål er at in-formere om hvordan sygdom-me kan bekæmpes, og her ses et eksempel på, hvad man brugte, da der skulle fortælles om en øjensygdom.

Det undersøges for øjeblikket om der er mulighed for at få dele af gruppen til Århus Fest-uge. Vil man læse mere om denne

specielle gruppe henvises til: Ove Johansen

ttp://www.lesgrandespersonnes.com/ afrique.php

7

Kæmpe-marionetter

i Afrika

lidt for store til et europæisk modelteater:

Papiertheater:

Das Lächeln der Mona Lisa

Théâtre Mont d'Hiver

Birthe und Sascha Thiel, Saarbrücken In dem frei erfundenen und selbst gestalteten Papierthea-terstück geht es um eine amü-sante Wiederbelebung histori-scher Figuren: Mona Lisa und König Franz I. erwachen zum Leben und steigen im Louvre aus ihren Bildern, mischen sich unter das Pariser Opern-fest und verdrehen einem jun-gen Liebespaar den Kopf. Die-ses Papiertheaterstück von und mit Birthe und Sascha Thiel wird live vorgeführt und gesprochen und enthält so-wohl traditionelle wie auch moderne Elemente; damit be-lebt das junge Ensemble diese historische Form neu.

Eine Theateraufführung für Er-wachsene und Kinder ab 12 Jahren (40 Min); anschl. Blick hinter die Kulissen.

Eintritt: 8,- €,Vorbestellung Vorhang auf 28.3.2015, 16.00 Uhr "Das Lächeln der Mona Lisa" Probstei Museum Schönberg 29.3.2015, 11.15 Uhr "Das Lächeln der Mona Lisa"

8

Hvis du vil annoncere dine forestillinger i Modelteater-nyt

Send en mail - så bringer vi din annonce i det følgende nummer.

Det er gratis at annoncere, hvis man abonnerer på Modelteater-nyt.

A timely opportunity I had always supressed my creative potential, having chosen a career in the Food Industry (not the most inspi-ring environment for artistic growth) and after 15 years found myself at the ‘top of my game’. However a brave career decision to accept a promotion soon made me re-alise ‘I wanted out’. Six months later (and I hasten to add after a successful mo-netary negotiation) I was li-terally walking into the sun-set one Friday afternoon as the great factory gates clan-ged behind me and the work pressures lifted off my shoul-ders, these being rapidly re-placed by an even greater smile and an absolute deter-mination to grab this rare freedom to focus my energi-es on a creative project – a great risk but I never looked back

Artistic nurturing Having been brought up in an artistically creative house-hold and surrounded by Pa-per Theatres, rod puppets & marionettes (proscenium ar-ches adorned various walls in the house and puppets propped up in corners or hanging from shelving bet-ween potted plants and ba-lanced on piles of books) ga-ve me an innate curiosity for amateur theatre. My pa-rents, Peter having a passion for puppetry and Paper thea-tre since childhood and Syl-

via performing in endless amateur dramatics plays for as long as I can remember. Their energy and theatrical passion was a true inspirati-on. Many a school holiday during my teenage years was spent rehearsing and perfor-ming family puppet shows at local arts festivals and work-shops as well as the occasio-nal Christmas show. But it was Paper Theatre rather than puppetry that really in-spired me - the visits to Preetz over the years in ad-dition to experiencing a vast array of Toy Theatre perfor-mances by talented Guild members which included my parents highly successful and entertaining performances at numerous Puppet & Mo-del Theatre events be-stowed, I believe, the passi-on and creative drive to ‘jump in’ myself. A leap of faith A chance conversation at Preetzer Papier Theatre Treffen in 2008 sealed my fa-te - in one of the many sti-mulating conversations with friends and performers at the Pestalozzi School, Harry Oudekerk invited me to per-form at the Second Internati-onale Papiertheater Festival in Holland in May 2009, along with supporting my pa-rents’ great play ‘The Garden of Allah’. This was certainly a ‘leap of faith’ on Harry’s part and I was enthralled with the real opportunity to finally

perform. It was also fortui-tous that I happened to be chatting to Bjorn von Bahr when he mentioned a flat pack Danish Oldfux theatre for sale with a proscenium designed by Barbara Rei-mers, this was the last one available and after immedia-te purchase knew that my dream could become a reali-ty.

Creative serendipity I hadn’t developed any arti-stic or drawing skills but in-stinctively knew what might work, adapting existing (out of copyright) art could allow me to create characters quickly and scouring my bookshelves came across a single volume of coloured

9

Serendipity and Risk in Paper Theatre

- the story so far . . . . by Sarah Peas-

My first figure

a random spare copy handed over from my Father, and forgotten about would bring such value years later..). I was instantly inspired by the vivid colours and surreal sce-nery – a simple style that could produce a strong visual stage effect. Creating a Story board helped me piece to-gether excerpts from some of George Herriman’s 1936 coloured full page sheets; would the audience under-stand the quirky humour and minimalist scenery? A risk I felt was worth taking – naively the passion for ori-ginality smothered any doubt as to its potentially unpopular sway from the traditional. Evolution – Harderwijk to Preetz via Cheltenham Harderwijk 2009 ‘Krazy Kat’ I was quite philosophical that this humble 15 minute show might be my first and last attempt at Paper theat-re. To my surprise that was not be as news soon spread as did enthusiastic encoura-

gement and feedback from professionals such as Robert Poulter (a big Krazy Kat fan) and Joe Gladwin leading to an invitation from Marlis Sennewald to perform at Preetz the following year. Preetz 2010 ‘Krazy Kat’ A unique collaboration with Peter and Sylvia was a re-warding experience; a mixed set of creative passions, arti-stic and production skills, combined with a relentless determination to present so-mething special and memo-rable. The storyline concept, script and characters remained true to my original design but my construction of ad-vanced moving figures lack-ed skill and Peter provided hours of essential hands on engineering design expertise modifying threads, pulleys and stands to avoid them fal-ling apart after the first per-formance. His talented banjo playing and Sylvia’s superb character voices gave great gravitas and took my little

10

Krazy Kat show to the next level. A dry run at the Chel-tenham Puppet & Paper the-atre festival instilled experi-ence and confidence that the family collaboration would work on the International stage. Preetz 2012 ‘Little Nemo in Slumberland’ An ambitious project in which I wanted to develop my solo skills, without ex-ternal intervention, a chal-lenging journey; not this time in the creativity (inspired by Winsor McCay’s art nouveau comic strips) but with respect to the ac-tual performance tech-niques. A humbling experience inde-ed when one confronts thea-trical nerves for the first time moments before a perfor-mance. Realising that hund-reds of hours of creative stress and hard work be-comes polarised into a ter-rifying silence standing alone in the dark behind a card-board proscenium surroun-ded by dozens of figures just challenging you to bring them to life… Professional and audience feedback was generous, invaluable and an extremely useful ‘yardstick’ upon which to progress to my next paper play.

Krazy Kat 2010

Preetz 2014 ‘The Wild Swans’ My first adaptation of a Hans Andersen story, a tentative approach taken with much thought and new wisdom ba-sed on the learnings from previous shows. Totally focu-sed on making lighter work of both the creative phase and the solo performance and needing to discover my own creative style. My bro-ther William was keen to construct a smaller portable theatre and in doing so took it upon himself to install im-proved dimmable LED ligh-ting- this was both practical and for me a stroke of geni-us. Serendipity was at its best as I experimented with changing colours and crea-ted an enclosed lightbox to guarantee light dispersion. I shall never forget the magi-cal moment I discovered my first theatrical sunset. The scenery was inspired by ano-ther great artist - Ivan Bili-bin. I knew music could be powerful and the minimal at-mospheric extracts in ‘Nemo’ led me to use a continuous score for this production.

I could use this to dramatic effect allowing minimal nar-ration, more time for lighting changes to support an unin-terrupted storyline. At all four sell out performances I received quite overwhelming and emotional feedback to this adaptation. I discovered that through a combination of chance mee-tings, risk taking, friendly support, naïve creativity and sheer determination that my dream to create a little piece of real theatre, a magical il-lusion that momentarily takes the audience to ano-ther place, …had finally been realised.

“Vital lives are about action. You can't feel warmth unless you create it, can't feel delight until you play, can't know serendipity unless you risk.”

Joan Erikson (Psychologist)

11

Samarbejdspartner(e) For år tilbage var mine venner glad for optakten til julen, De skulle til Julegløg og brune ka-ger, og samtidig skulle de opleve årets teaterforestilling på mit modelteater. I dag er problemet, at mine "samarbejdspartnere", ikke har tid mere. Derfor søger jeg en eller flere M/K, som har lyst til at opsætte en juleforestil-ling og senere vise den i decem-ber for venner og familie. Tænder du på ideen, så skriv til mig og lad os tale om projektet. Jeg boer tæt på Roskilde, så det vil være rart om du/I bor i områ-det eller er indstillet på at køre lidt for at vi kan mødes. Skriv til mig på på mailadressen: teaterkatten@yahoo.dk. Glæder mig til at høre fra dig/jer.

Tonny Reimann Per Blichert Hansen Per Blichert-Hansen døde 3. fe-bruar 2015. Per var kendt som en ildsjæl inden for modeltea-terverdenen. Han bidrog ofte og gerne med gode og oplysende artikler i Suffløren, og altid parat til en snak om modelteater. Per var i en årrække medlem af be-styrelsen for Dansk Dukketeater-forening, hvor han også blev æresmedlem.

Ove Johansen Björn von Bahr Vi har modtaget meddelelse om, at Björn von Bahr fra Sverige er afgået ved døden i oktober 2014. Björn har i mange år været medlem af Dansk Model-teaterforening og bidrog med adskillige artikler til Suffløren. I en årrække virkede Björn von Bahr som „praktiske gris“ ved papirteatertræffet i Preetz.

Sven-Erik Olsen

I mange år har instruktører til alt – skuespil – opera – ballet , følt trang til fornyelse, hvilket undertiden har ført til besynderlige ting. Nu er jeg glad for opera, så det er især her, jeg ofte tæn-ker;” Hvorfor nu det ? ” Ope-raer foregår som regel i gamle dage, hvor kostumerne er smukke, dekora-tionerne ligeså, og så er det åbenbart for ”støvet”. Altså flytter man ”La Traviata” op i nutiden og la-der hånt om smukke dekora-tioner m.m. F.eks. en Salz-burgudgave med fremragende sangere (heldigvis), men med en masse sofaer og et kæmpeur, en gammel mand, der travede formålsløst rundt og næsten alle damerne i ko-ret iført kjolesæt, og problem-stillingen i operaen, når den rykkes op i nutiden, er jo ikke helt den samme, som på Du-mas d. yngres tid, og så må der da godt være noget for øjet også. Jeg var til et foredrag om ope-ra, hvor operasuffløsen Karen Hoffmann (fantastisk dygtig og

meget underholdende) bl. a. sagde: ”Hvis der kommer fle-re operaer med camouflage-tøj og maskingeværer, så skri-ger jeg.” Almindelig tilslutning fra salen. Men, man skal jo ikke bare brokke sig, og jeg oplevede forleden aften i Den Fynske Opera en absolut skrabet ud-gave af ”Figaros Bryllup”, som

var bragende god. Der var et flygel og en fantastisk god akkompag-

natør, 5 sangere = Figaro, Susan-

na, Greven, Grevinden og

Cherubino. Resten af perso-nerne var strø-get af listen, men Figaro age-rede fortæller indimellem.

Kostumerne var halvmoderne kjoler og jakkesæt.

Dekorationen – en sort bag-grund, 4 klapstole, en taburet og en gyngehest, og det virke-de, fordi de medvirkende var engagerede, morsomme og supergodt syngende, men det var de s´mænd også i førom-talte La Traviata. Så hvorfor blev jeg så ikke irriteret denne gang ? Det har jeg da spekule-ret over, og en del af forklarin-gen er måske, at i ”Figaro” var der ingen afledende, distrahe-rende indslag. Gyngehesten distraherede ikke, og stemnin-gen var – det hedder vist – in-tim? Den Fynske Opera er et lille lokale, hvor man kommer tæt på de medvirkende. Det gør man jo også, når det drejer sig om modelteater. Så, hvis fremførelsen er engage-ret og levende, behøver man måske ikke altid at være i be-siddelse af Alfred Jacobsens samlede værker ? Hvis man nu er nybegynder, kan man jo godt føle sig handlingslammet over de flotte opsætninger, man får at se, og hvordan kommer man så i gang ? Og det er jo det, vi gerne vil i Mo-delteaterforeningen - have nye folk i gang. Eksperimente-rende, nytænkende – og gerne med en nyere dåbsattest, for vi er jo ved at være en ”uddøende race” – eller er der håb endnu ?

”. . . for vi er jo

ved at være en

”uddøende race”

– eller er der

håb endnu?” H

ann

e Slum

strup

forenkling –

fornyelse eller

forringelse ?

Forenkling. Fornyelse eller for-ringelse - eller - - -?

Foto fra en fransk

opførelse i Preetz 2012.

12

Rettelse vedrørende oplysnin-gen i Modelteater-nyt om frk. Priors forretning i hendes lej-lighed på 2. sal i Købmagerga-de 52: Mine billeder er fra 2. halvdel af 1960-erne, ikke fra 1970-erne, som angivet i nr. 1. Frøken Estrid Prior var stadig indehaver og jeg boede i huset fra 1965 til 1967 (på 3. eller 4. sal). Egon P. købte forretnin-gen af frk. Estrid Prior og over-tog butikken i Frk. Priors lejlig-hed, mens hun endnu boede der.

Ole Wagner

Der findes et middel, der be-står af Shellak og vistnok de-natureret sprit, til påsmøring af kanter på skrøbelige sæt-stykker - træer - sværd/spyd og lignende. En tidligere for-mand i Modelteaterforenin-gen, Niels Gottlob, demon-strerede ved et medlemsmø-de - og beskrev senere i Sufflø-ren - hvordan det skulle gøres. Ab Vissers viser på en video også hvordan det kan gøres, men hollandsk er ikke min spidskompetance. Er der nogen der kender til denne metode?

Jørgen Meleschko

Hvis du har spændende gamle fotos eller udklip vedrørende modelteater må du meget gerne sende dem til redaktio-nen som en billedfil. Vi modtager modelteaterfotos fra hele Europa.

En rettelse til nr. 1 Det nostalgiske hjørne

13

Efterlysning

Det nostalgiske hjørne

Fotos fra England: 1. Benjamin Pollock 2. Benjamin Pollock 3. Louise Pollock i forretningen ca. 1930 4. Louise Pollock ca. 1930 5. Peter Baldwin 2000 6. George Speaight ca. 1980

5 6

4

3

2

1

An idea came during the last Preetzerpapiertheater treffen . . . To do a show with several teams. Or different teams. Or different ways. Or different differences. Or. All right. Good idea, the chal-lenge is what are the the rules for which result. May we explore some paths: A show could be made: one story chosen by someone, designed by someone else, played by someone else... or one story with different acts (normal), each act is played by a team (following the former rule of course, funnier!). or a bunch of stories (short) fol-lowing the same way. The ad-vantage is less pressure, it is not too long to prepare, and by the way more teams could play this game. And less anger:

And technically: One table, and the change of the sets of the acts or stories, is there. The audience is front of this table or scenography. Or The audience is in the mid-dle of the room. The different sets are around the room. And the audience turns his sight or head or seat, following the different acts or stories. If there is one table. Is there one theater (English Danish German) and the changes are to set the scener-ies . . . No French way! Use the theater! Don't destroy it! Or the theater can be changed. He he! The froggies are happy!

The

photos are from Preetz in

2012, when

Eric Poirier

per-formed Anton’s Stories

14

what have you done with my wonderful story! it's not my fault the characters were too ugly! that's because of this crappy story! and so on . . . Right. The show is prepared before the rendez-vous? Or total improvisation? Each of the players discover-ing the things (text, figures, sets) at the beginning of the show. In the first case, the difficulty is to rehearse, the distance could be great, in the other case the difficulty is: finding the crazy people daring to play is such a way. Daring to be ridiculous, to be mad, to be bad; it's really diffi-cult to do this. Some French puppeteers tried to do this kind of thing fifteen years ago. Speaking about the teams: Who? Are they obliged to do this kind of exercise? Are they shot if they say no thanks? Or is there a lottery: one is chosen to write the story (or part of), another is elected to design... and so on. And the winner is . . . the audience with lot of laugh! Maybe.

Paper Theatre

funny games

Eric Poirier, Frankrig:

af Per Brink Abrahamsen Langt nede i Tyskland, i Thüringen i det gamle DDR, ligger landsbyen Schmiede-bach med mindre end 200 indbyggere, men ikke desto mindre med hele tre museer, deriblandt måske verdens eneste dukketeatermuseum der omfatter hele spektret fra model- til marionetteater. Ægteparret Penny og Ludwig Peil har indrettet museet i landsbyens gamle skole, som også rummer et skolemuseum med en gammel skolestue. Dukketeatersamlingen er utrolig omfattende med dusin-vis af forskellige teatre og nærmest tusindvis af dukker i alle størrelser, og altså inklusi-ve model- og papirteater med sjældne ark som ikke er set andre steder. Her har der siden 2013 regel-mæssigt været afholdt ufor-melle seminarer hvor papirte-atrets fremtid og udviklings-muligheder har været drøftet. Der har som regel ikke været mere end en halv snes delta-gere som kommer fra hele Tyskland samt undertegnede. Alle med interesse for emnet kan deltage, men det kræver at man kan forstå og gøre sig forståelig på tysk. Det har væ-ret interessant at deltage fordi det har været en af de få mu-ligheder, udover Forum-Papiertheaters symposier og sene nattetimer i Preetz, for seriøst at diskutere papirteat-

rets aktuelle situation. Det gav åbenbart, blandt nogle ikke-deltagere, anledning til for-modninger om en selvbestal-tet gruppe der ville bestemme hvad der var papirteater og hvad der ikke var (smags-dommere!). Det var selvfølge-lig noget vås, da vi ikke har no-gen gen som helst besluttende kompetence. Til gengæld har det kunnet konstateres at der er væsentlige forskelle mellem det danske og det tyske papir-teater, som ikke bare skyldes landenes forskellige størrelse (Forum-Papiertheater har fær-re medlemmer end Dansk Mo-delteaterforening), men at der fx er forskel i de involveredes gennemsnitsalder, hvor den i Danmark er ca. 75 og i Tysk-land mindst 25 år lavere, og at der findes 20-30 teatre der spiller mere eller mindre offentligt, overvejende med et nyskrevet repertoire. Det kommende 5. seminar afholdes i weekenden 27.-29. marts, og på programmet står

bl. a. en status over 2014, hvor flere nye festivaler så rampelyset, samarbejdsmulig-heder med det øvrige dukke-teater og forsøget på at få op-arbejdet en fælleseuropæisk databank over papirteaterark. Og intet seminar uden forestil-linger: Haases Papiertheater og familien Peil vil begge spil-le. Se artikel i Oldfux nr. 2 2013 og museets hjemmeside (m. video) http://schmiedebach.bplaced.net/index-Dateien/Page1158.htm

15

Nachdem Barbara und Dirk Reimers ihr Ladengeschäft Pollidor’s Papier Curiosa in Preetz im Sommer 2011 auf-gegeben hatten (siehe DAS PAPIERTHEATER, WebZeitung Nr. 23/August 2011, Printaus-gabe Nr. 10/Dezember 2011) ergab sich die Möglichkeit, ih-re Ausstellungsstücke im Dachgeschoss des Preetzer Heimatmuseums unterzubrin-gen, in den früheren Räumen des Circusmuseums. Barbara und Dirk haben es mit Hilfe des Heimatmuseums reno-viert und eingerichtet. „... da rief uns jemand an, er habe auf dem Dachboden ei-nes alten Mannes so ein Pa-piertheater gefunden, ob wir das haben wollten.“

Barbara Reimers bleibt vor ei-ner erkennbar antiquarischen Rarität stehen, einer Wander-bühne mit Unterbau für das Equipment und mehreren Käs-ten mit sauber sortierten Ku-lissen. „So was passiert jetzt immer öfter. Ist das nicht toll?“ „Von wegen alter Mann“, knurrt Dirk, „der war auch erst Siebzig.“ Die vom Ladengeschäft „Pollidor“ in der Bahnhofstra-ße ins Dachgeschoss des Preetzer Heimatmuseums umgezogenen Bühnen haben sich deutlich vermehrt. Und immer wieder werden nun neue „Fundsachen“ gemeldet und erhalten hier Asyl oder Gnadenbrot. Dirk Reimers:

16

„Wir bekommen Theater von Menschen, die ihre Schätze gern aufgehoben und für an-dere zugänglich machen möchten. Manchmal ranken sich auch kleine Geschichten um diese Theater; dieses ist ein Grund, warum wir die The-ater nicht restaurieren, fast je-des Theater ist bespielt wor-den und hat seinen eigenen Flair.“ Der Raum (das frühere Zirkus-museum) ist begrenzt, aber dass es sich um einen Dachbo-den handelt - neben dem Kel-ler eine beliebte Spielstätte des Papiertheaters - gibt ihm besonderen Attraktivität für seine neue Bestimmung. Auf Dachböden glaubt man eher als anderswo an Wunder wie „unendliche Geschichten“ und findet oder vermutet Bewoh-ner, die es in unserer Welt „unten“ seltener gibt- Dach-bodenmagie, die sich hier mit (Papier-) Theatermagie trifft. Das Balkengerüst verleiht dem Raum Höhe und Luft. Die meisten Bühnen sind er- (nicht einfach nur be-) leuchtet, was ihnen erst ihren eigenen Zau-ber schenkt, aber einen auch ahnen lässt, wie viel Arbeit hier drin steckt. Dazwischen stehen manns- (oder frau-) hohe Figurinen und verweisen auf besondere Sehenswürdig-keiten. Zu alledem kommen noch Bauwerks- und Schiffs-modelle aus Bastelbögen.

von Uwe Warrach

Hereinspaziert!

Papier-Bauwerke

Eine Etage tiefer überraschen Barbara und Dirk mich mit ei-nem adäquaten „Theatersaal“, eigentlich ein Vortragsraum, der zum Museum gehört, wo sie aber ihre Bühne installiert haben und vor maximal 15 Zu-schauern spielen können. Kronleuchter und Intarsien an den Wänden sorgen für gedie-gene Atmosphäre. Einmal im Jahr spielen sie öffentlich zu Gunsten des Museums, sonst haben die Vorstellungen priva-ten Charakter. Die Zuschauer sind Gesellschaften unter-schiedlichster Art. In der letz-ten Zeit kommen öfter mehr Schulen, die Papiertheater für den Unterricht einsetzen möchten; je jünger die Schüler sind, umso mehr wollen sie improvisieren. Dirk Reimers: „ Wir haben Aufführungen gese-hen, da konnte man nur stau-nen. In einer 4. Grundschul-klasse haben jeweils 4 Schüler Theater gebaut, Kulissen und Figuren gemalt, Texte entwi-ckelt, das ganze Programm ih-rer eigenen Bücher als Vorlage genutzt. Der pädagogische Zeigefinger ist nach meiner Meinung da fehl am Platz. In den letzten zwei Jahren sind mehrfach Schüler von Sozial-pädagogischen Einrichtungen bei uns gewesen, die das Pa-

piertheater für ihre Arbeit in der Kinder- und Erwachsenbe-schäftigung nutzen wollen.“ Da dieses Heimatmuseum nicht mit „Steinzeit-Äxten“ (Dirk) voll gestopft ist, sondern für Wechselausstel-lungen und Veranstaltungen Platz lässt, könnte man sich hier weitere Spielstätten vor-stellen, die ihm Besucher brin-gen. Wie ich gerade in Sieg-fried Lenz’ gleichnamigem Buch noch mal gelesen habe, muss ein Heimatmuseum

17

nicht langweilig und zeiten-fern sein, sondern kann Brü-cken zwischen einst und jetzt bauen, was unserem Ge-schichtsbewusstsein gut täte und dem Wesen des Papier-theaters ja erst recht. Heimatmuseum Preetz, Mühlenstraße 14, 24211 Preetz, Besichtigung auf Anfrage: E-Mail: dirk.reimers@pollidor.de , Telefon: 04342 2346

von Uwe Warrach

Museumswärter

„Das kleine Mädchen mit den Schwefelhölzchen“

Theatersaal

Hanne Slumstrup

Efter Johannes Esbech for nog-le år siden skilte sig af med H.iC.iAndersen-Teatret, må jeg indrømme, at jeg rent spille-mæssigt har været underdre-jet. Ideer har jeg nok af, men pladsen i min stue er nærmest kun til en 3-personers forestil-ling – for ikke at tale om det rod, der bliver af figurer og de-korationer. Operaen ”Drot og marsk”- en mammutforestil-ling på ca. 3 timer - har måttet udskydes. MEN – så en dag, hvor jeg talte med Johan-nes om lån af klapstole, løste problemet sig. ”Du må låne min kælder”, sagde han,” for så kan der igen blive teater i Smedevænget.” Det blev så ikke ”Drot og marsk”, men ”My fair Lady”, og Niels Jørgen Nørgaard har lovet at være figurfører. Når jeg sådan lige kan foretage et spring fra ”Herodes til Pira-tos”, skyldes det, at jeg altid har flere ting i gang – samt en stor mængde dukker, og så havde jeg lånt rolleheftet fra Nislevgårdspillet og bearbej-det det for modelteater. Nu består Fynskredsen jo ikke af operasangere, men sangene har jeg med Gerda Gilboe, Mogens Wieth, Osvald Hel-muth, Preben Uglebjerg m.fl. I øvrigt spillede jeg et lille ud-pluk, da vi i efteråret havde modelteaterdag på Fyn og fik faktisk det indtryk, at det gik

helt godt, og så får man jo blod på tanden til at fortsætte. Så kom jagten på stemmer – vi er jo ikke så mange tilbage i Fynskredsen – men heldigvis har jeg forbindelse til Neder-gade teatret – samt Frøbjerg, så det lykkedes. OG Ove Jo-hansen lovede at stå for ind-spilningen med sit supertekni-ske udstyr, hvor man ikke skal spole tilbage eller tage hele akten om, hvis en replik går galt. Så kom det virkeligt store problem. Hvordan kombinerer man øveaftener med folks overtegnede kalendere (inklu-sive min egen) ?? Det lykkedes nogenlunde. Ganske vist måtte vi på skift træde til i en mindre rolle, når vedkommen-de ikke kunne være tilstede. For musical´en består jo af 4 store hovedroller – Eliza, Hig-gins, Doolittle og Pickering – de andre medvirkende kom-mer bare med et pip af og til – nogle pipper selvfølgelig lidt mere, men det kan godt være træls at sidde en time for at komme af med ”den store re-plik”. En instruktør skal man også have, og Ole Larsen har hidtil været en glimrende sla-vepisker, men hans stemme er i aftagende gr. flere lungebe-tændelser, så han har ikke kunnet ”piske” så meget. Vi håber det bedste og ved, han har gjort notater henad vejen. My fair Lady er et udstyrsstyk-

ke, så jeg har syet ascotdress og balkostumer i lange baner. Doolittle og Eliza har en gen-partdukke, så kostumeskift i visse akter ikke tager så lang tid. Desuden skal Eliza jo være beskidt i ansigtet i 1. scene, og jeg kan ikke rigtig stå og vaske hende hver gang. Der er rigtig mange medvirkende, som ba-re skal være der eller kun har en mindre rolle, så jeg har måttet rode dukkeskuffen igennem. Bodil Ipsen – fra ”Den gamle dame besøger by-en” (som jeg nu igen er be-gyndt at drømme om at sætte op) er blevet til Mrs. Higgins, Ill er malet om til Doolittle, Watson er blevet til Pickering, og Fru Heiberg er degraderet til stuepige osv. Higgins er ny-lavet – jeg har brugt Leslie Ho-ward som model. Vi forventer 1. indspilning lørdag d. 14. marts, men jeg regner med flere gange, for at man ikke skal nå ”at løbe sur i kunsten”. Vi har jo i årenes løb indspillet mange stykker, og sidst på da-gen/aftenen, er vi alle lidt stemmetrætte, og det er vig-tigt, at man har det sjovt. Vi drikker lidt kaffe og spiser bol-ler efter øveaftenen, og Johan-nes og jeg regner da med at slutte det VELLYKKEDE RESUL-TAT af med en lille fest, hvor man godt må drikke andet end kaffe.

18

LÆS BL.A. I NÆSTE NUMMER: - Omtale af Aladdin, som for tiden opføres på Gamle Grås Teater i Gentofte ved Køben-havn. - En teknisk gennemgang af det gratis lydredigeringspro-gram Audacity, som kan downloades fra nettet. - En liste over tilgængelige web-sites, der har relation til modelteater. - En historisk gennemgang af Alfred Jacobsens dukketeater-størrelser. USEFUL WEBSITES We had planned a list of use-ful websites for this issue, but it was too ambitious at this moment. There are so many, that we have to work with that for another month. Please inform us about all the web-sites that you know: historical, shops, museums, players - everything!!! We plan that the list will be ready for the next issue.

REDAKTIONSMØDE Torsdag den 26. februar blev det første redaktionsmøde i Modelteater-nyt afholdt på Fyn. På grund af den store in-ternationale interesse for bla-det besluttede redaktionen, at bladet skulle være ”multi-sproget” - hvilket betyder, at fremsendte artikler bringes på originalsproget. Her ses fra venstre Per Brink Abraham-sen, Sven-Erik Olsen, Hanne Slumstrup og Ove Johansen.

19

Udstilling på Bakkehusmuseet

Fra den 14. marts til den 14. juni arrangerer Bakkehusmuseet, Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C, en udstilling, som omhandler perioden 1800-1850. Der er lagt særlig vægt på husets beboere, Kamma og Knud Lyhne Rahbek samt forfatterne Adam Oehlen-schläger og Johan Ludvig Heiberg, der i særlig grad var de tone-angivende kulturpersonligheder omkring Det kongelige Teater

- og teaterlivet i det hele taget - i denne periode. Der er åbent tirsdag - søndag fra kl. 11.00 - 16.00

Fra 13. – 15. maj afholdes den 5. Papirteaterfestival I Harder-wijk I Holland. Fra Holland deltager Phoenix Papierentheater, Dick Zijlstra samt Hanneke Kuipers. Fra Tyskland Haases Papierthea-ter, Papiertheater Fabula, Hans Günther Papirnik samt Elvira Wrench (skyggeteater). Det forlyder desuden, at der måske er mulighed for at ople-ve flere dukketeaterspillere fra Tyskland, England og USA, men dette er ikke endelig klar-lagt. Vi orienterer yderligere om festivalen i næste udgave af Modelteater-nyt.

Dansk Modelteaterforening afholder sin 73. ordinære ge-neralforsamling i Odense den 21. marts 2015. Foreningen har de sidste 10 år lagt generalforsamlingerne på skift i landsdelene, således at de afholdes i hhv. København, Odense og Århus. Efter generalforsamlingen til-byder Fynskredsens medlem-mer generalforsamlingens del-tagere, der måtte have lyst, at se forestillingen Før Cannae.

Det er gratis for abonnenter af Modelteater-nyt at annoncere for eksempel forestillinger, køb, salg, bytte og efterlysnin-ger. Send en mail og evt. bille-der til: modelteater-nyt@grafisk-werk.dk

Til vore danske abonnenter Hvis du ønsker at abonnere gratis på modelteater-nyt, er det vigtigt, at du foretager følgende: Send en mail til: modelteater-nyt@grafisk-werk.dk og bekræft, at du fremover vil modtage modelteater-nyt. Det er helt gratis, og du kan til enhver tid via mail opsige abonnementet. Hvis du ikke sender en bekræftelsesmail, vil du ikke modtage yderligere udgaver af modelteater-nyt. Vi ser frem til at modtage et væld af informationer omkring mo-delteatret - på gensyn senest den 31. marts! For our foreign readers If you want to subscribe to the new web-magazine modelteater-nyt please send us an e-mail to: modelteater-nyt@grafisk-werk.dk and confirm, that you want to receive the magazine at the end of each month. It is free of char-ge, and you can always delete the subscription by sending an e-mail. The magazine is mainly in Danish, but it’s easy to translate into your own language by using the Google translator. If you are in doubt how to translate - please send us a message, and we will provide you with the necessary information in how to do it. We are looking forward in receiving articles etc. within the mo-deltheatre world - see you again at the latest March the 31st! Modelteater-nyt Published by: Grafisk Werk Præstø. Fjordvej 9, DK-4720 Præstø Mail: modelteater-nyt@grafisk-werk.dk

Hanne Slumstrup hanneslumstrup@gmail.com Per Brink Abrahamsen perbrink@youmail.dk Ove Johansen ovj@johansen.mail.dk Sven-Erik Olsen (responsible editor) seo@grafisk-werk.dk

Vigtigt! Læs dette! Important message - please read this!

20

Papirteaterfestival I Holland

Generalforsamling

Annoncer og meddelelser