NUMMER 20

14. DECEMBER · 2000

28. ÅRGANG

Universitetsavisen

D E B A T S I D E 1 2 · M E D D E L E L S E R S I D E 1 5 · S Æ R L I G E F O R E L Æ S N I N G E R S I D E 1 9

Blev Jesus født?Kun Matthæus- og Lukas-evangelierne i Det Nye Testamente rummer beretninger omJesu fødsel, og de er indbyrdes forskellige. De er dog enige om at Jesu mor hed Maria,hendes mand Josef, og at fødslen fandt sted i Betlehem. Men ikke engang det kan be-kræftes historisk, for beretningerne er digteriske udtryk for to forskellige Jesus-opfat-telser. LÆS VIDENSKABET SIDE 10-11

FO

TO

MO

NT

AG

E:

NO

RD

FO

TO

/R

UM

FA

NG

FO

TO

: M

IKE

KO

LL

ÖF

FE

LF

OT

O:

JO

AC

HIM

RO

DE

JulesvederenJuletid er læsetid på Københavns Universitet.Med eksamensfeberen lige rundt om hjørnet harUniversitetsavisen været ude og vejre stemnin-gen blandt stoiske, bævende og selvsikre stude-rende. LÆS SIDE 3

Sjusk med forskningspengeKøbenhavns og Århus Universitet har fået en stornæse af statsrevisorerne for lemfældig omgangmed forskningsmidler fra private virksomheder.– Den er helt velfortjent, siger rektor Kjeld Møll-gård.LÆS SIDE 8

I kemikerens julekøkkenI et køkken skal der eksperimenteres, menerKU’s kendteste kok, som er lektor i kemi. Thor-vald Pedersen bød Universitetsavisen på en an-derledes julefrokost som man oven i købet blevklogere af. LÆS BAGSIDEN

Hvem skal have patentpå universitetet?

Hvem skal have ejendomsretten og ejerskabet til universiteterne?

For hvem, og for hvad, er universiteterne i det hele taget til?

Hvordan skal fremtidens universitetsbegreb se ud – hvis et sådant

begreb overhovedet kan og skal vedblive at eksistere?

Videnskabsjournalist Gitte Meyer stiller skarpt på den skærpede

debat om universiteternes rolle i det ny vidensamfund.

Læs essay side 6-7 og Synspunkt side 13

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Øresundsuniversitetet (ØU), der er et sam-arbejde mellem 11 universiteter og høj-skoler i Øresundsregionen, er blevet eva-

lueret. ØU blev etableret i 1997, så det er ikkemange år samarbejdet har haft mulighed for atvise sin eksistensberettigelse. Alligevel fandtRektorforsamlingen det væsentligt allerede nu atfå de indledende resultater belyst og analyseret iforhold til de visioner der lå bag ideerne om etsamarbejde på langs og på tværs af Øresund.

Ikort form er ØU’s visioner at udvikle et samletuniversitetsmiljø i Øresundsområdet der vil

kunne blive en væsentlig ressource for industrienog arbejdsmarkedet, for derigennem at styrke re-gionens konkurrenceevne og indbyggernes livs-kvalitet. Dette skulle blandt andet ske ved at ud-nytte de samlede universitetsressourcer bedre ogmere effektivt gennem samarbejde og veludvik-let informationsteknologi. Universiteternes ud-dannelsesudbud, biblioteker, laboratorier og an-dre faciliteter skulle gøres let tilgængelige for allestuderende og forskere i regionen, ligesom sam-arbejdet med regionernes erhvervsliv, organisati-oner og lokale og regionale myndigheder skullestyrkes.

Ambitionerne var markante, men tidspunktetfor etableringen af samarbejdet var opti-

malt, den internationale interesse i regionsop-bygning, etableringen af Øresundsbroen og denationale politikeres bevågenhed taget i betragt-ning. Imidlertid er ØU’s visioner endnu ikketrængt helt igennem på alle de områder, koncep-tet omfatter. Det var nok også for meget at for-vente.

ØU er en netværkskonstruktion mellem 11selvstændige og identitetsstærke institutio-

ner hvor beslutninger alene træffes som konsen-susbeslutninger. Men det er en meget vanskeligproces samtidig at fastholde og styrke den lokaleidentitet og etablere den fælles ØU-identitet derer forudsætningen for realiseringen af flere af

ØU’s visioner. Evalueringsrapporten påpegerblandt andet vanskelighederne med at få infor-mation om studiemuligheder ved andre uddan-nelsesinstitutioner i regionen til at trænge igen-nem. Vejen for information fra de centrale ledel-ser til institutter og studienævn er både lang ogtrang. Det er åbenbart vanskeligt at forestille sigat en søsterinstitution vil kunne udbyde nogetder kvalitativt kan forbedre ens egne studeren-des faglige udvikling. Her har StudenterbroensPilotprojekter med et meget beskedent økono-misk tilskud imidlertid kunnet stimulere til etsamarbejde, blandt andet gennem 15 forskelligeprojekter.

Også på forskeruddannelsessiden er der posi-tive resultater, men generelt vil også disse

uddannelser kunne vinde i såvel kvalitet som i ef-fektivitet ved et mere intensivt samarbejde, vedopbygning af forskerskoler, fælles seminarer ogved brug af vejledere fra andre universiteter.

ØU’s mest succesrige konstruktion ifølge eva-lueringsrapporten er de såkaldte platforme

og kontakter til regionale interesseorganisatio-ner i øvrigt. Platformene er et organiseret samar-bejde med erhvervsliv og arbejdsmarkedet. Defire platforme er Medicon Valley Academy, IT-Øresund, Øresund Food Network og Øresund En-vironment. Et væsentlig formål for platformenesarbejde er at udnytte den gode forskning og degode uddannelser i industri og erhverv og at gørede forskellige initiativer synlige ikke bare i regio-nen, men også i en europæisk og global sammen-hæng.

Evalueringsrapportens resultater gav som for-ventet også anledning til kritiske overvejelser

i rektorforsamlingen, men resultatet blev at manbesluttede at fortsætte i hvert fald frem til 2005.ØU’s største udfordring er den interne forankring– og det er blandt andet rektoraternes ansvar. ■

Se også artikel side 7

Øresunds-universitetet – et indlysende samarbejde

UniversitetsavisenKrystalgade 16,1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-post: uni-avis@adm.ku.dk

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00Onsdag først fra kl. 12.30

Redaktion: Richard Bisgaard (ansv.),og Lise K. Lauridsen

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uaf-hængig af ledelsen hvis officielle stand-punkt står at læse i KUmmentaren. Resten af avisen redigeres efter gængsejournalistiske nyhedskriterier og kan således ikke tages som udtryk for ledelsens synspunkter og prioriteringer.

Meddelelsesstof og abonnement:Gry Gaihede og Kirsten Haagensen

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77

Layout: Rumfang

Prepress: Furland Grafisk

Tryk: Dagbladet Ringsted

Oplag: 47.000

Medlem af Dansk FagpresseAvisen udgives af Københavns Univer-sitet 20 gange årligt og sendes til allestuderende og ansatte.

Abonnement: 100 kr. årligt.For udlandet 200 kr. årligt.

Udebliver avisen rettes henvendelse direkte til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til: Studieadministrationen, att. Inger Pedersen, tlf. 35 32 28 68 eller Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 17, Fiolstræde 22, 1171 København K.

Debat- og læserindlæg modtages gernepå diskette og med print. Skriv venligsthvilket tekstbehandlingsprogram, derer brugt.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Meddelelser Debat

1 18/1 10/1 8/12 1/2 24/1 22/13 15/2 7/2 5/24 1/3 21/2 19/25 15/3 7/3 5/3

KUM M E N TA R

NOT E R ▼

Pilotprojekt inden for nanoteknologi

DTU, Lunds Universitet og Københavns Universitet går nu sammenom at tilbyde undervisning inden for fremtidens teknologiskesværvægter, nanoteknologi. Studerende får allerede fra dette se-mester gavn af det nye uddannelsessamarbejde over Øresund.Drømmen om at bittesmå ubåde kan sendes ind i kroppen og fjer-ne kræftceller, er efterhånden ikke så langt fra virkeligheden. Derer allerede i dag forskning i nanoteknologi inden for blandt andetelektronik og bioteknologi som går i den retning. Og den vidensamles nu i et tilbud til alle studerende inden for Øresundsuniver-sitetet. Det at uddannelsestilbudet foregår skiftevis på DTU, KU ogLU, gør at de studerende kommer til at opleve forskningsmiljøernei tre af regionens dynamiske centre. Beskrivelse af 10 pointkurset‘Nanostrukturers fysik og kemi’ findes på adressen:http://www.mic.dtu.dk/courses/nano/

Biblioteksproblem løst

En studerende fra København kan låne bøger i Lund, og en stude-rende fra Lund kan låne bøger i København. Men er man danskstuderende med adresse i Sverige, kan man få et problem. Bibliote-kerne er naturligvis ikke interesseret i at bøgerne forsvinder ud aflandet, og derfor samkører man automatiskbibliotekssystemet med folkeregistret. Er man dansk statsborgermed adresse i Sverige, bliver man registreret som immigreret.Lånerkortet bliver da automatisk lukket og lånte bøger hjemkaldt.Hvis dette skulle ske, skal man henvende sig i Udlånet, gøre op-mærksom på problemet og spærringen bliver da ophævet.

Ny formand i FSR

Forenede Studenterråd ved Københavns Univer-sitet valgte på sin ordinære generalforsamling den30. november ny formand. Tidligere formand Karina Heuer Bach valgte ikke at genopstille dahun er valgt som organisationsekretær i DanskeStuderendes Fællesråd. I stedet stillede tidligerenæstformand Simon Schou Jakobsen (billedet) opog blev valgt. Der var også valg til FSRs præsidi-um som står for den daglige ledelse. Her genop-stillede de fleste af de siddende medlemmer. An-na Valgårda og Mathilde Tornberg stillede op tilpræsidiet, men blev ikke valgt. Det nye præsidiumbestår efter valget af formand Simon Schou Ja-

kobsen, næstformand og international sekretær Robert Poulsen,levevilkårs sekretær Katrine Møller og uddannelsespolitisk sekre-tær Kristoffer H. Andersen.

Ny europæisk masteruddannelseEndnu en masteruddannelse er på trapperne på Københavns Uni-versitet. Undervisningsministeriet har netop modtaget en ansøg-ning fra KU om at få støtte til udvikle en master i Europastudier.Det Juridiske, Det Samfundsvidenskabelige og Det HumanistiskeFakultet skal i samarbejde stå for den ny uddannelse der er blevetmeget positivt modtaget af de potentielle brugere fra DanmarksJurist- og Økonomforbund og Dansk Magisterforening. Eneste anke har været prisen som oprindeligt lå på 120.000 kroner for etårs fuldtidsstudier. Det var for meget, mente flere. Europastudierer primært rettet mod voksne studerende med mindst tre års rele-vant arbejdserfaring. Uddannelsen skal bygges op i moduler dertilsammen vil svare til et årsværk. Undervisningen kommer til atforegå uden for normal arbejdstid. Efter planen skal de første stu-derende starte på uddannelsen i 2002.

Af Joan

Conrad,

prorektor

Kortere vej over SundetAllerede i dag ser man en stigning i antallet af ansøgere til ‘den anden side’. Det drejer

sig om en forøgelse på næsten 50 procent per år siden Øresundsuniversitetet begyndte.

Men informationen til de studerende skal forbedres endnu mere. De studerende har i dag

uendelige muligheder for at sammensætte deres uddannelse, og det er vigtigt at de ken-

der til denne mulighed!

Pressemeddelelse fra Øresundsuniversitetet om evalueringen af samarbejdet

God jul og godt nytårVi ønsker vore læsere en god jul og et godt nytår. Vi holder udgivelsespause indtil torsdag den 18. januar 2001 hvor Universitetsavisen nummer 1 udkommer.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 3

E K SA M E N S L Æ S N I NG ▼

Diego og Maria erkender dogat de måske selv har en tendenstil at gøre eksaminerne hårdereend de er.

– Det værste er ens egne for-ventninger. Men det der gør énnervøs, især i starten, er at duikke ved hvordan niveauet er,siger Diego.

– Men de kræver egentlig ik-ke noget særligt. Bare du harværet til undervisningen, sup-plerer Siv.

Maria synes alligevel det eren god ide med de prøveeksa-miner der er på spanskstudiet:– Det kan godt være det lyderligesom terminsprøver i gymna-siet eller folkeskolen, men deter da en meget god træning, si-ger hun.

Siv mener generelt at karak-tererne skaber en dårlig stem-ning på universitetet. I stedetskulle man bare have bestået el-ler ikke bestået:

– Karakterer er en fuldstæn-dig forkvaklet måde at bedøm-me folk på. De skaber kun kon-flikt og konkurrence mellem destuderende. Det giver et dårligt

Af Lise K. Lauridsen

Eksamensnissen er flyttetind på Københavns Uni-versitet. Og den lader ik-

ke de studerende være i fred føri slutningen af januar. Menhvordan er det egentlig at skul-le til eksamen mens alle gårrundt og juler? Deres julerepor-ter har mødt stoiske fysikere,bævende medicinstuderende,en økonom der nu kan se me-ningen med eksamen. Og sånogle spanskstuderende der vilhave julen tilbage.

På H. C. Ørsted Instituttetsidder Sisse, Eske og Janne derlæser fysik og geofysik på 5. se-mester. Studiet har tre-fire ek-saminer hvert semester med en40 procents chance for at dum-pe, men det lader de til at tagemed nogenlunde sindsro.

– Man vænner sig til ikke athave nogen juleferie, siger Jan-ne der skal op i fire fag i januar.

Eske tager en slapper medkun to eksaminer, mens Sissegruer for en mundtlig eksamensom der ikke er mange af på fy-sikstudiet.

– Jeg synes alle mine fag ersvære, men så har jeg noglesom er helt sorte. En af mineeksaminer i år har ikke et speci-elt pænt ry. Helt op til 60 pro-cent dumper, og så er det ikkenogen sød eksamen uanset omdu har fulgt med i undervisnin-gen eller ej, siger Janne.

Hun synes egentlig det er formeget med alle de eksaminer.Men det giver også faget et me-re seriøst skær.

– Jeg har svært ved at tage dehumanister jeg kender, seriøstnår de fortæller at de skal op tilfire eksaminer på to år, men deter jo et andet fag og en andenmåde at læse på. Til gengældhar de større pensum, sigerJanne.

Fordommene omkring andrefags ‘nemme’ eksaminer lever ibedste velgående blandt folk pånaturvidenskab, forklarer detre fysikstuderende. Mediciner-nes eksaminer går for eksempel

for at være nemmere fordi derer meget mere udenadslære.Fysik, derimod, kan ikke læresudenad, pointerer de.

Panik på PanumUde på Panum er de ikke heltenige i den fortolkning. Annikaog Vicki sidder i kantinen påPanum-instituttet. Ved ordeteksamen nikker de slukøret. Desidder netop med de gamle ek-samensopgaver fra cellebiologisom er den anden større eksa-men de skal op i på medicinstu-diet. Den første var på 2. seme-ster, og selvom de begge slaphelskindet gennem den og nugår på 4. semester, så mindesde den med en del ubehag.

– Vores første store eksamenvar meget skræmmende, sigerVicki.

Det var i anatomi – en eksa-men som er en kombination afviden fra flere fag på det førsteår. Og meget af latinen blev dunødt til at lære udenad, forkla-rer de to medicinstuderende.

– Jeg havde det rigtigt dårligti den periode. Jeg fik dårligsamvittighed hvis jeg snakkedei telefon med min mor i fem mi-nutter. Jeg sov kun fem-seks ti-mer om natten, fortæller Anni-ka.

Og maden skulle helst hellerikke tage for lang tid, så derstod rigtig mange pastaskruerpå menuen i et par måneder.

Med dette års eksamen i cel-lebiologi skal det være anderle-des. Vicki og Annika begyndteat læse op til eksamen allerede istarten af november for at havetid til en lille smule privatlivved siden af læsningen derfortsætter til midten af januar.

Vicki mener at én eksamenhvert semester, ligesom på me-dicin i Odense, ville være enfordel: – Vi har kæmpestore ek-saminer efter 2. og 4. semesterog en kæmpe, kæmpe, kæmpeén efter sjette år. Hvis vi gik tileksamen hvert semester villedet måske være mindre uover-skueligt. Vi stresser helt vildtfordi vi aldrig får ro og over-

blik. Det er pensum simpelthenfor stort til, siger hun.

Ro på overbygningenPå økonomi hviler læsesalen påBispetorv i stilhed på trods af athvert eneste bord er optagether en fredag eftermiddag i de-cember. Hjernecellernes hårdearbejde er næsten til at tage atføle på i det stille lokale. Leiseløsriver sig og går med ned i ca-feen under læsesalen. Hun harikke så meget stress på op til ek-samen længere.

– Jeg er ved at tage det sidstefag på overbygningen, og der-for er jeg blevet bedre til at gåtil eksamen. Jeg har erfaringeni hvordan man læser op og vedhvad jeg skal kunne og ikkekunne. Så eksamensfrygten ernæsten forsvundet, især ved deskriftlige eksaminer, siger Lei-se.

Grunduddannelsens hårderedskabsfag står dog stadigvækklart på nethinden:

– Jeg havde det rædselsfuldt.Jeg dumpede, kunne ikke soveom natten og stressede ganskevoldsomt. Og pludselig kom detigen sidste år da jeg skulle op tilmundtlig eksamen.

På økonomistudiet er langtde fleste eksaminer skriftlige,derfor kunne Leise ikke trækkepå erfaringen i den mundtligeeksamen. Hun kunne godt øn-ske sig at studiet varierede ek-samensformerne mere. Fleremundtlige eksamener ville for-berede de kommende økono-mer bedre på virkelighedenuden for universitetet, menerhun.

Men al den eksamensklynker også et spørgsmål om stem-ning: – Der er flest drenge påstudiet. Derfor har jeg aldrigoplevet det som hysterisk. Ikkefordi drenge ikke bliver ner-vøse, men de lader sig ikke sånemt påvirke af det. Hvis dusamler en flok polit-piger, kanvi sagtens gå i selvsving overeksamen, siger Leise.

Hun ville dog ikke have væreten eneste eksamen foruden:

– Jeg er da glad for at jeg stårstærkere rent teoretisk end demjeg kan sammenligne mig medpå både RUC og Handelshøj-skolen.

Og egentlig handler de flesteubehagelige eksamensoplevel-ser i sidste ende om den stude-rendes manglende arbejdsind-sats, mener hun:

– Det mest forfærdelige er joat hvis du bare havde fået læsttilstrækkeligt i løbet af året, såville du nok ikke blive så stres-set. For når du læser stoffet isidste øjeblik, er der en storchance for at det ikke sætter sigfast eller bliver forstået rigtigt.

Julen ødelagtPå KUA har eksamensnissen og-så indfundet sig. Diego,Siv ogMaria som læser spansk på tre-die semester, ærgrer sig over ateksamen altid ødelægger julenog nytåret:

– Hvorfor har vi det ikke somi Norge hvor eksamen slutter15. december, spørger Siv derforetrækker en kortere som-merferie.

JulesvederenJuletid er læsetid på Københavns Universitet.

Med eksamensfeberen lige rundt om hjørnet har

Universitetsavisen været ude og vejre stemningen

blandt stoiske, sitrende nervøse og selvsikre studerende.

Og så dem der ærgrer sig over at julen er ødelagt

klima. Og hvor mange arbejds-givere er egentlig interesseredei hvad vi har fået i karakter pågrunduddannelsen? spørgerhun.

Maria mener det værste vedeksaminer på universitetet ererfaringerne fra gymnasiet: –Det er virkelig svært at erkendeat et sekstal er godt nok. Jeghar altid været vant til gode ka-rakterer. Og hvis du ikke fårdem, så tror folk et du er doveneller ikke er god nok til dit fag,mener Maria.

Og det er nok så meget détder kan gøre julen til en frustre-rende oplevelse.

– Det er ren psykologi, menerSiv.

Egentlig er eksaminerne ikkehårdere end at du sagtens kanslappe af et par dage i julen.Det er bare fordi det hedder ek-samen at det er slemt, siger hungrinende. ■

BOGJUL – Julen har bragt velsignet bud, siger de. Men for tusindvis af studerende

står julen på opgaver, læsning og atter læsning. Men er tiden ikke snart til at lave lidt

om på eksamen, spørger blandt andet et par studerende på spanskstudiet.

FO

TO

:J

OA

CH

IMR

OD

E

En harmløs affære eller ragnarokDanmarks Evalueringsinstitut (EVA) har netop udsendt en rapport om større skriftlige opgaver og vejledning.

Rapporten handler om mange typer af skriftlige opgaver med vægt på speciale. Med rapporten forsøger EVA

at afdække de problemer der er forbundet med større skriftlige opgaver og vejledningens betydning. For

nogle af de studerende i de tolv esays udvikler specialeskrivningen sig til et emotionelt ragnarok på grund af

manglende øvelse i at skrive større opgaver undervejs på studiet. Rapporten afdækker ikke kun problemer

men også mulige løsninger blandt andet via evaluering.

Skriftlige opgaver og vejledning, Danmarks Evalueringsinstitut

Der er i de første to uger af december sendtstøttemeddelelser for 2001 til cirka20.000 studerende ved Københavns Uni-

versitet. Tjek for din egen skyld om oplysningerne på

din støttemeddelelse for 2001 er korrekte. Hvis din støttemeddelelse for 2001 indeholder

en ‘lille’ SU-tildeling, kan det skyldes at du ikkehar ret mange månedsklip tilbage eller at forven-tet sluttidspunkt for din uddannelse er noteret tilfor eksempel januar 2001.

Hvis forventet sluttidspunkt for din uddannel-

4 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Tjek din SU for næste årse skal ændres, kan du gøre det i en ny ansøgningsom du kan få på SU-kontoret. Udfyld minimumansøgningens felt 1, 2, 7, 10 og 26 inden du afle-verer ansøgningen til SU-kontoret.

Du kan også skrive en ansøgning ud fra SUsty-relsens hjemmeside http://www.su.dk

Søg SU til kandidatuddannelsen.Hvis du regner med at blive bachelor i januar2001 og fortsætter på kandidatuddannelsen(overbygningsuddannelsen) til februar 2001,skal du søge om SU til kandidatuddannelsen. Da

kandidatuddannelsen i SU-sammenhæng betrag-tes som en ny uddannelse, skal du udfylde mini-mum felt 1-7, eventuelt 8, 10 og 26, inden dusender ansøgningsskemaet tilbage til SU-konto-ret.

Husk at du selv skal sørge for at få ændret dinindskrivning fra bachelor til kandidatuddannelsei universitetets matrikel. Henvend dig til Studie-og eksamenskontoret på dit fakultet for at fåændret indskrivningen.

Vær opmærksom på at du ikke nødvendigvis erindskrevet på en kandidatuddannelse selv om du

er tilmeldt kursusfag, udvalgte fag eller andrekurser/eksaminer på en kandidatuddannelse.

Sidste frist for studielån i 2000Husk at SUstyrelsen skal have dit gældsbrev for2000 i underskrevet stand senest den 20. decem-ber 2000.

SU-kontorets adresse er Fiolstræde 22, 1171København K., Tlf. 33 14 15 36. Vi har åbent dag-lig 10-15. ■

S U ▼

Af Richard Bisgaard

Den bedste lærebog omudviklingsbistand påmarkedet for øjeblikket.

Et vigtigt bidrag til den interna-tionale diskussion om bistan-dens rolle før, nu og i fremti-den. Et skoleeksempel på hvor-dan virkelighedsnær forskningkan være med til at påvirke po-litikere.

Superlativerne nærmest flødned ad væggene da en ny bogom udviklingsøkonomi, “For-eign aid and development: Les-sons learnt and directions forthe future” blev lanceret for etdansk publikum ved et arrange-ment i Festsalen torsdag i sidsteuge med deltagelse af blandtandre udviklingsminister JanTrøjborg og nogle af bogensforfattere, heriblandt ikkemindst lektor i udviklingsøko-nomi Finn Tarp der har redige-ret bogen og skrevet et par afhovedkapitlerne.

Sjældent er en så tør, så langog så tætskrevet bog blevetmødt med så stor interesse.Over 350 havde tilmeldt sig ar-rangementet hvilket resultere-de i en stuvende fyldt festsalmed spørgelystne og interesse-rede tilhørere fra hele det dan-ske bistandsmiljø.

Opgør med den konven-tionelle visdomBaggrunden for den store inter-esse er at bogen forsøger at givenogle nuancerede svar på nogleaf de spørgsmål som står heltcentralt i den udviklingspoliti-ske debat.

Hvad har vi hidtil lært af vo-res erfaring med bistand gen-nem de seneste 50 år? Hvilkecentrale udfordringer står ud-viklingslandene over for i dag?Og hvilken rolle skal udvik-lingsbistanden fremover spille ibestræbelserne på at tackle ud-

fordringerne og bidrage til ud-viklingsprocesssen i de fattigelande?

Ud over at give et solidt over-blik over de forskellige måderat opfatte udvikling og bistandpå gennem årene er bogen ogsåi stand til at fremlægge nyt em-pirisk materiale om bistandenseffektivitet der går stik imodden konventionelle visdom ivestlige donorkredse, herunderikke mindst Verdensbanken ogValutafonden.

Ifølge den konventionelle vis-dom er der således intet påvise-ligt belæg for antagelsen om atbistand fører til øget økonomiskvækst. Mens bistand ganske vistsynes at have en effekt når detgælder enkeltstående projekter,kan der ikke påvises nogengavn på makroniveau.

Det er lige nøjagtig den op-fattelse bogen gør op med. I bo-gens kapitel fire kan Finn Tarpog Henrik Hansen på baggrundaf en gennemgang af over 130studier af bistandens effektivi-tet gennem de sidste 30 år do-kumenterer at bistand faktiskvirker og at der er en ‘robust’forbindelse mellem bistand ogøkonomisk vækst.

Som Finn Tarp udtrykker deti bogen: “Spørgsmålet er ikkeom bistand ‘virker’, men hvor-dan og under hvilke omstæn-digheder og i hvilke økonomi-ske og politiske omgivelser.” ■

Læs mere om bogen påwww.econ.ku.dk/derg/book.htm

Bistandspolitisk mursten fra Økonomi

Lancering af ny bog om udviklingsbistand

fyldte Festsalen til bristepunktet

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 5

Af Lise K. Lauridsen

Øresundsuniversitetet eri dag bedre kendt i me-dierne og det private

erhvervsliv end på universite-terne. Sådan lyder en af kon-klusionerne i en ny evalueringaf det dansk-svenske universi-tetssamarbejde. Undersøgelsenbygger blandt andet på udsagnfra de elleve Øresundsuniversi-teters studieledere. Og set frade enkelte institutters niveaukunne noget tyde på at Øre-sundsuniversitetet mere er til afnavn end af gavn. I spørgeskemaundersøgelsenblandt institutlederne kan de

Af Lise K. Lauridsen

Forenede Studenterrådskandidater har monopolpå magten i de styrende

organer på Københavns Univer-sitet, mener Reformklubben –en alternativ studenterliste fraInstitut for Statskundskab. Denmelding lagde op til lidt stu-denterpolitisk mudderkastningunder en god gammeldagsvalgdebat i cafeen på Stats-kundskab i sidste uge.

Og der var da også både be-skyldninger om gratis middage

og stasimetoder da de to stu-denterlister Forenede Studen-terråd og Reformklubben stille-de op for at forklare de stude-rende hvor krydset skulle sæt-tes.

Statskundskab er et af de fåinstitutter på Københavns Uni-versitet hvor der er en alterna-tiv liste til Forenede Studenter-råds folk. Og det var også en afReformklubbens hårdtslåendepunch lines: Bevar pluralismen.

Reformklubbens spidskandi-dater Kasper Warrer og Frede-rik Rostrup-Nielsen har i stu-

denterbladet StatskundskabKontakt skrevet at FSR’s demo-krati “i sin udmøntning minderom en junta”. Ole DahlRasmussen og Ingvar Sejr Han-sen fra FSR valgte dog ignorerebeskyldningerne.

Studenterpolitikerne lodtrods det agitatoriske skyts dervar kørt i stilling, dog til atvære rørende enige om mangeting. Især at kommunikationenmellem de to lister ikke funge-rer. Og det lovede de så at gørenoget ved.

Studenterpolitikerne mande-

de sig aldrig op til de store poli-tiske brandtaler. Tilhørerne icafeen var til gengæld mereskarpe i kanten end debatører-ne, især overfor Reformklub-bens kandidater. Blandt andetblev der spurgt hvor seriøst deter at have kandidater der op-stiller uden at have tid, mensom gerne ville have en godmiddag? Eller om FSR brugteStasi-metoder og ikke havde rene hænder?

At dømme efter debatten be-står forskellen mellem de to li-ster hovedsageligt i at FSR

Offentliggørelse af valgresultatOffentliggørelsen af resultatet af efterårsvalget 2000 fredag 22. decem-

ber klokken 10 er flyttet til udvalgsværelse 1, opgang O, Nørregade 10.

Husk at sidste frist for personlig aflevering af stemmesedler er fredag

den 15. december. Stemmesedler der modtages med posten mandag

den 18. december, anses for rettidigt indkommet.

POLITIKERSPIRER – Der var lagt

op til en heftig valgdebat efter

Reformklubbens spidskandidater

(fra højre) Kasper Warrer og Fre-

derik Rostrup-Nielsen i studenter-

bladet Statskundskab Kontakt

skrev at FSRs demokrati “i sin ud-

møntning minder om en junta”.

Ole Dahl Rasmussen og Ingvar

Sejr Hansen (yderst til venstre)

fra FSR valgte dog at ignorere

beskyldningerne. Tvist om taburetterne

Politikerspirerne

på Statskundskab

havde kørt det

agitatoriske skyts i

stilling op til valg-

debatten der dog

forblev på det jævne

jævnligt holder studentermø-der hvor de studerende kan gi-ve deres besyv med i aktuellesager. En stemme på Reform-klubben betyder omvendt at destuderende suverænt overladerdet til listens kandidater at tagebeslutninger i de kollegiale or-ganer. I stedet for studentermø-der får vælgerne et valgpro-gram. ■

Øresundsuniversitetet fortsætter i fem år

mere, men blandt universiteterne er der

tvivl om hvad de egentlig skal bruge det

officielle samarbejde på tværs af Sundet til

Et papiruniversitet

fleste blive enige om at tankenbag Øresundsuniversitetet(ØU) er god. Derimod er man-ge i tvivl om formålet rent prak-tisk. Måske fordi over halvdelenhar et dårligt eller mindre godtkendskab til ØU. Kun en fjerde-del af de udspurgte institutle-dere kender således til ØU’ssåkaldte platforme (MediconValley Academy, IC-Øresund,Øresund Food Network og Øre-sund Environment, red). ØU’s rolle har haft en begræn-set betydning, hvad angår detfaktiske samarbejde mellemuniversiteterne. Langt de flestekontakter er nemlig uformelle.Inden for forskningen er samar-

bejdet mere indarbejdet. Overhalvdelen af institutterne harderimod ikke noget samarbejdeomkring forskeruddannelserover Sundet.På uddannelsessiden ser detheller ikke ud til at ØU og bro-en har fået løbet samarbejdet igang. Tre fjerdedele af institut-lederne har ikke noget formeltsamarbejde på tværs af Sundet.Også den mere uformelle kon-takt via studerende fra andreuniversiteter viser at størstede-len af institutterne ikke har no-gen eller kun meget få ‘fremme-de’ studerende.

En opsangMens de danske institutlederefortrinsvis beklager sig overøkonomien i det danske uddan-nelsessystem, giver de svenskeinstitutledere samarbejdet endecideret opsang. I de anonymekommentarer fra spørgeskema-undersøgelsen hedder detblandt andet:

– Øresundsuniversitetet er ik-

ke konkret nok; udspillene tilde enkelte institutter er alt forupræcise

– Vores erfaring med samar-bejde mellem forskere ved for-skellige organisationer elleruniversiteter er at det etablereshelt uafhængigt af formellesamarbejdsaftaler som ØU.

– ØU virker hovedsageligtsom en papirkonstruktion. Deter bedre at udvikle samarbejdetmellem de ‘rigtige’ institutionerend at finde en mere eller min-dre virtuel organisation som ikke genererer noget eget resul-tat.

– Et projekt med et megetuklart formål. Toptungt, medie-orienteret, uinteressant for defleste uddannelses- og forsk-ningsformål.

– Der er medarbejdere derbruger ØU og har samarbejdeover Sundet. Det er dog utroligtlidt som har med ØU at gøre,det er mere direkte samarbejde.

Den største trusselDen største trussel mod Øre-sundsuniversitetets fremtid erderfor, som evalueringen kon-kluderer, at visionen mister sintroværdighed. Den manglendeviden og lyst til at bruge pengepå samarbejdet, er en andenstor trussel.

Hele tanken med Øresunds-universitetet er at deltageruni-versiteterne også bidrager tilorganisationen. Derfor opfor-dres rektorerne også til at ar-bejde for flere penge til ØU.

Og der kunne måske være enidé i at bruge penge på ØU. Ihvert fald hedder det i presse-meddelelsen at ØU har genere-ret den pengesum som er blevetbrugt på projektet, hele syvgange. Et utroligt godt afkast,som ØU kalder det. ■

Kilde: ‘Evaluering af Øresunds-universitetet’ af Sverker Sörlin ogLeif Lørring

FO

TO

:J

OA

CH

IMR

OD

E

VA LGMØDE ▼

Indførelse af studieafgifter på danske uni-versiteter er lige på trapperne. Sådan tagerfremtidsperspektiverne sig i hvert fald ud,når de betragtes af Michael Thorne der errektor for det skotske Napier University:

– Der er intet land i den vestlige verden hvorstuderende ikke allerede betaler afgifter ellersnart kommer til det. Jeg kan ikke få øje på énstat hvor jeg kan forestille mig at regeringen ikkevil føle at den bør afkræve de studerende et ge-byr. Og politikere må regne med at der ikke kanhentes stemmer på at yde offentlig støtte til uni-versiteter, erklærede Thorne ved en konferencesom Akademiet for de Tekniske Videnskaber,ATV, i oktober afholdt hos Novo Nordisk A/S.

– Kommerciel højere uddannelse er en realitet.Det er ikke en dansk afgørelse. Det er ikke et em-ne vi kan lave en folkeafstemning om, sagde Lau-ritz Holm-Nielsen, tidligere rektor for Forskera-kademiet og nu i spidsen for Verdensbankens ar-bejde med højere uddannelse, ved den sammekonference.

Overskriften handlede om universiteter, visio-ner og universiteters visioner. Indholdet drejedesig om universitetet på markedspladsen, om uni-

versitet som kommerciel virksomhed, om forsk-ning og uddannelse som varer. Det overordnedebudskab fra oplægsholderne, hentet fra Storbrit-annien, Holland og Sverige, var at dagens virke-lighed er kommerciel. Spørgsmålet var: Hvordanhar universiteterne så tænkt sig at tilpasse sigdenne realitet? Hvad kan danske modeller forden udvikling der foregår rundt omkring os, gåud på?

Svært rådvilde er danske universiteter i for-hold til dette spørgsmål. Det har været tydeligtved en række andre møder dette efterår.

Et problemkompleks er ved at hobe sig op, na-tionalt og internationalt. Det handler om ejen-domsret og ejerskab til universiteterne og til denviden som dyrkes dér. Det handler om for hvemog for hvad universiteterne er til, og om hvordanfremtidens universitetsbegreb skal se ud hvis etsådant begreb overhovedet kan og skal vedbliveat eksistere.

I centrum er universiteternes finansiering ogoverlevelse. Lidt mere vidtløftige sjæle vil hævdeat det også handler om universiteternes og vi-denskabens ånd, værdier og moral.

Danske universiteter er imidlertid mærkeligtutilbøjelige til at tage diskussionen op direkte. Istedet dukker den gang på gang op som et under-tema ved konferencer som universiteter og andrehar arrangeret om andre emner.

Møder om moderne bioteknologi og om paten-tering har især haft en tendens til at blive drejetså de lige i så høj grad er kommet til at handleom fremtidens universiteter. Om deres alliancer.Om deres forpligtelser. Og om mulighederne forat varetage forpligtelser der ikke giver indtje-ning.

I september var det for eksempel spørgsmåletom retfærdighed der kom til at præge debattenda Københavns Universitet og Landbohøjskolenholdt konference om bioteknologi og den tredjeverden. De mange oplægsholdere på konferen-cen var klart uenige om teknologien. Lige så ty-delig var imidlertid en enighed om at der i de se-neste årtier er sket et dramatisk skift fra offentligtil privat domineret forskning inden for landbrugog bioteknologi, men at kommercielle interesserikke kan varetage et hensyn til retfærdighed – tilat forskningen rettes mod de fattigstes proble-

6 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Hvem skal have patent på universitetet?

Et problemkompleks er ved at hobe sig op, nationalt og internationalt. Det handler

om ejendomsret og ejerskab til universiteterne og til den viden som dyrkes dér.

E S SAY ▼

FO

TO

: N

OR

DF

OT

O

FirmatiseringResultatet (af de senere års udvikling) er en firmatisering af universiteterne. I den verden hersker erhvervsli-

vets terminologi. Universiteterne har således fået ‘udviklingskontrakter’ og ‘virksomhedsregnskaber’. De skal

drives som private selskaber der opererer med kunder, produktion, præstation, konkurrence, kvalitetskontrol,

mål- og rammestyring, innovation og management.”

Jørgen Øllgaard, sociolog og journalist ved ForskerForum, Politikens kronik tirsdag den 12.12.00.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 7

mer, og til at de fattigste kan få adgang til at ud-nytte resultaterne. Øget offentlig finansiering ogmindre bastante former for intellektuel ejen-domsret end patentering blev derfor efterspurgtfra konferencen.

I november poppede penge- og patentdiskussi-onen op igen da Teknologirådet holdt høring ommulighederne for at bruge kloning af stamceller ifremtidig behandling. Store indtjeningsmulighe-der kan vise sig, men udover en hel del held ogknofedt skal der også store investeringer til – ogceller fra menneskefostre. Skal også stamcellerkunne patenteres? Er dette felt egnet til ren for-retningsvirksomhed? Er der andre veje at gå?

Formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiede-mann – tidligere mangeårig amtsborgmester forVenstre – udtrykte dyb bekymring over kommer-cialisering på et område der rører ved så eksi-stentielle spørgsmål:

– Det handler om menneskesyn. Vi skal ikkeblive siddende på bagsmækken og lade det medi-cinsk-industrielle kompleks med dertil knyttedekapitalinteresser styre udviklingen på området,sagde Tiedemann.

Hvilket det socialdemokratiske folketingsmed-lem Niels Bloch Jespersen kommenterede medfølgende ord:

– Det gælder om at få et fornuftigt samarbejdemed erhvervslivet.

Der er kort sagt ikke noget der bare ligner kon-sensus om forholdet mellem forskningen og pen-gene, og uenighederne følger ikke tidligere tidersopdeling mellem ‘højre’ og ‘venstre’. Ej heller erder enighed om at de stærke intellektuelle ejen-domsrettigheder som patenter giver, er den ide-elle ramme at udvikle det så opreklamerede vi-densamfund og universiteterne indenfor.

Den klassiske ide om universitetet kan univer-siteterne lige så godt først som sidst bryde ud af,gjorde Gìsli Pàlsson, professor ved Det Antropo-logiske Institut på Islands universitet, gældendeved oktobers konference i Lund om genteknologiog økonomi. Pàlsson satte patentdiskussionen idirekte forbindelse med universiteternes fremtid:

– Der foregår voldsomme ændringer i forhol-det mellem universiteter og det private erhvervs-liv. Det er en global udvikling som måske er stær-kere inden for bioteknologien end på andre om-råder, sagde han og argumenterede derpå for endirekte diskussion om hvilke former for intellek-tuel ejendomsret der skal være gældende underde nye betingelser.

Pálsson anså det ikke for givet at en fuld over-gang til patentbeskyttelse af ny, anvendelig videnskulle være den eneste vej frem. Hans anbefalingdrejede sig om vurdering og afvejning af de in-volverede interesser fra emne til emne og ombrug af forskellige traditioner for ejendomsret,herunder traditioner for kollektiv ejendomsret.

Juristen Hans-Henrik Lidgaard, professor vedLunds Universitet, var i tvivl om konsekvenserneaf at skabe en situation hvor universiteter kanoptræde som selvstændige, økonomiske aktører,for eksempel ved at give dem mulighed for at ta-ge patenter, som det er sket i Danmark:

– Der er dynamik i at forskere går ud og anven-der deres opfindelser. Men jeg tror også at detkan hæmme diskussionen på universiteterne,vurderede han. Derfor foretrak han foreløbig at

undlade at give svenske universiteter adgang tilat patentere:

– Lad os først se, sagde han, om danske myn-digheder klarer at håndtere dette nogenlunde ri-meligt.

I USA blev sådan lovgivning vedtaget i 1980,og tyve år efter foregår der nu på amerikanskeuniversiteter en diskussion om reglernes langsig-tede konsekvenser for universitetskulturen. Itidsskriftet The Atlantic Monthly stilles derskarpt på en ægteskabslignende aftale mellemmedicinalkoncernen Novartis og en afdeling formolekylærbiologi på University of California,Berkeley. Det hævdes at universiteterne i den se-neste snes år har skiftet karakter. Fra at være ik-ke-kommercielle institutioner der blandt andetoverlevede gennem veldædighed, er de selv ble-vet “ivrige med-kapitalister der omfavner marke-dets værdier som aldrig før”.

Den hjemlige, danske baggrund for alle disseudsagn har været nok et år med pengeproblemerfor universiteterne. Med lærerstillinger der snit-tes væk, og med stipendier der aflyses.

Det har også været det år hvor nye patentreg-ler på universitetsområdet trådte i kraft. Og dethar været det år hvor Folketinget gjorde det EU-direktiv der tillader patentering af gener, planterog dyr, til dansk lov, mens diskussionerne om detacceptable i sådan patentering fortsatte for fuldkraft i resten af Europa.

Forskningsminister Birte Weiss slog i oktoberfast at der er velvilje i Folketinget over for univer-siteterne, men at der på den anden side ikke erubegrænsede ressourcer til rådighed, og at uni-versiteterne også må ernære sig gennem eksternfinansiering, fra EU og virksomheder:

– Jeg glæder mig meget over at berøringsang-sten mellem privat og offentlig forskning er afta-gende. Den er ikke væk. Men der er voksende

forståelse for at man kan samarbejde, uden atdet går ud over forskningens frihed, sagde mini-steren.

I løbet af året var der også en Dandy-sag. Denhandlede om forskere der blev trykket på mavenaf tyggegummifabrikanter som nødigt så visseforskningsresultater offentliggjort.

Og så blev der gennemført en af de efterhånd-en jævnligt tilbagevendende undersøgelser af til-lid og mangel på samme til blandt andre forske-re. Institut for Konjunktur-Analyse spurgte 600personer om deres tiltro til forskere. Resultatetvar at knapt fire ud af ti opfattede forskere påuniversiteter som meget eller overvejende tro-værdige, mens godt to ud af ti mente det sammeom forskere i industrien.

Nils Uddenberg, docent ved Kungliga Vetens-kapsakademien, udtrykte sig meget direkte omtillidsspørgsmålet ved konferencen om gentekno-logi og økonomi:

– Folk oplever at den genteknologiske forsk-ning er styret af økonomiske interesser som deikke har tillid til. Det har betydet meget for denmistro der i dag findes i forhold til genteknologi.Folk føler sig magtesløse og sat uden for indfly-delse, og så tager de afstand. Det går simpelthenikke at lægge al denne forskning i privat regi. Deter også et spørgsmål om demokrati, erklæredeNiels Uddenberg.

Få dage før, ved ATV-konferencen i Danmark,udtrykte Hans Siggaard Jensen, professor vedHandelshøjskolen i København, en vis beklemt-hed ved “McDonaldisering af universiteterne”,og lektor Ulrik Jørgensen fra Danmarks TekniskeUniversitet tog tillidsspørgsmålet op:

– Det ville være et alvorligt samfundsmæssigttab hvis befolkningens tillid til universiteter ogforskere gik tabt. Men risikoen for tillidstab eksi-sterer hvis stadig mere forskning kommer til atforegå i lukkede kredsløb hvor universiteter og

virksomheder arbejder nært sammen og delerkommercielle interesser, sagde han.

I løbet af året er der således blevet lagt brænde iovnen til en diskussion af forholdet mellem pen-gene der mangler, og pengene der kan skaffes.Det kan for eksempel formuleres som følgendespørgsmål:

I hvilket omfang er der grund til at forvente atfolk flest skal føle kollektivt ejerskab til nogetsom er belagt med private ejendomsrettigheder?

Kan universiteter overleve uden at nævnte fø-lelse af kollektivt ejerskab til dem er tilstede isamfundet? Hvis ikke – hvad kan der så gøres forat fastholde denne følelse under ændrede betin-gelser for finansiering?

Hvad skal der til for at universiteter også ifremtiden kan levere samfundet uafhængig eks-pertise?

Kan uddannelser gøres til en vare uden samti-dig at blive belagt med studieafgifter?

I hvilket omfang skal universiteter i fremtidenvære sæde for henholdsvis forskere og opfindereog for henholdsvis lærere og uddannelsesagen-ter, eller måske for en helt nye typer hybrider?

Hvad mener universiteterne, ud over at de ger-ne vil overleve? Mener universiteterne noget?

Nogle universitetsfolk er bekymrede over denaktuelle udvikling, mens andre er optimistiske.Nogle vil stoppe op og andre stimulere. Samletbliver det til at mange universitetsfolk tager liv-tag med problemkomplekset og rejser emnethvor anledning byder sig. I 2001 kan det være atuniversiteterne som institutioner vælger at trædei karakter. ■

Gitte Meyer er videnskabsjournalist og tilknyttetCenter for Bioetik og Risikovurdering som forsk-ningsassistent.

Det hævdes at universiteterne i den seneste snes år har skiftet karakter.

Fra at være ikke-kommercielle institutioner der blandt andet

overlevede gennem veldædighed, er de selv blevet ivrige

med-kapitalister der omfavner markedets værdier som aldrig før

DTU - et erhvervsuniversitet“Et erhvervsuniversitet er et universitet med en anden ledelse, et universitet som har et

andet koncept; et universitet som aktivt skal tage del i erhvervslivet ved at samarbejde

med erhvervslivet i en større udstrækning end den vi hidtil har set.”

Lise Hækkerup, kort bemærkning til Søren Kolstrup under Folketingets behandling af

lovforslaget om DTU’s overgang til selveje, 6. december 2000.

Af Richard Bisgaard

Landets to største universi-teter har ikke haft ordent-ligt styr på de forsknings-

penge de har modtaget fra pri-vate firmaer.

Det konkluderer statsreviso-rerne på baggrund af denstærkt kritiske beretning omforvaltningen af private forsk-ningsmidler på Århus ogKøbenhavns Universitet somRigsrevisionen for nylig afleve-rede til statsrevisorerne efterflere måneders kulegravning afforskningskonti på de to univer-siteters sundhedsvidenskabeli-ge fakulteter.

Af beretningen fremgår at deto universiteters “administrati-on af private forskningsmidlersamlet set er mangelfuld” og at“universiteternes øverste ledel-se har tilsidesat deres ansvar”fordi de ikke i tilstrækkelig gradhar holdt øje med de enkelteforskere og institutter.

Samtidig kritiseres de to an-svarlige ministerier, Forsk-nings- og Undervisningsmini-steriet, for ikke at have ført ettilstrækkeligt tilsyn med uni-versiteterne.

På den baggrund har statsre-visorerne fundet det nødven-digt at give de to universiteteren alvorlig påtale, mens mini-

sterierne slipper med en milde-re kritik.

Formand for statsrevisorer-ne, Peder Larsen, SF:

– Gradbøjningen af næsernesstørrelse kan ses som en slagsbelønning til Forskningsmini-steren for selv at have taget ini-tiativ til undersøgelsen. Om-vendt kan universiteterne ikkealene dække sig ind bag atForskningsministeriet endnuikke har fået udarbejdet gene-relle retningslinier for hvordanprivate forskningsmidler skalforvaltes. I henhold til universi-tetsloven har universiteterne etudstrakt selvstyre, og derforhar de også et ansvar for at for-valte deres midler på en or-dentlig måde.

Samme mangler som iDandy-sagenRigsrevisionens undersøgelseblev iværksat på opfordring fraForskningsminister Birte Weissi kølvandet på den såkaldteDandy-sag på Århus Universi-tet.

Den viste blandt andet atsamarbejdsaftalen mellem depågældende forskere på Odon-tologisk Institut og Dandy ikkevar godkendt af institutlederenog at aftalen i det hele taget varmangelfuld.

For eksempel indeholdt den

ingen nærmere beskrivelse afparternes rettigheder og plig-ter, herunder bestemmelser ompublicering. Endvidere var derdét regnskabsmæssige problemat de private forskningsmidlerefter at være tilgået universite-tet – som følge af en misfors-tåelse mellem forskerne og dencentrale regnskabsforvaltningpå AU – blev tilbagebetalt tilforskeren og administreret fraen privat konto.

Efter Rigsrevisionens kule-gravning af et antal sager fraperioden 1986 til 1999 på desundhedsvidenskabelige insti-tutter på landets to største uni-versiteter er det nu påvist atdisse forhold langt fra er ene-stående. Tværtimod viser Rigs-revisionens undersøgelse at“AU og KU har en række sagersom er behæftede med de sam-me mangler” som Dandy-sagen.

Mere konkret viser Rigsrevi-sionens undersøgelse– at forskere har indgået for-

pligtende samarbejdsaftalermed private firmaer uden be-myndigelse og i strid meduniversitetsloven;

– at samarbejdsaftalerne harværet mangelfulde ved ikke atpræcisere rettigheder, erstat-ningsansvar og retsanvendel-se;

– at universiteternes arkivering

har været utilstrækkelig, og atde ikke i alle tilfælde har kun-net dokumentere forpligtel-serne over for de private til-skudsgivere;

– at universiteternes bevillings-og regnskabsmæssige be-handling af private tilskuds-midler er usikker.

Velfortjent næseRektor Kjeld Møllgård erkenderda også åbent at der har væreten brist i håndteringen af forsk-ningspengene.

– Vi har fået en stor næse, ogden er velfortjent. Der er heltklart et behov for at udarbejdenogle klarere retningslinier. Endel af kritikpunkterne har vi al-lerede strammet op på, og re-sten er vi i fuld gang med at sepå, siger han.

Samme melding kommer frade øvrige universiteter. På etmøde mellem Forskningsmini-steriet og Rektorkollegiet varder således bred enighed om atden mangelfulde kontrol medde private forskningsmidler gørsig gældende på alle universite-ter, og at ministerium og insti-tutioner har et fælles ansvar forat få rettet op på forholdenehurtigst muligt. ■

8 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Sjusk med privateforskningspengeKøbenhavns og Århus Universitet har fået en stor næse

for lemfældig omgang med private forskningsmidler

FO

TO

: M

IKE

KO

LL

ÖF

FE

L

En god rapportRigsrevisionens rapport er et velegnet redskab til at skabe helt klare linier i samarbejdet

mellem privat og offentlig forskning. Samtidig bekræfter den at det var rigtigt at opfor-

dre Rigsrevisionen til at se på sagen.”

Forskningsminister Birte Weiss, pressemeddelelse fra

Forskningsministeriet, 29. november 2000.

INDIVIDUELLE AFTALER – Ifølge Rigsrevisionen

har individuelle forskere gennem en årrække uden

bemyndigelse indgået samarbejdsaftaler der forplig-

ter universiteterne. Omvendt har universiteternes

øverste ledelse tilsidesat sit ansvar ved ikke at sikre

at institutlederen har levet op til sin forpligtelse

med at godkende de pågældende aftaler.

R E V I S I O N ▼

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 9

ningsspørgsmål. Offentligheden skal have et bed-re indblik i forskernes arbejde, og forskerne måderfor anstrenge sig for at formidle deres meto-der og resultater bedre end de gør i dag. I appel-len opfordres også medierne til at bidrage mereaktivt i formidlingsprocessen af videnskabensfremskridt. EU bør, ifølge konferencedeltagerne,regelmæssigt indkalde til globale møder omforskningens rolle i samfundet.Læs mere på: www.recherche.gouv.fr/discours/2000/

appelsorb.htm.

OECD og Kina i uddannelsessamarbejde

K I NA : I år er 11 procent af alle kinesere mellem18 og 22 år indskrevet ved en længerevarendeuddannelse. Det betyder at målet på 15 procent iår 2010 rykker nærmere. Det udtalte Kinas vice-minister for uddannelse, Wei Yu, ved en konfe-rence som Kinas uddannelsesministerium af-holdt i samarbejde med OECD i Peking for et paruger siden. Ved konferencen præsenterede OECD-landene deres erfaringer med udbygnin-gen af universitetssektoren de seneste årtier. Deltagere fra blandt andet Frankrig, Tyskland, Irland, Storbritannien og Sverige diskuteredeblandt andet ledelse og social udjævning med deres kinesiske kollegaer.Læs mere på: www.chinadaily.com.cn/

cndydb/2000/11/d2-1educ.b28.html.

Rektorer som græsrødder

STO R B R I TA N N I E N : Det engelske rektorkol-legium, der tidligere hed The Committee of Vice-Chancellors and Principals (CVCP), har netopskiftet navn til Universities UK og profilerer signu mere markant som universiteternes interesse-organisation. Ifølge den nye målsætning vil manstyrke forståelsen for universiteternes grund-læggende værdier og fungere som pressionsgrup-pe for bedre bevillinger til universitetssektoren.Den nye profil blev markeret ved en rapport omuniversiteternes finansiering den 1. december.Ifølge rapporten behøver sektoren yderligere til-skud på mellem 1,4 og 1,6 milliarder pund omåret i perioden fra 2004 til 2010. De større bevil-linger er en forudsætning for at man kan rammenye målgrupper og for britiske universiteters in-ternationale konkurrenceevne, hedder det. Derdiskuteres tillige en balance mellem offentlig ogprivat finansiering. Samtidig med rapportenspublicering har den britiske regering offentlig-gjort bevillingsniveauet for de kommende tre år.Ifølge departementet for uddannelse varsles enstigning på 412 millioner til universiteterne fordet kommende akademiske år.Læs mere på: www.universities.ac.uk og

www.hefce.ac.uk.

INTERNATIONALT NY T ▼

Universiteter og erhvervslivsamarbejder om ny uddannelse

STO R B R I TA N N I E N : Til efteråret begynder totusinde studerende deres studier i ‘foundationdegrees’, en ny toårig erhvervsrettet uddannelseder har til formål at rekruttere flere unge til delængerevarende uddannelser. Der er givet grøntlys til 40 nye kurser udviklet i et samarbejde mel-lem universiteter og erhvervsliv. Bag de nye ud-dannelser står 21 konsortier der er sammensat afen kombination af universiteter, virksomhederog organisationer. De aktuelle områder er blandtandet IT, sundhedsvidenskab, bygningsvirksom-hed og kemiteknik. Det er tanken at de nye ud-dannelser senere skal kunne følges op af en over-bygning på yderligere et år og munde ud i en ba-chelorgrad.Læs mere på: www.hefce.ac.uk/News.

Rangordning af universiteter

C ANA DA : Det canadiske tidsskrift Maclean’s of-fentliggjorde for nylig sin universitetsranking, enrangordnet oversigt over landets universiteter.Ifølge tidsskriftet har de seneste års besparelserhaft en negativ effekt på de canadiske universi-tetsuddannelsers kvalitet. Blandt andet faldt syvaf de 19 universiteter i delstaten Ontario nedad iårets rangorden. Blandt forskningsuniversiteter-ne fører University of Toronto, mens Simon Fra-ser University i British Columbia er det bedst pla-cerede mellemstore universitet. De fransksproge-de universiteter i Quebeck har ikke ønsket at bi-drage med oplysninger til tidsskriftets ranking.Læs mere på: www.macleans.ca/xta-

doc/2000/11/20/Universities2000/index.shtml.

Forskere skal formidle

D E N E U RO PÆ I S K E U N I O N : EU’s franskeordførere indkaldte i forrige uge til en konferen-ce med temaet “The public understanding ofScience - Science and Society”. Den franskeforskningsminister, Roger-Gérard Schwartzen-berg, var vært, og ved konferencen deltog overhundrede forskere og politikere fra medlemssta-ter og enkelte asiatiske lande. Der blev diskuteretforskningsetik og hvordan forskningens resulta-ter når ud til bred debat i samfundet. Deltagerneenedes om en fælles udtalelse som de franskeværter kalder ‘Sorbonne-appellen’. Heri efterly-ser man større åbenhed omkring de store forsk-

Støtte til studerende i ulande

STO R B R I TA N N I E N : The Ford Foundation har netop truffet beslut-ning om et storstilet internationalt stipendieprogram der har til formålat støtte studerende fra Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika.Der er afsat 330 millioner dollars til en treårig periode, det største pro-gram nogensinde i fondens historie. Hovedparten af pengene, 280 mil-lioner, er afsat til et ‘International Fellowships Program’ der skal gøredet muligt for 3.500 studerende at tage en master- eller doktorgrad vedet valgfrit universitet i verden. Fonden vil specielt yde støtte til stude-rende fra underrepræsenterede etniske og sociale minoriteter. De reste-rende 50 millioner går til et supplerende program til finansiering afgrunduddannelse for et antal studerende fra disse minoritetsgrupper.Programmet skal administreres i samarbejde med lokale og regionaleorganisationer, blandt andet Association of African Universities.Læs mere på: www.fordfound.org.

�

�

SKAL DU FØLGE�KURSER I SVERIGE �

TIL FORÅRET?��

Lørdag d. 20 januar afholder Øresundsuniversitetet en intro-duktionsdag om det at studere i Sverige. Målgruppen er først og fremmest studerende, som skal tage et kursus på den anden side af Sundet i forårssemestret.

Andre interesserede kan også deltage, hvis der er pladser i overskud. På informationsdagen præsenteres bl.a. studierelevant terminologi, introduktion til studenterlivet i Skåne etc. ��

Deltagelse er gratis. Dagen vil foregå ved et af Øresunds-universitetets medlemsuniver-siteter. Sidste tilmeldingsdag er d. 8. januar. Det endelige program og stedsangivelse tilsendes efter sidste tilmeldingsdato.�

Tilmelding og information�•�Pia Kaa Kristensen��tel 353 23579��pkk@adm.ku.dk�• �Åsa Melander��tel +46 46 222 09 67 ��melander@oresund.lu.se��

Tilmeldingsblanket findes desuden på vores hjemmeside��

www.uni.oresund.org

FO

TO

: N

OR

DF

OT

O

Af Geert Hallbäck

Der kan ikke herske tvivlom at Jesus døde. Hanblev korsfæstet, det vil

sige henrettet på den mestsmertefulde og ydmygende må-de, forbeholdt slaver, oprørereog andre undermålere set medromerske øjne. Det må haveværet et stort problem for deførste kristne missionærer atskulle forklare at deres guddomog grundlægger var død pådenne måde.

På den anden side blev den-ne død også omdrejningspunk-tet for den kristne fortolkningaf Jesus og hans betydning.Gennem lidelse og korsdødovervandt han døden, ja hanopstod fra døden, tror de krist-ne; og han efterlod en moralder forvandler lavhed til stor-hed og lidelse til frelse. Det erførst og fremmest i døden Jesusbliver betydningsfuld.

Men hvis Jesus er død, måhan også være født. Det bliverder imidlertid ikke lagt vægt påi de ældste skrifter i Det NyeTestamente, nemlig Paulus’breve. I brevet til Galaterneskriver Paulus ganske vist atKristus er “født af en kvinde,født under loven” (kap. 4, vers4). Men det betyder blot at haner født på almindelig menne-skelig vis.

Jesus var i Paulus’ øjne bådeguddommelig og menneskelig,og det søger han at udtrykke pådenne måde. “Født af en kvin-de” vil sige at han er født på na-turlig, biologisk vis; “født underloven” betyder at han er fødtind i en bestemt historisk sam-menhæng, nemlig som medlemaf det jødiske folk der – som detudvalgte folk – havde modtagetGuds lov. Der er ikke hos Pau-lus nogen interesse i øvrigt forunder hvilke omstændighederJesus er født.

EvangeliernePaulus skrev sine breve i åreneomkring 50 e.Kr. Først tyve årsenere blev det første evange-lium skrevet; det var Markus-evangeliet. På det tidspunkt varden ældste generation af krist-ne ved at dø bort – de menne-sker der havde kendt Jesus oghavde grundlagt de første krist-ne menigheder. Der var derforet behov for at få samlet hvadder blev fortalt om Jesus, og at

få det ordnet i en sammenhæn-gende fremstilling af hans liv,død og opstandelse.

Det var dette behov Markussøgte at imødekomme da hanskabte den første samlede for-tælling om Jesu liv. Senere fulg-te andre efter, og da Det NyeTestamente blev dannet, togman fire af disse ‘Jesus-biogra-fier’ med. Det er de skrifter vikalder evangelierne. Grund-læggende fortæller de den sam-me historie; alligevel er derganske store indbyrdes forskel-le mellem dem, både hvad om-fang og indhold angår.

Markus-evangeliet, der er detældste af evangelierne, fortæl-ler ikke om Jesu fødsel; det be-gynder med at fortælle omhvordan Jesus bliver døbt af Jo-hannes Døberen kort før sinførste offentlige fremtræden.Hos Markus er det afgørendenye i forhold til Paulus at detfortæller om Jesu virksomhedsom forkynder og helbrederforud for den konflikt med dejødiske myndigheder der tilsidst fører til hans henrettelse.Også for Markus er det vigtigstei Jesu liv så at sige hans død;men denne død skal ses i lysetaf det forudgående liv.

Det yngste af de nytesta-mentlige evangelier er sandsyn-ligvis Johannes-evangeliet; detfortæller heller ikke om Jesufødsel. Det indledes til gengældaf den såkaldte Prolog (kap. 1,vers 1-18), et slags mytologiskdigt der lader Jesus eksisteresom guddommeligt væsen alle-rede før skabelsen inden haninkarneres som menneske.

FødselsberetningerneDe to andre evangelier, Mat-thæus-evangeliet og Lukas-evangeliet, indledes imidlertidbegge med fortællinger omJesu fødsel. Disse to skrifter ersåledes de eneste i hele Det NyeTestamente der tillægger Jesufødsel en særlig betydning. Deter herfra vi kender alle episo-derne og fortællingerne om

tællingerne i Matthæus-evan-geliet kap. 1-2, vil man opdageat der mangler noget. Her hørervi ikke noget om en rejse tilBetlehem og fødslen i en stald;her bor Josef og Maria simpelt-hen i Betlehem. Hyrderne påmarken vil man sikkert ogsåsavne.

Alt det finder man imidlertidi Lukas’ beretning (kap. 1-2).Her mangler til gengæld de hel-lige tre konger, for slet ikke attale om barnemordet i Betle-hem. Hele det kompleks af for-tællinger vi forbinder med be-retningen om Jesu fødsel, er i

virkeligheden skrevet sammenaf episoder der står at læse hverfor sig enten i Matthæus- eller iLukas-evangeliet.

I virkeligheden fortæller deto evangelier om Jesu fødsel påto meget forskellige måder.Hver for sig bruger de nemligførselsberetningerne til at ud-trykke deres særlige tolkning afJesus. Alene af den grund måde to fødselsberetninger betrag-tes som legendedannelser sna-rere end historiske vidnesbyrd.

Matthæus-evangelietI Matthæus-evangeliet er for-tællingen om Jesu fødsel endramatisk historie. Tre gangemå Guds engel vise sig for Josefi drømme og dirigere ham til at

mand, hvilket ikke blot er en of-fentlig skandale, men en juri-disk forbrydelse. Mor og barner truet af straf og social udstø-delse, men englen får Josef tilalligevel at tage Maria til sig ogvedkende sig barnet. Josef – oglæserne – får nemlig at vide atbarnet er “undfanget ved Hel-ligånden”. Samtidig er det gen-nem Josef at Jesus er efterkom-mer af kong David og dermedarving til kongetitlen; men detfører den næste trussel med sig.

Gennem besøg af nogle ma-gere, det vil sige professionellemirakelmagere og stjernetyde-

re, får den regerende konge,Herodes den Store, nemlig be-sked om barnets fødsel. At derskulle være tre ‘vise mænd’, stårder ikke noget om i teksten; destår blot i flertal, så måske varde kun to, måske endnu flere.Først den senere, videredigten-de legendedannelse har gjortdem til tre – som repræsentan-ter for de tre verdensdele mandengang kendte.

Magerne har set barnetsstjerne. Da hele fortællingenom Jesu fødsel må betragtessom en legende, er det naturlig-

så længe historien bliver fortalt. Tilbage til fortællingen: Da

kong Herodes hører om barnetsfødsel, opfatter han det strakssom en rival. Og da magerne ik-ke vender tilbage til kongen ogudpeger barnet for ham, griberhan til kongelig brutalitet og la-der alle drengebørn på den an-givne alder i Betlehem og om-egn dræbe. Jesus er imidlertidforinden blevet reddet gennemflugt, for kongens morderiskebeslutning er blevet røbet forJosef af Guds engel i endnu endrøm. Josef flygter med mor ogbarn til Egypten, hvor der varen stor jødisk befolkningsgrup-pe på dette tidspunkt.

Den sidste trussel mod bar-net er da at det skal vokse op ilandflygtighed. Men for tredjegang griber Gud ind og åbenba-rer for Josef at kong Herodes erdød. Familien tør dog ikke ven-de tilbage til selve det jødiskekerneland Judæa, hvor Hero-des søn er blevet hans efterføl-ger, men tager i stedet til detnordligere landskab Galilæahvor de slår sig ned i byenNazaret.

Gennem denne historie harvi som læsere ikke blot oplevetat barnet lever livet farligt, menogså at det i særlig grad er un-der Guds beskyttelse. Dette eret ganske særligt barn, udset tilat blive sit folks frelser som Jo-sef får at vide i den første drøm.

Men ikke nok med det. Vi harogså fået en forsmag på denkonflikt mellem Jesus og den

eget land er stedet hvor han ef-terstræbes.

Lukas-evangelietFortællingen hos Lukas er denvi kender som juleevangeliet.Hvor Josef er hovedpersonenhos Matthæus, er Maria hoved-personen i Lukas-evangeliet. Vihører om hvordan englen bebu-der for hende at hun skal få etbarn uden at have kendt nogenmand. Den historie løber paral-lelt med historien om JohannesDøberens fødsel. Hans forældrevar egentlig for gamle til at fåbørn; det udpeger Johannessom en særlig betydningsfuldperson. Maria er til gengæld forung! Men hun påtager sig ly-digt sin ‘opgave’. Og hos Lukasforløber historien uden det yd-re drama vi møder hos Matt-hæus.

Det mest dramatiske er rej-sen fra Nazaret i Galilæa, hvorJosef og Maria bor, til Betlehemi Judæa for at “blive skrevet imandtal”, som det hed i dengamle oversættelse. De skal rej-se fordi Josef var af Davidsslægt, og Betlehem var Davidsby. Og så skal de rejse for at for-tælleren kan lade fødslen ske istalden derude hvor menneskerog dyr deler vilkår. Ude på mar-ken hvor mennesker og dyr og-så deler vilkår, viser Guds him-

10 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Blev Jesus født?Kun Matthæus- og Lukas-evangelierne i Det Nye Testamente rummer beretninger om Jesu

fødsel, og de er indbyrdes forskellige. De er dog enige om at Jesu mor hed Maria, hendes

mand Josef, og at fødslen fandt sted i Betlehem. Men ikke engang det kan bekræftes

historisk, for beretningerne er digteriske udtryk for to forskellige Jesus-opfattelser.

TeologiVidenskabet

Men er der da intet historisk troværdigt

i beretningerne om Jesu fødsel?

Er det alt sammen religiøs legendedannelse?

Tja – han må jo være blevet født

da han siden hen levede og døde så han

blev berømt for det.

Marias graviditet, fødslen af Jesus-barnet, flugten til Egyp-ten og så videre – alt det vi ken-der så godt fra jul.

Men læser man fødselsfor-

redde barnet. I første omgangafsløres det at Maria er gravidselv om ægteskabet mellemhende og Josef endnu ikke erfuldbyrdet.

Det må betyde at hun harværet ham utro med en anden

vis halsløs gerning at lede efterastronomiske vidnesbyrd om etsærligt himmelfænomen om-kring tidspunktet for hans fød-sel. Det er udtryk for en misfor-ståelse af fortællingens genre.Men da folks behov for enhåndfast historisk bekræftelseaf Bibelens sandhed er umætte-ligt, vil forsøgene på at identifi-cere stjernen sikkert fortsætte

politiske magt i Jerusalem somvil blive gennemspillet endnuengang i evangeliets slutninghvor den fører til hans død.

Samtidig er Jesus blevet sat iforhold til den udvidede bibel-ske geografi hvori det jødiskefolks historie har udspillet sig.Folket har været i eksil både iEgypten og i Mesopotamien.Men i denne historie bliver jø-defolkets bitre erfaringer vendtom: Jesus hyldes af magerneder sandsynligvis kommer fraMesopotamien, og finder be-skyttelse i Egypten, mens hans

melske hærskare sig derefterlovsyngende for nogle hyrder.

Her skal man lige vide at hyr-der levede uden for samfundetog blev betragtet med megenmistro – lidt i stil med vore for-domme om sigøjnerne. På den-ne måde lader Lukas de mestophøjede ting ske i de mest yd-myge, ja absurde omgivelser. IJesu fødsel mødes det højesteog det laveste. Hvor Matthæusfortæller en historie om blodigkonflikt, fortæller Lukas omfødslen så den bliver et forso-ningspunkt mellem Gud ogmennesker, jord og himmel,udskud og centrum.

Fælles elementerSom vi har set, er det to megetforskellige historier og derigen-

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 11

nem også to meget forskelligeJesus-billeder der fortælles i deto evangelier. Men der er trodsalt også sammenfaldende ele-menter.

I begge fortællinger heddermoderen Maria og faderen Jo-sef. Og i begge fortællinger erMaria stadig jomfru da hun bli-ver gravid, som en tilkendegi-velse af barnets guddommeligeherkomst. Et gudebarn bør nuengang fødes af en jomfru.

Ligeledes er det i begge for-tællinger gennem Josef at bar-net er af Davids slægt. Det kanmåske undre os hvordan hankan være af Davids slægt gen-nem Josef når han nu engangikke er barnets rigtige far. Menher tænker vi mere biologiskend datidens mennesker; fordem var slægtskab snarere ensocial kategori, og det adopte-

rede barn var fuldgyldigt med-lem af slægten. At Jesu mor hedMaria, er kendt fra andre tek-ster i Det Nye Testamente; menJosef hører vi kun om i fødsels-beretningerne. Måske er hanindføjet alene for at sikre Da-vidsslægtskabet.

Det samme er sikkert tilfæl-det med fødslen i Betlehem.Det synes at have været enkendt ting at Jesus kom fraNazaret i Galilæa. Men denneukendte by var et upassende fø-dested for den kommende Mes-sias. Han burde fødes i Davidsby, Betlehem. De to evangelierforbinder imidlertid familienmed de to byer på forskellig vis.

I Matthæus-evangeliet erBetlehem Josef og Marias byhvor barnet naturligt nok fø-des; men for at undgå Herodes-sønnens efterstræbelse slår desig ned i det fjernere Nazaret.Hos Lukas bor familien i Naza-ret, men på grund af en folke-

tælling må Josef og Maria rejsetil Betlehem hvor barnet så kanfødes i den berømte stald.

Herodes eller folke-tællingenIfølge Matthæus fødes Jesusunder Herodes den Store, ifølgeLukas i forbindelse med folke-tællingen. Både kongen og fol-ketællingen er historiske fæno-mener, men de strider indbyr-des mod hinanden.

Kong Herodes døde år 4 f.Kr.,mens folketællingen blev iværk-sat da romerne afsatte hans sønfor selv at overtage magten i Ju-dæa. Dermed blev romerne selvansvarlige for skatteudskrivnin-gen og måtte vide hvor mangeder var skatskyldige. Derforiværksatte de en folketælling,men det var i år 6 e.Kr. Der eraltså et span på cirka ti år mel-lem Jesu fødsel i det ene og detandet evangelium. Hvorforfødslen siden hen blev placeretnogenlunde midt imellem de toyderpunkter, er en helt andenhistorie (som man kunne læse

om i Universitetsavisens jule-nummer sidste år!).

Men er der da intet historisktroværdigt i beretningerne omJesu fødsel? Er det alt sammenreligiøs legendedannelse?

Tja – han må jo være blevetfødt da han siden hen levede ogdøde så han blev berømt fordet. Han blev givetvis også fødtsom jøde på et bestemt tids-punkt i det jødiske folks histo-rie hvor konflikten med romer-ne var begyndt at spidse til. Ogefter al sandsynlighed blev hanfødt i den ukendte galilæiske byNazaret, og hans mor hed sik-kert Maria. Resten er antageligfantasi.

Men den fantasi har tilgengæld spillet en større histo-risk rolle end nogen historiskarkivalie-oplysning om hansfødsel kunne have gjort.Så Jesus blev da helt sikkertfødt. Men en fødsel, det fik hanførst da Matthæus og Lukasfandt på at digte deres fortæl-linger om den. ■

Geert Hallbäck er lektor i fagetNy Testamente ved Det Teologi-ske Fakultet.

VIDENSKABET er stedet hvor forskere og studerende har mulighed for at udstille det

bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 45.000 læsere.

Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med

mellemrum. Manuskript, diskette og evt. portræt af forfatteren sendes til Universitets-

avisen med almindelig post eller e-post.

12 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

D E BAT ▼

Københavns Universitetsledelse står i disse år foren yderst mærkelig bag-

stræberisk politik: Med et ‘hyr-debrev’ har rektor indskærpetover for fakulteterne at studie-reglerne skal overholdes tilpunkt og prikke. Det vil sige atman fratager de studerendemuligheden for at tage kursersom ligger uden for ens speci-fikke bachelor- eller kandidat-uddannelse.

Ud fra min egen situation viljeg prøve at skitsere hvilke kon-sekvenser denne politik kan ha-ve:

Jeg er studerende på bache-loruddannelsen i miljøkemi. Deobligatoriske kurser på denneuddannelse optager hele 180ECTS points (72 punkter = 3årsværk). Således er det mig ik-ke forundt at tage yderligerekurser i matematik eller for ek-sempel kurser i valensteori ogkvantekemi. Også indførendekurser i programmering somf.eks. Datalogi F, som kunnevære meget relevant også for enmiljøkemiker, må jeg ikke følge.

Ekstra kurser forbudt Helt grotesk bliver det hvis manskulle stile efter undervisnings-

kompetence for at undervise ikemi på gymnasiet. Da forud-sættes kurset “Kemiske Under-visningsforsøg” bestået, mendet har man ikke lov til at følgesom miljøkemistuderende.Kandidatuddannelsen for mil-jøkemikere rummer kun valg-frie kurser svarende til 30 ECTSpoints (1/2 årsværk); men deer reelt ikke valgfrie da det skalvære støttekurser til speciale-emnet.

Man ryster på hovedet i lysetaf den alvorlige mangel på ke-milærere som vi kan se frem tili de danske gymnasier om sårefå år (jvf. undervisningsmini-steriets egne undersøgelser).

En af mine medstuderendepå bacheloruddannelsen i mil-jøkemi fik (inden hyrdebrevet)ekstraordinært lov til at kombi-nere bacheloruddannelserne imiljøkemi og datalogi. Dette er– for mig at se – et positivt ek-sempel på hvor imødekommen-de og fleksibel universitetetkunne være. Lidt underligt fo-rekommer det dog at alle dekurser som ligger udover denormerede 180 ECTS points,ikke må/kan figurere på hanseksamensbevis efter afsluttetuddannelse.

Desværre er der nu med ‘hyr-debrevet’ sat en stopper forsådanne udskejelser. Nu må vistuderende ikke eksperimente-re og opbygge en kombineret‘bredere’ kompetence længere.

Er KU imod tvær-faglighed?Hvad er det for en latterlig jan-telovsmentalitet som ligger bagdette? Burde man ikke påskøn-ne og støtte de ivrige studeren-de som hungrer efter at lærenoget mere – som måske liggerlidt uden for de meget snævrerammer som mange KU- ud-dannelser (især på naturviden-skab) sætter?

Andre fremsynede universi-teter satser på tværfaglighed idisse år. Hvorfor i al verden gørKU det modsatte?

Jævnligt bliver der skældt udover naturvidenskabsfolk somer ‘nørdede’ og har en begræn-set horisont udover deres egetspecialområde. Denne util-fredshed mangler sikkert ikkenogen begrundelse. I erhvervs-livet eller andre steder hvor vi-denskab bliver anvendt i prak-sis, skal man ofte håndtere for-skelligartede og/eller bredeproblemstillinger. Universite-

tets nuværende politik er des-værre med til at fremme enuheldig tendens mod størrefagidioti.

Bred uddannelse, takEn mulig forklaring for univer-sitetets ‘stramme’ politik kanvære økonomisk: Man får ikkeudløst taxameterpenge for bes-tåede eksamener udover nor-meringen. Klart nok. Så får destuderende heller ikke lov til attage disse eksamener!

I mange tilfælde ville nogleflere studerende på et kursusdog kun give ophav til margi-nalt større udgifter. Disse udgif-ter bør ses i relation til de stu-derendes potentielle udbytte!

Desværre vil universitetetsrestriktive politik nødvendigvisopfattes som formynderisk ogdemotiverende for de studeren-de.

Jeg vil opfordre universite-tets ledelse til at revurdere sinholdning i denne sag: I stedetfor at sætte de studerende i enspændetrøje, som givet ved da-gens meget stramme regler,kunne man tillade – ja fremme– at studerende tager kurser in-den for andre fag end dereseget.

Når jeg – som regel i for-bindelse med universi-tetsanliggender – hører

ordet internationalisering, fårjeg lyst til at gribe min mus. Nu,for eksempel.

Som så mange begreber dertilsyneladende er helt klare ab-straktioner lånt fra kompleksesociale institutioner og kon-fliktfyldte politiske interesser,er internationalisering i danskkontekst et flertydigt ord. Fraen overfladisk betragtning erintegration og internationalise-ring plusord. De har en positivaura i modsætning til for ek-sempel assimilation og ameri-kanisering. Det er dog spørgs-målet om ordene i virkelighe-den ikke har større lighederend forskelle.

Amerikansk importDa dansk uddannelsespolitik ifirserne pressede aggressivt påfor større internationalisering,lånte man nye modeller fraUSA. Ingen refererede til disseprocesser som amerikaniseringselvom begreber som cost/be-nefit-analyser og STÅ-procen-ter er direkte amerikansk im-port. Reformerne blev tilpassetdansk praksis og fik løjerlige,

lokale navne som klippekort ogtaxameter.

Fidusen – at universitetsbud-getter for undervisning ogforskning fremover kan udsæt-tes for den slags instrumentellemålinger – var muligvis inspire-ret af amerikanske universite-ters praksis i kriseårene i 60’er-ne og 70’erne.

Yuppie-årene i Danmarkfremmede rationaliseringen. En satirisk pen kunne havepræsenteret en karikatur (etitaliensk ord, i øvrigt) af denjævne danske bonde Bertel Haarder der styrer en overlæs-set høvogn af internationalise-ring hjem til familieladen.

Rentabel terminologiVi er varme på internationalise-ring, et vagt, flertydigt ord somikke desto mindre appellerer tilden simple, rationelle forestil-lingsevne. Internationaliserin-gen gør os konkurrencedygtige,endnu et plusord fra yuppie-ti-den. Der er større akademiskprestige i at offentliggøre enprosaisk artikel i et ‘internatio-nalt respekteret’ engelsksprogettidsskrift end, for eksempel, atudgive en solid videnskabelig

■ ST R A M M E ST U D I E R E G L E R

Rektoralt hyrdebrev fremmer fagidiotiI gamle dage var man inter-

esseret i at give de studerendeen bred akademisk dannelse.På mange universiteter havdeman særlige introduktionskur-ser i mange forskellige fag un-der overskriften ‘studium gene-rale’ – det stod enhver frit atfølge disse kurser. Hvorfor gårvi mere og mere bort fra dettebrede koncept? Det rige danskesamfund må da i dag mere endnogensinde have råd til ensådan ‘luksus’! ■

Philipp von Hessberg, studerendebacheloruddannelsen i miljøke-mi.

SvarDet omtalte ‘hyrdebrev’ er enpræcisering af at KU ikke harlov til at sende en regning vide-re til ministeriet, eller samfun-det om man vil, på ‘unødvendi-ge’ STÅ’er. Der kan altså ikketages betaling for flere eksame-ner end der er hjemmel til i stu-dieordningen.

I ‘hyrdebrevet’ gør vi faktiskopmærksom på at man godtkan lade studerende følge un-dervisningen i fag uden efter-følgende eksamen, og at man

også – hvis det ønskes – kansondre mellem ressourceudløs-ende STÅ og ikke-ressourceud-løsende STÅ. På den måde kanden studerende gå til flere ek-samener end der er hjemmel tili studieordningen, uden at derudbetales penge for de oversky-dende STÅ’er der produceres.Spørgsmålet er så om fakulte-tet/faget er interesseret i at ydeundervisning og eksamen udenat få penge for det.

Endelig gør vi opmærksompå at studerende der kommer iklemme fordi de har en begrun-det forventning om at kunnetage fag ud over hvad studie-ordningen giver mulighed for,kan tilgodeses i en overgangs-periode. Jeg kan kun råde Philipp von Hessberg til at kon-takte sit fakultet for at få klar-hed over hvordan han er stillet. ■

Joan Conrad, prorektor

■ I D E O L O G I

Hva’ med internationaliseringen?artikel på dansk for den lokale,nordiske læserskare.

Vi bør underkaste interna-tionaliseringens betydning forgrundforskningen vis-a-vissektorforskningen en nøje un-dersøgelse. Det danske skelmellem grund- og sektorforsk-ning er nemlig ikke præcis detsamme som forskellen mellemtheoretical and appliedresearch. Når vi vil fremme in-ternationaliseringen, tager viså højde for både grund- ogsektorforskningen?

Internationalisering er un-der ingen omstændigheder ga-rant for en excellent standard.Der er masser af hø på det in-ternationale marked, ved vi,men når universitetet mærkeret produkt internationalt, kon-noterer det automatisk en højværdi. Prisen stiger. Markedettaler sit eget sprog, synes man.Og at være underlagt marke-det er både årsagen til og ef-fekten af internationaliserin-gen.

Kender vi konsekvenserne?Der var engang da den euro-pæiske universitetsverdenlæste, skrev og talte latin. La-

tin var et lingua franca! Megetsenere, i det nittende århundre-de, blev universiteterne vagt-hund og talsmand for den nati-onale arv, ikke overraskende inationalismens gode selskab.Ved tærsklen til det 21. århun-drede er internationaliseringen delvis afnationalisering.

Men ikke kun, for Bertel Haarder er på en og samme tiden dansk bonde og en hård for-retningsmand i internationali-seringens navn.

Til sidst et spørgsmål: Hardanske universiteter nogen sin-de kritisk diskuteret internatio-naliseringens problemer og ide-ologier? Hvornår har vi engage-ret os i en undersøgelse af densformer, dens udøvelse og denskonsekvenser? R.S.V.P. ■

Lektor, ph.d. Jonathan Schwartz, Institut for Antropologi

Oversættelse: Gry Bartroff Gaihede

Inden julen sænker sig, ved-tager Folketingets flertal atgøre Danmarks Tekniske

Universitet til en selvejende in-stitution.

Argumentet for at løsriveDTU og gøre det selvejende erto:1) at DTU er et særligt ‘er-

hvervsrettet’ universitet somkræver særlige forhold for atkunne målrettes til erhvervs-livet;

2) at DTU som selvejende insti-tution kan frigøre kapital tilmoderniseringer ved at be-låne sine bygninger.

Det sidste er for så vidt rigtigtnok, og viser hvor langt rege-ringens konstante nedskærin-ger af uddannelserne er gået.For at kunne lave nødvendigemoderniseringer må bygninger-ne belånes!

Konsekvensen af at gøre DTUselvejende er ganske klar; nem-lig en markant tilbagerulning afuniversitetsdemokratiet.

Rektor skal ikke længere væl-ges, men ansættes af en besty-relse – med flertal af folk udenfor DTU. De fleste vigtige posi-tioner på DTU skal man ikkelængere vælges til, men udpe-

ges af rektor/bestyrelsen. Stu-dienævnene bibeholdes, menfår indskrænket deres kompe-tence og valgforsamlingen inds-krænkes.

En klar og tydelig afdemo-kratisering som sætter denstærke leder der kan skæreigennem alt ævl og kævl, i cen-trum.

Processen hen mod den sel-vejende institution har da ogsåallerede nu skabt frustrationblandt ansatte og studerendepå DTU.

Det ‘erhvervsrettede univer-sitet’ kan betyde at erhvervsli-vets umiddelbare behov bliverfokus for alt hvad der foregårpå DTU. Den kritiske undervis-ning og grundforskning risike-rer for alvor at forsvinde nårDTU’s formål defineres til atvære ‘erhvervsrettet’.

Reaktionært fra top til tå varEnhedslistens vurdering i folke-tingssalen. Vi håber at den nyekonstruktion får en kort leve-tid. ■

Søren Kolstrup, MF, uddannel-sesordfører for Enhedslisten.

■ DT U

Ren privatisering

Naur favoriseres uretmæssigtJeg skal ikke indlade mig på yderligere "diskussion" med Peter Naur. Det er lidt som at ta-

le til en sten. Men jeg vil gerne påpege overfor redaktionen af Universitetsavisen at det

debatmæssigt set er problematisk at Peter Naur får lov til at svare på modindlæg i samme

avis som disse kommer i. Det giver ham en uretsmæssig fordel og vægt i forhold til os an-

dre. Jeg ved godt det kan være fristende at sætte farten i processen lidt op når nu der er

to uger mellem hvert nummer af avisen, men det er ikke nogen særlig god grund, og

måske ville Peter Naur blive tvunget til at tænke en anelse mere over hvad han egentlig

skriver hvis han så modindlæg på tryk uden sine egne forsvarsmekanismer ved siden af.

Søren Skriver Tillisch, stud.mag. i klassisk arkæologi

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 13

Dansk Handel & Servicehar netop udsendt de-batoplægget “Mens vi

venter – krav til dansk forsk-ning og udvikling”. Vi venter såat sige på at universiteterne bli-ver gearet til vidensamfundetskrav om et aktivt samspil mel-lem universiteter og erhvervsli-vet omkring forsknings-, ud-dannelses- og efteruddannel-sesindsatsen. En af vores poin-ter er at det kollegiale styresy-stem udgør en væsentlig barrie-re for et nødvendigt samarbej-de.

Det er derfor godt at konsta-tere at man visse steder i dendanske universitetsverden harindset at den gamle kollegialestyreform ikke længere holder iden moderne videnøkonomi.

Konkret har det nye Dan-marks Pædagogiske Universitetfået en bestyrelse med eksterntflertal og en ledelse der er an-sat af bestyrelsen.

Danmarks Tekniske Universi-tet får per 1. januar sin egenstyrelseslov hvorefter konsisto-rium udskiftes med en bestyrel-se med eksternt flertal. Den tid-ligere kollegialt valgte rektorbliver det i stedet bestyrelsensansvar at ansætte.

IT-højskolen i København ogLearning Lab Denmark der eretableret som frifakulteter, harligeledes gjort op med den kol-legiale styreform og har i stedetfået bestyrelser med eksterntflertal og ansatte direktører.

Andre universiteter er via de-res udviklingskontrakter medForskningsministeriet begyndtat eksperimentere med afvigel-ser fra den kollegiale styreform.

Spørgsmålet er så hvorKøbenhavns Universitet befin-der sig i videnøkonomien?

Som landets største viden-bank bør Københavns Universi-tet stå foran en nødvendigtransformation der kan gøreuniversitetet til en aktiv med-spiller i den moderne videnøko-nomi. Men dette kræver at uni-versitetet gør op med den for-ældede og indadvendte kollegi-ale styreform og erkender nød-vendigheden af en professionel

og udadvendt styreform medstyrkede og entydige ledelses-kompetencer.

Forskerpligt over for erhvervslivetEn af konsekvenserne for forsk-ningsindsatsen er et utal af altfor små og spredte forsknings-miljøer med manglende synlig-hed i omverdenen. Forsknings-miljøer som er ude afstand til athåndtere og tiltrække eksternesamarbejdspartnere fra er-hvervslivet.

Forskningsstatistikken talersit tydelige sprog: Danske virk-somheder placerede i 199828,5 pct. af deres eksterneforskningsmidler på udenland-ske universiteter, svarende til756 millioner kroner, og kun6,8 procent af deres forsknings-midler på danske universiteter,svarende til 180 millioner kro-ner.

Udover behovet for at styrkeledelsens kompetence til atforetage prioriteringer og orga-nisere forskningen i større en-heder, forslår Dansk Handel &Service at virkefeltet for univer-siteterne skal udvides til også atvære forpligtede til samspilmed erhvervslivet på lige fodmed uddannelses- og forsk-ningspligten.

Desuden foreslår vi at deretableres netværkscentre på al-le universiteter der har til for-mål at understøtte netværks-samarbejde mellem forskere ogerhvervsliv, ligesom der skalindarbejdes incitamenter forsamspil med erhvervslivet imeriteringsreglerne for forske-res karriereforløb.

Uddannelse efter erhvervslivets behovEn af konsekvenserne for ud-dannelsesindsats er at man iuddannelsesmiljøerne ikke i til-strækkelig grad kender aftager-ne og dermed ikke uddannerkandidater til de reelle jobmu-ligheder.

Helt aktuelt har det i den se-neste tid været påpeget proble-mer med de humanistiske ud-dannelser der stadig uddanner

Mens vi venter på Københavns Universitet...

til en gymnasie- eller forsker-karriere, med den konsekvensat de nyuddannede humanistergennemsnitlig går arbejdsløseet år efter endt uddannelse ogbruger tiden på såkaldte afkla-ringskurser.

Dansk Handel & Service foreslår at der på fakulteterneetableres formaliserede struk-turer der kan sikre at uddannel-serne udvikles, gennemføres ogjusteres i samarbejde med afta-gerne, for eksempel via etable-ring af rådgivende aftagerpane-ler.

Det kræver samtidig at fakul-teterne og de respektive studie-miljøer besidder en fyldest-gørende viden om hvem der erkunderne, det vil sige hvilkesektorer der er aftagere af di-mittenderne.

Aftagerne af universitetetskandidater ændrer sig over ti-den. I dag er serviceerhvervenehovedaftager af akademisk ar-bejdskraft på det private ar-bejdsmarked. En særkørsel fraDanmarks Statistik, maj 2000,viser at servicevirksomhedernesammen med handelsvirksom-hederne står for 62 procent afalle nye akademiske jobs. Pådet private arbejdsmarked vilknap halvdelen af en kandidat-årgang få ansættelse inden forvidenservice, mens omkring 13procent vil få ansættelse indenfor handel, andre 13 procent in-den for industrien og cirka 14procent inden for finanssekto-ren.

Endelig er en af konsekven-serne for efteruddannelsesind-satsen et alt for ringe udbud,trods videnvirksomhedernesåbenlyse behov for at de akade-miske medarbejderes videnholdes ajour i takt med den ny-este forskning.

Tal fra EU-Kommissionen vi-ser at danske universiteter kunovergår Grækenland i forholdtil deres bidrag til virksomhe-dernes efteruddannelsesaktivi-teter. Således leverede danskeuniversiteter i 1996 kun 1,9procent af virksomhedernes ef-teruddannelse hvilket på ingenmåde kan være acceptabelt i en

S Y N S P U N K T

Den kollegiale styreform er en barriere

for et godt samarbejde med erhvervslivet

om forskning og uddannelse

■ ST Y R K E L S E A F F R E M M E S P RO G

Åbent svar til Zettersten

Isidste nummer af Universi-tetsavisen har professor Ar-ne Zettersten sendt et åbent

brev til mig hvor han frem-lægger ‘10 radikale forslag’ somskal styrke fremmedsprogeneog øge den sproglige bevidst-hed.

Det radikale i forslagenespringer ikke umiddelbart iøjnene. Ordet har snarere sinberettigelse i det forhold at defleste af forslagene har adressetil min radikale kollega i rege-ringen, undervisningsministe-ren. Men der er tre forslag somjeg med glæde - og med rette -kommenterer.

Fastansættelse af ‘løse fugle’For det første: Zettersten fores-lår “en særlig bevilling til del-tidslærerne”. Er det et skarpt ogradikalt forslag? Muligvis, meni så fald kan jeg være tilfredsmed allerede at have truffet af-taler og beslutninger der efterdén sproglige skala nærmestmå karakteriseres som til detyderste vidtgående.

I forbindelse med aftalenmed AC om stillingsstrukturen imarts fik universiteterne nem-lig mulighed for at fastansætteen lang række af de undervise-re som hidtil har fristet en til-værelse på tidsbegrænsedeansættelser. Desuden ligestille-de aftalen undervisning medforskning.

Flere midler til ph.d.sti-pendier

For det andet foreslår Zetter-sten “endnu mere støtte tilph.d.-stipendier.” At noget skalhave ‘endnu mere’ lyder ikkepåfaldende radikalt efter minordbog.

Og alligevel: Det er værd athæfte sig ved forliget om Fi-nansloven for 2001 og de ekstra1,2 milliarder kroner til forsk-ningsområdet. Heri er der spe-cielt afsat 10 millioner kronertil en særlig ph.d.-pulje. Puljenskal øge antallet af ph.d.-sti-pendiater som led i en styrketforskerrekruttering.

Dertil kommer to meget storebevillinger dels til størretværgående forskergrupper,dels til en universitetspulje. Endel af de 75 millioner kronersom i 2001 afsættes til størretværgående forskergrupper, vilutvivlsomt blive anvendt tilph.d.-stipendier.

På samme måde med univer-sitetspuljen: Udvikling af for-skerskoleorganiseringen somnetop retter sig mod ph.d.-stu-derende, er specielt understre-get.

Saml selv fremmed-sprogeneEt tredje forslag består i en tan-ke om et stort Language Centerpå det nye KUA hvor al eksternfremmedsprogsuddannelseskulle samles.

Det lyder til gengæld båderadikalt og spændende. Især ien tid hvor OECD kritiserer dedanske universiteter for at gørefor lidt ved efteruddannelsessi-den hvor behovet for efterud-dannelse på højt niveau er stortog hvor universiteternes relati-on til omverdenen er et aktueltog påtrængende tema.

Det rigtige sted at begyndearbejdet med denne tanke omat samle KU’s eksterne frem-medsprogsuddannelse, kunnevære det fakultetsråd som Zet-tersten har sæde i. ■

Birte Weiss, forskningsminister.

Af Birgit Bangskjær,

cand.merc., chefkonsulent,

Dansk Handel & Service

DELTAG I DEBATTEN

Skriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på diskette vedlagt print eller på e-post til uni-avis@adm.ku.dk.

Deadline: se kolofonen på side 2.

Peter Naur har – stik modhensigten – formået at le-vere det hidtil bedste ar-

gument for filosofikum. Hanhar demonstreret, senest i forri-ge nummer af Universitetsavi-sen, hvor galt det kan gå når enforsker forsøger at filosofereover videnskaben uden at haveforstået ret meget om filosofi.

I et indlæg om filosofikum iUniversitetsavisen i foråret(nummer 8) hævdede Naur atdet meste af det der går undernavnet filosofi, dybest set ervrøvl. Der kom i den efterføl-gende debat nogle udmærkedesvar på Naurs kritik men ladmig blot nævne to ting.

For det første: Naurs kritik affilosofien er selvgendrivende.Naur kritiserer bestemte typerforskningsmæssig (filosofisk)aktivitet og benytter sig i kritik-ken af den selvsamme type afaktivitet. Blandt andet benytterhan sig af teorier om sprogligmening og gør sig forestillingerom sandhed.

For det andet: Naur synes athave misforstået hvad viden-skabsfilosofien går ud på. Mod-sat hvad Naur hævder, så for-søger videnskabsfilosoffer fak-tisk ikke at lære videnskabsfolkhvordan de skal gøre deres ar-bejde. De forsøger derimod,groft sagt, at finde en forkla-ring på hvordan videnskaben

udvikler sig, og hvordan detkan være at den virker.

Filosofien i viden-skaberneI forrige nummer af Universi-tetsavisen fremlægger PeterNaur og Erik Frøkjær så kort re-sultaterne af en undersøgelsede har lavet om betydningen af‘filosofiske talemåder’ i viden-skabelig aktivitet. Undersøgel-sen kan hentes på nettet påwww.naur.com.

Her ser man at forfatternehar sendt et spørgeskema ud tilprofessorerne ved KøbenhavnsUniversitet og stillet dem føl-gende ‘spørgsmål’: “Jeg kan si-ge følgende om betydningen affilosofiske talemåder (såsomdeduktiv metode, erkendelses-teori, falsifikation ...) for mit vi-denskabelige arbejde og om kil-derne til mit kendskab til dissetalemåder” (min oversættelse;undersøgelsen foreligger på en-gelsk). Svarprocenten var 33.

På baggrund af de indhente-de svar konkluderer forfatter-ne: 1) at da de fleste af svarper-sonerne siger at filosofiske tale-måder ikke indgår i deres vi-denskabelige arbejde, kan filo-soffernes påstand om at filoso-fien er relevant for videnska-berne ikke opretholdes, 2) atnår de svarpersoner der siger atfilosofiske talemåder betyder

noget for deres videnskabeligearbejde, er uenige om hvad dis-se talemåder betyder, kan dettilskrives filosofiens indbygge-de uklarhed.

Kritiske punkter hos NaurDet er svært at se hvor man skalstarte!

Angående punkt 1: a) Det stillede spørgsmål er

mildest talt ikke særligt klart. b) Det betyder blandt andet

at en del af svarpersonerne ikketælles med da de udtaler sig ge-nerelt om filosofiens betydningfor deres fag, ikke specifikt omderes eget arbejde (fx: “Filoso-fien ... er uundværlig for teolo-gien”).

c) De adspurgte er nødt til atkende de anførte filosofiske be-greber ret godt for at kunne ta-ge stilling til om disse begreberer relevante for deres forsk-ning.

d) Selv om en forsker brugerfilosofiske redskaber, betyderdet selvfølgelig ikke uden vide-re at hun har en eksplicit videnom at hun bruger dem.

e) Videnskabsfolk behøverikke bruge filosofi for at filosofier relevant for videnskaben.

Angående punkt 2: e) Forfatterne stiller et uklart

spørgsmål og undrer sig deref-ter over at forskellige svarper-soner kommer med(indbyr-des!) uklare svar.

f) En (filosofisk) term kannaturligvis betyde forskelligeting i forskellige kontekster, li-gesom en (filosofisk) disciplin(fx erkendelsesteori) kan værerelevant for forskellige typer afaktiviteter og teorier (fx beskri-velsesmåder, metoder mv.),hvilket kan forklare en stor delaf den påståede ‘uklarhed’;

g) Da de fleste af svarperso-nerne må formodes ikke at ha-ve særlig kompetence i filosofi,er det svært at se hvordan deresanvendelse af filosofiske termerkan sige noget interessant omdisse termers mening (gad videhvad forfatterne ville konklude-re ud fra en tilsvarende under-søgelse af begreber som ‘energi’og ‘superstrenge’?)

Naur ville næppe tage imodet tilbud om at tage filosofi-kum. Men han kunne nu godttrænge til det. ■

Nils Holtug, forskningslektor i fi-losofi, ph.d., Institut for Filosofi,Pædagogik og Retorik.

Svar: Fortsat tågesnak

Nils Holtug påstår indlednings-vis at PN “forsøger at filosofereover videnskaben”. Heri tagerhan fejl, PN giver sig ikke afmed noget så uklart som ‘filoso-

Under overskriften “Ud-skift demokratiet medmanagement” frem-

fører dr. med. Steen Gammel-toft (SG) i sidste udgave af Uni-versitetsavisen en række forslagtil en universitetsreform. Bag-grunden herfor er forskningenstrange kår i den aktuelle situa-tion på universitetet, og inten-tionen altså at forbedre forsk-ningens betingelser.

Centralt i SG’s forslag stårinddragelsen af det private er-hvervsliv, både hvad organisa-tion angår og som samarbejds-partner. Dette er så vidt jeg kanse en meget dårlig idé. Der erblandt nogle politikere, og nuogså akademikere, den opfat-telse at man kan administreresig ud af enhver slags proble-mer ved at inddrage markedet.

Forskningsprojekter finansie-ret af erhvervslivet kendes alle-rede fra de naturvidenskabeligeog medicinske institutter, og

det er ikke utænkeligt at lignen-de projekter kan finde udbre-delse på Det Humanistiske Fa-kultet, hvis ‘kultur’ og ‘viden’bliver værdiparametre for pro-dukter, sådan som prædikatet‘klinisk dokumenteret’ i dagindgår i markedsføringen af di-verse produkter (f.eks. V6 tyg-gegummi)!

Afvikling af den kritiskefunktionSpørgsmålet er bare om ensådan udvikling vil gavne uni-versitetet som det eksistererideelt, det vil sige som en arvfra den tyske idealisme og påpapiret (formålsparagraffen iuniversitetsloven).

Kant formulerer i skriftet DerStreit der Facultäten den opgavesom humanister og naturviden-skabsmænd skal varetage, nem-lig en konstant og offentlig kri-tik af de øvre fakulteter hvorfrastaten og kirken henter sine

14 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Isidste nummer af Universi-tetsavisen udtaler Ole Se-berg at jeg har kørt mit eget

løb i konsistorium og direkte ergået mod beslutninger i fakul-tetsrådet.

Hertil er at sige at jeg ikkeblot repræsenterer NAT, menogså SUND. Inden hvert konsi-storiemøde har jeg haft formø-der med min suppleant fraSUND og lærerrepræsentantenfra HUM. Jeg har endviderehaft en udvidet baggrunds-gruppe med blandt andre tidli-gere konsistoriemedlemmer.

Fakultetsrådet har aldrighenvendt sig til mig med ønsketom en særlig stillingtagen. Fordet meste har sagerne i konsi-storium også kun lidt forbindel-se med sagerne i fakultetet(som jeg orienteres om post-fe-stum gennem et referat).

Sagen om de eksterne repræsentanterJeg er dog på et enkelt punktgået mod fakultetet, nemligvedrørende eksterne repræsen-tanter i mit instituts bestyrelse(Niels Bohr Instituttet, NBI-fAFG). Denne fakultetsrådsbe-slutning er sket på trods af pro-tester fra lærerrepræsentanter ibåde instituttets og fakultetetssamarbejdsudvalg.

I instituttets samarbejdsud-valg blev sagen i øvrigt forelagtsom en fuldbyrdet kendsger-ning efter den havde passeretfakultetsrådet. Endvidere hav-de jeg gennem samtaler medmange kolleger fået støtte til ik-ke at acceptere forslaget.

Der var mange begrundelserfor dette. Da NBIfAFG blev dan-net, blev alle de oprindelige in-stitutter sikret en proportionalindflydelse. Denne proportio-nalitet ville blive forrykket hvisder kom repræsentanter ind fraindustri og skole. Hvis der ogsåskulle eksterne repræsentanterind for geofysik (sektorforsk-ningen) og astronomi, ville be-styrelsen svulme op. Jeg harderfor foreslået at der danneset eksternt panel med en bredrepræsentation der kunnerådgive NBIfAFG.

Jeg repræsenterer VIP’erneog ikke fakultetsrådet. Men jeghar alligevel gjort mit allerbed-ste for at støtte dekanerne forSUND og NAT i konsistorium –hvis jeg var enig med dem – ogdet har jeg generelt været.Se iøvrigt http://www.gfy.ku.dk/~cct/demokrat.htm ■

Carl Christian Tscherning, professor, Niels Bohr Instituttetfor Fysik, Astronomi og Geofysik.

■ KONSISTORIEVALG

Jeg repræsenterer både SUND og NAT

■ F I L O S O F I -V R Ø V L

Selvmål af Naur

■ U N I V E R S I T E T E R S ST Y R E FO R M

Demokrati eller management?

embedsmænd. Universitetetskal øve denne kritik til gavnfor befolkningen således atdenne ikke er henvist til statenseller kirkens autoritet og såle-des får en mulighed for at træ-de ud af sin ellers selvforskyld-te uvidenhed. Herved kommeruniversitetet til at spille en poli-tisk rolle, som demokratisk fak-tor.

Jeg er bekymret for om ikkeSG’s reformforslag er det førstelille skridt på vej mod en afvik-ling af denne kritiske funktion.I alt fald kommer man ikkeuden om at spørge om forsknin-gen vitterlig får bedre betingel-ser ved delvist at finansieres aferhvervslivet? Eller om ikke fri-heden til kritik fryses ude hviskritikken skal finansieres afdem den er rettet mod? ■

Jakob L. Fink, studerende ved Institut for græsk og latin.

feren’, og slet ikke over en såtåget sag som ‘videnskaben’.Han har derimod udtalt sig ud-førligt om videnskabelig aktivi-tet, blandt andet i bogenKnowing and the Mystique ofLogic and Rules.

Således er Nils Holtugs ind-læg hele vejen igennem udtryktganske ukritisk ved filosofisketalemåder af den art vi alleredehar beskæftiget os indgåendemed i vores nye undersøgelse afFilosofiske talemåder i videnska-belig aktivitet. Det drejer sig om‘(filosofere over) videnskaben’,‘filosofi(en)’, ‘forskningsmæssig(filosofisk) aktivitet’, ‘sprogligmening’, ‘sandhed’, ‘viden-skabsfilosofien’, ‘forklaring på,hvordan videnskaben udviklersig’, ‘(filosofiske) begreber’, ‘fi-losofiske redskaber’, ‘eksplicitviden’, ‘(filosofisk) disciplin’,‘erkendelsesteori’, ‘kompetencei filosofi’, ‘filosofiske termersmening’, ‘begreber som “ener-gi” og “superstrenge”’.

Som drøftet i den nævnte un-dersøgelse og i Peter Naurs An-tifilosofisk Leksikon fra 1999 be-tegner ingen af disse talemådernoget klart. Udtalelser hvori deindgår, er således tågesnak.

Vi har derfor ingen anled-ning til yderligere kommentartil Holtugs indlæg. ■

Erik Frøkjær og Peter Naur, lektor og professor i datalogi.

D E BAT ▼

Frafald blandt ph.d.-studerendeRisikoen for at en ph.d.studerende fra det humanistiske eller samfundsvidenskabelige om-

råde falder fra uden en afsluttende grad er tre gange så stor som på naturvidenskab og

sundhedsvidenskab. Årsagen er at de pågældende ph.d.studerende arbejder i mere fagligt

og socialt isolerede forløb end på SUND og NAT.

Kilde: Undervisningsministeriets Nyhedsbrev, 11. december 2000

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 15

Meddelelser fraKøbenhavns Universitet

▼ Årets æresdoktorer

Ved Københavns Univer-sitets Årsfest den 16. no-vember 2000 blev følgen-de 12 personer tildeltæresdoktorgraden

Tuomo Mannermaa

Tidl. professor i teologi ved Hel-

singfors Universitet Tuomo

Mannermaa for hans store be-

tydning for moderne Luther-

forskning og for hans bidrag til

økumenisk teologi. Promotor:

Professor, dr.theol. Steffen

Kjeldgaard-Pedersen, Institut

for Kirkehistorie.

Anna Christensen

Professor i civilret ved Lunds Uni-

versitet Anna Christensen for

hendes omfattende og origina-

le bidrag til den retsvidenska-

belige grundforskning inden-

for sit område. Promotor: Pro-

fessor, dr.jur. Kirsten Ketscher,

Det Retsvidenskabelige Institut

B.

Ulf Bernitz

Professor i europæisk integra-

tionsret ved Stokholms Univer-

sitet Ulf Bernitz for hans man-

geårige og betydningsfulde

indsats indenfor civilretten og

særligt konkurrence- og imma-

terielretten. Promotor: Profes-

sor, dr.jur. Mogens Koktved-

gaard, Det Retsvidenskabelige

Institut A.

Erik Allardt

Tidl. professor i sociologi ved Hel-

singfors Universitet Erik Allardt

for hans omfattende og grund-

læggende forskningsindsats og

hans store betydning for dansk

sociologi. Promotor: Professor

Peter Gundelach, Sociologisk

Institut.

Philip E. Cryer

Professor i medicin ved Washing-

ton University, St. Louis, Mis-

souri Philip E. Cryer for hans bi-

drag til udforskningen af suk-

kerstofskifte og diabetes samt

for hans årelange værdifulde

samarbejde med forskere ved

Københavns Universitet. Pro-

motor: Professor, overlæge,

dr.med. Niels Juel Christensen,

Endokrinologisk Afdeling,

Amtssygehuset i Herlev.

Jere H. Mitchell

Professor i intern medicin ved

University of Texas, Dallas Jere

H. Mitchell for hans internatio-

nalt grundlæggende bidrag til

hjerteforskningen og hans sto-

re betydning for samarbejdet

med Københavns Universitet.

Promotor: Professor Bengt Sal-

tin, The Copenhagen Muscle

Research Center, Rigshospita-

let.

Jørgen Knudsen

Litteraturvidenskabsmanden og

forfatteren Jørgen Knudsen

for hans originale og omfat-

tende arbejder vedrørende

Georg Brandes. Promotor: Pro-

fessor Hans Hertel, Institut for

Nordisk Filologi.

Eileen Barker

Professor i religionssociologi ved

London School of Economics

Eileen Barker for hendes bane-

brydende arbejder vedrørende

nye religiøse bevægelser.

Promotor: Lektorvikar Jens

Henrik Vanggaard, Institut for

Religionshistorie.

Leo Kadanoff

Professor i fysik ved University of

Chicago Leo Kadanoff for hans

banebrydende indsats vedrø-

rende komplekse systemers fy-

sik og kaosteorier. Promotor:

Forskningsprofessor Mogens

Høgh Jensen, Niels Bohr Insti-

tutet.

Paul Nurse

Generaldirektør ved Imperial

Cancer Research Fund, London,

professor Paul Nurse for hans

afgørende indsats i genforsk-

ningen og for hans betydning

for forskningen ved Køben-

havns Universitet. Promotor:

Professor Richard Egel, Mole-

kylærbiologisk Institut.

Jean-Pierre Brans

Professor i matematik ved det

flamske universitet i Bruxelles

Jean-Pierre Brans for hans

grundlæggende indsats ved-

rørende operationsanalyse og

disciplinens internationale ud-

bredelse. Promotor: Professor

Jakob Krarup, Datalogisk Insti-

tut.

Chris Hawkesworth

Professor i geologi ved University

of Bristol Chris Hawkesworth

for hans grundlæggende geo-

kemiske studier til forståelsen

af kontinenternes udbredelse

og opbygning. Promotor: In-

stitutleder, professor Minik

Rosing, Geologisk Museum.

Navne

▼ Tiltrædelser

Professor Hanspeter Schmidli

– er udnævnt til professor på

Forsikringmatematisk Labora-

torium, Det Naturvidenskabe-

lige Fakultet den 1. september

2000. Schmidli er, i en alder af

kun 37 år, en af verdens leden-

de eksperter indenfor risiko-

teori, og blev i 1992 tildelt

Walter Saxer Hochschul-Ver-

sicherungs Preis. Hanspeter

Schmidli er født i Schweiz, og

har siden 1995 været lektor på

Århus Universitet og har

gæstet universiteter i bl.a. Ulm

og Strassbourg. Han er en erfa-

ren forelæser hvis videnskabe-

lige karriere fra starten har

været internationalt oriente-

ret. Schmidlis tiltrædelsesfore-

læsning med titlen Hvordan

man styrer risiko fandt sted

den 30/11.

▼ Prisuddelinger

Lektor, ph.d. Henrik Jensen,

Økonomisk Institut

– blev den 13. december tildelt

Reinholdt W. Jorck og Hustrus

Fonds pris på 150.000 kroner.

Prisen gives som en anerken-

delse til en forsker der har ydet

en særlig fortjenstfuld indsats,

og det har Henrik Jensen gjort

på sit område. Hans forskning

beskæftiger sig bl.a. med tro-

værdighedsproblemer i økono-

misk politik, strategiske aspek-

ter af makroøkonomisk politik,

centralbank institutioner og

teorier om internationalt poli-

tisk samarbejde.

Docent, dr.jur. Vibe Ulfbeck,

Det Juridiske Fakultet

– blev den 13. december tildelt

Reinholdt W. Jorck og Hustrus

Fonds pris på 150.000 kroner.

Prisen gives som en anerken-

delse til en forsker der har ydet

en særlig fortjenstfuld indsats,

og det har Vibe Ulfbeck gjort

på sit område. Hendes forsk-

ning har fundet sted inden for

formuerettens område, navnlig

grænseområdet mellem kon-

traktsretten og erstatningsret-

ten, og hendes doktorafhand-

ling vedrørte kontrakters ind-

virkning på tredjemands rets-

stilling. I øvrigt er Vibe Ulbeck

beskæftiget med erstatnings-

retlige problemstillinger, her-

under ansvaret for rådgivning.

Boliger

▼ Boliger søges

Område: København

Periode: Fra 15/1 til 1/7-01.

Størrelse: Lejl. el. vær.

Kontakt: Jakob Munk,

tlf. 9813 3805/2886 8116.

Område: København

Periode: Ca. 15/1 til 30/6-01.

Størrelse: 1 vær. (evt. lejl.)

Udstyr: Bad/køkken, gerne møb-

leret.

Beboer: Gæsteprofessor.

Husleje. Ca. kr. 3.000 pr. md.

Kontakt: Lykke Ditlefsen,

tlf. 3532 9093,

e-mail:lykdit@hum.ku.dk.

Område: København

Periode: Ca. 1/3 til 1/9-01.

Størrelse: 1-2 vær. lejl.

Udstyr: Køkken/bad, møbleret.

Beboer: Japansk (K) stud.

Husleje: Maks. kr. 3.000 pr. md.

Kontakt: Nobuko Kawaguchi,

e-mail: nobuko@pai.ku.dk.

Område: Copenhagen

Period: Until summer.

Size: Room or flat.

Tenant: Spanish (M) student.

Prize: Max. kr. 2.300 per month.

Contact: Tel. 2699 5967, e-mail:

lucasubeda@latinmail.com.

Område: København, Amager

Størrelse: Lejl.

Beboer: Dansk (K) ph.d.-stud.

Kontakt: Gry Hoffmann Barfod,

tlf. 4613 8344 (week. samt

efter kl. 18),

e-mail: ghb@dlc.ku.dk.

Område: København

Periode: Forårssemesteret, senest

pr. 1/3-01.

Størrelse: Værelse.

Udstyr: Møbleret m. adgang til

køkken/bad.

Beboer: Tysk (M) studerende.

Kontakt: Clemens Wirries,

tlf. 3295 2576, e-mail: clemens-

wirries@hotmail.com.

Område: København

Periode: Medio januar-august

2001, evt. længere.

Størrelse: Vær. el. lejl.

Beboer: Norsk (K) stud., ikke-

ryger med kat.

Husleje: Maks. kr. 3.000 pr. md.

Kontakt: E-mail: evaborg@hot-

mail.com, tlf. +47 3709 8409.

Area: Copenhagen

Period: From 1/2 to 30/6-01.

Size: 3 roomed apartment.

Equipment: Partly furnished,

kitchen, bathroom and tele-

phone.

Tenant: Three exchange stu-

dents, non-smokers.

Rent: Max. kr. 6.000 per month.

Contact: Tel. 2828 5153,

e-mail: szczerbi@lycos.com or

bszablik@operamail.com.

Område: København

Periode: Snarest.

Størrelse: Vær. el. lejl.

Beboer: Stud.med. (K), ikke-

ryger.

Kontakt: Tlf. 2614 7247.

Område: København

Periode: Fra 1/2 til 1/7-01.

Størrelse: Min. 2 vær. m/bad.

Udstyr: Møbleret.

Danmarks Nationalbanks gæstelejligheder i Nyhavn

Hermed indkaldes ansøgninger til Nationalbankens gæstelejlig-

heder i Nyhavn 18 for højtkvalificerede udenlandske forskere

og kunstnere som opholder sig i landet i min. 3 md. og maks.

1 år. Lejlighederne er fuldt møblerede og stilles gratis til rådig-

hed. Lejlighedernes størrelse og rådighedsdato:

1-vær. atelierlejl., 57 kvm., 1 sovepl.: 1/12-01.

2-vær. lejl., 103 kvm., 2 sovepl.: 6/8-01.

2-vær. lejl., 116 kvm., 2 sovepl.: 22/8-01.

4-vær. lejl., 113 kvm., 3 sovepl.: 22/8-01.

5-vær. lejl., 158 kvm., 6 sovepl.: 22/8-01.

5-vær. lejl., 158 kvm., 6 sovepl.: 23/7-01.

6-vær. lejl., 158 kvm., 4 sovepl.: 23/7-01.

Tildelingsudvalget holder møde i februar 2001 for at tage stil-

ling til ansøgninger for perioden frem til sommer/efterår 2002.

Ansøgning kan indsendes af institutionen el. dens medarbej-

dere. Bilæg ansøgerens CV, civilstand, karriere og videnskabelig

produktion; opholdets formål og finansiering. Opgiv gerne

alternative perioder. Send ansøgningen til: Udvalgsformand,

prof., dr.phil. Ole Feldbæk, c/o Danmarks Nationalbank, Sekre-

tariatet, Havnegade 5, 1093 Kbh. K senest 19/1-01.

Rækkehus til leje 6-8 mdr.5900 kr/måned incl.varme23 43 06 76

16 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Beboer: Norsk par m/baby.

Kontakt: Henriette Berg-Thomas-

sen, tlf. 0047/2267 2992,

e-mail: b-thomas@online.no.

▼ Boliger udlejes

Område: Skt. Hans Torv

Periode: 1/1-01 til 1/4-01.

Størrelse: 2 vær. lejl., 61 kvm.

Udstyr: Møbleret med bad.

Husleje: Kr. 4.500 pr. md. alt inkl.

Kontakt: Lise & Bugge,

tlf. 3535 7508, e-mail:

buggehansen@hotmail.com.

Område: Ryparken ved Hellerup

Periode: Snarest.

Størrelse: 3 vær. lejl., 100 kvm.

Udstyr: Møbleret.

Husleje: Kr. 7.000 pr. md.

Kontakt: David Umran,

tlf. 4034 6928.

Område: Frederiksberg

Periode: Fra 1/1 el. 1/2-01.

Størrelse: Stort vær.

Udstyr: (U)møbleret, adgang til

køkken/bad.

Husleje: Kr. 2.400 pr. md.

Kontakt: Bertel Heurlin, tlf.

3888 0377, e-mail: bh@dupi.dk.

Område: Frederiksberg

Periode: Fra 1/1-01 på ubegræn-

set tid.

Størrelse: Værelse, 18 kvm.

Udstyr: Møbleret. Adgang til

køkken, bad, vaskemaskine og

have.

Beboer: Gæstelærer el. -forsker,

gerne fransktalende.

Husleje: Kr. 2.500 pr. md.

Kontakt: Dorte Lykkegaard, tlf.

3810 3326.

Område: Vanløse

Periode: Fra 1/2 til 1/7-01.

Størrelse: Lille hus, 70 kvm.

Udstyr: Møbleret.

Beboer: Gæstelærer, ikke-ryger.

Husleje: Kr. 6.000 pr. md. alt inkl.

(eksl. tlf).

Depositum: Kr. 6.000.

Kontakt: Tlf. 3532 8888, e-mail:

tsg@hum.ku.dk.

Område: Herlev

Periode: Fra 1/2 til 31/8-01.

Størrelse: 2 vær. lejl.

Udstyr: Møbleret, altan.

Husleje: Kr. 4.200 pr. md. inkl.

varme.

Kontakt: E-mail:

xjp2@hotmail.com.

Område: Nørrebro

Periode: Fra 14/1 til 14/4-01.

Størrelse: 2 vær. lejl., 55 kvm.

Udstyr: Møbleret, vaskemaskine,

køkken og bad.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: Kr. 4.000 pr. md.

Depositum: Kr. 4.000.

Kontakt: Micha Ibsen Bank,

tlf. 3582 5592, e-mail:

michaib@hotmail.com.

Område: Brønshøj/

Utterslev mose

Periode: Fra 1/2-01 for 1 el. 2 år.

Størrelse: 3-vær. lejl., 79 kvm.

Udstyr: Køkken/bad, garage og

have. Umøbleret.

Husleje: Kr. 7.000 pr. md. ekskl.

forbrug.

Kontakt: Helle og Anders, tlf.

3889 1890.

Område: Valby/Søndermarken

Periode: Fra 1/1-01 for 1/2-2 år.

Størrelse: 2 vær. lejl.

Udstyr: Møbleret. Have, køkken,

toilet og bad. Adgang til va-

skemask.

Beboer: Gæsteforsker el.lign.

Husleje: Kr. 4.500 pr. md. inkl.

el/varme, ekskl. tlf.

Kontakt Christian og Trine, tlf.

3616 7465, e-mail:

ckn@geus.dk el.

trineb@dadlnet.dk.

Kollegier

Borchs KollegiumPeriode: En ledig alumneplads pr.

1/1-01.

Målgruppe: Teologisk studeren-

de med min. 2 års bestået nor-

meret studietid.

Udstyr: Fælles bibliotek, mu-

sikstue, festsal, tv- og video-

stue, vaske- og tørrerum,

have m. kroketbane.

Husleje: Kr. 1.150 pr. md. samt

husskat kr. 175.

Ansøgning: Skema kan fås på SU-

kontoret, Fiolstæde 22, 1171

Kbh. K. Indleveres samme sted.

Ansøgningsfrist: 10/1-01.

Yderligere oplysninger:

www.borchskollegium.dk, In-

spector Collegii, tlf. 7730 9456.

Stillinger

▼ Humaniora

Eksternt lektoratUnder forudsætning af fornøden

bevilling

Sted: Musikvidenskabeligt Insti-

tut.

Indhold: Undervisning i populær-

musik efter 1945 på fagets

kandidatuddannelser.

Kvalifikationer: Dokumenteret

metodisk reflekteret arbejde

med området samt pædago-

giske erfaringer.

Til besættelse: 1/2-01.

Ansøgning: Indehl. oplysning om

hovedstilling haves.

Sendes til: Studielederen, Musik-

videnskabeligt Institut, Klerke-

gade 2, 1308 Kbh. K.

Ansøgningsfrist. 5/1-01, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: Studiele-

der Søren Møller Sørensen, tlf.

3532 3757.

▼ Naturvidenskab

LektoratSted: Datalogisk Institut (DIKU).

Indhold: Bl.a. beregningskom-

pleksitet; analyse og imple-

mentation af diskrete algorit-

mer og datastrukturer; eksperi-

mentel algoritmik; optime-

ringsteori; design og imple-

mentation af algoritmer for

store kombinatoriske optime-

ringsproblemer samt anvendel-

se af algoritmik og kombinato-

risk optimering til løsning af

praktiske problemer.

Kvalifikationer: Forskning på in-

ternationalt niveau.

Til besættelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 2/2-01, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: Institut-

leder Stig Skelboe, DIKU, tlf.

3532 1449, e-mail:

stig@diku.dk.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/generel/ – tryk

ledige stillinger.

ProfessoratSted: August Krogh Instituttet.

Indhold: Forsknings- og undervis-

ningsopgaver i molekylær

membran fysiologi.

Til besættelse: Snarest muligt.

Omfang: Tidsbegrænsning på 5

år.

Ansøgningsfrist: 11/1-01,

kl. 12.00.

Yderligere oplysninger. Institut-

leder Erik Hviid Larsen,

tlf. 3532 1642, e-mail:

ehlarsen@aki.ku.dk.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/generel.

Eksternt lektoratSted: August Krogh Instituttet.

Indhold: Undervisning og eksa-

menstilrettelæggelse på

grundkursus i human og øko-

logisk toksikologi.

Til besættelse: Forårssemesteret

2001.

Ansøgning sendes til: Studieleder

Michael Gajhede, Kemisk Insti-

tut, H.C. Ørsted Instituttet,

Universitetsparken 5, 2100

Kbh. Ø.

Ansøgningsfrist: 29/12-00,

kl.12.00.

Yderligere oplysninger: Lektor

Jørgen Gomme, tlf. 3532 1639,

e-mail: jgomme@aki.ku.dk.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/generel.

Fixed term Associate professorPlace of employment: Institute of

Geography.

Contents: Social, economic and

regulatory dynamics characte-

rizing economic restructuring

processes also foundations of

urban and regional growth

and transformation in research

adressed in a European context

by supplementing geographi-

cal theories, models and me-

thods with socio-economic

theory, political economy or

related perspectives.

Qualifications: Documented

scientific production at an in-

ternational level.

Period of employment: Termina-

tion January 31st 2003.

Deadline for applications:

January 3rd 2001 at 12. a.m.

Full announcement:

www.ku.dk/led/generel/ – press

ledige stillinger or ask for it at

the Personnel Office, tel.

+45 3532 2645.

Fixed term Associate professor (or assistantprofessor)Place of employment: Institute of

Geography.

Contents: Farming systems and

natural resource management

in the tropics. Contributions to

educational activities within

SLUSE as well as at the Institu-

te of Geography.

Qualifications: Documented

scientific production at an in-

ternational level (associate

professor), Ph.D or correspond-

ing scientific qualifications

(assistant professor).

Period of employment: February

1st 2001 terminating June 30th

2003.

Deadline for applications:

January 3rd 2001 at 12. a.m.

Full announcement:

www.ku.dk/led/generel/ – press

ledige stillinger or ask for it

at the Personnel Office, tel.

+45 3532 2645.

UndervisningsassistenterUnder forudsætning af fornøden

bevilling opslås to stillinger.

Sted: Zoologisk Institut, Afdeling

for Populationsøkologi.

Indhold: Øvelser i populations-

økologi, zoologisk del. Under-

visningen af hold foregår i

samarbejde med en lærer fra

Botanisk Inst.

Omfang: Hvert hold har 2 gange

2 undervisningstimer/uge i

ugerne 5-12.

Ansøgning: Oplys om der ønskes

1 el. 2 hold.

Sendes til: Gösta Nachman, Afd.

for Populationsøkologi, Zoolo-

gisk Institut, Universitetspar-

ken 15, 2100 Kbh. Ø.

Ansøgningsfrist: 15/1-01.

Yderligere oplysninger: Gösta

Nachman, tlf. 3532 1260.

Instruktorer i DatalogiUnder forudsætning af fornøden

bevilling.

Sted: Datalogisk Institut.

Indhold: Undervisning på 1.

delskurserne: Datalogi 0, Data-

logi 1F, Datalogi 2A samt Ma-

tematik og Beregninger. Afhol-

delse af øvelser med opgave-

regning; retning af ugentlige

hjemmeopgaver og rapportop-

gaver; vagtturnus i forbindelse

med indkøring af opgaver; del-

tagelse i de ugentlige instruk-

tormøder.

Kvalifikationer: Beståelse af rele-

vante kurser. Ansøgere med

bestået 1.del foretrækkes.

Omfang: 2-4 timer/uge i forårs-

semesteret 2001.

Ansøgning: Skema fås på

www.diku.dk/teaching/ el. ved

henv. til Ruth E. Schlüter, Stu-

dienævnet, Datalogisk Institut,

Universitetsparken 1,

2100 Kbh. Ø,

e-mail: snaevn@diku.dk.

Sendes til: Ovennævnte adresse.

Ansøgningsfrist: 4/1-01, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: De kur-

susansvarlige lærere: Datalogi

0: Lektor Nils Andersen, Data-

logi 1F: Lektor Jens Damgaard

Andersen, Datalogi 2A: Lektor

Pawel Winter, Matematik og

Beregninger: Lektor Klaus

Grue.

TAP-Stillinger

SekretariatslederSted: Sekretariatet for Åben

Uddannelse.

Indhold: Lederen refererer til

chefen for Det Humanistiske

Fakultetssekretariat.

Kvalifikationer: Cand.mag.,

cand.phil. el. tilsvarende; godt

kendskab til humanistiske stu-

dieordninger; erfaring fra fx

studievejledning og/el. admini-

stration af studieordninger.

Til besættelse: 1/2-01.

Ansøgning sendes til: Åbent

Universitet, KUA, Njalsgade 80,

2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 28/12-00.

Fuldmægtig- vikariatSted: Det Juridiske Fakultet,

Dekansekretariatet.

Indhold: Juridisk sagsbehandling.

Kvalifikationer: Jurist el. tilsv. ni-

veau.

Omfang: Fra 1/2-01 til 31/1-02.

Ansøgningsfrist: 18/12-00, kl.

12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.jur.ku.dk/stillinger/.

StudentermedhjælpSted: Arbejdsmiljøsektionen,

Teknisk Administration.

Indhold: Administrativ bistand

især i forhold til studenterdel-

tagelse i arbejdsmiljøorganisa-

tionen

Kvalifikationer: Gode formule-

ringsevner, kendskab til Uni-

versitetets organisatoriske

struktur, flair og interesse for

EDB.

Omfang: 5-8 t./u.

Ansøgning: Skriftlig kortfattet

ansøgning gerne på

e-mail: jth@adm.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 22/12-00.

Yderligere oplysninger:

Tlf. 3532 2800.

StudentermedhjælpSted: Statistikkontoret.

Indhold: Statistikindsamling, del-

tagelse i udviklingsprojekter

vedr. de administrative edb-sy-

stemer og betjening af institut-

ter o.a.

Kvalifikationer: 2.-3. årsstuderen-

de i fx økonomi, statistik,

mat-øk el. datalogi med flair

for tal og EDB, specielt EXCEL

og ACCESS.

Omfang: 15-20 t./u.

Ansøgning sendes til: Statistik-

kontoret, Nørregade 10, P.O.B.

2177, 1017 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 21/12-00.

Yderligere oplysninger: Fuld-

mægtig Niels Lademark

Pedersen, tlf. 3532 2632 el.

kontorchef Lis Andersen, tlf.

3532 2877.

Receptionist/overassistent – vikariatSted: Skolen for Klinikassistenter

og Tandplejere.

Indhold: Udarbejdelse af under-

visningsmaterialer, anvisning af

timeløn, eksamensadministra-

tion samt skemalægning.

Kvalifikationer: Kontoruddannel-

se.

Til besættelse: Pr. 1/1-01 el. sna-

rest derefter.

Omfang: Indtil 31/12-01.

Ansøgningsfrist: 22/12-00

Opslaget i fuld ordlyd: Fås på tlf.

3532 6852.

Institutadministrator – vikariat Sted: Institut for Folkesundheds-

videnskab.

Omfang: Fra 15/1 til 15/6-01.

Ansøgningsfrist: 19/12-00 kl.

12.00.

Opslaget i fuld ordlyd. Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.ku.dk/led/stillinger/ el.

kontakt Personalekontoret, tlf.

3532 2645.

Studievejleder Genopslag

Sted: Den Naturvidenskabelige

Studievejledning, Det Naturvi-

denskabelige Fakultet.

Indhold: Studievejledning for da-

talogi og de matematiske fag.

Personlig vejledning om stu-

dieplanlægning, SU, meritover-

førsel mm. til (også kommen-

de) studerende; deltagelse i

studiestartsprogrammer, infor-

mationsarrangementer, studie-

nævnsmøder o.l.; udarbejdelse

af skriftligt vejledningsmate-

Kan du ikke få studier og økonomi tilat hænge sammen?

Kontakt Studenterøkonomivejledningen (SØ-vejlederen) i Fiol-

stræde 22, 3. etage hvis:

– økonomi, boligproblemer m.v. er blevet et større problem

end studierne

– du har brugt dine muligheder for støtte gennem SU, eller er

usikker på hvordan du bedst benytter den SU du har til rådig-

hed

– du har brug for at få overblik over din situation

Bestil tid på tlf. 3532 2790. Vejledningen er åben efter aftale.

Du kan også sende en e-mail til SA-studoekon@adm.ku.dk hvor

du fortæller hvad du vil tale med SØ-vejlederen om - så vil vej-

lederen kontakte dig. Henvendelse kan foregå helt anonymt.

Husk: Brug SU-kontoret i Fiolstræde 22 eller de faglige vejlede-

re på dit studie hvis du har generelle spørgsmål omkring SU,

f.eks. hvor meget SU man i alt kan få til uddannelse, hvad man

gør hvis man vil have SU med til udlandet, om man skal søge

om SU igen når man kommer på overbygningen eller lignende.

Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet

med formidling af boliger til gæsteforskere og

gæstestuderende. Boligannoncer må kun indrykkes

én gang.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 17

Meddelelser fraKøbenhavns Universitet

riale og opgaver af administra-

tiv karakter.

Omfang: Ca. 20 t./u.

Ansøgningsfrist: 8/1-01.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.nat.ku.dk/nat-nsv/job.

html.

Edb-ansvarlig (A-TAP)Sted: Niels Bohr Institutet for

Astronomi, Fysik og Geofysik.

Indhold: Drift, vedligeholdelse

og udbygning af instituttets

netværk; edb-anlæggenes sik-

kerhed; installation og vedlige-

holdelse af fælles progammel

(public domain og licenseret

software), herunder afdelings-

kontorernes administrative sy-

stemer; rådgivning ved indkøb

af maskinel; bistand ved instal-

lation og brugsvejledning; nye

initiativer til at forbedre perso-

nalets effektivitet.

Kvalifikationer: Cand.scient. el.

ingeniøruddannelse samt nog-

le års erfaring med avancerede

edb-systemer.

Ansøgning sendes til: Direktør

Nils O. Andersen, NBIfAFG,

Blegdamsvej 17, 2100 Kbh. Ø.

Ansøgningsfrist: 8/1-01.

Yderligere oplysninger: Lektor

Åke Nordlund, tlf. 3532 5968.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/stillinger/.

Kontorfuldmægtig/ personaleansvarligSted: Københavns Universitet,

Personalekontoret.

Indhold: Sagsbehandling i f.m.

ansættelser, afskedigelser, for-

længelser, lønforhandling m.v.

Kvalifikationer: Erfaring med

personaleadministration; gode

formuleringsevner; erfaring

med edb - vi bruger ScanPas;

relevant uddannelse.

Til besættelse: Snarest.

Ansøgning: Bilagt CV, dokumen-

tation for uddannelse og evt.

anbefalinger.

Sendes til: Personale og Jura,

Københavns Universitet, Nørre-

gade 10, 1217 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 22/12-00, kl.

12.00.

Yderligere oplysninger: Souschef

Niels Tvede Hansen, tlf.

3532 2661 el. kontorfuldmæg-

tig Tove Eilert, tlf. 3532 2664.

KlinikassistentSted: Tandlægeskolen, Kliniksek-

tionen – etage 2.

Indhold: Klinikassistentarbejde.

Kvalifikationer: Klinikassistentud-

dannelse.

Til besættelse: 1/3-01.

Omfang: 30 timer/uge.

Ansøgning: Skriftlig.

Sendes til: Klinikchef Bodil Riis,

Tandlægeskolen, Nørre Allé 20,

2200 Kbh. N.

Yderligere oplysninger:

1. klinikassistent Charlotte

Hegelund, rum 31.2.30, tlf.

3532 6950.

Ansættelsessamtaler:Uge 2, 2001.

Timelærer i RadiologiSted: Skolen for Klinikassistenter

og Tandplejere, Tandplejerud-

dannelsen.

Til besættelse: 1/2-01.

Ansøgningsfrist: 29/1-01, kl.

12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/adm/.

HK’er– barselsvikariatSted: Ivu*C Center for informa-

tion om videregående uddan-

nelser.

Indhold: Vejledning af kunder

(personligt og telefonisk); ud-

arbejdelse af uddannelsesover-

sigter; administrativ planlæg-

ning af større informationsar-

rangementer; journalisering;

regnskab samt vedligeholdelse

af materialesamling.

Kvalifikationer: Bred erfaring i

kontorarbejde og godt kend-

skab til Word, Excel og Access,

gerne vejledererfaring.

Omfang: Fra 19/3 til ca. 20/10-01.

Ansøgningsfrist: 19/1-01.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/stillinger.

Øvrige stillinger

Kontorelever til Københavns UniversitetTo stillinger

Indhold: To-årig elevtid i et

spændende og travlt universi-

tetsmiljø. Tekstbehandling,

journalisering, regnskab, stu-

denterekspedition og eksa-

mensadministration.

Uddannelsen består af praktik og

skoleundervisning. Undervis-

ningen, som er opdelt i 5 mo-

duler, afsluttes med en fag-

prøve og en mundtlig eksa-

men.

Kvalifikationer: Bestået/vil bestå

Højere Handelseksamen (HH

eller HHX), edb på brugerni-

veau, god til dansk retstav-

ning.

Til besættelse: 15/8-01.

Ansøgning: Mrk. j.nr.: 201-261-

10/99/’Kontorelev’ bilagt rele-

vante bilag.

Sendes til: Det samfundsviden-

skabelige Fakultetssekretariat,

St. Kannikestræde 13,

1169 Kbh. K.

Yderligere oplysninger: Se

www.samf.ku.dk el. kontakt

Rikke Thornbjerg, tlf. 3532

3552, e-mail: rit@samf.ku.dk.

Projektleder til forskningsprojekt Sted: Institut for Psykologi.

Indhold: Børns brug af 3D verde-

ner. Administrative opgaver og

korrespondance med EU samt

koordinering med udenland-

ske samarbejdspartnere.

Til besættelse: Pr. 1/1-01 el. sna-

rest derefter.

Omfang: 15-20 t./u.

Ansøgning sendes til: Estrid

Sørensen, Institut for Psykolo-

gi, Njalsgade 88, 2300 Kbh. S,

e-mail: estrid@psy.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 21/12-00.

Opslaget i fuld ordlyd: Kontakt

e-mail: estrid@psy.ku.dk el. tlf.

3532 8760.

Projektmedarbejder tilforskningsprojekt Sted: Institut for Psykologi.

Indhold: Børns brug af 3D verde-

ner. Ansvarlig for driften af en

ugentlig computeraktivitet

med ca. 25 børn.

Til besættelse: Pr. 1/1-01 el. sna-

rest derefter.

Omfang: 6-10 t./u.

Ansøgning sendes til: Estrid

Sørensen, Institut for Psykolo-

gi, Njalsgade 88, 2300 Kbh. S,

e-mail: estrid@psy.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 21/12-00.

Opslaget i fuld ordlyd: Kontakt

e-mail: estrid@psy.ku.dk el. tlf.

3532 8760.

Leder til tværfagligt formidlingskursusSted: Læreanstalternes Fælles

Formidlingskursus, LFF.

Indhold: Kursusleder til planlæg-

ning og gennemførelse af det

tværinstitutionelle formidlings-

kursus.

Kvalifikationer: Akademisk bag-

grund; kendskab til de højere

læreanstalter; erfaring med

den professionelle formidlings-

verden.

Til besættelse: 1/2-01.

Omfang: Ca. 24 t./u. i foreløbig

1 1/2 år med mulighed for for-

længelse.

Ansøgning sendes til: Lærean-

stalternes Fælles Formidlings-

kursus, Blågårdsgade 23B, 4.,

2200 Kbh. N.

Ansøgningsfrist: 3/1-01.

Yderligere oplysninger: Kursus-

sekretær Majbritt Vendelbo,

tlf. 3815 3844 (tirsdag og tors-

dag kl. 10-15) el. formand

Flemming Vestergaard, tlf.

4525 1658.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.lfkurser.dk/lff.

Professor i kvartärgeologiStälle: Institutionen för natur-

geografi och kvartärgeologi

vid Stockholms Universitet.

Ämne: Den kvartära stratigrafin

och den kvartära utvecklingan,

samt jordarternas bildningssätt

och egenskaper. Forskning, un-

dervisning inom grund- och

forskarutbildningen samt le-

dande administrative uppgif-

ter.

Kvalifikationer: Såväl väl doku-

menterad vetenskaplig som

pedagogisk skicklighet. Univer-

sitetet välkomnar särskilt

ansökningar från kvinnor.

Ansökan: På engelska. Bifogas

styrkt meritsammanställning

och företeckning (numerad)

över vetenskapliga arbeten;

avsiktsförklaring (max. 2 s.);

kortfatttad redogörelse (max.

5 s.) för sökandens erfarenhet

av forskning, utbildning, admi-

nistration; kopior av betyg och

examensbevis. Skickas i fyra ex-

emplar. Ett exemplar av de 20

vetenskapliga arbeten, som

sökanden vill åberopa sig.

Ange referensnummer SU 611-

2837-00.

Skickas till: Stockholms Universi-

tet, Registrator/PÄ, 106 91

Stockholm, Sverige.

Ansökningstid: 31/1-01.

Ytterligare information:

www.su.se, www.pb.su.se/

anstaellningsordning.html,

www.geo.su.se, prof. Bertil

Ringberg, tfn. +46 816 4883,

e-post:

bertil.ringberg@geo.su.se.

Stipendier

Forskningsstipendier vedDanmarks HumanistiskeForskningscenterSted: Forskningscenteret i

København.

Indhold: Alle fagområder med

udgangspunkt i humaniora,

kulturforskning og teologi.

Kvalifikationer: Seniorforsker,

lektor el. professor.

Til besættelse: 1/9-01.

Omfang: 20 stipendier a 1 år.

Ansøgning: Skema fås på

www.humanities.dk. Bilagt

projektbeskrivelse (maks. 5 s.)

m. oplysning om problemstil-

ling, teoretisk udgangspunkt,

metodologiske overvejelser og

tidsplan; CV (maks. 5 s.); publi-

kationsliste. Sendes i 9 eks.

Sendes til: Danmarks Humanisti-

ske Forskningscenter, Vimmel-

skaftet 41A, 2., 1161 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 1/2-01, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: Direktør

Birgitte Possing, e-mail:

bpo@humanities.dk, bestyrel-

sesformand Anne Knudsen, e-

mail: akn@weekendavisen.dk.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.humanities.dk.

Nord/Syd Rejsepuljen for specialestuderendeMålgruppe: Specialeskrivere med

Nord/Syd-relateret speciale.

Støtte: Til flybillet, rejseforsikring

og vaccinationer (maks. kr.

10.000) til min. 2 måneders op-

hold i et 3. verdens land.

Ansøgning: Skema fås hos koor-

dinator Maj-Britt Johannsen,

tlf. 3532 2586, e-mail:

n-s.research@teol.ku.dk el.

www.teol.ku.dk/northsouth, se

travel grants.

Ansøgningsfrister: 1/2-01, 2/5-01,

1/9-01, 1/12-01.

Uddeling: Svar senest 1 md. efter

ansøgningsfristen.

Kulturaftalestipendiumved Christian-Albrechts-Universität zu KielMålgruppe: Tyskkyndig studeren-

de med min. 2 års bestået nor-

meret studietid indenfor flg.

fagområder: Humaniora, teo-

logi, jura, samfundsvidenska-

berne, matematik, og naturvi-

denskaberne.

Støtte: Stipendiet udgør 1.100

DM pr. md. til leveomkostnin-

ger, undervisningsmaterialer

m.v. Dertil et mindre rejsetil-

skud.

Periode: 5 måneders studieop-

hold i sommersemestret 2001.

Ansøgning: Ansøgningsskema

skal vedlægges forhåndsgod-

kendelse fra eget studienævn

(begge på dansk); motivering

og projektbeskrivelse/studie-

plan for opholdet; karakterud-

skrifter; 2 lærerudtalelser fra

eget fag; dokumentation for

tyskkundskaber (alt på tysk).

Ansøgningsskema fås hos Det

internationale Kontor, Fiol-

stræde 24, P.O.B. 1143, 1010

Kbh. K, tlf. 3532 3902/3532

3896 (kl. 10-15).

Ansøgningsfrist: 9/1-01.

Kulturaftalestipendier til sprogkurserMålgruppe: Studerende.

Periode: Sommeren 2001.

Tyskland (Hochschulsommerkurs-

stipendier, DAAD). Ansøg-

ningsfrist: 23/1-01.

Holland og Belgien: Disse tilby-

des direkte til de universiteter

hvor der undervises i neder-

landsk. Studerende ved KU be-

des rette henvendelse til: Insti-

tut for Tysk og Nederlandsk,

Njalsgade 80, 2300 Kbh. S, tlf.

3532 8156.

Bulgarien – 4 stipendier (2 i Sofia

og 2 i Veliko Turnovo).

Grækenland – 2 stipendier.

Polen – 7 stipendier

(i Warszawa, evt. i Krakow).

Portugal – 2 stipendier.

Rumænien – 3 stipendier.

Rusland – 6 stipendier (for rus-

siskstuderende, ved Pushkin

Instituttet, 15/7-15/8).

Slovakiet – 2 stipendier.

Spanien – 5 stipendier (ved Escu-

ela de Verano de Madrid). (NB:

man skal have spansk som fag).

Tjekkiet – 3 stipendier.

Tyrkiet – 2 stipendier (Ankara el-

ler Istanbul, start juli).

Ungarn (sprog, Debrechen og

økonomi. ) – 3-4 stipendier.

Østrig – 2 stipendier (tysk sprog,

litteratur og kultur, musik og

bildende kunst).

Ansøgning: Materiale fås ved Det

internationale Kontor, Fiol-

stræde 24, P.O.B. 1143, 1010

Kbh. K, tlf. 3532 3902/3532

2918, e-mail: bep@adm.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 7/2-01.

Yderligere oplysninger: De enkel-

te kursusbrochurer findes hos

CIRIUS, Hesseløgade 16, 2100

Kbh. Ø, tlf. 3395 7062/63, fax

3395 7001.

The Alexander S. Onassis Public Benefit FoundationSeventh Foreigners Fellowships

Programme: Onassis Research

and Educational Grants and

Scholarships for foreign

scholars, teachers of the Greek

language and Post-graduate

students, academic year

2001/2002.

Målgruppe: Forskere, undervise-

re og studerende inden for de

humanistiske og samfundsvi-

denskabelige områder: “Hu-

manistic Sciences, Philology, Li-

terature, Translation, Lingui-

stics, Theology, History, Archa-

eology, Philosophy, Educatio-

nal Studies, Psychology” “Poli-

tical Science, Sociology,

Anthropology, Public Admini-

stration, International Rela-

tions, Mass Media” “Law”,

“Economics”. “Architecture,

Arts, Music, Theatre, Photo-

graphy, Cinema”.

Ansøgningsfrist: 31/1-01.

Yderligere oplysninger: The

Alexander S. Onassis Public

Benefit Foundation, 7

Aeschinou str., GR 105 58,

Athens, Greece,

www.onassis.gr, tel. (+301)

3713 000, fax (+301) 3713 013,

e-mail pubrel@onassis.gr.

Phd.-stipendier

Ph.d.-stipendier Global Change – Miljø ogKlima Sted: Det Naturvidenskabelige

Fakultet.

Til besættelse: 1/5-01.

Omfang: Et antal 3-årige ph.d.-

stipendier.

Ansøgning: Skema fås på Det

Naturvidenskabelige Fakultet,

Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.

el. fra www.nat.ku.dk.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.nat.ku.dk.

Studier på den anden side

Skal du følge kurser på den anden side af Sundet i foråret?

Lørdag d. 20 januar afholder Øresundsuniversitetet en intro-

duktionsdag om hvordan det er at studere i henholdsvis Sveri-

ge og Danmark. Målgruppen er først og fremmest studerende

som har planlagt at tage et kursus på den anden side af Sundet

i forårssemestret. Andre interesserede kan også deltage hvis

der er pladser i overskud. På informationsdagen præsenteres

bl.a. det svenske/danske studiesystem, studierelevant termino-

logi, introduktion til studenterlivet i Skåne/København og så

videre. Deltagelse er gratis - sidste tilmeldingsfrist er mandag

den 8. januar. Det endelige program og stedsangivelse tilsen-

des. Tilmelding og yderligere information: Øresundsuniversite-

tets Sekretariat, Pia Kaa Kristensen +45 3532 3579, e-mail:

pkk@adm.ku.dk eller Åsa Melander +46 222 0967, e-mail:

melander@oresund.lu.se.

18 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0

Ansøgning: Bilagt oplysning om

navn, cpr.nr., formål samt en

lægeattest.

Sendes til: Advokaterne Arup og

Hvidt, Nørre Voldgade 88, 1358

Kbh. K, mrk. fondens navn.

Ansøgningsfrist: 22/1-01, kl.

12.00.

Forskningsstøtte

Nordiska samarbets-nämnden för samhälls-forskning, NOS-SSyfte: Gemensamma nordiska

samhällsvetenskapliga forsk-

ningsprojekt. Både disciplin-

orienterade och tvärveten-

skapliga projekt kan få bidrag.

Nya forskningsområden har

särskilt interesse. Forskare från

minst 2 nordiska länder skall

stå bakom ansökningen och

delta i projektet. Den hu-

vudansvariga skall vara knuten

till en forskningsinstitution i et

nordisk land och ha minst dok-

torexamen eller vetenskaplig

kompetens på lägst lektorsnivå

eller førsteamanuensisnivå.

Stöd: Bidrag både till projekt-

förberedelse/planering och till

redan färdigplanerade nordis-

ka forskningsprojekt. Cirka 4

miljoner SEK har avsatts för

2001. Bidrag kan sökas för alla

relevanta kostnader i samband

med det planerade projektet.

Den normala ramen för ett

treårigt projekt ligger mellan

SEK 300.000 och 900.000 per

år.

Periode: Projekt som planeres

starta år 2002. Ansökningarna

skall gälla hela projektperio-

den, normalt högst tre år.

Ansökning: Insändas i original

och sex kopior.

Sändas till: NOS-sekretariatet,

Box 7120, 10387 Stockholm,

Sverige.

Ansökningsdag: 1/2-01.

Ytterligare upplysningar: Se

www.nos-nop.org, el. sekrete-

rare Elizabeth Lundberg, tel.

+46 8454 4310.

Pneumology FNRSMadeleine Toussaint 2001 Prize

Prize: 25.000 euros is intended to

award an individual or collec-

tive work by one or max. three

researchers. Candidates have

to hold a Doctor of Medicine

Dregree, to be nationals from

the EU and less than 45 years

old.

Contents: An original or elabora-

te scientific contribution of a

clinical nature in the field of

chronic bronchopneumopathy

extended to heart-lung rela-

tions. Cancerology work is ex-

cluded. The work may have

been the subject of a partial

publication but it cannot have

been previously presented nor

published in its entirety.

Application: Use appropriate

form, write in English. Enclose

information on: CV, a copy of

the work, a list of publications

Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 31/1-01.

Yderligere oplysninger: Romansk

Institut, tlf. 3532 8401.

The Scandinavia-JapanSasakawa FoundationMålgruppe: Forskere, studerende

o.l. inden for medicin, de hu-

manistiske og sociale videnska-

ber, naturvidenskaber og de

tekniske videnskaber.

Støtte: Der ydes økonomisk støt-

te til formål der styrker rela-

tionerne mellem de nordiske

lande og Japan. Der gives ikke

tilskud til deltagelse i interna-

tionale konferencer.

Ansøgning: På engelsk bilagt en

kortfattet redegørelse for for-

målet, CV og budget. Ved

ansøgning om studieophold i

Japan må der tillige foreligge

referencer og tilsagn om op-

hold ved den pågældende in-

stitution. Sendes i 4 eks.

Sendes til: The Scandinavia-Japan

Sasakawa Foundation, dansk

afdeling, H.C. Andersens

Boulevard 35, 1553 Kbh. V.

Ansøgningsfrist: 15/1-01.

Jacob Claes VermerehnsMindelegatMålgruppe: En klassisk-sproglig

student der læser ved KU.

Støtte: Kr. 6.000.

Ansøgning: Der anvendes ansøg-

ningsskema for KUs legater.

Angiv legatets navn på forsi-

den.

Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ-

de 22, 2., 1171 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 8/1-01.

Grosserer Oluf Olsens legatMålgruppe: Trængende medicin-

ske studerende ved KU.

Støtte: 2 portioner a kr. 16.000.

Ansøgning: Der anvendes ansøg-

ningsskema for KUs legater.

Angiv legatets navn på forsi-

den.

Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ-

de 22, 2., 1171 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 8/1-01.

Uddeling: Modtagerne får be-

sked direkte fra SU-kontoret.

Adjunkt, frøken Constance HeidesMindelegatMålgruppe: Kvindelige studeren-

de på matematisk-fysisk studie-

retning med det mål at under-

vise i disse fag.

Støtte: 6 portioner a kr. 7.000.

Ansøgning: Der anvendes ansøg-

ningsskema for KUs legater.

Angiv legatets navn på forsi-

den.

Sendes til: SU-kontoret, Fiolstræ-

de 22, 2., 1171 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 8/1-01.

Skovtaksator Jørgen Aarestrups FondMålgruppe: Dygtige, mindrebe-

midlede studerende der er

ramt af en alvorlig sygdom.

Støtte: Portioner på min. kr.

10.000 fortrinsvis til rekrea-

tionsophold el. rejse.

Ph.d.-stipendier vedKøbenhavns UniversitetSted: Det Naturvidenskabelige

Fakultet.

Til besættelse: 1/5-01.

Omfang: Et antal 3-årige ph.d.-

stipendier.

Ansøgning: Skema fås på Det

Naturvidenskabelige Fakultet,

Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K.

el. fra www.nat.ku.dk.

Ansøgningsfrist: 8/2-01, kl. 12.00.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.nat.ku.dk.

Det Europæiske Universi-tetsinstitut i Firenze Indhold: Emnet skal have relati-

on til instituttets forsknings-

program i fagområderne: hi-

storie, økonomi, retsvidenskab,

statskundskab og sociologi.

Kvalifikationer: Danske statsbor-

gere der senest sommeren

2001 har bestået hovedfagsek-

samen, kandidateksamen el.

magisterkonferens i humanisti-

ske fag, el. kandidateksamen,

evt. magisterkonferens i et

samfundsvidenskabeligt fag.

Til besættelse: Pr. 1/9-01.

Omfang: Normalt 3 år m.h.p. er-

hvervelsen af en doktorgrad

svarende til en dansk ph.d.

Ansøgning: Skema fås hos Rek-

torkollegiets Sekretariat,

Vester Voldgade 121 A, 4.,

1552 Kbh. V, tlf. 3392 5403. Bi-

lagt evt. videnskabelige arbej-

der. Skema sendes i 6 eks, øvri-

ge bilag i 8 eks.

Ansøgningsfrist: 31/1-01.

Opslaget i fuld ordlyd: Se

www.rks.dk.

Legater

Birthe og Knud TogebysFond Støtte: Ca. kr. 30.000 til uddeling

til offentliggørelse af danske

videnskabelige arbejder (her-

under lærebøger) om emner

inden for el. i tilknytning til ro-

manske sprog og litteraturer.

Ansøgning: Indehl. manuskript

og budget for udgivelsen.

Sendes til: Birthe og Knud Toge-

bys Fond, Romansk Institut,

in the last five years, two pho-

tographs of the candidate(s).

Send: In confidence.

Deadline for applications: 1/2-01.

Additional information:

See www.fnrs.be, tel.

+32 (0) 2504 9211, e-mail:

mjsimoen@fnrs.be.

Uddannelse

Studiepladser ved Europakollegiet Brügge, BelgienMålgruppe: Der kræves i reglen

et afsluttet studium ved et uni-

versitet el. anden højere lære-

anstalt, el. min. 4 års studium

med bestået 1. del. De stude-

rende er ca. 22-28 år.

Indhold: Der er 6 ledige studie-

pladser for danskere i det aka-

demiske år 2001/2002. Der un-

dervises i fagområderne jura,

økonomi, Human Resource De-

velopment, statskundskab og

forvaltning. Undervisningen gi-

ves af eksperter, professorer,

embedsmænd, politikere m.fl.

fra europæiske universiteter

og organisationer. Det akade-

miske år varer fra slutningen af

september til ca. 1. juni, og ved

årets afslutning aflægges eksa-

men. Kollegiets uddannelse er

tilrettelagt med henblik på en

Masters Degree.

Sprog: Der undervises på fransk

og engelsk, og for at sikre at

de studerende fra begyndelsen

har et tilstrækkeligt niveau,

kræver Europakollegiet en at-

test for prøver i de to sprog

(fra f.eks. Alliance Francaise og

The British Council). Endvidere

vil et evt. interview i Den Dan-

ske Komité til dels foregå på

engelsk og fransk.

Stipendier: Der er gode mulighe-

der for at opnå stipendiestøt-

te, bl.a. Råder Den Danske Ko-

mité for Europakollegiet over

stipendiemidler.

Ansøgning: Skema fås hos ne-

denstående.

Sendes til: Den Danske Komité

For Europakollegiet i Brügge

c/o Europarådets Information-

stjeneste, Bremerholm 6,

1069 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 15/1-01.

Yderligere oplysninger: Kontakt

ovenstående på tlf. 3314 1584.

Studiepladser ved Europakollegiet Natolin, WarszawaMålgruppe: Kandidater og ældre

studerende fra jura, økonomi,

statskundskab, forvaltning

samt historie og international

politik med min. 4 års studium

med bestået 1. del. De stude-

rende er ca. 22-28 år.

Indhold: På slottet Natolin un-

dervises på højt niveau i det

europæiske samarbejde og om

forholdene og udviklingen i

Central- og Østeuropa. Under-

visningen gives af en række

eksperter, professorer, embeds-

mænd, politikere m.fl. fra eu-

ropæiske universiteter og in-

ternationale organisationer.

Det akademiske år varer fra

slutningen af september til ca.

1. juni, og ved årets afslutning

aflægges eksamen. Kollegiets

uddannelse er tilrettelagt med

henblik på en Masters Degree.

Sprog: Der undervises på fransk

og engelsk, og for at sikre at

de studerende fra begyndelsen

har et tilstrækkeligt niveau,

kræver Europakollegiet en at-

test for prøver i de to sprog

(fra f.eks. Alliance Francaise og

The British Council). Endvidere

vil et evt. interview i Den Dan-

ske Komité til dels foregå på

fransk og engelsk.

Stipendier: Der er gode mulighe-

der for at opnå stipendiestøt-

te, bl.a. Råder Den Danske Ko-

mité for Europakollegiet over

stipendiemidler.

Ansøgning: Skema fås hos ne-

denstående.

Sendes til: Den Danske Komité

For Europakollegiet i Brügge

c/o Europarådets Informations-

tjeneste, Bremerholm 6, 1069

Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 15/1-01.

Yderligere oplysninger: Kontakt

ovenstående på tlf. 3314 1584.

Seminarer og workshops

Indkaldelse af forslag til tværdisciplinære, humanistiske konferen-cer og seminarerDanmarks Humanistiske Forsk-

ningscenter indkalder forslag

til ovenstående som vil blive

afholdt i centerets regi og med

finansiering herfra. Især ph.d.-

studerende og post.docs opfor-

dres til at stille forslag.

Emne: Bør fremme tværfaglig

debat og samarbejde inden for

humaniora eller ml. humaniora

og andre fagområder. Der kan

foreslås større konferencer,

mindre seminarer og/eller se-

minarrækker afholdt på en

kultur- el. universitetsinstitu-

tion i Danmark. Der lægges

vægt på originalitet, nytænk-

ning og perspektiver der også

kan tiltrække udenlandske for-

skere.

Forlag: Skema fås på www.huma-

nities.dk. Indehl. titel; beskri-

velse af idé og emne (maks. 2

s.); forlag til tid og sted; for-

slagstiller(e)s CV; ønske om fi-

nansiering af planlægning.

Sendes i 9 eks.

Sendes til: Danmarks Humanisti-

ske Forskningscenter, Vimmel-

skaftet 41A, 2., 1161 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 1/3-01, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: Direktør

Birgitte Possing, e-mail:

bpo@humanities.dk el.

AC-medarbejder Carsten

Tage Nielsen, e-mail:

ctn@humanities.dk.

The role of epidemiologywhen setting publichealth goals: Diet, physi-cal activity and obesityThe 2nd Panum Seminar

in Copenhagen

Tid: 8/2-01.

Sted: Rigshospitalet, Aud. I,

bygn. 44, Blegdamsvej 9, 2100

Kbh. Ø.

Yderligere oplysninger: Se

www.ipm.hosp.dk/seminar.ht-

ml, tlf. 3338 3866, e-mail:

bb@ipm.hosp.dk.

Samvær og sport

Adventskoncert medEskær TrioenEskær Trioen: Charlotte Thaning,

klaver; Julie Eskær, violin;

Emilie Eskær, cello.

Program: Schostakovitch: Klaver-

trio nr. 1, op. 8, (1923); Nils H.

Petersen: Klavertrio (uropførel-

se); Brahms: Klavertrio nr. 1 i

H-dur, op. 8, (1853-1854).

Tid: 18/12-00, kl. 20.00.

Sted: Det teologiske Fakultet,

Kældercaféen, Købmagergade

44 o.g.

Arrangør: Selskabet for Kunst og

Kristendom.

Januarudsalg i USGTrænger du til at blive strammet

op efter julen? USG holder ja-

nuarudsalg og halverer prisen

på alle ledige pladser. Fx vægt-

træning kr. 340, dansetræning

kr. 170 – listen er lang, og der

er mere i livet end eksamen og

bøger.

Udsalget starter 8/1-01, kl. 12.

Nye medlemmer betaler 150

for indmeldelse.

Yderligere oplysninger: Se

www.usg.ifi.ku.dk el. kontakt

kontoret, Nørre Allé 53, 2200

Kbh. N, tlf. 3537 6198.

Disputatsforsvar

▼ Sundhedsvidenskab

Cand.scient. & ph.d. Frank

Sams-Dodd

Titel: Phencyclidine in the social

interaction test: An animal mo-

The ØresundSummer University

Sommeruniversitetets hjem-

meside bliver klar i begyn-

delsen af december på

adressen www.summeruni-

versity.org. Hjemmesiden

indeholder information om

kursernes indhold, ansøg-

ningsskema, de 11 institu-

tioner i Øresundsuniversite-

tet, hvad man kan foretage

sig i regionen som stude-

rende, præsentation af

Sommeruniversitetets spon-

sorer og meget mere. Som-

meruniversitetets brochure

ligger klar til udsendelse i

begyndelsen af december

og kan fås hos: Trine Sand,

tlf. 3532 3892, e-mail:

summeruni@adm.ku.dk.

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 0 . 2 0 0 0 19

Meddelelser fraKøbenhavns Universitet

del of schizophrenia with face

and predictive validity.

Tid: 5/1-01, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Bleg-

damsvej 3b, Dam Auditoriet.

Officielle opponenter: Overlæge,

dr.med. Birte Gletnhøj og over-

læge, dr.med. Jes Gerlach.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

overlæge dr.med. Annette

Gjerris, Amtssygehuset i Gen-

tofte, tlf. 3977 3977 før for-

svarshandlingen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen fås ved henvendelse til

forfatteren, c/Les Agudes, 26,

E-08553 Seva (Barcelona),

Spain. Indstillingen kan købes

ved skriftlig henvendelse til

Fakultetssekretariatet.

Overlæge Lars Willy Andersen

Titel: Transient endotoxaemia

during cardiopulmonary by-

pass with special reference to

pathogenesis and pathophysio-

logy.

Tid: 12/1-01, kl. 14.00.

Sted: Studiestræde 6, o.g.,

Anneksauditorium A.

Officielle opponenter: Prof.,

overlæge, dr.med. Anders Lars-

son og overlæge, dr.med. Peter

Kildeberg Paulsen.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

prof., dr.med. Asger Dirksen,

Amtssygehuset i Gentofte, tlf.

3977 3977 før forsvarshandlin-

gen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, Hjertecentret

Rigshospitalet, Blegdamsvej 9,

2100 Kbh. Ø. Indstillingen kan

købes ved skriftlig henvendelse

til Fakultetssekretariatet.

Læge André Wettergren

Titel: Glucagon-like peptide-1:

gastrointestinal function and

possible mechanism of action.

Tid: 19/1-01, kl. 14.00.

Sted: Medicinsk Historisk Mu-

seum, Bredgade 62, Auditoriet.

Officielle opponenter: Lektor,

dr.med. Lars Thuneberg og lek-

tor, docent, med.dr. Per Hell-

ström.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

lægelig direktør, dr.med. Jan-

nik Hilsted, Hvidovre Hospital,

tlf. 3632 3632 før forsvars-

handlingen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, Parkvej 49, 2830

Virum. Indstillingen kan købes

ved skriftlig henvendelse til

Fakultetssekretariatet.

Cand.scient. Henrik Møller

Titel: Epidemiological studies of

testicular germ cell cancer.

Tid: 24/1-01, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Blegdamsvej

9, Auditorium 2.

Officielle opponenter: Prof.,

ph.d. Jørn Olsen og prof.,

dr.med. Hans von der Maase.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

prof., dr.med. Thorkild I.A.

Sørensen, Institut for Sygdoms-

forebyggelse, Kommunehospi-

talet, tlf. 3338 3338.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, Thames Cancer

Registry, King’s College Lon-

don, 1.st. Floor, Capital House,

42 Weston Street, London SE1

3QD, UK. Indstillingen kan

købes ved skriftlig henvendelse

til Fakultetssekretariatet.

Læge Kirsten Bjerrum

Titel: Primary Sjögren’s syndrome

and keratoconjunctivitis sicca:

Diagnostic methods, frequency

and social diseases aspects.

Tid: 2/2-01, kl. 14.00.

Sted: Øjenpatologisk Institut,

Teilum A, Frederik V’s vej 11,

Auditorium A.

Officielle opponenter: Prof.,

dr.med. Niels Ehlers og over-

læge, dr.med. Rolf Manthorpe.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

prof., dr.med. Henrik Lund-

Andersen, Amtssygehuset i

Herlev, tlf. 4488 4488 før for-

svarshandlingen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, Abildgaardsvej

145, 2830 Virum. Indstillingen

kan købes ved skriftlig henven-

delse til Fakultetssekretariatet.

Ph.d.-forsvar

▼ Samfundsvidenskab

Cand.scient.pol. Mikkel Vedby

Rasmussen

Titel: A Time for Peace: The West,

Civil Society and the Construc-

tion of Peace following the

First World War, the Second

World War and the Cold War.

Tid: 17/01-01, kl. 14.30.

Sted: Institut for Statskundskab,

Rosenborggade 15, lok. RO 9.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan købes ved Institut

for Statskundskab, quick-skran-

ken.

▼ Sundhedsvidenskab

Insaf Fadl Khalil

Titel: Cotrimoxazole and Fansidar

in the treatment of acute

uncomplicated falciparum

malaria: Efficacy, safety and

molecular characterization of

resistance.

Tid: 15/12-00, kl. 13.45.

Sted: Panum Instituttet, Teilum B

Auditoriet.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til

Thor Selander, IMMI, tlf.

3532 7677.

Cand.scient. Troels Reichert

Petersen

Titel: Generation and characteri-

zation of CTL responses

towards wild type p53 pepti-

des with high or intermediate

binding affinity for HLA-A2

molecules.

Tid: 18/12-00, kl. 13.00.

Sted: Panum Instituttet, Lunds-

gaard Auditoriet.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til

Mogens Claessen, MAI-A 18.3,

Panum Instituttet.

Cand.scient. Ask Püschl

Titel: Synthesis and applications

of PNA and PNA analoques.

Tid: 18/12-00, kl. 14.00.

Sted: H.C. Ørsted Instituttet,

Auditorium 4.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, A.D. Jørgensens Vej

71, st.tv., 2000 Frederiksberg.

Cand.med. Peter Clausen

Titel: Elevated urinary albumin

excretion. Association with risk

of Myocardinal Infarction in

the Third Copenhagen City

Heart Study and Studies of Pos-

sible Pathogenetic Mechanisms

in Clinically Healthy Subjects.

Tid: 18/12-00, kl 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Haderup

Auditoriet.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan får ved henv. til for-

fatteren, Langås 13, 3500

Værløse, e-mail:

pclaus@mail.tele.dk.

Cand.scient. Kim Per Larsson

Titel: 17B-estradiol inhibits P2Z

purinoceptor induced (Ca2+);

in the human SH-SY5Y neuro-

blastoma cell line by rapid

nongenometic action.

Tid: 19/12-00, kl. 11.30.

Sted: Panum Instituttet, Dam

Auditoriet.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan købes ved henv. til

forfatteren, Lönnrotinkatu 20

B 12, 7500 Kuopio, Finland,

e-mail: larsson.republic@raket-

ti.net, tlf. +17 363 5884.

Cand.med. Torsten Meldgaard

Madsen

Titel: Studies on the mechanisms

underlying development of

seizures.

Tid: 20/12-00, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Psykiatrisk

afd. O, Auditoriet.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Neuropsyk. Lab, af-

snit 6234, Rigshospitalet,

e-mail: tmm@rh.dk.

Cand.med. Ida-Marie Stender

Titel: Photodynamic therapy of

foot and hand warts.

Tid: 29/12-00, kl. 14.00.

Sted: Bispebjerg Hospital, Hudaf-

delingen, Rødt Auditorium.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Tonysvej 27, 2920

Charlottenlund.

Cand.scient. Lise Østergaard

Brandt

Titel: Vaccination against tuber-

culosis with the mycobacterial

antigen, ESAT-6, in naive and

sensitised mice.

Tid: 21/12-00, kl. 13.00.

Sted: Statens Serum Institut,

bygn. 89.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, 200 West Lake Street,

Colorado State University,

Dept. of Microbiology – B 115,

Fort Collins, 80523, CO, USA,

e-mail:

LiBrandt@lamar.colostate.edu.

Læge Rasmus Damsgaard

Titel: Children in competitive

sports. Growth, pubertal deve-

lopment, body proportions,

body composition, endochrino-

logy, bone mineralisation and

nutricion.

Tid: 4/1-01, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Auditorium

2.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Anti-Doping Dan-

mark, Rigshospitalet, Sektion

7652, e-mail: antidoping@cm-

rc.dk.

Cand.med. Merete Heitmann

Titel: The effects of ACE inhibi-

tion and alpha-beta blocade

on cardiac and renal hemo-

dynamics and hormonal state

in patients with heart failure.

Tid: 5/1-01, kl. 14.00.

Sted: Roskilde Amtssygehus,

Køgevej 7-13, Foredragssalen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Traverbanevej 7, 2920

Charlottenlund, e-mail:

m.heitmann@dadlnet.dk.

Cand.scient. Leif Bruun

Titel: Development and Imple-

mentation of New Immuno-

chemical Methods for Measu-

ring Pesticides and their De-

gradation Products in Ground-

water.

Tid: 11/1-01, kl. 13.00.

Sted: Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelser

(GEUS), Thoravej 8.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, GEUS, Geokemisk

afd., Thoravej 8, 2400 Kbh. NV.,

tlf. 3814 2000.

Cand.med. Anne-Grethe

Meldgaard Olsen

Titel: Semen quality and repro-

ductive hormones in normal

young men and in partners of

pregnant women.

Tid: 12/1-01, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Auditorium

2.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til

forfatteren, Maglehøj 130,

3520 Farum.

Læge Anne-Marie Nybo

Andersen

Titel: Fetal death. Epidemiologi-

cal studies.

Tid: 12/1-01, kl. 14.30.

Sted: Statens Serum Institut, kan-

tinen.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Københavns Universi-

tet, afd. for Social Medicin,

Panum Instituttet, tlf. 3532

1181, e-mail:

a.nybo@pubhealth.ku.dk.

▼ Humaniora

Cand.phil. Eva Skafte Jensen

Titel: Danske sætningsadverbia-

ler og topologi i diakron belys-

ning.

Tid: 12/1-01, kl. 13.00 præcis.

Sted: KUA, lok. 15.1.30 A.

Yderligere oplysninger: Et antal

eksemplarer af afhandlingen

er fremlagt til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Institut for Nordisk Filologi,

Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.

Cand.mag. Tine Bach

Titel: Exodus. Om jødisk erfaring

og jødisk litteratur i et minori-

tetsperspektiv.

Tid: 15/1-01, kl. 13.00 præcis.

Sted: KUA, lok. 15.1.30 A.

Yderligere oplysninger: Et antal

eksemplarer af afhandlingen

er fremlagt til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Institut for Nordisk Filologi,

Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.

S Æ R L I G E FO R E L Æ S N I NG E R

Towns and trade in ninth century Europe and the MediterraneanProf. Richard Hodges, University of East Anglia, Norwich/Tirana, Albania

Tid: 15/12 kl. 12.00

Sted: Vandkusten 5 o.g., st, aud. C

Arr.: Institut for Arkæologi og Etnologi, tlf. 3532 4100

Danmarks EU politik – en diskussion af perspektiverne i og efter Nice traktatenSeniorforsker Morten Kelstrup

Tid: 19/12 kl. 16.15-17.45

Sted: COPRI, Fredericiagade 18, 1., mødelok.

Arr.: Center for Freds- og Konfliktforskning, tlf. 3345 5050

Quality control in the secretory pathwayRandy Schekman, University of California Berkeley, USA

Tid: 15/1 kl. 20.00

Sted: Panum Instituttet, Dam auditoriet

Arr.: Biologisk Selskab, http://biobase.dk/~palmgren og Dansk Pasteurselskab

Dansk forskning set med ministerøjneForskningsminister Birte Weiss

Tid: 17/1 kl. 19.00

Sted: Bredgade 43

Arr.: Biologisk Selskab, http://biobase.dk/~palmgren

Begrænset adgang!

Postbesørget blad

(0900KHCFO R S K N I NG S F R I T O M R Å D E ▼

Af Lise K. Lauridsen

Han snakker om det såsnart vi kommer ind afdøren. Brød. Det ideel-

le brød. Eller livets stav, somhan kalder det. Han har forsøgtat lave Brødet mange gange,men han er endnu ikke tilfredspå trods af flere års eksperi-menter i køkkenet.

– Hvorfor kan viikke lave store luftigehuller i brødet lige-som italienerne kan,lyder spørgsmålet.Måske skyldes det athærden (ovnensbundplade, red.)simpelthen ikke ervarm nok, forklarerden 65-årige Thor-vald Pedersen.

Madlavning er ko-gekunst for Thorvaldsom også har væretansat som lektor i ke-mi på KøbenhavnsUniversitet i 40 år.Og den baggrund gørThorvalds køkken tilet spændende ognogle gange et farligtsted at komme. I aften har hanfundet to fem kilo tunge have-fliser frem og lagt i ovnen. Ogen én meter lang havebrændersom nok ville kunne holde selvgensplejset kæmpeskvalderkålpå afstand. Thorvald forklarerat havebrænderen kan varmefliserne op til 300-400 grader.Og vupti Husqvarna Culinar erforvandlet til en ægte stenovn.

Thorvald håber den højetemperatur vil få vandet i brø-det til at fordampe så hurtigt atder vil opstå de eftertragtedelufthuller i brødet. Men megetskal gå op i en højere enhed. Ogdet er hans første forsøg medhavebrænderen.

– Måske lykkes det i aften, si-ger Thorvald håbefuldt.

Thai sildThorvald sætter deres udsendtei sving med at snitte og hakke.Kogekunsten giver anledning tilmange spekulationer a la den

om brødet. Kollegerne på Ke-misk Institut betragter det vistnok nærmest som noget uaka-demisk pjat. Og det er detmåske også. Men for Thorvaldhandler projekt Kogekunst ogsåom at gøre kemifaget meremenneskevenligt.

– Jeg startede med at skriveen klumme i tidsskriftet DanskKemi under overskriften ‘Kemi-

keren i køkkenet’. Det var ligeefter den store dioxin-ulykke iSeveso. Senere kom Bhopal-ka-tastrofen i Indien. Det gjorde atvores fag kom til at virke somnoget frygteligt møg. Jeg havdebehov for at forklare mit fag,forklarer Thorvald Pedersen.

De kemiske køkkenskriverierblev sidste år til en bog undersamme navn som klummen.Egentlig var det meningen atder til ære for Universitetsavi-sens læsere – og til glæde forderes udsendte – skulle laveslidt julemad fra bogen; menThorvald er lige kommet hjemfra Thailand, så nu står vi overfor et nyt eksperiment: at kom-binere en sukkersød dansk ju-lesild med en hidsig grøn karry.

Farven såvel som smagen imange krydderier bliver frem-hævet når de bliver varmet op,og specielt i fedt. Andre farve-og smagsstoffer, som for ek-sempel i rødkål, kommer deri-

mod slet ikke ud i fedtet. Somkemiker er olie- eller vandop-løselige stoffer et kendt fæno-men. Et krydderi som karry harnogle egenskaber som minderom fedtstoffers, derfor kommersmagen og farven først rigtig tilsin ret når det bliver stegt.

Men i aften skal vi lave voresegen karry. De marinerede sildhar ligget i lage i thailandsk fi-skesauce i et par timer. To spi-seskefulde korianderfrø og enteskefuld spidskommen ristes ien gryde og knuses i en morter.Og krydderiernes duft bølgerfrem. Otte små skalotteløg, tre-fem fed hvidløg, en grøn chili,frisk ingefær, limeblade(ellerrevet limeskræl) og et bundtfrisk koriander blendes medkrydderier og fiskesaucen frasilden blandes i. Det hele hæl-des over silden. Og så mørktdansk rugbrød, smør samt enCarls Special og en snaps somtilbehør. Mums. Begrebet thai-sild har fået en ny dimension.

Livets stavNæste ret er Thorvalds specielleversion af æbleflæsk: Fire storemadæbler i både med skrælblandet med stave af frisk inge-fær og dækket med et låg af an-debryst. Efter 35 minutter i ov-nen ved 200 grader sejler æb-lerne yndefuldt rundt i ande-fedtet med et frisk snert af inge-fær under de sprøde og saftigeandebryster. Bedre kunne vormormor ikke have lavet det.

Stegetermometeret tordnerop mod de 95 grader og udkommer et fuldbårent, buttet,brunt brød. Snart bliver spænd-ingen udløst: Har havebrænde-ren og fliserne forvandlet et

godt dansk franskbrød til et æg-te fransk, eller rettere italiensk,brød med luftig krumme ogsprød skorpe? Brødet køler afmens vi forventningsfuldt sæt-ter frugten og osten på bordet.

Kniven sætter tænderne i ke-mikerens kreation. Thorvald erikke helt tilfreds, men indrøm-mer dog: – Det er noget af detbedste jeg har præsteret hidtil.Men næste gang må jeg haveinstalleret et termometer i fli-serne så jeg kan kontrollerehvor højt havebrænderen fårtemperaturen op.

Thorvalds tanker om kemienog kogekunsten fortsætter. Og ifremtiden vil de ikke kun væreforbeholdt kemikere. Et størreforlag har sat ham i sving medendnu en bog om emnet. Sam-men med en kok eller hushold-ningslærer håber han at kunneføre den svære opgave ud i li-vet: at formidle sin videnskabog sin madglæde til den bredeoffentlighed.

– Jeg vil bare gerne bringeglæden ved at opdage ting vide-re, slutter han ■

Bøger om videnskaben at lave mad: Kemikeren i køkkenet, ThorvaldPedersen, Kemiforlaget 1999The Science and Lore of the Ki-tchen, Harold McGee, CollierBooks, N.Y. 1988.The Science of Cooking, PeterBarham, Springer 2000Koka soppa på fysik, Hans-UnoBengtsson og Jan Boris-MöllerBroströms, Lund; 1998CookWise, Shirley O. Corriher,William Morrow and Co, N.Y.1997

I kemikerensjulekøkkenI et køkken skal der eksperimenteres,

mener KU’s kendteste kok, som er lektor

i kemi. Thorvald Pedersen bød deres

udsendte på en anderledes julefrokost som

man oven i købet blev klogere af

FO

TO

:H

EIN

EP

ED

ER

SE

N

BRØDKUNSTNER – Udstyret med flammesvær og fliser

forvandler den kemiske kok sin Husqvarna Culinar til en ægte

stenovn. Nederst: Thorvald Pedersen med Brødet.

Bassedrengensjulestue

Onsdag16.45: Mødte julemanden i Magasin - endnu mere alko-

holiseret end sidste år. Det er da politisk ukorrekt sådet klodser med de rottehalede småpiger på hans skød.Det er et spørgsmål om tid inden mødrene maner til ci-vil ulydighed og sætter ham kniven for pungen.

16.47: Søster ønsker sig superdesignet Bodum-tesæt medhightech’et stempelting. Hun mangler fantasi - og bror-mand mangler skejser.

16.58: Overvejer bløde sutsko i rulam med samerplast-bort i kanten. Må lægge den Ølstykke-tilbøjelighed tilreelle hjemmesko bag mig. I storbyen er solidt fodtøjdet første tegn på at man er ved at falde af på den.

17.12: Søs aspirerer til Mataspige i for flade hæle medbogholdermund der udtaler sig om tætte vipper, kore-ansk ginseng og tigerbalsam light. De har også de dersutsko... Så hellere noget Tobias Trier så hendes sking-re teenage-tøsehyletone kan kamme helt over i jule-dagene. Mon ikke et par af hendes veninder lige kiggerforbi? De er suckers for min jeg-læser-på-uni-køben-havner-charme, de små Britney Spears-wannabes.Godt ser de faneme ud. Især når håret hænger løst.

17.18: Ender op med en bundhæderlig filt-hætte tilSøsters Bodumkande.

18.35: Mødte julemanden i en sidegade i Nordvest.18.49: Velkommen hjem, Basse, i dit sejlende studierod

af tykke grundbøger der har vejret stemning for lidtrapportopgave-skrivning og gladeligt er faldet ud afbogreolen. Har ‘strøet’ lidt clemetinskaller hist og her.De sku hjælpe julestemningen lidt på vej, de skaller.Mine lugter sødt af råd. Sult - hvad er et køleskab udenost? Den holder sig uforskammet længe uden at mugnefor alvor.

19.05: Indhenter lidt Matematik og Beregninger: Syntax,rekursion, kvantorer, induktion og beregnelighed, mendistraheres ved tanken om mutters gavekalender.“Man bliver aldrig for stor til gaver, Basse!” Gyseligtbesøg af de gamle sidste søndag fordi hun havde over-talt den gamle til at bevæge volvoen til byen. NøddeboPræstegaard! Alle fik hvad de skulle ha: Mor og søssjattudede punktligt, min paranoia blev holdt i ave -jeg blev ikke set af nogen jeg kender, mens fars enesteord var: “Det er sidste gang at jeg kører dytten til Kra-mers Rottehul, Bassedreng!”. Gør mig svært umagemed at være ligeglad med gavekalenderen.

19.10: Skraber i stedet på låge 20 på skrabekalenderen.Nå, Datalogi 0. Tænder lidt på de grafiske brugergræn-seflader og funktionsprogrammering. Rekursive og polymorfe typer. Har ikke tid, jeg vil læse. Forsker-vejen ligger lige for, Basse. Den røde løber er rullet ud. Glædelig jul, gamle dreng!