gendarmstien2… · sagn og myter der knytter sig mange sagn og myter til områderne langs...

Vandreguide og øjenåbner

Vandrerute og kort 1:30.00074 kilometer kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse

Gendarmstien

PadborgGlücksburg

HOLNIS

Kruså

Gråsten

Rinkenæs

Kollund

TYSKLAND

FLENSBORG FJORD

FLENSBORG FJORD

NYBØL NOR

BRO

Broager

Egernsund

Fra Padborg til Kruså Fra Kruså

til Kollund

Fra Kollund til Sønderhav

Fra Sønderhavtil Sandager

Fra Sandager til Egernsund

Fra Egernsund til Rendbjerg

Fra Rendbjerg til Brunsnæs

Fra Brunsnæs til Kragesand

1

2

3

4

5

6

7

8

DANMARK

TYSKLAND

GENDARMSTIEN

2

1. version. 2013

Udgivet af:

Sønderborg Erhvervs og Turistcenter

Aabenraa Turistbureau

Sønderborg Kommune

Aabenraa Kommune

Udgivet med støtte fra

Syddansk Vækstforum

Layout/grafik: L. Gram, beSouled

Tekst: Lindén Kommunikation

Tak for lån af fotografier fra bl.a.:

Karin Baum

Mie Warringa

Bente Løwe Christiansen

Jörn Lützen

Kenneth Gerlach

Lokalhistorisk Arkiv, Hørup

Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg

Museum Sønderjylland

Julemærkefonden

Museumsberg Flensburg

Flensburger Schifffahrtsmuseum

Dybbøl

SønderborgHøruphav

SØNDERBORG BUGTOAGERLAND

ALS

KEGNÆS

Skelde

INDHOLDSFORTEGNELSE

Fra Kragesandtil Stensigmose

Fra Sønderborgtil Høruphav

Sønderborg By

Indledning .............................................s. 4

Tips til brug af vandreguiden ...........s. 6

Kortsignaturer ...............................s. 6

Færdsel i naturen .................................s. 68

Rutebeskrivelser og kort:

Fra Padborg til Kruså ..........................s. 10

Kort 1 .....................................s. 8

Fra Kruså til Kollund ............................s. 14

Kort 2 ....................................s. 9

Fra Kollund til Sønderhav ..................s. 20

Kort 3 .....................................s. 18

Fra Sønderhav til Sandager ...............s. 24

Kort 4.....................................s. 19

Fra Sandager til Egernsund ...............s. 30

Kort 5 .....................................s. 28

Fra Egernsund til Rendbjerg .............s. 34

Kort 6.....................................s. 29

Fra Rendbjerg til Brunsnæs...............s. 40

Kort 7 .....................................s. 38

Fra Brunsnæs til Kragesand ..............s. 44

Kort 8.....................................s. 39

Fra Kragesand til Stensigmose .........s. 50

Kort 9.....................................s. 48

Fra Stensigmose til Sønderborg ......s. 54

Kort 10 ..................................s. 49

Gennem Sønderborg by ...................s. 60

Kort 11 ...................................s. 58

Fra Sønderborg til Høruphav ...........s. 64

Kort 12 ...................................s. 59

Gendarmstiens 74 kilometer er i vandreguiden

fordelt på 12 etaper med tilhørende kort

Fra Stensigmose til Sønderborg

9

10

11

12

Gendarmstien strækker sig i dag fra den dansk-tyske grænse ved Padborg

over Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi

Dybbøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als. Det meste af vejen

følger du kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove,

moser og enge. I denne vandreguide er stiens 74 km inddelt i

12 etaper, der følger afmærkede veje og stier. Undervejs kan du

fi nde forskellige typer af overnatningsmuligheder ved hjælp af

din mobiltelefon.

Emblem kan købes på

turistbureauerne i Kruså

og Sønderborg.

(Gendarmstienunder udbygning)

De lagde navn til Gendarmstien - grænsegendarmerne anno 19204

At gå med åbne øjne Gendarmstiens tema - dengang og nu

Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at

beskytte toldvæsnets embedsmænd ved her-

tugdømmernes grænse langs fl oden Elben.

Efter nederlaget i 1864 fl yttede den danske

grænse sig mod nord til Kongeåen - og i 1866

fl yttede gendarmeriet med.

Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegen-

darmerne igen sydpå og patruljerede langs den

nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til

Als’ sydspids mod øst.

I 1958 overgik grænsekontrollen til politiet, og

gendarmkorpset var historie efter mere end 100

års virke. Men brudstykker af Gendarmstien lå

der stadig, og i 1980’erne fi k man igen øjnene

op for den historiske sti. Derfor kan du i dag gå

på opdagelse langs en af Danmarks smukkeste

vandreruter.

Undervejs har du mulighed for at se sjældne

planter og dyr – og du kan gå på opdagelse i de

mange myter og sagn og den spændende histo-

rie, der knytter sig til denne del af Danmark.

Hvad betyder ”Gendarm”?Ordet ”gendarm” bliver brugt

i mange lande, men kan ledes

tilbage til det franske ”gens

d’armes”, der betyder ”mænd

under våben”. De franske

gendarmer var elitesoldater og

fungerede i 1400-tallet som

livvagter for kongen. Siden

udviklede deres opgaver sig

til også at omfatte bistand til

politiet i kritiske situationer.

INDLEDNING

5

Når du følger Gendarmstien, er det ikke svært at forestille sig, hvordan grænsegendar-merne holdt både øjne og ører åbne, når de til fods gik deres faste ruter langs de stejle skrænter, gennem de hemmelighedsfulde skove og ad de fl ade strande. Deres opgave var nemlig at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder.

Skomagerhusgrænsen ca. 1920

Ved Busholm 1950

Målestok ca. 1:30.000

Følg skiltene i naturen

På ruten kan du følge skiltningen med den blå gendarm.

Kort ca. 1:30.000Hver af de 12 ruter har sit eget

kort med markeringer af alle

de faciliteter, du kan få brug

for på din vandretur. Kortene

er i forholdet 1:30.000, og det

betyder, at en centimeter på

kortet svarer til ca. 300 meter i

virkeligheden.

Brug kortene i vandreguiden

TIPS TIL BRUG AF VANDREGUIDEN

Parkering

Campingplads

Primitiv overnatningsplads

Turistbureau

Udsigtspunkt

Grænseovergang

Grænseovergang kun gående og cyklister

Udvalgte serværdigheder, steder mv. er markeret

på kortet og henviser til en beskrivende tekst

Gendarmsti

Gendarmsti langs stranden

Alternativ vandrerute

Hærvejen

Afmærket cykelrute

Toilet

Grill- eller bålplads

Busstoppested

Togstation

Naturlegeplads

TIP – MEDBRING DIT PAS, HVIS DU VIL OVER GRÆNSEN

Når du vandrer på Gendarmstien, be-fi nder du dig kun på den danske side af grænsen. Men tag passet med, hvis du skulle få lyst til en tur til Tyskland.

1 km

6

1a

Seværdigheder i nærhedenGendarmstien fører dig gennem en lang

række spændende områder, og har du mod

på en afstikker fra ruten, er der også et væld

af muligheder. I folderen får du oplysninger

om andre seværdigheder som museer,

slotte eller andet, der befi nder sig tæt på

Gendarmstien, men har du mod på længere

udfl ugter, er der naturligvis altid inspiration

at hente på de lokale turistbureauer.

Aktiviteter for alle aldreBørn og barnlige sjæle kan også fi nde

underholdning undervejs på Gendarmstien.

Det kunne være forslag til aktiviteter eller

lege, der hænger sammen med de øvrige

seværdigheder på den enkelte strækning.

Lad dig inspirere af vandreguidens fem fortællerstemmer

HistorieSønderjylland rummer sin helt egen histo-

rie, der på mange måder adskiller sig fra

det øvrige Danmark. Hertugdømmerne og

perioden, hvor området var under tysk styre,

har sat sit præg, og i folderen kan du læse

udvalgte historiske beretninger.

Sagn og myterDer knytter sig mange sagn og myter til

områderne langs Gendarmstien. Ofte er

her tale om fortællinger, der gennem gene-

rationer er blevet overleveret fra mund til

mund – så man kan naturligvis aldrig være

helt sikker på, at historierne er sande. Men

underholdende er de.

Natur og geologiUndervejs på din vandring vil du have

mulighed for at opleve områdets

enestående dyre- og planteliv. Du vil

også vandre forbi steder med særlige

geologiske forekomster. I folderen kan

du læse en lang række tips til, hvad du vil

møde undervejs. Oplevelser i kategorien

”natur og geologi” er markeret med et

grønt ikon, som du kan se ovenfor.

77

Har du en smartphone, kan du hente

Gendarmstiens mobile applikation. Hver rute

har sin egen QR-kode, som du kan fi nde i

denne folder eller på stien, hvor strækningen

begynder.

Overnatning(inden for 3 km radius)

Indkøbsmuligheder(inden for 3 km radius)

Bus-forbindelser(inden for 3 km radius)

Hent praktisk info

på din mobiltelefon

...mere på mobilen

1 k

m

NS

ØV

FRA PADBO

RG TIL KRU

SÅ

PADBO

RG

KRUSÅ1

KORT

8

1g

1d

1a

1e

1b

1c

1h 3 kmFrø

slevlejrens

Mu

seum

2KORT

N

S

ØV

1 km

9

KRUSÅ

KOLLUND

2a

2c

2b

Otte skilling kostede det i 1400-tallet for hver okse, der skulle ind eller ud af Flensborg via ”Den Krumme Vej”.

Porten til det øvrige Europa

FRA PADBORG TIL KRUSÅ

10

Som en smal tragt ligger Sønderjylland og den nordligste del af Tyskland som centralt knudepunkt, hvis du vil bevæge dig fra Danmark og videre ned gennem Europa – eller fra Europa op til Danmark og videre til de øvrige nordiske lande. Lige nord for Padborg krydser Gendarmstien Hærvejen, der på tysk også bliver kaldt ”Ochsenweg” – Oksevej. De to navne rummer på hver sin måde vejens historiske betydning. For det var her, bønderne og de handlende førte stude og okser til marked. Men det var også her, konger, hertuger og andre fyrster gennem tiderne med deres hære marcherede gennem Jylland.

Fredelig samhandel og krigeriske sammenstød – historien om Sønderjylland rummer begge dele.

Padborg - Kruså

ca. 5 km

Kort 1 - side 8

At fare ud - eller faren udefra Overalt langs Gendarmstien vil du

bevæge dig gennem nogle af Danmarks-

historiens vigtigste områder, og området om-

kring Flensborg er ingen undtagelse. Byen fi k i

1200-tallet status som købstad og blev senere en

af hertugdømmernes vigtigste. Men det var ikke

bare den livlige handel, der gjorde det vigtigt at

beskytte byen - placeringen for enden af Flens-

borg Fjord betød også, at fj ender ved at angribe

Flensborg kunne trænge dybt ind i landet. Og de,

der havde magten her, gjorde, hvad de kunne for

at beskytte deres ret.

Nyhus – borgen i orkanens øje *1bI dag er kun et tætbevokset voldsted tilbage, men

ser du godt efter, vil du ved Nyhus på den tyske

side af Gendarmstien kunne ane sporene efter den

borg, der gav byen sit navn. På Margrethe den 1.’s

tid opførte de slesvig-holstenske fyrster nemlig et

forsvarsværk, så de kunne bevogte ”Den Krumme

Vej”, der forbandt Flensborg by med Hærvejen.

I begyndelsen af 1400-tallet døde den regerende

hertug imidlertid og for at sikre sine umyndige ar-

vinger økonomisk, måtte hans enke pantsætte store

dele af hertugdømmet til den danske dronning.

Pantsættelsen af Slesvig resulterede i krig, men

Margrethe den 1. var en dygtig strateg, og i 1412 fi k

hun atter forhandlet sig til fred og samtidig sikret

det danske herredømme over Flensborg.

Alligevel endte balladen i rigets sydligste del – i

hvert fald indirekte - med at koste hende livet. På

vej hjem fra fredsforhandlingerne døde den danske

dronning på sit skib i Flensborg Fjord. Striden om

hertugdømmerne Slesvig og Holsten fortsatte i

århundreder efter hendes død.


Snak i jordtelefonen henover grænsen *1aVed grænseovergangen i Røns-

dam kan du tale i ”jordtelefon”

- det ene ”telefonrør” står i

Danmark, det andet i Tyskland.

49, 48, 47Grænsestenene har numre

fra 1 til 280, og de første 49

befi nder sig på Gendarmstien

– kan du fi nde dem?

GrænsesteneneLangs hele den nuværende

dansk-tyske grænse, kan du

fi nde nummererede grænse-

sten. På hver af de 280 sten

står et nummer og bogstaverne

D for kongeriget Danmark

samt DRP for Deutsches Reich

Preussen.

Hærvejen krydser

Gendarmstien ved

Danmarks ældste

brolagte vej

“Den Krumme Vej”

*1a

11

Fra Hærvejen til CaminoenI middelalderen vandrede pil-

grimmene på Hærvejen og videre

mod Santiago de Compostela,

Trondheim eller Rom. Reforma-

tionen i 1500-tallet satte en stopper

for pilgrimsvandringerne i det

nordlige Europa, men i dag er det

igen blevet populært at begive sig

på vandring og søge efter livets

dybde. Hærvejen blev i 2010 ud-

nævnt som europæisk kulturvej og

forbinder pilgrimsruterne i Norge

og Sverige med de sydeuropæiske

pilgrimsruter.


Tunneldalen Ved afslutningen af den sidste istid

for mere end 10.000 år siden skabte enorme

mængder smeltevand det særegne landskab

fra Padborg til Kruså. Tunneldalen er dannet

af smeltevand, der løb i tunneler under isen

og skyllede store mængder ler, sand og

sten ud foran isen, hvor det afl ejrede sig.

Resultatet kan du i dag se i form af den fede

lerjord, de stejle skrænter og kløfter samt de

mange kildevæld, søer og vandløb. Ser du

nærmere efter, vil du også kunne fi nde både

moræneafl ejringer, smeltevandssand og

andre spor efter istiden.

Et andet levn fra den sidste istid er den

særlige blanding af sand, kalk og ler, man

kalder mergel. I dalen nedenfor Oldemorstoft

gravede man i 1800-tallet efter mosemergel,

der er en meget blød type mergel. I kombina-

tion med gødning fra husdyr gjorde merglen

det muligt at opdyrke bl.a. hedeområder og

anden næringsfattig jord.

IsfuglenSelvom istiden på alle måder har sat et

væsentligt præg på området, har navnet på

de isfugle, man kan være heldig at opleve

her, intet at gøre med hverken ismasser eller

smeltevand. Navnet er nemlig en fordansk-

ning af det tyske ”Eisvogel”, der sandsynligvis

stammer fra det gamle tyske ord ”eisan” med

betydningen skinnende eller glinsende.

Hold øje med huller i de lodrette skrænter –

her graver isfuglen nemlig ca. en meter dybe

redehuller. Eller måske fanger du et glimt

af den turkisblå

skrigefugl, når den

i jagten på små

fi sk med stor fart

fl yver af sted, en

halv meter over

vandoverfl aden.

Haraldsdal *1dKrønikeskriveren

Saxo beretter, at Harald Klak

som den første danske konge

i 826 drog til Mainz for at blive

døbt. Efter sin dåb fi k Harald

følgeskab af en præst, der

skulle styrke hans nye tro og

udbrede kristendommen blandt

de hedenske danskere. På

vejen tilbage til Danmark måtte

Harald kæmpe om retten til

den danske trone. Harald tabte

slaget, men dalen, hvor det

fandt sted, fi k navn efter ham.

Senere blev Harald landsforvist,

men hans kristne følgesvend

blev. Præstens navn var Ansgar,

og han er siden blevet kendt

som ”Nordens apostel”.

Da isen indtog landet

12

Kronprinseparret modtog ved deres bryllup i 2004 en kopi af Frøslevskrinet som gave fra det sønderjyske folk.

Frøslevskrinet I 1872 fandt en bonde et relikvieskrin

i Frøslev Mose. Skrinet stammer fra

1100-tallet og er formentligt blevet bragt

til Danmark fra Sydeuropa af pilgrimme.

Da Sønderjylland på dette tidspunkt

var under preussisk herredømme, blev

det kostbare skrin smuglet til National-

museet i København, hvor det befi nder

sig i dag.

På Oldemorstoft og Sønderborg Slot

kan du se en kopi af skrinet.

Seværdigheder i nærheden

Bov Museum/Oldemorstoft *1cKruså Vandmølle *1eFrøslevlejrens Museum *1h

13

Sagnet om kromanden på OldemorstoftMan fortæller, at værten på

kroen ved Oldemorstoft stjal havren fra

hestenes krybber, så de på deres videre

rejse faldt om af sult. Da værten døde,

spøgte hans genfærd på kroen. Det lyk-

kedes to præster at drive spøgelset tilbage

i jorden – men kun til hjertet, så der blev

sat en kedel af kobber over resten af gen-

færdet. Herefter blev der atter fred

på kroen.

Oldemorstoft

Den demokratiske grænseInden Gendarmstien når ud til kysten, snor stien sig inde i landet langs den dansk-tyske grænse. Grunden til, at grænsen ligger netop her, er faktisk ganske enestående – grænsen er nemlig resultatet af en demokratisk afstemning. Da 1. Verdenskrig var slut, besluttede de stridende parter ved Versailles-freden i 1919,

at grænsedragningen i Sønderjylland skulle ske på baggrund af en folke-afstemning. Afstemningen blev planlagt og gennemført af en inter-

national kommission, og resultatet blev den nuværende grænse.

Skomagerhus *2aInden 1. Verdenskrig brød ud, havde man bygget en

dæmning ved Kobbermølle Bugt. Byggeriet kom i stand,

fordi Kollund Skov var et yndet udfl ugtsmål for borgerne

i Flensborg, og fordi man havde planer om at opføre et

villakvarter. Kun ét hus nåede imidlertid at blive bygget

- nemlig ”Skomagerhus”. I dag er navnet ”Skomagerhus”

forbundet med den helt specielle grænseovergang, der

også er en af Europas mindste.

Grænseovergangen ved Skomagerhus kan du kun krydse til fods eller på cykel.

FRA KRUSÅ TIL KOLLUND

14

Kruså - Kollund

ca. 5 km

Kort 2 - side 9

Christian den 4.’s Kobbermølle Får Kobbermølles lave gule ræk-

kehuse dig til at tænke på Nyboder

i København? Det er ikke mærkeligt

– bygherren er nemlig den samme:

Christian den 4. Omkring år 1600

grundlagde den danske konge et

hammerværk i Krusådalen, og de

karakteristiske arbejderboliger blev

opført omkring 1635. På Kobbermøl-

leværket blev kobber og messing

ved hjælp af vandkraft forarbejdet til

plader, der blev anvendt til bl.a. skibs-

beslag og tage. Trods talrige brande

og ødelæggelser pga. krige forblev

værket en af Danmarks førende

virksomheder, indtil det i 1864

kom på tyske hænder. Værket blev

nedlagt i 1962, men på Kobbermølle

Museum kan man blive klogere

på værkets historie.

15


Abrahams Kilde *2cI Åbjerg Skov, nord for

Kobbermølle, udspringer den

sagnomspundne Abrahams

Kilde. Ifølge overleveringen skulle

kildevandet have helbredende

egenskaber, og Ansgars disciple

opførte omkring år 1000 her et

kapel.

Under et besøg i Kobbermølle i

midten af 1800-tallet skal Frederik

den 7. have drukket af kilden, og

for at opnå vandets helbredende

virkning, måtte kongen drikke

det under helt specielle ritualer.

Kildevandet skulle drikkes tidligt

om morgenen, og det var vigtigt,

at man – mens man drak – be-

tragtede solen. Når drikkebægeret

var tømt, skulle man kaste det

bagud, så det gik itu.

Dansk eller tysk?Selvom befolkningen blev hørt ved afstem-

ningen i 1920, var der både dansk- og tysk-

sindede, der endte på ”den forkerte side” af

den nye grænse.

Ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke

den 20. juni samme år udtalte daværende

statsminister Niels Neergaard derfor de

berømte ord: ”De skal ikke blive glemt!”

Lige siden har både det danske mindretal

syd for grænsen og det tyske mindretal i

Danmark med skoler, aviser, børnehaver og

foreninger formået at bevare deres sprog

og kulturelle fællesskab. Seværdigheder i nærheden *2b

Fordi træer bliver så gamle, har de siden tidernes morgen frembragt ærefrygt hos menneskene – træerne stod her, da vores forfædre levede, og de vil være her, længe efter vi er borte. I Kollund Skov voksede oprindeligt forskellige løvtræer som bøg, hassel og tjørn, men siden har man også plantet nåletræer som sitkagran. Skoven har et mangfoldigt dyreliv, og du har mulighed for at komme helt tæt på skovens mange beboere.

Med sine bakker, stejle skråninger og dybe slugter er også Kollund Skov et resultat af Istiden – men skovens skiftende ejerforhold er til gengæld i høj grad et resultat af historien.

Den kuperede kystskov


Landsbyen Kollund blev grundlagt i 1400-tallet og hed oprindeligt ”Kålund” efter de kåer – dvs. alliker – der holdt til på stedet.16

Hul-træerFolketroen siger, at man ved

at kravle nøgen gennem

et hul-træ kan beskytte sig

mod eller blive helbredt for

sygdomme. Handlingen

symboliserer en genfødsel -

med træet som den stærke

moder.

Så sent som i 1952 kravlede

de tre danske prinsesser

Margrethe, Benedikte og

Anne Marie gennem et hul-

træ ved Århus for at undgå

engelsk syge.

Sortspætten En af Kollund Skovs mere sjældne dyr

er sortspætten, som man i dag kun kan opleve

få steder i Danmark. Med størrelse som en

krage er sortspætten en imponerende fugl,

der med sit kraftige næb kan frembringe op

mod 20 højlydte trommeslag mod træernes

bark på bare to sekunder. Du kan se og høre

sortspætten i både nåle- og bøgeskoven, og

fordi den hvert år hugger nyt redekammer, har

mange af skovens træer spor efter dens besøg.

Hvem ejer skoven?I 1883 købte byen Flensborg dele af Kollund Skov

for at sikre det som rekreativt område for byens

borgere. Efter genforeningen blev området dansk,

men den tyske by bevarede ejerskabet. Efter 2.

verdenskrig blev alle tyske ejendomme i Danmark

konfi skeret – med undtagelse af netop Kollund

Skov. Skoven var på tyske hænder frem til 2006,

hvor den kom i dansk privat eje.

Egetræets magiEgetræer kan blive mange hundrede år gamle og har

gennem tiderne været forbundet med mange myter

og overtro. De stolte trækroner beskyttede ikke bare

planter og småkryb, men også troldtøj og nisser – og

vores forfædre mente, at egeskoven var bolig for Moder

Jords kræfter. Ifølge en lokal overtro skulle man plukke

egeblade, opbløde dem i vand og lægge dem på sin

krop, hvis man var blevet forhekset. Så ville bladene

fj erne trolddommen. En kæp af egetræ er også en solid

vandrestav, og har du den med på din vandring, får du

måske en del af skovens kraft til at beskytte dig mod

onde kræfter?

Hold øje med træer, der har huller fra sortspætten

Find hul-træet kortfør Kollund mole

17

18

3KORT

N

S

ØV

1 km

3a

KOLLUND

SØNDERHAV

19

4KORT

N

S

ØV

1 km

4a

4b4c

SØNDERHAV

SANDAGER

FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV

Ved ”Förde-Crossing” begiver op mod 500 svømmere sig hvert år ud på den 3 km lange tur fra Sønderhav til Glücksborg. Rekorden på bare 32,47 minutter blev sat i år 2000.

Det tætte bånd

Mange børn fra Slesvig kom efter 1920 på ferie i Danmark.

Når vejret var godt, blev der badet på stranden.

20

Kollund -

Sønderhav

ca. 4 km

Kort 3 - side 18


21

Kongehusets glücksborgske linjePå den anden side af fj orden ligger

Glücksborg Slot. Slottet ligger i dag

på tysk jord, men det har haft stor be-

tydning for det danske kongehus. Det

var nemlig herfra man i 1863 hentede

dronning Margrethe den 2.’s tipoldefar

til Danmark som Christian den 9.

Ferie, ferie, ferie…Op igennem det 20. århundrede

var det langt fra kun spritbådene,

der fyldte det dansk-tyske farvand.

Dampskibe med forventningsfulde

feriegæster fra hele området,

lagde til ved Sønderhav, hvor

mange havde feriebolig. På bak-

keskråningerne langs Fjordvejen

vidner de imponerende tidligere

sommerhoteller og sommervillaer

fra 1930’erne den dag i dag om,

hvordan borgerskabet tilbragte

deres sommerferie i området.

Spritbåde eller SmørbådeGrænsedragningen i 1920

åbnede nye muligheder:

Fra 1946 indtil for få år siden

sejlede ”spritbådene” i fast

rutefart over Flensborg Fjord.

Danskerne hentede toldfri

varer, mens tyskerne tog turen

for bl.a. at hente smør. I 1963

sejlede otte spritbåde mellem

Kollund og Flensborg. Ruten

havde afgang hvert 10. minut

og op mod 30.000 passagerer

om dagen.

Når du står på stranden ved Kollund og skuer ud over vandet, kan du næsten se det tætte forhold mellem det danske og det tyske med det blotte øje. Engang var alt dette dansk, engang var hele området tysk, men i dag lever danskere og tyskere i fredelig sam-eksistens. Samarbejdet blomstrer på tværs af grænsen, og den fælles historie har fået ny betydning.

Uanset om man var dansk eller tysk og på trods af krige, politiske

beslutninger og fyrstelige skærmydsler, har befolkningen taget vare

på hinanden. I begyndelsen af 1900-tallet samlede lokale kræfter

overalt i det sønderjyske område ind for at oprette svagbørnskolo-

nier, hvor syd- og nordslesvigske børn kunne komme på rekreation.

Ønsket om at hjælpe børn i nød dannede også fundamentet for

Julemærkehjemmene, og i Kollund ligger Fjordmark, der blev

oprettet i 1938.

Bjergsalamanderen Som det eneste sted i Danmark kan

du i skove omkring og syd for Aabenraa,

bl.a. de små skove ved Flensborg Fjord,

være heldig at støde på bjergsalaman-

deren. I modsætning til de mere almin-

delige store vandsalamander og lille

vandsalamander har bjergsalamanderen

en ensfarvet gul til rødorange bug og

strube. Bjergsalamanderen blev opdaget

ved et tilfælde af en skoleelev fra Aaben-

raa i 1949, og siden har lokale foreninger

kæmpet for at sikre dens overlevelse i

Danmark. Da den sønderjyske motorvej

blev anlagt i 1980’erne, blev afkørsel 71

mod Sønderborg anlagt 200 meter syd-

ligere end oprindeligt planlagt - alene for

at bevare bjergslamanderens biotoper.

Læs mere på mobilen

om salamandere og folketro.


22

Som to små grønne perler hæver Okseøerne sig over fj ordens blå vand… Sagnet siger, at Store og Lille Okseø opstod af ler, der faldt ned fra en jættes sko. Hvilken jætte, og hvad hans ærinde var, siden han havde ler i skoen, fortæller sagnet ikke.

En anden fortælling beretter, at Margrethe den 1.

lagde til ved Okseøerne, da hun i 1412 var blevet

syg på vej hjem efter fredsforhandlinger i Flens-

borg. En af sønnerne fra det nærliggende gods

løb ned til stranden, da han så skibene på fj orden.

En matros bad drengen holde sig væk, da der var

pest om bord, men da han tilbød sin hjælp, blev

han bedt om at skaff e mælk til dronningen, der

lå syg på Lille Okseø. Da drengen i sin båd var på

vej tilbage til fastlandet, fl ængede et lyn himlen

over øen, og en voldsom storm brød løs. Næste

dag gik skibenes fl ag på halv. Dronning Margrethe

den 1. var død.

Andre kilder vil vide, at Margrethe i virkeligheden

aldrig lagde til ved Okseøerne, men i stedet døde

på sit skib – men de grønne øer ud for Sønderhav

kalder stadig på vores fantasi. Hvad sker der

derude bag de høje træer? Vi ved, at øerne i år-

hundrede blev brugt som græsgange for kvæget

fra de omkringliggende slotte og gårde, men fund

tyder på, at der har levet mennesker på øerne helt

tilbage i stenalderen. Så tænk en gang…

Færgefarttil Store Okseø *3aI sommerperioden kan du sejle

til Store Okseø fra Sønderhav.

Der er anlagt vandresti hele

vejen rundt om øen.

Dronning Margrethe den 1.’s sarkofag

fra Roskilde Domkirke, hvor hun efter

sin død på Okseøerne eller Flensborg

Fjord blev stedt til hvile.


23

De sagnomspundne Okseøer Find et søpindsvin og undgå lynetDa lynet slog ned i 1412, har mange

af de lokale bønder nok følt sig sikre,

fordi de havde søpindsvin liggende i

vinduet. I gamle dage kaldte man nemlig

fossile søpindsvin ”Tordensten”, da man

mente, at de karakteristiske aftegninger

stammede fra et lynnedslag. Folketroen

ville vide, at lynet aldrig slog ned samme

sted to gange, så med et søpindsvin i

vindueskarmen var man sikker på, at lynet

ikke ramte huset. Du kan fi nde forstenede

søpindsvin overalt, hvor du kan fi nde fl int

- så hold øjnene åbne.

Læs mere på mobilenStore Okseø rejser sig på det højeste punkt 18 meter over havets overfl ade.

FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER

Istiden formede landskabet... Det kan være svært at forestille sig, men for 17.000 år siden var Flensborg Fjord dækket af gletsjere. Hele Østersøområdet var dækket af indlandsis, og istiden havde varet i næsten 100.000 år. Isen havde på sin fremrykning pløjet landskabet op foran sig og skubbet jordlagene i store bueformede bakkedrag. Nu var varmere tider på vej. Smeltning af den nogle steder fl ere hundrede meter tykke is tog fart, og voldsomme kræfter blev sat i spil. Store mængder smeltevand strømmede frem og førte store mængder sten, sand og grus med sig. Det landskab, vi kender, tog form.

Den sidste istid kaldes Weichsel-istiden - den begyndte for ca. 117.000 år siden og sluttede for ca. 11.000 år siden. 24

Sønderhav -

Sandager

ca.6,5 km

Kort 4 - side 19


25

Munkemølle *4cHvor Glücksborg Slot ligger i dag, lå i

middelalderen et kloster.

Klosteret blev opført af cistercienser-

munke i begyndelsen af 1200-tallet,

og man mener, at munkene senere

anlagde en vandmølle ved Munkemølle.

I dag er vandmøllen for længst forsvun-

det, men resterne af mølledæmningen

og mølledammen kan man stadig se.

I Munkemøllekløften kan du fi nde

sjældne plante- og sneglearter, som

man mener, munkene har bragt med sig

fra Frankrig. I 2012 opsatte lokale kræfter

en mindesten for Margrethe

den 1. ved Munkemølle. Som

beskrevet på side 22-23 er de

historiske kilder nemlig ikke

helt enige, og nogle kilder

mener, at dronningen døde,

mens hendes skib lå forankret

ved Munkemølle for at hente

forsyninger om bord. Ved Stranderød og Brændstoft kan du se ruiner af to tidligere teglværker

Da isen begyndte at smelte, efterlod den

enorme isklumper, der lå som ”død-isområder”,

hvor den aktive isrand nu var borte. En sådan

klump is og den issø, der omsluttede den, fi k

afgørende betydning for området. I det stille-

stående vand ved issøen afl ejredes meget fi nt,

stenfrit ler, og leret har gennem århundreder

dannet baggrund for en blomstrende teglværks-

industri. På den måde skabte istiden ikke bare

landskabet, perioden skabte også livsgrundlaget

for mange af de mennesker, der langt senere

slog sig ned her.

… Landskabet formede de mennesker, der levede her

Overalt langs Gendarmstien vil du kunne

se sporene efter istiden – i landskabet

og i de mange levn fra teglindustriens

storhedstid.

På side 34-35 samt 40-44 kan du læse

meget mere om teglværkernes historie

og betydning for området, men allerede

på denne strækning vil du se de første

spor. Ved Stranderød *4a og Brænds-

toft *4b ligger rester af to af områdets

mange teglværker.

Ved Munkemølle

Hulsten – hønsenes guderPå tysk kalder man hulsten for

”Hühnergott” – hønsegud – og ordet

refererer til gammel folketro, hvor

man mente, at hulstenene havde

magiske kræfter. Derfor blev de brugt

til at forebygge sygdomme blandt

husdyrene, herunder altså også

hønsene i hønsegården.

Find hulsten og sæt dem på snorLangs Gendarmstien har du rig

lejlighed for at fi nde hulsten.

Hvis du fi nder fl ere, kan du

sætte dem på en snor, du kan

hænge ved dit hus – så skulle

både mennesker og dyr være

beskyttet mod sygdom.


Da besættelsesmagten i 1944 arresterede politifolk over hele landet, blev 291 grænsegendarmer sendt til Frøslevlejren. 141 blev sendt videre til kz-lejren Neuengammen, og af dem omkom 36 under deres ophold.

På vandringen fra Sønderhav til Sandager kommer du forbi fl ere mindre huse, der i sin tid blev opført som boliger for grænse-gendarmerne. Grænsegendarmerne har det meste af tiden levet et fredeligt liv. På deres daglige patruljer til fods eller på cykel har de set årstiderne skifte og måske fået en snak med de lokale. Men livet som grænsegendarm var også farefuldt, ikke mindst under 2. verdenskrig.

Livet som grænsegendarm

26

27

9. april 1940Allerede inden det nazistiske Tyskland den 9. april 1940

indledte angrebet på Danmark med landgang i en ræk-

ke centrale danske havnebyer kl. 04.15, var de første

skud blevet løsnet. To overgendarmer havde allerede

fra tidlig morgen været på vagt ved viadukten under

jernbanen i Padborg, og kort før kl. 4 stødte en tredje

til. De tre havde fået ordre på at møde i Bov, hvorfra de

sammen med deres kolleger skulle transporteres nord-

på. Men så langt nåede de aldrig. Civilklædte personer

skød og dræbte gendarmerne, der blev besættelsens

første danske ofre.

Besættelsestropperne nægtede ethvert kendskab til

mordene, og først efter krigen kunne man fastslå,

hvem der stod bag. Besættelsesmagten havde indsat

to grupper civilklædte specialstyrker for at forhindre,

at jernbanebroerne i Padborg og ved Vidåen syd for

Tønder blev sprængt. Man ved ikke, om de tre gendar-

mer havde planer om at sprænge broerne i luften. Men

begge broer var gjort klar til sprængning, og der var

boret huller til sprængstof i betonen.

S.B. Paludan-MüllerMed rang af oberst var Svend Bartholin Paludan-

Müller chef for grænsegendarmerne fra 1934 til

1944. Paludan-Müller var vokset op som præstesøn

på Sydsjælland, men bosatte sig senere i Gråsten,

og allerede fra besættelsens begyndelse markerede

han sig som stærk kritiker af den danske regerings

samarbejdspolitik. Den 26. maj 1944 anholdt den

tyske besættelsesmagt en række højt placerede

sønderjyske politifolk. Man havde - med rette -

oberst Paludan-Müller mistænkt for at være aktiv i

den danske modstandsbevægelse, men da man om

formiddagen mødte op på hans bopæl, forskansede

Paludan-Müller sig på loftet. Efter en skudveksling

prøvede byens præst at tale gemytterne til ro, men

obersten nægtede at overgive sig. Hans kone og

datter blev ført bort fra huset, og de tyske soldater

satte ild til huset. Efter yderligere tre timer kom der

ikke fl ere skud fra loftetagen. Overalt i Gråsten gik

fl agene på halv, og på trods af besættelsesmagtens

voldsomme protester lukkede byens butikker i sorg

over Paludan-Müllers død. Fra tysk side blev der

nedlagt forbud mod, at obersten blev begravet i

Sønderjylland, men der er i dag opført en mindemur

for ham, hvor hans bolig lå i Gråsten (se kort 5 - side

28).

Seværdigheder med relation til2. verdenskrig i nærheden af Gendarmstien

Mindemuren i Gråsten *5cMindesten ved jernbanebroen i Padborg *1gFrøslevlejrens museum (3 km vest for Padborg) *1hMindesten ved Skydestranden i Sønderborg *11f

S. B. Paludan-Müller Mindemuren i Gråsten, hvor

Paludan-Müller indebrændte i 1944

28

1 k

m

NS

ØV

FRA SAND

AGER TIL EG

ERNSU

ND5

KORT 5a

5b

5c

GRÅSTEN

SAND

AGER

29

6KORT

N

S

ØV

1 km

6aEGERNSUND

RENDBJERG

*5a Kurhotellet i Gråsten er i dag gigthospital, men du kan stadig opleve den smukke bygning.

FRA SANDAGER TIL EGERNSUND

Du går nu mod, hvor Flensborg Fjord “knækker”. I Egernsund mødes den indre og den ydre fj ord ved indsejlingen til Nybøl og Gråsten by, og for 100 år siden summede området af liv fra teglværkerne og de mange anløbsbroer.

Fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til Genforeningen i 1920

valfartede byboere fra hele Slesvig hertil i sommerperioden.

Tyskland har lange og stolte traditioner for kurophold, og i 1883

opførte en dampskibsselskabsejer fra Flensborg et imponerende

kurhotel i Gråsten. Men da området igen blev dansk, tog indu-

strialiseringen fart, og fortiden som velbesøgt kursted gik i

glemmebogen – indtil for få år siden. Nu er kurtraditionerne igen

vakt til live, og måske bliver området igen centrum for nydelse

og inspiration for alle sanser…

Æblet fra GråstenI nærheden af klosteret L’Abaye de

Hautcombe ved Lac du Bourget i

Savoyen fandt lensgreve Frederik

Ahlefeldt den Yngre i 1669 et

ganske særligt æbletræ. Betaget

af de saftige æblers sødme beslut-

tede greven at købe et par træer

til sit slot i Gråsten – og dermed

satte han spiren til det, der mange

år senere skulle blive kåret som

hele Danmarks nationalfrugt.

Gråstenæblet – eller gravenstein

som det også bliver kaldt – er

gennem århundreder blevet dyrket

i Gråsten Slotshave. Podekviste

er blevet solgt til hele verden, og

så langt væk som i Californien

afholder man hvert år ”Gravenstein

Apple Fair”.

Rekreativt og inspirerende for alle sanser

Fyret i Dalsgård

30

Sandager -

Egernsund

ca. 5 km

Kort 5 - side 28


31

Gråsten Slot *5b Gråsten Slot har gennem

tiderne været ejet af nogle af Danmarks

mest indfl ydelsesrige familier. Grev

Gregers Ahlefeldt opførte det første

Gråsten Slot i begyndelsen af 1600-

tallet. I første halvdel af 1700-tallet blev

Gråsten Slot købt af hertugslægten i

Augustenborg, men kort tid efter ud-

brød en voldsom brand, og kun slots-

kirken stod tilbage. Slottet blev genop-

ført af hertug Frederik Christian den 1.,

som med sine gode forbindelser til det

danske kongehus blev gift med kong

Christian den 7.’s datter, Louise Augusta

i 1786. Alliancen var dog ikke helt så

fornem, som den så ud til. Det var

nemlig almindeligt kendt, at prinsessen

var resultatet af dronning Caroline

Mathildes aff ære med kongens livlæge,

den tyske Johann Friedrich Struensee.

En aff ære, der kostede Struensee livet,

og dronningen en landsforvisning.

Ferie her - er en konge værdigGråsten Slot var i skiftende hertugers eje helt frem til 1921, hvor den

danske stat købte det for 5 millioner kroner. I 1935 fi k kronprins Frederik og

kronprinsesse Ingrid brugsretten til Gråsten Slot i bryllupsgave, og siden har

kongefamilien hver sommer været samlet her.

Den smukke slotshave er åben for besøg – og udover et væld af spændende

roser kan du se et gråstenæbletræ. Træet er podet på et af de oprindelige

træer, og roden menes at være omkring 300 år gammel.

FRA SANDAGER TIL EGERNSUNDDe fleste danskere kender Skagensmalerne, men kun de færreste ved, at Egernsund i samme periode var samlingspunkt for en blomstrende kunstnerkoloni. Præcis som i Skagen fandt Egernsundmalerne inspiration i naturen og omgivelserne. Teglværkernes kraftige røde farver, vandet og de skiftende lysforhold samt det rolige liv med fragtskibe, færger og fiskere gjorde Egernsund til et oplagt sted at eksperimentere med friluftsmaleriet.

Den glemte kunstnerkoloni

32

Luk øjnene og forestil dig en sommerdagfor 100 år siden. Teglværkerne ligger som perler på en snor langs vandet, og den livlige summen fra arbejdet fylder luften


Malerne i Egernsund kunstnerkoloni tillagde ikke de nationale grænser

større betydning, og det var snarere personlige og praktiske forhold, der gjorde,

at de fl este rejste til Tyskland, da Egernsund blev dansk i 1920. Grænsedrag-

ningen fi k dog i høj grad betydning for, hvordan kunstnerkolonien blev husket

henholdsvis nord og syd for grænsen. Kunsthistorisk er kolonien betragtet som

tysk, og i Tyskland er Egernsundmalerne anerkendte og værdsatte. Men i tiden

efter genforeningen var der fra dansk side en kraftig afstandstagen til alt, der var

tysk. Derfor er både malerne og deres værker stort set ukendte for danskerne,

selvom fl ere af kunstnerne faktisk blev født i områder, der var danske indtil

1864.

I dag er ca. 50 af Egernsundmalernes værker en fast del af udstillingen på

Muse-umsberg Flensburg. I Egernsund arbejder lokale kræfter på at etablere et

museum, så også danskerne får øjnene op for den glemte kunstnerkoloni.

Mød Egernsundmaleren Jacob NöbbeEn af de centrale kunstnere i kunstnerkolonien

var maleren Jacob Nöbbe. Jacob Nöbbe blev

født i Flensborg i 1850, mens byen var dansk –

og døde i samme by i 1919, mens området var

tysk. I 1890’erne tilbragte han sammen med

sin familie sommermånederne i Egernsund,

og både hans datter Elsa og hans søn Erwin

blev også anerkendte malere. I Egernsund

eksperimenterede Jacob Nöbbe, ligesom fl ere

af de øvrige kunstnere, med landskabs- og

portrætmaleri. Jacob Nöbbe var i øvrigt også

tegnelærer og gav i en periode privatunder-

visning til en dreng ved navn Emil Hansen.

Han blev senere kendt som Emil Nolde. Så vidt

vides, er ingen af Jacob Nöbbes billeder i dag

udstillet i Danmark, men enkelte af hans værker

indgår i Museumsberg Flensburgs samling.

Maleriet på side 32 malede Jacob Nöbbe i 1890 i Egernsund

Lav naturkunstAfprøv dine egne kunstneriske

talenter - fi nd materialer i naturen

og lav naturkunst.

Ved Rinkenæs passerer du et af de huse, der

dannede rammerne, når kunstnerne besøgte

området. Her boede Egernsundmalerne

Anton Nissen og Maria Schlaikier, som giftede

sig i 1903. Huset forblev i kunstnerfamiliens

eje i 100 år.

Mere end 40 kunstnere regnes i dag for en del af kunstnerkolonien i Egernsund. 33

Var teglværkernes sten ikke helt perfekte, blev de smidt langs strandkanten. På den måde kom man af med aff aldet – og man skabte fundamentet for de mange anløbsbroer, så skibene kunne få lasten om bord.

Fra gren til grenI gamle dage, inden broen blev byg-

get, var sundet ikke nær så bredt som

i dag. På begge sider voksede skoven

tæt, og historien fortæller, at træerne

næsten nåede hinanden tværs over

sundet. Derfor kunne egern springe

fra krone til krone, og således fi k

Egernsund ifølge overleveringen sit

navn.

FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG

34

Tegl, tegl, teglNår du krydser Egernsundbroen, kan du kigge ind i Nybøl Nor. Her havde teglværkerne gennem generationer afgørende betyd-ning – for naturen og for de mennesker, der levede og arbejdede her.

Fra middelalderen og helt op til vor tid var Egernsund knude-punkt ikke bare for områdets, men for hele Nordeuropas teglværksindustri. Selvom man i dag stadig fi nder teglværker i området, er fordums storhedstid nu ovre. Historierne lever dog stadig, og resterne er lette at få øje på.

Egernsund -

Rendbjerg

ca. 2 km

Kort 6 - side 29

FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG

35

Teglværkernes historie I mere end tusinde år har man hentet det dyrebare

ler op fra undergrunden og brugt det til at opføre huse,

slotte, kirker og forsvarsværker. Teknikken med at

brænde ler til mursten og tegl er gennem tiderne blevet

forædlet, men helt op til midten af 1900-tallet foregik

både lergravning og forarbejdning af stenene i hånden.

En arbejder kunne håndstryge op til 6.000 sten i løbet af

en arbejdsdag. Arbejdet i lergravene var sæsonarbejde

og foregik kun, når jorden var fri for frost. Derfor var

teglværkerne ofte kun i drift fra april til oktober. Arbejdet

var både hårdt og farefuldt, og man risikerede at styrte

ned i lergravene, brænde sig på de store ovne, drukne når

stenene skulle lastes eller blive klemt fast, når de tunge

læs skulle fl yttes. Kvinder og børn hjalp til, når stenene

skulle vendes under tørringen i det fri, og ofte arbejdede

hele familien på teglværket.

Flensborgstenen skabte et mere sikkert livI 1700-tallet var området særligt

kendt for de helt specielle Flens-

borgsten. Flensborgstenen var

faste, gule teglsten og en smule

tyndere, end de sten vi kender i

dag. Da København brændte i 1728,

blev mange af husene genopført

ved brug af netop Flensborgsten.

Efterhånden som det blev mere

udbredt at anvende mursten i stedet

for bindingsværk, blev bygningerne

mere brandsikre.

Find teglsten Langs stranden kan du

fi nde teglsten i alle former og

farver. Er du heldig, fi nder du

måske en sten, der afslører fra

hvilket af de 76 teglværker, den

stammer. Teglværkerne satte

nemlig ikke bare deres præg på

området – de prægede også

deres navn i de sten, der gjorde

Egernsund kendt i hele Europa.

Egernsund kirke *6aDen smukke røde sømandskirke ligger direkte ud mod

Flensborg Fjord og er naturligvis bygget af sten fra området.

Et besøg på kirkegården afslører også, hvordan mange af

områdets beboere kom langvejs fra for at arbejde på tegl-

værkerne. Tyske, polske, svenske navne præger gravstenene,

og årstallene fortæller deres helt egen historie om hårdt og

nedslidende arbejde.

36

På sommerfuglens vinge

Okkergul randøje

- har et lille vingefang på ca.

30 mm. Vingerne er gule

på oversiden og grålige på

undersiden. Du kan fi nde

okkergul randøje på tørre

overdrev og i græsmarker.

Den lille ildfugl - er med sine gyldent

skinnende orange vinger

let at få øje på, når den fl yver

eller soler sig. Når den sidder

med sammenfoldede vinger

er den ensfarvet grå.

Skovrandøje- er med sin mørkebrune grund-

farve og hvide til fl ødefarvede

pletter let at genkende. Den

holder til i løvskove, hvor du kan

se den fra maj til begyndelsen

af august.

Aurora

- er en rigtig forårsbebuder og

fl yver fra april til sidst i juni.

Hannen har meget karakteristiske

orange vingespidser, mens hun-

nen er mindre farvestrålende og

let kan forveksles med en kål-

sommerfugl.

FRA EGERNSUND TIL RENDBJERGFRA EGERNSUND TIL RENDBJERG

Undervejs på din vandring kan du se fl ere forskellige dagsommerfugle.

37

SkovhullæbeSkovhullæbe vokser i skove

og krat. Den er en af de mere

almindelige orkidéer, men altså

også fredet. Planten bliver op til

en meter høj og kan have op til

hundrede grønne blomster med

brune eller violette indersider.

Orkidéer langs Gendarmstien

Hvis du er heldig, kan du støde på fl ere forskellige orkidéarter langs Gendarm-stien. Men vær forsigtig – alle orkidéer er fredet og må hverken plukkes, graves op eller ødelægges.

Ægbladet fl iglæbeÆgbladet fl iglæbe kan blive op til en

meter høj, men bliver alligevel ofte

overset, fordi blomsterne er små og

lysegrønne. Den blomstrer i juni og

juli, og nederst på den lange stilk

sidder de to ægformede blade, der

har givet planten navn.

Tyndakset gøgeurtI kalkholdig jord på enge og i

skove kan du fi nde tyndakset

gøgeurt. Den har brede pur-

purrøde blomster og bliver

mellem 15 og 40 cm høj.

Husk - alle orkidéer er FREDET!

38

1 k

m

NS

ØV

FRA REND

BJERG TI L BRU

NSN

ÆS

7KORT

7c

7b

7a

7d

REND

BJERG

BROAG

ER

BRUN

S-N

ÆS

39

8KORT

N

S

ØV

1 km

8b

8a

8d

8c

KRAGESAND

40

Selvom de i dag glider langsomt forbi derude på fjorden, var skibene ofte den hurtigste vej fra sted til sted. I gamle dage var de fleste veje temmelig ufrem-kommelige. Man bumlede over stok og sten i hestevogne, og det var svært at transportere større mængder gods over lange afstande.

Den letteste vej går over vandet

Rendbjerg Teglværk 1850

Litografi af D. Winter.

FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS

Dampskibene i fast rutefartI 1866 begyndte dampskibenes æra

på Flensborg Fjord. I året 1877 havde

områdets 23 dampskibe 50 daglige af-

gange, fordelt på 32 anløbsbroer og en

million passagerer. Dampskibenes suc-

ces holdt helt frem til 1. verdenskrig,

hvor en stor del af skibene blev ind-

draget til krigsbrug. Et enkelt historisk

dampskib fra 1908 - Alexandra - kan

du dog stadig se sejlende på fjorden i

sommerhalvåret.

Pramme brugt til troppetransportEfter nederlaget ved Dybbøl i april 1864 forskansede de danske styrker sig på Als. I slutningen

af juni planlagde preusserne at invadere øen, og derfor indsamlede de alle robåde og pramme

i området, så bådene kunne bruges til at transportere de preussiske tropper over Alssund.

Teglværkernes pramme var særligt velegnede og derfor i høj kurs. Preusserne sejlede over

Alssund i ly af mørket natten til den 29. juni 1864, og Slaget om Als endte med et sviende dansk

nederlag. Læs mere om slaget ved Dybbøl side 54-55.

Rendbjerg -

Brunsnæs

ca. 6 km

Kort 7 - side 38

Sejlende gæster ses stadig i tusindtal på fj orden.

Her i Marina Minde ved Rendbjerg 41

Gå på jagt efter de ”skjulte kunstværker”I området omkring Cathrinesminde

Teglværk står tre større teglkunst-

værker gemt i landskabet. Se om du

kan fi nde dem.

Skibet er lastet med tegl Når skibene kom sejlende op

gennem fj orden for at hente teglsten,

medbragte de kul til teglværkernes

mange ovne. Al lastning foregik ma-

nuelt, og oprindeligt havde man ingen

anlægsbroer, men lastede først pramme, der sejlede ud til de ventende

skibe.

Mange arbejdere mistede livet ved drukneulykker. Selvom lastearbejdet

var både farligt og hårdt, blev det ofte udført af kvinder, fordi det omfat-

tende arbejde krævede mange hænder, og kvindernes arbejdskraft var

den billigste, man kunne få. En kvinde kunne i løbet af en dag bære op

mod 8.000 sten.

Cathrinesminde Teglværksmuseum *7aI gamle dage lå otte teglværker

langs Iller Strand, men i dag er

Cathrinesminde som det eneste

bevaret. Teglværket var i drift fra

1732 til 1968 og rummer i dag et

spændende indblik i teglværkernes

historie og arbejdernes liv.

I 1924 blev 12.000 tons kul og 75.000 tons tegl transporteret på skibe til og fra teglværkerne.

Broager Kirke *7cBroager Kirke blev opført

allerede i 1100-tallet, men de karak-

teristiske gotiske spir kom først til

omkring år 1400.

Selvom kirken er viet til Jomfru Maria,

er dekorationerne indenfor præget

af Sankt Jørgens martyrium. Sankt

Jørgen, der også er kendt som Sankt

Georg, skulle ifølge legenden have

reddet en by og en smuk jomfru fra

en drage. I middelalderen påkaldte

man Sankt Jørgen mod spedalskhed,

og det var almindeligt, at kirker langs

vigtige veje havde indrettet et kapel,

der var viet til ham.

Teglværksstien *7bLangs Iller Strand får

Gendarmstien på et stykke

følgeskab af Teglværksstien.

Her er opsat informations-

punkter, hvor du kan se

spor efter de forsvundne

teglværker, og fra stien kan

du se tilvoksede lergrave,

nedbrudte landingspladser

og spor efter ovne og

æltemøller.

To søstre gav kirken sine spirSagnet vil vide, at tårnet

blev rejst med dobbelt spir

til minde om to søstre, der

boede på et nærliggende

slot. Søstrene var sam-

menvoksede ved lænden,

og da den ene døde, levede

den anden kun i få dage. Hun

bestemte, at alt deres gods

skulle sælges, og der i stedet

skulle opføres en kirke. Det

blev fortalt, at kirkens højeste

spir repræsenterer den

længstlevende søster.Strandskaden Strandskaden er stor og kraftig

bygget med sort ryg og hvid un-

derside. Benene er lange og røde,

og det samme er strandskadens

næb. Når strandskaderne om

foråret forsvarer deres yngle-

områder, kan de være endda

meget støjende.

SkarvDen store sorte skarv med de hvide

aftegninger i hovedet kan du ofte se

siddende på bundgarnspæle langs

kysterne. Tidligere var skarven tæt

på at blive udryddet, da man skød

den, fordi den spiste fi skernes fi sk

fra garnene. Derfor blev skarven

fredet og er i dag igen almindelig

ved de danske kyster.

FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS Fugle langs stranden

42

43

Livligt fugleliv

Stor skalleslugerDen store skallesluger ser du hyppigst om vinteren, men det

sker, at den også yngler i Danmark. Hannen har et metalgrønt

hoved og et langt rødt næb, mens den øvrige fj erdragt er svagt

laksefarvet. Hunnen er grå med et brunt hoved.

Ved kommunesammenlægningen i 2007 forpligtede Sønder-

borg Kommune sig til at tage særligt vare på netop den store

skallesluger, og der er bl.a. blevet bygget redekasser, så den

store skallesluger fi k bedre yngleforhold.

HavørnDen imponerende havørn er Nordeuropas

største rovfugl. En voksen havørn har brun krop

med lyst hoved og lysende gult næb. Yngre

fugle har ikke det karakteristiske hvide hoved,

men er ensfarvede brune med gråligt næb.

Det er ganske få havørne, der yngler i Danmark,

men de fi ndes lige syd for grænsen og kan ses

langs kysterne ved Flensborg Fjord.

Langs hele Gendarmstien kan du se et væld af fugle. Fugle i skoven

Sangdrossel I sommerhalvåret kan du i skove og

haver opleve sangdroslen, der er brunlig

og lidt mindre end en solsort. På over-

siden er sangdroslen lysebrun, og dens

karakteristiske underside er lysere med

mørke pletter.

SkovskadeSkovskaden har et karakteristisk

udseende, og du fi nder den overalt i

skovene. Den har en meget speciel sang

med et højt hvæsende ”krræh”.

Det meste af kroppen er rødbrun, men

på vingerne har skovskaden en azurblå

plet, og vingespidserne er sorte.

GulspurvMed tydelige gule aftegninger på bug,

strube og hoved er gulspurvehannerne

lette at genkende. Hunnerne er mere

brunlige. Du vil kunne se gulspurven i

åbne og halvåbne landskaber.

43

Stor skallesluger

Sørøverne kommer...

44

Som en fredfyldt, livgivende åre bugter Flensborg Fjord sig ind i landskabet. Men når skibene forlod de trygge havne med kurs mod Østersøen og videre ud i verden, ventede mange farer. Op gennem middelalderen fi k Hansestæderne nærmest monopol på handlen gennem Østersøen. Forbundet var en sammenslutning af købstæder, og alliancen blev en væsentlig politisk magtfaktor. Hansestæderne var ofte i konfl ikt med den danske kongemagt, og i krigstid kunne kongen udstede kaperbreve, der gav sørøverne ret til at plyndre fj endens skibe.

Højvandsstenen ved Røjhus *8aVed Røjhus kan du se en sten,

der markerer vandstanden ved

den voldsomme stormfl od i

1872. Her stod vandet 3,6 meter

over daglig vande.

I 1200-tallet holdt sørøveren ”Den Røde Ons” til ved Skrækkehøj. *8b Her, omgivet af volde, lå en sørøverborg, og mange uskyldige blev holdt fanget i de skumle kældre.

FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND

Brunsnæs -

Kragesand

ca. 10 km

Kort 8 - side 39


45

Sørøveren AlfI slutningen af 1200-tallet hærgede en

sørøver ved navn Alf området fra Flens-

borg Fjord og videre ud i Østersøen.

Ifølge overleveringen skulle Alf efter

sine togter have gemt sig i et nor ved

Gråsten, hvor fl ere stednavne i dag kan

ledes tilbage til ham. Alf blev taget til

fange i 1298 og hængt. Hans sørøver-

skat er aldrig blevet fundet…

Læs på mobilen om et lille over-

naturligt væsen, der passede på skibene.

En konge kom forbi… *7dAllerede i 1209 sejlede en færge fra

Brunsnæs til Holnis på den anden

side, og i 1600-tallet brugte hertugen

færgen, så han fra Glücksborg Slot nemt

kunne administrere sine jordbesiddelser.

Senere kom en kro og et hotel til, så tu-

risterne kunne overnatte. Man fortæller,

at Frederik den 7. besøgte færgekroen

med en ung dame ved navn Louise Ras-

mussen, som senere blev hans 3. hustru

og herefter tituleret Grevinde Danner.

På gavlen af den tidligere kro ser man

en krone og bogstaverne D og F, men

er det som en salut til kongen – eller

var det kromanden, der hed Daniel Friis,

som ville gøre sine initialer udødelige?

Hey-ho og en hel tønde rom Rigtige sørøvere har naturligvis brug for

rom – og var sørøverne blevet i Flensborg Fjord,

ville der have været rigelige mængder at kapre.

I fi re hundrede år var rom og Flensborg nemlig

nærmest synonymt med hinanden, og handlen

med rom og sukker skabte en blomstrende

økonomi, der satte sit præg på byen. Flensborgs

omfattende romindustri blev grundlagt i 1755,

hvor det dansk-vestindiske eventyr for alvor tog

fart. Fra de fj erne kolonier hentede den danske

konge sukker fra Vestindien. Sukkeret blev raffi -

neret på sukkerfabrikkerne i København og siden

sendt videre til Flensborg. Da romindustrien var

på sit højeste, var der mere end 200 producenter

inden for Flensborgs bygrænse. Der bliver stadig

produceret rom i Flensborg, men i dag er der

kun tale om en afgrænset nicheproduktion.

Sørøverne er for længst borte.

Den smalle stribe fj ord mellem Brunsnæs og Holnis

Hvert år i maj er Flensborg

Fjord fyldt med historiske

skibe, der deltager i Rum-

Regatta

Smag på naturen

Langs Gendarmstien fi nder du både i skovene og på stranden mange spiselige planter. Om efteråret er hegnene fulde af brombær og nødder – men naturen byder også på mere specielle delikatesser:

46

Langdyssen i Skelde *8cVed Overballe i den sydlige ende af

Skelde ligger et fredet middelalder

voldsted og en langdysse.

Rørskovene ved Skeldevig *8dRørskovene ved Skeldevig er et godt

sted at observere fugle – måske kan

du få øje på nogle af de arter, du kan

læse om på side 42-43?

Helbredende hybenDe fl este kender hyben som de orange

frugter, fyldt med kradsende ”kløpulver”, man

som barn i et uagtsomt øjeblik kunne snige

ind under blusen på hinanden. Men faktisk er

hyben fulde af vitaminer, fi bre og nærings-

stoff er. Mange forskellige arter af vilde roser

bærer hybenfrugter – og frugternes farver

veksler fra rød og orange over brune til sorte

og mørkelilla. Alle frugterne har velsmagende

frugtkød, og de kan spises rå og bruges

i madlavningen på et væld af forskellige

måder: Som marmelade, gele og sirup – i

bagning i muffi ns og budding – eller du kan

bruge dem i drikkevarer til vin, snaps og te.

Rosa canina - populært kaldt “hunderose”

– blev i gamle dage brugt til at kurere

hundegalskab. Navnet har dog også en lidt

nedladende betydning, hvor ordet “hund”

hentyder til, at hunderoserne ikke var så fi ne

som de kultiverede haveroser.

Læs på mobilen om hybenrosen og korsridderne.

På strækningen passerer du landsbyen Gammelgab. I modsætning til mange andre landsbyer var Gammelgab ikke en del af den omfattende udskiftning i midten af 1700-tallet, og gårdene ligger stadig, hvor de oprindeligt blev bygget.


Syrlig skovsyreFra det tidlige forår skyder skovsyren

op i skovbunden. Planten kan minde

om kløver med de tre hjerteformede

småblade, men blomsterne er fi ne og

hvide med tydelige violette årer. Det er

kun bladene, du kan spise. De har en

fi n syrlig smag og kan spises rå. Du kan

også bruge skovsyren i madlavningen,

men plantens indhold af oxalsyre

gør, at det ikke er en god idé at spise

bladene i store mængder.

Sprøde strandkålMange steder på stranden kan

du fi nde strandkål. Planten kan

blive op til 60 cm høj, og de store,

tykke og kraftige blade er grålige

med et tyndt blådugget vokslag.

Strandkålen blomstrer i juni med

fi ne, hvide korsblomster, der senere

bliver til runde frugter.

Vil du smage på strandkålen, kan

du i foråret plukke de unge hvidlige

skud, der er sprøde og smager

som en blanding af asparges og

broccoli. De fuldvoksne blade er

mere seje og smager bittert og

kraftigt af kål.

Strandkålen kan forveksles

med den fredede mandstro. I

modsætning til strandkål har den

tidsellignende mandstro spidse,

stikkende blade.

Herlige havtornDet nye Nordiske Køkken har fået mange

til at genopdage havtornen. De orange

bær med den syrlige, nærmest passions-

frugtagtige smag er at fi nde i et væld af

nye retter, og det høje indhold af C-vita-

min har også sat havtorn på listen over

sundhedsfremmende planter. Det er dog

ikke let at komme til at plukke de dejlige

bær. Havtornebuskene kan blive op til 6

meter høje og har sylespidse torne. De

bløde bær bliver let ødelagt, når man

forsøger at plukke dem. Derfor er det ofte

en god idé at ryste grenene i frostvejr, og

herefter samle bærrene op fra jorden.

Havtornbuskene har bær allerede fra

september, men på dette tidpunkt smager

de relativt surt. Først når havtornen har

fået frost, får bærrene en mere sød smag

og kan spises rå eller bruges i snaps,

marmelade eller grød.


Strandkål på stranden ved Kragesand47

48

9KORT

1 k

m

NS

ØV

FRA KRAGESAN

D TIL STEN

SIGM

OSE

9e

9d

9c

9b

9a

KRAGESAN

D

STENSIG

MO

SE

49

10KORT

N

S

ØV

1 km

10a

10c

10bSØNDERBORG

FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE

Områdets første beboere

50

Klinten ved Stensigmose *9dLænge inden mennesket fandt vej til

området, var her mange andre former

for liv. I klinten ved Stensigmose har isen

afl ejret nu uddøde muslinger og snegle i

sandfyldte lag. Sorte markeringer i klinten

afslører rester af istidens moser, hvor

blade og grene for 75.000 år siden blev

til tørv.

Gravhøjene i Skelde Kobbelskov *9c På strækningen fra Kragesand til

Stensigmose kommer du forbi Skelde

Kobbelskov. I skoven står velbevarede

rund- og langdysser som tavse monu-

menter over en svunden tid. Langdys-

serne blev opført som fællesgrave,

mens runddysserne som regel kun

rummede en enkelt grav.

I gravhøjenes kamre kan man fi nde

rester af skeletter, fl inteøkser, smykker

af rav og lerkar. Ikke alle højene er

grave – nogle er tomme og har måske

haft religiøs betydning eller er blevet

rejst som mindesmærker.

Der har boet mennesker i området langs Gendarmstien i mange tusinde år, og i bondestenalderen for mere end 4.500 år siden var her fuld af liv. Den frodige jord gav masser af mad, mens skovenes rige dyreliv gjorde det let at jage bytte. I dag kan du fi nde mange spor efter fortiden. Nogle er tydelige i landskabet, mens andre kræver, at du ved, hvad du skal lede efter.

Kragesand -

Stensigmose

ca. 7 km

Kort 9 - side 48


51

Vætter og vættelysSer du godt efter, kan du langs Gendarm-

stien fi nde vættelys. Vættelys er forsteninger

af en for længst uddød blæksprutteart, der

levede i kridttiden for mere end 65 millioner

år siden. I gamle dage troede man, at vætte-

lys faldt ned fra himlen ved lynnedslag, og

de har været brugt som amuletter så langt

tilbage som i stenalderen. Ordet ”vættelys”

refererer til de ”vætter” – overnaturlige

væsner – man mente lyste over moser og

enge ved nattetide. Ligesom de forstenede

søpindsvin blev vættelys også brugt som

værn mod lynnedslag, men de blev også

lagt i vugger eller syet ind i de nyfødtes

svøb, så vætter og trolde ikke kunne skade

dem.

Finder du mon et vættelys?

I 1906 fandt man dele af kindtænder og en stødtand fra en skovelefant i klinten. Den op til 4 meter høje elefant levede i Danmark for mere end 130.000 år siden, da klimaet i mellemistiden var varmere.

52

Man skal plante, før man kan … gifte sigOp gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud

over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene

som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud

ikke fi k mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ

blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede

hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt,

at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet

træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10

egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han

kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere

end 100 år, og den dag i dag fi nder man enkelte steder

stadig ”Brudgomskobler”.

Flere steder langs Gendarmstien støder du på stednavne, der hedder noget med ”kobbel”. Navnet er ikke – som man måske kunne tro – en henvisning til fl okke af dyr, f.eks. ulvekobler. Det er ganske enkelt den sønderjyske betegnelse for skovområde.

I skovens dybe, stille ro

Liebestunnel *9a Lige øst for Kragesand bøjer træerne ud over

skrænten og skaber en eventyrlig tunnel – kaldet

”Liebestunnel”, altså: Kærlighedstunnelen.

Brudesten *9b Brudestenen ligger ud for kysten og skulle

efter sigende være så stor, at man kan vende et helt

spand heste på den. En lokal fortælling vil vide, at

Brudestenen fi k sit navn pga. et brudepar fra Flens-

borg. Parret havde besluttet sig for at blive gift i

Sønderborg og sejlede derind. Efter brylluppet sejlede

de nygifte tilbage, men allerede efter en times sejllads

blev de uvenner, og brudgommen satte bruden af på

en sten i vandet ud for Skelde.



53

Stormen fældede skovenI Skelde Kobbelskov kan du se

mange små jordvolde, der er

½ meter høje og 1 til 2 meter

lange. Voldene er et levn efter

en voldsom storm i 1967, hvor

en meget stor del af skovens

smukke gamle bøgetræer blev

væltet. Træernes rødder duk-

kede frem af jorden, og selvom

de siden er rådnet bort, vidner

voldene stadig om de mange

træer, der blev ofre for stormens

hærgen.

Ved Spar Es lå tidligere en restauration, der var et populært udfl ugtsmål. De to søstre, der bestyrede stedet, blev i folkemunde kaldt Spar Damer.

Læs sagnet om Røverbanden fra Broagerland på mobilen.

På skudhold af krigen i 1864

FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG

Fra hele denne del af Gendarmstien, kan du se op over Dybbøl Banke, der i april 1864 var skueplads for slaget om Dybbøl. Slaget blev katastrofalt for Danmark. Den preussiske hær var på alle måder overlegen, og den danske regerings stædighed gjorde blot ondt værre.

Tabstal den 18. april 1864: Preusserne - 1.201 døde og sårede. Danskerne - 1.669 døde og sårede samt 3.131 fanger eller desertører. 54

Kragesand -

Stensigmose

ca. 12 km

Kort 10 - side 49


55

Slaget ved Dybbøl 18.april 1864Efter Det Tyske Forbund i slutningen af 1863 havde erklæret

Danmark krig og sendte tropper ind i hertugdømmerne, havde

den danske hær opgivet sine stillinger ved Dannevirke og

trukket sig tilbage til skanserne ved Dybbøl. Skanserne var på

ingen måde klar til kamp, da de preussiske tropper i marts 1864

opstillede langtrækkende rifl ede bagladekanoner ved Gammel-

mark på Broagerland.

Fra 2. april og 16 dage frem regnede preussernes granater ned

over skanserne i Dybbøl. Den danske generalstabs anmodning

om lov til tilbagetrækning, blev dog afvist af regeringen. Herfra

mente man, at Danmark ville stå bedre ved de kommende

fredsforhandlinger, hvis soldaterne havde udvist mod på slag-

marken. Det kom til at koste dyrt.

Den 18.april kl. 4 om morgenen indledte preusserne et massivt

bombardement. Kl. 10 var de sydligste skanser skudt til jord-

bunkere, og preusserne startede et stormløb. En efter en faldt

de danske stillinger, og kl. 14 var slaget tabt. Resterne af de

danske tropper trak sig tilbage til Als, hvor de måtte vente mere

end 2 måneder på det endelige slag.

Den 29. juni indtog preusserne øen, og den danske regering

bad om våbenhvile. Ved fredsforhandlingerne i Wien i efteråret

1864 måtte Danmark betingelsesløst afstå hertugdømmerne.

Landets størrelse blev reduceret med to femtedele, og indbyg-

gertallet gik fra 2,6 til 1,6 millioner mennesker.

Tæl kirkernes spir fra GratelundI klart vejr kan du se hele

21 kirkespir – hvor mange

kan du få øje på?

Gratelund *9eBroagers højeste punktFra Dynt Hoved kan du følge

en sti til udsigtspunktet

Gratelund. Der er 57 meter op,

men udsigten er turen værd.

Baggrunden for krigen var det meget ind-

viklede forhold mellem kongeriget Danmark

og hertugdømmerne. Den engelske uden-

rigsminister Palmerston skal have forsøgt at

forklare dronning Victoria konfl ikten med

ordene: „Der er kun tre mennesker, der

forstår det slesvig-holstenske problem. Den

første er hertugen af Augustenborg, men

han er død, den anden er en tysk professor,

men han er blevet sindssyg af det, og den

tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”

I århundreder havde hertugdømmerne

Slesvig og Holsten været en smeltedigel af

internationale og indenrigske interesser.

Krigen i 1864 blev således kulminationen på

en lang række europæiske magtspil, der kol-

liderede med danske politiske forviklinger.

Rester af en granat

fundet på stranden

ved Vemmingbund


56

Seværdigheder i nærheden

Historiecenteret 1864 *10aPå toppen af Dybbøl Banke fi nder du Historiecenteret

1864, hvor du kan blive meget klogere på Slaget ved

Dybbøl.

Dybbøl Mølle *10bI dag står Dybbøl Mølle hvidkalket og nyrestaureret,

men efter 1800-tallets krige stod den fl ere gange

tilbage som ruin. Møllen er dog altid blevet genop-

ført, og mange danskere har gennem tiden opfattet

Dybbøl Mølle som et nationalt symbol på Danmarks

stærke forsvarsvilje.

Den sønderskudte Dybbøl Mølle i 1864

*10cKongeskansen

på Dybbøl banke

Kongeskansen fi k sit navn efter genforeningsfesten i 1920, hvor kong Christian den 10. deltog.

*11g Ved Turistkontoret i Sønderborg sidder

resterne af en granat fra 1864

Frøkoncerter

Strandtudsen Strandtudsen er lille og tætbygget og bliver

4-8 cm lang. Den har en grå eller brunlig

ryg med en tydelig gul stribe. Fordi den har

ret korte bagben, løber strandtudsen mere,

end den hopper. Dens kvæk lyder nærmest

som en cikade eller en redekam – en hurtigt

gentaget, snurrende lyd.

Løvfrøen Den lille grønne frø er Danmarks mindste og

har fået sit navn, fordi den som den eneste

danske frø ofte sidder i træerne. I skumrings-

tiden kvækker løvfrøen med små, hurtige

gentagne kvæk. I varmt vejr kan løvfrøen

være næsten gullig, mens den ved lavere

temperaturer skifter til en mørkere nuance.

Hør frøerneVed Dybbøl kan du opleve alle de

tre frøer. Strandtudsen afholder også

koncert ved Gammelmark, mens

Løvfrøen også giver forestilling i

Sønderskoven på Als.

Kys frøenFrøernes forandring fra æg til hale-

tudser, der begge lever i vand, og

videre til landdyr, har mange steder

givet padderne symbolsk betydning

som tegn på begyndelse, frugtbar-

hed og seksualitet. I eventyrernes

verden kan frøen efter et kys

forvandle sig nok en gang –

fra slimet padde til smuk prins.

I april, maj og juni måned kan du opleve ”frøkon-certer”, når padderne fra de nærliggende marker og vandhuller søger efter en mage.

Grøn frø Grøn frøen kan blive helt op til 10 cm lang

og har lange muskuløse bagben. Som nav-

net siger, er den grøn, men frøen vil ofte

have sortbrune pletter, der gør den nær-

mest camoufl age-farvet. Bugen er hvidlig

til grå med mørk marmorering. Grøn frø

kvækker med små korte kvæk, der kan slå

over i salver, som nærmest lyder som et

maskingevær. Har du prøvet at spille på redekam med pergamentpapir? Sådan lyder strandtudsen. 57

58

11KORT N

S

ØV

1 km

SØNDERBORG

DYBBØL

10a

10c

10b

11a

11b

11e

11f

11c

11d

59

12KORT

N

S

ØV

1 km

HØRUP HAV

12a

12b

60

”Den kristne side”I gamle dage måtte man betale

bropenge, hvis man ville krydse

broen mellem fastlandet og

øen Als. Om søndagen var det

imidlertid gratis, så kirkegængere

kunne komme til gudstjeneste i

Marie Kirken på Als. Det betød en

sand folkevandring fra fastlandet

– og ældre alsingere vil den dag

i dag omtale Jyllandssiden som

”den kristne side”. Det er dog

spydigt ment. Langt de fl este be-

nyttede nemlig lejligheden til at

handle eller besøge familie – og

kirken var så godt som tom.

Sønderborg By

ca. 3 km

Kort 11 - side 58

GENNEM SØNDERBORG BY

Når du krydser broen, har du et fantastisk vue over Sønderborg Havn – og samtidig får du hurtigt overblik over byens historie. Fra det århundrede gamle slot længst til højre, videre mod venstre ad den idylliske havnepromenade til kasernebygningen, der blev bygget i begyndelsen af sidste århundrede, mens området var tysk.

Men du kan også se, hvordan Sønderborg nu

er på vej mod nye tider. På Jyllandssiden troner

Alsion, der rummer virksomheder, en koncertsal

samt en afdeling af Syddansk Universitet, der

uddanner fl ere udenlandske studerende end

noget andet sted i Danmark.

Havnen fortæller byens historie

Var Als en republik?Ifølge en elsket myte havde Als

fra den 6. november 1918 og 70

timer frem status som selvstændig

republik. I dag ved man, at ”selv-

stændigheden” nok snarere var

resultatet af misforståelser.

Da Det Tyske Kejserrige brød sam-

men i 1918, udbrød der revolution

i Tyskland, og alle nordslesvigske

byer fi k deres eget soldaterråd. I

Sønderborg blev det tyske solda-

terråd ledet af den tidligere skræd-

dersvend Bruno Topff , som siden

er blevet kaldt ”præsidenten over

Als” – men der fi ndes ingen beviser

for, at det var hans hensigt at udråbe

Als til selvstændig republik. Det er

langt mere sandsynligt, at Bruno

Topff forsøgte at gøre Als til en del

af republikken Tyskland. Men myten

består.

Marinestationen i Sønderborg *11bKasernebygningen var tidligere hjemsted

for Det Tyske Kejserriges krigsskibe og

uddannelsessted for skibsartillerister i den

kejserlige marine. ”Schiff sartillerieschule

Sonderburg” blev indviet den 6. april

1907. De mange soldater satte deres præg

på byen, og den militære belægning på

marinestationen udgjorde i 1910 ca. 2.000

personer – svarende til en fj erdedel af

byens civile befolkning. Der blev bygget

boliger til offi cersfamilierne og skoler til

offi cersbørnene. Mange af disse bygninger

kan du stadig se i dag.

I dag er det ikke marinefartøjer, men lystsejlere, der ligger til ved byens havnepromenade.

*11a Alsion på Jyllandssiden

Kasernebygningen

61


Middelalderens Sønderborg

62 Flere danske konger har været ivrige ringridere – mest kendt er nok Christian den 4.

Sønderborg Slot blev antageligt grundlagt omkring år 1200 som en del af forsvaret mod vendere. Gennem middelalderen udviklede slottet sig til en af landets stærkeste borge, og i 1571 overgik det til hertug Hans den Yngre.

Som søn af Christian den 3. og dronning Doro-

thea var han også en rigtig renæssancefyrste.

Under hans ledelse blev slottet centrum i et

blomstrende minihertugdømme, der udover

Sønderborg også omfattede en række andre

besiddelser.

I slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, kan du

se hertugen afbilledet på et gravmonument sam-

men med sin første hustru og 14 af sine i alt 23

børn. Slotskirken er et af Nordens ældste renæs-

sancerum og er indrettet efter Martin Luthers

anvisning for lutheranske fyrstekirker.

I 1800-tallet blev slottet anvendt som lazaret

under de slesvigske krige og som preussisk ka-

serne 1867-1919. Efter genforeningen i 1920 blev

Sønderborg Slot købt af den danske stat. Slottet er

indrettet som museum for Sønderjyllands historie

fra 1500-tallet til nutiden.

Hertug Hans den Yngre


*11c Sønderborg Slot

GENNEM SØNDERBORG BY Ringridning Ringridning var oprindeligt en del af middelalderens ridder-

turneringer og populær underholdning for de europæiske konger

og fyrster. Senere gik ringridning af mode, men da hertugparret af

Augustenborg fejrede deres sølvbryllup i 1845, blev traditionen fundet

frem igen. I dag kan man i sommermånederne opleve ringridning i

stort set alle sønderjyske byer. Festlighederne starter i juni i de mindre

byer og kulminerer i første halvdel af juli med fi re dages folkefest i først

Aabenraa og siden Sønderborg.

Christian den 2. og det runde bordI 1532 blev Christian den 2., indsat i fyrsteligt

fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han

havde rådighed over gode gemakker og fi k

fortrinlig forplejning. Under det 17-årige fan-

genskab opstod der rygter om, at han levede

i et lille fængsel under hårde forhold.

I eftertiden blev det til en myte om, at kongen

i frustration og kedsomhed skulle være gået

rundt og rundt om et stenbord og med sin

tommelfi nger slidt en dyb fure heri. Bevarede

regnskaber fra det kongelige fangenskab viser

et helt andet billede, men myter er sejlivede

– ikke mindst pga. Carl Blochs kendte maleri

fra 1871, der er gengivet i mange skolebøger.

I 2008 blev en skulptur opstillet ved Sønder-

borg havn. Kunstværket forestiller det runde

bord og er med rette navngivet ”Myten”.

Tag en byvandring og fi nd eksempler på JugendstilenOmkring år 1900 var byggestilen

i store dele af Europa præget af

Jugendstilen. I Danmark derimod

var der en vis afstandtagen til den

centraleuropæiske-tyske Jugendstil,

og denne type arkitektur fi ndes

således stort set kun i Sønderjylland,

der i denne periode var under tysk

herredømme. Overalt i Sønderborg

kan du se eksempler på bygninger i

Jugendstil med smukke facadedeko-

rationer.

Oplev ringridning i Sønderborg

i dagene omkring den anden

weekend i juli – og historisk

ringridning i august.

Ringridermuseet *11dPå Sønderborgs Ringridermuseum

kan du i sommermånederne blive

klogere på de stolte ringridertradi-

tioner.

63

FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV

Sønderborg -

Høruphav

ca.5,5 km

Kort 12 -side 59

64

På vandringen ud af Sønderborg passerer du fl ere spor efter verdenskrigene. Du vil gå forbi bygninger, der havde betydning under krigen – og du vil kunne stoppe op ved mindesten, der ærer de faldne. De mere indirekte spor fortæller historien om, hvordan man i tiden efter Genforeningen forsøgte at ”genetablere” danskheden efter de mange år under tysk herredømme. Overalt i Sønderjylland opførte man på lokalt initiativ højskoler, der skulle lære de yngre generationer om dansk kultur og sprog.

Skydestranden ved Sønderborg *11fI dag ser her fredeligt ud, men under 2. Verdenskrig var

området afspærret for off entligheden og fungerede

som militær skydebane for besættelsesmagten. Mellem

den 11. og den 14. maj 1945 fandt man her de nedgra-

vede lig af fem danske modstandsfolk, og senere rejste

man en sten til deres minde.

Arven fra verdenskrigene

Idrætshøjskolen *11eVed indvielsen i 1952 var Idrætshøj-

skolen i Sønderborg Danmarks første

idrætshøjskole. Bygningerne blev teg-

net af arkitekt Thyge Hvass, og skolen

rummer mange kunstneriske udsmyk-

ninger - Kongegården er smykket med

skulpturer af atleter og Dronningehaven

med mosaikker.

Byggeriet af Idrætshøjskolen var ikke

bare et udslag af den almindelige

højskoletankegang om dannelse og

uddannelse – det var også et udtryk

for datidens tanker om, hvordan idræt

kunne skabe stærke fællesskaber og

dermed samle og styrke ungdommen.

Forsøgsstationen på Hørup Klint *12bSom led i våbenoptrapningen

opførte Det Tyske Kejserrige i 1906

en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk

torpedo-indskydningsstation under 1. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig

indrettede den tyske besættelsesmagt bygningerne til forsøgsstation

for den tyske krigsmarine. Hele området var afspærret med landminer,

pigtråd og elektrisk hegn, og på havnen i Sønderborg var der opsat et

skilt, der forbød al fotografering og maleri. Både i sam- og eftertiden

har forsøgsstationen derfor været omgivet af mystik og mytedannelse

– forsøgte man at udvikle de frygtede V-våben? I dag ved man, at der

ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet

eksperimenterede man med radar og infrarødt udstyr for at udvikle

metoder til at forstyrre de allierede bombefl ys radarnavigationssystemer

og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde..”Jeg bringer mine ønsker for den ungdom, som her skal føre kraft og sundhed til den gerning, der danner fundament for folkets fremtid.”

Kong Frederik den 9. ved indvielsen af Idrætshøjskolen i 1952. 65

66

Hekse og harerI gammel tid gik der mange historier om

overtro, spøgeri og hekse i Hørup Sogn.

I sognet havde man hekse, der kunne

forvandle sig til harer, og sådan en hare

kunne man ikke skyde med almindelige

hagl. I stedet måtte man bruge en af

de sølvknapper, der dengang sad på

mændenes søndagstøj. En dag blev

en hare skudt i benet med sådan en

sølvknap, og den næste morgen var

en gammel kone lam i det ene ben.

Landsbyboerne var derfor ikke i tvivl

om, at den gamle kone var en heks,

der i hare-forklædning var blevet skudt

dagen før.

De Syv Søstre *12aPå Trillen står seks karakteristiske

østrigske fyrretræer, der er mere

end 100 år gamle. Oprindeligt var

der syv træer, som blev kaldt ”De

Syv Søstre”, men i dag er altså kun

seks ”søstre” tilbage. Hold øje med spor efter en 500 millioner gammel ormOveralt langs strandene på Gendarmstien

kan du fi nde spor efter nogle af Danmarks

første beboere. For mere end 500 millioner

år siden gravede ormeagtige organismer i

sandet, og deres gravespor kan du stadig

se på de såkaldte skolithos-sandsten.

Sandet i stenen er gammel havbund, som

det du vil fi nde ved Vestkysten. Senere er

havbundens lag blevet begravet under

mange kilometer tykke sedimenter og

udsat for høj varme og tryk fra de over-

liggende lag. På den måde er sandet blevet

presset sammen til en fast sten. Sporene

efter ormen kan du se som lodrette

streger, der løber på tværs af lagdelingerne

Tidligere blev Trillen kaldt ”Lambjerg Made”, da ”made” betyder eng.

FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV

Enestående natur på TrillenFRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV

67

Sæt dit eget punktum påGendarmstien - byg en vardeI tidligere tider brugte man varder

som markering af ruter til lands og

til vands – så måske vil du markere

Gendarmstien med din helt egen

varde af natur- eller teglsten?

Lige før Høruphav kommer du til naturområdet Trillen. Oprindeligt bestod området af øerne Store og Lille Trille, der senere pga. sandafl ejringer er blevet gradvist landfaste. Det har skabt Vælddam - en forunderlig sø i midten – der i dag er et vådområde med et særdeles rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle ind og fylde søerne med saltvand. Når vandet fordamper, bliver saltet tilbage. Derfor er Vælddam meget salt, og bevoksningen består af planter, som kan tåle det saltholdige vand.

På begge de tidligere øer har man

fundet spor fra stenalderen, og

antagelsen er, at menneskene på

denne tid søgte ud på øerne om

sommeren for at jage og fi ske.

Måske er du heldig og fi nder rester

af fl interedskaber i vandkanten?

Sønderborg Kommune

har opsat redekasser

bl.a. ved Trillen, så den

store skallesluger har

mulighed for at yngle.

Læs mere om den store

skallesluger på side 43.

BÅL I DET FRIHvis ikke det blæser kraftigt, må du gerne tænde bål på stranden. Men det er naturligvis vigtigt, at du gør det under kontrollerede forhold, så ilden ikke kom-mer ud af kontrol. Langs Gendarmstien kan du fi nde fl ere specialindrettede bålpladser, hvor du trygt kan tænde bål.

NATUREN MÅ GERNE BETRÆDESLangt de fl este har en god fornem-melse for, hvordan man opfører sig i naturen – og går du på afmærkede stier, holder hunden i snor og ikke smider aff ald, gør du ikke noget galt. Er du i tvivl, kan du læse mere om reglerne på den følgende side.

På kortene kan du fi nde de godkendte bålsteder.68

At færdes i naturenFÆRDSELSREGLER I NATUREN

Veje og stierDu må gå og køre på cykel på veje og stier

i det åbne land. Hunde skal være i snor på

private enkeltmandsejede veje og stier. I

særlige tilfælde kan ejeren have lov til at

forbyde færdsel.

StrandePå strande må du færdes til fods, bade og

tage kortvarigt ophold, dvs. ca. en dag.

Reglen gælder uanset om, stranden er

privat eller offentligt ejet. Men der er også

begrænsninger. På private strande må du

normalt ikke opholde dig inden for 50 m fra

beboelse. Hunde skal være i snor mellem

1. april og 30. september på stranden – og

altid, hvor der er græssende husdyr.

SkoveI private skove er det tilladt at gå og cykle

på veje og stier mellem kl. 6 og solnedgang.

I de offentlige skove må du færdes hele

døgnet både på og uden for stier og veje,

men ikke i indhegninger. Ejeren har lov til

at begrænse adgangen på dage, hvor der

er jagt eller intensivt skovningsarbejde. Du

må ikke opholde dig inden for 150 m fra

bygninger. I offentligt ejede skove er det

50 m. Hunde skal være i snor. I særlige

tilfælde kan ejeren have lov til at forbyde

cykling.

Udyrkede arealerDu må gå og opholde dig på udyrkede

arealer, hvis du kan komme dertil på lovlig

måde, f.eks. ad veje og stier. Du har dog ikke

adgang på private udyrkede arealer, hvis

arealet er forsvarligt hegnet ind; men der

kan være adgang gennem låger og led og

over stenter e.l., hvor der ikke er græssende

husdyr. Du må kun være på udyrkede arealer

fra kl. 6 til solnedgang og ikke inden for

150 m fra bygninger. Du har ikke umiddelbar

adgang til bræmmer langs vandløb, med-

mindre de grænser op til et område, der

ellers er åbent for offentlig færdsel. Ejeren

kan lukke arealet på dage med jagt eller

intensivt landbrugsarbejde. Hunde skal altid

være i snor.

Færdsel i øvrigtDin færdsel i naturen sker på eget ansvar,

og der kan være lokale begrænsninger i dine

muligheder for at få adgang til bestemte

områder. Vær opmærksom på skiltning.

Hvis du vil lave organiserede aktiviteter i

skove og på udyrkede arealer, hvor deltager-

antallet er over 30, eller vil du lave sports-

eller erhvervsmæssige arrangementer, skal

du have ejerens tilladelse.

Du kan finde mere om adgang til naturen på:

www.naturstyrelsen.dk

69

Kruså TuristbureauFlensborgvej 11

6340 Kruså

Tlf. 74 67 21 71

[email protected]

www.visitkrusaa.dk

Aabenraa KommuneMiljø og Natur

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Tlf. 73 76 76 76

[email protected]

Sønderborg KommuneNatur og Miljø

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

Tlf. 88 72 64 00

[email protected]

Sønderborg Erhvervs- og TuristcenterRådhustorvet 7

6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 35 55

[email protected]

www.visitsonderborg.com

Aabenraa TuristbureauStoregade 30

6200 Aabenraa

Tlf. 74 62 35 00

[email protected]

www.visitaabenraa.dk

Hvis du planlægger en tur langs Gendarmstien og har spørgsmål til muligheder

for overnatning, ruten eller andet, er du meget velkommen til at kontakte et af

områdets tre turistbureauer. På turistbureauernes hjemmesider kan du altid fi nde

opdaterede informationer om aktuelle arrangementer og events, ligesom du kan

fi nde et væld af andre oplysninger om mulighederne i området.

gendarmstien2… · sagn og myter der knytter sig mange sagn og myter til områderne langs...

Documents