Fordele og ulemper ved MeråpneBiblioteker – erfaringer fra Danmark

og andre landeCarl Gustav Johannsen

Lektor emeritus, Københavns UniversitetBergen, fredag d. 16. November 2018

Hovedsageligt baseret på min seneste (fra2017) bog

Oversigt• Ideens opståen

• Åbne biblioteker i historisk perspektiv: Verdens første åbne bibliotek -Singapore eller Gjern?

• Bogen “Staff-less Libraries”(2017)

• Åbne biblioteker: Fordele og ulemper

• Udviklingsperspektiver

• Åbne biblioteker i syv lande - forskelleog ligheder

• Hvem bruger de åbne biblioteker?

• Konklusion – afvejning af fordele og ulemper

Meråpne Biblioteker - et Unikt koncept - kun fåtilsvarende kommercielle modeller …

• Ideens opståen:

• Gjern (Danmark) eller Singapore?

• Starter som et højteknologisk projekt - dog også lavteknologiske forløberefx fra Kina - men de fungerede bare ikke …..

• Danmarks første åbne bibliotek - i Gjern åbnede i 2004

• Singapore i 2002

• Hvad er et åbent bibliotek?

• Udvidet åbningstid

• adgang til alle bibliotekets services

• Adgang efter lukketid (brugeren låser sig selv ind)

Hvilket bibliotek var så det første?

• Dumt spørgsmål: Singapore! - fordi 2002 selvsagt er tidligere end 2004!!

• Meeeen …Gjern filialen var det første selvbetjente bibliotek, hvor brugeren selv låste sig ind -Singapore var også personaleløst - men biblioteket var en del af et større butikscenter (mall)

• Ulemper forbundet med åbne biblioteker (modargumenter i parentes):

• Typisk stammer modargumenter fra bibliotekarer - lokalpolitikere ogbiblioteksledere - på grund af besparelsesmuligheder

• kun asociale brugere elsker de åbne biblioteker – (usandt: mange brugeretypisk glade for de åbne biblioteker - ikke på grund af uvilje mod personalet) -men pga. de ofte stærkt udvidede, brugervenlige åbningstider

• repræsentative undersøgelser dokumenterer, at en typisk, flittigbiblioteksbruger udmærket kan være både meget glad for personalets service og vild med de udvidede, personaleløse åbningstider - i Sverige (Skåne) vistedet sig vigtigt for mange brugere, at indførsel af de åbne biblioteker ikkemedførte personale reduktioner og fyringer

• Et klassisk modargument peger på de lidt svagere, ikke så selvhjulpne brugeressærlige behov for hjælp og assistance - derfor er full-time selvbetjente åbnebiblioteker en dårlig ide

Mer-Åbne biblioteker -fordele

• Brugervenlige åbningstider (når du har fri - lørdage, søndage, aftener) - 24/7 konceptet passer til en moderne livsstil, pendlere o.l.

• Brugerne kan lide de åbne biblioteker

• en økonomisk bæredygtig løsning

• Bedre udnyttelse af lokaler - især attraktive og kulturhistorisk værdifulde lokaler

• et lokalsamfundsbevarende tiltag (styrker tillid og social kapital)

• Tiltrækker nye brugerkategorier fx pendlere

• repræsenterer en unik, innovativ og original biblioteksudvikling

En måde til at optimere brugen af kulturhistoriske perler

En mørk december morgen - det åbne bibliotek som eneste ikke-kommercielle åbne rum - her i en jysk stationsby

(Vamdrup)

Lokalpolitikere er traditionelt glade for de åbne biblioteker (Aalborg case)

Mer-Åbne biblioteker - i et længerebibliotekshistorisk perspektiv

• Tre store biblioteksrevolutioner:

• Åbne hylder - UK 1894 - USA - endnu tidligere -“the open access revolution” (Black 1994)

• Automatisk selv-aflevering og selv-tjek-ud afbiblioteksmaterialer - fra 1990erne

• Åbne biblioteker - the “open library revolution (Johannsen 2017) - fra 2002/2004 (Singapore ogDanmark)

Åbne biblioteker i syv lande -forskelle og ligheder

• Åbne, selvbetjente biblioteker findes i dag i mange lande bl.a.

• Danmark, Finland, Norge, Sverige, Tyskland, UK & USA- ihenhold til leverandører på vej i flere andre lande

• Store forskelle mht udbredelsen og vækstrater

• Også andre forskelle - bl.a. mht brug af overvågningsteknologi- CCTV overvågning ikke udbredt i Sverige (lovgivningmere restriktiv end herhjemme fx)

• Årsag til forskelle? mange forklaringer i spil- frygt for vandalisme, tillid, social kapital, m.fl. (Tysklands-casen)

0

75

150

225

300

375

2009 2010 2013 2016

Danmark (2004) Norge (2013) UK(2013)

Tyskland(2014) Sverige(2009)

Åbne biblioteker 2004-2016 i 5 lande:

Brugen af de åbne biblioteker -mønstre og tendenser

• Det typiske mønster herhjemme (tal fra 2011):

• 20 timer ugentligt med betjening - 69 timer ugentligt uden betjening - 78 % u-betjent - nyeste tal peger på en tendens til relativt færre u-betjente timer

• kun få totalt u-betjente folkebiblioteker - og erfaringerne hermed dårlige

• Spredning fra landlige omgivelser og villakvarterer til byer og etagebyggeri

• de åbne biblioteker i fremgang i mange lande

Teknologi

• et åbent bibliotek er en højteknologisk og unik løsning - få fortilfælde i både den private og den offentlige sektor (selvbetjente solarier kunne være et eksempel)

• De selvbetjente butikker jeg har set i ind- og udland har typisk personale, der påser, at kunderne ikke løber med varerne ….

• Centrale teknologiske stikord i et åbent bibliotek er:

• RFID, teknologi til at styre biblioteksbygningen, lokalet (inlogning, låse, lys, varme, lyd, tyverisikring, video-overvågning/ CCTV (ikke i Sverige), integration med bibliotekets udlånssystem m.m.)

Udviklingsmuligheder• det “transformative bibliotek” -

skærme/storskærme i biblioteket “tilpasser” sig de tilstedeværende brugere og deres særlige interesser og fokusområder

• Modeller med fx 8 forskellige modi fx børn 6-12 år, nyheder, krimier, skønlitteratur fx aktuel forfatter er testet

• Åbne bogbusser (i første omgang dog med fysisk chauffør … men hvem ved?)

Tryghed - transparens vigtig - case: den arkitekttegnede, men mørke forgård

Hygge i det åbne bibliotek - lokalsamfundets dagligstue ..

Hvem bruger de åbne biblioteker?

• Pendlere og andre med skæve arbejdstider (24/7-konceptet)

• Etniske minoriteter (undersøgelser fra København)

• den kulturelle superbruger - i forvejen flittige biblioteksbrugere

• Studerende men også ældre brugere

• Data indicerer at 71% af brugerne er inden for de økonomisk aktive aldersgrupper

• hvad angår køn er der i nogle områder konstateret relativt flere mandlige brugere i de åbne biblioteker

Ældre, mandlig biblioteksbruger i et åbent bibliotek i Jylland

Brugsmønstre (baseret på forhold i

Danmark)

• Stadig noget flere besøg og udlån pr. time i den betjente tid fremfor den u-betjente

• Kildematerialet for den betjente og u-betjente tid besværliggør præcise sammenligninger

• mere studie- og jobrelaterede aktiviteter i den selvbetjente tid - biblioteket som mødested også en mulighed (ikke undersøgt grundigt)

Vanskeligheder med at sammenligne besøg i den mer-åbne, personaleløse tid med besøg i den betjente tid

Konklusion

• Åbne, selvbetjente biblioteker - en højteknologisk, brugervenlig og anbefalelsesværdig innovation ifolkebiblioteker

• Den største fordel er muligheden for lange, burgervenlige åbningstider

• Dog bør totalt , 100% selvbetjente biblioteker undgås

• Tak for jeres opmærksomhed …