| 06 | Hvem skal pleje fremtidens ældre?

FREMTIDENS VELFÆRD — VORES NYE ROLLER

Foreningen af kommunalesocial- sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark

Foreningen af

kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

|03 | Staten som taxadanser

ÅRSMØDE | 2014

Vi skal ikke tale om velfærd som en klods om benet

OLES SIDSTE BERETNING

E fter 14 år som landsfor-mand leverede Ole Pass sin sidste beretning på

Årsmødet. Den handlede om de mange tværgående pro-blemstillinger, kommunerne står overfor i dag.

– På tværs af lov- og indsats-områder rejser der sig gen-nem det seneste år en række generelle problemstillinger, hvor nogle af de væsentligste i ikke prioriteret rækkefølge er: Er kvaliteten i lovgivningen dalet, eller er kommunerne blot blevet dummere og/eller mindre lovlydige? Hvor for-skellige må kommunerne være? Er det kommunale selv-styre en forhindring eller for-udsætningen for god betjening af borgerne? Er kommunal-fuldmagts begrebet tidssva-rende i en tid, hvor man til-stræber samskabelse, kvali-tet og borgerens frie valg? Virker økonomiske incitamen-ter for borgerne og kommu-nerne? Og hvis ja, hvornår overgår det til kassetænk-ning? Hvordan ned brydes silo-er? Ved vi tilstræk keligt om, hvad der virker? Hvor ledes opnår vi borger nes tillid?

Placer krudtet i bundenOg så gik formanden i gang med at besvare spørgsmålene

Læs interviewet med FSD’s nye landsformand Helle Linnet side 4

| 10 | Omvendt integration i Storbylandbyen

Fortsættes side 2 ►

» Der er flere reformer på vej Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen

P å Årsmødet varslede beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen

flere nye reformer, som kom-muner og regering i fællesskab skal rulle ud.

Mens Ole Pass trofast har pas-set jobbet som formand for socialcheferne, har nyudnævn-te beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) zig-zagget mellem politiske poster i de 14 år, der er gået, siden han sidst stod på talerstolen på et Årsmøde hos FSD – dengang som nyudnævnt socialmini-ster. Og han havde kun ros til-overs for den afgående for-mand:

– Det, som har kendetegnet din formandsperiode er, at du har

været særdeles aktiv og synlig i den offentlige debat. Det har været positivt, og du har sat barren højt. Det skal du have tak for, sagde Henrik Dam Kri-stensen, der også brugte anledningen til at runde de mange store reformer, som er rullet ud over kommunerne de seneste år.

– Jeg anerkender, at det at implementere store reformer – og oven i købet flere af dem på én gang – er vanskeligt. Jeg anerkender også, at reformer-ne er kommet i et rask tempo, og jeg vil skynde mig at sige til jer, at der er mere på vej. For hvis den nordiske velfærds-model står stille, mister vi gre-bet om den og bliver udfordret på en måde, som jeg i hvert

fald politisk ikke er interesse-ret i. Derfor skal vi videre, sag-de Henrik Dam Kristensen med direkte reference til både syge-dagpenge- og beskæftigelses-reformen og pointerede, at sidstnævnte vil stille store krav til, hvordan den fremtidige indsats tilrettelæggers i kom-munerne i fremtiden.

– Det er en stor opgave, vi skal løfte i fællesskab.

Plads til forbedringMinisteren fremhævede også, at der er for store forskellene i kommunernes visitation af uddannelseshjælp og tvivl om, hvorvidt fleksjob rent faktisk udvikler arbejdsevnen hos folk.

Vi skal løfte i fælles skab

Fortsættes side 2 ►

Oles sidste beretning – fortsat fra forsiden

Vi skal løfte i fælles skab – fortsat fra forsiden

Foreningen af kommunalesocial- sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark

fra en ende af, blandt andet med en harsk kritik af kontant-hjælpsreformen, som efter konstruktiv medvirken fra FSD’s side blev justeret, så de værste mangler blev rettet.

– En så vidtrækkende reform burde have været gjort til gen-stand for grundigere selv-stændig behandling, da den har store konsekvenser for den enkelte, men også for administrationen af disse reg-ler, først og fremmest ved det dyneløfteri, bestemmelsen forudsætter skal finde sted,

sagde Ole Pass med henvis-ning til den meget omdiskute-rede gensidige forsørgelses-pligt.

Kommunernes forskellige behandling af blandt andet handicappede har også givet anledning til heftig debat og hyppige spørgsmål fra journa-lister, konstaterede Ole Pass, der tillige gav silonedbrydnin-gen et par ord med på vejen:

– Hvis vi mener alvor med at sætte borgeren i centrum, kræver det en helhedstænk-

ning, der matcher borgerens hele liv og derfor nødvendigvis må gå på tværs. Det har i års-avisen fået overskriften ”Vi vælter højhuset nedefra”, både for at markere, at vi må starte med os selv og ikke vente på, at Christiansborg og Slotsholmen får den samme gode ide, men også fordi jeg ved selvsyn i Rødovre har oplevet, at to højhuse bevidst blev lagt ned præcist og nyde-ligt, blot man placerer krudtet i bunden, sagde Ole Pass.

FSD – Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark

November 2014

Redaktion:

Alle artikler er skrevet af journalist

Tina Juul Rasmussen (DJ).

www.juul-kommunikation.com

Billeder:

Colorbox, Istock, Bigstock

Design og produktion:

Westring-Kbh

EN TRADITIONSRIG FORENINGForeningen af kommunale social-, sundheds og arbejdsmarkedsche-fer i Danmark (FSD) er en traditi-onsrig forening, etableret i 1913.

Foreningens formål er at samle kommunale chefer på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-området i Danmark for:

• At fremme gensidig faglig inspi-ration og erfaringsudveksling.

• At formidle og tage initiativ til samarbejde med relevante myn-digheder, institutioner og organi-sationer på nationalt, regionalt og internationalt plan.

• At påvirke lovgivningen og udvik-lingen ved at afholde årsmøder og konferencer, deltage i kom-missionsarbejde, forskning, debatter samt aktiv og åben ind-sats i forhold til medierne.

Den væsentligste del af FSD´s arbejde foregår decentralt med udgangspunkt i foreningens fem regioner.

Læs mere om FSD på www.socialchefforeningen.dk

– For mig personligt er et af nøgleordene at arbejde hårdere på at styrke kvalite-ten i den sammenhængende indsats, så mennesker kan komme videre i deres liv. Vi er i gang på flere områder, men jeg er også nødt til at sige, at det ikke kun gælder jer ude i kommunerne. Regeringen er også nødt til at skabe ram-merne i langt højere grad for

en sammenhængende indsats i beskæftigelses-, social og sundhedspolitikken. Derfor glæder jeg mig til, at Carsten Koch kommer med sine anbe-falinger til, hvordan vi hjælper mennesker med andre proble-mer end ledighed.

Henrik Dam Kristensen runde-de af med at konstatere, at det danske velfærdssamfund er

genstand for beundring fra omverdenen, men at det der stadig er plads til forbedring.

– De reformer, vi allerede har søsat, og dem, som kommer, skal vi sørge for at rulle ud sammen med jer. Så Ole, hvis vi to mødes igen 14 år, kan vi forhåbentlig konstatere, at der er taget nogle afgørende skridt videre.

Hør hvor Ole Pass vurderer behovet for nedbrydning af siloer er mest påkrævet i dette uddrag af hans mundtlige beretning

Hør hvordan beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen ser socialchefernes rolle i det velfærdspolitiske landskab

Hør hvad direktør for Kultur & Sundhed, Anders Kjærulff, Holstebro Kommune syntes om Oles beretning

Hør social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør i Frederiksberg Kommune Henning Daugaards kommentar til beskæftigelsesministerens tale

2 | ÅRSMØDE 2014

P rivatpraktiserende filo-sof Ander Fogh Jensen satte med sit oplæg om

”velfærdsstaten og den aktive borger” begrebet aktivitet på dagsordenen.

– Meget handler i dag om, at man skal være aktiv eller facili tere, at andre kan være det. Men hvordan kommer staten ind i det, spurgte han og tegnede de sidste 30 års udvikling op sådan her:

– Vi er gået fra, at relationer skaber aktiviteter til, at det er aktiviteterne, som skaber relationerne. Da jeg kom hjem fra højskole i 80’erne, spurgte mine forældre: ”Nå, hvem dan-sede du så med i går?” Altså – hvilke relationer udfoldede jeg gennem aktiviteten. I dag sparker vi aktivitet ind for at opretholde relationen, for gør vi ikke det, vender de os ryg-gen og danser med nogle andre.

Melder sig ind i kampenDermed satte Anders Fogh Jensen også inklusionsbegre-bet i spil.

– For hvad vil det sige at ”være med?” Vi taler fx om, at nogen har ”meldt sig ind i kampen.” Det betyder, at man har taget initiativ, aktivitet og er blevet medlem af noget – også arbejds markedet. Inklu-sion signalerer noget rumme-ligt, men er samtidig baseret på aktivitet, sagde han og brugte en argentinsk taxa-danser til at illustrere sta-tens rolle overfor borgeren i dag.

– I tangoverdenen i Argentina har man opfundet en taxadan-ser, som får betaling for at byde de kvinder op, der ikke inden for 20 minutter er kom-met på dansegulvet. For dem, som er i cirkulation i forvejen, er også dem, der bliver danset med. Så taxadanseren sørger for, at ingen er udenfor. En betalende aktivering med hen-blik på kommende inklusion. Ligesom taxadanseren er sta-ten i dag også optaget af at facilitere, at borgerne er aktive, sagde Anders Fogh Jensen.

S om optakt til Årsmødet var deltagerne inviteret til en særforestilling om

”Naboskab” på Aarhus Teaters nye borgerscene, hvis stykker bliver til og opføres af borgere fra byen.

Dagen efter gæstede teatrets direktør Henning Kærsgaard Årsmødet med et oplæg om ”ledelse på de skrå brædder”.

For Henning Kærsgaard lave-de i 2007 det store karrie-reskift: Forlod efter 30 år en direktørstilling i Danske Bank for at blive konsulent og fort-satte derfra til jobbet som direktør på Aarhus Teater med et mandat om at få rettet op på en katastrofal økonomi og dårlig ledelse af Danmarks næststørste teater.

– Jeg vil være ærlig og sige, at det de første år gav mig

mange søvnløse nætter, sag-de han.

Men efter fem år var den nega-tive egenkapital og underskud-det vendt til positive tal. Det krævede metoder, som den kreative og kulturelle verden ikke var udelt begejstrede for.

– Selvfølgelig måtte jeg justere lidt på den noget barske ledel-sesstil og kommunikation fra bankverdenen til en mere men-neskelig stil, men mine grund-læggende krav er ikke ændret. Jeg har indført et klart define-ret ledelsesansvar på alle niveauer og har reduceret 18 afdelingsledere til otte chefer. For første gang i historien bli-ver alle vurderet en gang om året, og vi afvikler dem, som ikke slår til. Vi kræver dynamik og stolthed, lød meldingen fra Henning Kærsgaard til landets socialchefer.

Staten som taxadanser

HENNING KÆRSGAARD Direktør på Aarhus Teater

ANDERS FOGH JENSEN Selvstændig filosof

FRA BANK- TIL TEATERDIREKTØR

Hør hvordan sundhedschef Thyra Pallesen fra Fanø Kommune opfattede filosoffens oplæg

FREMTIDENS VELFÆRD — VORES NYE ROLLER | 3

Med 23 års erfaring som leder og chef i Vordingborg Kommune er det med solid tyngde, at Helle Linnet har sat sig i formandsstolen hos FSD og vil videreføre foreningens

hidtidige profil som aktiv velfærdsdebattør.

Af Tina Juul Rasmussen, journalist

H un tager smilende imod med nylavet kaf-fe, blødkogte æg og en

nybragt bolle fra Lagkage-huset kl. 8.00 i privaten i Hel-lerup, inden bilen senere på formiddagen vender køleren mod kontoret i Vordingborg. En køretur på godt hundrede kilometer og en god time bag rattet. Tid, social- og arbejds-markedsdirektør Helle Linnet først og fremmest får til at gå med tanker – krydret med nyheder og P1 i bilradioen.

Arbejdet i Vordingborg har – med skiftende titler og kommu-negrænser – stået på visitkortet siden 1991, hvor Helle Linnet lagde tiden som sygeplejerske bag sig og blev leder, dengang for ældreområdet. Nu kan hun så føje formand for Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer (FSD) på cv’et. En post, hun betragter både som en ære og udfordring.

– Jeg har været med i forenin-gen i cirka 20 år og har i åre-

nes løb hørt utroligt mange spændende folk holde oplæg for os, ligesom der er kloge og erfarne kolleger med, så man altid kan hente inspiration til at løse egne problemstillinger. Det er guld værd og har været meget udbytterigt for mig. Det, tænkte jeg, kunne være spændende at stå i spidsen for efter Ole (Pass, formand gen-nem 14 år, red.), og jeg håber fortsat at have mange ører, som har lyst til at høre, hvad vi siger, fordi vi er så tæt på lov-givningen og borgerne, siger 58-årige Helle Linnet.

Vi har et kollegialt fokusFor hende er netværkstanke-gangen afgørende for samar-bejdet på tværs af kommune-grænser, og det får hun – også – dækket i FSD, tillige med andre fora.

– Men i FSD har vi alene et kol-legialt fokus, hvor vi har lov at sidde alene og udveksle tan-ker og erfaringer på kryds og tværs. Det behov får jeg ikke opfyldt andre steder. Og jeg synes, at den platform, for-eningen har fundet med Ole som formand – som talerør for både borgere og politikere i vores administration af lovene – er god, så den linje vil jeg fortsætte, på min egen måde. Selvom Ole og jeg begge er modne mennesker, er vi for-skellige, og jeg skal selvfølge-lig finde mine egne ben i det, vurdere min stilling i de enkel-te situationer og mærke efter hen ad vejen. Jeg vil også i høj grad lytte til, hvad hovedbe-styrelsen ønsker og mener. Jeg ved, at de gerne vi inddra-ges, så det tænker jeg at gøre. Sammen skal vi kigge i

Vi skal ikke tale om velfærd som en klods om benet

Ny landsformand for FSD:

4 | ÅRSMØDE 2014

krystalkuglen og se, hvad der kommer, så den holdning, jeg går ud med, dækker så bredt som muligt.

Udfordringen er Helle Linnet slet ikke i tvivl om, bliver at foreningens medlemmer er vanvittigt travle folk, der – som hun selv – forventes at reagere på sager og spørgs-mål ”hjemme i kommunen” på en studs.

– Der bliver stillet store krav i dag, så man er nødt til at prio-ritere. Men jeg mener også, det er vigtigt at gøre noget ud af at beskrive for de andre chefer på ens arbejdsplads, hvor mange fordele og gevin-ster der er ved at være med i foreningen – også for organi-sationen. For den inspiration og viden, man har adgang til

gennem FSD, skulle man allige vel ud og hente andre steder. Det skal vi blive gode til at fortælle. For jeg tror, at folk kender til foreningens eksistens, men måske ikke så meget til indholdet. Derfor vil

vi også snart bruge LinkedIn til at sprede viden og danne net-værk, siger hun og understre-ger, at hun ikke forventer at skulle tegne FSD helt alene.

– Jeg vil sikre mig at have mange livliner, og folk skal altid være velkomne til at komme med input, hvis de ikke selv kan komme til orde, men det er også vigtigt, at med-lemmerne selv deltager. Og vi dækker et stort område, så selvom jeg gør mig umage for at følge med, kan det da godt ske, at jeg i bogstaveligste for-stand bliver taget på sengen, hvis en sag har udviklet sig over aften- og nattetimerne.

Uddannelse ligger hjertet nærFor Helle Linnet er FSD’s vig-tigste opgave at være i fortsat dialog om velfærd.

– Hvilke krav stiller vi, hvad har man ret til, når man har betalt på sin skattebillet, hvordan agerer i forhold til rehabilite-ring, empowerment og aktive-ring af borgerne i eget liv med udgangspunkt i, hvad de selv

kan osv. For mig er det vigtigt, at velfærdssamfundet ikke kun opfattes som en økonomisk byrde og klods om benet, men også støtter, så fx to voksne i en familie kan arbejde, fordi børnene bliver passet, at man kan få hjælp, hvis man har et handicappet barn, at der er nogle til at passe vores ældre osv. Den dialog og debat skal vi facilitere og skabe bredde i.

Som social- og arbejdsmar-keddirektør favner Helle Linnet selv bredt i sit daglige virke, men et personligt hjertebarn er uddannelsesområdet.

– Jeg kan jo se, hvor meget det at have en uddannelse og et job betyder for det at være borger. Og når vi taler sundhed, ved vi, at husstandsindtægten spiller en rolle for forbruget af ydel-ser, ligesom den er tæt forbun-det med uddannelse. Så når jeg tænker forebyggelse, tæn-ker jeg uddannelse. Hvis man kun har en folkeskolebag grund, er der lang vej til arbejds-

markedet, og man har et meget smalt spektrum at søge job i, hvis man bliver ledig.

Om sig selv som chef siger Helle Linnet:

– Jeg giver meget frihed, men forventer også en høj oriente-ringsgrad, så jeg ved, hvad der foregår. Jeg melder ofte ud, hvad jeg mener og kan sag-tens finde på at blande mig i ting og sager, men jeg kan altid ændres med gode argu-menter og forventer ikke, at tingene bare skal være som jeg siger. Egne ideer og egne børn er det, man holder mest af, stod der engang på en Gajo-læske, så det kæmper man for. Det må folk gerne, men hvis de ikke leverer varen, kan jeg godt blive meget irriteren-de. Jeg vil gerne have indfly-delse, jeg kan lide at organise-re og vil gerne være med til at få ting til at fungere bedre. For mig betyder det at være leder først og fremmest, at man både tør og magter et ansvar.

Blå bog Helle Linnet. 58 år, opvokset i Næstved. Uddannet sygeple-jerske fra Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup i 1982. Arbejdede på Næstved Sygehus indtil 1989 og begyndte så at undervise på sygeplejeuddannelsen. Her blev hun opfordret til at søge jobbet som leder af ældreområdet i daværende Møn Kommu-ne, som hun kom til i 1991. Siden kom social- og arbejdsmar-kedsområdet til. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 søgte hun sit eget job og blev direktør i Vordingborg Kommu-ne. Har taget en merkonomuddannelse og flere ledelseskur-ser. Fraskilt og mor til tre døtre på hhv. 32, 29 og 22 år.

» I FSD har vi alene et kollegialt fokus, hvor vi har lov at sidde alene og udveksle tanker og erfaringer på kryds og tværs. Det behov får jeg ikke opfyldt andre steder.

På FSD’s generalforsamling i forbindelse med Årsmødet blev Helle Linnet valgt som ny landformand af en enig hovedbestyrelse.

FREMTIDENS VELFÆRD — VORES NYE ROLLER | 5

Det er både ønskeligt og vanskeligt, at pårørende tager et større ansvar for

dem, som har brug for pleje.

Sådan indledte Signild Vall-gårda, medlem af Etisk Råd og

professor i folkesundheds-videnskab ved Københavns Universitet sit oplæg om de etiske og historiske perspekti-ver på pleje og omsorg.

Hun gennemgik de velkendte demografiske udfordringer med flere ældre og de geogra-fisk skæve fordeling af unge i byen og gamle på landet. Og hun udfoldede dimensionen af forventninger fra både plejegi-vere og –modtagere.

– Hvad er et rimeligt plejeni-veau? Måske forventer mange ældre i dag ikke et bad to gan-

ge om ugen, fordi de ikke har haft bad hele livet. Men for-ventninger og behov vil helt sikkert forandre sig. Når min generation om 15-20 år har brug for pleje, vil kravene være langt højere end i dag.

Derfor må blikket også rettes mod den anden side – nemlig dem, som skal yde plejen. For kan de det, spurgte professo-ren.

– Fx er debatten om børnefa-miliernes trange kår jo aktuel, og de oplever ikke at have det store overskud. Så kan

for ventningerne ændres – hos både gamle og yngre? Dog må vi ikke glemme, at der allerede nu ydes megen pleje fra pårø-rende. Min pointe er blot, at jeg har svært ved at forestille mig mere af den slags, for selvom det er en givende opgave, er den også belasten-de for mange. Så måske er det svært at kunne bygge på, at frivillige og pårørende påtager sig flere opgaver, som situati-onen er nu, sagde Signild Vallgårda.

SIGNILD VALLGÅRDA Professor i folkesundhedsviden-skab og medlem af Etisk Råd

HVEM SKAL PLEJE FREMTIDENS ÆLDRE?

6 | ÅRSMØDE 2014

O ve Kaj Pedersen, pro-fessor i komparativ politisk økonomi ved

CBS, kridtede socialchefernes ledelsesbane op med en tour de force gennem transitionen fra velfærdstat til konkurren-cestat, som har affødt en ny disciplin: Velfærdsledelse.

– Vi er i en bevægelse, som ikke er fuldført endnu. Vi har fastholdt vores velfærdsmål

og en organise-ring af den offent-lige sektor for at gennemføre dis-se mål. Og vi er er stadig den stør-

ste velfærdsstat med største beskatningsrate. Vi har ikke som USA og til dels også Eng-land destrueret vores vel-færdsstat og indført et kon-kurrencesamfund.

Ifølge professoren er vel-færdsledelsen opstået efter anden verdenskrig som en konsekvens af indførelsen af det ”mest centralistiske øko-nomistyringssystem.” Det har

de seneste 15-20 år gradvist har udviklet en ny ledelses-problematik.

– Vi sonderer i dag imellem politisk ledelse, de folkevalgte politikers ledelsesansvar, den administrative ledelse og nede i bunden af ledelseshie-rarkiet dem med driftsansva-ret. Og det er her, det sner, konstaterede Ove Kaj Peder-sen og fortsatte:

– Ledelse er i hovedsagen ble-vet et spørgsmål om at indgå i et økonomistyringssystem, der rammesætter ledelsen på alle niveauer i forhold til at

overholde mål, rammer og budgetter.

Men, fremhævede han – det er i forhold til driftsopgaven, at ledelsesansvaret er mest påtrængende og her, vi lægger den faglige medarbejder under ledelse.

– Vi taler ikke om en ledelses-ret, men om et ledelsesrum, der defineres af en økonomisk proces og derfor altid er flek-sibelt og dynamisk.

Og her står driftslederen med de store dilemmaer og træffer livsnære beslutninger i skæret fra effektiviseringsbestræbel-serne.

– Det er her, vi taler om evi-densbaseret, performance-orienteret forvaltning. Her vi har analytisk ledelse, ind-samler data, evaluerer og lægger nye budgetrammer og organisatoriske tiltag og ledelsesforsøg til rette for at gennemføre en mere en mere effektiv udnyttelse og kvali-tetsudviklet leverance af ydelser til borgerne, fastslog Ove Kaj Pedersen.

OVE KAJ PEDERSENPolitolog og professor i komparativ politisk økonomi ved CBS.

Det er hos driftslederne, at det sner

Hør reaktionerne på Ove Kaj Pedersens oplæg fraadministrerende direktør Anette Laigaard i Københavns Kommune

Og direktør Anders Kirchhoff fra Københavns Kommune

FREMTIDENS VELFÆRD — VORES NYE ROLLER | 7

J acob Bøtter, iværksæt-ter og forfatter, åbnede låget til den virale ver-

den, hvor ledelse og udveksling af ydelser er trådt ind i en ny tidsalder. ”Unboss” er ordet.

– Vi antager, at verden kom-mer til at få hurtigere og blive mere kompleks. Og vi tror, at netværk bliver en meget stærkere måde at organisere

sig på end den måde, vi gør det på i dag ved at ansætte folk. Hvis man accepterer de tre præmisser, kommer man til en skræmmende konklusion: At ingen organisation kan have alle svarene selv, sagde Jacob Bøtter.

Den konklusion er baggrund for bogen ”Unboss,” som han har skrevet sammen med tidligere Oticon-leder Lars Kolin. Eller rettere: De har indsamlet mail-svar fra over 50 ledere verden over på spørgsmålet: Hvordan skal man organisere sig, hvis man ikke har alle svarene selv og samlet dem i bogen.

– Fremtidens organisation er slet ikke en organisation.

Fremtidens organisation er en ubegrænset bevægelse – ikke en leder med ubegrænset magt. Og det skal ikke afskri-ves som noget, vi skal over-veje om 20 år. Det er nu.

Til at understøtte sine bud-skaber gennemgik Jacob Bøt-ter adskillige businesscases med virksomheder, der har genereret nye produkter og massive overskud alene ved at inddrage deres kunder og bru-gere i udviklingen og udbre-delsen af produkterne, bl.a. tøjproducenten Threadless og skofirmaet Zappos. Men også i offentlige service sker det. I Boston har man fx bortadop-teret 80 procent af byens brandhaner til borgere, som

sørger for at skovle sne og fjerne affald dermed holde brandhanerne tilgængelige, ganske frivilligt. Eller kaffe-kæden Starbucks, som har inddraget 400.000 brugere i udformning og placering af butikker samt kaffens smag.

– Her foregår tingene i et net-værk, ikke en struktur. Og det burde være side 1-lekture i alle ledelsesbøger. Men hvis de paradigmer, I står med – ”mere for mindre” – bare lever videre, kan I ikke bruge mine bøger til noget. Jeg kan bare ikke se, hvordan I kan effektivi-sere yderligere 1.000 procent. sagde Jacob Bøtter.

JACOB BØTTERIværksætter og forfatter

FREMTIDENS LEDER LEDER IKKE

8 | ÅRSMØDE 2014

Det offentlige er en silo-opdelt automat, man putter penge i og så

kommer der noget velfærd ud. Men vi inddrager ikke borgerne.

Sådan karakteriserede Marie Munk, afdelingschef i Økono-mi- og Indenrigsministeriets kontor for offentlig fornyelse og velfærd, status quo i sit oplæg om pejlemærker for den fremtidige offentlige sektor.

– Den offentlig sektor skal i højere grad være en basar med

forskelligartede ydelser – vi skal gå på tværs og tænke hel-hedsorienteret. Som leder skal man have en mere coachende rolle overfor borgerne – ikke længere bare komme med tin-gene, sagde hun blandt andet.

En af fremtidens vigtige pejle-mærker er frivillighed. Gevin-

sterne er indlysende, men blev alligevel illustreret og konkre-tiseret i en kort film om frivilli-ge, som cykler med ældre i ladvogn i København, så de kan komme ud og gense højde-punkter fra deres liv.

– Det ville man ikke kunne gøre i plejesektoren, men det kan

man med frivillige, sagde Marie Munk og fremhævede også crowdsourcing som en mulig-hed – et nyere fænomen, hvor folk via internettets mange netværk hjælper hinanden med at løse problemer.

MARIE MUNKAfdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet

Fra automat til basarHør hvad direktør Marianne Rasmussen fra Kerteminde Kommune tog med sig fra Årsmødet

Hør hvad direktør Jakob Bigum Lundberg fra Stevns Kommune mener om at inddrage frivillige i løsningen af velfærdsopgaverne.

FREMTIDENS VELFÆRD — VORES NYE ROLLER | 9

F or 20 år siden fik Carsten Andersen fra Socialt Udviklingscenter SUS en

ide til en ny måde at bo på: Såkaldt udsatte og ikke-udsat-te borgere dør om dør. I for-sommeren blev Storbylands-byen ved Skejby udenfor Aarhus indviet med 40 boliger. De 20 bebos af tidligere hjem-løse og andre socialt udsatte, de andre 20 af borgere fra ven-telisten hos et almennyttigt boligselskab.

Bag Storbylandsbyen står SUS, Aarhus Kommune og boligselskabet Østjysk Bolig. Og de havde alle fundet vej til FSD’s årsmøde sammen med Betty og Lene, to af beboerne.

– Det er et fantastisk projekt, en helt ny måde at tænke inklusion på. Og det er første gang i historien, at et boligsel-skab og en kommune er gået

sammen på denne måde, sag-de rådmand Thomas Medom fra Aarhus Kommune.

Beboer Betty Ihler var mere direkte i sin måde at sige tin-gene på:

– For mig er det en stor glæde, at Storbylandbyen er kommet til. Jeg har været udsat i man-ge år, og jeg har været bange

for de normalt fungerende mennesker. Men jeg har fun-det ud af, at jeg selv er en af dem. Så hvor skæve er de skæve eksistenser egentlig? Der er også udfordringer blandt dem, vi kalder de nor-malt, sagde hun.

Hendes medbeboer Lene fremhævede fordelen i, at alle er flyttet ind samtidig.

– Det er svært at komme som udsat til en almindelig bolig-blok, men hos os er vi alle kastet ind på samme tid, så ingen har et klistermærke på ryggen, hvor der står ”udsat” eller ”jeg er fra boligforenin-gen.”

Hvor krydser de praktise-rende læger og kommu-nernes veje hinanden –

og hvordan kan de blive bedre til at arbejde sammen til bor-gerens bedste?

Det var i korte træk spørgs-målet, som formanden for de praktiserende lægers organi-sation (PLO), Bruno Melgaard Jensen stillede Årsmødedel-tagerne og udnævnte selv de praktiserende læger til en vig-tig aktør.

– Men noget af det allervigtig-ste i samarbejdet er at have

kendskab til hinandens præ-misser og have tillid til, at det hinanden laver, er fornuftigt. Her hører jeg, at udviklingen går den rigtige vej, sagde han og understregede betydning-en af at få inddraget alle par-ter i fælles projekter fra star-ten af – noget, som har haltet i fx alkoholindsatsen.

Spørgsmålet om fast tilknyt-tede plejehjemslæger, det fælles medicinkort og forløbs-programmer er andre områ-der, hvor samarbejdet kan bli-ve udfordret – ligesom den skæve geografiske fordeling

af læger i flere områder af landet bør håndteres, mente PLO-formanden.

– Det Danmarkskort er skræm-mende, fordi der er så store problemer med lægedæknin-gen i yderområderne. Samtidig er gennemsnitsalderen for

praktiserende læger omkring 55 år. Her mener vi, at der skal laves en plan for de mål, man vil nå. Ellers kommer vi ikke derhen, hvor vi ønsker og kan opfylde jeres ønske om, at vi læger altid skal være tilgæn-gelige og klar, sagde Bruno Melgaard Jensen.

Hør hvad beboer Betty Ihler mener, socialcheferne kan få ud af at høre om Storbylandbyen

Se en film om Storbylandsbyens historie her

BRUNO MELGAARD JENSENFormand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Vi skal kendes hinandens vilkår

OMVENDT INTEGRATION I STORBYLANDBYEN

10 | ÅRSMØDE 2014