William og trommen, der lugtede af ged

EN LILLE BOG OM MUSIKTERAPI

William og trommen, der lugtede af gedEN LILLE BOG OM MUSIKTERAPI

Projekt Vold i Familien, Randers Kommune

Om bogens billeder:

Drengen, der optræder på billederne, er en model.

Fotograf: Brian Haar Hansen

Om denne bogHer er en lille bog, der handler om musikterapi.

Bogen henvender sig til børn, forældre og fagpersoner og fortæller om

musikterapi som behandlingsform til børn, der har oplevelser med vold

i familien.

Bogen er opbygget således, at der på højre side findes en lille historie

henvendt til børn.

På venstre side findes der informationer om musikterapi henvendt til

forældre og fagpersoner, her iblandt sagsbehandlere.

IndholdOm projekt Vold i familien ............................ 4

Hvad er musikterapi? ................................... 6

Hvordan foregår musikterapi? ........................ 8

Hvilke målsætninger arbejdes der med? ......... 10

Hvorfor arbejde terapeutisk med musik?......... 12

Praktiske informationer ................................ 14

Hvordan kontakter jeg projektet? ................... 16

Vil du vide mere? ......................................... 18

Her er William. Han er 4 år.

I dag skal William til musikterapi hos Dorte, der er musikterapeut.

William skal komme hos Dorte, fordi han ikke har det så godt derhjemme.

Hans mor og far skændes, og nogle gange skubber de til hinanden.

William bliver bange og ked af det, når det sker, og sommetider bliver han

rigtig sur og vred, når han er i børnehaven.

William synes, det er svært at snakke om. Han ved slet ikke, hvad det

hedder, alle de ting han mærker inden i sig.

Nu skal William så komme hos Dorte en gang om ugen, for Dorte siger, at

man kan ”tale” med musik.

Hvad betyder det mon? Det lyder lidt fjollet.

Dorte siger, at alle mennesker kan tale med musik.

Også selvom de aldrig har prøvet det før.

3

Om Projekt vold i familienTilbuddet om musikterapi er iværksat gennem det treårige ”Projekt vold

i familien”, der er finansieret af Randers Kommune og Servicestyrelsen.

Formålet med projektet er at opsamle viden om behandling til børn i

voldsramte familier, samt udvikle og yde behandlingsmæssig støtte og

hjælp til børn, som lever med vold i familien.

Behandlingen varetages af Dorte, som er cand. mag. i musikterapi.

For at komme i betragtning til musikterapi skal barnet være mellem 0 og

12 år og have oplevet fysisk vold i hjemmet.

Der stilles fra projektets side krav om, at der foretages en §50 undersø-

gelse af barnet. Denne skal være udarbejdet eller iværksat for, at musik-

terapien tilbydes til det pågældende barn.

4

Dorte og William sidder på djemben og spiller.

Samtidig tager de sig en lille vippetur.

William har fundet nogle fingerbækkener, som

han spiller på, mens Dorte trommer. Når han

spiller hurtigt, så spiller Dorte også hurtigt.

Det er sjovt at få lov at bestemme.

Der er mange forskellige instrumenter i musikterapirummet.

William ved slet ikke, hvor han skal begynde.

Dorte viser ham den afrikanske tromme ”Djemben.

De kigger ned i den.

WADR, den lugter lidt af ged. Det er fordi,

skindet på trommen er lavet af gedeskind.

Nu synger Dorte på trommeskindet:

”Hej William”.

Det lyder sjovt, når Dorte synger på tromme-

skindet. William synes, Dorte er skør. Han

kan slet ikke lade være med at grine.

>>

>>

>>

5

Hvad er musikterapi?Musikterapi er en videnskabeligt funderet behandlingsform, der bygger på musikkens evne til at skabe kontakt og kommunikationMusikken anvendes i en proces, der har til hensigt at støtte og fremme

f.eks.:

• personlig udvikling

• dannelse af relationer

• læring

• følelsesmæssige oplevelser, udtryk og erkendelser.

I Danmark arbejder musikterapeuter bl.a. indenfor psykiatrien og de-

mensområdet, med neurorehabilitering og familie-behandling samt i

specialbørnehaver og på hospice.

Uddannelsen til musikterapeut foregår på Aalborg universitet og er en

femårig kandidatuddannelse.

6

William får øje på en kæp, der ligger mellem instrumenterne.

Da William løfter kæppen op, lyder det ligesom regnvejr.

Dorte fortæller, at kæppen hedder et regnrør.

Den er lavet af kaktus.

William kalder instrumentet for ”kaktustræ”. Han vender det igen og

igen for at høre den fine lyd af rislende vand.

Imens spiller Dorte på gongen. De to instrumenter lyder så fint sammen.

Lidt som noget fra et eventyr.

Men al den lyd af vand…. Nu skal William tisse.

7

Hvordan foregår musikterapi?I musikterapi spiller musikterapeuten og barnet sammen på forskellige instrumenterMusikken tager afsæt i barnets spontane udforskning af instrumenterne.

Musikterapeuten skaber en ramme, barnet kan udfolde sig indenfor.

Musikterapeuten forstærker og afstemmer barnets udtryk, viser det nye

veje og udfordrer rigide handlemønstre.

Musikterapien tager udgangspunkt i det enkelte barns alder og interesserMusikterapeuten inddrager børnenes interesser og ønsker i musiktera-

pien – og har fokus på at give barnet redskaber til at udtrykke og udfolde

sig i musikken, f.eks. gennem improvisation, sangskrivning eller guita-

rundervisning.

Til tider taler musikterapeuten med barnet om musikudfoldelsen og hjælper barnet med at relatere oplevelserne fra musikterapien til barnets hverdagslivMusikterapi foregår ofte som en blanding mellem musik og samtale,

men musikken fylder altid mest.

Barnet tilbydes individuel terapiEr barnet 0-3 år, vil den primære omsorgsperson dog som udgangspunkt

deltage aktivt i terapien.

8

Rasleæg

Her kaster Dorte dem ned på metallofonen.

Så siger det sådan en sjov lyd.

Imens kan vi kigge på nogle af de andre instrumenter,

man kan spille på i musikterapi.

Syngeskålen

Tonen, der lyder, når man slår på den,

er laaaaaaaaaaang.

Trommesættet

Dun dish...

Kan du se, hvad det er?

En guitar

>>

>>

>>

>>

9

Hvilke målsætninger arbejdes der med?Musikterapeuten hjælper barnet til at udvikle gode strategier og handlemuligheder i sin hverdagI behandlingen af børn, der har oplevelser med vold, lægger musiktera-

peuten vægt på, at barnet får styrket sin oplevelse af at være et hand-

lende individ, der har kontrol over sit liv.

Samtidig arbejdes der med, at barnet opbygger nogle gode mestrings-

strategier*, så det kan handle på en hensigtsmæssig måde, når det ud-

sættes for belastninger eller udfordringer i sin hverdag.

Der er fokus på, at barnet lærer at mærke egne og andres

grænser, og at barnet kan markere disse på en hensigtsmæssig måde.

Hertil arbejdes der med de specifikke udfordringer, som

relaterer sig til det enkelte barns udviklingstrin, historie og adfærd

*Hvad er en mestringsstrategi?En mestringsstrategi er en måde, som barnet kan forholde sig på,

for at passe på sig selv i omgangen med andre mennesker.

Et eksempel på en mestringsstrategi er, at barnet altid tilpasser sig

sine omgivelser og tilsidesætter egne behov og grænser for at gøre

andre mennesker tilpasse. Dette gør barnet, fordi det har erfaret, at

det er en effektiv måde at undgå, at andre mennesker vender deres

vrede imod det. Denne mestringsstrategi kan være hensigtsmæssig i

særlige tilfælde. Hvis denne strategi udvikler sig til et fast mønster,

er der dog risiko for, at barnet ikke formår at tage vare på sig selv,

når andre mennesker overskrider dets grænser.

10

William synes, det er sjovt at løfte stavene op.

De kan stadigvæk sige noget, når Dorte spiller på dem.

Så er William klar igen. Mens han tissede, besluttede han, at han ville

prøve at spille på xylofonen. Dorte viser, hvordan man gør.

11

Hvorfor arbejde terapeutisk med musik?Brug af musik gør det muligt at arbejde terapeutisk med børn, som ikke kan udtrykke sig med ord, enten pga. alder, etnicitet - eller fordi barnet ikke kan finde ord for det, det har oplevetBarnet og musikterapeuten kommunikerer sammen på en

måde, der minder om den tidlige kontakt mellem forældre og deres børn

med bl.a. turtagning og affektiv afstemning.

På den måde synliggøres processer og dynamikker, der nemt overses

eller ikke aktiveres, når vi kommunikerer med ord.

Måden, et barn spiller musik på, fortæller om, hvor-dan det agerer i sin daglige livsførelseBarnets mestringsstrategier bliver tydelige, når vi f.eks. retter opmærk-

somheden mod:

• om barnet med stor nysgerrighed kaster sig ud i at udforske musik-

kens univers, eller om barnet er tilbageholdende og tøvende.

• hvilke instrumenter barnet spiller på (vælger barnet den store tromme

eller det lille rasleæg?)

• variationer i musikken (spiller barnet forskellige rytmer, eller holder

det sig til grundpulsen m.v.)

• måden hvorpå barnet inddrager musikterapeutens musik i sin udfol-

delse (indgår barnet i turtagning m.v.)

Musikudfoldelsen er samhandling på barnets præmisserBarnet bærer oplevelser af handlekraft og mening med sig ud af terapi-

rummet og kan med støtte fra sine omgivelser overføre disse oplevelser

til sin hverdag.

12

William og Dorte skiftes til at spille. Det lyder som om de snakker sammen.

Gad vide om det var det, Dorte mente med, at man kunne tale med musik?

William leger, at han snakker, når han spiller.

William vil gerne prøve at spille på fløjten. Hov! Den siger ikke noget

Sådan – så kom der lyd

13

Praktiske informationerEn musikterapisession har en varighed på 20-45 minutterVarigheden af sessionen tilpasses det enkelte barn.

Som hovedregel gælder det, at børn i førskolealderen tilbydes sessioner

af en varighed på 30 min.

Børn i skolealderen tilbydes sessioner med en varighed på 45 min.

Musikterapien forløber over minimum 10 sessionerHvor langt forløbet bliver, afhænger af, hvilke mål der ønskes opnået

med terapien, og hvorvidt barnet profiterer af denne behandlingsform.

Barnet møder op til musikterapi en gang om ugen på et fast tidspunkt.

Musikterapien afvikles på Randers krisecenter i Væ-restedet.

14

William er helt træt i hovedet af at spille på alle de instrumenter og

snakke på fløjten.

Han siger til Dorte, at han gerne vil hjem.

Dorte siger, at det er OK, men de skal lige slutte med en

farvelsang.

William og Dorte spiller på klaveret, og Dorte synger for William:

Farvel og tak for i dag

farvel og tak for i dag

farvel farvel vi ses igen

farvel til William, vi ses igen

farvel til Dorte, vi ses igen

Farvel og tak for i dag.

15

Hvordan kontakter jeg projektet?Til dig som er forælderHar du interesse i, at dit barn skal modtage musikterapi, skal du tage

kontakt til din sagsbehandler.

Til dig som er sagsbehandlerEr du som sagsbehandler i kontakt med børn, som du tænker kunne

have gavn af dette tilbud, skal du tage kontakt til

projektkoordinator Lise Dybdal Christensen

KontaktoplysningerProjektkoordinator Lise Dybdal Christensen træffes på…

tlf. 5148 8326 eller

mail: lise.dybdal.christensen@randers.dk

16

På vej ud får William øje på fløjten.

Den skal da lige have et sidste trut.

17

Vil du vide mere ......om Projekt vold i familien?Du kan læse mere på Servicestyrelsens hjemmeside ”Børn og kvinder i

familier med vold”.

Adressen er: www.bkfv.dk

...om musikterapi i ”projekt vold i familien”-regi?Der er skrevet en artikel om arbejdet med

musikterapi med børn, der har oplevelser med vold.

Den findes på adressen: www.bkfv.servicestyrelsen.dk/vm150569

klik på ”avisartikel”

...om musikterapi som behandlingsmetode?Du kan læse mere på hjemmesiden for musikterapeuternes landsklub.

Adressen er: www.musikterapi.org

18

Så løber William ud til sin mor.

Han fortæller hende om alle instrumenterne.

Næste gang vil han prøve at spille på trommesættet….

og guitaren….

og gongen…

og prøve at kaste rasleæggene ned på metallofonen…

...der var også en xylofon...

19

Randers Kommune

Laksetorvet

8900 Randers C

www.randers.dk Mar

ts 2

01

0