Fra regulering til engagementi arbejdsmiljøetKlaus T. Nielsen & Hans Jørgen Limborg

Center for forskning i arbejdsmiljøindsatser og virkemidlerCAVI

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 1

Hvordan ændre på ”selve” arbejdsmiljøet

I BST tiden havde vi følgende ligning:

Godt AM = viden + den rette løsning + implementering x accept x vilje

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 2

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 3

Josefsen, Kolind og Melander:

Passionsledelse,”Unboss” og ”Lederskabs-

reformationen”

Fra industrisamfundets rutiner og bureaukrati

Til videnssamfundets governance og selv-regulering AMO-reformen handler præcist om

det: Mindre bureaukrati, færre regler Mere samspil, kompetenceudvikling,

samarbejde på den strategiske arena, ”gør det selv”

Regulering og engagement i historisk lys Den udfoldede historie

1974: rammelovgivning, mange kanaler og demokratiske fordringer Mål: sundhed

1995: ”Rent AM”, planer og systematisk arbejdsmiljøledelse

2012: risikobaseret tilsyn (før det: screening), alt skal evalueres og ledelsesfokus(?) (+ AMO) Mål: mindre sygefravær og øget

arbejdskraftudbud

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 4

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 5

Røvik (2007):

anti-autoritet

leadership

styring

Arbejdsmiljø-arbejdet:

demokrati(og konflikt)

systematiskledelse

involverende ledelse

What works?Mellem frygt og pligt

Primært: Kagan et al. (2011)

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 6

Reguleringens intentioner

Virksomheden

Legal afskrækkelse

Social forpligtigelse

Moralsk pligt

Hvad skaber Engagement i arbejdsmiljøindsatsen ?

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 7

Samfunds-mæssig

prioritering

Virkemidler i AM -indsatsen

AM-indsatsen i virksomheden ?

EtikSundhed

FraværØkonomi

PiskGulerod

Prædiken

SystematikStrategi

IntegrationPrioritering

Forskellige aktører Forskellig prioritering

Arbejdsmiljøperspektiv:

”Fjern belastningen”

Udviklingsperspektiv:

”Udvikling af bedre arbejdsmetoder”

Trivselsperspektiv:

”Styrketræning”

Driftsperspektiv:

”Giv den rigtige medicin (hjælpemidler)”

Kontekst

Hvordan virker virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen

ifølge CAVI?

ResultatProgram-teori

Mekanisme

Efter Pawson, 2006

Antagelsen om hvordan

indsatsen virker

De årsagssammenhænge som fremkalder engagement, forandringer og resultater

Ændringer i holdning, indsats og

arbejdsmiljø

Eksternt: Marked, stakeholders Internt: Ledelse, organisation &

kultur

Mekanismer som kan skabe engagement

Truslen om påbud og imagetab Erkendelse af at et godt arbejdsmiljø kan

betale sig (lavere sygefravær) Oplysning, viden og konkrete løsninger Markedets krav Systematik som giver overblik og egen kontrol Økonomisk støtte Inklusion i netværk Samarbejde - integration

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 10

Strategiske virkemidler og mekanismer i CAVI fokus

Systematik og certificering virker på en særlig målgruppe Kan certificering håndtere det psykiske arbejdsmiljø?

Er økonomisk støtte vejen til de små virksomheder? (forebyggelsespakker) Kan netværkssamarbejde fastholde engagement,

vilje og højere AM standard? Hvordan er sammenhængen mellem nye rammer for

AMO og arbejdsmiljøet?

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 11

Forebyggel-sesfonden

2020-handlingsplan prioriterede indsatsområde: MSB

Etablering af projektorgani-sation i branchenetværk

Samarbejde om udvikling, og implementering af gode løsninger

Færre tunge løft Mindre nedslidningLavere sygefraværFastholdelse

Mekanisme: Muligheden for økonomisk støtte sætter gang i et fælles projekt

Mekanisme:Netværket giver hinanden håndslag

Mekanisme:Holdbarhed i kraft af udbredelse og accept i branchen

Intern kontekst: Virksomhedens erfaring med AM arbejde

Ekstern kontekst: Netværket

Mekanismer i netværk blandt små virksomheder

AMO-projektet

Hvad har ændringerne betydet for mulighederne for at lede og organisere arbejdsmiljøarbejdet på en for virksomheden hensigtsmæssig måde?

Oplever ledere og medarbejdere i virksomheder, der integrerer deres arbejdsmiljøarbejde, at det bliver mere engageret og effektivt?

Er der konkrete eksempler på, at arbejdsmiljøarbejdet er blevet integreret i virksomhedernes ledelsessystem?

Hvilke eksterne og interne forhold (struktur, mødeformer, uddannelse m.v.) bestemmer ændringerne i virksomhedernes organisering og ledelse af arbejdsmiljøarbejdet?

Hvilke forskelle på integrationsstrategier kan der identificeres mellem de fem hovedbrancher og blandt forskellige konfigurationer af arbejdsmiljøarbejdet?

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 13

Perspektiver og udfordringer

Engagement Fra konflikt og demokrati Til konsensus og ledelse

Leadership eller styring?

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 14

Perspektiver og udfordringer

Fra ‘best practise’til ‘gode mekanismer’: Hvad skaber engagement? Hvordan er sammenhængen mellem et højt

engagement og en positiv effekt? Hvis godt arbejdsmiljø kan betale sig, hvad

holder dem så tilbage? Hvis AM arbejdet integreres i alt andet

end AM, hvordan påvirkes det så?

11. juni 2012 fra regulering til engagement side 15