genforeningen december kronikker i - dcbib.dk · 12/29/2012 · havde gjort ham berømt over hele...

1
FLENSBORG AVIS — Lørdag 29. december 2012 — 10 STATS- MINISTEREN KRONIK Har du et eller andet emne, som du gerne vil fortælle an- dre om - eventuelt om Syd- slesvig? Så skriv en kronik til avisen. Send den til [email protected]. Størrelsen skal være max. 8000 tegn - inklusive mellem- rum. Forsyn teksten med et par linjer om dig selv, et foto og et kontonummer til det lille honorar. Vi forbeholder os ret til lettere redigering. Skriv en kronik Flensborg Avis har valgt at bringe følgende kronikker i december: - Lørdag den 1. december: Karikaturtegninger og Dan- markshistorie - af Mogens Rostgaard Nissen - Mandag den 3. decem- ber: Jul rimer på Wham og de kanariske øer - af Anne Blume Futtrup - Tirsdag den 4. december: Tigeren er måske uddød om ti år - af Andreas Nilaus Lar- sen - Onsdag den 5. decem- ber: Hermans håbløse roman blev en succes - af Jette Vi- beke Madsen - Torsdag den 6. decem- ber: Det glade budskab om døden ? af Calli Vollertsen - Fredag den 7. december: Ny læseværdig bog om Le- ning - af Thomas Petersen - Lørdag den 8. december: Kvinderne bestiger jernhe- sten - af Berit Vang Aagaard - Mandag den 10. decem- ber: Respekt og tillid - af Jens Christian Krause - Tirsdag den 11. decem- ber: Lære af historien - af Bent Liholm - Onsdag den 12. decem- ber: Storlockout og forlig - af Gitte Bünning Jørgensen - Torsdag den 13. decem- ber: Mo Di og den universel- le kærlighed - af Sønke Bü- sen - Fredag den 14. decem- ber: Stærk og vidunderlig historie - af Thomas Peter- sen - Lørdag den 15. decem- ber: Regering hængt til tør- re - af Stine Godsk Pedersen - Mandag den 17. decem- ber: Grimsby menighed 1. del - af Lars Skjødt-Jakob- sen - Tirsdag den 18. decem- ber: Grimsby menighed 2. del - af Lars Skjødt-Jakob- sen - Onsdag den 19. decem- ber: Benzinduftende Roser bag Rattet - Helle Juhl - Torsdag den 20. decem- ber: Det man ikke må sige - af Bine Madsen - Fredag den 21. decem- ber: Er jeg mig - af Gert Behnke - Lørdag den 22. decem- ber: Pølsedanskere i Berling - af Mogens Rostgaard Nis- sen - Mandag den 24. decem- ber: Evighedens øjeblik - af Henrik Bang-Møller - Torsdag den 27. decem- ber: Arbejder- og Soldater- råd - af Mogens Rostgaard Nissen - Fredag den 28. decem- ber: 100 års Balkankrig - af Uffe Andersen - Lørdag den 29. decem- ber: Genforeningen - af Mo- gens Rostgaard Nissen Kronikker i december Grænsedragningen. I juli 1920 blev Søn- derjylland genfor- enet med Danmark, efter at det siden 1864 havde hørt un- der Tyskland. Det er en af de store begi- venheder i den nye- re danmarkshistorie. Billedet af Christian X, der på sin hvide hest red over den gamle grænse ved Taps mellem Kolding og Christiansfeld, står klart i mange danskeres erindring. Men der var også samtidige karikatur- tegnere, der havde en mere ironisk di- stance til begiven- heden. Af Mogens Rostgaard Nissen Da Christian X red ind i Søn- derjylland den 10. juli 1920 var det en meget stor begi- venhed. Hans ridt på den hvide hest var symbolet på, at Sønderjylland igen kom til at høre med til Danmark, ef- ter at det i mere end et halvt århundrede havde hørt un- der Preussen og fra 1871 un- der Tyskland. Begivenheden er lige siden blevet fejret år- ligt, og rundt omkring i hele Danmark er der bygget talri- ge nationale mindesmærker, som symboliserer genfor- eningen. Afstrafning af Tyskland At Sønderjylland igen blev en del af Danmark skyldtes, at Tyskland var den store ta- ber efter Første Verdenskrig. De vindende stormagter Frankrig, Storbritannien og USA ønskede at straffe Tysk- land, der blev tvunget til at afgive landområder til nabo- landene. Et af disse områder var Sønderjylland. Den ame- rikanske præsident, Woo- drow Wilson, opstillede i ja- nuar 1918 sine berømte 14 punkter om fredsbetingelser- ne efter krigens afslutning, og heri understregede han, at de nye landegrænser skul- le drages ud fra afstemnin- ger om det nationale tilhørs- forhold. Dermed blev der åb- net for, at befolkningen i Nordslesvig skulle stemme om, hvilket land man ønske- de at høre under - Danmark eller Tyskland. Derom var næsten alle enige i Danmark og blandt de dansksindede i Slesvig. Problemet var blot at afgøre, hvordan afstemnin- gen skulle finde sted. Allere- de fra oktober-november 1918 lovede de førende tys- ke socialdemokrater - som efterhånden fik etableret en revolutionsregering i Tysk- land - de dansksindede sles- vigere, at man ville støtte en folkeafstemning i Nordsles- vig. Underhånden fik man at vide, at den nye grænse skulle drages så retfærdigt som muligt, hvilket havde stor betydning for Flensborg. Zonerne Alle vidste at der var stort dansk flertal i den nordlige del af Slesvig, mens der var et lige så stort tysk flertal i den sydlige del af hertug- dømmet. Efter lange diskus- sioner på dansk side, hvor den førende dansksindede politiker i Sønderjylland, H. P. Hanssen, fik gennemført sine planer, blev man enige om, at der skulle være en af- stemningszone 1, som gik fra den gamle Kongeå-grænse ned til den nuværende dansk-tyske grænse. Her skulle der stemmes en bloc, hvilket vil sige, at der skulle være et samlet afstemnings- resultat for hele zonen. Af- stemningen i denne zone fandt sted den 10. februar 1920, og der var en markant overvægt af danske stemmer på 75 procent imod 25 pro- cent tyske stemmer. Dette klare resultat skjulte, at der var tysk flertal i byerne Tøn- der, Aabenraa, Sønderborg og Højer og i de mindre sog- ne Ubjerg og Tinglev. I afstemningszone 2 - der altså lå syd for den nuvæ- rende dansk-tyske grænse ? fandt afstemningen sted den 14. marts 1920, og der var et meget klart tysk flertal på 80 procent af stemmerne. I Flensborg havde man fra dansk side håbet, at der ville være mange danske stem- mer, men også her var der et stort dansk nederlag i for- holdet 75 procent tyske og 25 procent danske stemmer. I ingen af sognene eller by- erne i afstemningszone 2 var der dansk flertal. Opløb af kunstnere Da genforeningen fandt sted nogle måneder senere, var der som nævnt stor festivitas i Sønderjylland og i Dan- mark. Men skal man tro kari- katurtegneren Valdemar Møller, var der måske knap så meget at være stolt af. Tegningen »Hurtig Udryk- ning. Gerda Christophersen gaar over Grænsen« er me- get ironisk over for de tvivl- somme kulturelle fordele, sønderjyderne ville have ved at komme ind under Dan- mark. Gerda Christophersen var en af datidens største danske skuespillerinder, og hun var fra 1912 teaterdirek- tør i Casino. På teatret var det især inden for operette- genren at hun var kendt, men hun var samtidig en pioner inden for dansk stumfilm. Fra 1919 var hun direktør i det rejsende teater, og det er det, som er motivet på Valdemar Møllers tegning. I hælene på Gerda Christo- phersen fulgte Holger Ras- mussen, der »kommer med Den sorte Panter«. Han var også en samtidig dansk sku- espiller, der ligeledes i for- skellige perioder havde væ- ret direktør for Casino. Ras- mussen havde i 1910 omar- bejdet romanen »Den røde Kansler« til teaterstykket »Den sorte Panter«, hvilket havde gjort ham berømt over hele landet. I 1920 blev han udnævnt til direktør for Det Sønderjyske Teater, og det er baggrunden for, at han er med på Møllers teg- ning. Tegningen viser, at danske kunstnere havde travlt med at komme til Sønderjylland umiddelbart efter genfor- eningen. Og billedet illustre- rer, hvordan dansk kultur og historie skulle spredes til den nye landsdel. Omvendt virker det mildt sagt ikke, som om Valdemar Møller havde sær- lig stor fidus til Danmarks kulturelle formåen. Det ud- trykkes blandt andet ved det omskrevne udtog fra Elver- høj, der citeres nederst på si- den: »Nu saa afsted! Vel er vi ej de første i Kunsten - men i Sønderjylland vi ej de sidste være ville. Og saa afsted til Haderslev!« Tysk ringeagt Tegningen indikerer altså, at dansk kunst og kultur var ret tilbagestående. Noget tilsva- rende blev der givet udtryk for på tysk side. Her var der almindelig enighed om, at Danmark var Tyskland langt overlegen i økonomisk hen- seende. Til gengæld blev der fra forskellig side argumen- teret for, at den tyske rege- ring skulle sende penge til grænseområdet for at støtte tysk kultur, der angiveligt klart distancerede den dan- ske. Som historikeren Morten Andersen har fremhævet, udtrykte rektor Sellin ved universitetet i Kiel dette synspunkt meget klart i marts 1922 i en ansøgnings- skrivelse til den tyske rege- ring; »Penge har danskerne flere af end os, men kulturelt er vi de rigeste, og kan, når vi udnytter alle vore bedste kræfter, tilkæmpe os sejren.« Det var klar tale og et udtryk for en tysk ringeagt for dansk kultur. At den danske regering og opposition i 1920 var enige om, at den nye grænse skulle drages ud fra folkeafstem- ninger, var noget nyt i for- hold til tidligere tider. Kun få yderliggående dansknationa- le argumenterede for et Danmark til Ejderen, hvilket hang sammen med et ideo- logisk skifte siden midten af 1800-tallet. Lige så vigtigt var det dog, at der blandt de danske toppolitikere var en forventning om, at Tyskland på et eller andet tidspunkt ville blive stærkt igen, selv om det var kraftigt svækket efter Første Verdenskrig. Derfor ville det blive et stort problem i fremtiden, hvis der inden for Danmarks grænser var et stort tysksin- det mindretal. I 1920 var der således ikke noget politisk ønske om at få en større del af Slesvig med til Danmark. 1920erne var en relativt af- spændt periode i Europa, hvilket især illustreres ved indgåelsen af Locarno-afta- len i 1925, hvis formål var at skabe fred mellem Tyskland og Frankrig. Men efter den økonomiske krise brød ud i slutningen af 1920erne, be- gyndte det internationale spændingsniveau igen at sti- ge. Og her blev 1920-græn- sen et stigende problem for Danmark. Men grænsespørgsmålet eksisterede allerede inden den nazistiske magtoverta- gelse i Tyskland i 1933. Det officielle Tyskland anerkend- te aldrig 1920-grænsen i mellemkrigstiden. Det nazis- tiske regimes angreb på grænsen fra 1933 og frem var således mere en ændring af de midler, der blev brugt, end det var en ændring af selve målet, som var at få Nordslesvig tilbage. Det er således først nogle år efter afslutningen af Anden Ver- denskrig - og især med de såkaldte København-Bonn aftaler fra1955 - at man kan sige, at 1920-grænsen lå en- deligt fast. Den sidste artikel fra e-bo- gen »Karikaturtegninger og Danmarkshistorie«, som brin- ges i Flensborg Avis den 2. januar 2013, er også skrevet af Mogens Rostgaard Nissen. Det er en artikel om Land- mandsbankens krak i 1922 - et emne, der igen er blevet aktuelt. Mogens Rostgaard Nissen er leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Genforeningen Valdemar Møllers karikaturtegning af danske kunstnere parat til at invadere det hjemvendte land.

Upload: vominh

Post on 09-Jun-2019

212 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

FLENSBORG AVIS — Lørdag 29. december 2012 — 10

STATS-

MINISTEREN

KRONIK

Har du et eller andet emne,som du gerne vil fortælle an-dre om - eventuelt om Syd-slesvig?Så skriv en kronik til avisen.

Send den til [email protected]ørrelsen skal være max.

8000 tegn - inklusive mellem-rum. Forsyn teksten med etpar linjer om dig selv, et fotoog et kontonummer til det lillehonorar. Vi forbeholder os rettil lettere redigering.

Skriv en kronik

Flensborg Avis har valgt atbringe følgende kronikker idecember:- Lørdag den 1. december:

Karikaturtegninger og Dan-markshistorie - af MogensRostgaard Nissen- Mandag den 3. decem-

ber: Jul rimer på Wham ogde kanariske øer - af AnneBlume Futtrup- Tirsdag den 4. december:

Tigeren er måske uddød omti år - af Andreas Nilaus Lar-sen- Onsdag den 5. decem-

ber:Hermans håbløse romanblev en succes - af Jette Vi-beke Madsen- Torsdag den 6. decem-

ber: Det glade budskab omdøden ? af Calli Vollertsen- Fredag den 7. december:

Ny læseværdig bog om Le-ning - af Thomas Petersen- Lørdag den 8. december:

Kvinderne bestiger jernhe-sten - af Berit Vang Aagaard- Mandag den 10. decem-

ber: Respekt og tillid - afJens Christian Krause- Tirsdag den 11. decem-

ber: Lære af historien - afBent Liholm - Onsdag den 12. decem-

ber: Storlockout og forlig -af Gitte Bünning Jørgensen- Torsdag den 13. decem-

ber: Mo Di og den universel-le kærlighed - af Sønke Bü-sen- Fredag den 14. decem-

ber: Stærk og vidunderlighistorie - af Thomas Peter-sen- Lørdag den 15. decem-

ber: Regering hængt til tør-re - af Stine Godsk Pedersen- Mandag den 17. decem-

ber: Grimsby menighed 1.del - af Lars Skjødt-Jakob-sen- Tirsdag den 18. decem-

ber: Grimsby menighed 2.del - af Lars Skjødt-Jakob-sen- Onsdag den 19. decem-

ber: Benzinduftende Roserbag Rattet - Helle Juhl- Torsdag den 20. decem-

ber: Det man ikke må sige -af Bine Madsen- Fredag den 21. decem-

ber: Er jeg mig - af GertBehnke- Lørdag den 22. decem-

ber: Pølsedanskere i Berling- af Mogens Rostgaard Nis-sen- Mandag den 24. decem-

ber: Evighedens øjeblik - afHenrik Bang-Møller- Torsdag den 27. decem-

ber: Arbejder- og Soldater-råd - af Mogens RostgaardNissen- Fredag den 28. decem-

ber: 100 års Balkankrig - afUffe Andersen- Lørdag den 29. decem-

ber: Genforeningen - af Mo-gens Rostgaard Nissen

Kronikker idecember

Grænsedragningen.I juli 1920 blev Søn-derjylland genfor-enet med Danmark,efter at det siden1864 havde hørt un-der Tyskland. Det eren af de store begi-venheder i den nye-re danmarkshistorie.Billedet af ChristianX, der på sin hvidehest red over dengamle grænse vedTaps mellem Koldingog Christiansfeld,står klart i mangedanskeres erindring.Men der var ogsåsamtidige karikatur-tegnere, der havdeen mere ironisk di-stance til begiven-heden.

Af MogensRostgaard Nissen

Da Christian X red ind i Søn-derjylland den 10. juli 1920var det en meget stor begi-venhed. Hans ridt på denhvide hest var symbolet på,at Sønderjylland igen kom tilat høre med til Danmark, ef-ter at det i mere end et halvtårhundrede havde hørt un-der Preussen og fra 1871 un-der Tyskland. Begivenhedener lige siden blevet fejret år-ligt, og rundt omkring i heleDanmark er der bygget talri-ge nationale mindesmærker,som symboliserer genfor-eningen.

Afstrafning af TysklandAt Sønderjylland igen bleven del af Danmark skyldtes,at Tyskland var den store ta-ber efter Første Verdenskrig.De vindende stormagterFrankrig, Storbritannien ogUSA ønskede at straffe Tysk-land, der blev tvunget til atafgive landområder til nabo-landene. Et af disse områdervar Sønderjylland. Den ame-rikanske præsident, Woo-drow Wilson, opstillede i ja-nuar 1918 sine berømte 14punkter om fredsbetingelser-ne efter krigens afslutning,og heri understregede han,at de nye landegrænser skul-le drages ud fra afstemnin-

ger om det nationale tilhørs-forhold. Dermed blev der åb-net for, at befolkningen iNordslesvig skulle stemmeom, hvilket land man ønske-de at høre under - Danmarkeller Tyskland. Derom varnæsten alle enige i Danmarkog blandt de dansksindede iSlesvig. Problemet var blot atafgøre, hvordan afstemnin-gen skulle finde sted. Allere-de fra oktober-november1918 lovede de førende tys-ke socialdemokrater - somefterhånden fik etableret enrevolutionsregering i Tysk-land - de dansksindede sles-vigere, at man ville støtte enfolkeafstemning i Nordsles-vig. Underhånden fik man atvide, at den nye grænseskulle drages så retfærdigtsom muligt, hvilket havdestor betydning for Flensborg.

ZonerneAlle vidste at der var stortdansk flertal i den nordligedel af Slesvig, mens der varet lige så stort tysk flertal iden sydlige del af hertug-dømmet. Efter lange diskus-sioner på dansk side, hvorden førende dansksindedepolitiker i Sønderjylland, H.P. Hanssen, fik gennemførtsine planer, blev man enigeom, at der skulle være en af-stemningszone 1, som gik fraden gamle Kongeå-grænsened til den nuværendedansk-tyske grænse. Herskulle der stemmes en bloc,hvilket vil sige, at der skullevære et samlet afstemnings-resultat for hele zonen. Af-stemningen i denne zonefandt sted den 10. februar1920, og der var en markantovervægt af danske stemmerpå 75 procent imod 25 pro-cent tyske stemmer. Detteklare resultat skjulte, at dervar tysk flertal i byerne Tøn-der, Aabenraa, Sønderborgog Højer og i de mindre sog-ne Ubjerg og Tinglev. I afstemningszone 2 - der

altså lå syd for den nuvæ-rende dansk-tyske grænse ?fandt afstemningen sted den14. marts 1920, og der var etmeget klart tysk flertal på 80procent af stemmerne. IFlensborg havde man fradansk side håbet, at der villevære mange danske stem-mer, men også her var der etstort dansk nederlag i for-holdet 75 procent tyske og25 procent danske stemmer.I ingen af sognene eller by-erne i afstemningszone 2 varder dansk flertal.

Opløb af kunstnereDa genforeningen fandt stednogle måneder senere, varder som nævnt stor festivitasi Sønderjylland og i Dan-mark. Men skal man tro kari-katurtegneren ValdemarMøller, var der måske knapså meget at være stolt af.Tegningen »Hurtig Udryk-ning. Gerda Christophersengaar over Grænsen« er me-get ironisk over for de tvivl-somme kulturelle fordele,sønderjyderne ville have vedat komme ind under Dan-mark. Gerda Christophersenvar en af datidens størstedanske skuespillerinder, oghun var fra 1912 teaterdirek-tør i Casino. På teatret vardet især inden for operette-genren at hun var kendt,men hun var samtidig enpioner inden for danskstumfilm. Fra 1919 var hundirektør i det rejsende teater,og det er det, som er motivetpå Valdemar Møllers tegning.I hælene på Gerda Christo-phersen fulgte Holger Ras-mussen, der »kommer medDen sorte Panter«. Han varogså en samtidig dansk sku-espiller, der ligeledes i for-skellige perioder havde væ-ret direktør for Casino. Ras-mussen havde i 1910 omar-bejdet romanen »Den rødeKansler« til teaterstykket»Den sorte Panter«, hvilkethavde gjort ham berømt

over hele landet. I 1920 blevhan udnævnt til direktør forDet Sønderjyske Teater, ogdet er baggrunden for, athan er med på Møllers teg-ning. Tegningen viser, at danske

kunstnere havde travlt medat komme til Sønderjyllandumiddelbart efter genfor-eningen. Og billedet illustre-rer, hvordan dansk kultur oghistorie skulle spredes til dennye landsdel. Omvendt virkerdet mildt sagt ikke, som omValdemar Møller havde sær-lig stor fidus til Danmarkskulturelle formåen. Det ud-trykkes blandt andet ved detomskrevne udtog fra Elver-høj, der citeres nederst på si-den: »Nu saa afsted! Vel er viej de første i Kunsten - men iSønderjylland vi ej de sidstevære ville. Og saa afsted tilHaderslev!«

Tysk ringeagtTegningen indikerer altså, atdansk kunst og kultur var rettilbagestående. Noget tilsva-rende blev der givet udtrykfor på tysk side. Her var deralmindelig enighed om, atDanmark var Tyskland langtoverlegen i økonomisk hen-seende. Til gengæld blev derfra forskellig side argumen-teret for, at den tyske rege-ring skulle sende penge tilgrænseområdet for at støttetysk kultur, der angiveligtklart distancerede den dan-ske. Som historikeren MortenAndersen har fremhævet,udtrykte rektor Sellin veduniversitetet i Kiel dettesynspunkt meget klart imarts 1922 i en ansøgnings-skrivelse til den tyske rege-ring; »Penge har danskerneflere af end os, men kulturelter vi de rigeste, og kan, nårvi udnytter alle vore bedstekræfter, tilkæmpe os sejren.«Det var klar tale og et udtrykfor en tysk ringeagt fordansk kultur. At den danske regering og

opposition i 1920 var enigeom, at den nye grænse skulledrages ud fra folkeafstem-ninger, var noget nyt i for-hold til tidligere tider. Kun fåyderliggående dansknationa-le argumenterede for etDanmark til Ejderen, hvilkethang sammen med et ideo-logisk skifte siden midten af1800-tallet. Lige så vigtigtvar det dog, at der blandt dedanske toppolitikere var enforventning om, at Tysklandpå et eller andet tidspunktville blive stærkt igen, selvom det var kraftigt svækketefter Første Verdenskrig.Derfor ville det blive et

stort problem i fremtiden,hvis der inden for Danmarksgrænser var et stort tysksin-det mindretal. I 1920 var dersåledes ikke noget politiskønske om at få en større delaf Slesvig med til Danmark.1920erne var en relativt af-spændt periode i Europa,hvilket især illustreres vedindgåelsen af Locarno-afta-len i 1925, hvis formål var atskabe fred mellem Tysklandog Frankrig. Men efter denøkonomiske krise brød ud islutningen af 1920erne, be-gyndte det internationalespændingsniveau igen at sti-ge. Og her blev 1920-græn-sen et stigende problem forDanmark. Men grænsespørgsmålet

eksisterede allerede indenden nazistiske magtoverta-gelse i Tyskland i 1933. Detofficielle Tyskland anerkend-te aldrig 1920-grænsen imellemkrigstiden. Det nazis-tiske regimes angreb pågrænsen fra 1933 og fremvar således mere en ændringaf de midler, der blev brugt,end det var en ændring afselve målet, som var at fåNordslesvig tilbage. Det ersåledes først nogle år efterafslutningen af Anden Ver-denskrig - og især med desåkaldte København-Bonnaftaler fra1955 - at man kansige, at 1920-grænsen lå en-deligt fast.Den sidste artikel fra e-bo-

gen »Karikaturtegninger ogDanmarkshistorie«, som brin-ges i Flensborg Avis den 2.januar 2013, er også skrevetaf Mogens Rostgaard Nissen.Det er en artikel om Land-mandsbankens krak i 1922 -et emne, der igen er blevetaktuelt.

Mogens Rostgaard Nissen erleder af Studieafdelingen

ved Dansk Centralbibliotekfor Sydslesvig.

Genforeningen

Valdemar Møllers karikaturtegning af danske kunstnere parat til at invadere det hjemvendteland.