Master i Kvalitet og Ledelse i Social- og

Sundhedssektoren

Syddansk

Universitet

Forår-sommer 2012

MPQM10

Hvad patienter finder vigtigt i forbindelse med et

indlæggelsesforløb, samt patienter og sygeplejerskers

prioriteringer i forhold til dette

- et studie på tværs af tre afdelinger.

Udarbejdet af: Karen Hvass

Anni Sørensen Britt Borregaard

2

Forord

Dette masterprojekt er afslutningen på Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social-

og Sundhedssektoren og er udfærdiget i tidsrummet marts - juli 2012. Projektet sætter

fokus på, hvad patienter finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb og

indeholder derudover en prioriteringsundersøgelse, der skal belyse, hvad patienter og

sygeplejersker prioriterer.

Forfatterne af projektet - Karen Hvass, Anni Sørensen og Britt Borregaard - har udformet

projektet i fællesskab. Det har medført mange timer i et lille sommerhus i Nordjylland,

hvor opgaveskrivning, grin og rødvin har været på dagsordenen. Vi takker i den

forbindelse Britts mor, Hanne og derudover Leif for at stille sommerhuset til rådighed. Leif

takkes også for at sørge for brænde til de kolde måneder, og Hanne for at levere dejlig

aftensmad til den sultne projektgruppe. Læringen i sommerhuset har, udover det åbenlyse i

forhold til projektet, også handlet om ornitologi og zoologi - nattergalens smukke sang i de

sene aftentimer, og det hyggelige selskab af familien Mus - samt det historiske, idet

vandreturene, når vi trængte til at ”klare” hjernen, foregik langs Frederik den VIIs kanal.

Ligeledes tak til de patienter og sygeplejersker, der har medvirket i både individuelle

interviews og gruppeinterviews - uden Jer, havde vores masterprojekt ikke været det

samme!

Vores vejleder professor, ph.d. Jan Mainz, Syddansk Universitet takkes for at udfordre os

og hjælpe os videre, når der var akut behov undervejs. Jan har gennem sin undervisning

bidraget til, at vi er blevet grebet af emnet kvalitetsudvikling, men i særdeleshed også, at vi

kan se, at vi som fagprofessionelle skal ud og spørge patienterne.

Vores arbejdsgivere Ortopædkirurgisk Afdeling - Hospitalsenheden Vest, Nefrologisk

Afdeling - Århus Universitetshospital og Psykiatrisk Afdeling Middelfart - Psykiatrien i

Region Syddanmark, takkes for fleksibilitet, frihed og mulighed for indsamling af data

undervejs. Vi håber på, at resultatet kan bidrage med læring i de enkelte afdelinger.

Projektet er løbende blevet diskuteret og reflekteret med Jeanette Finderup og Frederik A.

Gildberg - tak for Jeres tid, faglighed og ikke mindst konstruktive kritik - noget vi

værdsætter meget højt.

3

Endelig skal vores mænd og familier takkes for deres store tålmodighed. Det har krævet

både afsavn og fleksibilitet, når projektgruppen har forskanset sig i sommerhuset. Vi lover,

at fremtiden vil blive brugt mere sammen med Jer!

Karen Hvass, Anni Sørensen og Britt Borregaard

Sommerhuset ”Gryden”, Lendrup, juli 2012

4

Dansk resume

Titel – Hvad patienter finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb, samt

patienter og sygeplejerskers prioriteringer i forhold til dette - et studie på tværs af tre

afdelinger.

En undersøgelse af, hvad patienter i henholdsvis ortopædkirurgisk, nefrologisk og

psykiatrisk afdeling finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb og prioritering

fra patienters perspektiv, sygeplejerskers faglige perspektiv og sygeplejerskers patient

perspektiv.

Emne – Baggrunden for emnet er en manglende viden om, hvorledes patienter prioriterer

og finder forskellige temaer vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, samt hvordan

sygeplejersker matcher denne prioritering. Formålet er dels at undersøge, hvilke temaer der

gør sig gældende, men også om der er overensstemmelse eller forskel på prioriteringer fra

patientens perspektiv, sygeplejerskernes faglige eller patient-perspektiv. Formålet er, at

den indhentede viden kan bruges til kvalitetsudvikling og i tilrettelæggelsen af

patientforløb.

Teori - Problemstillingerne er analyseret ved hjælp af empiri og relevant teori i forhold til

Kvalitetsudvikling og Patientinddragelse.

Metode - Der er foretaget litteraturstudie med henblik på at danne en ”bank” med temaer

og under-temaer. Herefter er der udført semistrukturerede, kvalitative interviews med

patienter med udgangspunkt i de fundne temaer, og de er analyseret ved hjælp af en

analysemodel for at danne yderligere temaer. Patienterne er bedt om at opstille en

rangorden – prioritering af de fundne temaer, og dette er suppleret med gruppeinterviews

af sygeplejersker med henblik på at få deres prioriteringer fra et fagligt og et patient

perspektiv.

Datamaterialet – artikler/publikationer, seks individuelle interviews og et

gruppeinterview med patienter og tre gruppeinterviews med sygeplejersker. Derudover

både patienters og sygeplejerskers prioriteringer.

Resultat – Første del af resultatet er 17 temaer, som patienterne finder vigtige. Anden del

er prioriteringerne, hvor der er overensstemmelse mellem patienters perspektiv og

sygeplejerskers patientperspektiv, samt forskel mellem patienters perspektiv og

sygeplejerskers faglige perspektiv.

5

Engelsk abstract / English Summary

Title – What Patients Find Important in Connection with a Course of Hospitalization,

and How Patients and Nurses Prioritize This - A Study across Three Departments

A study of what patients at departments of orthopaedic surgery, nephrology and psychiatry

find important in connection with a course of hospitalization and what is prioritized from a

patient perspective, the nurses’ professional perspectives, and the nurses’ patient

perspectives.

Subject – The starting point of the topic is a lack of knowledge of how patients prioritize,

and in which way they find different themes important in relation to a course of

hospitalization as well as how nurses respond to this prioritization. The purpose is partly to

examine which themes are in focus, but also whether agreement or differences exist

between the patient’s perspective, the nurses’ professional perspectives and the nurses’

patient perspectives. The acquired knowledge can be used in relation to quality

development and in the organization of hospitalization courses.

Theory – Analyses were made using data and relevant theory in connection with the

subjects’ quality development and patient involvement.

Method – A study of literature has been conducted in order to create a bank of themes and

sub-themes. Subsequently, semi-structured qualitative interviews were performed starting

from the discovery of themes, and they have been analyzed by means of an analysis model

in order to form additional themes. The patients have been asked to rank their prioritization

of the discovered themes, and this has been supplemented with group interviews of nurses,

in order to attain their prioritizations from both a professional and patient perspective.

Data – Articles/publications, six individual interviews and one group interview med

patients and three group interviews with nurses.

Result – The first part of the result is the 17 themes which patients find important. The

second part is the prioritizations where there was agreement between patients’ perspectives

and nurses’ patient perspectives, and there were differences between patients’ perspective

and nurses’ professional perspectives.

6

Indholdsfortegnelse

1.0 Indledning .................................................................................................................................... 8

2.0 Baggrund ...................................................................................................................................... 8

3.0 Problemafgrænsning..................................................................................................................... 9

4.0 Problemformulering ................................................................................................................... 13

5.0 Formål ........................................................................................................................................ 13

6.0 Begrebsafklaring ........................................................................................................................ 13

7.0 Teori ........................................................................................................................................... 15

7.1 Kvalitetsudvikling .................................................................................................................. 16

7.1.1 Den Danske Kvalitetsmodel ............................................................................................ 18

7.1.2 Sundhedsloven ................................................................................................................ 19

7.2 Patientinddragelse .................................................................................................................. 19

8.0 Metode........................................................................................................................................ 23

8.1 Genstandsfelt og kontekst ...................................................................................................... 23

8.2 Undersøgelsesmetode / Design .............................................................................................. 24

8.3 Litteratursøgning .................................................................................................................... 25

8.4 Kvalitative interviews med patienterne .................................................................................. 26

8.5 Analyse ................................................................................................................................... 28

8.6 Gruppeinterviews med sygeplejersker ................................................................................... 29

8.7 Prioriteringsundersøgelser ...................................................................................................... 29

8.8 Kvalitet af undersøgelsen ....................................................................................................... 30

8.9 Valg af informanter ................................................................................................................ 31

8.10 Etiske overvejelser ............................................................................................................... 32

9.0 Analyse og resultater .................................................................................................................. 32

9.1 Analyse af interviewdata - temaer som patienter finder vigtige............................................. 32

9.2 Resultat af patient- og sygeplejerskeprioriteringer ................................................................ 52

9.2.1 Patientprioriteringer ........................................................................................................ 53

9.2.2 Sygeplejerskeprioriteringer - fra et fagligt perspektiv..................................................... 54

9.2.3 Sygeplejerskeprioriteringer - fra et patientperspektiv ..................................................... 56

10.0 Diskussion ................................................................................................................................ 57

10.1 Diskussion af resultater og analysefund ............................................................................... 58

10.2 Diskussion af sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer ........................................... 64

10.2.1 Prioriteringer fra sygeplejerskernes patientperspektiv og fra et fagligt perspektiv ....... 64

10.2.2 Prioriteringer fra patienterne og fra sygeplejerskernes patientperspektiv ..................... 66

7

10.2.3 Prioriteringer fra patienterne og fra sygeplejerskernes faglige perspektiv .................... 67

10.3 Diskussion af valgt litteratur og teori ................................................................................... 68

10.4 Diskussion af metode ........................................................................................................... 69

11.0 Konklusion ............................................................................................................................... 73

12.0 Perspektivering ......................................................................................................................... 75

13.0 Litteraturliste ............................................................................................................................ 77

14.0 Bilagsfortegnelse ...................................................................................................................... 81

Bilag 1. Kategorisering – fra under-temaer til temaer .................................................................. 82

Bilag 2. Interviewguide – kvalitative patientinterviews ............................................................... 84

Figur, tabel og søjlediagramsfortegnelse

Figur 1. Skematisk oversigt over den samlede metode .................................................................. 24

Tabel 1. Patienternes prioriteringer ………………………………………………………...………………………………… 53

Tabel 2. Sygeplejerskernes prioriteringer – fra et fagligt perspektiv ………………………………………….. 55

Tabel 3. Sygeplejerskernes prioriteringer – fra et patientperspektiv …………………………………………… 56

Søjlediagram 1. Andel patienter, der prioriterer hvilke temaer …………………………………………………… 54

Søjlediagram 2. Andel sygeplejersker, der prioriterer hvilke temaer – fra et fagligt perspektiv …. 56

Søjlediagram 3. Andel sygeplejersker, der prioriterer hvilke temaer – fra et patientperspektiv .... 57

Søjlediagram 4. Prioriteringsindeks – samlede prioriteringer for alle informanter …………………….. 58

Søjlediagram 5. Prioriteringsindeks – sygeplejerskernes patient- og faglige perspektiv ……………. 64

Søjlediagram 6. Prioriteringsindeks – patienternes og sygeplejerskernes patientperspektiv ………. 66

Søjlediagram 7. Prioriteringsindeks – patienternes og sygeplejerskernes faglige perspektiv ……… 67

8

1.0 Indledning

Dette masterprojekt er udarbejdet i perioden primo marts til ultimo juli 2012 af tre

studerende ved Syddansk Universitet i Odense som det afsluttende projekt ved

masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren. Vi er blevet

inspireret til emnet patientprioriteringer i forbindelse med en masterforelæsning, hvor vi er

blevet bevidst om, at der ikke er foretaget ret mange undersøgelser på dette område. Vi

finder det yderst relevant at vide, hvad og hvordan patienterne prioriterer, når de skal

inddrages i forbindelse med et indlæggelsesforløb, både på det individuelle, men også på

det organisatoriske niveau. Denne viden kan vi anvende i det løbende arbejde med

kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Vi har foretaget undersøgelser i tre afdelinger

henholdsvis en ortopædkirurgisk, en nefrologisk og en psykiatrisk afdeling.

2.0 Baggrund

Gennem de sidste 10-20 år har den samfundsmæssige udvikling med øget velfærd, frit

sygehusvalg og en skærpelse af patientrettighederne bidraget til en ændring i forholdet

mellem patient og behandler. Patienten opleves nu ofte som en aktiv medspiller i eget

forløb og som værende mindre autoritetstro. Patienten søger viden og sundhedsoplysninger

på internettet og har kontakt til andre patienter og patientforeninger. Den aktive rolle kan

være svær at forene med den hidtidige opfattelse af patienten som passiv modtager. Det

kan skabe usikkerhed i forhold til sundhedsvæsenet og patienten kan være i tvivl om, hvad

der forventes. Her kan andre patienters viden og erfaringer være en støtte for den enkelte

(Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 125-28 (Bendix et al. 2008) s. 207-10.

Samfundsudviklingen giver udfordringer for sundhedspersonalet mod en mere

helhedsorienteret tilgang, hvor patienten ikke kun ses som en patient med et biomedicinsk

problem, men som en person med et problem, der også omfatter psykologiske og sociale

aspekter. Der skal være fokus på den individuelle patient som en person, hvor der vises

forståelse for, at den enkelte oplever sygdom og behandling forskelligt og tillægger det

forskellig mening og betydning (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 126.

Når man skal organisere og planlægge sundhedsvæsenets ydelser, er det vigtigt, at både

patienter, politikere og ansatte i sundhedsvæsenet er involveret. De kan på hver deres måde

bidrage med noget forskelligt. Patienterne med informationer om deres oplevelser,

personalet med den kliniske del og organiseringen og politikkerne som beslutningstagere i

9

forhold til at organisere ud fra patienternes ønsker og behov (Donabedian 1992). Med

udgangspunkt heri handler det om at have individuel fokus på hver patient, samt at

inddrage patienten som partner på forskellige niveauer, afhængigt af den enkeltes

ressourcer. Det handler også om, at beslutninger respekterer patientens ønsker, behov og

præferencer, og at patienten har den fornødne viden til at kunne træffe beslutninger og

deltage i egen behandling. Det betyder ikke, at al behandling skal planlægges og udføres

alene ud fra patientens præmisser, men som et både og, hvor der også tages

personalemæssige hensyn (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 126-27 (Bendix et. al. 2008)

s. 208-212.

Sundhedssektoren står midt i en stor udfordring i at inddrage patienterne i såvel egen

behandling som i organisering og udvikling af sundhedsvæsenet. Organisationen Danske

Patienter oplever i den forbindelse en stigende interesse fra især plejepersonalet for,

hvordan patientinddragelse kan finde sted, da det stadig ikke er gængs praksis (Freil 2011).

For at kunne imødekomme udfordringen mener vi, at sundhedsprofessionelle i samarbejde

med patienterne må italesætte, hvad der er vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

3.0 Problemafgrænsning

Den danske lovgivning på området, Sundhedsloven, lægger vægt på bl.a. patienters

medbestemmelse og inddragelse i beslutninger om behandling. Loven skal sikre patienter

mulighed for en fyldestgørende information, så de er i stand til at tage beslutninger om og

give informeret samtykke til behandling af deres sygdom. De skal have information om

behandlingens mulige konsekvenser og bivirkninger og også information om

konsekvenserne, hvis de frasiger sig behandling. Derudover skal patienten have mulighed

for helt at frasige sig information om sygdommen og dens behandling (Sundhedsloven

2010).

Når kravene til sundhedsvæsenet er beskrevet i Sundhedsloven (2010), er det med henblik

på: ”at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at

opfylde behovet for

1) let og lige adgang til sundhedsvæsenet,

2) behandling af høj kvalitet,

3) sammenhæng mellem ydelserne,

4) valgfrihed,

5) let adgang til information,

6) et gennemsigtigt sundhedsvæsen og

7) kort ventetid på behandling.

10

Der er gennem de sidste 10-20 år foretaget tilføjelser, der skal sikre et mere

patientcentreret fokus (Bendix et al. 2008) s. 208. Men er det også disse områder,

patienterne anser for vigtige, eller er det nogle helt andre? Skal lovgivningen have en

anden udformning for at tilgodese den enkeltes behov? Freil og Knudsen nævner i den

forbindelse, at havde man undersøgt brugernes synspunkter og aktivt anvendt dem til

udformning af loven, kunne den have set anderledes ud (Freil og Knudsen 2009).

Begrebet kvalitet spiller i dagens sundhedsvæsen en stor rolle, og kvalitetsudvikling er den

måde, hvorpå man systematisk og målrettet forsøger at forbedre sundhedsvæsenets ydelser

ved hjælp af den eksisterende viden (Mainz et al. 2011) (Krog, Krøll og Mainz 2011).

Kvalitet omhandler den måde, hvorpå sundhedsvæsenet kan opfylde patienternes

sundhedsmæssige behov indenfor de givne rammer. Kvalitet er for nuværende blevet et

konkurrenceparameter mellem hospitaler og afdelinger som en konsekvens af den

markedsgørelse, der har fundet sted de sidste år. Patienten er ikke kun bruger, men også

forbruger med de holdninger og ønsker til sundhedsvæsenet, der følger med det. Derudover

er der et stort forventningspres fra befolkningen, hvor borgeren har sig selv i centrum og

forventer et liv af højeste kvalitet. Når vi inddrager borgeren som patient, ses det som den

patientoplevede kvalitet, der omhandler erfaringer, prioriteringer og vurderinger i

forbindelse med det konkrete forløb. For at man kan tale om ydelser af høj kvalitet, skal

der ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO og Sundhedsstyrelsen, udover den

patientoplevede kvalitet, også være organisatorisk kvalitet og faglig kvalitet til stede. Man

taler derfor om et helhedsorienteret kvalitetsbegreb, når der ses på de tre elementer

sammen (Bendix 2008) s. 193-198 (DSKS 2003).

For at kunne forbedre og monitorere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser kræves der

gennemsigtighed og en systematisk tilgang. For at sikre dette, har sundhedsvæsenet fået et

fælles kvalitetsudviklingssystem Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Formålet med

DDKM er at fremme kvaliteten af patientforløb, at fremme udviklingen af den kliniske,

organisatoriske og patientoplevede kvalitet og at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Modellen indeholder en række generelle og organisatoriske standarder med temaer som

patientinddragelse, kontinuitet, patientsikkerhed og kvalitetsstyring. Med de fire

akkrediteringsstandarder for patientinddragelse i version 2 af DDKM er de enkelte

sygehuse forpligtet til at udarbejde retningslinjer, monitorere kvaliteten og prioritere

iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer på dette område. Hermed har

ledelsen et redskab, der kan være med til at sikre, at patienterne bliver inddraget ud fra

egne ønsker og behov. Der hvor de ikke selv kan tage stilling, kan de pårørende evt.

11

inddrages. Kvalitetsmonitorering i form af spørgeskemaundersøgelser, registrering i

databaser og journalaudit giver et billede af, hvordan det fungerer i den enkelte afdeling og

der kan herfra udarbejdes handleplaner for forbedringer (IKAS 2012).

I somatikken gennemføres Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP)

og i psykiatrien ”Patienterne har ordet”. Begge undersøgelser giver viden om patienters og

pårørendes oplevelser og er et redskab til at afdække, hvor der er behov for

kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Undersøgelserne har været gennemført i

somatikken siden 2000 og i psykiatrien siden 2005 og er patienternes vurdering af

sundhedsvæsenets ydelser. Svarprocenterne (67 % i ”Patienterne har ordet” i 2009, 63 %

for Region Midt og 60 % for hele landet i LUP 2011) gør det vanskeligt at generalisere ud

fra, for hvilke patienter svarer – de tilfredse eller de utilfredse? Spørgsmålene er derudover

generelt formulerede, hvilket øger risikoen for selektions- og informationsbias (Enheden

for Brugerundersøgelser 2011) (Center for Kvalitetsudvikling 2009). Undersøgelser har

vist, at ”der ikke er en klar sammenhæng imellem, hvordan patienter udfylder

spørgeskemaer, og hvordan de udtrykker sig om deres oplevelser i interviews ” (Riiskjær,

Ammentorp og Kofoed 2011). Patienterne har svært ved at udtrykke kritik i et

spørgeskema og bliver derved ofte alt for positive. Endvidere viser det sig, når

svarkategorier slås sammen, at kritikken bliver sløret og uanvendelig. Der er derfor brug

for andre metoder for at finde frem til, hvad patienterne finder vigtigt (Riiskjær,

Ammentorp og Kofoed 2011).

Patienterne besidder en del ressourcer, som for nuværende ikke udnyttes i det danske

sundhedsvæsen, set i forhold til, at de selv søger viden, stiller krav og deltager aktivt i

patientforeninger og lignende organisationer. Inddragelse af patienterne skal i fremtiden

ses som et samfundsmæssigt aktiv, der kan bidrage til fornyelse og innovativ tænkning.

Det kræver imidlertid, at det etablerede sundhedsvæsen og de fagprofessionelle tænker sig

selv i nye roller. Der skal tilstræbes en søgende og nysgerrig tilgang til hver enkelt patient,

men også mulighed for, at sundhedspersonalet er i stand til at allokere de ressourcer, den

enkelte patient besidder (Pedersen 2011) s. 17-24 og s. 160.

Sundhedspersonalets bestræbelser på at tilrettelægge pleje- og behandlingsforløb, der giver

tilfredse patienter, er primært udtænkt på baggrund af de professionelles perspektiv og med

de områder, de finder vigtige. Undersøgelser tyder på, at det er i dialog med den enkelte

patientgruppe, at vi kan finde frem til, hvad patienterne synes er vigtigt og dermed sikre, at

12

patienterne føler sig inddraget og har indflydelse (Pedersen 2011). Udover at vide, hvilke

områder patienterne synes er vigtige, er det også relevant at undersøge, hvordan de

prioriteres i forhold til hinanden. Prioritering forstås som vigtigheden af et område, og er

ikke en vurdering af, om det er godt eller dårligt (Wensing et al. 1998).

Prioriteringsundersøgelser har til formål at undersøge, i hvor høj grad patienter prioriterer

temaer i forhold til pleje og behandling, eksempelvis kommunikation, ventetid og

information. I de få undersøgelser, der er foretaget, ses en tendens til forskelle i

patienternes prioritering ud fra den kontekst, de indgår i, eksempelvis pædiatri, ortopædi

og almen praksis (Vedsted et al. 2004) (Ammentorp, Mainz og Sabroe 2005) (Bæk-Jensen

2003). Der er ligeledes foretaget undersøgelse af, hvad sygeplejersker tror, patienterne

prioriterer. Her ses ikke sammenhæng mellem de to typer prioriteringer (Hallström og

Elander 2001). Når der er uoverensstemmelse i prioriteringen fra patienternes og de

fagprofessionelles side, kan det være relevant at spørge, om dette skyldes den stærke

faglighed, og om der grundlæggende prioriteres i solidaritet med denne mere end i

patientens interesse. Har de fagprofessionelle en paternalistisk tilgang til patienten, der

påvirker den måde, der prioriteres på i det danske sundhedsvæsen? Traditionelt har der

været vane for, at patientens ønsker og behov var noget, der blev fortolket af de

fagprofessionelle ud fra en generel viden, og at patienten var passiv i relation til

sundhedsvæsenet (Pedersen 2011) s. 78. Da patienterne er afhængige af plejepersonalet for

at få deres behov indfriet, er det vigtigt og nødvendigt at synliggøre forskellene i patienters

og personalets vurderinger af behov (Hallström og Elander 2001).

Ved at kende patientens prioriteringer kan sundhedsvæsenets ydelser målrettes den enkelte

patient, og det kliniske arbejde tilrettelægges herefter – det kan herved være en måde at

imødekomme patientens ønsker og behov. På den måde kan ressourcerne både anvendes på

det for patienten rigtige og på, hvad der er fagligt forsvarligt (Riiskjær et al. 2011) s. 234.

Der er siden 90’erne både i Danmark og flere lande i Europa foretaget undersøgelser i

almenpraksis af patientprioriteringer (Wensing et al. 1998). Vi finder det tankevækkende,

at der kun er få undersøgelser i forhold til indlagte og ambulante patienter i relation til

forskellige specialer, men at man i stedet har fokuseret på generelle

tilfredshedsundersøgelser, som er en vurdering af de aktuelle oplevelser og som ikke

nødvendigvis giver viden om, hvad patienterne finder vigtigt. Vi mangler viden om, hvad

patienterne finder vigtigt og prioriterer, men også om, hvordan sygeplejerskerne ser på

dette.

13

4.0 Problemformulering

Ud fra ovenstående problemstilling er følgende problemformulering fremkommet:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

5.0 Formål

Formålet med masterprojektet er:

- At få ny viden om, hvad patienter finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb

- At undersøge, hvilke temaer patienterne prioriterer som vigtigst

- At undersøge, hvilke temaer sygeplejersker prioriterer som vigtigst, når de prioriterer

fra henholdsvis et fagligt perspektiv og et patientperspektiv

- At undersøge, om der er sammenhæng mellem patienternes prioriteringer og

sygeplejerskers prioriteringer – både fra et fagligt og et patientperspektiv

- At få ny viden, der kan danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af de enkelte

patientforløb

- At danne baggrund for at kunne inddrage patienterne som led i kvalitetsudvikling af de

sundhedsfaglige ydelser

Masterprojektets formål tydeliggør, hvad der ønskes viden om, og hvordan det undersøges

nærmere i projektet. Tilgangen er et kvalitets- og patientinddragelsesperspektiv.

6.0 Begrebsafklaring

I nedenstående afsnit forklares centrale begreber fra problemformuleringen og formålet,

samt andet med relevans for opgaven:

- Fagprofessionelle

- Prioritering

- Temaer

- Fagligt perspektiv

14

- Patientperspektiv

- Patientinddragelse

- Kvalitetsudvikling

Begrebsafklaringen anvendes som en forståelsesramme for, hvordan undersøgerne benytter

og forstår de begreber, der anvendes undervejs i projektet. Der, hvor der ses flere

definitioner af et enkelt begreb, fremgår det tydeligt af forklaringen, hvilken definition, der

anvendes fremadrettet. Hvert begreb defineres og forklares enkeltvis.

Fagprofessionelle

Fagprofessionelle skal i denne opgave forstås som de sundhedsfaglige personer, der er

involveret i patientens forløb. Der hvor der skelnes, betegnes de enkelte fagprofessionelle

med deres faglige betegnelse, eksempelvis ”sygeplejerske” eller ”læge”.

Prioritering

”At prioritere” ses i Den Store Danske defineret som ” at opstille i rangfølge” (Den Store

Danske 2012). I sundhedsvæsenet kan begrebet prioritering bl.a. ses i relation til metoden

patientprioriteringsundersøgelser. I denne opgave spørges patienter ind til deres

prioritering af specifikke temaer, fordi det er en måde, hvorpå de kan rangordne forskellige

behov og ydelser i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Temaer

Begrebet tema skal i nedenstående forstås som udsagn/under-temaer, der ligner hinanden,

hænger sammen og samlet under ét, er et tema. Temaerne er dannet ud fra empiri ved

litteratursøgning og kvalitativt, indsamlede data.

Fagligt perspektiv

Sygeplejerskers faglige område er pleje af syge mennesker. De er autoriserede til dette og

plejen omfatter både sundhedsfaglige såvel som pædagogisk-psykologiske elementer.

Fokus for sygeplejen er det hele menneske (Bendix 2008).

Perspektiv stammer fra den latinske betegnelse ”perspicere”, der betyder ”at se igennem”

(Den store Danske 2012). I denne opgave bruges derfor et fagligt perspektiv i de

15

situationer, hvor der ønskes et billede af sundhedsydelserne set fra et sygeplejefagligt

perspektiv.

Patientperspektiv

Sygeplejerskernes patientperspektiv skal forstås som en beskrivelse af, hvad

sygeplejerskerne tror, patienterne prioriterer.

Patientinddragelse

Patientinddragelse ses som partnerskab med patienten, hvor denne gives uddannelse og

støtte for at kunne træffe beslutninger og deltage i egen behandling. Inddragelse kan finde

sted i flere forskellige stadier i patientforløbet, f.eks. i beslutninger om behandlingen og i

den daglige pleje. Udover det, forstås patientinddragelse også som det at medvirke i

beslutninger om indretning og organisering af både sundhedsvæsenet og de enkelte forløb

(Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 127.

I litteraturen beskrives patientinddragelse, patientcentrering og patientinvolvering

forskelligt afhængigt af, hvilken forfatter, der beskæftiger sig med emnet (Mainz et al.

2011).

Kvalitetsudvikling

Dansk Selskab for Kvalitetsudvikling i Sundhedssektoren (2003) definerer

kvalitetsudvikling som: ”De samlede aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk

og målrettet at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats indenfor de eksisterende

rammer af den etablerede viden” (DSKS 2003). Det betyder i forhold til opgavens formål,

at den overordnede mening med at udføre undersøgelsen handler om at få viden og

resultater, der kan anvendes i den enkelte praksis med henblik på at udvikle kvaliteten på

dette område.

7.0 Teori

Dette afsnit fremstiller centrale teorier, tilgange og forståelser til de områder, der senere

anvendes til analyse af data - for at kunne søge at besvare problemformuleringen. Afsnittet

er opdelt i hovedområderne ”Kvalitetsudvikling” og ”Patientinddragelse”, idet den

16

fremadrettede analyse ses fra disse perspektiver. Under hvert hovedområde beskrives de

konkrete teorier og lignende, der anvendes i analysen.

7.1 Kvalitetsudvikling

I forhold til kvalitetsudvikling ses dette i nedenstående fra flere perspektiver. Der anvendes

definitioner på kvalitet fra Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS 2003), et

selskab, der diskuterer det videnskabelige grundlag for kvalitetsudvikling i

sundhedssektoren. Fra bogen ”Kvalitetsudvikling i praksis” (Mainz et al. 2011) anvendes

kapitler om kvalitetsudvikling, der er relevante i forhold til problemformuleringen, og der

suppleres yderligere med Den Danske Kvalitetsmodel (2012), Sundhedsloven (2010) og

anden nyere litteratur, der beskriver, hvad kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet er.

Kvalitet er ifølge Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) ”de samlede

egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens ellers produktets evne til

at opfylde specificerede eller alment underforståede behov for forventninger” og

kvalitetsudvikling er, når der arbejdes med metoder, som forsøger at forbedre kvaliteten på

en systematisk måde (DSKS 2003). Det handler derfor både om, at man i sundhedsvæsenet

sætter nogle mål for, hvad kvaliteten skal være, hvordan det gøres, og hvordan det sikres,

at målet nås – men også, hvordan det fastholdes. Det kan gøres på forskellige måder, f.eks.

med udgangspunkt i PDSA-cirklen, hvor elementerne er: Plan (planlægge), Do (udføre),

Study (undersøge), Act (handle), der samlet set bl.a. bruges til at evaluere på, hvorvidt en

ønsket implementering er opnået (IKAS 2012).

Når man taler om kvalitet af de sundhedsfaglige ydelser, er de som regel opdelt i

områderne sundhedsfaglig kvalitet, interpersonel kvalitet og organisatorisk kvalitet. Den

sundhedsfaglige kvalitet handler om kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser, som

sundhedspersonalet leverer. Behandling er en del af de sundhedsfaglige ydelser, som

endvidere består af forebyggelse, diagnostik, observation, pleje, rehabilitering og

patientinformation og -kommunikation. Det betyder, at kerneydelserne og dermed også

kvalitetsudvikling af de sundhedsfaglige ydelser kan have både mono- og tværfaglige

aspekter, idet de udføres af forskelligt sundhedsfagligt personale, som alle har hver deres

andel i forløbet. Den interpersonelle kvalitet handler om kvaliteten af de

mellemmenneskelige relationer, der er mellem patient og de sundhedsprofessionelle. Her

er kommunikation og information to vigtige faktorer, som begge har stor betydning for

patienternes samlede forløb og resultatet af behandlingen. Et andet eksempel på kvalitet i

17

relationen er, at der på flere psykiatriske afdelinger forsøges at involvere og engagere

patienterne i forskellig aktivitet. Nogen steder holder man morgenmøder, hvor patienterne

er med til at planlægge de aktiviteter, der skal foregå i løbet af dagen, og hvilke de vil

deltage i. Det giver dem større indflydelse på deres egen hverdag. Også det, at man som

personale og patient laver noget sammen, kan have betydning for relationen. Men det

vigtigste er dog, at aktiviteten, både social og fysisk, kan have en positiv effekt på

sygdommen og evt. være med til at nedsætte medicinforbruget (Center for

Kvalitetsudvikling 2009).

Den organisatoriske kvalitet handler om tilrettelæggelse af patientforløb, så de er effektive

og hensigtsmæssige på tværs af sektorerne, det vil sige, det handler om koordination og

kontinuitet i forløbene (Krog, Krøll og Mainz 2011) s. 40. Ifølge teorien handler

kontinuitet om, at der både er sammenhæng i det enkelte forløb, men også i forhold til de

enkelte behandlere, der er i kontakt med patienten på tværs af enheder på sygehuset og

mellem primær og sekundær sektor. Patienterne oplever hele forløbet og får derved en god

indsigt i, hvor vel tilrettelagt et forløb er. Patienterne lægger vægt på at blive undersøgt og

behandlet af den samme læge og at møde så få læger og sygeplejersker som muligt, så de

ikke skal fortælle det samme igen og igen. Det giver øget tryghed og oplevelse af

individualitet, at de fagprofessionelle kender dem, og et tiltag, der kan understøtte dette, er

kontaktpersonordningen (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 61-62. Udfordringen er at

kunne modtage patienten på det rette tidspunkt og med det rette personale på rette sted.

Dette har væsentlig betydning for patientforløbet. Området har været under fokus de senere

år, hvor der specielt er set på, hvilke læger, der tager imod patienten, om det er yngste læge

eller en specialist (Bek og Pedersen 2011) s. 119-120.

Kvalitet i udskrivelsen handler om, at der skal ske en koordination, så patienten og de

pårørende oplever kontinuitet i det samlede forløb fra indlæggelse til udskrivelse, hvor

patienten igen er i eget hjem. Her er der tale om to kulturer, som er domineret af

forskellige paradigmer – sygehusene, der er domineret af et biomedicinsk og

sygdomsorienteret paradigme og kommunerne, der er domineret af et psykosocialt

paradigme. Det viser sig i den måde, man tænker på og i den praksis, man har. På

sygehuset tænkes og arbejdes i sygdom og behandling, hvorimod man i kommunerne er

fokuseret på borgerens hverdag og sociale relationer. Det kan betyde et skift for patient og

pårørende, hvor der opleves manglende kontinuitet, og hvor fokus er forskelligt (Lene

Pedersen 2011) s. 115.

18

Undersøgelser viser, at det er vigtigt at inddrage især ældre patienter i planlægning af

udskrivelsen for at lette overgangen fra sygehus til eget hjem og for at det opleves positivt

og trygt. Det er vigtigt, at den ældre føler sig respekteret og taget alvorlig, og at der skabes

tillidsfulde relationer mellem patient og de sundhedsprofessionelle. Ligeledes påpeges

vigtigheden af, at udskrivelsen foregår i et tæt samarbejde mellem de

sundhedsprofessionelle på tværs af sektorerne (Uhd og Frederiksen 2011) s. 50.

7.1.1 Den Danske Kvalitetsmodel

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er et fælles kvalitetsudviklings- og

akkrediteringsredskab for det danske sundhedsvæsen, og bygger på et overordnet sæt af

standarder og indikatorer i relation til en lang række områder. Formålet med DDKM er

(IKAS 2012):

- At fremme kvaliteten af patientforløb

- At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet

- At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

Akkreditering i forhold til DDKM er en politisk overordnet beslutning og forstås her som

en vurdering fra en anerkendt enhed, hvor vurderingen omhandler, hvorvidt en

organisation lever op til de fastsatte standarder. Det er ikke meningen, at modellen skal

være normativ, men i stedet er der lagt op til, at der er et lokalt råderum, hvor modellen

udelukkende beskriver målene for ”god kvalitet”, men ikke hvordan den udføres. DDKM

har ikke alene fokus på kvaliteten af sundhedsydelserne, men også på processer og

strukturer, der understøtter patientbehandlingen. I udviklingen af de 104

akkrediteringsstandarder i den 1. version og 82 i den 2. version, er der inddraget en del af

de allerede eksisterende kvalitetsudviklingsinitiativer, såsom de landsdækkende

tilfredshedsundersøgelser, NIP (Det Nationale Indikatorprojekt) m.fl., og derudover lægges

der vægt på, at standarderne i videst muligt omfang skal være evidensbaserede.

Standarderne i DDKM er opdelt i organisatoriske, generelle og sygdomsspecifikke

akkrediteringsstandarder. De organisatoriske standarder omhandler bl.a. ledelse, kvalitets-

og risikostyring og hygiejne, de generelle standarder f.eks. patientinddragelse, modtagelse,

ernæring, forebyggelse og sundhedsfremme, og de sygdomsspecifikke handler om, at der

skal udarbejdes retningslinjer for behandling af konkrete patientgrupper og patientforløb.

Af ændringer i 2. version af DDKM er der mere fokus på patientinddragelse, og de

sygdomsspecifikke standarder er udgået (IKAS 2012) (Mainz og Rhode 2011).

19

7.1.2 Sundhedsloven

Sundhedsloven ses som den politiske beslutning om, at man som borger og patient i det

danske sundhedsvæsen skal have mulighed for behandling af høj kvalitet. Sundhedsloven

fastlægger de grundlæggende principper for den enkeltes patients ret til selvbestemmelse

og retssikkerhed (Riiskjær, Mainz og Rhode 2012) (Kristensen 2011). Når der ses på

patientinddragelse udgør Sundhedsloven derudover også det lovmæssige grundlag for, at

inddragelsen finder sted, idet den bl.a. beskriver, hvordan patienter skal medinddrages, at

de skal give informeret samtykke forudgået af en fyldestgørende information, at de har ret

til forståelig information løbende, men også, at de har ret til at frasige sig information

(Sundhedsloven 2010). ”Reguleringer af loven har afstedkommet flere rettigheder som

patient og støtter op om holdningen om patientinddragelse” (Riiskjær, Mainz og Rhode

2011) Sundhedsloven skaber samtidig mulighed for at indsamle data til brug i bl.a. kliniske

databaser og ved gennemførelse af journalaudit, for herved at kunne overvåge kvaliteten i

sundhedsvæsenet.

I Sundhedsloven er der fastlagt regler for, at ventetiden på behandling skal være kort, og

regionerne er forpligtiget til at tilrettelægge og planlægge sygehusvæsenet, så

behandlingen er af høj kvalitet, og ventetiden overholder de grænser, der er vedtaget.

Specielt området med livstruende sygdomme har der været fokus på. Der er endvidere

iværksat forskellige initiativer med henblik på at effektivisere sygehusvæsenet indenfor de

rammer, der er. Helt at afskaffe ventetiden er ikke muligt og heller ikke ønskeligt på alle

områder. En vis ventetid kan som regel accepteres af patienterne, når blot de får

information om, hvornår de kan forvente at blive undersøgt eller behandlet (Sundhedsloven

2010) (Sygehuskommissionen 1997) (Kristensen 2011). Hvis patientforløbet involverer

flere afdelinger med forsinkelser hvert sted, kan der opstå lange interne ventetider, som

kan have betydning for den enkelte patient, når det drejer sig om alvorlig sygdom (Bek og

Pedersen 2011) s. 121.

7.2 Patientinddragelse

Patientinddragelse er et begreb og et område, der er bredt defineret og anvendt i flere

sammenhænge generelt. I forhold til nedenstående beskrivelse af teorien er bogen

”Kvalitetsudvikling i praksis” (Mainz et al. 2011) anvendt som forståelsesramme, suppleret

med Lene Pedersens bog ”Patientinddragelse – refleksion, læring, innovation og ledelse”

(2011), samt Amtsrådsforeningens publikation ”Patientens møde med sundhedsvæsenet”

(2003). Sammenlagt bidrager disse til, sammen med andet relevant litteratur, at danne en

20

større forståelse for, hvad begrebet indeholder, og hvordan det ses og anvendes i praksis.

Teorien skal danne grundlag for analysen – og dermed det videre projekt.

Patientinddragelse udspringer af begrebet patientcentrering, som er opstået af utilfredshed

med den eksisterende bio-medicinske model omkring læge-patient forholdet. Begrebet er

yderligere formet af den samfundsmæssige udvikling og afspejler tidens værdier og

holdninger (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011). I 2001 udgav det amerikanske ”Institute of

Medicine” en bog, der pegede på behov for at gøre sundhedsvæsenet mere patientcentreret.

De formulerede seks mål for det 20. århundredes sundhedsvæsen, og et af disse var

patientcentrering (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011). Patientcentrering er ifølge Mead og

Bower (2000) ikke et entydigt begreb, men indeholder 5 temaer:

- Et bredt bio-psykosocialt perspektiv – en vilje til at gå ind i psykologiske og sociale

problemer.

- Fokus på det individuelle – alle patienter oplever og erfarer forskelligt.

- Ligeværdig deling af kompetence mellem de fagprofessionelle og patienten.

- Fokus på kvaliteten af relationen – den terapeutiske alliance tillægges værdi.

- Fokus på lægen som person – lægen kan ikke skiftes ud, da relationen har betydning.

Udover at inddrage den enkelte patient i egen sundhed, handler det i høj grad også om at

inddrage patienter i opbygning og udformning af sundhedsvæsenet. Her tænkes på

inddragelse i tilknytning til ny- og ombygning af sygehuse, som konsulenter med

deltagelse i bruger råd og tilrettelæggelse af patientforløb, samt deltagelse i forskning og

patientundersøgelser. Der er ligeledes fokus på at inddrage patienterne i de mange typer

forløb, der etableres i sundhedsvæsenet. En samlet betegnelse for disse er patientforløb

(Rhode, Krøll og Mainz 2011).

Patientforløb kan anskues ud fra tre perspektiver: Det sundhedsfaglige, det organisatoriske

og det patientorienterede perspektiv. Det sundhedsfaglige perspektiv er kendetegnet ved,

at forløbene, så vidt muligt, er beskrevet fra et evidensbaseret grundlag og baseret på

kliniske retningslinjer. Forløbene er sammensat af monofaglige aktiviteter, der bygger på

den specifikke viden, der er om undersøgelse, behandling og pleje. Det organisatoriske

perspektiv handler om strukturer, organisering, arbejdstilrettelæggelse, informationer og

ressourceudnyttelse, der understøtter et patientforløb. Det kan ofte være vanskeligt at

adskille det sundhedsfaglige og det organisatoriske forløb, da planlægningen af forløb

oftest indebærer samarbejde mellem fagprofessionelle på tværs af specialer og

organisation. Det patientorienterede perspektiv handler om at se forløbene fra patientens

21

position. Patienten er den eneste, der er gennemgående i forløbet og dermed har indsigt i

alle aspekter af forløbet. Det kræver en stor indsats af de fagprofessionelle at inddrage

patienten som samarbejdspartner i forløbene og lytte til de synspunkter, de har (Rhode,

Krøll og Mainz 2011).

Den teknologiske udvikling i samfundet har afstedkommet en tilgængelighed af

information, som patienterne benytter sig af. På flere områder er den enkelte patients

digitale systemer bedre opdaterede end det etablerede sundhedssystems. Denne adgang til

medier, der kan skaffe viden og kontakt til andre patienter, har gjort, at den enkelte patient

ikke længere er alene og afhængig af den viden, de sundhedsprofessionelle kan give

(Pedersen 2011) s. 17. Ligeledes er de stadigt større patientforeninger et eksempel på,

hvordan der målrettet kan gøres brug af medier til at fremme patientens sag. Der ses flere

eksempler på, hvordan den politiske dagsorden kan flyttes ved hjælp af pres herfra

(Pedersen 2011) s. 23. Den aktive adfærd, samt en tendens til at opfatte borgerne som

forbrugere, der kan stille krav om service og ydelser, gør det i højere grad vanskeligt at

vide, hvad de fagprofessionelle kan forvente af patienterne. Når de fagprofessionelle

møder patienten, skal de udvise en udforskende adfærd, så der dannes grundlag for, at

patienten kan udtrykke sig frit og stille spørgsmål. Ligeledes skal de fagprofessionelle

signalere, at de ikke kun har et sygdomsfokuseret perspektiv, men også har interesse i

patientens sociale og følelsesmæssige liv (Amtsrådsforeningen 2003). Kommunikation er i

denne sammenhæng en væsentlig del af de sundhedsfaglige ydelser og ligeledes en central

faktor i patientinddragelse. Kommunikation er medvirkende til, at patienten føler sig tryg

og er i stand til at mestre sin situation (Pedersen 2011).

Kommunikation defineres af Amtsrådsforeningen m.fl. (2003) som: gensidig

informationsudveksling. Alle patienter har brug for information, der bliver kommunikeret

til dem på den rigtige måde, det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt i forløbet. I

Sundhedsloven (2010) er det formuleret som: ”Information skal gives på en hensynsfuld

måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder,

modenhed, erfaring m.v.” Samtidigt er der i lovgivningen fastsat, at det er muligt at

frabede sig information. Kommunikation bliver derved et middel til at informere patienten,

men forudsætter, at der opbygges en relation, så den sundhedsprofessionelle kan

kommunikere på rette måde. God kommunikation i år 2012 er ikke det samme som for 30

år siden. Kommunikationen ændrer sig i takt med, at samfundet udvikles og afspejler

geografiske forskelle og kulturer (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003). Dette skal medtænkes,

når informationer kommunikeres.

22

Der har gennem årene været diskussioner i sundhedsvæsenet om, hvorvidt der kan tales om

ligeværdighed mellem patient og fagprofessionelle. Med udgangspunkt i den økonomiske

tænkning, er principal-agent-teorien en teori om relationer, hvori der ses asymmetri i

relationen. Den ene part, principalen (patienten), uddelegerer en opgave til den anden part,

agenten (den fagprofessionelle). Relationen indeholder asymmetri i forhold til information,

da den fagprofessionelle har faglig viden om patientens sundhedstilstand og

behandlingsmuligheder. Patienten har svært ved at sikre sig, at ”opgaven” udføres

tilfredsstillende, da vedkommende ikke har indsigt i den fagprofessionelles viden (Bendix

2008) s. 216. Det er den fagprofessionelles opgave at være sig bevidst om denne

asymmetri og dermed tydeliggøre, hvad der er den fagprofessionelles opgave, og hvad der

er patientens opgave i forhold til at diskutere muligheder og beslutninger om behandling

(Pedersen 2011) s. 139. De fagprofessionelle skal ligeledes være aktive i udforskningen af

patientens synspunkter for derigennem at fremme patientens lyst til at udtrykke sig og stille

spørgsmål (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 39-41. Den asymmetriske relation vil på

denne måde ikke være en hindring for samarbejdet og kan danne basis for

patientinddragelse. Den terapeutiske relation, kendt og benyttet i psykiatrien, indeholder de

komponenter, som er beskrevet ovenfor. Kendetegnende for denne relation er en grad af

enighed og samarbejde om at nå fælles mål, baseret på tillid mellem patient og

fagprofessionel (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 133.

Der er i tilknytning til patientinddragelse også fokus på inddragelse af pårørende. Ifølge

Sundhedsloven (2010) skal de pårørende inddrages, forudsat patienten har givet samtykke

til det, og i DDKM (IKAS 2012) er der indarbejdet standarder for, hvordan dette søges

opnået i sundhedsvæsenet. Der kan være tilfælde, hvor patienten ikke vil give sit samtykke

til inddragelse, og i de tilfælde kan der, af omsorg for de pårørende, informeres i generelle

vendinger om sygdom, behandling og prognose. De pårørende ses som en ressource i

forhold til patienten, men kan i mange sammenhænge ligeledes benyttes af de

fagprofessionelle. De pårørende indgår i den nære relation til patienten, følger patienten

både før, under og efter indlæggelse og har på samme måde som patienten indblik i det

samlede forløb (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003). Information og inddragelse af de

pårørende, kan være medvirkende til at skabe tillid og tryghed for såvel patient som

pårørende.

Samlet set anvendes ovenstående som teoretisk referenceramme i den fremadrettede

analyse.

23

8.0 Metode

Herunder redegøres for undersøgelsens design. Der er udarbejdet en skematisk oversigt for

at skabe overblik og forståelse for sammenhængen mellem de valgte elementer i metoden.

Først beskrives den valgte kontekst, dernæst elementerne i den samlede metode og

slutteligt overvejelser vedrørende kvalitet af undersøgelsen, valg af informanter, samt

etiske overvejelser.

8.1 Genstandsfelt og kontekst

Genstandsfelt og kontekst for projektet beskrives for at tydeliggøre, hvor undersøgelsen

finder sted, men også for at beskrive undersøgernes baggrund og tilgang til projektet.

Genstandsfeltet er afgrænset til at omfatte sygeplejersker og patienter på henholdsvis en

ortopædkirurgisk og en nefrologisk afdeling i Region Midtjylland, samt en psykiatrisk

afdeling i Region Syddanmark. For hver undersøgers vedkommende er der taget

udgangspunkt i et bestemt sengeafsnit:

- Det ortopædkirurgiske afsnit er et blandet afsnit med 39 sengepladser, hvor 68 % af

indlæggelserne er akutte. Den gennemsnitlige liggetid er 3,0 dage, og der er ansat 43

sygeplejersker i afsnittet.

- Det nefrologiske afsnit er et afsnit med 26 sengepladser, hvor 80 % af indlæggelserne

er akutte. Den gennemsnitlige liggetid er 4,8 dage, og der er ansat 28 sygeplejersker i

afsnittet.

- Det psykiatriske afsnit er et integreret åbent / lukket afsnit med akut modtagefunktion

og 18 sengepladser. Indlæggelserne er akutte. Den gennemsnitlige liggetid er på 13,4

dage, og der er ansat 20 sygeplejersker i afsnittet.

Undersøgerne har ansættelse i de afdelinger, der er valgt som genstandsfelt og har en

ledelsesmæssig og/eller sygeplejefaglig baggrund. Det, at der er indgående kendskab til de

konkrete afdelinger, gør, at det har været lettere at skabe kontakt til afdelingsledelsen,

patienter og sygeplejersker, for at få undersøgelsen gennemført.

Som udgangspunkt kunne undersøgelsen foretages i én afdeling, men da undersøgerne hver

især har et ønske om at vide, hvad egen patientgruppe finder vigtigt, er genstandsfeltet alle

tre specialer. I diskussionsafsnittet diskuteres nærmere, hvad det har af betydning for

projektet.

24

På trods af, at to af undersøgerne har en ledelsesmæssig baggrund, er fokus for projektet

kvalitetsudvikling og ikke en ledelsesmæssig tilgang i relation til dette. Undersøgerne er

dog meget bevidste om, at enhver form for kvalitetsudvikling ikke kan finde sted, såfremt

der ikke er ledelsesmæssig opbakning. Nedenstående projekt skal ses som udgangspunkt

for den viden, som ledelsen kan anvende, når området kvalitetsudvikles.

8.2 Undersøgelsesmetode / Design

Herunder beskrives undersøgelsens metode konkret og i anvendt rækkefølge. Samlet set

undersøges patienters og sygeplejerskers prioritering i forbindelse med indlæggelse ved

hjælp af en prioriteringsundersøgelse, hvor litteratursøgning samt kvalitative

patientinterviews danner grundlag for temaer til prioritering. Prioriteringerne dannes for

patienternes vedkommende som afrunding på individuelle, kvalitative interviews, og for

sygeplejerskernes vedkommende dannes prioriteringerne i mindre, afgrænsede

gruppeinterviews. Den samlede metode søger at udvikle viden, samt identificere temaer,

der er relevante – den kvalitative metode er derved hypotesegenererende indenfor det

gældende område (Riiskjær, Ammentorp et al. 2011) s. 224. Den samlede

undersøgelsesmetode ses skematisk opdelt herunder:

Litteratursøgning:

- 5 artikler 106 under-temaer 11 temaer vedr. patienters prioriteringer

Kvalitative interviews:

- 7 interviews med indlagte patienter for at få ny viden om, hvad patienter finder vigtigt

i forbindelse med indlæggelse

Analyse:

- Udgangspunkt i analysespørgsmålet: Hvad finder patienter vigtigt i forbindelse med et

indlæggelsesforløb?

- Resultatet af analysen: 17 temaer

Patienters prioriteringer Sygeplejerskers

prioriteringer

(fagligt perspektiv)

Sygeplejerskers

prioriteringer

(patient perspektiv)

Figur 1. Figuren viser en skematisk oversigt over de samlede dele af projektets metode.

Hvert område i undersøgelsesmetoden beskrives udførligt i nedenstående afsnit.

25

8.3 Litteratursøgning

Litteratursøgningen er foretaget med henblik på at undersøge, hvad der allerede findes af

litteratur om patientprioriteringsundersøgelser, der beskriver, hvilke områder/under-temaer

patienter finder vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb. Søgningen er foretaget i de

videnskabelige databaser: Cinahl og PubMed. Følgende søgeord er anvendt: Quality,

Health Care, Patient Satisfaction, Consumer Satisfaction, Health Care Quality, Access and

Evaluation, Patient Preferences, Patient satisfaction/statistics and numeral data, Health

Priorities, Search Quality Indicators og Health Care. Søgeordene er anvendt i forskellige

kombinationer (OR / AND) og derefter i relation til: Orthopedics, Nephrology og

Psychiatry. Søgningen er suppleret med danske artikler og projekter inspireret fra

masteruddannelsens forelæsninger.

Følgende inklusionskriterier er anvendt ved udvælgelse af artikler:

- Sprog: nordisk eller engelsk

- Omhandle indlagte patienter over 18 år

- Undersøgelserne foretaget i et vestligt land

- Indeholde under-temaer

- Max 15 år siden udgivelse

Artiklerne er sorteret ud fra abstracts / resumé, og er derefter gennemgået for temaer,

relevante kilder og andet, der kan supplere undersøgelsen.

Der er fundet i alt 15 artikler, der omhandler eller refererer til patienters prioriteringer i

sundhedsvæsenet. Ud af disse er der valgt fem artikler/undersøgelser, der opfylder

ovenstående kriterier:

1. Ammentorp J, Mainz J og Sabroe S 2006, ’Kommunikation i sundhedsvæsenet - med

fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge’, Ugeskrift for Læger,

168/40, s. 3437-3442

2. Neje H, Gut R og Vedsted P 2009, ’Patientevaluering af sundhedsvæsenet’, Ugeskrift

for Læger, 171/20, s. 1666-1670

3. Iversen M, Hansen KS, Freil M og Kreiner S 2009, ’Do surgical patients differ in the

way they prioritise aspects of hospital care?’, Scandinavian Journal of Public Health,

00, s. 1-9

4. Hallström I og Elander G 2001, ‘A comparison of patient needs as ranked by patients

and nurses’, Scandinavian Journal of Caring Sciences, nr. 15, s. 228-234

26

5. Bæk-Jensen J 2003, Ortopædkirurgiske patienters prioriteringer af og tilfredshed med

sygehusvæsenets ydelser, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt.

Hver artikel er gennemgået for prioriteringer eller under-temaer, som patienter finder

vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og disse under-temaer er indsat i en

”bank”. I engelsksprogede artikler er under-temaer først oversat til dansk og derefter

genoversat til engelsk. Dette er udført af undersøgerne uafhængigt af hinanden for at sikre

en korrekt oversættelse. Efter gennemgang af samtlige artikler fremstår 106 under-temaer,

som patienter finder vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

De 106 under-temaer er herefter kategoriseret efter, hvilket tema de omhandler. Områder,

som f.eks. ”Sundhedspersonalet er fagligt dygtigt”, ”Sundhedspersonalet er lydhøre” og

”Basal pleje” mm., er kategoriseret sammen, så temaet Plejepersonale fremkommer. Efter

den samlede kategorisering fremstår i alt 12 temaer fra de valgte artikler (se bilag 1,

venstre kolonne).

8.4 Kvalitative interviews med patienterne

Ved design af en kvalitativ interviewundersøgelse er det vigtigt at gøre sig formålet klart,

da undersøgelsens formål har til hensigt at beskrive, hvorfor området undersøges. Formålet

med denne undersøgelse er at besvare problemformuleringen:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

De kvalitative interviews anvendes til at belyse den del af problemformuleringen, der

omhandler, hvad patienter finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb. Der

foretages i alt syv interviews af patienter: et gruppeinterview af patienter i

ortopædkirurgisk afdeling, tre individuelle interviews af patienter i nefrologisk afdeling og

tre individuelle interviews af patienter i psykiatrisk afdeling. Et kvalitativt interview

bidrager med at få adgang til informantens livsverden og oplevelser i forhold til denne.

Ideelt set skal der foretages interviews, indtil der ikke længere tilføjes ny viden til

processen, men af hensyn til opgavens omfang foretages i alt syv interviews – et gruppe og

6 individuelle. Det, et interview som metode er egnet til, er at belyse områder af den

27

menneskelige erfaring, og processen heri foregår i relationen mellem informant og

interviewer (Tanggaard og Brinkmann 2010) s. 31-34.

Begrundelsen for valg af individuelle interviews og gruppeinterviews ligger i

interviewernes kendskab til afdelingernes speciale, samt praktiske muligheder for

gennemførelse af interviewene. Idet de kvalitative interviews har til formål at afdække,

hvad patienterne finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb, er de samtidigt

medvirkende til at underbygge og afdække, hvorvidt de indsamlede artikler og

undersøgelser kan ses som værende meningsfyldte i forhold til informanterne. Endvidere

afdækkes, hvorvidt der er sammenhæng mellem det, der findes i litteraturen, og de temaer

patienterne frembyder med i de tre afdelinger.

I hver afdeling er der foretaget ét interview som pilottest, for at afprøve metoden og

dernæst tilpasse den inden de egentlige interviews. Pilot-interviewene giver anledning til

refleksion blandt undersøgerne, men er ikke inkluderet i datamaterialet.

De 12 temaer, der fremkommer efter kategoriseringen, er gennemgået, og 11 af dem er

udvalgt til at indgå i den interviewguide, der er taget udgangspunkt i. Temaet

Kernebegreber, som f.eks. indeholder under-temaerne omsorg og respekt, er fravalgt.

Under-temaerne er svære at kategorisere, definere og spørge ind til på samme måde som de

11 andre, og de er derfor udelukket fra interviewguiden, men forsøgt at spørge ind til,

såfremt det gav mening undervejs i interviewene.

Interviewguiden er udformet med de 11 temaer, og i forhold til hvert tema er en række

interviewspørgsmål formuleret. Guiden indledes med en forklaring om projektet,

interviewets strukturering og generelle oplysninger til informanten. Der afsluttes med, at

informanten igen har mulighed for at tilføje yderligere (se bilag 2).

Temaerne, der indgår i interviewguiden, er (i tilfældig rækkefølge):

- Fysiske rammer

- Ventetid

- Behandling

- Information

- Kommunikation

- Samarbejde

28

- Læger

- Plejepersonale

- Patientinddragelse

- Pårørende

- Udskrivelse

Interviewene er semistruktureret, og udover det teoretiske grundlag bruges interviewernes

forforståelse som forståelsesramme til området. Forforståelsen, der derved omhandler det

perspektiv, interviewerne ser fra, er den, der gør problemstillingen relevant at arbejde med,

idet viden er dannet ud fra den forståelse, informanterne har (Thisted 2010) s. 169-170. Det

søges at nuancere interviewernes forståelse og viden på området. Det drejer sig både om

specialespecifik viden, men også om den viden, der er synliggjort ved litteratursøgningen.

Hvert interview er indledt med, at informanterne opfordres til frit at fortælle om, hvad de

finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb (Gildberg 2012) s. 62-63. Derudover

er de videre spørgsmål semistruktureret, for herved at gøre plads til, at informanterne kan

nævne temaer / under-temaer, de mener, er vigtige, men som ikke på forhånd er indeholdt i

”temabanken” (Gildberg 2012) s. 66ff. Der spørges ind til de enkelte udsagn, når det giver

mening. Intervieweren er derved bevidst styrende og forsøger at meningskondensere

undervejs i hvert interview (Andersen 2008) s. 167-170 (Thisted 2010) s 60-64.

I anden del af interviewene er patienterne bedt om at fortælle, hvad de finder vigtigt

indenfor hvert af ovenstående temaer, som før beskrevet under afsnittet om

litteratursøgning. Patienternes svar er forfulgt, vendt ”på hovedet”, og holdt op imod

tidligere udsagn for at sikre, at svarene bliver så udtømmende som muligt.

Interviewene varer fra 40 til 75 minutter, er optaget på bånd og efterfølgende

transskriberet.

8.5 Analyse

Med inspiration fra Merete Bjerrum (2005), Frederik A. Gildberg (2012) s. 66-75, Herbert

Zoglowek (1999) og Steinar Kvale (1997) er der dannet følgende analysemodel, som de

kvalitative interviews analyseres ud fra:

- Forståelsesniveau – dette niveau er en naiv helhedslæsning af de transskriberede

interviews. Hver interviewer gennemlæser hvert enkelt interview.

29

- Spørgeniveau – her er udarbejdet et analysespørgsmål, som er anvendt til at kode

teksten med. Analysespørgsmålet er: Hvad finder patienter vigtigt i forbindelse med et

indlæggelsesforløb? Hver interviewer koder de tekststykker (fra hvert interview), der

svarer på dette. Disse kodninger samles i særskilte notater under forskellige temaer.

- Synteseniveau – i fællesskab syntetiseres kodningerne med udgangspunkt i den

enkeltes kodninger. Der skabes herved et fælles sæt kodninger af hvert interview. Disse

kodninger er lig med temaer.

- Valideringsniveau – først valideres de fundne temaer i forhold til interviewteksten.

Dette gøres løbende i synteseprocessen, hvor der dannes fælles temaer. Temaerne

sammenholdes herefter igen med den transskriberede tekst for at sikre meningsmæssig

overensstemmelse. Alle temaer listes op og derefter noteres, hvor mange interviews de

optræder i.

Temaerne sammenholdes med litteratursøgningens temaer. De temaer, der kun ses i de

kvalitative interviews og ikke i litteratursøgningen, gennemgås. Der valideres for at se,

om de indgår i de 106 under-temaer og dermed i et allerede dannet tema.

- Teoriniveau – de syntetiserede udsagn fra de kvalitative patientinterviews analyseres i

forhold til relevant teori. Teorien bruges som udgangspunkt for at understøtte eller

modsvare de udvalgte fund.

8.6 Gruppeinterviews med sygeplejersker

Der foretages gruppeinterviews med tre sygeplejersker i hver afdeling. Vi gennemfører

gruppeinterviewene med udgangspunkt i de analyserede temaer for at få belyst, hvad

sygeplejersker prioriterer. Gruppeinterviewene tager udgangspunkt i en spørgeramme, hvor

sygeplejerskerne bliver bedt om at drøfte, hvad hvert tema indeholder. Efter en drøftelse af

de 17 temaer, skal sygeplejerskerne prioritere disse – først ud fra et fagligt perspektiv:

Hvad prioriterer de som vigtigst i forhold til et indlæggelsesforløb? Dernæst ud fra et

patientperspektiv: Hvad tror de, patienterne prioriterer som værende vigtigst? Resultatet

heraf bliver de to typer prioriteringer, der efterfølgende kan sammenholdes og diskuteres.

8.7 Prioriteringsundersøgelser

I de semistrukturerede, kvalitative interviews bliver patienterne bedt om at prioritere de

temaer, de netop har beskrevet som værende vigtige, og resultatet heraf er en liste med fem

prioriteringer fra hvert interview. Patienterne skal prioritere de valgte temaer for at skærpe

30

deres opmærksomhed på, hvad de finder mest vigtigt. Samtidig undgås fortolkning fra

interviewers side. Set i lyset af dagens sundhedsvæsen, hvor begrænsede ressourcer og

konstante prioriteringer er på dagsordenen, er det relevant at vide, hvad der er vigtigst for

patienterne i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Resultatet af de tre gruppeinterviews med sygeplejersker er, som ovenfor beskrevet, to

typer prioriteringer – hvad sygeplejersker, fra et fagligt perspektiv, prioriterer i forbindelse

med et indlæggelsesforløb, samt hvad sygeplejerskerne tror, patienterne prioriterer i

forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Den samlede prioriteringsundersøgelse består herefter af tre typer prioriteringer, der i

forhold til videre bearbejdning kan sammenholdes og diskuteres:

- Patienternes prioriteringer

- Sygeplejerskernes prioriteringer – fra et fagligt perspektiv

- Sygeplejerskernes prioriteringer – fra et patientperspektiv (hvad de tror, patienterne

prioriterer)

8.8 Kvalitet af undersøgelsen

Kvalitetskriterierne for kvalitativ forskning kan ses fra forskellige perspektiver. På den ene

side – traditionelt - kan der, ligesom ved kvantitativ forskning, ses på begreberne validitet

og reliabilitet, og på den anden side kan der ses på andre perspektiver, såsom transparens,

genkendelighed, gyldighed og refleksion (Tanggaard og Brinkmann 2010) s. 489-496. I

nedenstående afsnit beskrives begge perspektiver samlet, og ud fra, hvordan det findes

meningsfuldt i forhold til den valgte undersøgelsesmetode.

Der forsøges at skabe transparens i undersøgelsen ved at beskrive design, udførelse,

analyse og resultater løbende undervejs. Formålet med dette er, at læseren kritisk kan tage

stilling til undersøgelsens resultater, men også for at skabe inspiration til lignende

undersøgelser. Dette forsøg på at skabe transparens i en kvalitativ undersøgelse kan

sidestilles med forsøget på at opnå reliabilitet i en kvantitativ undersøgelse. Når der

eksempelvis anvendes interviews, kan det ikke forventes, at en anden undersøger vil opnå

samme resultat. Der forsøges dog at udforme et design, der er velbeskrevet, for at andre

undersøgere kan anvende denne ”skabelon” på andre områder. Reliabilitet indenfor denne

undersøgelse forsøges også opnået ved, at flere forskellige vinkler anvendes på metoden.

Det drejer sig om en form for triangulering, idet der udover interviews også foretages en

31

prioriteringsundersøgelse. Det antages her, at jo flere gange der opnås overensstemmelse

mellem data, jo større mulighed er der for reliabilitet af data (Tanggaard og Brinkmann

2010) s. 491.

Generelt for alle former for undersøgelser er det vigtigt, at undersøgelsesmetoden giver

valide resultater. I en kvalitativ undersøgelse ses der på, hvorvidt den måleteknik, der

anvendes, kan måle det, der er formålet med undersøgelsen. I denne undersøgelse er

formålet både, hvad patienter finder vigtigt, men også, hvordan både patienter og

sygeplejersker prioriterer temaer i forbindelse med et indlæggelsesforløb. De indsamlede

data, samt analysen, skal derved kunne anvendes til at søge at belyse dette formål.

Indsamling af data og analyse er derved det, der er afgørende for, hvorvidt undersøgelsen

er valid. Yderligere forsøges validiteten sikret ved hjælp af teori og undersøgelser, der kan

underbygge de valgte argumenter.

En anden måde, hvorpå validiteten i undersøgelsen kan øges, er, at informanterne får

mulighed for at læse undersøgernes analyse og fortolkning af interviews, men det er

fravalgt af både etiske og praktiske årsager. I stedet anvendes prioriteringsdelen af

interviewene som en sikring af, at der ikke fortolkes af undersøgerne på de prioriterede

temaer.

8.9 Valg af informanter

Når der er valgt en kvalitativ tilgang til problemfeltet, har det betydning, at der vælges

idealtypiske patienter og sygeplejersker. Samtidig er det også vigtigt, at informanterne kan

indgå i den sociale interaktion og medvirke til at danne prioriteringer. Den enkelte

undersøger foretager derfor selektionen i egen afdeling, inden interviewene finder sted.

Patienterne er udvalgt efter alder og antal indlæggelser, men også ud fra muligheden for at

kunne deltage aktivt og ”bidragende” i interviewene. Der er således skabt en sammenhæng

mellem at repræsentere afdelingerne bredt, og samtidig sikre brugbare interviewdata - en

selektiv udvælgelse.

I forhold til sygeplejerskerepræsentation ved gruppeinterviewene er udvælgelsen sket

under hensyntagen til den daglige drift, da interviewene forgår i arbejdstiden. Idet der

foretages gruppeinterviews på tre forskellige afdelinger – med deltagelse af i alt ni

sygeplejersker - øges muligheden for en undersøgelse, der repræsentativt kan skildre

forholdene indenfor området.

32

8.10 Etiske overvejelser

Ved at vælge at udføre kvalitative interviews med patienter, stiller det krav til de etiske

overvejelser for projektet. Først er der søgt om godkendelse ved de respektive

afdelingsledelser til indsamling af data. Dernæst er der indhentet mundtligt samtykke, samt

udleveret informationsbrev til både patienter og sygeplejersker. I det psykiatriske afsnit er

der yderligere foretaget en ekstern vurdering ved den behandlingsansvarlige overlæge for

at sikre, at det er forsvarligt for de pågældende patienter at deltage. Informanterne er

informeret om, at de kan komme i kontakt med intervieweren efterfølgende, og der er

ligeledes, efter hvert interview, foretaget en afrunding med informanterne.

Informanterne indgår anonymt i undersøgelsen, og da der ikke er personhenførbare data,

kan de ikke identificeres efterfølgende.

9.0 Analyse og resultater

Dette afsnit er opdelt i to. Først analyseres patientinterviewene med henblik på at

identificere de temaer, patienter finder vigtige, og dernæst præsenteres resultatet af

prioriteringsundersøgelsen.

Både interviews og prioriteringsundersøgelse er foretaget for at projektet giver mulighed

for besvarelse af problemformuleringen, og afsnittet tager derfor udgangspunkt i denne:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

9.1 Analyse af interviewdata - temaer som patienter finder vigtige

Som beskrevet i metodeafsnittet er analysen af de transskriberede interviewdata foretaget

ud fra nedenstående analysemodel:

- Forståelsesniveau

- Spørgeniveau – ud fra analysespørgsmålet: Hvad finder patienter vigtigt i forbindelse

med et indlæggelsesforløb?

- Synteseniveau

33

- Valideringsniveau

- Teoriniveau

Inden fælles validering af den transskriberede tekst fremkommer 24 temaer. De temaer, der

efter valideringen er lagt ind under andre temaer, er Hygiejne, Kontaktsygeplejerske og

Kontaktlæge, Kendskab til sygehistorie, Socialt, At blive taget alvorligt, Sikkerhed og

Struktur. I nedenstående beskrives, hvorfor temaerne er valideret på denne måde, og der

henvises til de under-temaer (se bilag 1, højre kolonne, forreste parentes), hvor disse ses:

- Hygiejne - dette aspekt er meget vigtigt for specielt én patient, og er derfor ved første

syntese oprettet som et særskilt tema. Efter gennemgang af de andre interviews, er det

tydeligt, at andre patienter også har omtalt dette, men her er det i relation til de fysiske

rammer. Da under-områderne fra litteratursøgningen er sat i relation til det, ses også, at

hygiejne (40, 86) er et under-område, der tidligere er sorteret ind under temaet Fysiske

rammer. Der analyseres ikke nærmere på dette.

- Kontaktsygeplejerske og kontaktlæge - for de psykiatriske patienter er det vigtigt, at

der er en fast kontaktsygeplejerske og en fast kontaktlæge. De nefrologiske og

ortopædkirurgiske patienter finder det ikke vigtigt på samme måde, men siger i stedet,

at det er vigtigt, at der er kontinuitet ved både sygeplejersker og læger. Temaet er

valideret i forhold til de 106 under-temaer fra den valgte empiri. Under-temaet

kontinuitet (10) er genfundet i temaet Kernebegreber og under-temaet en sygeplejerske

med specielt plejeansvar (47) er genfundet i temaet Plejepersonale. Da patienterne

siger, at det er kontinuitet ved f.eks. personalet, der er vigtigt, er temaet Kontinuitet

derfor oprettet til videre analyse.

- Kendskab til sygehistorie - ved første syntese er dette tema oprettet, fordi flere

patienter specifikt siger, at det er vigtigt. Efter validering i relation til empirien

genfindes det som under-temaet Læger er bekendte med sygehistorien / patientjournal

(17). De under-temaer, der omhandler, at det er vigtigt for patienten ikke at skulle

gentage sin sygehistorie, er derfor lagt under temaet Læger. Vigtigheden af at kende

sygehistorien genfindes ikke på samme måde i forbindelse med plejepersonalet.

- Socialt - dette tema er ved første syntese oprettet, da det for én patient er vigtigt at

påpege, at der også er nogle sociale aspekter, der har betydning ved indlæggelse. De

belyste under-temaer er kun genfundet hos én patient og ikke i empirien. Efter

validering i forhold til de andre interviews, er dette tema lagt under temaet

Patientinddragelse, da det omhandler, hvordan denne patient ønsker at blive inddraget

som et helt menneske.

34

- At blive taget alvorligt - flere patienter siger, at det er vigtigt for dem at blive taget

alvorligt, hvorfor dette er oprettet som et særskilt tema ved første syntese. Efter

validering i forhold til empirien genfindes området respekt (5) under temaet

Kernebegreber. I empirien er der under-temaer vedr. respekt under temaerne

Plejepersonale og Læger, og ved sortering er det ikke oprettet som et særskilt tema, da

der kun er disse få under-temaer (70, 79). For de interviewede patienter er det dog et

vigtigt under-tema, og temaet Respekt oprettes.

- Sikkerhed - en psykiatrisk patient siger, at det er vigtigt, at der er høj sikkerhed, så

man ikke oplever fare under et indlæggelsesforløb. Det er derfor oprettet som et

særskilt tema efter første syntese. Efter validering i forhold til de andre

patientinterviews er under-temaerne genfundet i relation til temaet Tryghed.

- Struktur - en psykiatrisk patient siger ligeledes, at det er vigtigt, at der er struktur

under en indlæggelse. Da det ikke er genfundet i hverken empirien eller andre

interviews, er den psykiatriske undersøgers faglige kompetence anvendt, og under-

temaerne er sat under temaet Behandling, idet struktur bl.a. er en del af den

miljøterapeutiske behandling i en psykiatrisk afdeling.

Efter denne validering fremkommer 17 temaer til videre bearbejdning, analyse og

sygeplejerskeprioritering.

I nedenstående del analyseres de 17 temaer, der omhandler det, patienterne finder vigtigt i

forbindelse med et indlæggelsesforløb. Analysen indeholder citater fra de syv interviews,

samt analyse i forhold til valgt teori:

Fysiske rammer

I forbindelse med temaet fysiske rammer siger informanterne, at noget af det, de finder

vigtigt, er sengestuen. For de nefrologiske og ortopædkirurgiske patienter siger de, at

vilkårene under indlæggelsen er, at de ligger på en fler-sengsstue. For patienterne er det her

vigtigt, at der er taget højde for sammensætningen af patienter, bl.a. af hensyn til, hvad der

snakkes om: ”… ellers skulle I sammensætte os lidt bedre, men det ved jeg jo ikke, om der

er plads til” og en anden patient siger: ”… jeg tror, der kan være en lidt helbredelse i, at vi

ligger med det samme”. Direkte adspurgt om en en-sengsstue ville være vigtig, svares der

nølende, og det tolkes som en accept af de eksisterende fysiske rammer, der ikke giver

mulighed for andet. De psykiatriske patienter taler om, at det er vigtigt, at afsnittet er

hjemligt, hyggeligt, samt at der på sengestuen er nye møbler og rart at være: ”… vi har lige

35

fået nye møbler, og det er jeg simpelthen så glad for, for nu har jeg en god stol at sidde i

og se fjernsyn og drikke kaffe”.

De nefrologiske patienter taler endvidere om de fysiske rammer som en del af

rehabiliteringen. Det er vigtigt, at der er mulighed for at gå ture, at der er noget pænt at se

på og mulighed for et socialt fællesskab. Ud fra, hvad informanterne siger, tolkes det, at de

fysiske omgivelser har indflydelse på, hvordan patienterne trives og rehabiliteres. Det ses

ligeledes i relation hertil, at det har effekt på helbredelse, hvis de fysiske rammer er

indrettet med omgivelser, der ”skaber liv” (Pedersen 2011) s. 172. Lene Pedersen henviser

til dokumentation, der påviser, at man med fysiske rammer kan understøtte patientens egne

helbredende kræfter. I planlægningen af de nye sygehuse er der med samme hensyn

tiltænkt fællesarealer, der kan støtte de sociale relationer og opfordre til aktivitet. Teorien

understøtter patienternes udsagn om, hvor vigtig de fysiske rammer er for almenvelværet.

Planlægningen med en-sengsstuer og plads til pårørende er et udtryk for, at patienten ses

som et socialt menneske, der kan inddrage og benytte sig af de pårørende som en ressource

(Pedersen 2011) s. 172-173. Endvidere betyder udviklingen i retning af mere ambulant

behandling og kortere liggetider, at der fremover bliver brug for færre sengepladser. Det

giver mulighed for at frigøre kapacitet til at indrette eller bygge enestuer.

Sygehuskommissionen anbefaler, at man som led i forbedring af servicen, gradvist

afskaffer fler-sengsstuer (Sygehuskommissionen 1997). Ud fra de somatiske patienters

udsagn om vigtigheden af en-sengsstuer, er de realistiske i forhold til, hvad der kan lade

sig gøre, og accepterer det uden videre. Det ses dog ikke ensbetydende med, at de ikke

ønsker sig en-sengsstuer, såfremt det er en reel mulighed.

Ventetid

Samlet set i alle interviews opleves ventetid under indlæggelse ikke som et problem.

Patienterne siger, at det, der er vigtigt, såfremt der opstår ventetid, er information: ”… ja,

det er rart at blive informeret, men også, altså simpelthen informere folk om… hvad skal

man sige… hvordan det er bygget op, altså sige: Når du er indlagt her, får du nogle tider,

men du kan altså godt blive flyttet”. Det handler derfor om at blive informeret om, hvor

lang ventetiden er. Længden af ventetiden er ikke nødvendigvis et problem, hvis bare

patienten er informeret.

Når patienterne ikke oplever ventetid som et problem, kan det skyldes, at de, som de siger,

er blevet informeret om den og dermed accepterer den – eller at den slet ikke har været der.

36

Både i psykiatrisk og i nefrologisk afdeling er langt de fleste patienter akut indlagt, og

derfor opleves der ikke nødvendigvis ventetid. I relation til det er der i Sundhedsloven

fastsat regler for ventetid - at der skal være kort ventetid på behandling. Herefter er det

overladt til regionerne selv at stå for de organisatoriske rammer og fastlægge indholdet af

de behandlingstilbud, der stilles til rådighed for borgerne (Sundhedsloven 2010)

(Kristensen 2011) s. 57-58.

Som beskrevet i ovenstående synes patienterne ikke, at ventetid er et problem, hvis bare de

er informeret. Ses det i relation til Sygehuskommissionens beskrivelse af kvalitetskrav til

et godt patientforløb, er det vigtigt, at patienten løbende informeres om, hvad der skal ske

og hvornår. En vis ventetid kan som regel accepteres, når bare der bliver givet besked. Sker

dette ikke, kan det medføre frustration og utilfredshed (Sygehuskommissionen 1997).

Behandling

Når de nefrologiske og ortopædkirurgiske patienter fortæller om deres behandling, er det

svært for dem at definere, hvad behandling er. De siger med andre ord, at det handler om

faglighed, samt at de ikke selv har forstand på det: ”jamen hvad der er vigtigt, det er, når

jeg ved, jeg kommer her og bliver indlagt, så kan jeg trygt slappe af, fordi så er der nogen,

der tager over og ved noget om tingene”. Flere af patienterne taler om, at det, der er vigtigt

i forhold til behandlingen, er, at de får information om, hvad der skal ske. Det er vigtigt at

få viden om, hvem der skal behandle eller operere, og viden om dette gør, at patienterne

føler sig trygge. Det vigtige ved behandlingen handler derfor også om behandleren. Det er

tydeligt, at patienterne forstår behandlingen som det, der er kerneydelsen, samt det de

kommer i afdelingen for. Det forstås sådan, at når patienterne får det, de skal have, har de

ikke behov for at problematisere det yderligere. Når behandlingen er i orden, hvad skal der

så siges mere om det? Når patienterne oplever, at noget er til stede, så nedtones

vigtigheden af det. Dvs. når der spørges, om patienterne synes, at behandlingen er vigtig:

”øh ja, det er det, selvfølgelig er det vigtigt, men det synes jeg så også, at den er, så derfor

er det ligesom sådan… det synes jeg er meget godt”.

Behandling kan ses som de sundhedsfaglige ydelser i form af f.eks. forebyggelse,

diagnostik, observation, pleje, rehabilitering, patientinformation og -kommunikation

(Krog, Krøll og Mainz 2011) s. 40. Patienterne kan være nødsaget til at sige, at

behandlingen er vigtig, idet det er det, de er ”kommet for” - for såfremt de ikke har denne

mening, kan det være problematisk at legitimere, at de er indlagt. Ud fra ovenstående

37

udsagn ses dog, at det kan være svært for de somatiske patienter at beskrive, hvad

behandlingen består af, og når det ses i relation til teoriens beskrivelse, dækker begrebet

over noget meget bredt og noget, der er svært at forklare med enkle ord. Derudover

indeholder behandling både mono- og tværfaglige aspekter, idet den udføres af forskelligt,

sundhedsfagligt personale, som alle har hver deres andel i forløbet (Krog, Krøll og Mainz

2011) s. 40. Når ovenstående holdes op mod udsagn fra de psykiatriske patienter, er de

mere tydelige på, hvad deres behandling er, og de er bevidste om den tværfaglige del. De

beskriver eksempelvis både medicin og personlige samtaler med plejepersonalet som

behandling. En siger: ”… det at man får lov til at fortælle om de ting, det kan i hvert fald

være en form for terapi på en eller anden måde, så kan man få bearbejdet de her ting”. De

psykiatriske patienter er velformulerede ud i psykiatritermer, og de har en indsigt i

behandlingen udover deres egen rolle som patient. Det findes overraskende, at patienterne

har så stor en viden om de faglige aspekter ved behandlingen, i modsætning til f.eks. de

nefrologiske patienter, der også er kroniske patienter. Uopfordret taler de psykiatriske

patienter om forskellige behandlingsmetoder, bl.a. psykoedukation, kognitiv terapi,

ergoterapi og lignende, der bekræfter, at denne patientgruppe kender til behandling som et

tværfagligt fænomen: ”Behandling for mig, det er samtaler om medicin, samtale,

lægesamtaler, så er det fysioterapeuter, der kan være en del af behandlingen – ikke denne

gang, men sidste gang, jeg var indlagt. Ergoterapi, det er pga. aktivering, det er også en

del af behandlingen”, ”… jeg har hørt noget om det der kognitiv terapi…” og ”… da jeg

fik diagnosen, der fik jeg sådan noget psykoedukation”.

Information

For alle patienterne er information nævnt som et tema, der er meget vigtigt i forbindelse

med et indlæggelsesforløb. De vigtige under-temaer ved information drejer sig om

information om behandling, hvad der skal ske fremadrettet, aftaler, ventetid og lignende:

”jamen at man hele tiden er forberedt på det hele, mens du kommer herind, hvad du skal

gøre, inden du kommer herind, og hvad du skal gøre efter, altså at du hele tiden har

informationen til det næste, der skal foregå”.

Ifølge litteraturen skal information give patienten viden og forståelse til at kunne træffe

valg om behandling. Information skal tilpasses den enkeltes behov, og hvad der har

betydning for den enkeltes situation. Det kræver evner hos de fagprofessionelle at opfatte

og opfange, hvad der er behov for, så det giver patienten mulighed for aktivt at deltage i

behandling og pleje med henblik på en sundhedsfremmende adfærd. Information er

38

gensidig således, at også patienten er formidler af information om egen sygdom og

oplevelser (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 39-40. I relation til ovenstående tyder

informanternes udsagn på, at når de oplever at være godt informeret, f.eks. ved kendskab

til det fremadrettede forløb, vil det medvirke til at skabe tryghed og et bedre fundament til

at træffe beslutninger ud fra.

Patienterne har også behov for, at der ligger et vikarierende håb i den information, der

gives - at personalet siger, at ”det” bliver bedre - at der er lys forude. Patienterne siger

yderligere, at det er vigtigt med gentagelse, da information kan være svær selv at fastholde.

Det drejer sig både om generel information, da man kan have svært ved at huske, når man

er i en sygdomsperiode, men også at gentage information om håbet forude. Når

intervieweren spørger, om det er vigtigt at informere om håb, og at det bliver bedre i

fremtiden, svarer en kronisk patient, at det er det, fordi man i starten er uerfaren og ikke

ved, hvad en dårlig sygdomsperiode bringer: ”Ja, men i starten er man den der… i starten

af min sygdom, så vidste jeg selvfølgelig ikke, at man kunne få det bedre, men denne gang,

da jeg var indlagt, så vidste jeg godt, at man kunne få det bedre”, og en anden siger: ”jeg

har hele tiden været ovenpå med information, selvom jeg måske ikke har været i stand til at

kapere, hvad det betød, så har jeg levet på det…”.

Ovenstående understøttes af litteraturen, hvor håb beskrives som en dynamisk proces, der

indebærer, at man bevarer og udvikler troen på at kunne håndtere og tackle vanskeligheder.

Her er sundhedspersonalets adfærd af betydning for, at patienten kan opleve håb og ikke

mister det (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 45-46. Dvs., når informanterne siger, at de

har behov for, at sundhedspersonalet gentager, at der er håb forude, forudsætter det en

bestemt adfærd fra sundhedspersonalet – og dermed også en vis faglighed, hvor der er

kendskab til, at sygdommen rent faktisk giver bedring.

I forhold til hvordan informationen gives, siger patienterne, at det er vigtigt, at den er

menneskelig og tilpasset den enkelte. Det er okay, at flere personaler giver information,

men det er vigtigt, at det er den samme information. En siger dog: ”jeg synes, det har

ligefrem været afvekslende, at få ordene, måske belagt, på en anden måde og lidt forskellig

måde”. Få patienter nævner skriftlig information som værende vigtig og her kun i forhold

til praktiske ting, såsom regler og spisetider. De ortopædkirurgiske patienter fortæller, at de

har deltaget i en informationsdag, og at det er vigtigt for dem, fordi der bliver brugt tid på

dem. De siger, at informationen her er et godt supplement til den skriftlige information.

39

Det opleves, at patienterne føler sig anerkendt og værdsat, da de fagprofessionelle er til

stede for dem.

I Sundhedsloven står, at patienten skal give informeret samtykke til behandling. Samtykket

skal være forudgået af en fyldestgørende information. Det ses her i relation til den

information, patienter får forud for undersøgelse og evt. operation. Sundhedsloven

beskriver, hvad patienten har ret til at få information om, på hvilken måde informationen

skal gives, og at patienten ligeledes kan frasige sig information (Sundhedsloven 2010).

Hvis dette sammenholdes med de gode interpersonelle relationer, handler det i lige så høj

grad om, hvordan informationen gives, hvor den gives og hvornår i forløbet –

samstemmende med ovenstående informanters udsagn. Det stiller krav til de

fagprofessionelle om at give information på en måde og et tidspunkt, hvor patienten er i

stand til at tage imod og forstå. Der skal være tid og rum til, at patienten kan stille

spørgsmål og personalet skal lytte og være opmærksomme på patientens reaktioner

(Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 43-45.

Ovenstående understøttes med anbefalinger om information fra publikationen ”Patientens

møde med sundhedsvæsenet” (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003), hvor det anbefales, at:

- Sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient.

- Sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information.

- Sundhedspersonalet supplerer den mundtlige information med relevant skriftlig

information.

Kommunikation

Patienterne nævner vigtigheden af, at der bliver talt i et sprog, der kan forstås. Det lader

ikke til, at patienterne har svært ved at forstå sygeplejerskerne, og de nævner, at det er

vigtigt, at sygeplejersken er med til samtaler med lægen eller efterfølgende samler op: ”…

kommunikation med lægen, jeg er sådan en, jeg har ikke så meget erfaring med lægen… …

jeg har fået hjælp fra sygeplejerskerne, vi har skrevet ned, hvad det var, jeg ville sige” og

en anden siger: ”altså læger, det er ligesom om, det er lidt tilbage i den der gamle

autoritet, ikke… … hvor man måske kan spørge på en lidt anden måde til en

sygeplejerske.” Det er ligeledes vigtigt for patienterne, at de bliver lyttet til, samt at

personalet er venligt, imødekommende og opmærksomme.

40

Kommunikation kan defineres som gensidig informationsudveksling og indgår i det

interpersonelle samspil mellem patient og de fagprofessionelle (Amtsrådsforeningen m.fl.

2003). Når det ses i relation til informanternes udsagn, er det vigtigt for patienterne, at

sygeplejerskerne går ind i dette interpersonelle ”rum”, for herved at fungere som bindeled i

kommunikationen. Kommunikation ses derudover som et redskab til at reducere utryghed

og benyttes til at sikre kvaliteten af inddragelse. God kommunikation sikrer bedre

udgangspunkt for pleje og behandling, bedre compliance, større patienttilfredshed og

effekten er bedre resultater og udnyttelse af ressourcer (Lene Pedersen 2011) s. 133

(Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 48. Ved at kommunikere med sygeplejerskerne, f.eks. i

forhold til at beskrive behov og få viden, er patienterne medvirkende til at blive inddraget

og det kan derved give en større tilfredshed.

For psykiatriske patienter er det vigtigt, at kommunikationen går begge veje. Patienterne

vil gerne, at personalet bidrager med personlige oplevelser og erfaringer både i forhold til

behandlingen, men også for at sikre, at der foregår kommunikation på uformelt niveau: ”…

at personalet også giver noget af sig selv på en eller anden måde, at det ikke kun er en

vej… … selvfølgelig skal det være et professionelt forhold, men det der med, at

vedkommende også giver noget af sig selv tilbage, det betyder meget for mig…”.

Undersøgerne forstår denne forskel som et udtryk for, at en del af den psykiatriske

behandling er baseret på relationen og foregår ved hjælp af kommunikation.

Når det sættes i relation til teori om kommunikation ses, at kommunikation kan anvendes

enten med et sygdomscentreret perspektiv, hvor fokus er de biomedicinske aspekter ved

sygdommen, eller med et patient-centreret perspektiv, hvor også følelser, tanker og

patientens velbefindende inddrages. Sundhedspersonalets empatiske evner er en af de

vigtigste kommunikative færdigheder, der skal besiddes (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003)

(Krog, Krøll og Mainz 2011) s. 40. Ud fra informanternes udsagn underbygges

betydningen af, at psykiatrisk pleje og behandling gør brug af begge perspektiver i

kommunikationen, både pga. fagligheden, men også for at styrke relationen. Ved at være

nærværende, imødekommende, åben og indfølende skal de fagprofessionelle bestræbe sig

på at forstå den individuelle person som patient. Kommunikation tænkes først og fremmest

som sproglig, men bør betragtes som omfattende al adfærd, der rummer information. Man

kan således ikke undlade at kommunikere, da det er kommunikation i sig selv (Krog, Krøll

og Mainz 2011) s. 40 (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 39-50. For en nefrologisk patient

er det ligeledes vigtigt, at kommunikationen bliver anvendt uformelt og at personalet

41

kender patienten som privatperson, således at det ikke kun drejer sig om sygdom. Patienten

påpeger, at der er risiko for, at sygdommen ”tager over”, hvis der ikke tales om andet.

God kommunikation har stor betydning for, hvordan patientforløbet bliver, at patienten får

mulighed for at beskrive sine behov og får viden og forståelse til at kunne træffe

beslutninger. Det er via kommunikation, at der er mulighed for at afstemme forventninger

og god kommunikation kan have betydning for patienttilfredsheden, og om patienten følger

den behandling, der er iværksat, samt endelig resultatet af den (Pedersen 2011) s 133.

Samarbejde

Patienterne nævner samarbejde som værende på flere niveauer. For det første nævnes

samarbejde som det relationelle mellem patienten og de fagprofessionelle, og når det

fungerer godt, er det et udtryk for patientinddragelse. En patient udtrykker: ”… lytte til mig

– komme med nogle forslag, og så tager vi beslutningerne sammen…”. Ligeledes

udtrykkes det, som det at have det godt og rart sammen. Lene Pedersen beskriver i relation

til det, at samarbejdet er noget relationelt mellem patienten og den fagprofessionelle, hvor

det afhænger af patientens ressourcer og behov i hvor høj grad, patienten kan deltage.

Samarbejdet er præget af asymmetri, i stil med principal-agentteorien (Bendix 2008), hvor

den fagprofessionelle gør brug af sin faglighed for at synliggøre patientens eget ansvar.

Asymmetrien er derved et område, som fagprofessionelle skal være opmærksomme på, for

at forsøge at få patientens viden ind i relationen og bruge den aktivt (Pedersen 2011) s.

138-142 (Bendix 2008). En informant giver udtryk for, at vedkommende ser samarbejdet

som det at blive lyttet til, og at beslutninger træffes i fællesskab. Der kan her være tale om

et partnerskab, der er medvirkende til at skabe et andet fokus på, hvordan patientplejen

gribes an, fordi der herved er mere fokus på patientens ansvar og inddragelsen heri

(Pedersen 2011).

Dernæst handler det om samarbejdet de fagprofessionelle imellem. Det kommer til udtryk i

de oplysninger, som personalet har om patienterne ved hjælp af det interne samarbejde, at

der observeres og gives information videre: ”… når man kommer ind, at man fornemmer

uanset, der har været vagtskifte, ja men de ved, hvad det handler om” og ”… hvis

samarbejdet ikke er til stede mellem plejepersonalet og lægerne, så er det ikke sikkert, at

resultatet bliver optimalt for patienten”. Lene Pedersen beskriver i relation til det, hvordan

det tværfaglige samarbejde forudsætter, at de involverede har et kendskab til hinanden, og

at der søges en fordomsfri dialog om, hvordan opgaven løses (Pedersen 2011) s. 218.

42

Samarbejde på tværs af sektorerne er et område, som specielt psykiatriske patienter finder

vigtigt. Når der spørges ind til samarbejde på et generelt plan, nævnes kommuner og

bosteder som værende vigtige samarbejdspartnere på lige fod med behandlerne. Det er

vigtigt for patienterne, at dette samarbejde fungerer, fordi det fremmer det videre forløb:

”... det gavner min proces her i systemet og alt efter, hvad kommunen får at vide f.eks. i

forbindelse med det bosted her, så træffer de jo beslutninger ud fra det, der bliver fortalt

hernede, så det har meget at sige i hvert fald”. Grundlæggende ses, at samarbejdet med de

sociale myndigheder har stor betydning for denne patientgruppe. I relation til det beskrives

i teorien, hvordan samarbejdet mellem forskellige sektorer og faggrupper er af stor

betydning for kvalitet og sammenhæng i forløbet (Pedersen 2011) s. 218. Når patienten

taler om sit forløb gennem systemet, ses der på det organisatoriske samarbejde i relation til

det. Det organisatoriske samarbejde handler om den konkrete måde patientforløbet er

struktureret på, men også det samarbejde, der er mellem fagprofessionelle på tværs af

sektorer (Rhode, Krøll og Mainz 2011) s. 102.

Læger

Om temaet Læger beskriver patienterne, at det er vigtigt, at lægerne er fagligt dygtige, men

på samme tid angiver de, at de ikke umiddelbart deler samme relation og fortrolighed med

lægerne, som de gør med plejepersonalet. Der er endvidere en opfattelse af læger hos bl.a.

de ortopædkirurgiske patienter, der beskriver, hvordan de er overraskede over, at lægen

bruger tid på dem (udover operation og lignende). Det, at lægen giver sig god tid og lytter,

er derved et vigtigt område, men ikke noget de forventer. En patient siger i forbindelse

med en informationsdag: ”… det overraskede mig meget positivt, og der var også en læge

tilstede, og der blev brugt temmelig meget tid”.

Mødet mellem læger og patienten kan ses som mødet mellem en fagprofession med høj

status og patienten som værende i en sårbar position. Lægen skal leve op til rollen, som

den der ved, og patienten vil i situationen have værdigheden på spil ved ikke at have

kontrol, igen ses sammenhængen til principal-agentteorien (Bendix 2008). Udtalelsen fra

informanterne vidner om, at de har en forventning om en anderledes rollefordeling, og at

lægers tid er knap. Ud fra litteraturen kan patienten indtage forskellige roller i forhold til

sygdom. Disse roller kan være mere eller mindre aktive i samspillet med lægen (Riiskjær,

Mainz og Rhode 2011) s. 129.

Patienterne påpeger, at fagligheden er det essentielle, men derudover er det for både de

ortopædkirurgiske og de psykiatriske patienter vigtigt, at det er den samme læge, der står

43

for behandlingen, den de taler med og den, der opererer mm. En patient tilføjer i forhold til

betydningen af en fast læge: ”… jeg kan måske fortælle mere til kontaktlægen, end jeg kan

til en tilfældig læge”. Ifølge litteraturen anbefales det, at der altid er en læge, der har

ansvar for behandlingen med henblik på kontinuitet. I psykiatrien har den terapeutiske

relation stor betydning og graden af tilfredshed og adherence ses som en indikator for

kvalitet (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 133. Adherence ses her som patientens grad af

efterlevelse af de ordinationer, som vedkommende har givet sit samtykke til. Det fordrer

herved, at patienten inddrages og har forståelse for det valgte.

For flere af patienterne på nefrologisk og psykiatrisk afdeling er det vigtigt, at lægen

kommer, når der er behov for det. Patienterne siger dog samtidig, at det ikke er noget, de

oplever som et problem: ”… altså fordi man kan jo altid, stort set, få en læge, hvis man

lige kontakter plejepersonalet…”. Udtalelsen fra informanten vidner om en patient, som

ikke kun er bruger men forbruger af sundhedsvæsenets ydelser. Patienten har forventninger

til ydelsens tilstedeværelse og til ikke at skulle vente (Bendix 2008) s. 215. I denne

sammenhæng opleves det ikke som et problem. Det kan skyldes, at informanterne er

indlagt på hospitaler, hvor der er læger til stede hele døgnet.

Plejepersonale

Generelt for flere patienter er plejepersonalet vigtige i forbindelse med et

indlæggelsesforløb: ”… det er jo dem, man har det daglige med, det synes jeg, det er rigtig

vigtigt, for det er jo på en eller anden måde dem, der tegner afdelingen”. Patienterne siger,

at det er vigtigt, at de føler sig godt tilpas sammen med plejepersonalet – at plejepersonalet

er åbne, imødekommende og venlige, men patienterne siger også, at de har en anden, mere

fortrolig kontakt til plejepersonalet end til lægerne. I relation hertil viser en engelsk

undersøgelse, at sygeplejerskerne er den gruppe, der er bedst til at imødekomme

patienternes følelsesmæssige behov (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 131. Derudover er

der i praksis forskel på, hvordan sygeplejerskers og lægers arbejde er organiseret. Idet

sygeplejerskerne, modsat lægerne, er til stede hos patienterne hele døgnet, kan det være

medvirkende til, at der opstår en anden relation (Pedersen 2011) s. 158.

Det betyder meget for flere af patienterne, at der er kontinuitet i personalegruppen, dette

for at styrke relationen og skabe tillid, men også for, at patienterne skal undgå at fortælle

”samme historie” flere gange: ”Det der er godt, synes jeg, det er, at det er den samme

sygeplejerske, der kommer i dagvagten til én, og det er den samme sygeplejerske, der

kommer om aftenen. Det gør også meget, at du ikke skal forklare…”.

44

For de psykiatriske patienter fremkommer der en større betydning af relationen til

plejepersonalet. Patienterne er mere tydelige i måden at udtrykke, hvilke forventninger de

har til vigtigheden af plejepersonalets kunnen. Det tolkes, at de psykiatriske patienter

dermed er mere tydelige på, hvad de finder vigtigt ved plejepersonalet. De forventer, at

fagligheden er i orden, at personalet har været på efteruddannelse, og at personalet har

menneskelige egenskaber, der bruges i relationsbehandlingen. Patienterne er meget

tydelige i at forvente professionalitet, samtidig med, at de forventer, at plejepersonalet

giver noget af sig selv. Denne tydelighed genfindes ikke på samme måde hos nefrologiske

og ortopædkirurgiske patienter.

På samme måde som den terapeutiske relation har betydning i forholdet læge/patient, ses

der ligeledes i informanternes udtalelser de samme forventninger til plejepersonalet. I

tilknytning til den terapeutiske relation ses der enighed om mål og midler for behandling

og samarbejde, og der knyttes følelsesmæssige bånd i form af tillid mellem patient og

fagprofessionelle (Riiskjær, Mainz og Rhode 2011) s. 133.

Patientinddragelse

Temaet Patientinddragelse kræver lidt forklaring for nogle af patienterne, og det ses i

relation til, at man som fagprofessionel også kan have svært ved at forklare, hvad begrebet

indeholder. Lene Pedersen (2011) beskriver i forhold til det, at der arbejdes med

patientinddragelse mange steder og på mange forskellige måder i sundhedsvæsenet, men at

det ikke er det samme, man forstår ved begrebet – der anvendes en række af lignende

begreber. Der er således ingen specifik definition. Denne uklarhed og anvendelse af

forskellige betegnelser kan være med til at give forvirring i forhold til, hvad man som

patient kan forvente (Pedersen 2011) s.152. Informanterne siger, at det vigtige ved at blive

inddraget er at blive lyttet til og vide, hvad der skal ske. For flere af informanterne handler

patientinddragelse om at få information om behandling og lignende, dvs. en passiv

inddragelse mere end, at patientinddragelse er noget, hvor patienten er aktiv: ”det er vel, at

vi bliver taget med på råd, vi bliver spurgt ind til… … taget med i, jamen hvad er det, vi

gør nu… … ja, og blive hørt”. Informanterne siger, at patientinddragelse er, når de selv er

engageret i, hvad der skal ske, men ikke, at de selv tager beslutninger. Inddragelsen er for

dem, at de får en grundig information om de valg, som de fagprofessionelle tager. Når det

ses i forhold til litteraturen, er spændevidden for begrebet patientinddragelse bred og

betinget af en række aspekter af kulturel og social art. Patientinddragelse kan gå fra, at

patienten vælger ud fra, hvad lægen har fremlagt af muligheder, til at patienten ”bare”

45

adlyder – inddragelse kan derfor finde sted i flere forskellige situationer i patientforløbet

(Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 55. Inddragelse af patienter understøttes af regler i

Sundhedsloven (2010), hvor bl.a. patientens ret til information og til at fravælge den, er

beskrevet. Patientinddragelse går ifølge litteraturen længere end til at opfylde de juridiske

krav. Det omhandler også de mellemmenneskelige relationer, hvor den enkelte oplever at

blive respekteret som individ og at have medindflydelse og kunne mestre egen situation

(Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 55-56.

Der er tegn på, at flere af informanterne gerne vil være mere aktive og benytte sig mere af

den viden, de har om deres sygdom, men det fremkommer som en form for ambivalens i de

transskriberede interviewdata. En patient spørges ind til, hvorvidt vedkommende oplever

at blive inddraget i de beslutninger, der træffes: ”ja – ej, det tror jeg egentligt ikke, at jeg

sådan er involveret i, det tror jeg egentligt ikke, det er kun dem, der fortæller… … men det

kunne godt være, at det var bedre, at man var mere med i, sådan at det… både for sin egen

skyld… … altså, vi kan jo heller ikke alle sammen gå rundt og være små læger, synes jeg.

Vi bliver jo så kloge, at vi er lige ved at ødelægge dem, der er kloge”. Udover

ambivalensen lader det til, at patienten gerne vil inddrages, men autoritetstroen ”tager

over” i praksis, og patienten falder tilbage i den ”gamle” patientrolle: ”jamen jeg ved ikke,

hvor vigtigt det er, at jeg bliver inddraget, fordi man kan sige, at jeg har ingen

baggrundsviden for det, at I så skal inddrage mig i – jeg kan bare mærke, hvad jeg vil,

altså hvad jeg synes…”. Patienten viser tydeligt, at patientinddragelse ikke handler om at

være den, der er den kloge… men mere om, at vedkommende får lov til at ytre sig. For

informanterne forstås patientinddragelse derfor, som det at fortælle om, hvordan

vedkommende har det – dvs. at inddrage sin personlige viden i partnerskabet med de

fagprofessionelle. Informanten siger også i denne forbindelse, at man er nødt til at stole på

de fagprofessionelles vurdering, fordi det er dem, der har den faglige viden. Det, patienten

ønsker at bidrage med, er viden om, hvordan vedkommende har det. Patienten er bekymret

for at blande sig, for hvad sker der så, hvis noget går galt, og samtidig ses også, at

patienten ikke mener, man kan tillade sig at blande sig. Flere af patienterne giver udtryk

for, at de er bange for, at de skal træffe beslutningerne, hvortil der tænkes, at der igen er

problemer med definitionen af, hvad patientinddragelse er. Tanken om patientinddragelse

handler ikke om, at patienten skal træffe de faglige beslutninger men mere, at patienten

deltager med den viden, vedkommende har om eget liv. Patienten og de fagprofessionelle

har et fælles ansvar for i samarbejde at træffe de rigtige beslutninger. I publikationen

”Patientens møde med sundhedsvæsenet” (Amtsrådsforeningen m. fl. 2003) beskrives, at

46

patienten er den eneste som oplever hele forløbet og derfor kan bidrage med en viden, som

de fagprofessionelle ikke har. En viden, som kan være med til at give en bedre kvalitet i

forløbet. De fagprofessionelle kan ikke på forhånd vide, hvem der ønsker at blive inddraget

og i hvilken grad. De må derfor indgå i en dialog med patienten om dette. For at kunne

indgå i beslutninger om behandling med videre må patienten have den viden, der er

nødvendig – givet på en for patienten forståelig måde (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s.

56-57.

En psykiatrisk patient, der gerne vil inddrages, siger: ”jeg vil jo gerne være sikker på, at

det er de rigtige beslutninger, der bliver taget, og nogle af de her piller, det er jo ikke

ligefrem vitaminpiller, øhm… så derfor er det rart at vide, hvorfor de tænker, at det lige

skal være dem”. Der spørges herefter ind til, hvorvidt patienten har prøvet at søge mere

inddragelse i sin medicinske behandling: ”… jeg har f.eks. spurgt, hvorfor skal jeg have

det? Jamen det synes vi bare, at du skal”. Det tænkes her, at de fagprofessionelle ikke har

fokus på og anvender patientinddragelse, da det ikke lader til at være en naturlig del af

samtalen med patienten. DDKM (IKAS 2012) beskriver, at patienterne skal inddrages, men

ikke hvordan, og Bendix (2008) taler i den forbindelse om, at det ikke er lige meget, hvor

initiativer til udvikling kommer fra – fra ledelsen eller medarbejderne. Et eksempel viser,

at først når patienterne udtaler et behov eller ønske og det høres af medarbejderne, er der

mulighed for, at det vil forplante sig i praksis (Bendix 2008) s. 215-216.

I denne forbindelse reflekteres over, om man som fagprofessionel har tendens til at tænke,

at det handler om manglende adherence, når patienten ikke samarbejder om den ordinerede

medicin. Som det er for nuværende, kan patienten være nødt til at være ”uvorn”, hvis

vedkommende tydeligt skal markere, at han eller hun ønsker mere inddragelse i

beslutningen om den ordinerede behandling.

Pårørende

Der er forskel på, hvad patienterne finder vigtigt i forhold til deres pårørende. En

nefrologisk patient beskriver, at man selv skal være filter på, hvad der skal siges til de

pårørende, da der er forskel på den viden, henholdsvis patienten og de pårørende har, men

også fordi patienten ikke ønsker, at de pårørende gøres unødigt bekymrede. Patienten

mener ikke, at der altid er behov for, at de pårørende inddrages i forbindelse med et

indlæggelsesforløb. En psykiatrisk patient siger i den forbindelse, at det er vigtigt, at de

pårørende kommer ind til nogle samtaler, men omvendt også, at vedkommende selv vil

47

bestemme hvornår, fordi der er nogle ting, de pårørende ikke skal være en del af: ”… jeg

har nemmere ved at fortælle om tingene, hvis jeg er selv, også fordi en pårørende måske

kan blive ked af det…”. Samlet set tegner der sig et billede af, at patienterne gerne vil

spørges i de enkelte situationer, fordi der kan være personlige overvejelser, der har

betydning for, hvordan de pårørende skal inddrages. En patient påpeger også, at pårørende

ikke altid er familiemedlemmer, og at de fagprofessionelle derfor skal være opmærksomme

på at tænke pårørende som andet end familie. Igen et argument for, at den enkelte patient

spørges.

I forhold til at inddrage de pårørende siger lovgrundlaget, at dette skal ske med patientens

samtykke. I relation til DDKM (IKAS 2012) skal inddragelse af pårørende ske i respekt for

patientens ret til at bestemme, hvem der skal informeres, inddrages og ligeledes med

respekt for de pårørendes ønsker. Ifølge Bendix et al. (2008) s. 197 skal de pårørende

inddrages i forløbet, men det skal være patienten selv, der bestemmer i hvilket omfang.

Dette stemmer godt overens med de ønsker og behov, som informanterne giver udtryk for.

De ortopædkirurgiske patienter synes, at det er vigtigt, at de pårørende inddrages før

indlæggelsesforløbet: ”… så de bliver forberedt på det, ligeså meget, som vi gør, og det

tror jeg er rigtig vigtigt”. Det har herved også betydning for patienten, at der er flere der

hører ”hvad der bliver sagt”. Inddragelsen af de pårørende handler også om, at de

pårørende får en opgave med at støtte op, når patienten bliver udskrevet. De pårørende

bliver herved inddraget mere aktivt. Patienterne påpeger samtidig, at man i dag har

mobiltelefon med sig under en indlæggelse, og derfor ikke, som tidligere, er afhængig af,

at de pårørende skal kontakte afdelingen, f.eks. efter en operation. I relation til det

beskrives der i litteraturen, at de pårørende kan være en støtte og ressource for patienten i

forbindelse med et indlæggelsesforløb, og at mange af dem tager aktiv del i forløbet. Et

godt samarbejde med de pårørende har betydning for forløbet, idet de pårørende kan være

med til at give viden og erfaring om patienten, som kan bruges i det videre forløb. Dette

kan også gå den anden vej, hvor de pårørende får en viden om patientens sygdom, som de

kan anvende både under og efter indlæggelsen (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 71-72.

Udskrivelse

For alle patienterne er Udskrivelse et tema, der er vigtigt. Det, der er vigtigt, er, at der

bliver skabt en struktur, lagt en plan, og at patienterne er informeret om, hvad der skal

foregå: ”jeg synes I er smaddergode til at udskrive… fordi jeg synes det hele er sådan på

48

plads og kørt ind, så jeg bare skal tage hjem, og så følge skemaerne hjemme med

medicinen og alt det der…”.

Patienterne synes, at det er vigtigt, at man bliver inddraget i forhold til, hvornår man skal

udskrives, fordi det er vigtigt for dem, at de føler sig klar. Patienterne beskriver her, at det

er meget vigtigt at blive lyttet til og ikke bliver udskrevet for hurtigt: ”… så er det også

vigtigt, at de så lytter til dig og siger: ved du hvad, det er i orden, du siger, du gerne vil

blive til i morgen. Så skal du også have lov til det”. Det lader ikke til, at patienterne er helt

forberedte på, hvornår en udskrivelse er realistisk. Det handler om forventningsafstemning

af, hvilke forhold der skal være i orden, før man kan udskrives. Generelt set tolkes, at

patienterne har en oplevelse af, at de bliver udskrevet for hurtigt. De vil gerne inddrages i

denne beslutning, men er klar over, at det er de fagprofessionelles endelige beslutning.

Samtidig nævner de, at de godt ved, at det i sidste ende kan handle om mangel på

sengepladser.

For de psykiatriske informanters vedkommende er en udskrivningssamtale essentiel for det

videre forløb. De har behov for den faste struktur og nogle fremadrettede aftaler: ”… at det

bliver gjort på en ordentlig måde” og en anden patient siger, at planen ved udskrivelsen

skal være med til at forebygge nye sygdomsperioder: ”Det er vigtigt, at man har en vis

struktur i sin hverdag, når man skal udskrives, så der ikke skabes kaos igen”.

Patienterne pointerer vigtigheden af struktur og tilrettelæggelse i forhold til det videre

forløb. Det giver tryghed og redskaber til at håndtere hjemmesituationen. Her ses ligeledes

vigtigheden af at videregive oplysninger – enten til primær sektor, pårørende eller

patienten selv, så der ikke går oplysninger tabt. En af de største udfordringer i forhold til

det tværsektorielle samarbejde er de forskellige paradigmer - på sygehuset er det domineret

af behandling af sygdom og i kommunerne er der fokus på borgerens hverdag og sociale

situation (Lene Pedersen 2011) s. 115. I relation til dette stilles krav til de fagprofessionelle

om at planlægge udskrivelse under hensyntagen til de forskellige paradigmer, at der ikke

kun er fokus på den afsluttede behandling, men også fremadrettet fokus på den hverdag

patienten skal udskrives til - noget der også tilkendegives tydeligt i informanternes udsagn.

Tryghed

Tryghed kan ses som flere områder i forbindelse med et indlæggelsesforløb. For enkelte af

patienterne er det vigtigt, at personalet er erfarent og rutineret, da det giver tryghed: ”…

det kørte sådan i en rutine, som også gav en vis tryghed…” og en anden siger: ”… man

49

kan mærke, at personalet har erfaring… … lige præcis, man er i trygge hænder”. For

andre handler tryghed om, at afsnittet har en god atmosfære, men også, at der er ”noget” i

relationen mellem patienter og fagprofessionelle, der giver tryghed. En ortopædkirurgisk

patient fortæller i forbindelse med skift af læge: ” … der kunne jeg bare mærke, at der var

en tillid, der var væk. Og så måtte jeg gå ud og vente syv uger med at komme til

forundersøgelse hos en anden læge. Men der kunne jeg bare mærke, at der var tryghed og

- lige nøjagtig som du siger - tillid”. Patienten siger derved, at der er ”noget” i relationen

med den ”nye” læge. Det ses endvidere, at patienten kæder tillid og tryghed sammen, ved

at tillid skal eksistere, for at tryghed opstår - at tryghed fordrer tillid.

Patienterne taler om tryghed fra to perspektiver - at tryghed opstår i relationen, men også

ved, at personalet har en faglig viden og erfaring.

Kontinuitet

Kontinuitet handler for patienterne om, at der er sammenhæng i forløbet, og at der er

kontinuitet ved at blive behandlet af den samme læge og sygeplejerske, så de ikke skal

forklare sig igen og igen. De siger også, at det er vigtigt, at de fagprofessionelle kender

sygehistorien: ”… jeg har i hvert fald ikke lyst til, at man skal tale om de virkelig tunge

ting med alle og enhver…”.

I ”Patientens møde med sundhedsvæsenet” (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s.61 beskrives

kontinuitet også som sammenhæng i det enkelte forløb. Patienterne oplever hele forløbet

og får derved en god indsigt i, hvor vel-tilrettelagt et forløb er. Det understøtter

informanternes udsagn om, at det er vigtigt at blive undersøgt og behandlet af den samme

læge og at møde så få læger og sygeplejersker som muligt. Det giver øget tryghed og

oplevelse af individualitet, at de fagprofessionelle kender dem (Amtsrådsforeningen m.fl.

2003).

Et tiltag, der har til hensigt at begrænse antallet af personer, patienten møder, er indførelse

af kontaktpersonordningen (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 61-62). For de nefrologiske

og ortopædkirurgiske patienters vedkommende anvendes termen ”kontaktperson” ikke.

Undersøgerne tænker, at det kan dreje sig om, at denne term ikke anvendes af de

fagprofessionelle indenfor disse specialer. I psykiatrien anvendes kontaktpersonbegrebet i

praksis, fordi behandlingen foregår i relationen mellem patienten og kontaktpersonen. Det

ses heraf også, at de psykiatriske patienter nævner termen ”kontaktperson” flere gange: ”…

og jeg synes, at det er rart, når jeg kommer her, at jeg kender mine kontaktpersoner, det

50

betyder meget for mig, har jeg oplevet”. Samlet set er det vigtigt for patienterne, at der er

kontinuitet til stede både i forløbet, men også i relationen til de fagprofessionelle.

Ifølge DDKM (IKAS 2012) skal der udpeges en kontaktperson, som tilknyttes den enkelte

patient. Der er sammenhæng mellem de psykiatriske informanters kendskab til termen, og

de genkender brugen af funktionen i praksis. Det ses ikke tilsvarende hos resten af

informanterne.

Tillid

Patienterne er ikke direkte adspurgt om tillid, men det er noget, de spontant nævner under

andre temaer, hvorfor det opfattes som værende vigtigt for dem: ”… det er da også meget

vigtigt, at man føler tillid til den læge, man taler med”. Som beskrevet under temaet

tryghed, er tillid og tryghed nært beslægtede, og det, der kan være medvirkende til at skabe

tillid, er information: ”… nogle meget menneskelige informationer, man har fået… … det

har givet mig en… en ro, altså simpelthen en tillid, en meget, meget stor tillid…

menneskeligt…”. Det vigtige er derfor, at tilliden er til stede i relationen mellem patient og

de fagprofessionelle. I relation til dette viser undersøgelser, at tillid har stor betydning for

patientens tilfredshed med kommunikationen, og det er ligeledes nærmest en forudsætning

for, hvordan behandlingsresultatet bliver. Andet, der kan være med til at give tillid, er den

adfærd, der bliver vist patienten, at der er en oplevelse af respekt og af at blive taget

alvorlig. Tillid er således tæt forbundet med kommunikation (Ammentorp, Mainz og

Sabroe 2006) s.3439. Når det ses op mod informantens beskrivelse af, at det er vigtigt, der

er tillid, når vedkommende taler med lægen, er det meningsfuldt, at tillid ses i

sammenhæng med kommunikation.

Modtagelse

Temaet Modtagelse er nævnt spontant hos nogle patienter, som noget der er vigtigt. Det

handler her om, at man føler sig imødekommet og at man føler sig ventet: ”Jeg synes, det

er rimeligt vigtigt, at man lige bliver taget hånd om, man kommer til at snakke med nogen

som sådan, end at man bare lige bliver sat hen et eller andet sted” og en anden patient

siger i forhold til ikke at blive taget godt imod: ”… men så føler man nok, at man bliver

ladt i et tomrum der… … fordi man er i kaos. Eller jeg var i kaos.”. I forbindelse med

modtagelse af akutte patienter, kan det være svært at lægge en plan på forhånd. Dette gør,

at der skal være en organisering, der tilgodeser behovet for at blive modtaget her og nu –

51

alle har behov for at føle sig ventet, blive taget hånd om og informeret om evt. ventetid.

Det handler om at skabe ro og at de fagprofessionelle udsender et signal om, at der er

kompetence til at tage over, hvis der er behov. I relation til det er udfordringen at kunne

modtage patienten på det rette tidspunkt og med det rette personale på rette sted. Dette har

væsentlig betydning for patientforløbet. Der har været fokuseret på området de senere år,

hvor der specielt er set på, hvilke læger der tager imod patienten – om det er yngste læge

eller en specialist (Bek og Pedersen 2011) s. 119-120.

Modtagelsen har indflydelse på det videre forløb, da det er første-hånds-indtrykket. Det er

vigtigt for patienterne, at der er ro og overblik, så patienten, der er dårlig eller urolig, kan

finde ro og tryghed allerede ved modtagelsen i afsnittet:”... så syntes jeg, at jeg får sådan

en lidt forkert indgang på det... … på hele forløbet derinde... … man lige bliver taget lidt

imod eller hvad skal jeg sige...”.

Ovennævnte drejer sig om akutte patienter og der ses ikke den samme nødvendighed for

modtagelse hos de interviewede elektive patienter, idet de ikke fremkommer med udsagn

om dette.

Aktivitet

For de psykiatriske patienter handler aktivitet om fysisk aktivitet og flere aktivitetstilbud,

både fordi det er vigtigt at have noget at fylde tiden ud med, og fordi man føler sig inaktiv

og går i stå, men også fordi patienterne oplever problemer med vægtøgning. Adspurgt om,

hvad der er vigtigt, svarer en patient: ”… det er også meget vigtigt og fysisk aktivitet … …

det var positivt om morgenen … altså det behøver ikke at være sådan noget udfordrende

noget … … så får man en succesoplevelse…”. For en nefrologisk patient handler det om, at

det er vigtigt at have noget at tage sig til: ”men det havde ikke gjort noget, hvis der var

noget, man kunne gå hen til, f.eks. fysioterapeuten…”. Patienternes udsagn og ønske om

aktivitet stemmer godt overens med anbefalingen på dette område (Center for

Kvalitetsudvikling 2009). Her handler det om, at man på psykiatriske afdelinger allerede

ved indlæggelsen forsøger at involvere og engagere patienterne i aktivitet. Ofte holdes der

morgenmøder, hvor patienterne kan være med til at planlægge de aktiviteter, der skal

foregå i løbet af dagen. Det giver dem større indflydelse på deres egen hverdag. Det, at

man som personale og patient laver noget sammen, kan have betydning for relationen, men

det vigtigste er dog, at aktiviteten kan have en positiv effekt på sygdommen (Center for

Kvalitetsudvikling 2009).

52

Respekt

Flere patienter udtrykker, at det at blive taget alvorligt er vigtigt. Det, der ses i

interviewene, er, at grundlaget for respekt etableres i dialogen mellem patient og de

fagprofessionelle. Her er det vigtigt, at de gensidigt lytter til hinanden, så der ikke sker

misforståelser eller tolkes. En psykiatrisk patient betoner vigtigheden i at blive taget

alvorligt som: ”… hun sagde, jamen du er på tre ben, i forbindelse med en skammel, hvor

jeg sagde til hende, jamen en skammel vælter jo meget let, når den kun har tre ben. Det er

vigtigt, at der er en forståelse af, at man sidder jo ikke hernede, fordi man synes, at det er

sjovt”. En nefrologisk patient beskriver, hvordan en læge ikke troede på, at hun havde en

aftale med en anden læge: ”Det gjorde mig egentligt lidt ked af det, for jeg vidste da, hvem

jeg havde snakket med”. Dette er udtryk for, hvor vigtigt det er for patienten at blive lyttet

til og respekteret for den viden, vedkommende har. For de patienter, der udtrykker, at dette

tema er vigtigt, påvirker det dem følelsesmæssigt. Det er en menneskelig ret at blive

respekteret af andre. Når der tales om at udvise respekt for et andet menneske, handler det i

vores kultur om at se det andet menneske som ligeværdigt og at vise respekt for det enkelte

menneskes autonomi (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 43. I relation til patienternes

udsagn forstås det således, at hvis man oplever at blive respekteret, giver det en følelse af

tryghed, selvværd og tro på egne evner til at kunne tackle vanskelige situationer. At udvise

respekt kræver empatiske evner som indføling og er tæt knyttet til det at kunne lytte og

tage den anden alvorligt - samstemmende med, hvad informanterne beskriver

(Amtsrådsforeningen m.fl. 2003) s. 43.

9.2 Resultat af patient- og sygeplejerskeprioriteringer

I nedenstående præsenteres resultatet af de indsamlede prioriteringer. Først præsenteres

patienternes prioriteringer, dernæst sygeplejerskernes – fra et fagligt og fra et

patientperspektiv.

Prioriteringerne anvendes for med informanternes ord at beskrive, hvad der er de mest

vigtige af de valgte temaer. Prioriteringen er derfor foretaget, uden at intervieweren har

fortolket undervejs. For at lette forståelsen og overblikket, er der under hver type

prioritering indsat en tabel og et søjlediagram, der skitserer resultatet.

53

9.2.1 Patientprioriteringer

Gennem indsamling af data er fire ortopædkirurgiske patienter (et gruppeinterview), tre

nefrologiske og tre psykiatriske patienter (individuelle interviews) adspurgt om, hvordan

de prioriterer vigtige temaer i forhold til hinanden. Patienterne er bedt om at udvælge de

fem temaer, de finder vigtigst og derefter rangordne dem. Tabel 1 viser, hvordan

patienterne prioriterer indenfor de valgte temaer. Hver kolonne viser de enkelte

informanters prioriteringer i rangorden, og er opdelt efter gruppeinterview (Orto 1),

individuelle interviews i nefrologien (Nefro 1, 2, 3) og individuelle interviews i psykiatrien

(Psyk 1, 2, 3):

Prioritering

Informant

Orto1

Informant

Nefro1

Informant

Nefro2

Informant

Nefro3

Informant

Psyk1

Informant

Psyk2

Informant

Psyk3

1. Information

Modtagelse Behandling Information Plejeperso-nale

Information Plejeperso-nale

2. Patientind-dragelse

Information Læger Behandling Information Plejeperso-nale

Behandling

3. Kontinuitet

Patientind-dragelse

Plejeperso-nale

Læger Pårørende Kontinuitet Tryghed

4. Tillid

Plejeperso-nale

Information Plejeperso-nale

Kontinuitet Patientind-dragelse

Fysiske rammer

5. Pårørende

Behandling Udskrivelse Fysiske

rammer

Behandling Pårørende Information

Tabel 1. Tabellen viser, hvordan patienter prioriterer de vigtigste temaer i forhold til hinanden.

Resultatet viser, at de temaer, patienterne prioriterer som vigtigst, er Information,

Plejepersonale, Behandling, Kontinuitet, Patientinddragelse, Pårørende, Læger, Fysiske

rammer, Tillid, Modtagelse, Udskrivelse og Tryghed.

Alle patienter har temaet Information som en prioritet blandt de fem vigtigste. Dernæst er

Plejepersonale og Behandling, de temaer flest prioriterer som vigtigst i forbindelse med

indlæggelse, og samlet set er de temaer, der nævnes som første prioritet: Information,

Modtagelse, Behandling og Plejepersonale.

Temaerne Kontinuitet, Patientinddragelse og Pårørende, samt Læger og Fysiske rammer

ses som en mellemgruppe, der har betydning for flere patienter, men ikke er

gennemgående for alle.

Tillid, Modtagelse, Udskrivelse og Tryghed er temaer, der kun er nævnt hos enkelte

patienter.

54

Søjlediagram 1 viser en samlet oversigt over, hvor stor en del af patienterne, der prioriterer

hvilke temaer:

Søjlediagram 1. Diagrammet viser, andel patienter, der prioriterer hvilke temaer.

9.2.2 Sygeplejerskeprioriteringer - fra et fagligt perspektiv

Tre gruppeinterviews med tre sygeplejersker fra hvert afsnit har ligeledes prioriteret

vigtige temaer i forhold til hinanden. Sygeplejerskerne er bedt om at prioritere fem temaer

ud af de 17 temaer, der fremkommer efter analyse af de kvalitative patientinterviews.

Prioriteringen er foretaget fra et fagligt perspektiv.

Andel patienter

Temaer

Patienters prioriteringer

55

Tabel 2 viser, hvordan sygeplejerskerne prioriterer indenfor de valgte temaer. Tabellen er

udformet med en kolonne til hvert gruppeinterview, men da de tre psykiatriske

sygeplejersker ikke kan fremkomme med et fælles sæt prioriteringer ud fra et fagligt

perspektiv, er deres prioriteringer fremstillet enkeltvis:

Prioritering

Informant

Orto

Informant

Nefro

Informant

Psyk1

Informant

Psyk2

Informant

Psyk3

1. Tryghed Behandling Kommuni

kation

Behandling Kommuni

kation

2. Patientinddra

gelse

Kommuni

kation

Behandling Kontinuitet Behandling

3. Samarbejde Patientinddra

gelse

Kontinuitet Respekt Patientinddra

gelse

4. Pårørende Pårørende Patientinddra

gelse

Kommuni

kation

Kontinuitet

5. Udskrivelse Kontinuitet Respekt Patientinddra

gelse

Respekt

Tabel 2. Tabellen viser, hvordan sygeplejerskerne prioriterer de vigtigste temaer i forhold til

hinanden – fra et fagligt perspektiv.

De tre psykiatriske sygeplejerskers prioritering indeholder de samme fem temaer, dog er

rangordenen forskellig, fordi de ikke kan blive enige. I fremstilling af resultaterne ses de

fem temaer derfor samlet som en gruppe, der indeholder de samme temaer.

Resultatet viser, at alle sygeplejersker prioriterer Patientinddragelse som et af de vigtigste

temaer, men for ingen er det dog en første prioritet.

Temaerne Pårørende, Behandling, Kommunikation og Kontinuitet er gennemgående i

prioriteringen hos to grupper, og temaerne Tryghed, Samarbejde, Udskrivelse og Respekt

ses kun i en gruppe.

56

Søjlediagram 2 viser en samlet oversigt over, hvor stor en del af grupperne, der prioriterer

hvilke temaer:

Søjlediagram 2. Diagrammet viser, andel grupper, der prioriterer hvilke temaer – fra et fagligt

perspektiv.

9.2.3 Sygeplejerskeprioriteringer - fra et patientperspektiv

Efter prioriteringen fra et fagligt perspektiv er de tre grupper bedt om at prioritere de

samme temaer igen. Denne gang med udgangspunkt i, hvad sygeplejerskerne tror,

patienterne prioriterer.

Tabel 3 viser, hvilke temaer de tre grupper prioriterer. Tabellen viser tre kolonner med

prioriteringer fra hvert gruppeinterview:

Prioritering

Informant

Orto

Informant

Nefro

Informant

Psyk

1. Behandling

Læger Patientinddra-

gelse

2. Læger

Plejepersonale Respekt

3. Information

Information Tryghed

4. Plejepersonale

Behandling Kontinuitet

5. Tryghed

Fysiske rammer Behandling

Tabel 3. Tabellen viser, hvordan sygeplejerskerne prioriterer de vigtigste temaer i forhold til

hinanden – fra et patientperspektiv.

Andel sygeplejersker

(gruppeinterview)

Temaer

Sygeplejerskeprioriteringer - fra et fagligt perspektiv

57

Resultatet viser, at alle tre grupper prioriterer temaet Behandling, kun en gruppe har dog

dette som første prioritet. For de to andre grupper er første prioriteten Læger og

Patientinddragelse.

Temaerne Læger, Information, Plejepersonale og Tryghed har to grupper nævnt som

værende blandt de fem vigtigste.

Fysiske rammer, Patientinddragelse, Respekt og Kontinuitet er kun at finde i en gruppe.

Søjlediagram 3 viser en samlet oversigt over andelen af grupper, der prioriterer hvilke

temaer:

Søjlediagram 3. Diagrammet viser, andel af grupper, der prioriterer hvilke temaer – fra et

patientperspektiv.

10.0 Diskussion

I nedenstående diskuteres områder, der kan sættes i relation til problemformuleringen:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

I første del diskuteres udvalgte temaer i forhold til besvarelsen af, hvilke temaer patienter

finder vigtigt i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og i næste del diskuteres

Andel sygeplejersker

(gruppeinterview)

Temaer

Sygeplejerskeprioriteringer - fra et patientperspektiv

58

prioriteringens resultater og sammenhængen af disse. Diskussionen er styret af analysens

fund og resultater, og udelukkende hovedfund og områder, der skiller sig væsentligt ud fra

disse, diskuteres. Samtlige temaer beskrives derfor ikke herunder.

Valg af litteratur diskuteres for at vurdere, hvorvidt den valgte litteratur er egnet til

området og slutteligt diskuteres valg af metode, og herunder en kritisk stillingtagen til,

hvor projektets svagheder ses.

10.1 Diskussion af resultater og analysefund

I nedenstående diskussion tages der udgangspunkt i resultatet af informanternes

prioriteringer. Disse prioriteringer diskuteres i forhold til hinanden, men også i forhold til

de temaer, der prioriteres mellem. Analysens fund af temaer anvendes derfor til at

diskutere, hvilke under-temaer der ses indenfor hvert tema, men også i forhold til den del

af problemformuleringen, der omhandler, hvad patienterne finder vigtigt.

Søjlediagram 4 benyttes til at sammenligne informanternes prioriteringer og er anvendt for

at danne et samlet overblik over disse:

Søjlediagram 4. Prioriteringsindekset viser de samlede prioriteringer fra hver informantgruppe

(patienter og sygeplejersker – patientperspektiv og fagligt perspektiv), når de sammenholdes.

Andel informanter

Temaer

Prioriteringsindeks - samlede prioriteringer for alle informanter

Patienter Sygeplejersker fagligt perspektiv Sygeplejersker patientperspektiv

59

Det første hovedfund, der tydeligt ses i ovenstående prioriteringsindeks (søjlediagram 4),

er temaet Information, der ses prioriteret hos både patienter og sygeplejersker (fra et

patientperspektiv). Flest patienter prioriterer dette tema og der er flere patienter, der

prioriterer det, end sygeplejerskerne tror, der er. Ud fra et fagligt perspektiv prioriterer

sygeplejersker ikke information. Det, der kan diskuteres her, er, hvorfor kun patienter og

sygeplejersker (fra et patientperspektiv) prioriterer det. Analysens fund viser, at temaet

Information drejer sig om information vedrørende behandlingen, hvad der skal ske, aftaler,

ventetid og lignende. Information handler derudover også om et vikarierende håb om, at

”det” bliver bedre, og at informationen er tilpasset og menneskelig. Ud fra analysens fund

er det meningsfuldt, at patienterne finder dette tema vigtigt, og at både de og

sygeplejerskerne (fra et patientperspektiv) prioriterer dette. Det bemærkelsesværdige er, at

sygeplejerskerne ikke prioriterer det fra et fagligt perspektiv, specielt fordi information til

patienterne om bl.a. pleje og behandlingen er et lovkrav (Sundhedsloven 2010). Vi undrer

os, idet information også er andet og mere bredt og understøttes af patienternes udsagn fra

analysefundene. Når prioriteringsindekset gennemgås yderligere ses, at sygeplejerskerne

(fra et fagligt perspektiv) derimod prioriterer Kommunikation – et tema, der hverken er

prioriteret af patienterne eller sygeplejerskerne (fra et patientperspektiv). Temaet

Kommunikation ses i analysen, som en form for gensidig informationsudveksling, baseret

på relationer. Når patienterne beskriver, hvad de finder vigtigt i forhold til kommunikation,

tales der netop om sygeplejersken som bindeled f.eks. i forhold til lægerne, men også, at

sygeplejerskerne giver ”noget” af sig selv, netop for at kommunikationen bliver to-vejs.

Det kan være svært at diskutere, hvad forskellen mellem de to temaer er, når definitionen

af kommunikation netop indeholder ordet ”information”. Det tyder på, at forståelsen af

ordene / temaerne og anvendelsen af disse i praksis ikke er ens. Fra patientperspektivet

(både patienter og sygeplejersker) prioriteres temaet Information og fra sygeplejerskernes

perspektiv (fagligt) temaet Kommunikation.

Et andet hovedfund er, at temaet Behandling er prioriteret af mange i alle tre

informantgrupper. En anden undersøgelse (Bæk-Jensen 2003) understøtter dette. Vi finder

det umiddelbart ikke relevant at diskutere, hvorfor det er tilfældet, da vi formoder, at

behandlingen forstås som kerneydelsen hos alle tre grupper, og at den derfor skal

prioriteres. Når der ses på analysefundene, siger patienterne, at behandlingen er det, de er

kommet for, og igen, her i tilknytning til behandling, at de får information på området.

Teorien beskriver, hvordan behandlingen er både mono- og tværfaglig, og det ses

meningsfyldt i forhold til de psykiatriske patienters udsagn. Det kan diskuteres, hvorfor de

60

somatiske patienter ikke taler om behandling bredt, men kun i forhold til den lægefaglige

del. Vi diskuterer, hvorvidt det handler om, at der netop er tale om somatik, hvor

kerneydelsen er af mere teknisk art, frem for kognitiv og iboende i relationen med

patienten, som i psykiatrien.

Et hovedfund er også temaet Patientinddragelse. Der er her overensstemmelse mellem,

hvordan sygeplejerskerne (fra et patientperspektiv) og patienterne prioriterer dette. Det, der

kan diskuteres, er andelen af sygeplejersker (fra et fagligt perspektiv), der prioriterer dette

tema, når f.eks. Freil og Knudsen (2009) beskriver, at der mangler indsigt i, hvorledes

patientinddragelse sker i praksis, og at der mangler undersøgelser på dette område. Det kan

antages, at der, enten indenfor de valgte specialer, er en høj grad af patientinddragelse

eller, at sygeplejersker udelukkende prioriterer det, men at de ikke nødvendigvis

praktiserer det. Når Freil og Knudsen siger, at der mangler undersøgelser, der belyser

konkrete patientinddragelsesmetoder i praksis, kan det undre, når sygeplejerskerne

prioriterer det, hvordan det så ses i sammenhæng med praksis. Alene denne undren kan

danne grundlag for en ny undersøgelse. Begrebet ”patientinddragelse” har et stort fokus i

dagens sundhedsvæsen, og da f.eks. DDKM udvider området for standarder i forhold til

dette, kan det være problematisk fra et fagligt synspunkt, hvis sygeplejerskerne ikke

prioriterer det – måske netop derfor ses prioriteringen foretaget således.

Udover temaerne Behandling og Patientinddragelse ses temaerne Kontinuitet og Tryghed

også, som gennemgående prioriteret af alle tre informanttyper. Temaet Kontinuitet er i

analysefundene beskrevet som kontinuitet i forhold til patientforløb, men hovedvægten ses

også i forhold til kontinuitet ved de fagprofessionelle. Termen kontaktperson er f.eks.

anvendt i relation til temaet. Umiddelbart er det diskussionsværdigt, at kun de psykiatriske

patienter anvender denne term, og det skaber overvejelser om, hvorvidt de

fagprofessionelles manglende brug af termen påvirker patienternes beskrivelse af

vigtigheden og efterspørgslen af funktionen. DDKM (IKAS 2012) beskriver, at det er

ledelsens opgave at fastsætte den sundhedsfaglige kontaktpersons funktion, opgaver og

ansvar, og det må derfor formodes, at det ikke er tydeligt i de pågældende specialer. Selve

prioriteringen af temaet Kontinuitet diskuteres ikke yderligere, da fundene er små.

Temaet Tryghed er som beskrevet i ovenstående også prioriteret af alle informantgrupper,

men andelen af patienter, der prioriterer dette, er mindre end sygeplejerskerne (både fra et

fagligt og et patientperspektiv). Fra analysen ses, at der er mange områder, der giver

tryghed for patienterne, og for patienterne handler det bl.a. om at føle sig tryg ved

61

personalet - og ved personalets faglige kompetencer. Det diskuteres her, hvorvidt tryghed

også hænger sammen med information, idet information netop har til hensigt at give

patienterne mulighed for at træffe beslutninger. Det forstås således, at når patienterne får

god og fyldestgørende information, kan det medvirke til, at de føler sig trygge. I

publikationen ”Patientens møde med Sundhedsvæsenet” (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003)

beskrives samstemmende med dette, at tilpasset information har til hensigt at skabe

tryghed, tilfredshed og øget livskvalitet. Temaet Tryghed ses også i relation til temaet

Tillid, der dog kun er prioriteret af en lille andel patienter. I analysefundene ses, at temaet

Tillid også omhandler, at patienterne er godt informeret, og at temaet er relationelt. For at

der skal opstå tryghed, kræver det, at der er tillid til stede mellem de fagprofessionelle og

patienten. Patienterne er ikke direkte adspurgt om tillid, men de nævner det dog alligevel

spontant i de kvalitative interviews. Det kan her diskuteres, om undersøgernes tilgang til

temaet Tillid, som noget relationelt, er ensporet, og om det for patienterne også kan handle

om en generel tillid til det danske sundhedsvæsen. Undersøgerne stiller spørgsmål ved

dette, men vælger ikke at uddybe det nærmere.

Set ud fra ovenstående diskussion er temaerne Tryghed og Tillid, samt Information og

Kommunikation nært forbundne og er svære at adskille - hvordan de ses, afhænger af det

perspektiv, der anlægges på området. Et af formålene med opgaven handler om, at den

viden patienterne bibringer, skal medtænkes i fremtidens kvalitetsudvikling og udvikling af

de enkelte patientforløb. Vi mener ikke, at temaerne kan ses hver for sig, men at de

tilsammen er indbyrdes relaterede og essentielle for, at et samarbejde mellem de

fagprofessionelle og patienten kan finde sted. Det kan her diskuteres, om disse essentielle

temaer ikke også er grundlaget for, at patientinddragelse kan finde sted, idet vi tænker, at et

moderne samarbejde mellem patient og fagprofessionel er patientinddragelse.

Temaet Læger er prioriteret hos patienter og sygeplejersker fra et patientperspektiv, men

ikke fra et fagligt perspektiv hos sygeplejerskerne. Analysefundene viser, at patienterne

taler meget lidt om, hvad der er vigtigt i forhold til lægerne. Ud fra informanternes udsagn

ses, at patienterne ser lægerne (behandlerne) i relation til behandlingen, kerneydelsen. Vi

ved fra en anden undersøgelse (Bæk-Jensen 2003), at lægerne er højt prioriteret, og det kan

diskuteres, om patienterne i denne undersøgelse er forskellige fra andre patienter. Det

tænkes ikke at være tilfældet, og der kan her være tale om både undersøgernes tilgang til

interviewene, men også det, at patienterne sammenstiller behandlere og behandling. Det er

ved gennemlæsning af resultatet på dette område (tabel 1) forsøgt at udlede, hvorvidt

62

patienterne nævner enten Læger eller Behandling. Der ses ikke en klar tendens til dette.

Det er derfor uklart, hvad der gør sig gældende i forhold til undersøgelsens patientgruppe.

Det, der også er væsentligt at diskutere, er, hvorfor sygeplejerskerne (fagligt) ikke

prioriterer dette tema, da lægerne i undersøgernes øjne anses for at være sygeplejerskers

nærmeste samarbejdspartnere. På den ene side kan dette skyldes, at sygeplejerskerne er

tvunget ud i at vælge fem prioriteringer, og at temaet Behandling er valgt af flere (jævnfør

sammenstillingen af Læger og Behandling i ovenstående). På den anden side kan det dog

tænkes, at det har betydning, at undersøgelsen er foretaget blandt sygeplejersker, og at der

derfor er monofaglige argumenter i spil.

Det er interessant at se på resultatet i forhold til prioriteringen af Læger og Behandling,

idet hverken patienter eller sygeplejersker (fra et fagligt perspektiv) indenfor

ortopædkirurgien prioriterer disse. Vi undrer os over, at temaerne ikke er prioriteret,

specielt set i lyset af, at kerneydelsen er kirurgi, operative indgreb, et område, der

udelukkende varetages af læger. De ortopædkirurgiske patienter i denne undersøgelse er

derfor ikke sammenlignelige med tidligere undersøgelser. Når flere af analysens fund ses i

relation til det, finder vi, at vigtigheden ved læger er nævnt i forbindelse med andre temaer

såsom Tillid og Kontinuitet.

Temaet Plejepersonale er prioriteret af både patienter og sygeplejersker (fra et

patientperspektiv). I relation til det ses, at temaet i analysefundene handler om, at denne

faggruppe har den daglige kontakt med patienterne. De er vigtige, idet patienterne oplever,

at de kan føle sig mere fortrolige med denne gruppe, og for specielt de psykiatriske

patienter er relationen til plejepersonalet meget vigtig. Som før diskuteret kan det på den

ene side handle om, at Plejepersonale er et tema, der kan være svært at undlade, når der

foretages en prioritering, idet plejepersonalet er til stede for patienterne hele døgnet -

modsat lægerne. Prioriteringen kan derfor skyldes dette mere, end at plejepersonalet synes

vigtigere. På den anden side kan det også diskuteres om det, at interviewerne har en

sygeplejefaglig baggrund, og at patienterne ved dette, har indflydelse på, at netop dette

tema prioriteres. Yderligere ses i temaet Plejepersonale samme tendens, som ved temaet

Læger - at sygeplejerskerne (fra et fagligt perspektiv) ikke prioriterer dette.

Sygeplejerskerne (fra et fagligt perspektiv) prioriterer derfor hverken egen faggruppe eller

læger som værende blandt de fem vigtigste temaer i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Diskussionen ses her relevant i forhold til, hvad det skyldes, og vi tænker her, at det

handler om, at det for dem er en selvfølge, at både de og lægerne et tilstede - og vigtige. Vi

63

tænker, at det ligger implicit i deres forståelse, men omvendt ses det dog ikke

samstemmende med, at sygeplejerskerne prioriterer dette fra et patientperspektiv.

Samlet set er der fundet 15 temaer, der er prioriteret hos informanterne. Fra analysen ses, at

der er to temaer, der udelukkende ses som analysefund, men ikke som prioriterede temaer:

Ventetid og Aktivitet. Patienterne anser ikke ventetid som et problem, når bare de oplever at

få information om årsagen og hvad de kan forvente (tidsperspektiv). Vi kan her diskutere,

hvorvidt det har betydning, at nedbringelse af ventetid har haft et politisk fokus gennem

flere år (Sundhedsloven 2010) (Kristensen 2011) s. 57. Helt konkret har regionerne ansvar

for at sikre, at der kun går fire uger fra henvisning til behandling (modsat otte uger

tidligere), og derudover er der for nogle livstruende sygdomme, såsom kræft, lavet

specifikke ”pakkeforløb”, der bl.a. indeholder regler for maksimal ventetid (Kristensen

2011) s. 57. Enten oplever patienterne ikke længere den konkrete ventetid som et problem

– fordi der ikke længere er ventetid, eller også har patienterne forventet en længere

ventetid end den reelle - og derfor ikke ser det som et problem. Derudover er

undersøgelsens patienter overvejende akut indlagt og har derfor ikke nødvendigvis oplevet

ventetid på indlæggelse. Det kan også have betydning for resultatet, at de

ortopædkirurgiske og psykiatriske patienter ikke lider af livstruende sygdomme, og derfor

måske kan have en oplevelse af, at ventetid er mere acceptabel.

Temaet Aktivitet handler for patienterne dels om fysisk aktivitet, men også det at skabe

mere indhold under indlæggelse - at have noget at fylde tiden ud med. I analysen ses fysisk

aktivitet som værende meget vigtigt for de psykiatriske patienter - og det støttes op i

forhold til anbefalingen på dette område (Center for Kvalitetsudvikling 2009). Der er

evidens for, at fysisk aktivitet i psykiatrien både har effekt på psykisk velvære, men også,

at det er med til både at forebygge og behandle vægtøgning - en væsentlig bivirkning ved

antipsykotisk medicin (NIP 2011). Det diskuteres derfor, hvorfor patienterne ikke

prioriterer dette tema, når de fortæller, hvor vigtigt det er for dem – og det undrer ligeledes,

at sygeplejerskerne i psykiatrien (med deres faglige viden på dette område) heller ikke ser

det som en prioritet. Igen kan nævnes, at informanterne har 17 temaer at prioritere mellem.

Det store antal temaer kan være medvirkende til, at det er svært at nøjes med at udvælge

fem, og er derfor ikke ensbetydende med, at de resterende temaer ikke er vigtige.

64

10.2 Diskussion af sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer

Når prioriteringerne i nedenstående afsnit sammenlignes, er det med udgangspunkt i,

hvorvidt prioriteringen fremtræder alle tre steder (sygeplejerske patientperspektiv /

sygeplejerske fagligt perspektiv, patienter / sygeplejerske patientperspektiv og patienter /

sygeplejerskeperspektiv fagligt). Der ses ikke på, i hvor stor eller lille grad forskellen er,

eller i hvor høj grad det bestemte tema optræder. Materialet er for lille til at udlede sådanne

resultater.

10.2.1 Prioriteringer fra sygeplejerskernes patientperspektiv og fra et fagligt

perspektiv

Ved sammenligning af sygeplejerskernes prioriteringer er de gennemgående temaer

Behandling, Kontinuitet, Patientinddragelse, Tryghed og Respekt repræsenteret. Resten af

temaerne ses udelukkende prioriteret fra det ene eller det andet perspektiv. Søjlediagram 5

viser sammenhængen mellem de to typer prioriteringer:

Søjlediagram 5. Prioriteringsindekset viser de forskellige prioriteringer fra sygeplejerskernes

faglige perspektiv og fra sygeplejerskernes patientperspektiv, når de sammenholdes.

Andel sygeplejersker

Temaer

Prioriteringsindeks - sygeplejerskernes patient-

og faglige perspektiv

Sygeplejersker fagligt perspektiv Sygeplejersker patientperspektiv

65

Det er interessant at diskutere, hvorfor sygeplejerskerne kun prioriterer temaet Pårørende

ud fra et fagligt perspektiv, og hvorfor de ikke tror, at patienterne prioriterer dette. Det kan

diskuteres, om det faglige behov for at inddrage pårørende tilsidesætter den viden, der er

om patienternes prioriteringer. Sygeplejersker har brug for de ressourcer, der er tilknyttet

de fleste pårørende, og de pårørende har en viden, som de fagprofessionelle kan anvende i

forhold til patientens forløb. Det ses i relation til, at de pårørende sammen med patienten

kan fortælle om forløbet op til indlæggelsen, men også, at de kan inddrages og forberedes

på en kommende udskrivelse (Amtsrådsforeningen m.fl. 2003). På samme måde, som

temaet Patientinddragelse, så har temaet Pårørende et andet fokus end tidligere set. Det

kan dels hænge sammen med, at indlæggelsestiden generelt er forkortet, og at patienterne

derved bliver hurtigere udskrevet. Patienterne kan derfor have brug for mere hjælp end den

kommunale hjemmepleje kan tilbyde, og det fordrer, at de pårørende træder til.

Det er derudover også væsentligt at diskutere, hvorfor der er forskel på, hvordan de to

prioriteringer ses. Burde der ikke være overensstemmelse mellem de to perspektiver, idet

sygeplejerskerne burde tilrettelægge pleje og behandling, sådan som de tror, patienterne

finder det vigtigt. På den ene side er det meningsfyldt, at der er forskel på, hvad

sygeplejerskerne prioriterer fra et fagligt perspektiv, og at det ikke nødvendigvis stemmer

overens med, hvad de tror, patienterne ønsker. På den anden side kan det overvejes,

hvorvidt mere ens prioriteringer er et udtryk for, at sygeplejerskerne forsøger at ændre på

og tilrettelægge pleje og behandling, så der tages højde for patienternes prioriteringer og

behov. Formålet med denne undersøgelse er netop for få ny viden om, hvad patienterne

finder vigtigt, og denne viden kan være medvirkende til at udvikle området, så den enkelte

patient føler sig hørt.

Det kan konkluderes, at der ikke er fuld overensstemmelse mellem, hvordan sygeplejersker

prioriterer fra et patient- og et fagligt perspektiv.

10.2.2 Prioriteringer fra patienterne og fra sygeplejerskernes patientperspektiv

Når patienternes prioriteringer sammenlignes med, hvad sygeplejerskerne tror, patienterne

prioriterer, er der mange temaer, der er gennemgående. De temaer, der ikke er

overensstemmelse med i denne sammenligning, er kun prioriteret af en lille andel.

Søjlediagram 6 viser dette:

Søjlediagram 6. Prioriteringsindekset viser de forskellige prioriteringer fra patienterne og

sygeplejerskernes patientperspektiv, når de sammenholdes.

Et af de temaer, der kun er prioriteret af patienterne, er Pårørende. Det er her væsentligt at

diskutere, set i lyset af ovenstående afsnit, at sygeplejerskerne kun prioriterer dette fra et

fagligt perspektiv, men at de ikke tror, at patienterne prioriterer det. Der ses herved

uoverensstemmelse i prioriteringsindekset søjlediagram 6 i forhold til, hvad patienterne

prioriterer og i, hvad sygeplejerskerne tror, patienterne prioriterer. I forhold til temaet

Pårørende siger patienterne, at de pårørende er vigtige at inddrage, men at de hver især vil

spørges, da der er individuelle forhold, der gør sig gældende. De vil selv have lov at

bestemme, hvornår og hvem, der skal inddrages, og patienternes udsagn stemmer overens

med lovgrundlaget på området (Sundhedsloven 2010). Udover tidligere argumenter

vedrørende sygeplejerskernes forskellige prioriteringer af dette tema er det uklart, hvorfor

denne forskel mellem patienter og sygeplejersker er til stede.

Hvis vi ser bort fra temaet Pårørende, er der tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem,

hvad patienterne og sygeplejerskerne (fra et patientperspektiv) prioriterer. Vi tænker, at det

Andel informanter

Temaer

Prioriteringsindeks - patienternes perspektiv og

sygeplejerskernes patientperspektiv

Patienter Sygeplejersker patientperspektiv

67

handler om, at sygeplejerskerne har et godt kendskab til patienternes ønsker og behov. Det

underbygges med, at der i litteraturen er undersøgelser, der viser, at sygeplejerskerne er

den faggruppe, der er bedst til at tolke og forstå patienterne (Riiskjær, Mainz og Rhode

2011).

10.2.3 Prioriteringer fra patienterne og fra sygeplejerskernes faglige perspektiv

Når patienternes prioriteringer sammenlignes med, hvad sygeplejerskerne prioriterer fra et

fagligt perspektiv, er der færre temaer, hvor der er sammenfald. Vi har i ovenstående

diskuteret, at der er stor overensstemmelse mellem, hvad patienterne prioriterer og hvad

sygeplejerskerne tror, at patienterne prioriterer. Sygeplejerskernes faglige prioritering ses

ikke i overensstemmelse med dette. Søjlediagram 7 belyser den manglende

overensstemmelse:

Søjlediagram 7. Prioriteringsindekset viser de forskellige prioriteringer fra patienternes perspektiv

og sygeplejerskernes faglige perspektiv, når de sammenholdes.

Vi vælger, på trods af forskellige prioriteringer, at se på et af de temaer, der er sammenfald

af, nemlig Kontinuitet. I analysen beskrives, at temaet Kontinuitet handler om både

kontinuitet i patientforløbet, men i høj grad også, at der ses kontinuitet i de

fagprofessionelle. Termen ”kontaktpersoner” anvendes også i denne analyse. Vi finder det

Andel informanter

Temaer

Prioriteringsindeks - patienternes perspektiv og

sygeplejerskernes faglige perspektiv

Patienter Sygeplejersker fagligt perspektiv

68

meningsfyldt, at patienterne har behov for kontinuitet af de sygeplejersker, de har den

daglige kontakt med, men det ses samtidig i analysens fund, at for de somatiske patienter

handler det ikke om ”termen” kontaktpersoner, men mere, at den samme sygeplejerske

kommer hos patienten regelmæssigt. Vi ved deraf, hvorfor patienterne prioriterer temaet

Kontinuitet, men vi har ikke viden om, hvorfor sygeplejerskerne prioriterer det. Det kan

diskuteres, hvorvidt det er prioriteret, fordi ”faste kontaktpersoner” er et lovbestemt

område (Sundhedsloven 2010), eller hvorvidt sygeplejerskerne også finder mening ved den

relation, der opnås ved at have kontinuitet i forhold til den enkelte patient.

At der findes uoverensstemmelse mellem patienternes perspektiv og sygeplejerskernes

faglige perspektiv, ses som et udtryk for, at sygeplejerskernes platform i vid udstrækning

er baseret på evidensbaseret viden og kliniske retningslinjer. Der vil, når der eksempelvis

tales om patientforløb, være tale om en række monofaglige kliniske handlinger, som har et

andet perspektiv end patientens (Rhode, Krøll og Mainz 2011) s. 101.

Som tidligere diskuteret er der forskel på patienternes prioriteringer og sygeplejerskernes

prioriteringer fra et fagligt perspektiv. Der er deraf ikke overensstemmelse mellem disse

typer prioriteringer.

10.3 Diskussion af valgt litteratur og teori

I nedenstående diskuteres, hvorvidt den valgte litteratur og teori er velegnet til projektet.

Der findes meget lidt litteratur om undersøgelser, der handler om, hvad patienter finder

vigtigt og prioriterer i forbindelse med et indlæggelsesforløb. De fundne undersøgelser er

af nyere dato (fra år 2000 og frem) og er hovedsageligt foretaget indenfor almen praksis,

børn/unge og i ortopædkirurgisk afdeling. Der foreligger ikke undersøgelser fra

nefrologisk og psykiatrisk afdeling. Det er derfor svært at underbygge temaerne i forhold

til de enkelte specialer. Undersøgelserne er valgt ud fra, hvorvidt de beskriver under-

temaer og udsagn om, hvad patienter finder vigtigt, og de er ligeledes valgt ud fra deres

videnskabelighed og valgte kriterier, men er derudover ikke yderligere valideret. Der ses

umiddelbart ikke mulighed for at inddrage andre end de allerede fem udvalgte

undersøgelser.

Teorier om patientinddragelse og kvalitetsudvikling er valgt ud fra, at de beskriver den

nyeste viden og holdninger. Der findes en del teori om konkrete

69

patientinddragelsesmetoder, men disse er fravalgt, da der ikke er kendskab til, hvordan de

anvendes i det danske sundhedsvæsen. Der er derfor behov for at finde litteratur, der

beskriver begrebet bredere, så det derved skaber muligheder for at spørge informanterne

ind til det ”at inddrage patienter” mere end ind til en konkret metode. Der er ligeledes valgt

at inddrage gældende lovgrundlag, Sundhedsloven, idet man som fagprofessionel er

forpligtet til at efterleve denne. Teorier er ligeledes valgt ud i forhold til den

referenceramme, der ligger for MPQM-studiet.

Der er i tilknytning til temaerne Tillid, Tryghed og Respekt ikke forsøgt at finde særskilt

litteratur, der kan belyse disse. Der er i stedet taget udgangspunkt i den litteratur, der

handler om patientinddragelse for at benytte samme platform og terminologi, som de

fagprofessionelle, og fordi undersøgerne er en del af denne gruppe.

I forhold til kvalitetsudvikling er der, udover nyere litteratur, også valgt at inddrage

publikationen ”Patientens møde med sundhedsvæsenet” fra 2003. Den er af ældre dato i

forhold til kvalitetsudvikling, men da den indgår som et indsatsområde i ”Den Nationale

Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet” (SST 2002) og som

baggrundsmateriale for DDKM (IKAS 2012), ser vi den som relevant at inddrage.

Publikationen er ligeledes en gennemgående kilde i den fundne litteratur. Hvor det har

været muligt, er der taget udgangspunkt i evidensbaseret viden, men som nævnt tidligere er

feltet endnu ikke velundersøgt, og der er derfor suppleret med anden litteratur.

10.4 Diskussion af metode

Den samlede metode diskuteres herunder for kritisk at vurdere, hvorvidt den er egnet.

Der er valgt en kvalitativ metode til belysning af problemformuleringen:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

Den kvalitative metode er valgt, da formålet er at udforske og generere ny viden om,

hvilke temaer patienter finder vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb. Den

kvalitative metode anvendes til at spørge ind til og forsøge at forstå patienternes

70

perspektiv, meninger, holdninger og oplevelser. Udover de kvalitative interviews består

metoden også af en prioritering, der har et kvantitativt islæt. Dette er problematisk, da

populationen er forholdsvis lille og ikke er kvantificerbar eller mulig at generalisere ud fra.

Hvis prioriteringen udelades, ville vi været nødsaget til selv at fortolke og finde de

vigtigste temaer fra de indsamlede interviewdata, og de ses derfor relevante af inddrage.

Metoden er ikke neutral, idet den påvirkes af interaktionen mellem to eller flere personer.

De enkelte interviews er derfor forskellige afhængigt af interviewer, informant og

kontekst. Trods fælles interviewguide er vi som interviewere forskellige med hensyn til

alder, anciennitet og speciale. Derudover har det faglige ståsted som enten sygeplejerske

eller leder betydning for det perspektiv, der spørges fra. Et gennemgående træk ved

interviewene er, at de psykiatriske interviews er af længere varighed og dermed har et

større datamateriale, men det er vanskeligt at gennemskue, hvorvidt det har betydning for

det samlede datasæt.

Der findes ved litteratursøgningen 12 temaer, som patienterne taler ud fra. Undervejs i de

enkelte interviews fremkommer nye temaer, som indgår i prioriteringen. Det betyder, at

der prioriteres på forskelligt grundlag - at der ikke er de samme temaer at prioritere ud fra.

De nye temaer er ikke analyseret, men anvendt som de umiddelbart fremstår i

interviewene, og det er en væsentlig skævvridning i forhold til resultatet af prioriteringen.

Alternativt kan de kvalitative interviews gennemføres uden prioritering, herefter analyseres

med henblik på at finde temaer, og patienterne opsøges på ny for at prioritere i det samlede

sæt temaer. Det har vi først inde i opgaven set som værende et problem. De 17 temaer,

sygeplejerskerne er bedt om at prioritere mellem, er på forhånd fastlagt og fremkommet af

analysen af de kvalitative patientinterviews. Det er et andet udgangspunkt, end det

patienterne har haft, og det er derfor vanskeligt at vurdere, om sammenligningen af

prioriteringerne er valid.

Specifikt i forhold til sortering af temaer, er temaet Kernebegreber fjernet inden

interviewene. Temaet er fremkommet efter bearbejdning af artikler og undersøgelser fra

litteratursøgningen, men ved udarbejdelse af interviewguiden ses temaet som uhåndterbart

og vanskeligt at spørge ind til. Det er derfor ikke medtaget. Det kan ses som en kritik, da

de under-temaer, bl.a. respekt, tillid og kontinuitet, der er i temaet, er noget informanterne

taler meget om, og noget de finder vigtigt. Temaet er derfor genoprettet som flere

selvstændige temaer efter analysen, og burde ikke have været udelukket i guiden.

71

Undersøgernes videbegær og ambitionsniveau i forhold til opgaven, hvor der forsøges at

afdække de mange temaer, der kan være vigtige for patienter i forbindelse med et

indlæggelsesforløb, har medført, at vi forsøger at beskæftige os med 17 temaer. Det kan i

denne forbindelse diskuteres, om opgavens omfang gør, at bearbejdningen af hvert tema

ikke er lige fyldestgørende. Ydermere kan det være vanskeligt for informanterne at

forholde sig til så mange temaer.

I forhold til valg af informanter og i relation til interviewernes kendskab til feltet, er der

ifølge teorierne forskelligt syn på dette. Der er fordele ved at kende det felt og de

informanter, der skal interviewes, da der kan stilles mere fokuserede og relevante

spørgsmål. Omvendt kan det være en fordel med ukendt felt og informant, idet interviewer

kan være mere åben og nysgerrig samt indtage en forudsætningsløs position som grundlag

for interviewet (Tangaard og Brinkmann 2010) s. 37-38. Af hensyn til mulighederne i

denne undersøgelse har vi valgt at interviewe i eget afsnit. Udover fordelene ved

kendskabet til afsnittet har vi taget hensyn til patienterne, blandt andet ved at være

fleksible i forhold til deres sårbarhed og stressniveau. Det har derfor ikke været muligt at

planlægge interviewene i forvejen.

Hensigten med udvælgelse af sygeplejersker til gruppeinterviews er at finde deltagere, der

kan styrke og udfordre hinanden for derigennem at producere data. I praksis viser det sig,

for de to gruppers vedkommende, at deltagerne er valgt ud fra fremmødet af sygeplejersker

den pågældende dag. Hvorvidt det har indflydelse på prioriteringen, er vanskeligt at sige,

da det lykkes de enkelte grupper at nå frem til et samlet resultat – de fem vigtigste temaer.

I forhold til magt-asymmetrien for de to interviewers vedkommende (ledere) ses dette som

et vilkår. Ved kvalitative interviews er det ikke muligt at opnå neutrale forhold, og det er

derfor heller ikke forsøgt i denne undersøgelse.

Der er ligeledes forskel på at afholde gruppeinterviews og individuelle interviews. For

patienternes vedkommende er der anvendt både gruppeinterviews og individuelle

interviews – ved sygeplejerskerne er der udelukkende anvendt gruppeinterviews. Dette er

udført af praktiske årsager. Diskussionen fremkommer, når prioriteringerne

sammenholdes, idet nogle af dem er dannet ud fra fælles kompromisser og andre ud fra

individuelle holdninger. Vi overvejer, at det kan have betydning for det samlede resultat, at

prioriteringerne ikke er fremkommet på samme måde.

72

Både sygeplejersker og patienter er bedt om at rangordne temaerne i prioriteret rækkefølge.

Denne rangorden anvendes ikke i den videre bearbejdning af resultatet, da materialet er for

lille til, at der kan udledes egentlige mønstre eller tendenser i de samlede prioriteringer. Vi

har dog valgt at fremstille de rangordnede prioriteringer i tabel 1, 2 og 3, for at læseren kan

følge projektet og for at øge muligheden for transparens.

73

11.0 Konklusion

Afsnittets konklusion ses som en besvarelse på projektets problemformulering.

Problemformuleringen er tredelt, derfor opdeles konklusionen ligeledes i tre.

Første del af problemformuleringen:

Hvilke temaer finder patienter vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb, og

hvordan ses de vigtigste prioriteringer?

Det konkluderes her, at patienterne i denne undersøgelse har beskrevet 17 temaer, der er

vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb. Der er på forhånd fastlagt 11 temaer i

interviewguiden, og derudover beskriver patienterne under-temaer, som efter, at der er

analyseret, er oprettet som selvstændige temaer. De samlede temaer er: Fysiske rammer,

Ventetid, Behandling, Information, Kommunikation, Samarbejde, Læger, Plejepersonale,

Patientinddragelse, Pårørende, Udskrivelse, Tryghed, Kontinuitet, Tillid, Modtagelse,

Aktivitet og Respekt.

Patienternes vigtigste prioriteringer er Information, Behandling og Plejepersonale, men

derudover ses, at prioriteringerne bevæger sig over 12 temaer, og at der derfor ikke

entydigt kan konkluderes, hvad der er mest vigtigt. Den vigtigste konklusion i relation til

det er, at patienterne er forskellige og at de ikke prioriterer de samme temaer som værende

vigtige i forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Anden del af problemformuleringen:

Hvilke temaer prioriterer sygeplejersker, når de skal prioritere fra et fagligt og et

patientperspektiv?

Det konkluderes, at sygeplejerskerne prioriterer forskelligt alt efter, om de prioriterer fra et

fagligt eller et patientperspektiv. Fra et fagligt perspektiv dominerer temaet

Patientinddragelse – derudover temaerne Pårørende, Behandling, Kommunikation,

Tryghed, Samarbejde, Udskrivelse og Respekt.

Fra patientperspektivet dominerer temaet Behandling, idet flest sygeplejersker tror, at

patienterne prioriterer dette tema som værende vigtigt. Andre prioriterede temaer er:

Læger, Information, Plejepersonale, Tryghed, Fysiske rammer, Patientinddragelse,

Respekt og Kontinuitet.

74

Tredje del af problemformuleringen:

På hvilken måde er der sammenhæng mellem de tre typer prioriteringer?

Det konkluderes her, at der er tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem det patienterne

prioriterer og det, sygeplejerskerne tror, de prioriterer. Det konkluderes derved, at

sygeplejerskerne i undersøgelsen har et godt kendskab til, hvad patienterne synes er vigtigt.

Det konkluderes samtidigt, at der er forskel på, hvad sygeplejerskerne prioriterer fra et

fagligt og fra et patientperspektiv. Når det samtidigt i ovenstående konkluderes, at

sygeplejerskers patientperspektiv er i overensstemmelse med patienternes perspektiv, er

der derved forskel på patienternes prioriteringer og sygeplejerskernes faglige prioriteringer.

Det konkluderes, at sygeplejerskerne prioriterer forskelligt, alt efter om prioriteringen tager

udgangspunkt i et fagligt perspektiv, eller det handler om at kunne forstå patientens

perspektiv.

75

12.0 Perspektivering

Kvalitetsudvikling af patientforløb og de sundhedsfaglige ydelser er et mantra i Danmark i

disse år. Vi skal løbende fremme kvaliteten og udviklingen af disse, og der skal være

gennemsigtighed for alle. Borgere, patienter og pårørende skal inddrages både på det

individuelle plan, men også på det organisatoriske niveau i tilrettelæggelsen af det danske

sundhedsvæsen. Det er den fremtidige udfordring at få dette sat ”på skinner”, så det bliver

vanlig praksis, at brugerne af sundhedsvæsenet tager naturligt del i denne opgave.

Kvalitetsudvikling i forhold til inddragelse af patienterne kan ikke finde sted, medmindre

der er ledelsesmæssig opbakning, vilje og involvering – ledelsen skal gå i front, når

udviklingen skal prioriteres. Den Danske Kvalitetsmodel er eksempelvis et

ledelsesredskab, der kan anvendes til at skabe mål og rammer for struktur og organisering

af inddragelse af patienterne. Den viden dette masterprojekt tilføjer, både vedr.

prioriteringer, men også om de områder patienter finder vigtigt, kan fremadrettet være

medvirkende til at danne grundlag for, at de enkelte afdelingsledelser kan stå i spidsen for

udvikling af de samlede ydelser. Vi anbefaler, at projektets metode – at udføre

semistrukturerede interviews med patienterne – kan benyttes af andre specialer, idet det

giver en stor viden om, hvad de enkelte patientgrupper finder vigtigt. Arbejdet med at

udføre disse interviews kan med fordel inddrage basispersonale, da de i den daglige pleje

og behandling af patienterne er dem, der direkte kan påvirke og udvikle praksis.

Resultatet af masterprojektet kan også anvendes i de enkelte afdelinger i forbindelse med

kvalitetsudvikling af patientforløb. Undersøgerne har fået en konkret viden fra afdelingens

patienter, som handler om, hvad der er vigtigt for patienterne. I andre beskrivelser af

patientforløb er fokus ofte standardisering, ressourcer eller på anden vis optimering af

arbejdsgange, og her ser vi også mulighed for, at patientens perspektiv kan inddrages.

Fremtidens sundhedsvæsen skal tilrettelægges ud fra en kombination af dette, da

undersøgelsen netop har underbygget, at patienterne kan bidrage med en stor viden.

Undersøgernes studieophold i Kristianssand, Norge (MPQM, projektorienteret forløb

januar/februar 2012), har medvirket til en forståelse for, at invitation af brugere, helt ind i

de enkelte råd og udvalg i organisationen, kan være med til at kvalificere beslutninger fra

et patientperspektiv.

Det er oplagt, at undersøgelsens resultater om, hvad patienter finder vigtigt i forbindelse

med et indlæggelsesforløb, anvendes til at udforme et spørgeskema, så det på denne måde

76

kan undersøges i en bredere patientpopulation – og resultaterne derved kan søges

kvantificeret. Vi forholder os dog til, at undersøgelsen også har vist, at patienter er

forskellige, og at det kan være vanskeligt at få de enkelte nuancer med i et spørgeskema,

der oftest gør brug af mere standardiserede svarmuligheder.

Vi mener, at en væsentlig pointe i forhold til videre brug af undersøgelsens resultater er, at

man lokalt i sundhedsvæsenet får spurgt og inddraget patienterne med henblik på at

udvikle og opdatere den anvendte viden. Denne viden vil kunne medvirke til at nuancere

de fagprofessionelles forståelse af eget felt.

”Ethvert system er perfekt designet til at opnå de resultater, det opnår”.

Donald Berwick 1996

Med andre ord – de patientforløb, der ses i nutidens sundhedsvæsen, ses som et resultat af,

hvordan vi har tilrettelagt dem. Ønsker vi en ændring af disse, kræver det en ændring af

tilrettelæggelsen – og det vil igen kræve et ledelsesmæssigt fokus (Rhode, Krøll og Mainz

2011).

77

13.0 Litteraturliste

Ammentorp J, Mainz J og Sabroe S 2005, ‘Patient Priorities and Satisfaction With Acute

Pediatric Care’, Arch Pediatr Adolesc Med. nr. 159, s. 127-131

Ammentorp J, Mainz J og Sabroe S 2006, ’Kommunikation i sundhedsvæsenet – med

fokus på den patientoplevede kvalitet hos voksne og børn/unge’, Ugeskrift for Læger,

168/40, s. 3437-3442

Amtsrådsforeningen m.fl. 2003, Patientens møde med sundhedsvæsenet. De

mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og

kontinuitet, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt

Andersen I 2008, ’Spørgeteknikker’. Den skinbarlige virkelighed. Forlaget

Samfundslitteratur, Frederiksberg, kapitel 9

Bek T og Pedersen KM 2011, ’Patientlogistik’. I: J Mainz et al. (red.): Kvalitetsudvikling i

praksis, Munksgaard, København, s. 115-124

Bendix HW et al. 2008, Hospitalsledelse. Organisatorisk fænomen og faglig disciplin, 1.

udgave, Børsens Forlag, København

Bjerrum M 2005, Fra problem til færdig opgave, Akademisk Forlag, København

Bæk-Jensen J 2003, Ortopædkirurgisk patienters prioriteringer af og tilfredshed med

sygehusvæsenets ydelser, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt

Center for Kvalitetsudvikling 2009, Patienterne og de pårørende har ordet. Danske

Regioner, Århus. Lokaliseret 17.6.2012 på:

https://www.sundhed.dk/content/cms/16/1916_landsrapport_2009.pdf

Center for Kvalitetsudvikling 2009, Fysisk aktivitet i psykiatrien - erfaringer fra et

landsdækkende implementeringsprojekt, Sundhedsstyrelsen, København

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) 2003, Sundhedsvæsenets

kvalitetsbegreber og -definitioner, Sundhedsstyrelsen, København

78

Den Store Danske 2012, Gyldendals åbne encyklopædi. Lokaliseret 3.7.2012 på:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Matematik_og_statistik/Mate

matikkens_historie/perspektiv?highlight=perspektiv

Det Nationale Indikatorprojekt, NIP 2011. Skizofreni. Lokaliseret 17.6.2012 på:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitetsdata/kliniske-

kvalitetsdatabaser/psykiatriske-lidelser/skizofreni-nip/

Donabedian A 1992, ’Quality assurance in health care: consumers’ role’, Quality in Health

Care, nr. 1, s. 247-251

Enheden for Brugerundersøgelser 2011, Den Landsdækkende Undersøgelse af

Patientoplevelser (LUP), Region Hovedstaden, København. Lokaliseret 17.6.2012 på:

http://patientoplevelser.dk/index.asp?id=745&sub1=499&sub2=563

Freil M og Knudsen JL 2009, ’Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet’, Ugeskrift for Læger,

171/20, s. 1663-66

Freil M 2011, ’Danmark satser for lidt på at høre patienten’, Forkant, nr. 3

Gildberg FA 2012, Recontructing Normality - Interactional Characteristics of Forensic

Mental Health Nursing, SDU, Odense

Hallström I og Elander G 2001, ’A comparison of patient needs as ranked by patients and

nurses’, Scandinavian Journal of Caring Sciences, nr. 15, s. 228-234

IKAS 2012, Den Danske Kvalitetsmodel. Akkrediteringsstandarder for sygehuse, Institut

for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Lokaliseret 17.6.12 på:

http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse.aspx

Iversen M, Hansen KS, Freil M og Kreiner S 2009, ’Do surgical patients differ in the way

they prioritise aspects of hospital care?’, Scandinavian Journal of Public Health, nr. 00, s.

1-9

Kristensen K 2011, ’Retlige rammer for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet’. I: J

Mainz et al. (red.): Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 56-72

Krog BR, Krøll V og Mainz J 2011, ’Begreber og terminologi’. I: J Mainz et al. (red.):

Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 35-52

79

Kvale S 1997, InterView – en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans

Reitzels Forlag, København

Mainz et al. 2011, ’Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling?’. I: J Mainz et al. (red.):

Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 19-33

Mainz J og Rhode P 2011, ’Akkreditering i sundhedsvæsenet’. I: J Mainz et al. (red.):

Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 249-275

Mead N og Bower P 2000, ’Patient-centeredness: a conceptual framework and review of

the empirical literature’, Social Science& Medicine, nr. 51, s. 1087-1110

Neje H, Gut R og Vedsted P 2009, ’Patientevaluering af sundhedsvæsenet’, Ugeskrift for

Læger, 171/20, s. 1666-1670

Pedersen L 2011, Patientinddragelse – refleksion, læring, innovation og ledelse, 1. udgave,

Hans Reitzels Forlag, København

Rhode P, Krøll V og Mainz J 2011, ’Patientforløb som sundhedsvæsenets udfordring’. I: J

Mainz et al. (red.): Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 99-113

Riiskjær E, Ammentorp J og Kofoed PE 2011, ’Er 96 % af patienterne virkelig tilfredse

med sundhedsvæsenet?’, Information. Lokaliseret 9. april 2012 på:

http://www.information.dk/281273

Riiskjær E, Mainz J og Rhode P 2011, ’Brugerinvolvering’. I: J Mainz et al. (red.):

Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, København, s. 125-147

Riiskjær E, Ammentorp J, Freil M og Mainz J 2011, ’Undersøgelser til belysning af

brugerperspektivet’. I: J Mainz et al. (red.): Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard,

København, s. 223-247

Sundhedsloven 2010, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, København. Lokaliseret

17.6.2012 på: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455

Sundhedsstyrelsen 2002, National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet –

fælles mål og handleplan 2002-2006, København

80

Sygehuskommissionen 1997, Udfordringer i sygehusvæsenet, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, København, kapitel 7

Tanggaard L og Brinkmann S 2010, ’Interviewet: samtalen som forskningsmetode’. I: S

Brinkmann og L Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog, Hans Reitzels

Forlag, København, s. 29-53

Tanggaard L og Brinkmann S 2010, ’Kvalitet i kvalitative studier’. I: S Brinkmann og L

Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog, Hans Reitzels Forlag, København, s.

489-499

Thisted J 2010, Forskningsmetode i PRAKSIS, Munksgaard, København

Uhd MH og Frederiksen KN 2011, ’Den ældre medicinske patient mellem hospital og

hjemmepleje’, Sygeplejersken, nr. 11, s. 50-56

Vedsted P, Mainz J, Lauritzen T og Olesen F 2004, ’Patienters og alment praktiserende

lægers prioritering af aspekter ved almenmedicinsk omsorg’, Ugeskrift for Læger, nr. 166,

s. 2158-2161

Wensing M, Jung HP, Mainz J, Olesen F, Grol R 1998, ‘A systematic review of the

literature on patient priorities for general practice care, Part 1: Description of the research

domain’, Social Science & Medicin, nr. 47, s. 1573-1588

Zoglowek H 1999, ‘Tematisk analyse. En framgangsmåte for å analysere kvalitative

intervju’, Nordisk Pedagogik, vol. 19, nr. 3

81

14.0 Bilagsfortegnelse

Bilag 1. Kategorisering – fra under-temaer til temaer

Bilag 2. Interviewguide – kvalitative patientinterviews

82

Bilag 1. Kategorisering – fra under-temaer til temaer

Tema,

kategorisering

Områder fra artikler

(i parentes, forrest – ses nr. på under-tema)

(i parentes, bagerst, ses nr. på den artikel, hvor under-temaet er

fundet)

Information

(1) Fyldestgørende information (1)

(15) Information om operationsresultater (3)

(16) Brugbar information, hvis der opstår fejl (3)

(20) Enslydende information givet af forskellige ansatte (Consistency in information

provided by different staffmembers) (3)

(21) Brugbar information om medicin ved udskrivelse (3)

(22) Information om fremtidige konsekvenser af sygdommen efter udskrivelse (3)

(24) Information om bivirkninger af medicin (3)

(25) Information om mulige komplikationer i relation til operationen (3)

(26) Brugbar information om efter behandling og rehabilitering ved udskrivelse (3)

(28) Information om operationsresultatet er givet af kirurgen (3)

(30) Information om behandling tidligt (i forløbet) (Information about treatment

early on) (3)

(35) Information om hvem man skal henvende sig til med spørgsmål efter

udskrivelse (3)

(38) Information om forventet smerte efter operation (3)

(42) Skriftlig information om sygdom og behandling ved indlæggelse

(43) Praktiserende læger er informeret om operationsresultat (3)

(65) Mundtlig information fra lægen (5)

(68) Information om undersøgelser, behandling osv. (5)

(75) Information om prognose (5)

(77) Information om restriktioner (5)

(80) Information fra afdelingen før indlæggelse (5)

(84) Information om ventetid (5)

(85) Skriftlig information (5)

(95) Mundtlig information fra plejepersonalet (5)

(97) Information om tidspunkter (5)

Kommunikation (2) Lydhørhed (1)

(8) Kommunikation (2)

(34) God kommunikation mellem hospitalsafdelinger (3)

(52) Kommunikation (4)

(76) Forståelsen af lægens sprog (5)

Samarbejde (9) Co-operation (2)

(11) Koordination (2)

(33) Afdelingen er forberedt på indlæggelsen ved ankomst (3)

(82) Personalets kendskab til patienten før indlæggelse (5)

Pårørende

(48) Involvering af pårørende i beslutning om pleje og behandling (3)

(55) Kontakt med pårørende (4)

Behandling

(7) Kerneydelsen (2)

(12) Ingen fejl i forbindelse med operation (3)

(14) Ingen fejl ved medicinering (No errors in medication) (3)

(18) Ingen fejl ved organisering (?) (No errors in administration) (3)

(27) Behandlingsplanen er observeret (treatmentscharts are observered) (3)

(45) Tid til at overveje det tilbudte indgreb (3)

(46) Flere læger giver vurdering af behandlingen (second oppinion) (3)

(58) Smerte lindring (4)

(60) Behandling af sundhedspersonale (4)

(61) Behandling (5)

(66) Behov for undersøgelser (5)

(71) Opfølgning efter operation (5)

(78) Plejepersonalets behandling af sår, medicingivning (5)

83

(87) Lægernes behandling af bivirkninger (5)

(89) Lægernes behandling af psykologiske problemer (5)

Fysiske rammer

(40) Ordentlig rengjorte stuer (3)

(44) Gode fysiske omgivelser (3)

(50) God mad (3)

(86) Rengøring (5)

(93) Mad (5)

(96) Støjniveau (5)

(102) Toilet og badeforhold (5)

(104) Sengene (5)

(105) Parkeringsområder (5)

(106) Opholdsstue (5)

Ventetid

(32) Kort ventetid mellem henvisning og indlæggelse (Short waitingtime between

referral and admission) (3)

(39) Ingen ventetid på hospitalet, som resulterer i forlænget indlæggelse (No

hospital on-site waitingtime resulting in prolonged lengh of stay) (3)

(63) Ventetid fra henvisning til første konsultation (5)

(64) Ventetid fra første konsultation til operation (5)

Plejepersonale

(19) Sundhedspersonalet er fagligt dygtigt (3)

(41) Sundhedspersonalet er lydhøre (3)

(47) En sygeplejerske med specielt plejeansvar (3)

(51) Basal pleje (4)

(53) Kompetente omsorgspersoner (4)

(79) Interesse og respekt fra plejepersonalet (5)

(81) Tillid til plejepersonalet (5)

(88) Plejepersonalets omsorg og støtte (5)

(91) Plejepersonalets hjælp til personlig pleje (5)

(98) Plejepersonalets behandling af psykologiske problemer (5)

(100) Antal af plejepersonaler (5)

(103) Plejepersonalets hjælp med sociale problemer (5)

Læger

(13) Læger er faglige dygtige (doctors are professionelly skilled) (3)

(17) Læger er bekendte med sygehistorien / patientjournal (3)

(23) En læge med særligt ansvar for behandlingen (3)

(29) Læger er lydhøre (3)

(36) Samtale med læger er mulig, når der er behov (3)

(62) Tillid til lægen (5)

(69) Lægen havde tid til at lytte og forklare (5)

(70) Interesse og respekt fra lægen (5)

(72) Samarbejde mellem læger (5)

(73) Tilgængelighed af lægen (5)

(74) Antal af læger (5)

(90) Lægernes omsorg og støtte (5)

(99) Stuegang (5)

Patientinddragelse

(6) Medinddragelse (1)

(37) Inddragelse af patienten ved beslutninger om smertebehandling (3)

(59) Deltagelse i beslutningstagning (4)

(83) Patientindflydelse på undersøgelser osv. (5)

(92) Patientindflydelse på tidspunkter (5)

Udskrivelse

(31) Afsluttende samtale med læge eller sygeplejerske ved udskrivelse

(udskrivningssamtale) (3)

(49) Udskrift af journal (3)

(94) Kopi af journal ved udskrivelsen (5)

(101) Plejepersonale og patient planlægning af udskrivelse (5)

Kernebegreber

(3) Omsorg (1)

(4) Tillid (1)

(5) Respekt (1)

(10) Kontinuitet (2)

(54) Kontinuitet (4)

(56) Empati (4)

(57) Integritet (4)

84

Bilag 2. Interviewguide – kvalitative patientinterviews

Tematiske spørgsmål Interviewspørgsmål / dynamiske spørgsmål

Indledning Interviewet er en del af vores masterprojekt, som omhandler

patienters prioriteringer i forhold til pleje og behandling i

forbindelse med et indlæggelsesforløb.

Det du siger her, bliver optaget på bånd, men derudover bliver det

anonymiseret, og dine udsagn kan ikke genkendes i vores opgave.

Vi vil undersøge, hvad patienter synes er vigtigt under indlæggelse,

og sammenligne det med, hvad sygeplejersker tror.

Det gør vi vha. et spørgeskema.

Meningen med det her interview er derfor er finde de områder, der

skal med i spørgeskemaet.

Har du nogen spørgsmål til interviewet eller andet om det?

Jeg regner med, at vi skal snakke sammen 20 min., og jeg har 10

temaer, som jeg vil spørge ind til ét af gangen.

Hovedindhold

Fysiske rammer

Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved de fysiske rammer?

Hvad har du behov for, af fysiske rammer?

Hvordan oplever du de fysiske rammer?

Hvad er vigtigt i forhold til de fysiske rammer?

Ventetid Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved ventetid?

Hvad har du behov for, i forhold til ventetid?

Hvordan oplever du ventetiden?

Hvad er vigtigt i forhold til ventetiden?

Behandling Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved behandling?

Hvad har du behov for af behandling?

Hvordan oplever du behandling?

Hvad er vigtigt i forhold til behandling?

Information Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved information?

Hvad har du behov for af information?

Hvordan oplever du informationen?

Hvad er vigtigt i forhold til information?

85

Kommunikation Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved kommunikation?

Hvad har du behov for, i forhold til kommunikation?

Hvordan oplever du kommunikationen?

Hvad er vigtigt i forhold til kommunikationen?

Samarbejde Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved samarbejde?

Hvad har du behov for, i forhold til samarbejde?

Hvordan oplever du samarbejdet?

Hvad er vigtigt i forhold til samarbejdet?

Læger Fortæl med egne ord, hvad du tænker, når jeg siger ”læger” i

forbindelse med din indlæggelse?

Hvad har du behov for i forhold til lægerne?

Hvordan oplever du lægerne?

Hvad er vigtigt i forhold til lægerne?

Plejepersonalet Fortæl med egne ord, hvad du tænker, når jeg siger

”plejepersonalet” i forbindelse med din indlæggelse?

Hvad har du behov for i forhold til plejepersonalet?

Hvordan oplever du plejepersonalet?

Hvad er vigtigt i forhold til plejepersonalet?

Patientinddragelse Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved patientinddragelse?

Hvad har du behov for af inddragelse?

Hvordan oplever du at blive inddraget?

Hvad er vigtigt i forhold til patientinddragelse?

Pårørende Fortæl med egne ord, hvad tænker, når jeg siger ”pårørende” i

forbindelse med din indlæggelse?

Hvad har du behov for i forhold til dine pårørende?

Hvordan oplever du dine pårørende?

Hvad er vigtigt i forhold til dine pårørende?

Udskrivelse Fortæl med egne ord, hvad du forstår ved udskrivelse?

Hvad har du behov for i forhold til udskrivelse?

Hvordan oplever du i forhold til udskrivelse?

Hvad er vigtigt i forhold til udskrivelse?

86

Afrunding

Andre områder

Udover det vi har snakket om, er der så andre ting, du synes er

vigtigt under din indlæggelse?

Er der andre behov, du vil nævne?

Eller andre oplevelser, du vil dele med mig?

Tak for hjælpen.