george sommer 2007 - 84. årgang nr. 2

george nr. 2 2007Forum for Frihed og Ligeret 1

84. årg. nr. 2 sommer 2007

F o r u m f o r f r i h e d o g l i g e r e t

georgeGlobaliseringen og lighed- den største kilde til ulighed i verden er værdistigningen på jord. Der burde oprettes et jordreforminstitut i FNv/ Ib Christensen

…læs side 2

Nyheder fra kontoret i London- Nye mødeformer og nye projekterv/ Dan Holst Nieslen og Newsletter

… læs side 3

Spørgsmålet?- Hvilken politiker tør komme med svaret på tidens vigtigste spørgsmål?v/ M. C. Holst

… læs side 4

EU-forfatning: Nyt navn - samme indhold- man har desværre ikke lyttet til borgernes ønskerv/ Poul Gerhard Kristiansen

… læs side 6

Dansk landbrug i aktuel belysning: Går ind for frihandel??- men der er en ejendommelig form for frihandelv/ Svend Tornbjerg

… læs side 7

Georgeister med go’ i: Fagerli- suveræn såvel i det praktiske som i det teoretiskev/ Lars Rindsig

… læs side 8

Lærerige erfaringer- vi bør lære af vore erfaringer både sprogligt og indholdsmæssigt- v/ Bent Strårup

… læs side 10

De go’e gamle dagehvad skrev vi om for 50 år siden, da bladet hed Grundskyld? side 14

- og meget mere

Solnedgang på solkysten - såvel bogstaveligt som i overført betydningNormalt ser man mod vest, når solnedgangen skal beundres. Her er solnedgangen ved Costa del Sol set mod øst, hvor bjerget skråner ned mod Middelhavet. Som det ses her, giver det en speciel stemning, idet solen stadig skinner nede ved vandet længe efter, at det er blevet halvmørkt oppe på bjergskråningen.

NB! Det med den overførte betydning kan du læse mere om ... side 9

george nr. 2 2007Forum for Frihed og Ligeret2 george nr. 2 2007

Forum for Frihed og Ligeret 3

Globalisering og lighedDer bør oprettes et internationalt jordreforminstitut

under FN, der kan bistå landene med forslag til jordreformer og jordbeskatning

”Økonomisk vækst er en nødvendig forudsætning for reduktion af fattigdom. Vi ved også, at økonomisk vækst ikke er en tilstrækkelig forudsætning for fald i fattigdom. Men så ved vi ikke så meget mere.”

Det er den beskedne konklusion i en ”analyse” af lektor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Thorkil Casse og ekstern lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen, i Politiken 9/6 2007. De to herrer når dog frem til, at man må tage ”udgangspunkt” i en sammentænkning af miljø og økonomisk udvikling, hvor fødevaresikkerheden styrkes på landet og luftforureningen reduceres i byerne. Men så når de heller ikke længere.

Globaliseringen i sig selv skaber ikke ulighedNår globalisering umiddelbart ser ud til at skabe større ulighed, er det ikke ensbetydende med, at der er noget i vejen med globaliseringen i sig selv. Tværtimod skaber globaliseringen større økonomisk vækst og er dermed en nødvendig forudsætning for reduktion af fattigdom. Men altså ikke en tilstrækkelig forudsætning. Tværtimod: Den af globaliseringen skabte øgede økonomiske vækst skaber større ulighed, når værdiskabelsen kapitaliseres af jord- og ejendomsbesiddere og andre monopolister. Den anden forudsætning, der skal til for at reducere fattigdommen, altså skabe større økonomisk lighed, er anerkendelse af alle menneskers lige ret til naturgrundlaget, herunder staternes ejendomsret til energiressourcer i undergrunden og indførelse af jordreformer og løbende jordbeskatning til skabelse af en mere retfærdig jordfordeling.

Mere eller mindre korrupte regeringers bortsalg af givtige olie- og gasressourcer til multinationale selskaber og tilladelse til godsejere og koncerner at overudnytte enorme jordarealer må bekæmpes af det internationale samfund og ikke støttes, som det reelt er tilfældet nu. Den største kilde til økonomisk ulighed både i det danske samfund og globalt, er de enorme værdistigninger på jord og fast ejendom, som er sket siden midten af 1990érne, og som før eller siden vil afstedkomme en økonomisk verdenskrise, når prisboblen springer.

Når nordsjællandske ejerboligejere tjener mere ved at være boligejere end ved deres lønarbejde, og når en parkeringsplads i New York koster lige så meget som et amerikansk gennemsnitshus, er der noget galt. Det er der også, når den massive befolkningstilvækst i byerne overalt i verden resulterer i udstrakte slumbebyggelser, ikke mindst i de hastigt voksende antal af megabyer. Når man overalt i verden tillader, at de naturgivne og samfundsskabte værdistigninger på jord og fast ejendom går i private lommer, øger det uligheden drastisk. Derfor er det på sin plads at få oprettet et internationalt jordreforminstitut under FN, der kan bistå landene med forslag til jordreformer og jordbeskatning. Og det internationale samfund (læs: især EU og USA) bør undlade at støtte korrupte militærdiktaturer og andre regimer, der brillerer med at skabe økonomisk og

social ulighed i deres lande.

Patentrettighederne bør liberaliseres Med til globaliseringen hører skabelsen af globale monopoler på grundlag af den teknologiske udvikling og patentrettigheder. Derfor bør patentrettighederne liberaliseres og ikke som nu yderligere beskyttes og udvides. Det er livsvigtigt for de fattige lande, bl.a. a.h.t. sygdomsbekæmpelse. WTO bør også have beføjelser til at efterforske, skabe offentlighed om og effektivt bekæmpe globale monopoler.

Det er forstemmende at se, hvorledes patentmonopoler og andre monopoler fremmes, samtidig med, at det går trægt med beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder i den tredje verden. Det skaber i sig

selv større økonomisk og social ulighed og giver grobund for protektionisme i de rige lande, vendt imod de fattige lande. Der sker en meget omfattende outsourcing af ikke alene industriel produktion, men også anden produktion, selv informationsteknologi, fra de rige til de fattige lande. En udvikling som har været til stor gavn for begge parter, særligt de rige lande, som har forstået at tilpasse sig udviklingen, deriblandt Danmark. De fattige landes konkurrenceparametre er frem for alt lavere lønninger, men også mindre miljøkrav. Hvis man skal undgå, at protektionistiske kræfter i de rige lande skal få held til at bruge de lave lønninger og mindre miljøkrav som påskud for handelsrestriktioner, er det væsentligt, at arbejdstagernes rettigheder anerkendes i de fattige lande, og at forbrugere og virksomheder i de rige lande påvirker leverandørvirksomheder i de fattige

»Den største kilde til økonomisk ulighed både i det danske samfund og globalt, er de enorme værdistigninger på jord og fast ejendom siden midten af 1990érne, som før eller siden vil afstedkomme en økonomisk verdenskrise, når prisboblen springer«

Ib Christensen



lande til at overholde rimelige miljøregler. Det sidste sker allerede i et vist omfang i dag. Gennem ILO bør man gennemtvinge retten til at danne frie fagforeninger og indgå kollektive overenskomster, og ILO bør overvåge, at disse rettigheder respekteres i praksis. ILO bør have kompetence til sanktioner mod lande, der forbryder sig mod disse regler. Derimod bør man holde WTO udenfor, for at undgå protektionistiske misbrug gennem handelssanktioner.

De rige lande blokerer WTO ´s opgave er at gennemføre global frihandel. Derved vil den økonomiske vækst blive optimal og en afgørende

forudsætning vil være skabt for større økonomisk og social lighed i verden. Desværre er det frem for alt de rige landes (EU´s og USA´s) protektionisme på især landbrugsområdet, der blokerer

for fremskridt for frihandelen og især rammer de fattigste lande, der netop på landbrugsområdet kan konkurrere – hvis de ellers fik lov. F.eks. ville en økologisk landbrugsproduktion i Afrika være en fremragende mulighed for forbrugerne i de rige lande.

Ved at blokere for handelsliberaliseringen under WTO hindrer de rige lande både globalisering og skabelsen af større økonomisk lighed mellem de udviklede og de mindre udviklede lande i verden.

Den stigende økonomiske og sociale ulighed i verden er også på længere sigt en sikkerhedspolitisk trussel. De rige landes sikkerhed og velfærd afhænger af, om man besvarer denne trussel med frihandel, reformer og bistand eller med

understøttelse af reaktionære regimer og med militære indsatser. Vælger man det sidste, vil ”krigen mod terror” udvikle sig til en krig mod den fattige verden.

Den Internationale Unions formand, Scornik Gerstein, blev valgt for ca. et år siden, har betydet meget for de nye tider i organisationen.

»Når man overalt i verden tillader, at de naturgivne og samfundsskabte værdistigninger på jord og fast ejendom går i private lommer, øger det uligheden drastisk. Derfor er det på sin plads at få oprettet et internationalt jordreforminstitut under FN, der kan bistå landene med forslag til jordreformer og jordbeskatning«

forslag til reorganisering og nye tiltag I IU. Af økonomiske og arbejdsmæssige grunde har hovedbestyrelsen måttet fravælge mange af disse forslag for

Forleden lykkedes det for første gang siden den internationale union blev stiftet i 1926 at 19 ud af dens 26 hovedbestyrelsesmedlemmer kunne deltage i et møde – enkelte af dem var dog ”kun” repræsenteret ved stedfortræder med fuldmagt. Det siger sig selv, at det af geografiske og økonomiske grunde er vanskeligt at samle en bestyrelse, hvis medlemmer er bosiddende over hele verden. Derfor har ansvaret for organisationen været overladt til en lille håndfuld lokale medlemmer bosiddende i ikke alt for stor afstand fra London. Først med indførelsen af den nyeste teknik – ikke mindst Skype – er det nu heldigvis blevet muligt at få en meget mere effektiv ledelse. Der kan nu afholdes effektive møder, hvor deltagerne sidder på hver sit kontor rundt om i verden. Man må formode, at den nye formand, som blev valgt for ca. et år siden også har betydet meget for de nye tider i organisationen.

Forslag fra medlemmernePå opfordring indsendte almindelige medlemmer af vores organisation 20

så til gengæld at lægge alle kræfter i gennemførelsen af nogle få af dem. Først skal den interne kommunikation styrkes, så medlemmerne får lettere ved at følge arbejdet i foreningen. Det skal primært ske via Internettet, altså ved at udvikle IUs hjemmeside.

Habitatprojekt sammen med FNDesuden har man godkendt et forslag fra Alanna Hartzok, som hun i øvrigt selv skal være primus motor i. Det drejer sig om at foretage en betydelig forøgelse af vores aktiviteter som NGO-organisation under FN (NGOer er ikke underlagt nogen regering). Rundt om i verden er der 14 baser for dette arbejde, som hidtil har været drevet af frivillige. Men i fremtiden er der mulighed for at arbejdet kan finansieres af IU. På engelsk hedder dette projekt UN Habitat Global Land Tool Network Land Value Tax/Capture Program. Kortfattet forklaret er projektet baseret på og støttet økonomisk af FN via det økonomiske og sociale råd, og projektet er allerede i fuld gang. Det er faktisk et globalt byudviklingsprogram,

Nyt kapitel startet påhovedkontoret i London

Nytænkning og reformer af IU – den internationale georgeistbevægelse

fortsættes på næste side



Når en bladkronikør eller ”klummeskriver” sætter pen til papir er det vel oftest i det forfængelige håb, at blot en del af læserne kan overbevises om rigtigheden i denne forfatters politiske eller ideologisk meninger, til efterfølgende gavn og glæde for menneskeheden. Dette er ikke tilfældet her, hvor nogle betragtninger fra en gammel og hjemløs retsstatsmand og georgeist formentlig fra start vil være accepterede af dette blad læsere; mit ærinde er altså ikke at overbevise læseren om noget som helst, hvor om vi allerede er enige. I mangel af nyt budskab får læseren i stedet et spørgsmål som jeg kun i beskeden grad

selv kan besvare. Imidlertid er det min opfattelse, at alene formuleringen af spørgsmålet kan rumme en liden kim til løsningen af vores fælles problem: hvordan får vi flyttet (en del) af den forbandede indkomstskat og endnu mere forbandede moms over på fast ejendom? I vores nuværende parlamentariske billede har vi en VOK-regering samt en venstre-”opposition”, der fortvivlet søger at påvise den borgerlige regerings asociale politik. Citationstegnene om ”opposition” skyldes, som læseren sikkert allerede har gættet, at denne såkaldte ”oppositions” sociale indignation er hul og falsk, da disse socialt indignerede så

helt systematisk glemmer og fortier, at den væsentligste årsag til at Danmark i det seneste tiår er blevet så meget mere socialt skævvredet, er den eksploderende forskel mellem boligejere (vel at mærke i hovedstadsområdet og på pæne adresse i de større provinsbyer) og alle os andre fattigrøve, læs: boliglejere samt boligejere på de mindre mondæne postnumre, altså alle os uden de eksploderende friværdier.

En aktuel analogi: landet har i sommerens begyndelse oplevet en stor begivenhed (!): Lottogevinstpuljen kom op over 50 mio., hvilket fik spilleglade danskere til at købe lottokuponer for over 100 mio., hvorved

Hvornår vil vi opleve nogle politikere eller andre »kulturpersoner«, som tør komme med svaret på det vigtigste skattepolitiske og socialpolitiske spørgsmål i landet for tiden

M. C. Holst

der ses som en vigtig mulighed for bl.a. at få etableret jordværdibeskatning i en række byer og lande overalt på jorden. I 2008 holdes der en stor konference i Nanking, Kina, som skal dreje sig om netop dette projekt. Tusindvis af folk fra hele verden vil deltage, deriblandt 6 repræsentanter for IU.

Klar med grundlaget for 21. århundrede”Hvad er paradigmet (det

samfundsmæssige og ideale grundlag) for det 21. århundrede?” spørger Fred Harrison, og fortsætter: ”Kan vores organisation håbe på at kunne give et troværdigt svar på alle vor tids store onder? Kan vi sige noget, som virkelig vil gøre en forskel, om terrorisme, den 3.verdens fattigdom, miljøkrisen og den nye protektionisme? ”Ud fra disse overvejelser har han fremsat et forslag, som også har fundet nåde for hovedbestyrelsen. Det går ud på, at vi på mange måder skal arbejde på en fornyelse af den måde, vi formidler vort budskab på. Forslaget har 4 hovedpunkter:

1. Vi skal ikke nødvendigvis henvise til Henry George i tide og utide og bruge hans efterhånden noget forældede sprogbrug. Vi skal altså forny budskabet.

2. Vi skal gøre meget mere ud af at forklare sammenhængen mellem frihandel og jordværdiskatter.

3. Vi skal bestræbe os mere på at sætte georgeismen ind i en moderne sammenhæng og vise, at også nutidens problemer kan løses ad den vej.

4. Vi skal forsøge at bringe vores organisation i en position, så den kan finde vejen og signalere betingelserne for fornyelse af samfundene, når vi alle om nogle

år er kommet igennem den nuværende situation med globalisering og miljøkrise.

Ud over disse idemæssige forslag og reformer er der endvidere foretaget visse ændringer og rationaliseringer af administrationen på hovedkontoret.

Refereret af Dan Holst Nielsen fra Newsletter, IUs medlemsblad.

IU har konsultativ status ved FN´s Økonomiske og Sociale Råd

fortsat fra foregående side

Alanna Hartzok er primus motor i samarbejdet mellem IU og FN´s Habitat-projekt

Spørgsmålet?



festen blev betalt og der blev matematisk balance, læs: overskud, i spillevanviddet. Den eller de glade millionvindere fik ikke de rare penge ud af den blå luft men fra de mange spilleglade uden gevinst; det er matematik for pattebørn. Omvendt: når en meget betydelig del af heldige boligejer-danskere gennem et tiår har scoret en årlig skattefri friværdigevinst på størrelse af en sygeplejerske- , skolelærer- eller politibetjentløn før skat, så er ej heller disse penge faldet ned fra himlen, men er kommer fra de andre boligejere og –lejere, altså uden ”friværdi-lottogevinst”. Også dette burde være logik for pattebørn! Men hvad har vi oplevet? At ikke en hr. hvem som helst, men den socialdemokratiske toppolitiker (der står i kulissen, parat til at overtage det socialdemokratiske ror, når Helle Thorning snart har tabt næste folketingsvalg med et brag) Henrik Sass Larsen til Berlingske udtaler, at ”den social bistandsklient i den ene ende af Køge bliver jo ikke fattigere fordi min villa i den anden ende af Køge er steget i værdi.” Denne

Sass`ske udtalelse afslører nådesløst, at afsenderen enten er idiot eller hykler, af den enkle grund, at den Sass´ske friværdiforøgelse selvklart betales af folk uden boliglottogevinst, herunder også hans bistandsklient. Afgørende er imidlertid, at Sass` vrøvl/hykleri jo desværre ikke er et enestående eksempel; i så fald var der næppe noget at skrive hjem om. Nej! Sass er derimod et tragisk eksempel på den generelle holdning hos oppositionspartierne S og R: Ih! Hvor er vi dog vrede på Fog & Co. over den sociale ulighed, men vi er bare så bange for at genere vore egne mange parcelhus- og ejerlejlighedsvælgere, at vi foretrækker at rette sigtet på andre - og mindre farlige faktorer, når vi skal lufte vores sociale indignation.

Samtidig med den førnævnte ”Lotto-begivenhed” oplevede vi uroen med de mange protestdemonstrationer i en offentlige social – og omsorgssektor, der, som bekendt udløste interne rivegilde mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen. Ingen, gentager ingen kommentatorer fokuserede på den enkle sammenhæng mellem

årenes friværdimilliarder der nu, med matematisk logik, skulle betales af ”de andre”, hvor, naturligvis, utilfredsheden med den for lave løn og den for høje indkomstskat først kom til udtryk hos netop det lavtlønnede omsorgspersonale i den offentlige sektor.Vi ser altså her, at problemet ikke kun

er fænomener som en tåbelig og/eller hyklerisk Sass-type, men at størstedelen af vores medieverden følger trop.Vi er her fremme ved det spørgsmål overskriften hentyder til: Hvordan forklarer vi, at professionelle mediefolk og journalister, der vel for de flestes vedkommende er placeret længere til venstre end danskerne som flest (det

»Hvordan forklarer vi, at professionelle mediefolk

og journalister, der vel for de flestes vedkommende er placeret længere til venstre end danskerne som flest … altså folk, der elsker at signalere

klogskab og godhed ved at hade Fogh, Bush, sorte

præstefætre og andre afskyeligheder, at også de gør som Sass & Co.: fortier de fatale konsekvenser af

friværdieksplosionen?«

være sig i DR og på det store aviser, også ”borgerlige” sådanne), altså folk, der elsker at signalere klogskab og godhed ved at hade Fogh, Bush, sorte præstefætre og andre afskyeligheder, at også de gør som Sass & Co.: fortier de fatale konsekvenser af friværdieksplosioneren?Mit eget forsøg på besvarelsen af spørgsmålet lyder: i hovedstadsområdet bor ca. en trediedel af danskerne, men størstedelen af alle de tunge meningsdannere; ikke kun professionelle mediefolk men også toneangivende ånds – og kulturpinger. Folk som en forfatter engang, lidet smigrende, kaldte ”meningsmafiaen”. Personligt foretrækker jeg betegnelsen ”det mondæne københavnske café-latte-miljø”. Her er tale om mennesker, der ikke savner intellektuel kapacitet til at forstå simple økonomisk sammenhænge; oftest veluddannede, velformulerede og langtfra tavse samfundselementer, som altså sørgelig vel ved, hvornår det er opportunt at holde kæft. (Man har vel ejerlejlighed

på Østerbro eller Frederiksberg eller villa i Gentofte!) Derfor kommer der intet kritisk modspil til det Sass`ske ævl/hykleri, fra folk, der ellers gør det til en dyd at bide (borgerlige) magthavere i benene. ”Adel forpligter” lød det engang. Det gælder vel også i intellektuel forstand? Der er ikke meget ”adel” over den systematiske tavshed overfor det vigtigste skattepolitiske – og dermed socialpolitiske spørgsmål i landet for tiden. Når næsten alle politikere ævle-bævler om indkomstskattesænkning uden at turde fortælle forkælede boligejere hvad det nødvendige middel må være, og uden at en ellers politikerkritisk medieverden gider røre en finger, så er det svig! Vi kunne også kalde det intellektuel uhæderlighed. (Forudsat, naturligvis, at der hos aktørerne er tilstrækkelig intellektuel kapacitet til, at der overhovedet kan forventes hæderlighed.)

Har jeg ret i mit misantropiske forsøg på besvarelsen af

spørgsmålet? Og, hvis ja, hvad dælen gør vi ved det?

Af M.C.Holst, landinspektør, statsaut. ejendomsmægler og pens. HTX-matematiklærer.

Vrå, d. 15. juli -07.

Hvem tør udråbe svaret på tidens store spørgsmål?



Den 21. - 22. Juni holdt statslederne i EU topmøde. Endnu et af slagsen. Denne gang skulle man nå frem til et nyt forslag til EU-forfatning - efter, at det seneste blev nedstemt med et brag af de hollandske og franske vælgere.

Efter disse brag lovede man, at nu måtte man lytte og lade borgernes ønsker komme til orde. Man iværksatte såkaldte informationskampagner, der mest gik ud på at ordne problemet med vælgerne, der åbenlyst ikke ønskede den EU-forfatning, man havde præsenteret dem for. - Og nu skulle man så nå frem til et nyt forslag til EU-forfatning, der skulle være mere folkelig og enkel. Men man har desværre ikke lyttet til andet end sine egne ekko.

Det er i hvert tilfælde langt imellem politikernes, embedsmændenes og så befolkningernes opfattelse af folkelighed, enkelhed og folkestyre. - Lytning til befolkningerne - for slet ikke at tale om aktiv lytning - er bestemt ikke politikernes og embedsmændenes stærke side. Det er blevet klart demonstreret med det udkast, der nu foreligger og som sandsynligvis ikke ændres meget frem til den 18.-19. oktober, hvor det formelt skal godkendes.

De mennesker, som skal færdiggøre denne såkaldte reformtraktat, har nemlig fået et aldeles snævert mandat. Et mandat, der siger udtrykkeligt, at den skal indeholde: “de nyskabelser, der blev resultatet af Regeringskonferencen i 2004, i de nuværende traktater….jf. de nærmere enkeltheder nedenfor…”.

Denne regeringskonference var den, hvor man nåede til enighed om teksten til EU-grundloven, som jo blev nedstemt af hollænderne og franskmændene. På denne måde er det faktisk skrevet ind i teksten til mandatet, at grundlovsteksten fra 2004 skal fastholdes indholdsmæssigt - bortset fra de få ændringer, der også er indeholdt i mandatet.

Der er lukket for nye emner og samtidig har tilhængerne af EU-forfatningen fået genopvækket den ellers nedstemte EU-grundlov fra de døde. Det er en genganger, vi har med at gøre. Og det er jo aldrig rart.

IndholdetMan har lavet endnu flere kunstgreb - selv om man skulle tro vi havde set det hele. - For denne gang indsættes EU-grundlovens indhold i de eksisterende traktater i stedet for, at der laves en ny. Derfor tales der om en ændringstraktat og ikke om en grundlov eller forfatning. Heller ikke selv om man ændrer strukturen i traktaten ganske betragteligt.

I øjeblikket eksisterer et europæisk fællesskab (søjle 1) og en europæisk union (søjle II og III) - altså henholdsvis mellemstatsligt og overstatsligt. Efter den nye traktat vil der KUN være tale om en europæisk union.

Symbolikken er blevet dæmpet ned eller taget ud i de nye forslag, men for at stille integrationisterne tilfreds, så kræver mandatet, at regeringskonferencen i oktober skal vedtage en erklæring, som understreger betydningen af den eksisterende retspraksis. - Og hvad går det så ud på? Ja, det går bl.a. ud på at knæsætte princippet helt om, at EU-retten har forrang frem for national ret. Til gengæld droppes formuleringer om unionens flag, symboler, nationalsang mm.

Det er hvad de danske medier overfladisk har fået ud af det. Men for det første eksisterer disse ting allerede, så man indfører dem jo bare uden udtrykkeligt at skrive det i traktaten. Det står der jo heller ikke noget om i den danske grundlov. Og så er der kun tale om, hvad man i politiske kredse i EU kalder “du toilettage politique”. Kort fortalt går også følgende punkter igen fra den nedstemte traktat: Vetoretten fjernes på 50 vigtige områder, så unionen fremover kan

gennemføre love imod befolkningernes vilje i medlemslandene. EU får en magtfordeling til gavn for de største lande. Det betyder, at 4 store lande kan blokere afgørelser og indirekte styre udviklingen i unionen. EU-kommissionen skæres ned til 15 kommissærer, som medlemslandene skal skiftes om. Danmark vil altså ikke fremover have en fast kommissær. EU skal vælge en præsident, som vælges for 2 1⁄2 år ad gangen. EU får nu en egentlig udenrigsminister

Ingen frihandel.Ligeledes sker der heller ikke meget positivt på de økonomisk område - om noget. Realiteten er, at EU til stadighed fastholder toldunionens lukkethed overfor 3.lande. Ikke mindst udviklingslandene lider stort under denne manglende frihandel, hvor man på forskellige måder, kvoteringer og told, holder andre landes varer ude. Med den nye forfatning er EU stadig ikke til frihandel. Tværtimod ser udviklingen ud til at gå den modsatte vej med de hensyn, man har måttet tage til franskmændene, der jo traditionelt er de mest beskyttelsesvenlige. Bureaukratiet bliver lige stort og beslutningerne flyttes endnu længere væk fra befolkningerne og det vil blive svært om ikke umuligt at ændre indholdet i EU-traktaterne ligesom beslutningerne i endnu højere grad vil blive taget fra det danske Folketing og lagt over i såkaldt EU-lovgivning, som den enkelte borger vil stå mere og mere fremmed overfor.

Befolkningen skal selvfølgelig tage stilling til en sådan vidtgående ændring. Det er der både juridiske, politiske og moralske grunde til Allerførste opgave er at fastholde regeringen på sit regeringsgrundlag fra 2005. Heri hedder det: “Befolkningen får lejlighed til at tage stilling til den nye EU-traktat ved en folkeafstemning. …Regeringen vil sikre, at der inden folkeafstemningen bliver god tid til debat om traktaten”. - Det burde være et klart løfte.

EU-forfatning:

Nyt navn - samme indhold

Man har desværre ikke lyttet meget til borgernes ønsker ved udarbejdelsen af det nye udkast til en EU-traktat

Poul Gerhard Kristiansen



Det er dog en meget speciel form for frihandel, idet man har fået gennemført en kompensationsordning, således at landbrugets grundskyld nedtrappes i takt med at EU-støtten nedtrappes. Ud over dette indføres der en særlig enkeltbetalingsordning, hvorved den resterende EU-støtte afkobles fra selve produktionen. Denne betalingsordning blev der afsat 6,8 mia. kroner til i 2005, og beløbet vil stige i takt med, der gennemføres reformer for mælk og sukker

Landbrugets skatteforhold For georgeister er beskatning af jordværdier af særlig interesse. ”Dansk landbrug i tal” oplyser: ”I foråret 2003 blev der indført et loft over stigningen i grundlaget for ejendomsskatten på 7%. Loftet er fastsat til 5,5% i 2006 og 4,7% i 2007. Fra 1. januar 2007 opkræves grundskylden alene af kommunerne med en promille på mindst 13 og højst 34. Der kan dog højst opkræves 13 promille af landbrugsejendomme. Regeringen vil herudover nedsætte grundskylden for produktionsjord med 0,7 promille i 2007 svarende til 59 mio. kr., for at kompensere landbruget for yderligere nedsættelse af EU-støtten. Landbrugets samlede ejendomsskatter er uændrede fra 2005 til 2006, fordi stigningen i grundværdierne modvirkes af nedsættelsen af EU-støtten. Landbrugets samlede ejendomsskatter udgjorde i 2006 905 mio. kr. , hvilket svarer til 304 kr. pr. ha. For 2007 forventes et fald i grundskylden på 17 mio. kr. Landbrugsejendomme under 5 ha. bliver fremover klassificeret som beboelse og falder derfor udenfor opgørelse af landbrugets ejendomsskat.”

Finansieringsomkostninger og gældSammenlignet med slutningen af 1990-

erne er landbrugets gæld steget med 73%. Selv om gælden er steget betydeligt, har gældsprocenten været omtrent uændret siden 2003. Det skyldes, at værdien af landbrugets aktiver er steget i samme takt som gælden. Landbrugets samlede gæld var ved udgangen af 2005 244 mia. kr. , og renteudgifterne androg 8,8mia. kr.I forhold til andre EU-lande har dansk landbrug de suverænt højeste finans

ieringsomkostninger. Forklaringen er, at gældsprocenten er mere end det tredobbelte af EU-15 landes gennemsnit, fordi hovedparten af de danske landbrugsbedrifter er i enkeltmandseje og drives af ejeren selv. 75% af gælden var placeret på heltidslandmændene.

Nuværende situation og lovgrundlagFor en menneskealder siden var Danmark et landbrugsland med en betydelig industrisektor. I vor tid derimod er Danmark et industriland med en betydelig landbrugssektor. Beskæftigelsen i landbruget og i fødevareindustrien var i 2005 på 181 000 personer, hvoraf de 137 000 var lønmodtagere. Antallet af landbrugsbedrifter på over 5 ha steg i 2005 med 2 670 og udgjorde i alt 46

270. Knap 40 000 landbrug er på mere end 10 ha, hvoraf under halvdelen betegnes som heltidsbrug. H e l t i d s b r u g defineres som brug med et

standardarbejdskraftbehov på mindst et normal-arbejdsår. Tendensen er, at antallet af heltidsbrug falder, mens antallet af deltidsbrug stiger.Dansk landbrug arbejder inden for landbrugsloven af 2006, som ikke umiddelbart er let forståelig. Hovedpunkterne er følgende:Erhvervelse: Der er en arealgrænse på 400 ha, eller højst 4 ejendomme med en

afstandsgrænse på 10 km i luftlinie. Der er krav om en landmandsuddannelse ved erhvervelse af over 30 ha.Fortrinsstilling: Som hovedejendom kan en primærkøber erhverve til sammenlægning op til 125 ha uden fortrinsstilling. Ved fortrinsstilling kan købes ejendom nr. 2 eller flere, hvor det samlede areal kommer op over 100 ha.Sammenlægning: Her nævnes en arealgrænse på 200 ha, dog højst et samlet ejerskab af 400 ha eller 4 ejendomme. 2 km i luftlinie.Samdrift: Der er ingen grænse for samdrift af ejede ejendomme.Forpagtning: Her er en arealgrænse på 500 ha eller 5 ejendomme, dog altid 2 ejendomme mere, end der lovligt ejes. Ingen afstandsgrænse.Landbrugsselskaber: Landmanden skal eje mindst 10% af kapitalen og have stemmeflertal. De øvrige aktionærer skal være institutionelle investorer eller familiemedlemmer inklusive svigerbørn, svigerforældre, søskendebørn og forældresøskende.

Svend Tornbjerg (på grundlag af Dansk landbrug i tal 2006)Forkortet af redaktionen

Dansk landbrug i aktuel belysning:

Landbruget går ind for frihandel - og dog!



GEORGEISTER MED GO’ I:Henry Fagerli: Henry Fagerli: Korrespondent i ØK, i Korrespondent i ØK, i Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: Henry Fagerli: livgarden under krigen, frugtgrosserer, udøvede praktisk georgeisme i Omegnens Fritidshaveforening m.m., altmuligmand i Huset på Lyngbyvej, fundraiser m.m.m.

Lars RindsigLars Rindsig

Henry Fagerli-Nielsen blev født i København i 1922, og voksede op her og i Tårnby på Amager. Her viste den unge Fagerli sig som den driftige iværksætter og igangsætter, han skulle blive resten af livet ved at stige i graderne hos det lokale gartneri fra papir-ilægger til tomatsorterer. Efter endt præliminæreksamen fulgte en læreplads som korrespondent hos ØK. Her blev den 16-årige Fagerli gransket af direktør Jacobsen og Prins Axel og altså godkendt – og herefter instrueret i maskinskrivning, engelsk, tysk og fransk.

I livgarden under krigenI 1943 blev Fagerli indkaldt til at aftjene sin værnepligt i Den kongelige Livgarde (ifølge ham selv på særlig dispensation for ØK-folk på grund af sin knappe højde). Og efter regeringen trådte tilbage – og således afsluttede samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt - den 29 august 1943 blev hæren og fl åden som bekendt interneret af tyskerne. Fagerli bestyrede kasernens rationeringsmærker, hvoraf en ikke ubetydelig del blev kanaliseret videre til modstandsfolk uden for murene og til at smøre tyske vagter. Efter hjemsendelsen fungerede Fagerli i krigsårene som byvagt i København og var våbenkurer i modstandsbevægelsen.

Efter befrielsen blev Fagerlis årgang endnu en gang indkaldt til Livgarden. Korrespondent-baggrunden i ØK

sikrede Fagerli afgivelse – dvs fritagelse fra normal tjeneste og udlåning til mere komfortabelt civilt kontorarbejde for kongens adjudantstab.

Frugtgrosserer m.m.Herefter fulgte en periode som selvstændig erhvervsdrivende med en række frugt- og grønt-butikker i København og engros-virksomhed. Her følte Fagerli efterkrigstidens stramme rationering på tætteste hold – handelsminister Jens Otto Krag tordnede i 50’erne mod import af eksotiske luksusvarer som te og appelsiner. Måske var det en af årsagerne til at Fagerli ved fere lejligheder var kandidat til Folketinget og kommunalbestyrelsen i Birkerød for det frihandelsivrige Retsforbund.

Georgeistiske projekter: Fritidshaveforening og maritim feriebySom reaktion på situationen efter Retsforbundets exit fra Folketinget i 1960 og den socialdemokratiske regerings ophævelse af loven om grundstigningsskyld to år senere, tog Fagerli i 1966 initiativ

til noget unikt – en kolonihaveforening, der skulle fungere på jordrentevilkår. Omegnens Fritidshaveforening blev stiftet på Birkerød Kro, og hver af de 21 stiftere tegnede sig for en andel på 250 kr. Med Fagerli som forretningsfører ekspanderede foreningen voldsomt op igennem 1970’erne På 14 år købte foreningen 17 landbrugsejendomme forskellige steder på Sjælland, og den rådede over mere end 1600 fritidshaver. Omegnens Fritidshaveforening fi ndes endnu, men uden det georgeistiske raison d’etre. Kredsen af OF’s georgeistiske stiftere blev købt ud i 1980 – af socialdemokrater. Et nyt projekt – igen på Fagerlis initiativ og med næsten den samme kreds af stiftere – var foreningen Forenede Danske Jordrentebrugere, som et par år senere købte 250 tønder land ved Ebeltoft for at anlægge Danmarks største sommerhusområde. På Knud Tholstrups anbefaling lejede Jordrentebrugerne det store areal (som man havde anskaffet sig for en slik efter en den tidligere ejers konkurs) ud til den selvejende institution Øer Maritime Ferieby, som med en entusiastisk Ebeltoft Kommune i ryggen stod for byggeriet, på jordrentevilkår – og selv om størstedelen af sommerhusejere og turister ikke kender historien, beviste Fagerli og kollegerne altså teorien.

Kolonihaveforeningen, der fungerer på jordrentevilkår

I hun

Det blev til hundredevis af fritidshuse



Hvornår kommer den økonomiske nedgang?

Hvor meget ville du betale, hvis du kunne få at vide hvornår den næste økonomiske lavkonjunktur kommer? Det vil kun koste dig 25$ med tilbagebetaligsgaranti for en lille bog af Fred Foldvary ”The Depression of 2008”.Foldvary, der underviser i økonomi ved Santa Clara University i Californien, har studeret de økonomiske cykler/perioder og skrevet om dem i de seneste 20 år. Han kombinerer Friedrich Hayeks østrigske økonomiske skoles teorier baseret på kapital- og renteforhold med Henry Georges teori, som er baseret på jordværdier, samt Homer Hoyts undersøgelse af de periodiske bevægelser på ejendomspriserne. Han opdagede, at denne geo-østriske teori matchede udviklingen på området i Amerika i de seneste 200 år. Det passer også med forholdene i andre lande f.eks. Japan For 10 år side forudsagde Foldvary, at den næste depression vil komme i 2008. Senere har han gentaget denne forudsigelse i adskillige artikler, idet han ikke ønskede, at den fi nansielle verden skulle kunne klage over, at ingen økonomer advarede dem om, at depressionen ville komme.Den 36 siders bog kan fås for 30$ hos The Gutenberg Press, PO Box 9597, Berkeley, CA 94709.Gutenberg Press garanterer, at man vil refundere betalingen, hvis du ikke mener, at bogen giver en viden, som er prisen værd.(Fra Georgist News august)

Midt i den forgangne sommer greb frygten for det danske skattevæsen mange udlandsdanskere. Der kunne blive tale om en helt anden slags solnedgang langt mere alvorlig end den daglige. Livsdrømmen om en behagelig alderdom i sydens sol var i fare. Ak ja, den kære skat har mange bekymringer på samvittigheden!Det er regeringen, som lige før sommerferien har kastet en bombe u systemet uden at der er lavet regler og aftler på området, og som alt, hvad

er har med skattevæsenet at gøre, er de gældende regler på området meget indviklede. Det ser dog ud til, at en evt. ny ordning ”kun” kommer til at omfatte selvpensionister med en skattebegunstiget pensionsopsparing, og formentlig vil de blive beskattet med 30%, som de vil kunne fradrage på den spanske selvangivelse. Så mon der ikke stadig skulle være håb om lidt sol på varmesøgende danskere?

Fra forsidetegningen:

En anden slags solnedgang truer!

Sekretær for TholstrupAt Tholstrup, det tidligere folketingsmedlem, rådgav Jordrentebrugerne er ikke tilfældigt. Industrimagnaten repræsenterede Fagerlis parti, Retsforbundet, i Folketinget, og var også medlem af Henry George Foreningen. I 1982 bad han Fagerli om at komme til familievirksomheden

Kosan Gas, hvor han skulle fungere som sekretær for Tholstrup og direktionen. Måske ikke så overraskende blev Fagerli derfor endnu en gang ‘afgivet’ – denne gang fra forretningslivet og til Tholstrups politiske arbejde. Således var det Fagerli, der fandt emnerne til den pris, Tholstrup havde instiftet – Kosan Prisen – som blev tildelt individer som aktivt benyttede sig af deres ytringsfrihed. Således blev prismodtagerne bestemt af en junta bestående af Fagerli – som nominerede – og Tholstrup, som godkendte.

Enorm arbejdskraft på LyngbyvejSamme Tholstrup var hovedbidragsyderen til anskaffelsen og istandsættelsen af Henry George Foreningens lokaler på Lyngbyvej. Det lille hus i nr. 56A blev totalrenoveret af foreningens medlemmer, anført af Fagerli og sønner. Henry George

Huset blev herefter base for Fagerlis politiske arbejde. Dels som forretningsfører i en periode for Henry George Biblioteket, og dels som samlende faktor for en række fundraising-aktiviteter, der i bedste købmandsstil – fra bogsalg til julemarkeder – rejste penge til Henry George Foreningens kasse. Fagerli var først og fremmes den praktiske gris, men kunne også komme med vægtige ideologiske indlæg. Han var altid parat til at ryste en god historie ud af ærmet – altid med en humoristisk vinkel, men oftest også med en alvorlig snert.

Efter nogen tids sygdom døde Henry Fagerli her i sommer.

goodies – around the world

I bedste købmandsstil – fra bogsalg til julemarkeder – rejste Fagerli penge til foreningens drift, hvis han ikke var i gang med praktisk arbejde f.eks i Huset på Lyngbyvej, hvor han her står i døren



Christensen som formand var imod forslaget.»De Ni« havde Retsforbundets ordfører i folketinget, Poul Westergaard, som talsmand, og efter et grundigt arbejde i udvalget gik landsmødets flertal ind for forslaget. Alligevel havde Forbundsrådet let ved at negligere ideen, fordi der opstod langvarige diskussioner om, hvorvidt der skulle ydes erstatning til skødehaverne, hvis man straks opkrævede »fuld grundskyld« i stedet for grundstigningsskyld. Erstatningen skulle forhindre, at nybagte grundejere kom uforskyldt i økonomisk nød.

Forslagets hovedformål, at provenuet skulle udbetales ligeligt til alle landets borgere, druknede i endeløse følelsesladede diskussioner om en erstatning, som Henry George under helt

andre forudsætninger 100 år tidligere havde frarådet at give grundejerne.Trods vedtagelsen på landsmødet kom der ingen fornyelse af partiprogrammet ud af dét initiativ. Retsforbundet er nu 30 år senere kun en skygge fra tidligere tider, decimeret, gemt af medierne og glemt i den brede

befolkning, helt uden politisk indflydelse.

Budskabet skal være enkeltDet skulle nødig gå så elendigt for Henry George-bevægelsen. Vi skal blive enige om en løsningsmodel, som passer til den tid, vi lever i.Budskabet skal være så enkelt, at alle, også ikke politisk interesserede, kan forstå det. Her i Danmark kan vi udnytte befolkningens opmærksomhed på de seneste års meget store friværdier, som grundejerne på grund af store grundværdistigninger ensidigt har kunnet indkassere. I gennemsnit er grundejernes formuer vokset 218.000 kr. i 2006 eller med 600 kr. om dagen!Vi skal ganske enkelt forlange alle fremtidige friværdier, der skyldes grundværdistigninger, delt ligeligt mellem

alle landets borgere - helt fra livets begyndelse, når graviditeten registreres, og barnet er med til at skabe grundværdier ved sin tilstedeværelse. Det vil have stor betydning for vordende mødre og kvinders økonomiske ligestilling, at det ventede barn også får en andel tildelt. Det vil løse et stort økonomisk/socialt problem.

Ideen kan realiseres gennem en grundejerlicens, der fastlåser grundpriserne på det niveau, som de har ved lovens ikrafttræden og en efterfølgende kontant udbetaling af provenuet, som en licensbonus til alle landets borgere.

Provenuet skal ikke deles opBegynde at dele provenuet af jordrenten i flere dele, som Ole Lefmann omtaler som en mulighed i ”george”, vil føre til endeløse diskussioner i Henry George regi og forsinke eller helt forhindre, at der i overskuelig tid kommer et praktisk resultat. Lige meget hvordan vi kommer i gang med et systemskifte, vil der ikke være for meget at uddele i begyndelsen, hvis vi skal vinde og fastholde befolkningen for ideen.

Lærerige erfaringer

Lærerige erfaringerDet er ikke kun Henry George-bevægelsen, der har arbejdet for Henry Georges tanker.Retsforbundet har gennem trekvart århundrede kæmpet bravt for at få Henry Georges ideer omsat til praktisk politik i Danmark og været meget tæt på målet.En overgang havde Retsforbundet 12 mandater i folketinget og fik i Trekantregeringen, med Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, gennemført en lov om indførelse af grundstigningsskyld.Resultatet var imidlertid, at Retsforbundet ved det efterfølgende folketingsvalg tabte alle sine mandater i folketinget. De radikale og socialdemokraterne blev så chokerede, at de skyndte sig at ophæve loven, selv om de stadig havde flertal bag sig i folketinget. Efter den katastrofe for Retsforbundet var vi nogle medlemmer, der fandt sammen på et møde på hotel »Prinsen« i Roskilde i Roskilde den 6. oktober 1970 og blev enige om at forny Retsforbundets program.

Jordrenten uddeles kontant til borgerneRetsforbundet havde i et halvt århundrede forlangt jordrenten opkrævet og brugt til skattelettelse. Vi foreslog i stedet at dele jordrenten kontant mellem alle landets borgere for dermed på sigt at overflødiggøre sociale tilskudsordninger og de deraf følgende skatter. En ide, der tidligere var luftet af enkelte medlemmer, men uden den store bevågenhed i partiet.Når jordrenten bruges direkte til skattelettelser, som det var hensigten med grundstigningsskylden, kommer det først af meget lange omveje de svageste grupper til gavn, og derfor fik Retsforbundet ikke deres stemmer ved valget i 1960.På et landsmøde fik »De Ni«, som gruppen blev kaldt, pålagt Forbundsrådet at nedsætte et »Jordlovs og Grundskyldsudvalg«, selv om Forbundsrådets flertal med Ib

Bent Straarup

Vi må lære af de fejl, som bragte retsforbundet ud af folketinget ved at passe på vort sprogbrug og ved at foreslå at provenuet fra

jordrenten uddeles ligeligt og kontant til borgerne

Hun har lige hentet sin andel af provenuet (1 femmilliontedel)



goodies – around the world

At bruge provenuet af jordrenten med 1/3 til nedbringelse af skatter, 1/3 til påtrængende nye offentlige opgaver og kun 1/3 til uddeling mellem borgerne, vil tage luften ud af forslaget og gøre det helt uinteressant for vælgere overalt på jorden. Når formålet også er at gøre befolkningen bevidste om deres grundlæggende menneskeret, har det ingen mening. Hvis én del af provenuet fratages til nedsættelse af skatter, vil det tage så meget længere tid, inden en licensbonus kan overfl ødiggøre skatter, tilskudsordninger og velfærdsydelser. Der er ganske simpelt ingen logisk sammenhæng i at bruge en del af provenuet til direkte skattelettelser, når det vil udsætte/forhindre processen. At bruge en anden del til påtrængende nye offentlige opgaver, der aldrig får nogen ende, virker i samme retning.

Fra 1957 til 1960 prøvede Retsforbundet at samarbejde med mere eller mindre socialistiske partier.De radikale og socialdemokraterne løb skrigende fra den grundstigningsskyld, som de selv indførte sammen med Retsforbundet under ”Trekantregeringen”.

Socialisterne mener noget andet, når de taler om frihedVi skal kunne samarbejde med andre, men socialisterne var og er troløse i forhold til den ide, som er vores hjertesag. De har aldrig talt om grundskyld, siden de løb fra den.

Vi har en god sag, der godt kan stå uden støtteben.Selv om socialisterne taler meget om frihed, så gælder det ikke økonomisk frihed. Deres tale om frihed er en reminiscens fra nedkæmpelse af adelsvældet eller nu til dags om frihed fra højreorienterede diktaturer. Det er godt nok, men socialismen er af natur formynderisk og har ført til mange menneskefjendske regimer verden over, som socialisterne ikke har haft så travlt med at fordømme.Fællesskab er kun et gode, hvor det sker i frivillighed, ellers udvikler det sig til

overgreb og vold mod mennesker.Vi kan med udbetaling af hele provenuet af den del af friværdierne, der skyldes grundværdistigninger, give borgerne størst mulig økonomisk frihed.En deling af provenuet åbner mulighed for socialistisk formynderi, som vi ikke på nogen måde skal lægge op til.Først når udbetaling af jordrenten efter årtier har overfl ødiggjort sociale tilskud/velfærdsydelser og dermed de fl este skatter, vil det være formålstjenligt

og logisk at erstatte de sidste skatter med en del af jordrenten til betaling af de fællesudgifter, der er naturlige i et land, hvor borgerne er økonomisk frie.At fl irte med socialisterne - og dermed skræmme/fravælge mere frihedsbeviste borgere for vores sag - er farligt.

Vi skal modernisere vort politiske sprogHenry George-bevægelsen driver ikke partipolitik, men skal overordnet vise alle grupperinger i alle

lande, hvordan menneskerettighederne også i økonomisk sammenhæng kan gennemføres.Vi skal tilpasse vort sprog til nutidens mennesker. Jordrente, forstår de fl este slet ikke, hvad er. Retsforbundets sprogbrug havde en naturlig afsmitning fra socialismens storhedstid. Med den megen tale om samfundsskabte værdier og samfundets rettigheder lagde partiet sin retorik så tæt på den socialistiske, at det uden tvivl var med til at betænkeliggøre partiets hensigter i store vælgerkredse. Hvor følsomme folk er for noget, der kan forbinde georgisme med socialisme, fremgår af en episode fra folkeafstemningen i 1972, hvor gårdejer Jens Kirk på et møde med overvejende landmænd vandt stor sympati med sine argumenter imod Danmarks tilslutning til EF. Bagefter bad en tilhører Jens Kirk forklare hvordan han som storlandmand kunne gå ind for at indføre grundskyld. Det var helt uden for aftenens emne, men spørgeren fi k en god forklaring på sit spørgsmål. Jens Kirk sluttede imidlertid med at sige, at han personlig gik ind for en simpel nationalisering af alle Danmarks jordværdier, fordi det ikke var så indviklet at forklare som en grundskyldslovgivning. Så var sympatien tabt! Kirk blev nærmest hylet ned af talestolen.

Spørg Henry GeorgeHvis du går ind på vil En lang række georgeistiske hjemmesider er knyttet til www.askhenry.com, så hvis du går ind på den, vil du kunne få Henry Georges svar på en lang række samfundsspørgsmål. Men du må så nødvendigvis kunne klare at korrespondere på engelsk.

Stop landbrugsstøttenDe konservative kan ikke lide landbrugsstøtten, fordi den er spild af skatteydernes penge og ikke harmonerer med frihandelsprincipperne. Forbrugerne kan ikke lide den, fordi den får fødevarepriserne til at stige. Anti-fattigdoms aktivisterne kan ikke lide den, fordi den opmuntrer landmændene producere for meget af visse afgrøder og dumpe dem på verdensmarkedet og derved gøre landmændene i de fattige lande arbejdsløse. Selv de fl este amerikanske landmænd kan ikke lide dem, fordi støtten er fordelt så ujævnt. Idet 20% af modtagerne får 84% af støtten, og rundt regnet 2 tredjedele af de amerikanske landmænd overhovedet ingen støtte får. Der er faktisk fl ere gange fremsat lovforslag, som vil stoppe støtten til høstudbyttet og i stedet overføre pengene til f.eks. en individuel støtteordning for landmænd.Fra Los Angeles Times juni 2007 ifølge Georgist News juni

En god sag, som kan stå aleneVi har en god sag med uddeling af den del af friværdierne til alle landets borgere, som skyldes grundværdistigninger. Hvis den løsning ikke udvandes eller fortyndes, kan den stå uden at læne sig til højre eller venstre.Det er ikke bare en skattereform, vi lægger op til, men en fredelig økonomisk revolution, som for at lykkes, og uden at gøre nogen uret, godt må og vil tage to-tre årtier at få gennemført.Det er den eneste løsning på et verdensomspændende fattigdomsproblem og på den ufred, det medfører. Og som ikke kan løses af nok så mange internationale kongresser og velmenende almisser.

Hun skal hen at hente både sin og skrigeungens andele af provenuet (2 femmilliontedele)



Ge

org

s Co

rne

r

TANKER TIL TIDENAf Georg Severin

Ny allianceSt. bededags aften spiser de fleste af os varme hveder. St. bededag skal mange af os til konfirmationsfest. Eller i kolonihaven. Men bededagsferien kan også bruges til at lægge sidste hånd på stiftelsen af et nyt parti. Det gjorde Gitte Seeberg, Naser Khader og Anders Samuelsen, men ferien var åbenbart for kort til, at man også kunne nå at lave bare et lille bitte program. De tre hovedpersoner er dog endnu forholdsvis unge, så det når de nok, og partiet holder vel en valgperiode eller to.Jeg kunne ikke drømme om at stemme på Ny Alliance, men måske kan det indlede en højst nødvendig kvalitetsreform af dansk politik.

TørklæderDet nye parti kom lige oven på en debat om hovedtøj, hvor Elsebeth Gerner Nielsen lavede et stunt ved at lade sig fotografere med tørklæde. Nu forstår jeg ikke længere snakken om, at tørklædet udtrykker en særlig form for b lu færd ighed. Jeg synes, hun så mere sexet og lokkende ud med tørklæde på, og jeg tror også, det gælder Asmaa Abdol Hamid. Men vi ved jo af gode grunde ikke, hvad hun har under tørklædet. Nu på det seneste har den små Asmaa igen skaffet sig plads i mediernes evige agurketidslys med nogle udtalelser om krigen i Irak. Selv om jeg godt kan følge hendes tankegang et stykke vej, synes jeg situationsfornemmelsen har svigtet, og man sidder med en forstemmende følelse af, at den unge dame mest er ude på at skabe opmærksomhed om sin person. Det alene kan man ikke blive valgt på. Hverken Enhedslisten, folketinget eller folkestyret mister dog noget ved

det. Der skal jo også være noget indenfor.

G 8Sommeren bød også på et G8 – topmøde i Tyskland, garneret som det sig hør og bør med nogle gevaldige demonstrationer. Disse møder har stadig en symbiotisk karakter. Toplederne giver demonstranterne nogle spændende oplevelser med afspærringer, hunde og vandkanoner, og de skaber så til gengæld den fornødne opmærksomhed om G8-ledernes samvær. På den måde kan man fastholde forestillingen om at holde verdens skæbne i sin hånd. At der kommer grumme lidt ud af mødet, ikke andet end det, der kunne være aftalt i andre fora, kan være lige meget. Betydningen og underholdningsværdien ligger i rammerne.

KvalitetsreformRegeringens vil lave en kvalitetsreform i den offentlige sektor og indbød til forhandlinger. Det lykkedes at få splittet fronten af faglige organisationer. Det betragtes i nogle kredse som en kvalitet.Men ellers er der efterhånden ikke grænser for, hvad ordet kvalitet og reform kan hæftes på. Kunne man ikke bare tale om en forbedret personalepolitik hos det offentlige? Det var vel det, man ville.

Statsbetalt indoktrineringRegeringen nedsætter nu

et udvalg der skal gøre op med de ”socialdemokratiske værdier” og få danskerne til i højere grad at tage et ansvar selv. Formand er Venstres chefideolog, Claus Hjort Frederiksen. Bortset fra, at jeg har meget stor sympati for hensigten, så vil jeg nok mere, at man kunne begynde med at feje for egen dør (til eksempel landbrugsstøtten). Sagen hører hjemme i partiprogrammerne. Det andet er statsbetalt indoktrinering. Der forlyder ikke noget om, at vi efter næste regeringsrokade får et propagandaministerium, der kan samle alle regeringens felttog. Man har jo allerede kanonerne. Men vi har jo naturligvis også et kulturministerium og, ikke at forglemme, en Hjort Frederiksen.

Det usynlige partiMens mediefolket fik

imødekommet utålmodigheden ved at Margrethe Vestager afløste Marianne Jelved på et veltimet tidspunkt, har nogle social-d e m o k r a t e r

savnet sig nu, hvor agurketiden er ved at slutte. Partiet er blevet for usynligt, mener de. Jamen, er det da noget nyt. Hvis man ikke har højere ambition end at slå Anders Fogh, kan man da ikke forvente den store opmærksomhed.

Hvad med at hæve ambitionsniveauet sammen med grundskylden. Så haler man ind på uligheden og skaber ny velfærd. Ja ligefrem viser solidaritet og fællesskab.I dag kan vi se, at det var galt, at Mogens Lykketoft løb af pladsen. Men hvem skal afløse Helle Thorning Schmidt?



Da Henry George den 27.maj 1858 gik i land i Californien, havde han været godt 5 måneder undervejs. Det, land, han kom til, var dobbelt så stort som Storbritannien, men havde kun 350.000 indbyggere. I første omgang var det dog San Francisco, han stiftede bekendtskab med, byen med sine 50.000 indbyggere, der lå på den halvø, der omkransedes af San Francisco Bay mod øst, Golden Gate mod nord og Stillehavet mod vest.

San Francisco blev i 1776 koloniseret af spanske fransiskanere, men det var først

ved de store guldfund i Californien i 1848, at nybyggerne begyndte at strømme til. To år senere blev Californien en stat i Unionen af Amerikanske Stater.

Et land med mulighederHenry George opdagede hurtigt, at der i det nye land var gode muligheder for den, der forstod at udnytte et godt tilbud. I første omgang var han dog indstillet på at rejse op til Oregon, hvor han kendte en familie, der havde boet som naboer til George-familien i Philadelphia, og som han havde brevvekslet med en tid, inden han besluttede at rejse over til Vestkysten. Men Henry George valgte at blive i San Francisco. Her opsøgte han sin fætter, James George, der boede i byen sammen med sin kone, Ellen, og ved Ellens hjælp blev Henry lempet fri af sin kontrakt med Shubrick, så det ikke fremgik af kaptajn De Camps notater, at han havde forladt skibet i utide. Gennem James George kom Henry i

forbindelse med manufakturfirmaet ”J.M. Stowbridge”, hvor James var bogholder, og her traf han George B. Wilbur, der var svoger til en af ejerne i ”Stowbridge”. Med ham indledte Henry George et venskab, der varede livet ud.

Store guldfund ved FrazerflodenI juni måned nåede nyheden om store guldfund ved Frazerfloden i Canada til San Francisco. Det førte til, at hen ved 50.000 mænd rejste derop for at prøve lykken. Den lille by Viktoria på sydspidsen af øen Vancouver blev pludselig centrum for et vældigt tilløb af lykkejægere og eventyrere, som derfra trængte op ad Frazer, der har sit udløb, hvor byen Vancouver ligger i dag. James George så også mulighederne. Han dannede derfor et partnerskab med en købmand ved navn Giffin med henblik på salg af mineudstyr i Viktoria. Henry George sluttede sig til dem og blev ansat som bestyrer af butikken. Mange af de eventyrere, der strømmede til, dukkede efterhånden op i George´s butik. Det gjorde Ferdinand Formhals, der havde en metalvareforretning ved siden af, også. Med ham indledte Henry George endnu et venskab, der varede i mange år. Samarbejdet i butikken ophørte imidlertid efter nogle måneder på grund af en konflikt mellem parterne. Henry George brød derfor ud og boede en tid sammen med vennen George Wilbur i dennes telt, inden de besluttede sig for på egen hånd at drage op ad Frazer for at prøve lykken. Men det blev der ikke noget af, for Ferdinand Formhals, der var noget af en kemiker, havde fundet ud af, at det materiale, guldsøgerne bragte med tilbage, for det meste kun indeholdt tin og bly og nogle andre mineraler. Guld blev der kun fundet lidt af. Det virkeligt store guldfund kom først i Cariboo-distriktet langt oppe ad Frazer mange år senere.

Typograf i San FranciscoHenry George besluttede straks at vende tilbage til San Francisco. Han lånte nogle penge af George Wilbur og andre venner, så der blev råd til en dæksplads

tilbage. I slutningen af november stod Henry George så igen i San Francisco. Han var da 19 år og stod helt på bar bund. Tanken om igen at stikke til søs og betragte sømandslivet som et kald optog ham mere og mere. Hans tanker gik nok tilbage til farfaderen, Richard George, der i sin tid blev en kendt skibsfører i Philadelphia. Men så traf han David Bond, en typograf, han kendte hjemmefra, da han havde forsøgt sig i faget. Han skaffede Henry arbejde som typograf på Frank Eastmann bogtrykkeri. Her tjente han 16 dollars om ugen, hvoraf de 9 gik til kost og logi.

Henry George boede en tid på ”What Cheer House”, et hotel med en puritansk attitude, hvor kun mænd havde adgang. Det var et afholdshotel, grundlagt af en new-englænder ved navn R.B.Woodward, der også ejede ”Woodward´s Garden”, der var et kulturhus, som rummede et lille, men udsøgt bibliotek. Der var således et smukt udvalg af tidens værker om nationaløkonomi. Henry George læste ikke Adam Smith på den tid,

men han beskæftigede sig med andre nationaløkonomer. Der er derfor god grund til at antage, som Henry George jun., Henry George´s søn, gør i sit store værk om faderen, at det var her grundlaget for Henry George´s store interesse for nationaløkonomi blev lagt. Den nationaløkonomi, han så grundigt reviderede i ”Fremskridt og Fattigdom”.

Henry George vælger Californien

Svend Tornbjerg fortsætter beretningen fra sidste nr. om George’s liv: Den unge eventyrer lever i forskellige nybyggermiljøer, får værdifulde venskaber, prøver også fast arbejde bl.a. som typograf i San Francisco. Her var et godt biblioteket, der gav mulighed for masser af læsning, bl.a. om nationaløkonomi!!

Typografer i midten af 18-tallet

San Francisco omkring 1850



Et godt råd til regeringen:Men afviklingen af ejendomsskylden burde ledsages af en tilsvarende forøgelse af grundskylden for at undgå den forøgelse af personlig skat eller indirekte skatter, som afviklingen af ejendomsskylden ellers vil medføre. Så meget rimeligere ville dette være, fordi ejendomsskyldens bortfald naturligt vil forøge udbyttet og værdien af landbrugsjord og byggegrunde.Sådan hedder det i en Udtalelse fra Henry George Foreningen om regeringens Ejendomsskat-forslag. Udtalelsen er skrevet på foreningens vegne af Harald Grønborg, som i mange år var forstander på Husmandsskolen i Odense. Senere i udtalelsen roses et forslag om en grundstigningsskyld på 4 %, som kaldes et betydningsfuldt fremskridt mod hævelse af samfundets ret til de samfundsskabte grundværdier og samtidig begrænsning af beskatningen af arbejdsskabte indtægter og værdier og vil være en naturlig forudsætning for afviklingen af ejendomsskylden.

I bladet er der også blevet plads til en statistik, som viser at der på de seneste 18 år er sket en stigning på 262% af grundskyld og grundstigningsskyld, mens eksempelvis indkomstskatterne er steget hele 770%!

Kampen for frihandel Dan Bjørner ønsker mere tempo i frihandelsplanerne. Han citerer den britiske ambassadør for at forsvare en beslutning om at holde landbrugsvarerne uden for nogle aktuelle frihandelsplaner. Ambassadøren finder, at det er nødvendigt under hensyn til vore Commonwealth-forpligtelser og behovet for at opretholde et hjemligt landbrug på et sundt niveau. Bjørner indvender her: Trist er det at se, at en repræsentant fra frihandelens hjemland så aldeles kan sammenblande og forkludre frihandelens idé med planøkonomien.” Og han fortsætter i fuldendt debatstil: Nu er det så viseligt indrettet i England, at staten gratis udbedrer skader i gebisset, så englænderne stadig uden større personlig økonomisk risiko kan skære tænder over pundets svigtende styrke. Samtidig forsynes alle trængende gratis med briller. Hvis disse briller

nu blev pudset godt på begge sider af glasset, og man

så i England ville se lidt

på landets h i s t o r i e ,

ville de fleste sikkert se, at

frihandelsperioden gjorde England til

en verdensnation, og planøkonomi og

beskyttelse har virket omvendt.

Der er nogle planer om at nedbryde toldmure

i Europa. Det ser ud til, at der vil blive tale om to

grupperinger af lande. Den

ene vil ganske vist skabe mere eller mindre frihandel indbyrdes, men til gengæld danne høje toldmure udadtil. Den anden gruppering vil efter alt at dømme ”nøjes med” en indbyrdes frihandel og altså ikke have toldmure over for andre lande (De ko senere til at hedde henholdsvis ”de skes” og ”de syv). Det er ”Frihandelsklubben af 1932”, som er citeret for disse synspunkter, som slutter med at Frihandelsklubben må tilråde, at Danmark i hvert fald indtil videre kun søger tilslutning til frihandelsområdet i lighed med, hvad der formentlig bliver tilfældet for Sveriges og Norges vedkommende.

Kritik af RetsforbundetAnsvarshavende redaktør var Peder C. Pedersen, som også i en lang årrække var formand for foreningen. Han havde ingen boglig uddannelse, men havde alligevel ry for at vide alt pga. en utrolig belæsthed. J. L. Bjørner sagde engang om ham Der er en husmand på Midtsjælland, der kører mælkevogn, og der et par professorer ved Københavns Universitet, som han kunne afløse, så kunne de køre mælkevogn.P. C. Pedersen er uhyre kritisk overfor mange ting, bl.a. det forslag som Oluf Pedersen havde fremsat i folketinget på Retsforbundets vegne om ”Frivillig overgang til fuld grundskyld”. Det er især det forhold, at der kan udbetales erstatning til jordejerne, han har mange indvendinger imod, og han slutter med at slå fast: At gennemføre en lovgivning, der giver enhver sit, samfundet de samfundsskabte værdier og den enkelte de af ham skabte værdier er retfærdigt, og kun det er klogt, som er retfærdigt.

Skylden for den høje renteFolketingsmand Knud Tholstrup påpeger i en artikel, at den høje rente dybest set skyldes regeringens politik. Dette synspunkt billiges af P.C. Pedersen, som imidlertid benytter det til et angreb på

De go’e gamle dageHvad skrev vi for 50 år siden?- dengang da bladets navn var Grundskyld, og der stod 34. årgang på forsiden og ikke 84. årgang? Denne rubrik vil prøve at give et indtryk af de go’e gamle dage.



Den Danske Henry George Forening har til formål at oplyse om den amerikanske fi losof Henry Georges ideer, som bl.a. drejer sig om at indføre større frihed og ligeret: Alle mennesker har fælles ejendomsret til de naturgivne og samfundsskabte værdier, mens enhver har ejendomsret til udbyttet af sit eget arbejde. Frivillige og ligeværdige sammenslutninger er forudsætningen for kulturelle fremskridt.Foreningen er en del af The International Union for Land Value Taxation and Free Trade (IU). Læs mere om vores ideologi på www.grundskyld.dk og www.henrygeorge.dk

Kontingent m.v.: Almindeligt årskontingent: 300 kr. Venskabskontingent: 180 kr.

Henry George Foreningens Styrelse:Ulf Kobbernagel, Lerås 49, 2670 Greve, tlf. 43 90 67 49 [email protected] Holst Nielsen, Bakkegårdsvej 39 5330 Munkebo tlf. 65 96 19 31 [email protected],Svend Tornbjerg, Frederiksværksgade 137, 3400 Hillerød tlf. 48 26 77 63Finn Mikkelsen,Elsgårdsminde 43, 8370 Hadsten tlf. 86 98 13 75 fi [email protected] Rindsig, Reinholdts Bakke 64, 6640 Lunderskov tlf. 61 86 75 37 [email protected]

Henry George Foreningens adresse: Henry George Huset, Lyngbyvej 56 A, 2100 København Ø, tlf. 39 29 65 33. [email protected]

På samme adresse fi ndesHenry Georgs Forlaget (forlagsredaktør Lars Rindsig) og Henry Georgs Biblioteket (Socialøkonoisk Forskningsbibliotek), hvis hjemmeside er www. bibliotek1.dk (bibliotek efterfulgt af et ettal)

NB! Læs endnu mere om os på:www.interunion.org.uk (IU – links til andre landes Henry George-organisationer, skoler m.m. )

Formålet er at støtte og animere alverdens folk til at forstå, at der bliver mulighed for fred og fremgang for alle mennesker, hvis man fjerner de grundliggende årsager til fattigdom og krig, sådan som disse årsager er påvist af Henry George.IU har konsultativ status ved De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd. IU er desuden en såkaldt NGO’er, dvs. en organisation, som ikke er underlagt nogen regering.Ønskes: Et paradigme (en løsningsmodel) for det 21. århundredeKan IU håbe på at kunne give troværdige svar på vor tids store problemer? Hvad kan vi sige, som virkelig kan gøre en forskel på områder som: terrorisme, ulandenes fattigdom, miljøkrisen og den nye handelsprotektionisme? Et kommende IU-projekt håber at kunne give svaret.

IU’s præsident er Fernando Scornik Gersteinog adressen er

Retsforbundet. Han skriver således, at Tholstrups artikel, som havde været trykt i Retsforbundets blad ”Vejen Frem” burde læses af partiets medlemmer!! Hans slutsalut om dette emne er: Hvis Retsforbundet i fremtiden vil propagandere med, at de vil afl øse skatterne med grundskyld, så må det møde med et andet forslag end det, de nu har fremsat. I hver fald Tholstrup kan ikke være uvidende om, at det er uærligt at love, at det fremsatte forslag kan give skattelettelse.

Hakon Sand skriverVidere fi nder man et genoptryk af en artikel fra 1914 af S. Berthelsen om ”Ægte kapital og falsk”, og Rich. Petersen fortæller om, hvorfor han blev georgeist. Det skete pga. følgende udtalelse af Anders Sandø Ørsted: Der gives ingen ubetinget ejendomsret til jord, for hvis dette var tilfældet, kunne én enkelt mand opkøbe al jord i Danmark, og alle andre ville blive retsløse individer.Endelig er det også lykkedes Hakon Sand at få en artikel med i Grundskyld om ”Jordværdistigning, pantsætning og infl ation”. Han må have været en meget ung mand dengang, for han er stadig et meget engageret medlem af Henry George Foreningen.

IUDen internationale union

for jordværdibeskatning og frihandel

212 Piccadilly, London, W1J 9HG, UKTelefon +44 (0) 20 7377 8885Telefax +44 (0) 20 8881 4429www.theIU.orgoffi [email protected]



e

Afsender:Tidsskriftet GeorgeLyngbyvej 56 A 2100 København Ø

Returneres ved varig adresseændring

georgeISSN nr. 1603-2527

Udgiver:Den Danske Henry Georges Forening

Redaktion:Dan Holst Nielsen (ansvarsh.)

[email protected]. og fax. 65 96 19 31

(fra 1/9) Bakkegårdsvej 395330 Munkebo

*Peter Ussing

[email protected]. og fax. 98 99 18 47

*Kir Klysner (lay-out)

[email protected]

Udkommer i 2007 3 gange: i april, august og december.

Næste deadline 20. november.

Tryk:One Way Tryk a/s,

Industrivej 3a8660 Skanderborg

www.etryk.dk

Abonnementspris:Kr. 100 pr. år

Copyright: Stof i george må gengives, når kilden

angives. Artiklerne udtrykker alene skribenternes holdning, som kan afvige fra såvel redaktionens som udgivernes.

georg

ists around the world

Jo rd en for folket

Den ny lov kan bane vejen for at Kina kan

lægge et solidt fundament for dets heftige

økonomiske udvikling. Hvis dets tilgang er

succesfuld, kan landet etablere sig selv som en alternativ økonomisk model, som de vestlige

lande må måle sig imod.

Folkerepublikken Kina har indført radikal og kontroversiel ny lovgivning, som omkalfatrer ejendomsbegrebet for den nye økonomiske supermagt. ”Virkelige Rettigheder-Loven” blev vedtaget af Folkets Kongres den 16 marts 2007. Den ny lov etablerer et system med privat ejendomsret over personligt løsøre, handelsvarer og værdipapirer m.m. Samtidig bekræfter og forstærker loven det offentlige ejerskab af jord og naturresurser i Kina.Den ny lov kan bane vejen for at Kina kan lægge et solidt fundament for dets heftige økonomiske udvikling. Hvis dets tilgang er succesfuld, kan landet etablere sig selv som en alternativ økonomisk model, som de vestlige lande må måle sig imod.Lovens vej til vedtagelse var kontroversiel. Mange frygtede at en enkelt lov, der omfattede både offentlig og privat ejendom, ville fremskynde privatisering og udpinelse af statsejede virksomheder. Men efter otte behandlinger og en to uger lang kongres blev loven endeligt vedtaget med 97% af kongressens 2889 deltageres stemmer. Næstformand Wang Zhaoguo sagde til kongressen at loven var et forsøg på at tilpasse sig de nye økonomiske og sociale realiteter – og at den vil beskytte folkets grundlæggende interesser, rapporterede BBC. Wang,

der er medlem af kommunistpartiets magtfulde politbureau, sagde at landets økonomiske og sociale forandringer gjorde loven nødvendig. “I takt med at reformen og åbningen af økonomien fortsætter, er folks levestandard generelt forbedret, og de har et akut behov for at den ejendom, de retmæssigt har

skabt gennem hårdt arbejde, kan beskyttes effektivt,” sagde han i en tale til 2385 delegerede ved Folkets Kongres i Folkets Store Hal.Loven ændrer ikke ved e jendomsretten til jorden. Under det nuværende system ejer staten al jord. Men for at formalisere den eksisterende

praksis kan individer nu opnå og beholde en sikker brugsret til jord. Loven defi nerer denne brugsret ved hjælp af det civilretslige begreb usufruct – retten til at bruge en resurse.Loven indeholder betingelser for betaling af gebyrer i bytte for rettigheder. Det er imidlertid åbenlyst, at dette centrale aspekt af det nye system, er mangelfuldt. Der er også bekymringer om brugsretslige arrangementer der tillader at private indvinder fælles værdier ad bagvejen.Folkerepublikken Kinas ”Virkelige Rettigheder-Lov” træder i kraft den 1. oktober.

Peter Gibb og Lars Rindsig

Historisk lovreform i KinaReformen er en stor forbedring, men der vil stadig være store mangler

ved landets økonomiske system

george sommer 2007 - 84. årgang nr. 2

Documents