folket i fremtidens folkeoplyste folkestyre
TRANSCRIPT
Folkeoplysning
Hva skal vi med det i et
Post-Faktuelle-Samfund?
”Glad for så
mange er
mødt op og at
solen skinner”
Folkeoplysning og folkebiblioteker-hinandens forudsætning og to sider af samme sag
4. Folkeoplysende voksenundervisning og biblioteker
– visioner, opgaver og arbejdsdeling v. direktør for
Danmarks biblioteksforening, Michel Steen-Hansen
Biblioteker og oplysningsforbund er samarbejdsparter i
mange kommuner og i andre kan man opleve det som
en konkurrence. Både for biblioteker og folkeoplysende
voksenundervisning gælder det at virksomheden
udvikles og tilpasses for at matche opgaver og
målgruppe. Michel Steen-Hansen lægger op til debat
om opgaver og samarbejde.
Folkets bibliotek i fremtidens
folkeoplyste folkestyre
Bibliotekets rolle nationalt og internationalt - i dag og fremover
Borgernes ændrede brug af biblioteket
Bibliotekerne og digital dannelse
Bibliotekernes rolle og effekt i videnssamfundet Læsning
Folkeoplysning, læring og uddannelse
Sammenhængskraft, bosætning, integration og social effekt
Strategisk kommunal udvikling
• Hverdagskultur og livslang læring
Feb 2017 LOF Svendborg
2015: 47%
2014: 35%
http://www.b.dk/kultur/nyheder-laeser-man-da-paa-facebook
"Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"
Det postfaktuelle samfund er et
amerikansk SoMe fænomen
”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”
Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.
I Berlingskes egen artikel inde i avisen står der også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.
Berlingske har rettet rubrikkerne i historien på avisens hjemmeside, mens der dagen efter blev bragt en præcisering i papiravisen i en notits på side 16.
I den digitale version lyder rubrikken nu: ”Nu arbejder flere ved siden af kontanthjælpen”.Herefter følger underrubrikken: ”Andelen af personer på kontanthjælp, der er kommet i småjob, er på et halvt år steget med 25 procent, viser en analyse. Et bevis på at det omstridte kontanthjælpsloft virker, mener beskæftigelsesminister”.
Behov for en 5. statsmagt?
Youtube er den
foretrukne
søgemaskine for
en generation
Håb for litteraturenForside dagen efter Jan Sonnergaard døde.
Så de 20.000 abonnenter kunne læse
FOLKE oplysningbibliotekskolehøjskolekirkestyre
Folkestyre som livsform
”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale.
Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på,
hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og
samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre,
og argumenterne flytter holdninger”
Hal Koch
Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
db.dk
biblioteksdebat.dk
@saintmichels
2013 2014 2015
Udviklingen i mobilens æra
Danmark 2016Månedlige brugere
Facebook – 3.476.000 månedlige brugereLinkedIn – 1.700.000 oprettede profiler i DanmarkSnapchat – 1.059.000 månedlige brugereInstagram – 868.000 månedlige brugereTwitter – 457.000 månedlige brugere
Daglige brugere:
• Facebook – 62%
• Youtube – 17%
• Snapchat – 15%
• Instagram – 11%
• Google+ – 11%
• Twitter – 4%
• Pinterest – 3%
• LinkedIn – 3%
• Tumblr – 1%
Dannelse og den fælles oplevelse
Hvad så de?
Det mest besøgte ikke kommercielle mødested?
Biblioteksbesøg 38 mio
Museums besøg 14 mio
Solgte biografbilletter 11 mio
Antal tilskuere superligaen 1,5 mio
Det går ufatteligt godt eller…?
Et af svarene
…i borgernes ændrede medieforbrug
Det mest besøgte ikke kommercielle mødested?
Biblioteksbesøg 38 mio
Museums besøg 14 mio
Solgte biografbilletter 11 mio
Antal tilskuere superligaen 1,5 mio
Hvis demokrati er en livsform
Så er hverdagskulturen og den
livslange læring folkestyrets brændstof
fysiske
Biblioteket
• Inspirerer til at ville vide mere
- men længerevarende kursus og
læringsaktiviteter må folket finde andre
steder
DB.dk/undersøgelser
db.dk/undersøgelser
Den årlige undersøgelse fra DI, Lokalt Erhvervsklima
Bosætning og kultur
Helsingør
morecreative.dk/
Transformation af nedslidt erhvervsejendom til visionært urbant kulturhus
Campus Bindslev Plads, Silkeborg - et nyt fælles byrum, et laboratorium til læring, kreativitet og kultur
Kom tidligt i gang
Demokrati, fællesskab og Public Service
Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
I perioden 31. marts til 14. april 2011 blev landets kommuner
spurgt om hvilke former for samarbejde der det seneste år har
været mellem den lokale folkeoplysning og biblioteksvæsenet.
63 af 98 kommuner svarede på undersøgelsen.
Grønne kommuner har haft samarbejde.
Røde kommuner har ikke haft samarbejde.
Grå kommuner har ikke svaret.
Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde
mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem har taget initiativ til samarbejdet? Procent Antal
Kommunen 14% 6
Folkebiblioteket 75% 33
En folkeoplysende organisation/aktør 59% 26
Andre 11% 5
Total 100% 44
Hvilken form for samarbejdsaktivitet(er) er i gang p.t.
eller har været afholdt/planlagt i 2010/11? Procent Antal
Undervisningstilbud (kursus, evt. forløb, med en tilknyttet underviser) 39% 17
Foredrag 75% 33
Debatmøder 48% 21
Oplysningsaktiviteter i øvrigt (fx udstilling, event etc.) 32% 14
Andet 23% 10
Total 100% 44
Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
44 kommuner angav, at der det seneste år har været samarbejde
mellem folkeoplysning og folkebiblioteket
Hvem bidrager helt eller delvist til finansieringen af
aktiviteten/aktiviteterne? Procent Antal
Kommunen (udover det ordinære tilskud til de to parter) 11% 5
Folkebiblioteket 89% 39
Folkeoplysningsaktøren 80% 35
Ingen omkostninger i forbindelse med samarbejdet 7% 3
Andre 7% 3
Forventes samarbejdet at fortsætte? Procent Antal
Ja 95% 42
Nej 0% 0
Ved ikke 5% 2
Total 100% 44
Rum for uformel læring, 28. april 2011
Samarbejde mellem folkeoplysning og
biblioteker
Kommunerne blev ligeledes spurgt, om der er lavet formaliserede
aftaler mellem de folkeoplysende organisationer og
folkebiblioteketEr der lavet formaliserede samarbejdsaftaler mellem
kommunens folkeoplysende organisationer og folkebiblioteket? Procent Antal
Ja 10% 6
Nej 86% 54
Ved ikke 5% 3
Total 100% 63
Folkeoplysning og folkebibliotek
- er hinandens forudsætning og to sider af samme sag
Samarbejde til gavn for alle
Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Biblioteksforening opfordrer til, at biblioteker og folkeoplysning øger samarbejdet lokalt i kommunerne. Resultatet er både højere kvalitet i de tilbud, borgerne kan benytte sig af og bedre udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats, til gavn for både jeres virksomhed, borgerne og kommunen.
Fælles udviklingsplaner mellem folkeoplysning og folkebiblioteker
Et styrket samarbejde via fælles udviklingsplaner vil blandt andet kunne bruges til at definere individuelle roller og specificere områder for samarbejde, hvorved både bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer vil kunne udnytte de mange ressourcer udnyttes meget bedre.
DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratiske deltagelse og medborgerskab. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgaver.
Den fælles opfordring
Samarbejde mellem biblioteker og folkeoplysningDer er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter.
Der kan eksempelvis peges på:
• at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket
• at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer læring- og undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
• at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner
• at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
• at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisnings- og foreningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer
Måske bliver vi bare klogere af
folkeoplysning og biblioteket
https://www.youtube.com/watch?v=4lhtDadfl4o
Michel Steen-Hansen
www.db.dk
@saintmichels
Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels
twitter.com/saintmichels
facebook.com/saintmichels
Se oplægget på
Biblioteksdebat.dk
