fysik og kemi prisma 9a(2).pdffysik og kemi a bo damgaard • hans lütken anette sønderup •...

Fysik og Kemi

ABo Damgaard • Hans LütkenAnette Sønderup • Peter Anker Thorsen

ForordKopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 9.Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen medkapitel 1-4 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg aføvelser, som giver mulighed for at differentiere og variereundervisningen.

Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt ielevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper somafprøvning, observation og registrering, undersøgelse,eksperimenter samt fremstilling af produkter.Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer.

Ny Prisma 9, Kopimappe A

Samhørende titler:Ny Prisma 9, ElevbogNy Prisma 9, Kopimappe BNy Prisma 9, Lærerens bog

Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup, Peter Anker ThorsenForlagsredaktør: Lone Bruun

Grafisk tilrettelæggelse: Flemming OlsenOmslag: Trine Rossle, Janne RoseIllustationer: Peter SugarFotos: FOCITryk: IKON Tekst og Tryk A/S

© Malling Beck A/S og forfatterne 2000, 1. udgave, 2. oplag 2002

Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse,at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkeltekøbers eget forbrug.Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøredem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution.Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske medskriftlig tilladelse fra forlaget.

ISBN 87 7417 636 6

Printed in Denmark 2002

Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730

IndholdsfortegnelseArk Øvelse Side

1.1 Saltenes ioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.2 Saltjagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21.3 Et æg kan flyde på saltvand . . . . . . . . . . . . . . . . . 31.4 Fodbadesalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41.5 Vands saltindhold A. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51.6 Vands saltindhold B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61.7 Syltede agurker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71.8 Fiksersalt og elektrisk strøm . . . . . . . . . . . . . . . . 81.9 Krystalvand i kobbersulfat . . . . . . . . . . . . . . . . . 91.10 Salte smelter is og sne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101.11 Salt og planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111.12 H+-ioner i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121.13 Magnesium i syrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131.14 Syrernes ledningsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141.15 Rødkålssaft som indikator . . . . . . . . . . . . . . . . . 151.16 Neutralisation A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161.17 Neutralisation B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171.18 Syreindholdet i citrusfrugter og citronsaft . . . . 181.19 Fremstil et salt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

2.1 Jordbundsanalyse – pH . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202.2 Jordbundsanalyse – nitrat . . . . . . . . . . . . . . . . . 212.3 Jordbundsanalyse – fosfat . . . . . . . . . . . . . . . . . 222.4 Jordbundsanalyse – kalium . . . . . . . . . . . . . . . . 232.5 Fremstilling af ammoniak . . . . . . . . . . . . . . . . . 242.6 Bestemmelse af nitratindhold . . . . . . . . . . . . . . 252.7 Ammoniak omdannes til nitrat, NO

3– . . . . . . . . 26

2.8 Fremstilling af NPK-gødning . . . . . . . . . . . . . . 272.9 Kemisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282.10 Analyse af forskellige gødningssalte . . . . . . . . . 292.11 Ioner i kalk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302.12 Kalk og jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312.13 Organisk stof forbruger oxygen . . . . . . . . . . . . 322.14 Søvand med og uden NPK-gødning . . . . . . . . . 332.15 Rensning for fosfat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342.16 Rensning for nitrat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

3.1 Metalegenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363.2 Hærdning ved deformation . . . . . . . . . . . . . . . . 373.3 Model af korn i metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383.4 Grundstoffer i bor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 393.5 Spændingsrækken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403.6 Metaller i opløsning A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 413.7 Metaller i opløsning B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 423.8 Pudse sølvtøj uden klud . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433.9 Batterier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443.10 Korrosion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 453.11 Elektrisk rustbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463.12 Galvanisk rustbeskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Ark Øvelse Side

4.1 Atomet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 484.2 Baggrundsstråling 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 494.3 Baggrundsstråling 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 504.4 Ioniserende stråler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 514.5 Alfa-partikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 524.6 Alfa-partikler i luft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 534.7 Beta-partikler A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544.8 Beta-partikler B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554.9 Gamma-partikler A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 564.10 Gamma-partikler B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574.11 Radioaktive nuklider . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584.12 Radioaktivt støv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 594.13 Halveringstiden for barium A . . . . . . . . . . . . . . 604.14 Halveringstiden for barium B . . . . . . . . . . . . . . 614.15 Halveringstid og terninger A . . . . . . . . . . . . . . . 624.16 Halveringstid og terninger B . . . . . . . . . . . . . . . 634.17 Halveringstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 644.18 Kød bremser ioniserende stråler A . . . . . . . . . . 654.19 Kød bremser ioniserende stråler B . . . . . . . . . . 664.20 Bestrålede frø A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 674.21 Bestrålede frø B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 684.22 Bestrålede fødevarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 694.23 Processtyring med beta-stråler . . . . . . . . . . . . . 704.24 Bestemmelse af materialetykkelse . . . . . . . . . . 714.25 Radioaktivitet i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . 72

3.1

Ny Prisma 9 • Kopimappe A • Varenr. 9062730 1

Det sure, det salte, det basiske1.1

Saltenes ionerFind saltenes ioner og kemiske navn.

Skriv ionernes navne:

Cl–:

NO3

–:

NH4

+:

SO4

– –:

CO3

– –:

Det kemiske navn for et salt er en sammensætning af navnenefor den positive og den negative ion. NaCl

består af ionerne Na+ og Cl –.

Det kemiske navn er natriumchlorid.

Udfyld skemaet.

Kemiske Positive ion Negative ion Kemisk navn Hverdagsnavnformel

NaCl Na+ Cl– Natriumchlorid Køkkensalt

CaSO4

Gips

MgSO4

Engelsk salt

CaCO3

Kalk, kridt, marmor

AgNO3

Helvedessten, lapis

Kobbervitriol,blåsten

NaNO3

Chilesalpeter

NH4Cl Salmiak

Kalksalpeter,Norgesalpeter

K2CO

3Potaske

Na2S

2O

32 Na+ S

2O

3– – Natriumthiosulfat Fiksersalt

ZnCl2

CuSO4

Ca(NO3)

2

3.1



SaltjagtUndersøg, om stofferne er salte.

• Du skal udtænke et forsøg, som viser, om glassene indeholder salte.Skriv en materialeliste og notér, hvordan du vil udføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder.

• Skriv dine resultater i skemaet.

Glassets nummer Salt Kemisk formel Ioner

1

2

3

4

5

6

7

• Bed din lærer om stoffernes kemiske formel og udfyld 3. og 4. kolonne i skemaet.

3.1



Et æg kan flyde på saltvandUndersøg, hvornår et hønseæg kan flyde på saltvand.

vægten af saltetvægten af vandet

· 100

Materialer

- Bægerglas, 250 ml- Salt- Vægt- Hønseæg – ukogt

• Fremstil saltvandsopløsninger med forskellige saltprocenter. Opløsningerne skal væreumættede, så der må ikke ligge salt på bunden af glasset.

• Undersøg, hvor høj saltprocenten skal være, før et hønseæg kan flyde på saltvandet.

Du finder saltprocenten i opløsningen som:

• Hvor stor skal saltprocenten være, før ægget flyder?

• Hvilken sammenhæng er der mellem saltkoncentrationen og saltvandets massefylde?

På Læsø brugte man et hønseæg til at undersøge, om saltmængdeni brøndene var høj nok, til at man kunne udvinde saltet.Når ægget kunne flyde på saltvandet, var saltindholdet passende.

3.1



FodbadesaltFremstil dit eget fodbadesalt.

Materialer

- Groft køkkensalt,natriumchlorid, NaCl

- Natriumperborat, NaBO3

- Soda, natriumcarbonat,Na

2CO

3

- Pebermynteolie- Vægt- Skål- Syltetøjsglas

• Afvej 15 gram natriumperborat i en ren skål.Tilsæt 1 ml pebermynteolie.Brug hænderne til at fordele pebermynteoliengodt i saltet.

• I skålen kommer du yderligere:- 110 gram groft natriumchlorid- 60 gram natriumcarbonat- 15 gram natriumperborat

• Bland saltene omhyggeligt.

• Dit fodbadesalt er nu færdigt til at hælde på glasset.

• Sæt en etiket med deklaration på glasset.Til et fodbad bruges to spiseskefulde fodbadesalt.

3.1



Vands saltindhold AFind saltindholdet i forskellige opløsninger.

Materialer

- Sølvnitrat, AgNO3, 0,5 M

- Kolbe, 250 ml- 2 plastsprøjter, 10 ml- 2 bægerglas- 1% saltvandsopløsning- Millimeterpapir- Kaliumchromat i dråbeflaske- Saltopløsninger

AgNO3 er letopløseligt, mens AgCl er meget tungtopløseligt.

Når man blander AgNO3 med NaCl, dannes et hvidt bundfald af AgCl.

Sølv-ioner og chlor-ioner fjernes derved fra opløsningen.

Kaliumchromat er indikator for sølv-ioner i opløsningen.Når alle chlor-ionerne er væk, reagerer chromat-ionerne medsølv-ionerne og danner et rødt bundfald af sølvchromat.

• Afmål 10 ml 1% saltopløsning i en plastsprøjteog hæld det ned i kolben.Tilsæt 5 dråber kaliumchromat,så opløsningen bliver gul.

• Fyld den anden plastsprøjte med 10 ml AgNO3

og dryp langsomt AgNO3 ned i saltopløsningen.

Efter hver dråbe skal du sætte kolben i bevægelse,så væskerne bliver blandet.Fortsæt med at tilsætte AgNO

3, indtil en dråbe

får hele væsken til at skifte fra gul til rød.

• Aflæs forbruget af AgNO3.

Til 10 ml rent vand bruges 0 ml AgNO3.

Til 10 ml 1% saltopløsning bruges ml AgNO3.

• Indsæt tallene i koordinatsystemet på næste side.Tegn en ret linie gennem de to punkter. Linien giver os sammen-hængen mellem den forbrugte mængde AgNO

3 og saltprocenten.

Kaliumchromat er på Arbejdstilsynets listeover de stoffer, man ikke bør anvende igrundskolen. Derfor bør læreren tilsættede 5 dråber kaliumchromat til opløsningen,så eleverne ikke får direkte kontaktmed stoffet.

3.1



Vands saltindhold B

Grafen viser sammenhængen mellem forbruget af AgNO3

og saltprocenten i opløsningen. Du kan bestemme en ukendtsaltprocent på følgende måde:

• Afmål med plastsprøjten 10 ml af den ukendte saltopløsning,og hæld det ned i kolben.Tilsæt 5 dråber kaliumchromat.

• Fyld den anden plastsprøjte med 10 ml AgNO3, og dryp langsomt

AgNO3 ned i saltopløsningen. Tilsæt AgNO

3, indtil en dråbe får

hele væsken til at skifte fra gul til rød. Husk at ryste kolbenforsigtigt efter hver dråbe, du tilsætter.

• Aflæs forbruget af AgNO3.

• Brug grafen til at finde saltprocenten ud fra forbruget af AgNO3.

• Saltprocenten er:

%NaCl

mlAgNO3

2

5 10 15

1

3

3.1



Syltede agurker

• Fremstil 2 liter saltlage med et saltindhold på 10%.

• Prik agurkerne med en gaffel og læg dem i saltlage ét døgn.

• Tag agurkerne op og tør dem med et viskestykke.

• Læg dem lagvis med løg og krydderier ned i sylteglasset.

• Kog sukker og eddike.Hæld denne lage over agurkerne, mens den er varm.Sæt låg på.

• Efter et par dage hældes lagen fra agurkerne og koges op.Konserveringsmiddel tilsættes efter opskrift.Hæld lagen over agurkerne, mens den er varm.Sæt låg på sylteglasset med det samme.

12

Anvend salt og syre til syltning.

Materialer

- 10 små agurker- 75 g skalotteløg- 225 g sukker- Salt- Litermål- Viskestykke- 6 dl eddike- 1 pose krydderiblanding- 1 dildskærm- Evt. fed hvidløg, lidt

peberrod, estragonblade- Evt. konserveringsmiddel- Sylteglas- Vægt

3.1



Fiksersalt og elektrisk strømUndersøg, om fast og flydende fiksersalt kan lede en elektrisk strøm.

Materialer

- Strømforsyning med sikring- Ledninger- Porcelænsskål- 2 kulstænger- Termometer- Stor prop med 2 huller- Gasbrænder- Lampefatning- Pære, 6V/0,5 A- 2 krokodillenæb- Fiksersalt, Na

2S

2O

3• 5H

2O

- Trefod med keramisk net- Stativ- Sikkerhedsbriller

• Undersøg, om fiksersalt i fast form leder en elektrisk strøm. Hvad viser forsøget?

• Opvarm forsigtigt fiksersaltet. Notér smeltepunktet.

• Sluk for gassen, inden fiksersaltet er 80 °C.

• Kan det smeltede salt lede en elektrisk strøm?

Fiksersalts kemiske navn er natriumthiosulfat, Na2S

2O

3.

Natriumthiosulfat består af 2 Na+-ioner og 1 S2O

3– –-ion.

• Beskriv, hvilke ændringer der sker med fiksersalts ioner, når saltet smelter.

• Hvorfor har fast og smeltet fiksersalt forskellig evne til at lede en elektrisk strøm?

3.1



Krystalvand i kobbersulfatPåvis vand med kobbersulfat.

Materialer

- Porcelænsskål- Gasbrænder- Trefod med trådnet- Kobbersulfat, CuSO

4• 5 H

2O

- Plastikske- Spatel- Glasplade- Pipette- Digeltang- Sikkerhedsbriller

• Hæld 2 teskefulde kobbersulfat i porcelænsskålen.Opvarm skålen, mens du rører lidt rundt i kobber-sulfatet med spatelen.

• Hvad sker der med den blå farve, og hvorfor?

• Kom en lille smule af det kobbersulfat, der har været opvarmet,over på en glasplade. Dryp en dråbe vand ned i kobbersulfatet.Hvad sker der, og hvorfor?

• Planlæg og udfør et forsøg, der viser, om forskellige produkterindeholder vand. Tegn og beskriv, hvad dit forsøg viser.

3.1



Salte smelter is og sneUndersøg, hvordan forskellige salte får is eller sne til at smelte.

Materialer

- 3 termometre- 90 gram knust is eller sne- 3 bægerglas, 250 ml- Vejsalt- Kaliumnitrat, KNO

3

- Urinstof- Teske

Urea er et miljøsalt, der kan bruges i stedet for vejsalt.En vigtigt bestanddel af urea er urinstof.Kaliumnitrat hedder i daglig tale salpeter. Det er et gødningsstof.

• Hvilke salte indeholder vejsalt?

• Du skal undersøge, hvor effektive de tre salte er til at smelte30 gram knust is. Notér, hvad der er vigtigt for din undersøgelse.

• Tegn og beskriv, hvad forsøgene viser om vejsalt, urinstof og kaliumnitrat.

3.1



Salt og planterUndersøg, hvordan saltene fra øvelse 1.10 påvirker en plantes vækst.

Materialer

- Vejsalt- Kaliumnitrat, KNO

3

- Urinstof- 3 planter

• Planlæg et forsøg, der viser, hvordan de 3 salte påvirkerplanternes vækst.

• Beskriv, hvordan du vil gennemføre dit forsøg.

• Hvad blev resultatet af undersøgelsen?

3.1



H+-ioner i bevægelseUndersøg, hvordan en elektrisk strøm kan få H+-ioner til bevæge sig.

Materialer

- 2 krokodillenæb- Strømforsyning, ca. 20 V =- pH-papir- Træpind- Glasplade- 2 ledninger- Saltvand- Saltsyre, HCl, 2 M

• Klip en strimmel pH-papir,der er så lang, at du kan foldeden rundt om glaspladens kanter.Skriv + og – med blyant på hversin ende af pH-papiret.

• Dyp pH-papiret i saltvandog læg det oven på et stykkefiltrerpapir på glaspladen.Fold papiret rundt omglaspladen og hold det fastmed krokodillenæbbene.Se tegningen.

• Brug træpinden til at sætte en lilleplet saltsyre midt på pH-papiret.Plettens diameter må ikkevære mere end 3 mm.Se tegningen.

• Forbind krokodillenæbbene med strømforsyningens pluspol og minuspol.

• Tænd for strømforsyningen, og iagttag, hvad der sker med pletten.

• Vis med pile, hvordan ionerne H+ og Cl– bevæger sig i et elektrisk felt.

• Hvilken ion bevæger sig mod minuspolen?

• Hvilken ion farver pH-papiret rødt?

3.1



Magnesium i syrerUndersøg, hvordan forskellige syrer opløser metallet magnesium.

Materialer

- Reagensglasstativ- Saltsyre, HCl, 1 M- Svovlsyre, H

2SO

4, 1 M

- Oxalsyre, 1 M- Citronsyre, 1 M- Eddikesyre, 1 M- 5 reagensglas- Magnesium, Mg- Tændstikker- Træpind- Sikkerhedsbriller

• Hæld ca. 10 ml af de 5 syrer i hver sit reagensglas.

• Læg et magnesiumstykke på ca. 4 cm ned i syrerne. Hvad sker der?

• Undersøg, hvilken luftart der bobler op fra alle syrerne.

• Hvordan kan du altid genkende luftarten?

• Hvilket grundstof findes i alle syrer?

• Hvilken ion danner alle syrer, når de reagerer med vand?

• Hvorfor bobler det ikke lige meget i de 5 reagensglas?

• Opstil syrerne i rækkefølge efter deres styrke.

3.1



Syrernes ledningsevneUndersøg, hvor godt forskellige syrer leder en elektrisk strøm.

Materialer

- Elementglas- Ledninger- Strømforsyning 6 V =

med sikring- 2 kulstænger- Amperemeter- Saltsyre, HCl, 1 M- Saltsyre, HCl, 2 M- Svovlsyre, H

2SO

4, 1 M

- Svovlsyre, H2SO

4, 2 M

- Citronsyre, 1 M- Eddikesyre, 1 M- Oxalsyre, 1 M- Måleglas, 100 ml- Sikkerhedsbriller

• Byg opstillingen som vist på tegningen.

• Hæld 40 ml syre op i elementglasset.Undersøg for hver syre, hvorstor strøm en spændingsforskel på 6 voltsender gennem kredsen.

• Notér resultatet i skemaet.

Syre Strøm

Saltsyre, HCl, 1 M

Svovlsyre, H2SO

4, 1 M

Citronsyre, 1 M

Eddikesyre, 1 M

Oxalsyre, 1 M

Saltsyre, HCl, 2 M

Svovlsyre, H2SO

4, 2 M

• Hvilke syrer er de bedste til at ledeelektrisk strøm, og hvorfor?

• Hvad betyder molariteten forledningsevnen?

3.1



Rødkålssaft som indikatorBestem pH-værdier, hvor rødkålssaft skifter farve.

Materialer

- Rødkålssaft

Du har måske tidligere brugt rødkålssaft som syre/base-indikator.Rødkålssaftens farve er afhængig af pH-værdien.

• Planlæg et forsøg, hvor du finder frem til pH-værdien i de områder,hvor rødkålsindikatoren skifter farve.Udarbejd en materialeliste og beskriv, hvordan du vil gennemføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du udfører undersøgelsen.

• Hvilke farver kan rødkålsindikatoren antage?

• Hvordan er sammenhængen mellem pH-værdien og farven af indikatoren?

3.1



Neutralisation ANeutralisér saltsyre med natriumhydroxid.

Materialer

- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Saltsyre, HCl, 1 M- Kolbe, 250 ml- 2 plastsprøjter, 10 ml- Phenolphthalein- Sikkerhedsbriller- Gasbrænder- Porcelænsskål- Trefod med net

• Brug rene glasvarer, plastsprøjter og en ren porcelænsskål.

• Hæld ca. 10 ml saltsyre og 5 dråber phenolphthalein i kolben.Fyld en af plastsprøjterne med natriumhydroxid.

• Dryp langsomt natriumhydroxid ned i saltsyren,indtil der sker et farveskift.Bevæg ind imellem glasset lidt, så indholdet bliver blandet.Hvis du kommer for meget natriumhydroxid i saltsyren,kan det være nødvendigt at dryppe lidt saltsyre i blandingen.

• Hvilken pH-værdi har væsken lige ved farveskiftet?

• Hvilke ioner er der i saltsyre?

• Hvilke ioner er der i natriumhydroxid?

• Hvordan er forholdet mellem [H+] og [OH–] lige ved farveskiftet?

• Hvorfor kan en syre og en base neutralisere hinanden?

3.1



Neutralisation BUndersøg, hvilket stof der dannes, når saltsyre ognatriumhydroxid neutraliserer hinanden.

• Forklar, hvad der sker med ionerne Na+, OH –, H+ og Cl – ved neutralisationen.

• Hvis væsken er farvet, skal du tilsætte lidt saltsyre, så den bliver farveløs.Inddamp derefter opløsningen.

• Smag på det hvide stof, der ligger tilbage i porcelænsskålen.

Hvad er det?

• Hvilken kemisk formel har stoffet?

3.1



Syreindholdet i citrusfrugter og citronsaftUndersøg syreindholdet i citronsaft og forskellige citrusfrugter.

Materialer

- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Phenolphthalein- Lime- Grapefrugt- Citron- Appelsin- Mandarin- Citronsaft- Plastsprøjter, 10 ml- Kolbe, 250 ml- Citronpresser

• Brug din smagssans til at afgøre, hvad der er mest surt.

Skriv citrusfrugterne og citronsaften i rækkefølge, efter hvor sure de er.

1 2 3

4 5 6

• Måske snyder din smagssans dig. Planlæg derfor et forsøg,der giver en præcis sammenligning af syreindholdet.Du skal bruge materialer fra listen ovenfor.

• Beskriv og tegn, hvordan du vil udføre forsøget.

• Hvad viste dit forsøg, og hvordan stemte resultatet med smagstesten?

3.1



Fremstil et saltBrug forskellige metoder til at fremstille salte.

Materialer

- Saltsyre, HCl, 1 M- Svovlsyre, H

2SO

4, 1 M

- Natriumhydroxid, NaOH, 1 M- Kalkvand, Ca(OH)

2

- Ammoniak, NH3

- Zink, Zn- Magnesium, Mg- Reagensglas- Reagensglasstativ- Gasbrænder- Trefod med net- Porcelænsskål- Sikkerhedsbriller

• Fremstil et salt. Brug nogle af materialerne fra listenog hent inspiration fra tegningerne.

• Beskriv og tegn, hvordan du vil fremstille saltet.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder.

• Hvilket salt har du fremstillet, og hvordan?

3.1


Jordens salte2.1

Jordbundsanalyse – pHBestem en jordprøves surhedsgrad, pH-værdien, med en Rapitest.

Materialer

- Vejledning til Rapitest

• Læs vejledningen fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.

• Beskriv i punktform, hvordan jordprøven udtages.

• Beskriv og tegn fremgangsmåden for pH-testen.

• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen,som du har beskrevet den.

• Hvilken pH-værdi har din testjord?

På biblioteket under emnet havebrug kan du finde nogle havebøger,som viser forskellige planters krav til jordens pH-værdi.

• Undersøg, hvilke planter der er velegnede til at leve på det sted,hvor du har taget jordprøven?

3.1


Jordens salte2.2

Jordbundsanalyse – nitratBestem en jordprøves indhold af nitrat med en Rapitest.

Materialer


• Læs den medfølgende vejledning fra Rapitesten:„Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest”.

• Udtag jordprøven som i øvelse 2.1.

• Beskriv og tegn fremgangsmåden for nitrat-testen.

• Opstil en materialeliste, og foretag øvelsen, som du har beskrevet den.

• Hvilket udsagn passer til din testjord?

LAV MIDDEL HØJ


• Skal du tilsætte nitratgødning?

3.1


Jordens salte2.3

Jordbundsanalyse – fosfatBestem en jordprøves indhold af fosfat med en Rapitest.

Materialer




• Beskriv og tegn fremgangsmåden for fosfat-testen.



LAV MIDDEL HØJ


• Skal du tilsætte fosfatgødning?

3.1


Jordens salte2.4

Jordbundsanalyse – kaliumBestem en jordprøves indhold af kalium med en Rapitest.

Materialer




• Beskriv og tegn fremgangsmåden for kalium-testen.



LAV MIDDEL HØJ


• Skal du tilsætte kaliumgødning?

3.1


Jordens salte2.5

Fremstilling af ammoniakFremstil ammoniak ud fra calciumhydroxid, Ca(OH)

2

og ammoniumchlorid, NH4Cl.

Materialer

- 2 reagensglas- Måleglas, 10 ml- Glasskål eller balje- pH-papir- Stativ- Gasbrænder- Tændstikker- Calciumhydroxid, Ca(OH)

2

- Ammoniumchlorid, NH4Cl

- Sikkerhedsbriller

• Bland en halv teskefuld Ca(OH)2 og NH

4Cl i et reagensglas.

Tilsæt 5 ml vand. Opvarm blandingen med en gasbrænder.

Da ammoniak er lettere end luft, stiger den til vejrs. Derforkan du opsamle ammoniakken i et reagensglas ved at holdedet med bunden i vejret over det opvarmede reagensglas.

• Når reagensglasset er fyldt med ammoniak, sættes det medmundingen nedad i glasskålen med vand.Hvad sker der med ammoniakken i reagensglasset?

• Undersøg vandet, som ammoniakken er opløst i, med pH-papir.

Hvad er pH-værdien?

Er ammoniakvand surt eller basisk?

• Hvilke ioner dannes, når ammoniak opløses i vand.Gør reaktionsligningen færdig.

NH3 + H

2O → +

• Forklar reaktionen mellem ammoniumchlorid og calciumhydroxid.Færdiggør reaktionsligningen. Skriv først stoffernes ioner.

2 NH4Cl + Ca(OH)

2 → 2 NH

4+ + + + →

+ + 2 H2O

3.1


Jordens salte2.6

Bestemmelse af nitratindholdBestem nitratindholdet i udvalgte gødningssalte og grøntsager.

Materialer

- Bægerglas, 100 ml- Evt. morter- Nitratreagens (Nitron)- Nitratstrimler, Quantofix- Forskellige potteplante-

gødninger- Forskellige havegødninger- Forskellige grøntsager

Hvis man blot ønsker at konstatere, om der ernitrat-ioner i en væske, kan man tilsætte nogledråber nitron til væsken.Der sker en udfældning af et hvidt stof, hvis derer nitrat, NO

3–, i væsken.

Til måling af koncentrationen af nitrat-ioner, NO3–,

kan man anvende nitrat-strimler. Ved hjælp af enfarveskala aflæser man, hvor mange milligramnitrat pr. liter væsken indeholder.

• Beskriv og tegn en øvelse, hvor du undersøgerforskellige væsker/stoffer/planter for nitrat.

• Tegn et skema, som giver et godt overblik overdine forsøgsresultater.

Undersøgelse af

3.1


Jordens salte2.7

Ammoniak omdannes til nitrat, NO3–

Undersøgelse af

Følg nitrat- og pH-udviklingen i ammoniak.

Materialer

- Bægerglas, 250 ml- Ammoniakvand, NH

4OH

- Plastfolie- Nitrit- og nitratstrimler- pH-papir, inddeling pH 4-7

eller pH-meter- Kompostjord

• Hæld ca. 100 ml vand i et bægerglas, og tilsæt 10 ml ammoniakvand.

• Drys ca. 100 ml jord i bægerglasset.

• Find værdier for pH, nitrit og nitrat i „jordsuppen“.

• Dæk glasset med plastfolie. Foretag målinger efter én, to, tre og fire uger.Hver gang røres „jordsuppen“ igennem inden målingen.Rør jævnligt rundt i „jordsuppen“, så den iltes.

Når ammoniak ved hjælp af bakterier omdannes til nitrit og nitrat, sker der følgende:

1. trin 2 NH4

+ + 3 O2

→ 2 NO2

– + 2 H2O + 4 H+

ammonium-ioner + oxygen → nitrit + vand + hydrogen-ioner

2. trin 2 NO2

– + O2

→ 2 NO3–

nitrit + oxygen → nitrat

• Tegn et skema, hvor du kan notere de målte værdier for pH, nitrit og nitrat.

• Hvad viser dit forsøg? (Brug evt. bagsiden).

3.1


Jordens salte2.8

Fremstilling af NPK-gødningSammensæt din egen NPK-gødning til potteplanter.

Materialer

- Gødningssalte- Bægerglas, 250 ml- Vægt- Flaske og etiket

Gødningssaltene skal bruges i følgende mængder til 100 ml:

KNO3

3 g

Ca(H2PO

4)

21 g

(NH4)

2SO

44 g

KCl 3 g

NaNO3

3 g

(NH4)NO

34 g

Ca(NO3)

23 g

• Du kan vælge mellem ovenstående gødningssalte.Angiv alle gødningssaltene på ionform, inden du går i gang.

• Bruge højst tre forskellige gødningssalte.Hvilke salte vil du bruge? Begrund dit valg.

• Vælg tre gødningssalte, og opløs saltene i 100 ml vand.

• Fyld væsken på en flaske, og fremstil en flot etiket med varedeklaration.Der skal bl.a. stå, at din potteplantegødning skal fortyndes i forholdet 1:200.Det betyder, at der skal 10 ml gødning til 2 liter vand.

K+ NO3–

3.1


Jordens salte2.9

Kemisk analyseSådan påviser du forskellige ioner.

Påvisning af nitrat-ioner, NO3–.

Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber nitratreagens.Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholdersaltet nitrat-ioner.

Påvisning af fosfat-ioner, PO4

– – –.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber fosfatreagens (sølvnitrat, AgNO

3).

Hvis der dannes et gult bundfald, indeholder saltetfosfat-ioner.

Påvisning af sulfat-ioner, SO4– –.

Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber sulfatreagens (bariumchlorid, BaCl

2).

Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltetsulfat-ioner.

Påvisning af chlorid-ioner, Cl–.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber chloridreagens (sølvnitrat, AgNO

3).

Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholder saltetchlorid-ioner.

Påvisning af kalium-ioner, K+, og natrium-ioner, Na+.Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas, og dyp ennikkelspatel i opløsningen. Hold den fugtedenikkelspatel ind i flammen fra en bunsenbrænder.Hvis flammen farves lys violet, er der kalium-ioner isaltet. Hvis flammen farves orangegul, er der natrium-ioner i saltet.

Påvisning af ammonium-ioner, NH4

+.Brug sikkerhedsbriller til dette.Opløs saltet i 1 M NaOH i et reagensglas.Opvarm forsigtigt i kort tid, og hold et stykke fugtetpH-papir over mundingen af reagensglasset.Hvis pH-papiret bliver blåt, indeholder saltet ammo-nium-ioner. Du kan måske også lugte ammoniakdampefra reagensglasset.

3.1


Jordens salte2.10

Analyse af forskellige gødningssaltePåvis, hvilke ioner forskellige rene gødningssalte og NPK-gødninger indeholder.

• Læs øvelsesark 2.9, hvor påvisning af forskellige ioner er gennemgået.Udform en øvelse, hvor du undersøger forskellige gødningssalte for ioner.

• Skriv en materialeliste.

• Beskriv og tegn, hvordan øvelsen skal udføres.

• Notér dine forsøgsresultater i skemaet.

Gødningssaltets Kemisknavn navn NO3

– PO4– – – SO

4– – Cl– K+ NH

4+ Na+ Ca++

3.1


Jordens salte2.11

Ioner i kalkPåvis, hvilke ioner der er i calciumcarbonat, CaCO

3.

Materialer

- Kalk, calciumcarbonat, CaCO3

- 3 reagensglas- Prop med hul- 2 glasrør- Slange- Calciumreagens, Na

2C

2O

4

- Saltsyre, HCl, 1 M- Kalkvand, Ca(OH)

2

• Skriv, hvordan calciumcarbonat, CaCO3,

ser ud på ionform.

CaCO3 → +

Calcium-ioner påvises med calciumreagens.

• Hæld en opløsning af saltet i et reagensglas.Tilsæt nogle dråber calciumreagens.Hvis der dannes et hvidt bundfald, indeholdersaltet calcium-ioner.

Carbonat-ionen påvises ved først at tilsætte saltsyre.Hvis stoffet indeholder carbonat-ioner, vil der udvikleskuldioxid, som påvises med kalkvand.

• Fyld en halv teskefuld calciumcarbonat i det enereagensglas, og fyld det andet 1/3 med kalkvand.

• Tilsæt ca. 3 ml saltsyre.

• Forbind de to reagensglas via prop med hul,slange og glasrør som vist på tegningen.

• Beskriv dine iagttagelser i de to reagensglas.Skriv gerne reaktionsskemaer.

• Undersøg eventuelt flere salte ellerhandelsgødning for calcium-ioner.

3.1


Jordens salte2.12

Kalk og jordUndersøg, hvordan tilførsel af kalk ændrer pH i jord.

Materialer

- Kalk, CaCO3

- Jord- Bægerglas, 100 ml- Måleglas, 100 ml- Vægt- Spatel- pH-meter eller pH-papir med

intervaller på 0,3 pH-enheder- Calciumchlorid, CaCl

2, 0,01 M

• Bland 10 g jord med 25 ml af opløsningen af CaCl2.

• Ryst indholdet, og mål pH-værdien, når jorden er faldet til bunds.Angiv pH og reaktionstallet, R

t, for den jord, du undersøger.

Jordtype Lerjord Sandjord Muldjord Mosejord

Målt pH

Rt = pH + 0,5

De samme planter kræver forskellige Rt-værdier afhængig af, hvilken jordtype

de gror på. Landbrugsplanter gror bedst i Rt-intervallerne i nedenstående tabel.

• Skal der kalkes på den jord, som du har undersøgt?Sammenlign dine målte værdier med nedenstående tabel.

• Prøv, om du kan ændre pH-værdienmed kalk, CaCO

3, så R

t-værdien

falder inden for intervallerne.

• Tegn et skema, som viser ændringeni R

t-værdien for forskellige jord-

typer, når du har tilsat kalk.(Brug evt. bagsiden)

Jordtype Rt

Lerjord 6,8 – 8,0

Lerblandet sandjord 6,6 – 7,1

Let sandjord 6,4 – 6,8

Muldjord 6,5 – 7,0

Humusrig sandjord, tørvejord 6,2 – 6,7

Humusjord, mosejord 5,0 – 6.2

3.1


Jordens salte2.13

Organisk stof forbruger oxygenUndersøg oxygenforbruget i forskellige vandprøver.

• Klargør de 5 vandprøver, som erangivet i skemaet.

• Sæt 3 dråber methylenblåt til hveraf de 5 prøver og luk med prop.Der må ikke være luft mellemprop og vand.Lad prøverne stå uåbnede, tilfarven forsvinder.

Vandprøve Antal dage, før den blå farve forsvinder

1 Renset spildevand fra rensningsanlæg

2 Vandprøve fra å

3 Å-vand med gylle

4 Å-vand tilsat ammoniak

5 Spildevand ved rensningsanlæg

Forureningen kan bestemmes efter nedenstående.Farven forsvinder på

mindre end 5 dage: Stærkt forurenet med organisk stof.

6-12 dage: Ret stærkt forurenet med organisk stof.

12-20 dage: Ret svagt forurenet med organisk stof.

mere end 20 dage: Meget svagt forurenet med organisk stof.

• Kommentér dine undersøgelsesresultater.

Materialer

- 5 reagensglas med propper- Stativ til reagensglas- Etiketter- Methylenblåt- Destilleret vand- Vandprøve fra å- Å-vand med gylle- Å-vand tilsat ammoniak- Spildevand

Bakterier og mikroorganismer bruger oxygen for atnedbryde det organiske stof i vandprøverne. Hvis dusætter methylenblåt til vandprøven, bliver den blå.Hvis farven forsvinder, er oxygenet forbrugt. Johurtigere farven forsvinder, des mere organisk stof erder i vandprøven.

3.1


Jordens salte2.14

Søvand med og uden NPK-gødningUndersøg, hvad NPK-gødning betyder for algeudviklingen i søvand.

Materialer

- 4 bægerglas, 250 ml- Søvand- NPK-gødning

• Fyld 4 bægerglas med søvand.Tilsæt forskellige mængder gødning i de 3 glas.Følg udviklingen i glassene gennem to uger.

• Beskriv, hvad der sker.

3.1


Jordens salte2.15

Rensning for fosfatFjern fosfat i spildevand ved brug af jernsulfat.

Materialer

- Bægerglas, 250 ml- NPK-gødning- Fosfatholdigt vaskepulver- Jernsulfat, FeSO

4, jernvitriol

- Reagensglas- Fosfatreagens

• Lav dit eget spildevand med f.eks. fosfatholdigtvaskepulver og NPK-gødning.

• Påvis, at der er fosfat-ioner i spildevandet.Se øvelsesark 2.9.

• Sæt en teskefuld jernsulfat, FeSO4, til dit spildevand.

Beskriv, hvad du ser.

• Påvis, at der nu ikke er fosfat-ioner i vandet.

3.1


Jordens salte2.16

Rensning for nitratFjern nitrat i spildevand ved hjælp af nitratbakterier fra jorden.

Materialer

- Jord- Bægerglas, 400 ml- Konisk kolbe, 250 ml- Gummiprop med hul- Natriumnitrat, NaNO

3

- Sukker- Nitratstrimler- Vægt- Trefod med net- Gasbrænder

• Kog 300 ml vand i et bægerglas og lad det afkøle.Tilsæt 40 mg natriumnitrat, så nitratkoncentrationener ca. 100 mg nitrat pr. liter. Afprøv med en nitratstrimmel.

• Hæld 75 gram jord og 75 gram sukker i en koniskkolbe, og fyld op med nitratopløsningen.Rør rundt, til sukkeret er opløst.

• Sæt en gummiprop med hul i kolben.

I jorden er der nitratnedbrydende bakterier. Når der ikke er oxygentil stede, omdanner bakterierne nitrat til luftformig nitrogen, N

2.

Der skal være organisk stof til stede. Her har du brugt sukker.Det luftformige N

2 siver ud af hullet i proppen.

• Foretag nitratmålinger gennem 14 dage med nitratstrimler.Notér dine observationer i nedenstående skema.

Dato

Nitrat-koncentrationi mg nitrat pr. liter

• Skriv ned, hvad der skete i løbet af observationsperioden.

3.1


Jordens skatte3.1

MetalegenskaberUndersøg metalgenstande.

Materialer

- Pudsecreme og klud- Vægt- Bægerglas- Måleglas- Metalstænger af jern, kobber,

bly, aluminium- Andre metalgenstande

efter eget valg

• Undersøg metallerne for metalglans.Prøv at gnide på dem med pudsekluden.

• Beregn massefylde: Vej genstanden. Bestem dens rumfangved at nedsænke den i et måleglas med vand.

• Overvej, hvilket metal (eller metaller) genstanden består af.

• Hvorfor er nogle metalgenstande ikke skinnende?

Metal Metalglans Massefylde

Jern

Bly

Aluminium

Kobber

3.1


Jordens skatte3.2

Hærdning ved deformationHærd en metalstang ved at bøje den.

Materialer

- Messing-, kobber- elleraluminiumstang, 3-6 mm idiameter, min. 15 cm lang.

De fleste ting af messing, f.eks. skruer, dørbeslag ognavneskilte er hærdede ved deformation.Deformationen skete, da tingen blev formgivetved fræsning, slibning eller valsning.

• Bøj en metalstang med dine hænder.• Prøv at rette stangen ud igen præcis dér,

hvor den blev bøjet.

• Hvad er sværest – at bøje eller rette ud?

• Hvad sker der inden i metallet, når det bliver bøjet?

3.1


Jordens skatte3.3

Model af korn i metalSe boblerne i sæbeskum vokse ligesom kornene i et varmt metal.

Materialer

- Opvaskemiddel- Glycerin- Stort bægerglas, 400 ml- To glasplader, ca 10 x 10 cm

Sæbeskum ligner kornstrukturen i et metal.Metallet består af krystaller, der kaldes korn.Ved opvarmning af et metal vokser nogle af kornene.Det kan ske, at metallet består af ét stort korn.Til nogle formål fremstilles metalgenstande som énstor krystal, f.eks. rotorblade i flymotorer.

• Lav en sæbebobleopløsning i et stort bægerglas:Hæld lidt sulfo i 0,5 l vand og tilsæt 2 ml glycerin.Gennemluft opløsningen ved at puste i den,så der dannes mange og store sæbebobler i glasset.Hæld opløsningen ind mellem to glasplader med 1-2 cm’s mellemrum.

• Hvad sker der med boblerne?

• Hvornår vokser boblerne hurtigst – til at begynde med eller senere?

• Hvilke bobler bliver opslugt – de store eller de små?

3.1


Jordens skatte3.4

Grundstoffer i borUndersøg, hvilke grundstoffer der findes i bor til boremaskiner.

• Find ud af, hvilke grundstoffer bor består af.

Bortype Grundstof Grundstofbetegnelse Metal / ikke-metal

Metalbor Jern Fe Metal

3.1


Jordens skatte3.5

SpændingsrækkenMål spændingsforskellen mellem to metaller i vand.

Materialer

- Kobberplade- Aluminiumplade- Blyplade- Jernplade- Magnesiumbånd- Tinplade- Zinkplade- Natriumchlorid, NaCl- Voltmeter- 2 ledninger- 2 krokodillenæb- Elementglas- Sandpapir, fint

• Opløs en teskefuld salt i 150 ml vand i elementglasset.

• Rens kobberpladen med sandpapir, sæt et krokodillenæb på,og anbring den i opløsningen. Dens spænding kaldes 0 V.

• Tag en anden metalplade, rens den, og anbring den i opløsningen ved sidenaf kobberpladen. Mål spændingsforskellen mellem metallet og kobberpladen,og notér metallets spænding i skemaet.Husk at angive, om spændingen er positiv eller negativ.

• Mål på samme måde spændingen af de andre metaller.

Metal Kemisk tegn Spænding i forhold til kobber, Cu

• Opstil en spændingsrække ud fra målingerne. Skriv atomtegn:

3.1


Jordens skatte3.6

Metaller i opløsning AUndersøg, hvilke metaller der lettest går i opløsning.

Materialer

- 2 kobbertråde, 0,5-1 mm idiameter, 5 cm lange

- Jernsøm- Kobbersulfat, CuSO

4, ca. 1 M

- Jernsulfat, FeSO4, ca. 1 M

- Sølvnitrat, AgNO3, ca. 0,1 M

- 2 minireagensglas- Bægerglas, 100 ml

Der kan ske en elektrokemisk reaktion,når et metal møder ioner af et andet metal.

• Hæld AgNO3-opløsning i minireagensglasset.

Anbring kobbertråden deri.

• Hvad sker der i AgNO3-opløsningen?

• Hvilke ioner er der i AgNO3-opløsningen?

• Skriv reaktionsligningen for reaktionen i AgNO3-opløsningen.

3.1


Jordens skatte3.7

Metaller i opløsning B

• Hæld FeSO4-opløsningen i et reagensglas.

Anbring kobbertråden deri.

• Hvad sker der i FeSO4-opløsningen?

FeSO4/Cu:

I hver af de tre opløsninger konkurrererto metaller om at holde på sine elektroner.

• Hvem er vinderen i hver af de tre opløsninger?

AgNO3/Cu: CuSO

4/Fe: FeSO

4/Cu:

• Hæld CuSO4-opløsning i et bægerglas.

Anbring jernsømmet deri.

• Hvad dannes der på jernsømmet?

• Hvilke ioner er der i CuSO4-opløsningen?

• Skriv reaktionsligningen for reaktionen på jernsømmet.

3.1


Jordens skatte3.8

Pudse sølvtøj uden klud

Sølvtøj løber an og bliver sort med tiden.Det er bl.a. det sorte sølvsulfid, Ag

2 S, der dannes

ved kontakt med æg eller med SO2 i luften.

• Hvis sølvet ikke på forhånd har sorte partier,kan man få det anløbet på følgende måde:Tag et æg og slå det ud i en skål.Dyp en sølvgenstand ned i skålen.Når sølvet begynder at blive sort,skal du tage det op, skylle og tørre det.

• Hæld vand og ca. 3 spiseskeskefulde natron og3 spiseskefulde salt i bægerglasset og opvarm til 60-70 °C.Fold en strimmel alufolie, så den kan være i bægerglasset.

• Nedsænk forskellige sølvgenstandei opløsningen. De skal røre alufolien!Hvad lugter opløsningen af, når der kommer sølv i?

• Hvad sker der med sølvet?

• Hvad sker der med alufolien?

• Prøv at placere en sølvgenstand langt fra alufolien nede i væsken.Hvad sker der?

Afprøv en kemisk metode til rensning af sølvgenstande.

Materialer

- Alufolie- Natron, NaHCO

3

- Salt, NaCl- Stort bægerglas, f.eks. 1 l,

eller skål- Genstande af sølv- Æg

3.1


Jordens skatte3.9

BatterierFremstil et brugbart batteri.

Materialer

- Kobberfolie- Magnesiumstrimmel, 30 cm- Kobbersulfat, CuSO

4, 1 M

- Magnesiumsulfat, MgSO4, 1 M

- Lille uglaseret urtepotte,5-6 cm i diameter.

- Bægerglas, 250 ml- Modellervoks, vandfast- 2 ledninger- 2 krokodillenæb- Voltmeter- El-motor eller el-pære

• Luk hullet i urtepotten med modellervoks.Den skal kunne holde tæt.Magnesiumstrimlen vikles om urtepotten.Urtepotten placeres i bægerglasset.Kobberfoliet rulles, så det kan ståop inde i urtepotten.

• Hæld MgSO4 i urtepotten, og

hæld CuSO4 i bægerglasset.

• Mål spændingen mellem kobber og magnesium.

Spændingsforskellen er:

• Hvad er pluspol, og hvad er minuspol?

• Hvor bliver der optaget elektroner, og hvor bliver afgivet elektroner?

• Prøv at få batteriet til at drive en el-motor.

3.1


Jordens skatte3.10

KorrosionOpstil forskellige forsøg, hvor metaller bliver korroderede.

Materialer

- Bolte og møtrikker af f.eks.:stålrustfrit stålkobbergalvaniseret jernmessingaluminium

- Salt, NaCl- Saltsyre, 1 M- Vand fra hanen- Destilleret vand- 6 bægerglas

• Fremstil miljøer, du mener er lidt, middel og meget korroderende.Du kan evt. lave forskellige syrekoncentrationer.Du kan vælge frit blandt metallerne og væskerne, de skal nedsænkes i.

Ved at kombinere bolte og møtrikker af både ens og forskelligematerialer kan du se forskellene i korrosionshastighed mellem(1) de forskellige metaller(2) de forskellige kombinationer af metaller.

• Observér korrosionen i løbet af de næste 2 uger.

Miljø nr. Bolt-metal Møtrik-metal Opløsning

1

2

3

4

5

6

• Hvad er der sket i dine opløsninger?Beskriv udseendet af metallerne.Opstil reaktionsligninger for de korrosioner, der er foregået.Brug bagsiden til at skrive på.

3.1


Jordens skatte3.11

Elektrisk rustbeskyttelse

Observation (vent 2 uger)

Ståluld

Ståluld med spænding på

• Hvilken ståluld korroderer mest?

• Hvorfor?

Beskyt jern med elektrisk spænding.

Materialer

- 2 totter ståluld- Jord- 2 bægerglas, 400 ml- Kulstang- 9 V batteri med lang levetid- Ledninger- Krokodillenæb

Forsøgene i denne øvelse udnytterden samme form for korrosionsbe-skyttelse, som bruges for nedgravedeolietanke og varmtvandsbeholdere.

• Forbered to bægre som vist påtegningen.Stålulden i det ene bægerglas skalforbindes til minus og kulstangen tilplus på batteriet.

• Beskriv, hvad der sker med ståluldeni de to glas.

JordJord

3.1


Jordens skatte3.12

Galvanisk rustbeskyttelseBeskyt jern med et andet metal.

Materialer

- 3 stålbolte, ikke rustfri- Alufolie- Magnesiumbånd- Salt, NaCl- 3 bægerglas, 100 ml

I denne øvelse udnytter du den samme formfor rustbeskyttelse, som bruges på tankskibeog olieboreplatforme.Prøv at bruge rigtigt havvand, hvis du kan få fat i det.

• Fremstil en saltopløsning med 3,5 g saltpr. 100 ml vand.

• Nedsænk i hver sin saltvandsopløsning:1 bolt,1 bolt omviklet med magnesiumbånd,1 bolt omviklet med en tynd strimmel alufolie

• Hvordan forventer du, at de 3 bolte vil korrodere?Skriv det i skemaet.

Saltvand og Forventet korrosion Observation (efter 2 uger)

bolt med

magnesiumstrimmel

bolt med

alufolie

bolt alene

• Beskriv nogle af de reaktioner, der foregår.

3.1


Partikler med fart4.1

AtometTjek din viden om atomet.

• Atommasse måles i

• Skriv navnene på partiklerne i atomet.

136

23894

3717

• Hvad angiver tallene i denkernefysiske skrivemåde?

He• Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

• Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Pu?

• Hvilken masse har Cl?

• En kulstof-isotop har 8 neutroner.Skriv isotopen på den kernefysiske skrivemåde:

• En uran-isotop har 146 neutroner.Skriv isotopen på den kernefysiske skrivemåde:

• I atomkernen virker elektriske frastødningskræfter og kortrækkende kernekræfter.Tegn og fortæl om disse kræfter.

4

2

3.1



Baggrundsstråling 1Mål baggrundsstrålingen i fysiklokalet.

Materialer

- GM-rør

• Sørg for, at der ikke er nogen radioaktive kilder i nærheden,som kan påvirke GM-røret.

• Anbring GM-røret, så den peger tilfældigt ud i lokalet.

• Mål baggrundsstrålingen i 10 sekunder.

• Gentag forsøget 5 gange, og notér resultaterne i skemaet.

Måling nr. 1 2 3 4 5 Gennemsnit

Impulser

• Find størsteværdien. Find mindsteværdien.

• Slå højtaleren til, så I kan høre klikkene fra de registrerede impulser.Beskriv regelmæssigheden i den måde, impulserne kommer på?

• Hvorfor varierer baggrundsstrålingen over korte tidsrum?

3.1



Baggrundsstråling 2Undersøg, hvordan baggrundsstrålingen varierer gennem en time.

Materialer

- Pasco Interface- Computer- GM-rør- 1 stativ

• Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Slut GM-røret til Digital Indgang A.Vælg „GM-sensor Ny målemetode“.Vælg „Filer“ fra menuen. Vælg „Åbn“.Find forsøget p9f1.sws.

• Sæt GM-røret fast i et stativ, så røret peger ud i lokalet.

Filen, som er åbnet i Science Workshop, registrerer baggrundsstrålingenhvert 10. sekund gennem en time.

• Analysér måleresultaterne.

Størsteværdi: Mindsteværdi:

Gennemsnit:

• Udarbejd et histogram over måleresultaterne.Brug grafvinduet i Science Workshop eller et regneark.Hvad fortæller histogrammet om baggrundsstrålingen?

3.1



Ioniserende strålerUndersøg, hvordan tælletallet varierer gennem mange målinger.

Materialer

- Pasco Interface- Computer- GM-rør- 1 stativ- 1 radioaktiv kilde

• Hent en radioaktiv kilde hos din lærer. Hvilken kilde har du fået?

• Spænd kilden fast i stativet.Tænd for interfacet og computeren.Start programmet Science Workshop.Slut GM-røret til Digital Indgang A. Vælg „GM-sensor Ny målemetode“.Vælg „Filer“ fra menuen. Vælg „Åbn“.Find forsøget p9f2.sws.

• Sæt GM-røret fast i et stativ, så rørets afstand til den radioaktive kilde er ca. 1 cm.

Filen, som er åbnet i Science Workshop, registrerer de ioniserende strålerfra kilden hvert 10. sekund gennem en time.

• Analysér måleresultaterne.

Størsteværdi: Mindsteværdi:

Gennemsnit:

• Udarbejd et histogram over måleresultaterne.Brug grafvinduet i Science Workshop eller et regneark.

Hvad fortæller histogrammet om udsendelsen afioniserende stråler fra en radioaktiv kilde?

3.1



Alfa-partiklerUndersøg alfa-partiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer.

Materialer

- GM-rør- Alfa-kilde- Papirstykker- Hæfte- Bog- Aluminiumplader- Blyplader- Stativ til plader- Plastfilm

• Find baggrundsstrålingen i 100 sekunder og dividér med 10:

• Anbring alfa-kilden ca. 1 cm fra GM-røret.Placér forskellige materialer mellem alfa-kilden og GM-røret,og undersøg, om alfa-partikler kan trænge gennem materialerne.

• Mål 5 gange i 10 sekunder, og notér resultaterne i skemaet.

Uden Papir Plastfilm Aluminiumafskærmning 1 lag 1 lag 0,5 mm tykt

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit

Gennemsnitminus baggrund

Kilden udsender både alfa- og gamma-stråler.Gamma-stråler kan trænge gennem 1 mm aluminium.

• Hvad viser forsøgene om alfa-strålerne?

3.1



Alfa-partikler i luftUndersøg, hvor langt alfa-partikler kan bevæge sig i luft.

• Planlæg nogle målinger, der kan vise, hvor langt alfa-partiklernebevæger sig fra alfa-kilden.Tegn og beskriv, hvad du vil gøre.

• Gennemfør forsøget, og notér måleresultaterne.

• Hvad viser forsøget om alfa-partikler?

3.1



Beta-partikler AUndersøg beta-partiklers evne til at trænge igennem pap og papir.

Uden Papir Hæfte Bogafskærmning 1 lag

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


• Du skal bruge de samme materialer som i øvelse 4.5,men alfa-kilden skal erstattes af en beta-kilde.

• Find baggrundsstrålingen i 10 sekunder.

• Gennemfør en forsøgsrække, der viser, hvor gennemtrængende beta-partikler er.Hold hele tiden en fast afstand mellem kilden og GM-røret på f.eks. 5 cm.Kilde og GM-rør må ikke flyttes under forsøget!

• Mål for hvert materiale 5 gange i 10 sekunder, og notér resultaterne i skemaet.

3.1



Beta-partikler BUndersøg beta-partiklers evne til at trænge gennem andre materialer.

• Hvad viser forsøget om beta-partikler?

Aluminium Aluminium Glas Plastik Bly0,5 mm 3 mm 2 mm 3 mm 2 mm

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


3.1



Gamma-partikler AUndersøg gamma-partiklers evne til at trænge igennem forskellige materialer.

• Mål tykkelsen på glas- og plastikpladen, og notér resultatet i skemaet.

Aluminium Aluminium Glas Plastik0,5 mm 3 mm mm mm

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


Uden Papir Hæfte Bogafskærmning 1 lag

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


• Du skal bruge samme materialer og metode som i forsøg 4.7,men beta-kilden skal skiftes ud med en gamma-kilde.

• Mål for hvert materiale og hver tykkelse 5 gange i 10 sekunder,og notér resultaterne i skemaet.

3.1



Gamma-partikler BUndersøg gamma-partiklers evne til at trænge gennem bly.

• Hvorfor er det relevant at undersøge, hvor mange lagbly gamma-partiklerne kan passere igennem?

• Hvad viser forsøget om gamma-partikler?

10 mm bly 12 mm bly 14 mm bly 16 mm bly

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


2 mm bly 4 mm bly 6 mm bly 8 mm bly

1. måling

2. måling

3. måling

4. måling

5. måling

Gennemsnit


3.1



Radioaktive nukliderHvad dannes, når et radioaktivt nuklid udsender en partikel.

• Uran-isotopen U er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.

U → + He

Hvad hedder det nye grundstof, der er dannet?

• Thorium-isotopen Th er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.

Th → + He


• Strontium-isotopen Sr er radioaktiv og udsender en beta-partikel.Beskriv reaktionen.

Sr → + e


• Jod-isotopen I er radioaktiv og udsender en beta-partikel.Beskriv reaktionen.

I → + e


• Radon-isotopen Rn er radioaktiv og udsender en alfa-partikel.Beskriv reaktionen.

Rn → +


• Cobalt-isotopen Co er radioaktiv og udsender beta-partikler.Beskriv reaktionen.

Co → +


23892

23892

23290

23290

9038

9038

13153

13153

22286

22286

6027

6027

42

42

3.1



Radioaktivt støvUndersøg, hvordan radioaktivt støv henfalder.

Materialer

- Støvsuger- Gazebind- Gummibånd- GM-rør

B = baggrundsstråling N = Antal impulser

• Spænd 4-5 lag gazebind stramt ud over støvsugerslangens munding.

• Mål baggrundsstrålingen i 100 sekunder. B =

• Find et indelukket kælderrum og støvsug rundt i krogene i omkring 10 minutter,så der sætter sig støv i gazen.

• Spænd gazebindet med støvet op ca. 0,5 cm fra GM-røret.

• Mål aktiviteten i 100 sekunder, hver gang der er gået 15 minutter.Skriv resultaterne i skemaet.

Tid 1. måling 2. måling 3. måling 4. måling 5. måling 6. måling

Antal impulser N

N – B

• Husk at trække baggrundsstrålingen fra.

• Hvorfor falder aktiviteten med tiden?

• Hvordan kan I undersøge, hvilken type ioniserende stråling støvet udsender?

• Hvad viser undersøgelsen? Brug bagsiden af papiret.

3.1



Halveringstiden for barium AFind halveringstiden for barium-137, Ba, der udsender gamma-partikler.

Materialer

- GM-rør- Stativ- Reagensglas- Bariumkilde-generator

13756

12

13756

Ba er en åben radioaktiv kilde.Derfor må forsøget kun udføres af læreren.

• Klargør forsøgsopstillingen, og målbaggrundsstrålingen.

Mål i 100 sekunder .

På 10 sekunder er baggrundsstrålingen B = .

• Læreren „malker“ generatoren med en udtræksvæske, som kan opløse barium.Væsken med Ba dryppes ned i et reagensglas, indtil der er ca. 1 cm i glasset.Derefter flyttes reagensglasset hurtigt over til GM-røren.

• Aktiviteten måles hvert halve minut. Tælling i 10 sekunder, pause i 20 sekunder.Tælling igen i 10 sekunder o.s.v.

• Notér måleresultaterne i skemaet.

Tid i min. 0 1 1 2 2 3 3

Impulser N

N – B

Tid i min. 4 4 5 5 6 6 7 7

Impulser N

N – B

Tid i min. 8 8 9 9 10 10 11 11

Impulser N

N – B

13756

12

12

12

12

12

12

12

12

12

12

12

3.1



Halveringstiden for barium BDatabehandling.

• Afbild (N – B) i et koordinatsystem som vist.

• Tegn en glat kurve gennem punkterne. Find bariums halveringstid ud fra grafen.

Halveringstiden aflæst fra grafen er .

• Sammenlign den fundne halveringstid med tabelværdien for bariums halveringstid.

Se side 70 i elevbogen. Bariums halveringstid er .

• Hvad kan være årsagen til evt. afvigelser?

Imp. / 10 sek.

Tid

2 4 6

100

1 3 5 87

Aktivitet

min.

3.1



Halveringstid og terninger ASammenlign atomkerners henfald med sandsynlighedenfor at slå seksere med terninger.

Materialer

- 100 terninger- Stopur

Forestil dig, at terningerne er radioaktive atomkerner.Når en atomkerne henfalder, bliver den omdannet til et nyt stof.Du finder frem til de terninger, der „henfalder“ ved at kaste med terningerne.Alle sekser-terningerne er „henfaldet“, og de sorteres fra.

• Sæt stopuret i gang, og kast med alle terningerne.Sortér alle de terninger fra, der viser seks. Skriv antal seksere i skemaet.Regn ud, hvor mange terninger der er tilbage, og notér også det i skemaet.Alt skal foregå inden for det første minut.

• Gentag forsøget inden for det andet minut, og fortsæt på samme måde.Kast terningerne 20 gange, eller indtil der ikke er flere terninger tilbage.

Tid i min. 0 1 2 3 4 5 6

Antal seksere, A

Terninger tilbage, N

3.1



Halveringstid og terninger B

Tid i min. 7 8 9 10 11 12 13

Antal seksere, A


• Tegn et koordinatsystem som vist, og indsæt punkterne.

Tid i min. 14 15 16 17 18 19 20

Antal seksere, A


• Hvad er halveringstiden for terningerne?

• Hvordan ville det gå med halveringstiden,hvis terningerne havde været 20-sidede i stedet for 6-sidede?

Terninger til rest, N

Tid

4 8

20

2 6 100

10

30

50

40

60

min.

3.1



HalveringstidBrug din viden om halveringstid til at løse teoriopgaver.

• Hvor lang er halveringstiden?

• Se tabellen side 70 i elevbogen. Hvilket nuklid kan der være tale om?

• Hvad er aktiviteten efter 24 timer?

• Vi begynder med 12 gram af et radioaktivt stof.Hvor mange gange er massen af stoffet halveret efter 18 timer?

• Hvor mange gram af stoffet er der tilbage efter 18 timer?



• Tegn grafen for stoffets henfald.

AktivitetImp. / 10 sek.

Tid

2 6 10

200

100

400

300

800

700

900

600

500

4 8 12 1614 18 200 22 min.

Restmasse

Tid

6 18 30

4

2

8

6

14

12

10

12 24 36 4842 54 600

Stoffets halveringstid er 6 timer.

timer

gram

3.1



Kød bremser ioniserende stråler AUndersøg, om alfa-, beta- og gamma-stråler kan trænge igennem kødpålæg.

Materialer

- GM-rør- Alfa-, beta- og gamma-kilder- Stativ til kilder- Kødpålæg i skiver

Kødpålægs struktur og opbygning ligger tæt op ad menneskets hud og væv.Forsøget giver derfor en indsigt i, hvor gennemtrængende alfa-, beta- oggamma-stråler er hos mennesker. Huden og vævet tager ikke skade af den stråling,der passerer gennem det. Den farlige stråling er den, der stoppes af huden og vævet.

• Mål baggrundsstrålingen i 100 sekunder. B =

• Anbring alfa-kilden omtrent 0,5 cm fra GM-røret.Tæl impulserne i 100 sekunder. Udfyld skemaet.

Måleresultater for alfa-kilden:

Uden afskærmning 1 stk. pålæg

Impulser, N

N – B

• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe alfa-stråler?

3.1



Kød bremser ioniserende stråler B• Både beta- og gamma-kilde skal placeres ca. 5 cm fra GM-røret.

• Husk hele tiden at trække baggrundsstrålingen fra,når du udfylder skemaet.

Måleresultater for beta-kilden:Uden af- 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk.

skærmning pålæg pålæg pålæg pålæg

Impulser, N

N – B

• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe beta-stråler?

Måleresultater for gamma-kilden:Uden af- 1 stk. 2 stk. 3 stk. 4 stk.

skærmning pålæg pålæg pålæg pålæg

Impulser, N

N – B

• Hvad viser forsøget om kødpålægs evne til at stoppe gamma-stråler?

3.1



Bestrålede frø AUndersøg, hvordan bestrålede frø vokser.

Materialer

- Poser med bestrålede frø- 5 plantekasser- Jord- Grus- Lineal- Evt. tænd/slukur- Evt. groluxpære

• Der er 5 forskellige frøarter, så hver gruppefår udleveret en bestemt frøart.

Hvilken frøart har du fået udleveret?

• Hvad er kromosomtallet?

Frøene i den ene pose er ikke bestrålede.I de fem andre poser er frøene blevet bestrålet med stigende doser.

Pose 1 2 3 4 5 6

Stråledosis 0 Sv 100 Sv 200 Sv 400 Sv 800 Sv 1.600 Sv

Vigtigt angående spirings- og voksebetingelser:Frøene må ikke stå i direkte sollys. Jorden skal være fugtig under spiringen.Temperaturen skal være mellem 17 °C og 23 °C.I vinterhalvåret kan planterne gro under en groluxpære, der er tændt 12 timer i døgnet.

• Hvordan vil du så og passe frøene, så de får gode betingelser at vokse under?

• Hvordan vil du måle frøenes spiringsevne og planternes vækst?

• Diskutér svarene fælles i klassen, og træf fælles beslutningerom dyrkning og placering af planterne.

3.1



Bestrålede frø B• Gør notater om spiringsevnen i skemaet.


Spiringsevne

• Hvilken sammenhæng er der mellem spiringsevne og stråledosis?

• Mål planternes højde hver 2. eller 3. dag, og notér resultatet i skemaet.


Dato:

Højde i cm

Dato:

Højde i cm

Dato:

Højde i cm

Dato:

Højde i cm

Dato:

Højde i cm

Skriv svarene på de følgende spørgsmål på bagsiden af arket.

• Hvordan er sammenhængen mellem plantehøjde og stråledosis?

• Hvilke andre faktorer end stråledosen kan have betydning for resultatet?

• Hvordan vurderer du de enkelte bygfrø, der spirer og vokser fint, selv om de er megetbestrålede?

• Hvordan vurderer du de enkelte ubestrålede bygfrø, der slet ikke vil spire eller gro?

• Hvilke planter er mest følsomme over for bestrålingen?

• Har kromosomtallet nogen betydning for bestrålingens effekt?

3.1



Bestrålede fødevarerUndersøg, om bestrålede fødevarer selv bliver radioaktive.

Materialer

- GM-rør- 4 skiver pålæg- Alfa-, beta- og gamma-kilde- 3 stativer- 3 bægerglas, 250 ml- Husholdningsfilm

• Man kan pakke de radioaktive kilder ind i en tynd husholdningsfilm,så de ikke bliver fedtede.

• Lad de radioaktive kilder bestråle hver sin skive pålæg et døgn.Én skive pålæg bestråles ikke.

• Mål strålingen fra de fire skiver pålæg, og notér resultatet i skemaet.Alle målinger gennemføres over 100 sekunder.

Impulser i 100 s Ubestrålet Alfa-bestrålet Beta-bestrålet Gamma-bestråletpålæg pålæg pålæg pålæg

1. måling

2. måling

• Sammenlign målingerne med resultaterne fra øvelse 4.3.Er der nogen sammenhæng?

• Hvad viser forsøget om bestrålede fødevarer?

3.1



Processtyring med beta-strålerFyld en præcis mængde vand i plastbægre ved hjælp af beta-stråler.

Materialer

- GM-rør- 3 plastikbægre- Spritpen- Vandkande

• Sæt et mærke på plastikbægrene ca. 5 cm fra bunden.

• Anbring GM-røret og beta-kilden præcis ud for mærket på hver sin side af glasset.

• Overvej, hvordan I kan bruge opstillingen til at fylde bægrene præcis tilstregen uden at se på bægeret. Beskriv nedenfor, hvordan I vil bære jer ad.

• Afprøv forsøget med en kammerat, der vender ryggen til bægrene.I må endelig ikke hælde vand på GM-røret eller beta-kilden.

• Vis forsøget for klassen og forklar, hvordan det kan udnyttes på en colafabrik.Se elevbogen side 80.

3.1



Bestemmelse af materialetykkelseFind antallet af kartonlag ved hjælp af en beta-kilde.

Materialer

- GM-rør- Beta-kilde- 10 „Kartonpakker“

• Planlæg et forsøg, hvor I bestemmer antallet af kartonlag i hver pakke.Beskriv, hvordan I vil udføre forsøget.Vis læreren beskrivelsen, inden I udfører forsøget.

• Hvorfor bliver der brugt en beta-kilde?

• Skriv det rigtige bogstav på hver kartonpakke.

1 lag 2 lag 3 lag 4 lag 5 lag 6 lag

7 lag 8 lag 9 lag 10 lag 11 lag 12 lag

3.1



Radioaktivitet i hverdagenUndersøg radioaktive kilder fra hverdagen.

Materialer

- GM-rør- Blyplader- Aluminiumplader- Papir- Kaliumchlorid- Auernet- Plastpose

• Tilrettelæg og udfør et forsøg, der viser, hvor høj aktivitetener, og hvilken type stråling kilderne udsender.

• Beskriv, hvordan du vil udføre forsøget.Vis din lærer beskrivelsen, inden du begynder på forsøget.

• Hvad viser forsøget om.

Auernet:

Kaliumchlorid:

IndløbTitelbladForordIndholdsfortegnelse

Det sure, det salte, det basiske - Kopiside 1.1-1.19Saltenes ionerSaltjagtEt æg kan flyde på saltvandFodbadesaltVands saltindhold AVands saltindhold BSyltede agurkerFiksersalt og elektrisk strømKrystalvand i kobbersulfatSalte smelter is og sneSalt og planterH+-ioner i bevægelseMagnesium i syrerSyrernes ledningsevneRødkålssaft som indikatorNeutralisation ANeutralisation BSyreindholdet i citrusfrugter og citronsaftFremstil et salt

Jordens salte – Kopiside 2.1-2.16Jordbundsanalyse – pHJordbundsanalyse – nitratJordbundsanalyse – fosfatJordbundsanalyse – kaliumFremstilling af ammoniakBestemmelse af nitratindholdAmmoniak omdannes til nitrat, NO3 –Fremstilling af NPK-gødningKemisk analyseAnalyse af forskellige gødningssalteIoner i kalkKalk og jordOrganisk stof forbruger oxygenSøvand med og uden NPK-gødningRensning for fosfatRensning for nitrat

Jordens skatte – Kopiside 3.1-3.12MetalegenskaberHærdning ved deformationModel af korn i metalGrundstoffer i borSpændingsrækkenMetaller i opløsning AMetaller i opløsning BPudse sølvtøj uden kludBatterierKorrosionElektrisk rustbeskyttelseGalvanisk rustbeskyttelse

Partikler med fart – Kopiside 4.1-AtometBaggrundsstråling 1Baggrundsstråling 2Ioniserende strålerAlfa-partiklerAlfa-partikler i luftBeta-partikler ABeta-partikler BGamma-partikler AGamma-partikler BRadioaktive nukliderRadioaktivt støvHalveringstiden for barium AHalveringstiden for barium BHalveringstid og terninger AHalveringstid og terninger BHalveringstidKød bremser ioniserende stråler AKød bremser ioniserende stråler BBestrålede frø ABestrålede frø BBestrålede fødevarerProcesstyring med beta-strålerBestemmelse af materialetykkelseRadioaktivitet i hverdagen

fysik og kemi prisma 9a(2).pdffysik og kemi a bo damgaard • hans lütken anette sønderup •...

Documents