fra enlig campingplads/frivillig kædedannelse til et mere forpligtende kædesamarbejde

Fra enlig campingplads/frivillig kædedannelse til et mere forpligtende kædesamarbejdeKursus, 2. februar 2006Bøgebjerg Strand Camping

2

Formålet med dagen

› En introduktion til kædesamarbejde ved en række praktiske eksempler

› Diskussion af muligheder og udfordringer for campingbranchen

3

Køreplan

› Introduktion› Om kædesamarbejde› Gruppediskussion: Mulige kædefordele› Fælles diskussion: Mulige kædefordele› Kaffepause› Case: Matas og andre oplevelser med kæder› Opbygning og drift af en kæde› Fælles diskussion: Fordele og ulemper ved kædesamarbejde i

campingbranchen› Frokost (ca. 13.15)

4

Hvem er vi?

Jens Høgsted

› 33 år

› Medstifter og direktør i Copenhagen Consulting Co.

› Har arbejdet i 10 år som rådgiver for detailhandlere

› Medlem af bestyrelsen i Bestseller Retail Europe A/S

Lars Ive

› 54 år

› Adm. dir. i North Sails A/S

› Mange års erfaring fra ledelse i detailhandlen, bla. som direktør for DSB, Matas, Magasin og Gad.

› Bestyrelsen for adskillige danske virksomheder såvel inden for detailhandel som grossist og service.

5

Køreplan


campingbranchen› Frokost

6

Et par myter

Enhver storby i Europa ser efterhånden ens ud. Forbrugerne er trætte af kædekonceptbutikker

Det er meget muligt, men det er stadig de brandede kæder, der vinder – og der er ingen tegn i sol og måne på, at det vil ændre sig

Der er altid store geografiske forskelle, der gør, at man ikke kan arbejde med ét koncept

Nej! Forskellene eksisterer primært i folks hoveder. Der er meget få geografiske forskelle

En stramt styret konceptkæde kan ikke tiltrække de dygtigste folk

Pjat! Med et stramt styret koncept, der har bevist sit værd, kommer friheden til at fokusere på det vigtigste: Kunder og personale – ikke at opfinde den dybe tallerken dagligt

7

Kædernes natur

› Mange ens enheder› De samme opgaver skal

løses over tid og geografi› Stordrift: Indkøb, marketing,

IT, forretningsudvikling› Sammenligning af tal og

metoder (benchmarking), vidensdeling

› Nogle opgaver kan centraliseres, så butiksoperationen bliver mere effektiv

› De siger, at “Retail is detail”. Vi siger: “Retail is selling and servicing. The rest is detail”

Hoved-kontor

Marked/Region 1

Marked/Region 2

Marked/Region …

Marked/Region 4

Marked/Region 3

1

2

…

3

4

8

Hvad adskiller disse, og hvad har de til fælles?

9

Typer af kæder

Indkøbs- og markedsførings-samarbejde

Frivillig kæde

Franchise-kæde

Kapitalkæde

En række butikker går sammen for at forhandle bedre indkøbspriser og evt. samme markedsføring, men det er ikke sikkert, at butikkerne har samme profil og navn.

I Danmark er Fleur (lingeri), Botex (boligtekstiler) eksempler – ligesom der findes en række cykelhandlere og guldsmede, der har samme model.

En række butikker, der er profileret ens og har et kædekontor. Butikkerne ”ejer” kædekontoret og konceptet .Der er stor forskel på stramheden i styringen.

Matas, Imerco, Kop&Kande, EuroSko og Punkt1 er andre eksempler på frivillige kæder.

Bemærk, at der i Matas er mindre kapitalkæder på op til 15 butikker.

Franchisekæden er en slags frivillig kæde, men er karakteriseret ved, at et fast defineret koncept stilles til rådighed mod at franchisetageren betaler en afgift (et fee). Det er altså ikke butikkerne tilsammen, men en virksomhed, der ejer konceptet. Typisk er franchisekæden strammere styret end den frivillige kæde.

McDonald’s og 7-eleven er kendte eksempler på denne kædeform. B&O, Bestseller, IC Companys, ECCO og Flügger er også et eksempel på nogle, der ekspanderer gennem franchise.

Butikkerne ejes og drives af én virksomhed.

BR, Jysk, F Group (Fredgaard og Fona), Synoptik, Dansk Supermarked er eksempler på kapitalkæder.

10

Hvad har alle disse virksomheder til fælles?

11

For 10 år siden var de “blot” mærkvarer– i dag ser de også sådan ud…

12

Hvorfor åbner mærkevarerne butikker?

Styr på distributionen – branding som formål

Butikken som løftestang – wholesale som formål

Udvidelse af forretningen – vækst som formål

Hvem ved hvad – viden som formål

Butikken som forretning – profit som formål

13

Det er svært at stå uden for kædesamarbejde

1995 2005

Total omsætning

Total antal specialbutikker

Kapital- eller franchisekæder

Butikker uden for kædesamarbejde

Frivillige kæder

Case: Tøjhandlen i Danmark

14

Hvorfor vinder kæderne? - Kædefordele

Sor

ti me n

t

Logi

stik

Drif

t

HR

Udd

a nn e

lse

Inve

nta r

og

u dst

yr

Mar

k eti n

g og

ka m

p ag n

e r

CR

M

IT

Shop

Kædesamarbejde

ServiceCenter = Kædefordele

Driftskoncept

Succeskriterier

Profil / præference

Åbninger og ombygninger

Strategi og mål

15

Kædefordele i ECCO

Franchise-aftalen

Viden: Toolboxes og PartnerNet

Sortimentsstyring og -udvælgelse

IT-system til butikken

Driftssupport (ROM)

Retail School

Visual Merchandising

Retail Analyser og benchmarks

Shop Inventar

16

Flere kæder i kædesamarbejde

For hver kæde:

- Ledelse- Design og indkøb- Marketingindhold- Relationer til butikker, herunder drift og sortiment- Administration, økonomi og controlling

Fælles for kæderne:

- Generelle leverandør-relationer- Logistik- IT- Marketingudførelse- Driftsværktøjer- Inventar-udvikling og butiksetablering- Uddannelse- Finans

Bestseller designer, indkøber, markedsfører og sælger modetøj under en række mærker. En del af mærkerne er samtidig selvstændige kæder. Der findes ca. 1.500 butikker, hvoraf Bestseller ejer ca. 1/3. Bestsellers relative og absolutte indtjening er bemærkelsesværdig i den danske modebranche

I 2001 var der 4 kæder. Nye kæder lader sig ”let” tilføje, fordi infrastrukturen er på plads.

Tilsvarende hos: Brandtex, IC Companys, Elbodan, Dias, Ditas, …

17

Køreplan



18

Gruppediskussion: Mulige kædefordele

› I grupper af 4 personer skal I drøfte, hvilke mulige kædefordele der er i den danske campingbranche

› List kædefordelene for hver ”fjer” og vurdér også, hvor vanskeligt det vil være at realisere kædefordelene (let – middel – svær)

› I har 30 minutter, hvorefter vi fremlægger og diskuterer ideerne

19

Vores kædefordele

Sor

ti me n

t/ ser

vic e

y del

ser

Drif

t

HR

og

u dd a

n ne l

se

Inve

nta r

og

u dst

yr

Mar

k eti n

g og

ka m

p ag n

e r

Kun

d er e

latio

n er /

-loya

lite t

IT

Kædesamarbejde


Strategi og mål

Indk

øb

Campingplads

20

Kædefordele (side til noter)

Område Mulige kædefordele Realiserbarhed

Strategi og mål


Kædesamarbejde

Sortiment/serviceydelser

21



Indkøb

Drift

IT

HR og uddannelse

22



Inventar og udstyr

Marketing og kampagner

Kunderelationer/-loyalitet

23

Køreplan



24

I skal nok få cases fra andre frivillige kæder også Matas

› Men lad mig lige starte et andet sted

› Der hvor jeg altid tager mit udgangspunkt nemlig hos kunden, forbrugeren, klienten, patienten eller hvad vi nu vælger at kalde dem– Vi lever i et paradoks samfund hvor de der kunder bliver sværere og

sværere at blive kloge på – tæt blot hvordan magtbalancen er blevet rykket i de danske hjem de sidste årtier

• Tryghedssøgende vovemods mennesker• Anti autoritære, der søger noget at tro på• Fritidsrige arbejdsnarkomaner• Informationsovervældede dumrianer• Individualiserede fællessangere• Den står på retro og tradition, men der skal være nyvalg på alle hylder• Udvikling er godt men ændringer er vi ikke meget for

25

Det altoverskyggende problem

› Vi kæmper for at få tid nok – og vi bruger den så snart vi får den – som i gamle dage med penge

› Det eneste der kan samle Danmark er en stillingtagen til at udvide døgnet til 26 timer

› Dem der kan give os uovertruffen anvendelse af vor kostbare tid er vinderne.

› Og det er ikke kun noget der foregår i Nordsjælland

› Hvis det jeg har sagt tidligere er rigtigt – og vi i øvrigt er blevet langt mere opmærksomme på at bevæge os –

- og opholde os udendørs –

- og ikke alle sammen mere gider at ligge i det varme sand og gå til grisefest – og at vi ikke med vold og magt skal udendørs

- så må I jo stå stærkt i markedet

26

Har kæderne en fremtid – og især de frivillige?

Faktum: Fremtiden er kædernes

De enkelt stående forsvinder – de samarbejdende overlever

Men overlever de frivillige kæder ?

Det historiske forløb:– Indkøbsfællesskaber

– Markedsføringsselskaber

– Totale fællesskaber• Frivillig• Franchise• Kapital

27

Kædens kamp om magtbalancen!

I den gamle frivillige kæde:– Hovedkontoret tager sig af det vi siger de skal – så skal vi nok selv tage

os af alt resten – for hvad ved de derinde om det at drive campingpladser

› I den moderne frivillige kæde:- Hovedkontoret tager sig at næsten alt, bortset fra kunderne, dem tager

vi os til gengæld rigtigt godt af herude.

- Hellere hænge sammen end at blive hængt hver for sig

› Men ofte er tendensen i frivillige kæder, at de store føler at de sagtens kan klare sig uden de små – men det kan de sjældent – fordi de små lægger en ”bund” i systemet

28

Udvikling af et frivilligt kædesystem kræver:

› Mod› Visioner› Afgivelse af direkte indflydelse› Stor tillid til hinanden› Afvikling af indvikling› Fælles opfattelse af virkeligheden

29

Og så historien om nogen som det lykkedes for

› Hvad der stod på servietten i Viwex:

› Hold Bøtte› Betal 3% i administration› Betal til tiden› Hold Bøtte

30

6 gode råd til deltagere i en frivillig kæde

› Du skal stole på og respektere andre – så kommer de til at stole på og respektere dig

› Du skal tage hånd om bjælken i dit eget øje før du klarer splinten i din kollegas

› Du skal hjælpe det svageste led i kæden – det kunne være dig selv

› Du kan ikke vinde individuelt på fællesskabets bekostning

› Du skal tage ansvar for fællesskabet for at høre hjemme i fællesskabet

› Du får ikke dine meninger hørt, hvis du hvisker i krogene

31

Og så et par stykker til:

› Træf alle væsentlige beslutninger centralt– Lad dem tage sig af udvikling, markedsføring og alt det der – så har i

meget bedre tid til at være der for kunderne

› Bliv enige om hvad jeres fællesskab skal stå for om 5 år, men også til næste år både internt og eksternt– Et godt sted at bo og et godt sted at være ansat???

› Fremtiden kommer af sig selv, men udviklingen kan I gøre noget ved

› Og så er der den med grisen !!!

32

Køreplan



33

De første byggesten i kædesamarbejdet

Bes

tyre

lse

og le

dels

e

Bes

kriv

else

af k

æde

ford

ele

Rek

rutte

ring

af m

edle

mm

er

Øvr

ig o

rgan

isat

ion

Øko

nom

iVedtægter og ejerstruktur

Dansk CampingKædesamarbejde

Vision og mission

34

Vision og mission

› Afklare centrale spørgsmål, f.eks.

– Hvad er fordelen for kunderne ved at være gæst hos en plads, der er med i kæden – hvad skal særpræget være; hvem vil I være noget særligt for?

– Hvorfor skal et medlem være med i kæden; hvem vil I være noget særligt for?

– Er der typer af campingpladser (eller andet) som ikke skal være med i kæden?

– Hvor stor skal kæden være, og hvor skal kæden være (geografi)?

35

Vedtægter og ejerskab

Kæde amba

Medlem 1 Medlem 2 Medlem ..

§Vedtægter

§Kæde-kontrakt

Indskud for anpartsbevis

Kæde-kontingent og brugerbetalin

g

Overskud

Økonomi i samarbejdet

36

Drifts-konsulent

Organisation

Bestyrelse

Direktion

Typisk medlemmer+ 1-2 eksterne

Kædedirektør

Drifts-konsulent

IT MarketingHR/

uddannelseFællesindkøb

Bogholderi

Eksempel: En kædeorganisation på

6-8 personer

37

Inden for IT gør vi:

• Der

Beskrivelse af kædefordeleS

ortim

ent/s

erv i

ceyd

e lse

r

Dri

ft

HR

og

udd

ann

else

Inv e

ntar

og

udst

yr

Ma r

ketin

g og

ka

mpa

gne

r

Kun

dere

l atio

ner/

-loy

alite

t

IT

Kædesamarbejde


Strategi og mål

Indk

øb

Campingplads

Inden for DRIFT gør vi:

• DerInden for INDKØB gør vi:

• Fælles indkøb af …• og …

Det betyder generelt15% besparelser

38

Økonomi

Kæde MedlemLeverandør

Storkøbs-rabat

Størrelsesafhængigt kontingent dækker:

• Kædeledelse

• Markedsføring

• IT (web)

• Driftskonsulent

Brugerbetaling på:

• IT support

• Uddannelse

Udbytte og bonus efter størrelse

39

Bonus til Matas’ medlemmer

Børsen, 15. november 2005

40

Køreplan



41

Diskussion

› Brug 5 minutter til at overveje og notere

– De 5 største fordele ved at skabe et tættere kædesamarbejde i campingbranchen

– De 5 største ulemper ved at skabe et tættere kædesamarbejde i campingbranchen

– De 5 største faldgruber/”snublesten” ved at skabe et tættere kædesamarbejde i campingbranchen

42

Noter

Fordele Ulemper Faldgruber/”snublesten”

Grønnegade 10, 2. sal1107 København KDanmark+45 33 17 00 00www.cococo.dk

fra enlig campingplads/frivillig kædedannelse til et mere forpligtende kædesamarbejde

Documents