flyvestation karup - ejendomsstyrelsen.dk karup... · karup Å afgrænser flyvestation karups...

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE

FORSVAR FOR NATUREN

FlyVESTATiON karupdRiFTS- Og plEjEplAN 2012-2026

2 F ly v e s tat i o n K a r u p

3d r i f t s - o g p l e j e p l a n 2 0 1 2 - 2 0 2 6

Karup Å afgrænser Flyvestation Karups arealer mod nordøst.

Titel Flyvestation Karup, drifts- og

plejeplan 2012-2026

udgivelse Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste (FBE)

udarbejdelse Faunaforst, specialkonsulent

Steffen R. Bengtsson

kvalitetssikring Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste,

skovrider Ole Noe

Godkendelse Chef for Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjenestes Miljø- og

Energiafdeling Boie Skov Frederiksen

Fotos degn’s Naturconsult (s. 46, 88 og 96),

Michael damkjer (s. 9, 65 og bagsiden),

Ole Olesen (s. 43) og Michael Sand (øvrige)

Layoutog

produktion BUChS AS

ISBN 978-87-92898-03-6

Internetversion planen kan findes i elektronisk

format på www.forsvaret.dk/fbe


K O l O F O N

INDHOLD 1. reSumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

2. INDLeDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

2.1 Forsvarets drifts- og plejeplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

2.2 Konkret om drifts- og plejeplanen for Flyvestation Karup. . . . . . . . . .14

3. måLSæTNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

3.1 Forsvarets generelle drifts- og plejemålsætninger. . . . . . . . . . . . . . .16

3.2 Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Flyvestation Karup . . . . . .17

4. STaTuS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

4.1 Ejendomsoversigt og kortgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

4.2 Militæranvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

4.3 Naturbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

4.4 publikumshensyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

4.5 landskab og geologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

4.6 historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46

5. aNaLySe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

5.1 Tidligere plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48

5.2 Ny indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51

6. VISIONer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .60

6.1 landskabstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62

6.2 Naturudviklingstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65

6.3 Skovudviklingstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72

6.4 landskabs- og naturelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .79

7. mODeLLer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84

7.1 lysåben natur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .84

7.2 Skov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .89

7.3 invasive arter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

7.4 Artsbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97

7.5 publikumshensyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .98

8. akTIVITeTer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100

8.1 Rydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100

8.2 Slåning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .102

8.3 Afgræsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .103

8.4 Afbrænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104

8.5 Afskrælning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105

8.6 Beplantningspleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .105

8.7 hugst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .106

8.8 Foryngelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .106

8.9 habitattrægrupper og -træer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107

8.10 invasive arter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107

8.11 publikumshensyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108

8.12 Aktiviteter uden model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .108

9. reFereNcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .112

10. BILaG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114


i N d h O l d S F O R T E g N E l S E

LæSeVejLeDNING

Drifts-ogplejeplanenindeholdertikapitlermedfølgendeemner:kapitel1(resumé):

Kortfattet opsummering af drifts- og plejeplanens indhold. Resumé tilgår berørte kommuner samt Naturstyrelsen af

hensyn til den overordnede Natura 2000-planlægning.

kapitel2(Indledning):

Beskrivelse af baggrunden for drifts- og plejeplaner på Forsvarets arealer generelt som specifikt.

kapitel3(målsætning):

gennemgang af de kort- og langsigtede målsætninger for Flyvestation Karup fordelt på strategiske,

taktiske og operationelle mål

kapitel4(Status):

Status for forholdene på Flyvestation Karup ved planperiodens start.

kapitel5(analyse):

Analyse af indsatsprogrammet for den kommende planperiode og tilhørende prioriteringer.

kapitel6(Visioner):

Opstiller langsigtede visioner for landskabets fremtidige overordnede udvikling

og udspecificerer landskabs-, skovudviklings- og naturudviklingstyper.

kapitel7(modeller):

Beskrivelse af aktivitetsmodeller for de mest fremtrædende aktivitetstyper i den kommende planperiode.

kapitel8(aktiviteter):

Anvisning af planperiodens konkrete realisering af indsatsprogrammet ved hjælp af specifikke aktiviteter.

kapitel9(referencer):

Sammenstilling af litteraturhenvisninger fra drifts- og plejeplanens enkeltkapitler.

kapitel10(Bilag):

Udvalgte bilag til understøttelse af drifts- og plejeplanens hovedtekst.

hvert af ovennævnte kapitler indledes med en kort opsummering af kapitlets væsentligste indhold.

denne opsummering fremgår med kursiv for at adskille den fra den øvrige tekst.


l æ S E V E j l E d N i N g


l æ S E V E j l E d N i N g

1.reSumé

Forsvaret ejer og benytter en række skyde- og øvel-

sesterræner landet over. Terrænerne udgør tilsammen

cirka 33.000 ha med Flyvestation Karup iblandt. For ter-

rænerne udarbejdes drifts- og plejeplaner med henblik

på at sikre mulighederne for uddannelse og træning af

militære enheder og samtidig tilgodese naturbeskyttel-

ses- og publikumshensyn. i alt cirka 16.000 ha er udpe-

get som Natura 2000-områder og dermed underlagt de

statslige Natura 2000-planer og tilhørende målsætnin-

ger og indsatsprogram. Forsvaret omsætter selv Natura

2000-planernes overordnede målsætninger til konkrete

aktiviteter i egne drifts- og plejeplaner.

Nærværende drifts- og plejeplan for Flyvestation Karup

afløser den eksisterende plan (1998-2012) og gælder

for planperioden 2012-2026. der forventes gennemført

minimum én revision undervejs. Revisioner kan blandt

andet foranlediges af justeringer i den overordnede Na-

tura 2000-planlægning.

Flyvestation Karup er et velarronderet terræn dækkende

et areal på knap 3.000 ha. Tre fjerdedele er åbne area-

ler og en fjerdedel er træbevokset med en overvægt af

nåletræer. Terrænet kan inddeles i et hegnet indre flyop-

erationsområde, et ydre flyoperationsområde der dog for-

trinsvis anvendes som fareområde ved skyde- og spræng-

ningsaktiviteter samt et egentligt øvelsesterræn udenfor

operationsområderne. Arealerne afgrænses mod øst af

Karup Å og Kølvrå og mod syd indgår Forsvarets skovarea-

ler som en del af gedhus plantage. Mod nord og vest om-

gives terrænet primært af landbrugsarealer med indslag af

småskove og beplantninger. Størstedelen er beliggende i

Viborg Kommune med en mindre del i herning Kommune.

En del af skyde- og øvelsesterrænet indgår i Natura

2000-område nr. 40: Karup Å, Kongenshus og hessel-

lund heder, hvor Forsvaret bidrager med arealer omkring

Karup Å samt på hessellund hede. dominerende na-

turtyper og –arter i udpegningsgrundlaget er: Tør hede,

surt overdrev, tidvis våd eng, grøn kølleguldsmed, bæk-

lampret samt odder. En stor andel af terrænets åbne

flader såvel inden- som udenfor Natura 2000-området er

beskyttede naturarealer med især hede- og mosenatur-

typer repræsenteret. der forekommer en række særligt

beskyttede og listede arter fx: Odder, flagermus, nat-

ravn, perleugle, spidssnudet frø, markfirben, markperle-

morsommerfugl og brun pletvinge.

Målsætningerne for arealernes fremtidige drift og pleje

er sammensat af militære, naturbeskyttelses- og publi-

kumsmæssige hensyn. Målene er fordelt og forbundne

på strategiske, taktiske og operationelle niveauer fra det

overordnede og langsigtede til det konkrete og kortsig-

tede. Arealet er en ubetinget forudsætning for Flyvevåb-

net, da Flyvestationen er et af Flyvevåbenets vigtigste

terræner til uddannelse af soldater og enheder. derud-

over udgør arealet en betinget nødvendighed for hæren,

Søværnet, hjemmeværnet samt politiet.

Specifikt for Natura 2000-området medvirker Forsvaret

til at sikre det samlede områdes integritet og gunstige

bevaringsstatus for naturtyper og arter i udpegnings-

grundlaget. derudover er det målet generelt at bevare

og pleje øvrige naturarealer, skabe robuste og mod-

standsdygtige skove, fremme mangfoldig flora og fauna,

forbedre levesteder for særligt beskyttelseskrævende

arter og samtidig muliggøre publikumsoplevelser, hvor

det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og foreneligt med

naturbeskyttelseshensyn.

drifts- og plejeplanen analyserer, hvordan planen hen-

sigtsmæssigt kan tilgodese målsætningerne og i analy-


1 . R E S U M é

sen indgår også en evaluering af den tidligere plan. især

bearbejdes truslerne for Natura 2000-områdets naturty-

per og arter: Tilgroning, arealreduktion og fragmentering,

uhensigtsmæssig hydrologi, invasive arter, forstyrrelser

og nedslidning.

der indgår i planen en langsigtet vision for den fremti-

dige arealudvikling på Flyvestationen, der bedst muligt

tilgodeser de fremtidige målsætninger. Visionen baseres

på udlægning af landskabs-, naturudviklings- og skov-

udviklingstyper, hvor sidstnævnte blandt andet skal

facilitere overgangen til en fremtidig mere naturnær

skovdyrkningsform.

planens bindeled mellem de overordnede målsætninger

og de konkrete aktiviteter er modelafsnittet, der udgør

værktøjskassen. Modellerne baserer sig på de generelle

rammer og vilkår for Forsvarets arealdrift og –pleje med

relevans for andre terræner end Flyvestation Karup.

Afslutningsvist præsenterer planen en aktivitetsoversigt

med alle planlagte drifts- og plejetiltag i den kommende

planperiode, der fortrinsvis er en udmøntning af nævnte

modeller suppleret med specifikke tiltag for enkeltarea-

ler. de dominerende aktiviteter er:

· Rydning af uønsket opvækst på hedearealer

· Afbrænding af hedearealer

· Slåning af eng-, overdrevs- og slettearealer

· Afgræsning af hede-, eng-, mose-, overdrevs- og skov-

arealer

· Afskrælning af blåtopdominerede hedearealer

· Udfasning af landbrugsdrift på nuværende landbrugs-

arealer

· Forbedrede adgangsmuligheder for publikum

drifts- og plejeplan for Flyvestation Karup 2012-2026

indeholder samlet set en ambitiøs aktivitetsplan, der

balancerer områdets forskelligartede hensyn og herun-

der håndterer trusler for beskyttede naturtyper og arter

samt fordringer i øvrigt. planen er vedtaget medio 2012

og kopi af resumé er tilsendt Viborg Kommune, herning

Kommune samt Naturstyrelsen.

Okkergul pletvinge trives godt på Flyvestation Karup. Arten findes på tørre overdrev og heder, hvor larverne lever sel-

skabeligt.


1 . R E S U M é

igennem de sidste mere end 100 år er en række områ-

der i danmark blevet udlagt til militære formål, herunder

særligt som skyde- og øvelsesterræner. Forsvaret råder

således i dag over et samlet areal på ca. 33.000 ha,

hvoraf størstedelen udgøres af nogle få meget store ter-

ræner. En stor del af arealet udgøres af naturområder el-

ler tidligere landsbrugsarealer, der ikke for nylig har væ-

ret i omdrift. på en del terræner findes også arealer, der

er bortforpagtet til ekstensivt landbrug eller som drives

som skov. de væsentligste målsætninger for arealerne

er dog anvendelsen til militære uddannelsesformål og

naturbeskyttelse, hvortil kommer, at Forsvarets arealer i

disse år åbnes for publikum, når dette kan forenes med

2.INDLeDNING

de primære målsætninger. For langsigtet at tilgodese

de interesser, der er tilknyttet terrænerne, er det helt

afgørende at sikre en effektiv og målrettet planlægning,

hvilket har været en høj prioritet hos Forsvaret igennem

de seneste årtier.

2.1.Forsvaretsdrifts-ogplejeplanerSiden 1991 er der for en række af Forsvarets skyde- og

øvelsesterræner udarbejdet drifts- og plejeplaner med

henblik på at sikre mulighederne for den nødvendige ud-

dannelse og træning af enheder under realistiske vilkår

og samtidig tilgodese hensynet til naturbeskyttelse og

publikum. drifts- og plejeplaner tager udgangspunkt i

Afsnittet beskriver baggrunden for drifts- og plejeplaner på Forsvarets arealer generelt, herunder formålet med planlægningen, planprocessen, retsvirkning, implementering af Natura 2000-planlægningen m.v. Desuden beskriver det mere konkret baggrunden for drifts- og plejeplanen for Flyvestation Karup.

Flyvestation Karup er Flyvevåbenets vigtigste terræn til uddannelse af soldater og enheder.


2 . i N d l E d N i N g

Forsvarsministeriets Miljøstrategi, der er under revision

(Forsvarsministeriet, 2003). der foreligger i dag 44 så-

danne planer, der er udarbejdet i et samarbejde mellem

Naturstyrelsen (daværende Skov- og Naturstyrelsen) og

Forsvaret.

Fra 2007 har Forsvaret besluttet selv at udarbejde nye

og revidere eksisterende planer i takt med, at disse

udløber. drifts- og plejeplanerne er således fortsat det

redskab, som Forsvaret anvender til at implementere

miljøstrategien og gennemføre en arealforvaltning, der

bedst muligt afvejer de mange hensyn, der knytter sig til

militære terræner. det sikres løbende, at eksisterende

og nye lovmæssige bindinger, herunder fx kravene til

beskyttelse af internationalt prioriterede naturtyper og

arter, bliver integreret i planlægningen. planerne udar-

bejdes i henhold til Forsvarets Bygnings- og Etablisse-

mentstjenestes (FBEs) generelle retningslinier for udar-

bejdelse af drifts- og plejeplaner (FBE, 2011a).

drifts- og plejeplaner omhandler i princippet alle forhold,

der knytter sig til forvaltningen af de militære områder.

problematikken om støjgener fra militære aktiviteter er

dog ikke indeholdt, men henhører under særlig regule-

ring via Bekendtgørelse om støjregulering af Forsvarets

øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner (Miljømini-

steriet, 2007).

2.1.1.Formålogmålgruppe

Formålet med drifts- og plejeplaner er at sikre et bin-

dende dokument, der

· beskriver de militære, naturbeskyttelses- og publi-

kumsmæssige målsætninger, der knytter sig til et

givet terræn,

· fremlægger en status for terrænets værdier og anven-

delse,

· foretager en analyse af, hvordan målsætningerne

bedst tilgodeses og forenes,

· opstiller visioner for den langsigtede udvikling af ter-

rænet,

· fastlægger generelle modeller og konkrete aktiviteter

for forvaltningen i den pågældende planperiode, og

· sikrer ejerskab blandt såvel interne som eksterne

bidragydere igennem inddragelse i tilblivelsesproces-

sen.

den primære modtager af drifts- og plejeplanen er

den stedlige, forvaltende myndighed, der har ansvaret

for den daglige drift af terrænet og implementering

af planen, samt de militære brugere. hertil kommer

øvrige myndigheder, frem for alt kommunen, som med

drifts- og plejeplanen opnår et solidt og veldokumenteret

udgangspunkt for administrationen af lovgivning på ter-

rænerne, særligt lovgivning om planlægning, miljømål,

naturbeskyttelse og vandløb. Endelig er planen rettet

mod befolkningen, herunder ikke mindst lokale interes-

senter, der ønsker at anvende terrænerne til fritidsfor-

mål.

2.1.2.Indhold

Forsvarets drifts- og plejeplaner er traditionelt opbygget

således, at der på basis af et omfattende beskrivende

statusafsnit og en oplistning af Forsvarets egne ønsker

samt ønsker fra eksterne bidragydere foretages en af-

vejning. denne leder frem mod en konkret oplistning af

aktiviteter til implementering af planen. de foreliggende

drifts- og plejeplaner er ganske omfattende og giver en

detaljeret beskrivelse af de enkelte terræner.

det er hensigten, at reviderede og nye planer bliver så

operationelle som muligt. de beskrivende afsnit ønskes

således begrænset, så planerne i videst mulige omfang

refererer til allerede publiceret eller på anden måde

tilgængelig information, fx udløbende eller udløbne

drifts- og plejeplaner, der rummer en stor mængde me-

get værdifuld dokumentation. Samtidig er det hensigten,

at planerne for at bevare størst mulig aktualitet ikke

beskriver forskrifter og målsætninger, der er stærkt for-

anderlige. dette gælder ikke mindst de militære målsæt-

ninger, der igennem de senere år har vist sig at ændres

over kort tid. her vil drifts- og plejeplanen frem for alt

være en reference til de strateginotater, som Forsvaret

udarbejder og løbende reviderer. drifts- og plejeplanen

er således en ramme, der skal sikre samordning af

målsætninger og aktiviteter og derudover anvise den

konkrete indsats på naturbeskyttelsesområdet. Ud-

møntningen af militære målsætninger vil ske indenfor

rammen af planen, men igennem konkrete projekter, der

formuleres separat og i hvert enkelt tilfælde gennemgår

myndighedsbehandling.



de nye planer følger en kapitelstruktur, hvor målsætnin-

gen for de tilknyttede interesser vil vægtes højt, således

at denne igennem et analyseafsnit nemt og overskueligt

kan omsættes til egentlige aktiviteter. En gennemgå-

ende struktur i planerne er opdeling i følgende tre hoved-

felter:

· 1. Militæranvendelse: Uddannelse og træning af per-

sonel og udvikling af materiel.

· 2. Naturbeskyttelse: Bevarelse og genskabelse af na-

turværdier. herunder behandles fortidsminder.

· 3. publikumshensyn: Adgang, information og formidling.

2.1.3.revision,ændringerogtillæg

Opdatering og revision af drifts- og plejeplaner for mili-

tære områder har i flere omgange været drøftet imellem

Forsvaret og Naturstyrelsen, senest i 2007. proceduren

for ændringer til eksisterende planer i planperioden er

beskrevet i planerne og tager udgangspunkt i, at disse er

at opfatte som aftaler mellem to parter. Fremover vil For-

svaret sikre, at planerne er tidssvarende. i den sammen-

hæng vil planerne gennemgå egentlig revision så betids,

at den ny version træder i kraft senest, når den eksiste-

rende planperiode udløber. der vil dog i de fleste tilfælde

blive tale om, at planerne revideres halvvejs i planperio-

den på 15 år. Revisionen vil bestå i en evaluering af den

foregående planlægning og indsats, samt en opdatering

af status, herunder lovmæssige krav. på grundlag heraf

indstilles eller videreføres eksisterende aktiviteter, lige-

som der kan gennemføres nye. Revisionen består des-

uden af opdatering af digitalt og analogt kortmateriale.

ændringer i planer, der ikke umiddelbart forestår revi-

sion, kan foretages af Forsvaret efter behørig inddra-

gelse af eksterne parter, herunder myndighederne og

andre. ligeledes kan der for sådanne planer udarbejdes

tillæg for specifikke, afgrænsede temaer, fx Natura

2000-bindinger.

2.1.4.planproces

Udarbejdelse af en drifts- og plejeplan indebærer en

række faser: igangsættelse, indsamling af data og ma-

teriale, formulering, høring, beslutning og publicering,

hvorefter kommer implementeringen. interne brugere

og eksterne bidragydere vil blive inddraget via høring og

konsultation med henblik på identificering af forslag og

ønsker til planlægningen samt indsamling af relevant data

fra forskningsinstitutioner, myndigheder, nabolodsejere og

interesseorganisationer. inddragelse vil ske dels formelt

og dels uformelt. planprocessen, der er nærmere be-

skrevet i FBEs generelle retningslinier for udarbejdelse af

drifts- og plejeplaner påhviler FBE (FBE, 2011a).

2.1.5.planperiode

planperioden for drifts- og plejeplaner er fastsat til 15

år, og konkrete plandispositioner vil blive tilrettelagt in-

denfor denne tidsramme. der kan for særlige delemner

være tale om en kortere implementeringsfrist. Første

periode for fx Natura 2000-planlægningen er 2010-2015

og anden periode er 2016-2021. denne del skal såle-

des i princippet evalueres 2 gange i løbet af perioden

for drifts- og plejeplanen, hvilket kan indebære en admi-

nistrativ ændring af planen i det tilfælde, hvor der alene

er tale om småjusteringer, et plantillæg eller en fuld

revision, hvis der er tale om meget omfattende behov for

ændringer.

2.1.6.Virkning,retsbaggrundog

myndighedsinddragelse

drifts- og plejeplaner er ikke juridisk bindende, og en

række af de aktiviteter, de beskriver, kræver dispensa-

tion, tilladelse m.v. i henhold til dansk lovgivning, herun-

der lovgivning, der er en udmøntning af internationale

regler. igennem inddragelse af interessenter i tilblivelses-

processen har Forsvaret dog en berettiget forventning

om, at myndighedsbehandlingen af sådanne dispositioner

vil ske med udgangspunkt i drifts- og plejeplanen, og der-

med smidigt og hurtigt. Tilsvarende forventes det, at pla-

nerne bliver en platform for samarbejde mellem Forsvaret

og lokalsamfundet og bidrager til gensidig forståelse for

terrænernes drift, pleje og flersidige anvendelse.

2.1.7.relationtillovgivning

Forsvarets drifts- og plejeplaner beskriver traditionelt de

lovmæssige bindinger, der har betydning for det enkelte

terræn, herunder de konkrete forhold. denne del er fra-

valgt i de nye planer, da de foreliggende lovforskrifter er

omsat i Forsvarets interne bestemmelser.



En ny forskrift for mange terræner er dog Natura

2000-planernerne, der netop er vedtaget nationalt. her

skal Forsvaret gennemføre passende foranstaltninger

med henblik på at undgå forringelse af beskyttede na-

turtyper og levesteder for arter. ydermere skal Forsvaret

træffe passende foranstaltninger med henblik på at

undgå forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er

udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for opnåelse af bevaringsmålsætningen

for de beskyttede arter. den generelle bevaringsmålsæt-

ning for Natura 2000-områderne er at sikre eller genop-

rette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturty-

per, som områderne er udpeget for at beskytte.

Til vurdering af indsatsen anvender Forsvaret Natura

2000-planerne, der på grundlag af basisanalyser udar-

bejdet af de tidligere amter og miljøcentre identificerer

trusler. Trusler angives i planerne som aktuelt forekom-

mende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis

eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne

og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Forsvaret

opfatter Natura 2000-planerne som ”screeninger”, der

identificerer alle aktuelle trusler. Ud fra dette vurderer

Forsvaret mulighederne for at bidrage til en indsats og

gennemfører igennem sin planlægning konkrete aktivi-

teter, der kan imødegå de oplistede trusler. Forsvaret

iværksætter ikke yderligere vurdering af betydningen af

igangværende militære eller andre aktiviteter i forhold

til naturtyper og levesteder, men vil, i det omfang der i

planperioden eventuelt bliver opmærksomhed om nye

temaer, forholde sig hertil.

2.1.8.relationtilgenerelleretningslinjer

Forsvaret har primo 2011 udarbejdet 7 bestemmelser,

der fungerer som generelle retningslinjer for fx skovdrift,

drift og pleje af landbrugsarealer og lysåbne naturarea-

ler, forebyggelse og bekæmpelse af invasive arter (FBE,

2011a-g). disse retningslinjer vil udgøre rammen for for-

valtningen på det enkelte terræn og således være direkte

retningsgivende for drifts- og plejeplanerne. det sker for-

trinsvis igennem kapitel 7, hvor der opstilles modeller for

den konkrete implementering af planen, og hvor der er en

mere specifik reference til bestemmelserne.

Skovarealerne på Flyvestation Karup domineres af nåle-

træsbevoksninger med blandt andet rødgran.



2.1.9.relationtilForsvaretsstrateginotater

Forsvarskommandoen har i 2009 udarbejdet strategino-

tater for samtlige terræner og opdaterer løbende disse.

Formålet med strateginotaterne er at beskrive de nuvæ-

rende militære forhold på terrænerne samt ønsker til

anvendelse af området i perioden 2009-2033. desuden

behandler notaterne Forsvarets forventede fremadret-

tede brugsmønstre for området. Strateginotaterne dan-

ner i udarbejdelsen af drifts- og plejeplanerne grundlaget

for målbeskrivelsen af militære interesser.

2.1.10.konkretimplementering

drifts- og plejeplaner vil i kraft af deres relativt lange

gyldighedsperiode kun vanskeligt kunne omsættes til

daglig konkret forvaltning. i praksis er det lokale enhe-

der af FBE som forestår omsætningen af drifts- og ple-

jeplanernes operationelle målsætninger og aktiviteter til

konkret handling.

2.1.11.Overvågningogevaluering

Forsvaret vil løbende bidrage til indsamling af naturdata

igennem tæt samarbejde med universiteter, myndighe-

der, organisationer og ved egne undersøgelser.

drifts- og plejeplanerne evalueres senest et halvt år

inden indeværende plans udløb. Evalueringen vil blive

foretaget med udgangspunkt i, hvorvidt de i drifts- og

plejeplanens planlagte aktiviteter er gennemført. Udover

aktiviteterne indeholder evalueringen også en vurdering

af landskabers, naturens og skovens strukturelle udvik-

ling i forhold til den ønskede udvikling jævnfør planens

visionskapitel.

2.2.konkretomdrifts-ogplejeplanenforFlyvestationkarupFlyvestation Karup er beliggende nord for ikast i Midtjyl-

land med størstedelen af arealet placeret i Viborg Kom-

mune. Områdets størrelse udgør knap 3.000 ha, hvoraf

godt 600 ha er skov. Terrænet udgør et af Forsvarets

vigtigste skyde- og øvelsesterræner med særlig betyd-

ning for Flyvevåbnet.

Flyvestationen er opbygget under anden verdenskrig af

den tyske besættelsesmagt ved hjælp af ekspropriation.

Området er sandet og næringsfattigt og efter landbrugs-

driftens ophør udvikledes området til et enestående

naturområde domineret af åbne lyngheder. Udover de

åbenlyse militære og naturmæssige kvaliteter har Flyve-

stationen også en betydelig publikumsværdi.

Udarbejdelse af drifts- og plejeplanen er påbegyndt i

2010 inddragende en række interne og eksterne interes-

separter. processen er afsluttet i 2011 og har blandt

andet haft den tidligere drifts- og plejeplan (1998-2012)

(Miljø- og Energimisteriet m.fl., 2001) samt områdets

Natura 2000-plan (Miljøministeriet, 2011) som et sær-

ligt betydende grundlag. planen er udarbejdet i henhold

til FBEs generelle retningslinier for udarbejdelse af

drifts- og plejeplaner (FBE, 2011a) og er afsluttet primo

2012.



Figur 2-1: Flyvestation Karups geografiske beliggenhed markeret med rød afgrænsning.



3.måLSæTNING

Forsvaret har lagt stor vægt på at formulere målsæt-

ningsdelen af drifts- og plejeplanen, idet man med

dette afsnit har et samlet overblik over de generelle og

konkrete mål fordelt på de militære udviklingsmål, na-

turbeskyttelsesmålene og målene for publikumshensyn.

Målene opdeles i strategiske, taktiske og operationelle

mål, der opstilles skematisk for at lette overskuelighe-

den og lette både den løbende og den afsluttende evalu-

ering af planen. de strategiske mål er langsigtede, mens

både de taktiske og operationelle mål er målbare inden-

for planperioden. Strukturen lægger op til opfyldelse af

Forsvarets generelle beslutning om at sikre evaluering

af drifts- og plejeindsatsen, jf. Forsvarets Miljøstrategi

(Forsvarsministeriet, 2003).

3.1.Forsvaretsgenerelledrifts-ogplejemålsætningerMålsætningen for driften af Forsvarets arealer er sam-

mensat af følgende mål:

· 1. Militæranvendelse

· 2. Naturbeskyttelse

· 3. publikumshensyn

disse forskelligartede mål er konkretiseret og prioriteret

i drifts- og plejemålsætningerne for de enkelte terræner.

de generelle og langsigtede drifts- og plejemålsætninger

hidrører fra en række FBE bestemmelser, der i planlæg-

ningsprocessen er udmøntet til en række arealspecifikke

og kortsigtede drifts- og plejemålsætninger for de en-

kelte arealer.

De kort- og langsigtede målsætninger for Flyvestation Karup har fungeret som et arbejds-redskab under drifts- og plejeplanens udarbejdelse og er i sin færdige form bestemmende for den fremtidige drift og pleje af terrænet. Målsætningerne er opstillet og fordelt på en række strategiske, taktiske og operationelle mål indenfor emnerne militæranvendelse, naturbeskyttelse og publikumshensyn. Målene er indbyrdes forbundet fra det overord-nede og langsigtede til det konkrete og kortsigtede.

ad.1

Arealerne på Forsvarets skyde- og øvelsesterræner an-

vendes af alle militære enheder og øvrige myndigheder,

der indgår i Totalforsvaret til uddannelse, så enhederne

kan nå de uddannelsesmål, som deres indsættelse

kræver. herunder kan der stilles arealer til rådighed for

udenlandske enheder. Arealerne skal derfor fremstå så

varierede som muligt, så de over tid indeholder de ter-

ræntyper, der er behov for til militære uddannelser.

ad.2

Forsvarets arealer udgør i kraft af mange års ekstensiv

drift og målrettet naturpleje nogle af de bedst bevarede

naturområder i danmark. Mange af Forsvarets skyde-

og øvelsesterræner er helt eller delvist udpeget som

naturarealer af international betydning (Natura 2000)

med krav om en aktiv indsats for at sikre gunstig beva-

relsesstatus for særligt udpegede naturtyper og arter

(i alt ca. 17.000 ha). Blandt andet gennem en indsats

mod truslerne herunder næringsstofberigelse, tilgroning,

uhensigtsmæssig hydrologi og invasive arter. hertil kom-

mer, at der på alle terræner potentielt forekommer arter,

der kræver særlig beskyttelse fx odder, danske arter af

flagermus, visse krybdyr- og paddearter samt insektar-

ter. yngle- og rastepladser for dyr og planter omfattet af

EUs habitatdirektivs bilag ii og iV er endvidere beskyt-

tet ifølge naturbeskyttelseslovens § 29a og § 29b. på

Forsvarets terræner findes også en række naturtyper,

som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens

§ 3. ifølge naturbeskyttelseslovens § 52 er offentlige


3 . M Å l S æ T N i N g

myndigheder forpligtet til at sikre en god plejetilstand på

sådanne arealer. Forsvarets arealer rummer ydermere

andre væsentlige samfundsmæssige værdier i form af

kulturminder, som skal beskyttes.

ad.3

hovedparten af Forsvarets skyde- og øvelsesterræner er

tilgængelige for civilt publikum, når arealerne ikke anven-

des til militær uddannelse. Forsvarets arealer skal der-

for tilbyde publikum gode oplevelser i forbindelse med

såvel organiseret som uorganiseret brug. publikums

adgang skal kanaliseres hensigtsmæssigt i forhold til

militære aktiviteter og faciliteter samt naturområder og

arter, der kræver særlig beskyttelse mod forstyrrelser.

drifts- og plejeindsatsen skal understøtte udvikling og

fastholdelse af forskelligartede arealer, der opfylder

Totalforsvarets behov og som samtidigt har et højt natur-

indhold.

3.2.konkretedrifts-ogplejemålsætningerforFlyvestationkarupde kort- og langsigtede målsætninger for Flyvestation

Karup er sammensat af en række strategiske, taktiske og

operationelle mål. de strategiske mål udtrykker de lang-

sigtede mål for den fremtidige drift. de taktiske mål tager

primært udgangspunkt i den kommende planperiode og

er kontrollerbare på periodeniveau. de operationelle mål

udgør de mest handlingsorienterede mål, der i lighed med

de taktiske mål også er kontrollerbare. i særdeleshed tak-

tiske og operationelle mål vil på sigt indgå i evalueringen

af drifts- og plejeplanens målopfyldelse. Brugen af begre-

berne taktiske og operationelle mål følger den gængse

civile anvendelse og retter sig mod offentlighedens forstå-

else af planen. i den militære sproglige tradition benyttes

begreberne i omvendt rækkefølge.

Samlet set tjener de taktiske mål til opfyldelse af de

strategiske mål, ligesom de operationelle mål skal

sikre opfyldelse af de taktiske mål. Ved hjælp af denne

struktur er de strategiske, taktiske og operationelle mål

sammenkoblede og udgør den røde tråd gennem drifts-

og plejeplanens dispositioner fra det overordnede til det

konkrete niveau.

i tabellerne på de følgende sider, er opstillet de strategi-

ske, taktiske og operationelle målsætninger for Flyvesta-

tion Karup.

Åbne hedelandskaber i stor skala præger Flyvestation Karup.



Strategiske Taktiske Operationelle

Karup skyde- og øvelsesterræn sikres som Flyvevåbenets vigtigste terræn til uddannelse af soldater og enheder. Ter-rænet kan imødekomme et eventuelt stigende behov både som øvelsester-ræn og som skydeterræn for lette våben

Karup skyde- og øvelsesterræn sikres at kunne tilgodese et øget behov fra især hærens enheders side for gennem-førelse af øvelsesvirksomhed som følge af fortsat formindskede muligheder for at gennemføre øvelser i civilt terræn

karupskyde-ogøvelsesterræn:

· er en ubetinget forudsætning for Fly-vevåbenets fortsatte samlede virke, herunder en ubetinget nødvendighed for inddækning af behovene ved Fly-vevåbenets enheder i Karup

· er en betinget nødvendighed for ind-dækning af dele af uddannelsesbe-hovene ved såvel hæren, Søværnet som hjemmeværnets enheder samt politiet

· indgår som en del af øvelsesaksen holstebro – Skive – Karup – Finderup, som anvendes i forbindelse med større øvelsesvirksomhed

Karup skyde- og øvelsesterræn inddeles (fortsat) i et øvelsesområde og et sky-deområde med tilhørende fareområde. Fareområdet kan efter behov inddrages som øvelsesområde

Terrænet udvikles igennem sikring af en handlebane til FX våbenbrug (paintball)

Terrænet skal fortsat kunne opfylde Forsvarets behov til militære operatio-ner og uddannelsesmæssige aktiviteter under hensyntagen til de nationale og internationale forpligtigelser til natur-beskyttelse samt generelle publikums-hensyn

Særligt indenfor det hegnede indre ope-rationsområde skal drifts- og plejeakti-viteter medvirke til at øge flysikkerheden

Slåning af slette- og beskyttede over-drevsarealer i umiddelbar nærhed af landingsbaner på delarealer udspecifi-ceret i aktivitetsafsnit. dækkende hele arealet en til flere gange årligt i henhold til gældende bestemmelse til reduktion af risiko for kollisioner mellem luftfartø-jer og fugle eller andet vildt = 232,6 ha

Særlig intensiv pleje af græsarealer med funktion som landingsarealer gen-nemføres årligt på delarealer udspecifi-ceret i aktivitetsafsnit = 31,0 ha

Rydning af spontan træopvækst på del af beskyttet hedeareal (del af litra 208b) gennemføres af hensyn til øget flysikkerhed senest 2013 = 22,7 ha

Forøge fremtidige militære uddannelses-mæssige muligheder ved udfasning af landbrugsarealer i omdrift på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gen-nemføres senest 2014 = 106,5 ha. Arealerne målsættes på sigt som slet-tearealer.

Ny løberute (3 - 3½ km) til fysisk udhol-denhedstræning etableres på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit senest 2013

3.2.1.militæranvendelse

det er et grundlæggende mål at bevare Karup Flyvestation som et velfungerende skyde- og øvelsesterræn. Neden-

stående mål er opstillet med baggrund i det interne strateginotat for terrænet.




Natura2000-områdenr.40:Flyvestation Karup bidrager i videst muligt omfang til sikring af det sam-lede Natura 2000-områdes økologi-ske integritet

Sikre gunstig bevaringsprognose for naturtyper og arter i udpegnings-grundlaget

Naturtyper og arters levesteder med naturtilstandsklasse 1 (= ”høj”) til 2 (= ”god”) samt gunstig bevarings-prognose sikres stabilitet/fremgang med hensyn til naturtilstand og ud-bredelse

Naturtyper og arters levesteder med naturtilstandsklasse 3 (= ”Moderat”) til 5 (= ”dårlig”) og/eller gunstig bevaringsprognose sikres fremgang med hensyn til naturtilstand til 1 (= ”høj”) eller 2 (=”god”) og gunstig bevaringsprognose samt stabilitet/fremgang med hensyn til udbredelse

Naturtyper og arter uden tilstands-vurderingssystem og/eller ukendt bevaringsprognose har målsætning gunstig bevaringsprognose

Naturtype4030 (Tørre dværgbusk-samfund (heder)) målsættes højt og søges udvidet samt sammenkædet med 30 ha

Naturtype6230 (Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund) søges udvidet samt sam-menkædet med 4 ha

Naturtype7140 (hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand) med sjældne arter målsættes højt

arten1355 (Odder) sikres velegnede og uforstyrrede levesteder samt tilfredsstillende fourageringsmulig-heder

Naturtype4030(Tørre dværgbusksamfund (heder)): Rydning af spontan træopvækst (holme til skovagtig) på delarealer udspecifi-ceret i aktivitetsafsnit gennemføres senest 2015 = 69,5 ha

Rydning af plantet træbevoksning på delarea-ler udspecificeret i aktivitetsafsnit gennemfø-res senest 2015 = 6,9 ha

Afbrænding (alternativt slåning eller afgræs-ning) på delarealer udspecificeret i aktivitets-afsnit gennemføres løbende og senest afslut-tet 2026 = 451,4 ha = 30,1 ha/år

Afgræsning (alternativt –brænding eller slå-ning) på delarealer udspecificeret i aktivitets-afsnit gennemføres senest 2013 = 40,1 ha

Afskrælning samt eventuelt andre alterna-tive plejemetoder anvendes til behandling af blåtopdominerede delarealer. Første etape med henblik på efterfølgende effektvurdering gennemføres senest 2015 = minimum 5,0 ha. Anden etape med iværksat pleje gennemføres senest 2020 = minimum 25 ha

Naturtype6230 (Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund):Afgræsning (alternativt –brænding eller slå-ning) på delarealer udspecificeret i aktivitets-afsnit gennemføres hvert år fra senest 2013 = 19,2 ha

Rydning af spredt til holmevis bevoksning af eksotiske vedplanter på delarealer udspeci-ficeret i aktivitetsafsnit gennemføres senest 2013 = 19,2 ha

Naturtype7230 (Rigkær):Rydning af spontan træopvækst af især pil på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gen-nemføres senest 2015 = 0,9 ha

Naturtype6410 (Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund ofte med blåtop):Slåning med opsamling (alternativt afbræn-ding) på delarealer udspecificeret i aktivitets-afsnit gennemføres hvert år fra senest 2012 = 5,0 ha.

Naturtype7220 (Kilder og væld med kalkhol-digt (hårdt) vand):Rydning af spontan træopvækst af især pil på delarealer udspecificeret i aktivitetsaf-snit gennemføres senest 2015 = 0,6 ha

Fortsættes næste side

3.2.2.Naturbeskyttelse

Målene for naturbeskyttelse er blandt andet affødt af Natura 2000-planens bindende målsætning for udvalgte natur-

typer og arter (Miljøministeriet, 2011). dertil er opstillet mål for en række øvrige naturtyper og arter, der forekommer

på Flyvestationen.




Natura2000-område(Ikke-habitatnaturty-per):Rydning af plantet træbevoksning og konver-tering til nye åbne naturarealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gennemføres senest 2015 = 25,4 ha

Afbrænding (alternativt slåning) af beskyt-tede hedearealer på delarealer udspecifice-ret i aktivitetsafsnit gennemføres løbende og senest afsluttet 2026 = 130,6 ha = 8,7 ha/år

Slåning (alternativt afgræsning eller -bræn-ding) af beskyttede eng- og overdrevsarealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit dækkende hele arealet hvert 5. år = 25,4 ha = 5,1 ha/år

Slåning (alternativt afgræsning eller -bræn-ding) af slettearealer på delarealer udspeci-ficeret i aktivitetsafsnit dækkende hele area-let hvert 5. år = 21,4 ha = 4,3 ha/år

Afgræsning (alternativt –brænding eller slåning) til dels af beskyttede eng- og mose-arealer på delarealer udspecificeret i aktivi-tetsafsnit gennemføres hvert år og senest fra 2015 = 44,4 ha

Fortsætte udlægning af tidligere landbrugs-, slettearealer og vildtagre til fremtidige naturarealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gennemføres senest 2012 = 43,7 ha

Udlægning af sandmarker i 5 – 15 års om-drift på udvalgte tidligere landbrugsarealer med delarealer udspecificeret i aktivitets-afsnit. Omlægning af alle første sektioner gennemføres samtidigt og senest i 2015 på minimum 12,0 ha. Effektvurdering udføres efterfølgende inden næste omlægningsfase.

levende hegn gennemgås og situationsbe-stemte plejetiltag iværksættes. delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit. gennemfø-res senest 2026 = 4,4 km

iværksætte bekæmpelse af rynket rose på areal ved Karup Å (afd. 125) gennemføres senest 2015 = 0,5 ha

Fjernelse af gamle andejagtsskjul ved donsø Kjær gennemføres senest 2012.

Undersøgelse af muligheder forøget forsumpning på arealer mellem Spo-vekjær og Egelund plantage gennemføressenest 2013.






Beskyttedenaturarealer:Bevare og pleje beskyttede naturtyper og fastholde/skabe god plejetilstand. Forsvaret har plejepligt på arealerne og arealerne må ikke gro til i krat eller skov. på dele af arealerne kan accep-teres en vis tilgroning med træer og buske.

hedearealerne plejes primært ved af-brænding eller sekundært ved slåning. plejen skal skabe mosaikstrukturer med forskellige lyngsuccessionsstadier re-præsenteret. pleje gennemføres på alle arealer minimum 1 gang i planperioden.

Eng- og overdrevsarealerne plejes pri-mært ved slåning, afgræsning eller af-brænding. Efter afslåning skal materiale fra træer og buske fjernes fra arealerne. det tilstræbes, at afslået græs bort-skaffes. pleje gennemføres på alle area-ler minimum 3 gange i planperioden.

Arealernes naturlige hydrologi skal beva-res og/eller genskabes i det omfang det er muligt.

Rydning af spontan træopvækst på beskyttet hedeareal omkranset af skov (118g) gennemføres senest 2026 = 1,0 ha

Rydning af plantet træbevoksning og konvertering til nye åbne naturarealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsaf-snit gennemføres senest 2015 = 5,5 ha

Afbrænding (alternativt slåning) af beskyttede hedearealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gennem-føres løbende og senest afsluttet 2026 = 357,6 ha = 23,8 ha/år

Slåning (alternativt afgræsning eller -brænding) af beskyttede eng- og over-drevsarealer på delarealer udspecifi-ceret i aktivitetsafsnit dækkende hele arealet hvert 5. år = 184,5 ha = 36,9 ha/år

genskabelse af mere naturlige hydrolo-giske forhold i hessellund Bæk senest 2015. Undersøgelse af muligheder for øget forsumpning i Kølvrå Mose samt omkring pilhus Bæk (afd. 113) gennem-føres senest 2013.

Fjernelse af gamle andejagtsskjul ved Kragsø gennemføres senest 2012.

Øvrigenaturtyper:Slettearealer skal tjene militære uddan-nelsesmæssige formål i åbne til halv-åbne terrænstrukturer.

levende hegn og beplantninger skal tjene militære uddannelsesmæssige for-mål i halvåbne til lukkede terrænstruktu-rer kombineret med stort naturindhold.

Slettearealer plejes primært ved slå-ning, afgræsning eller afbrænding. på dele af slettearealerne skal der kunne forekomme en vis tilgroning med træer og buske.

levende hegn og beplantninger skal løbende plejes, så de bevares lysåbne med mulighed for udvikling af dæk-ningsgivende buske og en rig bundflora. gamle, døende træer bevares og eksi-sterende dødt ved efterlades. på arealer uden tilstrækkelig forekomst af dødt ved gennemføres en aktiv indsats for at skabe såvel stående som liggende dødt ved. Mangel på rede-, raste- og opholds-steder bør på kort sigt aktiv afhjælpes gennem opsætning af redekasser e.l. til eksempelvis småfugle, ugler, tårnfalk og flagermus.

i samarbejde mellem FBE og områdets militære brugere opstilles procedurer til forbedret affaldshåndtering samt tildækning af udført gravearbejde i ter-rænet.

Slåning uden opsamling (alternativt afgræsning eller –brænding) af slet-tearealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit dækkende hele arealet hvert 5. år = 172,5 ha = 34,5 ha/år.

Udlægning af sandmarker i 5 – 15 års omdrift på udvalgte tidligere landbrugs-arealer med delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit. Omlægning af alle første sektioner gennemføres samtidigt og senest i 2015 på minimum 3,0 ha. Effektvurdering udføres efterfølgende inden næste omlægningsfase.

Fortsætte udlægning af tidligere land-brugs-, slettearealer og vildtagre til fremtidige naturarealer på delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit gennem-føres senest 2012 = 9,7 ha

levende hegn gennemgås og situations-bestemte plejetiltag iværksættes. de-larealer udspecificeret i aktivitetsafsnit. gennemføres senest 2026 = 6,7 km






Reetablering af arealer med tidligereudført gravearbejde uden efterfølgendetildækning gennemføres senest 2013Fastsatte procedure for fremtidig hånd-tering af gravearbejde gennemføres senest 2013

Opsamling af efterladt affald fra tid-ligere øvelsesvirksomhed samt land-brugsdrift gennemføres senest 2013Fastsatte procedure for fremtidig af-faldshåndtering gennemføres senest 2013

Med henblik på mulig fremtidig nedriv-ning gennemføres undersøgelse af den uddannelsesmæssige værdi for hen-holdsvis gule palæ og Kølvrå gl. Skole senest 2015

Beskyttedearter:Fremme mangfoldig flora og fauna her-under bevare og forbedre levesteder for særligt beskyttelseskrævende arter.

Flagermus: Træer med hulheder sikres gennem udlægning af urørt skov, habit-attrægrupper og beskyttelse af habitat-træer.

Fugle: Skabe levesteder for følgende fuglearter:

· perleugle (1 par)

· Natugle (2 par)

· Sortstrubet bynkefugl (3 par)

· Stor tornskade (4 par)

· Stor regnspove (5 par)

· Vendehals (5 par)

· hedelærke (5 par)

· Rødrygget tornskade (10 par)

· Natravn (20 par)

· Bynkefugl (35 par)

Krybdyr, padder og hvirvelløse dyr: leve-vilkår sikres og forbedres gennem pleje og drift af især lysåbne arealer.

Opsætte 3 perleugle- og 3 natuglerede-kasser i gedhus plantage senest 2015.

Skov:Forsvarets skove skal fremstå robuste og modstandsdygtige i forhold til eks-terne påvirkninger fra storm, klimaæn-dringer og skadevoldere. Skovene skal sikres en omfattende strukturmæssig variation og hydrologi, så de til enhver tid opfylder de militære behov til uddan-nelsesmæssig brug, adgang, sløring og støjdæmpning.

Forsvaret opstiller langsigtede skovdyrk-ningsmæssige mål for fredskovsarea-lerne gennem udlægning af skovudvik-lingstyper.

den gennemsnitlige årlige hugst på For-svarets arealer skal ikke overstige den løbende tilvækst.

påbegynde hugst fra oven og underplant-ning. delarealer udspecificeret i aktivi-tetsafsnit. gennemføres senest 2026:

· hugst for ankertræer (rødgran) = 91,7 ha

· hugst fra oven uden afmærkning af fremtidstræer (skovfyr) = 46,1 ha

· hugst med henblik på naturlig foryn-gelse (eg) = 140,4 ha

· Underplantning i bevoksninger med passende lysindstråling = minimum 20,0 ha






Skov(fortsat):indenfor rammerne af den militære brug skal understøttes en mangfoldig natur og væsentlige samfundsmæs-sige værdier i form af kulturminder skal beskyttes.

Forsvarets fredskovsarealer skal dri-ves efter naturnære skovdriftsprincip-per. drifts- og plejebeslutninger skal understøtte omstillingsprocessen.

Skovdriften skal gennemføres, så den lever op til kravene om skovcer-tificering jævnfør både FSC (Forest Stewardship Council) og pEFC (pro-gramme for the Endorsement of Forest Certification).

Skovdriften skal specielt fokusere på at bevare og skabe brede og va-rierede skovbryn langs ydre og indre skovrande. langs relevante vejkan-ter, spor og omkring vejkryds skal der skabes og vedligeholdes åbne områder.

Foryngelse skal i videst muligt om-fang baseres på naturlig foryngelse. i overgangsfasen fra traditionel til naturnær skovdrift vil suppleres med indplantede træer.

Forekomst af dødt ved er en nøg-lefaktor for skovens naturindhold. Tilstedeværelse af døde og døende gamle træer i alle bevoksninger skal sikres. på arealer uden tilstrækkelig forekomst af dødt ved gennemføres en aktiv indsats for at skabe såvel stående som liggende dødt ved.

Særligt værdifulde biotoper, na-turarealer og kulturspor i skovene registreres ved hjælp af nøgle-biotopregistrering. disse arealer betegnes for nøglebiotoper.

For at beskytte den biologiske mangfoldighed udlægges mini-mum 19 % af det samlede skov-bevoksede areal til urørt skov.

Nye lysåbne arealer etableres på minimum 6 % af det fredskovsplig-tige areal. der udlægges permanente køre-spor i alle bevoksninger, hvorefter kørsel med skovmaskiner kun foregår på disse. Militærkørsel reguleres gennem blivende be-stemmelser (BB) for det enkelte terræn.

hugst af træer skal fortrinsvis ske gennem måldiameterhugst.

det sikres, at minimum 5 træer/ha efterlades til ælde og naturligt henfald. Eksisterende dødt ved i form af stående og væltede døde træer efterlades i bevoks-ningerne. hule træer, træer med reder samt nedfaldne grene og kvasbunker efterlades.

påbegynde hugst til fremme af struktur som for-beredelse til udlægning af urørt skov. delarealer udspecificeret i aktivitetsafsnit. gennemføres senest 2012 = 80,2 ha

Udføre afdrift og tilgroning/tilplantning. delarea-ler udspecificeret i aktivitetsafsnit. gennemføres senest 2026:

· genkultivering ved fri tilgroning = 9,0 ha

· genkultivering ved fuldstændig tilplantning = 7,3 ha

· Tilplantning af eksisterende kulturarealer = 0,4 ha

Udføre skovrejsning på landbrugsarealer (125a) med halvåben skovudviklingstype 23 som lang-sigtet mål. gennemføres senest 2026 = 12,5 ha

Forvaltning af dødt ved gennem udlægning af 26 habitattrægrupper og sikring af habitattræer udenfor skovudviklingstype 94 (urørt skov). de-larealer udspecificeret i aktivitetsafsnit. gennem-føres senest 2012

iværksætte skovgræsning på delarealer i gedhus plantage udspecificeret i aktivitetsafsnit gennem-føres hvert år og senest fra 2015 = 5,4 ha.

Udlægning af permanente kørespor i alle be-voksninger i forbindelse med næstkommende hugstindgreb. de permanente kørespor indlæg-ges med en afstand på 20 m fra spormidte til spormidte, og sporene skal have en bredde på 4 m. gennemføres senest 2022.

Til demonstration og afdækning af hjortevildtets påvirkning af foryngelsesprocesserne etableres der minimum 1 kontrolhegning for hver skovudvik-lingstype. gennemføres senest 2015.

gennemgang og sammenligning af Naturstyrel-sens fredskovsnotering og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes egen registrering. gennemføres senest 2013.

FortidsminderKulturminder udgør et væsentligt element i terrænernes historiske baggrund og skal på den baggrund bevares.

gennemføre supplerende kortlæg-ning af nyere bevarelsesværdige kulturspor.

Tydeliggøre engvandingskanaler samt område med tørvekulsgruber på eksisterende digitalt kortmateriale for at fremme beskyttelsesstatus. gennemføres senest 2012.

Udarbejde digitalt kortmateriale med opmærk-somhedskrævende nyere kulturspor. gennemfø-res senest 2017.





Muliggøre publikumsoplevelser i det omfang, at der er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og foreneligt med naturbe-skyttelseshensyn.

hovedparten af Flyvestation Karups arealer skal være tilgængelige for civilt publikum, når arealerne ikke anvendes til militær uddannelse og tilbyde publi-kum gode oplevelser i forbindelse med såvel organiseret som uorganiseret brug af området.

publikums adgang skal kanaliseres hensigtsmæssig i forhold til militære faciliteter og naturområder, der kræver særlig beskyttelse mod forstyrrelser.

Åbne øvelsesområdet (udenfor skyde- og tilhørende fareområde) for offent-ligheden, når arealerne ikke anvendes til militær brug. gennemføres senest 2012.

lette offentlighedens adgang til skyde- og fareområde i skyde- og sprængnings-fri perioder. gennemføres senest 2012.

Forbedre aktivitetsmuligheder for cyk-lister og ryttere i både øvelsesområde samt skyde- og fareområde. gennemfø-res senest 2012.

Opsætning af informationstavler i ter-ræn. gennemføres senest 2012.

Udarbejdelse af publikumsfolder. gen-nemføres senest 2012.

informere om publikums adgangsmu-ligheder via internettet. gennemføres senest 2012.

3.2.3.publikumshensyn

For publikums organiserede såvel som uorganiserede brug er opstillet nedenstående målsætninger.



Den lysåbne birkeskov er en af skovtyperne på Flyvestation Karup.



4.STaTuS

Afsnittet giver en status for forholdene på Flyvestation Karup ved planperiodens start. Status indeholder en beskrivelse af ejendoms- og matrikelforhold, forvaltning, militære aktiviteter, arealanvendelse, naturværdierne og publikumshåndtering. For så vidt angår Natura 2000-naturen lægges vægten på beskrivelse af tilstanden af naturtyper og ar-ter inden for den del af Natura 2000-områderne, der hører til Flyvestation Karup, dog således at der sker en afvejning af betydningen af dette i forhold til forekomsten og tilstanden i det øvrige Natura 2000-område. Ud over Natura 2000 behandles for hele terrænet en række Bilag IV-arter, dansk beskyttede og listede naturtyper og arter samt nogle udvalgte karakterarter for terrænet. Under naturbeskyttelse behandles ligeledes invasive arter, fortidsminder m.v.

Udarbejdelse af statusafsnittet i denne drifts- og pleje-

plan bygger på et bredt grundlag af data og information,

herunder oplysninger fra den tidligere driftsplan, dan-

marks Miljødata, Miljøministeriets portal om vand- og

naturplaner og Natura 2000-planen for Natura 2000-om-

råde nr. 40 med tilhørende basisanalyser. hertil kom-

mer værdifuld information fra lokale enkeltpersoner og

institutioner. Endelig indgår et betydeligt datagrundlag

fra undersøgelser iværksat af Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste, herunder udredning om blandt

andet særligt beskyttelseskrævende arter. hovedparten

er publiceret eller på anden måde offentlig tilgængeligt.

der henvises især til www.forsvaret.dk/fbe

4.1.ejendomsoversigtogkortgrundlagFlyvestation Karup ejes af Forsvaret. Arealet er velar-

ronderet og afgrænses mod øst af Karup Å samt Kølvrå.

Mod syd findes et større sammenhængende skovareal

bestående af gedhus plantage og Myremalm plantage

på sammenlagt cirka 2.000 ha, hvor Forsvarets skovare-

aler indgår som den nordligste del af gedhus plantage

med cirka 250 ha. Mod vest og nord tilstøder Flyvesta-

tion Karup primært landbrugsarealer med indslag af

småskove og øvrige beplantninger.

Størstedelen af Flyvestation Karup er beliggende i Vi-

borg Kommune, men mod nord indgår en mindre del af

området dog i herning Kommune.

der findes for hele området et digitaliseret kortgrundlag

omfattende blandt andet et grundkort, der fremgår ba-

gerst i drifts- og plejeplanen. Til grundkortet er tilknyttet

en bevoksningsliste. Terrænet er opdelt i afdelinger, der

udgør delområder af passende størrelse afhængig af

terræntypen. Afdelinger er underopdelt i litra svarende til

behandlingsenheder. Alle afdelinger og litra vises på kort

med henholdsvis et afdelingsnummer samt et litrabog-

stav. Til litra er knyttet en trebogstavskode, der angiver

arealanvendelsen. Forklaringsliste over de anvendte

arealanvendelseskoder er vedlagt som bilag 1.

Forvaltningen af Forsvarets arealer er reguleret af en

ydre administrativ og juridisk ramme. den relevante

lovgivning er indarbejdet i en række bestemmelser, som

udtrykker de generelle retningslinier, hvortil der henvises

for yderligere information (FBE, 2011a-g).


4 . S TAT U S

4.1.1.arealanvendelse

det samlede areal andrager i alt 2.921 ha. heraf er

2.213 ha åbne arealer (76 %) og 708 ha træbevoksede

arealer (24 %). Af det træbevoksede areal er 96 ha dog

klassificeret som krat (14 %). Af det egentlige skovareal

udgør løvtræsarealet 299 ha (49 %) og nåletræsarealet

306 ha (51 %).

Bevoksningslisten rummer i alt 46 forskellige former for

arealanvendelse fordelt på 26 træartskoder og 20 koder

til beskrivelse af de ubevoksede (ikke-træbevoksede)

arealers anvendelse. Med henblik på at forbedre over-

blikket er arealanvendelseskoderne samlet i driftsklas-

ser i henhold til oversigten i bilag 2.

Med baggrund i den anvendte driftsklasseinddeling er

den overordnede arealanvendelse illustreret på neden-

stående figur.

Anden anvendelse 318,8 ha

Vandløb 2,6 ha

Sø 14,3 ha

Eng 19,3 ha

Mose 62,5 ha

Mark 118,9 ha

Slette 366,0 ha

Overdrev 306,3 ha

Skov 612,1 ha

Krat 95,8 ha

hede 1004,4 ha

Figur 4-1: Overordnet arealanvendelse for Flyvestation Karup baseret på driftsklasseinddeling.


4 . S TAT U S

c

b

KARUP

MOS

i

c

cb

h

d

a

a

b

e

di

SLE

a

am

a

AGE

125

a

g

b

b b

135k

b

134

140

a

b

l

a

g

o

a

a

AGE

a

ao

a 140

c

a

b

140

a

l

b

f

b

c

j

K A RU

PÅ

b

ee

c

e

e

eb

e

c

e

r

i

i

h

a

g

ad

c

g

g

p

g Å

a

n

t

a

d

b

g

j

h

b

b

c

b

124

j

d

b

121

136

h

g

b

bg

h

a

e

e g

f

g

jg

b

jo

o

b

b

b

f

c

ea

l

g

a

137b

p

f

e

b

c

c

j

140

b

a

d

e

f

f

o

a

a

a

Pf

c

c

n

n

a

K A RU

P

k

c

sh

h

n

f

k

d

c

c

q

l

o

c

k

j

c

d

k

e

em

m

a

d

aa

f

c

m

d

e

d

d

d

k

l k

s

e

d

k

j

g

c

c

c

m

f

m

l

e

k

c

d

k

P

j

b

l

b

SLE

ea

ql

o

g

o

b

q

q

e

g

h

b

g

k

k

l

j

g

l

j

b

j jj

b

j

k

n

p

k

b

b

k

q

r

l

j

j

k

m

d

ha

a

b

h

m

p

t

b

a

a

b

fj

k

k

a

ah

b

ca

a

c

c

c

a

a

l

m

c

c

a

b

a

a

f

a

a

b

a

c

d

n

a

c

c

c

c

cc

c

c

b

a

s

h

k

s

c

a

a

a

a

c

a

b

d

j

a

m

d

o

d

d

r

a

a

f

nd

g

c

f

a

c

a

o

e

l

a

b

c

c

bc

c

j

p

b

b

a

a

ab

b

b

bh

n

r

a

a

c

b

k

ab

m

a

a

b

b

b

b

c

q

a

a

b

b

b

b

g

b

e

f

d

s

k

b

b

a

v

h

d

j

h

b

pb

b

c

c

a

120

d

f

P

el

c

b

y

j

h

q

y

f

j

j

j

k

a

140

d

g

l

l

l

ac

c

c

n

132

140m

c

a

140

P

cm

d

P

c c

P

Pc

c

m

m

m

g

j

f

f

j

j

m

s

d

HE

RN

ING

j

130 131

140a

a

j c

b

122

P

a

q

q

e

c

a

e

e

a

h

k

k

k

kk

k

b

c

m

c

aa

a

a

b

c

c

a

c

a

c

c

c

c

c

a

a

a

a

a

c

d

f

l a

f

c

a

c

c

c

c

c

c

c

c

c

c

c

b

a

c

c

c

b

e h

m

140

b

d

j

b

h

a

a

hc

d

j

k

j

k

k

f

mc

a

cd

a

b

b

da

b

d

c

c

a

f

m

n

l

a

a

a

b

l

e

d

e

b

d

h

g

g

p

a

d

l

j

123

j

l

m

n

o

l

m

l

l

j

e

a

l

b

l

SLE

k

d

q

g

d

e

ad

e

104

e

ad

e

c

d

d

g

a

e

e e

c

e

e

j

e

j

j

a

l

g g

gg

e

j

o

a

m

a

ym

r

k

k

l

l

d

m

y

g

gg

gg

g

g

a

gh

h

ggg g g g

g

g

g

j

jj

d

hj

o

g

hhh

h

h

h

o

h

k

k

k

k

g

l

SLE

m

m

m

m

m

g

h

e

j

v

a

a

a

b

140

e

m

a

a

b

g

k

a

b

ENG

HED

Kølvrå Mose

AAN

1960

KØLVRÅ

KØLVRÅ

133

a

EG

EG

ASP

1980

Mosegården

1996

q

qEG

2003 KølvråGl. Skole

o

a

b

o

1965e

2002

Gule Palæ Hessellundvej

k

l

UKU

j

1980

Plantage

FUT

1963

SØ

ORE

VLB

Mergelgravene

AAN

MOS

ORE

Pumpestation

Nørretoft

Hesselbrovej

VLB

ENG

Hessellunden

Hes

selv

ej

Trsf.

HED

Hes

sellu

nd B

æk

1988

ASP

HGR

OMO

1972

1987

u

u

u

u

SLE

EG

AAN

1955

Fiskehytten

LÆR

KRT

SKF 1974

1984

rr

r

dRGR

EG

LÆR

1978

1960

1960

Nørretoftvej

RGR 1987

d

KRT

HGR

SKF

SKF

19651978

ASP1975

a

ORE

HED

Åda

lsve

j

d

140

ORE

RGR

EG

1985

1998

Hessellund

l

BIR 1972

c

HED

EG

DEP

1980

SLE

140

ASP

1970

REL

1970

1972

SKF

ASP

AAN

1985

1980

Civil L

ufth

avn

SØ

EG

KLG

l

KRT

l

eg1949

h 2008

BRL

eg

2005

SØ

Flygtninge

AAN

Kirkegård

SKF

EG

1988

BIR

SØ

KRT

n

AGE

HED

AAN

1988

s t i

a

d

HED

MOS

KR

T

L

210øbe

EG

1984

Trolddal

Plantagep

MOS

ORE

HED

u

j

j

EG

KLG

BIR1996

HGR

BIR

1965

1970

Ansgård Plantage

HED

KRT

Ansgaardvej

209

FBF

1942

r

1942

SKF

ORE

HGR

1988

BIR

MOS

1965

BIR1955

e

e

e

d

SGR

Doss

FUT

RGR

s

UKU

Mads

MOS

1982

RGR

SKF

1945

1922

SØ

EG

KLG

EG

1980

EG 1968

1978EG

RGR

1968

208

KRT

EG

1986

KRT

SLE

HED

MOS

Troldesø

SKF

OM

O

RG

R

EG

1988

1988

1988

1979

KLG

RGR

ORE

1985

EG

1990

211

a

EG

n

EG 1996

m

l

c

z

SØ

Gedhusvej

EG

2006

b

SLE

m

a

a

Infirmeri

m

EG

ORE

1965

COF

1960

jj

k

k

EG 1997

BIR1988

ASP1968

1991

EG

AAN

1991

fa

m

Grove

Hedegård

y

m

m

ÆGR

1955

e

Natovej

Øst

re T

v ærv

ej

212

ENG

SKF

VLB

MOS

1958

Gl. Engvandingskanal

KRT

EG

1968

b

Ådalslund

KRTORE

EGELM

19581955

EG

SKF

SLE

1938

1945

Natura 2000 område nr. 40

EG

r

Skrænten

Hesselkjær

P

KRT

EG

ASP

1975

RæveSKB

SKB

HEDORE

KRT

REG

SKF

RGR

REG

BRL

MOSFlyvestation Karup

2929 ha

2011

REG

EG

HED

HED

KRT

SKF

BRL

EG

ASP

MOS

SØ

HGR

KRT

LÆR

EG

AAN

DEP

AAN

SGR

196 9

EGMuxoll

EG

REL

SLE

1950

1965

Gård

HGR

1950

Civil Lufthavn

Terminal

HGR

SKF

1993

1950

1965

EG

r

ORE

KRT

ALØ

204

203

1958

JAL

JAL

1968

b

1981

BRL

KLG

RGR

BRL

a

2006

h

d

RGR

1995

m

m

m

Buen

G l. Grovevej

BØG

a

COF

SØ

SLE

1975

ve

je

e

gk

Tv

ær

Vs

t r

BRL

EG 1978

h

Værkstedsvej

LÆR

ORE

1986

d

RGR 1984SKF

2007

KLG

DEP

q

ANÅ

Ves

tre

JAL

RGR

1952

1958

Tvæ

rvej

s

RGR

SKF 1935

d

1958

p

EG

SKF

2008

k

EG

2006

c

m

SKF

2003

KRT

BRL

SØ

SØ

AAN

g

Brand

Øvelsesplads

207

ORE

ORE

p

p

EG

1975

Panserbane I

KRT

KRT

BRLORE

AAN

p

EG 1996

ORE

HED

g

ASPHED

KRT

1965

ASP

1970

KRT

HED

ASP1970

e

DEP

MOS

Østerkjær

MOS

HED

Øster Hede

e

1995

AGE

HED

Skælhøj Rullebane

Rør

d

1995

1989

1970

1970

1975f

g

f

HED

a

d

Skog

reda

lsv e

jSkæ

lhøj

vej

Rør

Rør

a

EG

d

SLE

EG

SLE

HED

1996

Tårnvej

b

MOSSØ

Kragsøvej

COF 1950

l

b

RGRSG

R

ASP

19071950

1970

RØN

1990

m

v

AAN

RGR 1985

Skydebane 11

SKB

2000

Parallelvej

LÆR

m

mc

k

c

1960

EG

f

fSKF

1998

e

f

SKF

1986

c

1980

u BIR

ORE

b

u

UKUKra

gsøv

e j

1960

ASPj

j

Gedhus

Plantage

1988

e

RGR

RGR

1960

1986

HED

g

c

SKF

2000

k

JAL 1952

1967

BIR

1950

mu

u

RGR

EG20

04

2006

e

bb

ÆGR

1985BIR

p

BØG px

Kragsøhus

RGR

1988

1955

KRT REG

Sk elvej b

Kragsø

213

EG

1996

KRT

b

214 VEJ

205

SLE

DEP

EG

1996

b

a

BIR BRL

SLE

a

q

SKB

EG

ORE

HED

BIR

HED

SØ

a

d

ASP

HGR

BRL

DEP

BIR

SLE

BRL

EG

KRT

SKF

ASP

BRL

ORE

SLE

1952

EG

SKF

RGR 1969

RGR 1989

Skelvej

SKF

AGE

b

v

2000

LÆR

202

1970

ASP 1975

1965

b

h

1993

1996

SKF

2007

a

a

1970

SLE

l

Bukkedammen

201

1940

a

b

1988

q

b

1994

Skydebane 1 - 4

h

a

SKF

q

m

1988REG

1950

t

SKF

2009

EG 1950

RGR

BØG

1965

1950

206

AANr

DGR

2003

q

BIR 1940

s

EG 1998

EG

2003

Brønd

b

2003 d

HGR

2002

COF

p

a

sSLE

BIR

p

Pilhustoft

s

1980

d

Skælhøj

Plantage

Rør

Skælhøj

EG

1975

1998

a

d

Remise

Rør

HED

1965

d

d

SLE

d

1985

p

m

Spove-

Dammen

SLE

EG

BRL

RØN

HG

R

POP

Sprængningsterræn

HED

BR

L

Nørre Hede

1994

BRL

HED

1975

d

e

1980

1928

1975

1975

b

Donsø Kjær

u

Donsø Bjerge

Donsøtoft

SLE

e

LÆR

2000

Højmosevej

MOS

RGR

1996

1988

1960

Egelund Plantage

HED

RGR

RGR

1972

1989UKU

LÆR

2008

b

s

EG

r

2008

d

HED

HED

ORE

1985

HGR

SGR

1960

Foged

Toft

BIR

KRT

SØ

EG

1996

1985c

j

c

HED

ORE

MOS

EG

EL

UN

D

1960

Rør

Rør

SØ

ENG

Donsø Sande

SLE

1986

SKF

RGR

1986

Donsø Mose

1989

RGR

HEL

1995

aDonsø Plantage

AS

P19

72

RGR

RGR

a

HED

MOS

c

SKF

2008

HED

SKF

1995

1995

kq

EG

qEG

RGR1948

1994c

HED

Donsø RullebaneGro

veve

j

EG

1994

HED

KRT

t

KRT

AAN

HED

Egel

und

Rulle

bane

Rør

f

LÆR

1989

1995

b

LÆR

HED

1996EG

as

Foged

Kratr

q

q

q

s

Rullebane M

MOS

Philberts Have

PIL

1975

Spovekjær

ASP

ASP

KRT

SØ

1970

1970

SLE

BIR

HGR

1975

1980

dd

c

d

SLE

SKF

SKFHGR

1960

19221965

HG

R

HGR

197

0

1970

b

Rør

VEJ

HED

HGR19

88

Sønder Hede

Rør

EG

AGEEG 1998

p

q

c

a

HED

c

Grove Rullebane

Jagerbanen

RørHøj

ENG

KRT a

p

Fasanlunden

a

s

s

s

r

a

Pilhus Mark

Pilhus Hegn

KRT

r

q

q

r

SKF

1950

h

q

SLE

r

ALØ

h

Pilhus Plantage

Pilhusvej

a

q

q

ORE

d

j

r

SLE

a

q

ALØ

ENG

EG

1998

a

EG

2003

a

s

a

p

p

EG 1998

a

q

q

HED

EG

a

a

a

Natura

2000

område

nr. 40

x Egelund Remise

MOS

Grove

Mos

evej

BIR

1970

f

1940SLE

ALØ

c

Skivegården

SLE

SKF

BIR1970

1955

1950

1998

a

a

Ruin

Vester Hede

Rør

a

DEP

KRT

EG

Pilhus Bæk

EG

SØ

1995

Lille Moselund

Tomsø

q

Rør

HGR

HED

1980

AAN

HGR

HED

KRT

c

Sandkasse

RRR

b

1970

d

q

SLE

SØ

KRT

b

Hømose

j

ENG

Panserbane II

1975

BIR

Æblehaven

KRT

EG 1980

Grove Krat

q

EG

RGR

KRT

SLE

1994

1985

f

ASP

ALØ

r

d

b

LUØ

Håndgranat Bane

Rør

Rør

BRL

SKF

COF

1985

1958d

Aboret Egelund

AVLUM

c

Mini-Moter Bane

Lyn

gvej

MOS

d

Flugtskydebane

CO

F

SKB

1965

MOS

HGR

HED

a

SKB

dgr2003

g

Flugtskydebane

e

SLE

HED

a

c

c

c

f

g

c

a

g

ac

c

f

a

c

c

cc

c

a

c

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

a

ba

c

h

b

c

c

f

f

f

f

g

k

a

e

a

b

d d

e

a

k

e

g

a

g

e

a

b

b

e

e

k

a

b

aa

b

a

a

a

b

e

e

a

b

f

b

b

b

k

d

a

a

a

sg

b

c

a

f

k

bb

b

g

jg

g

ca

c

c

d

b

c

b b

j

d

b

c

e

cdd

c

f

f

f

c

e f

d

a

d

b

a

a

b

f

c

d

c

105c

cd

c

c

c

a

d

d

f

b

l

a

c

c

103

d

e

c

h

d

c

f

a

f

k

106

c

fa

k

c

h

b

k

h h

rs

s

t

gf

g

g

g

g

q

q

h

h

a

o

a

a

a

g

d

g

n

b

j

c

r

b

119

g

c

g

c

n

g

t

a

a

d

a

h

pq

n

p

l

b

118

c

a

c n

f

r

l

p

al

a

g

e

q

a

b

b

a

c

f

l

j

c

140

h

d

f

n

l

t

GROVE

ec

e

a

a

e

f

f

l

a

e

b

a

f

b

a

a

b

b

j

f

b

l

f

e

f

k

l

hb

a

b

c

c h

h

c

aa

a

a

j

b

e

l

f

j

n

j

a

f

f

g

e

e

a

b

l

m

a

c

d

g

c

j

b

c

n

a

b

p

b

h

la

k

c

k

h

a

a

n

e

c

l

l

a

n

n

n

a

k

e 115

b

c

c

e

db

g

f

g

f

g

e

k

k

j

n

l a

lk

c

f

ac

g

j

d

ga

d

a

a

h

k

a

d

a

a

g

d

c

c

e

d

140

d

a

d

a

c

a

c

c

j

k

e

h

e

m

b

e

b

b

102

a

m

m

b

m

m

m

107

a

d

e

l

e

m

b

f

f

a

a

f

h

t

g

s

e

r

p

e

a

e

a

n

a

f

k

108g

b

h

d

m

a

c

d

f

m

a

m

kb

117

f

g

d

g

a

h

ls

k

a

b

d

b

g

ad

e

d

b l

d

d

d

ab

c

e

g

n

o

c

f

e

f

a

a

ff

f

f

a

a

a

d

r

f

a

ff

f

a

a

a

a

a a

a

b

aa f

f

f

b

r

b

g

p

e

d

a

a

a

aa

b

b

m

a

a

e

m

aa

a

e

ee

k

af

f

f

f

f

f

k

a

e

m

b

n

a

a

a

e

n

ga

b

o

n

l

m

f

l

l

b

b

b

c

c

h

a

e

b

f

b

j

k

b

d

bb

o

d

bc

b

b

c

j

b

c

h

g

l

a

o

b

e

g

114

a

c

c

110

c

c

c

c

c

d

c

g

l

h

e

l

p

140

b

a

j

d

o

116

e

h

d

h

d

b

c

c

c

j

h

1998

113

f

m

f

k

c

n

j

e

j

c

c

j

k

k

n

c

ah

h

f

q

n

b

b

b

a

a

af

n

b

109

h

b

a

e

g

o

f

e

e

k

p

k

101

a

f

a

b

c

P

e

b

e

e

c

c

c

b

e

g

c

c

a

k

c

a

111

dh

f

c

e

e

e

c

k

bd

a

e

ff

112j

a

c

l

a

h

g

a

a

c

c

c

h

f

f

Operationsområder

Indre operationsområde 1274 haYdre operationsområde 773 haØvelsesområde 882 ha

4.2.militæranvendelseFlyvestation Karup er underopdelt i et mindre antal del-

områder svarende til den militære anvendelse. inddelin-

gen består af to operationsområder samt et øvelsesom-

råde. Operationsområderne betegnes som henholdsvis

indre og ydre operationsområde.

det indre operationsområde er omgivet af et perimeter-

hegn og udgør Flyvestationens kerne dækkende cirka

en tredjedel af totalarealet. landingsbaner og hangarer

samt andre installationer tilknyttet Flyvestationens virke

er samlet i dette område.

ydre operationsområde er beliggende nord for det indre

operationsområde. Uanset det manglende hegn be-

tegnes området som operationsområde, da flyene om

nødvendigt kan bugseres rundt i området på en række

rullebaner. ydre operationsområde fungerer dog primært

som fareområde til områdets skyde- og sprængningsba-

ner sammensat af 6 faste skydebaner, håndgranatbane

samt sprængningsområde. Når skydning eller spræng-

ning ikke pågår benyttes arealerne undertiden som sup-

plerende øvelsesområde.

det egentlige øvelsesområde er dog Flyvestationens

arealer udenfor operationsområder, hvor i særdeleshed

området ned til Karup Å anvendes ofte.

indre operationsområde 1.274 ha

ydre operationsområde 773 ha

Øvelsesområde 882 ha

Figur 4-2: Flyvestations Karups opdeling i henholdsvis indre og ydre operationsområde samt det resterende øvelses-

område. Ydre operationsområde fungerer oftest som fareområde til områdets skyde- og sprængningsbaner.


4 . S TAT U S

4.3.NaturbeskyttelseFlyvestation Karup rummer en række betydelige natur-

værdier, som der i dette afsnit gøres status over. For

yderligere oplysninger henvises især til:

· drifts- og plejeplan 1998-2012, Flyvestation Karup

(Miljø- og Energiministeriet m.fl., 2001)

· ynglefugletællinger 2010, Borris Skydeterræn og Fly-

vestation Karup (Olesen og Østergaard, 2010)

Alle ovennævnte publikationer er tilgængelige på

www.forsvaret.dk/fbe

4.3.1.Natura2000-naturtyperog–arter

En del af Flyvestation Karups arealer indgår i Natura

2000-område nr. 40 (N40): Karup Å, Kongenshus og

hessellund heder, der er underopdelt i tre habitatområ-

der (h40, h226 og h227). Området udgøres primært af

ådalen omkring Karup Å (h40) samt to store hedearea-

ler i form af Kongenshus hede (h226) samt hessellund

hede (h227). det samlede N40-område dækker 3.801

ha (Miljøministeriet, 2011), hvoraf Forsvarets arealer ud-

gør 1.134 ha (30 %). N40, h40, h226 og h227 fremgår

af Figur 4-3.

Flyvestation Karup og N40 overlapper geografisk kun

for så vidt angår h40 og h227. Overlappets størrelse

er henholdsvis 22 ha (2 %) (h40) og 1.112 ha (99 %)

(h227).

Natura 2000 områdets habitatområder


Flyvestation Karup

H 227 1123 ha

H 226 1570 ha

H 40 1108 ha

Afgrænsning 3801 ha

Figur 4-3: Flyvestation Karup og N40, H40, H226 og H227.

Natura 2000 områdets habitatområder


Flyvestation Karup

H 227 1123 ha

H 226 1570 ha

H 40 1108 ha

Afgrænsning 3801 ha


4 . S TAT U S

Tabel 4-1: Naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for H40: Karup Å (Miljøministeriet, 2011).

Tabel 4-2: Naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for H227: Hessellund Hede (Miljøministeriet, 2011).

4.3.1.1.udpegningsgrundlag

habitatområderne er udpeget på baggrund af en række forekommende naturtyper og arter indenfor arealerne.

Udpegningsgrundlaget for h40 og h227 fremgår nedenstående (Miljøministeriet, 2011).

udpegningsgrundlagetforH40:karupå

Naturtyper Tidvis våd eng (6140) Næringsrig sø (3150) Urtebræmme (6430) hængesæk (7140)Vandløb (3260) Kildevæld (7220)Tør hede (4030) Rigkær (7230)Surt overdrev (6230)

arter grøn kølleguldsmed (1037) Flodlampret (1099)Bæklampret (1096) Odder (1355)

udpegningsgrundlagetforH227:HessellundHede

Naturtyper lobeliesø (3110) Tidvis våd eng (6140)Næringsrig sø (3150) hængesæk (7140)Vandløb (3260) Tørvelavning (7150)Våd hede (4010) Kildevæld (7220)Tør hede (4030) Rigkær (7230)Surt overdrev (6230)

arter Bæklampret (1096) Odder (1355)

For Natura 2000-området (N40) er udarbejdet en samlet

Natura 2000-plan (Miljøministeriet, 2011). planen byg-

ger blandt andet på basisanalyser med efterfølgende

supplerende kortlægning udført af Miljøcenter Ringkø-

bing (Miljøcenter Ringkøbing, u. å. a; Miljøcenter Ring-

købing, u. å. b og Miljøcenter Ringkøbing, u. å. c). de

herunder kortlagte terrestriske habitatnaturtyper på For-

svarets arealer indenfor h40 og h227 fremgår af Figur

4-4 omfattende følgende typer:

· 4030: Tør hede

· 6230: Surt overdrev

· 6410: Tidvis våd eng

· 7140: hængesæk

· 7220: Kildevæld

· 7230: Rigkær

Naturtypen våd hede (4010) er under basisanalysen ikke

registreret på hessellund hede (h40) på trods af typens

forekomst i udpegningsgrundlaget (Miljøcenter Ringkø-

bing, u. å. b).

4.3.1.2.udbredelseogtilstand

Natura 2000-planen beskriver arealernes og arternes

udbredelse, tilstand, bevaringsstatus samt trusler. Til-

stand skal opfattes som en beskrivelse af det aktuelle

naturindhold. Bevaringsstatus er derimod et udtryk for,

hvordan tilstanden vil være i fremtiden, hvis ikke der

sker ændringer i udnyttelsen og de eksisterende trusler,

hvormed bevaringsstatus er en prognose for arternes

og naturtypernes udvikling. prognosen for de kortlagte

naturtyper er bestemt ud fra deres nuværende naturtil-

stand sammenholdt med de aktuelle trusler og inddeles


4 . S TAT U S

Figur 4-4: Kortlagte habitatnaturtyper og deres naturtilstand på Flyvestation Karup. Stiplet rød linie markerer

Flyve stationens hegnede indre operationsområde.

E

D

D

C

E

E

E

E

C

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

D

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

EE

E

E

E

E

C

E

E

D

EC

CE

D

D

D

E

E

E

E

E

C

C

C

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

DD

C

D

E

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

F

F

F

F

F

F

E

E

E

F

F

F

F

F

FE

E

E

E

G

F

F

F

F

F

F

FF

F

F

F

F

E

E

E

E

F

F

E

E

F

F

F

FF

F

E

E

E

F

F F

F

E

D

E

E

E

D

E

E

F

FF

F

FF

D

F

F

F

F

F

F F

E

E

E

E

F

E

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

c

E

E

E

E

E

c

d

c

c

E

E

E

E

E

c

E

E

D

D

D

D

D

E

E

F

F

F F

FE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

F

F

F

F

F

F

F

E

E

E

E

E

E

F

F

F

F

F

F

F

F

F

F

E

F

F

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

F

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E E

E

E

E

E

E

E E

E

D

D

D

D

D

E

D

D

D

D

F

GF

F

F

F

F

F

F

F

F

D D

F

F

G

F

D

ED

D

E

FD

D

DF

C

D

D

C

C

C

C

E

E

E

E

E

E

E

F

F

F

F

F

F

E

E

E

E

E

E

F

F

F

F

F

F

F

F

F

F

F F

F

F

F

F

F

F

F

F

F

E

F

F

E

E

D

F

F

F

F

G

G G

G

G

G

BD

D

D

D

G

F

D

D

G

G

G

G

E

E

E

E

E

E

c

c

F

F

F

F

F

D

G

G

G

G

DD

E

E

E

E

E

EE

D

D

a

D

D

F F

F

D

D

DD

F

F

F

F

F

F

F

FF

F

FF

F

F

F

F

E

E

E

E

F

F

FF

FF

F

F

F F

F

F

F

F

D

D

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

EE

E

E

E

E

E EE

E E

E

E

E

E

E

E

E

F

F

EE

E

E

EE

E

E E

EE

E

E

E

E

E E

E

E

EE

F

G

F

F

F

G

G

G

G

G

F

F

F

C

C

C

C

C

C

C

D

D

D D

D D

D

D

D D

D

D

D

C

E

E

E

E

E

EF

F

F

F

E

EE

c

F

F

F

E

E

E

E

E

EE

c

E

E

E

E

F

F

F

F

E

E

E

E E

E

E

E

c

c

E

EE E

E

EE

E

E

E E

E

E

E

E

E

E

E

D

C

D

D

C

D

D

D

C

CC

D

D

D

D

DD

E

E

E

E

E

D

F

C

C

E

E

EE

E

E

EE

E

E

FD

G

G

D

E

DD

E

C

F

F

F

F F

F F

F

F

D

c

D

E

E

E

D

E

D

a

F

c

D

D

D

F

F

F

F F

F

D

D

D

a

F

D

E

F

F

F

F

E

E

E

E

F

F

E

E

c

E

E

E

E

E

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

F F

F

F

F

F

F F

F

FE

F

F

F

F

F

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

Ec

E

E

E

E

c

E

E

E

E

D

E

E

E

E

E

E

E

E

E

c

F

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

EE

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

EE

F

F

F

F

F

F

F

F

F

F F

F

D

D

D

E

E

E

E E

E

E

E

E

E

E

D

D

D

D

D

D

D

D

D

EE

C

D

F

F

FF

D

D

F

F

a

a

a

E

E

E

E

D

D

D

E

E

E

DD

E

D

DF

D D

E

E

E

E E

E

E

E

E

E

E

E

E

D

D

D

D

F

F

F F

EE

c

a

F

F

F

F

F

D

D

DD

D

DD

D D

D

F

F

F

F

F

F

F

F

F

F

E

E

D

E

E

F

D

D

D

F

F

E

D D

DD

D

D

DD

E

j

j

j

j

E

E

E

E

j

j

EE

E

E

D

E

DD

D

E

E

E

E

E

y

m

y

h

m

Øst

r e T

vær v

ej

a

ORE

130

j

ym

a

m

gg

l

a

a

o

g

g

gg

gg

g

e

a

ggg g g

g

g

g

gj

j

b

m

a

m

m

m

m GroveHedegård

Infirmeri

m

m

d

m

m

m

m

Buen

ÆGR1955

e

mr

k

k

l

l

m

JAL 1968k

l

JAL1958

a

h

BØG

2006

g

g

v

RGR

1981

BRL

d

b

h

ej

b

g

Gl. Grovevej

212

a

a

a

h

kk

k

o

b

b

r

SLE

1993

SLE

EGKRT

a

m

SKF 1950

b

db

d

dk

k

HED

KRT

1975

KRT

EG

SKB

ASP1975

P

g

e

a

a

e f

mn

e

f

c

203

b

d

h

e f

ORE

j

SKB

c

h

k

b

a

a

ca

c

c

c

ORE

c

c

c

c

c

c

c

ALØ

pa

a

a

a

a

p

p

l

l

c

a

c

cc

c

c

c

c

c

a

204

b

c

c

f

fl

b

a

ORE

cf

a

c

cc

c

c

cc

f

KRT

c

g

ac

c

c

g

h

f

g

g

g

a

a

a

a

a

a

b

b

ORE

c

b

c

c

f

f

fHED

a

a

b

b

e

e

e

g

a

ASP1965

KRT

a

a

c

g

e

e

b

205

ee

k

e

e

e

k

b

f

g

KRT ASP1970

e

Hesselkjær

Flyvestation Karup

e

104

a

e

e

e

e

a

c

d

c

ba

b b

HED cc

e

ee

e

j

j

j

a

c dd

b

a

a

a

Skælhøj Rullebane

b

d

d

Rør

AGE

REG

e

l

1970

EG1995

103a

d

KRT

HED

Rør

c

a

c

Skog

reda

lsve

j

e

1995

b

c

g

d

h

f

RG

R19

89

HED

a

EG

Skæ

lhøjv

ej

d

d

l

HED

Rør

EG

SLE

1998

k

df

a

jf

aSKF

REG1970

REG1975

h

c

e

d

m

d1980

BRL

c

SkælhøjRemise

Plantage

Skælhøj

BR

L

c

207

a

a

a

d

a

SLE

j

gg

gg

h

ab

Tårnvej

ej

DEP

SLE

Kragsøvej

1970

HED

SØ

ASP

ORE

gg

h

SLE

1996

a

e

k

a

a

b

d

HED

a

a

VEJ

f

EG

HED

COF1975

COF 1950

BIR1980

a

a

d

f

g

EG

RæveSkrænten

BRL

KRT AAN

SØ

SØ

HGR1965

g

Brand Øvelsesplads

EG

d

e

a

d

c

c

d

d

d

AAN

BRL

EG 1996

ORE

d

b

c

e

c

c

d

Panserbane I

d

a

c

a

b

cASP 1975 MOS

HED

MOS

HED

Østerkjær

c

105

f

c

c

d

d

c

c

c

Øster Hede

a

DEP

ASP

1970

DEP

h

c

cd

f

a

k

HGR1965

BRL

BIR 1993

b

d

Tvæ

rvV

estr

e

g

Værkstedsvej

BRL

h

RGR

e

LÆR 1986

1995

a

h

ORE

g

g

q

q

hh

h

h

h

SLE

b

a

r

s

t

EG 1978

h

k

q

m

140

SKF 1935

ANÅ

k

ah

s

Ves

treTv

ærv

ej

JAL

1952

RGR 1958

o

hh

h

kb

EG1960

gk

a

EG

2006

RGR 1984

dSKF2007

f

SKF RGRd

1958

s

pEG

2008

SKB

RGR 1985HED

Skydebane 11

2006

bb

ÆGR

c

GedhusPlantage

l

Kra

gsøv

ej

UKU

KRT

SØ

j

ASP1960

BIR1950

1985ORE

u

xKragsøhus

BØG

REG1967

BIRp

u

DEPSKF

BIR 1988 BRL

SLE

EG

1996

b

m

a

SLE

RGR 1907SG

R1950ASP1970 b

SØ

RØN

1990

KRT

EG1996

MOS

Kragsø

1994

SKB

ORE

HED

qqq

Skydebane 1 - 4

g

ag

g

d

t

d

u

j

a

a

a

a

g

c

g

c

n

214a

o

h

b

p

u

qn

a

p

s

a

213

g

l

a

e

m

q

r

l

l

p

a

a

d

a

c

119

1998

e

m

m

SKF2003

a

bd

j

r

jc

118

SKF

1986

c

n

c

n

f

b

Parallelvej

RGR 1986

b

fSKF

LÆR

2000

e

c

RGR1988

SKF

a f

JAL 1952

a

b

a

c

g

RGR 1955

RGR 1960

a

c

f

l

e

Ske lve

j

EG

2004

b

b

a

c

g

h

j

gKRT

SKF 1988

RGR 1969

p

Skelvej

117

f

d

g

140

RGR 1989

EG1952

n

l

t

f

b

d

a

c

d

c

d

ff

f

f

a

KRT

g

a

HED

MOS

HGR1985SØ

SLE

Spove-Dammen

d

b

ASP

1965

a

e

g

j

a

b

c

ce

e

e

Bukkedammen

b

k

a

e

e

Rør

202

a

a

Sprængningsterræn

AAN

EG

g

n

j

a

LÆR 1975

RØN1994

1975

l

1975

j

l a

d PIL

HGR1

928

d

l

f

h

a

c

k

d

a

ASP1970

a

a

g

BRL

POP1975

EG1980

BRL

Philberts Have

Spovekjær

h

SKF

m

f

aa

b

a

a

b

d

l a

f

f

f

l

a

a

a

a

b

a

b

b

b

c

c

j

h

h

l

a

bb

bb

k

k

b

c

j

b

b

fb

e

lf

a

f

f

j

k

n

be

j

b

m

j

EG

g

cd

h

a

b

c

SKF2007

EG

a

l

a

a

c

1996

BRL

g

a

g

h

b

g

a

a

f

f

ff

c

a

l

b

p

ASP

1970

dd

d

SLE SLE

cSLE

na

a

f

f

f

ff

201

a

h

ka

n

SKF

1940

1922

BIR

1988

f

f

f

a

f

f

f

KRT

1960

f

a

a

SKF

SKF

n

a

mn

REG1950

1975

HGR1988

HG

R197

0 HGR

b

oo

qa

a

m

1950

l

b

l

l

bb

bEG

BØG

1950

2009

e

m

e

n

tSKF

b

ga

b

b

d

BIR

1980

a

AAN

b

2000

b

AGE

LÆR

l

d

b

c

vg v

ls

k

HED

s

d

LÆR 1995

a

d

1996

e

d

d

LÆR 1989

HED

a

bd

a

a

b

b

bd

g

f

EG

1975

ORE

f

g

115

e

BRL

k

k

k

SLE

ASP

d

1970

KRT

SØ

d

g

e

hk

ae

HED

d

HED

c

c

c

c

Rør

Rør

n

k

106

l

p

n

m

n

aa

e

e

c

k

am

SKF

102

b

m

m

m

mMOS

EG

EL

UN

D

b

c

b

b

a

RørRør

Donsø Sande

SØ

de

l

em

ORE

MOS b

ff

Donsø Mose

Nørre Hede

a

t

HED

BR

L

ENG

a

1995

HEL1960

SLE

107

a

f

k

Donsøtoft

e

e

s

e

a

SKF1986

RGR 1986

1989

f

g

a

p

RGR

1948

RGR

AS

P

ah

b

HED

1972

2008

MOS

Donsø Kjær

Donsø Plantage

q

r

108c

g

RGR

SKF

n

b SKF1995

kq

EG

1994

dc

cd

f

m

m

RGR1995

EG

h

a

a

a

Gro

veve

j

Donsø Rullebane

HED

c

bkb

LÆR

Donsø Bjerge

m

a

u

a h

SLE

a

a

b

SLE

f

a

f

f f f

b

rr

a

e

a

a

a

a

a

a

HED

ORE

a

206

a

a aa

b

bAAN

ebe

p

a

BIR1985

Foged

a

rDGR2003

e

c

j

a

HEDa

e

s

s

c

SLE

m

a

e

Pilhusvej

COF2002

s

s

s

1998

kBIR

EG

p

p

h

Pilhus Plantage

SLE

116

a

d

j

q

ORE

SLE

r q

r

b

a

a

q

140

p

EG 1998

ALØ b ALØ

1985 a

d

g

e

HGR1960

EG

Foged Krat

g

n

SØ

EG

1996 SGR

r

q

q

Toft

SKF

KRTMOS

s

Pilhus Hegn

Rullebane M

q

r

Pilhus Mark

r

a q

KRT

rq

q

1950

q

e

f

o

a

c

h

j

k

bd

BIR 1940

1998

h

cb

HGR 1965

b

Rør

f

bb

1965

d

Brønd

a

RGR

a

HGR

1970

c

b

c

a

b

c cb

p

q

2003

d

EGs

EG

2003

a

l

l

a

ENG

p

sh

EG2003

Pilhustoft

AGE

j

d

e

ENG

KRT

p

113

c

c

a

SKF

h

e

m

d

h

Grove

Mos

evej

MOSf

k

c

EG1995

SØ

BIR1970

1955

Lille Moselund

c

c

k

b

g

HGR1970

Sandkasse

c

hl

d

g

AANHED

c

RRR

VEJ

d

a

a

b

d

140a

Høj

Sønder Hede

Højmosevej

RGR 1988

a

b

q

a

a

c

Rør

Grove Rullebane

HED

Jagerbanen

LUØ

Lyng

vej

HED

Håndgranat Bane

Egelund Remise

Vester Hede

l

ALØ1950

HGR

1980

g

k c

c

c

a

DEP

1940

KRT

c

a

ba

e

HGR

SLE

e

f

e

ENG

MOS

SØ

BIR1975

KRT

Panserbane II

Hømose

Æblehaven

KRT

e

ca

Grove Krat

RGR

HED

EG 1994

1985

KRT

SLE

f

f

f

ha

c

f

f

q

KRT

1980

KRT

a

t

f

q

n

EG

1994HED

Rør

a

f

n

b

HED

b

r

h

109

n

hb

b

LÆR2008

a

e

Egel

und

Rul

leba

ne

HED

KRT

2008

s

od

COF1958

EG

r

Aboret Egelund

f

AAN

k

d

k

p

SKF1985

BRL

101

cAVLUM

b

cC

OF

1965

SKB Flugtskydebane

a

MOS

dg

P

SKB

Flugtskydebane

b

111

dh

b

2003

a

b

e

e

dgr

HGR

g

114

c

j

g

a

c

b

MOS

e

2000

EG

a

o

1998

o

EG

c

HED

Fasanlunden

d

p

aBIR

1970

f

ALØ

ASP

e

gRGR

1960

c

110

xc

SLE

1998

HED

h

c

EG

Natura

2000

område n

r. 40

1996

1972

UKU

RGR1989

Rør

Mini-Moter Bane

Egelund Plantagef

fe

d

b

Rør

c

cc

j

a

c

1998

a

Ruin

a

d

Skivegården

Rør

Rør

HED

Tomsø

k

fn

j

j

e

q

Pilhus Bæk

jq

EG

h

c

EG

c

c

aSLE

k

e cj

d

j

a

c

a

112

SLE

e

c

e

Tør hede

Tidvis våd eng

Tør hede

Tør hede

Tør hede

Tør hede

Tør hede

Tør hede

Tør hede

Tør hede

G

D

D

G

G

G

G

D

D

D

F

F

G

G

G

G

G

G

G

D

D

F

F

FF

F

F

F

D

F

F

F

F

G

G

G

G

G

D

DD

F

F F

F

F

D

G

G

DF

D

D

D

D

F

F

F

G

D

F

F

G

E

G

G

G

F

E

E

E

EC

G

G

DD

D

D

B

F

D

D

C

B

B

D

D

D F

F

F

D

C

C

E

D

C

C

G

G

D

D

C

D

D

F

D

D

C

D

D

D

D

D

D

D

D

D

DD

D

D

C

D

D

D

D

D

D

D

F

G

F

G

G

GF

F

F

G

GG

G

G

G

B

B

F

G

G

G

F

F

F

F

F

D

F

F

D

D

F

F

F

F

F

F

D

D

D

D D

D

D

D

D

D

D

D

G

DF

F F

F

G

D

D

D

D

D

D

D D

D

D

D

D

D

D

E

D

D

D

D

D

D

E

D

D

D

D

D

D

D

D

D

F

F

F

F

F

DD

F

D

G

F

FD

F

D

D D

G

D

D

D

D

E

E

D

D

F

F

F

D

G

G

G

G F

D

D

D

F

G

E

E

E

E

G

D

DF

F

G

D

D

D

D

D

E

D

D

C

E

D

E

E

E

D

D

E

E

E

E

D

E

E

D

D D

D

D

D

F

F F

F

D

G

G

G

G

G

G

G

G

G

D

D

D

F

D

D

c

F

DD

D

F

F

D

F

F

F

C

E

E

E

E

C

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

D

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

D

D

D

E

E

CC

E

CC

E

E

D

EC

CE

D

D

D

E

E

E

E

E

C

C

C

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

E

i

c

c

c

bh

a

b

bKARUP

HED

Kølvrå Mose

i

b

c

d

jSØ

ORE

MOS

SLE

VLB

ENG

P

ee

b

K A RU

Å

Mosegården

a

k

am

a

a

EG1960

AAN

AGE125

a

g

ASP1980

b

e

c

i

i

c

d

r

a

AANPumpestation

ee

e

e

e

HED

Hes

sellu

nd B

æk

Mergelgravene

a

h

g

MOS

ORE

135

a

ao

EG1996

Hessellundvej

HGR1965

Gule Palæ

Hessellunden

Trsf.

u

b

b

b

u

j

b

Hesselbrovej

Nørretoft

Doss

be

SGR

k

2002

Mads

b

h

a

FUT

UKU

s

Plantage

EG

c

f

a

c

o

e

1980

MOS

f

bf

KRT

RGR1968

d

a

a

140

a

d

a

a

gd

h

140

Hes

selv

ej

g

e

h

b

b

b

e

h f

c

MOS

136

lg

eb

BIR1955

n

a

SKF

a

j 121

g

rr

BIR1988

LÆR

e g

d

e

1974SKF1984

124

b

b

fd

b

RGR 1987

KRT

SLE

e j

b

d

u

j

fu

f

d

r

a

a

g

l

SKF1922

SØ

RGR

m

djo

o

1945

g

fb

KRT

1978

SKF1965

r137

a

b

cc

a140

p

e

bHGR1

965

EG 1998

o

c

j

a

d

g

l

d

EG1968

EG1978

RGR

cf

Hessellund

b

bc

b

c

c c

ORE

1985

n

DEP

j

f

c

p

a

c

oEG 1980

EG1986

b h

a

a

ab

b

b b

fk

b

208a

a

a

b

b

b

a

a

a

KRT

n

P

P

rn

SØ

Civil L

uftha

vn

140

ASPcb

p

c

g

c

g

tV

LB

ENGOMO1987

Åg

h

h

K A R U

P

k

a

c

n

ASP1988

1955

HGR

d

k

kc

c

Nørretoftvej

1972

Fiskehytten

n

s

j

a

AAN

EG

EG

q

m

1978

LÆR

1960

RGR19

60

e

c

d

k

m

e

d

ol

c

dc

c

m1975

HED

d

e

f

k

c

d

d

EG 1958

ASP

ENG

aa

d

e

Åda

lsve

j

ORE

s

lk

k k

VLB

MOS

Gl. Engvandingskanald

d

m

lSKF 1958

d

e

c

b

a

a

d

l

140

140

HED

1972

g

h

jm

REL1970

REL

BIR 1972

f

m

ac

l

SLE

ORE

123

p

a

c

d

l

EG1968 e

Ådalslund

l

j

q

EG 1950

bd

d

j

j

k

m

l

b

a

r

e

k

l

SLE

1993

j

SLE

EGKRT

ELM1955

a

m

SKF 1950

b

db

d

dk

k

n

o

m

j

HED

EG1945

1975

KRT

EG

SKB

ASP1975

P

g

e

a

a

e f

mn

f

122

q

a

ac

q

q

a

SGR 1969

a

a

k

a

m

a

b

bb

k

m

DEP

k

h

k

k

k

KRT

b

c

b

b

b

b

b

aa

c

a

ca

c

c

c

ORE

c

c

c

c

c

c

c

ALØ

pa

a

a

a

a

p

p

l

l

Muxoll

c

a

c

cc

c

c

c

c

c

a

204

b

c

c

f

fl

b

a

ORE

cf

a

c

cc

c

cc

cf

KRT

c

g

a c

c

c

g

g

ORE

l

l

b

l

SKF1938

Hesselkjær


e

104

a

e

e

e

e

a

c

d

ac

ORE

KRT

b

rEG

1965

h

be

h

EG

Gård

e

Terminal

Civil Lufthavna

eHGR1950

a

a

a

c

j

SLE

d

f

gEG

RæveSkrænten

BRL

KRT AAN

SØ

SØ

HGR1965

g

Brand Øvelsesplads

EG

d

e

a

d

c

c

d

d

d

AAN

BRL

e

d

a

c

a

b

c

Hængesæk

Kildevæld

Surt overdrev

Tidvis våd eng

Kildevæld

Hængesæk

Surt overdrev

Rigkær

Tør hede

Rigkær

Hængesæk

Naturtilstandsvurdering Naturtilstandsklasser I-V

I Høj 0 ha

II God 53 ha

III Moderat 425 ha

IV Ringe 11 ha

V Dårlig 0 ha

Ikke tilstandsvurderet 0 ha


4 . S TAT U S

Naturtilstand antal(stk) Naturtypeareal(ha) andel(%)

4010 Våd hede

ikke kortlagt

4030 Tør hede

2 2 45,5 3 7 418,9 4 1 10,6

1088

297

6230 Surt overdrev

2 4 1,0 3 1 4,3

1981

1

6410 Tidvis våd eng

2 1 5,1 3 2 0,3

955

1

7410 hængesæk

3 9 0,4 100 0

7220 Kildevæld

2 3 0,5 3 1 0,2

7426

0

7230Rigkær

2 5 0,3 3 5 0,7

3367

0

Total 41 487,7 100

Tabel 4-3: Kortlagte habitatnaturtyper på Forsvarets arealer i N40 fordelt på naturtilstandsklasser (2 = god, 3 = mo-

derat, 4 = ringe). Det kortlagte habitatnaturtypeareal udgør ialt 578,9 ha, hvoraf dog kun 487,7 ha reelt indeholder

naturtyperne (naturtypeareal). De to delkolonner under “Andel (%)” udtrykker fordelingen henholdsvis indenfor og mel-

lem habitatnaturtyperne.

Figur 4-5: Kortlagte habitatnaturtyper på Forsvarets arealer i N40 fordelt på naturtilstandsklasser.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

Hængesæk Kildevæld Rigkær Surt

overdrev

Tidvis våd

eng

Tør hede

Hektar

Dårlig

Ringe

Moderat

God

Høj

Ukendt


4 . S TAT U S

Glansbladet hæg er en af områdets invasive arter, der desværre findes på såvel lysåbne som træbevoksede arealer.

Kortlagte habitatnaturtyper og deres tilstand på Forsva-

rets arealer beskrives i Figur 4-5 og Tabel 4-3. i alt 41

delområder er kortlagt med et samlet areal på i alt knap

579 ha, hvoraf dog kun knap 488 ha reelt indeholder

naturtypen.

det fremgår, at tør hede arealmæssigt klart domine-

rer blandt de kortlagte habitatnaturtyper (97 %) og at

størstedelen af alle habitatnaturtyper fordeler sig på

tilstandsklasserne 2 og 3 med en vis variation mellem

habitatnaturtyperne.

i gunstig eller ugunstig prognose. Trusler er at opfatte

som de forhold, der forhindrer naturtyper og arter i at

opretholde eller udvikle sig i retning af en gunstig beva-

ringsstatus. Naturtyper i tilstandsklasse 1 (høj tilstand)

eller 2 (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det

vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på lang

sigt. For ikke-kortlagte naturtyper og alle arter er pro-

gnosen baseret på den bedste tilgængelige viden. her

benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig

og ukendt prognose.


4 . S TAT U S

Eftersom Forsvarets arealer kun udgør en del af det

samlede Natura 2000-område er en stor del af de kort-

lagte habitatnaturtyper beliggende udenfor Flyvestation

Karup. Nedenstående Tabel 4-4 sammenligner antal og

Forsvaret bidrager sammenlagt med 31 % af arealet

med de pågældende kortlagte habitatnaturtyper vari-

erende imellem typerne. For tidvis våd eng (100 %) er

hele naturtypen indenfor N40 beliggende på Forsva-

rets arealer. For surt overdrev (40 %) og tør hede (32

%) bidrager Forsvarets arealer også betydeligt til den

samlede forekomst, hvorimod der for kildevæld (13 %),

rigkær (2 %) og hængesæk (1 %) er tale om ret begræn-

sede bidrag.

areal for Forsvarets habitatnaturtyper med det samlede

antal og areal for samme habitatnaturtyper indenfor

hele Natura 2000-området.

Udover ovennævnte terrestriske habitatnaturtyper indgår

også søer samt vandløb i udpegningsgrundlaget. i N40-

området findes der cirka 100 småsøer på under 5 ha,

hvoraf 18 er udvalgt og tilstandsvurderet som repræsen-

tanter for 5 søtyper (Miljøministeriet, 2011).

4.3.1.3.prognose

For det samlede Natura 2000-område fremgår beva-

ringsprognosen for relevante naturtyper og arter neden-

FSNkar Natura2000(N40) FSNkar-andel

Naturtilstand areal (ha)

antal areal antal areal antal areal

4010 Våd hede ikke kortlagt 0 0,0 1 3,6 0% 0%

4030 Tør hede 2 61,5 3 483,1 4 19,1

10 563,7 25 1744,8 40% 32%

6230 Surt overdrev 2 1,0 3 6,1

5 7,1 21 17,9 24% 40%

6410 Tidvis våd eng 2 5,7 3 0,3

3 6,0 3 6,0 100% 100%

7410 hængesæk 3 0,4 9 0,4 91 46,6 10% 1%

7220 Kildevæld 2 0,5 3 0,2

4 0,7 26 5,2 15% 13%

7230 Rigkær 2 0,3 3 0,7

10 1,0 58 44,5 17% 2%

Total 578,9 41 578,9 225 1868,5 18% 31%

Tabel 4-4: Kortlagte habitatnaturtyper og deres naturtilstand indenfor Flyvestation Karup sammenlignet med samme

habitatnaturtypers forekomst indenfor hele N40. FSNKAR = Flyvestation Karup.


4 . S TAT U S

stående med korte begrundelser angivet i parentes (Mil-

jøministeriet, 2011; Miljøcenter Ringkøbing, u. å. c).

gunstig eller vurderet gunstig bevaringsprognose for:

· grøn kølleguldsmed (tilfredsstillende vandløbskvalitet)

· Bæklampret (vandløbskvalitet samt forekomst)

· Odder (god forekomst og bestandsudvikling)

· Vandløb (gode fysiske forhold og vandløbskvalitet)

Specifikt for odder supplerer Miljøcenter Ringkøbing (u. å.

a) med den vurdering, at lystfiskernes intensive færdsel

døgnet rundt ved Karup Å tilsyneladende ikke udgør noget

problem. Blandt andet beskrives dagaktive individer, der

har vænnet sig fuldt ud til den menneskelige færdsel.

Ugunstig eller vurderet ugunstig bevaringsprognose for:

· Søtyperne (næringsstofbelastning)

· Våd hede (overskridelse af laveste ende af tålegræn-

seintervallet)

· Tør hede (overskridelse af laveste ende af tålegræn-

seintervallet)

· Surt overdrev (overskridelse af laveste ende af tåle-

grænseintervallet, fragmentering og dårlig strukturtil-

stand)

· Tidvis våd eng (dårlig strukturtilstand)

· hængesæk (overskridelse af den højeste ende af

tålegrænseintervallet for næsten hele arealet, dårlig

hydrologi og strukturtilstand)

· Kildevæld (overskridelse af laveste ende af tålegræn-

seintervallet og dårlig strukturtilstand)

· Rigkær (overskridelse af laveste ende af tålegrænsein-

tervallet, dårlig hydrologi og strukturtilstand)

Ukendt bevaringsprognose for:

· Flodlampret (manglende kendskab til forekomst)

· Urtebræmme (endnu ikke kortlagt og tilstandsvurde-

ret)

Angående flodlampret oplyser Miljøcenter Ringkøbing (u.

å. c), at nyere forskning tyder på, at bæk- og flodlampret

er én og samme art på niveau med ørreden, der også

har en stationær og en vandrende form. på den bag-

grund konkluderes, at der ikke umiddelbart er akutte

trusler for flodlampret indenfor N40.

4.3.1.4.Trusler

En lang række trusler medvirker til, at især bevarings-

prognosen for flere kortlagte habitatnaturtyper er ugun-

stig eller vurderet ugunstig. Af betydende trusler nævner

Miljøministeriet (2011) blandt andet nedenstående.

Arealreduktion/-fragmentering:

· Arealer med våd hede samt tidvis våd eng er begræn-

set til få isolerede forekomster.

· Arealer med tør hede (hessellund hede), surt over-

drev, kildevæld og rigkær er reducerede grundet op-

dyrkning og tilgroning.

Tilgroning:

· Opvækst af træer og buske på tør hede, surt overdrev,

hængesæk, kildevæld og rigkær.

· Opvækst af højt græs og urter på tør hede, surt over-

drev, tidvis våd eng, hængesæk, kildevæld og rigkær.

luftbåren kvælstof:

· laveste ende af tålegrænseintervallet er overskredet

for alle arealer med våd og tør hede, surt overdrev,

hængesæk, tidvis våd eng, næringsfattige kildevæld

samt næsten alle arealer med rigkær.

· højeste ende af tålegrænseintervallet er overskredet

for mindre dele af arealet med tør hede, surt overdrev

og den overvejende del af arealet med hængesæk.

Uhensigtsmæssig hydrologi:

· dræning og grøftning udgør trussel mod rigkær, hæn-

gesæk og kildevæld.

invasive arter:

· glansbladet hæg, bjergfyr og andre nåletræseksoter

er en alvorlig trussel mod tør hede, rigkær og surt

overdrev.


4 . S TAT U S

4.3.2.Beskyttedenaturtyper

ifølge oplysninger fra danmarks Miljøportal (www.area-

linfo.dk) er knap halvdelen (1.246,57 ha; 43 %) af Fly-

vestation Karups areal registreret som beskyttet natur i

henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. denne gruppe af

beskyttede naturtyper behandles særskilt, eftersom der

er forskel på antallet af naturtyper og deres definition i

henholdsvis habitatdirektivet og naturbeskyttelsesloven.

4.3.2.1.Hede,overdrev,eng,moseogsø

den dominerende beskyttede naturtype er hede (90 %)

efterfulgt af mose (7 %). den overvejende del af de be-

skyttede arealer (61 %) er beliggende i Natura 2000-om-

rådet (N40). Nedenstående tabel opgør alle registrerede

beskyttede naturarealer for så vidt angår antal samt

areal og deres fordeling til områderne indenfor såvel

som udenfor N40.

Registrerede beskyttede naturtyper på danmarks Miljø-

portal kan være fremkommet uden egentlig arealbesigti-

gelse. på den baggrund er det relevant at sammenligne

registreringen med Skov- og Naturstyrelsens klassifice-

ring af arealerne fra udarbejdelse af drifts- og plejeplan

1998-2012 for Flyvestation Karup. Sammenlignes de to

typer af registreringer fremgår, at Skov- og Naturstyrel-

sen har vurderet flere arealer værende omfattet af be-

skyttelse (1.410,89 ha; 113 %) end hvad der tilsvarende

fremgår af www.arealinfo.dk. Skov- og Naturstyrelsen

klas sificerer færre arealer som mose (69 %), sø (84 %)

og hede (90 %), men væsentligt flere arealer som eng

(624 %) og overdrev (2.103 %). En direkte sammenlig-

ning af de to typer af registreringer fremgår af Tabel

4-6. da Skov- og Naturstyrelsens registreringer i vid ud-

strækning bygger på feltundersøgelser anvendes dette

materiale indtil videre i planlægningen. Registreringerne

fremgår dermed også af det eksisterende kortmateriale

(eksempelvis kortbilag 1).

Tabel 4-5: Opgørelse over Flyvestation Karups beskyttede naturarealer (naturbeskyttelsesloven § 3) i alt samt fordelt

henholdsvis indenfor og udenfor Natura 2000-område nr. 40 (N40). Baseret på oplysninger fra Danmarks Miljøportal.

For hver gruppering fremgår “Andel” med to delkolonner. Den første udtrykker andelen i forhold til Flyvestationens to-

talareal. Den anden viser fordelingen mellem naturtyperne.

Totalt IndenforN40 udenforN40

Type antal areal andel antal areal andel antal areal andel

Eng 5 3,10 0% 0% 5 3 0% 97% 2 0,1 0% 3%

hede 55 1120,9 38% 90% 33 670,2 23% 60% 33 450,6 15% 40%

Mose 43 90,4 3% 7% 30 74 3% 82% 25 16,4 1% 18%

Overdrev 3 14,6 1% 1% 3 14,6 1% 100% 0 0,00 0% 0%

Sø 23 17,6 1% 1% 15 2,2 0% 13% 8 15,3 1% 87%

Total 129 1246,6 43% 100% 86 764,1 26% 61% 68 482,5 17% 39%


4 . S TAT U S

4.3.2.2.Vandløb

Karup Å er områdets dominerende vandløb og Flyve-

station Karup tilstøder åen på en strækning af knap 6

km. Åen er ureguleret på strækningen og har et stærkt

bugtet forløb. derudover findes 2 mindre vandløb i form

af hessellund Bæk og pilhus Bæk. i særdeleshed pilhus

Bæk er kraftigt reguleret. Vandløb fremgår af kortbilag 1.

4.3.2.3.Frededearealer

Ådalen omkring Karup Å er omfattet af en større are-

alfredning, der dækker i alt 497 ha på en cirka 20 km

strækning af åen. landskabsfredningens formål er i

særdeleshed at hindre byggeri.

Danmarksmiljøportal Drifts-ogplejeplan1998-2012 Sammenligning

Type areal andel areal andel

Eng 3,1 0% 0% 19,3 1% 1% 624%

hede 1120,9 38% 90% 1006,5 34% 71% 90%

Mose 90,4 3% 7% 62,5 2% 4% 69%

Overdrev 14,6 1% 1% 307,8 11% 22% 2103%

Sø 17,6 1% 1% 14,7 1% 1% 84%

Total 1246,6 43% 100% 1410,9 48% 100% 113%

På Hessellund Hede findes flere mindre vådområder omgivet af lyngklædte skråninger.


4 . S TAT U S

Tabel 4-6: Sammenligning af registrerede beskyttede naturtyper ifølge Danmarks Miljøportal (www.arealinfo.dk) og

Skov- og Naturstyrelsen jævnfør Drifts- og Plejeplan 1998-2012 for Flyvestation Karup. For hver gruppering fremgår

“Andel” med to delkolonner. Den første udtrykker andelen i forhold til Flyvestationens totalareal. Den anden viser for-

delingen mellem naturtyperne. Yderste kolonne til højre sammenligner naturtypearealet mellem de to registreringer.

Tabel 4-7: Særligt beskyttelseskrævende arter på Flyvestation Karup. For Den danske rødliste betegner forkortelserne

følgende: EN = Moderat truet, NT = Næsten truet, VU = Sårbar og NA = Vurdering ikke mulig.

Fortsættes på næste side.

artsgruppe art eu

Hab

itat

-di

rekti

vet,

bi

lag

II

eu

Hab

itat

-di

rekti

vet,

bi

lag

IV

eu

Fug

lebe

-sk

ytte

lses

-di

rekti

vet,

bi

lag

I

Den

dan

ske

rødl

iste

Øvr

ige

fred

ede

arte

r

pattedyr Odder X X VU

Flagermus (diverse arter) X VU m.fl.

hare VU

Fugle Rødrygget tornskade X

hedelærke X NT

Sortspætte X

Natravn X

perleugle X NA

isfugl X

Stor tornskade EN

Vendehals EN

Sortstrubet bynkefugl NT

Stor regnspove NT

Krybdyr og padder Spidssnudet frø X

Markfirben X

Butsnudet frø X

lille vandsalamander X

Skrubtudse X

hugorm X

hvirvelløse dyr Skovperlemorsommerfugl EN

Klitperlemorsommerfugl VU

Markperlemorsommerfugl EN

Okkergul pletvinge VU

Brun pletvinge EN

dukatsommerfugl NT

Foranderlig blåfugl NT

grøn køllesværmer VU

Seksplettet køllesværmer NT

Violetrandet ildfugl VU

Argusblåfugl VU


4 . S TAT U S

4.3.3.Beskyttedearter

En række listede plante- og dyrearter er tidligere regi-

streret på Flyvestation Karup. Nyere fund vedrører i sær-

deleshed dag- og natsommerfugle (damkjer, 2011).

En liste over de pågældende arter indgår i modsatstå-

ende Tabel 4-7.

4.3.4.Øvrigenaturtyper

landbrugsarealer i omdrift udgør for nuværende 119 ha,

der drives af et mindre antal forpagtere.

græsbevoksede slettearealer udenfor omdrift dækker

366 ha. En mindre mængde af slettearealerne er bort-

forpagtede og driften af det øvrige areal udfører Forsva-

ret selv. Flere slettearealer er beliggende i umiddelbar

nærhed af flyenes manøvreområde. drift og pleje af

disse arealer reguleres blandt andet gennem Flyvertak-

tisk Kommandos gældende bestemmelse, der skal redu-

cere risikoen for kollisioner mellem luftfartøjer og fugle

eller andet vildt. En række øvrige slettearealer benyttes

intensivt som øvelsesarealer.

Alle vildtagre er i forbindelse med den tidligere planpe-

riode overgået til åbne naturarealer og arealtypen findes

ikke længere på Flyvestation Karup.

Af det bevoksede areal er 96 ha klassificeret som krat

(14 %). disse bevoksninger indgår ikke som en del af det

egentlige skovareal og medregnes i stedet som øvrige

beplantninger sammen med de levende hegn. den sam-

lede længde af alle levende hegn udgør godt 11 km.

4.3.5.Øvrigearter

Blandt områdets øvrige arter er den invasive gruppe

særlig relevant at nævne. Basisanalyserne for h40 og

h227 nævner: Bjergfyr, glansbladet hæg samt gyvel (Mil-

jøcenter Ringkøbing, u. å. a; Miljøcenter Ringkøbing, u.

å. b). derudover omtaler den tidligere drifts- og plejeplan

også forekomst af rynket rose på arealer ved Karup Å

(Miljø- og Energiministeriet m.fl., 2001).

Under planudarbejdelsen er glansbladet hæg registreret

på flere af skovenes åbne arealer eksempelvis nyplant-

ninger. Kæmpe bjørneklo er tilsvarende observeret, men

med en meget mere begrænset forekomst.

4.3.6.Skov

dette afsnit beskriver den nuværende status for de

skovbevoksede fredskovspligtige arealer ved hjælp af

en indledende beskrivelse af dyrkningsgrundlaget samt

efterfølgende opgørelser over den samlede arealanven-

delse og den tilhørende vedmasse på arealerne.

4.3.6.1.Dyrkningsgrundlag

Ved hjælp af jordbundskortlægning (forstlig lokalitets-

kortlægning) er den jordbundsmæssige del af den sam-

artsgruppe art eu

Hab

itat

dire

kti

vet,

bi

lag

II

eu

Hab

itat

dire

kti

vet,

bi

lag

IV

eu

Fug

lebe

skyt

tels

es-

dire

kti

vet,

bila

gI

Den

dan

ske

rødl

iste

Øvr

ige

fred

ede

arte

r

hvirvelløse dyr Bølleblåfugl NT

isblåfugl NT

Engblåfugl VU

Kommabredpande EN

Brun Bjørnespinder NT


4 . S TAT U S

lede økologiske ramme for skovdriften på Flyvestation

Karup undersøgt. Kortlægningen er gennemført i april

2010 og efterfølgende afrapporteret under udarbejdelse

af teksturklasse- og lokalitetstypekort. Sidstnævnte

kortmateriale er tilgængeligt på www.forsvaret.dk.

lokalitetstypekortet er en opdeling af skoven i afgræn-

sede delområder med relativt ens dyrkningsegenskaber,

der er et centralt input til udlægning af skovudviklings-

typer. delområderne er tildelt beskrivende lokalitetsty-

Eksempel på jordbundsprofil fra lokalitetstype 11m. Det

cementerede og rodhæmmende allag (m) kan ses som

et sort vandretliggende bånd ovenfor billedets vandrette

midterlinie. Bemærk også den stærkt overfladiske rod-

vækst

pekoder, der består af to tal eventuelt efterfulgt af en

bogstavkode. det første tal angiver vandforsyningen og

det andet tal næringsstofforsyningen. Bogstavkoderne

anvendes til beskrivelse af særlige dyrkningsforhold, der

ikke implicit fremgår af talkoderne. For vandforsyningen

anvendes en skala fra 1 – 9 og for næringsstofforsynin-

gen en skala fra 1 – 6, hvor 1 i begge tilfælde er det la-

veste. Skalaerne repræsenterer et nationalt spekter fra

de fattigste til de rigeste jorde.

Lokalitetstype areal Dyrkningsegenskaber

ha % Vandforsyning Næringsstofniveau Særligdyrkningsfaktor

11m 291 57 Meget lav Meget lavt Rodhæmmende allag

22 217 42 lav lavt ingen

33 7 1 Middel lav Middel lavt ingen

Total 515 100

Tabel 4-8: Lokalitetstypebeskrivelser vedrørende areal samt dyrkningsegenskaber for Flyvestation Karup.

Flyvestation Karup er på baggrund af jordbundskortlæg-

ningen opdelt i 3 lokalitetstyper, hvor især 11m dæk-

ker et større areal (291 ha; 57 %). Ovenstående tabel

beskriver lokalitetstyperne med hensyn til areal samt

dyrkningsegenskaber.

Tabellen afslører, at lokaliteten domineres af lokalitets-

typer, der befinder sig i den laveste ende af den danske

skala for så vidt angår både vand- og næringsstofforsy-

ning. Teksturklassekortet domineres af grovsand (245

ha) og mellemsand (239 ha). dertil kommer, at største-

delen af arealet er præget af et cementeret allag (11m),

der virker begrænsende på rodudbredelsen og derfor

fremmer stormfaldsrisikoen for en række træarter.


4 . S TAT U S

4.3.6.2.Træartsfordeling

Fordelingen mellem de 26 træartskoder, der fremgår af

bevoksningslisten er illustreret i den nedenstående Figur

4-6. For de produktive arealer, hvoriblandt krat ikke ind-

går dominerer eg = 157 ha, rødgran = 126 ha og skovfyr

= 62 ha.

Figur 4-6: Træarternes andel af skovarealet på Flyvestation Karup.

Fransk bjergfyr 2,6 ha

Contortafyr 15,5 ha

Skovfyr 62,2 ha

diverse nåletræ 0,5 ha

Omorika 10,8 ha

douglas 11,9 ha

ædelgran 1,9 ha

hvidgran 27,9 ha

lærk 38,9 ha

Sitkagran 7,4 ha

Rødgran 125,9 ha

Bjergfyr 0,4 ha

Bøg 13,8 ha

Eg 157,0 ha

Rødeg 44,8 ha

poppel 33,1 ha

Birk 33,5 ha

diverse løvtræ 11,6 ha

El 1,6 ha

pil 1,4 ha

Elm 0,6 ha


4 . S TAT U S

4.3.6.3.aldersklassefordeling

Skovbevoksninger på Flyvestation Karup har en særde-

les skæv aldersklassefordeling med de yngste alders-

klasser overrepræsenteret, hvilket fremgår af Figur 4-7.

der henvises i øvrigt til bilag 3, hvoraf driftsklassernes

respektive arealudbredelse er fordelt på aldersklas-

Figur 4-7: Aldersklassefordeling for bevoksede driftsklasser fra Flyvestation Karup. Driftsklasseinddeling

fremgår af bilag 2.

4.3.6.4.Vedmassestatus

Skovarealernes totalvedmasse er på 49.212 m3. Ved-

massens fordeling på driftsklasser fremgår af Figur 4-8,

hvor driftsklassen gran dominerer med 17.781 m3 (36 %).

der henvises i øvrigt til bilag 4, hvoraf driftsklassernes

respektive vedmasser er fordelt på aldersklasser.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

1902-11 1912-21 1922-31 1932-41 1942-51 1952-61 1962-71 1972-81 1982-91 1992-01 2002-2011

Hektar

Driftsklassevis aldersfordeling 2011

Bøg

Eg

Andet løv

Gran

Andet nål

Skovfyr

ser. Fordelingen kan forklares med tidligere større

stormfald, der fortrinsvis har væltet daværende ældre

bevoksning er. ligesom der også er tilplantet en del nye

arealer på tidligere landbrugsjord.


4 . S TAT U S

Ringmærkning af perleugleunger på Flyvestation Karup i sommeren 2012.

Skovfyr 6.967 m3

diverse nåletræ 10.837 m3

Figur 4-8: Vedmassens fordeling på driftsklasser for Flyvestation Karup. Driftsklasseinddeling fremgår af bilag 2.

Bøg 549 m3

Eg 6.964 m3

diverse løvtræ 7.177 m3

18.573 m3


4 . S TAT U S

4.3.6.5.Nøglebiotopregistrering

der er for alle arealer gennemført en nøglebiotopregi-

strering, der har haft til formål at identificere områder

med særlig betydning for naturindholdet. Kortlægningen

har eftersøgt naturtyper, strukturer, elementer eller

arter, som er med til at sikre den biologiske mangfoldig-

hed. Registreringsmetoden er traditionelt anvendt i skov

og nævnes af samme grund i sammenhæng med dette

statusafsnit for skovarealet, men er i princippet udført

for hele Flyvestation Karups totalareal. de identificerede

arealer omtales ikke yderligere, da de indgår blandt de

allerede beskrevne naturtyper og i øvrigt fremgår indi-

rekte af områdets grundkort (kortbilag 1).

4.3.7.Fortidsminder

For Flyvestation Karup er registreret en række fortids-

minder samt kulturhistoriske spor. En række heraf frem-

går af kortbilag 1.

Mod nordøst er 4 gravhøje beliggende formentligt etab-

leret i slutningen af bondestenalderen 2.800-2.400 f.Kr.

derudover er der gjort jernalderfund ved pilhus Bæk

samt stenalderfund mod øst.

Ved Karup Å findes flere velbevarede engvandingska-

naler etableret omkring midten af 1800-tallet, hvor det

ved hjælp af delvis opstemning opstrøms var muligt at


4 . S TAT U S

lede vandet ud langs ådalens skrænt. herfra kunne det

løbe ud over engene mellem kanalen og åen til fremme

af græsning og høslet. Vest for donsø Mose findes cirka

40 tørvekulsgruber, der vidner om tidligere brænding af

tørvekul til smedjebrug.

Fra Flyvestationens nyere historie eksisterer der rundt

om flere af de tidligere landbrugsejendomme en række

jorddiger, mens andre øvrige kulturspor i form af blandt

andet militære installationer efterladt af tyskerne under

anden verdenskrig også fortsat står tilbage.

4.3.8.jagtogfiskeri

jagt og fiskeri indgår som en del af områdets ressource-

udnyttelse. Råvildt udgør en væsentlig del af det jagtlige

udbytte.

Fiskeri på Flyvestation Karup er forbeholdt medlemmer

af Flyvestationens fiskeklub. Antallet af medlemmer i for-

eningen er begrænset til 200 personer og der eksisterer

af hensyn til forekomsten af odder i og omkring Karup Å

begrænsning i antallet af udøvende natfiskere.


4 . S TAT U S

4.4.publikumshensynpå nuværende tidspunkt er såvel det indre som ydre

operationsområde lukket for offentligheden. Af øvelses-

området er arealerne øst for hessellundvej og ned mod

Karup Å åbent for publikum efter nærmere angivne ret-

ningslinier.

hele eller dele af øvelsesterrænet stilles derudover

efter særlig aftale til rådighed i forbindelse med civile

feltskydninger, hundetræning og –konkurrencer samt

lignende. Mod nordvest findes et større flugtskydnings-

anlæg etableret af lokal jagtforening.

4.5.LandskaboggeologiFlyvestation Karup er beliggende på Karup hedeslette,

der er en smeltevandsslette dannet under den sidste

istid, hvor nordøst-isen for cirka 18.000 år siden i en

periode dækkede det meste af landet med undtagelse

af Vestjylland. Fra iskanten strømmede store mængder

smeltevand udover slettearealerne og aflejrede i samme

forbindelse store mængder næringsfattigt sand og grus.

landskabet domineres af store åbne naturarealer med

hedekarakter. For cirka 5.000-6.000 år siden påbe-

gyndte stenalderfolket rydning af de naturlige skove, der

efterfølgende blev brugt til agre og afgræsning, inden

arealerne igen blev opgivet og skovvegetationen gen-

indvandrede. Efter gentagne rydninger udvikledes hede-

vegetationen, der ved hjælp af hedebønders vedholdne

brug op til 1800-tallet er fastholdt siden.

jordbunden i området domineres af mellem- og grov-

kornet sand, der flere steder har særdeles veludviklede

allag.

4.6.Historieden tyske besættelsesmagt etablerede Flyvestation Ka-

rup i perioden 1940-1945. Ved hjælp af ekspropriation

blev indledningsvist nedlagt en række landbrug af for-

skellig størrelse, hvoraf bygninger og strukturer fortsat i

et vist omfang kan erkendes i terrænet. på nuværende

tidspunkt er kun få tilbageværende arealer i omdrift.

Under anden verdenskrig benyttede tyskerne i første

omgang Flyvestationen til operationer mod blandt andet

England. Senere under krigen blev Flyvestationen et af

nervecentrene i det tyske luftforsvar.

Efter krigen blev Flyvestationen lejr for cirka 22.000

flygtninge, hvilket på tragisk vis bevidnes af et stort an-

tal grave ved Kølvrå og grove fra denne tid.

Flyvestation Karup fik sit navn i 1950, da Flyvevåbnet

blev dannet og Flyvestationen har siden været en vigtig

militær installation. Cirka 1.800 mennesker benytter Fly-

vestation Karup som arbejdsplads.

Rullebanerne har tæt forbindelse til Flyvestationens

historiske baggrund. Nu udgør banerne et levested for

flora og fauna tilpasset særdeles næringsfattige forhold.


4 . S TAT U S

Flyvestationens indre operationsområde rummer et stort antal bygninger, der ligger spredt udover arealet.


4 . S TAT U S

5.aNaLySe

gennemførelse af Natura 2000-lovgivningen kræver, at

hverken militære eller øvrige aktivitetstyper på Flyvesta-

tion Karup medfører forringelser af udvalgte beskyttede

naturtyper eller udvalgte arters levesteder. desuden må

forstyrrelser ikke medføre betydelige negative konse-

kvenser for opnåelse af bevaringsmålsætningerne for de

udvalgte beskyttede arter. Til vurdering af dette anven-

des Natura 2000-planerne, der identificerer de trusler,

som igangværende militære og andre aktiviteter eventu-

elt påfører naturtyper og arter. disse trusler bliver i et af

de følgende afsnit diskuteret og analyseret med henblik

på at fastlægge hensigtsmæssige og passende aktivite-

ter til imødegåelse af truslerne. der er ikke i forbindelse

med planarbejdet iværksat yderligere screening af betyd-

ningen af igangværende militære eller andre aktiviteter

i forhold til naturtyper og levesteder, men Forsvaret vil

såfremt der i planperioden bliver opmærksomhed om

nye temaer forholde sig hertil.

5.1.Tidligereplanden eksisterende drifts- og plejeplan er under udarbej-

delse af denne nye plan evalueret. Evalueringen har

analyseret og sammenlignet omfanget af henholdsvis de

planlagte og udførte drifts- og plejetiltag på Flyvestation

Karup i perioden 1998-2010. Evalueringen er gennem-

ført med udgangspunkt i de oplistede aktivitetsbeskrivel-

ser fra drifts- og plejeplan 1998-2012 (Miljø- og Energi-

ministeriet m.fl., 2001).

Evalueringen er formidlet som et notat med en struktur

bestående af et resume, der kort opridser evalueringens

hovedkonklusioner. Resumeet fremgår nedenstående

og udgør bindeleddet mellem de to planudgaver. Efter

resumeet fremgår i notatet en mere grundig aktivitets-

gennemgang, der opdeler aktiviteterne på: Militæran-

vendelse, naturbeskyttelse og publikumshensyn. inden

for hvert emne gøres status over de udførte aktiviteter

sammenlignet med det planlagte niveau. Udover aktivi-

tetsgennemgangen findes i notatet en oversigt over de

overtagne aktiviteter, der af forskellige årsager ikke er

udført indenfor planperioden, men i stedet er overført

til denne nye drifts- og plejeplan, hvor de udsættes for

nærmere analyse. disse overtagne aktiviteter er oplistet

nedenstående efter evalueringsresumeet. For yderligere

oplysninger henvises til selve evalueringen, der også er

tilgængelig på www.forsvaret.dk (FBE, 2011h).

5.1.1.evalueringsresume

Nedenstående beskrives de væsentligste konklusioner

fra evalueringens samlede aktivitetsgennemgang.

5.1.1.1.militæranvendelse

drifts- og plejeplanens dispositioner er for så vidt angår

regulering af kørsel og anden adfærd i følsomme områ-

der i det store hele udført som planlagt. Beskyttelsen af

fortidsminder og andre udvalgte kulturspor er vellykket,

hvorimod udsatte vådområder er mangelfuldt markeret

Dette afsnit indeholder en emneopdelt diskussion af, hvordan drifts- og plejeplanen på en hensigtsmæssig og velafvejet måde kan tilgodese de opstillede målsætninger under hensyntagen til optimering af ressourceudnyttelsen. Det indledes med en evaluering af indsatsen under den eksisterende driftsplan, inden der efterfølgende fokuseres på den nye indsats i den kommende planperiode.


5 . A N A ly S E

på både kort og i terræn. Overtrædelser opleves dog

ikke umiddelbart. Eventuel kørsel med bæltekøretøjer

håndteres ved særskilt tilladelse indeholdende præcis

rutebeskrivelse, hvilket muligvis er en del af forklaringen

herpå.

gravearbejde i forbindelse med militære uddannelses-

mæssige formål er vidt udbredt, men gravning i forbudte

områder forekommer sjældent. Til gengæld er mang-

lende sløjfning af gravearbejde udbredt og bør håndteres

bedre.

Affaldshåndtering i forbindelse med øvelsesvirksomhed

er mangelfuld. Efterladt affald i form af blandt andet

pigtråd og tomme patronhylstre skæmmer terrænet

sammen med affald fra tidligere landbrugsdrift. Enkelte

gamle bygninger (gule palæ og Kølvrå gl. Skole) vurde-

res ikke længere at have uddannelsesmæssig værdi og

bør overvejes fjernet.

5.1.1.2.Naturbeskyttelse

Frem til og med 2010 er der sket rydning af træagtig

opvækst på langt størstedelen af de planlagte tilgroede

hede- og overdrevsarealer. Udenfor det hegnede indre

operationsområde afventer dog planlagte aktiviteter fra

2011 og 2012, der overføres til analyse i ny drifts- og

plejeplan. i det indre operationsområde har rydningens

omfang været næsten dobbelt så stort som planlagt.

plejemetoden har dog ikke alle steder været i overens-

stemmelse med planen, da materialet ikke altid er fjer-

net, hvilket bør ske fremadrettet. den vedligeholdende

pleje i form af slåning eller afbrænding af hede- og over-

drevsarealer har til gengæld været langt under det plan-

lagte niveau, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til

arealernes generelle plejetilstand.

Naturforbedringsprojektet ved og omkring hessellund

Bæk afventer med undtagelse af 2 oprensede vandhul-

ler iværksættelse og overføres til ny drifts- og plejeplan.

gamle jagtskjul til andejagt mangler fortsat at blive fjer-

net i donsø Kjær samt Kragsø.

En række tidligere landbrugsarealer, sletter og vildtagre

er i overensstemmelse med planen konverteret til åbne

naturområder uden dog endnu på nogen måde at have

mistet kulturpræg. Et mindre areal mangler planlagt af-

græsning efter udlægning til åbent naturareal.

de planlagte foryngelsestiltag på skovarealerne er i

det store hele udført i rimelig overensstemmelse med

planens dispositioner angående arealstørrelser, træ-

artsvalg og foryngelsesmetode. Forøget anvendelse af

løvtræ samt plantning under skærm er resultatet heraf.

dertil er en række supplerende skovarealer forynget

som følge af to større stormfaldshændelser i planpe-

rioden. den ønskede ekstensivering af skovdriften på

hessellund hede er ikke gennemført. Arealerne udlagt til

skovrejsning er i vid udstrækning tilplantet, så der på nu-

værende tidspunkt blandt andet eksisterer et nyt større

sammenhængende skovareal på terrænets vestlige del

til militære uddannelsesmæssige formål.

Angående sprøjtning er anvendelse af kemiske bekæm-

pelsesmidler ophørt bortset fra tilladte undtagelses-

situationer i forbindelse med pleje af græsarealer ved

landingsbaner samt bekæmpelse af enkelte invasive

plantearter. generelt er retningslinier for gødskning også

overholdt.

Råvildt er standvildt på Flyvestation Karup. Derudover

forekommer både kron- og dåvildt på strejf.


5 . A N A ly S E

5.1.1.3.publikumshensyn

den udvidede offentlige adgang til Forsvarets del af ged-

hus plantage er i praksis ikke gennemført på tilfredsstil-

lende vis.

5.1.2.Overtagneaktiviteter

Evalueringens aktivitetsgennemgang har afdækket ne-

denstående uhåndterede problemstillinger indenfor den

igangværende planperiode, som nu indgår og analyseres

i forbindelse med drifts- og plejeplanens revision.

militæranvendelse

· håndtering af gravearbejde og i særdeleshed den fort-

sat manglende sløjfning efter brug

· Bedre oprydning efter øvelsesvirksomhed samt land-

brugsdrift og eventuel nedrivning af bygninger uden

uddannelsesmæssig værdi (gule palæ og Kølvrå gl.

Skole)

Naturbeskyttelse

· planlagte rydningsaktiviteter på hede og overdrev fra

2011 og 2012 samt opprioritering af vedligeholdende

pleje af samme arealer

· Naturforbedringsprojekt ved og omkring hessellund

Bæk

· Fjernelse af gamle andejagtsskjul ved donsø Kjær og

Kragsø

· iværksættelse af planlagt afgræsning på agerareal

mellem Kølvrå Mose og Karup Å

· Ekstensivering af skovdriften i småskovene på hessel-

lund hede

Tilgroning udgør en trussel for visse habitatnaturtyper langs Karup Å. Rydning af blandt andet pilekrat indgår derfor i

aktivitetsplanen.


5 . A N A ly S E

publikumshensyn

· Sikring af udvidet publikumsadgang til Forsvarets del

af gedhus plantage

Alle ovenstående overtagne aktiviteter er indarbejdet

blandt den kommende planperiodes aktiviteter.

5.2.Nyindsatsdette afsnit fokuserer i særdeles på håndtering af trus-

lerne for Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag,

da disse naturtyper og –arter har særlig høj prioritet og

bevågenhed.

En række arter fremgår af Natura 2000-planen med

gunstig eller vurderet gunstig bevaringsprognose og til-

lægges af ressourcemæssige hensyn derfor ikke umid-

delbart yderligere interesse. det drejer sig om: grøn

kølleguldsmed, bæklampret og odder (Miljøministeriet,

2011). på baggrund af oplysningerne i tillæg til basis-

analysen håndteres flodlampret i samme gruppe (Miljø-

center Ringkøbing, u. å. c).

Til gengæld er en række naturtyper i ugunstig bevarings-

status og tilhørende trusselstemaer behandles derfor

nedenstående. Trusselstemaerne har ikke kun relevans

for udpegningsgrundlaget og analyseres i en bredere

sammenhæng.

5.2.1.Tilgroning

Tilgroning fremgår af Natura 2000-planen som en væ-

sentlig trussel for en række naturtyper. For tør hede,

surt overdrev, hængesæk, kildevæld og rigkær er op-

vækst af træer og buske problematisk. For samme na-

turtyper samt tidvis våd eng udgør også tilgroning med

højt græs og urter et problem (Miljøministeriet, 2011).

Omfanget af tilgroning med træagtig opvækst er for den

vestlige del af Natura 2000-området (vest for Aulum-

Karup-landevejen, nr. 467) i 2010 analyseret af degn’s

Naturconsult. Analysen klassificerer den træagtige

opvækst indenfor arealet i 4 kategorier: Ung opvækst,

holme, tæt og skovagtig (degn, 2010b). Resultatet af

analysen fremgår af Tabel 4-9.

Type antal areal

1. Ung opvækst ganske ung opvækst, som uden videre kan afslås sammen med lyng (el. græs o.l.). Kan være meget spredt. Ved afbrænding er fjernelse ikke nødvendig.

631 ha

2. holme Spredte holme af bjergfyr m.v. <10 cm. i diameter. Knusning og opsamling, eller fældning og flishugning straks.Afbrænding vil efterlade næringsstofberigede pletter (aske fra nålene). Fjernelse af stammer evt. af æstetiske grunde.

72 ha

3. Tæt Mere eller mindre tæt ældre bjergfyr (især). Fældning med motorsav, og flisning inden nålene tabes.Afbrænding ikke en løsning.

76 ha

4. Skovagtig Tæt, ældre, skovagtig bevoksning af egentlige træer (f.eks. skovfyr). Større vedmasse kræver kraftigere maskiner som f.eks. fælde-bunkelægger eller fælde-udkører. Bunker på f.eks. rullebane, og flisning efter nåletab.

14 ha

Total 793ha

Tabel 4-9: Analyse af den træagtige opvækst på vestlig del af N40 (Degn, 2010b).


5 . A N A ly S E

Udover ovennævnte spontane træagtige opvækst findes

indenfor samme område et større areal med egentlig

plantet skov på cirka 110 ha (degn, 2010b). der plan-

lægges kun ryddet begrænsede arealer af den plantede

skov på steder, hvor rydningen tjener åbenlyse landska-

belige hensyn.

Naturtypen tør hede (4030) er ifølge Natura 2000-pla-

nen særligt højt målsat. ingen af de kortlagte habitat-

naturtyper 4030 på Flyvestation Karup befinder sig for

øjeblikket i naturtilstandsklasse 1 og kun 11 % af area-

lerne befinder sig i naturtilstandsklasse 2. Opfyldelse

af målsætningen på sigt kræver handling og rydning

af træagtig opvækst er i den forbindelse et centralt

tiltag, da kun spredt forekomst af træer med en samlet

dækningsgrad på under 10 % er foreneligt med gunstig

bevaringsstatus for naturtypen (Søgaard m.fl., 2003).

Behovet for håndtering af arealernes tilgroning fremgår

også af basisanalysens registreringer, hvori det anslås,

at 67 % af det samlede tørre hedeareal (4030) indenfor

habitatområdet hessellund hede (h227) har behov for

en større plejeindsats i en kortere årrække eller mere

(Miljøcenter Ringkøbing, u. å. b).

langt den overvejende del af Natura 2000-områdets

hedearealer, der ikke er kortlagt som habitatnaturtyper

er fortsat beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvor

tilgroning med træagtig opvækst ej heller er ønskelig

grundet Forsvarets plejeforpligtigelse på disse arealer.

Naturbeskyttelsesloven opererer dog med en mindre

rigoristisk definition af heder, hvor der blot skal være et

islæt af dværgbuske (degn, 2010b).

Rydning af enhver forekomst af træagtig opvækst på alle

lysåbne kortlagte habitatnaturtyper samt alle lysåbne

beskyttede naturarealer i øvrigt er ikke umiddelbart for-

eneligt med områdets militære uddannelsesmæssige

anvendelse. Som en del af uddannelsesvirksomheden

indgår blandt andet kamptræning i åbne, halvåbne og

lukkede terræntyper, hvor de helt eller delvist tilgroede

arealer indgår i de to sidstnævnte terræntyper. Ryd-

ning kan på den baggrund ikke iværksættes overalt,

hvor træagtig opvækst forekommer, men rettes i første

omgang mod de kortlagte lysåbne habitatnaturtyper.

habitatnaturtypernes værdi som træningsarealer vil

mindskes som følge af rydningen, men rydningen vur-

deres som en nødvendig forudsætning for opfyldelse

af Natura 2000-planens målsætninger. Størstedelen af

de kortlagte habitatnaturtyper er placeret indenfor det

centrale fareområde på hessellund hede, hvor terrænet

store dele af året er lukket i forbindelse med skydning

og dermed heller ikke på samme tid tilgængeligt for

militærets eget personel. Overordnet betragtet vurderes

de planlagte rydningstiltag på den baggrund at påvirke

områdets militære uddannelsesanvendelse i mindre

grad. Et mindre areal omkring flugtskydningsbanen mod

nordvest friholdes fra rydning uanset, at der er tale om

en mere eller mindre tilgroet habitatnaturtype. Rydning

vil kunne gøre baneanlægget til et uønsket tydeligt land-

skabselement.

Rydning af habitatnaturtyperne og § 3-arealerne fore-

tages i et omfang, så de lovmæssige forpligtigelser for

disse arealer som minimum overholdes. i erkendelse af

Forsvarets behov for træningsfaciliteter i halvåbent til

lukket terræn iværksættes ikke fuldstændig rydning af

tilgroede beskyttede naturarealer udenfor habitatnatur-

typerne. på disse arealer iværksættes udelukkende ved-

ligeholdende pleje, der skal forhindre yderligere tilgro-

ning mod tæt krat og skov, men som ikke umiddelbart

genskaber tidligere lysåbne arealer. denne fastfrysning

af områdets nuværende tilgroningsgrad udenfor habitat-

naturtyperne vurderes at kunne sikre de halvåbne area-

lers fortsatte anvendelse til militære uddannelssmæs-

sige aktiviteter.

gennem 2010 er gennemført ynglefugletællinger på

dele af Flyvestation Karup: donsø Sande, hessellund

hede og hessellund (Olesen og Østergaard, 2010). Tæl-

lingerne har dokumenteret forekomsten af en række

sjældne fuglearter blandet andet: Stor tornskade, rød-

rygget tornskade og natravn. Nævnte arter er alle i mere

eller mindre grad tilknyttet træagtig opvækst på åbne

naturarealer. Af hensyn til arealernes betydning for disse

arter bør de planlagte rydningstiltag på hedehabitatna-

turtyper gennemføres på en sådan måde, at der efter-

lades mindre andele spredt opvækst. dækningsgraden

må ikke overstige 10 %, hvor et af kriterierne for gunstig


5 . A N A ly S E

bevaringsstatus for naturtypen tør hede overskrides (Sø-

gaard m.fl., 2003). Med denne fremgangsmåde vurderes

såvel hedearealernes rydningsbehov og fuglearternes

tilknytning til opvækst at kunne tilgodeses.

En anden uønsket form for tilgroning på især de tørre

hedearealer (4030) forårsages af blåtop, der grundet

sin dominans effektivt fortrænger anden vegetation og

kun vanskeligt kan fjernes med almindelige hedeple-

jemetoder. Omfanget af denne form for tilgroning har

degn’s Naturconsult også kortlagt for den vestlige del

af N40 (degn, 2009). Kortlægningen afslører tilgroning

i to forskellige naturtyper: dels fugtige lavtliggende

arealer med moseagtig karakter samt tørre hedearealer.

Førstnævnte voksested er naturligt og mindre proble-

matisk, hvorimod blåtopudbredelsen på de tørre area-

ler er foruroligende. ikke mindst grundet en voldsom

ekspansion fra 9,1 til 30,7 ha i løbet af de sidste 23

år (degn, 2009). Blåtop udgør især en trussel mod de

tørre hedearealers gunstige bevaringsstatus og kræver

på den baggrund handling. Afskrælning vurderes umid-

delbart at være det bedst egnede plejetiltag men sær-

deles ressourcekrævende. det synes på den baggrund

formålstjenligt at effektvurdere andre plejemetoder i

mindre skala, inden bekæmpelse iværksættes på større

arealer. Forud for iværksættelse af eventuelle jordbear-

bejdende plejetiltag bør betydningen af områdets forhi-

storie som skydeområde afdækkes.

Hedearealer under tilgroning på Hessellund Hede.


5 . A N A ly S E

den østlige del af N40 har som beskrevet ikke indgået

i analyserne af udbredelsen af træagtig opvækst samt

blåtop. Alle kortlagte habitatnaturtyper på denne del af

terrænet er dog som en del af planudarbejdelsen be-

sigtiget til fods. Tilgroning udgør også for en begrænset

del af disse arealer en trussel mod den fremtidige beva-

ringsstatus og rydning planlægges iværksat på udvalgte

arealer.

generelt udgør enhver form for tilgroning med såvel

græs, urter som vedplanter et problem for specielle

arter af både dyr og planter, der ikke kan klare sig i tæt

og høj vegetation. Frembringelse af blotlagt barjord er

derfor et nødvendigt tiltag for at sikre høj biodiversitet,

så alle successionsstadier fra helt blotlagt barjord frem

mod senere stadier som eksempelvis lynghede kan

tilgodeses (degn, 2010a). Konkret vil etablering af bar-

jord kunne tilgodese blandt andet en række sjældne og

karakteristiske dyrearter med en kendt forekomst på

Flyvestation Karup: diverse sommerfugle (fx seksplettet

køllesværmer), krybdyr (fx markfirben) og en række fugle

(fx stor regnspove). Af hensyn til disse og andre speciali-

serede flora- og faunaarters særlige behov iværksættes

såkaldt sandmarksdrift på udvalgte tidligere landbrugs-

arealer. på arealerne igangsættes en fler-/mangeårig

omdrift, hvor der med mellemrum etableres områder

med barjord, der efterfølgende overlades til fri succes-

sion indtil næste omdrift. Sandmarksdriften indeholder

ingen begrænsninger for så vidt angår militær brug.

Frembringelse af barjord er ifølge Søgård m.fl. (2003)

også vigtigt for at opretholde gunstig bevaringsstatus for

surt overdrev (6230). græsningstrykket skal derfor med

mellemrum i perioden oktober-marts være højt nok til at

skabe hyppige pletter med barjord, der sikrer arealernes

regeneration.

5.2.2.arealreduktionogfragmentering

En række naturtyper har historisk været udsat for men-

neskelige påvirkninger, der har medført arealreduktion

og fragmentering. Sidstnævnte begreber nævnes

af samme grund blandt truslerne for flere af Natura

2000-områdets naturtyper: Tidvis våd eng, tør hede,

surt overdrev, kildevæld og rigkær. For tre specifikke

naturtyper indeholder Natura 2000-planen konkrete

målsætninger for udvidelser af naturtypearealet, der

samtidig om muligt skal sammenkæde eksisterede

forekomster og forbedre den økologiske sammenhæng

(Miljøministeriet, 2011):

· Tør hede øges med 30 – 50 ha

· Surt overdrev øges med op til 4 ha

· Rigkær udvides med op til 10 ha

de ønskede arealangivelser er gældende for det sam-

lede Natura 2000-område og ikke kun Forsvarets area-

ler. Flyvestation Karup vurderes især at kunne bidrage til

udvidelse af arealerne med tør hede og surt overdrev.

Udvidelse af arealet med tør hede kan principielt fore-

tages på 2 forskellige måder. dels ved rydning af hede-

arealer, der for nuværende er tilgroet i en sådan grad, at

de ikke kan defineres som habitatnaturtypen tør hede.

dels ved konvertering af eksisterende lysåbne arealer i

form af tidligere landbrugsarealer samt mindre vildtagre.

Rydning af træagtig opvækst er principielt uønsket ud Tyttebær er en af hedens karakterplanter.


5 . A N A ly S E

fra bevoksningernes militære anvendelsesmuligheder,

hvorimod konvertering af tidligere landbrugsarealer samt

mindre vildtagre er bedre foreneligt med den nuværende

militære anvendelse. Sidstnævnte vil kun påvirkes i be-

grænset udstrækning ved en konvertering af de nævnte

arealtyper til nye åbne naturområder i form af primært

hede. de planlagte konverterede arealer kan på sigt

medvirke til en arealforøgelse og samtidig sammenkæd-

ning af eksisterende habitatnaturtypearealer. grundet

arealernes forhistorie er det dog mindre sandsynligt, at

arealerne af sig selv udvikler lyngdominans. det eksiste-

rende tætte plantedække med førne eller mos i bunden

bevirker, at typiske hedeplanter meget vanskeligt kan

etablere sig og siden håndtere konkurrencen (degn,

2010a).

Eksisterende sure overdrev på Flyvestation Karup findes

placeret på terrænets østlige del med ét større sammen-

Åbne hedeflader uden nævneværdig træbevoksning kan opleves på Hessellund Hede.


5 . A N A ly S E

Rødrygget tornskade er en karakterart på Flyvestation Karup.


5 . A N A ly S E

hængende areal samt 4 mindre isolerede forekomster i

begrænset afstand herfra. Arealreduktion og fragmen-

tering planlægges for denne naturtype imødegået ved

etablering af et større græsningsareal, der kan sammen-

binde eksisterende forekomster og på sigt forhåbentligt

udvide arealet med habitatnaturtypen. Området har stor

værdi for militære uddannelsesmæssige formål og en

fuldstændig samtidig afgræsning af hele området er ikke

foreneligt med denne anvendelse. Arealet underopde-

les derfor i mindre delhegn, der kan afgræsses med et

rotationsprincip for øje. derudover planlægges nabobe-

voksninger med omorikagran på tidligere landbrugsjord

konverteret til nye åbne naturområder, som på sigt kan

bidrage til udvidelse af habitatnaturtypearealet.

Sammenlagt planlægges 76 ha udlagt til nye lysåbne

naturarealer. grundet arealernes dyrkningsbetonede

forhistorie er det fremtidige udviklingsforløb usikkert. Af

samme grund overstiger det udlagte areal væsentligt de

målsatte nye habitatnaturtypearealer, da kun en del af

konverteringsarealerne på sigt forventes at medvirke til

opfyldelse af målsætningerne. Målsætningerne for Flyve-

station Karup er således defineret som:

· Tør hede øges med 30 ha

· Surt overdrev øges med 4 ha

5.2.3.uhensigtsmæssighydrologi

det er FBEs målsætning, at arealernes naturlige hydro-

logi skal bevares og genskabes i det omfang det er mu-

ligt, da afvanding generelt forringer naturindholdet (FBE,

2011c). Natura 2000-planen nævner dræning og grøft-

ning blandt truslerne mod især ådalenes rigkær samt

hængesæk og kildevæld (Miljøministeriet, 2011).

på Flyvestation Karup findes både inden- og udenfor Na-

tura 2000-området en række stærkt afdrænede arealer

med et betydeligt potentiale for genskabelse af mere

naturlige hydrologiske forhold: hessellund Bæk, pilhus

Bæk, Kølvrå Mose og hesselkjær. projekttiltag kan

dog kun gennemføres under hensyntagen til arealernes

specifikke militære anvendelse samt områdets gene-

relle flysikkerhed. En forringet tilgængelighed til fods i

hesselkjær er uønsket grundet arealernes uddannelses-

mæssige formål. den stærkt grøftede pilhus Bæk har

sin historiske begrundelse og berettigelse fra tidligere

større oversvømmelser i begrænset afstand til landings-

banerne, hvor enhver form for åbent vandspejl er uheldig

af flysikkerhedsmæssige årsager. i betyde lig afstand

fra landingsbanerne gennemløber bækken dog et inte-

ressant eksisterende moseområde, der sammen med

projekter relateret til hessellund Bæk, Spovekjær samt

Kølvrå Mose vurderes potentielt forenelige med både mi-

litær anvendelse samt flysikkerhed. Endelig stillingtagen

kræver dog en mere præcis definition af projekterne og

deres påvirkning af områdernes hydrologiske forhold.

5.2.4.Invasivearter

invasive arter er plante- eller dyrearter, der ved men-

neskets direkte eller indirekte hjælp, er flyttet fra en del

af verden til en anden og her påvirker biodiversiteten

negativt. på Flyvestation Karup er konstateret en række

invasive plantearter i området, der kræver håndtering.

den generelle bekæmpelse af invasive arter er reguleret

gennem en række generelle retningslinier for forebyg-

gelse og bekæmpelse af invasive plante- og dyrearter

(FBE, 2011e). Retningslinierne udmøntes på det enkelte

terræn gennem drifts- og plejeplaner.

indenfor Natura 2000-området nævner basisanalysen

for h227 (hessellund hede) bjergfyr og glansbladet

hæg på tør hede (4030) og surt overdrev (6230), men

konkluderer, at arterne ikke for nuværende udgør en

trussel for naturtyperne (Miljøcenter Ringkøbing, u. å. b).

Basisanalysen for h40 (Karup Å) omtaler gyvel på surt

overdrev (6230) og invasive arter uden artsbetegnelse

på rigkær (7230). ingen arter vurderes dog at udgøre en

trussel grundet lille dækning (Miljøcenter Ringkøbing,

u. å. a). derudover forekommer glansbladet hæg i flere

skovområder.

Bekæmpelse af nævnte invasive plantearter på habi-

tatnaturtyperne indgår som en del af rydningstiltagene

rettet mod arealernes generelle tilgroningsgrad og ingen

yderligere målrettet indsats vurderes nødvendig. den

eksisterende rige forekomst af glansbladet hæg på skov-

arealerne vurderes på sigt begrænset ved overgangen

til en mere naturnær dyrkningsform med større udskyg-


5 . A N A ly S E

ningspotentiale. der iværksættes af samme grund ikke

nogen særskilt indsats til bekæmpelse af glansbladet

hæg på skovbevoksede arealer.

Et større areal med rynket rose tæt på Karup Å vækker

større bekymring grundet arealets beliggenhed tæt på

habitatnaturtypen surt overdrev. Roserne vurderes at

udgøre en reel trussel, der bør bekæmpes. Arealet plan-

lægges afgræsset på sigt og bekæmpelse af roserne

kan med fordel koordineres med afgræsningens iværk-

sættelse.

5.2.5.Forstyrrelser

Forstyrrelser nævnes ikke umiddelbart som problem for

arterne i udpegningsgrundlaget herunder odder, der har

gunstig bevaringstatus. Alligevel analyseres truslen, da

en del af skyde- og øvelsesterrænet er tilgængeligt for

publikum i perioder uden militære aktiviteter. Basisana-

lysens beskrivelse af dagaktive oddere vurderes dog at

være tegn på en så stærk tilpasning til det nuværende

forstyrrelsesregime, at en eventuel udvidet publikumsad-

gang ikke vil ændre trusselniveauet nævneværdigt.

5.2.6.Nedslidning

den nuværende anvendelse af Flyvestation Karup og

i særdeleshed mængden af terrænkørsel medfører en

meget begrænset nedslidning af terrænet og vurderes

umiddelbart uproblematisk. det er dog et af områdets

målsætninger for så vidt angår den militære brug, at

terrænet skal kunne tilgodese et øget behov fra især

hærens side til øvelsesvirksomhed grundet fortsat for-

mindskede muligheder for gennemførelse af øvelser i

civilt terræn.

En moderat slitage kan sikre naturområdernes regenera-

tion og medvirke til at bevare områdets særegne natur-

typer. Meget intensiv brug kan dog erodere landskabet

og ødelægge naturtyperne ved at forhindre regeneratio-

nen og fragmentere det økologiske landskab.

det bør på den baggrund sikres, at en eventuel fremtidig

øget anvendelse af terrænet ikke medfører et uønsket

højt niveau af nedslidning, der overstiger naturtypernes

regenerationsevne. dette vurderes dog først sandsynligt

ved en betydelig ændring i forhold til det nuværende

udnyttelsesmønster. En væsentlig intensivering af den

hidtidige militære benyttelse vil endvidere kræve dispen-

sation fra naturbeskyttelsesloven, hvorimod loven ikke

udgør nogen hindring for en fortsættelse af de beskyt-

tede naturarealers hidtidige benyttelse (bilag 5).

Af andre fremtidige militære målsætninger fremgår også

FX våbenbrug (paintball). Våbentypen kræver ingen egen-

tlige baneanlæg og vurderes ikke at bidrage med et væ-

sentligt forøget slid i forhold til den nuværende militære

uddannelsesmæssige brug af området.

5.2.7.Beskyttedearter

Flyvestation Karup spiller en direkte rolle for en række

særligt beskyttelseskrævende arter. En række af ar-

terne er påvirket af ovennævnte trusler og forventes

tilgodeset gennem den planlagte håndtering heraf.

derudover planlægges iværksat en række supplerende

tiltag, der vil gavne naturindholdet generelt og de særligt

beskyttelseskrævende arter i særdeleshed.

Især langs Karup Å findes interessante områder med

skovsump.


5 . A N A ly S E

Militære øvelsesaktiviteter foregår blandt andet i bevoksningerne langs Karup Å.


5 . A N A ly S E

6.VISIONer

Forsvarets skyde- og øvelsesterræner er erhvervet over

en hundrede-år lang periode. En stor del udgør area-

ler, der tidligere har tjent land- og skovbrugsmæssige

formål. i takt med, at jordbrugsdriften er ophørt eller

ekstensiveret, er der på mange arealer blevet plads til

den natur, der ellers er trængt i det omgivende intensivt

udnyttede danske landskab. Cirka halvdelen af Forsva-

rets samlede areal er udpeget som Natura 2000-om-

råde, og cirka halvdelen heraf udgør naturtyper, der er

udpegningsgrundlag for områderne. To tredjedele af de

udpegede naturtyper er i høj eller god tilstand. ligele-

des huser Forsvarsministeriets arealer et bredt udsnit

af internationalt prioriterede og beskyttelseskrævende

arter, herunder ikke mindst fuglearter, der er tilknyttet

næringsfattige, våde og lysåbne naturtyper. Til dette

kommer en række dansk beskyttede naturtyper, f.eks.

næsten 1.000 søer samt moser, heder, overdrev m.v. i

alt cirka 15.000 ha er således registreret som beskyt-

tet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og der findes 147

km beskyttet vandløb. Endelig rummer Forsvarsmini-

steriets arealer værdifulde og typiske danske natur- og

kulturlandskaber med et bredt og stabilt indhold af ka-

rakteristiske og ikke beskyttelseskrævende arter. Med

indholdet af landskaber, naturtyper og arter og med mu-

lighed for at give råderum for dynamik og processer, er

Forsvarsministeriets arealer et meget væsentligt bidrag

til at bevare og udvikle biodiversiteten i danmark og

Europa. Til dette kommer, at der på Forsvarsministeriets

Dette afsnit giver en beskrivelse af de langsigtede visioner for arealudviklingen på For-svarets arealer, herunder Flyvestation Karup. Det omfatter en vurdering af de såkaldte landskabstyper, der beskriver den overordnede vision for fordelingen af det lukkede (skovbevoksede), det halvåbne og det åbne landskab på større delarealer (landskaber) på det enkelte terræn. Ligeledes omfatter beskrivelsen de såkaldte skovudviklingstyper og naturudviklingstyper, der giver den langsigtede vision for udviklingen af tilstanden på skov- og naturtypeniveau.

arealer ligger et betydeligt potentiale for at demonstrere

bæredygtig forvaltning af biodiversitet samt for oplevel-

sesmuligheder for befolkningen.

Forsvarsministeriets miljøstrategi fra 2003 lægger vægt

på, at der opretholdes en naturtilstand på Forsvarsmi-

nisteriets arealer, der skaber de bedste betingelser for

bevarelsen af den naturlige flora og fauna. det væsent-

ligste virkemiddel hertil er at fortsætte ekstensiverings-

processen, således at der i planlægningen sammen

med hensynet til udvikling af områdernes funktionali-

tet som uddannelsessteder indlægges et overordnet

hensyn til biodiversiteten med tilhørende dynamik og

naturlige processer. dette kræver en holistisk tilgang til

arealforvaltningen, således at den klassiske sondring

mellem skov-, landbrugs- og naturarealer afløses af en

opfattelse, der på lang sigt udvikler landskab og natur

i en integreret form på hele terrænet og ligeledes af-

stemt med landskaber og naturtyper i lokalområdet. Et

redskab hertil er at opstille og beskrive den langsigtede

landskabs-, skov- og naturudvikling i form af visioner for

udviklingen på de enkelte delarealer. hermed sikres en

fælles referenceramme for de arealforvaltnings- og plan-

lægningsmæssige tiltag.

de større militære arealer udgør arealmæssigt en væ-

sentlig del af konkrete lokalområder i danmark med en

klar underrepræsentation af vejanlæg og bebyggelse.


6 . V i S i O N E R

de større repræsenterer ofte flere landskabstyper. Ka-

rakteristisk for mange er kyst-, klit- og hedelandskaber,

ikke mindst skydeområderne, hvor de åbne landskaber

bruges som nedslags- og målområder. En meget stor

del udgøres af egentlige kulturlandskaber, særligt åbne

områder, der er udviklet igennem agerbrug, og skove,

hvoraf store dele er skabt igennem målrettet klittilplant-

ning eller egentlige skovbrugsformål, men hvor der også

er væsentlige militære interesser, fx til uddannelse i

kamp i lukket terræn. En række arealer, særligt øvelses-

arealerne, er præget af landskaber, der kan karakteri-

seres som ”halvåbne”, dvs. åbne arealer med spredt og

ofte gruppevis bevoksning. denne struktur er i mange

tilfælde et produkt af en målsætning om at tilrettelægge

øvelser, så der skabes mulighed for kombineret dækning

og fremrykning i samme område. det halvåbne landskab

er ligeledes et resultat af et åbent landskab, der er un-

der naturlig tilgroning. de åbne og halvåbne landskabsty-

per er komplementære til de skovbevoksede områder.

det er på dette grundlag hensigtsmæssigt at udvikle tre

typer af landskaber: den åbne, den halvåbne (kratland-

skab) og den lukkede (skovbevokset) styret overordnet

af en række vektorer, hvoraf de militære målsætninger

og hensynet til naturbeskyttelse vægtes højest, og hvor

publikumshensyn inddrages i størst muligt omfang. Med

denne grundstruktur kan udviklingen af det enkelte areal

systematiseres i arealudviklingstyper, der for de åbne og

halvåbne områder betegnes ”naturudviklingstyper” og for

de lukkede (skovbevoksede) områder betegnes ”skovud-

viklingstyper”. Opdelingen bygger ikke på en fordring om,

at ”natur” og ”skov” anskues adskilt, men på at der igen-

Karup Å slynger sig ureguleret gennem ådalen. Vandhullerne langs åen er gamle mergelgrave.


6 . V i S i O N E R

nem de sidste 10 år er udviklet et koncept for skovudvik-

lingstyper, som er institutionaliseret og bredt anerkendt

(larsen, 2005a), hvorimod naturudviklingstyperne først

er nyformuleret. Beskrivelsen af naturudviklingstyper skal

ses som en parallel hertil dækkende ikke-bevoksede og

delvist bevoksede områder, således at ethvert areal som

udgangspunkt pålægges en arealudviklingstype. Skov-

udviklingstyper vil typisk dække skovbevoksede arealer,

mens naturudviklingstyper vil dække øvrige arealer (und-

taget bebyggede områder, baneanlæg, veje etc.), hvoraf

en stor del er pålagt administrative reguleringer efter

naturbeskyttelses- og miljømålslovgivningen, mens visse

arealer er ubeskyttede. der er høj grad af interaktion imel-

lem typerne. grundlæggende er mange såvel bruger- som

naturbeskyttelsesinteresser tilknyttet overgangszonen fra

et areal til et andet og ud fra visionen om en integreret og

holistisk arealforvaltning skal skov- og naturudviklingsty-

perne ses i meget tæt sammenhæng.

Figur 6-1. Diagram over flowet fra landskab over areal til udviklingstype. Den lodrette stiplede linje indikerer den

administrative opdeling i planlægning for skov (SUT) og natur (NUT), men samtidig at skov og natur ud fra en biodiver-

sitetssynsvinkel ikke kan adskilles. Den vandrette pil nederst tilkendegiver muligheden for, at der med NUT på sigt

opnås arealer og landskaber, der er lukkede, og tilsvarende, at der med SUT kan udvikles halvåbne arealer og land-

skaber. Landskabs- og naturelementer er mindre enheder, men fortsat vigtige for den samlede funktionalitet.

Halvåbent

Terræn

Åbent Lukket

Natur Skov

Lokalområde

Landskab

Udviklingstype NUT SUT

Areal

Landskabs-og naturelementer

6.1.Landskabstyperde åbne og halvåbne landskabstyper er komplementære

til de skovbevoksede områder. Mindre arealer, der er be-

vokset med træer, fx hegn, krat og remiser, er at opfatte

som landskabs- og naturelementer. det samme gælder

søer og vandløb, se nærmere i afsnit 6.4.

landskabstyper skal have en sammenhængskraft og en

vis størrelse hver især. Samtidig bør de ud fra en natur-

mæssig vurdering planlægges, så de giver harmoni, dvs.

at den halvåbne type sikrer overgangen fra åben til luk-

ket, selvom der kan være militære brugsformål, der tilsi-

ger en mere brat overgang fra tæt bevoksning (dækning)

til helt åbent areal (ildterræn).

landskabstyper skal ydermere ses i en topografisk

kontekst. Topografien skaber i sig selv et landskab, og

bevoksningsgraden skal afstemmes med topografiske

forhold herunder såvel æstetik, udsigtsforhold, kystnær-

hed m.v. som militære fordringer i forhold til dækning og


6 . V i S i O N E R

udsyn, hvor topografien i sig selv er en afgørende faktor.

Et vigtigt forhold er landskabstypernes funktionalitet i

forhold til opretholdelse og styrkelse af biodiversitet. i

denne sammenhæng skal der lægges vægt på såvel et

højt naturindhold i form af stabile naturtyper og leveste-

der som på landskabets strukturelle sammenhængs-

kraft, der skal sikre plante- og dyresamfundenes natur-

lige spredning og genetiske udveksling.

6.1.1.åbentlandskab

Et yderpunkt i forhold til bevoksningsgrad er landskabet

helt uden træbevoksning. dette er kendetegnende for en

stor del af de landskaber og naturtyper, der findes på For-

svarets arealer, fx de store klit- og hedeområder på Oks-

bøl skyde- og øvelsesterræn og eng- og strandengsarealer

på en række kystnære skydeområder. Naturmålsætningen

for disse arealer vil som udgangspunkt være at sikre det

helt åbne landskab, men de militære interesser kan for-

dre en vis grad af fx gruppevis bevoksning. den naturlige

udvikling er, at sådanne områder på sigt gror til, og der

vil kræves en konstant plejeindsats for at hindre denne

naturlige proces, og de relevante behandlingsmodeller vil

typisk være rydning, slåning, afbrænding eller græsning,

hvormed man vil kunne bevare det åbne landskab.

En variation af det åbne landskab er landskabet med

enkeltstående træer eller enkelte indslag af grupper af

træer, fx en lille skov, et krat eller et levende hegn. Så-

danne strukturer medfører ikke en grad af halvåbenhed,

men skal ses som naturelementer i det åbne landskab.

6.1.2.Halvåbentlandskab

det halvåbne landskab kan have en karakter af jævnt

spredt bevoksning, hvor der typisk sker en naturlig indvan-

dring af træer gennem frøspredning. Tætheden af træer

vil her typisk være større i nærheden af frøkilden end på

afstand. den spredte bevoksning kan også opstå ved

bevidst pleje, så der ved rydning og slåning efterlades en-

kelttræer med en nogenlunde konstant afstand. graden

af åbenhed kan fx angives ved en bevoksningskvotient.

Mere typisk er det, at det halvåbne landskab har en

gruppevis bevoksning af træer, enten som produkt af, at

sådanne klynger af træer udvikler sig i kraft af beskyt-

telse fra hinanden (flokadfærd) eller i kraft af topografi

og pletvise jordbunds- og hydrologiforhold. den grup-

pevise struktur kan også tilstræbes igennem egentlig

behandling og i er mange tilfælde en ideel struktur i for-

hold til militære øvelsesaktiviteter.

det åbne og det halvåbne landskab udvikles gennem

etablering af naturudviklingstyperne, der er beskrevet i

afsnit 6.2


6 . V i S i O N E R

b

a

h

b

c

e

h

j

2922 ha

ee

e

j

j

j

a

cdd

l

c

b

a

b b

HED cc

g

d

f

e

a

104

e

e

e

e

a

c

d

e

d

d

d

d

b

c

e

c

c

d

c

c

c

d c

a

a

b

cASP 1975

MOS

HED

d

e

a

d

c

c

d

Rør

AGE

c

105

f

c

c

d

d

KRT

HED

b

a

a

a

Skælhøj Rullebane

b

d

d

Hømose

Ruin

a

d

Skivegården

Rør

Rør

HED

ASP

140

f

b

b

n

HGR

P

122

cb

e

1950

e

a

a

a

a

a

a

l

a

KRT

b

EG

BRL

1996

BRL

a

dc

Bukkedammen

1996

ASP

EG

SKF

2007

BIR

1988

KRT

m

a

1980

BIR

SKF 1960

SKF

1940

Hessellunden

2002

Gule Palæ

Hes

sellu

nd B

æk

AGE

EG

2003

Kølvrå Mose

j

a

e

h

b

b

b

e

h f

c

MOS

u

124

b

b

fd

b

RGR 1987

KRT

g

j

l

ORE

SKF 1958

d

e

f

c

c

l

123

a

h

m

140

1970

REL 1972

SLE

d

b

b

k

k

b

k

h

k

k

b

b

q

a

a

b

b

b

q

q

c

b

ra

a

c

c

c

c

c

m

a

a

b

b

b

204

a

c

c

f

a

c

c

c

c

c

c

a

c

c

c

c

c

c

a

f

a

a

a

b

p

p

g

l

a

k

c

g

c

c

g

c

c

c

c

cc

a

a

a

b

a

207

b

a

c

c

f

g

g

f

f

a

c

c

c

c

c

a

a

a

c

c

cf

f

b

a

a

c

f

g

e

g

b

h

c

f

d

e

e

g

a

e

e

e

k

b

e

b

205

ee

k

a

a

b

b

e

DEP

ASP

KRT

e

HED

HED

KRT

SØ

1994

i

c

c

c

b

h

a

b

b

HED

a

EG

1960

AAN

125

a

gKARUP

ASP

1980ENG

i

b

c

d

j

SØ

ORE

MOS

SLE

VLB

ee

e

e

e

P

e

e

b

K A RU

Å

a

e

oEG

1996

Mosegården

a

k

am

a

i

c

d

r

a

AAN

a

Hessellundvej

135

a

b

u g

j

b

MOS

ORE

b

e

c

i

tV

LB

ENG

OMO 1987

a

u

h

b

b

140

Hes

selv

ej

1974

HED

Trsf.

p

c

g

c

g

140

HGR

1965

a

d

a

a

g

d

h

a

136

lg

eb

BIR

n

a

d

SGR

d

a

b

f

h

r

a

c

f

k

o

1955

o

SKF

a

121

g

j

rr

BIR

1988

LÆR

e g

d

e

SKF

1984

e j

b

d

u

j

f

a

b

ba

a

b

b

k

e

g

c

g

f

b

KRT

1978

d

m

ad

jo

of

e

bHGR

1965

EG 1998

pj

d

c

bc

RGRa

c

137

a

b

c

r

140

p

l

b

g

l

b

a

f

a

a a

b

b

f

f

h

a

b

s

k

c

140

HED

1985

c

a

c

c

c

ORE

n

n

a

208

j

a

a

b

b

b

a

a

o

c

b

P

RGR

SKF 1922

SØ

HED

SLE

Hesselbrovej

Pumpestation

Mergelgravene

Nørretoft

1982

FUT

1963

UKU

s

q

Doss

Plantage

1980EGRGR

1968

EG 1968

EG

1945

EG 1978

SKF

1965

Terminal

Civil Lufthavn

Civil L

ufth

avn

Hessellund

196 9

a

SGR

SØ

g

Brand

Øvelsesplads

EG

r

EG

Ræve

Skrænten

Fiskehytten


ALØ

EG

KRT

EG 1980

1986

DEP

DEP

HED

b

133

a

a

q

b

b

AGE

KØLVRÅ

KØLVRÅ

o

134a

b

b

l

140

KølvråGl. Skole

a

g

o

g

FUT

1980

UKU

ao

l

j

j

l

o

b

k

e

j

l

oq

q

p

j

k

j

l

g

j jj

q

b

2005

BRL

eg

2008

KRT

Ansgaardvej

HGR 1965

BIR 1970

e

g

b

g

k

l

b

h

c

j n

EG

1996BIR

Ansgård Plantage

HED

SKF

1942

ORE

Mads

RGR

MOS

b

k

p

a

fj

k

q

r

r

l

AGE

HED

AAN

g

k

b

b

KRT

d

a

aj

c

b

b

c

l

a

k

a

209

h

a

d

h m

m

f

h

b

ep

b

d

a

s

eLø

bs t i

210

h

q

a

c

j

b

h

n

d

MOS

a

l

b

a

c

m

a

a

c

c

k

1988SLE

j

h

SKF

1949

EG

1988eg

a

SLE

EG 1997

ORE

HED

MOS

MOS

BIR

AAN

v

aEG

1991

1968

KRT

a

mORE

ORE

ORE

KRT

s

a

g

ge

l

j

o

m

g

g

l

u

EG

1984

HED

Flygtninge

Kirkegård

Trolddal

Plantagep

BIR

1988

KR

T

SØSØ

1942

KRTt

ASP1968

AAN

RG

R

f 120el

SKF

1988

OM

O19

88

b

y

1988

a

Troldesø

EG

1991

COF

1960

k

FBF

a

d

140

1985

j

k

y

f

j

j

j

c

d

P

ORE

s

m

y

d

z

RGR

a

EG 1996

EG

2006

SØ

c

Grove

HedegårdEG 1979

mm

a

e

ÆGR

1955 ORE

y

m

Gedhusvej

JAL

1958

JAL

Infirmeri

SLE

d

Åg

h

h

K A RU

P

k

a

c

n

ASP

1988

1955

HGR

d

k

k

c

c

Nørretoftvej

1972

e

n

s

c

d

jk

m

a

eAAN

EG

l

c

d

mEG

q

m

1978

LÆR

1960

RGR

1960

d

d

EG 1958

ASP1975

d

ORE

a

a

d

a

g

Åda

lsve

j

BIR 1972

e

a

d

l

d

o

k

sVLB

MOS

e

m

m

c

c

f

c

kk

l

EG

1968

d

e

ENG

k

l

b

jk

q

a

r

j

k

ll

m

SLE ELM

1955

a

b

n

o

l

m

j

SKF

1938

EG

1945

SLE

j

p

d

e

l

b

KRT

b

EG

EG

1993

KRT

1950

m

SKF 1950

d

d

REL

j

k

d

a

b

d

dm

l

l

P

g

e

a

a

e

f

f

n

p

SKB

c

KRT

HED

KRT

EG

1975

SKB

ASP1975

e

f

c

203

b

d

h

e

ORE

j

HED

a

EG

REG

e

l

1970

EG

1995

103a

d

1970

REG1975

1995

b

c

g

d

h

f

RGR

1989

l

HED

Rør

EG

SLE

1998

Rør

c

a

c

c

cd

f

a

a

Skæ

lhøj

vej

d

d

Skog

reda

lsve

j

e

BRL

k

h

c

e

d

m

d

1980

BRL

c

k

d

f

a

jf

a

SKF

REG

c

c

a

a

a

a

c

k

c

a

1970

KRTHED

1965

SØ

BRL

SØ

HGR

1965

BRL

t re

EG 1996

ORE

AAN

ORE

ASP

c

cn

c

j k

b

c

c

a

b

f

j

c

l

l

n

a

a

c

c

a

140

P

EG

1990

P

c

c

140

P

n

m

j

140

HE

RN

ING

EG 1965

l

132

m

c

c

d

c

gg

gg

g

g

a

d

c

c

m

m

m

m

c

a

130 131

a

j

j

211

a

f

j

f

m

k

l

l

m

gm

m

g m

a

Natovej

m

y

b

m

m

m

r

k

b

l

k

a

a

a

m

c

P

h

k

a

g

g

gg

g

g

j

g

212h

h

gg

BRLv

RGR

1981d

SLE

Kragsøvej

Tårnvej

Øst

re T

v ærv

ej

a

a

hBRL

2006 m

dg

m

h

e

j

b

b

k

k

k

o

j

gg g

BRL

EG 1978

æv

rv

ej

V

EG

2006

RGR 1984BØG

RGR

e

LÆR 1986

1995

a

h

r

a

SLE

c

s

s

b

k

a

g

q

q

h

h

d

j

o

h

h

g

g

b

h h

h

k

h

t

h

h

g

f

Gedhus

Plantage

a

e

m

q

r

l

l

pa

d

o

p

g

gg

gg

h

h

c

a

c

c

Værkstedsvej

h

Buen

G l. Grovevej

s

p

EG

SKF

2008

b

Te

s

ORE

a

a

j

g

f

RGR

k

d

q

m

140

1958

SKF 1935

gk

a

1985

RGR 1958

SKB

Skydebane 11

SKF

2007

ANÅ

Ves

tre

Tvæ

rvej

JAL

1952

RGR

BIR

1980

HED

1950

VEJ

EG

1996

SLE

DEP

Kra

gsøv

e j

l

SLE

1960

1960

SØ

BIR

1950

ORE

j

COF

COF 1975

b

Kragsøhus

1967

1985px

u

u

Kragsø

KRT

EG

UKU

ASP

e

m

m

SKF

2003

mc

f

b

Parallelvej

RGR

2000

e

c

RGR

1988

SKF

k

c

119

k

1998

n

n

af

JAL 1952

a

d

j

1986

b

fSKF

LÆR

2000

b

a

c

g

RGR 1955

RGR 1960

a

c

j

c

118

SKF

1986

c

r

a

c

g

h

j

gKRT

SKF

GROVE

f

l

e

Sk elvej

EG20

04

b

b

1989

EG

1952

1988

RGR 1969

p

Skelvej

117

f

d

g

140

RGR

ff

f

f

a

KRT

g

a

HED

MOS

q

q

EG

Aboret Egelund

Donsø Mose

Donsø Sande

Donsø Plantage

Flyvestation Karup

2011

b

c

c

j

h

h

e

l

f

a

RGR1989

Rør

Mini-Moter Bane


f

f

e

d

b

Rør

f

f

j

k

g

a

l

cd

h

a

HGR

1985SØ

SLE

EG

1975

a

e

e

Rør

202

a

c

d

c

d

a

c

Rør

Grove Rullebane

HED

VEJ

d

a

a

q

n

AAN

EG

1994HED

Rør

r

h

109

a

n

f

n

h

b

b

b

HED

a

e

b

d

140a

Høj

Højmosevej

RGR 1988LUØ

Lyn

gvej

Egel

und

Rulle

bane

HED

KRT

2008

s

o

dCOF

1958

EGk

d

k

p

SKF

1985

BRL

MOS

b

c

d

111

dh

b

f

KRT

f

a

t

f

p

2003

a

b

e

e

dgr

e

b

g

P

CO

F19

65

SKB

SKB

f

b

h

m

ls

k

AGE

LÆR

a

l

d

b

c

v

gv

a

a

b

b

a

b

d

d

e

d

d

LÆR 1989

LÆR 1995

a

d

2000

b

u

q

n

a

u

b

a

a

a

a

p

t

s

a

213

g

l g

c

g

c

hn

n

l

t

d

KRT

a

g

n

SØ

EG

1996

d

g

e

o

a

1950

r

a q

e

SKF

KRTMOSc

f

214a

a

a

d

a

b

d

l a

f

f

f

l

a

a

a

f

aa

b

a

a

b

a

b

b

b

b

fb

l

a

b

b

b

b

k

a

b

e

j

b

m

j

k

b

c

j

a

g

h

b

g

a

a

f

f

ff

n

n

n

a

a

f

f

f

ff g

f

f

a

f

f

f

201

a

h

ka

e

m

f

n

a

a

a

e

mnn

f

ebe

p

a

a

e

a

a

a

l

q

a

a

b

l

l

m

b

b

b

a

a

aSLE

116

a

d

j

q

ORE

SLE

e

c

j

a

HED

a

e

b

c

b

b

n

k

106

l

p

n

m

n

115

e

BRL

k

k

k

bd

g

f

a

b

a

c

c

a

SLE SLE

c

l

b

RØN 1994

1975

AAN

l

d

b

ASP

1965

a

Rør

Rør

e

c

k

a

m

SKF

102

b

m

m

m

mMOS

EG

EL

UN

D

SØ

d

e

l

e

a

a

e

Rør

Rør

107

a

f

kc

m

ORE

MOS b

f

fe

e

s

e

a

t

HED

HED

1972

ENG

a

1995

HEL1960

SLE

a108

b

cg

RGR

SKF

1995

SKF

BR

L

2008

MOS

1989

f

g

a

p

RGR

1948

RGR

AS

P

a

a

h

b

SKF

1986

RGR 1986

a

a

Gro

veve

j

Donsø Rullebane

HED

d

c

c

d

f

m

m

RGR

1995

EG

r

n

b

m

a

u

ah

kb

SLE

1994

a

c

a

b

b

c c

AGE

j

d

HGR

SLE

ALØ

1950

HGR

1980

a

b

q

a

m

d

h

Grove

Mos

evej

MOS

c

f

k

c

k

c

c

c

a

DEP

1940

KRT

c

a

l

ba

e

EG

1995

SØ

BIR1970

1955

b

c

g

h

f

e

ENG

MOS

SØ

BIR

1975

KRT

g

k c

HED

RGR

HED

EG 1994

1985

KRT

SLE

l

d

g

AAN

HGR

1970

HED

f

f

ha

c

f

f

q

KRT

1980

KRT

e

ca

e

e

g

j

a

b

c

ce

e

e

b

k

HED

SLE

ASP

d

1970

KRT

SØ

ORE

f

g

l

f

h

a

c

k

d

a

ASP

1970

1975

j

l a

d PIL

HG

R19

28

a

a

g

BRL

POP

1975EG

1980

BRL

EG

g

n

j

a

LÆR 1975

p

1975

HGR19

88

HG

R1

970

HGR

b

o

c

c

d

g

e

h

k

a

e

ff

b

SLE

m

a

e

Pilhusvej

COF

2002

o

b

ga

b

b

d

d

HED

c

c

ALØ bALØ

f

a

a

a

f

f

kBIR

EG

p

a

206

a

a aa

a

bd

d

Rør

f

bb

c

a

l

l

a

ENG

d

Brønd

h

j

k

b

b

b

a

a

q

140

p

EG 1998

EG

s

s

EG

2003

h

h

2003

s

p

p

rLÆR

Flugtskydebane

Flugtskydebane

Nørre Hede

Donsø Kjær

Donsø Bjerge

a

k

Håndgranat Bane

e

ALØ

ASP

e

g

RGR

1960

Egelund Plantage

2008

b

e

ENG

KRT

113

c

c

a

SKF

h

e

Vester Hede

114

MOS

a

Sønder Hede

LÆR

2000

j

a

c

a

c

Sandkasse

RRR

Grove Krat

SLE

c

110

xc

SLE

Egelund Remise

Jagerbanen

Æblehaven

k

e c

j

c

a

112

Panserbane II

SLE

e

c

1996

1972

UKU

c

c

c

j

a

c

1998

a

c

EG

c

101

c

AVLUM

Ådalslund

Hesselkjær

Gård

1965

SLE

MuxollEG

a

a

d

a

e

k

a

a

b

AANØsterkjær

Panserbane I

EG

d

Sprængningsterræn

Spove-

Dammen

Skælhøj

d

HED

a

Øster Hede

MOS

DEP

HED

ASP1970

a

ASP

HGR19

65

BRL

DEP

1970

1993

b

h

Remise

Skælhøj

Plantage

Donsøtoft

Spovekjær

Philberts Have

EG

BIR

HGR 1965

1940

RGR

b

h

1998

HGR

1970

b

q

c

1950

EG 1950

BØG

1998

HED

h

EG

Fasanlundeng

c

j

g

c

b

HGR

2003

BIR

1970

f

o

c

HED

rq

1998

o

c

EG

Natura

2000

område

nr. 40

k

fn

j

j

e

q

Pilhus Bæk

Tomsø

Lille Moselund

j

q

EG

h

1950

SØ

ASP 1970b

BIR

MOS

1996

BØG

REG

b

rr

b

HED

b

ÆGR

2006

c

EG

SKB

ORE

BIR

1988

q

qq

Skydebane 1 - 4

SKF

BIR

1990

KRT

EG

SKF

HED

b

s

RGR

SLE

1907SG

R

Krat

1996

1960

ORE

HGR

1985

EG

HED

Foged

AAN RØN

1985

SGR

AAN

r

Foged

Toft

d19

70

SLE

d

SKF1922

HED

SLE

t

REG19

50

b

SKF

2009

BIR

s

q

q

s

Rullebane M

2003

1965

DGR

s

p

r

q

s

r

r

q

q

qPilhus Mark

Pilhus Hegn

r

s

c

Pilhustoft

Pilhus Plantage

EG

d

a

p

a

1998

a

h

a

Landskabstyper

ÅbentHalvåbentLukket

6.1.3.Lukketlandskab

det lukkede landskab er i denne sammenhæng syno-

nym med skov, men der findes mange skovstrukturer og

grader af lukkethed. Også skoven kan være jævnt eller

gruppevis bevokset, og lukketheden skal ses vertikalt,

hvor et tætsluttende kronedække giver en åben og

artsfattig karakter i skovbunden, mens stort lysindfald

vil sikre et mere udbredt bunddække og et lukket skov-

bundsbillede. Blandt de egentlige skovudviklingstyper vil

græsningsskoven være åben. det samme gælder skov-

engen, som rettelig er mere en naturudviklingstype end

en skovudviklingstype, men som traditionelt medregnes

til skovudviklingstyperne.

Skovudviklingstyperne er strukturmæssigt meget vari-

erede, og der vil i de fleste kunne findes delarealer, der

har en meget lukket karakter. det vil dog oftest være

typer med lystræarter som hovedtræart, der giver den

tætteste underskov, fx egedominerede skove. den

urørte skov vil også skabe en tæt underskov og et kao-

tisk skovbillede.

b

a

h

b

c

e

h

j

2922 ha

ee

e

j

j

j

a

cdd

l

c

b

a

b b

HED cc

g

d

f

e

a

104

e

e

e

e

a

c

d

e

d

d

d

d

b

c

e

c

c

d

c

c

c

d c

a

a

b

cASP 1975

MOS

HED

d

e

a

d

c

c

d

Rør

AGE

c

105

f

c

c

d

d

KRT

HED

b

a

a

a

Skælhøj Rullebane

b

d

d

Hømose

Ruin

a

d

Skivegården

Rør

Rør

HED

ASP

140

f

b

b

n

HGR

P

122

cb

e

1950

e

a

a

a

a

a

a

l

a

KRT

b

EG

BRL

1996

BRL

a

dc

Bukkedammen

1996

ASP

EG

SKF

2007

BIR

1988

KRT

m

a

1980

BIR

SKF 1960

SKF

1940

Hessellunden

2002

Gule Palæ

Hes

sellu

nd B

æk

AGE

EG

2003

Kølvrå Mose

j

a

e

h

b

b

b

e

h f

c

MOS

u

124

b

b

fd

b

RGR 1987

KRT

g

j

l

ORE

SKF 1958

d

e

f

c

c

l

123

a

h

m

140

1970

REL 1972

SLE

d

b

b

k

k

b

k

h

k

k

b

b

q

a

a

b

b

b

q

q

c

b

ra

a

c

c

c

c

c

m

a

a

b

b

b

204

a

c

c

f

a

c

c

c

c

c

c

a

c

c

c

c

c

c

a

f

a

a

a

b

p

p

g

l

a

k

c

g

c

c

g

c

c

c

c

cc

a

a

a

b

a

207

b

a

c

c

f

g

g

f

f

a

c

c

c

c

c

a

a

a

c

c

cf

f

b

a

a

c

f

g

e

g

b

h

c

f

d

e

e

g

a

e

e

e

k

b

e

b

205

ee

k

a

a

b

b

e

DEP

ASP

KRT

e

HED

HED

KRT

SØ

1994

i

c

c

c

b

h

a

b

b

HED

a

EG

1960

AAN

125

a

gKARUP

ASP

1980ENG

i

b

c

d

j

SØ

ORE

MOS

SLE

VLB

ee

e

e

e

P

e

e

b

K A RU

Å

a

e

oEG

1996

Mosegården

a

k

am

a

i

c

d

r

a

AAN

a

Hessellundvej

135

a

b

u g

j

b

MOS

ORE

b

e

c

i

tV

LB

ENG

OMO 1987

a

u

h

b

b

140

Hes

selv

ej

1974

HED

Trsf.

p

c

g

c

g

140

HGR

1965

a

d

a

a

g

d

h

a

136

lg

eb

BIR

n

a

d

SGR

d

a

b

f

h

r

a

c

f

k

o

1955

o

SKF

a

121

g

j

rr

BIR

1988

LÆR

e g

d

e

SKF

1984

e j

b

d

u

j

f

a

b

ba

a

b

b

k

e

g

c

g

f

b

KRT

1978

d

m

ad

jo

of

e

bHGR

1965

EG 1998

pj

d

c

bc

RGRa

c

137

a

b

c

r

140

p

l

b

g

l

b

a

f

a

a a

b

b

f

f

h

a

b

s

k

c

140

HED

1985

c

a

c

c

c

ORE

n

n

a

208

j

a

a

b

b

b

a

a

o

c

b

P

RGR

SKF 1922

SØ

HED

SLE

Hesselbrovej

Pumpestation

Mergelgravene

Nørretoft

1982

FUT

1963

UKU

s

q

Doss

Plantage

1980EGRGR

1968

EG 1968

EG

1945

EG 1978

SKF

1965

Terminal

Civil Lufthavn

Civil L

ufth

avn

Hessellund

196 9

a

SGR

SØ

g

Brand

Øvelsesplads

EG

r

EG

Ræve

Skrænten

Fiskehytten


ALØ

EG

KRT

EG 1980

1986

DEP

DEP

HED

b

133

a

a

q

b

b

AGE

KØLVRÅ

KØLVRÅ

o

134a

b

b

l

140

KølvråGl. Skole

a

g

o

g

FUT

1980

UKU

ao

l

j

j

l

o

b

k

e

j

l

oq

q

p

j

k

j

l

g

j jj

q

b

2005

BRL

eg

2008

KRT

Ansgaardvej

HGR 1965

BIR 1970

e

g

b

g

k

l

b

h

c

j n

EG

1996BIR

Ansgård Plantage

HED

SKF

1942

ORE

Mads

RGR

MOS

b

k

p

a

fj

k

q

r

r

l

AGE

HED

AAN

g

k

b

b

KRT

d

a

aj

c

b

b

c

l

a

k

a

209

h

a

d

h m

m

f

h

b

ep

b

d

a

s

eLø

bs t i

210

h

q

a

c

j

b

h

n

d

MOS

a

l

b

a

c

m

a

a

c

c

k

1988SLE

j

h

SKF

1949

EG

1988eg

a

SLE

EG 1997

ORE

HED

MOS

MOS

BIR

AAN

v

aEG

1991

1968

KRT

a

mORE

ORE

ORE

KRT

s

a

g

ge

l

j

o

m

g

g

l

u

EG

1984

HED

Flygtninge

Kirkegård

Trolddal

Plantagep

BIR

1988

KR

T

SØSØ

1942

KRTt

ASP1968

AAN

RG

R

f 120el

SKF

1988

OM

O19

88

b

y

1988

a

Troldesø

EG

1991

COF

1960

k

FBF

a

d

140

1985

j

k

y

f

j

j

j

c

d

P

ORE

s

m

y

d

z

RGR

a

EG 1996

EG

2006

SØ

c

Grove

HedegårdEG 1979

mm

a

e

ÆGR

1955 ORE

y

m

Gedhusvej

JAL

1958

JAL

Infirmeri

SLE

d

Åg

h

h

K A RU

P

k

a

c

n

ASP

1988

1955

HGR

d

k

k

c

c

Nørretoftvej

1972

e

n

s

c

d

jk

m

a

eAAN

EG

l

c

d

mEG

q

m

1978

LÆR

1960

RGR

1960

d

d

EG 1958

ASP1975

d

ORE

a

a

d

a

g

Åda

lsve

j

BIR 1972

e

a

d

l

d

o

k

sVLB

MOS

e

m

m

c

c

f

c

kk

l

EG

1968

d

e

ENG

k

l

b

jk

q

a

r

j

k

ll

m

SLE ELM

1955

a

b

n

o

l

m

j

SKF

1938

EG

1945

SLE

j

p

d

e

l

b

KRT

b

EG

EG

1993

KRT

1950

m

SKF 1950

d

d

REL

j

k

d

a

b

d

dm

l

l

P

g

e

a

a

e

f

f

n

p

SKB

c

KRT

HED

KRT

EG

1975

SKB

ASP1975

e

f

c

203

b

d

h

e

ORE

j

HED

a

EG

REG

e

l

1970

EG

1995

103a

d

1970

REG1975

1995

b

c

g

d

h

f

RGR

1989

l

HED

Rør

EG

SLE

1998

Rør

c

a

c

c

cd

f

a

a

Skæ

lhøj

vej

d

d

Skog

reda

lsve

j

e

BRL

k

h

c

e

d

m

d

1980

BRL

c

k

d

f

a

jf

a

SKF

REG

c

c

a

a

a

a

c

k

c

a

1970

KRTHED

1965

SØ

BRL

SØ

HGR

1965

BRL

t re

EG 1996

ORE

AAN

ORE

ASP

c

cn

c

j k

b

c

c

a

b

f

j

c

l

l

n

a

a

c

c

a

140

P

EG

1990

P

c

c

140

P

n

m

j

140

HE

RN

ING

EG 1965

l

132

m

c

c

d

c

gg

gg

g

g

a

d

c

c

m

m

m

m

c

a

130 131

a

j

j

211

a

f

j

f

m

k

l

l

m

gm

m

g m

a

Natovej

m

y

b

m

m

m

r

k

b

l

k

a

a

a

m

c

P

h

k

a

g

g

gg

g

g

j

g

212h

h

gg

BRLv

RGR

1981d

SLE

Kragsøvej

Tårnvej

Øst

re T

v ærv

ej

a

a

hBRL

2006 m

dg

m

h

e

j

b

b

k

k

k

o

j

gg g

BRL

EG 1978

æv

rv

ej

V

EG

2006

RGR 1984BØG

RGR

e

LÆR 1986

1995

a

h

r

a

SLE

c

s

s

b

k

a

g

q

q

h

h

d

j

o

h

h

g

g

b

h h

h

k

h

t

h

h

g

f

Gedhus

Plantage

a

e

m

q

r

l

l

pa

d

o

p

g

gg

gg

h

h

c

a

c

c

Værkstedsvej

h

Buen

G l. Grovevej

s

p

EG

SKF

2008

b

Te

s

ORE

a

a

j

g

f

RGR

k

d

q

m

140

1958

SKF 1935

gk

a

1985

RGR 1958

SKB

Skydebane 11

SKF

2007

ANÅ

Ves

tre

Tvæ

rvej

JAL

1952

RGR

BIR

1980

HED

1950

VEJ

EG

1996

SLE

DEP

Kra

gsøv

e j

l

SLE

1960

1960

SØ

BIR

1950

ORE

j

COF

COF 1975

b

Kragsøhus

1967

1985px

u

u

Kragsø

KRT

EG

UKU

ASP

e

m

m

SKF

2003

mc

f

b

Parallelvej

RGR

2000

e

c

RGR

1988

SKF

k

c

119

k

1998

n

n

af

JAL 1952

a

d

j

1986

b

fSKF

LÆR

2000

b

a

c

g

RGR 1955

RGR 1960

a

c

j

c

118

SKF

1986

c

r

a

c

g

h

j

gKRT

SKF

GROVE

f

l

e

Sk elvej

EG20

04

b

b

1989

EG

1952

1988

RGR 1969

p

Skelvej

117

f

d

g

140

RGR

ff

f

f

a

KRT

g

a

HED

MOS

q

q

EG

Aboret Egelund

Donsø Mose

Donsø Sande

Donsø Plantage

Flyvestation Karup

2011

b

c

c

j

h

h

e

l

f

a

RGR1989

Rør

Mini-Moter Bane


f

f

e

d

b

Rør

f

f

j

k

g

a

l

cd

h

a

HGR

1985SØ

SLE

EG

1975

a

e

e

Rør

202

a

c

d

c

d

a

c

Rør

Grove Rullebane

HED

VEJ

d

a

a

q

n

AAN

EG

1994HED

Rør

r

h

109

a

n

f

n

h

b

b

b

HED

a

e

b

d

140a

Høj

Højmosevej

RGR 1988LUØ

Lyn

gvej

Egel

und

Rulle

bane

HED

KRT

2008

s

o

dCOF

1958

EGk

d

k

p

SKF

1985

BRL

MOS

b

c

d

111

dh

b

f

KRT

f

a

t

f

p

2003

a

b

e

e

dgr

e

b

g

P

CO

F19

65

SKB

SKB

f

b

h

m

ls

k

AGE

LÆR

a

l

d

b

c

v

gv

a

a

b

b

a

b

d

d

e

d

d

LÆR 1989

LÆR 1995

a

d

2000

b

u

q

n

a

u

b

a

a

a

a

p

t

s

a

213

g

l g

c

g

c

hn

n

l

t

d

KRT

a

g

n

SØ

EG

1996

d

g

e

o

a

1950

r

a q

e

SKF

KRTMOSc

f

214a

a

a

d

a

b

d

l a

f

f

f

l

a

a

a

f

aa

b

a

a

b

a

b

b

b

b

fb

l

a

b

b

b

b

k

a

b

e

j

b

m

j

k

b

c

j

a

g

h

b

g

a

a

f

f

ff

n

n

n

a

a

f

f

f

ff g

f

f

a

f

f

f

201

a

h

ka

e

m

f

n

a

a

a

e

mnn

f

ebe

p

a

a

e

a

a

a

l

q

a

a

b

l

l

m

b

b

b

a

a

aSLE

116

a

d

j

q

ORE

SLE

e

c

j

a

HED

a

e

b

c

b

b

n

k

106

l

p

n

m

n

115

e

BRL

k

k

k

bd

g

f

a

b

a

c

c

a

SLE SLE

c

l

b

RØN 1994

1975

AAN

l

d

b

ASP

1965

a

Rør

Rør

e

c

k

a

m

SKF

102

b

m

m

m

mMOS

EG

EL

UN

D

SØ

d

e

l

e

a

a

e

Rør

Rør

107

a

f

kc

m

ORE

MOS b

f

fe

e

s

e

a

t

HED

HED

1972

ENG

a

1995

HEL1960

SLE

a108

b

cg

RGR

SKF

1995

SKFB

RL

2008

MOS

1989

f

g

a

p

RGR

1948

RGR

AS

P

a

a

h

b

SKF

1986

RGR 1986

a

a

Gro

veve

j

Donsø Rullebane

HED

d

c

c

d

f

m

m

RGR

1995

EG

r

n

b

m

a

u

ah

kb

SLE

1994

a

c

a

b

b

c c

AGE

j

d

HGR

SLE

ALØ

1950

HGR

1980

a

b

q

a

m

d

h

Grove

Mos

evej

MOS

c

f

k

c

k

c

c

c

a

DEP

1940

KRT

c

a

l

ba

e

EG

1995

SØ

BIR1970

1955

b

c

g

h

f

e

ENG

MOS

SØ

BIR

1975

KRT

g

k c

HED

RGR

HED

EG 1994

1985

KRT

SLE

l

d

g

AAN

HGR

1970

HED

f

f

ha

c

f

f

q

KRT

1980

KRT

e

ca

e

e

g

j

a

b

c

ce

e

e

b

k

HED

SLE

ASP

d

1970

KRT

SØ

ORE

f

g

l

f

h

a

c

k

d

a

ASP

1970

1975

j

l a

d PIL

HG

R19

28

a

a

g

BRL

POP

1975EG

1980

BRL

EG

g

n

j

a

LÆR 1975

p

1975

HGR19

88

HG

R1

970

HGR

b

o

c

c

d

g

e

h

k

a

e

ff

b

SLE

m

a

e

Pilhusvej

COF

2002

o

b

ga

b

b

d

d

HED

c

c

ALØ bALØ

f

a

a

a

f

f

kBIR

EG

p

a

206

a

a aa

a

bd

d

Rør

f

bb

c

a

l

l

a

ENG

d

Brønd

h

j

k

b

b

b

a

a

q

140

p

EG 1998

EG

s

s

EG

2003

h

h

2003

s

p

p

rLÆR

Flugtskydebane

Flugtskydebane

Nørre Hede

Donsø Kjær

Donsø Bjerge

a

k

Håndgranat Bane

e

ALØ

ASP

e

g

RGR

1960

Egelund Plantage

2008

b

e

ENG

KRT

113

c

c

a

SKF

h

e

Vester Hede

114

MOS

a

Sønder Hede

LÆR

2000

j

a

c

a

c

Sandkasse

RRR

Grove Krat

SLE

c

110

xc

SLE

Egelund Remise

Jagerbanen

Æblehaven

k

e c

j

c

a

112

Panserbane II

SLE

e

c

1996

1972

UKU

c

c

c

j

a

c

1998

a

c

EG

c

101

c

AVLUM

Ådalslund

Hesselkjær

Gård

1965

SLE

MuxollEG

a

a

d

a

e

k

a

a

b

AANØsterkjær

Panserbane I

EG

d

Sprængningsterræn

Spove-

Dammen

Skælhøj

d

HED

a

Øster Hede

MOS

DEP

HED

ASP1970

a

ASP

HGR19

65

BRL

DEP

1970

1993

b

h

Remise

Skælhøj

Plantage

Donsøtoft

Spovekjær

Philberts Have

EG

BIR

HGR 1965

1940

RGR

b

h

1998

HGR

1970

b

q

c

1950

EG 1950

BØG

1998

HED

h

EG

Fasanlundeng

c

j

g

c

b

HGR

2003

BIR

1970

f

o

c

HED

rq

1998

o

c

EG

Natura

2000

område

nr. 40

k

fn

j

j

e

q

Pilhus Bæk

Tomsø

Lille Moselund

j

q

EG

h

1950

SØ

ASP 1970b

BIR

MOS

1996

BØG

REG

b

rr

b

HED

b

ÆGR

2006

c

EG

SKB

ORE

BIR

1988

q

qq

Skydebane 1 - 4

SKF

BIR

1990

KRT

EG

SKF

HED

b

s

RGR

SLE

1907SG

R

Krat

1996

1960

ORE

HGR

1985

EG

HED

Foged

AAN RØN

1985

SGR

AAN

r

Foged

Toft

d19

70

SLE

d

SKF1922

HED

SLE

t

REG19

50

b

SKF

2009

BIR

s

q

q

s

Rullebane M

2003

1965

DGR

s

p

r

q

s

r

r

q

q

qPilhus Mark

Pilhus Hegn

r

s

c

Pilhustoft

Pilhus Plantage

EG

d

a

p

a

1998

a

h

a

Landskabstyper

ÅbentHalvåbentLukket

Figur 6-2: Planlagte fremtidige landskabstyper for Flyve-

station Karup fordelt på: Åbent landskab (hvid = 1.053 ha),

halvåbent landskab (lysegrøn = 1.567 ha) og lukket land-

skab (mørkegrøn = 286 ha).


6 . V i S i O N E R

det lukkede landskab udvikles gennem etablering af

skovudviklingstyper, der er beskrevet i afsnit 6.3.

de udlagte landskabstyper på Flyvestation Karup udvi-

ser følgende fordeling:

· landskabstype åbent landskab = 1.053 ha

· landskabstype halvåbent landskab = 1.567 ha

· landskabstype lukket landskab = 286 ha

Overordnet betragtet vil hessellund hede på sigt do-

mineres af den åbne landskabstype med enkelte luk-

kede partier i form af skovarealerne herunder Egelund

plantage og donsø plantage. Syd for hessellund hede

bliver den halvåbne struktur mere fremherskende og

danner sammen med tilsvarende strukturer ved Karup

Å og skov rejsningsarealerne ved pilhus Mark en mere

eller mindre ubrudt fremrykningskorridor fra vest til øst

på tværs af terrænet. i det indre operationsområde

bliver den halvåbne struktur også dominerende med

undtagelse af arealerne omkring landingsbanerne, der af

hensyn til flysikkerheden nødvendiggør en åben struktur.

Mod syd vil områdets dominerende skovområde gedhus

plantage også på sigt have en lukket struktur uanset

den planlagte berigelse af området med flere mindre lys-

åbne partier, end hvad der nu er tilfældet.

6.2.NaturudviklingstyperTil indretning af et fremtidigt system af naturudviklings-

typer, der repræsenterer det åbne og det halvåbne

landskab, er det logisk at tage udgangspunkt i den eksi-

sterende kortlægning og registrering. Når man udelukker

arealer, der kan henføres til infrastruktur, såsom bygnin-

ger, lejrområder, publikumsområder, vej- og baneanlæg,

bæltespor etc., tegner der sig et billede af følgende brut-

toliste over arealudviklingstyper: hede, overdrev, eng,

mose, sø, vandløb, strandeng, strandsump, strandbred,

klit, vandløb, slette, krat og vildtager. der er her behov

for organisering og vurdering af arealmæssig betydning,

og følgende overordnede systematisering synes at være

relevant, idet der henvises til den mere udførlige beskri-

velse af de enkelte naturudviklingstyper samt landskabs-

og naturelementer i de næste afsnit.

hede er en central og arealmæssigt den vigtigste natur-

type på Forsvarets arealer. den dækker over en række

undernaturtyper, og har indtil udpegning af de mere

specialiserede habitatnaturtyper været betegnelsen for

størsteparten af f.eks. Oksbøl skyde- og øvelsesterræn.

Begrebet ”hede” dækker imidlertid over to hovedtyper,

der er væsentligt forskellige primært i oprindelse, men

også i forhold til geografisk udbredelse. den ene er ho-

vedtypen ”kysthede”, der er en oprindelig naturskabt type

med udbredelse langs den jyske vestkyst, og hvor natur-

typen ”klithede” er dominerende. den anden er ”indlands-

hede”, der er et produkt af skovrydninger, der er gået over

i agerbrugsformer, der med tiden har udpint jorden og

skabt grobund for hedens særlige nøjsomme dværgbusk-

samfund. indlandshederne kan opdeles i ”tør hede” og

”våd hede”. Begge hovedtyper er centrale udviklingstyper

og etableres her som selvstændige naturudviklingstyper,

der samlet dækker alle heder og hedelignende naturtyper

herunder også vådere kysthedetyper, fx meget våde klit-

lavninger, der har mere karakter af mose og kær.

Overdrev er tilsvarende en meget udbredt og central

naturtype og ligeledes en relevant udviklingstype ikke

mindst i forhold til dens biologiske værdi og de generelle

målsætninger om udvidelse og sikring af sammenhæng

Isblåfugl er en af de særligt spændende sommerfugle-

arter på Flyvestation Karup. Den forekommer på åbne

og blomsterrige lokaliteter med større bevoksninger af

musevikke, der er fødeplante for larverne.


6 . V i S i O N E R

turtyper. det har stor betydning, at denne funktionalitet

bevares, samtidig med at slettearealer kan bidrage væ-

sentligt til sikring af natur og biodiversitet, f.eks. ved sik-

ring af forbindelseslinjer mellem beskyttede naturtyper.

det skønnes derfor relevant at etablere slette som en

selvstændig naturudviklingstype, der sikres som et aktiv

i brugsmålsætningerne med så lempelig en forvaltning

som muligt, men som samtidig anvendes bedst muligt

til at støtte biodiversiteten på selve arealet og på tilstø-

dende arealer. Slette er som udgangspunkt et lysåbent

areal, men vil mere end de ovenstående naturudviklings-

typer kunne pålægges en forvaltning, der med tiden sik-

rer et mere lukket landskab.

Sø er allerede i dag en vigtig naturtype med næsten

1.000 forekomster og med et samlet areal på over 600

ha på Forsvarets arealer. Søer er også i fremtiden en

vigtig naturtype, som skal udvikles igennem udvidelse

af naturværende søareal eller etablering af nye søer

ved vandstandshævning i lavbundsområder eller ved op-

gravning. Men det skønnes ikke, at søer kan udgøre en

selvstændig udviklingstype. Søer er mere at opfatte som

værdifulde elementer i de øvrige naturudviklingstyper.

Vandløb er tilsvarende en akvatisk naturtype med relativ

stor betydning og et relevant udviklingsbehov. Vandløb

er imidlertid fikserede i placering, og udviklingsbehovet

skal fortrinsvis ses i forhold til restaurering og evt. gen-

opretning af et naturligt forløb. heller ikke vandløb vurde-

res at kunne udgøre en selvstændig udviklingstype, men

udgør elementer i naturudviklingstyperne.

Krat udgør i dag næsten 1.000 ha og er værdifuld i øvel-

sessammenhæng, men skal ses som et element i land-

skabet og de egentlige naturudviklingstyper.

hegn er tilsvarende en vigtig struktur i forbindelse med

militære øvelser og spiller en væsentlig rolle biologisk,

bl.a. som ledelinjer. de anses ligeledes som vigtige

landskabselementer.

Blandt øvrige biotoper i landskabet er brandbælter og

vildtagre, der er åbne og ofte græs eller afgrødedæk-

kede arealer, samt diger, fortidsminder m.v. disse spiller

alle både en landskabelig og biologisk rolle og betragtes

som landskabselementer.Revling forekommer hyppigt på hedearealerne.

imellem forekomster. den etableres derfor som en selv-

stændig naturudviklingstype.

Eng og mose er i dag også arealmæssigt betydende na-

turtyper, og der ses et potentiale for udvidelse af arealet

i forbindelse med sikring af mere naturlig hydrologi på

en række tidligere omdriftsarealer. Økologisk betragtet

er eng og mose nært beslægtede, dog sådan at eng er

en meget lysåben type, der plejes igennem fx græsning,

mens mose er en ”tilgroet” eng. pga. de forskelligartede

forvaltningsformer og ligeledes forskellige brugsmæs-

sige målsætninger, er det relevant at etablere to udvik-

lingstyper: Naturudviklingstype ”eng” og naturudviklings-

type ”mose”.

Strandeng har både som § 3-beskyttet areal og som

habitatnatur en betydelig udbredelse. i tilknytning findes

strandbred og strandsump, og det skønnes hensigts-

mæssigt at etablere én naturudviklingstype, der dækker

alle tre som det kystnære økosystem. den navngives

som et fællesbegreb: Strand.

Slette har en i dag stor arealmæssig betydning og re-

præsenterer en stor brugsværdi i forhold til f.eks. anlæg

og omfattende øvelsesaktiviteter, fordi typen ikke er

pålagt de samme beskyttelseskrav som egentlige na-


6 . V i S i O N E R

Militære udviklingsmål

de militære udviklingsmål for naturudviklingstype ind-

landshede på Forsvarets arealer er primært at sikre

store sammenhængende arealer, der tjener som synlige

og observerbare nedfalds- og målområder for skydning

med både krumbanede og retbanede våbentyper. i kraft

af deres udbredelse kan hederne særligt i en halvåben

landskabsform desuden udgøre vigtige øvelsesområder,

hvor en spredt, gruppevis kratbevoksning er værdifuld

til en kombination af dækning og fremrykning. denne

bevoksning kan opnås ved delvis rydning af skov- og

kratområder eller ved at tillade, at træer, fx bjergfyr, un-

der kontrol bevokser heden gruppevis. Egentlig beplant-

ning kommer næppe på tale.

Biologiske udviklingsmål

de biologiske udviklingsmål for naturudviklingstype ind-

landshede er at sikre de karakteristiske arter, der hører

til typen og dens undertyper. heraf er mange truede og

højt prioriterede – også internationalt, hvilket gælder

både en række plantesamfund samt arter af invertebra-

ter, krybdyr og ikke mindst hedens ynglefugle, der igen-

nem en årrække er blevet trængte.

En overvågningsindsats på udviklingstypen kan i praksis

indeholde måltal for struktur, herunder for tilgroning

med træbevoksning og invasive arter (fx rynket rose), for

hydrologi (opretholdelse og forbedring af vandpåvirkning)

og for dynamik (forskellige successionsstadier). En ind-

sats på arter skal orienteres mod sikring af dominans

af dværgbuske med lyngarterne som de primære. på

undernaturtypeniveau kan en artsmonitering for våde

hedetyper rettes følgende arter i prioriteret rækkefølge:

Klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle, hedelyng og tra-

nebær, mens den for de tørre typer primært rettes mod

hedelyng.

Rekreative udviklingsmål

Naturudviklingstype indlandshedes rekreative udviklings-

mål er i særdeleshed typens rummelighed og udsyn,

ligesom der i en del af hedetyperne ligger en betydelig

kulturhistorie. ydermere udgør hedens mange sjældne

og karakteristiske arter et stort aktiv for den mere spe-

cialiserede besøgende.

på baggrund af ovenstående defineres følgende 7 natur-

udviklingstyper: ”Kysthede”, ”indlandshede”, ”Overdrev”,

”Eng”, ”Mose”, ”Strand” og ”Slette”.

Naturudviklingstyper med relevans for Flyvestation Karup

gennemgås mere detaljeret i det følgende afsnit, hvor der

lægges vægt på hvilke naturtyper, udviklingstypen dæk-

ker, en kort, summarisk beskrivelse af den enkelte type,

samt udviklingsmål, dvs. mål i forhold til militær anven-

delse, naturbeskyttelse og rekreative interesser. Typerne

er ikke altid skarpt adskilt og kan forveksles. de kende-

tegnes grundlæggende ved deres plantesamfund.

ligeledes fastlægges 5 landskabselementer, der omta-

les særskilt i et senere afsnit:

”Sø”, ”Vandløb”, ”Krat”, ”Brandbælter/vildtagre” og

”Fortidsminder/stendiger”.

6.2.1.Naturudviklingstype:Indlandshede

Omfang og beskrivelse

Naturudviklingstype hede dækker følgende nuværende

typer (på Forsvarets arealer):

· 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng (våd

hede)

· 4030 Tørre dværgbusksamfund (tør hede)

· samt arealer herudover, der er udpeget som hede

efter § 3

Naturudviklingstype indlandshede er næringsfattige og

som udgangspunkt vidstrakte helt åbne eller halvåbne

landskaber, der er flade som hederne på Borris. Vegeta-

tionen er domineret af dværgbuske med hedelyng, klok-

kelyng og revling som nogle af de mest karakteristiske

for de traditionelle heder, og med en græs- og urteflora,

der er typisk for hver af de enkelte undertyper.

Forvaltningsmæssigt har naturudviklingstype indlands-

hede mange lighedspunkter med kysthederne. Typerne vil

med tiden springe i skov, oftest med invasive arter som

hoveddrivkraften fx bjergfyr. Udfordringen er derfor typisk

at hindre tilgroning og skabe mosaik-strukturerede forstyr-

relser. Mange områder er afvandet, og sikring af naturlig

hydrologi og modvirkning af eutrofiering er den primære

indsats for at sikre bevarelsesstatus på alle typerne.


6 . V i S i O N E R

Forvaltningsmæssigt er det vigtigt at sikre det lysåbne

præg igennem afgræsning, der er den driftsform, der

igennem tiden har udviklet overdrevene. desuden skal

overdrevenes ofte meget høje biodiversitet sikres igen-

nem stabilitet og især igennem modvirkning af nærings-

stoftilførsel.


de militære udviklingsmål for naturudviklingstype Over-

drev består primært i at udnytte overdrevenes ofte kupe-

rede landskab med spredt eller gruppevis dækning, der

er velegnet til øvelsesformål.


de biologiske udviklingsmål for naturudviklingstype

Overdrev er at sikre de karakteristiske arter, der er spe-

cialiserede på typen og dens undertyper. det gælder i

særdeleshed plante- og insektarter, hvoraf mange er

truede og højt prioriterede. Krybdyrfaunaen, hvortil hører

en del truede og prioriterede arter, er også et vigtigt mål

for overdrevet. Udviklingsmålet gælder de fleste steder

både konsolidering af eksisterende overdrev og sam-

Langs Karup Å findes større arealer med mosaiknatur, hvor hede- og overdrevsarealer veksler med lysåbne skovtyper

domineret af skovfyr, birk og eg.

6.2.2.Naturudviklingstype:Overdrev


· 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig

bund (kalkoverdrev)

· 6230* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller

mindre sur bund (surt overdrev)

· samt arealer herudover, der er udpeget som overdrev

efter § 3

Overdrev er relativt tørre og næringsfattige områder og

et resultat af mange års ekstensivt agerbrug og afgræs-

ning. Typen ligger ofte i kuperet, stenet og/eller skræn-

tet terræn, der oprindeligt har været græsningsareal

og uegnet til kultivering. jordbunden kan være kalkrig

eller sur. Bevoksningen består af bidrobuste buske og

grupper af træer og kan være næsten åben til halvåben.

Vegetationen er karakteriseret ved et helt særligt plan-

tesamfund med indslag af sjældne arter, herunder især

orkidearterne. Overdrevets insektfauna er også meget

karakteristisk og udviklingstypen er afgørende for beva-

relse af nogle af de mest betydningsfulde insektøkosy-

stemer, som vi kender i danmark.


6 . V i S i O N E R


de biologiske udviklingsmål for naturudviklingstype Eng

er at sikre de karakteristiske arter, der er specialiserede

på typen. det gælder fx den karakteristiske og sjældne

plante- og insektfauna, ligesom padde- og ikke mindst

vadefuglefaunaen, såvel rastende som ynglende be-

stande, er et væsentligt udviklingsmål.

En moniteringsindsats på udviklingstypen kan i praksis

indeholde måltal for struktur, herunder for tilgroning med

træbevoksning, høje urter (fx tagrør) og invasive arter,

generelt for lysåbenhed og for hydrologi (opretholdelse

og forbedring af vandpåvirkning) og for dynamik (forskel-

lige successionsstadier). En indsats på arter skal orien-

teres mod de enkelte undertyper.


de rekreative udviklingsmål for naturudviklingstype

Eng er både det landskabelige, det kulturhistoriske og

for den specialiserede naturbruger den høje diversitet

af sjældne arter. det åbne og varierede landskab med

afveksling af vandflader giver rige muligheder for iagtta-

gelse af både yngle- og trækfugle.

6.2.4.Naturudviklingstype:mose


· Naturudviklingstype Mose dækker følgende nuvæ-

rende typer (på Forsvarets arealer):

· 7110 Aktive højmoser

· 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig

gendannelse

· 7140 hængesæk og andre kærsamfund dannet fly-

dende i vand

· 7150 plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod

på vådt sand eller blottet tørv (tørvelavning)

· 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand

· 7230 Rigkær

· samt arealer herudover, der er udpeget som mose

efter § 3

Naturudviklingstype Mose udgør mere sporadisk fore-

kommende arealer som oftest i form af rester fra tidli-

gere større mosekomplekser med islæt af større eller

mindre og ofte tilgroede tørvegrave. Typen er våd, åben

menbinding og udvidelse af disse. Et væsentligt mål er

at udvikle naturudviklingstype Overdrev som en blan-

dingsbiotop med forveddet opvækst til skjul og f.eks.

rededækning med kort vegetation ind imellem sikret fx

gennem græsning.



træbevoksning og invasive arter, lysåbenhed og for dyna-

mik (forskellige successionsstadier). En indsats på arter

skal orienteres mod undertypernes karakterarter.


de rekreative udviklingsmål for naturudviklingstype Over-

drev er både det landskabelige, det kulturhistoriske og

for den specialiserede naturbruger den høje diversitet af

sjældne arter.

6.2.3.Naturudviklingstype:eng


· 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund,

ofte med blåtop

· samt arealer herudover, der er udpeget som eng efter

§ 3

Eng udgør meget forskelligartede eng- og kærsamfund,

der er udviklet på steder med svingende grundvandstand.

Typer udgør et åbent landskab, undertiden med opvækst

af spredt pilebevoksning ofte med islæt af permanente el-

ler temporære lavtvandsflader. Naturtypen findes typisk,

hvor der er ekstensiv græsning eller slåning. på kalkrig

bund udvikles artsrige samfund med arter fra rigkær,

mens der på kalkfattig bund ses meget blåtop og siv.

Typen er ofte påvirket af afvanding og tilgroning, og

forvaltningsmæssigt er udfordringen som for de fleste

øvrige lysåbne naturtyper at sikre naturlige vandstands-

forhold og modvirke tilgroning med forveddet opvækst

og høj urtevegetation igennem afgræsning eller slåning.


de militære udviklingsmål for naturudviklingstype Eng

udgøres primært af de muligheder, som typen giver i

form af åbne flader med gode oversigtsforhold.


6 . V i S i O N E R

træbevoksning (typisk pil og el), for hydrologi (opretholdelse

og forbedring af vandpåvirkning), for variation i lysåbenhed

og for dynamik (forskellige successionsstadier). En indsats

på arter skal orienteres mod de enkelte undertyper.


Rekreativt er naturudviklingstype Moses udviklingsmål

at give gode oplevelsesmuligheder ved anlæg af udsigts-

punkter og ved kanaliseret færdsel med respekt for for-

styrrelsesfølsomhed hos de tilknyttede fuglearter.

6.2.5.Naturudviklingstype:Slette


Naturudviklingstype Slette dækker følgende nuværende

typer (på Forsvarets arealer):

· arealer, der er udpeget som slette eller mark, ager og

vildtager

· Sletter og mark/ager udgør et relativt stort areal (ca.

18 %) på Forsvarets arealer. de er ubeskyttede og

stærkt kulturpåvirkede, åbne arealer med begrænset

biodiversitet, som dog har et stort biologisk potentiale.

· Sletterne rummer et stort udviklingspotentiale i kraft

af, at de ikke via lovgivningen er bundet til en bestemt

naturtype. de kan derfor i høj grad være basis for en

meget dynamisk og eksperimenterende forvaltnings-

form. ligeledes kan de udvikles som skove.


de militære udviklingsmål for naturudviklingstype Slette

er omfattende og består primært af de muligheder som

typen giver i form af helt åbne flader med gode over-

sigtsforhold eller det halvåbne landskab med spredt el-

ler gruppevis dækning, der er velegnet til øvelsesformål.

Samtidig er et vigtigt udviklingsmål muligheden for at

etablere nogle af de mere permanente anlæg på typens

ubeskyttede arealer, som de militære uddannelsesakti-

viteter påkræver.


de biologiske udviklingsmål for naturudviklingstype Slette

er at sikre de karakteristiske og i mange tilfælde alminde-

lige og ikke beskyttelseskrævende arter, der er speciali-

serede på typen. hvor naturudviklingstype Slette udvikles

til halvåben og i mange tilfælde tæt bevokset med våd-

bundstræarter som pil, el og birk samt buskvegetation

som fx pors. Vegetationen er yderst varieret afhængig af

hydrologi, jordbund og anvendelseshistorik. den aktive

højmose, der er højt prioritetet, er tuet med bevoksning

af lyng og græsser på tørre flader og typisk star, kæruld

og soldug samt en væsentlig dominans af tørvemos i

de lavtliggende partier. guldsmede hører til højmosens

typiske insektfauna. Nedbrudt højmose er rester af høj-

moser, der målsættes som aktive højmoser. hængesæk

er naturlige forstadier til den aktive højmose. Tørvelav-

ninger, kildevæld og rigkær er alle ringe udbredt. Tørve-

lavning er et pionersamfund, der opstår efter erosion og

blotlægning af vandlidende sandflader e.l. Kildevældet

er kalkdomineret og med mosser som den vigtigste

planteart. Rigkær, der er en fællestype mellem mose og

eng, er karakteristisk ved den konstant vandmættede

jordbund og sjældne arter, f.eks. orkideer.

den største udfordring for sikring af mosetyperne er

modvirkning af tilgroning med stærkt dominerende våd-

bundstræarter som fx pil, birk og el. Tilgroningen er ofte

omfattende og forstærkes af næringsstofstilledning.

Større fladerydninger eller mosaikformede smårydningen

kan midlertidigt skabe den rette forstyrrelse og sikre en

struktur med lysåbne delområder.


de militære udviklingsmål for naturudviklingstype Mose

er fortrinsvis tilknyttet sammenhængende moseområder,

der giver gode betingelser for mindre grupper til fods.


de biologiske udviklingsmål er frem for alt sikring af

de meget karakteristiske artssamfund, der knytter sig

til moserne, og som grundet afvanding, eutrofiering og

andre trusler er trængte. dette gælder på alle taxanomi-

ske niveauer, herunder ikke mindst paddefaunaen og i

særdeleshed fuglefaunaen, hvor en række truede arter

har mosen som yngleområde. det gælder f.eks. trane,

tinksmed, mosehornugle og andre Bilag 1-arter.




6 . V i S i O N E R

hvor forstyrrende færdsel kan kanaliseres væk fra mere

sårbare naturtyper – typisk på bestemte årstider.

generelt udviser de udlagte naturudviklingstyper på

Flyvestation Karup stor overensstemmelse med den

nuværende arealanvendelse blandt andet fordi stør-

stedelen af området er beskyttede naturtyper, der ikke

umiddelbart lader sig konvertere til andre formål. Mest

bemærkelsesværdigt er naturudviklingstypernes ud-

lægning på flere nuværende skovarealer med henblik

på at lade disse arealer konvertere til åben natur for

at fremme såvel landskabelige hensyn som biologiske

værdier. En del af arealerne forventes på sigt at kunne

bidrage til opfyldelse af de ønskede målsætninger om et

forøget areal med habitatnaturtyperne tør hede og surt

overdrev. Sammenlagt er på Flyvestation Karup udlagt

følgende naturudviklingstyper:

· Naturudviklingstype indlandshede = 1.121 ha

· Naturudviklingstype Slette = 445 ha

· Naturudviklingstype Overdrev = 325 ha

· Naturudviklingstype Mose = 73 ha

· Naturudviklingstype Eng = 19 ha

og sikres med halvåbent karakter er målet ikke mindst

at skabe yngleområder for krattilknyttede fuglearter, her-

under også en lang række af helt almindelige arter af fx

spurvefugle. Et væsentligt mål er at udvikle typen som

en blandingsbiotop med forveddet opvækst til skjul og fx

rededækning med kort vegetation ind imellem sikret f.eks.

gennem græsning. Med denne struktur kan typen udvikles

i retning af overdrev, men det er af hensyn til behovet for

at sikre områder til mere fri benyttelse vigtigt at bevare

typen også i en ubeskyttet, men stadig naturrig form.


indeholde måltal for struktur og for dynamik (forskellige

successionsstadier). En moniteringsindsats på arter kan

fx rettes mod en kvantitativ opgørelse af arter, der mål-

sættes højt og stigende.


de rekreative udviklingsmål for naturudviklingstype

Slette er primært at sikre adgangsmuligheder uden, at

der nødvendigvis indgår meget specialiserede naturop-

levelser. Naturudviklingstype Slette kan således være

områder for mere aktiv naturanvendelse og som arealer,

Langs Karup Å findes flere afsnørede åslyngninger, der ligger tilbage som hesteskosøer ved siden af det nuværende

åleje.


6 . V i S i O N E R

Flyvestation Karup rummer også flere mindre vandløb end Karup Å.

6.3.SkovudviklingstyperSkovudviklingstyperne er et veletableret begreb, som

ligger til grund for skovplanlægningen på alle Forsvarets

arealer. Skovudviklingstypen beskriver på grundlag af

kortlægning af dyrkningsvilkårene på en given lokalitet

den bevoksningstype, der ønskes på meget lang sigt

(larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005a).


6 . V i S i O N E R

dyrkningsvilkårene indbefatter jordbundens dyrknings-

mæssige karakteristika, herunder vand- og nærings-

stofforsyning samt forekomst af eventuelle særlige

faktorer af betydning for træarterne så som eksempelvis

rodhæmmende lag og vandstuvning. Beskrivelsen af

skovudviklingstypen sker i form af et ønsket skovbil-

lede, den tilstræbte træartssammensætning samt mulig

udviklings- og foryngelsesdynamik. Skovudviklingstypen

omfatter desuden en vurdering af muligheden for ved-

produktion samt en beskrivelse af de naturmæssige,

kulturhistoriske og rekreative værdier knyttet til skov-

typen. Næsten alle skovudviklingstyper opererer med

træartsblandinger.

ideelt set vil valg af skovudviklingstype ikke afhænge af

den nuværende bevoksning, men af en grundlæggende

vurdering af de skovdyrkningsmæssige muligheder på

den enkelte lokalitet. Opbygningen af varierede skov-

strukturer tager lang tid. derfor kan tidshorisonten for

realiseringen af skovudviklingstypen på det enkelte areal

også være meget langsigtet. Skovudviklingstypen skal

derfor ikke opfattes som et fast defineret mål, men sna-

rere som en sandsynlig og ønskelig udviklingsretning.

Skovudviklingstyperne er således formuleret relativt

bredt og skal fortolkes fleksibelt. derfor er det valgt ikke

at opstille mange skovudviklingstyper med præcise og

detaljerede beskrivelser af fremtidige træartsfordelinger

og strukturer. i stedet er der udarbejdet forholdsvis få

skovudviklingstyper, og der er lagt vægt på, at de skal

være dynamiske, og at de skal kunne videreudvikles.

Forsvaret opstiller langsigtede skovdyrkningsmæssige

mål for fredskovsarealerne gennem udlægning af skov-

udviklingstyper. de bedst egnede skovudviklingstyper

udvælges fra larsen og Skov- og Naturstyrelsen (2005a)

med udgangspunkt i katalogets regionsvise opdelinger,

hvor Flyvestation Karup er beliggende i region ii. Regio-

nen er en hedeslette- og bakkeøregion, der er afgrænset

af isens hovedstilstandslinie i forbindelse med sidste

istid og omfatter de vestjyske hedesletter og bakkeøer.

Naturnær skovdrift bygger på et lokalitetstilpasset træ-

artsvalg. Overgangen til naturnær skovdrift på Forsvarets

arealer baseres på kendskab til dyrknings betingelserne

opnået ved lokalitetskortlægning. lokalitetskort-

lægningen afdækker jordbundens dyrkningsmæssige

karakteristika. Skovudviklingstyperne udlægges på bag-

grund af kendskab til disse lokale dyrkningsbetingelser

kombineret med Forsvarets behov, træartspolitikken

samt hensyn til naturbeskyttelse og publikumshensyn.

For Flyvestation Karup er udvalgt nedenstående skov-

udviklingstyper gennemgået i prioriteret i rækkefølge

efter arealudbredelse. Alle skovudviklingstyper opererer

med træartsblandinger. Sammenlægges de enkelte

træarters repræsentation på tværs af skovudviklingsty-

per vil træartsfordelingen på sigt indeholde cirka 75 %

lokalitetstilpassede og hjemmehørende løvtræer samt

cirka 25 % lokalitetstilpassede nåletræer heraf 15 %

lokalitetstilpasset hjemmehørende skovfyr, der således

opfylder den overordnede træartspolitik for Forsvarets

fredskovspligtige arealer. Skovudviklingstype 94 (urørt

skov) er dog ikke medregnet i denne sammentælling

grundet arealernes usikre fremtidige udviklingsforløb

med hensyn til træartsfordeling, når de skovdyrknings-

mæssige tiltag efter udlægning ophører.

Fælles for alle skovudviklingstyper gælder, at store

andele af bevoksningerne er beliggende langs skovens

ydre og indre kanter. det er FBEs målsætning, at eksi-

sterende skovbryn langs kanterne bevares og udbyg-

ges, så de på sigt kommer til at udgøre en langstrakt,

glidende overgang mellem bevoksninger og åbne arealer.

Ved nyanlæg etableres skovbryn med en bredde på mi-

nimum 25-50 m. Skovbryn opfattes som en integreret

del af de udlagte skovudviklingstyper, der grundet kant-

zonernes arealmæssige udbredelse mange steder vil få

skovbrynskarakter. i skoven kan mange af landskabs-

elementerne genfindes. grundet den meget ensartede

alders- og artssammensætning som Forsvarets skove

af kulturhistoriske årsager er karakteriseret ved, så har

Forsvaret valgt at fokusere og aktivt forvalte for, endnu

et væsentligt landskabselement. det drejer sig om ”ha-

bitattrægrupper”. habitattrægruppen er en skovplet på

minimum 0,2 ha, hvor træer liggende eller stående efter-

lades til naturlig henfald. på sigt vil det give Forsvarets

skove en mere varieret skovstruktur til gavn for både

Forsvarsministeriets brugere og for naturen.


6 . V i S i O N E R

6.3.1.Skovudviklingstype22:egmedlindogbøg

Beskrivelse

Etageret egeskov domineret af vintereg (evt. stilkeg) og

med spredt indblanding af lind, birk, skovfyr, asp, røn og

bøg. i underetagen kan der forekomme tørst, hæg, hyld

og andre buske; ud mod rande og skovbryn desuden

tjørn, slåen, vild æble, ene mv.

Skovudviklingstypen hører typisk til på bakkeøerne samt

de sandede dele af morænelandskabet i Nord- og Midt-

jylland. det er en skovudviklingstype, der kan udvikle sig

tilfredsstillende på jorde med lav til middel næringsstof-

forsyning og lav til middel vandholdende evne. Skovud-

viklingstypen kan sandsynligvis forbedre jordbundstil-

standen på jorde med tykke morlag.


Typen vil særligt i vinterhalvåret være en relativ åben

skovudviklingstype, men den store variation i træarter vil

give gode muligheder for dækning og sløring.

6.3.2.Skovudviklingstype23:egmedskovfyroglærk

Beskrivelse

Skovudviklingstypen indeholder et varieret skovbillede

med grupper eller større flader af eg kombineret med

nåletræer i forskellige aldre og med en veludviklet under-

etage af diverse buskarter.

Skovudviklingstypen hører typisk til på de sandede dele

af bakkeøerne, de sandede dele af morænelandskabet

i djursland, himmerland og Vendsyssel samt på mere

beskyttede klitlokaliteter. den vil forekomme på magre


Skovudviklingstypen danner lysåbne skove på middelgod

til mager bund. den skaber stor biodiversitet og sikrer

den genetiske variation af en række hjemmehørende

buskarter. der vil typisk være tale om en morbundsflora,

men muldopbygning kan på langt sigt give muligheder

for en rigere flora. Egeskoven er bolig for mange insekt-

og fuglearter, og olden er et vigtigt fødegrundlag for

både pattedyr og fugle. lind har i kraft af at være insekt-

bestøvet betydning for en række insektarter.


En egeblandingsskov bestående af lystræer er attraktiv.

det er en flot, lys og frodig skov, forår og sommer, og om

efteråret har den mange høstfarver. Skovudviklingstypen

vil ikke opleves så massiv som “Eg med ask og avnbøg

(21)“. den er dog tæt, og det er derfor svært at bevæge

sig igennem den. det er muligt at få oplevelsen af at

være alene i skoven.

på Flyvestation Karup udgør typen 275 ha (45 % af skov-

arealet).

jorde med lav næringsstofforsyning og lav vandholdende

evne. Skovudviklingstypen kan sandsynligvis forbedre

jordbundstilstanden på jorde med tykke morlag og kraf-

tig podsoldannelse eventuelt med cementeret al-lag.


Typen rummer gode muligheder for dækning og sløring

også i vinterhalvåret.


Skovudviklingstypen har en dominans af hjemmehø-

Figur 6-3: Fremtidig skovstruktur for skovudviklingstype 22 (Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005a).


6 . V i S i O N E R


rende lystræarter, hvilket på den magre til mellemgode

jordbund giver mulighed for florarepræsentanter for både

mor, let muld, egekrat og gammel nåleskov. lystræerne

giver mulighed for udvikling af en underskov af buskarter

(tørst, røn, asp m.fl.). Både til skovfyr og eg er der til-

knyttet mange arter.


Skovudviklingstypen eg med skovfyr og lærk er lysåben.

den indeholder træarter i forskellige aldre, buske, vilde

blomster, svampe samt et rigt og varieret dyreliv. Med

sin blanding af løvtræer og nåletræer vil der på alle tider

af året være muligheder for rige naturoplevelser.

Træartssammensætningen anses for velegnet under de

særligt udfordrende jordbundsforhold med lav vand- og

næringsstofforsyning samt forekomst af rodhæmmende

allag (lokalitetstype 11m) på Flyvestation Karup. Sam-

menlagt udgør typen her cirka 211 ha (35 % af skovarea-

let).

Eg er skovudviklingstypens hovedtræart og vintereg

fremstår som det oplagte valg under de naturgivne

forhold. i det omfang der i fremtiden plantes lærk bør

japansk lærk foretrækkes. hybridlærk vil være mindre

velegnet som basis for en fremtidig dyrkningsstrategi

baseret på naturlig foryngelse. Birk indgår blandt typens

ledsagearter, hvor vortebirk skal foretrækkes fremfor

dunbirk.

6.3.3.Skovudviklingstype94:urørtskov

Beskrivelse

Forsvaret definerer urørt skov som skovområder, der

friholdes for drifts- og plejemæssige aktiviteter fra et

nærmere angivet tidspunkt. Et væsentligt argument for

at udlægge urørt skov er at skabe gode og realistiske

rammer for den militære uddannelse. det betyder, at

øvelsesaktiviteter uhindret kan finde sted, ligesom der

fremover gennemføres de indgreb i de urørte skovområ-

der, der er nødvendige for, at skovområderne kan udvik-

les til forsvarets brug.

Med tiden vil et urørt skovareal udvikle et urskovslig-

nende præg med en strukturmæssig mangfoldighed,

herunder væltede og døde træer samt træer af forskellig

art og aldre i varierende grupperinger. i den urørte skov

vil den naturlige vandbalance desuden blive genskabt

i den udstrækning, at den har været påvirket gennem

dræning mv. dette vil yderligere bidrage til mangfoldighe-

den af strukturer.

der findes ingen urskove i danmark forstået som skove,

der aldrig har været underlagt menneskets indgreb. der

er dog nogle få eksempler på skove, der har været urørte

i en længere periode. i princippet kan enhver skov (kultur-

skov eller naturskov) lægges ud som urørt. derfor findes

der også en lang række tidligere drevne skove, som har

været udlagt til urørt skov i en kortere årrække. Ved

udlægning af arealer til urørt skov foretrækkes arealer

med i forvejen store naturudviklingsmål fortrinsvis løv-

skovsarealer med lang kontinuitet, gamle bevoksninger

af hjemmehørende træarter og arealer med naturlig hy-


6 . V i S i O N E R

drologi i en større sammenhængende arealstruktur, der

gerne har fysisk sammenhæng med eksisterende natur-

områder. Bræmmer langs vådområder (søer og vandløb)

udlægges generelt til urørt skov. i tilfælde af at der kun

findes begrænsede arealer af den pågældende bevoks-

ningstype kan anvendes andre udlægningskriterier,

hvilket i særdeleshed gør sig gældende på flere jyske ter-

ræner med betydelig nåletræsdominans.


den urørte skov giver et kaotisk og til tider jungleagtigt

skovbillede, der vil give naturlige dæknings- og slørings-

muligheder kombineret med udfordringer ved bevægelse

og fremrykning.


Skovudviklingstypen giver de økologiske processer i

skovøkosystemet fri. Således skabes der med tiden en

række af de habitater, der er under pres i de dyrkede

skove. herved får de urørte skove en stor betydning

for sikring af biodiversitet. Med tiden vil der opbygges

et højt niveau af dødt ved (stående og liggende) med

potentiale for såvel hulrugende dyr som for insekter og

svampe. Udvikling af urørt skov på lysåbne skovtyper

kan medføre dårligere vilkår for bundvegetationen, hvil-

ket må afvejes i forbindelse med planlægningen.


Skovudviklingstypen får med tiden et ”rodet”, urskovs-

lignende præg og bidrager således afgørende til natur-

formidling i et ellers velordnet og styret kulturlandskab.

den giver mulighed for at opleve en række sjældne dyr

og planter.

det er FBEs målsætning, at der skal udlægges minimum

10 % af det samlede skovbevoksede areal til urørt skov.

der skal ikke nødvendigvis udlægges 10 % urørt skov

på hvert terræn med skov, men der skal sikres en jævn

fordeling på tværs af skovtyper, landsdele og terræner.

Sammenlagt repræsenterer skovudviklingstype 94: Urørt

skov på Flyvestation Karup cirka 109 ha (18 % af skov-

arealet) fordelt på en række delarealer i rimelig økolo-

gisk sammenhæng.

det fremtidige naturindhold understøttes ved hjælp af

forberedende tiltag i form af rydninger, der kan skabe

strukturel vertikal variation i eksisterende bevoksninger

ved frembringelse af lysbrønde og fritstilling af poten-

tielle veterantræer. Rydning kan også skabe større

lysninger med både temporær og mere permanent ka-

rakter. Størstedelen vil ved hjælp af fri succession atter

genfinde trævegetationen, men mere permanente lysnin-

ger kan muligvis fastholdes ved genskabelse af naturlig

hydrologi kombineret med afgræsning. Artsregulering til

fordel for hjemmehørende arter og frembringelse af dødt

ved iværksættes.



6 . V i S i O N E R


6.3.4.Skovudviklingstype14:Bøgoggran

Beskrivelse

Blandskov med grupper eller holme af gran af vekslende

størrelse med vertikal strukturvariation inden for grup-

perne. Bøg udgør hovedtræarten og har såvel herskende

som tjenende funktioner. Eg, skovfyr, lærk og birk er til

stede sammen med røn, hæg og anden undervækst i

lysåbne partier. douglasgran og sitkagran hhv. rødgran

optræder i større huller, mens ædelgran forventes at

ville indgå i bøgegrupperne

Skovudviklingstypen hører typisk til på de morænelers-

dækkede dele af bakkeøerne samt i sandede randmo-

rænelandskaber i Nord- og Midtjylland og de bedste

hedeflader og beskyttede klitlokaliteter. Skovudviklings-

typen udvikler sig bedst på veldrænede jorde, men vil

især forekomme på lokaliteter med middel næringsstof-

forsyning og middel vandholdende evne.


Typen rummer gode muligheder for dækning og sløring

på alle årstider.


denne skovudviklingstype, der har den største nåle-

træsandel af bøgetyperne, vil kunne huse arter knyttet

til både løv- og nåletræ bl.a. en morbundsflora med

arter tilknyttet gammel nåleskov. Blandingen af bøg

og nåletræ giver mulighed for mange svampearter, og

i blandskove er det muligt at opleve store bestande af

forskellige fuglearter. Områder med løv- og nåletræ er

endvidere attraktive for hjortevildtet.


Blandingsskov af løv og nål er varieret at se på, med

åbne og lukkede områder. Forår, sommer og efterår min-

der den om bøgeskoven, men om vinteren opleves sko-

ven i højere grad som en nåleskov. Skovudviklingstypen

er smuk hele året med stor variation af svampe, fugle og

andre dyr.

på Flyvestation Karup er typen udlagt på ejendommens

bedste lokalitetstype (33) dækkende cirka 6 ha (1 % af

skovarealet). igen er vintereg, vortebirk og japansk lærk

at foretrække, hvor de er at finde blandt indblandingsar-

terne.


6 . V i S i O N E R


6.3.5.Skovudviklingstype93:Skoveng

Beskrivelse

denne skovudviklingstype har sin rod i de historiske hø-

og løvenge, men er her tænkt i bredere forstand som

fremtidens skovlysninger, der skal opfylde en række vig-

tige økologiske og rekreative funktioner. der kan peges

på to forhold, som giver et særlig stort behov for perma-

nente lysninger i fremtidens naturnært drevne skove: For

det første vil større afdriftsflader forsvinde, og skovene

vil blive fleretagerede og mere tætte i bunden, hvilket

kommer til at hindre udsynet gennem bevoksningerne.

For det andet vil skovene fortsat mest bestå af vind-

bestøvede skyggetræer, som ikke umiddelbart levner

tilstrækkelig plads til den lyskrævende del af dyre- og

plantelivet, herunder de insektbestøvede træer og bu-

ske. der skal derfor etableres og udbygges systemer af

skovenge, som kan sikre åndehuller til mennesker, dyr

og planter. det bør i stort omfang gå hånd i hånd med

bevaring og genopretning af værdifulde kulturmiljøer

som hø-, løvenge og stævningsskove med autentisk

drift. de oprindelige skovenge lå overvejende på fugtig

bund, men bør i dag også etableres på tør bund, hvor de

bl.a. kan lokaliseres ved udsigtsmuligheder og fortids-

minder.

i Forsvarets skove prioriteres nye åbne naturarealer højt

med en målsætning om at udnytte lovgivningens mulig-

heder fuldt ud og konvertere op til 10 % af det fredskovs-

pligtige areal ved hjælp af blandt andet nye skovenge.

Nye lysåbne arealer etableres for blandt andet at skabe

spredningskorridorer og landskabelig æstetik ved at

forbinde eksisterende lysåbne naturtyper. Skovengen er

en meget dynamisk udviklingstype, der hurtigt vil gro til,

hvis den ikke plejes igennem fx afgræsning eller slåning.


Skovengen vil med overgangen fra det bevoksede til det

åbne give gode mulighed for dækning og sløring i kombi-

nation med observation og bevægelse.


Skovengen er potentielt en meget artsrig naturtype. den

har en særlig funktion i den naturnært drevne skov, da

den kan erstatte de afdriftsflader, som normalt ikke vil

forekomme og dermed fortsat sikre og i meget høj grad

stabilisere og forbedre skovens lysåbne levesteder.


Skovengen kan give rige oplevelses- og aktivitetsmulig-

heder. det er herfra, der kan opleves vildt, engblomster

og sommerfugle. den er mål for frokostskovturen, og

den kan også give tilbud om at opleve traditionelt høst-

arbejde. det giver, ligesom f.eks. brændesankning og

svampeplukning, et helt andet perspektiv på skoven end

blot det betragtende.

For Flyvestation Karup udgør de nye åbne naturarealer

cirka 6 % af det fredskovspligtige areal. heraf er cirka

9 ha skovudviklingstype 93 og resten naturudviklingsty-

perne indlandshede samt Overdrev.


6 . V i S i O N E R

6.4.Landskabs-ognaturelementeri det ovenstående er defineret 3 landskabstyper og 7

naturudviklingstyper. Med den valgte prioritering og ud-

vælgelse er tilsvarende fravalgt en række vigtige arealty-

per, som kunne defineres som naturudviklingstyper, men

som primært fordi de arealmæssigt spiller en mindre

rolle i stedet defineres som ”landskabs- og naturele-

menter”. de udgør typisk mindre arealer, men spiller en

væsentlig rolle såvel militært, biologisk fx som bindeled

og trædesten mellem egentlige naturudviklingstyper og

rekreativt. Til landskabs- og naturelementerne hører en

række prioriterede naturtyper, såvel habitatnaturtyper

som dansk beskyttede områder og baggrunden for, at

de ikke defineres som naturudviklingstyper skal ses i

forhold til det praktisk planlægningsmæssige og ikke i

forhold til beskyttelseskravene.

landskabs- og naturelementerne gennemgås i det føl-

gende på samme måde som naturudviklingstyperne,

dvs. med en kort beskrivelse og oplistning af udviklings-

mål.

6.4.1.Søer


Søer dækker følgende nuværende typer (på Forsvarets

arealer), hvor kortlægningen dog ind til videre er meget

mangelfuld:

· 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobe-

liesøer)

· 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små

amfibiske planter ved bredden

· 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

· 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter

eller store vandaks

· 3160 Brunvandede søer og vandhuller

· samt arealer herudover, der er udpeget som sø efter

§ 3

Søer er åbne permanente areelle vandområder med

større eller mindre dybde. Søer udgør enten større mere

selvstændige økosystemer eller er mindre islæt i andre

økosystemer og naturtyper fx hede og eng. de er for det

meste næringsrige, men der er også på Forsvarets area-

ler mange næringsfattige eller oprindeligt næringsfattige

søer, fx lobeliesøer. Søerne spiller en yderst central rolle

som levested for mange plante- og dyrearter på alle ta-

xanomiske niveauer.


de militære udviklingsmål for søer er særligt orienteret

mod vandfladebaserede øvelsesaktiviteter, sejlads, dyk-

ning m.v. samt ingeniøropgaver. En del søer er indrettet

som branddamme til sikring af brandbekæmpelse ved

skydninger.


de biologiske udviklingsmål for søer er primært at styrke

netværket og sammenhængen mellem landskabets

akvatiske natur, der igennem årtier er gået slemt tilbage.

Et særligt udviklingsmål for søer er at tilstræbe en op-

rindelig næringstilstand og vandkvalitet og den dertil

hørende flora og fauna.


Rekreativt rummer søer store muligheder både rent land-

skabeligt og naturiagttagelsesmæssigt samt i forhold til

mere aktiv brug, fx i form af lystfiskeri.

6.4.2.Vandløb


Vandløb dækker følgende nuværende typer (på Forsva-

rets arealer), hvor kortlægningen dog ind til videre er

meget mangelfuld:

· 3260 Vandløb med vandplanter

· 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige

planter

· samt arealer herudover, der er udpeget som vandløb

efter § 3

Vandløb er åbne permanente linjeformede vandområder

med større eller mindre dybde. de spiller en central rolle

som levested for mange plante- og dyrearter på alle

taxanomiske niveauer. Vandløb har en særlig rolle som

økologiske forbindelseslinjer og vandreveje. de har for

det meste en funktion som vandafledere og er mange

steder reguleret med henblik på afvanding.


6 . V i S i O N E R


de militære udviklingsmål for vandløb er særligt oriente-

ret mod ingeniøropgaver.


de biologiske udviklingsmål for vandløb er primært at

styrke netværket og sammenhængen mellem landska-

bets akvatiske natur, der igennem årtier er gået slemt

tilbage. Målet er at sikre god tilstand og så vidt muligt

genskabe oprindelige forløb.


Rekreativt rummer vandløb gode muligheder både rent

landskabeligt og naturiagttagelsesmæssigt samt i for-

hold til mere aktiv brug, fx i form af lystfiskeri.

6.4.3.kratoghegn


Krat dækker følgende nuværende typer (på Forsvarets

arealer):

· Krat

· hegn

Krat er ikke-naturbeskyttede småarealer med tæt eller

halvåben og lav opvækst af buske og træer, f.eks. tjørn,

asp, ene og slåen. Typen er stabil eller i et successi-

onstrin i retning af skov. de nuværende arealer med krat

findes fortrinsvis på vindslidte områder fx langs kyster

eller på tidligere landbrugsjord, hede eller andre natur-

typer, der er uplejet og på vej til at springe i skov. Krat

er ikke nødvendigvis karakteriseret ved meget høj biodi-

Stor regnspove yngler fortsat på Flyvestation Karup og færdes på såvel hedearealerne som de omkringliggende marker.


6 . V i S i O N E R

versitet, men den struktur, som krat danner typisk som

overgang fra skov til det mere åbne landskab, har væ-

sentlig betydning for en række arter, for listede kratfugle-

arter som tornskadearter og natravn. hegn findes spredt

ofte som følge af tidligere læ- eller vildtplantninger.


de militære udviklingsmål består primært af de mulig-

heder som krattypen i lighed med den halvåbne hede,

overdrev m.v. giver for varieret spredt eller gruppevis

dækning. Samtidig er et vigtigt udviklingsmål mulighe-

den for at etablere nogle af de mere permanente anlæg,

som de militære uddannelsesaktiviteter påkræver, men

som administrativt kan være svære at gennemføre på

de beskyttede naturtyper. hegn er vigtige som ledelinjer

i en række specifikke øvelsessammenhænge.


Biologisk er målsætningen med krat ikke mindst at

skabe yngleområder for kratfuglearter, herunder også en

lang række af helt almindelige arter af fx spurvefugle til-

svarende de halvåbne landskabstyper. Et væsentligt mål

med hegn er at sikre ledelinjer i landskabet.


Rekreativt spiller disse elementer en vigtig rolle, hvor

publikum kan sikres relativt frie rammer uden restriktio-

ner i forhold til beskyttelse af de sjældnere arter.

6.4.4.Brandbælterogvildtagre


Brandbælter og vildtagre findes på de fleste militære

arealer med et samlet areal på lidt under 300 ha. det

er åbne, kultiverede arealer, der for brandbælternes

vedkommende skal sikre åbne områder med brandfri

bevoksning, fx tætslået græs, og hvor vildtagrene skal

sikre suppleringsfoder til navnlig hjortevildt.


Brandlinjerne tjener frem for alt det mål at begrænse

brandudvikling, hvor denne opstår fx som følge af skyd-

ning og nedslag af granater eller anden ild. Brandlinjerne

tjener ligeledes til systematisering af afbrænding som

naturpleje.


Brandbælter skaber lysåbne områder og indre skovbryn.

dermed støtter de de arter, der er tilknyttet overgangen

fra skov til det åbne areal. Vildtagrene har som primært

formål supplere det naturlige fødeudbud for både hjorte-

vildt og hønsefugle.


i kraft af, at hjortevildt ofte koncentreres i vildtagrene,

kan disse tjene som gode steder for observation af vildt,

hvor kanaliseret adgang kan sikre en høj frekvens af op-

levelser i forhold til forstyrrelsesintensiteten.

6.4.5.Fortidsminder,stendigerm.v.


Fortidsminder, stendiger m.v. er udbredte på Forsvarets

arealer og de følgende er af væsentligst betydning:

Sten- og jorddiger, gravhøje, forsvarsanlæg, milesten

og –pæle, mindesten og mindesmærker, agerspor, ka-

naler, bro- og vejanlæg, stenvolde, bopladser m.v. der

er godt 1.100 registrerede fortidsminder på Forsvarets

Spredte bunkersanlæg vidner om Flyvestationens historie.


6 . V i S i O N E R

arealer. heraf er de cirka 250 fortidsminder fredede.

Kulturminderne er kortlagt og registeret, og alle arkæo-

logiske fund er registreret i Kulturarvsstyrelsens cen-

trale database: www.kulturarv.dk. Mange af de militære

områder har været friholdt for landbrugsdrift mv. i en

lang årrække og indeholder derfor kulturspor, som er for-

svundet andre steder i landskabet. der kan på arealerne

også være yngre anlæg af historisk bevaringsmæssig

interesse, f.eks. skyttegrave, bunkers og depoter, histo-

riske bygninger, skydebaner og tomter, krigs- og militær-

historiske anlæg.


Fortidsminder tjener primært et historisk sigte og rum-

mer således ikke afgørende militære brugsformål. de er

som udgangspunkt afspærret for kørsel, men kan tjene

observations- og orienteringsformål.


Fortidsminder repræsenterer ofte gamle økosystemer,

der kan indeholde biodiversitet af stor værdi som pulje

til spredning i den omkringliggende natur. de udgør

desuden vigtige trædested og for de linjeformedes også

ledelinjer og spredningsveje for flora og fauna.


Fortidsminder og andre kulturspor har som rekreative

udviklingsmål frem for alt det kulturhistoriske aspekt,

ligesom særligt gravhøje tjener som udsigtspunkter.

6.4.6.Habitattrægrupper


Omtrent 1/3-del af skovens flercellede organismer er til-

knyttet veterantræer (store gamle træer) og dødt ved, der

huser helt særlige samfund af svampe, insekter, fugle,

flagermus, laver og mosser. Urørte løvskove rummer 75

– 150 m3 dødt ved/ha, mens gennemsnittet i de danske

skove er mindre end 5 m3/ha (Friis Møller og Sand-jen-

sen, 2010). dertil kommer at over 50 % af de sjældne og

truede arter i danmark i mere eller mindre grad er tilknyt-

tet skov. En af de væsentligste årsager hertil er netop

manglen på døde og døende træer i skovene.

Øvelsesområdet ved Karup Å benyttes også flittigt af publikum.


6 . V i S i O N E R

På dele af Hessellund Hede er der frit udsyn langt omkring.

habitattrægrupperne er en måde at sikre mere dødt

ved i Forsvarets skove, samtidig med at habitattrægrup-

perne vil gøre skovene varieret med lysninger, hvor træer

i grupper er døde eller døende. Samlet set vil habitat-

trægrupper dominere 7-8 % af det samlede skovareal på

Forsvarets 4.500 ha. skov. hertil skal lægges minimum

10 % urørt skov (der udlægges som hovedregel ikke ha-

bitattrægrupper i den urørte skov), hvor døde og døende

træer på sigt også vil dominere skovene. Mængden af

vedmasse i nedbrydning vil således blive væsentligt for-

øget over de næste mange årtier.


de militære udviklingsmål for habitattrægrupper er ska-

belsen af et mere varieret skovbillede med dertilhørende

udfordringer i form af væltede og døende stammer med

muligheder for sløring og skjul. herudover ligger der

et øvelsesmæssigt potentiale ved aktiv skabelse af

habitattrægrupper med døde og døende træer for inge-

niørtropper og andre med behov for at træne forskellige

sprængningsmetoder.


habitattrægrupperne vil blive et væsentligt bidrag til

sikringen af den biologiske mangfoldighed i Forsvarets

skove. Målbare udviklingsmål kan være mængden

og variationen af hulrugende fugle i skovene samt

mængden og variationen i vednedbrydende insekter og

svampe.


Rekreativt giver habitattrægrupperne et varieret skovbil-

lede til gavn og interesse for skovgæsterne. ligeledes

giver habitattrægrupperne nye udfordringer og mulighe-

der for krævende ruter for eksempelvis orienteringslø-

bere m.fl.


6 . V i S i O N E R

7.mODeLLer

Mange aktiviteter går igen fra areal til areal og i øvrigt

fra terræn til terræn. derfor er det hensigtsmæssigt at

samle de overordnede beskrivelser af identiske typer af

aktiviteter også kaldet ”modeller”. Samlet fungerer mo-

dellerne således som en værktøjskasse for beskrivelsen

af de konkrete aktiviteter, der fremgår af det følgende

afsnit og som henfører aktivitetstyperne til de enkelte

delarealer. her er det i nogle tilfælde tilstrækkeligt alene

at henvise til en model, men i de fleste tilfælde supple-

res med en yderligere beskrivelse af aktiviteten på den

konkrete lokalitet. i en række tilfælde er tiltagene på det

enkelte areal dog så individuelle, at det ikke er fundet

hensigtsmæssigt at udarbejde en egentlig model. her vil

aktiviteten beskrives specifikt i visse tilfælde med refe-

rence til en separat projektbeskrivelse.

Forsvaret har vedtaget en række generelle retningslinjer

for arealdrift og –pleje formuleret som bestemmelser.

Materialet er retningsgivende for de opstillede aktivitets-

modeller og en række af bestemmelsernes forskrifter

er overført til modellerne og ligeledes til de generelle re-

gelsæt, der er opstillet for Flyvestation Karup. For yderli-

gere oplysninger henvises til de enkelte bestemmelser:

· FBE bestemmelse for drifts- og plejeplaner (FBE,

2011a)

· FBE bestemmelse for drift og pleje af skovbevoksede,

fredskovspligtige arealer (FBE, 2011b)

Dette afsnit giver en konkret beskrivelse af de typiske behandlingsmodeller, der plan-lægges for Flyvestation Karup med henblik på at tilgodese den konkrete målsætning, der er opstillet i planen. Modellerne giver baggrunden for de aktiviteter, der opstilles i næste afsnit og kan anskues som en værktøjskasse. Modellerne kan sikre opfyldelse af målsætningerne på sigt og bygger i vid udstrækning på rammer og vilkår fra FBEs generelle retningslinier for arealdrift og -pleje.

· FBE bestemmelse for drift og pleje af lysåbne natur-

og landbrugsarealer samt bevoksede ikke-fredskovs-

pligtige arealer (FBE, 2011c)

· FBE bestemmelse for bevarelse og pleje af fortidsmin-

der og andre kulturspor (FBE, 2011d)

· FBE bestemmelse for forebyggelse og bekæmpelse af

invasive plante- og dyrearter (FBE, 2011e)

· FBE bestemmelse for vildtpleje, jagt, regulering og

fiskeri (FBE, 2011f)

· FBE bestemmelse for offentlighedens rekreative an-

vendelse af Forsvarsministeriets arealer (FBE, 2011g)

7.1.Lysåbennaturpå tværs af de enkelte bestemmelser gælder grundreg-

ler for anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler samt

gødning. generelt må ikke anvendes kemiske bekæm-

pelsesmidler til bekæmpelse af eksempelvis insekter og

gnavere samt ukrudt. dog undtages målrettet og plan-

lagt bekæmpelse af kæmpe bjørneklo. Brug af gødning

holdes på et absolut minimum.

En række aktiviteter kan kræve myndighedstilladelse

forud for gennemførelse. hovedreglen er, at ethvert

tiltag, der ikke regelmæssigt og igennem en årrække

lovligt har været gennemført på et areal, kræver enten

anmeldelse til eller tilladelse hos myndighederne. Emnet

er uddybet under beskrivelsen af de enkelte aktivitets-

modeller.


7. M O d E l l E R

De halvåbne landskabstyper benyttes militært blandt andet til øvelser i fremrykning.


7. M O d E l l E R

7.1.1.rydning

Rydning kan iværksættes på alle lysåbne naturtyper, der

er tilgroet eller er under tilgroning med træagtig opvækst

cirka > 10 cm (diameter). Særligt heder, græsland og

moser og mange landskabselementer fx fortidsminder

plejes ved rydning. Fældning af plantede skovbevoks-

ninger med efterfølgende konvertering til lysåbne natur-

typer betragtes i denne forbindelse også som rydning.

Rydning af nåletræer slår dem ihjel, hvorimod rydning af

de fleste løvtræer kræver efterfølgende behandling, hvor

især afgræsning er velegnet.

For alle rydningsaktiviteter gælder en række regler, der

blandt andet skal imødegå beskadigelser af dyrenes

yngle- og rasteområder:

· Rydning, flishugning og grenknusning må ikke finde

sted i perioden 15/4 - 15/7. Kun i tilfælde, hvor akti-

viteterne er nødvendige af hensyn til militære behov,

kan dette fraviges.

· Træer med reder bør ikke fældes, og reder bør ikke

ødelægges uden for de ovennævnte tidspunkter. Sam-

men med redetræet beskyttes i så fald et nødvendigt

antal nabotræer.

For en række fuglearter gælder der specifikt:

· Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i pe-

rioden 1/2 – 31/7.

· Rovfugle og uglers redetræer må ikke fældes i perio-

den 1/2 – 31/8.

· Redetræer for ørne, sort stork og rød glente må ikke

fældes.

· hule træer, træer med revner og sprækker og træer

med spættehuller bør ikke fældes. Fældning af hule

træer og træer med spættehuller må ikke gennemfø-

res i perioden 1/11 – 31/8.

En samlet oversigt der viser begrænsninger for gennem-

førsel af skovaktiviteter fremgår af afsnittet om artsbe-

skyttelse.

derudover gælder, at der ikke må anvendes kemiske be-

kæmpelsesmidler i skovdriften med undtagelse af mål-

rettet og planlagt indsats mod kæmpe bjørneklo. Brug af

gødning holdes på et absolut minimum og der må alene

anvendes organiske gødningstyper.

Rydningens gennemførelse afhænger af tilgroningens ka-

rakter. hvor tilgroningen er massiv vil der være behov for

en relativt omfattende førstegangspleje, der kan mulig-

gøre efterfølgende løbende vedligeholdelse ved eksem-

pelvis slåning, afgræsning og –brænding. Tiltagene kan

udføres såvel motormanuelt som maskinelt afhængig af

situationen. Rydningen kan gennemføres som en total

rydning, hvor i princippet al opvækst nedskæres og fjer-

nes. Af hensyn til blandt andet militæranvendelse, land-

skabsæstetik samt større dyr og fugle kan rydning en

undertiden gennemføres som en delvis rydning, hvor

der efterlades enkelte eller grupper af træer og buske.

Rydningens ønskede karakter indgår for de enkelte ryd-

ningsprojekter i aktivitetsbeskrivelserne. på beskyttede

naturarealer skal det nedskårne materiale fjernes fra

arealerne, hvis dette er muligt. Rydning af hedearealer

kan betragtes i sammenhæng med afskrælning af lyng-

tørven (morlaget), der fjerner mange næringsstoffer og

plejer hedernes næringsfattighed. på heder skal even-

tuel opvækst af ene skånes ved rydning.

Rydning medfører oftest en ændring af naturtilstanden

og må på beskyttede naturarealer som udgangspunkt

ikke udføres uden dispensation fra den relevante myn-

dighed (typisk kommuner). For fredskovspligtige arealer

kan der også kræves dispensation, hvis ikke skovlovens

generelle muligheder for etablering af nye åbne naturare-

aler kan finde anvendelse.

7.1.2.Slåning

Slåning er velegnet til vedligeholdende pleje på hede,

græsland og strandenge samt brandbælter og vildtagre,

hvor eventuel træagtig opvækst begrænser sig til cirka

< 10 cm (diameter). Slåning gør i en række tilfælde øvel-

sesaktiviteter lettere at gennemføre og kan endvidere

anvendes som forberedelse til afbrænding og lette sty-

ringen heraf.

Slåning foretages maskinelt. Ved slåning af græsarea-

ler og lignende skal der sigtes mod en mosaikstruktur,

hvor slåede og ikke-slåede arealer indgår. Risikoen for

at dræbe vildt skal minimeres ved fx forudgående bort-

skræmning eller langsom fremkørehastighed og større

græsarealer slås cirkulært fra markcentrum mod kanten.


7. M O d E l l E R

Afslået lyng skal fjernes fra arealerne og det tilstræbes

ligeledes, at afslået græs bortskaffes. En variant af slå-

ning er høslæt, hvor afslået græs tørres eller wrappes til

bortkørsel og anvendes som foder eller brændsel.

græsarealer kan med fordel slås minimum en gang år-

ligt, hvorimod slåning af hede skal ske mindre hyppigt

med henblik på en rotation, hvor det enkelte areal ved

slåning eller andre plejemetoder ikke forynges hyppigere

end cirka hvert 10. år. Slåning på hedearealer kan be-

tragtes i sammenhæng med afskrælning af lyngtørven

(morlaget), der fjerner mange næringsstoffer og plejer

hedernes næringsfattighed. på heder skal eventuel op-

vækst af ene skånes ved slåning.

Af hensyn til dyrelivet må slåning kun gennemføres i

perioden 15/7 – 15/4. på arealer, hvor vegetationen

holdes kortklippet gennem hele perioden, må slåning

dog gennemføres hele året. For lyngarealer er det bed-

ste tidspunkt i februar og marts måned (Buttenschøn,

2009).

Førstegangsslåninger vil umiddelbart være at betragte

som dispensations-krævende i relation til naturbeskyt-

telsesloven.

7.1.3.Græsning

Ved et passende græsningstryk kan græsning modvirke

tilgroning med høj urte- og græsvegetation samt træer

og buske. i modsætning til rydning kan afgræsning dår-

ligt genskabe tilgroede lysåbne naturtyper, men først

og fremmest bidrage til at vedligeholde eksisterende

lysåbne arealer.

i forhold til den militære arealudnyttelse er græsning

ofte problematisk, særligt i skydeområder, hvor græs-

ningsdyr kan blive ramt og hvor tilsyn ikke er muligt i pe-

rioder med vedvarende skydeaktiviteter. i skydeområder

kan græsning derfor som udgangspunkt kun lade sig

gøre i skydefri perioder af en vis varighed, f.eks. i som-

merferien.

græsning foretages i så store områder, at indhegning,

udsætning og pasning af dyr er lønsom. inden for større

hegnede arealer foretages den om muligt i rotation i

delhegn, så der opstår flere græsningsstadier. intensiv

græsning i en kort periode har stor værdi og er en god

plejemetode selv, hvor den af hensyn til skydeaktiviteter

kun kan finde sted i en kortere periode f.eks. juli. Art og

race udvælges efter lokale muligheder, egnethed m.v.

i forhold til vegetationstype, jordbund, hydrologiske for-

hold m.v. Ekstensivering af forstyrrelses- og jagttryk på

hjortevildt kan stedvis medføre øget græsningstryk.

græsning kan gennemføres på alle tørre og på de fle-

ste fugtige/våde naturtyper, typisk hede, græsland,

strandenge, moser og søer (bredarealet). græsning af

skov har også store naturmæssige fordele. hegning,

normering af belægning, vanding, læ og andre dyre-

værnsmæssige forholdsregler skal tilgodeses igennem

forpagtningsaftale.

Afhængig af græsningstrykket kan græsning opfattes

som enten vedligeholdende pleje af hidtidig tilstand el-

ler en reel ændring af naturtilstanden. påbegyndelse af

afgræsning kan på den baggrund være dispensations-

krævende i forhold til naturbeskyttelsesloven. Skovloven

muliggør under visse forhold græsning på skovbevok-

sede og ubevoksede fredskovspligtige arealer.

Afgræsning er en velegnet plejemetode for mange lys-

åbne naturtyper. Billedet illustrerer græssende kreaturer

på den nordvestlige del af Hessellund Hede.


7. M O d E l l E R

7.1.4.afbrænding

Afbrænding er den foretrukne plejemetode på hedearea-

ler, men kan også anvendes på græslandsarealer, hvor

afgræsning og slåning ikke kan foretages rationelt.

Afbrænding skal foregå i så små og mosaiske enheder

som praktisk muligt og bedst i rotation, hvor det en-

kelte areal ikke forynges hyppigere end cirka hvert 10.

år. Modvindsafbrænding foretrækkes, da der vil kunne

fjernes mere omfattende busk- og træbevoksning og der

endvidere er forøget chance for at mos og førne også

afbrændes. Eventuel bevoksning af spredte ener beskyt-

tes under afbrænding.

Afbrænding må udføres i perioden 1/9 til 31/3 (Buttens-

chøn, 2009). Førstegangsafbrændinger er at betragte

som dispensationskrævende foranstaltninger i relation

til naturbeskyttelsesloven. hvor større afbrændinger

hidtil har fundet sted med en vis regelmæssighed kan

afbrændingerne dog opfattes som en ikke-dispensation-

skrævende fortsættelse af hidtidig drift.

7.1.5.afskrælning

Afskrælning er en særlig behandlingsmodel, der tjener

til at fjerne humuslag og næringsstoffer og sikre en suc-

cessionsstart på mineraljorden ved hjælp af den sted-

lige frøpulje. den giver dermed pionersamfund, som har

stor betydning som platform for den videre succession

og anvendes blandt andet i indsatsen mod blåtop på

hedearealer.

Slåning og rydningstiltag på hedearealer kan med fordel

betragtes i sammenhæng med afskrælning af lyngtør-

ven (morlaget), der fjerner mange næringsstoffer og

plejer hedernes næringsfattighed. i forhold til blåtop

skal afskrælning udføres, så det fjerner morlaget og det

afskrællede materiale skal bortkøres fra beskyttede

naturarealer.

Afskrælning medfører ændringer i naturtilstanden og

kræver på den baggrund dispensation i relation til natur-

beskyttelsesloven.

7.1.6.Beplantningspleje

levende hegn og beplantninger skal løbende plejes, så

de bevares lysåbne med mulighed for udvikling af dæk-

ningsgivende buske og en rig bundflora. i levende hegn,

krat og beplantninger skal gamle og døende træer be-

vares. Fremtidens gamle træer skal skabes gennem en

målrettet hugst, der skaber plads til udvikling af kroner

og rodnet på udvalgte træer/grupper af træer.

Eksisterende dødt ved i form af stående og væltede

døde træer efterlades. hule træer, nedfaldne grene og

kvasbunker spares og i områder uden tilstrækkelig fore-

komst af dødt ved gennemføres en aktiv indsats for at

skabe såvel stående som liggende dødt ved. Mangel på

rede-, raste- og opholdssteder bør på kort sigt aktivt af-

hjælpes gennemopsætning af redekasser e.l. til eksem-

pelvis småfugle, ugler, tårnfalk og flagermus.

Naturpleje er en forudsætning for bevarelse af områdets

karakterplanter herunder guldblomme.


7. M O d E l l E R

Nyetablering af beplantninger må som udgangspunkt

alene ske på arealer, der ikke er beskyttet efter naturbe-

skyttelsesloven. Ved etablering må alene anvendes hjem-

mehørende, lokalitetstilpassede danske træer og buske.

langs levende hegn og beplantninger skal der findes en

udyrket fodpose af græs og urter.

7.2.SkovFor alle skovaktiviteter gælder en række regler, der

blandt andet skal imødegå beskadigelser af dyrenes

yngle- og rasteområder:

· Skovning, udkørsel, fældebunkelægning, flishugning

og grenknusning må ikke finde sted i perioden 15/4 -

15/7. Kun i tilfælde, hvor aktiviteterne er nødvendige

af hensyn til militære behov, kan dette fraviges.

· Træer med reder bør ikke fældes, og reder bør ikke

ødelægges uden for de ovennævnte tidspunkter. Sam-

men med redetræet beskyttes i så fald et nødvendigt

antal nabotræer.

For en række fuglearter gælder der specifikt:

· Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i pe-

rioden 1/2 – 31/7.

· Rovfugle og uglers redetræer må ikke fældes i perio-

den 1/2 – 31/8.

· Redetræer for ørne, sort stork og rød glente må ikke

fældes.

· hule træer, træer med revner og sprækker og træer

med spættehuller bør ikke fældes. Fældning af hule

træer og træer med spættehuller må ikke gennemfø-

res i perioden 1/11 – 31/8.

En samlet oversigt der viser tidsmæssige begrænsninger

for gennemførsel af skovaktiviteter fremgår af afsnittet

om artsbeskyttelse. derudover gælder, at der ikke må

anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i skovdriften med

undtagelse af målrettet og planlagt indsats mod kæmpe

bjørneklo. Brug af gødning holdes på et absolut minimum

og der må alene anvendes organiske gødningstyper.

7.2.1.Træartspolitik

Træartspolitik betegner den overordnede træartspriorite-

ring med oplysninger om den tilstræbte træartsfordeling

på sigt. Formålet med en træartspolitik er at sikre en

træartsfordeling for det samlede fredskovspligtige areal,

der kan medvirke til driftsformålets opfyldelse og dermed

skabe en samlet arealanvendelse i overensstemmelse

med Forsvarets behov. politikken bygger på anvendelse af

lokalitetstilpassede herunder især hjemmehørende træ-

arter. den skal sikre skove, som er stabile under de her-

skende jordbundsmæssige og klimatiske forhold, og som

også forventes at være robuste i forhold til de forventede

klimaændringer. Træartspolitikken skal sikre den ønskede

træartsfordeling på tværs af landsdele og terræner, men

grundet terrænernes varierende rammebetingelser gæl-

der den ikke specifikt for det enkelte terræn.

Forsvarets behov i forhold til skovens stabilitet og perma-

nent skovdække fordrer en udbredt anvendelse af løvtræ,

men af hensyn til blandt andet sløringsmuligheder skal

der ligeledes anvendes nåletræ. Naturbeskyttelse vare-

tages generelt bedst ved brug af lokalitetstilpassede og

hjemmehørende løvtræarter. En bred træartsportefølje

sikrer en risikospredning med hensyn til stabilitet (storm-

fald), klimaforandringer og skadevoldere.

FBE arbejder mod følgende langsigtede træartsfordeling

for Forsvarets fredskovspligtige arealer:

· 65 procent løvtræ: Naturligt hjemmehørende, lokali-

tetstilpassede løvtræarter.

· 35 procent nåletræ: 20 procent skovfyr (naturligt

hjemmehørende) og 15 procent øvrige lokalitetstilpas-

sede stabile nåletræarter. Nåletræer kan anvendes,

hvor de ikke truer erkendte naturværdier.

det langsigtede mål er således, at hjemmehørende,

lokalitetstilpassede træarter udgør 85 procent af det be-

voksede areal. Valg af proveniens indgår i den løbende

administration og vil tage udgangspunkt i brugen af lo-

kale frøkilder, hvor ikke andet taler imod dette.

7.2.2.Hugst

de fastlagte skovudviklingstyper repræsenterer det

fremtidige ideal for de pågældende arealer, der afhæn-

gig af de nuværende bevoksningers struktur kan være

mere eller mindre langt fra målet. den fremtidige kon-


7. M O d E l l E R

vertering i retning af skovudviklingstyperne bygger i vid

udstrækning på den udførte hugst. Nedenstående hugst-

modeller udgør dermed et centralt element for den frem-

tidige konvertering i retning af skovudviklingstyperne.

7.2.2.1.måldiameterhugst

i den naturnære skovdrift er måldiameterhugst et af de

helt centrale driftsprincipper. i hugstformen definerer den

ønskede måldiameter det enkelte træs hugstmodenhed

i modsætning til den traditionelle aldersklassevise drifts-

form, hvor måldiameteren referer til bevoksningens gen-

nemsnitlige diameter. Ved hjælp af måldiameterhugst er

det muligt at forlade det traditionelle skovdyrkningssystem

baseret på ensaldrende og –artede bevoksninger og i ste-

det arbejde i retning af et mere vedvarende skovdække.

Måldiameterhugst er fremtidens driftsform, men vejen

dertil kræver en langvarig konvertering fra de eksiste-

rende bevoksningsstrukturer til skovudviklingstyperne.

larsen og Skov- og Naturstyrelsen (2005b) arbejder

med to forskellige konverteringsstrategier i form af

passive og aktive hugstmodeller. de passive modeller

fokuserer på den eksisterende stående bevoksning og

en hensigtsmæssig økonomisk afvikling af denne, der

ofte kan strække sig over en lang periode. de aktive

modeller centrerer sig om den kommende foryngelse og

en hurtigere etablering af denne. Skovdyrkerens fokus er

således ved den passive strategi ”op” mod de stående

træer og ”ned” mod den kommende foryngelse ved den

aktive strategi. Afgørende for valget af strategi er den

stående bevoksnings stabilitet, der skal være høj, før

passive strategier kan komme på tale. Tabel 7-1 illustre-

rer de generelle principper for valg af behandlingsmodel i

forbindelse med konvertering af granbevoksninger.

de eksisterende nåletræsbevoksninger på Flyvestation

Karup domineres af rødgran (125,9 ha) og skovfyr (62,2

ha). Eksisterende løvtræsbevoksninger domineres klart af

eg (157,0 ha). For nævnte 3 bevoksningsgrupper gennem-

gås i efterfølgende afsnit hugstmodeller, der kan facilitere

overgangen til skovudviklingstyperne. Øvrige bevoksnings-

typer udgør mindre arealer og behandles ikke yderligere.

Arealmæssigt fordeler hugstmodellerne sig således:

hugst for ankertræer (rødgran): 92 ha

hugst fra oven uden markering af fremtidstræer (skov-

fyr): 46 ha

hugst med henblik på naturlig foryngelse (eg): 140 ha

Højde Frihedsgrader Behandlingsmodel

gran, dougas, ædelgran

< 12 m Stabil eller potentiel stabil bevoksning. hugst for fremtidstræer 120 - 180 pr. ha.hugst fra over uden markering af fremtidstræer.Systematisk strukturhugst.

Ustabil bevoksning (stærkt skrællet, fladgrundede jorder mv.).

hugst for 60 ankertræer pr. ha.(Tidlig skærmstilling)(Tidlig renafdrift)

12 - 18 m Stabil eller potentiel stabil bevoksning. hugst for fremtidstræer 120 - 180 pr. ha.hugst fra over uden markering af fremtidstræer.Systematisk strukturhugst.Skærmstilling.

Ustabil bevoksning (stærkt skrællet, fladgrundede jorder mv.).

hugst for 60 ankertræer pr. ha.(Tidlig skærmstilling)(Tidlig renafdrift)

> 18 m Stabil bevoksning (veludviklede kroner, intakt skovklima, beskyttet lokalitet mv.).

hugst fra oven i form af måldiameterhugst.Skærmstilling.

Ustabil bevoksning. Renafdrift kulisse, rand mv.

Tabel 7-1: Behandlingsmodeller for nåletræsbevoksninger i forbindelse med konvertering (Larsen og Skov- og Natur-

styrelsen, 2005b).


7. M O d E l l E R

Flis er et af produkterne ved hugstindgreb.


7. M O d E l l E R

7.2.2.2.Hugstforankertræer(rødgran)

For rødgran er størstedelen under 12 m (77 ha) og stort

set resten mellem 12-18 m (47 ha). i rødgranbevoksnin-

gerne under 12 m er alle muligheder i princippet åbne

for både passive og aktive behandlingsmodeller. dog

er en stor del af bevoksningerne beliggende på lokali-

tetstype 11m, der betragtes som uegnet for rødgran og

derfor på sigt kan medvirke til ustabile bevoksninger.

i erkendelse af bevoksningernes forventede dårlige

fremtidige stabilitet anvendes en behandlingsmodel,

der kan maksimere stabiliteten ved hugst for udvalgte

ankertræer (larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005b).

Stabiliteten opnås ved at hugge tidligt og stærkt for an-

kertræerne, så de udvikler dybe kroner og får karakter af

solitærtræer. Ankertræerne udvælges blandt de største

og mest vitale træer samtidig med, at der mellem anker-

træerne hugges svagt fra oven for at fremme bevoksnin-

gernes strukturelle variation. Ankertræerne planlægges

ikke afmærket aktivt, eftersom det forventes, at de hur-

tigt får en markant fremtrædning i bevoksningerne. For-

målet med ankertræhugsten er at forlænge bevoksnin-

gernes konverteringsperiode i forhold til den klassiske

renafdrift. på arealer hvor skyggetræarter (fx bøg) indgår

i den fremtidige skovudviklingstype kan disse tidligt ind-

bringes som gruppevise plantninger, når lysforholdene er

passende. Senere kan også lystræer (fx eg) indplantes,

når bevoksningsstrukturen er blevet mere åben med

større lysindfald. Uanset egens pionerkarakter og høje

frosttålsomhed er det den lokale erfaring på Flyvestation

Karup, at selv denne art oftest skades af frost på åbne

lokaliteter. Af den grund er bevarelse af en vis mængde

skovklima i forbindelse med konverteringen derfor at

foretrække. i lave bevoksninger kan udvælgelse af an-

kertræer umiddelbart afvente, hvormed de første hugs-

tindgreb kan åbne bevoksningerne op ved systematiske

rækkehugster blandt rødgran kombineret med selektiv

tynding for de forekommende indblandingsarter fx lærk,

skovfyr, birk og røn.

Figur 7-1: Konvertering af ældre rødgranbevoksning gennem hugst for ankertræer

(Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 2005b).


7. M O d E l l E R

7.2.2.3.Hugstfraovenudenmarkeringaffremtidstræer

(skovfyr)

Bevoksninger med skovfyr under 12 m udgør cirka 37

ha og bevoksninger mellem 12 – 18 m cirka 22 ha. der

er langt overvejende tale om mindre bevoksninger, der

grundet forventet god stabilitet og udmærket overens-

stemmelse med den fremtidige skovudviklingstype kan

konverteres under anvendelse af mere passive hugstmo-

deller. Ved den tidligere nævnte hugst for ankertræer i

rødgran er enkelttræernes stabilitet det primære udvæl-

gelseskriterium, hvilket ikke i samme udstrækning er på-

krævet ved skovfyr. Udvælgelse og afmærkning af frem-

tidstræer under stillingtagen til træernes kvalitet fremfor

stabilitet kunne være en mulighed, men øvelsen er res-

sourcekrævende. i stedet anvendes en hugstmodel, der

i realiteten bygger på de samme principper, men som

undlader afmærkningen. larsen og Skov- og Naturstyrel-

sen (2005b) betegner denne som: hugst fra oven uden

markering af fremtidstræer. Efter sporindlægning bort-

hugges dominerende træer af dårlig kvalitet. hugsten

fjerner store og grove individer samtidig med, at der kan

hugges for eventuelle ønskede indblandingsarter. hugst

fra oven gennemføres, indtil den egentlige måldiameter-

hugst senere i bevoksningernes udvikling kan påbegyn-

Skovdriften skal i årene fremover konverteres i retning af en mere naturnær driftsform.


7. M O d E l l E R

des. hugstformen efterlader en bevoksningsstruktur,

der er ideel til en fremtidig naturlig foryngelse, hvilket for

skovfyrbevoksningerne er i fuld overensstemmelse med

de fremtidige skovudviklingstyper. disse baserer sig

langt de fleste steder på udstrakt anvendelse af skovfyr

som enten hovedtræ- eller potentiel indblandingsart.

7.2.2.4.Hugstmedhenblikpånaturligforyngelse(eg)

Bevoksninger af eg domineres af unge kulturer under 6

m (132 ha) samt mellem 6 – 12 m (12 ha). ældre og hø-

jere bevoksninger findes kun i mindre omfang. Bevoks-

ningernes unge alder og perfekte sammenfald med de

fremtidige skovudviklingstypers dominans af eg (skovud-

viklingstype 22 + 23) skaber et stort mulighedsrum, hvor

den fremtidige hugst skal sikre bevoksningernes kvalitet

og struktur. Bevoksningernes fremtidige behandlings-

model inspireres af larsen og Skov- og Naturstyrelsen

(2005b): Eg med henblik på naturlig foryngelse. Første

hugstindgreb fokuserer på hugst fra oven med fjernelse

af grove individer med dårlig form, hvorefter der kan

fokuseres på hugst for gode træer, gode grupper samt

indblandingsarter. den veludviklede fremtidige struktur

vil øge mulighederne for naturlig foryngelse og lette

indbringelse af andre arter, når lysforholdene vurderes

passende.

driften af Forsvarets arealer skal tilrettelægges således,

at den sikrer en stabil produktion af træ. dette indebæ-

rer, at den gennemsnitlige årlige hugst på Forsvarets

arealer ikke overstiger den løbende tilvækst. Til under-

støttelse af en aktiv CO2-politik tilstræbes blandt andet

en generel vedmasseopbygning i Forsvarets skove.

7.2.3.Foryngelse

i forbindelse med foryngelse af de eksisterende bevoks-

ninger skal anvendes en række kulturmodeller. Model-

lerne skal ses i tæt sammenhæng med ovennævnte

hugstmodeller, der i vid udstrækning dikterer genkultive-

ringen, der ideelt former sig som en mere eller mindre

glidende overgang fra afvikling af den gamle bevoksning

til den nye kultur.

Kulturmodellernes form og indhold bevæger sig væk fra

den traditionelle fladetankegang i retning af modeller,

der med udstrakt fleksibilitet kan anvendes i en række

varierende bevoksningstyper. i forhold til tidligere prak-

sis ekstensiveres modellerne ved blandt andet nedgang

i plantetal samt større udnyttelse af naturlig opvækst.

FBE udarbejder specifikke kulturmodeller i forbindelse

med den løbende drift svarende til den aktuelle foryn-

gelsessituation herunder underplantning i eksisterende

bevoksninger, gentilplantning efter renafdrift eller fri suc-

cession.

7.2.4.Habitattrægrupperog-træer

Skovdriften i Forsvarets skove skal sikre eksistensen af

store og gamle (veteran-)træer. Eksisterende dødt ved

efterlades til naturligt henfald og i skovområder, hvor

dødt ved forekommer i utilstrækkelig mængde gennem-

føres en aktiv indsats for at skabe såvel stående som

liggende dødt ved. Veterantræer såvel som dødt ved

sikres ved udlægning af urørt skov, der på lang sigt ga-

ranterer forekomsten af dødt ved. ligeledes sikres dødt

ved igennem udlægning af habitattrægrupper, hvor døde

træer samles i grupper for at fremme spredningsmulig-

heder for tilknyttet flora og fauna samt af driftstekniske

hensyn. habitattrægrupper udlægges og etableres efter

følgende anvisning:

· Omfang og placering af habitattrægrupper varierer

fra terræn til terræn, men udlægningen skal svare til

følgende minimum: For hver ca. 3 ha løv-/nåletræsbe-

voksning udvælges én habitattrægruppe på minimum

0,2 ha.

· habitattrægrupper udvælges i alle skovudviklingstyper

med undtagelse af skovudviklingstype 94: Urørt skov.

· Markante arealer med naturlig fysisk afgrænsning

foretrækkes. habitattrægrupper afmærkes på grund-

kortet. Af sikkerhedshensyn placeres habitattrægrup-

per ikke i umiddelbar nærhed af offentlige veje, men

gerne i visuel afstand til fremme af oplevelsesværdi.

· i nåletræsbevoksninger inddrages om muligt forekom-

mende løvtræer i habitattrægrupper eksempelvis i

forbindelse med ydre og indre bryn.

· indenfor yngre habitattrægrupper fremmes udvikling af

bredkronede veterantræer. Tyndingstræer efterlades

som liggende og eller stående dødt ved.


7. M O d E l l E R

· habitattrægrupper udvælges i yngre bevoksninger og

senest ved en bevoksningsalder på 50 år.

· Fra bevoksningsalder på 50 år frembringes aktivt dødt

ved svarende til min. 3 døde stående træer/habitat-

trægruppe og min. 3 døde liggende træer/habitat-

trægrupper. Øvrige træer henlades til naturlig død og

forfald. Til stadighed sikres både liggende og stående

dødt ved i habitattrægrupperne.

· habitattrægrupper sikres ved aktive indgreb i form af

ringning, fældning, sprængning, væltning eller anden

metode, der kan sikre stående og liggende dødt ved.

Enkeltstående habitattræer i form af døde eller hule

træer, træer med revner, sprækker, rådne partier, grov

og tyk bark skånes også udenfor habitattrægrupper. ha-

bitattræer udgør om muligt udgangspunkt for placering

af habitattrægrupper. de afmærkes ikke på kort.

7.3.Invasivearterinvasive arter udgør en væsentlig trussel for en række

af de naturtyper og arter, der findes på Forsvarets ter-

ræner. invasive arter er plante- eller dyrearter, der ved

menneskets direkte eller indirekte hjælp er flyttet fra en

del af verden til en anden og her påvirker biodiversiteten

negativt.

de følgende modeller opstilles som redskaber til fore-

byggelse og bekæmpelse af invasive arter for at værne

hjemmehørende og beskyttelseskrævende arter og na-

turtyper samt øvrige driftsmålsætninger på Forsvarets

Den lysåbne lærkeskov er et godt udgangspunkt for konvertering til en fremtidig mere naturnær skovdriftsform.


7. M O d E l l E R

terræner mod negative effekter af invasive arter og for

at modvirke, at Forsvarets terræner udgør udviklings- og

spredningssteder for invasive arter.

7.3.1.Bekæmpelseafinvasiveplantearter

der er 20 terrestriske og 4 akvatiske plantearter, der

er registreret som invasive arter i danmark. hertil kom-

mer et mindre antal arter, som enten er kendte som

invasive i vor region, eller som forekommer i danmark

i forholdsvis begrænset antal, men som vurderes at

kunne optræde invasivt på sigt. der er store regionale

forskelle på de invasive arters udbredelse, hyppighed,

spredningspotentiale og skadevirkning. på Forsvarets

arealer er der særlig fokus på følgende arter: Rynket

rose, bjergfyr, kæmpe bjørneklo, japansk pileurt og

glansbladet hæg.

Alle invasive plantearter bekæmpes igennem en række

af de ovenstående modeller, såsom rydning, slåning,

græsning og afbrænding. i visse tilfælde er opgravning/

-rykning praktisk overkommeligt. Kæmpe bjørneklo kan

bekæmpes kemisk under særlige forudsætninger, men

ellers ved rodstikning, skærmkapning, slåning og af-

brænding. Bekæmpelsesmetoden afhænger af antallet

af individer i bestanden, hvilket stadie bestanden befin-

der sig i, samt dens voksested. Kollmann m.fl. (2010)

giver gode anvisninger.

7.3.2.reguleringafdyr

der er 9 dyrearter, der er registreret som invasive arter

i danmark. hertil kommer et mindre antal arter, som

enten er kendt som invasive i vor region, eller som fore-

kommer i danmark i forholdsvis begrænset antal, men

som vurderes at kunne optræde invasivt på sigt. der

er store regionale forskelle på de invasive arters udbre-

delse, hyppighed, spredningspotentiale og skadevirk-

ning. på forsvarets arealer er der særlig fokus på mink

og mårhund, hvortil kommer, at ræv, som ikke er invasiv,

mange steder udgør et væsentligt problem i forhold til

jordrugende fugle, herunder udpegede og truede arter.

Bekæmpelse af invasive dyrearter sker ved fældefangst

og regulering og jagt med skydevåben. Reglerne herfor

er ganske liberale, idet arterne under de fleste omstæn-

digheder kan reguleres hele året, dog under særlige

vilkår, herunder krav om tilsyn med fælder.

Mink må reguleres hele året ved brug af skydevåben og

fælder. der må kun benyttes fælder, der fanger dyret

levende. Fældefangst må også foretages af personer

uden jagttegn. Fangne dyr skal aflives dyreværnsmæs-

sigt forsvarligt. dette kan for eksempel gøres med en

luftbøsse, direkte i fælden, og kræver ikke jagttegn.

Mårhund kan reguleres med skydevåben og fælder året

rundt. Ved beskydning må der anvendes kunstigt skjul,

herunder skydestiger og -tårne, og reguleringen må

foregå fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter sol-

nedgang. Skov- og Naturstyrelsen (2010) giver yderligere

anvisninger for bekæmpelse af mårhund.

i egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må

denne jages/reguleres med skydevåben i perioden 1.

september - 29. februar. Rævehvalpe uden for ræve-

grave må reguleres i perioden 1. juni - 31. august. Be-

kæmpelse af mårhund og regulering af ræv kan effektivi-

seres ved anvendelse af kunstgrave.

Rynket rose er en af de invasive arter, der skal bekæm-

pes. Arten forekommer blandt andet ved Karup Å.


7. M O d E l l E R

7.4.artsbeskyttelseFor at tilgodese blandt andet særligt beskyttelseskræ-

vende arter er for alle Forsvarets arealer opstillet neden-

stående retningslinier for så vidt angår aktiviteternes

tidsmæssige gennemførsel:

aktivitet jan Feb mar apr maj jun jul aug Sep Okt Nov Dec

Skovning, flisning, knusning

Fældning redetræer, kolonirugere

Fældning redetræer, rovfugle og ugler

Fældning hule træer og træer med spættehuller

Fældning redetræer, ørne, sort stork, rød glente

Ødelægge digesvalereder

Afbrænding af hede

Slåning og rydning af hede

Slåning af græsarealer 1. gang

Oprensning af vandhuller

Figur 7-2: Aktivitetstypernes tilladte gennemførselsperioder (FBE, 2011b).

Signatur Forklaring

Aktiviteten må ikke gennemføres

Aktiviteten bør ikke gennemføres

Aktiviteten kan gennemføres


7. M O d E l l E R

7.5.publikumshensynForsvarets arealer vil normalt være åbent for publikum

efter de retningslinjer, der fremgår af drifts- og plejepla-

nen og ordensreglementet, der er placeret ved indfalds-

veje til arealet, når der ikke foregår militær aktivitet på

arealerne (typisk weekender, aftner og lignende). Visse

skydeområder, flyvestationer, depot- og tankområder,

tekniske installationer mv. kan være permanent afspær-

ret for publikum af sikkerhedshensyn i form af eksem-

pelvis fare for udetoneret, sprængfarlig ammunition i

området.

For at udvikle mulighederne for den offentlige rekreative

brug af arealerne arbejder FBE målrettet på at etablere

og vedligeholde samarbejder med relevante interesseor-

ganisationer.

de arealer, der ikke permanent er afspærrede, vil være

åbne for publikums færdsel til fods over hele arealet,

når dette ikke anvendes til uddannelses- og øvelsesfor-

mål. på arealer, der er åbne for offentligheden, vil det

som udgangspunkt også være muligt at cykle eller ride.

Ordensreglementerne vil indeholde beskrivelser af, hvor-

ledes cyklister og ryttere kan anvende arealerne. der

kan udlægges særlige ridestier.

gennemførelse af organiserede aktiviteter kræver forud-

gående tilladelse fra FBE. i vurderingen af, om et arran-

gement kan gennemføres, lader FBE indgå lokale hensyn

til naboer, naturbeskyttelse mv. For særlige aktiviteter

kan FBE af praktiske hensyn udarbejde en kvote for,

hvor mange arrangementer der årligt kan gennemføres.

på de arealer, der er omfattet af en drifts- og plejeplan,

og hvortil offentligheden har adgang, skal der gennemfø-

res formidling af natur-, kultur- og friluftsinteresser mål-

rettet mod det omkringliggende samfund. Formidlingen

skal ske i samarbejde med lokale offentlige og private

aktører.

drifts- og plejeplanerne er centrale redskaber i formid-

lingen, og disse skal derfor fremstå informative og være

let tilgængelige. drifts- og plejeplaner og tilhørende for-

midling udgives i et godkendt layout. i forbindelse med

udarbejdelse og revision af drifts- og plejeplaner udgives

en vandretursfolder, der skal være tilgængelig på såvel

papirform som i en elektronisk udgave på FBE internet

hjemmeside. Ved indfaldsveje og stier til terrænet op-

sættes informationsstandere, hvor blandt andet vandre-

tursfoldere samt yderligere information er tilgængelig. på

arealer, der helt eller i store dele er permanent lukket for

offentlighedens adgang, gennemføres guidede ture.


7. M O d E l l E R

Af sikkerhedsmæssige hensyn er store dele af Hessellund Hede afspærret for publikum, da området anvendes til

skyde- og sprængningsaktiviteter.


7. M O d E l l E R

8.akTIVITeTer

Dette afsnit anviser på grundlag af målsætning, status og analyse den praktiske konkrete realisering af indsatsprogrammet på det enkelte delareal. Afsnittet beskriver alle plan-lagte drifts- og plejeaktiviteter for hele Flyvestation Karup i den kommende planperiode og gælder dermed for både Natura 2000-området og de øvrige arealer. Aktiviteterne fungerer enten som en udmøntning af de tidligere beskrevne modeller eller som tiltag, der er specifikke for enkeltarealer.

det vedlagte aktivitetskort (kortbilag 2) illustrerer de

overordnede planlagte drifts- og plejetiltag i den kom-

mende planperiode (15 år). de enkelte aktiviteter er

nærmere beskrevet i nedenstående afsnit. de første

afsnit beskriver aktivitetstyper med tilknyttede modeller.

Efterfølgende gennemgås en række specifikke aktivite-

ter, der ikke er suppleret af egentlige modelbeskrivelser.

For hver aktivitetsgruppe fremvises en tabel over de

planlagte aktiviteter. Tabellen indeholder kolonner med

oplysninger om: Målsætning, id, lokalitet, afdelinger,

areal, udførelsestidspunkt og bemærkninger. Målsæt-

ningskolonnen beskriver hvilken målsætningstype, der

udgør grundlaget for aktiviteten. id-nummeret fremgår

også af aktivitetskortet og udgør forbindelsen mellem

kort og tabel. Arealkolonnen er underopdelt i to delko-

lonner, hvoraf den første beskriver størrelsen på det

samlede aktivitetsareal, der med mindre andet tydeligt

fremgår er opgivet i hektar. den anden beregner et gen-

nemsnitligt årligt aktivitetsareal fra og med 2012 til og

med det planlagte udførelsestidspunkt. Under bemærk-

ninger uddybes den enkelte aktivitet.

8.1.rydningModsatstående planlagte rydningsaktiviteter tager ud-

gangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises for

yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges ryddet

151,6 ha indenfor den kommende planperiode svarende

til gennemsnitligt 57,3 ha/år i de første år.Afbrænding er en velegnet plejemetode på hedearealer.


8 . A K T i V i T E T E R

Tabel 8-1: Planlagte rydningsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

* Rydning vil ændre naturtilstanden og kræver på den baggrund dispensation i relation til naturbeskyttelsesloven.

mål-sætning

Id Lokalitet afd. areal(ha)

areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Militær-anvend-else

208-1 indre operations-område

208, 214 22,7 11,3 Senest 2013

Rydning af spontan træopvækst på del af beskyttet hedeareal (del af litra 208b) gennemføres af hensyn til øget flysikkerhed. *

Natur-beskyt-telse

102-6 hessellund hede (habitat-naturtypetør hede)

102, 105-112, 114, 140

69,5 23,2 Senest 2015

Rydning af spontan træopvækst (holme til skovagtig) på habitat naturtype 4030 (tør hede). Alle eksotiske træar ter fjer n es. Spredt forekomst af hjemmehørende arter kan accepteres, så længe bevoksnings kvotienten ikke over stiger 10 %. *

Natur-beskyt-telse

105-1 diverse skov-bevoksninger indenfor Natura 2000-område

105-113, 124, 140

25,4 8,5 Senest 2015

Rydning af plantet træbevoksning ogkonvertering til nye åbne naturarea-l er i Natura 2000-område udenfor habitatnaturtyper. Træmateriale og morlag fra tidligere bevoksninger fjernes i størst mulig udstrækning. Rydninger i donsø plantage skal tillades af Naturstyrelsen, da omfanget overstiger 10 %.

Natur-beskyt-telse

124-1 Karup Å (habitat-naturtype surt overdrev)

124 19,2 9,6 Senest 2013

Rydning af spredt til holmevis bevoks ning af eksotiske vedplanter på habitat naturtype 6230 (surt overdrev) og umiddelbare naboarealer (fx hvidgran, nord manns gran og gyvel). Tilgroning er problematisk, men kriterier for gunstig bevaringsstatus tillader bevarelse af gamle værdifulde krat af hjemmehørende arter. *

Natur-beskyt-telse

101-4 hessellund hede (habitat-naturtypetør hede)

101, 105-112, 140

6,9 2,3 Senest 2015

Rydning af plantet træbevoksning på habi-tatnaturtype 4030 (tør hede). Alle eksotiske træarter fjernes. Spredt forekomst af hjem-mehørende arter kan accepteres, så længe bevoks ningskvotienten ikke over stiger 10 %. *

Natur-beskyt-telse

118-3 diverse skov-bevoksninger udenfor Natura 2000-område

118, 119, 212

5,5 1,8 Senest 2015

Rydning af plantet træbevoksning ogkonvertering til nye åbne naturarealer uden-for Natura 2000-område. Træ materiale og morlag fra tidligere bevoksninger fjernes i størst mulig udstrækning.

Natur-beskyt-telse

118-1 gedhus plantage (beskyttethedeareal)

118 1,0 0,1 Senest 2026

Rydning af spontan træopvækst på beskyttet hedeareal omkranset af skov. Alle eksotiske træarter fjernes. Spredt forekomst af hjem-mehørende arter kan accepteres, så længe bevoksningskvotienten ikke overstiger 10 %. *

Natur-beskyt-telse

123-1 Karup Å (habitatnatur-type rigkær)

123-125 0,9 0,3 Senest 2015

Rydning af spontan træopvækst af især pil på habitatnaturtype 7230 (rigkær). Største-delen af rigkærene har moderat naturtilstand (= 3), der på de fleste arealer vurderes at skyldes tilgroning med især pil. Kriterier for gunstig bevaringsstatus accepterer kun en-kelte individer og rydning af tilgroede habitat-naturtyper iværksættes på den baggrund. *

Natur-beskyt-telse

124-5 Karup Å (habitatnatur-typekildevæld)

124, 125 0,6 0,2 Senest 2015

Rydning af spontan træopvækst af især pil på habitatnaturtype 7220 (kildevæld). Tilgro-ning er vigtig trussel mod naturtypen og flere arealer præges af tilgroning. *

151,6 57,3



Tabel 8-2: Planlagte slåningsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

* Førstegangsslåninger vil umiddel bart være at betragte som dispensations-krævende i relation til naturbeskyttelses-

loven.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger


204-1 græsarealer ved landings-baner

204-208, 214

232,6 232,6 Senest 2012

Slåning (eventuelt med opsamling) af slette- og beskyttede overdrevs arealer i umiddelbar nærhed af landingsbaner. dækkende hele arealet en til flere gange årligt i henhold til gældende bestemmelse til reduktion af risiko for kollisioner mellem luftfartøjer og fugle eller andet vildt.

Natur-beskyt-telse

102-5 Beskyttede eng- og overdrevs-arealer uden-for Natura 2000-område

102, 104, 113-118, 120-123, 125, 133, 137, 140, 201-206, 208-214

184,5 36,9 hvert 5. år senest fra 2015

Slåning eventuelt med opsamling (alternativt afgræsning eller -brænding) af beskyttede eng og overdrevsarealer udenfor Natura 2000-område. *

Natur-beskyt-telse

104-2 Slette arealer udenfor Natura 2000-område

104, 112, 113, 115, 116, 120-123, 137, 140, 201, 204-208, 210-214


Slåning uden opsamling (alternativt afgræsning eller –brænding) af slettearealer udenfor Natura 2000-område.

Natur-beskyt-telse

102-4 Beskyttede eng- og overdrevs-arealer i Natura 2000-område (udenfor habi-tatnaturtyper)

102, 104, 105, 107, 108, 111, 113-115, 121, 123-125, 140, 203, 204, 214


Slåning eventuelt med opsamling (alter-nativt afgræsning eller brænding) af beskyttede eng og overdrevsarealer i Natura 2000- område. *

Natur-beskyt-telse

104-1 Slettearealer indenfor Natura 2000-område

104, 107-112, 121, 123, 124, 140


Slåning uden opsamling (alternativt afgræsning eller –brænding) af slettearealer i Natura 2000-område.

Natur-beskyt-telse

107-1 hessellund hede (habi-tat naturtypetidvis våd eng)

107, 124 5,0 5,0 hvert år senest fra 2012

Slåning med opsamling (alternativt afbræn-ding) på habitatnaturtype 6410 (tidvis våd eng). Naturtypen er afhængig af græsning eller slåning, men græsning er vanskeligt i området og i stedet iværksættes regel-mæssig årlig slåning med opsamling af hensyn til fastholdelse af næringsfattige forhold. *

641,3 318,3

8.2.SlåningNedenstående planlagte slåningsaktiviteter tager ud-


yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges slået

641,3 ha indenfor den kommende planperiode svarende

til gennemsnitligt 318,3 ha/år. Afhængigt af arealtypen

planlægges områderne slået en til flere gange indenfor

planperioden.

Slåningstiltagene indgår som en væsentlig del af den

vedligeholdende pleje af Flyvestationens lysåbne na-

turarealer. En række af især hede- og overdrevsarea-



Tabel 8-3: Planlagte afgræsningsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

lerne indeholder partier med spontan træopvækst, der

ikke er muligt at slå med almindeligt slåningsmateriel.

dette er heller ikke tilsigtet, da slåningens formål pri-

mært er at pleje og dermed fastholde eksisterende lys-

åbne partier indenfor planperioden. genskabelse af tidli-

gere lysåbne partier ved fjernelse af større træopvækst

er at betragte som egentlig rydning, der er beskrevet i

foregående afsnit. Nedenfor beskrevne arealstørrelser

refererer til naturarealernes samlede omfang inklusiv

eventuelt tilgroede partier, som der ikke er foretaget en

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

124-2 Karup Å (ikke-habitatnatur-typer)


Afgræsning af blandt andet udvalgte be-skyttede eng- og mosearealer ved Karup Å, der alternativt kan plejes ved slåning. Af-græsning koordineres med bekæmpelse af større areal med rynket rose (afd. 125).

Natur-beskyt-telse

101-1 hessellund hede (habi-tatnaturtypetør hede)


Afgræsning vedrører et udvalgt habi-tatnaturtypeareal med tør hede på den nordvestlige del af hessellund hede. hegn etableres som ét stort sammenhængende areal med kvæg som græsningsdyr. Af-græsningen anses som dispensationskræ-vende i relation til naturbeskyttelsesloven, da plejemetoden ikke tidligere har været almindeligt anvendt.

Natur-beskyt-telse

124-3 Karup Å (habi-tatnaturtype surt overdrev)


Afgræsning af et udvalgt habitatnaturtype-areal med surt overdrev i nærhed af Karup Å. Afgræsningsarealet sektionsopdeles i minimum 3 delarealer, der afgræsses enkeltvis, hvorved militære passagemulig-heder i retning NV-SØ sikres. Sektionsop-deling koordineres med mulige krydsnings-steder af hessellund Bæk. Afgræsningen anses som dispensationskrævende i rela-tion til naturbeskyttelsesloven, da plejeme-toden ikke tidligere har været almindeligt anvendt.

Natur-beskyt-telse

118-4 gedhus plantage

118, 140, 212

5,4 5,4 hvert år senest fra 2015

Afgræsning af et udvalgt lysåbent skov-areal med stort potentiale som fremtidig græsningsskov. hegn etableres som ét stort sammenhængende areal med kvæg som græsningsdyr. Skovloven muliggør skovgræsning med husdyr og aktiviteten er på grund af arealets begrænsede størrelse ikke-dispensationskrævende i relationhertil.

109,0 109,0

selvstændig opgørelse af. Arealstørrelserne vil derfor på

mere eller mindre tilgroede arealer overstige det reelt

slåede areal.

8.3.afgræsningNedenstående afgræsningsaktiviteter tager udgangs-

punkt i modelafsnittet, hvortil der henvises for yderligere

oplysninger. Sammenlagt planlægges årligt afgræsset

109,0 ha indenfor kommende planperiode.



8.4.afbrændingNedenstående planlagte afbrændingsaktiviteter tager

udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises

for yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges

afbrændt 939,6 ha indenfor kommende planperiode sva-

rende til gennemsnitligt 62,6 ha/år.

Afbrændingstiltagene indgår som en væsentlig del af

den vedligeholdende pleje af Flyvestationens lysåbne

naturarealer, hvor regenerationen af især lyng og dværg-

buske sikres ved afbrændingens barjordsfrembringelse

dækkende hele arealet indenfor planperiodens forløb

(15 år). En række af især hede- og overdrevsarealerne

indeholder partier med spontan træopvækst, der ikke

umiddelbart er muligt at afbrænde. dette er heller ikke

Tabel 8-4: Planlagte afbrændingsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

* Afbrænding er den foretrukne plejemetode på alle hedearealer, men kan alternativt erstattes af enten afgræsning

eller slåning. Afbrændingen skal gennemføres på mindre delarealer i en mosaikstruktur, hvor det enkelte areal ikke

forynges oftere end hvert 10. år. Eventuel forekomst af spredte ener skal beskyttes under afbrændingen, der må

udføres i perioden 1/9 - 31/3. Uanset at afbrænding tidligere har været anvendt som plejemetode på Flyvestation

Karup kan aktiviteten være dispensationskrævende i relation til naturbeskyttelsesloven.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

101-2 hessellund hede og Karup Å(habitatna-turtype tør hede inden-for Natura 2000-om-råde)

101, 102, 105-114, 123, 124, 140

451,4 30,1 Afsluttet senest 2026

Afbrænding af habitatnaturtypearealer med tør hede indenfor Natura 2000-området (N40). *

Natur-beskyt-telse

101-5 Beskyttede hedearea-ler udenfor Natura 2000-område

101-104, 112-118, 120, 122, 140, 201-211, 213, 214


Afbrænding af beskyttede hedearealerbeliggende udenfor Natura 2000-området (N40). *

Natur-beskyt-telse

101-6 hessellund hede og Karup Å(beskyttede hedearealer udenfor habi-tatnaturtyper indenfor Natura 2000-om-råde)

101-115, 123, 124, 140, 203, 204, 214


Afbrænding af beskyttede hedearealer, der ikke er udpeget som habitatnaturtype tør hede, men som er beliggende indenfor Na-tura 2000- området (N40).

939,6 62,6

tilsigtet, da afbrændingens formål primært er at pleje og

dermed fastholde eksisterende lysåbne partier indenfor

planperioden. genskabelse af tidligere lysåbne partier

ved fjernelse af større træopvækst er at betragte som

egentlig rydning, der er beskrevet i et foregående afsnit.

Nedenfor beskrevne arealstørrelser refererer til naturare-

alernes samlede omfang inklusiv eventuelt tilgroede

partier, som der ikke er foretaget en selvstændig opgø-

relse af. Arealstørrelserne vil derfor på mere eller mindre

tilgroede arealer overstige det reelt afbrændte areal.

Afslåning af hedearealer vil blive anvendt som supple-

ment til afbrændingen, når eksempelvis vejrliget ikke gør

det muligt at opfylde årets planlagte kvote. derudover

er der flere hedearealer, som af sikkerhedshensyn egner

sig bedst til afslåning fremfor afbrænding.



let 29,8 ha indenfor kommende planperiode. Før iværk-

sættelse af afskrælninger bør områdets forhistorie som

skydeområde afdækkes herunder eventuelle særlige

faremomenter.

8.6.BeplantningsplejeNedenstående beplantningsplejeaktiviteter tager ud-


Tabel 8-5: Planlagte afskrælningsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

Tabel 8-6: Planlagte beplantningsplejeaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges plejet

11,1 km indenfor kommende planperiode svarende til

gennemsnitligt 0,7 km/år.

mål-sætning


Gennemføres Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

101-3 habitatnatur-typearealer (tør hede)på hessel-lund hede

101, 105-107, 109-112, 140

29,8 1. etape senest 2015 (= 5 ha)2. etape senest 2020 (= 25 ha)

Bekæmpelse af blåtop på habitatnaturty-pearealer med tør hede indenfor Natura 2000-området (N40). Afskrælning samteventuelt andre alternative plejemetoderanvendes til behandling af blåtopdomi-nerede delarealer. Første etape med henblik på efterfølgende effektvurdering gennemføres senest 2015 = minimum 5 ha. Anden etape med iværksat pleje gen-nemføres senest 2020 = minimum 25 ha. det afskrællede materiale skal bortkøres fra de beskyttede naturarealer. Afskræl-ning medfører ændringer i naturtilstanden og kræver på den baggrund dispensation i relation til naturbeskyttelsesloven.

29,8

8.5.afskrælningNedenstående planlagte afskrælningsaktiviteter tager

udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises for

yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges afskræl-

mål-sætning

Id Lokalitet afd. km km/år Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

113-3 læhegn udenfor Natura 2000-område (N40)

113-116, 121, 201

6,7 0,4 Senest 2026

Alle levende hegn udenfor Natura 2000-område gennemgås og situationsbe-stemte plejetiltag iværksættes.

Natur-beskyt-telse

103-1 læhegn indenfor Natura 2000-område (N40)

103, 106, 109-111, 113, 121, 123, 125

4,4 0,3 Senest 2026

Alle levende hegn indenfor Natura 2000-område gennemgås og situationsbe-stemte plejetiltag iværksættes. hvor det er muligt fjernes hvidgran.

11,1 0,7



8.8.ForyngelseNedenstående skovdyrkningsmæssige foryngelsesaktiviteter tager udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvi-

ses for yderligere oplysninger. Sammenlagt planlægges forynget 29,1 ha indenfor kommende planperiode svarende

til gennemsnitligt 1,9 ha/år. hertil er målsat yderligere 20 ha foryngelse etableret som underplantning i lysnede be-

voksningstyper ved hjælp af ovenstående hugstmodeller.

8.7.HugstAktiviteterne relateret til skovdrift er opdelt i to grupper henholdsvis hugst og foryngelse. Nedenstående hugsttiltag

relaterer sig til den ønskede konvertering i retning af en fremtidig naturnær driftsform. der vil i mindre udstrækning

kunne forekomme andre hugstformer end nævnte modeller, der er beskrevet yderligere i modelafsnittet. Sammenlagt

planlægges hugget 358,3 ha indenfor kommende planperiode heraf 98,7 ha det første år. der vil i mindre udstræk-

ning forekomme gennemhugning af arealer udover nedenstående.

Tabel 8-7: Planlagte hugstaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.

* Underplantning i bevoksninger med passende lysindstråling på minimum 20,0 ha sammenlagt for alle driftsklasser

i planperioden.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

104-4 diverse spredte skov-bevoksninger(eg)

104-107, 113, 114, 116, 118-121, 130, 131, 135, 140, 201-206, 208-214

140,4 9,4 Senest 2026

påbegynde hugst i egedominerede bevoks-ninger efter hugstmodel: “hugst med hen-blik på naturlig foryngelse i eg”. *

Natur-beskyt-telse

112-2 diverse spredte skov-bevoksninger(rødgran)

112, 117-121, 124, 137, 140, 206, 208, 209, 211-214

91,7 6,1 Senest 2026

påbegynde hugst fra oven med henblik påfremtidig underplantning i rødgrandomine-rede bevoksninger. hugstmodel: “hugst forankertræer”. *

Natur-beskyt-telse

102-2 diverse spredte skov-bevoksninger(urørt skov)

102, 103, 106, 108-110, 123, 124,140

80,2 80,2 Senest 2012

Fremme varieret skovstruktur ved hjælp afkoncentrerede hugstindgreb som forbere-delse til udlægning af urørt skov. Administrativ overgang senest 2026.

Natur-beskyt-telse

104-3 diverse spredte skov-bevoksninger(skovfyr)

104, 113, 116-121, 124, 140, 201, 202, 204-206, 208-214

46,1 3,1 Senest 2026

påbegynde hugst fra oven med henblik påfremtidig underplantning i skovfyrdomine-rede bevoksninger. hugstmodel: “hugst fra oven uden markering af fremtidstræer”. *

358,3 98,7



8.10.InvasivearterNedenstående bekæmpelsesaktiviteter af invasive arter tager udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises

for yderligere oplysninger.

8.9.Habitattrægrupperog-træerNedenstående udlægning af habitatttrægrupper tager udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises for yderligere

oplysninger. Udlagte habitattrægrupper fremgår af grundkortet, hvor de er anført som polygoner og nummereret.

Tabel 8-8: Planlagte foryngelsesaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026. Udover

ovenstående er målsat underplantning i bevoksninger med passende lysindstråling på minimum 20,0 ha sammen-

lagt for alle driftsklasser.

Tabel 8-10: Planlagte bekæmpelsesaktiviteter af invasive arter på Flyvestation Karup indenfor kommende planpe-

riode 2012-2026.

Tabel 8-9: Planlagt udlægning af habitattrægrupper på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-

2026.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

124-4 landbrugs-areal ved Karup Å

124, 125 12,5 0,8 Senest 2026

Udføre skovrejsning på nuværende land-brugsareal (del af 125a) med halvåben skovudviklingstype 23 som langsigtet skov-udviklingstype.

Natur-beskyt-telse

121-1 diverse spredte skov-bevoksninger

121, 124, 125, 140, 208, 213, 214

9,0 0,6 Senest 2026

Foryngelse ved hugst af alle eksotiske træarter. genkultivering ved hjælp af fri tilgroning.

Natur-beskyt-telse

113-1 diverse spredte skov-bevoksninger

113, 118, 206, 209, 214

7,3 0,5 Senest 2026

Udføre afdrift og traditionel tilplantning under anvendelse af kulturmodel tilpasset fremtidig skovudviklingstype.

Natur-beskyt-telse

118-2 gedhus plantage

118, 140 0,4 0,0 Senest 2026

gentilplantning af eksisterende overtaget kulturareal gennemføres med kulturmodel tilpasset fremtidig skovudviklingstype.

29,1 1,9

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Karup Å 125 Senest 2015

iværksætte bekæmpelse af rynket rose (in-vasiv) på areal ved Karup Å (afd. 125).

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

diverse skov-bevoksninger

9,2 Senest 2012

Forvaltning af dødt ved gennem udlægning af habitattrægrupper og sikring af habitat-træer udenfor skovudviklingstype 94 (urørt skov).



8.12.aktiviteterudenmodelNedenstående aktiviteter knytter sig ikke til nogen overordnet modelbeskrivelse og beskrives af samme grund i ét

skema.

8.11.publikumshensynNedenstående aktiviteter tilknyttet publikumshensyn tager udgangspunkt i modelafsnittet, hvortil der henvises for

yderligere oplysninger. derudover fremgår de specifikke retningslinier for offentlighedens fremtidige adgang til Flyve-

station Karup af bilag 7.

Tabel 8-11: Planlagte publikumsaktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-2026.


mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

publi-kums-hensyn

Ej på kort

Øvelses-område

Senest 2012

Åbne øvelsesområdet (udenfor skyde- og tilhørende fareområde) for offentligheden, når arealerne ikke anvendes til militær brug.

publi-kums-hensyn

Ej på kort

Skyde- og fareområde

Senest 2012

lette offentlighedens adgang til skyde- ogfareområde i skyde- og sprængningsfri perioder.

publi-kums-hensyn

Ej på kort

Øvelses-, skyde- og fareområde

Senest 2012

Opsætning af informationstavler i terræn.

publi-kums-hensyn

Ej på kort


Senest 2012

informere om publikums adgangsmulighe-der via internettet.

publi-kums-hensyn

Ej på kort


Senest 2012

Udarbejdelse af publikumsfolder.

publi-kums-hensyn

Ej på kort


Senest 2012

Forbedre aktivitetsmuligheder for cyklister og ryttere i både øvelsesområde samt skyde- og fareområde.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger


102-3 Alle land-brugsarealer

102, 103, 112, 113, 117, 118, 120, 121, 125, 140, 206, 209, 213

106,5 Senest 2014

Forøge fremtidige militære uddannelses-mæssige muligheder ved udfasning af landbrugsarealer i omdrift. Arealerne mål-sættes på sigt som slettearealer.


205-1 græsarealer ved landings-baner

205, 207, 214

31,0 31,0 hvert år fra 2012

Særlig intensiv pleje af græsarealer med funktion som landingsarealer gennemføres til fremme af flysikkerhed (græs N + græs S).


201-1 indre opera-tionsområde (nord)

201-205, 214

3,5 km

Senest 2013

Etablere ny løberute (3 - 3½ km) til fysisk udholdenhedstræning. Ruten anlægges ved nedknusning af opvækst uden efterføl-gende udlægning af særligt underlag.




mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Alle skovbe-voksninger

Senest 2022

Udlægning af permanente kørespor i alle bevoksninger i forbindelse med næstkom-mende hugstindgreb. de permanente kørespor indlægges med en afstand på 20 m fra spormidte til spormidte, og sporene skal have en bredde på 4 m.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

diverse skov-bevoksninger

Senest 2015

Til demonstration og afdækning af hjorte-vildtets påvirkning af foryngelsesproces-serne etableres der minimum 1 kontrolheg-ning for hver skovudviklingstype.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Senest2012

Tydeliggøre engvandingskanaler samt om-råde med tørvekulsgruber på eksisterende digitalt kortmateriale for at fremme beskyt-telsesstatus.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Senest 2017

Udarbejde digitalt kortmateriale med op-mærksomhedskrævende nyere kulturspor.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

gedhus plantage

Senest 2015

Opsætte 3 perleugle- og 3 natugleredekas-ser i gedhus plantage.

Natur-beskyt-telse

102-1 Tidligere land-brugsarealer i Natura2000-område

102, 103, 105, 112, 123, 140

52,8 1. etape senest 2015 (= 12,0 ha)

Udlægning af sandmarker i 5 – 15 års om-drift på udvalgte tidligere landbrugsarealer. delarealer underopdeles i tre sektioner. Omlægning af alle første sektioner gen-nemføres samtidigt og senest i 2015 på minimum 12,0 ha. Effektvurdering udføres efterfølgende inden næste omlægningsfase.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Kragsø 213 11,6 Senest 2012

Fjernelse af gamle andejagtsskjul ved Kragsø.

Natur-beskyt-telse

112-1 Tidligere land-brugsarealer udenforNatura 2000-område

112, 115, 201, 202

8,4 1. etape senest 2015 (= 3,0 ha)

Udlægning af sandmarker i 5 – 15 års om-drift på udvalgte tidligere landbrugsarealer. delarealer underopdeles i tre sektioner. Om-lægning af alle første sektioner gennemfø-res samtidigt og senest i 2015 på minimum 3,0 ha. Effektvurdering udføres efterføl-gende inden næste omlægningsfase.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

donsø Kjær 108 2,1 Senest 2012

Fjernelse af gamle andejagtsskjul ved donsø Kjær.

Natur-beskyt-telse

113-2 pilhus Bæk 113, 140, 206, 214

Senest 2013

Undersøgelse af muligheder for øgetforsumpning omkring pilhus Bæk.

Natur-beskyt-telse

121-2 hessellund Bæk

121, 124, 140, 209-211, 214

Senest 2015

genskabelse af mere naturlige hydrologiske forhold i hessellund Bæk.

Natur-beskyt-telse

125-1 Kølvrå Mose 125 Senest 2013

Undersøgelse af muligheder for øget for-sumpning i Kølvrå Mose.

Natur-beskyt-telse

107-2 Spovekjær og Egelund plantage

107 Senest 2013

Undersøgelse af muligheder for øget for-sumpning på arealer mellem Spovekjær og Egelund plantage.



Tabel 8-12: Planlagte ikke-modelbeskrevne aktiviteter på Flyvestation Karup indenfor kommende planperiode 2012-

2026.

mål-sætning


areal/år(ha)

Gennem-føres

Bemærkninger

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

gule palæ og Kølvrå gl. Skole

Senest 2015

Med henblik på mulig fremtidig nedrivninggennemføres undersøgelse af denuddannelsesmæssige værdi for henholds-vis gule palæ og Kølvrå gl. Skole.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Alle øvelses-arealer

Senest 2013

Opsamling af efterladt affald fra tidligereøvelsesvirksomhed samt landbrugsdrift.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort


Senest 2013

Fastsætte procedure for fremtidig affalds-håndtering.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort


Senest 2013

Reetablering af områder med tidligere udført gravearbejde uden efterfølgende tildækning.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort


Senest 2013

Fastsætte procedure for fremtidig håndte-ring af gravearbejde.

Natur-beskyt-telse

Ej på kort

Alle skov-bevoksninger

Senest 2013

gennemgang og sammenligning af Natur-styrelsens fredskovsnotering og Forsva-rets Bygnings- og Etablissementstjenestes egen registrering.



9.reFereNcer

Buttenschøn,r.m.(2009): Udleveret materiale på kursus i hedepleje den 24-25/3 2009. Skov & landskab, Københavns Universitet. 17 s.

Damkjer,m.(2011):dag- og natsommerfugle på Flyvestation Karup 2011. 8 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

Degn,H.j.(2009): Blåtop på Flyvestation Karup. 16 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

Degn,H.j.(2010a): Tidligere marker o.l. på Flyvestation Karup. 17 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

Degn,H.j.(2010b): Tilgroning med træagtig opvækst på Flyvestation Karup. 13 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011a): FBE bestemmelse for drifts- og plejeplaner. Bilag 5 til FBEBST 610-6. 7 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011b): FBE bestemmelse for drift og pleje af skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Underbilag 1 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 11 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011c): FBE bestemmelse for drift og pleje af lysåbne natur- og landbrugsarealer samt bevoksede ikke-fredskovspligtige arealer. Underbilag 2 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 10 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011d): FBE bestemmelse for bevarelse og pleje af fortidsminder og andre kulturspor. Underbilag 3 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 4 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011e): FBE bestemmelse for forebyggelse og bekæmpelse af invasive plante- og dyrearter. Underbilag 4 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 3 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011f): FBE bestemmelse for vildtpleje, jagt, regulering og fiskeri. Underbilag 5 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 9 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011g): FBE bestemmelse for offentlighedens rekreative anvendelse af Forsvarsministeriets arealer. Underbilag 6 til Bilag 5 til FBEBST 610-6. 3 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

FBe(2011h): FBE evaluering af drifts- og plejeplan 1998-2012 for Flyvestation Karup. 16 s. Udført af Faunaforst på vegne af FBE. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

Forsvarsministeriet(2003): Forsvarsministeriets Miljøstrategi. Under revison.

Friismøller,p.ogSand-jensen,k.(red.)(2010): Naturen i danmark – Skovene. 1. udgave, 1. oplag. gyldendal. 535 s.


9 . R E F E R E N C E R

kollmann,j.;roelsgaard,j.S.; Fischer, M. og Nielsen, C. d. (2010): invasive plantearter i danmark. 1. udgave 2010. iSBN: 978-87-913-1946-4. 96 s.

Larsen,j.B.ogSkov-ogNaturstyrelsen(2005a): Katalog over skovudviklingstyper i danmark. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 47 s.

Larsen,j.B.ogSkov-ogNaturstyrelsen(2005b): Naturnær skovdrift – idekatalog til konvertering. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 72 s.

miljø-ogenergiministeriet,Skov-ogNaturstyrelsenogFlyvestationkarup(2001):drifts- og plejeplan 1998-2012 for Flyvestation Karup. 154 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

miljøcenterringkøbing(u.å.a): Basisanalyse, Karup Å – N40, del 1. 9 s.

miljøcenterringkøbing(u.å.b): Basisanalyse, hessellund hede – N40, del 3. 7 s.

miljøcenterringkøbing(u.å.c): Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Karup Å, Kongenshus og hessellund heder (Natura 2000-område nr. 40). 13 s.

miljøministeriet(2007): Bekendtgørelse nr. 641 af 14/06/2007. Offentliggørelsesdato 29-06-2007. Tilgængelig på www.retsinfo.dk.

miljøministeriet(2011): Natura 2000-plan 2010-2015. Karup Å, Kongenshus og hessellund heder. 21 sider + bilag.

Olesen,O.ogØstergaard,e.(2010): ynglefugletællinger 2010, Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup. 23 s. Tilgængelig på www.forsvaret.dk/fbe.

Skov-ogNaturstyrelsen(2010): indsatsplan mod mårhund. Skov- og Naturstyrelsen, 2010. 43 s. Tilgængelig på http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/B86097B6-2B6F-4CA6-BEd7-77A2860852dC/118501/Endeligudgavea-findsatsplanmodmrhund.pdf

Søgaard,B.,Skov,F.,ejrnæs,r.,Nielsen,k.e.,pihl,S.,clausen,p.,Laursen,k.,Bregnballe,T.,madsen,j,Baa-trup-pedersen,a.,Søndergaard,m.,Lauridsen,T.L.,møller,p.F.,riis-Nielsen,T.,Buttenschøn,r.m.,Fredshavn,j.,aude,e.ogNygaard,B.(2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitat-direktivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra dMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk


9 . R E F E R E N C E R

Bilag10.1: Træarts- og anvendelseskoder

Bilag10.2: driftsklasseinddeling

Bilag10.3: Arealfordeling på drifts- og aldersklasser

Bilag10.4: Vedmassefordeling på drifts- og aldersklasser

Bilag10.5: Retningslinier for forsvarets anvendelse af skyde- og øvelsesterræner

Bilag10.6: gennemgang af udpegningsgrundlag

Bilag10.7: Retningslinier for offentlighedens adgang til Flyvestation Karup

Bilag 10.8: høringsnotat

der vedlægges følgende 3 korttyper:

kort1: grundkort

kort2: Aktivitetskort (= drifts- og plejekort)

kort3: Skov- og naturudviklingstypekort

10.BILaG


1 0 . B i l A g

kOrTBILaG

Træarts- og anvendelseskoder

Kode Træart/anvendelse Kode Træart/anvendelse Løvtræ

Uproduktivt areal

ALØ diverse løvtræ

FRI fri tilgroning ASK ask

KRA krat

BIR birk

MLU afdrifter BØG bøg

Ubevokset

EG eg

AAN anden anvendelse EL el

BAN bane

ELM elm

BRL brandlinie KIR kirsebær

BÆL bæltespor

LIN lind

ENG eng PIL pil

FUT træningsbane

POP poppel

GRU grusgrav REG rødeg

GRÆ græs

ÆR ahorn

HED hede

Nåletræ

HUS hus og have

ANÅ diverse nåletræ

KLG kaserne BJF bjergfyr

KLI klit

COF contortafyr

LUØ granatbane CYP cypres

MAR mark

DGR douglas

MOS mose FBF fransk bjergfyr

ORE overdrev

GRA grandis

REK rekreativt areal HGR hvidgran

SKB skydebane

LÆR lærk

SKR skrænt NGR nordmannsgran

SLE slette

NOB nobilis

STB strandbred OMO omorika

STG standeng

RGR rødgran

STO STO SGR sitkagran

STS strandsump

SKF skovfyr

SØ sø ÆGR ædelgran

VAG vildtager

ØSF østrigsk fyr

VEJ privat vej

VLB vandløb


1 0 . B i l A gBilag10.1:Træarts-oganvendelseskoder

Driftsklasser

Kode Træart/anvendelse Kode Træart/anvendelse

Bøg

Uproduktiv

BØG bøg

FRI fri tilgroning

Eg

KRA krat

EG eg

MLU afdrifter

Andet løv

Ubevokset

ALØ diverse løvtræ

AAN anden anvendelse ASK ask

BAN bane

BIR birk

BRL brandlinie EL el

BÆL bæltespor

ELM elm

ENG eng LIN lind

FUT træningsbane

KIR kirsebær

GRU grusgrav PIL pil

GRÆ græs

POP poppel

HED hede REG rødeg

HUS hus og have

ÆR ahorn

KLG kaserne

Gran

KLI klit

RGR rødgran

LUØ granatbane SGR sitkagran

MAR mark

Andet nål

MOS mose ANÅ diverse nåletræ

ORE overdrev

CYP cypres

REK rekreativt areal DGR douglas

SKB skydebane

GRA grandis

SKR skrænt HGR hvidgran

SLE slette

LÆR lærk

STB strandbred OMO omorika

STG standeng

ÆGR ædelgran

STO STO Pyntegrønt

STS strandsump

NGR nordmannsgran

SØ sø NOB nobilis

VAG vildtager

Skovfyr mm

VEJ privat vej BJF bjergfyr

VLB vandløb

COF contortafyr FBF fransk bjergfyr SKF skovfyr ØSF østrigsk fyr


1 0 . B i l A g Bilag10.2:Driftsklasseinddeling

Flyvestation Karup Træartfordeling 2012

13,8 ha 157,0 ha

128,1 ha 133,2 ha

91,9 ha 80,7 ha

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

År

År År

År

Ha

Ha

Ha

Ha EG

ANÅ

BØG

GRA

05

1015202530354045505560657075

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

SKF mmHa

År

Ha ALØ

År


1 0 . B i l A gBilag10.3:arealfordelingpådrifts-ogaldersklasser

Flyvestation Karup Vedmassefordeling 2012

549,0 m3 6964,0 m3

7177,0 m3 18573,0 m3

10837,0 m3 6967,0 m3

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

År

År År

År

m3

m3

m3

m3 EG

ANÅ

BØG

GRA

0500

1000150020002500300035004000450050005500600065007000750080008500

10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

SKF mmm3

År

m3 ALØ

År


1 0 . B i l A g Bilag10.4:Vedmassefordelingpådrifts-ogaldersklasser

retningslinjer for forsvarets anvendelseaf skyde- og øvelsesterræner i relation tilNaturbeskyttelseslovens§§3-4(retningslin-jerneerfastlagtafNaturstyrelseni1990’erne).

Store dele af militærets skyde- og øvelsesterræner er

tidligere landbrugsarealer. Ved overgangen til militære

øvelsesområder ekstensiveres landbrugsdriften enten

kraftigt eller ophører helt, hvilket ofte muliggør forskel-

lige beskyttede naturtypers opståen. imidlertid hindrer

dette ikke fortsat gennemførelse af de militære aktivite-

ter, som er områdernes hovedformål.

Som efter de hidtil gældende regler er naturbeskyttel-

seslovens §§ 3-4 nemlig ikke til hinder for en fortsæt-

telse af de beskyttede arealers hidtidige benyttelse.

dette gælder også militærets hidtidige benyttelse af

arealer og anlæg m.v.

Såfremt forsvaret eller hjemmeværnet ejer, erhverver

eller lejer arealer, som ikke hidtil har været anvendt til

øvelsesformål, vil en overgang til øvelsesformål, der

medfører ændringer i tilstanden derimod kræve tilla-

delse.

En væsentlig intensivering af en hidtil militær benyttelse

vil ligeledes kræve tilladelse fra den pågældende amts-

kommune, jfr. lovens §§ 3-4 og § 65, stk. 3.

militæreaktiviteter

i tilfælde hvor et større areal anvendes til øvelsesformål

(fx Oksbøl skydeterræn) vil forskellige dele af området

kunne have forskellig benyttelsesintensitet. Vurderingen

af om en aktivitet kræver tilladelse efter lovens §§ 3-4

bør derfor ske på grundlag af intensiteten af det på-

gældende “delområdes” hidtidige anvendelse. indenfor

hvert “delområde” vil den hidtidige anvendelsesgrad

kunne fortsætte.

Fx vil “delområder”, hvor kørsel og lejlighedsvis bortslid-

ning af vegetationen samt dozning, gravning og indgreb

i vandløb har fundet sted, fortsat kunne benyttes på

denne måde. dette omfatter også flytning af de enkelte

aktiviteter indenfor delområdet, fx flytning af spor efter

bæltekøretøjer. Variationer i aktiviteten, fx ændringer af

koncentrationen af bæltespor indenfor de mest benyt-

tede arealer, må anses som i overensstemmelse med

hidtidig benyttelse, i hvert fald inden for ret vide rammer.

derimod vil et sammenhængende areal, der fx ikke hidtil

har været anvendt til kørsel med bæltekøretøjer eller lej-

lighedsvise indgreb i vandløb, ikke uden tilladelse kunne

anvendes på denne måde.

Opførelse af permanente anlæg kræver som udgangs-

punkt tilladelse, fx bygninger, skydevolde og skydebaner.

Mindre enkeltstående indretninger (fx “kulisser”) af træ

eller tilsvarende materiale, som let kan fjernes, kan dog

etableres uden tilladelse.

Foranstaltninger som bevirker, at et areal varigt glider

ud af den pågældende naturtype-definition kræver tilla-

delse. dette gælder fx tilplantning af heder eller dræning

af vådområder.

Ikkemilitæreaktiviteter

For ikke militære aktiviteter på øvelsesområder gælder

de samme regler som for civile aktiviteter uden for øvel-

sesterrænet. dette indebærer bl.a. at anlæg af vildtagre

på beskyttede naturtyper inden for øvelsesterrænet

kræver tilladelse efter naturbeskyttelsesloven.

Tvivlstilfælde

i tilfælde hvor militæret er i tvivl, om der kræves tilla-

delse til en aktivitet eller et anlæg, vil forespørgselsord-

ningen i naturtypebekendtgørelsens § 8 kunne anven-

des. det vil sige, at militæret kan rette henvendelse til

amtet, som inden 4 uger skal besvare forespørgslen.

der henvises i denne.


1 0 . B i l A gBilag10.5:retningslinierforforsvaretsanvendelse

3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer)

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:

prognose:Ukendt

Mål og retningslinjer:Ukendt

Trussel: ingen kendte trusler

Muligt virkemiddel (jf. plan): ingen indsats i 1. planperiode

Aktiviteter: ingen indsats i 1. planperiode

3260 Vandløb med vandplanter

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:2/xx m

prognose:gunstig

Mål og retningslinjer:Bevaring af gunstig status




4010 Våd hede

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:ikke kortlagt

prognose:Ugunstig eller vurderet ugunstig

Mål og retningslinjer:Ukendt

Trussel: Ukendt

Muligt virkemiddel (jf. plan): Ukendt

Aktiviteter: Ukendt

3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:Ukendt. Er de kortlagt?

prognose: Vurderet ugunstig

Mål og retningslinjer: genopretning af gunstig status

Trussel: Næringsbelastning fra dyr-kede arealer

Næringsstofbelastning

Muligt virkemiddel (jf. plan): Afskæring af dræn og grøfter Tiltag via vandplanen

Aktiviteter:


1 0 . B i l A g Bilag10.6:Gennemgangafudpegningsgrundlag

Gennemgangafudpegningsgrundlagi dette bilag gennemgås summarisk naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området (N40) på

Flyvestation Karup. grundlaget for gennemgangen er fortrinsvis Natura 2000-planen, basisanalyserne samt Forsva-

rets egne forundersøgelser.

Naturtyper

4030 Tør hede

Udbredelse (antal fore-komster og størrelse) på Flyvestation Karup:10/563,8 ha

prognose: Ugunstig


Trussel: Arealreduktion/fragmentering

Atmosfærisk N-deposition

invasive arter Tilgroning med græs og høje urter

Tilgroning med vedplanter

Muligt virkemiddel(jf. plan):

hedepleje, rydning af vedplanter, etablering på §3-arealer,

gældende lovgivning

Bekæmpelse af invasive arter

Afgræsning, høslet

Rydning af ved-planter

Aktiviteter: Naturpleje i form af rydning, slåning, afgræsning, af-brænding, afskræl-ning og udvidelse af naturareal

Afbrænding samt fjernelse af ned-skåret og afslået materiale

Naturpleje i form af rydning, slå-ning, afgræsning og afbrænding

Naturpleje i form af slåning, afgræsning, afbrænding og afskrælning

Naturpleje i form af rydning, slå-ning, afgræsning og afskrælning

6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund

Udbredelse (antal fore-komster og størrelse) på Flyvestation Karup:

prognose: Ugunstig


5/7,1 ha Arealreduktion/fragmentering


invasive arter Tilgroning med græs og høje urter


Muligt virkemiddel (jf. plan):

Afgræsning, ryd-ning af vedplanter


Bekæmpelse af invasive arter



Aktiviteter: Naturpleje i form af rydning, slåning, afgræsning, udvi-delse af naturareal

Afgræsning og fjernelse af ned-skåret og afslået materiale

Naturpleje i form af rydning, slå-ning og afgræs-ning

Naturpleje i form af slåning og af-græsning

Naturpleje i form af rydning, slå-ning og afgræs-ning

6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:3/6,0 ha

prognose: Ugunstig


Trussel: Atmosfærisk N-deposition Tilgroning med græs og høje urter

Muligt virkemiddel (jf. plan): gældende lovgivning Afgræsning, høslet

Aktiviteter: Fjernelse af afslået materiale Naturpleje i form af slåning

6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:Ukendt

prognose:gunstig






1 0 . B i l A gBilag10.6:Gennemgangafudpegningsgrundlag

7140 hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand


prognose: Ugunstig




grøftning og dræning

Tilgroning med græs og høje urter



Afskæring af dræn og grøfter

gældende lov-givning




Aktiviteter: Forbedring af hydrologi

Fjernelse af af-slået og nedskå-ret materiale

Forbedring af hydrologi

Naturpleje i form af afgræsning

Naturpleje i form af rydning

7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand


prognose: Ugunstig





Nærings-belastning fra dyrkede arealer


Tilgroning med ved-planter


Afskæring af dræn og grøfter, rydning af vedplanter



Begrænsning el. ophør af drift


Rydning af vedplanter

Aktiviteter: Naturpleje i form af forbedret hydro-logi og rydning

Fjernelse af nedskåret materiale og afgræsning


Ophør af fremtidig landbrugs-drift

Naturpleje i form af af-græsning

Naturpleje i form af ryd-ning

7230 Rigkær

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyve-station Karup:4/0,7 ha

prognose: Ugunstig



Atmosfæ-risk N-de-position


invasive arter

Nærings-belastning fra dyrkede arealer


Tilgroning med ved-planter


Afskæring af dræn og grøfter, ophør af grund-vandsindvinding, rydning af ved-planter



Bekæm-pelse af invasive arter

Afskæring af dræn og grøfter, be-grænsning el. ophør af drift

Afgræs-ning, høs-let

Rydning af vedplanter

Aktiviteter: Naturpleje i form af forbedret hydrologi og rydning

Fjernelse af nedskå-ret mate-riale


Naturpleje i form af rydning

Ophør af fremtidig landbrugs-drift

Afgræsning Naturpleje i form af rydning


1 0 . B i l A g Bilag10.6:Gennemgangafudpegningsgrundlag

7150 plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv

Udbredelse (antal forekomster og størrelse) på Flyvestation Karup:Ukendt

prognose:gunstig





arter

1037 grøn Kølleguldsmed

Bestand på Flyvestation Karup:Forekommer

prognose:Vurderet gunstig





1096 Bæklampret







1099 Flodlampret


prognose:Ukendt

Mål og retningslinjer:Bevaring eller genopretning af gunstig status




1355 Odder








1 0 . B i l A gBilag10.6:Gennemgangafudpegningsgrundlag

Bilag 7: Retningslinier for offentlighedens adgang til Flyvestation Karup

Den fremtidige håndtering af offentlighedens adgang på Flyvestation Karup baseres på en områdeinddeling (I og II) med forskellige adgangsmuligheder. Inddelingen fremgår af nedenstående figur.

Område I: Karup Å og Gedhus PlantageOmråde I er først og fremmest arealerne langs Karup Å og i Gedhus Plantage.Området indgår ikke i terrænets skyde- og fareområde og i perioder udenøvelsesaktivitet kan adgang ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Retningslinier for offentlighedens fremtidige adgang til område I er:

• Færdsel i området sker til enhver tid på eget ansvar• Publikumsadgang tilladt i perioder uden militære aktiviteter• Adgang fra solopgang til -nedgang. Camping og overnatning i terrænet er ikke

tilladt• Færdsel til fods over hele terrænet• Hunde skal holdes i snor • Ryttere og cyklister på udvalgte afmærkede veje, spor og stier• Kørsel med motorkøretøjer er ikke tilladt. Overtrædelse politianmeldes• Opsamling og berøring af ammunition eller ammunitionsdele er farligt og forbudt• Brug af åben ild forbudt. Tobaksrygning med omtanke• Ingen henkastning af affald• Respektere skilte og anvisninger• Vis hensyn til flora og fauna

Område II: Hessellund HedeOmråde II består af skyde- og fareområdet på den centrale del af HessellundHede samt tilhørende randarealer. Grundet sikkerhedsmæssige hensynreguleres publikumsadgangen kraftigere end i område I.

Retningslinier for offentlighedens fremtidige adgang til område II er:

• Færdsel i området sker til enhver tid på eget ansvar• Kontrolleret publikumsadgang tilladt i korte perioder uden militære aktiviteter• Adgang fra solopgang til -nedgang. Camping og overnatning i terrænet er ikke

tilladt• Færdsel til fods på udvalgte veje, spor og stier• Hunde skal holdes i snor. Efterladenskaber fjernes• Ryttere og cyklister på udvalgte afmærkede veje, spor og stier• Kørsel med motorkøretøjer er ikke tilladt. Overtrædelse politianmeldes• Opsamling og berøring af ammunition eller ammunitionsdele er farligt og forbudt• Brug af åben ild forbudt. Tobaksrygning med omtanke• Ingen henkastning af affald• Respektere skilte og anvisninger• Vis hensyn til flora og fauna


1 0 . B i l A g Bilag10.7:retningslinierforoffentlighedensadgangtilFlyvestationkarup

b

a

h

b

c

e

h

j

2922 ha

ee

e

j

j

j

a

cdd

l

c

b

a

b b

HED cc

g

d

f

e

a

104

e

e

e

e

a

c

d

e

d

d

d

d

b

c

e

c

c

d

c

c

c

d c

a

a

b

cASP 1975

MOS

HED

d

e

a

d

c

c

d

Rør

AGE

c

105

f

c

c

d

d

KRT

HED

b

a

a

a

Skælhøj Rullebane

b

d

d

Hømose

Ruin

a

d

Skivegården

Rør

Rør

HED

ASP

140

f

b

b

n

HGR

P

122

cb

e

1950

e

a

a

a

a

a

a

l

a

KRT

b

EG

BRL

1996

BRL

a

dc

Bukkedammen

1996

ASP

EG

SKF

2007

BIR

1988

KRT

m

a

1980

BIR

SKF 1960

SKF

1940

Hessellunden

2002

Gule Palæ

Hes

sellu

nd B

æk

AGE

EG

2003

Kølvrå Mose

j

a

e

h

b

b

b

e

h f

c

MOS

u

124

b

b

fd

b

RGR 1987

KRT

g

j

l

ORE

SKF 1958

d

e

f

c

c

l

123

a

h

m

140

1970

REL 1972

SLE

d

b

b

k

k

b

k

h

k

k

b

b

q

a

a

b

b

b

q

q

c

b

ra

a

c

c

c

c

c

m

a

a

b

b

b

204

a

c

c

f

a

c

c

c

c

c

c

a

c

c

c

c

c

c

a

f

a

a

a

b

p

p

g

l

a

k

c

g

c

c

g

c

c

c

c

cc

a

a

a

b

a

207

b

a

c

c

f

g

g

f

f

a

c

c

c

c

c

a

a

a

c

c

cf

f

b

a

a

c

f

g

e

g

b

h

c

f

d

e

e

g

a

e

e

e

k

b

e

b

205

ee

k

a

a

b

b

e

DEP

ASP

KRT

e

HED

HED

KRT

SØ

1994

i

c

c

c

b

h

a

b

b

HED

a

EG

1960

AAN

125

a

gKARUP

ASP

1980ENG

i

b

c

d

j

SØ

ORE

MOS

SLE

VLB

ee

e

e

e

P

e

e

b

K A RU

Å

a

e

oEG

1996

Mosegården

a

k

am

a

i

c

d

r

a

AAN

a

Hessellundvej

135

a

b

u g

j

b

MOS

ORE

b

e

c

i

tV

LB

ENG

OMO 1987

a

u

h

b

b

140

Hes

selv

ej

1974

HED

Trsf.

p

c

g

c

g

140

HGR

1965

a

d

a

a

g

d

h

a

136

lg

eb

BIR

n

a

d

SGR

d

a

b

f

h

r

a

c

f

k

o

1955

o

SKF

a

121

g

j

rr

BIR

1988

LÆR

e g

d

e

SKF

1984

e j

b

d

u

j

f

a

b

ba

a

b

b

k

e

g

c

g

f

b

KRT

1978

d

m

ad

jo

of

e

bHGR

1965

EG 1998

pj

d

c

bc

RGRa

c

137

a

b

c

r

140

p

l

b

g

l

b

a

f

a

a a

b

b

f

f

h

a

b

s

k

c

140

HED

1985

c

a

c

c

c

ORE

n

n

a

208

j

a

a

b

b

b

a

a

o

c

b

P

RGR

SKF 1922

SØ

HED

SLE

Hesselbrovej

Pumpestation

Mergelgravene

Nørretoft

1982

FUT

1963

UKU

s

q

Doss

Plantage

1980EGRGR

1968

EG 1968

EG

1945

EG 1978

SKF

1965

Terminal

Civil Lufthavn

Civil L

ufth

avn

Hessellund

196 9

a

SGR

SØ

g

Brand

Øvelsesplads

EG

r

EG

Ræve

Skrænten

Fiskehytten


ALØ

EG

KRT

EG 1980

1986

DEP

DEP

HED

b

133

a

a

q

b

b

AGE

KØLVRÅ

KØLVRÅ

o

134a

b

b

l

140

KølvråGl. Skole

a

g

o

g

FUT

1980

UKU

ao

l

j

j

l

o

b

k

e

j

l

oq

q

p

j

k

j

l

g

j jj

q

b

2005

BRL

eg

2008

KRT

Ansgaardvej

HGR 1965

BIR 1970

e

g

b

g

k

l

b

h

c

j n

EG

1996BIR

Ansgård Plantage

HED

SKF

1942

ORE

Mads

RGR

MOS

b

k

p

a

fj

k

q

r

r

l

AGE

HED

AAN

g

k

b

b

KRT

d

a

aj

c

b

b

c

l

a

k

a

209

h

a

d

h m

m

f

h

b

ep

b

d

a

s

eLø

bs t i

210

h

q

a

c

j

b

h

n

d

MOS

a

l

b

a

c

m

a

a

c

c

k

1988SLE

j

h

SKF

1949

EG

1988eg

a

SLE

EG 1997

ORE

HED

MOS

MOS

BIR

AAN

v

aEG

1991

1968

KRT

a

mORE

ORE

ORE

KRT

s

a

g

ge

l

j

o

m

g

g

l

u

EG

1984

HED

Flygtninge

Kirkegård

Trolddal

Plantagep

BIR

1988

KR

T

SØSØ

1942

KRTt

ASP1968

AAN

RG

R

f 120e

l

SKF

1988

OM

O19

88

b

y

1988

a

Troldesø

EG

1991

COF

1960

k

FBF

a

d

140

1985

j

k

y

f

j

j

j

c

d

P

ORE

s

m

y

d

z

RGR

a

EG 1996

EG

2006

SØ

c

Grove

HedegårdEG 1979

mm

a

e

ÆGR

1955 ORE

y

m

Gedhusvej

JAL

1958

JAL

Infirmeri

SLE

d

Åg

h

h

K A RU

P

k

a

c

n

ASP

1988

1955

HGR

d

k

k

c

c

Nørretoftvej

1972

e

n

s

c

d

jk

m

a

eAAN

EG

l

c

d

mEG

q

m

1978

LÆR

1960

RGR

1960

d

d

EG 1958

ASP1975

d

ORE

a

a

d

a

g

Åda

lsve

j

BIR 1972

e

a

d

l

d

o

k

sVLB

MOS

e

m

m

c

c

f

c

kk

l

EG

1968

d

e

ENG

k

l

b

jk

q

a

r

j

k

ll

m

SLE ELM

1955

a

b

n

o

l

m

j

SKF

1938

EG

1945

SLE

j

p

d

e

l

b

KRT

b

EG

EG

1993

KRT

1950

m

SKF 1950

d

d

REL

j

k

d

a

b

d

dm

l

l

P

g

e

a

a

e

f

f

n

p

SKB

c

KRT

HED

KRT

EG

1975

SKB

ASP1975

e

f

c

203

b

d

h

e

ORE

j

HED

a

EG

REG

e

l

1970

EG

1995

103a

d

1970

REG1975

1995

b

c

g

d

h

f

RGR

1989

l

HED

Rør

EG

SLE

1998

Rør

c

a

c

c

cd

f

a

a

Skæ

lhøj

vej

d

d

Skog

reda

lsve

j

e

BRL

k

h

c

e

d

m

d

1980

BRL

c

k

d

f

a

jf

a

SKF

REG

c

c

a

a

a

a

c

k

c

a

1970

KRTHED

1965

SØ

BRL

SØ

HGR

1965

BRL

t re

EG 1996

ORE

AAN

ORE

ASP

c

cn

c

j k

b

c

c

a

b

f

j

c

l

l

n

a

a

c

c

a

140

P

EG

1990

P

c

c

140

P

n

m

j

140

HE

RN

ING

EG 1965

l

132

m

c

c

d

c

gg

gg

g

g

a

d

c

c

m

m

m

m

c

a

130 131

a

j

j

211

a

f

j

f

m

k

l

l

m

gm

m

g m

a

Natovej

m

y

b

m

m

m

r

k

b

l

k

a

a

a

m

c

P

h

k

a

g

g

gg

g

g

j

g

212h

h

gg

BRLv

RGR

1981d

SLE

Kragsøvej

Tårnvej

Øst

re T

v ærv

ej

a

a

hBRL

2006 m

dg

m

h

e

j

b

b

k

k

k

o

j

gg g

BRL

EG 1978

æv

rv

ej

V

EG

2006

RGR 1984BØG

RGR

e

LÆR 1986

1995

a

h

r

a

SLE

c

s

s

b

k

a

g

q

q

h

h

d

j

o

h

h

g

g

b

h h

h

k

h

t

h

h

g

f

Gedhus

Plantage

a

e

m

q

r

l

l

pa

d

o

p

g

gg

gg

h

h

c

a

c

c

Værkstedsvej

h

Buen

G l. Grovevej

s

p

EG

SKF

2008

b

Te

s

ORE

a

a

j

g

f

RGR

k

d

q

m

140

1958

SKF 1935

gk

a

1985

RGR 1958

SKB

Skydebane 11

SKF

2007

ANÅ

Ves

tre

Tvæ

rvej

JAL

1952

RGR

BIR

1980

HED

1950

VEJ

EG

1996

SLE

DEP

Kra

gsøv

e j

l

SLE

1960

1960

SØ

BIR

1950

ORE

j

COF

COF 1975

b

Kragsøhus

1967

1985px

u

u

Kragsø

KRT

EG

UKU

ASP

e

m

m

SKF

2003

mc

f

b

Parallelvej

RGR

2000

e

c

RGR

1988

SKF

k

c

119

k

1998

n

n

af

JAL 1952

a

d

j

1986

b

fSKF

LÆR

2000

b

a

c

g

RGR 1955

RGR 1960

a

c

j

c

118

SKF

1986

c

r

a

c

g

h

j

gKRT

SKF

GROVE

f

l

e

Sk elvej

EG20

04

b

b

1989

EG

1952

1988

RGR 1969

p

Skelvej

117

f

d

g

140

RGR

ff

f

f

a

KRT

g

a

HED

MOS

q

q

EG

Aboret Egelund

Donsø Mose

Donsø Sande

Donsø Plantage

Flyvestation Karup

2011

b

c

c

j

h

h

e

l

f

a

RGR1989

Rør

Mini-Moter Bane


f

f

e

d

b

Rør

f

f

j

k

g

a

l

cd

h

a

HGR

1985SØ

SLE

EG

1975

a

e

e

Rør

202

a

c

d

c

d

a

c

Rør

Grove Rullebane

HED

VEJ

d

a

a

q

n

AAN

EG

1994HED

Rør

r

h

109

a

n

f

n

h

b

b

b

HED

a

e

b

d

140a

Høj

Højmosevej

RGR 1988LUØ

Lyn

gvej

Egel

und

Rulle

bane

HED

KRT

2008

s

o

dCOF

1958

EGk

d

k

p

SKF

1985

BRL

MOS

b

c

d

111

dh

b

f

KRT

f

a

t

f

p

2003

a

b

e

e

dgr

e

b

g

P

CO

F19

65

SKB

SKB

f

b

h

m

ls

k

AGE

LÆR

a

l

d

b

c

v

gv

a

a

b

b

a

b

d

d

e

d

d

LÆR 1989

LÆR 1995

a

d

2000

b

u

q

n

a

u

b

a

a

a

a

p

t

s

a

213

g

l g

c

g

c

hn

n

l

t

d

KRT

a

g

n

SØ

EG

1996

d

g

e

o

a

1950

r

a q

e

SKF

KRTMOSc

f

214a

a

a

d

a

b

d

l a

f

f

f

l

a

a

a

f

aa

b

a

a

b

a

b

b

b

b

fb

l

a

b

b

b

b

k

a

b

e

j

b

m

j

k

b

c

j

a

g

h

b

g

a

a

f

f

ff

n

n

n

a

a

f

f

f

ff g

f

f

a

f

f

f

201

a

h

ka

e

m

f

n

a

a

a

e

mnn

f

ebe

p

a

a

e

a

a

a

l

q

a

a

b

l

l

m

b

b

b

a

a

aSLE

116

a

d

j

q

ORE

SLE

e

c

j

a

HED

a

e

b

c

b

b

n

k

106

l

p

n

m

n

115

e

BRL

k

k

k

bd

g

f

a

b

a

c

c

a

SLE SLE

c

l

b

RØN 1994

1975

AAN

l

d

b

ASP

1965

a

Rør

Rør

e

c

k

a

m

SKF

102

b

m

m

m

mMOS

EG

EL

UN

D

SØ

d

e

l

e

a

a

e

Rør

Rør

107

a

f

kc

m

ORE

MOS b

f

fe

e

s

e

a

t

HED

HED

1972

ENG

a

1995

HEL1960

SLE

a108

b

cg

RGR

SKF

1995

SKF

BR

L

2008

MOS

1989

f

g

a

p

RGR

1948

RGR

AS

P

a

a

h

b

SKF

1986

RGR 1986

a

a

Gro

veve

j

Donsø Rullebane

HED

d

c

c

d

f

m

m

RGR

1995

EG

r

n

b

m

a

u

ah

kb

SLE

1994

a

c

a

b

b

c c

AGE

j

d

HGR

SLE

ALØ

1950

HGR

1980

a

b

q

a

m

d

h

Grove

Mos

evej

MOS

c

f

k

c

k

c

c

c

a

DEP

1940

KRT

c

a

l

ba

e

EG

1995

SØ

BIR1970

1955

b

c

g

h

f

e

ENG

MOS

SØ

BIR

1975

KRT

g

k c

HED

RGR

HED

EG 1994

1985

KRT

SLE

l

d

g

AAN

HGR

1970

HED

f

f

ha

c

f

f

q

KRT

1980

KRT

e

ca

e

e

g

j

a

b

c

ce

e

e

b

k

HED

SLE

ASP

d

1970

KRT

SØ

ORE

f

g

l

f

h

a

c

k

d

a

ASP

1970

1975

j

l a

d PIL

HG

R19

28

a

a

g

BRL

POP

1975EG

1980

BRL

EG

g

n

j

a

LÆR 1975

p

1975

HGR19

88

HG

R1

970

HGR

b

o

c

c

d

g

e

h

k

a

e

ff

b

SLE

m

a

e

Pilhusvej

COF

2002

o

b

ga

b

b

d

d

HED

c

c

ALØ bALØ

f

a

a

a

f

f

kBIR

EG

p

a

206

a

a aa

a

bd

d

Rør

f

bb

c

a

l

l

a

ENG

d

Brønd

h

j

k

b

b

b

a

a

q

140

p

EG 1998

EG

s

s

EG

2003

h

h

2003

s

p

p

rLÆR

Flugtskydebane

Flugtskydebane

Nørre Hede

Donsø Kjær

Donsø Bjerge

a

k

Håndgranat Bane

e

ALØ

ASP

e

g

RGR

1960

Egelund Plantage

2008

b

e

ENG

KRT

113

c

c

a

SKF

h

e

Vester Hede

114

MOS

a

Sønder Hede

LÆR

2000

j

a

c

a

c

Sandkasse

RRR

Grove Krat

SLE

c

110

xc

SLE

Egelund Remise

Jagerbanen

Æblehaven

k

e c

j

c

a

112

Panserbane II

SLE

e

c

1996

1972

UKU

c

c

c

j

a

c

1998

a

c

EG

c

101

c

AVLUM

Ådalslund

Hesselkjær

Gård

1965

SLE

MuxollEG

a

a

d

a

e

k

a

a

b

AANØsterkjær

Panserbane I

EG

d

Sprængningsterræn

Spove-

Dammen

Skælhøj

d

HED

a

Øster Hede

MOS

DEP

HED

ASP1970

a

ASP

HGR19

65

BRL

DEP

1970

1993

b

h

Remise

Skælhøj

Plantage

Donsøtoft

Spovekjær

Philberts Have

EG

BIR

HGR 1965

1940

RGR

b

h

1998

HGR

1970

b

q

c

1950

EG 1950

BØG

1998

HED

h

EG

Fasanlundeng

c

j

g

c

b

HGR

2003

BIR

1970

f

o

c

HED

rq

1998

o

c

EG

Natura

2000

område

nr. 40

k

fn

j

j

e

q

Pilhus Bæk

Tomsø

Lille Moselund

j

q

EG

h

1950

SØ

ASP 1970b

BIR

MOS

1996

BØG

REG

b

rr

b

HED

b

ÆGR

2006

c

EG

SKB

ORE

BIR

1988

q

qq

Skydebane 1 - 4

SKF

BIR

1990

KRT

EG

SKF

HED

b

s

RGR

SLE

1907SG

R

Krat

1996

1960

ORE

HGR

1985

EG

HED

Foged

AAN RØN

1985

SGR

AAN

r

Foged

Toft

d19

70

SLE

d

SKF1922

HED

SLE

t

REG19

50

b

SKF

2009

BIR

s

q

q

s

Rullebane M

2003

1965

DGR

s

p

r

q

s

r

r

q

q

qPilhus Mark

Pilhus Hegn

r

s

c

Pilhustoft

Pilhus Plantage

EG

d

a

p

a

1998

a

h

a

Publikumsområder

Område I

Område II

b

a

h

b

c

e

h

j

2922 ha

ee

e

j

j

j

a

cdd

l

c

b

a

b b

HED cc

g

d

f

e

a

104

e

e

e

e

a

c

d

e

d

d

d

d

b

c

e

c

c

d

c

c

c

d c

a

a

b

cASP 1975

MOS

HED

d

e

a

d

c

c

d

Rør

AGE

c

105

f

c

c

d

d

KRT

HED

b

a

a

a

Skælhøj Rullebane

b

d

d

Hømose

Ruin

a

d

Skivegården

Rør

Rør

HED

ASP

140

f

b

b

n

HGR

P

122

cb

e

1950

e

a

a

a

a

a

a

l

a

KRT

b

EG

BRL

1996

BRL

a

dc

Bukkedammen

1996

ASP

EG

SKF

2007

BIR

1988

KRT

m

a

1980

BIR

SKF 1960

SKF

1940

Hessellunden

2002

Gule Palæ

Hes

sellu

nd B

æk

AGE

EG

2003

Kølvrå Mose

j

a

e

h

b

b

b

e

h f

c

MOS

u

124

b

b

fd

b

RGR 1987

KRT

g

j

l

ORE

SKF 1958

d

e

f

c

c

l

123

a

h

m

140

1970

REL 1972

SLE

d

b

b

k

k

b

k

h

k

k

b

b

q

a

a

b

b

b

q

q

c

b

ra

a

c

c

c

c

c

m

a

a

b

b

b

204

a

c

c

f

a

c

c

c

c

c

c

a

c

c

c

c

c

c

a

f

a

a

a

b

p

p

g

l

a

k

c

g

c

c

g

c

c

c

c

cc

a

a

a

b

a

207

b

a

c

c

f

g

g

f

f

a

c

c

c

c

c

a

a

a

c

c

cf

f

b

a

a

c

f

g

e

g

b

h

c

f

d

e

e

g

a

e

e

e

k

b

e

b

205

ee

k

a

a

b

b

e

DEP

ASP

KRT

e

HED

HED

KRT

SØ

1994

i

c

c

c

b

h

a

b

b

HED

a

EG

1960

AAN

125

a

gKARUP

ASP

1980ENG

i

b

c

d

j

SØ

ORE

MOS

SLE

VLB

ee

e

e

e

P

e

e

b

K A RU

Å

a

e

oEG

1996

Mosegården

a

k

am

a

i

c

d

r

a

AAN

a

Hessellundvej

135

a

b

u g

j

b

MOS

ORE

b

e

c

i

tV

LB

ENG

OMO 1987

a

u

h

b

b

140

Hes

selv

ej

1974

HED

Trsf.

p

c

g

c

g

140

HGR

1965

a

d

a

a

g

d

h

a

136

lg

eb

BIR

n

a

d

SGR

d

a

b

f

h

r

a

c

f

k

o

1955

o

SKF

a

121

g

j

rr

BIR

1988

LÆR

e g

d

e

SKF

1984

e j

b

d

u

j

f

a

b

ba

a

b

b

k

e

g

c

g

f

b

KRT

1978

d

m

ad

jo

of

e

bHGR

1965

EG 1998

pj

d

c

bc

RGRa

c

137

a

b

c

r

140

p

l

b

g

l

b

a

f

a

a a

b

b

f

f

h

a

b

s

k

c

140

HED

1985

c

a

c

c

c

ORE

n

n

a

208

j

a

a

b

b

b

a

a

o

c

b

P

RGR

SKF 1922

SØ

HED

SLE

Hesselbrovej

Pumpestation

Mergelgravene

Nørretoft

1982

FUT

1963

UKU

s

q

Doss

Plantage

1980EGRGR

1968

EG 1968

EG

1945

EG 1978

SKF

1965

Terminal

Civil Lufthavn

Civil L

ufth

avn

Hessellund

196 9

a

SGR

SØ

g

Brand

Øvelsesplads

EG

r

EG

Ræve

Skrænten

Fiskehytten


ALØ

EG

KRT

EG 1980

1986

DEP

DEP

HED

b

133

a

a

q

b

b

AGE

KØLVRÅ

KØLVRÅ

o

134a

b

b

l

140

KølvråGl. Skole

a

g

o

g

FUT

1980

UKU

ao

l

j

j

l

o

b

k

e

j

l

oq

q

p

j

k

j

l

g

j jj

q

b

2005

BRL

eg

2008

KRT

Ansgaardvej

HGR 1965

BIR 1970

e

g

b

g

k

l

b

h

c

j n

EG

1996BIR

Ansgård Plantage

HED

SKF

1942

ORE

Mads

RGR

MOS

b

k

p

a

fj

k

q

r

r

l

AGE

HED

AAN

g

k

b

b

KRT

d

a

aj

c

b

b

c

l

a

k

a

209

h

a

d

h m

m

f

h

b

ep

b

d

a

s

eLø

bs t i

210

h

q

a

c

j

b

h

n

d

MOS

a

l

b

a

c

m

a

a

c

c

k

1988SLE

j

h

SKF

1949

EG

1988eg

a

SLE

EG 1997

ORE

HED

MOS

MOS

BIR

AAN

v

aEG

1991

1968

KRT

a

mORE

ORE

ORE

KRT

s

a

g

ge

l

j

o

m

g

g

l

u

EG

1984

HED

Flygtninge

Kirkegård

Trolddal

Plantagep

BIR

1988

KR

T

SØSØ

1942

KRTt

ASP1968

AAN

RG

R

f 120e

l

SKF

1988

OM

O19

88

b

y

1988

a

Troldesø

EG

1991

COF

1960

k

FBF

a

d

140

1985

j

k

y

f

j

j

j

c

d

P

ORE

s

m

y

d

z

RGR

a

EG 1996

EG

2006

SØ

c

Grove

HedegårdEG 1979

mm

a

e

ÆGR

1955 ORE

y

m

Gedhusvej

JAL

1958

JAL

Infirmeri

SLE

d

Åg

h

h

K A RU

P

k

a

c

n

ASP

1988

1955

HGR

d

k

k

c

c

Nørretoftvej

1972

e

n

s

c

d

jk

m

a

eAAN

EG

l

c

d

mEG

q

m

1978

LÆR

1960

RGR

1960

d

d

EG 1958

ASP1975

d

ORE

a

a

d

a

g

Åda

lsve

j

BIR 1972

e

a

d

l

d

o

k

sVLB

MOS

e

m

m

c

c

f

c

kk

l

EG

1968

d

e

ENG

k

l

b

jk

q

a

r

j

k

ll

m

SLE ELM

1955

a

b

n

o

l

m

j

SKF

1938

EG

1945

SLE

j

p

d

e

l

b

KRT

b

EG

EG

1993

KRT

1950

m

SKF 1950

d

d

REL

j

k

d

a

b

d

dm

l

l

P

g

e

a

a

e

f

f

n

p

SKB

c

KRT

HED

KRT

EG

1975

SKB

ASP1975

e

f

c

203

b

d

h

e

ORE

j

HED

a

EG

REG

e

l

1970

EG

1995

103a

d

1970

REG1975

1995

b

c

g

d

h

f

RGR

1989

l

HED

Rør

EG

SLE

1998

Rør

c

a

c

c

cd

f

a

a

Skæ

lhøj

vej

d

d

Skog

reda

lsve

j

e

BRL

k

h

c

e

d

m

d

1980

BRL

c

k

d

f

a

jf

a

SKF

REG

c

c

a

a

a

a

c

k

c

a

1970

KRTHED

1965

SØ

BRL

SØ

HGR

1965

BRL

t re

EG 1996

ORE

AAN

ORE

ASP

c

cn

c

j k

b

c

c

a

b

f

j

c

l

l

n

a

a

c

c

a

140

P

EG

1990

P

c

c

140

P

n

m

j

140

HE

RN

ING

EG 1965

l

132

m

c

c

d

c

gg

gg

g

g

a

d

c

c

m

m

m

m

c

a

130 131

a

j

j

211

a

f

j

f

m

k

l

l

m

gm

m

g m

a

Natovej

m

y

b

m

m

m

r

k

b

l

k

a

a

a

m

c

P

h

k

a

g

g

gg

g

g

j

g

212h

h

gg

BRLv

RGR

1981d

SLE

Kragsøvej

Tårnvej

Øst

re T

v ærv

ej

a

a

hBRL

2006 m

dg

m

h

e

j

b

b

k

k

k

o

j

gg g

BRL

EG 1978

æv

rv

ej

V

EG

2006

RGR 1984BØG

RGR

e

LÆR 1986

1995

a

h

r

a

SLE

c

s

s

b

k

a

g

q

q

h

h

d

j

o

h

h

g

g

b

h h

h

k

h

t

h

h

g

f

Gedhus

Plantage

a

e

m

q

r

l

l

pa

d

o

p

g

gg

gg

h

h

c

a

c

c

Værkstedsvej

h

Buen

G l. Grovevej

s

p

EG

SKF

2008

b

Te

s

ORE

a

a

j

g

f

RGR

k

d

q

m

140

1958

SKF 1935

gk

a

1985

RGR 1958

SKB

Skydebane 11

SKF

2007

ANÅ

Ves

tre

Tvæ

rvej

JAL

1952

RGR

BIR

1980

HED

1950

VEJ

EG

1996

SLE

DEP

Kra

gsøv

e j

l

SLE

1960

1960

SØ

BIR

1950

ORE

j

COF

COF 1975

b

Kragsøhus

1967

1985px

u

u

Kragsø

KRT

EG

UKU

ASP

e

m

m

SKF

2003

mc

f

b

Parallelvej

RGR

2000

e

c

RGR

1988

SKF

k

c

119

k

1998

n

n

af

JAL 1952

a

d

j

1986

b

fSKF

LÆR

2000

b

a

c

g

RGR 1955

RGR 1960

a

c

j

c

118

SKF

1986

c

r

a

c

g

h

j

gKRT

SKF

GROVE

f

l

e

Sk elvej

EG20

04

b

b

1989

EG

1952

1988

RGR 1969

p

Skelvej

117

f

d

g

140

RGR

ff

f

f

a

KRT

g

a

HED

MOS

q

q

EG

Aboret Egelund

Donsø Mose

Donsø Sande

Donsø Plantage

Flyvestation Karup

2011

b

c

c

j

h

h

e

l

f

a

RGR1989

Rør

Mini-Moter Bane


f

f

e

d

b

Rør

f

f

j

k

g

a

l

cd

h

a

HGR

1985SØ

SLE

EG

1975

a

e

e

Rør

202

a

c

d

c

d

a

c

Rør

Grove Rullebane

HED

VEJ

d

a

a

q

n

AAN

EG

1994HED

Rør

r

h

109

a

n

f

n

h

b

b

b

HED

a

e

b

d

140a

Høj

Højmosevej

RGR 1988LUØ

Lyn

gvej

Egel

und

Rulle

bane

HED

KRT

2008

s

o

dCOF

1958

EGk

d

k

p

SKF

1985

BRL

MOS

b

c

d

111

dh

b

f

KRT

f

a

t

f

p

2003

a

b

e

e

dgr

e

b

g

P

CO

F19

65

SKB

SKB

f

b

h

m

ls

k

AGE

LÆR

a

l

d

b

c

v

gv

a

a

b

b

a

b

d

d

e

d

d

LÆR 1989

LÆR 1995

a

d

2000

b

u

q

n

a

u

b

a

a

a

a

p

t

s

a

213

g

l g

c

g

c

hn

n

l

t

d

KRT

a

g

n

SØ

EG

1996

d

g

e

o

a

1950

r

a q

e

SKF

KRTMOSc

f

214a

a

a

d

a

b

d

l a

f

f

f

l

a

a

a

f

aa

b

a

a

b

a

b

b

b

b

fb

l

a

b

b

b

b

k

a

b

e

j

b

m

j

k

b

c

j

a

g

h

b

g

a

a

f

f

ff

n

n

n

a

a

f

f

f

ff g

f

f

a

f

f

f

201

a

h

ka

e

m

f

n

a

a

a

e

mnn

f

ebe

p

a

a

e

a

a

a

l

q

a

a

b

l

l

m

b

b

b

a

a

aSLE

116

a

d

j

q

ORE

SLE

e

c

j

a

HED

a

e

b

c

b

b

n

k

106

l

p

n

m

n

115

e

BRL

k

k

k

bd

g

f

a

b

a

c

c

a

SLE SLE

c

l

b

RØN 1994

1975

AAN

l

d

b

ASP

1965

a

Rør

Rør

e

c

k

a

m

SKF

102

b

m

m

m

mMOS

EG

EL

UN

D

SØ

d

e

l

e

a

a

e

Rør

Rør

107

a

f

kc

m

ORE

MOS b

f

fe

e

s

e

a

t

HED

HED

1972

ENG

a

1995

HEL1960

SLE

a108

b

cg

RGR

SKF

1995

SKF

BR

L

2008

MOS

1989

f

g

a

p

RGR

1948

RGR

AS

P

a

a

h

b

SKF

1986

RGR 1986

a

a

Gro

veve

j

Donsø Rullebane

HED

d

c

c

d

f

m

m

RGR

1995

EG

r

n

b

m

a

u

ah

kb

SLE

1994

a

c

a

b

b

c c

AGE

j

d

HGR

SLE

ALØ

1950

HGR

1980

a

b

q

a

m

d

h

Grove

Mos

evej

MOS

c

f

k

c

k

c

c

c

a

DEP

1940

KRT

c

a

l

ba

e

EG

1995

SØ

BIR1970

1955

b

c

g

h

f

e

ENG

MOS

SØ

BIR

1975

KRT

g

k c

HED

RGR

HED

EG 1994

1985

KRT

SLE

l

d

g

AAN

HGR

1970

HED

f

f

ha

c

f

f

q

KRT

1980

KRT

e

ca

e

e

g

j

a

b

c

ce

e

e

b

k

HED

SLE

ASP

d

1970

KRT

SØ

ORE

f

g

l

f

h

a

c

k

d

a

ASP

1970

1975

j

l a

d PIL

HG

R19

28

a

a

g

BRL

POP

1975EG

1980

BRL

EG

g

n

j

a

LÆR 1975

p

1975

HGR19

88

HG

R1

970

HGR

b

o

c

c

d

g

e

h

k

a

e

ff

b

SLE

m

a

e

Pilhusvej

COF

2002

o

b

ga

b

b

d

d

HED

c

c

ALØ bALØ

f

a

a

a

f

f

kBIR

EG

p

a

206

a

a aa

a

bd

d

Rør

f

bb

c

a

l

l

a

ENG

d

Brønd

h

j

k

b

b

b

a

a

q

140

p

EG 1998

EG

s

s

EG

2003

h

h

2003

s

p

p

rLÆR

Flugtskydebane

Flugtskydebane

Nørre Hede

Donsø Kjær

Donsø Bjerge

a

k

Håndgranat Bane

e

ALØ

ASP

e

g

RGR

1960

Egelund Plantage

2008

b

e

ENG

KRT

113

c

c

a

SKF

h

e

Vester Hede

114

MOS

a

Sønder Hede

LÆR

2000

j

a

c

a

c

Sandkasse

RRR

Grove Krat

SLE

c

110

xc

SLE

Egelund Remise

Jagerbanen

Æblehaven

k

e c

j

c

a

112

Panserbane II

SLE

e

c

1996

1972

UKU

c

c

c

j

a

c

1998

a

c

EG

c

101

c

AVLUM

Ådalslund

Hesselkjær

Gård

1965

SLE

MuxollEG

a

a

d

a

e

k

a

a

b

AANØsterkjær

Panserbane I

EG

d

Sprængningsterræn

Spove-

Dammen

Skælhøj

d

HED

a

Øster Hede

MOS

DEP

HED

ASP1970

a

ASP

HGR19

65

BRL

DEP

1970

1993

b

h

Remise

Skælhøj

Plantage

Donsøtoft

Spovekjær

Philberts Have

EG

BIR

HGR 1965

1940

RGR

b

h

1998

HGR

1970

b

q

c

1950

EG 1950

BØG

1998

HED

h

EG

Fasanlundeng

c

j

g

c

b

HGR

2003

BIR

1970

f

o

c

HED

rq

1998

o

c

EG

Natura

2000

område

nr. 40

k

fn

j

j

e

q

Pilhus Bæk

Tomsø

Lille Moselund

j

q

EG

h

1950

SØ

ASP 1970b

BIR

MOS

1996

BØG

REG

b

rr

b

HED

b

ÆGR

2006

c

EG

SKB

ORE

BIR

1988

q

qq

Skydebane 1 - 4

SKF

BIR

1990

KRT

EG

SKF

HED

b

s

RGR

SLE

1907SG

R

Krat

1996

1960

ORE

HGR

1985

EG

HED

Foged

AAN RØN

1985

SGR

AAN

r

Foged

Toft

d19

70

SLE

d

SKF1922

HED

SLE

t

REG19

50

b

SKF

2009

BIR

s

q

q

s

Rullebane M

2003

1965

DGR

s

p

r

q

s

r

r

q

q

qPilhus Mark

Pilhus Hegn

r

s

c

Pilhustoft

Pilhus Plantage

EG

d

a

p

a

1998

a

h

a

Publikumsområder

Område I

Område II


1 0 . B i l A gBilag10.7:kortoveroffentlighedensadgangtilFlyvestationkarup

HØrINGSNOTaTVeDrØreNDeFOrSLaGTILNyDrIFTS-

OGpLejepLaNFOrFLyVeSTaTIONkarup

Institution Svardato

Naturstyrelsen Midtjylland 26.09.11

herning Kommune 24.10.11

dansk Ornitologisk Forening 24.10.11

1.Baggrundden tidligere driftsplan for Flyvestation Karup omfattede

perioden 1998-2012. Udarbejdelse af en ny plan blev

påbegyndt ultimo 2010 efterfulgt af et internt arbejds-

forløb afsluttet med et internt høringsmøde den 23/8

2011.

der er tradition for, at forslag til drifts- og plejeplaner

efter den interne bearbejdning forelægges til ekstern

høring blandt myndigheder, organisationer og øvrige inte-

resserede, hvilket også er sket med planen for Flyvesta-

tion Karup. den 25/9 2011 afholdtes et optaktsmøde

til den eksterne høring med invitationer udsendt til: Na-

turstyrelsen Vestjylland, Vand og Natur; Naturstyrelsen

Midtjylland; Viborg Kommune; herning Kommune; Kul-

turarvsstyrelsen; Viborg Museum; danmarks Naturfred-

ningsforening; dansk Ornitologisk Forening; danmarks

jægerforbund; Friluftsrådet; Verdens skove og Entomo-

logisk Fagudvalg. Repræsentanter for Naturstyrelsen

Midtjylland, herning Kommune og Viborg Kommune del-

tog. her blev forslagets grundelementer fremlagt og gen-

nemgået, trykte eksemplarer blev sammen med relevant

kortmateriale udleveret og der blev afholdt en mindre

ekskursion til en række punkter i terrænet.

Efter mødet var det udleverede materiale også tilgænge-

ligt på Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes

høringsportal. Frist for indsendelse af høringsmateriale

var den 25/10 2011, hvor der forelå officielle hørings-

svar fra Naturstyrelsen Midtjylland, herning Kommune

og dansk Ornitologisk Forening. dette notat gennemgår

de 3 høringssvar, der er gengivet i bilag 1. Tabel 1 giver

en oversigt over høringssvarene og angiver institution og

dato for svar. Svarene behandles temavis i kapitel 2. de

indkomne høringssvar vil indgå som bilag til planen.

Oversigt over indkomne høringssvar vedrørende Flyvesta-

tion Karup

Bilag10.8:Høringsnotat


1 0 . B i l A g

2.Gennemgangaftemaerde følgende afsnit gennemgår temavis de indkomne be-

mærkninger således, at der refereres til de enkelte hø-

ringssvar (normal skrift) og i visse tilfælde med konkrete

citater (understreget) fra høringssvarene indskrevet,

foretages en vurdering (kursiv) og til slut beskrives en

beslutning om opfølgning (fed).

2.1.Skov

Naturstyrelsens høringssvar adskiller sig fra de øvrige

ved udelukkende at bestå af en række Mapinfo-filer.

Mapinfo er et digitalt korthåndteringsprogram. Filerne in-

deholder resultater fra en gennemført fredskovsnotering,

der på baggrund af Naturstyrelsens vurderinger udpeger

terrænets fredskovspligtige arealer.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har

som en del af planudarbejdelsen også selv foretaget

en vurdering af fredskovspligtens udstrækning. Det

fremsendte materiale fra Naturstyrelsen skal på den

baggrund sammenlignes hermed. Grundet arealernes

betydelige omfang ligger en minutiøs gennemgang af

eventuelle uoverensstemmelser udenfor drifts- og ple-

jeplanens udarbejdelsesfase og bør i stedet opfattes

som en selvstændig arbejdsopgave til indarbejdelse i

aktivitetsplanen. Til gengæld er gennemført en simp-

lere analyse, der ikke umiddelbart har kunnet påvise

større konflikter mellem drifts- og plejeplanens gæl-

dende aktivitetsforslag og fredskovspligtens udstræk-

ning ifølge Naturstyrelsen. Donsø Plantage udgør dog i

den forbindelse en mindre undtagelse, da det planlagte

rydningsareal overstiger de umiddelbart tilladte 10 %

nye åbne naturarealer.

Iplanudkastetindarbejdesengennemgangogsammen-

ligningafNaturstyrelsensfremsendtefredskovsnotering

ogForsvaretsBygnings-ogetablissementstjenestes

egenregistrering.ForrydningsarealerneiDonsøplan-

tagebemærkesiaktivitetsplanen,atderkrævestilla-

delsefraNaturstyrelsen,daomfangetoverstiger10%.

herning Kommune bemærker, at træartspolitikken in-

deholder 35 % nåletræer bestående af 20 % skovfyr og

15 % øvrige nåletræer, men at det ikke fremgår tydeligt,

hvorvidt de 15 % blandt andet omfatter bjergfyr: ”Bjerg-

fyr er jo på NST’s liste over invasive arter, og udgør jo

et stort tilgroningsproblem på heder. Så det vil være

fordelagtigt for den fremtidige hedepleje, at bjergfyr og

contortafyr udfases så vidt muligt.”

Hverken bjergfyr eller contorta opfattes som ideelle

repræsentanter for de potentielle 15 % øvrige lokali-

tetstilpassede stabile nåletræer, men hvor arterne i

dag dominerer betydelige skovarealer vil udfasningen

strække sig over lang tid. På kort sigt vil arterne derfor

fortsat forefindes uden dog på langt sigt at optage større

arealer. Blandt andet grundet den negative betydning for

hedearealers tilgroning med træagtig opvækst.

Ingenændringer.

2.2.Hydrologi

herning Kommune stiller spørgsmålet: ”hvordan er mu-

ligheden for retablering af tidligere mose på arealet fra

Spovekjær, videre vest for sprængningsområdet og ind i

Egelund plantage? det kunne gøres ved at afskære dræ-

net i området.”

Grundet arealernes nærhed til en lufthavn med både

civil og militær flytrafik skal enhver vandstandsændring

undersøges nøje, da det af sikkerhedsmæssige grunde

er uønsket at skabe flere åbne vandflader. Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste har dog under

planudarbejdelsen selv identificeret 3 områder til videre

analyse: Pilhus Bæk, Hessellund Bæk samt Kølvrå

Mose. Indenfor nævnte områder skal undersøges, hvor-

vidt øget forsumpning kan gennemføres uden negative

konsekvenser for lufttrafikken. Arealerne fra Spovekjær

til Egelund Plantage kan på samme måde indgå i de

fremtidige analyser.

arealermellemSpovekjærogegelundplantagetilføjes

listenoverpotentiellevådområdeprojekter,derskal

analyseresnærmere.

2.3.Fugle

dansk Ornitologisk Forening gennemgår en længere

række af konkrete fuglearter. Vedrørende perleugle an-



1 0 . B i l A g

befales opsætning af redekasser allerede forud for yng-

lesæsonen 2012. desuden påpeger foreningen, at sup-

plerende opsætning af redekasser til natugle skal ske

velovervejet, da natugle ifølge tyske erfaringer formodes

at kunne prædere perleugle.

På baggrund af den venlige opfordring til involvering i op-

sætning af redekasser til perle- og natugle er Dansk Or-

nitologisk Forening efterfølgende kontaktet og inddraget.

Opsætning er allerede gennemført.

Ingenændringer.

2.4.plejetiltag

herning Kommune påpeger, at afbrænding som hede-

plejemetode altid er dispensationskrævende uanset, at

plejetiltaget også tidligere har været anvendt på Flyve-

station Karup.

Større afbrændinger har tidligere fundet sted med en vis

regelmæssighed og kan opfattes som en fortsættelse

af hidtidig drift. Eftersom afbrænding desuden først

og fremmest har til formål at opretholde områdernes

hidtidige tilstand finder Forsvaret det ikke umiddelbart

indlysende, at afbrændinger altid kræver dispensation.

Kommunens holdning er dog taget til efterretning.

Denledsagendeteksttiltabel8-4justerestil:”uanset

atafbrændingtidligereharværetanvendtsompleje-

metodepåFlyvestationkarupkanaktivitetenvære

dispensationskrævendeirelationtilnaturbeskyttelses-

loven.”

dansk Ornitologisk Forening gør opmærksom på, at der i

forbindelse med fjernelse af især bjergfyr er en balance

i forhold til forekomsten af natravn og stor tornskade,

der begge fravælger helt åben hede.

Forsvaret er bekendt med denne problemstilling. Af

samme grund efterlades i forbindelse med hederydnin-

gerne mindre forekomster af spredt opvækst af hjemme-

hørende arter, hvor disse findes. Med en dækningsgrad

på maksimalt 10 % er opvækst forenelig med gunstig

bevaringsstatus for naturtypen tør hede og kan samtidig

tilgodese fuglearter med tilknytning til bevoksning af

denne type.

Ingenændring.

2.5.evalueringogovervågning

dansk Ornitologisk Forening finder det vigtigt, at drifts-

og plejeplanen evalueres midt i perioden, så der even-

tuelt kan justeres på indsatser, som har vist sig uhen-

sigtsmæssige og give mulighed for inddragelse af nye

aspekter. Foreningen vil gerne involveres.

Forsvaret er enig i denne vurdering og af samme grund

tilstræbes, at planerne gennemgås og eventuelt revide-

res halvvejs i planperioden på 15 år. Revisionen vil be-

stå i en evaluering af den foregående planlægning og en

opdatering af status. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at garantere Dansk Ornitologisk Forening delta-

gelse i evalueringen, men ønsket er noteret.

Ingenændringer.

dansk Ornitologisk Forening fremsætter en generel op-

fordring til overvågning af fuglebestandenes udvikling:

”dOF indgår gerne i fortsat dialog om områdets natur-

mæssige udvikling, og vi drøfter gerne, hvordan udvalgte

fuglebestande kan følges i takt med implementeringen

af drifts- og plejeplanen”.

En fortsat fremtidig overvågning af bestandenes udvik-

ling ligger også Forsvaret på sinde.

Ingenændringer.

2.6.Sprogligeogtekniskerettelser

herning Kommune foreslår justering af tabel 4-7, da

sætternissen har været på spil.

Vurderes relevant.

rettelserindarbejdesbedstmuligtudennærmerespe-

cifikationher.



1 0 . B i l A g


Vedr. høring af ”Flyvestation Karup. Drifts- og Plejeplan 2012 – 2026 med hørings-frist den 25. oktober 2011 Nedenstående rummer bemærkninger til Drifts- og plejeplanen 2012 – 2026 efter en gen-nemlæsning, der desværre - pga. arbejdspres - ikke har været helt så dybdegående som ønsket. Derfor kan det ske, at nogle af bemærkningerne rammer lidt ved siden af, fordi jeg ikke har fået læst planen fra ende til anden. Håber I bærer over med det.

Mine bemærkninger er koncentreret Naturbeskyttelse primært for den del, der ligger i Herning Kommune (Donsø Sande og Nørrehede). Der er således ikke kommenteret på afsnit om Militæranvendelse og Publikumshensyn.

Bemærkninger:

• Hvordan er muligheden for retablering af tidligere mose på arealet fra Spovekjær, videre vest for sprængningsområdet og ind i Egelund Plantage? Det kunne gøres ved at afskære drænet i området.

• I forbindelse med jeres træartspolitik står der (side 89), at I vil fastholde 35 % nåle-træer bestående af 20 % skovfyr og 15 % øvrige nåletræer. Det fremgår ikke tyde-ligt, om de 15 % bl.a. omfatter bjergfyr. Bjergfyr er jo på NST’s liste over invasive arter, og udgør jo et stort tilgroningsproblem på heder. Så det vil være fordelagtigt for den fremtidige hedepleje, at bjergfyr og contortafyr udfases så vidt muligt.

• På side 104 står der under asterixen under tabel 8-4, at ”…Da afbrænding tidligere har været anvendt som plejemetode på Flyvestation Karup anses aktiviteten ikke som dispensationkrævende i relation til Naturbeskyttelsesloven”. Dette er ikke kor-rekt! Det kræver en dispensation. Der kan sikkert laves en dispensation, som gælder flere konkrete afbrændinger, men der skal ligge en dispensation på tiltaget.

• Sættenissen har været på spil i tabel 4-7. For eksempel er butsnudet frø og guld-blomme ikke bilag 4 arter, men odder er. Så tabellen skal måske lige gås efter med tættekam.

Med venlig hilsen J. Kith Skovgaard Herning Kommune, Natur og Grønne Områder Direkte tlf. 96 2880 36 E-post: [email protected]


1 0 . B i l A g

Vedr. Høring af drifts- og plejeplan for flyvestattion Karup

DOF har med stor interesse modtaget og læst høringsmaterialet, som vi også har bidraget til med

fugletællinger i 2010 og synspunkter omkring naturforvaltningen.

I udkastet til ”Flyvestation Karup Drifts- og plejeplan 2012-2026” noterer vi med stor tilfredshed,

at der er særlig fokus på pleje af lysåbne biotoper (hede, slette og sandmark), omlægning af

skovdriften til ekstensiv og naturnær drift og udfasning og omlægning til natur af nuværende

landbrugsarealer. Alle tre spor vil med de angivne konkrete indsatser markant forbedre

naturtilstanden på disse naturtyper.

Især indsatsen på de lysåbne biotoper er af stor vigtighed, da disse biotoptyper er stærkt truede

af næringsstofbelastningen fra det omkringliggende landbrugsland. Hedeplejen med

afbrænding/afskrældning/afgræsning og fjernelse af især bjergfyr er derfor en helt central og

vigtig indsats i området, men der er også en balance her at afveje i forhold til forekomsten af

natravn og stor tornskade, der fravælger helt åben hede.

DOF finder det vigtigt, at Drifts- og plejeplanen evalueres midt i perioden, så der evt. kan justeres

på indsatser, der har vist sig uhensigtsmæssige eller nye/oversete aspekter i naturforvaltningen

kan inddrages. DOF deltager gerne i denne midtvejsevaluering.

Overordnet set er DOF derfor meget tilfreds med udkastet, der på en lang række områder lægger

et højt niveau for naturforvaltning og er meget konkret og visionær i målsætningen for naturens

udvikling. Planen vil efter vores bedste vurdering medvirke til at bevare og styrke naturtilstanden

for en række naturtyper jf. udpegningsgrundlaget for habitatområdet. For en række særligt

beskyttelseskrævende fuglearter vil der kunne sikres bedre levevilkår, ikke mindst efter at der i

målsætningen (afsnit 3.2.2) er indskrevet konkrete, taktiske mål for bestandens størrelse.

DOF anser de opsatte måltal for fuglearterne for realistiske i forhold til de naturindsatser, der

planlægges i udkastet. Der skal knyttes flg. kommentarer til disse:

24. oktober 2011

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste

Arsenalvej 55

9800 Hjørring



1 0 . B i l A g

Perleugle: Det må forventes sandsynligt, at denne sjældne ugle vil slå sig ned som ynglefugl,

såfremt der eksisterer hule træer eller kunstige redekasser. Hule træer vil på sigt være til stede i

området, når der udlægges urørt skov, som skitseret. Uglen, der er nyindvandret til Jylland og

meget sjælden i Danmark, er hørt tude vedvarende i både 2009 og 2010 på flyvestationens

område. Opsætning af redekasser vil understøtte muligheden for at uglen vil slå sig ned som

ynglefugl inden for de nærmeste år. DOF rådgiver gerne omkring de konkrete vilkår ifbm.

opsætning af redekasser, og vi medvirker gerne ved tilsyn af kasserne med hulkamera. Kasserne

kan med fordel opsættes allerede før ynglesæsonen 2012, der påbegyndes i det tidligere forår.

Natugle: Det er usikkert om arten yngler i området, men sandsynligheden for, at den vil indfinde

sig, øges med opsætning af redekasser. Dette skal dog tilrettelægges i forhold til opsætning af

perleuglekasser, idet der fra Tyskland er formodninger om, at natuglen kan prædere perleugle.

Det skal derfor nøje overvejes, hvor og hvornår natuglekasserne skal opsættes. DOF rådgiver

gerne om dette.

Sortstrubet bynkefugl: Der er en generel positiv udvikling af bestanden i Danmark, og det må

forventes, at arten vil øge/fastholde bestanden i forhold til de skitserede tiltag i området.

Stor tornskade: Er af ukendte årsager gået voldsomt tilbage i Danmark de allerseneste år. Det er

glædeligt, at den stadig i 2010 ynglede med ét par. Arten har tidligere ynglet med flere par i

området, og det må forventes, at når bestanden igen øges, at dette også vil ske i dette område.

Arten kræver et ret stort territorium med indslag af spredte trægrupper på åben hede med

fugtige område/moser/ådale. Det er uklart, hvilken betydning rydningen af bjergfyr på heden vil

få på arten, men det vurderes, at der i området som helhed fortsat vil være mulighed for en

bestand på 4 par, som anført. Der er dog grund til at følge udviklingen af bestanden over de næste

år.

Storspove: Det anses for et realistisk mål med 5 par, men det er uklart, hvilken betydning de

skitserede driftsændringer vil få for bestandens størrelse. Der er grund til at følge udviklingen over

de nærmeste år for at se, hvordan fuglene reagerer på fx omlægningen af landbrugsarealerne til

natur og etablering og forvaltning af sandmarker.

Vendehals: Arten forekommer i området som ynglefugl, og den vil blive begunstiget af udlægning

til naturnær skovdrift samt etableringen af sandmarker, der giver gode levevilkår for dens

hovedfødekilde: små sorte myrer.

Hedelærke: Arten vil få bedre levevilkår med udlægning af slettearealer og sandmarker, og dens

nuværende bestand må forventes at kunne øges med tiltagene i forslaget.

Rødrygget tornskade: Arten vil få bedre levevilkår med udlægning af urørt skov og slettearealer,

og dens nuværende bestand må forventes at kunne øges med tiltagene i forslaget.

Natravn: Den store bestand af natravn, både nord for Natovej og omkring Hessellund Hede, påvist

gennem vores tællinger i 2010, må forventes at svinge naturligt afhængigt af egnede

ynglemuligheder. Arten foretrækker opvoksende og åben skov med slettearealer, og det må

forventes, at bestanden vil være stabil, men det afhænger af flere forskellige parametre. I

området nord for Natovej vil bestanden aftage med øget skovtæthed, så skal bestanden

fastholdes her, kræver det åbne områder, som tilfældet er i dag. Omvendt er tilfældet omkring

Hessellund Hede, idet en vis tilgroethed af hede begunstiger natravnen, der tiltrækkes af den læ,

som træbevoksninger giver for dens fødeemner: natinsekter. De planlagte rydninger af

opvoksende bjergfyr kan påvirke den negativt, men da der samtidigt udlægges større arealer med

naturnær skov, og der i øvrigt er andre bevoksninger omkring heden, der kan tiltrække arten,

vurderes det, at bestanden kan fastholdes eller måske øges. I øvrigt planlægges der med at



1 0 . B i l A g

bibeholde visse trægrupper på åben hede for at halvåben naturtype. Dette vil også tilgodese

natravnens krav.

Bynkefugl: Arten vil blive begunstiget af retablering af vådområder, og bestanden vil kunne stige

med de planlagte aktiviteter.

DOF indgår gerne i fortsat dialog om områdets naturmæssige udvikling, og vi drøfter gerne,

hvordan udvalgte fuglebestande kan følges i takt med implementeringen af Drifts- og plejeplanen.

Med venlig hilsen

Ole Olesen Egon Østergaard

Caretaker Formand



1 0 . B i l A g

Forsvarfornaturen

Forsvarets skyde- og øvelsesterræner anvendes til militær ud-

dannelse, men samtidig udgør arealerne nogle af de største

og bedst bevarede naturområder i danmark.

Sammenlagt forvalter Forsvaret 33.000 ha enestående natur,

hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde

danske naturtyper og arters beskyttelse. Mange militære are-

aler er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden

kan besøge og opleve de unikke naturarealer.

i samarbejde med Miljøministeriet har Forsvaret udviklet et

særligt koncept for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for

terrænerne. igennem planerne sikrer Forsvaret en passende

afvejning mellem militære uddannelsesmæssige behov, natur-

beskyttelse og offentlighedens adgang. information om For-

svarets naturforvaltning kan findes på www.forsvaret.dk.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE

flyvestation karup - ejendomsstyrelsen.dk karup... · karup Å afgrænser flyvestation karups...

Documents