greve.inst.dk · web viewholmebos. evaluering af: pÆdagogiske lÆreplan for 2018-2020. udarbejdet...

HOLMEBOS

Evaluering af:PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FOR 2018-2020Udarbejdet august 2020

I dette skriv vil man kunne læse Holmebos overordnede evaluering af vores læreplan for årene 2018-2020.Heri evalueres på vores overordnede målsætninger i Holmebo. De enkelte stuers evalueringer er tilgængelige på stuernes sider i børneintra, og er udarbejdet løbende igennem de sidste 2 år.Dette skriv trækker dels på data som er indsamlet igennem forår og sommer 2020 fra forældre børn og personale i Holmebo, - dels på vores løbende evalueringer og dels på den løbende dokumentation igennem de sidste 2 år. Vores samlede data vil sammen med dette skriv udgøre et materiale som er grundlag for udarbejdelse af Ny Læreplan i Holmebo for årene 2020-2022, som er en proces Holmebo indgår i de kommende 4 måneder.

Evalueringen er udarbejdet af: Personalet i Holmebo.

Indhold:Pædagogiske refleksioner over vores fælles pædagogiske grundlag. Side 3

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Side 11

1

Samarbejde med forældrene om børns læring. Side 14

Samarbejdet med lokalmiljøet om stimulerende

pædagogiske læringsmiljøer for børnene side 19

Arbejdet med læringsmiljøet for storbørnsgruppen

og sammenhæng til 0. klasse side 22

Arbejde med læringsmiljøer, der tager højde

for børn i udsatte positioner. Side 27

Arbejde ud fra at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne,

og at legen har værdi i sig selv side 31

Arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen. Side 35

Arbejdet med forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer. Side 41

Evaluering af mål for de seks læreplans temaer side 47

Alsidig personlig udvikling side 47

Social udvikling side 51

Kommunikation og sprog side 54

Krop, sanser og bevægelse side 57

Natur, ude liv og science side 60

Kultur, æstetik og fællesskab side 63

2

Pædagogiske refleksioner over vores fælles pædagogiske grundlag.

Beskrevet mål fra PLP:

I Holmebos styrkede læreplan 2018-2020 har vi beskrevet nogle overordnede værdibegreber og tværgående pædagogisk grundlag.

Vores tværgående værdimål i Holmebo er at skabe rammer, hvori det de bliver muligt at:

- At børnene opnår et selvbillede- At børnene opnår færdighed i selvregulering- At børnene lærer at lære.

For at opnå denne effekt mener vi at en del af dannelsesbegreberne i Holmebo indeholder selvhjulpen hed, selvregulering, selvbevidsthed, selvværd, empati og respekt.

Og vi har beskrevet at vi ønsker at se følgende tegn:

Vi kan se, at vi er på vej den rigtige retning, når vi ser:- Entusiastiske og kompetente børn med en sund indstilling til omverdenen hvor de:- - undrer sig over tingene, - er nysgerrige,- er villige til at prøve,- ønsker at lære nyt,-

er åbne for nye ideer,- kan tage beslutninger.

Handling

Hvilke indsatser har vi?

Mere systematisk tilgang til evaluering og indsamling af data.

Vores erfaring fra tidligere år gør os opmærksom på nødvendigheden af at vores refleksioner over praksis har brug for en vis form for systematik både stuevis og generelt i huset. For at holde vedvarende fokus på vores overordnede mål. - Vi kan hurtigt miste fokus i hverdagens fordybelse i aktuelle udfordringer og aktiviteter på stuerne, samt lavpraktiske ”få hverdagen til at hænge sammen” ting.

Endvidere oplever vi at husets store ide -og initiativ rigdom nogle gange kan sende os ud af forskellige stier… Det har vi forsøgt at ”tøjle” lidt, ved systematisk at, minde os selv om hvad vores grundlæggende mål er.

Vi har siden efterår 2018 arbejdet ud fra årshjul, Inspireret af Søren Smidt og Suzanne Krogh´s bog om læringsmiljøer i dagtilbud: ” Pædagogiske rutiner i dagtilbud” har vi systematisk arbejdet med vores pædagogiske praksis med opsamling af børnenes perspektiv igennem de sidste 2 år på P møder. (Se nedenstående årshjul) samt indsamlet data til at understøtte disse refleksioner og ny udarbejdelse af ”skema til handling” .

3

Vi laver en systematisk beskrivelse og opsamling af temaerne i hverdags-rutine –pædagogik, med opsamling ca. hver 6. måned. - der anvendes et standart spørgeskema inspireret af EVA skemaer, samt ”skema til handling ” ligeledes fra EVA til nye tiltag.

På vores P møder har vi struktureret os således at vi først mødes i en fælles seance, hele huset, og laver en fælles ”vækstmodel” på emnet, - Hvad virker godt? - Hvad udfordrer os? – Hvad har vi af muligheder? - Hvad laver vi af nye aftaler?

Derefter tager stuerne dette materiale med ud, og gennemgår spørgeskemaer omkring praksis og udarbejder nye ”skemaer til handling”

Hver stues beskrivelser af oprindelige, som nye tiltag kan ses på Holmebos hjemmeside under den pågældende stue. (Vuggestuen som én enhed) (se link)

Årshjul 2018/ 2019

Årshjul 2020

4

november -18"Hele dagens pædagogik"

marts -19legeplads pædagogikmaj -19

måltidspædagogik

April -19musik som læringsrum

efterår -19samlingspædagogik

januar -19Garderobepædagogik

Mere systematisk inddragelse af forældres feedback og børnenes feedback

Tidligere kunne man også spørge sig selv hvor godt kvaliteten af det materiale vi reflekterede over vores praksis var, og hvad/hvem der bestemte hvilket succes kriterie der var vigtigst, - samt hvornår det var nået… så Holmebo har som noget nyt i Styrket læreplan 2018-2020, også systematisk inviteret forældre og ikke mindst børn ind til at give feedback på hvordan vores praksis opleves.

Mere systematisk udarbejdelse af dokumentation til brug for sparring.

5

november 2020opsamling

"Garderobe pædagogik"

April 2020opsamling

"hele dagens" pædagogikAugust 2020opsamæing

måltidspædagogik

Juni 2020opsamling på status skemaer ,

forældre og personale "væren i verden "

oktober opsamling

februar 2020 opsamling

legeplads pædagogik

Ved indgangen til den Styrkede læreplan i 2019 begynder vi at indsamle mere konkrete data omkring vores praksis.

Filmoptagelser til anvendelse i sparring

Holmebo har altid arbejdet med Marte Meo tilgang til børn og sparring med forældre og kollegaer imellem. Men forår 2020 opstarter vi en mere systematisk anvendelse til at opsamle bevidning på vores praksis. -Vi tager udgangspunkt i vores læringsmiljøer i rutine pædagogikken, og film understøtter de spørgeskemaer som vi reflekterer over (se ovenstående) til at bevidne om vi nu også går rundt og gør det vi tror vi gør.

Observationer

Vi oplever at observationer er ligeledes redskab som er godt til at understøtte vores processer i at reflektere og evaluere på vores praksis. Vi bruger det gerne ved kortlægning af børn, for at kunne beskrive konkrete eksempler på adfærd, - for at kunne finde konkrete tiltag på at kunne støtte det enkelte barn.

Som noget nyt har vi her i foråret 2020 lagt observationer ind som systematisk værktøj til at kunne understøtte vores refleksioner over lærings miljøer. Disse observationer gøres typisk af vores inklusions pædagog som også er uddannet Marte meo terapeut, da hun er en kollega som ”svæver lidt over vandene” og lettere kan påtage sig den objektiv observerende rolle, end en kollegaer som er fast på stuen.

Matrix modeller / registreringsark

Vi anvender eksempelvis matrix modeller til at registrere hvorvidt og i hvilket omfang et barn har kontakt til voksne i løbet af en dag - eller hvor mange og hvilke børn der opsøger bestemte læringsmiljøer. Vi oplever at Matrix er et godt redskab til at måle ”succesraten” og ” besøgsfrekvenser” på vores aktiviteter.

Som noget nyt i forår 2020 bliver vi nysgerrige på børnenes og forældrenes mønstre for at danne relationer til medarbejderne, her opstarter vi på i en periode at registrere hvilke børn der søger hvilke voksne, og hvor ofte – meget interessant iagttagelse …. Og værdifuldt materiale til refleksion over vores tilgang til børnene, og hvad der giver meningsfulde relationer for børnene.

Børne interview

Den styrkede læreplan har skærpet vores opmærksomhed på børnenes medbestemmelse og selvbestemmelse. Børnenes inddragelse i planlægning af hverdagens praksis bliver vigtig, og det bliver vigtigt at finde rammer hvor børnenes stemmer kan blive hørt.

De ældste børnegrupper praktiserer ”børnesamtaler” og samler herfra spor op på hvad der rør sig iblandt børnene, og får børnenes forbeholdte mening om fx udvalget af legetøj, aktiviteter, indretning og de voksnes prioriteringer i hverdagen.

Det har været vigtigt for os at børnene oplever sig mødt af nærværende voksne og er trygge ved at være i Holmebo, så i forår 2020 opstarter vi specifikt at spørge ind til børnenes oplevelser omkring dette.

6

Børneinterview optaget direkte på en Ipad, er for os at se den ”reneste” form for data, vi kan skaffe os. Her er intet ”filter” eller andenhånds ”oversættelser” ud fra voksen-fornuft og voksen rationaler... .- Blot klare børnestemmer og kropslige reaktioner på det adspurgte… Vi bliver klogere med at forholde os til citat fra Astrid Lindgren

Lyt til hvad børnene har at sige….-Deres vinduer til sjælen er skyfrie…

Astrid Lindgren

Det har været vores inklusions pædagog som har stået for de fleste børneinterview, da hun som ”flydende” voksen er lidt ”ufarlig” for børnene at ytre sig til, - og at vi har lært at hendes spørgsmål til børnene bliver mindre indforståede.

At interviewe vuggestue børn, og vores Delfin børn kan selvsagt være vanskeligt, - Så her anvender vi filmoptagelser, for at kunne se børnenes tilslutninger og reaktioner på aktiviteter og praksis.

Forældre interview løbende

I 2018 indgår vi i Holmebo i et etårig projekt kaldet ”Væren i verden” (se tidlige nævnt) Her er fokus på at skabe rammer omkring børnene som styrker deres evner til selvregulering. Et vigtigt element der skal være til stede for at kunne / turde registrere sig selv og regulere derefter – er tillid. Tillid til at jeg er OK – og at jeg bliver mødt af voksne der syntes jeg er OK. – således opbygges et godt følelsesmæssig selvværd.

Da vi ikke i Holmebo alene kan opbygge grundstenene til et barns evner til at fatte tillid og opøve følelsesmæssig selvværd og selvregistrering skal vi samarbejde med forældrene. Vi valgte at lave et forløb med online forældreuddannelse med (familieterapeut) Mette Carendi, og indføre løbende forældreinterview for at kunne se effekten.

Vi har tilbage i 2018 inddraget alle forældre til vores vuggestue børn og vugge-have børn. – da det var disse børn vi centrerede projektet omkring. Med denne forældregruppe har vi løbende haft spørgeundersøgelser via Survey Monky, dels til opstart, midt i projektet og afslutningsvis, for at kunne måle effekt af forældrenes oplevelser af børnenes følelsesmæssige udvikling. Samt deres egne oplevelser omkring at være forældre, med deres egne evner for at kunne være selvregulerende voksen.

Da vi i år 2019 ikke afslutter projektet som planlagt, - indfører vi 1 årlige spørge undersøgelser til forældrene som deltager i forældreuddannelsen.

Forældre udvalgs undersøgelse (online)

7

I sommeren 2020 laver vi en spørgeundersøgelse til vores 7 forældreudvalgsmedlemmer som besvares anonymt. Dette er udvalgets bidrag til evaluering af Den styrkede læreplan i Holmebo 2018-2020.

Det gør det ikke ud for en stor kvantitativ undersøgelse, men de 7 engagerede mødres udsagn har stor værdi i at give os et praj om hvordan vi kvalitativt kommer ud over rampen i Holmebo med vores målsætninger i forhold til Den styrkede læreplan, og får stor indflydelse på de tiltag der ligger efter denne evaluering.

Personale interview. (Online spørgeundersøgelse)

Ligeledes har vi i sommeren 2020 lavet en spørgeskema undersøgelse online til medarbejderne, for at skaffe data til refleksion og evaluering af Den styrkede læreplan 2018-2020.

Den er sendt ud til hver enkelt medarbejder (i alt 25), og har til formål at skaffe data om hvordan hver enkelt medarbejder ser vores praksis. Vi har valgt at gøre det så hver enkelt medarbejder svarer anonymt, for at skabe en ramme hvor det er muligt at være meget ærlig, uden efterfølgende personlige repressalier, herved opnår vi det mest ”reelle billede”.

Denne data anvendes, sammen med data fra Survey monky undersøgelse på medarbejdernes oplevelse af egne evner til selvregistrering og selvregulering (ud fra projekt ”Væren i verden”), til at måle effekten af vores praksis, set med medarbejder øjne. – Og samlet set skal udgøre en del af materiale til refleksion over om vi gør det vi tror vi gør… samt hvordan det virker…

Viden:

Hvad viser vores dokumentation og data?

Vores løbende udarbejdede handleark er dokumentation for at vi ved at have en systematisk tilgang til emner og læringsmiljøer bliver bedre til at få evalueret vores tiltag. – få samlet op, - få reflekteret fagligt over ”hvordan gik det egentligt med dette”?

Vores standart spørgeskemaer og ”skemaer til handling ” gør, at der i højere grad end tidligere, er en rød tråd igennem huset, samt fastholder at alle stuer løbende skal forholde sig til de samme grundlæggende værdier.

Vores medarbejder spørgeskemaer – som er udarbejdet enkeltvis online, fortæller os hvordan hver enkelt medarbejder ser vores succes fagligt og på vores værdier. Herved hører vi stemmer fra medarbejdere som evt. ikke i hverdagens møder er så gode til at ytre deres mening i det store fællesskab. Vi kan se et spor af hver enkelt medarbejdernes evne til selvstændig faglig reflektering og bud på forandring, uden umiddelbart påvirkning af kollegaer.

Effekt:

8

Hvordan giver det effekt for børnene?

Effekterne i børnehøjde er at hver enkelt medarbejder oplever at de hver i sær er en brik i den større helhed – som Holmebo institutionen er... – Og at alle selvstændigt kan -og skal bidrage med fagligt initiativ og ansvar. Derved møder børnene hver dag voksne som på egen hånd tager ansvar for alt fra pædagogikken i børnehøjde til forældresamarbejdet. Børnene møder at alle deres voksne er ansvarlige, involverende og interagerende.

Effekten for børnene ved systematisk tilgang til evaluering er at tiltag integreres mere planlagt, - at de voksne er mere forberedte, og at der er mindre ”voksen-snak” omkring praksis hen over hovederne på børnene.

Vores opsamling af data fra forældre og børn har ligeledes også en effekt på at vores praksis bliver justeret ud fra rationaler som ikke er set før… men som kan være en ny spændende vinkel til vores fag- pædagogiske vinkel.

Hvad ser vi af tegn?

Vi ser at børnene er trygge og tager fra på læring ved af at være i små enheder, med en voksen som tager fagligt ansvar for gruppen og det læringsmiljø der anvendes.

Vi ser at børnene glædes over at blive inddraget med interview mv.

Vi ser at forældrene viser øget interesse for at støtte op om aktiviteter, arrangementer mv. når de føler sig inddraget og at deres mening er betydningsfuld ift. feedback

Børneperspektiv, hvad ville børnene sige om det?

Vores børn fortæller i børneinterview at de tit bliver spurgt af voksne om hvad de har lyst til og gerne vil, - men at de ikke oplever at de kan få lov til så mange ting … og at de voksne tit bestemmer nogle kedelige ting, såsom at man skal spise og rydde op…

Vurdering og kritisk blik på vores pædagogiske læringsmiljø:

Hvad skal fastholdes?

Vi skal fortsat fastholde vores indsamling af data fra børn og forældre for at kvalificere vores fremtidige tiltag.

Vi skal fortsat indhente data fra personalets individuelle oplevelser af praksis

Vi vil fortsat systematisk evaluere vores ”hverdags-praksis” med årshjul

9

Hvad skal justeres?

Vi skal være opmærksom på at små børn har brug for samspil med voksne af høj kvalitet, hvilket vi så dygtigt uddanner os til at blive skrappere til… men en reel udfordring er at yde samspil af høj kvalitet i kvantitativt så store mængder som barnet har behov for, med de rammevilkår vi har i dag. Det handler i høj grad om at vi skal være gode til organisering, struktur og prioritering.

Hvad kalder det på fremadrettet?

Vi skal være kreative i hvordan vi etablerer vores læringsmiljøer, og vi skal kunne tænke ”ud af boksen” på hvad der kan gøres af tiltag for at skabe de rammer vi gerne vil give børnene.

Endvidere kalder det på at vi overordnet får båret noget af den viden vi får fra vores praksis og indsamlede data, holdt op imod forskning og samfundsmæssige tendenser, videre op igennem systemet, så man som administration og politikker får viden om hvordan praksis forholder sig, samt hvilken feedback forældre og medarbejdere giver på det praktisk mulige.

10

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.Beskrevet mål fra PLP:

Vi har fokus på 2 strenge, når vi etablerer og evaluerer vores læringsmiljøer:

Som beskrevet ovenfor er vi inspireret af Søren Smidt og Suzanne Krogh´s bog om

læringsmiljøer i dagtilbud: ” Pædagogiske rutiner i dagtilbud” her vil vi systematisk

arbejde med vores pædagogiske praksis

Handling:


Vi evaluerer vores læringsmiljøer systematisk ud fra nedenstående overvejelser

-I hvor høj grad agerer vi som nærværende voksne med god tilknytning til

barnet i netop dette miljø?

-I hvor høj grad er der forudsigelighed til stede i miljøet?

-I hvor høj grad er der mulighed for fordybelse, at eksperimentere, være vilde,

slappe af, være alene, være sammen .. mv. ?

11

Etab

lerin

g/ev

alue

rimg

af læ

rings

milj

øer i

Ho

lmeb

oNærvær

fysiske/sansemæssige og psykiske faktorer

- hvordan er læreplans temaerne repræsenteret i dette miljø?

.

Vi anvender den data og feedback som vi opsamler fra børnene, forældrene og kollegaerne til justering af vores læringsmiljøer.

Se ovenstående metoder til at indsamle data, - og lig at vi opkvalificerer vores refleksioner

over praksis med bred underlæggende empiri, styrker vi også vores belæg for at gøre de

rigtige tiltag, og tage de rigtige beslutninger omkring vores læring miljøer, når vi inddrager

den viden børn og forældre samt kollegaer kan give os omkring hvordan de opleves.

Viden:


Vi kan se at når vi anvender vores standart spørgeskema bliver vi bedre til at forholde os til hvor nærværende vi er som voksne i læringsmiljøet.

Vores dokumentation fra standart spørgeskemaerne viser at vi bliver bedre til at forholde os kritisk til egen praksis fx ift. nærvær og forudsigelighed. – Det viser tydeligt at jo flere gange vi har lavet skemaerne, er der en mere ærlig refleksions proces på vi syntes at vi har succes.

At vi skal blive bedre til at forholde os til de enkelte læreplans temaer i læringsmiljøerne når vi evaluerer med vores standart spørgeskema

Effekt:


Effekten i børnehøjde er at tiltag er mere velovervejede, gennemdiskuterede og forberedte. Endvidere bliver de samme tiltag bedre evaluerede ud fra nogle grundlæggende værdisætninger som Holmebo har, og ikke ”bare ” overfladisk med om de voksne syntes det var ”godt ” eller ”ikke godt”. Dette giver en praksis og tiltag i højere kvalitet.

Tegn?

Vi ser at børnene kender praksis i ”rutine situationer”, hvilket er følgerne af at voksne har samstemt deres holdninger og aftalt specifikke indsatser som afføder en tydelighed.

12

Vi oplever ikke at børnene er så ”flagrende” og usikker på hvad de skal, - at børnene ikke virker utrygge, og at de kender ”spillereglerne”, og ikke har brug for at bruge energi på at afkode hvad det mon er den voksne her mener, eller hvordan denne gerne vil have det. – det giver ro hos børnene og overskud i situationerne.


Vores børn vil fortæller i børneinterviews at de kende deres primære voksne på stuen godt. De oplever at de kan lide dem og at de gør ”gode ting” for dem.

Se nedenstående film:

https://grevekommune.sharepoint.com/:v:/s/dagtilbud-skoler/dagtilbud/distriktsyd/EYaD-jteD3NEpYvD2Du2tNMBQG-kiX5bM-gvcZZ9sNTUDg



Vi skal fastholde den systematiske tilgang

Vi skal bevare vores fokus på nærvær og fysisk, sanselige og psykiske faktorer

Vi skal fortsætte med at inddrage data fra forældre og børn.

Vi skal bibeholde at kunne dele os i mindre grupper

At vi i høj grad arbejder med visuel understøttende forudsigelighed i form af piktogrammer.

Hvad skal justeres?

Vi skal justere vores standart spørgeskema til ikke at måle med ”hvor i høj grad”

Vi skal blive bedre til at lave børne interview

Vi skal i højere grad forholde os/ beskrive tilstedeværelsen af læreplans temaerne i vores læringsmiljøer fremadrettet.

Nogle grupper skal blive bedre til at organisere sig i højere grad til mindre grupper.

Vores vuggestuer vil gerne blive bedre til at anvende forudsigelighed via piktogrammer

At vi skal blive bedre til at vedligeholde vores skabte læringsmiljøer udendørs.


At vi skal tilegne os viden om børneinterview

13



At vi skal finde metoder til at kunne implementere tanker om læreplanstemaerne i vores standart spørgeskema skabelon.

At der er evt. nogle grupper der skal have hjælp til at skabe en praksis med højere grad af organisering i mindre grupper. – fx hjælpes/ inspireres af dem der er gode til det,- hjælpes / inspireres af Susanne Leder.

At vuggestuen evt. skal finde inspiration til metoder og systematik til øget praksis med visuel forudsigelighed – evt. med oplæg af PPR (temapakke)

At vedligeholde vores læringsmiljøer udendørs, ved vi fra andre læringsmiljøer at der skal være tilknyttet nogle der er specifikt ansvarlige på det. – Dette bør vi også finde på ude miljøerne.

Samarbejde med forældrene om børns læring.Beskrevet mål fra PLP:

Som udgangspunkt ser vi barnet og dets familie som én helhed, og dette holistiske orienteret børnesyn afspejles i vores praksis omkring kommunikation, kontakt og samarbejde med familierne, med en grundtanke om at: ” Forældrene kender deres børn bedst ”… og ” Alle forsøger at gøre det bedste de formår... ”. Derfor er forældrenes perspektiv og stemme vigtig. Deres feedback skal fortælle os, hvordan vores praksis ”opleves”, og deres viden og tanker om deres børns styrker og interesser er vigtig for vores arbejde med det enkelte barn, for bedre at kunne understøtte barnet hos os til at være i trivsel og få læring.

Handling:


Vækstmøder

Alle vores forældre samtaler gennemføres ud fra Vækstmodellen. – En ressource orienteret samtalemodel, hvor der er høj grad af ligeværd i samtalen og der lægges vægt på at få sat handling på muligheder man finder aktuelle at støtte barnet eller familien med. Vores basisgruppe er undervist grundlæggende i modellen.

Vi har sammen med PPR udarbejdet en mødeindkaldelse / dagsorden, og vores eksterne samarbejdspartnere- som fx PPR, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og handicapstøtte- organisationer er fuld indforståede med at det er den måde man holder samtaler på i Holmebo.

Forældre undersøgelse Væren i verden.

Som beskrevet ovenfor har vi siden 2018 haft et projekt kørende kaldet ”Væren i verden”

14

Som et led i dette projekt har vi ad 2 omgange spurgt ind til forældrenes oplevelser omkring egen formåen for selvregistrering og selvregulering, om hvordan de på egen krop har oplevet deres reaktioner på Holmebos indretning, støjniveau, kontakt imødekommenhed, samt hvordan de oplever at de selv er i stand til at rumme deres egne og deres barns følelser.

Forældre feedback på vores håndtering af praksis i en Coronatid.

I juni 2020 lavede vi en hurtig opsamling på forældrefeedback fra vores forældreudvalgs forældre, som bredt repræsenterer husets stuer, aldersgrupper og forældrebehov. – Dette fordi vi var nysgerrige om hvordan noget så anderledes som vores informationsstrøm under nedlukningen så ud fra den anden side af børneintra og hvorvidt vi i vores forsøg på at navigere i noget vi aldrig har prøvet før, - under genåbningen- var lykkedes i at skabe tryghed eller ej.

Forældre udvalg som feedback organ.

Holmebo har altid haft og har fortsat et godt forældreudvalg. Dette tiltag har stor succes blandt forældrene, der langt hellere vil lægge kræfter i sådan et udvalg, med disse opgaver, - frem for at lade sig opstille til fx bestyrelsen

Her sidder i dag 8 repræsentanter for forældre på tværs af huset, samt de 3 faglige fyrtårne og lederen Susanne.

Som noget nyt afskaffede vi ”loft” over hvor mange der kunne byde sig til i foråret 2019. – Dette fordi at vi havde brug for at skaffe et frivilligt, engageret og alsidigt udvalg, som ud over at arrangere husets familie- fester og forældre-arbejdsdage også skulle fungere som hurtigt - responderende feedback organ til huset, på vores forespørgsler om alt muligt imellem himmel og jord omkring vores daglige praksis.

Dette tiltag har stor succes blandt forældrene, der langt hellere vil lægge kræfter i sådan et udvalg, med disse opgaver, - frem for at lade sig opstille til fx bestyrelsen.

Viden:


Vækstmøder:

Vores tilbagemeldinger fra forældre på samtaler ifølge Vækstmodellen er at de sætter stor pris på denne samtaleform. De oplever den inddragende, uformel og handlingsorienteret. Mange ønsker at tage billeder af plancherne, som de siger: ”Vi hænger dem op på køleskabet hjemme” Plancherne fremstår i glade farver og cirklen med ”Hvad er godt/ fungerer godt” skaber ofte stor glæde ved visuelt at se den ”flotte sol”.

Endvidere oplever vi at aftalearkene bliver meget konkrete – og alle får ”opgaver” og tager ansvar.

Forældre undersøgelse ”Væren i verden”:

15

Undersøgelserne viser at flere af vores forældre til de yngre børn ofte står i afmagt, og i splid med sig selv følelsesmæssigt over for deres børns følelsesmæssige reaktioner. – især hos mødrene. Faktisk får vi 80% af vores besvarelser fra mødre. Og mange af dem indeholder oplevelser af at man følelsesmæssigt bliver påvirket af barnet på en måde som kan være svær at håndtere.

Mange af vores forældre er meget belæste i alverdens ugebladslitteratur om børn, og flere kommer med tilbagemeldinger at undervisningsforløbet med Mette Carendi har haft stor værdi ift. at kunne forstå barnets reaktioner, - og til at kunne forstå egne reaktioner de oplever det giver mod til at være tro mod egne mavefornemmelser- og at finde deres egen vej til at være familie på. Fx hører vi udsagn som:

– ”Jeg har lært at sam-sovning med mit barn er helt ok … - faktisk er det helt naturligt at det skal være sådan … - Det var en befrielse at få den viden”.

- ” Jeg har lært at stoppe op og mærke den følelse der kommer op i mig når han kaster sig og skriger. – og ikke lade følelsen tage over... - men stoppe op og vente”

– Endvidere viser undersøgelsen også at Holmebos rammer, stemning og barnets sindsstemning og tilknytning til personale er stærke parameter på hvorvidt forældrene (især mødrene) føler sig trygge ved at aflevere barnet i Holmebo.

Fx har et spørgsmål været hvilken medarbejder man som forældre oplevede at være særligt ”glad for” – knyttet til, og hvorfor… - En meget grænseoverskridende viden at bede om, men med meget interessante responser.

Vi fik faktisk her viden om at der ikke ligges den store vægt på at det skal være uddannede pædagoger, ej heller når de er fremtrædende med diverse efteruddannelser og specialer som musik, motorik, sprog mv.... -Ej heller nødvendigvis være dansk etnisk …. Fordi mange af vores forældre holder meget af, og nævner Zainab, - som er en fast pædagogmedhjælper på Krabberne (vuggestuen). Hun har en meget glad, rummelig og legende tilgang til både børn og voksne… - Det kan vi andre så lære noget af… - og være nysgerrige på hvad ”det” Zainab kan ???

Effekt:

Hvordan giver det effekt for børnene? Hvilke tegn ser vi?

16

Vi hører og oplever i høj grad stor forældretilfredshed i Holmebo. Vi oplever at forældre i høj grad er trygge og indgår i samarbejde omkring barnets udvikling. Vi oplever at forældre er taknemlige for at vi i samarbejdet tager hånd om ”hele familien” - Vi har forældre der udtaler… ” Vi oplever Holmebo som en del af vores familie” …

Effekten i børnehøjde er at børnene oplever at deres forældre selv fremstår som overbevisende, glade, rolige og trygge voksne i Holmebo. – Hvilket er enormt vigtigt, - da forældrenes følelsesmæssige signaler går lige i barnet –og barnet i høj grad bliver påvirket af disse.

Ligeledes giver effekten af trygheden godt grundlag til tidligt at kunne sætte ind med understøtning til barnet og familien, hvis der er belastninger, bekymringer eller livskriser der dukker op. – Den tidlige indsats viser alt forskning er altafgørende for det lille barn,

- og det kan Holmebos egne erfaringer også kun bekræfte.

Børneperspektiv, hvad ville børnene sige om det:

Børnene spejler deres forældres stemning og følelser. Vi kan tid til anden ”høre ” forældrene i børnene når de ytrer sig om andre børn eller de voksne i Holmebo eller bekymringer omkring situationer mv.

Ved forespørgsel i børneinterview på om hvad børnene syntes om, at de voksne snakker med mor og far om dagens forløb, svarer de at det er helt ok, - ” Så ved min mor det også bedre ” ...

Vurdering og kritisk blik på vores pædagogiske læringsmiljø :


Vi skal fortsætte med at anvende Vækstmodellen i samtalerne.

Fortsat have stort fokus på at arbejde helhedsorienteret med vores familier.

Fortsat systematisk inddrage forældre data.

Vi skal beholde vores forældreudvalg som feedback organ

Hvad skal justeres?

Vi skal blive bedre til at anvende dagsordens skabelonerne til Vækstmodel

17

Vi skal finde ud af hvor meget forældreundervisning med Mette Carendi vi skal holde fast i fremover, hvordan formen skal være

Vi skal være undersøgende på om vores online forældreundersøgelser er den optimale måde at hente data fra forældre på

Måske kan vi anvende vores forældreudvalg i højere grad til feedback?


Vores anvendelse af Vækstmodellen er blevet lidt for ”hverdags- agtig” … vi skal stramme lidt op på procedurerne

Vi kan fx spørge vores ”nye” forældre – om hvordan de oplever undervisnings materialet fra Mette Carendi, - og hvordan de kunne ønske sig det formidlet.

Vi skal snakke med Mette Carendi selv, om hvilken sti vores samarbejde skal gå ud af

Vi skal afstemme med forældreudvalget hvordan de har oplevet de forgange år, - og hvad de selv tænker der kan justeres på

Samarbejdet med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene

18

Beskrevet mål fra PLP :

Vi vil gerne se at børnene ”kæder sammen”, hvilket giver børnene en sammenhængs forståelse og en udvidet omverdens forståelse. Eksempelvis: ” Anna og jeg bor tæt på hinanden, der er kun en stor vej imellem”. Vi vil gerne se at børnene bliver kendt med lokale læringsmiljøer og derfor glæder sig, fortæller om og formidler til uvidende mv. om disse miljøer.

Handling:


Vores didaktiske overvejelser bringer alt fra cykelture med Christiania- cyklerne for enkeltbørn, som har brug for ”stille-stund” og skærmning, til fælles ture med mange børn i spil

Vi bruger den omkring liggende natur,- stranden, Hedeland, moserne mv.

Vi leger på omkringliggende veludrustede tematiserede legepladser.

Vi leger på skolerne og anvender SFO på Holmeager skolen om formiddagen i tidsrummet 1. august til 1. april hvert år til vores førskolebørn

Vi anvender Brogårdens snoozelrum til børn der profiterer særligt af det.

Vi besøger nærliggende gård med vores vuggestuebørn og vuggehave børn i september måned som led i læring om dyr

Vi anvender svømmehal til de børn der profiterer af det, især er det basisgruppebørn

Viden:


Vores referater fra stuemøder fortæller os at det givende for børnegruppen at gå på besøg i SFO, en både for at få læringen og oplevelsen, men også for at dele gruppen, og skabe rum og plads ved opdeling af børnene.

Vi kan også se at vi måske ikke anvender de eksterne lokaliteter så meget som vi kunne gøre.

Vi kan se på vores referater fra vækst møder at mange af vores børn netop profiterer af indsatser som indbefatter at man fx går i svømmehallen, at man tager på cykleture med barnet og én –to andre børn i Christiania cyklen, at barnet får oplevelser i mindre grupper som vores busture mv.

Vi kan se at når vi anvender et ” Bookingsystem”, som vi indførte ud fra corona tiltag. Virker det som om at vi har en øget bevidsthed om at bruge de nærliggende faciliteter,

19

- som stuerne kan booke li husets interne faciliteter.

Effekt:


Effekten er, at vores børn får et mere rigt børneliv, med stor diversitet og med mangfoldighed og tilpassede udfordringer.

Det giver dem viden om alsidighed i miljøer, hvordan man skal begå sig i dem og en bredere begrebsforståelse ved at møde mange forskellige situationer og fx ting, dyr og planter i forskellige kontekster.

Hvilke tegn ser vi?

Vi ser og hører at børnene sammenkæder deres oplevelser. Typisk sammenligner de legeredskaber fra forskellige legepladser i nærområdet op imod hvad der findes hjemme i deres egne haver.

Vi ser at mange af vores børn kender nærområdet godt, stisystemer, legepladser – vejen over til skolen mv… hvilket vidner om at børnene sammen med forældrene opsøger de ”tur-destinationer” som Holmebo bruger. Vi hører at børnene og forældrene fortæller at de laver legeaftaler med stuekammerater på legepladserne, i skoven, på stranden i weekenden, og at børnene fortæller deres forældre om hvor det er sjovt at gå hen.


Vores børneinterview viser os at børnene ynder at gå ture til vores lokale legepladser. De fleste af de ældste børn er helt bevidst om hvad ”sørøver legepladsen ” er, hvor den ligger og hvordan man kommer derhen. De siger meget stolt: ”Jeg viser mor og far vej til Sørøverlegepladsen, jeg ved godt hvor den er”

Vores busture referer børnene også gerne til: ” Vi leger det usynlige folk i skoven – når vi kører med Rikke og Majbritt”..



Samarbejdet med skolerne skal fastholdes

Vi skal fortsat bruge vores lille bus til ture længere væk.

20

Vi skal fortsat være gode til at bruge nærområdets legepladser

Vi skal bibeholde vores gode praksis med ofte at komme ud af huset i omkring liggende miljøer.

Hvad skal justeres?

Vi kan blive endnu bedre til at anvende SFO lokaler på Holmeagerskolen

Vi kunne blive nysgerrige på om vi også må komme i Mosede skolens SFO lokaler?

Vi kunne blive bedre til at gå på ”længere” ture … Hvor det er ok at tage madpakker mv. med.

Kan vi blive endnu bedre til generelt at planlægge hvor,- med hvem og hvorfor vi netop går DEN tur i dag?

Skal vi fortsat beholde ”bookingsystemet” ?

Vi kunne blive mere opsøgende på Nældebjerg plejecenter - udbygge samarbejdet.

Vi kan blive mere opsøgende på Strandcenterets svømmefaciliteter.


At gå længere ture kræver lidt mere planlægning af fx madpakker, brug af bus, pakke børne rygsække mv.- Vi skal have en snak om hvad der evt afholder folk fra at gøre dette.

Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om at blive endnu skarpere på pædagogiske overvejelser bag vores valg af ture i lokalmiljøet. – Dette især i vuggestuen.

I forhold til øget samarbejde med plejecentrene, -skal vi kontakte plejecenterlederne igen.

Arbejdet med læringsmiljøet for storbørnsgruppen og sammenhæng til 0. klasseBeskrevet mål fra PLP:

Vi vil gerne se at børnene opnår færdigheder i selvregulering.

At de kan give plads til andre og være opmærksom på andre.

21

At de kan blive lyttet til og selv kunne være lyttende.

At de opnår følelsesmæssigt robusthed.

At de kan bevare fokus i aktiviteter

At de kan være modige og nysgerrige til at afprøve nye ting.

Handling:


Vi har et særligt fokus på at skabe læringsmiljøer hvor formålet er at børnene udvikler, afprøver og evaluerer, for at de kan opnå bevidsthed om sig selv, deres egen formåen og deres egne reaktioner og følelser.

Vores ældste gruppe er fungerende som fast gruppe for 5-6 årige

I 2019/2020 har vi haft 27 børn og 6 voksne tilknyttet. I denne gruppe er der 4 børn med særlige behov tilknyttet. Dette havde en gruppe, som havde en såkaldt NEST lignende praksis, og vi havde en fast PPR medarbejder (støtte booster) tilknyttet i 30 timer.

I 2020/2021 har vi 20 børn tilknyttet og gør et kontroversielt tiltag i forår 2020. - Søheste konverteres til ”ude/ natur gruppe” med base i kreativt værksted, fast område på legepladsen og et lille inde lokale, - Gruppen opdeles i to således at der er 10 børn der hhv. er inde og ude på skift. Der er tilknyttet 3 pædagoger samt en studerende. Der er fokus på at eksperimentere med forskellige materialer, kreativitet og naturopleveler, der er stort fokus på at følge børnenes spor og interesser.

Der er tæt forældresamarbejde, med tydelig kommunikation omkring forventninger og kravs sætning. Der gives indledningsvis en velkomst pjece til gruppen, som beskriver gruppens mål, pædagogik og forventninger til forældrenes understøtning af børnenes proces op til SFO/ skole start.

Vi anvender SFO lokaler på Holmeagerskolen 1. august (hver sensommer) til 1. april (hvert forår) i formiddagstider, hvor vores børn møder skolen som ramme og møder lærer, pædagoger og SFO personale.

Vi afstemmer hvert år i samarbejde med vores samarbejdsskoler, Holmeager skolen, Mosede skolen, Hedelyskolen og Damager skolen hvad man forventer af overleveringer, og evaluerer hvordan overleveringer har været.

Holmebos primær netværksskole er Holmeager skolen. Her samarbejder vi i høj grad også med deres special klasse spor.

– I foråret 2020 har vi også indgået fokuseret samarbejde med Hedely skolens specialklasser- da vi har flere børn dertil, samt at vi ligeledes de seneste år også sender børn fra vores almen Søheste gruppe til hhv. S-klasser og Tune.

Ydermere har vores basis gruppe- Delfin gruppen, et fast samarbejde med Bugtskolen.

22

Vores samarbejde med særlige skoletilbud -specialklasser og Bugstolen er i 2019 opgraderet med et givende ledelsesnetværk, hvor der arbejdes med overgange og afstemninger af praksis omkring vores børn som er særligt udfordrede.

Viden:


Vores dokumentation fra løbende overvejelser over praksis på Søhestestuen, viser at vi er gode til at tilpasse praksis til børnegruppens behov. Vi kan se at der er stor fokus på samarbejdet med forældre ift. at børnene når kompetencer i vores beskrevne mål for gruppen.

Vi får god feedback fra skolerne efter overlevering af vores børnegrupper, særligt er der tilfredshed med vores fokus på børnenes følelsesmæssige modenhed.

Vi ser selv at børnene i denne gruppe tager nogle følelsesmæssige kvantespring. Det er også i denne aldersgruppe at børn der er følelsesmæssigt-, socialt- og kognitivt udfordrede oplever at blive mere tydeligt udfordrede i forhold til jævnaldrende, og uden pædagogisk understøtning hurtigt kommer i mistrivsel.

Observationer og interview viser at ”ude- rammen” er et godt tiltag for hovedparten af gruppens børn. Der opleves større trivsel hos fx ”aktive” drenge, færre konflikter børnene imellem og færre frustrations udbrud hos børn som kan være påvirket af at de sanseligt nemt bliver ”over-loadede”.

Vores forældrespørgeskema viser også meget tilfredshed med vores ”ude-gruppe” tiltag fra foråret 2020, forældre oplever at deres børn profiterer af rammerne.

Vores overleveringer i forår 2020 – bliver grundet Corona nedlukning ikke optimale, de er ikke muligheder for de vante overleveringsmøder med fagpersoner og forældre, - og den relevante viden bliver i høj grad kun skriftligt overleveret. – Det giver nogle udfordringer hos nogle af vores særlig udsatte børn og familier. – Det er hermed blevet meget tydeligt hvor vigtig vores overleverings procedurer er, for ikke at få tab af viden, samt at skabe tryghed i overgangen.

Effekt:


Vi oplever at forældrene dette sidste år op til skole selv er meget optaget (ofte grundet egen usikkerhed) af kravsætning og modenhed hos barnet. Derfor har det god effekt med tæt forældresamarbejde, forældre- inddragelse, vidensdeling og tydelighed omkring praksis til forældrene. Viden der formidles via børneintra i nyhedsbreve og daglige billeder

23

og beskrivelser af dagen giver familierne noget at snakke om hjemme. Børnene oplever hermed at der er et fælles fokus på de samme ting forældre og stuevoksne imellem. Det kan være alt fra: ”Hvordan går man i trafikken”… Til ” Hvordan sorterer vi affald”… Effekten af dette er en bedre læring hos barnet.

Vores samarbejde med skolerne i overgangene har effekt på børnenes tryghed i det ukendte. – Al ukendt kan være skræmmende for barnet, og øvelserne i at være i nye rammer, møde nye ansigter, opleve anderledes regler er meget uoverskueligt for de fleste børn. Børnene oplever at få fysiske erfaringer med begreber som fylder meget i voksentale i denne alder... fx hvad betyder det at man skal i ”skole og SFO ” ?? – Hvad betyder ”frikvarter” ?? –”Hvad forventes af mig inde i klassen”?? Effekten af god forberedelse er mindre bekymringer og mere tryghed hos barnet (og forældre) for det store skift som SFO opstarten er …

Effekten af at vi er gode til tilpasse rammerne løbende til børnenes behov, gør at vi formår at skabe trivsel for mange forskellige børn - almene- som særligt udsatte. Ved at skrue på tilbud i læringsmiljøerne, rammerne, voksentilgangen, hvad der er i fokus, sammen-sætningen af legegrupper mv … er effekten i børnehøjde at kunne blive mødt anderledes, at kunne definere sig på ny, at kunne sætte oversete kompetencer i spil, at kunne udfordre sig selv eller blive udfordret på en ny måde, mv… hvilket giver bedre trivsel hos det enkelte barn.


Vi ser børn der øver sig i at skulle behovsudsætte, samarbejde og kommunikere hensigtsmæssigt.

Vi ser børn der fanger interesser for science og kreativitet på nye måder

Vi ser børn der i leg” øver sig ” i følelser som sorg, afvisning og vrede.

Vi ser børn der er blevet bedre til at regulere sig selv efter af de er kommet i ”udegruppe”, fx ved at gå væk fra konflikten eller at kunne trække sig ved vrede, - for at kunne komme tilbage når man ”klar igen”.. Vi ser børn der tidligere var udfordret af mange sansestimuli inde døre, er bedre i trivsel i ude gruppen.

Generelt ser vi børn der har udfordringer i det store fællesskab, få nye venner, blive gladere, udvikle sig og få nye kompetencer og bedre trivsel når vi justerer vores læring miljøer til det enkelte barn.


https://grevekommune.sharepoint.com/sites/dagtilbud-skoler/dagtilbud/distriktsyd/Holmbo/evaluering%202018-2020%20holmebo/Børne%20interview%204.mp4

24

https://grevekommune.sharepoint.com/sites/dagtilbud-skoler/dagtilbud/distriktsyd/Holmbo/evaluering%202018-2020%20holmebo/B%C3%B8rne%20interview%204.mp4



Se ovenstående film Ronja bliver særlig tydelig fra 4,41- slut.



Vi skal fastholde vores ”udegruppe”

Vi skal fastholde vores samarbejde med skolerne

Vi skal fastholde og udbygge vores samarbejde med special klasserne

Vi skal fastholde den høje grad af børneinddragelse, valgfrihed og kreativitet på denne gruppe.

Vi skal bibeholde den høje grad af information og forældreinddragelse

Hvad skal justeres?

Vi skal være nysgerrige på hvordan vi bedst formidler til gruppens forældre, da vi oplever at børneintra ikke er så velbesøgt som vi kunne ønske os af nogle forældre, - og at de går glip af viden og orientering.

Vi er i år 2020 under corona blevet opmærksom på at nogle af vores store børn tidligere har skabt utryghed for vores mindre børn på vores store legeplads, - hvor coronatidens zoneopdeling har profiteret på de små børns tryghed. – vi skal overveje om hvorvidt vores Søheste fremadrettet skal kunne bevæge sig frit omkring på pladsen, - eller vi skal bevare noget zonestruktur.

Vi skal blive endnu skarpere på planlægning af overleveringssamtaler til SFOérne af børn som er særlig udsatte,


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvorledes gruppens børn skal have adgang til hele legepladsen? eller fortsat at have noget zoneopdeling.

Vi skal have endnu en snak med skole/ SFO ledere om procedurerne for overleveringssamtaler med børn i sårbare positioner.

25

Arbejde med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner.Beskrevet mål fra PLP:

26

Vores kortlægning og handleplaner på de enkelte børn vidner om, at det er meget forskelligt med hvad, hvor og hvornår børnene er bedst trivsel og i bedst ”flow” for læring. Det er et vilkår, at børnene skal kunne tilgå lærings miljøerne ud fra forskellige præmisser, som kan være mere eller mindre indgribende på barnets generelle udvikling

Vi vil gerne se at børnene er glade og har overskud til at forholde sig til andre børn. At vi ser, at børnene udvikler sig i leg, socialt, fysisk, kognitivt og sprogligt, selv om det kun er med små skridt. At børnene har motivation til at indgå i aktiviteter og finder mening med dem.

Handling:


At vi løbende reviderer vores læring miljøer, dels sammen med børnene og dels ud fra stue personalets pædagogfaglige vurderinger fra observationer og handleplaner.

Vi anvender Marte Meo - bevidnings delen til refleksion over praksis og læringsmiljøer.

Vi har fokus på at spotte og udnytte barnets ”Open Windows of opportunitets” ved at vi i høj grad voksenunderstøtter barnet i sit virke hvor det har udfordringer. Her anvendes, italesættelse, bekræftelse og guidning og at vi som voksne arbejder med intensiv interaktion i relationen til børnene som er kommunikationssvage.

Vi følger i høj grad børnenes spor.

At vi arbejder i høj grad med visuelle værktøjer til forberedelse af børnene, fx tavler med billeder og piktogrammer, små nøgleringe med piktogrammer, match stationer mv.

At vi skaber rammer for at vi ved voksennærvær og -opmærksomhed kan aflæse og afkode barnets tegn på motivation og interesse for at kunne udnytte ”det åbne vindue”, Dette gør vi typisk ved at stuen organiserer sig i opdelinger med yderligere mindre grupper typisk 1 voksen med 4-5 børn ad gangen.

Vi ser på venskaber og børn der er gode til at ”understøtte” hinanden.

Viden:


27

Referater fra vækstmøder vidner om at vores indsatser på de enkelte børn understøtter en tilgang til at have øje for barnets ”Open Windows of opportunitets”. Her snakkes muligheder og arrangeres ændringer i læringsmiljøer omkring barnet, og vi kan se fra det ene Vækstmøde til det næste hvordan barnet opnår ny udvikling og nye kompetencer.

Refleksioner ud fra film og registrering giver os en viden om hvordan vores praksis ser ud med objektive øjne. Her kan vi se at vi i høj grad formår at kunne møde barnet i dets motivation og interesse i mindre grupper og enkeltvis. – men at dette er en del svære i det store fællesskab. Endvidere viser vores data at voksnes måde at gøre sig selv ”tilgængelige” og deres evne til at kommunikere intensivt med barnet er afgørende for hvordan og med hvem barnet er modtagelig for læring og nye ting.

Fra vores forældreundersøgelse viser udsagn fra forældre, at der er tilfredshed med Holmebos struktur ift. aldersopdelte grupper og organisering med mindre grupper heri. Her henvises bla. til at man som forældre er påvirket af forskning omkring små børn og tilknytning og mediernes udlægning af normeringsnak.

Vi oplever at det er særdeles vigtigt at tage hånd om hele familien, når et barn er i en udsat position. – Et barn i dårlig trivsel sætter ofte en hel familie i en udsat position.

Effekt:


Effekten kan og skal ses på den lange bane hos børnene.

At barnet tidligt oplever at der er nogen der forsøger at møde det i kommunikation og aktiviteter, trods det´s udfordringer, giver en kæmpe forskel på barnets nysgerrighed på- og motivation til at deltage i aktiviteter. Det gør ligeledes en forskel for om barnet kan finde interesse i at fastholde fokus, og at barnet tror på sig selv, og at det kan lykkedes. Elementerne nysgerrighed, motivation, vedholdenhed og tro på egne evner er vigtige elementer som barnet skal have med sig, til brug igennem hele sit liv, på trods af hvad det har med sig af udfordringer.

At have fokus på hele familien med tiltag omkring barnet, giver den effekt i børnehøjde at barnet oplever de samme indsatser iværksat i en ensrettethed både i hjemmet og i Holmebo. Endvidere opnår barnet ofte også nogle mere vidende og handlekraftige forældre, når værktøjer og viden deles på tværs af hjemmet og Holmebo.


28

Vi ser at vores kommunikations svage børn profiterer voldsomt at en Intensiv Interaktions tilgang.

Vi ser at alle børn – ikke blot vores særlig udsatte børn, profiterer af specialpædagogiske visualiseringssystemer. Børnene bruger tavlerne til at orientere sig på, snakker med forældre om dagens forløb ved ankomst om morgenen mv. Vi oplever at det giver en tydelig tryghed hos børnene med denne forberedelse og mulighed for at orientere sig i løbet af dagen.

Vi ser at vi formår at flytte vores børn i deres udvikling, for nogle børn går det rigtigt langsomt, og der er kun udvikling med små skridt, men der ER udvikling. For andre kan udviklingskurven være stærkt ujævn men der ER udvikling. Vi ser her at tid til det enkelte barn er altafgørende for deres generelle udvikling og trivsel.

Ligeledes ser vi at børnenes evne til at forholde sig nysgerrigt, være motiveret i aktiviteter, være vedholdende og tro på sig selv er stærkt afhængig af de voksnes nærvær, tid og guidning. Vi ser simpelthen at børnene mister lysten til at tage initiativer til kommunikation og aktiviteter hvis det ikke bliver mødt intensivt.


Vi vurderer ud fra børnenes generelle trivsel og overskud at børnene oplever at de er voksne der gerne vil møde dem i deres udfordringer og skabe rammer for dem, hvor de kan udvikles. Børnene knytter sig ofte til de voksne der påtager sig at støtte barnet. Her fortæller ofte med stor glæde om personen, som nærmest kan opnå ”familiær status”



Vores praksis med at etablere små miljøer og følger børnenes spor for vores børn i udsatte positioner

Vores praksis med at give en høj grad af voksennærvær, ro og tid til intensiv interageren med barnet, for at finde og understøtte ”Open Windows of opportunitets”.

At vi anvender Marte Meo som metode.

Hvad skal justeres?

Det kan i høj grad være en prøvelse at skulle skabe rammer for disse børn i det store fællesskab, - vi bør i højere grad trække på eksterne øjne til at supervisere os om muligheder for at justere på vores praksis.

29


At vi undersøger om vi kan trække mere på PPR ift. supervision på miljøerne omkring de børn der er i udsatte positioner.

At vi undersøger om vi kan trække på eksterne konsulenter – fx Knud Hellborn?

At vi undersøger om vi kan øge samarbejdet med vores støtte-organisationer fx Elsas fonden, (CP børn) ADHD foreningen, center for autisme mv.

30

Arbejde ud fra at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har værdi i sig selvBeskrevet mål fra PLP:

Vi har fokus på, at vores læringsmiljøer er alsidige, - således at de ”taler” til mange forskellige børns behov i en leg. De skal kunne justeres efter behov, hvilket stiller krav til fleksibilitet, og de skal grundlæggende indeholde de faktorer fra de 2 strenge, vi har særligt i fokus (se side 8) som er nærvær og fysiske/ sansemæssige oplevelser.

Vi vil gerne se at børnene har mod til at udvikle og afprøve, - At de ”leger” situationer, hvor de simulerer følelser, sætter ord på følelser, mv. og at børnene finder inspiration til leg fra voksnes aktiviteter/ historier og oplæg og selv ”bygger videre”.

Vores legetøj på hylderne skal bærer præg af, hvad der er børnenes ”fortrukne” lege pt. At kreativt materialeindkøb bliver gjort efter børnenes interesser og motivation.

Nogle børn har brug for støtte, rammesætning og guidning af os som nærværende voksne for at være trygge til at være i legen. Og da vi mener at alle børn har ret til at kunne lege trygt, understøtter vi barnet ved at gå foran, - bagved, eller ved siden af alt efter barnets behov.

Handling:


Vi evaluerer systematisk vores læringsmiljøer på P. møder og stuemøder.

Dette gøre som beskrevet på side 8 – hvor vi anvender ”skema for handling ” til at opbygge, justere og evaluere miljøerne.

Vi anvender bevidning i form af video optagelser til at se hvordan miljøerne bruges, hvilke lege der udspiller sig, af hvem og hvor mange…

I forår 2020 tager vores brug af bevidning på med video optagelser fart. – disse optagelser er meget konkrete data for hvordan børnene anvender vores miljøer.

At vi i børnehaven samtaler vi i høj grad med børnegruppen om hvad der er ”spændende” lege pt. For at kortlægge børnegruppens interesser, og for at give børnene medbestemmelse.

I efteråret 2019 forsøger vi os med at blive skrappere til at holde ”børne samtaler”. Dette gøres dels som redskab for at kortlægge børns trivsel, men viser sig også at være værdifuldt til kortlægning af børnenes ønsker til hvad der skal være i deres dagligdag i Holmebo.

Vi følger børnenes nonverbale spor og uudtalte interesser, til at justere og opbygge nye læringsmiljøer for leg. Ikke alle vores børn er sprogstærke, - således anvender vi i høj grad

31

observation og intensiv interaktion især hos vores små vuggestuebørn og basisgruppe børn til at spore os ind på deres ønsker og behov. Her er det vigtigt at kunne se barnets små signaler, se- og genkende mønstre, have tid og fokus til at møde barnet i den spæde kommunikation, og være klar på at gentagelse, små justeringer og i høj grad være legende voksen er vigtigt.

Vi skaber rammer for at der er nærværende, aktivt deltagende voksne til rådighed for barnet i vores miljøer. Vi deler vores børnegrupper op i mindre enheder, således at der sjældent er en hel børnegruppe de skal lege i og omkring de samme miljøer. Herved ser man 1 voksen gå rundt med 4-5 børn, og være i forskellige aktiviteter eller områder - i og ved huset. Her har den lille gruppe adgang til en voksens udelte opmærksomhed, og har mulighed for at blive hørt og set væsentligt mere end i det store fællesskab. Den voksne er aktivt deltagende, legende og understøttende alt efter børnenes behov.

Viden:


Vores løbende evalueringer af læringsmiljøer som ligger tilgængelig på børneintra vidner om at vi kunne blive bedre til at gøre legen et tydeligt parameter. Vi forholder os til nærvær og fysiske samt sansemæssige oplevelser, men ikke til hvorvidt man ”leger” i vores miljøer.

Film og observationer viser dog at stuerne er gode til at lave miljøer som taler ind til mange forskellige behov hos børnene. – Vi er ligeledes gode til at justere dem løbende.

Den ”frie” leg er ligeledes også en stor del af hverdagen i Holmebo, - men vi får også øje på at det netop er i den frie leg på fx legepladsen, på stuen, i det store fællesskab hvor nogle af vores børn bliver særligt udsatte. Og filmene bekræfter os i vigtigheden af de små miljøer med få børn og nærværende voksne også er vigtige for at alle børn finder tryghed til ”bare” at lege.

Effekt:


32

Effekten i børnehøjde er at samtalerne er virksomme til at skabe motivation og ansvarsfølelse hos børnene. Som vi oplever her får en stemme til medbestemmelse og mulighed for at påvirke aktiviteter, indkøb af materialer og legetøj

Ud fra optagede videoer kan vi løbende justere og evaluere eksisterende miljøer. Effekten for børnene er at de oplever at vi således kan nedlægge miljøer der ikke er tidssvarende, interessante for dem, eller som anvendes uhensigtsmæssigt. – samt se indikationer på hvad der evt.” mangler” af oplevelser i vores miljøer, ud fra hvad børnene fantasifuldt ”tryller” legetøj og inventar om til… Eksempelvis så vi hvordan en 3 års gruppen vedholdende blev ved med at klatre op på køkkenlege møbler og hoppe under vild jubel ned i dukkesengen. – Her konkluderer vi at børnene pt. kalder på motorisk udfordrende indretning og grovmotoriks krops- oplevelser, frem for mad - og dukke lege (eller både – og)

At der er en nærværende voksen til rådighed i miljøerne, samt at børnegruppen er yderligere opdelt i mindre grupper, gør det muligt for børnene at blive hørt, set og støttet i deres ageren i miljøerne. Effekten heraf er at det fremkommer mere overskueligt og trygt for mange børn at være i.

Tegn?

Vi ser at mange børn finder tryghed i de små legemiljøer. Her tør de tage initiativer som de ikke tager i det store fællesskab.

Vi ser at der er færre konflikter ved leg i mindre grupper.

Vi ser at børnene leger rolle lege hvor de ”leger” mange af de oplevelser og læring de aktuelt tumler med mentalt.

Vi ser at børnenes leg oftere end tidligere er retningsgivende for de emner og aktiviteter de voksne ligger ind som strukturerede forløb.


Vores børneinterview vidner om at børnene i høj grad selv syntes at de leger det meste af tiden i børnehaven. –” Det kan være svært at hvis nogle ikke har lyst til at lege, - og så kan man lege med en voksen” siger de.

Generelt fortæller de at det er kammeraterne der betyder mest for de ældste børn, og de voksne er bare ”rare” at have i nærheden.



33

At anvende bevidning i form af film til at reflektere over og justere vores miljøer.

At anvende børnesamtaler og børneinterviews til medinddragelse af børnene i planlægning og justering af tiltag.

At vi i høj grad følger børnenes stemmer og spor for interesser.

At vi fortsat skal være legende, interagerende voksne i samspillet med børnene

Hvad skal justeres?

Et faktum er at når der er 2 voksne hos en gruppe børn, er der en reel mulighed for at dele sig yderligere, for at skabe mindre miljøer, - det kan vi blive bedre til..

Coronatidens zoneopdeling har haft en positiv effekt på voksnes interageren, leg og fokus på børnene.

Vi skal blive bedre til at bruge legepladsens aktivitets kasser, som lægger op til mange alsidige leg.


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 hvorvidt vi skal bevare noget zone struktur, da dette har haft en positiv effekt på voksnes interageren, leg og fokus på børnene.

Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvad der gør at medarbejdere ikke vælger at dele sig når det er muligt.

Vi bør måske have en generel snak om hvad der er af muligheder for lege i vores aktivitetskasser på legepladsen.

Arbejdet med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen.Beskrevet mål fra PLP:

34

Vi har fokus på også at skabe miljøer som grundlæggende er ”hverdags-pædagogiske”. Således er der fokus på, hvordan vi facilliterer ” hvordan kommer man på legepladsen læring”. Tænkt som en praksis i garderober og på legeplads, hvor barnet opnår læring med tilstedeværelse af elementer fra de 6 læreplans temaer, samt vores grundlæggende 2 streng princip: nærvær faktorer og sanse/ fysiske og psykiske faktorer. (se side 21). Som effekt vil vi eksempelvis gerne se at børnene opnår kompetencer som nedenstående:

Intellektuelle kompetencer - som at: Koncentrere sigHuskeForbindeStille spørgsmål Fremsætte meninger

Sociale kompetencer – som at:Skabe relationer til andre børn.Få forståelse for at andre børn/ voksne kan have andre ideerAt kunne begå sig med evne til at passe på sig selv og andre i det store fællesskab.

Kommunikative kompetencer – som at:Lytte til andreSætte ord på sig selv og sin omverden.Forstå hvad ”høflig” kommunikation gør for situationer

Fysiske kompetencer – som at:Opnå grov motoriske færdighederOpnå finmotoriske færdighederOpnå bevidsthed om eget arrousel niveau.At kunne mærke sig selv og sin krop.

Handling:


Vi har fokus på at lave rammer med god tid, forberedelse og nærvær i vores overgange

Opbrud og overgange er for mange børn utrygge. De kan opleves som hektiske, uoverskuelige og sansemæssige bombardementer for en lille krop.

Vi har fokus på ikke at skabe ”flaskehalse” (hvor alle børn skal det sammen samtidigt) og at give den fornødne tid og ro til at gøre øvelser som fx håndvask før mad, påføring af tøj i garderoben, toiletbesøg inden sovetid mv. Det kræver en hel del logistik og organisering af ”hvem gør hvad hvornår ” i voksenhøjde, - og en indstilling til at man bruger den fornødne tid, laver den fornødne guidning, og agerer som positiv relationel voksen, og at disse ”hverdags-praktiske- situationer” indeholder stor læringsværdi for barnet.

35

At vi italesætter barnet sanseligt og sætter ord på følelser.

At italesætte barnet barnets ageren, og sætte ord på dets følelser, bevarer voksnes fokus på at se barnet i situationer igennem hele dagen, - Det kan være ved leg i tårnet på legepladsen som ved påføring af sko i garderoben. Fx ” Aiighh Palle du er kravlet højt op i tårnet… Du ser glad ud, - Jeg så du var god til at kravle op ad rutche banen, det syntes jeg var modigt… - Jeg tror at du kan se langt væk der oppe fra”

At skaber rammer for at barnet er i mindre gruppeenheder, og ikke skal forholde sig til så mange børn ad gangen.

Det er bevisligt at vi alle har bedre muligheder for at optage læring ved færre forstyrrelser. Dette gælder også Holmebos børn. Her søger vi via vores små gruppeopdelinger (gerne 1 voksen med ca. 5 børn) at skabe en ramme for at barnet kan holde fokus i aktiviteter – strukturerede som ustrukturerede. Og at barnet føler sig tryg nok i relationerne til voksne og de øvrige børn, til at det tør kaste sig ud i at afprøve og eksperimentere nye ting for at tilegne sig nye kompetencer og viden.

Endvidere ændrer vi i foråret 2020 struktur i vuggestuen, så vi sætter børneantallet på stuerne ned fra daværende 14 børn til kommende 12 børn. - og ændrer på alderssammensætningen på stuerne.

At skabe rammer for at kunne understøtte helt små børn i deres udvikling af tilknytning og tillid.

I efteråret 2019 opstarter vi en ”spædbørns gruppe” i Holmebo – ud fra vores viden om helt små børns behov for nærvær og tilknytning. Dels med reference til Heckman-kurven og dels fra vores viden fra Mette Carendi forløb, laver vi en gruppe for Holmebos yngste. Denne gruppe hedder Pingvinerne og består af 10 børn alle under 1,5 år og er tilknyttet 3 voksne.

At skabe en ramme hvor der er en kendt, tryg voksen relation til barnets rådighed.

Vi har som noget nyt igennem foråret 2020 kortlagt børnenes mødetider på stuerne. Dette for dels at bruge vores ressourcer bedst muligt, men også for at sikre at der kan være kendte trygge voksne tilstede for det enkelte barn igennem hele dagen.

Vi har pr april 2020 forandret vores struktur for samarbejde mellem vuggestuerne og vuggehaven, samt børnehave stuerne imellem, - således at de voksne dels kender børnene på andre stuer bedre, - og dels kommer til at følge børnenes opvækst op igennem deres børnehavetid. Vi har lavet et ”rotations-system” så man som voksen-team starter med børnene som ”Blæksprutter” og har dem op igennem deres ”Muslinge-tid” og ”Søheste –tid”. – alle børn har en primær kontaktvoksen.

36

Viden:


Vores forældreundersøgelse viser at der er stor tilfredshed med vores tiltag med ”spædbørns – gruppen” samt overgangsgruppen til børnehave,- kaldet ”vuggehaven” (Blæksprutterne.) Vores observationer viser at rammen på Pingvinerne – hos de mindste er meget positiv for små børns indkøring i dagtilbud, sammenlignet med tidligere indkøring på de almindelige 14 børns stuer med større aldersspredning.

Vores film bevidner at vi fortsat kan være udfordrede af ”flaskehalse” som skaber uro og uoverskuelighed. Vores børn er fortsat tid til anden i rammer hvor de skal vente meget og ofte unødigt, og hvor der kunne havde været bedre planlægning hos de voksne.

Effekt:


Det er vigtigt at den voksne italesætter barnet sanseligt og sætter ord på følelser, da det har den vigtige effekt at barnet opnår sprog for sin selvregistrering. Og hermed også en forståelse af sig selv, som det så herfra kan overføre til at forstå andre. En vigtig brik i barnets kognitive udvikling og følelsesmæssige forståelse.

Vores tiltag igennem 2019 og 2020 med yderligere aldersopdeling i vuggestuen med indførsel af Pingvingruppen, opnår vi en vigtig effekt på den lange bane på at skabe et godt grundlag for tillid og tilknytning for det lille barn. Børns neurale system er hyper modtageligt for påvirkninger (gode som dårlige) i barnets første 3-4 leveår. Belastninger som dårlige sansemæssige oplevelser, oplevelser af svigt, angst mv. sætter sig i det lille barn som tidlige traumer og vil være noget barnet tager med sig videre op i livet. Det vil på den lange bane påvirke den måde barnet vil agere i sin omverden og den måde barnet vil tilegne sig læring på, og måden det vil se sig selv på. – derfor anser vi det for vigtigt at lægge så mange kræfter vi kan i de ”tidlige år”, - for at de små børn kommer godt fra start.

Tegn?

Hos Pingvinerne ser vi at små børn har en hurtigere og mere skånsom indkøring i dagtilbud, med langt mindre gråd, og hurtigere tilvænning til vuggestuens rammer, vi oplever ligeledes nogle forældre der er langt mere trygge i indkøringerne. Endvidere ser vi

37

allerede nu at de børn der er ”Pingvin - børn” er mere ”robuste” i samværet med ældre børn, mere modige i lege, mere tillidsfulde i samspil med ”nye” voksne og hurtige at trøste ved ked af det hed.

Vi ser at vores nye struktur for samarbejde i vuggestuerne og vuggehaven, samt børnehave - stuerne imellem, giver de voksne et øget kendskab til hinandens børn, samt bedre mulighed for at understøtte kollegamæssigt i sparring og ved fravær.

Vi ser at børnene bliver bedre selvhjulpne i garderoberne.

Vi ser at børnene kender vores måltids kultur såsom hvordan vi dækker bord, hvordan vi tager mad, hvordan man hjælper hinanden ved bordet… og legepladskultur. – fx hvor må man klatre i træerne, hvordan man passer på legetøjet, hvordan man anvender aktivitets kasser ... mv.

Vi ser at coronatidens zone opdelinger virker positivt på vores målsætninger for hvordan vi agerer i disse miljøer. Da voksne fremstår mere nærværende og legende og børnene mindre flagrende og utrygge.

Vi hører at børnene sætter ord på følelser og ser de giver omsorg til hinanden

Vi ser børn tage initiativ til fordybe sig i leg i legepladsens afkroge, med respekt for hinandens input og meninger i legen. – og er gode til at hente hjælp hos en voksen hvis der er noget der bliver svært i legen.


Se film fra Pingvinerne – som er vores spædbørnestue

https://grevekommune.sharepoint.com/:v:/s/dagtilbud-skoler/dagtilbud/distriktsyd/EY3GuQ8yXcpHgmTQG90vd2cBTzYENwFNoYZHnAyNhZGKvA



Vi skal fortsat fastholde vores struktur med aldersopdelte grupper

Vi skal fortsat fastholde og evt. udbygge vores ”spædbørns –gruppe koncept”

Vi skal fortsat holde fokus på at skabe rammer for vores yngste børn med høj grad af nærvær, tryghed og mulighed for tilknytning. – Da det er reel forebyggelse for udviklingsmæssige udfordringer senere i barnet liv.

Vi fastholder at det er vante voksne der følger barnet op igennem børnehave alderen.

Vi fastholder anvendelse af Marte Meo som metode, til bevidning om hvordan vores praksis ser ud objektivt, samt som pædagogisk tilgang, med benævnelse, bekræftelse, guidning og anvisninger.

38



Hvad skal justeres?

Vi skal fortsat arbejde på at mindste vores ”flaskehalse” hvor mange børn skal det samme på de samme tidspunkter… her ventes unødigt, mases unødigt og optrappes unødigt mange konflikter.

Vi skal i øget grad anvende film som data til kortlægning og refleksion over vores praksis.


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvordan vi kan organisere os bedre til at mindske ”flaskehalse”, og være mere skarp på at vedholde mindre grupper det meste af dagen.

Arbejdet med forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer.Beskrevet mål fra PLP:

Vi forsøger at udnytte vores personale ressourcer mest effektivt til hvordan det giver mening for børnene.

39

Der er god kultur for refleksion, sparring og vidensdeling, som skal opretholdes, hvilket bliver vigtigt til etablering, justering og evaluering af læringsmiljøer. Vores viden har vi hentet ud fra et neuropsykologisk og pædagogiske tilgange,

Holmebo har en kultur som grundlæggende er nysgerrig på viden, og igennem de sidste par år, har vi arbejdet meget med, hvordan krop og psyke hænger sammen, og hvordan vi lærer med kroppen. I 2018/2019 indgår Holmebo i et projekt i samarbejde med uddannelsen for psykomotoriske terapeuter. Her opnås viden om udviklingsfaser set fra neuroaffektive perspektiv, som er en vinkel der lægges ind over, hvordan vi faciliterer læringsmiljøer.

Vi har i årene 2017 og 2018 tilegnet os kompetencer i effektiv refleksions- og møde kultur via ”Vækst møder”, hvor vi reflekterer og planlægger med mange perspektiver og laver tydelige aftaler og handlingsplaner.- Dette skal opretholdes.

Handling:

Hvilke indsatser har vi ?

Vi afholder alle vores forældre samtaler, bekymringsmøder og udviklingssamtaler som Vækstmøder.

Denne ressource orienterede samtale tilgang kan bruges til alle møder, alt fra ”svære samtaler” til stuemøder og hurtige evalueringssamtaler omkring læringsmiljøer.

Vi har sammen med PPR udarbejdet dagordensmateriale og referat materiale til brug ved Vækstmøder.

Mange af vores udviklingssamtaler og forældresamtaler er med deltagelse fra PPR hvor barnet er oprettet med sag. Derfor var det vigtigt at materialet fra Vækstmøder er foreneligt med at kunne ligge i ”sagen” i arkiveringssystemet KINGO, til tværfagligt orientering og skue.

I Foråret 2018 udviklede Holmebo sammen med ressurcepædagoger fra PPR dette materiale.

Vi samarbejder i høj grad med PPR ift. Ny viden og redskaber omkring kortlægning og understøtning af udsatte børn.

I år 2019/2020 har Holmebo haft et såkaldt co-teatching forløb tilknyttet til ældste gruppen. Her lære vi at arbejde med SDQ skemaer som viser sig at være et godt redskab i supplement til dialogprofilen. Ydermere udarbejder vi her sammen med PPR og Knud

40

Hellborn tillægs spørgsmål til Rambøll profilerne med den Neuroaffektiv udviklingsforståelse.

Vi anvender Susan Harts og Marianne Benzens Neuroaffektive analyse model ” NAP” ift. At kunne kortlægge børns følelsesmæssige udvikling, et materiale som har været savnet, da vi i langt tid har oplevet at børns følelsesmæssige udvikling har ligget i skyggen af almindelig praksis i at have fokus på den kognitive udvikling, som der findes bunker af test materiale til at kortlægge.

Vi uddanner os i Marte Meo metoden.

Vi har en stor andel af pædagoger som har tilegnet sig det ”korte intro kursus ” på 10 undervisnings gange til Marte Meo. – Med dette opnås en grundlæggende viden om metoden og tilgangen.

I årene 2018-2020 har vi haft 4 af sted herefter er vi i alt 3 uddannede/ certificerede Marte Meo terapeuter og 5 pædagoger med ”kort kursus”. – Vi er nogen lunde fordelt således at der er Marte Meo ”belæste” på alle stuer. - og de udgør 9 pædagoger ud af en pædagogstab på i alt 14.

Vi har fastansat en psykomotorisk terapeut.

Vi har i lang tid haft samarbejde med Tanja Bloch, som i perioder har arbejdet med vores børn i huset. – I foråret 2020 har vi fastansat hende, for at give det tvist på vores praksis som det tværfaglige giver når Tanja med sin krops- og psyke forståelse, reflekterer og sparrer med almen pædagoger om pædagogik og læringsmiljøer. Vores fælles afsæt er den neuroaffektive udviklings tilgang.

Vi har uddannet os med kurser af Knud Hellborn i neuroaffektiv tilgang.

Vores faglige fyrtårne har deltaget sammen med PPR i 3 hele dages undervisning med case arbejde omkring udsatte børn set fra et Neuroaffektivt pædagogisk og psykologisk perspektiv.

Endvidere har vi i fællesskab med Skattekisten og Abelshus arrangeret 3 aftner igennem efteråret 2019 og vinter 2020, hvor der var undervisning af hele personale gruppen.

- Vi deltager i online kurser af Susan Hart i Neuroaffektiv psykologi.

Igennem coronatidens nedlukningsperiode i foråret 2020, har personalet skulle deltage i online kurser af Susan Hart.

41

Emnerne har været hjernens modnings processer og tilknytningens betydning, fra et neuroaffektivt perspektiv.

Vi har ændret vores mødestruktur, - for at optimere tid til andet arbejde.

I Holmebo har vi altid haft kultur for at give tid til andet arbejde. 1 time om ugen. – som blev brugt på 2 timers P møde og 1 times afdelings møde om måneden, samt 1 time til forberedelse og evaluering af møder, samtaler, aktiviteter mv

Vi har ydermere haft faste ugentlige stuemøder i middagsstunden af ½ times varighed.

Fra januar 2020 effektiviserer vi vores P møder – således at der kun afholdes 1 times fælles p møde månedligt, og der bruges mere tid på konkret praksis snak og evaluering ude i afdelingerne og på den enkelte stue.

I samme moment skrues der op for at al orientering gøres via personaleintra, og at der lægges fx undervisnings materiale og forberedelsesmateriale ud til P møder på sammen platform.

Fra sommeren 2020 flytter vi vores stuemøder fra middagsstunden til at ligge efter kl. 16.00. I hensynet til nærværet med børnene.

Vi har skabt bedre rammer for sparring for hhv. sprogansvarlige, motorikansvarlige og musikansvarlige.

I efteråret 2019 etablerer vi 3 forskellige ”netværk” i huset, på tværs af alle stuerne.

- Sprognetværk med sprogansvarlige- Motorik netværk med motorik ansvarlige - Musiknetværk med musik ansvarlige

Hermed er der på alle 7 stuer hhv. en sprog- motorik- og musik ansvarlig. Dette for at give bedre rammer for sparring, udvikling og generelt at få løftet de 3 fokus områder bedre ud i huset. Hvert netværk mødes hver 2. måned, og udarbejder fælles overordnede indsatser inden for deres fokusområde, som de så hver især har ansvar for at udmønte på deres egne stuer tilpasset børnegruppen.

Vi forholder os løbende til forældre feedback på vores praksis og forældre oplevelse af vores læringsmiljøer.

42

I foråret 2018 indgår vi i et projekt ”Væren i verden”. Som en del af dette projekt ligger en analyse af forældrenes oplevelse af Holmebo ift. Sanselige indtryk som med psykologisk påvirkning har effekter på hvordan forældrene oplever fx stemning, overskud og tilknytning i dagligdagens Holmebo

Denne 1. analyse blev indsparket til en nysgerrighed hos os, på hvad forældrenes feedback på deres umiddelbare oplevelser kunne gøre for vores praksis.

Her bliver vi løbende ”forstyrret” på vores egen forståelse, får nogle gode ”AHA – oplevelser”. – og meget værdifuld læring.

Vi har lavet 2 deciderede forældre undersøgelser, og bruger ellers primært vores forældre udvalg – bestående af 7 mødre (en fra hver stue) til at komme med deres uforbeholdne mening om vores tiltag og praksis.

Vi forholder os til den data / feedback vi indhenter fra børnene.

Her ligger MEGET læring til medarbejdere omkring hvad der virker og ikke virker i vores praksis.

Med et børnesyn om at det ALTID er de voksnes ansvar at sikre en god tilknytning, og at barnet altid gør det bedste det kan og som udgangspunkt altid vil samarbejde i relationen. – Vil den feedback vi får fra barnet, være et produkt af den ramme vi som voksne får stillet op omkring barnet, tilsat den følelse det umiddelbart udløser hos barnet.

Viden:


Vores børnesyn giver os en viden ud fra erfaringer, observationer og film om at der er ” kontant afregning” fra en gruppe 4 årige hvis du ikke som voksen fremstår engageret, forberedt og nærværende i en situation eller aktivitet. - Og det eneste rigtige er her at følge børnene og tilpasse sin egen ageren og/ eller rammerne for aktiviteten.

Vores forældre undersøgelser giver os viden om en tilfredshed med det faglige niveau Holmebo har. Vi opleves som fagligt dygtige, opmærksomme og omsorgsfulde. Samt at man som forældre oplever os som gode sparringspartnere omkring barnets udvikling.

Vi kan se på vores referater fra Vækstmøder, at vores viden omkring neuroaffektiv udviklings psykologi og pædagogik er ved at være en integreret del af vores tilgang og udviklings- forståelse. Vi kan se at der bliver beskrevet i dagsordnerne om bekymringer for at barnet kan pådrages følelsesmæssige overbelastninger, og hvordan vi således sammen kan ændre rammerne for at undgå dette. Dette giver os en viden om at vi er godt på vej til

43

at ændre vores menneske/ børnesyn på hvad vi har i fokus når der er noget vi finder svært omkring et barn… - Er det barnet vi fokuserer på … eller er det omgivelserne ???

Vores forældreundersøgelser giver os en viden om hvordan vores læringsmiljøer virker på forældrene. Forældrene oplever at miljøer med temaer som sprog, motorik og ude liv fylder meget i Holmebo.

Enkelte forældre giver os en melding om at man gerne så at der kom nogle mænd som en del af medarbejderstaben.

Effekt:


Den nye møde struktur giver en effekt i børnehøjde på at der dels ikke afholdes møder i middagsstunden, og derved at der kan være flere nærværende voksne i læringsmiljøerne og dels at hovedparten af tiden til andet arbejde ligger i stueregi, - og derved giver bedre mulighed for at planlægge konkret og lav-praktisk på den enkelte stue. Med god effekt for børnene der vil opnå en hverdag der er bedre planlagt, forberedt og organiseret.

Et højt fagligt niveau afsmitter med effekter i børnehøjde såsom velovervejede læringsmiljøer, opsporing af evt. udfordringer og hurtige reguleringer i praksis hvis der er noget der er uhensigtsmæssigt.

Tegn?

Vi ser at vores børn og forældre er trygge. De giver udtryk for at de er taknemlige for vores samarbejde, og både børn og forældre viser og italesætter gerne hvor glade de er for deres voksne på stuerne.

Vi ser børn som kommer i mistrivsel, men som kommer i trivsel hurtigt igen ved hurtig indsats på tværs af hjemmet og Holmebo.

Vi ser at medarbejdernes lyst til viden og til at arbejde særligt fokuseret med fx sprog, musik og bevægelse, eller med specifikke læreplanstemaer, giver mere velovervejet praksis, med større engagement fra voksne, som så smitter af på børnene, og en større fordybelse i emner – dels hos de voksne, - som bliver lidt ”nørdede” i deres interesseområder, - og således smitter det til børnene.


Børnene fortæller gerne om hvilke medarbejdere de finder interessante, og som de har særlige relationer til. – Det spændende her er at børnene ikke nødvendigvis vælger de samme voksne. – Deres fortællinger fra børneinterview beretter om at børnene sætter pris på forskelligheder. Nogle vil gerne have kreative super-aktive ude voksne – andre vil gerne have voksne med mere afdæmpede personligheder og mere roligt aktivitetens

44

niveau. Vores børn får ofte italesat deres taknemlighed eller tilknytning med ” Jeg syntes XX er sød ” … Men dette er blot et udtryk for at denne person ”leverer” noget særligt som barnet finder meningsfuldt og givende ud fra de rationaler der hersker hos netop dette barn. – meget interessant….



Vi skal fortsat forholde os til data vi henter fra børnene og gerne udbygge muligheder for at opsamle data

Vi skal fortsat holde fast i at tilegne os viden omkring Neuaffektiv psykologi og pædagogik.

Vi skal fortsat tilegne os viden omkring teorier om små børns tilknytning, og følelsesmæssige udvikling.

Vi skal fortsat fastholde den systemiske tilgang, og være nysgerrig på hvordan vores praksis virker på andre – herunder børn og forældre

Vi skal fortsat tilgå børn og familier i udsatte positioner med fokus på ressourcer,

”Alle gør som udgangspunkt alt hvad det de kan, ud fra den viden og de ressourcer de nu engang har”…

Vi skal fortsat arbejde med Marte Meo som metode

Vi fastholder vores sprog- motorik og musik ansvarlige netværk. – da det har god effekt på at arbejde med læreplanstemaerne.

Hvad skal justeres?

I Holmebo er der børn og familier der er i meget udsatte positioner, - Det kræver et del af medarbejderne at kunne imødekomme, rumme og at skabe vedvarende gode rammer og godt samspil til disse børn og forældre. Vi oplever tid til anden at vores medarbejdere kan blive udfordret på at adskille den personlige del fra den professionelle og faglige del i deres arbejde med disse børn og familier, og kan blive følelsesmæssigt overbelastede. Vi bør undersøge om der er mulighed for supervision på det personlige plan på dette arbejde som af AT betegnes for ”Særligt følelsesmæssigt belastende” .

Vi kan blive mere skarpe på at arbejde med Marte Meo principper og bevidnings delen.

Hvad kalder det på fremadrettet

45

Vi skal undersøge hvorvidt der er behov for, - ikke bare sagssupervision, -men også personligt supervision.

At vi løbende holder os opdateret på hvad der rør sig af viden omkring Neuroaffektiv udviklings psykologi og pædagogisk tilgang. Evt. laver et samarbejde med Knud Hellborn om et konsulent- og undervisningsforløb?

Vi kan integrere Marte Meo i en større helhed, for at ligge en fast rød tråd. – Måske skulle man tage tilløb til at blive certificeret som Marte Meo institution ??

Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvordan vi klæder alle medarbejdere på med faglige input til at blive rustet til at agere i vores praksis.

Evaluering af mål for de seks læreplanstemaer:

46

Vi har praksis for at de 6 læreplanstemaer løbende bliver ind tænkt og forholdt sig til via vores evaluerings skabelon (side 21) som hver enkelt stue systematisk forholder sig til.

Endvidere har vi etableret ”læreplans teams”, som består af voksne på tværs af grupper i huset, som sammen med vores interne netværk med sprog, motorik og musik udvikler tiltag som gennemføres på tværs i huset og på tværs af aldersgrupper.

Alsidig personlig udviklingPædagogiske mål for læreplanstemaetDet pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer.

Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Handling:


Vi har etableret en spædbørns gruppe, hvor børnene oplever tryghed i form at flere nærværende voksne, børn på egen alder som ikke virker truende og overvældende. Her er en rolig praksis, med vægt på at opfylde basale behov som vante trygge voksne, mad og søvn i rigelige mængder, og ro til at undersøge alting i barnets eget tempo.

Generelt er vi organiseret aldersopdelt for at skabe fokus på det enkelte barns udviklings potentiale og understøtte barnet bedst muligt ved at møde det hvor det er. Dog er vi i store dele af vores praksis på tværs af grupper og alderstrin, netop for at skabe rammer for at børnene også får mulighed for at spejle sig i ældre børn, eller øve sig i empati og omsorg for de yngre.

Vi opdeler os dagligt i mindre grupper med 4-6 børn og en voksen, hvor der skabes rammer for voksen nærvær og god kommunikation. Her kan bedre skabes en ramme som understøtter det enkelte barns motivation, engagement og meningsdannelse. Til at give succes oplevelser i det lille fællesskab med at være nysgerrig og at udvikle barnets evne til at fordybe sig og have mod på at deltage i det store fællesskab.

47

Tema gruppen beskriver til årshjulet:

Sammenhæng:

Vi ønsker at give barnet en større forståelse for hvor det hører til, (tilknytnings forhold) og hvor det kommer fra.

Vi ønsker at gøre børnene nysgerrige på sig selv og hinanden, så som hvor de andre børn kommer fra og hører til.

Og at der hvor man hører til, og kommer fra, kan være forskellige.

Samt det man rigtigt godt kan lide at gøre/lave hjemme og i institutionen også kan være forskellige.

Mål:

At barnet får en større selvforståelse omkring barnets egne tilknytnings forhold, af hvor det kommer fra og hører til, og hvad det rigtigt godt kan lide at gøre/lave.

Samt at skabe nysgerrighed børnene imellem på hvor de kommer fra, at man er forskellige, og kan li forskellige ting, at det er ok at være forskellige.

Som hjemme hos mig bor vi.... Det er min mor/far..... Jeg kan rigtigt godt lide at gøre/lave.

Tiltag:

At lave et ”her er jeg portræt ” for hele huset

Tegn:

At børnene på stuen bruger plancherne, kigger på dem opfordrer både børn og voksne til at kigge med, fortæller om dem selv, deres familie og hvad de kan lide at lave/gøre hjemme og i institutionen.

At børnene bliver nysgerrige på hinanden.

At børnene kigger sammen og fortæller hinanden hvad der sker på billederne.

At børnene spørger hinanden, hvem er det, hvad gør/laver i der, er det det du bedst kan li at lave jeg kan bedst li at, er det dit hus, mit hus ser sådan ud, hjemme hos mig er vi kun 2 børn, osv

Evaluering:

48

Viden:


Vi ved fra forældrespørgeundersøgelserne at forældrene oplever at deres børn opnår tryghed og omsorg i vores gruppeopdelinger. De oplever at deres børn giver udtryk for at have gode og tætte relationer til de voksne på stuerne.

Vi ved fra vores medarbejder spørgeundersøgelse at man oplever at der er stor faglig tilfredshed ved at organisere sig i mindre grupper, og at have fokus på børn i samme aldersgruppe giver større muligheder for bedre at få øje på det enkelte barn, tage hensyn til det enkelte barn, og møde det enkelte barn i det behov for understøtning det nu kunne have.

Ved vores børneinterview får vi viden om at børnene faktisk knytter sig særligt til deres særligt udvalgte voksne. – ved matrixregistreringer af små vuggestuebørn, eller basisgruppebørnenes henvendelser og ”brug” af voksne på stuerne, er der også et mønster. Vi får her en viden om at barnets trivsel, tryghed og udvikling er afhængig af relationelle faktorer, - og det måske har en større indflydelse end vi som voksne umiddelbart tillægger det.

Vores tiltag fra læreplansteamet har ikke været gennemført endnu, - da det var planlagt til forårs månederne 2020. – her har vi været nedlukket grundet corona. – vi har dette projekt til gode til Ny læreplan 2020-2022

Effekt:


Det ses tydeligt på at børnene (hvis man tillader sig at se ordentligt efter…) at de påkalder sig voksen opmærksomhed og inviterer til samspil med de voksne store dele af dagen, alt afhængig af alder. – vores opdelinger giver en effekt i børnehøjde på at det faktisk er muligt for den voksne at se og møde barnet i sin invitation. Med den effekt at barnet opnår bekræftelse og interageren, hvilket bla. er meget vigtigt for barnets følelsesmæssige udvikling.

Tegn?

Vi ser at børnene agerer trygt i de små fællesskaber, og at de bruger deres erfaringer med at være i det lille fællesskab til at indgå i det store fællesskab med mod og nysgerrighed og følelsesmæssig robusthed.


49

Fra vores børneinterview ved vi at vores børn får ofte italesat deres tilknytning med ” Jeg syntes XX er sød ” … Men dette er blot et udtryk for at denne person ”leverer” noget særligt som barnet finder meningsfuldt og givende ud fra de rationaler der hersker hos netop dette barn.



Vi skal fastholde vores praksis med at opdele os i mindre grupper

Vi skal fastholde vores aldersopdeling

Hvad skal justeres?

Vi kan blive mere nysgerrige på hvordan vi kan tage yderligere højde for de især små børns behov for at ”vælge voksen”.

Kan vi arbejde mere opdelt i mindre grupper igennem hele dagen ??


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 omkring vores praksis fokus på tilknytning, og hvordan vi kan blive endnu skarpere på det.

Social udviklingPædagogiske mål for læreplanstemaet

50

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Handling:


Vi opdeler os i mindre grupper med 4-6 børn og en voksen, hvor der skabes rammer for voksen nærvær og god kommunikation. Her kan ses og italesættes følelser til udvikling af selvregistrering og empati. De små grupper understøtter ligeledes børn som er særligt udsatte af en eller anden grund, her er der større muligheder for den voksne til at understøtte barnet, så det inkluderes på demokratisk vis i det lille fællesskab, - med de ressourcer dét barn nu kommer med.

Vi anvender Marte Meo principper som bekræftelse og italesættelse til at understøtte børnenes sociale samspil, til selvregistrering og at give dem sprog til kommunikationen samspillet

Vores tema gruppe har beskrevet til årshjulet:

For at styrke de sociale kompetencer og det sociale samspil børnene imellem har vi valgt at tage afsæt i børnefællesskabet og inddrage musikken som understøttende redskab.

Vi har fokus på de 4 årstider.

Fx. henover sommeren er der fokus på musik og dans, vand- og sæbebobleleg på legepladsen.

Fx vil vi i efteråret samle børn på tværs af stuerne til musik og dans i tumlesalen.

Fx vil vi december lave fællessamlinger for hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn på fredage formiddage til julefortællinger, sanglege og sange.

Fx i foråret lave kreative aktiviteter på legepladsen, fx male på maler stativ for børn på tværs af stuerne og alder til musik.

Viden:

Hvad viser vores dokumentation og data ?

51

Vores spørgeundersøgelser viser at forældre er meget glade for vores struktur med at organisere os i mindre grupper. De oplever deres barn oplever sig set og udvikler sig godt.

Vi kan ligeledes se i vores løbende evalueringer at børn som går for i det store fællesskab at være særligt udsatte børn, - i det lille fælles skab ikke er det.

Vi ser at børn hurtigere og mere sikkert opøver sociale kompetencer i det lille fællesskab, som de så bruger i det store.

Effekt:


I børnehøjde er effekten af små sociale miljøer, større tryghed, større overskuelighed, øget mulighed for voksen kontakt og samspil, - som således har effekt på barnets følelsesmæssige udvikling, selvbillede og mod til at træde ind og agere i større sociale miljøer, som er en social kompetence barnet skal kunne på den lange bane fx i SFO og skole.

Effekten for barnet i at blive italesat i samspillet med andre børn giver barnet selvregistrering og følelsesmæssig bevidsthed om hvad der er på spil i barnets initiativer og reaktioner. Dette giver barnet læring, som gør at det på sigt evner at overføre egne følelser til andre børn og derved at kunne forholde sig empatisk til et andet væsen.

Tegn?

Vi ser at mange af vores børn har højere trivsel i mindre sociale miljøer.

Vi ser børn som har mange ressourcer i de små miljøer, - men som ikke er særlig ressource stærke i de større sociale miljøer.

Vi ser børn som er lang mere nysgerrige og modige på at være i samspil med andre børn i de små miljøer, end de er i de større.


Ved børneinterviews viser sig et mønster om at børnene ønsker at være mere i større sociale miljøer jo ældre barnet er. Søhestene som er vores skolegruppe sætter pris på selv at kunne vælge rammer for deres lege ud fra det behov/ lyst de nu har.

De giver også udtryk for at have flere børnerelationer som de trækker på igennem en dag og som betyder noget for dem.

De yngre børn er mere trygge og rolige i mindre sociale rammer, - de nævner også færre børnerelationer som betyder noget for dem.


52


At organisere sig i små grupper

Fortsat at bekræfte og italesætte børnene i deres sociale ageren

Hvad skal justeres?

Kan vi opdele os i mindre grupper i større dele af dagen?

Kan vi optimere aktiviteter i de små grupper som i højere grad omhandler samarbejde?


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022

Om hvordan vi kan organisere os dagen igennem.

Kommunikation og sprogPædagogiske mål for læreplanstemaet

53

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Handling:


Alle børn i Holmebo bliver sprogtestet i 3-4 og 5 års alderen

Der er sprogansvarlige på alle stuer som målretter sprogaktiviteter til netop deres aldersgruppe

Der er etableret et sprognetværk i huset som sparre indbyrdes og som laver aktiviteter på tværs af huset.

Vi synger meget – hvilket bidrager til den sproglige udvikling.

Vi anvender tegn til tale til sprogsvage børn.

Vi anvender visuelle kommunikations støttende redskaber til at understøtte sprogsvage børn.

Vores sprognetværk har beskrevet følgende til årshjulet:

Sammenhæng: Der arbejdes med fokus på tematiseret sprogarbejde vuggestuen arbejder med temaet ”bondegårdsdyr”, Muslinger arbejder med temaet ”følelser” og Søheste arbejder med temaet ”sommer”. Dette gøres i månederne maj-september

Mål: At give børnene sprog og begreber inden for et bestemt tema der er aktuelt og interessant for den enkelte børnegruppe.

Tiltag: Der anvendes bøger, Ipad, sange, spil og tegninger. Der inddrages forældre som tager materialer/ billeder/ bøger med til snakke om temaerne.

Tegn: Vi vil gerne se at børnene får sprog for at kunne forstå og italesætte forskelle inden for det samme tema.

Evaluering:

Viden:


54

Vi ved fra vores forældrespørgeundersøgelse at forældrene oplever at Holmebo har stort fokus på sproglig udvikling.

Vi får viden fra feedback fra forældre om at børnene refererer til ny viden om forskellige emner.

Vi kan se at flere af vores yngste børn har stor gavn af anvendelse af piktogrammer til understøtning af talesproget.

Vi beskriver i vores evalueringer fra netværksmøder at det er godt at understøtte med konkreter og sansemæssige oplevelser i kombination med sproget – særligt til de mindste, samt at når vi synger er det godt at understøtte med fagter og tegn.

Vi ser at flere af vores særligt udsatte børn som er sprogsvage, i høj grad profiterer af visuel understøtning. Som fx nøgleringe med piktogrammer og match stationer.

Vores dokumentation fra vores netværksmøder vidner om at der er kommet mere ”dybte” i sprogarbejdet efter at vi har lavet den store netværksgruppe, samt fået en sprog ansvarlig på alle stuer

Effekt:


Vores tiltag med stort internt sprognetværk i Holmebo, giver en effekt i børnehøjde på at de møder sprogudvikling i vores læringsmiljøer af højere kvalitet end tidligere.

Effekten af at forældrene inddrages aktivt, er for børnene vigtigt for at også deres forældre bliver en del af den indsats der ligges for at understøtte barnets sprogudvikling.

Tegn?

Vi hører at forældre refererer til at børnene lærer ny ord og begreber.

Vi hører børnene italesætter forskelle på fx dyr.


Børnene fortæller at de er glade for at få læst bøger hvor det giver mening i en større helhed med at emne, - gerne selvvalgt.

Endvidere vil de fortælle at der er meget snak omkring et emne som bliver valgt af børnene selv. Der er en højere grad af aktivt deltagelse, det er simpelthen sjovere og snakke om noget man selv finder interessant og spændende.

55

Børnene vil også fortælle at det er sjovt også at kunne snakke med mor og far derhjemme om det der er blevet snakket om i børnehaven.



Vi skal fastholde vores interne sprognetværk

Vi skal fortsat sparre og videns dele i dette netværk

Hvad skal justeres?

Er vi gode nok til at få brugt sprogvurderingerne ikke blot til at screene for evt. sproglige indsatser, - men som generel pejling på hvad børnegruppen har af behov for sproglig understøttelse?


At vi i vores interne sprognetværk deler viden om hvordan sprogvurderingerne kan bruges

Krop, sanser og bevægelsePædagogiske mål for læreplanstemaet

56

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Handling:


Vi arbejder ud fra neuroaffektiv udviklingsforståelse, hvilket gør at Holmebo har stort fokus på at børnene lærer at registrere kropslige signaler. Vi arbejder med arrousel niveau, rytmer og sansninger for at give børnene selvregistrering.

Vores grupper anvender i høj grad tumlesalen og legepladsen som ramme for læringsmiljøer som giver barnet motoriske udfordringer

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med vores sundhedsplejerske og fysioterapeuter, med fokus på at det er vigtigt at vores yngste børn opnår kropsbevidsthed da det har stor indflydelse på deres fremtidig evne til at optage læring.

Vores motoriknetværksgruppe har beskrevet følgende til årshjulet:

Vi vil have fokus på boldspil og kaste, gribe funktion og retningssans. – Heri ligger også læring om turtagning, behovsudsættelse samt sprogudvikling. - Dette fordi vi kan se at flere af vores børn ikke er så vilde med boldspil samt til gode til kast og retning.

Tiltag:

Vuggestuerne/ vuggehaven sørger for at der er bolde tilgængelige inde på stuerne som ude på legepladsen

Der anvendes i øvrigt forskellige materialer, blødheder, strukturer og former at kaste med. Fx. bruges alt fra tunge gummistøvler til små ”levende” hoppebolde.

Tegn:

Vi vil gerne se at børnene i øget omfang selv leger med og efterspørger bolde.

Vi vil gerne se at børnene scorer bedre i boldøvelse til 4 års sansemotorisk screening.

Viden:


57

Vi kan se ud fra vores dokumentering i netværksgruppen at vi ser at børnene tager imod tiltaget med øget adgang til bold med glæde. Vi ser at de mindste blot putter bolden i munden og sanser strukturen og blødheden, og at de ældste bliver opfindsomme på at kaste lassoringe op omkring grenene i træerne.

Vi kan se på dokumentationen i netværksgruppen at:

Børnene har brug for at de voksne i høj grad strukturer bold aktiviteter hvor der deltager flere børn, ellers mister børnene hurtigt interessen.

Vi kan se at lege med små hoppebolde giver øvelse i rum – retnings orientering

At bolde er også gode som massage redskaber.

Effekt:


Vores tiltag med stort internt motoriknetværk i Holmebo, giver en effekt i børnehøjde på at de møder motorisk udviklende elementer i vores læringsmiljøer af højere kvalitet end tidligere.

Det store fokus på motoriske læringsmiljøer hos de helt små børn, giver en effekt på den lange bane hos børnene på at deres kropskendskab og deres evne til at registrere sig selv kropsligt, skal bruges til at opøve færdigheder i at kunne regulere sig selv. Noget så simpelt som barnets evner til arrousel registrering og regulering, skal barnet eksempelvis fremadrettet bruge til afstemning i socialt samspil,- til at kunne holde fokus for at kunne tilegne sig læring og for følelsesmæssigt at kunne aflæse og forstå primitive kropsreaktioner.

Tegn?

Vi ser at når vi gør redskaberne tilgængelige (fx bolde) og de voksne giver dem fokus, tager børnene selv initiativ til at anvende dem.

Vi ser at vores børn er glade for generelt at bevæge sig, og glade for at legepladsen give mange motoriske udfordringer.

Vi ser at mange af vores børn er gode motoriske, og er bevidste om deres krop

Data fra forældrespørgeundersøgelse fortæller os at forældrene oplever at vores praksis i Holmebo har stort fokus på bevægelse og motorik.


58

Ved vores børneinterview ytrer børnene at de bedste steder i Holmebo er hhv. tumlesalen og klatre træerne på legepladsen.

Efter filmning af vores yngste børn, er de mest populære steder som de søger med høj grad af jubel og glæde, - vores tumlerum/ rytmik rum i vuggestuen, pudehjørne på Pingvinerne og ribben/ puderne på Skildpadderne.



Vores fokus på neuroaffektiv udviklings forståelse

Vi skal fastholde vores interne motorik netværk og vi skal fortsat sparre, videns dele og udvikle praksis i dette netværk

Hvad skal justeres?

Vi kunne blive bedre til at voksne er aktivt deltagende i fysiske lege.

Vi kan blive bedre til at anvende vores temakasser på legepladsen – især hvis man som voksen for en stund er lidt ”ide- forladt”.


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvordan vi som voksen er aktive interagerende rollemodeller – også når det er kropslige og motoriske aktiviteter.

Natur, udeliv og science

59

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Handling:


Vi har i foråret etableret et udeværksted på legepladsen, hvor vores ældste børn Søhestene har base. Vi har valgt at vores Søheste skal være en udegruppe, med stor fokus på at være - og lære i naturen. Vi har en dejlig stor legeplads som i sig selv byder på mange natursanselige oplevelser, men gruppen vil også være meget på tur ud i vores omkring liggende områder som byder på sø, skov og strand.

I kraft af at Søhestene nu har ”stue-rum” på legepladsen, er vores aktiviteter i udeværkstedet, bålhuset og legepladsen generelt blevet ”løftet” med mere aktivitet i sansehaven, - mere aktivitet i urtehaven og flere aktiviteter i bålhuset og ideologier som ”Fra jord til bord til jord igen” har pustet liv i bæredygtighed, affaldssortering - og komposterings læring.

Endvidere er der kommet mere fokus på science og at eksperimentere med natur elementer og materialer.

Udeværkstedet er fyldt med kreative remedier, - en ideologi om at ”Dit skrald bliver til vores guld” har fået forældre og bedsteforældre til at komme valfartende med genbrugs ting fra skure og lofter. Hermed kan der bygges, formes og eksperimenteres med mange forskellige materialer.

Vores læreplans team beskriver til årshjulet:

I efteråret fra september har vi fokus på jord til bord

Vi laver bål og snakker om høst og halloween.

Vi har fokus på insekter, krible-krable dyr, søger viden, tage billeder og klippe klistre. Vi bygger insekthotel mv.

Vi deltager i ”Naturens dag ” emneuge fra Friluftrådet og Danmarks Naturfrednings forening fra 7-11 september 2020

Viden:

60


Vores forældrespørgeundersøgelse fortæller os at vores forældre oplever at udeliv er meget i fokus i Holmebo

Vores forældre interview med forældreudvalget giver os viden om at der er stor tilfredshed med at vi har valgt at lave en ude gruppe.

Vores dokumentation fra stuemøder i udegruppen viser os at vi oplever at der er mange af børnene som profiterer af få naturen, legepladsen og udeværkstedet som primær læringsmiljø.

Vores dokumentation fra stuemøder med evalueringer fra coronatiden, hvor vi principmæssigt har været meget ude, giver os viden om at mange af vores børn profiterer af at have naturen og udemiljø som ramme.

Vores dokumentation fra coronatidens brug af legepladsen, viser os at zoneopdelinger på legepladsen har indvirket positivt på børnenes tryghed og overskud i ude leg.

Effekt:


At vi har fået ”boostet” vores udeliv med en permanent udegruppe, og at legepladsens øvrige rammer har fået liv herved, giver en effekt i børnehøjde på at børnene flere gange dagligt stifter bekendtskab med naturen, naturfænomener og at skulle agere i naturens elementer.

At vi har en læreplansteam der løbende forholder sig til tilstedeværelsen af natur, udeliv og science i vores læringsmiljøer, har en effekt i børnehøjde på at børnene møder en højere kvalitet af læringsmiljøer, - mere velovervejede,- mere forberedte og mere ”bæredygtige”.

Tegn?

Vi ser at mange af vores børn trives rigtig godt i ude miljøerne, vi ser at de finder ro, at de har færre konflikter og at de har overskud til at forholde sig til andre børn.

Vi ser at vores børn ynder at samle krible- krable dyr, og vi hører at de har stor viden herom.

Vi hører at forældre fortæller og at deres børn kommer hjem og fortæller om deres oplevelser i udeaktiviteter, ude kreativitet, leg med materialer mv.

Vi hører at forældre fortæller at deres børn fortæller der hjemme om deres læring om bæredygtighed, fx ”At vi passer på æbletræerne ved ikke at brække grene af. – for så kan vi plukke æbler til september og lave æblegrød på bålet .. ”


61

Ved børneinterview fortæller børnene at mange af deres yndlingssteder i børnehaven ligger ude på legepladsen.

Børnene fortæller også at de oplever at kunne finde mange krible-krable dyr, at de ynder at lege med vand, at de ynder at grave i jordbunken og at køre på løbecykler ned ad bakkerne.



Vi skal fortsat have et natur, udeliv og science læreplansteam til at sikre at der er tilstedeværelse af dette læreplanstema i vores læringsmiljøer i Holmebo

Hvad skal justeres?

Vi skal blive bedre til at anvende vores temakasser på legepladsen.

Kan vi blive bedre til at arbejde mere tematiseret i vores anvendelse af udemiljøerne?

Mange af vores børn profiterer af udelivet… - men hvor stor frivillighed og medbestemmelse er der for børnene om hvor, med hvem og hvor længe de skal være ude?


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvordan vi anvender udemiljøerne. – hårdt sagt ”Hvor ofte bruger vi udemiljøerne uden det er særligt formålsbestemt, -men ”kun” bruger det som ”opbevarings rum”?

Kultur, æstetik og fællesskab

62

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Handling:


Vi har fokus på traditioner, både danske og andre kulturers.

Vi har fokus på kreativitet, fantasi og gensidig inspiration af hinanden.

Vores læreplans team beskriver til årshjul:

Vi vil igennem sommeren have fokus på at være kreative i fællesskab. Vores mål er at vi på tværs af huset bliver inspireret til kreativitet, og at børnene oplever at skulle bidrage med deres egen fantasi og kreativitet til noget større i fællesskabet.

Vi skal fx male et stort fælleslærred til huset.

Vi laver løbende igennem sommeren kreative ”stationer” hvor vi arbejder med forskellige materialer, farver og former.

Vi vil holde fernisering til vores sommer fest i september

De ældste af vores børn laver teater og MGP som de optræder med for hele huset. Endvidere går de selv samme børn over på Holmeagerskolen og ser 0- klassernes forestilling.

Vi har igennem de sidste par år været bedre til at lave tema – lege og fester… fx sørøver leg/fest, pyjamas leg/ fest, superhelte leg/ fest mv. – som appellerer til fantasi og kreativitet samt til at bryde hverdagens vante ramme med noget ”helt andet”.

Viden:

63


Vores interview med forældre udvalg giver os en viden om at forældrene oplever Holmebo som et mangfoldigt sted, med stor rummelighed og hvor der vises hensyn og er plads til alle.

Vores dokumentation fra læreplansteamet beskriver dog at vi kan blive mere skarp på at tage ansvar for at vores traditioner holdes ved lige, - hvilket afføder en snak om hvilke og hvor mange traditioner og højtideligheder man skal fejre.

Effekt:


Effekten i børnehøjde er at Holmebos børn oplever både at skulle være i centrum på flere måder, og være tilskuer på flere måder. De oplever at skulle give slip på rationelle forestillinger hvad der er korrekt, for at give sig hen til leg som sørøver eller superhelt, sammen med voksne og kammerater.

At fejre typisk helligdags traditioner i Holmebo giver en effekt i børnehøjde på at børnene opnår en viden om vores vinkel på historie, religioner og kulturelle værdier. Viden de på den lange bane kommer til at skulle forholde sig til ad mange omgange, da denne vinkel kan se anderledes ud i en anden landsdel, i et andet land, hos et andet folkeslag mv.

Tegn?

Vi ser at vores børn ynder at vi snakker om og glæder os til at udføre årlige traditioner som jul, påske og Sct. Hans. De spørger ind til det hos de voksne, de fortæller hjemme om det, og de tager selv initiativer til lege hvor traditionerne indgår.

Vi oplever at børnene er nysgerrige på de normer, værdier og traditioner der ligger i andre kulturer, - ”Hvorfor spise Mohammad ikke svinekød? ” eller ”Hvorfor har du rød farve inde i hånden Nevin?” De vil gerne have mere viden herom.


Vores børn ynder den forventningsglæde, og det overraskelses moment mange af vores højtider indeholder. Men observationer viser tydeligt at vores mindste børn, og de børn som fx er tilknyttet vores basisgruppe, gerne ville være al den ”halløj” foruden hvis de kunne vælge. Hvis de kunne forklare sig tydeligt, vil de blot sige at de ønsker sig at dagen er forudsigelig, og at der ikke er folk i mærkeligt tøj, ting der siger mærkelige lyde og mad lugter og smager anderledes.

Generelt vil vores børn fortælle at ”Alt er godt med måde... ” for selv de store børn som bedre kan rumme spændingen og det uforudsigelige, påkalder sig ofte den ”almindelige hverdag” ret hurtigt.

64



Grundet corona restriktioner, har vi ikke kunne gennemføre aktiviteterne i det store fællesskab, og kan ej heller afholde sommerfest. – det er fortsat noget vi arbejder med.

At vi i læreplans teamet lægger overordnede planer for hele huset.

At vi skal være kreative sammen, og inspireres af hinandens fantasi er en god måde at få indsigt i, og være nysgerrige på andres kulturer, normer og syn på æstetik

Hvad skal justeres?

Kan vi blive bedre til at tage et fælles ansvar for at de fælles aktiviteter bliver gennemført?


Vi skal have en generelt snak til udarbejdelse af ny læreplan 2020/2022 om hvordan vi sikre at alle stuer er bevidste om hvad planerne for aktiviteter er , - så alle kan planlægge deltagelse og tilslutte sig.

Så er vi klar til PLP 2.0

65

greve.inst.dk · web viewholmebos. evaluering af: pÆdagogiske lÆreplan for 2018-2020. udarbejdet...

Documents