gabøl/nustrup landdistrikt€¦ · 6 gabøl/nustrup landdistrikt gabøl/nustrup landdistrikt 7...

Udviklingsplan

gabøl/nustrup landdistrikt

Udviklingsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Livet i landistriktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Udvikling i landistriktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Landistriktets styrker og udfordringer . . . . . . . . . 8

Mere bevægelse i landistriktet . . . . . . . . . . . . . 10

Bosætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Sammenhold og kommunikation . . . . . . . . . . . 16

Nye aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

i n d h o l d

Hvad er en udviklingsplanEn handleplan er et dokument, der beskriver konkrete udviklingsmuligheder og indsatsområder for landdi-striktet. Handleplanen udgør en logisk plan for, hvad landdistriktet skal arbejde med på kort sigt og hvilke initiativer, der skal fremmes på langt sigt. Alle landdi-strikter er forskellige og har forskellige forudsætninger for udvikling. Derfor er udviklingsmuligheder og ind-satsområder formuleret og udviklet på baggrund af lokale forhold.

En udviklingsplan er borgernes eget dokument. En bred kreds af borgere har på møder og i temagrupper været inddraget i at formulere områdets styrker, svag-heder og muligheder og på baggrund heraf formuleret konkrete indsatsområder og projekter for landdistrik-tet. De prioriteringer mellem indsatsområder og pro-jekter, der kommer til udtryk i planen, er også borger-nes egne.

Processen har givet en bred debat om behov, mulig-heder og ønsker for udvikling i landdistriktet og har givet de lokale borgere en dybere indsigt i lokalom-rådets potentiale. Udarbejdelsen af udviklingsplanen har givet borgerne kompetence til selv at spille en ak-tiv rolle i udviklingen af deres landdistrikt. Processen har også styrket fællesskabet på tværs af foreninger i landdistriktet og har skabt netværk i lokalområdet

Udviklingsplaner og ByrådetByrådet vil medvirke til at tilvejebringe udviklingspla-ner for alle landdistrikter i kommunen. Det er bl.a. tan-ken, at udviklingsplanerne skal medvirke til at omsæt-

te Haderslev Kommunes Landdistriktspolitik til mere detaljerede planer for mulige indsatser og projekter for de enkelte landdistrikter. Således vil udmøntnin-gen af Byrådets visioner for udvikling i landdistrikterne ske i et samspil mellem kommunen og borgerne i de enkelte landdistrikter.

Byrådet har forpligtiget sig til i videst muligt omfang at tage hensyn til de udarbejdede udviklingsplaner i forbindelse med udarbejdelse af politikker, kommune-plan og lokalplaner.

Lovmæssige bindingerEn udviklingsplan er ikke en kommunal politik og er som sådan ikke godkendt af Byrådet. Realiseringen af projekter nævnt i udviklingsplanen vil således være underlagt den til en hver tid gældende kommuneplan og de gældende lokalplaner for de respektive områ-der.

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål om hvordan kommunen skal udvikle sig. Planen beskriver, hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative om-råder skal placeres i forhold til hinanden.

Lokalplanerne er den mest detaljerede af de fysiske planer og fastlægger udviklingen for et bestemt om-råde i kommunen. Det er Byrådet, der udarbejder og vedtager lokalplaner. Planen kan fx fastlægge, hvor-dan et område skal anvendes, hvor meget der må bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarea-ler mm. skal placeres.

Udviklingsplaner

Gabøl/Nustrup landdistriktUDviKLiNGSPLAN

Gabøl/Nustrup landdistrikt er en del af Haderslev landdistrikt. indhold udarbejdet af lokal gruppe.Sats og fremstilling: Nustrup Tryk, 6500 vojensAugust 2010Oplæg: 1300 eksemplarer

Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse er tilladt med kildeangivelse

Gabøl/Nustrup landdistrikt 4 Gabøl/Nustrup landdistrikt 5

Nustrup Ungdomsforening har altid været dyg-tig til at finde og udvikle lokale unge til dygtige og erfarne ledere/instruktører.

Foreningen »Unge der er blevet ældre« samler landdistriktets ældre til social fællesskab, krolf, petanque, tennis og badminton.

Alle med interesse for ridning samles i Nustrup Rideklub, som holder til midt i Nustrup.

Nustrup spejder tilbyder alle unge den fantasti-ske mulighed for at prøve spejderlivets glæder.

Landdistriktets unge kan flere gange om ugen samles i den lokale ungdomsklub, som ledes af lokale.

Der findes 2 lokale beboerforeninger, Nustrup og Omegns Beboerforening og Gabøl & Om-egns Beboerforening. Nustrup og Omegns Be-boerforening afholder bl.a. Sankt Hans aften, og deltager i Julemarked, som afholdes 1. søndag i

advent. Gabøl & Omegns Beboerforening vandt i 2009 titlen som årets lokalsamfund 2009 i Ha-derslev Kommune. Gabøl & Omegns Beboerfor-ening tilbyder mellem 8 og 10 forskellige arran-gementer om året.

Derudover Nustrup Husholdningsforening, Nu-strup Aftenskole, Nustrup Dilettant og Amatør Scene, Gabøl Jagtforening og Tirsdagsklub for de ældre.

ErhvervslivetGabøl/Nustrup landdistrikt er med sine mange indbyggere leveringsdygtig i et stort antal ar-bejdspladser. Her er alt fra skole, børnehave, dagplejere, malere, murerfirmaer, entreprenører, tømrer, salg af iT-udstyr, landbrug, maskinsta-tion, kloakmester, smede til vognmandsfirmaer, autoværksted og meget mere. En »Bed and Breakfast« finder man også i landdistriktet, det ligger Skolevej 48 i Nustrup.

Gabøl/Nustrup landdistrikt er rigt på både kul-turminder, natur og foreningsliv. Distriktet ligger lige midt i det sønderjyske højdedrag og er inde-haver af »Det gamle Sønderjyllands« næsthøje-ste punkt, »Fjellumhøj« som måler 78 meter og ligger mellem Nustrup og Kolsnap.

Udover lokalbyen Nustrup med 225 husstande, som ligger næsten midt i distriktet, er der en del større eller mindre landsbyer. Mod øst ligger Lundsbæk, Bæk med beboelse, små virksomhe-der og nogle store landbrug. Kolsnap består af lidt spredt bebyggelse og landbrug. Gabøl er det næststørste bysamfund med ca. 50 husstande, virksomheder og nogle store landbrug. Mod vest ligger Ålkær og Skibelund ligeledes med lidt be-boelse og landbrug.

GeografienStore dele af landdistriktet er meget præget af det åbne land, med store flade landbrugsarea-ler. Mod nordvest og nord er der en del skov og plantager, ligesom der syd øst for Nustrup by er en del skov. Der er to høje bakker. Den ene hedder Fjellumhøj og ligger ved Nustrup by og den anden ved Bækskov Radar. Begge er ca. 80 meter høje. imellem Skibelund og Ålkær er der en mose og øst for Bæk ligger Kraftmose. Di-striktet indeholder meget afvekslende natur som er velegnet til rekreative formål.

Distriktet er gennemskåret af nogle store færd-selsårer. Ribevej går fra Skrydstrup i øst lige syd om Uldal til Gabølkrydset hvor den skærer Kol-dingvej og fortsætter syd om Ålkær mod Kas-trup. Koldingvej skærer ind nordfra over Gram Å igennem Gabølkrydset og fortsætter mod Toft-lund. Det femte ben i Gabølkrydset Diagonal-vej går mod Bevtoft og fortsætter til Aabenraa. Gabølkrydset bliver dermed distriktets største trafikknudepunkt med rimelige busforbindelser nord-syd og øst-vest. Ribevej og Koldingvej er forbundet med Røddingvej der starter lige vest for Skrydstrup skærer forbi Uldal og går igen-nem Bækskov øst om Nustrup by og munder ud i Koldingvej. Fra Nustrup by er der et godt net af mindre forbindelsesveje således at det er nemt at komme til og fra de forskellige mindre bysam-fund i distriktet.

ForeningslivetLanddistriktet kan udover ovennævnte, byde på et rigt foreningsliv:Nustrup Ungdomsforening samler håndbold, fodbold, badminton, gymnastik, svømning, ten-nis. Disse aktiviteter er samlet omkring Nustrup Hallen, som blev bygget for 30 år siden via frivil-lig arbejde fra områdets indbyggere.

Livet i landdistriktetFjellumhøj

VestergaardHans Fogh

Ålkær

Skrydstrup

Gammel Ladegård

Kastrup

Åbøl

Majbøl

Vester Lindet

Kestrup

Gabøl

Uldal

NustrupLundsbæk Jegerup

Gram

Vojens

Hal

Skole

Kirke

TINGVADVEJ

RØDDINGVEJ

RIBEVEJ

DIAGONALVEJ

KO

LDIN

GV

EJ

BIL

LUN

DVE

J

ADELVEJ

LILHOLTVEJ

VRÅVEJ

VOJE

NSV

EJ

LANG

VEJ

ÅLK

ÆR

VEJ

SYDVE

JEN

GABØLHEDEVEJ

SKIBELUNDVEJ

SELSKÆRVEJKESTRUPVEJ

PLANTAGEVEJ

HED

EVE

J

VALSBÆ

KVEJ

VOLB

RO

VEJ

ULDA

LVEJ

BR

ØN

DLU

ND

VEJ

KO

LSNA

PVEJ

GRØNGÅRDVEJ

MØLLEV

EJSKIBELUNDBJERGVEJ

KASTRUPVEJ

BALLEVEJ

SKJOLDAGERVEJNØRREMARKSVEJ

FRIH

EDSV

EJ

JEGERUPVEJ

HØRLØKKEVEJ

PRODUKTIONSVEJ

BÆK

SKO

VVEJ

FELT

VEJ

BILLESLUND

SANDDALLUNDVEJ

SLEVADVEJ

BYGADEN

UDSIGTSVEJEN

OVERGÅRDSVEJ

BÆ

K N

ØR

REM

AR

K

SKOLEVEJ

HJARTBRO SKOVVEJ

SMEDELØKKE

KO

LSN

AP

LUN

DVE

J

BALLØJVEJ

FYRSKOVVEJ

PILE ALLE

VESTERKÆR

KOLS

NAPS

KOVV

EJ

EGES

KO

VVEJ

BÆK ØSTERFORTE

FÆLLEDVEJ

HADERSLEVVEJ

SMEDAGERVEJ

NA

FFET

OVERGADE

RO

SENA

LLE

GLA

SERV

EJ

VESTERGADE

RINGRIDERVEJ

RO

SEN

DA

LSVE

J

PRIN

SEN

SVEJ

HØ

JGÅ

RD

SVEJ

TINGVEJEN

EGEG

ÅR

DSV

EJ

ØST

ER A

LLE

ØSTER

VEJ

KO

NG

SHØ

JVEJ

GA

MM

EL HJA

RTB

RO

VEJ

FABRIKSVEJ

SKEL

VEJ

PRÆ

STEGÅ

RD

SVEJ

NØ

RR

EVA

NG

ÆR

TEVEJ

BÆ

K B

YGA

DE

RIBEVEJ

KOLD

INGVE

J

ERHVERV & UDVIKLING

Nustrup-GabølTeknisk kort

DatoInitialerMål

25/9-09TMKI1:40.000Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder.

HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS © 2007

100010020030050 Meters

SignaturforklaringKommunegrænseLanddistrikterSogneDagplejeVandløbMatrikelgrænser


blev udbygget holdt børnene fra Sommersted og Oksenvad op med at benytte Nustrup Fæl-lesskole og det tog trykket af skolen.

i 1978 opførte rideentusiaster en ridehal og startede en rideklub i Nustrup. i årene 1978-1979 modnedes planerne om at få en idræts- hal og byggeriet startede i 1979 med frivillig arbejdskraft og for indsamlede midler fra hele sognet. Hallen blev indviet i 1980. Arbejdet med hallen betød en stor del for sammenholdet og var med til at nedbryde nogle sociale skel.

Kombinationen af et klubhus og en idrætshal betød også at Nustrup Ungdomsforening fik et godt løft fremad i udvikling. Senere anlagde for-eningen 2 tennisbaner med tilhørende læskur og toilet. Spejdergruppen i Nustrup købte en brandtomt i Nustrup og istandsatte bygningen og det er der blevet der et flot spejderhus ud af, som er flittigt brugt. Efter nogle år med en le-gestue for de mindre børn får sognet i 1986 en børnehave til 50 børn, som indrettes i en tidlige-re lærerbolig. Den udvidedes senere til at kunne rumme 70 børn.

Årene fra 1980 til 2000 var hårdt ved handelsli-vet. Den ene efter den anden af sognets butik-ker måtte lukke og i dag er der kun en købmand tilbage, et udsalg af rengøringsartikler, en bilfor-handler og et trykkeri. Håndværksforretningerne har klaret sig bedre og der er fortsat vognmænd, tømrer, murer, elektriker, entreprenører, ma-skinværksted og smedevirksomheder i sognet. Ydermere har landdistriktet sundhedsklinikker.

Landbruget, som fra gammel tid har været ho-vederhvervet, har undergået store strukturæn-dringer fra mange mindre og mellemstore brug, til færre men meget større enheder med et stort husdyrhold. Der er blevet opført en del nye stald-bygninger og nye stuehuse. Ligesom mange af stuehusene til de nedlagte landbrug er blevet re-noveret og indrettet til beboelse.

i årene 1974-1975 skete der et brat fald i bolig-byggeriet, der dels skyldtes en støjzone fra Fly-vestationen og derved også en begrænsning i byggeriet, da der kom krav om »lokaltilknyt-ning«. Frem til i dag er der blevet bygget nye parcelhuse i hele sognet, dog i et roligere tempo. Der er også opført boligforeningslejligheder, 12 alt, ligesom »Den gamle Købmandsgård« i Nu-strup er lavet om til 9 lejligheder og den gamle kro til 3. Pensionistboligerne på Farverdam er blevet overtaget af en boligforening og moderni-seret. Dermed er der over 45 lejligheder og huse fordelt over hele sognet til udlejning. Distriktet har i dag ca. 1400 beboere.

Udviklingen i landdistriktet begyndte at tage fart midt i 1950. Beslutningen om at sammenlægge de 5 små skoler i sognet til en fællesskole var startskuddet. Fællesskolen stod færdig i 1952. Der blev bygget tre lærerboliger i forbindelse med skolen. På den tid var en bolig ved skolen en del af ansættelsen af lærere på landet.

Der blev udstykket på begge sider af vejen som forbandt de dengang to adskilte mindre bysam-fund Store- og Lille Nustrup, og gik langs den gamle nedlagte jernbane. vejen fik meget natur-ligt navnet Dæmningen.

Bebyggelsen begyndte tøvende med de første huse omkring 1960 og i løbet af 6 til 7 år var der udbygget på østsiden af vejen og man begynd-te på vestsiden som kaldes Rosengadekvarte-ret. Det gik meget stærkt i de år. Der blev også bygget tolv pensionistboliger i 4 blokke på Far-verdam og snart blev der også bygget parcel-huse på den anden side af vejen. Udviklingen blev godt hjulpet af at der var vellønnet arbejde at få ved Gram køleskabsfabrik og på Flyvesta-tion Skrydstrup, gode lånemuligheder i kredit- forening og som statsstøttede landarbejderlån og relativt billige grunde. Folk troede på fremti-den og byggede eller købte huse. Husbyggeriet stilnede temmelig brat af i 1974-1975.

På den tid var der et fint udbud af handelsmu-ligheder og servicetilbud. i Nustrup by var der

to købmandsforretninger, tre bageriudsalg, ur-magerforretning, gartnerudsalg, slagter, to ban-ker og en Tatol (blandingsbutik). i Bæk var der købmand, i Gabøl en stor brugsforening og en café og i Ålkær en købmand. Den megen byg-geaktivitet gav også håndværkerne gode vilkår. i Nustrup by var der to tømrer og snedkervirk-somheder, en smed, karetmager, el-installatør, i Gabøl et murerfirma og en smed, i Bæk et tøm-rerfirma og i Lundsbæk en smed. i Nustrup by var der fem vognmænd med lastbiler, turistbus-ser eller taxa. Der var også biludlejning og i Bæk en køreskole.

Der begyndte at komme mange børn til skolen og den blev udbygget i 1970. Børnene fra Ok-senvad gik i skolen fra 4.- 5. klasse og Som-merstedbørnene gik i overbygningen. På det tidspunkt var der mere end tre hundrede elever i skolen og der blev opstillet to pavilloner i skole-gården for at rumme dem. Der blev også bygget et parcelhus i tilknytning til skolen.

Kommunesammenlægningen i 1970 betød en del omvæltninger. Man mistede sit sogneråd og blev så administreret fra Rådhuset i vojens. Sognet havde dog 2 til 3 repræsentanter i kom-munalbestyrelsen som medvirkede til at sognet ikke blev glemt. i 1973 blev der indviet en ny fod-boldbane og i 1976 blev en af de tidligere lærer-boliger ombygget til ungdomsklubben samt til klubhus for foreningslivet. Da Sommersted skole

Udvikling i landdistriktet

Nustrup Fællesskole

Spejderhus

Nustrup TrykSPAR-købmand


Nustrup kan også bryste sig af at have en af landets største landsbykirker. Herudover skal der nævnes et nyrenoveret forsamlingshus, som er kommet tilbage til sit oprindelige udseende. Det blev bygget i tysk tid, men i forsamlingshu-set kan man finde et bræt, som blev gravet ned i forbindelse med byggeriet, hvor bygmesteren havde indskrevet, at når dette bræt blev gravet frem igen, så ville han håbe at forsamlingshuset var under dansk flag.

i Gabøl, som man med rette kan kalde Sønder-jyllands hjerte, finder man en rundkørsel med ben (årer) til både, Kolding, Tønder, Aabenraa, Ribe og Haderslev.

Midt i landsbyen står en mindesten fra 1920 og med sine både små og store gårde, som ligger midt i mellem almindelige parcelhuse, vidner den om et sted hvor der igennem generationer har været levet et aktivt liv. Gabøl er, til trods for at der ikke længere er en skole og en køb-mand, stadig en meget aktiv og levende landsby, med en meget aktiv beboerforening.

På Ribevej ligger »Haugaard«. Denne var fra 1770-1872 en »Kongelig privilligeret landevejs-kro«.

Herudover har Gabøl også en cyklistcamping-plads, som er placeret midt i landsbyen på

»Midtgaard« som ligger på Gabølbyvej 24. Så der er også noget for turister at komme efter i Gabøl/Nustrup landdistrikt.

UdfordringerDen største udfordring for en positiv udvikling i landdistriktet er den aldersmæssige fordeling, som befolkningsprognosen viser. Den forudsi-ger at børnetallet falder og at antallet af ældre stiger. Dette kan gå hen at få indflydelse på den eksisterende børnehave og skole i deres nuvæ-rende form. Det betyder igen at distriktet vil være mindre attraktivt for børnefamilier, selv om pri-sen for en familiebolig kunne være økonomisk tiltrækkende. En anden udfordring er, at der er meget få udlejnings- eller andelsboliger på 85 til 90 m2 som kunne være attraktive for ældre par, for hvem parcelhuset er blevet for meget og som gerne fortsat vil bo i lokalområdet. Det vil være afgørende for udviklingen, at denne udfordring finder en god og passende løsning.

Et andet forhold, der betyder noget for bosæt-ningen i landdistriktet, er de mangelfulde offent-lige transportmuligheder. Her er der bestemt plads til forbedringer. Det bør være muligt at kunne komme til centerbyerne i kommunen for at foretage indkøb, biblioteksbesøg, læge, tand-læge og hjem igen uden at skulle vente i flere ti-mer. Her ligger en stor udfordring fælles med de andre lokalsamfund i kommunen.

StyrkerEt godt aktiv for landdistriktet er den smukke og afvekslende natur. Her findes både skov, åbne marker, moser, åløb, enge og bakkedrag. Her er rigtig gode muligheder for rekreative gå- eller cy-kelture og der er god mulighed for at følge årets gang på marker med levende aktivt landbrug og i skoven. En rask tur i den friske luft giver ny energi til den travle hverdag. De overskuelige by-samfund giver også mulighed for vedkommende socialt samvær til fælles bedste. Det gode na-boskab med gensidig positiv opmærksomhed er en styrke som ikke kan overvurderes.

Af styrker skal også nævnes de gode offent-lige, private og foreningsbaserede servicetilbud.

Dagpleje, børnehave og skole og en bred vifte af gode faciliteter og tilbud til fritidsaktiviteter samt naturoplevelser for alle aldersklasser. For-eninger og institutioner arbejder godt sammen om opgaver til fordel for lokalsamfundets bebo-ere. Sammenhold og den fælles forståelse af, at man selv kan og skal gøre en aktiv indsats for, at landdistriktet fortsat kan være et attraktivt sted at bo.

»Nustrup Fællesskole« samler børn fra hele landdistriktet. Landsbyen har også en SPAR-købmand med apotekerudsalg, samt postkon-tor.

Landdistriktets styrker og udfordringer

Nustrup Sogns Forsamlingsgaard Bræt fra Nustrup Sogns Forsamlingsgaard Gabølkrydset


Der har i mange år været arbejdet med etablering af en cykelsti mellem Gabøl og Nustrup. Gabøl beboerforening har flere gange været i kontakt med kommunen i den forbindelse.

– Tilbage i 1988, 1992 og 1998, kontaktede Ga-bøl beboerforening, embedsmand med ansvar for planlægning i vojens kommune, Hans Lin-ding, som sagde at cykelstien mellem Gabøl og Nustrup var med i planerne, men han regnede ikke med at det ville blive i 1999.

– Derudover var enkelte lokale beboere fra Ga-bøl også i kontakt med Teknisk Forvaltning pr. brev, med anmodning om cykelsti mellem Gabøl og Nustrup skole. Beboerforeningen talte med landmænd/lodsejere om at afgive jord til formå-let. Jorden blev bevilliget.

- i februar 2000 udstedte vojens kommune bus-kort til børn fra Gabøl i vinterhalvåret fra 0.-3.klasse, pga. trafikfarlig vej.

– 21. februar 2008 kom en cykelsti atter på tale, samt evt. at få malet hvide striber på vejen mel-lem Gabøl og Nustrup.

– Marts 2008, blev der igen snakket med lods-ejere om at afgive jord til cykelsti, dette blev atter bevilliget. (Der var også EU-midler med i snakken.)

– 19. april 2008. Formanden for Gabøl beboer-forening udarbejdede en ansøgning til Haderslev kommunes stiudvalg. Der afventes stadig svar.

i foråret 2010, er der atter fremsendt en anmod-ning om at få cykelsti mellem Gabøl og Nustrup skole.

i 2010 er der flere børnefamilier i landdistriktet, og dermed er der også flere børn, som skal til og fra skole. Der er generelt kommet mere trafik og denne er blevet tungere og hurtigere, hvilket gør det farligere at bruge cyklen som transport-middel.

Hvorfor er mere bevægelse vigtigt, og hvor-dan bidrager det til udvikling i landdistriktet?Haderslev kommune har ambitioner og visioner om, at alle indbyggere skal bevæge sig mere. Herved regner man med, at der vil kunne spares udgifter til sygehusindlæggelser, behandlinger, samt at den generelle trivsel vil bedres.

Landdistriktets visioner og planer stemmer rigtig godt overens med kommunens.

Det er ingen hemmelighed at trafikken er en af de store dræbere i vores samfund. Det er her vo-res projekter kommer ind i billedet. Det er hel-ler ingen hemmelighed at livsstilen i Danmark er farlig for vores sundhed. Sygehusudgifterne sti-ger bl.a. på grund af livsstilssygdomme, som er forårsaget af bl.a. for megen stillesiddende akti-vitet. Derudover er det også videnskabeligt be-vist at børn, unge og gamle lærer bedst, når de er i gang – altså får motion. Haderslev kommune har valgt at satse på sundhed og motion, dette harmonerer fint med en udbygning af cykelsti-nettet i kommunen.

Det er et globalt projekt, at CO2 udslippet skal nedsættes. Her kommer cyklen ind i billedet, da en »brødmotor« ikke forurener. i forbindelse med ovenstående er der også kommet gang i pro-duktionen af hybridbiler, disse kan ikke høres af cyklister, derfor er de til stor fare og ulempe for både cyklende og gående.

Det er vigtigt, at Haderslev kommune er attraktiv for turister, her er cykelturisme et aktuelt og inte-ressant emne. Ligeledes er det vigtigt, at landdi-strikterne ikke affolkes, hvorfor det skal være at-traktivt at bo på landet. For at gøre det attraktivt at bo på landet, skal bedre transportmuligheder og trafiksikkerhed være i højsædet.

Hvad er landdistriktets vision for udviklingen af mere bevægelse? · At få flere til at tage cyklen frem for bilen – i skole, på arbejde og til fritidsaktiviteter. · At mindske trafikuheld, hvor de bløde trafikanter er de mest udsatte.· At medvirke til en grønnere, mere miljøvenlig og CO2 neutral hverdag.

· At medvirke til at færre bliver syge på grund af for lidt bevægelse.· At det bliver muligt at gå/cykle en tur, med eller uden hunden, uden at skulle springe for livet på grund af den hurtige og efterhånden også lydløse trafik (hybridbiler).· At flere bliver boende og/eller flytter til distriktet.· At cykelturister kan færdes trygt i vores attraktive omgivelser. vi vil i den forbindelse indgå i et samarbejde med »Dansk Cyklist Forbund« om kortlægning m.m. af cykelstier og muligheder i området.· At binde Haderslev kommune sammen fra øst til vest med en cykelsti. (Der mangler kun 11 km cykelsti mellem Uldal og Kastrup, før dette er en realitet).· At borgere fra Bæk, Lundsbæk, Kolsnap, Ga- bøl, Ålkær og Røddingvej får en sikker vej til og fra skole og arbejde.

– Mellem Gabøl og Nustrup, foreslår vi en 2-1 løsning, som den kendes, som forsøg, mellem Højrup og Arnum skole.Denne strækning er kendetegnet ved at være smal og uoverskuelig. Der køres stærkt og man-ge landbrugsmaskiner bruger vejen.

– På Røddingvej, mellem Nustrup og Skryd-strup, er der ønsker om en dobbeltrettet cykelsti. Eller som 2. prioritet en afstribet cykelbane i hver side af vejen. Denne vej er ganske trafikeret. Et tiltag her vil uden tvivl få flere til at vælge cyklen frem for bi-len, til både skole og arbejde.

– ved at udfylde et kun 11 km langt »hul«, vejaf-snittet mellem Uldal og Kastrup, i en sammen-hængende cykelsti, mellem Haderslev og Gram, vil de tre større byer, i kommunen, Haderslev, vojens og Gram være forbundne. Og en trafik-farlig vej, hvor der køres stærkt vil kunne bruges til transport på cykel til og fra arbejde. Desuden vil udbygningen af cykelstier øge cykelturismen, som er i stigning i Europa.

– Herudover er der også planer om en lille cykel-sti ud mod Bæk, ad Tingvadvej. Herfra kommer der også skolebørn.

Mere bevægelse i landdistriktet

Hæ

rvejen

Nus

trup

Lunden

Jegerup

Kastrup

Vojens Centerby

Oksenvad

Bevtoft/Strandelhjørn

Vester Lindet

Hammelev

Over Jerstal

Simmersted/Maugstrup

Vojens Centerby

Sommersted

Gram Centerby

ERHVERV & UDVIKLING

Sønderballe ByTeknisk kort

DatoInitialerMål

25/9-09TMKI1:39.332Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder.

SignaturforklaringLanddistrikter

Hj_lLabeldifferentiering

Stiforslag, blåStoforslag, grønStiforslag, rødStiforslag, orangeMargueritrutenCykelruter fra amtAfmærket stiIkke afmærket stiStiforbindelse

Vandreruter_fritidSti

Afmærket stiStiforbindelseStatsvejOffentlig stiKommunevejPrivat fællesvejPrivat vej (1 ejer)GrundkortVandløb

HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS © 2007

100010020030050 Meters


bruge naturen omkring Nørreåen, og for at sikre de bløde trafikanter under deres tur i lokalområ-det, mellem Nustrup og Bæk Nørremark.

Muligt stisystem ved Gabøl kunne gå fra Ribevej syd på ned til Gabølbæk, følge Gabølbæk over til Diagonalvejen og fortsætte tilbage til byen ad Gammel Hjartbrovej, eller fortsætte længere mod vest langs Gabølbæk så man kommer ud på Koldingvej.

Evt. lave en cykelrute fra Røddingvej fra det gam-le rensningsanlæg, ned til Nørreåen over denne til Stursbøl. Den del der ligger på nordsiden af åen skulle lokalsamfundet i Øster Lindet område stå for, altså et samarbejde på tværs af Nørreåen (kommunegrænsen).

Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu me-re attraktivt at bo og blive boende i området.

For at udbygge cykelstisystemet i landdistrikt-et, har vi følgende planer:1) Mellem Gabøl og Nustrup etableres en 2-1 løsning, hvor vejen afmærkes i begge sider, så vejen bliver 1-sporet, og hastigheden nedsættes til 50 km/timen.

Der henvises i øvrigt til forsøgsprojektet i Arnum som er beskrevet på: www.arnum-net.dk/landdistrikt.htm#2008.

Forsøgsprojektet er blevet beskrevet således: »Forsøget skal have tryghed som fokus, og der skal foretages en række analyser både før og ef-ter igangsættelsen af forsøget. Bliver forsøget en succes forventes afmærkningsformen at blive udbredt til resten af kommunen. Sam-tidig med denne afmærkning på vejen vil der blive hastighedsbegrænsning på max. 60 km på strækningen. Naturgruppen og Vej & Park fort-sætter drøftelserne herom og forventer forsøg igangsat i løbet af efterår/vinter 2007/08«.

2) Mellem Nustrup og Skrydstrup (Røddingvej) etableres en dobbeltrettet cykelsti. 2. prioritet en afstribet cykelbane i hver side af vejen.

3) Mellem Uldal og Kastrup etableres en dob-beltrettet cykelsti. Med de 11 km. som det her drejer sig om, er hele Haderslev kommune bun-det sammen af cykelsti.

4) Mellem Nustrup og Bæk (Tingvadvej) etable-res en cykelsti.

i prioriteret rækkefølge i en tidsramme fra 2010 til 2012:1. 2-1 løsning, (se ovenstående) mellem Gabøl og Nustrup skole.2. Dobbeltrettet cykelsti på Røddingvej mellem Nustrup og Skrydstrup, eller, som 2. prioritet, en afstribet cykelbane i hver side af vejen.3. Dobbeltrettet cykelsti mellem Uldal og Kas- trup.4. En cykelsti fra Nustrup, udad Tingvadvej mod Sommersted, til Bæk.

Hvem kan være ansvarlig for projektet? Gabøl/Nustrup Beboerforening.

Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for projektets gennemførelse? Haderslev Kommune »vej og Park«, samt vejdi-rektoratet.

Hvem er målgruppenSkolebørn, dagplejemødre med barnevogne, småbørnsfamilier, voksne på vej til og fra ar-bejde, ældre som skal på besøg, til læge eller til købmand, børn, unge og ældre som skal delta-ge i fritidsaktiviteter, samt cykelturister, altså et bredt udsnit af befolkningen.

Andre visioner inden for temaetHerudover har vi også visioner om en forbed-ring af de offentlige transportmuligheder. Små samfund, som de der ligger i vores landdistrikt, er afhængige af gode offentlige transportmulig-heder, så beboerne kan undvære at have 2 biler, eller helt undvære at have en bil. Dette vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området, og få de nuværende beboere til at blive boende. Et område med så mange ressourcer og kompe-tencer som vores (her tænkes blandt andet på landbrug, iværksættere, selvstændige og frivil-ligt foreningsliv), som har formået at bibeholde købmand, idrætshal, skole, børnehave osv, skal og bør prioriteres. Miljøet er vi også pligtige at tænke på og mere offentlig transport er mere skånsomme, viser videnskabelige undersøgel-ser.

Den danske regering og folketinget ønsker at de unge uddannes. Det er vi helt enige i at de skal. Derfor bør der ikke, oveni en lang transporttid, også være en økonomisk langt større transport-udgift for de unge som bor på landet, i forhold til de som bor i de større uddannelsesbyer.

Mål· at få bedre trivsel og sundhed· at få bedre offentlig transport (evt. tilkaldebus)· at få billigere offentlig transport til uddannelsesbyer

Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu me-re attraktivt at bo og blive boende i området.

StiprojektFor at give Nustrups indbyggere mulighed for at Nørreå


Hvorfor er bosætning vigtigt, og hvordan bi-drager det til udvikling i landdistriktet? Temaet er vigtigt, da det holder gang i udviklin-gen, hvis vi får flere tilflyttere og det er godt for vores skole og lokale samfund. Det er også vig-tigt at vi får nogle ældreboliger, så vi kan få den ældre del af befolkningen til at blive boende lidt længere. Det skal være boliger i passende stør-relse, for at få en bredde i befolkning. Jo flere beboere jo flere aktiviteter og jo flere vil der bo i området.

Landdistriktets vision for udviklingen af bosætningens udvikling Gode boliger der er attraktive, og der skal være tryghed og nærvær. i vores oldekolle skal der være et godt aktivitetsmiljø og fællesrum der kan bruges af alle. Det skal være muligt at bo i Gabøl/Nustrup landdistrikt i hele livet. Det er et ønske fra de ældre i sognet og det passer fint med kom-munens ønske om at de ældre skal blive længere i eget hjem.

Som prognosen ser ud, så er der grundlag for etablering af fællesrum og boliger for de ældre i vores landdistrikt.

De boliger der skal bygges skal være tidssva-rende og ældrevenlige. Eksisterende boliger til denne målgruppe er for ringe i antal.

Hvis der er tilstrækkelige med ældreboliger, vil det øge muligheden for at tiltrække de unge fa-milier, da det frigør nogle boliger som de ældre har beboet. Derfor skal der opføres nogle flere ældreboliger tæt på offentlige transport- og fæl-les faciliteter

Et kort historisk rids af den tidligere udvikling indenfor bosætningi 1962 begyndte de at bygge på Dæmningen i Nustrup. i 1976 blev der bygget på Skolevej og 1983 og 1999 blev der yderlige bygget på Skole-vej. Efter en mindre progressiv periode blev der bygget et hus i Bæk i 2007 og Møllevej fik også et nyt hus i 2007 og 2009.

Hvordan ser den nuværende status ud for bo-sætning i landdistriktet? Da udviklingen ikke har været så progressiv og der ikke har været nogle boligsøgende i områ-det, har det ikke været den store lyst til at bolig-selskaber har bygget i vores område. De boliger vi har stående er for små, derfor er der ikke no-gen der vil bo i dem.

Der er i dag 42 lejeboliger i Nustrup.

Beskrivelse af bosætningsprojekterProjekt 1vi har tænkt at der skal bygges et fælleshus. Et sted hvor der er et fællesrum og en lille have til. Der skal også være et ekstra rum der kan lejes til overnattende gæster. Det skal være et lavener-gihus og det skal ligge så det har et godt udsyn over marker, men tæt ved købmand og præste-gård.

Projekt 2vi vil også have udbygget vores eksisterende æl-dreboliger på Skolevej så der bliver et attraktiv område for lokalsamfundet. Der skal være nogle med et ekstra værelse, så man kan have gæster boende.

Udarbejdelse af en overordnet plan for pro-jekterne1. prioriteringindsæt projekterne i prioritetsrækkefølge, såle-des at de højst prioriterede projekter står først. Jo højere prioritet projektet har, jo mere detalje-ret skal det beskrives

· Projekt 1) Fælleshus· Projekt 2) Andelsboliger

Forskellen på de to boliger er at fælleshus er et sted med fællesrum og et værelse man kan leje til overnattende gæster.

Angiv i hvilken periode projekterne skal gen-nemføres · Projekt 1) 2010-2013i 2010 Der skal være gang i arbejdsgruppen, og der skal ligge en plan for det videre forløb.i 2013 Færdigt »træfpunkt«/andelsbolig.

Projekt 2) 2014-2021i 2017: Udbygget skole, hvor der er samarbejde med andre foreninger og klubber.i 2021: At vi stadig har en skole og købmand og der er blevet bygget på Skolevej.

Hvem kan være ansvarlig for projektet? Nustrup/Gabøl landdistrikter.

Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for projektets gennemførelse? Privat eller andelsboligforening.

Hvilke ydre restriktioner er der på projekter (lovgivning, lokalplaner).Hvilke tilladelser skal opnås? Lokalplan skal undersøges.

Hvordan kan projektet finansieres? Enten af lokale investorer eller andelsboligfor-ening.

Bosætning

Kolsnap station Nustrup


Er du tilfreds, så vær en god ambassadør – (Er du utilfreds så gør noget ved det).

»Der er så dejligt ude på landet«, sådan sagde H.C.Andersen det. Og dertil hører der også et godt socialt fællesskab. Dette kommer ikke al-tid af sig selv, så derfor er sammenhold og kom-munikation vigtigt.

Hvad er visionen for sammenhold og kom-munikation?visionen er: At der skal komme en dialog samt gensidig forståelse for hinanden og de forskel-lige interesser der må være. Der er naturligvis divergerende meninger, når landdistriktet bebos af både byboere og landmænd. vi ønsker med dette tiltag at styrke den gensidige respekt samt det at man kan deles om og samarbejde om for-skellige projekter. Dette anser vi for vigtigt, for at undgå ødelæggende misforståelser.

Da de små lokalsamfund i landdistriktet er over-skuelige, hvad angår størrelse og antal, tror vi på, at det med fordel kan oprettes små ambas-sadørkorps, som vil kunne byde nye tilflyttere velkommen. Til denne velkomst er det planen at lave en folder, som orienterer om landdistriktets foreningsliv, hvem man kan henvende sig til mm. Derudover påtænkes der også at invitere tilflyt-tere på gårdbesøg.

Et kort historisk rids af den tidligere udvikling Før i tiden kendte alle hinanden. Der var også klasseopdelt. Dette er ikke længere tilfældet.

i Nustrup er hallen samlingspunktet. Det er Nu-strup Ungdomsforeing der arrangerer hoved-parten af aktiviteter i og omkring hallen. i Gabøl er det Gabøl og Omegns Beboerforening der samler beboerne. i de øvrige byer er der fælles-skab omkring Sankt Hans arrangementer.

Nustrup Ungdomsforening udgiver 7 gange om året klubbladet »NU-Avisen« som udsendes til alle i Nustrup sogn.

Der findes 2 aktive hjemmesider for området· Nustrup Ungdomsforening: www.nustrupuf.dk· Gabøl og Omegns Beboerforening: www.gabol.dk

Beskrivelse af projekter1. FolderFolderen skal indeholde oplysninger om, hvilke lokale foreninger der findes i landdistriktet. Alle lokale foreninger skal med, så folderen henven-der sig til både børn, unge, voksne og ældre. Folderen skal indeholde kontaktinfo til de lokale foreninger, på en måde så den er tidløs.

2. Aktiv invitation til første lokale arrangementi de forskellige områder bør der findes en kon-taktperson, som aktivt indbyder nye tilflyttere til det første lokale arrangement.

3. Opdateret hjemmesideLanddistriktets hjemmeside skal være indgan-gen for folk, som gerne vil vide hvad der sker i området. Der linkes til de lokale sider, der findes. Øvrige byer kan oprette side under landdistrikt-siden. Alle de aktiviteter, som foreningerne øn-sker skal figurere på hjemmesiden og oprettes i den fælles kalender.

4. SMS-serviceFolk skal kunne tilmelde sig SMS-service, som skal bruges til at informere om aktiviteter og sen-de andre lokale nyheder til de tilmeldte.

5. Brug af sociale netværk (Facebook, Twitter mm.)Bruge disse netværk til at informere om alle de forskellige aktiviteter der sker i landdistriktet.

Prioritering1. Folder2. Aktiv invitation til første lokale arrangement3. Opdateret hjemmeside4. SMS-service5. Brug af sociale netværk

Angiv i hvilken periode projekterne skal gen-nemføresi 2010? – Folder klar, tilflytter tilbydes besøg på ko + grisegård, aktiv invitation til første lokale ar-rangement (info om lokale aktiviteter).i 2013? – Opdateret hjemmeside, SMS-service,

mulighed for tilmelding til Nyhedsbrev/aktivi-tetskalender, mulighed for at svare ja, nej, eller måske til deltagelse, Facebook, kontaktperson i hvert landområde, som står for modtagelse af nye tilflyttere.

Hvem kan være ansvarlig for projektet? Gabøl/Nustrup beboerforening.

Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for projektets gennemførelse? Trykkeri, foreninger og lokale kontaktpersoner.

Hvilke ydre restriktioner er der på projekter, hvilke tilladelser skal opnås (lovgivning, lo-kalplaner)? ingen.

Hvordan kan projektet finansieres? Sponsorer, fonde mm.

Sammenhold og kommunikation

Nustruphallen

Nustrup præstegård

Nustrup rideskole


Nye aktiviteter er meget vigtigt i landdistriktet, da det beskæftiger sig med fremtidens borgere. Derudover skal de medvirke til at gøre byerne mere indbydende for både nuværende samt kommende beboere og skabe flere aktiviteter. Det er et mål, at der skal skabes en ensartet ind-gang til alle byerne, så det tydeliggøres at de til-hører samme landdistrikt.

Hvis landdistriktet ikke kan tilbyde familier med børn og unge, skolegang, pasningsordning og kulturelle aktiviteter, vil landsdistriktet Gabøl/Nu-strup ikke være attraktivt for denne målgruppe. Tilflytningen frygter vi da, vil stagnere og de til-bageværende aktiviteter vil langsomt forsvinde. Og derved evt. munde ud i en negativ befolk-ningstilvækst – en affolkning af landdistriktet. ved hjælp af nye aktiviteter håber vi at kunne fastholde disse målgrupper i landdistriktet, også selv om målgruppen evt. forlader distriktet for at uddanne sig.

Det skal være en positiv oplevelse og opfattelse af at være barn i Gabøl/Nustrup landdistrikt, så de i deres senere liv, vil vælge landdistriktet, som deres fortrukne område, at bo og stifte familie. Det er et klart mål, at der med tiden laves en plan for en ny og ensartet indgang.

visionen med nye aktiviteter, at gøre Gabøl/Nu-strup landdistrikt til et område hvor· Børn og unge er i højsædet. · Hvor målgruppen kan se et perspektiv i at bosætte og opfostre en familie. · Hvor tilbud til alle aldersgrupper er en realitet. i forbindelse med skolen, er der planer om at an-lægge et atletikstadion der skal være med til at få børnene til at udfordre deres fysiske formåen. i det hele taget skal idræt og fysisk udfoldelse være højt på skemaet.

Målgruppen kan bidrage positiv til udviklingen i landdistriktet, hvis denne formår at fastholde de

nuværende familier med børn og unge. Samtidig er vi af den opfattelse at dette vil medvirke til ud-vikling af nye aktiviteter og perspektiver for især unge i aldersgruppen 15-18 år. Disse har, ifølge vores opfattelse ikke har det store udvalg af til-bud, hvis disse aldersgrupper ikke er tilknyttet områdets idrætsklub/foreninger.

Gabøl/Nustrup landdistrikt er et aktivt samfund. Dette ses også ved at det både har en hal, en for-samlingsgård, et klubhus og meget mere. Disse er kun kommet op at stå ved hjælp af frivillige.

Nu er der gået nogle år og tiden er inde til at der igen tages fat. Det er vigtigt at man i et samfund bygger noget op i fællesskab, det er det der er limen, der får det hele til at hænge sammen. De små byer i landdistriktet er generelt velholdte. Men der er visse fælles steder, som kan bruge en ansigtsløftning. indgangen til byerne ønskes gjort mere indbydende og tiltrækkende for både beboere og udefra kommende.

i nuværende situation er der mange aktiviteter ud fra hallen, alle aldre er her aktive. De der ikke interesserer sig for sport er der derimod ikke så meget for. Men mulighederne er til stede. Der skal nu tages kontakt til forskellige bestyrelser og indehavere, for sammen med dem at få aftaler i stand. Kun i fællesskab og ved sammen at finde kompro-miser findes løsningerne. Dette hænger jo også sammen med et af vores mål, nemlig det som omhandler »Samvær på tværs af aldersgrup-per«.

Beskrivelse af projekterProjekt 1Det er et mål, at der skal skabes en fælles ind-gang til alle byer. Der skal skabes fornyelse og genkendelse i byerne.

Projekt 2Første etape skal binde tennisbaner, hal, skole, forsamlingshus og klubhus sammen.Anden etape tager fat på parkeringsplads ved præstegården, i samråd med menighedsrådet.Tredje etape er parkeringspladsen ved Spar Nu-strup.

Nye aktiviteter

BoldbanerneIndkørsel til Nustrup


Nustrup Sogns Forsamlingsgaard bør inddrages mere i Gabøl/Nustrup landdistrikt, Forsamlings-gaarden bør benyttes til flere aktiviteter, dette kunne være · LAN-aften for børn og unge· Banko/Gåsespil· Fællesspisning· Foredrag· Musikaftner/Stand-up· Udstillinger· Kurser· Spilleaftner Nustrup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlings-gaard vil sammen kunne virke som et Multihus, en enhed som sammen vil kunne klarer alle typer af arrangementer. Forsamlingsgaardens køkken bør udbygges så det ikke kun bruges til fester og arrangemen-ter, men også til at der kan laves mad til skolen, børnehaven, dagplejerne og der kan også laves mad til byens »ældre«.

Nustrup Hallens cafeteria holder åben alle dage, så alle aldre har et fælles sted at mødes. Dette vil hjælpe med til at styrke båndene mellem børn, unge, voksne og ældre.

i tilknytning til hallen laves et motionscenter for hele Gabøl/Nustrup landdisiktrikt.

i år 2017 er befolkningsudviklingen vendt, så der er åbnet op til 9. klasse på skolen. Skolen om-bygges så der tages hensyn til hver enkelt elevs måde at lære på. Klasseværelserne skal være større, og udformes så der er hvileområder og forskelligt inventar der tilfredsstiller/opfylder ele-vens måde at indlære på.

i forbindelse med skolen anlægges et atletiksta-dion der skal være med til at få børnene til at udfordre deres fysiske formåen. i det hele taget skal idræt og fysisk udfoldelse være højt på ske-maet.

i år 2021 bygges et musikhus i forbindelse med skolen, der tilbyder børn og unge endnu flere aktiviteter. ikke kun i skoletiden, men også i fri-tiden hvor f.eks. orkestre og kor kan dannes, og der undervises i spil på mange forskellige mu-sikinstrumenter.

Hvem kan være ansvarlig for projektet? Beboerforeningen i Nustrup er ansvarlig for pro-jektet i samarbejde med hallen, forsamlingshu-set, Nustrup Ungdomsforening, Nustrup Fælles-skole og Haderslev kommune.

Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for projektets gennemførelse? Haderslev kommune.

Hvilke ydre restriktioner er der på projekter, hvilke tilladelser skal opnås (lovgivning, lo-kalplaner)? Lokalplan skal undersøges.

Hvordan kan projektet finansieres? Finansieringen skal ske ved aktivt at søge fonde samt Haderslev Kommune.

MålgruppeFamilier med børn og unge.

Alt dette kunne være grundlaget for et af-gangsprojekt for en landskabsarkitekt, med ud- gangspunkt i de japanske kirsebærtræer på Røddingvej. Projektet kan indeholde nye parke-ringspladser ved forsamlingsgården. Her vil det være oplagt at se på omkringliggende bygninger og arealer.

Projekt 3Legeplads på Rosengade, toilet, legeredskaber.

Projekt 4i 2013 påtænkes der et samarbejde mellem Nu-strup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlings-gaard, for at de 2 steder sammen kan blive det område i Nustrup, hvor der ikke kun bliver dyrket idræt, men tilbudt alle former for kulturelle tiltag og arrangementer.

PrioriteringProjekt 1i 2010 skal den endelig plan for byfornyelse være på plads.i 2011 skal der være opført nye byporte tegnet ud fra en konkurrence.

Projekt 2i slutningen af 2012 forventes forskønnelsen om-kring forsamlingshuset afsluttet.i 2015 skal den nye fælles front fra tennisbane til klubhus være afsluttet.Efter 2015 tages fat på etape 2 og 3.

Projekt 3 og 4i år 2010 startes på at gennemføre de visioner som skal få unge og ældre til at mødes i både lege, sport og undervisning.

At børn og unge arbejder sammen med ældre om aktiviteter of udfordringer, for at styrke sam-menholdet på tværs af aldersgrupperne. Dette kan gøres, ikke kun i Nustrup Ungdomsforening, men også i nye grupper hvor de ældre kan vise de unge, hvordan de f. eks reparere biler/knaller-ter/cykler eller andre ting. Dette kunne foregå et par gange om ugen evt. på skolen, eller via den lokale bilforhandler.

Den fælles legeplads på Rosengade i Nustrup skal have et løft, i form af toiletforhold, så ikke kun børnene har et sted at gå på toilet, men også dagplejer, børnehave og skole har mulighed for at benytte toilettet og ikke skal afbryde legen.Desuden bør der på legepladsen være flere mu-ligheder og legeredskaber, især redskaber der udfordre børnene fysisk – klatretårne, balance-bomme mm. og spil i stort format, så som Skak, Ludo, Dam, vikinge spil og Mikado mm. der ud-fordrer dem mentalt

Få fjernet den gamle hestestald ved forsamlings-huset og få renoveret hele parkeringspladsen, til der er plads til alle bilerne ved de store gymna-stikstævner, sammenkomster i skolen og fester i forsamlingshuset.

i 2013 kan der startes et samarbejde mellem Nustrup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlings-gaard, for at de 2 steder sammen kan blive det område i Nustrup, hvor der ikke kun bliver dyrket idræt, men tilbudt alle former for kulturelle tiltag og arrangementer. Brdr. SimonsenNustrup kirke Genforeningssten Gabøl

Gabøl/Nustrup landdistrikt 22

gabøl/nustrup landdistrikt€¦ · 6 gabøl/nustrup landdistrikt gabøl/nustrup landdistrikt 7...

Documents