fængselsfunktionæren 5 dansk fængselsforbund maj 2008 · 2 fængselsfunktionæren · 5 - 2008...

Fængselsfunktionæren 5Maj 2008Dansk Fængselsforbund

Kort om projektet

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljø-

forskningsfonden og blev gennemført i

2004-2007 i samarbejde mellem forskere

fra Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Danmarks Tekniske Uni-

versitet, Roskilde Universitetscenter og

TeamArbejdsliv. Du kan læse mere om

projektet på http://www.vips-projekt.dk.

Det Nationale

Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

Lersø Parkallé 105

2100 København Ø

Tlf 39 16 52 00

Fax 39 16 52 01

[email protected]

www.arbejdsmiljoforskning.dk

Kontaktperson: seniorforsker Peter Hasle

(projektleder), NFA, tlf. 3916 5305,

[email protected].

Hvis du vil vide mere

1. Rapporten ”VIPS – Virksomheders ind-

sats for et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Rapport fra forskningsprojektet VIPS”

kan downloades på www.arbejdsmil-

joforskning.dk eller købes på www.

arbejdsmiljobutikken.dk.

2. Bogen ”Arbejdets kerne – om at ar-

bejde med psykisk arbejdsmiljø i prak-

sis” udgivet af Forlaget Frydenlund.

Kan købes på www.frydenlund.dk eller

www.arbejdsmiljobutikken.dk.

13 gode råd om et bedre psykisk arbejdsmiljø

Forskerne har sammenfattet erfaringerne fra projektet i 13 gode

råd, som virksomhederne kan bruge, når de går i gang med at

forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Du kan læse mere om de

gode råd og om resultaterne fra projektet i bogen ”Arbejdets

kerne – om at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i praksis”.

1. De langsomme forandringer er de hurtigste

Psykisk arbejdsmiljø klares ikke med snuptagsløsninger. En

kort indsats ændrer ikke noget. Vedvarende opmærksomhed

og prioritering af trivsel bærer de bedste frugter.

2. Det gode psykiske arbejdsmiljø skal hele tiden

genopfindes

Der opstår hele tiden nye udfordringer og betingelser som

kræver nye initiativer, handlinger og dialog. Arbejdspladsen er

en levende organisme som løbende udvikler sig – det samme

er arbejdsmiljøet.

3. Mistillid til andres motiver lammer processen

Arbejdet for et bedre psykisk arbejdsmiljø kræver at ledelse og

medarbejdere gensidigt viser tillid og anerkender hinandens rol-

ler. Forandringer skabes ved at tage andre på ordet frem for fra

starten at have mistillid til deres motiver.

4. Skab en professionel uenighedskultur

Lyt til brokkehoveder og tvivlere – der er som regel en kerne af

sandhed i det, de siger. Tillid og kritik er ikke hinandens mod-

sætninger. Respektfuld uenighed skaber udvikling og plads til

forskellighed.

5. Nej til kærlighed – ja til anerkendelse og respekt

Det er fællesskab om at udføre arbejdet som skaber trivsel

– ikke følelsesmæssig omklamring. Det er fagligheden som skal

anerkendes på arbejdet. Personligheden skal respekteres.

6. Lederen som sekretær for medarbejderne

Meningsfulde arbejdsopgaver fordrer at ledelsen fjerner forhin-

dringer og sikrer ressourcer og indflydelse. Så skal medarbej-

derne nok sørge for at udføre et godt stykke arbejde.

7. Hvis vi bare kunne få lov til at passe vores arbejde

Det giver arbejdsglæde at udføre et godt stykke arbejde. Ar-

bejdet med psykisk arbejdsmiljø giver først rigtig mening og

fremdrift, når det øger muligheden for at løse de daglige ar-

bejdsopgaver.

8. Inddragelse og dialog er godt, men ikke nok

Møder og samtaler er nødvendige, men de skal føre til konkrete

og synlige resultater. Handlekraftige aktører må påtage sig an-

svaret for at skabe rammerne og tage hånd om processen.

9. Spørgeskemaer sætter dagsordenen men løser ikke

problemerne

En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skaber legitimitet

og opmærksomhed, men er svær at omsætte til direkte hand-

linger. Handling kræver dialog, prioritering og fokus på det

konkrete arbejde.

10. Se manglerne i øjnene og dyrk mulighederne

Psykisk arbejdsmiljø handler både om at fjerne belastninger og

om at skabe udvikling og mening i arbejdet. Det er derfor nød-

vendigt både at kunne blæse og have mel i munden.

11. Det er svært at holde skruen i vandet, når bølgerne

går højt

Når store forandringer skyller ind over organisationen, kræver

det noget særligt at sikre en indsats for et bedre psykisk ar-

bejdsmiljø.

12. Ingenting kommer af ingenting

Det kræver tid, penge og energi at skabe og opretholde et

godt psykisk arbejdsmiljø. Tænk på det som en nødvendig

investering.

13. Meningen med arbejdet skabes i fællesskabet

Fællesskabet om arbejdet er en stor del af meningen med at

gå på arbejde. At miste meningen og fællesskabet er ødelæg-

gende for et godt psykisk arbejdsmiljø.

2 Fængselsfunktionæren · 5 - 2008

Nr. 5 - 2008 Fængselsfunktionæren

Udgivet af Dansk FængselsforbundRamsingsvej 28 A, st. th.2500 ValbyTlf. 7255 9976 - Fax 7255 9990www.danskfaengselsforbund.dk

Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.)

Redaktør: John RasmussenTalosvej 7, 2770 KastrupTlf. 3250 2037 - Mobil 4074 1487

E-mail: [email protected]

Layout, produktion og tryk:Imprint Grafiske LøsningerThurøvej 8 · 4700 NæstvedTlf. 5572 6692 - Fax 5572 [email protected]

ISSN: 0902-8897

Indlæg til Fængselsfunktionæren:Artikler modtages på CD-rom, gernemed udskrift eller pr. e-mail. Husk atangive navn, stilling og tjenestested itilfælde af spørgsmål fra redaktionen.Indlæg til »Debat« må max. være på750 ord eller 4500 tegn incl. mellem-rum. Foto modtages gerne. Hvis deønskes retur, bedes det anført.

Indlæg senest den 14. i måneden føroptagelse.Artikler og læserindlæg er ikke nød-vendigvis et udtryk for redaktionensholdning eller forbundets mening.

Forsidebillede:Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet13 gode råd, som man kan bruge, når der skal ske forbedringer af detpsykiske arbejdsmiljø.

13 Leder

14 Påbud syltet i klagenævn

15 Lederevaluering er kommetgodt fra start

16 Hovedbestyrelsen i rundkreds

18 Frontalangreb på landetsfængselsfunktionærer

9 Forsker: Skab en uenigheds-kultur på arbejdspladsen

10 Kærhovedgård lukker50 midlertidige pladser

12 Belægget på vej op igen

13 Fængselsfunktionærensøger skribenter

14 Livet er ikke lutter lagkage

18 Årsrapport 2007

18 Urafstemningsresultatet Overenskomst 2008-2011

19 Lån & Spar Bank

20 Debat

22 Navne

24 Ny sekretær på forbundskontoret

Fængselsfunktionæren · 5 - 2008 3

Ilddåb til ny struktur

Den største organisationsændring i for-bundet i mands minde fejrer nu et årsfødselsdag.

Med den nye struktur er forbundsle-delsen i Dansk Fængselsforbund udvidetmed tre forbundssekretærer, som hvervaretager et område. Nemlig: Arrest-husene, de lukkede fængsler og de åbnefængsler.

Det har styrket forbundsledelsenbåde indadtil og udadtil. Indadtil har vifået langt større føling med de problem-stillinger, der rører sig i institutionernerundt om i landet. Afdelingsformæn-dene i hver sektor har nu en repræsen-tant i forbundsledelsen, som de direktekan henvende sig til. Udadtil kan vi nuindgå mere aktivt i samarbejdet medeksterne parter. For eksempel Direkto-ratet for Kriminalforsorgen.

Samtidig har vi fået en langt mere

LEDER

Af Kim Østerbye,formand for Dansk Fængselsforbund

smidig udvalgsstruktur. Nu nedsætter viet udvalg, når der er en sag, som harbrug for det. I stedet for som tidligere,hvor vi havde faste udvalg, som noglegange levede videre, længe efter attiden var rindet ud for dem.

Målet for den nye struktur var altså atstyrke vores faglige arbejde. Er det sålykkedes? Netop det emne brugtehovedbestyrelsen en tankedag midt iapril til at diskutere.

Hvis jeg skal anmelde den nye struk-tur, så må det blive en af de positiveanmeldelser. For nok har den nye struk-tur – som alle andre organisationsæn-dringer – brug for tid til at virke, men detgår klart den rigtige vej.

Vi har styrket sammenholdet.Tidligere tiders interne slagsmål mellemgrupper af tillidsfolk eksisterer ikke i detstore omfang.

Vi har været gennem en periode,hvor forbundet er søgt hudflettet iJyllandsposten. Nogle ville have nydt,hvis vi også havde sloges indbyrdes. Deåbne mod de lukkede fængsler.Arresthusene mod resten. Hvem somhelst mod hvem som helst. Det er ikkesket. Vi er ikke knækket sammen, men

har derimod vist, at vi rent faktisk ér etforbund, der trækker i samme retning.

Vi har også fået en langt mere åbendialog i hovedbestyrelsen og tør sigetingene til hinanden. Også selvom viikke er enige.

Vi fokuserer i højere grad på langsig-tede processer frem for enkeltsager. Ogvi har fået mere fokus på uddannelse aftillidsfolk og har styrket dialogen mellemforbundsledelsen og afdelingerne.

Nu er alting ikke den rene idyl.Selvfølgelig er der et stykke vej endnu.Men sådan skal det også være. Vi skalikke være en statisk organisation. Vi skalvære en dynamisk organisation, somhele tiden er i stand til at flytte sig.

Kriminalforsorgen og Dansk Fæng-selsforbund står over for ret store opga-ver, hvor det er vigtigt, at samarbejdetvirker. Der er blandt andet en ny grund-uddannelse og lederuddannelse på vej.Det samme gælder et nyt lønsystem.

Vi taber alle, hvis vi bruger tiden påmagtkampe i stedet for samarbejde.Det, der er brug for, er, at alle kridterskoene og bidrager til at udvikle voresarbejdsplads. ■


Hvis man alene kigger på sagsbehand-lingstiden i Arbejdsmiljøklagenævnet, såkan det tage lang tid at gøre noget vedarbejdsmiljøet i Kriminalforsorgen.

Klagenævnet behandler i øjeblikketArbejdstilsynets 17 påbud om det dårli-ge psykiske arbejdsmiljø i Kriminalfor-sorgen.

Påbudene blev udstedt i 2006. Menselvom der er gået næsten to år sidenhen, er det fortsat uafklaret, hvad derskal ske med halvdelen af påbudene.Arbejdsmiljøklagenævnet har foreløbigkun behandlet ni af dem.

Det betyder, at otte institutioner fort-sat savner en afklaring på deres påbud:Det gælder Statsfængslet i Vridsløselille,Statsfængslet Midtjylland, Statsfængsleti Ringe, Statsfængslet i Jyderup,Anstalten ved Herstedvester, Arresthuseti Randers, Arresthuset i Aalborg ogArresthuset i Århus.

Påbudene er havnet i klagenævnet,fordi Direktoratet for Kriminalforsorgenmener, at de er fyldt med fejl og mang-lende dokumentation.

Fængselsfunktionæren kontaktede

formanden for Arbejdsmiljøklagenæv-net, Lisbet Jensen:

Hvorfor tager det så lang tid atbehandle påbudene? ”Påbudene ermeget omfattende med flere hundredesider. Og de er ikke ens. Desuden har viikke tidligere haft sager om det psykiskearbejdsmiljø.”

Er det en rimelig sagsbehandlingstid?”Nej, det er det ikke. Vi bestræber os påat gøre det hurtigere.”

Hvornår tror du, at de sidste ottepåbud er behandlet? ”Tre bliver be-handlet til maj. Og vi prøver at behand-le de sidste inden sommerferien.”

Fem års arbejde med arbejdsmiljøHvis Arbejdsmiljøklagenævnet når fremtil en afgørelse til sommer, så er der gåetfem år siden Arbejdstilsynet startedemed at rette fokus på det psykiskearbejdsmiljø i landets fængsler og arrest-huse.

Formanden for Dansk Fængselsfor-bund, Kim Østerbye, synes, at det harværet en meget lang proces.

”Arbejdstilsynet udpegede i 2003fængselsfunktionærerne som et af ti far-lige job på arbejdsmarkedet. Det vargodt, at der kom opmærksomhed påproblemerne. Men den lange sagsbe-handlingstid har været ærgerlig. Det helehar handlet mere om bureaukratiske dis-

kussioner end om arbejdsmiljøet,” sigerKim Østerbye.

Han skrev i efteråret til beskæftigel-sesminister Claus Hjort Frederiksen (V)for at få ministerens reaktion på detlange forløb.

”Der er nu gået et halvt år, uden atjeg har fået et svar fra ministeren. Jegkan konstatere, at sagsbehandlingstideni Beskæftigelsesministeriet åbenbart erlige så lang som i Arbejdstilsynet ogArbejdsmiljøklagenævnet,” siger han.

Ringe venter stadigEn af de institutioner, som venter på enafgørelse, er Statsfængslet i Ringe.

Afdelingsformand Erling Grønholtryster på hovedet over den lange vente-tid.

”Det er fuldstændigt urimeligt.Virkeligheden har langt overhalet denundersøgelse, som Arbejdstilsynet gen-nemførte i vores fængsel i 2003. Jeg til-lægger derfor ikke undersøgelsen størrevægt i dag. Det tilsynet nåede frem tildengang gælder slet ikke længere,”siger han.

Han siger, at fængslet i løbet af ven-tetiden har løst alle de ting, somArbejdstilsynet påpegede. Dog ikke ale-nearbejde.

”Inspektøren og jeg har gået det heleigennem. Vi konkluderede, at det enesteproblem, som er tilbage, er alenearbej-de. Det kan vi ikke løse lokalt. Det kræ-ver, at vi får tilført flere penge,” sigerErling Grønholt. ■

Af Søren Gregersen

Påbud syltet i klagenævn

Halvdelen af Arbejdstilsynets

påbud til Kriminalforsorgen

ligger brak i Arbejdsmiljø-

klagenævnet.

Statsfængslet i Ringe var en blandt 16institutioner i Kriminalforsorgen, som i2006 fik et påbud om dårligt psykiskarbejdsmiljø. For otte af institutionerneer det fortsat uafklaret, om påbudet ståtil troende, eller om det bliver afvist pågrund af manglende dokumentation.


Lederne i landets fængsler og arresthusefår i øjeblikket medarbejdernes dom:Lever de op til Kriminalforsorgens nyelederkrav. Eller gør de ikke.

Lederkravene blev indført i 2007 somen del af det såkaldte Godt Arbejde-pro-jekt. Ifølge lederkravene skal lederneblandt andet motivere, informere klartog håndtere konflikter.

Indtil videre er 85 ud afKriminalforsorgens cirka 370 ledere ble-vet evalueret. Det gælder blandt andetlederne i Statsfængslet ved Sdr. Omme.Inspektør Anne Marie Heckscher er gladfor initiativet: ”Lederevaluering er engod måde at se på sig selv gennemandres øjne og at blive klogere på, hvadmedarbejderne efterspørger,” sigerAnne Marie Heckscher.

Hun tilstår, at evalueringen blev mødtmed en vis nervøsitet i begyndelsen.

”Man skal ikke underkende, at der eren stressfaktor i at blive evalueret, isærfordi det jo er anonymt. En bekymringkunne være, at anledningen og anony-miteten ville blive brugt af nogle til atkomme af med en sviner til lederen.Men det har ikke været tilfældet.Medarbejderne har generelt været rigtigseriøse og konstruktive,” siger AnneMarie Heckscher.

Det er afdelingsformand for DanskFængselsforbund, Peter KempfPedersen, enig i: ”Medarbejderne syntesgodt om processen. Svarene har ogsågenerelt været positive. Der har selvføl-gelig været nogle ting, som ledelsen skalblive bedre til, men det er jo så kommet

frem. For eksempel har ledelsen væretdårlig til at informere. Det er de i gangmed at rette op på,” siger Peter KempfPedersen.

Tid til en kop kaffeNetop den til tider mangelfulde informa-tion er noget, som ledelsen i Sdr. Ommeer opmærksom på. Sammen med kon-flikthåndtering og motivation var det etaf de områder, hvor medarbejderne haruddelt gule kort til lederne: ”Det løser vived en helt konkret aftale om, at lederenfor eksempel bruger de første femminutter efter morgenmødet på at infor-mere sit område. Det kan også være, atvi tager fat på, hvordan lederen bedrekan tilrettelægge arbejdsdagen, så derbliver tid til at drikke en kop kaffe medmedarbejderne og lige få vendt de smådagligdags situationer,” siger AnneMarie Heckscher.

Gode muligheder for at følge opProjektleder i Direktoratet forKriminalforsorgen, Mads Fly-Hansen,

beretter, at det ikke kun er Sdr. Omme,der har taget godt imod lederevaluering-en.

”Det er mit indtryk, at lederne i heleKriminalforsorgen er gået positivt til pro-jektet. Den høje svarandel på 75 procenttaler også for, at lederevaluering ernoget, som medarbejderne går op i. Deter dog vigtigt at understrege, at succe-sen også afhænger af opfølgning. Hvis viikke følger op på resultaterne, bliver detikke en succes fremadrettet,” siger MadsFly-Hansen.

Ifølge ham er lederevalueringen ikkeen engangsforestilling: ”Vi har på tegne-brættet, at alle ledere med et vist perso-naleansvar skal evalueres inden udgang-en af 2009. Og inden den nuværendeflerårsaftale rinder ud i 2011, bestræbervi os på, at alle ledere er blevet evalueretto gange.” ■

Af Helene Flethøj Nottelmann

Lederevaluering er kommet godt fra start

Hver fjerde leder i

Kriminalforsorgen er nu

blevet evalueret af deres

medarbejdere.

Resten er på vej.

Afdelingsformand Peter Kempf Pedersen er godt tilfreds med processen i forbindelsemed lederevalueringen.


Når alle andre fængselsfunktionærer iKriminalforsorgen skal prøve kræftermed en tankedag, så er det passende, athovedbestyrelsen i Dansk Fængselsfor-bund også blev kastet ud i denne debat-form.

Derfor var der tankedag i hovedbe-styrelsen den 16. april. Dagen blev brugttil at gøre status på den måde, forbundetarbejder på.

Forbundssekretær Jannie Hallø vartovholder for diskussionen. Hun var gladfor, at deltagerne tog godt imod denalternative debatform, som i høj grad erbaseret på gruppearbejde.

”Det er jo lidt pædagogagtigt, at mansidder i smågrupper. Det er ikke denmåde, vi er vant til at arbejde i hovedbe-styrelsen. Men der var ingen sure miner.Folk arbejdede ivrigt og kom med godeideer. Jeg synes, at det er godt, at for-bundsledelsen også prøver at sidde irundkreds,” siger Jannie Hallø.

Tankedagen blev udtænkt på CampGodt Arbejde i 2006, hvor 48 medarbej-dere satte fokus på arbejdsmiljøet iKriminalforsorgen. Ideen går i korte træk

Forbundets hovedbestyrelse

brugte en dag på at diskutere

kommunikation og ledelses-

form.

Hovedbestyrelsen i rundkredsud på at holde en dag i fængsler ogarresthuse, hvor ordet er frit.

Der var to hovedpunkter for hoved-bestyrelsens tankedag: ”For det førsteskulle vi evaluere forbundets nye struk-tur med forbundssekretærer. For detandet skulle vi komme med ideer til denmåde, vi arbejder på i forbundet. Kørervi i den rigtige retning? Er der brug foren mere åben og demokratisk diskus-sion? Vi skulle altså forsøge at evaluerevores egen arbejdsform,” siger JannieHallø. ■

Af Søren Gregersen

Forbundsformand Kim Østerbye fremlægger resultaterne fra tankedagen for hovedbestyrelsen.


Der blev lyttet intenst, da fremtidsplanerne for forbundetsarbejdsform blev gennemgået.

Robert Filtenborg, formand for AO-Jylland”Vi brugte også temadagen til at disku-tere forbundets nye struktur. Jeg mener,at det er en styrke, at vi har en forbunds-sekretær, som tager sig af de dagligesager på vores område. En person, somvi kan orientere direkte om, hvad derrører sig. Ligesom han kan orientere osdirekte. Det betyder, at vi i mindre gradtrætter hovedbestyrelsen med sektor-problemstillinger. Måske er det derfor, athovedbestyrelsen fungerer bedre i dag,end den har gjort tidligere. Der er mereforståelse for at arbejde helhedsoriente-ret, i stedet for at arbejde for sin egensektor. Man kunne dog nok blødehovedbestyrelsesmøderne lidt op, så deikke er så rigide. Jeg mener dog, at mantage sig i akt for at gøre mødestrukturenfor uformel. Hvis der skal behandlesvanskelige emner, er det i min optikbydende nødvendigt, at mødeformen erstruktureret, så det hele ikke ender ilanghåret snak og ørkesløse diskussio-ner.”

Bo Sørensen, afdelingsformand i Statsfængslet i Nyborg”Det var godt nok lidt kamillete overdagen, men det gjorde absolut ikkenoget. Det var snarere positivt. Det vargodt at sidde ned og få kortene på bor-det, så vi kunne drøfte, hvor skoen tryk-ker. Efter Herstedvester har der været etanspændt forløb i hovedbestyrelsen medgnidninger mellem basispersonalet oglederne. Det var et af de punkter, somblev drøftet. Og vi drøftede også, hvor-dan man generelt agerer på hovedbesty-relsesmøderne. Vi skal huske, at vi harforpligtigelser over for hinanden og overfor vores kollegaer. Når man for eksem-pel får noget at vide i fortrolighed påmøderne, så skal man vide, at det er for-troligt. Det handler om at opføre sighæderligt og redeligt overfor hinanden.Det håber jeg, at alle er indstillet på atleve op til.”

Heidi Olsen, afdelingsformand i Statsfængslet i Jyderup”Jeg synes temadagen var en god mådeat få en debat om den måde, vi kommu-nikerer på i forbundet. Det fungeredeoverraskende godt. Jeg troede slet ikke,at vi havde så meget at tale om. Vi dis-kuterede blandt andet et etisk regelsæt -hvornår går man over grænsen i forholdtil de andre i forbundet. Vi drøftedeogså, hvordan vi får nedbrudt denmeget formelle debatform, vi har ihovedbestyrelsen. Der kom bestemtnogle ideer på bordet. Der skal foreksempel tages mere hensyn til de nye.Som det er nu, er mange tilbageholden-de med at deltage i debatten. Men derskal ikke gå otte møder, før man tørrække sin finger i vejret. Det vil vi forsø-ge at gøre noget ved.”


Forholdene er skræmmende overalt i kri-minalforsorgen.

Formand for Kriminalforsorgsforenin-gen, John Hatting, sendte denne bredsi-de af sted, da kammeradvokaten offent-liggjorde sin undersøgelse af forholdenei Anstalten ved Herstedvester.

Ifølge John Hatting er forholdene iAnstalten ved Herstedvester ”helt eks-traordinært skræmmende.” Og det erikke isoleret fænomen, men noget somgør sig gældende i alle lukkede fængsler.

”Det kommer ikke bag på mig, attingenes tilstand ser sådan ud iHerstedvester. Men selvom Herstedve-ster er et skrækeksempel, så går forhol-dene igen i mindre udstrækning i landetsandre lukkede fængsler,” sagde JohnHatting til Ritzaus Bureau.

Dermed kritiserede formanden for-holdene i alle lukkede fængsler iDanmark.

Fængselsfunktionæren har kontaktetJohn Hatting for at få ham til at uddybedenne holdning. Han kan ikke sige spe-cifikt, hvor der er problemer, men henvi-ser til historier i pressen og til mobbeun-dersøgelsen, som blev gennemførtblandt de prøveansatte i efteråret.

”Mobbeundersøgelsen vidner om enprimitiv og syg kultur i de fleste lukkedefængsler. Heldigvis er det et fåtal af per-soner, der er det, som pressen kalder’stærkt negativt styrende betjente’, menvi kender også til historier fra Vestre,Nyborg og senest Østjylland, hvor dersom bekendt ’stod en dør åben’, ogansatte tævede en indsat. Han lå stærktforslået i flere dage, hvor imens flere

hold af nu afskedigede voldsmands kol-leger angiveligt vender det blinde øje til- for der går jo mere end to døgn førendden indsatte får den nødvendige læge-hjælp. Hertil kommer beretninger fra enrække arresthuse. Når jeg som fagfore-ningsformand interesserer mig for for-holdene, er det af den simple årsag, at vikun kan løse Kriminalforsorgens opgavermed at fuldbyrde straf og resocialiserede indsatte, hvis den negative kultur bli-ver bragt til ophør,” siger John Hatting.

Da mobbeundersøgelsen blev offent-liggjort i december 2007 konkluderedeKriminalforsorgens direktør, WilliamRentzmann, at der er et problem medmobning blandt en lille del af de ansattei Kriminalforsorgen, men at problemet erfaldende i forhold til tidligere. Direktørenså altså ikke mobbeundersøgelsen somdokumentation for en kritisk udvikling iKriminalforsorgen. Nærmest tværtimod.

Direktoratet kræver dokumentationEfter John Hattings udtalelse i pressenhar Direktoratet for Kriminalforsorgenbedt ham om at konkretisere og doku-mentere sine udsagn. Om det siger han:

”Jeg svarede allerede direktoratetden 26. marts. Her er et uddrag:’Hvorvidt de oplysninger jeg ligger indemed, bidrager til ny viden, stiller jeg migtvivlende over for. Jeg konkretiserergerne udsagnene, dog er langt de flesteeksempler allerede behandlet i forskelli-ge landsdækkende aviser og elektronis-ke medier samt i rapporter, der er i direk-toratets besiddelse.’

Denne bevisførelse imponerer ikkeKim Østerbye: ”En formand der offent-ligt kommer med så stærke udsagn, måformodes at være i besiddelse af stærkdokumentation. Stærkere end, at det harstået i medierne, hvor den gode historietil tider står foran kravet om sandhed,rigtighed og rimelighed. Det var for

eksempel ikke ’ansatte der tævede enindsat’ i Statsfængslet Østjylland, somJohn Hatting hævder. Det var derimodandre indsatte. Og i forbifarten lykkesdet også Hatting – mellem linjerne – atstemple alle fængselsfunktionærer somprimitive og syge. Jeg synes ærlig talt, atalle der påstår, at de arbejder for samar-bejde i Kriminalforsorgen, har en pligt tilat fremme dialog frem for udokumente-rede offentlige beskyldninger,” siger KimØsterbye. ■

Af Søren Gregersen

Frontalangreb på landetsfængselsfunktionærer

Formanden for Kriminalfor-

sorgsforeningen anklager

fængselsfunktionærerne over

en bred kam.


For nogle kommer det måske som enoverraskelse: Men uenighed mellemledere og medarbejdere kan være medtil at forbedre arbejdsmiljøet på landetsarbejdspladser.

Det konkluderer Det NationaleForskningscenter for Arbejdsmiljø i en nyundersøgelse. Forskningscenteret harigennem de sidste tre år fulgt 14 danskevirksomheders arbejde med at forbedredet psykiske arbejdsmiljø, blandt andeten døgninstitution og en bank.

Det er der kommet 13 gode råd udaf. Et af dem er, at man skal skabe enprofessionel uenighedskultur på arbejds-pladsen.

Forskningsleder Peter Hasle fra DetNationale Forskningscenter for Arbejds-miljø siger: ”Hvis vi altid skal være enige,er der tendens til, at man undertrykkerog glemmer de problemer, der kanopstå. Så bliver der ikke talt om proble-merne før de er så store, at de eksplode-rer.”

Samtidig kan uenighed fører til nye,kreative løsninger. ”Når man er uenige,må man argumentere og overbevise deandre om, at man har ret, og i den pro-ces bliver der udviklet nye ideer. Det ervigtigt, at det er tilladt at være uenig inoget, uden at andre skyder én ned,peger fingre og beskylder én for at væremodstander af forandringer,” siger PeterHasle.

Tillid er også godtForskeren understreger, at der også

skal være tillid mellem ledere og medar-bejdere.

”Der er en nøje sammenhængmellem tillid mellem medarbejderne og

ledere og så det psykiske arbejdsmiljø.Man føler mindre stress, når der ergrundlæggende tillid. Hvis de personligerelationer er dårlige, så er man hele tidenusikker på, hvordan de andre vil reagere,og hvad deres intentioner er. Manmøder andre med et ’hvad er du nu udepå?’ og det er en stor barriere for at for-andre noget. Tillid bygger på, at mantror på, at de andre er velmenende og vilén det bedste,” siger Peter Hasle.

Han mener ikke, at der er en mod-sætning mellem tillid og uenighedskul-tur. Tværtimod: ”Tillid til hinanden ersimpelthen basis for uenighedskultur.Hvis der er høj tillid, så kan man tilladesig at være uenig, fordi man ikke skalvære bange for at blive affærdiget ellerskældt ud. I en uenighedskultur kan manvære uenige, men man bliver ikke uven-ner af dén grund,” siger han.

Aflevér de dårlige oplevelserDer er ingen fængsler eller arresthuse

med i forskningsprojektet, men PeterHasle mener alligevel, at resultaterne

kan anvendes i Kriminalforsorgen. Handrager paralleller til en døgninstitution,som var med i projektet:

”Døgninstitutionen deler voldspro-blematikken med fængsler og arresthu-se. Begge steder vil man gerne bådevære myndighed og gøre noget godt forfolk samtidig. Og begge steder kan manblive sat i en voldssituation. På døgnin-stitutionen fandt vi frem til, at det ikke ernok, at man skriver ned, hvordan det eroptimalt at reagere, når man står i envoldssituation. Man er nødt til at haveen fælles forståelse af pædagogikken, ogman er nødt til at tage diskussionenigen, hver gang der har været en volds-situation. Når man har haft en ubehage-lig oplevelse, er det vigtigt at få den afle-veret til andre og få den talt igennem, istedet for at lade som ingenting og blivekynisk. Ellers går det hårdt ud over enspsykiske arbejdsmiljø,” siger forskeren.

Du kan læse mere om projektet på:www.vips-projekt.dk ■

Af Helene Flethøj Nottelmann

Forsker: Skab en uenigheds-kultur på arbejdspladsen

Diskussion kan være vejen

frem, hvis du vil ha’ det godt

på arbejde.

Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø har 13 nye råd til at forbedre arbejds-miljøet. Et af dem er: Uenighed.

I dag er det bredt accepteret, at et godt

psykisk arbejdsmiljø forebygger stress

og nedslidning og fastholder og udvikler

medarbejderne. Det psykiske arbejdsmiljø

indgår derfor som en naturlig del af snak-

ken, når ledere og medarbejdere disku-

terer hvad godt arbejde er, hvordan man

kan øge kvaliteten af arbejdet, og hvordan

arbejdsdagen kan forløbe bedst muligt.

Men det er ikke lige til at forbedre det

psykiske arbejdsmiljø, og der er ingen

garanti for succes. Det viser erfaringerne

fra det treårige forskningsprojekt om virk-

somheders indsats for et bedre psykisk

arbejdsmiljø, som 16 forskere har gen-

nemført i samarbejde med 14 danske

virksomheder. Årsagen er primært, at

vilkårene og dermed også rammerne

for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø

er meget forskellige fra virksomhed til

virksomhed. I praksis må hver enkelt

virksomhed derfor finde sin egen måde

at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på.

Forandringer tager tid

Resultaterne fra projektet viser blandt

andet, at det psykiske arbejdsmiljø kun

ændrer sig langsomt. Konkret skete der

ikke markante ændringer i det psykiske

arbejdsmiljø i de 14 virksomheder i løbet

af projektet. Dette på trods af, at nogle

virksomheder gjorde en stor indsats for

13 gode råd til danske virksomheder

NY FORSKNING

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 34

Psykisk arbejdsmiljø

APRI

L 20

08

En gruppe forskere har i 3 år

fulgt 14 danske virksomhe-

ders arbejde med at forbedre

det psykiske arbejdsmiljø.

Resultatet er blandt andet 13

gode råd, som virksomheder

kan støtte sig til, når de skal

navigere mellem muligheder

og barrierer på vejen til det

gode psykiske arbejdsmiljø.

at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,

mens andre oplevede fyringer, fusioner

m.m. som kunne påvirke arbejdsmiljøet

på virksomheden.

Et af projektets vigtigste resultater er,

at det er vigtigt at koble indsatsen for

at forbedre det psykiske arbejdsmiljø

direkte til det daglige arbejde. Opbaknin-

gen blandt medarbejderne vil være stor,

hvis de kan se, at indsatsen vil forbedre

deres muligheder for at gøre et godt

stykke arbejde.

Forskerne har samlet erfaringerne i

13 gode råd, som virksomheder nu kan

støtte sig til, når de skal finde deres egen

vej til det gode psykiske arbejdsmiljø.

CATERINGVIRKSOMHEDEN:

LEDEREN BØR VÆRE MEDARBEJDERENS SEKRETÆR

I cateringvirksomheden stod det sløjt til med det psykiske arbejdsmiljø da pro-

jektet startede. Der var mistillid og konflikter mellem ledelse og ansatte, plan-

lægningen haltede alvorligt, der manglede ofte råvarer, og arbejdsredskaberne

var nedslidte. Det hjalp, at medarbejdere og ledelse begyndte at snakke sam-

men, og at ledelsen begyndte at tage medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Planlægningen af det daglige arbejde blev bedre, og ledelsen investerede i nye

arbejdsredskaber. I løbet af projektet blev udviklingen dermed vendt, og det

psykiske arbejdsmiljø blev væsentligt bedre, men der er stadig lang vej til et

godt psykisk arbejdsmiljø for cateringvirksomheden.

BANKEN: PROCESSEN TAGER TID OG SKAL LØBENDE VEDLIGEHOLDES

Bankens stressgruppe mente ikke, at det forebyggende stressarbejde på

arbejdspladsen fungerede. Frem for at håndtere stress individuelt mente

stressgruppen, at banken i stedet skulle forebygge stress ved at lede og orga-

nisere arbejdet anderledes, så det hang bedre sammen med arbejdskulturen.

Da projektet sluttede, havde ledelsen indarbejdet denne forståelse i et nyt

lederudviklingsprogram, og stressgruppen var i fuld gang med at udvikle de

rigtige løsninger og få dem indarbejdet i arbejdsrutinerne.

DØGNINSTITUTIONEN:

FOKUS PÅ DE DAGLIGE KERNEOPGAVER

På døgninstitutionen stod medarbejderne ofte meget alene med de faglige

udfordringer, og nogle følte det var en særlig belastning i det daglige arbejde.

Døgninstitutionens MED-udvalg tog bolden op i forbindelse med en aktuel om-

lægning af arbejdets organisering. Der blev oprettet omsorgsgrupper i institutio-

nens enheder, og rammen for de pædagogiske diskussioner blev styrket på per-

sonalemøderne. På den måde fik medarbejderne mulighed for at diskutere fag-

lige spørgsmål, samarbejde og trivsel med kollegerne. Da projektet sluttede, var

det psykiske arbejdsmiljø forbedret i de enheder, hvor denne strategi lykkedes.

Sportshallen på Kærshovedgård danne-de den 16. april 2008 rammen om etpersonalemøde hvor ca. 80 ansatte varmødt op, for at høre ledelsen fortælleom lukningen af 50 pladser og for at stil-le spørgsmål til et panel bestående afledelsesrepræsentanter. Panelet bestodaf afdelingsleder H. K. Vemmelund, per-sonale- og sikkerhedskonsulent PerFrandsen, fængselsinspektør Niels KløveLarsen og beskæftigelsesleder MarieSørensen.

Mødet startede som et rejsegilde medpølser og sodavand til alle og dette varfor at symbolisere, at nok får man etknæk, men personalet ogKærshovedgård rejser sig igen. Det eralle vist enige om. Stemningen på mødetvar en smule dyster, men der var allige-vel plads til humor og latter.

Fængselsinspektør Niels Kløve Larsensagde: "Det er ikke en sjov situation atstå i nu, da det jo er rarere at udvide endat nedlægge pladser, men vi er alle enigeom, at det skal ske så lempeligt sommuligt og så hurtigt som muligt, så alleved, hvor man står lige nu. Vi vil afholdesamtaler med personalet og vi begynderallerede i dag. Ét er sikkert, og det er, atder ikke vil ske fyringer, men overflyt-ninger til andre steder vil blive en mulig-hed, men først skal vi lige se, hvilket talvi havner på. Vi skal spare 11,7 millionerkroner på drift og lønsum med videre.Det vil bevirke at vi skal sige farvel tilcirka 22 stillinger. Vi har en plan iledelsen, men først tager vi alle med påråd, så de enkeltes ønsker kan bliveopfyldt. Det er i hvert fald et stort ønskefor os, at alle er med. Dette er en faktu-el ting - en bunden opgave udmeldt fra

Direktoratet. At det er blevetKærshovedgård, er fordi vi har barak-bygningerne JKL som er midlertidigepladser, der er taget i brug i 2003, ogderved nemme at lukke ned. Udvidelsenaf fodlænkeprojektet er lige nøjagtig detklientel, som vi tager os af iKærshovedgård og dette er så følge-virkningerne. Vi har så overfor direktora-tet udtalt, at vi helst selv vil finde ud af,hvordan vi løser det, idet vi så alle herkan samarbejde om det, i stedet for atdet bliver afgjort andet steds. De omtal-te barakker skal dog blive stående, så måvi jo se, om de bliver lukket op igensenere. Dog har vi sagt til direktoratet, atvi ikke ønsker at Kærshovedgård skalvære et bufferfængsel, hvilket de ogsåhar givet til kende at være enige i. Hvispladserne skal lukkes op igen, bliver detikke uden at der følger en bevilling ompenge med.”

Afdelingsleder Vemmelund sagde:"Ved direktøren og vicedirektøren forkriminalforsorgens besøg forleden dag,gav de indtryk af at udvise stor respektomkring Kærshovedgård, og det er danoget vi vil have med i vores fremtid-sperspektiv.

Vi skal spare 10 stillinger i opsynet.Nogle har søgt orlov, nogle er på barsel-sorlov, andre er afskediget på grund afsygdom, så til slut håber vi at tallet næs-ten udligner sig selv. Måske skal vi sendeet par stykker til Nørre Snede, men ingenbliver sendt steder hen mod deres ønske.Der er jo i modgang at samarbejdet stårsin prøve og her kan man allerede se, atKærshovedgårdånden lever i bedste vel-gående. Vi tager hånd om hinanden ogdet skal vi blive ved med. Og til lokalfor-eningen af Dansk Fængselsforbund herpå Kærshovedgård retter jeg en stor takfor det gode samarbejde. I kan væreglade for jeres forening her på stedet,det er godt arbejde de har udført.”


Kærshovedgård lukker 50 midlertidige pladser

Fængselsinspektør Niels Kløve Larsenberetter om nedlukningen af de midler-tidige pladser og hvordan det kan ske.


Beskæftigelsesleder Marie Sørensensagde: "Vi skal tage afsked med en 4-5værkmestre, så det vil jo berøre allearbejdspladser her på fængslet. Jeg tageren samtale med de berørte snarest. Men

Panelet bestående af (fra venstre) afdelingsleder H. K. Vemmelund, Personale- og sikkerhedskonsulent Per Frandsen, fængsels-inspektør Niels Kløve Larsen og beskæftigelsesleder Marie Sørensen som alle var klar til at besvare spørgsmål fra de fremmødte.

vi vil se, om vi kan hjælpe med at fyldeeventuelle huller ud på Nørre Snede iførste omgang. Det er ærgerligt detteher, idet vores skoleprojekt VOKS (videnog kompetence samarbejde) kører rigtig

godt, og vi vil til kontraktforhandlinger-ne ønske bevilling til en større skole herpå stedet.” ■

af Lis Vig

Fængselsfunktionær Finn Hadberg:”Kærshovedgård har været vant til atomstrukturere både på den ene og denanden måde ca. hvert 6. år, så nu er detvel så tiden igen. Når noget er midlerti-digt må vi vel også kunne påregne at detpludselig bliver permanent eller nedlagt- og dette var så tilfældet denne gang.Men det er vigtigt i disse tider at man erpå forkant og at projektet går stille ogroligt – måske ved naturlig afgang, orlovm.m og at intet sker uden personaletsmedvirken og samtykke. Og ellers hjæl-per vi jo hinanden her på Kærshoved-gård - det er vi gode til.”

Den nyvalgte formand for lokalafdeling-en på Kærshovedgård, fængselsfunktio-nær Morten Fiskbæk Larsen, har fået sinilddåb i denne sag og hans kommenta-rer er meget kort: ”ÆV ÆV ÆV -Ærgeligt at man laver en så kortsigtetløsning, idet vi inden længe garanteretkommer til at mangle pladserne igen.Det er jo det der sker gang på gang - derligger mange tusinde sager og venter påen afgørelse på politiets kontorer rundtom i det ganske land.”

Fængselsfunktionær Jens H. Pedersen:”Hovedforbundet af Dansk Fængsels-forbund godt kunne have markeret sigover for beslutningstagerne i denne sag.Havde det Kærshovedgård skal spare,været lagt ud til alle i Kriminalforsorgen,ville det nok slet ikke have kunnet mær-kes og i hvert fald var det jo ikke baregået ud over os her.”


Mange af landets arresthuse melder igenom fulde huse. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen lukker derfor ikke flerearresthuse lige nu.

En tilfældig dag midt i april var derfuldt besat i arresthusene i: Esbjerg,Frederikssund, Haderslev, Herning, Hille-rød, Hobro, Holstebro, Kolding, Næs-tved, Ringsted, Roskilde, Rønne,Silkeborg, Slagelse, Sønderborg ogÅrhus.

Vicedirektør i Direktoratet forKriminalforsorgen, Annette Esdorf,bekræfter, at presset på Kriminalforsor-gen stiger igen.

”Arresthusene er meget højt udnytte-de. Derfor er vi i fuld gang med at flytteafsonere fra arresthusene til fængsler,hvor der er bedre plads,” siger AnnetteEsdorf.

Samlet set har der årets første 3 _måneder været en gennemsnitlig belæg-ningsprocent på 91,3 procent i Krimi-nalforsorgens arresthuse. I samme perio-de sidste år var belægningsprocenten88,5 procent.

Det tyder på, at politi og domstole erved at komme i omdrejninger efter2007, hvor retsvæsenet blev samlet istørre geografiske enheder.

Vicedirektøren er enig i, at 2007 for-modentligt var et usædvanligt år medlav belægning på grund af politi- ogdomstolsreformen: ”Der er intet, dertyder på, at der varigt kommer et laverepres på Kriminalforsorgen,” siger hun.

Lukkede arresthuseI øjeblikket er arresthusene i Aabenraa,Hjørring og Viborg lukkede. Det sammegælder arrestafdelingen i StatsfængsletØstjylland og et antal pladser i en rækkefængsler.

Til trods for, at belægget igen stiger,så åbner arresthusene ikke i år: ”Voresplan er at holde arresthusene lukkedeåret ud. Selvom presset stiger, så liggervi stadig under det niveau, som vi nor-malt ser på dette tidspunkt af året,”siger Annette Esdorf.

Arresthuset i Viborg genåbner dogefter sommerferien.

Vicedirektøren understreger, atarresthusene primært blev lukket pågrund af lav belægning. Det skyldes ikkede besparelser, som blev pålagtKriminalforsorgen i forbindelse medfinansloven for 2008. Kriminalforsorgenskulle - ligesom alle andre statslige insti-tutioner - spare en procent af budgettet.Det svarer til 25 millioner kroner.

”Vi lukkede arresthusene på grund afen lav udnyttelse af kapaciteten.Besparelserne på en procent af budget-tet kom ind i billedet på et senere tids-punkt,” siger Annette Esdorf. ■

Af Søren Gregersen

Belægget på vej op igen

Efter et år med få indsatte

i Kriminalforsorgen

stiger belægget igen.

Antallet af varetægtsfængslede stigerigen i Kriminalforsorgen. Det kan blandtandet mærkes i arresthuset i Holstebro.


Fængselsfunktionærensøger

SKRIBENTERFængselsfunktionæren søger et antal skribenter, der kan levere artikler til fagbladet. Jobbet som skribent varetages i tæt samarbejdemed bladets redaktør og aflønnes efter aftale.

Vi har følgende forventninger til ansøgerne:

Du er ...• initiativrig og kan arbejde selvstændigt• god til at formulere dig skriftligt• opsøgende og kan spotte en god historie• i stand til, med kort varsel, at rykke ud og lave en artikel• ajour med hvad der sker på det kriminalpolitiske område• i stand til at bruge et digitalkamera

Er du medlem af forbundet, og vil du være en del af det team, der laver fagbladet, så send din ansøgning (gerne vedlagt et udkast til en artikel) til:

Dansk FængselsforbundRamsingsvej 28 A, 2500 Valby

Ansøgningen skal være forbundskontoret i hændesenest den 10. juni 2008.

Henvendelser vedrørende jobbet som skribent kan ske tilredaktør John Rasmussen


Den første torsdag i marts samles med-lemmerne af pensionistforeningen vedStatsfængslet i Nyborg til den årligerundvisning i fængslet og ikke mindstspisningen af gule ærter.

Foruden pensionisterne var ogsåledere samt personale over 55 år ellermed 25 års jubilæum inviteret med.

For at gennemføre dette arrange-ment på bedste måde stiller adskilligemennesker deres arbejdskraft til rådig-hed for rundvisning i fængslet, serveringaf de gule ærter og transport af pensio-nisterne, der ved tilmeldingen kan bestil-le afhentning og hjemtransport. Ikke alleer lige mobile, og da gule ærter erfa-ringsmæssigt godt kan gøre noget vedbalancen, er det en ordning, som mangemed glæde benytter sig af.

Omkring klokken elleve mødtes gæs-terne i idrætsforeningens barak, og efterlidt munter snak med mere omkringbaren blev de delt ind i hold med hver enrundviser, og så gik turen rundt i fængs-let.

Livet er ikke lutter lagkage

Det er for eksempel også en

ordentlig omgang gule ærter

med både fast og flydende

tilbehør.

En rundtur hvorgenerationer mødes

Nogle af pensionisterne havde ønskerom at se særlige områder af fængslet,typisk de steder, hvor de selv havde gjorttjeneste, så i løbet af de næste timer blevstort set hver en krog gennemgået. Desenere år har budt på mange ombyg-ninger og ændringer i strukturen afafdelingerne, så der blev stillet mangespørgsmål undervejs. På ganske kort tider der også blevet ansat mange ganskeunge kolleger, som fik sig en oplevelseud af at møde fængselsfolk i bedstefor-ældrealderen og høre deres kommenta-rer til moderne fængselsarbejde.Omvendt var det også en oplevelse for

Rundtur i Nordre fløj.


flere ældre kolleger at møde de ungerundt omkring. Man får jo en tilbøjelig-hed til at glemme, hvor ung man selvhar været engang. I hvert fald hørtes etpar gange bemærkningen: ”Hvor er dedog unge!”

Til gengæld var det også gansketydeligt, at der et eller andet sted eksis-terer en korpsånd, som giver et umiddel-bart sammenhold selv om man aldrig harmødt hinanden før, og der er et par gen-erationer eller tre til forskel i alder, forflere steder manglede pludseligt nogle afgæsterne. De var faldet i dyb samtalemed de tjenestegørende kolleger.

Man kunne godt få sære tanker somfor eksempel, hvad der kunne kommeud af et arrangement med de helt ungeog de gamle sammen om noget fæng-selssnak. Man har jo før oplevet deunges undren, når man har fortalt, hvor-dan det var, da man selv begyndte ihuset.

Tiden gik hurtigt og turene op og nedad trapperne gav appetit, så det blev tidtil at forlade fængslet og gå til barakken.

Det ligner stort set sig selvMed alle vel tilbage og bænket ved

bordene var det serveringspersonaletstur til at få sved på panden. Der blevgået til ærterne med stor beslutsomhed,men når serveringen forestås af rutinere-de fængselsfolk, der er vant til at holdeopsyn, var det ikke muligt at gemme entom tallerken længe, før den blev fyldtigen, så i løbet af eftermiddagen viste entruende mæthed sig i horisonten.

Undervejs blev de traditionelle talerholdt. Først af inspektøren, ArneTornvig, der indledte med at bemærke,at fængslet stort set ligner sig selv. Hanpåpegede, at den store ændring er dennye uniform.

Inspektøren gennemgik derefter deafholdte kurser i teambuilding for alle

ansatte. Planerne om at bygge en sikretarrestafdeling i Nordre Fløj og genetab-leringen af fængselsmuseet, som for-mentlig bliver lavet i det gamle gartneri.Inspektøren nævnte sammensætningenaf klientellet, herunder Black Cobra ogen international klub, som er kommet tili stedet for Bandidos.

Der blev nævnt noget statistik, her-under faldet i antallet af sager om voldog trusler. ”Hvilket skyldes, at persona-let i dag er lige så gode, som I var,”sagde Arne Tornvig, hvilket ikke overras-kende vakte stor protest i forsamlingen.Til gengæld var der udelt tilslutning, dainspektøren sluttede med at udbringe enskål.

Det gik ved fælles hjælp trods de småhår på flæsket. På pensionistforeningensvegne takkede Albert Hein for det vel-lykkede arrangement. Arrangementet eret fælles projekt for fængslet, personale-foreningen, lokalafdelingen af Dansk

Gæsterne ankommer, og man hygger sig i baren inden rundvisningen.


Eelke forklarer pensionisterne om den moderne teknologis velsignelser og fængselsmandens nye arbejdsområder.

Fængselsforbund og idrætsforeningen,som hver på deres måde bidrager til atdagen bliver en succes. Det gældertransporten af pensionisterne, penge,lokaler og hjælpere.

”Jeg er ekspert i gule ærter,” sagdetidligere køkkenmester Erik Davidsenefterfølgende i sin muntre takketale tilhjælperne, som han gav sin uforbehold-ne ros. Med vanlig sans for en lille krøllesluttede han med at sige: ”Disse ærtervar gode – bortset fra de små hår påflæsket.”

På Erik Davidsens opfordring udbrag-te forsamlingen et hurra for hjælperne.

Disse takketaler kan ikke undgå at fåen til at tænke på, at dette arrangementnetop er et udtryk for det fælles projekt,fængselsarbejdet er. Nu har der jo væretskrevet i kraftige vendinger om fri jagtpå forsvarsløse ledere og skatteyderbe-talt støtte til fagforeninger i en avis –Hvad er det nu den hedder? Nå – Detvar den, der på et tidspunkt udkom somtegneseriehæfte. En dag som denne ernetop et udtryk for, at man på trods afvisse interesseforskelle er bevidst om, atfængselsarbejdet er et samfundsanlig-gende, som alle i organisationen har somlivsstil at løse.

Og således gik dagen langsomt påhæld, og efter kaffe med mere trak gæs-terne sig så småt tilbage. Mætte ogendnu et par oplevelser rigere. ■

Af Billy Larsen


I idrætsforeningens barak bliver historien på væggene levende under spisningen. Mange har selv været med til at skabe disse minder.

Søren Mortensen er en kunstner, når det gælder om at balancere med en fyldt tallerken. Jens Erik er som beskæftigelsesmand glad for en rygende omsætning.


Udlånsrenten var i slutningen af 20066,0% p.a., men steg til 6,5% p.a. medvirkning fra 01.01.2007 og igen til 7,0% p.a. pr. 01.07.2007. Fra indeværendeårs begyndelse blev renten nedsat til6,75 % p.a. som pt. er gældendeudlånsrente.

Der er fortsat ingen gebyrer eller stif-telsesomkostninger. Lånet kan altid ind-fries uden omkostninger.

Årsrapporten blev godkendt pårepræsentantskabsmødet d. 31. marts2008.

Der har været et fald i såvel antaletablerede lån som i det årlige udlån fra4.570 lån til 3.952 lån. Dette skyldesuden tvivl at ganske mange fortsat fårdækket det aktuelle lånebehov vedoptagelse af lån i fast ejendom, hvorudviklingen i ejendomsværdierne frem tilefteråret 2006 har været stigende i defleste dele af landet, og dermed hardækket det aktuelle lånebehov. Enudvikling, som dog er ved at vende igen,og som har medført en stigning i udlånetfra dette års begyndelse.

Det samlede udlån er steget med 2mill.kr. til 728 mill. kr. hvilket bl.a. skyl-des at lånene generelt er højere, og at defleste lån etableres med en løbetid på 6år, som er den højeste afviklingstid forlån hos TL. Gennemsnittet for et lån erpå kr. 92.134.-.

Tjenestemændenes Låneforening erfortsat et meget attraktivt tilbud til alle,der har behov for et billigt og hurtigtforbrugslån, og der er i realiteten ingen

Dansk Fængselsforbunds stemmeudvalg har den 14. april 2008 optalt stemmerne og de er som følger:62 % af medlemmerne har afgivet deres stemme64 % af de afgivne stemmer: JA36 % af de afgivne stemmer: NEJ.Forbundet hilser resultatet velkomment, men tager selvfølgelig til efterretning at 36 % har stemt NEJ.Dansk Fængselsforbunds stemmer indgår i afstemningsresultat for hele CFUområdet, der samlet også blev et JA til overenskomsten.Overenskomsten træder i kraft pr. 1. april 2008 og lønforhøjelsen gælder fra dette tidspunkt og efterreguleres veden senere lønudbetaling.

Kim Østerbye, Forbundsformand

UrafstemningsresultatetOverenskomsten 2008-2011

Hovedtal 2007 2006

Antal lån 3,952 4.570

mill.kr. mill.kr.

Udlånssum 364,1 405,2

Samlet lån 728,2 726,1

Omkostninger 7,9 8,2

Tab og hensættelser 3,8 0,6

HALVÅRETS RESULTAT 4,7 7,0

Egenkapital 195,4 190,6

begrænsninger på lånets anvendelse.Låneforeningen vil benytte lejlighe-

den til at takke organisationer og lånta-gere for et godt samarbejde i 2007, og vihåber organisationerne fortsat vil med-virke positivt til at oplyse medlemmerneom de fordele, der kan være ved mulig-heden for et lån gennem Tjenestemæn-denes Låneforening. ■

Yderligere information: www.tjaan.dk

Årsrapport 2007


Vi tilbyder nu alle medlemmer af Dansk Fængselsforbunden ny konto med endnu fl ere muligheder.

Få gratis:• LSB Privat® Løn til den daglige økonomi (Rente 1%) • LSB Privat® Opsparing med rente på 4,25 %• Kassekredit på 50.000 kr. - 100.000 kr. med favorabel rente • VISA/Dankort og MasterCard • Internetbank• Personlig rådgivning • Årligt økonomieftersyn

Desuden er det gratis at:• Hæve kontanter i Lån & Spar Banks pengeautomater• Overføre penge i internetbank mellem interne og eksterne konti• Betale girokort i internetbank

Du får også:• BetalingsService• e-Boks

… og meget meget mere.

Ring 3378 1913. Bankskift er gratis og vi ordner alt det praktiske. Læs mere om dine medlemsfordele på www.faengselsforbundsbank.dk

Lån og kreditter gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

LSB Privat®

Vi vil være bedst til private kunder, derfor præsenterer vi LSB Privat®

Lån & Spar Bank A/S, København, www.faengselsforbundsbank.dk, CVR 135 38 530

bedst til private


DEBATIndlæg til næste nummer af bladet skal væreredaktionen i hænde senest den 14. maj 2008

Af fængselsfunktionær Mogens Poulsen,Arresthuset i Kolding.

Man må undre sig over Forbundetsensidige holdning til resultatet af over-enskomstforhandlingerne. Jeg gadGODT vide hvad der driver jer,Forbundssekretær René Larsen og KimØsterbye m.fl. I anbefaler i jeres med-lemsbrev et klokkeklart "JA" til en over-enskomst, hvor medlemmerne kun haret skuldertræk tilovers for resultatet.Typisk, vil de fleste af os sige. Efter minbedste overbevisning er der ikke énfængselsfunktionær, der har armene ivejret når/hvis de nærlæser resultatet.Jeg vil gerne knytte et par kommentarertil resultatet, som ikke er overraskenderinge, men forventeligt dårligt!

"I alt 25.000 kr. mere om året efter 3 år."Det lyder jo umiddelbart pænt, men nårbeløbet analyseres er der bestemt intetat juble over.

Tværtimod. Når man tager inflatio-nen med i beregningerne (3 år tilbage),så er der - i bedste fald - tale om statusquo, men jeg er overbevist om at købe-kraften bliver decideret forringet over denæste 3 år. Det er i hvert fald hvad deøkonomiske Vismænd spår. En inflationpå minimum 3 % pr. år er absolut enmulighed - måske endda højere. Det vilsige, at vi måske endda går tilbage rentlønmæssigt. (25.000 kr. efter 3 år, cirka2.000 kr. pr. måned og cirka 1.000 kr.efter skat).

Jeg er IKKE imponeret.Nå, men der er flere punkter, der for-

tjener en analyse.

"Bevarelse af vores ret til gå på pensionsom 63-årige."Enhver med blot en lille smule indsigt i,hvad der foregår ved et forhandlings-bord VED, at når først den slags bliverforeslået, så skyldes det at man manglerarbejdskraft på det enkelte område.

Guderne må vide hvorfor, men resul-tatet af disse overenskomstforhandlingerunderstreger vel, hvorfor man har så

svært ved at skaffe nye medarbejdere iKriminalforsorgen. Næste gang vil kravetom en pensionsalder på 65 år, være etufravigeligt krav fra arbejdsgiverne.

"En særlig pulje på 20 millioner kr. tilbrug for en kommende aftale om et nytlønsystem."Er så typisk, at man - oftest for at dækkeover noget mindre attraktivt - jonglerermed store tal. Men hvis vi leger, at allefår en lige del af "kagen", så vil der blivecirka 500 kr. mere pr. måned, før skat,naturligvis, til hver enkelt medarbejder.(de 20 millioner fordelt på 3400 ansat-te). Hvilket igen vil sige, 250 kr. pr.måned i rå købekraft.

"Barns 2. sygedag."Hvis vi skal være realistiske her, så erbarns 2 sygedag vel kun overfladisk pyntpå en elendig overenskomst. Hvis manhar et sygt barn og man konstaterer, atbarnet ikke er parat til at komme i insti-tution eller lign. så stod man da ikke tid-ligere og overvejede; "Hmmm, nu harjeg jo ikke muligheden for barns 2. syge-dag - og mit barn er ikke rask endnu, såmå barnet altså acceptere at far og morikke kan passe én længere." Der er danaivt at tro det ændrer det fjerneste påforældrenes pasningsmønstre i forbin-delse med sygdom.

"Længere barsel med løn og 6 ugersfædreorlov med løn."Se, dén synes jeg lyder fin, men æren fordette resultat kan vist ikke tilskrives voreforhandlere fra forbundet. Den gælderALLE organisationer.

"0,2 % - uden for reguleringsordningen- i kompensation for manglende mulig-hed for frynsegoder."Ja, man græmmes, men INTET er forsmåt til at blive nævnt. 0,2 % af enmånedlig indkomst på 20.000 kr. er ligmed 40 kr. FØR skat pr. måned. Altså enrund tyver efter skat. Jubelen vil ingenende tage. Det er rent til grin at manoverhovedet bruget tid på den slags.

"Seniorbonus."Helt op til 4 ekstra fridage om året. I etarbejdsmiljø, hvor tendensen klart viser,

at stadigt flere medarbejdere er nedslid-te, tilbyder man nu 4 dage for at tage"trykket". Ja, man græmmes.

Forbundet spår, at et "NEJ" til over-enskomsten kan medføre en politisk ind-griben. Og hvad så?

Hvad har vi at tabe? Tror I atRegeringen vil risikere at miste fleremedarbejdere ved at give os en endnudårligere overenskomst?

Jeg bryder mig ikke om den slagsskjulte advarsler.

Slutteligt vil jeg gerne bringe vorestjenestemandsstatus på banen igen. Ja,vi må ikke strejke - og i mange år, haringen turdet bringe det på banen. MENvores pension er ikke så unik længere. Pådet private arbejdsmarked, er det ikkenoget særsyn med pensionsopsparingerpå 15 %. Det er vist længe siden, vi ku’fryde os ubegrænset over vores pension.Men vi er blevet indhentet, og bliver for-mentlig overhalet over de næste 10 år.

MEN jeg er bestemt glad for at for-bundet er tilfreds. Men synes det mang-ler at udvise respekt overfor dets med-lemmer.

"JA" til overenskomsten?"NEJ" tak!

Af forbundssekretær René Larsen,Dansk Fængselsforbund.

Kære Mogens.Indledningsvis vil jeg henvise til artiklen isidste nummer af ”Fængselsfunktio-næren”. Når det så er sagt, vil du i dettenummer – hvis ikke du vidste det i for-vejen – se, at medlemmerne af Dansk

Svar til Mogens Poulsen


DEBAT

Af P. L. Jensen, formand for DanskArrestforvarerforenings Seniorklub.

I anledning af Poul Aremarks indlæg iFængselsfunktionæren nr. 4, vil jeg her-med komme med et par kommentarer.

Man kan naturligvis vælge at væreutilfreds med alt og alle og se det nega-tive i alle livets forhold, jeg har, i minpensionisttilværelse valgt det modsatte,og vil gerne tro på det positive.

Poul Aremark nævner, at medlem-skab af Dansk Fængselsforbunds pensio-nistafdeling nærmer sig bondefangeri.Min opfattelse af bondefangeri er, at det

Fængselsforbund gennem en urafstem-ning har haft mulighed for demokratiskat give deres stemme tilkende.Forbundet havde anbefalet at stemmeJA til overenskomstresultatet, og denneanbefaling har medlemmerne fuldt. Vi erbåde tilfredse med stemmedeltagelsenog resultatet.

Der er tale om den største lønstigningi 20 år. En lønstigning der sikrer paralle-litet til lønstigningerne på det privatearbejdsmarked. Vi jubler ikke, men deter en realistisk overenskomst, der giveren reallønsfremgang og en pulje på 20mio. kr. til nye lønsystemer, og som ikkeforringer vores pension.

Men vi har samtidig noteret os, at 36% har stemt NEJ. Det skal sandsynligvisses i lyset af, at forventningerne tildenne overenskomst var skruet helt ivejret.

Når man vurderer et overenskomstre-sultat bygger man det ikke på, hvad dueller jeg tror eller mener, men på statistikog økonomiske vurderinger. Og de sigeraltså, at der bliver tale om en realløns-fremgang.

Kravet fra finansministeren om enhøjere pligtig afgangsalder og forrin-gelser af vores førtidspensionsfradraghandler ikke kun om mangel på arbejds-kraft, men i lige så høj grad – eller høje-re – om ideologi. Når finansministeren isidste ende bøjede af på kravet, skyldtesdet ene og alene, at hele forhandlings-fællesskabet gjorde det krystalklart, athvis det blev fastholdt, så havde han enkonflikt. Kunne man ikke stemme JA afandre årsager, så synes jeg, at dettesammenhold fortjener det.

Du undlader i dit indlæg at kommeind på reguleringsordningen. Regule-ringsordningen sikrer en parallelitet meddet private arbejdsmarked. Og den vir-ker begge veje, dvs. det, vi eventuelt fikmere med den ene hånd, blev efterføl-gende taget med den anden hånd. Også er vi jo lige vidt. Øvelsen i en overens-komst består i at få mest muligt uden atskulle aflevere det igen gennem skateller reguleringsordning.

Vi forhandler i et fællesskab, og vi erikke de eneste i fællesskabet, der føler dehar et lønefterslæb.

Dansk Fængselsforbund benytter

Svar til Poul Aremark

er når man ubevidst bliver indfanget i etforhold som man bestemt er imod, i detaktuelle tilfælde skal man selv foretageen aktiv handling for at blive optagetsom medlem af pensionistafdelingen ogman er fuldt bevidst om de forhold dergør sig gældende, altså ingen bonde-fangeri.

Hvorvidt man mener, at en forlæng-else af gruppelivsordningen med 6-7 årer værd at tage med, ja det er jo et tem-peramentsspørgsmål, for mange af deefterladte til kollegaer der dør inden defylder 70 tror jeg da, at de er godt til-fredse.

Om lånemulighederne via forbundet,er de vel ikke meget anderledes endandre lån, der finder vel altid en kredit-vurdering sted, og hvor store julegaver-ne skal være må låneren da selv afgøre.

Jeg forstår ikke rigtig bemærkninger-ne om Forbundsbladet, som du skriver erder netop flere ældre kollegaer der ikkehar og ej heller ønsker at beskæftige sigmed EDB, og netop for disse kollegaer erder mulighed for at følge med i nyheder-ne via det tilsendte medlemsblad.

Med hensyn til medlemskontingen-tets størrelse, så vil der formodentligkomme forslag om en reduktion til dethalve efter det fyldte halvfjerdsindsty-vende år.

Jeg har tidligere skrevet om de lokalepensionistklubber og deres betydningfor det lokale fællesskab, men jeg erfortsat af den overbevisning at disseklubbers indflydelse på tjenestemands-pensionisternes forhold, herunder pen-sionens størrelse, afgangstidspunktet,forsikringer, og mange andre forhold eryderst begrænset, ligesom det nok hellerikke er disse emner som de lokale klub-ber har som formål, så derfor er det fort-sat min opfattelse at vejen til bedre for-hold for Dansk Fængselsforbunds pen-sionerede medlemmer går gennem etstørre fællesskab som jeg, på længeresigt, mener, er StatspensionisternesCentralforening.

Jeg ved, at mange pensionerede kol-legaer har tilmeldt sig og det er fortsatmit håb, at både Poul Aremark og alleandre pensionerede forbundsmedlem-mer kan se ideen i den nye forbundsaf-deling, og derfor vælger at slutte op.

enhver lejlighed til at gøre opmærksompå vores arbejdsmiljø, vores lønforholdog det store ansvar og robusthed, somvores stillinger kræver. Samtidig kan vikonstatere stigende problemer medrekruttering og fastholdelse.

I disse dage er vi vidne til, at SOSU-personale og sygeplejersker indlederkonflikter for lønstigninger ud over ram-men på 12,8 %. Solidariteten inden forfagbevægelsen rækker ikke til, at andrevil give til disse grupper. Sandsynlighe-den taler for et politisk indgreb med enramme svarende til de øvrige offentligeansatte, men med en nedsættelse af enlønkommission, der til næste overens-komst skal undersøge og dokumentere,om der er lønefterslæbsproblematikkerfor udvalgte grupper.

Forbundet vil være opmærksomt på –hvis der nedsættes en sådan lønkommis-sion – at fængselsfunktionærerne vilblive omfattet.


NAVNE

Jens Christian Højbjerg kunne den 1. marts 2008 fejre 25 års jubilæumi Kriminalforsorgen.

Jens startede karrieren i Stats-fængslet ved Sdr. Omme den 1.marts 1983. Der blev han til den 1. august 2002, hvor han kom tilKærshovedgaard.

Både i Sdr. Omme og påKærshovedgaard har Jens været enivrig deltager i fritidsudvalgsarbej-det. Jens har både været med til atsvømme og løbe med de indsatte.

Jens har også været med i DanskFængselsforbunds lokalafdeling

begge steder. På Kærshovedgaardhar han været sekretær for lokalaf-delingen de senere år.

Jens bruger en stor del af fritidensammen med konen og hans 5 børn.De har campingvogn, som de er flit-tige brugere af i sæsonen.

Jens fejrede jubilæet den 3. marts2008 i ”Gimle” sammen med fami-lie, kollegaer og ledelse.

På lokalafdelingens vegneUlla Henriksen

25 års jubilæumJens Christian Højbjerg, Statsfængslet Midtjylland, Kærshovedgaard

På AO-Fyn’s generalforsamlingmodtog forbundssekretær RenéLarsen Dansk Fængselsforbundsæresnål efter indstilling fra lokalaf-delingen.Afdelingsformand Allan Kjær, AO-Fyn, begrundede afdelingens ind-stilling således:”Jeg skal hermed på vegne af AO-Fyn indstille forbundssekretær RenéLarsen til Forbundets æresnål.René Larsen blev valgt første gang i1992 som 2. suppleant til AO-Fynog har været tilknyttet afdelingensiden, blandt andet 7 år som for-mand. Og som han først forlod, dahan blev valgt til forbundssekretær i2007.Jeg kan ikke fremhæve Renés ind-sats nok, eller den sympati ogrespekt han nyder blandt medlem-merne.Og det er derfor mig en glæde, atindstille René til denne fuldt ud for-tjente anerkendelse.”

Dansk Fængselsforbunds æresnål – René Larsen, forbundskontoret.

Forbundskasserer Peder Jørgensen overrækker forbundssekretær René Larsen forbundets æresnål.


NAVNE

Af forbundssekretær René Larsen

På AO-Sjællands generalforsam-ling modtog afdelingsformandHenning Mørck fortjent DanskFængselsforbunds æresnål efterindstilling fra lokalafdelingen.Henning blev ansat på Anstaltenved Herstedvester i 1986, men komefter ansøgning hurtigt til arresthu-set i Køge og senere videre tilarresthuset i Næstved.

Her har Henning siden 1990 ogtil nu været tillidsmand. Desudenhar han siden 1994 siddet i AO-Sjællands bestyrelse. I sommeren2007 blev han valgt som afdelings-formand.

Hennings organisatoriske talentfornægter sig ikke, og han går tilopgaverne med stort engagementog ivrighed. Hans lune og socialevæsen betyder, at han på sin egenmåde forstår at skabe et godt sam-vær.

Henning er på de arbejdspladser,hvor han har arbejdet, blevetkarakteriseret som en aktiv ogmeget loyal person, der bakker opomkring arbejdet og sine kollegaer.Han er lydhør og prøver altid atbidrage med nye ideer og løsnings-forslag. Nogle kollegaer bruger –positivt ment – ord som ”lidt stæ-dig”, men siger samtidig, at det ergodt at have en kollega, der er så

god til at bakke op, og som altiddeltager på lige fod.

I arbejdet som tillidsmand erHenning meget seriøs og velforbe-redt. Han er pligtopfyldende oggod til at bidrage med nye ideer.Han påtager sig ansvar, når der skaltages beslutninger. Han er en godsparringspartner i det daglige oghar på grund af sit store gåpåmodopbygget en stor viden, som andreprofiterer af.

Henning ligger som formandstor vægt på ærlighed. For ham erdet vigtigt, at man i sit arbejde gørsig overvejelser over, hvordan manadministrerer det, og den indfly-delse man har fået af kollegaerne.

Dansk Fængselsforbunds æresnål – Henning Mørck, AO-Sjælland.

Forbundsformand Kim Østerbye ønsker afdelingsformand Henning Mørck tillykke med æresnålen.


www.danskfaengselsforbund.dk

Afs. ID-Nr. 46533Dansk FængselsforbundRamsingsvej 28A st. th.2500 Valby

Pia Nyemann er ansat som sekretær i Dansk Fængselsforbund den 1. april 2008.

Hun har en uddannelse som fængselsfunktionær, men er oprindelig uddannet som kontorassistent.

Pia har været ansat i Kriminalforsorgen i 14 år, herunder 11/2 år i direktoratets personalekontor. Pia kommer fra en stilling som kontorfuldmægtig

i Inspektionen på Københavns Fængsler.Pias sagsområder er blandt andet telefonbetjening, post og journalstyring,

arkivstyring, styring af medlemskartotek, administration af feriehuse og administration af låneansøgninger m.m.

Dansk Fængselsforbund byder Pia velkommen.

Ny sekretær på forbundskontoret

fængselsfunktionæren 5 dansk fængselsforbund maj 2008 · 2 fængselsfunktionæren · 5 - 2008...

Documents