forord - gydedesign.dk¸ringsøkonom... · international markedsføring indgår. modtageren af...
TRANSCRIPT
1
Forord
Dette projekt udarbejdes i forbindelse med uddannelsen som markedsføringsøkonom
AK på Erhvervsakademi Dania, Randers. Projektet har til formål at vise hvilke
færdigheder, vi har erhvervet os på 1. semester samt 1. del af 2. semester, hvor faget
international markedsføring indgår.
Modtageren af dette projekt er underviser Jeppe Juncker.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke underviserne fra vores 1. og 2. semester for
et godt og lærerigt semestre, samt Tina de Linde, Salgs og marketingchef i Randers
Regnskov, som vi har haft et spændende interview med. Sidst men ikke mindst, vil vi
gerne takke alle de adspurgte respondenter, fordi de tog sig tid til at hjælpe.
2
Executive summary
Randers Rainforest is by far the biggest tourist attraction in Randers, and has more
than 250,000 visitors every year. 50% of the visitors come from the local area. Most of
the people in Randers have heard of the Rainforest, but does this mean that these
people also have visited the attraction? And those who have not visited the Rainforest,
what is their reason? What can the Rainforest do to get these people to visit the place?
That is the objective of this project. Furthermore, the image of the Rainforest among
local people will be examined.
To answer the above questions, a questionnaire has been made and relevant people
have been asked to answer the questions. The questionnaire has been posted on the
internet, more precisely on Facebook. This is an easy way to get in contact with peo-
ple, but the downside is that a lot of people outside the target group answer the ques-
tions as well, so many of the answers cannot be used in the analysis.
The questionnaire has also been given out to people on the street in Randers, and in
Randers Storcenter. This requires more time and effort than on the internet, but it is
easier to get the right people to participate. The problem with this approach is that
many people on the street do not want to answer the questions, maybe due to lack of
time or lack of interest.
75 answers were collected, and out of this group, only one person said that he had
never heard of the Rainforest. Nine of the respondents had never visited the Rainfor-
est, so the visiting rate among locals in Randers is very high. It is mostly people without
children, and men, who have not visited the attraction.
But what is the reason why these people had not visited the Rainforest? There were to
main reasons among the answers: they do not feel that they belong to the target
group, or they just have not found the time for it yet. The group of people who has not
visited the Rainforest is very small, and therefore, it can be difficult to say something
general about this group.
3
The image of the Rainforest is very high among the people of Randers. Almost every-
body has a positive view of the attraction, which is very good. This applies to both the
visitors and the non-visitors, so there is not any connection between the image and
why people do not visit the Rainforest. A recent survey made by Ugebrevet Mandag
Morgen shows that many people in Denmark would be proud of working in the Rain-
forest. This also provides evidence of the good image.
In order to get more visitors, Randers Rainforest has decided that, in 2012, they will try
to focus on new segments outside the holiday season, when most families with chil-
dren visit the attraction. One possible segment could be people without children. As
mentioned before, the analysis shows that many of these people do not feel that they
belong to the target group, and therefore, do not visit the place. They would therefore
be an interesting segment to focus on, when the Rainforest wants to increase the visit-
ing figure.
To get a higher visiting rate from this segment, the Rainforest could arrange some
events, made especially for people without children. This could for instance be dating
events or romantic dinners for couples in the café, combined with a guided tour in the
domes. Another idea could be evening events just for men, or just for women. When
one considers the value chain by Porter, this is part of the research and development,
and the human resources.
Another part of the value chain to have focus on, is the marketing. This is used to get in
contact with the new segment. It is important for the Rainforest to convince the new
target group that this attraction can offer them something special and different, and
that the Rainforest is for everybody, not only families with children. The new segment
can be reached through brochures, radio ads and social media like Facebook. Many of
the respondents have not visited the Rainforest’s page on Facebook, so this could also
be something to have focus on in the future.
4
Indhold
Indledning ...................................................................................................................... 1
Problemformulering ...................................................................................................... 1
Metode .......................................................................................................................... 2
Afgrænsning .................................................................................................................. 2
Kildekritik ...................................................................................................................... 3
Virksomhedsbeskrivelse af Randers Regnskov ........................................................... 3
Analysedesign ............................................................................................................... 5
Validitet ..................................................................................................................................... 5
Reliabilitet ................................................................................................................................. 6
Dataindsamling ......................................................................................................................... 6
Databehandling ......................................................................................................................... 7
Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................... 7
Udvælgelse af respondenter ..................................................................................................... 8
Vurdering af undersøgelse ........................................................................................................ 8
Spørgeskemaets udvikling ......................................................................................................... 9
Analyse af data ............................................................................................................ 11
Vækststrategi .............................................................................................................. 16
Segmentering .............................................................................................................. 16
Positionering ................................................................................................................ 19
Konklusion ................................................................................................................... 22
Perspektivering ........................................................................................................... 23
Litteraturliste ............................................................................................................... 24
5
Interview med Tina de Linde ................................................................................................... 25
Bilag 2 .......................................................................................................................... 31
Spørgeskema ........................................................................................................................... 31
Bilag 3 .......................................................................................................................... 33
Brochurer Randers Regnskov .................................................................................................. 33
Bilag 4 .......................................................................................................................... 34
Aktivitetsplan .......................................................................................................................... 34
Bilag 5 .......................................................................................................................... 35
Besøgstal ................................................................................................................................. 35
Bilag 6 .......................................................................................................................... 36
Data analyse ............................................................................................................................ 36
Bilag 7 .......................................................................................................................... 55
Svar på de åbne spørgsmål ..................................................................................................... 55
Bilag 8 .......................................................................................................................... 56
Planlægning af Projekt uge ..................................................................................................... 56
Bilag 9 .......................................................................................................................... 57
Logbog ..................................................................................................................................... 57
1
Indledning
Denne opgave tager udgangspunkt i Randers Regnskov. Regnskoven er Randers’
største turistattraktion og byens fyrtårn, som hvert år tiltrækker mange turister til
byen. Det er en spændende virksomhed, i udvikling og fremgang. De seneste år har
Randers Regnskov fået et større og større besøgstal. Allerede nu i 2012, er der slået
besøgsrekord,1 sammenlignet med sidste år. Derfor kunne det være spændende og
interessant, at arbejde med lige netop denne virksomhed.
50 % af de besøgende kommer fra lokalområdet2. Regnskoven mener selv, at de har en
stor kendskabsgrad blandt de lokale, men måske ikke så stort et besøgstal blandt
denne gruppe. Måske er dette et område, der skal være mere fokus på i fremtiden.
Der vil derfor i denne opgave blive udarbejdet en analyse, af Regnskovens image og
besøgstal blandt lokalbefolkningen, for at finde frem til om der i fremtiden skal satses
mere på den gruppe, der ikke har besøgt Randers Regnskov.
Problemformulering
Der vil i denne opgave blive undersøgt, om den høje kendskabsgrad i Randers skaber
tilstrækkeligt mange besøgende i Regnskoven. Vores hypotese er, at de fleste i
Randers kender til Regnskoven, men at der stadig er mange, der ikke har besøgt
stedet. Der vil derfor i denne opgave blive undersøgt, om denne hypotese holder, og i
givet fald, hvad det skyldes.
Der vil blive vurderet, hvilket image Regnskoven har blandt de lokale, der ikke har
besøgt stedet. Samt om der er en sammenhæng mellem denne gruppes opfattelse af
Regnskoven, og deres manglende besøg? For til sidst, at finde ud af hvad Regnskoven
kan gøre for at få en højere besøgsrate blandt dette segment?
1 Se bilag 5 2 Se bilag 1
2
Metode
Opgaven vil have fokus på faget International Markedsføring, og relevante teorier
derfra vil blive anvendt. Der vil blive udformet et spørgeskema, som skal besvares af
ca. 50 respondenter fra Randers kommune. Svarene vil derefter blive behandlet i
programmet SPSS. Målet med spørgeskemaet er at finde frem til, hvorfor mange af de
lokale ikke besøger Randers Regnskov. Skyldes det, at Regnskoven ligger lokalt, og folk
derfor tænker, at de altid kan besøge stedet, eller skyldes det noget helt andet?
Der vil i forbindelse med spørgeskemaet blive set på markedsudvælgelsesprocessen,
analysedesignet, spørgeskemaets udformning, samt undersøgelsens validitet og
reliabilitet. Desuden vil der blive analyseret ud fra CPV og Porters værdikæde for at
belyse, hvad Regnskoven kan gøre for at forbedre sig i forhold til det valgte segment.
Endelig vil der blive set på segmentering, positionering og Ansoffs vækst-strategi for at
vurdere, hvordan Regnskoven i fremtiden kan øge markedspenetreringen overfor
dette segment.
Afgrænsning
I et forsøg på at indskærpe fokusområdet, er der truffet nogle fravalg, som er med til
at overskueliggøre opgaven. Der vil kun blive fokuseret på de folk, der kender til
Regnskoven, men som ikke har besøgt stedet. Dette afgrænser dermed de folk, som
allerede har besøgt Regnskoven, samt dem, som ingen kendskab har til Regnskoven.
Der vil i markedsundersøgelsen desuden, for at afgrænse målgruppen, blive fokuseret
på folk i Randers kommune i alderen 20-60 år.
Da Randers Regnskov er en servicevirksomhed, ses der i værdikæden bort fra
produktion og ind- og udgående logistik.
3
Kildekritik
Udover diverse teoribøger fra faget International Markedsføring, er der blevet anvendt
materiale, udleveret af Randers Regnskov selv. Det formodes, at dette materiale er
troværdigt, da det ikke forventes, at de uddeler forkerte tal. Noget af materialet er
fortroligt, og er dermed ikke vedlagt som bilag i denne opgave.
Der er foretaget et interview med Regnskovens markedsføring og salgschef, Tina de
Linde. Dette interview vurderes at være troværdigt, da hun ikke kun fik Regnskoven til
at fremstå positivt, men også kom ind på ting, de selv mener, der kunne forbedres.
Regnskovens hjemmeside giver et meget positivt indtryk af stedet, og giver dermed
kun et overfladisk billede af virkeligheden.
Virksomhedsbeskrivelse af Randers Regnskov3
Midt i 80’erne opstod ideen til en ny, spændende og anderledes turistattraktion i
Randers. Engen ned mod Gudenåen ved Justesens plæne blev udpeget som den ideelle
placering. Den 1. januar 1995 blev direktør Henrik Herold ansat og kort tid efter, blev
flere af Randers Regnskovs nuværende medarbejdere ansat. Randers Regnskov åbnede
i 1996, af protektor Grevinde Alexandra.
Randers Regnskov blev allerede fra starten en stor publikumssucces. Inden udgangen
af 1996 havde mere end 200.000 mennesker besøgt Regnskoven. Siden da er det gået
forrygende fremad, i dag har Regnskoven ca. 300.000 besøgende gæster om året.
I forbindelse med opførelsen af en ny stor kuppel til dyr og planter fra den
sydamerikanske regnskov, blev hovedindgang, café og butik flyttet og kraftig udvidet i
2002. I 2005 åbnede Regnskovens saltvands akvarier, med et stort antal fisk fra
Caribien. I samme år blev Afrikakuplen renoveret og ombygget, så det bl.a. blev muligt
3 www.regnskoven.dk
4
at se colobusaber i et nyt stort anlæg. Randers Regnskov har over 200 forskellige
dyrearter, samt 75 forskellige fiskearter i saltvandsakvariet.
Randers Regnskov er i dag en selvejende institution, der bliver drevet af fonden for
Randers Regnskov. Bestyrelsen består af syv medlemmer og sidder for fire år ad
gangen.
Folk der kommer i Randers Regnskov er forholdsvis en bred målgruppe, idet interessen
for at besøge dem er stor. De besøgende er primært børnefamilie eller
bedsteforældre, der i ferien tager deres børnebørn med i Regnskoven, da forældrene
selv har for travlt til det. Randers Regnskov adskiller sig markant fra andre aktiviteter i
Randers by, dog føler de selv at konkurrencen er der, Regnskoven kæmper især om
sommeren for at få gæster. Dette skyldes at folk hellere, vil være ved stranden eller
lave andre udendørs aktiviteter. Hvis konkurrencen ikke kommer fra andre forlystelser
som Randers Legeland, Graceland så føler Randers Regnskoven at især Randers
Storcenter er deres største konkurrent i lokalområdet. Randers Storcenter er rigtig
gode til at tiltrækker, mange mennesker med diverse aktiviteter og arrangementer.
Disse aktiviteter er også tilrettet mod det segment, som er Randers Regnskovs
primære målgruppe. De er væsentlig bedre til at tiltrække en bredere målgruppe
gennem deres markedsføring, som er hyppigere og tiltænkt børnefamilierne. Det som
gør Randers Storcenter til Regnskovens største konkurrent, er at kunderne kan opleve
arrangementerne i storcentret gratis. Hvorimod det koster mellem 95-1654 kr. hos
Randers Regnskov, med mindre man har investeret sig et sæsonkort.
4 http://www.regnskoven.dk/planlaeg-besoeg/priser-aabningstider/priser/
5
Analysedesign
Der vil i denne undersøgelse blive taget udgangspunkt i en deskriptiv analyse. Denne
analyse type er valgt, da det vil være for omfattende at udarbejde en eksplorativ
analyse, set i forhold til den afsatte tidshorisont. Formålet med den deskriptive analyse
er, at få beskrevet omfanget, af problemet i den opstillede hypotese.
For at gennemføre den deskriptive analyse, er der udarbejdet et spørgeskema, hvor de
forskellige variabler der ønskes undersøgt er opstillet. Der er altså tale om en
kvantitativ analyse, hvor resultatet kan måles i tal, for at finde frem til problemets
omfang.
Validitet
Der vil i denne opgave blive målt, hvor stor en del af lokal befolkningen, der har
kendskab til Regnskoven, men endnu ikke har besøgt stedet.
For at sikre en høj statistisk validitet, vil der blive udformet et spørgeskema, som
ønskes besvaret af tilfældige respondenter fra populationen. Der vil desuden blive
udarbejdet et internetspørgeskema, som ligeledes er med til sikre en høj besvarelses
procent blandt populationen.
Selvom der er opnået svar fra 75 respondenter, har kun et lille udsnit svaret, at de ikke
har besøgt Randers Regnskov, og det kan derfor være svært at konkludere på dette
aspekt af undersøgelsen.
For at sikre, at der findes begrebsvaliditet, er det blevet taget højde for, at definitioner
og andre anvendte begreber, i spørgeskemaet er præcise. Samt at disse har en klar
formulering, så de ikke vil blive misforstået af respondenterne. Spørgeskemaet er
ydermere blevet testet, inden det er blevet delt ud til populationen. Dette er gjort for
at sikre, at der bliver spurgt om det helt rigtige, samt for at finde de fejl og mangler,
der måtte være i spørgeskemaet.
6
De adspurgte respondenter, er ikke blevet isoleret. Det har derfor ikke været muligt, at
isolere eksterne faktorer, som evt. kan have påvirket respondenterne, og deres svar.
Og dermed været med til at påvirke undersøgelsens resultat.
De eksterne faktorer der ikke har været mulige at isolere, er faktorer som: Det at
respondenterne, har mulighed for at tale sammen, og dermed være med til at påvirke
hinanden, både negativt og positivt.
Der er dermed ikke taget højde for at en høj intern validitet i denne analyse.
Det er svært at sige, om denne undersøgelse kan bruges til en markedsundersøgelse,
med en anden eller lignende situation. Da dette jo som bekendt er en, image analyse
for Randers Regnskov blandt de lokale i Randers kommune. Det er derfor i praksis
svært at bevise, om denne undersøgelse har en høj grad af ekstern validitet. Og
dermed kan gennemføres igen, og med samme resultat.
Reliabilitet
For at være sikker på, at respondenterne forstår formuleringerne og begreberne i
spørgeskemaet ens. Er der taget højde for, at disse er klare og præcise, så de ikke
bliver fortolket forskelligt blandt respondenterne. For at finde frem til de fejl, der har
måttet være i spørgeskemaet, er skemaet blevet testet grundigt igennem, inden det er
blevet udsendt. Dette er sket gennem, et lille pilot projekt i SPSS. Hvor spørgeskemaet
fik konstruktivt kritik, på hvad der kunne gøres bedre. Derefter blev spørgeskemaet
revideret. Dernæst kom der igen respons på spørgeskemaet. Denne respons var med
til at få et klarer syn på spørgeskemaet, og dets fejl og mangler. Spørgeskemaet blev
endnu engang, revideret så det var klart til endelig udsendelse til respondenterne.
Dataindsamling
For at få de nødvendige data indsamlet, har vi været ude i Randers by, Randers
Storcenter, samt rundt på akademiet med spørgeskemaer. Dette er gjort for at sikre at
de adspurgte respondenter var lokale, samt en del af den ønskede målgruppe.
7
Der er ligeledes også lavet et internet spørgeskema. Dette har haft den fordel, at det
har været nemt, at nå ud til mange respondenter på en gang, og på den måde få
mange svar. Ulempen ved dette er, at 50 % af svarene ikke har været brugbare. Da
respondenterne enten har været, udenfor den ønskede målgruppe. Eller fordi der
simpelthen ikke er blevet opgivet hvilket postnummer respondenterne bor i. Det kan
dermed ikke ses om de adspurgte respondenter, ligger indenfor det geografiske
område, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Derfor er disse respondenter
fravalgt i undersøgelsen.
Databehandling
For at sikre at de indsamlede data bliver indtastet og behandlet korrekt i SPSS, er alle
data blevet dobbelttjekket, efter indtastning, for at sikre, at der ikke er opstået
tastefejl, da der er mange data at holde styr på.
Dataindsamlingsmetode
Det er i denne undersøgelse brugt primære kvantitative datakilder. Denne type
datakilde er valgt, da det har været nødvendigt, at indsamle data specielt til at belyse
den konkrete problemstilling. Det har i denne undersøgelse også været en
nødvendighed, at benytte primære data, da der så vidt vides aldrig har været lavet en
lignende analyse før om Regnskoven. Kvantitative data er ligeledes med til at give
nogle bedre og mere repræsentative resultater.
For at indsamle data, er det som tidligere nævnt, udarbejdet et spørgeskema, som er
blevet uddelt i lokalområdet. Fordelen ved dette er, at der har været mulighed for at
forklare hvad de forskellige spørgsmål går ud på, hvis de har været lidt uklare. Dette
har ligeledes været med til at sikre en høj svarprocent. Denne indsamlingsmetode har
været tidskrævende, der er derfor truffet beslutning om, at der også skulle udarbejdes
et internetspørgeskema. Da denne metode er en effektiv indsamlingsmetode, fordi
den når ud til mange respondenter på samme tid. Dette er ligeledes en billig
indsamlingsmetode. Denne metode har dog den ulempe, at det ikke er alle svar der
kan anvendes, da nogle respondenter, falder uden for den ønskede målgruppe. Disse
8
medtages dog alligevel, da der ellers er sandsynlighed for at undersøgelsen ikke vil
blive repræsentativ.
Udvælgelse af respondenter
Populationen i denne undersøgelse, er gruppen af lokale mennesker i alderen 20-60 år,
i Randers kommune. Der er sigtet efter så højt et antal respondenter som muligt, men
en stor del er blevet valgt fra pga. manglende opgivelse af postnummer.
Der vil i denne opgave blive brugt en stikprøve, til udvælgelse af respondenterne, da
dette er den mest hensigtsmæssige udvælgelses metode, til sådanne undersøgelse, da
det ville være for omfattende, at benytte en totaltælling, i det alle respondenter ville
skulle inddrages.
De adspurgte respondenter er udvalgt ved hjælp af bekvemmelighedsmetoden, som er
den nemmeste udvælgelsesmetode. Denne metode kan føre til en overrepræsentation
af bestemte aldersgrupper og køn. I denne undersøgelse af Regnskoven er der for
eksempel en meget stor andel af kvindelige respondenter.
Folk på gaden er valgt ud fra en vurdering af deres tilhørsforhold til målgruppen, mens
internet deltagerne er valgt ud fra screened internet samples,5 hvor folk udenfor
målgruppen er valgt fra efterfølgende.
Vurdering af undersøgelse
Der er i forbindelse med undersøgelsen taget højde for mange af de faldgruber, der
kan opstå i denne proces. Dog er der ikke opnået så mange respondenter, der ikke har
besøgt Regnskoven, og det kan derfor være svært at konkludere noget generelt om
denne gruppe. Det kunne dermed have været nødvendigt med en større stikprøve.
5 Kompendium fra Jeppe Juncker
9
Spørgeskemaets udvikling
Spørgeskemaet er stillet op, sådan at respondenterne får en præsentation af, hvad
undersøgelsen handler om6. Dette gøres for at respondenterne, bliver informeret, om
hvad undersøgelsen går ud på.
Det første spørgsmål lyder på om respondenterne har hørt om Randers Regnskov før?
Det er stillet op som et lukket spørgsmål, med to svarmuligheder. Respondenterne kan
således kun svare ja og nej. Dette har den fordel, at det er godt til nemme emner, dog
er der ikke så meget dybde i dem. Efter en måleskala er det nominalskala, da det
anvendes til at kategorisere personerne. Det der også gør, at det er en god ide at
begynde med et nominalskalaspørgsmål, er at respondenten har kendskab til og let
ved at besvare spørgeskemaet.
Spørgsmål to, handler om hvilke medier respondenterne har hørt om Randers
Regnskov fra. Det er ligeledes et lukket spørgsmål, de har bare flere svarmuligheder.
Spørgsmålet her er også nominalskala, da det sætter respondenterne i kategorier, alt
efter hvor de har hørt om Randers Regnskov fra. Respondenterne må gerne sætte flere
krydser, så der kan findes frem til om Randers Regnskov er god til at markedsføre sig i
lokalområdet.
Spørgsmål tre, handler om at respondenterne, har besøgt Randers Regnskovs
hjemmeside. Dette er ligeledes et lukket spørgsmål med kun to svarmuligheder og
nominalskala. Her ses det bare at, hvis respondenten svar nej, skal de gå videre til
spørgsmål fem, eftersom spørgsmål fire høre sammen med spørgsmål 3, og derfor ikke
kan besvares, hvis respondenten ikke har set hjemmesiden før.
Spørgsmål 4 er lidt anderledes, end de andre spørgsmål der findes i spørgeskemaet.
Hvis respondenterne har set hjemmesiden før, skal de her sætte kryds efter hvordan
de opfatter hjemmesiden. Spørgsmål 4 er også et lukket spørgsmål, men det er et
skalaspørgsmål i semantisk differentialeskala, hvor der er blevet valgt en række ord,
som er modsætninger til hinanden. Respondenterne skal derfor markere på en skala
6 Spørgeskemaet findes i bilag 2
10
mellem, de modsætninger, hvad deres holdning er. Derefter kan der laves en profil af
gennemsnittet for alle respondenter.
Spørgsmål fem er om respondenterne har besøgt Randers Regnskov. Dette er stillet
op, som nominalskala og et lukket spørgsmål, med to svarmuligheder. Hvis
respondenterne siger ja til at de har besøgt Randers Regnskov før, skal de gå til
spørgsmål tolv.
Spørgsmål seks er ligesom spørgsmål to, et lukket spørgsmål. Det handler om hvorfor
respondenterne ikke har besøgt Randers Regnskov. Dog er der en mulighed der hedder
eventuelt, som gør at spørgsmålet også kan blive et åbent spørgsmål. Dette er taget
med hvis responderende, har andre ting som de vil tilføje, ang. hvorfor de ikke har
besøgt Randers Regnskov.
Spørgsmål otte er et åben spørgsmål, der handler om hvad der kan få respondenterne
til at besøge Randers Regnskov. Dette er et åbent spørgsmål, så respondenternes
forslag til evt. forbedringer, kan bruges i opgavens analysedel.
Spørgsmål tolv er de demografiske spørgsmål. Her bliver respondenterne spurgt om
deres køn, for at mænd og kvinder kan blive målt hver for sig. Der bliver ligeledes
spurgt om alder, da det er godt at vide om respondenterne, passer til den målgruppe
der ønskes undersøgt. Dette gør også at det kan analyseres hvordan holdningen til
Randers Regnskov er, i de forskellige aldersgrupper. I de demografiske spørgsmål,
bliver der også spurgt om respondenterne har børn, efter som målgruppen til Randers
Regnskov, rammes bedst hvis respondenterne har børn. Hvis respondenterne har
børn, kommer der et par underspørgsmål.
Der handler om hvor mange børn de har, og hvor gamle de er. Til sidst bliver der
spurgt om respondentens postnummer/by, for at finde ud af om respondenterne er fra
lokalområdet. De demografiske spørgsmål kommer til sidst, da de kan være med til at
fremkalde en ”stop effekt” hos respondenterne.
11
Analyse af data
Ud fra de indsamlede data, vil der blive analyseret på de vigtigste faktorer i
undersøgelsen. Der startes med demografi.7
Køn: Respondenter i undersøgelsen udgør 75 personer fordelt på begge køn. Af de
adspurgte har flertallet været kvinder. Hele 75 % af respondenterne udgør kvinder og
kun 25 % mænd. Kvinder har været mere tilbøjelige til at standse op og lytte omkring
emnet, mens mænd var hurtige til at vise udtryk for enten ikke at have tid eller mindre
interesseret i at blive standset på farten. Kvinderne har deltaget mere aktivt og givet
deres mening til udtryk, mens mændene har været en smule og til tider overfladiske
med deres svar. Derfor vil analysen bære mest præg af de kvindelige meninger og
synspunkter.
Alder: Aldersfordelingen er mellem 20 og 60 år. Den største gruppe er de 20-29 årige.
Dette kan blandt andet skyldes, at spørgeskemaet er blevet sendt ude via Facebook.
Hele 20 % har undladt at angive alder, så aldersfordelingen er ikke helt retvisende.
Har du børn: Ca. 56 % af de adspurgte har børn. 4 % har undladte at svare og indgår
derfor i procentfordelingen. I betragtningen af Randers Regnskovs primære målgruppe
er, børnefamilier, så vides det ikke om de 40 %, som ikke har børn, evt. har besøgt
Randers Regnskov med mindre søskende, niecer eller nevøer, som de evt. har taget
med i stedet. Dette skulle der have været taget forbehold for i spørgeskemaet, så der
var noget konkret at forholde sig til.
Geografiske områder: De fleste er fra Randers by, hvorimod ca. 7 % er udenbys. Dette
kunne have været anderledes, hvis vi havde indsamlet data bevidst i forskellige
postnumre eller sendt spørgeskemaet specifikt til respondenter udenfor byens
postnumre. Dog afspejler kendskabsgraden ikke det, at dem udenfor byen kender
Randers Regnskov i mindre eller højere grad end dem som bor i Randers by.
7 Se bilag 6 for dataanalyse
12
Kendskab til Randers Regnskov: Af de adspurgte respondenter så er kendskabet til
Randers Regnskov mellem de lokale i Randers kommune meget høj, dog har én enkelt
svaret nej og udgør derfor 1 % i undersøgelsen. Respondenten er en mand på 35 år og
har ingen børn, og det vides ikke, om vedkommende er tilflytter til Randers.
Kendskab til Randers Regnskov via medier: Kendskabsgraden til Randers Regnskov er i
nogenlunde høj. Næsten 59 % af respondenterne har stiftet kendskab gennem tv
udsendelserne, og 53 % af dem har det gennem Randers Regnskovs brochurer. Så som
radio- og tv-spot er derimod på henholdsvis 43 % og 36 %. Mange af de adspurgte på
gaden kunne kun mindes Randers Regnskovs tv-spot, dog kan flere huske
radiospottene, fordi den alligevel kører i bilen eller i baggrunden på arbejdet. De få
ude på gaden har forklaret, at de havde en tendens til at zappe videre, når der især
kommer reklamer, og det gør man normalt ikke på samme måde, når det er i radio.
Randers Regnskov kom på Facebook d. 10. juni 2010 og har til dags dato ca. 1.277
medlemmer8. Det er meget få i forhold til at de hvert år har mere end 250.000
besøgende gæster9. Hele 92 % har ikke set Randers Regnskovs Facebook side, selvom
størstedelen af respondenterne deltog via Facebook. Kendskabet til Randers
Regnskovs hjemmeside er også i mindre grad kendt. Hele 60 % af de adspurgte har
endnu ikke besøgt deres hjemmeside. Her kunne grundene være den, at idet det er et
lokalt sted, har man ikke det samme behov for informationssøgning, som hvis det var
man kom udenbys.
Besøgt Randers Regnskov: Besøgstallet er høj blandt de lokale i kommunen. Af de
adspurgte har 87 % besøgt Randers Regnskov og 12 % har endnu ikke besøgt den. Én
enkelt har undladt at svare på spørgsmålet og udgør derfor den ene procent i
undersøgelsen. Af dem som ikke har besøgt Randers Regnskov regner 44 % af dem
med at besøge den i 2012.
Kan man sige noget særligt om besøgstallet, når man kigger på fordelingen af
besøgende og ikke-besøgende, og deler dem op på faktorer som køn, børn og alder?
8 http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov 9 Se bilag 5
13
Som sagt har ca. 87 % af respondenterne svaret, at de har besøgt Regnskoven. Hvis
man deler det op på køn, ser man dog, at der er forskel på besøgsraten hos mænd og
kvinder. Hos de adspurgte kvinder har hele 93 % besøgt stedet, mens det hos
mændene drejer sig om 72 %. Man kan dermed se, at når det gælder de adspurgte i
denne undersøgelse, er besøgsraten hos kvinder meget højere end hos mændene.
Dette har muligvis noget at gøre med Regnskovens primære målgruppe,
børnefamilierne, hvor det måske især er kvinderne, der tager med deres børn derind.
Ligeledes kunne man nemt forestille sig, at mange kvinder tager i Regnskoven med
veninder og kolleger, mens det samme nok ikke er gældende for mændene og deres
venner. Som sagt er der i alt ni respondenter, der svarer, at de ikke har besøgt
Regnskoven, og de fordeler sig på fem mænd og fire kvinder, men når man samtidig
tænker på, at 75 % af deltagerne er kvinder, ses det tydeligt, at der er stor forskel på
mænd og kvinders besøg i Regnskoven, i hvert fald i denne undersøgelse.
Når man så kigger på fordelingen mellem børnefamilier og folk uden børn, er
tendensen igen klar. 95 % af respondenter med børn har besøgt Regnskoven, mens det
er 79 % for folk uden børn. Kun to af respondenterne med børn har svaret, at de ikke
har besøgt stedet. Igen viser det med stor tydelighed, at Regnskoven primært
henvender sig til børnefamilier. Dette ses også på de svar, der er modtaget på
spørgsmålet: „Hvad kunne få dig til at besøge Regnskoven?”, hvor en del har svaret, at
de gerne vil besøge stedet, hvis deres børn har lyst, eller når deres børn får den rette
alder. At det især er børnefamilier, der besøger stedet, ses endnu tydeligere, når man
kigger på gruppen af deltagere, som har børn under tolv år. Denne gruppe udgøres af
25 respondenter, det vil sige 1/3 af den samlede gruppe, og her har alle 25 besøgt
Regnskoven. Ingen af de ni, der ikke har besøgt stedet, har dermed børn under tolv år.
Hvis der kigges på aldersfordelingen af respondenterne, kan der ikke rigtig ses en
tydelig tendens. Et stort problem ved netop denne inddeling er som sagt, at en stor del
af deltagerne ikke har oplyst deres alder, så der kun er fire deltagere med oplyst alder,
der ikke har besøgt Regnskoven, og disse fordeles rimeligt lige ude på de enkelte
aldersgrupper.
14
Årsag til manglende besøg: Der er som tidligere sagt ni respondenter, der har svaret,
at de ikke har besøgt Regnskoven, og de har givet forskellige grunde hertil. Da der er
tale om meget få respondenter, kan det være svært at kigge på fordelingen imellem
kønnene, aldersgrupper og børn/ikke-børn. Dog kan man se, at det udelukkende er
folk uden børn, samt 75 % mænd, der ikke føler, de er en del af målgruppen.
Regnskoven siger selv, at deres primære målgruppe er børnefamilier, men alle er
velkomne10, men måske er den generelle opfattelse hos folk, at Regnskoven kun er
henvendt til børnefamilier, og derfor ikke føler, de vil få noget ud af at besøge stedet,
så dette var måske noget, Regnskoven kunne prøve at ændre på.
Sådan ser billedet også ud, når man ser på de folk, der endnu ikke har fået besøgt
Regnskoven – igen er det mænd (67 %) og folk uden børn (80 %), som dominerer
billedet. Måske venter de, til de har fået børn, igen fordi de ikke føler, de er en del af
målgruppen på nuværende tidspunkt.
Anbefale Randers Regnskov til andre: Hos de adspurgte er anbefalinger fordelt
således at 87,7 % vil anbefale Randers Regnskov for andre og kun 2,7 % siger nej. Ca.
10,7 % har ikke kunnet tage stilling til det. De to, der ikke vil anbefale Regnskoven, er
begge mænd, og den ene har besøgt stedet, men siger, at det er spændende og en god
oplevelse, så hvorfor han ikke vil anbefale den, står hen i det uvisse.
Image: Det var egentlig kun meningen, at der skulle undersøges Regnskovens image
blandt dem, der ikke havde besøgt stedet, men en del af dem, som har besøgt
Regnskoven, valgte også at svare på den del, derfor er de besvarelser også inddraget i
den nedenstående analyse.
Der er omkring 30 respondenter, der har svaret på imagespørgsmålene – nogle har kun
givet deres mening til kende om nogle af spørgsmålene. Der bliver næsten ikke sagt
noget negativt om Regnskoven – ud over nogle enkelte negative meninger, er alle svar
neutrale eller derover, så det ser rigtig godt ud for Regnskovens image. Især når det
gælder spørgsmålet om Regnskoven er lærerig, er folk meget positive. Her har hele 78
10 Interview med Tina de Linde, bilag 1
15
% svaret, at stedet er meget lærerigt, men også når det gælder serviceniveauet, og om
Regnskoven er børnevenlig, er der et meget positivt indtryk.
At Regnskoven har et godt image, ses også i en undersøgelse, lavet af Ugebrevet
Mandag Morgen, som har spurgt folk, hvor de ville være mest stolte af at arbejde. På
denne liste ligger Randers Regnskov på en flot 33. plads, som er den næsthøjeste
placering for danske attraktioner, kun overgået af Københavns Zoologiske Have.11
Hvis man så kigger på fordelingen blandt svarene for henholdsvis kvinder og mænd, ser
man, at kvinderne er mere positive end mændene. Dette kan hænge sammen med det
faktum, som der blev sagt tidligere, at end større del af kvinderne havde besøgt stedet
frem for mænd. Det kan både sige noget om, at mænd ikke er så positive overfor
stedet, og derfor ikke kommer der, men omvendt også, at mændene måske ikke ved så
meget om stedet, hvis de ikke har besøgt det, og derfor er mere neutrale i deres
holdning. Det kan dog også skyldes at mænd ikke viser deres begejstring så meget som
kvinder. Størstedelen af de mænd, der har svaret på imagespørgsmålene synes dog, at
Regnskoven er et spændende og meget lærerigt sted. Størstedelen af kvinderne har
valgt at placere deres svar i den mest positive mulighed ved de fleste kategorier.
Når det gælder opdelingen imellem folk med og uden børn, opdager man, at folk med
børn generelt er mere positive overfor Regnskoven end dem uden børn, og dette
hænger jo meget godt sammen med, at børnefamilier er Regnskovens primære
målgruppe. Set i det lys, er resultatet af imageundersøgelsen meget positivt for
Regnskoven. De positive svar gælder både for børnefamilier og familier med børn
under tolv.
Det interessante lige her er nok især, om børnefamilierne synes, at Regnskoven er
børnevenlig, og det synes hele 80 % af børnefamilierne heldigvis. Dog har en enkelt
respondent med børn under tolv sagt, at stedet ikke er børnevenligt. Hvad dette
skyldes, kan der naturligvis kun gættes på, men denne person har måske haft en dårlig
oplevelse på stedet. Det er dog ikke en generel tendens i undersøgelsen.
Ligeledes kan nævnes, at 67 % af børnefamilierne synes, serviceniveauet er meget
højt, ligesom hele 88 % af dem synes, at Regnskoven er meget lærerig. Dette er også to
11 http://amtsavisen.dk/debat/lokomotivet
16
faktorer, som man må formode, at børnefamilier vægter højt. Regnskoven har altså et
rigtig flot image, når det gælder deres primære målgruppe.
Hvis man kigger på image ud fra en aldersfordeling, kan man se, at den yngste gruppe,
20-29 år, er dem, der er sværest at imponere. De er positive, men ikke helt så positive,
som dem, der er over 30. Det eneste punkt, hvor størstedelen af de unge er mest
positive, er ved spørgsmålet om børnevenlighed, men det må også formodes, at der
findes en del med små børn i den gruppe. Derudover kan man sige, at denne gruppe er
så unge, at de har været i Regnskoven, da de selv var børn, og har dermed en positiv
oplevelse fra dem selv, mens de ældre aldersgrupper kun har oplevet det igennem
deres børn.
Hvis man kigger på Regnskovens image kun blandt de ikke besøgende, er indtrykket
også meget positivt. De fleste synes, at det er et spændende og meget lærerigt sted,
og det overordnede indtryk er positivt eller meget positivt. Man kan dermed ikke
konkludere, at folks manglende besøg skyldes et dårligt image.
Vækststrategi
For at Randers Regnskoven i fremtiden kan sikre sig vækst, skal de fremover være
mere fokus på andre segmenter. Dette er også Randers Regnskovs egen plan for
201212. Der er gennem spørgeskemaet, fundet frem til, at de nye segmenter kunne
være mænd, eller folk uden børn. Der vil i denne opgave blive fokuseret på folk uden
børn. Den øgede vækst kan ske gennem markedspenetrering, da besøgsraten hos
dette segment kan forøges.
Segmentering
Randers Regnskov har hidtil fokuseret mest på børnefamilier, som deres primære
segment. Andre større segmenter må siges at være skoler/institutioner, efterfulgt af
ældre, kvinder med børn, kvinder uden børn, og til sidst mænd med børn. Dog findes
12 Plan 2012 – Udleveret af Randers Regnskov
17
der to andre segmenter, som er interessante at tage med i en fremtidig
segmentvurdering, idet de også udgør en stor del af markedet.
Randers Regnskov burde fokusere mere på segmenterne ”folk uden børn” og ”mænd”.
Rigtig mange af de adspurgte respondenter har kendskab til Randers Regnskov, og har
enten besøgt den eller har haft lyst til at gøre det oftere. Alligevel er besøgsraten
væsentlig lavere hos disse segmenter. Hos de deltagende respondenter har 12 % ikke
besøgt Randers Regnskov, hos dem svarer ca. 67 % at hvis tiden er til det, så vil de
gerne besøge Randers Regnskov i 2012. Ud af undersøgelsen kan det ses at 44 % af
respondenterne, føler ”de ikke er målgruppen”13. Begge segmenter er målbare og
tilgængelige, så at fange disse segmenter er nemt med det rette markedsføringsmedie.
Størrelsen af denne målgruppe er høj14. Derfor er det en god ide at se på deres behov
samt hvilke demografiske forhold, livsstil og medievaner disse har. ”Kvinder uden
børn” var mere tilbøjelige for at besøge Randers Regnskov i forhold til ”mænd uden
børn”. Interessen omkring Randers Regnskov og det sociale, rammer det kvindelige
køn i højere grad end hos mænd. Dog føler begge køn at fordi man føler sig udenfor
målgruppen, ”børnefamilier”, at valget om at foretage sig noget sammen en lørdag
formiddag, tilfalder andre aktiviteter, selvom interessen for Randers Regnskov
forefindes i høj grad. Dette segments synspunkt på om at tage en tur i Randers
Regnskov, ”kun” er for børnefamilie gør, at besøgsraten er lavere end det nødvendig
vis behøver at være. Besøgsraten ser væsentlige ringere ud mellem, mænd og kvinder.
Kvinder er mere tilbøjelige til at få arrangeret en tur med veninderne end mænd. Om
dette skyldes at mænd måske ikke betegner det at komme i Randers Regnskov som
specielt maskulint, og derfor fravælger dette, står hen i det uvisse.
Behov – CPV
For at se hvad der skaber værdi for folk uden børn, vil der i følgende afsnit blive set
nærmere på CPV. Det der skaber værdi for dette segment, er at de får en unik, lærerig,
underholdende og grænseoverskridende oplevelse ved at besøge Randers Regnskov.
13 se bilag 1 14 http://www.statistikbanken.dk/BEF44
18
Den unikke lærerige, underholdende del af oplevelse skabes ved, at man kommer tæt
på dyrene, på en anden måde, end i en klassisk zoologiskhave. Samtid er det lærerigt,
for de besøgende, da de kan læse om dyrene. Det grænseoverskridende, ved et besøg i
Randers Regnskov, er at man kommer tæt på dyrene, på en unik måde, Og på den
måde kommer tæt på sine grænser. Det der kan får folk uden børn, til at fravælge
Randers Regnskov, er at der er mange børnefamilier, der besøger Regnskoven, og at
der derfor er meget larm og støj. Prisen er måske også medvirkende til fravalget.
Værdikæde15
Som det ser ud nu, har Randers Regnskov en værdikæde, der ser således ud. Randers
Regnskovs kernekompetencer er, Human Ressources(HR), da der gøres meget for, hele
tiden at have kompetente personale. Randers Regnskov holder bla. lukket en uge hvert
år, denne uge kalder de for medarbejder-ugen. Her laves forskellige aktiviteter, hvor
medarbejderne får mulighed, for at have indflydelse, på fremtidige aktiviteter i
Regnskoven. Der bliver ligeledes i denne uge også plads til meget socialt samvær, så
personalet bliver rystet godt og grundigt sammen16. Randers Regnskov har også stort
fokus på medarbejders udvikling og efteruddannelse, for at sikre at de har et
kompetent personale. En anden kernekompetence Randers Regnskov har, er
markedsføring og salg. Dette er en kernekompetence, da Randers Regnskov
markedsfører sig gennem, sociale medier som Facebook osv., dette er godt da sociale
medier er en ny markedsføringsplatform, med kæmpe vækstpotentiale. Randers
Regnskov har også meget fokus på PR, dette ses i form af tv udsendelser som fx Vild
med dyr (TV2OJ). Et eksempel på hvor der er gjort stort brug af PR, var da Randers
Regnskov fik en ny komodovaran. Dette var i alle medier, ikke bare lokalt tv, men også
på landsdækkende tv, dette er en situation, hvor Randers Regnskov formår, at udnytte,
den interesse der er omkring dem. Randers Regnskov har ligeledes også brochure, tv
spots samt reklame spot i lokal radioer, samt en hjemmeside. Markedsføringen
kommer således ud til en bred del af befolkningen. Servicen i Randers Regnskov består
15 Kotler, Philip (2009): Marketing Managment, Prentice Hall, s. 80
16 Se bilag 4
19
af, at personalet i Randers Regnskov er glade, smilende, åbne og venlige, og kan
besvare de spørgsmål gæsterne har. Regnskoven mener selv, at den største værdi
ligger i service. Derfor tiltaler man de besøgende ikke som kunder, men gæster17.
Dette gør at man som gæst i Regnskoven får lyst til at besøge den igen, da der er en
god og positiv stemning.
Positionering
Hvilke arrangementer kunne Regnskoven så tilbyde dette segment? Der er mange
muligheder. Det vigtige er især, at disse arrangementer afholdes på tidspunkter, hvor
der ikke er børn i Regnskoven, for eksempel om aftenen.
Der er igennem markedsundersøgelsen kommet forskellige bud fra folk, som måske
kunne være en mulighed. Blandt andet nævnes dating som en idé. Altså kunne
Regnskoven lave forskellige dating-arrangementer, hvor folk mødes under eksotiske
forhold, måske med romantiske middage i caféen. Nu udvides restauranten og
integreres bedre med terrassen de kommende år, så muligheden er der18. I samme stil
kunne der også laves arrangementer for par uden børn, igen med romantiske middage
som tema, samt rundvisninger i kuplerne. Guidede ture i Regnskoven om aftenen
findes allerede, men i dette tilfælde skulle fokus være på det romantiske aspekt.
Ligeledes har de allerede Valentine-arrangementet, men dels er der ikke så mange, der
kender til arrangementet, og dels ville det være en god idé med sådanne
arrangementer flere gange om året. Derved vil Valentine-arrangementet i fremtiden
blive endnu mere attraktivt blandt dette segment.
En anden mulighed er specielle mande-aftener, hvor det kun er mænd, der har adgang,
og hvor temaet kunne være farlige dyr, samt en eksotisk middag på menuen. Ligeledes
kan der naturligvis også laves venindeaftener, hvor der kan være fokus på Wellness,
eller måske overvindelse af frygt for farlige dyr.
17 Se bilag 1 18 Se bilag 1
20
Mulighederne er mange, og set i forhold til Porters værdikæde, er det her
produktudviklingen, der er sat fokus på, men også de menneskelige ressourcer, altså
de ansatte, der kan ligge inde med en masse gode ideer til nye arrangementer, og dels
også skal sørge for den gode stemning, når eventene finder sted.
Et andet vigtigt aspekt i værdikæden, som Regnskoven også skal øge deres fokus på,
hvis besøgsraten hos dette segment skal øges, er deres markedsføringsdel. Dette har
blandt andet betydning i forhold til deres position hos segmentet.
Positionering handler om at skabe sig en unik plads i forbrugernes bevidsthed, og når
Regnskoven skal have fat i det nye segment, er det vigtigt, at de gør det klart for
segmentet, at Regnskoven er det helt rigtige sted at besøge, for eksempel med
vennerne. Dette kan dels gøres gennem de allerede eksisterende men også nye
kampagner for deres nye arrangementer, mens også gennem en image-kampagne, der
skal vise, at Regnskoven er det nye mødested i Randers, og så meget mere end blot en
zoologisk have. Der er i forvejen en meget positiv holdning til stedet i Randers, og
denne holdning skal udnyttes, så der kan tiltrækkes endnu flere kunder.
Det er også vigtigt at signalere, at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn.
Problemet er jo netop, at de, der ingen børn har, ikke tror, de er en del af målgruppen.
Lige nu er Regnskovens markedsføring meget fokuseret på børnefamilier, blandt andet
i deres tv-reklamer og på deres hjemmeside, og dette kan måske være med til at
skræmme folk uden børn væk. Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at overbevise
segmentet uden børn, at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn.
Der skal naturligvis ikke ændres i hele markedsføringen, da det primære fokus stadig
skal være på børnefamilierne, men der kunne blandt andet laves specielle
reklameindslag til tv og radio, der netop slår på at Regnskoven er for alle, og naturligvis
reklamerer for de nye arrangementer.
Der kunne reklameres igennem brochurer og radio-spots, som var de medier, de fleste
i undersøgelsen havde kendskab til. En anden mulighed er markedsføring igennem
21
Facebook og andre sociale medier, da dette er en ny markedsføringsplatform med
stort vækstpotentiale, som nemt når ud til mange mennesker.
I det hele taget skal der en holdningsændring til hos borgerne i Randers kommune. De
skal overbevises om, at Regnskoven er et sted med muligheder for alle, og ikke kun for
børnefamilierne, og dette kræver en fælles indsats af alle i Regnskoven.
22
Konklusion
Med udgangspunkt i Regnskovens egen hypotese om manglende besøg blandt borgere
i Randers kommune, er der foretaget en undersøgelse blandt denne målgruppe.
Undersøgelsen viser, at kendskabsgraden blandt de lokale er meget høj, ligesom
andelen af besøgende blandt respondenterne også er meget stor. Regnskovens
hypotese holder dermed ikke stik, hvilket naturligvis er meget positivt.
Størstedelen af de ikke-besøgende er dels mænd, dels folk uden børn. De føler ikke, de
er en del af målgruppen, eller også har de endnu ikke fået besøgt Regnskoven. Denne
gruppe har dog stadig et positivt indtryk af Regnskoven, og der kan dermed ikke
konkluderes, at der er en sammenhæng mellem folks manglende besøg og deres
opfattelse af stedet.
Som det ser ud nu, er Regnskovens primære fokus på børnefamilier, og de ønsker selv
at satse på andre segmenter udenfor højsæsonen, det vil sige udenfor skolernes ferier.
Der kunne med fordel satses på folk uden børn, ved hjælp af spændende og
anderledes arrangementer, primært om aftenen.
For at tiltrække denne målgruppe, er det vigtigt at få overbevist disse mennesker om,
at Regnskoven er et sted for alle, også dem uden børn, samt at de kan tilbyde nogle
interessante arrangementer. Dette kan gøres gennem markedsføringskampagner i
brochurer, radio-spots, og gennem sociale medier som Facebook.
23
Perspektivering
Fremtiden for Randers Regnskov ser lys ud. De har mange projekter i støbeskeen.
Deres Danmarkspark åbner til sommer, og der er allerede nu planer for udviklingen af
Vorup Enge og Planet Randers, som skal blive verdens største zoo, og stå færdig
omkring 2022.
Randers Regnskov har ikke så stor viden om fordelingen af deres besøgstal, med
henblik på segmentering, og dette kunne være en mulighed i fremtiden. Især når de
selv ønsker at have mere fokus på nye kundegruppe. For at vide, hvem der skal satses
på, er det nødvendigt at vide noget mere om, hvem der besøger, og måske især, hvem
der ikke besøger Regnskoven, for at besøgstallet dermed kan stige, og endnu en rekord
kan slås.
24
Litteraturliste
Bøger
Andersen Rolighed, Finn(2007): International markedsføring 3. udgave, Trojka
Hollensen, Svend(2011): Global MARKETING 5.udgave, Prentice Hall
Kotler, Philip (2009): Marketing Managment, Prentice Hall
Internettet
www.Regnskoven.dk
http://www.facebook.com/messages/?action=read&tid=id.271650186242475#!/randersregnskov http://www.statistikbanken.dk/BEF44
http://amtsavisen.dk/debat/lokomotivet
Andet
Plan 2012 – Dokument, udleveret af Randers Regnskov
Interview med Salgs og marketingschef Tina de Linde
Udleveret kompendium Jeppe Juncker – markedsinformation & markedsanalyse
25
Bilag 1
Interview med Tina de Linde
Interviewer, Lene, Jannik og Subaskaran
Hvem er jeres primære målgruppe?
Det er børnefamilier men alle er velkommen.
Gør I så noget specielt for de lokale?
Nej det vil jeg ikke sige vi gør, men man kan godt sige, at nogle af de events vi har løbet af året er primært for de lokale, fordi vi annoncere det lokalt. F.eks. har vi lige haft en fastelavns arrange-ment, som vi annoncerede lokalt og det er også fremgangsmåden, hvis vi har haft aftenåbent op til vinterferien, som vi også lige har haft, så er det lokalt markedsføring, vi laver.
Er det så igennem Amts Avisen?
Nej. Der er det typisk radio. Vores aften arrangementer var på Radio ABC, ALFA og alle de sta-tioner, men sådan noget som vores fastelavns arrangementer annoncerede vi kun via vores Facebook side.
Facebook, det bruger I også?
Ja det er sådan meget afhængig af hvilken form for aktivitet der er, så går vi hen og ser på det og derefter for at markedsføre det.
Hvilke arrangementer er det I har udover fastelavnen åbent?
Vi har rigtig mange arrangementer, som også fremgår i vores brocherer.
Har en målsætning? En vision?
Ja det har vi. Nu er spørgsmålet om jeg kan huske det. Ha ha. Jamen vi har den målsætning, at vi gerne vil være en af verdens betydningsfulde virksomhed og det arbejder vi ligeså stille imod. Vi har arbejdet meget på vores værdier, visioner, missioner ting og sager. Vi arbejder så meget med det, og nu gider vi ikke diskutere mere om det. Fordi man bliver næsten træt af at snakke om sådan noget igen. Også fordi de værdier vi har på mange måde, er så integreret i denne her virksomhed og hos de folk der er her nede og udspringer i de mennesker, derfor bruger vi ikke tid på det mere. Fordi nogen gange bliver man så træt, at man er nød til at siger stop.
26
Du nævner I gerne vil være en af verdensbetydningsfulde virksomhed, men føler I ikke et sted at I er det allerede?
Vi syntes selv at vi gør det rigtig godt og vi har også fået et rigtig godt afsæt. Både som en zoologisk have, altså anerkendelse den vej rundt, men også som en attraktion, som har en betydning. Altså er vi nok nogle af dem, som man ser op til blandt attraktioner, men der kommer også andre zoologisk haver fra udlandet for at se hvordan vi gør det, for at lære af os. Det syntes vi er skide flot, når man tænker på, hvor unge vi forholdsvis er som zoo. Der er vi igen nogen af dem, som skulle tager springet i mange sammenhæng, hvor de gamle traditionelle zoologiske haver ikke vil slippe af med, men vi er så unge, så gør vi det og det er smadder sjovt.
Hvordan ser i er om fem år?
Lige pt. Kører vi nogle kæmpe projekter, som f.eks. bagved, som I også kan se kommer der et Danmarksparken som vi indvier her til sommer. Vi har også en fire års plan.
Randers Planet?
Ja, men den ligger længere frem i tiden. Nej vi har en plan om, hvordan vi får optimeret den bygning vi har nu. Det er sådan, som en ny restaurant og personale faciliteter. Udbyggelse ad ny facade således at vi får lavet et nyt indgangsparti. Vi har snakket om at det skal forblive på to plan, så vi har butik på 1. sal og så kan man udnytte hele underetagen til publikumsareal, fordi vi mangler plads, når folk kommer ind. Lige nu snakker vi ikke om flere kupler, men om Danmarksparken og det ideer der skal til. Den nuværende restaurant skal gøres mere effektivt. Der kommer også en masse nye dyr, men det bliver med en løbende renovering af den udstilling vi har og som vi har forberedt i dag.
Hvad gør i så for at markedsføre alt det her?
Det er meget forskelligt og det er også meget svært at finde ud af i disse tider, men man skal gør det man skal gøre. Fordi tingene skifter sig fra den ene dag til den anden, så det er meget forskelligt, hvad vi gør. Nu er det heller ikke sådan at jeg alene sidder med markedsføringen og fremlægger en plan for hvad vi skal gøre i 2012. Jeg har en købmandsvægtet tilgang til hvordan vi laver vores markedsføring og jeg vil gerne have at vores markedsføring generer gæster, for jeg gider ikke bruge penge, hvis jeg ikke syntes jeg får noget ud af det. Når alle andre markedsføre sig, så vil vi gerne adskille os, for hvem kan se forskel på det alligevel? Vi kørte dog lidt landsdækkende som f.eks. i tre uger i januar februar måned op til vinterferien, så kører vi lidt spots, men det er mest over radio, der er regionalt. Vi tilpasser markedsføring efter, hvad det er for noget vi har eller hvad vi gerne vil sælge.
27
Bruger I så der Tv2-østjylland, hvor man bl.a. har set Jer i programmet ”vild med dyr”?
Ja, men nu er det PR. Det er en redaktionel omtale. Det er Tv2-Østjylland som gerne vil lave et program om dyrene i Randers Regnskov, så ringer de og det vil vi gerne. Så det er ikke noget vi bruger penge for at få det gjort. Markedsføring bruger vi penge for at få den tilgang vi gerne vil have. PR den er gratis omtale vi får, så derfor er det vigtig at have en positiv tilgang til PR og ting der sker rundt omkring. Så hvis Se & Hør ringer og siger, det gerne vil bruger Regnskoven for at lave en fotosession med Gustav fra ”Divaer i Junglen”, så må det selvfølgelig gerne komme her hen. Hvis andre tv kanaler også vil benytte Regnskoven til noget, er de også mere end velkommen til det. Så på den måde har vi en masse folk som gerne vil lave noget med os. Derved får vi selv en del goder ud af det. Nu har vi selv en masse historier, og nogen historier vælger vi bare og siger det er her er sandelig en god historie. Den skal bare i og hvordan får vi den solgt ind!
Var det sådan med Jeres komodovaran?
Ja den nye komodovaran det er et fantastisk eksempel på det her, for man skulle da næsten have været blind, stum og døv, hvis man ikke havde hørt at vi havde fået en nye komodovaran, næsten uanset hvor man bor i landet, ikke?
Jo, det er sandt.
Og det er noget med det rigtige varer på det rigtige tidspunkt, fordi, i januar der sker der ikke en skid og hvad fik vi? Vi fik da en komodovaran, og så gav vi den bare max gas på det håndtag der hed PR og det har været helt fantastisk. For vi har jo lige haft den største februar nogensinde i vores historie med et besøgsrekord på 35.000 gæster. Det er jo en kombination af alle de parametre og alle de ting som går ind og roder.
Har I så en højsæson?
Jamen højsæsonerne er jo skoleferierne og jeg vil engang sige sommerferien. For sommerferien kan være det men den kan absolut også lade være med at være det!
Ja for, hvis der er meget godt vejre?
Hvis der er sindssygt godt vejre udenfor så er det en katastrofe for os, for så kan vi bruge mia. i kroner på markedsføring men det vil alligevel ikke hjælpe en skid. Folk vil alligevel ligger på stranden. Men skoleferien er selvfølgelige det som ”speaker” som altid. Så har vi også det at arbejde meget målrettet i at brede sæsonen så vi har gæster hele året og det går faktisk meget godt.
Jamen hvordan gør det så?
Det gør vi ved, at der sker noget hele tiden. Vi sætter fokus på arrangementerne hele tiden og så kommer vi også ud og synliggøre det. Derudover har vi jo også en masse fantastiske medarbejder, som gæsterne gerne vil ind og hilse på. Ha ha.
28
Jamen det passer vel også?
Jamen det er utroligt vigtigt. For når folk kommer her, så er det utroligt vigtigt at vi har en masse af folk til at tage imod dem. Det er ikke noget man ser andre steder. Det gør vi også meget ud af især med vores guider. Det er faktisk den allerbedste markedsføring.
Nu har vi været ind og kigge på nogle tal omkring Randers Regnskov. Har I noget fakta tal angående besøgstal og lignende?
Ja det har vi. Det kan I godt få af mig.
Har I også noget om hvor mange af jeres gæster er lokale eller ej?
Nej det har vi desværre ikke og det gør vi ikke. Det er simpelthen for dårligt og det er noget vi burde ha’, men det har vi ikke. Altså har vi noget fra året tilbage, hvor vi solgte årskort, hvor vi kunne registre om, hvor folk kom fra. Men så lavede vi hele sæsonkortet om i år, at man i dag kan købe et for en tier ekstra sin entrebillet. Og det kører helt lav-praktisk for jeg kan kun fortælle omkring fordeling på barn og voksen, men ikke hvor folk kommer fra. Dog har jeg en ide om det, for der er nogen andre parametre vi stadigt kan gå ind og kigge på og nu har vi selv en masse års erfaring. Men ellers kan jeg ikke, men ”vi arbejde på”.
Men hvad er så Jeres ide om hvor mange af de lokale der kommer her?
50 – 60 %, men jeg skal lige tænke mig om, for jeg skal ligesom stille det op i forhold til hvad. For mange af de unge har været her i forbindelse af et skole besøg og hvis man stiller sig ned på gågaden, vil man få et andet billede.
Jeres kendskabsgrad til Randers Regnskov den er høj?
Jo, kendskabsgraden er enorm, den kan næsten ikke blive højere. Faktisk er vi mere kendt end de gamle zoologiske haver i landet og den er vi også meget glad for.
I er jo også Randers’s største varemærke?
Jo, vi er fyrtårnet i Randers i dag. Det er Randers Regnskov, der gør at Randers er blevet en turistby, så i forhold til forhen, hvor Randers var kendt for den gamle industriby. Nu er det Randers Regnskov!
Hvad så med Jeres årskort, ved I hvor mange der køber dem?
Jo, det kan vi fortælle jer lige præcise, for det gør ca. 80 % af dem som køber en billet, fordi det er så nemt og billigt. Der er heller ingen tvivl om at det er rigtig mange fra Randers omegn der har det.
Er det noget I har målt siden du nævner det?
Nej, vi mangler mange analyser. Sæsonkortet er for mange der bor her i Randers men også for turister. Det er for folk som kommer fra hele landet og det er faktisk
29
udlændinge. Det er lidt noget pudsigt men det er det. Når man alligevel er på sommerferie er her i landet et par uge, så kan det jo godt være man vil investere i en turepas.
Ved I hvorfra Jeres turister kommer fra?
Altså har vi en nationalitets fordeling, så der ved også præcise hvilke turister fra hvilke lande der kommer her, men langt de fleste gæster er dansker. Jeg tror 53 % af gæsterne er dansker. Derudover så er der nordmænd, tysker, svensker og hollænder og øvrige nationaliteter kommer derefter.
Hvem er Jeres konkurrenter er det andre zooer?
Vores primære konkurrenter er alt der kan betegnes som fritidsaktiviteter. Storcentre og alt der forgår rundt omkring er jo konkurrenter, derfor betrækker vi ikke andre zoologiske haver som konkurrenter. Der forgår så mange andre ting rundt omkring som når storcenter arrangere en weekend, hvor de prøver at slæber dyr ind, at vores kolleger i Ålborg eller Reepark, der tager derud og underholder, og så er der altid gratis aktiviteter der samt inde i byen. Det er nok mere vores største konkurrenter, så derfor har det været vigtigt at vi kunne skille os ud!
Sponserer I med noget i lokalt?
Nej det gør vi ikke. Vi har en naturfond, Randers Regnskov Naturfond, hvor vi bruger hver betalendes kunders bidrag til nogle natur projekter omkring i verden. Så hvis I snakker om sponsering, så vil svært være ”nej”. Men vi støtter andet. Det er en politisk beslutning, som vi vedtog for mange år siden, hvor vi fik én mand til at tage telefonen og formidle det. Det er bedre at siger der er mange for at gøre gode ting, men vi er her for at støtte naturen, derfor er det kun det vi fokusere på da det er det der skal gøres.
Jeres bedste markedsføring er gennem personalet. Hvad gør I for at motivere dem?
Vi har en uge hvert år, hvor Regnskoven er helt lukket for besøg, i år er det uge 48 og i den uge der arbejder vi sammen og får lavet nogle ting i huset. Christian som der over. Han er dyrepasser men også administrator af vores Facebook side, så hvis han den uge, mener vi skal have lavet et nyt anlæg op, så gør vi det den uge. Alle afdelinger laver et tiltag til hvad de gerne vil have lavet. ”Ved I hvad, jeg har noget på mit kontor, som I kan se hvordan”.
Tina smutter i tre min og tilbage med nogle ark. I mellem tiden sider vi tre og vurdere situationen. Vi føler os meget beæret over den fine modtagelse og positive indtryk hun har givet til interviewet. Hun er absolut meget i mødekommende og villig til at svare på tingene med et objektivt synspunkt.
”Så. Det her er oversigten over. Her kan I se at vi arbejdede med nogle fælles projekter mandag til onsdag. Så fik sat fokus på sundhed, så alle fik lavet et sundhedsprofil, så man kunne se lige nøjagtigt, hvordan man stod i livet, om var ung eller gammel, sund eller usund og hvad man skulle gøre ved det. Vi har en opfølgning på det sidst i marts måned. Så tager vi på et kursuscenter, hvor vi arbejder med tema for næste år, som er
30
”i dyrets design” vi var denne gang 70 – 80 mennesker af sted. Vi blev delt op i gruppe og hver gruppe fik to måneder til det her tema, hvor man skulle komme med forslag til hvordan det skal se ud i år. Derefter snakker man videre om tingene i grupperne og torsdag fortæller man hvad man vil fokusere på. Fredag aften holder vi en god fest og tilbage hjem til Regnskoven og rydde op om lørdagen, derefter har vi weekend. Så en uge har vi hvert år. Og i år var det således denne uge, næste år vil det være noget helt andet. Det er først og fremmest om hvad der sker og hvor er vi henne. De somre hvor vi havde trope sommer og vi ikke havde nogen gæster. Det kunne jo godt være vi skulle arrangere disse uger til den tid så vi ikke kommer ud med et større underskud en nødvendigt. På den måde løfter vi enormt meget sammen, så det er på den måde vi motivere de ansatte på.”
Så har vi også plan 2012, som I gerne må få med. Det er godt nok et fortroligt dokument, men I må gerne kigge i den, dog ikke smide den rundt. Her kan man se de målsætninger der er for 2012, hvor alle afdelinger også lavet hver deres målsætninger. Dette er derfor uddelt til alle i afdelingen, så på denne måde er alle afdelinger involveret i dette dokument.
Så I har et tema, hvert år?
Ja det har vi. Det øger produktivitetsniveauet og det tema sidste år strækker over to år, idet det er i sådan et omfang.
Randers har fået et helt andet image efter Randers Regnskov kom. Er der noget I ønsker som Randers som by blev bedre til?
Randers skal være bedre til at markedsføre sig selv og ikke sammenligner sig med andre. Det er så skide dumt at komme i nyhederne om den manglende parkeringsplads inde byen. Det er ikke sandt. Der er mange steder og nogle er bare placeret dumt end andre. Der skal være et bedre dialog. Eksempelvis for nylig virkede billet automaterne ikke foran Regnskoven, og der vidste vi at vi vil blive vist i nyhederne, der gik vi også frem og sagde at gæsterne bare skulle sende bøden videre til os, og vi klarede problemet for gæsterne. Det er jo service. Og det er noget der bider fast hos de besøgende. Det er ikke så smart at fortælle i medierne at der ingen parkerings muligheder er, når det er automaterne, der er noget i vejen med. Folk vil gerne betale, de har bare ikke mulighed for at betale. Folk vil ikke komme til Randers når det først er printet i hovedet på folk. En anden ting. Det er ikke for klogt at sige, vi er ligeså gode som Århus eller vi er ligeså dygtige, for hvem siger Århus er gode eller dygtige? Randers har meget at lære, når det kommer om markedsføre sig selv. Det er så synd, der er så meget i Randers og potentillen er der også for at Randers kan bliver en bedre turistby, hvis byen ikke ødelagde det for sig selv.
31
Bilag 2
Spørgeskema
32
33
Bilag 3
Brochurer Randers Regnskov
34
Bilag 4
Aktivitetsplan
35
Bilag 5
Besøgstal
36
Bilag 6
Data analyse
Køn
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
mand 19 25,3 25,3 25,3
kvinde 56 74,7 74,7 100,0
Total 75 100,0 100,0
Aldersgruppe
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
20-29 28 37,3 46,7 46,7
30-39 15 20,0 25,0 71,7
40-49 9 12,0 15,0 86,7
50-59 8 10,7 13,3 100,0
Total 60 80,0 100,0
Missing -1 15 20,0
Total 75 100,0
Har du børn
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 42 56,0 58,3 58,3
nej 30 40,0 41,7 100,0
Total 72 96,0 100,0
Missing -1 3 4,0
Total 75 100,0
37
Postnummer
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
8860 Ulstrup 1 1,3 1,3 1,3
8870 Langå 3 4,0 4,0 5,3
8900 Randers C 20 26,7 26,7 32,0
8920 Randers NV 19 25,3 25,3 57,3
8930 Randers NØ 13 17,3 17,3 74,7
8940 Randers SV 2 2,7 2,7 77,3
8960 Randers SØ 16 21,3 21,3 98,7
8983 Gjerlev J 1 1,3 1,3 100,0
Total 75 100,0 100,0
Kendskab
Kendskab til Regnskoven
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
Ja 74 98,7 98,7 98,7
Nej 1 1,3 1,3 100,0
Total 75 100,0 100,0
Kendskab gennem medier
Trykte medier
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 26 34,7 35,1 35,1
nej 48 64,0 64,9 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
38
TV spot
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 27 36,0 36,5 36,5
nej 47 62,7 63,5 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 5 6,7 6,8 6,8
nej 69 92,0 93,2 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
Radio spot
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 32 42,7 43,2 43,2
nej 42 56,0 56,8 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
TV udsendelser
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 44 58,7 59,5 59,5
nej 30 40,0 40,5 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
39
Brochurer
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 40 53,3 54,1 54,1
nej 34 45,3 45,9 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
Hjemmeside
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 28 37,3 38,4 38,4
nej 45 60,0 61,6 100,0
Total 73 97,3 100,0
Missing -1 2 2,7
Total 75 100,0
Besøg
Besøgt Regnskoven
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 65 86,7 87,8 87,8
nej 9 12,0 12,2 100,0
Total 74 98,7 100,0
Missing -1 1 1,3
Total 75 100,0
Planer om besøg i 2012
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 4 44,4 44,4 44,4
nej 2 22,2 22,2 66,7
ved ikke 1 11,1 11,1 77,8
hvis tiden er til det 2 22,2 22,2 100,0
Total 9 100,0 100,0
40
Besøgt Regnskoven * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Besøgt Regnskoven
ja Count 13 52 65
% within Køn 72,2% 92,9% 87,8%
nej Count 5 4 9
% within Køn 27,8% 7,1% 12,2%
Total Count 18 56 74
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
Besøgt Regnskoven * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Besøgt Regnskoven
ja Count 41 22 63
% within Har du børn 95,3% 78,6% 88,7%
nej Count 2 6 8
% within Har du børn 4,7% 21,4% 11,3%
Total Count 43 28 71
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
Besøgt Regnskoven * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
Besøgt Regnskoven
ja Count 25 39 64
% within Børn under tolv 100,0% 81,2% 87,7%
nej Count 0 9 9
% within Børn under tolv 0,0% 18,8% 12,3%
Total Count 25 48 73
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
41
Besøgt Regnskoven * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
Besøgt
Regnskoven
ja Count 27 12 8 8 55
% within Aldersgruppe 96,4% 85,7% 88,9% 100,0% 93,2%
nej Count 1 2 1 0 4
% within Aldersgruppe 3,6% 14,3% 11,1% 0,0% 6,8%
Total Count 28 14 9 8 59
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
Ikke besøgt Regnskoven pga...
Bange for tropiske dyr
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 1 11,1 11,1 11,1
nej 8 88,9 88,9 100,0
Total 9 100,0 100,0
Ingen interesse
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 1 11,1 11,1 11,1
nej 8 88,9 88,9 100,0
Total 9 100,0 100,0
Kedeligt
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 1 11,1 11,1 11,1
nej 8 88,9 88,9 100,0
Total 9 100,0 100,0
For dyrt
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid nej 9 100,0 100,0 100,0
42
Ikke i målgruppe
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 4 44,4 44,4 44,4
nej 5 55,6 55,6 100,0
Total 9 100,0 100,0
Ikke fået det gjort
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 6 66,7 66,7 66,7
nej 3 33,3 33,3 100,0
Total 9 100,0 100,0
Andet
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 2 22,2 22,2 22,2
nej 7 77,8 77,8 100,0
Total 9 100,0 100,0
Ikke i målgruppe * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Ikke i målgruppe
ja Count 3 1 4
% within Ikke i målgruppe 75,0% 25,0% 100,0%
nej Count 2 3 5
% within Ikke i målgruppe 40,0% 60,0% 100,0%
Total Count 5 4 9
% within Ikke i målgruppe 55,6% 44,4% 100,0%
43
Ikke i målgruppe * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Ikke i målgruppe
ja Count 0 4 4
% within Ikke i målgruppe 0,0% 100,0% 100,0%
nej Count 2 2 4
% within Ikke i målgruppe 50,0% 50,0% 100,0%
Total Count 2 6 8
% within Ikke i målgruppe 25,0% 75,0% 100,0%
Ikke fået det gjort * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Ikke fået det gjort
ja Count 4 2 6
% within Ikke fået det gjort 66,7% 33,3% 100,0%
nej Count 1 2 3
% within Ikke fået det gjort 33,3% 66,7% 100,0%
Total Count 5 4 9
% within Ikke fået det gjort 55,6% 44,4% 100,0%
Ikke fået det gjort * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Ikke fået det gjort
ja Count 1 4 5
% within Ikke fået det gjort 20,0% 80,0% 100,0%
nej Count 1 2 3
% within Ikke fået det gjort 33,3% 66,7% 100,0%
Total Count 2 6 8
% within Ikke fået det gjort 25,0% 75,0% 100,0%
44
Anbefaling
Anbefale Regnskoven til andre
Frequency Percent Valid Percent Cumulative
Percent
Valid
ja 65 86,7 86,7 86,7
nej 2 2,7 2,7 89,3
ved ikke 8 10,7 10,7 100,0
Total 75 100,0 100,0
Anbefale Regnskoven til andre * Køn Crosstabulation
Count
Køn Total
mand kvinde
Anbefale Regnskoven til andre ja 14 51 65
nej 2 0 2
Total 16 51 67
Anbefale Regnskoven til andre * Besøgt Regnskoven Crosstabulation
Count
Besøgt Regnskoven Total
ja nej
Anbefale Regnskoven til andre ja 57 8 65
nej 1 1 2
Total 58 9 67
Image
Moderne * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Moderne
meget moderne Count 2 9 11
% within Køn 28,6% 45,0% 40,7%
moderne Count 1 10 11
% within Køn 14,3% 50,0% 40,7%
neutral Count 4 1 5
% within Køn 57,1% 5,0% 18,5%
Total Count 7 20 27
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
45
Spændende * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Spændende
meget spændende Count 2 16 18
% within Køn 28,6% 69,6% 60,0%
spændende Count 5 3 8
% within Køn 71,4% 13,0% 26,7%
neutral Count 0 4 4
% within Køn 0,0% 17,4% 13,3%
Total Count 7 23 30
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
God service * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
God service
meget god service Count 2 13 15
% within Køn 28,6% 59,1% 51,7%
god service Count 2 6 8
% within Køn 28,6% 27,3% 27,6%
neutral Count 2 2 4
% within Køn 28,6% 9,1% 13,8%
dårlig service Count 1 1 2
% within Køn 14,3% 4,5% 6,9%
Total Count 7 22 29
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
God oplevelse * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
God oplevelse
god oplevelse Count 2 12 14
% within Køn 28,6% 63,2% 53,8%
god oplevelse Count 3 5 8
% within Køn 42,9% 26,3% 30,8%
neutral Count 2 2 4
% within Køn 28,6% 10,5% 15,4%
Total Count 7 19 26
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
46
Børnevenlig * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Børnevenlig
meget børnevenlig Count 4 13 17
% within Køn 57,1% 65,0% 63,0%
børnevenlig Count 2 4 6
% within Køn 28,6% 20,0% 22,2%
neutral Count 1 2 3
% within Køn 14,3% 10,0% 11,1%
ikke børnevenlig Count 0 1 1
% within Køn 0,0% 5,0% 3,7%
Total Count 7 20 27
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
Lærerig * Køn Crosstabulation
Køn Total
mand kvinde
Lærerig
meget lærerig Count 6 16 22
% within Køn 85,7% 76,2% 78,6%
lærerig Count 0 2 2
% within Køn 0,0% 9,5% 7,1%
neutral Count 1 3 4
% within Køn 14,3% 14,3% 14,3%
Total Count 7 21 28
% within Køn 100,0% 100,0% 100,0%
47
Moderne * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Moderne
meget moderne Count 9 2 11
% within Har du børn 56,2% 18,2% 40,7%
moderne Count 5 6 11
% within Har du børn 31,2% 54,5% 40,7%
neutral Count 2 3 5
% within Har du børn 12,5% 27,3% 18,5%
Total Count 16 11 27
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
Spændende * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Spændende
meget spændende Count 14 4 18
% within Har du børn 73,7% 36,4% 60,0%
spændende Count 2 6 8
% within Har du børn 10,5% 54,5% 26,7%
neutral Count 3 1 4
% within Har du børn 15,8% 9,1% 13,3%
Total Count 19 11 30
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
God service * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
God service
meget god service Count 12 3 15
% within Har du børn 66,7% 27,3% 51,7%
god service Count 3 5 8
% within Har du børn 16,7% 45,5% 27,6%
neutral Count 1 3 4
% within Har du børn 5,6% 27,3% 13,8%
dårlig service Count 2 0 2
% within Har du børn 11,1% 0,0% 6,9%
Total Count 18 11 29
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
48
God oplevelse * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
God oplevelse
god oplevelse Count 10 4 14
% within Har du børn 66,7% 36,4% 53,8%
god oplevelse Count 2 6 8
% within Har du børn 13,3% 54,5% 30,8%
neutral Count 3 1 4
% within Har du børn 20,0% 9,1% 15,4%
Total Count 15 11 26
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
Børnevenlig * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Børnevenlig
meget børnevenlig Count 11 6 17
% within Har du børn 68,8% 54,5% 63,0%
børnevenlig Count 2 4 6
% within Har du børn 12,5% 36,4% 22,2%
neutral Count 2 1 3
% within Har du børn 12,5% 9,1% 11,1%
ikke børnevenlig Count 1 0 1
% within Har du børn 6,2% 0,0% 3,7%
Total Count 16 11 27
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
49
Lærerig * Har du børn Crosstabulation
Har du børn Total
ja nej
Lærerig
meget lærerig Count 15 7 22
% within Har du børn 88,2% 63,6% 78,6%
lærerig Count 1 1 2
% within Har du børn 5,9% 9,1% 7,1%
neutral Count 1 3 4
% within Har du børn 5,9% 27,3% 14,3%
Total Count 17 11 28
% within Har du børn 100,0% 100,0% 100,0%
Moderne * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
Moderne
meget moderne Count 6 5 11
% within Børn under tolv 54,5% 31,2% 40,7%
moderne Count 5 6 11
% within Børn under tolv 45,5% 37,5% 40,7%
neutral Count 0 5 5
% within Børn under tolv 0,0% 31,2% 18,5%
Total Count 11 16 27
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
Spændende * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
Spændende
meget spændende Count 10 8 18
% within Børn under tolv 76,9% 47,1% 60,0%
spændende Count 1 7 8
% within Børn under tolv 7,7% 41,2% 26,7%
neutral Count 2 2 4
% within Børn under tolv 15,4% 11,8% 13,3%
Total Count 13 17 30
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
50
God service * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
God service
meget god service Count 9 6 15
% within Børn under tolv 69,2% 37,5% 51,7%
god service Count 3 5 8
% within Børn under tolv 23,1% 31,2% 27,6%
neutral Count 0 4 4
% within Børn under tolv 0,0% 25,0% 13,8%
dårlig service Count 1 1 2
% within Børn under tolv 7,7% 6,2% 6,9%
Total Count 13 16 29
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
God oplevelse * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
God oplevelse
god oplevelse Count 8 6 14
% within Børn under tolv 72,7% 40,0% 53,8%
god oplevelse Count 2 6 8
% within Børn under tolv 18,2% 40,0% 30,8%
neutral Count 1 3 4
% within Børn under tolv 9,1% 20,0% 15,4%
Total Count 11 15 26
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
51
Børnevenlig * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
Børnevenlig
meget børnevenlig Count 8 9 17
% within Børn under tolv 72,7% 56,2% 63,0%
børnevenlig Count 1 5 6
% within Børn under tolv 9,1% 31,2% 22,2%
neutral Count 1 2 3
% within Børn under tolv 9,1% 12,5% 11,1%
ikke børnevenlig Count 1 0 1
% within Børn under tolv 9,1% 0,0% 3,7%
Total Count 11 16 27
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
Lærerig * Børn under tolv Crosstabulation
Børn under tolv Total
ja nej
Lærerig
meget lærerig Count 11 11 22
% within Børn under tolv 91,7% 68,8% 78,6%
lærerig Count 1 1 2
% within Børn under tolv 8,3% 6,2% 7,1%
neutral Count 0 4 4
% within Børn under tolv 0,0% 25,0% 14,3%
Total Count 12 16 28
% within Børn under tolv 100,0% 100,0% 100,0%
52
Moderne * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
Moderne
meget
moderne
Count 1 3 2 3 9
% within
Aldersgruppe 12,5% 37,5% 100,0% 75,0% 40,9%
moderne
Count 6 4 0 0 10
% within
Aldersgruppe 75,0% 50,0% 0,0% 0,0% 45,5%
neutral
Count 1 1 0 1 3
% within
Aldersgruppe 12,5% 12,5% 0,0% 25,0% 13,6%
Total
Count 8 8 2 4 22
% within
Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
Spændende * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
Spændende
meget
spændende
Count 3 5 3 4 15
% within Aldersgruppe 37,5% 62,5% 100,0% 80,0% 62,5%
spændende Count 3 2 0 0 5
% within Aldersgruppe 37,5% 25,0% 0,0% 0,0% 20,8%
neutral Count 2 1 0 1 4
% within Aldersgruppe 25,0% 12,5% 0,0% 20,0% 16,7%
Total Count 8 8 3 5 24
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
53
God service * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
God
service
meget god
service
Count 2 4 2 3 11
% within Aldersgruppe 25,0% 50,0% 100,0% 75,0% 50,0%
god service Count 4 3 0 0 7
% within Aldersgruppe 50,0% 37,5% 0,0% 0,0% 31,8%
neutral Count 2 0 0 1 3
% within Aldersgruppe 25,0% 0,0% 0,0% 25,0% 13,6%
dårlig service Count 0 1 0 0 1
% within Aldersgruppe 0,0% 12,5% 0,0% 0,0% 4,5%
Total Count 8 8 2 4 22
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
God oplevelse * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
God oplevelse
Meget god
oplevelse
Count 3 5 2 2 12
% within Aldersgruppe 37,5% 62,5% 100,0% 66,7% 57,1%
god oplevelse Count 4 2 0 0 6
% within Aldersgruppe 50,0% 25,0% 0,0% 0,0% 28,6%
neutral Count 1 1 0 1 3
% within Aldersgruppe 12,5% 12,5% 0,0% 33,3% 14,3%
Total Count 8 8 2 3 21
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
54
Børnevenlig * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
Børne-
venlig
meget
børnevenlig
Count 5 4 2 3 14
% within Aldersgruppe 62,5% 50,0% 100,0% 75,0% 63,6%
børnevenlig Count 2 2 0 0 4
% within Aldersgruppe 25,0% 25,0% 0,0% 0,0% 18,2%
neutral Count 1 1 0 1 3
% within Aldersgruppe 12,5% 12,5% 0,0% 25,0% 13,6%
ikke børnevenlig Count 0 1 0 0 1
% within Aldersgruppe 0,0% 12,5% 0,0% 0,0% 4,5%
Total Count 8 8 2 4 22
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
Lærerig * Aldersgruppe Crosstabulation
Aldersgruppe Total
20-29 30-39 40-49 50-59
Lærerig
meget
lærerig
Count 3 8 2 3 16
% within Aldersgruppe 37,5% 100,0% 100,0% 75,0% 72,7%
lærerig Count 2 0 0 0 2
% within Aldersgruppe 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% 9,1%
neutral Count 3 0 0 1 4
% within Aldersgruppe 37,5% 0,0% 0,0% 25,0% 18,2%
Total Count 8 8 2 4 22
% within Aldersgruppe 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
55
Bilag 7
Svar på de åbne spørgsmål
”Hvad kunne få dig til at besøge Randers Regnskov?”
Dette var et åbent spørgsmål, hvor folk kunne komme med deres egne meninger.
Svarerne fordeler sig således:
Hvis mine børn ønsker det/ når mine børn bliver større/ når jeg får børn – otte
svar.
Billigere priser – fem svar.
At der sker noget ekstraordinært – to svar.
Mere fokus på de voksne – et svar.
Arrangementer – et svar.
Dating – et svar.
Events med kolleger – et svar.
Klassetur – et svar.
Hvis de udvider udendørsarealer – et svar.
Nye dyr – et svar.
Regnskoven bliver lavet om til noget helt andet end et sted med dyr!
56
Bilag 8
Planlægning af Projekt uge
Mandag
Lave plan for ugen
Hvad skal vi analysere på?
Dataindsamling – skolerne, Storcentret og gågaden
Tirsdag
Skrive om selve markedsanalysen
Analysere og skrive om data
Onsdag
Skrive om vores modeller:
- Værdikæde
- CPV
- Segmentering
- Positionering
- Vækststrategi
Torsdag
Konklusion, perspektivering, resumé
Rettelser, sætte sammen
Fredag
Indhold, litteraturliste, kildekritik, bilag
Printe
57
Bilag 9
Logbog
Allerede efter gruppen blev dannet blev der hurtig enighed om at vi skulle lave en
Facebook gruppe, for at gøre formidlingen mellem gruppen lettere.
Der blev i en kort periode snakket om at skrive om Randers Amts Avis, idet et af
gruppemedlemmer havde arbejdet for virksomheden, men efter vi havde været på
virksomhedsbesøg hos Gardin Lis, var der en lille stemning for at skrive om denne
virksomhed, nu hvor alle i gruppen havde gjort bekendtskab med denne. Vi aftalte at
tænke over det endnu engang. Vi aftalte at nogle dage at møde tidligt og andre dage
blive på skolen en lille times tid, og snakke om valg-mulighederne. Næste gang, kom
der flere forslag, som Jyske Vin, Graceland, Djurs Sommerland. Først der faldt Randers
Regnskov som den helt oplagte og mest interessante virksomhed at arbejde omkring.
Fredag den 2 – 03 -2012
Mødes vi i gruppen kl. 8.30. Dagen i dag var afsat til projektet.
Der blev drøftet hvad det var vi ville undersøge og hvad hver især selv kunne tænke
sig. Der skulle laves et spørgeskema og undersøges om vi kunne få et interview. Da vi
havde sat os for hvad det var vi ville undersøge, gik vi i gang med at skrive spørgsmål til
interviewet. Det var svært at komme i kontakt med salgschefen telefonisk, så der blev
sendt en mail omkring vores henvendelse, som blev besvaret allerede næste morgen,
og sidenhen gik alt kommunikation mellem gruppen og Randers Regnskov via mails,
som faktisk har fungeret rigtig godt. Vi fik aftalt et møde med Tina de Linde, som er
salg og marketingchef for Randers Regnskov.
Tirsdag den 6 – 03 -2012
Vi fik udarbejdet de spørgsmålene for der var kun afsat en lille halv time til interviewet,
så det var med at være mest muligt forberedt. Vi vidste ikke hvordan mødet ville
forløbe, idet vi ikke kendte Tina som person, eller om det ville blive kort eller lang om
58
omfattende møde. Derfor havde vi prioriteret spørgsmålene efter grader af deres
vigtighed. Til vores forbavselse var det en meget imødekommende og veltalende
kvinde, som vidste hvordan hun skulle give et interview. Allerede efter et kvarter,
havde vi stillet 4/5 af vores spørgsmål, derfor stillede løbende andre spørgsmål som vi
også havde snakket om i gruppen. Tina gav sig god tid med os, og vi fik næsten et 45
minutters interview.
Torsdag den 8 – 03 -2012
Mødes vi i gruppen kl. 9:00, på Erhvervsakademiet. Der arbejde vi med
problemformulering, afgrænsning og metode, så vi kunne blive klar til projektugen. Vi
fik snakket om spøgeskemaet til Randers Regnskov, om hvordan vi bedst kunne passe
det til vores problemstilling. Det brugte vi meget tid på, alle i gruppen var gode til at
komme ind med deres ideer. Der gjord at vi brugte mere tid på det, end vi havde
regnet med. Vi fik snakket med Jeppe, om vores problemformulering, afgrænsning og
metode, om det kunne godkendes. Da det ikke blev godkendt, måtte vi endnu en gang
kigge på det hele igen, og lave vores spørgeskema om.
Fredag den 9 – 03 – 2012
Mødte vi kun 3 af os fra gruppen, for at vi kunne for det afklaret med Jeppe om
problemformulering, afgrænsning og metode. Vi fik også styr på spørgeskemaet. Efter
problemformulering, afgrænsning og metode blev godkendt, blev der et mere klart
overblik over hvordan projektugen skal forløbe. Vi vil derfor mandag gå i gang med at
dele spørgeskema ud, og så sat det ind i en SPSS programmet. Pga. tidsmangel og for
at være sikker på at få de 50 respondenter, blev der besluttet at udsende et
tilsvarende spørgeskema ud på nettet via Facebook. Hjemmeopgaven var så at få
indsamlet data og udsende spørgeskemaet til sine venner og familie på Facebook og
ønske dem til at videre sende linket til deres venner.
59
Mandag den 12 – 03 – 2012
Mandag kl. 8:30 mødte vi ind. Der gik vi i gang med at dele spørgeskemaer ud på
skolen, som passede til målgruppen. Imens to fra gruppen arbejde med rapport, gik to
af os andre over i centret, for at dele spørgeskema ud. Da vi var færdige med det, tog
to af gruppens andre medlemmer ind til byen, for at samle flere spørgeskemaer
sammen. Alle de besvarede spørgeskemaer blev afleveret til en fra gruppen, som satte
værdierne ind i SPSS, så den var klar til tirsdag. (se evt. bilag 8)
Tirsdag den 13 – 03 – 2012
Tirsdag mødte vi kl. 9:00. hvor vi fik styr på de forskellige ting, der skulle skrives til
rapporten. Det blev en kort dag, da vi blev enige om at tag hjem for at skrive, hver for
sig, så vi kunne koncentrere os. Hvor vi derefter aftale at sende tingene på Facebook,
så vi kunne få styr på det hele onsdag. (se evt. bilag 8)
Onsdag den 14 – 03 – 2012
Mødte vi kl. 9:00 og fik snakket om rapporten og hvad der manglede at få skrevet. Der
blev uddelegeret opgaver i gruppen, så rapporten kan sættes sammen engang torsdag.
(se evt. bilag 8)
Torsdag den 15 – 03 – 2012
Torsdag mødte vi kl. 8:30. I dag fik gruppen styre på kildekritik, konklusionen og
perspektivering. Derefter var rapporten stort set færdig. Vi manglede bare nogle få
rettelser, til det sidste i rapporten. Vi havde den målsætning fra starten at rapporten
skulle være klar fredag inden middag, for at sende den til print. (se evt. bilag 8)
Fredag den 16 – 03- 2012
Vi mødte hos Majbritt, idet vi alle boede inde i byen. Vi aftalte at møde kl. 9:00 til
morgenmad, hvor værtinden havde bagt kage. Det sidste i rapporten blev tjekket også
om bilagene passede med sidetal mm. Lidt stresset kunne ikke undgås, idet tiden var
knap til deadline. Alt blev sendt af sted til Majbritts mor og vi sad og diskuterede om
ugens forløb med kage og kaffe og the til de svage. Det blev en rigtig god afslutning på
nogle lange projektuger.
60
Gruppevurdering
I gruppe har vi været gode til at sige vores meninger og lytte til dem. Det gjorde at hver
problemstilling blev undersøgt endnu engang. Vi brugte meget af tiden på at snakke
om de forskellige problemer og detaljer vi mødte hen af vejen, men fordi vi så meget
forskellige i gruppen, har vi hver især arbejdet med det vi føler var vores stærke side.
Men for det meste har vi arbejdet med det vi syntes var sjovt og fordelt det ligeledes
på denne måde. Vi i gruppen har været gode til at holde vores aftaler, og deadlines,
når vi har skullet mødes. Der har været visse uenigheder til indholdet og udformningen
af rapporten, men der har absolut ikke været nogen konflikter. Alt i alt, så har vi i
gruppen klart opgaverne godt, og haft en god kommunikation igennem hele
processen, samt et godt fællesskab som har gjort det lærerigt.