gemelli cvu efterår 2014-1 · patogenesen er ukendt. der er flere hypoteser, hvor en fremherskende...

dfms guideline om gastroskiser endelig.doc Side 1 19-11-2014

Arbejdsgruppens medlemmer:

Peter Ehlert Nielsen(pæd5), Susanne Poulsen (pæd6), Lars Rasmussen (kir7), Hanne Rosbach(føt4),

Kjell Salvesen (føt8), Kirsten Søgaard (føt3), Jørgen Thorup(kir10) og Lene Sperling (føt og tovholder4),

1: Anæstesiologisk afdeling Rigshospitalet; 2: Anæstesiologisk afdeling Odense universitetshospital; 3:Føtalmedicinsk Klinik

Rigshospitalet; 4:Føtalmedicinsk Klinik Odense Universitetshospital; 5:Neonatalafdlingen Odense Universitetshospital; 6:Neonatalafdlingen Rigshospitalet; 7:Børnekirurgisk afdeling Odense Universitetshospital; 9 xxxxx Universitetssygehuset i Lund, 10:Børnekirurgisk afdeling Rigshospitalet,

__________________________________________________

ICD: Gastroskise DQ793

Formålet med denne litteraturgennemgang er at komme med guidelines, der

beskriver Diagnose, Udredning, Registrering, Overvågning i Graviditet, Timing af forløsning, Sted

for forløsning, Forløsningsmåde, Præoperativ forberedelse/behandling, Operativ behandling,

Postoperativ behandling, Opfølgning og prognose, Rådgivning og Patientinformation i forbindelse

med at der diagnosticeres gastroskise hos et foster.


Indholdfortegnelse Arbejdsgruppens medlemmer: ........................................................................................................ 1

Indholdfortegnelse .......................................................................................................................... 2

Anvendte forkortelser...................................................................................................................... 4

Guideline ........................................................................................................................................ 6

Guideline ........................................................................................................................................ 6

Anbefalinger.................................................................................................................................... 6

Incidens .......................................................................................................................................... 8

Sociodemografiske faktorer ............................................................................................................ 9

Ætiologi......................................................................................................................................... 10

Patogenese................................................................................................................................... 10

Genetik ......................................................................................................................................... 10

Sammenfatning 1:......................................................................................................................... 10

Typer: ........................................................................................................................................... 11

Simple tilstande ...................................................................................................................... 11

Komplexe tilstande ................................................................................................................. 11

Associerede extraintestinale misdannelser.......................................................................... 11

Diagnose ...................................................................................................................................... 11

Obstetriske komplikationer............................................................................................................ 13

Præterm fødsel ....................................................................................................................... 13

Væksthæmning (Fetal growth retardation=FGR ) ............................................................... 13

Oligohydramnion .................................................................................................................... 14

Polyhydramnion ...................................................................................................................... 14

Intrauterin fosterdød (IUFD) .................................................................................................. 14

Overvågning i Graviditeten............................................................................................................ 15

Biometri ................................................................................................................................... 16

Doppler ultralyd af føtale kar .............................................................................................. 16

Doppler ultralyd af maternelle kar ......................................................................................... 17

Måling af fostervandsmængde.............................................................................................. 17

Måling af cervixlængde .......................................................................................................... 17

Dilatation af ventrikel og/eller tarm ....................................................................................... 18

Måling af bugvægsdefektens størrelse ................................................................................ 18


Overvågning med CTG .......................................................................................................... 19

Forløsning..................................................................................................................................... 19

Sted for forløsning .................................................................................................................. 19

Forløsningstidspunkt .............................................................................................................. 20

Forløsningsmåde.................................................................................................................... 21

Præoperativ forberedelse/behandling ........................................................................................... 22

Operativ behandling...................................................................................................................... 22

Kirurgi. ..................................................................................................................................... 22

Postoperativ behandling, ....................................................................................................... 23

Opfølgning og prognose................................................................................................................ 24

Sammenfatning 2.......................................................................................................................... 26

Registrering, ................................................................................................................................. 28

Rådgivning og Patientinformation ......................................................................................... 30


Nedenfor de hyppigst anvendte forkortelser, som anvendt i litteraturen og med dansk oversættelse

ved enkelte.

AFI Amnion Fluid Index

CI Confidence interval

CPAP n-CPAP: continuous positive airway pressure (t-CPAP)

CP Cerebral parese

CTG Cardio toco grafi (vCTG: visual-CTG, cCTG: computerized-CTG)

DV Ductus venosus

DVP Deepest vertical pocket, dypeste vertikale sø

EFW Estimated Fetal Weight, - beregnet vægt efter UL

FGR Fetal Growth Retardation

FL Femur længde

FV Fødselsvægt

GA Gestationsalder

HC Hoved cirkumferens

IUGR Intrauterine Growth Restriction, intrauterin væksthæmning

IVH Intraventricular haemorrhage, intraventrikulær blødning

LBW Low birth weight, lav fødselsvægt

LOS Length Of Hospital Stay

MCA Middle cerebral artery, arteria cerebri media

NEC Nekrotiserende Entero Colitis

NICU Neonatal Intensive Care Unit

NPV Negativ prædiktiv værdi

OR Odds ratio

PE Præeklampsi

PE Parenteral Ernæring

PI Pulsatility Indeks

PPV Positiv prædiktiv værdi

RR Relativ risiko

SD Standarddeviation

SGA Small for Gestational Age


SBS Short Bowel Syndrome

UL Ultralyd

UA Umbilical artery, arteria umbilicalis

UtA Uterine artery, arteria uterina

UV Umbilical vein, vena umbilicalis


Anbefaling 1:

Bugvæg med navlestedet identificeres i hht. DFMS guideline for misdannelsesskanning i uge

19-20 DFMS - Sen gennemskanning (2009)

Associerede misdannelser udelukkes ved en detaljeret misdannelsesskanning inkl. en

fosterhjerteskanning (C).

Invasiv diagnostik anbefales ikke ved isoleret gastroskise

Ved associerede misdannelser anbefales invasiv undersøgelse inkl array cgh. (C)

Anbefaling 2;

Den gravide informeres om øget risiko for præterm fødsel før uge 37 på 30-40 % (C)

Den gravide informeres om øget risiko for væksthæmning hos 20-25 % (C)

Den gravide informeres om øget risiko for intrauterin fosterdød på ca 4,5 % (C)

Anbefaling 3:

Fostre med gastroskise og vægtafvigelse håndteres efter sædvanlige retningslinier for FGR (D)

Anbefaling 4:

Doppler UL af Arteria Umbilicalis, Ductrus Venosus, Arteria cerebri media anvendes efter

samme retningslinjer som ved overvågning af fostre med SGA uden gastroskise. (C)

Anbefaling 5:

Hos kvinder, der venter et barn med gastroskise anvendes doppler UL af Arteria Uterina efter

sædvanlige retningslinier herfor (C)

Anbefaling 6:

Fostre med gastroskise forløses ikke før planlagt tid alene på baggrund af oligohydramnion,

men fosterovervågningen intensiveres i hht. sædvanlige retningslinjer.(C).

Anbefaling 7:


Gravide med kort cervixlængde, hvor fosteret har gastroskise, behandles på samme måde

som andre gravide med kort cervix. (C)

Anbefaling 8:

Største diameter af tarmen og af tarmvæggen måles ved hver kontrol og registreres

prospektivt

Anbefaling 9:

Det anbefales ikke, at største diameter af gastroskise (åbningen i bugvæggen) måles.(C)

Anbefaling 10:

Der ikke er grundlag for at anbefale daglig CTG registrering. Der anbefales ikke rutinemæssig

overvågning med antepartum CTG.(C)

Anbefaling 11:

Forløsning ved antenatalt påvist gastroskise sker på tertiært center med børnekirurgisk

funktion. (C).

Anbefaling 12:

Forløsning af fostre med gastroskise planlægges til GA 36-38 uger, såfremt der ikke opstår

obstetriske komplikationer, som indicerer forløsning forinden.(D)

Anbefaling 13:

Vaginal forløsning anbefales ved gastroskise, hvis der ikke er særlige forhold der taler for

sectio.(C)

Anbefaling 14

Det kirurgiske indgreb for gastroskise bør foretages snarest muligt efter barnets fødsel. (C)

Anbefaling 15

Der bør tilbydes UL af hjerne, hjerte og nyrer efter fødslen - ikke nødvendigvis akut, men før

udskrivelse for at udelukke associerede misdannelser, som ikke altid påviseses prænatalt.

Der bør tilbydes udvidet hørescreening og øjenlægetilsyn specielt ved præmaturitet og ved

kompliceret langvarigt neonatalt forløb.

Opfølgning i barnealderen anbefales i pædiatrisk gastroenterologisk regi. Hvis Ved tilstødende

komplikationer bør dette ske da i samarbejde med børnekirurger.


Gastroskise: Gastroschisis (græsk) gastros = mave, schisis = kløvet)

ICD: Gastroskise DQ793

Gastroskise er en åben bugvægsdefekt, hvor en del af abdominalorganerne ligger frit i amnion. Det

adskiller sig desuden fra omfalocele vedr. patogenese, association med andre misdannelser og

kromosomanomalier samt ved ultrasonisk udseende. Avanceret neonatal behandling og parenteral

ernæring har reduceret mortaliteten fra 60% i 1960 til 5-10% i 90erne, men siden da har

mortaliteten kun ændret sig beskedent.

Incidensen er stigende over hele verden, og angives nu til ca. 3-5 per 10.000 levendefødte børn

(1;2). I en opgørelse fra Washington (WA) fødselskohorte over årene 1987 til 2006 fandt

man en 10% stigning per år. I den 20 årige observationsperiode var der en betydelig stigning i

hyppigheden af gastroskise selvom andelen af meget unge mødre var stabil og selvom antallet af

gravide rygere var faldende i observationsperioden (3).

Figur 1:Den stigende prævalens af gastroskise på trods af faldende antal rygere og en stabil incidens af

teenage-mødre. (3)


Sociodemografiske faktorer

I mange studier har lav maternel alder vist sig at være en konsistent risikofaktor (4). I Reefhuis

studie fra 2004 havde fødende mellem 14 og 19 år 7 gange så stor risiko for at bære et foster med

gastroskise sammenlignet med kvinder på 25-29 år (OR 7,2 CI 4,4-11,8) (5), og i Washington

studiet var den RR på henholdsvis (8.02; CI 5.30–12.13) og (4.05; CI 2.81–5.83), når kvinden var

≤19 år og mellem 19 og 24 sammenlignet med mødre der var over 25 år (3) (Evidens IIa)

Der er i flere studier fundet en association mellem lav paternel alder (<25år) og gastroskise hos

barnet med RR 1,5-2,4, når der er korrigeret for maternel alder (Evidens III).

Mange studier (3) har vist større incidens af gastroskise blandt kaukasier sammenlignet

med afrikanere, men kun få studier har korrigeret for maternel alder (4).

Lav socioøkonomisk status er i mange studier en risikofaktor for gastroskise, men i studier med

korrektion for maternel alder ses denne association ikke.

Der synes ikke at være sammenhæng mellem paritet og gastroskise i studier, hvor korrektion for

maternel alder er foretaget (4).

Der ikke fundet sikker sammenhæng mellem miljøfaktorer og gastroskise i studier, hvor der er

korrigeret for maternel alder (Evidens IIa).

I mange studier (1;4) er der fundet mistanke om en sammenhæng mellem medicinindtagelse og

gastroskise. I et engelsk multicenter studie fra 2007 blev 165 gravide med gastroskise fostre

undersøgt og matchet med en 3 gange så stor kontrolgruppe af gravide, hvor fostrene ikke havde

denne defekt. Projektdeltagerne fik lavet interview og fik taget hårprøver. I studiet var OR 2.2

(95% confidence interval (CI) 1.2 til 4.3), for at vente et barn med gastroskise, hvis den gravide i 1.


trimester havde indtaget “any recreational drug” og OR = 3.3 (95% CI: 1.0 -10.5) hvor

vasokonstruktiv medicin (defineret som kocain, amfetamin, og ecstasy) var indtaget.

Eksposition for aspirin gav en OR på 20.4 (95 % CI på 2.2-191.5); for cigaret rygning var OR = 1.7

(95% CI: 1.1- 2.6), mens anamnese med gynækologisk infektion/sygdom havde OR = 2.6, (95%

CI: 1.2-5.6) (6) (Evidens IIa).

Studier har også vist, at stor alkoholindtagelse enten som stort daglig forbrug eller som

bingedrinking (> 5 genstande) øger risikoen for at få et barn med gastroskise med en

faktor 2 til 3. (7)

Ætiologi

Ætiologien er ukendt.

Patogenesen er ukendt. Der er flere hypoteser, hvor en fremherskende teori er, at gastroskise i de

fleste tilfælde skyldes et tidligt vaskulært event (8;9) (Evidens IV).

Ved isoleret gastroskise kan ikke påvises øget hyppighed af kromosomanomali. Ved fund af

associerede misdannelser uden for gastrointestinalsystemet har Mastroiacovo rapporteret data fra

24 misdannelsesregistre med 3322 tilfælde af gastroskise, hvor den samlede hyppighed af trisomi

(specielt 13 og 18) var 1,2 % og hyppigheden af monogene sygdomme var 0,2 %(10) (Evidens III).

Familiær disposition til gastroskise er beskrevet og gentagelsesrisikoen hos søskende angives til

3,5 % (4). Det har ikke været muligt at finde opgørelser over array-CGH fund hos fostre eller fødte

børn med gastroskise.

Gastroskise ses hyppigere hos yngre gravide, især < 20 år, og hos gravide, der ryger eller

misbruger alkohol og stimulerende stoffer, især kokain. Der er meget der tyder på, at


teratogene faktorer har betydning, mens der ikke er evidens for genetiske årsager (Evidens

IIa-III).

Typer: Gastroskise kan beskrives som en simpel eller komplex tilstand.

De simple gastroskise cases er de hyppigste. Således blev 86 % kategoriseret neonatalt som

simple i et stort fransk studie fra 1999-2010 med 112 cases (11), mens der i et amerikansk studie

fra 1992 til 1997 var 70 % simple hos 103 fostre med gastroskise (12).

Beskriver de cases, hvor der forekommer intestinal atresi, perforationer, nekrose og eller volvolus

(12). Det er primært en neonatal betegnelse, men den har indsneget sig prænatalt- se afsnittet

om tarmdilatation. Flere studier har vist, at de komplexe tilfælde har mere komplicerede postnatale

forløb (11;12).

Gastroskise er oftest en isoleret misdannelse, men ekstraintestinale misdannelser kan forekomme.

Nogle af disse misdannelser ses ikke prænatalt. Typisk er der tale om lettere urogenitale

misdannelser (hydronefrose, maldescensus testis, vesicoureteral refluks, dysplastiske nyrer,

dobbeltanlæg, hypospadi) eller hjertemisdannelser (persisternde foramen ovale, ductus arteriosus

persistens, ventrikel septum defekt, mitral insufficiens, tricuspidal insufficiens, coarctatio aortae)

eller lettere CNS misdannelser (hydrocephalus, underudviklet corpus callosum). (13)

Andre mere sjældne associerede misdannelser inkluderer limb-body wall defect syndrom (amnion-

bånd syndrom). Ved dette sjældne syndrom kan gastroskise findes associeret med

ekstremitetsmisdannelser, meningocele, anormale genitalier, tarmatresi

ognavlesnorsmisdannelser(14).

Diagnose Gastroskise kan ofte diagnosticeres ved ultralydsskanning i 1. trimester, (DFMS -

Nakkefoldsscanning (oktober 2009)), men hvis bugvægsdefekten ikke opdages da, vil diagnosen

med stor sandsynlighed blive stillet ved gennemskanningen i uge 19-20 Gastroskise ses som en i


fostervandet frit beliggende protrusion af tarm, evt. ventrikel og/eller (sjældent) lever uden en

omgivende hinde. I 1. trimester ses dette ofte som en lille blomkålslignende proces lige foran eller

op mod bugvæggen.

Figur 2. Ultralydbillede af gastroskise ved 13 uger.

Senere kan bugvægsdefekten visualiseres til højre for navlesnorsstedet – som fremtræder helt

normalt med en navlesnor, som ikke har direkte relation til defekten. Ofte ses tyndtarm både intra-

og ekstraabdominalt. Sent i 2. og i 3. trimester kan tyndtarmsslynger ses dilaterede det ene eller

begge steder (Evidens III).

Figur 3 Gastroskise ved 32 uger med ekstrabdominal tarmdilatation.


� Bugvæg med navlestedet identificeres i hht. DFMS guideline for misdannelsesskanning i

uge 19-20 DFMS - Sen gennemskanning (2009)

� Associerede misdannelser udelukkes ved en detaljeret misdannelsesskanning inkl. en

fosterhjerteskanning (C).

� Invasiv diagnostik anbefales ikke ved isoleret gastroskise (C).

� Ved associerede misdannelser anbefales invasiv undersøgelse incl. Array-CGH. (C)

Obstetriske komplikationer

Spontan præterm fødsel forekommer hyppigere hos gravide, som venter et barn med gastroskise.

Kun få studier har opgjort risikoen for spontan fødsel før uge 37. I et canadisk studie af 159 cases

med gastroskise gik 28 % i spontan fødsel før 37 uger og fandt en 4-5 gange forøget risiko

sammenlignet med normalpopulationen (15). Tilsvarende fandt man i et retrospektivt studie af 63

cases fra Californien en hyppighed af præterm fødsel på 43 % ( (16), mens spontan fødsel før 37

uger indtraf hos 12% i en stort canadisk opgørelse af 296 tilfælde af gastroskise (17) (Evidens III).

Fødselsvægten hos børn med gastroskise er i gennemsnit 10 % lavere end hos normale børn (18),

og 20-25 % af fostre med gastroskise vil være Small for Gestational Age (SGA) (defineret som

under 2 SD eller mindre end -22 %) sammenlignet med de 2-3 % der ses hos normale børn uden

misdannelser (19) (Evidens IIa).

Adams et al. undersøgte nøjagtigheden af ultrasonisk vægtestimering hos 111 fostre med

gastroskise og fandt en gennemsnitlig undervurdering af fødselsvægten med 5,6 %. Således

mistænkte man SGA (defineret som < -10 percentilen) hos 72 %, mens kun 52 % reelt havde en

fødselsvægt svarende til dette (18). (Evidens III).


Oligohydramnion er hyppigt forekommende ved gastroskise. I et engelsk multicenter studie fra

2006-7 af 56 cases, der alle blev født levende, påvistes oligohydramnion prænatalt hos 12 % (20),

men er i andre studier beskrevet i op til 25 % (21;22). Der er i restrospektive studier beskrevet en

sammenhæng med IUFD (21). I Hortons studie var fostrene der døde intrauterint væksthæmmede

og eller havde andre abnorme fund. Ved fund af oligohydramnion (målt som DVP <2 cm

uafhængig af GA) bør FGR og præterm vandafgang (PPROM) udelukkes og fosterovervågning

intensiveres (Evidens III).

Fund af polyhydramnion forekommer sjældent ved gastroskise og vil i så fald ofte være associeret

med tarmobstruktion eller – atresi. (20). (Evidens III)

Hos fostre med gastroskise ses en øget risiko for intrauterin fosterdød (IUFD). Der er tidligere

beskrevet risiko på 15 %, men i en ny metaanalyse angives risikoen for IUFD til 4,5 % (22).

Årsagen til IUFD kan være volvolus eller muligvis en akut opstået nedsat/ophørt blodforsyning til

den hernierede tarm, mens en nyere teori er et generaliseret cytokinmedieret immunrespons som

forklaring på IUFD. IUFD kan sjældent forudsiges (23).

I en metaanalyse af 44 publicerede studier af gastroskise, ses den kumulative prævalens af IUFD

efter uge 30 at være forholdsvis jævnt stigende frem til 38 uger. (figur 4 ). (Evidens III)


Den kumulative prævalens af IUFD i relation til gestationsalderne (22).

� Den gravide informeres om øget risiko for præterm fødsel før 37 uger på 30-40 % (C)

� Den gravide informeres om øget risiko for væksthæmning på 20-25 % (C)

� Den gravide informeres om øget for intrauterin fosterdød på ca. 4,5 % (C)

Pga den forøgede risiko for perinatal død (22) har overvågning under graviditeten primært til formål

at udpege de fostre, som er i størst risiko for at dø intrauterint, mhp. optimal forløsning. Sekundært

er formålet at prædikere risiko for alvorlige postnatale komplikationer herunder død. Der er dog kun

begrænset evidens for hvilken overvågning, der er optimal fra diagnosen stilles frem til fødslen. De

fleste studier er retrospektive, og de få prospektive undersøgelser, som foreligger, er små (24-26)

((17),(24), (25),

De følgende overvågningsmetoder er beskrevet anvendt enkeltvis eller i kombination, men

studierne er heterogene mht. definitioner af komplikationer (tarmdilatation, fortykket tarmvæg, FGR

etc.), overvågnings-modaliteter i graviditeten (Ultralydundersøgelser (UL), Cardiotocografi (CTG),


hjemme-CTG), overvågningsintensitet, indikationer for forløsning, valg af forløsningstidspunkt og

forløsningsmåde.

Selvom der ses et fald i mortalitet fra op til 12 % i ældre studier uden velbeskrevet overvågning til

0-5 % i nyere studier med systematisk overvågning, er der ikke evidens for nedsættelse af

mortalitet for nogen enkelt eller for kombination af flere overvågningsmodaliteter (22). (Evidens III)

Det er alment anbefalet at foretage tilvækstskanning hver 2. – 4. uge fra diagnosen er stillet (27;28)

Imidlertid vil normalkurver for fostertilvækst baseret på ultrasonisk biometri ikke være nøjagtige for

fostre med gastroskise, da abdominalmålene er mindre end hos et normalt foster med samme

vægt, fordi tarmen ligger ekstrakorporalt (28). I et amerikansk studie blev fostertilvæksten hos 71

fostre med gastroskise fulgt hver 4. uge fra diagnosetidspunktet. Såvel HC, AC som FL udviste

vækstkurver der var højreforskudt i forhold til normale fostre (29). Således devierede alle 3

biometrier konstant allerede fra midten af 2. trimester. AC havde den største afvigelse og lå

konstant i nærheden af 10-percentilen for normale fostre. Samme gruppe publicerede fra samme

kohorte en analyse af forskellige vægtformlers præcision til at udpege fostre med fødselsvægt

mindre end 10-percentilen og fandt, at Sheperd’s hhv. Siemer’s formler havde bedre præcision til

dette end Hadlock’s formel. Sheperd’s formel fandt alle små fostre med den mindste

overestimering af disse. Imidlertid var antallet af fostre med seneste vægtestimat mindre end 2

uger før fødselstidspunktet begrænset og forfatterne anfører selv, at deres resultater bør

efterprøves før den bedst egnede vægtformel ved gastroskise kan bestemmes endeligt (30).

(Evidens III)

Fostre med gastroskise og vægtafvigelse håndteres efter sædvanlige retningslinier for FGR (D)

Det er ikke dokumenteret, at mortalitet og morbiditet kan nedsættes hos fostre med gastroskise og

SGA ved måling af flow i arteria umbilicalis (UA) eller andre føtale kar, da der ikke findes gode

data. Der er på den anden side intet i litteraturen, der tyder på, at det skulle forholde sig

anderledes for SGA fostre med gastroskise end uden gastroskise, hvorfor det anbefales at

overvåge SGA fostre med gastroskise på samme måde som andre SGA fostre (23). (Evidens III)


� Doppler UL af Arteria Umbilicalis, Ductrus Venosus, Arteria cerebri media anvendes efter

samme retningslinjer som ved overvågning af fostre med SGA uden gastroskise. (C)

På grund af den højere risiko for udvikling af IUGR/SGA hos fostre med gastroskise, kan flow i

arteria uterina (UtA) måles ved 24 uger (23) selvom patogenesen for SGA hos disse fostre er

usikker. Hvis flow UtA er normalt, er der ikke indikation for at gentage denne undersøgelse ved

senere i graviditeten.

� Flow i Arteria. Uterina måles ved 24 uger eller snarest derefter (C)

Ved polyhydramnion kan amniodrænage overvejes efter sædvanlige retningslinjer herfor.

Ved oligohydramnion bør FGR og præterm vandafgang (PPROM) udelukkes og fosterovervågning

intensiveres. Der er ikke fundet anbefalinger om forløsning ved isoleret oligohydramnion (Evidens

III).

� Forløsning af fostre med gastroskise før planlagt tid alene på baggrund af oligohydramnion,

er ikke indiceret, men fosterovervågningen intensiveres i hht. sædvanlige retningslinjer for

oligohydramnion.(D)

På grund af den forøgede risiko for præterm fødsel ved gastroskise måles cervix ved 23-24 uger.

Ved fund af kort cervix (< 15 mm), behandles kvinden i hht sædvanlige retningslinjer.


Anbefaling 7

� Gravide med kort cervix og et foster med gastroskise behandles på samme måde som

andre gravide med kort cervix. (C)

Intrauterin dilatation af ventriklen kan ikke prædikere perinatale eller postnatale komplikationer ved

gastroskise (27). Det er derfor ikke indiceret at måle mavesækkens størrelse eller bedømme dens

udseende (om den er trukket ned mod bugvægsdefekten). (Evidens III)

I et retrospektivt case kontrol studie har Kuleva et al. sammenlignet ultrasoniske data hos 105 børn

med gastroskise, som neonatalt var blevet rubriceret som simpelt eller komplex. De fandt, at

intraabdominal tarmdilatation i uge 28 var den eneste, men til gengæld stærk ultralydsmarkør for

en komplex neonatal tilstand ( OR 4,1 CI: 1,32-12,9). Cutoff værdien efter ROC analyse svarede

til 9 mm i uge 22, 11 mm i uge 28 og 17 mm i uge 32. Ved brug af denne cutoff værdi var den

negative prædiktive værdi 92 %. For hver mm dilatationen tiltog steg risikoen for en komplex

tilstand steg med 10 %. Endvidere opstod dilatationen tidligere i gruppen med komplex vs. simpelt

gastroskise.. Forfatterne fandt opdelingen klinisk relevant, idet der var en significant større

morbiditet med multiple interventioner, længere hospitalsophold og længere tid på parenteral

ernæring hos børnene med komplexe vs. simple tilstande.

Der var derimod ikke korrelation mellem extraabominal dilatation og en komplex tilstand (11).

(Evidens IIa)

� Største diameter af tarmen måles intra- og ekstraabdominalt og tarmvæggens største

tykkelse måles ekstraabdominalt ved hver kontrol og registreres prospektivt (B)

”Closing gastroschisis” (intrauterin lukning/forsnævring af åbningen i bugvæggen) fører til nekrose

af den ekstraabdominale tarm, som postoperativt kan føre til korttarms syndrom hos barnet. Dette

er forsøgt foregrebet, som led i den prænatale overvågning, men der eksisterer ikke studier, som

har fundet valide markører for dette (31).


� Det anbefales ikke, at største diameter af gastroskise (åbningen i bugvæggen) måles.(C)

CTG har været anvendt i flere studier med varierende start tidspunkt og interval af overvågningen

(South et al). I et fransk studie blev 97 kvinder overvåget med hjemmemonitorering med CTG fra

uge 30 i tillæg til ugentlig ultralyd + CTG på hospitalet.. Incidens af IUFD var 1,9 % (2 cases).

Abnormt CTG blev fundet hos 24 cases. Der var dobbelt så mange i gruppen med abnormt CTG,

som fik foretaget akut kejsersnit (CS) pga. suspekt CTG (50 % vs. 24%, p = 0.03), og de blev

forløst ved et tidligere tidspunkt (34,9 +/-1,7 uger vs. 35,8 +/- 1,4 uger, p = 0.02). Der var ingen

forskel i Apgar score eller navlesnors pH hos børnene. Forfatterne konkluderede, at det forbliver

uklart, hvorvidt tidligere forløsning i CTG gruppen var en potentiel iatrogen effekt af så tæt

overvågning, eller om dette reelt forbedrede det perinatale outcome.

Lignende resultater findes også i andre studier (19). Hyppig overvågning med CTG fra uge 30-32

vil resultere i flere akutte CS pga. CTG forandringer. Dette skyldes formentlig, at CTG har mange

falsk positive fund, som leder til evt. unødvendige CS, og ikke nødvendigvis, at daglig CTG

forhindrer asfyksi og pludselig intrauterin fosterdød. Selv i Kulevas studie (32) med daglig CTG

monitorering fra uge 30 kunne IUFD (som ved obduktion viste stranguleret tarm) ikke undgås.

(Evidens III)

� Der er ikke grundlag for at anbefale daglig CTG registrering. Der anbefales ikke

rutinemæssig overvågning med antepartum CTG alene på baggrund af gastroskise.(C)

Der findes ikke prospektive undersøgelser vedr. forløsningsstedets betydning for barnets

prognose. I en canadisk multicenter opgørelse fra 2012 af 395 børn med gastroskise, var 158 børn

født udenfor vs. 237 børn født i et tertiært center . Man fandt signifikant forskel vedr. Score for

Acute Neonatal Physiology-Version II, komplikationsrate, co-morbiditet og alder ved final closure

samt vedr. tarmatresi og nekrose. Derimod var der ikke forskel mht. gestationsalder, fødselsvægt,

dage på total parenteral ernæring eller indlæggelsestid mellem de to grupper. OR for

komplikationer var 1,6 hos børn født udenfor tertiært center i forhold til de børn, der var født i et


tertiært center. Ved logistisk regressionsanalyse var sted for forløsning, Score for Neonatal Acute

Physiology, co-morbiditet, samt tarmatresi og nekrose signifikant uafhængige prædiktorer for

komplikationshyppighed.

Forfatternes konklusion var, at der var signifikant flere komplikationer hos de børn, der var født

udenfor et tertiært center sammenlignet med børn født i et tertiært. (33) (Evidens III)

� Forløsning ved antenatalt påvist gastroskise sker på tertiært center med børnekirurgisk

funktion. (C)

Den optimale gestationsalder for forløsning i graviditeter med gastroskise er uafklaret. I mange

serier rapporteres en høj hyppighed af præterm forløsning, hvoraf mange skyldes spontan

præterm fødsel, mens resten er forløst på indikation efter specifikke kriterier eller elektivt prætermt

ved en i forvejen fastsat gestationsalder (15;22;25;27). I litteraturen findes flere retrospektive

undersøgelser, hvor der tales for tidlig forløsning, for et spontant fødselsforløb og for igangsætning i

uge 36 til 38, hvor baggrunden for at vælge præterm forløsning har været risikoen for IUFD og frygt

for dårligt outcome pga svær tarmdilatation (34;35).

Imidlertid findes kun 1 randomiseret kontrolleret studie af elektiv præterm forløsning ved 36 uger

versus afventning af spontan fødsel. I alt 42 gravide kvinder med et foster med gastroskise blev

randomiseret. Der var ingen statistisk signifikante forskelle i præ- eller postnatal mortalitet eller

postnatale outcomes vedr. neonatale problemer, operative eller postoperative komplikationer eller

mht. outcomes vedr. enteral ernæring (24). (Evidens Ib)

I et lille case-kontrolstudie, fik gravide med gastoskise fostre fik ugentlig ultralydkontrol med

specifikt fokus på tarmforholdene. I16 tilfælde blev fødslen induceret før tid pga tarmdilatation . I

kontrolgruppen blev 16 børn med gastroskise født nær terminen. Middel GA ved forløsning i

interventionsgruppen var 34,2 uger vs. 37.7 uger. Postnatale outcomes i favør af tidlig forløsning

var serious bowel compromise (= dilatation) (0 vs. 70 %), anvendelse af silo (0 vs. 77 %),

sårkomplikationer (0 vs. 23%), varighed af total parenteral ernæring (18.7 vs. 34.7 dage), tid til fuld

enteral ernæring (19.1 vs. 35.1 dage) og indlæggelsestid (22.7 vs. 37.7 dage). (Evidens III)

Andre små prospektive studier har ikke kunnet finde tilsvarende forskel i outcome ved elektiv

præterm forløsning pga tarmdilatation ( (24;25). (Evidens III)

South et al. fandt i deres metaanalyse ikke evidens for effekt på mortalitet af elektiv præterm

forløsning og Boutros et al. (36) fandt dårligere outcome ved præterm forløsning. Med faldende


gestationsalder ved fødslen var tiden i respirator, tiden med parenteral ernæring samt

indlæggelsestid forøget. (Evidens III)

Gennem de senere år er der kommet øges fokus på konsekvenserne af let præmaturitet (uge 34-

37). Flere undersøgelser har vist både en øget mortalitet og en øget morbiditet i neonatalperioden

for senpræmature sammenlignet med mature børn. Der er primært tale om respiratoriske

komplikationer, gulsot, temperatur ustabilitet, lavt blodsukker og ernæringsproblemer. De

senpræmature børn genindlægges dobbelt så hyppigt på hospital i første leveår.

Epidemiologiske undersøgelser har vist større risiko for forsinket udvikling og skoleproblemer for i

øvrigt raske senpræmature børn (1)(37), og der ses bedre neurologisk outcome for børn med

højere gestationsalder ved fødslen med synlig effekt helt frem til termin (38)(2). (Evidens III)

Den foreliggende litteratur er således kontroversiel vedr. præterm forløsning ved gastroskise, men

en del forfattere anbefaler elektiv forløsning ved 36-38 uger frem for senere forløsning(17;33)

(Evidens IV )

� Forløsning af fostre med gastroskise planlægges til 36-38 uger, såfremt der ikke opstår

obstetriske komplikationer, som indicerer forløsning forinden. (D)

Der foreligger ingen kontrollerede studier af forløsningsmåde. Praksis for valg af forløsningsmåde

er formentlig derfor meget varierende. Nogle forfattere anbefaler elektivt sectio af logistiske hensyn

mht. den efterfølgende operation (19). Andre anbefaler vaginal forløsning ved fravær af vanlige

obstetriske indikationer for sectio (33), men ingen af de foreliggende studier kan påvise forskel i

outcome for barnet i forhold til forløsningsmåde. (Evidens III)

� Vaginal forløsning anbefales ved gastroskise, hvis der ikke er særlige forhold der taler for

sectio.(C)


Tarmene beskyttes mod afkøling og fordampning ved hjælp af plastpose. (14, 25,39, 44)

Barnet lejres i højre sideleje således, at blodcirkulationen til tarmen ikke kompromitteres. (14;39)

Tarmene understøttes evt. med f.eks. stofbleer, så tarmen ikke kinker, hvor den passerer ud af

defekten. (14;39).

Der anlægges ventrikelsonde, som holdes åben og med intermitterende sug, for at reducere risiko

for tarmdilatation. (14;23;39;40)

Er barnet ikke født på tertiært center, bør det tilses af lokal abdominalkirurg mop

tarmenenesperfusionstilstandog evt udvidelse af abdominaldefekten.

Der anlægges tidligt en iv. adgang. Der stiles mod, at der perioperativt anlægges central venøs

adgang mhp parenteral ernæring samt arteriekanyle mhp monitorering af cirkulationen under og i

de første dage efter operationen (14;39;41).

Der startes infusion iv. glukose 10 % for at undgå hypoglykæmi. (Øget risiko for hypoglykæmi ved

lav fødselsvægt og præmaturitet) (25, 44).

Der stiles mod normovolæmi, dvs. væskeindgift svarende til basalt behov og kun ekstra

volumenindgift, hvis barnet er cirkulatorisk påvirket med hypotension eller andre tegn på

hypovolæmi. Rutineindgift af ekstra væskebolus medfører øget tid i respirator, længere

indlæggelsestid, længere tid med parenteral ernæring og øget risiko for infektion (40)

Ved respiratorisk distress/insufficiens undgås så vidt muligt n-cpap, m-cpap eller maskeventilation

for at undgår distention af tarmen. Ved behov for respiratorisk støtte anbefales intubation.

Der startes bredspektret antibiotika, fx Cefuroxim og Metronidazol. (39)

Det kirurgiske indgreb udføres så snart barnet er stabiliseret efter forløsningen.

Der tilstræbes primær lukning af bugvægsdefekten, gerne med bevaring af umbilicus. Det

intragastriske tryk/det inspiratoriske tryk monitoreres peroperativt, som en parameter for det

intraabdominale tryk. Er dette tryk i forbindelse med fascielukningen vedvarende større end 23-26

cm H2O, bør der ikke foretages primærlukning pga. risikoen for ”abdominalt compartment

syndrom”. Der bør i stedet foretages forsinket lukning med anvendelse af Silastic bag®, Gortex ®,


meche elle lignende. Ved forsinket lukning tilstræbes sekundære lukning af bugvæggen inden for

10 døgn.

I såvel Øst- som Vesteuropa er primær lukning generelt den foretrukne metode (86 % øst – 92 %

vest). Silo-lukning har været første valg i London efter 2004. Ca. 6 % oplever problemer herved

(iskæmi og behov for at udvide defekten). Endvidere medfører primær lukning kortere tid på

parenteral ernæring og kortere indlæggelsestid sammenlignet med forsinket lukning.

Konstateres tarm-atresi i forbindelse med den primære operation, foretages anastomose eller

enterostomi afhængigt af, hvor ødematøs tarmvæggen er og hvor højt det intragastriske tryk

måles.

Hyppige, alvorlige komplikationer er sår-infektion (10-20%), risiko for sårruptur (mindre end 5%) og

NEC (mindre and 5 %).

Risiko for død indenfor første postoperative måned er mindre end 10 %. (39;41-44) (Evidens III)

• Det kirurgiske indgreb bør foretages snarest muligt efter forløsningen. (C)

Initialt holdes ventrikelsonde åben med intermitterende sug.

Der bør stiles mod ekstubation snarest muligt efter at abdomen er lukket. Hvis der lukkes over flere

dage via silo, holdes barnet intuberet - gerne på spontan ventilation via T-cpap. (41)

Relaxantia undgås, idet dette forlænger tiden i respirator og forsinker start af enteral ernæring. (41)

Postoperativt observeres tæt for eventuel udvikling af abdominalt kompartmentsyndrom (herunder

tæt monitorering af BT, intragastrisk tryk (helst < 20 cmH2O), normal timediurese (> 1 ml/kg/t),

normal perfusion af underekstremiter). Kirurgisk tilsyn og stillingtagen til spaltning og anlæggelse

af silo ved tegn til abdominal kompartementsyndrom. (14;39;41)

Der observeres for tegn på NEC, infektioner (sårinfektioner, sepsis, katheterinfektioner) samt for

leverpåvirkning betinget af parenteral ernæring.(41)

Passende smertebehandling sikres via smertescoring.


Parenteral ernæring fra dag 1 postoperativt (også hvis der blot er anlagt silo). Da der i gennemsnit

er behov for parenteral ernæring i 3-4 uger, bør der perioperativt anlægges central venøs adgang.

(14;39;41).

Enteral ernæring startes tidligst muligt, idet dette synes at medføre kortere tid på parenteral

ernæring og kortere indlæggelsestid. Der anvendes helst modermælk. Tidlig oral stimulation

anbefales for at undgå udvikling af oral aversion.(23;41)

Forebyggende bredspektrede antibiotika startes straks efter fødslen og fortsættes i 3 dage efter

lukning af abdomen, såfremt der ikke tilstøder komplikationer. Antibiotika herefter kun ved

mistanke om infektion. (39)

Effekten af Nexium, rectalskylninger, erytromycin m.m. for at bedre tarmmotiliteten er

udokumenteret (14;23;41;45).

Incidensen af gastroskise er som anført stigende og overlevelsen er god – op til 96% (18).

Tarmens tilstand ved fødslen har stor betydning for prognosen, idet der er betydelig risiko for

ledsagende morbiditet ved kompliceret gastroskise (Short Bowel Syndrome (SBS), leverpåvirkning,

tarmdysmotilitet) (11;12)

Præmatur fødsel og ledsagende intestinale komplikationer har negativ effekt på outcome (LOS og

varighed af Parenteral Ernæring, tid til lukning, NEC, død i første leveår). (14;18;23;39;41)

Associerede ekstraintestinale malformationer kan få betydning for outcome. I et studie fra Boston

blev der påvist ekstraintestinale malformationer hos 32 ud af 98 levendefødte med gastroskise i

perioden 1990-2008. Af disse var der kun i 4 tilfælde (4 %) tale om alvorlige ikke-intestinale

misdannelser. Det drejede sig om 1 tilfælde med coarctatio aortae og 3 tilfælde med sværere CNS

malformationer medførende forsinket udvikling hos 2 og central parese (CP) hos 1. Alle de øvrige

ikke-intestinale misdannelser var uden større betydning. Det drejede sig om ikke desenderede

testes, vesicoureteral-reflux, mild hydronefrose, persisterede foramen ovale og ductus arteriosus.

Alle var diagnosticeret prænatalt i uge 14-36 (mean 19,3 uger) (18).

Der er derfor en stigende interesse for morbiditet. Den tidlige morbiditet er bedst beskrevet.

Langtidsprognosen for børn født med gastroskise er dårligt belyst i litteraturen. Mange studier er af

ældre dato, hvor der i højere grad blev anvendt primær lukning og hvor ernæring og respiratorisk


behandling ikke var af samme kvalitet som i dag. Studierne var små og mange inkluderede også

børn med omphalocele, hvis prognose er helt anderledes. Der findes kun få nyere studier – de

fleste retrospektive - hvor morbiditet i den tidlige barndom belyses.

Der er gastrointestinalt primært risiko for hernier, ileus, abdominal smerter, obstipation og diaré

(46). Kosmetisk er mange generet af manglende navle, hvorimod ar synes som et mindre problem.

De gastrointestinale symptomer er aftagende med alderen (46). Nogle børn har dog en

vedvarende tendens til intolerance overfor enteral ernæring og tendens til malabsorbtion og deraf

følgende dårlig trivsel (39).

At være født med gastroskise indebærer en øget risiko for påvirkning af vækst, udvikling og

tarmfunktion, men hovedparten af de overlevende børn oplever ikke problemer, der påvirker

livskvaliteten (47;48). Børn født ”Appropriate for Gestational Age” har oftest normal vækst (47).

Børn, der er væksthæmmede og/eller født præmaturt, er ofte mindre end jævnaldrene, men de

synes at have vedvarende catch-up vækst langt op i barnealderen (47;48).

I ældre studier er der beskrevet ikke ubetydende påvirkning af den neurologiske udvikling.

Gastroskise medfører ofte præmatur fødsel. Nyere studier viser, at selv let præmaturitet medfører

øget morbiditet og udviklingsproblemer. Tilsvarende har case-kontrol studier fundet at den

neurologiske udvikling for børn med ukompliceret gastroskise er sammenlignelig med andre børn

med tilsvarende gestationsalder (49).

Et observationscohorte studie af 63 børn med GS født 2005-2008 ved et enkelt tertiært center i

Canada er blevet fulgt fra fødsel til udskrivelse og 39 af disse børn blev rekrutteret til

multidisciplinære follow-up undersøgelser. Diagnosen gastroskise var stillet antenatalt hos 92 %.

Mean GA ved fødsel 36,17 (+/- 2,24), 51 % af børnene blev født før 37 uger og 60 % blev født

vaginalt. Hos 60 % foretog man primær lukning. Tiden til lukning var i gennemsnit 2,96 dage (+/-

4,41). Tarmpåvirkning (nekrose, perforation eller atresi) blev fundet hos 13 %. Postoperative

opstod sepsis hos 37 %, meningitis hos 2 %, cholestase hos 25 %, NEC hos 10 %, SBS hos 13 %

og 2 børn (3,0%) døde før udskrivelsen. Median alder ved videre followup var 20 mdr. (range 17-

44 mdr.). Ingen udviklede CP. 4 udviklede høretab, 3 af disse var født præmaturt og den sidste var

suspekt for et syndrom. Høretabet blev opdaget sent ved 6 mdrs. Kontrol. To af børnene fik

cochlea implantat og 2 fik høreapparat. 2 børn, begge med syndrommistanke, udviklede nedsat

syn. 6 børn havde behov for sonde ved follow up, heraf 3 med mistænkt syndrom, 2 med korttarm,

1 med forsinket neurologisk udvikling. 11 børn (17 %) behøvede reoperation pga. komplikationer til

gastroskiseoperationen – heraf 3 med tarmobstruktion, 3 fik PEG pga. dårlig trivsel, 2 fik STEP og

1 fik multiorgan transplantation.


Resultaterne støtter den påstand at long-term helbred og udvikling for børn med GS er

opmuntrende om end, der er en vis risiko for død og handicap (50).

Overlevelse god, > 90 %. (Evidens III)

Morbiditet fortsat hyppig og er typisk relateret til gastointestinale komplikationer og dysmotilitet

samt til infektioner. (Evidens III)

Prognose forværres af præmaturitet og af GI komplikationer. (Evidens III)

Værst er risiko for korttarm med deraf følgende risiko for leverpåvirkning pga. langvarigt behov for

parenteral ernæring. (Evidens III)

Der kan være vedvarende tendens til malabsorption og dårlig trivsel. (Evidens III)

Neurologisk outcome typisk godt. Oftest er beskrevet høretab eller synstab. Dette også oftest

relateret til præmaturitet eller til langvarigt kompliceret forløb. (Evidens III)

Associerede misdannelser udenfor tarmen rammer typisk CNS, urinveje og hjertekarsystemet og

er oftest uden større betydning for prognosen. (Evidens III)


• Der bør tilbydes UL af hjerne, hjerte og nyrer efter fødslen - ikke nødvendigvis akut, men før

udskrivelse for at udelukke associerede misdannelser, som ikke altid fanges ved prænatal

skanning.

• Der bør tilbydes udvidet hørescreening og øjenlægetilsyn specielt ved præmaturitet og ved

kompliceret langvarigt neonatalt forløb.

• Opfølgning i barnealderen i pædiatrisk gastroenterologisk regi anbefales. Ved tilstødende

komplikationer bør dette ske i samarbejde med børnekirurger.


Registrering, Gruppen anbefaler at de danske afdelinger fremadrettet registrerer ensartet i Astraia.


Informationer forældrene bør have inden uge 22

Jeres barn har fået påvist mangelfuld udvikling af bugvæggen, således at noget af tarmen ligger

udenfor bughulen. Leveren og mavesækken kan i nogle af tilfældene også ligge udenfor bughulen.

Tarmene ligger i fostervandet uden beskyttelse af bugvæggen.

Tilstanden opdages oftest ved ultralydsscanning af fosteret i løbet af graviditeten.

Denne bugvægsdefekt kaldes gastroskise og forekommer med en hyppighed på 3-5 per 10.000

fødsler.

Man kender ikke årsagen til defekten.

Gastroskise ses ofte som et isoleret fund, men i ca. 20% af tilfældene kan der også være andre

misdannelser. Den hyppigste misdannelse er forsnævring og mangelfuldt udviklet tarm. Langt de

fleste af disse misdannelser vil man kunne diagnosticere før barnet bliver født. Ofte ses tarmen

udvidet allerede under graviditeten, men det er ikke altid ensbetydende med, at der er en

forsnævring, når barnet bliver født

Det er sjældent, der er kromosomfejl hos fostre med gastroskise, hvis ikke der er andre

misdannelser.

Barnet vil ofte have lidt lavere fødselsvægt end andre børn.

Der vil blive foretaget supplerende ultralydsskanninger i løbet af graviditeten, med henblik på at

udelukke andre misdannelser og kontrollere væksten af barnet

Normalt vil man kunne føde naturligt. Således vil man ikke anbefale kejsersnit, med mindre der er

andre årsager i graviditeten, der taler for dette.

Der vil være øget risiko for at føde for tidligt, når det ventede barn har gastroskise.

Der er ligeledes en let øget risiko i forhold til normale graviditeter for at barnet kan dø inden

terminen.

Normalt vil fødslen blive igangsat ca. 2-4 uger før terminen.


Fødslen skal foregå på et hospital med børnekirurgisk funktion, idet barnet vil have behov for

operation kort efter fødslen.

Operationen med lukning af bugvægsdefekten vil foregå indenfor de første timer efter fødslen.

Som regel vil det være relativt let at få tarmen på plads i bughulen. Ved de større defekter kan det

blive nødvendigt at indoperere kunststofplade eller ”skorsten”, hvor tarmen gradvist bliver skubbet

på plads i bughulen over dage, hvorefter bughulen kan lukkes.

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt midlertidigt at føre tarmen ud gennem bugvæggen i

form af en stomi. Dette gøres specielt, hvis der er andre misdannelser i tarmen, som ikke kan

repareres ved den første operation.

Alle børn bliver efter operationen overført til intensivafdeling. De vil ligge i respirator i en kortere

periode efter operationen.

Efter operationen vil det sædvanligvis tage flere uger inden tarmen kommer rigtig i gang, og derfor

vil barnet have behov for næring gennem en blodåre. Dette vil betyde, at barnet vil have behov for

længere indlæggelse efter operationen

Prognosen er som regel god. Den afhænger bl.a. af, om der er ledsagende misdannelser, men

generelt er udsigterne til en normal tilværelse med en normal tarmfunktion uden indskrænkninger i

dagligdagen gode.

Hvis barnet mangler et større stykke af tarmen, kan det give anledning til problemer med er-

næringen, hvor det kan blive nødvendigt med ernæring gennem en blodåre i en kortere eller

længere periode. Sædvanligvis vil tarmen udvikle sig, så barnet på længere sigt kan undvære

denne form for ernæring og måske kun behøver ekstra vitaminer eller andre tilsætninger til den

daglige kost.

Kosmetisk vil der være ar at se på maven, og barnet vil ikke altid have en naturlig navle. Såfremt

det skulle give kosmetiske problemer, vil det være muligt at foretage plastikkirurgisk korrektion,

men dette gøres typisk først efter puberteten.

Når barnet er kommet sig efter operationen, vil I blive tilbudt ultralydsskanning mhp. at undersøge

for misdannelser, som evt. ikke blev fundet før fødslen. Hvis operationen har forløbet uden

problemer, der ikke er ledsagende misdannelser og hvis tarmen fungerer normalt, vil der ikke være


behov for længerevarende kontrol. I vil dog blive tilbudt kontrol 3-6 mdr. efter udskrivelsen, hvor

eventuelle problemer kan diskuteres. Ellers vil kontrollerne være individuelle, afhængige af det

enkelte barns behov og situation.


Reference List

(1) Frolov P, Alali J, Klein MD. Clinical risk factors for gastroschisis and omphalocele in

humans: a review of the literature. Pediatr Surg Int 2010 Dec;26(12):1135-48.

(2) Alvarez SM, Burd RS. Increasing prevalence of gastroschisis repairs in the United States:

1996-2003. J Pediatr Surg 2007 Jun;42(6):943-6.

(3) Chabra S, Gleason CA, Seidel K, Williams MA. Rising prevalence of gastroschisis in

Washington State. J Toxicol Environ Health A 2011;74(5):336-45.

(4) Rasmussen SA, Frias JL. Non-genetic risk factors for gastroschisis. Am J Med Genet C

Semin Med Genet 2008 Aug 15;148C(3):199-212.

(5) Reefhuis J, Honein MA. Maternal age and non-chromosomal birth defects, Atlanta--1968-

2000: teenager or thirty-something, who is at risk? Birth Defects Res A Clin Mol Teratol

2004 Sep;70(9):572-9.

(6) Draper ES, Rankin J, Tonks AM, Abrams KR, Field DJ, Clarke M, et al. Recreational drug

use: a major risk factor for gastroschisis? Am J Epidemiol 2008 Feb 15;167(4):485-91.

(7) Werler MM, Mitchell AA, Shapiro S. First trimester maternal medication use in relation to

gastroschisis. Teratology 1992 Apr;45(4):361-7.

(8) deVries PA. The pathogenesis of gastroschisis and omphalocele. J Pediatr Surg 1980

Jun;15(3):245-51.

(9) Hoyme HE, Higginbottom MC, Jones KL. Vascular etiology of disruptive structural defects

in monozygotic twins. Pediatrics 1981 Feb;67(2):288-91.

(10) Mastroiacovo P, Lisi A, Castilla EE, Martinez-Frias ML, Bermejo E, Marengo L, et al.

Gastroschisis and associated defects: an international study. Am J Med Genet A 2007

Apr 1;143(7):660-71.

(11) Kuleva M, Khen-Dunlop N, Dumez Y, Ville Y, Salomon LJ. Is complex gastroschisis

predictable by prenatal ultrasound? BJOG 2012 Jan;119(1):102-9.


(12) Molik KA, Gingalewski CA, West KW, Rescorla FJ, Scherer LR, Engum SA, et al.

Gastroschisis: a plea for risk categorization. J Pediatr Surg 2001 Jan;36(1):51-5.

(13) Durfee SM, Benson CB, Adams SR, Ecker J, House M, Jennings R, et al. Postnatal

outcome of fetuses with the prenatal diagnosis of gastroschisis. J Ultrasound Med 2013

Mar;32(3):407-12.

(14) Christison-Lagay ER, Kelleher CM, Langer JC. Neonatal abdominal wall defects. Semin

Fetal Neonatal Med 2011 Jun;16(3):164-72.

(15) Lausman AY, Langer JC, Tai M, Seaward PG, Windrim RC, Kelly EN, et al.

Gastroschisis: what is the average gestational age of spontaneous delivery? J Pediatr

Surg 2007 Nov;42(11):1816-21.

(16) Barseghyan K, Aghajanian P, Miller DA. The prevalence of preterm births in pregnancies

complicated with fetal gastroschisis. Arch Gynecol Obstet 2012 Oct;286(4):889-92.

(17) Baud D, Lausman A, Alfaraj MA, Seaward G, Kingdom J, Windrim R, et al. Expectant

management compared with elective delivery at 37 weeks for gastroschisis. Obstet

Gynecol 2013 May;121(5):990-8.

(18) Adams SR, Durfee S, Pettigrew C, Katz D, Jennings R, Ecker J, et al. Accuracy of

sonography to predict estimated weight in fetuses with gastroschisis. J Ultrasound Med

2012 Nov;31(11):1753-8.

(19) Brantberg A, Blaas HG, Salvesen KA, Haugen SE, Eik-Nes SH. Surveillance and

outcome of fetuses with gastroschisis. Ultrasound Obstet Gynecol 2004 Jan;23(1):4-13.

(20) Overton TG, Pierce MR, Gao H, Kurinczuk JJ, Spark P, Draper ES, et al. Antenatal

management and outcomes of gastroschisis in the U.K. Prenat Diagn 2012

Dec;32(13):1256-62.

(21) Adair CD, Rosnes J, Frye AH, Burrus DR, Nelson LH, Veille JC. The role of antepartum

surveillance in the management of gastroschisis. Int J Gynaecol Obstet 1996

Feb;52(2):141-4.

(22) South AP, Stutey KM, Meinzen-Derr J. Metaanalysis of the prevalence of intrauterine fetal

death in gastroschisis. Am J Obstet Gynecol 2013 Aug;209(2):114-13.


(23) Holland AJ, Walker K, Badawi N. Gastroschisis: an update. Pediatr Surg Int 2010

Sep;26(9):871-8.

(24) Logghe HL, Mason GC, Thornton JG, Stringer MD. A randomized controlled trial of

elective preterm delivery of fetuses with gastroschisis. J Pediatr Surg 2005

Nov;40(11):1726-31.

(25) Reigstad I, Reigstad H, Kiserud T, Berstad T. Preterm elective caesarean section and

early enteral feeding in gastroschisis. Acta Paediatr 2011 Jan;100(1):71-4.

(26) Gelas T, Gorduza D, Devonec S, Gaucherand P, Downham E, Claris O, et al. Scheduled

preterm delivery for gastroschisis improves postoperative outcome. Pediatr Surg Int 2008

Sep;24(9):1023-9.

(27) Alfaraj MA, Ryan G, Langer JC, Windrim R, Seaward PG, Kingdom J. Does gastric

dilation predict adverse perinatal or surgical outcome in fetuses with gastroschisis?

Ultrasound Obstet Gynecol 2011 Feb;37(2):202-6.

(28) Horton AL, Powell MS, Wolfe HM. Intrauterine growth patterns in fetal gastroschisis. Am J

Perinatol 2010 Mar;27(3):211-7.

(29) Chaudhury P, Haeri S, Horton AL, Wolfe HM, Goodnight WH. Ultrasound prediction of

birthweight and growth restriction in fetal gastroschisis. Am J Obstet Gynecol 2010

Oct;203(4):395.

(30) Chaudhury P, Haeri S, Horton AL, Wolfe HM, Goodnight WH. Ultrasound prediction of

birthweight and growth restriction in fetal gastroschisis. Am J Obstet Gynecol 2010

Oct;203(4):395.

(31) Kargl S, Wertaschnigg D, Scharnreitner I, Pumberger W, Arzt W. [Closing gastroschisis: a

distinct entity with high morbidity and mortality]. Ultraschall Med 2012 Dec;33(7):E46-E50.

(32) Kuleva M, Salomon LJ, Benoist G, Ville Y, Dumez Y. The value of daily fetal heart rate

home monitoring in addition to serial ultrasound examinations in pregnancies complicated

by fetal gastroschisis. Prenat Diagn 2012 Aug;32(8):789-96.

(33) Nasr A, Wayne C, Bass J, Ryan G, Langer JC. Effect of delivery approach on outcomes

in fetuses with gastroschisis. J Pediatr Surg 2013 Nov;48(11):2251-5.


(34) Hadidi A, Subotic U, Goeppl M, Waag KL. Early elective cesarean delivery before 36

weeks vs late spontaneous delivery in infants with gastroschisis. J Pediatr Surg 2008

Jul;43(7):1342-6.

(35) Serra A, Fitze G, Kamin G, Dinger J, Konig IR, Roesner D. Preliminary report on elective

preterm delivery at 34 weeks and primary abdominal closure for the management of

gastroschisis. Eur J Pediatr Surg 2008 Feb;18(1):32-7.

(36) Boutros J, Regier M, Skarsgard ED. Is timing everything? The influence of gestational

age, birth weight, route, and intent of delivery on outcome in gastroschisis. J Pediatr Surg

2009 May;44(5):912-7.

(37) Jain L. School outcome in late preterm infants: a cause for concern. J Pediatr 2008

Jul;153(1):5-6.

(38) Mackay DF, Smith GC, Dobbie R, Pell JP. Gestational age at delivery and special

educational need: retrospective cohort study of 407,503 schoolchildren. PLoS Med 2010

Jun;7(6):e1000289.

(39) Ledbetter DJ. Congenital abdominal wall defects and reconstruction in pediatric surgery:

gastroschisis and omphalocele. Surg Clin North Am 2012 Jun;92(3):713-27, x.

(40) Jansen LA, Safavi A, Lin Y, MacNab YC, Skarsgard ED. Preclosure fluid resuscitation

influences outcome in gastroschisis. Am J Perinatol 2012 Apr;29(4):307-12.

(41) Kassa AM, Lilja HE. Predictors of postnatal outcome in neonates with gastroschisis. J

Pediatr Surg 2011 Nov;46(11):2108-14.

(42) Manson J, Ameh E, Canvassar N, Chen T, den Hoeve AV, Lever F, et al. Gastroschisis: a

multi-centre comparison of management and outcome. Afr J Paediatr Surg 2012

Jan;9(1):17-21.

(43) Islam S. Advances in surgery for abdominal wall defects: gastroschisis and omphalocele.

Clin Perinatol 2012 Jun;39(2):375-86.

(44) Zani A, Ruttenstock E, Davenport M, Ade-Ajayi N. Is there unity in Europe? First survey

of EUPSA delegates on the management of gastroschisis. Eur J Pediatr Surg 2013

Feb;23(1):19-24.


(45) Dicken BJ, Sergi C, Rescorla FJ, Breckler F, Sigalet D. Medical management of motility

disorders in patients with intestinal failure: a focus on necrotizing enterocolitis,

gastroschisis, and intestinal atresia. J Pediatr Surg 2011 Aug;46(8):1618-30.

(46) Tunell WP, Puffinbarger NK, Tuggle DW, Taylor DV, Mantor PC. Abdominal wall defects

in infants. Survival and implications for adult life. Ann Surg 1995 May;221(5):525-8.

(47) South AP, Marshall DD, Bose CL, Laughon MM. Growth and neurodevelopment at 16 to

24 months of age for infants born with gastroschisis. J Perinatol 2008 Oct;28(10):702-6.

(48) Lunzer H, Menardi G, Brezinka C. Long-term follow-up of children with prenatally

diagnosed omphalocele and gastroschisis. J Matern Fetal Med 2001 Dec;10(6):385-92.

(49) Gorra AS, Needelman H, Azarow KS, Roberts HJ, Jackson BJ, Cusick RA. Long-term

neurodevelopmental outcomes in children born with gastroschisis: the tiebreaker. J

Pediatr Surg 2012 Jan;47(1):125-9.

(50) van MM, Hendson L, Wiley M, Evans M, Taghaddos S, Dinu I. Early childhood outcomes

of infants born with gastroschisis. J Pediatr Surg 2013 Aug;48(8):1682-7.

��

gemelli cvu efterår 2014-1 · patogenesen er ukendt. der er flere hypoteser, hvor en fremherskende...

Documents