Forslag til Vandhandleplan Syddjurs Kommune Juni 2012

Forslag til

Vandhandleplan for

Syddjurs Kommune

Grundlag - Vandplan 2010-2015

Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5

Djursland – Hovedopland 1.6

Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7

Vanddistrikt Jylland

Kolofon

Titel:

Forslag til Vandhandleplan for Syddjurs Kommune

Vandplan 2010-2015

Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5

Djursland – Hovedopland 1.6

Aarhus Bugt – Hovedvandopland 1.7

Vanddistrikt Jylland

Udarbejdet maj/juni 2012, Syddjurs Kommune – Natur & Miljø

Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner.

Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside.

Kontaktadresse:

Syddjurs Kommune – Natur & Miljø

Lundbergsvej 2

8400 Ebeltoft

www.syddjurs.dk

Mail: natur.miljo@syddjurs.dk

Forsidefoto: Aarhus Bugt

Side 1

Indholdsfortegnelse

1 VANDHANDLEPLANENS INDHOLD 2

2 RESUMÉ AF DE STATSLIGE VANDPLANER I FORHOLD TIL INDSATS 3

2.1 INDSATSKRAV 3

3 FORORD 4

3.1 OFFENTLIGHEDSFASE OG AKTIVITETER 6

4 HANDLEPLANENS INDSATSER FASTLÆGGES MED UDGANGSPUNKT I STATENS INDSATSPROGRAM 7

5 SYDDJURS KOMMUNES PRIORITERINGSKRITERIER FOR INDSATSER 9

5.1 VANDLØB 9 5.2 PRIORITERING AF SPILDEVANDSINDSATSEN 12

6 SYDDJURS KOMMUNES INDSATSER 15

6.1 VANDLØB 15 6.2 SØER 18 6.3 P-ÅDALE 19 6.4 MARINE OMRÅDER 20 6.5 HAVNE 20 6.6 SPILDEVAND 20 6.7 MILJØFARLIGE FORURENENDE STOFFER 23 6.8 AKVAKULTUR 24 6.9 GRUNDVAND 24 6.10 ØVRIGE INDSATSER I KOMMUNEN 26

7 FORHOLDET TIL ANDEN RELEVANT PLANLÆGNING 28

7.1 KOMMUNEPLANEN 28 7.2 RÅSTOFPLANEN 29 7.3 VANDFORSYNINGSPLANEN OG SPILDEVANDSPLANEN 29 7.4 RELATION TIL NATURA 2000-HANDLEPLAN 31

Bilag 1. Baggrund for Vandhandleplanen

Bilag 2. Tabel med vandløbsindsats, prioritering og tidsangivelse for indsats og overordnet økonomi

Bilag 3. Kortbilag med oversigt over vandløbsindsats, prioritering og tidsangivelse for indsats

Bilag 4. Tabel med angivelse af spildevandsindsatsen og prioriteringsrækkefølgen.

2

1 Vandhandleplanens indhold

Vandhandleplanen indeholder en beskrivelse af Syddjurs Kommunes planer for realiseringen af de

statslige vandplaners indsatsprogrammer. Syddjurs Kommune er omfattet af vandplanerne 1.5 Randers

Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/. Her er det også muligt at indhente information om

indsatsprogrammet og baggrund på et mere detaljeret niveau. Endvidere henleder vi opmærksomheden på

www.miljøgis.dk, hvor man kan finde kort over indsatser, miljømål, undtagelser mv.

Syddjurs Kommune har udarbejdet én samlet vandhandleplan for de tre hovedoplande.

I vandplanerne er indsatsprogrammet herunder udpegningen af lokaliteter for konkrete indsatsprojekter

defineret. Derfor er alt kortmateriale også baseret på statsligt kortmateriale, og det er ikke præciseret

yderligere i denne plan. Dette også under hensyntagen til, at denne handleplan ikke må foregribe

lodsejeraftaler eller afgørelser.

Vandhandleplanen indeholder således

• En prioritering og angivelse af forventet tidspunkt for igangsættelse af indsatserne

• En redegørelse om forholdet til anden relevant planlægning så som kommuneplanen,

vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, råstofplanen mv.

Dette betyder, at det er prioriteringer og tidsrækkefølgen af indsatserne, som kommunen har indflydelse på,

og det er disse punkter, som kommunen gerne vil i dialog med lodsejere og andre berørte om.

Indsatserne skal påbegyndes i perioden fra 2012-2015, og der skal være opnået målopfyldelse inden

udgangen af 2015.

Bemærkninger og indsigelser skal sendes til:

Natur & Miljø, Att. Projektleder Steen Ravn Christensen

Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Eller natur.miljo@syddjurs.dk

Læsevejledning:

Hoveddokumenter fokuserer på de 2 ovenstående punkter, som kommunen har indflydelse på, nemlig

prioritering og forhold til anden relevant lovgivning.

Derfor har vi valgt at vedlægge baggrund i bilagene.

3

2 Resumé af de statslige vandplaner i forhold til indsats Danmark er opdelt i 23 vandoplande, og der er udarbejdet en vandplan for hvert opland. Syddjurs Kommune

er omfattet af vandplanerne for 3 hovedoplande 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1,7 Århus Bugt.

Vandplanernes overordnede målsætning er, at alle vandområder, som er målsat i vandplanerne,

senest i 2015 har opnået mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale”.

Vandplanens mål nås dels gennem

• Retningslinjerne i vandplanerne. Retningslinjerne har en bindende virkning overfor myndighedernes

fysiske planlægning og administration herunder i relation til konkrete sager.

• Generel statslig regulering, herunder ved anvendelse af generelle virkemidler.

• Ved indsatser iværksat af kommunerne.

De kommunale indsatser er bl.a.

• at reducere vandløbsvedligeholdelse, fjerne spærringer eller restaurere vandløb

• spildevandsrensning skal forbedres både i forbindelse med regnvejrsoverløb og kloakering i det åbne land

• indvindingstilladelser og udpumpning af grundvand

• etablering af nye vådområder og oversvømning af ådale, for at reducere udledning af kvælstof og fosfor

2.1 Indsatskrav Her er summarisk oplistet indsatskravene som Syddjurs Kommune skal håndtere i forhold til de 3 vand-

planer.

I Syddjurs Kommune er der fastsat miljømål for ca. 429 km åbne vandløb, 20 større søer, grundvands-

forekomster og alle marine områder langs Syddjurs kommunes kyster.

I de 3 vandplaner i Syddjurs Kommune er der angivet følgende indsatser som Syddjurs kommune skal

varetage i denne planperiode for at opfylde de gældende miljømål:

• Der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse på godt 104 km vandløb.

• Restaurering af ca. 36 km vandløb,

• Der skal foretages okkerbegrænsende foranstaltninger på 3,3 km vandløb (ændret

vandløbsvedligeholdelse),

• Rørlagte strækninger skal åbnes på 4,7 km

• Der skal skabes faunapassage ved 17 spærringer.

• Der skal etableres et P-ådalsprojekt opstrøms Mørke Mose

• Der skal laves indsats overfor 12 regnvandsbetingede overløb

• Der er udpeget ét område udover de eksisterende til forbedret spildevandsrensning i det åbne land.

4

3 Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanerne for vandområde 1.5 Randers Fjord,

1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt og deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Syddjurs

Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet.

Figur 1: Kort med angivelse af vandopland 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt vist med en blå streg.

Syddjurs Kommune skal - i lighed med landets øvrige 97 kommuner - udfærdige en handleplan på baggrund

af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for

hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode (2009-2015, 2015-2021 og

2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første

kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal

indledes senest den 22. december 2015.

5

Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser og Syddjurs Kommune har derfor indgået et

samarbejde på tværs af kommunegrænsen med Norddjurs, Favrskov, Århus og Randers kommuner.

Ud over samarbejdet med kommunerne har Syddjurs Kommune også indgået i et samarbejde med

Gudenåkomiteén, der repræsenterer 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord.

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner

(Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af § 31 a stk. 3 i

miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelse nr. 1219 om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal

handleplanen indeholde:

1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og –

tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens §§ 4 og 5)

2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens § 3)

3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens § 4. stk. 2)

Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne.

Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse

sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de

indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter

vandplanernes vedtagelse.

Figur 2: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse

For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering

af planer og programmer § 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre

ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag

2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den

statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller

præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering

af planer og programmer.

Syddjurs Kommunes har den 13. april 2012 truffet afgørelse om, at handleplanerne ikke er omfattet af Lov

om miljøvurdering, så handleplanen skal ikke miljøvurderes.

6

3.1 Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljø-

målslovens § 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og

kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle

betydende spørgsmål, sker med dette for øje. For eksempel er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til

debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Syddjurs Kommune vil lægge stor vægt på

den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindel-

se med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale

handleplan.

Således har Syddjurs Kommune påbegyndt dialogen omkring vandløbsindsatsen, da kommunen i foråret

2012, har inviteret en stor del af bredejerne langs de offentlige vandløb til møder, hvor kommunen har

fremlagt deres syn på vandløbsforvaltning, hvordan bredejere kan medvirke til at forbedre den økologiske

tilstand af vandløbene, og ikke mindst hvordan der kan samarbejdes om det fremtidige indsatser, der er

defineret i vandplanerne.

Forslag til Syddjurs Kommune vandhandleplan behandles af byrådet den 21. juni 2012. Byrådets forslag til

vandhandleplan vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger fra den 22. juni til den 17. august 2012.

Bemærkninger og indsigelser fremsendes til e-mail: natur.miljo@syddjurs.dk og skal være Natur & Miljø

hænde senest den 17. august 2012.

7

4 Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram

Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djurslands og 1.7

Århus Bugt indsatsprogram. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i

1. planperiode.

Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en

opskrift på, hvordan det kan ske. Til indsatserne er knyttet en række virkemidler. En beskrivelse af virke-

midlerne fremgår af virkemiddelkataloget, som kan ses på adressen

http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/EA6BCD1B-338B-4F5B-84AF-

A93DBDC8E008/0/Katalogovervirkemidler211211_Endeligversion.pdf

Som eksempel kan nævnes, at Vandplanerne stiller krav om, at vandløbs målsætning opnås ud fra virke-

midler som ændret vedligeholdelse, fysisk forbedring, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer.

Samlet indsats for Syddjurs Kommune frem til 2016

Indsats Virkemiddel Km eller antal

Ændret vedligeholdelse 104 km

Restaurering af vandløb 35,8 km

Genåbning af rørlagte vandløb 4,7 km

Okker begrænsende tiltag 2,2

Vandløb

Fjernelse af styrt / spærringer 17

Søer Ingen indsats

Kvælstof Ingen p.t. Vådområder / p-ådal

P-ådal Ca. 5 ha

Overløb 12 stk.

Spildevand Opland med rensning i det åbne

land 1 stk.

Grundvand Ingen specifik indsats – afhjælpes

via retningslinjerne

Badevand Ingen specifik indsats – afhjælpes

via retningslinjerne

Miljøfremmede stoffer Ingen specifik indsats – afhjælpes

via retningslinjerne

Tabel 1: Indsatsprogram for Syddjurs Kommune frem til udgangen af 2015.

Handleplanens målopfyldelse og gennemførelse af indsatsprogram hviler på, at Syddjurs Kommune kan få

den finansiering, som er nødvendig for, at det kan gennemføres. Desuden er planarbejdet stærkt forsinket,

8

hvilket vil medføre, at en betydelig del af de krævede indsatser vil blive udført så sent i planperioden, at

det er tvivlsomt, om deres miljøforbedrende effekt vil slå igennem til 2015.

I bilag 2 – Vandløbsindsats - er vedlagt en liste over vandløbsindsatsen.

I bilag 3 – Vandløbsindsats – er de enkelte indsatser angivet på 5 kort.

I bilag 4 – Spildevandsindsats – er vedlagt en liste over indsatspunkter samt kommentarer til disse.

9

5 Syddjurs Kommunes prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, som Syddjurs Kommune har valgt for at opfylde

vandplanens mål.

Prioriteringen er foretaget, så den er i overensstemmelse med kommunens eksisterende planer, herunder

kommuneplan, spildevandsplan, vandforsyningsplan, råstofplan samt de kommunale Natura2000 handle-

planer og Natura2000 skovhandleplaner.

Indsatsen forventes gennemført med udgangen af 2015.

5.1 Vandløb

Syddjurs Kommune har nedenstående angivet nogle overordnede prioriterings parametre i forhold til

vandløbsindsatsen.

Figur 3: Vandløbsindsatsen i Syddjurs Kommune

10

Samtidig forbeholder Syddjurs Kommune sig dog også ret til at ændre på prioriteringen. Dette skyldes, at der

efter kommunens opfattelse stadig er nogle uafklarede punkter vedr. indsatsen, så som udmøntning af

administrationsmodellen, det økonomiske grundlag som skal ratificeres i forbindelse med reformering af

landbrugsreformen i EU – 2013 mv.

Som eksempel kan nævnes, at flere af hovedvandløbene i Syddjurs Kommune ligger i lavbundsarealer, hvor

der er begrænset fald på vandløbene. Det drejer sig bl.a. om Ryom Å, Korup Å, Havmøllle Å og dele af

Skørring Å. For disse vandløbsstrækninger ligger Syddjurs Kommune indsatsen i den sidste del af planperio-

den, da kommunen ønsker at planlægge indsatsen på baggrund af den erfaringsopsamling, der kommer

med administrationsmodellen i 2013-2014.

Men opstår der f.eks. mulighed for at implementere alternative løsningsforslag langs disse vandløbsstræk-

ninger, vil Syddjurs Kommune prioritere dette højt.

For eksempel har Syddjurs kommune på de afholdte vandløbsmøder opfordret til, at lodsejerne ikke kun har

fokus på, hvad der sker indenfor vandløbsprofilet men også de vandløbsnære arealer/ådalen. Specielt med

henblik på, om der kan etableres alternative produktionsformer i ådalen, som er robuste overfor dynamikken

i vandløb og ikke mindst varierende vandføringer/vandstande, som forventes at blive tiltagende p.g.a. klima-

tiske forandringer. Syddjurs Kommune har foreslået ekstensiv græsning som en mulig løsning, bl.a. med

baggrund i denne rapport http://web.agro-it.dk/lbf/2011-0704_Naturmiljo_Rapport.pdf. Syddjurs kommune vil

gerne indgå i disse projekter og medvirke som koordinator.

I bilag 2 er vedlagt et skema, som opsummere vandløbsindsatsen, prioritering, forventet udførelses år samt

overordnet økonomi.

For de enkelte indsatser er der anvendt forskellige prioriteringsparametre. De er beskrevet under de enkelte

indsatser. Generelt er prioriteringen inddelt i 3 kategorier, hvor 1 har første prioritet og 3 har lavest prioritet.

5.1.1 Spærringer Fjernelse af de 12 spærringer i Syddjurs Kommune er prioriteret ud fra at:

• Størrelsen af vandløbet.

• Mængden af potentielt gydevand, der skabes passage til.

5.1.2 Åbning af rørledninger Der skal åbnes 19 rørlagte vandløbsstrækninger på samlet 5.687 meter. Prioriteringen er foretaget ud fra:

• Målsætning (regionplanen) af omstrøms beliggende strækninger.

• Længden af opstrøms beliggende strækninger.

11

5.1.3 Vandløbs restaurering Der skal gennemføres vandløbsrestaurering på 35,79 km vandløb. Der er anvendt samme prioritering som

for rørledninger

• Målsætning (regionplanen) af omstrøms beliggende strækninger.

• Længden af opstrøms beliggende strækninger.

Hvor der er overlap mellem fjernelse af spærring, åbning af rørledning og restaurering koordineres dette, så

det udføres som 1 projekt, så lodsejere ikke skal tage stilling til forskellige indsatser på forskellige tids-

punkter.

5.1.4 Ændret vandløbsvedligeholdelse I vandplanernes indsatsprogrammer er der krav om en ændret vandløbsvedligeholdelse på 104,085 meter

vandløb i første planperiode (2010-2015).

Ændret vedligehold er prioriteret uafhængigt af de andre indsatser på vandløbet, da det vurderes mest

hensigtsmæssigt at opdele denne indsats efter lokalisering og tid. Tidspunktet for hvornår de enkelte

vandløbsstrækninger vedligeholdes indenfor det enkelte år er udover terminerne i regulativerne styret af en

række faktorer som f.eks.:

• lokale nedbørsmængder

• forudgående vedligeholdelses indsats

• grødens vækstbetingelse

• arealanvendelse

Det giver således ikke mening at prioritere indsatsen for ændret vedligehold yderligere end inddeling i hvilket

år hvilke strækninger inddrages.

Syddjurs Kommune vil tilstræbe at gennemføre ændret vedligeholdelse indenfor geografisk afgrænsede

områder. Som udgangspunkt påbegyndes indsatsen i vandløb indenfor Vandplan Århus Bugt og afsluttes

med vandløb indenfor Vandplan Randers Fjord.

Den geografiske prioritering er ikke statisk. Andre kriterier vil også indgå i prioriteringen, da det vil optimere

hastigheden for realisering og dermed muligheden for, at indsatsen er realiseret i 2015. Blandt andet har

Syddjurs Kommune på de i foråret 2012 afholdte møder med lodsejerne opfordret til, at de danner ålaug,

som kan gå i dialog med kommuner om forvaltning af vandløbene, herunder implementering af vandplaner-

nes indsats. Der har været en god dialog på møderne, og det er kommunens forventning, at denne dialog får

indflydelse på prioriteringen af indsatsen.

Såfremt der opstår muligheder for at fremme projekter af andre årsager end ovenstående, forbeholder

Syddjurs Kommune sig ret til at ændre på realiseringsrækkefølgen. Tilsvarende kan uforudsete

komplikationer medføre ændringer.

12

5.2 Prioritering af spildevandsindsatsen

Syddjurs Kommune vil i 2012 og 2013 i samarbejde med Syddjurs Spildevand A/S (SDS) planlægge

indsatsen overfor regnbetingede udledninger. Indsatsen vil være separering af fælleskloakerede områder og

etablering af bassin til tilbageholdelse af bundfældelige stoffer og forsinkelse af overfladevandet i

overensstemmelse med Vandplanens retningslinjer 7, 8 og 9. Her kan det bl.a. nævnes, at Syddjurs

Kommune, som et tiltag for at nedbringe den hydrauliske belastning på vandløbene for den kommende

kommuneplan har skærpet kravet til udledning af regnvand (retningslinje 9). I det retningslinjen i

kommuneplanen bliver 1-2 l/reduceret ha. Endvidere er det en målsætning gennem kommuneplanen, at

regnvand nedsives i den udstrækning, det er muligt og foreneligt med grundvandshensyn.

Der er ikke defineret en entydig prioritering af de i vandplanen 12 stk. udpegede overløb (se figur 4) . Dette

skyldes bl.a. usikkerheden på datagrundlag (se afsnit om datakvalitet), usikkerhed omkring problemstillinger

jf SDS’s kommentar i skemaet i bilag 3 og ikke mindst, at der i forbindelse med revision af spildevandplanen,

som også foregår i 2012 og 2013, indgår nogle større overvejelser, som får indflydelse på prioriteringen.

Figur 4: Spildevandsindsatsen i Syddjurs Kommune

Blandt andet er der overvejelser om at nedlægge Thorsager Renseanlæg. I den forbindelse

separatkloakeres Thorsager by helt eller delvist. Spildevandet afskæres da til Mørke eller Rønde

Renseanlæg. Tilsvarende er der overvejelser om Rønde Renseanlægs fremtid. Skal det udbygges eller

nedlægges. Igen får det indflydelse på prioriteringen af separatkloakering.

13

Endelig nedlægges Holme og Hyllested Skovgårde renseanlæg på sigt (nedlæggelsen er afhænger af

stillingtagen til kloakering af sommerhuse i oplandet), og spildevandet pumpes til Boeslum Renseanlæg.

SDS er gennem arbejdet med strukturplanen (som er forløberen for SDS’s tekniske virksomhedsplan) og

virksomhedens tekniske virksomhedsplan ved at kortlægge de områder, hvor der er størst problemer med

uvedkommende vand (fejltilslutninger, indsivning mm.). SDS og kommunen forventer, at indsatsen mod

uvedkommende vand reducerer overløbsmængder, og derved resulterer i en væsentlig nedbringelse af

belastningen af vandløbene.

Generelt kan det anføres, at p.g.a. strukturreformen og udskillelsen af forsyningsselskaberne har fokus i en

periode været på selskabsdannelse og ikke spildevandsplanlægning. SDS arbejder nu på selskabets

tekniske virksomhedsplan, et grundlag for kommunens kommende spildevandsplan for kloakerede områder,

samt udarbejder hydrauliske modeller / beregninger for de tre største byer i kommunen. Disse beregninger

(Mouse og SAMBA-beregninger) vil beskrive den hydrauliske- og stofbelastningen af vandløbene, som

byerne aflaster til, og dermed give et opdateret billede af udledningsmængder mv, som kan anvendes til at

prioritere indsatsen i forhold til mest miljø for pengene. Endvidere vil beregningerne give et indblik i, hvordan

øget nedbør vil påvirke serviceniveauet.

Det er derfor også først i forbindelse med udarbejdelse af spildevandsplanen i 2012/2013, at Syddjurs

Kommune bliver i stand til at prioritere indsatsen overfor overløb i forhold til mest miljø for pengene og

omkostningseffektivitet.

Syddjurs Kommune tager selvfølgelig afsæt i vandplanernes udpegning for indsats. De er vist på figur 4. I

bilag 4 er der vedlagt et skema, med SDS’s kommentarer til de enkelte udledninger. Syddjurs Kommune

forbeholder sig dog ret til i dialog med Naturstyrelsen at revidere indsatsprogrammet, når vi har en større

viden.

Prioriteringen udføres i henhold til retningslinje 15:

a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI-målsætning,

b. spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god

tilstand,

c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret

spildevandsrensning, jf. tabel 1.3.3. Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens §§ 16 og 19,

d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder).

5.2.1 Datakvalitet Naturstyrelsen har anvendt databasen/fagsystemet WinRis til grund for de opgjorte indsatser. WinRis er en

database over regnvandsbetingede udledninger i den enkelte kommune. På grund af manglende opdatering

og vedligehold kan WinRis afviger fra de faktiske forhold.

Syddjurs Kommune er i gang med at revidere spildevandsplanen, og vil i den forbindelse gennemføre DVFI-

bestemmelse på statens station i relation til overløbene for at sikre en optimering af omkostningsforbruget.

14

5.2.2 Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse (det åbne land) I denne planperiode udvides kravoplandene i Syddjurs Kommune med et område ved Drammelstrup, som

afvender til Skod Å. Kravoplandene opfatter ejendomme i det åbne land (defineret som ejendomme der ikke

er tilsluttet offentlig kloak), som skal have forbedret rensning af spildevand inden udgangen af 2015 (første

planperiode).

Det udpegede kravopland omfatter ca. 20 ejendomme. Der er dog foretaget kloakering af området, så der

mangler kun forbedret spildevandsrensning på 2 ejendomme i området. Kloakplan er vist i figur 5.

Figur 5: Kloakeret område Drammelstrup

Spildevandsledninger

SPILDEVANDSLEDNINGERFælles Pumpeledning fælles Fælles-Ikke i brug Spildevand Pumpeledning spildevand Spildevand-ikke i brug Regnvand Drænledning Andet OBS - alle koter er vejledende.

Spildevandsplan Spildevandsplan statusoplande Spildevandsplan planoplande

15

6 Syddjurs Kommunes Indsatser Det følgende redegør for, hvilke indsatser Syddjurs Kommune planlægger at igangsætte i perioden fra

2012 til 2015. For vandløb er indsatserne vist i skema og kort i bilag 2 og 3. Spildevandsindsatsen er vist i

bilag 4.

For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgiv-

ningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om

offentlighedens inddragelse heri.

Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af

udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle

virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover

ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder.

Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre

vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering.

6.1 Vandløb

I statens Vandplaner er der i Syddjurs Kommune fastsat miljømål for 429 km vandløb. For de vandløb, der er

udpegede til en indsats i statens Vandplan er fastsat følgende virkemidler til opfyldelse af de fastsatte

miljømål:

• Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet

• Vandløbsregulering/restaurering

• Ændret vandløbsvedligeholdelse

• Frilægning af vandløb

• Okkerbekæmpelse

Indsatserne kan ses på Naturstyrelsens kortbilag på adressen:

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv2011

eller i bilag 3.

Får at nå miljømålene skal Syddjurs Kommune gennemføre nedenstående indsats:

• Der skal skabes faunapassage ved 17 spærringer.

• Der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse på godt 104 km vandløb.

• Restaurering af ca. 36 km vandløb.

• Der skal foretages okkerbegrænsende foranstaltninger på 3,3 km vandløb (ændret

vandløbsvedligeholdelse).

• Rørlagte strækninger skal åbnes på 4,7 km.

Syddjurs Kommune skal påpege, at der under udarbejdelse af Vandhandleplanen endnu ikke foreligger en

vandløbsadministrationsmodel, der skal beskrive en gennemførelse af virkemidlerne i Vandplanen og

16

fastlægge den økonomiske ramme for udførelsen af de kommunale indsatser indenfor vandløb. Syddjurs

Kommune har derfor angivet det økonomiske overslag til de enkelte indsatser, som de er beskrevet i

Virkemiddelkataloget af 22. december 2012. Dog er der ud for passage ved Nimtofte Mølle ikke sat økonomi

på projektet i skemaet i bilag 2. Nimtofte Mølle er den største udfordring indenfor spærringer, og den

forventes at falde udenfor priskategorierne i virkemiddelkataloget.

6.1.1 Vandløbsregulering og restaureringer Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb ændres. Projektet forudsætter

tilladelse efter § 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering, og

som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Ved restaurering af de udpegede vandløb vil Syddjurs Kommune foretage en konkret vurdering af indsat-

sens omfang på de enkelte vandløbsstrækninger for at sikre, at miljømålet opfyldes. Indsatsen vil som

udgangspunkt foregå ved udlægning af sten og gydegrus på udvalgte dele af de udpegede vandløbs-

strækninger, hvor der er gode faldforhold, eller hvor arealanvendelsen er forenelig med en mindre stuvnings-

påvirkning, så der skabes lokale strygforløb.

Afhængigt af reguleringens eller restaureringens omfang samt bestemmelserne i eventuelle regulativer

(kommunevandløb) kan indsatsen kræve, at der udarbejdes et nyt regulativ eller et tillægsregulativ,

hvis ændringerne rækker ud over det gældende regulativ.

For åbning af rørlagte strækninger, som er en regulering, skal der udarbejdes nyt regulativ.

Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

(BEK nr. 1436 af 11/12/2007).

6.1.2 Vandløbsvedligeholdelse og vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelserne ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne

skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af

fysiske forhold generelt, skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer, skal der

være en høring med inddragelse af relevante interessenter.

Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med

hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal

vedligeholdes og der gives herunder en beskrivelse af vandløbet.

Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet

ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at

vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsek-

vensvurderinger.

Ved ændring af vandløbsvedligeholdelsen på de udpegede vandløb vil Syddjurs Kommune foretage en

konkret vurdering af indsatsens omfang på de enkelte vandløbsstrækninger for at sikre, at miljømålet

17

opfyldes. Afhængigt af ændringens omfang vil der blive udarbejdet en konsekvensvurdering af påvirkningen

af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse.

Da de udpegede vandløb, hvor der skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse, er meget forskel-

ligartede med hensyn til miljøtilstand, fysisk tilstand, faldforhold og eksisterende vedligeholdelse, har

Syddjurs Kommune ikke fastlagt en entydig indsats. Dette ikke mindst på baggrund af de afholdte

lodsejermøder. Her har Syddjurs Kommune lagt op til, at vi gerne vil i dialog med lodsejerne (via ålaug) om

mulighederne for de enkelte strækninger. Dette både for at inddrage en væsentlig lokalviden om de enkelte

vandløb, men også får at åbne op for forskellige løsninger til at nå miljømålene, hvor vi kan få lodsejerne

som medspillere - Mulige løsningsmodeller kan være:

• Slåning af ”flaskehalse” – Der vedligeholdes måske kun på 10% af strækningen. Til gengæld

vedligeholdes de 10 % måske lidt oftere end i dag.

• Der arbejdes mod at ændre grødesammensætning – Mange af vandløbene i Syddjurs Kommune vil

gro fuldstændig til i Pindsvineknop, hvis vi blot ophør med vedligeholdelse. Her kan beplantning

både på brinken med træer og i vandløbet med vandplanter samt ved bevarelse af ”gode”

vandplanter som vandranunkel og svømmende vandaks være med til at bortskygge pindsvineknop.

Tilsvarende er der udfordringer med tagrør.

• Ophør af grødeskæring og dobbeltprofil – En mulig løsning, hvis der kan opnås tilladelse efter §3, og

lodsejerne vil betale for dobbeltprofilet. Profilet etableres, så det kan håndtere vandføringer større

end Qmiddel.

• Optimering af grødeskæring – Grødeskæringsfrekvens nedsættes f.eks fra 3 til 2 eller 1 gang årligt.

Skæringstidspunktet defineres af ålaug og kommune i samarbejde, og ikke i forhold til en fastsat

termin.

• Ophør af vedligeholdelse – Der tænkes i produktionsformer, som er ”robuste” overfor varierende

vandstand i ådalen. Kommunen indgår gerne som koordinator for opstart af f.eks

græsningsprojekter.

• Ophør af vedligeholdelse.

Som supplement til ændret vedligeholdelse har Syddjurs Kommune stor fokus på sandtransport i vandløbe-

ne. For flere af de udpegede vandløbsstrækninger er dette måske den største udfordring for at nå miljø-

målene. Her vil vi også i dialog med ålaugene fremme fokus på dette område efter parolen – hjælp til

selvhjælp.

6.1.3 Forhold til Natura2000 -områder Syddjurs Kommune er omfattet af Natura2000-område nr. 48, Stubbe Sø, nr. 50, Tved Kær, nr. 51, Begtrup

Vig og kystområder ved Helgenæs, nr. 227, Mols Bjerge med kystvande, nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig

samt nr. 231 Kobberhage Kystarealer.

18

Af vandplanerne fremgår, at der kun skal gennemføres ændret vandløbsvedligeholdelse indenfor

Natura2000 område, nr. 48, Stubbe Sø og nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig. Derudover skal der åbnes en

rørledning i Natura2000-område nr. 227, Mols Bjerge med kystvande. Beliggenheden af Natura2000-

områderne kan ses på nedenstående figur 6.

Figur 6: Natura 2000 områder i Syddjurs Kommune

6.2 Søer

Der er i Syddjurs Kommune 20 søer, der er specifikt målsat.

For de 17 af søerne er der i denne planperiode ikke defineret en specifik indsats. Deres miljøtilstand vil blive

forbedret via vandplanens retningslinjer, det øvrige indsatsprogram, herunder spildevandsrensning, etable-

ring af randzoner mv. samt ved kommunens løbende administration af sektorlovgivningen.

I denne planperiode er der specifik indsats omkring 3 søer. Det er Tillerup Sø, Mørke Mose, Nord og Skafø

Sø. Det er dog kun Tillerup Sø, hvor der udføres indsats i selve søen. For Mørke Mose og Skafø Sø skal

tilledning af fosfor til disse reduceres ved såkaldte P-ådale.

Genopretningen af god økologisk tilstand i Tillerup Sø skal jf. vandplanen gennemføres ved biomanipulation,

hvor man bortfisker fredfisk (skalle, brasen, flire, suder, karpe m.m.) for at genskabe en klarvandet sø. Dette

kan ske ved at trække vod i søerne samt ved elektrofiskeri på udvalgte tidspunkter. Der er tidligere genført

biomanipulation i søen, men det lykkedes ikke af skabe betingelserne for undervandsvegetation. Bl.a. fordi

der blev fanget for få fisk. At søen er udpeget til indsatsområde formodendes at grunde i, at der nu kan

19

bortfiskes en større mængde af fredfisk. Tillerup Sø ligger øst for Skødshoved. Beliggenhed fremgår af

nedenstående kort.

Figur 7: Tillerup Sø er angivet med lysegrønt

6.3 P-ådale

P-ådale er egentlig fosforvådområder, hvor arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor

fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen

forbedres i søerne.

I Syddjurs Kommune er der udpeget 2 P-ådalsprojekter i vandplanerne. Et i forhold til Mørke Mose, Nord og

et i forhold til Skafø Sø.

For Skafø Sø har det dog efterfølgende vist sig, at tilløbsforholdene til søen er noget anderledes end forven-

tet. Dette betyder, at omkostningerne til et P-ådalsprojekt ikke står mål med det forventede udbytte, og derfor

har Naturstyrelsen besluttet at opgive projektet. Staten vurderer, om der skal iværksættes andre indsatser i

forhold til søen.

Mørke Mose, nord projektet indgår i P-VOP’en (VandOplandsPlan) for Randers Fjord. Der skal etableres ca.

4-5 ha fosforvådområde for at reducere tilledning til Mørke Mose med 68 kg P årligt.

Syddjurs Kommune har gennemført en screening for egnede arealer. Det er dog ikke lykkes at finde et 100

% egnet arealer i forhold til effektivitet, økonomi mv. På nuværende tidspunkt finder et nationalt udrednings-

arbejde sted, så det kan afklares, hvilke projekter som forventes at skulle realiseres under første planperiode

med det anviste virkemiddel. Syddjurs Kommune afventer denne udmelding.

Gennemførelsen af projekter vil foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal der i øvrigt

indhentes nødvendige myndighedstilladelser.

20

6.4 Marine områder

En stor del af næringsstofbelastningen af de marine områder stammer fra driften af landbrugsjord. Indsatsen

overfor påvirkningerne fra landbruget sker hovedsagelig gennem udmøntning af retningslinjerne,

kommunens løbende administration af sektorlovgivningen samt de generelle virkemidler:

• Randzoner – op til 10 meter langs søer og vandløb

• Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker

• Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder

• Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret

• Ændring af normsystemet

• Yderligere efterafgrøder

Ovenstående gennemføres af staten via love og bekendtgørelser.

Derudover gennemfører kommunerne og staten etablering af vådområder til nedbringelse af udvaskning af

specielt kvælstof til det marine miljø. Syddjurs Kommune gennemførte i 2010-2011 en forundersøgelse for et

ca. 600 ha stort vådområde i Termestrup Enge. Det viste sig, at der ikke var lodsejeropbakning til projektet,

hvorfor det p.t. er skrinlagt og erstattet af andre projekter i andre kommuner i oplandet til Randers Fjord.

6.5 Havne

I Syddjurs Kommune er der ikke udpeget marine områder i eller ved havne som stærkt modificerede,

med deraf følgende lempede miljømål. Alle havnene er under observation.

6.6 Spildevand

Ved implementering af Miljømålsloven har staten med vedtagelse af Vandplanerne besluttet, at der frem

til og med 2015 skal ske en supplerende indsats for forbedring af spildevandsrensningen på renseanlæg,

ved regnvandsbetingede udledninger, samt på ejendomme i det åbne land. Herudover forudsættes det i

vandplanernes indsatsprogram, at den allerede planlagte indsats jf. kommunens vedtagne spildevandsplan

bliver gennemført.

Der er i vandplanerne angivet et skøn over antallet af udløb, hvor der er behov for en indsats. De opgjorte

indsatser for de regnbetingede udløb er forbundet med stor usikkerhed. Ifølge vandplanerne skal der

derfor i forbindelse med den kommunale handleplan og revision af kommunernes spildevandsplaner tages

stilling til, hvordan regulering af regnbetingede udledninger konkret kan udmøntes inden for rammen af de

statslige indsatsprogrammer.

For at kommunen kan gennemføre hele vandplanens indsats på spildevandsområdet på et juridisk korrekt

grundlag, kræver det en revision af den gældende spildevandsplan. Dette gennemføres i 2012-2013. Som

anført i kap. 5.6 pågår der p.t. nogle overvejelser der får indflydelse på prioriteringen af bl.a. separatkloake-

ring.

Inddragelse af offentligheden sker gennem offentlig høring af udkast til ny spildevandsplan og/eller tillæg til

den gældende spildevandsplan.

21

I forhold til bl.a. regnvandsbetingede udledninger bliver indsatsen foretaget på flere fronter, som omhandler

• Lokalisering og fjernelse af uvedkommen vand.

• Lokal afledning af regnvand (LAR) i den udstrækning det er muligt.

• Separatkloakering og etablering af forsinkelsesbassiner – hovedsagelig vådbassiner. Dette er bl.a.

også indarbejdet i forbindelse med husdyrsgodkendelser.

• Etablering af first-flush bassin mv.

• Revision af udledningstilladelser

• Helhedsorienteret løsning for håndtering af regnvand i byer

• Centralisering af spildevandsrensning

6.6.1 Spildevandsindsatsen i forhold til badevand

Indsats i vandplanerne er generelt vurderet ud fra målsætningen om at opnå god økologisk kvalitet i

vandområderne. Derudover kan der i visse vandområder være behov for at foretage en indsats for at

begrænse påvirkninger fra spildevandsudledninger for at sikre, at badevandskvaliteten er opfyldt.

Figur 8: Udpegede badevandsområder ifølge badevandsdirektivet angivet med blåt

Af vandplanernes retningslinje 35 fremgår det, at i udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve

op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt

badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at

de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen, skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til

badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som

kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede

spildevandsplaner.

22

I Syddjurs Kommune er en af indsatserne til at sikre badevandskvaliteten kloakering af sommerhusområder.

P.t. er fremdriften, at ca. 200 sommerhuse kloakeres om året.

Revision af spildevandsplanen herunder nedlæggelse af de mindre renseanlæg, minimere uvedkommende

vand mv. vil reducere spildevandspåvirkningen i vandløb og forbedre den generelle rensning af spildevand,

samt medvirke til at badevandskvaliteten kan forbedres på kysten af Djursland.

6.6.2 Tidsplan Den planlagte centralisering af renseanlægsstrukturen i Syddjurs Kommune forudsætter, at store dele af

kloaksystemerne ændres fra fælles- til separatkloak, så mængderne af regnvand i kloakledningerne begræn-

ses mest muligt, med det formål at forhindre yderligere belastning af transportsystemet, og overløb af

spildevand til recipienter. I den forbindelse har det desuden høj prioritet at få rettet op på eventuelle fejltil-

slutninger til kloakken, og at få optimeret bassin- og pumpeanlæg, så de mindre renseanlæg herefter kan

nedlægges. Der er tale om forholdsvis store tids- og omkostningstunge projekter, hvorfor det må forventes,

at projektperioden også vil forløbe udover 2015.

Den overordnede prioritering af spildevandsindsatsen til og med 2015 tager udgangspunkt i indholdet af den

vedtagne vandplan, men også revisionen af spildevandsplanen vil få indflydelse på prioriteringen.

Det årlige investeringsniveau for SDS til afskærende transportledning/pumpestationer, kloakering/uvedkom-

mende vand, kloakering af landsbyer/sommerhusområder ligger i størrelsesordenen ca. 38 mill. kr. Neden-

stående er nogle af de projekter, der p.t. er defineret de kommende år angivet med forventet årstal for

udførelse.

Nedlæggelse af renseanlæg/septitanke mv – etablering af afskærende ledning: Rostved til Korup (blev

nedlagt 2012), Dagstrup til Mørke Renseanlæg (2013), Skiffard til Tøstrup (2013), Hyllested Skovgårde og

Holme til Boeslum Renseanlæg (2015).

Kloakering og afskæring: 200 sommerhuse pr. år (2012-2020), Tillerup og Blåkær (2014).

Separering/uvedkommende vand: Indsatser planlagt forTåstrup/Feldballe (2012), Dagstrup (2013),

Nørregade, Thorsager (2012),Hybenvej/Slåenvej/Skolevangen/ballesvej Hornslet (2012), oplandet til den

nordlige afskærende ledning Pindstrup – Fornæs i Syddjurs Kommune (2012-2013), Ugelbølle (2014-2015),

Hyllested Skovgårde/Holme(2014).

Forbedret rensning fra spredt bebyggelse: Den vedtagne baselineindsats i oplande udpeget i Regionplan

2005 og vandplanen gennemføres i 1. planperiode.

Det er ikke muligt at angive et nærmere angivet tidspunkt for gennemførelse, da dette ikke for alle projekter

er fastlagt på nuværende tidspunkt. Planen for gennemførelse af indsatsen kan desuden forrykkes afhængig

af, om det undervejs i forløbet bliver nødvendigt at justere planlægningen.

23

6.7 Miljøfarlige forurenende stoffer

Overfladevand har opnået god tilstand, når både den økologiske tilstand og den kemiske tilstand er god.

Miljømålet for kemisk tilstand vurderes ud fra vandrammedirektivets prioriterede stoffer, samt stoffer for

hvilke der på fællesskabsniveau er fastsat miljøkvalitetskrav. For disse stoffer fremgår gældende miljøkva-

litetskrav af bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 (Bek. om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til

udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet).

Indsatsen i forhold til at opfylde miljømål i vandområderne bestemmes i vandplanen af, om der i de enkelte

vandområder er eller kan være problemer med opfyldelse af miljømålet for så vidt angår forurenende stoffer.

Vandområderne er dertil inddelt i fire indsatskategorier. Disse er:

1. vandområde uden problem

2. vandområde under observation

3. vandområde med behov for stofbestemt indsats

4. vandområde med ukendt tilstand/belastning.

For vandområder i alle 4 kategorier gælder ifølge vandplanen følgende:

Udledning fra punktkilder og tilslutninger til offentlig kloak reguleres efter gældende regler og vejledninger

ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik og med henblik på opfyldelse af miljøkvalitetskrav, jf.

Bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til

vandløb, søer eller havet.

Oversigt over oplysninger om eksisterende og planlagte udledninger af forurenende stoffer etableres og

opdateres løbende, og udledningernes omfang kvantificeres.

For vandområder i kategori 2, 3 og 4 er der ifølge vandplanen yderligere behov for, at

a) miljømyndigheden tilvejebringer viden om kilder, belastning og transportveje for forurenende stoffer til

vandmiljøet. Det vurderes, om kilder er diffuse eller punktkilder,

b) miljømyndigheden sikrer, at udledninger af forurenende stoffer med koncentrationer, der har betydning

for vandmiljøet, har udledningstilladelser og tilslutningstilladelser, der er tidssvarende i forhold til

gældende regler, herunder miljøbeskyttelseslovens regel om anvendelse af bedst tilgængelige teknik og

reglerne i den gældende bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af

forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.

En opgørelse af samlet belastning med miljøfarlige forurenende stoffer er udgangspunktet for at kunne

Vurdere, om vandrammedirektivets krav om en progressiv reduktion af forureningen med forurenende

stoffer og ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer kan opfyldes. Ifølge vandplanen

er vidensgrundlaget til at kunne opgøre en samlet belastning dog ikke tilstrækkeligt til, at det kan ske i 1.

planperiode (2010-15).

24

Figur 9: Vandløb, søer og kystvande, der er under observation eller med stofbestemt indsats i Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommune vil i forbindelse med konkrete udledninger fra punktkilder samt tilslutninger til offentlig

kloak sikre, at ovennævnte hensyn i henhold til lovgivningen bliver efterlevet, så miljøkvalitetskravet for

miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand kan overholdes. Efterhånden som der gennem den nationale

miljøovervågning tilvejebringes et forbedret vidensgrundlag omkring kilder, belastning og transportveje for

forurenende stoffer til vandmiljøet, vil der kunne gennemføres en mere målrettet indsats imod reduktion og

ophør af udledninger og tilførsler af prioriterede farlige stoffer.

6.8 Akvakultur

Der er ikke etableret akvakulturer i Syddjurs Kommune.

6.9 Grundvand

Indsatsplanlægning / grundvandsbeskyttelse.

For at sikre rent drikkevand nu og i fremtiden skal Syddjurs Kommune vedtage en indsatsplan for hvert af de

indsatsområder, der er fastlagt i Vandplanen. Indsatsplanerne skal være fremlagt i forslag senest et år efter

Naturstyrelsen har afleveret resultatet af grundvandskortlægningen til kommunen eller senest den 31.

december 2016, fordi kortlægningen endnu ikke er afsluttet, men forventes færdigrapporteret ultimo 2015.

Som følge af at staten endnu ikke har afsluttet den hydrogeologiske kortlægning, vil der ikke blive

gennemført en særlig indsats overfor grundvandet i indeværende vandplanperiode.

25

I forbindelse med den daglige sagsbehandling, godkendelse af projekter m.v. administreres der efter

Vandplanens retningslinjer 38 til 43 vedrørende grundvand.

6.9.1 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Der er ikke udpeget boringsnære beskyttelsesområder omkring drikkevandsboringer. I planperioden

vil det blive vurderet, om der er behov for BNBO omkring drikkevandsboringer, der er beliggende indenfor

indvindingsoplande eller indsatsområder, der er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder.

Indenfor de beregnede BNBO er det hensigten, at der i prioriteret omfang og rækkefølge vil blive udstedt

påbud eller forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1 med henblik på at nedbringe eller undgå fare

for forurening med nitrat eller pesticider.

Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner

Der er etableret et vandsamarbejde mellem kommunen og Syddjurs Vandråd, der repræsenterer ca. 2/3 af

de almene vandværker i kommunen. Aktuelt samarbejdes der om at udarbejde en samlet vandforsynings-

plan for kommunen. Projektet forventes gennemført ultimo 2012.

Figur 10: Nitratfølsomme indvindingsområder i Syddjurs Kommune

26

6.9.2 Forhold til Natura2000-områder Ved behandling af sager om vandindvinding indenfor oplande, der rummer Natura 2000 områder vil en

eventuel vandindvindings indflydelse på naturområdet blive vurderet. Gennem en nøjere hydrogeologisk

vurdering kan eventuelle konsekvenser for vandbalancen i området beskrives. Det søges efterfølgende

sikret, at en eventuel vandindvinding ikke er til hinder for, at der sikres eller genoprettes en gunstig

bevaringsstatus for de aktuelle naturtyper eller arter.

Det vurderes, at der ikke er potentielle konflikter med grundvandsinteresser i Natura 2000-områderne nr.

50, Tved Kær, nr. 51, Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs, nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig samt nr.

231 Kobberhage Kystarealer.

For området nr. 48, Stubbe Sø og nr. 227, Mols Bjerge med kystvande er der overlap mellem Natura 2000

områderne og områder som i Statens vandplaner er udpeget som Særligt Drikkevandsområde. Her vil der

være behov for en nøjere vurdering og belysning af konsekvenserne af en eventuel fremtidig grundvands-

indvinding.

6.10 Øvrige indsatser i kommunen

6.10.1 Handlingsplaner for klimatilpasning Kommunerne skal indenfor 2 år udarbejde handlingsplaner for klimatilpasning, hvor kommunerne forventes

at beskrive deres samlede klimatilpasningsinitiativer. Syddjurs Kommune vil i forbindelse med udarbejdelse

af handleplan for klimatilpasning lade input fra vandhandleplanen indgå.

6.10.2 Risikostyringsplaner I forhold til implementering af oversvømmelsesdirektivet skal der udarbejdes risikostyringsplaner i

kommunerne. For risikoområderne udarbejder Miljøministeriet og Kystdirektoratet senest den 22. december

2013 fare- og risikokort. Kortene skal bl.a. vise oversvømmelsesomfang og det potentielle antal indbyggere

der berøres, potentielle økonomiske skader samt potentielle miljøskader.

På grundlag af Miljøministeriets og Kystdirektoratets udpegede risikoområder og udarbejdede fare- og

risikokort udarbejder de kommunale myndigheder senest den 22. oktober 2015 en risikostyringsplan.

6.10.3 Regionplan 2005 Regionplan 2005 er bortfaldet i forbindelse med vandplanernes endelige vedtagelse. Nogle retningslinjer

fra disse regionplaner er ikke inkluderet i vandplanerne.

6.10.4 Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU’s landbrugspolitik. Hvilken fordeling,

der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne

få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne.

27

6.10.5 Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter

husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller ændrer

lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelses-

niveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne

ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de

kommunale handlingsplaner.

28

7 Forholdet til anden relevant planlægning

I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsynings-planen,

spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner.

Efter planlovens § 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen:

Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan

samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens § 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er

regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med

råstoffer.

Figur 11: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis)

7.1 Kommuneplanen

Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens over-ordnede

udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen.

Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre

interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende

for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages

ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i

vandplanerne.

Vandplanerne for Randers Fjord, Djursland og Århus Bugt giver ikke Syddjurs Kommune anledning til en

ændring i kommunens eksisterende kommuneplan, idet vi sideløbende er i gang med revision af kommune-

planen.

29

7.1.1 Rammerne for lokalplaner Der kan foretages ændringer i rammer for lokalplanlægning som fremmer målene i vandplanerne herunder

primært nedenstående punkter i planlovens § 15:

3) ejendommes størrelse og afgrænsning,

6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal

opføres,

11) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som

betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse,

15) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning,

oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom,

25) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine som

betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse.

Også lokalplaner skal være i overensstemmelse med vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner

herfor. Det kan ikke udelukkes, at administrationen af en eksisterende lokalplan med ikrafttræden af vand-

planen kan komme i konflikt med vandplanens indhold. Her er det imidlertid op til den enkelte kommune og

det konkrete tilfælde, hvorledes det i givet fald skal løses. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil

kommunen eksempelvis kunne give dispensation, såfremt betingelserne i planlovens § 19 er opfyldt, over-

tage en ejendom på grundlag af planlovens §§ 48 og 49, ændre lokalplanen efter planlovens bestemmelser

herom og foretage ekspropriation med henblik på opfyldelse af lokalplanens formål efter planlovens § 47.

7.2 Råstofplanen Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning

for den fremtidige råstofindvinding. Dette sker gennem råstofplanen. Den regionale råstofplan er en sektor-

plan, som kommunalstyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Kommuneplanen kan nemlig kun

indeholde retningslinjer for råstofområderne, som ikke er i strid med råstofplanlægningen, som det også ses

af figur 11. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af

råstofplanen.

Det er Syddjurs Kommunes vurdering, at Vandplan 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt ikke

giver anledning til, at foreslå at Regionsrådet for region Midtjylland foretager en ændring i den eksisterede

råstofplan og/eller ændringer i forslag til råstofplan 2012 for så vidt angår Syddjurs Kommune.

7.3 Vandforsyningsplanen og spildevandsplanen

Spildevandsplaner og vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for

kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen

udstikker kommunalbestyrelsen rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan

udvikle sig i planperioden.

30

7.3.1 Vandforsyningsplanen Af vandforsyningslovens § 14 fremgår det, at kommunalbestyrelsen gennem planer tilrettelægger vand-

forsyningen, dvs. hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg

skal have. Formålet er at sikre borgerne i kommunen adgang til rent drikkevand i tilstrækkelige mængder.

Vandforsyningsplanen skal endvidere sikre, at indvindingen af drikkevand planlægges, så indvindingen ikke

påvirker vandløb, søer og naturområder negativt i områder, hvor plante- og dyrelivet er afhængig af grund-

vand. Dette gøres bl.a. ved at beskrive, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, hvilke anlæg forsynin-

gen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte vandforsyningsanlæg skal have. Syddjurs

Kommune arbejder på en ny vandforsyningsplan. Den forventes politisk godkendt i 2013.

7.3.2 Spildevandsplanen Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 32 skal kommunalbestyrelsen udarbejde og ajourføre en plan for bortskaf-

felse af spildevand inden for kommunen. Kommunen skal i spildevandsplanen gennemføre den i vand-

planernes indsatsprogrammer angivne indsats for den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger

og renseanlæg, herunder angive tidsplanen for gennemførelsen af indsatsen.

Syddjurs Kommune påbegynder i 2012 sammen med Syddjurs Spildevand A/S revision af kommunens

spildevandplan. Den forventes vedtaget 2013.

For at leve op til vandplanen skal der ske en revision af den gældende spildevandsplan på nedennævnte

områder:

• Planlægningsgrundlag

• Overordnede målsætninger

• Eksisterende og planlagte kloakerede områder - plan

• Regnbetingede udløb - status og plan. Bl.a. revision/opdatering af indsatsen overfor de udpegede

regnbetingede udløb, som ligger udenfor den nuværende spildevandsplan. Det skal fremgå af

spildevandsplanen, hvilken del af indsatsen der foretages inden udgangen af første planperiode.

• Renseanlæg - plan

• Rensning af spildevand udenfor de kloakerede områder/i det åbne land

• Klimaforandringer og –foranstaltninger

• Kloakanlæggets tilstand og fornyelse

• Tidsplan for den forudsatte gennemførelse af planlagte tiltag

• Økonomi, herunder udgifter for Forsyningen samt finansiering.

• Generel opdatering

7.3.3 Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandsressourcen er en grundlæggende foranstaltning. Det betyder, at

vandplanernes indsatsprogram ikke berører kommunernes opgaver i medfør af vandforsyningsloven mht.

udarbejdelse af indsatsplaner til sikring af drikkevandsinteresser.

Kommunalbestyrelsen skal for de områder i vandplanen, som er udpeget som indsatsområder, vedtage en

indsatsplan, jf. § 13 og 13 a i vandforsyningsloven, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1430/2006 om indsatsplaner.

31

Det omfatter alle områder med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vand-

forsyninger uden for OSD. Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i statens kort-

lægning, og indsatsplanerne skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse,

forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer.

En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fastlægger således det nødvendige indsatsbehov for at beskytte

såvel den nuværende som den fremtidige vandindvinding, og ikke nødvendigvis hvilket virkemiddel der skal

benyttes i det enkelte tilfælde. Kommunen kan dog pege på f.eks. skovrejsning som et middel, hvis kommu-

nen anser dette for den eneste/bedste løsning. Hvis kommunen ønsker etablering af skovrejsning som

virkemiddel til grundvandsbeskyttelse, skal rollefordelingen mellem kommune, vandselskab og evt. tredjepart

afklares i en skriftlig aftale.

7.4 Relation til Natura 2000-handleplan Der er i mindre omfang behov for at koordinere vandhandleplanerne med Natura 2000-handleplanerne.

Dette fremgår af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner” (BEK nr 1219 af

15/12/2011). Af afsnittet ”Forholdet til de kommunale Natura 2000-handleplaner” fremgår:

Ӥ 6. Den kommunale vandhandleplan skal koordinere indsatsen med de kommunale Natura 2000-

handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner med indsatsen for vådområder omfattet af den statslige

vandplan for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængig af et vandøkosystem.”

Det lovhjemlede krav til koordinering med Natura 2000-handleplaner vedrører således alene snitfladen ml.

Natura 2000-handleplanernes vandafhængige naturtyper og de statslige vandplaners indsats for vådom-

råder.

Af ”Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner” (BEK nr 1117 af 25/11/2011)

fremgår af afsnittet ”Forholdet til de kommunale vandhandleplaner”:

Ӥ 7. De kommunale Natura 2000-handleplaner skal i samspil med de kommunale handleplaner til

udmøntning af den statslige vandplan realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de

naturtyper, der er direkte afhængige af et vandøkosystem.

Stk. 2. Natura 2000-planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande

realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-

handleplaner.”

Det er et lovhjemlet krav til samspil ml. Natura 2000-handleplaner og den kommunale vandhandleplan mhp.

at realisere Natura 2000-planen – hvad angår vandbehov for de naturtyper, der er direkte afhængige af et

vandøkosystem.

I Syddjurs Kommune er der et tæt samarbejde i gruppen omkring vand- og naturplaner for at sikre koordi-

nering og synergieffekter ved udmøntning af de forskellige planen. Umiddelbar vurderes den største synergi-

effekt mellem vandplanerne 1.5 Randers Fjord, 1.6 Djursland og 1.7 Århus Bugt, og Natura 2000-områderne

nr. 48, Stubbe Sø, nr. 50, Tved Kær, nr. 51, Begtrup Vig og kystområder ved Helgenæs, nr. 227, Mols

Bjerge med kystvande, nr. 230 Kaløskovene og Kaløvig samt nr. 231 Kobberhage Kystarealer at være, at

32

indsatser i vandplanerne medfører mindre udvaskning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til

Natura2000 områderne, og vil dermed bidrage til målopfyldelse i områderne.

Bilag 1

Baggrund

Bilag 1 Side 1

Baggrund

Den 22. december 2000 trådte EU’s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at

alt vand skal have god tilstand i 2015. Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet

vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag

vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats.

Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den

kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters

regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med

kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens § 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv,

der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne

efter miljømålsloven.

Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse

af vandplanens indsatsprogram.

Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML § 3 stk. 2:

”Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af

lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af

indsatsprogrammet og den kommunale handleplan”.

For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i

Danmark.

Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk

vandforvaltning.

Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster

af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres

tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i

vandplanerne.

Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og

vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark

delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev

rapporteret juli 2006. Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har

opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis ikke det allerede er opfyldt.

Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil

gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner.

Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere

redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for

kommunernes geografiske områder – hvordan og målsætningerne i vandplanen derved opfyldes.

Bilag 1 Side 2

Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og

den kystnære del af havet - skal have mindst ”god tilstand” eller ”godt potentiale” i år 2015.

Figur 1.1 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio,

EQR)

Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 2 højst være en

svag afvigelse.

Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt

økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 3.

Vandløb

Miljømål

Økologisk

tilstand

Mål for

faunaklasse

Høj tilstand 7

6 Normale God tilstand

5

’Blødbund’ God tilstand 4

Stærkt modificerede Godt potentiale 5

6

5 Kunstige Godt potentiale

4

Figur 1.2 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI

Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer

målopfyldelse for den pågældende søtype.

For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende

vandområde.

En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som

fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af

miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand.

Økologisk kvalitetsklasse Afvigelser i forhold til

uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Kunstige eller stærkt

modificerede vandområder

Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale

Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale

Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale

Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale

Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale

Bilag 1 Side 3

Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvands-

standen medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder

retningslinjer til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for

bæredygtig vandvindvinding.

Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs.

forureningsmæssige, tilstand.

Kriterierne herfor er beskrevet i vandplanernes afsnit 1.2.5 om miljømål for grundvandsforekomsternes

kvantitative tilstand. De indebærer, at den udnyttelige grundvandsressource beregnes som 35 % af de natur-

lige grundvandsdannelse. Derudover må indvindingen ikke medføre en reduktion i vandløbenes vandføring

på over 5 % og 10-25 % af oprindelig medianminimum, hvor vandløbenes miljømål er henholdsvis høj

økologisk tilstand og god økologisk tilstand.

Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter

virkemiddelkataloget1. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet

cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en

beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse.

Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget,

varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på

vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen

selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt

angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en

vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme

miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte.

Kommunernes ansvar er at lave en handleplan indenfor den opstillede tidsfrist på et år efter vedtagelsen af

vandplanerne, som ikke strider mod vandplanernes mål dvs. i 2012 inden den 22. december. I relation til

ansvarsfordelingen henvises i øvrigt til kodex for samarbejdet mellem staten og kommunerne på iljøområdet.

Heri understreges betydningen af, at kommunerne bidrager til opfyldelse af de overordnede miljøpolitiske

målsætninger og indgåede aftaler med regeringen samt lever op til de lovgivningsmæssige forpligtelser,

herunder forpligtelser i henhold til EU’s regulering på miljøområdet.

Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er

offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det

danske plan- og reguleringshierarki.

1 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar 2010. By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet.

Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner.

Bilag 1 Side 4

Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første

vandplanperiode udløber 22. december 2015.

Bilag 2

Skema

Vandløbsindsats

Vandområde VandløbSpærring

Åbning af rørledningkm

Restaureringkm

Ændret vedligeholdelsekm

Okkerbegrænsningkm

Prioritet ÅrstalØkonomikr. x 1000

Miljømål tilstand

1.6.D-0305-010 Afløb Nørresø 0,284 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 31.6.D-0305-010 Afløb Nørresø 0,044 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 31.5.B-0435-020 Akselhøj Bæk 1,085 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0435-010 Akselhøj Bæk 0,133 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0435-010 Akselhøj Bæk 1,008 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0440-020 Assenbakke Bæk 0,4 2015 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.D-0360-020 Ballemølle Å - Dalgård - Hoed 0,166 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.D-0365-060 Ballemølle Å - Rosmus - Dalgård 0,094 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0365-040 Ballemølle Å - Rosmus - Dalgård 1,118 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0365-020 Ballemølle Å - Rosmus - Dalgård 0,362 2014 0,7123 kr. pr. km 5 4AAR-00941 Balskov Bæk ns Rodskov Strandgård 2 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 6 6AAR-00942 Balskov Bæk os Rodskov Strandgård 2 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 6 61.5.B-0360-010 Bangsbo Grøft 1,153 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0560-020 Bassegrøften 0,315 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0560-020 Bassegrøften 0,894 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0575-010 Begtrup Bæk - Øvre løb 0,139 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.E-0035-010 Bogens Bæk 0,055 1 2013 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.E-0030-010 Bogens Bæk 0,15 1 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* Blødbund 4AAR-00672 Borum Bæk - Bækkegård - Kasten Mårup 2 2013 50 / 400 / 800 pr. km * 6 61.6.C-0500-010 Borum Bæk - Søndergård - Kasten 0,796 2014 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0525-010 Bugtrup Bæk - Øvre løb 0,249 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0525-010 Bugtrup Bæk - Øvre løb 0,076 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0315-020 Bæk i Rugård Sønderskov, nord 0,552 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 4AAR-00687 Bøjstrup Bæk V f Savværk 3 2015 50 / 400 / 800 pr. km * 5 5AAR-00688 Bøjstrup Bæk NV f Kirke 3 2015 50 / 400 / 800 pr. km * 5 51.6.C-0760-020 Bøjstrup Bæk 1,222 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0770-010 Bøjstrup Bæk, nordl. tilløb 1,952 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0825-020 Bønbæk 0,387 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0615-010 Dibbelbæk 3,233 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0095-010 Feldballe Bæk - Afløb fra Lill 0,174 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0515-010 Frelling Bæk - Øvre løb 0,562 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0100-010 Fuglekær Bæk 0,398 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* Blødbund 41.6.D-0100-010 Fuglekær Bæk 0,094 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* Blødbund 4AAR-00954 Følle Bæk ns planteskole 3 2015 50 / 400 / 800 pr. km * 5 3AAR-00956 Følle Bæk lige ns landevej 3 2015 50 / 400 / 800 pr. km * 5 4AAR-00955 Følle Bæk planteskole 3 2015 50 / 400 / 800 pr. km * 5 41.7.C-0350-020 Følle Bæk 0,255 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.5.B-0465-020 Gallebæk 1,32 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0465-020 Gallebæk 2,527 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.D-0145-010 Gravlev Bæk 0,658 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0265-010 Gråske Bæk - Mellemste løb, en 0,675 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.D-0260-010 Gråske Bæk - Nedre løb, Gråske 0,759 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 4AAR-00739 Gråske Bæk - Nedre løb, Gråskegårdevej - udløb tilløb fra Gråskegårde 2 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 5 5AAR-00737 Gråske Bæk - Nedre løb, Gråskegårdevej - udløb V f Pedersminde 2 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 5 4AAR-00738 Gråske Bæk - Nedre løb, Gråskegårdevej - udløb Ø f Paradis 2 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 5 4AAR-00096 Halling Bæk S f Ellegård 1 2013 50 / 400 / 800 pr. km * 7 71.5.B-0575-010 Halling Bæk 0,771 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0580-010 Halling Bæk - Tilløb fra Grunderuplund 0,475 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0580-010 Halling Bæk - Tilløb fra Grunderuplund 0,437 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0580-010 Halling Bæk - Tilløb fra Grunderuplund 0,073 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0580-010 Halling Bæk - Tilløb fra Grunderuplund 0,377 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0580-010 Halling Bæk - Tilløb fra Grunderuplund 0,456 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0380-020 Harebjerg Bæk 0,083 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0380-020 Harebjerg Bæk 0,341 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0385-020 Harebjerg Bæk 0,135 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0385-020 Harebjerg Bæk 0,123 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0385-020 Harebjerg Bæk 0,17 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0070-010 Havmølle Å 3,489 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0805-010 Hedemose Bæk 0,219 2014 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0805-010 Hedemose Bæk 0,607 2014 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.D-0355-010 Hoed Å - Udspring - NV. f. Balle 0,212 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* Blødbund 41.7.C-0515-010 Hornsbæk 0,264 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.5.B-0420-010 Hornslet Bæk 1,04 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0420-010 Hornslet Bæk 0,758 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0420-030 Hornslet Bæk 0,455 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0530-010 Horstvedskov Bæk - Nedre løb 0,543 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0105-020 Hovedgrøft - m. tilløb, Jevskær Bæk 1,731 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 31.7.C-0195-010 Hulbæk 0,431 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0200-010 Hulbæk 0,626 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.C-0280-010 Høgvad Bæk - Rævedal - Sydkanal 0,625 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0280-010 Høgvad Bæk - Rævedal - Sydkanal 0,933 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0795-010 Kastrup Engmosegrøft 2,068 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0795-010 Kastrup Engmosegrøft 2,068 2014 0,7123 kr. pr. km 5 4

Bemærkninger

Vandområde VandløbSpærring

Åbning af rørledningkm

Restaureringkm

Ændret vedligeholdelsekm

Okkerbegrænsningkm

Prioritet ÅrstalØkonomikr. x 1000

Miljømål tilstand

1.6.D-0305-010 Afløb Nørresø 0,284 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 3

Bemærkninger

1.6.C-0280-010 Kirkebæk 0,097 2 2014 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0815-010 Kirkebæk 0,285 2 2014 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.7.C-0310-010 Knubbro Bæk - Vl. f. Føllebund-udløb 0,505 2013 0,7123 kr. pr. km 5 21.7.C-0320-010 Knubbro Bæk - Oldagergård-Følle Bæk 1,297 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0320-010 Knubbro Bæk - Oldagergård-Følle Bæk 0,515 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0325-010 Knubbro Bæk - Øst for Bavnehøjgård 0,307 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0400-020 Kolå - Ovst Bæk- Nybro 0,751 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0400-010 Kolå - Ovst Bæk- Nybro 0,56 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0395-020 Kolå - Nybro-udløb 0,206 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0395-010 Kolå - Nybro-udløb 0,55 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0540-020 Korupsø Øster Landkanal - Vest 2,212 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.C-0540-030 Korupsø Øster Landkanal - Vestre Landkanal - Ryom Å 3,828 2015 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0540-010 Korupsø Øster Landkanal - Vestre Landkanal - Ryom Å 2,957 2015 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.D-0200-020 Krakær Bæk - Nedre løb, nedstr. rørlægn. 0,322 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0205-030 Krakær Bæk - Øvre løb, indtil 0,057 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.D-0205-040 Krakær Bæk - Øvre løb, indtil 0,045 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 21.6.D-0205-020 Krakær Bæk - Øvre løb, indtil rørlægning 0,113 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0220-010 Kringel Bæk 0,829 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0160-020 Langsø Bæk - Øvre løb ved Sned 1,966 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.D-0160-010 Langsø Bæk - Øvre løb ved Snedkerhus plantage 1,582 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0375-010 Lykkesholm Bæk - I Birkskov 0,374 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0580-010 Medkær Bæk 0,335 2014 0,7123 kr. pr. km 5 11.6.C-0625-010 Melbæk 1,359 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0755-010 Moseholm Grøft 1,029 2014 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0490-010 Mårup Å - Kasten - Ryom Å 1,608 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,2 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,138 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,022 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,148 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,004 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,773 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,103 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0390-010 Nappedam Bæk 0,707 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0445-010 Nimtofte Å 3,275 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 3AAR-00668 Nimtofte Å - Ramten Sø - Nordkanalen Nimtofte Mølle 1 2013 ? 5 51.7.C-0475-010 Nordre Kalsø Bæk 0,111 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0475-010 Nordre Kalsø Bæk 0,784 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.7.C-0420-010 Nymølle Bæk - Ø. f. Kejlstrup- 0,402 1 2013 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.7.C-0420-010 Nymølle Bæk - Ø. f. Kejlstrup- SV. f. Ørnekulen 0,456 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0420-010 Nymølle Bæk - Ø. f. Kejlstrup- SV. f. Ørnekulen 0,386 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0835-010 Ommestrup Bæk 0,989 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0435-010 Ovst Bæk 1,115 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0035-010 Robæk 0,661 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.D-0035-010 Robæk 0,979 2014 0,7123 kr. pr. km 5 4AAR-00936 Rodskov Bæk V f Strandgård 1 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 6 6AAR-00935 Rodskov Bæk V f hotel 1 2014 50 / 400 / 800 pr. km * 6 6AAR-00069 Rosenholm Å os Galebæk 1 2013 50 / 400 / 800 pr. km * 5 51.7.C-0280-030 Rubakke Bæk 0,133 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0040-030 Ryom Å - Lundbæk - Kolind 2,379 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0040-010 Ryom Å - Lundbæk - Kolind 13,859 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0710-010 Ryomgård Møllebæk 1,455 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.C-0710-010 Ryomgård Møllebæk 0,495 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 31.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 0,084 2 2014 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 0,06 2 2014 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 2,492 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 0,735 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 0,496 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0575-010 Saksvad Bæk 1,413 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0515-080 Skader Å 0,655 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0520-010 Skader Å - Tilløb vest for Høj 1,089 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0560-010 Skarresø Bæk 1,449 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0510-040 Skellerup Å 0,291 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0510-010 Skellerup Å 0,176 2013 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 31.6.C-0205-010 Skodå - Ålborg Møllebro - Sydkanal 1,036 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0750-010 Skovhusvad Grøft 2,016 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0750-010 Skovhusvad Grøft 0,049 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0280-010 Skræpkær Bæk 0,11 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 5AAR-00068 Skørring Å Mygind Mølle 1 2013 50 / 400 / 800 pr. km * 5 51.5.B-0325-050 Skørring Å 0,948 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0325-040 Skørring Å 1,687 2015 0,7123 kr. pr. km 5 31.5.B-0325-020 Skørring Å 3,288 2015 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0520-010 Sogneskelgrøften 0,652 2013 0,7123 kr. pr. km 5 3

Vandområde VandløbSpærring

Åbning af rørledningkm

Restaureringkm

Ændret vedligeholdelsekm

Okkerbegrænsningkm

Prioritet ÅrstalØkonomikr. x 1000

Miljømål tilstand

1.6.D-0305-010 Afløb Nørresø 0,284 2014 0,7123 kr. pr. km Blødbund 4 3

Bemærkninger

1.6.C-0705-020 Sogneskelsgrøft 0,482 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0705-020 Sogneskelsgrøft 0,149 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0705-020 Sogneskelsgrøft 0,639 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0555-010 Stenbæk 0,748 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0555-010 Stenbæk 0,834 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0220-010 Stokbæk - Mellemste løb 0,272 2 2014 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.D-0220-010 Stokbæk - Mellemste løb 0,848 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0220-010 Stokbæk - Mellemste løb 1,062 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0215-010 Stokbæk - Nedre Løb 0,267 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 21.6.C-0690-010 Sølille Bæk 0,543 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0690-010 Sølille Bæk 0,306 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0690-010 Sølille Bæk 0,117 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0730-010 Såbydal Grøft 0,83 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0730-010 Såbydal Grøft 1,361 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0730-010 Såbydal Grøft 1,139 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0450-010 Tendrup Bæk 0,33 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0450-010 Tendrup Bæk 0,303 2 2014 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0500-010 Tilløb fra Syd 0,226 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0595-010 Tilløb til Tyrsø Bæk 0,099 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0595-010 Tilløb til Tyrsø Bæk 0,191 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0740-020 Tjerrild Bæk 0,63 2014 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0740-010 Tjerrild Bæk 1,067 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0645-010 Tuelbro Bæk 0,896 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.6.C-0645-010 Tuelbro Bæk 0,33 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0505-010 Tved Bæk 0,122 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0600-010 Tyrsø Bæk - m. tilløb 0,209 3 2015 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.C-0590-010 Tyrsø Bæk - m. tilløb 1,647 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.E-0100-010 Tømmerkær Bæk 0,231 1 2013 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.6.E-0100-010 Tømmerkær Bæk 1,108 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.E-0100-010 Tømmerkær Bæk 0,091 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.E-0100-010 Tømmerkær Bæk 1,108 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.E-0100-010 Tømmerkær Bæk 0,091 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0290-010 Ugelbølle Bæk - Nedre løb 0,247 1 2013 100 / 300 / 500 pr. km.* 51.7.C-0290-010 Ugelbølle Bæk - Nedre løb 0,232 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0290-010 Ugelbølle Bæk - Nedre løb 0,478 1 2013 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0300-010 Ugelbølle Bæk-tilløb 0,148 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0530-010 Vistoft Bæk 0,34 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,045 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,099 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,042 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,491 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,187 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,349 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,032 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,377 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,105 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,466 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,223 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,037 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,13 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.5.B-0635-020 Vl. i Estrupbirke 0,085 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 41.7.C-0340-010 Vl. i Hestehave Skov, nord 0,58 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0340-010 Vl. i Hestehave Skov, nord 0,396 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0340-010 Vl. i Hestehave Skov, nord 0,847 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0375-010 Vl. i Hestehave Skov, syd 0,21 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0375-010 Vl. i Hestehave Skov, syd 0,539 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0375-010 Vl. i Hestehave Skov, syd 0,258 2013 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0370-010 Vl. i Hestehave Skov, syd 0,512 2013 0,7123 kr. pr. km 5 11.6.D-0150-010 Vl. sydvest for Gravlev 0,985 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0150-010 Vl. sydvest for Gravlev 0,2 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.C-0810-010 Vl. ved Vorkær 1,887 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.7.C-0490-010 Vrinners Bæk - Nedre Løb 0,323 2013 0,7123 kr. pr. km 5 31.6.C-0605-030 Vældbæk 0,051 2014 0,7123 kr. pr. km 5 11.6.C-0605-020 Vældbæk 0,142 2014 0,7123 kr. pr. km 5 21.6.C-0605-010 Vældbæk 0,964 2014 0,7123 kr. pr. km 5 41.6.D-0080-010 Øksenmølle Å - Øje Sø-Skramsø 2,758 3 2015 20 / 40 / 200 pr. km.* 5 4

Bilag 3

kort

Vandløbsindsats

Ændret vandløbsvedligeholdelse

Restaurering

Åbning rørlagte vandløb

Okkerbekæmpelse

Spærringer

Bilag 4

Skema

Spildevandsindsats

Data fra

Regionalpl

By Vandløb UdløbUdløbs-

type

Oplands-

type

Mål-sætning

2005

Vandplans-

opland

Vandløb

fysiskindex

FK mål-

sætning

FK5

tilstand

Årstal for seneste

DVFI-målingIndsatskrav Myndighed Forsyning Bemærkning - Syddjurs Spildevand

Kolind Mårup ÅMi_F1O02 (CB)

(Tennisvej)FB C@ B2 Djursland 0,2 5 4 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente dialog med N&M.

Overløb fra fælleskloakeret areal. Der er sjældent overløb ved bassin. Mener ikke, at der er problemer ved dette overløb,

og sætter spørgsmål til baggrunden for udpegningen.

Ryomgård Sogneskels-grøftMi_F5O09 (CB)

(Skyttebakken)OV C@C B3 Djursland 0,33 5 4

2011 (DVFI 4 - CB

masterplan)ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente dialog med N&M.

Overløb fra fælleskloakeret areal. Der er sjældent overløb ved bassin. Mener ikke, at der er problemer ved dette overløb,

og sætter spørgsmål til baggrunden for udpegningen. I 2012 er en større mængde uvedkommende vand (dræn) fra

adressen Skyttebakken 8B koblet fra fællesledningen. Derudover bliver den utætte fællesledning syd for

Skovvej/Skyttebakken (stor mængde indsivning) strømpeforet i 2012.

Thorsager Medkær BækRø_TH1U (ved Thorsager

rens)KB S/C@S B0 Djursland 0,29 5 4

2010 (DVFI 1 ved st.

60504) 2007 (DVFI 5

ved st. 60504)

ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente dialog med N&M.

I 2002/2003 blev renseanlægget udbygget med nyt sparebassin på 250 m3, lagune og nyt efterpoleringsfilter. Derfor, har

SDS en forventning om at denne udpegning ikke er relevant. Dette skal afklares med N&M. Derudover er der planer

omkring nedlæggelse af renseanlægget og afskæring til Mørke.

Thorsager VældbækRø_TH3U (v.

Thorsagervej nr. 13)OV C@ B3 Djursland 0,2 5 1 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Kortlægning af afløbsforhold

Vi har overløb, overløbsbygværk skal ombygges (en del regnvand kan kobles fra fællessystemet). Relativt overskueligt

opland til separering. Der vil blive set på problemstillingen i forbindelse med afskæring af renseanlægget i Thorsager.

Ro_AOV3 (Hovdigevej) OV C@ B1 Randers 0,64 5 42010 (DVFI 5 ved st.

40432)nej (er i mål) - - -

Ro_AOV2 (Hovdigevej) OV C@ B1 Randers 0,64 5 42010 (DVFI 5 ved st.

40432)nej (er i mål) - - -

Hornslet Tendrup Bæk Ro_BOV13 OV B0 Randers 0,27 5 4 1999 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente N&M. BOV13 er egentligt nedlagt (en del af oplandet blev separetret før 2010 og udløbet flyttet - udløbet er omdøbt til BOV13a).

Halling

Halling Bæk

(Sønderskovvej

(35))

Ro_IOV1 OV C@ B3 Randers 0,48 5 4 2001 jaVandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling.

N&M foreslå løsning af dræn/vandløbsproblem.Afvente dialog med N&M.

Her har der været problemer med at markdræn samt overløb fra landsbyens branddam er koblet på fællesledningen.

Forbedringer er udført omkring år 2000, men der er stadig et ’vandløbsproblem’.Forventning om at problematikken skal

løses af N&M i samarbejde med SDS

Rø_R8U (Strandbækken,

Engblommevej (18))OV C@ B0 Randers 0,24 5 1 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Kortlægning af afløbsforhold Der er flere overløb i Rønde der er udpegede. Der arbejdes på en samlet plan for Rønde hvor separering indgår.

Rø_R9U (Rønde,

Strandbækken, Astersvej

(14))

OV C@ B0 Århus 0,24 5 1 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Kortlægning af afløbsforhold Der er flere overløb i Rønde der er udpegede. Der arbejdes på en samlet plan for Rønde hvor separering indgår.

Rø_R10U (Rønde ved

Lillerupvej 13)OV C@ B0 Århus 0,24 5 1 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente dialog med N&M.

Der er flere overløb i Rønde der er udpegede. Der arbejdes på en samlet plan for Rønde hvor separering indgår. SDS har før

kommunesammenlægningen 2007 undersøgt oplandet og fundet fejlkoblinger og fejlkoblingerne blev rettet. SDS forventer

at problemet dermed er løst, og at der ikke kræves nogen yderlig indsats.

Rø_R11U (Rønde

(Nattergalevej v.

cirkuspladsen)

OV C@ B0 Århus 0,3 5 42009 (DVFI 3 ved st.

100052)ja -

Kortlægning af afløbsforhold og planlægning af

separering

SDS er bekendt med problemer ved denne punktkilde. Der er budgetteret med 4,5 mio i år 2012/2013 til forbedringer ved

punktkilden samt 2 andre overløb til samme bæk. Projektet er opstartet i 2010.

Rø_R12U (Rønde,

Knubbebro Bæk,

Åkærsvej (7))

OV C@ B0 Århus 0,3 5 42009 (DVFI 3 ved st.

100052)ja -

Kortlægning af afløbsforhold og planlægning af

separeringSom R11U.

Ugelbølle Rubakke BækRø_UG1.1U

(Dyrhøjsgårdvej (1A))OV C@ B1 Århus 0,36 5 4 2001 ja Vandløbsgennemgang inkl. ny DVFI-måling Afvente dialog med N&M.

Ukendt UDSM4

Ukendt UKL

Holme renseanlæg Djursland Afvente dialog med N&M.

Renseanlægget skal nedlægges og spildevandet afskæres til Boeslum renseanlæg. Tidsplan koordineres med kommunens

tidsplan for kloakering af de tilstødende sommerhusområder. Forbedring af udløb kan opnås inden afskæring ved

separering af fælleskloakken.

Hyllestedskovgårde

renseanlægDjursland Afvente dialog med N&M.

Renseanlægget skal nedlægges og spildevandet afskæres til Boeslum renseanlæg. Tidsplan koordineres med kommunens

tidsplan for kloakering af de tilstødende sommerhusområder. Forbedring af udløb kan opnås inden afskæring ved

separering af fælleskloakken.

RP2005: Målsætning fra Regionplan 2005 maal_FK: DVFI målsætningsklasse ifølge vandplan

B0 = Vandløb med varieret dyre- og planteliv, men uden fiskeinteresse tilst_FK5: vandløbsstrækningens nuværende DVFI-tilstand ifølge vandplan

B1= Gyde og yngelopvækrsområde for laksefisk

B2= Laksefiskevand

B3= Karpefiskevand

C= Vandløb, der skal anvendes til afledning af vand

D= Vandløb, belastet af spildevand

Rønde

Rønde

Hornslet

Forslag til - aktivitetsplan / ansvarsfordeling

Vl. fra Rønde

Knubbro Bæk

Data fra de fire

gældende

spildevandsplaner Data fra Vandplanerne (dec 2011)

Rosenholm Å