fredensberg virksomhedsservice

Fredensborg

Indhold

Søg og annoncer efter medarbejdere Jobnet - din online jobbank

Workindenmark - udenlandsk arbejdskraft

Rekruttering

Udvid mulighederne for at finde medarbejdere Virksomhedspraktik

Virksomhedscenter

Elev- og lærlingeforløb - elever under 25 år

Voksenlærlinge - elever over 25 år

Praktikplads for unge via erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

Fritidsjob for unge

Mentorordning

Opkvalificering af ledige ved ansættelse

Kompetenceafklaring af nydanskere

Løntilskud

Løntilskud til førtidspensionister (tidl. skånejob)

Løntilskud til nyuddannede med handicap

Løntilskud til ledige over 55 år

Virksomhedsrevalidering

Seniorjob i kommunen

Fleksjob

Wanek & Myrner ApS CVR. NR: 26368405 Nordea Bank: reg. nr. 2256 Konto nr. 8129 610 884

Kunde: Jobcenter Brøndby

Att.: Kate Andersen

Aftale nr. 29 Kbh. d. 30. juli 2010

// Forlængelse af første års opdateringsaftale //

Kontrakt på opdateringsaftale

Print Selv Løsark til Jobcenter virksomhedsmapper

Gældende for perioden 01/08/2010 til 31/07/2011 Nærværende opdateringsaftale for ovenstående periode sikrer, at Jobcenter Brøndbys virksomhedsmapper (Print-selv løsark) altid indeholder opdaterede og ajourførte informationer jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Wanek & Myrner forpligter med denne aftale sig til at foretage løbende opdatering af materialet i takt med at lovgivningen ændrer sig. Ved lovændringer, der vedrører materialet, skal Wanek & Myrner hurtigst muligt og senest 10 arbejdsdage efter lovændringen fremsende nyt revideret materiale til Jobcenter Brøndby. Opdateringsaftalen dækker også opdatering af kontaktoplysninger (adresse- ændringer, nye telefonnumre, ændrede åbningstider m.m.). Opdateringsaftalen dækker opdatering af tekst. Opdateringsaftalen dækker således ikke opdatering af design/layout. Wanek & Myrner er forpligtet til at reagere på henvendelser om opdatering af kontaktoplysninger senest 10 arbejdsdage efter henvendelsen. Alle opdateringer fremsendes elektronisk pr. mail til endelig godkendelse hos kunden inden publicering. Opdateringsaftalen forlænges automatisk med ét år ad gangen og kan kun opsiges skriftligt af kunden senest 1 måned før udløb. Erlagt resterende grundbeløb refunderes ikke. Ved opsigelse af opdateringsaftalen beholder kunden sin ret til fremadrettet at anvende det informationsmateriale, der blev udarbejdet i forbindelse med indgået opdateringsaftale. Wanek & Myrner kan opsige opdateringsaftalen til ophør ved udgangen af en måned og er forpligtet til at tilbagebetale den del af grundbeløbet, som vedrører restperioden. Pris for 12 måneders opdateringsaftale: kr. 9.900.- Alle priser excl. moms. Betalingsbetingelser: 30 dage netto

Med venlig hilsen Opdateringsaftale gentegnet d. Wanek & Myrner Aps Jobcenter Brøndby / Kate Andersen Christian Wanek

Få hjælp ved medarbejderes sygdom og handicap Fraværs- og fastholdelsespolitik

4 ugers sygefraværssamtale

Mulighedserklæring

Fastholdelsesplan

Jobcentrets 8 ugers opfølgningssamtale

Anmeldelse af/refusion for sygefravær

Rundbordssamtaler

Delvis syge- eller raskmeldinger

§ 56 aftale - refusion ved kritisk/kronisk sygdom

Arbejdspladsindretning - bevilling af hjælpemidler/arbejdsredskaber

Personlig assistance

Få hjælp til opkvalificering af medarbejdere Jobrotation - efteruddannelse af medarbejdere

Grundlæggende voksenuddannelse (GVU)

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU)

Rådgivning ved afskedigelser samt samarbejdsaftaler Arbejdsfordeling - hvis virksomheden midlertidigt mangler opgaver

Assistance ved større afskedigelser

Partnerskabs- eller samarbejdsaftale

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B

eskrivelser er generelle og vejledende - der tages forbehold for løbende ændringer i satser og lovgivning

Jobcenter Fredensborg • Egevangen 3b • 2980 Kokkedal • Tlf.: 7256 5000 • [email protected] • www.jobcenterfredensborg.dk

Fredensborg

Sådan gør du Eksempel

En mindre it-virksomhed oplever en kraftig vækst og får brug forflere medarbejdere. Ved at kombinereannoncering og detaljeret søgningblandt de mange kandidater, findervirksomheden hurtigt de nødvendigemedarbejdere med de rette kvalifika-tioner.

•

Nem adgang til jobannoncering og cv´er.

Hurtigt overblik over jobcentretsservices og tilbud til arbejdsgivereog nem adgang til alle relevanteblanketter i forbindelse med be-skæftigelsestilbud.

Fordele

Klik ind på www.jobnet.dk og følg anvisningerne.

Hvis du har svært ved at komme i gang med at bruge www.jobnet.dk, kan du kontakte jobcentret eller job-netsupport på tlf. 70 15 20 30.

Kontakt evt. jobcentret for at få nær-mere information om de regler og vil-kår, som din virksomhed skal være opmærksom på ved annoncering i ind- og udlandet. Du kan også finde oplys-ninger på www.workindenmark.dk

Jobnet - din online jobbank og annonceringssted

På www.jobnet.dk finder du Danmarks største online jobbank. Her har du nem og gratis adgangtil jobsøgere i hele Danmark. Du opretter din virk-somhed som bruger og får dermed adgang til cv-banken med bl.a. relevante søgekriterier og mulighed for at gemme søgeprofiler, så du kan etablere en intern emnebank.

Virksomheden kan også annoncere gratis efter medarbejdere på www.jobnet.dk. Der er mulig-hed for at lave rettelser løbende og virksomheden har hele tiden overblik over sine jobannoncer.

På www.jobnet.dk kan du desuden finde selvbe-tjeningsydelser, blanketter og generel information om beskæftigelsesindsatsen døgnet rundt.

Har du svært ved at finde den rigtige medarbej-der inden for Danmarks grænser, kan udenlandsk arbejdskraft være svaret - se faktaarket ”Work in Denmark”.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Sådan gør du EksempelFordele

Nem adgang til tusindvis af uden-landske jobsøgende.

Har du svært ved at finde den rigtige medarbej-der indenfor Danmarks grænser, kan udenlandsk arbejdskraft være svaret.

Jobcentret kan hjælpe dig med at rekruttere ar-bejdskraft fra hele EU, samt fra Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz via Workindenmark.

På www.workindenmark.dk kan du annoncere di-rekte eller søge blandt tusindvis af udenlandske cv’er. Her kan du også finde information om de regler og vilkår, som din virksomhed skal være op-mærksom på ved annoncering i de enkelte lande.

Workindenmark - udenlandsk arbejdskraft

Et lille privat firma med et marked i Norge har brug for en agent i Norge. Gennem www.workindenmark.dk lyk-kes det firmaet at finde en ledig nord-mand i Danmark, som kan stå for kontakten til de norske kunder.

• Inden du kontakter jobcentret, kan du med fordel udarbejde et forslag til en jobbeskrivelse med bl.a.:Primære opgaver og ansvarsområder i jobbet, krav til faglige og personlige kompetencer, samt information om ar-bejdstid, ønsket tiltrædelsestidspunkt, aflønning, varighed, mulighed for bo-lig og andre relevante oplysninger om arbejdsvilkår og virksomheden. Husk at skrive jobbeskrivelsen på engelsk og evt. et andet relevant sprog.

Du har også mulighed for at kontakte workindenmark direkte eller selv op-slå jobannoncer på: www.workindenmark.dk

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

•

•

Rekruttering

Inden du kontakter jobcentret, kan du med fordel udarbejde et forslag til stil-lingsbeskrivelse som indeholder:

Primære opgaver og ansvarsområ-der i jobbet.

Krav til faglige og personlige kom-petencer.

Arbejdstid, ønsket tiltrædelsestids-punkt, aflønning, varighed og an-dre oplysninger om arbejdsvilkår.

Se også faktaarket: ”Jobnet - din online jobbank”.

•

En supermarkedskæde åbner en ny butik og kontakter i den forbindelse jobcentret for at finde det nødvendige personale til butikken.

Jobcentret vejleder virksomheden i at finde tre-fire egnede kandidater til hver stillingsbeskrivelse, og virksom-heden indkalder de bedste til en sam-tale i butikken.

•

•

•

Jobcentret kan hjælpe din virksomhed med at fin-de nye medarbejdere. Fx kan jobcentret udvælge jobsøgere fra cv-banken på Jobnet.dk og sende cv´er for de bedst egnede kandidater til virksom-heden.

Jobcentret har kontakt med alle typer jobsøgere, både ledige og folk i job. Nogle jobsøgere har de nødvendige faglige og personlige kompetencer til at starte i job med få dages varsel. Andre jobsø-gere har brug for en ekstra indsats, måske med jobcentrets støtte, for at få en god start i jobbet.

Jobcentret har adgang til job- ansøgere fra alle brancher og fra hele landet.

Jobcentret har viden om arbejds-markedet og om jobsituationen i lokalområdet.

Jobcentret kan rådgive om alter-native rekrutteringsmuligheder, fx støttet beskæftigelse.

Jobcentret kan hjælpe med at give den nye medarbejder en god start, fx via forudgående opkvalificering eller tilskud til mentor.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Virksomhedspraktik

Kontakt jobcentret og hør nærmere om muligheden for virksomhedspraktik.

Inden du kontakter jobcentret, kan du med fordel overveje praktikkens ar-bejdsmæssige indhold.

Blanket (AB 131) kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter•

En 32-årig tømrer har været syge-meldt i en længere periode pga. en diskusprolaps. Han vil fremover ikke kunne klare sit sædvanlige arbejde. Der indgås aftale med en entrepre-nørvirksomhed om virksomhedsprak-tik som bygningkonstruktør. Her skal tømreren i en periode afklare, hvor-vidt den type arbejde kan være et re-levant alternativ for hans fremtidige arbejdsliv, samt om der i givet fald skal iværksættes uddannelse/opkvali-ficering til bygningskonstruktør.

ForsikringDen ledige ansættes ikke af virksomheden under en virksomhedspraktik, og det er derfor kommunen, der yder erstatning for følger af arbejdsskader og skader forvoldt på andre personer eller andres ejendele i forbindelse med deltagelse i virksomhedspraktik. Den ledige er ikke omfattet af de gældende love og over-enskomster for lønmodtagere med undtagelse af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

•

Virksomheder kan få en ledig i virksomhedspraktik uden lønudgift og give en ledig mulighed for at afprø-ve og styrke sine kompetencer.

Virksomhedspraktik kan iværksættes hos både pri-vate og offentlige virksomheder. Arbejdsfunktionerne skal være så tæt på almindeligt arbejde som muligt.

Virksomhedspraktikken skal afdække og optræne per-sonens faglige, sociale eller sproglige kompetencer for at afklare arbejdsevne og fremtidige jobmål.

Et tilbud om virksomhedspraktik varer typisk 4 uger. For kontanthjælpsmodtagere og personer med be-grænsninger i arbejdsevnen m.fl. kan virksomheds-praktikken forlænges i op til 8, 13 eller 26 uger.

Inden praktikperioden er afsluttet, bør praktikanten i forbindelse med en evaluering af forløbet få en tilba-gemelding på mulighederne for almindelig ansættelse eller ansættelse med løntilskud i virksomheden.

Jobcentret udvælger de bedst eg-nede praktikanter til virksomhe-den.

Virksomheden, der får den ledige i praktik, skal hverken betale løn el-ler forsikring i praktikperioden.

Virksomheden får mulighed for at vurdere, om den ledige kan an-sættes i et fast job eller i et job med løntilskud umiddelbart efter praktikken.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Et virksomhedscenter er en samarbejdsaftale mellem et jobcenter og en privat eller offentlig virksomhed. Må-let med aftalen er at få ledige med fx ringe arbejdsmar-kedserfaring, sprogproblemer eller psykiske barrierer tættere på arbejdsmarkedet.

Aftalen betyder, at virksomheden stiller et fast antal pladser til rådighed for jobcentret. Det er jobcentret, som udvælger motiverede ledige (der i virksomheds-centret kaldes ”kandidater” for at understrege, at de kandiderer til et job). Kandidaterne løser arbejdsopga-ver inden for virksomhedens daglige arbejdsfelt. Derud-over kan kandidaterne sideløbende deltage i forskelli-ge aktiviteter, fx danskuddannelse, der kan understøtte den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet.

En grundide med virksomhedscentre er, at ledige lette-re får arbejde, hvis de får erfaringer fra en arbejdsplads og indgår i et arbejdsfællesskab med ordinært ansatte.

For at støtte kandidaterne udpeger virksomheden én eller flere mentorer, der kan hjælpe kandidaterne i dag-ligdagen. Jobcentret dækker udgifter til mentorerne og kan også tilbyde dem mentoruddannelse. Jobcentret følger løbende op på kandidaterne og understøtter ind-satsen i virksomhedscentret.

Virksomhedscenter

Kontakt jobcentret og hør om mulighe-den for at oprette et virksomhedscen-ter hos jer.

Har I ikke en medarbejder, der kan fri-købes til at være mentor, kan jobcen-tret evt. tilknytte en ekstern mentor.

Du kan læse mere om mulighederne og de forskellige typer af virksomheds-centre på www.virksomhedscenter.dk

Et varehus opretter et virksomheds-center, hvor fire kandidater arbejder med at fylde varer op og holde orden på lageret m.v. Jobcentret uddanner en af varehusets faste medarbejde-re til at være mentor for kandidaterne, og han frikøbes til opgaven af jobcen-tret 10 timer om ugen. Kontaktperso-nen fra jobcentret samarbejder med mentoren om at følge op på kandida-ternes kompetenceudvikling. Forlø-bet stopper på et aftalt tidspunkt eller tidligere, hvis kandidaten opnår ordi-nær beskæftigelse. Jobcentret place-rer herefter om muligt en ny kandidat i virksomhedscentret.

•

•

Virksomheden udviser et socialt engagement og medvirker til at færre ledige skal forsørges af det offentlige.

Medarbejderne på virksomheden får nye udfordringer. Især mento-rerne, som får nye ansvarsområ-der og udvikler nye kompetencer, der kan anvendes i virksomheden.

Virksomhedscentret kan være en rekrutteringskanal for virksomhe-den, både på kort og på lang sigt.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Kontakt den lokale erhvervsskole for at blive godkendt som praktiksted. Herefter kan virksomheden indgå en uddannelsesaftale med en elev. Kon-takt jobcentret, hvis virksomheden ikke selv har kontakt til en potentiel elev eller vil hjælpe unge på vej med at afklare uddannelsesvalg i en for-praktik eller en traineeperiode. Læs mere på uvm.dk, hvor uddannel-sesaftalerne også kan hentes.

Simone på 17 år har afsluttet 10. klas-se, men er ikke kommet i gang med en uddannelse. Hun har lyst til at tage en erhvervsuddannelse som tandkli-nikassistent, men er usikker på, hvad uddannelsen går ud på, og om hun har evnerne. Hun finder derfor en tandlæge, hvor hun kan komme i for-praktik for at prøve kræfter med faget. Forpraktikken viser, at Simone har flair for arbejdet, og tandlægen ind-går derfor en uddannelsesaftale med hende, så hun kan starte på grundfor-løbet på EUC.

•

•

Allerede om få år kommer der mas-siv mangel på faglært arbejdskraft. Ved at ansætte en elev investerer virksomheden i såvel den unges som sin egen fremtid.

Virksomheden hjælper med at stoppe uddannelsesfrafaldet og styrker sin egen og Danmarks kon-kurrenceevne.

Alt for mange unge er sat på stand-by og kan ikke starte eller færdiggøre deres uddannelse, fordi der mangler elevpladser. Hjælp en ung på vej og få samti-dig en her-og-nu ressource, som dag for dag bliver en dygtigere medarbejder.

Hvis virksomheden kan godkendes som praktiksted, er der 70.000 kr. i bonuspræmie pr. indgået uddannelses-aftale. Find en aftaleform, der passer virksomheden og husk, at det er muligt at få den unge i forpraktik (4 uger) uden lønudgift eller i lønnet traineeperiode (3-6 måneder), så I kan se hinanden an fagligt og socialt.

Den almindelige aftaleHer ansættes eleven på helt normale vilkår, og virk-somheden påtager sig ansvaret for at uddanne eleven i et helt uddannelsesforløb.

KombinationsaftaleMed en kombinationsaftale kan flere virksomheder an-sætte én elev og sammen varetage et helt uddannel-sesforløb, hvor eleven er hos virksomhederne på skift.

Ny mesterlæreDenne aftale tilgodeser praktisk orienterede unge og henvender sig til virksomheder, der vil påtage sig et større oplæringsansvar i det første år. Fordelen er, at eleven stort set er i virksomheden hele tiden.

Kort uddannelsesaftaleIndgå en uddannelsesaftale for kun et år ad gangen, hvis virksomheden er usikker på, om den har arbejde nok i fremtiden. Aftalen kan altid forlænges eller om-formes til en almindelig aftale.

Elev- og lærlingeforløb - elever under 25 år

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Fordele

•

•

Kontakt den relevante erhvervs-skole for at få din virksomhed god-kendt som praktiksted og for at af-klare, hvor lang tid den kommende voksenlærling skal være under ud-dannelse.

Indgå en uddannelsesaftale med den pågældende.

Blanket til ansøgning om tilskud til voksenlærlingens løn kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter.

Eller kontakt jobcentret for at få tilsendt et ansøgningsskema om tilskud til voksenlærlingens løn. Jobcentret skal have skemaet retur inden en måned efter, at voksen-lærlingen er begyndt på sin uddan-nelse.

Kontakt Arbejdsgivernes Elevrefu-sion (AER) på tlf. 48 20 49 11 for at få tilsendt ansøgningsskema til elevrefusion eller hent det på de-res hjemmeside: www.aer.dk.

Sådan gør du

Virksomheden kan tiltrække og fastholde fagligt kompetente med-arbejdere ved at tilbyde dem en kompetencegivende uddannelse.

Virksomheden er med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau på ar-bejdsmarkedet, når den uddanner elever.

Voksenlærling - elever over 25 år

•

•

•

•

•

Jobcentret kan hjælpe virksomheder med at få nuvæ-rende medarbejdere eller udefrakommende ledige i voksenlære, hvis de er fyldt 25 år.

Virksomheden kan få tilskud til voksenlærlingens løn, hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller derover, eller har en forældet uddannelse (ikke brugt i 5 år). Det er også muligt at få løntilskud til en voksenlærling, hvis vedkommende er under 30 år og har været ledig i mindst 6 måneder eller er over 30 år og har været ledig i mindst 9 måneder.

Tilskuddet forudsætter, at ansættelsen sker inden for et fag med gode beskæftigelsesmuligheder. Se listen med hvilke fag, der kan få tilskud, på din beskæftigel-sesregions hjemmeside*.

Når voksenlærlingen er i praktikperioden, får virksom-heden et tilskud på 30 kr. i timen. Tilskuddet kan gives i op til 2 år af uddannelsesaftaleperioden og i op til 4 år, hvis den nye voksenlærling er 25-29 år og kommer fra ledighed. I skoleperioderne kan virksomheden få tilskud fra AER (www.atp.dk - se under Erhverv/AER).

Virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler (EUD) med elever over 25 år, og som ikke kan få løntilskud (fordi faget ikke er på regionens liste), kan i stedet søge om bonuspræmien på op til 70.000 kr. pr. ud-dannelsesaftale (se www.atp.dk under Erhverv/AER).

Du kan også læse mere om ordningen og finde ek-sempler på virksomheder, der bruger voksenlærlinge på www.fremtidenerfaglært.dk.

* brhovedstadensjaelland.dk · brnordjylland.dk · brmidtjylland.dk · brsyddanmark.dk - find listen i menuen ”Voksenlærlinge”.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Kontakt den lokale egu-vejleder (www.egu.dk) og find sammen den egu-elev, der matcher virksomheden.

Herfra laver I sammen en uddannel-sesplan og aftaler skole- og praktik-perioder.

Hent mere information på:www.egu.dk www.uvm.dkwww.ug.dk

Katrine på 25 år er ordblind og har svært ved at følge et normalt uddan-nelsesforløb. Hun drømmer om at blive gartner og i samarbejde med sin egu-vejleder finder Katrine derfor et gartneri, som har brug for ekstra hænder. Gartneriet og Katrine laver en aftale om et to-årigt egu-forløb, hvor Katrine har 20 ugers undervis-ning og den resterende tid er i lønnet praktik på gartneriet.

•

•

Egu er fleksibel og lokalt skræd-dersyet til virksomheden. Virksom-heden bestemmer selv længden af praktikken.

Virksomheden viser socialt ansvar ved at inddrage en gruppe, som el-lers ofte bliver overset.

Ved at oprette en praktikplads for en egu-elev kan virksomheder på meget fleksible vilkår åbne døren til arbejdsmarkedet for unge under 30 år, der ikke passer ind i snævre skolerammer. Egu-elever kan have svært ved at læse, regne og skrive. Andre kan have brug for ekstra vejledning eller støtte til det sociale, men fæl-les for dem er, at de ønsker en praktisk uddannelse og er klar til at bruge deres hænder og kræfter på en ar-bejdsplads.

Selve erhvervsgrunduddannelsen varer to år, og prak-tik og skoleforløb skræddersys, så det passer virksom-heden bedst muligt. Praktikaftalens første tre måneder er prøvetid.

I praktikperioderne betaler din virksomhed elevløn ef-ter gældende overenskomst på området. Din virksom-hed får AER-finansieret løntilskud på 30 kr. i timen, dog maks. op til 7 måneder. I skoleperioderne får egu-eleven ikke løn, men skoleydelse fra kommunen.

Under hele forløbet står en egu-vejleder klar med støt-te og vejledning. Forløbet afsluttes med at virksomhed i samarbejde med egu-vejleder udfylder et gennemfø-relsesbevis.

For unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov (svære bevægelseshandicap, autisme, adhd mv.) under 25 år findes særligt tilrettelagte tre-årige uddannelsesforløb (STU) - se www.uvm.dk.

Praktikplads for unge via erhvervsgrunduddannelsen (EGU)

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Kontakt jobcentret og hør mere om muligheder for at ansætte unge i fri-tidsjob.

På www.jobpatruljen.dk findes detal-jeret information om vilkår og regler for fritidsjobbere.

Frederik på 16 år har altid været glad for biler og søger derfor fritidsjob hos alle de lokale bilforhandlere i områ-det, hvor han bor. En forhandler falder for Frederiks gå-på-mod og tilbyder ham et fritidsjob med at klargøre biler, gøre rent på værktstedet og i udstillin-gen, købe ind til frokoststuen og sør-ge for opfyldning af drikkeautomater. Jobbet giver Frederik indsigt i detail-handel og giver ham blod på tanden til at gå i gang med salgsassistent-uddannelsen på den lokale erhvervs-skole.

•

•

Virksomheden støtter unges ad-gang til arbejdsmarkedet og får samtidig løst en række konkrete opgaver.

Unge, der har haft fritidsjob, gen-nemfører i langt større grad en ud-dannelse, end unge, der aldrig har haft et fritidsjob. Fritidsjob forebyg-ger således den fremtidige mangel på uddannet arbejdskraft.

Et fritidsjob er for mange unge et vigtigt skridt på vejen til uddannelse og varig tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Fritidsjobbet er med til at udvikle den unge personligt og giver en vigtig opdragel-se og praktisk forberedelse til arbejdslivet - og til valg af uddannelse.

For virksomheden giver oprettelsen af et fritids-job mulighed for at hjælpe en ung godt på vej og samtidig få løst en række rutineopgaver, som det ellers er svært at få tid eller økonomi til. Det kan fx handle om indkøb, posthåntering, oprydning, rengøring, lagerarbejde mv. Der gælder særlige regler for unges vilkår og arbejdsmiljø (specielt i forhold til maskiner, kemikalier, løft etc.) - læs mere på www.jobpatruljen.dk.

De fleste unge får deres første job via netværk, men mange unge har ikke et netværk, der kan hjælpe dem på vej.

Mange af de unge uden netværk har gennem jobcentret og ungevejledningen fået et introforløb til arbejdsmarkedsforhold, herunder løn, skatte-kort, ferieregler, ansættelseskontrakter samt en generel viden om, hvordan de skal forholde sig ved sygdom, brug af mobil, påklædning og ad-færd.

De unge er klar til at tage fat, vokse med opga-ven og selv tjene til dagen og vejen.

Fritidsjob for unge

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

•

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for mentorordning.

Blanket kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter Du kan læse mere om støttemulighe-der i forbindelse med ansættelser på:www.socialtengagement.dk

Bedre introduktion og oplæring til arbejdet og dermed større chance for en succesfuld ansættelse.

Virksomheden har ingen udgift i forbindelse med oprettelse af men-torordning.

Fordele

Mentorordning

En 49-årig mekaniker har på grund af depression været uden job i en år-række. Han ønsker at komme i fast beskæftigelse og kontakter på opfor-dring af jobcentret et lokalt autoværk-sted. Manden bliver tilbudt et fast arbejde. For at sikre en god introduk-tion frikøbes en medarbejder et antal aftalte timer i en periode til at hjælpe mekanikeren med at falde til på auto-værkstedet.

Mentorordningen kan anvendes til alle, der har be-hov for en mentor for at opnå eller fastholde be-skæftigelse eller en beskæftigelsesfremmende aktivitet. Jobcentret kan bevilge mentorstøtte til så-vel ledige, sygemeldte, revalidender samt til perso-ner under uddannelse, i virksomhedspraktik, løn-tilskudsjob, fleksjob og ordinære ansættelser, når blot behovet for mentoren er afgørende.

En mentor er typisk en erfaren medarbejder i virk-somheden eller en ekstern person, der sørger for introduktion og oplæring samt hjælper med at overkomme andre barrierer, der gør det vanskeligt at fastholde eller få job.

Støtte til en mentorfunktion bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Det vurderes individuelt, hvor mange timer med-arbejderen skal frikøbes til mentorfunktionen. For at forbedre en medarbejders mulighed for at vare-tage mentorfunktionen, kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Virksomheder kan søge om tilskud til opkvalifice-ring ved ansættelse af ledige i ordinære stillinger (dvs. ved ansættelse uden løntilskud). Der kan søges om tilskud til alle former for opkvalificering, herunder til uddannelses- og vejledningsforløb.

Formålet med tilskuddet er at øge lediges kompe-tencer, så de kan ansættes i ordinære jobs, samt øge mulighederne for at nyansatte kan fastholde ansættelsen. Det er en betingelse for at give til-skuddet, at opkvalificeringen ligger ud over den oplæring, som virksomheden forudsættes at give,

f.eks. i form af oplæring i arbejdsfunktioner eller arbejdsredskaber, der er særlige for den pågæl-dende virksomhed.

Der skal fremlægges dokumentation for det an-søgte tilskud til opkvalificering, og virksomheden skal ansøge om tilskuddet, før udgiften har været afholdt.

Ordningen omfatter ledige dagpenge- og kontant-hjælpsmodtagere, samt andre særlige grupper.

Opkvalificering af ledige ved ansættelse

Mulighed for at opkvalificere med-arbejdere på økonomisk fordelag-tige vilkår.

Mulighed for at opkvalificere med-arbejdere på områder, hvor der er mangel på uddannet arbejdskraft.

Kontakt jobcentret og hør nærmere om muligheden for opkvalificering af ledige ved ansættelse.

Blanket AF 92 til ansøgning om til-skud til opkvalificering kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter

En tøjbutik mangler fuldtidspersona-le og ansætter en erfaren, men lidt ældre salgsassistent vel vidende, at hendes it-kompetencer på ansættel-sestidpunktet ikke er gode nok til at håndtere bestillinger på mail eller lave status i basale regneark. Butikken ansøger derfor jobcentret om tilskud til et intensivt it-kursus for kvinden. Jobcentret dækker udgiften til kurset, og efter 2 uger er kvinden opkvalifice-ret og kan fastholde jobbet som ordi-nær beskæftigelse.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Sådan gør du

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for at iværksætte kom-petenceafklaring i virksomheden.

Virksomheden kan med fordel over-veje hvilke målgrupper, den kan til-byde kompetenceafklaring (fx. ledige, ufaglærte, faglærte eller højtuddan-nede). Jobcentret kan også hjælpe med at ”oversætte” nydanskeres for-melle kompetencer, hvis de eksem-pelvis har uddannelsespapirer med fra hjemlandet.

Hent vejledning og afklarings- skabelon på www.bmetnisk.dk

•

Fordele

En irakisk bygningsarbejder kan ikke finde ud af, hvorvidt hans kompe-tencer fra hjemlandet rækker til et job i en dansk entreprenørvirksom-hed. Jobcentret iværksætter derfor et praktikforløb på en byggeplads hos en lokal entreprenør og det viser sig hurtigt, at den irakiske bygningsarbej-der, med lidt hjælp til det sproglige, sagtens kan håndtere de fleste kon-struktionsopgaver på byggepladsen. Entreprenøren tilbyder derfor byg-ningsarbejderen ordinært arbejde ef-ter praktikperioden.

Eksempel

•

Mulighed for at vurdere nydanske-re som potentielle medarbejdere på en kvalificeret og uforpligtende måde.

Indblik i nye kompetencer.

Rådgivning under praktikforløbet.

Kompetenceafklaring af nydanskere

Alt for mange nydanskeres kompetencer går til spilde, fordi de er usynlige for arbejdsmarkedet. I mange tilfælde er det også svært for nydanske-ren selv at sætte ord på og synliggøre, præcist hvad han/hun kan tilbyde en arbejdsgiver.

For at skabe bedre integration er det afgørende, at den enkelte nydansker prøver kræfter med ar-bejdsmarkedet og derigennem finder frem til sine kompetencer. I samarbejde med specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) tilby-der jobcentret at vurdere nydanskeres faglige, al-

mene, sproglige og personlige kompetencer ved at udføre praktiske opgaver i din virksomhed.

Virksomheden får således en ekstra arbejdskraft for en periode uden omkostninger mod at hjælpe med at afklare en nydanskers kompetencer. Forlø-bet kan evt. kombineres med undervisning på en sprogskole eller andet relevant uddannelsestilbud - afhængig af forløbets indhold. Efter afsluttet for-løb melder virksomheden tilbage enten ved at ud-fylde en elektronisk kompetenceafklaringsskabe-lon eller ved mundtlig evaluering til jobcentret.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


En 34-årig kvinde har aldrig fået gen-nemført en uddannelse og har flere års ledighed bag sig. Hun interesse-rer sig meget for helse og naturme-dicin. Jobcentret finder en ledig stil-ling som butiksassistent i den lokale helseforretning. Stillingen kræver imidlertid en del oplæring og produkt-kendskab. Der oprettes derfor løntil-skud i oplæringsperioden. Efter tre måneder ansættes kvinden på nor-male vilkår.

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse med løntilskud.

Blanket til ansøgning om løntilskud kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter

Se også www.ijobnu.dk, hvor du kan finde eksempler på støtteordninger for handicappede.

For virksomheder betyder løntilskudsordningen, at det er muligt at ansætte en potentiel ny med-arbejder på arbejdspladsen med tilskud. Løntil-skudsordningen kan vare op til 12 måneder, men typisk gives løntilskuddet i en periode på tre til seks måneder. Herefter kan ansættelsen fortsætte uden løntilskud.

Det er en forudsætning for private virksomheder, at den nye medarbejder kommer fra en periode med minimum seks måneders ledighed.

Virksomheden udbetaler som minimum overens-komstmæssig løn inden for det pågældende an-sættelsesområde og modtager herefter et løntil-skud på kr. 70,54 pr. arbejdstime (2012 sats), hvis den ansætter en dagpenge- eller kontanthjælps-modtager*. For offentlige virksomheder gælder andre satser - ring og hør jobcentret.

Der findes også løntilskudsordninger for nyuddan-nede handicappede, ledige over 55 år samt førtids-pensionister - se separate faktaark.

Løntilskud

Giver virksomheden mulighed for at danne sig et indtryk af den på-gældende medarbejder – både fagligt og socialt. For jobsøgere gi-ver ordningen mulighed for at gen-opfriske faglige kvalifikationer, an-vende nyerhvervede kompetencer eller blot vænne sig til det at være på en arbejdsplads. Der er også mulighed for at blive optrænet til et helt nyt arbejdsområde.

Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med virksomhe-den og den ledige. Jobcentret føl-ger løbende op på løntilskuddet.

•

•

* Det er en betingelse, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud / virksomhedspraktik.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse af før-tidspensionister med løntilskud.

På jobnet.dk’s cv-bank kan du under ”detaljeret søgning/ansættelsesvilkår” søge specifikt efter medarbejdere, der ønsker et job på særlige vilkår.

Blanket til ansøgning om løntilskud kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter

Det er muligt at ansætte en førtidspensionist med løntilskud i en individuelt aftalt periode.

Virksomheden udbetaler som hovedregel over-enskomstmæssig løn inden for det pågældende ansættelsesområde og modtager herefter et løn-tilskud, der fastsættes ud fra den enkeltes evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet.

Som udgangspunkt er løntilskuddet på kr. 25,39 pr. time, men kan i særlige tilfælde være op til kr. 44,37 pr. time (2012 satser).

I de tilfælde, hvor førtidspensionisten har en be-tragtelig nedsat arbejdsevne, kan lønnen aftales at ligge under den overenskomstmæssige mind-steløn, såfremt den relevante faglige organisation tillader det.

Løntilskud til førtidspensionister - tidligere skånejob

Virksomheden får en erfaren med-arbejder på økonomisk fordelag-tige vilkår

Giver førtidspensionister mulighed for at bevare et aktivt arbejdsliv.

Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med virksomhe-den og den ledige.

Jobcentret yder støtte og vejled-ning og følger løbende op på løn-tilskudsjobbet.

•

•

En 42-årig håndværker kommer ud for en alvorlig arbejdsulykke og tilken-des førtidspension. Håndværkerens arbejdsgiver er dog stadig interesse-ret i at have håndværkeren som del-tidsmedarbejder. Der indgås derfor en aftale mellem arbejdsgiveren og jobcentret, som betyder, at jobcentret udbetaler løntilskud til byggefirmaet. Aftalen medfører, at håndværkeren til glæde for alle kan blive i firmaet på deltid.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse af nyud-dannede med handicap med løntil-skud.

Eller læs mere på www.ijobnu.dk, som er danmarks job- og informati-onsportal for personer med handicap.

Løntilskud - til nyuddannede med handicap

Giver handicappede mulighed for et aktivt arbejdsliv.

Løntilskudsforløbet planlægges i tæt samarbejde med virksomhe-den og den handicappede.

Jobcentret yder støtte og vejled-ning og følger løbende op på løn-tilskudsjobbet.

•

•

For at lette adgangen til arbejdsmarkedet for ny-uddannede med handicap er det nu muligt at starte ansættelsen med løntilskud. Det er dog et krav, at ansættelse sker i en normal jobfunktion på en almindelig arbejdsplads.

Ordningen omfatter nyuddannede med en uddan-nelse på mindst 18 måneder, som mangler kon-kret erhvervserfaring indenfor uddannelsesom-rådet. Derudover skal den handicappede starte

i jobbet senest to år efter, at uddannelsen er af-sluttet.

Når den handicappede ansættes, udbetaler virk-somheden som hovedregel overenskomstmæs-sig løn inden for det pågældende ansættelses-område og modtager herefter et løntilskud på op til kr. 136,35 pr. time (2012 sats) i op til ét år.

En 24-årig døv kvinde tager en ud-dannelse som multimediedesigner på en teknisk skole. Efter kvinden har bestået sin eksamen søger hun flere jobs og med løntilskudsordningen i baghånden er det nemmere for kvin-den at komme i betragtning til de for-skellige stillinger. Et lokalt reklamebu-reau ansætter kvinden med løntilskud i et job som webredaktør.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Løntilskud - til ledige over 55 år

Ledige over 55 år kan blive ansat med særligt løntilskud i private virksomheder. Ordningen gæl-der alle ledige over 55 år, som har modtaget ar-bejdsløshedsdagpenge i sammenlagt 12 mdr. eller kontanthjælp, starthjælp eller introduktions-ydelse i sammenhængende 12 mdr. Løn- og arbejdsvilkår følger gældende overens-komst på området eller tilsvarende arbejde.

Løntilskuddet er på kr. 106,49 pr. time (2012 sats) og kan gives op til 6 måneder*.

Såfremt arbejdsgiver og den ledige opfylder be-tingelserne, kan den ledige selv aftale en løntil-skudsansættelse. Jobcentret skal dog godkende, at de objektive betingelser er overholdt.

Løntilskud - til ledige over 55 år

* Det er en betingelse, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud / virksomhedspraktik.


•

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse af per-soner over 55 år med særligt løntil-skud.

Blanket AB 203 til ansættelse med til-skud kan hentes på: www.jobnet.dk/blanketter

Giver personer over 55 år mulighed for at bevare et aktivt arbejdsliv.

Løntilskud til ledige over 55 år kan også kombineres med en indle-dende praktikperiode.

Jobcentret yder støtte og vejled-ning.

•

En 56-årig lagermedarbejder, som har været på kontanthjælp i halvan-det år, finder selv en produktionsvirk-somhed, som mangler en mand på lageret. Da både lagerarbejderen og virksomheden opfylder de objekti-ve betingelser, aftaler de selv løntil-skudsansættelsen, som godkendes af jobcentret. Efter 6 måneders ansæt-telser med løntilskud fortsætter lager-medarbejderen i en ordinær ansæt-telse.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Virksomhedsrevalidering

Virksomhedsrevalidering er samlede uddannel-ses- eller optræningsforløb i en virksomhed, som kan iværksættes for personer med begrænsnin-ger i arbejdsevnen, så de kan bevare tilknytnin-gen til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Typisk går virksomhedsrevalideringen (som fast-sættes i en jobplan) ud på at optræne eller gen-optræne personens faglige, sociale eller sprog-lige kompetencer, så personen igen kan opnå ordinær beskæftigelse - ofte i et nyt fag, hvor per-sonens begrænsninger ikke spiller en afgørende rolle for varetagelsen af arbejdet.

Virksomhedsrevalidering skal så vidt muligt rette sig mod områder med mangel på arbejdskraft, og varigheden aftales individuelt. Revalideringen skal dog som udgangspunkt gennemføres på så kort tid som muligt, og revalidenden kan maksi-malt modtage revalideringsydelse i fem år.

Virksomhedsrevalidering kombineres ofte af fle-re typer af ordninger som fx virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og elev- og lærlinge-forløb. Læs mere på de aktuelle faktaark eller hør mere i jobcentret.


•

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for virksomhedsrevali-dering.

Giver personer med begrænsnin-ger i arbejdsevnen mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmar-kedet på normale vilkår.

Kan både benyttes til at optræne ledige og allerede ansatte med begrænsninger i arbejdsevnen til nye funktioner.

Jobcentret yder støtte og vejled-ning.

•

En 34-årig gulvlægger får ødelagt sine knæ og må opgive sit arbejde ef-ter længere tids sygemelding. I sam-arbejde med jobcentret udarbejder gulvlæggeren en jobplan, som via en virksomhedsrevalidering skal omskole gulvlæggeren til bygningskonstruktør. Via sit netværk finder gulvlæggeren en entreprenørvirksomhed, som tilby-der en indledende afklarende praktik og efterfølgende indgås aftale om et samlet uddannelses- og optrænings-forløb.

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Seniorjob i kommunen


Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for ansættelse i senior-job.

Ansøgning om ansættelse i seniorjob skal sendes til ansøgerens bopæls-kommune tidligst 3 måneder før og skal være modtaget senest 2 måne-der efter den dag, hvor dagpengepe-rioden udløber.

Virksomheden får en erfaren med-arbejder tilknyttet på økonomisk fordelagtige vilkår.

En 56-årig bogholder mister sit job, da hans arbejdsplads er nødt til at skære ned. Bogholderen forsøger uden held at finde et nyt lignende job. Da hans dagpengeperiode udløber, har han ret til et seniorjob i sin bo-pælskommune. Kommunen tilbyder bogholderen ansættelse som regn-skabsassistent i økonomiforvaltnin-gen. Bogholderen kan dermed fort-sætte sit aktive arbejdsliv og optjene anciennitet til sin efterlønsordning.

•

En kommunal virksomhed kan ansætte en per-son over 55 år (som ikke er fyldt 60 år), der er bosiddende i kommunen og har opbrugt sin dag-pengeret, i et seniorjob.

Bopælskommunen fastsætter seniorjobbets ind-hold og omfang efter samtale med ansøgeren og under hensyn til vedkommendes kvalifikationer og interesser.

Løn- og arbejdsvilkår følger gældende overens-komst på området eller for tilsvarende arbejde.

Kommunen modtager et årligt tilskud til ansættel-sen.

Det er et krav, at ansættelsen medfører en netto-udvidelse af antallet af ansatte i den kommunale virksomhed.

Personen skal være forsikret medlem af en a-kasse og skal kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

•

•

Sådan gør duFordele Eksempel

Den 47-årige automekaniker Uffe bli-ver på grund af en omfattende rygli-delse samt depression sygemeldt fra sit arbejde. Efter længere tids syge-melding ønsker Uffe at genoptage ar-bejdet, men det kan ikke lade sig gøre på grund af ryggen. Uffe bliver herefter arbejdsprøvet i forskellige arbejdsfunk-tioner og i nye brancher, men hans ar-bejdsevne er varigt begrænset, og han bliver derfor indstillet til et fleksjob. I samarbejde med jobcentret finder Uffe et fleksjob hos et ejendomsservicefir-ma på fuld tid, men på nedsat kraft, og hans arbejdsplads modtager tilskud til hans løn hver måned.

Et fleksjob kan tilbydes personer, der har en væ-sentlig begrænsning i arbejdsevnen i forhold til ethvert erhverv. Bevilling af fleksjob forudsætter afklaring af arbejdsevnen via en arbejdsprøvning. Arbejdsevnen skal være nedsat med minimum 50% og tilstanden skal være varig.

Fleksjob er en ansættelse med løntilskud. Det betyder, at virksomheden udbetaler overens-komstmæssig løn og modtager løntilskud, der modsvarer begrænsningen i medarbejderens arbejdsevne. Dvs. virksomheden modtager et tilskud på 1/2 eller 2/3 af den gældende over-

enskomstmæssige mindsteløn på området. Ved sygdom ydes sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Der kan ydes tilskud til særlige ar-bejdsredskaber, arbejdspladsindretning og per-sonlig assistance.

Fleksjobbet tager udgangspunkt i, at arbejdsopga-ver og tempo er afstemt til personens arbejdsevne. Fleksjob kan oprettes inden for alle arbejdsområ-der, funktioner og stillingstyper i private og offent-lige virksomheder.

Fleksjob

Virksomheden får mulighed for at ansætte eller beholde en faglig kompetent medarbejder med be-grænsninger i arbejdsevnen.

Fastholdelse af en medarbejder i fleksjob signalerer social ansvar-lighed og skaber tryghed i organi-sationen.

Kontakt jobcentret og hør om mulig-hederne for etablering af fleksjob. Du kan også læse mere om fleksjob på www.ijobnu.dk, som er den direkte vej mellem virksomheder og menne-sker med nedsat arbejdsevne. Her kan du blandt andet finde informatio-ner om supplerende støtteordninger (indretning af arbejdsplads, hjælpe-midler mv.) og se eksempler fra det virkelige liv på vellykkede fleksjoban-sættelser.

På www.jobnet.dk er det muligt at an-noncere direkte efter fleksjobbere.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Fraværs- og fastholdelsespolitik- om virksomhedens håndtering af medarbejderes sygdom


•

•

•

Sikrer hurtig indsats ved sygefra-vær.

Ensartet tilgang til arbejdet med at nedbringe sygefravær og fastholde sygemeldte medarbejdere.

Større velfærd på arbejdspladsen og tryghed blandt medarbejdere, der rammes af længerevarende/ al-vorlig sygdom.

Det kan være en god ide at udarbejde en synlig fraværs- og fastholdelsespolitik i virksomheden, så både medarbejdere og ledere kender proce-duren for, hvad der sker under sygdom.

Fraværs- og fastholdelsespolitikken bør tilpas-ses virksomhedens lokale forhold, men vil typisk indeholde mål for indsatsen for at nedbringe fra-været og beskrivelse af de anvendte metoder og tilbud, eksempelvis: Forebyggelsestiltag, syge-

fraværssamtaler, trivselssamtaler, samt lokale af-taler om job på særlige vilkår på baggrund af de sociale kapitler i overenskomsterne. Fraværs- og fastholdelsespolitikken bør også angive retnings-linier for, hvordan og hvornår de enkelte metoder og tilbud tages i brug.

En produktionsvirksomhed oplever stigende sygefravær og nedsætter derfor en gruppe med medarbejdere fra alle niveauer i virksomheden, som udarbejder en fraværs- og fasthol-delsespolitik. Gruppen søger vejled-ning i jobcentret om mulighederne for at nedbringe sygefravær: Tidlig indsats, delvis rask- og sygemelding, rundbordssamtaler, mulighedserklæ-ring, afprøvning i nye jobfunktioner mm. Efter en indkøringsperiode på et år, hvor politikken justeres i takt med erfaringerne, oplever virksomheden øget trivsel og et mærkbart fald i sy-gefraværet.

Kontakt jobcentret, hvis du ønsker mere information om udarbejdelse af en fraværs- og fastholdelsespolitik.

Få mere viden og inspiration til arbej-det med sygefraværspolitikker på: www.virk.dkwww.cabiweb.dk Eller kontakt Arbejdstilsynets Help desk, der kan vejlede om virksomhe-dens arbejde med sygefravær på tlf. 70 12 12 88.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

En medarbejder i et revisionsfirma sy-gemelder sig fra sit arbejde på grund af stress. Efter 14 dage indkalder hendes arbejdsgiver hende til en sy-gefraværssamtale om, hvordan og hvornår hun kan vende tilbage til ar-bejdet. Medarbejderen forklarer her, hvilke ændringer hun har brug for i sit daglige arbejde for ikke at opleve stress, og sammen udarbejder de en plan for, hvordan og hvornår hun kan vende tilbage til arbejdet, som blandt andet inkluderer en delvis raskmel-ding i et par måneder.

4 ugers sygefraværssamtale- om virksomhedens pligt til at følge op på medarbejderes sygdom


Virksomheder skal indkalde sygemeldte medar-bejdere til sygefraværssamtale senest 4 uger fra første sygedag. Samtalen skal handle om, hvor-dan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, samt fokusere på, hvad virksomheden kan gøre for at bakke op. Vær opmærksom på, at du som arbejdsgiver ikke må spørge til diagnosen, men gerne til sygdommens konsekvenser for ar-bejdet.

Der kan efter behov udarbejdes en fastholdelses-plan (se faktaark) og/eller indhentes en muligheds-erklæring (se faktaark) med en lægelig vurdering af sygdommens betydning for udførelsen af med-

arbejderens konkrete arbejdsfunktioner. Oplys-ningerne fra sygefraværssamtalen samt evt. fast-holdelsesplan skal videregives til jobcentret via indberetningsportalen NemRefusion, som findes på www.virk.dk/nemrefusion.

Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, kan samtalen også foregå telefonisk. Manglende delta-gelse i samtalen har ikke konsekvenser for med-arbejderens ret til sygedagpenge. Sygefraværs-samtalen skal ikke afholdes, hvis medarbejderen er opsagt og fratræder inden for 8 uger fra første sygedag.

•

•

•

Giver virksomheden mulighed for at støtte en sygemeldt medarbejder og tilrettelægge arbejdet, så med-arbejderen hurtigt kan vende tilba-ge til arbejdsmarkedet.

Sygefraværssamtalen sikrer, at virksomheden får fokus på langva-rigt sygefravær og øger mulighe-derne for, at langvarigt syge medar-bejdere kan blive i virksomheden.

Bedre sammenhæng mellem virk-somhedens og jobcentrets opfølg-ning på sygemeldte medarbejdere.

Kontakt jobcentret, hvis du ønsker mere information om virksomhedens 4 ugers sygefraværssamtale.

Du kan også få hjælp hos Arbejdstil-synets help desk på tlf. 70 12 12 88, der kan vejlede om virksomhedens arbejde med sygefravær.

Læs mere på www.bm.dk under sygefravær.

Se også faktaarkene om: Fastholdelsesplan. Mulighedserklæring.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Mulighedserklæring - få en lægelig vurdering af mulighederne for at fastholde sygemeldte medarbejdere


•

•

•

Giver større indsigt i og sikkerhed for, hvilke arbejdsfunktioner medar-bejderen reelt kan udføre, hvorved en fuldtidssygemelding måske kan undgås.

Sikrer en tidligere indsats i de til-fælde, hvor medarbejderen risike-rer langvarigt fravær på grund af sygdommen.

Giver lægen mulighed for at komme med kvalificerede bidrag til virksom-heden om, hvilken betydning med-arbejderens sygdom har for det ar-bejde, medarbejderen udfører.

En arbejdsgiver kan anmode om en mulighedserklæring af medarbejde-ren, der har pligt til møde op til samta-len, hvis sygdommen tillader det. Det er medarbejderen, der skal anmode egen læge om at udfylde erklæringens anden del og som skal aflevere den at-testerede attest til arbejdsgiveren.

Arbejdstilsynets Help desk kan vejlede om arbejdet med sygefravær, på tlf. 70 12 12 88. Du kan finde mulighedserklæringen på: www.ams.dk/reformer-og-indsat-ser/indsatser/sygedagpengeopfolgning (klik på ”mulighedserklæring”)

En kontorassistent er uheldig at falde på cyklen og får efterfølgende så sto-re smerter i den ene skulder, at hun må sygemelde sig fra sit arbejde. Hun raskmelder sig efter et par dage, men det stillesiddende kontorarbejde får smerterne til at blusse op igen. I sam-arbejde med sin leder udfylder hun derfor en mulighedserklæring, som hun tager med til sin praktiserende læge. Lægen vurderer, at hun godt kan fortsætte i jobbet, hvis det kan varieres med andre opgaver. Samti-dig får hun fri 5 timer om ugen, så hun kan få fysioterapeutisk behandling.

Virksomheden har mulighed for at udfylde en så-kaldt mulighedserklæring sammen med den sy-gemeldte medarbejder. Erklæringen er specielt nyttig, hvis der er usikkerhed i dialogen mellem virksomheden og medarbejderen om, hvilke ar-bejdsfunktioner medarbejderen kan varetage un-der sin sygdom.

Mulighedserklæringen består af to dele. Del 1 udfyldes af virksomheden og medarbejder i fællesskab og beskriver medarbejderens funkti-onsnedsættelser og påvirkede jobfunktioner samt eventuelle aftalte skånehensyn.

Del 2 udfyldes af lægen på baggrund af en sam-tale med medarbejderen og oplysningerne i del 1. Lægen vurderer, om de beskrevne arbejdsforhold er forsvarlige i forhold til helbredet eller om helt el-ler delvist fravær på grund af sygdom fra arbejdet tilrådes. Lægen kan også anføre, om der er behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere og give et skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpas-ses eller hvor fravær er påkrævet. Mulighedserklæringen erstatter den tidligere ”Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed”. Der er dog stadig mulighed for at bede om dokumenta-tion for sygefravær via en såkaldt ”fri attest”.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

En lagermedarbejder får en diskus-prolaps og skal opereres. Medarbej-derens arbejde har hidtil været fysisk krævende og indebåret tunge løft og derfor er medarbejderen usikker på, om han kan beholde sit job. Virksom-heden og medarbejderen udarbejder derfor en fastholdelsesplan, som i de-taljer beskriver, hvornår og hvordan medarbejderen skal genoptage sit ar-bejde. Planen tager højde for med-arbejderens nye fysiske formåen og indeholder blandt andet helt nye ar-bejdsopgaver.

Fastholdelsesplan - bedre opfølgning på medarbejderes sygdom


Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forven-tes at vende tilbage inden for 8 uger fra før-ste sygedag, kan medarbejderen når som helst i sygeforløbet anmode om, at virksomheden og medarbejderen sammen udarbejder en såkaldt fastholdelsesplan. Dog har virksomheden ret til at afslå anmodningen.

En fastholdelsesplan har som mål, at medarbej-deren kan vende hurtigere tilbage til jobbet end ellers. Typisk vil man i planen fokusere på red-skaber, opgaver og arbejdstid og eksempelvis foreslå, at medarbejderen i en periode varetager jobfunktioner i virksomheden, som er mindre be-lastende.

Planen kan med fordel også tage højde for, hvad der skal ske på det mere personlige og kollegiale niveau. Aftal fx med medarbejderen, hvor meget opmærksomhed vedkommende ønsker omkring sin situation og hvordan kollegerne skal inddra-ges.

Aftal også, hvordan der skal følges op på indgå-ede aftaler efter tilbagevenden. Hvor tit skal det drøftes, om fx medarbejderen nu er blevet klar til nye opgaver? Faste aftaler sikrer, at der bliver fulgt op løbende, uden at medarbejderen føler sig overvåget eller kontrolleret.

•

•

•

•

Sikrer konkrete initiativer og tiltag, der kan hjælpe med at fastholde medarbejderen i arbejdet. Medarbejderen vender hurtigere til-bage til arbejdet.

Større tryghed blandt medarbejde-re der rammes af længerevarende/ alvorlig sygdom.

Bedre opfølgning på medarbejde-rens sygdom fra jobcentret.

Planen kan udarbejdes på mange forskellige måder. Det vigtigste er, at den er så konkret og handlingsorien-teret som muligt.

Få rådgivning hos jobcentret eller kontakt Arbejdstilsynets Help desk, der kan vejlede om virksomhedens arbejde med sygefravær, på tlf. 70 12 12 88.

Arbejdstilsynet: www.at.dk.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Jobcentrets 8 ugers opfølgningssamtale - om jobcentrets opfølgning på medarbejderes sygdom


En sygemeldt slagteriarbejder ind-kaldes til 8 ugers opfølgningssam-tale i jobcentret. Slagteriarbejderen har smerter i skulderen og har ikke kunnet finde en løsning på problemet sammen med virksomheden og er derfor stadig sygemeldt. Efter samta-len kontakter jobcentret virksomhe-den og aftaler en rundbordssamtale (se faktaark), hvor det afklares hvilke funktioner, medarbejderen kan påta-ge sig, samt hvilke hjælpemidler, der kan bruges til at aflaste hans skulder.

• Jobcentret følger op på virksomhe-dens kontakt med den sygemeldte og kan eventuelt tilbyde ordninger og redskaber, der kan sikre hurtig medarbejderen en hurtigere tilba-gevenden til arbejdsmarkedet.

Kontakt jobcentret, hvis du ønsker mere information om jobcentrets 8 ugers opfølgningssamtale.

Læs mere på www.ams.dk

Jobcentret skal som udgangspunkt kontakte* virksomheden i forbindelse med jobcentrets før-ste samtale med den sygemeldte medarbejder, der afholdes senest 8 uger fra første fraværs-dag**. Formålet er at vurdere, om medarbejderen helt eller gradvist kan vende tilbage til arbejdet - fx via en delvis raskmelding (se faktaark). I op-følgningen inddrages også virksomhedens fast-holdelsesplan og øvrige aftaler.

Såfremt medarbejderen hverken helt eller delvist kan vende tilbage til jobbet, vil jobcentret vurdere,

om medarbejderen kan deltage i et aktivt tilbud med henblik på at fastholde tilknytningen til ar-bejdsmarkedet. Det kan fx bestå af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Medarbejderen har pligt til at deltage i et tilbud, hvis det er foreneligt med vedkommen-des helbredstilstand og behandlingsforløb.

Formålet med jobcentrets opfølgning og tilbud er at sikre, at den sygemeldte vedligeholder mest mulig arbejdsevne og hurtigere bliver i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

* I de tilfælde, hvor den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og der forventes tilbagevenden på fuld tid inden for 13 uger (fra første opfølg-ningssamtale), eller hvis sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke kan vende gradvist tilbage eller deltage i et aktivt tilbud, kan jobcentret undlade at tage kontakt til virksomheden.

** Hvis medarbejderen har en alvorlig sygdom, som gør det uhensigtsmæssigt for jobcentret at kontakte medarbejderen, kan der gøres brug af den såkaldte stand-by ordning, hvor jobcentrets opfølgning sker uden kontakt til medarbejderen. Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet en liste over sygdomme, der be-rettiger til standby-ordning. Find diagnoselisten på www.ams.dk

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Anmeldelse af/refusion for sygefravær- om regler og muligheder for indberetning af medarbejderes sygdom

Sådan gør du Fordele

For at indberette digitalt skal virksom-heden bruge en digital medarbejder-signatur (bestilles gratis på virk.dk). Herefter logges ind med den digitale signatur på: www.virk.dk/nemrefusion

Efter login kan virksomheden se alle aktuelle og tidligere indberetninger og oprette nye anmeldelser (på fravær) på både sygdom, barsel og pasning af alvorligt sygt barn. Ved selve anmel-delsen er det også muligt at søge om refusion i samme arbejdsgang.

Når virksomheden har anmeldt et fra-vær, er det muligt at lave udføre alle relevante handlinger til administration

af det enkelte fravær i systemet. Virk-somheden kan indberette en ny refu-sionsanmodning for den fraværende medarbejder, indberette en ny syge-fraværssamtale for den fraværende medarbejder samt meddele kommu-nen, når den fraværende medarbejder er blevet rask.

Få mere information på www.nemrefusion.dk eller kontakt supporten på tlf. 44 60 72 13 [email protected]

Se også www.virk.dk og kontakt evt. supporten på tlf. 72 20 00 39 ved spørgsmål til log-in og rettigheder.

Elektronisk anmeldelse gør det nem-mere fordi:

Alle stamdata hentes automatisk. Du ser kun relevante felter. Du undgår fejl. Du får kvittering og overblik over

alle sagsforløb. Medarbejderen skal ikke længere

skrive under. Du kan indberette helt frem til tids-

fristen.

I langt de fleste tilfælde har medarbejdere ret til løn under sygdom. Efter udløbet af den såkaldtearbejdsgiverperiode på 30 kalenderdage har virk-somheden ret til dagpengerefusion fra medarbej-derens bopælskommune. Fristen for anmeldelse af sygefraværet er 4 uger fra 1. fraværsdag*.

Fra d. 1. september 2011 er det obligatorisk for alle virksomheder, selvstændige og a-kasser at ind-berette sygedagpenge og barselsdagpenge via NemRefusion - den intelligente digitale postkasse, der forbinder virksomheden med kommunen.

På www.virk.dk/nemrefusion guides virksomhe-den igennem indberetningen og kan ikke afslutte, før alle relevante oplysninger er givet. Så sker der ikke fejl, som kan forsinke sagsbehandlingen.

Hvis medarbejderen ikke deltager i kommunens behandling af sagen, kan dagpengeretten (eller virksomhedens adgang til dagpengerefusion) mi-stes. Virksomheden vil kunne modregne et even-tuelt tab i medarbejderens løn.

* Når virksomheden senere anmoder om refusion, kan der ydes refusion for perioden, der ligger ind til tre måneder tilbage.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Kontakt jobcentret. Jobcentrets med-arbejdere har erfaring som mødele-dere og deltager gerne i rundbords-samtaler i virksomheden eller andre steder.

Tjek www.arbejdsmiljoviden.dk, hvis du vil vide mere om, hvad virksomhe-der kan gøre for at nedbringe syge-fraværet.

En kvinde i en tekstilvirksomhed får skulderproblemer og går sygemeldt i halvanden måned. Virksomheden ind-kalder hende til en rundbordssamtale. Sammen med kvindens tillidsrepræ-sentant, en konsulent fra fagforenin-gen, samt jobcenterets repræsentant udarbejdes en handlingsplan med det formål gradvist at lade kvinden gen-optage sit arbejde uden skulderbela-stende funktioner.

Rundbordssamtalen øger chan-cen for at fastholde sygdomsramte medarbejdere i jobbet.

Rundbordssamtalen øger kendska-bet til de muligheder og redskaber der kan forkorte varigheden af sy-gemeldingerne.

Aktiv håndtering af sygdomspro-blemer skaber tryghed på arbejds-pladsen.

Fordele

Rundbordssamtalen er en hjælp til - så tidligt som muligt - at afdække en medarbejders sygdoms-problem i forhold til den konkrete arbejdssituation. Ved rundbordssamtalen samles alle relevante per-soner (fx. medarbejder, tillidsrepræsentant, kon-sulent fra fagforening, konsulent fra jobcentret, ar-bejdsgiver og evt. egen læge) med hver sin faglige kompetence. Målet er at skabe holdbare løsninger, der kan fastholde medarbejderen i virksomheden, samt undgå eller afkorte en sygemelding.

Alle kan tage initiativ til en rundbordssamtale, som typisk forløber sådan, at medarbejderen med egne ord beskriver sin situation, hvorefter der på baggrund af fagpersonernes uddybende spørgsmål og forslag lægges en konkret hand-lingsplan for medarbejderens fremtidige arbejds-situation.

Rundbordssamtaler skal være frivillige og er un-derlagt tavshedspligt.

Rundbordssamtaler - fastholdelse på arbejdspladsen

•

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

EksempelFordele

En 35-årig sekretær har smerter i ryg-gen, højre skulder og arm. Hun kan ikke magte sit fuldtidsarbejde. Hun indgår aftale med sin chef og jobcen-tret om delvis sygemelding, således at hun i en 3 måneders periode arbej-der 2 timer mindre 4 arbejdsdage om ugen, og at hun er helt fraværende om onsdagen for at deltage i behand-ling. Aftalen betyder, at sekretærens bopælskommune yder dagpengerefu-sion til virksomheden under forløbet.

•

Undgå eller forkort fuldtidssyge-meldinger.

Mulighed for at bevare en positiv tilknytning til arbejdspladsen under længerevarende sygdom og fast-holde kompetencer.

En tidlig og aktiv sygefraværsind-sats betyder bedre sammenhæng mellem job og helbred.

Større tryghed blandt medarbejde-re der rammes af længerevarende/ alvorlig sygdom.

Kontakt jobcentret for råd og vejled-ning om mulighederne i en delvis syge- eller raskmelding.

Tjek www.arbejdsmiljoviden.dk, hvis du vil vide mere om, hvad virksomhe-der kan gøre for at nedbringe syge-fraværet.

Sådan gør du

Delvis syge- eller raskmelding

•

•

•

Hvis en medarbejder får øget fravær på grund af længerevarende sygdom eller deltagelse i be-handling, kan jobcentret hjælpe med at fastholde medarbejderen via delvis syge- eller raskmelding.

Delvis sygemelding bruges til en medarbejder, som i en periode er delvist fraværende fra sit ar-bejde på grund af behandlinger, eller hvis medar-bejderen på grund af sygdom kun kan klare en del af sit normale arbejde.

Delvis raskmelding bruges til medarbejdere, som efter længere tids sygdom er klar til at vende til-bage til arbejdet, men har behov for at begynde på nedsat tid for gradvist at optrappe til normal tid.

Fordelen er, at virksomheden har adgang til med-arbejderens kompetencer og arbejdskraft i syg-domsperioden. For medarbejderen betyder det, at vedkommende bevarer en tryg og positiv til-knytning til arbejdspladsen under længerevaren-de sygdom.

Det er en forudsætning for ordningen, at sygefra-været overstiger fire timer om ugen. Der ydes dag-pengerefusion, indtil medarbejderen igen kan ud-føre arbejdet på almindelige vilkår, dog maksimalt 52 uger.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for støtte ved kronisk/kritisk sygdom.

Blanket til ansøgning om § 56 aftale kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter

Se også www.ijobnu.dk hvor du kan læse mere om støtteordninger til medarbejdere med et handicap.

§ 56 aftale - dagpengerefusion fra 1. fraværsdag ved kronisk eller langvarig sygdom

En 45-årig jord- og betonarbejder beskadiger armen ved arbejdet i en grusgrav og sygemeldes. Det viser sig, at skaden er så alvorlig, at han efterfølgende permanent er nødt til at gå til behandlinger hver 14. dag. Der-for godkender jobcentret en § 56 aftale, der betyder, at virksom-heden modtager dagpengerefusion for det fravær, der er forbundet med medarbejderens lidelse.

Mulighed for at fastholde medarbej-dere med højt sygefravær via øko-nomisk kompensation.

Større tryghed blandt medarbejde-re, der rammes af kronisk længere-varende eller alvorlig sygdom.

•

•

Hvis en medarbejder får øget fravær på grund af en kronisk eller langvarig sygdom, kan jobcentret hjælpe, så medarbejderens fravær ikke belaster virksomheden.

En § 56 aftale er en støttemulighed, hvormed virksomheden kan fastholde medarbejdere, som har en forhøjet risiko for fraværsdage på grund af sygdom, indlæggelse eller behov for behand-ling. Aftalen giver mulighed for dagpengerefusion til virksomheden (op til højeste dagpengesats på

788 kr. pr. dag - 2012 sats) fra medarbejderens første fraværsdag.

En virksomhed og medarbejder kan indgå en § 56 aftale, hvis det forventes, at medarbejderens lidelse vil medføre et fravær på mindst 10 dage om året. Ansøgning om § 56 aftalen skal indgi-ves til lønmodtagerens hjemkommune, og den skal godkendes af jobcentret. En § 56 aftale kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær relateret til medarbejderens lidelse.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Arbejdspladsindretning - bevilling af hjælpemidler/arbejdsredskaber

Kontakt jobcentret og hør mere om mulighederne for tilskud til arbejds-redskaber i din virksomhed.

Se www.ijobnu.dk, hvor du kan finde eksempler på hjælpemidler og støtte i forhold til en lang række handicap.

Se også www.bmhandicap.dk.

Blanket til ansøgning om tilskud til ar-bejdspladsindretning kan findes på:www.jobnet.dk/blanketter

En 48-årig mand er involveret i et færdselsuheld og bliver efterfølgende kørestolsbruger. I den forbindelse kan han ikke længere komme ubesvæ-ret op på sit kontor. Virksomheden er meget interesseret i at beholde man-den i arbejde, så de laver en aftale med jobcentret. Jobcentret bevilger de redskaber, der medfører, at man-den igen kan komme rundt i virksom-heden.

Virksomheden kan gøre brug af medarbejderens kompetencer og medarbejderen får mulighed for at fungere i et job på trods af nedsat arbejdsevne.

Virksomheder kan fastholde eller ansætte en medarbejder, som har brug for lidt ekstra hjælp til at klare arbejdet ved at vurdere, om arbejds-pladsindretningen er hensigtsmæssig.

Jobcentret kan yde tilskud til arbejdsredskaber og mindre tilretninger af arbejdspladsen, der kom-penserer for medarbejderens begrænsning i ar-bejdsevnen. Begrænsningerne kan både være af fysisk, psykisk eller social karakter.

Tilskuddet kan være til værktøj eller mindre ar-bejdsmaskiner til personlig brug i forbindelse med arbejdet.

Virksomheder skal ansøge jobcentret om tilskud-det, der bevilges på baggrund af en individuel vurdering. Det er en forudsætning, at udgiften til arbejdspladsindretningen eller redskabet ligger ud over, hvad arbejdspladsen normalt afholder.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Virksomheden kan ansætte eller fastholde en medarbejder i et job på trods af nedsat funktionsevne og dermed have gavn af vedkom-mendes kompetencer.

Ved at tilbyde personlig assistance øges udbuddet af arbejdskraft til din virksomhed.

Fordele

Kontakt jobcentret og hør mere om muligheden for personlig assistance.

Se også www.ijobnu.dk, hvor du kan finde eksempler på personlig assi-stance og anden støtte til en lang række handicapgrupper.

Blanket til ansøgning om personlig assistance kan findes på:www.bmhandicap.dk - se under blanketter.

Personlig assistance kan anvendes til medarbej-dere, som har brug for personlig hjælp til opgaver i arbejdet, de ikke kan klare på grund af en varig funktionsnedsættelse. Den personlige assistent kan hjælpe medarbejderen i op til 20 timer pr. uge. I særlige tilfælde op til 37 timer pr. uge.

Virksomheden kan enten vælge at ansætte en ude-frakommende person eller frikøbe en kollega til at fungere som personlig assistent. Virksomheden af-lønner den personlige assistent og modtager heref-ter løntilskud fra jobcentret.

Løntilskuddet svarer til timelønssatsen for stu-dentermedhjælp. I særlige tilfælde kan tilskuddet modsvare den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde, for eksempel ved ansættel-se af en tegnsprogstolk.

Målgruppen for personlig assistance omfatter både ansatte i ordinære jobs, løntilskudsjob, fleksjob, virksomhedspraktik og selvstændige.

Der kan også tildeles personlig assistance under uddannelse.

Personlig assistance

En 56-årig skolepedel får kroniske smerter i ryggen og har derfor svært ved at klare de fysisk krævende op-gaver i sit arbejde. Skolen ønsker at beholde pedellen og tager derfor kontakt til jobcentret, som bevilger økonomisk støtte til en personlig as-sistent. Assistenten hjælper herefter med de opgaver, som pedellen ikke kan klare. Aftalen betyder, at skolen kan beholde en dygtig pedel.

•

•

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Sådan gør du

Kontakt jobcentret og hør mere om jobrotation og uddannelsesmulighe-der.

Blanket til ansøgning om jobrotations-ydelse kan findes på: www.jobnet.dk/blanketter

Læs mere om jobrotation på www.fremtidenerfaglært.dk

•

Fordele

Jobcentret informerer om relevan-te kursus- og uddannelsesmulig-heder og kan etablere kontakt til uddannelsessteder.

Jobcentret vejleder om den rele-vante lovgivning og mulighederne for godtgørelse.

Læs mere om uddannelsesmulig-heder og om økonomien bag på www.ug.dk

Uddannelsesrådgivning

•

•

•

Virksomheden kommer ikke bagud med arbejdet, når medarbejdere skal efteruddannes.

Mulighed for at undgå afskedigel-ser, hvis medarbejderne kan udfyl-de andre jobfunktioner efter kurset.

Mulighed for at vurdere den ledige, der ansættes som vikar, som po-tentiel fremtidig medarbejder.

Virksomheden får et kompetence-løft uden store omkostninger og er med til at sikre et højt fagligt niveau på arbejdsmarkedet.

Jobrotation - efteruddannelse af medarbejdere mens vikarer gør arbejdet

Med jobrotationsordningen kan virksomheden sende medarbejdere på efteruddannelse mens vikarer gør arbejdet. Jobcentret skræddersyr for-løbet og hjælper med det administrative, prakti-ske og økonomiske. Jobcentret kan blandt andet hjælpe med at finde uddannelsessted, sørge for at finde og oplære vikarerne og hjælpe med at søge kursusmidler.

Virksomheden betaler normal løn til medarbej-dere på uddannelse, men kan få en del af lønnen dækket via offentlige tilskud (VEU, SVU, dagpen-ge eller rotationsydelse*). Vikarerne skal have løn og forsikring for arbejdet - dog ikke ved indleden-de praktikperiode. Virksomheden har også mulig-hed for at få tilskud til, og evt. tilknytte en mentor til vikarerne, efter nærmere aftale med jobcentret.

•

•

•

*Rotationsydelse på 170,36 kr. pr. time (2012 sats) gives til virksomheden i op til 1 år, hvis der er en vikar ansat i mindst det antal timer, som medarbejderen er væk (min. 10 timer om ugen), og medarbejderen højst har, hvad der svarer til erhvervsuddannelse, under følgende betingel-ser: At medarbejderne får løn i uddannelsesperioden og at der ikke ydes løntilskud, VEU-godtgørelse eller lign.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Sådan gør du

Spørg din medarbejder, om vedkom-mende kunne tænke sig at tage en erhvervsuddannelse inden for et om-råde, som jeres virksomhed beskæf-tiger sig med, og som medarbejderen har erfaring med.

Tag kontakt til en lokal erhvervsskole og få lagt en uddannelsesplan.

•

Fordele

Katrin er 35 år. Hun har 9. klasse og 6 års erhvervserfaring med erhvervsren-gøring og 4 år i en institution med ren-gøring og lettere madlavning, hvor hun er nu. Hun har fem AMU-kurser inden for rengørings- og ernæringsområdet og ønsker at uddanne sig til serviceas-sistent. Kompetencevurderingen viser, at hun skal gennemføre tre grundfag og opøve praktisk-faglig kompetence inden for et særligt ernæringsområde. Efter et samlet forløb på 3/4 år tager hun den afsluttende prøve som ser-viceassistent.

Eksempel

•

Det er gratis for beskæftigede at deltage i GVU. Dog vil der være ud-gifter til bøger o.lign.

Med GVU er det nemmere at få pa-pir på sine kompetencer, hvis man har erhvervserfaring inden for faget.

Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) - opkvalificér nemt ikke-faglærte medarbejdere

Virksomheder, der ønsker at opkvalificere en medarbejder til erhvervsuddannelsesniveau, kan sammen med medarbejderen kontakte en lokal erhvervsskole med henblik på at få lagt en ud-dannelsesplan for en såkaldt ”Grundlæggende voksenuddannelse”. Virksomheden kan søge om VEU-godtgørelse under uddannelsen (se fakta-ark om VEU).

GVU er en uddannelse på erhvervsskoleniveau, der består af kurser, enkeltfag og værkstedstræ-ning ud fra en individuel plan, der bliver lagt for den studerende. GVU kan også kombineres med kort praktikophold på deltagerens arbejdsplads.

For at lægge en god uddannelsesplan, skal den studerendes kompetencer vurderes hvad angår erhvervserfaring, skoleniveau og kompetencer opnået gennem kurser og andre forløb. Der kan søges VEU-godtgørelse under den individuelle kompetencevurdering (IKV), som kan vare fra én til 14 dage at foretage.

Medarbejderen skal være fyldt 25 år, have mindst to års relevant erhvervserfaring og have forud-sætninger svarende til grundforløbets afgangsni-veau i fag, der er relevante for uddannelsen.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Forberedende voksenundervisning (FVU)


En lagermedarbejder i en produkti-onsvirksomhed ønsker at uddanne sig til truckfører. Medarbejderen har imidlertid kun et uddannelsesniveau, der svarer til 7. klasse og vil derfor få svært ved at klare de skriftlige dele af truckføreruddannelsen. Medarbejde-ren tilbydes derfor FVU og kan efter et forløb på 6 uger melde sig klar til at tage truckføreruddannelsen.

Mulighed for at opkvalificere bog-ligt svage medarbejdere, så de kan tage relevant efteruddannelse.

Fordele

• Kontakt uddannelsesstedet for at høre mere om mulighederne for for-beredende voksenundervisning.

For yderligere information kan du søge oplysninger på www.ug.dk

FVU er et uddannelsestilbud for alle medarbejde-re over 18 år, der gerne vil forbedre deres læse-, stave-, skrive- og regnekundskaber. Formålet er enten at styrke dem i deres daglige arbejde eller forberede dem på deltagelse i efteruddannelse - eksempelvis AMU- kurser eller grundlæggende voksenuddannelse. FVU-undervisningen er inddelt i forskellige trin, hvor det højeste trin modsvarer folkeskolens af-gangsniveau. Undervisningen varer op til 80 ti-mer. Alle trin kan afsluttes med en prøve.

Undervisningen er gratis og kan både foregå på en uddannelsesinstitution eller i virksomheden.

Der kan bevilges Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til medarbejderen (se andet fakta-ark) i undervisningsperioden. Alternativt kan virksom-heden fortsat lønne medarbejderen under ud-dannelse og modtage SVU som godtgørelse (se andet fakta-ark).

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Mulighed for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste gør det muligt for den bogligt svageste del af medar-bejderne at opkvalificere sig på det almene område.

Mulighed for at højtuddannede kan deltage i relevant efteruddannelse, der er oprettet via lov om åben ud-dannelse.

Fordele Eksempel Sådan gør du

Voksenuddannelsesstøtte (SVU)- til uddannelse under og over erhvervsuddannelsesniveau

•

•

* Videregående uddannelser, der udbydes som åben uddannelse.

Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere om muligheden for voksen-uddannelsesstøtte.

Du kan finde mere information om SVU og betingelser for at modtage uddannelsesstøtten her:

www.ug.dkwww.svu.dkwww.vuc.dk

Blanket til ansøgning om SVU findes på: www.svu.dk eller www.vuc.dk

Medarbejdere kan få Statens Voksenuddannel-sesstøtte (SVU) til dækning af tabt arbejdsfortje-neste, hvis de har været beskæftiget hos nuvæ-rende arbejdsgiver i minimum seks måneder. Forudsætningen er, at de deltager i forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddan-nelse (AVU), gymnasial uddannelse eller videre-gående uddannelse* i arbejdstiden. SVU kan al-ternativt udbetales til virksomheden som refusion, hvis virksomheden udbetaler den sædvanlige løn til sin medarbejder under uddannelsen.

SVU dækker op til 80% af højeste dagpengesats. I 2012 er det 3.152 kr. for en uges heltidsunder-visning svarende til 37 timer.

SVU administreres af SU-styrelsen i samarbejde med a-kasserne, VUC (Voksenuddannelsescen-trene) samt studievalg-centrene. Det er a-kasser-ne, VUC og studievalg-centrene, der står for vej-ledning og ansøgningsprocedure. SU-styrelsen har bevillingskompetencen og sørger for udbeta-ling.

En montør i en televirksomhed ønsker at uddanne sig til projektleder. Medar-bejderen har imidlertid kun et uddan-nelsesniveau, der svarer til 9. klasse og vil derfor få svært ved at klare de matematiske dele af opkvalificerin-gen. Medarbejderen tilbydes derfor matematik som enkeltfag på HF-ni-veau og modtager SVU for de timer, hun er fraværende i arbejdstiden.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg

Fordele Eksempel Sådan gør du

Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU)- til uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau

•

•

Kontakt uddannelsesstedet og hør nærmere om muligheden for VEU.

Du kan finde mere information om VEU og betingelser for at modtage godtgørelsen her:

www.veug.dkwww.ug.dk

Blanket til ansøgning om VEU findes på: www.veug.dk under skemaer.

Virksomheden får mulighed for at efteruddanne medarbejdere med økonomisk kompensation.

Giver de kortuddannede medarbej-dere chancen for at udvikle deres kompetencer og styrke deres posi-tion i virksomheden.

En engrosvirksomhed har netop fået etableret en ny webshop på sin hjem-meside, som skal kobles sammen med en ny edb-lagerstyring. Virksom-heden har flere ufaglærte lageras-sistenter, som derfor får tilbudt et 5 dages AMU kursus i edb-lagerstyring med e-handel. Virksomheden udbeta-ler sædvanlig løn under medarbejder-nes uddannelse og modtager VEU-godtgørelse som refusion.

VEU-godtgørelse gør det økonomisk muligt at op-kvalificere medarbejdere gennem deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Godt-gørelsen gælder alle medarbejdere, der højst har erhvervsuddannelsesniveau.

Virksomheder kan efter nærmere bestemte regler også få VEU-godtgørelse i relation til medarbej-dere, der ikke har brugt deres videregående ud-dannelse de seneste fem år eller mere.

VEU-godtgørelse kan gives til ansøgeren el-ler udbetales til virksomheden som refusion, hvis virksomheden udbetaler sædvanlig løn til sine ansatte, mens de er under uddannelse. VEU-godtgørelsen udgør op til 3.152 kr. pr. uge svaren-de til 80% af højeste dagpengesats (2012 sats).

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

Arbejdsfordeling

Afhængig af længden af den plan-lagte arbejdsfordeling (over/under 13 uger) gælder der forskellige regler for varslingen af arbejdsfordeling. Kon-takt jobcentret for rådgivning. Blanketter til ansøgning om arbejds-fordeling findes på beskæftigelses- regionernes hjemmesider:www.brhovedstadensjaelland.dkwww.brnordjylland.dkwww.brmidtjylland.dkwww.brsyddanmark.dk

Se under varslinger og arbejds- fordelinger.

Arbejdsfordelingen sikrer mulighe-den for at beholde værdifulde med-arbejdere på trods af lavkonjunktur og manglende ordretilgang.

På grund af finanskrise og generel af-matning i byggebranchen oplever en stålproducent en markant ordrened-gang, som betyder, at virksomheden skal afskedige 20 mand i produktio-nen for at overleve. Virksomheden vil dog nødig af med medarbejderne, så den anmelder i stedet til jobcentret, at de iværksætter en arbejdsfordeling på i alt 40 mand, der skiftevis har en uges arbejde og en uge på supple-rende dagpenge.

Hvis en virksomhed i en periode ikke har opgaver nok til at beskæftige alle ansatte, men ønsker at undgå afskedigelser, kan ordningen om arbejdsfor-deling være en god mulighed for både virksomhed og medarbejdere.

Arbejdsfordeling betyder, at medarbejdernes af-talte arbejdstid nedsættes i en periode, og medar-bejderne modtager supplerende dagpenge. Kun dagpengeberettigede medarbejdere kan komme på arbejdsfordeling. Arbejdsfordelingen skal være aftalt skriftligt med de berørte medarbejdere eller være en del af deres kollektive overenskomst. Ar-bejdstiden skal enten være nedsat med mindst 2 hele dage pr. uge eller med 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed.

I perioden frem til 31. december 2012 kan fordelin-gen dog også være tilrettelagt med 2 ugers arbej-de på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed eller med 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed.

Arbejdsgiver skal betale for første, anden og tredje ledighedsdag (G-dag) pr. anmeldt arbejdsforde-ling. De berørte medarbejdere skal have en fri-gørelsesattest, der berettiger dem til uden varsel at tage et andet arbejde med længere arbejdstid. Virksomheden må ikke samtidig afskedige medar-bejdere af samme årsag, som har begrundet ar-bejdsfordelingen. Virksomheden kan i dialog med jobcentret også indtænke andre muligheder for at reducere personaleomkostninger i en periode, fx gennem efteruddannelsesordningerne.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


•

•

På grund af kraftig nedgang i antallet af udenlandske ordrer bliver en mel-lemstor metalvirksomhed nødt til at opsige 20 medarbejdere. Virksomhe-den varsler Det Regionale Beskæf-tigelsesråd og kontakter det lokale jobcenter for at finde en løsning for de opsagte medarbejdere. Jobcentret iværksætter en efteruddannelsesplan, som gør halvdelen af de opsagte medarbejdere i stand til at få arbejde på en anden stor metalvirksomhed i området.

Øger trygheden hos de tilbagevæ-rende medarbejdere.

Skaber bedre virksomhedsimage

Øger opsagte medarbejderes mu-lighed for hurtigt at finde nyt arbej-de eller alternativt blive efteruddan-net til nyt arbejde.

Kontakt jobcentret for at få nærmere oplysninger om proceduren ved vars-linger. Du kan også finde mere infor-mation om assistance ved større af-skedigelser og betingelser for varsling på din beskæftigelsesregions hjem-meside:

www.brhovedstadensjaelland.dkwww.brnordjylland.dkwww.brmidtjylland.dkwww.brsyddanmark.dk

Se under varsling af større afskedi-gelser.

Assistance ved større afskedigelser

•

Hvis en virksomhed er nødt til at foretage større afskedigelser, kan jobcentret tilbyde hjælp til at få det bedste ud af situationen - både for virksom-heden og medarbejderne.

Virksomheder med mere end 20 ansatte er for-pligtet til at varsle større afskedigelser til Det Re-gionale Beskæftigelsesråd. Dvs. når mindst 10 afskediges i virksomheder, som beskæftiger mel-lem 20-100 medarbejdere. Eller hvis mindst 10 procent afskediges i virksomheder, der beskæfti-ger mellem 100 og 300 medarbejdere, samt når mindst 30 afskediges i virksomheder, der be-skæftiger mindst 300 medarbejdere.

Jobcentret rådgiver om de muligheder, som virk-somheden har for at stille de opsagte medarbej-dere bedre i den konkrete situation. I opsigelses-perioden kan medarbejderen får råd og vejledning i jobcentret. Ved større afskedigelser kan medar-bejdere anmode jobcentret om en plan for, hvor-dan de hurtigst muligt opnår ny beskæftigelse. Planen skal udarbejdes senest to uger efter med-arbejderens anmodning. Til virksomheder, der be-skæftiger minimum 20 medarbejdere og afskedi-ger minimum 50 procent af dem, kan jobcentret tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger i opsigel-sesperioden og tilskud til efter- og videreuddan-nelse af de opsagte medarbejdere i op til 8 uger.

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



Fredensborg


Kontakt jobcentret, hvis din virksom-hed ønsker at etablere en partner-skabsaftale.

En traditionsrig produktionsvirksom-hed omlægger produktionsprocessen og oplever herefter en markant øg-ning i det samlede sygefravær. Virk-somheden kontakter jobcentret og der indgås en partnerskabsaftale med det hovedformål at fokusere på nedbrin-gelse af sygefravær og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Virksom-heden udformer en sygefraværspoli-tik og jobcentret er med til at indføre rundbordssamtaler i virksomheden.

•

•

Tættere kontakt til jobcentret og hurtigere hjælp i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere eller ved behov for ny arbejdskraft.

Fokus på rummelighed skaber bed-re image og større tryghed blandt medarbejdere.

Virksomheder, der sætter fokus på rummelighed og udviser socialt engagement, har mulighed for at formalisere samarbejdet med jobcentret via en partnerskabsaftale.

Aftalen udformes med udgangspunkt i virksom-hedens ønsker og muligheder og kan eksempel-vis have fokus på håndtering af sygefravær eller integration af nye medarbejdere.

Det overordnede formål er at sikre en hurtig op-følgning og dynamisk dialog mellem den enkelte virksomhed og jobcentret.

Partnerskabsaftalen beskriver typisk rammer-ne for, hvordan borger, virksomhed og jobcenter samarbejder for at få borgeren i arbejde. Aftalen indeholder også navne på de kontaktpersoner i hhv. virksomheden og jobcentret, der kan involve-res ved forskellige opgaver.

Partnerskabs- eller samarbejdsaftale

WA

NE

K &

MY

RN

ER

© A

LLE R

ETTIG

HE

DE

R FO

RB

EH

OLD

ES

2007 · VE

RS

ION

23.01.2012 B



fredensberg virksomhedsservice

Documents