global Økologi nr. 2, 8. årgang 2001

Global ØkologiNr. 2, 8. årg. April 2001

Miljøkrise i Grønland

Miljø ogdansk ATTAC

Reform af land-brugsstøtte

Afgift påkvælstof

Havpattedyr skal beskyttes

Grøn la

nd

Grøn la

nd

Hårdt ramt af globale gifte

Global Økologi

2 Global Økologi • April 2001

Det moderne landbrug har givet os DDT og BSE - og nu forsøger det at give os GMO. Det moderne land-brug anvender kortsigtede løsninger, der giver langsig-tede problemer. Billederne af nedslagtede, brændende husdyr over det meste af Europa fortsætter. Kogalska-ben er resultatet af en nutidig kortsigtet profitmaksime-ring (kød- og benmel til drøvtyggere!), mens mund- og klovesygen har eksisteret i måske århundreder. Den konventionelle landmand kan klandres for BSE, men formentlig ikke for M&K. Det gør folk alligevel, for tålmodigheden med det moderne landbrug er ved at slippe op.

Det er muligt, at kritikken af landbruget er for hård og uretfærdig - i visse tilfælde endda forfejlet. Men landbruget må sadle om. Vi hører i en lind strøm Axel-borgs talsmænd forsvare ethvert angreb på Danmarks liberale erhverv, typisk ledsaget af et krav om kompen-sation. Som om, at det alene er samfundets skyld, at landbruget er kørt af sporet. Som om, at det alene er os, der skal have forstand på miljø og dyreetik, på

økonomisk og økologisk bæredygtighed. Dét må være landbrugets eget ansvar - ikke kun samfundets.

Et vigtigt tiltag er at omlægge og reducere land-brugsstøtten (se artikel side 14). Det skal kunne betale sig at producere ekstensivt og tage hensyn til miljø og dyrevelfærd - og at vælge langsigtede løsninger.

Men det væsentligste er, at landbrugstoppen i Dan-mark såvel som i EU må opgive forsvaret af “den grønne revolutions” velsignelser og istedet tænke pro-gressivt. Hvordan kan man forbedre den mekaniske ukrudtsbekæmpelse? Hvordan opnås det bedste sæd-skifte? Kan mangfoldighed i sorter og racer mindske sygdomsangreb? Hvordan sikres dyrenes trivsel? Osv.

Det kræver god landmandssnilde og ny forskning at omdanne landbruget til et bæredygtigt erhverv. Det kan lade sig gøre! Spørgsmålet er, om den siddende landbrugstop vil det, eller om en ny generation af frem-synede ledere er påkrævet.

Bo Normander, Global Økologi

Industrilandene forgifter kloden overalt - ikke mindst i ArktisGrønland - traditionelt med den reneste natur - har et væld af miljøproblemer. I dette nr. af Global Økologi belyses nogle af dem. Selve naturforvaltningen er et problem, fordi nye fangstformer og nye vaner hos den hurtigt voksende befolkning truer det rige dyreliv i havet og på land.

Et andet problemfelt er de luft- og havbårne gift-stoffer, der stammer fra industri og landbrug i den industrialiserede del af verden. Tungmetaller, hormon-lignende giftstoffer m.m. opkoncentreres gennem føde-kæderne og forurener traditionelle arktiske fødevarer, især havpattedyrene.

Danske aviser skriver med mellemrum om grøn-lændernes alt for letfærdige naturforvaltning. Men det virkelig sensationelle er, at landbrugs- og industrifor-ureningen hos os - fjernt fra grønlandsk indflydelse - nu igennem flere årtier har været så omfattende, at inuitterne, de arktiske folk, ikke længere uproblema-tisk kan spise de fødevarer, som de holder af og er fysiologisk tilpasset til gennem årtusinder. Fødevarer som indtil de blev forurenet med miljøgifte, var de sundeste, som tænkes kan under arktiske vilkår.

De fleste inuitter har ikke råd til - og er hverken

fysiologisk eller kulturelt indstillet på - at erstatte deres traditionelle og gode mad med den internationale indu-strimad - selvom dette skift dog er undervejs, især i de større bysamfund.

Mennesker og myndigheder i de arktiske lande ønsker naturligvis industrilandendes forurening begrænset og stoppet, så de fortsat kan anvende deres basis-fødevarer. De véd godt, at effektive forgiftnings-begrænsninger har lange udsigter. Men det ændrer ikke ved deres grundsynspunkt og viden, at det er industrilandenes enorme naturpåvirkninger, som er årsag til problemerne.

Fjerndrab - et grimt ord. Men det er dét, som efter-hånden sker, når vi inden for industrialismens system udspreder giftstoffer i overvældende mængder. Giftene fortyndes i luft og vand siger vi - ja, og derefter opkon-centreres de tusindfold - igennem fødekæderne. For de arktiske folk er resultatet givet. Har vi, landbrugs- og industrilandenes befolkninger, den sag med i vore overvejelser?

Uffe Geertsen, miljøkonsulent, Det Økologiske Råd

Landbrug på reformkurs?

Global Økologi

Nr. 2, 8. årgang, april 2001.

Udgiver: Det Økologiske RådLandgreven 7, 4.1301 København KTlf. 3315 0977Fax 3315 [email protected]Økologi.Nu

Redaktion:Bo Normander (ansv.), Hen-ning Schroll, Dorte Skovgård, Uffe Geertsen, Christian Ege og Jeanne Lind Christiansen.

Global Økologi er et tidsskrift der tager pulsen på dansk og international miljøpolitik. Tidsskriftet udkommer fem gange årligt.

Det Økologiske Råds syns-punkter afspejles kun i indlæg, hvor dette er tydeligt angivet. Det Økologiske Råd modtager støtte fra Den Grønne Fond.

Global Økologi samarbejder bl.a. med The Ecologist, 18 Chelsea Wharf, Lots Road, London SW 10 0QJ, England

Tryk: SvendborgTrykPapir: cyclus print

Forsidefoto: Digital Vision

Bidrag til næste nr. bedes ind-sendt senest 21. maj 2001.

© Global Økologi/forfatterneISSA 0909-1912

Indhold


Tema: Miljøkrise i Grøn-land, side 4-13

Naturbeskyttelse tvingende nødvendigt, side 5Mange arter er nu overudnyttede, og fangstrestriktioner bliver nød-vendigeAf Arild Landa

Globale gifte rammer Grønland hårdt, side 9Den industrialiserede verdens for-urening skader Grønlands miljø og befolkningens sundhedAf Uffe Geertsen

Variationer i det arktiske klima, side 11Af Erik Buch

God mad - giftig mad?, side 12Global Økologi gengiver her i uddrag meldingerne fra de grøn-landske sundhedsmyndigheder

Bognyt, side 26

Global debat, side 27

Kalender, side 28

Globalt nyt, side 29

Nyt fra Rådet, side 30

Publikationer, side 31

Reform af EU’s landbrugsstøtte, side 14EU’s udvidelse mod øst bør med-føre en reform af den fælles landbrugspolitik - men hvilke lokale strukturer skal den bygge på

i Østeuropa?Af Elizabeth Guttenstein, John Kornerup Bang og Henrik Dissing

Kvælstoftabet skal ned, side 18En afgift på kvælstoftab vil være et incitament til at opføre sig mere økologisk - både for økologiske og konventionelle landmændAf Anja Härle Eberhardt og Troels V. Østergaard

Tema: Miljø og dansk ATTAC, side 22-26

Globale miljøproblemer, side 23Skal vi i ATTAC nu også blande os i miljøspørgsmål? Har vi ikke nok at beskæftige os med?Af Gorm Dich

Rent vand? J-ATTAC!, side 24Vand vil måske i fremtiden blive gjort til en handelsvareAf Morten Christy og Mads Borking

Pensionskasser, etik og miljø, side 25Tiden er inde til, at landets store pengekasser bliver bevidste om etik og miljøAf Christian Ege


FOTO 1: Grønland. Billedet skal ligge bag tekstelementerne og grønlandskortet. Byg-ningerne på billedet skal så vidt det er muligt ligge bag grønlandskortet.

Miljøkrise i Grønland

Tema: Grønland

Grønland - traditionelt landet med den reneste og mest storslåede natur - har et væld af miljøproblemer.

Nye fangstformer og vaner hos den voksende befolkning truer det rige dyreliv.

Giftstoffer fra den industrialiserede verden ophobes i grønlænd- ernes traditionelle føde, som sæl, hvalkød og fisk.

Artiklerne på de følgende sider belyser nogle af problemerne og diskuterer konflikter og løsninger.

Foto: Arild LandaFoto: Najattaag Mathiassen


Naturbeskyttelse tvingende nødvendigtBefolkningstallet i Grønland er femdoblet siden 1900. Samfundet har i samme periode ændret sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne fiskerisamfund. Mange arter er nu overudnyttede, og fangstrestriktioner bliver nødvendige

Af Arild Landa, Grønlands Naturinstitut

På trods af de store socio-økono-miske ændringer i Grønland er de traditionelle fangstdyr stadig et vigtigt kulturelt og økonomisk fun-dament for samfundet. Salget til andre grønlændere af kød og skind fra hav- og landpattedyr er en vigtig indtægtskilde for de profes-sionelle fangere, og muligheden for jagt og aktiv brug af naturen er en vigtig og rekreativ aktivitet for hele befolkningen.

De professionelle fangere og fiskere er afhængige af fangsten fra mange forskellige arter, det være sig krabber, fisk, havfugle samt

med andre lande, og de optræder kun en del af året i grønlandske farvande.

Fiskeriet har gennemgået store forandringer. Indtil midten af 1900-tallet var fiskeri et supplement til fangsten af havpattedyr. Heref-ter opstod der egentlige fiskerisam-fund i flere byer i Vestgrønland, først og fremmest baseret på kyst-nært fiskeri efter torsk, laks og rejer. I starten af 1970’erne udvik-lede fiskeriet sig yderligere og store havgående trawlere og langline-både til fiskeri efter torsk, rejer og hellefisk blev almindelige. I de

hav- og landpattedyr. Disse bliver benyttet i fangerenes egen hushold-ning, solgt privat, på det lokale “brædt” eller til firmaer med hen-blik på viderefordeling og/eller salg. Grønland adskiller sig fra andre arktiske områder med oprin-delige folk, idet de professionelle fangere er afhængige af begræn-sede levende ressourcer for at opretholde en moderne leve-standard. Mange af de marine arter som udnyttes (f.eks. hvidhva-ler, narhvaler, isbjørne, hvalrosser, sæler og edderfugle) forekommer i bestande, som Grønland “deler”

Grønlands Naturinstitut

Grønlands Naturinstitut blev oprettet i 1995 som afløser for Grønlands Fiskeriundersøgelser i København. Naturinstituttet er placeret i storslåede omgivelser i udkanten af Nuuk. Instituttet udfører forskning og rådgivning vedrørende fugle, vegetation og landpattedyr. Områder som forurening (oliespild mv.) og effekter af menneskeskabt forstyrrelse dækkes fortsat af Danmarks Miljøundersøgelser, ofte i tæt samarbejde med Naturinstituttet. Naturinstituttet har en årlig bevilling fra Hjem-mestyret på 30 mill. kr. Bevillingerne fra eksterne forskningsprogrammer udgør ca. 7 mill. kr. Hjemmeside: www.natur.gl

Foto: Arild Landa


seneste år har der også udviklet sig et betydeligt fiskeri efter krabber.

På trods af et lille befolkningstal (ca. 56.000 indbyggere) i forhold til landets størrelse og en besværlig infrastruktur, udnyttes de levende ressourcer i næsten hele deres udbredelsesområde i Grønland. Undtagelsen er den mægtige nationalpark i Nordøst-grønland. Der er biologiske grænser for, hvor stor en fangst de enkelte arter og bestande kan tåle. Det potentielle tryk på naturressourcerne nødven-diggør derfor en nøje overvågning og i de fleste tilfælde en regulering af fangsten og fiskeriet, såfremt udnyttelsen skal være bæredygtig.

Det er Grønlands Naturinstitut (se boks), der rådgiver om niveauet for en bæredygtig udnyttelse for alle bestande af fisk og fangstdyr. For mange arters vedkommende sker dette gennem internationalt samarbejde og gennem internatio-nale kommissioner som f.eks. den Internationale Hvalfangst Kommis-sion (IWC).

En ung institution med store udfordringer

Naturinstituttets blev oprettet i 1995 og aktiviteterne tilrettelægges ud fra det grønlandske samfunds behov efter en langsigtet strate-giplan, der er godkendt af insti-tuttets bestyrelse. Naturinstituttets rådgivning baseres på et videnska-beligt grundlag. Instituttet søger også at udføre undersøgelser og rådgivning i en samfundsmæssig sammenhæng ved at engagere brugergrupper og bruge deres viden - dvs. fangere- og fisker-organisationer, og ved formidling til offentligheden.

Kontakten til samfundet og de forskellige interesseorganisationer er afgørende for hvorledes råd-givningen bliver modtaget og respekteret. Specielt når rådgiv-ningen medfører kvotereguleringer eller fangstrestriktioner opstår der

uoverensstemmelser, hvor tilliden til biologerne og deres arbejde stil-les på prøve.

Hvidhvaler i fokus

Én af de arter, som er i fokus nu, er hvidhvalerne. Her er et misfor-hold mellem instituttets rådgivning om en stærk reduktion i fangsterne, og fangernes udlægning af situ-ationen. Forskellen i opfattelsen drejer sig dels om vurderingen af hvalernes status (dvs. antal, bestandssammenhænge og behov for forvaltning) og dels om, hvor-dan biologernes rådgivning bliver

sterne bestod ofte af flere hundrede hvidhvaler, og på få dage blev en årsindkomst hentet ind. Blandt andet som følge heraf steg bekym-ringen for bestanden både nationalt og internationalt. Fangsten er p.t. ikke kvoteret, og der fanges ca. 500-700 hvidhvaler hvert år i Grøn-land.

Naturinstituttet vurderer, at bestanden af hvidhvaler er gået til-bage med mere end 50 % i løbet af de seneste 20 år. Biologerne mener, at den nuværende fangst er for stor og medfører, at bestanden fortsæt-ter med at gå tilbage. En fangst på 100 hvidhvaler om året er bære-

Antal af hvidhvaler

Det beregnede antal af hvidhvaler i området mellem Qeqertarsuaq ogManiitsoq ud fra flytællinger.

År 1982 1994 1999Antal hvidhvaler 19.689 10.230 7.941

til lovgivning og ikke mindst, hvem der har magten, når beslutningerne skal tages.

Op gennem 1970 erne var der en kraftig forøgelse af fangsterne af hvidhvaler hvor nye fangstmetoder blev intro-duceret og hvor det også blev muligt at afsætte den eftertragtede mattak (skind) i andre dele af landet. Fang-

Flænsing af hvidhvaler i Nuussuaq. (Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen)


dygtig. Hvis den nuværende fangst fortsætter, er det sandsynligt at hvidhvalerne vil være forsvundet fra Vestgrønland om ca. 20 år.

Fangerne skeptiske

Fangerne har en grundlæggende skepsis over for biologernes under-søgelser og metoder. I kraft af, at biologerne står for de formulerede synspunkter om bestandenes triv-sel, kommer det let til at se ud som om, at biologerne bestemmer. Fangerne får ikke på samme syste-matiske måde formuleret deres synspunkter, og der opstår derfor en fornemmelse af ikke at blive hørt i processen. Naturinstituttet har i denne sammenhæng gen-nemført en målrettet kampagne om hvidhvaler for at informere om undersøgelserne og behovet

for fangstreduktioner. Kampagnen belyste de forskellige synsvinkler, der er af status for og udnyttelse af hvidhvalerne i Grønland. Det skete gennem information om under-søgelser, holdninger, forvaltning og udnyttelse. Midlerne var TV og radio, offentlig debat, Natur-instituttets udstillinger, blad og hjemmeside, samt diverse skriftlige materialer.

Den målrettede indsats vedrø-rende hvidhvaler har båret frugt set i relation til de advarsler Natur-instituttet gennem en årrække har fremført om, at fangsten er langt over et bæredygtigt niveau. Grøn-lands Landstyre har meddelt, at der vil komme stramninger for fangsten af hvid- og narhvaler fra 2001. Målet er en nedtrapning af fangsten til et bæredygtigt niveau i løbet af nogle få år.

Beslutningen er upopulær blandt fangerne og deres organisa-tioner, der beklager sig over ikke at være hørt i sagen. Der er ingen tvivl om, at debatten om kvotering af fangsten vil fortsætte, men en proces er nu sat i gang, og det er vigtigt set i relation til de biologi-ske anbefalinger om, at en begræn-set fangst er nødvendig, hvis den fortsatte tilbagegang i bestanden skal standses.

Overfiskning af krabber?

Udviklingen i udnyttelsen af nyop-dagede ressourcer vil i nogle til-fælde gå så stærkt, at man ikke når at fremskaffe det videnskabe-lige grundlag for en egentlig biolo-gisk rådgivning inden ressourcen er “overudnyttet”. Reguleringen vil i disse tilfælde ske via reducerede fangster og reduceret fortjeneste.

Den samlede eksportværdi af krabber har udviklet sig fra 0 til ca. 360 millioner kroner pr. år i løbet af få år. Krabber indgår først i det kommercielle krabbefiskeri når de er 8-9 år gamle, og der er derfor mange, specielt krabbefiskere, der er bekymrede for, at der allerede i dag er et betydeligt overfiskeri. Hvis dette er tilfældet, vil de første egentlige fangstreguleringer ske som et resultat af, at bestandene bliver overfisket til det ikke læn-gere er rentabelt at udnytte dem.

Det kan altså være, at det bliver de økonomiske markedskræfter, der bestemmer udviklingen i krab-befiskeriet. I dette tilfælde vil etab-lering af et datagrundlag (gennem logbøger, monitering og forskning) til fastsættelse af kvoter og anden fangstregulering i givet fald først kunne etableres efter, at bestanden har været igennem et overfiskeri.

Fangst af storhvaler er under stor international bevågenhed

Den for Grønland vigtige fangst af våge- og finhvaler er kvoteret. Kvo-

FOTO 2: Grønland. Pige på skib.

Arbejde ombord på forskningsskibet Paamiut. Sara Olsvig tager stikprøver af fang-sten under den årlige undersøgelse af rejebestanden ved Vestgrønland.(Foto: Dorte Ydemann)


terne fastlægges i den Internatio-nale Hvalfangstkommission (IWC), hvor Grønland har sine kvoter med status som et “oprindeligt folk”. De nuværende kvoter er på 184 våge-hvaler og 19 finhvaler pr. år. I 2002 skal der forhandles nye kvoter. Storhvalerne er i øvrigt de eneste grønlandske arter, hvor kvotering fastlægges entydigt af et internatio-nalt organ.

Den videnskabelige komite i IWC har i mange år ikke set sig i stand til komme med videnska-beligt baseret rådgivning vedrø-rende status og fangst af våge- og finhvaler. Det skyldes den udtalte mangel på data vedrørende

Grønland. Forskere fra Naturinsti-tuttet har sæde i denne gruppe. Set i lyset af de enorme havområder med hurtigt skiftende og vanske-lige vejrforhold for tællinger, er der ikke tvivl om, at IWC og Natur-instituttet står over for en res-sourcekrævende og ikke mindst videnskabelig udfordrende opgave.

Fremtidige tiltag

Naturinstituttet og dets 40 med-arbejdere har mange opgaver. Havene omkring Grønland udgør enorme områder (mere end 2 mill. km²), og fastlandsarealet uden isdække er 350.000 km². Naturinsti-tuttet har en vision om at øge den tværgående forskning inden for sammenhængen mellem bestande, klima og mennesker. De forholds-vis “simple” økosystemer i Arktis er sårbare, og mere og mere tyder på, at effekterne af et varmere klima vil kunne mærkes tidligst og ramme hårdt i Arktis. Selv om den videnskabelige dokumentation for klimaændringerne som følge af drivhuseffekt endnu er usikker, vil samspillet mellem klimaeffekter og levende ressourcer blive et forsk-ningsfelt med øget aktualitet.

Det ligger i kortene, at der hele tiden vil være arter eller bestande af arter, hvor kundskabsbehovet ikke er godt nok dokumenteret til at rådgive om en tidssvarende for-valtning. Men som vi har set, for eksempel for hvidhvalerne, findes der dokumentation på overudnyt-telse, hvor der samfundsmæssigt og politisk endnu ikke er gennem-ført de nødvendige forvaltningstil-tag.

Arild Landa er chef for Afdelingen for Pat-tedyr og Fugle ved Grønlands Naturinsti-tut. Han er dr.scient fra Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet, Trond-heim.

FOTO 3: Grønland. To forskere med krabber, om bord på skib.

På forskningsskibet Adolf Jensen. Annedorte Burmeister og Niels Olsen sætter mærker på levende krabber for at få information om deres vandring. (Foto: Naja Heiselberg)

bestandsforhold, og ikke mindst ukendskab til antallet af hvaler i grønlandske farvande.

Der er således et akut behov for opdaterede data angående antallet af vågehvaler og finhvaler i Grøn-land. IWC har adskillige gange betonet behovet for bestandstal fra Grønland, og det er den almin-delige vurdering, at det kan blive meget vanskeligt for Grønland at opretholde de nuværende kvoter, såfremt der ikke fremskaffes nye bestandstal.

I IWCs videnskabelige komité blev der i 1998 dannet en speciel arbejdsgruppe for udvikling af en forskningsplan for storhvaler i


Globale gifte rammer Grønland hårdtDet står mere og mere klart, at den industrialiserede verdens forurening skader Grøn-lands miljø og befolkningens sundhed.

Af Uffe Geertsen

Grønland, Færøerne og andre ark-tiske lande slås i stigende grad med miljøgifte, som udledes fra europæiske og globale forurenere. Giftige tungmetaller og organiske forbindelser fra industri, landbrug, affaldsforbrænding og trafik føres med luft- og havstrømmene mod nord. De opkoncentreres voldsomt i fødekæderne - fra plankton til fisk, til fugle, til havpattedyr (sæler, hvaler, hvalrosser, isbjørne m.m.). De havner dermed i faretruende koncentrationer i arktiske landes egne fødevarer. Ikke mindst hvaler og sæler og en del fuglearter er så forurenede, at fangsterne bør reduceres kraftigt eller måske helt ophøre. Både fordi kød og især spæk er stærkt forurenet, men også fordi bestandenes overlevelse i sig selv er truet af de mange giftstoffer.

Det omfattende og mange steder umådeholdne kemikalieforbrug inden for praktisk taget al pro-duktion - herunder det moderne landbrug i alle industrialiserede lande - er skurken. Mennesker i arktiske egne lever derfor med et næsten uløseligt dilemma, påført dem udefra. Grønlænderne og andre inuitter har i årtusinder levet sundt og godt af hav- og landdyr, fisk og fugle - når fangsten i øvrigt lykkedes. Det er ikke længere uden problemer.

At bekæmpe problemerne er lokalt set umuligt. De er jo påført udefra. At protestere og oplyse har hidtil været resultatløst. Og for-sigtigt skal det ske! Den spirende turisme må ikke lide skade. De

fastboende må ikke skræmmes, da de er nødt til fortsat - i varierende grad afhængig af bosted og øko-nomi - at leve af naturens oprinde-lige gaver.

Undersøgelserne

I 1991 besluttede miljøministrene for otte arktiske lande (Danmark/Grønland, Norge, Island, Sverige, Finland, Canada, USA og Rusland) at gennemføre et miljøforsknings-program (AMAP, Arctic Monito-ring and Assessment Programme), der indebærer undersøgelser af den menneskeskabte forurening med tungmetaller (bly, kviksølv, cad-mium m.fl.), svært nedbrydelige organiske miljøgifte og radioaktive affaldsprodukter i arktiske områ-der. Denne forskning har især afdækket følgende:

Tungmetaller

Kviksølv og cadmium opkoncen-treres gennem fødekæderne. Kvik-sølv-indholdet i kød fra fugle og pattedyr i Grønland overskrider i mange tilfælde de internationale grænseværdier. Hos tandhvaler er der tale om 30 gange højere vær-dier end grænseværdierne. Tilsva-

rende er der fundet betænkeligt høje mængder af kviksølv hos isbjørne.

Der er også problemer med bly, men heldigvis er blymængderne internationalt faldende på grund af udfasningen af bly i benzin.

Havfugle og havpattedyr har som helhed et indhold af både kviksølv og cadmium, der over-stiger de internationale grænsevær-dier. Kviksølvindholdet i sæler i Grønland er stigende. Cadmium-indholdet i sælnyrer er nogle steder så højt, at man kan frygte, at sælerne får nyreskader.

De organiske miljøgifte

Også organiske kemikalier fra industrien og fra landbrug og gart-neri fra hele verden transporteres med luften og gennem fødekæ-derne i havet op til Arktis.

Fælles for de organiske miljø-gifte er, at de nedbrydes meget langsomt (DDT, PCB, HCB, HCH, chlordan, dieldrin, toxaphen - og langt flere end disse). Stofferne kaldes POP er (Persistent Organic Pollutants).

Da stofferne er svært nedbryde-lige, vil de - eller de stoffer, de bliver nedbrudt til - kunne findes

“Den grønlandske befolkning betaler prisen for den vestlige verdens industrielle miljøsvineri. De traditionelle grønlandske fødevarer er forurenet i en sådan grad, at inuitbefolkningen i bygderne sætter verdensrekord i indhold af sejlivede organiske miljøgifte, de såkaldte POP er.”Citat fra Ingeniøren, allerede 13. juni 1997.


i miljøet i mange årtier efter, at de har været anvendt. Grønlæn-derne har verdensrekord i indhold af POP er i blodet, selv om disse stoffer stort set ikke anvendes i Arktis.

Sundhedsgrænser overskrides

På grundlag af AMAP-undersø-gelserne kunne det grønlandske tidsskrift Uppik i dets nr. 2/1998 fortælle, at blodprøverne fra 200 gravide kvinder og navlestrengs-prøver fra nyfødte i Diskobugtom-rådet viste, at koncentrationen af PCB og kviksølv var op til 12 gange højere end FNs sundheds-organisation WHOs grænseværdi. Forskerne tog samtidig vævs- og fedtprøver af hvaler og sæler, hvor der viste sig en tungmetalkoncen-tration over 30 gange højere end WHOs grænseværdi. Det drejer sig om kviksølv samt produkter fra pesticider fra landbruget, som alle nedbrydes meget langsomt i natu-ren og i de levende organismer. F.eks. blev giftstoffet PCB forbudt verden over for 27 år siden. Allige-vel findes det stadig i store mæng-der hos kvinderne fra Diskobugten. Og alle disse stoffer går direkte over i fosteret og mistænkes for at skade dets udvikling.

Efter Disko-undersøgelsen er der for nylig igangsat en lignende undersøgelse i Nuuk, hvor man følger 500 gravide kvinder og deres børn. Forskerne følger også bestemte kræftformer i forhold til forureningen. Det gælder bl.a. brystkræft, som er en kræftform, hvor hormonbalancen i kroppen spiller ind. Flere af de tungtoplø-selige organiske giftstoffer har hor-monpåvirkende egenskaber.

På Svalbard har man undersøgt isbjørnenes immunsystemer og sammenholdt dem med det enkelte dyrs koncentration af PCB. Under-søgelserne foregik på den måde, at man vaccinerede isbjørnene og genfangede dem efter en periode.

Derpå tog man nye blodprøver og undersøgte immunsysemets reak-tion. Det viste sig, at immunsy-stemet hos de isbjørne, der havde den største koncentration af PCB, var skadet. Immunsystemet var så at sige allerede optaget af gift-stofferne. Det var ikke muligt for immunsystemet tillige at reagere optimalt på vaccinationen.

De mange faktorer

I Grønland er der store geografiske forskelle i livsstil og traditioner. Det er derfor nødvendigt at fore-tage undersøgelser mange steder. Hidtil har man heldigvis ikke påvist helbredsskader på den grøn-landske befolkning. Det spiller her sandsynligvis ind, at den traditi-onelle grønlandske kost rummer stoffer, der modvirker pesticiderne. Bl.a. grundstoffet selen, som rummes i god mængde i den grøn-landske kost, synes at modvirke giftstoffernes effekt.

Endvidere er det vigtigt at huske, at grunden til, at forurenin-gen hidtil ikke har haft påviselige helbredsvirkninger, meget vel kan være, at stofferne har en effekt over meget lang tid - på samme måde som f.eks. rygning har det.

I 1998 blev 15 personer under-søgt i Ittoqqortoormiit (Scores-bysund), og det viste sig, at belastningen af havpattedyr og mennesker er nogenlunde lige stor. Det er, hvad man må vente, da mennesker og isbjørne er placeret samme sted i den arktiske føde-kæde. I maj 2000 blev 100 men-nesker undersøgt sammesteds og undersøgelsen er nu udvidet med Ammassalik-området.

Dele af resultaterne af disse undersøgelser foreligger nu og bekræfter pilotundersøgelsen. Der er både i fangstdyr og i mennesker den største koncentration af klor-holdige organiske stoffer i Scores-bysund.

Undersøgelserne fortsætter i

AMAP-regi, og de løbende resul-tater bekræfter hidtidige tendenser. De absolut højeste koncentrationer er fundet på Grønlands østkyst og de laveste i Nuuk, hvilket skyldes, at kostsammensætningen i Nuuk-regionen ikke rummer samme grad af de stærkt forurenede havpatte-dyr.

Rygning ser ud til at svække immunsystemet hos befolkningen i Scoresbysund. Alkohol har for-mentlig en lignende virkning. Mens man tidligere har fokuseret på kosten i fangerområderne og sammenhængen med dens indhold af miljøgifte, så vil de kommende undersøgelser også tage andre livs-stilselementer med. Alt i alt er det nødvendigt at se på immunsyste-mets svar på den samlede livsstil.

Organiske klorholdige stoffer kan påvirke både immunforsvaret, hormonbalancen og fosterudviklin-gen. Det må derfor vurderes, at de organiske klorholdige giftstoffer vil være medvirkende faktorer i udvik-lingen af en række eksisterende sygdomme, infektionssygdomme, allergiske reaktioner, cancer og hjerte-karsygdomme.

Uffe Geertsen er miljøkonsulent, Det Øko-logiske Råds sekretariat.

Litteratur:

“Arktisk forurening: Tilstandsrapport om det arktiske miljø”, Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Miljøstyrelsen, Kbh. 1997

“Det arktiske dilemma. Miljøgifte i Grønland” af Hans Pedersen. Miljø-styrelsen, Kbh. og Tromsø 1997

“High human plasma levels of organo-chlorine compounds in Greenland”, Danish Medical Bulletin, vol. 47 nr. 2, april 2000

Tidsskriftet “Polarfronten”, årgang 1999 og 2000. Dansk Polarcenter, Kbh.

Tidsskriftet “Miljøbistand”, årgang 1999 og 2000. Miljøstyrelsen, Kbh.


Variationer i det arktiske klimaAf Erik Buch, Danmarks Meterologiske Institut

Fors

knin

gssk

ibet

DA

NA

fra

et to

gt i

Grø

nlan

dsha

vet i

199

9

(Fot

o:Jø

rgen

Hol

ck)

1950 1960 1970 1980 1990 2000

-1,30

-1,25

-1,20

-1,15

-1,10

Den oceane cirkulation i Nordat-lanten har direkte indvirkning på klimaet i Nordeuropa og Grønland og indirekte også betydning for det globale klima. Den Nordatlanti-ske Strøm transporterer varmt og salt vand mod de Nordiske Have (Grønlands-, Islands- og Norske-havet), hvor varmen afgives til atmosfæren og transporteres ind over Nordeuropa, som herved får et mildere klima end man kunne forvente på så høje breddegrader. Ved afkølingen bliver det nord-atlantiske vand koldere og synker ned på stor dybde, hvor det strøm-mer sydover for at tage del i et globalt cirkulationssystem kaldet den “globale termohaline cirkula-tion” (detaljeret beskrevet i Global Økologi nr. 1, 2000).

En mulig effekt af en global opvarmning kan blive, at nedsynk-ningsprocessen i de Nordiske Have stopper helt eller delvist, hvilket vil få den konsekvens, at Nordeuropa og Skandinavien vil blive væsentlig koldere end i dag. Modelberegnin-ger viser, at middeltemperaturen kan falde med 5-10°C, hvilket bety-der, at man vil få et klima svarende til dét, der i dag findes i Grønland. Der har derfor de seneste 10-20 år været stor fokus på at undersøge om der er tegn på forandringer i den oceane cirkulation i Nord-atlanten, specielt om der er tegn på forandringer i den globale thermo-haline cirkulation.

Dybvandsdannelse

Da det igennem flere år har været kendt, at der foregår dybvands-dannelse i Grønlandshavet, har en stor del af undersøgelsesaktiviteten været koncentreret i dette havom-

Figur 1. Middeltemperaturen (°C) for vand på dybder større end 3000 m i Grønlandshavet

kraftig gradient - højt NAO-indeks - svarer til en kraftig vestenvind, mens en lav gradient - lavt NAO-indeks - omvendt svarer til en svag vestenvind.

Siden begyndelsen af 1970’erne har NAO-indekset generelt været positivt med periodevis høje vær-dier. Det betyder, at vestenvinden i denne periode har været kraftig, hvilket har medført, at den Nord-atlantiske Strøm er blevet presset tættere på den norske kyst, hvor-

råde. I figur 1 er vist en tidsserie for middeltemperaturen for vand på dybder større end 3000 m i Grøn-landshavet.

Det ses, at temperaturen er steget jævnt siden 1972, hvilket er et sikkert tegn på, at der ikke har været nogen dybvandsdannelse i denne periode i Grønlandshavet. Oceanografiske målinger fra andre steder i Nordatlanten viser til gen-gæld, at der har været en intensi-vering af nedsynkningen af vand i det Arktiske Ocean og Labrador-havet, samt at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem hvor nedsynkningsprocessen foregår og det såkaldte “Nordatlantiske Oscil-lations Indeks” (NAO-indeks).

NAO-indekset er defineret som forskellen mellem atmosfæretryk-ket ved havoverfladen ved Azo-rerne (højtryksområde) og Island (lavtryksområde). Denne trykgra-dient er afgørende for styrken af vestenvinden, som er den domine-rende vind mellem 30° og 60° N. En


God mad - giftig mad?To læger ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Gert Mulvad og Henning Sloth, arbejder både som forskere i det arktiske forskningsprogram, AMAP, og som rådgivere for de grønlandske sundhedsmyndigheder og for befolkningen. Global Økologi gengiver her i uddrag meldingerne fra de seneste pjecer, som Mulvad og Sloth har udarbejdet.

De grønlandske og enkelte danske medier har gennem en årrække fortalt om forgiftningen af de arkti-ske fødevarer. Med god grund, for denne forgiftning med tungmetal-ler og organiske giftstoffer er alvor-lig. Stofferne stammer fra industri og landbrug og har dermed bag-

grund i hele forbrugsmønstret i industrilandene ud over kloden. Dvs. helt overvejende fra Europa, USA, Canada og de industrialise-rede lande i Østasien.

Medierne har også berettet om det dilemma, som de grønlandske myndigheder, forskerne og befolk-

ningen er kommet i på grund af forureningen sydfra. Ganske som det gælder for de øvrige arktiske folk og fra nærtliggende regioner som Færøerne (se bl.a. Global Øko-logi nr. 1, 2000).

udviste favorable klimatiske for-hold. Tiden siden 1970 har udvist vekslende temperaturforhold, men hvor de to ovennævnte kuldeperio-der har haft markant indflydelse på det grønlandske samfund.

De kolde atmosfæriske forhold i det nordvest-atlantiske område har medført favorable vilkår for dyb-vandsdannelse i Labradorhavet.

Der er derfor i øjeblikket ikke nogle tegn på, at den globale ter-mohaline cirkulation er ved at

ved der er blevet tilført mindre af det varme, salte nordatlantiske vand ind i Grønlandshavet. Dyb-vandsdannelsen er derfor stoppet i dette område. Til gengæld er der ført mere Nordatlantisk vand ind i Det Arktiske Ocean, hvilket har øget dybvandsdannelsen i dette område samtidig med, at den ekstra tilførte varme har bevirket en reduktion i isvolumenet i det Arktiske Ocean - areal såvel som tykkelse er blevet mindre.

Den kraftigere vestenvind har samtidig bevirket en øget varme-transport fra Nordatlanten ind over Nordeuropa, som i denne periode har oplevet et ret mildt klima. Den heraf følgende forskydning i den atmosfæriske cirkulation har bevir-ket, at klimaet over Grønland, spe-cielt Vestgrønland og havområdet mellem Grønland og Canada, har været væsentligt koldere end nor-malt specielt i perioderne 1982-84 og 1989-95, figur 2. Det ses af denne figur, at perioden før 1920 generelt var kold, mens perioden 1920-70

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

1870

1880

1890

1900

1910

1920

1930

1940

1950

1960

1970

1980

1990

2000

Figur 2. Anomali i den årlige middellufttemperatur (°C) ved Nuuk

aftage, men der er derimod klare indikationer på, at den vigtige oceane nedsynkningsprocess fore-går på flere lokaliteter og med vari-abel styrke de respektive steder, styret af samspillet mellem proces-ser i atmosfære og ocean.

Klimaforskning i fremtiden vil anvende store resourcer på at måle udviklingen i den globale ther-mohaline cirkulation, samt udvikle koblede atmosfære-oceane modeller, der har tilstrækkelig fin

opløsning til at modellere dybvands-dannelsespro-cesserne i Nordatlanten.

Erik Buch er chef for Sektion for Opera-tionel Oceanografi på Danmarks Mete-rologiske Institut (DMI).


Kosten

Den grønlandske kost er i dag en blanding af den traditionelle kost og importerede fødevarer. Og sådan har det været i de seneste generationer. I ethvert samfund har føden sin betydning i de måder, hvorpå den frembringes, tilberedes og indtages. Føden er mere end blot indtag af næring, den er også væsentlig for samfundet og dets organisation.

Samtidig finder der en øget import og globalisering sted, som betyder ændringer i den grønland-ske fødes næringsværdi. Dermed sker der ændringer af folkesund-heden og ændringer i den sociale betydning af kosten. Den traditio-nelle kost, havpattedyr, fisk, fugle og landdyr har stadig stor betyd-ning for grønlændere - kulturelt og økonomisk - men den er også af vital betydning for at sikre tilstræk-kelige mængder af en række vig-tige næringsstoffer. Dette fordi den importerede føde mange steder kun er tilgængelig i former med dårlig næringsmæssig værdi.

Den traditionelle grønlandske kost med dominans af havdyr giver varme, energi og en lødig kost. De kendte fedtstoffer fra havdyr har en beskyttende effekt mod blod-propper i hjertet og beskytter mod udvikling af sukkersyge. Selen er et vigtigt vitamin, som begrænser virkningen af kviksølv. En række andre vitaminer og sporstoffer er godt repræsenteret i kosten. Sam-tidig er det en proteinrig og suk-

“De fleste forureningsstoffer spredes hertil med luft og hav-strømme, vi må deltage i kampen for at stoppe denne forurening. Vi må også sikre os den viden, som er nødvendig for fortsat at gøre de fornuftige valg vedr. vore madvarer, og som kan være med til at bibeholde glæden ved vores traditionelle mad.”

Citat fra pjecen “ Er vores traditionelle mad den bedste?”

kerfattig kost, der alt i alt giver en optimal ernæring til mennesker, specielt i det kolde arktiske miljø.

Dilemmaet består således i, at den traditionelle føde er særdeles sund, velsmagende og uhyre værd-sat, - uden giftstofferne. Ja den er nærmest uundværlig, fordi den - fra fangst til tilberedning og bord - er tæt forbundet med den grøn-landske hverdag, kultur og øko-nomi.

Rådgivning nødvendig

Pjecerne belyser begge sider af medaljen: helsevirkningen af kosten og forureningsproblemerne. Rådgivning er helt essentielt, for mennesker i Grønland kan ikke længere bare frit spise den traditi-onelle kost, da man - allermest i Østgrønland - finder høje niveauer af giftstofferne hos mennesker. Især høje niveauer af POP erne, de svært nedbrydelige, ofte hor-monlignende organiske giftstoffer. Undersøgelser tyder på, at giftstof-ferne som helhed kan skade børns indlæringsevne, har indvirk-ning på hormonbalancen og på imunap-paratet, dvs. evnen til at bekæmpe betændelsestilstande. Nogle under-søgelser mistænker også POP erne for at påvirke mænds sædkvalitet.

Man må i Grønland tage nye forholdsregler, når det gælder ammende kvinder, nyfødte og børn. Vejledning er her væsentlig, for det er specielt for fostre, at en virkning af forureningen forventes. Da mennesker ophober forure-

ningsstofferne gennem hele livet, vil der hos gravide kvinder være giftstoffer i kroppen selvom kosten ændres under graviditeten. Derfor er det vigtigt at vide, hvor i kosten forureningsstofferne findes, så de kan undgås samtidig med, at de positive sider af kosten kan bibe-holdes.

Heldigvis er fisk og rejer i Grønland endnu forholdsvis rene og sunde. Bær, lam, rensdyr og moskusokser er uden alvorlige niveauer af forureningsstoffer. Bar-dehvalerne er mindre forurenede end tandhvalerne. De ældre sæler er mere forurenede end de yngre. De sejlivede organiske giftstoffer findes mest i fedtet, tungmetallerne mest i de indre organer. Når bør-nene vil have orsoq (spæk), er det bedst at vælge fra bardehvaler og fra unge sæler.

Overordnet anbefaler Mulvad og Sloth en varieret kost: Spis ofte fisk. Spis kød fra forskellige hav- og landdyr. Variér den traditionelle mad med brød, ris, pasta, kartofler og grøntsager.

Sundhedspjecerne “Er vores traditionelle mad den bedste?” og “Forurening af lev-nedsmidler - miljøgifte i grønlandsk kost” i uddrag ved Uffe Geertsen.


Reform af EU’s landbrugsstøtteEU’s udvidelse mod øst bør medføre en reform af den fælles landbrugspolitik - men hvilke lokale strukturer skal den bygge på i Østeuropa?

Af Elizabeth Guttenstein, John Kornerup Bang og Henrik Dissing, Verdensnaturfonden (WWF)

Landbrugspolitik

Det kan diskuteres i hvor høj grad en udvidelse af EU med op til 15 nye medlemmer vil kræve en reform af den fælles landbrugs-politik. Diskussionen refererer først og fremmest til en bundlinie, der handler om det pres på budgettet, der kommer af at udvide subsidi-erne til lande, der som gruppe vil modtage langt mere end de ville bidrage med (efter det nuværende system).

Ifølge beregninger fra Komissi-onen vil direkte betalinger til 10 nye medlemsstater på basis af det nuværende system og reference-perioder udgøre en merudgift på ca. 8 mia. Euro om året (1). På EU-topmødet i Berlin i 1999 var beskeden klar: Budgettet for CAP (“Common Agricultural Policy”) skal ikke stige med samme rate som i de foregående 50 år, og dermed synes det klart, at systemet

står overfor en større revision.Det politiske valg går imidlertid

ikke kun på hvor stort CAP’ens budget skal være, men i høj grad også på hvilken type landbrug man ønsker at støtte ved hjælp af disse penge. På trods af den megen retorik i gennem de seneste 10 år om behovet for en grønnere landbrugssektor, så har medlems-staterne i vid udstrækning holdt sig til det traditionelle system.

Dette system består i dag stadig for 90 procents vedkommende af produktionsfremmende subsidier og markedsstyrende mekanismer. Hjørnestenen i forhold til at opnå subsidier under de henved 20 CAP-områder er trods adskillige forsøg på reformer stadig direkte for-bundet til produktionsniveauet, jo højere produktion jo mere støtte. Herved motiverer systemet bøn-derne til at intensivere deres pro-

duktion. Samtidig er subsidiernes størrelse stadig langt højere end f.eks. subsidier i forhold til land-distriktudvikling. Landbrugssubsi-dierne er stadig de eneste i EU, der gives som 100% støtte, mens al anden støtte skal have forskellige grader af statslig eller privat medfi-nansiering.

Landdistriktudvikling

CAP’ens “anden søjle”, land-distriktudviklingen får kun de resterende 10% af det samlede budget. De miljømæssigt set uhel-dige konsekvenser af dette bliver yderligere forværret ved, at subsi-dierne ikke er bundet op på overholdelse af basale krav til god landbrugs- og miljømæssig praksis (2). Man kan sige, at dette system direkte modarbejder bønder, som arbejder med eks-tensive dyrkningsmetoder, der til-godeser miljøet, fordi sådanne produktionsmetoder uundgåeligt fører til lavere udbytte end ved intensive dyrkningsmetoder.

WWF anser ekstensive landbrug som helt centrale for en langsigtet bæredygtig udvikling for miljø og landbrug i Europa. De fleste ansøgerlande har stadig enestå-ende naturområder, som skal beskyttes mod CAP’ens ødelæg-gende konsekvenser, og en grøn reform af CAP’en i det perspektiv vil samtidig være en meget vel-kommen lejlighed til at gøre landbruget i hele Europa mere miljøvenligt.

Det er vores ønske, at Europas

Foto

s: U

SDA


Landbrugspolitik

Østersøen forurenes af landbruget

Siden 1980’erne er det kystnære fiskeri i Østersøen styrtdykket samtidig med, at der er sket ændringer i sammensætnin-gen af fiskebestandene.

Et tydeligt eksempel på forandringer i kystnære områder er Pug-lagunen i Polen ved Vistula-flodens munding. Oprindeligt var det et vigtigt område for fiskeriet med omkring 50 forskellige fiskearter. Men overfiskeri og forurening med næringsstoffer har resulteret i, at bestandene af gedde, aborre og hornfisk er fuldstændig forsvundet.

Disse arter er rovfisk, som jager i klart vand og har brug for store territorier. I stedet fik man en tilvækst af skaller og brasen, som finder føde i grumset vand - groft sagt ved bare at svømme rundt med munden åben. De kommercielt set mest betydningsfulde fiskearter er forsvundet og erstattet af fisk med ringe økonomisk værdi.

Ændringerne i disse fiskebestande er en direkte konsekvens af en øget næringsstofbelastning af Østersøen, især forårsaget af afstrømning fra landbruget. Mængden af kvælstof og fosfor i den åbne Østersø er henholdsvis otte- og firedoblet siden år 1900, og problemet er eskaleret indenfor de seneste årtier.

I nogle perioder forekommer markant iltsvind i op til 1/3 af havbunden i Østersøen. Sigtedybden i det tidligere så klare Østersøvand er faldet med hele tre meter, og fra at være næringsfattig og ren er Østersøen i dag et grumset hav med stort næringsindhold. Hvis den massive tilførsel af næringsstoffer fortsætter, ser det sort ud for Østersøen.

Dette er blot et enkelt eksempel på, hvordan man kan anskue EU’s udvidelse mod øst. Østersøens havmiljø er direkte afhængig af den fremtidige udformning af EU’s landbrugspolitik - CAP’en - og strukturfondene, og i den sidste ende en lakmusprøve for Amsterdamtraktatens intentioner om bæredygtig udvikling.

Foto: DV/Scanpix


landbefolkning kan leve af deres hverv uden at ødelægge det miljø, som samtidig udgør grundlaget for både deres og resten af befolknin-gens livskvalitet. Visse markeds-indgreb kan være nødvendige for at sikre bøndernes indkomst. Vi vil kunne acceptere, at op til 25% af landbrugsbudgettet går til produktionsfremmende subsidier. Men denne støtte bør hverken være produktspecifik eller afhængig af volumen i produktionen, ligesom den bør gøres afhængig af, at pro-duktionen lever op til miljømæs-sige standarder.

I en reformeret CAP bør landdi-striktudvikling dække mindst 75% af det totale landbrugsbudget. For at sikre at alle bønder kan og vil lave miljømæssige aktiviteter, samt at alle har lige mulighed for adgang til ressourcerne bør medfinancie-ring helt falde væk så støtte til landdistriktudvikling og ekstensiv landbrug bliver givet som ren støtte.

“I en reformeret CAP bør landdistrikt-udvikling dække mindst 75% af det totale land-brugsbudget”

Dette er vigtigt, fordi store dele af befolkningen i de fleste ansøger-lande stadig lever i landdistrik-terne (f.eks. 15-25% i de baltiske lande og Polen mod 2,5% i Dan-mark). Efter de store omvæltninger fra 1989 og fremefter er store dele af landbruget i disse landes svage-ste regioner, som ofte er dem med store naturværdier, subsistensland-brug. Disse landbrug har en relativ lille indflydelse på miljøet. Der er dog ikke tale om et bevidst valg, men i stedet en konsekvens af øko-nomisk stagnation og manglende markeder.

Endvidere er der ikke bare

tale om traditionelle bønder, men også om store grupper fra de tidli-gere kollektive landbrug, der ikke har en landbrugsmæssig baggrund. Disse grupper udgør en stor social og arbejdsmæssig udfordring i for-hold til landdistriktudviklingen i disse områder. De ca. 2-3% af bønderne, der vil overleve en modernisering og intensivering af landbruget, vil være at finde blandt de traditionelle bønder, mens resten af disse mennesker vil stå uden fremtid. Taberne af en land-brugspolitik, som den ser ud nu i forbindelse med EU’s udvidelse, vil således være både miljøet og de svageste dele af den relativt store landdistriktbefolkning i ansøger-landene.

Udviklingen i Østeuropa

Store dele af landdistrikterne i de østeuropæiske ansøgerlande lider af en række problemer som stor arbejdsløshed, lav organisatorisk kapacitet og økonomisk stagnation. Således stiller EU-udvidelsen disse regioner overfor nogle udfordrin-ger, som de måske ikke er i stand til at tackle på en fornuftig måde. De er generelt ikke i stand til at kæmpe om EU-midlerne, og når de endelig får penge, mangler der kapacitet til at bruge dem på en hensigtsmæssig måde. De bliver helt forståeligt fristet af kortsigtede løsninger med hurtig gevinst med det resultat, at den lokale befolk-ning ofte mister kontrol over natur-lige og økonomiske ressourcer, og at miljøet bliver ødelagt.

Der er derfor brug for en ny vision for en bæredygtig land-distriktudvikling, hvor velkørende landbrug fra ressourcestærke regi-oner konkurrerer på frie markeds-betingelser, og hvor støtten i stedet går til ressourcesvage regioner. En hovedudfordring i den forbindelse er at opbygge en vision for bære-dygtig landdistriktudvikling, der er i stand til at imødekomme

behovet for kapacitetsopbygning på lokalt niveau gennem træning, institutionsudvikling og “learning by doing”.

Det er en stor udfordring, da paradigmet bag den nuværende politik er sektor- og produktions-orienteret, hvilket støtter teknokra-tiske løsninger. Dette er en snæver tilgang, som vil have en relativt begrænset udstrækning i store dele af ansøgerlandene, fordi dens relevans forudsætter høj grad af lokal kapacitet og et velfungerende civilsamfund. Man risikerer med denne tilgang at gentage fejlen fra da Grækenland, Portugal og Spa-nien kom med i EU, hvor de res-sourcesvage regioner blev “klemt ude” af de sektor- og produk-tionsorienterede støttemekanismer.

Landbrugspolitik uden landdistriktpolitik

Det såkaldte SAPARD-program (“Special Accession Programme for Agriculture and Rural Develop-ment”) er skabt for bl.a. at støtte nye metoder, strukturer og miljø-mæssige tiltag i ansøgerlandene inden, de træder ind i EU. Totalt set er der 18 elementer i SAPARD, men de første revisioner af pro-grammet sendt fra ansøgerlandene til Komissionen viste, at intensiv landbrugsproduktion modtog langt den største del af støtten. De dele, der omhandler indkomstdiversifi-cering og miljøbeskyttelse har fået langt mindre.

På dette grundlag skal man ikke forvente store forandringer (3) - bæredygtig udvikling vil igennem SAPARD kun ske ved et rent held.

“Bæredygtig udvikling vil igennem SAPARD kun ske ved et rent held.”

Pointen er, at den måde støtteord-


EU Accession: Steps towards Sustainable

Rural Development (SRD)

CIVIL SOCIETY FOUNDATIONS in place: property rights, democratic rights, public participation, active NGOs, market conditions

SRD VISION, perception, future identity, broad understanding of the cross-cutting dimensions of SRD; nature as an recognised and integrated element

SRD POLICIES in place and accepted

SRD STRUCTURES, institutions and roles in place

CAPACITY of the public, and of institutions, both nationally and locally

SRD LEGISLATION

SRD PLANS AND MEASURES

SRD DAILY PERFORMANCE and management

Sophisticated elements of SRD

Konference om Land-distriktudvikling

Landdistriktudvikling er blevet ét af de mest centrale emner både indenfor EU og i forhold til udvidelsen. I EU har BSE-krisen og en generel erkendelse af den fælles landbrugspolitiks økonomisk uholdbare karakter medført en generel erkendelse af behovet for reformer for at få landdistriktudviklingen på et bæredygtigt spor.

Denne debat har været meget livlig i Danmark, hvor både Bertel Haarder og Mogens Lykketoft har argumenteret for, at subsidierne til landbruget skal fases ud og i stedet gå til ansøgerlandene. Selv for-manden for Landbrugsrådet Peter Gæmelke har opfordret til at stoppe subsidierne til fordel for frie og gennemsigtige markedsbestingelser.

WWF byder denne debat velkommen og har i den forbindelse inviteret til en kon-ference i København den 27. april, hvor forskellige interessen-ter har mulighed for at komme med deres bud på en vision for bæredygtig landdistriktud-vikling. Kontakt WWF på tlf. 3536 3635 for yderligere oplys-ninger.

ninger og politikker vil ændre vir-keligheden på er helt afhængig af de strukturer, der findes i civilsam-fundene. Dette er illustreret i pyra-miden, som viser, hvorledes de niveauer som EU og de nationale regeringer ofte arbejder i (de 4-5 øverste) er helt afhængige af, at fundamentet er i orden. I konkrete ord, at folk i landdistrikterne er i stand til at trække penge til sig og bruge dem fornuftigt.

Dette kræver en masse kapital i alle ordets betydninger, som gene-relt ikke er tilstede i store dele af ansøgerlandenes landdistrikter. Der kræves finansiel kapital som medfinansiering, der kræves men-neskelig kapital som evner, “drive” og visioner, og der kræves social kapital som gensidig tillid og evnen til at samarbejde på bag-grund af fælles interesser og mod fælles mål.

Desværre eksisterer der stort set ikke politikker for bæredygtig landdistriktudvikling, og hvor de eksisterer, tager de ikke disse for-udsætninger i betragtning. Med andre ord kan man ikke sige, at

de ressourcesvage landdistrikter i ansøgerlandene er klar til at træde ind i EU, og politikker for bæredyg-tig landdistriktudvikling kan ikke bygge på sektoropdelt tænkning, men må bygge på en bred og inte-greret vision for udvikling af land-distrikterne.

Hvis ikke dette sker tabes en helt enestående chance for at rette op på miljøets tilstand i Europa, både i forhold til at forbedre miljøet i det nuværende EU og til at bevare alle de naturværdier, der engang fandtes i dette område, men som nu kun findes i ansøgerlandene.

Noter:

(1) Under CAP’en bliver produktionskvota udregnet på baggrund af en historisk pro-duktionesrate på basis af gennemsnitligt 3-5 årige perioder. Dette er et problem for ansøgerlandene som har haft en pro-duktionsnedgang op gennem 1990’erne.

(2) Medlemstaterne fik i 1999 lov til at anvende reglen om det såkaldte “cross-compliance”, dvs. gøre udbetaling af støtte

afhængig af hvorvidt specifikke miljø-mæssige krav overholdes. Det er dog kun en håndfuld lande (heriblandt Dan-mark), der faktisk har valgt at gøre brug af denne mulighed.

(3) Hele SAPARD-programmet er ikke større end hvad der alene bruges i Østrig på systemer, der integrerer landbrug og miljø.


Kvælstoftabet skal nedLandbrugets forskere overdriver systematisk tabet af kvælstof fra økologiske jordbrug. Men økologiske jordbrug kan drives med et minimalt kvælstoftab, selvom de økologiske regler ikke giver garanti herfor. En afgift på kvælstoftab vil være et incitament til at opføre sig mere økologisk - både for økologiske og konventionelle landmænd.

Af Anja Härle Eberhardt og Troels V. Østergaard

Dogmet om, at forurening med nitrat til grundvandet og ammo-niak til luften er lige så slem fra økologiske gårde som fra konven-tionelle, har slået rod selv hos øko-logisk indstillede mennesker. Det er vel også rigtigt, at økologiske jordbrug, der opfylder de gældende regler for økologi, ikke nødvendig-vis anvender kvælstoffet på den bedste måde. Reglerne om økologi kan opfattes som rammer, der skal fyldes ud, og gå lige til grænserne for husdyrtæthed, foderimport og gødningsimport. Resultatet kan blive kvælstofforurening.

Men økologisk jordbrug har potentialet til at nedbringe kvæl-stoftabene til et minimum, forudsat det forholder sig til målsætnin-gerne om blandt andet lukkede stofkredsløb, og at jordens frugt-barhed skal vedligeholdes og opbygges. Det interessante er, at halmbaserede husdyrsystemer fremmer en levende jord og en effektiv kvælstofomsætning, som igen fremmer sunde planter og dyr. Det er en selvforstærkende cyklus, hvor intet led kan undværes uden, at de andre led svækkes.

Misvisende forskning

Da debatten om landbrugets kvæl-stofforurening var på sit højeste for godt 10 år siden, startede landbruget en kortlægning af kvælstofudvaskningen med et pro-gram, der blev kaldt kvadratnets-

undersøgelsen, fordi der blev taget prøver i hjørnerne i et kvadratnet lagt ud over landet.

Ét af de mest omtalte resultater fra undersøgelsen var, at kvæl-stofudvaskningen fra økologiske marker var større end eller lig med udvaskningen fra konventio-nelle marker.

I 1991 kunne Det Økologiske Råd påvise en systematisk fejl i målemetoden, der førte til en over-vurdering af kvælstofudvasknin-gen fra økologiske marker (1). Kort fortalt brugte man at dybfryse jord-

prøverne før de blev analyseret. Når en jordprøve fryses, vil alle bakterie-, plante- og dyreceller sprænges og deres indhold af oplø-selige kvælstofforbindelser kan løbe ud og dermed komme med i analysen. Men da økologisk jord, bl.a. takket være brugen af organisk gødning, indeholder flere celler end konventionel jord, betyder frysningen, at den økologi-ske jord får en for høj værdi for udvaskeligt kvælstof. Det kvælstof, der ligger inde i organismeceller, er nemlig ikke udvaskeligt, men godt

Bent Hindrup Andersen har gennem 10 år arbejdet med et system i fuld skala til hold af slagtesvin, der er udviklet bl.a. med henblik på at minimere kvælstoftabet. Staldene er flytbare telte med halmballevægge og svinestien er et udeareal med dyb-strøelse, som er drænet af 1 m muslingeskaller og med vandtæt membran under, så det næringsholdige vand opsamles. (Foto: Bent Hindrup Andersen)

Økologi og kvælstof


bundet.Kvadratnettets forskere valgte

at overhøre kritikken, og det kommer stadig økologisk jordbrug til skade, fordi det er resultaterne fra kvadratnetundersøgelsen, der ligger til grund for de modelbereg-ninger (modellen kaldes DAISY), der nu bruges til at estimere kvælstofudvaskningen.

Landbrugsforskerne har dog forsøgt at nærme sig virkeligheden ved at prøve at lave analyser direkte af det vand, der siver ned gennem jordlagene. Det gøres med såkaldte sugeceller, der er kerami-ske kopper med en slange. Suge-cellerne graves ned i jorden, og gennem slangerne kan man suge det vand op, der er i de pågældende dybder. I teorien er det den per-fekte metode, men i virkeligheden kan den give misvisende resultater.

Problemet er, at cellerne skal graves ned, og at der skal føres en slange op. Der er rige muligheder for, at jordvand fra overfladen kan sive ned langs slangen eller i de sprækker opgravningen har efter-ladt. Følgen er, at det vand man analyserer på, i større eller mindre udstrækning hører til i markens overflade og ikke repræsenterer vandet i sugecellens dybde. Og

igen er der grund til at tro, at fejlen bliver større under øko-logiske marker end under kon-ventionelle. Den større biologiske aktivitet i økologisk jord betyder nemlig, at jorden har større mulig-hed for at immobilisere kvælstof end konventionel jord.

Endelig har flere forskere vist, at der kan være betydelige over-estimeringer af nitratudvaskning fra økologiske kløver- og græsmar-ker modelleret med DAISY i.f.t. målinger med sugeceller (2, 3). Alligevel kan tallene se helt pæne ud, set fra en økologisk synsvinkel, som tabel 1 viser.

Husdyrtætheden i de økologiske systemer, der er målt på i tabel 1 er langt mindre (0,6 - 1,0 dyreenhed pr. hektar) end i de konventionelle modelbrug (0,6 - 2,7 de/ha). Hvis man korrigerer for dette, får man - som Hans Nielsen også fremhæ-ver i Global Økologi nr. 1, 2001 - at kvælstoftabet ved økologisk svine-avl er 50% større end ved konven-tionel, mens det ved kvægavl er det samme. Men den sammenligning er misvisende. Det er centralt i det økologiske koncept, at husdyrtæt-heden ikke må blive for stor, bl.a. fordi det er veldokumenteret, at det er afgørende for at nedbringe

nitratudvaskningen.Vi ser samme forsøg på at så

tvivl om økologisk jordbrug, når forskere regner tallene om i forhold til udbytte. Kvælstoftabet pr. kg produceret korn er større fra de økologiske marker end fra de kon-ventionelle. Javel, men formålet med at drive økologisk jordbrug er ikke at producere mest mulig korn uanset omkostningerne, men at producere så meget som muligt, uden at det går ud over natur og grundvand.

Rapportens tal for udbytte i de konventionelle og økologiske sæd-skifter kan ikke helt sammenlig-nes, fordi de økologiske udbytter er fremkommet ved konkrete målin-ger af udbyttet på hele bedrifter, mens tallene for de konventionelle udbytter er fremkommet ved at spørge landmændene om udbyttet på enkelte marker. Det betyder, at afgrøder, der er slået fejl, ikke tælles med, og at man ikke kan afvise en overvurdering af udbyt-tet pga. landmandens “stolthed”.

Husdyr og kvælstoftab

Størstedelen af det kvælstof, dyr udskiller, findes i urinen i form af urinstof. Fra steril urin sker der intet kvælstoftab, men når urin kommer i kontakt med den faste gødning og dens bakterier, omdan-nes urinstoffet til ammoniak, der fordamper.

Den gammeldags metode, hvor urinen blev opsamlet i en ajle-beholder var god. Ganske vist havde ajlen været i kontakt med den faste gødning, men det var skik at lede regnvand til ajle-beholderen. Det var en god idé, fordi ammoniak er ekstremt oplø-seligt i vand og derfor bindes af regnvandet. Datidens landbrugs-forskere var hånlige overfor bøn-dernes praksis og talte om, at de kørte fortyndet ajle ud på mar-kerne.

Så blev gylle moderne. Her

Økologi og kvælstof

Tabel 1: Udvaskning af nitrat fra sædskifter afpas-set forskellige driftstyper

Resultater fra sugeceller og modellering er kombineret (2) Tallene skal tages med et vist forbehold, da hverken sugeceller eller modellering vha. DAISY er helt sikre metoder.

kg N/hektar Konventionelle Økologiske % større tab fra konv. end økol.

Plantebrug, lerjord 32 19 68Plantebrug, sandjord 90 36 150Svinebrug, lerjord 46 31 48Svinebrug, sandjord 111 61 81Kvægbrug, lerjord 48 28 71Kvægbrug, sandjord 103 65 58


blandes fast og flydende gødning i gyllebeholderen. Derved bliver mulighederne for tab af kvælstof i form af ammoniak voldsomme, hvilket ingen med lugtesansen i behold, og som færdes på landet i gylleudbringningssæsonen, kan undgå at bemærke. Gylle er una-turligt og burde ikke være tilladt i økologisk landbrug.

“Økologer behøver ikke at frygte en afgift på kvælstoftab, men kan tage den som et inci-tament til at arbejde endnu mere økologisk”

Det ideelle økologiske landbrug er baseret på komposteret gødning. For år tilbage var der i Tyskland forsøg med halmtilsætning og beluftning af gylle med lovende resultater, men det er forbudt at belufte gylle i Danmark, så dét er

ikke noget, man kan arbejde med. Derfor er risikoen for ammoniak-tab lige så stor fra økologisk gylle som fra konventionel.

Kvælstoftabet fra dybstrøelse og

at selvom påstandene om kvæl-stoftab fra økologiske bedrifter er overdrevne, så er der mulighed for forbedring. Efter vores mening behøver økologisk jordbrug ikke at frygte en afgift på kvælstoftab, men kan tage den som et incitament til at arbejde endnu mere økologisk.

Men hvordan virker en afgift på kvælstoftab? Kort fortalt er det en afgift på dét kvælstof, som en land-mand har købt mere end han har solgt. Landmanden køber kvælstof med foder og gødning og sælger kvælstof med sine produkter - korn, kød, mælk osv. Det er mæng-der, der fremgår af regnskabet, og med faste procenttal for kvælstof-indhold er det ikke vanskeligt at regne ud, hvor meget kvælstof der er købt hhv. solgt (se tabel 2).

Hvis afgiften på kvælstoftab skal virke, skal den have en pas-sende størrelse. Der bør desuden være et afgiftsfrit bundfradrag på f.eks. 50 kg N pr. hektar, fordi de, der opfører sig miljømæssigt forsvarligt, i princippet ikke bør pålægges grønne afgifter.

Kvælstofafgiften skal være et økonomisk incitament til, at land-

Tabel 2: Kvælstofregnskab for økologiske og konventionelle kvægbrug

Gennemsnit for 16 konventionelle og 14 økologiske kvægbrug (5).

Økologisk Konventionel (kg N/ha) (kg N/ha)

Indkøb: Foder 39 77Husdyrgødning 9 0Kunstgødning 0 161I alt 48 238

Salg: Mælk og kød 32 47

Tab 16 191

kompostbunker kan være omfattende. Men med den rigtige håndtering kan tabet begrænses meget. Tabene under udbringning er lavere for den halmblan-dede faste gødning end for gylle.

Endelig bør man også se på virkningen i jorden. Et fuldskalaforsøg i USA viste, at mængden af kvælstof i pløjelaget et år efter gødningstildelin-gen var større i de marker, der havde fået kompost end i de marker, der havde fået ukomposteret stald-gødning (4).

Afgift på kvælstoftab

Konklusionen så vidt er,

Kløver og cikorie efter høst af kornafgrøden. Efterafgrøder og udlæg i afgrøden er ikke bare godt til at holde på kvælstoffet. Det øger også jordens indhold af organisk stof. (Foto: Michael Tersbøl)


mændene forbedrer deres hushold-ning med kvælstof. Men måske behøver incitamentet ikke at være så stort. Udtalelser fra landmænd, der er med i en forsøgsordning med grønne regnskaber for land-brug, tyder på, at blot dét, at den enkelte bedrift skal lave en opgø-relse over kvælstoftabet, virker positivt. Der er under alle omstæn-digheder god økonomi i at ned-bringe kvælstoftabet.

De Økonomiske Vismænd anbe-falede i deres efterårsrapport en afgift på kvælstoftab med henvis-ning til, at den vil være mere omkostningseffektiv end de nuvæ-rende vandmiljøplaner. Det frem-går også af en rapport fra Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, at afgiften er billig at administrere målt i forhold til den mængde kvælstof, den vil spare miljøet for (6).

Ideen om en afgift på kvæl-stoftab er blevet kritiseret på flere punkter. F.eks. er der diskussionen om dét kvælstof som kløver, lucerne og andre bælgplanter opta-ger fra luften. Det kan virke uret-færdigt, at det ikke skal regnes med, da det også indgår i bedriftens kvælstofpulje. Men de kvælstoffikserende afgrøder er af afgørende betydning for opbyg-ning af muldjorden, da det stort set kun er dem og de flerårige græs-marker, der opbygger markens ind-hold af organisk stof (7).

Alle andre afgrøder som korn, roer og raps tærer på jordens indhold af organisk stof. Dermed forringes jordens frugtbarhed (8). Derfor er det en positiv sidegevinst, at afgiften tilskynder til flere bælg-planter.

Bekymringerne om, at bælg-planteafgrøder giver stor nitrat-udvaskning er overdrevne. For det første er kvælstoffikseringen afhængig af, hvor godt jorden i forvejen er forsynet med kvælstof, hvad der i parentes bemærket gør det håbløst at sætte tal på, hvor

meget kvælstof de enkelte bælg-planteafgrøder binder. Man kan altså ikke med bælgplanter pumpe jordens indhold af kvælstof op.

For det andet viser tyske under-søgelser, hvor man tog jordprøver ned til flere meters dybde gennem et år efter ompløjningen af økologi-ske lucerne- og kløvergræsmarker, at der ikke siver nitrat ned til grundvandet (9). Den store biologi-ske aktivitet i de økologiske marker er tilsyneladende tilstrækkelig til at binde kvælstoffet.

Forkortet af red.

Anja Härle Eberhardt er biolog og nyvalgt medlem af Det Økologiske Råd. Troels V. Østergaard er geolog og tidligere redaktør af Global Økologi.

Referencer:

(1) U. K. Hansen og T. V. Østergaard. Udvaskning af kvælstof fra økologisk og konventionelt jordbrug. Det Økologiske Råd, 1991.

(2) B. Hansen og E. S. Kristensen.

N-udvaskning og -balancer ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug. FØJO2 rapport, 1998.(3) L.S. Jensen, T. Mueller, J. Eriksen, K. Thorup-Kristensen og J. Magid. Simu-lation of plant production and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant-atmosphere model DAISY. DARLOF rapport nr. 1, 1999.

(4) P. Ott. Utilization of farmyard manure and composted farmyard manure. Fra IFOAM’s femte internationale viden-skabelige konference 1986, side 61.

(5) E. S. Kristensen og I. S. Kristensen. Analyse af kvælstofoverskud og effektivitet på økologiske og konventionelle kvægbrug. Beretning 710, Foulum, 1992.

(6) M. Linddal. Konsekvenser af kvæl-stofafgifter i landbruget. Statens Jord-brugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Rapport 101, 1998.

(7) T. V. Østergaard. Muldsvind og bio-brændsler. Global Økologi, september 1995.

(8) A. H. Eberhardt. Humus rolle i dyrk-ningsjorden. Det Økologiske Råd, 1995.

(9) R. Brandhuber og U. Hegeler. Tiefen-untersuchung von Nitrat unter Acker-schlägen des ökologischen Landbaus. Lebendige Erde 43, 1992.

Hvert fjerde svin fra spaltestalde får anmærkninger på slagteriet, fordi de har været syge med kronisk lungebetændelse. Hos det økologiske slagteri Hanegal ses det sjældent. Al investering i spaltestalde udsætter omlægningen til økologisk jordbrug, da investeringen typisk skal afskrives over 20 år.

(Foto: Landsudvalget for Svin/Danske Slagterier)


Foto 4: Demonstration. Det er vigtigt, at ATTAC-flaget i øverste højre hjørne kommer med.

Miljø og dansk ATTACDen globale bevægelse ATTAC er ved at slå rødder i Danmark. Bevægelsen arbejder for at påvirke globaliseringen mod større lighed blandt mennesker. Men hvad med miljøet? Global Økologi bringer her tre forskellige syn på hvordan man kan arbejde med miljø i ATTAC.

Tema: Global bevægelse

Hvad er ATTAC?

ATTAC er en forkortelse for det franske “l’Association pour une Taxation des Transactions financières pour l’Aide aux Citoyens”. Frit oversat betyder det: Bevægelsen for beskatning af finansielle transaktioner til gavn for borgerne.

ATTAC blev oprindeligt stiftet i Frankrig i 1998 og er den hurtigst voksende bevægelse i Europa. ATTAC er etableret i over 20 lande verden over. ATTAC blev for nylig stiftet i Sverige, og snart ventes det samme at ske i Danmark og Norge. Allerede nu er en række danske lokalafdelinger dannet.

ATTAC arbejder for at bryde den ensidige lovprisning af nyliberalismen, afhjælpe de skader som kapitalens globalise-ring medfører og søge alternative løsninger. Ifølge ATTACs Internationale Charter har man følgende målsætninger:

• at vanskeliggøre international spekulation (f.eks. igennem en såkaldt Tobin-skat)• at straffe skattely• at mindske udbredelsen af pensionsfonde • at gennemskueliggøre investeringer i u-lande• at etablere en lovmæssig ramme for pengevirksomheder og finansielle operationer • at støtte kravet om eftergivelse af den offentlige gæld til u-landene

LinksInternationalt ATTAC: www.attac.org Dansk ATTAC: www.dk.attac.orgFriends of the Earth’s guide om globalisering: www.foei.org/activist_guide/tradeweb

Demonstration ved Novos generalforsamling 20. marts 2001. ATTAC opfordrer Novo og Lund-beck til at trække sig ud af patentretssagen mod Sydafrika (se næste side). Foto: Jacob Sørensen


Globale miljøproblemerSkal vi i ATTAC nu også blande os i miljøspørgsmål? Har vi ikke nok at beskæftige os med?

Af Gorm Dich, stud. scient. adm., ATTAC-Aalborg

Jo, det har vi, men miljøproblemer er ikke et særskilt fænomen, men derimod et resultat af den måde verden udvikler sig på. Mange miljøproblemer opstår i dag og er opstået som følge af den økonomi-ske globalisering.

Den indbyrdes konkurrence, der hersker mellem verdens lande om at tiltrække investorer, virk-somheder og arbejdspladser gør sig gældende på områder, der kan mindske produktionsomkost-ningerne - skattekapløbet er et eksempel. Men også miljøspørgs-målet er blevet en del af dette “race to the bottom”. Mange steder bliver miljøet derfor ofret, især i den tredje verden, der hungrer mest efter rige investorer.

Denne konkurrencearena har mange vestlige virksomheder været hurtige til at udnytte, når miljølovgivningen i Vesten blev for hård. Muligheden for at flytte den mest forurenende del af produkti-onen til lande med lempelig lov-givning giver virksomheder frie hænder til at holde en pæn facade i Vesten samtidig med, at man gemmer sin forurening væk i “ét eller andet uland”. Det er oplagt for ATTAC at arbejde med denne problemstilling - både globalt og lokalt, og temaet kunne være miljø-mæssige konsekvenser af den øko-nomiske globalisering.

På lokalt plan må ATTAC arbejde med at undersøge hvilke lokale virksomheder, der benytter sig af mulighederne for at eks-portere miljøproblemer, og derefter konfrontere virksomhederne med

denne viden, blandt andet ved hjælp af aktioner. I den forbindelse er det relevant at diskutere mulig-heden for samarbejde med de eksi-sterende miljøorganisationer. Det drejer sig om at spærre folks øjne op for, at mange virksomheders facader ikke er så pæne i kanten, som de giver udtryk for, og at de miljøproblemer, de ikke skaber her-hjemme, skaber de andre steder.

For ikke blot at blive en ny miljøbevægelse mener jeg, at det er vigtigt, at ATTAC udelukkende koncentrerer sig om de miljømæs-sige konsekvenser af den økonomi-ske globalisering og samtidig gør

opmærksom på det udemokratiske i, at en lille minoritet af verdens befolkning øger deres profit ved hjælp af muligheden for at for-urene og ødelægge vores allesam-mens natur. ATTAC må derfor på globalt plan arbejde for at ændre de strukturer, der muliggør virksom-heders miljømæssige udnyttelse af mange landes økonomiske elendig-hed.

Det er en stor opgave, men ATTAC indeholder så mange res-sourcer, at det med tiden vil lykkes - naturligvis i samarbejde med de organisationer, der i årevis har arbejdet med miljøproblemer.

ATTAC’s patentgruppe og miljøbevægelsen NOAH har i forbindelse med patent-retssagen mod den sydafrikanske regering gået sammen om at fremstille såkaldte anti-reklamer. Til højre ses “Medicine buys happiness - and life” for det fiktive firma Luskebeck. Retssagen drejer sig om, at 41 medicinalvirksom-heder herunder Lundbeck og Novo mener, at Sydafri-kas lov om, at landet må fremstille/importere billig kopi-medicin er et overgreb på virksomhedernes patent-rettigheder. Derfor har de lagt sag an mod Sydafrikas regering med det formål at ændre loven.

BN


Rent vand? J-ATTAC!Retten til rent vand er truet. Vand vil måske i fremtiden blive gjort til en handelsvare. Oplagt et problem ATTAC bør beskæftige sig med.

Af Morten Christy, læge og Mads Borking, butiksassistent, ATTAC-Nørrebro

Det er kun en lille del af klodens vand, der er fersk og kan drikkes. Vandresurserne er allerede nu meget ulige fordelt - geografisk og socialt. Og vi bliver flere og flere mennesker - alle tørstige.

Ifølge spekulationer, man har kunnet læse i aviserne på det sene-ste, vil der i fremtiden komme regulære krige om vand. I WTO er en stilfærdig global krig allerede i gang: “Er rent vand en menneske-ret eller en vare?”, lyder spørgs-målet.

Svaret gør en verden til forskel: Hvis “man” bestemmer sig for, at vand er en vare, som altså kan ejes af nogle og sælges til andre, er der lagt op til større ulighed i verden. Nogle vil have råd til at vaske bil i rent drikkevand, mens andre i bedste fald kan lade deres børn drikke beskidt flodvand. Resultatet vil være flere infektioner, diaré og højere børnedødelighed.

Det er ikke fordi, at vandsæl-gende firmaer vil være menneske-fjendske og ikke vil alle det godt. Både direktører og aktionæ-rer holder øjensynligt af rent vand, men de er gået sammen for at tjene penge - så mange som muligt. Derfor vil de sælge “deres” vand til dem, der betaler den højeste pris og er lettest at komme til. Dvs. det er verdens mest velbjergede, der vil få vand.

Spørgsmålet om retten til vand er et oplagt emne for ATTAC, der arbejder imod globalisering på private firmaers og spekulanters præmisser, og for “menneskelig globalisering” med sigte på at

fremme ligeværd og ligelig deling af pligter og rettigheder.

Blandt ATTACs krav er skat på finansielle transaktioner og krav til pensionskasser om at lade deres investeringer styres, ikke kun af indtjeningsmuligheder, men også af globale hensyn til fred, sundhed og miljø. Indtægterne fra den såkaldte Tobin-skat kan skaffe penge til udvikling, f.eks. til rent drikkevand i fattige lande.

Forurening af vand har oplagt en økonomisk vinkel. Det er langt-fra altid forureneren, der betaler, selvom det koster meget at rense og rydde op. Én af miljøbevægelsens klassiske “sager” og meget i slægt med ATTACs tankegang. Fælles-skabet må - og kan - opsætte spille-regler for kapitalens og firmaernes handlemuligheder, så vores efter-kommere kan leve i en anstændig verden med rent drikkevand.


ATTAC har som ét af fire hoved-krav, at pensionskasser skal inve-stere etisk. Det er ikke noget nyt krav. Men det bliver det ikke mindre rigtigt af. Der har været stille om spørgsmålet i nogle år. Derfor kan der være god grund til at trække nogle af de tidligere erfa-ringer frem.

For nylig har vi set et uheldigt eksempel på manglende etisk vilje, idet repræsentanten for Lønmodta-gernes Dyrtidsfond (LD) på Novos generalforsamling d. 20. marts nægtede at støtte et pålæg til bestyrelsen om at trække sig fra medicinalindustriens retssag mod Sydafrika om retten til billig kopi-medicin til behandling af bl.a. AIDS. I denne sammenhæng bør LD sidestilles med pensionskasser.

For godt 10 år siden rejste en række medlemmer af pensions-kasser krav om, at pensions-kasserne skulle investere etisk. De skulle stille miljøkrav til de virk-somheder, de investerede i, og de skulle undgå våbenproduktion m.v. Det førte til store diskussioner på generalforsamlingerne i en række af især de akademiske pensions-kasser. F.eks. samlede en aktions-gruppe op til generalforsamlingen i Juristernes og Økonomernes pen-sionskasse (JØP) i 1990 et par hund-reder medlemmer og krævede bl.a.:

• miljøkrav og etiske krav til virksomheder, der investeres i

• ingen våbenfabrikker• ingen handel med Sydafrika

(som jo dengang var et apartheid-samfund)

• krav om salg af aktier, hvis

miljøkrav ikke overholdes• ansættelse af ekspertise vedr.

miljøinvesteringer i pensions-kassen

De to første forslag blev vedtaget, de sidste tre forkastet.

Der blev opnået enighed om det såkaldte aktive ejerskab, dvs. at pensionskassen ikke blot skulle være “stemmekvæg” i de virksom-heder de investerede i, men prøve at påvirke dem i en etisk og mere miljørigtig retning. Forslagsstiller-nes idé var ikke blot, at der skulle investeres i “grønne” virksomheder som vindmøllefabrikker, men også i “almindelig” produktion, hvor der blot skulle stilles skærpede miljø-krav.

“Erfaringen viser, at dét at være på forkant med miljø og etiske krav oftest betaler sig på længere sigt - også økonomisk”

Lignende forslag blev gennemført i Magistrenes Pensionskasse og i nogen grad hos ingeniørerne. Det lykkedes dog ikke at fastholde mobiliseringen blandt medlem-merne omkring disse krav. Men der var sat en proces i gang. F.eks. kunne man læse i JØPs beretning for 1998: “JØP kræver åbenhed om virksomhedernes indsats ift. ressourceforbrug, arbejdsforhold,

miljøbelastning samt etisk ansvar.”Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

som er én af landets største inve-storer, har investeret relativt meget på miljø-området. I dag udbydes 12 investeringsområder, som med-lemmerne kan vælge imellem, her-under miljø, som omfatter 15-25 selskaber i ind- og udland. Her er man således præget af den lidt gammeldags tankegang, at miljø er en sektor eller en branche ved siden af andre brancher - i stedet for at miljø er et krav, der skal stilles til samtlige brancher.

I maj sidste år udtalte Linda Nielsen, som var udpeget til ny formand for Pensionskasserådet, at investorerne bør øve et pres inde-fra og kræve etiske investeringer - ja, hun kaldte det endog “aktionær-aktivisme”.

Hvorfor særlige krav til pensi-onskasser?

Det skyldes for det første, at der her er mulighed for at stille krav via generalforsamlinger, som alminde-lig lønmodtager. Pensionskasserne sammen med LD og ATP står for en ganske stor del af de sam-lede investeringer i samfundet. Det betyder, at vi som lønmodtagere har et medansvar for måden, der investeres på. Det er ikke længere nogle få kapitalister med høje hatte og stor cigar, der alene bestemmer.

For det andet begunstiges med-lemmerne med fradragsret - som dog modificeres af realrenteafgift samt beskatning ved udbetaling. Men der er trods alt tale om en

Pensionskasser, etik og miljøTiden er inde til, at landets store pengekasser bliver bevidste om etik og miljø. Her kan ATTAC spille en aktiv rolle.

Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd


begunstiget form for opsparing. Derfor er det rimeligt at stille sær-lige krav om etisk ansvar. Men det betyder ikke, at de lønmodtagere, som er i en pensionskasse skal stil-les økonomisk væsentligt ringere end andre. Erfaringen viser, at dét at være på forkant med miljø og etiske krav oftest betaler sig på længere sigt - også økonomisk.

Hvad kan ATTAC gøre?

Der er med andre ord en række erfaringer at bygge videre på, når ATTAC nu rejser kravet om etik

i pensionskasse-investeringer. Et bud på konkretisering af kravet kan være, at virksomheder, som der investeres i, skal:

• miljøcertificeres• lægge en plan, der skal

føre til, at deres produkter miljø-mærkes eller - hvis der ikke findes officielle miljømærker for de pågældende produkter - selv opstil-ler tilsvarende krav, herunder krav til underleverandører. Farlige stof-fer skal substitueres m.v.

• arbejde for, at såfremt man køber råvarer eller halvfabrikata fra u-lande, skal det ske på fair-

“Da jeg var teenager, var de fleste af os oppe på mærkerne. Vi brugte alle vores penge på mærketøj…” Sådan starter ét af afsnittene i den nye kogebog fra NOAH og fortsæt-ter med en beskrivelse af hvordan forfatteren nu som voksen kigger efter miljømærker i stedet.

Bogen udvider begrebet hjem-kundskab til mere end det rent madtekniske, og med udgangs-punkt i køkkenet kommer den rundt om forskellige miljøaspekter - lige fra berejste fødevarer til energiforbrug, affaldsproduktion og gråt spildevand.

Humor er en væsentlig del af bogen, der blandt andet indfører udtrykket “gummiarm i køkkenet” om den udbredte brug af diverse

kommer med konkrete bud på, hvad den enkelte kan gøre. Dog savner jeg en kort præsentation af forfatterne, måske bare angivelse af profession.

Bogen fås hos NOAH. Pris, 100 kr. Sideantal, 128.

Råderum i køkkenet

Anmeldt af Inger Foldager, Det Økolo-giske Råds sekretariat

husholdningsmaskiner, og hvordan disse belaster miljøet med såvel forbrug af energi og resurser.

Emnerne bliver belyst gennem små historier fra “det virkelige liv” med tilhørende opgaver og opskrifter. Samtidig er der gode henvisninger til hjemmesider, hvor der kan hentes viden og konkrete oplysninger til løsning af opgaver.

Bogen tager fat i de grundlæg-gende ting og lægger op til at arbejde videre med miljøspørgsmål med relation til den mad, vi spiser.

Spørgsmålet er, om målgruppen er klædt på til det niveau, bogen lægger. De små klasser vil nok have behov for mere grundlæg-gende viden om, hvad for eksempel “miljø” er, og hvad der forstås ved “resurser”. Jeg tror den vil kunne appellere til de største klasser i folkeskolen samt evt. gymnasiet.

Alt i alt en konstruktiv bog, som kommer rundt om mange emner og uden løftede pegefingre

trade vilkår, i stil med Max Have-laars, således at producenterne får en rimelig pris for deres varer, og med så få mellemhandlere som muligt

Det skal sikres, at miljøkravene ikke udformes på en måde, så de fattige landes varer holdes ude.

Der er et beslutningsforslag fra SF på vej i Folketinget, som skal sikre, at der kan investeres etisk og miljømæssigt forsvarligt og ikke kun efter kravet om maksimal afkast. Det forslag må ATTAC kunne støtte.


Deltag i miljødebatten - send et indlæg til GØ

Naturens pris

Af Claus Løvgren, filosof

Som bekendt har arbejdet frem mod formuleringen af en national strategi for bæredygtig udvikling været i gang i et stykke tid. Det er interessant at vurdere den nuvæ-rende status, nu hvor regeringens eget detaljerede forslag er udkom-met, og hvor debatten måske kan vinde ny luft. Reelt er der kun tale om to alternativer: Regeringens forslag og Danmarksdeklarationen udarbejdet af centrale miljøaktører og underskrevet af en række orga-nisationer mv.

Umiddelbart aftegner der sig en klar polaritet udspændt mellem to meget forskellige værdisæt.

Hvad er da den principelle for-skel - specielt i det naturforhold de to alternativer repræsenterer?

Regeringen repræsenterer hvad man må betegne som et mellem-stærkt bæredygtighedsbegreb: bæredygtig udvikling er, når vi med udgangspunkt i økonomien til stadighed opnår en samlet vækst i samfundets totale (materi-elle, sociale og kulturelle) kapital-beholdning. Men, indrømmes det, naturen har sin mindstepris. Naturen kan ikke ubegrænset konverteres eller omarbejdes til samfundsværdier og goder uden på et vist punkt uafvendeligt at medføre et samlet tab i stedet for en samlet værditilvækst. Der er tale om et “de facto” råderum i form af et rentabilitetsminimum, hvor-over det ikke vil kunne betale sig at have yderligere med jorden at gøre.

Heri ligger måske den eneste principelle forskel, der synes at være på de to strategiforslag. Dan-marksdeklarationen taler nemlig

om en udvikling “som respekterer naturen som værdifuld i sig selv”, og om eksplicit at anvende begre-bet om det økologiske råderum, der netop ideelt udtrykker en objektiv grund til at begrænse naturbelast-ningen, nemlig af hensyn til natu-ren selv uafhængigt af relaterede samfundskonsekvenser. For så vidt kan man vel godt tale om en mar-ginal forskydning af bæredygtig-hedsbegrebet fra mellemstærk til stærk. Men det er også alt. Resten afviger kun i grader, og lægger således artigt op til konstruktivt samarbejde med regeringen i den sidste fase, der ligger foran.

“Det virkeligt foruro-ligende er, hvor lidt Danmarksdeklaratio-nen - det eneste “fol-kelige” alternativ - reelt afviger fra regeringens forslag”

Det virkeligt overraskende og, synes jeg, foruroligende er, hvor lidt dette - det eneste “folkelige” alternativ - reelt afviger. Selvom jeg mener at vide, at flere af de folk og organisationer, der står bag, af et rent hjerte slår til lyd for et biocentrisk eller non-antropocen-trisk udgangspunkt, ender dekla-rationen med i et og alt at løbe sammen med den opblødte antro-pocentriske regeringsposition.

Deklarationen erklærer højstemt naturen for et gode i sig selv, men reducerer den straks derefter til et pædagogisk-æstetisk oplevelses-univers for menneskets moralske opdragelse og rekreation: “Naturen er et gode i sig selv, og oplevelsen

af naturen og dens anvendelse er afgørende for om nuværende og fremtidige generationer forstår nødvendigheden af en bæredygtig udvikling. Der er derfor i Danmark behov for en særlig indsats for at beskytte den vilde flora og fauna og for at udnytte naturens ressour-cer med større omhu og respekt.”

Den erklærer visionen om “det gode liv” for intimt forankret i det lokale - både natur og kultur - og reducerer lidt senere i det helt cen-trale afsnit om “en ny økonomisk tyngdelov” begge dimensioner til “de rammer, vores naturgrundlag og vore fælles værdier sætter for produktion og forbrug.”

“Rammer”, “naturgrundlag” og “oplevelseskultur i den vilde fauna” overfor “delvis afkobling af ressourceforbruget”. Det, der på værdi-niveau er klare modsæt-ninger, ender på strategi-niveauet med konvergens: Det økologiske råderums strategi afviger kun fra rentabilitetskalkylen ved de mod-satrettede tilgange eller indfalds-vinkler. Værdiforskellene synes allerede i den strategiske udmønt-ning at reducere til perspektiv- og diskursforskelle.

Er der tale om et skjult inte-ressefællesskab mellem en prof-fesionaliseret miljøopposition og regeringsmagten? Det kunne være et rigtigt svar. Men en sådan magt-teoretisk forklaring kommer let (og bekvemt) til at dække for en anden mulig forklaring.

Jeg tror, sammenløbet af stra-tegierne primært er et resultat af værdiernes værdiløshed som regu-lative kræfter. Det er ikke så meget en elitær magtalliance positionerne imellem, som det er en fælles afmagt overfor en natur, der ikke (længere) lader sig prissætte enty-digt.


Dioxinudslip og motorvejsbyg-geri - har du indflydelse?

Debatmøde. 2. maj, kl. 17-19.30. Kul Kafeen i Teglgårdstræde, Kbh. Arr.: NOAH. Folk klager over miljø-afgørelser. Men Miljøbeskyttel-sesloven, Naturbeskyttelsesloven og Planloven giver dig vidt for-skellig indflydelse. Hvad er dine miljørettigheder? Se mere på www.noah.dk.

Forbrug og medansvar

Af Bent Windeløv, arkitekt

I sidste nummer af Global Økologi stiller klinisk psykolog Oliver James os det vejledende spørgsmål: Hvorfor bliver vi mere ulykkelige, jo rigere vi bliver? Spørgsmålet har umiddelbart ført til, at man har fundet en sammenhæng mellem økonomisk vækst og en mærkbar forøgelse af alkoholisme, narkomis-brug og selvmord. Depression er nu den anden mest forekommende sygdom i de rige lande.

Han mener, vi med det vok-sende forbrug forsøger at udfylde den mentale “tomhed”, der medfø-rer det mindreværd, vi føler, når vi sammenligner vore egne piger og biler med reklamernes drømme-piger og -biler. Men han taler ikke om tomhedens årsag. Det gjorde sociologen og nationaløkonomen Max Weber imidlertid - dog med et tvivlsomt resultat.

Weber mente, at den pietistiske lære om “jordisk succes som sik-kerhed for frelse” var kapitalis-mens drivkraft. Men kapitalismen var “opfundet” i det katolske Nord-italien før pietismen i Nordeuropa, så det var snarere drømmen om økonomisk vækst, der fortrængte den katolske idé om menneskelig vækst som sikkerhed for frelse - altså den idé, Luther forbandede som Satans værk. Dermed øgede Luther og andre reformatorer det mentale tomrum, pavedømmets forfald efterlod sig. Men det begyndte før pietismen og fortsatte lige til nu. Og hverken Weber eller de to kirker har svar på spørgsmå-let: Hvorfor bliver vi mere ulykke-lige, jo rigere vi bliver?

For modernismen er håbet om “frelse” ved evig, økonomisk vækst et fata morgana, der svinder, jo mere vi nærmer os målet, da vi nu betaler vores synlige rigdom med en usynlig fattigdom. Prisen for

Seminar om bæredygtig energi

30. april kl. 13-17.30. Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, Kbh V. Arr.: Selsk. for Grøn Teknologi m.fl. Energiplanlæggere fra elsektoren, Energistyrelsen, DTU og AUC arbejder på at integrere vindkraft og kraftvarmestrøm i alle forbrugs-sektorer, inkl. transport. På semi-naret fremlægges og debatteres muligheder i dette arbejde. Se mere på www.ecocouncil.dk.

fortsat økonomisk vækst er åben-bart mental misvækst, og der er tilsyneladende et optimum for øko-nomi efter princippet: For lidt og for meget fordærver alt.

Økonomisk vækst “frelser” kun Markedet med maksimering som mål og “mening”, og denne mening erstatter den, som de to kirker burde forvalte, nemlig den mening med livet, der er gemt i ubrugt medansvar for egen og andres lykke og den dertil hørende myn-dighed og medmagt. Men præ-sterne ville ikke se os som medansvarlige, og så tog kapitalis-men over.

Hvis det virkelig forholder sig sådan, må vi forsøge at udfylde

den mentale tomhed og det men-tale lavtryk, der er i gang med både at ændre det mentale, lokale og det fysiske, globale klima. Men hvor-dan? Kunne det tænkes, at en tro på os selv og hinanden som med-ansvarlige overfor den fælles og universelle Gud kunne udfylde det mentale lavtryk? Så ville det vel være begyndelsen til en ny tid? Og måske kunne vi begynde med at regne os selv for denne Guds børn et sted mellem himmel og jord. Og ikke som tankeløse aber og grise, der bare skal være solidariske med sig selv? Måske kan vi begynde her i landet, tage kirken fra teologerne og skabe et levende fællesskab på eget ansvar for egne omgivelser?

Annonce: Aktive søges

Gymnasier og universiteterEr du ansat eller studerende på et gymnasium eller universitet, og har du lyst til at være kontaktperson til Det Økologiske Råd, så kontakt informa-tionsmedarbejder Jeanne Christiansen på tlf. 3318 1949 og hør nærmere.

Det Økologiske Råds arbejdsgrupperEr du medlem af Det Økologiske Selskab, har et særligt godt fagligt kend-skab til ét af arbejdsgruppernes emneområder og har lyst til at deltage i arbejdet, så kontakt sekretariatsleder Christian Ege på tlf. 3318 1933.

Debatindlæg til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest 21. maj 2001. Indlæg bør ikke overstige 400 ord. Indlæg modtages helst på diskette eller e-mail, [email protected]


Miljønyheder fra den store vide verden

Gletschere smelter

18/2/01 I løbet af de næste 15 år vil gletschere og isdækker i både Afrika og Sydamerika forsvinde som følge af den globale opvarm-ning. Det mener professor Lonnie Thompson fra Ohio State Universi-tet. F.eks. er 1/3 af isen på toppen af Kilimanjaro (Tanzania) og mindst 20% af isen på toppen af Quelccaya (Peru) smeltet bort de seneste 30 år. (www.acs.ohio-state.edu/units/research/archive/glacgone.htm)

Oslo havn PCB-forurenet

24/2/01 Ny rapport fra Norges Naturvernforbund slår fast, at Bayer og Solutia (tidligere Monsanto) er ansvarlige for for-ureningen af Oslo havn med PCB (polychlorerede biphenyler). Pro-ducenterne kan gøres ansvarlige, da “kemiske fingeraftryk” afslører oprindelsen af PCB’erne, der har indgået i maling i værftsindustrien.

mængder af kviksølv og bly er til-bage. Fosforudledningen er blevet mindsket pga. bedre spildevands-rensning i Østeuropa. Derimod er mængden af kvælstof uændret, ligesom PCB og dioxiner stadig findes i høje koncentrationer i fisk og skaldyr. Cadmium-niveauet er endda steget. (www.helcom.fi)

Reduceret jordbearbejdning stor succes

31/3/01 Undersøgelser fra Ohio State Universitet viser, at med enteknik kaldet “conservation tillage” (reduceret jordbearbejdning) begrænses forureningen med næringsstoffer fra marker markant. Teknikken går groft sagt ud på, at landmanden pløjer minimalt, idet ca. 30% af kornstubbene efterlades intakte. Stubbene holder på jorden, så vand- og vindeerosion mind-skes. Gevinsten er en næringsrig jord og en halvering af afløbet af nitrogen og fosfor til vandløb og søer. (www.nature.com)

Oslo kommune overvejer erstat-ningssag. (www.naturvern.no)

Bæredygtig kurs hos 10 træfir-maer kan redde verdens skove

15/3/01 En ny rapport fra WWF dokumenterer, at hvis blot de ti største firmaer i verden indenfor produktion og opkøb af træ frem-over vil satse på en mere bæredyg-tig og langsigtet produktionsform, vil 1/5 af det nuværende samlede skovareal kunne dække hele men-neskehedens behov for træ - og samtidig sikre både biologisk mangfoldighed og plads til de lokalbefolkninger, som er helt afhængige af verdens skove. Der er ingen grund til træindustriens nuværende kurs med at inddrage stadig større skovarealer til pro-duktion. (www.wwf.dk)

Vindmølle-boom i Texas

21/3/01 Inden årets udgang vil Texas have opstillet nye vindmøller med en samlet effekt på 800 MW,hvilket svarer til 200.000 hus-stande. Dermed nærmer Texas sig Californiens førsteplads i installe-ret vindenergi (næsten 2000 MW). American Wind Energy Associa-tion (AWEA) mener, at Texas lov om vedvarende energi er USAs bedste. Loven blev indført da George W. Bush - ikke ligefrem kendt for at være miljøprogressiv - var guvernør. (www.awea.org)

Østersøen i bedring

22/3/01 Vandkvaliteten i Øster-søen er ifølge Helsinki Kommissi-onen (HelCom) blevet bedre siden 1980. Forekomsten af DDT er faldet med 90%, og kun forsvindende

Qori Kalis gletscheren i 1978 (Quelccaya, Andesbjergene, Peru)

Qori Kalis gletscheren i 2000


Tema: bæredygtig udviklingSom omtalt i sidste nummer har Rådet besluttet at fortsætte sit tema om virkemidler til bæredyg-tig udvikling. Rådet vil udarbejde et konkret modspil til regeringens handlingsplan, hvortil forslaget udkom d. 16. marts og den ende-lige kommer d. 5. juni i år. Rådets udspil ventes udsendt i maj.

Rapport om allergi og miljøRapporten fra Rådets seminar om astma, allergi og miljø i januar 2000 er nu udkommet. Den består af redigerede udskrifter og overheads fra en række - især de udenlandske - indlæg. Rapporten giver en række indikationer på, at luftforurening - især med små partikler - spiller en rolle i de stigende problemer med astma og allergi.

GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen blev indledt med et offentligt møde om trafik-begrænsning, med vægt på Hoved-stadsregionen. Der var oplæg af Henrik Duur, Transportrådet, miljøborgmester Bo Asmus Kjeld-gaard (SF) og folketingskandidat Troels Lund Poulsen (V). Der var en livlig debat.

Under beretningerne blev bl.a. diskuteret Rådets rolle i det danske NGO-miljø samt principper for miljømærkning (Svanen, Blomsten og ideen om et grønt Ø-mærke).Beretningerne samt de foreslåede vedtægtsændringer (se GØ nr. 1, 2001) blev vedtaget.

Det blev vedtaget, at man frem-over kan være abonnent på GØ uden samtidig at være medlem af Det Økologiske Selskab. Denne ændring er en betingelse for evt. at kunne få tidsskriftstøtte fra Kulturministeriet.

Kontingentet blev forhøjet fra

225 til 250 kr pr. år, begrundet i omkostningsstigninger. Kontin-gentet har reelt ikke været sat op i en del år, idet den sidste stigning skyldtes, at antallet af blade steg fra 4 til 5 pr. år. Kontingentet for stude-rende, arbejdsløse og pensionister blev fastholdt på 125 kr pr. år.

Følgende blev nyvalgt til Rådet: Lise Christiansen, Anja Eberhardt, Henrik Larsen, Søren Gabriel og Karen Banke. Følgende fortsætter i Rådet: Henning Schroll, Hanne Steensen Christensen, Anders Richelsen, Anne-Marie Møldrup, Kaj Jørgensen, Hans Sandersson og Dorte Skovgård. Følgende blev sup-pleanter: Lennart Emborg og Klaus Lindegaard. Udførligt referat kan ses på Rådets hjemmeside.

10-års jubilæumRådet blev stiftet i 1991. Det vil blive fejret til oktober, bl.a. med udgivelse af jubilæumspublikation.

Ny forretningsordenIfølge vedtægterne fastlægger Det Økologiske Råd selv forretnings-orden. Hidtil har sagerne kørt efter uskrevne regler, og forretnings-orden har ikke været skrevet ned. Men Rådets medlemmer er skiftet, sekretariatet er vokset og arbejds-grupperne er blevet en fast bestanddel af Rådets arbejde, så for at fastlægge arbejds- og kompetencefordeling er der nu udarbejdet en forretningsorden.

Ét af hovedformålene med for-retningsordenen er at styrke selve Rådet og dermed græsrodsdimen-sionen i arbejdet. Det falder sammen med den debat, der har været rejst om hvorvidt de grønne organisationer er uafhængige eller en form for “minister-eksperter”.

I Rådet mener vi, at det er meget vigtigt at holde fast i, at vi er uaf-

hængige græsrødder der ser hel-hedsorienteret på miljøspørgsmål. Vi skal ikke følge de dagsordener, som sættes fra ministerielt hold - og det mener vi, at vi bedst sikrer ved at styrke græsrødderne. Derfor skal flere sager end tidligere behandles af rådsmedlemmer, og det vil fremover oftere være Rådets medlemmer, der udtaler sig i kon-krete sager.

Seminar om ukrudtDen 21. marts blev der i samarbejde med Center for Økologi og Miljø på KVL afholdt et seminar om alter-nativer til pesticider - med særlig vægt på mekanisk ukrudtsbekæm-pelse. Det fremgik af seminaret, at det er muligt at reducere brugen af ukrudtsmidler betydeligt - først og fremmest gennem forebyggelse af ukrudtsproblemer. Men proble-met er, at det konventionelle land-brug ikke anser det for nødvendigt at forebygge ukrudtsproblemer, så længe det har ukrudtsmidlerne.

Oplæg i JapanChristian Ege har holdt oplæg om grøn skattereform på et stort semi-nar i Tokyo om bæredygtig øko-nomi, arrangeret af en japansk NGO - JACSES. Baggrunden var, at der er kommet mere fokus på reduktion af klimagasser, også i Japan, efter Kyoto-konferencen.

Det Økologiske RådHenning SchrollHanne SteensenAnders RichelsenAnne-Marie MøldrupKaj JørgensenHans SanderssonDorte SkovgårdLise ChristiansenAnja EberhardtHenrik LarsenSøren GabrielKaren Banke

Bestillingskupon:

Jeg ønsker at tegne abonnement på Global Økologi (5 numre om året 250 kr.

Stud./arbejdsl./pens. dog 125 kr.) at være medlem af Det Økologiske Selskab* (priser som ovenfor,

inkluderer abonnement på GØ) at bestille følgende publikationer: at støtte Rådets arbejde med: kr

Jeg indbetaler beløbet via betalingsservice, PBS (du bliver kontaktet herom) på giro 897-5051 vedlagt som check

Navn

Adresse

Postnr. og by Tlf

Det Økologiske RådHenning SchrollHanne SteensenAnders RichelsenAnne-Marie MøldrupKaj JørgensenHans SanderssonDorte SkovgårdLise ChristiansenAnja EberhardtHenrik LarsenSøren GabrielKaren Banke

Bilens blinde vinklerOm biltrafikken og dens negative påvirkning af vores dagligliv. Af Søren Dyck-Madsen, DØR, 2000. Hæfte 60 sider. 30 kr.

Dieselpartikler - en trussel mod sundhedenAf Christian Ege, DØR, 2000. Pjece. 10 sider. Gratis.

Fremtidens pris - talmagi i miljø-politikkenUdgivet af DØR og Mellemfolkeligt Samvirke, 1999. Red.: Jeanne Lind Christiansen. Bog. 329 sider. 198 kr. (købes hos MS, tlf. 7731 0000 eller [email protected])

Kemikalier i søgelysetHvad betyder EUs kemikalielovgivn-ing for dig? Af Mette Boye. Udgivet af DØR, DN og Forbrugerrådet, 2000. Hæfte. 19 sider. Gratis.

Grønne skatter og afgifter i EU og DanmarkAf Søren Dyck-Madsen, DØR, 2000. Hæfte. 70 sider. 40 kr.

Hvad er der sket med fisken?Udgivet af DØR og Forlaget Multivers, 2000. Red.: Dorte Skovgård og Pernille Kaltoft. Bog. 248 sider. 224 kr. (kan kun købes i boghandelen)

EU’s miljøpolitik – kan frihandel og miljø forenes?Af Mette Boye og Christian Ege, DØR, 1998. Bog. 128 sider. 25 kr.

PublikationerNedenfor ses et udpluk af Det Økologiske Råds publika-tioner. En fuldstændig liste fås ved henvendelse til DØR eller fra www.ecocouncil.dk. De fleste publikationer kan gratis læses eller downloades på hjemmesiden. Ved køb af klassesæt gives normalt 33% rabat. Ekspeditionsgebyr og porto tillægges prisen.

Global Økologic/o Det Økologiske RådLandgreven 7+++ 2482 +++1045 Kbh K

* Medlemskab medfører, at man udover abonnement på GØ får adgang til selskabets generalforsamling, får mulighed for at stille op til Rådet og for at deltage i arbejdsgrupperne, samt får rabat ved arrangementer m.m.

I næste nummer

OpdrætsfiskForbrugerismeAmazonas lever?Og meget mere...

Global Økologi tager pulsen på dansk og international miljøpolitik

Global Økologi giver læseren en tværfaglig tilgang til miljøstoffet

Global Økologi udgives af Det Økologiske Råd og udkommer fem gange om året

Global Økologi har fået ny hjemmeside

www.GlobalØkologi.Nu

global Økologi nr. 2, 8. årgang 2001

Documents