Arbejdernes Landsbank(AL) har i flere år arrangeretmøderækker for husejere, ejer- og boligforeningerom aktuelle boligrelaterede emner i samarbejde medLokalaviserne og Vanløse Grundejersammenslut-ning(VGS). Sidste skud på stammen var - inspireretaf det store skybrud i august 2010 - en række mødermed titlen “Vandveje og vildveje” for husejerne iValby, Vanløse og Brønshøj. Siden det førstesuccesrige møde i Valby er der - efter den 2. juli 2011især - løbet en del mere vand i åen, hvilket i høj gradaktualiserede møderækkens emner.

Til mødet i Vanløse ønskede grundejersammen-slutningen Vanløse Lokaludvalg (VLU) inddraget tilat mobilisere fagfolk, Københavns Kommune ogKøbenhavns Energi. VLU´s arbejdsgruppe for Naturog Miljø, ved tovholder Per Stengade - og VGS udgørRegnvandsgruppen, der nu står bag arrangementet“Regnvandsmarked og konference”.

Denne mappes indhold er en opsamling på de emnersom møderækken “Vand og vildveje” omhandlede,og er en forløber for den “Skybruds-ABC”, som regn-vandsgruppen vil udgive senere på året med støttefra Arbejdernes Landsbank.

Erik Honoré

Vandveje og vildveje

Vanløse Grundejersammenslutning

Foto: Per Stengade

2

Metode 1Vi skal have større kloakker,bassiner og pumpestationerKloaknettet er i dag er fyldt til randen.For at skabe ekstra kapacitet skal derlægges nye kloakrør i hele byen.Hvis det skal gennemføres i hele kom-munen, vil det koste ca. 10-15 mia. kr.Oven i kommer udgifterne til at ad-skille regn- og spildevand i de enkelteejendomme. Det vil koste 3-5 mia. kr.Endeligt vil der komme så megetgravearbejde i byen, at trafik og han-delsliv vil blive påvirket i en langperiode. Derfor anbefaler Klimatilpas-ningsplanen i stedet metode 2 allesteder, hvor det er muligt.

Metode 2Vi skal håndtere regnvandet lokalti stedet for at lede det i kloakkenI vores samfund betragtes regnvandsom noget vi skal skaffe os af med.Men vand er også en ressource, vi ikkekan undvære. Derfor er der meget atvinde ved at udnytte regnvandet til atgøre byen bedre at bo i. Det kan skeved at håndtere regnvandet lokalt vedhjælp af grønne, lavteknologiskeløsninger, der kan opsuge regnvandeteller rense det.

Mere og kraftigere regnvejr...De fleste har nok bemærket, at der er kommet flere kraftige regnskyl de seneste år. Denne tendensfortsætter i fremtiden. Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med 25-55%, mensden om sommeren reduceres med op til 40%.De kraftige regnskyl sker typisk i sensommeren og som regel i forbindelse med tordenvejr.Tordenbygerne bliver 30-40% kraftigere, samtidig med at de bliver adskilt af længere tørkeperioder.

Ændringerne får stor betydning forKøbenhavn. Specielt vil den heftigesommerregn give større oversvøm-melser, hvis der ikke gøres noget.Vi oplevede i København en sådankraftig regn den 14. august 2010. Detresulterede i mange oversvømmedekældre og veje, blandt andet Lyngby-vejen. Regnvejr som dette vil vi ifremtiden opleve mere hyppigt.Selvom kloakkerne er store, er dereskapacitet begrænset. Derfor vil derogså ske oversvømmelser i fremtiden.Borgerrepræsentationen har fastsat, atvandet kun må give oversvømmelserén gang hvert 10. år i gennemsnit.Kloakkerne opfylder i dag stort set detkrav, men kan ikke rumme fremtidens30-40 procent større vandmængder.

Sådan sikrer vi Københavnmod fremtidens regnvejrDer vil i fremtiden komme flere ogmere alvorlige oversvømmelser, somkan have store omkostninger forKøbenhavn, hvis ikke vi griber ind itide. Derfor skal København tilpassesfremtidens heftigere regnvejr vedhjælp af tre metoder. I praksis vil manafhængigt af lokale forhold skullebruge en kombination af metoderne.

Den type løsninger kaldes LAR-løs-ninger (Lokal Afledning af Regnvand).Ved at håndtere regnvandet lokalt kanvi mindske vandmængden i kloakken,så det ikke bliver nødvendigt at graveop og lægge større rør osv.Det kan opnås ved en investering påca. 5 mia. kr. og er derfor langtbilligere end metode 1.Denne metode bliver aktuel i helekommunen, fordi regnvandet stammerfra hele oplandet.Her kan københavnerne også væremed til at gøre en konkret forskel. Enbaggård eller en baghave med græseller planter i stedet for beton og fliser,kan i det store hele betyde mindreproblemer med overskydende regn-vand for byen.

Metode 3Vi skal sørge for, atoversvømmelserne kun sker påsteder, hvor det gør mindst skade– den såkaldte ”Plan B”Selvom en del af regnvandet holdesvæk fra kloakken, vil det ikke værenok, når det regner rigtig kraftigt.Vand på veje, pladser og lignende vili fremtiden blive mere almindeligt, itakt med at det kommer til at regnekraftigere.I dag ser vi at kraftige regnskyl med-fører at trafikken går i stå, at kældrebliver oversvømmet, og at storeværdier går tabt. Ved hjælp af enklemetoder skal dette vand dirigeres hen,hvor det ikke gør skade. Det kan fxvære til parkeringspladser, parker ogsportsanlæg.Denne metode bliver kun aktuel i deområder, hvor oversvømmelsernestarter.

Læs meget mere om Københavns kommunes Klimatilpasningsplaner på www.kk.dk/Miljø

Grøndals Park Vej august 2010Foto: Jan Mørch

3

Tjek forsikringenTjek om du er ordentligt forsikret.Du bør sikre dig, at du er tilstrækkeligtdækket fx ved stormfald og oversvøm-melse.Få styr på, hvad der er dit ansvar, oghvilke krav forsikringsselskabet stillertil de forholdsregler, du skal træffe forat undgå og begrænse skader.Din husforsikring dækker ikke over-svømmelser, der skyldes stormflodeller vand fra åer og vandløb.Du kan i stedet - i visse tilfælde - fåerstatning for skader hos Stormrådet.

Er dit hus lovligt opført?Sørg for at dit hus overholder byg-ningsreglementet. Hvis huset over-holder bygningsreglementet, vil detvære modstandsdygtigt over for defleste ekstreme vejrsituationer.Det kan også være afgørende for, omdin forsikring dækker.

Vær beredt!Vær forberedt på skybrud og storm-flod. Hvis dit hus tidligere har væretoversvømmet ved skybrud eller storm-flod, bør du være forberedt på at kunnehåndtere lignende sitiationer i frem-tiden. Fjern genstande, der ikke kantåle vand, fra kælderen, og sæt alt afværdi på paller, eller hæv det mindst10 cm over gulvet.

Hvordan du forbereder dig på klimaændringerne!Gode råd, til selv at tackle klimaændringer:

Hav sandsække parat, så det nedersteaf de udvendige døre kan dækkes.Tilskær eventuelt krydsfinerplader,så de kan dække det nederste af deudvendige døre og vinduer.Og hav spande, koste, skovle og kludeklar, så du kan opsamle det vand, deralligevel måtte trænge ind.

Hvad med tilbageløb fra kloaken?Spørg en kloakmester om du risikererspildevand i kælderen. Når det regnerkraftigt, kan kloaksystemet blive over-belastet, så vandet kan løbe ”baglæns”

i kloakrørene og blive presset opgennem gulvafløbet i kælderen.Det er dit eget ansvar at sørge forafledning af spildevand fra kælderen,mens kommunen har pligt til at fjernespildevandet fra stueplan.Du kan kontakte en kloakmester, hvisdu er i tvivl, om der er grund til attræffe forholdsregler mod at kælderenbliver oversvømmet.

Lokal afledning af regnvandOvervej at lede regnvand udenomkloakken. Hvis din grund bliveroversvømmet ved kraftige regnskyl,kan det skyldes, at kloaksystemet erunderdimensioneret. Du kan aflastekloaksystemet ved at opsamle vand fradit tag og flisebelagte terrasser, car-

porte og indkørsler. Du kan fx etablereen faskine eller en regnvandstankunder jorden, så du kan bruge vandettil fx havevanding og toiletskyl.

Tag stormvarsler alvorligtVær forberedt på storm. Risikoen forstormskader er lav, hvis dit hus er godtvedligeholdt og lever op til bygnings-reglementets krav.Du bør dog løbende sikre, at der ikkeer løse tagplader/tagsten og løse ryg-sten på tegl- og betontage, at tagan-tenner er ordentligt fastgjort, og at derikke er løse dele ved skorstene.Du bør desuden overveje at fælde storetræer, der står tæt ved huset.Ved stormvarsel skal du fjerne løsegenstande uden for huset fx stilladser,møbler og plantekasser.

Sne, sjap, tø og smeltevandFjern sne og sjap, så det ikke skaderhuset. Milde vintre med fugtigere vejrkan give mere og tungere sne, som veden snestorm kan samle sig i tungedriver på taget og udsætte huset forstor belastning med risiko for at tagetkollapser.

Når sne smelter kan vand trænge indmange steder og smeltevand kan fryseigen og give yderligere skader. Du skalderfor sørge for at fjerne fygesne ogsnedriver og lede smeltevand væk frahuset, også når jorden er frossen.

Tænk dig om!Overvej klimatilpasning når du byggernyt eller bygger om. Når du skal byggeom eller bygge nyt kan det godt betalesig at overveje, om du skal gøre nogetekstra for at fremtidssikre huset modklimaændringer. Det kan blive billigerei det lange løb end at skulle efter-montere klimaløsninger senere.

Det er under alle omstrændigheder engod idé at placere elinstallationer højt,og sørge for at der er terrænfald vækfra huset. Men du kan også overveje,om du fx skal etablere solafskærm-ning, hæve sokkelhøjden eller evt.regulere terrænet.

Villakvarter ved Bangsbo PladsFoto: Erik Honoré

JordbundJordbunden skal være egnet tilnedsivning. Sand og grus er megetvelegnet. Morænejord med ler kræverstørre faskiner. I meget tæt lerjord kanvandet ikke sive ud af faskinen.

InfiltrationstestFor at bestemme om jordbunden eregnet til nedsivning, anbefales det, atder udføres en infiltrationstest, der ersimpel og hurtig at udføre.

Hvem skal udføre arbejdet?Grundejeren må selv udføre arbejdetmed faskiner og tilhørende ledninger.Dog må grundejeren ikke selv foretagetil- og frakoblingen til det eksisterendekloaksystem.

Nedsivning af regnvand i faskiner

Hvorfor nedsive tagvand?Det er miljømæssigt fordelagtigt atnedsive tagvand, hvor der er egnedejordbundsforhold.Herved øges grundvandsdannelsen, ogbelastningen på kloakker og ikkemindst vandløb reduceres.

Tagvand nedsives i en faskineEn faskine er i princippet et hulrum ijorden, hvor tagvandet siver udgennem faskinens bund og sider.Faskinens volumen skal være stort noktil at opmagasinere vandmængden,hvis tilstrømningen midlertidigt erstørre end udsivningen.Før faskinen skal der anbringes entagnedløbsbrønd med sandfang.Herunder ses en faskine opbygget medplastkassetter.

Figur 1

TilladelseGrundejeren skal have tilladelse frakommunen for at kunne nedsivetagvand. Kommunen giver normalttilladelsen, når følgende forhold eropfyldt:

· Afledning skal ske til en faskine,hvortil der ikke ledes andre former forspildevand.

· Dimensionering, placering ogudførelse af faskinen skal sikre, at derikke opstår overfladisk afstrømningeller gener i øvrigt.

· Afstande til vandindvindingsanlægog recipienter skal være mindst 25meter, se tabel 1.

· Afstande til beboelse og skel børvære som angivet i tabellen.

Ulrik HindsbergerTeknologisk Insitutwww.teknologisk.dk

Der gøres opmærksom på, at afstands-krav til beboelse og skel er vejledendeog må bero på en konkret vurdering idet enkelte tilfælde.

Denne konkrete vurdering kan fxforetages af en autoriseret kloakmester,men kommunen skal altid godkende deaktuelle afstande.

GrundvandNår der gives tilladelse til nedsivningaf regnvand i faskiner, er det ikke enforudsætning, at grundvandsspejletligger under bunden af faskinen.Det anbefales dog, at faskiner så vidtmuligt etableres over grundvands-spejlet, da der ikke kan ske udsivningfra sideflader under grundvandsspejlet.

Drikkevandsboring

Vandløb, søer, hav

Beboelseshusmed/uden kælder

Hus uden beboelsemed kælder

Hus uden beboelsemed kælder

Skel

Lovgivnings-krav

25 meter

25 meter

Vejledendekrav iht. SBI 185

eller DS 440

5 meter

5 meter

2 meter

2 meter

Vejledendeafstandskrav

v/minimal risiko

2 meter*

2 meter*

1 meter*

0,5-1 meter**

4

Afstandskrav for faskiner til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel

* hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt eller hvis der på eteksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt

** hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvisnabogrunden forbliver ubebygget

Område forfaskineeller

regnvands-bassin

2,5 m

2,5

m

5,0 m VEJHUS

SKEL

Rør eller rende Tagnedløb

5

Regnvandsbede, vandhaver og bassiner

Der tænkes i disse tider kreativt, bådehos parcelhusejere, boligforeninger,virksomheder, institutioner og skoler,med henblik på opsamling af regnvand.Flere boligforeninger har alleredeanlagt smukke vandhaver og i detsociale boligbyggeri Lønstrupgårdundersøges pt. muligheden foretablering af store regnvandsbede ogen nedsænket fodboldbane, der skalvirke som opsamlingsbassin ved storeskybrud.På Københavns kommunes hjemme-side kan man se mange eksempler påboligforeningers gårdhaveløsninger.

Også hos parcelhusejerne er der gang ipilotprojekter, der grundet de megetforskellige jordbundsforhold, gerne vilundersøge, hvilke løsninger der er deoptimale i de enkelte områder.Vi har i Vanløse - pga. byfortætningenmed dispensationer fra normalgrund-størrelsen - mange små grunde, derikke kan leve op til afstandskraveneved etablering af nedsivningsanlæg.Og skal husejerne overtales til atetablere disse anlæg skal det være medså stor kapacitet, at de også kan klarede helt store skybrud. Dvs. faskinermed en kapacitet på 20 m3 pr. 100 m2

bygning til at klare tagvandet.

På de små grunde kan man med heldetablere fælles nedsivningsanlæg isamarbejde med naboer og bagboer.

Fælles vandopsamling på fire parcel-husgrunde

Per Stengade og Erik HonoréRegnvandsgruppen

Hvordan håndterer man regnen lokalt?”Lokal Afledning af Regnvand(LAR) handler om at undgå, at regnvandet enderi kloakken, og i stedet lade det fordampe, sive ned til grundvandet eller i detmindste forsinke dets vej mod kloakken.

Samtidig kan regnvandet bruges til at skabe nye rekreative miljøer i byen tilgavn for københavnerne. På Utterslev Skole leder man for eksempel tagvandetned i et bassin, hvor der vokser forskellige vandplanter. Det skaber et anderledesgrønt miljø i skolegården, som lærerne blandt andet bruger i biologiunder-visningen.”

Kan man selv aflede sit regnvand lokalt?”Som haveejer kan du sagtens være med til at sikre byen mod fremtidens vejr,hvis du bruger regnvandet i din have i stedet for, at det ender i kloakken vedf.eks. at lave et regnbed eller et bassin i haven. Faktisk kan man også fåtilslutningsafgiften tilbage, hvis regnvandet ikke ender i kloakken.Det kræver dog, at man først søger om tilladelse og derefter får en autoriseretkloakmester til at koble afløbet af.”

Fællesfaskine ellerregnvands-

bassin

Utterslev SkoleFoto: Per Stengade

HUS

HUS

HUS

HUS

6

Retningslinier for etablering af højvandslukkerBilag til spildevandsplanen fra Teknologisk Institut

Generelle bestemmelserHvis der regelmæssigt forekommerstuvning i det kommunale afløbssystem,kan den enkelte borger beskytte sin kældermod indtrængende kloakvand på 3 måder:

1. Ved at installere en pumpe, derpumper spildevandet fra de udsatteinstallationer i kælderen op i denkommunale kloak, se “Retningslinierfor etablering af pumpebrønde indenfor skel i xx kommune”.

2. Ved at installere højvandslukkeenten på de enkelte afløb i kældereneller på en ledning med flere afløb.

3. Ved at installere et tilbageløbsstoppå stikledningen.

Arbejdet skal udføres af en autoriseretkloakmester efter retningslinierne i dettetillæg. Hvis der afviges fra disse retnings-linier, skal der søges om dispensation ikommunen.Ved etablering af højvandslukker i etage-boliger og industri skal der søges omtilladelse i kommunen. Ved etablering afhøjvandslukker i eksisterende parcelhuseskal der ikke søges om tilladelse, menetablering skal udføres efter disseretningslinier.

Hvis der afviges fra disse retningslinierskal der uanset bygningsart søges omdispensation i kommunen. Det gælderf.eks., hvis der ønskes højvandslukker påen stikledning ved parcelhuse.Højvandslukker eller tilbagestop må aldriganbringes på stikledningen fra boligblokkeeller industri.

PumpningDen sikreste måde at undgå kælderover-svømmelse på er at installere et pumpe-anlæg, hvor spildevandet fra de lavt-liggende afløb (wc, gulvafløb mv.), derer truet under opstemning (og kun disseafløb), ledes til en pumpebrønd. Derfrapumpes vandet op i det øvrige kloak-system. Retningslinier for pumpeanlæg erangivet i “Retningslinier for etablering afpumpeanlæg i xx kommune”

HøjvandslukkerDer må kun anvendes CE-mærkedehøjvandslukker. De højvandslukker, deranvendes, skal have 2 uafhængige klapper,hvoraf den ene skal kunne lukkes manuelt.

Anbringelse af højvandslukker skal skeefter retningslinierne i DS 432 Norm forafløbsinstallationer. Der må ikkeanbringes højvandslukker på stikledningeruden tilladelse fra kommunen.

Højvandslukker til gråt spildevandHøjvandslukker til gråt spildevand kanbruges i installationer og på ledninger, derkun fører gråt spildevand, altså spildevandder ikke indeholder vand fra wc.CE-mærkede højvandslukker skal væreenten type 2 (liggende ledning) eller type5 (gulvafløb). I det følgende kommer deren forklaring på de forskellige typerhøjvandslukker.

Højvandslukker påde enkelte installationerHøjvandslukker (type 5) kan anbringes i etgulvafløb, se figur 1, 3 og 4. Eller der kananbringes et højvandslukke (type 2) påledningen, se figur 2 og 5.

Figur 1.Højvandslukke som gulvafløb (type 5)

Figur 2.Højvandslukke til ind-bygning på en liggende ledning (type 2)

PlanlægningEr gulvafløbene overhovedetnødvendige?Mange steder har brugen af rummeneændret sig, og gulvafløb kan derfor heltsløjfes.

Er der kun ét gulvafløb?Er det f.eks. kun ét gulvafløb, der skalbeskyttes, hugges det gamle gulvafløb opog erstattes med et gulvafløb medhøjvandslukke, se figur 3.

Figur 3Højvandslukkei gulvafløb

Er der flere gulvafløb?Når flere afløbsinstallationer skalbeskyttes, skal det overvejes, om hverafløbsinstallation skal forsynes medhøjvandslukke, eller om det er merefordelagtigt at indbygge et højvandslukkepå selve ledningen (type 5 og type 2), sefigur 4 og 5.

Figur 4.Højvandslukke i beggegulvafløb i kælder

Er kældergulv og ledninger af dårligkvalitet?Hvis kældergulvet og kloakledningerne eraf en meget dårlig kvalitet, risikerer man,at spildevandet presses op gennem kælder-gulvet under opstemning – eller at kælder-gulvet løfter sig.I sådanne tilfælde bør højvandslukketanbringes, så der ikke kommer opstem-ning i ledningerne under kældergulv.Den bedste løsning er at anbringehøjvandslukket på ledningen ikældergulvet lige inden for kældervæggen.Her er det tilgængeligt for tilsyn, selvunder opstemning, se figur 5.

Højvandslukket kan også anbringes i enbrønd uden for kælderen, se figur 6.Denne løsning kan medføre problemer,hvis højvandslukket er i uorden, mens derer opstemning. På grund af opstemningenkan højvandslukket ikke tilses.

7

Retningslinier fortsat...

Figur 5.Højvandslukkeanbragt, så kældergulvet ikke løfter sigunder opstemning

Er der regnvandstilslutning baghøjvandslukket?Alle regnvandstilslutninger, der er placeretbag højvandslukket, skal fjernes, ellersopstår der oversvømmelse af regnvand,der ikke kan løbe bort gennem detafspærrede kloaksystem, se figur 6.

Figur 6.Regnvand må ikkevære tilsluttet baghøjvandslukket

Er der faldstammer tilsluttet baghøjvandslukket?Der må ikke være andre afløb baghøjvandslukket end de installationer, derskal beskyttes. Er der fx tilsluttet enfaldstamme fra en anden etage, vil derforekomme oversvømmelse medspildevand fra denne ledning.

Er der kældernedgange ellergaragenedkørsler? Kældernedgange oggaragekørsler kan forsynes medhøjvandslukke, hvis der er sikkerhed for,at den vandmængde, der samles der underregn, er lille og ikke vil medføreoversvømmelse. Under kraftig regn kanregnvandet ikke løbe væk, fordihøjvandslukket er lukket, se figur 7.

Figur 7.Højvandslukkeanbragt i udvendig kældernedgang

Højvandslukker tilfækalieholdigt spildevandPå ledninger, der fører spildevand fra wc,må der kun anbringes højvandslukker, derer specielt godkendt til fækalieholdigtspildevand. Højvandslukker til fækalie-holdigt spildevand skal være CE-mærkedehøjvandslukker type 3. Dette er et høj-vandslukke med 2 uafhængige klapper,hvoraf den ene kan lukkes elektrisk, sefigur 8. Højvandslukket skal desudenvære forsynet med alarm.Anbringelse af højvandslukker til fækalie-holdigt spildevand skal ske efter retnings-linierne i DS 432 Norm for afløbsinstal-lationer.

Højvandslukker til fækalieholdigt spilde-vand må kun anvendes i enfamiliehuse.Der bør altid være mindst et wc, som ikkeer tilsluttet den ledning, der er højvands-lukke på.

Figur 8.Højvandslukketil fækalieholdigt spildevand (type 3)

Højvandslukker til fækalieholdigt spilde-vand må ikke anbringes på stikledningen,med mindre der er søgt dispensation ikommunen.

Højvandslukker på stikledningenEt højvandslukke, der må anbringes på enstikledning, uden at der skal søges omdispensation, kaldes et tilbageløbsstop.Et tilbageløbsstop har kun ét lukke.

I figur 9 er vist et eksempel på ettilbageløbsstop, der lukker af for helestikledningen, når vandet stiger i denkommunale kloak.I brønden er der i bunden indbygget etbevægeligt rør. Røret er omgivet afskumplast, der gør, at røret altid vil flydepå vandet.

Ved opstemning i hovedkloakken trængervand ind i brønden fra udløbssiden, ogflyderøret løfter sig, så udmundingenholdes over vandstanden i brønden.Når vandstanden har nået et niveau ca.500 mm over brøndbunden, presses røretsmunding imod en tætningsplade.Vandet kan herefter stige over røret udenrisiko for tilbageløb i rørsystemet.

Når opstemningen ophører, går flyderørettilbage til sit normale leje.

Figur 9.Brønd med tilbageløbsstop

Forudsætningerne for at anvende ettilbageløbsstop er:

− Det må kun anvendes på afløb for énhusholdning− Tilledning af regnvand og drænvandskal ske nedstrøms for den brønd, hvortilbageløbstoppet er anbragt− Hvis brønden med tilbageløbsstoppet eranbragt på en ledning, der førerfækalieholdigt spildevand, skal brøndenvære forsynet med alarm, der melder, nårbrønden er lukket− Brønden med tilbagetilløbsstoppet børvære placeret således, at bundløbet ibrøndens indløb er mindst 350 mm lavereend kældergulvet− Brønden med tilbagetilløbsstoppet børikke være mere end 4 m dyb

VedligeholdelseHøjvandslukker kræver vedligeholdelse,og derfor skal brugeren have eninstruktion i, hvorledes højvandslukketbetjenes og vedligeholdes. I umiddelbarnærhed af et højvandslukke skal der altidanbringes et skilt, der på dansk angiver,hvorledes højvandslukket betjenes ogvedligeholdes. Rensning og eftersyn skalforetages mindst én gang om året, og deter brugernes ansvar, at dette foretages. Deter den autoriserede kloakmesters pligt atorientere brugeren om drift og vedligeholdaf højvandslukker.

Teknologisk Institutwww.teknologisk.dk

8

Skimmelvækst i bygninger!

Skimmelsvampe er en vigtig del af naturenskredsløb, da de deltager i nedbrydningen aforganisk stof.Man kunne kalde dem ”naturens skralde-mænd”. Der er tusinde forskellige arter afskimmelsvampe i naturen fx i jord og påplantedele. Det hænder også, at skimmel-svampe ødelægger vores mad. I bygningervokser skimmelsvampene synligt eller skjultpå fugtige overflader.Påvirker det indeklimaet og de personer, deropholder sig i en bygning med skimmel-vækst?Er det alvorligt? Skal der gøres noget veddet?Det er nogle af de emner, som denne artikelomhandler.

Skimmelsvampe i bygningerSporer af skimmelsvampe findes i luften, istøv og i snavs. De spirer på næsten allefugtige materialeoverflader og danner be-lægninger i hvide, grønne, blå og sorte farver.På det stadium, hvor de er synlige, er derdannet og spredt mange sporer og mikro-partikler. Nogle skimmelsvampe kan lugte –”kælderlugt”, ”sommerhuslugt” og udskillegiftige stoffer – mycotoksiner – til luften.Skimmelsvampene etablerer sig først, nården relative luftfugtighed tæt ved enmaterialeoverflade er større end 75% RF.Dette svarer fx til en træfugtighed på 16%ved 20 0C.

De meste almindelige bygningsrelateredeskimmelsvampe er:• Alternaria på fugtigt træværk• Aspergillus på fugtigt træværk og puds• Cladosporium på fugtigt træværk• Penicillium på fugtigt tapet, træværk og isolering• Stachybotrys på gennemvædede gipsplader og bag fugtig stuk

Hvad kan der ske, når menneskerudsættes for skimmelsvampe?Lægerne er desværre stadig uenige om,hvorvidt skimmelvækst i en bolig kan skadehelbredet. Det er offentligt fremhævet, at derblot skal gøres mere rent. Der er ingen tvivlom, at rengøring er et vigtigt element for etsundt indeklima. God rengøring vil reduceremængden af støv, som også indeholdersporer af skimmelsvampe.

Ved almindelig rengøring kan man ogsåfjerne lidt skimmelvækst i en vinduesrammeeller på fugerne i badeværelset.Men fra talrige rådgivningsopgaver ved vi, atnår der er udbredt vækst af skimmelsvampepå materialeoverflader i en bolig, kan detpåvirke nogle menneskers helbred.Almindelig rengøring rækker ikke her.

Hvordan opdager manskimmelsvampe i bygningen?Mange skimmelsvampe i vækst afgiver lugt,som kan sætte sig i tøj, møbler og i byg-ningens materialer. Lukkes døre, vinduer ogventilationskanaler i ca. 1 døgn, må der ikkeopstå en ”kælder-” eller ”sommerhusagtig”lugt. Muglugt er tegn på, at der er aktivtvoksende skimmelsvampe, eller i det mindstehar været det inden for det sidste halvår.Skimmelvækst kan være synlig i tagrum, påloft og vægge i køkken og baderum, vedfodpaneler og bag møbler op ad koldeydervægge.Men skimmelsvampe vokser ikke altidsynligt på indvendige overflader. De kanbrede sig i uventilerede tagrum, i vægge bagved indvendig isolering eller under gulve.Her vil lugten være en god indikator samt deeventuelle symptomer, som brugere afbygningen har. Hvis man opdager fugten itide, kan man undgå vækst af skimmel-svampe. Derfor er det vigtigt at have styr påvedligeholdelsen af en ejendom og sørge foren hurtig og effektiv udtørring eftervandskader.

TagrumTræbaserede materialer anvendes til fastundertag og til gulv i loftsrum. Såvel pladersom brædder, lægter og spær kan bliveangrebet af skimmelsvampe. Derfor er detvigtigt at holde et tagrum godt ventileret, såvil lidt skimmelvækst næppe påvirkebeboelsen herunder i nævneværdig grad. Ertagrummet uventileret fx et fladt tag, kan derske påvirkning af indeklimaet i rumherunder. Ved udnyttelse af tagrum i ældreejendomme skal man være opmærksom på,at overfladerne er rene, inden man indretterloftsbeboelse, og at der isoleres og tætnes påen måde, så der ikke dannes kondens. Tættag og inddækning er forudsætningen for atundgå svampeangreb generelt.

ForsatsvæggeI mange ældre huse og lejligheder er dergennem tiden foretaget en indvendigefterisolering af især massive ydermure. Formange år siden satte man aviser og pap påvæggene. Dette blev siden hen erstattet afbløde træfiberplader, masoniteplader ogsenere spånplader direkte på mur eller påtræskelet med isolering imellem. I dagudføres efterisolering hyppigt på stållægtermed fx 50mm isolering, med eller udendampspærre og ét eller to lag gips. Deranvendes også polystyrenplader med gipsberegnet til indvendig isolering. Ofte udføresisoleringen direkte på en pudset væg medgammelt tapet. Der foretages kun sjældent enindledende vurdering af tilstanden af denudvendige overflade – facaden - eller

beregning af konsekvenserne ved atefterisolere. Temperaturen i en tegl- ellerbetonvæg bliver lav i den kolde tid af året,også på indersiden. Tilføres der fugt udefraeller indefra, vil væggen have vanskeligt vedat udtørre. Fugt indefra kan trænge gennemen dampbremse med en lav modstand modfugtdiffussion eller tilføres gennem småsprækker og spalter. Kommer der fugt imel-lem den oprindelige væg og isolering ellerplade, vil der dannes vækst af skimmel-svampe fra gulv til loft, som kan påvirkeindeklimaet alvorligt, selv hvis denindvendige vægflade er pæn.

Skimmel bag forsatsvæg

Lugt kan trænge ud ved gennembrydningereller kanterne af dampspærren ved loft ellerfodpanel eller ved lyskontakter. Lugten kanvære så fremtrædende, at det er forbundetmed gene at opholde sig i rummet.Derudover kan toxiner fra skimmelsvampenepåvirke indeklimaet, så følsomme personerkan få nogle af de nævnte symptomer.

GulveGulv på terræn eller gulv over en mangel-fuldt ventileret kælder kan medføre vækst afskimmelsvampe, som i høj grad kan påvirkeindeklimaet både i form af lugt, sporer ogtoxiner. Det er vigtigt, at rådgiverne er klarover, at et betonklaplag altid vil være støvetmed sporer af skimmelsvampe, men at endygtig mikrobiolog ved fornuftig prøvetag-ning kan skelne mellem, om der blot er støvmed sporer, eller om der har været vækst afskimmelsvampe, fx forårsaget af en vand-skade.

Skimmel på væg

Af Anne Pia Koch,Teknologisk Institut, Byggeri.

9

VandskaderKonsekvensen af vandskader er ikke altid letat forudse. Der er stor forskel på, om det er etpludseligt opstået brud på et rør, eller, om deter en siveskade. En pludselig opstået vand-skade, der håndteres hurtigt og effektivt –også hvad angår skjult fugt – behøver ikke atresultere i vækst af skimmelsvampe og deraffølgende dårligt indeklima.Hvis opfugtningen derimod har væretlængerevarende, er der meget stor risiko for,at der er opstået skimmelvækst. Ved kraftigtopfugtede betonklaplag har TeknologiskInstitut introduceret en ny metode til sikringaf, at der ikke opstår indeklimaproblemer.Betonklaplaget udtørres mest muligt ogafrenses for skimmelvækst. Straks derefterbrændes pap på klaplaget. Der kan i vissetilfælde være behov for et afretningslag, og ihuse med lette skillevægge kan det værenødvendigt at lime pappet på. Herved sikres,at der ikke gror skimmelsvampe på detfugtige klaplags overflade. Der bør aldrigudlægges løs dampbremse på et vandskadetklaplag.

Skimmel bag tapetet

Skimmelvækst i nybyggeriEn god forudsætning for sundt byggeri ernaturligvis at bygge tørt. Materialer, dertransporteres til og oplagres på bygge-pladsen, må ikke blive våde. Hvis det sker,skal de tørres effektivt og hurtigt. Byggefugtmå ikke lukkes inde.

På trods af viden om at fugt giver anledningtil skimmelvækst, sker det dog stadig, atnybyggeri afleveres med skjult skimmel-vækst på materialer, der har været angrebetved indbygning, eller indelukket byggefugt,som hurtigt giver anledning til vækst afskimmelsvampe fx bag skabe opsat modfugtig væg i køkken og badeværelse.

Undersøgelse og renoveringDet er i reglen et job for professionelle, derkender til skimmelvækst i bygninger, atundersøge årsag til og omfang af fugt ogskimmelsvampe. Efter en grundigundersøgelse kan renovering planlægges.

Skimmelvæksten skal fjernes – og ikke blotsprøjtes med desinfektionsmidler - og derskal måske også udføres nogle byggetekniskeændringer. Der er forskellige metoder tilafrensning. Ofte er det bedst at anvende enkombination af flere metoder.

Angrebet tapet, isolering, gipsplader og lign.kasseres. Faste overflader afrenses vedtørdamp-metoden, eller ved fjernelse af deyderste millimeter ved slibning, fræsningeller afhøvling. Har der været en kraftigopfugtning, skal en egentlig udtørring måskegennemføres. Det er vigtigt, at alle overfladerer tørre. Der skal tages vare på sikkerhedenfor håndværkere og brugere underrenoveringen.

Når afrensningen er gennemført, udføreskvalitetskontrol, og de implicerede rumrengøres grundigt to gange med 1-2 døgnsmellemrum. Indbo, der har været opmaga-sineret andet sted, rengøres almindeligt. Kuni sjældne tilfælde skal indbo kasseres.

Hvilket ansvar har rådgiveren?Rådgivere bør tænke skridtet længere endfugt og udtørring, når der bygges ogrenoveres. Fremgangsmåderne vedundersøgelse og renovering af bygningermed fugt og skimmelvækst er grundigtbeskrevet i By og Byg Anvisningerne 204 og205.

At opfugtning kan føre til skimmelvækst påmindre end 1 måned og deraf følgendedårligt indeklima for brugerne - i værste faldmed diverse symptomer til følge - børefterhånden være fakta, der skal ligge heltfremme i arbejdet med at skabe sundeboliger, arbejdspladser og institutioner. Detbetaler sig også samfundsmæssigt.

Allergikere med allergi over for skimmel-svampesporer eller fx pollen kan få symp-tomer fra luftveje og hud:· Allergisk rhinitis ( høfeber )· Allergisk konjunktivitis ( øjenkatar)· Astma, eller forværring af astma· Forværring af atopisk dermatitis (allergisk eksem)

Ikke-allergikere klager ofte over symptomerfra hud og slimhinder:· Øjenkløe· Besvær med kontaktlinser· Tilstoppet næse· Hæshed· Rødme og brændende hudAlmene symptomer kan optræde i form af:· Hovedpine og træthed· Koncentrationsbesvær· Hukommelsessvigt· Svimmelhed og almen utilpashedOmskrevet kan det fx lyde:Allergikere med allergi over for skimmel-svampesporer eller fx pollen kan få symp-tomer fra luftveje og hud i form af høfeber,øjenkatar, astma og eksem. Ikke-allergikereklager ofte over symptomer fra hud ogslimhinder, og almene symptomer kanoptræde i form af hovedpine, træthed,koncentrationsbesvær, hukommelsessvigtsamt almen utilpashed.

Forebyg skimmelvækst. 12 gode rådEr dét hus, du bor i, byggeteknisk i orden ognormalt vedligeholdt, kan skimmelvækst iboligen forebygges ved at følge disse råd:· Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennem- træk i 5-10 min.· Hold ventiler i vinduer, køkken og bade- værelse åbne· Tør eventuel kondens af vinduerne· Læg låg på gryden under madlavning ogtænd for emhætten· Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud· Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge· Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne· Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor· Sørg for minimum 5cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge· Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen· Har du brændeovn eller pejs – brug tørt brænde og opbevar det uden for boligen· Indret hjemmet, så det er rengøringsvenligtMange mennesker i en lille bolig giver størrerisiko for vækst af skimmelsvampe.Hver person i boligen afgiver ca. 2 liter vandpr. døgn.

Skimmel i luft fra en ren bygningSkimmel i luft fra enskimmelplaget bygning

Skimmelvækst fortsat...

Hvad koster et omfangsdræn?Et omfangsdræn koster fra 5.000 kr. pr.meter til 10.000 kr. pr. meter, altafhængigt af jorden, dybden, og hvormeget af arbejdet du selv udfører.

Hvornår er omfangsdrænen god løsning?Det kan være en god idé med etomfangs-dræn, hvis du kan se og mærke,at fundament og sokkel suger fugt til sigpå grund af for meget vand op ad huset.Fugt i fundament og sokkel kan giveskader på huset, og desuden risikerer du,at der kommer råd og svamp, som giverdårligt indeklima. Endelig kan kælderenvære så fugtig, at den stort set erubrugelig, f.eks. fordi der ligger vand påkældergulvet.

Et omfangsdræn er både et stort arbejdeog en bekostelig affære. Derfor er detvigtigt at få lavet en forundersøgelse forat finde ud af, om et omfangsdræn villøse de problemer, der er. I første om-gang er det vigtigt at få bestemt årsagentil fugten og dens omfang. Det er ogsåvigtigt at finde ud af, hvilke jordforholdder er. Omfangsdrænet gør mest nytte ilerjord, mens det f.eks. ikke har denstore effekt i sandet jord.

Hvilke tegn på fugt kan du selvse efter i en forundersøgelse?Ved en forundersøgelse skal du lede eftertegn på fugt både på og i huset. Det kanvære svært selv at foretage en forunder-søgelse og få et klart overblik over fugt-problemerne og i sidste ende konklu-dere, om et omfangsdræn er den rigtigeløsning.I nogle tilfælde kan det være nødven-digt at få en specialist til at foretageundersøgelsen, f.eks. en geoteknikereller byggesagkyndig. Men der er vissetegn, du selv kan se efter.

Murværk· Fugtskjolder· Puds, der krakelerer og/eller falder af i flager· Saltudblomstringer

Hvad er et omfangsdræn?

Trækonstruktioner· Mørke aftegninger på træet· Tegn på råd og svamp eller skimmel- svamp som mørke pletter på træet eller direkte svampeangreb.

I et hus uden kælder vil skaderne specieltvise sig på sokkel og ydermur.Murværket kan være beskadiget i formaf frostsprængninger uden på huset, mendu vil måske også kunne se tegn på fugti gulvbrædder og paneler inde i huset.

I et hus med kælder skal du lede eftertegn på fugt udvendigt på sokkel ogfacade. Inde i huset er det kælderensydervægge, der vil have tydelige tegn påfugt. Et af de allerførste steder, eventuelfugt vil vise sig, er indvendigt på engammel kælderydermur. Den består afsten og fuger, som suger fugt til sig, ogderudover er den udsat for storemængder fugt, i og med at den befindersig i jord.

Fugten vil give sig til kende, f.eks. iform af mørke fugtskjolder, løs puds,saltudblomstringer og evt. skimmel-svamp. Derudover er det en god idé attjekke trækonstruktionen i dækketmellem kælder og grundplan for tegn påfugt, råd eller svamp - især i enderne påbjælkerne.

Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som liggerlangs fundament og ydermur på et hus og leder overskydende vand væk.Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stammefra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset.Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvands-brønd og videre til kloak og afløbssystem.

Hvilke årsager kan der være til fugt?Ud over at finde frem til eventuelle tegnpå fugt er det vigtigt at få en fornemmel-se af, om fugt-problemerne er “kro-niske”, eller om de skyldes pludseligeskader såsom utætte installationer ellerlækager i nedløbsbrønde og afløbsrør.Den form for skader vil typisk opståpludseligt og være meget lokale.Fugtproblemerne kan også skyldes over-fladevand, der løber ind mod huset.

Det kan du tjekke ved at se efter, omfugten er mere udbredt på en eller flereaf husets sider. Årsagen kan være, atterrænet hælder ind mod huset. Ved atændre på terrænets hældning, så det istedet skråner væk fra huset (blot et parcentimeter pr. meter), løber både detvand, der løber ned ad huset, samt over-fladevand fra f.eks. regn og sne væk frahuset frem for at sætte sig som fugt isokkel og ydermur på dit hus.

Endelig kan fugtproblemer også skyldesgrundvandets højde på din grund ellerjordsammensætningen. Det har f.eks. enbetydning, hvor højt grundvandsspejletstår, ligesom tung lerjord også holdermeget på vandet.For at undersøge grundvandsspejlet skalder graves huller langs huset, som erdybere end fundamentets underside.Hvis fugtproblemerne skyldes, at grund-vandet står højt, dvs. højt og synligt ihullerne, eller hvis det ikke er muligt atfinde årsagen til den megen fugt, bør engeotekniker eller byggesagkyndig laveflere undersøgelser. Du skal dog væreopmærksom på, at det kan variere, hvorhøjt grundvandet står omkring dit hus.Ved langvarig nedbør kan grundvands-spejlet hæve sig og give problemer medfugt og vand i kælder og op ad funda-ment og ydermur, uden at det er etkronisk problem. fortsættes side 11

Det kan være en god idé med et om-fangsdræn, hvis du kan se og mærke,at fundament og sokkel suger fugt tilsig på grund af for meget vand op adhuset

Fugtproblemerne kan også skyldes overfla-devand, der løber ind mod huset. Det kandu tjekke ved at se efter, om fugten er mereudbredt på en eller flere af husets sider.

10

Hvilke krav er der?Det er ikke gør-det-selv-arbejde atetablere et omfangsdræn. Arbejdet medat koble dræningssystemet til kloaksy-stemet samt selve drænet og afløbsinstal-lationer skal udføres af en autoriseretkloakmester. Hvis du vil spare påarbejdslønnen, kan du evt. aftale medkloakmesteren, at du hjælper til medgravearbejdet eller sørger for at skaffejorden bort.Det er kommunen, som skal syne oggodkende anlægget. Kommunenstekniske forvaltning kan oplyse, om duskal indsende en ansøg-ning, inden dufår arbejdet udført, eller om du blot skalanmelde arbejdet, når det er færdigt.Det er vigtigt, at gravearbejdet udføreskorrekt. Der er grænser for, hvor tæt påhuset man kan grave og hvor megetuden at risikere, at jorden skrider.

Derudover er der en række tekniskeforhold omkring valg af drænrør og filtereller filtdug i forhold til jordenssammensætning. Det gælder om atundgå, at drænrøret stopper til, så detikke virker.Fugtproblemerne kan også skyldesoverflade-vand, der løber ind mod huset.Det kan du tjekke ved at se efter, omfugten er mere udbredt på en eller flereaf husets sider.Både drænrør og rensebrønde skallægges med det rette fald. Drænrøret“tapper” den omkring-liggende jord forvand og fugt, mens rense-brøndenesørger for, at drænsystemet kan renses.Rensebrøndene placeres typisk iledningens knækpunkter, hvorfra vandetledes videre til kloaksystemet.Hvis der er niveauforskelle på grunden,eller huset har kælder, kan det ofte værenødvendigt at pumpe drænvandet op ikloaksystemet med en pumpebrønd.

Hvis omfangsdrænet ligger for højt, vilfundament og kælder fortsat være vådeog fugtige. Hvis drænet omvendt liggerfor dybt (under fundamentet), dræner detjorden med risiko for, at den synker.Det kan give sætningsskader på husetog i værste fald få huset til at styrtesammen.

Bør kælderen isoleres samtidig medetablering af et omfangsdræn?Når huset nu alligevel graves frit, kan duoverveje, om du samtidig vil isolere dinkælderydervæg.

Omfangsdrænet kan dræne jorden forvand, men kældervæggene kan fortsatvirke kolde og klamme. En fugtisoleringkan afhjælpe det problem.

www.bolius.dk

11

I England skal boligejere nu søgetilladelse, hvis de vil lægge asfalt ellerfliser i deres forhave. Det er følgen afen ny engelsk lov. Loven skal motiverede engelske boligejere til at vælgebelægninger, som regnvandet letteretrænger igennem, da det vil nedsætterisikoen for oversvømmelse og over-belastede kloaksystemer.Det tager 8 uger og koster 150engelske pund (ca. 1.300 kr.) at søgeom tilladelse til at lægge fliser, skriverdet engelske haveselskab “The RoyalHorticultural Society” på sinhjemmeside.

Danskere kan lære af englænderneOgså i Danmark har vi de senere åroplevet kraftig regn, oversvømmelserog overbelastede kloaksystemer.Havearkitekt og havebrugskonsulentJens Andersen fra Haveselskabetmener, at vi i Danmark kan lære atenglænderne.- Klimaforandringer må og skal havekonsekvenser i forhold til havensbelægninger. De senere år er arealetmed terrasser blevet større og større ide danske haver. I mange haver er derefterhånden kun en tredjedel græs-plæne og bede tilbage, resten er fliser.Det er fuldkommen uhørt efter minmening, siger han.

Læg fliserne med en bred fugeDer er dog andre muligheder for at fåen belægning, der lader mere vandtrænge igennem.- Du kan lægge fliserne med en bredfuge imellem, så vandet kan drænesvæk via fugen. En anden mulighed ergræsarmeringssten, siger Peter Kalmar.Græsarmeringssten er en type belæg-ningssten, hvor græsset kan gro opimellem. De giver en belægning, der erfast og hård nok til indkørsler,samtidig med at regnvandet kan synkegennem belægningen og ned i jorden.

Led vandet til en regnvandshaveHvis du har helt almindelige hårdefliser i din forhave, anbefaler detengelske Environment Agency, at duleder regnvandet fra fliserne ned i enfaskine (et stenfyldt hul under jorden)eller en særlig “raingarden”, så duundgår, at vandet ender i kloakken udepå vejen.En raingarden - eller regnvandshave -kan f.eks. være en havedam, et sump-bed eller en vandrende. Her opsamlesregnvandet og synker derefter ned ijorden. Udover at være praktisk, kanen regnvandshave være et smukt ogattraktivt element i haven.En regnvandshave bør dog ikkeanlægges nær ved bygninger. Enregnvandshave, som modtager vandfra en lille indkørsel, bør ifølgeEnvironment Agency mindst ligge 3meter fra huset.

Hvis boligejerne erstatter de hårdeflisebelægninger med grus, græs ellerbede med planter, betyder det, at van-det kan synke ned i jorden, i stedet forat blive ledt hen til de overbelastedekloaksystemer langs vejen.Det fremgår af en vejledning, som denengelske miljøstyrelse, EnvironmentAgency, har udgivet.

Ryk havemøblerneud på græsplænenJens Andersen opfordrer de danskehaveejere til at anlægge lidt mindreterrasse og bruge græsplænen nogetmere.- Du kan sagtens rykke havemøblerneud på græsplænen. Det gjorde man føri tiden. Du skal blot vælge havemøblermed lidt brede ben, så de ikke synkerned i jorden, siger han.

Porøse fliser,der lader vandet trænge igennemI England er det ifølge EnvironmentAgency muligt at få en særlig typeporøse fliser, som lader vandet trængeigennem. Men de findes ikke på detdanske marked. Marketingdirektør,Peter Kalmar, fra Randers Tegl har ihvert fald aldrig hørt om dem.

- Jeg mener ikke, at den slags fliserfindes herhjemme. Porøse fliser lydernæsten naturstridigt. Men jeg skal ikkeafvise, at de findes på det engelskemarked, siger Peter Kalmar.

Hvad er et omfangsdræn fortsat...

Fliser i haven

Grønne tage og facaderGrønne tage er en moderne og klimavenlig løsning,der giver borgerne grønne åndehuller. De grønnetage forvandler tagoverflader til grønne oaser medlevesteder for planter og dyr, og er samtidig enafværgeforanstaltning ved store nedbørsmængder.

Hvad er et grønt tag?Et grønt tag er et levende tag, der kanbestå af en blanding af mosser, sten-urter og græsser mm. Der findes flereformer for grønne tage: Ekstensive,semi-intensive og intensive. Dentyndeste opbygning er den ekstensiveform, hvor der er plantet forskelligeformer for sukkulenter, fx husløg.Ekstensive grønne tage har en lavvægt, er tørketolerant og kræver stortset ingen vedligeholdelse. Denne typeer også den billigste.

Intensive grønne tage er taghaver medstørre planter, buske og træer og harderfor en højere vægt. De kræver merevedligeholdelse, regelmæssig vandingog er også dyrere at anlægge.Derudover findes der semi-intensiveløsninger som er en mellemtingmellem de to førnævnte typer. Her kander for eksempel være plantet staudermm. Nedenstående tabel beskriver deforskellige typer af grønne tage.

Formål/brug

Type afvegetation

Vanding

Vedligeholdelse

Substrattykkelse

Vægt

Pris

Ekstensiv

Bæredygtigtlandskab

Mos-urter-græsser

Nej

Lidt

60-200mm

60-150 kg/m2

Lav

Semi-intensiv

Have/bæredygtigtlandskab

Græsser-urter-buske

Periodisk

Periodisk

120-250mm

120-200 kg/m2

Varierer

Intensiv

Taghave/park

Plæne, flerårige planter,buske og træer

Regelmæssigt

Meget

150-400mm

180-500 kg/m2

Høj

Kilde: www.livingroofs.org - www.igra-world.com

Grønt tag, London

Mange fordele ved grønne tageDer er mange fordele ved et grønt tagog de tjener flere formål. Et grønt tagoptager i gennemsnit 50 % af ned-børen, og samtidig holder vækstlag ogplanter på vandet.Det betyder, at det regnvand, der ikkebliver opsamlet, er længere tid om atløbe ned i kloakken, og det aflasterkloakkerne.

Der er mange fordele ved et grønt tagog de tjener flere formål. Et grønt tagoptager i gennemsnit 50 % af ned-børen, og samtidig holder vækstlag ogplanter på vandet.Det betyder, at det regnvand, der ikkebliver opsamlet, er længere tid om atløbe ned i kloakken, og det aflasterkloakkerne.

Dermed er grønne tage en effektivstrategi i forhold til at minimeremængden af regnvandsafstrømning,da presset på det eksisterende kloak-system mindskes.Samtidig er grønne tage en forskøn-nelse af byrummet ved at skabe grønnebyrum på uudnyttede arealer, oggrønne tage mindsker luftforureningenved at optage skadelige partikler. Degrønne tage forbedrer mikroklimaet ibyen og virker støjdæmpende.Yderligere er tagene med til at skabebiodiversitet i byerne. Billedet her erfra London. Her er der fx etableret ettag med forskellige substrattykkelserog -størrelser.

Krav om grønne tage iKøbenhavns KommuneKøbenhavns Kommune har besluttetat krav til grønne tage indgår i denkommende Kommuneplan 2012.Krav til grønne tage er allerede ind-arbejdet i fire lokalplaner herunderlokalplanen for Nordhavn.På kommunens hjemmeside kan dufinde en liste over grønne tage iKøbenhavn.

I Københavns Kommunes Klimaplaner der fokus på grønne tage itilpasninger til fremtidens vejr. Herkan grønne tage blandt andet fungeresom en afværgeforanstaltning for enøget mængde nedbør. Det betyder atspildevandsystemet ikke bliver belasteti samme grad.

Tekst og foto:MiljømedarbejderDorte Grastrup-Hansen,Vanløse Lokaludvalg

Grøn facade indenfor, London

12

Erfaringer fra andre storbyerFlere internationale byer har en grøntagpolitik og store byområder medgrønne tage, fx Toronto, Portland,Chicago, Singapore og Berlin.Der kan være flere former for økono-miske incitamenter fx reduktion iafledningsafgift, økonomisk støtte tiletablering af grønt tag eller i storm-flodsafgift.

Økonomi og leverandørerEt ekstensivt grønt tag koster ca. 600kr. pr. m2. Prisen kan variere og erafhængig af hvilken beplantning dervælges. Et intensivt grønt tag er dendyreste løsning. Der er flere leveran-dører på markedet, der hver har deresegen systemopbygning med rodbe-skyttelsesfolie, vandreservoir, drænlagog systemjord.For at få et flot og langtidsholdbart taganbefales det at vælge en certificerettaggartner til at anlægge tage og vælgeet system der passer til de ønsker ogbehov der er det konkrete sted.

Oplev et grønt tagHar du lyst til at opleve et grønt tag i3. sals højde, så tag hen til SEBbygningen på hjørnet af KalvebodBrygge og Bernstoffsgade.Der er gratis adgang.I Vanløse kan du komme forbiHøgholtvej via porten til nr. 14-16,hvor AB Bangsbo har fået etableret to“husløgenge” på to skraldeskure.

Grønne facaderGrønne facader eller vertikale haver har nogle af de samme fordele ogmuligheder som de grønne tage: De skaber grønne byrum, hvor der ellers ikkevar mulighed for grønt. De er et ofte overset begrønningspotentiale ogetablering af grønne facader er et mere synligt tiltag end de grønne tage. Deskaber biodiversitet og de tilbageholder vand, men i mindre grad end tagene også er vanding eller recirkulering af vand drevet af en pumpe nødvendig.

Grøn facade udenfor.Kulturstationen Vanløse

Grønne tage og facader...

Grønt tag i A/B Bangsbo på Høgholtvej i Vanløse Ekstensivt grønt tag på Nordre Toldbod

13

Regnvandsløsninger i boligforeninger

A/B Wilhelm Thomsens AlléLK-Gruppen laver omfattenderenovering af kloakker og gårdanlæghos A/B Vilhelm Thomsens Alle iValby. Renoveringen vil medføre, atalt tag- og overfladevand ledes tilnedsivning i nedgravede regnvands-kassetter. En del af vandet vil væresynligt i brolagte forløb, der løber ien stor cirkel i hele gården og som etbånd rundt om ejendommen. Detteøger både fordampning og anlæggetsæstetik.Anlægget er overdimensioneret iforhold til boligforeningens ca. 350beboere, således at selv et såkaldt“100 års regnskyl” ikke vil resulterei uønskede overløb.

Fotoet er af selve gårdbyggeriet,selvom en stor del af anlægget erudenom ejendommen. Hele arealet imidten af gården (under legetårnet ogområderne med stabilgrus) erunderlagt med 2 lag af regnvands-kassetter i størrelsen 60x60x60 cm.Vandet ledes fra taget via nedløbs-rørene ned over let buede fliser ibelægningen ud i den store cirkel igården. Her forsinkes vandet og løbervia dræn ind i kassetterne i midten afgården. Når disse er halvt fyldt, løbervandet videre ud til anlæggene udenforejendommen.

På LAR i Danmark.dk/Idékatalog kan du finde projekter medregnvandsløsninger til boligforeninger og parcelhuse.

Her ses landskabsarkitektens plantegning (Niels Lützen), som viser heleprojektet. Den skitserede ellesump, som ses til højre på tegningen, er dog blevettaget ud af projektet.

GlostrupKAB og Glostrup Ejendomsselskabarbejder i øjeblikket på et projekt, derkan ende med helt at fjerne regnvandfra kloakken, så de 819 husstandefremover ikke får oversvømmelse ikældrene.

- Det kan lade sig gøre ved fysisk atskabe attraktive, grønne områder, hvorvand, overfladekanaler, søer ogbeplantninger kommer til at udgørenogle sammenhængende opholds- ogudeområder, fortæller projektleder iKAB Thomas Kierkegaard. – Og det ertil glæde for både beboerne, miljøet ogkommunen.

14