gasteknik...gasteknik nr. 4 • 2013 3naturgas er bedst det gælder såvel for klimaet som for din...

Naturgas ofte billigere end fjernvarme

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 4 • 2013

Gasteknik

Dansk Gas Forening inviterer til årets mest spændende gaskonference med debat om Danmarks fremtid som gasland. Martin Lidegaard indleder med en status på energiforliget.

Årets gaskonference 2013

Danmarks fremtid som gasland 14.-15. november 2013

Hotel Scandic Sydhavnen

København

Læs mere om Årets gaskonference 2013

på www.gasteknik.dk

Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister

Jérôme Ferrier, President of International Gas Union

Morten H. Buchgreitz, koncerndirektør, DONG Energy

Henrik Nicolaisen, Senior Coordinator, Total E&P Denmark

Susanne Juhl, adm. direktør, HMN Naturgas

Torben Brabo, divisionsdirektør, Energinet.dk

Bruno Courme, Managing Director, Total Shale Gas Europe

Adam Elbæk, sektionschef, Energinet.dk

Poul Erik Morthorst, professor, DTU

Mød bl.a.

Konferencen byder herefter på en række indlæg til belysning af gassens fremtid i Danmark. De energipolitiske ordførere vil drøfte, hvordan vi skal forholde os til masser af billig europæisk gas.

3Gasteknik nr. 4 • 2013

Naturgas er bedst Det gælder såvel for klimaet som for din og samfundets pengepung. Nogle vil finde det provokerende, men vi må også i gassen stramme retorikken for at trænge igennem med vores budskaber.

Gassen er under pres. Mest alvorligt er, at fjernvarmen forsøger at skubbe gassen ud og ofte uden, at de saglige argumenter er i orden. For kort tid siden så jeg materiale fra Værløse fjernvarme, som byggede på, at eksi-sterende gasfyr havde en virkningsgrad på 67 %, mens andre hævder, at levetiden for et gasfyr er 10 år, eller indregner service og afskrivninger for gasfyret, men ikke for fjernvarmeanlægget.

Fjernvarme er grøn og billig, råbes der. Men er fjernvarme nu så grøn og billig? DGC har set på sagen. Hvad er egentlig den billigste opvarmnings-løsning?

DGC vurderer på side 6-7 naturgassens konkurenceevne over for andre opvarmningsformer — herunder fjernvarme, når alle omkostninger til etab-lering, drift og vedligehold medtages. DGC’s beregninger viser, at med en kondenserende gaskedel kan det generelt ikke betale sig at skifte til andre opvarmningsteknologier. I de store gamle fjernvarmeområder som Køben-havn, Fyn, Ålborg og Esbjerg kan fjernvarme dog ofte konkurrere med gas-sen — især hvis man står uden en funktionsduelig kedel. Uden for de gamle fjernvarmeområder er fjernvarme typisk ikke konkur-rencedygtig med individuel gas. Og ser man lidt nærmere på de konkur-rencedygtige fjernvarmeværker, finder man, at konkurrencedygtigheden består i sparede afgifter til det danske samfund. Det er borgerne med olie og naturgas, som betaler regningen for den billige varme i de store byer. Er det holdbart på sigt?

Og hvad så med miljøet? Her har DGC set på, om naturgas kan ”konkur-rere” med biobrændslerne halm og træflis til produktion af fjernvarme i fjernvarmekedler, mindre end 50 MW, når de sundhedsrelaterede omkost-ninger og klimaomkostninger indregnes.

Resultaterne viser, at miljøomkostningerne ved brug af halm ligger væ-sentligt over naturgas, som ligger på linje med træ, selv hvis man for-udsætter biomasse som CO2-neutralt. Men det er jo en absurd (om end meget anvendt) forudsætning.

Rent fysisk udledes 130 % mere CO2, når en villa går fra naturgas til fjern-varme baseret på træ. Så synges sangen, at det træ, der er fældes, erstattes af et nyt træ, som over de næste 120 år vil optage den samme mængde CO2. Det minder mig om fru Druse fra Rigets udredninger. Fakta er, at i vores og vores børns levetid vil regnskabet være negativt og skade klimaet.

Vi ved godt, at naturgas er et godt brændsel, og at naturgasnettet er et effektivt energitransportsystem. Nu skal vi blot kommunikere det glade budskab til resten af verden.

Gasteknik nr. 4 september 2013 • 102. årgang

L e d e r

3 4

5

6

8

10

14

16

18

20

22

24

24

26

27

28

29

Naturgas er bedst

Gas til transport er op ad bakke

Ny afgift rammer fjernvarmen mest

God økonomi i gas til boligopvarmning

Pyroneers forgas-ningsteknologi

2 x Early Warning i gassystemet i foråret

Tilslutning af biogas-anlæg til gasnettet

Gasforsyningen sikret for 1,5 mia. kroner

Rekordlavt antal gas-ulykker i 2012

Maersk: Stadig stort potentiale i Nordsøen

Solfangere som sup-plement til gaskedlen

Karavane af gasbiler til Danmark

Naturgassen til debat på Folkemødet

Dansk biogasopgrade-ring til Norge

Planer om GreenLab

Hurtigere dimensio-nering af stålrør

Nyt om navne

I n d h o l d

Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Flere fjernvarmeselska-ber forsøger i disse år at konvertere gaskunder til fjernvarme. Det er ikke altid en fordel for forbrugerne.(Foto: Jens Utoft)

Sponsorer for Gasteknik:

Naturgas Fyn taber til fjernvarmenFjernvarme Fyn har vundet en prin-cipiel sag over Naturgas Fyn i Ener-giklagenævnet. Afgørelsen betyder, at Fjernvarme Fyn har ret til at tilbyde fjernvarme i områder, der er udlagt til naturgas, skriver TV Fyn.Naturgas Fyn havde klaget til Energi-klagenævnet over, at Fjernvarme Fyn vil koble 85 husstande i Holmstrup til fjernvarmenettet, selvom området var udlagt til naturgas. Energiklagenævnet har afvist klagen fra Naturgas Fyn på alle punkter. Fjernvarme Fyn er et kom-munalt ejet selskab, mens Naturgas Fyn er et aktieselskab med Odense Kom-mune som den største aktionær.

Højere energiforbrug i 1. kvartalDet faktiske energiforbrug steg 5,6 % i 1. kvartal 2013 i forhold til samme kvartal sidste år, oplyser Energistyrelsen.Udviklingen er påvirket af, at vejret var betydeligt koldere i 1. kvartal 2013 end i samme kvartal året før, hvortil kom-mer øget nettoeksport af el kombineret med lavere vindkraftproduktion.Forbruget af olie faldt 5,5 %, mens forbruget af naturgas og kul steg med henholdsvis 8,8 % og 30,7 %.Når der korrigeres for brændselsforbrug ved udenrigshandel med elektricitet, steg energiforbruget i 1. kvartal 2013 med 2,4 %. Produktion af primær ener-gi var 11,9 % lavere i 1. kvartal 2013 end i 1. kvartal 2012. Produktionen af råolie og naturgas faldt henholdsvis 6,4 % og 27,3 %.

Solidt overskud i Nordsøfonden Nordsøfonden, der varetager statens andel på 20 % i danske olie- og gaslicen-ser, præsterede i 2012 et overskud efter skat på 716 mio. kr. Forventningerne for 2013 er et overskud på 1-2 mia. kr., fremgår det af fondens årsrapport.Samlet afleverede den statsejede olie- og gasfond i 2012 godt 2,0 mia. kr. til statskassen i skatter, afgifter og udbytte.Fonden varetager statens 20 % andel i DUC, der sidder på 85-90 % af olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Medejerska-bet er en konsekvens af Nordsøaftalen fra 2003, hvor staten i en overgangs-periode har fået del i DUC’s overskud for nu at være direkte medejer. Det har gjort Nordsøfonden til milliardær med en egenkapital på godt 8,9 mia. kr.

Klima”planen”: Gas til transport er op ad bakkeDer er ikke megen opbakning at hente til en øget anvendelse af gas til transport i den såkaldte klimaplan, som klima- energi og bygningsminister Martin Lide-gaard (R) fremlagde 14. august.

Formålet med ”planen” er at finde de sidste 6 af de 40 %, som Danmarks CO2-udledning skal nedbringes med inden 2020. De 34 % er indeholdt i den energiaf-tale, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget sidste år.

Nogen egentlig plan er der dog ikke tale om, men derimod et katalog over mulige virkemidler.

Et egentligt forslag vil først blive fremlagt af regeringen efter nytår til forhandling med Folke-tingets øvrige partier.

Men regeringen har allerede gjort det klart, at nogle af forsla-gene, herunder øgede afgifter på transport, ikke vil blive fremlagt.

Gas til tung transportBlandt de ca. 80 forskellige forslag er der to, der fremmer an-vendelse af gas til tung transport.

Busser, last- og varebiler teg-nede sig i 2010 for 5,1 mio. tons CO2-ækvivalenter. I 1990 var dette tal 4,0 mio. tons.

Et af forslagene går ud på at nedsætte afgiften på komprime-ret naturgas (CNG) med 15 kr. pr. GJ (ca. 60 øre pr. m3).

CNG er allerede billigere end

diesel, men da merprisen for busser og lastbiler til gas er ca. 300.000 kr., er det næppe nok, til at besparelsen kan tjenes hjem i afskrivningsperioden.

Forslaget skønnes at få ca. 5 % af den tunge transport til at køre på gas i 2020 og dermed reducere CO2-udledningen ca. 2.000 tons.

Forslaget er forholdsvis dyrt at gennemføre, idet ”skyggeprisen” er beregnet til 1798 kr./ton.

Tilskud til gaskøretøjerEn billigere metode angives at yde tilskud til afgrænsede flåder af tunge gasdrevne køretøjer på 35 % af merprisen over en pe-riode på tre år.

Her er skyggeprisen beregnet til 941 kr./ton CO2-ækvivalent, men den samlede effekt er bereg-net til kun 300 tons.

Hvis tiltaget før 2020 kan bi-drage til, at der produceres mere biogas end forventet som følge af energiaftalen, vil CO2-gevinsten øges. Således vil der kunne spares ca. 50.000 ton CO2-ækv., hvis der indfases 50 % biogas, og ca. 100.000 ton CO2-ækv., hvis der udelukkende anvendes biogas i flåderne i 2020.

Andre gasrelaterede forslag i kataloget er termisk forgasning af halm, som i DONG’s Pyroneer-projekt. Her har skyggeprisen ikke kunnet beregnes. ut-

Partnerskab for Gas til TransportEnergistyrelsen, Trafikstyrelsen og Transportens Innovationsnet-værk har indgået en aftale om Partnerskab for Gas til Transport.

Det nye partnerskab skal hjælpe med at kortlægge, om gas er egnet til professionel transport ud fra et driftsøkonomisk, miljø- og klimamæssigt synspunkt. Udveksling af erfaringer om gas til transport kan ligeledes bidrage til en mere sammenhængende strategi for introduktion af gas til transport i Danmark.

”Med Energiaftalen fra marts

2012 blev der afsat midler til at støtte infrastruktur til gas til tung transport. Arbejdet med at få etableret et grundlag for udbud af disse midler er igangsat, og de første midler forventes udbudt primo 2014. Partnerskabet for gas til transport vil kunne bi-drage til den nødvendige viden-opbygning, men vil især kunne bidrage med at få udbredt viden om anvendelse af gas i transport-sektoren”, siger Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen i en pressemed-delelse.

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 4 • 2013

Gasteknik nr. 4 • 2013 5

h e a d e r

Scandlines køber gasfærgerDet danske rederi Scandlines og det fin-ske værft STX Finland har underskrevet en hensigtserklæring om levering af to nye færger, der skal anvende LNG som brændstof, oplyser rederiet Scandlines i en pressemeddelelse. Hver færge kan medbringe 1.300 passagerer, 72 last-biler og 382 personbiler. Begge færger skal være leveret i foråret 2015.Ved at sejle på LNG mindskes NOx-udledning, CO2-udledning og svovl ganske markant, oplyser Scandlines.

Også gasfærge til Samsø-rutenFærgefarten mellem Samsø og Hou i Jylland vil fra oktober 2014 foregå med en gasfærge, som Samsø Kommune har bestilt på det polske værft Remontowa i Gdansk, fortæller Ingeniøren,I starten vil den flydende naturgas blive leveret til et gasfyldeanlæg i Hou, men ifølge Samsø Kommune er det planen, at øen på langt sigt selv skal producere gassen i form af flydende biogas, LBG.Alene med LNG spares årligt 1.000 ton CO2, 82 ton NOx (nitrogenoxid) og 15 ton SOx (svovloxid), foruden at kom-munen regner med at spare en million kroner årligt på brændstof.

Novozymes får biogasanlægBilligere energi og en bedre miljøprofil er baggrunden for, at firmaet Novozy-mes har investeret et trecifret million-beløb i en biogasreaktor til behandling af spildevand fra sit og søstervirksom-heden Novo Nordisks produktionsan-læg i Kalundborg. Det nye anlæg ventes på årsbasis at producere 47 MWh el og varme og reducere CO2-udslippet fra produktionen med 21.000 tons.

Fra naturgas til træflisSkærbækværket, der ejes af DONG Energy, skal bygges om fra naturgas til træflis for 1,8 mia. kr., oplyser Frede-ricia Dagblad. Varmen skal leveres til TVIS, der ejes af Fredericia, Vejle, Kol-ding og Middelfart Kommuner.Med valget af DONG har TVIS afvist et andet tilbud fra en gruppe fjernvarme-selskaber, samlet i selskabet 3KV. Aftalen mellem DONG Energy og TVIS minder om den aftale, som DONG indgik med AffaldVarme Aarhus - det vil sige, at TVIS betaler 80 % af anlægs-omkostningerne, ca. 1,4 mia. kr.

OK’s tankstation på Jydekrogen i Vallensbæk kommer i efteråret til at lægge grund til én af de tre første gastankstationer, der vil betjene såvel gasdrevne biler som lastbiler i Københavnsområdet. Foto: Bent Iberst

Første gastankstation til KøbenhavnKøbenhavnerne kan se frem til, at de inden årsskiftet vil kunne tanke gas i nærområdet til privat-biler, busser og lastbiler.

Det forbrugerejede energisel-skab OK og energikoncernen E.ON har indgået en aftale om opførelse af 2-3 gastankstationer.

E.ON har flere års erfaring med etablering af et stort antal gastankstationer i Sverige.

Gassen til stationen leveres via naturgasnettet, i første omgang som naturgas, men på sigt er det planen at tilbyde biogas, der vil indebære en betydelig CO2-besparelse i forhold til benzin og diesel.

En af de tre første gastanksta-tioner forventes opført ved OK’s tankanlæg på Jydekrogen i Val-lensbæk.

K o r t n y t


Ny afgift rammer fjernvarmen mest

Flere skifter naturgasleverandør

Husstande med fjernvarme kan med den nye afgift på biomasse se frem til større prisstigninger end danskere med olie- og natur-gasfyr, skriver Ingeniøren.

Ekstraregningen løber op i om-kring 1300 kr. om året fra 2014 og stiger gradvist til 3500 kr. i 2020. Varmen fra et anlæg, der fyrer med biogas, bliver 2800 kr. større i 2020.

Det er brancheorganisationen Dansk Fjernvarme, der har fore-taget beregninger af konsekven-

sen af et lovforslaget om den nye forsyningssikkerhedsafgift, som pålægges alle slags brændsler til opvarmning. Forslaget medfører, at der for første gang kommer afgift på biomasse.

Hvis forbrugeren er koblet på et naturgasfyret værk, stiger pri-sen med 2500 kr. i 2020.

Ifølge Dansk Fjernvarme slip-per individuelle anlæg som olie-fyr og naturgasfyr endnu billigere med prisstigninger på henholds-vis 2100 og 2000 kr.

De seneste to år er antallet af for-brugere, der har skiftet naturgas-leverandør, mere end syvdoblet, viser Energinet.dk’s statistik.

Siden 1. januar 2004 har alle haft frit leverandørvalg. I de første år var det primært de store erhvervskunder, der skiftede leve-

randør, men tallene viser, at nu er også de små husholdninger for alvor begyndt at udnytte mulig-hederne på det frie marked.

For de små forbrugere er der endda tale om mere end en tidobling til i alt cirka 30.000 leverandørskift i løbet af 2012.

DGC har udført en detaljeret beregning af brugerøkonomien i boligopvarmning. Den viser, at såfremt man har en kondenseren-de gaskedel, så kan det – bortset fra fjernvarme i de store byer - generelt ikke betale sig at skifte til andre opvarmningsteknologier.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere naturgassens kon-kurrenceevne i forhold til andre opvarmningsteknologier, idet alle omkostninger til etablering, drift og vedligehold medtages i vurde-ringen.

Resultaterne af beregningerne gennemgås i det følgende:

Kondenserende gaskedelBeregningerne viser, at har man en kondenserende gaskedel, kan det - bortset fra fjernvarme - ikke betale sig at udskifte denne med anden teknologi. Dette gælder både for typiske forbrug og for lidt større forbrug.

Det gælder, uanset om ens kedel er funktionsduelig eller er helt færdig og skal udskiftes. I sidstnævnte situation regnes alene med merinvesteringen i forhold til en ny gaskedel.

Beregningerne med 24 repræ-sentative fjernvarmeværker viser et langt mere broget billede. Der er dog klare tendenser.

Fjernvarme kan i de store gamle fjernvarmeområder som Køben-havn, Fyn, Ålborg og Esbjerg ge-nerelt konkurrere med gassen. Det gælder især, hvis man står uden funktionsduelig kedel og dermed alene bør vurdere lønsomheden

i merinvesteringen i fjernvarme i forhold til en ny gaskedel.

Uden for de gamle fjernvarme-områder er fjernvarme p.t. typisk ikke konkurrencedygtig med direkte gasbaseret opvarmning.

Boliger med en oliekedelHar man en gammel oliekedel gælder generelt, at skift til fjern-varme i næsten alle tilfælde kan betale sig. For de øvrige forsy-ningsalternativer afhænger løn-somheden i høj grad af, om man har et typisk forbrug eller et lidt større forbrug.

For oliefyrede boliger med et typisk forbrug kan det, udover fjernvarme, betale sig at skifte til:1. Kondenserende gaskedel2. Træpillefyr3. Kondenserende gaskedel med

solvarme4. Kondenserende gaskedel med 2

kW elvarmepumpe og elvarme-pumpe (luft-vand). Teknologierne er nævnt efter

konkurrencedygtighed. For oliefyrede boliger med et

lidt større forbrug kan det, udover fjernvarme, betale sig at skifte til stort set alle alternativer, hvor en kondenserende gaskedel eller et træpillefyr er de mest attraktive muligheder.

Boliger med elvarmeFor huse med direkte elvarme og et typisk forbrug kan det, efter indførelse af de seneste offent-lige driftstilskud til elvarme, ikke betale sig at skifte til en anden opvarmningsteknologi!

For huse med direkte elvarme og et lidt større forbrug kan det betale sig at skifte til stort set alle alternativer, idet en kondense-rende gaskedel, fjernvarme eller et træpillefyr er de økonomisk optimale muligheder.

Nye teknologierBeregningerne viser endvidere, at mikrokraftvarme p.t. ikke er kon-kurrencedygtig med traditionelle gaskedler. Det gælder, uanset om mikrokraftvarmen er baseret på konventionelle gasmotorer, stir-lingmotorer eller fuel cells.

Metodik og forudsætningerDer er udført vurderinger for så-vel konventionelle opvarmnings-teknologier (olie- og gaskedler, træpillefyr, elvarmepumper og elvarme) som for fremtidige op-varmningsløsninger med mikro-kraftvarme og gasvarmepumper.

For fjernvarme er der anvendt data for 24 eksisterende værker, der samlet set repræsenterer de forskellige omkostningsniveauer, som fjernvarmekunder p.t. har.

Udgangspunktet for økonomi-beregningerne er en bolig med en af følgende opvarmningstyper:• Ældrekondenserendegaskedel• Atmosfæriskgaskedel• Ældreikkekondenserendeolie-

kedel• Direkteelvarme.

Beregningerne viser bruger-økonomien ved at udskifte det eksisterende varmeanlæg til en af følgende 14 muligheder:• Gaskedel,kondenserende

G a s a n v e n d e l s e

God økonomi i boligopvarmning med naturgas

Det er hovedsageligt i de gamle fjernvarmeområder i de større byer, at fjernvarme kan konkurrere med naturgas, viser nye beregninger fra DGC.


Af Henrik Iskov og Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center a/s

6


G a s a n v e n d e l s e

• Fjernvarme• Oliefyr,kondenserende• Træpillefyr• Elvarmepumpe,(luft-vandog

brine-vand)• Gaskedel,(kond.+solvarmeog

kond.+elvarmepumpe)• Gasabsorptionsvarmepumpe

(vp),(luft-vand og brine-vand)• Mikrokraftvarme(fuelcell+

gaskedelogmotor+gaskedelogstirlingmotor+gaskedel)

• Direkteelvarme.

BaggrundsdataForudsætningerne for bereg-ningerne er som udgangspunkt baseret på Teknologikataloget for mindre varmeanlæg, der er ud-givet af Energistyrelsen og Ener-ginet.dk i 2012. Hertil kommer tilføjelser for nye teknologier.

Det har været nødvendigt med revurderinger af især instal-lationsudgifter samt drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne for de fleste teknologier.

Ved denne revurdering er der taget udgangspunkt i HMN’s stati-stik for reservedelsforbrug og om-kostning til serviceabonnement for kondenserende gaskedler.

Forudsætninger for beregningerneVarmeforbrug: Der er regnet på to forbrugsstørrelser: 16.800 kWh varme (ca. 1.500 Nm3 naturgas), svarende til et typisk 70’erhus, og 30.000 kWh varme (ca. 2.700 Nm3 naturgas), svarende til et lidt større hus.

Tilbagebetalingstid: Når det er nævnt, at en investering kan betale sig, baserer det sig på, at den simple tilbagebetalingstid er under 10 år.

Energipriser: Der er anvendt energipriser fra februar 2013.

Der regnes på et års drift med februar 2013-energipriser, drifts-tilskud og afgifter.

Låneomkostninger: Låneom-kostninger er fundet ved hjælp af Realkredit Danmarks online-låneberegner. Der er fundet om-kostninger for et lån på 50.000 kr. og 200.000 kr. Dette medfører årlige omkostninger (ÅOP) på henholdsvis 6,5 % og 4,3 % p.a. De årlige omkostninger på en given investering findes ved sim-pel interpolation mellem disse to værdier.

Finansieringsomkostninger er beregnet på basis af optagelsen af et 20-års nominelt 3,5 % real-kreditlån i ens ejendom, dvs. det antages, at restgælden er noget mindre end 80 % af ejendoms-værdien.

Anlægsinvesteringer: Der skel-nes mellem to situationer:

1. Et funktionsdygtigt kedel-anlæg, som kan fortsætte driften med normalt vedligehold.

I denne situation bør man regne med den fulde anlægsinve-stering.

2. Det er besluttet, at varme-anlæg skal udskiftes. Enten fordi anlægget er helt udtjent, eller fordi man blot ønsker at have et nyt anlæg!

I denne situation bør man kun regne marginalt med merinveste-ringer og merdriftsgevinst set i forhold til et basisalternativ, som her er antaget at være henholds-vis en ny gaskedel eller oliekedel.

Der er ikke indregnet even-tuelle investeringstilskud, som energiselskaberne i visse situatio-ner tilbyder.

Supplerende informationBaggrund og referencer for for-udsætninger findes i et excelark. Denne fil kan rekvireres hos Hen-rik Iskov, DGC, [email protected].

Rapporten: Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse kan downloades fra DGC’s hjemme-side: http://www.dgc.dk/publika-tion/2013/naturgassens-konkur-renceevne-i-parcelhuse.

7

Uden for de gamle fjernvarmeom-råder er fjernvarme pt. typisk ikke konkurrencedygtig med direkte gasbaseret opvarmning, viser nye beregninger fra Dansk Gasteknisk Center.

I marts 2011 blev et 6 MW de-monstrationsforgasningsganlæg til halm og andre besværlige brændsler idriftsat i Kalundborg på Asnæsværket (beskrevet i Gas-teknik nr. 5, 2011).

I de første mange tests blev gassen blot flaret, men efter proof of concept blev det besluttet at udbygge demonstrationsanlæg-get med en gaskanal til blok 2, således at gassen nu kan bruges til at erstatte en del af kullene i Kalundborg.

Under denne udbygning blev også forgasserens brændsels- og askehåndtering gjort mere fleksi-bel og automatiseret.

Udbygningen blev færdig i foråret 2012. Siden foråret 2012 er tiden blevet brugt på diverse forsøgskampagner, med det formål at teste og automatisere forskellige delsystemer.

Grøn gas og gødningPyroneer-forgasningsteknologien er udviklet specielt til at kunne håndtere besværlige brændsler som halm, gyllefibre, spilde-vandsslam, hurtigt voksende energiafgrøder eller saltholdige industrielle restprodukter.

I modsætning til træ inde-holder disse brændsler store mængder næringssalte, som giver anledning til slagge og fauling ved afbrænding.

Hvis udnyttelsen af disse brændsler skal ske bæredygtigt, er det vigtigt, at næringssaltene recirkuleres tilbage i naturens kredsløb. Derfor har Pyroneer

haft fokus på at udvikle forgas-ningsteknologien således, at det er muligt at lave denne recirkula-tion.

Forgasningsteknologien om-danner biomassen til brændbar gas, som er fri for disse salte, men processen adskiller også tungme-tallerne fra næringssaltene, således at asken kan genbruges direkte på markerne. Indtil videre har der ikke været nogen problemer med at overholde de strenge krav i be-kendtgørelserne omkring udbring-ning af aske fra biomasse.

Man kan sige, at asken fra de besværlige brændsler går fra at være noget, der giver slaggepro-blemer i kedler, til at blive et grønt gødningsprodukt.

Fuldskala markforsøgInden et fuldskala-forgasningsan-læg idriftsættes, er det vigtigt at have en afklaring på, hvorledes asken kan genbruges.

Der er derfor startet et projekt med det formål at vise, hvordan

aske fra forgasset biomasse kan tilbageføre næringsstoffer og kul-stof til landbrugsjord til gavn for jordstruktur og gødningsbehov.

Projektet er et samarbejde mel-lem DONG Energy, DTU og Bre-gentved, som er et af Danmarks største landbrug. Projektet løber over tre år og har modtaget øko-nomisk støtte fra Villum Fonden.

Moderne og effektivt landbrug fjerner næringsstoffer og kulstof, og derfor skal jorden løbende tilføres næring og strukturstoffer. Næringen kan i fremtiden blive leveret i form af aske fra kraftvær-ker med den rette forgasningstek-nologi.

Bregentved Gods har omkring 6.000 hektar på Sjælland, og på nogle af godsets marker blev der i efteråret 2012 i stedet for kunst-gødning udspredt store mængder ”gødningsaske” – omkring 25 ton - fra forgasset halm fra Pyroneer-forgasseren.

Det er det første storskala-forsøg med Pyroneer-asken, der

F o r g a s n i n g

Status på udviklingen af Pyroneers forgasningsteknologiFokus er nu på optimering med henblik på at udvikle et kommercielt design samt at demonstrere udnyttelsen af asken som gødning.


Af Martin MøllerPyroneer, DONG Energy

8

Figur 1: Asken fra Pyroneers forgasningsningsanlæg bruges som gødning på markerne ved Bregentved Gods. I efteråret 2012 blev ca 25 tons aske kørt ud


F o r g a s n i n g

nu skal vise, om det er muligt at bringe næringsstofferne tilbage til jorden, når vi har trukket ener-gien ud af halmen.

Alle venter derfor spændt på høstudbyttet her i august/septem-ber, hvor de første indikationer af askens kvalitet vil vise sig.

De første marker på Bregentved Gods er allerede høstet, og de foreløbige resultater lover godt.

”Umiddelbart er det ikke til at se forskel på det korn, der har fået kunstgødning, og det korn, der er blevet gødet med aske fra Pyroneer,” lyder den første dom fra forsøgsmarkerne.

Status på forgasningsteknologienGenerelt er vi meget tilfredse med de resultater, vi har opnået gennem det seneste års tid, og indtil videre har det vist sig, at de fleste af de oprindelige forudsæt-ninger heldigvis stadig holder.

6 MW-forgasseren bruges i kampagnedrift og i den sidste kampagne i juni 2013 blev mere end 400 ton halm forgasset uden problemer.

De største udfordringer har ty-pisk været ved håndtering af bio-massen, hvor diverse fremmedle-gemer har sat sig fast de forkerte steder i indfødningssystemet.

Derimod har selve forgasse-ren fungeret tilfredsstillende, og afbrænding af gassen i blok 2’s kedel har også fungeret upåklage-ligt. Da forgasningen foregår ved relativt lave temperaturer (650-750 °C), vil gassen indeholde diverse tjærestoffer.

Tjærestoffer er langkædede kul-brinter, med en rigtig god brænd-værdi, men de er kun på gasform, så længe temperaturen holdes over ca. 250 °C. Når tjærestoffer kondenserer, bliver de klistrede og kan give anledning til tilstop-ninger de mærkeligste steder.

Pyroneer har valgt et design, som sikrer, at gassen holdes varm helt fra afgangen af forgasseren, og indtil gassen er brændt af inde i kedlen; derved undgås proble-mer med kondenserende tjære-forbindelser. Afstanden mellem forgasseren og kedlen er ca. 100 meter, og der har ikke været kon-stateret problemer med konden-sering af tjære i gaskanalen.

Med hensyn til automatisering kan forgasseren nu drives af blot en enkelt mand, og det er vores forventning, at vi inden længe i perioder kan nøjes med fjern-overvåget drift.

Første fuldskalaanlægFormålet med forsøgskampag-nerne med 6 MW-anlægget er at skabe det designgrundlag, der skal til for at designe næste skala af forgasseren, som forventes at blive ti gange større.

Vi er efterhånden så langt med forsøgene og overbeviste om tek-nologien, at vi nu undersøger mu-lighederne for at få teknologien udbredt i markedet i fuldskala.

Den videre udviklingMed det nuværende teknologiske stade kan biomassen via forgas-seren i en kraftværkskedel kon-verteres til el og varme med høje elvirkningsgrader, samtidigt med at næringsstofferne kan returne-res til landbruget.

Hos DONG Energy har man dog yderligere ambitioner, så man fortsætter udviklingen af teknologien.

Næste skridt er at rense gas-sen yderligere og fjerne de små partikler, som en cyklon ikke kan fjerne, så gassen også kan bruges i gaskedler.

På sigt vil gassen kunne op-graderes yderligere via katalyti-ske processer og vil i princippet kunne anvendes i motorer samt til produktion af flydende brænd-stoffer.

Til at understøtte denne udvik-ling har Energinet.dk ydet støtte til PSO Gasolution-projektet, som er et 3-årigt projekt med deltagelse af Haldor Topsøe, DTU, Teknologik Institut, DGC og Pyroneer. I dette projekt testes varm gasrens og tjærekrakning, og der laves detaljerede analyser af gassens sammensætning fra Pyroneer-forgasseren, således at der kan opnås en fundamental forståelse af de processer, der sker inde i reaktorerne.

KontaktFor yderligere information og kontakt besøg www.pyroneer.dk.

9

I foråret 2013 erklærede Energi-net.dk to gange ”Early Warning” – begge gange som følge af risiko for mangel på gas i det danske gassystem. Manglen på gas havde dog forskellige årsager.

Første Early Warning (EW1) blev erklæret den 18. marts og af-blæst den 27. marts efter 9 dage.

Anden Early Warning (EW2) blev erklæret den 29. april og afblæst den 13. maj efter 15 dage.

Early Warning er: ”Når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som formodentlig vil resultere i en betydeligt forringet forsynings-situation og formodentlig vil føre til, at alarm- eller nødsituations-niveauet vil blive udløst...”

De næste trin er ”Alert” og ”Emergency”. De tre trin udgør den europæiske skala for gasmarke-det og skal anvendes af alle lande.

Early Warning 1 – et koldt forårHændelsen under EW1 skyldtes udsigten til en usædvanligt kold marts måned kombineret med en lav lagerfyldning.

En fremskrivning af lagertræk-ket viste høj risiko, for at de kom-mercielle lagerkunder ville løbe tør for gas i løbet af påsken.

I perioden under EW1 ændrede markedet forsyningsbilledet, såle-des at der blev bragt mere gas til Danmark fra Nordsøen og Tysk-land, hvilket resulterede i, at der kom tilstrækkelige mængder gas til Danmark til, at lagerudtrækket i få dage ligefrem blev vendt til

lagerinjektion i den ellers usæd-vanligt kolde marts måned.

Energinet.dk afblæste EW1 den 27. marts, da vejrudsigten viste, at varmere vejr var på vej sam-tidig med at markedsaktørerne havde øget lagerbeholdningerne, eller måske endnu vigtigere – havde demonstreret, at de rea-gerede på gasmanglen med at trække gas til Danmark i tide til at undgå yderligere eskalering af kriseniveauet. Den kommercielle lagerbeholdning var på det tids-punkt på 70 mio. m3.

I de følgende uger reducerede markedsaktørerne deres lagerbe-holdninger yderligere. Lagerbe-holdningerne var bl.a. til gavn for Tyskland, der i perioden op til EW2 modtog gas fra Danmark.

Early Warning 2 – tekniske problemer og forsyningssvigtLørdag den 27. april udsendte Mærsk en meddelelse om, at produktionen på Tyra Øst ville være nede i 6 dage. Årsagen var nedlukning af produktionen som følge af behov for akut vedlige-hold.

Søndag den 28. april udsendte DONG Storage en meddelelse om reduceret udtrækskapacitet i 4 dage. De to meddelelser plus den for årstiden lave lagerfyldning havde en sådan karakter, at Ener-ginet.dk vurderede, at der ikke var sikkerhed for stabile leveran-cer til markedet i begyndelsen af maj, og at det derfor var nødven-digt at øge kriseniveauet til Early Warning.

Mens Stenlille-lageret heldigvis havde afhjulpet problemerne den 1. maj, var Mærsk nødsaget til at forlænge reparationsperioden, og den 6. maj meddelte Mærsk, at der ikke kunne transporteres gas til Danmark i perioden frem til 8. maj. Årsagen var et teknisk problem, som berørte eksporten til Danmark.

10 døgn uden gasHeldigvis blev eksporten til Dan-mark genoptaget dagen før den 7. maj.

På det tidspunkt havde Dan-mark og Sverige været uden for-syning fra Nordsøen i 10 døgn, hvilket er den længste periode, det danske gassystem har måt-tet klare sig uden gas leveret fra Nybro.

Lagerkunderne havde på det tidspunkt ca. 8 mio. m3 gas på lager i en situation, hvor lagrene leverede halvdelen af de ca. 9 mio. m3 gas, der dagligt skulle til for at forsyne de danske og sven-ske forbrugere.

Lagerbeholdningen var under 1 % af det samlede lagervolumen i de danske lagre, inklusive de ca. 120 mio. m3 gas, Energinet.dk råder over til forsyning af de beskyttede forbrugere under en nødforsyningssituation.

Hvad var der sket, hvis markedet løb tør for gas?Hvis der var gået yderligere et par dage uden gasforsyning fra Nord-søen, havde markedsaktørerne brugt al deres lagergas.

G a s f o r s y n i n g

2 x Early Warning i gassystemet i foråret 2013

Usædvanligt kold marts og tekniske vanskeligheder i forsyningen medførte mangel på gas i Danmark.


Af Chr. M. Andersen,Energinet.dk

10



Dette havde betydet, at Ener-ginet.dk havde været nødsaget til at aktivere den gas, som er reserveret til forsyning af de beskyttede forbrugere under en nødforsyningssituation.

Denne gas kan kun aktiveres, ved at Energinet.dk eskalerer kriseniveauet til ”Emergency”. I Emergency afbrydes de ”ikke-beskyttede forbrugere” i gas-systemet. I Sverige sker det med få timers varsel, mens de ikke-beskyttede forbrugere i Danmark får en frist på tre dage.

Reglerne for nødforsyningHvis Energinet.dk har gas nok – kan Energinet.dk så ikke bare for-syne alle forbrugere i en kortere periode, fra markedet er løbet tør for gas, og til forsyningssituatio-nen er normaliseret?

Det korte svar er nej, og årsa-gen skal findes i forsyningssikker-hedskonceptet, der er tænkt som et solidarisk værktøj til at sikre en rimelig fordeling af gassen mel-lem medlemslandene under en

nødforsyningshændelse. Kon-ceptet skal sikre forsyningen til de private forbrugere, der således altid er beskyttede.

Derudover kan medlemssta-terne beskytte særlige sociale tje-nester (f.eks. hospitaler og skoler m.v.) og ”små og mellemstore virksomheder”.

De virksomheder, der ikke fal-der inden for disse kategorier, er de ”ikke-beskyttede forbrugere”, som medlemsstaterne ikke må forsyne under en nødforsynings-situation.

Sikrer flest mulige forbrugereI Danmark har vi valgt at benytte reglerne, så vi sikrer flest mulige forbrugere, men efter de første 3 dage af en nødforsyningssitua-tion er gasselskaberne nødt til at lukke for de ikke-beskyttede forbrugere.

Konklusionen er, at det alene er transportkunder og lagerkun-der, der kan sikre forsyningen af gas til de ”ikke-beskyttede for-brugere” ved at sikre sig tilstræk-

kelige mængder gas på lager til at håndtere situationer, som den vi oplevede her i foråret.

To usædvanlige situationerEr det en særligt usædvanlig si-tuation, vi var i, siden der opstod hele to EW-hændelser i foråret?

Marts var en usædvanligt kold måned – ifølge DMI den koldeste i 26 år. Til gængæld var hverken januar eller februar specielt kolde med en temperatur på 0,2 grader over gennemsnittet.

Produktionen fra Nordsøen er som bekendt for nedadgående, samtidig med at importkapaci-teten fra Tyskland er begrænset, indtil der er gennemført de nød-vendige infrastrukturudbygninger i det tyske system om et par år.

Dette, kombineret med en lav lagerfyldning i foråret og den kolde marts, var baggrunden for den situation, der ledte til EW1.

I EW2 var den udløsende faktor primært de tekniske van-skeligheder på Nordsøen, kom-

11

Den blå kurve viser den fysiske import fra Tyskland, som toppede under de to perioder med EW. I perioden op til sidste EW blev der eksporteret til Tyskland.

> > >

bineret med en situation, hvor markedet ikke havde reetableret tilstrækkeligt lagervolumen efter EW1, til at der var en overbevi-sende margin til at håndtere de tekniske hændelser, som udløste EW2.

Hvor balanceringen af søled-ningen tidligere har ligget på en enkelt aktør, ligger balanceansva-ret nu på alle de transportkunder, der leverer gas ind til transmissi-onsnettet via Nybro.

Det betyder, at opgaven med at sikre forsyningen til det danske og svenske marked under forsy-ningsvariationer fra Nordsøen er fordelt på alle de transport-kunder, som transporterer gas til Danmark via Nybro.

I den nuværende situation, hvor kapaciteten fra Tyskland er afbrydelig og begrænset, betyder det et øget behov for lagervolu-men i de to danske lagre.

Situationen i den kommende vinterDen kommende vinter er forsy-ningsbilledet fortsat præget af, at leverancerne fra Tyskland vil

være afbrydelige. Der vil blive mulighed for i nogle tilfælde at få større leverancer over grænse-punktet til Danmark end de nu-værende 200.000 m3/time, som p.t. er den maksimale kapacitet.

Fra efteråret forventer den tyske TSO Gasunie således i gun-stige tilfælde at kunne levere op til 310.000 m3/time til Danmark.

Som omtalt side 16-17 tager Energinet.dk fra 1. oktober en ny kompressorstation i brug, som bl.a. øger kapaciteten på dansk side mod Tyskland og samtidig understøtter kapaciteten på andre punkter i nettet.

Dette er tiltag, som understøt-ter forsyningssituationen, men en situation, som vi havde i for-året, kan alligevel alene forhin-dres ved, at gasmarkedets aktører får fyldt tilstrækkeligt med gas på lager i den kommende vinter til at dække deres kunders behov i en situation med løbende afbrud i forsyningen fra Nordsøen og fra Tyskland.


12 Gasteknik nr. 4 • 2013 12

Lagertræk og lagervolumen i foråret 2013. Det grønskraverede viser de mængder, Energinet.dk havde solgt til mar-kedet i måneden før, de blev leveret.

Early Warning ...

- forsyning i system Totalløsning til naturgas

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

International Gas Union Research Conference

17.-19. september 2014 i Tivoli Congress Center, København

G a s I n n o v a t i o n s I n s p i r i n g C l e a n E n e r g y

www.igrc2014.com

”Call for papers” offentliggøres 1. november 2013

Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på

IGRC2014 fokuserer på de nyeste gasteknologiske emner

• Nye energigasser og deres rolle fremover

• Samspil mellem gas og vedvarende energi

• Udnyttelse af gasinfrastrukturen

• Gas-to-power og Power-to-gas

• LNG-revolutionen

Energiaftalen fra den 22. marts 2012 om den danske energipoli-tik 2012-2020 indeholder mål om udbygning med biogas.

Dette skal bl.a. sikres ved en forbedring af de økonomiske vil-kår for biogasproduktion og ved at støtte anvendelsen af biogas uden for kraftvarmesektoren, herunder tilførsel af biogas til gasnettet.

Energiaftalen indeholder en ny støttemodel samt nye støt-teordninger for produktion og anvendelse af biogas, herunder en tilskudsmæssig ligestilling af biogas til kraftvarme og biogas til naturgasnettet samt en forhøjelse af anlægsstøtten til biogasanlæg fra 20 % til 30 %.

Loven er vedtaget og notifice-ret i EU, men er i skrivende stund endnu ikke godkendt. Fødevare-ministeriet meddelte i december 2012 anlægsstøtte til etablering og udvidelser af 19 biogasanlæg.

Energinet.dk har i samarbejde med distributionsselskaberne ud-viklet en markedsmodel, der gør det muligt at distribuere og sælge biogas via gasnettet. Selskaberne har i fællesskab udarbejdet et fælles regelsæt med de generelle rammebetingelser for tilførsel af biogas til gasnettet. Det nye regel-sæt trådte i kraft den 1. maj 2013, og biogasproducenter har således nu adgang til at sende opgraderet biogas ud i naturgasnettet.

Biogas i naturgasnettetI 2011 blev den første aftale om tilslutning af et biogasopgrade-

ringsanlæg indgået mellem op-graderingsejeren DONG Naturgas A/S og DONG Gas Distribution A/S. DONG Naturgas A/S har indgået en aftale med Fredericia Spildevand om levering af biogas, som opgraderes til naturgaskva-litet på DONG Naturgas A/S’ op-graderingsanlæg ved Fredericia, hvorefter bionaturgassen sendes ud i distributionsnettet.

Siden efteråret 2012 har adskil-lige biogasaktører henvendt sig til distributionsselskaberne med henblik på i første omgang at høre nærmere om mulighederne for tilslutning til naturgasnettet, og ikke mindst de økonomiske vilkår for tilslutningen, samt se-nere for at indgå konkrete tilslut-ningsaftaler. Flere anlæg udover landet er parate til at indgå aftaler og starte anlægsarbejdet, så snart EU-godkendelsen af til-skudsordningen falder på plads.

Aftaler med distributionsselskabI henhold til naturgasforsynings-lovens § 35 a. skal distributions- og transmissionsselskaber efter anmodning fra ejere af opgrade-ringsanlæg tilslutte opgraderings-anlægget til naturgasnettet.

Figur 1 viser en oversigt over de aftaler, biogasaktørerne skal indgå for at kunne tilføre opgra-deret biogas til naturgasnettet el-ler sælge bionaturgas i markedet.

Energinet.dk og distributions-selskaberne har et fælles regelsæt, Regler for Bionaturgas, som inde-holder de generelle rammebe-tingelser for tilførsel af biogas til

gasnettet.Hvis en ejer af et biogas-opgra-

deringsanlæg ønsker at tilslutte anlægget til gasnettet, skal der indgås en Tilslutningsaftale mel-lem opgraderingsanlægsejer (og eventuelt biogasproducent) og distributionsselskab.

Ud over de individuelle vilkår mellem parterne indeholder til-slutningsaftalen Regler for Biona-turgas og gælder for tilslutningen og den efterfølgende tilførsel af bionaturgas til gasnettet. Det kan f.eks. være vilkår om det konkrete tilslutningspunkt til naturgas-nettet, krav til kvalitet af den leverede bionaturgas, mængden af tilført bionaturgas, måling af tilførte mængder, betalingsbetin-gelser m.m.

DONG-tilbud til otte projekterDONG Gas Distribution har i 2013 drøftet tilslutningsmulighe-der og afgivet uforpligtende eller forpligtende pristilbud til forelø-big 8 biogasprojekter. Når DONG Gas Distribution får en henven-delse om tilslutning af et biogas-anlæg til gasnettet, drøfter vi det mest optimale tilslutningspunkt til distributions- eller transmis-sionsnettet med ejeren af opgra-deringsanlægget - og eventuelt transmissionsselskabet.

Tilslutningspunktet bliver fast-lagt ud fra en økonomisk vurde-ring af de samlede omkostninger for tilslutningen og de efterføl-gende driftsomkostninger.

Afgørelser om etablering af et opgraderingsanlæg til gasnettet,

B i o n a t u r g a s

Tilslutning af biogasanlæg til naturgasnettet

Gasselskaberne har i fællesskab udarbejdet et fælles regelsæt med generelle rammebetingelser for tilførsel af biogas til gasnettet.


Af Stig Hjorth Andersson, DONG Gas Distribution A/S

14



herunder om tilslutningspunkt og om fordeling af omkostninger, kan påklages til Energitilsynet.

Ejeren af opgraderingsanlægget skal ifølge naturgasforsynings-lovens § 35 a., stk. 4, afholde de ”direkte henførbare omkostnin-ger” forbundet med tilslutningen til tilslutningspunktet samt de efterfølgende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. De ”direkte henførbare omkostninger” omfatter distribu-tionsselskabets investeringer til eksempelvis opførelse af målesta-tion ved opgraderingsanlægget, anlæg af gasledning fra opgrade-ringsanlæg til tilslutningspunkt, analyseinstrumenter (f.eks. gaskromatografer) m.v.

Driftsomkostningerne omfatter de løbende årlige omkostninger, forbundet med drift og vedlige-hold af tilslutningsanlægget.

TilslutningsprocessenNår vi får en henvendelse om tilslutning af et biogasanlæg til gasnettet, sker den videre proces i en tæt dialog og koordinering med ejeren af opgraderingsanlægget.

DONG Gas Distribution sikrer, at opgraderingsejer får • entidsplanformodtagelseog

behandling af ansøgningen om tilslutning

• endetaljeretoversigtoverdesamlede omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved tilførs-len af den opgraderede biogas

• envejledendetidsplanfortilslutningen til gasnettet.Tilslutningsprocessen består

typisk af følgende delaktiviteter: • afklaringaftilslutningspunkt

og tilslutningsomkostninger• indgåelseaftilslutningsaftale• leveringaftilslutningsanlæg,

dvs. bestilling, levering og opstilling af målestation og eventuelle kompressorer og analyseinstrumenter

• projekteringoganlægafgas-ledning

• myndighedsbehandling• godkendelseogafleveringaf

anlæg.Tidshorisonten kan typisk

være 12-14 måneder. Den fakti-ske varighed vil dog være meget varierende fra anlæg til anlæg og afhænger f.eks. af gasledningens længde, behovet for installation af kompressorer til at regulere gastryk, leveringstid for tilslut-ningsanlæg m.m.

BionaturgassælgeraftaleBiogasproducenten eller opgrade-ringsejeren er ikke nødvendigvis det samme selskab, som videre-sælger bionaturgassen til kunder eller andre gasleverandører.

De selskaber, som står for salget af den opgraderede biogas, skal indgå en bionaturgassælgeraf-tale med distributionsselskabet.

Ud over denne aftale skal bionaturgassælgeren indgå en rammeaftale for bionaturgassæl-gere med Energinet.dk og være

registreret som bionaturgassælger i Energinet.dk’s aktørregister samt indgå en aftale om adgang til Energinet.dk online.

Foreløbige erfaringer Det er DONG Gas Distributions fornemmelse, at der blandt aktø-rerne er tilfredshed med, at der nu er udarbejdet et fælles regel-sæt og aftaleskabeloner, der gør reglerne mere gennemsigtige og overskuelige, specielt for aktører, der opererer på tværs af distribu-tionsområderne.

Omvendt hører vi, at det nye biogasregelsæt er meget kom-plekst og svært at forstå. Det bør være i distributionsselskabernes interesse hver især løbende at forsøge at formidle reglerne til aktørerne samt i de kommende revisioner af reglerne arbejde for en forenkling af reglerne i en tæt dialog med aktørerne.

En anden erfaring, vi har gjort, er at naturgassens markedsposi-tion kan få betydning for tilslut-ningen af biogasanlæg til natur-gasnettet, forstået på den måde at hvis afsætningen af naturgas falder, f.eks. som følge af kon-vertering af gaskunder til andre energiformer, vil dette kunne øge behovet for at injicere opgraderet bionaturgas i transmissionsnet-tet, hvilket vil forøge de samlede tilslutningsomkostninger.

15

Figuren viser en oversigt over de aftaler, biogasaktørerne skal indgå for at kunne tilføre opgraderet biogas til naturgasnettet eller sælge bionaturgas i markedet.

Med den største anlægsinveste-ring i det danske naturgasnet siden etableringen i 1980’erne har det statsejede Energinet.dk taget hul på en ny æra, der skal sikre den fortsatte forsyning med naturgas i Danmark og Sverige, når felterne i Nordsøen ikke længere leverer nok til at dække forbruget.

Ca. 1,5 milliarder kroner er der brugt på en ny, 90 kilometer lang gasledning fra krydsfeltet i Egtved til den tyske grænse og ikke mindst etableringen af en helt ny kompressorstation med fire eldrevne kompressorer, der kan både suge og blæse naturgas i alle retninger. Projektet er samfi-nansieret af EU og Det europæi-ske genopretningsprogram for energiområdet, med op til 50 % af projektet.

”Både tidsplanen og budgettet er overholdt, og projektet er nu så langt fremme, at vi siden juni har været i gang med prøvedrif-ten”, fortalte seniorprojektleder Stig Richard Hansen, da Gastek-nik var på besøg midt i august.

30. september har klima- og energiminister Martin Lidegaard lovet at forestå indvielsen.

Træning under prøvekørselSom noget relativt nyt i inter-national sammenhæng har leverandørerne indvilliget i, at prøvedriften gennemføres fra kontrolcentret af de medarbej-dere, der fremover skal betjene anlægget.

Dermed gennemføres de

forskellige tests under virkelig-hedstro forhold, samtidig med at medarbejderne i kontrolcentret fra dag et er fortrolige med, hvor-dan anlægget betjenes.

Prøvedriften er i øvrigt gen-nemført uden større problemer.

På den anden kompressor var der problemer med en måleskive, der var en smule skæv (35 my), og på den tredje blev de magnetiske lejer beskadiget i prøvebænken. Men alle fire fungerer nu fint.

350.000 m3 i timenKompressorerne giver mulig-hed for at hæve trykket fra 51 til 80 bar. Hver kompressor har en kapacitet på 350.000 Nm3 i timen. Den samlede kapacitet er 1.050.000 Nm3 i timen, svarende til at tre kompressorer kører sam-tidigt. Alle fire enheder kan køre selvstændigt.

Anlægget er leveret i total-entreprise af et joint venture, bestående af Per Aarsleff, Max Streicher og Johann Bunte.

Engineeringarbejdet er udført af Compact epc, et joint venture mellem ILF Beratende Ingenieure GmbH og Max Streicher.

Kompressorerne er bygget af MAN i Schweiz og leveret færdige til Egtved. At de er eldrevne, giver mulighed for at frekvensregulere hastigheden og dermed kapacitet og elforbrug helt ned til 30 % af den maksimale ydeevne.

De er forsynet med magnetiske lejer i et hermetisk lukket system, som sikrer et lavt energiforbrug.

Det er i øvrigt en væsentlig grund til, at det blev el- og ikke gasdrevne kompressorer, ligesom eldrift giver mulighed for hurti-gere start og stop, fortæller Stig Richard Hansen.


Gasforsyningen sikret for 1,5 mia. kroner

Energinet.dk er i gang med prøvedrift af den nye kompressorstation i Egtved, der indvies 30. september.


Af Jens Utoft, Gasteknik

16

Den nye kompressorstation har et antal normalscenarier, der giver mulig-hed for at suge og blæse i alle retninger.



En anden er, at gaskompres-sorer giver spildvarme, som ikke kan udnyttes i Egtved.

Køling med gassenKompressorerne køles med den naturgas, de komprimerer.

Køletårnene anvendes til at køle gassen efter komprimering, hvis temperaturen bliver for høj. Det vil være tilfældet, hvis noget af gassen recirkuleres i systemet, hvilket kan være nødvendigt ved lavt flow.

Elforbruget er op til 5.500 kW pr. enhed, og derfor har elselska-bet skullet etablere en ny trans-formerstation med en kapacitet på 25 MW. Det giver strøm nok til at køre med tre kompressorer for fuldt tryk. I særlige tilfælde kan også den fjerde kompressor

sættes i drift med strøm fra en anden transformator.

Hver kompressor er forbundet med tre gasrør ind og tre gasrør ud. Det betyder, at anlægget kan blæse gas i alle fire retninger og giver dermed stor fleksibilitet.

Normalt kan der suges fra vest, syd og nord. I særlige tilfælde er det også muligt at suge fra øst.

Styres via SCADA-systemStyringen af alle komponenter i anlægget, herunder ventiler og kompressorer, er samlet i et SCA-DA-system for at få det samlede overblik – inkl. brandalarmer.

I tilknytning hertil har Ener-ginet.dk udviklet et beslutnings-styringsværktøj (BSV) baseret på prognoser for forbruget.

Også sikkerhedsmæssige ud-fordringer er der taget højde for, bl.a. ved at hindre ekstern adgang til systemet.

Hvis strømmen skulle svigte, er der batteribackup og nøddiesel, dog ikke nok til forsyne kompres-sorerne. Selve de magnetiske lejer har eget separat batteribackup, så selvom alt andet skulle svigte, er kompressorerne beskyttet mod at blive smidt ned på nødlejerne, mens de roterer.

Hvis gastrykket er højt nok, fx når gassen kommer fra Nybro, kører gassen udenom kompresso-rerne (freeflow).

Alternativ placering droppetDet var med i overvejelserne at placere kompressorstationen ved Hellevad i Sønderjylland, om-trent midt på den 90 km lange, nye gasrørledning til Tyskland.

Af flere forskellige årsager blev det i stedet valgt at placere kom-pressorstationen i Egtved.

Med en placering i Hellevad ville der have været behov for en trykforstærkning på Fyn, og i Egtved var der faktisk allerede for 30 år siden gjort plads til en kompressorstation.

Normalt placeres kompres-sorstationer midt på en lang pipeline for at hæve trykket der. At placere en kompressor midt i et kryds med den fleksibilitet, der er indbygget med scenarierne, kendes i dag kun et enkelt sted på en ny kompressorsation et andet sted i Europa.

Rørledningen til Tyskland, hvor 6.000 stålrør blev til 1, er for længst på plads og er taget i drift.

Lige nu er den gamle rør-ledning taget ud af drift på en delstrækning ved Hellevad for opgradring af class location for at kunne udnytte omkringliggende arealer tættere på rørledningen til industri.

17

Projektleder Stig Richard Hansen foran et af de fire køletårne, som er knyttet til hver af kompressorerne.

Den markante servicebygning rummer en stor del af anlæg-

gets styringselektronik, herunder frekvensomformere, der gør det

muligt at hastighedsregulere kompressorerne.

Jordskråningerne på siden af bygningerne vil inden indvielsen

blive belagt med rullegræs.

Med 14 gasulykker i alt blev 2012 året med det hidtil laveste antal registrerede ulykker siden starten af halvfemserne; nemlig 1,4 ulyk-ker pr. 100.000 gasforbrugere.

Antallet af registrerede hæn-delser, styrelsen har fået kend-skab til via gasselskaber, medier, politi eller forbrugere, ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere år.

Antallet af gasulykker ser generelt set ud til at have nået et stabilt, lavt leje. Gennemsnittet de seneste seks år (2007 til 2012) ligger på ca. 18 ulykker om året.

Sammenligner vi med perio-den 2001-2006, skete der den-gang i gennemsnit ca. 28 ulykker om året.

Færre dødsfaldGennemsnittet for dødsfald har de seneste seks år været under 1 pr. år (0,7). Til sammenligning har der i perioden 2001-2006 i gennemsnit været 1,5 dødsfald pr. år.

Så også her går udviklingen i den rigtige retning på trods af årets tragiske dødsfald, hvor en ældre mand og hans hund om-kom af kulilteforgiftning.

Vi skal ellers helt tilbage til år 2000 for at finde et dødsfald inden for naturgasområdet.

Ca. 64 % af ulykkerne i 2012 skete i én- og tofamiliehuse, mens industrien tegnede sig for ca. 21 %.

Hotel- og restaurationsvirk-somheder udgjorde de resterende ca. 14 % af årets ulykker.

Generelt for ulykkesstatistikkenI lighed med tidligere år er følgende kriterier afgørende for, hvornår et registreret uheld med-tages som en ulykke:• Hændelser,somharmedført

personskade som følge af forgiftning, forbrænding eller eksplosion

• Hændelser,somharmedførtskade på bygninger eller omgi-velser efter brand eller eksplo-sion.Ved hændelser, som har med-

ført skade på gasinstallationer eller gasforbrugende udstyr, beror det på et skøn, om hændelsen registreres som en ulykke.

Biogas For syvende år i træk har der i 2012 ikke været anmeldt hændel-ser på biogasområdet.

LightergasDer har i 2012 ikke været an-meldt hændelser på lightergas-området.

BygasBygasområdet holder forsat sit lave niveau i antallet af ulykker

med kun én ulykke. Området ligger dermed langt

under middelværdien, der er på ca. 7 ulykker pr. år siden 1992. Antallet af bygasinstallationer udgjorde 173.322 (opgjort pr. 31.12.2012), og antallet af instal-lationssteder er støt faldende for syvende år i træk.

FlaskegasI 2012 har der været fire ulykker på flaskegasområdet. Også her ligger vi langt under middel-værdien, der er på ca. 9 ulykker pr. år siden 1992.

Ser vi over den seneste otte-årige periode, er der næsten lige så mange brande som eksplo-sioner på flaskegasområdet, og meget få forgiftningshændelser (23 brande, 25 eksplosioner og 2 forgiftningshændelser). Antallet af flaskegas installationer skønnes på baggrund af oplysninger fra leverandørerne at være 390.000 i 2012. Antallet af installationer er støt stigende.

Styrelsen har på flaskegasområ-det forsat gang i kampagnen om sikker brug af ukrudts brændere under temaet ”Fjern ukrudt uden ulykker”.

S i k k e r h e d

Rekordlavt antal gasulykker i 2012

Statistikken viser det laveste niveau siden starten af halvfemserne. De gode takter fra de seneste år fortsætter altså i arbejdet for at forhindre gasulykker.


Af Pernille Vestergaard, Sikkerhedsstyrelsen

18

Biogas Bygas Naturgas Flaskegas Lightergas I alt

Brand 0 1 2 1 0 4

Eksplosion 0 0 4 2 0 6

Forgiftning 0 0 3 1 0 4

I alt 0 1 9 4 0 14


S i k k e r h e d

19

Styrelsen har desuden gennem-ført en fælles nordisk mar keds-overvågnings indsats på transpor-table gasvarmeovne med 230 V tilslutning og er p.t. i gang med en ny fælles nordisk markedsover-vågningsindsats på absorptions-køleskabe 12 V (gas/el).

I løbet af 2013/14 iværksæt-ter Sikkerhedsstyrelsen et par

nye indsatser, der vil dreje sig om LPG-regulatorer og camping-udstyr, beregnet til brug med engangsdåser.

NaturgasNaturgasområdet er med sine 415.054 forbrugere (installations-steder opgjort pr. 31.12.2012) det største område.

På trods af det har der i 2012 kun været registreret 9 ulyk-ker. Det er et fald i forhold til 2011, hvor der var 15 ulykker. På naturgasområdet ligger vi i 2012 således lige under middelværdi-en, der er på ca. 11 ulykker pr. år siden 1992, og det er det laveste niveau pr. 100.000 gasforbrugere siden 2006. Antallet af installati-onssteder er dog generelt faldet de seneste fem år.

Fordelingen af ulykkerne inden for naturgasområdet i 2012 viser, at der er sket dobbelt så mange eksplosioner som brande samt enkelte forgiftningshændelser.

Set over den seneste otteårige periode er der dog lige så mange forgiftningshændelser som eksplosioner og halvt så mange brande (35 forgiftningshændelser, 35 eksplosioner og 15 brande).

Generelt fald i personskaderSer vi generelt på antallet af gas-ulykker med personskade til følge pr. 100.000 gasforbrugere, er det faldet de seneste par år.

Udviklingen siden 1992 viser, at 2012-niveauet på 2,5 ulykker er et af de laveste. I 2012 var der én ulykke med 3 personer, der blev kulilteforgiftede på flaskegas-området, men forsat flest per-sonskader på naturgasområdet; 6 ulykker, herunder 2 dødsfald, 5 kulilteforgiftede og 1 person, der blev forbrændt.

Den nye udvikling af Tyra Sydøst er den største investering i Dansk Undergrunds Consortium siden godkendelsen af Fase IV udvidel-sen af Halfdan i 2007.

Udvidelsen er et af de store projekter, som Maersk Oil præ-senterede på A.P. Møller - Mærsks første kapitalmarkedsdag i okto-ber sidste år.

”Det er investeringer som denne, der er nødvendig for at sikre dansk olie- og gasproduk-tion i fremtiden,” siger Mark Wallace, Managing Director for Maersk Oils danske forretning – operatøren i Dansk Undergrunds Consortium.

”Den danske del af Nordsøen indeholder stadig betydelige olie- og gasressourcer, men den reste-rende olie og gas bliver stadig

sværere at udvinde og kræver ef-fektiv udvikling, ny teknologi og fortsatte store investeringer. Tyra Sydøst-udvidelsen er et eksempel på vores indsats for at frigøre potentiale og maksimere ind-vindingen i den danske Nordsø. Investeringen er en vigtig del af næste kapitel i den danske olie-produktion,” siger Mark Wallace.

Første olie og gas ventes i 2015Selve platformen er lige nu ved at blive bygget, og installationen forventes at finde sted i slutnin-gen af 2014.

Produktionen, som bliver en blanding af olie og gas, forventes at begynde i 2015. Forventningen til produktionen er 20 millioner tønder olie og 170 milliarder standard kubikfod gas. Tilsam-men vil det sige en produktion på ca. 50 millioner tønder olieækvi-valenter, der forventes at toppe i 2017 på cirka 20.000 tønder olieækvivalenter om dagen.

Formålet med de nye brønde og de tilhørende faciliteter er at frigøre så meget olie og gas som muligt i Tyra Sydøst-reservoiret.

”Med de eksisterende facili-teter er det lige nu ikke muligt for os at dræne dele af området, da vi ikke har brønde nok. Vi har set på flere parametre for at sikre en løsning med størst mulig værdi, og de tre vigtigste var reservoirer, boringer og facilite-ter. Den valgte udviklingsmodel vil skabe mest værdi, når man tager de eksisterende faciliteter og ikke mindst sikkerheden med

i overvejelserne,” siger Jens Peter Riber, Decision Executive, Tyra Sydøst-projektet.

12 nye brøndeNår platformen er installeret i 2014, vil Maersk Oil bore op mod 12 brønde fra 2015-2017.

Hver af de horisontale brønde vil være omkring 6 km lange og strække sig i alle retninger for at nå mest muligt af reservoiret.

Platformen, der får et firbe-net fundament med plads til 16 brønde, kommer til at veje omkring 3.600 ton, inklusive en bro til den eksisterende nabo-platform, Tyra Sydøst. Broen alene kommer til at veje omkring 1.100 ton.

Platformen bygges af Bladt Industries – et dansk firma med hovedsæde i Nordjylland, der gav det mest konkurrencedygtige bud i et internationalt marked. Det vil tage ca. 150 mandeår at færdig-gøre platformen.

Klar til fremtiden ved at bygge størreEt team i Maersk Oils danske for-retning har igennem et år under-søgt de forskellige udviklingsmu-ligheder i den sydøstlige del af Tyra-gasfeltet.

Teamet overvejede at bygge en lille og billig STAR-platform (Slim Tripod Adapted to Rig) platform. STAR-platformen, der oprindeligt er opfundet af Maersk Oil, har kun ét ben som fundament med plads til 6 brønde. Men teamet endte med at gå efter en firbenet

G a s p r o d u k t i o n

Maersk Oil ser stadig et stort potentiale i den danske del af NordsøenEn ny ubemandet platform i den danske del af Nordsøen til 800 mio. dollars forventes at kunne tilføre 50 mio. tønder olieækvivalenter til den danske produktion over de næste 30 år.


Af Charlotte Holst Hansen,Maersk Oil

20

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Vejledning af eksperter• Lagerførende• Ring for tilbud nu!

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611


G a s p r o d u k t i o n

platform med plads til 16 brønde.”Ved at udvide platformen har

vi fået flere muligheder. De ekstra omkostninger til den større kapa-citet var forholdsvis små, og nu kan vi realisere mest muligt i om-rådet. Vi har også implementeret ny teknologi på samtlige brønde, der gør, at vi kan fjernstyre dem fra den bemandede Tyra Øst-platform, ligesom vi også har installeret en større kran, så vi er forberedt til fremtidige brønd-projekter,” siger Glenn Lynge, Projektleder for Tyra Sydøst.

Ekstra brønde til fremtidssikringKapacitetsmæssigt vil 12 af de 16 brøndpladser blive brugt til ”infill”-brønde i Tyra Sydøsts kalkreservoir.

De resterende fire pladser kan for eksempel bruges til efterforsk-ningsprospektet Nana Nordvest (lower cretaceous) - kun 2,5 km fra platformen. Alternativt vil de kunne bruges til yderligere brønde i Tyra Sydøst-flanken.

”Ved at udvide platformen er vi bedre klædt på til fremtiden. Der er så mange interessante muligheder i det område, så vi er næsten sikre på at kunne udnytte den ekstra kapacitet. Ved at være proaktive i vores investeringer får vi højere fleksibilitet og mere værdi i det lange løb,” siger Lex Rijkels, leder af Tyras øvre kalk, subsurface-team.

21

Tyra Øst-platformen er her vist med den planlagte udbygning med en ubemandet platform, som skal leveres af nord-jyske Bladt Industries. (Illustration: Maersk Oil)

DUOTEC A/S • Herstedøstervej 19 • GlostrupTlf: 43 45 91 88 • www.duotec.dk

Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorerDuotec tilbyDer instrumenter og service af høj kvalitet

Duotec har 30 års erfaring i branchen

DUC-partnerneDa A.P. Møller - Mærsk A/S i 1962 fik eneretsbevilling på efterforskning og udvinding af olie og gas i den danske un-dergrund etablerede rederiet sammen med flere olieselska-ber Dansk Undegrunds Con-sortium, DUC, til at varetage opgaven.

I 2012 indtrådte det stats-ejede Nordsøfonden som partner i DUC med en 20 %- andel. De øvrige partnere:

Shell: 36,8 %A.P. Møller: 31,2 %Chevron: 12,0 %A.P. Møller har yderligere

tre danske licenser udenfor DUC’s licensområder.

I 2009 købte Fyns Almennyttige Boligselskab, afdeling Syrenlun-den, et solvarmeanlæg af Weis-haupt til at supplere den eksiste-rende gaskedelinstallation.

Over en periode på 17 mdr. er anlægget blevet fulgt af DGC, som har udfærdiget en rapport om anlæggets effektivitet. Rap-porten er finansieret af gasselska-bernes Fagudvalg for Gasanven-delse og Installationer (FAU GI) i forbindelse med projektet ”To-talkoncept for gas i samspil med vedvarende energi”.

AnlæggetSyrenlunden består af 14 lejebo-liger, fordelt på 7 dobbelthuse og et fælleshus.

I sidstnævnte er der installeret

2 Weishaupt WTC 60 kondense-rende naturgaskedler i kaskade, som forsyner lejemålene med centralvarmevand via isolerede rør i jorden. Brugsvandsproduk-tion foregår i de enkelte lejemål i en brugsvandsbeholder med indbygget spiral. Altså i funktion et mini-fjernvarmeanlæg.

Dimensionering af anlæggetDa der ikke var plads til solvar-mebeholdere i de enkelte boliger, blev der valgt en central løsning i tilknytning til fælleshuset og den eksisterende gaskedelinstallation.

Solfangernes antal blev be-grænset af fælleshusets tagareal. Der blev plads til to rækker, hvor-af den forreste kom til at ligge på den lange led for ikke at skygge

for den bagerste række. Således blev der plads til 6 paneler forrest og 9 paneler bagerst. Samlet 34 m2, som lader på 2 stk. 500 liters bufferbeholdere.

Via en 3-vejsventil vil retur-vandet fra boligerne cirkulere gennem bufferbeholderne, når temperaturen i disse er høj nok, og hermed hæve returtemperatu-ren til kedlernes blandepotte.

Den effektivitetsforringelse, som denne løsning vil pådrage kedlerne, blev skønnet negliger-bar, hvilket DGC’s testresultater også efterviser. Hvert solfangerfelt har sin egen pumpe, som puls-moduleres for at opnå en fanger-temperatur på ca. 10-15 °C over buffertemperaturen.

DriftsbetingelserDet eksisterende varmeanlægs opbygning muliggør et for solvar-meanlægget ladebart temperatur-område fra 35 °C til 85 °C.

Dette bestemmes af returtem-peraturen fra anlægget og max temperatur for anlæggets mate-rialer. De 35 °C trækker ned på det samlede solbidrag. Havde det være muligt at lade direkte på koldt brugsvand (5-8 °C), som det fx gøres i et villaanlæg, ville udnyttelsen af solvarmeanlæg-get blive betragtelig bedre. Der er ikke indlagt sænkningsperioder, idet man/beboerne ikke har øn-sket en mulig komfortforringelse/lavere brugsvandstemperatur i dagtimerne. Således er gasked-lerne først helt koblet ud, når temperaturen fra buffer til blan-

V E - a n l æ g

Solfangere som supplement til gaskedlen

Gode erfaringer med anlæg i fynsk rækkehuskompleks, viser en rapport fra Dansk Gasteknisk Center.


Af Carsten Cederqvist,Max Weishaupt A/S

22

Figur 1. Anlægsopbygning


V E - a n l æ g

depotte når 60 °C, som er ønsket fremløbstemperatur/setpunkt.

Anlægsopbygningen med de-centrale varmtvandsbeholdere, rør-system, samt brugervaner, udgør stor bufferkapacitet og forholdsvis jævnt forbrug. Dette sikrer få stag-nations-/overkogsperioder.

Driftserfaring og resultaterSamspillet mellem solvarmean-lægget og kedlerne fungerer rigtig fint. Returtemperaturer er lave, både til solvarmebeholderne og til blandepotten, når kedlerne er i drift.

Det er dog vigtigt, at setpunk-tet for kedlernes fremløbstem-peratur i sommerperioden ikke sættes for højt. Ved de fastsatte 60 °C for fremløbstemperaturen ved sommerdrift er perioder med temperaturer frem til blandepot-ten over 55 °C (dugpunktstempe-raturen) korte.

På figur 2 ses tydeligt, at gas-forbruget begynder at falde i takt med, at solen om morgenen får

fat. Kort før middag stopper gas-forbruget helt og forbliver stop-pet til efter midnat.

Energibesparelse på 14 %Den totale solvarmeproduktion ligger på 17.900 kWh over de 14 målte måneder. For et normalår vurderes anlægget at levere et sol-varmebidrag fra buffertankene på 380 kWh pr. m2 solfanger. Hertil kommer et elforbrug på 42 kWh pr. m2.

Elforbruget kan dog nedbringes betragteligt med nye A-mærkede solarpumper, som ikke var til rå-dighed på tidspunktet for anlæg-gets installation.

Sammenholdes det oplyste typiske før-gasforbrug med det målte forbrug (omregnet til nor-malåret), er der opnået en be-sparelse på ca. 14 % eller 18.700 kr. pr. år. Med en anlægspris på 246.000 kr. bliver tilbagebeta-lingstiden da 13-14 år.

DGC’s rapport konkluderer, at det samlede systems virkningsgrad

for måleperioden er 108 %. Det svarer til energiklasse A (meget tæt påA+)idetkommendeecode-signsystem. Tillades en marginal sænkningsperiode i dagtimerne vil anlægget med al sandsynlighed blivebragtenklasseoptilA+.Forkedlerne alene ligger den samlede virkningsgrad på 96 % (B).

KonklusionEksemplet fra Syrenlunden viser, at der kan være god fornuft i at supplere et naturgasfyret varme-anlæg med solvarme.

Det er der i højere grad, hvis det er muligt at lade direkte på det kolde brugsvand, hvilket desværre ikke var muligt i Syren-lunden.

Ved nybyggeri og større reno-veringer vil det derfor være opti-malt, om man tænker solvarme ind i projektet fra begyndelsen. Udnyttelsen af et solvarmeanlæg stiger betragteligt, når det er mu-ligt at lade direkte på det kolde brugsvand.

Ligeledes kan tabet til evt. brugsvandscirkulation med fordel dækkes. Sidstnævnte er ofte langt større end man umid-delbart forventer og overstiger i mange tilfælde energiforbruget til opvarmning af brugsvandet.

Med stigende energipriser og øget anlægseffektivitet ved kor-rekt dimensionerede solvarme-anlæg og effektive komponenter, vil økonomien i solvarmeanlæg være attraktiv og vil tillige føre til et bedre energimærke for det samlede anlæg.

23

Figur 3. Fælleshus med solfangere

Figur 2. Temperaturforløb og gasforbrug for den 27/7-2011

Det tyske naturgasselskab E.ON og det russiske naturgasselskab Gazprom arrangerer for syvende gang et ”NGV (Natural Gas Ve-hicle) Rally”, hvor en karavane af gaskøretøjer kører rundt i Europa for at sætte fokus på fordelene ved naturgas til transport.

Denne gang går ruten rundt om Østersøen, og for første gang nogensinde kommer karavanen til Danmark, hvor HMN Naturgas er vært onsdag den 9. oktober.

Temamøde om gas til transportI HMN Naturgas benytter vi lejligheden til samme dag at afholde et temamøde om gas i transportsektoren i Danmark.

Nøglepersoner fra gasbranchen og fra offentlige myndigheder vil

give en opdateret status for gas i transportsektoren i Danmark, bl.a. set i lyset af regeringens nye klimaplan. Deltagerne vil også få mulighed for at besigtige de naturgaskøretøjer, der deltager i ”Blue Corridor NGV Rally”.

Temamødet i HMN Naturgas onsdag den 9. oktober fra kl. 10 til kl. 12 henvender sig primært til beslutningstagere inden for transportløsninger, herunder kommuner, trafikselskaber og virksomheder. Det endelige pro-gram kan ses på www.naturgas.dk fra mandag den 23. september.

Tilmelding til temamødet og efterfølgende frokost er også mu-lig på www.naturgas.dk fra den 23. september.

3.900 km og 17 byerRallyet består af 20 forskellige gaskøretøjer, både personbiler, busser og lastbiler. Det begynder den 3. oktober i Skt. Petersborg i Rusland og slutter i Narva i Est-land den 19. oktober.

Undervejs besøger karavanen ni lande, gør stop i 17 byer og til-bagelægger 3.900 km i alt. Turen byder også på en sejltur fra Turku i Finland til Stockholm i Sverige ombord på en naturgasfærge.

Karavanen kommer til Køben-havn fra Göteborg og kører vi-dere til Hamborg. Det er syvende gang, at rallyet løber af stablen.

G a s t i l t r a n s p o r t

Karavane af gasbiler til Danmark

HMN Naturgas er vært for besøget af E.ON’s og Gazproms ”Blue Corridor NGV Rally” i København 9. oktober og et temamøde om gas til transport.


Af Stine Windfeld, HMN Naturgas I/S

24

Kortet viser ruten for dette års Blue Corridor NGV Rally.

Blue Corridor projektetThe Blue Corridor Project blev lanceret i år 2000. Formålet var at etablere transportkor-ridorer for tunge køretøjer på naturgas (CNG), og projektet indgår i FN’s Økonomiske Kommission for Europa (UNECE). Da Blue Corridor NGV Rally blev gennemført for første gang i 2008, fandtes der globalt 9,5 mio. naturgaskøre-tøjer. I dag er der mere end 17 mio. naturgaskøretøjer, hvor-af 1,5 mio. findes i Europa. Information om Blue Corridor Rally 2013 opdateres løbende på www.bluecorridor.org.


P r o f i l e r i n g

25

I løbet af de fire dage – fra torsdag den 13. til søndag den 16. juni – som Folkemødet strakte sig over, var HMN Naturgas vært for en stribe debatter og events i ”Plads til gas”-teltet, hvor folk fra den politiske verden og energisekto-ren samt festivaldeltagere deltog.

”En begivenhed som Folke-mødet på Bornholm er en oplagt mulighed for at komme i dialog med både befolkningen, politi-kere og folk fra energibranchen.

Derfor valgte vi i år at deltage, og vi fik vist gassen som en del af det politiske og organisatoriske billede i dagens Danmark. Som en energiform, der kan være sig selv bekendt, som tager ansvar og indbyder til debat. Der er behov for, at vi som Danmarks største naturgasselskab også deltager i debatten om gassens rolle og be-tydning for samfundet. Vi glæder os over, at der kom så mange og lyttede med og deltog i debatter-ne,” siger adm. direktør for HMN Gassalg, Ole Albæk Pedersen.

Gassen en relevant spillerEt andet formål med HMN Gas-salgs deltagelse var at få punkte-ret nogle af de myter, der hersker om gas:

”Vi brugte lejligheden til bl.a. at forklare, at gas er grønnere og billigere, end mange hævder. Fx medfører brug af naturgas til opvarmning af en typisk villa ca. 130 % mindre CO2, end hvis den selvsamme villa er tilsluttet et kraftvarmeanlæg, der anvender træflis som brændsel. Et andet

eksempel handler om, at fjern-varme skulle være billigere end naturgas. Men sagen er, at 70 % af alle danske fjernvarmeværker leverer varme, der enten koster det samme eller er dyrere, sam-menlignet med naturgas,” fastslår Ole Albæk Pedersen.

Debatter om grøn gas HMN Naturgas havde arrangeret i alt tre debatter om, hvordan gas-systemet bidrager til en omstil-ling af samfundet i en grønnere retning.

Klima- og energiminister Mar-tin Lidegaard (R), viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt og direktionssekretær Kristian Eriknauer fra Arla Foods deltog i en debat om brugen af CO2-neutral biogas. Og bl.a. transportminister Henrik Dam

Kristensen (S), Venstres transport-ordfører Kristian Pihl Lorentzen samt adm. direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas deltog i en de-bat om gas som miljøvenligt – og billigt – brændstof til personbiler, busser og lastbiler.

”Transportministeren tog især godt imod vores tilkendegivelse om, at vi i HMN Naturgas gerne vil hjælpe med at etablere gas-tankstationer, hvis regeringen vil støtte op om anvendelsen af gas til transport.

Vi har netop lavet en aftale om knap 30 gasdrevne lastbiler med det kommunalt ejede renovati-onsselskab ESØ 90. På Folkemø-det kunne vi også offentliggøre, at vi som de første sender biogas, produceret på gylle, ud i natur-gasnettet,” siger Susanne Juhl fra HMN Naturgas.

Gassen til debat på Folkemødet

Under overskriften ”Gas er grøn” deltog HMN Natur-gas og HMN Gassalg i år for første gang i Folkemødet på Bornholm.

Af Jacob Lybek, HMN Naturgas I/S

For et år siden vandt Ammongas i Glostrup opgaven med at fuld-føre omdannelsen af det kom-munaleorganiskeaffald(+nogetgylle) i den norske by Fredrikstad sydøst for Oslo til en ren og tør bionaturgas ved 7 bar.

Ved valget lagde Frevar vægt på, at Ammongas med den ud-viklede aminproces kan lave en skarpere separation end nogen anden proces, så udslippet til atmosfæren af metan kan hol-des under 0,1 % ved brug af en trykløs proces, og uden brug af incinerering.

Tillige lagde Frevar vægt på, at elforbruget er under halvdelen af andre processers, hvad der bl.a. hidrører fra, at der separeres inden komprimeringen. Dermed spares komprimering af CO2.

Langt under mindstekravFrevar specificerede, at den færdige gas skulle leve op til svensk standard. Som en del af leverancen har Ammongas derfor

inkluderet et komplet setup af måleudstyr til måling af metan, CO2, svovlbrinte, ilt og dugpunkt m.v. i den rigtige kvalitet.

Helt aktuelt afslører disse fine nykalibrerede målere, at det leve-rede anlæg har så stor rensekraft, at det ikke alene lever op til den svenske standard med maks. 2 % CO2, men kan fremstille en gas med mindre end 0,1 % CO2.

Varme til processen hentes i øvrigt som en lille delstrøm af lavtryksdampen, der fremkom-mer ved forbrændingen af den ikke forgasningsbare del af hus-holdningsaffaldet.

Fremsynet og krævende kundeMed dette anlæg har Frevar ce-menteret sin rolle som fremsynet miljøvenligt forsyningsselskab.

Faktisk har Frevar allerede i en del år været i besiddelse af Norges (vist nok) første opgraderingsan-læg (af PSA-typen), og dermed også i besiddelse af en solid viden og erfaring på opgraderingsområ-

det. Derfor kan Ammongas ikke skjule en smule stolthed over, at netop Frevars valg faldt på det danske firma.

Som det fremgår af billedet, er anlægget, der kan behandle 600 m3/h, indbygget i et par containere med kolonnerne i det fri, således at hele anlægget kan indpasses i en krog mellem nogle bio-reaktorer.

I forlængelse af vores leverance sørger en ekstra container, inde-holdende en højtrykskompressor for, at gassen kan anvendes på bl.a. kommunens egne biler.

Udenfor billedet står i øvrigt 3 skrubbere, ligeledes leveret af Ammongas. De renser ventila-tionsluften fra biogasanlæggets modtagehal og er en del af et samlet ventilationssystem, leveret af det danske firma Euro-Vent.

Potentiale i organisk affaldI Danmark har vi en lang tra-dition for at omdanne slam fra renseanlæg til biogas.

Men udvidelsen til også at lade anlægget omdanne al kommu-nens organiske affald til biogas må siges at være i sin spæde vor-den i Danmark.

Meget tyder imidlertid på, at danske kommuner i de kommen-de år skal til at lære, at en lang række bioaffaldsstoffer, som man i dag komposterer, brænder eller blot lader ligge og rådne på jor-den, i virkeligheden er værdifulde ressourcer som råvare til den vel nok mest generelt anvendelige, miljøvenlige og dermed ”ædleste” energiform – bionaturgas.


Dansk biogasopgradering til Norge

15. august blev den første biogas opgraderet, komprimeret, tørret og målt hos forsyningsselskabet Frevar i Fredrikstad kommune sydøst for Oslo.


Af Anker J. Jacobsen, Ammongas A/S

26


B i o g a s / G a s h i s t o r i e

27

For 25 år siden Pluk fra Gasteknik nr. 4-1988 17. VerdensgaskonferenceI begyndelsen af juni 1988 afholdt Den internationale Gas Union sin 17. verdensgaskonference i Washington D.C., USA med over 4.200 delegerede fra i alt 56 lande. Det blev en ople-velse af de store, der gav deltagerne et indtryk, de aldrig glemmer.Konferencen løb over 4 dage og blev åbnet af en række prominente personer, hvoraf den mest kendte var præsident Ronald Reagan, der holdt et indlæg på 22 minutter. Reagans indlæg blev sendt i uddrag og kom-menteret på næsten alle de ameri-kanske tv-stationer. Det var en stor oplevelse for de danske deltagere at stå over for en af verdens mest indfly-delsesrige personer.

Ros til dansk gasudstilling Den danske udstilling på verdensgas-konferencen i Washington, ”Royal Danish Gasology” blev berømmet fra alle sider. Selve titlen var jo et scoop, og det var også den glimrende beliggenhed umiddelbart inden for indgangen. Opbygningen var, som i München for tre år siden, let og elegant, og meget åben.Dansk Gas Brancheforenings for-mand, direktør Erik Hyldahl siger:”Jeg finder det overordentlig glæde-ligt, at de offentlige selskaber og den private industri i fællesskab kunne lave dette glimrende arrangement. Alt var præget af samarbejde og hjælpsomhed og helt fri for de små-gnaverier, der kan præge den hjem-lige andegård.”

Kursus i kvalitetsstyringI 1986 besluttede en kreds af natur-gasselskaber at udvikle og gennem-føre et kursus i kvalitetsstyring for gasselskabernes personale. Kurset har nu været afholdt to gange og begge gange været en succes. Det er derfor besluttet at tilbyde kurset til en bre-dere kreds indenfor gasbranchen.Kurset giver (over 4 dage) et indblik i de generelle kvalitetsstyringsprincip-per, samt hvorledes kvalitetsstyring kan anvendes i praksis.

Skive Kommune og HMN Natur-gas I/S har et ønske om at etab-lere et GreenLab, hvor grønne teknologier kan testes i fuldskala, og hvor fremtidens energisyste-mer kan udfoldes.

Det var baggrunden for et såkaldt visionsseminar, som blev holdt i Skive 27. august med deltagelse af ca. 35 interesserede, herunder mulige partnere.

Ambitionen er at opbygge et center, som skal danne ram-men om udvikling, udveksling af knowhow, test af nye tekno-logier, som samtænker vind, el, gas og geotermi i et integreret system.

Centeret skal have som mål at være førende i Europa på disse områder og skal generere er-hvervsudvikling og viden til såvel virksomheder som forskningsmil-jøer lokalt, nationalt og interna-tionalt.

Skive Kommune er alle-

rede frontrunner på grøn gas til transport og har sammen med HMN Naturgas etableret en gasfyldestation i 2013.

Samtidig er der spændende initiativer på vej i Skive indenfor forgasningsgas på Skive Fjern-varme, ligesom det kommunale Skive Geotermi A/S har planer om at investere 400 mio kr. i geo-termi i Skive Kommune.

Skive Kommune, HMN Hatur-gas I/S, Aarhus Univiersitet/HIH, Green Hydrogen, Planenergi og Skiveegnens Erhvervs- og Turist-center har på denne baggrund nedsat en taskforce, som skal udvikle grundlaget for GreenLab Skive og havde derfor inviteret til et visionsseminar for at få input til det videre arbejde.

Visionsseminaret skal ses som et led i en proces, hvor der i løbet af efteråret 2013 skal udvikles et beslutningsgrundlag for etable-ring af GreenLab Skive.

Planer om GreenLab ved Skive

Xergi udbygger biogasanlæg i VeggerDanske Xergi skal forestå en firdobling af kapaciteten på Veg-ger Varmeværks biogasanlæg i Nordjylland.

Dermed får Xergi sit første større biogasprojekt i Danmark, siden politikerne i 2012 beslut-tede at øge støtten til biogas.

”Vi håber, at realiseringen af projektet i Vegger kan være med til at styrke fremdriften for en række andre danske biogaspro-jekter, som vi arbejder med for tiden,”siger Xergis adm. direktør Jørgen Ballermann.

Mens det danske marked har været afdæmpet, har Xergi leveret en række biogasanlæg i Storbritannien, Frankrig, Sverige og USA. Det har givet mulighed for at fortsætte udviklingen af virksomhedens teknologi, hvilket også kommer til at præge biogas-anlægget i Vegger.

Leverancen kommer nemlig til at omfatte en banebrydende teknologi med navnet X-chop-per, der gør det muligt at få

betydelige mængder gas ud af dybstrøelse, som er en blanding af husdyrgødning og halm.

X-chopperen nedbryder dyb-strøelsen i smådele. Det gør, at dybstrøelsen bedre kan blandes med den øvrige biomasse i bio-gasanlægget, og at bakterierne i anlægget lettere kan fortære den. Dermed kan det høje gaspoten-tiale i dybstrøelsen udnyttes.

Udvidelsen af det 27 år gamle og nedslidte biogasanlæg i Vegger er en vigtig forudsætning for biogasanlæggets økonomi og en forudsætning for en aftale om le-vering af biogas til det nærliggen-de Arla Foods mejeri i Bislev. Som hidtil vil en del af gassen desuden blive udnyttet på Vegger Var-meværk, der leverer fjernvarme i Vegger og sælger el via elnettet.

Afsætningen til Arla Foods, der også skal levere affald til anlægget, giver mulighed for at udnytte anlæggets kapacitet hele året og dermed få en optimal produktion.

Beskedent resultat for Maersk OilMaersk Oil fik i 2. kvartal 2013 et resul-tat efter skat på 249 mio. dollar, ca. 1,4 mia. kr., oplyser selskabet. Tilsvarende lød resultatet i 2. kvartal sidste år på 468 mio. dollar, ca. 2,6 mia. kr.Det dårligere resultat skyldes faldende produktion, lavere priser og øgede ud-gifter til efterforskning. For resten af året venter selskabet en stigende produktion.

DONG Energy øgede indtjeningenDONG Energy øgede i 1. halvår sin ind-tjening (EBITDA) med 18 % i forhold til første halvår af 2012 og er derfor ifølge koncernchef Henrik Poulsen på rette vej. Fremgangen er primært drevet af indtje-ning fra de nye offshore vindparker.Alligevel faldt resultatet efter skat med 0,3 mia. til 0,4 mia. kr. som følge af tab ved salg og nedskrivninger. Derfor varsler DONG nedlæggelse af yderligere 350-400 stillinger.

Faldende overskud i Naturgas Fyn Naturgas Fyn-koncernen kunne for 1. halvår af 2013 notere sig et positivt resultat på 21 mio. kr. efter skat. Det var 30 mio. mindre end i 1. halvår 2012. Resultatet skal ses i lyset af en reduktion af distributionstariffen (ca. 25 % over to år), markant øget konkurrence på mar-kedet for salg af naturgas samt fortsatte investeringer i udvikling og produktion af grønne gasser til naturgasnettet og i markedet for gas til transport.Nettoomsætningen lød på 990 mio. kr., en fremgang på 158 mio. kr.

E.ON optrapper inden for biogasEnergikoncernen E.ON har store ambi-tioner på det danske marked inden for biogas. I juni indgik E.ON aftale om et strategisk partnerskab med Grøngas A/S om at investere i et biogasanlæg i Hjør-ring og et nyt stort biogasanlæg i Vrå.Byggeriet i Vrå påbegyndes, når energi-forliget er endelig godkendt i EU, og det er planen, at anlægget årligt skal levere ni millioner kubikmeter metangas.Tillige har E.ON sammen med Bigadan og lokale landmænd overtaget aktivite-terne i det tidligere Morsø Biogas, der i sommer måtte lukke med en negativ egenkapital på 23,5 mio. kr. efter fire års underskud på tilsammen 31,3 mio. kr. Det nye selskab, Limfjordens Bioenergi, vil også satse på opgraderet biogas.

Hurtigere dimensionering af stålrør Ved dimensionering af stålrør skal det altid vurderes, hvilke kræfter der skal medregnes, f.eks. termisk ekspansion, sætninger, indre tryk samt jord- og trafik-last.

I langt de fleste tilfælde vil indre tryk samt jord- og trafiklast være tilstrækkelig, og til det brug er Spranglers formel et anerkendt værktøj. Således angiver Bane-danmarks Banenorm BN1-13-2 Spranglers formel som en accep-tabel metode til design af rørled-ninger, der krydser jernbaner.

Grundlaget for Spranglers

formel findes i GPTC ANSI Z380.1, hvor der også er tabeller for de værdier, der skal anvendes i formlen. Beregningsarbejdet tager tid, og derfor har HMN Naturgas udarbejdet et værktøj i excel, som er hurtigt at anvende og desuden giver et overblik over, hvilken betydning ændringer af de forskellige parametre giver for resultatet.

Excel-programmet stilles frit til rådighed for gasbranchen og kan rekvireres ved at sende en mail til [email protected].

Leif Bro Jensen, HMN Naturgas

Biogasanlæg til fjernvarmen på FynFjernvarme Fyn har i samarbejde med landmændene i foreningen Faaborg-Midtfyn A.m.b.a udbudt opførelsen af to nye biogasanlæg, skriver bladet Licitationen.

Det ene anlæg skal ligge mel-lem Heden og Allested på Midt-fyn, mens det andet skal placeres i Bogense på Nordfyn.

Biogasanlægget på Midtfyn kommer til at fylde otte hektar og vil være op til 28 meter højt. Det skal behandle ca. 350.000

ton biomasse om året - hoved-sagelig gylle, men også energi-afgrøder samt restprodukter fra landbruget, industrien og hus-holdninger.

Biogasanlægget på Nordfyn skal have kapacitet til at behand-le 320.000 ton biomasse årligt.

Landmændene og Fjernvarme Fyn har fået tilsagn om EU-støtte gennem NaturErhvervsstyrelsen, og for at få det tilskud er dead-line for opførelsen august 2015.

B r a n c h e n y t


Opgradering til tre biogasanlægBionaturgas Danmarks planer om at påbegynde foreløbigt tre bio-gasanlæg i hhv. Brande, Holsted og Ørbæk i løbet af 2013 er kom-met et skridt nærmere med ind-gåelsen af en toårig rammeaftale om køb af opgraderingsanlæg fra det svenske Malmberg Water.

Opgraderingsanlæggene gør det muligt at injicere bionatur-gas på det etablerede naturgas-net. Malmberg Water skal le-vere opgraderingsanlæg af typen vandskrubbe-anlæg, der sikrer en effektiv udnyttelse af den rå biogas og giver et højt udbytte af metan (bionaturgas).

Opgraderingsanlægget skal foreløbigt anvendes som del af de tre anlæg Bionaturgas Holsted, Bionaturgas Månsson (Brande) og Bionaturgas Ørbæk.

Den samlede produktion af bionaturgas fra de tre anlæg for-ventes at ligge i størrelsesordnen 18 mio. m3 gas. Det svarer til, at ca. 11.000 husstande kan opvar-mes med CO2-neutral grøn gas.

Bionaturgas Danmark A/S er et helejet datterselskab i Naturgas Fyn-koncernen. Gassen vil derfor blive solgt og distribueret via Na-turgas Fyn-koncernen fra 2014.

HMN køber gas af NordsøfondenHMN Gashandel A/S har indgået aftale med Nordsøfonden om køb af ca. 300 mio. kubikmeter naturgas fra den danske del af Nordsøen. Fonden varetager statens 20 % andel af DUC.Aftalen løber i perioden 1. oktober 2013 til 1. oktober 2014, og aftalen har en værdi af ca. 750 mio. kroner.

Birnbaum til Dansk FjernvarmeDansk Fjernvarme har pr. 1. september ansat den tidligere forsyningsdirektør i HOFOR Astrid Birnbaum som afdelingsle-der i afdelingen for Faglig Rådgivning og Medlemsservice.Astrid Birnbaum har siden 1983 og indtil i år været ansat i HOFOR, det tidligere Kø-benhavns Energi. Først som projektingeniør og projektleder, siden som afdelingschef og fjernvarmechef, inden hun blev forsy-ningsdirektør med ansvar for landets største fjernvarmeforsyning. Astrid Birnbaum er medlem af Dansk Gas Forenings bestyrelse.

Kvinde i front for biogassenSønderjysk Biogas a.m.b.a. har ansat Marina Berndt som projektleder for opførelsen et nyt biogasanlæg i Hjartbro ved Bevtoft. Marina Berndt har i snart 10 år været mil-jørådgiver ved Sønderjysk Landboforening. Myndighedsbehandlingen af det nye bio-gasanlæg er i gang, og med en byggestart i foråret 2014 vil biogasanlægget kunne køre året efter. Sønderjysk Biogas er dannet af ca. 90 leverandører. Marina Berndt er med i en landsdækkende gruppe af biogasspecialister.

Ny salgschef hos Milton MegathermLars Ljunggren er pr. 1. maj tiltrådt som salgschef i Milton Megatherm A/S. Lars kommer fra en stilling som salgschef i Region Øst hos Lemvigh Müller A/S og har tidligere været ansat hos bl.a. Sanistål og Brdr. Dahl.

Norsk direktør til Rambøll Olie & GasOlie & Gas spiller en væsentlig rolle i rea-liseringen af Rambøll Gruppens strategiske ambitioner, og for at styrke organisationen yderligere er norske Trond Bynes (55) nu ansat som Executive Director. Sammen med adm. direktør John Sørensen kommer han til at udgøre ledelsen for de ca. 1.000 med-arbejdere i organisationen. Trond kommer til Rambøll fra Wärtsila Oil & Gas Systems, hvor han var Business Unit Director.

Ny bestyrelsespost til EldrupDen tidligere DONG-direktør Anders Eldrup indtræder som næstformand i bestyrelsen for Concito, Danmarks grønne tænketank.Han afløser Rasmus Kjeldahl.

DGC fejrer innovativ faglig leder1. september var det 25 år siden, Niels Bjarne Rasmussen blev an-sat hos Dansk Gasteknisk Center.

Niels Bjarne er leder af DGC’s forretningsområde for Brint, Bio-gas og VE-teknologi, og han har i de sidste år været drivkraften bag gasselskabernes særlige indsats vedr. VE-baseret forgasningsgas, som på længere sigt kan sikre en grøn gasforsyning i Danmark.

Gennem alle 25 år har Niels Bjarne været gasbranchens CFD-specialist (Computational Fluid Dynamics), og han har stået for de fleste af DGC’s større model-beregningsopgaver, som omfat-ter så forskelligartede problemer som fx: Termiske påvirkninger i kraftværkskedler; koncentrations-profiler ved gaslækager; NOx- eksponering fra gaskomfurer i private hjem og design af special-brændere.

Niels Bjarne er kendt som både

idegenerator og problemknuser i DGC. Bl.a. som op-finder af RECCAT-systemet (et anlæg, der på energirigtig vis bortskaffer UHC -emissioner fra

gasmotorer), hvortil Niels Bjarne fik F&U-midler til pilottest i 2004 og herefter innovationsmidler til at patentere og realisere anlægget i fuldskala ved fieldtest i 2006.

Niels Bjarne er uddannet ci-vilingeniør fra DTU, hvorfra han også har en ph.d.-grad i fluidme-kanik og forbrænding. Han har forsat god kontakt til DTU, hvor han jævnligt er ekstern censor for ingeniør- og ph.d-afgangspro-jekter.

Jubilæet fejres ved en recep-tion hos DGC torsdag den 5. september kl. 14.30, hvortil alle er velkomne. JKJ

Grøn gas fra gylle i naturgasnettetOm ca. fire måneder vil HMN Naturgas for første gang sende CO2-neutral biogas fra gylle rundt i det danske naturgasnet i Østjylland og i Nordjylland.

Det står klart, efter at HMN-koncernen har indgået aftaler med de to biogasproducenter OL Bioenergy og LBT Agro.

Aftalerne betyder, at der hvert år bliver sendt tilsammen 16 mio. m3 biogas ud til parcelhuse, landbrug og produktionsvirk-somheder, primært i Randers og Favrskov samt i Hjørring, Hirts-hals og Sindal, hvor biogassen skal bruges til opvarmning og elproduktion.

De 16 mio. m3 svarer til den mængde, der bruges til at opvar-me 10.500 parcelhuse om året.

Da biogassen er CO2-neutral og primært stammer fra gylle, med-fører det totalt set en besparelse på 60.000 tons CO2 om året.

HMN-koncernen vurderer, at lignende aftaler snart kan blive til virkelighed andre steder i landet.

”I Danmark har vi den fordel, at vi råder over et vidtforgrenet naturgasnet, som også kan bru-ges til grønne gasser såsom bio-gas. Allerede om tre til fem år er det meningen, at der skal sendes biogas rundt både på Sjælland, Fyn og i Jylland via naturgasnet-tet. Den samlede CO2-udledning bliver reduceret markant, og samtidig bliver lugtgenerne fra mange landbrug mindre”, siger HMN-koncernens administreren-de direktør, Susanne Juhl.

Der findes allerede et opgra-deringsanlæg i Fredericia, som sender biogas ud i nettet. Men de to nye anlæg i Østjylland og Nordjylland er dog mange gange større – den samlede mængde af biogas på naturgasnettet bliver ca. 17 gange så stor. Opgrade-ringsanlæggene fjerner indholdet af CO2 i biogassen, så den kan bruges i naturgasnettet.

Med de to nye projekter er det samtidig første gang, at naturgas-nettet bruges til at sende biogas ud, som stammer fra gylle.


B r a n c h e n y t / N a v n e

Møderne i de mange IGU-komite-er finder traditionelt sted forår og efterår, men det betyder ikke, at IGU er faldet i søvn i sommermå-nederne.

Generalsekretæren har netop været til G20-møder i St. Peters-borg i Rusland, og IGU-sekreta-riatet har her deltaget aktivt i tekniske møder, som leder op til G20-ministermødet i september.

IGU har også netop været aktiv i at etablere et samarbejde med seks andre gasrelaterede forenin-ger. Det kaldes Gas Naturally.

Baggrunden er en erkendelse af, at naturgassen ikke får den opmærksomhed i EU og andre steder, som den fortjener. Derfor er samarbejdet etableret for at tale med én stemme, når naturgas skal promoveres. Initiativet skal fodre den politiske debat med faktuelle informationer og data om forde-lene ved naturgas i et langsigtet bæredygtigt energimix.

De seks andre organisationer, som indgår i initiativet er: Euro-gas, Marcogaz (teknik), GERG (forskning og udvikling), gie (infrastruktur), GIIGNL (LNG-im-portører) og OGP (olie- og gaspro-ducenter). Et godt nyt initiativ.

Rådsmødet i BeijingDet er også i sommertiden, at IGU’s sekretariat forbereder årets rådsmøde, der finder sted i Beij-ing om nogle måneder.

Mere spændende bliver nok rådsmødet næste år i Berlin. Her skal der vælges præsident og værtsland efter USA dvs. 2018-2021, men der skal også vælges ny generalsekretær.

Efter 16 år på danske og norske hænder kan jeg forestille mig, at både Tyskland og Frankrig gerne vil overtage sekretariatet og evt. endnu engang forsøge at gøre se-kretariatet permanent, så det ikke mere skal flyttes rundt.

Danmark flot placeret i IGUVi er nu et godt stykke inde i det franske triennium, som leder op til verdensgaskonferencen i Paris i juni 2015.

Vi kan være ganske godt tilfredse med den danske rolle i dagens IGU. Vi har 17 tilmeldte repræsentanter i de mange ko-miteer og task forces, og vi har et dansk medlem fra DGC i den magtfulde eksekutivkomite. Og så skal vi naturligvis ikke glemme, at Danmark har fået værtskabet for IGU’s forskningsarm, IGRC, som skal finde sted næste år i København under ledelse af Peter Hinstrup og kumpaner.

I øvrigt har IGU’s hjemmeside: www.igu.org fået et helt nyt og moderne design, og den er – som altid – værd at besøge.

Så nej, der er stadig liv i natur-gassen og IGU – også om som-meren.

N y t f r a I G U

Agurketid i IGU?

For jeres klummeskriver måske, men bestemt ikke for IGU.


Af Peter K. Storm,fhv. generalsekretær i IGU

12. september Grundlæggende gasteknik

En generel indføring i gas-teknik samt en opgradering af viden på området til fx nye ansatte i gasbranchen.

24. september Gassikkerhed

Forhold om sikkerhed på gasområdet, de gældende direktiver, standarder, reglementer, sikkerhedssta-tistikker og risikovurdering.

8. oktober Gasreglement B5 (F-gas)

F-gasinstallationer i boliger, industri og fritidssektoren; ulykker og sikkerhedsmæs-sige forhold for F-gas; service og vedligehold af installationer.

29. oktoberGaskedler og aftræk

Gasreglementets bestem-melser om CE-godken-delse af kedler og aftræk; gældende direktiver og standarder; CE-mærkning af aftræk.

Mere information og tilmelding på www.dgc.dk/kurser

DGC’s efterårskurser 2013

Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B • 2970 Hørsholm Tlf 2016 9600 • www.dgc.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 4 • 2013

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Søren H. Sørensen, HMN NaturgasBjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-Energi

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Bent Nielsen - tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 45 - 2013

Materiale til næste nr. til redaktionen inden mandag den 14. oktober 2013.

Bestyrelse

Formand: Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S Tlf.: 3954 7000 [email protected]

Sekretær: Peter I. HinstrupDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2016 9600 [email protected]

Næstformand:Peter A. HodalEnerginet.dk

Øvrige medlemmer:

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Astrid Birnbaum,Dansk Fjernvarme

Flemming JensenDONG Energy

Bjarke PålssonNaturgas Fyn

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 9600Fax: 4516 [email protected]

Kasserer

Mette Johansen,Dansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette D. GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s, Tlf.: 2146 [email protected].

Kommende konferencer

DGF årsmøde / Gaskonference 201314.-15. november 2013Hotel Scandic, Sydhavnen, København

IGU Research Conference - IGRC 201417.-19. september 2014i Tivoli Congress Center, København

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemsskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

50 år 25. oktober 2013Morthen ØrumVerdo Enterprise A/S Hamborgvej 19, 8740 Brædstrup 60 år29. september 2013Bent StubkjærBest Energy A/SMorsbøl Skolevej 33, 7200 Grindsted

29. oktober 2013Torben MønstedDONG Naturgas A/SSolbjærget 36, 3460 Birkerød

Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems-kartotek.

Nye medlemmer

Peter SkovbonIndehaver Peter Skovbon.dk, Rådg. Ing. Øverødvej 39A, 2840 Holte Flemming Hjøllund Acc. Manager Energy Systems Pon Power ScandinaviaØresundsvej 9, 6715 Esbjerg N

Ole SylvestDirektør ATAG/CALDO ApS Borrelyngen 13, 2770 Kastrup

Mads Paabøl JensenSenior Business Analyst DONG EnergyLindevej 34, 3500 Værløse

Kristian NielsenSenior Business Analyst DONG Gas Distribution A/S Grantoftevej 7A, 3500 Værløse

Klaus RasmussenDirektør MovingEnergyNørregårdsvej 77, 2610 Rødovre

Jeppe BjergSenior Analytiker Energinet.dkSorgenfrigårdsvej 111 B, 2800 Kgs. Lyngby

Thomas JohansenUnderviser i vvs-, gas- og energiteknikTEC ErhvervsakademiTranehaven 14, 2th., 2605 Brøndby

Kim Otto Lund ThunboProjektleder Nærenergi ASRosenfeldtvej 24, 2th.2665 Vallensbæk Strand Tim JanumSalgschef Sonlinc A/SKongdalsvej 49, 2720 Vanløse

Weishaupt har renoveret en række naturgas-fyrede kedelcentraler.

De gamle centraler er nøje blevet studeret, og på basis af disse data, er der med omhu valgt en ny anlægsopbygning og foretaget kom-ponentvalg. GasproSA er brugt til at beregne den forventede besparelse. Efter et år i drift er de nye forbrug blevet graddagekorrigeret og sammenholdt med de gamle. Alle har de levet op til de beregnede besparelser og lidt til, hvilket har resulteret i en markant lettelse på såvel miljøbelastning, som varmebudget.

Max Weishaupt A/S | Tlf. 43 27 63 00 | www.weishaupt.dk

Eksempler på anlæg, som Weishaupthar renoveret. Dokumenteret grad-dagekorrigeret besparelse:

Virklund Skole.......................... 31% Virklund Hallen......................... 36% Toftevang Plejecenter.............. 31% Lysbro Voksenskole................ 36% Mariager Fjord Gymnasium.... 25%

Renovering med gevinst

Før

Efter

Efter

Før

36%BESPARELSE

GasteknikNr. 4 • sept. 2013Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

gasteknik...gasteknik nr. 4 • 2013 3naturgas er bedst det gælder såvel for klimaet som for din...

Documents