Foranalyse til en udviklingsplan

for området ved Sorø Station

2

Indhold

Hvorfor en foranalyse til en udviklingsplan for området ved Sorø Station? ............................................ 3

Vision og målsætninger for udvikling af stationsområdet ........................................................................ 4

Stationsområdet i dag .............................................................................................................................. 5

Lokalt engagement og input til udvikling af stationsområdet ....................................................................... 8

Økonomi og realisering .......................................................................................................................... 13

Høring og vedtagelse Forslag til en foranalyse til en udviklingsplan for området ved Sorø Station forventes fremlagt i offentlig høring i perioden 9. januar - 21. februar 2018, og planen blev vedtaget endeligt på byrådets møde den 25. april 2018.

Foranalysen til en udviklingsplanen for området ved Sorø Station er udsendt af Sorø Kommune. Planen er udarbejdet af Fagcenter Teknik, Miljø og Drift med afsæt om stationsområdet i Masterplan for Sorø 2012 samt input fra lokale, som deltog i workshoppen/borgermødet i stationsbygningen d. 26. april 2017

Fotos og illustrationer er leveret af Sorø Kommune eller hentet fra Masterplan for Sorø 2012.

Kontakt vedrørende udviklingssplanen kan ske til: Sorø Kommune: Fagcenter Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, e-mail: plan@soroe.dk.

3

Hvorfor en foranalyse til en udviklingsplan for området ved Sorø Station? I april 2012 vedtog et enigt Byråd Masterplan for Sorø 2012, hvor stationsområdet udgjorde det ene af i alt otte delområder, som blev præsenteret og analyseret i planen, og hvor de fremtidige udviklings-muligheder blev vurderet. Den samlede masterplan er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Der er i den mellemliggende periode sket en række ting i området, og langt de fleste heldigvis med positivt udviklingsorienteret fortegn. Godt nok lukkede stationskiosken i sommeren 2013, men de sid-ste par år er der rykket forskellige nye aktiviteter ind i stationsbygningen, som er med til at skabe liv i området – blandt andet en café i kioskens tidligere lokaler. Et andet eksempel er, at der i efteråret 2015 åbnede et fitnesscenter i den tidligere Netto overfor stationen, som ellers - med kortvarige und-tagelser - havde stået tom i en årrække.

Herudover er det - når man færdes på stationens parkeringsplads i dagtimerne på hverdage - meget tydeligt, at den halvtimesdrift, der blev indført i slutningen af 2010, har gjort Sorø Station til en endnu mere populær pendlerstation. Dette bevirker, at rigtig mange mennesker har deres daglige gang i området. Med den boligtilvækst, der i øjeblikket planlægges for, alene på Frederiksberg, må tilstrøm-ningen af togpendlere desuden forventes at stige yderligere i de kommende år.

Kort sagt er rammerne for en fornyet planlægning af stationsområdet langt mere gunstige, end de var i 2012, og herunder er der i dag langt flere aktive aktører i området.

I Sorø Kommunes budgetaftale for 2017 (2018-2020) står der blandt andet følgende i afsnittet ”Vækst og byudvikling”:

I nærværende budgetaftale afsættes der midler til en foranalyse for området ved Sorø Station i 2017, således at de positive signaler fra finanslovsudspillet om en udvidelse af parkeringsområdet kan følges op af en kommunal helhedsplan for området. Helhedspla-nen udarbejdes i tæt samarbejde med alle interessenter som er aktive i området.

Midt i november 2016 blev den endelige finanslovsaftale indgået, og i den står der blandt andet føl-gende:

P-pladser ved Sorø Station. Der afsættes 5 mio. kr. i 2017 til etableringen af flere P-pladser ved Sorø Station.

Projektet i forhold til udvidelse af parkeringskapaciteten ved Sorø Station er sat i gang i et samarbejde mellem DSB og Sorø Kommune. Aktuelt arbejdes der i fællesskab på at finde en indretning af parke-ringsarealet, der, ud fra den økonomiske ramme, bedst muligt tilgodeser de forskellige interessents behov.

4

Vision og målsætninger for udvikling af stationsområdet Sorø Kommunes ”Vision og Planstrategi 2018” er en strategi for udvikling og planlægning af kommu-nen som helhed. Den indeholder Byrådets visioner og målsætninger for kommunens udvikling og blev vedtaget den 26. november 2014. I Vision og Planstrategi 2018 indgår nedenstående fem temaer:

Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøer Tema 3: Styrket omdømme - Oplevelser i natur, kultur og historie Tema 4: Styrket erhvervsklima - Iværksætteri og erhverv Tema 5: Lokal Agenda 21-strategi for Sorø Kommune

Vision og Planstrategi 2018 beskæftiger sig med udvikling af Sorø Kommune som helhed, hvorimod der i Masterplan for Sorø 2012 mere konkret tages udgangspunk i udvikling af blandt andet delområde ved Sorø Station. I masterplanen, der er udarbejdet med en bred borger- og brugerinvolvering, opstil-les en række målsætninger for stationsområdets fremtidige udvikling.

At skabe et dynamisk stationsområde, som giver identitet til Frederiksberg Byudvikle i de stationsnære områder i tråd med Strukturbillede 2030 At give mulighed for at kunne handle let i forbindelse med pendling Gøre Sorø til en mere attraktiv pendlerby

Udover nærværende foranalyse til en udviklingsplan findes der i Sorø Kommunes regi følgende over-ordnede planer af betydning for området ved Sorø Station:

Sorø Kommuneplan 2013-2014 Lokal Agenda 21-handleplan 2013-2014 Vision og Planstrategi 2018 Trafiksikkerhedsplan 2017-2021

5

Stationsområdet i dag Sorø Station er beliggende i bydelen Frederiksberg, ca. 2,5 km fra Sorø bymidte. Stationen opleves som liggende meget langt fra bymidten på bagsiden af villakvarterer. Selve stationen og det nære område omkring med parkeringsområde og cykelparkering er blevet renoveret i og fremstår i dag flot og velbenyttet.

Som tidligere nævnt, er der sket positiv udvikling af stationsområdet i løbet af de seneste 2-3 år. Ca-féen Skotte & Stentoft åbnede i de tidligere lokaler, som tidligere husede en kiosk. Caféen har efter-følgende har fået funktion som ”tilflytter-ambassade” og danner desuden rammen om yoga, julemar-ked og andre velbesøgte arrangementer. Dette har betydet, at der igen er kommet liv og aktivitet i stationsbygningen. Siden åbningen er caféen, er virksomheden Cumuli Design Lab ligeledes rykket ind i stationsbygningen. Denne virksomhed bidrager med forskellige kreative tiltag, der bidrager til at skabe liv i ventesalen, som støder op til Cumuli Design Labs lokaler. At caféen Skotte & Stentoft og Cumuli Design Lab nu begge holder til i stationsbygningen, har vist sig at danne grobund for et nyt frugtbart samarbejde i form af projektet Stationen.co, som har til formål at skabe rammer for et fleksi-belt arbejdsliv.

I 2015 etablerede et fitnesscenter sig i den bygning, hvor Netto tidligere holdt til. Fitnesscentret er med til at skabe liv på stationspladsen. Der er ikke kun tale liv udenfor bygningen, idet man på grund af de store vinduesarealer, kan fornemme, at der er aktivitet i bygningen fra tidlig morgen til sen aften.

Vest for Banevej ligger en cykelhandel, som i løbet af de sidste par år, har gennemgået en fornyelse. Cykelhandleren er velplaceret i stationsområdet, som folk i mange tilfælde dagligt cykler til og fra. I lokalerne ved siden af cykelhandleren, som i en årrække har stået tomme, er en malervirksomhed rykket ind. En virksomhed, der primært beskæftiger sig med tekstilsalg, har til huse i nabobygningen.

Øst for stationsområdet og Næstvedvej findes en boldbane, der flittigt benyttes af områdets beboere og foreninger. Arealet er i den gældenden kommuneplan (ramme Fr.F 1) udlagt til idrætsformål, og beboere i lokalområdet ser gerne denne anvendelser fasthold

Længst mod øst omgives stationsområdet af fredskov, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart kan etableres bebyggelse. Desuden er dele af grunden med den tidligere sav-værksbebyggelse ligeledes beliggende inden for et fredskovsnoteret areal. Den østlige del af stationsområdet, en del af den tidli-gere savværksgrund og boldbanen øst for Næstvedvej er alle omfattet af en skovbebyggelinje, så eventuel fremtidig bebyggelse på disse arealer forudsætter, at der rettes henvendelse til Miljøstyrelsen med henblik på at ophæve eller reducere den eksisterende skovbyggelinje. Størstedelen af den østli-ge del af Frederiksberg ligger imidlertid ganske tæt ved Sorø Sønderskov, idet bebyggelsen er fra før 1968, hvor skovbyggelinjen blev indført. Derfor har det pågældende skovbryn i forvejen en begrænset værdi som landskabselement. Samtidig tillægger kommunen hensynet til at kunne planlægge nye, stationsnære boliger via en omdannelse af eksisterende erhvervsarealer større værdi end hensynet til et skovbryn, der i det konkrete tilfælde har begrænset landskabelig betydning.

Inden for området er der forskellige miljøkrav, der skal tages hensyn til. Arealet er i dag belastet i for-hold til støj og vibrationer på grund af beliggenheden ved jernbanen. Som grundlag for etablering af bebyggelse tæt på banen, skal støj- og vibrationsforholdene undersøges nærmere.

At flere virksomheder i de senere år har valgt at etablere sig i området, i samspil med pendlernes dag-lige færden i området, har betydet, at der allerede nu opleves øget aktivitet og liv både i stationsbyg-ning, ved parkeringsarealerne og i stationsområdet som helhed. Det er forventningen, at der med den boligtilvækst, der i aktuel planlægges for – herunder også på Frederiksberg – vil medføre en øget stigning i antallet af pendlere.

Den positive udvikling af stationsområdet og forventningen om et øget antal pendlere, kan anspore flere til at etablere virksomheder enten i stationsbygningen eller i de omkringliggende bygninger. Ek-sempelvis kunne små butikker, såsom en frisør eller en blomsterhandler have en berigende effekt på byen.

6

Planlagte udviklingsmuligheder

Både den gældende kommuneplan (Sorø Kommuneplan 2013-2024) og forskellige lokalplaner åbner en række muligheder for fortsat udvikling af området ved Sorø Station. Dette i form af både boligud-bygning og erhvervsudvikling, herunder detailhandel.

Nedenstående kort viser kommuneplanens arealudlæg til byformål/-udvikling i området ved Sorø Sta-tion.

Rammer for lokalplanlægning for stationeområdet - fra Sorø Kommuneplan 2013-2024

Kommuneplanramme nr. Fr.Bl 2 Bebyggelsesprocent Åben-lav boligbebyggelse: Maks. 30 Etagebebyggelse, boliger: Maks. 40 Etagebebyggelse, erhverv: Maks. 60

Etageantal Åben-lav bebyggelse: Maks. 1½ Etagebebyggelse, boliger: Maks. 5 Etagebebyggelse, erhverv: Maks. 3

Kommuneplanramme nr. Fr.C 1 Bebyggelsesprocent Maks. 60

Etageantal Maks. 2½

Kommuneplanramme nr. Fr.O 2 Bebyggelsesprocent For området som helhed: Maks. 20

Etageantal Maks. 1½

Kommuneplanramme nr. Fr.B12 Bebyggelsesprocent Maks. 40

Etageantal I områdets vestlige del: Maks. 2 I den øvrige del: Maks. 3

Kommuneplanramme nr. Fr.B13 Bebyggelsesprocent Tæt-lav bebyggelse: Maks. 40 Etagebebyggelse: Maks. 50

Etageantal Tæt-lav bebyggelse: Maks. 2 Etagebebyggelse: Maks. 3

Kommuneplanramme nr. Fr.F 1 Bebyggelsesprocent Maks. 10

Etageantal Maks. 1½

7

Nedenstående SWOT-analyse udspringer at Masterplan for Sorø 2012, og er tilrettet så den afspejler den positive udvikling, der har fundet sted i stationsområdet siden masterplanens vedtagelse i april 2012.

STYRKER

Ligger tæt på Skælskørvej og byens overordnede infrastruktur

Omgivet af et stort boligområde Ligger tæt på naturskønt område Stationsområdet er blevet renoveret i 2010 og

Stationsbygningen fremstår som en flot, fredet byg-ning

Der er stort udviklingspotentiale Fra stationen er der halvtimes drift til København og

Odense Fremtidige virksomheder ligger synligt fra banen

(brandingværdi for virksomheder) Stiforbindelse til Frederiksberg syd under banen Entreprenør har investeret i området og ønsker at

udvikle det

SVAGHEDER

Ligger langt fra bymidten Der er støj fra banen Stort terrænspring ned mod Skælskørvej Området for den gamle stolefabrik er meget vådt En stor del af området ligger inden for skovbygge-

linje Det er ikke synligt fra Skælskørvej Baraklignende butiksbyggeri med lav arkitektonisk

værdi, blokerer for adgang til den vestlige del af området

Området deles af banen Ligger langt fra motorvejen

MULIGHEDER

Mulig investor til at etablere både bolig, erhverv og dagligvarebutik

Muligheder for at byfortætte i stationsnært område, jf. strukturplanen

“Stationsvenlige” butikker kan medvirke til at skabe et dynamisk stationsområde

Der kan etableres erhverv og boliger nær stationen Busterminalen kan flyttes til stationen Den indførte halvtimesdrift på stationen har medført

en betydelig passagerfremgang og dermed trukket yderligere brugere til området

TRUSLER

De større byer er mere attraktive at placere virk-somhed i

Stort areal af den østlige del ligger inden for skov-byggelinjen, og en vestlig del ligger inden for søbe-skyttelseslinje

Manglende mulighed for forbindelse på tværs af banen

8

Lokalt engagement og input til udvikling af stationsområdet Der arbejdes i nærværende foranalyse til en udviklingsplan primært med de stationsnære områder, hvilket vil sige selve stationsbygningen, parkeringsarealet nord for stationsbygningen, arealet mellem stationsbygningen/eksisterende parkeringsareal og Sønderskov, parkeringsarealet og det tilstødende grønne areal syd for banen, cykelparkeringsarealerne samt forbindelsen til og den sydlige del af Ba-nevej.

Den 26. april 2017 blev der afholdt en workshop i stationsbygningen. Frederiksberg er kendetegnet af engagede borgere, som involverer sig i udviklingen af deres lokalområde. Omkring 80 mennesker deltog i workshoppen, hvor der indledningsvist blev holdt et kort oplæg om den forstående proces for udarbejdelse af foranalysen til udviklingsplanen. Efterfølgende blev der i mindre grupper diskuteret eksisterende problematikker, konkrete idéforslag samt visioner for stationsområdet. De indkomne input fra workshoppen, kan sammenfattes i nedenstående temaer:

Fællesskab, bæredygtighed og udvikling i flok Stationsbygningen og den øvrige bygningsmasse Infrastruktur og fleksibel brug Samlingssteder og opholdsarealer

En gruppe borgere har dannet Borgergruppen Frederiksborg Torv, og har indsendt gruppens ønsker og visioner for udvikling af stationsområdet til Sorø Kommune. På de følgende sider udfoldes de kon-krete input til forbedring og forandring af stationsområdet, som blev bragt til spil i forbindelse med workshoppen og af Borgergruppen Frederiksberg Torv.

Billeder fra workshoppen/borgermødet, som blev afholdt på Sorø Station d. 26. april 2017.

9

Fællesskab, bæredygtighed og udvikling i flok

Fællesskab og bæredygtighed For flere af de fremmødte borgere var fællesskabstanken og bæredygtighed i samspil et central om-drejningspunkt i forhold til udvikling af stationsområdet. Det kan være i form af projekter, der er funde-ret på deleøkonomi eller socioøkonomiske principper. Som eksempel kan nævnes fælles produktion og salg af lokale råvarer.

Iværksætteri At skabe plads til og en platform for iværksætteri var ligeledes et gennemgående ønske fra borgerne. Med fokus rettet på at skabe gode forhold for iværksættere og mulighed for samarbejde på tværs, så skabes der ikke alene liv i stationsbygningen og området som helhed, der skabe ligeledes et iværk-sættermiljø, som medvirke til at tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen.

Visionen for projektet Stationen.co er at skabe en række forskellige arbejdspladsfaciliteter, fællesska-ber og mulighed for videndeling i stationsbygningen. Med dette iværksætterinitiativ har lokale kræfter i fællesskab skabt rammer for iværksætteri, entreprenørskab og et fleksibelt arbejdsliv i stationsbygnin-gen. Projektet har opnået tilsagn om tilskud i form af LAG-midler (midler fra Lokale AktionsGrupper).

Flere borgere havde på workshoppen et ønske om, at der på sigt etableres yderligere kreative iværk-sætterfaciliteter – eksempelvis i form af containerkontorer.

Kultur, natur og formidling Et tredje spor under temaet fællesskab, bæredygtighed og udvikling i flok er kultur. Forslag såsom udstilling af værker, afholdelse af foredrag eller kreative workshops i stationsbygningen og de om-kringliggende arealer, blev bragt i spil.

Atypisk fra mange stationer i Danmark, er Sorø Station placeret i umiddelbar nærhed til både skov og sø. Det er derfor oplagt, at indtænke oplevelsesøkonomiske tiltag ind i stationsområdets fremtidige udvikling. I naturlig forlængelse heraf, kan der udvikles forskellige formidlingsplatforme, som skal lede besøgende og lokale på sporet at de mange naturoplevelser, der venter lige om hjørnet. Eksempelvis kan en applikation supplere de mere traditionelle formidlingsformer, og fortælle historien om byen, Sorø Sø, rundfart med Lille Claus, fortællingen om Parnas samt viden om den natur, der omkranser stationsområdet. Der kan desuden med fordel skabes et visuelt ”bånd” fra det sted, hvor stationens gæster træder ud af stationsbygningen og til den nærliggende Sønderskov. Dette vil markere en del af den nedlagte Veddebane og samtidig lede hen til den skovsti, der gennem Sønderskov fører til Hol-bergsvej i Sorø.

10

Stationsbygningen og den øvrige bygningsmasse

Med to de private virksomheder, der nu har til huse i stationsbygningen, er der allerede liv i stations-bygningen. Borgerne bragte på workshoppen mange andre funktioner og initiativer på banen. Der blev eksempelvis foreslået, at der kunne udstilles malerier og andre værker, at der kunne indrettes øvelo-kaler og en reparations- og værkstedscafé. Ligeledes blev der ytret ønske om et lokale, hvor der kun-ne afholdes foredrag og lignende arrangementer. Sådanne aktiviteter vil medvirke til at give stations-bygningen eller en del deraf karakter af et medborgerhus. Den umiddelbare nærhed til både Sønder-skov og Sorø Sø betyder, at bygningen vil være et oplagt sted at placere en såkaldt grejbank. En grej-bank vil komme både lokale og gæster til gavn, og brugen deraf vil samtidige give mulighed for læring og naturoplevelser.

At flere virksomheder i de senere år har valgt at etablere sig i stationsbygningen og -området betyder, at området som helhed ikke længere er domineret af tomme butikslokaler. Med afsæt i dette, gav flere borgere på mødet udtryk for, at de på sigt kunne ønske flere virksomheder i områder og ligeledes langs Banevej.

Ydermere ytrede flere på workshoppen et ønske om, at der blev opført stationsnære ungdomsboliger.

Stationsbygningens nordfacade. Stationsbygningens sydfacade

Infrastruktur og fleksibel brug

Stationsområdet er et infrastrukturmæssigt knudepunkt. Foruden at skulle rumme gående, cyklister, bil- og bustrafik, skal området ligeledes kunne håndtere kort- og langtidsparkering af både biler og cykler. Der er derfor vigtigt, at området som helhed fortsat kan rumme, de mange forskellige trafiktyper og behov. Grundet de mange forskellige trafiktyper og den forholdsvis megen trafik i stationsområdet, er der vigtigt at have fokus på sikkerhed – især for de såkaldte bløde trafikkanter – ved detailprojekte-ring og realisering af konkrete projekter i stationsområde.

Bilparkering Der er et udtalt behov for både kort- og langtidsparkering i stationsområder, da mange pendlere an-kommer til Sorø Station i bil.

Som tidligere nævnt er der afsat finanslovsmidler til udvidelse af parkeringsarealet ved Sorø Station, og derfor samarbejder Sorø Kommune med DSB om en østlig udvidelse af parkeringsområdet. Det er forventningen, at der etableres godt 100 parkeringspladser. Desuden påtænkes en stiforbindelse fra området nord for stationsbygningen til Sønderskov anlagt, som en markering af det tidligere Veddeba-ne-tracé igennem parkeringsarealet. Området hvor parkeringsudvidelsen skal finde sted kan ses kor-tet på næste side.

11

Markering af det areal, hvor den forestående parkeringsudvidelse kommer til at finde sted.

Både på workshoppen og i kommunekationen med Borgergruppen Frederiksberg Torv var det tydeligt, at det er to vigtige elementer, som ønskes indarbejdet i både de eksisterende parkeringsarealer og i forbindelse med projekteringen af det kommende østlige parkeringsareal

Grønne elementer, som opbryder de store asfaltflader. Muligheden for fleksibel anvendelse af parkeringsarealerne.

Et eksempel på fleksibel anvendelse af parkeringsarealerne kan være, at der indarbejdes elementer, som gør asfalt arealerne brugbare som skaterbane, til cykling og andre aktiviteter, når de ikke benyt-tes til parkering.

Cykelforbindelser og cykelparkering Aktuelt er der pres på de eksisterende cykelparkeringsfaciliteter, hvilket også var et gennemgående tema på workshoppen. Da der planlægges for nye boliger på Frederiksberg, er det forventeligt, at behovet for cykelparkering både nord og syd for stationen øges. Flere borgere påpegede i den forbin-delse, at der sammen med en eventuel udvidelse af cykelparkeringsfaciliteterne, også bør rettes fokus på cykelforbindelserne til og fra stationsområdet.

Låne-/lejecykler og- biler I tråd med ønsket om fællesskab og bæredygtighed foreslog flere, at der på sigt kunne indtænkes og arbejdes for at etablere dele-/lejeordninger for biler og cykler i stationsområdet.

Østlig sporovergang På borgermødet gav mange udtryk for, at der med fordel kunne arbejdes mod på sigt at etableres en sporovergang mod øst, hvilket i høj grad vil forbedre adgangsforholdene for beboerne i nærområdet – især for villakvarteret syd for banen, vil få forbedret afgang til stationsområdet.

12

Samlingssteder og opholdsarealer

Et primært ønske for Borgergruppen Frederiksberg Torv er, at nedlægge parkeringsarealet nord for stationsbygningen, og erstatte det med et grønt torv, hvor der kan skabes et byrum til ophold og som samtidig kan benyttes til at afholde forskellige events og arrangementer. Det er således tanken, at der opleves en ”grøn velkomst” til Sorø, så snart der trædes ud af stationsbygningen. Det konkrete areal er ejet af Sorø Kommune, hvorimod de øvrige arealer omkring stationen er ejet af DSB. Kommunen planlægger umiddelbart ikke at nedlægge parkeringspladserne på det pågældende, da der er et udtalt behov for bilparkering nær stationsbygningen og i stationsområdet som helhed. Kommunen støtter gerne op om Borgergruppen Frederiksberg Torvs gode initiativ om arrangementer på arealet nord for stationsbygningen, med henblik på at skabe liv i stationsområdet. På workshoppen opfordrede kom-munen derfor til, at borgergruppen henvendte sig til kommunen, når de ønsker at låne arealet til et konkret arrangement, således parkeringsarealet friholdes for biler den pågældende dato. Efter bor-germødet har initiativrige borgere allerede med stor succes affholdt arrangementer på parkeringsarea-let. At området kan benyttes til parkering i hverdagen og til lejlighedsvis til arrangementer i weekender, er et godt eksempel på fleksibel brug af de arealer, der er til rådighed i stationsområdet.

Parkeringsarealet nord for stationsbygningen, som lejlighedvis (på forespørgsel) kan benyttes til arrangementer.

En legeplads er et naturligt samlingssted, og på workshoppen var der bred enighed om, at der mang-lede en legeplads på Frederiksberg. Det er ikke nødvendigvis ideelt, at placere en legeplads i et om-råde, hvor der er forholdsvist meget trafik. Dog ejer Sorø Kommune et mindre græsareal syd for ba-nen, og dette kan overvejes bragt i spil til en legeplads. Græsarealet er markeret på nedenstående kort.

Markering af det område, hvor der fra lokal side er interesse for at etablere en legeplads.

13

Økonomi og realisering Der er ikke afsat midler til realisering af foranalysen til udviklingsplanen, og derfor beror en realisering på aktiv opfølgning med kommunal indsats, private grundejeres engagement samt lokale borgeres indsats. Samtidig vil det økonomiske grundlag for at gennemføre nogle af projekterne afhænge af tilskud fra puljer og fonde, offentlige tilskud fra EU, stat og kommune.

I de tilfælde, hvor projekter ikke kan gennemføres uden bidrag fra private og ikke-statslige puljer og fonde, vil ansøgninger fra foreninger, projektgrupper og andre lokale ildsjæle være afgørende - lige-som det lokale engagement og initiativ i forhold til formulering og realisering af projekter generelt er en afgørende forudsætning for helhedsplanens realisering.

Kommunen vil så vidt muligt bakke op om pulje- og fondsansøgninger vedrørende midler til foranaly-sen til udviklingsplanens indsatsområder, og foranalysen vurderes at kunne underbygge gode argu-menter for pulje- og fondstilskud.

Håbet er, at foranalysen til udviklingsplanen allerede nu kan komme til at fungere som en dynamo for lokalsamfundet, der på samme tid udstikker en kurs og medvirker til en udvikling af Frederiksberg i den ønskede retning. Foranalysen t til udviklingsplanen ikke et juridisk bindende dokument for Sorø Kommune, men det er Byrådets ambition, at der på sigt sker mærkbare og synlige tiltag inden for de fleste indsatsområder.

Sorø Kommune er underlagt Lov om kommunernes styrelse, hvilket bl.a. betyder, at det generelt er et vilkår, at kommunen ikke kan yde tilskud til anlægsinvesteringer på privat grund, medmindre der fore-ligger en særlig lovhjemmel dertil (som f.eks. byfornyelseslovens muligheder for offentlige tilskud til renovering af private ejendomme).

Tilskudsmuligheder

Kommunens udviklingspulje for lokalråd Frederiksberg Lokalråd kan - i lighed med kommunes øvrige lokalråd - søge tilskud fra kommunens særlige udviklingspulje. Kommunens særlige udviklingspuljer har to årlige ansøgningsrunder. Ansøg-ningsfriste oplyses på kommunens hjemmeside, hvor der også kan læses mere om udviklingspuljen og mulighederne for at søge tilskud fra den. Udgangspunktet for den politiske prioritering af ansøgnin-ger er, at de netop skal være forankret i en lokal helhedsplan/udviklingsplan.

Puljer og fonde En række fonde har til formål at bakke op om lokale fornyelser, bl.a.:

Støtte til landdistrikter med LAG-midler (Lokale AktionsGrupper) Lokale- og Anlægsfonden Nordea-Fonden Realdania A.P. Møller Fonden (A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kenney Møllers Fond til Almene Formål)

Der vil ofte være gode oplysninger at hente på fondenes hjemmesider på internettet, herunder vedrørende fondenes formål, ansøgningsfrister og blanketter til begrundelse mv.