I I

-. • : . .

4 , . J . . •

'It

" • , fl" •

• • • --. . . .. .. .

.. . · .. . · . .. . •

•

~!--~~~·----.. -

J

.. ,_ ~ .. ~ • • -..

'!' r.a ..

Nordmrend og Danskere skal frivilligt frede fJst­gr9nlands Dyrehestand Behjertede Ord om Dyre-Fredningen i Nord;stgr;n­

land

Mosku~kalv ved Bielen at sin drrebte Moder.

D A den danske Stat, sk0nt det men Imngere ~ man ilUte kommet tkke har skortet paa. Anledning, endnu - - -

lkke Fangstf orhud, men rationcl Vildtp1eje

Det er ikke Forfatterens Mening at S0ge Fangst og Jngt forbudl Derimod slunr han til Ly11 for en Vildtpleje, der tager Ulberllgt Hcnsyn til de enkelte Dyrcarter og der!or krmver visse For­udsmtninger at de Folk, der sendes til Nordostgt·0nlnnd. Der peges saaledes pr..a, at Kap York- Eskimoerne for­lmngst bar forstaa.et at ska.a.ne Rmve.ne I Yng lctlden og oven i K.0bet fodrer dem, saa at <le kan opfootre store Ku!d. En god Politik oalurligvis, i Stedet for den eclclmggeodP. 0demarks-Fangst, der nu drives.

endnu ikke bar indf0rt Fredningsbe­

stemmel.ser tor Nord0Stgrcmlands stmrkt

efterstrrebte Dyrebestand, har en be­

hjert.et Mand nu taget Bladet tra Mun­

den f det sidst udkomne Nummer af

Kaptajn AZ/ Trolles Publikatloner om

0stgren!and. Kaptajn Trolle, der var

Mylius Erlchsens Sousche! paa Dan­

mark - Ekspeditlonen, har i de sen ere

Aar rundhaa.ndet st0ttet dansk Forsk­

lling l 0stgrenJand og staar bag den

pas. vldenskabe~g Basis ferte Propa­

ga.nda tor Indf0relse af rationelle

Fredningsbestemmelser, som Zoologen

A1wit, Pedersen er den fornem.ste Tals­

tnand for. Den sidste Publikation bre­

rer intet Forfattemavn; men de gen­

nemdokumenterede Kra.v fortmller, at det er denne unge Videnskabsmand,

der er rykket i Marken. Bogen er yder­

mere forsynet med hans fortrin!Jge Dyre-Fotogratlcr.

lngen store Hundespand Mod de store Hundespand, Fangstsel­

.!lkabet , Nanok" anvender, rettes der ogsaa en ){ra.fUg Kritik, fordi dette azt­/Or store Htm<iCIIold aarligt krcever N edlcerJ.qelse at ca. 500 MoslcrtSok8er. jregcrnc ber l>rt19e Ski i Stedet tor Slaodcr , saa me!/Ct m ere som det c r et~ fl fU>tm CZ Ertar illf/1 at Rundene8 Hylen sla·remmer Vildt et l<myt bort fra Sta­t imter71e . Af samme Grund ser For­fa tleren ikke m ed venlige 0jne paa de danske Rte\'efarm-Pianer. da det natur­llgv!s ogsaa i dettc TiUrelde bliver

I Forordet g ores straks opmrerk.som

paa de forgreves Forsag, der fra Tid

til anden er gjort paa at faa indfert

F' redningsbestemmelser i Nordost-Gren­

land. Statsminister Stauning udtalte

aaaledes allerede t 1934, at Sage.n var Oksernc, det gaar ud over .

Genstand for sagkyndig OvervejeJ.se; Giftfangst er utilgivelig -

I F'oraaret beskQlftigede v1 os her i Bladet me<! Nordmrendenes brutale

, Gi.ftfangst, der er forbudt paa Sval­bard, men tolereres 1 Grenland. D en slcm1>lcs som uti(qivelig! Dct sa.m.m.e gmlder t.:aksefa.ngsten, ford! det ofte 1 dl:l Egne er umuilgt dagllgt at tllse Fangstredskaberne. Den alrninde!lgt rraktlscrcde Moskusokscfangst maa. ogsaa staa. for Skud. og navnlig den trskik dct er at nedskyde en bel Flok for at faa fat I et Par Kalve. Dell Fangst er .. saa uclviliseret, a t der paa Forhaand maa tages Afstand fra. den".

Da For!atteren ik;re mener, at den da.nske Sta~ er t Stand tU effektlvt &t

gribe ind fer 0stgrenJandstra.kta.ten udl0ber I 1944, frelXI.<Imtter han en Rmkk,e Fredningsforslag og Regler for

I Vildtpleje, idet han henstiller til ,Na,. nok", det norske Ishavskontor og de forskelllge Fangstfolk og Ekspeditlo­ner frlvilligt at felge dem. Det vii fe re for vldt at nmvne de enkelte Fred-ningstenniner, som foresla.as. Blandt andet krmves Fredning for Hunbjerne, til Ungerne er et Aar ga.rnle, tor Mo­skusokser fra 1. Janua.r W 31. August, enJige Tyre dog kun tll 1. August, og for Rmve fra. 115. AlJril til 1. Oktober.

TU Slut prmclsel'(ls det, at et norsk­dansk Sam.arbejde er Maa.Jet. Alwin Peder$en vll l0vrlgt faa Lejllghed til burtigt at forS0ge dette Samarbejde praktiseret, ldet han om 14. Da.ge, ud­sendt at .,Alf Trolles Legat" rejser med , Nanok" tU Dantnark·Ekspeditloneos ga.mJ.e Felter, som dlsse Frednlngs· Forslag i ferste Rtekke tager Slgte paa. Her vU den norsk-franske Ekspeditlon bl. a. ogsaa slaa slg ned, saaledes at den behjertede· unge Vldenskabsmand faa.r rig Lejllghed til at smtte slg lnd I Fangsttorholdene. dl.

-··e

•

Den er bygget pa mange ars erfarlnger og j viser meget gunstige resultater. Det danske torslag om samarbeide tar vistnok

sikte pa den nye Grenlandsavtale fra 1944.

eller frysing av moslruskj3tt f01 sa.1g • •

Det er som nevnt lang er!aring som ligger til grunn fo't disse be· stemmelser, og de t viser s ig d:a og­s! at det bare er en eneste dyreart som er gatt tilbake i den tid vi har fange der oppe, nemlig ulven, og &et er jo bare av det gode. I!r bar vi fanget tre ganger sA meget rev som noensinde tidligere, og det

I anledning av det danske for-1 M<>skusoksene bar jo lenge vrert 'llrulde vel ikke tyoe pa noen til-slag vi redegjorde for igh om et et stridens eple. Nu vii danskene bakegang for disse dyrs vedkom­samarbeid med nordm~nnene for A.

• fa i.stand en frivillig fredning av ~ dyrelivet pa 0stgnm.n.land har vi

ha dissc dyr fredet fra 1. januar mende, tvertimot. Og efter enstem­til utgangen av august, mens vi ba- mig utsagn er moskusoksebestan­re freder kuene fra begynnelsen av den st0rre enn noen sinde, og ha­mars til 15. mai og kuer med hs- rene finnes i kolossale mengder.

· henvendt oss t:J."l dosent Hoel, som kalv fra midten av april til ut juli. - Hvorfor fremsetter sA dan-. 0ieblikkelig SV'arte: Men til gjengjeld forbyr vi jakt i <~kene slit forslag til oss? l Danskene bar ·

0 rettet st st0l'l'e utstrekning enn n3dvendig - Danskene aroeider pa lang

3 . J yggc for proviant til stasjoner og fartei, sikt. Forslaget er vel nrermest ment beSkyldninger mot oss for utryd- og p~byr i det hele at man for- som en opinionsytring med sit~

• ning av dyrelivet deroppe, men trinSVil.s skal skyte ·okser. Pa. Ymer- pa a pavirke den danske regjerlng ' faktum er at vi p! grunn1ag av ~ eya, Clavering0ya og Sbannoneya for at den skal f,m!Gke pa a fa inn ! erfarin.ger vi gjennem 10-15 !- bar vi belt forbudl nedleggelse av j fredningsbestemmelser i den nye · bar gjort med hen.syn tH dyrellvet J ~sse dy~ uten tvingende n0dv~n-l Gnml~ndsavtale, nAr den gamle ut-. .:~:~ k rlighet. V 1 bar ogsA forbudt salting wper 1 1944. · 1 u=se <tra ter a llerede bar gjon- __ _ - nemf0rt en frivillig fredning med - meget st:renge bestemmelser for

jakt og fangst. N!r det snakkes I · om fredning her, sa mA man for-• GVrig .ta i betraktning bA.de de uhy·

re arealer det dreier sig om og de fa mennesker det gjelder . Kyst­·strekningen er jo 700-800 kilome­ter land, eller sa lang som kysten fra Bergen til Bod0, og arealet dreier sig om 120-130 kvadratki­lometer, noe so:m tilsvarer en i'kke uvesentlig del av det sydlige Nor· ge. Pa dette felt driver 20-25 ma.nn fangst.

F or flere dyrs vedkolmllende er vAre fredningsbes~mmelser mer

· omfattende enn det danske forslag. : SAledes freder vi revon halvannen , mAned lenger enn danskene fore- '

alar og barer endog to og en halv maned lenger. Og nar danskene vH ha revefangst ved gift forbudt, sA bar Vii ikke bare forbudt dette, men tillater heller ikke fangst ved fot­Sa"ks. V!r rypefredning er ogs{l len­ger enn det danske forslag, nemlig en mfmed lenger.

Riktignoktil later vi bvalross -sku tt hele Aret, mens d-anskene vil ha disse dyr fredet fra 15. juni til

115. september. Men pa den annen side gjer vi hvad vi kan for be­standen ved A forby s.'kytning av hunner med unger med m.indre det er tvingende n0dvendig for a ska.f­fe bundefor. Heller ikke nh det gjeldoor and, gas og rerlugl bar vJ, som av danskene foreslatt, nocn bestemt fredningstid. Men for A vedlikeholde bestanden har vi for­budt all jakt innenfor en avsta.nd av 1 kilometer fra rugeplassene. V~ forbyr heUer ikke som f<lre.s!Att innsamling av egg fra 1. j uni, men derimot fra 1. juli. Og i den tiden det er tillaJtt a ta egg, mA de bare innsamles i rimellg utstrekning, og i alle fall forbys inm<Jamiling a.v .flere egg enn man med sikkerhet kan utnytte til folkemat. Fugler med unger som ikke kan fly er .belt lfredet.

••

Ved frivillig overenskomst om frednnig av dyrebestanden.

Moskusokser ptl. Grenland. Fereroksen lengst til ven.stre.

Det danske ,Kaptajn Alf Trolle ket vrere moskusoksene. Hvalrossen foreslaes f redet fra

I og bustrus legat til minne om Dan· mark-ekspedisjonen 1906 - 1908" bar i disse dager utgitt en publika-sjon , Fredning af dyrebestanden i Nord0stgr0nland", som i beieste grad ogsA. ber0rer norske jakt- og fangstinteresser i dette omrade. Forslaget forutsetter da ogsa et norsk-dansk samarbeid med det m8..1 a bevare viltbestanden og om mulig eke denne. Vedtaket av frednings­bestemmelsene vil i tilfelle bygge pa en f rivillig overenskomst.

15. juni til 15. september, et forsla~ som dog ikke ventes tiltridt av av- 1 gjorte hvalrossfangst-ekspedisjoner. I de almindelige bemerkninger an­gAende jakten pa disse dyr tas av· stand fra andre sk udd enn nakke-og eieskudd p! dyr som er krBpet and eller is for a terre sig.

(Forts. side 10) . ~ed hensyn t il isbj0rn, sa ma

Av st0rst interesse er den del av forslaget angaende jakt, fangst, vilt· pleie og fredning som omfatter moskusokse, hvalross, isbjern, rev, ulv og snehare. Nar det gjelder moskusokse sA ma disse dyr ikke jages eller fanges f ra 1. januar til 31. a'llg>ust - undtatt ens1ige okser, som skal kunne jages eller fanges fra 1. august til 31. mars. Der mA heller ikke skytes flere moskusokser enn man bar bruk for, og intet av de drepte dyr ma ga til spille.

I sin generelle omtale av disse sp0rsm8..1 gj0r publikasjonen op­merksom pa, at hvis det danske fangstkompani vi! gj0re noe effek­tivt for bevarelsen av den li!Jstgnm· landske moskusoksebestand, ma re­dusere sitt altfor store hundespann, 1 som arlig antagelig krever nedleg­gelsen av omkring 500 moskusokser

1,

til hundefor. Det store hundespann l er en Iuksus som bare er mulig tak-

_ med unger ikke skytes fBr un­gene er arsgamle. Isbj0rn i hi m! ikke jages, og tU. fangsten ma lkke brukes selskudd eller gift, et forslag som for0vrig omfatter 11-lle dyr som kan tas ved disse midler, blandt andre rev, som bare skal fang~s fra 1. oktoper till5. april, mens ulv kan jages og fanges hele Aret. Derimot ma barer iltke jages fra 15. juni til 15. juli. For revens vedkommende foreslaes endog en positiv viltpleie ved utlegging a v for samt fortrins­vis nedlegging av hanrev, hvorav det er omtrent tre ganger sa mange som av bunrev.

Som nevnt forutsetter forslaget et fr ivillig samarbeid, ferst og fremst et norsk-dansk samarbeid og er forelehig ment som et fors0k. For a fa et videnskapelig grunnlag a bygge pa reiser den danske zoolog Alwin Pedersen nu opover for a un­ders0ke forholdene pa stedet, og bans rapport vii foreligge til neste ar.

Publikasjonen slut ter med fel­gende setning: Et norsk-dansk sam­arbeid er m8.let.

-------~~·•::.

--.

•

-paneA ue wo Sts +taJ1ueStiolt epp'8t[ U'8to mos.xap nVJ Glfl{! 1ap ap{nltS 9S(apuaAU'8 U<ll{{1At{ uam 'SS'8{d UJS Vd •I ~aa s~.rnq.mr~1a~ra: +~~ • ::! --ea: 'B.IJ. .8~ l{S1!o'WX>U<>Ji0 .Wqj~Wi2o ·d-·e· ... ---.... ----------------­m mos l{.IGA spuJq-ol 19 ua .IVJ 19P

-9lllJ !119.1 .xa mos p'8At{ mo 2U}us£rdo I•---------------·-----------­J.S !UOS'BJ !a-1.8 So +tOll Vd vm .8'8pJ

A:q so p2A:q l p'Bq mo ltOq u::a: ·as1aJ komst om frednnig av dyr:ebestanden. ·Jlll{S U9 UGl{Oq .Ia anap Vd .l'eAS :}pOll -nnJ 1a '8t( HA wos .xasar uap .xo.!I

'A'e 1P02 .I'et{ d01 t ._::=:::::::: :'::::,,.:::::::·-=::,:;::':;:;:,,,.,.

a2U'8I 1ap t uaddo.xl{ mos p'11q 1a HVJ .t'Bq ua 1'8 :paltl{JS .xopap alJJI:! .xa 1ap t ·:· .,.,,,::::::,:,_, .. ,,:,,,,.,,,,._, .,.,,.,,,,,,"'""'~'''''''''w

u9m 'aas1areJ - I a A m wa.IJ .tawwol{ aa l\1 JfOU l.IGl{l[lS .xa 1aa ·allA:qln snalf.IJA paw p'llqtnsp'l1q 1a vswau L::=,,·;;;~:;=:;:~·.i;;!i]::[~;i'i:*i~!~t:{~~~::l\i!i:r,;]i!),~).!~·l:~i:!jjji,i~:,~~j!ij~;~:, -aaf8 V lGP .ta VS 'aap.xaA ! .taq .8!IGl{S -a'8A .19 wos oou 1ap .ta .IOJ 'assa.z~U! 1aads paw l{Oq l{HS aa S!ASn.xnl'llU .xasar 1S'8!snwan1sp-eq tatDW'B2 u::a:

·a.ta8.8A:q

pll land eller is for a terre sig . Med hensyn til i.sbjern, sA ma

hun med unger ikke .skyte.s fer un­gene er arsgamle. Isbjern i hi mA ikke jages, og til fangsten mA tkke brukes selskudd elier gift, et forslag som forevrig omfatter ~lle dyr som kan tas ved disse midler, blandt andre rev, som bare skal fang~s fra 1. oktober til l 5. april, mens ulv kan jages og fanges hele Aret. Derimot ma barer ikke jages fra 15. juui til

115. juli. For revens vedkommende foreslaes endog en positiv viltpleie ved utlegging av for samt fortrlns­vis nedlegging av hanrev, hvorav det er omtrent tre ganger sa mange som av hunrev.

Som nevnt forutsetter forslaget et fri villig samarbeid, forst og fremst et norsk-dansk samarbeid og er forelebig ment som et forsek. For a fa et videnskapelig grunnlag a bygge pa reiser den dan.ske zoolog Alwin Pedersen nu opover for a un­derseke forholdene pii. stedet, og hans rapport vii foreligge til neste ar.

Publikasjonen slutter med fel­gende setning: Et norsk-dansk sam­arbeid er malet. ----....... ..-:.~ .... ,

-.

••

ST. RE6NEGADE 2. KBBENHAYN It TElf. CEIITRAl 11 ,995

Bladet:

27 FEB. 1935

jN~UrPark og Natur- t frednin~ _!__ Grsnland. J(ontorchef Knud Oldendow i Gr~n lands Styrelse tager til Orde for omfattende Frednings·

bestemmelser i Gr~nland.

Og for Forbud mod Giftfangst.

Den nll!stkommanderende Grl!ln·

lar1ds Styrelse, Kontorche! Knud Ol­

dendow, bar I Serlen at Det itl!lnland·

ske Selskabs Skrifter udsendt et stort

og stadseligt V~~erk om .Naturfredning Grpnland •.

Kontorchet Oldendow, der I mange

Aar bar gjort Tjeneste i Grpnland, ta­

ger her hele Problemet op til en grun­

dig og alsidig Behandllng, baade

Spprgsmaalet om Frednlng at Sllerllg

eJendommelige Naturpartler og det

saare vigtige Sp¢rasmaa) om Frednlng

at Vildtbestanden, og han g¢r det ud

fra et omfattende personllgt Kendskab

til Landet, og U1 alt, hvad der er skre­

vet om det. Bogen er derved blevet et

udt,:Snu:nende Standardv10rk, •om vU

kcmme til at spille en betydelig Rolle

under al fremtic.ill Drlllftelse at dette Spf<!rgsmaal.

At lredede Omraader I Gr¢nland fin­des der i 0jeblikket kun to. Engelsk· mandens Havn og 0st.erllen ved God­bavn samt Kingua Skovdalen i Nanor­talik-Distriktet, der begge udmll!rker sig ved en sj~elden og smuk Plante­vlekst. Men der findes adskilJJge andre Distrikter i Grjjnland, som burde tre­de.s, mener Hr. Oldendow.

Hovedparten a.t Bogen handler imid· lertid om Betimeligheden at en Vildt· !redoing. Forfatteren peger med stor

Virkning paa den Fare, der truer Gr¢nlands Fugle og de andre Dyre­arter. Sa!rlig ud!jjrligt besk~eftiger h81l sig med det Swrgsmaal, som i den senere Tid ofte har Vll!ret fremme: Fredningen at Moskusokser. Fornylig gjorde Magister Alwin Peder~en sig i en Bog til Talsmand for Tanken om en Fredning at Moskusokserne. som h81l havdede blev udryddet vcd en gan-ske urimeHg Rovjagt - Klldet bru

skal det paa.ses. at en saadan

overholdes, sp~rger Hr. med :Rette.,

'•

--

••

fredning i Grsnland. I<ontorchef Knud Oldend ow i Gr~nlands Styrelse tager til Or de for omfattende F~ednings-

bestemmelser i GrJinland.

Og f or Forbud mod Gif tfarrgst.

Den nrestkommandcrende Grr<Jn-lands St)•nlse, Kontorchef Knucl 0!­dendow, har I Serien a1 Det grpnland­ske Selskabs Skrifter udsendt et stort og sladseligt Verk om .Naturtredning I Gr¢nland •.

KontorcheC Oldendow, der I mange Aar bar gjort Tjeneste i Grjijnland, ta­ger her hele Problemet op til en grun­dig og alsiclig Behandling, baade Sp¢rgsmaalet om Fredning a:t amrllg e~l!ndommelige Naturpartier og det saare yigtige Spprgsmaal om Fredning at Vildtbestanden, og han gjijr det ud fra et omfaltatde personllgt Kendskab til Landet, og til alt, hvad der er skre­vet om det. Bogen er derved blevet et udtssrnmende Standardvmrk, aom vil kornme til at spille en betydellg Rolle under al fremtlc;lig Drpftelse at dette SpprgsmaaL

At. .tredede Omraacier 1 Grpnland !in­des der i 0jebl1kket kun to. Engelsk­mandens Havn og 0sterllen ved God­havn samt Kingua Skovdalen 1 Nanor­talik-Distriktet, der begge udm~~erker slg ved en sj~~elden og smuk Plante­vrekst. Men der findes adskillige nndre Distrilder 1 Grpnland, som burde Ire­des, mener Hr. Oldendow.

Hovedparten at Bogen handler imid­lertid om Betimeligbeden at en Vildt­:tredning. Forfatteren peger med stor Virkning paa den Fare, der truer Gr~nlands Fugle og de andre Dyre­arter. Srerlig udlprligt beskreftiger han sig med det Sp¢rgsmaal, som 1 den senere Tid o.fte bar v~~eret fremme: Frednlngen at Moskusokser. Fomylig g)orde Magister Alwin Pedersen sig t en Bog til Talsmand for Tanken om en Frednlng at Moskusokserne, som ban havdede blev udryddet ved en gan-

urlmellg Rovjagt - KfJdet bru

tor Vanskelighederne ved at en saadan Fredning,

Principet til det Standpunkt, for en Frednlng nu er inde. Koch. bar et Jignende

res fra norsk Side, men som ro1:~vru! delvis blev desavoueret' •'at d~ Reprresentanter i Haa,g. lremh~~ever, at ikke alene erltlv•~rv·sntoll• tiake Aarsager taler lor et Forbud GifUangst men ogsaa humane og Aarsager i Almlndellghed. Kun i pen mod det lumske Rovdyr, ulven, ser han en Motivering for vendelsen af Stryknin. Det var ;pedersen, der var Fader ~1 Ideen en Nationalpark i br. Spi;irck bar senere alaaet Ul for en modificeret Udf¢relse al nemlig at indskr~nke Nationalparken til Ernen om Frantz •J osephs Fjord. Ogsaa Hr. Oldendo'i' ~utter sic til Tan• ~en om en Nationalpark.

:aogen er skrevet frisk og levende ud at en stor K~~erlighed til G1'9nlll\ld· qter~~ert set kuode man gj1lre Indven­ding mod den voldsomme Anvendelse af overfljijdige Citater i Bogen, men man l11eser den med stor Glaede og slut• ter slg ubetin&et til Fortatterens for­sigtigt udtrykle Forhaabninger om en Udvikling, der tenderer mod en Regu­lering at Naturvllerdlerne til Gavn for hele Sam.tundet. Og med den Stilling, som For:!atteren tndtager indentor den ansvarlige Ledelse at Grpnlands Sty·

in mente, bar man Lov til at be­Bo~:en som et Varsel om. hvad

i n~~er Fremtid vil 5ke indentor det grpnlandske Fredningsswrgsmaal.

-·

••

Sl RE6HEGAOE t KDBEHHAVN K. TELF. CENTRAl 11 ,995

Bladet:

___ .:.gens Nyheder.

skriver den 6 DEC. 7934

National pari{ i Pstgrf)rlland Udnyttelsen af Fra~ 1

Josephs Fjord-Distriktet

Dr. R. S]Jii>·c:k.

Tirsdag den 4. December boldt Dr. phil. R. Bpa>·ck i Grografisk Bclskab et overordentllg l.nteressant Forcdrag om Udnyttelsen af Franz Josephs Fj_ord­Distriktet I 0stgmnland, ledsaget at gode Lysbilleder.

Doktoren begyndle saa at sige fra Grunden af, forst med en kart Oversigt over Fjordkompleksels Opdagelse, der­nmst mect en Be_qkrlvelse af Distrilttets Fjorde, den•s Dybde, Temperatur og Saltboldfs·hed.

Ved at give en Ovcrsigt over den la.­vere Havdyrcforeltomst i disse Fjorde lykkedes dct Foredragsholderen at give ct klart Indtryk af, hvor fiskefattlgt: dlsse Fjorde maatte vmre. Vet! Sam­menlignlng med andre Stcdcr viste Doktoren den Ovcrcnsstcmmelse, der er imellem -",iskefedons ringe Tilstedc­vrore1se og selve ii'fskema:mgden. Med andre Ord, der cr intet Grundlag !or Fisl<eri her, og er dcr ingen Fisk, cr dcr heUer il<ke Sretcr i tilstrrokk('Jig Grad Ui, at Fangst paa disse kan be­tale sig.

Doktoren gik derefter over til at tale om Dyreforekom.sten pna Land og vl­ste her gennem forovrigl pragtfuldc og storslaaede Lo.ndskabsbllleder, hvor ode Landet er, sammenlignet med an­dre grenlandske Landskaber, l{]lmaet var nrermest som I en Orken, t0rt og derfor nresten blottct for Flo.ra, hvor­for ogsaa Gronlands vigtigste Pattedyr, Rrevcn, Snebaren og Moskusoltsen her lcun optraadte 1 rlnge Mamgder.

I Virkelighcdcn er de til Stede l saa t inge Mrongdcr, at der et· stor Fare for , a t dette Kompleks, beliggende mellen'\ Fram: Josephs Fjorcl mod Nord o K on!J Oscars Fjord mod Syd, mcge ennrt vii vrere tornt for Vi!dt, med min .. dr9 Dlstrlktct frNJes fUldstrendigt.

1:>e Lresere, dcr har Irost Magister ~lwin Pederse1111 mcgct Interessante, for nyligt udkomne Bog: Polardyr, vil erindre, at han I Slutningen at sin Bog konuner mcCT et meget varmt Tnd­Irog med Forslag om Oprettelsen at en Natinnn1,.n.,.J,. ---

.a

Dr. R. Spiil'ck.

Tirsdag den 4. December holdt Dr. phil. R. Bparck i Gcogmfi~>k Scl.~kab et overordentlig inleressant Forcdrag om Udnyttelsen af Franz Josephs Fjord· Distriktet i 0stgronland, Iedsaget at gode Lysbilleder.

Doktoren begyndtc saa at slge fra Grunden af, !erst mcd en kort Ovcrsigt O\'er Fjordkompleksets Opdagels<', dcr­n&st med en Beskrivelse af Distrll<tcls Fjorde, deres Dybde, Temporatur og Saltb.oldighed.

Ved at give en Ovcrsigt t>vor den ln­vere Havdyrcforeltomst i dlsse ll'jorde lykkedes det Foredragsholderen at give et !tiart Indtrylc af. hvor flskcfaltlgt dlsse Fjorde maatte vrer!'. Vcd Sam­menligning med andre Stedcr· vista Doktoren den Overensst<'rnm<'lsc, dcr er imellem Fiskef0dens ringe Tih;tedc­vrerelse og selve Fiskemrengdrn. ~1<'d andre Ord, dcr cr intct Grunrllag for Fiskeri her, og er der in~en Fisk, cr der heller ikke Sreler i tilstrrekkelig Grad til, at Fangst paa dissc kan be­tale sig.

Doktoren gik derefler over til at tale om Dyreforekomsten paa Land og vi­ste her gcnnem forovrigt pragtfulde og storslaaede Landskabsbllledcr, hvor 0de Landet er. sammenlignet med an­dre gronlandske Landskabcr. Klimaot var nrermest sorn i en 0rl{en, lort og der!or nresten bloltet for Flora, hvor­for ogsaa Grenlands vigtigste Pattcdyr, Rreven, Sneharen og Moskusoksen her Imn optl'aadte i ringe M:~:engdcr.

I Virkeligllcden er de til Stede f saa r inge Mrengder, at der er stor !<'are f.or, a t dette Kompleks, beliggende mellcll'\ F rams Josephs Fjorcl mod Nord or; :Kong OsccC'rs Fjord mod Syd, mcget snart vii vrere lomt for Vildt, med min..: d re Distriktct frcdes fuldstrendlgt.

be Lresere, der bar Joost Magister Alwin Pedersens megct interessante, for nyligt udkomne Bog: Polardyr, vii erindre, at ban i Slutningen at sin Bog kommer mea et meget varmt Ind­lreg med Forslag om Oprettelsen af en Nationalpark, men onsker, at denne simi omfatte ikke alene det af Dr. Spl!.rck foreslaaede Omraade, men og­saa Resten at Gr0niands Nordestkyst.

Den ferste, der fremsatte Tanken om en saadan Nationalpark, var, som Fo­redragsholderen ogsaa nrevnte, Peter Freuchen.

Dr. Sparcks Forslag synes imldlertld have mange gode Sider. For det f0r--

ste er det rent Iogisk rlgtlgt, at der ingen Grund er til at holde Haanden over et Jagtomraade, der fra Naturens

Hav.

er kummerligt forsynet med det vrere sig paa Land eller 1

For det andet ligger Omraadot saa-at t0mmes det for Vildt, vll det

r A<Hll,W<: ttl at danne et fOrhoJdSVfs bredt Bwlte mellem den nordlige og sydlige Dyrebestand, medens det paa den anden Side, om det faar Lov til at forbllvc 1 Ro, kan danne et Reservoir, hvorfra de nordlige og sydlige Omraader kan for­syncs. Og netop paa. et Omraade, llvor man uden storre Vanskellghed kan holde 0je med Dyrcbestandens Udvik­ling.

For det tredie, og det er ll<ke ringeste Forde!, er Omraadet saa grrenset, at det er muligt at komme det forn.0dne Tilsyn og gt'uoeu1• f0re en effektiv Kontrol, isrer da DJstriktet bar en saadan Form, som Flaske, snrevert ud !mod Havot, dende sig indefter og skarpt mod Nord og Syd, at det er let at byde Adgangen dertil.

For det fjerde vii Valget dette Omraade ikke kollidere med de 0jeblllti<et arbejdende dansko interesser eller med, hvad der udelukket efter det Held, som man haft med Scoresby Sund·Kolonlen, man kunde tamke sig at anlreggo Koloni I de mere fangstrlge Egne Nord for Franz Josephs Fjord.

Man maa haabe, at Dr. Splircks Ind· !reg maa finde 0renlyd hos dem, har Afg0relsen for dette Sporgsmaal.

H. Bistmp.

••

•

ST. Rf&HE&ADE 2. KlJBEHHAVH K. TELF, CENTRAl 11,995

Bladet:

Berlinusko Tidende

skriver den 5 DEC ]g . jL

.Krempemressig National~ park i Grpnlan·d ? ..

Dr. R. Spark foreslaar at udlregge Omraadet omkring Franz Josephs Fjord som fredet Reservat.

Kronprinsen sluttcr sig til Tanken.

D ET KGL. DANSKE GEOGRAFISKE Derlmod foreslog Taleren, at man skul· SElLSKAB holdt. 1 Aftes Mpde i l de frede hele Omraadet, der er halvandef

Odd Fellow- Pal~eet. Mellem ~edelta- Gang sa.a. stort som hele Danmark, ot gerne saa.s den lfra England hjemvendte udlre.gge det som et Slags Reservat fo Ka.pta.Jn Einar Mikkeuen og Vlceadmiral den grpnlandske Fauna. ~Ian v:llde kunne An~j~tup. kabe en enestaa.ende natul,'skjjn og ejen•

• Sel.skabets Prres!dent, ~ .1

leg!. H¢jhed Krcmprin.sen indledede. IYn udt.alte paa Selska·be t.'S Vegne sin mre/le over de For-

ommellg Na.Uonalpark her, h vis man blot pa.a en eller anden ~faade kundp orbyde al Jagt or Flskerl l det nrevnte

tjenester, Kommand~Sr Gu.s;av Holm, thv. $mraade, Kolonibelltyrer Jolu. Pettrlfetf. og Kaptajn I en Takket.ale sluttede K ron p r In · Einar Mikke!.ten h avde tndl~t slg under 8 ,. Jl sig til Foredragsholderens Tanke./ deres Arbe-.)de med !2)stgr~n1~ Ud- ./ !orsknlns:, og de Tilstedeverende re,l.ste slg for a.t hylde de 'bre Herrer, hvora! kun Elna..r Mikkewn var tn Stede.

I Derettu holdt Dr. phil. R . SpiJ.rck et

I meget lnteressant Poredra.g om Udnyttel­

.c;en a! Franz JOI.'leph.s Fjo-rd-Dl.•JM. 1 0st­f!'!'Pnland. Dok.toren re~gjorde ttl Indl~-n lng for Distrlktets topogl'aflske og zoo­loglske Kara.k!Rr og udtalte, at det e.fter hans Mening vUde vrere o1Jl.50nst at srette I

I noget storre Haab til en f remt!.dlg be­tydn1ngs!uld Fiskebe.stand I Fjorden, hvl~

I Van.d aldrig havde vreret sre.rllg f.lskerlgt...,

Mos~ >k~er t pstgrlfflland.sk Terra:n.

--

•

ST. REGNE&AOE 2. KOBENHAVN K. TElf. CENTRAL 11 ,995

skriver den

DEC. 1934

N tionplparken i 0Stgr•nland &liver 6alvanden Gang saa stor

som Danmark. Dr. R. Sparck fortceller om sin store Plan.

PAA sit Kontor ! Zoolog!sk Museum l

Krystalgade trreffer vl I M.orges Dr.

phil. R. Sptlrck, der paa Geogn!lsk Sel­

skabs M<'lde l Afte; rremsatte den opslgt­

vrekk:ende Plan om Opret.telse ar en k:rem­

pemressig Na tionalpark i 0stgr0nland, et

Credet Reserva t til Bevarelse a r den sa a

stre~k:t Lruede gr0nla ndske Dyreverden.

Dr. Spii.rck sidder ved sit Arbejdsbor.;S

nresten helt skjult bag en tret Barrlka1':!

a.C hoje Glas med allehaande mrerkellge

Havdn l Spiritus, og der llgger ogsaa

roran ha.m forske!Hge Kor t-Skitser fra

Omraadet omkrlng Franz Josephs-Fjor­

den, som han berejste l Sommeren 1932.

- Jeg var der for at foretage Ha.vun­d~else I denne Verdens lrengste FJord paa 200 Kilometer, og for Resten hOrer den ogsaa til de dybeste Fjorde I Verden. ldet den paa. sine Steder naar en Dyb:l~

ar ave·r tusind Meter. Den mest vldun­derlige Naturskonhed pra:,ger dlsse Egne. Navnllg om Sommeren er der ganske deJ­I!gt, og Sommeren er meget varm l det heie taget har Franz Josephs-Fjord-01· strik~et et for arktiske Lande gan3ke usredvanligt Klima med den meget varrnf Sommer. Dlsse Forhold har til Folge, ac der er et meget rigt Dyre!iv og en frodlc. Vegetation. Det faldt mJg Ind. at dette Land vilde egne sig ypperligt som fre:le ~ Reservat. og jeg fik den Ide. at Danmar!t her burde oprette en Nationalpark omra~­tende le det 60-70,000 Kvadra tkllo· mete store Omraade. Det er mf'd andre 0 af et Omfang halvandeo Gang sal tort som Danmark.

Sydgrrensen !alder sammen med den 72. Bredclegrad. og Nordgrrensen dann~s &f Walterhausen-Gletcheren og strrekker slg ud gennem Franz Josephs-Fjorde n( Lauge Koch-Ekspedi tionens Hovedbasl Ella-0en l!gge·r midt I Omraadet.

Fire store Moskusokse-Bestande. - Naa.r jeg finder d.ette Omraade saa

passende tll Frednlng, er Grunden bl. a . den, at det er meget uproduktlvt og der­!or lkke har nogen erhvervsmresslg Inter-

esse. - - Dyr er der som sagt en st.or Mangfoldlghed a!, !. Eks. fire Moskus­okse-Bestande paa over Tus!nd Dyr, der­nrest Isbj!<lrne. dog Jkke 1 st~rre Mrengde, medens det myldrer med Polarharer, Po­Jarrreve, Lemmlnger og Fugle at forskel­!lg Art. Hertll kommer, at Fjorden er rtg paa Hvaler og Sreler . . . . Sku! de man senere !lnde paa at udvlde Scoresbysund­~byggelsen op til Claverlng-0en, vD de' bllve at den st,prste Betydnlng, at der flo­des et saadant Reservat. Canada, Belgteo og en Rrekke andre Lande bar saadanne Reservater tU Vrern mod Udryddelse at

deres eJendommellge Dyreverden, og man har overalt de bedste Erfarlnger med Hensyn Ul Nytten deraf.

Man ser lngen Steder saa sk~nne Par­ver som ved Sommertld omlu1ng Franz Josephs-Fjorden. Srerllg pragtfuldt er Landet omkrlng Ousen-Fjorden: Eo st.or Slette med tret Bevoksnlng at Dvrergblrk paa en Baggrund ar h0Je Bjerge splllende t aile Regnbuens Farver. De er baade rodbrune, vlolette. gule og lmaldblaa; det er saa sk!ilnt at skue, og Luften er saa vldtmderllg ren og k.lar. Vandet 1 Ind­soerne kan ofte vrere !emten- sek:sten Gra­der. mcdens det 1 selve Franz Josephs­Fjorden sjreldent naar over en halv Snes Grader - - men det er jo dog lkke for koldt til at bade I. Deo store Rlgdom paa Blomster maa man lkke gle]llme: lsra­nunkler, de gule arktlske Valmuer, Rype­lyng, KanLJyng og store Bevoksnlnger at Polarpll og Dvrergblrk. Alt I alt bar det Land aile Betlngelser for at kunne blive en ganske herllg Naturpark, - - og jeg onsker af Hjertet. aL denne min Plan fo~ / eller senere maa bllve gennemf~rt - -men heist fS'r. -k

,

.. • •

ST. RE6NEGADE 2. KDBENHAVN K. Tflf. CENTRAL 11 ,995

Bladet:

~o ~- i c;.l tl-~tnokrat~D

skriver den 5 DEC. 1934

1.! DEN GRBNlANDSKE - NATIONf\I,PARK ~

I Geogr.Uisk Selskab holdt Magister Sparck for en talrig Kreds a! grpn­landsinteresserede el Foredrag om Ud­nyttelsen af Frantz Joseph-Fjord-Di· slriktet i Grpuland.

Taleren mente, at man ved at frede et Ornraade balvanden Gang saa stort som Danmark kunde skabe en eneslaa· ende naturski1n og ejendommellg Na• tionalpark. Det gjaldt blot om at finde en Form, hvorved man kunde forbyde al Jagt og Fangst i dette Omraade.

/

ST. REONEOADE 2. KfjBENHAVN K. TUF. CENTRAL 11,995

Bladet:

Bcrlir.w ~ Ti.· · t.ftau.

----.

GEOGRAFISKE SEL-SKABS MODE I Aftes foreslog Dr. R. Sparck at udJaegge Omraadet omkring Franz Joseptu Fjord som et tredet Reservat for den rr11nlandske Fl111na. De~te Fjord-Distrikt I (htgr~Jnla.nd er et U'' de na-

turskpuneste paa bele Ky.sLetl.