genet for ledelseinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/pn032011.pdf · den digitale generation...

Fokus på tavshedspligt

Psykologers tavshedspligt bør altid være hot stuff. Lige nu top-per interessen.

SIDE 2-3

Den digitale generation

68’ernes børnebørn googler, sms’er og facebook’er. Lærer de også at klare livet?

SIDE 10

Du er tilgivet

Forskningsnyt handler denne gang om en disciplin i fremgang: tilgivelse.

SIDE 18

Genet for ledelse

Hvis ikke man har leder-DNA, har man det ikke. Men er der nu noget galt med at være ’follower’?

SIDE 4

18. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

3

› LEDER

Pligten til tavshed

P sykologers tavshedspligt er ikke kun en pligt, men også en ret. Begge dele er for nylig blevet torpederet i Københavns Byret med dommen om, at en psykolog skal udtale sig om, hvad en klient har

fortalt om fangemishandling i Afghanistan. Vi har naturligvis været tæt på i hele forløbet og vil også være det, når sagen snart kommer for i Østre Landsret.

Jeg bliver voldsomt bekymret, når vores tavshedspligt anfægtes. Tavshedspligten er selve fundamentet i terapien og forudsætningen for, at klienten åbner sig og tillader relatio-nen at blive til. Hertil kommer, at den for psykologen er et helt centralt redskab i erhvervsudøvelsen.

Terapi er en blanding af subjektivt og objektivt. Klientens oplevelser af og følelser om virkeligheden er ikke en objektiv sandhed, man kan drive jura på. Bringer man den terapeutiske beretning ind i retsloka-let, diskvalificerer man de domme, retten afsiger. Man retter dommer for psykolog.

Hvis det terapeutiske rum omdannes til en vid-neskranke, ender det galt. Det vil fx få alvorlige følger for de soldater, der kommer hjem med PTSD og de-pressioner efter at have været i krig. Tænk, hvis de nu opgiver at få den behandling, som ellers er blevet en væsentlig del af veteranpolitikken. Hvis politikerne vil, at der står psykologer, når soldaterne kommer hjem, må de også som lovgivere sørge for en lovgivning, der gør det muligt for soldaten at gå til psykolog.

Måske kan vi alligevel vejre morgenluft. Netop som jeg skriver disse linjer, tikker beskeden ind om Højesterets dom: at journalister har ret til at beskytte deres kilder. Med andre ord: journalister har ret til en udstrakt tavshed i forhold til deres kilder. Til lykke til journalisterne, og tak for hjælpen!

Princippet er det afgørende og det fælles. Både vi og vores klienter forventer, at vores ”kildebeskyttelse” respekteres.

Medlemsblad forDansk Psykolog Forening

Dansk Psykolog ForeningStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]

Psykolog NytStockholmsgade 27,2100 København Ø.Tlf. 35 26 99 55.E-mail: [email protected]/Psykolog Nyt: 35 25 97 07.

Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktørJørgen Carl, redaktørHeidi Strehmel, bladsekretær/annoncer

DK ISSN: 0901-7089

Design og produktion: Mediegruppen A/S

Tryk: Jørn Thomsen/Elbo A/STrykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir

Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): 8.550 ex.Trykoplag: 9.350 ex.

Medlem af Danske Specialmedier

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret.

Forsidefoto: BAM/Scanpix

Jobannoncer 2011Psykolog Nyt + www.psykologjob.dk Ved manus Ved reproklarHelsider: Kr. 12.060,- Kr. 10.410,-176 x 237 mm:

Halvsider: Kr. 6.945,- Kr. 6.085,-86 x 237 mm eller 176 x 118 mm:Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: www.danskpsykologforening.dk

Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr. 1.500,-

Alle priser ekskl. moms.

Abonnement/2011: 1.200 kr. + moms.

Deadline (kl. 12)Nr. Deadline Udgivelse 5 28/2 18/36 14/3 1/47 28/3 15/4

Klientens oplevelser af og følelser om

virkeligheden er ikke en objektiv sandhed,

man kan drive jura på.Fokus på tavshedspligt

Psykologers tavshedspligt bør altid være hot stuff. Lige nu top-per interessen.

SIDE 2-3

Den digitale generation

68’ernes børnebørn googler, sms’er og facebook’er. Lærer de også at klare livet?

SIDE 10

Du er tilgivet

Forskningsnyt handler denne gang om en disciplin i fremgang: tilgivelse.

SIDE 18

Genet for ledelse

Hvis ikke man har leder-DNA, har man det ikke. Men er der nu noget galt med at være ’follower’?

SIDE 4

18. februar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

3

Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011 | SIDE 3

› PARAGRAFFER TavshedsPligT – så sPørg!

Lovgivningen om tavshedspligt er kompleks: lov om psykologer, retsplejeloven, straffeloven, sund-hedsloven m.fl. er i samspil, og det er ikke så en-kelt. Oveni kommer et lag af fortolkninger. Kommer du i tvivl eller bliver mødt af et krav om at bryde tavshedspligten, så ret altid henvendelse til Dansk Psykolog Forening.

H ar psykologer tavshedspligt?Som det fremgår af lederen på modsatte side, og som alminde-

ligt interesserede avislæsere, radiolyttere og tv-seere vil vide, har dette spørgsmål fyldt i offentligheden, siden Politiken den 1. februar 2011 på forsiden proklamerede: ”Psykologers tavshed truet”. Overskriften tog udgangspunkt i en konkret sag, som stadig behandles af retssystemet, og som det er for tidligt at berøre her. Efterfølgen-

de satte spørgsmålet imidlertid en mere generel dagsorden og kaldte på natur-lig interesse og uro hos mange psyko-

loger.For hvad siger loven? Hvad skal man

holde sig til? Har psykologer ikke længere tavshedspligt? Her følger – med juraen i hånd – nogle enkelte holdepunkter.

Svaret er ja – som hovedregelJo, psykologer har tavshedspligt. Det frem-går af lov om psykologer § 21, stk. 2, så tavs-hedspligten gælder altså – som en klar ho-vedregel!

Når juristen har sagt ’hoved-regel’, er det med en

henvisning til, at tavshedspligten ikke gælder ube-

Med juraen i håndTavshedspligten er et af psykologens og klientens vigtigste støttepiller. Der er masser af jura støbt ind i emnet.

tinget, men at man som psykolog undtagel-sesvis kan blive pålagt at bryde sin tavsheds-pligt. Dette kan ske i sager af en vis betyd-ning og under forudsætning af, at psykolo-gens forklaring er strengt nødvendig for sa-gens udfald.

Bemærk: Det er en domstol (og ikke fx politiet), der tager stilling til, om psykolo-gen skal afgive forklaring, og dette beror på en konkret vurdering af sagen. Er man som psykolog uenig i en domstolafgørelse om at opgive tavshedspligten, har man som i an-dre sager mulighed for at få afgørelsen prø-vet ved en højere instans.

I langt de fleste sager er det naturligvis uproblematisk som psykolog at afgive for-klaring – nemlig i de tilfælde, hvor der fore-ligger et samtykke fra klienten.

Hvis man imidlertid som psykolog bli-ver indkaldt for at afgive forklaring i strid med klientens ønske, hvad skal man da gøre?

Svaret er her altid: Kontakt Dansk Psy-kolog Forening, og træk på det rådgivnings-tilbud, du har som medlem. Hvordan du skal stille dig i en retssag, som udfordrer din tavs-hedspligt, afhænger af en konkret vurdering. Den skal man som psykolog ikke stå alene med.

Jørgen Carl, redaktør & Charlotte Fornø, jurist

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011

FOTO

S: ba

m/Sca

NPIx


Gåden om leder-DNA

Konsulenterne opdrager ledere og medarbejdere til at forstå deres organisatoriske liv i lyset af anerkendende teori og tilstræber fortsat flade strukturer. men sæt nu vores gruppeliv fungerer bedst i klare hierarkier?

’L eder-DNA’, lød titlen på Rasmus Ankersens meget un-derholdende bog fra 2008, hvori han bragte interview med 25 topledere. Som det er med det meste af den ik-

ke-akademiske ledelseslitteratur, har vi angiveligt at gøre med end-nu en glorificering af en række mennesker, der er blevet topche-fer. At de er nået til tops i det organisatoriske liv, betyder ikke, at de nødvendigvis er fødte ledertalenter – der går givetvis andre for-tællinger om dem ude i virksomhederne end mediernes og leder-nes egne.

Blandt andet derfor er det relationerne, samtalerne og de for-skellige fortællinger, som den populære akademiske HR-litteratur hæfter sig ved, når læring, trivsel og udvikling tilsammen gøres til ledelsesbegrebet. Her udledes lederegenskaber ikke ud fra, hvad suc-cesfulde ledere synes at stå for. I stedet vægtes medarbejderperspek-tivet. Erkendelsesteorien er socialkonstruktionismen, og metoderne har deres rødder i familieterapien: Der skal lyttes til den enkeltes oplevelse, holdning og behov, og der skal tænkes cirkulært.

Den akademisk inspirerede HR-diskurs og det ledelsesmæs-sige ideal er, at alle indser, at det er sproget, som konstruerer ver-den, hvorefter det er muligt at anerkende hinandens perspektiver og herved bane vejen for menneskelig såvel økonomisk vækst.

He is a follower – not a leaderMen Ankersens konklusion er anderledes. ”Ledelse kommer in-defra – medfødt eller som et talent, der etableres meget tidligt i li-vet”, siger han og er i god tråd med, hvordan mange ikke-HR-folk forstår ledelse. Mange sætter spørgsmålstegn ved, om ledelse over-hovedet kan læres. Og de er ikke i tvivl om, at forskellige person-

ligheder forvalter præcis den samme lederrolle vidt forskelligt og med forskellig succes. De ser personlighed og faglighed som de primære årsager til samarbejdets skæbne. Heri ligger også, at nog-le ikke har ledelse i sig. Derimod er det en nærliggende tanke, at nogle af disse mennesker har en stærk disposition for følgeskab!

Men at være ’follower’, som man i mangel på en dansk termi-nologi må låne som begreb fra den engelsksprogede litteratur, be-skriver i dagens Danmark ikke anerkendelsesværdige kvaliteter. Det passer ikke med tidens ressourcefokus og påstanden om, at mennesker ønsker at lede sig selv, er indre motiverende mod ud-vikling og præstation via frihed under ansvar. Ressource-trenden får ikke blot en follower til at føle sig forkert, men også en leader. Så hellere se sig selv som fx coach eller koordinator og italesætte sine medarbejdere som kolleger.

Tankevækkende er det, at med-arbejdere vel er det tætteste, vi kommer på et dansk ord for ’den, der skal ledes’. Leader og follo-wer arbejder i Danmark med hinanden. Der er ikke én part, der arbejder for en anden part, der er ikke tale om en relation mellem væsensforskellige parter, der med hver sine interesser potentielt arbejder mod hinanden.

Med andre ord er ledelsesrelationen med HR-diskursen blevet noget diffus. Set fra et socialkonstruktionistisk perspektiv må kon-klusionen faktisk være, at ledelsesrelationen slet ikke findes. Den, der leder, og den, der følger, er begge mistænkelige – sidstnævnte har vi end ikke sprog for. Det at bryde autoriteterne ned var tænkt som en frigørelse, men har paradoksalt nok skabt nye sociale ta-buer: Det er hverken velanset at ville bestemme eller ville blive be-stemt over!

› LEDELSE


Kampen om statusVore hjerner ændrer sig hele livet, og at tanken om ”at knække DNA-gåden” er delvis misforstået. Der er meget andet end den medfødte disposition på spil, i forhold til hvordan vores hjerner kommer til at se ud, og hvad vi kan blive gode til. I det hele taget har vores evne til at tilpasse os vores omgivelser været med til at gøre os suveræne som art.

Når det er sagt, så er hjernens grundlæggende strukturer fort-sat, som 200.000 års evolution har foreskrevet det. Vi ved, at både menneskehjerners ensartethed og individuelle nuanceforskelle for en vis del er genetisk disponerede. Langt de fleste af disse år har vi levet i jæger-samler-samfund i klaner a 30-50 personer, som igen er forbundet med to-tre andre klaner. Netop det har været et andet af-gørende for vores overlevelse som art: At vi er sociale dyr og har or-ganiseret os i grupper. Sammen har vi kunnet overleve farerne på den afrikanske savanne, holdt sulten på afstand ved at kunne ned-lægge vildt i koordineret jagt og beskytte os mod truslen fra andre, der var sultne, grådige eller bange (Winsborough et al. 2009).

Overlevelse har i menneskets udvikling krævet, at der ikke spildtes ressourcer på splid, eller at nogen kørte på frihjul. Det har været afgørende, at gruppens enkelte medlemmer affandt sig med deres rolle og bidrog til kollektivet, som gruppen foreskrev. Den DNA, der er blevet bragt videre, er den, der fulgtes ad med et klart statushierarki, og som repræsenterede den rette blanding af ’lea-ders’ og ’followers’. Eventuel aggression skulle bruges i konkurren-cen med rovdyr og andre klaner om føde og gode revirer. Derfor

ambivalente forhold, at vi for at sikre vores egoistiske behov er af-hængige af andres anerkendelse – vi tåler for alt i verden ikke at blive udstødt af ”klanen”.

Menneskets behov for anerkendelse kan altså fortolkes ud fra en helt anden dynamik, end de moderne HR-teoretikere gør det. Når organisationskonsulenter med reference til Peter Lang belæ-rer ledere med, at mennesker ikke gør noget dumt med vilje, frarø-ver de dem deres sunde skepsis over for menneskelige motiver. I stedet giver de dem et upræcist grundlag i deres arbejde med at få andre til at gøre ting, som hovedopgaven og deres professionelle rolle kræver. Når mennesker ikke altid gør noget umiddelbart ego-istisk, er det måske, fordi de risikerer, at dette sanktioneres. Ifølge den amerikanske psykologiprofessor Robert Hogans (2007) for-enklede formel er menneskets ’DNA’ – dets eksistentielle kamp – udfordringen: ”To get ahead”, ”to get along” og ”to make meaning”. I ét og samme liv. Den, der kan bruges til noget i forhold til disse tre dimensioner, er ifølge Hogan den naturlige leder at følge.

Dominans – en følelsesmæssig intelligens?Den, der fremstår menneskelig, human, ærlig, religiøs mv., men samtidig er i villig til at skifte tilgang, når behovet opstår, er den, som beskytter sine selvinteresser bedst. Han er ”the fittest”, blandt fælder der konformt følger de sociale spilleregler. Machiavelli be-skrev denne mennesketype, når han skrev om den i dag så kontro-versielle magt. En mennesketype, som siden er blevet foragtet, også i psykologien. Her er magtbegærligheden blevet problematiseret som psykopatisk: Dominant, narcissistisk, effektivt manipuleren-de, følelsesmæssigt tom og ikke i stand til empati eller at føle skyld.

Udviklingspsykologen Patricia Hawley (2006) sidestiller ikke desto mindre machiavelliansk intelligens med den positivt asso-cierede følelsesmæssige intelligens, som den er beskrevet af Goleman (1995). At have de fleksible sociale egenskaber til dels at kunne begå sig relationelt (getting along), dels at afvige normerne og hyt-te sit eget, når det betaler sig (getting ahead) er med Hawley ikke i sig selv psykopatisk.

Hun foreslår, at blandingen af at ville andre, men også ville sta-tus og magt, basalt er en sund assertiv måde at møde sin omver-den på. Dette inspireret af hendes studier af dominans og moral hos førskolebørn. Her viste de som både trak på tvangsstrategier (true, snyde og tage) såvel prosociale- (reciprocitet, samarbejde, venskaber) sig at være de mest effektive til at kontrollere ressour-cerne – her legetøjet og de voksnes opmærksomhed. Deres aggres-sivitet til trods fandt Hawley, at disse børn både var moralsk mod-ne og populære.

Hvem leder hvem?Selv om vi har mudret relationen leder-medarbejder med helt umu-lige ord (fx lederen som koordinator eller coach), er der tale om

har vi været afhængige af autoritet og af, at den bedste jæger (eller kriger) traf beslutningerne, og at de øvrige fulgte med.

I vores oprindelige ”organisation” har motivet til at udfylde sin rolle og gøre et godt indtryk vel også været at undgå at være ne-derst i hierarkiet. Dette, selv om det kan det være en fornuftig stra-tegi at forlige sig med sin position, så man ikke er en trussel for dem, der ligger over én. Principielt er gruppelivets logik dog, at jo højere i hierarkiet, des længere væk fra bunden, hvorfor der i men-nesket bor en stræben mod magt og status. Som Freud også insi-sterede på, giver dette os en sammensat natur, kendetegnet ved det

Mange sætter spørgsmålstegn ved, om ledelse kan læres. De er ikke i tvivl om, at forskellige personligheder forvalter præcis den samme lederrolle vidt forskelligt.


referencer

Ankersen, R. (2008). Leder DNA – i blodet på 25 topledere. København: Forlaget Turbu-lenz.Goleman, D. (1997). Følelsernes intelligens. København: Borgen.Hawley, P. (2006). Evolution and Personality: A New Look at Machiavellianism. I Mroc-zek, D. & Little, T. (red.), Handbook of Personality Development. New Jersey: Lawrence Erlbaum. Hogan, R. (2007). Personality and the Fate of Organizations. New Jersey: Psychology Press.Winsborough D., Kaiser R. & Hogan, R (2009). An Evolutionary View – What Follow-ers want from their Leaders. LIA, vol. 29, no. 3.

en lineær hierarkisk handel: ”Hvis jeg kan se, at du er nyttig som leder, så giver jeg dig mit følgeskab.” Igennem det økonomiske op-sving har det været vanskeligt for medarbejderen at se, hvad der definerer ’nyttigt’ i en gruppesammenhæng.

Mange steder har det tidligere lydt, at ”hvis du giver mig den løn og efteruddannelse, jeg peger på, så siger jeg ikke op forelø-bigt” – men her må man i dag afskedige. Medarbejderne har be-vist, at moderne læringsteori er tendentiøs. Bakket op af populær HR-teori og dens fokus på selvrealisering har de skubbet bag på en lederadfærd, som har fået tingene til at løbe løbsk. Det nødven-dige fokus på klare roller og rammer, autoritetsrelationer, kontrol og magt er gået i glemmebogen – selv om det er ting, der må og skal vægtes, hvis en organisation skal være effektiv og sund. Men de rimer på aggression, ikke på anerkendelse, som danskerne fru-strerede kalder på, hver gang nogle forsøger at lede dem. Fokus er gledet fra hovedopgave til trivsel, men spørgsmålet er, både om vi er mere effektive eller gladere af den grund?

Leder-DNA er snarere viljen til at bestemme end viljen til at

forstå. De, der drives af at forstå, skal lære om magt – ikke mere snak om anerkendelse for nu! Anerkendelsen skal reserveres det anerkendelsesværdige som en belønning, der fordrer mere af det-te og ikke mindst tydelige hierarkier. Det må ikke blive en rettig-hed, der suger enhver dramatik og passion ud af det at være men-neske til fordel for middelmådighed og utydelige ledere.

Troels Gottlieb, cand.psych.


Hjælp til selvmordtruede unge

Det er ikke altid en psykisk lidelse, der får unge til at overveje at tage deres eget liv. I mange tilfælde er det de problemer, som teenagere slås med, der gør livet uuover-skueligt. Men hvis der ikke er tale om en psykisk lidelse, kan det være svært at få de unge i behandling.

Det mener psykolog Kim Juul Larsen, leder af Region Syddanmarks Kompeten-cecenter for Selvmordstruede børn og unge. Centeret er et af de eneste steder i landet, der har tilbud om hjælp til unge under 18 år. Kim Juul Larsen fortæller til Kristeligt Dagblad, at steder i landet, der

kun har psykiatriske tilbud, sender de unge hjem igen efter selvmordsforsøg med besked om at kontakte deres kom-mune. Men i mange tilfælde er der ikke ressourcer til at følge op på de unge, hvoraf 20 % vil forsøge selvmord igen.

dnp

Indgriben mod seksuelle overgrebLærere, pædagoger og sagsbehandlere ved for lidt om seksuelle overgreb på børn. Derfor udgiver Red Barnet nu tre håndbøger, der skal vejlede fagfolk, som har et ansvar for at se signalerne på over-greb og skride til handling.

- I Red Barnet har vi gennem flere år vejledt fagfolk i sager om seksuelle over-greb på børn. Og desværre har vi oplevet, at fagfolk ofte ikke handler hensigtsmæs-sigt, simpelt hen fordi de mangler viden om, hvordan de skal forholde sig, siger Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.

De tre håndbøger beskæftiger sig med

den generelle viden om de juridiske og psykologiske aspekter af seksuelle over-greb på børn, med hvordan man håndte-rer mistanken, og endelig hvad man gør, når en mistanke er blevet til en sag. Bøgerne kan rekvireres gratis på www.redbarnet.dk. jc

Rettelse

Psykolog Nyt 1/2011 bragte artik-len ”Hvis sorg bliver en diagnose”. Artiklen henviser til en række kriterier, som er nævnt i teksten. Men kriterierne E og F mangler i det ledsagende skema. Vi har gjort skaden god igen ved at rette fejlen i artiklens netudgave. Se www.dp.dk > Psykolog Nyt.

Red.

Overenskomstforhandlingerne, der skal afsluttes senest ved udgangen af denne måned, er i fuld gang. Blandt de krav, Dansk Psykolog Forening har udtaget, er en forbedring af real-lønnen, af AC-basislønskalaen og af den lokale løndannelse. Man kan på www.dp.dk se kravene, læse analyser og baggrundsmateriale og følge med i, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Som noget nyt får medlemmerne i år mulighed for at deltage i uraf-stemningen elektronisk – se artiklen næste side.

dnp

OK11

Hvad med de psykiske lidelser?I januar 2011 udgav Kommunernes Landsforening rapporten ”Bedre prioritering i indsatsen til de syge borgere” med forslag til bedre prioritering i indsatsen til de syge borgere. I kronikken ”Vi svigter de psykisk sårbare” (Information, 1. februar 2011) går formanden for Foreningen Det Sociale Netværk, Poul Nyrup Rasmussen, i rette med udspillet, som han mener overser de psykiske lidelser. Behovet for at forebygge er ellers akut, siger han, med henvisning til stigningen i antallet af pensioneringer på grund af psykiske lidelser og i antallet af danskere, som er i behandling for stress, depression og ADHD. Hjælpen fra samfundet kommer for sent. Derfor savner han i udspillet fokus på mennesker med psykosociale problemer og på indsatsen over for unge psykisk sårbare.

Rapport og kronik findes på www.kl.dk og www.information.dk.dnp

› I KORT FORM


har vi sTyr På dig?

De medlemsoplysninger om arbejdssted, adresse mv., vi har registreret i medlemssystemet, beror på de oplysninger, du selv har givet os. Det er derfor vigtigt, at du oplyser om eventuelle æn-dringer på mail, telefon eller med brev. Den fore-stående urafstemning er måske en god anledning til at tjekke, om du har givet os eventuelle nye ar-bejdsoplysninger.

hvordan går deT med oK11?

Det er meget begrænset, hvor meget vi kan for-tælle om OK-forløbet, da god forhandlingsskik be-tyder, at parterne er fortrolige om detaljer og tekniske og politiske sonderinger undervejs. No-get kan vi imidlertid informere om – se nærmere på www.dp.dk → OK11.

D er forhandles i øjeblikket på højtryk og bag lukkede døre om fornyelsen af de offentlige overenskomster i stat, re-gioner og kommuner. Når forhandlingerne er overstået,

skal de berørte medlemmer, herunder alle offentligt ansatte psy-kologer, tage stilling til resultaterne ved en urafstemning.

Denne gang gennemføres urafstemningen elektronisk via en-ten internettet eller sms.

Det sker ved brug af det elektroniske valghandlingssystem Assembly Voting, som i dag er det mest benyttede elektroniske af-stemningssystem. Siden 2001 har det været benyttet ved 150 valg-handlinger i faglige organisationer og kommuner. 3F, HK, og Magisterforeningen er blandt de organisationer, som har gode er-faring med at benytte systemet til urafstemninger.

Erfaringsmæssigt har det i de andre organisationer vist sig, at medlemmerne har været glade for at gå elektronikkens vej ved både urafstemninger om OK-resultater og personvalg. Typisk sti-ger valgdeltagelsen også lidt ved de elektroniske valghandlinger.

Hvad skal du gøre?De stemmeberettigede psykologer modtager i løbet af marts må-ned et postkort på privatadressen, når valget begynder. Af post-

STEM elektronisk om OK11I næste måned skal Dansk Psykolog Forenings medlemmer tage stilling til resultaterne af overens-komstfornyelsen på de offentlige områder. Urafstemningen om OK11 sker via internettet eller sms.

› OVERENSKOMST

kortet vil det fremgå, hvordan man logger ind på hjemmesiden, og man får samtidig oplyst den unikke kode, man skal bruge for at deltage i afstemningen.

Alle de medlemmer, vi har e-mailadresser på, vil samtidig med postkortet modtage en mail med et link, der fører direkte til af-stemningssiden.

På afstemningssiden præsenteres OK11-resultaterne i over-skuelige artikler, og det er også her, man skal afgive sin stemme. Hvis man foretrækker det, kan man også stemme via sms. Vejledning til sms-afstemning vil fremgå af postkortet og af hjemmesiden.

Har du ikke adgang til internettet, vil det selvfølgelig være mu-ligt at kontakte Danske Psykolog Forening og få tilsendt OK-urafstemningsmateriale samt stemmeseddel og svarkuvert. Alle vil således have mulighed for at brevstemme som ved tidligere overenskomstfornyelser.

Et uvildigt revisionsfirma vil føre kontrol med, at valghandlin-gen foregår, som den skal, herunder at de deltagende er sikret ano-nymitet.

Lis Ethelberg, forhandlingschef, Dansk Psykolog Forening

Indgriben mod seksuelle overgreb


Børn af den digitale tidsalder

› OPVÆKST


FOTO

S: ba

m/Sca

NPIx

Børn af den digitale tidsalder

Den sociale og digitale revolution har givet 68’ernes børnebørn helt andre opvækstvilkår end de forrige generationer. Der er masser af afgrunde for børnene i mulighedernes land.

G lobaliseringen og den virtuelle kom-munikation rummer et enormt po-tentiale, det ved vi. Men de forandre-

de vilkår resulterer også i en forandret menta-litet hos de børn, som vokser op i den digitale tidsalder. Som børnepsykoanalytiker oplever man gennem børn i terapi, samtaler med for-ældre, undervisning af fagpersoner mv., hvor-dan den nye kommunikationsteknologi påvir-ker børnene – og dermed fremtidens voksne.

En psykoanalytisk forståelse af mental ud-vikling er, at barnet har brug for en forudsige-lig, tryg og stabil ramme for at kunne udvikle sin refleksive funktion eller evnen til at men-talisere. Den refleksive funktion indebærer, at barnet bliver i stand til at ’aflæse og forstå an-dre’ dvs. danne sig en opfattelse af andre men-neskers tanker, forestillinger, ønsker, følelser, intentioner, planer og handlinger (Fonagy et al. 2004). Gennem relationen til mor og far ud-vikler barnet evnen til at mentalisere. Det barn, der oplever, at forældrene er i stand til at læse det, dvs. forstå, fornemme den ordløse kom-munikation og reagere adækvat i forhold til den, integrerer forældrenes evne til ’reading minds’. Udviklingen af denne evne sker gen-nem den gode, trygge relation til forældrene, hvor det først bliver i stand til at læse den an-

den, inden de senere kan beskrive og forstå me-ningen af dets egne psykologiske oplevelser.

Forældre, som ikke er i stand til at læse og forstå deres børn, vil ikke kunne tilfredsstille dette behov på en hensigtsmæssig måde, og det får barnet til at føle sig frustreret og misforstå-et. Et barn, som ikke har haft forældre, der har været i stand til at læse det, vil selv blive be-grænset i sin evne til at mentalisere. I tilfælde af omsorgssvigtende eller traumatiserende for-ældre beskytter barnet sig selv mod at tage den andens perspektiv, undgår at mentalisere, for det ville kunne indebære erkendelsen af ond-skab og fjendtlighed. Men her bliver konse-kvensen, at den refleksive funktion forbliver uudviklet, og et barn, der ikke kan læse andre, vil heller ikke kunne forstå sine egne oplevel-ser og følelser.

Den refleksive funktion gør os i stand til at udvikle os, tilpasse os, indgå i sociale relatio-ner og forholde os til forandringer. Det kræver evne til at mentalisere hos barnet at tage ind og forstå, at det ikke er omnipotent og centrum i verden.

Barnet tager et stort skridt i sin udvikling, i det øjeblik det begynder at kunne se andre som adskilte personer og selvstændige i forhold til én selv. Her bliver det i stand til at tænke og


fremkalde et indre billede af sin fraværen-de mor eller far og ikke som det spæde barn oplever fraværet som blot et tomt, ondt, sort hul (Bion 1962). Her udvikler barnet hele sit ’apparat til at tænke’ og fra kun at tænke konkret bliver det i stand til sym-bolsk tænkning. Fx når det lille barn tager en cowboyhat på, tænker det ’Jeg er en cow-boy’ – i modsætning til det ældre barn, der kan tænke symbolsk: ’Jeg leger, at jeg er en cowboy’.

Erkendelsen af, at mennesker er adskil-te og separate hos barnet, får det til at ind-se, hvor livsvigtig mor og far er, at barnet kan skade dem gennem sin aggressivitet, og at det må passe på og være gode ved dem. I forbindelse med at barnet opnår bevidst-hed om sig selv som en separat person ad-skilt fra andre, kommer også indsigten om, at der er to køn, og at der er forskel på ge-nerationer. Denne erkendelse er forudsæt-ningen for, at barnet bliver i stand at indgå i trekantsrelationen med mor og far, at ud-vikle et oedipuskompleks, identificere sig med forældrene og dermed udvikle et over-jeg. Uden et overjeg er børn ikke i stand til at regulere egne affekter, udvikle impuls-kontrol og selvbeherskelse. Den refleksive funktion er derfor en af de vigtigste bygge-sten i organiseringen af ’selvet’ og er fun-damentet for, at barnet er klædt på til at klare pubertetens storme og integrere sek-sualiteten under adolescensen.

Forandringer i familiestrukturenBørnebørnene til 68-generationen vokser op i et samfund, hvor der er sket store for-andringer i familiestrukturen. Der findes stort set ikke mere flergenerationsfamilier, hvorfor forældrene er alene om omsorgen for børnene. I mange tilfælde er bedstefor-ældre stadig arbejdsaktive og tager ikke del i børnebørnenes daglige liv. Langt de fleste børn i dag bliver passet uden for hjemmet, fordi begge forældre er udearbejdende. Selv om nutidens forældre er meget engagerede, sørger for at give børnene ’kvalitetstid’ og fædre deltager aktivt i børneomsorgen langt mere end tidligere, så tilbringer børn i dag

Globaliseringen og den virtuelle kommunikation

rummer et enormt potentiale. Men de forandrede

vilkår resulterer også i en forandret mentalitet hos de

børn, som vokser op i den digitale tidsalder.

Deltagere på Dansk Psykolog Forenings årsmøder fortryder ikke, at de tog med. Også Årsmøde 2011 forventer vi bliver et tilløbsstykke for psykologerne.

Temaet i 2011 dækker over, at samfundet er blevet stadig mere indi-vidualiseret. Der er kommet stærk fokus på individets rettigheder og ret til at vælge partner, livsanskuelse, personlig stil etc. Livsudfoldel-sen retter sig mod selvrealisering, og hvad den enkelte kan få ud af det. Samtidig bliver det sværere at etablere og vedligeholde fællesska-ber, den såkaldte sammenhængskraft svækkes.

DANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011:

LYKKERIDDEREN – SELVREALISERINGENS INKARNATION

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, Nyborg den 12. og 13. maj 2011

Vi tæller

ned til ...

Det udfoldes i hele syv workshops og to plenumforelæsninger. Delta-gelse giver merit til specialistuddannelserne. Rammerne er optimale. Både det faglige og sociale udfoldes. Og det er billigt at deltage.

Læs mere på www.dp.dk, hvor du finder det fulde program, alle prak-tiske oplysninger – og hvor du kan tilmelde dig elektronisk. Tiden tik-ker, vi tæller ned. Tilmelding skal ske senest 1. april 2011.

Årsmødegruppen

annonce

kvantitativt mindre tid sammen med deres forældre. Det er i de nære relationer, at bar-net udvikler sit refleksive selv, og det kræ-ver derfor, at forældre og børn har tid sam-men.

En ret stor gruppe børn oplever, at fa-milien splittes på grund af forældrenes skils-misse, og at de herefter skal være to steder. Det er ikke ualmindeligt i dag, at børn bor den ene uge hos den ene forælder, og den anden uge hos den anden. Når forældrene får nye partnere, udvikler det sig ofte til to forskellige familiekulturer, og barnet må derfor tilpasse sig dem begge. Forandringerne i familiesituationen gør det svært at dække barnet behov for forudsigelighed, kontinu-itet og stabilitet.

Konflikter mellem forældrene blusser ofte op, i forbindelse med at barnet skal af-leveres til den anden, og børn kan udnytte splittelsen mellem forældrene ved at spille den ene ud mod den anden. Forældre har

ikke sjældent skyldfølelser over for børne-ne og kan prøve at kompensere for emoti-onel deprivation gennem at købe materi-elle goder. Den franske børnepsykoanaly-tiker Florence Guignard (2010) mener li-gefrem, at forældre projicerer deres egne hedonistiske lyster over på deres børn ved at give dem alt det, de peger på. Børn lærer her at udtrykke deres materielle behov, men ikke de psykologiske, dvs. at blive lyttet til, taget alvorligt og blive forstået.

Ingen latensperiodeIfølge Guignard betragtes det i opdragelsen af børn ikke mere som en dyd at kunne lære dem at hæmme og omdanne driftsimpul-ser til en mere socialt tilpasset adfærd, men snarere som en defekt at hæmme dem. Derfor er den periode, Freud benævnte la-tensalderen, ved at forsvinde. Det var Freuds opfattelse, at i alderen 6-12 år havde barnet en periode af fred, hvor det ikke var domi-

neret af de stærke følelser, som driftsimpul-serne vakte i den ødipale alder (børneha-vealder) og under puberteten. I latenspe-rioden var der ro til at koncentrere sig om at erhverve viden, færdigheder og at udvik-le evnen til at arbejde.

Guignard mener, at børn i dag mangler en ’nedkølingsperiode’, hvor de lærer at su-blimere deres drifter, og at skolebørn der-for er lige så letantændelige som børn i 3-5-årsalderen, samtidig med at de bruger enhver lejlighed til at imitere attituder og seksuel adfærd, som de ser hos teenagere og unge voksne. Hun mener derfor, at der er kommet flere hyperaktive børn, til gavn for fx medicinalindustrien. Tøjindustrien har heller ikke været sen til at udnytte børns lyst til at imitere voksne, og den produce-rer til små skolepiger højhælede sko, un-dertøj med g-steng, nedringede Marilyn Monroe-kjoler mv.

Dertil kommer, siger Guignard, at læ-


rerne i folkeskolen er i den paradoksale si-tuation, at der forventes af dem at de skal rette op på den opdragelse, som forældrene ikke har formået at give barnet, uden at læ-rerne har noget mandat i form af forældre-autoritet. For lærerne bliver forældrene der-for en udfordring, når de mødes ved foræl-drekonsultationer, hvor formålet er at tale om barnets indlærings- eller adfærdsvan-skeligheder.

En digital revolutionVi, der er bedsteforældre til dagens børn, har oplevet en tid, hvor der ikke eksistere-de mobiltelefoner, computer eller internet, og vi har været vidne til, med hvilken selv-følgelighed vores børnebørn har taget den ny teknologi til sig og har lært at udnytte den. De forstår at bruge alle de muligheder, som internettet giver for at skabe kontak-ter, indhente oplysninger og viden, gå på indkøb, og de har udviklet en imponeren-de fingerfærdighed, når det gælder om at sms’e og spille computerspil. Det er nu ble-vet muligt at kommunikere med personer som ikke er fysisk til stede, men befinder sig et fjernt sted, hvilket opleves som en po-sitiv forandring, og at afstanden mellem mennesker er formindsket.

Hvad nytter det at have 300 venner på Facebook, hvis man ikke har prøvet at have én ven i virkeligheden?

børnene så ringer er beskeden som oftest: ’Du skal hente mig der og der’, ’Hvor har du lagt det og det’ og ’Hvorfor har du ikke gjort det og det’.

Mobiltelefonen gør umiddelbar kontakt mulig, barnet behøver ikke udsætte behov, men bliver fastholdt i et infantilt afhængig-hedsmønster til forældrene, hvilket forhin-drer dem i at tage afgørende skridt i at se forældrene som separate og adskilte perso-ner, og det forsinker evnen til symbolsk tænkning og mental udvikling.

Børn, som går i terapi, har også svært at undvære mobilen i terapitimen. Her kan den anvendes til at skabe kontakt, fx ’Se funktionerne på min nye mobil’, ’Se bille-der på den’, ’Hør de musiknumre, jeg har downloaded’. Men lige så ofte bruges den til at afværge, at der opstår en meningsfuld kontakt. I samme øjeblik terapeuten fx ta-ler om barnets følelser i her-og-nu-situa-tionen, bliver barnet optaget af sms’erne på mobilen og undgår dermed den samtale, der skal udvikle dets evne til at mentalise-re. På samme måde som forældrene har barnet helt konkret sine ydre relationer (sms-kontakterne) med ind, og det forhin-drer en refleksion på et symbolsk niveau over barnets egne indre relationer.

en virtuel person, som ikke findes i kon-takten til en person af kød og blod, med færre begrænsninger og bedre mulighed for at leve fantasier ud. Men den større fri-hed kan også indebære mindre ansvarlig-hed.

Et barn eller en ung, der oplever skuf-felser og frustrationer i den ydre verden, vil være tilbøjelig til at søge trøst og tilfreds-stillelse i virtuelle kontakter. Men den vir-tuelle verden kan ikke fjerne barnets en-somhedsfølelse, for den forsvinder kun ved nære, tilfredsstillende kontakter. Den nære kontakt opstår, når vi er i stand til at aflæse og forstå den anden, og her benytter vi os af alle sanseorganer. Man skal kunne røre, lugte, smage, se den anden bevæge sig og blive taget på for virkelig at kunne føle rea-liteten af den anden og få følelsen af at ken-de denne.

Børnebørnene til 68-generationen er flittige gæster på Facebook, og det er ikke ualmindeligt at høre unge prale af, hvor mange venner de har der. Men hvad nytter det at have 300 venner på Facebook, hvis man ikke har prøvet at have én ven i virke-ligheden? Og det barn, der ikke har ople-vet et eneste venskab, vil få svært at forstå sig selv, fordi det er gennem relationen til den anden, at man udvikler relationen til sit indre liv og kan forstå sig selv som et psykologisk væsen.

Et barn, som befinder sig i en forvir-rende verden, må arbejde intenst for men-talt at fordøje sine oplevelser, blandt andet gennem leg. I sine fantasilege udtrykker, udforsker og bearbejder barnet sit eget in-dre liv, og evnen til i legen at symbolisere sin angst og usikkerhed, hjælper det til at komme til rette med den utryghed, den ydre verden forårsager. Den virtuelle verden ska-ber en illusion af virkeligheden, og her kræ-ves der også en omfattende mental bear-bejdning, for at man kan afgøre sandt og falsk, godt og ondt for dermed kende rea-liteterne.

Computerspil er også leg og underhold-ning, men har ikke den samme helende virkning som barnets egne fantasilege og

Men alle medaljer har to sider, og fx mobiltelefonen, som er en meget stor hjælp for barnet i nød til at komme i kontakt med sine forældre, kan også være med til at for-sinke separationsprocessen. Det er ikke ual-mindeligt, at forældre, som går i egen psy-koterapi, annoncerer, at de en nødt til at have mobiltelefonen tændt i terapitimen i tilfælde af, at deres børn ville ringe. Når

Den virtuelle kontaktI den virtuelle kontakt er det de ord, bille-der og lyde som dukker op på skærmen, som er genstand for kommunikationen, og dem aflæser vi gennem vores øjne og ører, mens vi er afskåret fra at bruge andre san-seorganer. Derfor er det svært i den virtu-elle verden at kende realiteten af den an-den. Det giver en frihed i kontakten med


liTTeraTur Bion, W.R. (1962): Learning from Experience, London: Heinemann. Books, London.Bodin, G. (2010): Expulsion from the Garden of Eden - The pain of growing wiser. Scand. Psychoanal. Rev. (2010) 34 in PressGuignard, F. (2010): Psychoanalysis and children in contemporary Western society. Foredrag i Dansk Psykoanalytisk Selskab 8. oktober 2010.Fonagy, P. (2004): Affect Regulation, Mentalization and the Development of the Self. London: Karnac Books.

fremmer derfor ikke den mentale udvik-ling. I computerspil udvikler børn tekniske færdigheder, manuel hurtighed og kontrol. I spillene er relationerne mellem figurerne noget, der skal håndteres, men det fører ikke til indsigt eller forståelse af relationer-nes kvalitet og karakter. Billedet på skær-men opfattes konkret og ikke som en re-præsentation og stimulerer derfor ikke til udviklingen af den symbolske tænkning.

I legen henter barnet alle figurerne fra sit eget fantasiliv, men i computerspillene er de konstruerede af spildesigneren og mangler den intime relation til barnets egen indre verden. Computerspillene hjælper derfor ikke barnets til at bearbejde sine egne oplevelser og komme til rette med usikker-hed og at tolerere vilkårlighed og angst. Ved at forstå sine egne oplevelser bliver barnet også i stand til at lære af dem, vokse og ud-vikle sig. Men samtidig er det netop den emotionelt betingede indlæring, der er år-sag til smerte og ubehag (Bodin 2010). Pinagtigheden forbundet med at modnes vil barnet gerne undgå, og her er compu-terspil en fristende flugtvej.

Børn, der vokser op under den sociale og digitale revolu tion, bliver en strategisk tænkende og handlingsorienteret genera-tion. De vil være hurtige og teknisk kom-petente, men får problemer med impuls-kontrollen, med at udsætte behov, og de have ringere evne til at mentalisere. Der vil komme flere klienter, som motiverer deres ønske om samtale med, at de vil have ’red-skaber’ af psykologen til at klare livets pro-blemer. Det betyder, at de terapiformer, der kan ændre og modificere den bevidste ad-færd og tænkning fortsat vil være fremgang.

Men der vil forhåbentlig også være nog-le, der vil forstå sig selv, og som har erkendt, at en udviklet evne til at mentalisere ruster én til at møde de betydelige udfordringer i den digitale tidsalder.

Gudrun Bodin, privatpraktiserende psykolog, børne-, ungdoms- og voksenpsy-

koanalytiker (IPA)

› NYE BØGER

”nye Bøger”

præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale – ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende.

Patricia A. Bach. Daniel J. Moran:

› ACT i praksis.

En introduktion til case-formulering i ACT, som kan hjælpe psykologen med at overføre ACT-konceptet og begreberne i den kliniske adfærdsanalyse til forskellige klienter. Målet er at lære at genkende seks adfærdspro-cesser med indflydelse på problematiske adfærdsreper-toirer: fusion, undgåelse af oplevelser, svag selvindsigt, tilknytning til selv-konceptet, vedvarende uvirksomhed eller impulsivitet og dårligt afklarede værdier.Hans Reitzels Forlag, 2011, 440 sider, 398 kr.

Per Bech:

› Klinisk psykometri.

Om de kliniske og statistiske sammenhænge, der foreligger, når symptomer stykkes sammen til et psy-kiatrisk sygdomsbillede enten som en ICD-10-diagnose eller som et tal på en symptomskala. Bogen medtager eksempler på vurderingsskalaer og spørge-skemaer om fx skizofreni, depression og stress. Bogen bidrager til at bestemme grænsen mellem det normale og det sygelige, og hvordan man kan bedømme den kliniske effekt af forskellige behandlingsmetoder.Munksgaard Danmark, 2011, 206 sider, 258 kr.

Ylva Ellneby. Barbor von Hilgers:

› At samtale med børn.

Handler om, hvordan man som voksen kan lytte med ”fire ører” og have fire forskellige reaktions- og svarmu-ligheder samt vise, at man virkelig lytter og forstår. De fire ører: Det saglige øre, der opfatter de ord, der bliver udtalt. Det følelsesmæssige øre, som bygger på din og barnets relation. Det selvudleverende øre, der opfatter, hvordan barnet har det. Appeløret, der hører alt, hvad barnet har brug for, at du yder.Dansk Psykologisk Forlag, 2011, 207 sider, 278 kr. indb.

Dion Sørensen:

› Lederudvikling. 55 værktøjer til ledere og konsulenter.

Bogen består af en række konkrete anvisninger til ledere, konsulenter og andre, der har til opgave at udvikle ledere – eller ledere, der har lyst til at udvikle sig selv. Forfatteren, der er psykolog, beskriver, hvad en moderne leder skal besidde af personlige og faglige kompetencer. Undertitlens ”værktøjer” bevæger sig inden for tre udviklingsområder: udviklingen på job-bet, opgaverne for chef, kolleger og andre & anvendel-sen af kurser og eksterne konsulenter.L&R Business, 2011, 229 sider, 475 kr. (hardback)

Susanne Benderfeldt. Trine Lundager:

› Vorherres lille vidne.

En barsk, men også bevægende historie fortalt af den hovedperson, Susanne, i samarbejde med en journa-list, Trine. Susanne fortæller om sit liv med Jehovas Vidner – et lukket, fundamentalistisk miljø, hun er vokset op i, men som hun som voksen kvinde med store personlige omkostninger, men også gevinster har løsrevet sig fra. Beretningen strækker sig over 40 år, fra Susanne er seks år. I dag er forfatteren nyud-dannet som psykolog.Forlaget Klim, 2011, 230 sider, 248 kr.

Inge-Merete Hansen:

› 34 dage med Dennis.

En mors værste mareridt blev til virkelighed, da Inge-Merete Hansens søn blev født med et defekt hjerte. Bogen er hendes beretning om de 34 dage, hvor læ-gerne på Rigshospitalet forsøgte alt for at redde lille Dennis. Beretningen præges af følelser som skyld, angst og vrede, og om hvordan den største sorg af alle for altid har forandret forfatteren som menneske.Skriveforlaget, 2011, 91 sider, 99 kr.


› KLUMME

”V i er ikke bedre end vores sidste samtale.” Sådan sagde Brenda McHugh, en af

flerfamilieterapiens udviklere, til mig for nogle år siden. På én gang ironisk og energisk, men også som en påpegning af, at man som fagperson let kommer til at føle sig alt for alene med den store opgave at skabe grobund for forandring. De uanede muligheder for udvikling tilhører ikke individet, men bevægelserne i fælles-skabet.

Verden er kompleks, viden kommer mange steder fra, og konstruktioner kom-mer let til at fremstå som sandheder. Hvordan skaber vi muligheder for bevæ-gelse, for os selv og for andre? Hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Og på hvil-ken måde er det nyttigt, når vi møder an-dre med det udgangspunkt, at de inviterer os til i fællesskab at finde gode veje videre, gøre hinanden gode, som de siger i hånd-bold. Hvordan får vi styrket den professio-nelle stolthed og glæde, som kan række ud over den enkelte sag, og som bygger på, at andre inviterer én ind i at få gjort det, man er en del af, tilstrækkeligt stort? Og hvor-dan hjælper vi hinanden med at kigge igennem og kigge ved siden af det pro-blemfyldte, det, der umiddelbart falder i øjnene, så vi kan få øje på, hvad der holder lige denne fremtrædelsesform i live – og hvordan vi bidrager til udvikling?

Professionel stolthedDen moderne kultur bliver let optaget

af: Hvad skal vi stille op med disse børn og unge, disse mennesker, der ikke passer ind? Der bliver talt om begrænsninger og mangler, psykisk sygdom og handicap. Biologiske forståelsesformer vinder mere og mere indpas som forklaringen på det, at mennesker ikke passer ind. Social uor-den bliver til individuel uorden, baseret på biologiske begrænsninger.

Som fagpersoner er vi etisk forpligtet til at skabe grobund for forandringer i forhold til det, som barnet eller den unge inviterer deres omgivelser ind i. Vi har et ansvar, der rækker ud over det enkelte individ, og som rækker ud over temaet om: Hvad stiller vi op med …? I sidste ende handler det jo om, hvorfor der er brug for sådan nogle som os i det moder-ne samfund.

Vi må have modet –Vores felt bliver i stigende grad befolket af programstyring, kontraktstyring, BUM-modeller og manualbaseret praksis. Nogle siger, at det opstår som ønsket om effektivisering, value for money. Andre ser det som svar på et kompetencepro-blem i feltet.

Jeg ser det som en risikofyldt strategi at forsøge at løse et såkaldt kompetence-problem ved hjælp af manualer og styring – i stedet for at skabe grobund for faglig vi-

dereudvikling, der bygger på det bedste, vi har fået udviklet sammen gennem årene. På en måde ligner det det, der sker, hvis vi møder børn og unge med fokus på deres mangler og begrænsninger: At vi ikke bygger på, at de grundlæggende gør det bedste, de formår, ud fra deres forudsæt-ninger, deres måde at forstå det, der er sket i deres liv og deres levede erfaringer – det bedste, som samtidig i de konkrete tilfælde kan trænge til at blive videreudviklet.

Enhver udforskning må således inde-holde en særlig opmærksomhed på, hvor-dan vi kan forholde os uærbødigt til vores egne forforståelser og grundantagelser. Faglig stolthed kommer set fra mit per-spektiv ud af erfaringerne med at være i kompleksiteten, leve med tolerance for tvivl og usikkerhed og samtidig bevare sin nysgerrighed og sin lyst til at reflektere, også over den måde, man selv kan være tilbøjelig til at bidrage. Vi må have modet til at insistere på, at individet aldrig kan forstås uafhængig af sin kontekst. Og vi må skabe tilstrækkelig tryghed i vores miljøer, som gør det muligt at bevare vores lyst og glæde – også til videreudvikling.

Så bliver vi bedre end vores sidste samtale, så tør vi være dér med alt det bedste, vi kan bidrage med.

Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater

Klummen (lat. columna)Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi.


› FORSKNINGSNYT


To slags intelligens – og skolekarakterer

D et har længe været kendt, at almindelig intelligens, som man måler med en intelligenstest, i nogen grad kan forudsige, hvor godt man klarer sig i uddannel-

sen. Fx har man i adskillige undersøgelser fundet en middelstærk sammenhæng mellem den målte intelligens hos større skolebørn og deres karakterer i skolen. Forskellen i intelligens kan dog kun forklare en tredjedel af forskellene i skolekaraktererne. Den almin-delige intelligens udgør altså kun en tredjedel af det samlede år-sagsmønster bag de karakterer, man får i skolen.

Nu viser en ny canadisk undersøgelse, at det, vi kalder emoti-onel (følelsesmæssig) intelligens, og som handler om, hvor godt vi forstår og reagerer på egne og andres følelser, kan spille en lige så stor rolle for skolekaraktererne.

Forskerne benyttede et meget udbredt spørgeskema til måling af emotionel intelligens, som handlede om fire ting: 1) Emotionel selvforståelse, altså hvor godt man er klar over sine egne følelser, og hvad der udløser dem. 2) Evnen til at styre sine egne følelses-mæssige tilstande, dels adfærdsmæssigt, så man ikke reagerer upassende impulsivt, og dels tankemæssigt, så man gennem sin omtanke undgår at blive slået ud af negative følelser. 3) Forståelse for andres følelser, altså evnen til at fornemme andres følelses-mæssige tilstande og sætte sig i deres sted for at forstå deres følel-sesmæssige reaktioner. 4) Evnen til at opføre sig hensigtsmæssigt og medfølende over for andre på en måde, der tager hensyn til deres følelsesmæssige tilstande og reaktioner.

Dette spørgeskema blev i den canadiske undersøgelse besvaret af 92 drenge og piger i 10. klasse, altså 15-16-årige skolebørn. Foruden at blive spurgt om deres emotionelle intelligens, blev alle 92 børn også intelligenstestet med den almindelige intelligenstest for større skolebørn, og endelig udfyldte de et spørgeskema om, hvor meget hjælp og støtte de fik fra henholdsvis forældre og venner i forbindelse med deres skolegang. Da forskerne havde indhentet oplysninger om børnenes skolekarakterer, kunne de

forsKningsnyT

Redaktionsgruppen: Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, aarhus UniversitetSekretariat: Ingrid Graversen (træffes mandag - fredag kl. 9-15 på tlf. 89 42 49 00, direkte: 89 42 49 21)

gennem statistiske analyser beregne, hvor meget hver af disse ting betød for, hvor gode karakterer børnene fik i skolen.

Som i tidligere undersøgelser viste det sig, at den almindelige intelligens kunne forklare ca. en tredjedel af forskellen i børnenes skolekarakterer, men som noget helt nyt viste det sig også, at den emotionelle intelligens tilsyneladende betød lige så meget – fak-tisk en smule mere – for, hvor gode karakterer børnene fik i sko-len. Tilsammen kunne almindelig og emotionel intelligens, altså forklare to tredjedele af årsagerne til forskellene i skolekarakterer, så det var interessant at se på, om den støtte, børnene fik fra hjem-met og fra jævnaldrende, eventuelt kunne forklare noget af resten af årsagerne til forskellene i deres skolekarakterer.

Det viste sig, at de børn, der fik god støtte i hjemmet i forbin-delse med deres skolegang, i gennemsnit fik bedre karakterer end de børn, der ikke fik ret meget støtte hjemmefra; men denne støt-te fra forældre kunne dog kun forklare en tiendedel af forskellene i skolekaraktererne.


› FORSKNINGSNYT


Tilsammen kunne de tre ting, almindelig og emotionel intel-ligens samt støtte fra hjemmet forklare tre fjerdedele af forskelle-ne i børnenes karakterer, så der var en fjerdedel af årsagerne til disse forskelle, der endnu var ukendte.

Desværre kunne graden af støtte fra jævnaldrende ikke bi-drage til at forklare forskellene i karaktererne. Der var dog en lille tendens til, at de elever, der havde særlig mange gode ven-ner, fik lidt lavere karakterer end andre med samme almindelige og emotionelle intelligens, men forskellen var så lille, at den ikke betød noget særligt i det samlede billede.

I de hidtil omtalte resultater var der ikke nogen kønsforskel. Til gengæld var der en interessant kønsforskel i sammenhængen mellem almindelig og emotionel intelligens på den ene side og skolekaraktererne på den anden side. For drengenes vedkom-mende var det nemlig sådan, at en høj almindelig intelligens kun eller især gjorde gavn med hensyn til højere karakterer, hvis drengen også havde en relativt høj emotionel intelligens. Tilsvarende havde drenge med en særlig lav intelligens kun sær-ligt lave karakterer, hvis de også havde en udpræget lav emotio-nel intelligens. Man kan altså sige, at det for drengenes vedkom-mende gælder, at virkningen af den almindelige intelligens på skolekaraktererne i høj grad afhænger af den følelsesmæssige intelligens.

Denne særlige sammenhæng i virkningen af den almindelige og den emotionelle intelligens på karakterniveauet fandt man ikke hos pigerne. Her blev karaktererne bare desto højere, jo mere almindelig intelligens og jo mere følelsesmæssig intelligens den pågældende pige var i besiddelse af uden, at der var noget særligt samspil mellem disse to faktorer.

Det tyder altså på, at drenges karakterer i højere grad end pigers afhænger af, ”hvor godt de opfører sig” i skolen, altså hvor meget de kan styre sig og vise hensyn over for andre, både børn og voksne.

Inden vi forlader spørgsmålet om betydningen af den almin-delige og emotionelle intelligens for skolekaraktererne, kan vi kort omtale en helt tilsvarende undersøgelse fra Hong Kong, der dog omhandler lidt ældre ”børn”, nemlig studerende i 20-21-års-alderen. Her fandt man, at den almindelige intelligens betød noget mere for karaktererne end den emotionelle intelligens, henholdsvis 50 % og 25 % af årsagerne til karakterforskellene. Men tilsammen kunne de to ting forklare nøjagtig lige så stor en del af forskellene i karaktererne som i den canadiske undersøgel-se. Det kan oplagt tænkes, at den kinesiske kultur, som ikke lægger meget vægt på det individuelle og personlige, giver min-dre råderum for at den emotionelle intelligens kan spille ind på de studerendes karakterer. Men det kan selvfølgelig også tænkes, at forklaringen på forskellen mellem den canadiske og den kine-siske undersøgelse blot beror på, at de to undersøgelser handle-de om henholdsvis skolebørn og studerende – det må den frem-tidige forskning afgøre.

tn

Kilder: Hogan, M.J., Parker, J.D.A., Wiener, J., Watters, C., Wood, L.M. & Oke, A. (2010). Academic success in adolescence: Relationships among verbal IQ, social support and emotional intelligence. Australian Journal of Psychology, 62(1). 30-41. Song, L.J., Huang, G.-H., Peng, K.Z., Law, K.S., Wong, C.-S. & Chen, Z. (2010). The diffe-rential effects of general mental ability and emotional intelligence on academic perfor-mance and social interactions. Intelligence, 38. 137-143.

Hvem tilgiver kæresten?

A t tilgive nogen, der har såret, svigtet eller skuffet os dybt med deres – i vore øjne – uheldige opførsel, anses i almindelighed for en god ting. Ved at tilgive den

sårende handling kan man selv slippe for at bære nag og måske pines af vedvarende, negative følelser i længere tid, og den, man tilgiver, kan slippe for at blive udsat for fjendtlige eller afvisende reaktioner og kan således også få mere fred i sindet.

Men, for der er selvfølgelig et men: Der kan også være negati-ve sider af tilgivelse. Dels kan overdreve” tendens til tilgivelse måske føre til, at man selv føler sig mindre værd, når man accepte-rer at blive udsat for gentagne tilfælde af svigt eller ydmygelse, og dels kan en alt for hurtig tilgivelse føre til, at synderen kommer til at anse sin adfærd for en bagatel og derfor lettere komme til at begå en tilsvarende sårende adfærd i fremtiden.

Det er altså svært at sige generelt, om tilgivelse er en god eller dårlig ting psykologisk set, men at det er en interessant ting, er ganske mange forskere dog enige om, siden flere af dem i de sene-re år har kastet sig over udforskningen af netop tilgivelse, specielt i parforhold. Her ser vi på en undersøgelse fra Illinois Universitet i USA, hvor to psykologer har undersøgt, hvem der er tilbøjelig til at tilgive deres partner.

Man har tidligere fundet, at personlighed spiller en rolle, på den måde at mennesker med en høj grad af venlighed og imøde-kommenhed over for andre (engelsk: agreeableness) har lettere ved at tilgive end folk, der ligger lavt på denne egenskab, mens de, der ligger højt på et mål for følelsesmæssig ustabilitet (engelsk: neuroticism) – som altså har særlig let ved at blive nervøse, vrede og nedtrykte – har sværere end andre ved at tilgive deres partnere i kærlighedslivet.

Den amerikanske undersøgelse viser, at det ikke blot er vores personlighed, men også vores tanker om kærligheden, der be-stemmer vores tendens til at tilgive en svigefuld partner.

Man har tidligere fundet, at vi mere eller mindre bevidst er tilbøjelige til at dyrke en af to forskellige forestillinger om kærlig-hed. Nogle mennesker mener eller tror, at kærligheden mellem to personer er bestemt af skæbnen, således at man enten er skabt for hinanden eller netop ikke er det. Ved hjælp af et lille spørgeskema kan man måle, hvor meget et menneske er tilhænger af denne fatalistiske kærlighedsteori. En helt anden teori om kærligheden


› FORSKNINGSNYT


mellem to mennesker går ud på, at man må arbejde for at få kærligheden til at lykkes; altså at kærligheden i længden ikke blot kommer af sig selv, men kræver en indsats. Man kan også, med et andet lille spørgeskema, måle hvor meget en person er tilhænger af denne ”arbejds-teori” om kærligheden.

De to amerikanske forskere mente på denne baggrund, at de to kærlighedsteorier hos almindelige mennesker kunne spille en væsentlig rolle for deres tendens til at tilgive en svigefuld part-ner. Hypotesen gik mere konkret ud på, at de, der var i et parfor-hold, som de selv opfattede som perfekt, ville være mest tilbøje-lige til at tilgive en syndefuld partner, hvis de var tilhængere af skæbneteorien. I så fald ville de tro, at de af skæbnen var bestemt for hinanden, og så bliver man jo nødt til at acceptere sin part-ner, som han eller hun nu engang er. Men hvis folk med skæbne-teori om kærligheden var i et forhold, der ikke blev oplevet som perfekt, ville de ifølge teorien være meget mindre tilbøjelige end andre til at tilgive, for så ville den syndefulde adfærd hos partne-ren blot være endnu et tegn på, at de ikke var bestemt for hinan-den af skæbnen, og så var der bestemt ingen grund til at tilgive!

Ifølge den samme teori skulle folk med en arbejdsteori om kærligheden ikke være mere eller mindre tilbøjelige til at tilgive, afhængig af om de p.t. opfattede deres parforhold som perfekt eller ej.

Alle disse tre antagelser blev fuldt ud bekræftet i de undersø-gelsen, som omfattede 50 forholdsvis nydannede kærestepar ved et stort universitet. De 100 unge mennesker udfyldte alle spørge-skemaer om: 1) Deres kærlighedsteori, altså deres grad af tiltro til henholdsvis skæbne- og arbejdsteorien vedrørende kærlighe-den. 2) Deres opfattelse af deres nuværende parforhold som mere eller mindre perfekt. 3) Deres erindring om den værste skuffelse, de havde oplevet over deres partner – samt deres vil-lighed til at tilgive denne skuffende eller sårende partneradfærd.

Som forudsagt af teorien var der en særlig høj tendens til at tilgive partneren, hvis man selv både var tilhænger af skæbnete-orien om kærlighed og mente, at det aktuelle parforhold var helt perfekt. Lige modsat var der en meget lav villighed til at tilgive partneren, hvis man ligeledes havde en skæbneteori om kærlig-heden, men ikke opfattede det aktuelle parforhold som særlig perfekt. Og endelig var der slet ingen sammenhæng mellem oplevelsen af parforholdet som mere eller mindre perfekt og villigheden til at tilgive hos dem, der havde en arbejdsteori om kærligheden. De sidstnævnte kunne altså godt finde på at tilgive en sårende adfærd hos kæresten, selv om parforholdet ikke var helt perfekt – formodentlig fordi de har troet, at de nok skulle få arbejdet sig ud af problemerne hen ad vejen.

tn

Kilde: Burnette, J.L. & Franiuk, R. (2010). Individual differences in implicit theories of relationships and partner fit: Predicting forgiveness in developing relationships. Perso-nality and Individual Differences, 48. 144-148.

Hvorfor tilgiver vi kæresten?

T o forskere fra USA har udført en interessant undersøgel-se over tilgivelse, der handler om formålet med tilgivel-se: Hvad tror man at man kan opnå ved at tilgive en

partner, der har forsyndet sig mod én selv?De tog udgangspunkt i en tidligere undersøgelse, der tilsyne-

ladende viste, at man – mere eller mindre bevidst – især kunne have to formål med at tilgive sin partner. Det ene formål kaldes ”udviklingsmotivet”. Det drejer sig om den antagelse, at man ved at tilgive en svigefuld eller sårende adfærd hos partneren kan bidrage til, at denne forbedrer sig, og at parforholdet i det hele taget kan udvikle sig i en mere gunstig retning, hvis man tilgiver i stedet for at skælde ud på eller afvise partneren. Man antager, at den, der tilgives, vil have lettere ved at forbedre sig, hvis man viser venlighed og overbærenhed (uden dog nødvendigvis at forklejne eller ignorere den uheldige adfærd) frem for fjendtlig-hed eller kulde.

Det andet formål med tilgivelse kaldes ”sikkerhedsmotivet”. Det bygger på den mere eller mindre bevidste antagelse hos én selv, at man ved at tilgive en sårende partner kan beskytte sig mod, at den sårende begivenhed kan komme til at true det aktu-elle parforhold, altså at man så at sige sikrer sig mod brud i par-forholdet ved at acceptere og tilgive selv ganske sårende adfærd hos partneren.

På basis af denne tidligere analyse af vores hensigt med at tilgive opstillede de to psykologer en mere speciel hypotese om, at de to forskellige hensigter med tilgivelse formodentlig spiller en særlig rolle i forbindelse med to forskellige sider af parforholdet:

Hvis en person tilgiver sin partner i forventning om, at dette vil føre til et bedre parforhold, kan det ifølge de to psykologer antages, at dette ønske om forbedring af parforholdet især af-hænger af den indbyrdes tillid mellem de to parter. Den, der tilgiver for at forbedre parforholdet (udviklingsmotivet), må på forhånd antages at have tillid til sin partner, altså en tillid til, at partneren vil forstå det og forbedre sig.

Den, der tilgiver på basis af sikkerhedsmotivet, altså af skræk for at åbne konflikter kan føre til et brud i parforholdet, må an-tages at være særlig præget af afhængighed af partneren, altså en særlig stærk angst for at miste partneren.

For at teste disse to hypoteser satte forskerne halvdelen af deres forsøgspersoner (i alt 104 studerende) til at løse en opgave, som måtte forventes at præge deres tænkning om parforhold i retning af forbedringsønsker. Konkret skulle de angive, hvilke træk hos dem selv de anså for ønskværdige og ideelle, samt hvor meget de faktisk var i besiddelse af disse træk. Derefter skulle de genkalde sig en sårende adfærd hos kæresten og angive deres villighed til at tilgive denne adfærd. Endelig blev de bedt om at

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2011 | SIDE 21PSYKOLOG NYT NR. 1 | 2011 | SIDE 21

oplyse, hvor meget tillid de havde til deres kærester, og hvor meget de ønskede at bevare det aktuelle parforhold.

Ganske som forudsagt viste det sig, at disse forsøgspersoner, der var påvirket til at tænke i ”forbedringsbaner”, var desto mere villige til at tilgive partneren, jo mere de havde tillid til deres partner, mens styrken af ønsket om at bevare parforholdet ikke spillede nogen rolle for deres villighed til tilgivelse.

Den anden halvdel af forsøgspersoner blev ved starten af undersøgelsen sat til at løse en opgave, der ifølge forskerne sna-rere vil præge deres tænkning i retning af frygt for trusler mod deres sikkerhed eller tryghed i parforholdet. Konkret skulle de angive på et lille spørgeskema, hvilke egenskaber de burde have (underforstået for ikke at komme til kort i tilværelsen), og hvor meget de faktisk var i besiddelse af disse egenskaber.

Bagefter fik denne gruppe de samme to spørgeskemaer om villigheden til at tilgive en sårende adfærd hos kæresten samt de-res oplevelse af henholdsvis tillid til kæresten og frygt for opløs-ning af parforholdet.

Her viste det sig, at villigheden til at tilgive kæresten især afhang af frygt for opløsning af parforholdet. De studerende, som umiddelbart før besvarelsen af de to spørgeskemaer havde fået præget deres tænkning i retning af trusler om nederlag, var meget mere villige til at tilgive kæresten, jo mere de frygtede brud på parforholdet – altså på grund af sikkerhedsmotivet sna-rere end udviklingsmotivet. For disse studerende, der tænkte på deres parforhold i ”sikkerhedsbaner”, spillede tilliden til partne-ren til gengæld ingen særlig rolle for deres villighed til tilgivelse.

Kort sagt ser det ud til, at vi især er villige til at tilgive vores partnere, hvis vi er optaget af at udvikle vores parforhold til det bedre og har en høj grad af tillid til partneren – eller hvis vi er nervøse for et brud på parforholdet og har en stærk følelse af afhængighed af parforholdet.

tn

Kilde: Moden, D. C. & Finkel, E. J. (2010). Motivations for promotion and prevention and the role of trust and commitment in interpersonal forgiveness. Journal of Experi-mental Social Psychology, 46. 255-268.

Når tilgivelse tager overhånd

V i vil her se på en engelsk-amerikansk undersøgelse, der udpræget fokuserer på det negative aspekt ved tilgivel-se, når ”tilgivelsen tager overhånd”. Undersøgelsen

handler om virkninger af tilgivelse. De fire forskere bag under-søgelsen opstillede på forhånd denne teori om virkningen på én selv af at tilgive en syndefuld partner: Hvis partneren åbenlyst angrer sin ”synd” og udviser villighed til at forblive i parforhol-

det, samt hvis han eller hun sætter stor pris på både sin partner og sit parforhold, så vil tilgivelsen – ifølge teorien – forbedre både selvrespekt og følelsen af selvforståelse hos den tilgivende. Men hvis partneren hverken udviser anger eller påskønnelse af partneren, så vil tilgivelse ifølge samme teori føre til tab af selv-tillid og selvforståelse. Hvad selvforståelse angår, indebærer den omtalte teori altså, at man ved at tilgive i en situation, hvor syn-deren udviser anger, kan få en mere klar forståelse af sig selv, mens man ved at tilgive, uden at partneren har udvist anger, sna-rere kan få en mindre klar selvforståelse.

De fire forskere udførte hele tre forskellige undersøgelser, der på forskellige punkter støttede den omtalte teori.

I den første undersøgelse fulgte forskerne 72 unge ægtepar gennem fem år. Ved starten af undersøgelsen udfyldte alle ægte-fællerne spørgeskemaer om dels deres villighed til at tilgive part-neren fejltrin, dels hvor meget de selv besad det personligheds-træk, der kaldes venlighed og imødekommenhed (engelsk: ag-reeableness). Derefter blev alle ægteparrene bedt om at udfylde et lille spørgeskema om deres selvrespekt hvert halve år i de næste fem år.

Det viste sig, at de ægtefæller, der havde høj tilbøjelighed til at tilgive, udviste en stigende grad af selvrespekt, men kun hvis

Oustruplund indbyder til

Konferencei Arena Midt, Kjellerup

den 14. april 2011

Galskabens

MAGt- Parallelprocesser og

forvirring i pædagogiske relationer

tilmelding og øvrige oplysninger

www.oustruplund.dk

› FORSKNINGSNYT


› FORSKNINGSNYT


ægtefællen lå højt på målet for venlighed og imødekommenhed og derfor formodentlig – men dog også kun formodentlig – hav-de været villig til at udvise anger og imødekommenhed efter et fejltrin. De ægtefæller, der ligeledes havde høj tendens til at tilgi-ve, men som havde partnere med lav grad af venlighed og imø-dekommenhed, udviste til gengæld – som forudset – et betyde-ligt fald i selvrespekten over de fem år.

Den anden undersøgelse var et eksperiment, hvor 150 stude-rende, der alle havde en kæreste, blev bedt om at forestille sig en situation, hvor deres kæreste begik et alvorlig tillidsbrud, som sårede dem meget. Derefter skulle de i forskellige grupper enten forestille sig, at deres kæreste angrede eller netop ikke angrede sin synd, og til sidst skulle de enten forestille sig, at de efter at have tænkt over tingene valgte at tilgive eller valgte ikke at tilgi-ve. Efter denne fantasi, skulle de udfylde et lille spørgeskema, der målte deres aktuelle grad af selvrespekt. Det viste sig, at de studerende, der havde forestillet sig, at deres kærester havde udvist anger, og som også havde forestillet sig, at de tilgav synde-ren, scorede noget højere på målet for selvrespekt end de andre studerende. Til gengæld havde de studerende, der ligeledes hav-de tilgivet deres kærester, men ikke oplevet, at kæresten havde udvist nogen anger, scoret lavere på spørgeskemaet om selvre-spekt end de andre forsøgspersoner. De forsøgspersoner, der forestillede sig, at de ikke tilgav kæresten, når denne ikke havde angret, viste også en relativt god selvrespekt, mens de, der fore-stillede sig, at de ikke havde tilgivet kæresten, selv om denne havde angret, snarere udviste et fald i selvrespekten. Alt sammen som forudsagt af den opstillede teori.

Den tredje undersøgelse omfattede 35 unge kvinder, der alle var i et forholdsvis nyt forhold, og som var villige til hver anden uge i seks måneder at besvare et spørgeskema, der blev sendt som e-mail. I dette spørgeskema blev de hver gang spurgt, om deres kæreste siden sidst havde svigtet eller såret dem alvorligt. Hvis de svarede ja, skulle de videre besvare alle de følgende spørgsmål. Hvis de svarede nej, skulle de gå videre til de to sidste spørgsmål i spørgeskemaet.

I de tilfælde, hvor en kvinde havde svaret ja til spørgsmålet om en sårende adfærd fra kærestens side, skulle hun dels beskri-ve den sårende adfærd i få ord, og dels besvare spørgsmål om tre ting: 1) Hvor meget følelsesmæssig pine havde den pågældende adfærd medført for hende selv. 2) Hvor meget havde kæresten udvist anger over sin adfærd. 3) Hvor meget havde hun udvist villighed til at tilgive kæresten.

Herefter skulle forsøgspersonerne besvare de to sidste spørgsmål på spørgeskemaet – som alle skulle besvare – nemlig et spørgsmål om, hvor god en selvrespekt de følte for tiden, og et spørgsmål om, hvor godt de forstod sig selv for tiden.

Også denne undersøgelse viste, at de kvinder, der tilgav, efter at partneren havde udvist anger, fik løftet selvrespekten, mens de kvinder, der tilgav partneren, selv om denne ikke havde udvist nogen anger, fik et klart fald i selvrespekten. Men det viste sig

også, at man fandt det samme – og endda i endnu højere grad – vedrørende oplevelsen af selvforståelse. De, der tilgav efter part-nerens anger, fik en klarere selvforståelse, mens de, der tilgav, uden at partneren havde angret, fik en meget dårligere oplevelse af selvforståelse!

Det fald i selvrespekt og selvforståelse, der kan følge efter tilgivelse, uden at synderen har angret, kalder forskerne for dør-måtte-effekten: De, der tilgiver uden at synderen har angret, kan komme til at opfatte sig selv som en dørmåtte, der må finde sig i alting.

tn

Kilde: Luchies, L.B., Finkel, E.J., McNulty, J.K. & Kumashiro, M. (2010). The Doormat Effect: When Forgiving Erodes Self-Respect and Self-Concept Clarity. Journal of Perso-nality and Social Psychology, 98(5). 734-749.

Hvornår er man egoistisk?

E goisme opfattes mest som et personlighedstræk, dvs. noget, der kan karakterisere det enkelte menneske i mere eller mindre høj grad. De, der udviser særlig megen ego-

isme i dagliglivet, opfattes som ”egoistiske personligheder” eller bare ”egoister”, og hvis egoismen er særlig slem og helt domine-rende i et menneskes adfærdsmønster, kan det eventuelt handle om den form for afvigende personlighed, man kalder psykopati, der kort fortalt består af udpræget egoisme, men også af mang-lende medfølelse med andre mennesker.

Men, som fremhævet af fire forskere fra Stanford University i USA, kan vi alle til tider udvise en mere egoistisk adfærd, end vi plejer; dvs. at egoistisk adfærd også kan være udtryk for en særlig sindsstemning hos os. Og hvad er det så for en sindsstem-ning, der kan få os til at opføre os mere egoistisk, end vi plejer? Det har de fire forskere nu undersøgt i tre eksperimenter, der tilsammen tyder på, at der i hvert fald er en bestemt sindsstem-ning, der kan få os til at opføre os mere egoistisk, end vi plejer, nemlig når vi føler os dårligt og uretfærdigt behandlet af andre – en sindsstemning, som forskerne kalder offerstemningen, følelsen af at være offer for andres negative eller uretfærdige adfærd.

I det første af de tre eksperimenter bad forskerne to grupper af forsøgspersoner om enten at komme i tanke om en tidligere situation, hvor de havde følt sig usædvanligt dårligt og uretfær-digt behandlet af andre – og for den anden gruppes vedkom-mende: En tidligere situation, hvor de havde kedet sig bravt i længere tid.

Umiddelbart efter disse erindringsøvelser bad forsøgslederen hver forsøgsperson, om denne ville hjælpe ham med et andet


› FORSKNINGSNYT


eksperiment, som godt nok var lidt besværligt. Det viste sig, at de personer, der var blevet bragt i en offerstemning ved at tænke på tidligere uretfærdigheder, var langt mindre villige til at hjælpe forsøgslederen med det andet eksperiment. De var altså virkelig blevet mere egoistiske i deres adfærd end gruppen, der havde tænkt på noget andet, og som var meget mere villige til at hjælpe den fremmede forsøgsleder, selv om det kostede nogen ulejlig-hed.

I det andet af de tre eksperimenter startede man ligeledes med at bringe to grupper af forsøgspersoner i enten en offer-stemning ved at tænke på tidligere uretfærdigheder eller i en helt anden stemning ved at tænke på kedelige oplevelser. I dette nye eksperiment blev forsøgspersonerne lidt senere bedt om at ud-fylde to nye spørgeskemaer. Det ene handlede om, hvor meget de følte sig berettiget til at opnå flere goder i tilværelsen og til at slippe for flere ubehagelige situationer. Svarene på dette spørge-skema blev talt sammen til et samlet mål for, hvor meget hver forsøgsperson følte sig berettiget til at få det bedre i sin tilværel-se.

Det andet spørgeskema handlede om en række tænkte situa-tioner, hvor forsøgspersonerne skulle vælge en af to mulige handlinger. En af disse situationer var, at vedkommende sad i en læsesal på et bibliotek og fik en opringning på sin mobiltelefon. Ville han nu besvare opkaldet (uden hensyn til de omkringsid-dende læsere), eller ville han slukke sin mobiltelefon for ikke at forstyrre de andre? Ved hver af de tænkte situationer var der altså to alternative handlemuligheder, og den ene af disse var klart mere egoistisk end den anden. Ved at tælle sammen på, hvor ofte en forsøgsperson havde valgt den egoistiske handling, kunne forskerne få et samlet mål for graden af egoisme hos den pågældende person.

Igen viste det sig, at forsøgspersonerne på dette sidstnævnte mål for egoisme havde scoret væsentlig højere, hvis de forinden var blevet bragt i en offerstemning, end hvis de havde tænkt på noget andet. Og som noget særlig interessant kunne forskerne påvise, at graden af egoisme direkte afhang af, hvor meget hver forsøgspersonen følte sig berettiget til et bedre liv. Det ser altså ud til, at en uretfærdig eller dårlig behandling kan få os til at føle os berettigede til en bedre skæbne, samt at denne følelse af beret-tigelse efterfølgende kan få os til at opføre os mere egoistisk.

I det tredje og sidste eksperiment satte forskerne to grupper af forsøgspersoner til at spille om penge på et tv-spil, hvor de kunne vinde en ganske pæn sum undervejs – men hvis de ikke klarede opgaverne sidst i tv-spillet, kunne de risikere at tabe alt, hvad de havde vundet undervejs. Spillet var imidlertid fikset, således at halvdelen af forsøgspersonerne tabte alt det vundne, fordi de kom til kort i de sidste svære udfordringer i spillet. Disse forsøgspersoner var altså kommet ud for en dårlig oplevel-se, som de dog nok mente at de selv var skyld i.

Den anden halvdel af forsøgspersonerne kom også ud for at tabe alt, hvad de havde vundet i spillet, men for deres vedkom-

mende beroede tabet på, at maskinen ved et ”uheld” gik i styk-ker i sidste del af spillet. Disse forsøgspersoner kunne med rette føle sig uretfærdigt behandlet: De havde anstrengt sig længe ved tv-spillet og vundet mange penge, men mistede alle pengene på grund af en ”uretfærdighed” – de fik ikke deres penge på grund af en maskinfejl.

Da man efterfølgende spurgte de to grupper, hvor meget de ville kræve for at deltage i et nyt spil, viste det sig, at den sidst-nævnte gruppe, der var bragt i offerstemning på grund af et tab, som de ikke var skyld i, krævede langt mere og således altså viste mere selvisk, egoistisk adfærd end gruppen, der havde tabt i ”fair kamp”.

tn

Kilde: Zitek, E.M., Jordan, A.H., Monin, B. & Leach, F.R. (2010). Victim Entitlement to Behave Selfishly. Journal of Personality and Social Psychology, 98(2). 245-255.

Barndoms-belastninger ændrer hjernen

V i har for et par år siden omtalt en undersøgelse, der viste, at abeunger, der havde en ”dårlig barndom”, fordi de blev skilt fra deres mor, da de var små, som voksne

havde forandrede hjerner, således at de områder, der har med angst og stress at gøre, var større end hos aber med en normal, god barndom.

En række nye undersøgelser, sammenfattet af to amerikan-ske forskere, viser, at det samme med stor sandsynlighed gælder for mennesker: Børn, som har haft en temmelig belastende og ulykkelig barndom, har i flere undersøgelser udvist tegn på til-svarende forandringer af de samme hjernedele, som var forstør-ret hos de abeunger, der havde haft en dårlig barndom. Forstørrelsen af disse hjerneafsnit kan ifølge forskerne give en del af forklaringen på, at meget belastende barndomsbegivenhe-der og livsvilkår i andre undersøgelser har vist sig at kunne med-føre en særlig psykisk sårbarhed langt ind i voksenalderen.

tn

Kilde: Twardosz, S. & Lutzker, J.R. (2010). Child maltreatment and the developing brain: A review of neuroscience perspec tives. Aggression and Violent Behavior, 15. 59-68.


S ari Solden har skrevet en interessant bog med titlen ”Kvinder med ADHD – lær at favne dine forskelligheder og få et bed-re liv”. I bogen er der fokus på en kaoslidelse, en tilstand med

såvel biologiske, psykologiske og sociale implikationer.Forfatteren, som selv har ADHD, er amerikansk psykoterapeut

og har mastergrad i psykologi samt erfaring i arbejdet med kvin-der med ADHD. Bogen er skrevet til kvinder med ADHD, men også familie, venner og professionelle er målgruppe for bogen.

Bogens første del, ”Overlevelsesstrategier”, indeholder beskri-velser af, hvordan det kan opleves at leve med ikke-diagnosticeret ADHD, herunder hvordan det har betydning for personens selv-værd, ligesom det har stor betydning for familie og venner og an-dre, der har berøring med den ramte. Det er også interessant læs-ning, at ADHD på mere subtile måder har betydning for kvinder-nes partnervalg.

Anden del, ”I skjul”, indeholder omtale af kvinders selvopfat-telse, herunder især selvbeskyttelse. Svingende opmærksomhed, initiativsvækkelse og forekomsten af impulsivitet kan føre til en diffus selvopfattelse. Dertil kommer, at beskrivelsen af desorgani-sering (dyseksekutive funktioner) synes at gøre forfatterens poin-te med selvbeskyttelse logisk. Hertil, at der kan komme en række sekundære følger som lavt præstationsniveau og nedtrykthed. Forfatteren indrammer også en række sociale udfordringer, som kvinder med ADHD møder.

Tredje del, ”Frem i lyset”, indeholder selvvurdering og veje til diagnose, fx Soldens selvtest til kvinder med ADHD. Et afsnit om udredning påpeger behovet for omfattende udredning, fx den neu-ropsykologiske undersøgelse som supplement til samtale, tjekli-ster eller digitale test. Det fremhæves, at der ofte er andre lidelser, der forstyrrer billedet og gør det vanskeligt at stille ADHD-diagnosen. Hertil kommer beskyttende faktorer i barndommen, høj intelli-gens og veludviklede kompensatoriske strategier. Soldens ”Mosst”-behandlingsmodel er ”alle veje, der fører til succes”, og ”Mosst” sætter fokus på ”Medicin, Oplysning, Strategier, Støtte og Terapi”.

Fjerde del, ”Favn dit nye liv” indeholder mestring. Der peges fx på de tre o’r: Omstrukturering, omdefinering og omforhandling.

Kvinder med ADHDKvinder med aDHD er den første bog på dansk om dette emne. Forfatteren kombine-rer faglig viden med personlig indsigt i og erfaring med det at skulle klare en ofte kaotisk hverdag.

Fokus på et underbelyst emneTemaet er på én gang fascinerende, komplekst og kontroversielt. Bogens største kvalitet er, at den sætter fokus på et emne, som sy-nes underbelyst såvel i forskningen som i den almindelige offent-lighed – nemlig at ADHD ofte forbindes med drenge og mænd, men at der kan findes en særlig kvindelig fremtrædelsesform, som er anderledes. Bogen er interessant for psykologer på baggrund af den indle-vende beskrivelse af kvinders liv med ADHD. Der er en række om-råder i bogen, som giver dybde til forståelse af, hvordan tilstanden kan opleves på det psykologiske plan. Dertil kommer en række eksempler på, hvordan vanskelighederne kan forsøges minimeret via relevante strategier og leveregler. Afsnittene om behandling og mestringsstrategier vil givet være relevant og en støtte for kvinder med ADHD. I lyset af de faglige diskussioner i den danske debat om ADHD, herunder fremtrædelsesformer og komorbiditet, fremstår bogen noget uproblematisk afklaret vedr. kvinder og ADHD. Det er vel-kendt fra klinisk praksis og i forskningen, at personer med ADHD, og ofte især som udiagnosticerede, kan opleve gentagne depres-sive perioder som reaktion på de grundlæggende vanskeligheder, ligesom gentagne depressive perioder kan have kognitive følge-virkninger, som tillige vedvarende kan interagere med ADHD. Således fremstår ADHD-problema tikkerne af og til som for isole-ret fremstillet, og de nævnte håndteringsmuligheder får af og til det tilsnit, at findes der blot de rigtige strategier, da vil personen være helt velfungerende.

Hovedvægten er i udgangspunktet på velfungerende kvinder med en række stærke sider. Således opnås indtryk af en høj grad af erfaring på området kvinder og ADHD, og at man sagtens kan være velfungerende og samtidig kæmpe med ADHD. De cases, bogen fremdrager, involverer således ofte kvinder med en god ud-dannelse, og som er bedre til overordnede ledelsesmæssige opga-ver frem for dagligdagens ”små” komplekse opgaver: koordinering af indkøb, madlavning, oprydning m.m., hvor vanskelighederne netop kommer frem.

› ANMELDELSE


Kvinder med ADHD

Plusser og minusserBogen er spækket med eksempler og forklaringer, som kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor vil kvinden med ADHD, som ofte har svært ved at læse længere passager, kunne ”nøjes med” at slå op og læse her og der. Dette er et gode, eftersom der anmelderne bekendt ikke findes bøger på dansk, som særligt henvender sig til netop kvinder med ADHD. I klinisk praksis giver beskrivelser og forklaringer også god mening for psykologen, der har erfaring med denne klientgruppe.

Bogen bærer omvendt præg af, at forfatteren selv har organi-serings- og overbliksvanskeligheder, som knytter an til ADHD. Der er mange gentagelser og omstændelige forklaringer, så at man som læser med en psykologfaglig synsvinkel bliver noget utålmo-dig. Det skal samtidig medtages, at bogens primære målgruppe kan komme i problemer med en lidt tung tekst og for få illustra-tioner. Bogen kunne med fordel være redaktionelt trimmet.

Der findes ikke ét eller to sikkert afgrænsende karakteristika og gradueringer hos mennesker med ADHD. I Soldens bog viser det sig ved, at nogle af de eksempler, hvor socialt veletablerede kvinder beskriver deres vanskeligheder, kan efterlade læseren med det spørgsmål, om det nu er så slemt, at det kvalificerer til en diag-nose. Netop dette forhold efterlader den stik modsatte reaktion hos læseren set i forhold til, hvad Soldens mål med bogen er.

Denne problemstilling trækker også spor til andre problem-

stillinger for kvinder med ADHD, som Solden tager op. Det dre-jer sig fx om kvindefrigørelse og ligestilling, som også gør sig gæl-dende for kvinder i al almindelighed. Dertil kommer, at der visse steder skrives med forurettethed og følelsen af at være misforstået som kvinde med ADHD. Som læser kommer man nærmest til at føle sig som den krænkende part eller i hvert fald i den anden ende af en polarisering, som ikke er konstruktiv.

Denne fremstillingsmåde træder også uheldigt frem, hvor der skrives om håndteringsmuligheder over for ADHD, som har fo-kus på at få omverdenen til at indstille sig på og indrette sig efter kvinden med ADHD og i mindre grad på, at kvinden samtidig grundet ADHD-vanskeligheder også selv kan blive nødt til at ind-stille eller nedskrive nogle ambitioner.

”Kvinder med ADHD” vækker flere faglige overvejelser om emnet neuropsykologi og kvinder mere generelt, herunder forskel-lige sygdomme eller udviklingsforstyrrelsers fremtrædelsesform.

I nærværende sammenhæng vil kommende nye diagnosesyste-mer DSM-V og ICD-11 måske kunne medvirke til et klarere billede af ADHD-diagnosen. Herunder om kvinder med ADHD i højere grad end mænd lever med deres vanskeligheder, uden at de bliver opdaget, eller får andre diagnoser, som egentlig er afledt af deres ADHD-vanskeligheder, hvilket jo er en af Soldens pointer.

Lona Bjerre Andersen, Marie Elbinger Gramstrupog Grethe Pedersen

BogdaTa

Sari Solden: ”Kvinder med aDHD – lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv”. Forlaget Pressto, 2010. 391 sider. 299 kr.

Sari Solden

Kvinder medADHD

Lær at favne dine forskelligheder og få et bedre liv

Kvinder med ADHD er den første bog på dansk om dette emne.Sari Solden, som selv har ADHD, øser af sin store, faglige viden samtidig med, at hun giver masser af praktiske råd til at klare en ofte kaotisk hverdag. Bogen er spækket med eksempler, som den enkelte kan spejle sig i, og giver konkrete anvisninger på emner som:

• Hvordan du sikrer dig, at du får den rigtige diagnose• Hvordan du springer ud af skabet• Hvordan du lærer at favne din ADHD• Hvordanduskafferdighjælpogoverskudtilatklare

hverdagen med familie, venner og arbejde• Hvordan du får øget selvværd og udnytter dine evner

positivt

Kvinder med ADHD kan blive mange kvinders første skridt på vejen til at lære at leve bedre med ADHD (eller erkende, at de har diagnosen). Den har allerede vist sit værd for tusinder af kvinder i lande som USA, England, Japan, Tyskland og en række spansktalende lande, hvor den har gået sin sejrsgang.

Kan købes hos din boghandler, i ADHD-foreningens webshop: www.adhd.dk,eller direkte hos forlaget: www.forlaget-pressto.dk,e-mail: [email protected],telefon 74 43 14 44.Vejledende pris: 299,- kr.

ISBN: 978-87-90333-33-1


Psykolog Benny Kristensen døde 24. november 2010, 56 år gammel. Det skete efter længere tids skranten, men alligevel meget uventet og pludseligt.

Benny ville ikke have ønsket en almindelig nekrolog, men vi er helt sikre på, at han ville værdsætte et par ord. Og det fortjener han. For med Bennys pludselige død har verden mistet en person, der spredte glæde, familien en fast støtte, andre psykologer en god kollega, og foreningen et engageret medlem.

Vi – en ERFA-gruppe, der har holdt sammen siden 1984 – har mistet en inspirator, en energimotor og en sangfælle. Utallige er de aftener, hvor vi efter en god og givtig drøftelse af diverse faglige problemstillinger, har sluttet dagen af med fællessang – med Benny i spidsen.

Hvad mange nok ikke ved, så var Benny en helt central person i den bevægelse, der gjorde sig gældende i midten af 1980’erne, da en række psykologer, godt hjulpet af manglen-de beskæftigelse inden for de dengang traditionelle beskæfti-gelsesområder, søgte ud i det private erhvervsliv. I 1983 og

› MINDEORD

1984 var Benny såle-des meget aktiv i gruppen af arbejdslø-se psykologer i Århus, og han var særdeles aktiv i bestræbelserne for at finde alternati-ve jobmuligheder.

For Benny førte det i 1984 til ansættelse som personale-chef på Haustrups Fabrikker i Odense. Og senere til en hel masse andet og mange andre spændende job og opgaver. Ved sin død var Benny ansat som chef for de frivillige og for kur-susafdelingen i Diabetesforeningen – et job, han bestred med stor engagement og autoritet.

Benny var en utraditionel og dygtig psykolog og et usæd-vanligt menneske. Vi savner hans humør, hans energi og hans sang- og spilleglæde, som han elskede at dele med andre.

Kurt Nielsen, Jens Brejning og Per Krogager

Vi blev afbrudt midt i vores optagethed af at løse arbejdsop-gaver for at samles om det uvirkelige budskab: at vores kolle-ga Lars Berthelsen var død aftenen før, den 10. januar 2011.

Lars Berthelsen var uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2004 og arbejdede efterfølgende i PPR Esbjerg og Faaborg-Midtfyn, indtil han i december 2008 kom til PPR Odense. Her satte han, med sine kun 34 år, sine tydelige spor hos os, der arbejdede sammen med ham i dagligdagen, hos de mennesker, han mødte på skolerne, og i mange andre møde- og kursussammenhænge, som han deltog i.

Lars’ faglige arbejde bar præg af det brede spænd af viden og erfaring, han rådede over og til stadighed indsamlede og engagerede sig i. Dette gjorde det også muligt for ham at løse opgaver i et fagligt bredt felt: komplekse samarbejdsopgaver, organisationsudvikling på den tilknyttede skole, supervi-sionsopgaver, videreudvikling af den konsultative praksis i det pædagogiske arbejde og organisationsudviklingen internt i PPR. I enhver opgave fastholdt han sit fokus på barnets perspektiv, på skolens perspektiv og på PPR’s udvikling som organisation. Også i sin funktion som tillidsrepræsentant

Benny Kristensen død

Lars Berthelsen dødvaretog han små og store opgaver med lige stor ansvarlighed. Tilgangen til ethvert samarbejde og enhver dialog var båret af Lars’ medmenneskeli-ge forståelse og nær-vær.

At få lov at møde en kollega som Lars - et klassisk dannet og kultiveret menneske – er et privilegium, man gerne vil leve op til og gøre sit bedste for at værne om, fordi det er værdifuldt og betydningsfuldt. Vi vil savne Lars, og han vil efterlade et tomrum i vores fællesskab. Vi kan ikke længere lune os ved hans nærvær og tilstedeværelse, men i vores min-de om ham vil han fortsætte med at stå som et lysende ek-sempel.

Anni Elmgreen, Helle Mikkelsen, Tove Jespersen ogViviann Michaelsen, PPR Odense

VINGSTED KURSUS – 20.-22. september 2011:

I BEGYNDELSEN VAR ORDET –Samtalen som undersøgelse og intervention

PROGRAMSe det fuldstændige program på www.dp.dk. Her programmet i overskrifter:

Tirsdag 20. septemberKl. 9-10: Ankomst & velkomst.Kl. 10-12 + WORKSSHOPS.13.30-15.30: •AnneSofieMøllerSparre: Narrativ tilgang til arbejdet i PPR. •SuzanneKrogh: Iagttagelse og fortælling som undersøgende intervention i dagtilbud. •CarstenLose: Om anvendelsen af WISC-IV. •NinaSjö: Intro til TEA-Ch – testmateriale til vurdering af opmærksomhed og koncentration med høj økologisk validitet.Kl. 16-17: Fagpolitiske indslag.Kl. 19.30: Generalforsamling i KAPS.

Onsdag 21. septemberKl.9-12+13.30-17:•RikkeSchwartz: Samtalen som redskab i den psykologiske undersøgelse af børn.Kl.9-12+13.30-17:•KatrinBernstad. Det tidliga samspelet, dess sårbarhet och möjlighet till

förändring.19.00: Festmiddag mv.

Torsdag 22. septemberKl.9-12+13-16: •HaldorØvereide: Triangulerte samtaler som intervensjon.

TEMA

VINGSTED KURSUS 2011 stiller skarpt på et af psykologens basa-le arbejdsredskaber: samtalen. Til at belyse dette har vi samlet en række kompetente foredragshol-dere, der åbner for forskellige vinkler ind i emnet fra hver deres felt – fra familiebehandling til ud-redning og vejledning i institu-tionsverdenen. Det overordnede genstandsfelt er børneområdet – fra småbørn til børne-ungeområdet. Programmet vil også inddrage samspil som tidlig kommunikationsform hos småbørn, ligesom der i de forskel-lige workshops vil være mulighed for at stifte bekendtskab med test på børneområdet.

PRAKTISKTidspunkt: Tirsdag 20. september kl. 10.00 – torsdag 22. september 2011 kl. 16.00.Sted: Vingsted Centret, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. Tlf. 75 86 55 33.Målgruppe: Kommunalt ansatte psykologer ved PPR, familiebehandlingssteder, heldagsskoler m.m. Alle andre psykologer er også velkommen.Kursusafgift: 4.316 kr. ekskl. moms, 5.395 inkl. moms. Arbejdsgiver kan fratrække moms.Godkendelse: Kurset vil blive søgt godkendt inden for de relevante børnespecialer.Tilmelding: Senest 23. maj 2011. Elektronisk tilmelding: www.dp.dk. ➝ Netværk ➝ Sektioner ➝ KAPS.Arrangør: Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS.Meget mere: Om indhold, program mv. på www.dp.dk. Spørgsmål rettes til sekretær Vibeke Hjulmand, Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 25 97 25,

[email protected].


› MØDER & MEDDELELSER

Kredse

Kreds Nordjylland

› Fyraftensmøde

Onsdag 8. marts 2011 kl. 17-20 holder kred-sen fyraftensmøde om ”Psykologer og sund-hedspolitik”. Ved Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Skal psykologer vide noget om og have en mening om sundhedspolitik? Fx om pri-sen for vores sundhedsydelser og adgangen til dem, eller hvilke lidelser der bør behand-les i offentligt regi? Eller hvilke aldersgrup-per? Som en faggruppe, der både arbejder i den offentlige og den private del af sund-hedssektoren, kan vi have konflikter. Må-ske mellem pengepung og holdninger. Må-ske konflikter psykologer imellem. På det-te fyraftensmøde skal vi diskutere holdnin-ger.

Mødet finder sted i den afsluttende fase af overenskomstforhandlingerne, så vi får også en orientering her, både om løsningen af aktuelle problemer, og på hvilken måde der kan lægges mere lange linjer ned i vo-res aftaler.

Sted: Magisterforeningens lokaler, Østerågade 19, 3., Aalborg (over Danske Bank). Ingen tilmelding.

Gitte Tandal Olsen

seKtIoner

Selvstændige Psykologers Sektion, Roskilde

Kredsen

› Generalforsamling

Vi holder generalforsamling tirsdag 22. marts 2011 kl. 16.30-18.00 med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Valg af kredskontaktpersoner. 3. Praksi-skandidater. Erfaringsudveksling og udvik-ling af praksis. 4. Eventuelt.

Sted: Niels Bagge, Ringstedgade 10, bag-gården, Roskilde. Tilmelding til: [email protected], eller [email protected], senest 18. februar.

Niels Bagge

selsKaber

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

› Årsmøde og generalforsamling

Selskabet holder torsdag 31. marts 2011 kl. 9.00 årsmøde og generalforsamling i hen-hold til vedtægterne. Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Selve generalforsamlingen afholdes kl. 16.45-17.30. Se annonce andetsteds i bladet.

Flemming Rasmussen

I øvrIGt

Fagligt Netværk for Praksiskandidater

› Fyraftensmøde om ACT

Vi inviterer til fyraftensmøde om Accep-tance and Commitment Therapy, ACT), ved psykolog Ole Taggaard Nielsen. ACT er en kognitiv-adfærdsterapi, der retter sig mod funktionelle og kontekstuelle foran-dringer frem for ændringer af indhold, form eller hyppighed af mentale fænomener, som det ses i traditionel kognitiv terapi. Der er tale om en overordnet introduktion til ACT med små oplevelsesorienterede øvelser og lejlighed til at se ACT demonstreret i prak-sis.

Tid og sted: 24. marts 2011 kl. 19-21 i lokale 3A hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Mødet er gratis for netværkets medlemmer. Pris for øvrige deltagere: 50 kr.

Tilmelding: send en mail til [email protected].

Mikkel Bo Larsen

Fagligt Netværk for Praksiskandidater

› Generalforsamling og foredrag

Hermed indkaldes til ordinær generalfor-samling og efterfølgende foredrag i fagligt Netværk for Praksiskandidater. Tid og sted: Torsdag 28. april 2011 kl. 18-21 i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Program: Kl. 18-18.50: Generalforsam-ling (dagsorden ifølge vedtægterne). For-slag til generalforsamlingen indsendes se-nest fire uger før generalforsamlingen.

Kl. 19-21: Foredrag ved cand.psych. Niels Bagge om ”Person Centered and Ex-perimental Psychotherapy (PCE)”. PCE-te-rapier tilbydes inden for de fleste terapifor-mer fra individuel til gruppeterapi og over for de fleste psykiske problemstillinger.

Foredraget er gratis for medlemmer af netværket, ikke-medlemmer: 50 kr. Tilmel-ding til [email protected] senest man-dag 18. april 2011.

Beløbet indbetales via netbank på kon-to: 0400 401 55 20 111 i Lån & Spar Bank, mærket ”Foredrag Niels Bagge”.

Maria Juhl

Netværk for Konsultativ Metode i PPR

› Generalforsamling

Netværket holdt generalforsamling 18. no-vember 2010. Formandens beretning samt kassererens regnskab blev forelagt og god-kendt. Styrelsen blev valgt og har efterføl-gende konstitueret sig: Formand Ingrid Busck, kasserer Pernille Dorph, aktivt sty-relsesmedlem Tine Schaarup.

Ingrid Busck

ISPS

› Fagligt seminar og generalforsamling

Den danske sektion af The International Society for the Psychological Treatments of the Schizophrenias and other Psychosis, ISPS, inviterer til fagligt seminar og gene-ralforsamling mandag 21. marts 2011 kl. 10-15 i DPC Griffenfeldsgade 46, 2200 Kø-benhavn N.

Emnet er ”At give stemmerne mening – en fællesindsats” ved gæsteforelæsere Tre-vor Eyles, stemmehøringskonsulent i År-hus, og Dirk Corstens, psykiater ved Riagg Maastricht Lavori. Læs meget mere på www.isps.org og www.isps-dk.

Deltagelse i seminaret: 300 for medlem-mer af ISPS og 400 kr. for ikke-medlemmer. Beløbet bedes indbetalt til Lægernes Pen-sionsbank, konto 6771 6185971 med angi-velse af navn og e-mail.

Seminaret foregår på engelsk og gene-ralforsamlingen på dansk.

Ulla Østergaard


› MØDER & MEDDELELSER

Det Danske Sigmund Freud Selskab

› Foredrag om omsorgssvigt

Psykolog Birgitte Brun holder foredrag om ”Mødre, der udsætter deres børn for alvor-ligt omsorgssvigt”, hvilket også er titlen på hendes seneste bog, som udkom på Dansk Psykologisk Forlag i 2009.

Tid og sted: Tirsdag 1. marts 2011 kl.19.30-21.30 i Løngangstræde 37B, 4.th., København K. (elevator). Entré 70, kr. stu-derende 40 kr.

Se http://.freudselskabet.dk. Tilmelding nødvendig til [email protected]

Bente Petersen

Psykoanalytisk Debat

› Foredrag

Vi indbyder til foredrag om psykoanalyse og den moderne videnskabskultur med Jo-han Eriksson, filosof ved Södertörns Hög-skola med afhandlingen: Heidegger och fi-losofins metod – en introduktion till fen-omenologin (Symposion 2007).

Tid: Fredag 25. februar 2011 kl. 19. Sted: Skånska Psykoanalytiska Sällskapets lokal, Sandgatan 6, Lund, Sverige.

Foredraget koster 200 dkr., 100 dkr. for medlemmer og studerende.

Tilmelding: Mail til [email protected] og betal afgiften til Nordea 3029 2292880 (Sverige) eller Danske Bank 1551 3986276.

Ulla Hägerlöf, Brita Lundsgård,Karin Rodhe, Sören Aagard,

Elisabeth Bruhn-Thomsen

Aalborg Universitet

› Gæsteforelæsning

Torsdag 3. marts 2011 holdes gæsteforelæs-ning om ”Samarbejde om børns fællesska-ber” ved Charlotte Højholt, ph.d., lektor i psykologi ved Institut for Psykologi og Ud-dannelsesforskning, Roskilde Universitet.

Program: Gæsteforelæsning kl. 9.15-12. Om eftermiddagen fortsætter gæsteforelæ-serne med et workshop-program kl. 13-16. Oplysninger og tilmelding: [email protected]. Alle medlemmer af Dansk Psykolog Forening er velkomne.

Sted: Aalborg Universitet, Auditoriet, (1.104), Kroghstræde 3, Aalborg.

Arrangør: Studienævnet for Psykologi v. studieleder Jens Kvorning.

Ole Michael Spaten

Børnecenter København

› BCK-eftermiddag

Tid og sted: Fredag 4. marts 2011 kl. 13.15-15.00 på Børnecenter København, Kastels-vej 60, København Ø. Emnet: Ortopædki-rurgi til børn med cerebral parese ved Niels Ellitsgaard, ortopædkirurg på Hvidovre Hospital. Tilmelding er ikke nødvendig, og deltagelse er gratis.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].

Amanda Marie Gjertsen Lind

Sex & Samfund og Dansk Forening for

Klinisk Sexologi

› Hertoft-eftermiddag

Torsdag 24. februar 2011 kl. 16-18 afholder Sex & Samfund og Dansk Forening for Kli-nisk Sexologi møde om ”En god nok sexo-log” ved Sanne Neergaard. Sted: Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpe-strengs Vej (opgang 61a). Fri adgang for alle. Yderligere information: www.sexog-samfund.dk og www.klinisksexologi.dk.

At tage medmenneskers kærligheds- og sexliv i sine hænder er en dybt alvorlig sag. Med venlig hilsen til Winnicotts begreb ”a good enough mother” vil oplægsholderen fortælle om sin vej, dele sine erfaringer, bommerter og sejre fra klinikken og fra sit eget liv. Sanne Neergaard udgav for nylig erindringsbogen ”Om lyst og ulyst, kærlig-hed og sorg”.

Christian Graugaard

senIortræfSeniortræf

”Psykologi og senlivet”

Mødeforummet Seniortræf byder velkommen til det første af forårets tre frokostmøder.

Psykolog Henrik Brogaard hol-der et oplæg og inviterer til debat og dialog om senlivet i et psykolo-gisk perspektiv. Oplægget vil refe-rere til Brogaaards artikler i Psyko-log Nyt 3/ og 4/2010 om erfaringer-ne med psykologarbejdet på et ple-jehjem for ældre, samt den mere opmuntrende bog ”Gammel – al-drig i livet”, Gyldendal 2010. Inter-esserede kan læse mere om oplægs-holderen, samt læse nævnte artikler på Brogaards hjemmeside: www.u9vers.dk.

Tid og sted: Lørdag 5. marts 2011 kl. 10.30-13.30 i Dansk Psy-kolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø.

Af hensyn til oplysning om dør-kode og bestilling af mad skal til-melding ske til Mette Pabst på hver-dage kl. 10-12 i Dansk Psykolog Forening, tlf. 35 25 97 24 senest tre dage før mødets afholdelse.

Nina Koeller & Anne Wilhelm-Hansen

Se mere på www.dp.dk

GÅ IKKE GLIP AFDANSK PSYKOLOG FORENINGS ÅRSMØDE 2011:

LYKKERIDDEREN – SELVREALISERINGENS INKARNATION


› INDMELDTE OG NYT JOB

IndmeldteStud.psych.Laila Amiri

Stud.psych.Birgitte Majalise Andersen

Cand.psych.Julie Aasbjerg Andersen

Stud.psych.Nina Rygård Andersen

Stud.psych.Sofie Bjerring Antonsen

Stud.psych.Rasmus Birk

Cand.pæd.psych.Anna Bruun

Cand.psych.Lisbeth Brødsgaard

Stud.psych.Anna Maj Bundsgaard

Stud.psych.Thomas Cardel

Stud.psych.Maya Cronhammer

Stud.psych.Stella Glode Dahl

Stud.psych.Sanne Hoeybye Davidsen

Stud.psych.Duygu Demir

Cand.psych.Laila Ditlefsen

Stud.psych.Nynne Pedersen Elholm

Stud.psych.Liv Forman

Cand.psych.Nina Forsberg

Stud.psych.Anna Dorthea Trap Friis

Cand.psych.Michael Fürst

Stud.psych.Claudia Gallas

Cand.psych.Anne-Dorte Krog Gausbøl

Stud.psych.Nynne Marie Gjerlang

Stud.psych.Lisbeth Serup Grove

Stud.psych.Marie Buch Grønholm

Stud.psych.Naj Søndemølle Gundersen

Stud.psych.Søren Husum Ingersvang

Stud.psych.Kerttu Anna-Maija Jaakkola

Stud.psych. Anna Pur Kahr Jakobsen

Stud.psych.Line Gammelgaard Jensen

Cand.psych.Rikke Johannesen

Stud.psych.Ann-Kathrine Jørgensen

Stud.psych.Lotte Kjærhus

Stud.psych.Freja Klein

Cand.psych.Petrina Knowles

Stud.psych.Josephine Faurholt Knudsen

Cand.psych.Kristine Smidth Knudsen

Stud.psych.Lone Knudsen

Stud.psych.Andrea Lund Kongsgård

Stud.psych.Ann Junge Kristensen

Stud.psych,Kristine Rask Kristensen

Cand.psych.Suzanne Carina Krogh

Stud.psych.Marie Kryger-Baggesen

Stud.psych.Diana Damholt Larsen

Stud.psych.Michael Lohse

Stud.psych.Michelle Bruun Ludvigsen

Cand.psych.Dennis Lútken

Cand.psych.Anna Bjerre Lynge

Stud.psych.Christina Elvira Læsø

Stud.psych.Marie Sofie Berg Madsen

Stud.psych.André Mathiassen

Stud.psych.Michael Baastrup Mikkelsen

Cand.psych.Bente Monrath

Stud.psych.Nick Askhim Mønsted

Cand.psych.Agata Karolina Mutwa

Stud.psych.Emilie Nayberg

Stud.psych.Camille Leicht Nielsen

Stud.psych.Cille Emilie Hutnik Nielsen

Stud.psych.Hanna Nielsen

Cand.psych.Henrik Nielsen

Cand.psych.Johanne Marie Grant Nielsen

Stud.psych.Tine Lind Nielsen

Stud.psych.Christine Nordentoft

Stud.psych.Sidsel Romme Nygaard

Stud.psych.Julie Odefey

Cand.psych.Àsdis Herborg Òlafsdóttir

Stud.psych.Judith Vestergaard Olsen

Stud.psych.Sofie Pedersen

Stud.psych.Ann-Sofie Petersen

Stud.psych.Patricia Pihl

Stud.psych.Vanessa Anna Rasmussen

Stud.psych.Miriam Utzon Renander

Stud.psych.Silvia Gonzalez Reyes

Stud.psych.Mette Holm Riis

Stud.psych.Kasper Roos

Stud.psych.Anja Nørgaard Schmidt

Stud.psych.Frederik Schmidt

Cand.psych.Simon Schøneberg

Cand.psych.Hilde Sevik

Stud.psych.Anna Sirvent

Stud.psych.Lisa Charlotte Smith

Stud.psych.Tina Louise Solberg

Stud.psych.Maria Kastbjerg Stigsen

Stud.psych.Maria Vadsholt Stilling

Cand.psych.Silas Svaneklink

Stud.psych.Dorte Juul Svendsen

Stud.psych.Anja Mailund Thomsen

Stud.psych.Camilla Thomsen

Stud.psych.Micahel Manly Vad

Stud.psych.Beate Vesterskov

Stud.psych.Richard P.A. van Kuppevelt

Cand.psych.Dorte Toudal Viftrup

Cand.psych.Maria Wiechmann

Cand.psych.Maria Yousopuova

Stud.psych.Jesper Aagaard

Et fadderskab koster 175 kr. pr. måned.Tilmeld jer på redbarnet.dk/fadder

Som fadder til et barn som Nazanine, hjælper I børn i Afghanistan til en bedre fremtid. Samtidig får jeres familie et indblik i, hvordan det er at få en chance i en verden fuld af sult, krig og fattigdom.

Har I plads til Nazanine i jeres familie?

20-01-2011 12:49:01

Jur ist- og økonomfor bundets for l ag · w w w.dJoef-for l ag.dk

Jura for Psykologer af Erik Lohmann-Davidsen få kendskab til de love og regler, der har betydning for dit virke som profes-sionel psykolog. med eksempler fra praksis illustrerer denne bog dilemmaer, som reglerne om eksempelvis tavshedspligt, udlevering af personfølsomme oplysninger, journalføring og journalindsigt er med til at løse. bogen behand-ler både de generelle regler og de særlige regler for børn og patienter.1. udgave 2011, Kr. 495,-

etik for Psykologer af Jacob Dahl Rendtorff Etik for Psykologer behandler etiske teorier og principper i psykologers pro-fessionelle virke i offentlige og private sammenhæng. bogen giver læseren et bud på, hvordan man skal forholde sig på et teoretisk velfunderet grundlag til konkrete etiske spørgsmål i det daglige arbejde som psykolog. 1. udgave 2011, Kr. 300,-

ret, etik og psykologi

Køb dem i din bog-

handel eller på

djoef-forlag.dk


Region Ledige

ydernumre

Regionens ønske om

geografisk placering

Region

Hovedstaden

3 1 i Helsingør Kommune

1 i Gladsaxe Kommune

1 i brøndby Kommune

Region

Sjælland

3 1 i Fakse-/Stevns-/Køge-om-

rådet

1 i Solrød-/Greve-området

1 i Guldborgsund Kommune

Region

Syddanmark

4 1 i Odense

1 i Svendborg

1 i Kolding

1 i billund

Region

Midtjylland

5 2 i Silkeborg

1 i Herning

1 i Holstebro

1 i Struer/Holstebro

Region

Nordjylland

4 1 i Hjørring Kommune

1 i Rebild Kommune (fore-

trukket placering Skørping

og Terndrup)

2 i aalborg Kommune (uden

for aalborg by vil blive

foretrukket)

Ledige ydernumreLedige ydernumre til besættelse 1. juli 2011

Krav Til ansøgerePsykologen skal for at kunne tiltræde overenskomsten af

1. april 2008 mellem Dansk Psykolog Forening og Regio-

nernes Lønnings- og Takstnævn opfylde følgende:

1) Stå til rådighed som privatpraktiserende i mindst 22

timer ugentlig, dvs. ikke have fast ansættelse i mere end

15 timer pr. uge. Det er muligt undtagelsesvist at søge

om dispensation, hvilket udtrykkeligt skal anføres i an-

søgningen.

2) Være autoriseret af Psykolognævnet.

3) besidde den nødvendige psykologfaglige kompeten-

ce, herunder have erfaring med de af overenskomsten

omfattede persongrupper og med privatpraksis.

PraKTisKe oPlysningeransøgningen sker på et særligt skema og skal være Dansk

Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København

Ø, i hænde senest den 11. marts 2011. Senere indkom-

ne ansøgninger vil ikke blive behandlet.

Der kan ikke henvises til tidligere ansøgning, men der

skal på ny indsendes en fuldstændig ansøgning.

ansøgninger bedømmes alene på de oplysninger, som

fremgår af ansøgningen. alle bilag skal være Dansk Psy-

kolog Forening i hænde inden for fristen. Kopi af autori-

sationsbevis skal således være vedlagt ansøgningen, idet

denne ellers vil blive afvist uden forelæggelse for be-

dømmelsesudvalget. bedømmelsesudvalget træffer den

endelige afgørelse. ansøgerne vil ultimo maj 2011 få svar

direkte fra den region, hvor der er søgt om ydernummer.

ansøgningssKemaansøgningsskema til ydernummer hentes på www.dp.dk

→ ’aktuelt’ → nyhedsoversigten.

Har du problemer med at downloade materialet, eller

har du spørgsmål i øvrigt, kan du kontakte sekretær britt

Vestskov-møller, tlf. 35 25 97 22.

Returnering af skema skal ske pr. post, da ansøgnings-

skemaet skal være underskrevet.

de ledige ydernumre er fordelT som følger:

Regionens ønske til geografisk placering vægtes højt i en sam-

let vurdering af ansøgningerne på basis af overenskomsten.

Ansøgninger fra andre områder i regionen kan derfor også

blive taget i betragtning, ligesom ydernummeret ikke nød-

vendigvis tilfalder det pågældende område.


› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykolog Forenings

Kurser

OM KURSERNE

Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation ”Kurser 2011” udsendt med Psykolog Nyt 21/2010.Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser.

Se også www.dp.dk > Uddannelse > Kurser.

5.4. Valg af interventionsformer

Tid og varighedaarhus: mandag 28. marts – tirsdag 29. marts 2011.København: mandag 19. september – tirsdag 20. september 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

Stedarosgården, aarhus, Eksternat.Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat.

Pris3.650,- ekskl. moms.

Tilmeldingaarhus: 14. februar 2011.København: 1. august 2011.

UnderviserJørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi.

Ny ordningbørnemodulet – fælles for alle specia-listuddannelserne på børneområdet: 5.4., 12 timer.

Kursusnr.: 110504 & 1105041aarhus: 110504.København: 1105041.

UnderviserBirgitte Skovgaard, cand.psych., specia-list og supervisor i psykoterapi.

Ny ordningSpecialistuddannelse i psykoterapi, voksne: 12.4.4.2.1., 18 timer.Specialistuddannelse i psykopatologi: 13.4.4.2.2., 12 timer.Nb. Godkendelserne er først gældende, når et fortsætterkursus er gennemført!

Kursusnr.: 11801.

3.17. Psykologen som konsulent

Tid og varighedKøbenhavn: Torsdag 17. marts – fredag 18. marts 2011.aarhus: Torsdag 15. september – fredag 16. september 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.arosgården, aarhus, Eksternat.


TilmeldingKøbenhavn: 31. januar 2011.aarhus: 1. august 2011.

UnderviserVibe Strøier, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og arbejds- og organisationspsykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, psykopatologi og pædagogisk psykologi, 3.17., 12 timer.

Kursusnr.: 110317 & 1103171København: 110317.aarhus: 1103171.

3.14. Psyke og soma

Tid og varighedmandag 7. marts – tirsdag 8. marts 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 12 timer.

Stedarosgården, aarhus, Eksternat.


Tilmelding24. januar 2011.

UnderviserGunnar Rosén, cand.psych., ph.d., spe-cialist i klinisk psykologi.

Ny ordningSpecialistuddannelserne i arbejds- og organisationspsykologi, gerontopsyko-logi, klinisk børneneuropsykologi, kli-nisk børnepsykologi, klinisk neuropsy-kologi, psykopatologi, psykoterapi, psy-kotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.14., 12 timer.

Kursusnr.: 110314.

Exners Rorschach System, grundkursus (voksne)

Kursustype I

Tid og varighedOnsdag 9. marts – fredag 11. marts 2011.1. dag kl. 10.00-17.00 2. og 3. dag kl. 9.00-16.00.Varighed: 18 timer.

StedDansk Psykolog Forening, København. Eksternat.


Tilmelding31. januar 2011.


› RUBRIKANNONCER

Er du psykolog, gerne med autorisation og måske på vej mod specialisering?Tør du udfordre din faglige viden og dig selv som terapeut?Vil du prøve kræfter med store filosoffer som Heidegger, Husserl og Sartre og arbejde med begreber som det relationelle, eksistentiel uvished og angst?

Efteruddannelsen består af 2 dages introduktionsseminar med professor i psykoterapi, Mick Cooper, Glasgow, 9 teoridage med professor i psykoterapi, Ernesto Spinelli, London, 4 dages teori med psykologerne Ulla Giersing og Peter la Cour samt af supervision og praksis ved skolens grundlæggere, psykologer og specialister i psykoterapi Anne-Mette Mohr, Charlotte Sandros og Vibe Strøier.

I alt 90 timers teori, 60 timers supervision, 60 timers personligt udviklingsarbejde.

Uddannelsen henvender sig til erfarne psykologer.Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening i henhold til specialistuddannelsen i psykoterapi.

PRIS: 70.400 inkl. moms. Tilmelding senest 15. juli 2011. Start 1. september 2011.STED: Frederiksberg.Tilmelding: [email protected]

Yderligere information: www.tnsop.dk

The New School of Psychology

Efteruddannelse i eksistentiel fænomenologisk psykoterapimed professor Ernesto Spinelli

Tilmelding til nyt hold i september 2011 er begyndt

Interesseret i kliniklokale Odense C?Interesseret i kliniklokale Odense C?Interesseret i kliniklokale Odense C?Interesseret i kliniklokale Odense C?

Lokale ledigt til leje tirsdag, onsdag og torsdag Vi er 4 psykoterapeuter, 4 psykologer og en diætist.

Det er muligt at have grupper og kurser i huset.

Imago Center FynImago Center FynImago Center FynImago Center Fyn

Klinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og ParterapiKlinik for Psykoterapi og Parterapi Vestergade38,2.th. • 5000 Odense C

Kontakt Gitte og hør nærmere på tlf. 51321049 - [email protected]

Se mere på www.gittesander.dk

Centralt i Odense

Veludstyret klinik, i alt 74 m2. Deltidsleje, evt. senere hel

overtagelse.

Else Hellesøe, tlf. 20 46 46 02 [email protected]

Kliniklokale fremlejes i Frederiksstaden

Store og lyse terapilokaler med havudsigt, højt til loftet og

adgang til venteværelse, toilet og køkken er til leje i

København K. Grupperum også muligt.

Henvendelse til Kathrine Elmer

Telefon: 40 59 26 26 E-mail: [email protected]

1-dags IGP-seminar

lørdag d. 9. april 2011, kl. 10-17

Tema: Integrativ gestalt praksis: psyke, krop og mindfulness. Pris: 950 kr. inkl. kaffe/the og frokost (psykologistuderende 400 kr). Oplæg og øvelser ved: Professor Jan Tønnesvang, psykolog James

Hammink, psykolog Mikael Sonne, psykolog Lone Riber. Sted: Psykologisk Institut, Århus Universitet.

──────────

1-årigt kursusprogram i Integrativ Gestalt Praksis i terapi, supervision og organisationsarbejde.

V. Mikael Sonne, Jan Tønnesvang og James Hammink. Det 1-årige uddannelsesprogram henvender sig til psykologer, som har gennemført en gestaltuddannelse eller tilsvarende, samt andre

som er interesserede i at træne og udvikle en systematik i at arbejde feltorienteret på et integrativt gestaltgrundlag. Aktionsforskning

med afsæt i deltagernes egne praksisforhold vil indgå. Kurset kvalificerer deltagerne til at anvende IGP i praksis.

Tid: Start 28.09.2011 (4 x 4 dage). Pris: 24.000 kr. (ekskl. kost/logi).

Sted: Internat på kursuscentret, Gudenåvej 58, 8660 Skanderborg.

Institut for Integrativ Gestalt Praksis

Nærmere oplysninger: [email protected] eller [email protected]

www.integrativgestalt.dk

Ønsker du supervision i forb.m. autorisation?

Individuelt eller i gruppe?

Kontakt Bodil Karkov Holst Spec. i psykoterapi - 9500 Hobro

Tlf. 98 57 58 18 [email protected]

www.bodilholst.dk


› RUBRIKANNONCER

3-årigt gestaltterapeutisk uddannelsesprogram

v. Mikael Sonne

Der er nu mulighed for at søge optagelse på næste uddannelseshold, som starter primo 2012.

Getaltterapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalttilgangen arbej-des der med de kognitive, emotionelle, relationelle og eksistentielle aspekter. Med en grundlæggende feltorientering er der overens-stemmelse med systemiske tilganges fokus på, at individet altid forstås i sin kontekstuelle sammenhæng. Med et organismisk selv-begreb er gestalt samtidig en kropsfænomenologisk tilgang, der undgår krop-/psyke-dikotomisering og i stedet forstår individet som en organismisk helhed. Awareness, forstået som træning i mindfulness, er både mål og middel inden for gestalt, hvorfor også meditations træning indgår i uddannelsen.

Uddannelsen omfatter teori og metode, egenterapi og supervision i at praktisere integrativ gestaltterapi – og henvender sig primært til psykologer. Videreuddannelsen er godkendt af Dansk Psykolog Forening som gældende til psykologernes psykoterapeutiske specialist- og super-visoruddannelse med henholdsvis specialiseringsmodulet, person-lig udviklingsdelen og supervisionsdelen. Interesserede kan rekvirere særskilt program.

Kursusleder: Cand.psych. Mikael Sonne, specialist- og supervisorgodkendt. Tid: Start 26.01.2012 (6 x 3 dage pr. år). Pris: 24.400 kr. pr. år (ekskl. kost/logi). Sted: Internatkursus på kursuscentret ved Skanderborg.

Nærmere oplysninger : [email protected]

www.integrativgestalt.dk

Gestaltterapeutisk Uddannelses Center Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser

Kursuseftermiddag med fokus på samarbejde med familier til børn

med autismespektrum forstyrrelse

Til inspiration vil Psykolog Kirsten Callesen fortælle om, hvordan hun i ”Pionergrupperne” samarbejder med forældre til børn med autis-mespektrum forstyrrelse.

Kirsten Callesen har siden 2004 arrangeret Pionergrupper, som er forældregrupper til børn med en autismespektrum tilstand. Samar-bejdet er foreløbig sket primært med Københavns Kommune, men konceptet bliver udbredt til hele regionen i løbet af 2011. På kursusdagen bliver det konkrete indhold fra Pionergrupperne gennemgået, og erfaringer fra arbejdet med forældregrupperne vil blive delt.

Lidt om Pionergrupperne: Formål: Formålet er at give forældre/pårørende mulighed for at del-tage i et kursusforløb, som fokuserer på de fleste aspekter af autisme, Aspergers syndrom og andre gennemgribende udviklingsforstyrrel-ser.

Kurset består af otte møder i pionergruppen, fire hjemmebesøg med eventuel brug af videooptagelser og tre værktøjskursusdage (struktur, KAT-kassen og Sociale historier), som forløber gennem seks måneder.

Indhold: Når et barn får stillet en autismespekterdiagnose, opstår der naturligt et behov hos forældrene for bl.a. at • læreomautisme/Aspergerssyndrom• bearbejdedetdiagnostiskeforløb• bearbejdemuligsorgoverbarnetsdiagnose• etablerenetværkmedandreligestillede• fåkonkreteredskabertilbrugihverdagen• fåinformationomledsagendeproblemstillinger• diskuterehandicapforståelse• taleomsøskendeproblematikker• fårådgivningiforholdtilsocialerettigheder,lovgivningogplan-

lægning af fremtiden

Hensigten med kursusforløbet er at skabe et miljø for forældre/pårø-rende, hvor ovenstående temaer kommer i fokus i både mindre gruppesammenhænge, hjemme hos den enkelte familie og på kur-susdage.

Tid: Tirsdag 22. marts 2011 kl. 13.00-16.00.

Sted: Kulturhuset Indre By Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København K.

Tilmelding:Deltagere: Psykologer, max 50.Medlemmer af selskabet har fortrinsret, og optages gratis på dette kursus. Medlemmer tilmelder sig ved at maile til [email protected] Ikke-medlemmer tilmelder sig ved at indbetale kursusgebyr på 200 kr. til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse. Tilmeldingsfrist og frist for indbetaling af kursusgebyr er 15.03.2011.

Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr.

Lise-Lotte HyllegaardFormand

Psykiatrisk Center Nordsjælland afholder

Internatkursus på Krogerup Højskole Mandag d. 20. - tirsdag d. 21. juni 2011

Tema:Transkulturel psykoterapi

Underviser: Professor Marwan Dwairy, Israel. Professor Dwairy er af palæstinensisk herkomst og uddannet psykolog i Israel. Han har med denne bikulturelle baggrund forsket, undervist og skrevet flere bøger om psykoterapi på tværs af kulturer. Der vil blive undervist i tema-erne kollektive kulturer og personlighed, psykopatologi og kulturelt sensitiv psykoterapi og metaforterapi. Der vil desuden være oplæg om erfaringer af danske psykoterapeuter, der behandler arabiske patienter og af terapeut af udenlandsk baggrund, der behandler danske patienter.

Undervisningssproget vil være engelsk. Kursusbevis udstedes.

Sted: Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, 3050 Humlebæk. Pris: 3800 kr., inkl. overnatning, fuld forplejning (ekskl. drikkevarer) inkl. festmiddag. Indbetales til konto 3100 3100140788 i Danske Bank. Tilmeldingsfrist: Bindende tilmelding ved indbetaling senest d. 25. maj 2011.

Nærmere oplysninger: Dorthe Mai: [email protected], tlf. 4829 3466. Annette Holst Hessner: [email protected], tlf. 4829 3538.


› RUBRIKANNONCER

Selskab vedr. Autisme og andre Udviklingsforstyrrelser

Working with Autism – Not Against it

Den amerikanske psykolog og ”Autism rights activist”, Jim Sinclair, fortæller på denne kursusdag om identitet og samfun-det, hvor han vil beskæftige sig med følgende 4 områder:

• ModelsofIdentityDevelopmentasAppliedtoAutisticPeople• BeingAutisticTogether:EmergenceofAutisticCommunity

and Culture• ”Oneofus”:NavigatingCommunityConnections• Premises,Promises&PerilsofSupportRelationships:

CanDignityandDependencyCo-Exist?

Læs udførlig kursusbeskrivelse på Selskabets hjemmeside: http://www.dp.dk/da/Netvaerk/Selskaber/Autisme/Arrangementer.aspx

JimSinclairerautistiskogharenmasteri“Rehabilitationcounsel-ling and post-graduate education in developmental and child psychology”. Sinclair har arbejdet professionelt med autistiske børn, unge og voksne, og har holdt kurser for fagfolk, der arbej-der med autististiske personer. Han er medstifter af ”Autism Network International” i 1992, som han siden har været koordinator for. Han er grundlægger og idemand til ”Autreat”, som er årlige sam-menkomster arrangeret af og for autistiske mennesker siden 1996. Sinclair har et omfattende forfatterskab, som er oversat til mange sprog, og han er en populær og dynamisk foredragsholder på autismekonferencer på internationalt plan.

Læs mere om Jim Sinclair på hjemmesiderne: www.jimsinclair.org og http://en.wikipedia.org/wiki/Jim_Sinclair_(activist)

Tid: Fredag 25. marts 2011 kl. 09.00-15.30.

Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2700 Vanløse.

Tilmelding:Deltagere: Psykologer, max 60.Kursusgebyr for medlemmer af selskabet er 450 kr. Medlemmer har fortrinsret. Ikke-medlemmer af selskabet betaler 650 kr. Prisen inkluderer kaffe samt en let frokost. Tilmelding sker ved at indbetale kursusgebyr til Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr. 4012359611 med tydelig angivelse af navn og e-mail adresse. Frist for indbetaling af kursusgebyr er den 15.03.2011.Der meddeles ikke bekræftelse på modtagelse af kursusgebyr.Tilmelding er bindende.

Lise-Lotte HyllegaardFormand

Selskab for Psykologisk Psykiatri

Workshop i Interpersonel Psykoterapi som

depressionsbehandlingMandag den 11. april 2011 kl. 10-17

Distriktspsykiatrisk Center, Griffenfeldsgade 46, 2200 København N.

Underviser:PsykologRoslynLawersupervisorogformandforU.K.IPTNet-work.Organisererogunderviserpåuddannelsesforløbbåde nationalt og internationalt, bl.a. i Sverige

Indhold: IPT er en evidensbaseret psykodynamisk struktureret psykotera-piform, der har individets interpersonelle relationer som terapi-ens specifikke fokus. IPT er en tidsafgrænset psykologisk behand-ling på 16 sessioner og udviklet primært til depressionsbehand-ling, men har senere vist sig anvendelig på flere diagnosegrup-per. Målet med terapien er at opnå symptomreduktion ved at fo-kusere på det interpersonelle i forbindelse med depressionens opståen og kan således give en øget mentaliseringsevne.Den aktuelle workshop er et intensivt teoretisk og klinisk intro-duktionskursus og vil blive efterfulgt af et sammenhængende og kvalificerende uddannelsesforløb, hvis tilslutningen tillader det.

Deltagergebyr inkl. morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe: Medlemmer af Selskabet kr. 1000,00 (inkl. moms), ikke-medlem-mer og andre akademikere: kr. 1.200,00 (inkl. moms).Bindendetilmelding:Efterførst-til-mølle-princippet,dogfortrins-vis for medlemmer af Selskabet indtil 31 marts 2011. Tilmelding: Send en mail til selskabets mail: [email protected] med navn, adresse, med-lemsnummer i Dansk Psykolog Forening samt angivelse af ”kur-sus 11.04.2011”. Desuden indbetaling af det aktuelle kursusbeløb på konto i Lån & Spar Bank: 0400 4012612244 mærket ”kursus 11.04.2011”samtegetnavn.HardubrugforenEAN-regningtildin arbejdsplads, så giv besked på samme mail om arbejdsplad-sensadresseogEANnummer.Indmeldelse i selskabet foregår ligeledes med mail til [email protected], angiv navn adresse og medlemsnummer af Dansk Psykolog Forening. Samt indbetaling af medlemskontingent kr. 100,00 på konto: 0400 4012612244.

Da vi fremover vil anvende e-mail til korrespondance, er det vig-tigt, at du sender fra/opgiver den mailadresse, du ønsker, vi skal benytte.

Kursusbevis udstedes.

Workshoppen søges godkendt i Dansk Psykolog Forening.


› RUBRIKANNONCER

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

indbyder til Årsmøde og generalforsamling:

Fra forskningsfronten – med direkte link til daglig praksis

Torsdag 31. marts 2011Dansk Psykolog Forening,

Stockholmsgade 27, København Ø

Selve generalforsamlingen afholdes i forlængelse af/lige efter årsmødet.

Dansk sundhedspsykologisk Selskab har fået 2 psykologer fra forskningsmiljøet til at fortælle os nyt fra forskningsfronten. EmnerneerPsykologiskebarrierermodatsøgelægeforsværsygdom;UdviklingafenbehandlingsmanualtilBehandlingafHelbredsangst med Acceptance and commitment therapy; ud-vikling af nye diagnoser inden for det somatoforme område.

Dagens program:Kl. 09.00-09.28: Morgenmad, modtagelse.Kl. 09.28-09.30: Velkomst ved formanden.Kl.09.30-11.30:FRASYMPTOMTILLÆGESØGNING–vedAnetteFischer Pedersen, psykolog. 20-30 % af de patienter, som får en kræftdiagnose, har ventet 3 måneder eller mere med at søge læge fra de oplevede de første symptomer på sygdommen. Hvad ved vi om de psykologiske faktorer, der fungerer som barrierer for lægesøgning og om de faktorer, der i sidste ende får patienten til læge?Kl. 11.30-12.15: Frokost.Kl.12.15-14.15:BODILYDISTRESSSYNDROMEOGHELBREDS-ANGST–Udviklingafdiagnoserne,assessmentogforskningpåområdet. Ved psykolog og forskningsmedarbejder Louise Kron-strand Nielsen. Formålet med dette oplæg er at introducere del-tagerne til diagnoserne Bodily Distress Syndrome (BDS) og hel-bredsangst.Oplæggetvilinkludereenpræsentationafdiagnose-kriterierne, udviklingen af diagnoserne og forskningsresultater. Der vil også være en kort beskrivelse af behandlingen, vi udfører på FFL samt cases til at skelne imellem de to lidelser. Kl. 14.15-14.30: Kaffe.Kl.14.30-16.30:GRUPPEBEHANDLINGAFHELBREDSANGST–Ud-vikling af behandlermanual, kliniske erfaringer samt smagsprøver på Acceptance and Commitment Therapy. Louise Kronstrand Nielsen. Se ovenfor.Formålet med dette oplæg er at præsentere et gruppebehand-lingsprogram,somanvendespåpatientermedhelbredsangst–herunder en introduktion til terapiformen Acceptance and Com-mitmentTherapy,somanvendesigrupperne.Oplæggetvilinklu-dere eksempler på øvelser og cases, og deltagerne inviteres til at deltage.Kl.16.45-17.30:Generalforsamling–Dagsordenifølgevedtægterne.

Tilmelding senest 23. marts 2011. Til [email protected]: 500,- for medlemmer, 800,- for ikke-medlemmer. Medlems-skab kan tegnes for 300,-. Betaling til bankkonto Lån & Spar Bank: 0400 - 401 25 76 779.

Dansk Selskab for Krops-psykoterapi

Temalørdag om Dissociationi form af en

paneldiskussion- mellem en psykiater, overlæge Sten Muus, der gennemgår psyki-atriens syn på diagnoserne med eksempler på de kliniske bille-der; en biokemiker, Flemming Kæreby, der vil komme med et ind-læg om, hvad der sker i kroppen ved disse tilstande i hhv. nerve-systemetoghormonerne;enpraktikermederfaringmedEMDR-terapi,formandforEMDR-selskabet,cand.psych.specialistogsu-pervisor i psykoterapi Lene Jacobsen, der vil komme med eksem-plerpåsinebehandlingerafklientermeddissociation;ogenSE-practitioner, formand for Fagligt Selskab for Krops-psykoterapi, cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Bodil Claesson, der vil fortælle om, hvordan man griber dissociation an terapeu-tiskiSE-terapi.

Tid: Lørdag 19. marts 2011 kl. 10-16.Sted:EtstediKøbenhavn,endnuikkefastlagt.Pris: 800 kr. for medlemmer, 1000 kr. for gæster, ½ pris for stude-rende og pensionister.

Dissociation er et spændende, men ikke så let forklarligt symp-tom på PTSD. Det består i en adskillelse mellem fx hoved og krop, tanker og følelser, eller mellem bevidstheden og dele af kroppen, derharværetinvolveretitraumer–ogdetermåskeenmådeatforklare somatisering på.Vi vil prøve at belyse det fra disse forskellige vinkler, med eksem-pler på terapier, i håb om at forstå fænomenet bedre, finde forde-le og ulemper ved de forskellige synsvinkler, og forhåbentlig for-søge at inspirere og befrugte hinandens tankegange gensidigt.

Tilmelding ved indbetaling af kursusbeløbet senest d. 11.3.2011 til konto nr. 0400 401 26 12 201 i Lån & Spar Bank.

Bodil Claesson, formand

INSTITUT FOR PERSONLIGHEDSTEORI OG PSYKOPATOLOGI (IPTP)

IPTP’s seminarer 2011 ◊ 28.-29. april: seminar med Glen O. Gabbard ◊ 9. maj (i samarbejde med IPT): seminar med Paul Lysaker ◊ 24.-25. maj (i samarbejde med IPPT): masterclass med Nancy McWilliams ◊ 14. oktober: seminar med Robert Krueger

IPTP’s kurser 2011 ◊ 20. juni: introduktionskursus i MCMI-III ◊ 14.-15. juni: certificering i MCMI-III; kurset henvender sig til kursister, der

tidligere har deltaget i introduktionskursus ◊ 7.-9. september: kursus/seminar om behandling af personlighedsforstyrrelse ◊ 24.-25. oktober: kursus om neuropsykologi og psykiatri

De to sidstnævnte kurser henvender sig til psykologer og læger under specia-listuddannelse.

For yderligere oplysninger om tid og sted samt tilmelding, se venligst www.iptp.dk


› RUBRIKANNONCER

Dansk Psykodrama Selskab

OBS! OBS! OBS! GRIB CHANCEN

Selskabet har fået en enestående mulighed for her i Danmark at præsentere:

Mónica Zuretti fra Argentina

Mónica Zuretti er professor i klinisk psykologi ved universitetet i Buenos Aires, hvor hun bl.a. har indført undervisning i psykodra-ma som en fast del af det kliniske pensum på psykologistudiet. HuneruddannetipsykodramapåBeacon,NY,USAafJacobLevyog Zerka Moreno, har diplomuddannelse som Psychodrama Di-rector, 1969-70. Mónica Zuretti har været hoveddeltager world-wide på konferencer og på uddannelsesinstitutter med sine workshops i psykodrama, og sin egen videreudvikling heraf, sociopsykodramaet.

Mónica Zuretti er på worldtour med psykodrama i foråret 2011.Vi har hægtet os på med workshoppen i:

Kreativ ledelse i et dynamisk samspil

Fokus på vores roller og indflydelse på eget liv i vores mange samspil med andre på det personlige plan, i arbejdslivet og som

samfundsborger.

Tid: 10. marts og 11. marts 2011 kl. 10.00-18.00.Sted: Psykologgården, Lyngen 6, Annisse, 3200 Helsinge.Pris: 1500 kr. for medlemmer (medlemskab: 150 kr.). 1800 for ikke-medlemmer, 950 kr. for psykologstuderende. Let frokost, kaffe, te m.m. inkluderet begge dage.Antal: Max. 20 deltagere.Sprog:Engelsk.Merit:12timerundergruppepsykoterapi.

Tilmelding sker ved betaling til: Dansk Psykodrama Selskab: Konto i Lån & Spar Bank: 0400-401 26 12 325. Hvis du har brug for et lift/eller kan tage nogen med i bil, så ring på tlf. 45 81 57 58, så vil vi prøve at koordinere dette fra Køben-havn og omegn.

Læs mere om workshoppen og om Mónica Zuretti på vores link: www.dp.dk/da/Netvaerk/Selskaber/Psykodrama

v/cand.psych.aut., specialist og supervisor Michael Kaster For psykologer på vej mod autorisation eller specialistuddannelse inden for psykoterapi (voksne), psykoterapi (børn) eller klinisk børnepsykologi udbydes supervisionsgruppe med forventet opstart i april 2011. Ønskes individuel supervision eller egenterapi er dette også en mulighed. Pris (3-5 deltagere): kr. 350 per session Pris (individuel): kr. 850 per session For information og tilmelding kontakt:

PSYKOLOGISK PRAKSIS – MICHAEL KASTER Kompagnistræde 27, 2. – 1208 København K

[email protected] – tlf.: 2683 0101

www.kaster.eu

Psykodynamisk supervisionsgruppe

DUSØR 10.000 Trekantsområdet

265m2, 1900-tals villa, nyistandsat med sjæl, sælges

eller udlejes.

www.brejningvilla.dk

Udleje af lyse og stille terapilokaler

på Frederiksberg, hele og halve dage. Grupperum også muligt.

[email protected]

25 37 50 62

København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St.

www.n41.dk

Møblerede lokaler til leje på time-/dagsbasis

30 m fra Nørreport Station, Kbh. K. Velegnet til fx samtale, coaching mv.

Se mere: www.klinikudlejning.dk

København Centrum ——————————————————————————————

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra

500 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge.

Ring 21 64 44 08, eller se: http://lokaler.psykologkontakt.dk

Lokale til leje i Sundhedens hus, Aalborg

Større kliniklokale, også egnet til mindre grupper. Uformelt klinikfællesskab med 2-3 praktiserende læger. Elevator til klinikken, gode P-muligheder og mange offentlige transportmidler.

Henvendelse til Eva Hultengren, 2622 5602 [email protected]


› RUBRIKANNONCER

v

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: [email protected]

1-årig specialistuddannelse: • Supervisor-uddannelse for psykologer & læger/psykiatere 2011Supervision i teori & praksisMed Anne Romer • Start den 9. marts 2011i Snekkersten • Kursusnr. 793-11

2-årig klinisk specialistuddannelse • i psykoterapi for psykologer& læger/psykiatere 2012Med Anne Romer & Anette HolmgrenStart 9. februar 2012 i Snekkersten • Kursusnr. 790-12Start 28. februar 2012 i i Århus • Kursusnr. 791-12

Samtaler med børn, unge og familier• På denne workshop vil Anette og Allan Holmgren tale ud fra deres mangeårige erfaring med narrative samtaler med børn, unge og familier.Med Anette & Allan Holmgren • Den 13. – 14. september 2011 i Snekkersten • Kursusnr. 874-11

Supervisionsgruppe for psykologer og læger • Med Anne Romer • 6 dage • Start den 16. august 2011i Snekkersten • Kursusnr. 804-11

Narrativ terapi • & samtalefor psykologer & læger (30 timer)Intensivt kursus med Anne Romer & Magnus BrammerStart 26. august 2011 i SnekkerstenKursusnr. 790-11

Masterclass i narrativ terapi• I denne masterclass er der højt til loftet og plads til mange forskellige måder at lave narrativ praksis. Det er et sted for folk der både har lyst til at lære og eksperimentere med metoder og ideer.Med cand.psych. Anette Holmgren10 dage • Start den 25. august 2011 i SnekkerstenKursusnr. 752-11

Autorisations- • & supervisionsgruppe for nyuddannede psykologer & læger 2011 med henblik på autorisation (psykologer) & grund-uddannelse (læger)Med Anne Romer • Start 8. marts 2011 i SnekkerstenKursusnr. 780-11Med Anne Stærk • Start 1. september 2011 i ÅrhusKursusnr. 781-11

Tr• aumebehandling i narrativ terapi2-dags workshop for psykologer og psykiatere, • som arbejder med personer ramt af større eller mindre traumer som f.eks. overfald, seksuelle overgreb, mobning, dødsfald, skilsmisser, ulykker, • røverier eller andre stærke oplevelser, som personerne kan have svært ved at komme sig over.• Med Allan Holmgren • & Anne RomerDen 1. og 2. december 2011 i SnekkerstenKursusnr. 824-11

Livskraft, Mod & Kreativitet:Hvad handler post-

strukturalisme egentlig om?Det fi losofi ske grundlag for narrativ praksis

Hvordan kan vi få mere livskraft, vitalitet og mod i livet ?• Hvordan kan vi forstå os selv og vores aktuelle arbejde ud fra de •

poststrukturalistiske perspektiver?Hvad er pointerne hos Foucault, Deleuze, Derrida, Lyotard • & Nietzsche?

Stort seminar med Todd May, professor i fi losofi , USA. Todd May er en fantastisk levende og engageret underviser, som kan formidle ellers svært tilgængeligt stof på en enkel og ligetil måde.

Mandag den 20. juni til tirsdag den 21. juni - 2011.Internat på Magleås Kursuscenter, Birkerød.Der vil være forelæsninger, og gruppe- og plenumdrøftelser, god mad og festligt socialt samvær mandag aften.

Kursusnr. 818-11

D I S P U KNarrative og poststrukturalistiske perspektiver

feb._176x237-psykolognyt.indd 1 01-02-2011 14:38:18


› RUBRIKANNONCER

Alternative jobmuligheder for nyuddannede psykologer

Nyuddannede ledige psykologer oplever i øjeblikket, at det er svært at få det første job, især i København og Århus. Det betyder, at psykologerne med fordel kan gå alternative jobveje, når det første job skal i hus.

Dansk Psykolog Forening og Akademikernes Arbejd-sløshedskasse afholder et temamøde med fokus på jobmuligheder især inden for det private erhvervsliv.

EMNER DER VIL BLIVE DISKUTERET: Psykologernes fremtidige jobmuligheder Psykologer på det private arbejdsmarked Muligheder for hjælp i jobsøgningen gennem dagpenge-systemet

MØDERNE AFHOLDES: I Århus fredag d. 18. marts 2011 kl. 9.00-12.00, Fiskergade 41, 4, 8000 Århus C

I København torsdag d. 31. marts 2011 kl. 9.00-12.00, Stockholmsgade 29, 2100 København Ø

Der serveres morgenmad ved arrangementerne.Tilmelding sendes til Mie Rathlou på e-mail [email protected] senest d. fredag d. 11. marts 2011

med oplysning om navn, adresse og tlf. nr.

Kursus i Acceptance and Commitment Therapy

ACT som metode til Intervention i organisationer

Ved Frank Bond, professor i arbejdspsykologi

fra Goldsmiths Universitetet i London

Frank Bond er international anerkendt som stressforsker og forfatter. Desuden har han udviklet en særlig interventionsmetode til ACT i organisationer.

Dato: Den 26. og 27. maj 2010 Pris: Kr. 5000,-

Sted: København

Kurset forventes godkendt til arbejds- og organisationspsykologisk specialistuddannelse.

Læs mere på: www.danskselskabforACT.dk


› RUBRIKANNONCER

IPCOPT Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi

Videreuddannelse til specialist i psykoterapi

Person Centered and Experiential Psychotherapy (PCE)

Teori (96 t.), supervision (60 t.), personligt udviklingsarb. (96 t.)Undervisere: Robert Elliott, Ph.D, Jeanne Watson, Ph.D, L. Timulak Ph.D, Lisbeth Sommerbeck, spec., N. Bagge, spec. m.fl.Tid: 1. september 2011 – 17. november 2012 Sted: Kbh-området Pris: 3 rater á 25.900 kr. Ansøgningsfrist: 24. juni 2011

Gratis fordrag om PCE-terapi og orientering om udd.Onsdag 2. marts 2011 kl. 16.00 – 17.30, Hillerød, Torvet 3Fredag 4. marts 2011 kl. 15.30–17.00, Roskilde, Ringstedgade 10Mandag 7. marts 2011 kl. 19.00 – 21.00, Dansk PsykologforeningTilmelding: [email protected]

Emotions Fokuseret TerapiGrundkursus og færdighedstræning for psykologer i EFT, som er skabt af bl.a. Leslie Greenberg, Ph.D og Robert Elliott, Ph.DUnderviser: Niels Bagge, Cand. psych., specialist i psykoterapiTid:1/4, 15/4, 29/4, 13/5 2011 (24t.) Sted: Roskilde Pris: 6.250 kr.

www.ipcopt.dk | [email protected] | tlf 20841884

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP)

- AIP's korttidsgruppe tilbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital: 2 dages seminar med Josette ten Have-de Labije, (PsyD). Josette er en engageret, farverig og dynamisk underviser, som har besøgt Århus flere gange. I dette seminar vil hun fokusere på de invaliderende kon-sekvenser af incest og vise, hvordan man i ISTDP kan arbejde hermed. "The tragedy of the chronically abused person; guilt, punishment and exile: The symptoms of untreated trauma worsen over time and become more complicated as time passes and it becomes more difficult to link present behaviour to the original trauma. Feelings and behaviour linked to past trau-matic experiences are reinforced by new traumatic experiences and symp-toms and destructive coping behaviour become more severe. Over time acting out, repetition compulsion and episodes of dissociation become in-creasingly debilitating. The video-vignettes will show parts of an ISTDP-therapy with a victim of chronic incest, who was punished when she finally dared to ask for help." Pris: 2000 kr. for medlemmer af AIP, 2300 kr. for ikke-medlemmer. Studerende; 1000 kr. for medlemmer af AIP og 1150 for ikke-medlemmer. Max. 8 studerende. Tid og sted: D. 9.-10. maj 2011 kl. 9-17 på Århus Universitetshospital, Skovagervej 2, indgang 32. Tilmelding: Senest 10. april 2011, se tilmeldingsprocedure på www.aip.dk. Arrangører: Psykolog Vesla Birkbak ([email protected]) Psykolog Jeanne Isaksen ([email protected])

PsyKolog nyT– udgivelsesplan 2011

Psykolog Nyt Stockholmsgade 27 • 2100 København Ø. Tlf. 35 25 97 00 • Fax 35 25 97 07 E-mail/annoncer: [email protected] E-mail/redaktion: [email protected]

Nr. Deadline mandag Udgivelse fredag

5 28/2 18/3

6 14/3 1/4

7 28/3 15/4

8 26/4 (tirs) 13/5

9 9/5 27/5

10 23/5 10/6

11 6/6 24/6

12 20/6 8/7

13 1/8 19/8

14 15/8 2/9

15 29/8 16/9

16 12/9 30/9

17 26/9 14/10

18 10/10 28/10

19 24/10 11/11

20 7/11 25/11

21 21/11 9/12

22 5/12 23/12

Sorg – en diagnose

Kommer man til at sygeliggøre sorg ved at gøre den til en diagnose?

SIDE 6

På besøg i Norge

”Relationer” er hovedtema i en samtale med kendt norsk psykolog.

SIDE 12

Og hvad er efternavnet?

Psykologers navne skiller sig ud. Hvorfor hedder de ikke Jensen?

SIDE 18

Skærm til skærmNet og e-mail er en kontaktform for os alle. Kan det også bruges i kontakten med psykologen?

SIDE 4

21. januar 2011 | 65. årgang | Dansk Psykolog Forening

1


› STILLINGSANNONCER

!Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes hen-vendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via tele-fon 35 26 99 55 eller på [email protected]

annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan sø-ges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el-ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en pro-cedure, som er beskrevet ovenfor under ”Stillinger i Psyko-log Nyt”.

Når Dansk Psykolog Forening/din tillids-repræsentant forhandlerNår du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder dig vedhæfte følgende:• Stillingsopslaget.• Dinansøgning.• DitCV.• Senestelønseddel.• Enbeskrivelseaf,hvadderiøvrigtharværetrelevantfor

valget af dig til stillingen.

Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut-tet, før du kan tiltræde.

Når din tillidsrepræsentant forhandlerBenyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy-kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til tillidsrepræsentanten.

NÅR DU SØGER JOB

Stillinger i Psykolog NytLøn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved over-enskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psy-kologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlem-mer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende:

Der skal altid rettes henvendelse til sekretaria-tet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle ar-bejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykolog Forening. Det anbefales, at du ikke op-

siger din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet.

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten,

så vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke op-sige din nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet.

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om løn og ansæt-telsesvilkår. Er stillingen dækket af en overens-komst, vil dette fremgå af annoncen, ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsen-

de et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennem-gået et kontraktudkast.

Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stil-lingsannoncerne i bladet. På www.dp.dk > Om foreningen > Sekretariat kan du se vores konsulenter.

Stillinger opslået andre stederPsykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende.



!RigshospitaletCenter for Klinisk Uddannelse

CEKU søger senior projektlederCEKU er en forsknings-, udviklings- og ressourceenhed finansieret af Københavns Universitet/Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Hovedstaden i fællesskab. Centret er placeret fysisk og administrativt på Rigshospitalet. Centrets ansatte er læger, psykologer, andre akademikere, sekretærer og studentermedarbejdere. CEKU varetager kurser, undervisning og eksamination i kliniske færdigheder samt kurser i og udvikling af universitetspædagogik og fagdidaktik inden for præ- og postgraduate sundheds-videnskabelige uddannelser. Projektstillingens indhold: Stillingen, der er 3-årig med mulighed for forlængelse, retter sig mod CEKU’s service- og udviklingsopgaver over for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet - dels pædagogiske udviklingsprojekter, dels pædagogisk kompetenceudvikling af lærerkræfter. Du skal udvikle og lede pædagogiske forsknings- og udviklingsprojekter, der udspringer af Fakultetets indsatsområder samt fungere som konsulent på andres udviklingsprojekter. Du skal i samarbejde med områdets pædagogiske konsulent også varetage et universitets-pædagogisk intro duk tions forløb for Ph.d.-studerende, Adjunktpædagogikum, pædagogisk kvalificering af Ph.d.-vejledere samt kurser, temadage mv. for øvrige lærerkræfter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Dine kvalifikationer, du:• Har en relevant akademisk uddannelse • Har forskningserfaring og helst erhvervet Ph.d grad el.lign. • Har erfaring med projektledelse af pædagogiske

udviklingsprojekter• Har solid viden om didaktik, undervisningsmetoder,

evaluering, vejledning, test og eksamen mm. • Har undervisningserfaring samt erfaring med kursus-

udvikling• Erfaring og viden om sundhedsvidenskabelig fagdidaktik

er en fordel • Behersker engelsk både i skrift og tale. Du er som person:• Struktureret og har overblik• Glad for tværfagligt samarbejde• Vant til at arbejde i et travlt miljø med en uformel tone. Løn og ansættelsesvilkårStillingen ønskes besat pr. 1. maj 2011. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Yderligere informationYderligere information fås ved henvendelse til professor Charlotte Ringsted, telefon 35 45 54 24 Ansøgningsfristen er d. 7. marts 2011 kl. 12. Ansøgning og relevante bilag (cv og eksamensbeviser) sendes til Center for Klinisk Uddannelse, Rigshospitalet afsnit 5404, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø og stiles til sekretær Ditte Guldmann Ahlberg. E-mail: [email protected] forventes afholdt i uge 12, 2011. Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Psykolog til ”føl-ordning” i privatpraksis i Kalundborg

Psykolog søges til ”føl-ordning” med start ca. 1. april 2011.

Arbejdes omfang vil være fuld tid. ”Føl-ordningen” er et led i videreuddannelsen med henblik på at opnå erfaring i privatpraksis og autorisation.

Stillingen er 1-årig.

Ikke-autoriserede psykologer kan søge.

Arbejdet består fortrinsvis af almene kliniske opgaver samt krisebehandling. Klientgruppen er voksne, børn og par.

Du er udannet psykolog – imødekommende, humoristisk og energisk. Du har flair for selvstændig tilrettelæggelse af arbej-det og er nem at omgås. Du skal et have CVR nr. (registret som selvstændig)

Ansøgningsfristen er den 11. marts 2011.

Ansøgning med relevante bilag sendes til: Psykologisk klinik Kalundborg Marianne Runberg Nyrupvej 119B 4400 Kalundborg Tlf.: 59 50 13 45 E-mail: [email protected]

Er du vores nye praksiskandidat?

Neuropsykologisk Klinik i Horsens søger pr. 1. april 2011 en psykolog, der vil være praksiskandidat hos os som et led i sin videreuddannelse. Som praksiskandidat hos os vil du opnå erfaring i privatpraksis med henblik på autorisation.

Vi tilbyder en 1-årig ansættelse på fuld tid inkl. udarbejdelse af journaler m.m.

Du kommer til at indgå i en velfungerende klinik i stor udvikling med fire kollegaer omkring dig. Klinikken ligger i skønne nye lokaler centralt i Horsens midtby, få minut-ters gang fra banegården.

Dit arbejdsområde vil primært være inden for det kliniske felt, og du vil hovedsageligt skulle varetage samtaler med voksne og unge klienter gennem sygesikring. I klinik-ken laver vi også undersøgelser, hvilket du har mulighed for at få indblik i. Du må derfor gerne interessere dig for/have erfaring med testning/ psykologisk udredning.

Udover dit arbejde med klienterne vil du få et bredt kendskab til andre arbejdsområ-der i klinikken - administrative og organisatoriske etc.

Vi forestiller os, at du: ∗ er et empatisk og socialt menneske med humoristisk sans. ∗ involverer dig i vores arbejdsplads og tager konstruktiv del i hverdagen. ∗ udviser ansvarlighed og respekt og har en høj etik i forhold til dine klienter og din

arbejdsplads. ∗ har klinisk erfaring eller anden relevant arbejdserfaring.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv. Ansøgningsfristen er mandag den 7. marts 2011. Du kan sende din ansøgning til:

Per Bernth Jensen Neuropsykologisk Klinik Løvenørnsgade 1B, st. 8700 Horsens eller via mail til [email protected].

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 15. marts. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os på telefon 86118000.

[email protected]

[email protected]

[email protected]



Vi søger en psykolog 01.04.11 eller snarest

derefter til den socialpsykiatriske døgnafdeling

og dagbehandling. Psykologen skal yde super-

vision i øvrige af centerets afdelinger og

varetage konsulentfunktion i forhold til bl.a.

visitation og Viso.

Se hele stillingsopslaget på www.regionsjaelland.dk,

Job og karriere - quicknr. 6493

Engageret psykologtil Platangårdens Ungdomscenter

www.regionsjaelland.dk

SCLEROSEFORENINGEN SØGER PSYKOLOG(ER):

Fyn, Ærø og Langeland 9 timer om ugen og/eller

Syddanmark (Tønder, Åbenrå, Sønderborg, Haderslev) 4 timer om ugen

Vi søger en/to psykologer til at dække de ovennævnte områder. Det er ønskeligt, at psykologen på Fyn har eget lokale. Til at betjene Syddanmark er det muligt at bruge det lokale i Aabenraa, som den nuværende psykolog bruger. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være • Psykologbistand til mennesker med sclerose og deres pårørende. • Afholdelse af kurser for scleroseramte og pårørende. • Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i dit

område. • Undervisning og supervision af andre faggrupper hos samar-

bejdspartnere. Vi forventer, at du • Har relevant klinisk efteruddannelse. • Har kendskab til det sundhedspsykologiske område. • Har lyst til at være med til at udvikle de psykologiske behand-

lingstilbud for mennesker med sclerose og pårørende. • Kan påtage sig undervisning og supervision i begrænset omfang. • Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstæn-

digt og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Vi tilbyder • Et fagligt og personligt udviklende arbejde. • Deltagelse i et team på i alt 11 psykologer på landsplan. • Et engageret miljø med vægt på samarbejde og udvikling af tiltag

til gavn for mennesker med sclerose og deres pårørende. • Løn på niveau med overenskomst mellem Danske regioner og

Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg for brug af egen konsultation.

• Ansættelse pr. 1. april eller 1. maj 2011. Ansøgningsfrist d. 4. marts 2011 kl. 12.00. Ansøgningen skal indeholde tydelig angivelse af, hvilken af stillin-gerne du søger, eller om du søger begge. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende psyko-log Bente Østerberg på 3646 3646. Ansøgning sendes til Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby, att. ledende psykolog Bente Østerberg.

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, som

arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, patientstøtte og information – samt drift af to rehabiliteringscentre og

en ferieby. Se også: www.scleroseforeningen.dk.

[email protected]

[email protected]

Kognitiv Terapi Center Århus (KTCÅ), der er et veletableret klinik-fællesskab i Risskov, åbner i løbet af 2011 for forskellige former for tilknytning som:

• Medejerskab(forspecialisterindenforB&Uområdet)• Associerettilknytning• Provisionsansættelse

Udover at tilbyde behandling og supervision driver centret en omfattende intern og ekstern kursus– og efteruddannelsesvirk-somhed (se www.kognitiv.dk).

Faglige forudsætninger:

• Cand.psych.• Autoriseret• Arbejderindenforenkognitivadfærdsterapeutiskreferen-

ceamme(2.og3.bølge)

Personligt trives du med at arbejde selvstændigt. Du har lyst til og gerne erfaring med at undervise og deltager gerne i udvikling af centrets forretningsområder.

For spørgsmål vedrørende indtræden, er du velkommen til at skrive en e-mail til Christina Schlander på [email protected].

[email protected]



Further details: dtu.dk/vacancy

DTU is a leading technical university rooted in Denmark but international in scope and standard. Our total staff of 4,500 is dedicated to create value and to promote welfare for the benefit of society through science and technology; and our 6,000 students are being

trained to address the technological challenges of the future. While safe-guarding academic freedom and scien-tific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around the world.

ReseaRcheRTraffic safety psychology

DTU Transport seeks a dynamic, enterprising and scientifically competent team player who can assist with the implementation of research projects and contribute to a continued development of the behavioural-scientific research within the field of traffic psychology. Quantita-tive as well as qualitative research skills are necessary.

Deadline: 4 March 2011

[email protected]

Videnscenter for styrkelse af familieplejeområdet

i Svendborg søger psykolog 20 t./ugtl.

til 3-årligt udviklingsprojekt

Svendborg Kommune etablerer et unikt Videnscen-ter med en specialiseret indsats under familieple-jeanbringelse. Her vil familier til behandlingskræ-vende børn kunne modtage støtte, sparring, opkvalificering samt løbende supervision under anbringelsen. Videnscenteret vil udgøre en stærk platform for samarbejde omkring anbringelsen, der aktivt involverer plejefamilien og biologisk familie i et koordineret og helhedsorienteret samarbejde omkring barnet.

Læs mere om stillingen på www.Svendborg.dk

[email protected]

½ psykologstilling til ungdomsuddannelsenPsykologisk Center for Børn og Unge

En ½ psykologstilling i vores UTA-team skal besættes snarest muligt. Arbejdsopgaverne er rådgivning og behandling af unge med sociale og person-lige vanskeligheder eller psykiske problemer, endvidere supervision af uddan-nelsesinstitutionernes medarbejdere.

Flere oplysninger: Psykolog Solveig Dalgaard Christoffersen, tlf. 2146 5588

Ansøgningsfrist: 28.2.2011

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.915

Job i Esbjerg Kommune

Psykolo

g N

yt 18.2.2011

På Esbjerg Kommunes hjemmeside, finder du detaljerede stillings-beskrivelser på alle jobopslag.

Læs mere på: www.esbjergkommune.dk/jobs

[email protected]



Birgit JeppesenProjektleder

Nygade 47400 Herning

Tlf: 99 22 30 [email protected]


E-mail: [email protected]

VirksomHEdskoNsulENtsøges til Jobbanken.nu i Herning, som arbejder med det formål at integrere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

opgaverDen stigende aktivitet medfører, at det er nødvendigt at udvide medarbejderstaben med en ny stilling til at varetage en del af vejledningsopgaven. Det drejer sig om: • Få øje på nye muligheder, skabe nye løsninger, finde ressour-

cer hos mennesker med et følsomt sind, som har arbejds-mæssige ressourcer

• Individuelle vejledningsforløb målrettet arbejdsmarkedet og uddannelse

• Opbygning af tillidsfulde relationer til målgruppen og er-hvervslivet

• Kvalitetssikring af vejledningsforløbet, herunder bl.a. meto-disk, reflektorisk og dynamiske evalueringer

• Anvendelse af forskellige pædagogiske og psykologiske metoder i vejledningsforløbet

• Konceptualisering

Personlige og faglige kravDokumentationskravene til arbejdet i Jobbanken.nu er relativt højt, hvorfor vi søger en person med en samfundsvidenska-belig universitetsuddannelse, gerne en Cand.pæd. psyk. eller lignende.Vi forventer, at du: • kan udtrykke dig klart og forståeligt både skriftligt og

mundtligt • kan arbejde struktureret og målrettet • kan se dig selv om en integreret del af et dynamisk team,

hvor innovation er en del af hverdagen • kan skabe tillidsfuld kontakt, kommunikation og samarbejde • hvor der ikke er langt fra tanke til handling • har en positiv og åben holdning til dine omgivelser • har et netværk til virksomheder • har kendskab til arbejdsmarkedsforhold

Vi tilbyder • Et afvekslende job i en dynamisk fremtidsorienteret virk-

somhed • Stor indflydelse på arbejdet og fleksible rammer • Et godt kollegialt bagland • Faglig udvikling • Løn i henhold til overenskomst • Vi forventer en arbejdstid på 15-25 t pr. uge.

AnsøgningsfristVi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 28.02. 2011. Ønsker du at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Birgit Jeppesen på T: 9722 3064 M: 4057 1751

Ansøgning vedlagt relevante bilag sendes til JobBanken, Nygade 4, 7400 HerningMail: [email protected]

Birgit JeppesenProjektleder


Tlf: 99 22 30 [email protected]

De

t E

uro

pæ

iske

Fæ

lless

kab

[email protected] [email protected]

Psykolog til arbejde med ADHD/ADD Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter søger en psykolog med kognitiv terapeutisk erfaring primært til arbejde med personer, som har ADHD/ADD. Vi er underleverandører til Københavns Kommunes beskæf-tigelsesindsats, rettet mod borgere med forskellige psykiske vanskeligheder, herunder ADHD/ADD. Arbejdsopgaver i forhold til målgruppen og øvrige borgere: • udredning og afklaring • kognitiv psykoterapi, individuelt og i gruppe • resultatopfølgning og forskning • tværfagligt samarbejde • samarbejde med og afrapportering til Københavns

Kommune Kvalifikationer: • kendskab til/erfaring med kognitiv terapi • erfaring med at arbejde med ADHD • lyst til at arbejde med individuel og gruppebehandling

med voksne med ADHD • evt. også viden om/erfaring med at arbejde med

personer med Aspergers syndrom Vi kan tilbyde: • tæt samarbejde med inspirerende og engagerede

kolleger i kreativt fagligt miljø • afvekslende arbejdsopgaver med udviklingspotentiale • mulighed for supervisions- og undervisningsopgaver Information For yderligere information kontakt psykolog Stine Birk Nissen eller centerleder og psykolog Ulla Wattar på tlf. 33 11 22 84 eller e-mail [email protected] Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter & Fobiskolen er en privat psykologisk praksis ved Kongens Nytorv, ejet og ledet af psykolog Ulla Wattar. Centeret har en tværfaglig medarbejder-stab, der omfatter kliniske psykologer og psykoterapeuter, neuropsykolog, psykiatere, psykiatrisk sygeplejerske, socialråd-givere, afspændingspædagog samt administrativt personale. Læs mere om os på www.wattar-gruppen.dk


dansk Psykolog foreningStockholmsgade 27, 2100 København ØTlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37

mail: [email protected] Web: www.dp.dkmandag-torsdag kl. 10-16Fredag kl. 10-13

Direktørmarie Zelander

århus-kontoretarosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Århus c Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17

bESTYRELSEFormand:mag.art. roal [email protected]. 35 26 99 55

cand.psych. arne grønborg [email protected]. 29 47 79 58

cand.psych. eva secher [email protected]. 60 61 05 32

cand.psych. rie [email protected]. 29 71 45 30

cand.psych. anne merete strø[email protected]. 35 35 20 94

cand.psych. ditte sö[email protected]. 66 19 17 76

cand.psych. anne [email protected]. 30 59 70 60

cand.psych. rebecca savery [email protected]. 29 72 56 01

cand.psych. Jacob risbjerg [email protected]. 61 42 68 85

Studenterrepræsentanter:Stud.psych. anna haugerud [email protected]. 31 55 00 64

Stud.psych. helene Quist langhoff [email protected]. 23 64 11 67

eTiKnÆvnFormand:Lisbeth Sten JensenNæstformand:Jytte Gandløse

Øvrige medlemmer:Finn christensen, Lisbeth borregaard Thorsen, Henning Damkjær

Suppleanter: annitta Nordkvist Permin, Else andersen

TelefonrådgivningJytte Gandløse: Onsdage og fredage kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller mail: [email protected]

æNDRINGSBLANKEtSkriv med BLOKBOGSTAVER Skemaet kan også udfyldes på www.dp.dk

NB. Ændringer i ansættelses-/arbejdsomfang kan have betydning for kontingentfastsættelsen og meddeles til sekretariatet, umiddelbart efter at de har fundet sted. Kontingentregulering sker fra kvartalet efter ændringen.

Efternavn: Fornavn(e): Cpr.nr.: Titel: Medlemsnr.: Ændring pr. dato:

Udfyld de af nedenstående felter, hvor der er ændringer:Ændring af privat adresse, telefon og e-mail:Adresse: Postnr. & by:Privat-tlf.: Mobil-tlf: E-mail: Ændring af hovedbeskæftigelse:Ansættelsesmyndighed:Arbejdssted: Afdeling:Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted:Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Overenskomstansat Tjenestemandsansat Ny løn Gammel løn Privatansat Selvstændig Timelønnet Andet: Jeg overgår fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse Jeg overgår fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:

NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Ændring af bibeskæftigelse:Ansættelsesmyndighed:Arbejdssted: Afdeling:Adresse: Postnr. & by: Tlf.: E-mail, arbejdssted:Ansættelsesdato: Timeantal pr. uge:

Jeg bevarer samtidig med ændringen følgende tidligere beskæftigelse:NB. For ansatte psykologer: Kopi af seneste ansættelsesbrev eller lønseddel (begge sider) SKAL vedlægges!

Anden ændring: (Sæt kryds) Jeg er dimitteret som psykolog den:

NB. Kopi af eksamensbevis eller udskrift af karakterprotokol SKAL vedlægges!

Jeg er ledig fra den:NB. Kopi af dagpengerefusion eller anden dokumentation for ledighed SKAL vedlægges!

Jeg har orlov fra: til: Orlovens art: Orlov med løn Udlandsmedlem Orlov uden løn Jeg er gået på efterløn fra den: Jeg er blevet pensionist fra den:

Bemærkninger:

Jeg giver ved min underskrift tilladelse til, at Dansk Psykolog Forening i henhold til persondataloven behandler og opbevarer ovenanførte oplysninger i det omfang, der er nødvendigt.

Dato: Underskrift: Ændringer i ansættelsessted bringes i Psykolog Nyt, medmindre det frabedes ved kryds her

Dette feltskal ALTIDudfyldes!

Al

he

nv

en

de

lse

til

: dan

sk P

syko

log

Fore

ning

, sto

ckho

lmsg

ade

27, 2

100

Køb

enha

vn Ø

. tlf.

35

26 9

9 55

MA

sK

ine

l M

Ag

As

inP

os

t M

MP

Seneste udgivelser fraHogrefe Psykologisk Forlag

Hares Psychopathy Checklist – Revised (PCL-R) er 2. ud-gave af den strukturerede interviewguide til afdækning af psyko-patiske træk og adfærdsmønstre. Den 1. udgave af interviewgui-den udkom i 1991 og opnåede stor udbredelse, bl.a. inden for rets- psykiatrien og kriminalforsorgen, ud over at fungere som det empi-riske grundlag for forskning i psykopati. Denne 2. udgave inddrager de seneste års forskning inden for området og er den første danske oversættelse af testen. Den danske udgave er tilpasset danske for-hold og henviser til gældende dansk lovgivning.

Profile of Mood States (POMS) er et kort spørgeskema til vurdering af en persons aktuelle sindstilstand og humør på seks interventionsrelevante skalaer – ængstelighed, fjendtlighed, inerti, depression, energi og forvirring. Testen tager kun få minutter at besvare og score, og den kan administreres så ofte som én gang ugentligt. POMS anvendes derfor typisk til at følge behandlings-forløb og vurdere effekten af forskellige interventionsformer. Den danske udgave består af oversatte spørgeskemaer og scoringsark samt en amerikansk vejledning.

Mayer-Salovey-Caruso Emotionel Intelligence Test (MSCEIT) er en færdighedsbaseret test af emotionel intelligens. Testen bygger på John D. Mayer og Peter Saloveys oprindelige teori om emotionel intelligens som en kognitiv færdighed i stil med, men forskellig fra det gængse intelligensbegreb. Testen måler det overordnede emotionelle intelligensniveau samt fire delfærdig-heder herunder – evnen til at aflæse, håndtere, forstå og anvende følelsesmæssig information. Den danske udgave er standardiseret på godt 1000 danskere og kan administreres både i papir-udgave og digitalt.

Fortolkningsvejledning til NEO PI-R giver en grundig indfø-ring i den anerkendte personlighedstest, rettet mod anvendelse af testen til rekruttering og medarbejderudvikling. Den gennemgår de basale principper for fortolkning og tilbagemelding af testresulta-ter, samt hvordan domænerne og facetterne i NEO PI-R kan forstås i en erhvervsmæssig sammenhæng. Fortolkningsvejledningen henvender sig især til nye brugere af NEO PI-R, men kan også med ud-bytte læses af mere rutinerede brugere.

mayer-salovey-caruso emotional intelligence test

john d. mayer, ph.d.

peter salovey, ph.d

david r. caruso, ph.d.

varenr. 0375-01

msceit

vejledning

KØBenhavn · göttingen · Bern · Wien · Paris · oxford · Prag · toronto · camBridge, ma · amsterdam · stocKholm

VARENR. 0352-07

Interviewguide

PCL-R2. udgave

Robert D. Hare, ph.d.

FortolkningvejledningWendy Lord

NEO PI-R

KøBEnhaVn · GöttinGEn · BErn · WiEn · Paris · OxFOrd · PraG · tOrOntO · CamBridGE, ma · amstErdam · stOCKhOLm

Varenr. 0355-02

Under udgivelseRIAS er en kognitiv færdighedstest, der måler det overordnede intelli-gensniveau samt underområderne flydende/krystalliseret IK, verbal/non-verbal IK og hukommelse. Testen tager ca. 30 min. at admini-strere, kan anvendes på alle i alderen 3-94 år og kommer til at koste under 3000,- kr. (ekskl. moms). RIAS udkommer til foråret.

Læs mere om disse og vores mange andre testmaterialer på www.hogrefe.dk.

genet for ledelseinfolink2003.elbo.dk/psynyt/forsider/pn032011.pdf · den digitale generation...

Documents