1Gi’ LOS • 2-2008

N r . 2 • 1 5 . å r g a N g • J U N I 2 0 0 8

LOS – LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi‘ LOSLandsmøde

2008 side 14

Interview med velfærdsminister Karen Jespersenside 22

Nyt om den erhvervsdrivende

fondside 26

Gi-LOS-2-08.indd 1 02/06/08 13:44:08

2 gi’ LOS • 2-2008

Geert Jørgensen, direktør i LOS

S å er tilsyn endnu en gang på dagsordenen. Efter de seneste års sager i medierne om overgreb på

børn, unge eller voksne på såvel offentlige som private tilbud er der et stort pres på systemet om at gøre noget. Der er ingen tvivl eller uenighed om, at man har en særlig forpligtigelse, når man har ansvar for andre menneskers ve og vel, spørgsmålet er blot hvad man skal gribe til.

Det er helt klart nødvendigt med et eksternt og uaf-hængigt tilsyn, når det drejer sig om at føre tilsyn med, at udsatte børn, unge og voksne får den bedst mulige be-handling. Desuden er det vigtigt med den største grad af åbenhed, når det gælder forholdene omkring alle typer sociale tilbud. Historien viser desværre al for mange ek-sempler på, at der kan udvikle sig uheldige kulturer, når medarbejdere og ledelse gennem længere tid føler sig presset. Gradvis bliver de løsningsmidler, man i starten kun undtagelsesvis accepterer, til vanlig praksis. Samtidig foretager man ofte en umenneskeliggørelse eller objekt-gørelse af de mennesker man arbejder med – simpelthen for at kunne leve med sin andel af ansvaret for de vilkår de udsatte børn, unge eller voksne må leve under.

Det gør Det endnu mere problematisk, når de der skulle have tilsynet også svigter deres opgave fordi de vægter deres egen interesser over dem det går ud over. Det være sig den katolske kirke i de mange sager om præsters seksuelle overgreb på børn, til de overgreb, både fysiske og seksuelle, som trods klager fra de udsatte børn og unge, foregik på norske døgninstitutioner frem til midten af firserne. Sager der i øjeblikket medfører store erstatninger til tidligere anbragte i Norge. Histori-erne fra »Godhavndrengene« og andre viser, at vi også historisk herhjemme vil kunne finde lignende forhold, når vi ser tilbage i tiden.

Lede

r

Når det gælder dagens Danmark, tror jeg ikke, at vi har samme grad af bevidst ’systemfornægtelse’ af overgreb, men selvfølgelig sker der stadig overgreb. Overgreb vil desværre altid forekomme hvor mennesker arbejder med mennesker, især når den ene part i situationen er meget svagere end den anden.

Når Det gælDer det generelle tilsyn med institutio-ner, opholdssteder og botilbud, er løsningen ikke blot mere kontrol, mere af det samme. Hvis vi i størst mulig grad skal undgå overgrebene er det vigtigt at etablere en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed i praksis. At sikre sammenhæng mellem opgave og ressourcer, at sikre tilstrækkelig supervision og uddannelse/efterud-dannelse og især arbejdspladsudvikling. Desuden at finde den rette balance i tilsynets fokus på kontrol og udvikling, for de bedste pædagogiske miljøer opbyg-ges og trives i en atmosfære af tillid, ikke i en atmosfære af mistillid. Som tidligere nævnt er det desværre ikke muligt, helt at undgå overgreb, men gennem et velkva-lificeret, uvildigt og uafhængigt tilsyn står vi langt bedre rustet til opgaven

DeN største muligheD for at fange disse overgreb op ligger i en opkvalificering af det konkrete, individuelle tilsyn med det enkelte barn, ung eller voksen. Her er det alt for ringe, at minimumskravet på børne- og ungeom-rådet er et årligt tilsyn. Her bør der ubetinget tilføres flere ressourcer. Hvis sagsbehandleren skal have en chance for at vinde den enkeltes tillid kræver det en tættere kontakt over længere tid, end vi ser i de fleste sager i dag.

Der er ingen tvivl eller uenighed om, at man har en særlig forpligtigelse, når man har ansvar for andre men-neskers ve og vel...

»

Gi-LOS-2-08.indd 2 02/06/08 13:44:09

3Gi’ LOS • 2-2008

GI‘ LOS • NR. 2 • 15. ÅRGANG • JUNI 2008 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jørgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09Deadline næste nr.: 10. august 2008

Forside: Kim Quist, Ehlershjemmet (se side 30). Foto: Nils Rosenvold

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 5. • 2400 København NVTlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemærket.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

Læs i dette nummer 4 kort nyt fra lOs 6 Velfærdsministeriet og kl udsender hyrdebrev efter møde med lOs 8 Juranyt10 hvis i kommer på forsiden i morgen, kan i så dokumentere, at i har ønsket et tilsyn?12 Bestyrelsesseminar i Oslo

14 hvor var tilsynet?17 stands konflikten i tide18 Faglighed i det sociale arbejde18 smertegrænsen er overskredet19 genvalg og enstemmighed20 Plus i regnskabet20 løn til formanden21 Det sagde de

22 økonomi må aldrig være afgørende. interview med velfærdsministeren

26 lOs og Fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation27 akkreditering har givet mere dybde29 større tydelighed og bedre struktur31 lær os at kende – og brug os31 kvalitetssekretariatet32 Caku34 Nu hedder det akkreditering Danmark34 erfaringer med akkrediteringsprocessen 36 Opstart af eQuass assurance i Danmark38 De næste 3 år...38 kursustilbud fra Caku39 kalender, Caku og kvalitetssekretariatet

40 klumme41 annoncer

14

19

22

LaND

SmøD

E OG

GENE

RaLF

ORSa

mLiN

GFo

NdEN

For K

VAliT

ETsu

dViK

liNg,

VidE

N og

doK

umEN

TATi

oN

26

Gi-LOS-2-08.indd 3 02/06/08 13:44:09

4 gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

Kort nyt

KALENDER 2008

MAJ:19. Drevet til vanvid v. Peter Rodney – ikke flere pladser 20. Personalejura 2/Sjælland – ikke flere pladser 19.-20. arbejdsmiljøuddannelse – KrÆVEr ogsÅ dElTAgElsE d. 16.-17. JuNi 29. Personalejura 2/Jylland – ikke flere pladser

JUNI: 3. Temadag for sikkerhedsgruppemedlemmer – middelfart Kursuscenter 9. i Gang v. Frank Lund Pedersen og anna marie Carstens – ikke flere pladser 16.-17. arbejdsmiljøuddannelse – Severin – Fortsættelse af 19.-20. maj

AUG-OKT: mindbizz Lederudviklingsforløb Efterår 2008

SEP-JAN: Grundlæggende Lederuddannelse – Fangel Kro og Hotel Se program og tilmelding på www.los.dk under Aktiviteter.

Sekretariatet er blevet spurgt, om vi vil tage initiativ til at lave en netværksgruppe for socialrådgivere på LOS-ste-der. Et netværk kunne være berigende for socialrådgivere lokalt – men også samlet i LOS sammenhæng. Netværket kunne koordinere ideer og ’udbud / tilbud’ til kommu-ner og andre samarbejdspartnere. Endvidere kunne vi afholde temadage / kurser målrettet socialrådgivere i LOS regi. I stedet for, at man enkeltvis skal købe os til disse ydelser andre steder – der ikke er så målrettet som vi arbejder i LOS regi. LOS kan også stille et område på hjemmesiden til rådighed for netværket. Hvis du er interesseret i at høre mere om netværket, så send en mail herom til los@los.dk.

Vinder af graffiti-konkurrencen

Julie fra Det Socialpædagogi-ske Opholdssted Kongebak-ken1 i Svendborg har vundet graffitikonkurrencen. Julie var i pinseferien inde på vores sekretariat og dekorere den ene væg i vores krea-rum. Vi siger et STORT tillykke til Julie og tusind tak for den flotte udsmykning.

Netværk for socialrådgiverei LOS regi

Gi-LOS-2-08.indd 4 02/06/08 13:44:10

5Gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

Kort nyt

Medlemstal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 394 78 20 %Botilbud og familiebehandling 141 26 18 %Skoletilbud 33 7 22 %

i alt 567 111 20 %

aNtaL Steder med LedIGe pLadSer maJ 2008

Folketinget har den 24. april 2008 vedtaget L 72 A – Forslag til lov omændring af lov om social service (Takst for driftsorienteret tilsyn). Loven træder i kraft den 1. juli 2008.LOS har overfor Velfærdsministeriet og KL påpeget, at kommunerne iforbindelse med lovens ikrafttræ-den snarest må regulere stedernes budgetter med denne udgift. Der er ikke nogen fast aftale om hvordan kommunerne håndterer dette. LOS forventer, at kommunerne bereg-ner deres udgifter til tilsynet og på baggrund af dette, en gang efter sommerferien, beregner en takst for tilsynet, som de opkræver hos stederne. Samtidig opreguleresstedernes budgetter med denne udgift med tilbagevirkende kraft fra 1.7., hvor loven træder i kraft. Loven begrundes i følgebrevet således: Formålet med lovændringen er at skabe størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutio-ner, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven, herunder sam-menlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende

takst for det generelle driftsorienterede tilsyn »tilsynstakst«

private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilbud.Med lovændringen skabes der ligestil-ling med hensyn til takstberegningen.• Lovændringen indebærer, at kom-

munalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede til-syn efter serviceloven. Dermed bliver de private tilbud, som en kommune har driftsoverenskomst med, tilsva-rende omfattet af en takst for tilsy-net, som de kommunale, regionale og private tilbud, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, er omfattet af.

Taksten, der beregnes med ud-gangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud, afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet – dvs. taksten – vil komme til at indgå i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune. Her-

ved sker der en jævnbyrdig forde-ling af udgifterne til det driftsorien-terede tilsyn til de kommuner, der bruger de konkrete tilbud.

• Lovændringenindebærerderfor,atprivate tilbud ligestilles med hensyn til takstberegningen, uanset om de har driftsoverenskomst med en regi-on eller en kommune. Det vil forbed-re den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgift-stænkning, ligesom lovændringen medvirker til at opretholde et bredt spektrum af såvel offentlige som pri-vate tilbud til gavn for borgeren.

Lovændringen omfatter både en kommunal og en regional takst-fastsættelse for tilsyn med henblik på at skabe et ensartet retsgrund-lag for beregning af tilsynstaksten.

Kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion, således at opholdskommunen får refunde-ret udgiften til tilsynet af betalings-kommunen.

Gi-LOS-2-08.indd 5 02/06/08 13:44:11

6 gi’ LOS • 2-2008

D en 23. april 2008 havde LOS møde med Velfærdsministeriet

og KL om de mange problemstil-linger vores medlemmer kæmper med, når kommunerne godkender og fører tilsyn med private opholds-steder og botilbud. På mødet gjorde LOS opmærk-som på, at der både er et langsigtet perspektiv for området og et mere kortsigtet perspektiv. Det langsigtede perspektiv

Nyt fra LOS

Velfærdsministeriet og KL udsender hyrdebrev efter møde med LOS

det mener LOSFastsættelseN aF PlaDsPriseN På BørNe- Og uN-geOmråDet bør være som på voksenområdet, altså et anliggende mellem den enkelte anbringende kommune og det enkelte opholdssted. Det kræver en ændring af bekendtgørelsens § 12. Ministeriet har lovet at vende tilbage til LOS om hvad deres indstilling vil være til en sådan ændring. Skulle ministeriet være afvisende overfor en sådan ændring vil LOS gå videre ad anden vej for at arbejde for en ændring af § 12, stk. 1. FastsættelseN aF PlaDsPriseN På VOkseNOm-råDet er ikke er et anliggende for den godkendende kommune. Derudover betyder køb af tillægsydelser ikke nødvendigvis, at en borger er uden for målgruppen

lOFtet FOr øVrige uDgiFter i KL’s taktsvejled-ning bør fjernes snarest, ligesom det bør præciseres at beløb vedr. tøj, lommepenge og arbejdsdusører m.v. er minimumsbeløb, som opholdssteder og anbringende kommune kan aftale at gå ud over, og sådanne aftaler skal ikke godkendes af tilsynskommunen.

heNsættelser i budgettet skal godkendes og ved beregning af taksten skal der ske en konkret vurdering af belægningsprocenten. Derudover kan kommunen ikke fastsætte faste procentsatser for årlige hensættelser og fast procentsats for samlet egenkapital

køB aF tillægsyDelser På BørNeOmråDet skal ikke forhindres eller godkendes inden iværksættelse af

godkendende kommune. Dette er et anliggende mellem anbringende kommune og stedet. Godkendende kom-mune skal orienteres efterfølgende, ligesom yderligere indtægter skal fremgå af regnskabet.

gODkeNDelse aF meDarBeJDere iNDeN aNsæt-telse kan ikke kræves af den godkendende kommune. gODkeNDeNDe kOmmuNe kaN ikke FOrByDe aN-sættelser aF meDarBeJDere meD Plettet straF-Feattest, så længe det vurderes ikke at have betydning for det job som medarbejderen skal udføre. Har kommu-nen behov for yderligere oplysninger grundet den plettede straffeattest, kan kommunen bede lederen om en redegø-relse for forholdet jf. punkt 112 i ministeriets vejleding.

kriterier FOr uDPegelse aF BestyrelsesmeDlem-mer kaN Der ikke kræVes reDegørelse FOr. Kom-munalbestyrelsen skal ikke godkende sammensætningen af tilbuddets bestyrelse, men alene påse at sammensæt-ningen ikke er i strid med § 6, stk. 3 i bekendtgørelsen.

Brug aF iNterNe retNiNgsliNJer i kOmmuNerNe bør som udgangspunkt ikke anvendes. Hvis sådanne alligevel anvendes må de ikke gå videre end hvad der fremgår af ministeriets regler og KL’s vejledning. Interne retningslinjer skal derudover være frit tilgængelige på kommunens hjemmeside. Fastsættelse aF leDerløNNiNger Og meDarBeJ-DerløNNiNger er ikke et anliggende for godkendende kommune. Det er stedet der fastsætter lønnen for den en-

handler om at arbejde for en fortsat liberalisering af området, mens det kortsigtede perspektiv handler om at få afhjulpet de eksisterende proble-mer på området. For så vidt angår det kortsigtede perspektiv, blev det aftalt på mødet at ministeriet og KL i samarbejde udarbejder et hyrdebrev, hvor kom-munerne får præciseret, hvordan diverse regler og problemstillinger relateret hertil skal forstås. Mini-

steriet har i forlængelse af mødet tilkendegivet, at hyrdebrevet vil blive udsendt inden sommerferien. Til brug for udformningen af hyrdebrevet lovede LOS på mødet, at sende ministeriet et brev med de emner som LOS mener der er behov for at komme ind på i hyrdebrevet. LOS’ brev blev sendt til ministeriet med kopi til KL den 6. maj. Brevet er på 9 sider og i boksen nedenunder er i forkortet form redegjort for de ting

Gi-LOS-2-08.indd 6 02/06/08 13:44:11

7Gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

Velfærdsministeriet og KL udsender hyrdebrev efter møde med LOS

kelte medarbejder, og kommunen skal alene påse, at den samlede lønramme er rimelig i forhold til, hvordan den ville være, hvis de gennemsnitlige lønninger på landsplan og den faktisk leverede arbejdstid blev lagt til grund.

iNDsigt i eNkeltsager er ikke et anliggende for den godkendende kommune.

samtaler meD BeBOere er ikke et anliggende for den godkendende myndighed, da der ofte vil fremkomme personlige oplysninger om de enkelte, der kræver sam-tykke. Personlige samtaler hører under det personlige tilsyn og er et anliggende for den anbringende kom-mune. De tilsynsførende skal selvfølgelig have en indsigt i, hvordan de enkelte steder fungerer også i relation til be-boerne. En måde at gøre det på, kan efter LOS’ opfattelse være, at møde beboerne der hvor de færdes naturligt på stederne. De tilsynsførende kan fx sidde i køkkenet og drikke te og besøge evt. interne værksteder m.v. for at for-nemme hvordan stederne fungerer i relation til beboerne.

samtaler meD PårøreNDe er ikke et anliggende for den godkendende kommune, da der ofte vil fremkomme personfølsomme oplysninger der er det generelle tilsyn uvedkommende.

uDliCiteriNg aF tilsyNsOPgaVeN kan kun ske hvis godkendende kommune har sikret sig, at den private udfører er objektiv i udførelsen af opgaven.

Fastsættelse aF aNtal aFlastNiNgsDøgN er ikke et anliggende for godkendende kommune. Når anbrin-

gende kommuner efterspørger flere aflastningsdøgn, og stedet har kapacitet til at øge antallet af aflastningsdøgn er det et anliggende mellem anbringende kommune og opholdsstedet.

aFsættelse aF miDler til kValitetsuDVikliNger en naturlig post på budgettet.

rammeaFtalerNe er godkendelse og tilsynsreglerne uvedkommende.

gODkeNDelse aF regNskaBer er ikke en tilsyns-opgave og godkendende kommune kan ikke kræve, at stederne skal anvende særlige skemaer til brug for regnskabsaflæggelse. Godkendende kommune skal alene påse at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og at revisor har revideret regn-skabet, samt at § 11, stk. 2 er overholdt, og at der ikke er overført midler fra øvrig drift til løn.

BuDgetgODkeNDelse skal ske iNDeN BuDget-året starter. Hvis dette undtagelsesvist ikke kan ske, skal kommunen give tilladelse til at der kan opkræves et acontobeløb, som er tillagt den almindelige L og P fremskrivning. takst FOr DriFtsOrieNteret tilsyN, der indføres pr. 1. juli, medfører at det er vigtigt at kommunerne samtidig regulerer opholdssteder og botilbuds budgetter med det beløb kommunen fastsætter som takst for tilsynet.

LOS har gjort opmærksom på overfor ministeriet. Emnerne er alle udvalgt på baggrund af konkrete sager som vores medlemmer har oplevet i for-bindelse med godkendelse og tilsyn af deres steder. Som det er i dag er det uaccep-tabelt at så mange af vores medlem-mer må bruge betydelige økono-miske ressourcer på advokat- og revisorbistand for at få tilsynskom-munerne til at overholde eller forstå

gældende lovgivning og regelsæt, og at bruge så meget tid på at dis-kutere små detaljer, der burde være godkendende kommune uvedkom-mende. Det er LOS’ håb at hyrdebrevet vil omfatte flest mulige de problem-stillinger som LOS har peget på, og at hyrdebrevet bliver så præcist at det er klart for de godkendende kommuner hvad der gælder. Det vil nemlig betyde at vores medlemmer

i højere grad kan bruge ressourcerne på indholdet af deres tilbud, frem for unødvendige bureaukratiske papir-gange!

Uanset hvad følger LOS op på hyrdebrevet og LOS har bedt om et opfølgende møde med ministeriet og KL allerede i september.

Gi-LOS-2-08.indd 7 02/06/08 13:44:11

8 gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

sygedagpengerefusionI dag afholder arbejdsgiveren udgifterne til dagpenge eller løn under sygdom i 15 dage. Folketinget har i øjeblikket et nyt lovforslag til udvalgsbehandling, som omhandler at ændre dette til 21 dage. Såfremt lovforsla-get vedtages, er det ventet at det vil træde i kraft den 2. juni 2008. Dette vil naturligvis betyde en øget omkost-ning for arbejdsgiverne. Begrundelsen for ændringen er, det skal tilskynde arbejdsgiverne til at forebygge sygdom og sygefravær samt til tidligt i forløbet at tage kontakt til de sygemeldte. LOS kan dog se visse ulemper ved lovforslaget i forhold til, hvorvidt det vil få en negativ indflydelse på dels arbejdsgivernes interesse for at få sy-gemeldte hurtigst muligt tilbage efter sygdom frem for at opsige dem, dels arbejdsgiveres motivation for at afsætte tilstrækkelige midler til vikardækning ved sygdom.

arbejdsgiverens betaling af g-dageDer er fremsat lovforslag om at arbejdsgiverens betaling

af g-dage, også kaldet 1. og 2. ledighedsdag, øges fra 2 til 3 dage. Det foreslås deri, at arbejdsgivernes pligt til at betale dagpengegodtgørelse ved afskedigelse og hjem-sendelse mv. udvides til også at omfatte 3. ledighedsdag.Forslaget skal styrke arbejdsgivernes incitament til at planlægge arbejdet således, at behovet for afskedigelser og hjemsendelser reduceres. Formålet med forslaget er også, at de arbejdsgivere, der hyppigt afskediger, hjemsender mv. ansatte, i højere grad skal bidrage til finansieringen af dagpengesystemet. Lovforslaget medfører dermed øgede omkostninger for arbejdsgiveren. Der vil stadig højst skulle betales 16 g-dage på et år, som det er gældende i dag.

godtgørelse for mangler i ansættelsesbeviserRetten i Horsens har i sin dom af 2. april 2008 fastsat en godtgørelse på 20.000 for manglende udlevering af ansættelsesbevis jf. Ansættelsesbevislovens § 6, stk. 1. der fandtes ikke at være skærpende omstændigheder, såsom at arbejdsgiver havde forsøgt at omgå reglerne eller at medarbejderen gentagne gange havde bedt om en ansættelseskontrakt, men udfra forklaringerne blev det fastslået, at lønnens størrelse, pensionsordning, overtidsbetaling/afspadsering samt opsigelsesvarsler ikke var blevet oplyst til medarbejderen. Dette fandt retten var væsentligt og at det havde givet anledning til usikkerhed om og risiko for medarbejderens ansættelsesforhold, hvorfor en godtgørelse på 20.000 kr. fandtes at være egnet til at sikre oplysningspligtens overholdelse.LOS´ medlemmer skal dermed være opmærksom på at ved et helt manglende ansættelsesbevis/ væsentlige mangler ligger niveauet nu højere end de hiftil 10.000 kr. Dog vil uvæsentlige/mindre mangler sandsynligvis ligge på mellem 1000-5000 kr.

godkendelse af private behandlingstilbud for stofmisbrugereFolketeinget har d. 8 april 2008 vedtaget en ændring af Serviceloven, såleder at i lovens § 144 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Private behandlingstilbud efter § 101, stk. 1, skal være godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Dette gælder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af et privat behandlingstilbud, herunder om tilsyn.« Helt konkret betyder dette en udvidelse af

Juranyt

Hos os får I en personlig og kom-petent betjening. Afstanden føles ofte kortere end til den lokale re-visor. Vi anvender moderne, net-baserede systemer til bogføring og løn. Det sparer tid for os og penge for jer. Har I svært ved at nå bogføringen, hjælper vi gerne, både i kortere og længere perioder.

NET-Revision4750 3080

www.net-revision.dk

Et nyt lovforslag om udgifterne til dagpenge eller løn under sygdom kan betyde øgede omkostninger for arbejdsgiverne.

Gi-LOS-2-08.indd 8 02/06/08 13:44:11

9Gi’ LOS • 2-2008

stofmisbrugerens ret til frit valg mel-lem offentlige og private godkendte behandlingstilbud. Der er efter servicelovens § 101, stk. 4 en ret for stofmisbrugere til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det der er vi-siteret til. Da det kun er private døgn-behandlingstilbud efter § 107, der skal godkendes efter servicelovens § 144, har dette haft som konsekvens, at der ikke har været frit valg mellem offentlige dag- eller ambulante be-handlingstilbud og private dag- eller ambulante behandlingstilbud. Ved at stille krav om, at også pri-vate dag- og ambulante behandlings-tilbud skal godkendes, udvides retten til frit valg til også at gælde mellem offentlige og private dag- og ambu-lante behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det der er visiteret til. Det frie valg skal ske inden for rammerne af den udarbejdede behandlingsplan. Hvis der er visiteret til ambulant be-handling, skal det frie valg derfor være et andet ambulant behandlingstilbud og ikke et døgntilbud. Målet hermed er, dels at øge antallet af private behandlingstilbud og kvaliteten i tilbuddene, dels at sikre den enkelte stofmisbrugers indflydelse på egen behandling. Øgede valgmuligheder er gavnligt for stofmisbrugeren. Ved at øge stofmisbrugerens muligheder for at vælge øges tilfredsheden med den offentlige service, og valget er med til at skabe mulighed for, at den enkelte kan tage et (med)ansvar for egen situation. Der er hermed et stort potentiale for LOS´ nuværende og kommende medlemmer på dette område for at udvikle tilbud for stofmisbrugere.

Vedr. lønsumsafgiftLovforslaget om fritagelse af private skoletilbud for lønsumsafgift, hvor LOS har været til møder med skat-teministeriet, er netop nu i udvalgs-behandling og forventes at træde i kraft 1. januar 2009.

T unge administrative krav, der varierer voldsomt fra

kommune til kommune, har de seneste år skabt stor usikkerhed på hele det sociale område, til skade for arbejdet med de mest udsatte børn, unge og voksne i Danmark.LOS og Dansk Erhverv har sidelø-bende arbejdet hårdt for at råbe politikerne op i den lange og seje kamp for at skabe ordentlige ram-mevilkår for private tilbud. Nu har de to organisationer indgået en samarbejdsaftale, der skal sikre, at de politiske budskaber får endnu mere vægt. »Kombinationen af Dansk Erhvervs juridiske styrke og politiske gennemslagskraft og LOS’s store faglighed og mangeårige erfaring på det sociale område betyder, at vi har en meget stærk alliance, som vi vil bruge til at sparke dørene ind på Christiansborg. Vilkårene for det sociale område er i dag under al kritik, og de skal i den grad laves om,« udtaler Underdirektør i Dansk Erhverv, Charlotte Vester.

Urimelige krav til private social-pædagogiske tilbudKonkurrenceforvridende regler og tunge administrative krav spænder i høj grad ben for pædagogisk udvikling, innovation og øget kvalitet på det sociale område. Kommunalt fastsatte priser, krav der skaber planlagt underskud og stram økonomisk styring af private virksomheder skaber hverken øget kvalitet, godt samarbejde eller

bedre vilkår for brugerne af de socialpædagogiske tilbud.

»Kommunerne har efter kommunal-reformen fået alt for mange forskel-lige kasketter, da de i dag fungerer som både bestiller, godkender, tilsynsførende og direkte konkurrent med private opholdsteder og botil-bud. Nogle kommuner varetager de gældende retningslinjer og det store ansvar på en god og kvalificeret måde, mens andre kommuner roder rundt i regler og lovgivning til stor skade for de private opholdssteder og botilbud, som hverken får mulig-hed for at udvikle sine pædagogiske redskaber og metoder, eller for at vokse sig større,« udtaler direktør for LOS Geert Jørgensen. Næste skridt i kampen for or-dentlige vilkår er, at LOS og Dansk Erhverv kontakter Velfærdsminister Karen Jespersen med henblik på en række fremadrettede drøftelser om en gennemgribende revision af retningslinierne for de private tilbuds drift. Målet er at skabe ordentlige rammer, så tilsyn med private tilbud i højere grad kom-mer til at handle om pædagogisk, fysiske rammer og daglig trivsel og i mindre grad om administrative krav til økonomi og drift.

Kontakt: Direktør i LOS Geert Jørgensen: 4063 6709Underdirektør i Dansk Erhverv Charlotte Vester: 3374 6650

Ny stærk alliance går til kamp for de private sociale tilbud

Nyt fra LOS

Dansk erhverv og lOs - landsforeningen af op-holdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud - har indgået en samarbejdsaftale, som skaber stor slagkraft bag arbejdet med at få skabt ordentlige vilkår for private sociale opholdssteder og botilbud i Danmark

Gi-LOS-2-08.indd 9 02/06/08 13:44:11

10 gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

I LOS’ børne- og ungeudvalg har der været drøftelse om-

kring, hvilke problemer de enkelte opholdssteder evt. kan komme i, hvis der gennem længere tid ingen eller kun meget få tilsyn, både det ge-nerelle tilsyn fra beliggenhedskom-munen og de specifikke tilsyn fra de anbringende kommuner, og uheldet pludselig er ude. Med formuleringen, uheldet er ude, forstås risikoen for, at et op-holdssted uforskyldt bliver hængt ud i medierne. For det generelle tilsyns vedkom-mende f.eks. ved at nuværende eller

Hvis det generelle tilsyn udebliver kan opholdsste-det sikre sig dokumentation for ønske om tilsyn, ved f.eks. halvårligt at fremsende skriftlig invitation til tilsynsenheden. For de kommuners vedkommende, hvor tilsyn-senheden ikke giver en skriftlig tilbagemelding på den fremsendte invitation kan invitationen efter 6 uger genfremsendes til forvaltningschefen, der derefter er forpligtet til, enten selv at reagere på invi-tationen eller pålægge en medarbejder at reagere på jeres invitation. Af hensyn til evt. senere dokumentation kan det være formålstjenligt at fremsende den skriftlige invitation både pr. mail eller fax og som alm. brev.

tidligere medarbejdere som resultat af en konflikt går til tilsynet eller me-dierne med tvivlsomme påstande. El-ler for det specifikke tilsyns vedkom-mende f.eks. ved, at tidligere elever, disses forældre, nuværende elevers forældre eller andre, der under fore-givelse af indignation på børnenes vegne, går til handlekommunen eller medierne med tvivlsomme eller direkte opdigtede påstande. Hvis det uheld er ude, så risikere opholds-steder at stå særlig sårbare, hvis både det generelle og de specifikke tilsyn har været mangelfulgt eller direkte helt fraværende.

Hvordan kan opholdsstederne så dokumentere, at de ikke har ønske om at skjule noget og at stederne hellere end gerne havde modtaget tilsyn, hvis blot tilsynet havde gjort sig den ulejlighed at leve op til tilsynsfunktionernes forpligtelser? Børne- og Ungeudvalget har ud-arbejdet nedenstående skema som en anbefaling til, hvordan opholds-steder kan forsøge at foregribe evt. problemer. Det skal præciseres, at det naturligvis er op til hvert enkelt opholdssted at gøre, hvad de hver i sær finder mest fornuftigt.

Det er vigtigt, at det af både mail/fax og brev tydeligt fremgår, hvad det fremsendte også er fremsendt som. Hvis opholdsstedet modtager en telefonisk tilbagemelding, uanset svaret, er det meget vigtigt, at opholdsstedet umiddelbart efter og helst samme dag, fremsender en skriftlig bekræftelse til tilsynet, hvori tilsynets mundtlige tilbagemelding gengives ordret eller så ordret som overhovedet muligt. Den-ne tilbagemelding fra opholdsstedet til tilsynsen-heden kan med fordel fremsendes pr. mail, hvorved opholdsstedet automatisk har dokumentation for, at en bekræftelse er fremsendt.

det generelle tilsyn fra beliggenhedskommunen

Hvis I kommer på forsiden i morgen, kan I så dokumentere, at I har ønsket et tilsyn?

Gi-LOS-2-08.indd 10 02/06/08 13:44:11

11Gi’ LOS • 2-2008

Nyt fra LOS

Jf. anbringelsesreformen er de anbringende kom-muner kun forpligtet til ét tilsynsbesøg pr. år. Hvis den anbringende kommune ikke udfører dette tilsyn kan opholdsstedet også i dette tilfælde dokumentere ønske om et tilsynsbesøg ved at fremsende skriftlig invitation til den anbringende kommunes forvaltning. Hvis forvaltningen ikke reagerer på invitationen i løbet af 6 uger kan opholdsstedet fremsende skriftligt tilbud til forvaltningen om, at opholdsste-det kan bringe det anbragte barn til en børnesam-tale i den pågældende forvaltnings lokaler. Hvis forvaltningen heller ikke reagerer inden for 6 uger på tilbudet om at bringe det anbragte barn eller ung til forvaltningen, kan opholdsstedet gen-fremsende både invitation og tilbud om at bringe barnet til forvaltningen til forvaltningschefen, der er forpligtet til at reagere på jeres henvendelse. Hvis den anbringende forvaltning giver en telefonisk tilbagemelding, uanset svaret, er det også i dette tilfælde meget vigtigt, at opholds-stedet umiddelbart efter fremsender en mail til forvaltningen, hvori tilbagemeldingen gengives ordret eller så ordret som muligt. Opholdssteder har derved dokumentation på, hvad tilsynet har svaret tilbage og det har yderligere dokumenta-tion for, at opholdsstedet har været opsøgende og vedholdende mht. det specifikke tilsyn.

For både det generelle og det specifikke tilsyns vedkom-mende er det vigtigt, hvis uheldet er ude, at opholds-stedet kan dokumentere, at evt. helt udeblivende eller mangelfulgt tilsyn alene kan tilskrives tilsynet indsats og ikke efterfølgende fremstilles som modvilje eller passivi-tet fra opholdsstedets side. Ud fra tilbagemeldinger fra medlemmer er det LOS´ indtryk, at der i særdeleshed er problemer vedr. mangel-fuld eller helt udeblivende specifikt tilsyn fra de anbrin-gende kommuners forvaltninger. Der har været eksem-pler på, at børn og unges anbringelsessager over længere perioder slet ikke har haft nogen socialrådgiver tilknyttet eller denne har været fraværende pga. sygdom, barsel, efteruddannelse og lign., hvorved den anbringende forvaltning end ikke har levet op til deres ene årlige tilsyn. LOS finder, at anbringelsesreformens minimumskrav om ét tilsyn/børnesamtale om året ikke står mål med de anbragte børn og unges behov. Det kan derfor anbefales, at opholdsstederne forsøger at opnå enighed med de anbringende kommuners forvaltninger om, at deres tilsyn finder sted hyppigere end én gang om året, men som nævnt så er de anbringende kommuner kun forpligtet til at møde frem eller modtage besøg af barnet eller den unge én gang om året.

det specifikke tilsyn fra anbringende kommuner

Hvis I kommer på forsiden i morgen, kan I så dokumentere, at I har ønsket et tilsyn?

Gi-LOS-2-08.indd 11 02/06/08 13:44:12

12 gi’ LOS • 2-2008

Bestyrelsesseminar 27.-29. februar i Oslo

Af Liselotte Juul Sprange (onsdag+torsdag) og Simon Gjedde (fredag)

Onsdag

V i ankom til Oslo sidst på onsdagen, blev indkvarte-ret og spiste sammen på et hotel centralt i byen.

Det var rigtig godt lige at have tid til at mødes ordent-ligt igen i bestyrelsen fra hver vores forskellige hverdage og arbejdsliv rundt omkring i Danmark.

torsdagVi stod tidligt op – bestyrelsesarbejdet i LOS er jo ikke ligefrem en ferie – og var til møde hele formiddagen i BUF ETAT region Øst. BUF ETAT varetager og organiserer det ’offentlige ap-parat’ vedr. anbringelse af børn og unge i Norge. Den politiske vilje er klart meldt ud, nemlig at døgnan-bringelser bør foregå i plejefamilier – herunder også »forstærkede fosterhem« = professionelle plejefamilier. Det fremgik herudover med al tydelighed, at man ikke fra politisk og fra ledelsens side er specielt interesserede i samarbejde med private udbydere indenfor området. Hvis anbringelser af nød må ind over private tilbud, skal de helst foretages i »ideelle institutioner«, hvilket svarer til de institutioner, vi kender i Danmark kørende under kirkelige eller andre organisationer for eksempel de gamle behandlingshjem, der jo også her i landet har haft overens-komster med det offentlige, så længe jeg kan huske. I Norge har man et system, hvor man kører licitations-runder i forhold til EU-regler, på anbringelsesområdet.(Vi hørte senere fra en privat organisation, at de ikke hav-de kunnet/villet følge med ned i den pris, der i flere givne sager havde været nødvendige for at få opgaverne.). Der var flere gode snakke med og informationer fra det ’offentlige Norge’ denne formiddag, jeg har naturligvis blot valgt at referere kort om det, jeg fandt mest interes-sant at fortælle om. Efterfølgende vendte nogle af os helt uformelt, at vi måske i Danmark efterhånden betragtes som ’ ideelle’ in-stitutioner, eftersom vi ikke har mulighed for at akkumu-lere det store overskud på vores steder. Måske giver det en politisk lidt større velvilje overfor os? Ja, det er jo ikke til nøjagtigt at vide, hvad der sådan rører sig i politiske vinde, men det kan da være en trøstende tanke på de dage, hvor man synes, man fortjener at tjene lidt mere, end man gør…

I Norge rører der sig altså de vinde, at en del børn og unge i den sidste ende anbringes på de private steder, der tilsyneladende først og fremmest har været de billigste i udbudsrunden. Så må man da bare håbe, at udgangsprisen har været så høj, at det ikke går ud over kvaliteten, at prisen sænkes undervejs i markedskræfternes rasen. Hvis jeg lige skal runde mine økonomiske eftertanker af, vil jeg gå videre til lidt om eftermiddagens program, som indbefattede et besøg på »Ås ungdomssenter«. Her har det offentlige Norge ikke skelet så meget til egne omkostninger. Her køres nemlig et projekt omkring adfærdsvanskelige unge, der koster 12-15.000 kr. i døgnet.

Besøg på ås ungdomssenterEt meget spændende sted, hvor man arbejder ud fra MultifunC-modellen. En intensiv indsats af ca. 12 måneders varighed rettet mod unge mellem 14-18 år med alvorlige adfærdsvanske-ligheder. En »total – indsats« hele vejen rundt om den unge, der inkluderer et ca. 6 måneders døgnophold på institutio-nen, familiearbejde, eventuel »netværksforflytning« af den unge og (gen-)etablering af skolegang. Opfølgning af familiens evne til at magte den unge efter hjemkomsten. Den etableres af plejefamilie straks ved iværksættelse af foranstaltningen, hvis forældre ikke skønnes at kunne komme på omgangshøjde med opdragende funktion efterfølgende. Behandlingsmodellen, der benyttes, er et resultat af et norsk/svensk samarbejde omkring forskning og udvikling af institutionstiltag rettet mod målgruppen – herunder tilkøb af multisystemiske principper (MST) og Parental Management Training (PMT) vedrørende familiearbejdet. Der er oprettet 5 institutioner i Norge og 2 i Sverige, der alle afprøver modellen med lokale kvalitetssik-ringsteams og løbende evaluering. Det lød som om, der var lidt svingende opstarts-suc-ces på de forskellige steder i Norge, og vi besøgte vist det mest velkørende. For en metodeinteresseret person som jeg, var det en meget spændende eftermiddag, og jeg er meget nysger-rig efter at høre noget mere om effekten af indsatsen.. Jeg kan anbefale andre interesserede at læse om: MultifunC – multifunksjonell behandling i institusjon og nærmiljø. (findes på www.bufetat.no) Vi returnerede ved 15.30-tiden fra Ås til dagens tredje arrangement:

Bestyrelsesseminar i Oslo

Nyt fra LOS

Gi-LOS-2-08.indd 12 02/06/08 13:44:12

13Gi’ LOS • 2-2008

Møde med OPB (Organisasjonen for Private Barne-verntiltak) – vores norske søsterorganisation. OPB har ikke mange medlemmer, og de er naturligvis ramt af de politiske modvinde i Norge. Vi mødte dog 3 energiske norske bestyrelsesmedlem-mer, som vi havde et godt møde med. Deres general-sekretær Hedda Ipsen lyder til at gøre et stort og svært stykke arbejde for at få politikere i tale om, hvilke tilbud foreningens medlemmer har til udsatte børn og unge. Jeg fik en fornemmelse af, at det også er svært at få skabt et godt sammenhold mellem de private udbydere, at indbyrdes konkurrence og den offentlige konkur-renceskabende udlicitering af opgaver, ikke ligefrem er energiløftende og ej heller skaber en stærk forening. Her er vi jo efterhånden temmelig godt kørende i Danmark. Da vi jo hverken havde en dansk eller gælisk trylledrik med til nordmændene, gik vi ud og spiste en rigtig god middag med dem efter mødet. Og så var den dag da også rimelig godt brugt…

FredagFredag kørte vi ud på et af Interaktiv Barneverns barne-hem, som ligger ca. halv times kørsel nord-øst for Oslo på Nordsiden af Oslofjorden. Barnehemmet er beliggende i en større villa, som har udsigt over fjorden, beliggende i en af de pænere forstæder til Oslo. Ved Barnhemmet blev vi taget imod af Willy Gautvik fra Interaktiv Barnevern og Hedda Ipsen fra OPB, som viste os rundt indenfor, hvor vi mødte en kvindelig pæda-gog og en ufaglært mand, som arbejdede der. Villaen var i 3 etager, hvor der i den øverste etage boede fire unge på 17, 18 19 og 22 år, på mellemste etage var der stuer og køkken mv. og i den nederste etage boede en pige på 20 år. Øverste etage og nederste etage blev hver passet af tre hold på 2 pædagoger, som arbejdede i henholdsvis 3 hele døgn og havde en uge fri og 4 døgn og havde en uge fri, osv. På hvert hold var der henholdsvis en mand og en kvinde. I dagtimerne gik de unge på skole eller var i arbejde, og imens havde pædagogerne forskelligt arbejde på barn-hjemmet eller kunne slappe af, løbe en tur eller lignende.

Man havde haft villaen i 4 år og talte løbende med naboerne, og oplevede ikke nogle problemer eller klager. Ofte begyndte man opholdet, når der kom nye ind, med at man tog på en ekskursion med den nyankomne alene og en af de ansatte, hvor man lavede en række aktiviteter, og hvis der var en faglig begrundelse for turen, blev der altid sagt ja. Barnhemmet tager på ferier med de unge, hvilket væggene i stuen bar præg af. Der hang blandt andet bille-der fra ture til Thailand. Til jul og påske pyntes der i hele huset, og man gør i det hele taget meget for at der skal være så hyggeligt som muligt, og at det minder om at almindeligt hjem. Til institutionen var også tilknyttet fastansatte psyko-loger. Prisen for at de unge var på institutionen var på ca. 4.000 Nkr. pr. døgn (= 3.800 Dkr.)

Besøg på interaktives kontor i OsloInteraktive Barnevern består af flere institutioner. Den vi besøgte og to institutioner nord for Oslo, som særligt foku-serer på afrusning af unge. De administrative opgaver for disse institutioner har Interaktive samlet på et kontor i Oslo, som vi bagefter kørte ind for at besøge. Herfra foretages lønanvisning og administration af Interaktives 55 ansatte Der er ofte fosterfamilier tilknyttet institutionerne, som er ansat af den pågældende institution. Kravene til en fosterfamilie er, at mindst en skal arbejde fuldtids i hjemmet. En fosterfamilie kan oppebære en løn på op til 500.000 NKR inkl. udgiftsdækning. Interaktive har en rammeaftale med flere kommuner, men ikke med staten fordi man har søgt at reducere priserne til et niveau, hvor Interaktive ikke ønsker at være med. Efter Willys mening går udviklingen i Norge mod et færre antal institutioner, men med langt flere pladser, idet den norske stat søger at reducere priserne, og her har de større organisationer langt bedre mulighed for at være med. Willy oplever det norske behandlingsmiljø som meget konkurrencepræget, og det falder institutionerne svært at samarbejde, og som f.eks. i Danmark at få etableret et velfungerende LOS, som kan gøre sig politisk gældende.

Bestyrelsesseminar i Oslo

Nyt fra LOS

Gi-LOS-2-08.indd 13 02/06/08 13:44:13

14 gi’ LOS • 2-2008

LaNdSmØde

Af Eskil Sørensen, journalist

D er blev givet luft for megen frustration, da deltagerne dis-

kuterede især det individuelle tilsyn på LOS’ årsmøde. »Der er hele tiden en ny rådgiver, der kommer ud. Så skal de først læse op op sagen, for de har aldrig mødt barnet før,« sagde Benny Thomsen, Buegaard. Flere indlæg pegede på, at so-cialrådgiverne sjældent er godt nok klædt på til opgaven. Heller ikke de brugerorganisatio-ner og folketingspolitikere, der var inviteret til at deltage i debatten, var tilfredse med tilsynet. Benny Thomsen gav skylden på dårlige arbejdsforhold for socialråd-giverne i kommunerne. »Vi må give dem nogle forhold, så de har lyst til det her arbejdsom-råde,« sagde han. Kim Quist, forstander på Ehlers-hjemmet, kunne supplere: »Der er masser dårlige eller ikke-eksisteren-de individuelle tilsyn,« sagde han. Fortællingen om tilsynsførende, som mangler et tillidsforhold til barnet eller den unge, var gennem-gående. I mange tilfælde har sagsbe-handleren ikke den nødvendige tid til at sætte sig ind i barnets sag. Flere betonede, at mange anbragte dårligt ved, at de har en tilsynsperson, som de kan henvende sig til. »Der er mange unge, der siger de ikke har haft nogle tilsynsførende,« sagde Bente Nielsen fra TABUKA, som selv har været anbragt som barn. »Men det viser sig, når vi ser i papirerne, at det har de faktisk haft.Bente Nielsen citerede fra TABUKA-bogen: »Du kommer her to gange om året, og så forventer du, at jeg skal fortælle dig hele lortet«.

Hvor var tilsynet?

Alt for mange får tomme øjne, når vi taler om det individuelle tilsyn, sagde LEVs formand Torben Wind.

Der var drøje hug til tilsynet, som blev kaldt en skam-plet på det sociale system i Danmark. Debatten på lOs’

landsmøde gav også enkelte bud på en løsningFo

to: N

ils R

os

eN

vold

Gi-LOS-2-08.indd 14 02/06/08 13:44:14

15Gi’ LOS • 2-2008

LaNdSmØde

Hun sagde, at nogle bosteder og institutioner havde en evne til at få tingene til at se godt ud netop, når der var tilsyn. Hun mente ikke, at børn og unge bare skulle tildeles kontaktpersoner uden videre. »Barnet skal være med til at vur-dere om den kontaktperson, som det får tildelt, er god nok. Der skal være en god kemi. Barnet skal kunne klage over den tilsynsførende,« sagde hun. »Det er meget vigtigt, at vores brugere ved, at de har krav på at tale med deres sagsbehandlere,«

understregede LOS’s formand Kim Simonsen.

ingen handlingTorben Wind fra landsforeningen LEV var også kritisk over for den måde tilsynet fungerer på. »Vi ønsker tilsyn. Det er nødven-digt med tilsyn. Men der er desværre mange skandaler. Tænk på Strand-vænget, Lindebo og Tokanten. På LEV’s sekretariat har vi desvære også hørt flere tilsvarende historier. Vi tænker tit på: Hvor var tilsynet?

>

Folketingsmedlem Anne Baastrup (SF) foreslog, at børn og unge får tilknyttet en kontaktperson, som følger barnet uanset bureakratiske ændringer.

Vi kan ikke skaffe folk nok socialrådgivere. Måske kan vi overlade nogle af de mange dokumentationskrav til HK’er, så socialrådgiverne får mere tid til de, det handler om,« sagde Tove Larsen (S), borgmester i Aabenraa.

I nogle sager har tilsynet reageret, men der er ikke blevet handlet.Så vi spørger os selv: Hvad er det, der er galt? De tilsynsførende skal gennem en dialog fornemme, hvordan beboere har det. Det skal være en individuel vurdering. Alt for mange får tomme øjne, når vi taler om det individuelle tilsyn. Vi ser meget gerne, at der bliver oprettet et kvalitetsinstitut, som finder en model for tilsyn«, sagde Torben Wind.

mangel på socialrådgivereBorgmester Tove Larsen (S), Aaben-raa Kommune, som også er formand for Kommunernes Landsforenings socialudvalg, svarede på kritikken. »Mange af problemerne drejer sig om de ansattes forhold. Der er mangel på sagsbehandlere. Samtlige kommuner i Jylland har ledige stil-linger. Vi kan ikke skaffe folk nok. I vores del af landet har vi forsøgt os med at uddanne flere socialrådgivere ved Socialrådgiverskolen i Esbjerg. Vi føler, at vi er inde i en ond spiral. Vi har for få medarbejdere, som har

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Foto: Nils RoseNvold

Gi-LOS-2-08.indd 15 02/06/08 13:44:15

16 gi’ LOS • 2-2008

LaNdSmØde

>

et uafhængigt tilsyn

Tilsyn og kontrol med opholdsstederne bør foretages af en uafhængig instans. Det synspunkt blev understreget af flere LOS-medlemmer. »Det urimelige er, at kommunerne har tilsynet samtidig med, at de både er bestiller og leverandør af pladser,« sagde Dan Zilke, Under Kasta-nien i Haderslev. »LOS mener fortsat, at vi bør have et helt frit og uvildigt tilsyn«, sagde LOS’ formand Kim Simonsen. Geert Jørgensen, direktør for LOS, supplerede med at sige, at tilsynet ikke var blevet mere enkelt af, at det nu ligger i 98 kommuner i stedet for som tidligere i 14 amter. »En lang række kommuner har lavet lokal retningslinier, en del af retningslinierne er lovstridige. De følger ikke Socialministeriets vejledning,« sagde han.

ret til at gå i hundene

Hvad gør man, når de voksne mennesker, man har ansvar for, gør alt for at gå i hun-dene? »Vi har et problem. Selvbestemmelsen og retten til at gå hundene,« sagde Finn Graa Jakobsen, formand for foreningen SIND, der taler de sindslidendes sag. »Vi har Peter, der er gået til i urin og skidt – fordi boligen er ukrænkelig. Det er et etisk problem. Man kommer i konflikt uanset, hvad man gør. Vi prøver i SIND at udarbejde nogle retningslinier for, hvad man kan gøre, så personale ikke skal ringe til myndighederne hver gang de står i en konfliktsituation. Jeg kommer tilbage med et papir til jer, når vi har det færdigt,« lovede Finn Graa Jakobsen.

Uanmeldt tilsyn et helvede

Uanmeldte besøg af tilsynsmyndigheder er helt forkert over for sindsli-dende.Sådan lød det fra flere på LOS’ landsmøde, blandt andre fra LOS’s tidligere formand Lars Andersen. »Uanmeldte tilsyn er et helvede for sindslidende,« sagde Finn Graa Jakobsen, formand for foreningen SIND. »Det er svært for mange brugere, at nu kommer der pludselig nogen på besøg i deres hjem,« sagde LOS’ formand Kim Simonsen.Kommunerne har ret til at komme på uanmeldt tilsyn, men Kim Simonsen opfordrede til at finde løsninger, som er acceptable også for de sindsli-dende.

for meget arbejde, og de søger så væk. Det giver endnu mere arbejde til dem, der er tilbage. Alle kommu-ner skal arbejde med at give dem nogle bedre arbejdsforhold. Måske kan vi overlade nogle af de mange dokumentationskrav til HK’er, så so-cialrådgiverne får mere tid til de, det handler om,« sagde Tove Larsen. Hun var kritisk over for al den dokumenta-tion, som kræves fra myndighederne. »Vi skal have tilsyn, men vi skal undgå alt for megen administration,« sagde hun. Folketingsmedlem Anne Ba-astrup, SF, var på det rene med, at der er problemer. »Nogle opholdssteder må køre deres unge hen til deres hjemkommu-ner for at få gennemført et tilsyn. Det er ikke den måde man får skabt det fortrolige rum. Der skal være rum til, at man opnår en tillid og kontakt.«Hun foreslog, at børn og unge får udnævnt en kontaktperson, som følger barnet. Hun mente også, at der skal være et loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må have.

en skampletLOS’ direktør Geert Jørgensen kaldte det en skamplet på det sociale sy-stem i Danmark, at der kun er pligt til ét tilsyn om året med børn og unge. »Jeg synes det er flovt,« sagde han.Venstres folketingsmedlem Anne Met-te Winther-Christiansen talte om, at for hende var et nøgleord tryghed. Det er et mål for, om forholdene er gode nok, at de anbragte føler en tryghed. Det fik Frank Valentin, Lundekol-lektivet, til at spørge Venstres Anne Mette Winther-Christiansen, om det er trygt med kun ét tilsyn om året. »Vi skal have lavet det bedre,« lød det korte svar fra Anne Mette Winther-Christiansen. En mulig løsning, der blev nævnt på mødet, var, at kommuner, som har børn anbragt langt fra hjemkommu-nen, kan købe sig til tilsyn fra en privat udbyder. Det forslag blev der taget positivt imod fra de tre politikere.

Finn Graa Jakobsen og SIND vil udarbejde nogle retningslinier for, hvad behandlere gør, når voksne mennesker opfører sig selvdestruktivt.

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ld

Gi-LOS-2-08.indd 16 02/06/08 13:44:15

17Gi’ LOS • 2-2008

SStands konflikten i tide

Af Eskil Sørensen, journalist

P as på ikke at køre en konflikt op, og vær opmærksom på,

hvad det er, der optrapper en kon-flikt. Det var nogle af rådene fra kon-fliktforsker og psykoterapeut Karin Nielsen, Center for Konfliktløsning, som optrådte på LOS’ landsmøde. »Hvis man begynder at sige »Det er også dig, der altid...« eller lignen-de, så er man gået fra sag til person. Man er begyndt at generalisere om den anden person. Så har man pas-seret en vigtig grænse. Løsningen ligger i, at man senere siger: Det var altså ikke sådan ment.« Hvis konflikten øges yderligere, så opgiver man måske helt at tale sam-men. Her er der også en mulighed for at komme tilbage – ned ad trappen

igen. Den består i, at man mødes: »Vi bliver altså nødt til at snakke om det her.« En konflikt ender deroppe, hvor parterne danner grupper, der rotter sig sammen og laver fjendebil-leder af ’de andre’, og hvor der er åben fjendtlighed og man skader hinanden. På en arbejdsplads kan det ende i opsigelser eller fyringer. I et parforhold med skilsmisse. For hvert trin man tager op ad konflikttrappen, bliver det sværere at få løst konflikten, og som Karin Nielsen bemærkede med et smil: »Hvis man er rigtig konfliktsky, så skal man tage konflikterne med det samme. For det er det letteste.« Karin Nielsen fortalte også, hvordan man med ikke-voldelig kon-fliktløsning (også kaldet girafsprog)

kan blive god til at løse konflikter.Det består i, at man kommunikerer meget præcist, og at man nøjes med at tale om »jeg« og ikke om »du«, sådan at man ikke skyder modparten noget i skoene. For eksempel: »Jeg blev ked af det, da du...«. »Jeg har brug for, at de aftaler, vi laver, holder«. »Jeg vil bede dig om fremover at ...«

afspændendeLige som det er afspændende at tale »jeg«, og det er optrappende at tale om »du«, så er afspændende at frem-føre sine ønsker (ikke bebrejde), lytte til den anden (ikke afbryde), være konkret (ikke generel), og holde sig til sagen (ikke gå efter personen).Karin Nielsen understregede, at en konflikt altid både har et sagsplan og et personplan. Skal man løse konflikten skal man tage vare på såvel sagen som relationen mellem personerne.

konfliktforsker gav gode råd til at træde ned ad »kon-fliktrappen«. er man konfliktsky, skal man bare tage konflikten med det samme

Det er farligt at sige: »Det er også dig, der altid...«. Så har man gjort konflikten personlig og trappet den op, fortalte konfliktforsker Karin Nielsen.Fo

to: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

LaNdSmØde

Gi-LOS-2-08.indd 17 02/06/08 13:44:16

18 gi’ LOS • 2-2008

LaNdSmØde

H vis de pædagogiske fag og de praktiske fag på et opholds-

sted skal arbejde sammen, så kræver det et fælles værdigrundlag. Det var et af budskaberne fra lektor Karin Kil-dedal, Aalborg Universitet, der talte om faglighed i det sociale arbejde. »De projekter der ser ud til at lykkes, er projekter, der har et fælles værdigrundlag at stå på,« sagde hun.Hun har forsket i flere opholdsste-ders pædagogik, blandt andre Him-merlands Rådgivningscenter, hvor pædagogikken lægger vægt på at den voksne opbygger en relation til den unge. Ja, at den voksne insisterer på at få en relation. »Jeg vil dig, og du slipper ikke for mig«. Hun sagde, at opholdsstedernes menneskesyn og udviklingssyn er vigtigt. Man kan tro på, at straf har en virk-ning, men Karin Kildedal talte varmt

for, at støtte var bedre end straf, hvis børn og unge skal uddvikle sig. Det er bedre at bevæge sig i Ja- cirkler, hvor man prøver at instruere i den socialt acceptable adfærd, end at bevæge sig i Nej-cirkler à la: »Jeg gider ikke at se, at du smider din jakke dér hver dag«.

Nogle må lukke af for hele kroppen, når noget voldsomt rammer dem

Af Eskil Sørensen, journalist

D er ligger altid en historie bag, når et menneske bliver psykisk sygt. Det er ikke bare en sygdom, der ram-

mer os ud af intet. Der ligger nogle begivenheder forud. Det er psykolog Lars J. Sørensens indgang til psykisk sygdom. »Vi bliver psykisk syge, når noget voldsomt og tilsy-neladende meningsløst overgår os. Ikke fordi en pskykisk sygdom »rammer« os,« sagde han, da han fortalte om sit syn på psykisk sygdom på LOS’ landsmøde. Lars J. Sørensen er chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj., og han har været tæt på hundredevis af psykiske patienter. I sin bog »Smertegrænsen« fortæller Lars J. Sørensen, hvordan der kan være begivenheder, som går ud over smer-tegrænsen, og som personen ikke kan rumme og håndtere. Derfor bliver begivenheden gemt dybt nede i sjælen. »Man bliver nødt til at lukke af for de steder i kroppen, som er ramt. Nogle må lukke af for hele kroppen helt op til halsen,« sagde han.

faglighed i det sociale arbejde

Smertegrænsen er overskredet

Det gælder om at lægge nye spor i hjernen af måder at gøre tingene socialt rigtigt på, sag-de lektor Karin Kildedal, Aalborg Universitet.

»Skal man helbrede relations-forstyrrelser, så skal man lægge nye spor i hjernen. Det lærer man ved: Hvordan kan du gøre det og det? Hvordan kan du gøre det på en social acceptabel måde,« sagde Karin Kildedal.

I en terapi kan det vare meget lang tid, før man når ned til de gemte begivenheder, fordi der er så meget forsvar bygget op. Så meget skam. Lars J. Sørensen fortalte om de knuder, som opstår i familierne. En knugende historie om, hvordan sjæle kan forkrøbles. »Man kan have fået så lidt kærlighed, at man oplever nærhed som overgreb«.

Vi bliver psykisk syge, når noget voldsomt og tilsy-neladende meningsløst overgår os. Ikke fordi en pskykisk sygdom »rammer« os, sagde chefpsykolog Lars J. Sørensen, Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sj.

Foto

: Nils

Ro

se

Nvo

ldFo

to: N

ils R

os

eN

vold

Gi-LOS-2-08.indd 18 02/06/08 13:44:16

19Gi’ LOS • 2-2008

GeNeraLfOrSamLING

Genvalg og enstemighedAf Eskil Sørensen

G envalg og godkendt var to hyppigt brugte ord på LOS’

generalforsamling, som i år var ret hurtigt færdig og uden de store principielle debatter.Valgene til LOS’ bestyrelse var hurtigt overstået. Der stillede nemlig kun fem personer op til tre bestyrelses-poster og to suppleantposter.De tre siddende bestyrelsesmedlem-mer Arne Rasmussen, Kim Simonsen og John Anderschou, blev genvalgt.Desuden blev Ulrik Rosendahl gen-valgt som suppleant, mens Robert Stuhr blev nyvalgt som suppleant.Bestyrelsen konstituterede sig efter-

følgende med Kim Simonsen som formand og Frank Falentin Sørensen som næstformand.

Dansk erhvervForsamlingen godkendte bestyrel-sens forslag om, at LOS melder sig ind i Dansk Erhverv, som er erhvervs-organisastion for servicebranchen og samtidig en arbejdsgiverforening.LOS-direktør Geert Jørgensen anbe-falede medlemskabet med henvis-ning til, at organisationen er stærk på det erhvervspolitiske område, for eksempel skatteområdet, hvilket ikke er områder, hvor LOS står stærkt. Der lød enkelte røster om, om det nu var et rigtigt politisk signal at

sende. Men forslaget endte med at blive enstemigt vedtaget. En repræsentant fra Dansk Erhverv forsikrede på mødet, at LOS’ medlemskab ikke forpligter LOS til at følge Dansk Erhvervs overenstkomst med Socialpædagogernes Landsfor-bund.

etisk NævnBestyrelsen stillede også et par forslag, som udvider Etisk Nævns kompetence. De blev ligeledes ved-taget enstemigt. Vedtagelsen betyder, at nævnet fremover kan tage sager op, som rejses af medarbejdere. Desuden kan nævnet tage sager op af egen drift.

Kim Simonsen blev genvalgt til LOS’ bestyrelse med dagens højeste stemmetal. Efterfølgende blev han genvalgt til formandsposten for LOS.

Generalforsamlingen i LOS var kort og udramatisk. Det blev vedtaget, at LOS skal melde sig ind i Dansk Erhverv

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Gi-LOS-2-08.indd 19 02/06/08 13:44:17

20 gi’ LOS • 2-2008

GeNeraLfOrSamLING

L OS kom endnu engang ud af et år med plus på regnskabet.

Organisationen fik et overskud på 675.000 kroner. Det var ikke mindst, fordi LOS har fået flere medlemmer, end der var budgetteret med. LOS har nu omkring 600 med-lemssteder. De kommende år vil vise nogle store afskrivninger, fortalte LOS-di-rektør Geert Jørgensen. I 2009 bliver det 140.000 kroner. Det skyldes, at LOS har valgt selv at ombygge og indrette de nye lokaler på Emdrup-vej. Til gengæld er lejen blevet be-tydeligt mindre, end hvis udlejeren skulle indrette og ombygge. Alt i alt skulle det være en god forretning for LOS, forklarede Geert Jørgensen.

»Vi skal overveje, om ikke forman-den skal have noget for sin indsats,« sagde Søren Hedegaard, Odamsga-ard på LOS’ generalforsamling. »Jeg synes formandshvervet bør honoreres,« sagde Ole Hansen, Em-medsbo Mølle. Også den tidligere formand Lars Andersen mente, at det var en god ide at lønne formanden. De talte for, at arbejdet med at være formand for LOS’ 600 medlem-mer i dag er så omfattende, at der bør følge en kontant honorering sted. Løn til næstformanden blev også nævnt. Der var ikke stillet noget forslag om løn til formanden på generalfor-samlingen, så derfor kom forslaget ikke til afstemning.

Løn til formanden

plus i regnskabet

LOS-direktør Geert Jørgensen gennemgik budgettet for de kommende år.

Foto: Nils RoseNvold

indtryk fra landsmødet – tegnet af kim Bargsteen, landbasen

Gi-LOS-2-08.indd 20 02/06/08 13:44:18

21Gi’ LOS • 2-2008

Luk op – Bosteder har en tilbøjelig-hed til at isolere sig for at koncen-trere sig om den opgave, de har. Men det er vigtigt for sindslidende, at stederne er åbne over for det omgi-vende samfund. Det mente forenigen SINDs for-mand Finn Graa Jakobsen. »SIND kan ikke kraftigt nok opfordre til udadvendthed. Åbn dørene op. Lad brugerne komme ud i lokalområdet. Det er godt for alle,« sagde han.

Meget gerne fortsætte – »Arbejdet i bestyrelsen er rigtigt spændende, og det vil jeg meget gerne fortsætte,« sagde formand for LOS Kim Simon-sen, da han skulle holde valgtale på generalforsamlingen. Han blev genvalgt med dagens højeste stemmetal.

Fagkonsulenter – »Jeg vil gerne fremme en udvikling, hvor vi får deciderede fagkonsulenter,« sagde Arne Rasmussen i sin præsentation før valget til bestyrelse i LOS. Arne Rasmussen talte også for, at LOS skal markere sig endnu mere i offentligheden, og at organisationen bør overveje at aflønne formanden i betragtning af det store arbejde, der ligger i hvervet.

Vi skal ikke tabe nogen – »Vi har arbejdet meget med akkreditering. Nu bliver der rum til at arbejde med andre ting,« sagde Ulrik Rosendahl, leder af Vielshøjen Bo- og Erhvervs-træning, da han stillede op til besty-relsesvalget. »Jeg synes vi skal lægge vægt på LOS’ socialpolitiske indflydelse. Så synes jeg også, at vi skal se på, om vi er den forening, som vi ønsker at være. Er vi der også for de små ste-

det sagde deder, dér hvor der måske noget nyt og innovativt. Vi skal ikke tabe nogen.«Ulrik Rosendahl blev genvalgt som suppleant til bestyrelsen.

Kommuner betaler ikke regninger – Mange af LOS-projekterne er ude for det. Kommuner betaler simpelt-hen ikke deres regninger til tiden. Det var et af de emner, som blev drøftet, da LOS’ konsulenter holdt workshop under landsmødet.Andre emner i debatten med konsulenterne var lederens løn og hvornår det er rimeligt at ansætte en souschef på et opholdssted eller bosted. Desuden blev der talt om, hvornår konsulenterne rykker ud, og hvornår de ikke gør. »Får man ørerne i maskinen uforskyldt, så træder vi til,« sagde Frank Lund Pedersen, konsulent på Sjælland.

GeNeraLfOrSamLING

indtryk fra landsmødet – tegnet af kim Bargsteen, landbasen

Gi-LOS-2-08.indd 21 02/06/08 13:44:18

22 gi’ LOS • 2-2008

INterVIeW med VeLfÆrdSmINIStereN

Af Stig Andersen, journalist

A t det hjælper at have et en-gagement i de børn og unge,

som af den ene eller anden grund får en skæv start på livet, kan velfærds-minister Karen Jespersen tale med om. Hun har netop været på besøg på Himmerlandsskolen i Hornum ved Aars. Her mødte hun en af de unge, som hun også for mange år siden fik et mere personligt kendskab til. »Vedkommende havde som helt ung begået noget meget alvor-ligt«, fortæller Karen Jespersen. »Jeg mødte ham første gang på en sikret institution, hvor han var et forsømt pjevs. Jeg talte

en del med ham, og det var lige op til jul, så jeg sendte

ham et julekort og en lille teddybamse . I dag mødte jeg ham så igen, han var

en af de første, der kom på Himmerlandsskolen. Han

har teddybamsen endnu, og i dag er han en voksen mand med to børn og fast job som langturschauffør på en af de blokvogne, som transporte-rer dele til vindmøller.«»Han var en person, som var helt ude i tovene, men fordi der var et ordentligt tilbud til ham, så har han i dag fået en god tilværel-

se til glæde for ham selv og for samfundet. Netop den

Velfærdsministeren:

Økonomi må aldrig være afgørende

type pladser, som har hjulpet ham igennem, pladser for domsanbragte børn, er der jo en skrigende mangel på«, fastslår ministeren. Karen Jespersens velkendte sociale engagement fornægter sig ikke. Heller ikke når samtalen er om de mange andre børn og unge, som er kommet skævt ind på tilværelsen. Og gennemgående for hendes enga-gement er, at der ikke må slækkes på kvaliteten, når det gælder de tilbud, som samfundet skal kunne give de udsatte grupper blandt børn, unge og voksne. Derfor indtager opholds-stederne en helt central plads i den indsats, som skal og kan gøres, mener hun. »De ting, vi har set indenfor børne- og unge-området, unge mænd og drenge, der brænder biler, containerne og skoler af, det er et meget synligt bevis på, at vi har et alvorligt problem. Vi har problemer med unge, der har svært ved at begå sig i samfundet. De kan ikke være hjemme, for de får ikke den støtte og opdragelse, de skal have. Derfor er der et stort behov for pladser og opholdssteder, så disse unge kan komme til at fungere på nogenlunde normale vilkår senere i livet.«

skal undgå svingdørsbørnHvor ser du problemerne og mulighe-derne? »Mange opholdssteder er jo sindssygt dyre, og der er spørgs-

Det er hverken lovligt eller fornuftigt at vælge en bil-ligere løsning, hvis der er behov for en anbringelse, fastslår velfærdsminister karen Jespersen, der lover fokus på arbejdet for udsatte grupper – bl.a. med mere præcis lovgivning

Gi-LOS-2-08.indd 22 02/06/08 13:44:18

23Gi’ LOS • 2-2008

INterVIeW med VeLfÆrdSmINIStereN

>

målet, hvordan vi sikrer kvaliteten, og at de hjælper de unge. Der er et af redskaberne, at kommunerne laver nogle meget håndgribelige kontrakter med bostederne, og at kommunerne ved, hvad de vil med stederne. Med det formål at de børn, der kommer der, rent faktisk kommer et sted, der kan hjælpe dem. Jo mere vi ved om, hvad de enkelte steder er gode til, og jo mere vi ved, hvad der er galt med de børn, der anbringes, jo større sikkerhed er der for, at de anbringes rigtigt. Derfor ligger der både en opgave hos kommunerne i at udvikle sig på dette område, og en opgave hos opholdsstederne i at forklare, hvad de kan. Der ligger en vigtig opgave i at udvikle kvaliteten og i at definere, hvad vi er gode til. Jo bedre det lykkes, des mindre er risikoen for såkaldte svingdørsbørn.«

Der er netop nu en vældig debat om ikke mindst tilsynet med bostederne, såvel når det gælder det personlige tilsyn som det generelle? »Indtrykket fra mine egne besøg på opholdssteder er kommuner, der fører en god dialog mellem anbrin-gelsesstederne og de tilsynsførende kommuner. I de sager, hvor vi har oplevet et utilfredsstillende tilsyn, kan det skyldes, at der har været tale om en relativt ny opgave for kom-munerne efter kommunalreformen. Det er også et tegn på, at det rent faktisk er en vanskelig opgave, og her tænker jeg ikke mindst på tilsynet med det faglige og pædagogiske indhold. Men jeg mener ikke, at der er brug for en helt ny struktur for tilsynet. Det handler mere om at få styrket kommunernes varetagelse af opgaverne.«

LOS har netop haft landsmøde, hvor der var en livlig debat om netop til-synsopgaven. Indtrykket fra den debat var, at der er meget at gøre for at få et velfungerende tilsyn? »Ankestyrelsen er i disse måneder ved at undersøge kommunernes tilsynspraksis, og i forlængelse af undersøgelsen vil vi sammen med Kommunernes Landsforening udar-bejde et vejlednings– og inspirati-onsmateriale, som skal bidrage til at løfte kvaliteten af tilsynet. Og så er vi selvfølgelig altid interesseret i en dialog med bl.a. LOS, hvis der er be-hov for konkrete justeringer. Det er helt afgørende, at kommunerne fører ordentligt tilsyn med de forhold, som nogle af samfundets svageste grup-per befinder sig under.«

Vil overveje centralt tilsynLOS har foreslået et neutralt og cen-tralt tilsyn, så det ikke er kommunerne, der fører tilsynet? »Umiddelbart tror jeg ikke nødvendigvis, det gør tilsynet bedre. Du har to tilsyn, det generelle og det individuelle, og det store problem, det er for mig at se det individuelle tilsyn, som den kommune, der har anbragt et barn, skal føre. Det er der, problemet ligger. Jeg har hørt ek-sempler på, at der efter at et barn var blev anbragt gik halvandet år, uden at man hørte noget fra kommunen. Det er jo fuldstændig uacceptabelt.«

LOS foreslår det vel lige så meget for det generelle tilsyn, fordi kommunerne har flere kasketter på i dette arbejde. Den enkelte kommunen har selv institutioner, hvis interesser de skal varetage, de har deres egen økonomi at tage hensyn til osv.?

»Jeg er enig i, at LOS har en pointe. Jeg har så sent som i dag fået bekræftet, at med det personrettede tilsyn, der er der mange kommuner, der snorksover og overhovedet ikke fører det tilsyn. Og det er meget alvorligt, for netop tilsynet er jo også en vigtig sparring med opholdsste-det. Og selvfølgelig vigtigt af hensyn til barnet. Det at blive taget alvorligt, betyder meget for sådan et barn. Derfor er tilsynet en af de ting, der bare skal fungere bedre, og jeg er helt med på at diskutere de modeller, som LOS kommer med.«

Altså ikke nogen afvisning af et cen-tralt og neutralt tilsyn? »Nej, vi skal overveje forslaget om et centralt tilsyn. Vi er nødt til at lave en større samlet indsats, en reform, således at det her område kommer til at fungere bedre. Jeg tror, vi er nødt til at være mere tydelige i lov-givningen med, hvordan indsatsen skal være. Og vi skal sikre, at kom-munernes indsats bliver bedre helt generelt.«

mere faglig ekspertiseDer har fra lektor Karin Kildedal også været forslag om, at udvælgelsen af de børn, der skal bo borte fra hjem-met, skal foretages af nogle regionale centre? »Jeg har netop talt med Karin Kildedal om sådanne centre. Min holdning er, at vi er nødt til at gøre loven tydeligere, men også nødt til at få nogle eksperter tættere knyttet til kommunerne, for at få arbejdet til at foregå på et højere fagligt niveau.«

Så i princippet er du enig i forslaget? »Ja, men du kan overveje, nu

Velfærdsministeren:

Økonomi må aldrig være afgørende

Gi-LOS-2-08.indd 23 02/06/08 13:44:18

24 gi’ LOS • 2-2008

>kommunerne jo er blevet store, om de ikke bør kunne løse denne opgave. Norge har en model, hvor der er regionale centre, som kommer ud i kommunerne og hjælper dem med at løse opgaverne, og jeg vil helst have, at problemerne løses ude i kommunerne, f.eks. med bistand fra sådanne ekspertcentre. Men modellen kan udformes på flere forskellige måder, og det er sådan noget, vi skal arbejde med. Karin Kildedal forslår jo også, at man gør meget mere ud af uddannelsen af socialråd-giverne på dette område, og det er jeg enig med hende i, bl.a. således at der bliver en langt større vekselvirkning mellem teori og praksis for de mennesker, der arbejder med disse ting. Det giver alt for megen personalemæssig gennemtræk, hvis ikke der opbygges tilstrækkeligt faglige kvalifikationer.«

en moralsk forpligtelseDu har givet udtryk for, at udsatte og svigtede børn er noget af det, du vil prioritere højest som velfærdsminister. Hvordan vil det komme til udtryk i praksis? »Udsatte børn hører til blandt de allermest udsatte grupper i samfundet. Der er jo i realiteten tale om børn, som bare har været uheldige at vokse op i en familie, hvor der ikke har været de nødvendige ressourcer til at sikre en tryg og omsorgsfuld opvækst. Familier, hvor forældrene enten ikke kan eller ikke har villet tage deres ansvar som forældre på sig. Derfor ligger det mig meget på sinde, at indsatsen overfor de her børn er så god som overhovedet muligt. Det vil være naivt at tro, at vi – selv med den bedst tænkelige indsats – fuldt ud kan opveje de mangler, bar-net har med sig. Men vi har en moralsk og samfundsmæs-sig forpligtelse til at gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at give de her børn samme muligheder i livet som andre børn.«

Og hvad betyder det for dig som minister? »Det betyder bl.a., at vi hele tiden skal have fokus på, at de indsatser, vi sætter i værk, rent faktisk også virker. Det betyder, at vi løbende skal sikre, at kommunerne har de rigtige værktøjer, og at reglerne på området giver de bedst mulige rammer for kommunernes indsats. Lige nu er jeg optaget af, hvordan vi sikrer helt tydelige kriterier for tvangsanbringelse af børn, så vi kan sætte ind så tidligt som muligt.«

Barnets behov afgørendeDu har også slået på, at der ikke må træffes beslutninger, der alene baserer sig på økonomiske overvejelser? »Det er utroligt vigtigt, at udsatte børn og unge får den hjælp, de har behov for. Derfor går det altså ikke, at man skeler til økonomien og lader prisen afgøre, hvilket tilbud et barn skal have. Hvis der er behov for anbringelse, kan man ikke nøjes med at udpege en kontaktperson eller give støtte til hjemmet, fordi det er billigere. Det er hverken lovligt eller fornuftigt.«

Hvordan vil du sikre, at økonomi ikke bliver afgørende, når børn anbringes? »Måden, man kan sikre det på, er jo ved at gøre lovens ord og bogstav tydeligere. Jo tydeligere vi laver loven, jo mere forpligtet bliver kommunerne. Økonomien må ikke være afgørende. Og der skal ikke være tvivl om, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for det. Det er vi simpelt hen nødt til for at få dette område til at fungere. Og det fungerer ikke godt nok i dag.«

Er det dig ligegyldigt, om det er private eller offentlige insti-tutioner, der indgår i problemløsningerne? »Ja, det er det. Jeg mener slet ikke, det er en skelnen, der giver mening. Det, der er vigtigt, er kvaliteten. Og jeg me-ner, det kan blive en sovepude, hvis man bilder sig selv ind, at hvis bare noget er offentligt, så er det godt. Det her drejer sig om kommunens evne til at lave aftaler med de forskel-lige institutioner, om tilsynets kvalitet, og om kommunens evne til at lave en ordentlig udredning af det enkelte barn eller unge, så de finder ud af, hvad det er for børn, og hvad de har med sig i bagagen. Den udredning er jo vigtig, og så er det ligegyldigt, om stedet er offentligt eller privat.«

– Jeg oplever, at de ansatte på institutionerne gør et kæmpe arbejde for at hjælpe de udsatte børn med at få en

bedre tilværelse, siger velfærdsminister Karen Jespersen.

INterVIeW med VeLfÆrdSmINIStereN

Gi-LOS-2-08.indd 24 02/06/08 13:44:19

25Gi’ LOS • 2-2008

akkreditering muligvislovpligtigtHvad er din opfattelse af kvaliteten af de institutioner, der tager sig af de udsatte grupper? »Jeg oplever, at de ansatte på insti-tutionerne gør et kæmpe arbejde for at hjælpe de udsatte børn med at få en bedre tilværelse. Og det er et arbej-de, som er hamrende nødvendigt, for ellers kan vi simpelthen ikke hjælpe de her børn. Men der har desværre været nogle enkeltstående tilfælde, hvor tingene ikke har fungeret tilfredsstil-lende. På den baggrund ville det selv-følgelig være let at slå ud med armene og konstatere, at det hele er frygteligt og ’ikke godt nok’. Jeg vil hellere bruge de konkrete sager som et springbræt til at styrke indsatsen.«LOS gennemfører netop nu et stort ak-krediteringsprojekt. Hvilke muligheder ser du i det? »Jeg ser gerne, at vi bevæger os hen mod et mere systematisk fokus på effekten af indsatsen. Her ser jeg LOS« arbejde med akkreditering som et skridt i den retning. Med akkredite-ring i hånden får vi væsentligt bedre forudsætninger for at vurdere kvalite-ten af indsatsen i det enkelte tilbud.«

Har du overvejelser om at gøre akkre-ditering lovpligtigt? »Vi har jo givet et stort tilskud til det akkrediteringsprojekt, LOS har i gang, og det har vi gjort for at udvikle den her metode, og fordi vi mener, der kan være noget fremtid i den. Dermed også, at det på et tidspunkt skal med i lovgivningen. Det kan jeg bare ikke på nuværende tidspunkt lægge hovedet på blokken på. Men det er absolut en mulighed.«

GRUNDKURSUS I SYSTEMISK TEORI & PRAKSIS

TEMA: Magt og kontrol eller tillid og omsorgFørste del af et 3-årigt forløb, hvor der trænes i systemisk og narrativ teori og praksis. Henvender sig til sociale- og/eller psy-kiatriske tilbud, fx pædagoger, medhjælpere, SOSU-assistenter, kommunale sagsbehandlere mm.

1. del: Det systemiske perspektivs betydning for psykiatriske behandlingsmetoder og pædago-gisk praksis

Hold: 17 personer pr. holdStart: Januar 2009Forløb: 13 undervisningsgange, á 1 til 2 dage ad gangen, 1

gang om måneden, fordelt på hele året. Sted: Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sj.Pris: Grundkursus 19.500,00 kr. + moms. Morgenmad,

frokost og undervisningsmateriale (alt er oversat til dansk), indgår i prisen. Mulighed for overnatning.

Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til Mette-Tine på tlf. 59 93 23 01 eller admi@granhojen.dk.Se mere på www.granhojen.dk!

Granhøjen er udover at være et privat miljøterapeutisk psykiatrisk behandlings tilbud, en kursus- og konsulentvirksomhed, der udskiller sig fra andre, ved at tage udgangspunkt i egen og din praksis.

Gi-LOS-2-08.indd 25 02/06/08 13:44:19

26 gi’ LOS • 2-2008

P å generalforsamlingen i 2007 fik LOS’ bestyrelse bemyn-

digelse til at etablere en erhvervs-drivende fond. Fonden skulle stå for LOS’ kvalitetsarbejde og i øvrigt tilbyde udviklingsarbejde og andre konsulentydelser som indtægtsdæk-ket virksomhed til medlemmer og andre interesserede. Herved betales udgifterne til fondens aktiviteter af de, der benytter sig at tilbuddene, og LOS’ ressourcer anvendes fortsat til gavn for medlemskredsen som helhed. LOS’ bestyrelse har udpeget den første bestyrelse for fonden, som be-

D et er med stor glæde, at jeg nu som formand i LOS kan medvirke til at starte aktiviteterne i CAKU og

Kvalitetssekretariatet op. Jeg og den øvrige bestyrelse i LOS har haft stor glæde af at følge udviklingen af LOS’ kvalitetsarbejde i de seneste år, og vi ser frem til at følge den fortsatte udvikling af såvel kvalitetsmodellerne Akkreditering Danmark og EQUASS Assurance efter at arbejdet er udskilt fra LOS. Vi ser også frem til at følge udviklingen af LOS’ ’egen’ konsulentvirksomhed CAKU. Det giver her en høj grad af tryghed at vide, at de dyg-tige medarbejdere, der har stået for akkrediteringsprojek-tet i LOS følger med over i fondens aktiviteter, og jeg vil kraftigt anbefale alle medlemmer i LOS at være opmærk-somme på, at de gennem at anvende CAKU når de har brug for ekstern konsulentbistand til fortsat udvikling af deres sted, ikke blot får hjælp fra nogle af de mennesker, der kender området bedst, men at det også er økonomisk fordelagtigt.

fONdeN fOr KVaLItetSUdVIKLING

LOS og fonden for kvalitetsudvikling, viden og dokumentation

står af fire interne LOS-medlemmer og to eksterne. LOS’ formand, Kim Si-monsen er også formand for fonden. Fonden startede gradvist op i januar 2008 og har etableret to selv-stændige underafdelinger: Den før-ste er Kvalitetssekretariatet, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af kvalitetsmodellerne Akkreditering Danmark og EQUASS Assurance, herunder udpegning af auditorer og servicering af Akkrediteringsnævnet. Den anden er CAKU – Center for Akkreditering og Kvalitets-udvikling, der står for at levere konsulentydelser, udviklingsstøtte

i forbindelse med akkreditering, EQUASS Assurance certificering og anden kvalitetsudvikling. Desuden rådgivning, kurser og uddannelse-tilbud til såvel LOS-medlemmer som andre interesserede. CAKU har lavet en fordelsaftale med LOS, der giver LOS-medlemmer rabat på ydelser fra CAKU.

På de følgende sider kan du læse meget mere om CAKU

og Kvalitetssekretariatet og nogle af de aktiviteter, der allerede er i gang og noget af det, der er på vej.

LOS’ formand Kim Simonsen om CaKU og Kvalitetssekretariatet

26 gi’ LOS • 2-2008

>Fo

to: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

Gi-LOS-2-08.indd 26 02/06/08 13:44:19

27Gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • akkreditering

medarbejderne på bo-stedet søholm har gen-nemarbejdet praksis på stedet. Det har givet en større forståelse og fået medarbejderne til at tage mere ansvar

Af journalist Eskil Sørensen

A kkreditering på bostedet Søholm på Midtsjælland har

betydet, at medarbejderne i dag tager mere ansvar for at gennemføre pædagogikken. »Vi har ikke ændret vores pæ-dagogik. Men akkrediteringen har betydet, at folk tager mere ansvar. De er mere klare på, hvad vores tilgang er. De er gået dybere ind i pædagogikken, og det har været en styrke,« siger forstander Søren Olsen, Søholm.Søholm er et bosted for 12 udvik-lingshæmmede. Stedet fik godkendt sin akkreditering i november 2007.Medarbejdernes første modtagelse af begrebet akkreditering var ellers præget af skepsis.

»Vi tænkte: Hvad er det? Hvad kan man bruge det til,« siger pæda-gog Morten Larsen. Han blev ansat i januar 2007 midt i akkrediteringsfor-løbet. Efterhånden blev holdningen til akkrediteringen mere positiv. »Det at forholde sig til sin egen praksis på skrift, det giver en anden indsigt og forståelse. Det er som om det faglige niveau bliver højnet. Vi har fået nogle fælles begreber, fordi vi har siddet sammen og gennemterpet det,« siger Morten Larsen. »Men det betyder også, at vi nu ved, hvad vi skal gøre i forskellige situationer. Det giver en ro og en tryghed. Vi har været i alle hjørner og vendt hver en sten.« Tryghed kommer ifølge Morten Larsen af, at der er vedtaget nogle faste procedurer. »Vi har fået en helt klar procedure omkring medicinering, og vi har også fået en klar procedure for hvordan vi forvalter beboernes egne penge. Det er der også en løbende kontrol med, så det er der bare styr på.«

ikke fra oven Forstander Søren Olsen har lagt vægt på, at akkrediteringen ikke bare skulle være et projekt, der blev indført »fra oven«. Morten Larsen er godt tilfreds med forløbet. »Det er os medarbejdere, der har beskrevet vores praksis.Det er jo os, der har hænderne nede i bolledejen. Udkastet var vores, og så har Søren selvfølgelig kunnet kommentere det. Det er også det der gør det mere nær-værende. At det ikke kommer oppefra.« Beskrivelserne af de 17 stan-darder – eller områder – har været overladt til grupper på to til tre med-arbejdere. Derefter har oplæggene været diskuteret i plenum. Det er ikke alle standarder, som personalet har været lige begejstre-de for. »Nogle standarder har givet mening. Andre har ikke givet mening for os. Men arbejdet har betydet, at vi er blevet nødt til at reflektere over nogle ting, som vi gør i hverdagen,« siger Søren Olsen.

akkreditering hargivet mere dybde

>

Gi-LOS-2-08.indd 27 02/06/08 13:44:20

28 gi’ LOS • 2-2008

Søren Olsen er forstander på Søholm

FOnden FOr kvalitetsudvikling • akkreditering

>

Varm anbefalingSøholms pris for at blive akkrediteret ligger ifølge Søren Olsen omkring 50.000 kroner. Dertil kommer, at en medarbejder i fire måneder blev købt helt fri for at koordinere arbejdet med akkredite-ring. Men prisen afskrækker ikke Søren Olsen. »Det har været en rigtig god inve-stering. Alt er blevet endevendt. Jeg kan varmt anbefale det. Vi mente, at vi var en god og professionel or-ganisation før, men der var sandelig mange steder, hvor vi måtte ændre og forbedre os.« Forløbet rettede blandt andet lyset mod beredskab og medicin-håndtering. Akkrediteringen har ført til, at Søholm har fået udarbejdet en beredskabsplan i tilfælde af ulykker. Der er også vedtaget en medicin-håndteringspolitik. I den forbindelse har Søholm holdt kurser for samtlige

medarbejdere i førstehjælp og medi-cinhåndtinger. Desuden er der lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt stedets kunder. Udgifterne hertil kommer ud over de nævnte udgifter til akkreditering.

tovholderPerioden med akkreditering er faldet sammen med, at Søholm har været under kraftig udvidelse med et byggeri til ni millioner kroner, og at Søren Olsen har været i gang med LOS’ akademilederuddanelse. »Det har lidt svært at have alle de forandringer på en gang. Men der har det været en styrke, at vi havde en medarbejder, som var tovholder på akkrediteringen,« siger han.

stærkereSøren Olsen synes, at akkredite-ringen stiller Søholm stærkere, når bostedet skal præsentere sig for omverdenen.

SøHOLMBostedet Søholm ligger ved landsby-en Kirke Såby mellem Roskilde og Hol-bæk. Det huser 12 voksne udviklings-hæmmede, som alle bor i 2-værelses lejligheder. Søholm lægger vægt på, at bebo-erne har deres eget private rum i deres lejligheder. Pædagogikken retter sig imod at se muligheder og ressourcer hos de udviklingshæmmede. »Hos os pakker vi ikke folk ind, vi pakker dem ud«, lyder et slogan fra Søholm. ud over bostedet er der også et ak-tivitetssted for udviklingshæmmede. der er 16 fortrinsvist pædagoger ansat på bostedet og seks på aktivi-tetsstedet. Det er kun bostedet, som er blevet LOS-akkrediteret.

»I dag kan vi dokumentere, at det vi siger, det gør vi også. Der er faktisk nogle udefra kommende folk, der har målt og vejet det vi gør. Så vi tør lægge hovedet på blokken og sige, at det her står vi inde for,« siger han.Men han er ikke sikker på, at kommu-nerne helt har fundet ud, hvad det betyder, at blive akkrediteret. »I bund og grund tror jeg ikke, at de er klar over hvor meget det løfter kvalitet og faglighed.«

Gi-LOS-2-08.indd 28 02/06/08 13:44:20

29Gi’ LOS • 2-2008

>

Af journalist Eskil Sørensen

D e 11 ansatte på opholdsstedet Plantagen på Lolland er blevet

mere tydelige, når de diskuterer pædagogik efter at stedet er blevet akkrediteret i slutningen af 2007. De er blandt andet blevet bedre til at skrive noget meningsfuldt i dagbogen. Dagbogen fungerer som overlevering imellem medarbejderne fra vagt til vagt. »Vi er blevet bedre til i vores dagbog at være informative, frem for snakkende. Før skrev vi: Jesper har haft en god dag. I dag er bedre til at beskrive, hvad der har været godt. Dermed kommer der mere informa-tion i det skrevne,« siger Birte Pawlik, leder af Plantagen, som oprindeligt er læreruddannet. Brugen af pædagogiske begreber er i det hele taget blevet skærpet. »De pædagogiske begreber er blevet mere fælles,« siger Birte Pawlik. »Vi taler ud fra de begreber, som vi har brugt i akkrediteringen,« siger Jan Nielsen, der er pædagogisk med-arbejder. Akkrediteringen har tvunget medarbejderne på Plantagen til at sætte ord på det, som er pædagogisk praksis på stedet.Det har også affødt nogle diskussio-ner om, om dén eller dén praksis nu også er den rigtige at bruge. »Huset er snart 10 år. Der ligger nogle vaner og arbejdsprocedurer,

og det er godt at få dem diskuteret,« siger Jan Nielsen.

Faste udviklingssamtalerBirte Pawlik tør godt at sige, at akkre-diteringen har givet mere kvalitet.»Ja, det synes jeg. Vi har fået meget mere fokus på individets behov, og det er blevet tydeliggjort, hvordan vi skal arbejde.«

»Vi er blevet mere klare i målsæt-ningerne, for vi diskuterer hele tiden tingene.« Et andet område, hvor Plantagen er blevet mere velstruktureret, er udviklingssamtaler. »Akkrediteringen har gjort, at vi nu holder udviklingssamtaler med de unge tre gange årligt helt planmæs-sigt. Her finder vi ud af, hvad barnet eller den unge har brug for, og vi fast-lægger nogle fokuspunkter for den kommende tid. Det bliver forældrene også inddraget i,« siger Birte Pawlik.

Større tydelighedog bedre struktur

Opholdsstedet Plantagen oplever, at akkreditering har givet medarbejderne nogle fælles begreber og større tydelighed i den pædagogiske diskussion

– De pædagogiske begreber er blevet mere fælles, mener Birte Pawlik,leder af Plantagen

FOnden FOr kvalitetsudvikling • akkreditering

Gi-LOS-2-08.indd 29 02/06/08 13:44:21

30 gi’ LOS • 2-2008

>

En anden ting, der er kommet ud af akkrediteringen er, at Plantagen nu lægger større ressourcer i stedets hjemmeside. Vi opdaterer siden oftere, fordi vi på den måde blandt andet kan kommunikere bedre med børnenes forældre, om hvad vi laver.

klæder begreber afHovedparten af medarbejderne på Plantagen har været involveret i arbejdet med akkrediteringen, som foregik fra efteråret 2006 til efteråret 2007. Det har fungeret på den måde, at de, der ville, kunne tage ansvaret for at formulere et afsnit, kaldet en standard i akkrediteringssproget.På næste personalemøde er den standard så blevet drøftet. »Vi har siddet og diskuteret det i fællesskab, og det betyder, at man klæder begreberne af, og finder ud af, hvad begreberne dækker. At man laver et fælles sprog. Så vi har fået et mere fælles sprog end før,« siger Birte Pawlik.

Plantagen hyrede fra starten en studerende fra Roskilde Universitets-center til at holde styr på processen.Det har der været stor tilfredshed med. »Han holdt os til ilden. Han sik-rede, at der var en rød tråd i det hele. At de enkelte afsnit blev skrevet i samme form, og at vi svarede på det, vi skulle svare på,« siger Birte Pawlik.

en uddanelseBåde Birte Pawlik og Jan Nielsen ser akkrediteringen som en læreproces.»Det er i virkeligheden en uddannel-se, man går ind i,« siger Birte Pawlik.»Jeg synes det har været utroligt udviklende, fordi vi forholder os til, hvad det er vi gør,« siger Jan Nielsen. I dag er akkreditering indarbejdet i Plantagens møder. Medarbejderne drøfter to af standarderne på hvert personalemøde og holder således debatten varm.

Jan Nielsen indrømmer gerne, at han ikke så lyset, da han første gang blev præsenteret for LOS’ akkrediteringsmodel. »Jeg synes ikke, jeg kunne bru-ge det til noget, og jeg opfattede det som en form for ensretning. Men så begyndte jeg efterhånden at fatte, hvad det handlede om, og så blev det spændende. Det afgørende for mig var, at jeg fik at vide, at akkrediteringen tager udgangspunkt i stedets værdi-grundlag, og at det er grundlag for alt det andet. Så kunne jeg se sammenhængen i det,« siger Jan Nielsen, pædagogisk medarbejder

PLANTAGENOpholdsstedet Plantagen ligger ved Guldborg på Lolland. Stedet har syv anbragte børn og unge mellem 11 og 17 år i døgnpleje. Desuden har stedet en skole, mobilux. På skole og opholdssted er der ialt ansat 11 personer, pædagoger, lærere, socialrådgivere og håndværkere. Plantagen arbejder med en pæ-dagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. afhængig af barnet vælges en metode. Plantagen lægger også meget vægt på at inddrage for-ældrene i barnets liv.

ved opholdsstedet Plantagen på Lolland. Han har arbejdet i seks år på Plantagen og tidligere med andet socialt arbejde.– Hvad har været det sværeste i projektet? »Det har været at få noget teoretisk materiale ned på papir og få det til at lyde enkelt og til-gængeligt. Jeg ved, at nogle andre opholdssteder har løbet skrigende bort fra det arbejde. Det har vi ikke oplevet her. Alle er gået til den, også selv om det skriftlige ikke falder alle lige let,« siger han.

Nye medarbejdere på Plantagen bliver præsenteret for akkrediterings-mappen, og de kommer blandt an-det ind i begreberne ved at deltage i debatten på personalemøderne.

en investeringPlantagen har ført nøje regnskab med, hvad det har kostet at gen-nemføre akkrediteringen. Regningen løber op i omkring 100.000 kroner for Plantagen og det samme for den tilhørende skole Mobilux. Det omfat-ter udgifter til akkrediteringsordnin-gen, konsulenthonorar og medarbej-dernes timeforbrug. »Vi ser det som en investering i fremtiden for at gøre stedet mere målrettet. Vi synes faktisk det er bil-ligt for den uddannelse, vi har fået, og det synes vores bestyrelse også,« siger Birte Pawlik.

først fattede jeg det ikke

FOnden FOr kvalitetsudvikling • akkreditering

Gi-LOS-2-08.indd 30 02/06/08 13:44:21

31Gi’ LOS • 2-2008

K valitetssekretariatet er opera-tør på Akkreditering Danmark.

Akkreditering Danmark er fortsæt-telsen af arbejdet med Akkreditering i LOS, der blev lavet i 2005-2007. Senere i 2008 skal Kvalitetssekretaria-tet være operatør på den europæiske kvalitetsmodel EQUASS Assurance. Kvalitetssekretariatet er garant for Akkreditering Danmarks tillid og validitet som kvalitetsordning, og for at ansøgersteder er i professionelle hænder. Det kræver at vi i Kvalitets-sekretariatet sikrer vores arbejde. Det

sker gennem en såkaldt selvdekla-ration, hvor Kvalitetssekretariatet følger og indarbejder internationalt godkendte og anerkendte princip-per for organisationer, der arbejder med kvalitetsmodeller (DS/EN ISO/IEC 17021). Dette arbejde kommer til udtryk i akkrediteringsordningens Bestemmelser – rettigheder og plig-ter for ordningen og for ansøgerste-det. Kvalitetssekretariatets opgaver er blandt andet at holde snor i ansø-gerstederne samt de akkrediterede

steder. Kvalitetssekre-tariatet er endvidere sekretariat for den officielle auditor-organisation og for Akkrediteringsnævnet, der træffer beslutninger om tildeling af certifikat for akkreditering. Herudover afholder Kvali-tetssekretariatet de såkaldte sam-linger, der skal få alle ansøgersteder, der vil akkrediteres godt i gang med akkrediteringsprocessen. Endelig er

KvalitetssekretariatetStyrer det formelle og håndterer an-søgersteder i relation til ordningens krav og bestemmelser. Sekretariat for auditor-organisationen, og for Akkrediteringsnævnet. Følger de akkrediterede steder, og sikre ak-krediteringsordningens fortsatte udvikling og tilpasning.

Lær os at kende – og brug os

CaKU – Center for akkreditering og Kvali-tetsUdviklingYder rådgivning i forhold til Ak-kreditering Danmark, og løser andre opgaver for sociale- og undervis-ningsorganisationer.Arrangerer kurser og forløb indenfor organisationsudvikling, evaluering, gode og kreative mødeformer og ledelse.

L OS vedtog sidste år på gene-ralforsamlingen at stifte en er-

hvervsdrivende fond, der skulle fort-sætte og videreudvikle arbejdet med akkreditering og kvalitetsudvikling. Fonden blev stiftet i december 2007, og hedder Fonden for kvalitetsudvik-ling, viden og dokumentation.

Fonden har pr. april 2008 to adskilte afdelinger:

– for Akkreditering Danmark© og EQUASS-Assurance©

Kvalitetssekretariatet

>31Gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • præsentatiOn

Gi-LOS-2-08.indd 31 02/06/08 13:44:21

32 gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • præsentatiOn

Kvalitetssekretariatet ansvarlig for at monitorere, udvikle og tilpasse ordningen til både interne og eks-terne krav og behov fra ordningens interessenter.

Kvalitetssekretariatet sikrer, at såvel akkrediterede steder som

ansøgersteder får løbende opda-tering af viden på kvalitetsom-rådet gennem nyhedsbreve. Kvalitetssekretariatet står til rådighed for spørgsmål vedrørende Akkreditering Danmarks officielle dokumen-ter såvel som andre spørgsmål

til ordningen.

Louise Hartmann og Trine Kok-holm står for arbejdet i Kvalitets-

sekretariatet.

C AKU – Center for Akkredite-ring og KvalitetsUdvikling er

den afdeling under Fonden, der bl.a hjælper ansøgersteder med at kunne blive akkrediteret. Det betyder, at CAKU laver rådgivning, temadage, kurser og hjælper med skriftlig for-midling. Herudover arbejder CAKU med andre ydelser indenfor: • Ledelsesudvikling• Organisationsudvikling• Proceshjælp• ogmegetandet.

Vi er ikke særlig firkantede i CAKU, så I er altid velkomne til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller andet, som I har brug for hjælp til. Omvendt er vi en del af en erhvervsdrivende fond, der driver indtægtsdækket virksomhed. LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og sko-lebehandlingstilbud har indgået en fordelsaftale med CAKU, hvor medlemmer af LOS opnår en rabat på 25 % ved anvendelse af CAKU. I forandringsprocesser hvor mange dele af et steds praksis kom-mer i fokus, kan der opstå behov for rådgivning og hjælp. Det kan være lederen der har spørgsmål eller overvejelser, relationer mellem leder og medarbejdere eller medarbejdere imellem. Ligeledes tilbyder CAKU hjælp til at komme videre i en given proces, og få fornyet kraft og vitalitet i en forandringsproces. CAKU udbyder forskellige ydelser, tilbud og kurser, som kunne være relevante i forhold til Akkreditering

trine kokholmAnsat i Kvalitetssekretariatet siden 1. feb-ruar 2008. Kommer fra en stilling som ud-viklingskonsulent i Center for Familiepleje – en enhed under Københavns Kommune som har til formål at kvalitetsudvikle familieplejeområdet i kommunen.

Uddannet cand.scient.soc. fra RUC i Psykologi og Forvaltning, Har bestået Auditor -uddannelsen i foråret 2008.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

louise hartmannAnsat i Kvalitetssekretariatet siden 1. februar 2008. Ansat som udviklingskonsu-lent i Akkrediteringssekretariatet i LOS fra 2007. Før da en stilling som projektkoor-dinator i Børns Voksenvenner København.

Uddannet cand. mag fra RUC i Psykologi og Pædagogik Har bestået Auditor -ud-dannelsen i foråret 2007.

>32 gi’ LOS • 2-2008

Gi-LOS-2-08.indd 32 02/06/08 13:44:21

33Gi’ LOS • 2-2008

tove Buch NielsenAnsat som udviklingskonsulent i CAKU fra 15. marts 2008. Tidligere ansættelse i det amtskommunale regi på handicapområdet med fokus på organisa-tions- og kvalitetsudvikling. Kommer senest fra en stilling som udviklingskonsulent ved Grennessminde i Tåstrup. Bestået Auditoruddannelse marts 2006 og gennemført træning som auditor inden for EQUASS EXCELLENCE 2008 (europæisk audito-ruddannelse)

Danmark. I forhold til akkrediterings-arbejdet tilbyder CAKU også den store pakke, hvor vi deltager i hele akkrediteringsforløbet på et ansø-gersted som rådgiver, proceskonsu-lenter og på det skriftlige arbejde og dokumentationen på stedet. I pe-rioder på sidelinjen, i perioder mere intensivt. Vi tilbyder også mindre pakker af rådgivning og assisteren i alt fra stort til småt, idet vi ved at selv små ting kan drille unødigt.

CAKUs medarbejdere består af Tove Buch Nielsen, Jens Hedemand og Centerleder Jan Alder.

Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling

CAKU

Jan alderLeder af Kvalitetssekretariatet og CAKU. Tidligere sekretariatsleder i LOS. Projektleder på Akkreditering i LOS 2005-2007. Bachelor i Voksenpædagogik, Diplomudd. i Off. Ledelse, studerende på Master i Evaluering.Bestået Auditoruddannelse i 2006, EQRM-assessor 2006 (europæisk assessoruddannelse)

Jens hedemandStarter i CAKU medio 2008, når jeg er fratrådt som forstander for D.s.i. Hedehuset, hvor jeg har arbejdet de sidst ca. 25 år med børn, unge, voksne og udvikling.Er i 1980 uddannet som folkeskolelærer – har bestået auditoruddannelsen for såvel Akkredi-tering Danmark og for EQUASS.

33Gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • præsentatiOn

Gi-LOS-2-08.indd 33 02/06/08 13:44:22

34 gi’ LOS • 2-2008

Mange af LOS’ medlemssteder rummer højt specialiseret vi-den om arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

S om et led i afslutningen på prøveperioden (2005-2007) er akkrediteringsordningens for-

skellige dokumenter blevet revideret. De tre akkrediteringstandarder for hhv. opholdsst-eder, botilbud og skoletilbud er blevet revideret. Ligeså er »Vejledning – sådan bliver et socialt tilbud akkrediteret« og ordningens »Bestemmelser«. Revisionen har blandt andet haft til formål at fjerne konstaterede fejl og uhensigtsmæssigheder i model-len, samt tydeliggøre rettigheder og pligter for såvel ansøgerstedet som for kvalitetsordningen. Akkrediteringsordningen hedder fra 2008 Akkredi-tering Danmark og administreres af Kvalitetssekretari-atet som operatør på Akkreditering Danmark. Foruden en indholdsmæssig revidering er flere af ordningens begreber ændret. Dette skyldes et ønske om, at Akkreditering Danmark og de ord og begreber vi anvender, ligger i tråd med andre kvalitetsord-ninger. For at sikre tydelighed omkring vores materialer og dokumenter, kalder vi det fremover akkrediter-ingsstandard for hhv. opholdssteder, botilbud og skoletilbud: Hver standard har hver især har et antal kriterier tilknyttet. Desuden hedder assessor fremover auditor, assessment hedder audit, ... Man vænner sig til det! Revisionen af standarder har betydet at nogle kriterier (der tidligere blev kaldt enkeltstandarder) er blevet enten lagt sammen, fjernet eller skærpet i deres krav for at sikre, at kravene i Akkreditering Dan-mark giver mening og udvikling for ansøgerstedet. Hensigten er stadig den samme; nemlig at styrke den faglige, brugeroplevede og organisatoriske indsats. Find de nye standarder, Vejledning – ’ for ansøger-steder under Akkreditering Danmark’ og Bestem-melser – ’ rettigheder og pligter for ordningen og for ansøgerstedet’ på www. akkkredtering.dk.

Af Louise Hartmann, Kvalitetssekretariatet

D er er mange overvejelser for ledelse og medarbej-dere inden man som socialt tilbud går i gang med

en akkrediteringsproces. Parallelt med 1. bølge-akkredite-ringsarbejdet har Kvalitetssekretariatet fulgt hele proces-sen på ansøgerstederne, og vi vil præsentere nogle af de erfaringer, der er gjort.

Processen på 1. bølgestederneBeslutningen om at gå i gang med en akkrediteringspro-ces sker entydigt hos ledelsen. Motivationen er typisk et ønske om at udvikle kvaliteten af ydelsen på stedet, understøtte dokumentationen af arbejdet og få øget stedets anseelse udadtil overfor kommuner og andre aktører. Langt størstedelen (92 %) af 1.bølgestederne melder tilbage, at de har en positiv oplevelse af at arbejde med akkreditering. Medarbejderne er meget engagerede og oplever et stort ejerskab i arbejdet, hvilket pointeres som afgørende for at gennemføre en akkrediterings-proces. Det er især muligheden for at diskutere den pædagogiske praksis og få en fælles forståelse af tilgang og begreber, der er medarbejdernes interesse. De steder der har meget nyt personale, fremhæver akkreditering som et godt værktøj at tale pædagogik og værdier ud fra. Desuden er der stigende opbakning til, at dokumentation og kvalitetsudvikling er et nødvendigt og uomgængeligt krav fra omverdenen.

Diagram 1

Nu hedder det akkreditering danmark

erfaringer med akkrediteringsprocessen

Diagram 1 viser, hvordan 1. bølgestederne kategoriserer akkredite-ringsprocessen på ansøgerstedet. Ud fra en svarkategori på 1-5, hvor 5 udtrykker at processen har fungeret fremragende / fuldt ud tilfreds-stillende, er den samlede score på 3, 75.Antal mulige besvarelser = 62 Antal respondenter = 60, Svarprocent = 97% (Kilde: Midtvejsevaluering af akkrediteringsprojektet, februar 2007)

Skidt / ikketilfredsstillende

Mindre god God

”Hvordan har processen været på 1. bølgestedet?”

03

20

26

11

3025201510

50

Udmærket Fremragende / fuldt ud

tilfredsstillende

Antalsteder

FOnden FOr kvalitetsudvikling • akkreditering danMark

Gi-LOS-2-08.indd 34 02/06/08 13:44:22

35Gi’ LOS • 2-2008

Mange af LOS’ medlemssteder rummer højt specialiseret vi-den om arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Selve Akkrediteringsprocessen er et stort arbejde, som indledningsvist kan give udfordringer i forhold til at orga-nisere forløbet. Nogle medarbejdere glæder sig over, at der kommer fokus på den daglige praksis, selvom det hos nogle kan give lidt usikkerhed. Nogle af 1.bølgestederne fortæller at dele af medar-bejdergruppen er skeptiske over at »blive kigget over skulderen«. Skepsissen bunder ofte i en frustration over, at tid ved skrivebordet betyder mindre tid sammen med dem det hele handler om, nemlig brugerne. Derfor skal det tydeliggøres, at akkreditering er et udviklingsværktøj, som skal medvirke til at lette arbejdsgangene gennem klarhed over procedurerne, og derved på sigt sikre mest mulig tid sammen med brugerne.

tilrettelæggelsen af processenFor mange medarbejdere virker akkrediteringsarbejdet i starten stort og måske lidt uoverskueligt. Overblikket

kommer i takt med, at processen tilrettelægges, arbejds-opgaver fordeles og milepæle sættes. Mange udnævner tovholdere (-grupper) til processen, bestående af medar-bejdere og ledelse, og disse begynder ofte arbejdet med at få et overblik over det materiale organisationen har liggende. De fleste steder beslutter herefter hvilke krite-rier, der skal arbejdes igennem i blandt medarbejderne, mens andre kriterier måske arbejdes igennem af enkelte fag-personer med særlige kompetncer indenfor kriteriet. Ledelsen skal selvsagt støtte og styre hele denne proces.Ansøgerstederne har forskellige udgangspunkter for at begynde arbejdet med akkreditering, fordi der er forskel på stedernes skriftlighed og dokumentations-niveau. Derfor har mange steder sat 1-2 til at gennemskrive materialet efterhånden som det bliver færdigt. Akkredi-tering er en proces med megen skriftlighed, nogle steder har skriftlige komptence-personer blandt medarbejderne, andre steder har købt sig til denne opgave.

erfaringer med akkrediteringsprocessen

Diagram 2 viser hvordan ’den gode proces’ understøttes af ovenstående delelementer. Erfaringerne er samlet gennem 1.bølgestedernes tilbagemeldinger med akkrediterings-arbejdet. (Kilde: Midtvejsevaluering af akkrediteringsprojektet, februar 2007, evaluerings-møder i september 2007, evalueringsskemaer udsendt efterår 2007)

Beslutning bak-kes op af ledelse

og medarbej-dere ledelse og medarbejdere

Indsigt i organi-sationens

udvikling > nye tiltag tiltiltag-

titiver

Medarbejdere inddrages

= medejer-skab

Klare retningslinerog milepæle

Produktet udvikles ii fællesskab

Diagram 2

»Den gode proces«

FOnden FOr kvalitetsudvikling • erFaringer

Gi-LOS-2-08.indd 35 02/06/08 13:44:22

36 gi’ LOS • 2-2008

I dagene 14.5. maj afholdt LOS et seminar om EQUASS for

CAKU, Kvalitetssekretariatet og nogle af LOS’ medarbejdere. Desuden var der inviteret eksterne gæster, så der desuden deltog medarbejdere fra, Reflektor, Finansministeriet og Socialpædagogerne. På seminaret gennemgik lederen af kvalitetsarbejdet i European Platform for Rehabilitation (EPR) Executive manager Guus van Beek udviklingen og indholdet i EPR’s kva-litetsmodeller med fokus på EQUASS Assurance. Som et led i seminaret prøvede deltagerne i workshops på andendagen at forberede sig på at lave interview på et ansøgersted ud fra en udfyldt ansøgning. Især dette gav et godt indblik i substansen i EQUASS Assurance. Der var stor tilfredshed fra deltagerne med seminaret, og Guus van Beek er ikke blot utrolig vidende om kvalitetsarbejde og de mange forskellige modeller, men også en glimrende formidler, der evner at gøre stoffet levende. Samtidig fik vi afprøvet, hvordan det var at holde større møder med op til 20 deltagere i vores nye lokaler, og også dette var en succes. Næste skridt tages den 11. juni, hvor er en række ministerier og inte-resseorganisationer er indkaldt til et møde med henblik på at etablere en interessentgruppe, der på sigt skal udgøre det nævn, der har ansvaret for LOS’ kvalitetsmodeller.

Opstart af eQUaSSassurance i danmark

EPR og EQUASSEPR, European Platform for Rehabili-tation, er en europæisk paraplyorgani-sation, der blev stiftet i 1993. EPr blev stiftet af en række europæiske organi-sationer, der arbejder inden for reha-bilitering. i dag har EPR medlemmer i 17 lande og har kontor i Bruxelles. EPr har sæde i Eu’s High level group on Disability og arbejder også sammen med Europarådet og andre interes-senter. En af EPr’s hovedopgaver har været at udvikle kvaliteten af med-lemmernes ydelser overfor brugere og myndigheder i tæt samarbejde med brede interessentgrupper i Europa.

EPR har udviklet tre fleksible kvalitets-modeller, der alle bygger på de sam-me ni principper for kvalitet:• EQuAss Assurance er EPr’s basis

kvalitetsmodel• EQuAss Excellence er en mere kræ-

vende kvalitetsmodel.• EQuAss Award gives til den bedste

blandt en række konkurrerende in-stitutioner eller organisationer.

EQUASSEQuAss bygger på de ni principper for kvalitet:• leadership• rights• Ethics• Partnership• Participation• Person centred• Comprehensiveness• result orientation• Continous improvement

Når en serviceleverandør skal opnå EQuAss Assurance skal leverandø-ren dokumentere, at man lever op til ordningens krav ved at dokumentere, at man på 100 områder lever op til de 38 kriterier, der er defineret for de ni principper. En EQuAss certificering behandles nationalt i det enkelte land og på landets sprog, men den rap-port, som auditoren udarbejder på baggrund af et todages besøg er på engelsk, og godkendes af EPR i Bru-xelles.

For yderligere oplysninger om EPR se www.epr.eu eller www.equass.be.

FOnden FOr kvalitetsudvikling • equass

Gi-LOS-2-08.indd 36 02/06/08 13:44:22

37Gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • equass

Guus van Beek er en glimrende formidler, der evner at gøre stoffet levende.

Det nye mødelokale med plads til ca. 20 mødedeltagere blev indviet med succes.

Gi-LOS-2-08.indd 37 02/06/08 13:44:23

38 gi’ LOS • 2-2008

FOnden FOr kvalitetsudvikling • kurser

P å akkrediteringsområdet er der vind i sejlene i disse år, og mange tilbud og organisationer har vist inte-

resse for at videreudvikle og tilpasse akkrediteringsord-ningen under Akkreditering Danmark til egne områder og ydelseskrav.

VærestederVærestederne fra de tre organisationer Blå Kors i Dan-mark, Kirkens Korshær og KFUM’s sociale arbejde har i samarbejde med LOS søgt og fået 2, 8 mill.kr. i 2008-2010 i støtte til at udvikle og afprøve en akkrediteringsstandard tilpasset værestedsområdet. De tre organisationer bidra-ger med hver 4 væresteder. Som en ekstrabevilling har værestedsprojektet for ny-lig modtaget støtte til uddannelse af auditorer rekrutteret fra værestedsområdet.

Dagtilbud, erhvervsskoler og erhvervsafklaring Flere dagtilbud og erhvervsskoler har opfordret os til at igangsætte arbejdet med at få udarbejdet en akkredite-ringsstandard for dette område.

Auditor-uddannelsen, kursus nr. 7– uddan dig til auditor (dem der laver bedømmelse af steder, der søger om akkreditering)

4-dages kursus:Dag 1-2 (internat), 2-3. september på FynDag 3-4 (internat), 17-18. september (sted meddeles senere)

Kurset arrangeres af CAKu i samarbejde med dansk standardProgram + tilmelding på www.akkreditering.dk

de næste 3 år… Vi afholder informationsmøde fredag d. 20. juni 2008 i CAKU’s lokaler på Emdrupvej, hvor vi har inviteret en række tilbud indenfor området. Vi henvender os til tilbud, der tilbyder arbejdstræning og erhvervsafklaring samt virksomhedspraktik og revali-dering. Målgruppen er typisk unge under eller over 18 år med indlæringsvanskeligheder, og som har vanskelighe-der ved at benytte de eksisterende tilbud.

kvalitet i et europæisk perspektiv Vi er glade for at kunne introducere den europæiske kvalitetsordning EQUASS ASSURANCE i Danmark. I den anledning inviterer vi til KONFERENCE om EQUASS As-surance senere på året. Konferencen henvender sig bredt til institutioner og tilbud i Danmark, som har ambitioner om at dokumentere og udvikle kvaliteten gennem en anerkendt europæisk kvalitetsordning. Se mere på www.akkreditering.dk.

Kursustilbud fra CaKU»Gode mødeformer og medarbejderudviklng«en spændende og nyttig dag

1-dags kursus, der holdes tre steder i landet:16. juni – København, CAKU’s lokaler21. august i Aalborg4. september i Trekantsområdet

Program og tilmelding på www.akkreditering.dk

Evaluering i praksis- for dem, der arbejder med akkreditering eller vil vide mere om evaluering

1-dags kursus, der holdes tre steder i landet:17. juni - København, CAKU’s lokaler28. august - Aalborg1. september – Trekantsområdet

Program og tilmelding på www.akkreditering.dk

Medarbejder kursus om Akkreditering– mest for 2. og kommende 3. bølgesteder

1-dags kursus, der holdes to steder i landet:19. august – København, CAKU’s lokaler20. august – Aalborg

Program og tilmelding på www.akkreditering.dk

Gi-LOS-2-08.indd 38 02/06/08 13:44:23

39Gi’ LOS • 2-2008

Dato Begivenhed Sted Deltagere

03. juni 2008 Officiel auditordag Fyn De officielle auditorer

04. juni 2008 Taskforcemøde København Taskforce-gruppen

09. juni 2008 Styregruppemøde væresteder København Styregruppen for væresteder

12. juni 2008 HOUSEWARMING hos LOS og Fonden København alle

17. juni 2008 Evalueringskursus København alle

20. juni 2008 Informationsmøde om en akkrediteringsstandard for erhvervsskoler, erhvervsafklaring og dagtilbud

København Relevante steder og tilbud indenfor området

18. august 2008 Nævnsmøde København Nævnsmedlemmerne

19. august 2008 Medarbejderkursus i akkreditering København alle

20. august 2008 Medarbejderkursus i akkreditering aalborg alle

26. august 2008 1. samling for væresteder Fyn

27. august 2008 1. samling for væresteder Fyn

28. august 2008 Evalueringskursus aalborg alle

01. september 2008 Evalueringskursus Fyn alle

02. september 2008 Auditor 7 kursus Fyn alle

03. september 2008 Auditor 7 kursus Fyn alle

08. september 2008 1.samling 3. bølge alle

09. september 2008 1.samling 3. bølge alle

15. september 2008 Styre- og følgegruppe Styre- og følgegruppen for væresteder

17. september 2008 Auditor 7 kursus alle

18. september 2008 Auditor 7 kursus EQUASS- Seminar København

alle

19. september 2008 EQUASS- Seminar København

23. september 2008 Årsmøde i Kvalitetsnetværket akkrediterede steder, og 2 bølge-steder

24. september 2008 Årsmøde i Kvalitetsnetværket akkrediterede steder og 2.bølge-steder

29. september 2008 EQUASS Assurance Auditor Training, København alle

30. september 2008 EQUASS Assurance Auditor Training, København alle

Kalender for aktiviteter i CaKU og Kvalitetssekretariatet

FOnden FOr kvalitetsudvikling • kalender

Gi-LOS-2-08.indd 39 02/06/08 13:44:23

40 gi’ LOS • 2-2008

jens bundgaard nielsens perspektiv

Herfra til evigheden

FOr Vi kaN vel ikke blive ved med at dis-kutere, hvordan samfundet skal hjælpe de allermest udsatte børn og unge? Dels kan vi ikke være det bekendt over for børnene og de unge. Og dels har vi jo allerede diskuteret det i umindelige tider. Og man kan spørge sig selv, hvad det egentlig er for en viden, vi savner på et område, hvor praktikere, faglige organisationer, min-isterier og forskere i efterhånden rigtigt mange år har fremlagt det ene bud efter det andet på, hvad det er, vi bør tænke over. Nærmest endeløse baner af undersøgelser, rapporter, bøger og alt muligt andet godt kram er det blevet til. Også børnene og de unge selv har givet vægtige bud på, hvad det handler om.

måske haNDler Det også – bare lidt – om, at anbringelsesområdet er et område, hvor der i realiteten er mange forskellige interesser i spil. Blandt andet hvad angår det faglige, det økonomiske, det organ-isatoriske, det etiske og det politiske. Så spørgsmålet om kvalitet kan nok relativt hurtigt blive bare en anelse komplekst, som man nok vil sige det i dag.

tilBage står Det egentlige: Når børn har brug for det, skal de anbringes det rigtige sted. Og blive der, til de ikke læn-gere har brug for det.

Hvor svært kan det egentlig være?

N år børn har brug for det, skal de anbringes det rigtige sted. Og blive

der, til de ikke længere har brug for det.

Hvor svært kan det være?

Ja, Der er selvfølgelig lige det der med, hvornår det nu sådan mere præcist er, at børn har brug for at blive anbragt. Og der er selvfølgelig også lige det der med, hvad det rigtige sted egentlig vil sige. Ikke mindst set med barnets egne øjne. Og så er der selvfølgelig også lige det der med, hvordan man nu kan være helt sikker på, at anbringelse ikke længere er løsningen.

Så måske er det alligevel ikke helt så enkelt. Eller hvad?

i hVert FalD er der lagt op til en ny reform på området. Med, så vidt man kan forstå, en blanding af gode gamle travere som regionale centre og, som noget af det nye, økonomiske incitamenter til kom-munerne med henblik på at fremme tidlig indsats.

Det er ikke så himmelråbende længe siden, at vi sidst fik en anbringelses-reform. Præcist hvad den har haft af positive konsekvenser for kvaliteten i anbringelserne, bliver der ikke just skre-vet så vældigt meget om i medierne. Det kan naturligvis være, fordi der ikke har været så mange iøjnefaldende positive konsekvenser. Og så bør man naturligvis også overveje endnu en reform. Og så bare håbe, at man rammer lige i plet denne gang.

KLUmme

Gi-LOS-2-08.indd 40 02/06/08 13:44:23

41Gi’ LOS • 2-2008

Hold 3. 2008 Hold 4. 2008/20091. modul: 12-13 august 1. modul: 21-22 oktober2. modul: 29-30 september 2. modul: 08-09 december3. modul: 17-18 november 3. modul: 19-20 februar

Jacob Møllers Gade 4 • 9560 Hadsund

Træning i Den Anerkendende Dialog Få gode redskaber når du som en betydningsfuld person skal hjælpe børn, unge og familier på vej.Bliv bedre til at lytte, forstå og anerkende gennem træning i den anerkendende dia-log, som bygger på Imago relationsterapi.

UNDERVISERE:Ellen Naldal, socialrådgiver, psykoterapeut MPF, familieterapeut og certificeretImagoterapeut afholder kurset.Jette Simon, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og senior klinisk instruktør, Institut forImago Relationships International underviser på dele af kurset.

Kursuspris pr. deltager kr. 10.300,- incl. momsTilmelding og yderligere oplysninger:

www.naldalhus.dk. • tlf. 98 57 35 35

Projekt2 12/03/08 11:33 Side 1

Priser og deadlines for annoncering i Gi’los 2008

Annoncestørrelse Mål Pris1/1 side H:230mm, B:150mm Kr. 1.995,-1⁄2 side H:110mm, B:150mm Kr. 1.195,-1⁄4 side H:110mm, B: 70mm Kr. 650,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlinesNummer Deadline Udgivelse1 10.02. 1.3.2 10.05. 1.6.3 10.08. 1.9.4 10.11. 1.12.

Færdige annoncer kan være i farve (CMYK) eller s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized). ved andre formater bedes dette aftalt først.

Gi-LOS-2-08.indd 41 02/06/08 13:44:24

42 gi’ LOS • 2-2008

SUPERVISION TILBYDES

Skab ramme om den faglige udvikling i

medarbejdergruppen

Se mere under Nana Storm - supervision

www.ereste.dk

Kontakt: 28927739 eller ns@ereste.dk

Uddannet socialrådgiver og Systemisk og Narrativ Terapeut

Gi-LOS-2-08.indd 42 02/06/08 13:44:25

43Gi’ LOS • 2-2008

Rådgivning i forbindelse med· Dokumentation· Akkreditering· Værdiafklaring· Etiske dilemmaer· Stress og jag

www.stoa.dk

Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations. Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders MadsenTel. 86520784

PRO tilbyder specielle og individuelt tilrettelagte ydelser til opholdssteder, projekter og skole/dagbehandlingstilbud

Med fokus på:• faglighed og udvikling• arbejdsmiljø og trivsel• organisation og ledelse• administration og styring• ressourceudnyttelse og perspektivering• akkrediteringsstandarder

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til

Fonden PROSct.PedersStræde2•4000Roskilde•Tlf.46372111

E-mail:pro@fondenpro.dk•Se vores hjemmeside: www.fondenpro.dk

Gi-LOS-2-08.indd 43 02/06/08 13:44:25

44 gi’ LOS • 2-2008

Kontorartikler

Emballage

Grafisk

AV-udstyr

Kontormaskiner

Servicev

ærksted

Beplantning

Kontormøbler

Indretningsbista

nd

Kundeservic

e

Logistikløsninger

Mogens Daarbakalt til kontoret

daarbak.dk96333333

HILLERØD - STOR EJENDOM UDLEJES

Nær dejlig natur og 3 km fra Hillerød by. Boligen er på ca. 345 m2 og vel-indrettet med mange værelser, 2 køk-kener, 4 toiletter og 2 badeværelser.

ideel til opdeling i 2 grupper/familier. Flere værelser kan etableres efter le-jers behov. Plads til mindre dyrehold/værksted.

opholdssted kan etablere sig med plads til 7-8 unge mennesker. God udenomsplads og P-forhold.

lang lejekontrakt kan aftales. Kontakt 4016 8828 for nærmere info.

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET?

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

JYDSK VAGT- &HUNDETJENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

NARKOTIKA!ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND.

VIL VI ACCEPTERE DET?

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk

Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

DANMINARTlf.: 43 53 08 70

www.DANMINAR.dk

JYDSK VAGT- &HUNDETJENESTE

Tlf.: 86 10 46 44www.jvh.dk

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er to danske firmaer, der er gået sam-men i kampen om at bekæmpe narkotikaen.Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde. Tilret-telæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMI-NAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. Arbejdet udføres efter Dansk lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskote-ker i hele landet. Her har man kunne konstatere, at problemerne med narkotika er faldet markant eller helt ophørt. (Måske har du set diverse indslag om vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dkHvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen

Gi-LOS-2-08.indd 44 02/06/08 13:44:26

45Gi’ LOS • 2-2008

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS

click-a-siteLæderstræde 9

1201 København Ktel. 333 84 111

www.cas.dk

LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profi lering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksem-pler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

Hjemmesider ogpræsentations-materiale

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere? Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop til jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat!

Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jeres institution?Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter? Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser.

Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud.

ph7 • kommunikation

LOS-medlemsrabat

PARTNER

Tlf. 86 76 04 16Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

Gi-LOS-2-08.indd 45 02/06/08 13:44:26

46 gi’ LOS • 2-2008

Pris, kvalitet og service som ingen andre kan matche ...

www.propainting.dkwww.propainting.dk

Alle produkter har sammehøje kvalitet som den professionelle maler bruger

Rabatten gives på hele vores katalog (undtagen rengøringsmidlerog skibsmaling)

Specialtilbud: pr. ordre over 1000,- kr. ekskl. momsleveres et gratis professionelt værktøjssæt somindeholder: 3 stk. Vinkelpensler 1”, 11/2” og 2”. 1 stk. Bomulds vægrulle 25 cm. 1 stk. bøjle 25 cmsamt et penselsæt m. 5 pensler. (jeres værdi 255,-

inkl. moms).

Tlf. 30 55 40 55 • Butik 59 50 99 11

Mail: per@propainting.dk • butik@propainting.dk

Mail eller ring efter vort store katalog

GRATISPr. ordre over kr. 1000,-

1 professionelt

værktøjssætSpecialtilbud:

37%RABAT37%RABATLevering 0-2 dageLevering 0-2 dage

Maling, pensler, ruller og tilbehør

GRATIS

PP DKC A4 12/05/08 18:49 Side 1

Gi-LOS-2-08.indd 46 02/06/08 13:44:27

47Gi’ LOS • 2-2008

w w w . p l a n n e r 4 y o u . d k

- t i d e n s l ø s n i n g

”Planner4You er medarbejderens

direkte hotline ”24 timer” i døgnet,

hvor det er muligt at ajourføre sig.

Man kan til enhver tid se i mødeplanen,

hvornår man skal møde ind og hvilke

aftaler der er i kalendersystemet”.

Annemette Lyngesen,

Tillidsmand, Valdemarhus

Tidens løsning

Image Data ApSSolsortevej 13, Assentoft8900 RandersTlf. 8678 4777www.imagedata.dk

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU

JOURNAL

FILHÅNDTERINGKALENDERSYSTEM

Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplysnings-loven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner,back-up og andre sikkerhedsbrister. Vores server er i sikre hænder hos Dandomain, som yder maksimalbeskyttelse, samt den sikreste og mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4YouPlanner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkringdet enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

INTERNT BESKEDSYSTEM

MØDEPLAN

KARTOTEK

13154 Annonce.indd 1 08/02/08 12:49:16

Gi-LOS-2-08.indd 47 02/06/08 13:44:29

48 gi’ LOS • 2-2008

BB-Journal det socialpædagogiske værktøj, der giver dig mere tid til det vigtige…..

BB-Journal et system med omtanke.Til fordel for omsorg, forståelse og motivation.Skaber overblik og letter hverdagen.

Behovene er omdrejningspunktet.Handleplan modulet sikrer dig sammenhæng i indsatsen,samt dokumentation for det sociale arbejde.Magtanvendelse modulet gør din indberetning let og enkel.

DataSign har kompetente løsninger til hverdagen.Administrative løsninger til kommunale og private bosteder.2.500 Institutioner & Bosteder har købt.

Kontakt DataSign og hør mere om BB-Journal.

- Telefon 70 20 49 60 – info@datasign.dk – www.datasign.dk

Gi-LOS-2-08.indd 48 02/06/08 13:44:29

49Gi’ LOS • 2-2008

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Har I Bocart som aktivitet?Hvis ikke, måske i også skulle overveje Bocart som fremtidig ak-tivitet.

Bocart A/SBo sørensen • marsvej 3A7430 ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

Mere end 500 elever fra

institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

Gi-LOS-2-08.indd 49 02/06/08 13:44:31

50 gi’ LOS • 2-2008

KøgeTlf. 70 10 20 33

• Fyringsolie• Oliefyr og service• Smøreolie• Diesel• Træpiller• El• Træbriketter• Pejsebrænde

Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil dinenergi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer idøgnet.

Gi-LOS-2-08.indd 50 02/06/08 13:44:31

51Gi’ LOS • 2-2008

PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte

tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsord-

ning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS”

og “Medlemstilbud”.

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder

Kontakt til Trine Andersen

Telefon 39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76

tjn@pfa.dk

PFA Pension

Telefon 39 17 50 00

kundecenter@pfa.dk

www.pfa.dk

Kirstine.indd 1 22-08-2005 14:05:06

Gi-LOS-2-08.indd 51 02/06/08 13:44:31

52 gi’ LOS • 2-2008

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.Ring og få en uforpligtende snak.

rev@hagesgaard.dk www.hagesgaard.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/Sregistrerede revisorer

For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22E-mail: revisor@john-schantz.dk

Gi' LOS

Tegn abonnement

Henvendelse til sekretariatet:

tlf.70233400•los@los.dk

Gi-LOS-2-08.indd 52 02/06/08 13:44:32

53Gi’ LOS • 2-2008

Slip for besværet medden daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

Larsensvej 63230 GræstedTel 3526 4599Fax 3526 4399Mobil 4075 4243

Græsted

AdministrAtion

BettinA HøGfeldt

revisor

PDG-REVISIONv/ registreret revisor Preben Gjelstrup

Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 viby sjællandtelefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk

Assistance til:

opstart og bogholderimæssig assistance

Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private

Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter

Personlige indkomst- og formueopgørelser

desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver

Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Himmelev Bygade 70 4000 Roskilde

Email: rir@rir.dkTelefon: 46 36 6000 Telefax: 46 36 0770

Gi-LOS-2-08.indd 53 02/06/08 13:44:32

54 gi’ LOS • 2-2008

TREKRONER REVISION A/SSTATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger,

special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere

end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede

medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der

betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for:

• Bogføring

• Skatteplanlægning

• Generationsskifte

• Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dkUniversitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

• Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse

• Opstart og budgetter

• Regnskab og revision

Gi-LOS-2-08.indd 54 02/06/08 13:44:32

55Gi’ LOS • 2-2008

Advokatfirmaet Lene DiemerRådgivning af:Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, forenin­ger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om:Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personale­jura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene DiemerHovedgaden 45, 1. sal • DK-2970 Hørsholm

Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 79 21 12ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

Gi-LOS-2-08.indd 55 02/06/08 13:44:33

56 gi’ LOS • 2-2008

LOSSKINDERGADE 23,ST.1159 KøBENHAVN K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pensionPensionstilbuddet med de fleste muligheder

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06eller

PFA-Pension, Tommy Apel, tlf 39 17 56 07

los-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan

tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres

holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges

til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet,

ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for

erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3

invaliditet.

Gi-LOS-2-08.indd 56 02/06/08 13:44:33