Fremsat den 1. februar 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslagtil

Lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt,harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for

uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.)

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 254 af 30.marts 2011 og senest ved § 5 i lov nr. 1382 af 28. december2011, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 11, indsættes som 2. pkt.:»1. pkt. gælder ikke for udbetalinger efter pensionsbe-

skatningslovens § 53 A, stk. 5.«

§ 2

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr.1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni2011 og § 1 i lov nr. 1378 af 28. december 2011, foretagesfølgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1,nr. 1«: »og 4«.

2. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk. 3. Den afgivende pensionskasse m.v. kan ved en

overførsel af en pensionsordning efter pensionsbeskatnings-lovens § 41 efter stk. 2 alene fradrage det beløb m.v., deroptjenes før overførslen, og den modtagende pensionskassem.v. kan alene fradrage det beløb m.v., der optjenes efteroverførslen.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

3. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:»Renteindtægter, der er påløbet inden skattepligt efter

denne lov er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af be-skatningsgrundlaget efter § 3.«

4. § 15, stk. 7, affattes således:»Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier eller anparter,

der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtig omfattetaf § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparings-ordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og15 B, jf. § 11 A, skal der til brug for lagerbeskatningen efterstk. 3 anvendes det største beløb af enten anskaffelsessum-men eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølgesenest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret.Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, anses ved vær-diansættelsen efter 1. pkt. for anskaffet til den sidst noteredekurs inden afnoteringen. Ved den pensionsberettigedes ind-træden af skattepligt efter § 1, stk. 1, skal aktier og anpartersom nævnt i 1. pkt., anses for anskaffet til den indre værdipr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte årsregnskab førindtræden af skattepligten. Er aktierne eller anparterne i sel-skabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres her-for ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie elleranpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betyd-ning for disses værdi. Den skattepligtige skal årligt og senestden 1. december i det enkelte indkomstår give pengeinstitut-tet oplysning om værdierne opgjort efter 1., 3. og 4. pkt. tilbrug for beskatningen efter denne lov. Giver den skatteplig-tige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1., 3.og 4. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelses-summen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3.Reglerne i 1. og 3.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse påandele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtigomfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de op-sparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens

Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2011-12

Skattemin., j.nr. 2011-321-0019AN011040

§§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15A og 15 B, jf. § 11 A.«

5. I § 15 indsættes som stk. 8:»Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse for aktier eller an-

parter, der har været optaget til handel på et reguleret mar-ked eller en multilateral handelsfacilitet, og hvor der er af-sagt konkursdekret mod selskabet. Stk. 7 finder endvidereikke anvendelse for aktier eller anparter, der er optaget tilmen suspenderet fra handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet. Ved opgørelsen af gevinst ogtab efter stk. 3 skal aktier eller anparter efter 2. pkt. værdian-sættes til den sidst noterede kurs inden suspensionen.«

6. I § 21, stk. 1, 4. pkt., udgår »for pensionsordninger omfat-tet af § 1, stk. 1«.

7. I § 23, stk. 1, indsættes som 7. pkt.:»Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for

en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast efter§§ 4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige afkast,der er påløbet i indkomståret.«

8. I § 23 a, stk. 1, indsættes efter 5. pkt.:»Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for

en pensionsordning, der opgør det skattepligtige afkast efter§§ 4 eller 4 a, medregnes den del af det skattepligtige afkast,der er påløbet i indkomståret.«

9. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 15, stk. 7, 1. og 2. pkt.«til: »§ 15, stk. 7, 1. og 4. pkt.«

10. I § 24 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for skat,

som skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, indeholder forpensionsordninger efter § 1, stk. 1.«

§ 3

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1561af 21. december 2010, § 13 i lov nr. 221 af 21. marts 2011,§ 4 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 2 i lov nr. 1365 af 28.december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 1380 af 28.december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter »i form af«: »lige store«.

2. I § 2, nr. 4, litra b, indsættes efter »mindst 10 år«: », jf.dog § 41, stk. 1, nr. 3,«.

3. I § 2, nr. 4, litra f, ændres »litra d« til: »litra e«.

4. I § 15 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »2012« til: »2013«.

5. I § 15 A, stk. 4, 8. pkt., ændres »2012« til: »2013«.

6. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuelforhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløbsvarende andel af indbetalingerne ligeledes medregnes vedindkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne ef-ter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes vedindkomstopgørelsen efter 1. pkt.«

7. I § 29 B, nr. 1, ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«

8. I § 30, stk. 1, indsættes efter 11. pkt.:»9. pkt. finder ikke anvendelse, når udbetalingen af en

livsvarig alderspension sættes midlertidigt i bero.«

9. § 41, stk. 8, 4. og 5. pkt., ophæves.

10. I § 41, stk. 10, indsættes som 8. pkt.:»Ved deloverførsel fordeles de på overførselstidspunktet

resterende aftalte udbetalinger for det kalenderår, hvorioverførslen er sket, forholdsmæssigt mellem den ordningoverførslen er sket fra, og den ordning overførslen er skettil, på grundlag af den enkelte ordnings forholdsmæssige an-del af værdien på overførselstidspunktet.«

§ 4

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.juni 2011, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1382 af 28.december 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 F, stk. 1, nr. 6, udgår »og«.

2. I § 8 F, stk. 1, nr. 7, ændres »bekendt.« til: »bekendt, og«.

3. § 8 F, stk. 1, indsættes som nr. 8:»8) indestående og afkast af pensionsordninger m.v. om-

fattet af § 53 A, stk. 1 og 3.«

4. I § 8 F, stk. 3, ændres »afsnit I« til: »afsnit I eller II A«.

5. I § 11 C, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afsnit II A«: »oganden livs- og pensionsforsikring«.

6. I § 11 C, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »dog ikke«: »pensi-onsordninger godkendt efter §§ 15 C eller 15 D, samt«.

§ 5

I lov nr. 1378 af 28. december 2011 om ændring afpensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatnings-loven (Beskatning af en standardiseret sats forformueforvaltningsomkostninger udmøntet ved enforhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse afloftet for indbetalinger til ratepension og ophørendealderspension m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 6, ændres »som affattet ved § 2, nr. 1, i lov nr.412 af 29. maj 2009, som ændret ved § 12 i lov nr. 1278 af16. december 2009« til: »som affattet ved denne lovs § 2, nr.1«.

2

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende.

Stk. 2. § 2, § 3, nr. 6, og § 4, nr. 1-4, har virkning fra ogmed indkomståret 2013.

Stk. 3. § 3, nr. 1, har virkning for pensionsordninger medløbende udbetalinger, der påbegyndes udbetalt den 1. fe-bruar 2012 eller senere.

Stk. 4. § 4, nr. 5 og 6, har virkning fra og med den 1. juli2012.

Stk. 5. § 5 har virkning fra og med indkomståret 2012.

3

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Pensionsafkastbeskatningsloven3.1.1. Ændret opgørelsesmetode for beskatning af unoterede aktier m.v.3.1.2. Pensionskassers fradrag for beløb, der hensættes til de pensionsberettigede ved overførsel af pensionsordninger ef-

ter pensionsbeskatningsloven3.1.3. Beskatning af renteindtægter i pengeinstitutordninger3.1.4. Acontoskat for pensionsinstitutter3.1.5. Beskatning af ordninger i pensionsinstitutter ved personers ophør af skattepligt3.1.6. Harmonisering af reglerne for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt3.1.7. Opgørelse af beskatningsgrundlag for ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 503.2. Pensionsbeskatningsloven3.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en livsvarig alderspension midlertidigt i bero3.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr. for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension og

kravet om, at ophørende alderspension skal udbetales over mindst 10 år3.2.3. Overførsel af ratepension eller ophørende alderspension under udbetaling til en nyoprettet ophørende alderspension

med en udbetalingsperiode på mindre end 10 år3.2.4. Andre ændringer3.3. Kildeskatteloven3.4. Skattekontrolloven4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.1. Pensionsafkastbeskatningsloven4.1.1. Acontoskat4.1.2. Beskatning ved ind- og udtræden af skattepligt4.2. Pensionsbeskatningsloven4.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en livsvarig alderspension midlertidigt i bero4.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr. for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension

samt af kravet om, at ophørende alderspension skal udbetales over mindst 10 år5. Administrative konsekvenser for det offentlige6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.12. Sammenfattende skema

1. IndledningHovedpunkterne i lovforslaget er for det første en række

ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven, der vedrørerdels opgørelsen af afkastet af rate- og kapitalpensioner pla-ceret i unoterede aktier, dels periodiseringen af afkastet vedind- og udtræden af skattepligt.

For det andet foreslås en ændring af pensionsbeskatnings-lovens regler for udbetaling af livsvarige alderspensioner,således at udbetalingerne fra en livsvarig alderspension kansættes midlertidigt i bero, og sådan at udbetalingen af stør-stedelen af en pensionsordning med løbende udbetalingerikke kan ske over en kort årrække. Med denne del af forsla-

get sikres optimale vilkår for et fleksibelt arbejdsmarked,herunder ved genindtræden på arbejdsmarkedet efter pensio-nering, henholdsvis modvirkes omgåelse af loftet for indbe-taling til ratepensioner og ophørende alderspension.

2. Lovforslagets formål og baggrundDer findes i pensionsafkastbeskatningsloven ingen speci-

fikke regler for den skattemæssige behandling ved afnote-ring eller suspension fra børsen af et selskab, som midlerne ien ordning i et pengeinstitut er anbragt i. Det foreslås somønsket af pensionsbranchen, at aktierne fortsat betragtes somnoterede, og at de ved suspension optages til den senestekurs inden suspensionen. Forslaget sikrer dels, at pensions-

4

opsparerne opnår tabsfradrag i det år, hvor afnoteringensker, dels undgås det, at pensionsopsparerne skal opgøre ogindberette værdien af aktierne som unoterede.

Der findes heller ingen specifikke regler for den skatte-mæssige behandling ved et selskabs permanente overgangfra notering på børsen til at være unoteret. Det foreslås somønsket af pensionsbranchen, at aktierne anses for anskaffetsom unoterede til værdien på tidspunktet for afnotering.

Der foreslås ændringer af reglerne for periodisering af af-kastet ved ind- og udtræden af en pensionsopsparers skatte-pligt. Forslaget sikrer, at der ved fraflytning sker beskatningi fraflytningsåret frem til fraflytningstidspunktet, og at derved tilbageflytning ikke sker dobbeltbeskatning i tilbageflyt-ningsåret.

Der er efter gældende ret ved ophør af skattepligt for insti-tutskattepligtige ikke samme frist for afregning af pensions-afkastskat som for individskattepligtige, hvor institutterne erindeholdelsespligtige. Dette er ikke hensigtsmæssigt, hver-ken for SKAT eller pensionsbranchen, og det foreslås derforat harmonisere afregningsfristerne.

Der findes ingen regler om betaling af acontoskat for in-stitutskattepligtige, men det er i praksis vanskeligt at adskil-le institutskatten fra den skat, som institutterne indeholderfor de individskattepligtige. Det foreslås, som ønsket af pen-sionsbranchen, at der kan betales aconto-institutskat eftersamme regler, som der efter gældende ret kan indbetalesaconto-individskat.

Baggrunden for forslaget om ændringerne af pensionsbe-skatningsloven er først og fremmest, at det efter gældenderet ikke er muligt at holde pause i udbetalingerne fra en livs-varig alderspension, når udbetalingen er påbegyndt, uden atder skal betales en afgift på 60 pct. af ordningens værdi. Detkan hæmme fleksibiliteten for pensionsopsparere, der f. eks.ønsker at supplere pensionen ved at arbejde efter, at udbeta-lingen af en livsvarig pension er påbegyndt. Reglerne inde-bærer nemlig, at udbetalingerne fra den livsvarige alders-pension skal opretholdes, selv om den pågældende persongenindtræder på arbejdsmarkedet og dermed erhverver enskattepligtig indkomst.

Pensionsbranchen har anført, at kravet med de gældendeskatteregler kan føre til, at en person kun får en marginaløkonomisk effekt af at vende tilbage til arbejdsmarkedet.Dermed modvirker reglen ønsket om højere arbejdsudbudfra pensionister.

Det foreslås derfor at give mulighed for at holde pause iudbetalingerne fra en livsvarig alderspension. Dermed sikresoptimale vilkår for et fleksibelt arbejdsmarked herunder vedgenindtræden på arbejdsmarkedet efter pensionering.

Samtidig justeres reglerne for udbetaling af såvel ophø-rende som livsvarige alderspensioner således, at det ikke ermuligt at indrette udbetalingen af en alderspension sådan, atudbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet markantoverstiger udbetalingerne i resten af forløbet. Det er muligt iforbindelse med beregningerne af udbetalingsforløbet for enpensionsordning med løbende udbetalinger at indlægge enforudsætning om afkast, der overstiger, hvad man med rime-

lighed kan forvente i afkast i udbetalingsperioden. Dervedvil udbetalingerne i de første år af udbetalingsforløbet mark-ant kunne overstige udbetalingerne i resten af forløbet - igrænsetilfælde sådan, at stort set hele pensionsordningensværdi kan udbetales over ganske få år, mens den resterendelille del fordeles over resten af perioden. Denne fremgangs-måde kan anvendes til at omgå 50.000 kr.s-reglen for fra-dragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørendealderspension samt reglen i pensionsbeskatningsloven om,at en ophørende alderspension skal udbetales over mindst 10år.

Det foreslås på denne baggrund, at der stilles krav om, aten pensionsordning med løbende udbetalinger skal udbetalesi lige store løbende ydelser, svarende til, hvad der er gæl-dende for rateforsikringer, hvor der efter gældende ret stilleskrav om, at udbetalingen sker i lige store rater.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Pensionsafkastbeskatningsloven

3.1.1. Ændret opgørelsesmetode for beskatning af unoteredeaktier m.v.

Efter pensionsafkastbeskatningsloven sker der en løbendebeskatning af gevinster og tab på aktiver, som ligger tildækning for opsparingsordninger i pengeinstitutter. Denneårlige beskatning opgøres som forskellen mellem værdien afdet pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdienved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivetanskaffet i løbet af indkomståret, opgøres gevinst eller tabsom forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb oganskaffelsessummen. Opgørelsen af lagerbeskatningen fore-tages af det pengeinstitut, hvori opsparingsordningen er op-rettet.

Efter Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1464 af 13. de-cember 2006 om puljepension og andre skattebegunstigedeopsparingsformer m.v. (puljebekendtgørelsen) er det muligtat placere de opsparede midler i særskilte depoter i pengein-stitutter i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet(unoterede aktier eller anparter).

Unoterede aktier og anparter er kendetegnet ved, at denormalt ikke handles dagligt i et marked, som det er tilfæl-det for noterede aktier. Dermed foreligger der ikke værdian-sættelser af aktierne eller anparterne til brug for den løbendelagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dade manglende værdiansættelser tillige gør det vanskeligt forpengeinstitutterne at opgøre beskatningen efter loven ogindbetale skatten, er der i pensionsafkastbeskatningslovenfastsat en enkel værdiansættelsesregel for sådanne unoteredeaktier eller anparter i disse situationer. Der skal ved lagerbe-skatningen anvendes det største beløb af enten anskaffelses-summen for aktierne eller anparterne eller selskabets indreværdi pr. aktie eller anpart opgjort ifølge seneste aflagte års-regnskab pr. 15. november i indkomståret. Reglen medførersåledes, at der ikke gives fradrag for urealiserede kurstabunder den unoterede akties anskaffelsessum.

5

Børsnoterede aktier værdiansættes til markedsværdien.Der findes ingen specifikke regler, der regulerer overgan-

gen, når en børsnoteret aktie ændrer status til at være unote-ret. Efter gældende regler medfører det, at den enkelte pen-sionskunde pålægges administrative byrder ved at skulleindberette værdier om unoterede aktier til pengeinstituttet,og der vil i nogle tilfælde ikke opnås tabsfradrag i det år,hvor tabet konstateres.

Forslaget består af fire dele. I den første del foreslås detpræciseret, at aktier m.v., der afnoteres fra handel på børsen,anses for anskaffet som unoterede aktier m.v. til den sidstnoterede kurs inden afnoteringen.

I den anden del foreslås det, at indgangsværdien ved la-gerbeskatningen for en unoteret aktie m.v. ved indtræden afskattepligt for den pensionsberettigede, er den indre værdiifølge det senest aflagte årsregnskab inden den pensionsbe-rettigedes indtræden af skattepligt.

I den tredje del foreslås det, at værdiansættelsesmetodenfor unoterede aktier m.v. ikke skal finde anvendelse for tid-ligere børsnoterede aktier, hvor der er afsagt konkursdekretmod selskabet. Det medfører, at pensionskundens pengein-stitut skal værdiansætte den nu unoterede aktie m.v. til vær-dien i fri handel mellem uafhængige parter, og det kan f.eks.være til kurs 0, såfremt det vurderes som sandsynliggjort, ataktien m.v. er værdiløs. Det sikres derved, at pensionskun-derne ikke pålægges administrative pligter, og der sikrestabsfradrag i det år, hvor tabet konstateres.

I den fjerde del foreslås det præciseret, at værdiansættel-sesmetoden for unoterede aktier m.v. ikke finder anvendelsefor børsnoterede aktier, der er suspenderet fra handel på enbørs. Det foreslås, at aktierne m.v. værdiansættes til densidst noterede kurs inden suspensionen. Det sikres derved, atpensionskunderne ikke pålægges administrative pligter somfølge af suspensionen.

3.1.2. Pensionskassers fradrag for beløb, der hensættes tilde pensionsberettigede ved overførsel af pensionsordningerefter pensionsbeskatningsloven

Efter gældende regler beskattes pensionskasser m.v. af al-le former for formueafkast, f.eks. renteindtægter, aktieud-bytter, gevinst eller tab på aktier og obligationer. For at und-gå dobbeltbeskatning af den del af formueafkastet, der tilfal-der og beskattes hos medlemmerne m.v. individuelt, harpensionskasserne m.v. fradrag for den del af afkastet, derhensættes individuelt som rente m.v. til pensionsopsparerne.

Pensionsordninger kan overføres skattefrit mellem pensi-onskasser m.v. i løbet af indkomståret. Der sker ikke beskat-ning i forbindelse med en overførsel af en pensionsordning.I stedet indgiver det modtagende penge- eller pensionsinsti-tut opgørelse for hele indkomståret. Det afgivende penge-eller pensionsinstitut skal i forbindelse med overførslen vi-deregive sådanne oplysninger, at det modtagende penge- el-ler pensionsinstitut kan indgive korrekt opgørelse for heleindkomståret.

Afkastet af de formueaktiver, der ligger til dækning forpensionsordninger før overførslen, er blevet beskattet i den

afgivende pensionskasse m.v. Dobbeltbeskatning af pensi-onskassens afkast undgås ved, at det er den afgivende pensi-onskasse m.v., der har ret til at fradrage den rente m.v., derer hensat individuelt til pensionsopsparerne før overførslen.

Det har givet anledning til tvivl i pensionsbranchen, omfradraget for hensat individuel rente m.v. tilfalder den afgi-vende eller den modtagende pensionskasse m.v.

Det foreslås derfor at præcisere, at fradraget for hensatrente m.v. for den modtagende pensionskasse m.v. alene kanudgøre det beløb m.v., der optjenes efter overførslen. Detforeslås endvidere at præcisere, at fradraget for hensat rentem.v. for den afgivende pensionskasse m.v., alene kan udgø-re det beløb m.v., der optjenes før overførslen. Derved sik-res det for både den afgivende og modtagende pensionskas-se m.v., at der er symmetri mellem det formueafkast, sompensionskassen m.v. beskattes af, og det fradrag, som pensi-onskassen m.v. er berettiget til. Endvidere sikres det, at derikke tages fradrag i både den afgivende og modtagende pen-sionskasse for den rente m.v., der optjenes før overførslen.

3.1.3. Beskatning af renteindtægter i pengeinstitutordningerEfter gældende regler skal forfaldne renteindtægter i ind-

komståret medregnes til beskatningsgrundlaget for personermed skattepligtige ordninger i pengeinstitutter. Når en per-sons skattepligt ophører, fordi vedkommende ikke længereer fuldt skattepligtig til Danmark eller bliver hjemmehøren-de i udlandet, sker der en ophørsbeskatning, hvor påløbnerenteindtægter på ophørstidspunktet medregnes til beskat-ningsgrundlaget. Efter gældende regler vil endvidere rente-indtægter, der er påløbet før indtræden af skattepligt, blivemedregnet til beskatningsgrundlaget, hvis renteindtægterneforfalder efter indtræden af skattepligt. I tilfælde, hvor ud-træden og efterfølgende genindtræden af skattepligt sker idet samme indkomstår, vil dette derfor medføre, at en del afrenteindtægterne beskattes to gange.

Det foreslås, at renteindtægter, der er påløbet inden ind-træden af skattepligt efter denne lov, ikke medregnes til be-skatningsgrundlaget. Derved sikres det, at der ikke sker dob-beltbeskatning, og at der ikke sker beskatning af renteind-tægter, der vedrører perioden før indtræden af skattepligt.

3.1.4. Acontoskat for pensionsinstitutterEfter gældende regler kan pensionskasser og livsforsik-

ringsselskaber indbetale acontoskat for den skat, som de be-regner, opkræver og indbetaler på vegne af kunder og med-lemmer med skattepligtige ordninger (individskat). Eftergældende regler er der ikke mulighed for at indbetale acon-toskat for livsforsikringsselskabernes og pensionskassernesegen skat (institutskat). Det er imidlertid vanskeligt at ad-skille acontoskat og endelig skat for individerne henholdsvisinstitutterne. Pensionsbranchen ønsker at få mulighed for atindbetale acontoskat, også for så vidt angår institutskatten.

Det foreslås derfor, at alle pensionsinstitutter m.v. får mu-lighed for at indbetale frivillig acontoskat for så vidt angårbåde individskat og institutskat.

6

3.1.5. Beskatning af ordninger i pensionsinstitutter vedpersoners ophør af skattepligt

Efter gældende regler skal der for pensionsordninger ipengeinstitutter ved ophævelse af ordningen eller ved pensi-onskundens ophør af skattepligt ske en ophørsbeskatning,hvor eventuelle værdipapirer anses for afstået på ophørs- el-ler ophævelsestidspunktet, og påløbne renteindtægter med-regnes til beskatningsgrundlaget. Der er en tilsvarende be-stemmelse vedrørende institutters ophør af skattepligt. Detkan diskuteres, om der er en tilsvarende bestemmelse forordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber, derbeskattes på individniveau.

Efter pensionsafkastbeskatningsloven opgøres det skatte-pligtige afkast som udgangspunkt som forsikringens korri-gerede ultimodepot minus et korrigeret primodepot. Hensig-ten er at beskatte den del af pensionsinstituttets formueaf-kast, der tilfalder den enkelte pensionsordning. Efter pensi-onsafkastbeskatningsloven kan det skattepligtige afkast dogogså opgøres på en mere direkte måde, hvor der som ud-gangspunkt kun sker beskatning af aftalt rente og rentebo-nus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.

Efter begge opgørelsesmetoder kan det diskuteres, ompensionskunden i en pensionskasse eller et livsforsikrings-selskab kan undgå beskatning ved at fraflytte Danmarkumiddelbart før den formelle tilskrivning af rente m.v. påordningen.

Det foreslås derfor, at der ved den endelige opgørelse afen pensionsordning, der beskattes på individniveau i en pen-sionskasse eller et livsforsikringsselskab, ved ordningensophævelse eller ved kundens m.v. ophør af skattepligt, med-regnes den del af det skattepligtige afkast, der er påløbet iindkomståret. Derved sikres det, at skattepligtigt afkast, dervedrører perioden med skattepligt efter denne lov, kommertil beskatning, uanset at afkastet først formelt tilskrives efterophøret af skattepligt.

3.1.6. Harmonisering af reglerne for afregning afinstitutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør afskattepligt

Pensionskasser og livsforsikringsselskaber beregner, inde-holder og indbetaler skatten på vegne af medlemmer m.v.,der individbeskattes. Samtidig er pensionskasser og livsfor-sikringsselskaber selv skattepligtige på institutniveau. Hvisen pensionskasse eller et livsforsikringsselskab ophører, skalpensionskassen m.v. senest tre måneder efter ophøret indgi-ve en endelig opgørelse over institutskatten. Efter gældenderegler skal der imidlertid ikke samtidig indgives en endeligopgørelse over den individskat, som instituttet har beregnetog indeholdt vedrørende medlemmernes individskat for op-hævede ordninger og ordninger, hvor den pensionsberettige-des skattepligt er ophørt. Det er administrativt uhensigts-mæssigt både for pensionsbranchen og SKAT, at fristregler-ne ikke er sammenfaldende for indgivelse af endelig opgø-relse og betaling af institutskat og individskat ved institut-ters ophør af skattepligt.

Det foreslås, at der også skal indgives endelig opgørelsefor alle individskatter som en pensionskasse eller et livsfor-sikringsselskab beregner, indeholder og indbetaler på vegneaf sine medlemmer m.v., senest tre måneder efter pensions-instituttets ophør af skattepligt.

3.1.7. Opgørelse af beskatningsgrundlag for ordningeromfattet af pensionsbeskatningslovens § 50

Det foreslås at indsætte en manglende henvisning i denkorrekte opgørelsesmetode for beskatning af pensionsord-ninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50. Af denøvrige lovtekst og forarbejder fremgår det, at disse ordnin-ger skal individbeskattes, men ved en fejl mangler der enhenvisning i den korrekte opgørelsesmetode.

3.2. Pensionsbeskatningsloven

3.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en livsvarigalderspension midlertidigt i bero

Efter pensionsbeskatningsloven betales der afgift med 60pct. af ordningens værdi, hvis udbetalingsvilkårene for enpensionsordning med løbende udbetalinger ændres efter denløbende ydelse er påbegyndt udbetalt. Det gælder også, hvisudbetalingen af en livsvarig alderspension sættes midlerti-digt i bero.

Baggrunden er hensynet til at undgå indkomstudjævning.Kravet betyder, at det ikke ved en ændring af udbetalingsvil-kårene for en pensionsordning med løbende udbetalinger,der er under udbetaling, er muligt midlertidigt at standse ud-betalingerne fra ordningen (uden afgiftsmæssige konsekven-ser). Det ville kunne gøres i et indkomstår, hvor udbetalin-gen ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten –evt. med henblik på at planlægge genoptagelse af udbetalin-gerne i et senere indkomstår, hvor beskatningen af udbeta-lingen ville være lavere.

Forsikringsbranchen har imidlertid anført, at den man-glende mulighed for suspension her og nu kan udgøre enøkonomisk hindring for, at personer, der har nået efterløns-alderen, og som bliver ramt af arbejdsløshed, vender tilbagetil arbejdsmarkedet. Kravet om, at pensionsudbetalingenskal fortsætte sideløbende med lønindtægt, kan med de gæl-dende skatteregler føre til, at de pågældende personer kunfår en marginal økonomisk effekt af at vende tilbage til ar-bejdsmarkedet, fordi den ekstra indsats, som de i den forbin-delse yder, i det hele bliver progressivt beskattet med top-skat på grund af den supplerende indkomst fra pensionsord-ningen under udbetaling. Forsikringsbranchen har i tilknyt-ning hertil anført, at den reelle spekulationsmulighed knyttettil at suspendere udbetalingerne fra en livsvarig alderspensi-on er stærkt begrænset. Det skyldes, at suspensionen af ud-betalingerne vil resultere i højere udbetalinger - og dermedhøjere skattebetaling - i resten af udbetalingsperioden. Menden progressive beskatning her og nu af de pågældendes ar-bejdsindkomst ved genindtræden på arbejdsmarkedet kanvirke som en barriere.

Det er korrekt, at spekulationsmulighederne knyttet tilsuspension af udbetalingerne fra en livsvarig alderspension

7

er begrænsede, jf. også afsnittet Økonomiske konsekvenserfor det offentlige nedenfor, hvortil der henvises.

Mere generelt kan reglen desuden siges at hæmme fleksi-biliteten for personer, der ønsker at supplere deres indkomstved at arbejde efter, at udbetalingen af en livsvarig alders-pension er påbegyndt. Dermed modvirker reglen ønsket om,at pensionister får mulighed for at vende tilbage til arbejds-markedet.

Det foreslås derfor at give mulighed for, at udbetalingenaf en livsvarig alderspension midlertidigt kan sættes i berouden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser.

Den tidligere skatteminister i VK-regeringen afgav i for-bindelse med behandlingen af lovforslag L 76 om ændringaf pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningslo-ven og forskellige andre love (Forlængelse af ratepensions-ordninger under udbetaling, justering af reglerne for pensi-onsordninger med løbende udbetalinger og krav til placeringaf midlerne i godkendte udenlandske pensionsordningerm.v.), Folketinget 2010-11, tilsagn om at optimere vilkårenefor et fleksibelt arbejdsmarked ved genindtræden på arbejds-markedet efter pensionering. Regeringen finder ligesom dentidligere VK-regering, at skattereglerne ikke bør hæmmefleksibiliteten for personer, der ønsker at supplere deres ind-komst ved at arbejde efter, at udbetalingen af en livsvarig al-derspension er påbegyndt.

3.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr. forindbetalinger til ratepension og ophørende alderspension ogkravet om, at ophørende alderspension skal udbetales overmindst 10 år

Efter pensionsbeskatningsloven skal en rateforsikring ud-betales i lige store rater over mindst 10 år.

At raterne skal være lige store betyder ikke, at hver samletårlig udbetaling skal være fuldstændig identisk med de an-dre årlige udbetalinger. Der vil naturligvis være investe-ringsafkast og administrationsomkostninger i udbetalingspe-rioden, som vil påvirke de enkelte årsudbetalinger.

Er der tale om et gennemsnitsrenteprodukt, vil den årligeudbetaling være et produkt af rateforsikringens værdi, nården påbegyndes udbetalt, og grundlagsrenten på ordningen.Er der tale om et markedsrenteprodukt, vil udbetalingen skeefter et serieprincip eller et annuitetsprincip eller efter et for-sikringsprincip.

Ved anvendelse af serieprincippet fremkommer et udbeta-lingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløbsvarende til ordningens værdi ved hvert kalenderårs begyn-delse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretagetudbetaling. Ved anvendelse af annuitetsprincippet fremkom-mer et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, somved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give ligestore årlige rater.

Ved anvendelse af forsikringsprincippet vil udbetalingentilnærmelsesvist skulle beregnes som for et gennemsnitsren-teprodukt.

Heller ikke for markedsrenteprodukter er der tale om, athvert enkelt årsudbetaling er identisk med de andre årsudbe-

talinger, men grundlæggende tilstræbes det, at raterne er ligestore set over hele udbetalingsforløbet, således at kravet ipensionsbeskatningsloven overholdes.

Efter pensionsbeskatningsloven, der regulerer vilkårenefor oprettelse af pensionsordninger med løbende udbetalin-ger, stilles bl.a. som krav, at pensionsordningen skal gå udpå at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalderved den pensionsberettigedes død. Der stilles – som lovenumiddelbart er formuleret – derimod ikke direkte krav om,at de løbende udbetalinger er lige store.

På denne baggrund giver flere pensionsudbydere mulig-hed for at vælge en forhøjet ydelse i begyndelsen af udbeta-lingsforløbet for en livsvarig alderspension. På samme mådesynes det umiddelbart at være muligt at vælge en forhøjetydelse i begyndelsen af udbetalingsforløbet for en ophøren-de alderspension.

Dette harmonerer ikke med loftet for indbetalinger til rate-pensioner og ophørende alderspensioner, der for 2012 er på50.000 kr. (100.000 kr. for 2010 og 2011). Målsætningenmed loftet er i videst muligt omfang at fremme egenforsør-gelse i hele alderdommen i form af livsvarige alderspensio-ner frem for egenforsørgelse alene i den første del af alder-dommen i form af ratepensioner og ophørende alderspensio-ner. Dermed blev der taget hånd om det problem, at supple-rende indkomster i form af ratepensioner og ophørende al-derspensioner i mindre grad aflaster de offentlige udgifter,end livsvarige alderspensioner gør, fordi indtægtsregulerin-gen i pensions- og boligydelserne begrænses til en kortereårrække, indtil den ophørende alderspension eller ratepensi-onsudbetalingen ophører.

Den forhøjede ydelse udregnes således med udgangspunkti en afkastforudsætning under udbetalingsforløbet, der over-stiger, hvad der med rimelighed kan forventes af faktisk af-kast i udbetalingsperioden. Derved vil udbetalingerne i deførste år af udbetalingsforløbet markant overstige udbetalin-gerne i resten af forløbet. Sættes afkastforudsætningen eks-tremt højt, vil metoden i grænsetilfælde kunne føre til, atstørstedelen af alderspensionens værdi kan udbetales overganske få år, mens den resterende lille del fordeles over re-sten af perioden. Metoden betyder reelt, at en del af - eller igrænsetilfælde - hele den livsvarige alderspension konverte-res til en ratepension eller ophørende alderspension. Dermedkan 50.000 kr.s-reglen for fradragsberettigede indbetalingertil ratepension og ophørende alderspension omgås, ligesomkravet om, at en alderspension skal udbetales over mindst 10år kan omgås. Sat på spidsen kan en ordning, der i det væ-sentlige svarer til en ratepensionsordning, med metoden ka-mufleres som en livsvarig alderspension, hvorved kravenetil en ratepensionsordning og ophørende alderspension om-gås.

Det foreslås derfor, at der på linje med reglerne for rate-forsikringer stilles krav om, at pensionsordninger med lø-bende ydelser udbetales i lige store ydelser.

Der stilles derimod ikke krav om, at hver enkelt års løben-de udbetalinger eksakt svarer til alle andre års løbende udbe-talinger, hvilket henset til afkast, risiko og omkostninger,

8

der varierer fra år til år, og som dermed påvirker størrelsenaf de enkelte årsudbetalinger i form af bonus, vil være umu-ligt.

3.2.3. Overførsel af ratepension eller ophørendealderspension under udbetaling til en nyoprettet ophørendealderspension med en udbetalingsperiode på mindre end 10år

En ratepension eller ophørende alderspension under udbe-taling, hvor den resterende udbetalingsperiode er under 10år, kan overføres til en nyoprettet ratepension med en udbe-talingsperiode, der mindst svarer til den resterende udbeta-lingsperiode af den overførte ordning, selvom den nyopret-tede ordning hermed får en udbetalingsperiode på under 10år. Der er dermed tale om en undtagelse fra hovedreglen forratepensioner om, at sådanne pensionsordninger skal opret-tes med en udbetalingsperiode på mindst 10 år.

Ønsker pensionsopspareren at overføre ratepensionen ellerden ophørende alderspension til en nyoprettet ophørende al-derspension, skal den nyoprettede ophørende alderspensionderimod have en udbetalingsperiode på mindst 10 år. Der ersåledes tale om en ubegrundet forskelsbehandling af rate-pensioner og ophørende alderspensioner.

Det foreslås derfor en regel om, at en ratepension eller op-hørende alderspension under udbetaling, hvor den resteren-de udbetalingsperiode er under 10 år, kan overføres til ennyoprettet ophørende alderspension med en udbetalingsperi-ode, der mindst svarer til den resterende udbetalingsperiodeaf den overførte ordning.

3.2.4. Andre ændringerDet foreslås at genindsætte en regel, der ved en fejl udgik

ved Forårspakke 2.0 i 2010.Før lov nr. 412 af 29. maj 2009 indeholdt dagældende

pensionsbeskatningslov en regel om, at hvis arbejdstagerenspersonlige indkomst efter en eventuel forhøjelse som angi-vet i den gældende pensionsbeskatningslov er negativ, skalet beløb svarende til det negative beløb af indbetalingernemedregnes ved indkomstopgørelsen. Reglen indebærer, atindbetalingerne skal kunne rummes i den personlige ind-komst (før indbetalingen), og er dette ikke tilfældet, skal etbeløb svarende til det negative beløb af indbetalingernemedregnes ved indkomstopgørelsen. Denne regel udgik veden fejl i ovennævnte lov med virkning fra indkomståret2010.

Indbetalinger til en kapitalpensionsordning samt bidrag tilsupplerende engangsydelser inden for 46.000 kr.s grænsen (i2012) vil normalt kunne rummes i arbejdstagerens personli-ge indkomst, idet bidraget i realiteten er en lønindtægt forarbejdstageren, der modsvares af et fradrag af samme stør-relse.

Der foreslås en regel om, at indbetalinger til en kapital-pensionsordning, der er oprettet i et ansættelsesforhold, ikkekan gøre den personlige indkomst negativ.

Der foreslås endvidere en lempelse af en overgangsregel –ophørspensionsordningen for tidligere selvstændigt er-

hvervsdrivende, der blev fastsat i forbindelse med nedsættel-se af grænsen fra 75 pct. til 50 pct. for finansielle aktiver iforbindelse med succession ved overdragelse af aktier fra2012.

I lov nr. 1380 af 28. december 2011 om ændring af aktie-avancebeskatningsloven, dødsboskatteloven, pensionsbe-skatningsloven, virksomhedsskatteloven og lov om indskudpå etableringskonto og iværksætterkonto (Nedsættelse afgrænsen for finansielle aktiver i forbindelse med successionved overdragelse af aktier) blev procentsatsen i pensionsbe-skatningsloven som betingelse for at kunne anvende ophørs-pensionsordningen nedsat fra 75 pct. til 50 pct.

Overgangsreglen går ud på, at den selvstændigt erhvervs-drivende har ét år til at bringe en aktivandel ned under 50pct., mens de selvstændige, der har planlagt at oprette en op-hørspension i 2012, kan anvende de gældende regler, dergjaldt til og med 2011.

Overgangsreglen må anses for at være for snæver. Detforeslås derfor at give en frist på to år til at bringe en aktiv-andel ned under 50 pct., mens de selvstændige, der har plan-lagt at oprette en ophørspension, kan anvende de hidtil gæl-dende regler i 2012 og 2013.

Endelig foreslås det at præcisere reglen for overførsel afratepensioner og ophørende alderspensioner under udbeta-ling, sådan at de på overførselstidspunktet resterende aftalteudbetalinger for det kalenderår, hvori overførslen er sket,ved deloverførsel fordeles forholdsmæssigt mellem den ord-ning overførslen er sket fra, og den ordning, overførslen ersket til.

3.3. KildeskattelovenEfter kildeskatteloven gælder der begrænset skattepligt for

pensionsopsparing i danske selskaber, hvis pensionsudbeta-lingen er skattepligtig for en fuldt skattepligtig.

Det indebærer, at en person, der har oprettet en pensions-ordning i et dansk pensionsinstitut, og som under ophold iudlandet har foretaget indbetalinger med fradrags- ellerbortseelsesret, bliver begrænset skattepligtig af udbetalin-gen.

Det findes ikke rimeligt at beskatte udbetalinger fra ord-ningen i tilfælde, hvor dels præmierne alene er fradraget, el-ler der har været bortseelsesret, i udlandet ved opgørelsen afskattepligtig indkomst, dels personen er bosiddende i udlan-det på udbetalingstidspunktet.

Der foreslås en regel om, at der ikke skal gælde begrænsetskattepligt af udbetalinger fra danske pensionsinstitutter,hvor indbetalingerne alene er sket med fradrags- eller bort-seelsesret ved opgørelsen af udenlandsk skattepligtig ind-komst.

3.4. SkattekontrollovenVed lov nr. 1534 af 19. december 2007 om ændring af

pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fra-dragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordnin-ger) blev der foretaget en række ændringer også for ikke fra-dragsberettigede pensionsordninger i Danmark såvel som i

9

udlandet. Bl.a. blev det muligt for penge- og kreditinstitutterat udbyde ikke fradragsberettiget pensionsopsparing omfat-tet af pensionsbeskatningsloven (§ 53 A). Denne bestem-melse regulerer ikke-fradragsberettigede pensionsordninger.Indbetalinger til ordninger omfattet af den nævnte bestem-melse er ikke fradragsberettigede, mens udbetalingerne tilgengæld er skattefri. Bestemmelsen regulerer både danskeog udenlandske ordninger.

Ved en fejl blev der imidlertid ikke indført en pligt forpenge- eller kreditinstituttet til hvert år at give told- og skat-teforvaltningen oplysning om indestående og afkast af pen-sionsordninger m.v. på sådanne ordninger, svarende til hvadder gælder for forsikringsselskaber og pensionskasser.

Det foreslås at indføre en sådan forpligtelse, ligesom derforetages enkelte andre justeringer af skattekontrolloven irelation til ikke-fradragsberettigede pensionsordninger.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeSamlet set skønnes lovforslaget ikke at have nævneværdi-

ge provenumæssige konsekvenser. Nedenfor er de provenu-mæssige konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslagetuddybet.

4.1. Pensionsafkastbeskatningsloven

4.1.1. AcontoskatForslaget vedrørende indførelse af mulighed for aconto

indbetalinger af skatten for institutter har ingen provenu-mæssige konsekvenser, da tab af eventuelle rentebetalingermodsvares af, at staten modtager pengene tidligere end eftergældende regler.

4.1.2. Beskatning ved ind- og udtræden af skattepligtForslaget fastsætter, hvorledes grundlaget for pensionsaf-

kastskatten skal opgøres for de personer, hvis skattepligtindtræder eller ophører i løbet af året. For pengeinstitutkun-der foreslås det, at renteindtægter, der er påløbet inden ind-træden af skattepligt, ikke medregnes til beskatningsgrund-laget. For medlemmer m.v. i pensionskasser og livsforsik-ringsselskaber foreslås det præciseret, at afkastet beskatteshelt frem til en eventuel udtræden af skattepligt. Disse tomodsatrettede effekter skønnes at udligne hinanden, og der-for skønnes forslaget ikke at have nævneværdige provenu-mæssige konsekvenser.

4.2 Pensionsbeskatningsloven

4.2.1. Mulighed for at sætte udbetalingen af en livsvarigalderspension midlertidigt i bero

Med lovforslaget bliver der mulighed for at sætte udbeta-linger fra livsvarige alderspensioner midlertidig i bero. Dettemedfører isoleret set en lavere progression i den enkelte per-sons indkomstbeskatning. Dog kan personer, som i dag gen-indtræder på arbejdsmarkedet, foretage indbetalinger påpensionsordninger, mens pensionen udbetales. Derved kande ligeledes undgå progressiv beskatning. Forslaget skønnes

således netto ikke at medføre nævneværdige provenumæssi-ge konsekvenser.

4.2.2. Hindring af mulig omgåelse af loftet på 50.000 kr. forindbetalinger til ratepension og ophørende alderspensionsamt af kravet om, at ophørende alderspension skaludbetales over mindst 10 år

Lovforslaget sikrer, at udbetalingerne fra livsvarige al-derspensioner bliver udbetalt i overensstemmelse med dettilsigtede. I det omfang, at udbetalinger fra alderspensionersker med en for høj beregningsrente, vil der fremkomme etutilsigtet provenutab, idet den umiddelbare progression fal-der. Provenutabet kan ikke kvantificeres nærmere, menskønnes at være meget beskedent.

5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre engangsomkostninger

for Skatteministeriet til systemtilretninger og vejledning påca. 700.000 kr. på grund af ændringerne i pensionsafkastbe-skatningsloven. Lovforslaget skønnes ikke at medføre næv-neværdige administrative driftsudgifter.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrel-

sens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) medhenblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Er-hvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. CKR vur-derer ikke, at forslaget indeholder administrative konse-kvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliverforelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke fore-lægges Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel.

8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har som udgangspunkt ingen administrative

konsekvenser for borgerne, idet den foreslåede ændrede op-gørelsesmetode for beskatning af unoterede aktier m.v. ipensionsafkastbeskatningsloven dog fritager pensionskun-derne for visse administrative pligter.

9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har, bortset fra § 3, nr. 1, 4, 5 og 10, § 4 og

§ 5, været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Cen-tralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Regu-leringen, Cevea, Cepos, Danske Advokater, Dansk Erhverv,DI, Danish Venture Capital and Private Equity Association,

10

Dansk Aktionærforening, Den Danske Skatteborgerfor-ening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Fi-nansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, ForeningenDanske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR-danske revi-sorer, FTF, Forvaltningshøjskolen, Håndværksrådet, Inve-steringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,Landsorganisationen i Danmark, Pensionsstyrelsen, Retssik-

kerhedssekretariatet, Skatterevisorforeningen, Videncentretfor Landbrug og Ældre Sagen.

Lovforslagets § 3, nr. 1, 4, 5 og 10, § 4 og § 5, er sendt ihøring samtidigt med lovforslagets fremsættelse hos denkreds af myndigheder og organisationer m.v., der er anførtovenfor.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser Negative konsekvenserØkonomiske konsekvenser for detoffentlige

Ingen Samlet set skønnes lovforslaget ikkeat have nævneværdige provenumæs-sige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for detoffentlige

Ingen Lovforslaget skønnes at medføre en-gangsomkostninger til systemtilret-ninger og vejledning på ca. 700.000kr. på grund af ændringerne i pensi-onsafkastbeskatningsloven. Lovfor-slaget skønnes ikke at medføre næv-neværdige administrative driftsudgif-ter.

Økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet

Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for er-hvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre let-telser, der ikke kan kvantificeresnærmere, i de administrative byrderfor pensionsinstitutterne, der er vedat håndtere pensionsordninger an-bragt i unoterede aktier m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for bor-gerne

Som udgangspunkt ingen, idet denforeslåede ændrede opgørelsesmeto-de for beskatning af unoterede aktierm.v. i pensionsafkastbeskatningslo-ven dog fritager pensionskundernefor visse administrative pligter.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen IngenForholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1Det foreslås at ophæve den begrænsede skattepligt af ud-

betalinger fra pensionsordninger omfattet af pensionsbeskat-ningslovens afsnit II A.

Den begrænsede skattepligt gælder efter kildeskattelovens§ 2, stk. 1, nr. 11, for personer, der erhverver indkomst herfra landet i form af udbetaling af pensionsopsparing ellerpension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lov-givningen, som ville være skattepligtig for en person omfat-tet af kildeskattelovens § 1.

Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2, fastsat,at præmier og bidrag til ordninger som nævnt i pensionsbe-skatningslovens § 53 A, stk. 1, ikke kan fradrages ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst. Efter pensionsbeskat-ningslovens § 53 A, stk. 5, medregnes udbetalinger fra pen-sionsordninger m.v. som nævnt i § 53 A, stk. 1, ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de modsva-res af indbetalinger, som personen har foretaget på ordnin-gen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesretfor enten her i landet eller i udlandet.

Efter ordlyden af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, gæl-der den begrænsede skattepligt for pensionsopsparing i dan-ske selskaber, hvis pensionsudbetalingen er skattepligtig foren fuldt skattepligtig. Det er netop tilfældet for ordninger

11

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A i danske sel-skaber.

Det indebærer, at en person, der har oprettet en pensions-ordning i et dansk pensionsinstitut, og som under ophold iudlandet har foretaget indbetalinger med fradrags- ellerbortseelsesret, bliver begrænset skattepligtig af udbetalin-gen.

Det foreslås i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 11, en regelom, at der ikke gælder begrænset skattepligt for udbetalin-ger efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. Forslagetbetyder, at en ikke herboende person kan indbetale eller ha-ve indbetalt på en dansk pensionsordning omfattet af pensi-onsbeskatningslovens § 53 A med fradrags- eller bortseel-sesret i udlandet ved opgørelsen af skattepligtig indkomst,uden at der indtræder begrænset skattepligt af udbetalinger-ne fra ordningen.

Til § 2

Til nr. 1Forslaget er en indsættelse af en manglende henvisning.Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 4, er

pensionsordninger i danske forsikringsselskaber m.v., der eromfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, skattepligtigepå individniveau.

Pensionsbeskatningslovens § 50 blev ved lov nr. 429 af26. juni 1998 ophævet, og de forsikringer og pensionsord-ninger, som hidtil havde været omfattet af pensionsbeskat-ningslovens § 50, blev ved lovændringen omfattet af pensi-onsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B med virkning fraog med den 2. juni 1998. Dette var dog under forudsætningaf, at forsikringen eller pensionsordningen var oprettet ellererhvervet den 18. februar 1992 eller senere, jf. § 6, stk. 3, ilov nr. 429 af 26. juni 1998. Pensionsbeskatningslovens § 50finder således fortsat anvendelse for forsikringer og pensi-onsordninger, der er oprettet eller erhvervet før den 18. fe-bruar 1992.

Efter pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5, ses der bortfra tilskrivning af bonus og renter m.v. ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst, når udbetalingen ikke er påbe-gyndt. Hermed bliver det løbende afkast af pensionsformuenikke indkomstbeskattet. Var pensionsordningen m.v. opret-tet i et dansk pensionsinstitut, ville pensionsinstituttet dogefter dagældende regler være skattepligtig af afkastet af pen-sionsordningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. novem-ber 2006 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.(pensionsafkastbeskatningsloven), der havde virkning forpensionsordninger i danske pensionsinstitutter til og medindkomståret 2009.

Ved omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra insti-tut- til individniveau i den nye pensionsafkastbeskatnings-lov, lov nr. 1535 af 19. december 2007, blev skattepligtenfor pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslo-vens § 50 videreført på individniveau med virkning fra ogmed indkomståret 2010. Ved en fejl blev det ikke fastlagt, atdet skattepligtige afkast skal opgøres efter pensionsafkastbe-

skatningslovens § 4 eller § 4 a. Med forslaget indsættes ipensionsafkastbeskatningslovens §§ 4, stk. 1, og 4 a, stk. 1,den manglende henvisning til pensionsafkastbeskatningslo-vens § 1, stk. 1, nr. 4, så det sikres, at afkastet fremover be-skattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 eller § 4 a.

Til nr. 2Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7 beskattes afka-

stet af pensionskassers m.v. egenkapital og ufordelte midler.Som udgangspunkt indgår alle former for formueafkast i be-skatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 7, stk. 1. For at undgå dobbeltbeskatning af den del af af-kastet, der tilfalder og beskattes hos medlemmerne individu-elt, gives der efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7,stk. 2, nr. 1-10, fradrag for den del af pensionskassens af-kast, der hensættes individuelt som rente m.v. til pensions-opsparerne.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, skerder ikke beskatning i forbindelse med en overførsel af enpensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41. I ste-det indgiver det modtagende penge- eller pensionsinstitutopgørelse for hele indkomståret. Det afgivende penge- ellerpensionsinstitut skal i forbindelse med overførslen videregi-ve sådanne oplysninger, at det modtagende penge- eller pen-sionsinstitut kan indgive korrekt opgørelse for hele ind-komståret.

Afkastet af de formueaktiver, der ligger til dækning forpensionsordninger før overførslen, er blevet beskattet efterpensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, i den afgivendepensionskasse m.v. Formålet med pensionsafkastbeskat-ningslovens § 7, stk. 2, er, som beskrevet i bemærkningernetil den nye pensionsafkastbeskatningslov (L 10, Folketinget2007-2008, 2. samling), der er vedtaget som lov nr. 1535 af19. december 2007, at undgå dobbeltbeskatning af pensions-kassens afkast. Det er derfor den afgivende pensionskassem.v., der har ret til at fradrage den rente m.v., der er hensatindividuelt til pensionsopsparerne før overførslen.

Da det har givet anledning til tvivl i pensionsbranchen om,hvorledes pensionsordninger, der er overført efter pensions-beskatningslovens § 41, skal behandles, foreslås det i en nybestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 3,at præcisere, at fradraget efter pensionsafkastbeskatningslo-vens § 7, stk. 2, nr. 1-10, for den afgivende pensionskassem.v. alene kan udgøre det beløb m.v., der optjenes før over-førslen og for den modtagende pensionskasse m.v. alene kanudgøre det beløb m.v., der optjenes efter overførslen.

EksempelEn pensionsordning i Pensionskasse A overføres pr. 1. juli

2012 til Pensionskasse B. I forbindelse med overførslen vi-deregiver Pensionskasse A oplysninger om det skattepligtigeafkast for perioden 1. januar 2012 - 30. juni 2012 (delperio-de 1) til Pensionskasse B. Det skattepligtige afkast efter pen-sionsafkastbeskatningslovens § 4 er i delperiode 1: 4.500 kr.Hele pensionsordningen inkl. afkastet fra delperiode 1 over-føres til Pensionskasse B.

12

I perioden 1. juli 2012 - 31. december 2012 opgør Pensi-onskasse B det skattepligtige afkast efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 4 til 5.500 kr. Den modtagende Pensions-kasse B indberetter og afregner skatten af det samlede skat-tepligtige afkast på 10.000 kr., og medlemmet orienteresførst om det samlede afkast og skatten heraf på dette tids-punkt.

Efter forslaget præciseres det, at den afgivende Pensions-kasse A alene kan fradrage 4.500 kr. efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Efter forslaget præciseres det, at den modtagende Pensi-onskasse B alene kan fradrage 5.500 kr. efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 7, stk. 2, nr. 1.

Til nr. 3Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1, skal

personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pen-geinstitutter medregne de renteindtægter, der forfalder i ind-komståret. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 a,stk. 1, skal der ved ophør af skattepligt som følge af, at per-sonen ikke længere er skattepligtig efter kildeskattelovens§ 1 eller er blevet hjemmehørende i udlandet efter en dob-beltbeskatningsoverenskomst, ske en ophørsbeskatning,hvor påløbne renter på ophørstidspunktet medregnes til be-skatningsgrundlaget.

Der er imidlertid ingen regler, der periodiserer renteind-tægter ved indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 1, stk. 1. Det medfører, at renteindtægter,der er påløbet før indtræden af skattepligt efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 1, stk. 1, men som forfalder efterindtræden af skattepligt, medregnes til beskatningsgrundla-get. Såfremt udtræden og efterfølgende genindtræden afskattepligt sker i det samme indkomstår, vil det medføre, aten del af de samme renteindtægter beskattes to gange.

Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 15,stk. 1, at renteindtægter, der er påløbet inden skattepligt ef-ter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, påbegyndes,ikke medregnes til beskatningsgrundlaget efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 3.

Til nr. 4Forslaget er en nyaffattelse af pensionsafkastbeskatnings-

lovens § 15, stk. 7. Da der foreslås flere ændringer i stk. 7 erdet af overskuelighedsmæssige grunde valgt at nyaffatte detpågældende stk. 7.

Forslaget består af to dele. Dels præciseres det, at aktiereller anparter, der afnoteres fra handel på et reguleret mar-ked eller en multilateral handelsfacilitet, anses for anskaffettil den sidst noterede kurs inden afnoteringen. Dels foreslåsdet, at indgangsværdien for en unoteret aktie eller anpart vedindtræden af skattepligt for den pensionsberettigede, er denindre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab inden denpensionsberettigedes indtræden af skattepligt.

Aktier eller anparter, der afnoteres fra handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

Et selskab kan anmode om at blive slettet fra notering pået reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet, og i detilfælde, hvor aktien både før og efter afnoteringen er place-ret i et særskilt depot tilknyttet en pensionsopsparingskonto,skiftes der ved afnoteringen værdiansættelsesmetode fra ho-vedreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, tilden specifikke værdiansættelsesmetode for unoterede aktieri pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7. Denne æn-dring af værdiansættelsesmetode har skabt tvivl om fastsæt-telsen af anskaffelsessummen efter pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15, stk. 7.

Med forslaget til nyaffattelsen af pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15, stk. 7, præciseres det, at aktier eller anpar-ter, der afnoteres fra handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet, anses for anskaffet til den sidstnoterede kurs inden afnoteringen. Det medfører, at der i se-nere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealiseredekurstab under den sidst noterede kurs inden afnoteringen.

Eksempel 1En aktie er fra 20. januar i indkomståret og resten af ind-

komståret placeret i et særskilt depot tilhørende en pensions-opsparingskonto. Aktien anskaffes som børsnoteret til kurs200 den 20. januar, og ved afnoteringen den 1. juli er densidst noteret til kurs 230. Den indre værdi ifølge det senestaflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret er 256.Denne værdi skal pensionsopspareren indberette til pengein-stituttet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7.

Med forslaget præciseres det, at anskaffelsessummen somunoteret aktie efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15,stk. 7, er den sidst noterede kurs inden afnoteringen (230).Dette ændrer ikke ved, at den indre værdi ifølge det senesteårsregnskab pr. 15. november i indkomståret (256) er størreend anskaffelsessummen efter pensionsafkastbeskatningslo-vens § 15, stk. 7 (230), hvorfor det er værdien ifølge års-regnskabet, der anvendes som værdien ved indkomståretsudløb. Gevinsten på aktien skal derfor opgøres til værdienved indkomstårets udløb (256) minus værdien ved ind-komstårets begyndelse (den oprindelige anskaffelsessumsom børsnoteret aktie på 200), og den samlede gevinst opgø-res derfor til 56. Den sidst noterede kurs som noteret aktie(230) er dog fremover anskaffelsessummen som unoteretaktie, hvorfor der i senere indkomstår ikke kan tages fradragfor urealiserede kurstab under kurs 230 (med mindre selska-bet tages under konkursbehandling).

Eksempel 2En aktie er hele indkomståret placeret i et særskilt depot

tilhørende en pensionsopsparingskonto. Aktien blev noterettil kurs 100 ved udgangen af det foregående indkomstår,hvorfor denne værdi pr. definition også er værdien ved be-gyndelsen af indeværende indkomstår. Ved afnoteringenden 1. september er den sidst noteret til kurs 130. Den indreværdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. novemberi indkomståret er kurs 90. Denne værdi skal pensionsopspa-

13

reren indberette til pengeinstituttet efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 7. Med forslaget præciseres det, atanskaffelsessummen som unoteret aktie efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 15, stk. 7, er den sidst noterede kursinden afnoteringen (130). Ved udgangen af indkomståret eranskaffelsessummen efter § 15, stk. 7 (130) større end denindre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember i indkomståret (90). Gevinsten på aktien kan derforopgøres til værdien ved indkomstårets udløb (130) minusværdien ved indkomstårets begyndelse (100), og den samle-de gevinst opgøres derfor til 30. Den sidst noterede kurssom noteret aktie (130) er fremover anskaffelsessummensom unoteret aktie, hvorfor der i senere indkomstår ikke kantages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 130 (medmindre selskabet tages under konkursbehandling).

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for aktier elleranparter, der afnoteres som følge af, at der er afsagt kon-kursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedende selskab. Idisse tilfælde foreslås der særskilte regler i lovforslagets § 1,nr. 5.

Indgangsværdi for unoterede aktier m.v. ved denpensionsberettigedes indtræden af skattepligt.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, sam-menholdt med pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7,er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige til Dan-mark, og som ikke er hjemmehørende i udlandet efter endobbeltbeskatningsoverenskomst, skattepligtige af gevinsteller tab på unoterede aktier m.v., der er anbragt i pensions-opsparingskonti i pengeinstitutter. Såfremt en pensionsberet-tiget ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, eller er fuldtskattepligtig til Danmark, men er hjemmehørende i udlandetifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), er ved-kommende fritaget for pensionsafkastskat. Efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 11, stk. 2, er indkomståret den delaf kalenderåret, hvori skattepligten har bestået, hvilket harbetydning ved ind- og udtræden af skattepligt.

Efter gældende regler skal unoterede aktier m.v. ved denpensionsberettigedes indtræden af skattepligt værdiansættesefter § 15, stk. 7. Det betyder, at indgangsværdien ved ind-træden af skattepligt skal opgøres til den største værdi af en-ten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det se-neste årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Dette erikke hensigtsmæssigt, såfremt den unoterede aktie m.v. eranskaffet i en periode, hvor der ikke er skattepligt efter pen-sionsafkastbeskatningsloven, eller i en periode, hvor denpensionsberettigede tidligere har været skattepligtig efterpensionsafkastbeskatningsloven. Der vil i sådanne tilfælde ihøjere grad kunne opnås tabsfradrag for kurstab, der er op-stået i perioden, hvor der ikke er skattepligt end, hvis unote-rede aktier m.v. blev værdiansat til den indre værdi pr. aktiem.v. ifølge seneste årsregnskab for indtræden af skattepligt.Dette kan illustreres med følgende eksempel:

EksempelEn pensionsberettiget anskaffer den 1. januar 2011 en

unoteret aktie til kurs 100. Den 4. januar 2011 fraflytter den

pensionsberettigede Danmark, og skattepligten ophører her-med. Frem til den 15. december 2015 er den pensionsberet-tigede ikke fuldt skattepligtig til Danmark og er dermed ikkeskattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. På tids-punktet for (gen)indtræden af fuld skattepligt til Danmarkog skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven er denindre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember kurs 30. Ifølge gældende regler skal indgangsværdi-en fastsættes til den største værdi af enten anskaffelsessum-men eller den indre værdi ifølge det senest aflagte årsregn-skab pr. 15. november i indkomståret. Anskaffelsessummenpå 100 er større end den indre værdi på 30, og anskaffelses-summen på 100 er indgangsværdien ved genindtræden afskattepligt. Dagen efter genindtræden af skattepligt sælgesden unoterede aktie til en pris cirka svarende til den indreværdi ifølge årsregnskabet på 30, og der realiseres derved etskattepligtigt tab på cirka 70.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at tab, der er opstået i perio-den, hvor den pensionsberettigede ikke har været skatteplig-tig efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan fratrækkes ibeskatningsgrundlaget efter (gen)indtræden af skattepligt.

For børsnoterede aktier fastsættes indgangsværdien vedindtræden af skattepligt til handelsværdien på tidspunktetfor indtræden af skattepligt. Baggrunden for § 15, stk. 7, ernetop, at der ikke foreligger løbende markedsværdiansættel-ser af unoterede aktier eller anparter til brug for den løbendelagerbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dade manglende værdiansættelser gør det vanskeligt for pen-geinstitutterne at kunne opgøre beskatningen efter loven ogindbetale skatten, er der i stedet en enkel værdiansættelses-regel for sådanne unoterede aktier eller anparter. Denne enk-le værdiansættelsesregel bør også så vidt muligt anvendesved den pensionsberettigedes indtræden af skattepligt.

Med nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7, foreslås det ved den pensionsberettigedes ind-træden af skattepligt, at unoterede aktier og anparter ansesfor anskaffet til den indre værdi pr. aktie eller anpart ifølgedet senest aflagte årsregnskab før indtræden af skattepligten.Denne indgangsværdi ved indtræden af skattepligt bliversamtidig også anskaffelsessummen efter 1. pkt., og der kanikke i senere indkomstår tages fradrag for urealiserede kurs-tab under denne indgangsværdi.

Da det må formodes, at pensionsberettigede med pensi-onsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel1 på et tidligere tidspunkt har været fuldt skattepligtige tilDanmark, vil indtræden af skattepligt i langt overvejendegrad i praksis betyde genindtræden af skattepligt.

Reglerne om, at den pensionsberettigede skal give penge-instituttet oplysninger om skatteværdier, finder tilsvarendeanvendelse for indgangsværdien ved indtræden af skatte-pligt.

Opgørelsen af gevinst eller tab på unoterede aktier m.v.efter forslaget kan illustreres med følgende eksempler.

14

Eksempel 1Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder den

1. februar 2013, og i det seneste årsregnskab før indtrædenaf skattepligt er den indre værdi kurs 100. Dette er herefterindgangsværdien ved indtræden af skattepligt og samtidigogså anskaffelsessummen efter § 15, stk. 7. Det betyder, atder i senere indkomstår ikke kan tages fradrag for urealise-rede kurstab under kurs 100. Ved udgangen af indkomståret2013 skal værdien opgøres til den indre værdi ifølge det se-nest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret,hvilket er et nyt årsregnskab aflagt efter indtræden af skatte-pligten, hvor den indre værdi er kurs 105. Gevinsten på ak-tien i indkomståret 2013 kan derfor opgøres til værdien vedindkomstårets udløb (105) minus værdien ved indkomståretsbegyndelse (100), og den skattepligtige gevinst opgøres der-for til 5.

Eksempel 2Skattepligten for en pensionsberettiget (gen)indtræder den

30. november 2013, og det seneste årsregnskab er aflagt den1. april 2013, hvor den indre værdi er kurs 100. Dette er her-efter indgangsværdien ved indtræden af skattepligt og an-skaffelsessummen efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7. Det betyder, at der i senere indkomstår ikke kantages fradrag for urealiserede kurstab under kurs 100. Vedudgangen af indkomståret 2013 skal værdien opgøres til denindre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember i indkomståret, hvilket også er årsregnskabet aflagtden 1. april 2013. Der sker derfor ingen beskatning af ge-vinst eller tab i indkomståret 2013.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for aktier elleranparter, der er afnoteret som følge af, at der er afsagt kon-kursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedende selskab. Idisse tilfælde foreslås der særskilte regler i lovforslagets § 1,nr. 5.

Der er endvidere med nyaffattelsen af pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 7, 1. pkt., sket to redaktionelle ogsproglige ændringer af bestemmelsen.

Det bemærkes, at 5.-7. pkt. i den foreslåede nyaffattelse afstk. 7 alene indeholder ændrede henvisninger som følge afindsættelsen af nye punktummer med forslaget. I pensions-afkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, 5. pkt., er der angiveten frist (1. december) for den skattepligtiges oplysninger tilpengeinstituttet om de opgjorte værdier af aktierne m.v. tilbrug for beskatningen. Pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7, 6. pkt., er en regel om, at hvis den skattepligtigeikke giver pengeinstituttet oplysning om værdien af aktiernem.v. rettidigt, skal pengeinstituttet anvende anskaffelses-summen ved opgørelsen af lagerbeskatningen. Og pensions-afkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, 7. pkt., fastsætter hvil-ke dele af regelsættet i stk. 7, der finder tilsvarende anven-delse for andele i et kommanditaktieselskab, som pensions-ordningen er anbragt i.

Til nr. 5

Forslaget består af to dele. Dels en del om unoterede ak-tier m.v., der har været optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, og hvor der erafsagt konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedendeselskab, dels en del om noterede aktier, der er suspenderetfra handel på en børs.

Unoterede aktier m.v., der har været optaget til handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, oghvor der er afsagt konkursdekret mod selskabet.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, vær-diansættes unoterede aktier m.v. til den højeste værdi af en-ten anskaffelsessummen eller den indre værdi ifølge det se-nest aflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret.Der kan forekomme situationer, hvor et børsnoteret selskabafnoteres fra et reguleret marked eller multilateral handels-facilitet som følge af, at der er afsagt konkursdekret modselskabet. Der kan imidlertid gå lang tid, før selskabet bliverendeligt afmeldt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Frem tilden endelige afmelding kan aktien fortsat være anbragt i etsærskilt depot tilhørende en pensionsopsparingskonto. Eftergældende regler skal aktien behandles som en unoteret aktie,hvilket medfører, at den enkelte pensionskunde skal indsen-de oplysninger til pengeinstituttet om henholdsvis anskaffel-sessum og indre værdi ifølge det senest aflagte årsregnskab.Det er uhensigtsmæssigt, at pensionskunderne pålæggesdenne administrative byrde i situationer, hvor det er åben-bart, at aktien er værdiløs. Gældende regler kan også medfø-re, at den enkelte pensionskunde ikke opnår tabsfradrag pådet tidspunkt, hvor det er åbenbart, at aktien er værdiløs.

Det foreslås i en ny bestemmelse i pensionsafkastbeskat-ningslovens § 15, stk. 8, at pensionsafkastbeskatningslovens§ 15, stk. 7, derfor ikke skal finde anvendelse for unoteredeaktier m.v., der har været optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, og hvor der erafsagt konkursdekret mod det aktie- eller anpartsudstedendeselskab. Forslaget indebærer, at hovedreglen i pensionsaf-kastbeskatningslovens § 15, stk. 3, finder anvendelse for denunoterede aktie m.v., hvor der er afsagt konkursdekret modselskabet. Det medfører, at det indeholdelsespligtige penge-institut skal værdiansætte den unoterede aktie til værdien ifri handel mellem uafhængige parter, og denne værdiansæt-telse kan eventuelt ske til kurs 0, såfremt det vurderes somsandsynliggjort, at aktien er værdiløs.

Eksempel 1En aktie er hele indkomståret placeret i et pensionsdepot

tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut.Aktien blev noteret til kurs 50 ved udgangen af det foregå-ende indkomstår, hvorfor denne værdi pr. definition også erværdien ved begyndelsen af indeværende indkomstår. I lø-bet af indeværende indkomstår bliver selskabet afnoteret frabørsen og der bliver afsagt konkursdekret mod selskabet.Kurator i konkursboet udmelder i løbet af indkomståret, ataktionærerne ikke skal forvente at få udbetalt dividende fraboet. Det indeholdelsespligtige pengeinstitut kan derfor vær-diansætte aktien til kurs 0 ved udgangen af indkomståret.

15

Tabet på aktien kan derfor opgøres til værdien ved ind-komstårets udløb (0) minus værdien ved indkomstårets be-gyndelse (50), og det samlede tab opgøres derfor til 50.

Eksempel 2En aktie er hele indkomstår 1 og indkomstår 2 placeret i et

pensionsdepot tilhørende en pensionsopsparingskonto i etpengeinstitut.

I år 1 er aktien børsnoteret ved indkomstårets begyndelse(kurs 30), men bliver senere afnoteret som følge af selska-bets økonomiske problemer. Der bliver dog ikke afsagt kon-kursdekret mod selskabet i år 1. Aktien skal ved udgangenaf år 1 værdiansættes til den største værdi af enten anskaffel-sessummen (den sidst noterede kurs inden afnoteringen, jf.forslagets § 1, nr. 4) eller den indre værdi ifølge det senestaflagte årsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Det an-tages, at den største værdi er den sidst noterede kurs indenafnoteringen (kurs 20). Tabet på aktien i år 1 kan derfor op-gøres til værdien ved indkomstårets udløb (20) minus værdi-en ved indkomstårets begyndelse (30), og det samlede tabopgøres derfor til 10.

Værdien ved udgangen af år 1 på kurs 20 er pr. definitionogså værdien ved begyndelsen af år 2. I løbet af år 2 bliverder afsagt konkursdekret mod selskabet, og kurator i kon-kursboet melder ud, at aktionærerne ikke skal forvente atmodtage dividende fra konkursboet. Det indeholdelsespligti-ge pengeinstitut kan derfor værdiansætte aktien til kurs 0ved udgangen af år 2. Tabet på aktien i år 2 opgøres til vær-dien ved indkomstårets udløb (0) minus værdien ved ind-komstårets begyndelse (20), og det samlede tab opgøres der-for til 20.

Noterede aktier m.v., der er suspenderet fra handel på enbørs

Der kan også forekomme situationer, hvor aktier i et sel-skab i en kortere eller længere periode suspenderes fra han-del på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacili-tet. Dette kan eksempelvis skyldes uafklarede økonomiskeproblemer, fusions-, købs- eller salgsplaner. I aktieavance-beskatningsloven anses aktier, som er suspenderede fra enfondsbørs, som unoterede. Dette har ført til tvivl om, hvor-vidt suspenderede aktier, i relation til pensionsafkastbeskat-ningsloven, også skal anses som unoterede. Det er uhen-sigtsmæssigt, at den enkelte pensionskunde skal indsendeoplysninger til pengeinstituttet, såfremt aktien er suspende-ret ved indkomstårets udløb, og det skaber også tvivl omfastsættelsen af de korrekte værdier.

Det præciseres derfor med forslaget til pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 8, at pensionsafkastbeskatningslo-vens § 15, stk. 7, ikke finder anvendelse for aktier, der ersuspenderede fra handel på et reguleret marked eller en mul-tilateral handelsfacilitet. De suspenderede aktier skal derforikke værdiansættes til den højeste værdi af enten anskaffel-sessummen eller den indre værdi ifølge det senest aflagteårsregnskab pr. 15. november i indkomståret. Efter forslagetskal de suspenderede aktier ved udgangen af indkomståret

værdiansættes til den sidst noterede kurs inden suspensio-nen.

Eksempel 3En aktie er hele indkomståret placeret i et pensionsdepot

tilhørende en pensionsopsparingskonto i et pengeinstitut.Aktien blev noteret til kurs 150 ved udgangen af det foregå-ende indkomstår, og denne værdi er derfor pr. definition og-så værdien ved begyndelsen af indeværende indkomstår. Iløbet af indeværende indkomstår bliver selskabet suspende-ret fra børsen, og suspensionen er fortsat gældende ved ud-gangen af indkomståret. Den sidst noterede kurs inden sus-pensionen er kurs 130. Tabet på aktien kan derfor opgørestil værdien ved indkomstårets udløb (130) minus værdienved indkomstårets begyndelse (150), og det samlede tab op-gøres derfor til 20.

Til nr. 6Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, kan

livsforsikringsselskaber og pensionskasser indbetale aconto-skat for den skat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4og 4 a, som de beregner, opkræver og indbetaler på vegne afkunder eller medlemmer med ordninger omfattet af pensi-onsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1. Efter gældende reg-ler er der ikke adgang til at indbetale acontoskat for livsfor-sikringsselskabernes og pensionskassernes institutskat efterpensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 og 8. Det er imidler-tid administrativt vanskeligt for både livsforsikringsselska-berne m.v. og SKAT at adskille acontoindbetalinger og en-delig skat for kunderne henholdsvis institutterne, idet der ef-ter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, skal indgi-ves en samlet endelig opgørelse.

Det foreslås derfor, at det bliver muligt for alle forsik-ringsselskaber m.v., der er omfattet af pensionsafkastbeskat-ningslovens § 21, at indbetale frivillig acontoskat. Efter for-slaget gælder det både forsikringsselskabets m.v. egen insti-tutskat og den skat, som instituttet indeholder og indbetalerpå kundernes m.v. vegne. Forslaget medfører ligeledes, atforsikringsselskaber m.v., der udelukkende er institutbeskat-tet, også kan indbetale frivillig acontoskat senest den 19. fe-bruar i året efter indkomståret.

Til nr. 7 og 8Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, og

§ 23 a, stk. 1, skal der ved den endelige opgørelse af en pen-sionsopsparingskonto i et pengeinstitut ved ophævelse afpensionsordningen og ved pensionskundens ophør af skatte-pligt ske en ophørsbeskatning, hvor eventuelle værdipapirer,som de opsparede midler er anbragt i, anses for afstået påophørstidspunktet, og påløbne renteindtægter medregnes tilbeskatningsgrundlaget. Efter gældende regler er der i pensi-onsafkastbeskatningslovens § 24 en tilsvarende bestemmel-se vedrørende institutioners ophør af skattepligt.

Det kan diskuteres, om bestemmelsen også finder anven-delse for pensionsordninger i pensionskasser og livsforsik-ringsselskaber, der beskattes efter pensionsafkastbeskat-

16

ningslovens §§ 4 eller 4 a. Efter pensionsafkastbeskatnings-lovens § 4 opgøres det skattepligtige afkast som udgangs-punkt som forsikringens korrigerede ultimodepot minus etkorrigeret primodepot. Hensigten er at beskatte den del afpensionsinstituttets formueafkast, der tilfalder den enkeltepensionsordning. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4a opgøres det skattepligtige afkast på en mere direkte måde,hvor der som udgangspunkt kun sker beskatning af aftaltrente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedesdepot.

Det er uholdbart, hvis beskatningen i pensionsafkastbe-skatningslovens § 23 a i realiteten kun har virkning for pen-sionsopsparere i pengeinstitutter. Det foreslås derfor, at detpræciseres, at der sker beskatning af pensionsberettigede ipensionskasser og livsforsikringsselskaber efter samme reg-ler, der gælder for pengeinstitutkunder.

Efter forslaget til indsættelse af et nyt punktum i pensions-afkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, henholdsvis pensions-afkastbeskatningslovens § 23 a, stk. 1, skal der ved den en-delige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensions-ordning, der opgør det skattepligtige afkast efter pensionsaf-kastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a, medregnes den del afdet skattepligtige afkast, der er påløbet i indkomståret. For-slaget præciserer, at påløben rente og bonus m.v. skal med-regnes, uanset at renten m.v. først formelt tilskrives den pen-sionsberettigedes depot efter ophævelsen af ordningen ellerefter den pensionsberettigedes ophør af skattepligt. Såfremtbeskatningsgrundlaget opgøres efter pensionsafkastbeskat-ningslovens § 4, skal pensionsordningens korrigerede ulti-modepot opgøres på tidspunktet for udtræden af skattepligt.Ved opgørelsen af ultimodepotet tillægges påløbne renterm.v., selvom de formelt endnu ikke er tilskrevet depotet.

Det bemærkes dog, at der ved opgørelsen af det skatte-pligtige afkast ved ophævelse eller ophør af skattepligt i lø-bet af indkomståret ikke skal medregnes en forholdsmæssigandel af gruppens foreløbige omkostnings- og risikoresultat.Det skyldes, at det først er muligt at opgøre gruppens om-kostnings- og risikoresultat efter udløbet af indkomståret iforbindelse med årsregnskabsafslutningen. I de tilfælde,hvor der endnu ikke foreligger et endeligt omkostnings- ogrisikoresultat for gruppen, skal der derfor ikke udarbejdes etforeløbigt omkostnings- og risikoresultat.

Den foreslåede bestemmelse har størst betydning i forbin-delse med ophør af skattepligt efter pensionsafkastbeskat-ningslovens § 23 a. I forbindelse med ophævelse af pensi-onsordninger efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 mådet som udgangspunkt forudsættes, at afkastet helt frem tilophævelsestidspunktet allerede efter gældende regler førestil beskatning.

Eksempel 1En pensionsberettiget har en såkaldt unit-linked pensions-

ordning, hvor den pensionsberettigede hvert år får tilskrevetdet faktiske afkast af de aktiver, der er knyttet til ordningen,såvel positivt som negativt afkast. Den pensionsberettigedesskattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,ophører den 1. oktober i indkomståret. Formelt tilskrives

årets afkast først på den pensionsberettigedes depot pr. 31.december i indkomståret.

Frem til ophøret af skattepligten efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 1, stk. 1, den 1. oktober er der et positivtafkast på unit-linked ordningen på 20.000 kr. og fradragsbe-rettigede formueforvaltningsomkostninger efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 9, stk. 2, på 1.000 kr. Efter forsla-get indgår både afkastet på 20.000 kr. og de fradragsberetti-gede formueforvaltningsomkostninger på 1.000 kr. i beskat-ningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23a, uanset at hverken afkast eller omkostninger formelt er til-skrevet ordningen på tidspunktet for ophør af skattepligt.

Eksempel 2En pensionsberettiget har en såkaldt gennemsnitsrenteord-

ning, hvor den pensionsberettigede er garanteret en fast ren-te eller en fast ydelse ved udbetaling. Livsforsikringsselska-bet har i december forud for indkomståret udmeldt en kon-torente på 5 pct. før pensionsafkastskat til den rentegruppe,som den pensionsberettigede er en del af. Den pensionsbe-rettigedes skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 1, stk. 1, ophører den 1. februar i indkomståret. Formelttilskrives årets afkast først på den pensionsberettigedes de-pot pr. 31. december i indkomståret. Efter forslaget medreg-nes 1/12 af det beregnede årlige afkast med udgangspunkt ien årlig kontorente på 5 pct. før pensionsafkastskat til be-skatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 23 a.

Til nr. 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-

slagets § 2, nr. 4.

Til nr. 10Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 skal livsfor-

sikringsselskaber og pensionskasser hvert år senest den 31.maj i året efter indkomståret indgive en samlet opgørelse,der både omfatter institutskatten efter pensionsafkastbeskat-ningslovens §§ 7 eller 8 og individskatten efter pensionsaf-kastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a. Efter pensionsafkastbe-skatningslovens § 23, stk. 2, som finder tilsvarende anven-delse i situationer omfattet af pensionsafkastbeskatningslo-vens § 23 a, skal pensionskasser og livsforsikringsselskabersenest den 31. maj i året efter indkomståret indgive en opgø-relse over ophævede ordninger og ordninger, hvori den pen-sionsberettigedes skattepligt er ophørt.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 24 skal skatte-pligtige institutioner efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 1, stk. 2, indsende en endelig opgørelse, hvis deres egenskattepligt ophører. Den endelige opgørelse skal indsendessenest tre måneder efter ophøret. Bestemmelsen tager imid-lertid ikke højde for, at visse skattepligtige institutioner efterpensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, fra og med ind-komståret 2010, også beregner, opkræver og indbetaler skat-ten efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a påvegne af deres medlemmer m.v. med skattepligtige ordnin-

17

ger efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1 (indivi-dskat). Den gældende affattelse af pensionsafkastbeskat-ningslovens § 24 medfører derfor, at en ophørt institution ef-ter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, har forskel-lige opgørelsesfrister for så vidt angår institutionens egenskat efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7 eller 8 o