flight mission 3, 2015

12
14000 ft 13000 ft 12000 ft 11000 ft 10000 ft 9000 ft 8000 ft 7000 ft 6000 ft 5000 ft 4000 ft 3000 ft 2000 ft 1000 ft MAF MAGAZINE 3/2015 Der er brug for MAF – når hjælpen skal frem flight mission 2 Hospitals- skib i Afrika 5 MAF klar til Liberia 6 Menneskehandel i Nepals bjerge 8 Velfungerende katastrofehjælp 10 Toilet og sundhed På vej til Shyla i Nepal (se s. 6-7). Foto af Rich Thompson, MAF Australia.

Upload: maf-danmark

Post on 23-Jul-2016

221 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Der er brug for MAF!

TRANSCRIPT

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft

MAF MAGAZINE 3/2015

Der er brug for MAF– når hjælpen skal frem

flight mission

2Hospitals-skib i Afrika 5 MAF klar

til Liberia 6 Menneskehandel i Nepals bjerge 8 Velfungerende

katastrofehjælp 10 Toilet og sundhed

På vej til Shyla i Nepal (se s. 6-7). Foto af Rich Thompson, MAF Australia.

MAF bliver af nogle kaldt Donkey Mission (Æsel Mission) med henvis-ning til beretningen om den barm-hjertige samaritaner, der med sit muldyr bragte den halvdøde mand til et herberg (Lukas kap. 10,30-35).

Det er et meget fint billede på den næstekærlighed, som MAF ønsker at udvise. MAF har 130 ”store æsler”, som transporterer mange af verdens nødlidende mennesker hen, hvor der findes hjælp og omsorg.

Samarbejdet med ”Mercy Ships” i Madagaskar (artiklen nedenfor) er et godt eksempel herpå.

Donkey Mission

Mange husker sikkert den tid, hvor man skulle sejle for at komme over Storebælt.

Det skete bl.a. med jernbane-færgen ”Dronning Ingrid”. I dag hedder den ”Africa Mercy” og er verdens største ikke-statslige hospitalsskib med en besætning af læger, tandlæger, sygeplejersker, lærere, ingeniører og land-mænd, der besøger nogle af verdens fattigste lande.

Hospitalsskibet drives af or-ganisationen ”Mercy Ships”, som har etableret et samarbej-de med MAF i Madagaskar.

Mercy Ships er en international humanitær hjælpeorganisation, som bygger på kristne værdier om næstekærlighed. Mercy Ships mobi-liserer mennesker og ressourcer på verdensplan og yder lægehjælp til verdens fattigste. Mercy Ships brin-ger håb og helbredelse til hundred-tusindvis af mennesker.

Besætningen på hospitalsskibet ”Africa Mercy” omfatter mere end 450 frivillige fra hele verden. De arbejder ulønnet og dækker egne leveomkostninger.

Hospitalet fylder det meste af jern-banedækket med 5 operationsstuer og intensivt plejeområde med i alt 82 patientsenge.

Mercy Ships behandler gratis de fattige uden hensyn til race, køn el-ler religion.

Ud over de tusindvis af specia-liserede operationer, der tilbydes ombord på skibet, arbejder hold fra skibet i de lokale landsbyer med at forbedre befolkningens helbred gennem tandlæge– og lægeklinik-ker, sundhedsundervisning samt hjælp til vand– og sanitetsprojekter, f.eks. gravning af brønde, bygnin-ger, landbrugs– og micro-projekter.

Det sker bl.a. i samarbejde med MAF.

Se yderligere information på www.mercyships.org

Håb om helbredelse– På den første dag kom der 2.500 mennesker til Tamatave til undersø-gelse, fortæller sygeplejerske Mirjam Plomp.

– Det siger lidt om det enorme

Fra jernbanefærge tilHOSPITALSSKIB

”Africa Mercy” vil sammen med MAF operere fra havnebyen Tamatave på Madagaskars østkyst i perioden fra august 2015 til maj 2016.

Jernbanefærgen Dronning ingrids sidste tur på Storebælt d. 31. maj 1997.

Foto: Bernt Skjøtt2

behov for lægehjælp!Blandt patienterne var den 6-årige

Daniella. Hendes mor Ranory bar hende i over en time for at nå frem. Daniella har en klumpfod og har ikke været i stand til at gå eller delta-ge i aktiviteter på sin skole. Hun bor alene med sin mor, der må arbejde hele dagen med at vaske tøj for at tjene nok til hendes skolepenge. De føler sig meget ensomme, men i dag er de optimistiske.

– For første gang skal vi møde en læge, så jeg håber inderligt, at Dani-ella kan blive helbredt, siger Ranory.

Særligt fokus på VVF-ramte kvinderVVF (Fistula) er en skade, der ram-mer ca. 2.000 kvinder hvert år i Madagaskar. VVF skyldes svære fødselskomplikationer, hvorved kvinderne kommer til at lide af inkontinens i ekstrem grad. Mød-rene, der som oftest er under 20 år, må efterfølgende leve med lidelsen resten af deres liv.

Der findes kun 15 kirurger i landet, der er uddannet til at operere denne lidelse. Derfor sætter Mercy Ships i den kommende periode fokus på uddannelse af læger og øger samti-dig antallet af operationer markant – også for kvinder fra landom-råderne, hvor MAF kan sørge for flytransport.

Målet er at kunne behandle 300 - 400 kvinder og efteruddanne 30 - 40 kirurger. Sideløbende etablerer Mercy Ships en klinik til forebyg-gelse og behandling af VVF.

Flydende blodbank– Da blod skal opbevares ved den

helt korrekte temperatur, har Africa Mercy sin egen flydende blodbank, fortæller laborant Jenny Banakos og fortsætter:

– Når nye besætningsmedlemmer ankommer, giver de samtykke til at donere blod, mens de er om bord. Det er en meget kraftfuld måde at udvise næstekærlighed på.

På en stue er sengene hævet op på 20 cm ”plastikfødder". Det gør det

muligt med en ekstra madras under patientens seng. Så er der også

plads til de pårørende, der bringer patienter under 18 år hertil.

Når kvinderne er færdigbehand-lede efter VVF-operationerne,

holdes der en stor fest ombord på Africa Mercy. I den anledning tages den nye garderobe i brug

under sang og dans. Alle ombord er med til at gøre dagen festlig.

Seniorlaborant Jenny Banakos (tv) og medicinsk tekniker Kathy Shearon

Læg mærke til samaritanerens fuld-stændige omsorg. Han gav straks to sølvmønter til værten, og lovede at komme tilbage og betale for yderli-gere udgifter. Lad os tage ved lære af denne særlige gavmildhed.

Tak om du vil støtte MAF’s ”donkey mission” i dag – og fremover.

Med venlig hilsenArne Puggaardformand

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

4000

ft

3000

ft

2000

ft

1000

ft3

Udtalelse: MAF MadagaskarJeg er meget imponeret over det arbejde Mercy Ships udfører, og den måde de organiserer tingene på. Det er helt oplagt, at vi i fællesskab kan hjælpe med at udvide hinandens mission, og udveksle erfaringer mht. kommunikation, uddannelse, etc.

MAF er en smule mere fokuseret på mission og Mercy Ships på det medicinske arbejde; men jeg kan se, at vi deler visioner, holdninger og kristne værdier.

I et land som Madagaskar med de store afstande, ser vi frem til fortsat

at hjælpe Mercy Ships med at nå ud til de mere isolerede og fjerntlig-gende steder. Vi er ivrige efter at bringe patienter fra de steder, hvor vi i forvejen arbejder med vores Medical Safari. 

Jeg er meget opmuntret af det ar-bejde, som Mercy Ships udfører, og jeg takker Gud for den indflydelse deres aktiviteter har på befolknin-gens fysiske og åndelige situation.

Med venlig hilsenBert van den BoschProgramme ManagerMAF Madagaskar

Udtalelse: Mercy Ships, DanmarkLigesom MAF er en kristen huma-nitær organisation, er Mercy Ships også baseret på de kristne værdier om at hjælpe vores næste og på det eksempel, Jesus selv var på dette.

Det er nærliggende at kalde MAF og Mercy Ships for komplementære organisationer, som hver på sin måde udfører et enestående arbejde for at afhjælpe nød og yde livsfor-vandlende støtte og hjælp. MAF er med til at skabe forudsætningerne for, at andre kan arbejde – for ek-sempel Mercy Ships – ved at yde et stort logistisk arbejde.

Samarbejdet mellem MAF og

Mercy Ships på Madagaskar er et fint eksempel på dette, da MAF det sidste år har bragt patienter fra fjerne dele af landet til screening og behandling på Africa Mercy, hvor Mercy Ships giver livsforvandlende lægehjælp og sundhedsydelser.

I det kommende år er MAF’s og Mercy Ships’ teams på Madagaskar i et ”partnerskab” for at finde de bed-ste logistiske løsninger for patient-transport, og vi glæder os meget over, at vi også fra Danmark kan medvirke til at ændre livet for nogle af verdens fattigste mennesker.

Tak for al Jeres støtte.Jens-Erik EngelbrechtNational Leder – Mercy Ships

Elis lommepenge I hospitalets kantine møder MAF-piloterne Becki Dillingham og Josh Plett drengen Eli Cash.

Eli har boet på skibet i 2½ år. Hans far er skibets præst, og Eli er blevet opmuntret af sine forældre til at be-tale tiende af sine lommepenge.

I de seneste to år har Eli valgt at donere til MAF hver måned, da han interesserer sig for flyvning. Det var en fornøjelse at møde ham ombord på Africa Mercy, og han nød rigtigt at spise frokost i selskab med to piloter!

Eli Cash til frokost med Becki Dillingham og Josh Plett

Fra jernbanefærge til hospitalsskib Patientkø ved Africa Mercy

4

Fremskridt i LIBERIA

MAF’s nye program i Liberia har været på stand-by under ebolaens hærgen, men lede-ren af Liberia-programmet, Emil Kündig og hans kone Margrit, har arbejdet ihærdigt siden ankomsten til Liberia i Vestafrika i februar.

Af Henk-Jan Muusse, regional leder for MAF i Afrika

Den største nyhed i Liberia er, at landet d. 9. maj blev erklæret ebola-frit af WHO efter udbruddet for 14 måneder siden. Det er et stort frem-skridt for landet efter det mest om-

fattende og længst varende udbrud af sygdommen, siden den dukkede op for første gang i 1976. For et år siden var der 300-400 nye tilfælde hver uge i Liberia.

MAF flyver i Liberia fra 2015Hvis alle godkendelser kommer i hus, forventes der opstart af MAF’s flyoperationer i Liberia i tredje kvartal i år. En glædelig begivenhed indtraf, da MAF sidst i april fik sin godkendelse af myndighederne som NGO. Godkendelsen tillader MAF at flyve i Liberia de næste 12 måneder. Emil og Margrit har fået opholdstilladelse, hvilket gør, at de nu kan søge arbejdstilladelse.

Et MAF-kontor er også etableret. Det ligger 10 minutters gang fra James Spriggs Payne Airport i hovedsta-den Monrovia, og det deles med den norske organisation Misjonsalliansen. Man er fælles om bl.a. en generator. Elforsyningen i byen er utilstrækkelig og uregelmæssig.

De liberianske luftfartsmyndighe-der har svaret positivt på anmod-ningen om at overføre en Cessna 208 Caravan fra Uganda til Liberia. Efter flyets ankomst til Monrovia, skal det inspiceres af luftfartsmyn-dighederne, og først derefter må det operere i landet.

Et areal til parkering af flyet er

godkendt af de lokale myndigheder. Det samme er en container til opbe-varing af grej og reservedele. Indtil videre har MAF lejet sig ind i en nærliggende hangar, hvor der kan laves eftersyn og vedligeholdelse.

En ekstra pilotfamilieSidst i juni ankom også en anden MAF-pilotfamilie, hollænderne Ar-jaan Paas og hans hustru Aartje og deres børn. Arjaan har arbejdet for MAF i Uganda og Sydsudan, mens familien har ventet på at kunne komme til Liberia. De flytter ind i det andet af de to huse, som MAF har i en såkaldt compound.

Regntiden er allerede begyndt, så arbejdet med at efterse og udvikle landingsbaner ude i landet begyn-der først, når regntiden ophører i oktober. Mange missionsorganisa-tioner og NGO’er er interesserede i at benytte sig af MAF’s assistance.

Efter måneders udsættelse er vi i MAF taknemmelige for, at de mange anstrengelser nu ser ud til at bære frugt. Der er fortsat behov for forbøn for befolkningen i Liberia efter mange års borgerkrig og nu sidst ebola-epidemien. Bed også for MAF’s medarbejdere, som i de nær-meste måneder skal have de sidste ting på plads, så flyoperationerne kan komme i gang hurtigst muligt.

MAF-piloterne Emil Kundig og Arjaan Paas foran den Cessna Caravan, som nu er indregistreret til Liberia

5

BØRNENE i Nepals bjerge

LuAnne Cadd, informationsmedarbejder i MAF, fortæller her om det arbejde, som udføres af Mountain Child, en af de mange organisationer, MAF flyver for i Nepal.

Foto: Mountain Child og Rich Thompson, MAF.

6

Jack Reid, der er grundlægger af Mountain Child, fortæller en frygtelig historie om den 11-årige Jyoti fra bjergene, som blev taget fra forældrene og brugt som sexslave, lænket til en seng og ofte misbrugt af op til 30 mænd om dagen i årevis.

Pigen og hendes familie blev snydt til at tro, at hun skyldte penge til en mand og kunne betale af på gælden ved at arbejde og samtidig få en uddannelse i Kathmandu – men det var en stor løgn!

Manden i historien var blot en en-kelt blandt mange menneskehand-lere, der målrettet går efter fattige og godtroende nepalesiske børn og voksne, især fra bjergområderne.

Udbredt menneskehandel– Det er en historie, som gentager sig tusindvis af gange om året, siger Jack Reid. Det er de barske forhold for befolkningen i bjergene, der skaber grobund for sådanne proble-mer. Folk er imødekommende og godtroende. Der dukker nogen op, som tilbyder at tage børnene med til lavlandet og give dem en god uddannelse, et godt liv. Forældrene sender børnene afsted – og de ser dem ikke igen!

Et globalt register fra 2013 over udbredelsen af slaveri og menne-skehandel placerer Nepal som nr. 5 ud af 162 lande. Sandsynligvis er omkring 12.000 kvinder og børn ofre for menneskehandel i Nepal. Ifølge UNICEF er 513 kvinder og børn inden for to måneder efter jordskælvene blevet reddet fra at blive solgt uden for landets grænser eller fra at ende på illegale ‘hjem’ i landet. Men det er kun de ‘heldige’.

De mennesker, der til daglig så at sige lever på afgrundens rand, er blevet rystet i deres grundvold af jordskælvene. Stier og broer, som er nødvendige for forsyningen af livsfornødenheder, er revet bort af jordskred. Op mod halvdelen af det vigtige transportmiddel i bjergene, æslerne, forsvandt i jordskred og afgrunde. Skoler og hjem er beska-digede eller ødelagte.

– Manglen på skoler og uddan-nelsesmuligheder kan i sidste ende resultere i menneskehandel, siger

Jack. Alle disse hjemløse menne-sker, alle de kvinder, der er blevet enker på grund af jordskælvene, alle de faderløse børn, alle de, der nu bor i telte i Kathmandu og omegn, bliver efterstræbt af menneskehandlere, der ønsker at udnytte de ramtes tragiske situation.

Akutte behovMountain Child arbejder derfor energisk på at forhindre, at børn ender i samme situation som Jyoti og tusindvis af andre børn. Efter jordskælvene har Jack og hans medarbejdere derfor fokuseret på at løse de umiddelbare og presserende behov hos befolkningen i bjergene.

– Vi har opnået særlig gode relati-oner til befolkningen i Nupri-dalen, fordi vi har arbejdet der gennem de sidste 15 år. Alle landsbyer i området er med i det, vi kalder vores ‘net-værk’. Medarbejderne i ‘netværket’ er lærere og sundhedspersonale. De kunne efter jordskælvene melde om akut mangel på fødevarer. På grund af ødelagte stier og broer var befolk-ningen helt afskåret fra markederne i lavlandet, fortæller Jack og fortsætter:

– Vi satte os sammen med MAF og fandt ud af, hvordan vi kunne få forsyninger frem til befolkningen i de afskårne områder. At flyve forsy-ningerne ind var den eneste mulig-hed, og det har vi så gjort gennem de sidste mange uger.

De vigtige skolerI næste omgang ønsker Mountain Child at få skolerne i gang igen. Fire skoler i Nupri-dalen blev lukket på grund af omfattende skader. De er alle kostskoler, hvor børn fra de små omkringliggende landsbyer bor og undervises.

Undervisningen blev også ramt på anden vis: Da det første jord-skælv indtraf, var en kolonne på 40-50 æsler på vej ad de små stier mod Nupri-dalen med skolebøger og andet undervisningsmateriale. Æslerne styrtede i afgrunden og alt undervisningsmateriale gik tabt.

– Hvis skolegangen ikke holdes i gang nu, er det ikke sikkert, at bør-nene overhovedet fortsætter – og så vokser risikoen for menneskehan-del, siger Jack og understreger:

– Det er ikke forældrene, der sælger børnene. Det har jeg aldrig oplevet, selv ikke i Himmalaya. For-ældrene elsker deres børn og ønsker det bedste for dem.

Mountain Child og MAFDaniel Juzi fra MAF’s katastrofeteam fortæller:

– Vi har aftalt at flyve for Mountain Child to dage om ugen. Det har de kunnet planlægge efter, og hver af de to dage har vi foreta-get 2-3 flyvninger op i bjergene. Det har været en kæmpe hjælp for dem. Mountain Child er en organisation, der arbejder utrolig målbevidst og vedholdende for Nepals børn i de fjerne bjergegne.

Jack Reid fra Mountain Child slut-ter med at sige:

– På kort sigt tror vi, at stierne til Nupri-dalen vil være åbne igen i lø-bet af tre måneder. Så er vi klar til at bruge dem igen, selv om turen tager 4-5 dage til fods. På længere sigt er det vores håb, at MAF vil fortsætte sit arbejde her i Nepal. Det vil gøre det meget lettere for os at arbejde på de svært tilgængelige steder.

Mountain Child har skaffet 60 store lær-redstelte, hvor børnene nu bor og undervi-ses midlertidigt. MAF har fløjet teltene ind med helikopter.

Mountain Child har bygget og driver et sundhedscenter i Nupri-dalen. Under jord-skælvet kom nogle kæmpestore klippe-blokke buldrende ned fra bjerget og tværs gennem sundhedscentrets bygning. Ingen personer kom til skade, men bygningen må rives ned og genopbygges.

7

MAF-piloten Dave Forney, der indgik i MAF’s katastrofeteam i Nepal kort efter det første jordskælv, giver her et indblik i det intense

samarbejde omkring hjælpeindsatsen.

Tekst og foto: Dave Forney

TEAMWORK i Nepal

I MAF’s katastrofeteam koordinerer vi hundredvis af helikopterflyvnin-ger for snesevis af NGO'er, både internationale og lokale. Formålet er at yde hjælp til de tusindvis af men-nesker, der befinder sig i de afsides-liggende og hårdest ramte områder efter jordskælvene.

Det er svært at huske de enkelte dage fra hinanden. Med 7 arbejds-dage om ugen og 18-20 timers arbejde hver dag i de første par uger, løber dagene sammen i en uophør-lig strøm af aktiviteter og begiven-heder. Efterhånden er arbejdstiden aftaget til omkring 12 timer i døgnet.

Med finansiering fra UK Aid, MAF, Helimission og ikke mindst utallige andre givere har vi kunnet chartre to helikoptere, der er meget veleg-

nede til formålet. Helikopterne ejes af Fishtail Air, en velrenommeret, lokal helikopteroperatør, der dog ikke har erfaring fra katastrofesitua-tioner. Men Fishtail Air’s personale er meget interesseret i at hjælpe deres hårdt ramte landsmænd.

Vores katastrofeteam består af en håndfuld mennesker fra forskel-lige MAF-programmer rundt om i verden. Hver enkelt har en "normal" funktion i det program, som ved-kommende kommer fra, men her må vi løse en bred vifte af opgaver, for at indsatsen skal lykkes.

Min opgave er først og fremmest at planlægge helikopterflyvnin-gerne. Vi modtager mange flere anmodninger om flyvninger, end vi kan imødekomme, men vi forsøger at udnytte de to helikoptere maxi-malt. Med de mange henvendelser og hyppige ændringer er det som at samle et kæmpe puslespil, hvor bil-ledet på kassen hele tiden forandres. Det er meget komplekst og dyna-misk og kræver stor tålmodighed,

fleksibilitet og især et godt team-work. Og det har jeg virkelig oplevet og værdsat: Godt teamwork!

Jeg er stolt af vores MAF-team her i Nepal og meget taknemlig for, hvad Gud har hjulpet os med at gennem-føre med vores begrænsede ressour-cer. Jeg er også taknemlig for forbøn og opbakning fra rigtig mange men-nesker rundt omkring i verden.

Hvis man tæller sammen på antal-let af udførte flyvninger, evakuerin-ger, mængden af fragtet gods osv., så er resultatet forbløffende. Men det er langt mere end bare tal. Det handler om mennesker – og det er alle anstrengelserne værd!

Vores MAF-team er velsignet med et eminent samarbejde med Fishtail Air, fra dets ledelse og piloter over hjælpemandskab og teknikere til rengøringspersonale. Alle har været enestående! Hver eneste er gået en ekstra mil igen og igen under hele forlø-bet. Vi kommer fra vidt forskellige kulturer, har

8

FAKTA MAF’s helikopterflyvninger har i de første 12 uger (fra 9. maj til 31. juli) af katastrofeteamets indsats opnået flg.:

930 timers flyvning, fordelt på 2527 flyvninger for mere end 70 forskellige organisationer til 228 destinationer. Befordring af 2777 passagerer og 466 tons nødhjælp. Evakuering af 30 patienter.

Ved redaktionens slutning har MAF modtaget Nepal-mærkede midler nok til at kunne fortsætte katastro-feindsatsen til midt i september. Der arbejdes på at se, hvilke behov MAF kan imødekomme efter september.

forskellige modersmål og forskel-lig tro. Alligevel har MAF-teamet og teamet fra Fishtail Air kunnet arbejde sammen i gensidig respekt. Og so-lide venskaber er opstået undervejs.

Afslutningen på mine fem uger i katastrofeteamet i Nepal nærmer sig. Jeg ser frem til at være sammen med min dejlige kone og vores børn

igen! Før jeg ved af det, er jeg tilbage i mit job som pilot for MAF i Uganda – noget ganske andet! Afløsere er allerede begyndt at ankomme hertil fra MAF-programmer rundt om i verden. I den korte tid, jeg har været her, har jeg lært at værdsætte det nepalesiske folk og deres smukke land. De er generøse, medfølende

og beslutsomme menneskver. I fremtiden vil mit hjerte og mine bønner altid omslutte mine nye venner i Nepal, både dem, jeg har arbejdet sammen med, og alle de hårdt ramte, som vi har forsøgt at hjælpe.

19000

ft

18000

ft

17000

ft

16000

ft

15000

ft

14000

ft

13000

ft

12000

ft

11000

ft

10000

ft

9000

ft

8000

ft

7000

ft

6000

ft

5000

ft

9

Af LuAnne Cadd, informationsmedarbejder i MAF

Toilet, wc, das, det lille hus osv. Vi har mange ord for det lille rum, som vi betragter som en absolut nødvendig-hed, og vi regner med, at der altid er et i nærheden. Men et toilet er en ukendt ting i mange af verdens egne, bl.a. i store områder i Sydsudan.

Organisationerne Tearfund og World Relief Canada prøver at æn-dre på dette i Uror i Sydsudan, hvor de arbejder med vand, sanitære forhold og hygiejne for at mindske antallet af sygdomme og tidlige dødsfald. Hovedparten af husstan-dene i området har ikke toilet eller latrin, og beboerne forstår heller ikke, hvorfor de burde have et. Det er hårdt arbejde at ændre på årtu-sinders kultur og sædvane i håb om at forbedre sundhedstilstanden.

De nye latrinerI 2014 indkøbte Tearfund 150 sæt redskaber til at grave latriner med, ét sæt for hver seks husstande, sva-rende til i alt ca. 1800 personer. Når et latrin er færdigt, går redskaberne videre til næste husstand. Man forsøger at lave latrinerne af forhån-denværende materialer.

MAF-pilot Reinier Kwantes har fløjet 60 nye sæt graveredskaber ud til landingsbanen ved Motot i Uror-området. Sættene består af hakke,

skovl, metalspand og reb m.m. Disse ting kan kun i begrænset omfang skaffes i Uror-området.

At lave et velfungerende latrin er ikke nemt i et område med jævn-lige oversvømmelser og lerjord, der holder på vandet. Men nye idéer resulterer i løbende forbedringer af konstruktionen. Det er dog ingen garanti for, at latrinet fungerer, når jorden er mættet med regnvand.

Stolt latrin-ejerNyapout, 25-årig mor til tre børn, standser i arbejdet med at tilbe-rede maden for at fremvise det højt værdsatte latrin. Det ligner en mini-hytte med lerklinede vægge, spidst stråtag, en dør, og det er omgivet af tornede grene som hegn.

Nyapout var en af de første, der modtog undervisning i hygiejne. Hun og hendes mand lod sig over-bevise om det fornuftige i at bygge et latrin, og de passer godt på det! De holder det aflåst, når det ikke bliver brugt, for at fluerne ikke skal over-tage det – eller for at nabobørnene ikke skal bruge det som legeplads.

Nyapout har lært sine børn at hol-de latrinet rent med salt og aske, et gammelt husråd mod fluer. Børnene ved også, at de efter brug af latrinet skal vaske hænder – med aske, hvis der ikke er sæbe til rådighed.

– Tearfund lærte mig at vaske køkkengrej, at gøre latrinet rent og at håndtere vand, så det ikke bliver forurenet. Det gjorde jeg ikke tidli-gere, fortæller Nyapout.

– Der er ikke så mange tilfælde af diarré i familien som før. Vi forretter ikke nødtørft ude i bushen længere, men vi bruger latrinet. Jeg opfordrer også mine naboer til at lave et latrin for at undgå diarré. Tearfunds un-dervisning har hjulpet os meget!

Undervisning i bygning og brug af latriner er kun en del af Tearfunds hygiejneprojekt. Det omfatter også vedligeholdelse af vandboringer, analyse af vandprøver, fremskaffelse af pumpeudstyr med tilhørende instruktion i vedligeholdelse.

MAF flyver så længe, der er behovMAF har gennem mange år fløjet Tearfund-medarbejdere og forskel-lige artikler til og fra Motot i Syd-sudan, hvor Tearfund har sit lokale hovedkvarter.

Konflikterne i Sydsudan betød, at der kom mange flygtninge i Uror-området. Det resulterede i overbe-lastning af vandboringerne og ge-nerel dårlig hygiejne. Vejene mellem hovedstaden Juba og Uror-området var afbrudt på grund af konflikten, og det gjorde Tearfund helt afhæn-gig af lufttransport.

Tearfund fortsætter sine projekter i Uror-området, og MAF vil flyve for organisationen, så længe der er behov for det!

Et jordnært projekt

10

140160 120

180100

22060

240 40

KNOTS

AIRSPEED

20080

Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirke-lig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missions-selskaber og nødhjælpsorga-nisationer i 31 u-lande med flytransport.

Flight MissionISSN: 1901-5690Udkommer 4 gange om året.Oplag: 4.300 stk.

MAF Danmarks landskontorSøparken 2DK-9440 AabybroTlf. 3042 [email protected] Nr. 30026144

Hjemmeside:www.maf.dk

Landssekretær: Øjvind Thomasen

Redaktion:Niels Kr. Sørensen(ansvarshavende)Arne PuggaardDorthe Bräuner LindThorkild Jørgensen

Trykkeriet FrihedenTlf. 9798 1641www.trykkerietfriheden.dk

Kontingent pr. år:Medlem, enkelt: 200 kr.Medlem, par: 300 kr.

Netbank:Danske Bank Reg.nr. 1551Konto nr. 9581162

TAK FOR SPONSORSTØTTE TIL MAF FRA

MAF’s Kodiakfly N58NH har haft travlt i sommer

Nyt ansigt på landskontoret

Mere end 150 starter og landin-ger på Haiti har været gen-nemført med børn og unge ved styrepinden.

Nu er det jo ikke sådan, at MAF er gået over til at bruge børn som piloter. N58NH er et såkaldt virtuelt fly, som man kan opleve ved at besøge MAF’s flysimulator ’Ellehammer’.

I løbet af sommeren har Ellehammer været rundt på forskellige destinationer, hvor det har været muligt at høre om MAF’s arbejde og samtidig prøve at styre et fly. Flyet er en Kodiak 100 Quest, som MAF har 5 eksemplarer af i den virkelige verden.

Ellehammers første stop i sommer var en familieguds-tjeneste i Villingerød Kirke.

Den har derefter været med på Bibel Camps på Nordsjællands Efterskole, på Odsherreds Efter-skole og senest på Efterskolen Lindenborg. Sommersæsonen afsluttedes med et 3-dages ar-rangement på Roskilde Airshow.

Den mobile flysimulator er et af MAF’s nye tiltag for at komme i kontakt med ungdommen.

Kontakt landskontoret eller undertegnede for eventuelt at få besøg af Ellehammer.

Lars FuglsangInformationspilot, [email protected]

Mit navn er Lasse Nord, jeg er 25 år og bor i Aalborg, hvor jeg til daglig læser Serviceøkonom på UCN. Som en del af min uddannelse har jeg fået mulighed for at have et 3 måne-ders praktikforløb hos MAF.

Min baggrund for valg af uddan-nelse og interesse i MAF kommer af, at jeg ad flere omgange har boet i Afrika, og derigennem har haft mis-sionslivet helt tæt på. Ud over min tid i Afrika har jeg også boet i USA, hvor jeg var involveret i kirkeligt arbejde. I Danmark er jeg involveret i flere projekter for at hjælpe udsatte mennesker.

Jeg glæder mig derfor til dels at kunne bidrage til MAF med mine tidligere erfaringer, dels til at tage ved lære af MAF.

Vh Lasse

Billede fra MAF's flysimulator

En af de første gæster ved Roskilde Airshow var den 10-årige Lukas Schunk fra Haslev. Hans største drøm er at blive pilot, så han fik sin første flyvetur ved styregrejet på "Ellehammer".

MAF's flysimulator-trailer,

Ellehammer, har været

rundt i sommerlandet

11

Øjenlægen Andrew Koch fra Hobart i Australien har gen-nem de sidste 14 år én gang om året besøgt ø-staten Timor-Leste nord for Austra-lien sammen med en gruppe frivillige øjenspecialister.

I maj måned i år fløj MAF-piloten Jonathan Lowe øjenspecialisterne fra hovedbyen Dili til Suai på øens sydkyst. Dér gennemførte de i løbet af en uge øjenundersøgelser og -operationer og underviste samti-digt lokale specialister.

Under de allerførste besøg måtte

øjenspecialisterne køre ad primitive grusveje i otte timer for at nå fra Dili til Suai. Da MAF kom ind i billedet, steg effektiviteten dramatisk. Der kunne nu arbejdes i de to dage, som tidligere blev brugt på anstrengende biltransport. Andrew Koch undrer sig over, at det kun er MAF, der tilby-der flyvninger som disse på Timor-Leste, når nu behovet er så stort på grund af vejenes dårlige tilstand.

Piloten Jonathan Lowe er meget glad for at kunne flyve for øjenspe-cialisterne, der år efter år frivilligt giver en uge af deres tid og rejser til Timor-Leste. Han siger:

– De giver synet tilbage til pa-

tienterne, og det er en kæmpe forandring, ikke blot for patienten selv, men også for dennes familie. Børn, som måske før måtte blive hjemme for at hjælpe en blind eller et svagtseende familiemedlem, kan nu komme i skole og forbedre sine fremtidsmuligheder.

Andrew Koch siger:– Hver dag vi er her, kan vi hjælpe

mennesker til et bedre syn, så de bliver mere selvhjulpne og mere produktive. Vi oplever, at deres liv ganske enkelt forvandles. Og MAF gør det meget lettere for os at udføre dette arbejde!

Nyt syn på Timor-Leste

Øjenlægen Andrew Koch med en af sine patienter på Timor-Leste

www.maf.dk Indsamlingskonto: 1551-9581162