frederiksberg rÅdhus · 2018-10-30 · juni 2017 frederiksberg kommune frederiksberg rÅdhus dgnb...

JUNI 2017

FREDERIKSBERG KOMMUNE

FREDERIKSBERG RÅDHUS DGNB SCREENING

JUNI 2017

FREDERIKSBERG KOMMUNE

FREDERIKSBERG RÅDHUS DGNB SCREENING

ADRESSE COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A090604 1.01

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1 01.06.2017 DGNB Screening ALDN LIDA -

Det kongelig bibliotek Ophav: Sven Türck

PSMO

FREDERIKSBERG RÅDHUS 5

INDHOLD

1 Introduktion og formål 7

1.1 Baggrund for screening 7

2 Resultat af DGNB screening 9

2.1 Opnået medalje og resultat baseret på DGNB

screening 9

2.2 Den fremadrettede proces 13

3 Miljø kvalitet 14

3.1 ENV 1.1 Ressourceforbrug – Miljøpåvirkninger 14

3.2 ENV 2.1 Ressourceforbrug – primærenergi 16

3.3 ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og

spildevandsudledning 16

3.4 ENV 2.3 Afløbskoefficient 18

4 Økonomi 19

4.1 ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger/driftsomkostninger 19

4.2 ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne 21

4.3 ECO 3.1 Arkitektonisk værdi 24

5 Social kvalitet 28

5.1 SOC 1.1 Termisk komfort 28

5.2 SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet 30

5.3 SOC 1.3 Akustisk komfort 32

5.4 SOC 1.4 Visuel komfort 32

5.5 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet 35

5.6 SOC 1.6 Kvalitet af udearealer 36

5.7 SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed 39

5.8 SOC 2.1 Tilgængelighed 42

6 FREDERIKSBERG RÅDHUS

5.9 SOC 2.3 Forhold for cyklister 42

6 Teknisk kvalitet 45

6.1 TEC 1.1 Brandsikring 45

6.2 TEC 1.5 Vedligehold og rengøringsvenlighed 47

6.3 TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer 50

7 Proces kvalitet 52

7.1 PRO 3.1 Strategi og kontrolsystem 52

7.2 PRO 3.2 Kvalitet af administrationen 54

7.3 PRO 3.3 Systematisk vedligeholdelsesstyring 58

7.4 PRO 3.4 Ressourceadministration 59

8 Bilag til ENV- og ECC kriterier 62

8.1 Målte forbrugsdata 62

8.2 Energipriser og vandpriser 63

8.3 Samlet vandforbrug i år 2013-2016 64

8.4 Fordeling af vandforbrug 65

8.5 Opgørelse af afløbskoefficienter 67

8.6 Rådhusets Energimærke 72

8.7 Deklaration fra DONG Energy 73

8.8 Vandinstallationer 74

8.9 Uddrag fra Idé-katalog 75

9 Bilag til SOC kriterier 78

9.1 Datablade for Miljøanalyse af gulve og maling 78

9.2 Sikring af tilgængelighed for alle 79

9.3 Forhold for cykellister 83

10 Bilag til TEC- og PRO kriterier 87

10.1 Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger 87

10.2 Hensigtserklæring om reduktion i forbrug 89

11 Udfyldt DGNB evalueringsmatrix 90


1 Introduktion og formål

Nærværende rapport indeholder en DGNB screening af Frederiksberg Rådhus.

Hensigten med screeningen er at få en vurdering af Rådhusets niveau for bære-

dygtighed i forbindelse med en DGNB certificering af byggeriet.

Screeningen er baseret på DGNB Manual for Eksisterende byggeri og tilhørende

værktøjer udleveret af DK-GBC i januar 2017.

Screeningen er lavet af Rådhuset, som det står i dag.

DGNB screeningen er opbygget således, at hvert kriterie er behandlet i en tabel,

som for det pågældende kriterie indeholder:

› Overordnet beskrivelse af det pågældende kriterie på baggrund af DGNB

manualen

› Konstateringer og designmuligheder der eksempelvis kan overvejes, hvis

man vil opnå en højere score

› Overordnet beskrivelse af tilvejebragt dokumentation af Rådhuset

› Screeningens resultat for Frederiksberg Rådhus

Screeningens resultat fremgår af en DGNB matrix vist i bilag, kapitel 11.

1.1 Baggrund for screening

I forbindelse med screeningen er der afholdt 3 workshops på Frederiksberg Råd-

hus, og generelt har der været et tæt samarbejde mellem COWI og Frederiks-

berg Kommune. På de tre workshops blev Rådhuset og de enkelte kriterier eva-

lueret. Desuden blev dokumentation analyseret i forhold til DGNB systemets ret-

ningslinjer.

Frederiksberg Kommune og COWI har endvidere deltaget i de indledende work-

shops hos DK-GBC, hvor Frederiksberg Rådhus blev oprettet som "pilotprojekt".

Jf. aftale med Lau Raffnsøe fra Dk-GBC er det muligt at certificere Rådhuset ef-


ter den nye manual gældende for eksisterende byggeri - frem for pilotmanualen

fra 2014, hvilket vi anser som en fordel, da manualen er nyest.

Screening af Frederiksberg Rådhus bygger overordnet set på:

› Skitser af Rådhusets plantegninger

› Workshop den 8. december 2016, 5. januar 2017 og 2. februar 2017

› Udleveret dokumentation fra Frederiksberg Kommune modtaget efter work-

shops

› DGNB Manual for Eksisterende byggeri, vers. 2016, efterfølgende benævnt

DGNB manual


2 Resultat af DGNB screening

I det efterfølgende gives en overordnet beskrivelse af screeningens resultatet. I

den forbindelse skal det nævnes, at en endelige certificering godt kan afvige fra

screeningen på baggrund af en dybere analyse af rådhuset samt yderligere do-

kumentation.

2.1 Opnået medalje og resultat baseret på DGNB screening

Som det fremgår af screeningens resultater har Frederiksberg Rådhus potentiale

for at blive certificeret og opnå DGNB sølv. Projektets score baseret på denne

screening er 53,2%, hvor minimumskrav for DGNB sølv er 50%. Samtidig er

scoren af hver kvalitet over 35%, hvilket er minimumskrav for DGNB sølv. I Fi-

gur 1 ses resultatet af DGNB screeningen.

2.1.1 Social kvalitet

I forhold til den sociale kvalitet scorer projektet højt i forhold til brugernes mu-

ligheder for styring af indeklimaet, den visuelle komfort og kvaliteten af udeare-

aler. Rådhuset har desuden flere bæredygtige tiltag, der giver brugerne en høj

tryghed og sikkerhed, ligesom der er en god tilgængelig for alle og gode facilite-

ter for cyklister. Byggeriets potentielle svaghed i forhold til den sociale kvalitet

kan være akustikken indenfor, samt indholdet af forurening i rumluften, hvilket

skal nærstuderes ifm. en certificering.

2.1.2 Miljømæssig kvalitet

I forhold til den miljømæssige kvalitet har Rådhuset en høj arkitektonisk værdi,

samtidig med at vand- og energiforbruget er fornuftigt. Endvidere har Rådhuset

en god fleksibilitet og omstillingsevne.

Projektet kan score højere indenfor den miljømæssige kvalitet ved en energiop-

timering af bygningen.


2.1.3 Økonomisk kvalitet

I forhold til den økonomiske kvalitet trækker Rådhusets arkitektoniske værdi

scoren meget højt op. Der er fokus på bevaring af særlige træk og kvaliteter,

samt bygningens indretning. Ligeså er Rådhusets installationer også positive

placeret og dimensioneret ift. zoneopdeling, hvilket giver en god fleksibilitet.

2.1.4 Proces kvalitet

I forhold til proces kvalitet udmærker Rådhuset sig på flere punkter. Rådhuset

har en strategi og et kontrolsystem for bygningsbevarelse og omkostningsopti-

mering. Endvidere har Frederiksberg Kommune fokus på beskyttelse af naturlige

ressourcer og en procedure for sikring af brugernes komfort og velbefindende.

Negativt set har Rådhuset ikke en evakueringsplan/beredskabsplan, hvilket be-

grænser brugernes sikkerhed. Ud over at det giver værdi for brugerne, vil det

også give ekstra point ift. DGNB.

2.1.5 Teknisk kvalitet

I forhold til teknisk kvalitet er Rådhuset rengørings- og vedligeholdelsesvenligt,

hvor f.eks. vinduer kan rengøres indefra, gulvene er glatte og de bærende kon-

struktioner består af teglsten.

Negativt set har bygningen en svaghed i forhold til brandsikring. Dette er en

svaghed for sikkerheden i bevarelsen af Rådhuset, ligesom det også mindsker

brugernes sikkerhed i tilfælde af brand. Det skal pointeres, at kriteriet vedr.

brandsikring er ikke noget krav for at opnå en DGNB-certificering


Figur 1 DGNB screeningens resultat. Som det fremgår af screeningen udmærker Rådhuset sig ligeligt for de forskellige kvaliteter, der varierer mellem 45-

58%.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

ECO 1.1

53,2%

SCORE

Point

Platin

Guld

Sølv


2.2 Den fremadrettede proces

Den fremadrettede vej til en certificering kan ses i den efterfølgende figur.

Figur 2 Vejen til en DGNB certificering.

Screeningen viser projektets styrker og svagheder i forhold til bæredygtighed

med udgangspunkt i kriteriesættet for DGNB. I forhold til screeningens resultat

anbefales det, at den tilsigtede certificering er DGNB Sølv. Ud fra resultatet vur-

deres det, at det er vanskeligt at opnå DGNB Guld.

For at opnå en DGNB certificering er der et "knock-out"- kriterie, som byggeriet

skal overholde for at være certificeringsdygtig. Det anbefales derfor, at dette

kriterie analyseres som det første kriterie. "Knock-out"-kriteriet omhandler ind-

holdet af flygtige organiske forbindelser i rumluften, der skal registreres.

Næste skridt vil være at udpege en DGNB Auditor eller DGNB Konsulent, som

skal styre certificeringsprocessen og varetage kontakten til Green Building Coun-

cil, samt indsendelse af dokumentation til præcertificering hhv. certificering.


3 Miljø kvalitet

3.1 ENV 1.1 Ressourceforbrug – Miljøpåvirkninger

ENV 1.1 LCA Livscyklusvurdering (LCA) – Miljøpåvirkninger

Beskrivelse

Ved evalueringen af kriteriet skal benyttes et Excel-beregningsværktøj fra

DGNB.dk. I beregningsværktøjet indføres nødvendige værdier, hvorefter byg-

ningens ressourceforbrug og miljøpåvirkninger bestemmes.

I beregningen anvendes nogle korrektionsfaktorer, der referer sig til en referen-

cebygning. For referencebygningen tages der udgangspunkt i "Energimærke D"

med en grænseværdi for energiforbrug på maksimalt 175 kWh/m² pr. år. Refe-

rencebygningens slutenergiparametrene (primærenergi / bygningsbestemte for-

brug) fordeles som følgende:

Designmuligheder

› Beregningen bygger på allerede forbrugsværdier. Såfremt en certificering

på længere sigt ønskes revideret, kan der udføres tiltag, der mindsker for-

brugsværdierne.

› I beregningen tages hensyn til særlige forbrugere, og disse forbrug kan fra-

trækkes (f.eks. servere, storkøkkener og procesenergi).


Dokumentation

› Der tages hensyn til registrerede forbrugsværdier for mindst ét sammen-

hængende kalenderår fra de seneste 3 år fra det tidspunkt, hvor der ansø-

ges om certificering.

› Opdeling af forbrugsværdier: varme, varmt brugsvand, el samt produktion

fra alternative energikilder (f.eks. egne solceller).

› Forbrugsværdier skal graddøgnskorrigeres og korrigeres ift. anvendelsen af

bygningen.

› Som dokumentation for det opnåede pointantal skal der forelægge en ud-

fyldt Excel-beregning i beregningsværktøj fra DGNB.dk.

Forventet resultat

Ud fra forbrugsdata for år 2014, 2015 og 2016 og nedenstående korrektioner

vurderes det, at energiforbruget ligger på niveau med referencebygningens for-

brug. Endvidere har Rådhuset "Energimærke D", hvilket referencebygningen ta-

ger udgangspunkt i jf. DGNB Manual under ENV 1.1.

Dvs. at det forventes muligt at opnå 5 point ud af 10 point.

I bilag 8.1 ses forbrugsoversigt og forbrugsværdier fra 2013-2016. I bilag 8.6

ses forsiden af Rådhusets energimærke.

Varmeforbruget dækker både varme til opvarmning og varmt brugsvand. Der

findes ikke nogen energiproduktion til varme og el på matriklen.

I vurderingen af forbrugstallene skal der foretages følgende korrektioner ift. an-

vendelsen. Nedenfor ses nogle af de antagelser, som resultatet bygger på:

› Arealer for udlejning: Etageareal for Rådhus inklusiv restaurant: 24.556m2

(derudover findes kælder på 5.437m2, som ikke er inkluderet i beregnin-

gens areal)

› Tomgangsarealer i udlejningsområder, dvs. hvor varmen er nedjusteret el-

ler helt lukket i perioden: Korrektionsfaktor = 1 (dvs. ingen perioder).

› Brugstid: Korrektionsfaktor = 1,0 (svarer til 55 h/uge samt 2 ugers nedluk-

ning pr. år).

› Arbejdstæthed: Korrektionsfaktor = 1,15 (ca. 20 m² lejeareal/arbejdsplads)

› Forbrug til IT-servere udgør ca. 5 kWh/m² opvarmet etageareal (dette tal

er muligt at forudsætte iht. DGNB manual, hvis det ikke er muligt at frem-

skaffe det faktiske forbrug).


3.2 ENV 2.1 Ressourceforbrug – primærenergi

ENV 2.1 Ressourceforbrug - primærenergi

Beskrivelse

Kriteriet vurderer udelukkende bygningens primære energiforbrug. Kriteriet

lægger herved vægt på minimering af det samlede forbrug af primærenergi og

på at maksimere brugen af vedvarende energi. Kriteriets resultater fremgår

heraf af LCA-beregningen, som udføres ifm. kriterie ENV 1.1.

Designmuligheder

› Minimering af energiforbrug

› Anvendelse af vedvarende energi (f.eks. solceller).

Dokumentation

› Som dokumentation skal foreligge et udfyldt Excel-beregningsværktøj fra

DGNB.dk. Det betyder, at indhentet dokumentation fra ENV1.1 kan gen-

bruges i dette kriterier.

Forventet resultat

Det forventes, at bygningens forbrug af fossilt primærenergi er på niveau med

referencebygningen, som det fremgår af forrige afsnit under ENV1.1. Dette be-

tyder, at der forventes at kunne opnås 5 delpoint ud af 10 delpoint for forbrug

af primærenergi under ENV2.1.

Frederiksberg Rådhus har ikke produktion af vedvarende energi, hvilket giver 0

point under punktet for andel af vedvarende primærenergi.

Samlet set vurderes det herved, at der kan opnås 5 point ud af 10 point.

3.3 ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Beskrivelse

Kriteriet har til formål at reducere vandforbruget og spildevandsudledningen.

Kriteriet vurderer bygningens behov for drikkevand samt spildevandsudlednin-

gen.

Designmuligheder


› Vandbesparende armaturer og toiletter

› Regnvandsopsamling

› Reduceret glasareal (mindre vinduesareal, der skal vaskes)

› Rengøringsvenlige gulve

› Grønne tage og udearealer

Dokumentation

› Udfyldelse af et Excel-beregningsværktøj fra DGNB.dk kaldet "Vandmodul".

› I værktøjet indføres nogle nødvendige og centrale emner, hvorfra bygning-

sens drikkevandsforbrug og tilhørende spildevandsudledning kan nuance-

res. I kapitel 8.3 ses bilag med opgørelse af vandforbrug i bygningen og i

kapitel 8.8 ses bilag med information om vandinstallationer, som resultatet

bygger på.

Resultat

Det forventes, at Rådhuset i sin nuværende udformning kan opnå 5,8 point ud

af 10 point. Til bestemmelse af denne score er der udført en foreløbig bereg-

ning i Vandmodulet.

Med en gennemsnitlig personbelastning på 1000 personer i Rådhuset, kan der

ifølge vandmodulet opnås 23,0 tildelingspoint for den kvantitative bedømmelse.

Med nedenstående faktorer kan der ifølge vandmodulet opnås 35,0 tildelingspo-

int for følgende faktorer - dette er dokumenteret i bilag i afsnit 8.8:

› Vandbesparende toiletter / WC armaturer, dvs. 10 point

› Urinaler, der desuden er vandfrie, dvs. 15 point

› Vandbesparende armaturer ved håndvaske (tilslutningsværdi ≤ 0,15 l/s),

dvs. 10 point

› Evt. kan der også opnås point ift. vandbesparende opvaskemaskiner (< 14

l/vask) og vandbesparende brusearmaturer. Dette er ikke inkluderet i

screeningens vandmodul. Dette kræver en nærmere undersøgelse for at

vurdere.


3.4 ENV 2.3 Afløbskoefficient

ENV 2.3 Afløbskoefficient

Beskrivelse

Kriteriet evaluerer afløbskoefficienten for byggegrunden samt omfanget af

grønne tage. Målet er at undgå tildækning af jordoverfladen, så regnvandet

bedre kan sive ned i jorden.

Designmuligheder

› Høj afløbskoefficient

› Grønne tage

Dokumentation

› Udregning af grundens samlede afløbskoefficient

› Dokumentation af evt. grønne tage

Resultat

I bilag 8.5 ses arealopgørelse og bestemmes den samlede afløbskoefficient for

grunden. På baggrund heraf beregnes afløbskoefficienten til 79% ved lineær

interpolation. Ud fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 2 point

ud af maksimal 10 point.


4 Økonomi

4.1 ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger/driftsomkostninger

ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger

Beskrivelse

Kriteriet har til formål at minimere bygningens driftsomkostninger, alt imens

bygningens funktionalitet og kvalitet bevares.

Analysen og dokumentation baseres på et LCC-værktøj (ECO1.1-tool) fra

DGNB.dk. Heri vurderes levetidsomkostninger over 50 år på baggrund af ud-

valgte omkostningsgrupper. De inkluderede omkostningsgrupper omfatter

overordnet set driftsforbrug (el, vand og varme) og vedligehold (rengøring,

vedligeholdelse, fornyelse og genopretning).

Designmuligheder

› Vælge holdbare løsninger med minimal vedligeholdelse og lange levetider.

Da Rådhuset er bevaringsværdigt stilles der nogle begrænsninger ift. valg

af løsninger.

› Etablere gode rengørings- samt drift og vedligeholdelsesaftaler ift. økonomi

og kvalitet

Dokumentation

› Forbrug af vand, el og varme for minimum 1 sammenhængende år (og

gerne 3 år)

› Omkostninger til alm. rengøring og glas/facaderengøring pr. år

› Omkostninger til inspektion/vedligeholdelse af konstruktioner og installati-


oner pr. år

› Omkostninger til reparation af konstruktioner og installationer pr. år

› Udfyldt DK-GBC LCC værktøj

Resultat

Bygningsrelaterede driftsomkostninger.

› Bygningsrelaterede driftsomkostninger. Ud fra de indkomne informationer

vedr. energiforbrug og rengøring vurderes det, at Rådhuset ligger en smule

under niveau i forhold til referencebygningen. Energimærket er kategori D,

hvilket svarer til referencebygningen. Det vurderes, at omkostninger til re-

paration af konstruktioner og installationer er højere end for referencebyg-

ningen. Det kræver en LCC-beregning at kunne bestemme det præcise an-

tal point. Ud fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 25 point

ud af 70 point.

Vedligeholdelsesplan & budget.

› Der findes en opgørelse over eksisterende bygningsmasse, og denne opda-

teres i tidsintervaller på ≥ 3 år. Det giver 6 tildelingspoint ud af maksimalt

7,5 mulige point.

› Omfang og detaljeringsgrad af opgørelsen over eksisterende bygningsmas-

se. Det vurderes at opgørelsen inkluderer den samlede bygning med ele-

menter underopdelt i min. 5 poster. Det giver 2 tildelingspoint ud af mak-

simalt 7,5 mulige point.

› Integration i budgettet. Bygningsdele og tekniske anlæg, som er relevante

at udskifte inden for betragtningsperioden på 5 år, er taget med i budget-

tet. Det giver 6 tildelingspoint ud af maksimalt 7,5 mulige point.

› Justering af budget med den aktuelle situation. Det forventes, at det bud-

getterede vedligeholdelsesomkostninger justeres indenfor ± 30% i forhold

til den aktuelle situation og bestemmes ud fra kriterium ECO1.1. Det giver

6 tildelingspoint ud af maksimalt 7,5 mulige point.

Det kræver en LCC-beregning at kunne bestemme det præcise antal point. Ud

fra ovenstående forventes det, at projektet kan opnå 4,5 point ud af maksi-

mal 10 point.


4.2 ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne

ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne

Beskrivelse

God fleksibilitet og god tilpasningsevne mindsker risikoen for, at bygningen

kommer til at stå tom. Formålet med dette kriterie er at vurdere bygningens

fleksibilitet og tilpasningsevne ift. anden anvendelse, rumopdeling osv. i større

eller mindre grad.

Designmuligheder og værdier ift. registrering

› God rumhøjde.

› Tilpasset bygningsdybde.

› God fleksibilitet ift. opdeling i mindre enheder (vedr. teknik, adgangsveje

og brand).

Dokumentation

De forskellige designtiltag beskrives med tekst, opmålinger og skitser.

Resultat

Nedenfor ses svar på spørgsmål:

› Arealudnyttelsesgrad (nytteareal/bruttoareal) vurderes at være cirka 0,5 af

en typisk plantegning. Trappeskakter, skakter til ventilation og konstrukti-

oner udgør en væsentlig andel af det samlede bruttoareal. Der gives 1 til-

delingspoint.

› Rumhøjde. God rumhøjde > 3m, dvs. 5 tildelingspoint

› Bygningsdybde. Er mellem 12,5 – 14,5 m ud fra kopi af plantegning, dvs.

10 tildelingspoint

› Fleksibilitet ift. vertikale adgangsveje. Byggeriets bruttoareal er 24.556m2

eksklusiv kælder, fordelt på 6 etager. Dette giver 4.092 m² pr. standard-

etage. Da Rådhuset er over 3 etager tages udelukkende højde for ad-

gangsveje med elevatorer. Ifølge plantegninger har bygningen 5 vertikale

adgangsveje bestående af 2 elevatorer i hver (se bilag i afsnit 8.9.1). Det-

te giver 819 m² pr. adgangsvej, dvs. 3 tildelingspoint.

› Mulighed for opdeling i mindre enheder vedr. sanitetsenheder er over 400

m², dvs. ingen tildelingspoint. Se evt. sanitetsenheder i bilag i afsnit 8.9.2.


› Fleksible planløsninger. Flugtveje i én anvendelsesenhed fører ikke igen-

nem en anden anvendelsesenhed, dvs. 5 tildelingspoint.

› Bygning for differentieret anvendelse. Plandisponeringen indeholder kon-

torceller, kontorlandskaber ligesom kombinerede kontorer, dvs. 5 tilde-

lingspoint (se evt. bilag i afsnit 8.9.3).

› Der findes umiddelbart ikke et koncept ift. fremtidig udvidelsesmuligheder,

dvs. 0 tildelingspoint. Der findes dog koncept for rokering og forskellige

indretningsmuligheder (se evt. bilag i afsnit 8.9.3).

› Konstruktioner. Indervægge er oftest ikke bærende og skillevægge kan

flyttes. Dette fremgår f.eks. af eksempler på indretningsmuligheder illu-

streret i bilag i afsnit 8.9.3. Dvs. der opnås 5 tildelingspoint ud af maksi-

malt 10 point.

› Tekniske installationer, ventilation. Fordelingsenhederne og tilslutningerne

er planlagt på en måde, så tilpasning ved ændret behov/ombygning ikke

kræver konstruktive ændringer (dvs. at der ikke er behov for indgreb eller

hulboringer i bærende konstruktioner), dvs. 7,5 tildelingspoint.

› Tekniske installationer, køling. Der er ikke køling i Rådhuset, og det kan

ikke let tilvejebringes, dvs. 5 tildelingspoint.

› Tekniske installationer, varme. Der er lokale termostater, der styres indivi-

duelt. Varmen vil derfor godt kunne tilpasses ved ændret behov ift. f.eks.

opdeling i mindre afsnit uden videre uden konstruktive ændringer, dvs. 7,5

tildelingspoint.

› Tekniske installationer, afløb. Bygningen er opbygget med 5 større toilet-

kerner på etage, hvorved etagerne godt kan opdeles i flere anvendelses-

enheder. Toiletkernes store kapacitet og omfang gør projektet robust i for-

hold til ændret anvendelse/ombygning. Der gives derfor 5 tildelingspoint.

Ventilationsanlæg og byggeriets enkle modulering gør bygningen fleksibel. Byg-

ningens luftindtag foregår via facaden via vinduesopluk og et ovenfor liggende

ventilationselement med forvarmning. Vinduesoplukket styres manuelt vha.

stangåbnere, mens ventilationselementet og luftafkast styres mekanisk. Dette

gør det muligt at opdele arealerne i mindre kontorer (bestående af 1 modul) og

sammenlægge til større møderum (f.eks. bestående af 3 moduler).

Det forventes, at det er muligt at opnå cirka 5,4 point ud af maksimalt 10

point.


Luftindtag via facaden via vinduesopluk og element med forvarmning.

Decentral udsugning

Ventilationsafkast over tag er inddækket af mindre kviste af kobber:


4.3 ECO 3.1 Arkitektonisk værdi

ECO 3.1 Arkitektonisk værdi

Beskrivelse

Høj arkitektonisk kvalitet styrker en bygnings fremtidsværdi ved at øge den

reelle levetid. Dette kan reducere ressourceforbrug forbundet med at rive ned

eller bygge nyt.

Kriteriet har til hensigt at vurdere byggeriets arkitektoniske kvalitet og byg-

ningskulturen ift. den driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske investering.

Evalueringsparametre og designmuligheder

› Bygningens bevarings- / SAVE-værdi (ift. arkitektur, kultur, omgivende

miljø, originalitet og tilstand)

› At der findes en politik for bevaring af dominerende træk og integreret ind-

retning/møblerbarhed.

Dokumentation

› Det forventes at Rådhuset vil blive indmeldt til SAVE 3 eller 4 kategori. Det

er dog ikke indmeldt endnu.

Generelt kan mange af de efterfølgende delkriterier besvares med dokumentet

"Idékatalog d. 12.06.2014".

› Byggeriets bygningsdetaljer er bevaret. Nedenfor ses f.eks. foto af karnap-

per og vinduer, der er bevaret i sin originale tilstand. Nedenfor ses vinduer

mod grønnegård (TV) hhv. udadtil (TH) samt bevarede kviste i kobber, der

indkapsler mekanisk afkast over tag.


› Byggeriet har flere integrerede muligheder for forskellige indretninger og

møbleringer (se eksempler i bilag i kapitel 8.9)

› Fleksibel møblerbarhed (se eksempler i bilag i kapitel 8.9)

› Der findes koncept for ventilationselementer samt radiatorer

› Koncept for fleksibel møbelindretning af samlings- og møderum ses neden-

for. I bilag i kapitel 8.9 ses flere eksempler.

› Koncept til regulering af højtsiddende opluk til naturlig ventilation via

stangåbnere (se efterfølgende foto)

› Koncept til placering af radiatorer over gulv samt placering af vinduesopluk

til naturlig ventilation (se efterfølgende foto)


› Koncept for markering af brandinstrukser

› Der foreligger et afstemt farve- og materialekoncept med den bygningsin-

tegrerede kunst. Valg af bl.a. farver bygger på udførte workshops, der er

mundet ud i et "Ide-katalog"


Resultat

På baggrund af screeningen forventes det, at der kan opnås 8,5 point ud af

maksimalt 10 point.


5 Social kvalitet

5.1 SOC 1.1 Termisk komfort

SOC 1.1 Termisk komfort

Beskrivelse

Hensigten med dette kriterie er at sikre en god termisk komfort, der fremmer

brugernes sundhed og trivsel i bygningen. Dvs. at der er hverken for koldt eller

for varmt, og der opleves ikke træk- eller strålingsgener.

Designmuligheder

› Sikre stabilt indeklima

› Konstruktioner med en god varmeisolering

› Udføre termografisk måling

Dokumentation

› Dokumentation af installationer, konstruktioner, vinduesdata og varmbe-

lastninger, der er input til dynamiske indeklimasimuleringer

› Udførelse af dynamisk indeklimasimulering

› Dokumentation af isoleringstykkelser og U-værdier, evt. suppleret med

termografiske undersøgelser

› Dokumentation af lufthastigheder/luftstrømninger

I DGNB Manual ses uddybende information om nødvendig dokumentation og

tilladte procedurer ved dokumentation i bilag 1 og 2.


Resultat

I kriteriet findes mange indikatorer:

1) Operativ temperatur/vinterperiode

2) Træk/vinterperiode

3) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/vinterperiode

4) Operativ temperatur/sommerperiode

5) Træk/sommerperiode

6) Asymmetrisk strålingstemperatur og gulvtemperatur/sommerperiode

Ad 1 og 5) Punktet kan evalueres gennem en dokumentation af varmeisole-

ringsevnen for relevante bygningsdele (U-værdier) eller vha. dynamiske bereg-

ninger inklusiv evaluering af rum, der repræsenterer 80% af det samlede nyt-

teareal i Rådhuset.

Vinter: Det vurderes, vha. dynamiske beregninger, at det termiske indeklima i

vinterperioden ikke overskrider de tilladte 50 timer med en operativ temperatur

≤ 19°C. Dette giver 10 tildelingspoint.

Sommer: Det vurderes, at temperaturen ikke overstiger 27° og 28°C med mere

end 100 timer hhv. 25 timer. Dette giver 10 tildelingspoint.

Udførelse af en dynamisk indeklimaberegning afhænger af antal zoner og hvilke

parametre, der ønskes analyseret. I forhold til DGNB vil den dynamiske simule-

ring kunne evervise parametre ift. den operative temperatur i sommer og vin-

terscenariet og asymmetrisk strålingstemperatur, samt parametre i forhold til

indendørs luftkvalitet.

COWI har omfangsrig erfaring i forhold til dynamiske indeklimaanalyser, som

bl.a. anvendes i forhold til dokumentation af DGNB kriterier såsom SOC1.1

(vedr. termisk indeklima) og SOC1.2 (vedr. indendørs luftkvalitet). En over-

slagspris for en dynamisk analyse inklusiv DGNB dokumentation med udgangs-

punkt i 5 udvalgte zoner vurderes at koste ca. 45.000 kr. i rådgiverhonorar. I

den forbindelse forudsættes det, at Frederiksberg Kommune kommer med input

ift. bygningens design og anvendelse samt verificerer forudsætninger forinden,

at beregningerne simuleres. Beregningerne udføres i beregningsprogrammet

IESVE og følger DGNB manualens krav ift. dokumentation.

På baggrund af Rådhusets størrelse og udformning formodes det, at det er nød-

vendigt at udføre en dynamisk analyse af cirka 5 udvalgte zoner, der tilsammen

kan repræsentere en stor del af nyttearealet.

Ad 2) Der skal foretages lufthastighedsmålinger i Rådhuset. Hvis lufthastighe-


den ikke overstiger 0,15 m/s i opholdszonen med stillesiddende aktivitet, er

kravet opfyldt. Der gives ikke point i forhold til dette kriterie, da 0,15 m/s er en

lille hastighed, der nemt kan overskrides – også selvom vinduerne er lukkede.

Ad 3 og 6) Antal point i forhold til asymmetrisk strålingstemperatur kan doku-

menteres ved at dokumentere varmeisoleringsevner. I screeningen gives 4 po-

int for, at tagets isoleringstykkelse formentlig overholdes, og vinduerne opfyl-

der kravet om U-værdi og g-værdi.

Krav per konstruktion: Tag: min. 100 mm isolering, glasflader: min U-

værdi=2,8 W/m²K, max. g-værdi=0,6 og gulv: min. 100 mm isolering (ingen

gulvarme)

Ad 5) Det forventes, at lufthastigheden i opholdszonen med stillesiddende akti-

vitet ikke overstiger 0,19 m/s med lukkede vinduer, dvs. 10 point.

På baggrund heraf kan der opnås 3,4 point ud af maksimalt 10 point.

5.2 SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet

SOC 1.2 Indendørs luftkvalitet

Beskrivelse

At sikre et sundt og komfortabel indendørs luftkvalitet. Bygninger med en

TVOC-koncentration over 3.000 µg/m³ eller formaldahydkoncentration på over

100 µg/m³ kan ikke certificeres.

Designmuligheder

› Minimering af VOC-emissioner fra bygningsdele og materialer

› Gode ventilationsomsætning

Dokumentation

› "knock-out-kravet" kan dokumenteres ved inspektion foretaget af en inde-

klima- eller materialeekspert som bekræfter, at TVOC-koncentrationen og

formaldehydindholdet i rumluften er forsvindende lille. Det gælder for byg-

ninger som indenfor de seneste 5 år ikke er blevet renoveret eller gen-

nemgået væsentligt.

En ekspertvurdering af TVOC-koncentrationen og formaldahydindholdet i

rumluften eller en måling heraf formodes at kunne gøres indenfor ca.

50.000 kr. i forhold til at opfylde krav i forhold til DGNB dokumentation.

Måling af TVOC- og formaldhydindholdet i luften koster ca. 7-10.000 kr. pr.

måling, og der er formentlig behov for at udføre 5-7 målinger for at målin-


gerne er repræsentative.

› Det er et krav, at der ved ombygning, vedligeholdelse eller modernisering

udføres målinger af luftkvaliteten ved en certificering.

› Måleprotokol med dokumentation af udførte CO₂-målinger.

› Angivelse af de forskellige materialer og overflader i bygningen – f.eks.

dørtyper (træ), loftsplader, vinduernes indvendige overflader, vægmaling

osv.

Resultat

På baggrund af denne screening kan det ikke verificeres, om "knock-out-

kravet" er opfyldt. Det skal derfor undersøges nærmere som noget af det første

i næste fase efter denne screeningen.

Ad1)

Pga. Rådhusets alder vurderes det, at afgasning fra overflader er lille. Derfor

vurderes det, at luftens koncentration af formaldahyd vil maksimum være

60 µG/m³. Dette svarer til 25 tildelingspoint ud af maksimalt 50 point.

Ifm. ombygningen er der foretaget miljøanalyse af Rådhusets vægmaling og

linoleumsgulve ift. materialehåndteringen ved deponi – om det skal håndteres

som forurenet affald til specialdeponi eller som farligt affald. I bilag i afsnit 9.1

ses forsiderne af undersøgelserne.

I rapport vedr. linoleumsgulve, dateret den 10.12.2015, fremgår det, at labora-

torieanalyserne af stikprøverne viste forurenende materialer med indhold af

PCB, PAH og tungmetaller. Gulvene skal derfor håndteres som farligt affald.

I rapport vedr. vægmaling, dateret den 21.12.2015, fremgår det, at stikprøven

indeholder PCB, men den er under grænsen for farligt affald.

Ad 2)

Det forventes, at CO₂-indholdet er mellem 800-1.000 PPM blandt andet pga. de

store rumhøjder og den relativt lille personbelastning. Dette betyder, at projek-

tet kan opnå max. point - 50 point.

På baggrund heraf kan der opnås 7,5 point ud af maksimalt 10 point.


5.3 SOC 1.3 Akustisk komfort

SOC 1.3 Akustisk komfort

Beskrivelse

Målet med dette kriterie er at sikre en passende rumakustisk kvalitet i overens-

stemmelse med anvendelsen af rummet.

Designmuligheder

› Etablere lydabsorberende overflader – f.eks. på vægge, lofter eller med

rumdelere.

› Analysere de forskellige rumtyper og anvendelse

Dokumentation

› Den forenklede procedure stiller krav om at dokumentere de lydabsorbe-

rende overflader. I den forbindelse skal der udføres arealberegninger og

analyse af de lydabsorberende overflader i de forskellige rumtyper.

Dokumentation på baggrund af den forenklede procedure - udformet af en

kvalificeret akustiker fra COWI - vurderes at koste ca. 25.000 kr. eksklusiv

moms i rådgiverhonorar. For at udføre akustikmålinger er der behov for, at

COWI har adgang til Rådhuset en weekend eller lignende, hvor der er ikke

nogen, der arbejder samtidigt.

Resultat

Det forventes, at det ikke er muligt at opnå point, da rummene fortrinsvis be-

står af hårde overflader.

Der er generelt kun lydabsorberende flader på loftet. Enkelte steder er der op-

sat lydabsorberende falder på dele af vægge, men dog altid under 60% af area-

let. Efterklangstiden er ikke målt.

Der tildeles derfor 0 point ud af maksimalt 10 point.

5.4 SOC 1.4 Visuel komfort

SOC 1.4 Visuel komfort

Beskrivelse

At sikre en god visuel komfort og velvære med naturligt lys


Designmuligheder

› Sikre et jævnt dagslys med høj dagslysprocent – f.eks. i form af gennem-

lyste rum

› Sikre gode udsynsmuligheder med transparent solafskærmning og glas

med en høj farvegengivelse

› Sikre direkte sollysadgang

Dokumentation

› Dagslyset analyseres i halvdelen af nyttearealet.

› Dagslysberegninger af boliger og fælles adgangsveje / fordelingsgange

› Dokumentation af solafskærmning, glasvalg

› Dokumentation af direkte sollys på bygningen

Resultat

Dagslyset behandles ud fra flere indikatorer. Sammenlagt kan der opnås 6,26

point ud af maksimalt 10 point:

1) Det samlede vinduesareal i er opmålt til 7.910 m², mens det samlede ind-

vendige gulvareal af Smallegade 1 er opmålt til 14.558 m². På grund af den

større Rådhusplads er der reducerede skygger fra omgivelserne. Vinduernes

lystransmittans er ca. 70%.

På baggrund af ovennævnte opmålinger vurderes det, at glasandelen i forhold

til gulvarealet er høj - langt højere end 10%, som giver point. Dette giver mu-

lighed for 15 tildelingspoint.

2) Dagslys ved alle permanente arbejdspladser. Ud fra ovennævnte oplysninger

omkring glasprocenter og glassets lystransmittans samt arbejdspladsindretnin-

gen vist i bilag i afsnit 8.9.3, vurderes det, at det er muligt at opnå 2,5 % dags-

lys for minimum 80 % af alle arbejdspladser. Dette giver 15 point.

3) Udsyn ved aktivering af solafskærmning

Når solafskærmningen er aktiveret er der udsyn til de ydre omgivelser. Solaf-

skærmningen er dynamisk og forhindrer ikke udsyn, når den ikke er i brug.

Billede af solafskærmning (persienner) i Rådhuset ses nedenfor. På foto ses

både situationen, hvor solafskærmningen i form af persienner er trukket for og

fra.


3) Visuelle relationer til omgivelserne. Der er generelt gode visuelle relationer

til omgivelserne. Ift. listen i DGNB manualen er der mulighed for udsyn til byg-

ning/gade (giver 1 point), grønne gader/grønne arealer (giver 5 point) og et

vidt udsyn over Rådhuspladsen (giver 10 point). Alle vinduer er generelt større

end 1,5 m². Antal point skal findes ved interpolation af alle vinduer.

Såfremt den procentvise fordeling af vinduer udgør nedenstående opgørelse

kan der opnås 2,6 tildelingspoint ud af maksimalt 10 point.

4) Der vurderes ikke at være blænding ved generel elektrisk belysning på kon-

torer, møderum og nichér. Til en certificering skal der gerne skaffes dokumen-

tation ift. DS700 for både generel og special belysning, hvilket giver 10 point.

5) Lysfordeling fra elektrisk belysning. Der findes individuel arbejdsbelysning

der kan styres individuelt. Det forudsættes at denne opfylder DS700 mht. lysni-

veau, hvilket giver 8 point.

Overslag over den procentvise-

fordeling af vinduer ifm. scree-

ning:

› Mod by/gade: 55%

› Mod grøn gårdhave: 32%

› Mod Rådhuspladsen: 13%


5.5 SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Beskrivelse

Hensigten med det kriterie er, at brugeren i høj grad kan påvirke sit indeklima.

Det giver brugeren en bedre accept af indeklimaet.

Designmuligheder

› Manuel styringsmuligheder af ventilation, solafskærmning, blændingsbe-

skyttelse, temperatur og belysning.

Dokumentation

Dokumentationen er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade.

Resultat

1) Det er muligt at styre vinduesopluk via stangåbner lokalt i hvert enkelt rum,

dvs. maksimum tildelingspoint.

2) Der er ingen mulighed for regulering af udvendigt eller integreret solaf-

skærmning, da denne form for solafskærmningen ikke findes, dvs. 0 tildelings-

point.

3) Der er mulighed for regulering af blændningsbeskyttelse med indvendig

solafskærmning i de enkelte rum, dvs. maksimum tildelingspoint.


4) Der er mulighed for både manuel styring af temperaturen med termostat på

radiator i hvert enkelt rum, hvilket er en fordel i vinterperioden, dvs. maksi-

mum tildelingspoint.

5) Der er mulighed for manuel regulering af vinduesopluk i de enkelte rum

og/eller afsnit, dvs. maksimum tildelingspoint.

Der tildeles 6,5 point ud af maksimalt 10 point.

5.6 SOC 1.6 Kvalitet af udearealer

SOC 1.6 Kvalitet af udendørs friarealer

Beskrivelse

Hensigten er at give så mange som muligt udsigt og adgang til byggeriets ude-

arealer.

Designmuligheder

› Aktivere tagearealer (til f.eks. grønt tag, tagterrasse, solcellepaneler, tek-

nik osv.)

› Indtænke altaner, friarealer i stueplan og beplantning på facader

› Sikre udearealer, der er tilgængelige for alle og har flere anvendelsesmu-

ligheder – f.eks. legeområder, udendørs mødepladser osv.


Dokumentation

Evalueringen opdeles i en kvantitativ evaluering hhv. kvalitativ evaluering.

Dokumentationen er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade.

Resultat

Kvantitativ evaluering:

› Stor del af taget er aktiveret (dvs. giver opholdsmulighed, tagterrasse,

ovenlys og teknik). Hvis 25 % af tagfladen er aktiveret opnås 7,5 tilde-

lingspoint. På baggrund af luftfoto vurderes det ikke at kunne indfries.

› Der er tilgængelig tagterrasser, dvs. 7,5 tildelingspoint.

› Der er bygningsintegrerede udearealer, som atriet i midten og altan på

Rådhusets forside, dvs. 7,5 point.

› Der er udendørs opholdsarealer med siddemuligheder i gårdhaven, dvs.

7,5 point.

› Der findes beplantning på facader i den indre gårdhave. Det vurderes dog

ikke at udgøre ≥10%, der er minimumsprocenten for at give point.

Kvalitativ evaluering:

› Der findes et designkoncept, der også tager hensyn til integration af de

nødvendige tekniske opbygninger ift. visuel afskærmning. I Frederiksberg

Rådhus findes f.eks. et designkoncept ift. kobber-afskærmning af mekanisk

afkast på tag og luftindtagene i facaden, som vist på efterfølgende foto.

Dvs. der opnås 5 tildelingspoint.


› Social anvendelse af udearealer. Der er mange forskellige uderum og fri

mulighed for anvendelse for brugeren og offentligheden. Fotos af omkring-

liggende arealer – f.eks. siddepladser udenfor, café, springvand og indre

gårdhave med bænke ses nedenunder. Der gives 10 tildelingspoint.

› Forbedringer af mikroklimaet. Der er tiltag, der bidrager til et forbedret

mikroklima. Der er beplantning i gårdrummet med træer og grønt på ta-

get. Ud fra en screening vurderes det, at der kan begrundes for at opnå 10

tildelingspoint.

› Kendetegn ved udearealernes indretningselementer. Der findes følgende

kendetegn for arealernes indretningselementer: Sidde-muligheder med

bænke på Rådhuspladsen, springvand, en café, tilgængeligt tagareal og en

større altan på Rådhusets front facade. Dette giver 5 kendetegn og heraf

10 tildelingspoint.


Springvand: 1, altan: 2, bænke: 3, beplantning på facade: 4 og integreret tag: 5

› Merværdi til offentligheden. Det arkitektoniske udtryk og historien bag

bygningen skaber tiltrækningskraft for offentligheden (både for nuværende

og nye beboere, samt turister), og det skaber et socialt mødested med høj

tryghed og identitet. Det giver 10 tildelingspoint.

Ud fra evalueringsmatrix vurderes det at være muligt at opnå 7,5 point ud af

10 point.

5.7 SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed

SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed

Beskrivelse

Hensigten er, at give menneskene maksimal tryghed og sikkerhed i deres fær-

den. Målet er at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer, som over-

fald, ulykker og katastrofer samt at sikre tryghed i tilfælde af en ulykke eller

katastrofe

Designmuligheder

› At veje er overskuelige og med åbent indkig.

› Oplyste parkeringspladser med korte adgangsveje


› Åbenhed og overblik over udearealer

› Evakueringsplan, flugtveje uden forhindringer samt betjeningsanvisninger

for ventilationsanlæg, hvilke kan reducere skadens omfang.

Dokumentation

Dokumentationen er i form af beskrivelser, tegninger, fotodokumentation og

datablade.

Resultat

› Overskuelige adgangsveje og parkeringspladser. Adgangsveje og parke-

ringspladser er fuldt overskuelige og med åbent indkig. Der er offentlig ve-

je og pladser uden hække eller hegn. Dvs. de maksimale 20 point kan til-

deles.

› Vejbelysning af adgangsveje og parkering. Alle adgangsveje og parke-

ringspladser er godt oplyste. Dvs. 20 tildelingspoint ud af maksimalt 20 po-

int.

› Adgang til cykelparkeringspladser. Der findes cykelparkeringspladser inden

for kort afstand med god belysning (vurdering). Dvs. 10 tildelingspoint ud

af maksimalt 10 point.

› Tekniske sikkerhedsanordninger. Der er metalgitter til indgange i stueplan

(se foto ovenfor), der er videoovervågning af nøglepunkter og der er vagt-

kontrol ved hovedindgang (inkl. hjertestarter). Der gives 10 tildelingspoint.


› Sikkerhed udenfor almindelige arbejds- og åbningstider. Uden for åbnings-

tid er der kun adgang til bygningen gennem Frederiksberg Bredgade 4.

Dette giver 5 tildelingspoint.

› Evakueringsplan/beredskabsplan. Det har ikke været muligt at finde en

gennemført beredskabsplan for PLOV (påbegyndte livsfarlige og voldelige

hændelser). Planen er at ringe til politi og lade dem bedømme, hvad er

korrekt. Der gives 0 tildelingspoint herfor.

› Flugtveje uden forhindringer. Der findes en elevator, der kan benyttes af

fysisk handikappede inklusiv blinde og døve. Der gives 10 tildelingspoint

herfor.

› Betjeningsanvisning for ventilationsanlæg. Der findes ikke betjeningsanvis-

ninger for ventilationsanlæg i tilfælde af røg eller giftige gasser, men der er

folk til at hjælpe hermed i bygningen. Der gives dog 0 tildelingspoint herfor

i screeningen.

Ud fra evalueringsmatrix vurderes det at være muligt at opnå 7,5 point ud af

10 mulige point.


5.8 SOC 2.1 Tilgængelighed

SOC 2.1 Tilgængelighed

Beskrivelse

Kriteriet skal sikre tilgængelighed for alle – inklusiv mennesker med nedsat

funktionsevne - både inden døre og i de tilhørende udearealer på grunden.

Designmuligheder

Overholdelse af BR15's krav ift. tilgængelighed

Dokumentation

Kriteriet graduerer antal point i forhold til forskellige kvalitetsniveauer.

Resultat

I bilag i afsnit 9.2 ses dokumentation ift. tilgængelighed. På baggrund heraf kan

der opnås 9,5 point ud af maksimum 10 point.

5.9 SOC 2.3 Forhold for cyklister

SOC 2.3 Forhold for cyklister

Beskrivelse

Kriteriets formål er at fremme og understøtte cykeltransport ved at sikre et til-

strækkeligt antal cykelparkeringspladser, med en god placering på grunden.

Designmuligheder

› Placering af cykelparkering tæt på hovedindgang

› Belysning og/eller overdækning af cykelparkering

› God tyverisikring og vejvisning til cykelparkering

Dokumentation

Dokumentation er i form af beskrivelser, fotodokumentation og datablade, samt

en beregning af antallet af parkeringspladser.


Resultat

Efterfølgende tildelingskriterier vedrører følgende to punkter:

1) Cykelparkeringspladsernes antal og kvalitet

2) Tilbud til cyklister

› Antal cykelparkeringspladser. Hvor mange cykelparkeringer findes? Hvis

der f.eks. findes 0,25 parkeringsplads/ansat tildeles 10 point, og hvis der

findes > 0,5 tildeles 35 point. På Frederiksberg Rådhus findes 492 cykel-

parkeringspladser som det fremgår af bilag i afsnit 9.3. Med cirka 1000

medarbejdere svarer det til 0,5 parkeringsplads per person. Der tildeles

derfor 25 point.

› Cykelparkeringspladser er bl.a. placeret ved bygningens hovedindgang.

Dvs. 10 tildelingspoint.

› Cykelpladser er mindre end 35 m fra hovedindgang. Dvs. 10 point.

› Cykler låses til cykelstativer med lås. Der er tyverisikring af cykelparke-

ringsklæder, parkeringspladser er også indrettet til ladcykler. Der gives 19

tildelingspoint.


› Der er tilbud til bygningens brugere om mulighed for at tage brusebad,

klæde om, samt opbevare og tørre tøj. Der gives 20 point herfor.

Ud fra ovenstående kan der iht. DGNB Matrix opnås 8,4 point ud af maksi-

malt 10 point.


6 Teknisk kvalitet

6.1 TEC 1.1 Brandsikring

TEC 1.1 Brandsikring

Beskrivelse

Brandsikring af bygningen er afgørende for at give tilfredsstillende tryghed mod

brand og brandspredning. Derfor skal bygningen også indrettes med flugtveje

for personer samt forsvarlig mulighed for redning af personer og slukningsar-

bejde.

Designmuligheder

› Vurdering af brandalarm- og alarmanlæg

› Automatisk vandslukningsanlæg

› Vurdering af flugtveje i bygningen

› Overholdelse af bygningsreglement/ minimumskrav fra myndigheder

Dokumentation

Dokumentation kan f.eks. være brandstrategirapport, planer og fotos.

Resultat

Alectia har udarbejdet en brandrapport dateret den 1.4.2015, som konkluderer

at bygningen ikke overholder myndighedernes krav.

Der er i dag opsat manuelle brandmeldere i bygningen samt ABA-anlæg i dele

af bygningen og manuelle brandslukkere i bygningen.

Det fremgår ikke fra Alectias rapport, om der er automatisk vandslukningsan-


læg. Det formodes ikke at være tilfældet.

Ifølge Alectias rapport er bygningen generelt udført med klart definerede gang-

arealer på etager med kontorlokaler m.m. Dog er der i områder af bygningen

udført ombygninger svarende til storrumskontorerne, hvor flugtvejene ikke

længere er udført adskilt, men som en integreret del af rummet. Adskillelsen er

flere steder udført uden korrekt brandmæssig adskillelse og i alle primære gan-

ge er der monteret døre, som ikke overholder krav til røgtæthed.

Generelt anbefales det, at brandforholdene i Rådhuset studeres yderligere af en

brandsagkyndig person i forbindelse med den endelige certificering, og at bru-

gerne informeres om retningslinjer i tilfælde af brand.

Ud fra ovenstående kan der iht. DGNB Matrix opnås 4 point ud af mulige 10

point.

COWI Fire har mange års erfaring med brandrådgivning i såvel nyt som eksiste-

rende byggeri og kan godt servicere med brandrådgivning. Helt konkret har

COWI erfaring med et tilsvarende projekt i Aarhus – nemlig Aarhus Rådhus.

På baggrund af en komplet brandteknisk gennemgang i 2006 er der i perioden

2013 – 2017 foretaget en etapevis opgradering af bygningens brandtekniske

installationer og en opgradering af kælderens brandmæssige adskillelser. Op-

gradering af de brandtekniske installationer bygger primært på et ABA-anlæg

udført som aspirationsanlæg, for i mindst mulig omfang at undgå destruktive

indgreb. Til ABA-anlægget er der tilsluttet varslingsanlæg med tonevarsling,

hvorved personer i bygningen varsles tidligt og kan evakuere ved egen hjælp.

Efter en kort gennemgang af brandteknisk rapport, dat. 1. april 2015, udført af

ALECTIA, kan det konkluderes, at der er mange lighedstræk mellem de to råd-

huse både hvad angår opførelsestidspunkt, indretning og ikke mindst brandtek-

niske "mangler".

COWI Fire kan derfor tilbyde en brandteknisk vurdering af Frederiksberg Råd-

hus med udgangspunkt i en gennemgang af bygningen og hvor vi samtidigt

mødes med bygherre og lytter til dennes forventninger og succeskriterier, så vi

bidrager til størst mulig værdi for det samlede projekt.

Vi kan også tilbyde et besøg på Aarhus Rådhus, hvor det færdige resultat kan

besigtiges og hvor der samtidigt kan trækkes på Aarhus kommunens erfaringer

med projektet.


Figur 6 Foto af Aarhus Rådhus

6.2 TEC 1.5 Vedligehold og rengøringsvenlighed

TEC 1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed

Beskrivelse

Kriteries formål er at sikre lave omkostninger til vedligehold og rengøring. Dette

gøres ved at pointgive overflader, der er lette at rengøre og byggematerialer

med en lang levetid og lav vedligeholdelse.

Designmuligheder

› Bygningens overflader inddeles i tre typer af bygningsdele:

- Bærende konstruktioner

- Ikke bærende konstruktioner ude

- Ikke bærende konstruktioner inde

Dokumentation

Dokumentation er i form af lister og foto af konstruktioner, gulvtyper, køkken,

radiatorhøjde mv.

- For de bærende konstruktioner ses på rød, gul og pusset

murstensfacader.

- For de ikke bærende konstruktioner ude ses på vinduerne,

som er nemme at komme til da de åbner indad

- For de ikke bærende konstruktioner inde ses på:

Gulvbelægningen; her findes fire forskellige typer: hvide fli-

ser med grå fuger i WC, trægulv af sildebensparket i brun,

fliser grå og vinyl i grå.

Aftørrings- og afskrabningssystemer i indgangszoner; der er


tre indgange i bygningen, som alle har måtter ved vindfan-

get.

Rengøringsvenlig indretning; herunder placering af radiato-

rer, udformning af trappeværn og udformning af toilet- og

baderum og placering af søjler.

Resultat

› Primære bygningskonstruktioner

De primære bærende bygningskonstruktioner er vedligeholdelsesfrie. Konstruk-

tionerne består af røde mursten, gule mursten og pudsede mursted. Dette giver

20 tildelingspoint.

› Vinduer og glasoverflader

Vinduer er nemme at komme til og rengøre, da de åbner indad.

› Gulvbelægning

Indvendige gulvbelægninger er lette at rengøre. Der findes 4 typer: Hvi-


de fliser med grå fuge (på toiletter), trægulve med sildebensparket

brun, grå fliser og grå vinyl. Dette giver 20 tildelingspoint.

› Smudsopsamlingszone

Der er 3 indgange i bygningen. Alle 3 indgange har måtter ved vindfanget, og

der findes aftørrings- og afskrabningssystemer i indgangszoner. Det vurderes,

at der kan opnås 10 point for smudsopsamlingszonerne svarende til 2,4 m.

› Rengøringsvenlig indretning:


Ud fra oplysninger kan der umiddelbart ikke opnås point her. Toiletter er f.eks.

ikke væghængte.

Ud fra ovenstående kan der ift. Vedligehold og rengøringsvenlighed iht. DGNB

Matrix opnås 7 point ud af maksimalt 10 point.

6.3 TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer

TEC 2.1 Screening for skadelige stoffer

Beskrivelse

Formålet med dette kriterium er at få fastlagt tilstedeværelsen af skadelige

stoffer i bygningen og dens materialer, da disse både kan være årsag til et dår-

ligt indeklima samt miljøskadelige ved nedrivning og bortskaffelse.

Designmuligheder

› Bygningen evalueres på baggrund af en kortlægning og rikovurdering af

potentielt skadelige stoffer.

› Kortlægningen og risikovurderingen gøres efter følgende trin:

- Screening af potentielt skadelige stoffer iht. risikolisten.

- Handlingsplan for håndtering ved bevaring.

- Målinger og handlingsplan for håndtering ved nedriv-

ning/ombygning.

Dokumentation

Der foretages:

› Kortlægning af potentielle farlige stoffer

› Handlingsplan for håndtering ved bevaring.

› Målinger og handlingsplan for håndtering ved nedrivning/ombygning.

Resultat


Der er ikke fundet skadelige stoffer, som gør at bygningen ikke kan anvendes.

Generelt har bygningen har stået i så lang tid, således forekomsten af skadelige

stoffer forventes at være minimal.

I forbindelse med en ombygning blev der foretaget målinger af udpegede mate-

rialer, der vurderes at have en risiko. Dertil er der kortlagt en handlingsplan for

håndteringen af farlige stoffer ved ombygning/nedrivning.

Ved analyse er der fundet PCB i baderumsvægmaling og hvid vægmaling på

pudset væg, men indholdet vurderes at være under grænsen for farligt affald

(se bilag 9.1).

Det vurderes, at det er muligt at opnå 5 point ud af maksimalt 10 point.


7 Proces kvalitet

7.1 PRO 3.1 Strategi og kontrolsystem

PRO 3.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet

Beskrivelse

Formålet med dette kriterie er at sikre, at Facility Management (FM) understøt-

ter et bedre miljø og klare krav ift. drift og komfort og kan opretholde dem i

anvendelsesfasen.

Designmuligheder

› -

Dokumentation

Projektet vurderes ud fra følgende indikatorer:

1. Omkostningsoptimering

2. Værdibevarelse

3. Beskyttelse af naturlige ressourcer

4. Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger

5. Sikring af komfort og velbefindende

6. Garanti for sikkerhed / sundhed

7. Garanti for driftssikkerhed


Der findes en tro og love-erklæring i bilag 1 i DGNB manualen. En udfyldt og

underskrevet erklæring er tilstrækkelig dokumentation for dette kriterium. Med

erklæringen bekræfter Facility manageren/auditoren, at den eksisterende do-

kumentation svarer til kravene og de specifikke evalueringer.

Resultat

På baggrund af

Ad 1. Omkostningsoptimering

Frederiksberg Kommune er tilmeldt Dansk Naturfrednings Forening med et CO₂

reduktionsmål på 3 % pr år. Der er derfor udført ESCO med LINDPRO i 2008.

Kommunen har omlagt vedligehold af bygninger til en FM-organisation. Her var

der forventet effektiviseringsmål fastsat.

Rengøring udbydes efter udbudsplan.

Det vurderes at opnå 7 point ift. omkostningsoptimering.

Ad 2. Værdibevarelse

Der er i gang med at blive udarbejdet en plan 2025 for Rådhuset.

Det vurderes at være muligt at opnå 3 point ift. værdibevarelse.

Ad 3. og 4. Beskyttelse af naturlige ressourcer og nedsættelse af negative mil-

jøpåvirkninger

I bilag i afsnit 10.1 ses oplysninger omkring Rådhusets målsætnin-

ger/handlinger ift. negative miljøpåvirkninger.

Det vurderes at være muligt at opnå 7 point ift. beskyttelse af naturlige res-

sourcer og 7 point ift. nedsættelse af negative miljøpåvirkninger.

Ad 5. Sikring af komfort og velbefindende

Der udføres arbejdspladsvurdering(APV) for alle afdelinger på Rådhuset mini-

mum en gang hvert andet år. APV lægges i et IPV system, som sikrer korrekt

opfølgning.

Herudover udføres der årligt en trivselsmåling, som dog mest omhandler det

ledelsesmæssige, men der også har en spørgsmål om det fysiske miljø.

Det vurderes at der kan opnås 7 point ift. sikring af komfort og velbefindende.

Ad 6. Garanti for sikkerhed / sundhed

Der kan opnås 3 point i forhold til garanti for sikkerhed / sundhed, da der fore-


ligger en hensigtserklæring til en objektspecifik FM-strategi.

Ad 7. Garanti for driftssikkerhed

Der er installeret UPS på server som vitale bygningsautomatik bl.a. er tilknyt-

tet.

Der er opstillet en nødstrømsgenerator, som bliver koblet ind på UPS anlægget

ved længere strømsvigt.

Dette giver 15 point ift. garanti for driftssikkerhed.

Ud fra ovenstående vurderes det, at det er muligt at opnå 5 point ud af mak-

simalt 10 point.

7.2 PRO 3.2 Kvalitet af administrationen

PRO 3.2 Kvalitet i forberedelsen af projektet

Beskrivelse

Ud over den driftsansvarlige har især brugeren eller lejeren et stort ansvar for

en optimal drift af bygningen.

Formålet med dette kriterie er at sikre, at brugeren håndterer eller sættes i

stand til at håndtere det bygningsudstyr, som han har fået stillet til sin rådig-

hed.

Designmuligheder

›

Dokumentation

Projektet vurderes ud fra følgende indikatorer:

1. Brugervejledning

2. Driftsvejledning

3. Retningslinjer for renovering/optimering

4. Bygningsinspektioner

5. Brugerdeltagelse

6. Administrationstilbud


7. Kvalifikationer i FM organisationen

Resultat

Ad 1) Brugervejledning

Der er internt hjemmeside med vejviser rundt i huset, åbningstider, trænings-

tilbud, samt menuen i kantinerne mv. herunder en punkt som hedder ”ansat i

FK”, som beskriver alle forhold for de ansatte.

Endvidere findes der f.eks. vejledning om at spare på el(g) på kontorarbejds-

pladsen (TV) og sortering i affaldsfraktioner (TH):

Der gives 20 point herfor ud af maksimal 20 point, da vejledningerne er digitale

og opdaterede.

Ad 2) Driftsvejledning

Større bygningsautomatik styres af CTS og har ingen driftsvejledning. Derfor

gives ikke point herfor.

Ad 3) Retningslinjer for renovering/optimering

Det formodes, at byggeriet vil modtage SAVE 3. Byggeriet opfylder ligeså krite-

rier vedr. bevaringsprincipper. Driftsansvarlig for Rådhuset er uddannet arki-

tekt, og der stilles krav til håndværk og materialekvalitet ifm. renovering. Punkt

3 vurderes herved at opnå 15 point.

Ad 4) Bygningsinspektioner

Der foretages dagligt inspektioner af bygningen, og skader udbedres og regi-

streres i den "Digital Bygnings Data", når det opdages. Inspektionerne omfatter


alt i bygningen inkl. fugtskader, konstruktioner og teknik.

Resultatet af inspektioner gemmes i den "Digital Bygnings Data", der ligger fle-

re år tilbage. Hensigten med de daglige inspektioner er tidlig udbedring af ska-

der og omkostningsoptimering.

Der gives 20 point herfor.

Ad 5) Brugerdeltagelse

På intern hjemmeside er direkte omtale om hvad der aktuelt ske på Rådhuset,

som f.eks. renovering af toiletter osv.:

På intern hjemmeside er mulighed for at leverer gode ideer om bygningen (se

skærmbillede nedenfor). Desuden udarbejdes APV og Trivselsmåling.

Hver afdeling og område har et MED-udvalg bestående af både medarbejder og

ledelse, som minimum hvert 3. måned mødes for at drøfte ændringer eller ud-

fordringer, som påvirker medarbejdernes fysiske eller psykiske arbejdsmiljø:



Ad 6) Administrationstilbud

Kommunens Udbud og Indkøbsafdeling er med i Partnerskab for offentlige

grønne indkøb (POGI).

Der findes et såkaldt "FKE implementeringsskema – POGI", der kan anvendes.

Der findes også www.gronneindkob.dk (indkøbschef Adam Hey fra Frederiks-

berg Kommune er formand).

Med andre ord tilbydes der bæredygtige serviceydelser fra et centralt sted,

hvilket giver 10 point.

Ad 7) Kvalifikationer i FM organisationen

By, byggeri og Ejendomme har i deres driftsorganisation følgende kompetencer.

Der gives herved 5 point for dette kriterie.

› 4 bygningskonstruktører.

› 1 arkitekt.

› 2 ingeniører

› 2 driftskonsulenter med speciale i installationer (maskinmester og flyme-

kaniker)

Ud fra ovenstående vurderes det, at det er muligt at opnå 8 point ud af mak-

simalt 10 point.

http://www.gronneindkob.dk/


7.3 PRO 3.3 Systematisk vedligeholdelsesstyring

PRO 3.2 Systematisk vedligeholdelsesstyring

Beskrivelse

Målet for kriteriet er kontrol af, at alle planer, der kræves til vedligeholdelsen,

er komplette og af høj kvalitet.

I den forbindelse vurderes ligeså vedligeholdelsesstrategien og -planlægningen.

Designmuligheder

Der vurderes på 9 indikatorer, som vedrører:

› Kvalitet af drifts- og servicedokumentation for bygningsdele og tekniske

anlæg

› Kvaliteten af D&V-vejledninger og lignende

› IT-system

› Kontrolpligtige anlæg/kontrolplan for sagkyndige og eksperter

› Processer vedr. udbedring af rapporterede fejl

› Vedligeholdelsesstrategien orientering om bygningens tilstand

› Reklamationsstyring

› Hensyntagen til energioptimerede tiltag i vedligeholdelsesstrategien

› Struktureret overdragelse ved skift af serviceudbyder

Dokumentation

Kriteriet vurderes ud fra de 9 indikatorer. For hver indikator findes specifikke

dokumentationsmuligheder, der resulterer i tildelingspoint. For uddybende in-

formation henvises til DGNB designmanualen.

Resultat

Som dokumentation kan der udfyldes en tro- og love erklæring, hvor manage-

ren/auditoren bekræfter, at den eksisterende dokumentation svarer til kravene

og de specifikke evalueringer. I det følgende ses en overordnet forklaring af de

enkelte punkter ift. rådhuset.

Ad 1) Der findes en udførlig vedligeholdelsesplan af bygningen med bemærk-


ninger om vedligeholdelsen og status ift. de tekniske systemer og bygningsde-

le. Vedligeholdelsesplanen og data kan findes og betjenes digitalt via: "Digital

Bygnings Data".


Ad 2) Der findes D&V-vejledninger ved de sikkerhedsrelevante anlæg, samt

anlægsbøger ved de centrale anlæg.


Ad 3) Der findes et digitalt IT-system til FM: "Digital Bygnings Data". Heri ses

vedligeholdelsesaktiviteter og intervaller.


Ad 4) Der findes en oversigt over alle kontrolpligtige anlæg. Disse anlæg kon-

trolleres jævnligt.

Ad 5) IT-systemet "Digital Bygnings Data" kan give information og status, som

tilbagemelding til brugerne. Problemet logges, så fejlen og løsning kan genvin-

des.


Ad 6) Det vurderes, at vedligeholdelsesstrategien er forebyggende og ikke ale-

ne udbedrende.


Ad 7) Der findes en oversigt over alle anlæg ift. reklamationsfrister ift. idrift-

sættelse og udløbsdato.


Det vurderes ud fra matrix, at der kan opnås ca. 6,1 point ud af maksimalt

10 point.

7.4 PRO 3.4 Ressourceadministration

PRO 3.4 Ressourceadministration

Beskrivelse

Formålet med dette kriterie er at få et fornuftigt ressourceadministrationssy-


stem, der kan resultere i besparelser ift. energi og vand mv. En rationel res-

sourceudnyttelse kommer til at spille en stadig større rolle af både miljømæssi-

ge og økonomiske årsager.

Designmuligheder

Der udarbejdes et system/en administration af følgende parametre:

› Energistyring

› Vandadministration

› Affaldsstyring

› Adm. til ressourcebesparende rengøring

Dokumentation

Projektet vurderes ud fra flere indikatorer.

Resultat

Ad 1) Energistyring

Forbrugsværdier registreres regelmæssigt og det er muligt at skaffe et overblik

over forbrug og sammenligning med benchmarks. Der gives 15 point herfor.

Ad 2) Vandadministration

Forbrugsværdier registreres regelmæssigt og der er gennemført en analyse af

aktuelt forbrug. Analysen kan benyttes i forhold til lokalisering af vandbespa-

rende tiltag. Der gives 7,5 point herfor.

Ad 3) Affaldsstyring

Der er gives oplysning til de involverede / brugerne omkring håndtering af af-

fald (sortering, reduktion). Der gives 5 point herfor.

Ad 4) Ressourcebesparende rengøring

Der findes et koncept til ressourcebesparende rengøring samt ift. anvendelsen

af miljøvenlige, ufarlige rengøringsmidler. Desuden undersøges og tilpasses

rengøringshyppigheden ift. behov. Der gives 12,5 point herfor.

Ud fra ovenstående kan der opnås ca. 4 point ud af maksimalt 10 point.


8 Bilag til ENV- og ECC kriterier

8.1 Målte forbrugsdata

I det følgende 4 figurer ses energiforbrug for år 2015 og 2016 hhv. 2013 og

2014. Forbruget er inklusiv el-forbrug til IT-servere, og hvis dette ikke er muligt

at fastlægge, kan man iht. DGNB Manual s. 5 forudsætte 5 kWh/m² OA.

Figur 3 Forbrugsdata for Frederiksberg Rådhus for år 2015 og 2016.


Figur 4 Forbrugsdata for Frederiksberg Rådhus for år 2013 og 2014.

8.2 Energipriser og vandpriser

Nedenfor ses gennemsnitlige priser for år 2015. Priser er inkl. moms.

Fjernvarmepriser for Frederiksberg Fjernvarme kan findes her: http://www.frb-

forsyning.dk/Default.aspx?ID=1797. Miljøvaredekleration for fjernvarmen kan

findes her: http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=2990.

Pris for drikkevand kan findes her: http://www.frb-

forsyning.dk/Default.aspx?ID=282.

Forsyningskilder

Fjernvarme Fjernvarmepris pr. MWh 488,4 kr.

Tillægspris pr. m² etageareal pr. år 29,63 kr.

CO₂-udledning pr. kWh varmeenhed 99 g

Vand Vandpris pr. m³ inkl. bidrag og

moms)

32,09

http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=1797






El El-pris pr. kWh (gennemsnit for trin

1-3)

2,09

CO₂-udledning pr. kWh el-enhed 463 g

8.3 Samlet vandforbrug i år 2013-2016

I de følgende tabeller ses bl.a. opgørelse af det samlede vandforbrug i Frede-

riksberg Rådhus. Som det fremgår heraf, har Rådhuset følgende forbrug i år

2013-2015:

Rådhuset År: 2016 År: 2015 År: 2014 År: 2013

Samlet vandfor-

brug [m³]

6399 6202 6240 6893


8.4 Fordeling af vandforbrug

I de følgende tabeller ses opgørelse af det samlede vandforbrug i Frederiksberg

Rådhus. Som det fremgår heraf, har Rådhuset følgende forbrug i år 2015 og

2014:

År: 2015 År: 2014

Vand nord (ID: 46045) 5510 5615

Restaurent toiletter (ID:

47098))

103 142

Varmt vand Rådhus (ID:

46048)

631 661

Varmt vand restaurent

(ID: 46049)

138 206

Vand syd (ID: 46046) 730 587

Vand restaurent (ID:

46047)

937 955

Samlet forbrug 8049 8166


5

8.5 Opgørelse af afløbskoefficienter

Afløbskoefficienten er en værdi mellem 0-1, der angiver hvor stor en del af ned-

børen som opsamles og håndteres på en bestemt måde. Befæstede arealer har

højere afløbskoefficienter, mens beplantede og grønne arealer har lavere. Grøn-

ne udendørsområder med naturlig nedsivning kan have en afløbskoefficient på

helt ned til 0,1. I tabellen herunder, tabel 1, er illustreret vejledende afløbskoef-

ficienter.


Nedenfor ses luftfoto af arealet med Rådhuset:


Nedenfor ses arealopgørelsen af grunden.

Matrikulært areal 12283 m2

Nr. Forklaring AFLØBSKOEFFICIENT Areal m2

1 Areal med brosten eller betonsten med grus/græsfuger

0,8 3032

2 Areal med brosten eller betonsten med grus/græsfuger

0,8 1715

3 Hårdt tag (fx tegl, beton, tagpap) 1,0 5557

4 Grønne udendørsområder med naturlig

nedsivning/faskiner

0,1 1482

5 Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning/faskiner

0,1 216

6 Areal med brosten eller betonsten med

grus/græsfuger

0,8 137

7 Grønne udendørsområder med naturlig nedsivning/faskiner

0,1 144

3032+1715+5557+1482+216+137+144 = 12283m2

Ä = Σi(Ψi x Fi / GF) · 100 % (1)

( 0,8 X 3032

12283 ) = 0,197

( 0,8 X 1715

12283 ) = 0,112

( 1 X 5557

12283 ) = 0,452

( 0,1 X 1482

12283 ) = 0,012

( 0,1 X 216

12283 ) = 0,002

( 0,1 X 137

12283 ) = 0,009

( 0,8 X 144

12283 ) = 0,001

Samlet = 0,197 + ,112 + 0,452 + 0,012 + 0,002 + 0,009 + ,001 = 0,785

1. Afløbskoefficient for grunden

Til beregning af afløbskoefficienten bestemmes arealerne i en parameter (for-

seglingsækvivalent) på grundstykket proportionalt med deres afløbskoefficient.

Som reference bruges grundstykkets areal inklusiv bygningens grundflade.

Beregningen foretages efter formlen:

Ä = Σi(Ψi x Fi / GF) · 100 % (1)

hvor:

Ä Afløbskoefficient for den samlede grund

Fi Areal med afløbskoefficient Ψi

Ψi Vejledende afløbskoefficienter (iht. DS 432)

GF Grundstykkets areal inklusiv bygningens grundflade m2


Når grundstykkets bestemmes, skal arealerne for stier, garager og parkerings-

pladser samt tilkørsler hertil, sideanlæg, kældre og P-kældre medregnes. Desli-

ge skal eventuel P-kælder på anden matrikel medregnes.

Fotos:


8.6 Rådhusets Energimærke


8.7 Deklaration fra DONG Energy


8.8 Vandinstallationer

8.8.1 Urinaler

Der installeres vandfri urinaler.

Der benyttes specielle ECObeta toilet indsatser på hele Rådhuset.

8.8.2 Armaturer

Der er flere forskellige armaturer for toiletter og håndvaske

Hovedsageligt er det gustavsberg Nautis med vandsparer, som betyder at vand-

hanen fysisk skal holdes oppe for at få maksimalt vand til f.eks. fyldning af fla-

ske eller spand. Målinger på billeder er foretaget ved at åbne hanen helt uden at

holde på den.

(krav = maksimalt håndvask armatur 0,15 liter pr sekund = 9 liter pr minut )

Alle målte vandhaner giver normalt under 5 liter/min. Eller under 0,0833 liter pr

sekund (Se evt. billeder af måling nedenfor).


Figur 5 Billeder af måling af vand flow af håndvask.

8.9 Uddrag fra Idé-katalog

Nedenfor ses uddrag fra Idé-katalog d. 12.6.2014, der kan benyttes ift. ECO2.1

Fleksibilitet og tilpasningsevne samt ECO3.1 Arkitektonisk værdi.

8.9.1 Vertikale adgangsveje og vejkryds

Elevatorer


8.9.2 Sanitet


8.9.3 Mulighed for differentieret anvendelse og fleksibel

indretning


9 Bilag til SOC kriterier

9.1 Datablade for Miljøanalyse af gulve og maling

I det efterfølgende ses forsiderne af Miljøanalyse af gulve hhv. malingsprøver:


9.2 Sikring af tilgængelighed for alle

Minimum én adgang til bygningen er handicapvenlig iht. gældende

bygningsreglement.

Desuden skal mindst ét WC i bygningen have handicapvenlig

adgang via det offentlige område og være udstyret iht. gældende

bygningsreglement.

Desuden skal mindst én elevator have handicapvenlig adgang via

det offentlige område og være udstyret iht. gældende

bygningsreglement (dog uden krav til følbare betjeningsknapper

samt stemmeopkald).


Handicap venlig Elevator. 2 stk. 1 ved bagindgangen og fronten på

bygningen.

Personale/kunde elevator.

Personale elevator.

Handicap Wc. På 4 sal. Og stuen.+ kælder.

2 Offentligt tilgængelige områder for besøgende.

Alle offentligt anvendte områder i bygningen er indrettet

handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.

(3.2.1, stk. 3) http://bygningsreglementet.dk/br15_01_id52/0/42

Kravet retter sig kun mod den del af bygningen, der er offentlig tilgængelig,

og som har en borgerrettet servicefunktion. Bestemmelsen gælder for in-

http://bygningsreglementet.dk/br15_01_id52/0/42


formation ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering

ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, ele-

vatorer, trapper, fordelingsveje mv. Informationen kan være i form af skilte,

der er letlæselige og letforståelige. Informationen kan suppleres med punkt-

skrift, lyd, piktogrammer etc. Hvor det er relevant, kan den være i form af

lys, ledelinjer, teknologiske løsninger mv.

3 Elevatorer.

Alle elevatorer i bygningen er indrettet handicapvenligt iht. gældende

bygningsreglement (inklusivt krav til følbare betjeningsknapper samt

stemmeopkald).

4 Arbejdspladser.

15 % af nyttearealet (NA) i bygningen er indrettet handicapvenligt iht.

gældende bygningsreglement.

95 % af nyttearealet (NA) i bygningen er indrettet handicapvenligt iht.

gældende bygningsreglement.

Nytteareal 1538 m² Stuen 1. Sal 2. Sal.

5 Udendørs faciliteter.

De væsentligste gang- og opholdsarealer i de udendørs faciliteter er

indrettet handicapvenligt iht. gældende bygningsreglement.

50 % af gang- og opholdsarealer i de udendørs faciliteter er indrettet


Alle gang- og opholdsarealerne i de udendørs faciliteter er indrettet



6 Parkeringspladser.

Der findes minimum én handicapvenlig parkeringsplads, som er placeret hen-

sigtsmæssigt nær bygningens hovedindgang.

5% af de eksisterende parkeringspladser er handicapvenlige og hensigtsmæssigt

placerede i forhold til bygningens hovedindgang.


Der er 2 Handicap parkerings pladser som er tilknyttet Frederiksbergs Rådhus.

9.3 Forhold for cykellister

Fotos og beregning af antal cykellister


› Antal

1 Cykel kælder = 147 stk.

2 = 180 stk.

3 = 45 stk.

4 = 30 stk.

5 = 30 stk.

6 = 30 stk.

7 = 10 stk.

8 = EL cykler 20 stk.

147 + 180 + 45 + 30 + 30 + 30 + 10 + 20= 492 stk.

› Overvågning af udearealer og cykelkælder. Overvågning ned til cykelkælde-

ren forgår via Vagten.


› Mulighed for el-cykel

Der er opsat 20 stk. el-cykler.

› Planer for omklædning/bad.

I kælderen er der et baderum, hvor man kan bade efter sin cykeltur.


› Skabe

Der er opsat 20 skabe til ens tøj efter cykeltur kældrene + hver arbejdsstation

har deres private skabe.


10 Bilag til TEC- og PRO kriterier

10.1 Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger

Stadsgartner cand. Hort. Arch. Karsten Klintø skriver følgende:

Frederiksberg Kommune var den første kommune i landet, der i 1997 indgik af-

tale med miljøministeriet om ikke at anvende pesticider på offentlige arealer –

hvilket giver speciel god mening i f.t. vores drikkevand, der indvindes overalt på

Frederiksberg.

I de grønne og sorte driftskontrakter med interne (FGV) og eksterne entreprenø-

rer er det præciseret, at der ikke må anvendes pesticider på kommunale arealer

– hvilket selvfølgelig bliver efterkommet på Rådhuset.

Hertil findes følgende punkter ift. hensigtserklæring/målsætninger/handlinger,

der nedsætter de negative miljøpåvirkninger:

› Ud fra en hensigtserklæring om at der ikke må nedsives miljøfremmede

stoffer til grundvandet, foreskriver Ejeren/Frb. Kommune, at der på friarea-

ler ikke må anvendes pesticider i vedligeholdelsen af de offentlige arealer.

› Bekæmpelse af ukrudt sker derfor ved fysisk behandling med redskaber

eller ved brænding af stier og befæstede arealer.

› Løvfald i busketter fjernes ikke, hvilket sikrer biologisk omsætning i jorden

og biodiversitet i beplantningerne.

› Græsklipning udføres miljørigtigt med eldrevet robotklipper.

› Busketter er beplantet med blomstrende og bærbærende buske der under-

støtter artsdiversitet i området (bier og fugle).


› Glatførebekæmpelse udføres ved bortfejning af sne samt ved anvendelse af

det miljøvenlige tørmiddel CMA. Der anvendes altså ikke NaCl, der vil kunne

nedsive og forurene grundvandet.

› Strategier og målsætninger styres via kontrakter, der vel så er en slags

handlingsplan.

› Opfølgning er vel den løbende kontrol fra vore driftsafdeling udfører.


10.2 Hensigtserklæring om reduktion i forbrug


11 Udfyldt DGNB evalueringsmatrix

Den efterfølgende evalueringsmatrix viser resultatet af DGNB screeningen. Eva-

lueringsmatrix er Evalueringsmatrix for Kontorbygninger i drift, version 2017.

ausbl

ende Miljø 45,6% teknik 53,3%

økonomi 56,9% proces 57,8%

social 55,1% 53,2%

TLP

Kriterium

TLP

IndikatorerMax

EVP

scoreMax

ENV1.1 50,00 100 5,00 10 5 7,5%

1. Global opvarming (GWP) 50,00 50,00 100

2. Ozonnedbrydning (ODP) 50,00 50,00 100

3. Fotokemisk ozondannelse (POCP) 50,00 50,00 100

4. Forsuring (AP) 50,00 50,00 100

5. Næringssaltbelastning (EP) 50,00 50,00 100

ENV2.1 50,00 100 5,00 10 4 6,0%

1. Forbrug af ikke-vedvarende primærenergi 50,00 50,00 100

2. Samlet forbrug af primærenergi 50,00 50,00 100

3. Andel af vedvarende primærenergi 0,00 0,00 50

ENV2.2 58,00 100 5,80 10 3 4,5%

1. Kvantitativ vurdering 23,00 23,00 40

2. Kvalitativ vurdering 35,00 35,00 60

ENV2.3 20,00 100 2,00 10 3 4,5%

1. Afløbskoeffficient for grunden 50,00 50,00 100

2. Grønne tage 0,00 0,00 15

ECO1.1 45,00 100 4,50 10 4 10,0%

1. Bygningsrelaterede driftsomkostninger 25,00 25,00 70

2.1Opgørelse over eksisterende bygningsdele og

tekniske anlæg6,00 6,00 7,5

2.2Omfang og detaljeringsgrad af opgørelsen over

eksisterende bygningsdele og tekniske anlæg2,00 2,00 7,5

2.3 Detaljering af budgetplanlægningen 6,00 6,00 7,5

2.4Justering af budget med den aktuelle situation for

den resterende levetid eller TDD6,00 6,00 7,5

ECO2.1 54,00 100 5,40 10 3 7,5%

1. Arealudnyttelse 1,00 1,00 15

2. Rumhøjde 5,00 5,00 5

3. Bygningsdybde 10,00 10,00 10

4. Vertikale adgangsveje 3,00 3,00 10

5. Fleksible planløsninger 0,00 0,00 10

6. Mulighed for differentieret anvendelse 5,00 5,00 10

7. Konstruktion 5,00 5,00 10

8.1 Tekniske installationer - ventilation/klimateknik 7,50 7,50 7,5

8.2 Tekniske installationer - køling 5,00 5,00 7,5

8.3 Tekniske installationer - varme 7,50 7,50 7,5

8.4 Tekniske installationer - vand/afløb 5,00 5,00 7,5

ECO3.1 85,00 100 8,50 10 2 5,0%

1. Bevaringsværdi 20,00 20,00 50

2. Bevaring af særlige træk og kvaliteter 50,00 50,00 50

3. Integreret indretningsdesign/møblerbarhed 15,00 15,00 20

SOC1.1 38,00 100 3,40 10 5 5,1%

1. Operativ temperatur/vinterperiode (kvantitativ) 10,00 10,00 30

2. Træk/vinterperiode (kvalitativ) 0,00 0,00 10

3.Asymmetrisk strålingstemperatur og

gulvtemperatur/vinterperiode (kvalitativ)4,00 4,00 10

5. Operativ temperatur/sommerperiode (kvantitativ) 10,00 10,00 30

6. Træk/sommerperiode (kvalitativ) 10,00 10,00 10

7.Asymmetrisk strålingstemperatur og

gulvtemperatur/sommerperiode (kvalitativ)4,00 4,00 10

SOC1.2 75,00 100 7,50 10 3 3,1%

1. Flygtige organiske forbindelser (VOC) 25,00 25,00 50

2. Ventilationsrate/luftkvalitet (PPM) 50,00 50,00 50

SOC1.3 0,00 100 0,00 10 3 3,1%

1. Forenklet procedure 0,00 0,00 30

2. Enkeltpersonkontorer og møderum 0,00 0,00 35

Akustisk komfort

Alice Andersen

Kommentarer / Bemærkninger AUDITOR

Beregnes automatisk

Evalueringsmatrix Kontorbygninger i drift, version 2017, Copyright DGNB/DK-GBC

Forklaring

% a

f s

am

let

sc

ore

celle uden indholdDGNB matrix som del af DGNB screening

Termisk komfort

Indendørs luftkvalitet

Projektnummer:

Evaluerings

point (EVP)

væ

gtn

ing

sfa

kto

r

Projektnavn:

Auditor:

Nr. Kriterium Indikator

Checklist-point

(TLP - Auditor)

Fleksibilitet og omstillingsevne

Ressourceforbrug - Miljøpåvirkninger

Ressourceforbrug - Primærenergi

Bygningsrelaterede driftsomkostninger/levetidsomkostninger

Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning

Afløbskoefficient

A90604

DGNB screening af Frederiksberg Rådhussamlet score

Akritektonisk værdi

01-06-2017 1 Copyright DGNB GmbH

TLP

Kriterium

TLP

IndikatorerMax

EVP

scoreMax


% a

f s

am

let

sc

ore

Evaluerings

point (EVP)

væ

gtn

ing

sfa

kto

r


Checklist-point

(TLP - Auditor)

3. Flerpersonkontorer 0,00 0,00 40

4. Auditorier og konferencerum 0,00 0,00 35

5. Kantiner 0,00 0,00 20

SOC1.4 62,60 100 6,26 10 3 3,1%

1. Dagslys i bygningen 15,00 15,00 20

2. Dagslys på permanente arbejdspladser 15,00 15,00 20

3.1 Udsyn ved aktivering af solafskærmning 15,00 15,00 20

3.2 Visuelle relationer til omgivelserne 2,60 2,60 10

4. Ingen blænding ved elektrisk belysning 10,00 10,00 15

5. Lysfordeling fra elektrisk belysning 5,00 5,00 15

SOC1.5 65,00 100 6,50 10 2 2,0%

1. Ventilation 20,00 20,00 20

2. Solafskærmning (udvendig eller ml. ruder) 0,00 0,00 20

3. Blændingsafskærmning 15,00 15,00 15

4. Temperaturer i fyringssæson 15,00 15,00 15

5. Temperaturer i sommerperioden 15,00 15,00 15

6. Styring af elektrisk belysning 0,00 0,00 15

SOC1.6 75,00 100 7,50 10 2 2,0%

1.1 Aktivering af tagflader 7,50 7,50 20

1.2 Tagbeplantningens type 0,00 0,00 6

1.3 Facadeintegrerede udearealer 7,50 7,50 7,5

1.4 Bygningsintegrerede udearealer 7,50 7,50 7,5

1.5 Udendørs opholdsarealer i stueetagen 7,50 7,50 7,5

1.6 Beplantning på facader 0,00 0,00 6,5

2.1Designkoncept til integrering af nødvendige tekniske

opbygninger 5,00 5,00 5

2.2 Social anvendelse af udearealer 10,00 10,00 10

2.3 Koncept for forbedringer af mikroklimaet 10,00 10,00 10

2.4 Kendetegn ved udearealernes indretningselementer 10,00 10,00 10

2.5 Merværdi for offentligheden 10,00 10,00 10

SOC1.7 75,0 100 7,50 10 1 1,0%

1.1 Overskuelige veje og parkeringspladser 20,00 20,00 20

1.2 Oplysning af veje og parkering 20,00 20,00 20

1.4 Adgang til cykelparkeringapladser 10,00 10,00 10

1.5 Tekniske sikkerhedsanordninger 10,00 10,00 10

1.6Sikkerhed uden for almindeligge arbejds og

åbningstider5,00 5,00 10

2.1 Evakueringsplan/beredskabsplan 0,00 0,00 10

2.2 Flugtveje uden forhindringer 10,00 10,00 10

2.3 Betjeningsanvisninger for ventilationsanlæg 0,00 0,00 10

SOC2.1 95,00 100 9,50 10 2 2,0%

1. Minimumskrav 30,00 30,00 30

2. Offentligt tilgængelige områder for besøgende 10,00 10,00 10

3. Elevatorer 5,00 5,00 5

4. Arbejdspladser 30,00 30,00 30

5. Udendørs faciliteter 10,00 10,00 15

6. Parkeringspladser 10,00 10,00 10

SOC2.3 84,00 100 8,40 10 1 1,0%

1.1 Antal cykelparkeringspladser 25,0 25,00 35

1.2.1 Cykelparkeringspladsernes placering 10,0 10,00 10

1.2.2Cykelparkeringspladsernes afstand i forhold til

hovedindgangen/indgangene10,0 10,00 10

1.3 Cykelparkeringspladsernes indretningsniveau 19,0 19,00 25

2.1 Tilbud til cyklister 20,0 20,00 20

TEC1.1 40,00 100,00 4,00 10,00 3,00 7,5%

1.Overholdelse af

bygningsreglements/myndighedernes minimumskrav0,00 0,00 100

2. Flugtveje i bygningen 0,00 0,00 20

3. Brandalarm- og alarmanlæg 20,00 20,00 20

4. Automatisk vandslukningsanlæg 0,00 0,00 30

5. Brandsikkerhedskoncept/brandstrategi 20,00 20,00 20

6. Dokumentsamling vedr. brandsikkerheden 0,00 0,00 10

TEC1.5 70,00 100,00 7,00 10,00 3,00 7,5%

1. Bærende konstruktioner 20,00 20,00 20

2.1 Vinduer og glasfacader 20,00 20,00 20

3.1 Gulvbelægning 20,00 20,00 20

3.2 Smudsopsamlingszone 10,00 10,00 20

3.3 Rengøringsvenlig indretning 0,00 0,00 20

Tilgængelighed for alle

Kvalitet af udearealer

Tryghed og sikkerhed

Brugernes muligheder for styring af indeklimaet

Forhold for cyklister

Visuel komfort

Brandsikring

Vedligehold og rengøringsvenlighed


TLP

Kriterium

TLP

IndikatorerMax

EVP

scoreMax


% a

f s

am

let

sc

ore

Evaluerings

point (EVP)

væ

gtn

ing

sfa

kto

r


Checklist-point

(TLP - Auditor)

TEC2.1 50,00 100,00 5,00 10,00 3,00 7,5%

PRO3.1 49,0 100 5,00 10 3 2,5%

1. Omkostningsoptimering 7,0 7,00 15

2. Værdibevarelse 3,0 3,00 15

3. Beskyttelse af naturlige ressourcer 7,0 7,00 15

4. Nedsættelse af negative miljøpåvirkninger 7,0 7,00 15

5. Sikring af komfort og velbefindende 7,0 7,00 15

6. Garanti for sikkerhed / sundhed 3,0 3,00 15

7. Garanti for driftssikkerhed 15,0 15,00 15

PRO3.2 80,0 100 8,00 10 3 2,5%

1.1 Brugervejledning 20,0 20,00 20

1.2 Driftsvejledning 0,0 0,00 10

1.3 Retningslinjer for renovering/optimering 15,0 15,00 15

2.1 Bygningsinspektioner 20,0 20,00 20

2.2 Brugerdeltagelse 10,0 10,00 15

2.3 Administrationstilbud 10,0 10,00 10

2.4 Kvalifikationer i Facility management organisationen 5,0 5,00 10

PRO3.3 61,0 100 6,10 10 3 2,5%

1.Kvaliteten af drifts- og servicedokumentationen for

bygningsdele og tekniske anlæg 15,0 15,00 20

2.Kvaliteten af D&V-vejledninger og øvrige

vedligeholdelsesvejledninger7,0 7,00 14

3.CAFM (Computer-aided Facility Management ) / IT-

system / kundeportal10,0 10,00 12

4.Kontrolpligtige anlæg / kontroller for sagkyndige og

eksperter10,0 10,00 10

5.Processer vedr. udbedring af rapporterede fejl /

vedligeholdelse af tekniske anlæg4,0 4,00 4

6.Vedligeholdelsesstrategiens orientering mod

bygningens tilstand10,0 10,00 10

7. Reklamationsstyring 5,0 5,00 10

8.Hensyntagen til energioptimerede tiltag i

vedligeholdelsesstrategien0,0 0,00 10

9. Struktureret overdragelse ved skift af serviceudbyder 0,0 0,00 10

PRO3.4 40,0 100 4,00 10 3 2,5%

1. Energistyring 15,0 15,00 35

2. Vandadministration 7,5 7,50 30

3. Affaldsstyring 5,0 5,00 22,5

4. Administration til ressourcebesparende rengøring 12,5 12,50 12,5

Systematisk vedligeholdelsesstyring

Strategi og kontrolsystem

Ressourceadministration

Kvalitet af administration

Screening for skadelige stoffer


frederiksberg rÅdhus · 2018-10-30 · juni 2017 frederiksberg kommune frederiksberg rÅdhus dgnb...

Documents