forundersØgelse for lavbundsprojekt kogsbØl mose · kogsbøl mose 6 af 25 1. eksisterende forhold...

34
Intended for Tønder Kommune Document type Rapport Date Januar 2017 Teknisk forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose i Tønder Kommune FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE

Upload: others

Post on 14-Jul-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Intended for

Tønder Kommune

Document type

Rapport

Date

Januar 2017

Teknisk forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose i Tønder

Kommune

FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT

KOGSBØL MOSE

Page 2: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

1 af 25

Revision 1

Date 04/01/2017

Made by Kristine Elisabeth Mulbjerg, Anja Kragsig Rathkjen,

Hanne Fogh Vinther

Checked by Mads Bøg Grue, Peter Mæhl

Approved by Jes Kromann Bak

Description Teknisk forundersøgelse for lavbundsprojekt ved

Kogsbøl Mose i Tønder Kommune

Ref https://projects.rambollgrp.com/projects/1100020862/Project Documents

Page 3: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

2 af 25

INDHOLD

1. Resumé 4 2. Indledning 5 2.1 Formål 5 1. Eksisterende forhold 6 1.1 Projektområde 6 1.2 Lodsejerforhold 14 1.3 Natura 2000 14 1.4 Hydrologi 15 2. Projektforslag 18 2.1 Holmegrøften 18 2.2 Dræn og grøfter 19 2.3 Afværgeforanstaltninger 21 3. Konsekvensvurdering 25 3.1 Hydrologiske forhold 25 3.2 Kulstof 26 3.3 Kvælstof 27 3.4 Fosfor 28 3.5 Okker 29 3.6 Natur 29 4. Anlægsoverslag 30 5. Myndighedsbehandling 31 5.1 Naturbeskyttelsesloven 31 5.2 Vandløbsloven 31 5.3 Museumsloven 31 6. Sammenfatning 32 7. Referencer 33

Page 4: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

3 af 25

BILAG

Bilag 1 Oversigtskort

Bilag 2 Eksisterende forhold

Bilag 3 Højdemodel

Bilag 4 Ejerforhold

Bilag 5 Opmåling

Bilag 6 Eksisterende længdeprofil Holmegrøften

Bilag 7 Eksisterende afvandingsforhold

Bilag 8 Projektkort

Bilag 9 Projekterede længdeprofil Holmegrøften

Bilag 10 Projekterede afvandingsforhold

Bilag 11 Regneark Naturstyrelsen fosfor

Bilag 12 Regneark Naturstyrelsen kulstof

Bilag 13 Drænplaner

Bilag 14 Jordprofilbeskrivelser

Bilag 15 Analyseresultater fosfor

Page 5: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

4 af 25

1. RESUMÉ

I forbindelse med tilskudsordningen ”udtagning af lavbundsjorde”, der er administreret af

Naturerhvervsstyrelsen, har Rambøll udarbejdet nærværende tekniske og ejendomsmæssige

forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose i Tønder Kommune.

Forundersøgelsen omfatter projektområdet på 34,23 ha

Projektet medfører en hævning af vandspejlet med henholdsvis 0,5 m og 0,3 m i Holmegrøften

ved etablering af to opstemmende stryg. Projektet inkluderede desuden tilkastning af eksisterende

grøfter i projektområdet, samt afbrydelse af dræn. Samlet medfører det en mere naturlig

hydrologi i området, som vil få projektområdet til at fremstå vådere end under de eksisterende

forhold.

Der etableres en afskærende grøft langs den sydvestlige projektgrænse, som sikrer at de

eksisterende afvandingsforhold bibeholdes for arealerne uden for projektområdet.

Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 415 kg P/år.

Udtagning af landbrugsjord i omdrift medfører en reduceret kvælstofudledning på 1.712 kg N/år.

Projektet vil medføre en samlet CO2 reduktion på 532,1 tons CO2-ækvivalenter pr. år og har en

omkostningseffektivitet på 3.107 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

Page 6: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

5 af 25

2. INDLEDNING

I forbindelse med tilskudsordningen ”udtagning af lavbundsjorde”, der er administreret af

NaturErhvervstyrelsen, har Tønder Kommune anmodet Rambøll om at udarbejde en teknisk og

ejendomsmæssig forundersøgelse for lavbundsprojekt ved Kogsbøl Mose.

Lavbundsprojekter bidrager til at fremme naturens kvalitet, sammenhæng og robusthed og

bidrager til at forbedre vandmiljøet ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige

lavbundsjorder. Indsatsen er som udgangspunkt baseret på frivillig medvirken fra lodsejere.

Formålet med tilskudsordningen til lavbundsprojekter er, gennem naturprojekter, at reducere

landbrugets udledning af drivhusgasser. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af

natur og biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskningen og lavere udledning af drivhusgasser fra

landbruget. Klimaeffekten opstår ved at jorden tilføres mindre ilt ved ophør af dyrkning. Jordens

kulstofindhold afbrændes derfor langsommere, hvormed der udledes færre drivhusgasser.

Gennemførsel af lavbundsprojekter bidrager således både til opfyldelsen af Danmarks EU-

forpligtelser på natur- og miljøområdet og den nationale målsætning om, at udledningen af

drivhusgasser skal reduceres med 40 % i 2020.

Indholdet i den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse skal leve op til kriterierne i

vejledningen fra NaturErhvervstyrelsen: ”Lavbundsordningen - Vejledning om tilskud til

naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder 2015” og skal således opfylde bestemmelserne i

bekendtgørelse nr. 473 af 17. april 2015 om kriterier mv. for naturprojekter på kulstofrige

lavbundsjorder.

Ud over kriterierne i vejledningen har Tønder Kommune i deres udbudsmateriale angivet at

”Projektet er tænkt udført ved at sløjfe dræn og etablere naturlig hydrologi. En vigtig del af

opgaven bliver at komme med forslag til, hvordan projektet kan gennemføres og, hvordan det

undgås at naboarealerne påvirkes. Især udarbejdelse og redegørelse for afværgeforanstaltninger

kan forventes at have et stort omfang, da de lavt liggende naboarealer mod øst ikke ønsker at

deltage i projektet”.

Desuden skal der ”redegøres for, at projektet medvirker til at skabe et positivt udgangspunkt for

en senere etablering af en mere naturlig hydrologi i Kogsbøl Mose”.

2.1 Formål

Formålet med den tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelse for lavbundsprojektet ved

Kogsbøl Mose er at muliggøre en vurdering af lavbundsprojektets gennemførlighed både med

hensyn til ejendomsmæssige og med hensyn til tekniske forhold.

Rapportens indhold er udarbejdet med baggrund i Rambølls besigtigelse, opmåling og

prøvetagning (fosfor og kulstof) ved Kogsbøl Mose, oplysninger fra Tønder Kommune samt

tilgængelig information om området via historiske kilder, vandplandata, Natura 2000 data, data fra

miljøportalen mv.

Page 7: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

6 af 25

1. EKSISTERENDE FORHOLD

Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted og Bredebro.

Skast, Kogsbøl og den noget mindre Borg mose ligger på hedesletten klemt inde mellem den vest

for liggende Hjerpsted Bakkeø og den øst for liggende Abild Bakkeø. Mosefladerne ligger kun 3-4

meter over havet, og før diget ved Ballum blev anlagt, kunne stormfloder oversvømme moserne.

Området er en nedbrudt højmose under tilgroning med blandt andet birk og græsser. Stedvis kan

tue- og høljestrukturer stadig erkendes, ligesom en række karakteristiske arter for højmose fortsat

er til stede. Samtidig sker der - særligt i den sydlige del - en næringsberigelse, som ændrer

vegetationens sammensætning til fordel for mere næringskrævende arter.

Mosen og det omgivende terræn er fladt. Den nordlige del af mosen (Skast Mose) afvandes mod

nord til kanalen Hørmols. Den centrale og sydlige del (Kogsbøl Mose) afvandes mod syd til Vestre

Randkanal. En asfaltvej fører ind til den centrale del af de ellers meget utilgængelige moser. Vejen

vidner om tidligere tiders tørvegravningsvirksomhed i området /1/.

Mosen afvandes via drænkanaler og grøfter. Afvandingen forårsager udtørring i de tidlige forårs-

og sommermåneder. Vandstanden ligger således lavere end de naturlige økologiske forhold

betinger. I den sydlige del antyder den kraftige vækst af tagrør og dunhammer, at mosen er i

kontakt med grundvand /1/.

1.1 Projektområde

Selve projektområdet udgøres af et areal på godt 34 ha, og er beliggende i den sydvestlige del af

moseområdet. Arealet udgøres af landbrugsjord i omdrift samt et areal med vedvarende græs.

Figur 1 Projektområdet set mod Kogsbøl Mose

Projektområdet er lavtliggende og dyrkning af arealet besværliggøres af det høje indhold af tørv i

de øverste jordlag, se Figur 2 samt Figur 3, som viser en overfladisk afvandingsrende på en mark

med afvandingsproblemer trods intensiv dræning.

Page 8: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

7 af 25

Figur 2 Jordprofil ved dræningsgrøft, den tørveholdige jord ses som tydelige sorte aflejringer.

Figur 3 Overfladisk afvandingsrende på tørveholdig mark

De eksisterende forhold, som er beskrevet i det følgende, er vist på Bilag 2.

Page 9: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

8 af 25

1.1.1 Vandløb

I Kogsbøl mose er der et forgrenet system af afvandingskanaler. I relation til projektområdet løber

Holmegrøften på grænsen mellem mosen og det opdyrkede areal mod syd. Holmegrøften har tilløb

fra flere åbne drængrøfter fra den syd for beliggende landbrugsjord. Som tidligere nævnt afvander

den sydlige del af mosen til Vestre Randkanal, som er en forgrening af Vidå-systemet med udløb i

Vadehavet gennem Vidå sluse.

Vandløbene i projektområdet og nedstrøms herfor er ikke målsat i statens vandplaner.

Figur 4 Holmegrøften længst til højre danner den nordvestlige afgrænsning af projektområdet ind mod Kogsbøl Mose, som på billedet ses i horisonten mod nord og i højre side af billedet mod vest. Holmegrøften har flere åbne tilløb fra afvandingsgrøfter langs projektstrækningen.

Holmegrøften er på den opstrøms strækning tydeligt påvirket af udsivende vand fra Kogsbøl Mose,

se Figur 5, hvor det brunlige mosevand ses tydeligt.

Page 10: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

9 af 25

Figur 5 Holmegrøften er på den opstrøms strækning tydeligt påvirket af udsivende vand fra Kogsbøl Mose. Billede tv: Holmegrøften i opstrøms retning. Billede th: Holmegrøften i nedstrøms retning, stadig påvirket af mosevandet.

Der er ingen egentlige tilløb fra Kogsbøl Mose til Holmegrøften på projektstrækningen, men helt

opstrøms i Holmegrøften går grøften næsten i et med mosen og der er en tydelig udveksling af

vand (Figur 6).

Figur 6 Holmegrøftens udspring ved grænsen til Kogsbøl Mose

Page 11: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

10 af 25

1.1.2 Jordbundsforhold

Okker

Projektområdet er i den sydlige del klassificeret med middel risiko for okkerudvaskning.

Arealanvendelse

Projektområdet anvendes til intensivt landbrug samt vedvarende græs.

Geologi og jordbundsforhold

Jordbundstyperne er angivet som humusjord og lerblandet sandjord jf. miljøportalen.

Figur 7 Jordartskort for projektområdet, humusjord er vist med grøn, mens lerblandet sandjord er vist med orange (©Geodatastyrelsen)

1.1.3 Plangrundlag

Beskyttet natur

Kogsbøl Mose er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Projektområdet grænser op til

den beskyttede mose. Inden for selve projektafgrænsningen er der registreret et § 3 beskyttet

engområde, samt flere små § 3 søer, se Bilag 2. Projektafgrænsningen omfatter desuden § 3

beskyttede vandløb. Tilstandsændringer af de beskyttede områder kræver dispensation fra

naturbeskyttelsesloven.

Viden om de eksisterende forhold for naturtyperne i og omkring projektområdet er indsamlet via

Danmarks Miljøportal samt NaturAppl.

I Kogsbøl Mose er der foretaget § 3 registrering på et areal i selve mosen i 2011. Området er

registreret som nedbrudt højmose, og der er udbredt tegn på afvanding, idet fugtigbundsplanter

kun forekommer hist og her. Der er fundet arter som mosepors, klokkelyng samt smalbladet

kæruld, der alle er indikatorarter for god tilstand i mose og kær, samt hedelyng, som er positiv

art.

Page 12: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

11 af 25

I projektområdet er der af det tidligere Sønderjyllands Amt foretaget tilsyn på engen i 2006.

Arealet blev her registreret som ferskeng. Der blev observeret engforglemmigej, som er en positiv

art for naturtypen eng, og herudover bl.a. tagrør, mosebunke, lyse siv, sødgræs sp., gåsepotentil

og kruset skræppe. I dag er engen udlagt med vedvarende græs.

Indenfor projektområdet ligger fem mindre § 3 beskyttede vandhuller. Der er registreret data fra

tilsyn på fire af disse.

Længst mod nord i projektområdet ligger et vandhul på 1.000 m2 som er tilset i 2014 af Tønder

kommune.. Vandhullet har en udbredt forekomst af padder og et alsidigt dyreliv, herunder blå

mosaik guldsmed. Vegetationen består bl.a. af liden og stor andemad, alm. sumpstrå, svømmende

vandaks samt alm. vandranunkel. Ved besigtigelsen i 2016 fremgik det, at vandhullet er oprenset

for nyligt (Figur 22).

På kanten af projektområdet ligger et vandhul, der er opstået som en udposning på en grøft.

Vandhullet er i 2014 af Tønder kommune registreret som næringsrigt. Der tilføres drænvand til

vandhullet. Dyrelivet er alsidigt og der forekommer padder i vandhullet. Vegetationen består bl.a.

af vandpileurt, enkelt pindsvineknop, manna sødgræs og rørgræs.

På kanten af den sydøstlige del projektområdet, som støder op mod Kogsbøl mose, ligger to små

vandhuller, begge på ca. 180 m2. Der er foretaget tilsyn på vandhullerne af det daværende

Sønderjyllands Amt i 2006 og der er registreret bredbladet dunhammer, sødgræs sp., tagrør og

knæbøjet rævehale på begge lokaliteter. På den vestligste lokalitet er der desuden registreret

engforglemmigej, engkarse, vejbred skeblad samt trævlekrone som alle er positivarter for enten

ferskeng eller vandhul/sø.

Endelig ligger der et vandhul i den midt/sydlige del af projektområdet. Der er ikke fundet data for

tilsynsoplysninger på dette vandhul. I forbindelse med opstartsmødet blev der taget fotos på

lokaliteten, og et foto af vandhullet ses på Figur 8. Der blev observeret forekomst af bredbladet

dunhammer og tagrør i rørsumpen.

Figur 8 § 3 sø i projektområdet

Page 13: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

12 af 25

I kanten af projektområdet op mod Kogsbøl mose ligger det beskyttede vandløb Holmegrøften,

som længere nedstrøms løber sammen med Vestre randkanal. Der foreligger ikke data for tilsyn

på vandkvalitet og smådyrsfauna i Holmegrøften, men ca. 3 km nedstrøms for projektområdet har

Naturstyrelsen foretaget regelmæssige tilsyn i Vestre randkanal siden 1998. Seneste tilsyn fra

2015 viser, at Vestre randkanal har en meget god biologisk kvalitet med en DVFI

(DanskVandløbsFaunaIndeks) på 6. Holmegrøften er en lige kanal, der er påvirket af dræntilløb og

udsivende vand fra Kogsbøl mose (Figur 4, Figur 5 og Figur 6). Bunden er sandet uden forekomst

af sten og grus, og der ses tegn på sandvandring. Samlet set indikerer dette en lavere faunaklasse

end for Vestre randkanal.

Fredning

Mosen blev, som en del af det 390 ha. store område i Skast-, Kogsbøl- og Borg Moser, fredet i

1977 /2/.

Beskyttelseslinjer

Projektområdet er i den nordlige ende beliggende inden for en skovbyggelinje.

Kultur

Der er ikke beskyttede fortidsminder beliggende inden for projektafgrænsningen.

1.1.4 Tekniske anlæg

LER

Der er indhentet oplysninger fra LedningsEjerRegistret (LER) i forbindelse med forundersøgelsen.

Tønder Forsyning oplyser at de ikke har nogen ledninger i området. Der er desuden indkommet

oplysninger fra SE og TDC, som heller ikke har ledninger i området.

Dræn

Projektområdet er drænet med nedgravede dræn og åbne drængrøfter. Der er indhentet

drænoplysninger i Orbicons drænarkiv for drænprojekt 1269, 1805, 3092 og 4494. Figur 9 viser en

oversigt over det samlede drænnetværk ved projektområdet, mens Bilag13 viser de enkelte

drænplaner.

Page 14: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

13 af 25

Figur 9 Drænnetværk i området (©Geodatastyrelsen)

1.1.5 Opmåling

Rambøll har i forbindelse med nærværende forundersøgelse foretaget opmåling af vandløb, grøfter

og tekniske anlæg i projektområdet (Bilag 5). Figur 10 viser en oversigt over de opmålte grøfter

og vandløb i projektområdet. Der er foretaget en fuld opmåling til VASP af Holmegrøften,

længdeprofil af Holmegrøften fremgår af Bilag 6. Grøfter i og i umiddelbart tilknytning til

projektområdet er blevet opmålt med enkelte tværsnit, drænudløb og vandspejl.

Page 15: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

14 af 25

Figur 10 Oversigt over opmåling i projektområdet, se også Bilag5 (©Geodatastyrelsen)

1.2 Lodsejerforhold

Projektafgrænsningen omfatter følgende matrikler:

Matr. nr. 711 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Matr. nr. 530 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Matr. nr. 360 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Matr. nr. 170 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Matr. nr. 518 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Matr. nr. 710 Nr. Sejerslev, Emmerlev. Tønder Kommune

Alle matrikler som er beliggende inden for projektafgrænsningen har samme lodsejer (Klaus

Refslund Hansen).. Se endvidere Bilag 4.

1.3 Natura 2000

Kogsbøl Mose er en del af Natura 2000-område nr. 103 Kogsbøl og Skast Mose /1/, som udgøres

af fuglebeskyttelsesområde F69. Natura 2000-området har et areal på 557 ha.

Natura 2000-området ligger i Tønder Kommune og indenfor vandplanområdet Hovedvandopland

Vadehavet og Vesterhavet og Det Internationale Vanddistrikt Vidå og Kruså.

Området er udpeget for at beskytte fuglearterne rørhøg, hedehøg, tinksmed, sortterne og

mosehornuglen (alle ynglefugle). Levestedet for rørhøg er i moderat naturtilstand, hvilket primært

skyldes fravær af rørsump. Levestedet for tinksmed er i ringe naturtilstand, hvilket primært

skyldes mangel på mudderflader og blankt vand, og at området generelt er for tørt.

Page 16: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

15 af 25

I området er der fokus på egnede levesteder for fuglearter på udpegningsgrundlaget - dvs.

genoprettelse af mosens naturgivne hydrologiske forhold og nedbringelse af kvælstoftilførslen. Det

overordnede mål for området er:

At sikre god-høj tilstand for områdets levesteder for udpegningsarter.

Mosehornugle og sortterne prioriteres højt, da arterne er truede på nationalt niveau.

Områdets økologiske integritet sikres i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje

og hydrologi, en lav næringsstofbelastning og gode sprednings- og etableringsmuligheder for

arterne.

1.4 Hydrologi

1.4.1 Hydrometri Holmegrøften

Der foreligger ingen længere tidsserie med vandføringsmålinger for Holmegrøften. I forbindelse

med en undersøgelse af grundvandsforholdene i Kogsbøl og Skast Mose udført af Alectia i 2009 er

der foretaget enkeltmålinger af vandføringen i Holmegrøften nedstrøms Kogsbøl Mose. Figur 11

viser en grafisk oversigt over vandføringsmålinger, som fordeler sig med syv målinger i 2001, 13

målinger 2002, 15 målinger i 2003, 12 målinger i 2004 og 6 målinger i 2005. Desuden er der

angivet årsmiddel (58,4 l/s), beregnet på baggrund af målinger fra 2001-2005.

Figur 11 Vandføringsmålinger i Holmegrøften nedstrøms Kogsbøl Mose, samt beregnet årsmiddel vandføring på baggrund af målingerne

Da der er tale om enkeltmålinger og ikke en længere kontinuert tidsserie, er der som supplement

indhentet vandføringsdata fra Brede Å, målestation nr. 40000001 til beregning af karakteristiske

vandføringer i Holmegrøften. Beregningerne er foretaget under antagelse af proportionalitet

mellem opland og afstrømning. Brede Å har et opland på knap 295 km2 ved målestationen, mens

det samlede opland til Holmegrøften er på knap 4 km2 ved projektgrænsen. Brede Å er således et

væsentlig større vandløb end Holmegrøften, hvorfor der kan være usikkerheder forbundet med

beregningen af karakteristiske vandføringer i Holmegrøften. De beregnede karakteristiske

vandføringer fremgår af Tabel 1.

Tabel 1 Karakteristiske vandføringer

Vandløb Brede Å Holmegrøften

Opland [km2] 294,7 3,6

Afstrømning [l/s/km2] [l/s] [l/s]

Medianminimum 4,1 1.196,7 14,6

Årsmiddel 16,1 4.753,5 58,0

Medianmaksimum 62,6 18.438,3 225,0

Page 17: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

16 af 25

Som det fremgår af Tabel 1 er den beregnede årsmiddel på baggrund af vandføringsmålingerne fra

Brede Å stort set lig med den beregnede årsmiddel på baggrund af vandføringsmålingerne i

Holmegrøften fra perioden 2001-2005. Den beregnede årsmiddel vandføring på 58 l/s anses derfor

at være valid.

1.4.2 Eksisterende afvandingsforhold

På baggrund af den beregnede årsmiddelvandføring i Holmegrøften er de eksisterende

afvandingsforhold i projektområdet beregnet. Afvandingsforholdene er beregnet ved at trække en

gradient fra de beregnede vandspejl i vandløbet ud igennem terrænet i ådalen. Gradienten svarer

til det fald, som der generelt afvandes med i de ånære arealer. Ved dyrkede arealer vil dette fald

typisk være på 2 ‰, mens det ved naturarealer og græsningsarealer til tider kan være

nødvendigt at arbejde med et lavere fald og til tider et vandret vandspejl for at kunne gengive de

eksisterende forhold i ådalen. Dette skal tolkes som en illustration af den teknisk mulige

afvandingstilstand, hvis der anlægges et dræn med den gradient, som modellen er bygget på. Dvs.

hvor der er en drændybde større end 1 meter, så er det muligt at lægge et dræn 1 m under

terrænet og afvande til vandløbet med den pågældende gradient. Beregningerne foretages med

Rambølls GIS applikation EngLand og med denne metode sikres det, at der kan opretholdes en

uændret afvanding af de omgivende arealer.

Da grøfter og vandløb i projektområdet er beliggende væsentlig under terræn, er der antaget et

fald på afvandingen på 2 ‰ i projektområdet. Figur 12 viser de beregnede eksisterende

drændybder ved årsmiddel.

Figur 12 Eksisterende drændybder ved årsmiddel (©Geodatastyrelsen)

Arealerne i Kogsbøl Mose øst og nordøst for projektområdet afvander ikke til Holmegrøft, men til

et internt net af afvandingsgrøfter og vandløb. Det vil derfor kun være de områder af Kogsbøl

Mose der støder direkte op til Holmegrøften, der vil være påvirket af vandstanden i Holmegrøften

og de tilstødende grøfter. Kogsbøl Moses interne afvandingssystem er ikke medtaget i

Page 18: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

17 af 25

drændybdeberegningerne, hvorfor de angivne afvandingsforhold på Figur 12 vil være behæftet

med stadig større usikkerhed jo længere afstanden til Holmegrøften bliver.

Nord for projektområdet, er der et mindre areal af Kogsbøl Mose, som afvander til Holmegrøften,

Figur 13.

Figur 13 Diffus tilstrømning af vand fra Kogsbøl Mose til Holmegrøften

Page 19: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

18 af 25

2. PROJEKTFORSLAG

Projektet ved Kogsbøl Mose hører under beskrivelsen aktiv udtagning. Ved en aktiv udtagning

tages landbrugsareal ud af omdrift, mens der samtidig etableres projekttiltag, som sigter mod en

mere naturlig hydrologi i projektområdet. Området får efterfølgende vådområdelignende karakter

og vil i varierende grad kunne anvendes til ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af græsning

og/eller slet.

2.1 Holmegrøften

Holmegrøften er under de nuværende forhold beliggende relativt dybt i terræn, Figur 14.

Figur 14 Holmegrøften set mod sydøst, som den ser ud under de nuværende forhold.

For at hæve vandstanden i projektområdet foretages der en hævning af vandløbsbunden i

Holmegrøften. Holmegrøften bevarer sit eksisterende forløb på hele projektstrækningen og der

ændres ikke på de grundlæggende dimensioner. Bundhævningen udføres ved midlertidigt at banke

en stålplade ned omkring St. -730 m, hvorved Holmegrøften tørlægges og bundhævningen kan

foretages med tilkørt lerjord. Der skal bruges 2.200 m3 jord til bundhævningen. Af hensyn til

bundfauna og fisk anbefales at udlægge et 20 cm jævnt lag af gydegrus på hele strækningen Til

dette vil der skulle bruges 520 m3 gydegrus med en sammensætning af 85 % sten på 16-32 mm

(nøddesten) og 15 % sten på 32-64 mm (singles + håndsten). Under anlægsfasen pumpes vandet

fra opstrøms St. -730 m til nedstrøms St. 950 m, således at oversvømmelser ovenfor undgås og

vandføringen nedenfor bevares.

En anden løsning vil være etablering af et nyt forløb af Holmegrøften ind gennem projektområdet.

Denne løsning ønskes ikke belyst nærmere af Tønder Kommune.

Tabel 2 viser en dimensioneringstabel for det projekterede forløb af Holmegrøften med angivelse

af bundkoter, fald og stationering for start og slut af stryg. Holmegrøften er stationeret efter

regulativ, stationering fremgår af Bilag 8.

Page 20: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

19 af 25

Tabel 2 Dimensioneringstabel

Station Bundkote Fald Bemærkning

m m DVR90 ‰

-771 2,99 Projekt start

Eksisterende bund hæves med 50 cm

-250 2,70 Stryg start

2,73

-150 2,42 Stryg slut

Eksisterende bund hæves med 30 cm

750 1,90 Stryg start

2,93

893 1,48 Stryg slut, projekt slut

Figur 15 viser vandløbsbunden i Holmegrøften under de nuværende forhold og med den

projekterede bundhævning, se endvidere Bilag 9.

Figur 15 Angivelse af eksisterende og projekterede bundkote I Holmegrøften, se desuden Bilag 9

For at bibeholde eksisterende afvandingsforhold nedstrøms projektet afsluttes projektet i St. 893

m med en fastholdelse af eksisterende bund i kote 1,48 m. Det sikrer, at afvandingsgrøften

mellem matr. 530 og matr. 528 kan bevare de eksisterende afvandingsforhold.

2.2 Dræn og grøfter

For at hæve vandstanden i projektområdet og i videst muligt omfang sikre naturlig hydrologi skal

interne grøfter og dræn afbrydes.

Som det fremgår afsnit 1.1.4 er området under de nuværende forhold intensivt drænet. Der er

opmålt en række drænudløb i grøfter og vandløb, Figur 16.

Page 21: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

20 af 25

Figur 16 Angivelse med gul af opmålte drænudløb til vandløb og grøfter i projektområdet (©Geodatastyrelsen)

Jf. vejledningen /4/ skal afbrydelse af dræn i projektområdet ske punktvis ved opgravning af 2-3

meter lange strækninger og efterfølgende tilfyldning med jord. Tilsvarende skal interne grøfter

tilkastes over tre meter lange strækninger, til dette kan anvendes skrab fra terrænet omkring

grøften. Da grøfterne i projektområdet er beliggende relativt dybt i terræn, anbefales det at

tilkaste grøfterne på hele strækningen, for at undgå dybe vandhuller med stillestående vand i

området. Jorden til tilkastningen kan dels hentes fra arbejdet med den nye afskærende grøft (jf.

afsnit 2.3) og dels fra skrab af det omkringliggende terræn.

De drænudløb, der er indmålt og som skal afbrydes ved projektgennemførsel, fremgår af Figur 17,

hvor de er markeret med rød. Drænudløb, som automatisk afbrydes ved tilfyldning af grøfter, er

markeret med gul, mens dræn der skal sikres forsat afvanding er markeret med lys blå. Derudover

skal selve drænene afbrydes i knudepunkter.

Page 22: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

21 af 25

Figur 17 Afbrydelse af dræn angivet med rød, dræn der afbrydes ved tilfyldning af grøfter er angivet med gul, drænudløb der skal sikres fortsat uændret afvanding angivet med lys blå. En grøn prik angiver lokaliteter til søgerender. Grøfter til tilfyldning skraveret med brun (©Geodatastyrelsen)

Baseret på indhentede drænoplysning burde der være drænudløb til flere af grøfterne i området,

vist med grønt på Figur 17. Som det fremgår af Figur 16 og Figur 17 er der ved opmåling i

området ikke fundet drænudløb. Det er altså uvist om drænplanen er udført og om drænene

fortsat er i funktion. Ved en detailprojektering skal det sikres, at der ikke sker en afvanding af

projektområdet via disse dræn, til den nye afværgegrøft langs projektgrænsen. Jf. vejledningen

skal der punktvis laves søgerender intern i projektområdet til identificering og efterfølgende

opgravning af dræn.

2.3 Afværgeforanstaltninger

For at sikre de eksisterende afvandingsforhold uden for projektområdet skal der etableres en

sammenhængende afværgegrøft rundt langs projektområdets vestlige og sydlige grænse (vist med

blågrå på Figur 18 og Bilag 8). Den afskærende grøft tager udgangspunkt i eksisterende grøfter i

området og afvander til det eksisterende vandspejl umiddelbart nedstrøms projektgrænsen.

Grøften løber fra den nordlige ende af projektområdet, ned langs den sydvestlige grænse og

afvander til Holmegrøften længst nedstrøms.

Page 23: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

22 af 25

Figur 18 Eksisterende grøfter vist med lys blå, Holmegrøften med mørk blå og ny afskærende grøft med blågrå (©Geodatastyrelsen)

Den afskærende grøft er projekteret med udgangspunkt i de opmålte bundkoter og vandspejl i

eksisterende grøfter langs projektgrænsen. Dermed sikres det at den projekterede bundkote som

minimum ligger i samme kote som de eksisterende bundkoter, se Figur 19. Grøften etableres med

et varierende fald der er tilpasset terrænforholdene i området.

Figur 19 Opmålte bundkoter i eksisterende grøfter og de tilhørende vandspejl, projekterede bundkote i ny afskærende grøft vist med grøn

Tabel 3 angiver dimensionerne for den nye afskærende grøft. Grøften er stationeret modstrøms

med St. 0 m ved udløbet i Holmegrøften.

Page 24: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

23 af 25

Tabel 3 Dimensioneringstabel ny afskærende grøft

Station

[m]

Bundkote

[m]

Bundbredde

[m]

Fald

[‰]

Anlæg

1:

2.220 4,04 1,0

3,04 1,5

2.100 3,67 1,0

1,65 1,5

1.770 3,13 1,0

1,29 1,5

1.240 2,44 1,0

0,32 1,5

638 2,25 1,0

1,18 1,5

118 1,63 1,0

0,81 1,5

14 1,55 1,0

0,43 1,5

0 1,49 1,0

Den afskærende grøft sikrer, at eksisterende drænudløb fra arealer uden for projektområdet kan

bevares, samt at afvandingsforholdene for arealerne uden for projektområdet kan bevare de

eksisterende afvandingsforhold.

I den nordlige del af projektområdet er der ifølge drænplanerne et dræn, der

krydserprojektgrænsen og afvander til en grøft inden for projektområdet, som vil skulle tilfyldes

ved projektgennemførsel, se Figur 20.

Figur 20 Dræn i den nordlige del af projektområdet, som muligvis vil skulle omlægges (©Geodatastyrelsen)

Page 25: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

24 af 25

Ved besigtigelse i forbindelse med opstartsmødet kunne der konstateres nyligt drænarbejde i

området, hvilket tyder på, at drænet er blevet omlagt siden udarbejdelsen af drænplanerne, Figur

21.

Figur 21 Dræn-/jordarbejde i den nordlige del af projektområdet

Drænet er muligvis omlagt, således at det nu har afløb til den nordlige sø, som var nyligt oprenset

ved besigtigelsen, Figur 22. I forbindelse med en detailprojektering skal drænforholdene i området

undersøges nærmere.

Figur 22 Nordlig sø

Page 26: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

25 af 25

3. KONSEKVENSVURDERING

3.1 Hydrologiske forhold

Den hævede vandløbsbund i Holmegrøften betyder, at årsmiddelvandspejlet i grøften længst

opstrøms vil ligge ca. 50 cm over det eksisterende årsmiddelvandspejl. Vandløbet vil således

fremstå mere terrænnært og med mulighed for, at sprede sig til det omkring liggende terræn ved

store afstrømninger. Figur 23 viser længdeprofilet af Holmegrøften, med angivelse af den

eksisterende bundkote (vist med sort) og fremtidige bundkote (vist med rød), samt eksisterende

og projekterede årsmiddel vandspejl, se også Bilag 9.

Figur 23 Længdeprofil af Holmegrøften med den eksisterende bundkote (vist med sort) og den projekterede bundkote (vist med rød), samt beregnede årsmiddelvandspejl for eksisterende forhold (mørk blå) og projekterede forhold (lys blå). Se også Bilag 9.

Som det fremgår af Figur 23 er det projekterede vandspejl identisk med det eksisterende

vandspejl umiddelbart før den afskærende grøft løber til Holmegrøften i St. 894 m. Herved sikres

uændrede afvandingsforhold nedstrøms projektområdet, samt på arealerne vest for den nye

afskærende grøft. Figur 24 viser de projekterede afvandingsforhold i projektområdet ved

årsmiddel.

Page 27: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

26 af 25

Figur 24 Projekterede afvandingsforhold ved årsmiddel (©Geodatastyrelsen)

Projektområdet kommer generelt til at fremstå vådere og med mere naturlig hydrologi. Den nye

afskærende grøft langs projektområdets sydvestlige grænse, vil betyde, at den sydvestlige del af

projektområdet vil afvande til denne fremfor til Holmegrøften. Vandspejlet i den afskærende grøft

vil være lavere end vandspejlet i Holmegrøften, da grøften har til formål at sikre uændrede

afvandingsforhold uden for projektområdet. Det betyder, at afvandingstilstanden i projektområdets

sydvestlige del, forventeligt vil fremstå tørre end det fremgår af Figur 24, hvor

afvandingstilstanden er beregnet på baggrund af vandspejlet i Holmegrøften.

Da jordbundsforholdene i projektområdet generelt er tørv og da grøfter og dræn bliver afbrudt, vil

projektområdet generelt have en begrænset permeabilitet, hvilket betyder, at der vil være en

tendens til vand på terræn efter større nedbørshændelser.

Mod øst og nordøst vil vandstandshævningen i Holmegrøften medføre højere vandstande i de mest

ånære arealer. Generelt afvander mosen mod øst og nordøst, hvorfor vandstandshævningen i

Holmegrøften er af begrænset betydning for mosens afvandingstilstand. Mosens interne

afvandingssystem er ikke medtaget i beregningerne, hvorfor afvandingsforholdene i mosen vil

være behæftet med usikkerhed.

3.2 Kulstof

Hele projektområdet er beliggende inden for Tørv2010 kortlægningen, og der er derfor ikke

udtaget supplerende kulstofprøver, Figur 25.

Page 28: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

27 af 25

Figur 25 Tørv2010 kortlægning ved projektområdet (©Geodatastyrelsen)

Grundlaget for beregningen af projektets CO2-ækv./ha/år fremgår af Bilag 12. Tabel 4 summerer

resultaterne af beregningerne fra Bilag 12. Som det fremgår, er den samlede gennemsnitlige

effektivitet på 16,4 tons CO2-ækv/ha/år. Dette betyder, at projektet overholder kravet til

effektivitet, som er på >13 tons CO2-ækv/ha/år /4/.

Tabel 4 Skematisk oversigt over projektets effektivitet målt i tons CO2-ækv pr. år. Samt i tons CO2-ækv pr. støtteberettigede ha. pr. år. Tallene fremgår desuden af Bilag 12.

Projektområdets nuværende udledning

CO2-ækv i [tons/år] 1.358,1

Projektområdets fremtidige udledning

CO2-ækv i [tons/år] 826,0

Reduceret udledning

CO2-ækv i [tons/år] 532,1

Gennemsnitlig effekt

CO2-ækv i [tons/ha/år] 16,4

3.3 Kvælstof

Efter projektgennemførsel, vil projektområdet ved Kogsbøl Mose få vådområdelignende tilstand på

størstedelen af arealet. Den højere grundvandsstand og de udrænede arealer vil medføre, at

området bliver vådere, hvorved der vil opstå arealer med iltfrie forhold i jordmatricen. På arealer

med iltfrie forhold vil der ske en omsætning af kvælstof i jorden, hvorved udledningen af kvælstof

fra projektområdet til Holmegrøften mindskes.

Page 29: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

28 af 25

Grundet den afskærende grøft modtager projektområdet ikke næringsholdigt drænvand fra

oplandet, og der vil derfor ikke ske en nettotilførsel af kvælstof til projektområdet.

Da der ved projektgennemførsel hverken vil ske overrisling med næringsholdigt drænvand eller

oversvømmelser fra vandløb, vil der næppe være en større kvælstofomsætning i området.

Reduktionen i udvaskningen af kvælstof til Holmegrøften er således udelukkende beregnet på

baggrund af ekstensiveringen af landbrugsarealerne i projektområdet. Dette vil give anledning til

en reduceret udledning på 1.712 kg N/år.

3.4 Fosfor

Til kvantificering af muligt fosfortab i forbindelse med projektrealisering er der udtaget 25

fosforprøver i projektområdet. Prøverne er udtaget efter Kvantificering af fosfortab fra N og P

vådområder, rev. 26. juni 2014 /3/ Der er efter prøvetagningen udkommet en revideret udgave af

vejledningen Ændringerne i vejledningen relaterer sig dog kun til sødannelse (vejledningen kapitel

8) og har derfor ikke betydning for prøvetagning eller vurdering af fosfortab ved nærværende

projekt.

Den geografiske placering af de 25 fosforprøver fremgår af Figur 26.

Figur 26 Geografisk placering af de 25 fosforprøver med angivelse af de fremtidige afvandingsforhold i området ved en årsmiddel vandføring i Holmegrøften (©Geodatastyrelsen)

Baggrunden for beregningerne af potentielt fosfortab fra projektområdet fremgår af Bilag 11, mens

jordprofilbeskrivelserne fremgår af Bilag 14.

Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 425 kg P/år.

Page 30: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

29 af 25

Grundet projektets udformning, som ikke medfører overrisling med drænvand og/eller

oversvømmelser med vandløbsvand, kan der ikke beregnes en potentiel fosfortilbageholdelse.

3.5 Okker

Projektet medfører en generel vandstandshævning i projektområdet, hvilket reducerer risikoen for

okkerudvaskning.

3.6 Natur Ved vandstandshævningen i projektområdet forventes en positiv indvirkning på de beskyttede

naturtyper eng, vandhul og vandløb, beliggende i projektområdet. Engområdet, som på

nuværende tidspunkt er udlagt som vedvarende græs, vil med vandstandshævning og ophør af

dyrkning opnå større forekomst af arealer med vandmættet, våd og fugtig eng. Hermed vil der

være skabt mulighed for at en varieret engflora kan indvandre på længere sigt.

Med vandstandshævning i projektområdet sikres en mere stabil vandstand i vandhullerne, således

at risikoen for udtørring nedsættes. Ved udtagning af projektområdet af landbrugsdrift nedsættes

også den mulige randpåvirkning fra gødskning og sprøjtemidler. Levevilkår for padder og smådyr i

vandhullerne forventes herved også at bedres.

Forbedringen af bundstrukturen i Holmegrøften i form af udlægning af grus vil give forberede

forhold for vandløbsfauna og fisk. Med udtagning af arealer fra landbrugsdrift vil

næringsstoftilførslen til vandløbet samtidig mindskes.

For Natura 2000 området Kogsbøl og Skast mose vil vandstandshævningen i området have

betydning for de områder af Kogsbøl Mose, der støder direkte op til Holmegrøften. Den øvrige del

af Kogsbøl Mose øst og nordøst for projektområdet afvander ikke til Holmegrøft, men til et internt

net af afvandingsgrøfter og vandløb. I naturplanen for Kogsbøl og Skast mose er nævnt, at

området generelt er for tørt, og at man ønsker at genoprette mosens naturlige hydrologiske

forhold og nedbringe kvælstoftilførslen. De områder af Kogsbøl mose, som støder op til

projektområdet forventes at opnå disse positive effekter ved vandstandshævningen. Hermed vil alt

andet lige skabe fornedrede muligheder for etablering af velegnede levesteder for rørhøg,

tinksmed og sortterne.

Page 31: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

30 af 25

4. ANLÆGSOVERSLAG

I forhold til erfaringspriser fra seneste licitationer er omkostningerne ved etablering af

lavbundsprojektet ved Kogsbøl Mose vurderet til:

Tabel 5 Anlægsoverslag (ekskl. moms)

Post Beskrivelse Pris (dkr)

1. Byggeplads 50.000

2. Vandløb

Udgravning af ny afskærende grøft (450

m)

54.000

Oprensning af eksisterende grøfter

(1.500 m)

180.000

Hævning af vandløbsbund med ler

(2.200 m3)

440.000

Tilfyldning af grøfter (1.160 m) 139.200

Stålplade til tørlægning af Holmegrøften 5.000

Tørpumpning af Holmegrøften (7 dage) 14.000

3. Dræn og grøftearbejde

Afbrydelse af dræn (14 stk.) 21.000

Søgerender (5 stk. af 10 m) 50.000

Ø315 mm drænbrønd Matr. 360 6.000

Omlægning af dræn Matr. 360

Ø100 mm (200 m)

80.000

4. Stensikring og gydegrus

Gydegrus (520 m3) 364.000

5. Detailprojektering og tilsyn

Konsulentbistand 250.000

I alt 1.653.200

Det er væsentligt at understrege, at ovennævnte anlægsoverslag udelukkende er baseret på

erfaringspriser og ikke på indhentning af egentlig entreprenørbud.

Anlægsoverslaget er lavet på baggrund af det foreliggende projektforslag. Der kan komme ekstra

arbejder og dermed ekstra udgifter i forbindelse med tilpasninger af projektet under udførelsen,

særligt omkring sikring af dræn, som der ikke er forudgående kendskab til eller dræn, som er

beliggende anderledes end forudsat.

Udover anlægsoverslaget kan der ligeledes være udgifter forbundet med arkæologiske tilsyn og

fund i forbindelse med anlægsarbejdet.

Projektets omkostningseffektivitet er beregnet til 3.106,98 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

Page 32: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

31 af 25

5. MYNDIGHEDSBEHANDLING

5.1 Naturbeskyttelsesloven

Projektet kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven for tilstandsændringer af naturarealer

omfattet af § 3 og for ændring af Holmegrøften.

5.2 Vandløbsloven

Projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens kapitel 8, restaurering af vandløb samt efter

kapitel 10 med ændring og etablering af broer i vandløbet.

5.3 Museumsloven Findes der under anlægsarbejdet historiske genstande, skal Museum Sønderjylland kontaktes (tlf.: 73 52 33 60).

Page 33: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

32 af 25

6. SAMMENFATNING

Der er i nærværende rapport udarbejdet et projektforslag for et lavbundsprojekt ved Kogsbøl

Mose. Projektforslaget medfører en hævning af vandspejlet med henholdsvis 0,5 m og 0,3 m i

Holmegrøften ved etablering af to opstemmende stryg. Projektet inkluderer desuden tilkastning af

eksisterende grøfter i projektområdet, samt afbrydelse af dræn. Samlet medfører det en mere

naturlig hydrologi i området, som vil få projektområdet til at fremstå vådere end under de

eksisterende forhold.

Hævningen af vandstanden i Holmegrøften kan udføres ved at hæve vandløbsbunden på hele

strækningen. Denne løsning vil give de bedste forudsætninger for opfyldelse af

vandrammedirektivets målsætning om god økologisk tilstand i Holmegrøften. Rambøll anbefaler, at

det er denne løsning der vælges.

Alternativt kan vandspejlshævningen sikres ved en hævning af vandløbsbunden isoleret til

strækningerne omkring strygene. Denne løsning vil skabe stuvningszoner i Holmegrøften med øget

vanddybde og stillestående vand. Løsningen vil ikke give anledning til en forbedring af den

økologiske tilstand i Holmegrøften.

Projektforslaget tager højde for afværgeforanstaltninger ved etablering af en afskærende grøft

langs den sydvestlige projektgrænse, som sikrer at de eksisterende afvandingsforhold bibeholdes

for arealerne uden for projektområdet.

Det samlede potentielle fosfortab fra projektområdet er opgjort til 415 kg P/år.

Udtagning af landbrugsjord i omdrift medfører en reduceret kvælstofudledning på 1.712 kg N/år.

Projektet vil medføre en samlet CO2 reduktion på 532,1 tons CO2-ækvivalenter pr. år og har en

omkostningseffektivitet på 3.106,98 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter.

Projektet vil føre til en positiv udvikling for flora og fauna tilknyttet naturtyperne eng og vandhul

samt for det beskyttede vandløb Holmegrøften og de arealer fra Kogsbøl og Skast Mose, som

støder op til projektområdet. Med hævning af vandstanden i projektområdet vil mere

fugtigbundskrævende arter af flora kunne etableres og leveforhold for padder, smådyr og fugle vil

forbedres som følge af ekstensiveringen af landbrugsdriften og en mindre risiko for udtørring.

Page 34: FORUNDERSØGELSE FOR LAVBUNDSPROJEKT KOGSBØL MOSE · Kogsbøl Mose 6 af 25 1. EKSISTERENDE FORHOLD Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted

Kogsbøl Mose

33 af 25

7. REFERENCER

/1/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen. 2011. Natura 2000-plan 2010-2015. Kogsbøl og Skast Mose. Natura 2000-område nr. N103

/2/ Fredning af Skast-, Kogsbøl-, og Borg Moser. Fredningsnævnet den 15. juni 1977. /3/ Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder, DCE, 10. september 2013, rev. 26. juni

2014. /4/ Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, teknisk rapport, 20. april 2015, DCE