FOKUSØRESUNDN R . 4 · 2 0 1 0 N Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Øresundsbron skaber milliardgevinst11,5 milliarder danske kroner. Så meget har

Øresundsbron skabt i samfundsøkonomisk overskud

på de første 10 år, viser en ekstern undersøgelse.

Pengene er kommet pendlere og erhverv til gode.

Side 3

Pendlerne tror på bedre økonomi og flere jobØkonomien er på vej frem, og nye arbejdspladser

vil blive skabt til næste år. Sådan lyder forud­

sigelserne blandt pendlerne på Øresundsbron

i en ny konjunkturundersøgelse.

Side 5

– Det første, jeg tænker på om morgenen, er Malmø, Malmø, Malmø. Jeg vil bare af sted så hurtigt som muligt, men jeg skal også fokusere på skolen, siger min mor. Ludvig Adamsen er 14 år gammel og fra Danmark.

Fem gange om ugen kører han til Malmø for at træne sine evner som ishockeyspiller hos Malmö Redhawks. Selv om træningen i Malmø er hårdere og mere disciplineret, vil Ludvig gå langt for at nå målet om en professionel ishockeykarriere.

Broen – ny stor tv-serie med Øresundsbron som sit omdrejningspunkt 4

En dansker stemmer svensk for første gang 8

Nyt koncepthotel satser på et bredt publikum i en svær tid 10

Danske studerende udelukkes fra svenske studier 14

Ejendomsmæglere går sammen på tværs af sundet 16

Læs Ludvigs historie på side 12

Tørre tæsk

på skånsk

is

2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

bliver cirka 20 procent billigere

at komme til Sverige.

Øresundsbron igen med stigende indtægterØresundsbrons halvårsrapport for

2010 viser stigende vejindtægter

med 6 procent sammenlignet

med samme periode i 2009.

Den totale vejtrafik faldt med

1 procent, men lastbiler og bus­

ser havde dog en positiv udvik­

ling, hvilket gav et overskid på

18 millioner DKK, en forbedring

på 29 millioner DKK. Det er første

gang, Øresundsbro Konsortiet

udviser overskud efter et første

halvår.

Otte af 10 skåninge går ind for ny HH-forbindelseHvis den svenske regerings

undersøgelseskommission finder

frem til, at der er brug for en

forbindelse mellem Helsingborg

og Helsingør, så er støtten der

allerede. Ifølge en undersøgelse

som analyseinstituttet Skop har

lavet for Helsingborgs Dagblad,

går otte ud af 10 skåninge ind for

at bygge en forbindelse mellem

de to byer. 83 procent mente,

at en forbindelse ville være god

for øresundsintegrationen.

Få Fokus Øresund med posten eller på din mailSkriv en mail til os på

redaktionen@oresundsbron.com

op oplys den adresse, du ønsker

at få Fokus Øresund sendt til.

Vi sender både per mail eller

med almindelig post.

Redaktion:Karsten Østergaard Nielsen (redaktør)Sanna Holmqvist (presseansvarlig)Jacob VestergaardBritt AndresenJesper Skjønnemand

Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på www.oresundsbron.com

Fokus Øresund 8. årgangNr. 4, september 2010

ISSN: 1600-972X

Øresundsbro KonsortietVester Søgade 101601 København VTlf.: 33 41 60 00

redaktionen@oresundsbron.com

Design: BGRAPHICTryk: KLS Grafisk Hus, KøbenhavnTrykt oplag: cirka 8.000 stykInternet: cirka 17.000 abonnenter

Ansvarlig udgiver:Caroline Ullman-Hammer

Min far rejste som ung i 50’erne regelmæssigt over Øresund for at få klaver lektioner af en kendt professor i musik i København. Det lod sig ikke gøre så ofte. Min far boede i Lund, og rejsen, som tog flere timer, involverede bil, tog og færge. Besværligt for en teenager, men besværet værd for en fritidsinteresse, han virkelig brændte for. Syntes han. For der var nok mange, der ville fravælge at gøre det samme. Hele den lange rejse bare for en hob­by ....? Det, min far gjorde, betragtedes nok af mange som tæt på umuligt.

Jeg tænker på min far, når jeg læser om Ludvig Adamsen i dette nummer af Fokus Øresund. Han er 14 år og tager over sundet til Sverige

for at spille ishockey. Rejsen tager 42 minut­ter. Forældrene kører ham fem gange om ugen. Ludvig er ikke alene. Inden for ishockey er der mange danske børn, der vælger at gøre som han. Hans far indrømmer, at det er lidt besværligt, og at det koster penge. Men det går. Det er muligt.

Det, min far gjorde, var ualmindeligt. Det, Ludvig gør, bliver mere og mere almindeligt. Mellem dem ligger et ocean af forskelle. Eller et sund af forskelle. Eller måske endnu bedre: En bro, som gør det umulige muligt.

Sanna Holmqvist, presseansvarlig sho@oresundsbron.com

Min fars lange rejse

Kort nyt om ØresundsregionenFrank Jensen og Ilmar Reepalu vil have øresundsmetroØresundsbron og en mulig ny

HH­forbindelse er ikke nok, hvis

man spørger borgmestrene i

København og Malmø. Frank

Jensen (S) og Ilmar Reepalu (S)

foreslår nu, at der bygges en

såkaldt øresundsmetro, som

skal gøre det endnu nemmere, at

komme fra centrum af København

til centrum af Malmø. Tanken er,

at den københavnske metro skal

udvides med et ekstra stop i

Malmø. Den nye tunnel skal gå

fra Østerbro til Malmø C og vil

reducere rejselængden mellem

de to byer til 15 minutter.

Weekendrabat tilbage på ØresundsbronFra lørdag den 4. september

2010 og frem genindfører

Øresundsbron rabat i weekender

og på helligdage. Weekendrabat­

ten har tidligere været en stor

succes blandt danskere og

svenskere, som har søgt oplevel­

ser i deres fritid på den anden

side af sundet. Prisen for at

krydse Øresundsbron sænkes

til 115 DKK/149 SEK i alle week­

ender og på alle helligdage frem

til juni 2011. Det betyder, at det

Emporia har endelig fået åbningsdatoØresundsregionens nye gigantiske

butikscenter Emporia skal stå klar

til at modtage kunder i efteråret

2012. Det er ejerne, Steen &

Strøm, der skriver på deres

hjemmeside, at centret vil være

åbningsklar inden for to år. Med

sine 92.000 kvadratmeter butiks­

område og 220 butikker og

restauranter bliver Emporia Steen

& Strøms største center i Europa.

Prisen for centret forventes at

løbe op i 3,5 milliarder SEK.

Pæne danskere snyder med svenske bilerMere end 200 danske biler med

svenske nummerplader blev hen

over sommeren konfiskeret af

Skat og politiet. I mindst halvde­

len af tilfældene viste ejerne sig

at være ganske normale borgere,

som ville gå langt efter drømmen

om en billig Mercedes eller BMW.

Samtidig havde mange svindlere

investeret i en falsk dansk num­

merplade, så det blev endnu

sværere for politiet at opdage

synderne.

11.5

00.0

00.0

00

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 3

11,5 milliarder danske kroner – så stor er gevinsten, Øresundsbron har skabt for de rejsende i løbet af broens første 10 år, blandt andet ved at rejsetiden over sundet er blevet kortere. Det viser en analyse, som JR Consult har lavet for forskningsprojektet IBU­Øresund og Øresundsbron.

– Det store overskud opstår, fordi der er så stor en erhvervs­ og pendlertrafik over Øresundsbron. Det er lidt mere end 80 procent af overskuddet i de første 10 år, der er direkte koblet til den trafik, siger trafikforsker Jeppe Rich fra JR Consult.

Beløbet på 11, 5 milliarder DKK er udregnet ved at finde den merværdi, som tilfalder de rejsende over Øresund, når man regner ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Her er mere tid og færre omkostninger vigtige for et større overskud – ikke blot for den enkelte, men også hos virksomheder.

– Gevinsten opstår først og fremmest, fordi rejsetiden er blevet kortere. Et andet vigtigt element er, at rejseomkostningerne er faldet, da den gennemsnitlige overfartspris, især på pendlerrejser, er faldet efter broens tilkomst, siger Jeppe Rich.

Kunderne har fået mest ud af Øresundsbron

Det er kunderne på broen, der har fået størst andel i det overskud,, som Øresundsbron har skabt. En af dem er Kongsbak Fisk, som har kunnet mærke en klar forskel fra før broen til nu.

Firmaet startede allerede i 1994 med at eksportere fisk fra København til Sydsverige.

Dengang foregik transporterne med færge over Helsingør­Helsingborg eller Dragør­ Limhamn – en løsning, der var præget af begrænsninger.

– De sejlede klokken 6 og klokken 9. Og det var enten til tiden eller slet ikke. Selv om vi kunne komme i sidste sekund, var det besværligt, fortæller Chresten Pommer, ansvarlig for Kongsbak Fisk i Malmö.

– I dag er det en utrolig lettelse, at vi ikke skal planlægge vores arbejde efter færge­afgangene. Vi kan køre direkte mellem Køben­havn og Malmø på 35 minutter, hvor vi tidligere skulle sejle mindst en time og lægge ekstra ventetid til, før færgen gik. Samtidig skulle vi ofte køre til Helsingør, som også tager ekstra tid. Så i dag bruger vi stort set kun broen til vores fragt.

For Kongsbak Fisk betyder broens komme også, at en pludselig ekstra levering kan klares uden større logistisk planlægning.

– Hvis der er en kunde, der står og mangler noget, kan vi jo køre frem og tilbage, når vi vil. Der er altså en masse fordele, siger Chresten Pommer.

Og det stopper ikke her. Beregningerne i rapporten viser også, at overskuddet fra Øresundsbron vil blive ved med at stige og nå 28 milliarder danske kroner, når broen har været åben i 20 år. På dette tidspunkt vil Øresundsbron have givet et større over ­skud end omkostningerne ved at bygge den. Øresundsbron kostede 22,4 milliarder danske kroner, eksklusive renter i byggeperioden, omregnet til 2010­priser.

Af Kars ten Østergaard N ie lsen og Br i t t Andresen

På 10 år har Øresundsbron skabt et overskud på 11,5 milliarder DKK. Langt størstedelen af pengene er kommet pendlere og erhverv på Sjælland og Skåne til gode, viser en ekstern rapport fra JR Consult. Og overskuddet vil blive ved med at øge i fremtiden.

De rejsende har vundet 11,5 milliarder på Øresundsbron

Rapporten kan downloades fra

Øresundsbrons hjemmeside på

www.oresundsbron.com/ download/396

Læs hele interviewet med

Chresten Pommer fra Kongsbak

Fisk i rapporten ”10 år med

Øresundsbron og regionen”,

som kan hentes på

www.oresundsbron.com/page/2120

4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Saga Norén spilles af svenske

Sofia Helin, kendt fra film som

Masjävlar, Fyra nyanser av brunt

og Nina Frisk. Det danske publikum

kender hende nok bedst fra Arn­

filmene. På SVT har hun medvirket

i serierne Rederiet og Aspiranterne.

Martin Rohde spilles af danske

Kim Bodnia, en af Danmarks

mest feterede skuespillere med

hovedroller i store succesfilm

som Pusher og Nattevagten.

Det svenske publikum kender ham

bedst fra serier som Forbrydelsen

og Snapphanar.

Broen er et samarbejde mellem

SVT, Danmarks Radio, ZDF,

NRK, Nelonen, Film i Skåne og

Film i Väst.

TV­serien Broen er i 10 afsnit. I hovedrollerne ses to af Danmarks og Sveriges mest frem­trædende skuespillere, Sofia Helin og Kim Bodnia.

– Det er spændende at samarbejde danskere og svenskere imellem. Især sproget er svært, og jeg må koncentrere mig meget for at forstå alt, hvad der bliver sagt, fortæller Sofia Helin.

– At vi arbejder på to sprog er en udfordring, som skaber både inspiration og irritation, siger Charlotte Sieling og griner.

Hun er hovedinstruktør på Broen og har tidligere blandt andet instrueret adskillige afsnit af de store danske tv­serier Forbrydelsen, Rejse­holdet og Krøniken.

Hovedforfatter på serien er Hans Rosenfeldt, som fortæller, at Sveriges Television (SVT) længe har villet placere en tv­serie i Øresunds­regionens hovedbyer Malmø og København.

– Vores udgangspunkt er ikke Malmø og København som to forskellige byer, men mere den samlede storby som de to tilsammen ud gør, med broen som det bindende led, siger han.

Af Sanna Ho lmqv is t , fo to : Andreas H i l l e rgren

Et parteret kvindelig findes på Øresundsbron, præcis på grænsen mellem Danmark og Sverige. Det tvinger dansk og svensk politi til at samarbejde. Sådan begynder handlingen i ”Broen”, en ny svensk­dansk krimiserie som netop nu indspilles i København og Malmø.

Øresundsbron bliver centrum for stor svensk­dansk krimiserie

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 5

Danske Kim Bodnia, som spiller vicepoliti­kommissær Martin Rohde, beskriver sin karakter som ”en god politimand og en social person.”

– Han har været med et stykke tid, kender sit job og København ud og ind. Han har skabt sig en position inden for politiet og nyder livet, forklarer Kim Bodnia.

Sofia Helin beskriver sin karakter som mere kompliceret.

– Saga Norén er en dygtig politikvinde, men hun er ikke særlig god til alt det sociale. Hun ligner ingen anden rolle, vi har set i tv­ serier før, og dét gør hende til en spændende karakter, siger Sofia Helin.

Broen indspilles delvist på Øresundsbron, men hoveddelen af scenerne skal optages i Malmø. Her har filmholdet opbygget deres egen lille

version af en filmby, hvor alle miljøer findes inden for det samme område.

– Det er fantastisk – som et lille Hollywood, men i Malmø. Jeg er vant til, at man bygger scenografierne op i studier. Men at have alle miljøer, man skal bruge, samlet på et og sam­me sted skaber en helt anden følelse. Det er faktisk meget inspirerende, siger Charlotte Sieling.

En del scener vil også blive indspillet i Køben­havn. Store dele af de øvrige på filmholdet har tidligere arbejdet på de prisbelønnede serier Forbrydelsen og Rejseholdet.

Broen produceres af Filmlance International fra Sverige og Nimbus Film fra Danmark. Producenterne er Anders Landström, Film­lance, og Bo Erhardt, Nimbus. Broen sendes på både DR1 og SVT i efteråret 2011.

6 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Der er optimisme at spore blandt Øresunds­brons pendlere. Økonomien er på vej frem. Ringene i vandet fra fyringsrunderne er ved at rinde ud, og nye arbejdspladser kan være på vej. Sådan ser både danske og svenske pendlere på det økonomiske verdensbillede, viser en konjunkturundersøg else, som Øresundsbron har gennemført.

Både danske og svenske pendlere synes, økonomien er forbedret. 34 procent af dan­skerne og hele 59 procent af svenskerne mener, at den økonomiske situation er enten lidt eller meget bedre end for et år siden.

Da samme spørgsmål blev stillet til de samme pendlere i januar i år, var tonen en ganske anden. Her anså både danskere og svenskere den økonomiske situation for noget mere utryg, hvor kun 21 procent af danskerne og 24 procent af svenskerne mente, at den økonomiske situation var forbedret inden for et år.

– Pendlernes ændrede syn på den økonomiske situation i såvel Danmark som Sverige afspej­ler den økonomiske bedring, som begge lande er inde i. Især i Sverige har økonomien vist pæne vækstrater her i 2010 – godt hjulpet på vej af en ekspansiv finanspolitik, siger Britt Andresen, analysechef på Øresundsbron.

Tror på flere job

Og den økonomiske bedring giver pendlerne håb for jobsikkerheden. For et halvt år siden var der mange pendlere, der frygtede for deres job. Men også denne tendens er vendt. Mens 20 procent mente, at jobbet var i fare­zonen i januar, er det kun 13 procent, der ser sig selv i risikogruppen for en fyreseddel i dag. Samtidig ser flere pendlere muligheden for, at nye arbejdspladser vil opstå. I hvert fald mener 39 procent af danskerne og 48 procent af svenskerne, at der vil være lavere arbejds­løshed om et år, end der er i dag. For bare et halvt år siden var skeptikerne flere med bare 24 procent danskere og 28 procent svenskere, der troede på lavere arbejdsløshed.

Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : M ik los Szabo

Danske, men især svenske pendlere oplever, at økonomien er blevet forbedret inden for det sidste år. Samtidig mener pendlerne, at arbejdsløsheden vil blive lavere i løbet af det næste års tid, ligesom de ikke længere frygter at miste deres eget job, viser en ny konjunkturanalyse fra Øresundsbron.

Det går meget bedrePendlerne:

0

20

40

60

80

100

Ved ikke

Meget lavere

Lidt lavere

Uændret

Lidt højere

Meget højere

Vægtet total:Bil: 40%Tog: 60%

Vægtet totalSverige

Vægtet totalDanmark

Vægtet totalSverige

Vægtet totalDanmark

Januar 2010 August 2010

Hvordan tror du, arbejdsløsheden i Danmark og Sverige vil være om et år sammenlignet med i dag?

Procent

Britt Andresen, analysechef hos Øresundsbro Konsortiet.

Forsigtige pendlereSelv om pendlerne på Øresunds­

bron ser lys for enden af den

økonomiske krisetunnel, så har

de ingen planer om at kaste om

sig med penge. Faktisk siger 5

procent flere end for et halvt år

siden, at de vil bruge mindre på

forbrugsgoder i de næste 12

måneder. Og ifølge Øresundsbrons

analysechef, Britt Andresen, giver

det god mening.

– 95 procent af pendlerne arbej­

der i Danmark, og da deres løn

udbetales i danske kroner, føler

de, at deres købekraft er blevet

mindre. Og så har vi nok alle lært

noget af finanskrisen, siger hun.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 7

At pendlerne ser en lysere økonomisk fremtid i horisonten får dem dog ikke til at kaste om sig med pengene. 86 procent siger, at de inden for det næste år vil lægge enten lidt eller meget til side til opsparing. Det er 5 procent flere end tidligere.

Familien står dårligere

Sammenligner man Øresundsbrons konjunktur­undersøgelse med samme undersøgelser fra henholdsvis Danmarks Statistik og Sveriges Statistiska Centralbyrån, går mange af de samme tendenser igen. Både pendlere såvel som danskere og svenskere generelt mener, at fyringsrunderne er ovre for nu, og frygten for at miste jobbet er mindre end tidligere. Samtidig mener alle også, at den økonomiske situation vil være bedre om et år.

Ét sted skiller pendlerne sig dog ud. Hvad angår familiens privatøkonomi, føler pendlerne sig dårligere stillet end både danskere og svenskere generelt.

– Men det har en ganske logisk forklaring. Langt størstedelen af vores pendlere bor i Sverige, men arbejder i Danmark. Og med den svenske krones styrkede kurs har deres danske arbejdsløn mistet værdi. Så det kan godt føles, som om familiens privatøkonomi har fået et hak nedad, siger Britt Andresen.

453 pendlere har deltaget i undersøgelsen. 547 pendlere deltog i januar.

0

20

40

60

80

100

Ved ikke

Meget dårligere

Lidt dårligere

Uændret

Lidt bedre

Meget bedre

Vægtet totalSverige

Vægtet totalDanmark

Vægtet totalSverige

Vægtet totalDanmark

Januar 2010 August 2010

Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark og Sverige er i dag sammenlignet med for et år siden?

Procent

Vægtet total:Bil: 40%Tog: 60%

Økonomien er begyndt at spire, og vi kan alle se frem til lidt mere sikkerhed under pengetræet. Sådan lyder i hvert fald pendlernes bud på fremtiden, ifølge en ny konjunkturundersøgelse fra Øresundsbron.

8 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Med 25.000 danskere bosat i Skåne har de danske stemmer fået indflydelse på skånske lokalvalg. Det er også gået op for politikerne, som jagter pendlerstemmer hele vejen til Danmark. Fokus Øresund fulgte en dansk vælger til hans første svenske valg den 19. september. Et valg, der er meget anderledes end i Danmark.

Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : Peter Br inch

Hvad gør man som dansker i Sverige, når valgdagen nærmer sig, og man kun har boet i landet i et år? Det var spørgsmålet for Lasse Emil Jensen op til det svenske valg den 19. september 2010. Som dansker bosat i Malmø er han stemmeberettiget til det svenske kommunal­ og regionsvalg. En ret, han havde tænkt sig at benytte.

Og der er god grund til at jagte stemmer som Lasse Emil Jensens. Med 25.000 danskere i Skåne, hvoraf langt størstedelen bor i Malmø, er de danske indvandrere blevet en minoritet med indflydelse, hvis man kan få dem til at stemme på sit parti.

Tanken fik Centerpartiet til at tage nye midler i brug i denne valgkamp, hvor en af partiets opstillede, Niels Paarup­Pedersen, en dag rykkede sin valgkamp til hovedbanegården

i København i et forsøg på at kapre pendler­stemmer. Noget, han ser som en helt naturlig udvikling.

– Vi har jo profileret os som øresundspartiet, og vi ser øresundsintegrationen som helt afgørende for Malmøs fremtid, siger Niels Paarup­Pedersen til NFÖ.

Hele tanken om at være en del af et stort mindretal har dog aldrig faldet Lasse Emil Jensen ind. Han ser mere sig selv som endnu en vælger – bare i et nyt land.

– Jeg har forsøgt at sætte mig ind i de forskel­lige partiers holdninger til vigtige valgemner og så truffet min beslutning ud fra det. Jeg har slet ikke set mig selv som en del af et muligt magtfuldt mindretal, siger Lasse Emil Jensen, der dog hurtigt måtte se i øjnene, at han var på udebane.

Det svære valg

Store forskelle mellem dansk og svensk valg

Stemmesedler: Mens man i

Danmark modtager én lang

stemmeseddel for hvert valg

(kommunalt, regionalt og Folke­

ting) med både partiers og enkelt­

kandidaters navne, skal svenske

vælgere selv tage sedler fra det

enkelte parti i en kasse uden for

valgstedet. Den valgte seddel

puttes så i en kuvert, mens resten

smides ud. Det er også tilladt for

svenske partier at uddele stemme­

sedler ved indgangen til valgste­

det – hvilket er ulovligt i Danmark,

da det menes at kunne påvirke

vælgerne.

Stedet: Danske valg ligger altid

på en hverdag og kun på denne

ene dag og på ét bestemt valg­

sted. Svenskere har til gengæld

mulighed for at stemme flere

forskellige steder – blandt andet

i visse indkøbscentre – og flere

dage i forvejen før selve valg­

dagen. Gyldig identifikation er

nok til at afgive sin stemme.

Stemmeproces: Mens man

i Danmark kun kan stemme én

gang på én bestemt dag, har man

i Sverige – hvis man har stemt

før selve valgdagen – mulighed

for at skifte mening og stemme

om på selve valgdagen.

For danske Lasse Emil Jensen er der flere demokratiske fordele ved det svenske valgsystem end det danske. For eksempel kan han stemme om, hvis han ombestemmer sig i tiden op til valgdatoen.

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 9

Sverige åbner demokratiet

For selv om der er kort fra Malmø til Køben­havn, er forskellene mellem det svenske og danske valgsystem større end afstanden over Øresund.

– Der er rigtig mange forskelle. Men faktisk synes jeg, at de fleste falder ud til Sveriges fordel, siger Lasse Emil Jensen, der bor sam­men med sin svenske kæreste i Malmø, men studerer ved Geografisk Institut i København.

– For eksempel kan man i Sverige stemme allerede 18 dage op til valget. Og det behøver ikke være på et bestemt valgsted, som det er i Danmark. Vi havde mulighed for at stemme i vores lokale supermarked! Og dit valgkort er ikke engang nødvendigt. Det er nok at møde op med gyldig identifikation, siger Lasse Emil Jensen.

– Sådan noget åbner demokratiet for alle, for så er der ingen undskyldninger for ikke at stemme. Der kunne Danmark godt lære noget.

Muligheden for at stemme i forvejen tog over to millioner vælgere til sig op til valget den 19. september, hvilket er ny rekord. Og for­delene ved at stemme i forvejen stopper ikke der. Som svensk vælger kan man helt op til sidste time af valgdagen ændre sin stemme, hvis man ombestemmer sig.

– Igen synes jeg, at det svenske valgsystem viser en fleksibilitet, som det danske slet ikke har, siger Lasse Emil Jensen, der dog også har kritikpunkter af det svenske valgsystem.

Mens danske vælgere får én lang stemme­seddel for hvert valg, hvor alle partier og opstillede fremgår, skal svenskerne selv tage stemmesedler fra det parti, de vil stemme på, med ind i stemmeboksen.

Samtidig må svenske partier opstille egne folk ved indgangen til valgstedet, der kan uddele stemmesedler fra lige netop deres parti. I Danmark anses dette for at åbne for en uhel­dig påvirkning af vælgerne, som både skal kæmpe mod et ydre pres for at tage imod vis­se partiers stemmesedler og have mod nok til at vælge en anden stemmeseddel, som måske oven i købet er upopulær i befolkningen.

Da historien om stemmesedlerne kom frem i danske medier, fik den endda visse danske politikere og partier til at kræve valgobserva­tører til det svenske valg for at sikre, at valget blev gennemført demokratisk.

– Dét, synes jeg nok, var overdrevent. Men jeg må indrømme, at jeg bedre kan lide det danske system her, for det virker underligt på mig, at man selv skal tage de enkelte sedler og udstille, hvad man stemmer på. Også selv om man kan tage alle sedler med sig i stemme boksen, siger Lasse Emil Jensen.

Gentagelse af historien

Han kan ikke selv stemme til valget til Riks­dagen, da han ikke er svensk statsborger. Men han har alligevel fulgt valgkampen intenst. En valgkamp, der hurtigt centrerede sig om ét navn: Sverigedemokraterna.

Det svenske parti, der har mange ligheds­punkter med det danske Dansk Folkeparti, stod allerede tidligt i meningsmålingerne til at komme i Rigsdagen og endte da også med at erobre 20 mandater. Hvilket mange sven­skere så som en blåstempling af det fremmed­fjendske.

– Det har fyldt virkelig meget i valgdebatten i Sverige, hvor begge fløjes retorik over for Sverigedemokraterna har været meget hård. Jeg har selvfølgelig fulgt med, for det minder meget om dengang, Dansk Folkeparti for alvor trådte ind i dansk politik. Og det er da skræm­mende at se historien gentage sig lidt herovre, siger Lasse Emil Jensen, der selv endte med at stemme på Miljöpartiet til kommunalvalget og Socialdemokraterna til regionalvalget.

– De passede begge bedst til mine synspunk­ter, siger Lasse Emil Jensen.

Sådan endte det svenske valgFik du ikke fat i alle valgresultaterne

fra det svenske valg?

Så find dem på hjemmesiden

www.val.se

En stor forskel på danske og svenske valg, er stemmesedlerne. Mens danske vælgere får én lang seddel med alle partier og kandi-dater på, skal svenske vælgere selv tage valgsedlen for dét parti, de vil stemme på og bringe ind i stemmeboksen.

1 0 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Tivoli Hotel and Congress CentreTivoli Hotel er Danmarks første

koncepthotel, hvor kunderne kan

opleve at bo i et Tivoli­inspireret

miljø.

Tivoli Hotel åbnede officielt den

2. september 2010, men har haft

såkaldt ”soft opening” siden 1. juli

og skal med sine 402 værelser

især tiltrække børnefamilier. Alle

gæster på hotellet får automatisk

gratis adgang til Tivoli.

Tivoli Congress Centre er anden

del af det nye hotel. Kongres­

centret åbner den 1. oktober og

vil kunne huse 4.000 konference­

gæster på én gang. Målet er at

tiltrække konferencer, kongres­

ser, møder og firmafester.

Hotelmarkedet i København oplever i disse år et sandt boom af nye hotelværelser, og alle kneb gælder for at trække kunderne til. Derfor prøver Københavns største hotelkæde, Arp­Hansen Hotel Group, nu med Danmarks første tema hotel i samarbejde med Tivoli. Målet er både børnefamilier og konferencekunder. Et modigt sats i en svær tid, som måske kan lykkes, mener ekspert.

Af Kars ten Østergaard N ie lsen, fo to : T ivo l i Hote l and Congress Cent re

Nyt koncepthotel skal tiltrække både børn og forretningsfolk

hovedstaden og har over 2.200 hotelværelser fordelt på hele byen.

Med en samlet pris på næsten 1,5 milliarder DKK er koncepthotellet et dristigt forsøg på at trække nye kunder til byen, og særligt to mål­grupper er interessante: Børnefamilier og kon­ferencegæster.

– Vi tror på, at det kan lade sig gøre at fylde vores hotel og konferencecenter med et blandet publikum. Mange af vores familie­kunder vil for eksempel bruge hotellet meget i ferierne og weekenden, mens vi i løbet af ugen og vinteren vil have flest konference­gæster. Samtidig gør vi en stor indsats for at holde de to grupper adskilt. Vi har blandt andet to forskellige morgenmadsrestauranter, siger Jacob Ellermann, direktør for Tivoli Hotel and Congress Centre.

Mere roligt end Las Vegas

Koncept­ eller temahoteller er kendt verden over. Særligt Las Vegas i USA er kendt for sine store temahoteller som Luxor, der er formet som en pyramide og har en sfinks stående foran indgangen, Paris Hotel med en kopi af Eiffeltårnet eller The Treasure Island Hotel med et piratskib i naturtro størrelse i forhaven, hvor sørøverslag finder sted daglig.

Hotelbranchen i København er presset. Kunderne svigter, og selv sidste års store begivenheder som COP15 og IOC’s besøg i byen kunne ikke afhjælpe, at antallet af hotelovernatninger stadig ligger lavt i forhold til antallet af værelser.

– København har inden for meget kort tid fået næsten 5.000 hotelværelser mere på et i forvejen presset marked. Og det kan mærkes på priserne, som bliver ved med at falde, siger Ole Egholm, direktør for Dansk Branche­analyse, som 20. september udgav en rapport om tilstanden på det danske hotelmarked.

Derfor skal der tænkes i nye baner, og den 2. september i år åbnede sidste skud på stammen: Tivoli Hotel – Danmarks første koncepthotel, hvor stemningen og følelsen af at besøge Tivoli går igen i selve hotellets udseende, indretning og stil.

Anden del af den nye satsning er Tivoli Congress Centre, som ligger i forlængelse af det nye koncepthotel. Konferencecentret åbner den 1. oktober og får plads til 4.000 deltagere.

Bag byggeriet står Tivoli selv samt Køben­havns største hotelkæde, Arp­Hansen Hotel Group, der i forvejen driver 10 hoteller i

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 1 1

Ejerne bag det nye koncepthotelBag det nye hotel og kongres­

center står to aktører:

– Arp­Hansen Hotel Group,

Københavns største hotelejer

med 11 hoteller og 2.680

værelser fordelt i hele hoved­

staden – svarende til 20

procent af Københavns hotel­

kapacitet.

– Tivoli, som har lånt sine brand­

rettigheder til Arp­Hansen Hotel

Group i en 20­årig periode for

en del af indtægterne fra det

nye hotel.

Læs mere om Tivoli Hotel and Congress Centre på: www.tivolihotel.dk

Helt så bombastisk er Tivoli Hotel ikke. Mens hotellet udefra ligner mange andre hoteller, har indretningen indenfor umiskendelige træk fra Tivolis verden. Her er harlekintern på gulvtæppet, pjerrotpuder på sengen, tivoli­logoer på dørene, og lamperne i hotellet er fra den lukkede Tivoli Park i Japan. Alt er holdt i en rolig stil, men har man lyst til virkelig at skrue op for Tivoli­charmen, kan man booke et af de 30 temaværelser såsom ”Garder­værelset”, hvor lamperne er rigtige trompeter, og sengen ligner et skilderhus.

– Vi har forsøgt at tage dele af Tivolis koncept og blande det med et flot hotel. For eksempel går Harlekin og Columbine rundt på gangene, og der er gaver til børnene, når de tjekker ind. Alle gæster får gratis adgang til Tivoli, ligesom man kan købe pakker, hvor hele Tivoli­oplevel­sen er inkluderet, siger Jacob Ellermann.

– Men der er også noget for vores konference­gæster, som kan besøge vores swimmingpool og fitnesscenter i kælderetagen eller gå på vores egen restaurant på taget af hotellet.

Vil fange udenlandske kunder

Så stor en satsning kan ikke kun leve af danske kunder, og hos Tivoli Hotel går man benhårdt efter udenlandske rejsende og konferencer,

ligesom indsatsen over for det svenske mar­ked allerede er sat i gang.

– Vi skal leve af store konferencer, kongresser, møder og firmafester fra både Danmark og udlandet – og dermed også i stor grad Syd­sverige, som vi anser som et meget vigtigt marked. Og de svenske turister, der gerne vil have en totaloplevelse, når de besøger Køben­havn, siger Jacob Ellermann.

Modig satsning

Og spørger man eksperten, så er satset måske lige præcis, hvad København har brug for.

– Jeg har stor tiltro til, at Arp­Hansen med Tivoli Hotel nok skal få fyldt værelserne op. Det er både en modig satsning og en ander­ledes indgang på et marked, der er presset, siger Ole Egholm.

– Men om det lykkes dem uden at sætte priserne lidt ned på værelserne, dét er så spørgsmålet. For med så mange værelser, vi har lige nu i København, så vil priserne generelt blive lavere både i resten af 2010 og også i 2011. Og sætter de andre priserne ned, vil Tivoli Hotel nok være tvunget til at følge efter.

1 2 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Tonen i omklædningsrummet er rå, der lugter af sved, og der ligger udrustning spredt ud overalt. Ludvig Adamsen er helt udmattet efter en time på isen.

Ludvig Adamsen er 14 år og ishockeyspiller. Han bor i Valby i udkanten af København, men træner i Malmø. Målet er den professio­nelle ishockeyliga NHL (The National Hockey League) i USA.

– Det første, jeg tænker på om morgenen, er Malmø, Malmø, Malmø. Jeg vil bare gerne af sted så hurtigt som muligt, men jeg skal jo også fokusere på skolen, siger min mor, ellers får jeg ikke lov at tage til Malmø.

Ludvig er en af de mange unge danske ishockeyspillere, der har valgt at træne som juniorer i ishockeyklubben Malmö Redhawks. Lasse Olsson er ungdomsansvarlig i klubben:

– Det er ikke usædvanligt, at danske drenge træner hos os fra 12­årsalderen, konstaterer han. De, der vil lidt mere.

Ludvigs forældre kører ham og hans lillebror Albert over Øresundsbron fem dage om ugen til træning i Rosengård i det østlige Malmø. Turen tager 42 minutter hver vej. Det ville tage alt for lang tid med tog, da Rosengård ligger på den anden side af Malmø.

I begyndelsen var det en lang tur, men det er det ikke længere. Jeg taler med min far og lytter til musik, siger Ludvig, som takket være træningen har fået det svenske sprog oven i købet.

– Det værste er udgifterne, siger hans far, Billy Adamsen, som blandt andet er rådgiver

for Øresundskomiteen og direktør for den europæiske virksomhed 02K i NHL. Så ja, der er er grænsehindringer.

Det bliver til mange timers venten for forældrene, mens børnene træner.

– Jeg plejer at arbejde, og så bliver det til mange, mange kopper kaffe, ler Billy Adamsen.

Hvad får forældre til at bruge så megen tid på at køre deres børn over sundet, når der også er ishockey i hjemlandet?

– Ishockey er en meget større sportsgren i Sverige end i Danmark. Her er der en ishockeykultur, et foreningsliv, elitehold og konkurrence, siger Billy Adamsen.

– Der er op mod 60.000 registrerede spillere, i Danmark er der 4.000. Den svenske mentalitet omkring ishockey er også helt anderledes – der er mere dicsiplin. I Danmark er der lidt mere hyggementalitet over det hele.

Han får medhold af sin søn, som har spillet i Malmø i to år:

– Træningen i Malmø er hårdere og meget, meget mere disciplineret, siger Ludvig. Jeg er i god form, og jeg er stærk, hvilket man skal være i ishockey! Og så har jeg gode venner.

Han skæver til sine holdkammerater, som netop er kommet tilbage fra en løbetur i den varme efterårssol. De griner tilbage til ham. På spørgsmålet om, hvilket hold han ville holde med i en landskamp mellem Danmark og Sverige, kommer svaret lynhurtigt:

– Danmark selvfølgelig!

Siden slutningen af 90’erne ......har ambitiøse danske ishockey­

spillere trænet i Malmø og andre

egne af Skåne.

Antal danskereFire ud af i alt 43 juniorer i den

svenske klub Malmö Redhawks

er danskere. I aldersgruppen

op til 15 år er der to danskere

ud af i alt 23.

HockeygymnasiumTre danske drenge har valgt

hockeygymnasiet i Malmø.

De spiller på den nybyggede

Swedbank Stadion og bor i

lejligheder, som ishockey­

foreningen stiller til rådighed.

Hvorfor Sverige?Der er en udbredt ishockeykultur,

og træningen er særdeles

disciplineret.

Danske børn træner ishockey i MalmøEn gruppe danske børn og unge har fundet ishockeylykken i Malmø, hvor træningen er mere intens, og talentet bliver strakt længere. Og så må forældrene tage slæbet med at køre frem og tilbage flere gange om ugen.

Af Ka jsa Jacobsson, fo to : Peter Br inch

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 1 3

Træner Conny Johansson under-viser, og alle detaljer gennemgås nøje. Disciplinen er benhård. I forgrunden til højre ses Billy Adamsen, bag ham står holdkam-meraterne Oliver (i gult) og Felix.

Billy og sønnen Albert Adamsen følger koncentreret med i træ ningen. Det gør ikke noget, at plastikstolene er hårde, og at træningen varer en time, når det er så spændende. Albert er stolt af sin storebror Ludvig. Næste gang er det Ludvig, der skal se på Albert, når han går på isen.

Kammeraterne svarer igen med det samme:

– Ja, så ved vi, hvem der skal samle pucker op i fremtiden!

Billy Andersen er en stor fortaler for øresunds­integration. Familien har hus både i Valby og i Tyringe i Midtskåne, og han har selv arbejdet på begge sider af sundet.

– Sverige er en del af deres historie, vi skriver i fællesskab. Når de lærer mere om Sverige og svenskerne, lærer de også mere om dem selv som danskere. Det er sundt at betræde

nye stier, det giver dem en stærkere identitet og selvforståelse.

Hvad sker der så siden? En del danske ishockey­spillere vælger at gå på ishockeygymnasium på Swedbank Stadion i Malmø og bor i lejlig­heder, som foreningen stiller til rådighed. Morgenmaden spises ofte i klubben. Men for Ludvig er der andet, der trækker – han tænker endnu længere frem:

– Jeg skal på college i USA, siger han bestemt. Og spille ishockey.

1 4 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Nye optagelsesregler i SverigeDe nye regler trådte i kraft ved

det nyligt påbegyndte efterårs­

semester. Ifølge reglerne skal

ansøgerne opdeles i fire forskel­

lige puljer, tre af puljerne er for

svenske ansøgere med forskellig

uddannelsesmæssig baggrund,

og den sidste er til ansøgere med

en udenlandsk studentereksamen.

Puljerne får tildelt studiepladser

alt efter, hvor mange ansøgere

der er i hver enkelt pulje – jo flere

ansøgere, jo flere pladser.

Fordi der ofte er relativt få ansø­

gere med udenlandsk baggrund i

forhold til de svenske, så risikerer

de udenlandske ansøgere at få

ganske få eller slet ingen pladser

til rådighed, uanset hvad deres

karaktergennemsnit er.

A f Lene B idst rup

Flere danskere kan risikere at få afslag på at studere på den anden side af Øresund, efter at den svenske regering har vedtaget et nyt system for optagelse på videregående uddannelser. Ifølge de nye regler havner danske ansøgere i en særlig pulje for ansøgere med en udenlandsk studentereksamen, og denne pulje får ofte tildelt ganske få studie­pladser.

Hos den svenske uddannelses myndighed Högskoleverket understreger Aleksandra Sjöstrand problemerne med de nye regler.

– De har haft ganske store konsekvenser for de udenlandske ansøgere, eftersom de får meget få pladser til rådighed og i nogle tilfælde ingen pladser overhovedet, fortæller Aleksandra Sjöstrand, der dog endnu ikke har noget præcist tal for, hvor stort problemet er.

Forventer ændring

De nye regler vækker særlig frustration på Lunds universitet. Her er de danske studeren­de en vigtig del af studiemiljøet, som uddannel­serne nødigt vil gå glip af. På Lunds universitet har man indført en særlig bedømmelse af de udenlandske studerende, som har søgt ind på uddannelser, hvor puljen for udlændinge ikke har fået nogen studiepladser.

– Vi mener bestemt ikke, at dette system fungerer godt. Derfor har vi indført særlig bedømmelse af nogle af de udenlandske ansøgninger. Det er vores måde at håndtere et optagelsessystem, som har store brister, men vi forventer også, at den svenske regering vil gøre noget for at komme problemerne til livs, konstaterer Eva Åkesson, vicerektor på Lunds universitet.

Hun oplyser, at 30 ekstra studerende er kom­met ind efter særskilt behandling. På Malmö

högskola finder man også de nye regler uholdbare, men man har dog ikke indført særlige tiltag for at undgå problemerne.

– Vi ønsker absolut ikke, at det bliver sværere for danskere at komme ind på vores uddannel­ser. Men vi har den holdning, at vi må følge de regler, som regeringen har vedtaget, siger Kjell Gunnarsson, förvaltningschef på Malmö högskola.

Kritik fra Nordisk Råd

De nye regler betyder, at danske studerende ikke bliver behandlet på lige fod med svenske. Dermed bryder de med den nordiske aftale om, at ansøgere til videregående uddannelser skal have lige mulighed for optagelse på videregående uddannelser uanset nationa litet. I Nordisk Råd er man derfor også kritisk over for reglerne.

Formanden for Nordisk Råds Uddannelses­ og Kulturudvalg og folketingsmedlem Mogens Jensen (S) frygter, at de nye regler kan inspirere andre lande til at begrænse adgangen for udenlandske ansøgere.

– Hvis et land begynder at lave nationale systemer, der begrænser ansøgere fra andre nordiske lande, så frygter jeg, at andre lande hurtigt vil indføre lignende regler. Det kan hurtigt blive et tilbageslag for studerendes fri bevægelighed mellem de nordiske lande, siger han.

Mogens Jensen understreger, at han agter at tage sagen op i Nordisk Råd og bede den svenske regering om en redegørelse. Den svenske regering har meldt ud, at de vil iværk­sætte en undersøgelse af konsekvenser ved det nye optagelsessystem.

Nye nationale regler for optagelse på de svenske uddannelser kan gøre det sværere for danske ansøgere at komme ind. Reglerne møder massiv kritik fra universiteter i Øresundsregionen, som er glade for de danske studerende.

Nye regler holder danske studerende ude af svenske universiteter

F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0 / 1 5

Af Lene B idst rup, fo to : Kr is t ian Brasen

Endelig optaget. Glæden over nu at kunne dedikere sig fuldstændig til drømmestudiet japansk på Lunds universitet er ikke til at over­se hos 20­årige Emma Vig. Vejen dertil har nemlig langt fra været let. I sommer fik danske Emma Vig besked på, at hun til trods for et karaktergennemsnit på 9,8 ikke var blevet optaget på studiet i Lund. På grund af de nye optagelsesregler, der er blevet vedtaget af den svenske regering, var der nemlig slet ikke blevet afsat nogen pladser til studerende med en udenlandsk gymnasiebaggrund.

– Jeg synes, at det var meget uretfærdigt, især fordi jeg jo ikke var blevet valgt fra, fordi de andre ansøgere var dygtigere end mig, siger Emma Vig, der allerede har læst et år på Lunds Universitet, men på grund af reglerne for fritstående kurser er nødt til at søge ind hvert semester.

Dør på klem

Dengang Emma Vig planlagde sit studieforløb, havde hun sat sig nøje ind i de regler og

aftaler, der gælder for studerende, som søger uddannelse i et andet nordisk land. Derfor studsede hun over, at de nye svenske regler var i strid med den nordiske aftale om frit uddannelsesvalg. Det var en betænkning, hun hurtigt bragte videre til medierne, de danske og svenske myndigheder samt Lunds studen­terkår. Især Lunds studenterkår tog sagen til sig, og de har sammen med studenterkår fra andre svenske universiteter nu gjort EU­Kommissionen opmærksom på sagen.

Lunds universitet åbnede efterfølgende en dør på klem for de ansøgere, som på grund af de nye regler var blevet afvist udelukkende på grund af, hvilken gruppe de tilhørte. Emma Vig var hurtig til at gøre opmærksom på sin sag, og kort tid efter fik hun at vide, at det var lykkedes.

– Jeg synes, at det var flot af ledelsen på Lunds universitet, at de gjorde noget ved problemet. Da jeg fik at vide, at jeg var direkte optaget, turde jeg næsten ikke tro på det. Jeg blev helt utrolig glad, fortæller Emma Vig.

Danske Emma Vig måtte i sommer se sine nøje tilrette­lagte studieplaner smuldre, da hun fik afslag på at læse japansk på Lunds universitet.

Efter en indædt kamp, lykkedes det hende dog at få banket døren op til sit drømmestudie.

Fra svensk mareridt til japansk drømEmma Vig er klar til at lægge al sin energi i studiet japansk, som hun kombinerer med studier i kommuni-kation og medievidenskab på Lunds universitet. Drømmen er at arbejde med medieproduktion, gerne video-spil, i Japan.

Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet, redaktionen@oresundsbron.com PPMagasinpost UMMID­nr. 46504

1 6 / F O K U S Ø R E S U N D 2 0 1 0

Den styrkede svenske krone og et internationalt finansmarked i krise satte for en tid en dæmper på salget af boliger i Skåne til danske købere, men nu ser det ud til, at der er grøde i marke­det igen.

Det mener de to ejendomsmæglerfirmaer, EDC Poul Erik Bech i København og Svensk Fastighetsförmedling Sydvestra Skåne, og de har derfor indgået et formaliseret sam­arbejde om det fremtidige boligmarked i Øresundsregionen.

– Der er et virkelig stort fokus på Øresunds­regionen, og vi kan mærke, at der igen er danskere, der er interesserede i at købe bolig i Sverige, og at der også er en interesse den anden vej. Det skyldes, at mange danskere vil flytte tilbage igen, men også at en del svenske­re er begyndt at se på bolig i København og på Sjælland, siger Karsten Johansen, direktør for Svensk Fastighetsförmedling Sydvestra Skåne.

Én kontakt for både køb og salg

Ejendomsmæglere kan kun arbejde på deres egen side af Øresund, medmindre de åbner firma på den anden side, som for eksempel danske Mette Lykken Bolig har gjort. Men generelt har kunderne skullet arbejde med to forskellige virksomheder, hvis de skulle flytte over sundet: En til salg af boligen og en til køb af bolig i det andet land.

– Men det vil vi lave om på. Via vores samarbej­de kan vi være mægler både for salget af den eksis terende bolig og købet af den nye og

En dansk og en svensk ejendomsmægler samarbejder om at følge kunden på begge sider af Øresund og hjælpe både køb og salg af boligen på vej. Samtidig udgives en ny fælles avis med øresundsboliger.

dermed følge kunden hele vejen. Du kan nu se danske boliger til salg i vores svenske annoncer og omvendt, og vi udgiver en avis hver måned med øresundsboliger, og alle boligerne markedsføres aktivt via vores i alt 20 butikker i regionen.

Danskere, der vil flytte til Skåne, er som før unge par med små børn. Det er de samme familier, som efter typisk tre år i Skåne nu vil hjem til Danmark.

– Det er oftest, fordi børnene har nået skole­alderen, og forældrene helst vil have dem i en dansk skole, siger Karsten Johansen.

Men der er også en del svenskere, som synes det kunne være hyggeligt at bo i Danmark, og som derfor søger en ejerbolig i København og omegn. Det er blevet mere realistisk, fordi den svenske kroner er styrket, og der ikke længere er det store prisgab mellem boliger i Malmø og bolig i Storkøbenhavn.

Trelleborg bliver attraktiv

De stigende boligpriser i Malmø betyder dog, at boligområder længere væk fra Øresundsbron også bliver attraktive for danskere, der vil flytte til Skåne. Det gælder for eksempel Trelleborg på Skånes sydkyst, cirka 35 kilometer fra Malmø. Her er huspriserne lavere end i Malmø, og der er en forbedret infrastruktur på vej, der kan gøre området interessant for pendlere til København. Det er især opgraderingen af E6 til motorvej mellem Vellinge og Trelleborg, et projekt der forventes at være afsluttet i efter­året 2011.

Af N i l s F rancke

Mæglere ser øget behov for boligkøb over Øresund

Den danske ejendomsmægler

EDC Poul Erik Bech og Svensk

Fastighetsformedling i Malmø

har fundet sammen om et nyt

koncept, hvor man kan købe og

sælge på begge sider af Øresund

inden for samme mægler.

De to har tilsammen 20 øresunds­

butikker, der har specialiseret

sig i salg af boliger på tværs af

Øresund. 12 i Storkøbenhavn,

fra hoved staden op til Helsingør,

og 8 i Sydsverige.

Karsten Johansen, direktør for Svensk Fastighetsförmedling Sydvestra Skåne.