Goa

Når den danske vinter bider – og tangerer de 20 grader under frysepunktet – er det en god ting, at Goa blot er elleve timers flyvning fra Danmark, og har en konstant dagtemperatur omkring 32 grader – og en nattetemperatur, som er til at leve med, hvis ventilatoren sættes på. Et hotel, som har de fornødne faciliteter – god mad – og venlig service.

Men det bedste er stranden. Inden den nås, efter omkring en kilometers gang af en snoet landlig vej, skal man dog igennem en mindre gang spidsrod, hvor butiksejere spørger til velbefindende – og næsten militant forventer, at man aflægger deres butik et besøg.

Ivrigt rundkaster sælgerne deres navne, der pudsigt nok i flere tilfælde er de samme som nordiske dronningenavne, men går man tættere på indrømmes det dog, at det blot er kommercielle ”dæknavne”. Butikkerne er velassorterede med tøj til rimelige priser – og souvenirgenstande med lokalt præg. Men det er begrænset hvad man har lyst til at investere i – og det er svært at fatte for sælgerne. Forbavsende er deres evne til at slå om fra lokale dialekter til engelsk, russisk – og andre sprog.

.

På stranden har hotellet sin egen restaurant, og liggestole og parasol stilles til rådighed. Faktisk bliver et sæt reserveret til ”faste” gæster allerede på andendagen. Og så ligger kilometervis af ”Bounty strand” åben til begge sider. Sandet er blødt som flormelis – og knirker når man bevæger sig ind over den næsten 100 meter brede sandstrand. Tidevandet overskyller det meste af området om natten , så strandcafeerne er sikret med sandsække, men det betyder, at alt affald, som ellers findes i overdådig mængde langs alle veje, er skyllet bort, når vandet trækker sig tilbage om morgenen.

Bølgerne, med en temperatur hele døgnet omkring 27 grader, ruller mod kysten – og brydes i brændingen omkring 30 meter fra vandkanten. Det er enkelt at komme under, for inden brændingszonen er passeret er man ”overskyllet” og de venlige bølger, som ved hver tilbagetrækning giver et kraftig sug udefter, og efterlader et mylder af muslinger og søstjerner i det fugtige sand.

Ud over at nyde solen, bade og læse – kan man iagttage de hvidhovede ørne som jævnligt svæver ind over stranden, betragte de velformede badenymfer eller de meget store – mest russere. Ved siden af strandcafeen ligger den lokale redningsstation, som er en ombygget overdel til en fiskekutter. Herfra skratter det med mærkelige lyde, og undertiden lyder aktiviteten mest som en blanding af en minaret og en nordkoreansk nyhedsudsendelse. Lokalt fiskeri er næsten blevet helt fortrængt af turismen, men dagligt sejler der stadigt små tjærede både ud, og deres garn lægges efterfølgende til tørring langs standen, Ellers er der roligt – på stranden. Selv det lille antal af vand scootere, som finder det morsomt at fræse op mod bølgerne – og drøne langs kysten – virker meget lidt forstyrrende, når de et par timer dagligt betjenes af lykkeligt udseende turister.

En speedbåd tilbyder svæveture langs kysten under en farverig faldskærm, og hen under aften kan man se oksedragere vandre langs strande, mens de mange vilde – og i øvrigt meget fredelige hunde – rasende forsøger at afmærke at det er deres territorium oksen vandrer rundt på.

Men bortset fra det – er den mest naturlige aktivitet – en god bog, en kasket til værn mod den skarpe sol, og

jævnlige dyk i de milde bølger. Jeg kunne unde Jussi Adler-Olsen at gå en tur langs strandcafeen, hvor 5 danskere på

et tidspunkt var fordybet i tre af hans romaner om afdeling Q.

Udflugter Skulle rastløsheden og en mild virkelyst får overhånd, findes der tæt ved hotellet en taxaholdeplads, hvor omkring ti velpolerede og rengjorde vogne holder klar til at betjene kunderne. På en opslagstavle er turforslag til hele Goa oplistet, og for en meget rimelig betaling kan man blive fragtet rundt til alle seværdighederne.

En tur går eksempelvis til en mere end 400 år gammel villa, hvor en ældre dame, hvis slægt har boet på stedet gennem 6 generationer viser rundt. Hun betragter sig stadigt som Goaner, og hendes slægt med portugisiske rødder, sloges forgæves for at Goa skulle bevare sin selvstændighed, da Portugal i 1961 trak sig tilbage som kolonimagt. Huset er fyldt med smukke møbler, porcelæn og ædle metaller – som to gange dagligt må støves af.

Et imponerende flot hus, som fortæller om den rigdom, som nogle familier har rådet over. Dertil et sjældent syn, da hovedparten af de gamle patriciervillaer ligger øde hen – delvis forfaldne og overvokset af den omkringliggende jungle.

Eksempler på delvis henfaldne huse:

Husene ligger tomme – og der synes ikke at være tegn på at de på noget tidspunkt nedbrydes, ud over den naturlige nebrydning, som sker ved at junglen vokser ind over. Man accepterer den private ejendomsret – og skulle nogen forsøge at ”besætte” de tomme bygninger – bliver de drevet ud af politiet.

Big Food Man kan også besøge et museum, hvor modeller er opstillet i tableauer, som viser alle daglige aktiviteter i det gamle Goa.

Endeligt kan man eksempelvis besøge et gammelt fort, som portugiserne byggede –

Men bedst af det hele er dog den milevide bløde sandstrand – og det

veltempererede hav.