første udkast forskningsrapport...u n iv er s it y o f c o pe n h a g en d e p a r t m e n t o f p...
TRANSCRIPT
U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N
D E P A R T M E N T O F P U B L I C H E A L T H
CLASS
Et forskningsprojekt om COVID-19’s betydning for
Læreres Arbejdsmiljø, Sammenhold og Smitteople-
velse
Kirsten Nabe-Nielsen
Inge Larsen
Nina Vibe Fuglsang
Charlotte Juul Nilsson
Oktober 2020
2
Kirsten Nabe-Nielsen, Inge Larsen, Nina Vibe Fuglsang, Charlotte Juul Nilsson: CLASS – et
forskningsprojekt om COVID-19’s betydning for Læreres Arbejdsmiljø, Sammenhold og
Smitteoplevelse, Københavns Universitet, København 2020
ISBN-nummer: 978-87-970492-6-6
3
Indhold
FORORD ..................................................................................................................... 4
RAPPORTENS FORMÅL ........................................................................................... 5
BAGGRUND ............................................................................................................... 5
SAMMENFATNING AF RAPPORTENS PRIMÆRE FUND ........................................ 7
Arbejdspladsens risikohåndtering i forbindelse med COVID-19 ..................................................................... 7
Emotionelle reaktioner på pandemien ................................................................................................................ 7
Mentalt helbred under COVID-19 ...................................................................................................................... 7
Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19 .............................................................................................................. 7
Vilkår for og tilfredshed med undervisningen under COVID-19 ..................................................................... 8
Sociale relationer i og uden for arbejdet ............................................................................................................. 8
KONKLUSION ............................................................................................................ 9
RESULTATER FRA CLASS ..................................................................................... 10
Arbejdspladsens risikohåndtering i forbindelse med COVID-19 ................................................................... 10
Emotionelle reaktioner på pandemien .............................................................................................................. 12
Mental helbred under COVID-19 ...................................................................................................................... 12
Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19 ............................................................................................................ 13
Vilkår for og tilfredshed med undervisningen under COVID-19 ................................................................... 14
Sociale relationer i og uden for arbejdet ........................................................................................................... 15
MATERIALE OG METODER .................................................................................... 18
Studiepopulation og dataindsamling ................................................................................................................. 18
Repræsentativitet ................................................................................................................................................ 18
Prædiktorer for frafald ...................................................................................................................................... 21
ANSVARSFORDELING OG INTERESSEKONFLIKTER ......................................... 23
LITTERATURLISTE .................................................................................................. 24
4
Forord
COVID-19-pandemien har omfattende kon-
sekvenser for frontlinjemedarbejderes ar-
bejdsmiljø1,2, men der er begrænset viden om
konsekvenserne af pandemier uden for hospi-
talssektoren og blandt andre professioner end
læger og sygeplejersker. Imidlertid har andre
frontlinjemedarbejderes arbejde også været
underlagt en omfattende omorganisering som
led i det samfundsmæssige respons på CO-
VID-19-pandemien. Folkeskolelærere er cen-
trale aktører i den forbindelse, fordi folkesko-
lerne – ud over deres normale funktioner –
også spiller en vigtig rolle i begrænsning af
smittespredning. Denne centrale rolle har haft
stor indflydelse på lærernes arbejdsopgaver
og vilkårene for udførelsen af undervisnings-
opgaver.
På verdensplan har midlertidig lukning af
skoler været et udbredt tiltag for at begrænse
spredningen af COVID-193. Da folkeskolerne
lukkede i Danmark fik lærerne ansvar for akut
implementering af nye undervisningsformer i
form af online-undervisning hjemmefra. Kon-
sekvenserne af det omfattende hjemmear-
bejde, både for lærere og andre jobgrupper,
har da også været omdrejningspunktet for me-
get af den arbejdsmiljøforskning, der blev ini-
tieret, da COVID-19 nåede Danmark i foråret
2020.
I forbindelse med den gradvise genåbning af
folkeskolerne har der vist sig nye problemstil-
linger, da lærere har skullet implementere til-
tag til begrænsning af smittespredning, fx
hyppig håndvask samt afstand til og mellem
eleverne. For folkeskolelærere er et stort om-
fang af onlineundervisning hjemmefra ikke
en bæredygtig løsning. Derfor er der behov
for viden om betydningen af pandemier for
arbejdsmiljøet på folkeskolerne – både de po-
sitive og negative aspekter – og om bæredyg-
tige indsatser rettet mod begrænsning af smit-
tespredning på længere sigt. Sådanne indsat-
ser skal realistisk set kunne indgå som en del
af en ny, normal hverdag.
Forskere fra Københavns Universitet (KU)
tog derfor initiativ til et samarbejde med Dan-
marks Lærerforening (DLF) om undersøgel-
sen CLASS – et forskningsprojekt om COVID-
19’s betydning for Læreres Arbejdsmiljø,
Sammenhold og Smitteoplevelse.
Undersøgelsen omfatter lærere i folkeskolen i
Danmark. Data fra de to første runder af un-
dersøgelsen blev indsamlet i perioden 6.-17.
maj og 16.-26. juni 2020. Spørgeskemaerne
blev udarbejdet af lektor Kirsten Nabe-Niel-
sen (KU), lektor Charlotte Juul Nilsson (KU),
arbejdsmiljøkonsulent Inge Larsen (DLF) og
analysekonsulent Nina Vibe Fuglsang (DLF).
I nærværende rapport har vi valgt at præsen-
tere vores datamateriale i deskriptiv form med
den hensigt, at viden herfra hurtigst muligt
kan indgå i arbejdsmiljøarbejdet inden for fol-
keskoleområdet under COVID-19.
5
Rapportens formål
Der er meget sparsomme beskrivelser i litte-
raturen af de pandemi-relaterede konsekven-
ser for folkeskolelæreres arbejdsmiljø og triv-
sel. En sådan viden er imidlertid vigtig på
grund af lærernes aktuelle samfundsmæssige
opgaver i relation til undervisning og samtidig
begrænsning af smittespredning. Nødvendig-
heden af viden på området er yderligere for-
stærket af et muligt fremtidsscenarie, hvor be-
grænsning af smittespredning i større eller
mindre omfang måske bliver en del af en ny
hverdag i folkeskolen. Formålet med nærvæ-
rende rapport er at fremlægge resultaterne fra
de to første runder af CLASS og dermed stille
viden til rådighed for politikere, forskere, le-
dere, medarbejdere og arbejdsmiljøprofessio-
nelle inden for folkeskoleområdet.
Baggrund
Der mangler viden om betydningen af CO-
VID-19 for arbejdsmiljøet4, selvom der fore-
ligger nogle studier af mulige konsekvenser af
pandemier. Fx er mentale helbredsproblemer
blandt læger og sygeplejersker eller andet
hospitalspersonale hyppigt beskrevet i rela-
tion til COVID-195-8.
Også hospitalspersonale, som arbejdede un-
der Influenza A/H1N1 pandemien oplevede
psykiske reaktioner9. Et studie fra hospitals-
sektoren har vist, at ikke-klinisk personale var
mere belastede af at arbejde under en pandemi
end klinisk personale6, så det tyder på, at de
emotionelle reaktioner på pandemier kan
være jobgruppespecifikke. Disse reaktioner
kan bl.a. hænge sammen med, hvor vant man
er til fx at anvende personlige værnemidler10.
Under et virusudbrud forventes jobgrupper
uden for sundheds/hospitalssektoren at påtage
sig en rolle i forbindelse med begrænsning af
smittespredning i samfundet11, samtidig med
at de udfører deres kerneopgaver. Således er
der en række jobgrupper, som potentielt ek-
sponeres for virus12. Den enkelte medarbejder
skal således håndtere frygten for smitte sam-
tidig med, at de forventes at gå på arbejde13,14.
I den sammenhæng har det ikke overraskende
vist sig vigtigt, at frontlinjemedarbejderne op-
lever, at lederen tager medarbejdernes behov
alvorligt15.
I Danmark er frygt for selv at blive smittet el-
ler at smitte andre, enten i hjemmet eller i for-
bindelse med arbejdet med borgere, klienter
mv., udbredt blandt frontlinjemedarbejdere,
der fx arbejder i ældreplejen eller i ambulan-
ceservice16. Resultater fra tidligere undersø-
gelser blandt sundhedspersonale peger på, at
mangel på information samt mangel på per-
sonlige værnemidler, manglende adgang til
test og manglende viden om faktuel smitteri-
siko forværrer frygt10,17,18. Imidlertid forelig-
ger der indtil nu kun meget begrænset viden
om, hvordan lærere reagerer på en pandemi
og dokumentation af, hvilke udfordringer de
møder i deres arbejde.
Det er eksempelvis muligt, at COVID-19-
pandemien kan sætte eksisterende samar-
bejdsrelationer under pres. Forskelle i medar-
bejdernes emotionelle reaktioner på COVID-
19 eller individuelle sårbarhed (egen eller fa-
miliemedlemmers) overfor COVID-1919 kan
måske initiere eller forstærke interpersonelle
konflikter.
Ændringerne i opgaveløsningen og arbejds-
vilkårene kan også have forstærket nødven-
digheden af gode sociale relationer i arbejdet,
6
fx i form af vejledning fra kolleger i forbin-
delse med omlægning til digital nødundervis-
ning, da det blev aktuelt i pandemiens indle-
dende fase i Danmark. Således kan mekanis-
mer under ”coronakrisen” også have forstær-
ket samarbejdet og fællesskabsfølelsen på ar-
bejdspladsen, men der mangler viden om kon-
sekvenserne af COVID-19 for de sociale rela-
tioner på arbejdet, både på kort og langt sigt.
Denne viden er vigtig, da det sociale klima på
arbejdspladsen kan have væsentlig betydning
for opgaveløsningen – både i relation til un-
dervisningen og pandemi-kontrol.
Et kvalitativt projekt med tre lærere har be-
skrevet, at arbejdet under skolelukningen op-
levedes som mere grænseløst20. Dette fund
genfindes i en anden kvalitativ undersøgelse
af fjernundervisning gennemført blandt 19
lærere på folkeskoler eller privatskoler21.
Sidstnævnte undersøgelse beskriver desuden,
at perioden har været særligt vanskelig for læ-
rere, der ikke er fortrolige med IT, som har
løse kollegiale netværk eller har hjemmebo-
ende børn21. I forhold til sidstnævnte kan det
fx være afgørende at have en leder og kolle-
ger, der er forstående over for vanskelighe-
derne ved at arbejde hjemme under nedluk-
ningen af skoler og børnepasningsområdet.
En vigtig konklusion var samtidig, at perio-
den samlet set havde været positiv på grund af
de erfaringer, den bidrog med21.
En dansk undersøgelse af elev- og forældre-
perspektivet på undervisningen under CO-
VID-19 konkluderer, at hovedparten synes, at
lærerne klarer det godt, og at der er god støtte
fra skolen22. Der er dog også ca. 10% som er
negative i deres vurderinger, og hver fjerde
forælder har vanskeligt ved at balancere ar-
bejdet og involveringen i børnenes skolear-
bejde22. Lærerne skal således navigere i denne
situation, som potentielt kan have indvirkning
på forældresamarbejdet. Danske spørgeske-
madata fra 174 skolelærere peger desuden på,
at emotionelle reaktioner på COVID-19 (ner-
vøsitet eller ængstelse) er udbredt, men sam-
tidig har den gennemførte undervisning efter
genåbningen både understøttet glæden ved at
undervise og samarbejdet med kollegerne23.
Det kan opleves som en skærpende omstæn-
dighed for lærere og andre frontlinjemedar-
bejdere, at i en samfundsmæssig kontekst,
hvor begrænsning af social kontakt anbefales,
forventes disse grupper at møde op på deres
arbejdsplads. Dette kan, i kombination med
den massive mediedækning af antallet af
smittede og døde med COVID-19, forstærke
følelsen af at være i fare24. Dette sker på trods
af, at især yngre børn tilsyneladende spiller en
begrænset rolle i forbindelse med spredning
af COVID-1925,26. Den offentlige diskurs kan
også medføre social stigmatisering af speci-
fikke (job)grupper og evt. også deres familier,
hvis de anses for at være potentielle smittebæ-
rere14,24,27-30, og der er også i Danmark set ek-
sempler på at fx plejemedarbejdere er blevet
chikaneret. Medier har samtidig rapporteret,
at frygten for at bringe smitte med hjem har
medført, at nogle frontlinjemedarbejdere in-
den for sundhedssektoren helt isolerede sig
fra deres egen familie i pandemiens første
fase. Imidlertid mangler der viden om den
spillover effekt arbejdet ”i fronten” kan have
for læreres sociale relationer uden for arbejdet
under en pandemi.
På denne baggrund vil vi med de første to run-
der af CLASS belyse oplevelsen af arbejds-
pladsens COVID-19-risikohåndtering, emoti-
onelle reaktioner på pandemien, mentalt hel-
bred, det psykiske arbejdsmiljø, vilkår for og
tilfredshed med undervisningen samt de soci-
ale relationer i og uden for arbejdet under CO-
VID-19. Denne fremlæggelse af data kan be-
tragtes som første skridt på vejen til at identi-
ficere tiltag, som kan sikre et godt arbejds-
miljø blandt frontlinjemedarbejdere, også in-
den for folkeskoleområdet, under en pandemi.
7
Sammenfatning af rapportens primære fund
Nedenfor sammenfattes rapportens primære
fund. Resultaterne er baseret på spørgeskema-
besvarelser fra 2.673 folkeskolelærere i maj
2020. Blandt disse indgår 1.241 deltagere i
vores resultater fra den opfølgende spørge-
skemaundersøgelse juni 2020.
Vi henviser til resultatafsnittet og Figur 1-14
for information om svarfordelinger på spørgs-
målene i undersøgelsen og til materiale- og
metode-afsnittet for en mere detaljeret beskri-
velse af datamaterialet, herunder en profil af
deltagerne og frafaldsanalyser.
Arbejdspladsens risikohåndtering i
forbindelse med COVID-19
Et flertal har kendskab til retningslinjerne
for begrænsning af smittespredning, er
trygge ved kollegernes måder at handle på
for at undgå smittespredning og har ad-
gang til de nødvendige værnemidler. Et få-
tal har været i tæt kontakt med smittede, og
et flertal oplever, at der tages hensyn til
medarbejdere, der tilhører en risikogruppe
i forhold til COVID-19.
Vores fund peger i retning af, at informati-
onen til lærerne om, hvornår de skal lade
sig teste for COVID-19 kan forbedres, at
inddragelsen af medarbejderrepræsentan-
ter i organiseringen af arbejdet under CO-
VID-19 kan gøres tydeligere for de øvrige
medarbejdere, og at der kan rettes mere op-
mærksomhed mod de medarbejdere, som
bor sammen med personer, der tilhører en
risikogruppe i forhold til COVID-19.
Emotionelle reaktioner på pandemien
Et mindretal er bekymrede for at møde op
på arbejdspladsen under COVID-19.
Emotionelle reaktioner på pandemien i
form af frygt for at blive smittet eller at
overføre smitte fra arbejdet til hjemmet el-
ler at smitte elever er udbredt blandt delta-
gerne i undersøgelsen.
Mentalt helbred under COVID-19
Oplevelsen af udbrændthed, selvoplevet
stress eller dårlig søvnkvalitet er ikke sy-
stematisk hyppigere forekommende sam-
menlignet med indikatorer for mentalt hel-
bred og søvn blandt erhvervsaktive i Dan-
mark inden COVID-19.
Omkring hver femte deltager oplever be-
kymringer i forhold til at kunne holde til
arbejdet under de aktuelle betingelser.
Dette fund fortjener opmærksomhed, så-
fremt nogle af indsatserne for at begrænse
smittespredning i fremtiden normaliseres
og kommer til at udgøre en del af de opga-
ver, som lærere skal varetage ud over un-
dervisningen.
Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19
I juni 2020 var der omtrent lige mange, der
oplevede, at det psykiske arbejdsmiljø var
blevet værre, som der oplevede, at det var
blevet bedre sammenlignet med normalt.
Det er positivt, at kun et fåtal af deltagerne
oplever, at der bliver stillet modsatrettede
krav til dem, og at de skal løse unødven-
dige arbejdsopgaver.
I maj 2020 oplevede en stor andel af delta-
gerne, at arbejdet var blevet mere grænse-
løst, og i juni 2020 oplevede halvdelen af
deltagerne, at de ikke kunne holde pauser i
løbet af arbejdsdagen. Manglende mulig-
8
hed for mental afkobling i løbet af arbejds-
dagen og efter arbejde kan udgøre en be-
lastning.
Vilkår for og tilfredshed med under-
visningen under COVID-19
Omkring halvdelen af deltagerne havde
vanskeligt ved at omlægge undervisningen
til digital undervisning. Dette fund peger
på et muligt behov for kompetenceudvik-
ling i forhold til digital undervisning som
forberedelse på eventuelle fremtidige pan-
demier. Det er samtidig positivt, at en tred-
jedel ikke fandt omlægningen af undervis-
ningen vanskelig.
Hver tredje deltager var tilfreds med kvali-
teten af undervisningen i maj og juni 2020.
I maj var hver fjerde deltager utilfreds med
kvaliteten af undervisningen og i juni var
hver femte deltager utilfreds med kvalite-
ten af undervisningen. Indsatser til forbed-
ring af undervisningskvaliteten kan derfor
være relevante.
Sociale relationer i og uden for arbej-
det
Omkring halvdelen af deltagerne oplevede
at afstandskravet påvirkede relationen til
eleverne i negativ retning.
Det tyder ikke på, at de sociale relationer i
arbejdet – fx sammenholdet med kolleger
– systematisk er blevet påvirket negativt,
da der er omtrent lige mange deltagere, der
oplever henholdsvis en positiv eller en ne-
gativ påvirkning.
Flertallet svarer desuden, at de får tilstræk-
kelig hjælp og støtte fra deres kolleger og
leder, samt at arbejdet bliver anerkendt og
påskønnet af ledelsen og forældre.
Hver tredje lærer oplever, at deres arbejde
bliver påskønnet og anerkendt af det omgi-
vende samfund, mens knap hver femte
ikke oplever anerkendelse og påskønnelse
fra det omgivende samfund.
I forhold til deltagernes sociale liv uden for
arbejdet, så svarer flertallet, at de kun i no-
gen grad, i mindre grad eller slet ikke har
været bekymrede for at være sammen med
eller har undgået at være sammen med per-
soner i den nære omgangskreds. Mindre
end hver femte deltager har oplevet, at
blive undgået af personer i deres nære om-
gangskreds efter de er kommet tilbage på
skolen.
9
Konklusion
Det tyder på, at folkeskolerne har håndteret
COVID-19-pandemien således, at vi på
mange parametre ikke observerer omfattende
negative konsekvenser for deltagerne i
CLASS.
Inden for nogle specifikke områder ser vi dog
en nødvendighed af at identificere indsatser til
forbedring af arbejdsmiljøet i relation til pan-
demien.
Inden for flere af de områder, vi undersøger,
indikerer svarene en stor spredning i deltager-
nes oplevelser af deres arbejdsmiljø under
COVID-19. Det betyder, at der både er poten-
tiale for at lære af de folkeskolelærere og ar-
bejdspladser, hvor der ses positive erfaringer,
og at rette ekstra opmærksomhed mod de fol-
keskolelærere og arbejdspladser, hvor det op-
leves vanskeligere at håndtere pandemien.
Følger vi resultaterne i nærværende rapport,
skal indsatsen rettes mod:
Information om passende test-adfærd.
Opmærksomhed mod de bekymringer det
kan medføre at bo sammen med personer,
der tilhører en risikogruppe i forhold til
COVID-19.
Tydeliggørelse af inddragelsen af medar-
bejderrepræsentanter i organiseringen af
arbejdet under COVID-19, når det sker.
Afdækning af hvilke virkemidler, der kan
begrænse folkeskolelærernes frygt for at
blive smittet, bringe smitte med hjem eller
at smitte elever og bekymringer i forhold
til at kunne holde til arbejdet under de ak-
tuelle betingelser.
Understøttelse af mulighederne for pauser
i løbet af arbejdsdagen og mental afkob-
ling uden for arbejdstiden.
Identifikation af indsatser, der kan bidrage
til optimering af undervisningen under de
ændrede vilkår.
Identifikation af arbejdspladser og teams,
hvor de særlige arbejdsvilkår under CO-
VID-19 har haft negativ indflydelse på
sammenholdet med kollegerne.
10
Resultater fra CLASS
Arbejdspladsens risikohåndtering i
forbindelse med COVID-19
Deltagerne blev stillet seks spørgsmål, der re-
laterede sig til arbejdspladsens håndtering af
COVID-19. I både maj og juni 2020 fandt vi,
at hovedparten af deltagerne (≥90%) var (me-
get) enige i, at de på deres arbejdsplads vidste,
hvilke retningslinjer der skulle følges for at
undgå smittespredning. Lidt færre – 2/3 til 3/4
– var (meget) enige i, at de på deres arbejds-
plads vidste, hvornår de skulle lade sig teste,
og at de var trygge ved den måde, deres kol-
leger handlede på for at undgå smittespred-
ning (Figur 1).
I både maj og juni 2020 svarede hovedparten
af deltagerne, at de havde adgang til de nød-
vendige værnemidler (fx sprit, sæbe og hand-
sker), og en mindre andel (5-7%) svarede be-
kræftende på, at de havde være i tæt kontakt
med elever, kolleger eller forældre, der var
konstateret smittet med COVID-19. Ikke
overraskende var det ca. hver fjerde deltager,
som ikke vidste, om de havde været i kontakt
med en smittet. I juni 2020 svarede 44%, at
medarbejderrepræsentanterne (tillidsrepræ-
sentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten)
på deres skole, havde været inddraget i tilret-
telæggelsen af arbejdet i forbindelse med CO-
VID-19, mens næsten halvdelen ikke vidste,
om det havde været tilfældet (Figur 2).
I juni 2020 undersøgte vi deltagernes ople-
velse af, om arbejdspladsen tog hensyn til
medarbejdere, der enten selv tilhørte en risi-
kogruppe i forhold til COVID-19, eller som
boede sammen med personer, som tilhørte en
risikogruppe i forhold til COVID-19.
Risikogrupper i forhold til COVID-19 blev
defineret ud fra Sundhedsstyrelsens definition
af risikogrupper på det pågældende tidspunkt,
dvs. personer over 80 år eller i plejebolig samt
personer, der er meget overvægtige eller har
en kronisk sygdom.
Knap 2/3 af deltagerne oplevede, at der blev
taget hensyn til medarbejdere, som selv var i
risiko, mens omkring hver tiende ikke ople-
vede dette hensyn. Omkring en tredjedel af
deltagerne oplevede, at der blev taget hensyn
til medarbejdere, som boede sammen med en
person, som tilhørte en risikogruppe, mens
hver femte deltager ikke oplevede dette hen-
syn (Figur 3).
11
Figur 1: Arbejdspladsens håndtering
af COVID-19. Figuren viser ande-
len, der svarer ”(meget) enig" til
spørgsmål om arbejdspladsens vi-
den om retningslinjer, viden om
hvornår medarbejderne skal lade
sig teste, og om de føler sig trygge
ved deres kollegers handlinger for at
undgå smittespredning.
Figur 2: Adgang til værnemidler,
kontakt til smittede og medarbejder-
inddragelse. Figuren viser andelen,
der svarer "ja", "nej" eller "ved ikke"
til spørgsmål om adgang til værne-
midler, kontakt til smittede og ind-
dragelse af medarbejderrepræsen-
tanter.
TR = Tillidsrepræsentant.
AMR = Arbejdsmiljørepræsentant.
Figur 3: Hensyn til risikogrupper.
Figuren viser svarfordelingen på
spørgsmålene om, hvorvidt der på
arbejdspladsen bliver taget hensyn
til medarbejdere, der selv tilhører
en risikogruppe i forhold til COVID-
19, og til medarbejdere, der bor
sammen med personer, der tilhø-
rer en risikogruppe i forhold til CO-
VID-19. Spørgsmålene blev kun
stillet i juni 2020.
12
Emotionelle reaktioner på pandemien
Deltagerne blev stillet fire spørgsmål, om de-
res emotionelle reaktioner i relation til CO-
VID-19.
Vi fandt, at en mindre del af deltagerne (hen-
holdsvis 24% og 13%) var bekymrede for at
møde op på deres arbejdsplads. Det er overra-
skende, da omkring hver tredje deltager i både
maj og juni 2020 frygtede at blive smittet med
COVID-19 i forbindelse med deres arbejde.
Samtidig var det knap halvdelen, der frygtede
at bringe smitte med hjem, og knap hver
tredje deltager, som frygtede at smitte elever
med COVID-19 i forbindelse med arbejdet
(Figur 4).
Mental helbred under COVID-19
I både maj og juni 2020 spurgte vi, om ople-
velsen af udbrændthed, bekymringer i forhold
til at kunne arbejde under de aktuelle betin-
gelser og selvoplevet stress. I juni 2020 bad vi
også deltagerne vurdere deres egen søvnkva-
litet.
I både maj og juni 2020 svarede 15%, at de
følte sig udbrændte, mens ca. hver femte be-
kymrede sig om, hvorvidt de kunne holde til
at arbejde under de aktuelle betingelser i læn-
gere tid. Det var også ca. hver femte, der
havde følt sig stresset hele tiden eller ofte in-
den for de sidste to uger, og den samme andel
oplevede at have en dårlig søvnkvalitet (Figur
5).
Figur 4: Emotionelle reaktioner på
COVID-19. Figuren viser andelen
af deltagere, der svarer ”(meget)
enig” til spørgsmål om, hvorvidt de
er bekymrede for at møde op på ar-
bejdspladsen, de frygter at blive
smittet med COVID-19 i forbindelse
med arbejdet, frygter at bringe
smitte fra arbejdspladsen og med
hjem, og frygter at smitte elever
med COVID-19 i forbindelse med
arbejdet. De sidste 3 spørgsmål
blev kun stillet til de personer (maj:
2.298, juni: 1.234), som havde væ-
ret fysisk til stedet på skolen i for-
bindelse med undervisning eller
møder mv.
Figur 5: Indikatorer for mentalt hel-
bred under COVID-19. Figuren vi-
ser andelen, der har svaret “i (me-
get) høj grad” til spørgsmålet om ud-
brændthed og til spørgsmålet om
bekymringer i forhold til at kunne
holde til at arbejde under de nuvæ-
rende betingelser i længere tid,
”ofte” eller ”hele tiden” til spørgsmå-
let om oplevelsen af stress inden for
de sidste to uger, og ”(meget) dårlig”
til spørgsmålet om søvnkvalitet.
13
Figur 6: Grænseløst arbejde og psy-
kisk arbejdsmiljø. Figuren viser
svarfordelingen på spørgsmål om,
hvordan grænsen var mellem ar-
bejdsliv og privatliv, og hvordan del-
tagerne oplevede det psykiske ar-
bejdsmiljø. Deltagerne blev bedt om
at sammenligne situationen på det
pågældende tidspunkt med, hvor-
dan det normalt var.
Psykisk arbejdsmiljø under COVID-19
I maj og juni 2020 undersøgte vi deltagernes
oplevelse af grænseløshed i arbejdet og det
psykiske arbejdsmiljø.
Ikke overraskende var det ca. 2/3 af delta-
gerne i maj 2020, der oplevede at grænserne
mellem arbejde og privatliv var blevet mere
flydende – særligt i pandemiens begyndelse,
hvor der stadig var en stor gruppe, som ude-
lukkende varetog undervisning online. På
samme tidspunkt var det ca. halvdelen af del-
tagerne som svarede, at det psykiske arbejds-
miljø var blevet værre. I maj og juni 2020 var
det henholdsvis ca. hver fjerde og hver tredje
deltager, der oplevede, at de havde et bedre
psykisk arbejdsmiljø end normalt (Figur 6).
I juni 2020 undersøgte vi muligheden for at
holde pause og oplevelsen af modsatrettede
krav og unødvendige arbejdsopgaver. Vi
fandt, at et mindretal rapporterede en (meget)
høj grad af modsatrettede krav og unødven-
dige arbejdsopgaver. Imidlertid er det mere
end halvdelen, der svarer, at de i mindre grad
eller slet ikke kan holde pauser i løbet af en
arbejdsdag (Figur 7).
Figur 7: Mulighed for pause, modsat-
rettede krav i arbejdet og unødven-
dige arbejdsopgaver. Figuren viser
andelen, der svarer ”i (meget) høj
grad”, ”i nogen grad” eller ”I mindre
grad” og ”slet ikke” til spørgsmål om
muligheden for at holde pauser i lø-
bet af arbejdsdagen, om der bliver
stillet modsatrettede krav i arbejdet,
og om der skal udføres arbejdsopga-
ver, som de synes er unødvendige.
Spørgsmålene blev kun stillet i juni
2020.
14
Vilkår for og tilfredshed med undervis-
ningen under COVID-19
I begyndelsen af pandemien var der stort sam-
fundsmæssigt fokus på organiseringen af
hjemmearbejdet – i mange tilfælde samtidig
med pasning af yngre børn. I vores data angav
31%, at de boede sammen med børn i alders-
gruppen op til 5. klasse, mens 33% boede
sammen med børn fra 6. klasse eller ældre.
I maj 2020 var det omkring hver femte delta-
ger i undersøgelsen, som fandt det vanskeligt
at arbejde hjemmefra uden at blive forstyrret,
og ca. halvdelen af deltagerne havde svært
ved at omlægge undervisningen til digital un-
dervisning. I forhold til sidstnævnte, var det
ca. hver tredje som ikke fandt den digitale
omlægning svær (Figur 8).
Ser vi på lærernes vurdering af kvaliteten i un-
dervisningen under de gældende vilkår, så var
omkring 2/3 enige i udsagnet om, at de var til-
fredse med kvaliteten af undervisningen,
mens 27% af deltagerne i maj og 20% af del-
tagerne i juni ikke var tilfredse med kvaliteten
af den undervisning, de leverede (Figur 9).
Figur 8: Hjemmearbejde uden for-
styrrelser og omlægning til digital
undervisning. Figuren viser ande-
len, der svarede ”(meget) enig”,
”hverken enig eller uenig” eller
”(meget) uenig” til spørgsmål om,
hvorvidt de kunne arbejde hjemme-
fra uden at blive forstyrret, og om
det var svært at omlægge undervis-
ningen til digital undervisning.
Spørgsmålene blev kun stillet i maj
2020.
Figur 9: Tilfredshed med kvaliteten
af undervisningen. Figuren viser
svarfordelingen på spørgsmålet om,
hvorvidt deltageren var enig i ud-
sagnet om, at han/hun var tilfreds
med kvaliteten af sin undervisning
under vilkårene på det pågældende
tidspunkt.
15
Sociale relationer i og uden for arbej-
det
De arbejdsrelaterede sociale relationer angår
både kontakten med kolleger, ledere, elever
og forældre. I maj 2020 undersøgte vi lærer-
nes oplevelse af belastning på grund af foræl-
drehenvendelser, og hvordan afstandskravene
påvirkede relationen til eleverne. Ca. halvde-
len oplevede ingen forskel i forældrehenven-
delserne sammenlignet med normalt, mens
omkring hver fjerde oplevede henholdsvis
større eller mindre belastning i forhold til nor-
malt. Ca. halvdelen af deltagerne oplevede, at
relationen til eleverne blev påvirket negativt
af afstandskravet (Figur 10).
I både maj og juni 2020 fandt vi, at ca. 1/3 af
deltagerne oplevede, at de særlige arbejdsfor-
hold under COVID-19 havde en negativ be-
tydning for sammenholdet med de nærmeste
kolleger, men samtidig var der næsten lige så
mange, der oplevede, at sammenholdet var
forbedret (Figur 11).
Vi undersøgte også deltagernes oplevelse af at
få tilstrækkelig hjælp og støtte fra henholdsvis
kolleger og ledere. I både maj og juni 2020
svarede ca. tre ud af fire deltagere, at de var
(meget) enige i, at de fik tilstrækkelig hjælp
og støtte fra deres kolleger, og lidt over halv-
delen fik tilstrækkelig hjælp og støtte fra de-
res leder (Figur 12).
Anerkendelse af det arbejde, man udfører, kan
fungere som en buffer mod stress-belastnin-
ger. I begge runder af undersøgelsen spurgte
vi om oplevelsen af at blive anerkendt og på-
skønnet af ledelsen, forældre og det omgi-
vende samfund. Fordelingen af besvarelserne
er nogenlunde uændret i de to runder af vores
dataindsamling, hvor flertallet oplever aner-
kendelse fra ledelsen og forældre, og 1/3 op-
lever, at deres arbejde bliver anerkendt og på-
skønnet af det omgivende samfund (Figur
13).
I juni 2020, da alle årgange igen modtog un-
dervisning på skolerne, stillede vi deltagerne
spørgsmål om, hvilken betydning dét, at de
var tilbage på skolen (og dermed potentielt
kunne blive udsat for smitte), havde for deres
sociale relationer i privatlivet. Vi fandt, at et
mindretal på 18% var bekymrede for at være
sammen med personer i den nære omgangs-
kreds, og at 27% havde undgået at være sam-
men med personer i den nære omgangskreds,
mens 16% havde oplevet at blive undgået af
personer i den nære omgangskreds (Figur 14).
Figur 10: Graden af belastning på
grund af forældrehenvendelser og
afstandskravets betydning for relati-
onen til eleverne. Figuren viser an-
delen, der svarer henholdsvis ”I
(meget) højere grad”, ”ingen for-
skel” og ”i (meget) mindre grad” til
spørgsmålet om forældrehenven-
delser og ”i (meget) positiv retning”,
”hverken positiv eller negativ” og ”i
(meget) negativ retning” til spørgs-
målet om relationen til eleverne.
Spørgsmålene blev kun stillet i maj
2020.
16
Figur 11: Sammenhold med de nær-
meste kolleger. Figuren viser svar-
fordelingen på spørgsmålet om del-
tagernes oplevelse af, hvordan de
særlige arbejdsforhold under CO-
VID-19 har påvirket følelsen af sam-
menhold med de nærmeste kolle-
ger.
Figur 12: Hjælp og støtte fra kolleger
og leder. Figuren viser svarfordelin-
gen på spørgsmålet om, hvorvidt
deltageren oplevede at få tilstræk-
kelig hjælp og støtte fra henholdsvis
kolleger og leder.
Figur 13: Anerkendelse og påskøn-
nelse. Figuren viser svarfordelingen
på spørgsmålene om, hvorvidt delta-
gerne oplever at vedkommendes ar-
bejde bliver anerkendt og påskønnet
af ledelsen, forældre og det omgi-
vende samfund.
17
Figur 14: Sociale kontakter uden for
arbejdet. Figuren viser svarfordelin-
gen på spørgsmålet om, hvorvidt
deltageren er bekymret for at være
sammen med personer i den nære
omgangskreds, har undgået at
være sammen med personer i den
nære omgangskreds, eller har ople-
vet at blive undgået af personer i
den nære omgangskreds, efter at
deltageren kom tilbage på skolen.
18
Materiale og metoder
Studiepopulation og dataindsamling
Deltagere til CLASS blev rekrutteret via
DLF’s medlemsregister. I begge runder af un-
dersøgelsen udsendte vi en påmindelse ca. en
uge efter den første udsendelse af spørgeske-
maet. Baseline-spørgeskemaet blev udsendt
til 10.000 tilfældigt udvalgte medlemmer in-
den for målgruppen. Dataindsamlingen fore-
gik d. 6.-17. maj 2020. I alt 3.026 personer
svarede på spørgeskemaet (30%). Blandt
disse opfyldte 2.673 inklusionskriterierne, og
232 blev ekskluderet, da de ikke underviste på
det almene område, og 121 blev ekskluderet
da de ikke aktuelt underviste. I alt 2.320 gav
samtykke til, at vi måtte kontakte dem igen.
Vi gennemførte første opfølgningsundersø-
gelse d. 16.-26. juni 2020 og modtog svar fra
1.261 personer (54%). Blandt disse opfyldte
1.241 inklusionskriterierne. I alt blev 20 per-
soner blev ekskluderet, da de ikke aktuelt un-
derviste.
Deltagere som udelukkende havde varetaget
online-undervisning og ikke havde været fy-
sisk til stede på skolen i perioden efter påske-
ferien/siden sidste undersøgelse, svarede ikke
på spørgsmål, der vedrørte frygt for smitte og
at viderebringe smitte. I analyserne af disse
specifikke spørgsmål indgik derfor henholds-
vis 2.298 personer (maj 2020) og 1.234 per-
soner (juni 2020).
Tabel 1 viser en profil af deltagerne i de to
runder af CLASS.
Repræsentativitet
Nedenfor fremlægger vi data og analyser, der
belyser i hvilken grad deltagerne i undersø-
gelsen kan betragtes som repræsentative for
gruppen af inviterede. Disse analyser kan
danne grundlag for en vurdering af, om under-
søgelsens resultater er skævvredet.
Tabel 2 illustrerer fordelingen af deltagere i
de to første runder af CLASS sammenlignet
med DLF-medlemmer inden for undersøgel-
sens specifikke målgruppe. Mænd er en smule
underrepræsenterede i vores datamateriale.
Det største frafald ses dog i den yngste alders-
gruppe, der udgør henholdsvis 20% (baseline)
og 16% (første opfølgning) af vores studiepo-
pulation mod 32% af den tilsvarende gruppe
af medlemmer i DLF. Til gengæld er særligt
de 50-59-årige overrepræsenterede.
I forhold til deltagelsen i landets regioner, så
er Region Hovedstaden lidt underrepræsente-
ret, mens Region Sjælland er overrepræsente-
ret. For variable, hvor der en betydelig forskel
i distributionen mellem de forskellige alders-
grupper, vil underrepræsentationen af de yng-
ste deltagere have betydningen for fundene.
19
Tabel 1: Tabellen viser en profil af de deltagere, der opfyldte inklusionskriterierne for deltagelse i maj og juni 2020 (underviste på det almene område i folkeskolen og underviste på tidspunktet for udsendelse af spørge-skemaet).
CLASS (baseline)
CLASS (første opfølgning)
n % n %
Køn Kvinde 2032 76 959 77
Mand 633 24 280 23
Uoplyst 8 0,3 2 0,2
Alder Under 40 år 522 20 197 16
40-49 år 878 33 399 32
50-59 år 875 33 454 37
60 år eller ældre 394 15 191 15
Uoplyst 4 0,1
Region Hovedstaden 702 26 301 24
Sjælland 403 15 204 16
Syddanmark 609 23 289 23
Midtjylland 677 25 329 27
Nordjylland 282 11 118 10
Samlivsstatus1, 2 Partner 2001 75 950 77
Forældre eller andre voksne 210 8 112 9
Børn i 5. klasse eller yngre 825 31 358 29
Børn fra 6. klasse eller ældre 880 33 409 33
Jeg bor alene 300 11 136 11
Tilhører selv en risiko-gruppe ift. COVID-193
Ja 171 14
Nej 1027 83
Ved ikke/ønsker ikke at svare 43 3
Bor sammen med en, der tilhører en risikogruppe3
Ja 165 13
Nej 1061 86
Ved ikke/ønsker ikke at svare 15 1
En eller flere personer i min nære omgangskreds tilhører en risikogruppe3
Ja 752 61
Nej 452 36
Ved ikke/ønsker ikke at svare 37 3
Klassetrin2 Indskoling (0-3. klasse) 1038 39 460 37
Mellemtrin (4.-6. klasse) 1175 44 518 42
Udskoling (7.-9. klasse) 1039 39 468 38
Undervisningstype2 Nødundervisning på skolen 1791 67 1226 99
Digital nødundervisning hjemmefra 1334 50 78 6
1 Kun spurgt ved baseline, 2 Deltagerne kunne give flere svar, 3 Kun spurgt ved første opfølgning.
20
Tabel 2: Fordelingen af deltagere på køn, alder, arbejdsregion og stillingstype i CLASS sammenlignet med Danmarks Lærerforenings medlemmer inden for un-dersøgelsens specifikke målgruppe.
CLASS Baseline
Class første opfølgning
Medlemmer af DLF
n
Køn
Mand 24% 23% 27%
Kvinde 76% 77% 73%
Alder
20-39 år 20% 16% 32%
40-49 år 33% 32% 33%
50-59 år 33% 37% 24%
60+ år 15% 15% 11%
Region
Hovedstaden 26% 24% 30%
Sjælland 15% 17% 14%
Syddanmark 23% 23% 21%
Midtjylland 25% 26% 24%
Nordjylland 11% 10% 11%
Stillingstype
Lærer 94% 95% 94%
Børnehaveklasseleder 6% 5% 6%
21
Prædiktorer for frafald
Med henblik på at vurdere om deltagelse i un-
dersøgelsen hænger sammen med centrale
COVID-19-relaterede variable har vi analyse-
ret sammenhængen mellem at ville deltage i
CLASS og henholdsvis frygt for smitte, vur-
deringen af det psykiske arbejdsmiljø i for-
hold til normalt, oplevelsen af sammenholdet
med kolleger i forhold til normalt og bekym-
ringer i forhold til at kunne holde til arbejdet
i længere tid. Villigheden til at deltage i
CLASS blev vurderet ud fra et spørgsmål om,
hvorvidt vi måtte kontakte deltagerne igen, og
hvorvidt de faldt fra mellem baseline og første
opfølgning.
Vores analyser viser, at frygten for at blive
smittet (maj 2020) ikke hang systematisk
sammen med en højere eller lavere deltagelse
i den senere undersøgelse af CLASS (juni
2020). For de øvrige tre variable er der nogle
forskelle grupperne imellem, men ikke på en
måde, så der er systematisk højere eller lavere
deltagelsesprocent blandt enten ”positive” el-
ler ”negativt” indstillede deltagere (Tabel 3).
Ser vi på de samme fire centrale COVID-19-
variable, så finder vi – ikke overraskende – at
de ældste deltagere hyppigst er enige i, at de
frygter at blive smittet. Vedrørende oplevel-
sen af det psykiske arbejdsmiljø, så vurderer
de ældste deltagere i højere grad, at der ikke
er nogen forskel sammenlignet med normalt,
mens flere af de yngre deltagere oplever, at
det psykiske arbejdsmiljø er blevet enten
bedre eller værre, og de er således mere pola-
riserede i deres svar. De yngre deltagere ople-
ver hyppigere end de ældre deltagere, at sam-
menholdet er blevet værre, og endeligt er de
yngre deltagere hyppigere bekymrede for, om
de kan holde til arbejdet under de pågældende
vilkår over længere tid (data ikke vist i tabel-
ler).
Med udgangspunkt i disse fund er det vores
vurdering, at på trods af at der for hver enkelt
variabel kan være forskelle mellem alders-
grupperne, så indebærer underrepræsentatio-
nen af de yngste lærere og overrepræsentatio-
nen af de ældste lærere ikke, at der er en sy-
stematisk skævvridning i en positiv eller ne-
gativ retning af det billede, vi tegner med
denne rapport.
22
Tabel 3: Prædiktorer for frafald fra CLASS. OR=Odds ratio, CI=Confidence Interval (dansk, sikkerhedsinterval), Ref.=Referencegruppe
Faldt fra undersøgelsen mellem base-line og første opfølgning
Vil ikke kontaktes igen
OR Nedre 95% CI
Øvre 95% CI
Andel der faldt fra
OR Nedre 95% CI
Øvre 95% CI
Andel der ikke ville kontaktes
igen
Frygter at blive smittet
Meget uenig Ref. 54% Ref. 11%
Uenig 0,86 0,64 1,14 50% 1,18 0,75 1,85 13%
Hverken-eller 0,99 0,75 1,30 54% 1,29 0,84 1,98 14%
Enig 0,98 0,74 1,29 53% 1,25 0,81 1,93 12%
Meget enig 1,04 0,74 1,46 55% 1,24 0,74 2,09 13%
Det psykiske arbejdsmiljø sammenlignet med normalt
Meget bedre Ref. 51% Ref. 9%
Bedre 1,05 0,74 1,50 52% 1,20 0,65 2,19 11%
Ingen forskel 1,00 0,72 1,41 51% 1,62 0,92 2,86 14%
Værre 1,26 0,91 1,75 57% 1,80 1,03 3,14 15%
Meget værre 0,90 0,60 1,36 48% 1,09 0,54 2,21 10%
Påvirkning af sammenholdet blandt kolleger sammenlignet med normalt
Meget positivt Ref. 37% Ref. 7%
Positivt 1,90 1,19 3,04 52% 1,83 0,77 4,33 12%
Hverken-eller 2,09 1,32 3,31 55% 2,36 1,01 5,50 15%
Negativt 2,05 1,29 3,26 54% 1,76 0,75 4,15 12%
Meget negativt 2,00 1,17 3,44 54% 2,15 0,83 5,52 14%
Bekymret for om jeg kan holde til det
Meget uenig Ref. 50% Ref. 12%
Uenig 1,16 0,93 1,43 53% 1,18 0,86 1,63 14%
Hverken eller 1,24 1,01 1,53 55% 1,14 0,83 1,56 13%
Enig 1,30 0,99 1,71 56% 1,49 1,02 2,18 17%
Meget enig 1,02 0,73 1,42 50% 0,82 0,48 1,41 10%
23
Ansvarsfordeling og interessekonflikter
Kirsten Nabe-Nielsen og Charlotte Juul Nils-
son er ansvarlige for projektets videnskabe-
lige indhold herunder videnskabelig formid-
ling og fortolkning af resultaterne i relation til
international videnskabelig litteratur. Inge
Larsen og Nina Vibe Fuglsang bidrager med
viden om målgruppen og kontekstuelle fakto-
rer.
Spørgeskemaerne er blevet udarbejdet i fæl-
lesskab og godkendt af alle involverede par-
ter. Den praktiske administration af dataind-
samlingen og indledende deskriptive analyser
blev varetaget af Nina Vibe Fuglsang. Alle
projektdeltagere har fuld adgang til projektets
rådata.
Kirsten Nabe-Nielsen og Charlotte Juul Nils-
son er lønnet af KU og har ingen interesse-
konflikter i relation til nærværende projekt.
Inge Larsen og Nina Vibe Fuglsang repræsen-
terer DLF, som er en interesseorganisation,
der arbejder på at forbedre folkeskolelæreres
løn, arbejdsmiljø og arbejdsvilkår.
24
Litteraturliste
1. Burdorf A, Porru F, Rugulies R. The COVID-19 (Coronavirus) pandemic:
consequences for occupational health. Scand J Work Environ Health. 2020;46(3):229-
230.
2. Sim MR. The COVID-19 pandemic: major risks to healthcare and other workers on
the front line. Occup Environ Med. 2020;77(5):281-282.
3. UNESCO. Education: From disruption to recovery.
https://en.unesco.org/covid19/educationresponse. Published 2020. Accessed 11
October, 2020.
4. Tran BX, Ha GH, Nguyen LH, et al. Studies of Novel Coronavirus Disease 19
(COVID-19) Pandemic: A Global Analysis of Literature. Int J Environ Res Public
Health. 2020;17(11).
5. Pappa S, Ntella V, Giannakas T, Giannakoulis VG, Papoutsi E, Katsaounou P.
Prevalence of depression, anxiety, and insomnia among healthcare workers during the
COVID-19 pandemic: A systematic review and meta-analysis. Brain Behav Immun.
2020;88:901-907.
6. Chew NWS, Lee GKH, Tan BYQ, et al. A multinational, multicentre study on the
psychological outcomes and associated physical symptoms amongst healthcare
workers during COVID-19 outbreak. Brain Behav Immun. 2020;88:559-565.
7. Huang Y, Zhao N. Generalized anxiety disorder, depressive symptoms and sleep
quality during COVID-19 outbreak in China: a web-based cross-sectional survey.
Psychiatry Res. 2020;288:112954.
8. Song X, Fu W, Liu X, et al. Mental health status of medical staff in emergency
departments during the Coronavirus disease 2019 epidemic in China. Brain Behav
Immun. 2020;88:60-65.
9. Goulia P, Mantas C, Dimitroula D, Mantis D, Hyphantis T. General hospital staff
worries, perceived sufficiency of information and associated psychological distress
during the A/H1N1 influenza pandemic. BMC Infect Dis. 2010;10:322.
10. Belingheri M, Paladino ME, Riva MA. COVID-19: Health prevention and control in
non-healthcare settings. Occup Med (Lond). 2020;70(2):82-83.
11. Lancet T. The plight of essential workers during the COVID-19 pandemic. Lancet.
2020;395(10237):1587.
12. Baker MG, Peckham TK, Seixas NS. Estimating the burden of United States workers
exposed to infection or disease: A key factor in containing risk of COVID-19
infection. PLoS One. 2020;15(4):e0232452.
13. McConnell D. Balancing the duty to treat with the duty to family in the context of the
COVID-19 pandemic. J Med Ethics. 2020;46(6):360-363.
14. Koh Y, Hegney DG, Drury V. Comprehensive systematic review of healthcare
workers' perceptions of risk and use of coping strategies towards emerging respiratory
infectious diseases. Int J Evid Based Healthc. 2011;9(4):403-419.
15. Ives J, Greenfield S, Parry JM, et al. Healthcare workers' attitudes to working during
pandemic influenza: a qualitative study. BMC Public Health. 2009;9:56.
25
16. Nabe-Nielsen K, Nilsson CJ, Juul-Madsen M, Bredal C, Hansen LOP, Hansen ÅM.
COVID-19 risk management at the workplace, fear of infection and fear of
transmission of infection among frontline employees. Occup Environ Med. 2020.
17. Ramesh N, Siddaiah A, Joseph B. Tackling Corona Virus Disease 2019 (COVID 19)
in Workplaces. Indian J Occup Environ Med. 2020;24(1):16-18.
18. Houghton C, Meskell P, Delaney H, et al. Barriers and facilitators to healthcare
workers' adherence with infection prevention and control (IPC) guidelines for
respiratory infectious diseases: a rapid qualitative evidence synthesis. Cochrane
Database Syst Rev. 2020;4(4):Cd013582.
19. Preskorn SH. The 5% of the Population at High Risk for Severe COVID-19 Infection
Is Identifiable and Needs to Be Taken Into Account When Reopening the Economy. J
Psychiatr Pract. 2020;26(3):219-227.
20. Pietraszek CA, Stranberg EK, Vesøen K, Winterberg M, Holmgaard SA. Det
Grænseløse arbejde for tre folkeskolelærere på Egekilde Skole under coronakrisen.
Roskilde Universitet;2020.
21. Bredgaard T, Hansen CD, Kylling A-B, Hørby Jørgensen J. Nedlukningen: Corona-
krisen, arbejdslivet og den mentale sundhed. Aalborg University;2020.
22. Qvortrup A, Qvortrup L, Wistoft K, Christensen J. Nødundervisning under corona-
krisen - et elev- og forældreperspektiv: Samlet data-rapport. Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet;2020.
23. Qvortrup A, Lundtofte TE, Lomholt R, Christensen V, Nielsen A. Børns socio-
emotionelle tilstand under genåbningen af skoler efter COVID-19 nedlukningen: Data
rapport - dansk. Syddansk Universitet;2020.
24. Xiang YT, Yang Y, Li W, et al. Timely mental health care for the 2019 novel
coronavirus outbreak is urgently needed. Lancet Psychiatry. 2020;7(3):228-229.
25. Walger P, Heininger U, Knuf M, et al. Children and adolescents in the CoVid-19
pandemic: Schools and daycare centers are to be opened again without restrictions.
The protection of teachers, educators, carers and parents and the general hygiene rules
do not conflict with this. GMS Hyg Infect Control. 2020;15:Doc11.
26. Macartney K, Quinn HE, Pillsbury AJ, et al. Transmission of SARS-CoV-2 in
Australian educational settings: a prospective cohort study. Lancet Child Adolesc
Health. 2020;4(11):807-816.
27. Koh D. Occupational risks for COVID-19 infection. Occup Med (Lond).
2020;70(1):3-5.
28. Koh D, Lim MK, Chia SE, et al. Risk perception and impact of Severe Acute
Respiratory Syndrome (SARS) on work and personal lives of healthcare workers in
Singapore: what can we learn? Med Care. 2005;43(7):676-682.
29. Taylor S, Landry CA, Rachor GS, Paluszek MM, Asmundson GJG. Fear and
avoidance of healthcare workers: An important, under-recognized form of
stigmatization during the COVID-19 pandemic. J Anxiety Disord. 2020;75:102289.
30. Abdelhafiz AS, Alorabi M. Social Stigma: The Hidden Threat of COVID-19. Front
Public Health. 2020;8:429.