1

Forunderlige møder i den semantiske collage Indledning

Smuk som det tilfældige møde på et dissektionsbord mellem en symaskine og en paraply1.

Når fremmedartede elementer på uforudsigelig vis støder på hinanden, på et højst

uventet sted, er effekten irrationel, absurd, forunderlig og underfuld, poetisk – og

surrealistisk: En paraply og en symaskine mødes på et dissektionsbord, eller måske

møder en kano, en støvsuger i en skov2. I mødet danner de fjernrelaterede elementer en

ny surrealistisk over-virkelighed3. Denne nye surrealistiske virkelighed er netop hvad

collagen skaber, når den på sin flade, som et dissektionsbord, dissekerer forskelligartede

elementer fra deres vante sfære og bringer dem sammen i et nyt forunderligt møde, med

en surrealistisk effekt til følge.

Emne og Metode

Collage er et bredt begreb der er svært at indkredse. Det omfatter et væld af praksisser,

aktiviteter og medier hvori møder mellem forskelligartede elementer, som kano og

støvsuger, finder sted. Dette gør collagen til et paraply-begreb hvis fundamentale princip

og mekanisme er rettet mod uventede møder på uventede steder, snarere end en konkret

teknik med saks og lim4. Begrebets elasticitet og åbne felt kræver at jeg indkredser mit

1 Comte de Lautréamont : Les Chants de Maldoror (1869). Kilde : Ernst, Max: “Beyond Painting”, i: Max Ernst: Beyond Painting. And other Writings by the Artist and his friends, New York: Wittenborn, Schultz, 1948, (overs. fra “Au-déla de la peinture”, 1936), s. 10 2 Ibid., s. 13 3 Breton, André: De Surrealistiske Manifester, København, Gyldendahl, 1972, (overs.: Finn Hermann fra Manifestes du surréalisme, 1924 & 1930), s. 36 4 Adamowicz, Elsa: Surrealist collage in Text and Imange, Cambridge: Cambridge University Press, 2005/1998, s. 14

2

fokus til en bestemt collagetype og aktivitet: nemlig den type surrealistiske collage, hvis

forunderlige møder finder sted på collagens semantiske plan.

Min tese er at sammenstød mellem forskelligartede elementer på collagens semantiske

niveau, har en større surrealistisk effekt på beskueren end hvis mødet finder sted på

collagens syntaktiske niveau (i en synlig sammensætning af varierede medier med saks

og lim). Jeg vil påstå, at når man som beskueren glemmer collagen som medie, og i stedet

konfronteres med collagens semantiske sammenstød af anomalier på det

indholdsmæssige niveau, bliver effekten endnu mere surrealistisk og underfuld –

merveilleux5. Min vinkling i besvarelsen bliver at belyse collagen som medie. Jeg vil se

på hvilke virkemidler collagemediet benytter sig af når dets surrealistiske effekt primært

afstedkommes af semantiske møder.

I artiklen vil jeg bruge eksempler fra Max Ernst’s collageroman Une Semaine de Bonté

fra 19336, da denne er semantisk orienteret i dens surrealistiske mødetilstande –og

effekter. De brugte billedeksempler er vedlagt som bilag.

Jeg skelner følgelig mellem ”den syntaktiske” og ”den semantiske” collage, hvoraf

sidstnævnte fungerer som mit undersøgelsesobjekt.. (Og når jeg fremover taler om den

semantiske collage, er det vel at mærke den surrealistiske af slagsen). Denne skelnen skal

naturligvis ikke forstås som at den semantiske collage ikke indeholder syntaks, og at den

syntaktiske collage aldrig antyder figuration og ikke har en semantisk dimension. Form

og indhold kan næppe skilles ad, og collagens semantiske indhold bliver cementeret af

dens kompositoriske elementer og syntaks. Benævnelsen, med de grammatiske

betegnelser syntaks og semantik, er et strategisk valg der forhåbentligt hjælper til at ad-

og udskille mit fokus fra paraplybegrebet collage.

Artiklens struktur

I artiklen starter jeg med at belyse collagens remedierende håndtering af eksternt

materiale; dens ”dissekerende” og inkorporerende handling. Dernæst vil jeg undersøge

5 Ibid., s. 5 6 Katalog til følgende udstilling: ”Max Ernst. Une Semaine de Bonté. Les collages originaux” (kurator : Wernes Spies), Paris, Musée d’Orsay, 29. juni – 13. september 2009. s. 1 - 401

3

hvilke strategier collagen benytter i sin remediering af materialer. Her inddrager jeg

medieforskerne Jay David Bolter og Richard Grusins begreber ”hypermediacy” og

”immediacy” der relaterer sig til sammenævntes teori om remediering7. Begreberne er

nyttige til at differentiere den syntaktiske og den semantiske collages virkemidler. Foret

med en forståelse af hvad den semantiske collage kan som medie, går jeg videre til at

undersøge hvordan collagens surrealistiske effekter kommer til udtryk i collagens

drømmeagtige univers. Afslutningsvist vil jeg belyse collagen fra et receptionsteoretisk

perspektiv, da dette er relevant for at forstå den semantiske collages surrealistiske effekt

på beskueren til fulde.

Collagens remediering: Dissektion og inkorporation.

Indholdet af et medie er altid et andet medie8.

Et medie er aldrig ”rent”. Det indeholder altid andre medier. Begrebet re-mediering

refererer til hvordan medier indskriver sig i hinanden, låner, genbruger, medierer, og re-

medierer andre medier9. Collagen er storforbruger af remedierende strategier. Som medie

er collagen en mediering af andre medier, og det er vanskeligt at tale om ét rent medie

som collagens ”originale”. Collagen genbruger, remixer, - remedierer – og ”lever” af

andre medier: indholdet af collagen er altid et andet medie. Kunstkritikeren Rosalind

Krauss sammenligner sågar collagen med en container: den er fyldt med materiale der, på

eklekticistisk vis, kan genbruges og kombineres på nye forunderlige måder10. Ved hjælp

af forskelligartede elementer, løsrevet fra deres oprindelige kontekst og sammensat i en

ny, skaber collagen et nyt billede, med en ny mening og mytologi11. I collagen afskæres

og fremmedgøres elementerne fra deres oprindelige kontekst og mening, for at indgå i

7 Bolter, Jay David & Grusin, Richard: Remediation: Understanding New Media, The MIT Press Massachusetts, 1996. 8 Ibid., s. 17 9 Ibid., s. 22 10 Krauss, Rosalind: The optical unconscious, Cambridge: MIT Press, 1993, s. 54 11 Forelæsning v/ Camilla S. Paldam, d. 23.09.09: ”Collage i surrealismen og i dag”.

4

nye relationer. På denne rejse forvandles realistiske elementer til surrealistiske. Som en

slags overgangsrite - rite de passage12- bliver elementerne først adskilt fra deres

oprindelige kontekst før de står fremmedgjorte og flagrende i liminalitet, for til sidst at

blive inkorporeret i collagens nye kontekst. Her indgår de i møder med andre elementer

der har gennemgået samme rituelle rejse, og skaber sammen et nyt visualiseret

surrealistisk univers. På collagens antipatetiske flade transmuteres, dissekeres,

kombineres og remedierers elementer og medier13. Efter at blive afklædt deres

oprindelige kontekst, bliver de iklædt en ny. I deres nye transformerede tilstand, aktiveres

elementerne på et nyt syntaktisk plan, tildelt en ny semantisk ladning14. Surrealisterne så

det underfulde i denne adskillelse -og inkorporationsakt der kunne fostre et billede med

en helt ny surreel mening. Med André Breton’s ord: ”Hvis man delokaliserer en hånd ved

at afskære den fra en arm, bliver hånden endnu mere vidunderlig som hånd”15.

Collagekunstneren er som en gør-det-selv mand16, der sammentømrer collagen med

præ-fabrikeret materiale. Bricolage betyder gør-det-selv arbejde17, og henviser til

collagen som additiv teknik, et gør-det-selv job, hvor på-forhåndværende dele ”bygges”

sammen på collagefladen. Resultatet for både gør-det-selv mand og ”collagemand” er at

kombinationen af ready-made materiale skaber noget nyt. Forskellen er, at hvor gør-det-

selv mandens materiale overordnet hører ind under kategorien ”byggemateriale”, er

”collagemandens” materialer (som fra en container) af vidt forskellig herkomst. På

collagefladen sidestilles så forskelligartede elementer som en paraply og en symaskine,

for ”jo fjernere forbindelsen mellem de to realiteter (…) jo stærkere bliver billedet”18.

Mødet mellem en paraply og en symaskine på en bordplade er altså stærkere end en

nature morte opstilling af æbler og pærer i en frugtskål19. Resultatet er et forunderligt

surrealistisk møde.

12 Rosenberg, R. & Larsen, B.A.: “Passager – hos Walter Benjamin og fire aktuelle kunstnere”, Passepartout, 12, 1998, s. 124-134 13 Ernst, Max: op. cit., s. 13 og 19 14 Krauss, Rosalind: op. cit., s. 46-47 15 Ernst, Max: op. cit., s. 13 16 Eller som en skraldemand eller kludesamler. Adamowicz , Elsa: op. cit., s. 33 17 Og er pudsigt nok også navnet på den franske version af byggemarkedet Silvan. 18 Breton, André: op. Cit., s. 32 19 Adamowicz, Elsa: op. Cit., s. 46

5

Collagens ”ansigter”: syntaks og semantik

Hvordan collagen remedierer er ligeså forskelligt som hvad den remedierer. Collagen kan

vælge mellem mange forskellige remedierende strategier, ligesom den kan vælge, næsten

grænseløst ud fra virkelighedens materiale af allerede-eksisterende elementer. Collagen

har derfor mange forskellige ”ansigter”. Ofte genkender vi collagen for dens heterogene

”look”, og komplekse syntaks. Iført et sammensurium af påklistrede elementer, syner

denne syntaktisk-sammensatte collage næsten at pege på sit eget medie. Den kubistiske

papiers collés teknik, hvor farvede papirfragmenter rives itú og kombineres på ny på

collagens flade, er et eksempel på den slags collage der næppe kan forbigås som

collage20. Men som nævnt er synlige klippe-klistre teknikker og iøjnefaldende sammensat

materiale ikke alfa omega vurderingskriterier for collagen som collage. Collagens

remedierende strategi og bricolage-arbejde kan nemlig foregå på andre niveauer end det

syntaktiske. Dette åbner op for også at tolke billeder hvor kun få, hvis overhovedet

nogen, eksterne fragmenter er tilføjet, og hvor elementernes sammenstød, og ”collage-

effekten”, finder sted på billedets indholdsmæssige, semantiske plan, hvor

fjerntbeslægtede elementer kombineres i billedets motiv21. I Max Ernst’s collageroman

Une semaine de bonté, er kun få justeringer og tilføjede elementer anvendt. Dette kan

begrundes med at Ernst så en iboende surrealistisk kvalitet i elementerne, allerede før de

blev kombineret med andre, og følgende var kun mindre ændringer nødvendige for at

bringe det underfulde frem i billedet22(se bilag 1). Ernst’s collage er først færdig når dens

”paste’de” elementer er kopieret på plads, og overfladen er sømløs og glat. Resultatet af

Ernst’s collageteknik er et helt og læseligt billede, hvis elementer er så velintegrerede at

beskueren må lege ”hide-and-seek” for at pege de påførte elementer ud fra helheden23.

Elementerne er smeltet sammen i sådan en grad at de ikke længere støder sammen på

collagens syntaktiske plan, men udelukkende på det semantiske plan, i billedets motiv.

20 Ibid., s. 4 21 Adamowicz påpeger at selv monogame medier som oliemalerier kan aktualiseres under det omfavnende paraplybegreb ”collage” som en slags ”pseudo-collager”, så længe de forskelligartede elementer skaber en collage-effekt på billedets semantiske, ikonografiske plan. Dette eksemplificerer René Magritte’s trompe l’oeil-agtige malerier, der syner at mime collageprocessen i simulation af cut’ede og paste’ede elementer. Ibid., s. 16-17 22 Ibid., 34 og 39 23 Kataloget til: ”Max Ernst. Une Semaine de Bonté. Les collages originaux” : op. cit., s. 368 og s. 367

6

Lautremonts sætning; ”smuk som det tilfældige møde på et dissektionsbord mellem en

symaskine og en paraply”, kan bruges som eksempel på præcis hvor ”semantisk” og

immetariel collagen kan være. I kraft af surrealisternes fascination af dette uventede og

underfulde møde mellem fjerne realiteter, er denne ene linie fra Lautréamonts 1800-tals

digt, Chants de Maldoror, blevet et berømt surrealistisk postulat. Som sætning er collage-

effekten totalt immateriel, den beskriver ikke et empirisk billede, men danner alligevel et:

Som en art verbal collage skaber sætningen et tydeligt forestillingsbillede, eller signifié24,

af en paraply og en symaskine på et dissektionsbord.. (Og da alle forestillingsbilleder har

personlige psykologiske variationer25, ville det næsten være en ulempe frem for en fordel

at vedlægge et billedbilag af hvordan andre har forestillet sig dette semantiske møde).

I det følgende vil jeg se på collagens remedierende strategier, virkemidler og

surrealistiske potentiale. Dette gør jeg vil hjælp af Bolter og Grusins beskrivelse af to

logikker der kendetegner remediering, og som tilsvarende kan assistere

begrebsliggørelsen af den syntaktiske og den semantiske collages divergerende

principper. Selvom Bolter og Grusins teori om remediering retter sig mod digitale

medier (”Understanding new media”), kan deres begrebsapparat med fordel overføres på

collagens analoge medier, og forståelsen af disse.

Strategier i den syntaktiske og den semantiske collage

Både den syntaktiske og den semantiske collage kan sammentømre et nyt billede ud af

ready-made materiale. Begge åbner på forskellig vis op for at forskelligartede elementer

kan mødes og skabe, hvad Max Ernst betegner som collagens vigtigste mål, et irrationelt

billede26. Forskellen på de to omtalte collagetyper er, at den syntaktiske collage, på

ekstrovert vis afslører, eller revelerer, sig selv som hypermedieret medie, i modsætning til

den semantiske collage som bedre tilslører sine inkorporerede collagefragmenter. Som

24 Signifié er semiotikeren Ferdinand de Saussure’s begreb. Kilde: Hatt, Michael og Klonk, Charlotte: “Semiotics”, i Art History: A Critical Introduction to Its Methods, Manchester og New York: Manchester University Press, 2006, s. 202 25 Ibid., s. 202 26 Ernst, Max: op. cit., s. 17

7

nævnt eksemplificerer collagemediet par excellence, at et medie aldrig er ”rent”, og at det

bevidst eller ubevidst låner, genbruger og remedierer andre medier. Bolter og Grusin

beskriver to strategier som karakteriserer remediering med begreberne ”hypermediacy”

og ”immediacy”, som med fordel kan bruges til at beskrive den syntaktiske og den

semantiske collages respektive remedierende strategier.

”Hypermediacy”, eller hypermediering, betegner en type visuelt medie hvis mål er at

minde beskueren om mediets tilstedeværelse. Mediet peger på sig selv som

hypermedieret medie og indskriver sig åbenlyst i andre medier27. I et medie hvis

remedierende logik er hypermedierende er kombinationsakten og mediets heterogene

sammensætning blottet. I sin åbenlyse brud-form, der syner at visualisere selve collagens

kombinatoriske aktivitet28, kan den syntaktiske collages strategi netop karakteriseres som

hypermedierende. I papiers collés-collagen bliver de synlige inkorporerede brudstykker

næsten et materielt, indeksikalsk29 spor på selve collageprocessen.

Omvendt forholder det sig med den semantiske collage. Denne bestræber snarere at

slette collagens indeksikalske kombinationsproces30, og dermed udviske sig selv som

sammensat medie. Bolter og Grusins begreb ”immediacy”, betegner denne strategiske

målbevidsthed mod et umedieret ”look”31. Ordet betyder umiddelbarhed eller nærhed32,

og henviser til en umiddelbar perception af mediets semantiske dimension, uforstyrret af

mediets syntaks som formidler og formgiver af denne. I den semantiske collage støder

elementer, som en symaskine og en paraply, eller en kano og en støvsuger, sammen på

det indholdsmæssige niveau, og skaber netop et forunderligt møde fordi mediet er gjort

mere ”transparant”33. Immediacy stræber efter en realistisk effekt, og illuderer

virkeligheden i et begær efter at udviske medieringen (paradoksalt nok) ved hjælp af

mediering34. Denne strategi ses tydeligt i Une semaine de Bonté , da collagerne netop

først er færdige når de tilføjede collagefragmenter omhyggeligt er kopierede ind i

27 Bolter, Jay David & Grusin, Richard: op. cit., s. 16, 18-19 28 Ibid., s. 19, samt Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 46 29 Tegntype fra semiotikeren Charles Sanders Peirce’s semiotiske begrebsapparat. Kilde: Hatt, Michael og Klonk, Charlotte: op. cit., s. 209 30 Bolter, Jay David & Grusin, Richard: op. cit., s. 6 31 Ibid., s. 10 32 Ibid., s. 4, samt Visuel Thesaurus: ”Visuel Thesaurus”: http://www.visualthesaurus.com/ 33Bolter, Jay David & Grusin, Richard: op. cit., s. 5- 6 34Ibid., s. 10

8

billedet, så billedets besynderlige semantiske møder syner umedierede og ”realistiske”

(hvor umiddelbare absurde, irrationelle og surrealistiske de end måtte være). I

perceptionen af Ernst’s semantiske collager, er mediet efter kopieringen blevet så

transparant, at beskueren ser igennem, snarere end på mediet35. Her bliver blikket mødt af

drømmelignende universer hvor irrationaliteten og surrealismen hersker, som resultat af

fjerntrelaterede elementers sømløse sammensætning36(se bilag 2).

Den surrealistiske semantiske collage syner ved første øjekast at være realistisk

komponeret; form og indhold, syntaks og semantik danner tilsyneladende et harmonisk

sammenhængende billede. Denne egenskab og retning mod en realisme-effekt, en

immediacy, frembringer en større chokeffekt37, når beskueren, ved nærmere granskning

af billedet, opdager en surrealitet i billedets semantiske dimension; en sidestilling af vidt

forskellige elementer i et og samme univers (skrald, rendesten og englevinger, hovedløse

kvindekroppe og en piberygende løve). Som Bolter og Grusin beskriver begrebet

immediacy, er målet at få beskueren til at glemme mediet og føle at denne er til stede

blandt objekterne i deres orientering mod virkeligheden. I den surrealistiske semantiske

collage gør denne umiddelbare nærhed og realistiske overbevisende effekt indholdet

endnu mere surrealistisk, netop på grund af beskuerens overraskelse og manglende

forventning til det semantiske sammenstød. Chockeffekten og fornemmelsen af en høj

grad af umiddelbar absurditet38 forøges når mediet ikke ”advarer” og gør opmærksom på

sig selv som intermedialt led mellem beskuersubjektet og billedets semantiske surrealitet:

Syntaksens usynlige sammensætning giver billedet en kompositorisk realisme, der gør

surrealismen i billedet så meget desto større. De surrealistiske elementer i Ernst’s

collager forekommer næsten at udgro fra det realistiske, og det er denne realistiske –

immediacy – effekt, af det surreelles affinitet med det reelle39, der gør Ernst’s collager

effektfulde. Her lurer monstrøsiteter i det hverdagslige, ikke som påklistrede collage-

fragmenter, men som inkorporerede dele af billedets univers. Som betragter bliver man i

tvivl om hvad der er drøm og virkelighed, reelt eller surreelt.

35 Ibid., s. 6 og 15 36 Ibid., s. 17, samt Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 15 37 I Peter Bürgers forstand. Bürger, Peter: Om Avantgarden (uddrag), Oslo, Cappelen Akademisk Forlag as, 1998, (overs.: Eivind Tjønneland fra Theorie der Avantgarde,1974) s. 124 38 Breton, André: op. cit., s. 30-35 39 Adamowicz, Elsa: op. Cit., s. 11

9

Collagens drømmeunivers

I den semantiske collage udspiller der sig drømmeagtige scenarier hvor besynderlige og

vidt fremmedartede fænomener, der ellers aldrig kunne forenes, indgår i elskovsagtige

møder, som de kun kan i drømme. ”En kano finder sig selv i samvær af an anden – ikke

mindre absurd – realitet, en støvsuger, på et sted hvor de begge må føle sig malplacerede;

i en skov. Her vil de elske med hinanden”40. Når elementerne mødes sker der en

udveksling af energier igangsat af dette møde, og sammensmeltningen kan metaforisk set

tolkes som en kærlighedsakt mellem kano og støvsuger, skraldespand og englevinger

eller paraply og symaskine41. Elementernes rite de passage starter med total dissektion og

transmutation, men ender i forunderlige kærlighedsmøder. I den surrealistiske collage

kommer hallucinationer, erotik, galskab og mareridtagtige scener således til sin ret42.

På collagens antipatetiske flade, som i drømmen, bliver velkendte fænomener

fremmedgjorte fra deres vante omgivelser, for at indgå i nye surrealistiske møder. Et

ellers så velkendt og hjemligt fænomen, som en symaskine, en støvsuger, eller en

skraldekurv, kan i sin nye collage-relation hurtigt blive en anelse ukendt og unheimlich43.

Effekten er fremmedgørelse - depaysement44. I både drømmens og den semantiske

collages univers finder fremmedgørelsen sted når det velkendte pludseligt tager en

uventet drejning mod det ukendte. I søvnen - og i collagen - lider fornuften skibbrud45,

ligesom både drøm og collage forener ting fra uforenelige universer i irrationelle og

surrealistiske semantiske synteser. Collagen kan, med sin aura af merveilleux, på denne

måde tolkes som en visualisering af drømmen. Den giver drømmen en form og

manifesterer et drømmeindhold: I Freudiansk forstand bliver collagen derfor nærmest et

40 Ernst, Max : op. cit., s. 13 41 Antropologen og filosoffen Claude Lévy-Strauss har sågar tolket paraplyen som kvinde og symaskinen som den penetrerende mand. Kilde: Forelæsning v/ Camilla S. Paldam, d. 23.09.09: ”Collage i surrealismen og i dag”. 42 Ernst, Max: op. cit., s. 14 43 Sigmund Freud om Das Unheimliche. Kilde: Bryson, Norman:”Still life and ’Feminine’ Space”, i N. Bryson: Looking at the Overlooked, Chicago, University of Chicago Press, 1990, s. 170-71. 44 Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 21, 31, 192 45 Breton, André: op. cit., s. 22-26

10

pseudoudtryk for den manifeste drøm46. Ifølge Freud får det manifeste drømmeindhold sit

materiale fra de latente drømmetanker. På samme måde kan Ernst’s collage ligne en

frosset scene fra en drøm, et indfanget drømmebillede der, ligesom den automatiske

skrift, har kanaliseret underbevidstheden og dens frie tanke, la pensée perle, op til

overfladen, hvor den er blevet manifest i en visuel form, som tekst eller billede47.

For surrealisterne kan vigtigheden af at bruge drømme, fantasier og mentale billeder i

det poetiske byggemateriale, svært overdrives. Surrealisterne var særligt dragede til den

”poetiske” collagetype48, netop fordi den indfriede deres brændende kærlighed til det

overrumplende og absurde, det underfulde, konvulsiviske og irrationelle, og ikke mindst

det drømmeagtige, hallucinatoriske, samt galskaben, sammenstillingen af

modsætninger49, og søvnen og underbevidsthedens evige berettigelse50. André Breton

påpeger det ganske klart i sin slutsætning i Det Andet Manifest: ”Den egentlige tilværelse

ligger andetsteds”51.

Receptionen af den semantiske collage Som sidste trin i undersøgelsen af surrealistiske effekter i den semantiske collage, finder

jeg det relevant at betragte den surrealistiske collage, ikke kun som en billedlig (eller

tekstlig) handling, men også som receptionshandling52.

Collagens ready-made elementer interagerer, som et semiotisk virvar af

betydningsladede tegn, på forskellig vis med hinanden og skaber et polysemisk billede

der inviterer til mange mulige læsninger. Elementerne synes at stille betragteren overfor

46 Forelæsning v/ Camilla S. Paldam: ”Surrealisme og drøm”, d. 16.09.09 47 Bolter og Grusin sammenligner immediacy med automatisme. Kilde: Bolter, Jay David & Grusin, Richard: op. cit.,s. 6 og 7, 12. Tilsvarende gentænker Breton også collagen som en art automatisme i sit Andet Manifest. Kilde: Forelæsning v/ Camilla S. Paldam: ”Surrealisme og drøm”, d. 16.09.09. 48 Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 4 49 ”Alt tyder på at der findes et bestemt punkt i sindet hvorfra liv og død, virkeligt og imaginært, fortid og fremtid, højt og lavt ikke længere opfattes som modsætninger. Den surrealistiske aktivitet: at bestemme dette punkt”. Breton, André: op. cit., s. 30-35 og 71- 72 50 Ibid., s. 30-35, og 71- 72 51 Breton, André: op. cit.. 52 Inspireret af Adamowicz der tilsvarende påpeger at collagekategorien ikke kun kan bestemmes ud fra formelle kriterier, men vigtigere; som en perceptions-modus. Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 17, 30

11

en rebus og udfordre denne til at løse billedelementernes enigmatiske møder ved at prøve

at kombinere de ganske forskellige elementer i en sammenhængende læsning53.

Vi prøver nemlig grundlæggende at skabe mening af det vi ser. Så hvis collagens syntaks

er fragmenteret og sammensat i et hypermedieret look, prøver vi at støbe en helhed ud af

fragmenterne. Omvendt, hvis collagens syntaks er i kompositorisk balance, men det

semantiske indhold ikke giver nogen mening, prøver vi (stik imod surrealisternes ønske

om at frisætte fantasien fra dens lænker54) at rationalisere og normalisere den manglende

mening55. Måske begynder vi at lede efter collagefragmenter som synligt er påført

”originalen”. I mødet med en semantisk collage, tror jeg at vi i første omgang ser

igennem mediet til repræsentationens anormale semantiske sammenstød, hvorefter vi

gransker billedet for synligt påsyede collagefragmenter, som en måde at normalisere

collagens surrealistiske og irrationelle sammenstilling af elementer. I Ernst’s originale

collager fra Une Semaine de bonté kan man således være ”heldig” at nogle af

fragmenterne har et svagt gulligt skær som afslører deres placering og bryder den

surrealistiske effekt af immediacy en smule.

Konfronteret med den semantiske collage er effekten på betragtersubjektet en følelse

af depaysement56. Fraværet af syntaks eller semantisk sammenhæng i collagen,

foruroliger betragteren, der som naturlig refleks vil engagere sig i konstruktionen af

billedets (tilsyneladende tilbageholdte) mening. I sin hermeneutiske operation vil

betragteren, med receptionsteoretikeren Wolfgang Iser’s begreber, forsøge at udfylde de

”tomme pladser ”(Lehrstellen) der opstår der hvor elementerne støder sammen (hvad

enten det er på det kompositoriske eller indholdsmæssige plan.)57. I sit behov for at

normalisere collagens ”ubestemthedssteder” (Unbestimmtheitstellen), vil betragteren

forsøge at projektere mening ind i collagens tomme pladser og sprækker, eller som

Adamowicz påpeger, simpelthen indlogere sig i de tomme pladser58. I collagen lever

53 Ibid., s. 28 54 Breton, André: op. Cit., s. 16 55 Iser, Wolfgang: ”Tekstens appelstruktur” (1996 [1974]), i Olsen, M., Kelstrup, G. (red.), Værk og læser: En antologi om receptionsforskning, Holstebro, Borgens Forlags, 1996, s. 108 56 Breton opfattede især depaysement som en effekt (eller affekt) på beskueren. Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 21 57 Selvom Iser’s receptionsteori retter sig mod tekstlæsning mener jeg at den med fordel også kan overføres på billedlæsning. 58 Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 21

12

tomme pladser som parasitter, netop fordi collagen, på en helt konkret måde arbejder med

at sætte ready-made fragmenter sammen, som uundgåeligt vil skabe tomme pladser og

ubestemthedssteder, hvad enten den gør det på det syntaktiske eller det semantiske

niveau. Derfor vil det aldrig helt lykkes os at skaffe alle collagens tomme pladser af

vejen. I collageromanen Une Semaine de bonté vil vi prøve at afdække et kontinuert plot

– det er jo trods alt en eller anden form for roman – ved at søge efter visuelle ligheder og

logiske links59. Men gang på gang må vi se os forhindret af collagernes surreelle

ubestemtheder og deres næsten ”centrifugale kraft”60 på blikket. Ifølge Iser er graden af tomme pladser afgørende for læsningen af billedet. Hvis der er

for få bliver billedet kedeligt på grund af læserens minimale udfyldnings –og

konstruktionsarbejde med de tomme pladser. Omvendt hvis der er for mange, og graden

af ubestemthed er meget stor, vil meningen blive skabt efter læserens forgodtbefindende,

der med sin løsslupne sværmeriske fantasi, uhensigtsmæssigt vil udfylde de tomme

pladser. Ingen af de to nævnte løsninger er at foretrække. Ifølge Iser må læseren i

harmonisk vekselvirkning og kooperation med værket afdække betydningen. I den

surrealistiske collage er spørgsmålet, hvor mange tomme pladser der skal til for at

effekten bliver surrealistisk og hvor stor effekten af depaysement skal være. Skal de

fjerntbeslægtede elementer syntetisere med hinanden (og smelte sammen i elskovsagtige

møder og usynlig inkorporation på collagens flade)? Eller skal elementerne snarere

disintegrere med hinanden (som flagrende, fremmedgjorte, dissekerede løsrevne

elementer, fanget i liminalfasen som gnister i luften)? Måske er det snarere, som Iser nok

ville mene, et spørgsmål om en vekselvirkning mellem syntese og disintegration der kan

skabe den rette pirrende reception og læsning af collagen. Spillet og legen med tomme

pladser som en måde at skabe forundring, pirre og prikke til beskueren, er uomtvisteligt

et vigtigt virkemiddel i surrealismens collagekunst.

.

59 Kataloget til: ”Max Ernst. Une Semaine de Bonté. Les collages originaux” : op. cit., s. 375 60 Ibid., s. 374-375

13

Konklusion

The perfect collage, like the perfect crime, is the one that goes undetected61.

Jeg har i artiklen undersøgt collagen, hvor semantiske anomalier støder sammen på en

syntaktisk sammenhængende collageflade, for surrealistisk potentiale. Med Bolter og

Grusins begreber, der relaterer sig til sammenævntes teori om remediering, har jeg

undersøgt collagemediets virkemidler, med det resultat at det surrealistiske er nærmere

beslægtet med det umiddelbare realistiske end forventet. Uforstyrret af iøjnefaldende

syntaks vil betragteren af den semantiske collage se igennem mediet hvor denne møder et

tilsyneladende helstøbt og sammenhængende billede – som resultat af den semantiske

collages realistiske simulation og immediacy effekt. Når beskueren dernæst - uforberedt

på grund af mediets transparens - konfronteres med collagens ikonografiske anomalier,

bliver den surrealistiske effekt og indvirkning af depaysement, så meget desto større.

Omvendt forholder det sig når collagen arbejder synligt og blotlagt med

kombinationsakten på dens syntaktiske niveau. Her bremses beskuerens blik af mediet

der reklamerer med sin hypermedierende effekt, og fungerer som stopklods for dannelsen

af et sur-realistisk billedunivers. Det surreelle er stærkt relateret til det reelle62, og når

mediet bryder følelsen af immediacy, kan man således påstå at det på samme tid

mindsker muligheden for surrealistiske forunderlige møder. Med effekten af immediacy i

den semantiske collage bliver ubestemthedssteder og tomme pladser svære at spore, fordi

billedet skaber et sammenhængende surrealistisk univers hvor elementer, som i et

elskovsmøde, er smeltet sammen i sådan en grad at de, som en type visualiseret manifest

drømmeindhold, syner at komme fra samme surrealistiske drømmeunivers. Den perfekte

surrealistiske collage er, ligesom den perfekte forbrydelse, den der ikke afslører sig selv

og ikke kan spores.

61 Ibid., s. 367 62Adamowicz, Elsa: op. cit., s. 11

14

Max Ernst: “L’Eau” i Une Semaine de Bonté

15

Litteraturliste Adamowicz, Elsa: Surrealist collage in Text and Imange, Cambridge: Cambridge University Press, 2005/1998, s. 1-199. Bolter, Jay David & Grusin, Richard: Remediation: Understanding New Media, The MIT Press Massachusetts, 1996, s. 1-40 Breton, André: De Surrealistiske Manifester, København, Gyldendahl, 1972, s. 1-177 (overs.: Finn Hermann fra Manifestes du surréalisme, 1924 & 1930) Bryson, Norman:”Still life and ’Feminine’ Space”, i N. Bryson: Looking at the Overlooked, Chicago, University of Chicago Press, 1990, s.136-179 Bürger, Peter: Om Avantgarden (uddrag), Oslo, Cappelen Akademisk Forlag as, 1998, (overs.: Eivind Tjønneland fra Theorie der Avantgarde,1974) s. 78- 136 Ernst, Max: “Beyond Painting”, i: Max Ernst: Beyond Painting. And other Writings by the Artist and his friends, New York: Wittenborn, Schultz, 1948, s. 3-19 (overs. fra “Au-déla de la peinture”, 1936) Hatt, Michael og Klonk, Charlotte: “Semiotics”, i Art History: A Critical Introduction to Its Methods, Manchester og New York: Manchester University Press, 2006, s. 200-222 Iser, Wolfgang: ”Tekstens appelstruktur” (1996 [1974]), i Olsen, M., Kelstrup, G. (red.), Værk og læser: En antologi om receptionsforskning, Holstebro, Borgens Forlags, 1996, s. 102-134 Krauss, Rosalind: The optical unconscious, Cambridge: MIT Press, 1993, s. 33-72 Rosenberg, R. & Larsen, B.A.: “Passager – hos Walter Benjamin og fire aktuelle kunstnere”, Passepartout, 12, 1998, s. 123-147 Katalog til følgende udstilling: ”Max Ernst. Une Semaine de Bonté. Les collages originaux” (kurator : Wernes Spies), Paris, Musée d’Orsay, 29. juni – 13. september 2009. s. 1 - 401

Ordbog: ”Visuel Thesaurus”: http://www.visualthesaurus.com/ (d. 9.01.10) Bilag 1: Billedeksempler fra Musée d’Orsay’s hjmmeside:

http://www.musee-orsay.fr/en/events/exhibitions/in-the-musee-dorsay/exhibitions-in-the-musee-dorsay-more/page/0/article/les-collages-de-max-ernst-20484.html?tx_ttnews%5BbackPid%5D=649&cHash=c40a9964c2 (d. 7.1.2010)

16

Bilag 1

Original Le Cour de Dragon Max Ernst Le Cour de Dragon

(Alphonse d'Ennery)

17

Bilag 2 Max Ernst: “Le lion de Belfast” i Une Semaine de Bonté