fyn beretning2015 web - skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr....

12
Skovdyrkerforeningen Fyn a.m.b.a. Damsbovej 11 5492 Vissenbjerg Danmark CVR-nr. 58 93 43 13 Tel. +45 62 62 47 47 Fax +45 65 93 09 86 [email protected] www.skovdyrkerne.dk/fyn BERETNING i Skovdyrkerforeningen FYN 2014-2015

Upload: others

Post on 12-Jul-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Skovdyrkerforeningen Fyn a.m.b.a.

Damsbovej 115492 VissenbjergDanmarkCVR-nr. 58 93 43 13

Tel. +45 62 62 47 47Fax +45 65 93 09 [email protected]

www.skovdyrkerne.dk/fyn

BERETNINGi Skovdyrkerforeningen FYN 2014-2015

Page 2: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

2 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

Beretning for Skovdyrkerforeningen Fyn1/7 2014 - 30/6 2015

Et år med udfordringer og forandringer

På flere områder har regnskabsåret 2014-2015 været et spændende og udfordrende år for Skovdyrkerfor-eningen Fyn. Både driftsmæssigt og organisatorisk har forandringens vinde blæst og medført behov for hurtig reaktion med ”opstilling af både læhegn og vindmøller.”

Resultatet er landet lidt under budget, hvilket iso-leret set, er absolut godkendt og dækker over bety-delige afvigelser på de enkelte budgetposter samt en ihærdig indsats fra alle medarbejdere.

Personalet Der blev i årets løb taget afsked med tidligere Skov-rider Frands Fraas Nielsen. Det var planen, at Frands efter intensiv behandling, i løbet af efteråret skulle varetage afgrænsede opgaver. Men kræftsygdommen holdt sit tag i Frands frem til hans pension ved nytår og slap ham ikke siden. Frands sov ind den 18. marts og blev bisat fra Haarby Kirke den 24. marts med del-tagelse af flere hundrede mennesker. Herunder stør-stedelen af hans kollegaer og nære samarbejdspartnere ved Skovdyrkerne. Frands blev, som den første, nedsat på den just indviede skovkirkegård ved Haarby. En passende og ærefuld plads til en skovrider.

Skovfoged Kenni Lunding Mikkelsen, ønskede i for-året at flytte familien tilbage til Sønderjylland. Heldig-vis var der en åbning for en stilling til Kenni i Skov-dyrkerforeningen Syd, som passede til ambitionerne og den udvikling, Kenni var udset til på Fyn. Kenni er nu ansat som skovfoged med egen skovpart og ansvar for pyntegrønt. Vi glæder os over det fortsatte samar-bejde med Kenni på tværs af foreningsgrænsen.

Sekretær Lisbeth Kongsted Pedersen er fratrådt pr. 30. juli 2015 som følge af nedlæggelse af stillingen. Vi retter en stor tak til både Kenni og Lisbeth, som var ansatte i Skovdyrkerforeningen Fyn i hhv. 5 og 8 år.

Udleje af bogholderBogholder Lis Krogh Thomsen har i perioden fra februar til juni været udlejet til Skovdyrkerforenin-gen Syd. Udlejen havde flere formål: Dels en udnyt-telse af ressourcer mellem to foreninger, og dels som lærende og udviklende ophold for en medarbejder. Konklusionen er, at der er meget at lære ved hinan-den, og at samarbejdet mellem foreningerne på de administrative områder med fordel kan intensiveres. Der rettes en stor tak til Lis Krogh Thomsen, som lagde bil til de ekstra km til kontoret i Jylland, og til kollegaerne i SYD for at tage godt imod Lis.

Nye folkChristian Ladefoged er tiltrådt en fast stilling som skovfogedassistent efter et år i en midlertidig an-sættelse. Mange medlemmer har allerede stiftet be-kendtskab med Christian, som har sit primære virke i juletræsgruppen. Christian er uddannet jordbrugs-teknolog og har flere års erfaring med juletræsdyrk-ning og skovdrift. Han ligger både krop og stemme til Skovdyrkernes instruktionsvideoer om juletræs-dyrkning.

Asbjørn Hellesøe Jensen er ligeledes blevet fastan-sat i en stilling som Vildtforvalter/handelsassistent. Asbjørns primære opgaver er drift og handel i for-bindelse med www.skovdyrkershop.dk og rådgivning om natur og vildtpleje, herunder biotopplaner. Dertil har Asbjørn en række funktioner bl.a. i juletræsgrup-pen i forbindelse med afvikling af sæsonen. Asbjørn har suppleret sin uddannelse som jordbrugsteknolog med Vildtforvalteruddannelsen fra Kalø og en ud-

Skovrider Frands Fraas Nielsen i sit rette element.

Page 3: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 3

dannelse som handelsassistent med læretid i Ringe Maskinforretning.

Flytning af kontorPr. 15. september 2014 flyttede foreningen adresse til Centrovice i Vissenbjerg. Flytningen er begrundet i en række strategiske og praktiske forhold og for-løb uden problemer og med moderate omkostninger. Betjeningen af foreningens medlemmer i skovene er helt uforandret, da skovfogederne kører ud fra deres private boliger.

Til gengæld nyder vi godt af en mere central belig-genhed i forhold til vores kollegaer fra hhv. Sjælland og Jylland. Dertil de gode faciliteter, mødelokaler og kantine samt IT-support som er tilgængelig i byg-ningen. Samt ikke mindst et større fagligt miljø inden for jordbrugsområdet og som en lokal refleksion af den fælles strategi omkring skovdyrkernes medlem-skab af DLBR.

Nyt regnskabssystemImplementeringen af et nyt regnskabssystem er fore-gået i flere tempi i to jyske foreninger.

Processen er blevet forsinket og har budt på fle-re udfordringer end først antaget. Men måske ikke uventet i forhold til det drastiske indgreb det er for driften i en skovdyrkerforening. Det svarer til en hjertetransplantation. Vi er forventningsfulde og ser frem til at tage det nye system i brug og høste de rationaliseringer, som allerede har vist sig lever op til forventningerne i de foreninger, der er i gang med implementeringen. Men vi er også glade for, at Skovdyrkerforeningen Fyn, ikke er frontløber på den tunge proces. Vi håber, at kunne skrive i næste års be-retning, at vi har haft succes med implementeringen og høstet fordelene. Samt at skiftet ikke har medført forstyrrelser i forhold til medlemmerne.

Strategi og organisationI september 2014 var bestyrelse og medarbejdere samlet til ”24-timers strategiseminar”.

Ud over at underbygge forståelsen mellem be-styrelsen og medarbejderne, havde strategiseminaret det klare mål at skabe grundlag for konkrete forslag til strategiske målsætninger. I årets løb er forret-ningsplaner for væsentlige driftsområder udarbejdet og godkendt af bestyrelsen. I løbet af 2015 vil der blive bundet sløjfe om strategien i sin helhed og den knyttes op på målsætninger i Skovdyrkernes fælles strategi.

I tilgift er der i medarbejderstaben arbejdet med vær-dier, samarbejde og kommunikation. Dette har været en givende proces, og flere medarbejdere er blevet klogere på sig selv og hinanden, hvilke særligt har været formålstjenligt ved indfasning af nye medar-bejdere.

Strategiarbejdet har ikke medført store ændringer i foreningens organisation. Dog er Per Christensen indsat som souschef med det daglige ansvar for bog-holderiet og Stefan Petersen har overtaget ansvaret for ”Plan og Natur”.

Øvrige personaleændringer i det fynske skovbrugOgså uden for skovdyrkernes regi er der i det fyn-ske skovbrug sket personaleændringer: Skovrider i Naturstyrelsen Fyn Søren Kirk Strandgaard annon-cerede sin aftrædelse som skovrider. Hans afløser er endnu ikke offentliggjort pga. sammenlægning af miljøministeriet og fødevareministeriet efter valget. Vi vil takke Søren Strandgaard for et godt samarbej-de igennem årene og håber meget, at Sørens pragma-tiske og resultatorienterede tilgang til samarbejdet med det private skovbrug vil fortsætte under den nye ledelse. (se mere under afsnittet Rådgivning)

Tidligere skovrider på Langeland Henrik Staun gik bort 28. juni i en alder af 92 år. Derved mistede Lan-geland, Fyn og hele Danmark en passioneret skov-mand.

Bestyrelsens beretning fra det interne regnskabForeningens resultatopgørelse for perioden 1. juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11 mio.

Årets omsætning i Skovdyrkerforeningen Fyn, som i afvigte år er ca. 118 mio. kr., svarer til et fald på ca. 4 % i forhold til 2013/14. Faldet i omsætningen skyl-des primært lavere priser på juletræer.

De lavere enhedspriser på juletræer, som ikke blev modsvaret af besparelser i køb og oparbejdning gør, at dækningsbidraget i 2014-15 blev langt mindre end forventet på både juletræer og grønt. Gennemførelse af besparelser og foreningens brede portefølje af for-retningsområder har dog bevirket, at resultatet ikke afviger væsentligt fra budgettet.

Page 4: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

4 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

Bestyrelsen ser det som væsentligt, at foreningen er bredt funderet i mange driftsgrene med tilknytning til skovdrift og naturpleje - alt sammen for at kunne betjene medlemmerne optimalt.

Skovdyrkerforeningen Fyn er fortsat blandt landets største skovdyrkerforeninger. Men på flere måle-punkter er Skovdyrkerforeningen Midt nu landets største forening efter fusionen mellem det tidligere Skovdyrkerforeningen Østjylland og Skovdyrkerfor-eningen Midtjylland.

Driftsområderne juletræer og flis er fortsat vigtige driftsgrene, som sammen med tilhørende entrepre-nørydelser og handel med hjælpestoffer bidrager mest til foreningens resultat. Bestyrelsen ser fortsat vækst i disse to områder, selvom begge er udsat for moderate prisfald. Bestyrelsen er samtidigt indstillet på, at de øvrige driftsgrene har fuld opmærksomhed.

Bestyrelsen fastholder målsætningen om en egen-kapital på ca. 10 % af omsætningen og fastholder derfor også målsætningen om et solidt overskud. Set i dette lys må årets resultat betragtes som mindre til-fredsstillende.

MedlemmerMedlemsfordelingen følger støt og roligt strukturud-viklingen i landbruget, hvor gennemsnitsstørrelsen stiger. Det betyder, at vi har faldende antal medlem-mer, men generelt sigende areal. I år er arealet dog faldet en anelse oven på sidste års fremgang.

MedlemsarrangementerSom vanligt har året budt på en række medlemsar-rangementer og markvandringer. Det er med glæde, at vi til stadighed oplever stor opbakning til de fæl-

les arrangementer som er med til at styrke sammenholdet og for-eningsånden. Blandt de arrangementer med størst deltagelse var ge-neralforsamlingen i ok-tober, hvor Gerda Falk Rønne fortalte om sine udfordringer som kvin-delig skovfogedelev.

Som vanligt trak sommerudflugten flest deltagere, hvor knapt 200 medlemmer og familie var mødt op på Lundsgaard Gods, hvor dels en skovtur og dels en kostald ombygget til koncert- og udstillingsbygning var på programmet.

Rådgivning Kerneserviceydelsen for medlemmerne i skovdyrker-foreningen er et årligt besøg fra Skovfogeden i sko-ven, hvor året aktiviteter planlægges. I mange skove kommer vi flere gange i løbet af året i forbindelse med handel og entrepriser.

En analyse viser, at vi har registreret 64 % af de skovbesøg, vi har målsat. Det er faktisk ok, og vi me-ner, at vi nok på den ene eller på anden måde har haft

Gerda Falk Rønne: Danmarks første kvinde som blev skovfogeduddannet.

8400

8600

8800

9000

9200

9400

9600

9800

10000

10200

10400

10600

600

650

700

750

800

850

900

2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15

Area

l, ha

Med

lem

mer

Regnskabsår

Medlemsudvikling Aktive medlemmer Areal

Medlemsud-vikling i åre-ne 2008-09 til 2014-15.

Page 5: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 5

kontakt til de resterende medlemmer i løbet af året. I 2015-16 har vi gjort det muligt at registrere vores telefonopkald, så vi kan finde ud af om det passer.

Derudover er medlemmerne naturligvis altid vel-komne til at kontakte os, hvis et besøg ønskes.

Manglende færdiggørelse af grønne driftsplaner ud-gør en negativ afvigelse i budgettet. Det er der flere gode forklaringer på. Dels har vi beskåret mandska-bet som nævnt ovenfor. Dels viger kontorarbejdet ofte for nødvendigt arbejde med entrepriser, og vi påtog os bl.a. en plantningsopgave for Odense Kom-mune i foråret, som blev prioriteret.

Men ikke mindst har vi, nødtvunget, også brugt en del tid på kontrol af gamle tilskudssager. Til frustra-tion er en lang række sager taget op til ekstra kontrol. Både tilskud til skovrejsning og tidligere gennemfør-te grønne driftsplaner. Vi erkender gerne, at der er fundet fejl i nogle af de sager der igennem tiderne har løbet gennem vores kontor, men den nidkærhed og detaljeringsgrad som Naturstyrelsen har gået til værks med er nærmest utålelig. Og fremfor alt unød-vendigt tidskrævende.

Når vi samtidigt, fra samme Naturstyrelse, oplever fejl i vejledninger, forsinkelser og ubrugelige IT-sy-stemer, når vi forsøger at ansøge om nye tilskud, dan-ner det basis for en harsk kritik. Denne er afleveret ved den lokale afdeling af Naturstyrelsen, som har bragt det videre i systemet.

SKATSagen om en skovejer som har fået underkendt sin skovdrift som erhvervsmæssig virksomhed pga. mang-lende indtægter, er i årets løb taget op af Dansk Skov-forening. De har ydet god indsats for at få SKAT til at agere efter mere rationelle principper. Det er muligt via skovforeningen at gøre brug af en advokat med speciale på området.

Vi rådgiver ikke om skat, men vi rådgiver gerne om potentialet i indtægter og udgifter på de drifts-områder, vi arbejder inden for.

EntreprenørarbejdeSamarbejdet med skoventreprenørerne fungerer glimrende og er også af væsentlig vigtighed for både foreningen og medlemmerne. Vi har i årets løb gjort tiltag som forbedrer vores interne arbejdsprocesser. På den måde kan vi levere langt bedre og mere ensar-

Ombygget kostald med lysende trappe på Lundsgaard Gods.

Page 6: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

6 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

tede opgavebeskrivelser til de gode folk, som hjælper os med skovning, udkørsel og transport af råtræ og flis. Vi er enige med entreprenørerne om, at vi skal stille store gensidige krav til kvalitet hos hinanden, så medlemmerne får den bedste og billigste service. Dette betyder også, at vi råder over en moderne og effektiv maskinpark via de entreprenører, vi samar-bejder med.

Vi har i 2014-15 fortsat haft opgaver med pleje af grønne områder og diverse publikumstiltag som fx stier og broanlæg for offentlige ejere. Disse entrepri-seopgaver står naturligvis også til rådighed for vores almindelige medlemmer, som skulle have brug for hjælp til anlægsopgaver eller pleje af store eller svært tilgængelige grønne områder.

RåtræSalget af nåletræ er øget som følge af stormfaldene i 2013 og en god afsætning. Der er fortsat afsætning gennem direkte eksport til udenlandske savværker, men den største mængde er solgt til danske værker. Afsætningen af løvtræ har været stabil, men med ujævn efterspørgsel på de forskellige produkter. Bræn-demarkedet har til gengæld været meget vanskeligt oven på stormene. Her er det godt, at vi har den store flis-forretning til at få ryddet op. Det er dog stadig muligt, under normale omstændigheder, at få en hø-jere kubikmeterpris ved salg af brænde, og vi påtænker i kommende år at udvikle vores webshop og hjemme-side, så salget af medlemmernes brænde øges.

FlisHøje vækstmål på flisproduktion har i en årrække været på vores agenda. Simpelthen fordi både efter-spørgsel og udbud har fulgtes ad i stigende omfang. Men også fordi størrelse og forsyningssikkerhed er vigtige parametre i handlen med flis.

Et flisprojekt strækker sig typisk over 6-18 må-neder, og det kræver derfor forudseenhed og timing at få de rette mængder til levering. Vinteren 2014-15 var usædvanlig varm, hvilket betød et lavere for-brug på varmeværkerne, og samtidigt var der rigeligt flis på markedet efter stormene i 2013. Trods disse udfordringer er det lykkedes os at afsætte alt flis og endda øge mængden i forhold til budgettet.

Flis og anden bioenergi er et varmt emne i den dan-ske klimapolitik, og der er store udvidelser af værker, som skal fyre med biomasse i form af træpiller og flis. Meget af dette skal importeres. For at sikre at den importerede biomasse er produceret på bæredygtig vis, har de danske fjernvarmeværker indgået en bran-cheaftale om en såkaldt SBP-certificering (Sustaina-ble Biomass Partnership). Det betyder, at der stilles krav til dokumentation for, at flis og andet biomasse er produceret bæredygtigt. Dette gælder naturligvis også de danske producenter, herunder os, og vi un-derlægger os i den forbindelse øgede krav til regi-streringer og beregninger af forbrug i processen. Vi arbejder i fællesskabet med en løsning, som bliver så let og billig som muligt.

0

100

200

300

400

500

600

700

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

90.000

100.000

08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15

Pris

, kr/k

bm

ngde

, kbm

Regnskabsår

Salg af rundtræ og flis

Råtræ Flis Gens. pris råtræ Gens. pris flis

Salg af rund-træ (savværks-træ) og flis fra regnskabsårene 2008-09 til 2014-15

Page 7: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 7

JuletræerSom ventet var sæsonen præget af forsigtighed fra opkøbernes side. Vores kunder lukkede handlerne sent eller købte kun delmængder for ikke at løbe for stor risiko for yderligere prisfald i løbet af oparbejd-ningssæsonen.

I store træk blev sæsonen som i 2013 med et ge-nerelt lille prisfald på standard og ringere kvaliteter. Prisfaldet på gennemsnitsprisen skyldes en kombina-tion af lille opstramning af kvalitetskrav på ringere træer og et stigende udbud i denne kvalitet pga. lange toppe på træerne i vækstsæson 2014. Dermed blev der solgt en større andel af mindre træer.

Samlet set kom en mindre mængde træer end ventet ud og køre. Men desværre med mere arbejde med salgsindsats og (om)mærkning end tidligere.

Vores anbefaling om at dyrke pæne og store træer, som vi har fremsat i flere år, gælder stadig og vi mær-ker heldigvis øget efterspørgsel på vores rådgivning. Vi råder over professionelle rådgivere, som året rundt yder en stor indsats for, at medlemmerne får mest muligt ud af deres kulturer. Der er god tilslutning til vore markvandringer, og vi er glade for, at der er optimisme i branchen trods de nuværende lave priser.

40,00

50,00

60,00

70,00

80,00

90,00

100,00

110,00

120,00

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15

Gen

s. a

fregn

ings

pris

kr/t

Sol

gte

træer

, stk

.

Regnskabsår

Salg af juletræer juletræer gens. Pris.

Salg af jule-træer i regn-skabsårene fra 2008-09 til 2014-15.

Markvandring i juletræer

Page 8: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

8 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

Vi bliver ofte spurgt om, det er nu man skal øge plant-ningen af Nordmannsgran til juletræer? Det kræver naturligvis kendskab til ejers risikovillighed, økono-miske og strategiske forretningsforhold at svare på. Men det gamle mundheld holder nok endnu: ”Hvis man følger i andres fodspor, ender man samme sted”.

Global G.A.P. certificering af juletræer er stadig ef-terspurgt, og vi certificerer løbende ejendomme, så vi har træer nok til markedet. Til brug for certificering, den generelle rådgivning og dataopsamling har vi taget programmet Mark Online i brug, som udby-des af Seges. Via dette program er det muligt for ejer også at følge med i registreringerne.

KlippegrøntI temperaturer på over 20 grader startede klippesæ-sonen op i starten af oktober, og de første leverancer blev kørt i kølebiler. Vores fokus på korrekt håndte-ring af de friske varer gjorde dog, at der ikke opstod problemer med leverancerne. Problemer gav til gen-gæld de mange kogleansatser, som nedsætter kvalite-ten på pyntegrøntet. Det er ikke et ukendt problem og vi fik i løbet af sæsonen afstemt kvaliteten med vores aftagere. Det efterfølgende problem med de kogler som følger året efter, viser sig til gengæld her i 2015 at udgøre et væsentligt problem, som påvirker udbyttet i negativ retning. I 2014 faldt mængden af både selvklip, og det grønt medlemmerne selv op-arbejder via vores entreprenører. Grundet koglesi-

tuationen er vi også forsigtige med de budgetterede mængder i 2015. Til gengæld håber vi, at markeds-situationen vil afspejle sig i stigende priser for første gang i mange år.

Handel med planterEn rigtig god vækstsæson gav i foråret de mere end en million solgte planter (heraf over 600.000 nord-mannsgran) gode chancer for en fornuftig etablering. Gentilplantning efter skovning er en vigtig del at bæ-redygtighedsprincipperne i skovdrift og mange plan-ter bruges også til naturforbedringer i det åbne land.

Salget af nobilisplanter er fortsat lavt og vil fremover bidrage til et faldende udbud af nobilis blandt med-lemmerne.

Frøblandinger til vildt og naturarealerSalg af frøblandinger og andre jagtrelaterede mate-rialer har haft stort fokus i indeværende år. Vores salg gennem Skovdyrkershop.dk er mere end fordoblet, og vi vil fremover også fokusere på denne handels-form. Den tilhørende rådgivning udføres bl.a. via Facebook og vores hjemmeside. Men naturligvis er vi altid klar ved telefonen eller fremmøde, såfremt rådgivning om valg af produkter er ønsket.

Handel med andre MaterialerFølgematerialer til vores produktioner såsom jule-træsnet, -paller, kemi, gødning mv. er fortsat et vig-

0,00

1,00

2,00

3,00

4,00

5,00

6,00

7,00

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

900.000

08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15

Afre

gnin

gspr

is k

r. pr

. kg

Regnskabsår

Sol

gt p

ynte

grøn

t , K

gSalg af pyntegrønt

Alm grønt Selvklip Gens. pris selvklip Gens. pris alm grønt

Salg af pynte-grønt i regn-skabsårene fra 2008-09 til 2014-15

Page 9: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 9

tigt aktiv, og man er som medlem med til at bakke op om endnu brede tilbud ved at benytte foreningens handelstilbud.

Tilknyttede virksomhederSkovdyrkerne Fyn Produktion ApS tilbyder forpagt-ning af juletræsarealer, der bliver salgsmodne inden for en kort årrække. Efter afdrift af kulturerne ud-løber forpagtningerne, og ejerne kan vælge selv at starte produktionen igen eller lade arealerne overgå til anden produktion. Ud over et tilbud til medlem-merne, er det en stor fordel i salgsøjemed, at vi har arealer, vi råder over helt og holdent. Selskabet ud-viste i 2014-15 et lille overskud, sådan som det skal være. I den givne markedssituation er strategien at udskyde høsten af nogle af kulturerne, således at der ikke bidrages til overudbuddet.

Green Product (GP) er Skovdyrkernes fælles eks-portselskab for juletræer og pyntegrønt. Denne or-ganisation sikrer, at foreningerne har en koordineret og professionel tilgang til det europæiske marked. I løbet af 2015 har GP’s juletræsaktiviteter været gen-stand for en omfattende strategisk proces. Resultatet af dette arbejde er en strategi med flere søjler. Først og fremmest drejer det sig om en vækststrategi for af-sætningen og en optimeringsstrategi for det interne

samarbejde. Næste år følger en tilsvarende proces for pyntegrøntsaktiviteterne.

Danish Forestry Extension (DFE) er Skovdyrker-nes fælles selskab for international rådgivning. DFE drives som en non-profit virksomhed (NGO) med ’systemeksport af skovdyrkerforeninger’ som kerne-kompetence. I kraft af DFE er der ”skovdyrkerfor-eninger” så forskellige steder som i Mozambique og Nepal. DFE løser også andre opgaver – f.eks. har vi haft en vestjysk flisskovfoged på mission i Irland for at introducere rationel flishåndtering for et skovbrug med et meget stort potentiale for flisproduktion, men ingen praktisk erfaring. Efterfølgende har en irsk de-legation besøgt os i Danmark.

Skovdyrkernes fællesskabSkovdyrkernes fællesskab omfatter efter fusionen af Skovdyrkerforeningerne Østjylland og Midtjylland: • 6 lokale skovdyrkerforeninger• Sekretariatet• 2 datterselskaber (læs om GP og DFE herover) Fællesskabet har i gennem de senere år undergået en betydelig udvikling. Det er blevet mere forplig-tigende og flere og flere vigtige opgaver løses i dag i fællesskab. Men den primære drift - betjeningen af

Page 10: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

10 < Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015

skovejerne og løsning af driftsopgaverne - er, sam-men med ledelseskraften og økonomien, altid et lokalt anliggende. For 20 år siden var der 15 lokale skovdyrkerforeninger - i dag er der 6 foreninger med tilsammen mere end 5.000 medlemmer med over 80.000 ha skov. Det samlede aktivitetsniveau i for-eningerne er på 600 mio.kr. årligt.

SekretariatetSekretariatet er omdrejningspunktet for det fælles arbejde. Det er en slank organisation med 3½ medar-bejdere, der udover de opgaver, der løses i huset, også er tovholder for opgaver, der er outsourcet til ekster-ne partnere – eller tilbage til en lokalforening, som så løser opgaver på alles vegne. Sekretariatet finansieres via et servicebidrag fra foreningerne. Sekretariatets opgaver er mangeartede, men har som fællestræk, at de løses enten bedre eller billigere – nogle gange begge dele – end hvis opgaven skulle løses hjemme i foreningerne.

Et godt eksempel er PR og medlemsinformation via hjemmesiden og nyhedsmails samt ikke mindst medlemsbladet Skovdyrkeren, som læses med stor interesse i medlemskredsen og har en langt hø-jere standard end de tidligere lokale udgivelser.

Inspirationsture til SverigeHovedbestyrelsens halvårsmøde blev i år afholdt i Sverige med deltagelse af bestyrelsesmedlemmer, skovridergruppen og sekretariatet. Vi besøgte den svenske skovbrugsorganisation Södra, som i mange henseender ligner vores Skovdyrkerforeninger, men hvor vi størrelsesmæssigt absolut er lillebror. Hoved-bestyrelsen blev inspireret både angående organise-ring, politisk arbejde, følgeindustrien (som Södra ejer store dele af) og IT-redskaber. Det blev derfor be-sluttet, at medarbejderstaben og så skulle nyde godt af de dygtige svenskere, og derfor blev årets perso-nalekursus afholdt med besøg på Trolleholm Gods, som godt nok drives af den danske Skovrider Esben Møller Madsen.

Medlemstur?Efter grundige beskrivelser af de svenske fristelser i Skovdyrkeren er det blevet foreslået, at medlem-merne af Skovdyrkerforeningen Fyn også får mulig-heden for at blive inspireret af vores dygtige svenske kollegaer. Vi arbejder derfor på muligheden for en weekendtur for medlemmer til Sverige til foråret.

Underholdning ved Stig RossenSanger, skovejer og medlem af Skovdyrkerforeningen Fyn

Som optakt til årets generalforsamling under-holder sanger og musicalstjerne Stig Rossen med sange og anekdoter. Siden Stig Rossen sprang ind på Melodi Grand prix-scenen i 1988 har han haft en lang karriere og har præ-steret et stort repertoire. Stig Rossen er pt. aktuel med Four Jacks og har også haft succes med Bamses Venner.

Foto

: Ken

neth

Hav

gaar

d

Page 11: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11

Beretning i Skovdyrkerforeningen Fyn 2014/2015 > 11

Regionalt medlemsmøde i De Danske Skovdyrkerforeninger

Der afholdes regionsmøde for alle medlemmerne i Skovdyrkerforeningen FynTirsdag den 20. oktober efter generalforsamlingen.

Dagsorden:1. Valg af dirigent.2. Valg af regionalt repræsentantskab og suppleant(er).3. Eventuelt.

Det valgte repræsentantskab vil efterfølgende udpege det regionale medlem til hovedbestyrelsen i De Danske Skovdyrkerforeninger.

Generalforsamlingen indledes med underholdning ved Stig Rossen og herefter starter den ordinære ge-neralforsamling ca. kl. 20.00.

Inden generalforsamlingen serveres der brød med ost og pølse, øl/vand og kaffe med lidt til den søde tand.

D A G S O R D E N

1. Valg af dirigent.2. Ledelsens beretning.3. Forelæggelse af den reviderede årsrapport til

godkendelse.4. Forelæggelse af budget. Godkendelse af kontin-

gentsatser for det kommende år efter indstilling fra bestyrelsen.

5. Behandling af indkomne forslag. (ingen indkomne forslag).6. Valg af bestyrelsens medlemmer samt

suppleant(er).7. Valg af revisor.8. Eventuelt.

Vissenbjerg den 3. oktober 2015

Formand Torben Bille Brahe /Skovrider Ulrik Nielsen

Ad. 4 - Kontingent 2016/2017:Takster foreslås reguleret med ca. 3 %. Kontingent for passive medlemmer foreslås øget til 450,- kr.

Medlemmer med træproduktion:630 kr. + 60 kr./ha, mindst 895 kr./år.

Medlemmer med pyntegrønt og juletræer, og kun det:630 kr. + 195 kr./ha, mindst 1735 kr./år.

Medlemmer med både træproduktion og produktion af pyntegrønt og juletræer:630 kr. + 60 kr./ha (træproduktion ) + 195 kr./ha (pyntegrønt og juletræer), mindst 1735 kr./år.

Passive medlemmer: 450 kr./år.Individuelt medlemskab: 2630 kr./år Ad. 6 - Valg til bestyrelsen.Følgende er på valg:Kurt Krog, Rudmevej 151, 5750 Ringe (Modtager ikke genvalg)Jens Hempel-Hansen, Vestergade 97-101, 5000 Odense C (Modtager genvalg)Rudolf Iuel, Lundsgaardvej 6, 5300 Kerteminde (Modtager genvalg)

Som suppleant:Niels Skifter, Schelenborg Gods ApS, Fynshovedvej 417, 5390 Martofte(Modtager genvalg)Anders S. Nielsen, Vædehave 18, 5462 Morud.(modtager genvalg)

Ad. 7 - Bestyrelsen foreslår valg af revisionsfirmaet Pricewaterhousecoopers (PwC).

ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Skovdyrkerforeningen FynAfholdes tirsdag, den 20. oktober 2015 kl. 19.00 på Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg

Page 12: Fyn Beretning2015 web - Skovdyrkerne · juli 2014 - 30. juni 2015 udviser et overskud på kr. 174.000 kr. og foreningens balance pr. 30. juni 2015 udviser en egenkapital på kr. 11