folder til deltagerne innovationsdagen2017 11 · 2017. 9. 13. · 3 koncern hr, udvikling - program...

6. september 2017 på Hermans, Tivoli Friheden, Aarhus

Program

og praktiske informationer

INNOVATIONSDAGEN 2017

2 Koncern HR, Udvikling - www.udvikling.rm.dk

Velkommen på Region Midtjyllands Innovationsdag 2017 Hvad nu hvis vi helt automatisk spredte alle vores gode idéer og løsninger? Hvis vi altid gav vores løsninger videre til 5 andre - både i Region Midtjylland og andre regioner eller sektorer? Hvad nu hvis vi altid stod med åbne arme, når andre kom med deres gode idéer og løsninger? Hvis den første tanke, der faldt os ind, var, "sikke en spændende mulighed, hvad mon den kunne blive til her hos os?" Spredning er et ord, vi ynder at bruge. Det er noget, vi gør hele tiden, men samtidig noget, vi kan og skal arbejde meget mere med. På dette års innovationsdag i Region Midtjylland har medarbejdere og ledere bag 53 spændende løsninger valgt at dele ud af deres erfaringer og drømme. Det giver os alle en unik chance for at tage på opdagelsesrejse i de muligheder, der allerede blomstrer i regionen. 5 af de løsninger, der er med i dag, er nominerede til Initiativprisen, og 5 er nominerede til Smartprisen. Som afslutning på Innovationsdagen i dag uddeles begge priser. De hylder på hver sin måde opfindsomhed, kreativitet og viljen til at ville de andres løsninger. På Innovationsdagen har du samtidig mulighed for at blive klogere på nogle af de større trends i samfundet. Projekt "Tværspor", et offentligt-privat innovationsprojekt fra Horsens-klyngen, udfolder perspektiverne i at arbejde med Big Data ind i sundhedsvæsenet. I eftermiddag vil der i 5 forskellige spor blive åbnet op for tankegodset i projekterne "BørneRiget", "Borgerdesign", "Beslutningsstøtte i bløderbehandlingen", "Implementering af forløbssamtaler" og for perspektiverne i "Hvordan bevæger vi os væk fra silotænkning i sundhedsvæsnet?". I de forskellige spor er svarene ikke givet på forhånd – dem er vi med til at skabe sammen. Det er vigtigt med en dag, hvor idéer, løsninger og mennesker kan mødes på tværs. Vi er mange sammen i dag - 280 mennesker er samlet fra alle dele af regionen og fra samarbejdspartnere. Det forpligter. Vi skal tale med og lytte til mennesker, vi ikke kender i dag. Så tag gerne én, du ikke kender, med op i Pariserhjulet i frokostpausen. Dagen i dag er kun én dag. Det vigtigste er det, vi alle sammen går hjem og gør i morgen, i næste uge og alle de 364 andre dage af året. I kan bruge "Forundringskortet", I har fået udleveret, til at skrive navne ned på dem, I skal have fat på i næste uge. I kan også skrive idéer ned, som I skal hjem og omsætte hos jer selv. Spredning, distribution, implementering, deling, skalering… kært barn har mange navne. Er I klar til at sætte handling bag? Tak fordi I er kommet – vi håber, I får en inspirerende dag. Velkommen til Region Midtjyllands Innovationsdag 2017! Med venlig hilsen Jacob Stengaard Madsen Regionsdirektør


Program 8.30-9.00 Indskrivning og morgenmad

9.00-9.50 Velkomst v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland

Tværspor

Lad os lære af data, hvilke forløb vi sammen kan gøre bedre - rejsen mod et proaktivt sundhedsvæsen!

Oplæg v. lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens og administrerende direktør Thomas Schultz, Enversion

Alt det praktiske v. Sofie Thordal, Koncern HR, Udvikling

9.50-10.00 Find din første date…

10.00-11.00 Speeddating i gode løsninger, 1. runde Gå på opdagelse i velfungerende, implementerede løsninger fra Region Midtjylland - du kan besøge seks forskellige stande i første runde

11.00-11.15 Pause

11.15-12.15 Speeddating i gode løsninger, 2. runde Gå på opdagelse i velfungerende, implementerede løsninger fra Region Midtjylland – du kan besøge seks forskellige stande i anden runde

12.15-13.30 Frokost, netværk og mulighed for en tur i Pariserhjulet

13.30-14.55 Workshops i 5 spor Spor 1: Telemedicin og brugerinddragelse Beslutningsstøtte i bløderbehandling V. konsulent Claus Jeppesen, Center for Telemedicin i Region Midtjylland m.fl.

Spor 2: Forbedringsmodellen i praksis Implementering af forløbssamtaler V. afdelingssygeplejerske Lone Øgendahl Munkholm, sygeplejerske Pernille Runge Sørensen, Hjertesygdomme, og kvalitetskoordinator Pernille Nielsen, Hospitalsenheden Vest

Spor 3: Design af universer "BørneRiget", Rigshospitalet V. projektleder Anne-Mette Bang Termansen, BørneRiget, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Spor 4: Tværsektorielt samarbejde og brugerinvolvering "Borgerdesign" V. projektledere Trine Naldal og Kirsten Engholm, Borgerdesign

Spor 5: Hvordan bevæger vi os fra silotænkning i sundhedsvæsenet?

"Prismet" – en metode der hjælper dig fra problem til plan

V. organisationskonsulent Mogens Lausen, Koncern HR, Udvikling

14.55-15.15 Kaffe og kage

15.15-15.45 Initiativprisen og Smartprisen Prisuddeling v. regionsrådsmedlemmer

15.45 Tak for i dag og på gensyn v. regionsdirektør Jacob Stengaard Madsen, Region Midtjylland


Tværspor Lad os lære af data, hvilke forløb vi sammen kan gøre bedre – rejsen mod et proativt sundhedsvæsen! Oplæg v. lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens og administrerende direktør Thomas Schultz, Enversion

Jørgen Schøler Kristensen Hospitalsenheden Horsens

Thomas Schultz Enversion

Hvordan kan vi bruge al den data, der allerede opsamles omkring patienter og borgere på måder, der skaber ny værdi for dem? Hvordan kan vi, med hjælp fra data, være på forkant med borgernes sundhed? Hvordan kan vi på nye måder arbejde på tværs med opgaven omkring borgernes sundhed?

Ambitionen med projekt Tværspor er, at vi kan vende sundhedsvæsenet om, så vi bliver proaktive i stedet for reaktive. Vi vil finde frem til borgere, som har brug for hjælp, FØR de får brug for hjælp. Det handler kort fortalt om, at vi anvender alle de data, som er til rådighed - på tværs af sektorer - til at forudsige og simulere, hvilke borgere der har brug for hvilke ydelser fra sundhedsvæsenet, før borgeren bliver til en akut patient. I første omgang vil vi udvikle risikoprofiler på borgerne for at nedsætte antallet af genindlæggelser, som ikke er til gavn for nogen. På baggrund af den enkelte borgers risikoprofil, vil vi tilbyde interventioner, som data viser, der har den mest gavnlige effekt. Men vi ser mange andre muligheder i at lære af data.

Inspirationen til projektet kom fra et skotsk projekt, hvor man arbejder med at lave risikoprofiler på borgerne. Her viste det sig at være en udfordring at komme fra viden til intervention, måske fordi man startede som et monosektorielt projekt. Det har været med til at forme projekt "Tværspor", så man her har kørt projektet i klyngesamarbejdet fra starten samt har tænkt interventionsprojekter aktivt ind undervejs. Det vil sige, at man gør noget i samspil med patienten undervejs på baggrund af det, data viser. Fremtiden er i tillæg hertil, at det er noget, patienten gør selv.

På nuværende tidspunkt har man et datasæt på alle voksne 18+ år i 5 år fra 4 kommuner (Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg), Hospitalsenheden Horsens og almen praksis. Det er unikt – man kender ikke til tilsvarende datasæt andre steder fra. Og der er uanede mængder af perspektiver i at arbejde med datasættet.

Enversion er koblet på projektet som eksperter i forhold til at lægge data tilrette og til at udvikle algoritmer til beslutningsstøttesystemer, så de sundhedsfaglige får hjælp til at overskue data og til at handle på dem. Projektet er på den måde også et eksempel på et offentligt-privat innovationsprojekt.

I oplægget vil Jørgen Schøler Kristensen og Thomas Schultz blandt andet komme ind på følgende:

• Hvad vil det sige at have et proaktivt sundhedsvæsen? • Hvilke muligheder og perspektiver ligger der i at arbejde med Big Data? • Værdien i at gå sammen på tværs • Udfordringer i arbejdet med Big Data • Eksempler fra den virkelige verden • Forskningsdatabasen med det store datasæt kan anvendes af andre forskere og innovatører • Etiske dilemmaer


Speeddating Kl. 10.00-12.15 i Restaurant Terrassen, Popcorner og Foyeren Sådan foregår det: Der gennemføres 6 omgange à 9 minutter i hver runde. Der er 1 minut til at flytte sig mellem hver runde. Skiftet bliver markeret med en klokke. Du kan nå at besøge 6 forskellige stande i hver runde. De løsninger, som præsenteres i standene, kan du læse om på de følgende sider. Hvor standene befinder sig, kan du få et overblik over herunder.


Speeddating RUNDE 1- hvem kan du besøge? Kl. 10.00-11.00 Tallet angiver nummeret på standen

Indstillede til Initiativprisen:

1. Effekten af et 8 ugers træningsforløb på livskvalitet, sygefravær og brug af psykofarmaka hos patienter med lungeemboli Hanne Mikkelsen er en meget engageret og dedikeret sygeplejerske, der har blik for de sårbare og oversete patientgrupper. Hun har med sin faglighed og personlighed fokus på mennesket i sygdomsforløbet og det er på den baggrund, at hun har taget initiativ til tiltag ift. patientgruppen med lungeemboli. Hanne har formået at samle en tværfaglig gruppe sammen med en borger med lungeemboli for at sætte fokus på, hvordan han oplevede sit sygdomsforløb både fysisk og psykisk. Det var med til at synliggøre behovet for tiltag ift. denne patientgruppe. På baggrund af Hannes initiativ har vi nu et forskningsprojekt i gang, som Trygfonden har støttet med 760.000 kr. Borgerne vil med dette tiltag opleve en rehabiliterende opfølgning på deres sygdomsforløb, som forventes at give dem bedre forudsætning for at vende tilbage til tidligere hverdagsliv. Studier har vist, at borgere med lungemeboli har øget forbrug af psykofarmaka, øget sygefravær og nedsat livskvalitet. Resultatet af projektet forventes at kunne bidrage til en national klinisk retningslinje for rehabilitering af borgere med lungeemboli, da der d.d. ikke foreligger sådanne.

Kontakt: Hanne Mikkelsen, sygeplejerske, Medicinsk afsnit, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]

2. Digital kopi til forældre

Region Midtjylland sender i stigende grad post til borgere som Digital Post. Børn under 15 kan ikke modtage Digital Post, men det er et ønske fra mange forældre, at post fra hospitalerne til deres børn også modtages digitalt. Samme ønske kommer fra afdelinger, der derved håber at minimere risiko for at post overses.

RM IT har på den baggrund udviklet en it-funktionalitet, der i forbindelse med udsendelse af indkaldelsesbreve til børn automatisk kan sende en digital kopi til de registrerede forældremyndighedshavere.

Kontakt: Mogens Engsig-Karup,chefstrateg, Koncern IT, IT Stab,[email protected]

3. Fra tanke til handling: Patient/sygeplejerskesamtale En patient/sygeplejerskesamtale kan afdække individuelle behov for patienten mhp. fremadrettet sygepleje. Vi ønsker at få patienten mere inddraget i egen behandling samt at få fokus på fremadrettet sygepleje. Patienten tilbydes en samtale med kontaktsygeplejersken hvert halve år samt efter behov. Patienten inviteres 1-2 uger før, og der udleveres skriftligt materiale (inspirationsark). Samtalen sluttes af med at opsummere og spørge ind til, hvad der skal refereres, og hvad der ikke skal. Og vigtigst: at man sammen planlægger og prioriterer indsatsområder og næste samtale. Patienten tilbydes samtalen i forbindelse med dialyse, og i enerum, med eller uden pårørende, efter eget valg. For patienten giver det bedre og mere sammenhængende patientforløb, forebyggende, styrke indsatsen for den kroniske dialysepatient, højne kvaliteten af behandlingen, øget patienttilfredshed og patientinddragelse. Kontakt:Pia Lykke Jensen, sygeplejerske, Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Randers, [email protected]

4. Astmanaut

Cirka hvert 10. skolebarn har astma, og det er ofte en stor udfordring for forældre at få formidlet den nødvendige viden om astma til barnets omgivelser.

Det er oftest svært for forældre til børn med astma at få forklaret omgivelserne, hvad det vil sige at have astma, og hvilke konsekvenser det har for barnet. Det er utrygt for både børn og forældre, når de personer, barnet er i kontakt med i sit skole- og fritidsliv, mangler viden om astma. Samtidig øger den manglende viden risikoen for, at barnet får et svært astmaanfald. Børn og Unge, Regionshospitalet Viborg, har sammen med Viborg Kommune udviklet et nyt koncept "Astmanaut", som kan hjælpe børn og deres familier med at navigere i et liv med astma.

Astmanaut består af en kort animationsfilm om astma, som via mail let kan deles med alle barnets kontakter. Dertil en astmamappe med informationsmaterialer, astma-taske til medicin mm. Det hele bindes sammen af en hjemmeside: www.astmanaut.dk.

Kontakt: Marianne Eg, forskningssygeplejerske,Børn & Unge, Regionshospitalet Viborg, [email protected]


5. Unge med autisme i målrettet afklaring (OBS – to løsninger i samme stand) Siden juni 2015 har Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse intensiveret samarbejdet med kommunernes jobcentre som anden aktør omkring afklaring til job og uddannelse af unge borgere med en autisme diagnose. En del mennesker med autisme har ofte vanskeligt ved at indgå i traditionelle jobafklaringsforløb, idet det kan være vanskeligt for dem at beskrive egne ressourcer og udfordringer samt i det hele taget at tage stilling til, hvad de ønsker for deres fremtid på arbejdsmarkedet. Dette på baggrund af, at de har svært ved at forestille sig og danne billeder af sig selv omkring noget, de endnu ikke har erfaringer med. Gennem forløbet i Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse støttes kandidaterne til at opnå de forestillinger og billeder, således deres indsigt i og omkring arbejdsmarkedets valgmuligheder bliver udvidet og så de på sigt får en fremtid på arbejdsmarkedet. Overordnet arbejder vi for, at flere mennesker med autisme kommer ud af passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

Ud af isolationen I juni 2015 påbegyndte Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse et samarbejde med kommunernes jobcentre med henblik på at agere anden aktør i afklaringsforløb af unge mennesker med en autisme diagnose. Relativt kort tid efter erfarede vi, at der var en gruppe af unge, som ikke var parate til at starte i afklaringsforløbene. Af forskellige årsager havde disse unge mennesker over længere perioder isoleret sig i eget hjem. Der eksisterede et tydeligt behov for, at disse unge skulle gribes anderledes an. Derfor opstartede vi et nyt tilbud, som vi kalder "ud af isolationen". Her nedsættes samfundskravene i en periode, til den unge er klar til at starte i et reelt afklaringsforløb. Formålet er, at bryde den unges isolation, så den unge får mulighed for at blive en aktiv medborger - i stedet for en passiv medborger. Aktivt medborgerskab er med til at højne livskvaliteten for alle mennesker.

Kontakt: Anne Juul Markussen, socialpædagog, Specialområde Autisme, Hinnerup Beskæftigelse og Uddannelse, [email protected]

6. Brugerinddragelse i kostregistrering ved sygdom under indlæggelse Initiativet er at involvere patient og pårørende i at registrere patientens kost. Målet er at inddrage patienter og pårørende i en forbedret ernæringsindsats.

Et nyt kostregistreringsskema rettet mod patienter og pårørende, så de selv kan understøtte behovet for ernæring og væske. Skemaets design er indbydende og bruger- inddragende test i udarbejdelsen har vist, at farver, let og nemhed i forståelsen af, hvordan skemaet skal anvendes, er altafgørende for, at patienter og deres pårørende anvender det. Skemaet er tilegnet alle typer af patienter, grundet at enhver indlæggelse er en potentiel risiko for at blive ernæringstruet. Skemaet er også tænkt som et produkt, som patienter og pårørende kan tage med hjem, så kost-registrering ved behov kan forsætte i hjemmet. Skemaet rummer også et par opskrifter på hjemmelavet proteindrik, som patienten selv kan lave derhjemme, i stedet for at købe dyre proteindrikke på apoteket.

Løsningen er med til at spare ressourcer hos personalet, idet patienten eller pårørende nu selv kan foretage kostregistrering. Effekten for borgeren er, at det fremmer patientens indsigt og involvering i, hvad patienten og/eller pårørende selv kan gøre for at understøtte ernæringen og dermed opnå bedre restituering både under indlæggelse, men også når patienten kommer hjem. Det giver en god overgang fra hospital til eget hjem. Både patienter og pårørende udtrykker glæde ved skemaet.

Kontakt: Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, Patientkøkkenet, Regionshospitalet Randers, [email protected]

7. Xbase Xbase er et kvalitetssikringssystem for alle røntgenbærende afdelinger i Region Midtjylland (+resten af landet). Alt røntgenudstyr skal testes, og det er Xbase skabt for at holde styr på. Xbase hjælper afdelingerne med at huske på og dokumentere deres testresultater, ligesom det er dokumentation overfor Sundhedsstyrelsen på, at tests er udført i henhold til gældende lovgivning. Senest er Xbase udvidet med et modul til test og dokumentation af blyforklæder og andre blyværnemidler. P.t. er der registreret mere end 300 røntgenapparater og 1300 stykker blyværnemidler i Xbase, bare i Region Midtjylland. Systemet er skabt af Røntgen QA i Indkøb & Medicoteknik. Med Xbase sikres det, at røntgenudstyr og de tilhørende værnemidler bliver testet efter gældende lovgivning. Dermed er både borgeren og personalet sikret, at røntgenudstyret altid giver den bedste billedkvalitet til den laveste dosis, og at deres strålebeskyttelsesmidler er intakte.

Kontakt: Nicolai Krag-Nielsen, medicoteknisk rådgiver, Indkøb og Medicoteknik, [email protected]


8. Laboratoriemodellen i Randersklyngen

Laboratoriemodellen danner rammen om et tværsektorielt udviklingsforløb, hvor ledere og nøglepersoner på tværs af sektorer mødes for at udvikle nye modeller for samarbejde og forløb på tværs af sektorer og fag.

I laboratoriet arbejdes der med at omsætte den gode ide til en konkret prototype, som kan afprøves i praksis. Fokus er på fælles løsninger og samarbejde på tværs af hospital, kommuner og almen praksis.

F.eks. har Randersklyngen udviklet en fælles metode til tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), et tværsektorielt pakkeforløb for patienter med hoftebrud, samtaleguide til terminale patienter og pårørende i laboratoriet "Når hjemmet er ønsket om det sidste levested" samt afprøvning af fælles fremskudt behandler for at sikre den rusmiddelafhængige patient det rette tilbud.

Metodisk tager modellen afsæt i principperne for agil projektledelse og scrum metoden, hvor forandringer skabes gennem korte eksperimentelle projekter.

Effekten er mere sammenhæng på tværs af sektorer til gavn for borgeren. Kontakt: Hanne Mark, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers, [email protected]

9. Mit blodsukker i graviditet – Ambuflex App I Regionshospitalet Hernings svangreambulatorium ses der ca. 150 gravide med GDM (graviditets sukkersyge) om året. Selvom GDM har et kort forløb (længden af graviditeten), drejer det sig om et stort antal patienter med meget hyppige kontroller. Vi fandt ud af, at den gravide med sukkersyge brugte i gennemsnit 127 minutter pr. konsultation, hvoraf transport tid udgjorde 57 minutter, ventetid 40 minutter og den aktuelle kontakt med sundhedspersonale 37 minutter. Formålet var at nedbringe denne tid, modernisere kontakten og inddrage patienten på en mere respektfuld måde.

Vi har arbejdet på at udvikle en telemedicinsk løsning, hvor de gravide kunne sende sit blodsukker ind elektronisk, i stedet for møde ind til kontrol hver anden uge for at vise deres blodsukker log. Vi har undersøgt de telemedicinske muligheder, der fandtes i forvejen. Det skulle være en sikker, brugervenlig, datasikker og gerne epj-integreret løsning. Via Ambuflex fik vi etableret en mobil app, hvor den gravide kunne sende sit blodsukker ind, og blodsukker kunne ses via Ambuflex appen i epj. Ved hjælp af en knap kan vi hurtigt melde tilbage via e-boks, at blodsukker- loggen er set. Desuden kommer der grønne, gule og røde smiley's frem i den gravides app, så hun får en tilbagemelding med det samme, hvis blodsukker afviger og hun kan dermed selv optimere sin indsats i forhold til kost og motion.

Kontakt: Rubab Hassan Agha Krogh, overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Regionshospitalet Herning, [email protected]

10. AT Home

AT Home er et nytænkende bokoncept, der er mobilt og fleksibelt. Mobilt, fordi AT Home er bygget som moduler. På den måde er det muligt både at få en etværelses- eller toværelsesbolig alt efter behovet for den enkelte. Fleksibelt, fordi boligen kan placeres og flyttes efter behov alt efter, hvad der giver mening i den enkelte situation. Det betyder, at borgeren kan begynde med at flytte ind i boligen tæt på et botilbud og dermed tæt på pædagogisk støtte eller i princippet hjemme i forældrenes baghave, hvorfra borgeren kan modtage pædagogisk støtte.

Boligen er ligeledes henvendt til borgere, som har boet i botilbud og har gennemgået en udvikling, så de nu er på vej ud i mere selvstændig bolig, men stadig har behov for støtte tæt på. På sigt kan borgeren uanset udgangspunkt flytte længere væk, men samtidig tage sit hjem med sig, idet boligen er mobil og kan flytte med. Boligen kan dermed understøtte, at borgeren gradvist opnår en større grad af selvstændighed og inkludering i det omkringliggende samfund

Vi ser således bokonceptet AT Home som et innovativt skridt på vejen i udforskningen af, hvordan de fysiske rammer for mennesker med autisme kan være med til at understøtte retten til et så selvstændigt liv som muligt i et rummeligt samfund, hvor alle lever side om side.

Kontakt: Lars Aarup Jensen, områdechef, Specialområde Autisme, [email protected]

11. Korttidsafsnit Kirurgisk Afsnit Randers

Vi har oprettet et effektivt korttidsafsnit, som modtager patienter til ambulante operationer og patienter, der skal indlægges efter operation.

Effekten for borgeren er hurtig og effektiv behandling og gode patientforløb.

Personalet i afsnittet dækkes af Ortopædkirurgisk sengeafsnits personale og Kirurgisk sengeafsnitspersonale. Der er ikke ansat nyt personale, men der er sket en flytning af ressourcer mhp. effektivisering af forløb og for at skabe ro i afdelingerne.

Kontakt: Paulina Alice Posselt, sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Randers, [email protected]


12. Patientgeneret Journal (PGJ)

PGJ er en ny teknologisk løsning, der skal danne grundlag for patientens aktive deltagelse i eget behandlingsforløb via direkte systematiseret samling af subjektive patientdata.

Borgeren får mulighed for selv at beskrive sine symptomer på en tablet. Opsummering af den indtastede information bliver systematiseret og øjeblikkeligt præsenteret som Subjektiv Journal (PGJ) inde i den elektroniske patientjournal. På den måde er både læge og patient forberedt til en mere målrettet dialog og effektiv læge-patient-kontakt.

Patienterne får lejlighed til selv at angive symptomer – og bliver således spurgt 360 grader rundt om problem-stillingerne. Patienterne føler sig derved inddraget. Afprøvningen viser, at i alle forsøgstilfælde bliver der dokumenteret færre symptomer i den lægelige journal. Med PGJ kommer man altså mere rundt om patientens symptomer.

Kontakt: Malik Khalmuratov, overlæge, Akutafdelingen, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]

13. Minimering af udeblivelser på ambulante spor

Afdelingen har tidligere haft op til 10 % udeblivelser på ambulante spor. Ved en fokuseret og bred indsats, er afdelingen nu på 3% udeblivelser.

Indsatsen har været fra alle faggrupper at skabe en personlig relation til patienten og et fælles ansvar og forståelse for den nødvendige behandling ved blandt andet: Personlig kontakt i form af telefonopkald eller brev ved udeblivelse, en animationsfilm, der vises i venteområdet og på afdelingens hjemmeside samt lettilgængelig information.

Med løsningen bliver borgeren mere bevidst om vigtigheden af at møde op og passe sin sygdom, samt at der meldes afbud, hvis man af gode grunde ikke kan møde op, og der dermed er en anden borger, der kan få en tid.

Kontakt:Line Raunsbæk Knudsen, uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

14. Time Out på patientens præmisser

Efter mange års fokus på bureaukratiske arbejdsgange, afkrydsning- og skematjek, ønskede personalet på M2 at sætte mere fokus på kerneopgaven i sygeplejen, nemlig omsorgen for patienten. Vi ønskede at tage udgangspunkt i patientens behov og præferencer.

I januar 2016 gik vi i gang med at arbejde mere systematisk med patientinddragelse med udgangspunkt i principper fra Patientsikkert sygehus.

Formål: At støtte plejepersonalet i at få fokus på de mere kommunikative og omsorgsrelaterede opgaver i sygeplejen, så patienten føler sig hørt, set og forstået. At vi med en bevidst prioritering af omsorg og medinddragelse får mere øje for den individuelle patient.

Organisering: For at imødekomme en mere systematisk patientinddragende praksis blev der nedsat en projektgruppe, der udviklede en metode til at prioritere og praktisere patientinddragelse i en travl hverdag, således at der blev skabt tid til at lytte til patienternes behov og præferencer i dagligdagen.

Metode: Alle patienter tilbydes en daglig ”Time-Out” samtale, der forventes at vare 10-15 minutter.

Det har betydning for den enkelte patients følelse af at blive set og hørt, at der afsættes tid i dagligdagen til at skabe nærværende relationer, hvor der bliver spurgt systematisk ind til, hvad det enkelte menneske er mest optaget af, eller hvad han er mest bekymret for i forbindelse med akut hjertesygdom.

Kontakt: Kirsten Løth Lysdahl, afdelingssygeplejerske, Medicinsk Sengeafsnit, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]

15. Systematisk stillingtagen til genoplivning

Sygeplejersker og læger på hjertemedicinsk afsnit har flere gange oplevet genoplivningsforsøg på kritisk syge patienter, selv om alle vidste, at udsigten til, at genoplivningen ville lykkes, var minimal. Ud over at personalet oplevede det som uetisk og forkert, at patienterne skulle herfra på denne uværdige måde, har vi en juridisk forpligtelse til at tage stilling til behandlingsniveauet for den enkelte patient. Vi har de sidste 4 år auditeret på alle hospitalets hjertestop. Ved en nærmere gennemgang af de sidste 6 måneder i 2016 af alle tilfælde med hjertestop på hospitalet blev vores oplevelser fra klinisk praksis bekræftet. Ud af 55 hjertestop var der 21 patienter, hvor man ud fra journalgennemgang kunne tolke, at forsøg på genoplivningen ville være udsigtsløst.

Derfor gik vi på M2 pr. 1. juli 2016 i gang med en prøvehandling, der bestod af følgende dele: Forud for den endelige lægelige beslutning om evt. at afstå fra genoplivning afholdtes en samtale med patienten og pårørende om dette.

Selve beslutningen om ”ingen genoplivning” blev fortsat dokumenteret i MidtEPJ, og OBS-ikonet blev tændt ved ingen genoplivning. Men via Cetrea blev beslutningen om ingen genoplivning tydeliggjort og overført til vores udskrevne patientoversigtslister. Dermed kunne de sundhedsprofessionelle danne sig et hurtigt overblik over behandlingsniveauet for den enkelte patient.

Tiltaget har medført en kulturændring på Hjertemedicinsk afdeling. Der er skabt en rutine og systematik i, at læger og sygeplejersker sammen tager en samtale med de dårligste patienter. Patientsikkerheden er højnet ved, at sygeplejersken og lægen sammen dokumenterer "ingen genoplivning" på Cetrea-skærmene. Dels i forhold til at få identificeret den rette patient og dels via dialogen om behandlingsniveauet.

Kontakt: Kirsten Løth Lysdahl, afdelingssygeplejerske, Medicinsk Sengeafsnit, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]


16. Yngre læger på banen

Gennem et usædvanligt samarbejde mellem kaospilotuddannelsen og Aarhus Universitetshospital blander de yngre læger sig i ledelse og organisering, og de skubber frygtløst til både arbejdsgange, traditioner og hierarkier.

En ledende overlæge, der deltog i efterårets forløb fortæller: "Der er klart et potentiale, vi ikke har udnyttet hos de yngre læger. Her har vi en gruppe opfindsomme medarbejdere, som vi, ledelsen, har glemt at bede om at være opfindsomme. Læger er jo uddannet til at tænke nyt og træffe svære og ind imellem hurtige beslutninger."

Yngre læger på banen er et utraditionelt forløb, hvor der gennem ledelsesmæssig opbakning og masser af gåpåmod tilbydes sparring med en kaospilot i 8 uger, med henblik på at træne yngre læger i at omsætte deres gode ideer til konkrete forbedringer.

Forløbet har involveret 6 afdelinger i 2016 og fortsætter i efteråret 2017 med involvering af flere nye afdelinger på Aarhus Universitetshospital.

Når yngre læger lykkes med at gennemføre ideer, betyder det direkte forbedringer for patientforløb gennem bedre løsninger, effektiviseringer osv. Men forløbet har også en indirekte nytte for borgeren, idet vi i et trængt sundhedssystem har behov for at udnytte alle potentialer, herunder styrke ledelse i at skabe vilkår for innovative tiltag i en involverende kultur. Alt sammen til glæde for patienterne.

Kontakt: Lisbeth Rune Schultz, organisationskonsulent, Kvalitet – Udvikling, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

17. "Rette mad til rette patient" – kvalitetsudvikling og klog besparelse

Med enkle midler har afsnittene på Aarhus Universitetshospital - Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade - fået større indsigt i eget budget til mad og drikke (kostkvote) og støtte til at ”købe mest ernæring” for pengene.

På bare syv måneder er der udviklet en række redskaber, så afsnittene har fået:

• overblik over deres eget forbrug af mad og drikke samt økonomien hertil

• bedre styring af bestillinger • øget indsigt i sammenhængen mellem køkkenets

menutilbud og målrettet ernæring af de forskellige typer af patienter, der er på de forskellige afsnit.

Derudover er der sat fokus på samarbejdet mellem plejepersonalet og serviceassistenterne, Kvalitetsafdelingen og Centralkøkkenet for at komme i mål med ernæring og økonomi i en fælles proces. Der er også skabt overblik over, hvor der kan være behov for at revurdere fordelingen af ressourcer til mad og drikke på hospitalerne.

Således er der opnået balance i hospitalets forbrug til mad og drikke og de midler, der er afsat hertil. Aktiviteterne er implementerede, og afsnittene er sikret mulighed for fortsat støtte og kompetenceudvikling til at fastholde og udvikle de gode resultater. Effekten er, at patienterne får en bedre ernæring og livskvalitet, og hospitalets og skatteydernes penge bruges mere målrettet.

Kontakt: Bente Sloth, ledende økonoma, Køkkenet, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

18. Styrket samarbejde om patienter med multisygdom – Tværfaglig videokonferene mellem praktiserende læge og hospital

Vi har taget initiativ til, at den praktiserende læge via videokonference kan deltage i den tværfaglige konference i Klinik for Multisygdom. Komplicerede multisyge, polymedicinerede patienter kan henvises til Klinik for Multisygdom, Regionshospitalet Silkeborg, hvor der er et tilbud om en samlet, tværfaglig gennemgang og vurdering inkl. medicingennemgang. På den tværfaglige konference deltager alle relevante speciallæger, klinisk farmaceut og fysioterapeut/ ergoterapeut (samt psykiater hvis relevant). Videokonferencen tager udgangspunkt i henvisning fra praktiserende læge samt resultater fra patientens undersøgelser. Videokonferencen slutter af med, at der bliver lavet konkrete aftaler for det videre forløb, således at opgavefordelingen er klar og tydelig.

Personalet fra hospitalet og praktiserende læger er enige om, at videokonferencen har stor betydning for tilrettelæggelsen af det hensigtsmæssige patientforløb, og udover at de oplever høj tilfredshed med løsningen, så bidrager den direkte kontakt mellem hospitalet og praktiserende læge til et mere kvalificeret, koordineret og hensigtsmæssigt forløb, der betyder hurtigere afklaring for patienten.

Til videokonferencen har den praktiserende læge adgang til alle relevante specialer, og de praktiserende læger giver udtryk for, at de rent fagligt bliver bedre klædt på med ny og relevant viden, der vedrører lige netop deres patient. Videokonferencen gør det nemmere at koordinere og komme hele vejen rundt om patienten. Kort sagt er kommunikationen mere målrettet og konkret, end hvis kommunikationen mellem hospitalet og praksislæge havde været skriftligt.

At alle relevante specialer har været ind over behandlingsplanen betyder i det konkrete forløb større tryghed for patienten. Den tætte koordination, som der er ved videokonferencen, betyder, at patienten føler sig lyttet til og taget alvorligt.

For patienten er det en fordel, at den praktiserende læge deltager i den tværfaglige videokonference, idet speciallægerne anbefaler behandling ud fra deres lægefaglige viden, mens praksislægen har kendskab til patientens ønsker og muligheder, hvilket er med til at sikre, at det der bliver iværksat er noget patienten ønsker og har interesse i og ikke kun er bedst lægefagligt.

Kontakt: Louise Boisen, Kvalitetsudviklingsmedarbejder, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]


Indstillede til Smartprisen: 19. Lumbalpunkterende team af syge-plejersker

Siden 1.11.2016 har sygeplejersker i Neurologisk Ambulatorium udført lumbalpunkturer i forbindelse med ambulant udredning af patienter med eventuel neurologisk sygdom.

Ved en lumbalpunktur udtages en mængde rygmarvsvæske med en kanyle, der stikkes ind mellem to lændehvirvler på patienten. En lumbalpunktur kan bidrage til afklaring af sygdom i nervesystemet og har indtil 31.10.16 været en undersøgelse, som udelukkende lægerne har varetaget. Denne opgaveflytning fra læge til sygeplejerske har skabt positive resultater for patienter, sygeplejersker og læger.

Effekt af løsningen Patienterne angiver: Stor tilfredshed med den praktiske udførelse af lumbalpunktur, veltilrettelagte og effektive udredningsforløb med højt informationsniveau. Patienttilfredsheden med denne undersøgelse har aldrig været større i afdelingen.

Sygeplejersker og læger angiver: Ensartet høj kvalitet i den praktiske gennemførelse af lumbalpunktur. Stor tilfredshed med opgaveflytningen. Det er en opgave, der fremover vil være en sygeplejerske-opgave.

Løsningen er spredt fra Neurologisk Ambulatorium i Aalborg, hvortil der blev skabt kontakt på en national konference for sklerosesygeplejersker.

Kontakt: Tina Esther Berwald Larsen, sygeplejerske, Neurologisk Ambulatorium, Hospitalsenhed Midt, [email protected]

20. Diaflex – "Brugerdialyse – et valg med muligheder"

Diaflex er en dialysestue med selvbetjeningspladser til de patienter, der kommer regelmæssigt til ambulant hæmodialyse-behandling.

Formålet med den nye stue "Diaflex" er bl.a. at øge fokus på patienternes involvering i deres egen pleje og behandling. Samtidig er der et ønske om at få flere patienter i hjemmehæmodialyse og på Selfcare (SelfCare er en dialysestue, hvor patienten varetager sin behandling selv uden personale på stuen, men med mulighed for tilkalde assistance).

På Diaflex varetager patienterne selv store dele af behandlingen med mulighed for hjælp af en sygeplejerske på stuen, og erfaringen er allerede, at det giver stor tilfredshed selv at deltage. Patienterne fortæller, at det øger motivationen for at tage ansvar for egen behandling.

Der arbejdes i forvejen med at inddrage patienterne i egen behandling i hele Dialyseafsnittet i Hospitalsenheden Vest, men oprettelsen af Diaflex er udsprunget af et ønske om at optimere indsatsen. Både patienter og personale ser med nye øjne, når hverdagens vante rutiner brydes.

Løsningen er spredt fra andre dialysecentre i Danmark med lignende dialysestuer.

Kontakt: Jette Abildgaard Lind, sygeplejerske, Dialyseafsnittet, Regionshospitalet Holstebro, [email protected]

21. Oversættelse af "Understanding Pain"-film

Løsningen er en oversættelse af den australske film om kroniske smerter: Understanding pain and what to do about it in less than five minutes. På dansk: Forstå smerte og hvad du kan gøre ved det - på mindre end fem minutter.

Filmen er lavet af GP Access, Hunter Integrated Pain Service - del af Government of New South Wales, Australien.

Oversættelse til dansk er sket i et samarbejde mellem Morten Høgh (videnomsmerter.dk) og Smerteklinikken på Regionshospitalet Silkeborg.

Filmen er oversat til flere sprog og er nu på Smerteklinikkens foranledning også til dansk.

Vi bruger den i smerteklinikken til at underbygge den sygdomsforståelse, der er så vigtig for vores patienter. Vi bruger i øvrigt også de andre oversættelser til vores fremmedsprogede patienter.

Med en dansk oversættelse af indtalingen kan vi nu bruge filmen til de patienter, der ellers ville være udfordret på at forstå den engelske tale. Udover at bruge filmen som et led i patientundervisningen, er den også lagt på vores hjemmeside, så den er tilgængelig for alle.

Løsningen er oprindeligt fra Australien og er oversat til flere andre sprog.

Kontakt: Gitte Bjerreskov Leed, fysioterapeut, Smerteklinikken, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]


22. Perifere kanyler anlagt ved hjælp af ultralyd Aferesebehandling er en speciel form for blodtapning, hvor blodet tappes normalt, men centrifugeres straks efter, så de delelementer, der er brug for, kan tages ud, mens resten af blodet kan sendes tilbage i kroppen. Behandlingen varer mellem 1½ og 6 timer og kræver to intravenøse (iv) adgange ved hver patient. Den største udfordring for at kunne gennemføre aferesebehandling er netop iv-adgang, og tidligere blev iv-adgang anlagt på flere forskellige måder i Afereseklinikken.

En stor gruppe af vores patienter giver os imidlertid store udfordringer mht. at opnå brugbar iv adgang, da de har sclerodermisk hud og ofte har modtaget meget cytostatika, der har ødelagt deres vener. Denne patientgruppe er øget de senere år, og disse patienter behandles med en aferesebehandling, kaldet fotoferese. Verden over er den største udfordring også ved denne behandling at opnå brugbare iv adgange til patienten.

Vi forsøgte at løse problemet med iv-adgang hos disse patienter, ved at få anlagt et tunnelleret centralt hæmodialysekateter, som er et stift plastikkateter med to slanger, som patienterne gik rundt med permanent i brystregionen. Kateteret skulle passes og plejes, og hvis patienternes behandlingsinterval med tiden blev øget, skulle kateteret skylles og plasteret skiftes mellem behandlingerne. Ofte fungerede katetrene dårligt eller slet ikke, og hos flere patienter var der kontraindikationer mod anlæggelse af et kateter.

En dag i efteråret 2014 stod vi med en patient, vi ikke kunne behandle, hvis ikke vi fandt en ny løsning til iv-adgang. Vi kunne ikke stikke hende perifert, og man kunne ikke anlægge et nyt kateter i hals/brystregionen. Løsningen blev, at anæstesiprofessor Erik Sloth anlagde perifere kanyler på patienten vha. ultralyd, og herefter var det så muligt at gennemføre aferesen.

Den erfaring førte til, at vi nu i Afereseklinikken kun anlægger perifere kanyler. Kanylerne anlægges af aferesesygeplejersker ved hjælp af ultralyd. Kontakt:Anna-Marie Eller Thomsen, sygeplejerske, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

23. Klinisk logistik som styringsværktøj i Centralkøkkenet

Centralkøkkenet på Hospitalsenheden Horsens har taget klinisk logistik i anvendelse. Som på sengeafdelingerne giver dette også køkkenet mulighed for at have at aktuelt overblik over antallet af indlagte.

• Ud fra det aktuelle antal patienter leveres der mad til de enkelte afdelinger. Dette for at nedbringe mængden af madspild. Hver morgen tjekkes antallet af indlagte via klinisk logistik og antallet af portioner mad fastsættes derudfra. Maden leveres til afdelingerne kl. 10. Igen om eftermiddagen tjekkes klinisk logistik, og aftensmaden kan igen justeres ind.

• Klinisk logistik bruges som et bestillingssystem til diæter. Dette for at sikre, at maden følger patienten ved overflytning i huset.

Effekten af løsningen er store økonomiske besparelser ved reduceret madspild som følge af dag til dag styring af madleverancer.

• Tættere kontakt mellem køkkenet og afdelingerne via koststafetter.

• Større patientsikkerhed ved at diæter styres via klinisk logistik.

• Fremadrettet vil køkkenet gerne arbejde videre med at bruge tilgængelige data i it-systemer til at målrettet ernæringsindsatsen på hospitalet.

Løsningen er spredt fra det somatiske patientområde til serviceområdet.

Kontakt:Kirsten Rytter Knudsen, ledende økonoma, Køkkenet, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]

24. Sygeplejersker pauserer af vanlig antitrombotisk behandling præ- og postoperativt ved elektiv kirurgi I Center for Planlagt Kirurgi har 5 sygeplejersker fået efteruddannelse indenfor trombose og hæmostase. Sygeplejerskernes opgave er:

• At sikre korrekt pausering af vanlig antitrombotisk behandling i forbindelse med elektiv kirurgi, med udgangspunkt i anbefalingerne fra Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase.

• At skabe tydelige individuelle planer for håndtering af antitrombotisk behandling gennem hele patientforløbet

En undersøgelse i Center for Planlagt Kirurgi viser, at personalet oplever en forbedring af kvaliteten. Personale med specialviden om antitrombotisk behandling lægger nu en individuel, klar og tydelig plan, der er en tydelig ansvarsfordeling, patienterne er bedre informeret om planen, og det opleves, at der er færre aflysninger.

Løsningen er spredt fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens.

Kontakt: Betina Meldgaard Nielsen, sygeplejerske, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]


25. PRAintro Vores dygtige IT koordinator har i regionens app-design lavet en intro-app til nyansatte i regionspsykiatrien. App'en indeholder både nyttige oplysninger, også praktisk, såsom p-forhold, links til e-doc og lokale vejledninger. Når app'en opdateres eller links opdateres, kommer det automatisk frem, når man logger sig ind.

Vi sparer timer ved, at nye medarbejdere selv kan læse i deres eget tempo, og app'en kan bruges 24/7 som et nemt link til vejledninger og e-doc, selv på terræn eller på vagtværelset, og der står praktiske ting, så man nemt kan finde telefonnumre og meget andet.

Inspirationen til app'en fik Rikke delvist på regionens kursus i app design, og derefter gik der ikke lang tid, før den med masser af ekstra frivilligt initiativ var færdig og sat i drift.

Kontakt: Rikke Dyhrberg Madsen, specialist, Regionspsykiatrien Randers, [email protected]

26. App: MDA, teknisk vejledning App'en ”MDA, teknisk vejledning” er udviklet til nyansat plejepersonale i medicinske dagafsnit og ambulatorier i Herning, Hospitalsenheden Vest.

Nyansat personale er igennem en introduktionsperiode, hvor de bliver oplært i anvendelse af diverse udstyr. Ofte er sådan en introduktion ret komprimeret, og den nyansatte skal modtage rigtig mange informationer både om arbejdsgange, EPJ, udstyr, den nye fysiske arbejdsplads osv.

Når medarbejderen så selv skal i gang med arbejdet, kan det være svært at huske alle anvisningerne, især til teknisk apparatur.

Vi har derfor udviklet en app, som for hvert af apparaturerne indeholder:

1) foto, 2) beskrivelse/skærmprint/video m.v. af indstillinger/opstillinger, 3) beskrivelse af rengøring/vedligeholdelse, 4) direkte link til e-dok vejledning og 5) evt. leverandør-vejledning.

Løsningen er inspireret af Region Midtjyllands øvrige apps.

Kontakt: Britta Mørk, klinisk it-ansvarlig, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, [email protected]

27. Bevægelsens betydning for alle – MENS man arbejder. Systematisk implementering af gåbånd, cykler og stepmaskiner til alle medarbejdere

For alle 60 medarbejdere i psykiatrien i Vest er der implementeret systematisk mulighed for bevægelse, mens der arbejdes. Dette foregår på gåbånd, cykler, stepmaskiner, måtter mm., der er implementeret i stor stil, så alle medarbejdere bruger dette løbende gennem hele arbejdsdagen. Alle har taget godt imod det, og det har gjort en positiv forskel for en enhed, der er sammenlagt med flere kulturer i en.

Tiltaget er gjort flere steder i udlandet, i Danmark også, ifølge firmaet, der leverer, dog ikke så systematisk og i så stor stil som her, men det virker og er lige til at gå til!

Vi har været i gang kort tid - men andre steder i mindre skala er opnået dokumenteret effekt på mange områder. Vi ønsker følgende:

• skabe et arbejdsmiljø, der tilgodeser kroppens naturlige behov for bevægelse og aktivitet i løbet af dagen

• aktivt arbejde med det sociale aspekt ved at benytte udstyret og motivationsprogrammet

• bringe skæg og ballade ind på arbejdspladsen, så det er rart at komme på arbejde og dejligt at gå hjem igen

• fortælle de gode historier med særligt fokus på rekruttering

• fokus på social kapital • nedbringe sygefraværet • arbejde med nye måder at have arbejdspladser på –

frem mod Det Ny Vest i 2020

Løsningen er spredt fra flere arbejdspladser i USA.

Kontakt: Jan Rosenbjerg Albertsen, stabsleder, Sekretariatet, Regionspsykiatrien Vest, [email protected]


Speeddating RUNDE 2 - hvem kan du besøge? Kl. 11.15-12.15 Tallet angiver nummeret på standen

Indstillede til Initiativprisen

1. Ansættelse af patientstøtte i Psykiatrisk Modtagelse AUH Risskov Patientstøtten er en medarbejder, der med sin personlige erfaring med psykisk sygdom bygger bro mellem patienter og den akutte behandlingspsykiatri.

Patientstøtten bidrager

• til at afmystificere det at søge behandling i Psykiatrisk Modtagelse,

• med sine støttende samtaler med patienter og pårørende til ro og håb om bedring,

• med at være rollemodel for andre med psykisk sygdom • med "at oversætte" patienters symptomer for

behandlerne og på den måde være med til at kvalificere behandlingstiltagene.

Løsningen gør, at patienterne i højere grad føler sig forstået og velbehandlet i Psykiatrisk Modtagelse AUH Risskov.

Kontakt: Hanne Bagge, afdelingssygeplejerske, Psykiatrisk Modtagelse, Aarhus Universitetshospital, Risskov, [email protected]

2. Blodprop i benet – en ja/nej-klinik (DVT Open Access)

Alle henviste patienter med uspecifikke eller almindelige symptomer på en blodprop i benet sendes direkte fra praksis eller vagtlægen til Røntgen og Skanning, Regionshospitalet Silkeborg. Tidligere blev patienterne først henvist til Medicinsk Afsnit til modtagelse og vurdering samt blodprøvetagning og Wells-score. Røntgen og Skanning foretager en ultralydsskanning af hele benet.

Denne teknik betyder, at patienten ved negativt svar på ultralydsskanningen, undgår en reskanning efter 8-10 dage. Patienten sendes hjem efter skanningen med svar/opfølgning hos egen læge. Ved positivt svar – eller hvis den praktiserende læge ønsker det – sendes patienten til Medicinsk Afsnit til henholdsvis behandling eller videre vurdering.

Et tilgængeligt sundhedsvæsen, tidlig diagnostik og hurtig start af behandling er vigtige elementer for patienterne i dag. Dette tilbud om udredning for blodprop i benet giver patienten mulighed for at blive udredt ud over den normale "åbningstid", og den hurtige udredning inkl. svar kan være med til at minimere patientens bekymring.

Desuden giver den hurtige forklaring på patientens symptomer en bedre prognose og større sandsynlighed for en mere ukompliceret behandling.

Kontakt: Annette Meyer Balle, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]

3. Min dag, Min energi Efter neurologiens omlægning i 2012 har vi oplevet et nyt behov i rehabiliteringen af vores apopleksipatienter. I det udekørende apopleksiteam møder vi mange patienter med en TCI diagnose (forbigående blodprop i hjernen) eller en lille blodprop, som ofte er fysisk remitteret efter det første døgn, og som derfor tidligere blev udskrevet uden opfølgning. Vi har her erfaret, at mange patienters største udfordring efter en apopleksi, uanset skadens størrelse er deres hjernetræthed. Et fokusområde, der er yderst vigtigt for patientens videre rehabiliteringsforløb. Hjernetræthed er ofte en skjult dysfunktion for både patienten og deres pårørende, og derfor svært for dem selv at blive opmærksomme på og arbejde med.

Udfordringen er at mange af disse patienter godt kan præstere i korte perioder, uden at få symptomer. Derfor vil disse patienter ofte score indenfor ”normalområdet” på de valide og standardiserede undersøgelser, der er anbefalet som tests indenfor neurologiområdet. Som terapeuter har vi derfor behov for et arbejdsredskab, der kan hjælpe os til at give patienten en øget indsigt i egne ressourcer og begrænsninger i forhold til aktivitetudførelse, energiforvaltning og hjernetræthed.

Samtidig må redskabet gerne kunne synliggøre patientens eventuelle fremgang i sin indsigtsbearbejdning, samt tydeliggøre og kvalificere terapeutens intervention.

De tre ovenstående parameter har vi løst med arbejdsredskabet ”Min Dag, Min Energi”.

Effekterne af dette er, at patienterne får øget livskvalitet, de bliver bedre til egenmestring, da de får en øget indsigt i deres hjernetræthed, og hvordan de skal forvalte deres energi over en dag. Sandsynligvis kommer de også hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet, på en god måde og uden at blive sygemeldt med enten stress eller depression.

De sundhedsfaglige får et systematisk værktøj, som er lettere for patienterne at relatere sig til, som de kan forstå. De sundhedsfaglige får dermed også en fordel, som sandsynligvis gør det lettere hurtigere at få patienterne til at forstå deres egen situation. Det betyder igen et hurtigere patientforløb – men ikke mindst et bedre og mere kvalificeret patient forløb. Kontakt: Berit Therkelsen, ergoterapeut, Terapiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]


4. App der forbedrer pleje af nyrekateter Vi har udviklet en App, der forbedrer instruktion og vejledninger til hjemmesygeplejersker om, hvordan man passer nyrekateter. Dette vil løfte kvaliteten for borgerne og forbedre overgangen fra sygehus til hjem. Kommunikationen mellem afdeling og hjemmesygeplejen vil løftes op på et højere niveau.

For borgeren betyder det mere kvalificerede skift af forbindinger omkring nyrekateter, øget tryghed og hurtigere løsninger af eventuelle problemer.

Løsningen er besparende, da kvaliteten øges, og færre borgere skal derfor ind på sygehuset pga. problemer med nyrekateteret. Problemer kan nu løses hurtigere og bedre, fordi man anvender de gode vejledninger, og man kommunikerer med billeder og sms.

Kontakt: Kathrine Melchiorsen, sygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

5. Huset i bevægelse En gruppe af ildsjæle har gjort det til en årlig tradition, at ansatte og patienter motionerer sammen.

I 2017 er temaet "Huset i bevægelse", og hele dagen er der forskellige aktiviteter og et særligt fokus på at tælle skridt, da vi har sat motion på recept, men dagen skal vise, at der er en mangfoldighed af muligheder. Også muligheder, der kan bruges efter udskrivelse, til bedring af velvære og afhjælpning af symptomer, fx søvnproblemer.

Patienterne lærer at bruge motionen som et beroligende middel og samtidig bane for recovery og tilbagevenden til et normalt socialt liv og måske endda en indgang til at motionere i en motionsklub i borgerens lokale område.

Kontakt: Jette Søgaard, socialpædagog, Regionspsykiatrien Randers, [email protected]


6. Byg bro mellem køkken og sengeafsnit – hvordan patienternes behov tilgodeses og driften ændres på under et døgn Patientkøkkenet i Randers laver små interview med patienter indlagt på sengeafdelingerne. Det har lukket øjnene op for, hvor værdifuldt det er at være i tæt dialog med hospitalets indlagte patienter omkring den mad, der serveres. Der er fokus på: Modtager patienter al den mad, de kan spise, kan den tygges, får de tilbudt mellemmåltider, og hvilke udfordringer har den enkelte patient i forhold til maden? Initiativet med at bygge bro gennem tæt dialog mellem køkken og indlagte patienter udbygges videre med et nyt initiativ, hvor patienternes input straks søges omsat til hurtig aktiv handling i køkkenet. Målet er at patienten under samme indlæggelse skal mærke, at deres behov kan omsættes, så de også får glæde af den samme mad bare tilberedt på en anden måde. Ændringer foretages oftest til dagen efter, så den enkelte patient kan mærke resultatet af ændringerne allerede dagen efter.

Som et resultat af interviewene er der udviklet flere nye madvarer, fx medisterpølse uden skind, citronsorbet til forkvalmede patienter og caperssalt til patienter, som ikke må få salt.

Vi lytter til patienterne og bestræber os meget på at tilgodese den enkelte patients behov for ernæring.

Kontakt: Mona Carøe Jensen, cheføkonoma, Patientkøkkenet, Regionshospitalet Randers, [email protected]

7. Jobbørsen Vi har opsat en whiteboardtavle i konfererence-rummet, hvor udbud og efterspørgsel kan mødes i forhold til administrative opgaver på afdelingen. Der er tre kolonner: Opgave, Opgavestiller og Opgavetager.

Tavlen giver et godt overblik over de muligheder, der er for at bidrage med ledelses/organisatorisk/administrativt arbejde på afdelingen. Jobbørsen er en stor del af den succes, som der er på Diagnostisk Center i forhold til at involvere yngre læger i administrativt arbejde. Hanne Storm er en helt unik inspirator i forhold til dette.

I en nylig anonym evaluering af yngre lægers administrative arbejde på afdelingen var 76% enten tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejde med administrative opgaver, og yngre læger har skrevet omkring det at arbejde med administrative opgaver på Diagnostisk Center:

"Spændende at få indblik i arbejdsprocessen. Jeg følte desuden en endnu større ansvarsfølelse for afdelingen efterfølgende, fedt at få muligheden for at bidrage til forandringer/forbedringer."

"Spændende, lærerigt og udfordrende. Man får en højere grad af indsigt i ens arbejdsplads ved at involvere sig administrativt."

"Fint at prøve administrativt opgave - og finde ud af det godt kan kræve en indsats at få folk engageret"

Kontakt: Hanne Storm, overlæge, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]

8. Nedbringe ventetiden for ortopædiske ambulante patienter til røntgenundersøgelse Før i tiden kunne ambulante ortopædiske patienter sidde og vente i lang tid på at komme ind til røntgenkontrol-undersøgelse på Røntgenafdelingen i Holstebro, inden de skulle op til ortopædkirurgisk ambulatorium for at snakke med en læge. På travle tidspunkter er der mange åbne ambulante patienter, akutte patienter udover de patienter, der allerede har en fast tid i røntgen. Det endte tidligere ofte med, at nogle patienter kom til at sidde i lang tid og vente.

Et projektteam mellem ortopædkirurgisk ambulatorium og røntgenafdelingen i Holstebro blev dannet, og deres mål var at nedbringe ventetiden på de ortopædkirurgiske patienter, der kom til en kontrolundersøgelse i røntgen til max 10 min. Forskellige initiativer blev sat i gang på begge afdelinger.

Patienterne oplever et bedre forløb, hvor de næsten ingen ventetid har, og det har også medført, at lægerne på ortopædkirurgisk afdeling ikke sidder og venter på disse patienter og spilder tiden i en tid, hvor flere og flere patienter skal igennem røntgenafdelingen og ortopædkirurgisk ambulatorium.

Patienterne undgår forvirring og stress om, hvorvidt de når at komme til tiden til samtalen hos ortopædlægen på ambulatoriet. Desuden bliver ressourcerne udnyttet bedre udnyttet på begge afdelinger, selvom der er travlt.

Kontakt: Kirstine Handberg, afdelingsradiograf, Røntgenafdelingen, Regionshospitalet Holstebro, [email protected]

9. Koncept for patientinformation

Hospitalsenhed Midt går forrest i Region Midtjylland med at finde alternativer til pdf-baseret patientinformation.

Hospitalets koncept indebærer, at indholdet omlægges til websider. Konceptet tilgodeser både digitale og ikke digitale patienter (lader sig printe/fjernprinte), og der er udviklet et godkendelsesflow, som skal sikre kvaliteten af informationerne, dvs. et alternativ til håndtering af godkendelse i e-dok. Indhold, der er fælles for flere forløb, tilrettelægges på en måde, så det kun skal produceres et sted, og så det kan genbruges på tværs af forløbsvejledninger.

Et eksempel kan ses på www.hospitalsenhedmidt.dk/ort1

Effekten er, at indholdet af afdelingernes nuværende patientinformation bliver let tilgængeligt for patienter og pårørende.

Kontakt: Anne Tiedemann, patientinformationsredaktør, Kommunikation, Hospitalsenhed Midt, [email protected]


10. Åbning af apotek på Regionshospitalet Randers

Sønderbros Apotek har åbnet en apoteksfilial i forhallen på Regionshospitalet Randers.

Effekten af dette er et mere enkelt og sammenhængende patientforløb, hvor patienten efter behandling kan gå ned i hospitalets forhal, hvor apoteket ligger, og hente sin medicin. Apoteket har åbent hverdage fra kl. 8.30-17.30 og lørdage fra kl. 9.30-13.30.

Apoteket i forhallen hedder Dronningborg Apotek. Dronningborg Apotek har ca. 95 % af sortimentet af receptpligtig medicin i forhold til, hvad der findes på Sønderbros Apotek.

Næste mål er at lave et projekt – med Lægemiddelstyrelsens accept - hvor det bliver muligt for patienterne at hente medicin døgnet rundt på apoteket. Det vil ske ved hjælp af en automat i facaden, der fodres fra den installerede medicinrobot. Medicinrobotten kan styres fra Sønderbros apotek, der er et døgnapotek.

Udlevering af medicin døgnet rundt vil samtidig være et element i at kunne skabe endnu bedre flow i forhold til udskrivelse af patienter på flere tidspunkter af døgnet, da det kan sikre, at patienterne nemt og hurtigt kan få deres medicin uanset tidspunkt på døgnet.

Kontakt: Gitte Gunggaard Eggert, specialkonsulent, Ledelsessekretariatet, Regionshospitalet Randers

11. Fleksibel vinternormering: De rigtige patienter i de rigtige senge på de rigtige tidspunkter

Indtaget af patienter på hospitalet varierer hen over året – som oftest med færre patienter om sommeren og flere patienter om vinteren. De seneste år har hospitalet særligt set en stigning i antallet af indlagte medicinske patienter i vinterperioden, hvilket bl.a. har resulteret i overbelægning på Medicinsk afdeling og Akutafdelingen samt patienter i lånesenge på andre afsnit på hospitalet.

For at sikre den nødvendige sengekapacitet i vinterperioden, værne om arbejdsmiljøet for personalet såvel som patientsikkerheden, har hospitalet i år valgt at åbne 10 ekstra disponible senge i medicinsk afdeling. Konkret var sengene åbnet fra 2. januar til 6. april 2017. Data viser, at der har været færre dage med overbelægning i både Medicinsk afdeling og Akutafdelingen i forhold til samme periode sidste år – og dette på trods af en stigning i indtaget af patienter i 2017 set i forhold til 2016. Ligeledes har der været et fald i antallet af patienter i lånesenge, ligesom liggetiden har været faldende eller stabil i perioden trods et højere antal indlagte patienter.

Sygefraværsstatistikken understøtter den positive effekt af tiltaget -både faldende og lavere sygefravær i forhold til tidligere år. Medarbejderne i Medicinsk Afdeling har været meget tilfredse med ordningen, der har været med til at sikre en markant bedre afvikling af vinteren og den øgede belægning, der traditionelt er.

Løsningen sikrer, at hospitalet kan bruge flere ressourcer om vinteren og færre om sommeren, hvor der erfaringsmæssigt er færre patienter, og hvor hospitalet derfor kan nedsætte sengekapaciteten.

Kontakt: Lene S. Mortensen, ledende overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers, [email protected]

12. Nyt koncept for modtagelse af akutte visiterede patienter

Diagnostisk Centers to medicinske sengeafsnit modtager akutte, visiterede patienter i tidsrummet 8-17 på hverdage. Modtagelsen foregår direkte i sengeafsnittene.

Siden 1. marts 2017 har de to sengeafsnit ændret deres organisering af modtagelse af akutte patienter til at foregå ambulant. Et tværfagligt modtageteam på begge sengeafsnit modtager alle akutte patienter til en ambulant vurdering. En speciallæge afgør indenfor 1 time, hvorvidt patienten kan afsluttes - evt. med en ambulant opfølgning, eller hvorvidt patientens tilstand kræver en indlæggelse. I de tilfælde hvor parakliniske undersøgelser er nødvendige for at kunne lægge en plan for patientforløbet, sikrer modtageteamet en hurtig opfølgning.

Med den nye organisering sikres mulighed for korte effektive patientforløb. Patienten modtager samme faglige kvalitet, men kan i mange tilfælde undgå indlæggelse. Data fra de første 2 måneder viser, at gennemsnitlig 43 % af alle akutindlagte patienter afsluttes ambulant med en gennemsnitlig fremmødetid på 4,6 timer.

Kontakt: Britt Linnebjerg, afdelingssygeplejerske, Medicinsk sengeafsnit, Regionshospitalet Silkeborg, [email protected]


13. Overbliksbillede "Modtagelse af operationspatient"

Overbliksbilledet "Modtagelse af operationspatient" er et arbejdsredsskab i Midt-EPJ, lavet til stamafdelingerne.

Overbliksbilledet samler alle de mulige* data fra det perioperative forløb, som stamafdelingerne har brug for, når patienterne kommer retur til afdelingen.

Overbliksbilledet indeholder både sygeplejefaglige og lægefaglige notater, bl.a. operationsbeskrivelse, anæstesitilsyn og –procedurer, anlagte blokader samt notater fra Opvågningsafsnittet.

Med de fleste data samlet på én side, giver det modtagende sygeplejerske – med færre klik - et hurtigt overblik over patientens operationsforløb. Dette bidrager til at sikre overgangene i patientforløbet, så informationer bringes videre, og patientsikkerheden højnes. Ved brug af overbliksbilledet reduceres tidsforbruget formentligt, hvilket frigør mere tid til patientpleje.

*=det er endnu ikke teknisk muligt at overføre alle data til overbliksbilledet.

Kontakt: Cathrine Villadsen, intensivsygeplejerske, Opvågningsafsnittet, Regionshospitalet Viborg, [email protected]

14. Professionel adfærd i Medicinsk Afdeling

Kommunikation er i Medicinsk Afdeling et højt prioriteret område i erkendelsen af, at vores evne til dialog er kittet, der binder vores ekspertarbejde sammen med menneskearbejde. Det handler om professionel adfærd, og det har været et længe næret ønske at styrke denne både internt og eksternt.

Det har givet næring til spørgsmål som:

• Hvad nu hvis ledelsens forventninger til professionel adfærd er tydelig for alle medarbejdere?

• Hvad nu hvis medarbejderne oplever sig set, hørt og forstået?

• Hvad nu hvis medarbejderne omsætter forventninger og værdierne til adfærd til gavn for den patientoplevede kvalitet?

Alle nyansatte deltager i løbet af det første kvartal af deres ansættelse i en obligatorisk temadag under overskriften "Professionel adfærd i Medicinsk Afdeling". Temadagen gennemføres af en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, en uddannelsesansvarlig overlæge og yderligere 2-3 medarbejdere bidrager med indslag og rollespil.

Der arbejdes med at binde afdelingsledelsens introduktion og forventninger sammen med et interaktivt kursus i samarbejde, læring og kommunikation med hinanden, patienter og pårørende. Metoden skaber afsæt for, at ledelsens værdier og forventninger til professionel adfærd kan omsættes i praksis. Medarbejderne kan "oversætte" forventningerne til konkret handling, som giver mening for den enkelte. Effekten er bl.a. en fokuseret omsorgsfuld kommunikation, hvor vi stiller opklarende spørgsmål, som vi kan bruge i tilrettelæggelsen af patientens behandling.

Kontakt: Birgit Daugård, sygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]

15. Analyse på tværs

I Specialområde Børn & Unge er det gennem en periode blevet tydeligt, at vi mangler en analysemodel, som kigger på tværs af de forskellige systemer, og som guider det pædagogiske personale ind i en faglig fordybelse, som er i tråd med specialområdets faglige tilgang.

Den nye analysemodel tænker tværfagligt mellem, arbejdsmiljøsystemet, UTH systemet, magtanvendelser, og har desuden et forebyggende fokus på forløbet, der giver anledning til undren på grund af manglende – eller negativ udvikling. I stedet for kun at betragte hændelsen ud fra et enkelt perspektiv, og kun omfatte få medarbejdere, så tages der her udgangspunkt i, at analysen skal gennemføres i fællesskabet. Fælles læring giver anledning til fælles udvikling.

I analysekonceptet ligger der, at der forud for afholdelse af analysen, forberedes et grafisk overblik over det givende borgerforløb som en helhed. Dette giver personalet et hurtigt overblik over helheder og sammenhænge i forløbet, hvilket tidligere sektoropdelte analyser ikke har givet anledninger til at danne. Dette helhedsbillede bringer personalegruppen til nogle konklusioner, som kigger på detaljernes bidrag til helheden i borgerforløbet.

Personalegruppen, som har gennemført analysen, kan efterfølgende levere et mere helhedsorienteret tilbud til borgeren, da de i højere grad ser sammenhængen i den indsats, som de hver især bidrager med.

Analyseværktøjet er dermed med til at synkronisere personalegruppen og udvikle dem fagligt, således at den enkelte medarbejder efterfølgende er mere sikker på sit faglige ståsted, som en del af den fælles løsning til borgeren. Desuden tænker analysen borgerperspektivet ind som en del af SBU´s low arousal tilgang. Dette er med til at understøtte den fremadrettede indsats i forhold til at forebygge konfliktoptrapning hos borgeren.

Kontakt: Gerda Aakerberg Klausen, arbejdsmiljøtilsynskoordinator, Specialområde Børn og Unge, [email protected]


16. Energirenovering Hospitalsenhed Midt

På Regionshospitalet Viborg er der igangsat en større energirenovering. Projektet er på næsten 200 mil. kr.

Alle belysningsarmaturer skiftes til energirigtig LED. Ventilationssystemerne skiftes til mere energi effektive modeller.

Køle- og varmeanlæggene bliver omlagt til varmepumpe- løsninger, hvor overskudsvarme fra scannere og flere andre større energiforbrugende apparater, anvendes til opvarmningsformål i andre dele af bygningen.

I sommermånederne, hvor vi på hospitalet ikke selv kan benytte overskudsvarmen, sendes varmen ud i byens fjernvarmenet, hvor det anvendes til opvarmning af varmt brugsvand i store dele af Viborg by.

"Det vil sige, når fatter bliver scannet, kan mutter tage varmt bad"

Hele projektet finansieres af energibesparelsen. Dvs. de 200 mil. kr. tilbagebetales over 12 år. Vi sparer 16,6 mil kr. til køb af naturgas og el, hvert år i 12 år.

Hospitalet sparer mange penge på energiforbrug - penge, der kan anvendes til patientformål.

Samtidigt nedsættes CO2 forbruget til glæde for os alle.

Kontakt: Finn J. Pedersen, projektleder, Bygninger/Ejendomme, Regionshospitalet Viborg, [email protected]

17. Børn og Smerte

Løsningen er en app med fokus på at optimere smertebehandling hos børn. Den er udviklet i en teknologi, der intuitivt tiltrækker børn og er en del af deres hverdag (er 2. generation i et projekt over 4 år).

App'en giver mulighed for kvalitetsudvikling, hvor forældre kan give feedback til et survey program.

App'en giver mulighed for forskning, og barnets scoringer hjemme kan integreres i EPJ i f.eks. 3 dage.

Behandlingsansvarlig læge kan følge udvalgte børns smertescoring i EPJ og reagere på komplikationer.

Børn kan hjælpe forældre ved selv at vise (score), hvor ondt de har på en valideret skala og kan vise, om smertestillende medicin har lindret smerten. Scoringerne vises i en graf, der kan understøtte smertebehandlingen og evt. afsløre komplikationer.

Mange forældre står i dag med ansvaret for observation og smertebehandling i hjemmet, da mange børn behandles i dagkirurgiske forløb - med korttidsindlæggelser eller med korte forløb i skadestuen.

App'en indeholder validerede redskaber til smertescoring, en historik og gode råd til mestringsstrategier svarende til barnets alderskategori.

App'en er udviklet i samarbejde med hospitaler i Region Midtjylland i Randers, Holstebro og Herning.

Kontakt: Bodil Pallesen, sygeplejerske, Operation og Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

Indstillede til Smartprisen:

18. Akut Kørekort

I E op har vi gennemført et kompetenceudviklingsprojekt for alle anæstesisygeplejersker og -læger, der er involveret i de formaliserede akutte kald på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade.

Ideen har været en "teoribog", hvor et udvalg af centralt udstyr og apparatur er blevet nøje beskrevet mht. funktionalitet og betjening. Efterfølgende har personalet trænet deres nye viden i grupper og er afslutningsvis blevet testet af en udvalgt gruppe af deres kollegaer.

Formålet har været at optimere personalets betjeningskompetencer af akut-udstyret, så deres energi og fokus kan være hos patienten i den kritiske situation.

Samtlige personaler har med begejstring modtaget udfordringen. Det har skabt en holdånd og er blevet samtaleemne i alle pauser. Det blev et sjovt og meningsfuldt tilbud.

Det er hensigten, at alle nyansatte inden for området fremover skal gennemgå testen, så alle i teamet har samme faglige fundament.

Løsningen er inspireret af kørekorts-logikken, hvor teorien læses op og diskuteres med venner og bekendte, før man går til den endelige prøve.

Kontakt: Anni Mølgaard Andersen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

19. Selvmonitorering

Patienter med inflammatorisk tarmsygdom er gået fra at blive kontrolleret ved besøg i ambulatoriet til delvis selvmonitorering. Patienten visiteres af lægen til selvmonitorering. Patienten informeres og oplæres ved sygeplejersker til at udfylde og indsende de anerkendte scoreskemaer samt indsende prøver. Afhængigt af den enkelte patient sker dette hver 3. md/halvårligt/helårligt. Sygeplejersken vurderer det indsendte skema samt biokemi og handler herudfra. Ved tegn på opblussen tages telefonisk kontakt til patienten, og sygeplejersken vurderer, om patienten skal ses eller konfereres med læge. Patienterne har vist stor tilfredshed med at overgå til selvmonitorering, især tidsbesparelsen med mulighed for kontakt uden det kræver fravær fra arbejdet. Løsningen er inspireret fra Herlev Hospital, Trafic-light-projekt og af Ambuflex-konceptet.

Kontakt: Else Kjær Mikkelsen, sygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning, [email protected]


20. Brug af patientens egen medicin under indlæggelse – Fælles dialog om løsninger på tværs af hospitaler

Repræsentanter fra tre uafhængige projekter på tre forskellige hospitaler deltager i erfa-møder og har en fælles dialog om udvikling af koncept, særkende (logo) og grafisk materiale i forbindelse med implementering af brug af patientens medbragte medicin under indlæggelse.

Selv om projekterne har forskellige formål, har de tilfælles, at patienterne opfordres til at medbringe deres egen medicin, som anvendes under indlæggelse. Samarbejdet har været præget af at støtte hinanden og udveksle erfaring og viden. På denne måde er projekterne blevet til projekter, der supplerer hinanden og kan sammenlignes – i stedet for at være "konkurrerende" projekter.

Løsningen er inspireret af den nationale følgegruppedag for One-stop dispensing, hvor hensigten var at få viden om og erfaring med one-stop dispensing og lignede medicineringssystemer.

Kontakt: Jeanette Henriksen, kvalitetskonsulent, Hospitalsenheden Vest, [email protected],Charlotte Arp Sørensen, ph.d-studerende, Regionshospitalet Randers, [email protected], Louise Boisen, kvalitetsudviklingsmedarbejder, Hospitalsenhed Midt, [email protected]

21. AFFI – skema til vurdering af "Adfærd, Funktioner og Faglig Indsats"

AFFI er et skema til vurdering af funktionsevne hos beboere i Specialområde Socialpsykiatri Voksnes (SVO) bosteder, udviklet på bostederne Pilebakken og Gårdhaven fra 2013 til 2016 og sat i værk i praksis fra slutningen af 2016. AFFI-skemaet udspringer af GAF modellens (Global Assessment of Functioning) anvendelighed, og er en differentiering og udvidelse af modellens nederste 15 funktionstrin, hvor på SVO's beboere befinder sig.

GAF modellen er internationalt udbredt og tildeler menneskets funktionsevne i livet en score mellem 0 og 100, hvor 1 er nær-absolut fravær af evnen til at opretholde egen eksistens, mens 100 beskriver et menneske med udpræget overlegen evne til problemløst at håndtere samtlige aspekter af livet.

AFFI skemaet opdeler de nederste 15 funktionsniveauer i 4 intervaller: 1-4, 5-8, 9-11 og 12-15. Til hver enkelt interval hører en række af symptomer, som indikerer adfærd typisk for scoren, samt en oversigt over hvilken faglig indsats som er passende til dette niveau.

Formålet med AFFI er blandt andet at sætte rammerne for et specificeret og præciseret fælles sprog hos personalet, så de mere differentieret kan diskutere sig frem til et effektivt behandlingsforløb for beboerne. Derudover gør AFFI modellen det nemmere for SVO's personale at beskrive beboernes konkrete behov overfor kunden i forhandlingssituationer og derved yderligere legitimere prissætningen.

Kontakt: Jytte Jacobsen, faglig områdeleder, Specialområde Socialpsykiatri Voksne, [email protected]

22. Udskrivelsesstuen i ortopædkirurgisk sengeafsnit

Der er udviklet og etableret en udskrivelsesstue til ortopædkirurgiske patienter, som er klar til udskrivelse, men fx ikke har behov for at have en hospitalsseng, men hvor patienten kan sidde i en stille zone - udskrivelsesstuen - i en lænestol og vente fx på hjemtransport.

Udskrivelsen begynder ved indlæggelsen, og med i konceptet hører tidlig information om tidlig udskrivelse i velkomstpjece til patienten, sygeplejerske-fokusering på forberedelse og klargøring til udskrivelse samt informationskampagne på væg i udskrivelsesstuen.

Effekten for borgeren er at kunne være selvstændig og sidde op i eget tøj og være meget klar til udskrivelse. Effekten for transport/patientbefordringen er, at patienten hentes samme sted på afdelingen hver gang.

Løsningen er inspireret af udskrivelsesstuer på andre hospitaler i patientsikkert flow-projekt.

Kontakt: Anne-Mette Viberg Sørensen, kvalitetskoordinator, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Horsens, [email protected]

23. Mellemmåltidsvogn, der nøder til ekstra indtag hos patienterne

Centralkøkkenet har taget initiativ til en mellemmåltids-vogn, der kommer rundt på alle hverdage om eftermiddagen på én medicinsk afdeling. Vognen kommer ind på alle sengestuerne og møder patienten. Måltids-vognen bliver betjent af en ernæringsassistent fra Centralkøkkenet og en flexmedarbejder med sygeplejefaglig baggrund fra sengeafdelingen. Patienterne bliver lokket til øget ernæringsindtag, og vognen er hver dag ventet.

På mellemmåltidsvognen er der et bred udbud af energi- og proteinrige små mellemmåltider, og ernæringsassistenten møder patienten på en anden måde end plejepersonalet. Et tværfagligt samarbejde mellem køkkenpersonalet og afdelingens personale er dog meget vigtigt, da plejepersonalet er bekendte med mulige restriktioner i forhold til konsistens, diæter og andet.

Patienterne bliver fristet og lokket til ekstra indtag, og det har været en stor succes. Også på det sociale plan for indlagte patienter, da patienterne giver udtryk for, at det er et ventet besøg når "Karoline" fra køkkenet kommer og frister med små lækkerier.

Løsningen er spredt fra Herlev Hospital og konceptet hedder der "Herlevs herligheder".

Kontakt: Kirsten Rytter Knudsen, ledende økonoma, Køkkenet, Hospitalsenheden Horsens, [email protected]


24. Kontrol uden fremmøde (KUF). Et telemedicinsk tilbud til patienter med leddegigt

Leddegigt skal monitoreres tæt (ca. 4 måned,) for at patienterne kan undgå varig ledskade og nedsat funktionsnedsættelse og livskvalitet. KUF erstatter ambulant fremmøde og er baseret på et velafprøvet, evidensbaseret telemedicinsk tilbud.

Løsningen er implementeret på baggrund af det randomiserede kontrollerede studie: Telemedicin-RA (TeRA), som de seneste tre år har været udført i et samarbejde mellem Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Reumatologisk Afdeling, Silkeborg. TeRA projektet har været initieret og drevet af lektor Annette de Thurah, Reumatologisk Afdeling, Aarhus.

TeRA projektet testede dels effekten af telemedicinsk sygdomsmonitorering af leddegigt, baseret på patient-rapporterede oplysninger og videre, om der var forskel på effekten afhængigt af, om det var læger eller sygeplejersker, der varetog den telemedicinske kontrol.

Projektet dokumenterede, at telemedicinsk kontrol er lige så effektivt som almindelig konventionel lægekontrol, når der er tale med leddegigt patienter i lav sygdomsaktivitet (80 % af den samlede patientgruppe). Det er samtidig påvist, at den telemedicinske kontrol kan varetages af erfarne reumatologiske sygeplejersker.

TeRA projektet har ligeledes påvist, at KUF vil medføre en halvering af fremmøder for denne gruppe leddegigtpatienter, uden tab af kvalitet.

Kontakt: Annette de Thurah, klinisk specialist, Reumatologisk Afd. U, Aarhus Universitetshospital, [email protected]

25. Fleksjordemoder

Vi har i 2016 ansat en jordemoder på en fleksaftale, som vi blev inspireret af fra Fødeafdelingen i Herning. Aftalen er udviklet der i samarbejde med Jordemoderforeningen.

Formål:

• Øget trivsel • Reducering af situationer, hvor det er vanskeligt at

dække vagter ved sygdom og travlhed • Færre forstyrrelser i privatlivet blandt personalet • Den særlige arbejdsform skal indebære

tilfredsstillende arbejdsvilkår for jordemoderen • Økonomisk rentabel (her skal medtænkes såvel

direkte som indirekte omkostninger/gevinster) • Det skaber mulighed for kun at dække sygdom, når

behovet er der. Dvs. ikke bare dække vagten på forhånd, men vente og vurdere, om behovet er der.

Effekten er, at vi oplever, at fleksibiliteten er tilstede både i praksis og i mindset - på alle fødeafdelingens aktiviteter, idet fleksjordemoder er forberedt på at løse alle opgaver, alt fra fødselsforberedelse til fødsler, fra barselsbesøg til kejsersnit, også på en og samme vagt. Det samlede arbejdsmiljø og pres på akutte kald og dermed økonomisk belastning er en allerede indkasseret gevinst i den netop udførte evaluering.

Løsningen er inspireret af Fødeafdelingen på Regionshospitalet Herning.

Kontakt: Jeanette Ziska, chefjordemoder, Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Horsens, [email protected]

26. Forbedret forløb for børn, der behandles i skadestue

Den specialansvarlige sygeplejerske i skadestuen, Akutmodtagelsen i Randers, har fået en ide til at forbedre patientforløbet for børn. Tiltaget går ud på, at børn, der ankommer til behandling i skadestuen, fx også børn med smerter, skal have en god oplevelse af forløbet med bl.a. udlevering af diplom.

Effekten af løsningen er, at personalet får en større bevidsthed og opmærksomhed på at tilgodese barnets og forældres oplevelse af forløbet i skadestuen. At barnet og forældre føler sig inddraget i lindrende tiltag, fx alternativer til fastholdelse mm.

Tiltagets produkter er lommekort til personalet med "4 obligatoriske" punkter, som skal gennemgås inden evt. medicinsk behandling. Ligeledes er der udviklet et "Tapperheds diplom", som barnet får udleveret.

Løsningen er inspireret af Regionshospitalet Viborg og Videnscenter for børnesmerter på Rigshospitalet.

Kontakt: Dorthe Døssing, sygeplejerske, Akutmodtagelsen, Regionshospitalet Randers, [email protected]


Workshops i 5 spor Kl. 13.30-14.55 Følg ballonerne i samme farve som dit spor for at komme til det rette lokale.

Spor 1: Telemedicin og brugerinddragelse - Beslutningsstøtte i bløderbehandling

Sted: Restaurant Friheden

V. konsulent Claus Jeppesen, Center for Telemedicin , Region Midtjylland, m.fl.

Indhold

"Som bløderpatient skal jeg fast 3 gange om ugen tage min medicin derhjemme. Nogle gange får jeg en blødning, fx i min venstre ankel, og må tage noget mere medicin. Hvis jeg er i tvivl om noget, ringer jeg til hæmofilicentret. Jeg skriver det hele ned i et skema.

Hvert halve år kommer jeg til kontrol på hæmofilicentret. Så giver jeg skemaet til lægen, som bruger lidt tid på at se det igennem. Vi kigger på det sammen og aftaler, hvordan jeg skal tage min medicin fremover.

Det ville være fint, hvis jeg kunne skrive på min mobiltelefon, hvornår jeg har taget medicin og haft en blødning, så lægen kunne se det med det samme. Hvis jeg kunne få en påmindelse om at tage medicinen på mobiltelefonen, ville det være endnu bedre.

De kalder det telemedicin, fordi jeg på min mobiltelefon kan se, hvordan og hvornår jeg skal tage min medicin. Det jeg skriver på telefonen, kan min læge se med det samme. Hvis hun ændrer noget med min medicin, kan jeg straks se det.

De snakker om brugerinddragelse, fordi de har snakket med mig og min læge. De har vist mig nogle tegninger, som ligner noget på min telefon. Jeg fortalte dem, at noget af det duede altså ikke. Bagefter kom de med en mobiltelefon med noget, der lignede et rigtigt program. Jeg kunne se, at de havde ændret noget af det, jeg havde fortalt dem ikke duede. Det var sjovt at være med til, og de siger, at de gerne vil snakke med mig igen. Det glæder jeg mig til".

For dig, som er nysgerrig efter at høre mere om telemedicin og at se verden gennem brugerens øjne, imens du udvikler en løsning.


Spor 2: Forbedringsmodellen i praksis - Implementering af forløbssamtaler

Sted: Spiseriet

V. afdelingssygeplejerske Lone Øgendahl Munkholm og sygeplejerske Pernille Runge Sørensen, Hjertesygdomme, og kvalitetskoordinator Pernille Nielsen, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

Indhold

Hvad nu hvis data fortæller, at der mangler kontinuitet og patientinddragelse i et patientforløb i jeres afdeling? Og hvis den Landsdækkende Undersøgelse af Patientsikkerhed viser, at I kan gøre det bedre for patienterne?

På Afdeling for Hjertesygdomme, Hospitalsenheden Vest, har de på baggrund af den problemstilling kastet sig ud i et forbedringsprojekt omkring implementering af forløbssamtaler med patienter. Et tværfagligt projekt med fokus på patienten, der er bygget om forbedringsmodellen – med alle de faldgruber og gevinster, det indebærer.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Afdeling for Hjertesygdomme skal du som deltager på workshoppen selv arbejde med, hvordan forbedringsmodellen kan sættes i spil.

NB: Tænk gerne på en problemstilling "hjemmefra", der kunne kalde på en forbedringstilgang!

Spor 3: Design af universer -"BørneRiget", Rigshospitalet

Sted: Skovpavillonen

V. projektleder Anne-Mette Bang Termansen, Børneriget, Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Indhold

Hvad nu hvis vi vender hospitalet på hovedet? Hvis vi dropper at flytte patienterne til specialiserede afdelinger, men i stedet flytter specialisterne og eksperterne til patienten og familien? Det bliver realiteten på BørneRiget, hvor alle forløb og funktioner tilrettelægges, så børn og forældre flyttes mindst muligt.

Visionen er at skabe et hospital, hvor familier får mulighed for at være sammen som familie og have en så almindelig og tryg hverdag som muligt. Et hospital hvor behandling, pleje, forskning, uddannelse, teknologi og arkitektur er tænkt sammen i en integreret løsning – i tæt samspil med brugerne – og hvor barnets leg og integrationen af leg i selve behandlingen en gennemgående rød tråd igennem hele behandlingsforløbet.

Kom og hør om de spændende tanker, idéer og konkrete erfaringer fra BørneRiget – og vær med til at diskutere, hvad vi kan lære, samt hvordan man kan undgå at tabe dybdefagligheden, når man vender "plejer" helt på hovedet!


Spor 4: Tværsektorielt samarbejde og brugerinvolvering - "Borgerdesign"

Sted: Restaurant Terrassen

V. projektledere Trine Naldal og Kirsten Engholm, Borgerdesign

Indhold

Hvordan skaber vi et sundhedsvæsen på borgernes præmisser – og hvad vil det sige 'at borgerdesigne'? Borgerdesign er et eksperiment, hvor borgerne som erfaringseksperter inspirerer ledere til at tage beslutninger med forståelse for det levede liv. Metoden "at borgerdesigne" bringer borgerperspektivet ind i beslutningsprocesserne og kobler det med stærke fagprofe

folder til deltagerne innovationsdagen2017 11 · 2017. 9. 13. · 3 koncern hr, udvikling - program...

Documents