John Mark Ainsley har optrådt med nogle af verdens største orkestre og dirigenter, herunder London, Chicago, Boston og San Francisco Symfoniorkestre samt London, Berlin, Wien og New York Filharmoni-kerne med Davis, Mackerras, Charles Dutoit, Rattle m.fl. Hans diskografi stræk-ker sig fra barok og klassisk til amerikansk musical. Blandt mange priser har han mod-taget Richard München Festival prisen for sin præstation som Orfeo. Han skabte rollen Dæmonen i verdenspremieren på Hans Werner Henzes L’Upupa til Salzburg

Festival og sang til verdenspremieren på Henzes Phaedra i Berlin og Bruxelles.John Mark vandt i 2007 Royal Philharmonic Society Singer Award og er gæsteprofessor på Royal Academy of Music.

Aalborg Symfoniorkesters solohornist Erik Sandberg er født i Sverige og uddannet ved konservatorierne i Malmö og Wien. Han har tidligere spillet i DR Underholdnings- Orkestret og i Ensemble Midtvest. Erik Sandberg er en meget aktiv kammer-musiker og underviser desuden ved MGK. Siden 2008 har han været solohornist i Aalborg Symfoniorkester.

Aaron Copland: Appalachian SpringAaron Copland morede sig ofte over publikums komplimenter angående den fine musi-kalske beskrivelse af Appalachia-bjergenes skønhed, de kunne høre i hans orkestersuite. Morskaben skyldtes, at Copland slet ikke havde haft dette i tankerne, da han komponerede værket. Men sådan er det med musikken: Den kan skildre noget smukt, men den kan ikke fortælle, hvad det er, der er smukt – det må lytteren selv bestemme.Oprindeligt havde værket slet ikke nogen titel ud over Ballet til Martha, hvormed der mentes den berømte balletdanserinde Martha Graham. Det var hende, der – kort før premieren i 1944 – fandt på titlen Appalachian Spring, som hun fandt i et digt af digteren Hart Crane.At balletten udspiller sig i et folkeligt miljø høres på den flittige brug af spillemandsmusik fra en religiøs sekt, der – efter en karakteristisk form for dans – kaldes ’Shakerne’. Men som det gælder så mange andre balletter, blev musikken hurtigt løsrevet fra dansen og fik – i forkortet udgave – sit eget liv som orkestersuite. Det er denne suite, vi hører i aften. Suiten forløber i otte relativt klart adskilte afsnit, der spænder fra det lyrisk-meditative til det dansende. Mod slutningen af suiten høres en af Shakernes mest berømte melodier, Simple Gifts, over hvilken Aaron Copland komponerer fem fantasifulde variationer:

Dette afsnit af suiten arrangerede og publicerede Copland senere for forskellige andre en-sembler som et selvstændigt værk med titlen Variations on a Shaker Melody. Ikke mindst takket være denne melodi har Appalachian Spring opnået status som symbol på genuin amerikansk kompositionsmusik. Som ung studerede Aaron Copland hos den legendariske Nadia Boulanger i Paris, hvor han modtog indtryk fra både Debussys, Ravels og Stravinskijs musik. Hans personlige stil er vanskelig at sætte i bås, men ligger dog inden for den mangfoldighed af stilarter, som man i almindelighed betegner som neoklassicisme.

Benjamin Britten: Serenade for tenor, horn og strygere, op. 31Serenaden består af seks sange til tekster af engelske digtere. Sangene indrammes af en prolog og en epilog for solohorn, der med sine falske overtoner understreger stemning af natur og mystik.Alle digte anslår en vemodig og dyster stemning:Pastorale af Charles Cotton slutter i solnedgangen, som viser verden vejen til hvilen. I Tennysons Nocturne kalder hornet fra en hinsidig verden, hvis dystre stemning forstærkes i Williams Blakes mystiske Elegy. I den anonyme 1500-tals digters klagesang, Dirge, for-løses mørket – måske – ved et håb om, at Frelseren vil modtage den afdøde. Ben Jonsons Hymn besynger jagtens gudinde, Diana, som også symboliserer Månen. Serenaden slutter med John Keats Sonet ”O soft embalmer of the still midnight…” - den bløde velduft af den stille midnat, som omslutter den afdødes sjæl.Digtenes dystert-vemodige stemning – gennemtrængt af romantisk dødsdrift mod det hin-sidige – lettes af Brittens køligt-inderlige musik, som aldrig forfalder til det sentimentale. Serenaden blev komponeret i 1943 og er et hovedværk i den nyere engelske musik.

Peter Tjajkovskij (1840-93): Symfoni nr. 1 ”Vinterdrømme”Peter Tjajkovskij hørte til den gruppe af russiske 1800-tals-komponister, som bestræbte sig på at suge næring af den store vesteuropæiske musiktradition uden af den grund at give afkald på russisk egenart. Ved russisk egenart forstår vi sædvanligvis en særlig dyster-melankolsk tone, der ofte eksploderer i voldsomme følelsesudladninger. Den slags er der også masser af i Tjajkovskijs musik.I 1866 medvirkede han ved oprettelsen af musikkonservatoriet i Moskva, som blev or-ganiseret med konservatoriet i Leipzig som forbillede. Netop på dette tidspunkt – og som nyudnævnt professor – komponerede Tjajkovskij sin første symfoni:I pagt med tidens tendenser til at knytte programmatiske kommentarer til musikken kaldte Tjajkovskij de første to satser ”Drømme under en vinterrejse” og ”Trøstesløst land, sky-fuldt land”, hvilket gav anledning til hele symfoniens tilnavn Vinterdrømme. Selvom sym-fonien – i lysets af mesterens senere værker – godt kan virke lidt letbenet og ung dom melig, sporer man allerede meget af det, man ellers påskønner hos Tjajkovskij:I første sats, som følger sonateformens klassiske mønster, mærker man eksempelvis den for Tjajkovskij så karak te ristiske dynamiske drift, som langsomt baner sig vej frem mod et mægtigt fanfareagtigt højdepunkt, for derefter så at sige at miste pusten og gradvist falde til ro i den drømmeagtige tilstand, hvoraf den udviklede sig. Anden sats er baseret på en smukt strømmende, sørgmodig folkemelodi af den slags, vi ofte netop forbinder med russisk tone. Den stille melodi udvikler sig til en malstrøm af følelser. Selvom tredje sats er betegnet som Scherzo, er der dog – især i triodelen i midten – snarere tale om en smægtende vals af dens slags, som igen og igen dukker op i Tjajkovskijs musik – ofte med en melankolsk undertone.Fjerde sats begynder dystert eftertænksomt, men udvikler sig snart til en beslutsom march, af hvis hovedtema der udvikler sig en storslået fuga, som antyder, at alt går op i en højere enhed. Symfonien slutter med al den bravour, man kan ønske sig.I 1867 blev to af symfoniens satser opført i St. Petersborg, uden større succes, men allerede året efter blev hele symfonien modtaget med overvældende begejstring i Moskva.

© Peter Wang

John Mark Ainsley, tenor

Erik Sandberg, horn

Rossen Milanov, dirigent

Den bulgarske dirigent har stået i spid-sen for symfoniorkestre over det meste af verden – blandt andet BBC Symphony Orchestra, Rotterdam Philharmonic Orchestra, Royal Scottish National Orchestra, Tokyo Symphony Orchestra og Operahuset i Zürich. Rossen Milanov er, ud over sin aktive dirigentkarriere rundt i verden, musikchef ved Princeton Symphony Orchestra og har takket være sit arbejde med symfoniorkestre i blandt andet Washington, New Jersey, Indianapolis Seattle og Baltimore skabt sig et stort navn

i Nordamerika. Rossen Milanov har modtaget prisen for Ekstraordinært bidrag til bul-garsk kultur af Bulgariens kulturministerium. I 2005 blev han kåret som årets musiker i Bulgarien, og i 2014 var han på top 100-listen over de mest indflydelsesrige personer i New Jersey.

Kommende koncerter:

Carl Nielsen 150 år - 12. februar kl. 19.30Vi fejrer 150-året for Carl Nielsens fødsel og fremfører denne aften det energiske, smukke og poetiske værk Pan og Syrinx og tredje symfoni Sinfonia espansiva, som har spillet en afgørende rolle for udbredelsen af Carl Nielsens musik. Aftenens solist er orkestrets solooboist Judith Blauw, som i 2013 vandt Sydbanks Musikpris for sit store talent og engagement. Nu kan du lytte til hendes vidunderlige fremførelse af Strauss’ obokoncert fra 1945 – et af hans sidste og mest perfekt komponerede værker.Æresdirigent: Matthias Aeschbacher

Operagalla 2015 - 13. marts kl. 19.30Oplev to af tidens unge talenter inden for den klassiske musik. Ved denne operakoncert skal du møde vinderen af Aalborg Operapris 2014, Sofie Elkjær Jensen, og den fremad-stormende tenor Adam Frandsen under direktion af den tjekkiske dirigent Ondrej Olos. Desuden vil et stort kor bestående af sangere fra Kor72 og Danske Folkekor medvirke ved denne gallaaften.En stemningsfuld aften, hvor vi helt sikkert får rørt alle sanser med sang på højeste niveau.En del af Aalborg Operafestival

Se flere koncerter på aalborgsymfoni.dk

© John M

ark Ainsley

SPONSORER

Aaron Copland Appalachian Spring (Ballet for Martha) (ca. 20 min.)(1900-1990) - orkestersuite

Benjamin Britten Serenade for tenor, horn og strygere, op. 31 (ca. 25 min.)(1913-1976) Prolog Pastorale Nocturne Elegi Dirge Hymne Sonet Epilog

PAUSE

Peter Tjajkovskij Symfoni nr. 1, g-mol, op. 13 ”Vinterdrømme” (ca. 44 min.)(1840-1893) Allegro tranquillo Adagio cantabile ma non tanto Scherzo. Allegro scherzando giocoso Finale. Andante lugubre – Allegro moderato – Allegro maestoso

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

FORÅR & VINTERTorsdag den 5. februar 2015

Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Rossen Milanov

Solister: John Mark Ainsley, tenor

Erik Sandberg, horn

Koncertmester: Veselin Demirev

PROGRAM

Ret til ændringer forbeholdes.Fotografering samt lyd- eller videooptagelser

under koncerten er ikke tilladt.Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

Koncerten transmitteres af: