Foredrag Christian Marcussen, GEUS Møde i det Kongelige ...€¦ · 9.8.2007 Russisk flag under Foto: Bjørn Eriksson Nordpolen – 3.8.2007. Der har specielt efter den russiske
39
Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for Grønland Foredrag ved Christian Marcussen, GEUS Møde i det Kongelige Geografiske Selskab Møde i det Kongelige Geografiske Selskab 1. december 2009
Status for Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojekt i området nord for
Grønland
Foredrag ved Christian Marcussen, GEUS
Møde i det Kongelige Geografiske SelskabMøde i det Kongelige Geografiske Selskab 1. december 2009
9.8.2007
Russisk flag under Nordpolen – 3.8.2007Foto: Bjørn Eriksson
cma
Gul seddel
Der har – specielt efter den russiske mini-ubådsekspedition i begyndelsen af august 2007 og efter at en opdateret vurdering af de arktiske kulbrinteressourcer blev offentliggjort af USGS i juli 2008 – været meget fokus på det arktiske område specielt med hensyn til evt. territoriale spørgsmål. Et kig på overskrifterne efterlader det indtryk, at det drejer sig om at komme først og at sætte flag på havisen eller havbunden – men det er ingenlunde tilfældet.
S b jd i d t kti kS b jd i d t kti kSamarbejde i det arktiske ocean Samarbejde i det arktiske ocean
FraFra Ilulissat erklæringen Ilulissat erklæringen ‐‐ 28 maj 2008:28 maj 2008:
“… the law of the sea provides for important rights and obligations concerning the delineation of the outer limits of the continental shelf the protection of the marine environment including iceshelf, the protection of the marine environment, including ice‐covered areas, freedom of navigation, marine scientific research, and other uses of the sea. We remain committed to this legal framework d t th d l ttl t f ibl l i l i ”and to the orderly settlement of any possible overlapping claims.”
“The five coastal states currently cooperate closely in the Arctic Ocean with each other and with other interested parties. ThisOcean with each other and with other interested parties. This cooperation includes the collection of scientific data concerning the continental shelf ... ”
cma
Gul seddel
Spørgsmålet om udvidelse af kontinentalsoklen skal løses indenfor eksisterende internationale aftaler – FN’s Havretskonvention og ved samarbejde de arktiske kyststater imellem med hensyn til at indsamle de nødvendige videnskabelige data. Dette blev bekræftet med Ilulissat erklæringen udarbejdet på et møde i Grønland i maj måned 2008 mellem de 5 arktiske kyststaters udenrigsministre.
Det arktiske områdeDet arktiske områdeN f l i kl 66°34’
Polarcirkel
N for polarcirklen 66°34’ udgør ca. 6% af jordens overflade.
Det arktiske oceanDet arktiske ocean
Udgør ca. 3% af verdenshavenes areal og ca 1% af deres volumenca. 1% af deres volumen.De centrale dele har et permanent isdække.
NordpolenNordpolen
Det punkt (90°N), hvor jordens omdrejningsakse skærer havoverfladenskærer havoverfladen. Vanddybde: ca. 4300 m
cma
Gul seddel
Det arktiske område ligger nord for polarcirklen (66°N 34’). Der findes andre definitioner f.eks. baseret på middeltemperaturen for den varmeste måned. Det arktiske ocean eller Polhavet er det mindste af de fem verdenshave. De fem arktiske kyststater er: Grønland, Canada, USA, Rusland og Norge. Herudover er der tre andre arktiske lande: Sverige, Finland og Island. Disse 8 lande udgør det Arktiske Råd.
Vurdering af arktiske kulbrinteressourcer Vurdering af arktiske kulbrinteressourcer
• Ressourcerne svarer til ca. 22% af verdens ikke fundne kulbrinte‐
Kilde: rapport fra US Geological Survey fra juli 2008
ressourcer, heraf 13% af olie‐, 30% af naturgas‐ og 20% af kondensatressourcerne.
• Det vurderes således, at der er væsentligt mere naturgas end olie.
• 84% af de arktiske kulbrinteressourcer forventes at ligge offshore.
• Kun 2% af ressourcerne forventes at ligge udenfor 200‐sømilsgrænsen (den udvidede kontinentalsokkel).
• Vigtige områder: den vestsibirske sokkel (naturgas) og Alaska (olie)
• Andre vigtige områder: Arktisk Canada, Barentshavet, NØ og V Grønland
• Risici: meget høje omkostninger (udbygning og transport) og et t å b t iljmeget sårbart miljø
cma
Gul seddel
En opdateret vurdering af det arktiske områdets ikke fundne kulbrinteressourcer blev offentliggjort i juli 2008 (CARA – Circum Arctic Resource Appraisal: Estimates of Undiscovered Oil and Gas North of the Arctic Circle, USGS 2008, http://energy.usgs.gov/arctic/). Bemærk at hovedparten af kulbrinteressourcerne i det arktiske område anslås at bestå af gas og at kun ca. 2% af de samlede kulbrinteressourcer vurderes at ligge udenfor 200 sømilsgrænsen.
Sandsynlighed for et felt medfor et felt med mere end 50MMBOEBarents
havet 50MMBOE Grønland
havet
CanadaRusland
Alaska
Sandsynlighed i procent
10050‐100
Kilde: USGS, 2008
30‐5010‐50< 10lille kulbrinte potentiale
cma
Gul seddel
De vigtigste kulbrinteområder i det arktiske område er Alaska med hensyn til olie og den vestsibirske sokkel med hensyn til gas. Andre områder: Sverdrup bassinet mv. i arktisk Canada, Barents Havet, soklen ud for Nordøst- og Vestgrønland. De forventede kulbrinteressourcer ud for Nordøstgrønland udgør lidt mindre end en trediedel af ressourcerne i Nordsøen.
cma
Gul seddel
Unmarked angivet af cma
Fakta om FN’s havretskonventionFakta om FN’s havretskonvention
• Konventionen trådte i kraft 1994.• 160 lande har ratificeret konventionen, dog ikke USA.
å• Konventionen kaldes også “Havets grundlov”.
• Artikel 76 fastlægger reglerne for en udvidet kontinentalsokkel.å k l kk l få k l• På den udvidede kontinentalsokkel får kyststaten retten til ressourcerne på og under havbunden.
• Den af FN nedsatte Kommission for Kontinentalsoklens Grænser skal anbefale et krav fra en kyststat.
• 10 års frist for indlevering af krav fra ratifikationstidspunktet.
• Der er pt. fremsat i alt 51 krav, hvoraf 9 har fået en anbefaling af Kommissionen.
• Kommissionen tager ikke stilling til overlappende krav.g g pp
cma
Gul seddel
Et krav om udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil skal være detaljeret dokumenteret med videnskabelige data. Alle data, der indgår i kravet, skal afleveres til FN’s Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS, http://www.un.org/Depts/los/clcs_new/clcs_home.htm), som gennemgår data og beregninger meget grundigt. Selve behandlingen af et krav kan tage flere år. Der er derfor en kø mht. behandlingen af de pt. indleverede krav (51, hvoraf 9 har fået en anbefaling). Behandlingen af de sidst indkomne krav vil – med den nuværende behandlingstid – først finde sted omkring 2030. Krav, der endnu ikke er indsendt, vil blive behandlet endnu senere. Der overvejes lige nu blandt de stater, der har tiltrådt FN’s havretskonvention, hvorledes arbejdet i kommissionen kan fremskyndes.
Eksklusiv Økonomisk Zone (12 – 200 sm) Det Åbne Hav
Kontinentalsokkel Området
cma
Gul seddel
Lidt spidsfindigt kan man sige at ingen vil eje Nordpolen – det drejer sig om rettigheder til ressourcer på og under havbunden.
G f l i k k tGeomorfologiske komponenter
Basislinie Foden af k å iskråningen
Kontinentalsokkel Skråning Hævning Dybhavsbund
Kontinentalmargen
Artikel 76 i FN’s havretskonvention fastlægger bestemmelserne for en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil ved hjælp af • formellinier (vanddybde og aflejringernes tykkelse) • begrænsningslinier (350 sømil eller 2500 m dybdekurve + 100 sømil)
cma
Gul seddel
Udgangspunkt for afstandsberegningerne er basislinien samt foden af kontinentalskråningen. Bestemmelserne i artikel 76 definerer, hvilke typer af data der primært skal indsamles - nemlig bathymetriske data (vanddybder) og seismiske data (for at kunne bestemme aflejringernes tykkelse). Andre data (geologiske prøver, gravimetri og magnetik) kan understøtte et krav.
Rigsfællesskabets Kontinentalsokkelprojektet har til formål er at fremskaffe det tekniske grundlag for eventuelle kravfremsættelser – dvs. indsamle de nødvendige data som kan danne grundlaget for et krav. Projektet startede i 2003 og fra 2003 til 2009 er der indsamlet data i alle fem mulige kravområder (2 ud for Færøerne og tre ud for Grønland). Dataindsamlingen er afsluttet ved Færøerne og i området syd for Grønland. Sokkelkravet for området nord for Færøerne blev afleveret til FN den 29. april 2009 og præsenteret for Kommissionen i New York den 27. august i år.
IBCAO 2.0IBCAO 2.0IBCAO 2.0
cma
Gul seddel
3D billede af havbunden af det arktiske ocean i området nord for Grønland. Her ses følgende hovedelementer: Lomonosov Ryggen, der deler det arktiske ocean i to halvdele; Gakkel Ryggen - en aktiv spredningsryg og Amundsen Bassinet mellem de to rygge. Lomonosov Ryggen udgør sandsynligvis en naturlig forlængelse af den canadisk/grønlandske og den sibirske landsmasse. Kortet er baseret på data fra International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean - IBCAO (http://www.ngdc.noaa.gov/mgg/bathymetry/arctic/arctic.html).
Området nord Området nord for Grønlandfor Grønland
200 sømils grænse
for Grønlandfor Grønland
g
350 sømils grænse
ffi i l id liuofficiel midterline
Kravområdet (markeret med gråt) kan være op til p150 000 km2 stort.
cma
Gul seddel
Indsatsområdet nord for Grønland er begrænset af de uofficielle midterlinier til Canada, Rusland og Norge. Vurderingen af kravområdets størrelse er baseret på en skrivebordsøvelse samt eksisterende data. Det er desuden forudsat, at Lomonosov Ryggen er en undersøisk hævning (submarine elevation) i henhold til FN’s havretskonventions artikel 76. Kontinentalsokkelprojektets opgave består i at indsamle de nødvendige bathymetriske, seismiske, geofysiske og geologiske data. På grund af vanskelige is- og vejrforhold i området nord for Grønland og store afstande til nærmeste infrastruktur er dataindsamlingen i dette område en stor logistisk udfordring.
LORITA LORITA ––ekspeditionen iekspeditionen iekspeditionen i ekspeditionen i foråret 2006foråret 2006
Indsamling af refraktions‐refraktionsseismiske, bathymetriske og gravimetriske data i samarbejde med C dCanada.
cma
Gul seddel
Ved hjælp af data fra LORITA ekspeditionen forsøges det at belyse to spørgsmål: Hvordan hænger Lomonosov Ryggen sammen med Canada/Grønland morfologisk og hvordan geologisk? For at belyse det sidste spørgsmål kortlægges skorpestrukturen med refraktionsseismiske metoder, der kan kigge dybt ned under jordens overflade. Da Canada skal indsamle samme data og midterlinien mellem Canada og Grønland stort set forløber midt på Lomonosov Ryggen blev der i 2005 etableret et overordnet samarbejde mellem de to landes projekter mht. indsamling og tolkning af data både i det Arktiske Ocean og i Labrador Havet. Dette samarbejde har haft store praktiske og økonomiske fordele for begge lande.
Foto: Ron Verall
cma
Gul seddel
Udgangspunkt for LORITA ekspeditionen var den canadiske militære station Alert på Ellesmere Island samt en satellitlejr på havisen. Feltarbejdet bestod i at placere sprængladninger på 175 kg eller 350 kg ved hjælp af et reb ca. 100 meter under isoverfladen og med en indbyrdes afstand på 15 til 20 km. Disse sprængladninger udsender et kraftigt lydsignal. Refleksioner og refraktioner af dette lydsignal fra undergrunden ned til 30 – 40 km dybde opfanges af lytteinstrumenter, der bliver opstillet med en indbyrdes afstand på ca. 1,5 km langs op til 150 km lange profiler. Transport af udstyr foregår med helikoptere og små fastvingede fly.
LORITA LORITA ––ekspeditionen iekspeditionen iekspeditionen i ekspeditionen i foråret 2006foråret 2006
Resultater:Resultater:På trods af dårligPå trods af dårlig vejr blev der indsamlet to refraktions‐seismiske linier ud åpå Lomonosov
Ryggen, dog ingen bathymetriske databathymetriske data.
cma
Gul seddel
På trods af dårligt vejr i 2/3 af tiden blev de planlagte refraktionsseismiske linier indsamlet. Kvaliteten af de indsamlede data er god. Resultaterne af LORITA ekspeditionen forventes publiceret i et videnskabeligt tidsskrift indenfor kort tid.
LOMROG I LOMROG I ––togtet itogtet itogtet i togtet i sommeren 2007sommeren 2007
Indsamling af seismiskeseismiske, bathymetriske og gravimetriske datai et samarbejde med Sverige og C d d dCanada med den svenske isbryder OdenOden.
cma
Gul seddel
Danmark har ingen fartøjer, der kan operere i området nord for Grønland. Udover de russiske atomisbrydere findes der kun ganske få vestlige isbrydere, der har den nødvendige isklasse og maskinkraft for at kunne operere i denne del af det arktiske ocean, heriblandt den svenske isbryder Oden. Ideen til et fælles togt med Oden i området nord for Grønland blev født under et videnskabeligt møde i Canada i oktober 2003. Sidenhen blev der arbejdet intenst med at forbedre mulighederne for at indsamle de nødvendige data med Oden. Oden blev således i foråret 2007 udstyret med et avanceret multibeam ekkolod finansieret af svenske forskningspenge. Fra dansk side er der udviklet et seismisk udstyr, der skulle gøre det muligt at indsamle seismiske data i isfyldt farvand. LOMROG I togtet fandt sted i sommeren 2007 i et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat, der betalte halvdelen af udgifterne for Oden.
Isforhold i det Arktiske Ocean Isforhold i det Arktiske Ocean ‐‐ August August 20072007
1 August1 August 31 August31 August1. August1. August 31. August 31. August
Kilde: AMSR haviskort, IUP Bremen Universitet
cma
Gul seddel
Selvom sommeren 2007 var præget af den mindste udbredelse af havis i det arktiske ocean, som hidtil har været registreret, var det område, som LOMROG ekspeditionen opererede i, præget af meget vanskelige isforhold med istykkelser op til fem meter og stort ispres.
Foto: Martin Jakobsson, Stockholms Universitet
cma
Gul seddel
Det planlagte ekspeditionsområde betegnes som det vanskeligst tilgængelige område i det Arktiske Ocean med hensyn til isforholdene. Havisen kan være op til 5 meter tykt og der findes isskruninger med væsentlig større istykkelse. LOMROG togtet var det første togt overhovedet med overfladeskibe i dette område. Det var derfor nødvendigt, at ekspeditionen blev støttet af den russiske atomisbryder 50 let Pobedy.
Russian icebreaker 50 Let Pobedy
Foto: Martin Jakobsson, Stockholms Universitet
cma
Gul seddel
Den svenske isbryder Oden: Færdigbygget i 1988 Længde: 107.8 meter, Bredde: 31 meter, Vægt: 11.000-13.000 tons Isbrydning: kan sejle igennem 1,9 meter is ved 3 knob Maksimal fart: 16 knob Besætning: 22 personer Gæster/forskere: ca. 45 personer Er i 2007 blevet udstyret med et skrogmonteret multibeam ekkolod Den russiske atomisbryder50 let Pobedy : Færdigbygget i 2007 Længde: 159 meter, Bredde: 30 meter, Vægt: 25.000 tons Isbrydning: kan sejle igennem 2,8 meter is ved 3 knob. Maksimal fart: 18 knob Besætning: 138 personer
Indsamling af multiIndsamling af multi‐‐beam bathymetriske data i polar havisbeam bathymetriske data i polar havis
““PirouettePirouette multimulti‐‐beambeam”” 3D3D ‐‐Morris Jesup RiseMorris Jesup RisePirouettePirouette multimulti beambeam 3D 3D Morris Jesup RiseMorris Jesup Rise
Foto og 3D kort: Martin Jakobsson, Stockholm Universitet
cma
Gul seddel
Indsamling af både bathymetriske og seismiske data under isbrydning er vanskelig, idet is under skroget forstyrrer de bathymetriske målinger giver støj og is bagved skibet kan forstyrre de seismiske målinger og endvidere ødelægge det seismiske udstyr. Med hensyn til indsamling af bathymetriske data med Odens avancerede multibeam ekkolod udviklede Martin Jakobsson fra Stockholms Universitet en "pirouette" teknik, hvor Oden drejer om sin egen akse i et område med lettere isforhold eller åbent vand og udnytter multibeam ekkoloddets brede spor for at få en 3D dækning af havbunden i en cirkel med en diameter på op til 12 km.
LOMROG I: LOMROG I: Seismisk udstyr til isdækket farvandSeismisk udstyr til isdækket farvand
LuftkanonLuftkanonLuftkanonLuftkanon
Seismisk Seismisk l k b ll k b llyttekabellyttekabel
SpilSpilSpilSpil
Instrument Instrument t it icontainercontainer
Fotos: Thomas Vangkilde‐Pedersen, GEUS
cma
Gul seddel
Det seismiske udstyr er udviklet i samarbejde med Geologisk Institut, Århus Universitet. Udformningen af udstyret er baseret på erfaringer gjort af kollegaer fra USA, Norge og Tyskland ved tidligere seismisk dataindsamling i isfyldt farvand. Udstyret trækkes væsentligt dybere under havoverfladen end traditionelt refleksionsseismisk udstyr, der bruges til olieefterforskning. Endvidere forbinder kun et kabel udstyret med skibet.
Swedish icebreaker Oden
cma
Gul seddel
Oden er på grund af skibsskrogets udformning god til at holde et isfrit område bag ved skibet. Som det ses af billedet er det seismiske udstyr i vandet bag ved Oden kun forbundet med skibet via et kabel.
Havbund
Aflejringer(sedimenter)
Grundfjeld(b )(basement)
Seismisk data eksempel fra LOMROG II togtet i 2009Seismisk data eksempel fra LOMROG II togtet i 2009
cma
Gul seddel
Selvom de uprocesserede seismiske data er meget støjfyldte på grund af den støj, som både isbryderen og isen genererer, kan processeringen af data give et brugbart billede af undergrunden. Dette billede kan bruges til at bestemme aflejringerne tykkelse (data eksempel fra LOMROG II togtet i 2009).
Tab af seismisk udstyr
Foto: Martin Jakobsson, Stockholms Universitet
cma
Gul seddel
På grund af de vanskelige isforhold i 2007 blev der mistet en del seismisk udstyr under det første LOMROG togt, hvorimod der under LOMROG II togtet kun skete mindre skader på udstyret. På billedet fra 2007 prøver både helikopter og 50 let Pobedy at redde noget af det tabte lyttekabel. Dele af lyttekablet blev reddet, men viste sig sidenhen at være ødelagt.
LOMROG I LOMROG I ––togtet itogtet itogtet i togtet i sommeren 2007sommeren 2007
På LOMROG togtet i 2007 blev der i forhold til Kontinentalsokkelprojektet databehov indsamlet brugbare bathymetriske, seismiske og gravimetriske data. Nok så vigtigt blev der gjort erfaringer med at indsamle data i et område med meget vanskelige isforhold. Under togtet blev der desuden indsamlet en lang række forskningsdata af de svenske projekter ombord på Oden.
LOMBAG og LOMBAG og LOMGRAVLOMGRAVLOMGRAV LOMGRAV ekspeditionerne ekspeditionerne i foråret 2009i foråret 2009i foråret 2009i foråret 2009
Indsamling afIndsamling af bathymetriske og gravimetriske data gpå havisen og luft‐bårne geofysiske data i samarbejde med Canada
cma
Gul seddel
Det canadiske projekt prøvede at indsamle bathymetriske data fra havisen i foråret 2007. På grund af meget dårlige vejrforhold blev der stort set ikke indsamlet data under denne ekspedition. I foråret 2009 blev et fælles projekt gennemført mellem det danske og det canadiske projekt, der både omfattede indsamling af bathymetriske og gravimetriske data fra havisen ved hjælp af helikoptere baseret i en stor islejr samt indsamling af luftbårne geofysiske målinger ved hjælp af et canadisk DC3T fly.
IslejrIslejr ved Ward Hunt Islandved Ward Hunt Islandt bl t f d t di k j kt• etableret af det canadiske projekt
• ca. 1000 meter landingsbane• Twin Otter, DC‐3 og Buffalo• 5 helikoptere• 1000 tromler brændstof fløjet ind• faciliteter til 25 – 30 personer• satellitlejr på havisen• koldt (‐ 50°C) men stabilt vejr
Foto: Uni Bull, FRV
Indsamling af data med helikopterIndsamling af data med helikopterEkkoloddet er placeret på en frossenEkkoloddet er placeret på en frossen revne. Der måles langs profiler med en afstand på ca. 5 km. Logistisk puslespil på grund af helikopternes
Foto: Uni Bull, FRV
puslespil på grund af helikopternes begrænsede rækkevidde.
Foto: Janice Lang, DRDC Kort: DTU Space
I d li f i t i k ti k d t d flI d li f i t i k ti k d t d flIndsamling af gravimetriske og magnetiske data med fly Indsamling af gravimetriske og magnetiske data med fly Måleområde: begge sider af Lomonosov RyggenFly: canadisk DC3T udstyret med danske og canadiske måleinstrumenter Flyet opererede ud fra Alert, Station Nord og Eureka.I alt blev der indsamlet ca. 54 000 linie km data dækkende et område på 550.000 km2.
cma
Gul seddel
I henhold til de tekniske retningslinier udarbejdet af Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser kan gravimetriske og magnetiske data bruges til at supplere de seismiske data i isfyldte områder.
LOMBAG og LOMBAG og LOMGRAVLOMGRAVLOMGRAV LOMGRAV ekspeditionerne ekspeditionerne i foråret 2009i foråret 2009i foråret 2009i foråret 2009
Resultater:Resultater:Resultater:Resultater:Bathymetriske data indsamlet i denindsamlet i den vanskeligst tilgængelige del af områdetGod dækning af l ftbå f i kluftbårne geofysiskedata på begge sider af Lomonosovaf Lomonosov Ryggen
cma
Gul seddel
Aktiviteterne i foråret 2009 var på grund af et meget godt samarbejde med det canadiske projekt og på grund af stabilt vejr meget vellykkede. Der er nu skaffet en datadækning henover truget eller sadlen mellem Grønland og Lomonosov Ryggen. Bemærk: de indsamlede bathymetriske profiler er vist med mørkeblåt, canadiske profiler er ikke vist.
LOMROG II LOMROG II ––togtet itogtet itogtet i togtet i sommeren 2009sommeren 2009
Indsamling af seismiske bathy‐seismiske, bathymetriske og gravimetriske datai et samarbejde med Sverige, C d R l dCanada og Rusland med den svenske isbryder Odenisbryder Oden.
cma
Gul seddel
I sommeren 2009 blev et nyt togt med den svenske isbryder Oden gennemført. LOMROG II togtet var igen et samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat. Også det canadiske projekt bidrog til finansieringen af togtet. Endvidere deltog en russisk søopmåler. Den primære opgave for LOMROG II togtet var at indsamle bathymetriske data langs begge flanker af Lomonosov Ryggen samt at kortlægge tykkelsen af aflejringerne i Amundsen Bassinet ved hjælp af seismiske data.
Isforhold i det Arktiske Ocean Isforhold i det Arktiske Ocean ‐‐ August August 20092009
1 August1 August 31 August31 August
Kilde: AMSR haviskort, IUP Bremen Universitet
1. August1. August 31. August 31. August
cma
Gul seddel
Udbredelsen af havis i det arktiske ocean i 2009 var den tredje mindst som hidtil har været registreret. Isforholdene under LOMROG II var lettere end under det første togt med Oden i 2007. Det skyldes dog nok mest, at Oden opererede i de centrale del af det Arktiske Ocean. Specielt for indsamlingen af seismiske data udgjorde isforholdene stadigvæk en stor udfordring. Forholdene varierede en del således var gennemsnitsfarten for Oden på vejen tilbage til Longyearbyen på Svalbard under 1 knob i to døgn på grund af sammenpresset flerårigt havis.
Foto: Thomas Funck, GEUS
cma
Gul seddel
Under LOMROG II togtet opererede Oden uden støtte af en følgeisbryder. Operationsområdet blev derfor lagt omkring Nordpolen, hvor lettere isforhold kan forventes.
• Multibeam data LOMROG II Fledermouse• Multibeam data LOMROG II Fledermouse
Nordpolenp
MultiMulti‐‐beam bathymetriske data fra LOMROG II togtetbeam bathymetriske data fra LOMROG II togtet
cma
Gul seddel
3D billede af havbunden langs Lomonosov Ryggen med kig mod Grønland. Under LOMROG II blev der i udstrakt grad indsamlet multibeam bathymetriske data ved hjælp af den pirouette teknik, der blev udviklet under LOMROG togtet i 2007. Der blev således indsamlet data af god kvalitet langs de planlagte profiler på både den grønlandske og canadiske side af Lomonosov Ryggen. Figuren viser de under LOMROG II togtet opmålte profiler. Baggrundskortet er baseret på data fra International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean - IBCAO(http://www.ngdc.noaa.gov/mgg/bathymetry/arctic/arctic.html).
Foto: Thomas Funck, GEUS
cma
Gul seddel
Indsamling af seismiske data med kun én isbryder efter følgende procedure: Først bryder Oden en rende med en længde af op til 25 sømils, hvor den seismiske linie er planlagt og såfremt isforholdene tillader det. Derefter sejler Oden tilbage langs renden og gør den bredere og endeligt indsamles de seismiske data tredie gang renden passeres. Metoden betyder bedre data og mindre risiko for udstyret. På LOMROG II blev der ikke mistet udstyr. Mere om indsamling af seismiske data i isfyldt farvand på www.a76.dk.
LOMROG II LOMROG II ––togtet itogtet itogtet i togtet i sommeren 2009sommeren 2009
Resultater:Resultater:Skråningens fod erSkråningens fod er bestemt langs en stor del af Lomonosov RyggenKortlægning af aflejringernes tykkelse i Amundsen bassinetAmundsen bassinet
LOMROG III LOMROG III ––togtet planlagt itogtet planlagt itogtet planlagt i togtet planlagt i sommeren 2011 sommeren 2011 eller 2012eller 2012eller 2012eller 2012
Status:Status:
‐ Arbejdet følger “master” planen f 2002fra 2002‐ Arbejdet forventes afsluttetforventes afsluttet i 2011/2012‐ de indsamlede data forventes at kunne danne grundlag for et krav
Nordpolen, 22. august 2009 – Foto: Adam Jeppesen
cma
Gul seddel
Den 22. august kl. nåede LORMOG II togtet Nordpolen. Det var sjette gang Oden nåede Nordpolen og tredie gang på egen hånd. Det blev fejret med et glas champagne og det obligatoriske gruppebillede. Alle flag blev dog taget med hjem igen.
Nogle afsluttende bemærkninger Nogle afsluttende bemærkninger • Spørgsmålet om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200
sømil i det Arktiske Ocean er ikke et slagsmål om, hvem der først l fl å d lplanter et flag på Nordpolen.
• Blandt de fem arktiske kyststater er der enighed om at lade FN’s h t k ti d j idi k f lø i fhavretskonvention være den juridiske ramme for løsning af territoriale spørgsmål i det arktiske ocean, samt at samarbejde om indsamling af data i forbindelse hermed.indsamling af data i forbindelse hermed.
• USGS: Kun 2% af de forventede kulbrinteressourcerne i det Arktiske Område forventes at ligge udenfor 200‐ sømilsgrænsen.gg ø g
• Kontinentalsokkelprojektet har gennemført fem vellykkede dataindsamlingsprojekter i området nord for Grønland siden 2006.
• Projektet er derfor godt på vej til at kunne afslutte indsamlingen af det nødvendige datagrundlag med et yderligere togt i 2011/12.
• Resultaterne har kun været muligt at opnå igennem et tæt samarbejde med canadiske og svenske institutioner.
