fytokemi & fytofarmakologi g 1 - asclepius

Fytokemi & fytofarmakologi Side 1

Fytokemi & fytofarmakologi G 1.2Kompendium. Vol. II

Ken Lunn

Skolen for Medicinsk Urteterapi(The Danish School of Phytotherapy)

2. udgave

© 1999 Ken Lunn

Mangfoldiggørelse af indholdet af dette kompendium eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående aftale med Ken Lunn. Dette forbud gælderbåde tekst og illustrationer og omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig ved trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilningm.m.


Indhold

Forord vol II .................................................................................................................................7Astringerende urter ..............................................................................................................................8

Fordøjelsesastringerende urter ................................................................................................9Quercus robur L. ................................................................................................................10Hamamelis virginiana L. ...................................................................................................10Filipendula ulmaria L. .......................................................................................................11Polygonum bistorta L. .......................................................................................................11Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck) ...........................................12Agrimonia eupatoria L. .....................................................................................................12

Luftvejsastringerende urter (slimhæmmende/slimhindestyrkende urter) ................................13Sambucus nigra L. .............................................................................................................13Euphrasia spp ....................................................................................................................13Plantago lanceolata L. ......................................................................................................14Glechoma hederacea L. .....................................................................................................15Hydrastis canadensis L. .....................................................................................................15Ephedra sinica Stapf. .........................................................................................................16

Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem (urter indikeret i menorrhagia) .17Capsella bursa-pastoris (L.) Medic .........................................................................................17

Lamium album L. ...............................................................................................................17Alchemilla vulgaris L. .......................................................................................................18Trillium erectum L. ............................................................................................................18

Emollierende urter...............................................................................................................................20Fordøjelsesemollierende urter .................................................................................................20

Althaea officinalis L. (radix) .............................................................................................21Symphytum officinale L. ....................................................................................................21Glycyrrhiza glabra L. ........................................................................................................22

Rumopfyldende laksantia (laksativa) .......................................................................................23Linum usitatissimum L. ......................................................................................................23Ulmus fulva Michaux .........................................................................................................24Plantago psyllium L. (semen) ............................................................................................24

Udvortes emollierende urter ....................................................................................................24Stellaria spp. ......................................................................................................................25Symphytum officinale L. (radix) ........................................................................................25Aloe vera ............................................................................................................................25Oleum hyperici ...................................................................................................................26

Antiseptiske/desinficerende urter ........................................................................................................27Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter ...............................................................................27

Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olie ..........................27Juniperus communis L. .................................................................................................28Thymus vulgaris L. .......................................................................................................28Allium sativum L. ..........................................................................................................29Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl.) ...................29Peumus boldus Molina .................................................................................................29

Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som ikke indeholder æterisk olie ...................30Arctostaphylos uva ursi (L.) Spreng.............................................................................30Calluna vulgaris L. .......................................................................................................31

Luftvejsantiseptiske/desinficerende urter ................................................................................31Thymus vulgaris L..............................................................................................................31Inula helenium L. ...............................................................................................................31Allium sativum L. ...............................................................................................................32

Udvortes antiseptiske/desinficerende urter .............................................................................32Thymus vulgaris L..............................................................................................................32Baptisia tinctoria R. Br. ....................................................................................................32Calendula officinalis L. .....................................................................................................33Phytolacca decandra .........................................................................................................33


Indhold

Stimulerende urter ...............................................................................................................................34Fordøjelsesstimulerende urter .................................................................................................36

Gentiana lutea L. ...............................................................................................................36Artemisia absinthium L. ....................................................................................................36Humulus lupulus L. ............................................................................................................37

Aromatiske bitterurter ..............................................................................................................38Mentha x piperita L. ..........................................................................................................38Angelica archangelica L. ..................................................................................................39

Afføringsstimulerende urter (aperienta) ..................................................................................39Taraxacum officinalie Wiggers (radix) .............................................................................40Rumex crispus L. ................................................................................................................40

Laksantia (laksativa) ................................................................................................................40Juglans cinerea L. ..............................................................................................................41Cassia senna L. & C. angustifolia Vahl ............................................................................41Rhamnus purshiana DC (Frangula purshiana (DC) A. Grey ex J.C. Cooper) ................42

Hepatika .................................................................................................................................42Taraxacum officinale Wiggers (radix) ...............................................................................42Rumex crispus L. ................................................................................................................43

Koleretika & kolagoga .............................................................................................................43Mentha x piperita L. ..........................................................................................................44Taraxacum officinale Wiggers (radix) ...............................................................................44

Diuretika .................................................................................................................................44Osmotisk aktive diuretika ..................................................................................................45

Osmotisk aktive diuretika (ion forstyrrende) ................................................................45Taraxacum officinale Wiggers ................................................................................45Ononis spinosa L. ....................................................................................................46

Osmotiske aktive diuretika (med osmotisk aktive indholdsstoffer) ..............................47Zea mays L. .............................................................................................................47Agropyron repens Beauvais.....................................................................................47

Hjertekredsløbsbetingede diuretika ...................................................................................48Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link) ................................48Camellia (Thea) sinensis, Coffea arabica & spp. og Theobroma cocao .....................48

'Iritationsbetingede' diuretika ............................................................................................49Juniperus communis L. .................................................................................................49Thymus vulgaris L. .......................................................................................................49Agathosma betulina (Berg.) Pillans .............................................................................50Arctostaphylos uva-ursi Spreng ...................................................................................50Calluna vulgaris L. .......................................................................................................50

Hypertensiva ............................................................................................................................50Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link) .....................................50(Glycyrrhiza glabra) ..........................................................................................................50

Kredsløbsstimulerende urter ....................................................................................................50'Centralt' kredsløbsstimulerende urter ..............................................................................51

Capsicum minimum Roxb. ............................................................................................51'Perifert' kredsløbsstimulerende urter ...............................................................................51

Zingiber officinale Roscoe ............................................................................................51Zanthoxylum clava-herculis L. .....................................................................................52Achillea millefolium L. .................................................................................................53Rosmarinus officinalis L. ..............................................................................................54Ginkgo biloba L. ...........................................................................................................54

Ekspektorerende urter ..............................................................................................................55Ekspektorerende urter som indeholder æterisk olie ..........................................................55

Thymus vulgaris L. .......................................................................................................56Inula helenium L. ..........................................................................................................56Allium sativum L. ..........................................................................................................56

Ekspektorerende urter med 'refleks/overført' virkning.....................................................56Glycyrrhiza glabra L. ...................................................................................................56Marrubium vulgare L. ..................................................................................................57


Primula veris L. ............................................................................................................57Verbascum thapsus L. ...................................................................................................57

Urter med cilia stimulerende virkning ..............................................................................58Carum carvi L. ..............................................................................................................58Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill ........................................................................58Pimpinella anisum L. ....................................................................................................59

Luftvejsstimulerende urter .......................................................................................................59Zingiber officinale Roscoe .................................................................................................59

Nervestimulerende urter ..........................................................................................................59Avena sativa L. ...................................................................................................................59Rosmarinus officinalis L. ...................................................................................................60

Anti-depressiva .........................................................................................................................60Avena sativa L. ...................................................................................................................60Verbena officinalis L. .........................................................................................................60Hypericum perforatum L. ..................................................................................................61

Lymfestimulerende urter L. ......................................................................................................62Galium aparine L. ..............................................................................................................62

Thyroidea stimulerende urter ...................................................................................................63Fucus vesiculosus L. ..........................................................................................................63

Emmenagoga ............................................................................................................................63Achillea millefolium L. ......................................................................................................63Artemisia vulgaris L. .........................................................................................................63Leonurus cardiaca L. .........................................................................................................63

Beroligende og afslappende urter .......................................................................................................65Fordøjelsesberoligende/afslappende urter (karminativa) .......................................................65

Karminativa fra Umbelliferae (Skærmblomstfamilien) ....................................................66Carum carvi L. ..............................................................................................................67Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill ........................................................................67Pimpinella anisum L. ....................................................................................................67

Karminativa fra Labiatae (Læbeblomstfamilien) ..............................................................67Melissa officinalis L. ....................................................................................................67Mentha x piperita L. .....................................................................................................68

Øvrige karminativa ............................................................................................................68Zingiber officinale Roscoe ............................................................................................68Cinnamomum zeylanicum Blume .................................................................................68Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ...............................69Atropa belladonna L: ....................................................................................................70

Anti-emetika .............................................................................................................................70Zingiber officinale Roscoe .................................................................................................70Matricaria recutita L. ........................................................................................................70Mentha x piperita L. ..........................................................................................................70

Urinvejsspasmolytika ...............................................................................................................70Hyoscyamus niger L. .........................................................................................................70

Hypotensiva ..............................................................................................................................71Crataegus oxyacanthoides Thuil L. ..................................................................................71Valeriana officinalis L. ......................................................................................................73Achillea millefolium L. ......................................................................................................73Viburnum opulus L. ............................................................................................................74

Luftvejsspasmolytika ................................................................................................................74Datura stramonium L. .......................................................................................................74Lactuca virosa L. ...............................................................................................................74Euphorbia hirta L. .............................................................................................................75Inula helenium L. ...............................................................................................................75Ammi visnaga (L.) Lamarck ..............................................................................................75

Anti-tussiva ...............................................................................................................................76Verbascum thapsus L. ........................................................................................................76Prunus serotina Ehrh. ........................................................................................................76

Indhold


Nerveberoligende urter ............................................................................................................76Valeriana officinalis L. ......................................................................................................76Humulus lupulus L. ............................................................................................................76Passiflora incarnata L. ......................................................................................................77Lactuca virosa L. ...............................................................................................................78Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ....................................78Lavandula spp ....................................................................................................................78Melissa officinalis L. .........................................................................................................79Tilia spp. .............................................................................................................................79Hypnotika ...........................................................................................................................79

Valeriana officinalis L. .................................................................................................79Humulus lupulus L. .......................................................................................................79Passiflora incarnata L. .................................................................................................80

Analgetika................................................................................................................................80Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.) .............................................................80Tanacetum parthenium (L.) Schultz Bipont. (Chrysanthemum parthenium Bernh.) .......80Salix spp. ............................................................................................................................82

Livmoderspasmolytika .............................................................................................................80Viburnum prunifolium L. (samt V. opulus) ........................................................................80

Urter som indeholder tropan alkaloider .................................................................................83Hyoscyamus niger L. .........................................................................................................83Datura stramonium L. .......................................................................................................84Atropa belladonna L. .........................................................................................................84

Styrkende urter .................................................................................................................................85Inflammationshæmmende urter til fordøjelsessystemet ..........................................................86

Calendula officinalis L. .....................................................................................................86Dioscorea villosa ...............................................................................................................86

Anti-hepatotoksiske urter .........................................................................................................87Cynara scolymus L. ...........................................................................................................88Carduus marianus L. (Silybum marianum L. Gaerbn) ......................................................89

Nyrestyrkende urter ('trophorestoratives') ...............................................................................89Parietaria diffusa Mert. & Koch .......................................................................................90Alchemilla arvensis Scop. ..................................................................................................90

Hjertekarstyrkende urter ..........................................................................................................90Crataegus oxyacanthoides ThuilL. ....................................................................................90Leonurus cardiaca L. .........................................................................................................90Avena sativa L. ...................................................................................................................91

Venestyrkende urter ..................................................................................................................91Hamamelis virginiana L. ...................................................................................................91Aesculus hippocastanum L. ...............................................................................................91

Udvortes inflammationshæmmende urter ................................................................................92Calendula officinalis L. .....................................................................................................92Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ....................................92

Nervestyrkende urter ................................................................................................................93Avena sativa L. ...................................................................................................................93Verbena officinalis L. .........................................................................................................93Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.) ............................................................93

Urter til immunsystemet ...........................................................................................................94Echinacea spp ....................................................................................................................94

Binyrestyrkende urter ('adrenal agents') .................................................................................95Glycyrrhiza glabra L. ........................................................................................................95Borago officinalis L. ..........................................................................................................95

Kvindelige hormonregulerende urter ......................................................................................95Vitex agnus-castus ..............................................................................................................95Alchemilla vulgaris L. .......................................................................................................96Chamaelerium luteum L. A. Grey .....................................................................................96

Partusforberedende urter .........................................................................................................96Mitchella repens L. ............................................................................................................96

Indhold


Rubus idaeus L. (folia) .......................................................................................................97Mandlige hormonregulerende urter ........................................................................................97

Serenoa serrulata Hook, f. .................................................................................................97Turnera diffusa Willd., var. aphrodisiaca Urb ..................................................................98

w

Indhold


Forord Vol II

I dette bind (Vol II) foretages en klassifikation af lægeplanter baseret på planternes farmakologiskeegenskaber og terapeutiske anvendelse. Udgangspunktet er, at de omtalte lægeplanter kan klassifi-ceres efter hovedegenskaber, herunder angivet som; astringerende, emollierende, antiseptisk/des-inficerende, stimulerende, beroligende/afslappende og styrkende. Indenfor hver kategori er derforetaget yderligere klassificering ud fra lægeplanternes mere særegne egenskaber. Denne klassifi-kation er baseret på lægeplanternes farmakologiske hovedvirkning i relation til specifikke organ-systemer.

Klassifikationen eksemplificeres ved kortfattede beskrivelser af de enkelte lægeplanters indholds-stoffer og farmakologiske aktivitet. Bemærk, at de opstillede lister over indholdsstoffer ikke erfuldstændige.

Nærværende klassifikation af lægeurterne illustrerer for det første, at der er en sammenhæng mel-lem specifikke grupper af indholdsstoffer og de egenskaber, urterne besidder. Desuden vil manopdage, at lægeplanter med lignende egenskaber ofte er botanisk beslægtede. Det er dog vigtigt athuske, at opdelingen er 'kunstig'. Flere af urterne optræder i mere end én gruppe, ligesom der findesurter, som er vanskelige at placere i dette klassificeringssystem. Ikke desto mindre er klassifikatio-nen et nyttigt redskab, som er med til at bygge bro mellem lægeplanternes fytokemi/farmakologi ogderes terapeutiske anvendelse. Systemets opbygning er at sammenligne med et træ, hvor læge-planter med lignende karakteristika er samlet på samme gren, og hvor planter med mere specifikkeligheder endvidere er samlet på samme kvist.

God læselyst.

Ken Lunn, København 1999

2. udgave: Tak til Line E. Poulsen for udarbejdelse af index over urterne.

wBemærk.

Lægeplanter, som omtales i dette bind, kan være omfattet af Lægemiddellovens § 12.


Astringerende urter

KapiteloversigtAstringerende urter

Fordøjelsesastringerende urterQuercus robur L.Hamamelis virginiana L.Filipendula ulmaria L.Polygonum bistorta L.Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck)Agrimonia eupatoria L.

Luftvejsastringerende urter (slimhæmmende/slimhindestyrkende urter)Sambucus nigra L.Euphrasia sppPlantago lanceolata L.Glechoma hederacea L.Hydrastis canadensis L.Ephedra sinica Stapf.

Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem (urter indikeret i menorrhagia)Capsella bursa-pastoris (L.) MedicLamium album L.Alchemilla vulgaris L.Trillium erectum L.

Som beskrevet i bind I, er astringerende egenskaber i lægeplanter forbundet med tilstedeværelsenaf indholdsstoffer, kaldet garvestoffer (tanniner), som kan udfælde proteiner. I terapeutisk sam-menhæng er garvestoffernes astringerende virkning på kroppens slimhinder med til at skabe enform for ‘barriere’ af astringeret væv. Den terapeutiske værdi er, at de virker beskyttende ellerstyrkende på slimhinden.

Garvestoffernes astringerende virkning på slimhinderne medfører:

w Forhøjet tonusw Nedsat cellulær sekretionw Nedsat permeabilitetw Nedsat følsomhed i nerveender i slimhindenw En inflammationshæmmende virkning

Betegnelsen 'astringerende' anvendes i forbindelse med de fleste organsystemer, uden at der er taleom en direkte astringerende virkning på det omtalte organsystems slimhinde. Dette gælder dogikke fordøjelsessystemet, hvor virkningen skyldes garvestoffernes direkte kemiske effekt påproteinerne i slimhindestrukturen. I de tilfælde, hvor urtens astringerende aktivitet ved oral indta-gelse har en tydelig indvirkning på f.eks. luftvejene, er der tale om en 'refleksbetinget' eller 'overført'virkning.

Ved 'overført' virkning forstås, at de forskellige slimhinders fysiologiske status, herunder slim-hinderne i luftvejene, fordøjelseskanalen og livmoderen, indbyrdes påvirker hinanden. Ved at an-vende urter, der virker mildt astringerende på mavetarmkanalens slimhinde, initieres en respons iandre organer. Derforuden vil lægeplanternes eventuelle øvrige egenskaber udøve deres virkningandre steder i organismen.


Forklaringen på slimhindernes indbyrdes påvirkning kunne tænkes at være en fysiologisk medieret'overført' eller refleksbetinget respons mellem slimhinderne. De fleste slimhinder har således fællesembryologisk oprindelse i endoderm. I slimhindernes udviklede tilstand som en del af mennesketsorganstruktur, kunne denne fælles oprindelse stadig have en betydning, og måske forklare fænome-net. Selvom nogle fysiologier er overbeviste om, at det forholder sig sådan, skal det dog understre-ges, at ovenstående betragtninger endnu ikke videnskabeligt bevist. Ikke desto mindre er fænome-net velkendt blandt fytoterapeuter.

Den 'overførte' virkning gælder ikke kun 'astringerende' urter, men også urter, som indeholdersaponiner, hvor virkningen imidlertid er 'stimulerende'.

wFordøjelsesastringerende urterTanninholdige lægeplanters direkte terapeutiske effekt på mavetarmkanalen består i en forøgelse afslimhindens integritet samt en blodstillende virkning, som er nyttig ved de sygdomstilstande, hvorder i en eller anden grad forekommer blødninger, f.eks. i behandlingen af blødende mavesår samt ivisse tilfælde af colitis (tyktarmsbetændelse).

I sygdomstilstande, hvor der forekommer diarré, kan de astringerende midlers virkning på slimhin-den forhindre sekretionen af væske tilbage i lumen, og derved kan de reducere diarrésymptomerne.Det er dog også vigtigt at behandle årsagen til problemet.

Midler med astringerende virkning på fordøjelsessystemet kan også have en mild karminativ virk-ning. Det har i den forbindelse været fremført, at garvestofindholdet kunne være medvirkende til atreducere sensitiviteten af nervereceptorerne i mavetarmkanalen, således at den reflektoriske peri-staltiske proces 'beroliges'. Denne teori er siden blevet udvidet til også at omfatte, at en sådan effektkunne være bidragende til at reducere mavesyresekretionen, som delvist stimuleres af nervereceptoreri maven. Garvestofindholdet i planterne menes således at bevirke en ‘funktionel hæmning’ af syre-produktionen ved at desensibilisere de nervereceptorer, der initierer mavesekretionens gastriskefase.

Astringerende midler har ligeledes en betændelseshæmmende effekt. Denne virkning er dog indi-rekte, dvs. et resultat af garvestoffernes beskyttende virkning på slimhinderne. Det er værd athuske Hamamelis virginiana og Filipendula ulmaria i denne sammenhæng. Den inflammations-hæmmende virkning af H. virginiana er endnu ikke forklaret, mens F. ulmaria's særegneinflammationshæmmende egenskaber skyldes plantens indhold af salicylater.

De fire hyppigst anvendte fordøjelsesastringerende urter er:

w Potentilla tormentillaw Polygonum bistortaw Agrimonia eupatoriaw Filipendula ulmaria

Her er de angivet i rækkefølge efter styrken af planternes astringerende egenskaber, med de kraftigstvirkende først på listen.

I terapeutisk praksis er det imidlertid vigtigt at huske, at ordination af urter med kraftig astringerendevirkning kan forringe mavetarmkanalens næringsoptagelse, hvis de anvendes over længere perio-der.

Astringerende urter


Quercus robur L. __________________________________________________Anvendte dele: cortex

w Garvestoffer (15-29%)phlobatanningallesyreellagitannin

Q. robur hører til blandt de kraftigst astringerende urter. Da denne plante (som er et træ), farmako-logisk set, stort set kun har astringerende effekt, betegnes den som et 'rent' astringerende middel.

Urten anvendes sjældent indvortes pga. dens meget stærkt astringerende virkning, men kan doganvendes i kortere perioder i tilfælde af meget voldsom diarré. Udvortes anvendes den i behandlin-gen af hæmorider.

Hamamelis virginiana L.____________________________________________Anvendte dele: cortex

w Garvestoffer (8%)hamamelitannin (hydroliserbare) (75%)d-gallocatechin (kondenserede)l-epicatechin gallat (kondenserede)l-epigallocatechin (kondenserede)

w Flavonoiderglykosider af kaempferol og quercetin

w Æterisk olie (ca. 0,5%)hexan-2-olhexanolα & β iononereuginolsafreolsesquiterpener

w Fede olier (ca. 0,6%)w Saponiner

H. virginiana har en signifikant astringerende virkning, som hovedsageligt skyldes indholdet afhamamelitannin, som findes i urtedrogen, dels på krystalform og dels som amorfe stoffer. Urten harogså antiinflammatoriske egenskaber, men dette er der endnu ikke redegjort for farmakologisk.

Urten anvendes mest udvortes i behandlingen af hæmorider. Den kan dog bruges indvortes i be-handlingen af sygdomme, hvor diarré er et symptom.

Astringerende urter


Filipendula ulmaria L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Garvestoffer, primært rugosin-Dw Flavonol glykosider (0,1%), primært;

quercetinspiraeosidavicularinhyperisid

w Fenol glykosider, primært;spiraein (primoverosider af salicylaldehyd)monotropitin (primoverosider af salicylaldehyd)

w Æterisk olie (0,2%) som indeholder primært;salicylaldehyd (75%)methyl salicylat (1,3%)

Plantens farmakologiske astringerende virkning på fordøjelseskanalen kan forklares ved tilstede-værelsen af garvestoffer. Dens astringerende virkning betragtes som en mildt styrkende effekt påslimhinderne. Planten har endnu en fordøjelsesrelateret indikation som syredæmpende middel, hvil-ket imidlertid endnu ikke kan forklares farmakologisk. Indholdet af salicylater giver i øvrigt F.ulmaria en mild inflammationshæmmende virkning, som giver denne urt nogle særlige terapeutiskekvaliteter.

F. ulmaria anvendes ofte, hvor kombinationen af plantens astringerende, inflammationshæmmendeog syredæmpende egenskaber, gør den særligt velegnet i behandlingen.

Polygonum bistorta L . ______________________________________________Anvendte dele: radix

w Garvestoffer (15-20%)hovedsageligt catechiner

w Rubia rødt (anthrakinon glykosid)w Emodin (antrakinonstof) (spor)w Stivelse 30%w Bitterstoffer

Indholdet af tanniner forklarer hovedparten af plantens egenskaber. Endvidere har urten enemollierende virkning, som skyldes det store indhold af stivelse.

Som et relativt kraftigt virkende astringerende middel, er denne plante specielt indikeret i tilfælde,hvor forstyrrelser af fordøjelseskanalens slimhinde som følge af betændelsestilstande, der påvirkerfloraen i mavetarmkanalen, giver flatulente symptomer.

Det er interessant at bemærke, at indholdsstoffet rubia rødt ofte anses for athave en afslappende virkning på den glatte muskulatur. Denne virkning kunneogså tænkes at spille en rolle for plantens særlige indikationer som astringerendemiddel ved flatulente symptomer.

Astringerende urter


Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck) ________________Anvendte dele: radix

w Garvestoffer (op til 20%)hovedsageligt kondenserede catechol garvestofferphlobophener (polymer produkter af kondenserede tanniner)

w Rødt pigment (tormentil rødt)w Bitterglykosiderw Æterisk olie (spor)

Plantens astringerende virkning skyldes det høje indhold af tanniner. Den anvendes som genereltstærkt astringerende middel. Ligeledes udviser P. erecta milde anti-bakterielle egenskaber, hvilketkan tænkes at spille en rolle for dens anvendelse i visse typer infektiøs diarré, idet det store indholdaf garvestoffer kan virke direkte på bakteriens cellevæg og derved dræbe cellen.

Agrimonia eupatoria L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Garvestoffer (op til 3-21%)kondenserede og hydroliserbare garvestoffer (ellagitannin)

w Flavonoiderapigeninluteolinquercetinquercitrin

w Bitterstofferw Diverse vitaminer er blevet isoleret fra bladene

A. eupatoria er et mildt astringerende middel, som har en styrkende virkning på tarmslimhinden.Planten bør overvejes i mindre alvorlige tilfælde af mavetarmforstyrrelser, i behandlingen af børn,og ved problemer med tarmslimhinde-integritet. Urtens indhold af bitterstoffer, som virker mildtfordøjelsesstimulerende, gør den endvidere velegnet i behandlingen af generel fordøjelsesatoni.

w

Astringerende urter


Luftvejsastringerende urter(slimhæmmende/slimhindestyrkende urter)Urterne i dette afsnit har en astringerende virkning på luftvejene. Dette er formentlig en 'overført/refleksbetinget' virkning, som skyldes indholdsstoffernes astringerende effekt på mavetarmslim-hinden. Det er ikke altid garvestoffer, som har denne virkning. Polyfenoler og flavonoider kan ogsåvirke mildt astringerende, som det f.eks. er tilfældet med Glechoma hederacea.

Urterne, som omtales i dette afsnit, kan anvendes i behandlingen af luftvejslidelser, karakteriseretved overproduktion af slim og/eller hypersensitivitet af slimhinderne.

Sambucus nigra L._________________________________________________Anvendte dele: flores

w Flavonoiderglykosider af quercetin og kaempferol

w Æterisk olie (0,3%)w Fedtsyrer (66%)w Alkaner (7%)

S. nigra er midlet par-excellance i behandlingen af virusinfektioner i luftvejene, hvor infektionenledsages af luftvejskatar. Planten har to vigtige egenskaber, som gør den særligt velegnet til dissesygdomstilstande. For det første har den en luftvejsastringerende virkning, og for det andet erplanten et diaforetisk (sveddrivende) middel. Dette gør den specielt egnet i den tidlige behandlingaf virusinfektioner i luftvejene, idet den forårsager en mild febertilstand.

Euphrasia spp ____________________________________________________Anvendte dele: herba

w Flavonoiderquercitrinquercetinrutin

w Iridoideraucubin (0,05%)

w Garvestoffer (ca. 12%)kondenserede og hydroliserebare

w Æterisk olie (0,2%)w 'Caffeic acid'w Alkaloiderw Bitterstofferw Fytosteroler

β−sitosterolstigmasterol

w Harpiksstofferw C vitamin

E. spp. har fra langt tilbage i historien været anvendt som slimhindestyrkende middel. Urten kat-egoriseres som et middel med astringerende virkning på slimhinderne i de øvre luftveje. Virkningenformodes at være forårsaget af en 'overført/refleksbetinget' virkning fra fordøjelsesslimhinden. Mankan forestille sig, at dens indhold af aucubin, i de mængder som findes i E. spp., virker som en mild

Astringerende urter


slimhinde-irritant, hvorved den gør fordøjelsesslimhinden mere følsom overfor øvrige påvirknin-ger.

Planten kan også anvendes udvortes som et øjenskyllemiddel i behandlingen af konjunktivitis. Idenne sammenhæng kunne den bakteriehæmmende virkning af 'caffeic acid' spille en rolle.

Plantago lanceolata L.______________________________________________Anvendte dele: folia

w Alkaloider (spor)w Aminosyrerw Flavonoider, bl.a.:

apigeninbaicaleinscutellarein

w Iridoideraucubin derivater

w Garvestoffer (4%)w Saponinerw Steroider

P. lanceolata kombinerer to vigtige egenskaber. Den er således både luftvejsastringerende og mildtemollierende. Virkningen formodes at skyldes en 'overført/refleksbetinget' virkning. Man bør over-veje at anvende planten i behandlingen af tilstande, hvor der forekommer luftvejsirritation, f.eks.hæshed ledsaget af alvorlig hoste, asthma eller bronchitis. Ligesom E. spp. indeholder plantentanniner og aucubin.

P. lanceolata er indikeret i behandlingen af luftvejskatar, som f.eks. sinuitis (bihulebetændelse) ogallergisk rhinitis (høfeber), hvor der er behov for at styrke og lindre slimhinden samt behov for at‘afspænde’ luftvejene.

Astringerende urter


Glechoma hederacea L ._____________________________________________Anvendte dele: herba

w Flavonoiderflavonol glykosider

hyperosidisoquercitrinrutin

flavon glukosiderluteolindiglucosidcosmosyin

w Steroiderβ-sitosterol

w Terpenoiderw Æterisk olie

terpenoider og sesquiterpenerw Bitterstofferw Polyfenol stoffer

garvestoffer (pyrogallol) og pseudotanninerw Saponiner

G. hederacea er en slimhæmmende plante, der bedst beskrives som en slimhindetonic. Dens virk-ning som astringerende middel er relativt mild og skyldes polyfenolerne og flavonoiderne. Som detgælder for de øvrige urter med astringerende virkning på luftvejene, menes denne virkning at skyl-des en 'overført/refleksbetinget' virkning fra mavetarmslimhinden. Den astringerende virkning un-derstøttes i øvrigt af plantens ekspektorerende og antiinflammatoriske egenskaber. Undersøgelserhar således vist, at G. hederacea har en signifikant antiinflammatorisk virkning, som menes atskyldes flavonoiderne og triterpenerne.

Planten er egnet i behandlingen af kroniske luftvejssygdomme, hvor den terapeutiske vægt ønskeslagt på en styrkende 'tonic' effekt.

Hydrastis canadensis L._____________________________________________Anvendte dele: radix cum rhizoma

w Alkaloiderisokinolin (2,5-6%)

hydrastinberberinberberastincanadin

w Fedtsyrerw Æterisk olie

H. canadensis har været urtemedicinens mest anvendte urt som slimhindemiddel (astringerende/styrkende) til luftvejssystemet. Det store forbrug af planten har truet arten, og nu er man begyndt atdyrke planten i stedet for at indsamle den i naturen. Planten findes i den østlige del af USA ogCanada. De ældre planter har den bedste kvalitet af indholdsstoffer, hvilket forklarer hvorfor pro-ducenterne har været tilbageholdende med at dyrke planten. Der skal således investeres over flere

Astringerende urter


år, før man får et udbytte.

Plantens aktivitet skyldes hovedsagligt indholdet af isokinolin alkaloiderne; berberin og hydrastin,som har en række farmakologiske virkninger (se Vol. I).

Dens astringerende/styrkende virkning på slimhinderne er ikke videnskabeligt dokumenteret, menikke desto mindre anerkendt blandt fytoterapeuter og forhandlere, der oplever et stigende forbrughvert år, når pollentallene stiger. Urten anvendes også i behandlingen af lidelser i fordøjelsessystemetsamt ved menstruationsforstyrrelser.

Ephedra sinica Stapf. ______________________________________________Anvendte dele: herba

w Alkaloider (aminoalkaloider) (1,25%)l-efedrind-ψ-efedrinl-N-methyl-efedrind-N-methyl-efedrind-Ν-ψ-methyl-efedrinnor-d-ψ-efedrinl-nor-efedrin

Ovennævnte alkaloider omtales normalt som efedrin og pseudoefedrin. Disse stoffers farmakologi-ske aktiviteter er omtalt i Vol. I.

E. sinica kombinerer to meget væsentlige egenskaber; en astringerende/styrkende virkning på slim-hinderne og en bronkieudvidende effekt. Pseudoefedrin hæmmer produktionen af slim/katar vedsammentrækning af blodkarrene i slimhinden. Efedrin stimulerer det sympatiske nervesystem, hvil-ket forklarer den bronkieudvidende virkning.

Med disse egenskaber er urten velegnet i behandlingen af bronchitis, astma og allergibetinget rhinitis.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at urten stimulerer det sympatiske nervesystem og har enhypertensiv virkning.

w

Astringerende urter


Astringerende urter til det kvindelige forplantningssystem(urter indikeret ved menorrhagia)Disse urter har en hæmmende virkning på opbygningen af og/eller blødninger fra endometriet.Virkningen formodes, som tidligere nævnt, at være en 'overført/refleksbetinget' virkning fra mave-tarmslimhinden. Forplantningssystemet har dog kun delvis embryologisk oprindelse i endoderm, imodsætning til luftvejs- og fordøjelsessystemet.

L. album anvendes i øvrigt som douche i behandlingen af leucorrhoea (udflåd). Her er der tale omen direkte slimhindeastringerende virkning på skedens slimhinde.

Capsella bursa-pastoris (L.) Medic ___________________________________Anvendte dele: herba

w Aminer, bl.a. histamin, tyramin og krystalliske alkaloiderw Flavonoider, frie og som glykosider

quercetinhesperitinluteolindiosmetin

w Æterisk olie (0,02%)Kamfor (største komponent)

w Glukosinolaterw Alkaloider (ukendt/e type/r)

C. bursa-pastoris har været undersøgt for forskellige farmakologiske virkninger, og planten hardokumenteret effekt på diuresis, hjerteaktivitet, CNS aktivitet og den glatte muskulatur.

Dens virkning på livmoderens slimhinde beskrives som 'anti-hæmoragisk'. Den farmakologiskeforklaring på denne aktivitet er endnu ikke fastlagt, men tyramin er et dokumenteret 'uteroaktivt'stof. De ukendte alkaloider har ligeledes været omtalt som mulige indholdsstoffer med indvirkningpå livmoderens fysiologi.

Trods den uklare farmakologi, anvendes C. bursa-pastoris i behandlingen af tilstande, hvormenorrhagia er et væsentligt symptom.

Lamium album L. _________________________________________________Anvendte dele: herba

w Farvestoffer (hovedsageligt catechiner)w Aminer

histamintyramincholinmethylamin

w Flavonoider (baseret på kaempferol)w Alkaloid

lamiinw Saponinerw Slimstoffer

L. album er et traditionelt anvendt astringerende middel til det kvindelige forplantningssystem.Urten anvendes direkte på slimhinden i vagina som douche i behandlingen af leucorrhoea, og ind-

Astringerende urter


vortes som astringerende middel til livmoderslimhinden i tilfælde, hvor menorrhagia er et symp-tom.

Farmakologisk set, er der tale om en hhv. direkte og 'overført' astringerende virkning. Det er inte-ressant, at både C. bursa-pastoris og L. album viser lignende karakteristika, ligesom de har flere afderes indholdsstoffer til fælles. Bl.a. er tyramin, som før beskrevet, et kendt 'uteroaktivt' stof.

Alchemilla vulgaris L. ______________________________________________Anvendte dele: herba

w Garvestoffer (hydrolyserbare) (6-8%)w Æterisk oliew Salicylaterw Saponinerw Fytosteroler

Denne plantes astringerende egenskaber skyldes indholdet af garvestoffer. Dog er der, som førbeskrevet, tale om en 'overført' virkning på livmoderen. A. vulgaris har ligeledes hormonregulerendeegenskaber, som imidlertid er vanskelige at dokumentere, selvom den anerkendes som sådan afmange praktiserende fytoterapeuter. Man har ment, at virkningen skyldes stimulering af ovarierne,hvilket kunne involvere fytosterolerne.

A. vulgaris har en generelt 'tonende' og styrkende virkning på livmoderen. Den finder derfor anven-delse i behandlingen af mange livmoderrelaterede problemer, som f.eks. menorrhagia, dysmenorrhoeaog andre menstruelle forstyrrelser. Urten kommer også i betragtning som adjuvans (adjuverendemiddel) i behandlingen af problemer relateret til det kvindelige forplantningssystem.

Trillium erectum L. ________________________________________________Anvendte dele: rhizoma

w Saponin glykosidertrillintrillarin(Steroide saponiner (diosgenin derivater) fundet i andre arter, T. erectum er endnu ikkeundersøgt)

w Garvestofferw Fede olierw Stivelsew Harpiksstoffer

Ligesom mange andre traditionelt anvendte lægeplanter indenfor fytoterapien, har T. erectum endnuikke været under den videnskabelige lup vedrørende dens farmakologiske aktivitet. Men, som an-

Astringerende urter


dre af urterne i dette afsnit, er der tale om garvestoffer samt en mulig 'uteroaktiv' virkning, somkunne skyldes steroide saponiner.

T. erectum anvendes i behandlingen af menorrhagia, især hvor denne skyldes hormonforstyrrelser.Her kan der igen være tale om de steroide saponiner. Planten er specifikt indikeret i behandlingen afmenorrhagia i overgangsalderen i forbindelse med depression.

w

Astringerende urter


Emollierende urter

KapiteloversigtEmollierende urter

Fordøjelsesemollierende urterAlthaea officinalis L. (radix)Symphytum officinale L.Glycyrrhiza glabra L.

Rumopfyldende laksantia (laksativa)Linum usitatissimum L.Ulmus fulva MichauxPlantago psyllium L. (semen)

Udvortes emollierende urterStellaria spp.Symphytum officinale L. (radix)Aloe vera

Et emollierende middel defineres som et stof med en lindrende og beskyttende virkning på hud ogslimhindevæv. Farmakologisk set, er der hovedsageligt tale om de urter, som indeholder slim-stoffer.

Slimstoffer er, som omtalt i Vol. I, langkædede polysakkaridforbindelser, som danner en kolloidsubstans, når de blandes med vand. I planter er slimstoffer egnet til optagelse og oplagring af vand.Hvis man tilsætter væske til tørre plantedele, som indeholder slimstoffer, opsuger de således væ-sken og danner en slimet masse (selvfølgelig afhængigt af mængden af urter og væske). Den pri-mære effekt af de blødgørende urter skyldes, at de ‘beklæder’ huden eller slimhinderne, idet dedanner en barriere, hvorved enhver form for irritation i forbindelse med inflammationstilstandeafhjælpes, og helingsprocessen fremskyndes.

Som nævnt, virker de fleste urter i denne kategori emollierende pga. deres forholdsvis høje indholdaf slimstoffer. En undtagelse er urten Glycyrrhiza glabra, som også omtales i dette kapitel.

Bemærk, at slimstoffer ligeledes er ansvarlige for virkningen af ‘rumopfyldende laksantia.' Dissemidler omtales ligeledes i dette afsnit, idet deres virkning skyldes slimstofferne, ligesom de ogsåhar en emollierende virkning.

wFordøjelsesemollierende urterEmollierende urters specifikke terapeutiske egnethed i behandlingen af sygdomstilstande i fordøjelses-systemet, består i, at de beskytter fordøjelseskanalen mod dens egne fordøjelsessekretioner. Detteer til en vis grad nødvendigt i forbindelse med de fleste af de sygdomstilstande, der forårsagerinflammation i fordøjelseskanalen. Man kan dog også anvende astringerende midler, der jo sombekendt også beskytter slimhinden. Valget mellem astringerende og emollierende urter er afhæn-gigt af slimhindens status, samt behandlingsstrategien.

Emollierende urter


Althaea officinalis L. (radix)_________________________________________Anvendte dele: radix

w Slimstoffer (25-35%)galacturon syreglucuron syrerhamnose

w Asparagin (2%)w Stivelsew Pektinw Fenol syrer

'caffeic acid''ferulic acid''syringic acid'

A. officinalis er et hyppigt anvendt middel i behandlingen af inflammationstilstande i den øvrefordøjelseskanal. Plantens siges at have en 'rent' emollierende virkning. Egenskaberne skyldes dethøje indhold af slimstoffer. A. officinalis har også mildt bakteriehæmmende egenskaber samt enhypoglykæmisk effekt.

Symphytum officinale L. (radix)______________________________________Anvendte dele: radix

w Slimstofferw Alkaloider (pyrrolizidin typen) (0,3%)

symphytinsymlandinechimidinintermidinlycopsaminmyoscorpinacetylcopsaminacetylintermidinlasiocarpinheliosupinviridiflorinechiumin

w Garvestoffer (procatechol typen) (2,4%)w Triterpener

sitosterol & stigmasterol (fytosteroler)steroide saponinerisobaueranol

w Allantoin (0,75-2,55%)w Karotin (0,63%)

S. offiicinale har i mange år været anvendt som et emollierende middel, der samtidig har en hel-ende/regenererende virkning på slimhinden.

Foruden indholdet af slimstoffer, indeholder S. officinale et stof kaldet allantoin. Det er allantoin,som har en celleprolifererende (vækststimulerende) virkning, idet stoffet fremmer cellevækst. Detsiges ligeledes, at stoffet stimulerer den cellulære kollagenproduktion, et fundamentalt aspekt vedvævets regenerationsevne.

Emollierende urter


I de senere år er der opstået stridigheder omkring anvendelsen af S. officinale, idetpyrrolizidinalkaloiderne (PA’erne) menes at reducere leverfunktionen og bidrage til dannelsen aflevertumorer. Omhyggelig analyse af forskningsresultaterne, der beskriver den hepatotoksiske ogcancerogene effekt af S. officinale, har imidlertid påvist fundamentale fejl ved de teknikker, somhar ledt frem til disse påstande.

Det kan ikke udelukkes, at PA’erne kan have en hepatotoksisk/tumorfremmende virkning, hvis deadministreres i tilstrækkeligt høje doser og som isolerede indholdsstoffer. At konkludere, at S.officinale må være hepatotoksisk, fordi den indeholder hepatotoksiske PA’ere, er imidlertid etudtryk for dårlig videnskab. De væsentligste beviser for S. officinales hepatotoksiske og cancero-gene effekt stammer fra ‘forskning' udført af Culvenor et al. og Hirono et al. Culvenors arbejdefokuserede på effekten af isolerede PA’ere, mens Hironos forskning undersøgte virkningen af heleplanten (han testede Russisk Kulsukker og ikke S. officinale). En undersøgelse af de statistiskedata, offentliggjort i forskningsrapporterne, blev senere udført af Pembury ved ‘The DoubledayInstitute’. Disse afslørede følgende: I Culvenors forsøg, ville mængden af administrerede PA’ere,hvor man observerede den hepatotoksiske virkning, svare til, at et menneske konsumerede 8 gangesin egen kropsvægt af S. officinale blade. Ligeledes svarede mængden af Kulsukker, der i Hironosforsøg skulle konsumeres for at opnå den påviselige toksiske effekt, til 24 gange den menneskeligekropsvægt.

Mange fytoterapeuters anstrengelser for at genoprette denne plantes renommè som et sikkert tera-peutisk middel, der har været anvendt i århundreder, både som lægemiddel og som fødemiddel, hardesværre kun haft begrænset succes. Anvendelsen af S. officinale radix og/eller folia er forbudt imange lande, også i Danmark.

Glycyrrhiza glabra L. ______________________________________________Anvendte dele: radix cum rhizoma

w Pentacykliske triterpenoide saponinerglycyrrhizinsyre (eng. Glycyrrhiz(in)ic acid) (2-6%)

w Flavonoider 1%w Polysakkariderw Bitterstoffer

Til forskel fra de øvrige urter i dette afsnit skyldes G. glabra's emollierende virkning saponinerne,som derforuden udviser inflammationshæmmende og ekspektorerende aktivitet. Saponinerne ind-virker endvidere på niveauet af visse hormoner. Urtens specifikke farmakologi er beskrevet i Vol I.

G. glabra er en af de hyppigst anvendte lægeurter mod ulcus ventriculi (mavesår). Kliniske under-søgelser har vist, at glycyrrhizinsyre og glycyrrhetinsyre reducerer helingstiden for mavesår, tilsy-neladende ved at forøge slimproduktionen i maveslimhinden. Det er interessant, at særlige præpa-rater, som kun indeholder 3 % af det normale glycyrrhizin indhold, også har vist sig effektive ibehandlingen af mavesår og sår på tolvfingertarmen.

Planten har endvidere aldosteronlignende egenskaber og kan forårsage natriumretention, hvilketpå længere sigt kan medføre hypertension. Dette bør huskes i enhver behandlingssammenhæng.

G. glabra har været anvendt terapeutisk i mere end 3000 år, og følgeligt tilskrives mange helbre-dende egenskaber denne lægeplante. Dens anvendelse som emollierende middel til fordøjelses-systemet er grundigt undersøgt, og mange farmaceutiske præparater er udviklet som følge heraf.

Man bør ikke anvende Glycyrrhiza glabra, hvis patienten tager MAO-hæmmende midler.

w

Emollierende urter


Rumopfyldende laksantia (laksativa)Den engelske betegnelse for disse urtepræparater, ‘bulk laxatives’, beskriver meget fint deresvirkningsmekanisme. Slimstofferne i planterne absorberer vand og danner en tyktflydende, klæbrigmasse, der øger den fækale volumen og udfylder tarmen. Udover denne virkning har disse præpa-rater en slimhindebeskyttende effekt, som tidligere beskrevet under slimstofholdige urter. Denafførende virkning af disse urter er meget blidere end virkningen af de quinonholdige planter, mende virker langsommere, og resultatet ses som regel først efter 2-3 dages behandling. Dog er transit-tiden gennem mavetarmsystemet øget.

Fordi virkningen af rumopfyldende laksantia er afhængig af evnen til at opsuge vand og danne enmasse inde i tarmsystemet, anvendes de oftest som tør-præparater. Det er dog vigtigt, at klientendrikker rigeligt med væske ved indtagelsen af præparatet for at sikre sig mod forstoppelse af spise-røret. Præparaterne må aldrig anvendes i tilfælde af mavetarmobstruktion. Eftersom rumopfyldendelaksantia fremmer transit-tiden i fordøjelseskanalen, kan deres anvendelse ændre absorbtionen affarmaceutiske præparater.

I den senere tid har der været diskussion om disse præparaters indflydelse på tarmfloraen. Detmenes, at indholdet af polysakkarider virker nærende på tarmfloraen, og således kan være medvir-kende til at understøtte en genetablering og afbalancering af denne.

Effekten af disse præparater ses efter en til to dage. Foruden den afførende virkning, er midlerneemollierende, hvorfor de ofte anvendes i behandlingen af inflammationstilstande, hvor der er ned-sat afføringsaktivitet.

Linum usitatissimum L. (semen) _____________________________________Anvendte dele: semen

w Slimstoffer (3-6%)galactose (8-12%)arabinose (9-12%)rhamnose (13-29%)xylose (25-27%)

w Fede olier (30-45%)triglycerider af linolen syre, linol syre og 'oleic acid'

w Protein (25%)w Sterolerw Triterpenerw Cyanogene glykosider (0,1-1,5%)

L. usitatissimum anvendes både hele og i knust tilstand. Virkningen skyldes det høje indhold afslimstof i frøenes epidermis, samt indholdet af cellulose i frøenes testa.

Der har været tale om en eventuel toksisk virkning af de cyanogene glykosider (som omdannes tilblåsyre, se Vol I). I praksis skal der 100 g L. usitatissimum til for at opnå en toksisk effekt. Dettesker imidlertid kun i et optimalt kemisk miljø (pH mellem 4 og 6). Mavens sure miljø hæmmeraktiviteten af linimarase, et enzym, der omdanner cyanogene glykosider. Derforuden er processenlangsom, og kroppen kan nå at følge med ved nedbrydning af blåsyren.

Emollierende urter


Ulmus fulva Michaux ______________________________________________Anvendte dele: cortex

w SlimstofferPolymerer af alternerende D-galakturonsyre og L-rhamnose

w Stivelsew Garvestoffer

U. fulva's generelle emollierende virkning anvendes ikke kun ved forstyrrelser i fordøjelsessystemet,men også udvortes til sårbehandling. Urten virker på hele fordøjelseskanalen, og dosering samtadministration (indgivelsesmåde) kan ændres afhængigt af lokalisationen af den ønskede effekt.F.eks. vil U. fulva, som har stået i blød i flere timer og derved opsuget vand, have sin hovedvirkningi spiserøret og maven. Som rumopfyldende laksantia bør urten anvendes som kapsler, hvortil derindtages rigeligt med vand.

Plantago psyllium L. (semen) ________________________________________Anvendte dele: semen

w Slimstoffer (20-30%)forgrenede polysakkaridkæder opbygget af et kædeformet xylose-skelet med grene afarabinose, xylose og 2-O-(galakturonsyre)-rhamnose

w Fede olierw Iridoider (spor)

aucubinP. psyllium er et af de mest anvendte rumopfyldende laksantia. Planten anvendes endvidere sommiddel mod diarré. Denne farmakologiske virkning er et resultat af urtens evne til at opsuge væskei fordøjelsessystemet. Ved indtagelse af urten bør væskemængden naturligvis nøje beregnes udfrahvilken effekt, man ønsker at opnå.

Anvendelse i længere perioder (>2 uger) af P. psyllium har vist sig at nedsætte serum kolesterol-tallet, dog er nedsættelsen kun på 5%. Urten har blodsukkernedsættende egenskaber og bør ikkeanvendes i de tilfælde af diabetes mellitus, hvor kontrolleringen af insulin doseringen er vanskelig.

P. psyllium findes på markedet under flere forskellige navne. Nogle præparater er tilsat ekstrakteraf antrakinonholdige urter, for at fremme den afføringsstimulerende virkning.

wUdvortes emollierende urterDisse lægeplanter anvendes til at beskytte beskadiget hud, hvor de indvortes emollierende urter,som bekendt, tilsvarende anvendes til beskyttelse af slimhinder. Når huden dækkes af et tyndt lagslimstoffer, beskyttes læsionen mod infektion og eventuelle smerter lindres. Virkningen af tre af deomtalte urter i dette afsnit skyldes indholdet af slimstoffer. Den fjerde, Hypericum perforatum, harsom olieudtræk en række forskellige egenskaber, bl.a. inflammationshæmmende, beskyttende ogantimikrobielle. H. perforatum indeholder ikke slimstoffer og har derfor ikke emollierende egen-skaber som de øvrige urter nævnt i dette afsnit. Virkningen er dog meget lig den emollierende,hvorfor den alligevel nævnes i denne sammenhæng.

Emollierende urter


Stellaria spp ______________________________________________________Anvendte dele: herba

w Slimstofferw Saponiner

S. media er rig på slimstoffer, hvilket forklarer plantens emollierende virkning. Traditionelt anven-des urten som kløestillende middel (‘anti-pruritic’), og som forebyggende middel imod ardannelse.Den virker udmærket sammen med Matricaria recutita aetheroleum i behandlingen af eksem.

Symphytum officinale L. (radix) ______________________________________Anvendte dele: radix

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesemollierende urter.S. officinale er velkendt som udvortes middel i behandlingen af bl.a. knoglebrud. Nicholas Culpepperskrev følgende om planten;

‘...virkningen er meget kraftig, og koges rødderne i en gryde sammen med stykker af afskåret kød,så heles de igen...’

Desværre er virkningen ikke slet så kraftig, som Culpepper antyder, også selvom det engelske navner ‘Knitbone’. Urten anvendes som antiinflammatorisk middel ved sår og skinnebenssår samt itilfælde, hvor dannelsen af nyt cellevæv i huden er påkrævet. Virkningen skyldes plantens indholdaf slimstoffer og allantoin.

Aloe vera_________________________________________________________Anvendte dele: se teksten

w Slimstofferw Sterolerw Garvestofferw Lipider

A. vera er bedst kendt for dens emollierende virkning, som skyldes plantens meget høje indhold afslimstoffer. Præparater af A. spp., fremstillet af A. barbadensis og A. ferox, produceres på to for-skellige måder, hvilket giver to produkter med meget forskellige egenskaber. Det ene præparatfremstilles af saften af skårne planteblade (saften produceres i bladene fra det ‘pericykliske’ om-råde). Dette giver et præparat med et højt ‘hydroxyanthracen’(kinonstof) indhold (>28%), som haren afføringsstimulerende virkning ved indvortes brug. Ved den anden fremstillingsmetode produce-res A. vera ‘gel’, hvis anvendelse er bedst kendt pga. kosmetiske firmaers markedsføring af pro-duktet. A. vera gel har et højt mukopolysakkarid-indhold (slimstoffer), som giver den emollierendevirkning. Gel’en er fremstillet af parenkymatøse celler fra plantens blade.

Erfaring med brug af A. vera har vist, at ‘stelen’ fra den friske plante er den bedste (og billigste) delaf urten at anvende til udvortes brug. Den kan bruges til brandsår, solskoldning og almindelige sår.Helingsprocessen i hudens væv øges ved anvendelse af Aloe vera.

Emollierende urter


Oleum hyperici____________________________________________________Anvendte dele: flores

Følgende indholdsstoffer findes i planten, men ikke nødvendigvis i oliepræparatet.w Antrakinon derivater

hypericinprotohypericin

w Flavonoiderflavonolerflavoner

w Garvestoffer (8-9%)w Æterisk olie (0,05-0,9%)

Oleum hyperici produceres ved kold maceration i sollys af blomster fra H. perforatum i oleum(100g flos./250ml olie; oliven eller mandel).Ved fremstillingsprocessen farves olien rød. Farvenkommer fra små kirtler, som findes i store mængder på blomsternes kronblade. Kirtlerne indehol-der det røde dianthron-pigment, hypericin (kendt pga. nyere forskning i H. perforatum’s virkningpå E-retro-viruser). Nogle forskningsanalyser af olien har imidlertid vist, at olien ikke indeholderhypericin men hyperforin, som virker inflammationshæmmende, samt flavonoider og xanthoner.Udvortes anvendes Oleum hyperici ved sår, brandsår, inflammation og kvæstelser, hvor den lindrersmerten og fremmer helingstiden.

w

Emollierende urter


Antiseptiske/desinficerende urter

KapiteloversigtAntiseptiske/desinficerende urter

Urinvejsantiseptiske/desinficerende urterUrinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olie

Juniperus communis L.Thymus vulgaris L.Allium sativum L.Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl.)Peumus boldus Molina

Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som ikke indeholder æterisk olieArctostaphylos uva ursi (L.) SprengCalluna vulgaris L.

Luftvejsantiseptiske/desinficerende urterThymus vulgaris L.Inula helenium L.Allium sativum L.

Udvortes antiseptiske/desinficerende urterThymus vulgaris L.Baptisia tinctoria R. Br.Calendula officinalis L.Phytolacca decandra

Desinficerende urter kan kategoriseres på grundlag af arten af aktive indholdsstoffer, som udviserde desinficerende egenskaber. Den første gruppe omfatter de æterisk olie- og harpiks-holdige ur-ter. Den anden gruppe omfatter nogle urter, hvis desinficerende egenskaber skyldes særlige indholds-stoffer.

Det menes, at planter danner æteriske olier og harpiksstoffer som beskyttelse mod infektion og/eller insektangreb. Fytokemisk set, er det tit terpener eller fenol forbindelser, som viser sig at væreaktive i denne sammenhæng.

wUrinvejsantiseptiske/desinficerende urterSom tidligere nævnt, indeholder urter med antiseptisk virkning oftest æteriske olier. I denne gruppefinder vi imidlertid to af de særlige undtagelser; Arctostaphylos uva-ursi og Calluna vulgaris. Denantiseptiske virkning skyldes for disse urters vedkommende kinonstoffer (se Vol I, hydrokinoner).

Trods de forskellige virksomme stoffer er farmakologien stort set ens; ved udskillelse i urinvejenevirker stofferne lokalt antiseptiske.

Nogle af urterne i dette afsnit har også diuretiske egenskaber. Dette skyldes indholdet af stoffer,som under udskillelsen virker mildt pirrende/irriterende på urinvejene, hvilket medfører en milddiuretisk effekt (se også 'irritationsbetingede' diuretika).

_______ Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som indeholder æterisk olieDenne gruppe består af planter, som har et særligt højt indhold af æteriske olier. Efter optagelse framavetarmkanalen, udskilles den æteriske olie hovedsageligt af kroppen via luftvejene og urin-



vejene, hvor den udøver sin antiseptiske/desinficerende virkning.

Juniperus communis L._____________________________________________Anvendte dele: fructus

w Æterisk olie (0,2-3%)monoterpener (58%)

w Flavonoideramentoflavonquercetinapigenin

w Garvestofferpranthocyanidinergallocatechin

De tørrede bær af J. communis indeholder en æterisk olie, som har en stærk antiseptisk virkning.Ligesom mange af urinvejsdesinficerende urter, som indeholder æterisk olie, har J. communis ensignifikant diuretisk virkning. Denne egenskab skyldes monoterpenen terpinen-4-ol, som fremmerglomerulusfiltrationshastigheden. Uheldigvis er dette stof også et kraftigt irriterende stof, som kanmedføre beskadigelse af nyrevævet. Urten er derfor kontra-indikeret i behandlingen af hvilken somhelst form for nyresygdom.

Den æteriske olie forårsager desuden livmodersammentrækninger, og planten blev ofte brugt ille-galt af abortkvaksalvere ('back street abortionists') til at fremkalde abort hos gravide kvinder. Ikkeoverraskende, er planten også kontra-indikeret under graviditet.

På trods af ovenstående påmindelser om forsigtighed, er J. communis særdeles effektiv i behandlin-gen af kronisk blærebetændelse. Men, på grund af plantens indvirkning på nyrevævet, bør denimidlertid ikke ordineres i perioder på mere end højst seks uger.

Thymus vulgaris L. ________________________________________________Anvendte dele: folia et flores cum folia

w Æterisk olie (0,8-2,6%)fenol forbindelser (20-80%)

thymolcarvacrol

w Flavonoiderw Garvestofferw Saponiner

T. vulgaris indeholder æterisk olie, som findes i alle plantens dele. Koncentrationen af olien vari-erer dog signifikant, afhængigt af plantens vækstbetingelser. Sørg derfor altid for at sikre dig, atden tørrede urt, du køber, har en fyldig og stærk duft. Oliens vigtigste bestanddele er to usammensattefenol forbindelser; thymol og carvacrol. Det er disse stoffer, som er ansvarlige for den antiseptiskevirkning. Thymol, som menes at spille den største rolle i denne sammenhæng, optages dårligt framavetarmkanalen. Ved terapeutisk anvendelse af T. vulgaris som indvortes antiseptisk middel, erdet derfor ofte nødvendigt at benytte en dosering, der ligger i den ‘høje’ ende af standard dosis.



Allium sativum L. _________________________________________________Anvendte dele: bulbus

w Æterisk olie (0,1-0,36%)alliin (sulfur forbindelse)

w Scorodininerw Polysakkariderw Steroler

Urtens antiseptiske/desinficerende egenskaber skyldes udskillelsen af æteriske olier i urinvejene.Mange undersøgelser af A. sativum har påvist antiseptisk/desinficerende virkning, og denne meneshovedsageligt at skyldes allicin, som er et produkt af enzymaktivitet med alliin.

Ved beskadigelse af det friske løg (A. sativum) bliver alliin omdannet til allylsulfen syre ved enzym-aktivitet (alliinase). Allylsulfen syre kondenseres endvidere til allicin (diallyl thiosulfinat) og andrethiosulfinater.

I behandlingssammenhæng anvendes A. sativum som adjuvans i behandlingen af urinvejsinfektion.Det er værd at notere sig, at urten er særlig virksom imod Candida albicans, hvorfor den er speci-fikt indikeret, hvor C. albicans udgør en del af det samlede sygdomsbillede ved urinvejsproblemer.

Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl. ) _____Anvendte dele: folia

w Æterisk olie (ca. 2%)diosfenol (monoterpen)limonen(-)-isomenthon(+)-menthon(-)-pulegonterpinen-4-olp-menthan-3-on-8-thiol (ansvarlige for urtens duft)

w Flavonoiderw Slimstoffer

alliin (sulfur forbindelse)A. betulina anvendes hyppigt i behandlingen af urinvejsinfektioner. Det formodes, at den antisepti-ske/desinficerende virkning skyldes diosfenol. Urten har en signifikant diuretisk virkning, som skyldesflavonoider og en æterisk olie komponent; terpinen-4-ol, som også findes i Juniperus communis.

Peumus boldus Molina _____________________________________________Anvendte dele: foliaw Æterisk olie (ca. 2,5%)w Koumarinerw Flavonoider

flavonoler og deres glykosiderw Alkaloider (0,25-0,7%)

isokinolon typerboldin

Som terapeutisk middel beskrives P. boldus ofte som et mildt urinvejsantiseptisk/desinficerendemiddel, som samtidig har en mildt emollierende og diuretisk virkning. Denne kombination af egen-skaber findes ikke hos andre urter i denne gruppe, hvilket gør P. boldus til en særegen lægeplante.



Det menes, at plantens antiseptiske/desinficerende virkning skyldes indholdet af æterisk olie, mensden diuretiske virkning skyldes terpinen-4-ol (som er en bestanddel af den æteriske olie), der ogsåfindes i Juniperus communis og Agathosma betulina.

Foruden urinvejsindikationerne anvendes P. boldus som koleretikum og som beroligende middel,hvilket skyldes alkaloiderne, især boldin.

___ Urinvejsantiseptiske/desinficerende urter som ikke indeholder æterisk olieDe to urter, som omtales i dette afsnit, Arctostaphylos uva-ursi og Calluna vulgaris, indeholderbegge hydrokinonglykosiden arbutin, som er det aktive indholdsstof, der er ansvarligt for urternesurinvejsdesinficerende egenskaber.

I tarmsystemet spaltes arbutin af tarmfloraen, og aglykonen hydrokinon metaboliseres i urinvejenetil fri hydrokinon, glukuronat og sulfat estere. Disse stoffer udskilles i urinvejene, hvor de udøverden antiseptiske virkning. Om den desinficerende virkning skyldes esterne eller fri hydrokinonvides endnu ikke. Det er vigtigt for spaltningen af hydrokinon estre, at urinens pH er højere endnormalt. Dette kan opnås gennem kostændringer eller ved indtagelse af kalium bikarbonat sammenmed urten.

Undersøgelser har vist aktivitet mod bla.; E-coli, Staphylococcus aureus, Bacillus subtilis,Mycobakterium smegmatis, Streptococcus spp., Shigella sonnei og S. flexneri. Den desinficerendevirkning menes at skyldes urtens aktive indholdsstoffers påvirkning af organismens β-glukosidaseaktivitet.

Ved indtagelse af store mængder hydrokinon (svarende til 6-20g tørre Arctostaphylos uva-ursiblade) kan der forekomme toksisk påvirkning af leveren og nervesystemet.

Begge urter udviser desuden diuretisk aktivitet (se også 'irritationsbetingede' diuretika).

Arctostaphylos uva ursi (L.) Spreng ___________________________________Anvendte dele: folia

w Flavonoiderflavonoler

myricetin & quercetin og deres glykosiderw Iridoiderw Kinoner (>6%)

arbutin (hydrokinon) (5-15%)methyl-arbutin (som glykosider)fri hydrokinon

w Garvestoffer (6-7%)w Terpenoiderw Æterisk olie (spor)

Farmakologisk set, er A. uva-ursi et af de bedste urinvejsdesinficerende midler i behandlingen afbåde kronisk og akut cystitis og urethritis. Anvendelsen af urten bør dog begrænses pga.hydrokinonernes potentielle toksicitet.



Calluna vulgaris L. ________________________________________________Anvendte dele: folia

w Flavonoiderw Kinoner

arbutin (hydrokinon)w Garvestofferw Æterisk olie (spor)

Botanisk set, er A. uva-ursi og C. vulgaris nært beslægtede, og C. vulgaris kan betragtes som enmildere udgave af A. uva-ursi. Dens virkningsmekanisme er den samme og skyldes arbutins meta-boliseringsprodukter.

C. vulgaris har som sagt en mildere virkning end A. uva ursi og kan anvendes over længere tid.Man bør dog overveje urtens anvendelse i tilfælde af nyresygdomme, som kræver længerevarendebehandling.

wLuftvejsantiseptiske/desinficerende urterSom det gælder for de urinvejsantiseptiske/desinficerende urter, udøver luftvejssystemets urterderes virkning i forbindelse med udskillelsen. Efter optagelsen fra mavetarmkanalen udskilles denæteriske olie af organismen, dels via luftvejene og dels via urinvejene. Virkningen skyldes lokalaktivitet af de virksomme indholdsstoffer i lungerne og de øvre luftveje.

De fleste urter i dette afsnit omtales endvidere som ekspektorerende urter senere i teksten.


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om urinvejsantiseptiske/desinfice-rende urter.

Udskillelse af indholdet af æterisk olie gennem luftvejene giver denne plante sine antiseptiske/desinficerende egenskaber. Derforuden har T. vulgaris en ekspektorerende og mildt spasmolytiskvirkning på bronkierne. I kombination med den milde virkning, giver disse to egenskaber plantensin særegne terapeutiske karakter.

Inula helenium L. _________________________________________________Anvendte dele: foliaw Æterisk olie (1-3%)

Sesquiterpen laktoneralantolakton og dennes metaboliske produkter

w Sterolerterpenoider

stigmasterolsitisterol

w Inulin (op til 44%)w Slimstoffer

Inula helenium har en særlig terapeutisk karakter, idet den har tre væsentlige hovedegenskaber.Planten anvendes således både som antiseptisk/desinficerende, som ekspektorerende og somspasmolytisk middel.



Undersøgelser har vist, at urtens antiseptiske virkning hovedsageligt skyldes alantolakton, som 'invitro' også har udvist spasmolytisk virkning på glat muskulatur. Dette forklarer urtens traditionelleanvendelse i behandlingen af asthma, hvor planten foruden sine hovedegenskaber, også har enafslappende virkning på bronkierne.

Allium sativum L. _________________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer omtales i afsnittet om ekspektorerende urter, som indeholderæterisk olie.

Som alle med garanti har oplevet, udskilles de aromatiske (æteriske) komponenter af A. sativumigennem luftvejene, til stor gene for vores nærmeste (hvis de da ikke deltog i samme frokost !).

Foruden den antiseptiske/desinficerende virkning, har A. sativum en lange række øvrige egenska-ber. I forbindelse med luftvejene skal det nævnes, at planten har både immunstimulerende ogekspektorerende egenskaber.

wUdvortes antiseptiske/desinficerende urterDette afsnit omhandler urter, som har særlige egenskaber ved udvortes anvendelse. I gruppengives der forskellige farmakologiske forklaringer på urternes aktivitet.

Thymus vulgaris___________________________________________________Anvendte dele: folia et flores cum folia

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om urinvejsantiseptiske/desinfice-rende urter.

T. vulgaris er bedst kendt for dens antiseptiske virkning. Denne skyldes fenol forbindelserne, thy-mol og carvacrol, som findes i plantens æteriske olie. Udvortes anvendelse af urten som antiseptiskmiddel bør ske i form af æterisk olie, idet olien indeholder urtens antiseptiske stoffer. Olien kanrøres i en salve eller anvendes til sårrensning i fortyndet form, som emulsion.

Baptisia tinctoria R. Br._____________________________________________Anvendte dele: radix et folia

w Alkaloidercystin

w Flavonoiderflavonerisoflavoner

w KoumarinerTinkturen af B. tinctoria fremstilles af 60% menstrum. Det er derfor vigtigt at være opmærksompå, hvordan den anvendes udvortes. Som sårbehandlingsmiddel er det nødvendigt at fortynde tink-turen før brug (gælder dog ikke ‘macho’ mænd (og kvinder)!!). Tinkturen kan også blandes i encreme, hvor cremen fortynder tinkturen. B. tinctoria er ikke kun et antiseptisk middel til huden,men kan ligeledes anvendes i behandlingen af slimhinderne i mund og skede.



Calendula officinalis L. _____________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer omtales i afsnittet om inflammationshæmmende urter tilfordøjelsessystemet.

C. officinalis har svampedræbende, antibakterielle og antivirus egenskaber, samt en inflammations-hæmmende virkning. Urtens farmakologi er endnu ikke helt belyst, men det vides, at der er forskelpå virkningen af de vandopløselige og de organisk opløselige indholdsstoffer.

Ønskes en svampedræbende virkning anvendes et 90% etanol udtræk. Dette udtræk kan brugesudvortes (og på slimhinderne) i tilfælde af svampeinfektion. Men, ligesom med Baptisia tinctoria,bør der udvises forsigtighed ved udvortes anvendelse (tinkturen fortyndes) pga. den høje alkohol-procent. Som virushæmmende middel anvendes urten som et 25% etanol udtræk (en infusion kanogså bruges). Det menes, at terpenoider er ansvarlige for urtens antivirale egenskaber. For nylig eret stof, calenduloside-B, blevet identificeret i planteroden. Stoffet har vist sig at have eninflammationshæmmende virkning.

Phytolacca decandra _______________________________________________Anvendte dele: radix

w Alkaloiderw Saponiner

triterpenerw Histaminw GABA ('γ-amino butaric acid')

P. decandra kan anvendes udvortes som creme/lotion. Den virker svampedræbende og anti-parasi-tisk og anvendes i behandlingen af filipenser, sycosis barbae (folliculitis), infektion med Tinea artersamt mod ‘fnat’. Planten har ligeledes traditionelt været anvendt som omslag i behandlingen afbrystbetændelse. Her udøver planten sandsynligvis sin virkning ved indholdsstoffernes optagelsegennem huden.

Undersøgelser har vist, at saponin-fraktionen har inflammationshæmmende virkning.

w



Stimulerende urter

KapiteloversigtStimulerende urter

Fordøjelsesstimulerende urterGentiana lutea L.Artemisia absinthium L.Humulus lupulus L.

Aromatiske bitterurterMentha x piperita L.Angelica archangelica L.

Afføringsstimulerende urter (aperienta)Taraxacum officinale Wiggers (radix)Rumex crispus L.

Laksantia (laksativa)Juglans cinerea L.Cassia senna L. & C. angustifolia VahlRhamnus purshiana DC (Frangula purshiana (DC) A. Grey ex J.C. Cooper)

HepatikaTaraxacum officinale Wiggers (radix)Rumex crispus L.

Koleretika & kolagogaMentha x piperita L.Taraxacum officinale Wiggers (radix)

DiuretikaOsmotisk aktive diuretika

Osmotisk aktive diuretika (ion forstyrrende)Taraxacum officinale WiggersOnonis spinosa L.

Osmotisk aktive diuretika (med osmotisk aktive indholdsstoffer)Zea mays L.Agropyron repens Beauvais

Hjertekredsløbsbetingede diuretikaSarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link)Camellia (Thea) sinensis, Coffea arabica & spp. og Theobroma cocao

'Irritationsbetingede' diuretikaJuniperus communis L.Thymus vulgaris L.Agathosma betulina (Berg.) PillansArctostaphylos uva-ursi SprengCalluna vulgaris L.

HypertensivaSarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link)(Glycyrrhiza glabra)

Kredsløbsstimulerende urter'Centralt' kredsløbsstimulerende urter

Capsicum minimum Roxb.


'Perifert' kredsløbsstimulerende urterZingiber officinale RoscoeZanthoxylum clava-herculis L.Achillea millefolium L.Rosmarinus officinalis L.Ginkgo biloba L.

Ekspektorerende urterEkspektorerende urter som indeholder æterisk olie

Thymus vulgaris L.Inula helenium L.Allium sativum L.

Ekspektorerende urter med 'refleksbetinget/overført' virkningGlycyrrhiza glabra L.Marrubium vulgare L.Primula veris L.Verbascum thapsus L.

Urter med cilia stimulerende virkningCarum carvi L.Foeniculum vulgare, var. Vulgare MillPimpinella anisum L.

Luftvejsstimulerende urterZingiber officinale Roscoe

Nervestimulerende urterAvena sativa L.Rosmarinus officinalis L.

Anti-depressivaAvena sativa L.Verbena officinalis L.Hypericum perforatum L.

Lymfestimulerende urter L.Galium aparine L.

Thyroidea stimulerende urterFucus vesiculosus L.

EmmenagogaAchillea millefolium L.Artemisia vulgaris L.Leonurus cardiaca L.

Dette afsnit omhandler 'stimulerende urter'. Definitionen dækker over mange specifikke 'under-grupper'. Urterne i denne gruppe har det til fælles, at de alle fremmer og/eller stimulerer en krops-proces eller fysiologisk funktion. I terapeutisk sammenhæng er det vigtigt at huske, at man vedanvendelse af de fleste af disse urter kun kan stimulere en fysiologisk proces eller et organ, hvis denunderlæggende funktion er i orden. Anvendelsen af et kraftigt afføringsstimulerende middel i be-handlingen af forstoppelse, hvor tarmobstruktion er årsagen, vil som eksempel have katastrofalefølger.

w

Stimulerende urter


Fordøjelsesstimulerende urterBitterurter anvendes terapeutisk til at stimulere fordøjelsesprocessen. Bitterstofferne, som er deindholdsstoffer i planterne, der er ansvarlige for den bitre smag og virkning, findes som mangeforskellige kemiske stoffer, hvor sesquiterpener er de mest almindelige. Bittermidlernes farmakolo-giske effekt er et resultat af deres interaktion med de bitre smagsreceptorer på tungen. Afferentinformation videresendes til de højere hjernecentre via nervus glossopharyngeus (IX hjernenerve).Denne nerve er nært relateret til nervus vagus (X hjernenerve). Der finder en vis interaktion stedmellem de to nerver, og som et resultat af den sensoriske stimulation af nervus glossopharyngeus(via den bitre smag), stimulerer den parasympatisk sekretomotorisk information fra nervus vagusved fordøjelsesprocessens cefalfase.

For at bitterurterne skal kunne udøve deres virkning, bør de holdes en tid i munden, før de synkes,hvilket muliggør den kemiske udveksling mellem bitterstofferne og bitterreceptorerne på tungen.Bittervirkningen forstærkes yderligere, hvis urterne indtages i lidt vand.

Følgende urter er kategoriseret efter deres bittervirkning. Den terapeutiske anvendelse af planterneer imidlertid vidt forskellig. Virkningen af Angelica archangelica og Mentha piperita vil bliveomtalt særskilt under overskriften ‘Aromatiske bitterurter’.

Gentiana lutea L. __________________________________________________Anvendte dele: radix

w Seco-iridoide bitterstoffergentiopicrosid (gentianin (2-3%) )swertiamarinswerosid

w Alkaloider (pyridin typer)gentianin (0,6-0,8%)

w Xanthonerw Polysakkariderw Sterolerw Æterisk olie

G. lutea er en meget kraftig bitterurt, og omtales derfor som en 'ren' bitter. Dens bittervirkningskyldes en glykosid af den seco-iridoide gentiopicrosid. Urten har vist en 'bitterstimulerende' virk-ning in-vivo. I øvrigt har gentianin vist inflammationshæmmende aktivitet.

Urten har endvidere milde karminative egenskaber. Dette er en terapeutisk fordel set i relation tilden kraftige fordøjelsesstimulerende virkning.

Artemisia absinthium L. ____________________________________________Anvendte dele: flores cum folia

w Æterisk olieβ eller α thujon (afhængigt af urtens geografiske lokalisation)

w Sesquiterpene laktoner (bitterstoffer)absinthin (0,2-0,28%)artabsinmatricin

w FlavonoiderA. absinthium har signifikante bitterstimulerende egenskaber, som skyldes indholdet af sesquiterpenelaktoner, især absinthin. Urten har endvidere en mild spasmolytisk effekt, hvilket gør den særligt

Stimulerende urter


indikeret ved spastiske tilstande i tarmen i forbindelse med nedsat fordøjelsesfunktion. I disse til-fælde vil man dog anvende A. absinthium sammen med andre spasmolytiske urter. I øvrigt er det iden forbindelse vigtigt at være sikker på, at fordøjelsesdysfunktionen ikke skyldes blokering afmavetarmkanalen.

A. absinthium indeholder thujon, som virker livmodersammentrækkende, og er derfor kontra-indi-keret under graviditet samt ved dysmenorrhoea. I øvrigt udviser thujon ved høje doser eller vedlangtidsbrug en toksisk effekt på nervesystemet og nyrerne. Det er af denne grund, at alkoholiskedrikke, som indeholder A. absinthium (Absinth m.fl.), er forbudt i mange lande.

Humulus lupulus L.________________________________________________Anvendte dele: strobiler

w Bitterstofferharpiksstoffer og phloroglucinol derivater

α−harpiksstoffer (2,6%)humulon

β-harpiksstoffer (2−10%)lupulon

w Æterisk olie (0,3-1%)terpenoider

humulen (sesquiterpen)w Garvestoffer (2.4%)w Flavonoiderw Fyto-østrogener (uidentificerede)

Denne plantes bitterstimulerende egenskaber skyldes indholdet af bitterkomponenter i harpiks-stofferne. Disse stoffer udviser endvidere spasmolytiske egenskaber. Nedbrydningsprodukter afhumulon og lupulon menes at kunne være ansvarlige for urtens nerveberoligende egenskaber.

H. lupulus klassificeres i nogle tekster som aromatisk bitterurt. I denne tekst har jeg imidlertidbesluttet at beskrive den her, sammen med de øvrige fordøjelsesstimulerende urter, fordi H. lupulushar en mere stimulerende end karminativ virkning på fordøjelsen. Urten har dog også nerve-beroligende egenskaber, hvilket gør den specifikt indikeret i tilfælde, hvor en eventuel fordøjelses-dysfunktion skyldes forstyrrelser i det autonome nervesystems aktivitet.

w

Stimulerende urter


Aromatiske bitterurterDe to nedenfor omtalte urter; Mentha x piperita og Angelica archangelica, adskiller sig fra deøvrige bitterstimulerende urter ved de æteriske oliers virkning. Begge urter har bitterstimulerendeegenskaber, men pga. indholdet af æterisk olie har de endvidere en signifikant karminativ virkning.Den særlige karakter, som disse urter har, beskrives som fordøjelsesfremmende.

Mentha x piperita L. _______________________________________________Anvendte dele: herba

w Æterisk olie (1-3%)monoterpener

menthol (35-60%) og dens isomerermenthon (10-40%)

sesquiterpenervuiridoflorol (karakteristisk for Mentha x piperita; udnyttes ved identifikation)

w Flavonoiderluteolinhesperitinquercetin

w Garvestofferw Fenol syrer

'caffeic acid'rosmarin syrefenol syre derivater (pseudogarvestoffer)

w Triterpenersitosterol

Mentha x piperita er en tredobbelt hybrid af M. longifolia, M. rotundifolia (= M. spicata) og M.aquatica. Urtens virkning kan beskrives som synergistisk, idet den omfatter såvel fordøjelses-stimulerende som spasmolytiske egenskaber. Virkningen skyldes hovedsageligt indholdet af æte-risk olie og flavonoider.

Som fordøjelsestimulerende middel kan M. piperita betragtes som mildt stimulerende med primærvirkning på leveren (i denne tekst omtales urten også under koleretika). Den spasmolytiske virk-ning gør endvidere urten velegnet i behandlingen af dysfunktionel fordøjelse, hvor denne skyldes enforhøjet tonus i mavetarmmuskulaturen.

Undersøgelser har vist, at den æteriske olie har en lokalt afslappende virkning på tonus af den glattemuskulatur. I den forbindelse er det endvidere påvist, at den rene æteriske olie virker kraftigere endenkelte af dens isolerede indholdsstoffer. M. piperita har endvidere en vigtig afslappende virkningpå tonus af mavemundens (cardia) lukkemuskel, hvilket gør urten specifikt indikeret i tilfælde afspastiske tilstande i lukkemusklen.

I øvrigt indeholder urten garvestoffer, som har en mildt astringerende virkning på mavetarmsystemetsslimhinde. Denne aktivitet er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor der er tale om nedsat integritet afslimhinden på grund af inflammation.

Stimulerende urter


Angelica archangelica L. (folia et radix) _______________________________Anvendte dele: folia et radix

w Koumarinerosthol (især radix et rhizoma)umbelliferonFuranokoumariner

angelicinbergapten (0,1%) (især i semen)

w Æterisk olie (0,3-1,9%) (indholdet størst i semen)α-phellandren (2-14%)β-phellandren (13-28%)α-pinin (14-31%)

w Flavonoiderw Sterolerw Flavonoiderw Garvestofferw Sakkarider

sakkarosesukroseumbelliferose

A. archangelica's samlede effekt ligner den synergistiske virkning, omtalt i forbindelse med M.piperita, hvor virkningen skyldes samspillet mellem bitterstoffer og æterisk olie. Virkningen af A.archangelica kan bedst beskrives som en ‘bitter tonic’ effekt, og planten er indikeret i debilitet(svækkelsestilstande) og anoreksi (appetitløshed), især blandt ældre, samt under rekonvalescens.

Furanokoumariner i store mængder kan give fotosensitivitet i forbindelse med UV-A lys. Terapeu-tiske doser af A. archangelica giver dog sjældent disse bivirkninger.

Der er blevet forsket meget i andre arter af Angelica-slægten, især A. chinensis, og ofte ser manfortolkninger fra disse undersøgelser fejlagtigt overført til A. archangelica. A. archangelica harsåledes til forskel fra A. chinensis ingen indflydelse på det kvindelige hormonsystem.

wAfføringsstimulerende urter (aperienta)Anvendelsen af afføringsstimulerende midler (aperienta) anses for at være den blideste og mestnaturlige måde, hvorpå man kan fremme afføringsfunktionen. Det anbefales, at behandlingen afobstipation (forstoppelse), hvor årsagen er ukendt, altid indledes med afføringsstimulerende mid-ler, før de stærkere afførende midler (laksantia) tages i brug.

Stimulerende urter


Taraxacum officinale Wiggers (radix) _________________________________Anvendte dele: radix

w TerpenoiderSesquiterpene lactoner

taraxin syre som eudesmanolide og glukose estreTriterpener (pentacykliske)

fytosterolerw Polysakkarider (især inulin; 40% efterår, 2% forår)w Flavonoiderw Fenol syre

T. officinale har vist sig at have væsentlige koleretiske og lever/fordøjelsesstimulerende egenska-ber (urten omtales også under koleretika og kolagoga). Det menes, at urtens indflydelse på leverenog på galdeproduktionen, er med til at give den afføringsstimulerende virkning. Dog spiller deøvrige fordøjelsestimulerende egenskaber også ind.

I tilfælde af mild obstipation eller tendens til 'hård mave' pga. fordøjelsesatoni, kan T. officinaleradix hjælpe med til at genoprette et normalt afføringsmønster. T. officinale radix' virkning er itilfælde heraf skånsom, og der er ingen risiko for overstimulation som ved antrakinon-holdigelaksantia.

Rumex crispus L. __________________________________________________Anvendte dele: radix

w Antrakinoner (som glukosider) (2-4%)chrysophanolemodinnepodinphyscion

w Garvestoffer (kondenserede type)Trods indholdet af antrakinoner klassificeres R. crispus' virkning som afføringsstimulerende('aperient'). Dette skyldes, at den afførende virkning for R. crispus' vedkommende er særdelesskånsom. Den farmakologiske virkningsmekanisme for antrakinoner omtales i næste afsnit.

Foruden de afføringsstimulerende egenskaber, har R. crispus endvidere en mildt kolagog virkning.

wLaksantia (laksativa)Laksantia er plantepræparater, som fremkalder udtømning af tarmen, mens afføringsstimulerendemidler mere passende kan beskrives som planter, der fremmer den naturlige afføringsproces.

Den farmakologiske aktivitet af de i det følgende omtalte afførende urter skyldes indholdet afkinonstoffer, der i planten optræder som glykosider.

Bemærk, at det er af terapeutisk vigtighed altid at overveje årsagen til klientens obstipation, førman ordinerer et afførende middel. Stress, hypothyreoidisme, depression og kostvaner, er alle mu-lige årsager til forstoppelse, der ikke kan afhjælpes gennem behandling med afførende midler. Lige-ledes bør tarmobstruktion, der ikke er ualmindeligt blandt ældre og midaldrende, aldrig behandlesmed afføringsmidler.

Stimulerende urter


De kinonstofholdige planters farmakologi er ikke helt udredt, men det menes, at de har en lokalvirkning i fordøjelseskanalen, især i colon (tyktarmen). Det første trin i denne proces består i enspaltning af kinonstof glykosider. Dette sker under indflydelse af enzymer fra tarmfloraen. Det erkinonstof aglykoner, som er aktive.

I virksomme doser forårsager kinonstoffer en irritation af slimhinden, som forstyrrer vand- ogiontransporten, hvilket resulterer i en nedsat optagelse af vand over slimhinden. En anden muligvirkningsmekanisme er stimulation af de afferente nerver, resulterende i en reflekslignende for-øgelse af den peristaltiske aktivitet. Af denne grund anbefales det, at karminativer og afslappendemidler ordineres før og under behandlingen med kinonstofholdige laksantia.

Langtidsanvendelse af kinonstofholdige urter kan nedsætte kroppens egne evner til at initiere peri-staltiske bevægelser, hvorfor man kan udvikle 'afhængighed' af laksantia.

Da kinonstofholdige urter kan forårsage livmodersammentrækninger, er disse urter kontra-indike-ret under graviditet og ved dysmenorrhoea.

Man bør være opmærksom på, at spor af kinonstoffer findes i modermælken, hvis urten anvendesunder amning.

Juglans cinerea L. _________________________________________________Anvendte dele: cortex

w Garvestofferw Naftakinoner (som glykosider)

juglonhydrojuglon

w FlavonoiderJ. cinerea kombinerer to nyttige egenskaber. Planten er således både fordøjelsesstimulerende ogafføringsstimulerende. Denne kombination giver J. cinerea en særlig terapeutisk karakter. Den kananvendes i situationer, hvor man vil kombinere en 'sikker' men mild afføringsstimulerende virkningmed fordøjelsesstyrkende egenskaber.

J. cinerea's afføringsstimulerende egenskaber skyldes indholdet af naftakinon glykosider. Densfordøjelsesstyrkende effekt er primært et resultat garvestoffernes astringerende virkning, ligesomplanten har mildt leverstimulerende egenskaber.

J. cinerea anvendes ofte i behandlingen af kronisk obstipation (forstoppelse).

Cassia senna L. & C. angustifolia Vahl ________________________________Anvendte dele: folia et fructus

w Antrakinoner (som glykosider) (ca. 3%)sennosider A & Bemodin

w Flavonoiderw Slimstoffer

C. senna en kraftig og såkaldt 'ren' laksantia. Virkningen skyldes urtens indhold af antrakinoner,som findes i begge anvendte plantedele. Som omtalt i indledningen til dette afsnit, findes de aktivestoffer i planten som glykosider. Under påvirkning af tarmfloraen omdannes sennosiderne A og Btil rhein anthron, som er ansvarlig for urtens aktivitet.

Da virkningen af C. senna er kraftig, bør den anvendes med forsigtighed og sammen med karminativeurter.

Stimulerende urter


Rhamnus purshiana DC (Frangula purshiana (DC) A. Grey ex J.C. Cooper)Anvendte dele: cortex

w Antrakinoner (som glykosider) (ca. 8%)cascarosider (60-70%)emodin

Virkningen er som beskrevet i indledningen, men dog ikke så kraftig som C. senna. Urten kananvendes, hvor der er mild forstoppelse, forårsaget af atoni. Den kan også anvendes til at promo-vere let blød afføring i tilfælde af hæmorider eller fissura ani.

wHepatikaFor urterne nævnt i dette afsnit, er den fytoterapeutiske betegnelse helt enkelt ‘hepatiske midler’,også kaldet ‘hepatics’ på engelsk. Disse urter har en leverstimulerende virkning, hvorfor de ofteanvendes i helhedsbehandlingen af både fordøjelses- og hudsygdomme. Det er i denne sammen-hæng vigtigt at bemærke, at T. officinale og R. crispus endvidere begge er afføringsstimulerendemidler.

Leveren og huden 'hænger næsten altid sammen' i fytoterapeutisk behandling. Leveren er voresstørste udskillelsesorgan, og er leverens funktion forstyrret ved sygdom eller andet, øges belastnin-gen på kroppens andre udskillelsesorganer, huden inkluderet, automatisk. Hepatika er indikeredeved tilstande, hvor der er tale om nedsat leverfunktion eller overbelastning af leveren, idet destimulerer leverfunktionen.

De urter, som omtales i dette afsnit, kunne teoretisk set kaldes for koleretika og kolagoga. De tokategorier overlapper således hinanden. Mens hepatika kan beskrives som 'leverstøttende', harkoleretika og kolagoga mere en leverstimulerende virkning. T. officinale omtales i begge afsnit,hvilket skyldes denne plantes meget specielle terapeutiske karakter som 'leverurt'.

Taraxacum officinale Wiggers (radix) _________________________________Anvendte dele: radixw Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om afførings-

stimulerende urter.Fordøjelsessystemet og leveren spiller en central rolle i moderne fytoterapeutisk behandling. Disseorganer, som varetager forarbejdningen af føden fra fordøjelse, optagelse, oplagring og mobilise-ring til nedbrydning og udskillelse, er af fundamental betydning for sundheden. Ved enhver behand-ling vil fytoterapeuten derfor evaluere og genoprette eventuelle ubalancer i fordøjelses- og lever-funktionen, hvilket gør T. officinale radix til et af fytoterapeutens vigtigste terapeutiske redskaber.

T. officinale radix kan anvendes som et let stimulerende middel til at genoprette leveraktiviteten.Mange almindeligt kendte lidelser, f.eks. fordøjelsesbesvær, forstoppelse og hudproblemer, kandelvist skyldes en dårligt fungerende lever og/eller fordøjelse og behandles ofte med T. officinaleradix. Roden er dog også indikeret som en del af behandlingen af de mere alvorlige leverlidelser;cirrose, hepatitis og hepatotoksisk lægemiddelbrug (inkl. alkohol).

T. officinale radix omtales ofte som et middel til blodsukkerregulation. Dette kan delvist forklaresved dens leverstimulerende virkning. I behandlingen af for lavt blodsukker udnyttes T. officinaleradix' evne til at stimulere leverens glukoneogenese aktivitet, dvs. omdannelsen af glykogen tilglukose. Dette er med til at korrigere de komplekse hormonelle feedback-mekanismer mellemleveren, fordøjelseskanalen og cellerne i pancreas, som sammen kontrollerer blodsukkermængden.

Stimulerende urter


Rumex crispus L. __________________________________________________Anvendte dele: radix

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om afføringsstimulerende urter.

R. crispus er tidligere blevet nævnt i afsnittet om afføringsstimulerende midler. Det er derfor ikkeoverraskende, at den også beskrives her som hepatikum. Sammenlignes urten med T. officinale,kan man sige, at R. crispus har en stærkere virkning på fordøjelsessystemet. Urten anvendes ofte ibehandlingen af hudproblemer, hvor der ses en tendens til forstoppelse i forbindelse med indikatio-ner på nedsat leveraktivitet.

wKoleretika & kolagogaDe urter, som omtales i dette afsnit, har en specifik virkning på leveren. Urterne virker ligeledesfordøjelsesstimulerende, eftersom de alle har bitterstimulerende egenskaber. Det er dog vigtigt athuske på, at forskellen på fordøjelsessystemets bitterurter og de hepatiske bitterurter ikke er klartdefineret, og at deres terapeutiske egenskaber følgeligt vil overlappe hinanden. Hepatiske bitter-virkende midlers vigtigste egenskab er, at de øger mængden af galde produceret i leveren samtudskillelsen af galde fra galdeblæren. Disse planter beskrives ofte med betegnelserne ‘koleretika’(galdedrivende midler) og ‘kolagoga’ (galdestimulerende midler). Dette er meget præcise beteg-nelser, som beskriver planternes evne til:

w At øge leverens produktion af galde (kolagoga)w At fremme strømmen/udskillelsen af galde fra galdeblæren (koleretika)

I virkeligheden er begge disse egenskaber, i højere eller mindre grad, tilstede i alle de nævnteplanter. Alligevel kan denne skildren i visse tilfælde være en hjælp, når man skal udvælge urter tilterapeutisk brug.

Ligesom tilfældet er med de bitterurter, der blev beskrevet i afsnittet om fordøjelsessystemet, be-står den farmakologiske virkning af koleretika og kologoga, i det mindste delvist, i en øget stimu-lation af nervus vagus.

Koleretika og kologoga er ofte indikerede i behandlingen af fordøjelsesbesvær, hvor der er proble-mer med fordøjelsen af bestemte fødevaretyper, især fedtstoffer. Ved at øge produktionen og ud-skillelsen af galde til duodenum (tolvfingertarmen), styrker planterne fordøjelsessystemets fordøjende,assimilerende og udskillende processer.

Mange af de koleretika og kologoga, som nævnes i det følgende, anvendes hyppigt i behandlingenaf hudproblemer. Dette skyldes, at en del af den tilgrundlæggende årsag til mange hudsygdommeofte er relateret til fordøjelsen og den hepatiske funktion.

Det er vigtigt at huske på, at disse urter virker generelt stimulerende på leveren og styrker dennessamlede aktiviteter. Hypoglykæmiske tilstande, som ofte ledsager funktionsforstyrrelser i fordøjelses-systemet, kan således ligeledes gribes terpeutisk an med bittervirkende midler. Urternes lever-stimulerende egenskaber vil hjælpe med til at styrke leverens glukoneogenese aktivitet.

Stimulerende urter


Mentha x piperita L. _______________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om aromatiske bitterurter.M. piperita's øvrige fordøjelsesegenskaber er ligeledes omtalt i ovennævnte afsnit. Dens specifikkekoleretiske virkning menes at skyldes indholdet af fenol syrer.

Som terapeutisk middel kan M. piperita virke fremmende på fordøjelsesfunktionen på både mave-tarm- og leverniveau. Desuden har urten spasmolytiske egenskaber samt en tonificerende virkningpå fordøjelseskanalens slimhinder.

Disse egenskaber giver M. piperita sin særegne terapeutiske karakter som et middel til reguleringaf fordøjelsesfunktionen på mange niveauer.

Taraxacum officinale Wiggers (radix) _________________________________Anvendte dele: radix

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om afføringsstimulerende urter.Farmakologi og terapeutiske egenskaber er omtalt i afsnittet om hepatika. Her skal det nævnes, atT. officinale radix kan anvendes i situationer, hvor fordøjelsesfunktionen er forstyrret pga. mangel-fuld leveraktivitet. Dette kan vise sig ved 'dårlig' fordøjelse af fedtstoffer, eller ved forstyrrelser iafføringens konsistens. Det er dog i alle tilfælde vigtigt at overveje årsagen til problemet.

wDiuretikaBetegnelsen ‘diuretisk’ (vanddrivende) har været anvendt indenfor plantemedicinen i mange hun-drede år. Uheldigvis har udtrykket, på et eller andet tidspunkt i historien, været brugt til at beskrivenæsten alle de lægeplanter, vi kender, hvilket gør det vanskeligt at acceptere den ‘videnskabelige’troværdighed af nogle af de ældre tekster om plantemedicin. Den tilsyneladende ukritiske brug afbetegnelsen ‘diuretisk’ kan imidlertid forklares ved at undersøge, hvordan udtrykket har væretbrugt til at beskrive forskellige terapeutiske begreber igennem medicinens historie.

For mange af de ældre medicinske og urtemedicinske traditioner var ‘eliminering’ og ‘udrensning’central temaer. Indenfor disse traditioner defineredes som diuretisk ethvert stof, der fremmede‘udrensning’ og udviste ‘affinitet’ for urinvejssystemet. Urter blev vilkårligt beskrevet som ha-vende ‘affinitet’ for urinvejssystemet, hvis de mentes at have nogen form for virkning på nyrer ellerblære. Vand blev også benævnt som diuretisk, idet indtagelse i store mængder tydeligvis forårsa-gede en forøgelse af urinproduktionen. Med en så bred og uklar opfattelse af den diuretiske virk-ning, bliver det ganske indlysende, hvorfor så mange urter fik den ‘diuretiske’ betegnelse i de ældremedicinske tekster, ikke mindst når det tages i betragtning, at de fleste urter blev ordineret somurtete i relativt store mængder.

I vores ‘videnskabeligt’ orienterede samfund, har betegnelsen ‘diuretisk’ imidlertid fået en megetspecifik betydning;

‘Diuretiske er stoffer, der øger mængden af urin ved at fremme udskillelsen af salte og vand fra nyrerne’

Ved anvendelsen af denne meget præcise definition af betegnelsen ‘diuretisk’, kan de gamle tradi-tionelle plantemedicinske tekster, i lyset af ovenstående, desværre alt for let misforstås.

Moderne fytoterapeuter vælger at bruge den nyere videnskabelige definition på betegnelsen ‘diure-tisk’, selvom vores lægekunst stadig bibeholder den traditionelle urteterapeutiske filosofi omkringeliminering og udrensning.

Stimulerende urter


Den moderne definition af diuretisk virkende urter kan underopdeles, idet den diuretiske virkningopnås på tre forskellige måder. Der er således tre hovedkategorier af urter med diuretisk virkning;

w Urter med osmotisk betinget diuretisk virkning (osmotisk aktive diuretika)w Urter med hjertekredsløbsbetinget diuretisk virkning (kardioaktive og kredsløbs-

stimulerende diuretika)w Urter med irritationsbetinget diuretisk virkning (irritationsbetingede diuretika)

Endelig er det vigtigt at nævne en fjerde diuresis stimulerende proces; den hormonelt betingedediuretiske virkning. Ingen bestemte urter falder indenfor denne kategori, men det gør til gengælddet opløsningsmiddel, der oftest anvendes i fremstillingen af urteudtræk! Alkohol har en direktehæmmende virkning på ADH (anti-diuretisk hormon eller vasopressin), som er delvist ansvarligtfor den osmotiske regulering af de ekstracellulære væsker og blodmængden. ADH produceres afhypofyse baglappen. Under indflydelse af alkohol reduceres ADH-produktionen, hvilket medførerøget urinproduktion. (Denne dehydrering er en af grundene til, at man ofte lider af hovedpine efterindtagelse af store mængder alkohol.)

___________________________________________ Osmotisk aktive diuretikaOsmotisk aktive diuretiske urter udøver deres virkning på nyre- (tubule) niveau. Fundamentalt set,virker de ved gribe ind i de fysiologiske aktiviteter, som fremmer genoptagelsen af vand tilbage tildet kapillære netværk, der omgiver nyrekanalerne. Som et resultat heraf, forbliver væsken i kanalenog udskilles som urin. Processen forgår ved hjælp af to grundlæggende mekanismer:

Osmotisk aktive diuretika (ion forstyrrende)Nogle urter påvirker de normale processer, der står for genoptagelsen af ioner i nyrekanalerne.Dette øger den relative koncentration af ioner i kanalen og dermed det osmotiske tryk. Osmotiskeprocesser holder så at sige vandet tilbage i nyrekanalen i et forsøg på at skabe osmotisk ligevægtmellem det tubulære filtrat i kanalen og den kapillære væske. Det er den øgede mængde filtrat, dermedfører den øgede urinproduktion.

Taraxacum officinale Wiggers (folia)__________________________________Anvendte dele: folia

w Sesquiterpene laktonerw Triterpener

fytosterolerβ-sitosterolstigmasterolcampesterol

w Koumarinerw Mineraler (især kalium)w Vitaminer

Forskning har vist, at T. officinale folia har en diuretisk virkning, som kan sammenlignes medfurosemid, et kendt farmaceutisk diuretisk middel, som hæmmer genoptagelsen af Na+ (og vand)i nyrerne, specifikt i den ascenderende del af Henles slynge.

T. officinale’s farmakologiske aktivitet er endnu ikke kortlagt, men det menes, at triterpenoider iplanten sandsynligvis spiller en rolle med hensyn til den diuretiske effekt. Det har været foreslået, aturten hæmmer genoptagelsen af Cl- (klorid ioner) fra nyrekanalerne, hvilket medfører, at Na+ (na-trium ioner) ligeledes tilbageholdes i nyrekanalerne for at opretholde elektroneutralitet. Dette re-sulterer i en forøgelse af den relative koncentration af det tubulære filtrat og dermed et øget osmo-tisk tryk i nyrekanalerne. Vand holdes tilbage i kanalerne, og urinproduktionen øges.

Stimulerende urter


Et af de største kliniske problemer ved anvendelsen af osmotisk aktive diuretiske stoffer, bådefytoterapeutiske og farmaceutiske, er, at de påvirker ionbalancen i nyrekanalerne, hvilket altid vilforårsage en vis forøgelse af udskillelsen af K+ (kalium ioner). Dette K+ tab er en uønsket bivirk-ning. Et mindsket indhold af K+ ioner i blodet, også kaldet hypokalæmi, kan forårsage myokardieirritabilitet og hjertearytmi, og da diuretiske midler ofte ordineres til patienter med hjertekredsløbs-relaterede sygdomme, er det umiddelbart indlysende, hvorfor hypokalæmi som bivirkning til diure-tisk terapi, kunne få katastrofale følger. Her kommer naturen os imidlertid til undsætning med etperfekt designet diuretikum. T. officinale (folia) indeholder tre gange så meget kalium som nogenanden undersøgt plante. Foruden den ønskede diuretiske virkning, udgør planten således samtidigen supplerende kilde til kalium.

På trods af at vi stadig mangler en fuldstændig forståelse af T. officinales farmakologiske aktivitet,kan plantens effektivitet ikke benægtes. Planten anvendes terapeutisk i de tilfælde, hvor en genereldiuretisk virkning er indikeret.

Anvendelsen af T. officinale i behandlingen af ødem vil altid være symptomatisk, idet ødem er etsymptom og derfor aldrig kan være årsag til sygdom. Ikke desto mindre kan T. officinale (folia)med fordel anvendes som understøttende diuretisk middel ved de sygdomstilstande, hvor ødem eren del af det kliniske billede. Planten øger udskillelsen af både væske og elektrolytter, og kansåledes formindske mængden af extra-cellulær væske.

Ononis spinosa L. _________________________________________________Anvendte dele: radixw Æterisk olie (0,02-0,1%)

karvonmenthol

w Flavonoiderw Triterpener

α-onocerinfytosteroler

β-sitosterolMan har påvist, at O. spinosa har en signifikant diuretisk virkning med øget udskillelse af urinstofog klorid. Det er dog ikke med de forskellige forskeres arbejde lykkedes at opdage den specifikkevirkningsmekanisme. Man har observeret, at den æteriske olie, udtrukket af roden af O. spinosa,har en signifikant diuretisk effekt i små doser, hvilket antyder, at det er denne olie, der forårsagerden diuretiske virkning. I præparater, hvor olien er blevet fjernet, udviser O. spinosa imidlertidstadigvæk denne effekt. Man har også bemærket, at nogle O. spinosa rødder indeholder en saponin,som ikke altid er tilstede i rødderne af andre planter af samme art, selvom disse vokser under desamme forhold. Det har således vist sig, at præparater, fremstillet på basis af de rødder, der indehol-der saponinen, udviser en bedre diuretisk virkning . Fytoterapeuter har observeret en diuretiskeffekt af andre urter indeholdende saponiner, og foreslår, at visse saponiner kunne have en endnuukendt virkning på nyrerne. Selvom bevismaterialet med hensyn til O. spinosa’s farmakologi erutilstrækkeligt, kan man observere en ændring i urinens kemi efter indtagelse af planten. Det erdenne kendsgerning, der giver os anledning til at betragte O. spinosa som tilhørende kategorien afosmotisk aktive diuretiske midler.

Planten demonstrerer et tilbagevendende problem indenfor fytoterapien, idet virkningen af mangelægeplantemidler ikke kan forklares alene på baggrund af en analyse af deres enkelte kemiskeindholdsstoffer. Vi må derfor formode, at den virkning, vi observerer, er et resultat af ‘synergisme’,et komplekst samspil mellem alle aspekter af plantens dynamiske liv i forhold til den menneskeligekrop.

Stimulerende urter


Et anti-diuretisk stof er ligeledes blevet fundet i roden af O. spinosa. Det har imidlertid en lavopløselighed i vand og udtrækkes kun i stor stil ved afkog af planten. Det diuretiske præparat børderfor tilberedes som en infusion af roden. Ligeledes bør tinkturer til diuretisk brug fremstilles meden lav koncentration af opløsningsmiddel, dvs. 25% alkohol.

O. spinosa anvendes i behandlingen af sygdomstilstande, hvor den diuretiske virkning i kombina-tion med plantens evne til at udskille urinstof og klorid er særligt ønskelig, f.eks. i forbindelse medhudsygdomme og rheumatiske sygdomme, hvor udskillelsesfunktionen er ringe. Den diuretiskevirkning af O. spinosa aftager imidlertid ved længerevarende brug, og den bør derfor kun ordineresover to til tre dage. Herefter afbrydes behandlingen i en uge, hvorefter forløbet gentages.

Osmotiske aktive diuretika (med osmotisk aktive indholdsstoffer)Denne gruppe af osmotisk aktive diuretiske urter indeholder indholdsstoffer, som udøver den diu-retiske effekt, idet de elimineres fra kroppen via nyrerne. Disse indholdsstoffer passerer ind inyrenefronen, hvor deres tilstedeværelse i nyrekanalerne forårsager et øget osmotisk tryk på grundaf den relative forøgelse i koncentrationen af det tubulære filtrat. Dette medfører, at vand ‘holdestilbage’ i kanalerne og resulterer i øget urinproduktion.

Zea mays L. ______________________________________________________Anvendte dele: stigmata

w Fede olier (ca. 2%)w Æterisk olie (ca. 0,1%)

terpenerw Flavonoiderw Bitterstoffer (glykosider)w Saponiner (3%)w Polyfenoler

garvestoffer (11,5-13%)w Polysakkarider

Man har påvist, at griflerne og støvfangerne af Z. mays øger urinproduktionen . Majssilke, som detkaldes, indeholder en høj koncentration af kalium, hvilket kan forklare en del af, om ikke hele dendiuretiske virkning. Nyrene udskiller overskydende kalium for at opretholde et stabilt niveau afkalium i kroppen. I forbindelse med udskillelsen af kalium, udskilles også vand, således at denosmotiske balance mellem den tubulære og den peritubulære væske, opretholdes. (For at kunneudskille kalium, må også vand udskilles for at opretholde den osmotiske balance mellem den tubulæreog den peritubulære væske.)

Terapeutisk set, betragtes Z. mays som et diuretisk og urinvejsemollierende (blødgørende) middelmed en ‘lindrende’ effekt på urinvejene.

Agropyron repens Beauvais _________________________________________Anvendte dele: radix cum rhizoma

w Sakkarider (mono- & polysakkarider)w Cyanogene glykosiderw Flavonoiderw Saponinerw Æterisk olie (0,05%)

A. repens kan kategoriseres under den type af urter med osmotisk diuretisk virkning, som indehol-der stoffer, der udskilles af nyrerne og udøver den osmotiske virkning i nyrekanalerne. De indholds-

Stimulerende urter


stoffer, man har fundet i planten, kan i nogen grad forklare dette. A. repens indeholder således storemængder af stoffet, mannitol. Mannitol er et sukkerstof, som ikke nedbrydes i mavetarmkanalen.Man har i mange fytoterapeutiske tekster fremført, at mannitol optages via mavetarmkanalen tilblodet og efterfølgende udskilles gennem nyrerne, hvor det udøver den osmotisk aktive diuretiskevirkning. Det har imidlertid vist sig, at mannitol kun i ringe grad optages i mavetarmkanalen, hvil-ket tyder på, at endnu ikke opdagedede diuretiske aktiviteter kan være involveret i plantens diure-tiske virkning.

A. repens indeholder ligeledes kiselsyre, som er en opløselig form for kisel. Man ved, at kisel vedlokal anvendelse er virksomt i behandlingen af langsomt helende sår. Denne egenskab kunne væreen del af forklaringen på plantens indikation i behandlingen af urinvejsinflammation.

Terapeutisk anvendes A. repens, når der er brug for et mildt diuretisk middel med en demulcerende(blødgørende) anti-inflammatorisk virkning.

___________________________________ Hjertekredsløbsbetingede diuretikaDen diuretiske virkning af disse urter er en sekundær effekt, som skyldes en forøgelse af hjertetsminutvolumen. Det øgede minutvolumen forårsager en øget gennemstrømning af nyrerne, hvilketigen medfører en øget urinproduktion. Enkelt forklaret, kan man sige, at jo mere blod, der tilføresnyrerne til bearbejdning, jo hurtigere arbejder de.

Alle urter, som nævnes i dette afsnit, er specifikt indikerede i behandlingen af hjerteinsufficiens ogødem, som optræder i forbindelse hermed.

Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link ) ____________Anvendte dele: flores

w Alkaloider (0,8-1,5%)kinolizidin typer

sparteincytisin

w Flavonoiderw Bitterstoffer

S. scoparius er primært indikeret i behandlingen af hjertekredsløbssygdomme, inklusive ødem iforbindelse med hjerteinsufficiens. Planten indeholder imidlertid ikke hjerteaktive glykosider, somtit er at finde i urter med disse egenskaber. S. scoparius' diuretiske virkning menes at skyldesalkaloider. Spartein, et kinolizidin alkaloid, har i dyreforsøg vist sig at forårsage takykardi (øgethjertefrekvens) i lave doseringer. Højere doseringer har den modsatte virkning og vil i sidste instansresultere i hjertestop.

Plantens virkning på hjertefrekvensen skyldes alkaloidernes hæmmende indflydelse på cellemembran-ens natriumtransport-mekanisme.

Alkaloiderne har desuden en dæmpende virkning på hjertemusklens elektriske ledeevne og hæm-mer således hjertemuskelirritabilitet. Dette forklarer urtens anvendelse i arytmi (uregelmæssig hjerte-rytme). Planten har endvidere en blodtryksforhøjende og hjertestimulerende virkning.

S. scoparius er kontra-indikeret under graviditet, fordi spartein, det aktive alkaloid, har en signifi-kant oxytocin-lignende virkning. På grund af. forhøjet kardiovaskulær tonus, er urten endviderekontra-indikeret ved hypertension.

Camellia (Thea) sinensis, Coffea arabica & spp. og Theobroma cocao _______De mest almindelige drikke, som indtages i den vestlige verden, kan klassificeres som diuretiske.

Stimulerende urter


Kaffe (Coffea spp.), te (Camellia (Thea) sinensis) og kakao (Theobroma cocao) har alle en hjerte-kredsløbsstimulerende diuretisk virkning, ligesom de alle udviser en stimulerende effekt på central-nervesystemet (CNS). De indholdsstoffer, som er ansvarlige for denne aktivitet, udgør en klasse afalkaloider, kaldet xanthiner. Disse stoffer findes også i planten Cola nitida, som anvendes i colasmagende drikke, og i et populært brasiliansk urtemedicinsk produkt, kaldet Guarana, som frem-stilles af de knuste frø af Paullina cupana (brasiliansk kakao). Følgende xanthiner findes i ovenstå-ende planter; theobromin, koffein og theophylin. Te indeholder både koffein og theophyllin. Kaffe,Guarana, Cola planten og cola drikke indeholder primært koffein, mens kakao (Theobroma cocao)hovedsageligt indeholder theobromin.

Xanthinernes virkning varierer en smule, men de har alle en stimulerende effekt på CNS, hjerte-kredsløbsstimulerende egenskaber og en bronkodilaterende virkning, der skyldes en afslappendeeffekt på den glatte muskulatur.

Xanthinernes diuretiske virkning er et resultat af stoffernes hjerteaktivitet, som medfører et øgetslagvolumen. Theophyllin synes at være den af xanthinerne, der har den mest markante hjerte-stimulerende effekt. Dette stof har da også været anvendt terapeutisk som raffineret farmaceutiskprodukt, i behandlingen af kongestiv hjerteinsufficiens og asthma.

_______________________________________ 'Irritationsbetingede' diuretikaDe urter, som beskrives i det følgende, har allerede været omtalt i afsnittet om urinvejsantiseptiske/desinficerende urter. De indeholder indholdsstoffer, som har en let irritantionsbetinget/pirrendevirkning på slimhindevævet i urinvejene/nyrerne. Det er denne virkning, som resulterer i den diure-tiske effekt. Efter optagelsen i fordøjelseskanalen udskilles de virksomme stoffer fra kroppen vianyrerne, hvor de formentlig udøver deres diuretiske virkning ved påvirkning af nyrekanalens mem-bran.

Mange af urterne i denne kategori indeholder æteriske olier, som kunne tænkes at spille den størsterolle for den irritationsbetingede diuretiske virkning. De gælder bl.a:

w Juniperus communisw Thymus vulgarisw Agathosma betulina

De øvrige urter, som omtales i dette afsnit, er Arctostaphylos uva-ursi og Calluna vulgaris. Disseurter indeholder arbutin, som i kroppen metaboliseres til hydrokinon. Det er dette stof, som eransvarligt for den diuretiske virkning.

Urterne i dette afsnit anvendes primært pga. deres antiseptiske/desinficerende egenskaber. Dendiuretiske virkning er et sekundært fænomen, som er en terapeutisk fordel, men aldrig den primæreårsag til at anvende disse urter. De fleste af de her nævnte irritationsbetingede diuretiske urter,finder således terapeutisk anvendelse som urinvejsantiseptiske midler.

Juniperus communis L ._____________________________________________Anvendte dele: fructus

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om antiseptiske/desinficerende urter.

Thymus vulgaris L . ________________________________________________Anvendte dele: folia et flores cum folia


Stimulerende urter


Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl. ) _____Anvendte dele: folia


Arctostaphylos uva-ursi Spreng. ______________________________________Anvendte dele: folia


Calluna vulgaris L. ________________________________________________Anvendte dele: folia


wHypertensiva

Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link ) ____________Anvendte dele: flores

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om hjertekredsløbs-betingede diuretika.


w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelses-emollierende urter.

G. glabra anvendes ikke i behandlingen af hypotension, men nævnes her for at minde om, at urtener kontra-indikeret ved hypertension.


wKredsløbsstimulerende urterKredsløbsstimulerende urter inddeles i kategorierne 'centralt' og 'perifert' kredsløbsstimulerende.Det skal i den forbindelse understreges, at disse definitioner ikke er en beskrivelse af urternesfarmakologiske aktivitet, men en fytoterapeutisk 'metafor' for urternes terapeutiske anvendelse.

Stimulerende urter


_________________________________ 'Centralt' kredsløbsstimulerende urter

Capsicum minimum Roxb. __________________________________________Anvendte dele: fructus

w Capsaicinoider (op til 1,5 % typisk 0,11%)capsaicin (48%)6,7-dihydrocapsaicin (36%)

w Æterisk oliew Saponiner

C. minimum har en særlig plads i fytoterapien, idet den betragtes som et 'rent' stimulerende middel.Ordet 'capsicum' stammer fra det latinske 'capto', som betyder 'at bide'. De tidlige fytoterapeutiskeurteterapeuter ('the physiomedicalists'), anvendte C. minimum som et middel til at stimulere livs-kraften eller give denne mulighed for at udtrykke sig i kroppen fuldstændigt. Det er i denne betyd-ning, at begrebet 'centralt' kredsløbsstimulerende skal forstås. C. minimum omtales af Dr. A. I.Coffin som et middel, der kan 'fyre op under' svedproduktionen og sprede en vedvarende varme ikroppen.

Farmakologisk set, har urten været grundigt undersøgt, og den har vist sig at være yderst aktiv imange fysiologiske processer. I de fleste tilfælde skyldes urtens farmakologiske aktivitet capsaicin.Som stimulerende middel fremmer capsaicin aktiviteten af såvel binyrebarken som binyremarvenved øget produktion af katekolaminerne adrenalin og noradrenalin (ved I.V. indgift i dyreforsøg).

I terapeutisk henseende anvendes urten i tilfælde, hvor der er brug for en 'katalysator' til at frem-provokere en ændring i forbindelse med 'stagnerede' patologiske tilstande. Urtens stimulerendevirkning viser sig ved øget perifer kredsløbsaktivitet og diaforese (transpiration). C. minimum harendvidere karminative og 'rubefacient' egenskaber (forårsager rødmen af huden ved irritation).

C. minimum bør anvendes med forsigtighed.

_________________________________ 'Perifert' kredsløbsstimulerende urterVirkningen af de 'perifert' kredsløbsstimulerende urter er generelt knyttet til en udvidelse af deperifere kapillærer.

Zingiber officinale Roscoe___________________________________________Anvendte dele: rhizoma

w Æterisk olie (1-3%)terpenoider

zingiberne (20-30%)β-sesquiphellandren (7-12%)β-bisabolen (5-12%)ar-curcumen (6-19%) (mængden stiger ved opbevaring på bekostning af zingi-berne og β-sesquiphellandren)

w Capsaicinoider (op til 1,5% typisk 0,11%)capsaicin (48%)

w Harpiksstoffergingeroler (33%)shogaolzingeron (nedbrydningsprodukt af gingeroler)

Z. officinale er et af fytoterapiens hyppigst anvendte kredsløbsstimulerede midler. Den kredsløbs-stimulerende virkning er effektiv, men uden den 'skarphed', som karakteriserer C. minimum.

Stimulerende urter


Urtens egenskaber skyldes i hovedparten shogaol og gingeroler. Shogaol har en hypotensiv effekt(udvidelse af de perifere blodkar), som menes at skyldes shogaols indflydelse på CNS. Desuden harshogaol vist sig at nedsætte hjertefrekvensen (bradykardi). Endelig har undersøgelser vist, atgingeroler og shogaol har en positiv inotrop og kronotrop virkning på hjertevævet.

Z. officinale har i øvrigt karminative, antiemetiske, luftvejsstimulerende samt fordøjelsestimulerendeegenskaber. Nyere forskning har vist, at urten virker inflammationshæmmende i høje doser. Dennevirkning kunne skyldes gingeroler, som hæmmer prostaglandin biosyntesen, idet de mere specifikthæmmer aktiviteten af prostoglandin syntase.

Som perifert kredsløbsstimulerende middel kan Z. officinale anvendes i tilfælde, hvor der er brugfor en skånsom stimulerende urt, som kan mobilisere kroppens egne kræfter, uden at virke overdre-vent stimulerende og dermed belastende på kroppens fysiologi.

Zanthoxylum clava-herculis L. _______________________________________w Alkaloider (isokinolon typen)

chelerythrinnitidintembetarin

w Garvestofferw Æterisk olie (3,3%)

Til forskel fra de to førnævnte urter i dette afsnit, opfattes Z. clava-hercules som et 'koldt' kredsløbs-stimulerende middel. Den terapeutiske anvendelse af urten giver ikke den øjeblikkelige og kraftigtstimulerende effekt, som ses i forbindelse med ordinationen af både Z. officinale og C. minimum.

Virkningen af Z. clava-hercules skyldes indholdet af alkaloiderne; chelerythrin og nitidin. Dissestoffer har vist en signifikant hypotensiv aktivitet, og udviser i øvrigt en antagonistisk virkning påvasopressin. På baggrund af disse resultater kan man formode, at urtens hypotensive virkningskyldes ændringer i den perifere modstand. Dette forklarer da også urtens perifere kredsløbs-stimulerende effekt.

Z. clava-hercules anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for et kredsløbsstimulerende middel,som kan anvendes over en længere periode, eller i de situationer, hvor man helst vil undgå denkraftigt 'varmende' effekt af både Z. officinale og C. minimum. Urten anvendes således ofte somkredsløbsstimulerende middel i behandlingen af rheumatiske lidelser, hudproblemer og periferekredsløbsproblemer.

Stimulerende urter


Achillea millefolium L. _____________________________________________w Æterisk olie (0,2-1% (højere i nogle urter))

monoterpenerlinalool (26%) i hexaploid spp.kamfor (18%) i hexaploid spp.thujon

sesquiterpenerchamazulen (25%) i tetraploid spp.β-caryophyllen (11-22%)

w Flavonoiderapigenin og luteolin glykosider

w Alkaloider og andre N-holdige forbindelserachilleinstachydrincholinbetain

w PolysakkariderA. millefolium er et aggregat af flere forskellige arter, subarter og mikroarter, som udviser kemiskpolymorfisme. Dette gør et allerede vanskeligt job næsten umuligt, hvis man har til hensigt atforklare urtens farmakologiske aktivitet på baggrund af plantens fytokemiske profil.

Urten omtales i mange fytoterapeutiske tekster og tillægges mange forskellige egenskaber. Trodsplantens næsten umulige kemiske profil, er det ikke desto mindre lykkedes at belyse mange af defarmakologiske mekanismer, som ligger til grund for den terapeutiske anvendelse.

A. millefolium beskrives ofte som havende en inflammationshæmmende virkning, hvilket hovedsa-geligt skyldes indholdet af chamazulen (dette stof er dog fraværende i nogle medlemmer af aggre-gatet). Vandbaserede ekstrakter af urten har ligeledes vist sig at have inflammationshæmmendeegenskaber. Her menes de imidlertid at skyldes flavonoiderne og/eller forbindelser af protein ogkulhydrat, som findes i planten.

Urten er indikeret som spasmolytikum (krampeløsende middel) til fordøjelsessystemet. Denflavonoide fraktion udviser in-vivo spasmolytisk aktivitet på fordøjelsessystemets glatte muskula-tur.

Den farmakologiske virkningsmekanisme bag urtens kredsløbsstimulerende egenskaber er ikke heltafdækket. Dog har alkaloid fraktionen vist både en hypotensiv og en feberstillende effekt. Det ernærliggende at antage, at begge disse aktiviteter skyldes et øget perifert kredsløb; en udvidelse afkarrene medfører således nedsat perifer modstand samt en øget blodgennemstrømning til bl.a. hu-den, hvilket har en afkølende virkning.

Som kredsløbsstimulerende middel anvendes A. millefolium i behandlingen af kredsløbsforstyrrelserkarakteriseret ved hypertension og nedsat 'perifer' perfusion (blodgennemstrømning). Urten an-vendes endvidere som diaforetikum (sveddrivende middel) i behandlingen af febertilstande.

Endelig betragter fytoterapeuter A. millefolium som en urt, der har en særlig affinitet for det kvin-delige forplantningssystem. Den har en mild emmenagog (menstruationsfremkaldende) virkning,som skyldes urtens indhold af thujon. Thujon virker livmodersammentrækkende. Urten anvendessåledes i behandlingen af underlivskongestion ('pelvic congestion') og atoniske tilstande.

Stimulerende urter


Rosmarinus officinalis L. ___________________________________________Anvendte dele: folia

w Æterisk olie (1-2,5%)1,8-cineol (15-30%)kamfor (15-25%)α-pinen (op til 25%)rosmarin syre

w Diterpene bitterstofferw Flavonoiderw Fenol forbindelser

R. officinalis er indikeret i mange forskellige sammenhænge, og det kan derfor være vanskeligt atplacere den som tilhørende et bestemt af kroppens organsystemer. I forbindelse med fordøjelses-systemet er planten således karminativ med en mild bitterstimulerende virkning. Som middel tilnervesystemet klassificeres R. officinalis som stimulerende.

R. officinalis bør dog først og fremmest betragtes som middel til kredsløbet. Urten har således enstimulerende virkning på det perifere kredsløb, og udviser yderligere en vis hypotensiv aktivitet,som skyldes borneols spasmolytiske virkning som acetylcholin antagonist. På grund af den stimu-lerende virkning på det cerebrale kredsløb, er planten endvidere indikeret i visse former for mi-græne.

Med hensyn til den kredsløbsstimulerende virkning, menes det, at plantens vigtigste aktive indholds-stof er et derivat af rosmarin syre, som er en bestanddel af den æteriske olie. Forsøg har vist, atdette stof i høje doser (20mg/kg kropsvægt) forårsager bradykardi (nedsat hjertefrekvens) oghypotension.

Terapeutisk set, skal man overveje R. officinalis i de tilfælde, hvor der er behov for en kredsløbs-tonic, og hvor nervesvækkelse endvidere er en del af det kliniske billede.

R. officinalis er kontra-indikeret under graviditet på grund af den emmenagoge (menstruations-fremkaldende) virkning.

Ginkgo biloba L. __________________________________________________Anvendte dele: folia

w Ginkgoflavonglykosider (0,2-0,5%)w Ginkgolider A, B, C, J, M (diterpenlaktoner (diterpenoider))w Sesquiterpenerw Proanthocyanidinerw Aminosyrer (tryptofan metabolitter)w Garvestoffer

Oprindeligt mente man, at G. bilobas indflydelse på kredsløbet hovedsageligt skyldtes ginkgoflavon-glykosiderne. I 1985 begyndte man imidlertid at se nærmere på ginkgoliderne, som viste sig at haveen antagonist (modsat) virkning på PAF ('Platelet Aglutinating Factor'). PAF er et stof, som produce-res af bestemte celler i kroppen og spiller en vigtig rolle i inflammationsprocessen ved forskelligepatologiske tilstande;

w Trombusdannelsew Kronisk inflammationw Allergisk responsw Asthmatisk bronkiekonstriktion

Stimulerende urter


w TumordannelseDet har vist sig, at ginkgoliderne er yderst virksomme som PAF antagonister, og at anvendelsen afG. biloba ekstrakter kan modvirke PAFs patologiske og inflammationsfremmende indflydelse.

G. biloba indeholder mange stoffer fra flavon-gruppen, af hvilke enkelte hidtil kun er fundet idenne plante. Man har tidligere ment, at disse stoffer var ansvarlige for G. bilobas kredsløbs-stimulerende egenskaber. Undersøgelserne af ginkgoflavon-glykosiderne fandt imidlertid sted, in-den den komplekse fysiologiske virkning af PAF blev opdaget, og inden ginkgoliderne blev under-søgt nærmere.

Det står klart, at såvel ginkgoflavon-glykosiderne som ginkgoliderne er medvirkende til at give G.biloba sine særlige kredsløbsrelaterede egenskaber. Plantens præcise virkningsmekanismer er derdog endnu ikke redegjort for.

Som forskningen i PAF skrider frem, kan man begynde at danne sig et billede af dette stofs vigtigeindflydelse på mange patologiske processer i kroppen. Mulighederne for den terapeutiske anven-delse af G. biloba er således langt fra udtømte, og indikationerne for plantens anvendelse vil udentvivl blive flere med tiden.

Som kredsløbsstimulerende middel er G. biloba blevet rost for sin evne til at fremme det cerebralekredsløb. Til gengæld har man ikke hørt så meget om plantens øvrige perifere kredsløbsstimulerendeegenskaber. Kliniske forsøg har imidlertid dokumenteret en positiv virkning overfor arteriel insuf-ficiens i benene (claudicatio intermittens).

wEkspektorerende urterEkspektorerende midler er urter, som fremmer fjernelsen (eller ekspektorationen) af slim fra luftvej-ene. Fytoterapeuter skelner mellem flere forskellige virkningsmekanismer for denne egenskab;

w Ekspektorerende urter som indeholder æterisk olie ('irrationsbetinget' virkning)w Ekspektorerende urter med 'refleksbetinget/overført' virkningw Urter med cilia stimulerende virkning (fremmer den muko-ciliære 'rullende trappe' aktivitet)

______________________ Ekspektorerende urter som indeholder æterisk olieDisse urter har en irritationsbetinget ekspektorerende virkning, som skyldes den mildt irritations-fremkaldende/pirrende virkning af urternes æteriske olier ved udskillelsen gennem luftvejene. Somrespons på denne stimulus begynder slimhinden at producere et tyndtflydende sekret, som fremmerekspektorationen af sejt slim fra luftvejene.

Urterne i dette afsnit er tidligere beskrevet under luftvejsantiseptiske/desinficerende urter.

Stimulerende urter



w Denne plantes insholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om urinvejsantiseptiske/desinfice-rende urter.

Inula helenium L. _________________________________________________Anvendte dele: radix


Allium sativum L. _________________________________________________Anvendte dele: bulbus


_____________ Ekspektorerende urter med 'refleksbetinget/overført' virkningMed undtagelse af Marrubium vulgare, indeholder alle de urter, som omtales i dette afsnit, saponiner.Saponiner findes i mange planter, og det er en interessant iagttagelse, at saponiner ofte forekom-mer i planter med ekspektorerende virkning, selvom man i øvrigt ved så lidt om deres farmakolo-giske aktivitet.

Som beskrevet i afsnittet om astringerende urter, er virkningsmekanismen bag de ekspektorerendeurter, der her klassificeres som havende en 'refleksbetinget' eller 'overført' ekspektorerende virk-ning, heller ikke afdækket. Man mener dog også i denne sammenhæng, at virkningen skyldes enrefleksbetinget stimulerende respons, overført fra mavetarmsystemet til luftvejenes slimhinder. Detvides, at saponiner har en irritationsfremkaldende/pirrende virkning på fordøjelseskanalens slim-hinder, og det er fytoterapeuternes påstand, at luftvejenes slimhinder som en respons herpå produ-cerer tyndtflydende slim, som resulterer i ekspektoration.


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesemollierende urter.Urtens farmakologiske aktivitet omtales i samme afsnit samt i Vol I.

G. glabra virker stimulerende på produktionen af tyndt slim. Virkningen menes at skyldes indhol-det af saponiner.

Kombinationen af den ekspektorerende virkning og plantes øvrige inflammationshæmmende egen-skaber, gør den velegnet i behandlingen af inflammationstilstande i luftvejene, hvor der endvidereer brug for en ekspektorerende virkning, f.eks. bronchitis og asthma.

Ved anvendelsen af G. glabra, er det nødvendigt at være opmærksom på dens mineralokortikoideaktivitet.


Stimulerende urter


Marrubium vulgare L.______________________________________________Anvendte dele: flos

w Terpenoidermarrubiin (0,3-1%) (diterpent bitterstof)

w Flavonoiderw Alkaloider (pyrrolidin typen)w Æterisk oliew Garvestofferw Saponiner

M. vulgare anvendes af fytoterapeuter som ekspektorerende og spasmolytisk middel i behandlin-gen af luftvejslidelser. Urten har ikke tiltrukket den farmaceutiske branches interesse, hvorfor virk-ningen ikke er særligt godt dokumenteret. Det er sandsynligt, at den ekspektorerende virkning inogen grad skyldes indholdet af saponiner. Marrubiin og den æteriske olie har dog ligeledes væretnævnt i denne sammenhæng. Med hensyn til plantens spasmolytiske egenskaber findes der ingenreferencer på videnskabelige undersøgelser af denne virkning. I praksis udviser urter ikke destomindre en mildt spasmolytisk effekt på bronkierne.

Som terapeutisk middel anvendes urten mod milde luftvejsinfektioner, inflammationstilstande i luftvej-ene og vedvarende hoste som følge heraf.

Primula veris L. ___________________________________________________Anvendte dele: flos

w Saponiner (op til 2%)w Flavonoiderw Æterisk olie (0,1-0,25%)w Garvestofferw Polysakkarider

P. veris er kendt som et middel med virkning på både luftvejene og nervesystemet, hvor plantenmenes at have en afslappende og beroligende effekt.

Som ekspektorerende middel nævnes denne urt ofte i behandlingen af infektionstilstande i luftvej-ene. Den farmakologiske aktivitet skyldes formentlig indholdet af saponiner, som menes at have en'refleksbetinget' ekspektorerende virkning. Urtens virkning på nervesystemet er ikke dokumente-ret.

Terapeutisk set, er planten særdeles anvendelig i behandlingen af de luftvejssygdomme, hvor derdels er brug for en ekspektorerende virkning, og hvor der endvidere er behov for at behandlenervesystemet med afslappende/beroligende midler. Det gælder f.eks. asthma.

Verbascum thapsus L. ______________________________________________Anvendte dele: flos

w Slimstoffer (ca. 3%)w Saponiner

sterolerw Iridoiderw Flavonoider (1,5-4%)

Denne plantens ekspektorerende virkning har en særlig kvalitet, som gør den velegnet i behandlin-gen af hoste, forårsaget af luftvejsirritation. V. thapsus ses ofte omtalt som et 'luftvejsemollierende'

Stimulerende urter


middel, hvilket giver en udmærket beskrivelse af plantens evne til at 'afspænde' irritationsbetingethoste.

Urtens farmakologi er ikke udredt, men indholdsstofferne peger på en ekspektorerende virkning,forårsaget af saponiner.

Som terapeutisk middel er V. thapsus ikke til at undvære i behandlingen af kroniske luftvejsinfektionerog irritationsbetinget hoste.

_________________________________ Urter med cilia stimulerende virkningUrterne, som nævnes i dette afsnit, til hører alle Umbelliferae (Skærmblomstfamilen). Deresekspektorerende virkning menes at skyldes stimulation af det 'muko-ciliære' system, en form for'rullende trappe' aktivitet, som ved cilias bevægelser transporterer slim ud af luftvejene. Det er i denforbindelse vigtigt at nævne, at slimhindestrukturen hos rygere er ændret således, at epitelcellerneikke har nogle cilia. Hos rygere kan disse urters ekspektorerende virkning således være formind-sket.

Som de præsenteres, er urterne opstillet efter styrken af deres ekspektorerende egenskaber. P.anisum har således den stærkeste og C. carvi den mildeste ekspektorerende virkning. Urterne harligeledes en karminativ virkning på fordøjelsessystemet. Styrken af denne virkning er for de treurter modsat styrken af den ekspektorerende virkning. Læses listen således nedefra og op, har C.carvi den kraftigste og P. anisum den svageste karminative virkning.

Alle urterne indeholder æteriske bestanddele, som spiller en rolle for både den ekspektorerende ogden karminative virkning. Trans-anethol, som findes i både P. anisum og F. vulgare, har sekretoriskeog spasmolytiske egenskaber. Farmakologisk set, kan disse egenskaber forklares ved ensympathomimetisk (adrenerg) aktivitet. Anethol er strukturelt beslægtet med catecholaminerne(adrenalin og noradrenalin). Den spasmolytiske virkning af trans-anethol kan forklare urternesanvendelse som karminativa.

Carum carvi, som er den mindst aktive ekspektorerende urt i denne gruppe, og samtidig det mestaktive karminativ, indeholder ikke anethol. Det specifikt involverede farmakologisk aktive stof erendnu ikke påvist, men undersøgelser peger på, at virkningen skyldes en bestanddel af den æteriskeolie.

Pimpinella anisum L. ______________________________________________Anvendte dele: fructus

w Æterisk olie (1,5-5%)trans-anethol (80-90%)

w Fede olierw Koumariner

Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill ________________________________Anvendte dele: fructus

w Æterisk olie (2-6%)trans-anethol (50-70%)

w Fede olierw Flavonoider

Stimulerende urter


Carum carvi L.____________________________________________________Anvendte dele: fructus

w Æterisk olie (3-7%)terpener

carvonlimonen

w Fede olier (20%)w Flavonoider

wLuftvejsstimulerende urter


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om 'perifert' kredsløbsstimulerendeurter.

Som luftvejsstimulerende middel finder Z. officinale anvendelse i behandlingen af akutte infektio-ner, hvor urtens øvrige 'stimulerende' egenskaber kan være med til at accelerere sygdomsforløbet.I øvrigt kan urtens 'varmende' egenskaber anvendes forebyggende mod og i behandlingen af 'kolde'luftvejstilstande.

wNervestimulerende urter'Nervestimulerende' er indenfor fytoterapien et udtryk, som anvendes til at beskrive urter, der vir-ker psykisk 'opløftende' eller nærende. Denne egenskab bør ikke forveksles med opkvikkende ur-ter, der ikke klassificeres som nervestimulerende.

Avena sativa L. ____________________________________________________Anvendte dele: herba

w Flavonerw Triterpenoider (saponiner)w Mineraler

silica (Si)jernmanganesezink

Det har endnu ikke været muligt at udrede denne plantes farmakologiske aktivitet som nerve-stimulerende middel. Kliniske undersøgelser har imidlertid vist, at A. sativa har en betydningsfuldvirkning i forbindelse med afvænning fra cigaretter. Terapeutiske observationer viser, at A. sativavirker psykisk 'opbyggende' og 'støttende'. Plantemedicinske tekster omtaler planten som middelmod 'psykisk' svaghed og som 'nærende middel' for nervesystemet. Disse metaforer er et forsøg påen beskrivelse af A. sativas terapeutiske karakter.

Stimulerende urter


I behandlingssammenhæng anvendes A. sativa ofte i tilfælde, hvor et sygdomsforløb har væretensbetydende med store psykiske belastninger. Planten er her medvirkende til at genoprette den'psykiske' balance.

Rosmarinus officinalis L. ___________________________________________Anvendte dele: folia


R. officinalis' nervestimulerende egenskaber har fået betegnelsen 'opløftende' ('thymoleptic'). Denneurt har med andre ord en psykisk opløftende kvalitet. Der foreligger ingen farmakologiske forkla-ringer på den nervestimulerende virkning, som imidlertid kunne være et resultat af urtens kredsløbs-stimulerende egenskaber.

R. officinalis anvendes i tilfælde af 'psykisk stress', hvor urten har en beroligende virkning pånervesystemet og 'fokuserer' psyken. Resultatet er en øget koncentrationsevne samt en følelse af'at være centreret'.

wAnti-depressiva


w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om nervstimulerendeurter.

Verbena officinalis L._______________________________________________Anvendte dele: herba

w Æterisk olie (spor)monoterpener

w Iridiod glykosiderverbenalinaucubin

w Alkaloiderw Saponiner

V. officinalis klassificeres som et 'nervestyrkende middel', der bl.a. anvendes mod angst og nervøsudmattelse. I øvrigt anvendes denne urt som et mildt 'bitterstimulerende' middel.

Urtens farmakologi er ikke udredt og kan derfor ikke forklare den terapeutiske anvendelse. Deundersøgelser, der findes, omtaler en effekt på det autonome nervesystem. Det menes, at verbenalinvirker som sympatisk agonist i mindre doser, mens stoffet ved stigende dosering ændrer karakterog bliver antagonistisk i sin virkning.

V. officinalis er specifikt indikeret i situationer, hvor man har brug for en kombination af nerve-stimulerende og leverstimulerende egenskaber. Dette er hyppigt tilfældet i praksis, hvor depressioneller nervøs udmattelse medfører nedsat fordøjelsesfunktion (neurovegetative lidelser).

Stimulerende urter


Hypericum perforatum L. ___________________________________________Anvendte dele: herba

w Antrakinon derivaterhypericinpseudohypericinisohypericinprotohypericin

w Æterisk olie (0,05-0,9`%)caryophyllenα-pinen, β-pinenlimonen

w Flavonoiderw Garvestoffer (8-9%)

(proanthocyanider - den kondenserede type)Indenfor fytoterapien anvendes H. perforatum primært som antidepressivt middel, og i den forbin-delse er der blevet forsket en del i effektiviteten af H. perforatum ekstrakt. Den mest betydnings-fulde forskning har sammenlignet effekten af H. perforatum ekstrakt med Amitriptylin, et lægemid-del mod depressive lidelser. Resultatet af undersøgelsen viste, at H. perforatum var lige så effektivtsom dette lægemiddel i behandlingen af depression, dog uden at forårsage fordøjelsesforstyrrelser- en lejlighedsvis bivirkning ved Amitriptylin.

Urtens anti-depressive egenskaber har været undersøgt farmakologisk, og det menes, at xanthonerog andre flavonoide stoffer har en vis hæmmende virkning på aktiviteten af monoaminooxidase(MAO). MAO er et enzym, som nedbryder neurotransmittere.

Indenfor de sidste fem år har H. perforatum desuden været under mikroskop på grund af densvirkning mod bestemte virustyper, bl.a. de såkaldte retroviruser og viruser med kappe. Disse virus-typer er den fysiske årsag til mange kroniske sygdomme, herunder hepatitis B, mononukleose ogHIV, som endvidere alle er karakteriseret ved debilitet og nedtrykthed. Perikons virkning ved dissetilstande menes at skyldes hypericin og pseudohypericin, som hæmmer intra-cellulær virion sam-ling og desuden inaktiverer vira. Ved at anvende H. perforatum i behandlingen her, arbejder fytote-rapeuten med begge aspekter af sygdommen - det fysiske og det psykiske. Dette giver indlysendeterapeutiske fordele, eftersom en mere positiv psykisk indstilling vil styrke immunforsvaret. I H.perforatum har fytoterapeuten således endnu et middel, hvis mangfoldighed af egenskaber gør detvelegnet som en del af en holistisk behandlingsstrategi.

Indtagelse af H. perforatum kan medføre symptomer på fotosensitivitet. Denne bivirkning er ikkerelateret til doseringen, men er meget individuel.

Man bør ikke anvende H. perforatum, hvis patienten tager MAO-hæmmende midler.

w

Stimulerende urter


Lymfestimulerende urter L.

Galium aparine L. _________________________________________________Anvendte dele: herba

w Koumarinerw Iridoiderw Garvestofferw Flavonoiderw Antrakinon derivater (radix)

G. aparine er et generelt lymfestimulerende middel, som finder anvendelse i behandlingen af hud-problemer, lymphadenopati og kræft. Mobilisering af lymfesystemet er medvirkende til at fjernemetaboliske bi-produkter fra vævet, hvis kemiske tilstand bevares optimal.

Den farmakologiske virkningsmekanisme bag G. aparine er ikke udredt, men man har ment, atvirkningen måske skyldes iridoid glykosider, som endvidere har en diuretisk virkning. Terapeutiskset, er kombinationen af lymfestimulerende og diuretiske egenskaber en fordel. Vævsvæsken mobi-liseres og udskillelsen fremmes på samme tid. Denne synergistiske effekt gør G. aparine særligtvelegnet i behandlingen af rheumatiske lidelser.

wThyroidea stimulerende urter

Fucus vesiculosus L. _______________________________________________Anvendte dele: thallusw Mineraler

jod (0,02-0,1%)zink (208 ppm)jern (91 ppm)arsen (38 ppm)manganese (35 ppm)kobber (27 ppm)molybden (2,5 ppm)cobalt (1,2 ppm)

w Polysakkariderw Polyfenolerw Steroler

fucosterolF. vesiculosus er primært et skjoldbruskkirtelstimulerende middel, indikeret i behandlingen afmyksødem (mangelfuld funktion af skjoldbruskkirtlen).

Plantens skjoldbruskstimulerende virkning skyldes indholdet af jod, som spiller en vigtig rolle forskjoldbruskkirtlens funktion. Urten anvendes endvidere i behandlingen af rheumatiske lidelser. Deter i den forbindelse muligt, at det høje indhold af mineraler er af afgørende betydning. Det er dogogså interessant at bemærke, at F. vesiculosus indeholder en fytosterol-forbindelse kaldet 'fucosterol'.

Urten omtales ofte i forbindelse med vægtproblemer. Som middel i behandlingen af overvægt/fedme bør F. vesiculosus anvendes sammen med kostvejledning.

Det er vigtigt at fastslå, om klienten har tendens til hyperthyreoidisme (øget skjoldbruskkirtel-

Stimulerende urter


funktion), før F. vesiculosus ordineres, idet planten vil være kontra-indikeret i tilfælde heraf.

wEmmenagoga

Achillea millefolium L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om 'perifert'kredsløbsstimulerende urter.

Artemisia vulgaris L. _______________________________________________Anvendte dele: herbaw Æterisk olie (0,03-0,3%)

Urtens æteriske olie kan indeholde forskellige forhold af følgende:1,8-cineollinaloolthujonkamfor

w Flavonoiderw Koumarinerw Pentacykliske triterpenoider

sitosterolstigmasterol

A. vulgaris er tæt beslægtet med A. absinthium, som omtales i afsnittet om fordøjelsesstimulerendeurter. Urten deler mange egenskaber med sin slægtning, men generelt er virkningen mildere. Somemmenagog kan urten anvendes i behandlingen af funktionel amenorrhoea (udebleven menstrua-tion) og forstyrrelser i menstruationsrytmen. Det er vigtigt, at man inden behandlingens påbegyn-delse kender årsagen til problemet. Vær også opmærksom på muligheden for graviditet, i hvilkettilfælde urten er kontra-indikeret. A. vulgaris kan anvendes i de tilfælde, hvor forstyrrelsen skyldes'ubalancer' i hormonsystemets feedback-mekanismer. Dette ses f.eks. i forbindelse med ophør af p-pille indtagelse.

Leonurus cardiaca L. ______________________________________________Anvendte dele: herba

w Alkaloider (0,35%) (pyrrolidin typen)L-stachydrinleonurin

w Flavonoiderglykosider af quercetin og apigenin

w Iridoiderleonuridajugolajugosid

w Terpenoiderw Bitterglykosiderw Garvestoffer

Stimulerende urter


L. cardiaca har en lang række egenskaber, som kan kategoriseres i tre områder; nervesystemet,hjertekarsystemet og det kvindelige forplantningssystem.

Farmakologiske in-vivo undersøgelser har vist, at stoffet leonorin har en stimulerende virkning pålivmodermukulaturen. Stachydrin har ligeledes en oxytocin-lignende effekt. Urtens hjerteaktiviteter også påvist i undersøgelser, men det specifikt involverede virksomme stof er endnu ikke udpe-get. Undersøgelser af ethanol ekstrakter på myokardieceller, har vist en antagonist virkning på α-& β-adrenoreceptorer.

Urten finder terapeutisk anvendelse i behandlingen af hjerteproblemer forårsaget af nervøsitet, isærarrhythmia (uregelmæssig hjerterytme) og palpitationer. Som emmenagog kan urten anvendes ibehandlingen af amenorrhoea (udebleven menstruation), og den er i denne sammenhæng specifiktindikeret i de tilfælde, hvor problemet skyldes eller er kompliceret af forstyrrelser i nervesystemet,f.eks. stress, angst mv.

Urten omtales hyppigt i forbindelse med behandlingen af hjertebanken under graviditet. Man børdog her være opmærksom på urtens livmoderstimulerende og oxytocinlignende egenskaber.

w

Stimulerende urter


Beroligende og afslappende urter

KapiteloversigtBeroligende og afslappende urter

Fordøjelsesberoligende/afslappende urter (karminativa)Karminativa fra Umbelliferae (Skærmblomstfamilien)

Carum carvi L.Foeniculum vulgare, var. Vulgare MillPimpinella anisum L.

Karminativa fra Labiatae (Læbeblomstfamilien)Melissa officinalis L.Mentha x piperita L.

Øvrige karminativaZingiber officinale RoscoeCinamomum zeylanicum BlumeMatricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)Atropa belladonna L:

Anti-emetikaZingiber officinale RoscoeMatricaria recutita L.Mentha x piperita L.

UrinvejsspasmolytikaHyoscyamus niger L.

HypotensivaCrataegus oxyacanthoides Thuil L.Valeriana officinalis L.Achillea millefolium L.Viburnum opulus L.

LuftvejsspasmolytikaDatura stramonium L.Lactuca virosa L.Euphorbia hirta L.Inula helenium L.Ammi visnaga (L.) Lamarck

Anti-tussivaVerbascum thapsus L.Prunus serotina Ehrh.

Nerveberoligende urterValeriana officinalis L.Humulus lupulus L.Passiflora incarnata L.Lactuca virosa L.Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)Lavandula sppMelissa officinalis L.Tilia spp.

HypnotikaValeriana officinalis L.



Humulus lupulus L.Passiflora incarnata L.

AnalgetikaStachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.)Tanacetum parthenium (L.) Schultz Bipont. (Chrysanthemum parthenium Bernh.)Salix spp.

LivmoderspasmolytikaViburnum prunifolium L. (samt V. opulus).

Urter som indeholder tropan alkaloiderHyoscyamus niger L.Datura stramonium L.Atropa belladonna L.

I dette afsnit anvendes definitionen på 'beroligende/afslappende' meget liberalt. Alle urter, der redu-cerer bestemte organers eller fysiologiske processers aktivitet, omtales.

wFordøjelsesberoligende/afslappende urter (karminativa)Dette afsnit omhandler planter, som har en beroligende og afslappende virkning på fordøjelses-systemet. De fleste plantepræparater, der anvendes i denne henseende, er aromatiske urter, ogmange af dem er velkendte krydderurter, der bruges i madlavningen. I de fleste tilfælde er detindholdet af æteriske olier, som er ansvarligt for den karminative virkning.

Virkningen af de fleste karminative og afslappende urter består i, at de lindrer spændinger ifordøjelseskanalens muskulatur. Anspændte tilstande kan opstå i forbindelse med mange sygdomme,der berører mavetarmkanalen, idet ubalancer i fordøjelsesfunktionen kan give anledning til forstyr-relser i den peristaltiske aktivitet. Dette vil i sidste instans resultere i en forøgelse af systemetsmuskulære tonus. På samme måde, kan den peristaltiske aktivitet påvirkes af klientens autonome‘balance’. Er klienten stressbelastet og i en vedvarende tilstand af høj ‘arousal’, vil dette medføreforstyrrelser i den parasympatiske fordøjelsesaktivitet. I disse tilfælde, bør man som behandlerligeledes undersøge klientens livsstil samt vedkommendes forhold til mad og måltider.

Urter med en afslappende virkning på fordøjelsessystemet kan beskrives som ‘trofiske’ (nærende),idet de afslapper overspændt muskulatur, således at fordøjelseskanalen kan genvinde et passendemuskeltonusniveau.

For at give læseren mulighed for at danne sig et overblik over urterne i dette afsnit, har jeg systema-tiseret og grupperet dem på følgende måde:

w Karminativa fra Umbelliferae (Skærmblomstfamilien)w Karminativa fra Labiatae (Læbeblomstfamilien)w Øvrige karminativa

___________________ Karminativa fra Umbelliferae (Skærmblomstfamilien)De urter, som beskrives under denne overskrift, tilhører alle Skærmblomstfamilien. Denne plante-familie er i fytoterapeutisk sammenhæng karakteriseret ved, at den indeholder mange urter med etsignifikant indhold af æteriske olier og bitterstoffer. Familien består i store træk af karminativeurter, bitter tonics, ekspektorerende urter samt urter, som fremmer udskillelsesfunktionerne. I detteafsnit skal følgende nævnes:



w Carum carvi L.w Foeniculum vulgare var. Vulgare Millw Pimpinella anisum L..

Carum carvi L.____________________________________________________Anvendte dele: fructus

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om ekspektorerendeurter med cilia stimulerende virkning.

Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill ________________________________Anvendte dele: fructus


Pimpinella anisum L _______________________________________________Anvendte dele: fructus


________________________ Karminativa fra Labiatae (Læbeblomstfamilien)Som en hovedregel er det karakteristisk for Læbeblomstfamiliens medlemmer, at de indeholdersignifikante mængder bitterstoffer, tanniner og for mange arters vedkommende ligeledes æteriskeolier. Disse karakteristika giver disse urter deres specifikke terapeutiske kvaliteter. Som bitter-midler stimulerer de fordøjelsesprocesserne og den hepatiske aktivitet, hvorved de generelt forbed-rer fordøjelsesfunktionen. Samtidig styrker den astringerende virkning af urternes tanninindholdintegriteten af fordøjelseskanalens slimhinder. Planternes overordnede effekt er imidlertid karminativ,idet de har en afslappende virkning på fordøjelseskanalens glatte muskulatur. De forskellige egen-skaber arbejder således synergistisk sammen, således at urtens samlede virkning forstærkes ogfordøjelsesfunktionen optimeres. I dette afsnit omtales følgende urter:

w Melissa officinalisw Mentha x piperita

Hvis man skal differentiere mellem de to omtalte urter, er M. officinalis i højere grad indikeret,hvor årsagen til fordøjelsesforstyrrelserne er nervøst betinget, mens M. piperita på den anden sideer mere egnet, hvor fokus er fordøjelsessystemet i sig selv.

Melissa officinalis L. _______________________________________________Anvendte dele: herba

w Æterisk olie (0,02-0,3%)monoterpener (>60%)

citronellal (30-40%)citral a & b (10-30%)

sesquiterpenerβ-caryophylengermacren

w Rosmarin syre (Labiatae garvestoffer) (ca. 4%)w Polyfenolerw Flavonoider



Som nævnt i indledningen til dette afsnit, anvendes M. officinalis i behandlingen af fordøjeles-forstyrrelser, som har deres årsag i 'ubalancer' i nervesystemet. Den karminative virkning ledsagesaf en mild koleretisk effekt. Undersøgelser har endnu ikke identificeret enkelte indholdsstoffer, somudviser den karminative virkning. Denne virkning er påviseligt knyttet til hele den æteriske frak-tion. Polyfenoler er blevet identificeret som havende en koleretisk virkning.

M. officinalis har signifikante nerveberoligende egenskaber og anvendes ofte i tilfælde af palpitationerog arrhythmia (uregelmæssig hjerterytme) forårsaget af nervøsitet. Urtens beroligende effekt sup-plerer virkningen på fordøjelsessystemet og giver denne urt sin særegne terapeutiske karakter.

Farmakologiske undersøgelser har vist, at citronellal og citral har en beroligende virkning på cen-tralnervesystemet.

M. officinalis har desuden en direkte effekt mod virusinfektioner, især af herpes slægten. Virknin-gen er et resultat af en reaktion mellem polyfenolerne på virusen og proteiner i cellemembranen,som hæmmer lokalisation af viruser på cellemembranen. Denne virkningsmekanisme forklarer urt-ens traditionelle anvendelse i behandlingen af Herpes simplex.

Urten omtales endvidere i behandlingen af hyperthyreoidisme (øget skjoldbruskkirtelfunktion). Densterapeutiske egnethed i denne sammenhæng har flere væsentlige aspekter; den nerveberoligendevirkning, den hjerte-'beroligende' virkning mod palpitationer samt en hæmmende indflydelse påmængden af thyreotropin (TSH) i blodet. Den sidstnævnte aktivitet har man observeret ved anven-delsen af ekstrakter af M. officinalis blade.


w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om aromatiskebitterurter samt i afsnittet om koleretika og kolagoga.

________________________________________________ Øvrige karminativa



Z. officinale har tidligere i denne tekst været omtalt som stimulerende middel. Paradoksalt nok harurten ikke desto mindre en beroligende og anti-emetisk virkning på fordøjelsessystemet. Kliniskeundersøgelser har vist, at Z. officinale finder anvendelse i behandlingen af køresyge og søsyge.Virkningsmekanismen er ikke udredt, men gingeroler og shogaoler har været omtalt i den forbin-delse.

Terapeutisk set, kan Z. officinale endvidere anvendes i tilfælde af kvalme og akutte fordøjelses-spasmer, som kan opstå i forbindelse med infektioner eller nervøsitet.

Cinamomum zeylanicum Blume ______________________________________Anvendte dele: cortex

w Æterisk olie (op til 4%)cinnamaldehyd (60-75%)fenoler

bl.a. euginol (4-10%)w Garvestoffer



Trods talrige farmakologiske undersøgelser af denne og andre planter fra Cinamomum slægten, erder ikke fundet nogle endelige virkningsmekanismer, som kan forklare C. zeylanicum's karminativeegenskaber. Plantens æteriske olie indeholder fenol forbindelsen euginol i større mængder endandre Cinamomum arter. Euginol findes også i stor mængde (12-16%) i Syzgium aromaticum[Euginia caryophyllata Thumb.] Merr. & Perry, og i undersøgelser af denne plante har man påvisten spasmolytisk virkning af euginol. Det er således højst sandsynligt, at den karminative virkning afC. zeylanicum skyldes indholdet af fenol forbindelsen euginol.

C. zeylanicum kan betragtes som et 'varmende' karminativt middel, der skånsomt støtter og stimu-lerer fordøjelsessystemet.

Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ___________Anvendte dele: flores

w Flavonoiderglykosider baseret på:

apigeninluteolinquercetin

w Æterisk olie (0,3-2`%)sesquiterpener

α-bisabololmatricinchamazulen*'valerianic acid'

w Koumarinerw Slimstoffer (op til 10%)w Polysakkarider

*dannes under dampdistillation af matricin

M. recutita er fordøjelsesmidlet 'par excellance'. Urtens samlede egenskaber giver den en ganskesærlig terapeutisk karakter. Foruden den karminative virkning, har M. recutita spasmolytiske, be-roligende og inflammationshæmmende egenskaber.

M. recutitas virkning har været grundigt undersøgt, og mængden af farmakologiske informationerer overvældende. Der følger her en resumé af den farmakologiske viden, man indtil nu har opnåetom planten.

Indholdsstoffet α-bisabolol og flavonoid fraktionen har dokumenteret spasmolytisk virkning. Un-dersøgelsen, som påviste denne effekt, var et in-vivo forsøg med isoleret fordøjelsesvæv. Flavonoidenapigenin havde i den forbindelse den største virkning..

M. recutita har endvidere mildt 'bitterstimulerende' koleretiske egenskaber. Denne virkning skyldesden æteriske olie fraktion.

Undersøgelser af M. recutita's inflammationshæmmende egenskaber viser, at såvel vandbaseredepræparater som præparater baseret på organiske opløsningsmidler har denne virkning. Effekten afvandbaserede præparater er dog størst. Man har påvist, at virkningen af det vandbaserede præparatskyldes flavonoider. Envidere har undersøgelser vist, at apigenin og luteolin spiller den størsterolle.

Den inflammationshæmmende virkning skyldes to faktorer:

w Hæmning af de kemiske mekanismer, som initierer inflammationsreaktionen.w Hæmning af histamin-frigørelsen fra mastcellerne.



Den inflammationshæmmende virkning af det organiske opløsningspræparat skyldes de æteriskekomponenter; α-bisabolol, chamazulen og dens forgænger matricin. α-bisabolol har den mest sig-nifikante virkning. I øvrigt har α-bisabolol en fremmende virkning på granulation og vævs-regeneration.

M. recutita indeholder polysakkarider, som har mildt immunstimulerende egenskaber.

Som terapeutsik middel i behandlingen af fordøjelsessystemet finder M. recutita anvendelse, hvorder er brug for et middel med en karminitiv og regulerende indflydelse på fordøjelsesfunktionen.

Atropa belladona L. ________________________________________________Anvendte dele: radix et folia

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi omtales senere i afsnittet om urter, som inde-holder tropan alkaloider.

wAnti-emetikaAnti-emetiske urter reducerer følelsen af kvalme og hjælper med til at forhindre opkastning. Defølgende urter har en beroligende og afslappende virkning på fordøjelseskanalen, og er allesammenomtalt i forrige afsnit om karminativa


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om 'perifert' kredsløbsstimulerendeurter og dens farmakologi i afsnittet om øvrige karminativer.

Matricaria recutita L. ______________________________________________Anvendte dele: flores

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om øvrigekarminativer.


w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om aromatiskebitterurter samt i afsnittet om koleretika & kolagoga.

wUrinvejsspasmolytika

Hyoscyamus niger L. _______________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer omtales senere i afsnittet om urter, som indeholder tropanalkaloider.

w



HypotensivaI dette afsnit præsenteres fire forskellige hypotensiva, som har forskellig virkningsmekanisme. Defire urter er:

w Crataegus oxyacanthoides Thuil L.w Valeriana officinalis L.w Achillea millefolium L.

Crataegus oxyacanthoides Thuil L. ___________________________________Anvendte dele: flores et folia, flores cum folia

w Pentacykliske triterpenoide syreroleanol syreursol syrecrataegol syre

w Purinerw Flavoner

glykosider baseret på:vitexinisovitexin

w Flavonolerglykosider baseret på:

quercetinkaempferol

w Catechiner (flavan-3-ols)catechinerepicatechiner (primært (-) -Epicatechin i C. spp.)

w Procyanidiner (proanthocyanidiner)De vigtigste farmakologisk aktive procyanidiner er de oligometriske proanthocyanidiner(OPC'ere), især dimeren B2. OPC'ere er catechin oligomerer, som består af 2-8 catechinenheder.

w Anthocyanidinerpelargonin (pelargonidin glykosid)

w Garvestofferw Aminer

kolinacetylkolintrimethylamin

w Æterisk olie (0,15% flos.)w Vitamin Cw Vitamin B

1



C. oxyacanthoides er et perfekt hjertemiddel, som er guld værd med sine hjertestyrkende oghypotensive egenskaber.

Undersøgelser af plantens virkning har vist, at den udviser følgende farmakologiske aktiviteter:

w Positiv inotrop effekt (forøger myokardiets kontraktionskraft)w Positiv dromotrop effekt (forlænge A-V overledningstiden)w Fremmer blodgennemstrømningen af myokardiet og koronarkarrenew Nedsætter den perifere vaskulære modstandw Bevirker karudvidelse af koronarkarrenew Hypotensiv virkningw Bevirker udvidelse af de perifere blodkarw Antioxidant virkningw Påvirker deponeringen af kolesterol

Mange aspekter af C. oxyacanthoides er blevet sammenlignet med aktiviteten af fosfodiesterase-hæmmende medicin, som hæmmer nedbrydelsen af intracellulær cyklisk adenosin monofosfat(cAMP). cAMP optræder som sekundær budbringer ('secondary messenger') i flere neurotransmittersystemer. I myokardiet fremmer cAMP frigørelsen af calcium ioner fra det sarkoplasmatiskeretikulum. Resultatet er, at myofibrillernes udsættelse for kalcium ioner forlænges. Dette giver enpositiv inotrop effekt. Der har også været tale om en negativ kronotrop effekt (faldende hjerte-frekvens ved sinusrytme), men denne er endnu ikke påvist.

Midler, som hæmmer fosfodiesterase, fremmer endvidere blodgennemstrømningen af myokardietog nedsætter modstanden i de perifere kar. Dette er ligeledes et resultat af en øget intracellulærkoncentration af cAMP, som har en afslappende virkning på arteriernes muskulatur. Det har vistsig, at C. oxyacanthoides' fosfodiesterase-hæmmende aktivitet har en specifik virkning på beta-receptor stimulerede celler, som kun findes i koronarkredsløbets blodkar samt i den tværstribedemuskulatur.

Flavonoiderne har været udpeget som de indholdsstoffer, der udviser den hæmmende virkning påfosfodiesterase. I øvrigt ved man, at virkningen stiger med antallet af frie fenol grupper iflavonoidstrukturen. Hos C. oxyacanthoides er det de oligometriske procyanidiner (OPC'ere), sombesidder flest frie fenol grupper. Disse indholdsstoffer er således en farmakologisk meget væsentligbestanddel af planten.

OPC'ere er flavon derivater samt et produkt af catechin polymerisation, idet hvert molekyle beståraf mellem 2-8 catechin enheder. I overenstemmelse med ovenstående, øges virkningen af OPC'ernei takt med antallet af catechin enheder.

In-vivo undersøgelser, som har anvendt OPC'ere, isoleret fra en plante ved navn Vitis vinifera, harvist signifikant hæmmende indflydelse på aflejringen af kolesterol på aorta elastin. Sidstnævnte eret led i den patologiske proces i forbindelse med atheromatose.

C. oxyacanthoides har endvidere en signifikant antioxidant virkning, som menes at skyldes indhol-det af flavan-3-ol stofferne; (-)-epicatechin, procyanidin B2 samt flavonol glykosiden hyperosid.Denne egenskab går fint i spænd med plantens øvrige virkning på hjertekredsløbet, idet frie radika-ler skader karsystemet. I denne sammenhæng har C. oxyacanthoides en karbeskyttende virkning.

I store træk kan C. oxyacanthoides' terapeutiske karakter sammenfattes som et middel, der øgerhjertets 'effektivitet' og forbygger mod karsygdomme.

Planten er indikeret ved iskæmisk hjertesygdom, hypertension, karsygdomme samt hjerteinsufficiens(hjertesvigt). Det er blevet udtalt, at C. oxyacanthoides i den vestlige verden bør tages af alle mændover 40 år.



C. oxyacanthoides beskrives som vandrivende middel i mange ældre urtebøger. Denne egenskabskyldes muligvis plantens aktivitet på kredsløbet, idet blodtilførslen til nyrerne øges, hvoved deresaktivitet fremmes. Denne virkning gør C. oxyacanthoides specifikt anvendelig i behandlingen afhøjresidig hjerteinsufficiens, karakteriseret ved ødem og nedsat hjerteeffektivitet.

Valeriana officinalis L. _____________________________________________Anvendte dele: radix

w Valepotriater (iridoider)valtraterdidrovaltraterisovaltrater

w Æterisk olie (0,5-2`%)monoterpenersesquiterpener

valeren syrew Baldrinaler (nedbrydningsprodukt af den æteriske olie samt valepotriaterne)

'isovaleric acid'w Alkaloider (pyridin alkaloider)w Garvestoffer (spor)

V. officinalis er bedst kendt som nerveberoligende middel, men urten har ligeledes en hypotensivvirkning.

Undersøgelser har vist, at valeren syre har en dæmpende virkning på centralnervesystemet (CNS)samt en afslappende virkning på muskulaturen. Virkningsmekanismen er endnu ikke udredt, mendet menes, at valeren syre hæmmer nedbrydelsen af 'γ-aminobutaric acid' (GABA) i hjernen. GABAer den vigtigste CNS hæmmende neurotransmitter.Valepotriater har ligeledes vist en hæmmende virkning på CNS, samt en afslappende virkning påmuskulaturen.

Infusioner af V. officinalis indeholder ingen valepotriater eller flygtige bestanddele. Undersøgelserhar imidlertid påvist en forbedret søvnkvalitet efter anvendelsen af infusion. I så fald menes det, atvirkningen skyldes baldrinaler. V. officinalis' virkning kan imidlertid ikke reduceres til en effekt afenkelte af urtens indholdsstoffer. Den er snarere et produkt af indholdssstofferne i deres helhed.

Som beroligende middel anvendes V. officinalis i situationer, hvor patienten klager over, at tan-kerne 'kører rundt i hovedet'. I så fald kan urten hjælpe med til at standse forstyrrende 'baggrunds-tanker', som både kan være stressende og forhindre søvn. Anvendelsen af V. officinalis kan overve-jes i forbindelse med de fleste stressrelaterede sygdomme.

Som hypotensiva er urten specifikt indikeret, hvor stress optræder som en del af det samlede klini-ske billede. Det bør nævnes, at urten kan have en 'nervestimulerende' virkning på nogle mennesker.Hvis patienten rapporterer denne effekt, bør man vælge et andet middel.

Achillea millefolium L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om 'perifert'kredsløbsstimulerende urter.

Som hypotensiva beskrives A. millefolium ofte som et middel, der kan nedsætte det systoliske tryk.Den egenskab kan forklares ved urtens virkning på modstanden i det perifere kredsløb. I øvrigt kanurten anvendes i behandlingen af hjertekarforstyrrelser, karakteriseret ved hypertension.



Luftvejsspasmolytika

Datura stramonium L.______________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi omtales senere i afsnittet om urter, som inde-holder tropan alkaloider.

Lactuca virosa L. __________________________________________________Anvendte dele: folia

w Sesquiterpenerlactucopicrinlactucerin


luteolinapigeninquercetin

w Koumarinerw Alkaloider

hyoscyamin*

*tilstedeværelsen af hyoscyamin er ikke dokumenteret.

L. virosa har både antitussive og sedative egenskaber. Den finder anvendelse i behandlingen afirritationsbetinget hoste og rastløshed hos børn. Disse terapeutiske karakteristika gør urten veleg-net til bl.a. postbronkitisk hoste hos børn eller asthma, karakteriseret ved rastløshed og hoste omnatten.

Undersøgelser af L. virosas farmakologi har bekræftet urtens sedative virkning. Sesquiterpenerne,

lactucopicrin og lactucerin, menes at være ansvarlige for denne aktivitet. Ekstrakter af L. virosahar endvidere udvist en in-vitro spasmolytisk effekt på både den glatte muskulatur og skelet-muskulaturen.

L. virosa har en respirationshæmmende virkning, som ligner morfin og kodein. Dette kan forklareurtens hostestillende egenskaber. I øvrigt indeholder L. virosa meget små mængder morfin, somdog ikke er tilstrækkelige til, at det får nogen farmakologisk betydning.

Euphorbia hirta L. _________________________________________________Anvendte dele: herba

w Flavonoiderw Terpenoider

α- & β-amyrintaraxerolsteroler

stigmasterolsitosterolcampesterol

E. hirta er en tropisk plante, som har fundet vej ind i fytoterapiens materia medica. Urten harekspektorerende, spasmolytiske og antiasthmatiske egenskaber. In vitro undersøgelser har ikkeværet afgørende, men viser, at E. hirta forårsager både sammentrækning og afslapning af den glatte



muskulatur. I øvrigt har urten en histamin forstærkende virkning.

E. hirta anvendes ofte i behandlingen af bronkitis og asthmatiske tilstande, hvor den, foruden denspasmolytiske virkning, udviser mildt ekspektorerende egenskaber.

Inula helenium L. _________________________________________________Anvendte dele: radix

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om luftvejs-antiseptiske/desinficerende urter.

Ammi visnaga (L.) Lamarck_________________________________________Anvendte dele: semen

w Furanochromoner (2-4%)khellinvisnaginvisnadin

w Pyranokoumarinerw Æterisk olie (spor)

På grund af en lav vandopløselighed af A. visnagas aktive indholdsstoffer, er optagelsen af dissetilbøjelig til foregå i et langsomt tempo. Udskillelsen fra kroppen gennem lever og galde er imidler-tid ligeledes langsom, hvilket giver de aktive indholdsstoffer mulighed for at akkumuleres i krop-pen.

Forskning i furanochromonet 'khellin' har vist, at dette stof har en afslappende effekt på den glattemuskulatur, resulterende i en krampeløsende virkning på koronararterierne, bronkierne, mave-tarmkanalen, galdevejene og urinvejene. Furanochromonet 'visnadin' har imidlertid vist sig at haveen mere specifik virkning på koronarkarrene end khellin. Dette stof forårsager en udpræget kar-udvidelse ('vasodilation') af koronarkarrene, hvorved det øger blodgennemstrømningen af hjertet.Resultatet er øget hjerteeffektivitet uden påvirkning af hjertefrekvensen.

Nyere forskning peger på, at nogle af plantens øvrige indholdsstoffer; khellenin, khellol og ammiol,påvirker lipoprotein og det totale kolesteroltal, hvilket resulterer i en formindskning af omfanget afatherosklerotiske forandringer.

Urten kan anvendes i behandlingen af sygdomme, karakteriseret ved bronkospasmer. Urten erspecifikt indikeret, hvor luftvejssygdomme forårsager hjerteproblemer.



Anti-tussivaAnti-tussiva (hostestillende midler) anvendes i tilfælde, hvor hosten som symptom, ikke længerekan siges at være gavnlig for sygdomsforløbet. Hostens funktion er som bekendt fjernelsen af slimfra luftvejene. Hosten kan dog også initieres af 'irritation' i luftvejene, i forlængelse af bl.a. akutbronkitis, og i sidstnævnte tilfælde, er hosten ikke længere gavnlig. Den kan tværtimod være med-virkende til at forlænge luftvejsirritationen, hvilket kan være problematisk, som det f.eks. er tilfæl-det ved pertussis.

Verbascum thapsus L. ______________________________________________Anvendte dele: flores

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om ekspektorendeurter med 'refleksbetinget/overført' virkning.

Prunus serotina Ehrh. ______________________________________________Anvendte dele: fructus

w Koumarinerw Cyanogen glykosid

prunasinw Garvestofferw Æterisk olie

P. serotina udøver sin virkning ved at undertrykke hosterefleksen. Denne egenskab menes at skyl-des prunasin eller dette stofs nedbrydningsprodukter. P. serotina's anvendelse bør overvejes i detilfælde, hvor der forekommer en ikke-produktiv og irritationsbetinget hoste, eller i de sygdomstil-stande, hvor en hoste er særligt voldsom og derfor har en negativ indflydelse på helbredelses-processen. I sådanne tilstande, hvor der også forekommer ekspektoration, bør P. serotina gives forat kontrollere hostens voldsomme karakter, dog uden at hostemekanismen undertrykkes fuldstæn-digt. Urten er indikeret i tør, irritationsbetinget hoste, kighoste og asthma, som ledsages af vold-somme episodiske hosteanfald.

wNerveberoligende urter


w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om hypotensiva.


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesstimulerende urter.Som nerveberoligende middel er der ingen tvivl om effektiviteten af H. lupulus. Den specifikkevirkningsmekanisme er dog ikke afdækket. Undersøgelser peger på en mulig effekt af stoffet 2-metyl-3-buten-2-ol, et stof, som dannes ved oxidation af humulon og lupulon. Efter opbevaring afurten i to år, kan koncentrationen af dette stof være oppe på 0,15%. 2-metyl-3-buten-2-ol harudvist både sedative og hypnotiske egenskaber. Den i urtedrogen identificerede mængde menesimidlertid ikke at være tilstækkelig til at udøve en betragtelig virkning. Det har således været fore-slået, at stoffet dannes in-vivo ved metabolisme af humulon og lupulon.



H. lupulus indeholder endvidere 'isovaleric acid' i små mængder, hvilket ligeledes kunne spille enrolle for den ovenfor diskuterede virkning (se V. officinalis i afsnittet om hypotensiva for en farma-kologisk redegørelse for virkningsmekanismen for 'isovaleric acid').

Plantens nerveberoligende virkning kan udnyttes i behandlingen af hyperaktivitet og rastløshed. Idenne sammenhæng spiller de 'hypnotiske' egenskaber også en rolle for den terapeutiske effekt.Pga. sin fordøjelelsesstimulerede virkning finder H. lupulus i øvrigt anvendelse i behandlingen afnerverelaterede fordøjelseslidelser.

H. lupulus omtales ofte som værende kontra-indikeret ved depression, og selv om ikke allefytoterapeuter er enige heri, bør man kraftigt overveje plantens anvendelse i disse tilfælde.

Til sidst skal det nævnes, at H. lupulus menes at have østrogenvirkning. Dette kan bidrage tilovervejelserne, når denne plante vælges i terapeutisk sammenhæng. Østrogenvirkningen har væretundersøgt uden entydige resultater. Man har ikke desto mindre observeret, at kvinder, som arbej-der med indsamlingen af H. lupulus, ofte får menstruationsforstyrrelser under høsten, og at mænd,som over længere tid (år) indtager store mængde alkoholiske drikke, fremstillet af H. lupulus, kanfå gynækomasti (forstørrelse af brystkirtlerne hos mænd).

Passiflora incarnata L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Flavonoider (ca. 1%)glykosider baseret på:

vitexinapigeninluteolinkaempferolquercetin

w Æterisk oliew Alkaloider (indol typer)

harmanharmalinharmalolharminharmol

w Sterolersitosterolstigmasterol

w Maltol (3-hydroxy-2-metyl-γ-pyron) (0,05%)w Fede olierw Cyanogene glykosider

I farmakologiske undersøgelser har P. incarnata udvist en mildt sedativ virkning på centralnervesy-stemet. I høje doser har urten endvidere krampestillende egenskaber, mens den i mindre doserhæmmer spontan motorisk aktivitet. Isoleret maltol har spasmolytiske og sedative egenskaber.

Det er vel accepteret, at harman alkaloider har en central stimulerende virkning ved at hæmmemonoamino oxidase (MAO), som deaminerer transmitteren nor-adrenalin. Det menes, at den tidli-gere omtalte sedative virkning af maltol skjuler alkaloidernes stimulerende effekt.

I terapeutisk sammenhæng anvendes P. incarnata som sedativt/nerveberoligende middel, mensplantens krampeløsende egenskaber giver urten særlige indikationer i behandlingen af krampean-



fald (konvulsioner).

Lactuca virosa L. __________________________________________________Anvendte dele: folia

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om luftvejsspasmolytika.L. virosa er et ganske særligt middel i fytoterapeutens materia medica. Planten indeholder en megetbitter latexforbindelse (mælkessaft), kaldet 'lactucarium' i indsamlet og tørret tilstand. Planten sam-menlignes ofte med opium og derivater heraf, på grund af dens latexindhold og ikke mindst pågrund af dens egenskaber som beroligende, hostestillende og mildt smertestillende. Plantens virk-ning skyldes en reduktion af de motoriske nervers irritabilitet samt en generel beroligende virkningpå centralnervesystemet. Som hostestillende middel er planten særligt velegnet i behandlingen afirritationsbetinget hoste, især hvor der er behov for et afslappende middel, som ved f.eks. kighosteog asthma. Den er specifikt indikeret i behandlingen af børn, hvor symptombilledet er natlig opvåg-nen med krampagtig hosten. Dette symptombillede er ofte et af de første tegn på asthma.

Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ___________Anvendte dele: flores

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om øvrige karminativer.

Lavandula spp. ____________________________________________________Anvendte dele: flores

w Æterisk olie 1-3%monoterpener

linaloyl acetat (30-55%)linaloolβ-olimencineolkamfor

sesquiterpenercaryophyllen oxid

w Garvestofferw Koumarinerw Flavonoiderw Fytosteroler

L. spp. (typisk L. angustifolia) er et mildt nerveberoligende middel, som er indikeret i tilfælde afmild nervøsitet og udmattelse. Som det er karakteristisk for medlemmer af Læbeblomstfamilien(Labiatae), har L. spp. også koloretiske egenskaber.



Æterisk olie fra urten (typisk L. spica) anvendes i behandlingen af migræne og hovedpine. Olienmasseres ind i tindingerne.

Urtens farmakologi er endnu ikke udredt.

Melissa officinalis L. _______________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelses-emollierende urter.

Tilia spp. _________________________________________________________Anvendte dele: flores

w Flavonoider (1%)glykosider baseret på:

quercetinkaempferol

w Fenol syrerw Slilmstoffer (3%)w Garvestoffer (2%)w Æterisk olie (0,02-0,1%)

farnesolTilia spp. har nerveberoligende og mildt krampeløsende egenskaber. Planten anvendes hyppigt ibehandlingen af stressrelaterede kredsløbsforstyrrelser. I denne sammenhæng omtales Tilia spp.endvidere som mildt hypotensivt middel. Foruden denne virkning på nervesystemet har Tilia spp.diaforetiske (sveddrivende) egenskaber, hvilket gør planten anvendelig i behandlingen af akut syg-dom, karakteriseret ved feber. Den farmakologiske virkningsmekanisme involveret i denne virk-ning er muligvis en perifer karudvidende effekt. Dette kunne også forklare plantens hypotensivevirkning.

Den diaforetiske og krampeløsende aktivitet skyldes indholdet af flavonoider samt fenol syrer. Denmere specifikke virkningsmekanisme for disse indholdsstoffer er dog stadig uklar. Tilia spp.'s nerve-beroligende aktivitet skyldes den æteriske olie fraktion, mere specifikt farnesol.

wHypnotikaHypnotika defineres som midler, der fremmer søvn uden at virke sløvende i vågen tilstand. Deinvolverede virkningsmekanismer er forskellige, og de tre urter, som omtales her, har endviderenerveberoligende egenskaber. Det er den specifikke dosering og anvendelse, som afgør, om virk-ningen bliver beroligende eller hypnotisk.




w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittene om fordøjelsesstimulerende og



nerveberoligenede urter. I øvrigt omtales farmakologien i afsnittet om nerveberoligendeurter.

Passiflora incarnata L. _____________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om nerveberoligendeurter.

wAnalgetika

Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.) ________________________Anvendte dele: herba

w Alkaloiderpyrolidin alkaloider

betonicinstachydren

w Garvestofferw Bitterstoffer

S. betonica er et traditionelt nerveberoligende middel med bitterstimulerende egenskaber. I tera-peutisk sammenhæng anvendes urten som 'tonicum' ved tilstande af stress og angst. Som analgetikaanvendes urten i behandlingen af hovedpine, forårsaget af stress, samt i behandlingen af migræne.Migræne kan, hos nogle patienter, give fordøjelsesforstyrrelser såsom kvalme, opkastning mv. S.betonica indeholder imidlertid også garvestoffer og bitterstoffer, som således supplerer urtens øv-rige egenskaber i behandlingen af disse tilstande.

Der findes meget få farmakologiske oplysninger om S. betonica, men undersøgelser af stachydrenhar vist en oxytocin-lignende virkning. Urten skal derfor anvendes med forsigtighed under gravidi-tet.

Tanacetum parthenium (L.) Schultz Bipont. (Chrysanthemum parthenium Bernh.)Anvendte dele: herba et folia

w Sesquiterpen laktonerparthenolider (0,01-0,9%)

w Æterisk olie (0,02-0,07%)terpener

kamforfarnesengermacrenα-pininbornyl acetatbornyl angelat

w Flavonoiderw Garvestoffer

T. parthenium har en lang tradition som smertestillende/inflammationshæmmende middel. Under-søgelser har påvist flere farmakologiske aktiviteter for denne plante og dens indholdsstoffer.



Ekstrakter af T. parthenium udviser en hæmmende virkning på blodpladeaggregationen, samt påaktiviteten af prostaglandiner, thromboxan og leukotriener. Dette kan forklare urtens inflammations-hæmmende virkning. En tilsvarende hæmmende virkning på disse stoffer ses hos NSAID-præpara-ter (Non-Steroide Anti-Inflammatoriske Droger), som hæmmer enzymet cyklo-oxygenase. Denfarmakologiske virkningsmekanisme for T. parthenium har dog vist sig ikke at være den samme.Man mener, at virkningen istedet skyldes plantens hæmning af enzymet phospholipidase, som be-virker en frigørelse af arakidon syre, et mellemled i produktionen af leukotriener og prostaglandiner.

T. parthenium ekstrakter og parthenolider har endvidere udvist en hæmmende virkning på dannel-sen af monocytter i synovia (ledvæsken). Høje koncentrationer af monocytter i synovia er karakte-ristisk for artritis rheumatoides.

T. partheniums specifikke farmakologiske aktivitet som forbyggende middel i behandlingen af mi-græne, er ikke endnu udredt, hvilket bl.a. skyldes, at de patologiske mekanismer, som ligger tilgrund for lidelsen, er ukendte. Man kan dog pege på en række mulige involverede virknings-mekanismer. En hæmning af fosfolipase, som hæmmer arakidon syre syntesen, kunne være enmulighed. Arakidon syre kan i lave doseringer have en udtalt effekt på tonus af den glatte musku-latur i bl.a. karsystemet. I øvrigt mener man, at T. parthenium har en hæmmende virkning påfrigørelsen af serotonin, som vides at findes i øget mængde under migræneanfald. Serotonin erkendt for at have en kraftigt sammentrækkende virkning på kraniets eksterne arterier.

Kliniske undersøgelser har vist en signifikant forebyggende virkning mod migræne ved anvendelseaf T. parthenium, en virkning, som dog ikke er uden bivirkninger. Urten kan således bevirke inflam-mation i munden, forstyrrelser i fordøjelsesfunktionen og hypersensitivitet. Der findes beskrevet et'post-behandlingssyndrom', som omfatter oplevet nervøsitet, hovedpine, insomnia og ledsmerterved ophør af behandlingen med T. parthenium.

T. parthenium har abortfremkaldende egenskaber og er derfor kontra-indikeret under graviditet.



Salix spp. ________________________________________________________Anvendte dele: cortex

w Fenol glykosider (ikke flavonoider) (2,5-11%)som glykosider

salicylatersalicin (de fleste som salicortin) (0,5-10,2% total salicin i tør cortex afhængigt af arten)

w Flavonoider (fra 1% til over 4%)w Garvestoffer (8-20%)

Farmakologien af Salix.spp. er omtalt i Vol I og gentages her i kort format.

Virkningen af Salix spp. kan forklares ved indholdet af salicylsyre estre. I tyndtarmen, hvor miljøeter basisk, omdannes disse estre til glykosiden salicin. I tyktarmen hydrolyserer enzymer fra tarm-floraen salicin og frigør aglykonen saligenin. Saligenin optages og oxideres til salicylsyre i blodetog i leveren. På grund af denne farmakologiske virkningsmekanisme er Salix spp. et langsomtvirkende analgetika (6-10 timer efter indtagelse). Salicylsyre, oxidationsproduktet af saligenin, erdet farmakologisk aktive stof med følgende virkninger:

w Analgetiske (smertestillende) egenskaberw Betændelseshæmmende egenskaberw Feberstillende egenskaberw Hæmning af trombocytaggregation (sammenklumpning)w Forøgelse af urinsyreudskillelsen

På grund af den langsomme virkning er Salix spp. uegnet som akut smertestillende middel (modf.eks. hovedpine), men er til gengæld velegnet som inflammationshæmmende middel ved gigt-sygdomme og andre mere kroniske betændelsestilstande.

wLivmoderspasmolytika

Viburnum prunifolium L. (samt V. opulus) _____________________________Anvendte dele: cortex

w Flavonoiderflavoner

amentoflavonw Triterpenoider

α- & β-amyrinw Koumariner

aesculetinscopoletinscopolin

w Salicylaterw Garvestoffer (2%)

Både V. prunifolium og V. opulus anvendes som livmoderafslappende/spasmolytiske midler i be-handlingen af dysmenoré (smertefuld menstruation) samt i tilfælde af truende abort. Undersøgelserhar vist en in-vivo og in-vitro afslappende virkning på livmoderens muskulatur. Man mener, at flereforskellige indholdsstoffer udviser denne virkning på livmoderen.



Urter som indeholder tropan alkaloiderDe tre urter, som omtales i dette afsnit, tilhører alle Solanaceae (Natskyggefamilien). Den farmako-logiske virkningsmekanisme skyldes i alle tilfælde urternes indhold af tropan alkaloider, specifikt;atropin og scopolamin. Disse alkaloider har (i terapeutiske doser) en sympathomimetisk (adrenerg)virkning. Farmakologiske set, er tropan alkaloiderne antikolinerge stoffer, som har en kompetativantagonistisk virkning på muskarin acetylkolin nervereceptorerne, som findes i det parasympatiskeautonome nervesystem. Resultatet er en hæmmende virkning på parasympatisk innervation. Dettemedfører primært en afslappende virkning på den glatte muskulatur.

Hyoscyamus niger L. _______________________________________________Anvendte dele: folia et folia cum flores

w Alkaloider (tropan typer) (0,03-0,15%)(-)-hyoscyamin(-)-hyoscin (=scopolamin)

ovenstående i forholdet 1,2:1N-oxider af ovenstående


quercetinkaempferol

H. niger anvendes i behandlingen af lidelser, karakteriseret ved spasmer i den glatte muskulatur iurinvejene såsom stranguri (smertefuld vandladning med dråbevis kommende urin) og spasmerforårsaget af calculi (urinvejssten).



Datura stramonium L.______________________________________________Anvendte dele: folia et folia cum flores

w Alkaloider (tropan typer) (0,2-0,45%)(-)-hyoscyamin(-)-hyoscin (=scopolamin)

ovenstående i forholdet 2:1N-oxider af ovenstående


quercetinkaempferol

w Steroiderwithanolider

w Garvestoffer 4-7%w Koumariner

D. stramonium anvendes i behandlingen af lidelser, karakteriseret ved spasmer i den glatte musku-latur i luftvejene, bl.a. asthma og akut/kronisk bronchitis med vejrtrækningsbesvær.

Atropa belladonna L. _______________________________________________Anvendte dele: folia et folia cum flores

w Alkaloider (tropan typer) (0,3-0,6%)(-)-hyoscyamin og dennes 'racemate': atropin(-)-'tropic acid' estertropin (tropanol)(-)-hyoscin (=scopolamin)N-oxider af hyoscyamin og hyoscinÆteriske basiske stoffer (spor)

nikotinN-methylpyrrolinN-methylpyrrolidinpyridin

w Flavonoider (1%)glykosider baseret på:

quercetinkaempferol

w KoumarinerA. belladonna anvendes i behandlingen af lidelser, karakteriseret ved spasmer i den glatte musku-latur i fordøjelseskanalen som bl.a. irritabel tyktarm med voldsomme krampesmerter og galdesten.

Urten anvendes desuden som symptomatisk middel i behandlingen af parkinsonisme imod spyt-afsondring og tremor (rysten).

w



Styrkende urter

KapiteloversigtStyrkende urter

Inflammationshæmmende urter til fordøjelsessystemetCalendula officinalis L.Dioscorea villosa

Anti-hepatotoksiske urterCynara scolymus L.Carduus marianus L. (Silybum marianum L. Gaerbn)

Nyrestyrkende urter ('trophorestoratives')Parietaria diffusa Mert. & KochAlchemilla arvensis Scop.

Hjertekarstyrkende urterCrataegus oxyacanthoides ThuilL.Leonurus cardiaca L.Avena sativa L.

Venestyrkende urterHamamelis virginiana L.Aesculus hippocastanum L.

Udvortes inflammationshæmmende urterCalendula officinalis L.Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.)

Nervestyrkende urterAvena sativa L.Verbena officinalis L.Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.)

Urter til immunsystemetEchinacea spp

Binyrestyrkende urter ('adrenal agents')Glycyrrhiza glabra L.Borago officinalis L.

Kvindelige hormonregulerende urterVitex agnus-castusAlchemilla vulgaris L.Chamaelerium luteum L. A. Grey

Partusforberedende urterMitchella repens L.Rubus idaeus L. (folia)

Mandlige hormonregulerende urterSerenoa serrulata Hook, f.Turnera diffusa Willd., var. aphrodisiaca Urb

w


Inflammationshæmmende urter til fordøjelsessystemet

Calendula officinalis L. _____________________________________________Anvendte dele: flores


isorhamnetinquercetin

w Æterisk olie (0,12-0,4%)terpenoider

w Sesquiterpenerglykosider af:

loaromadendrol & epicubebolw Triterpenoiderw Saponiner (2-10%)w Bitterstoffer (loliolid)w Garvestofferw Polysakkarider

C. officinalis er som Chamomilla recutita en af fytoterapiens hyppigst anvendte urter. C. officinalishar mange egenskaber og indikationer, men det er som inflammationshæmmende middel tilfordøjelsessystemet, at denne urt har sin største styrke.

Undersøgelser af C. officinalis' farmakologiske virkningsmekanisme som helende middel harfokuseret på to aspekter; de inflammationshæmmende egenskaber samt urtens fremmende indfly-delse på regenerationsevnen af væv. Den specifikke virkningsmekanisme er endnu ikke afdækket,men i forsøg med anvendelsen af allantoin og ekstrakt af C. officinalis, har man observeret en øgetmetabolisme af glykoproteiner, nucleoproteiner og kollagen proteiner i regenerationen af væv.Virkningen er signifikant større end for allantoin alene. C. officinalis' inflammationshæmmendeegenskaber er blevet påvist med ekstrakter af urten. Denne virkningsmekanisme er heller ikkekendt.

Ekstrakter af urtens triterpenoide fraktion har endvidere udvist cytotoksisk og anti-tumor aktivitetin-vivo og in-vitro, hvilket støtter urtens anvendelse i behandlingen af kræft, især i fordøjelses-kanalen.

Det er ved anvendelse af C. officinalis en terapeutisk fordel at tage urtens øvrige egenskaber ibetragtning. Disse omfatter bl.a. mildt spasmolytiske, koleretiske, mildt emmenagoge og mildtimmunstimulerende egenskaber. Den immunstimulerende virkning menes at skyldes indholdet afpolysakkarider med høj molekylær vægt.

Dioscorea villosa __________________________________________________Anvendte dele: radix cum rhizoma

w Saponiner (steroide)glykosider baseret på sapogenin:dioscindiscorin

w Slimstofferw Stivelse

D. villosa har generelt inflammationshæmmende egenskaber og kan som sådan anvendes i en række

Styrkende urter


forskellige lidelser. Plantens virkning som spasmolytisk middel gør den imidlertid særligt velegneti behandlingen af inflammationstilstande i fordøjelseskanalen, bl.a. morbus Crohn, colon irritabile,colitis ulcerosa og diverticulitis.

D. villosa kan desuden anvendes mod muskelspasmer i de kvindlige forplantningsorganer og er iden forbindelse egnet i behandlingen af bl.a. dysmenorrhoea (smertefuld menstruation). Plantenhar endvidere antirheumatiske egenskaber og kan således anvendes i behandlingen af rheumatiskelidelser, karakteriseret ved ledinflammation som i artritis rheumatoides og artritis urica.

Trods brugen af D. villosa som kilde til den medicinske produktion af steroider, er plantens farma-kologi som urtedroge endnu ikke udredt. Man mener dog, at den inflammationshæmmende virk-ning skyldes glukokortikoid aktivitet.

Undersøgelser har endvidere vist, at ekstrakter af D. spp har en signifikant anti-oxidant virkning.Denne egenskab kunne tænkes at supplere plantens inflammationshæmmende virkning.

Trods indholdet af steroide saponiner er plantens anvendelse som endokrint middel ikke særligtvelundersøgt. Ifølge en enkelt kilde har dioscin østrogenvirkning.

wAnti-hepatotoksiske urterAnti-hepatotoksiske urter har fået denne betegnelse på grund af deres evne til at beskytte og støtteleverfunktionen. Denne egenskab, som visse urter er i besiddelse af, har desværre fået større ogstørre terapeutisk betydning, efterhånden som miljøet, vi lever i, i højere og højere grad belasterleverens udskillelsesfunktioner. Almindelig forurening, tilsætningsstoffer og et stigende forbrug aftoksisk medicin, udgør alle forhold, der er med til at kompromittere funktionen af kroppens mestvitale organ.

De terapeutiske kvaliteter for de to urter, som omtales i dette afsnit, er hårfint forskellige. Både C.marianus og C. scolymus indeholder flavonoide indholdsstoffer, og om disse er det videnskabeligtbevist, at de beskytter in-vitro leverceller fra den skadelige virkning af kendte hepatotoksiske stof-fer. Forskellen på de to urter kan sammenfattes således; C. marianus er i højere grad indikeret, hvorder er behov for en plante, der kan beskytte leveren mod toksisk beskadigelse, mens C. scolymusbetragtes som værende et regenererende levermiddel.

Styrkende urter


Cynara scolymus L. ________________________________________________Anvendte dele: herba et radix

w Fenol syrer (op til 2%)'mono- & di-caffeoylquinic acid' (CQA) derivater

cynarin (di-CQA derivat)'chlorogenic acid' (mono-CQA derivat)

w Flavonoider (0,1-1%)glykosider baseret på:

luteolinw Æterisk olie

sesquiterpenerw Fytosteroler

taraxasterolβ-taraxasterol

w Polysakkariderw Garvestofferw Stivelse

Som omtalt i indledningen til dette afsnit kan C. scolymus betragtes som et anti-hepatotoksiskmiddel, som primært er indikeret i en opbygning og stimulation af leveraktiviteten.

Ekstrakter af C. scolymus har vist både koleretisk og blodkolesterolnedsættende aktivitet, sommenes at skyldes hepatisk stimulation af primært mono-CQA.

Orale doser af C. scolymus har udvist en hepatobeskyttende virkning imod tetrachloromethan-fremkaldt hepatitis i dyreforsøg. I den forbindelse har de overjordiske dele af planten udvist enkraftigere virkning end roden. Forskningen fokuserede på polyfenoler, og cynarin udviste den bed-ste aktivitet, mens effekten af 'caffeic acid' var mindre betydningsfuld. Det menes, at aktivitetenskyldes fenol forbindelsernes beskyttende virkning mod hepatocellulær oxidation.

C. scolymus har været undersøgt for dens virkning i behandlingen af post-hepatitis syndromet, hvorman observerede en forøgelse af leveraktiviteten.

Styrkende urter


Carduus marianus L. (Silybum marianum L. Gaerbn) ___________________Anvendte dele: fructus

w Flavanon derivatersilymarin (flavonlignaner)

silybin (=silibinin)silychristin og derivatersilydianin og derivater (=silymonin)isosilychristinisosilybin og derivater

w Fede olier (20-30%)linol syre (ca.60%)'oleic acid' (ca. 30%)'palmitic acid' (ca. 9%)

w Sterolercholesterolcampesterolstigmasterolsitosterol

w Protein (25-30%)w Slimstoffer

C. marianus er indikeret i forebyggelse og behandling af leverskader forårsaget af metabolisketoksiner.

Urtens farmakologiske aktivitet er grundigt undersøgt, og silymarin komplekset har vist sig at væreden mest aktive stofgruppe i planten. Undersøgelser har vist, at silymarin har en hæmmende virk-ning på aktiviteten af hepatotoksiner. Virkningen øges, hvis silymarin anvendes før leveren udsæt-tes for toksiske stoffer. En forebyggende indsats giver således et bedre resultat end akut behand-ling.

Den farmakologiske virkningsmekanisme involverer en stabiliserende effekt på levercellernes celle-membran, som hæmmer skadelige stoffers oxiderende virkning på cellerne. Dette er et resultat afsilymarins anti-oxidant virkning og hæmmende indflydelse på frie radikaler. Desuden har silybinudvist en stimulerende virkning på ribosomal RNA, som fremmer proteinsyntesen og dermed celler-egenerationen.

Kliniske forsøg har vist, at anvendelsen af silymarin har statistisk betydning for mortaliteten (døde-ligheden) af patienter med levercirrose som resultat af alkoholindtagelse.

wNyrestyrkende urter ('trophorestoratives')De to urter, som omtales i det følgende, har begge en lang traditionel anvendelse i behandlingen afurinvejslidelser. Det er umiddelbart svært at skelne de to urters terapeutiske kvaliteter, men benyt-tes beskrivelserne af den terapeutiske anvendelse i ‘Potters New Cyclopaedia of Botanical Drugsand Preparations (1956)’, er Alchemilla arvensis indikeret som generelt middel i behandlingen afurinvejslidelser, mens Parietaria diffusa er mere specifikt indikeret i behandlingen af urinvejsstenog grus, samt i tilstande, hvor en mild diuretisk virkning er at foretrække.

Styrkende urter


Parietaria diffusa Mert. & Koch _____________________________________Anvendte dele: herba

w Garvestofferw Flavonol glykosiderw Kalium saltew Bitterstoffer

P. diffusa beskrives ifølge traditionelle kilder som 'diuretikum' med generelle indikationer i behand-lingen af urinvejslidelser. Dette er stadig tilfældet, idet urten udøver en 'støttende' virkning somsupplement til den øvrige behandling. P. diffusa kan således klassificeres som 'adjuvans'.

Der findes meget få oplysninger om P. diffusa's farmakologi. Der er dog muligt, at den diuretiskevirkning skyldes flavonol glykosidernes aktivitet.

Alchemilla arvensis Scop. ___________________________________________Anvendte dele: herba

w Garvestoffer

Urten er ikke endnu undersøgt for dens øvrige indholdsstoffer

A. arvensis er endnu en urt, som har en lang tradition som generelt 'støttende' middel i behandlingenaf urinvejslidelser. Den omtales sjældent i urtemedicinske tekster udenfor England, selvom plantenfindes i det meste af Nordeuropa.

Den moderne terapeutiske anvendelse af denne urt, ligner anvendelsen af P. diffusa. A. arvensiskan således også klassificeres som adjuvans.

wHjertekarstyrkende urter

Crataegus oxyacanthoides ThuilL. ____________________________________Anvendte dele: flores et folia, flores cum folia


Leonurus cardiaca L. ______________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om emmenagoga.L. cardiaca blev ligeledes beskrevet under gennemgangen af nervesystemet. Ligesom A. sativa,finder L. cardiaca anvendelse i forbindelse med hjerteproblemer, som delvist er nervøst betingede.

Styrkende urter


I modsætning til A. sativa, har virkningen af L. cardiaca imidlertid et rent fysisk aspekt, idet plan-ten har blodtryksnedsættende egenskaber. Planten er specifikt indikeret i behandlingen af palpitationeraf nervøs oprindelse samt hjertebanken i forbindelse med graviditet. Det er vigtigt at huske, at urtenogså har emmenagoge egenskaber og derfor bør anvendes med forsigtighed under graviditet, isæri det første trimester.


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om nervestimulerende urter.A. sativa omtales i denne tekst som nervestimulerende og nervestyrkende middel (nervetonic).Hjertekarsystemet udgør imidlertid endnu et område, hvor virkningen af denne plante er indikeret.A. sativa’s virkning på hjertekarsystemet er således tæt forbundet med plantens nervesystems-relaterede indikationer. Planten omtales som en hjertestyrkende tonic og er indikeret i behandlin-gen er nervøst betinget takykardi (øget hjertefrekvens) samt i tilstande, hvor der er brug for en‘nærende’ tonic, i forbindelse med f.eks. rekonvalescens efter hjertesygdomme.

wVenestyrkende urter

Hamamelis virginiana L.____________________________________________Anvendte dele: cortex

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesastringerende urter.H. virginiana anvendes som udvortes middel i behandlingen af åreknuder og hæmorider. Plantenhar i denne sammenhæng to vigtige farmakologiske egenskaber; astringerende og inflammations-hæmmende. Den inflammationshæmmende virkning har været observeret ved kliniske undersøgel-ser. Den specifikke virkningsmekanisme er dog ikke kendt.

Urten er ligeledes indikeret i den udvortes behandling af eksem, især hvis udslettet er 'åbent' ogvæskende.

Aesculus hippocastanum L. _________________________________________Anvendte dele: semen

w Koumarineraesculetinfraxin (fraxetin glykosid)scopolin (scopoletin glykosid)


kaempferolquercetin

w Saponiner (saponin kompleks: aescin) (ca. 13%)α- & β-aescin (primære glykosider)

w Garvestofferw Allantoinw Steroler

A. hippocastanum anvendes i behandling af venøs insufficiens og åreknuder, hvor den kan anven-

Styrkende urter


des både indvortes og udvortes. Virkningsmekanismen har et dobbelt aspekt; venepermeabilitetenhæmmes og samtidig ses en forøgelse af venetonus.

Kliniske undersøgelser har vist, at en anvendelse af et ekstrakt af A. hippocastanum (svarende til900mg dagligt) har en signifikant indflydelse på aktiviteten af proteoglycaner. Disse stoffer erenzymer, som påvirker permeabiliteten af vener og kapillærer. Hos patienter med åreknuder erproteoglycan aktiviteten højere end normalt, og her kan A. hippocastanum ekstraktet virke normal-iserende. Virkningsmekanismen menes at udspille sig på enzymniveau, idet planten virker stabilise-rende på intracellulære lysosom-membraner, som indeholder proteoglycaner. Dette forhindrer fri-gørelsen af samme.

Reduktionen i permeabiliteten af vener og kapillærer hæmmer væskeafsondringen ind i de om-kringliggende væv (ødem), et symptom, som ofte ses i forbindelse med venøs insufficiens.

Aktiviteten af prostaglandiner er afgørende for venetonus. Prostaglandiner, som produceres afvenøst væv, kan opdeles i to grupper; 'F' og 'E'. E-gruppen (PGE) virker afslappende på venetonus,mens PGF øger samme. A. hippocastanum øger prostaglandin produktionen af 'F' serien (PGF).

Urten har endvidere inflammationshæmmende egenskaber. Den farmakologiske virkningsmekanismefor denne virkning er imidlertid ikke udredt. Man ved, at aescin virker inflammationshæmmende,og undersøgelser har vist en virkning ved både anvendelse af den isolerede saponin fraktion ogekstrakter lavet af hele semen. I øvrigt har ekstrakter fra hele semen minus saponin fraktionen ogsåvist inflammationshæmmende egenskaber. Konklusionen må derfor være, at A. hippocastanum,foruden aescin, indeholder andre indholdsstoffer, som har inflammationshæmmende virkning. Derpeges i denne sammenhæng på fenol forbindelserne.

Til sidst skal det nævnes, at saponin fraktionen har udvist analgetiske egenskaber.

wUdvortes inflammationshæmmende urter

Calendula officinalis L. _____________________________________________Anvendte dele: flores

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om inflammations-hæmmende urter til fordøjelsessystemet.

Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) ___________Anvendte dele: aetheroleum

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om øvrigekarminativer.

Den æteriske olie af M. chamomilla anvendes som udvortes inflammationshæmmende middel ibehandlingen af kroniske inflammationstilstande. Dette gør M. recutita velegnet i behandlingen afallergisk eksem, hvor den eventuelt kan kombineres med Stellaria media.

w

Styrkende urter


Nervestyrkende urter


w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om nervestimulerende urter.At kategorisere A. sativa's virkning på nervesystemet er ikke nogen nem opgave. I indeværendetekst omtales planten således både som nervestimulerende og nervestyrkende. Som tidligere nævntvirker urten 'støttende' og 'opbyggende' på nervesystemet. Som nervestyrkende middel anvendes A.sativa i behandlingen af nervedebilitet og udmattelse.

Verbena officinalis L._______________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om antidepressiva.

Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.) ________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om analgetika.

w

Styrkende urter


Urter til immunsystemet

Echinacea spp ____________________________________________________Anvendte dele: radix (E. angustifolia), folia et/cum radix (E. purpurea)

w Polysakkariderechinacininulin

w Amideralkylamider (ca. 20 typer)

isobutylamiderechinacein

w Terpenoidersesquiterpene lakton estre

w Alkaloider (pyrrolizidin typen)isotussilagin (i E. angustifolia & E. purpurea)tussilagin (i E. angustifolia & E. purpurea)

w Fytosterolerw Div. glykosider

'caffeic acid' derivater (echinacosid (0,5-1%)cynarin ('quinic acid' derivat) (i E. angustifolia)polyacetylener (i E. pallida)

w Æterisk oliealkylketoner (i E. pallida)

Echinacea spp. er måske en af den vestlige verdens bedst kendte lægeplanter. Planterne stammeroprindeligt fra Nordamerika, hvor de har været anvendt i årevis i behandlingssammenhæng. I dager Echinacea spp. bedst kendt for sin virkning på immunsystemet, og i den forbindelse er plantenomhyggeligt undersøgt.

In-vivo undersøgelser har vist en immunstimulerende virkning karakteriseret ved øget fagocytoseaktivitet og øget elimination af kulstof korn (kulstof 'clearance' test). In-vitro har urten vist en øget'ikke-specifik' aktivering af T-celler. I mange undersøgelser har polysakkariderne (PSF) samtpolyacylen (PCF) været indblandet i urtens aktivitet. Undersøgelser med disse isolerede stoffer harikke givet afgørende resultater. De udviste således ingen direkte indflydelse på T-lymfocytterne, ogPSF'erne bevirkede kun en let stimulation af B-lymfocytternes aktivitet og proliferation.

Øget fagocytose aktivitet er blevet observeret i in-vivo undersøgelser af de ikke-flygtige sesquiterpeneestre fra E. purpurea.

Såvel alkohol- som vandbaserede ekstrakter af Echinacea spp. har udvist virushæmmende egen-skaber. Man mener, at dette til dels skyldes PSF-aktivitet. PSF'erne binder sig til kulhydrat recep-torer på T-lymfocytter, hvilket resulterer i en ikke-specifik aktivering af cellen (interferon produk-tion og lymfokin frigørelse).

PSF'erne har vist inflammationshæmmende egenskaber in-vivo. Virkningsmekanismen bag denneeffekt er dog ukendt. Planten har endvidere en hyaluronidase antagonist virkning, som resulterer iøget helingstid. Denne egenskab menes at skyldes echinacin, som hæmmer hyaluronidase ved atdanne et meget stabilt hyaluronsyre-polysakkarid kompleks samt ved at stimulere fibroblasternescellevækst.

Echinacea's rolle som immunstimulerende middel er uundværlig i fytoterapien, og planten er indi-keret i alle tilfælde af kompromitteret immunaktivitet.

Styrkende urter


Binyrestyrkende urter ('adrenal agents')

Glycyrrhiza glabra L. ______________________________________________Anvendte dele: radix

w Denne plantes indholdsstoffer er tidligere omtalt i afsnittet om fordøjelsesemollierende urter.Plantens specifikke farmakologi er omtalt i Vol I.


Borago officinalis L. _______________________________________________Anvendte dele: herba

w Alkaloider (2-10 ppm)pyrrolizidin typen

w Slimstofferw Fede olierw Saponinerw Garvestoffer

B. officinalis er et gammelt lægemiddel. Culpepper beskrev i det 17. århundrede urten som væ-rende ‘god til dem, som er svage på grund af lang tids sygdom’. Denne beskrivelse giver et udmær-ket billede af denne plantes terapeutiske værdi. Plantens virkning har to aspekter. For det første harplanten nervestyrkende egenskaber. For det andet har den en genopbyggende virkning på binyrene,som påvirkes under stress og ved sygdomme, som står på over længere tid.

B. officinalis kan ligeledes anvendes i behandlingen af patienter, som modtager cortisonbehandlingsamt i forbindelse med sygdomstilstande, som har et nervøst aspekt. Da dette ofte er tilfældet forkroniske sygdomme, er anvendelsen af B. officinalis yderst gavnlig i denne sammenhæng.

De involverede virkningsmekanismer er endnu ukendte.

wKvindlige hormonregulerende urter

Vitex agnus-castus _________________________________________________Anvendte dele: fructusw Alkaloider

viticinw Flavonoider

glykosider baseret påkaempferolquercetagetin

w Iridoideraucubin (0,3%)agnusid (p-hydroxybenzol derivat af aucubin) (0,6%)

w Æterisk olie (0,5%)cineolpinin

w Bitterstoffercastin

Styrkende urter


Indenfor fytoterapien betragtes V. agnus-castus som et 'progesteron-fremmende' middel, der kananvendes i behandlingen af uregelmæssig menstruation, fertilitetsproblemer og præmenstruelt syn-drom (PMS).

Kliniske undersøgelser kan fremvise positive resultater for behandlingen af PMS med ekstrakter afV. agnus castus. Undersøgelserne viser endvidere, at plantens 'regulerende' virkning på progeste-ron-aktiviteten er signifikant i de tilfælde, hvor problemet skyldes 'ubalancer' i hypofyse-ovarieaksen, og altså ikke lidelser af anden karakter.

V. agnus-castus' farmakologiske egenskaber er velundersøgte og støtter plantens terapeutiske an-vendelse indenfor fytoterapien.

Anvendelsen af V. agnus-castus har således vist en øget produktion af luteiniserende hormon (LH)og prolaktin, samt en nedsættelse af produktionen af follikelstimulerende hormon (FSH) frahypofysens forlap. LH stimulerer corpus luteum's (det gule legemes) produktion af progesteron.

V. agnus-castus anvendes endvidere i behandlingen af acne vulgaris. Denne virkning menes atskyldes plantens anti-androgene virkning.

Flavonoid fraktionen af V. negundo har vist en signifikant anti-androgen aktivitet. Denne planteindeholder primært methoxylerede flavoner i sin flavonoid-fraktion. V. agnus-castus indeholderogså disse stoffer, som derfor kunne være ansvarlige for plantens indikation i behandlingen af acnevulgaris. I øvrigt er plantens engelske navn 'Monks Pepper', en henvisning til munkenes anvendelseaf planten 'i kampen mod lysten'.

Alchemilla vulgaris L. ______________________________________________Anvendte dele: herba

w Denne plantes indholdsstoffer og farmakologi er tidligere omtalt i afsnittet om astringerendeurter til det kvindelige forplantningssystem.

Chamaelerium luteum L. A. Grey ____________________________________Anvendte dele: radix

w Steroide saponinerdiosgenin (0,1-0,5%)glykosider af diosgenin

chamaelirin (9,5%)helonin

w PolysakkariderC. luteum anvendes i behandlingen af menstruationsforstyrrelser. Urten har i den forbindelse mildtemmenagoge egenskaber samt en toniserende effekt på livmoderen. På trods af urtens emmenagogeegenskaber anvendes C. luteum som livmoderstyrkende middel i tilfælde af truende abort.

C. luteum er ikke farmakologisk undersøgt. Man ved dog, at steroide saponiner har udvist en'hormon-lignende' virkning hos andre planter.

wPartusforberedende urterPartusforberedende urter anvendes op til fødslen, hvor de virker styrkende på livmodermusklen.Begge urter, som beskrives i dette afsnit, anvendes kun i de sidste tre måneder af graviditeten, ogaldrig, hvor der er risiko for abort eller for tidlig fødsel.

Styrkende urter


Mitchella repens L. ________________________________________________Anvendte dele: radixw Saponinerw Garvestofferw Slimstoffer

Den farmakologiske udredning af M. repens' virkning mangler stadig, men planten tilhører dentidligere omtalte gruppe af 'livmoder-astringerende urter'.

M. repens anvendes som partusforberedende middel, samt i behandlingen af dysmenorrhoea (smer-tefuld menstruation) og menorrhagia (unormalt rigelig menstruation).

Rubus idaeus L. (folia) _____________________________________________Anvendte dele: radixw Polypeptid stofferw Garvestofferw Flavonoider

Urten er ikke endnu undersøgt for dens øvrige indholdsstoffer.

R. idaeus har udvist in-vivo aktivitet på den gravide livmodermuskel. Man kunne imidlertid ikkepåvise nogen virkning på den ikke-gravide livmodermuskel. Planten har en regulerende virkning påde interne muskelkontraktioner, som medfører en langsommere, men mere regelmæssig,kontraktionsrytme.

Den farmakologiske virkningsmekanisme menes at skyldes flere indholdsstoffer; dels stoffetanticholin-esterase, som findes i vandbaserede ekstrakter af R. idaeus og som virker stimulerendepå glat muskulatur, og dels et ukendt antispasmodisk stof.

wMandlige hormonregulerende urter

Serenoa serrulata Hook, f. __________________________________________Anvendte dele: fructusw Polysakkariderw Fede olier (26,7%)

frie fedtsyrer og deres glyceriderw Steroider

β-sitosterolw Flavonoiderw Æterisk olie (1,5%)

S. serrulata omtales ofte som endokrint middel og som middel til urinvejene. I forbindelse medsidstnævnte har planten i øvrigt fået navnet 'urte-kateter'. Dette skyldes plantens anvendelse i be-handlingen af prostatahypertrofi. Prostatahypertrofi giver problemer med vandladningen pga. kirtlensanatomiske position (beliggende omkring urethra). Forstørrelse af prostatakirtlen menes at skyldesden biokemiske effekt af en akkumulation af dihydrotestosteron på kirtlen. Ekstrakter af S. serrulatahar vist en anti-androgen virkning, som har to aspekter; en hæmning af hormon-receptor forbindel-sen samt en hæmning af omdannelsen af testosteron til dihydrotestosteron. Kliniske forsøg harpåvist signifikante resultater ved anvendelsen af S. serrulata i behandlingen af prostatahypertrofi.

S. serrulata udviser også østrogenaktivitet, som menes at skyldes plantens indhold af β-sitosterol.

Styrkende urter


Turnera diffusa Willd., var. aphrodisiaca Urb __________________________Anvendte dele: foliaw Cyanogene glykosider

tetraphyllin Bw Polysakkarider

stivelse (6%)gummi (13,5%)

w Fenol glykosiderarbutin (op til 7%)

w Æterisk olie (0,5-1%)mindst 20 komponenter bl.a.

1,8-cineol (11%)p-cyamin (2%)α- & β-pinin (2%)thymol

w Steroiderβ-sitosterol

w BitterstofferT. diffusa går for at være et elskovsmiddel, men der er imidlertid ikke påvist nogen farmakologiskaktivitet, som støtter dette aspekt af plantens egenskaber. I terapeutisk sammenhæng anvendes T.diffusa ofte i behandlingen af seksuel neurose og relaterede problemer hos mænd. Dens virkningkunne måske forklares ved at se nærmere på plantens øvrige egenskaber; beroligende, ani-depressivaog opløftende ('thymoleptisk'). Det kunne være, at T. diffusa ved sin indflydelse på nervesystemet,giver de seksuelle følelser mulighed for at komme til udtryk.

w

Styrkende urter


Bibliografi

The British Herbal Pharmacopoeia (1983)British Herbal Medicines Association, Bournemouth (1983).

Bradley, R. (Ed.), (1992)British Herbal Compendium Vol 1.British Herbal Medicines Association, Bournemouth.

Newall, C. A, Anderson, L. A & Phillipson, J D. (1996)Herbal Medicines - a Guide for Health Care Professionals.The Pharmaceutical Press; Cambridge

Max Wichtl (Ed. N. G. Bisset) (1994)Herbal Drugs and PhytopharmaceuticalsMedfarm Scientific Publishers, London.

Goodwin & Mercer (1983)Introduction to Plant BiochemistryPergamon Press. (Exeter)

Evans, W. C. (1996)Trease & Evans' Pharmacognosy 14th. Edition.Saunders, London.

Craig, Charles R. & Stitzel, Robert, E. (1990, 3. udgave)Modern Pharmacology.Little, Brown, Boston.

Samuelsson, G. (1982)Farmakognosi.SFT Förlag. (Köping)

Mills, S. Y. (1991)Out of the Earth.Viking Arkana. (London)

Grieve, Mrs. M. (1931)A Modern Herbal.Redaktør. H. Leyel. Penguin; England (re-print)

Weiss, R. F. (1988)Herbal Medicine.AB Arcanum, Gothenburg

Stace, C. (1995)New flora of the British Isles.Press Syndicate of the University of Cambridge.

Phytochemical & Ethnobotanical Database, USDA-ARS-NGRL, Beltsville Agricultural Re-search Center. Beltsville Maryland.

British Journal of PhytotherapyThe College of Phytotherapy, Hailsham.

Zeylstra, H. (1988-1992) Personal communication.

w


Indeks (urter)

Achillea millefolium L. .......................................................................................................53, 63, 73Aesculus hippocastanum L. ............................................................................................................91Agathosma betulina (Berg.) Pillans (Barosma betulina Bart. & Wendl.) ............................... 29, 50Agrimonia eupatoria L. ..................................................................................................................12Agropyron repens Beauvais ............................................................................................................47Alchemilla arvensis Scop. ..............................................................................................................90Alchemilla vulgaris L. ..............................................................................................................18, 96Allium sativum L. ...............................................................................................................29, 32, 56Aloe vera ......................................................................................................................................... 25Althaea officinalis L. (radix) ..........................................................................................................21Ammi visnaga (L.) Lamarck ...........................................................................................................75Angelica archangelica L. ...............................................................................................................39Arctostaphylos uva ursi (L.) Spreng ........................................................................................30, 50Artemisia absinthium L. .................................................................................................................36Artemisia vulgaris L. ......................................................................................................................63Astringerende urter ........................................................................................................................... 8Capsella bursa-pastoris (L.) Medic ...............................................................................................17Atropa belladonna L. ...............................................................................................................84, 70Avena sativa L. .............................................................................................................59, 60, 91, 93Baptisia tinctoria R. Br. .................................................................................................................32Borago officinalis L. ......................................................................................................................95Calendula officinalis L. ......................................................................................................33, 86, 92Calluna vulgaris L. ..................................................................................................................31, 50Camellia (Thea) sinensis ................................................................................................................ 48Capsicum minimum Roxb. ..............................................................................................................51Carduus marianus L. (Silybum marianum L. Gaerbn) .................................................................. 89Carum carvi L. .........................................................................................................................58, 67Cassia senna L. & C. angustifolia Vahl ......................................................................................... 41Chamaelerium luteum L. A. Grey ..................................................................................................96Cinnamomum zeylanicum Blume ...................................................................................................68Camellia (Thea) sinensis ................................................................................................................ 48Crataegus oxyacanthoides Thuil L. .........................................................................................71, 90Cynara scolymus L. ........................................................................................................................88Datura stramonium L. ..............................................................................................................74, 84Dioscorea villosa ............................................................................................................................ 86Echinacea spp ................................................................................................................................. 94Ephedra sinica Stapf. .....................................................................................................................16Euphorbia hirta L. ..........................................................................................................................75Euphrasia spp ................................................................................................................................. 13Filipendula ulmaria L. ....................................................................................................................11Foeniculum vulgare, var. Vulgare Mill ....................................................................................58, 67Fucus vesiculosus L. .......................................................................................................................63Galium aparine L. ..........................................................................................................................62Gentiana lutea L. ............................................................................................................................36Ginkgo biloba L.54Glechoma hederacea L. ................................................................................................................. 15Glycyrrhiza glabra L. ...................................................................................................22, 50, 56, 95Hamamelis virginiana L. ..........................................................................................................10, 91Humulus lupulus L. ............................................................................................................37, 76, 79Hydrastis canadensis L. .................................................................................................................15Hyoscyamus niger L. ................................................................................................................70, 83Hypericum perforatum L. .........................................................................................................61, 26Inula helenium L. ...............................................................................................................31, 56, 75Juglans cinerea L. ..........................................................................................................................41Juniperus communis L. .............................................................................................................28, 49


Lactuca virosa L. ......................................................................................................................74, 78Lamium album L. ............................................................................................................................17Lavandula spp ................................................................................................................................ 78Leonurus cardiaca L. ............................................................................................................... 63, 90Linum usitatissimum L. ..................................................................................................................23Marrubium vulgare L. ....................................................................................................................57Matricaria chamomilla (L.) Rauschert (Chamomilla recutita L.) .............................. 69, 78, 92, 70Melissa officinalis L. ................................................................................................................67, 79Mentha x piperita L. ....................................................................................................38, 44, 68, 70Mitchella repens L. .........................................................................................................................96Ononis spinosa L. ...........................................................................................................................46Parietaria diffusa Mert. & Koch ....................................................................................................90Passiflora incarnata L..............................................................................................................77, 80Peumus boldus Molina ...................................................................................................................29Phytolacca decandra ...................................................................................................................... 33Pimpinella anisum L. ...............................................................................................................59, 67Plantago lanceolata L. ...................................................................................................................14Plantago psyllium L. (semen) ........................................................................................................24Polygonum bistorta L. ..................................................................................................................... 11Potentilla erecta (L.) Räusch. (Potentilla tormentilla Neck) ........................................................ 12Primula veris L. .............................................................................................................................. 57Prunus serotina Ehrh. ....................................................................................................................76Quercus robur L. ............................................................................................................................10Rhamnus purshiana DC (Frangula purshiana (DC) A. Grey ex J.C. Cooper) ............................. 42Rosmarinus officinalis L. ......................................................................................................... 54, 60Rubus idaeus L. (folia) ...................................................................................................................97Rumex crispus L. ............................................................................................................................40Rumex crispus L. ............................................................................................................................43Salix spp. ........... 82 .............................................................................................................................Sambucus nigra L. ..........................................................................................................................13Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link) .................................................. 48Sarothamnus scoparius (L.) Koch (Cytisus scoparius (L.) Link) .................................................. 50Serenoa serrulata Hook, f. .............................................................................................................97Stachys betonica Benth. (Betonica officinalis L.) ................................................................... 80, 93Stellaria spp. ................................................................................................................................... 25Symphytum officinale L. (radix) .....................................................................................................25Symphytum officinale L. .................................................................................................................21Tanacetum parthenium (L.) Schultz Bipont. (Chrysanthemum parthenium Bernh.) .................... 80Taraxacum officinale Wiggers (radix) .........................................................................42, 44, 45, 40Theobroma cocao ........................................................................................................................... 48Thymus vulgaris L. .................................................................................................28, 31, 32, 49, 56Tilia spp. ......................................................................................................................................... 79Trillium erectum L. .........................................................................................................................18Turnera diffusa Willd., var. aphrodisiaca Urb ............................................................................... 98Ulmus fulva Michaux .....................................................................................................................24Valeriana officinalis L. .......................................................................................................73, 76, 79Verbascum thapsus L. ...............................................................................................................57, 76Verbena officinalis L. ...............................................................................................................60, 93Viburnum opulus L. ........................................................................................................................74Viburnum prunifolium L. (samt V. opulus) .....................................................................................80Vitex agnus-castus .......................................................................................................................... 95Zanthoxylum clava-herculis L. .......................................................................................................52Zea mays L. .....................................................................................................................................47Zingiber officinale Roscoe ...........................................................................................51, 59, 68, 70

fytokemi & fytofarmakologi g 1 - asclepius

Documents