1Gi LOS 3-2009

N r . 3 1 6 . r g a N g s e p t e m b e r 2 0 0 9

LOS LandSfOreningen af OphOLdSSteder, bOtiLbud Og SkOLebehandLingStiLbud

Gi LOS

Et aktuelt indspark til Barnets reformside 4

Enkeltmands- projekterside 24

Udviklingsceminar i LOSside 21

2 gi LOS 3-2009

Geert Jrgensen, direktr i LOS

D er er endnu en gang stor fokus p kommunernes udgifter til specialomrdet, bde nr det glder handicappede, psykisk syge, udviklingshmmede og udsatte brn og unge. Hele specialomrdet er genstand for beskydning og bliver fra flere sider beskyldt for at vre en ggeunge, der fortrnger indsatsen overfor almindelige borgere og deres brn og grdigt der alt det, som skulle komme normalomrdet til gavn. Samtidig er hele samfundet ramt af den konomiske krise.

Set i det lyS er det mske ikke det bedste tidspunkt, at Regeringen og Folketinget nu med arbejdet omkring Barnets reform ser p, hvordan man kan styrke indsatsen over for de udsatte brn og unge. Det store sprgsml bliver, om man vil betale for de forbedringer, som er nd-vendige for at opn den styrkede indsats, man nsker.

i lOS er vi helt enige i, at det er vigtigt, at kommunerne griber tidligere ind over for de mest udsatte brn og unge. Bde nr det glder foranstaltninger, der skal forebygge yderligere eksklusion af normalsystemet og ogs, nr det glder om at give de udsatte brn og unge tilbud i specialsystemet, for eksempel anbringelse uden for hjemmet eller specialundervisning.Hvis man mener dette alvorligt, m man samtidig gre sig klart, hvad prisen for dette er, ligesom man m be-slutte, om man vil prve at finde pengene til at lfte kva-liteten p omrdet, eller om det skal ske ved besparelser p omrdet. Besparelser, hvor noget tyder p, at det primrt skal ske gennem nedskringer i indsatsen over for de strre brn og unge. En model vi sidst s anvendt med et meget drligt resultat i slutningen af 80erne og starten af 90erne, hvor kommunerne skar kraftigt ned p anbringelser uden for hjemmet. Resultatet var et boom i antallet af anbringelser p grund af den manglende indsats fra 1997 og de nste fem seks r frem.

Lede

r

Det store sprgsml bliver, om man vil betale for de forbedringer, som er ndvendige for at opn den styrkede indsats, man nsker.

i lOS er vi positive over for en stor del af regeringens oplg til Barnets reform som for eksempel: Styrkelse af omsorg og relationer og af barnets netvrk. Styrket retsstilling for brn, klagemuligheder og tidlig indgriben. get kvalitet i sagsbehandlingen, styrket eftervrn og fokus p resultatet af indsatsen. Men vi finder ogs en rkke mangler i udspillet: Der nvnes intet om den manglende sttte til forldrene, bde fr, under og efter anbringelsen p trods af at mange brn og unge hjemgives til forldrene efter en tid. Der mangler krav til rammerne for sagsbehandlingen, overbygningsud-dannelse ikke kurser loft over antallet af sager. Der mangler et retskrav p eftervrn. Kravet om to rlige tilsyn er for lidt isr i de vanskeligere tilflde, og der er for lidt fokus p de anbragte brns skolegang.

lOS har deltaget i nogle af mderne i forbindelse med forarbejdet til Barnets reform, og vi er klar til at give vores bidrag til at f sat fokus p bde proces, indhold i foranstaltningerne og resultaterne, nr det glder ar-bejdet med de mest udsatte brn og unge. Forskningen viser, at anbragte brn og unge klarer sig drligere end andre senere i livet. Opholdsstederne tager gerne deres del af ansvaret for at forbedre indsatsen, men en kde er som bekendt ikke strkere end dens svageste led, s alle led i indsatsen m styrkes.

det er blandt andet en af grundene til, at jeg skrev det netop udsendte debatoplg Anbringelse af brn og unge debatoplg i forbindelse med Barnets reform.

FOrhbentlig ender arbejdet med barnets reform med reelle forbedringer for de udsatte brn og unge. I LOS er vi parat til at g konstruktivt ind i arbejdet til barnets bedste.

Geert Jrgensen

3Gi LOS 3-2009

GI LOS NR. 3 16. RGANG SEPTEMBER 2009 ISSN 1398-3539

RedaktionGeert Jrgensen, ansvarshavendeTlf. 70 23 34 00 40 63 67 09Deadline nste nr.: 10. november 2009

Forside: Udviklingsseminar i LOS

UdgiverLOS - Landsforeningen af opholdssteder,botilbud og skolebehandlingstilbudSekretariatetEmdrupvej 115A, 4. 2400 Kbenhavn NVTlf. 70 23 34 00 Fax 70 23 54 00E-mail: los@los.dk

LayoutPeder Hovgaard, www.ph7.dk

TrykScanprintDenne tryksag ersvanemrket.

NORD

ISKMILJMRKNING

Tryksag541 006

Ls i dette nummer 4 et aktuelt indspark til barnets reform

6 bestyrelsen i lOS

7 brne- og Ungeudvalget

8 voksenudvalget: temadage

10 erfaringer med temadage i drosthusene

12 Skoleudvalget

14 Kort nyt fra lOS

16 en ildsjl er dd

17 betaling for fremvisning af film

19 Medlemsundersgelsen 2009

21 Udviklingsseminar i lOS

24 enkeltmandsprojekter - juridisk grundlag

26 enkeltmandsprojekter - himmerlands

rdgivnings Centers forhold til projektarbejde

29 himmerlands rdgivnings Center

projektorganisationen

33 anbringelser i enkeltmandsprojekter

en mulighed blandt flere

36 Kildehjen: i lre som forldre

39 Kildehjen: ved egen kraft

40 Kildehjen: Peter, louise og lunas start

41 Status p Kvalitetsreformen og regeringens

og Kls aftale om konomien for 2010

43 akkreditering som en proces

44 ledige pladser p auditor-uddannelse

45 Stor tilslutning blandt de kommunale

tilsynsfrende til at f kendskab

til akkreditering danmark

46 Klumme

47 branchestatistik

40

21

4

19

29

4 gi LOS 3-2009

DEBatinDLG

Et aktuelt indspark til Barnets reform

geert Jrgensen har samtidig med socialministerens udspil til barnets re-

form sendt dybtgende debatoplg til bl.a. lands- og kommunalpolitikere

5Gi LOS 3-2009

DEBatinDLG

Af Stig Andersen, journalist

S amtidig med at socialminister Karen Ellemann i slutningen af august fremlagde Regeringens oplg til Barnets reform, har direktren i LOS, Geert Jrgensen, frdiggjort og udsendt en omfattende rapport om anbringelse af brn og unge, der henvender sig direkte til socialpoliti-kerne i kommunerne og p landsplan. Det debatoplg, jeg har sendt ud, er mit personlige bud p, hvad der skal til for at styrke indsatsen overfor de udsatte brn og unge. Selv om regeringen med Barnets Reform er indstillet p at stte brnene i fokus, s mangler der klart nogle faglige indspark for at kunne gennemfre en styrket indsats, siger Geert Jrgen-sen. Geert Jrgensens rapport fokuse-rer p, hvad der med hans mange-rige erfaring og store viden om brne- og ungeomrdet skal til, hvis man effektivt vil gre noget p dette komplicerede omrde. Han hber derfor ogs med rapporten at kunne bidrage til at skabe et overblik hos de beslutningstagere, der lokal- og landspolitisk skal fastlgge ram-merne for den indsats og prioritering, der foretages. Selvflgelig har Regeringen i for-bindelse med oplgget til Barnets reform hrt de eksperter, der er p dette omrde, fastslr Geert Jr-gensen. Der har vret holdt en lang rkke mder, men den viden og de informationer, der ligger til grund for et sdant regeringsudspil, bliver jo fil-treret p vejen op gennem systemet, inden alle disse informationer nr til det politiske niveau. Og det er der, jeg

gerne vil bidrage med, hvad man kan kalde et mere praksis-nrt fokus p indsatsen.

Hvor finder man forskelle p dit oplg og s regeringens oplg? Der er bestemt ting i Regeringens oplg som er helt i overensstem-melse med de ting, som jeg peger p. Det er selvflgelig godt. Men der er ogs ting, som regeringsoplgget ikke har med. Og her tnker jeg ikke mindst p den meget vigtige del af dette arbejde: Den daglige indsats. En anden ting, som regeringsoplg-get efter min opfattelse mangler, er en klar tilkendegivelse af viljen til at betale, hvad det koster at fokusere serist p dette omrde.

hele kompleksiteten skal medNr du savner fokus p den daglige indsats, er det s fordi de embedsmnd, der har lavet forarbejderne til en sdan regeringsrapport, ikke har fling nok med den? Det synes jeg ikke, de har. Man har gjort et rigtig godt forsg p at inddrage mange med kendskab til den daglige indsats, men alligevel er der er en lang rkke erfaringer fra det virkelige liv, som ryger vk, nr sdant et arbejde skal igennem processen frem til et politisk udspil. Det, at beskftige sig med udsatte brn, er et meget sammen-sat spil, og ind imellem kommer der nogle lidt for lette lsninger. Netop fordi det er s sammensat, kan man kun lave regler for omrdet til en vis grad. Derfor er det s vigtigt, at man har hele kompleksiteten med, nr man fastlgger rammerne, fastslr Geert Jrgensen.

Hans hb er, at oplgget kan bi-drage til netop det. Rapporten er ikke lavet som et modspil til regeringens udspil om Barnets reform, men der er efter hans opfattelse flere ting i hans rapport, som kan bidrage til at forbedre regeringsudspillet. Det, der er s vigtigt, siger Geert Jrgensen, er det for ofte er brnene der skal tilpasse sig samfundets tilbud og ikke tilbuddet, der tilpasser sig brnene. Det er s afgrende at tage udgangspunkt i det enkelte barn. I sit debatoplg tager han ud-gangspunkt i, at det er samfundets pligt at tage ansvar, og ikke bare se passivt til eller direkte understtte udsatte brns eksklusion fra normal-samfundet. I rapporten kommer Geert Jrgensen ogs ind p den ungdoms-kriminalitet, der er s meget fokus p. Her er hovedopgaven at vise brn og unge, at de er en del af det alminde-lige samfund og at give dem noget, som de ikke nsker at miste. Hvis samfundet fejler p dette omrde, s er det at subkulturer som HA, AK81, Black Cobras osv. tager imod dem og tilbyder dem et tilhrsforhold. En plads i et samfund. Geert Jrgensens baggrund er ikke alene 12 r som direktr i LOS Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. Tidligere har han vret stifter og i en rrkke leder af et opholdssted for anbragte brn. Han har foruden sit organisatoriske og socialpolitiske arbejde haft en rkke tillidsposter indenfor omrdet og har vret med i de fleste forskningsprojekter i relation til brn og unge. Desuden har Geert Jrgensen siden januar 2007 vret formand for Brnesagens Fllesrd.

Et aktuelt indspark til Barnets reform

6 gi LOS 3-2009

BEStyrELSEn

Kim Simonsen, bestyrelsesformand, leder af Haugrdhus

Arne Rasmussen, formand for skoleudvalget, leder af Karise Ungdomshus

Peter Mikkelsen, medlem af Etisk Nvn, leder af fonden Ulvskov

Ulrik Rosendahl, leder af Vielshjen Bo- og Erhvervstrning

John Anderskou, nstformand, formand for voksenudvalget, leder af Bostederne Gl. Kongevej og Vangsbovej

Liselotte Juul Sprange, formand for Brne- og Ungeudvalget, leder af Birkehuset

Marianne Jonstrup, leder af botilbuddet Satellitten

Robert Stuhr, leder af Hillerd Produktionsskole Biavleren

Benny Thomsen, leder af Buegrd

Bestyrelsen i LOS

SupplEANTEr:

7Gi LOS 3-2009

BrnE- OG UnGEUDvaLGEt

Af Liselotte Juul Sprange, formand for Brne- og Ungeudvalget

S om I kunne lse i sidste nummer af dette blad, har udvalget rejst mange sprgsml og set p en del temaer, vi mener, der skal arbejdes med. P det frste mde efter sommer-ferien lavede vi s status p, hvad der p sdvanlig betryggende vis nu bliver arbejdet med fra anden side i LOS-regi, og derfor er blevet et arbejde vi kan nyde p sidelinjen, og s hvilke bolde, vi selv skal fortstte med at spille med p.

vi har valgt at fokusere udvalgets arbejde p temaerne: Eftervrn,ettemaderfylder

meget i alle hjrner af LOS p mange forskellige mder.

Deindadvendteogtavsebrnog unge, deres vanskeligheder med at f den ndvendige sttte.

Ogunderdettetemaerdetikkemuligt at se bort fra, at vi skal be-skftige os mere med underret-ning.

Og disse 3 hovedtemaer kommer I til at hre meget mere om i den kom-

mende tid. Brne- og Ungeudvalget kommer med forskellige nsker til kurser, der s tilgodeses i det omfang, det er muligt og giver mening for LOS at stte dem op. Vi har i udvalgets 1. runde om kursus temadage talt om, at det er vigtigt for os, at se s bredt som muligt p formodede behov hos medlemmerne og i srdeleshed hos dem, det hele handler om, nemlig de anbragte brn og unge. Hvad har brnene og de unge gavn af, at vi bliver bedre til og klo-gere p? Hvad har vi brug for, at LOS hjlper os med at forbedre p organisations-niveau, s vi forbliver et godt sted for vores brn og unge at bo og vre i? Udvalget har og fr mange gode ider J, men I m gerne bidrage med bde kursusnsker og arbejds-temaer. Udvalget beskftiger sig med ndvendige arbejdspunkter fra be-styrelse og sekretariat, der medvirker til at udvikle kvaliteten i LOS og vores alles arbejde. Vi er ndt til at have fingeren p pulsen, hvis vi skal deltage i udviklingsarbejde. Denne pulsmling bliver virkelig kvalificeret

af, at s mange som muligt deltager.S hvis ikke udvalget har spurgt, s m I altid gerne sprge jer selv, og jeres brn og unge, om der er noget, udvalget burde beskftige sig noget mere med. Begrundede kursusnsker for det kommende r kan mailes til mig til midt i oktober. Og s kommer de med i puljen, der behandles p den mde, jeg har beskrevet i indledningen til dette afsnit. Med nsket om fortsat god og varm arbejdslyst.

Brne- og Ungeudvalgetbrne- og Ungeudvalget startede friske og ferieudhvilede op igen med at mdes den 17. august 2009

BRNE- OG UNGEUDVALGET HAR EN LEDIG PLADS

Der er en ledig plads i Brne og un-geudvalget. Hvis du er interesseret i at deltage i udvalgets arbejde, bedes du kontakte formanden for udvalget, Liselotte Juul Sprange, e-mail: ll@nettrawler.dk

De indadvendte og tavse brn og unge er et af udvalgets fokusomrder

8 gi LOS 3-2009

vOkSEnUDvaLGEt

Af Lone Johansen, Mogens Hedengran og Maibrit Nielsen

baggrund

D rosthusene, tre stykker i alt beliggende i Hvals, Glostrup og Frederiksvrk, startede i henholdsvis 1991, 1996 og 1997 og var derved nogle af de frste socialpsykiatriske bofllesskaber i DK. I det oprindelige koncept frem-gik det tydeligt, at det pdagogi-ske arbejde skulle baseres p det daglige liv i og udenfor botilbud-dene og med fastholdelse og udvi-delse af sociale netvrk. Sdan har bestrbelserne ogs vret. Fokus har vret et andet end i hospi-talspsykiatrien, som alle beboerne tidligere har stiftet bekendtskab med, og som en del af personalet har arbejdet i. Det var s sent som omkring r 2000 at Videnscenter for Social psy-kiatri beskrev noget om Recovery, blandt andet med udgangspunkt i Alain Topors forskning p omrdet. Det var sledes ikke helt ukendte tankebaner, om end vi var mere famlende og netop manglede et modspil/samspil til behandlingspsy-kiatrien. Vores proces i Drosthusene har vret langsom, men sikker frem mod get brugerindflydelse, hvor beboer-nes mening i mange sammenhnge efterlyses. Fx deltager beboerrepr-sentanter nu ved ansttelse af nyt personale.

temadageneSom et vigtigt led i denne proces planlagde vi i forret 2008 to flles temadage for beboere og personale om Recovery og ben dialog. Temadagen blev fulgt op med en temadag i forret 2009, hvor vi delte erfaringer Drosthusene imellem og arbejdede med nye visioner. Til at styre processen havde vi hy-ret konsulent, cand.scient. soc. Lone Johansen. Temadagene var opbygget sle-des, at den frste dag var forholdsvis teoritung i forhold til at lre om de mere grundlggende antagelser i henholdsvis Recovery og ben Dialog. Mlgruppen var primrt personalet, men beboerne var meget velkomne til at deltage. Anden dagen var primrt lagt til-rette som en blanding af teorioplg og diskussioner i forhold til, hvordan beboere og personale i Drosthusene kunne blive inspireret til et endnu bedre samarbejde i hverdagen. Begrundelsen for denne tilrettelg-gelse var, at vi i planlgningsgrup-pen var i tvivl om, det var for meget for beboerne at vre med begge dage, hvorfor vi havde bedt dem om at prioritere dag 2. Dette viste sig dog ubegrundet, da stort set alle mdte op til begge dage. Oplg om Recovery blev leveret af forstander fra det socialpsykia-triske botilbud, Slotsvnget, Jrn Eriksen mens Lone Johansen holdt oplg om ben Dialog. Endvi-dere havde vi et indlg fra tidligere bruger Olga Ruhtzinen, som meget

medrivende fortalte om sin lange svre proces fra at vre skizofren patient til at vre Olga uden kontakt med det psykiatriske system. Det lyder nemt nr Bono p U2s nye cd synger Restart and re-boot yourself. Youre free to go.S nemt gr det sjldent. Olgas vej var ganske lang, og der er mange niveauer for at f det bedre. Der deltog i alt 25 personer p temadagene heraf 10-12 beboere fra Drosthusene.

recovery og ben dialogSiden slutningen af 1990erne er nye strmninger begyndt at vinde indpas i psykiatrien i Danmark. Recovery og ben Dialog er nok de mest kendte og anerkendte i dag. Sledes har flere Regioner indfjet Recovery og/eller ben Dialog i deres vrdigrundlag, som tnknin-ger der skal anvendes i forhold til at mde borgeren og dennes netvrk.(F.eks. Psykiatrien Region Sjlland) Ogs bruger og prrende orga-nisationer er meget optaget af disse tnkninger og giver udtryk for, at de oplever nye muligheder for et respekt-fuldt og inkluderende samarbejde med de forskellige systemer, som so-cialpsykiatrien og sygehuspsykiatrien. Som formand for LAP, Kbenhavn, Erik Olsen har udtrykt det om ben Dialog: I Vestlapland har man siden tidligt i 1980erne, i samarbejde med forskellige universiteter, udviklet en psykiatri der har en utrolig respekt for patienter og familiers eget sprog. Grundlggende kan man sige, at Vestlaplandsmodellen (ben Dialog.red.) bde indeholder en biologisk psykiatri og en netvrksterapeutisk,

nogle erfaringer med at afholde flles temadage for brugere og personale i drosthusene

Flles temadage

9Gi LOS 3-2009

vOkSEnUDvaLGEt

men den terapeutiske/ikke medicinske tilgang bruges s langt det er muligt for at undg kroniske patienter og stigmatisering. Til forskel fra dansk mainstreampsykiatri er det nsten som om det hele er vendt p hovedet. (Johansen, 2004,17) ben Dialog og Recovery er ikke identiske i deres indhold og fokus. Men i forhold til de grundlggende vrdimssige antagelser er der en del sammenfald. Det er disse, vi vil fokusere p her. ben Dialog er udviklet ud fra erfaringer p et psykiatrisk sygehus, Keropudas, i Vestlapland, mens Recovery er udviklet p basis af de erfaringer brugere af systemet har oplevet i forhold til at komme sig. Vil man lse mere om Recovery henvises til hjemmesiden www.psykovision.dk. Vil man vide mere om ben Dialog henvises til Videnscenter for socialpsykiatris hjemmeside. End-videre henvises til bger og artikler skrevet af Professor, psykolog Jaakko Seikkula, hvor den mest grundlg-gende bog er ben Dialog og netvrksarbejde laplandsmodellen i psykiatri og socialt arbejde som netop er udkommet p dansk.

Begge tnkninger gr op med tanken om at se psykisk sygdom som en kronisk sygdom uden hb for helbredelse. Deres syn p identitetsdannelsen er at denne skabes i en social kon-tekst, kontinuerligt livet igennem. Gennem de relationer vi har levet/lever i, bliver vi dem, vi er. Derfor betyder inddragelse af de eksisterende sociale relationer samt udvikling af nye relationer en anderledes meget central og aktiv rolle i samarbejdet med brugeren og dennes netvrk. Sagt p en anden mde har disse tnkninger et primrt socialt fokus frem for et individuelt. Psykotiske reaktioner opfattes ikke primrt som udtryk for en biologisk sygdom, men snarere som en krisere-aktion p traumatiserende hndelser. Det betyder at en eventuel medicinsk behandling mere ses som et sup-plement til andre behandlingsformer,

Vores proces i Drosthusene har vret langsom, men sikker frem mod get brugerindflydelse, hvor beboernes me-ning i mange sammenhnge efterlyses.

som for eksempel netvrksmder. De professionelle tager i samarbej-det udgangspunkt i det, der er v-sentligt for brugeren og netvrket at f hjlp til. De professionelle stiller s at sige deres viden til rdighed, men det er bruger og netvrk, der vlger, hvad der giver mening for dem. Dette er en anerkendelse af, at der findes mange mder at opleve og forst virkeligheden p ingen har patent p sandheden heller ikke de professionelle. Opsummerende kan man sige, at disse tnkninger reprsenterer: Etressourcefokusfremforetsyg-

domsfokus Etsocialtperspektivfremforet

individuelt Enprofessionelrollehvorman

stiller sin viden til rdighed Enanerkendelseafatderermange

mder at opleve virkeligheden p Enrespektfordetdenenkelteop-

lever som meningsfuldt >

Drosthuset Frederiksvrk.

10 gi LOS 3-2009

vOkSEnUDvaLGEt

ledelsens oplevelser

B de Mogens og Maibritt har generelt oplevet en positiv udvikling i henholdsvis Drosthuset i Hvals og Drosthuset i Glostrup. Temadagene har bidraget positivt til forskellige processer. Kontakten mellem beboere og personale har vist sig at kunne pvirkes og udvikle sig i en positiv og lidt mere intens retning. Flere beboere er begyndt i forskel-lige netvrk omkring stemmehring, som en ofte vanskelig metode til at arbejde alternativt med sig selv. Beboerne tnkes mere med i forskellige sammenhnge, hvor det er muligt, at de kan f medindflydelse. Et dilemma som personalet ind imel-lem str med er, at beboerne af forskel-lige rsager kan have svrt ved at tage de muligheder, der byder sig. Motivatio-nen kan vre langt vk, nr stemmerne eller medicinen fylder for meget. De mangfoldige drmme og visio-ner, som der blev nedskrevet p den sidste temadag, arbejdes der fortsat med i de enkelte huse, hvor beboere og personale arbejder dybere med udvalgte omrder.

beboernes oplevelser P de to temadage i forret 2008 del-tog i alt 10-12 beboere. Flere af bebo-erne var meget aktive med sprgsml og kommentarer i forbindelse med de enkelte oplg. F havde brug for at g ud under oplggene og stort set alle fra dag 1 deltog ogs p dag 2 samt opflgningsdagen. Subjektivt fra arrangrernes side oplevede vi, at der bde var meget nysgerrighed og angst hos bebo-erne. Det pludseligt at hre oplg der reprsenterede en helt anden oplevelse af, hvad psykisk lidelse er gjorde tilsyneladende indtryk. Det at hre at det ikke ndvendigvis er en kronisk tilstand, som man skal leve med altid der er hb om at komme sig, og man kan selv gre en indsats. Ud fra dette synes vi det kunne vre interessant at interviewe 2 be-boere om deres oplevelser af dagen. Begge gav udtryk for, at temada-gene havde givet nyt hb. Men det var skrmmende at skulle tnke p en helt ny mde om sin sygdom og sit liv. Specielt have indlgget fra Olga Kurcinov gjort indtryk. Hun fortalte

Erfaringer fra temadagene i Drosthuseneom sit liv, hvordan hun var blevet psykotisk, men ogs hvad der havde vret hendes vendepunkt i forhold til at gre en indsats for at komme sig. Det, at mde en person som selv var kommet s langt og kunne for-tlle sin historie s godt, oplevedes af bde beboere og medarbejdere som meget inspirerende.

Som en af dem sagde: jeg har lrt, at det er en skrne, at man ikke kan komme sig. Jeg er efter temadagene blevet bedre til at styre mine tvangstanker. Jeg tror mere p det i dag. I forhold til samarbejdet i Drost-husene har det haft betydning, at beboerne var med til temadagene. n gav udtryk for, at de var mere ind-draget i beslutninger nu end fr hen. Den ene havde fortalt om tema-dagene p sit arbejde (har beskyttet beskftigelse 16 timer ugtl., og de er nu blevet interesseret i at f afholdt nogle lignende temadage.

n udtrykte det sledes:Jeg er blevet mere vgen og mere

>

Drosthuset Hvals.

11Gi LOS 3-2009

Drosthuset Glostrup.

vOkSEnUDvaLGEt

Erfaringer fra temadagene i Drosthusenekreativ. Det har givet et spark til at vre mere selvstndig. Jeg synes ogs, at jeg gr mere ud. Der var et nske om, at Drost-husene fremover byggede p et Recovery-grundlag. Der var ligeledes et nske om at afholde flere flles temadage bebo-ere og medarbejdere imellem.Mske ogs temadage udelukkende for beboerne.

Medarbejdernes oplevelserHer gengives et interview med en medarbejder fra et af Drosthusene.

hvad fik du fagligt ud af de 3 tema-dage? Rigtigt meget. Det gav god inspira-tion at hre, hvordan de arbejder p Slotsvnget. Der var udvikling for beboerne, idet de hrte Olgas historie. Det er muligt at komme sig. Det var spndende at hre, bebo-ernes fremtidsplaner og interessant at hre, hvad de havde af nsker for deres liv.

har det haft indflydelse p dit arbejde og hvordan? Har fundet ud af, at vi arbejder med recovery i Drosthuset. Det er positivt at hre, at det kan lade sig gre, der er hb. Har ogs givet frustrationer i forhold til nogle beboere, idet der er lang vej. Det er sm skridt. Og hvad er det, der skal til, for at f beboerne til at vlge at gre noget. Recovery-tanken er ligevrdig og respektfuld, og derfor er det s positivt med disse temadage.

hvordan havde du det med, at beboerne skulle vre med? Det var en rigtig god ide. Jeg har ikke haft nogle negative tanker om det, kun positive. Det er vigtigt, at beboerne er med i processen. Det er jo dem, der skal tage beslutningen

om at ville arbejde med fx deres stemmer. Jeg vil gerne have beboerne mere ud til foredrag, da det kan give dem energi p at starte deres egen proces. Beboerne er et flelsesmssigt andet sted, og Olgas historie var voldsom. Men de skal jo ikke pakkes ind i vat. Livet er til tider hrdt, og det m de gerne se. Og hvis de ikke kunne klare det, mtte vi jo samle dem op efterflgende.

hvordan har beboernes deltagelse haft indflydelse p dagligdagen? Forholdet mellem beboer og per-sonale er blevet mere ligevrdigt. Det er ligeledes blevet afmystificeret for beboerne, hvad medarbejderne laver, nr de er p kursus. Det er nemmere at bruge det, der er blevet sagt p kurset i hverdagen, idet beboerne ogs var til stede og hrte, hvad der blev fortalt. Jo mere indflydelse beboerne har/fr, jo mere rykker de sig.

afslutningSom det fremgr af artiklen, er der stor enighed blandt medarbejdere, beboere og ledelse om at tema-

dagene har givet inspiration til ny udvikling bde for den enkelte og i samarbejdet imellem beboere og personale. Som vi nvnte tidligere i artiklen, var vi i arrangrgruppen lidt bekym-ret for, om beboerne ville synes, det var for meget at deltage i to tema-dage i trk. Denne bekymring blev dog gjort til skamme. Vores bekymring kan ses som udtryk for, hvor svrt det er for os professionelle at lsrive os fra den traditionelle tnkning, som gr mennesker, der er ramt af en sindslidelse langt svagere end de i virkeligheden er. S det at arbejde med nye tnk-ninger som Recovery og ben Dialog er en lang proces, hvor alle involvere-de, bde professionelle og beboere, vil vre i forandring og i dialog med sig selv og hinanden i forhold til at udfordre egen vanetnkning og handling. Vi hber, at denne artikel kan give andre inspiration til at gre lignende tiltag i socialpsykiatrien. Ls evt. mere om Drosthusene p www.drosthusene.dk

12 gi LOS 3-2009

Af Boris Jakobsen, konsulent i LOS

S om det har fremget af LOS hjemmeside har undervis-ningsministeriet udarbejdet en ny Vejledning om specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbrin-gelsessteder (Vejledning nr. 9319 af 26/06/2009 ligger p vores hjemmeside under dokumenter undervisning fra ministeriet). LOS har lnge nsket en revision af den gamle vejledning fra 1998 der er sket rigtig meget med folkskoleloven, og der er kommet flere ndringer af bekendtgrelse om specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand. Som det ogs har fremget p vores hjemmeside, har LOS i dialog med mi-nisteriet og i vores hringssvar nsket flere ndringer af vejledningen. Vi har fet flyttet et par kommaer og det er vi selvflgelig rigtig glade for vi kunne dog ogs godt nske lidt flere ndringer ndringer der kunne betyde mere fleksible og brugbare lsninger for de anbragte skolesgende brn p anbringelses-stederne og de visiterede elever i vores dagbehandlingstilbud. Skoleudvalget drfter vejlednin-gen p deres nste mde den 2. september og vil i forlngelse heraf lgge en strategi for, hvordan vi: frgjortpolitikerneinteresserede

i de problematikker, der vanske-liggr jeres arbejde

frjusteretvejledningenpdepunkter, der kan give anledning til kommunale fortolkninger (vi har 98 kommuner?)

frskabtenpositivdialogmedministeriet omkring jeres under-visningsmssige og driftmssige vilkr s der fremover bliver en strre overensstemmelse imellem kommunale og private skoletil-bud.

Det lyder ambitist og det er det ogs ... og vi har jo da lov at hbe.

S nrmer sig tiden, hvor invitatio-nen til det rlige skolelederrsmde skal sendes ud. Skoleudvalget har bestrbt sig p at lave et rsmde, der bde bringer den seneste viden fra ministeriet / skolestyrelsen og vil informere om STU / USB samtidig med, at der ogs bliver et modul med en lettere fysisk aktivitet. Alt dette og meget mere vil fremg af det kursusmate-riale i snarest vil f fremsendt. Skoleudvalget har ogs barslet med en rigtig spndende id.En kombination af kursusdage med mulighed for efterflgende netvrksdannelse. Skoleudvalget forestiller sig 6 kursusdage i forret 2010 begyn-dende med andendagen af skolele-derrsmdet. Jeg kan lfte slret for, at det bli-ver Eigil Aagaard der fr fornjelsen af at stte dette skib i sen. Eigil har stor kendskab til vores omrde og han kan om nogen stte gang i en spndende dialog om hvad det er, der gr at undervisningen lykkes? Hvad er det, underviserne skal kunne? Hvilke menneskelige egen-skaber skal de besidde? og og og ...

Slutningen af Eigil Aagaards oplg vil lgge op til konkrete netvrksdannelser. Det er her at I skoleledere skal p banen. Der bliver afsat tid til, at I kan danne netvrk eventuelt med afst i geografi? Strrelse? Ml-gruppe? det bliver helt op til jer at under kyndig vejledning organi-sere jer i grupper, der giver mening. Der giver mening for den enkelte og for gruppen. Skoleudvalget finder det meget vigtigt, at der kommer kvalitets-netvrk op at st s den enkelte skoleder ikke oplever sig alene- men som del af et fllesskab et flles-skab der kan bruges til at udveksle tanker og ider til at debattere konkrete problenstillinger inden for ledelse, specialpdagogik, og hvad der nu rr sig p undervisningstil-buddene. Som sagt vlger skoleudvalget nu at tage dette initiativ for at imde-komme mange skolelederes nsker om netvrk. Udvalget vil samtidig gerne understtte lederens mulig-heder for at blive en del af et fagligt netvrk et netvrk der gerne skulle blive til inspiration for lederen, denne ansatte til gavn for de elever, der bliver undervist p vores skoletilbud. Af vrige oplgsholdere kan vi i skrivende stund nvne, at vi er i kon-takt med Niels Egelund / Susan Tettler, Hans Henrik Knoop og andre med interesse og viden om vores omrde. Skoleudvalget laver dette tiltag sammen med CAKU og I vil primo oktober hre nrmere om selve programmet, pris, sted mv.

SkOLEUDvaLGEt

kre skolefolk og andre med interesse for omrdet

13Gi LOS 3-2009

SkOLEUDvaLGEt

Af Arne Rasmussen, formand for skoleudvalget

D er sker en masse p skoleom-rdet og til tider kan man nsten miste pusten af at flge med alle de ndringer, der sker. En god mulighed for at flge med i informati-onsstrmmen er at abonnere p undervisningsministeriets nyheds-mail, som jeg vil anbefale alle, der interesserer sig for skoleomrdet at abonnere p. Et nyt tiltag fra undervisningsministeriet er mulighe-den for at indlgge undervisningsmi-nisteriets nyheder direkte p dit skoletilbuds hjemmeside. Skoleudvalget har planlagt 7 mder i rets lb. P mderne behandles eksempelvis indkomne sager, hringssvar, kursusoplg, medlemsforslag, indsatsomrder og de faste punkter, forretningsordenen foreskriver. I 2009 vil udvalget have sr-lig fokus p mulighederne i STU ordningen (srlig tilrettelagt undervisningsforlb), skoleledernet-vrksopbygning samt en afsgning af muligheden for, om Danmarks Lrerforening er moden til indgelse af en tiltrdelsesoverenskomst, der indeholder den fleksibilitet og de specifikke krav, vores undervisnings-omrde har behov for.

StUI samarbejde med CAKU har LOS

udviklet et spndende kursus om ordningen. Bestyrelsen i LOS har endvidere besluttet at finansiere udarbejdelsen af en vejledning og manual til brug for de steder, der nsker at prve krfter med de spndende mulig-heder, ordningen har bnet op for.

SkoleledernetvrkDet er skoleudvalgets opfattelse, at mange skoleledere str meget alene i hverdagens udfordringer og praktiske greml. Derfor tager udvalget initiativ til et kombineret kursus- og netvrksopbygnings-forlb. Kursusforlbet vil blandt andet omhandle flgende temaer: fordispecialundervisningerunikt

og det virker effekterafspecialundervisning storespecialskolerhvadergodt,

hvad er skidt roller,muligheder,nybekendtg-

relse og samarbejde med PPR + UU

skolensomvirksomhedjuridi-ske rammer og driftsoptimering

nrlrereogpdagogerarbej-der sammen

Under kursusafviklingen sges etableret et professionelt netvrk, der fremover systematisk mdes om-kring faglige sprgsml. Der bliver i netvrket naturligvis ogs mulighed for erfaringsudveksling og inspirati-onsformidling.

tiltrdelsesoverenskomst med danmarks lrerforening (dl)Skoleudvalget er af det indtryk, at DL har udviklet en mere pragmatisk og fleksibel forhandlingsindstilling i forhold til vores omrdes specielle behov. Derfor vil udvalget tage kon-takt til DL for at afsge mulighederne for et forhandlingsforlb. Hovedemnerne i en forhandling vil dreje sig om: ansttelsesvilkr arbejdstidsaftale,herunderindivi-

duelforberedelse mulighedforatmatrikelbindear-

bejdstiden omregningsfaktoren Skoleudvalget er meget interesseret i medlemmernes meninger, forslag og gode ider i forhold til indholdet i en eventuel tiltrdelsesoverenskomst samt generelt for hele undervis-ningsomrdet. Til sidst vil jeg minde om skoleleder-rsmdet, der afholdes den 28. og 29. januar 2010 p Srup Herregrd ved Ringsted. P mdet fr vi gster fra Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet, Kom-munernes Landsforening og en meget spndende og levende Eigil Aagaard. Der er ogs blevet plads til en overraskelse om aftenen p frstedagen. Skriv allerede nu datoerne ind i din kalender. Det endelige program udsendes snarest.

Skoleudvalget visioner og indsatsomrder 2009 / 2010

14 gi LOS 3-2009

nyt Fra LOS

kort nytindenrigs- og Socialministeriet udsen-der brev til social- og brne- og kul-turcheferne om godkendelse og tilsyn

Indenrigs- og Socialministeriet har netop udsendt et brev til alle kommuners brne- og kulturchefer samt socialche-fer om sagsbehandlingstider og sagsbehandlingsvilkr for private botilbud, opholdssteder og behandlingstilbud. Brevet kan lses p LOS hjemmeside. Brevet er bl.a. udsendt p foranledning af et mde som LOS afholdt med ministeriet i januar, hvor opflgningen p hyrdebrevet, der blev udsendt i den 10. november 2008, blev diskuteret. I brevet gres opmrksom p, at reglerne p omrdet er udformet sledes, at tilbud der er forskellige bde med hensyn til mlgruppe, arbejdsmetoder og indhold i tilbuddet i vrigt kan godkendes. Brevet gr ogs opmrksom p, at kommunerne skal administrere reglerne, s de private udbydere inden for rimelige sagsbehandlingstider og p rimelige sagsbe-handlingsvilkr kan f taget stilling til ansgninger om godkendelse, budgetfastlggelse m.v. Som det vil vre mange medlemmer bekendt har der i nogle kommuner vret store problemer med blandt andet sagsbehandlingstiderne, og de vilkr som medlem-mer har oplevet i sagsbehandlingen. LOS hber, at brevet vil vre med til at fremme et bedre samarbejde med kommunerne, s de private tilbud ikke skal bruge tid p undig bureaukrati, men kan bruge ressourcerne p det, der br vre i fokus nemlig de udsatte brn og voksne.

KALENDER EftERR 2009

september2. Bestyrelsesarbejde - AFLYST 9. Bestyrelsesarbejdet - AFlYST 15. Medicinhndtering 16. Bestyrelsesarbejdet p selvejende institutioner og fonde (og ledelsen)Sept.: Samspil og relationer AMu Kolding

OKtOber 1. Personalejura 2 8. Magtanvendelse - love, regler og praksis 20. Borderline 21. regionalt netvrksmde i region Nord 26. regionalt netvrksmde i region Sjlland S 27. regionalt netvrksmde i region Sjlland NV 27. Grundlggende konomi - Niveau 1 28. regionalt netvrksmde i region Syd 28. konomi - Niveau 2Okt.-nov.: 10-dages kursus i Pdagogik og Samarbejde AMU

NOVember 2. regionalt netvrksmde i region Hovedstaden 2.-3. Arbejdsmiljuddannelsen 9. regionalt netvrksmde i region Midt 16.-17. personalejura 1 og 2 19. psykiatriske diagnoser og miljterapi p botilbud 26. udviklingsplaner for brn og unge 30. nov. - 1. dec.: Arbejdsmiljuddannelsen del 2Nov.: Dokumentation, mlstning og akkreditering AMuNov.: Mlrettet lederudvikling Mindbiz

DecemberDec.-jun.: Systemisk lederuddannelse MacMann Berg 3. I Gang

2010 28.-29. januar 2010: Skoleleder rsmde januar: Konflikthndtering i pdagogisk arbejde AMu Kolding Februar 2010: Akademiuddannelse i ledelse Tilmeldingsblanket EA VestFebruar 2010: ledelse i praksis og Hr Tilmeldingsblanket EA Vest

Landsmde 2010Landsmde 2010 bliver den 26.-27. aprilSt allerede nu x i kalenderen

Foto

: N

ils

Ro

se

Nvo

ld

15Gi LOS 3-2009

nyt Fra LOS

kort nyt

Antal Heraf med ledig plads(er) Ledig plads i %Opholdssteder 416 83 20 %

Botilbud og familiebehandling 151 28 19 %

Skoletilbud 41 8 20 %Andre sociale tilbud 17 2 33 %Tilbud i alt 625

Medlemssteder i alt 612 121 20 %

antaL StEDEr mED LEDiGE pLaDSEr aUGUSt 2009

Der er en difference mellem antallet af tilbud og medlemssteder, da 13 medlemssteder bde er godkendt som opholdssted og botilbud.

regionale netvrksmder

De regionale netvrksmder bliver afholdt i slutningen af oktober og starten af november i alle regioner se kalenderen. P mderne vil Anke-styrelsen, Fonden og LOS st for oplggene om formiddagen, og om eftermiddagen vil vi opdele i grupper p henholdsvis brne-unge, skole og botilbudsomrdet. Programmet vil snarest blive udsendt.

kommissionen vedrrende ungdomskriminalitet

Redaktionen havde i dette nummer forventet at kunne bringe en artikel om betnkningen fra Kom-missionen vedrrende ungdomskriminalitet, hvor Geert Jrgensen er medlem som reprsentant for Brnesagens Fllesrd. Det har desvrre ikke vist sig muligt, da Kommissionen ved redaktionens afslutning ikke var frdig med sin betnkning. LOS vil orientere medlemmerne om Kommissionens betnkning i et nyhedsbrev, s snart den forelig-ger, ligesom Geert Jrgensen vil orientere herom p de regionale netvrksmder.

nste nummer af GiLOS

GiLOS nr. 4, 2009 udkommer i starten af december med fokus p udsatte voksne.

Ledig plads

Brne- og Ungeudvalget har en ledig plads, se mere ved artiklen om udvalgets arbejde side 7.

LOS udvider bningstiderne

Fra 1. september 2009 vil telefonen vre ben p flgende tidspunkter:Mandag-fredag kl. 9.00-12.00 samt 12.30-15.00

16 gi LOS 3-2009

nyt Fra LOS

L OS er blevet kontaktet af og har afholdt mde med MPLC Motion Picture Licensing Company. P filmomrdet varetages de fleste ophavsrettigheder af MPLC. MPLC tilbyder institutioner og virksomhe-der ret til fremvisning af ophavsrets-beskyttede spillefilm ved indgelse af en licensaftale. MPLCs nske var at indg en branceaftale med LOS, som kunne give de enkelte medlemmer af LOS rabat ved indgelse af en aftale med MPLC. LOS har imidlertid vurderet, at det ikke er relevant at indg en sdan brancheaftale. Det skyldes, at LOS vurderer, at opholdsteder og botilbud ikke er forpligtet til at betale for at fremvise videoer og dvder, s lnge det sker for beboere. LOS mener, at der i disse tilflde er tale om privat fremvisning, hvor der ikke skal betales for fremvis-ning. LOS skal samtidig gre opmrk-som p, at der ikke er tale om privat fremvisning hvor fx ogs prrende i vid udstrkning inviteres. Skulle medlemmer af LOS blive kontaktet af MPLC, vil vi opfordre til, at I tager kontakt til LOS ved Anna Marie Carstens p enten mail amc@los.dk eller pr. telefon 70 23 34 00. UddybningEfter ophavsretslovens 2 gres et vrk tilgngeligt for almenheden, nr vrket fremfres offentligt. Det betyder, at der skal indhentes samtykke fra ophavsmanden, nr et vrk vises i forsamlinger, hvor alle og enhver i princippet har adgang. Samtykket fra ophavsmanden opns normalt ved betaling af et vederlag til den organisation, som varetager

En ildsjl er ddClaus Refstrup Mulbjerg dde lrdag den 8. august 2009 p Nstved sygehus efter lang tids sygdom. Claus blev 60 r gammel og efterlader sig fire brn og fire brnebrn.

Claus var en ildsjl, der viede hele sit liv til at hjlpe brn og unge med problemer til et bedre liv.

Claus var uddannet lrer med speciale i specialundervisning, og i begyn-delsen af 80erne blev han headhuntet til at lede institutionen Fllesska-bet Gammelbygrd p Vestmn. P Gammelbygrd var der dengang bl.a. voksne mennesker med psykiske problemer og narkomaner. Arbejdet var prget af stort engagement og anarki.

Fra 1986 kom der mere struktur p institutionen. Claus kbte sammen med sin kone ejendommen ved siden af Fanefjord Kirke, og institutionen begyndte at tage sig af brn og unge mennesker i alderen 12 18 r. I no-vember 1991 stiftede Claus opholdsstedet Fllesskabet Fanefjord Fond, og Gammelbygrd blev nedlagt som institution. Siden 1991 udviklede Claus med stor dygtighed og engagement Fl-lesskabet Fanefjord Fond til den fine, store institution, den er i dag med mere end 30 ansatte og bl.a. to selvstndige opholdssteder, egen skole og med administration og ledelse i Storegade i Stege.

Udviklingen er ikke sket ved tilfldig knopskydning, men efter Claus overordnede princip, som han kaldte vksthusmodellen. Vksthusmo-dellen betyder, at der inden for Fllesskabet Fanefjord Fond er forskel-lige socialpdagogiske tilbud rettet mod hver sin mlgruppe af unge. De unge har mulighed for at flytte mellem de forskellige tilbud i takt med deres udvikling og deraf ndrede behov. De unge er kontinuerligt i samme overordnede milj, selvom deres udvikling fordrer en ndring i behandlingsindsatsen. P denne mde bevares etablerede personrelationer, og dette gr en flytning mindre kaotisk.

Claus havde en helt srlig og sjlden evne til at stte sig ind i andre menneskers situation og se deres problemer og potentialer og ud fra denne indsigt at stte ind med den rette pdagogiske indsats.

Claus var som nvnt en ildsjl, der nsten altid arbejdede. Det kostede helbredsmssigt, men sdan valgte Claus at leve sit liv. Efter eget nske afgav Claus 1. november 2008 rorpinden til sit livsvrk til en ny leder.Selv fortsatte Claus i en kortere periode som specialkonsulent i Fl-lesskabet Fanefjord Fond indtil sygdommen tvang ham til at stoppe 1. januar 2009.

P vegne af bestyrelsen for Fllesskabet Fanefjord FondSteen Mulbjerg

16 gi LOS 3-2009

Betaling for fremvisning af film (video og dvd) p opholdssteder og botilbud

>ophavsmandens rettigheder. Begreberne offentligt og almen-heden skal ses i modstning til privatsfren. Der vil typisk vre tale om en privat fremvisning, hvis der er et personligt bnd mellem fremviser og tilskuere f.eks. ved forevisning for familie, venner og bekendte. Fremfrelser, hvor alle og enhver har adgang, er som udgangspunkt offentlige. Dette glder uanset, om der krves entr, medlemskab eller lignende. Udtrykket alle og enhver omfatter ogs de tilflde, hvor adgangen er begrnset til en srlig gruppe af befolkningen f.eks. pensionister, brn eller en bestemt geografisk del af landet. Sprgsmlet om hvornr en frem-frelse er offentlig, er baseret p en konkret vurdering, som i sidste ende skal foretages af domstolene.Det fremgr imidlertid konkret om social- og sundhedssektoren i Op-havsretsloven med kommentarer 4. udgave af Peter Schnning side 160 at: P institutioner indenfor social- og sundhedssektoren fx plejehjem, vil der ofte vre det forndne personlige bnd mellem personale og klienter m.v. Vrkfremfrelser indenfor sdanne institutioner fx i form af tv-visning i flles opholdsrum, er derfor normalt ikke offentlige Er der dog tale om et arrangement, hvor ogs prrende i vid udstrkning inviteres, kan fremf-relsen vre offentlig. LOS mener, at der mellem medar-bejdere og beboere p opholdsste-der og botilbud er personligt bnd mellem fremviser og tilskuer, der gr at der er tale om privat fremvisning.

nyt Fra LOS

Med Forrspakken indfres en skaldt multimedieskat. Nedenfor omtales de nye regler, der glder fra den 1. januar 2010. Omtalen er taget fra lovens bemrkninger, da SKAT endnu ikke har udarbejdet vejledningsmateriale om multime-dieskatten. Som det fremgr, vil stort set alle arbejdstagere, der fr et multimedie (brbar pc, internetforbindelse, telefon mv.) stillet helt eller delvist til rdighed blive omfattet af beskat-ningen p 3.000 kr. rligt. Dog findes der enkelte ret snvre undtagelser i forhold til for eksempel lrere og tilkaldevagter. nsker vores medlemmer at kompensere arbejdstagere, der har multimedier, skal der tages hjde for dette i fastlgningen af budgettet for 2010. LOS er opmrksom p, at der

multimediebeskatningenvil kunne vre kommuner, som vil vre afvisende overfor en hvelse af budgettet p denne baggrund, og LOS vil derfor tage emnet op med KL p et planlagt mde i august.

hvem beskattesFra 1. januar 2010 skal arbejdstagere beskattes med 3.000 kr. rligt af multimedier, der stilles helt/delvist til rdighed af arbejdsgiver. Multimediebeskatningen glder for den enkelte arbejdstager. Det betyder, at hvis begge gtefller i en husstand af hver deres arbejds-giver har fet stillet et eller flere af de pgldende goder til rdighed, bliver begge gtefller hver isr beskattet af 3.000 kr. Beskatningen er den samme uanset antallet af multimedier, der stilles helt eller delvist til rdighed for arbejdstageren.

17Gi LOS 3-2009

Betaling for fremvisning af film (video og dvd) p opholdssteder og botilbud

18 gi LOS 3-2009

>

nyt Fra LOS

Den skattepligtige vrdi nedst-tes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling til arbejdsgiveren m.v. for rderetten. Efter de regler der glder i dag om beskatning af fri telefon kan husstandens privat afholdte udgifter til telefon, fratrk-kes i den skattepligtige vrdi. Dette princip viderefres ikke. Selvstndige erhvervsdrivende er omfattet af multimediebeskatnin-gen. Hvis en selvstndigt erhvervs-drivende har computer, telefon, ad-gang til internettet m.v., som indgr i den erhvervsmssige virksomhed, til rdighed for privat anvendelse, skal den selvstndigt erhvervsdrivende ogs beskattes af 3.000 kr. rligt. Virksomheden vil have fradrag for udgifterne til de pgldende mul-timedier efter statsskattelovens 6, litra a, da der er tale om driftsudgifter i relation til driftsmidler med blandet privat og erhvervsmssig benyttelse.

hvad og hvornr beskattesVed multimedier forsts computer med sdvanligt tilbehr, telefon, her-under oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefon-apparatet og adgang til datakommu-nikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etable-ring af internetforbindelsen. Multimediebeskatningen forudst-ter, at arbejdstageren har privat rdig-hed over et af de pgldende goder. Rdighedsbegrebet indebrer, at det ikke er afgrende, om arbejdstageren faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udlse beskatningen. I praksis vil rdighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager n gang tager et af de pgldende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfre, og der en formodning for, at der er privat rdighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkrftes og kun ved meget sikre be-

viser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmssigt. En arbejdsgiverbetalt fastnettele-fon eller installation af bredbndsfor-bindelse p arbejdstagerens bopl vil altid udlse beskatning. Det forhold, at en arbejdstager har en brbar computer p arbejdspladsen og har mulighed for at tage computeren med hjem, udlser ikke i sig selv be-skatning, men tages computeren med hjem er der - som ovenfor anfrt - en strk formodning for, at der er privat rdighed over computeren.

Srligt vedrrende lrere og tilkaldevagterAf lovens bemrkninger fremgr, at der kan vre situationer, hvor eksempelvis en skoles lrere har mulighed for at lne en af skolens computere med hjem med srligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning p lige fod med lrebger og andet undervisningsmateriale. Der skal vre tale om en ren erhvervsmssig anvendelse af et gode, som ikke di-rekte er stillet til rdighed for den an-satte, men som kan lnes med hjem i ny og n, nr der er et arbejdsms-sigt behov. Sdanne tilflde er ikke omfattet af den foreslede multime-diebeskatning under forudstning af, at der samtidig er sttte for, at computeren udelukkende m og fak-tisk kun anvendes erhvervsmssigt, og der kun er et begrnset antal computere til rdighed for hjemln. Hvis en sdan computer ofte befinder sig p en lrers bopl, peger det i retning af, at computeren reelt er stillet til rdighed for privat benyttelse, og vedkommende vil vre omfattet af multimediebeskat-ningen. Baggrunden er, at selvom et sdant gode er stillet til rdighed til brug for arbejdet, kan der ogs vre mulighed for at anvende det privat, hvis det placeres p lrerens bopl. Formodningen for privat rdighed over en telefon vil kunne afkrftes,

selvom den tages med hjem p boplen i de tilflde, hvor brugen af telefonen er ndvendig for at kunne udfre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indget en tro og love erklring mellem arbejdsgiver og arbejdsta-ger om, at telefonen udelukkende m anvendes erhvervsmssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmssigt. Det er en forudstning, at arbejdsgiverne frer kontrol med, at telefonen kun anven-des erhvervsmssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstende op-kald til hjemmet ikke udlser beskat-ning, viderefres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkom-mende blive anset for at have telefon til rdighed for privat brug. En telefon omfatter sm hndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunk-tion, ssom PDAer (Personal Digital Assistant), smartphones o. lign.

de konomiske konsekvenserMultimedieskatten betyder, at har en arbejdstager rdighed over et multimedie, medregnes et belb p 3.000 kr. (2010-niveau) i arbejdsta-gerens skattepligtige indkomst. Den skattepligtige vrdi nedsttes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomstret for rderet-ten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rdighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun vret stillet til rdighed en del af ret, nedsttes den skattepligtige vrdi svarende til det antal hele mneder, hvori ingen af goderne har vret til rdighed. Med skattereformens nedsttelse af indkomstskatten betyder det, at de fleste arbejdstagere hjest vil skulle betale ca. 1.225 kr. i skat (med en marginalskat p 40,9 pct.), og en arbejdstager, der betaler topskat, vil skulle betale knap 1.700 kr. i skat (med hjeste marginalskattesats p ca. 56 pct.).

19Gi LOS 3-2009

nyt Fra LOS

Af Stine hrstrm, sekretr i LOS

I marts mned gennemfrte vi en medlemsunders-gelse i LOS. Af de ca. 600 udsendte fik vi 155 besvarede skemaer retur det vil sige ca. 25 %. Umiddel-bart er det ikke en srlig hj procentdel, og man kan ikke drage meget firkantede konklusioner ud af undersgel-sen, da vi ikke ved, om der er en overreprsentation af for eksempel srligt tilfredse eller srligt utilfredse medlemmer blandt dem, der har besvaret undersgelsen. Tallene i det flgende glder alts kun for dem, der har besvaret undersgelsen og kan ikke psts at vre dkkende for hele LOS medlemskreds. Men det er en pejling p, hvordan medlemmerne opfatter foreningens arbejde og sekretariatets service m.m. Og det er en viden, som er meget vigtig for os, s vi kan blive bedre til at servicere vores meldemmer. Medlemsundersgelsen viste, at det blandt besvarel-serne er ca. 20 % af stederne, der bruger strstedelen af sekretariatets tid. Det glder bde i administrationen, hos regionskonsulenterne og juristerne. Resten henvender sig sjldnere eller sjldent. Sprgsmlet, der str tilbage er, hvorfor omkring 75% af vores medlemmer stort set ikke bruger os. Er de s store, at de klarer sig selv eller har de deres egne konsulenter? Ved de ikke, at de kan bruge os? Eller ...? Besvarelserne udtrykker generelt stor tilfredshed med den hjlp, medlemmerne fr og stederne oplever stort set altid at kunne komme igennem p telefonen og altid at f venlig betjening.

nyhedsbreveNyhedsbrevene bedmmes meget positivt og de lses af 91 % af de medlemmer, der har svaret. Til gengld kan der gres meget ved designet og opstillingen i det hele taget. Nogle har af tekniske rsager haft svrt ved at lse dem. Det vil vi selvflgelig gre noget ved hurtigst

muligt, og desuden vil vi begynde at udsende mere regel-mssige nyhedsbreve.

Kendskab til det politiske arbejdeI 3/5 af besvarelserne siger medlemmerne, at de har kendskab til det politiske arbejde, som LOS udfrer bde i forhold til det fagpolitiske (driftsvilkr, tilsyn mv.) og det socialpolitiske (i forhold til mlgrupperne). Der udtrykkes stor tilfredshed med den kmpe indsats, der er ydet i forhold til synliggrelse de sidste par r. Dog er der et nske om at blive endnu bedre informeret gennem bl.a. nyhedsbreve og GiLOS.

lOS ansigt udadtil I sprgsmlet om LOS ansigt udadtil er besvarelserne meget delte. Nogle mener, at i forhold til midler og str-relse er vi flot reprsenteret, mens andre mener, at vi er stort set usynlige. I den forbindelsen, er der ogs nogle, der stter sprgsmlstegn ved, hvorvidt vi overhovedet skal vre mere synlige.

bestyrelsen60 % af svarerne mener ikke at kende til bestyrelsens arbejde. Og er i tvivl om, de egentlig varetager medlem-mernes interesser. For at tilgodese dette, har bestyrelsen valgt fremover at have nogle sider i hvert nummer af GiLOS, hvor de kan orientere om deres arbejde. Det var i den sammenhng overraskende, at der til trods for dette, faktisk var 15%, der gerne ville stille op til bestyrelsen.

UdvalgIgen er svarene delt mellem nogle, der mener, at udval-gene er synlige gennem GiLOS og andre, der mener, at de er helt usynlige. Et medlem har skrevet: synlighed her handler meget om, hvor jeg selv sger information. Jeg kigger kun efter voksenudvalget og ser derfor ikke andre.

medlemsundersgelsen 2009

>

155 medlemmer svarede p sprgsml om LOS

20 gi LOS 3-2009

Mske en meget rammende bemrkning, som kan passe p flere medlemmer.

KurserUnder dette punkt var det vigtigt for os at finde ud af, hvorvidt omgivelserne og kursusstedet betyder noget i forhold til indholdet p kurserne. Ogs her var der stor forskel p svarene, der delte sig i to nogenlunde lige store grupper. Nogle vgter ikke de fysiske rammer og forplejningen srlig hjt, men ser mere p prisen. Andre udtrykker nske om en hjere standard p dette omrde. Generelt er der stor tilfredshed med prisniveauet og antallet af kurser pr. r. 78% af svarene udtrykker, at det er vigtigt, at LOS udbyder kurser og at det desuden er en rigtig god anledning til at netvrke. Der er nogle nsker om mere specialiserede kurser, som vi vil prve at opfylde. Sidst, men ikke mindst kan det vre et stort problem, hvis man ikke er lynhurtig p aftrkkeren, da kurserne bliver fyldt meget hurtigt op.

gi lOSBliver medlemsbladet lst? 4 ud af 10 lser det altid, 5 ud af 10 lser det for det meste og 1 ud af 10 lser det sjldent eller aldrig. Der er kritik over, at der er for meget brnestof og for lidt for voksenomrdet og skoleomrdet. Det vil vi prve at vre endnu mere opmrksomme p fremover.

dialogmderDer er stor tilfreds med dialogmderne. Ca. 60 % angiver, at de har deltaget i et dialogmde indenfor de sidste 5 r og finder dem relevante og vigtige.

regionale netvrksmderIgen er der stor tilfredshed omkring de regionale net-vrksmder. Ca. 75 % har deltaget i et regionalt net-vrksmde. Der udtrykkes dog nske om eventuelt at lave oplg til brn og unge, skoler og voksne hver for sig. Vi har taget jer p ordet og forsger her i efterret med opdelingen p mderne.

landsmdeDer er generelt stor tilfredshed med landsmdet. Ca. 50 % har deltaget i et landsmde de seneste 5 r og landsmdet opfattes som et forum, hvor der er stor mulighed for at netvrke. Den kritik, der er over landsmdet fra nogle af medlemmerne, gr p, at det faglige niveau skal vre h-jere. Der skal vre flere brugbare aha-oplevelser. Det vil vi arbejde p i planlgningen af de kommende landsm-

der. Til gengld er der stor begejstring over, at generalfor-samlingen er blevet flyttet til landsmdets frste dag.

hjemmesideDer er mange, der synes, at LOS hjemmeside fremtr-der professionel og er brugervenlig faktisk 75 %. Til gengld er der hrde ord fra resten, som finder den rigtig drlig, rodet og uprofessionel. Desuden er der tit proble-mer med opdateringerne. Her kan vi oplyse, at vi arbejder p at opgradere hjemmesiden med ny teknik og design.

etisk nvnRigtig mange kender til Etisk Nvn, men forbavsende f svarer, at deres brugere kender til Etisk Nvn. Nogle indrmmer, at det har de aldrig tnkt p at fortlle deres brugere, men vil gre det nu andre har gjort det i forbindelse med akkreditering, og andre igen mener, at have s drligt fungerende brugere, at de ikke ville kunne forst, hvad det skulle bruges til.

lOS navn og logoI forhold til LOS navn og logo er medlemmerne meget delte om, hvorvidt det er dkkende, og om vi skal have et nyt navn og logo. Fordelene er, at vi er kendt med det nuvrende navn og logo, men der er dem, der finder, at det er et meget langt navn og ikke dkkende.

MedlemstilbudNsten alle kender til vores medlemstilbud og rigtig mange bruger dem ogs. Kommentarerne spnder me-get bredt fra: jeg sparer mere end jeg betaler i kontingent til: jeg opnr bedre aftaler selv.

Fra sekretariatets side skal der lyde en stor tak til jer, der udfyldte sprgeskemaerne og bakkede op omkring medlemsundersgelsen. Det betyder rigtig meget for os at vide, om vi gr det godt nok. De nsker og nye forslag der er kommet frem, vil vi selvflgelig arbejde videre med.

nyt Fra LOS

VINDEREN BLEV...

I forbindelse med igangsttelse af undersgelsen udloddede vi 3 flasker god vin blandt de indsendte besvarelser. Vinderen blev:

Marienlund, Skovvej 17, 4944 Fej

>

21Gi LOS 3-2009

Af Stine hrstrm og Geert Jrgensen

L OS genoptog efter en kort pause traditionen med det rlige udviklingsseminar, hvor bestyrelse, udvalg, tovholdere menige medlemmer og sekretaria-tet mdes for at inspirere bestyrel-sen til hvilken retning udviklingen i LOS skal g. Fokus for udviklingsse-minaret er at f medlemmernes vurdering og nsker for fremtiden p dagsordenen. Udviklingssemina-ret tog i r afst i medlemsunders-gelsen, som refereres andetsteds i dette blad. Deltagerne pegede p seks omr-der, som de mente, at bestyrelsen og sekretariatet skulle stte fokus p i det kommende r: Pressehndtering Strreensartethedikommuner-

nes administration Udviklingafbestyrelsenogsekre-

tariatet Netvrk Uddannelseforungemedsrlige

behov (STU) Resultaterogdokumentation

Deltagerne pegede p, at LOS eventuelt skulle anstte en pres-semedarbejder, i hjere grad komme med statements i verserende sager og bruge LOS vrdier offensivt. I forhold til kommunerne skal LOS arbejde p at f indfrt en strre ensartethed i godkendelses- og tilsynsreglerne, ligesom der er meget stor forskel p samarbejdet med PPR i de enkelte kommuner. Der blev peget p, at LOS og Dansk Erhverv (DE) i hjere grad skulle koordinere indsatse. Bde i principielle sprgs-ml og i konkrete sager, hvis stedet er medlem af bde LOS og DE. Der var fra nogle af deltagerne nske om, at bde bestyrelse og se-kretariat blev mere synlige for med-lemmerne bestyrelsen eventuelt gennem nyhedsbreve og artikler om bestyrelsens arbejde og fokusomr-der i GiLOS. Kurserne skulle fortsat opkvalificeres og mlrettes bde sm og store steder. LOS skal respektere stedernes forskellighed og tydelig-gre de sm omrder. Lokalt var der nske om hjlp fra de regionale kon-sulenter til at stte netvrk i gang

for at styrke vidensdelingen mellem medlemmerne. Der blev fremsat nske om flere konsulenter, blandt andet en kon-sulent, der skulle arbejde med den srligt tilrettelagte ungdomsuddan-nelse (STU). Dette str dog i modstrid til medlemsundersgelsens tydelige signal om, at medlemmerne ikke nsker at kontingentet skal stige. Der tales i stigende omfang fra politisk hold om resultater og effekter af den sociale indsats nytter det noget? Der var blandt deltagerne p udviklingsseminaret en opfattelse af, at LOS og medlemmerne har en for-pligtelse til at flge op p dette. Det blev foreslet, at LOS kunne udvikle en skabelon eller model for de forskel-lige medlemstyper og eventuelt sge om puljemidler i lighed med udviklin-gen af akkrediteringsmodellen.

hvad er der forelbig sat i vrk?Nr det glder mediearbejdet, har LOS tilknyttet journalist Stig Andersen som mediekonsulent, og et stigende antal artikler i GiLOS

Udviklingsseminar i LOS

nyt Fra LOS

>

rets udviklingsseminar tog afst i den med-lemsundersgelse, der blev lavet i marts mned

22 gi LOS 3-2009

LEnE BUUS, HavHj

HvisLOSvarenbil,villedetvreenmellemtingmel-lem en familiebil og firehjulstrkker.

HvisLOSvarenbygning,villedervremegetpladsog mange rum, meget rummelighed. Det vil vre en stetisk bygning, smukt beliggende, miljbevist og med mange muligheder.

HvisLOSvarenmiddagsret,vildenvrekrydret:strkt, surt, sdt det hele! Skal se godt ud og serve-res pnt.

Sprgsml 1:Hvad ser du som LOS strste udfordringer som forening de nste 3 r? Jeg mener, at LOS strste udfordring i de nste tre r er, at f alle medlemmer med og vel at mrke som aktive medlemmer; det er ikke alene antallet af medlemmer, der tller. LOS skal synliggre, hvad medlemmerne kan bru-ge LOS til, s flere medlemmer kan blive aktive. LOS skal vre med til at gre arbejdet bedre for medlemmerne og for brugerne af stederne. Jeg synes, at det er vigtigt, at Geert er lobbyist, hellere det end at komme i medierne for enhver pris. LOS skal fortstte med akkrediterings-arbejdet. Det er vigtigt, at LOS bevarer grsrodsbevgelses-tanken, og at bestyrelsen bruger udvalgene, da udval-gene er et godt sted at f inspiration til temaer. Det er en udfordring for LOS at f kendskab til, hvad der foregr

p stederne f.eks. med tilsyn, uddannelse for unge med srlige behov, de selvmordstruede og lignende.

Sprgsml 2:Hvis du kunne f alle LOS medlemmer til at handle sammen som en samlet kraft, hvad skulle de s gre? Hvis LOS medlemmer kunne handle samlet, skulle de tnke positivt og bruge anerkendende og positiv pdagogik, hvor der er mulighed for det. Der skal tnkes i muligheder og inddragelse, i stedet for begrnsninger, overfor de unge.

Sprgsml 3:Hvor er der mest behov for forbedringer i LOS? Jeg har siddet i brne- og ungeudvalget i 7-8 r, og sy-nes, at udvalget er kommet langt, og der har vret meget udvikling i udvalget. Jeg kunne godt tnke mig, at driftsrelaterede kurser, der hurtig bliver overtegnede, hurtigt bliver udbudt igen.

to af deltagerne p udviklingsseminaret den 18. maj 2009 om LOS

nyt Fra LOS

>skrives af professionelle journalister. Fremover vil LOS udsende faste nyhedsbreve og ge udsendelsen af pressemeddelelser p udvalgte omrder. Bestyrelsen vil hvert r udvlge to socialpolitiske fokusom-rder, som vil blive behandlet p et bestyrelsesmde og efterflgende blive kommunikeret ud gennem ny-hedsbreve og artikler i GiLOS. I det seneste nummer af GiLOS var der sat fokus p enkeltmandsprojekter, og p bestyrelsesmdet i november vil bestyrelsen stte fokus p arbejdet med psykisk syge voksne.

LOS vil i den kommende tid se p, hvordan man kan styrke netvrks-arbejdet bde i forhold til lokale netvrk og interessenetvrk, som f.eks. de netvrk, der er startet op af voksenudvalget. Samtidig skal se-kretariatet have afklaret, hvor mange ressourcer, de lokale konsulenter har mulighed for at afstte til dette arbejde, s der er overensstemmelse mellem medlemmernes forventnin-ger om hjlp til netvrksdannelse, og de ressourcer der er til rdighed. For at imdekomme nsket fra udviklingsseminaret, har bestyrelsen

bestilt en vejledning eller manual om oprettelse og drift af undervis-ningstilbud under STU hos CAKU og bestyrelsen har ogs besluttet, at LOS skal g i gang med et projekt om resultater og effekter. I frste omgang skal der udarbejdes et op-lg og en problemformulering med henblik p at ivrkstte et pilotpro-jekt. Det er s tanken, at resultatet af pilotprojektet skal danne baggrund for en ansgning om pulje- eller fondsmidler til et strre projekt.

23Gi LOS 3-2009

HvisLOSvarenbil,villedetvrefolkevognsrugbrd,en robust bil med plads til alle.

HvisLOSvarenbygning,villedenikkeskillesigudframngden; det ville vre en bebyggelse som alle de andre men mske med en etage mere.

HvisLOSvarenmiddagsret,villedetvrekransekage,som str rigtig bredt forneden og med lidt pynt p toppen.

Sprgsml 1:Hvad ser du som LOS strste udfordringer som forening de nste 3 r? LOS er for lille. Hvis LOS blev strre ville det vre nemmere at finde samarbejdspartnere, og LOS ville ogs bedre kunne blive hrt. Eftersom opholdsstederne gr fra at vre familieforetagender til fonde krves der strre sparring, og dette medfrer behov for en strre organisa-tion og dermed flere kontingentpenge.

Sprgsml 2:Hvis du kunne f alle LOS medlemmer til at handle sammen som en samlet kraft, hvad skulle de s gre? Hvis LOS skulle handle som en samlet kraft, skulle der fokuseres p de politiske sprgsml p alle niveauer; der skulle deltages i debatteres og laves lob-byarbejde.

to af deltagerne p udviklingsseminaret den 18. maj 2009 om LOS

Sprgsml 3:Hvor er der mest behov for forbedringer i LOS? Jeg kunne godt tnke mig, at der var lidt mere kant i LOS, forstet p den mde, at medlemskab af LOS er lig kvalitet; et medlemskab skal vre en kvalitet lige som akkreditering er det.

HOLGEr SrEnSEn, BLEGrDEn

nyt Fra LOS

24 gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr

Af Sigrid Fleckner, sekretariatschef i LOS

Udgangspunktet

D a bestyrelsen i marts drftede enkeltmandsprojekter blev ogs det juridiske grundlag for driften af enkeltmandsprojekterne diskuteret. LOS har p denne baggrund vret i dialog med Indenrigs- og Socialministeriet for at f udredt lovgrundlaget. For enkeltmandsprojekter glder, at i og med at der er tale om, at n person anbringes, og at anbringende kommuner dermed aftager samtlige pladser, er det ensbetydende med, at der er indget en generel aftale om anvendelse af stedet. Den sted-lige kommune skal derfor hverken godkende eller fre tilsyn med enkeltmandsprojektet. Det er den anbringende kommune, der skal st inde for projektet og fre det gene-relle tilsyn med enkeltmandsprojek-tet. Den anbringende kommune har ligeledes ansvaret for det personrela-terede tilsyn. Den anbringende kommune har ogs pligten til at sikre, at enkelt-mandsprojektet indberettes til Til-budsportalen. Gr kommunen ikke dette, m kommunen ikke bruge enkeltmandsprojektet, da kun tilbud som er registreret i Tilbudsportalen m bruges af kommunerne. For brn og unge er der dog visse ting, som glder med hensyn til den stedlige kommune. Den anbringende kommune skal forud

for anbringelsen underrette den stedlige kommune om anbringelsen, ogs nr der er tale om et enkelt-mandsprojekt. Derudover fremgr det af serviceloven, at den stedlige kommune skal fre tilsyn med de forhold, hvorunder alle brn og unge under 18 r lever under i kom-munen. Denne tilsynsforpligtelse er fortrinsvis af generel karakter og omfatter alle forhold af betydning

for brn og unges livsbetingelser i lokalomrdet. Den stedlige kom-mune m som udgangspunkt kunne g ud fra, at den kommune, der har tilsynsforpligtelsen med den anbragte unge, lever op til sit ansvar. Hvis den stedlige kommune trods dette sknner, at forholdene i tilbuddet, fx i et enkeltmandsprojekt, er kritisable eller bekymrende, m kommunen enten gribe direkte ind

det juridiske grundlag for driften

Enkeltmandsprojekter

25Gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr

rEGLErnEgodkendelse og tilsyn med opholdssteder: 142, Stk. 5. Opholdssteder for brn og unge skal vre godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrel-sen i den stedlige kommune. Dette glder dog ikke for sdanne tilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse har indget en generel aftale om anvendelse af opholdsste-det, herunder om tilsyn.

godkendelse og tilsyn med botilbud: 144. Private botilbud efter 107 skal vre godkendt som generelt egnede af kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune. Godkendelsen skal ogs omfatte den hjlp efter loven, der ydes af det private botilbud under opholdet. Dette glder dog ikke for tilbud, hvor en kommunalbestyrelse eller et regionsrd har indget en generel aftale om anvendelse af et botilbud, herunder om tilsyn.

Underretning af stedlige kommune: 69. Kommunalbestyrelsen skal trffe afgrelse om valg af konkret anbringelsessted i overensstemmelse med handleplanen, jf. 140. Samtidig med valg af anbringel-sessted skal der tages stilling til barnets eller den unges skolegang. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskom-mune, har opholdskommunen pligt til at underrette den stedlige kommune forud for anbringelsen

den stedlige kommunes generelle tilsynsfor-pligtelse i forhold til alle brn: 146. Kommunalbestyrelsen skal fre tilsyn med de for-

hold, hvorunder brn og unge under 18 r samt vordende forldre i kommunen lever.

Kommunernes forpligtelse til indberetning til tilbudsportalen: 14. Stk. 4. Velfrdsministeren faststter i en bekendt-grelse nrmere regler om Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen.

visitation af voksne til botilbud, herunder enkeltmandsprojekter: 107. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlerti-digt ophold1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjlp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for srlig behandlingsmssig sttte, og2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med srlige sociale problemer, der har behov for pleje el-ler behandling, og som p grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden sttte.

visitation af brn til opholdssteder, herunder enkeltmandsprojekter: 52. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ivrkstte hjlp inden for flgende typer af tilbud:8) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet p et anbringelsessted, jf. 66.

eller uophrligt indberette forholdet til den anbringende kommune, der har tilsynsforpligtelsen.

en aftalemodelSom udgangspunkt er det alts oven-stende, der glder. Der er dog ogs en mulighed for, at de der udbyder enkeltmandsprojekter kan vlge

at indg en aftale med den stedlige kommune om, at de godkender og frer tilsyn med tilbuddet. Det kan vre en fordel for de, som udbyder flere enkeltmandsprojekter lbende. Ved at indg en aftale med den sted-lige kommune sikrer tilbuddet sig, at det er godkendt som t samlet tilbud, hvor der lbende fres tilsyn af den

samme kommune. Det er en model som Himmerlands Rdgivnings Cen-ter har gjort brug af. Himmerlands Rdgivnings Centers projektafdeling er godkendt af Himmerland Kom-mune som et samlet tilbud for bde voksne og brn, der er visiteret til et enkeltmandsprojekt.

26 gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr HrC

B etegnelsen projektanbringel-ser er ikke standardiseret, men dkker typisk over anbringel-sesforlb, som er etableret og ivrksat med udgangspunkt i en enkelt persons behov for srlige foranstaltninger. Der er gennem de seneste ca. 15 r opstet tradition for at anvende betegnelsen projektan-bringelser, men disse anbringelses-former kaldes f.eks. ogs srforan-staltninger, individuelt tilrettelagte tilbud eller lignende. Flles for anbringelseslsningerne er, at der indholdsmssigt, organisatorisk og konomisk er tilrettelagt et forlb, der tager udgangspunkt i et enkelt individs srlige vanskeligheder.

hvorfor etableres projektanbringelser?Nr en anbringelse skal effektueres, sges der almindeligvis et anbrin-gelsestilbud, der i forvejen modtager den mlgruppe, som pgldende tilhrer. Projektanbringelser er karakteri-seret ved det omvendte udgangs-punkt, idet anbringelsesstedet etableres ud fra den pgldendes behov. Det m antages, at der er forskel-lige marginer for, hvornr en projekt-anbringelse kan blive aktuel, og at det formentlig afhnger af hvilke konkrete traditionelle anbringelses-muligheder, den enkelte kommune har adgang til. Erfaringerne viser dog, at det er almindeligt, at kommu-nerne har undersgt mulighederne for anbringelse i etablerede tilbud meget grundigt, inden der vlges en lsning i et projekt. Dette alene p

grund af den udgift, der er forbundet med projektanbringelser. Det m derfor antages, at projek-tanbringelser etableres i situationer, hvor der ikke findes et etableret an-bringelsestilbud, som kan anvendes. Erfaringerne viser, at langt den overvejende begrundelse for at anbringe en person i et projekt er, at den pgldende udviser voldelig adfrd. De etablerede dgntilbud an-melder i stigende grad beboere, der er voldelige, og det er blevet legalt, at beboere, der udviser voldelig adfrd, kan isoleres. Der er forskellige niveauer for personaledkning i de enkelte projekter. Dette forhold afspejler selvsagt den udgift, der er forbun-det med anbringelsen. Projekter etableres overvejende for at skrme omgivelserne mod en person, der udviser srlig uforudsigelig adfrd. Det ser ogs ud til, at der generelt mangler egnede etablerede tilbud til en voksende gruppe af psykisk syge kriminelle unge og til yngre lovovertrdere med udviklings-hmning. Endelig kan det anfres, at det ligger i tidens lovgivning, at der skal udarbejdes individuelle planer for indsatsen, hvilket passer godt til projektmodellen. Der er formentlig ikke kun n for-klaring p, hvorfor der er behov for projekter, og det ser ud til, at disse anbringelsestyper har eksisteret altid om end i forskellige former. Projekter er ofte forlbere for etablerede tilbud. Myndighederne bliver opmrksomme p en srlig problemadfrd gennem et enkelt

Himmerlands rdgivnings Centers forhold til projektarbejde

himmerlands rdgiv-ningscenter har gennem

de seneste 15 r arbejdet med etablering af an-

bringelsestilbud til brn, unge og voksne, der ikke passer ind i eksisterende

institutioner. P den baggrund er det

fundet relevant at ind-lede med et afsnit om de generelle betragtninger,

der syntes at vre gl-dende for projektforlb.

herefter flger en be-skrivelse af himmerlands

rdgivnings Center Projektorganisationen.

27Gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr HrC

individ. Den pgldende interneres, og der fokuseres p at finde metoder, der kan afhjlpe problemet. Hvis ik-ke det lader sig gre, fortsttes den intensive internering p ubestemt tid. Hvis det derimod viser sig, at den pgldendes ndrede adfrd sta-biliseres, er det almindeligt, at man antager, at forlbet har hjulpet. Det medfrer, at man anvender samme metode overfor andre med lignende problemadfrd, og over tid kan der oprettes en egentlig afdeling, eller de pgldende personer kan opta-ges i allerede etablerede tilbud. Opmrksomheden skal henledes p, at der mangler undersgelser af, hvilken effekt disse anbringelser har over tid. Der er typisk tale om forlb, hvor et individ isoleres og overvges intensivt dgnet rundt gennem lang tid. Nr personalet i et projekt giver udtryk for, at det fungerer godt, forekommer det derfor vsentligt at vurdere p, om det er personalet, der er blevet mere fortrolige med op-gaven, eller om det er den anbragte, der udviser en mere normal adfrd. Det kan anfres, at tilstedev-relsen af projekter afspejler huller i anbringelsestilbudsviften, hvilket vil sige omrder, hvor der endnu ikke er udviklet koncepter for etablering af permanente tilbud. Projekterne er sledes foranstalt-ninger, der bde skal afhjlpe et nu og her problem, og som samtidig indeholder et udviklingsaspekt, idet projektet kun kan ophre, hvis der opns tilstrkkelig viden om et konkret problemkompleks, til at den pgldende kan overg til et mere almindeligt tilbud. Det er almindeligvis sdan, at socialpdagogiske indsatsomrder identificeres ud fra konkrete og alle-rede eksisterende problemstillinger. Man kan sige, at projekterne er bde forgngere for senere permanente tilbud og bagstoppere for de eksiste-

rende tilbud. Projekterne spiller derfor en vigtig rolle i udviklingen af nye og forbed-rede tilbud. Derfor er betegnelsen udviklingsprojekter mske mere prcis. Projekterne har srdeles gunstige muligheder for at arbejde eksperimenterende med afprvning af metoder, idet indsatsen er centre-ret omkring n person. Projektanbringelser er en vigtig faktor i udviklingen af nye tilbud. Denne udvikling sker typisk i fl-gende rkkeflge: Erkendtsamfundsmssigtpro-

blem. Manglendeeksisterendels-

ningsmulighed Isoleringafproblemstillingmed

henblik p at skabe nye lsnings-muligheder (f.eks. projekter)

Generaliseringafdensrligeproblemstilling sdan at der kan skabes permanente tilbud, indtil der igen opstr et srligt proble-momrde.

Det forlb kan ses gennem institu-tionshistorien. F.eks. udviklingen fra etablering af brneforsorgen og ndssvageforsorgen til udlgnin-gen. Herefter har der konstant vret mindre dele af de enkelte forsorgs-omrder, som igen er udskilt med henblik p srligt fokus for senere at blive gjort almindelige og igen indg i rkken af etablerede tilbud. Derfor br projektanbringelser etableres med bevidsthed om, at der samtidig er tale om et udviklingspro-jekt.

det rigtige projektSom allerede nvnt dkker beteg-nelse projektanbringelser over tilbud med forskelligt indhold og forskellig tyngde, ligesom der kan vre forskellige praktisk begrun-dede rsager til, at man vlger den lsning.

Da der er tale om bde bekoste-lige ordninger og alvorlige indgreb overfor den anbragte, forekommer det hensigtsmssigt, at overveje en prcisering af, hvad der forsts ved en projektanbringelse. Der foresls flgende definition:En anbringelse der, p grund af en srlig kompleks socialpdagogisk problemstilling, er etableret udenfor et ordinrt anbringelsestilbud bde med hensyn til rammer, indhold og konomi. Der er altid tilknyttet p-dagogisk, psykologisk og socialfaglig ekspertise, og der kan vre tilknyttet andre specialkonsulenter. Anbringel-sen er som udgangspunkt tids og formlsbestemt.

Projektanbringelser har pr. defini-tion et indbygget udviklingsaspekt, som rkker udover det enkelte anbringelsesforlb, idet projekter skal tilvejebringe ny viden, som kan generaliseres. Det er derfor vigtigt, >

Himmerlands rdgivnings Centers forhold til projektarbejde

28 gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr HrC

med problemskabende adfrd) har i 2005 udgivet rapporten: Srforan-staltninger 2005. I 2000 blev der lavet en landsdk-kende undersgelse om borgere med problemskabende adfrd.(Rapport om enkeltmandsprojekter 2001). I 2005 er der udarbejdet oven-nvnte nye opflgende unders-gelse.

Der er tale om en rapport, der bely-ser forholdene vedrrende srforan-staltninger faktuelt, og det bemr-kes i rapporten, at der med fordel kan foretages kvalitative undersgel-ser af nogle af problemstillingerne. Det fremgr, at det ansls, at der er mindst 170-180 srforanstaltnin-ger p landsplan. Undersgelsen viser, at langt strstedelen har udadreagerende adfrd. Det fremgr endvidere, at det vurderes, at ca. 98 % af de anbragte personer har fet det bedre som flge af foranstaltningen, og at der kun for en mindre del af foranstaltningerne er planer om sammenlgning eller integration i bestende tilbud. Det kan give an-ledning til at antage, at strstedelen af projektanbringelserne stagnerer, og at udviklingsaspektet ikke har fet tilstrkkelig fokus. Det fremgr af rapporten, at der generelt er tale om meget dyre ordninger. Strstedelen har en rlig udgift p mellem 1,5 og 2 mio. kr. om ret. 19 % har en udgift mellem 2 og 3 mio. kr. pr. r. Gennemsnitsudgiften er 1,8 mio. kr. pr. r alt i 2007 priser.

Formlet med projektanbringelserne

>

Det kan give anledning til at an-tage, at strstedelen af projekt-anbringelserne stagnerer, og at udviklingsaspektet ikke har fet tilstrkkelig fokus

at projektanbringelser er adskilt fra lignende tilgrnsende stttefor-mer som f.eks. sttte i egen bolig, udslusning og eftervrn, da formlet med disse ordninger primrt er, at fastholde og viderefre et udvik-lingsforlb, der er sat i rammer, og som indholds og metodemssigt er afgrnset.

Mlgrupper for projektanbringelser Mlgruppen for projekter er aktuelt typisk unge i alderen mellem 17 og 25 r, der er prget af komplekse vanskeligheder p baggrund af flere forhold. Det drejer sig om unge, der har bde intelligensdefekter, psykiatriske lidelser, udviser kriminel adfrd og evt. er i et misbrug. Den enkeltes vanskeligheder kan have forskellig tyngde indenfor de forskel-lige problemomrder, men det er karakteristisk, at langt den overve-jende del af de unge, der henvises til projekterne, udviser en srlig voldelig og uforudsigelig adfrd, og at de anbringes i disse tilbud bl.a. for at skrme deres omgivelser. Det er endvidere karakteristisk, at disse unge er socialt invaliderede i en grad der ndvendiggr betydelig kontrol.

der har gennem tiden vret fo-kus p omrdet eksempelvis:Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2006 udgivet en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet, Indenrigs og Sundhedsministeriet: (2006) Psykisk sygdom og kriminalitet. Rapporten anbefaler blandt andet, at der foretages et yderligere udredningsarbejde med henblik p at udvikle et srligt bo og behandlingstilbud til en lille gruppe

behandlingsdmte med massive personlighedsmssige og sociale forstyrrelser. Det fremgr endvidere, at antallet af personer der har modtaget dom til behandling, er steget 68 % i perio-den fra 1995 til 2004. Der har i srlig grad vret stig-ning i antallet af sager om vold mod personer i offentlig tjeneste. Det antages at hnge sammen med, at flere forhold bliver anmeldt. Antallet af disse sager er femdoblet i samme periode. Det fremgr, at stigningen i antallet af personfarlige forbrydelser beget af psykisk syge er p 39 % i samme periode.

Socialministeriet har i 2003 udgivet rapporten, Socialministeriet (2003): Lovovertrdere med udviklingshm-ning. Det fremgr blandt andet heraf, at andelen af udviklingshmmede lovovertrdere, der har sindslidelser eller svre psykiske problemer, er strre end blandt mennesker med udviklingshmning generelt, og at antallet er stigende. Det anbefales, at der kastes lys over grzonen mel-lem serviceloven og straffeloven. Udviklingshmmede lovovertr-dere, der er dmt til institutionsan-bringelse, anbringes i botilbud, idet institutionsbegrebet er ophvet for s vidt angr voksne. Der er sledes et terminologisk problem, idet der er tale om domme til institutionsan-bringelse. Disse domme skal, med undtagelse af de f, der anbringes p den sikrede institution Kofoeds-minde, effektueres i almindelige bo-tilbud for voksne. Vidensteamet (vedrrende psykisk handicappede og sen-hjerneskadede

29Gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr HrC

Det umiddelbare forml med at anbringe en person i et projekt er stort set altid at lse et problem, der ikke lader sig lse p anden mde. Det er almindeligt, at mulighederne for anbringelse i etablerede tilbud er grundigt afsgt. Det lidt mere langsigtede aspekt At f tilvejebragt ny viden i relation til en bestemt problemstilling trder oftest i baggrunden. Som det fremgr af undersgelsen fra Vidensteam-et, er projektanbringelserne ofte stigmatiserende for den anbragte. Det forhold br give anledning til, at der fokuseres p udviklingsaspektet i bred forstand, idet kombinationen af internering og fokusering p mennesker med forskellige tidstypiske aparte ud-tryksformer altid har dannet baggrund for nyudvik-ling p det sociale omrde. Der anvendes rigtig mange ressourcer p projek-tanbringelser. Det forekommer derfor indlysende, at indholdet i disse tilbud undersges nrmere med henblik p en bredere udnyttelse af erfaringerne.

indholdet i projektanbringelserneBerettigelsen af ivrksttelse af et projektforlb forudstter, at der er tale om en situation, hvor en person har behov for en fr socialiseringsindsats. Et intensivt opdragelses og omsorgsforlb, som kan danne grundlag for den egentlige socialiseringspro-ces. Projekter er kunstige miljer, som er medarbejder-styrede. Der er tale om totalinstitutioner i miniud-gaver med den overvgning og kontrol, som flger heraf. Det er en indbygget ndvendighed, at indsatsen er tilrettelagt med vgt p personalestyring, idet langt strstedelen af projekterne skal imdeg voldelig og aggressiv adfrd. De personer, der anbringes i projekterne, har som hovedregel ikke nsket den situation. Det er derfor et vilkr, at der skal arbejdes med modstand overfor indsatsen. Der er ikke meget tilgngelig viden om, hvad der foregr i projekterne. Tilsvarende har det ikke vret muligt at finde undersgelser, der omhandler effekten af disse anbringelser. Det forekommer derfor oplagt at belyse et projektforlb med udgangspunkt i dets opbygning og indhold. Som indledning til nrmere beskrivelse af et kon-kret projektforlb i Himmerlands Rdgivnings Center flger her en kort gennemgang af, hvordan projek-terne i Himmerlands Rdgivnings Center er udviklet.

H immerlands Rdgivnings Center har arbejdet med udvikling af projekter siden 1996. Der har i perioden, siden det frste projekt blev etableret, vret et konstant og stigende behov for tilbud til kommuner og amter/regioner, der har rettet henvendelse med henblik p etablering af srlige tilbud til personer, der ikke har kunnet placeres i de etablerede anbringelsessteder. Det har vret kendetegnende for disse henvendelser, at alle alternativer er undersgt forud for henvendelsen til Himmerlands Rdgivnings Center Projektorganisatio-nen. Endvidere har der overvejende vret tale om unge i alderen fra 17 til 25 r, der udviser voldelig og uforudsige-lig adfrd. Flere har dom til anbringelse, og strstedelen er tilknyttet det psykiatriske behandlingssystem. Det er endvidere karakteristisk, at der tale om unge med et uafsluttet folkeskoleforlb og med manglende erfaringer med erhvervsarbejde. Himmerlands Rdgivnings Center Projektorganisa-tionen er nu generelt godkendt til 20 projektanbringel-ser. Herudover kommer 2 akutpladser p dgntakst (se tilbudsportalen). Godkendelsen omfatter bde brn og voksne. Pladserne fordeler sig med op til 8 pladser for under 18 r og resten er voksenanbringelser. Den gene-relle godkendelse, indeholdende generelt tilsyn, sikrer at klienter ikke bliver glemt af systemet. Projektanbringelserne er organiseret i en srlig afde-ling i Himmerlands Rdgivnings Center projektorganisa-tionen. Der er aktuel ansat ca. 100 medarbejdere.

Himmerlands Rdgivnings Center Projektorganisatio-nen henvender sig til unge/ voksne, der har behov for et omfattende og individuelt dgntilbud. Det er kendeteg-nende for de enkelte tilbud, at de kan tilrettelgges ud fra den enkeltes srlige forudstninger og vilkr bde med hensyn til fysiske rammer og med hensyn til pda-gogisk og behandlingsmssigt indhold. P baggrund af de gennemfrte projekter har afdelin-gen efterhnden oparbejdet betydelig erfaring dels med hensyn til visitation og dels med hensyn til indholdsms-sig tilrettelggelse af de enkelte forlb.

vrdigrundlag for projekterneUdgangspunktet er et positivt menneskesyn, hvilket in-

Himmerlands rdgivnings Center projektorganisationen

>

30 gi LOS 3-2009

EnkELtmanDSprOjEktEr HrC

>

debrer, at der tages udgangspunkt i det enkelte individs muligheder og potentialer. Dette dog med behrig hensyntagen til den enkelte beboers evt. fysiske og/ eller psykiske han-dicap. Vrdigrundlaget hviler p almindeligt dansk middelklasse fundament. Med udgangspunkt i det enkelte individs srlige mulighe-der og begrnsninger etableres et levemilj, der fremmer den enkeltes muligheder for at indg i menneske-lige relationer, skabe mulighed for selvbestemmelse, selvforsrgelse og et fremtidigt liv s tt p det normale som muligt. Gennem levemiljets rammer og den enkelte medarbejders holdnin-ger og engagement sikres de unge/ voksne en kriminalitets- og misbrugs-fri dagligdag under opholdet. Mlet er selvsagt, at den unge fr mulighed for et selvstndigt og kriminalitetsfrit liv uden misbrug efter opholdet.Pdagogik og behandlingsmetoderHimmerlands Rdgivnings Center Projektorganisationen definerer behandling, som vrende den del af indsatsen der ivrksttes under vejledning af lger, psykologer eller psykiatere. Socialpdagogikken er den brende del og tilrettelgges i sam-arbejd