UP Front Greenland Hele dette tillæg er udgivet af Grønlands Arbejdsgiverforening

GrønlandGrønlands Erhvervsliv – investeringer og udvikling i den arktiske region

2014 - 15

North American NikkelVi har været meget tilfredse med service og knowhow fra vores grønlandske leverandører, COO, Neil Richardson

Side 26

Grønlands ArbejdsgiverforeningGrønland skal fokusere på vækst i den private sektor, styrkelse af eksporten og et mere stabilt og konkurren-cedygtigt investeringsklima, siger direktør Brian Buus.

Side 8

ANNONCETILLÆG

2Grønland si

de 2 2014

5. årgang

UP Front GreenlandTillægget er produceret af UP Front Greenland

■ Tillægget er produceret for Grønlands Arbejds-giverforening, PO Box 73, 3900 Nuuk, www.ga.gl

■ Spørgsmål til tillægget sendes til

e-mail: pedersen@ga.gl

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat

Grønlands Arbejdsgiverforeningwww.ga.gl

Hans Bak,direktør

 10 Eksperter i svære anlægsprojekter 

12 Nikkel efterforskning ved Maniitsoq.

16 Air Greenland Charter leverer skræddersyede løsninger

20 Den entreprenante kommune

24 Produktion tilrettet differentieret marked.

28 Til gavn for erhvervsliv og iværksætteri

34 Grønlandsk bemanding i råstofsektoren

36 De maritime uddannelser

 38 En enkelt indgang til Arktis

43 Greenland Perspective. 

44 Grønlands erhvervsliv støtter op om AWG.

56 Vandrerhjem med et sus af fortiden

Tillæg i Børsen 25. november 2014

Indhold

■ Projektleder/direktør / Hans Bak ■ Redaktør/journalist / Stig Albeck■ Redaktionssekretær / Martin Schjøtz-Christensen ■ Journalister / Gunnar Lomborg / Martin Schjøtz-Christensen ■ Grafi sk design /

PoLa Grafi sk: Mogens Lauridsen og Louise Nørhave

Omstilling, internationalt udsyn og sund økonomi er nøgleord i Grønlands erhvervs-liv. Mange virksomheder har i løbet af får år udvidet fokus og løser i dag ligeså gerne opgaver i dialog og samarbejde med inter-nationale virksomheder som lokale grøn-landske opgaver. Denne evne til at omstille sig til nye vilkår og muligheder vil i stigende grad afgøre virksomhedernes succes i inter-nationale samarbejdsrelationer.

Omstillingen vidner om, at virksom-hederne er parate til de udfordringer, som Grønland og landets erhvervsliv står over for i de kommende år, hvor landene i Arktis kommer til at spille en ny og uprøvet poli-tisk og økonomisk rolle i verdenssamfun-det. Trods generel økonomisk afmatning i samfundet er erhvervslivet i fremdrift, og med mere og mere internationalt sam-arbejde bliver fl ere og fl ere virksomheder integreret i den globale økonomi.

Dette gælder ikke blot Grønlands sto-

re fi skerivirksomheder, som for længst er konsolideret på de internationale marke-der. Såvel etablerede virksomheder som de mange nye, der er kommet til, har blikket rettet mod nye vækstmuligheder.

Samarbejde mellem grønlandske- og udenlandske virksomhederRåstofområdet, som er et af disse vækstom-råder, forventes at blive en bærende søjle i

Grønlands økonomi på linje med fi skeriet, og de nye samarbejdsrelationer mellem grønlandske og udenlandske virksomhe-der medvirker til ny videnopbygning og etablering af hidtil ukendte netværker i Grønland.

Grønlands Arbejdsgiverforening støtter naturligvis, at grønlandske og internatio-nale virksomheder indgår i dialog og gen-sidig udvikling. Disse samarbejder fører til øget kompetenceopbygning i foreningens medlemsvirksomheder, og det er natur-ligt, at også internationale virksomheders lokalafdelinger i Grønland bliver medlem af Grønlands Arbejdsgiverforening og derved deltager aktivt i den grønlandske erhvervs- og samfundsudvikling.

Grønlands Arbejdsgiverforening er talerør for de fl este betydende virksomhe-der i Grønland. Foreningen arbejder for, at virksomhedernes rammevilkår både sikrer fremtidige vækstmuligheder og vækst i velkendte erhverv som fi skeriet og fi skein-dustrien. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for, at erhvervslivet kan udvikle det grønlandske samfund – gerne i samarbejde med udenlandske investorer og virksomhe-der med fokus på Grønland.

Henrik LethFormandGrønlands Arbejdsgiverforening

Fiskeriet er en bærende søjle i Grønlands økonomi, og der sat-ses på, at råstofferne bliver det i løbet af nogle år – dette udfordrer virksomhedernes evne til omstil-ling og nytænkning. Grønlands erhvervsliv er klar til at tage imod denne udfordring

Omstilling og ny vækst

Virksomhederne er parate til de udfordringer,

som Grønland og landets erhvervsliv står over

for i de kommende år, hvor landene i Arktis

kommer til at spille en ny og uprøvet politisk og

økonomisk rolle i verdenssamfundet.

■ Fotografer / Ulrik Bang / BANG.GLHans Bak, Lars Weiss, Flickr

■ Tryk / Stibo ■ Information om tillæg i Børsen /

Kontakt Hans Bak +45 6035 4501 hans.bak@mail.dk

Grønland sid

e 3

a i r g r e e n l a n d . c om

Med årtiers erfaring i arktiske operationer er Air Greenland den driftsikre og dynamiske partner ved råstofefterforskning samt bygge og anlægsopgaver.

Som kunde hos Air Greenland nyder du godt af, at vi er en del af det grønlandske samfund. Vores netværk spænder over hele landet, og vi kender de lokale udfordringer og muligheder. Vores infrastruktur omfatter fly, hangarer og ansatte over alt i landet.

Vi lægger os i selen for at udføre enhver opgave perfekt. Som kunde hos os får du præcis den løsning, der er skræddersyet til dine behov.

Vores 12 solide AS-350 helikoptere kan klare omtrent enhver opgave. Det er den perfekte helikopter til sling-operationer, og vores piloter har uddannelse og erfaring i at løse den type opgaver. Med sin alsidige og rummelige kabine er vores otte Bell 212’ere effektive, når der skal flyves mennesker og materiel til din arbejdslejr.

Vores Dash 7’ere er fleksible fly, der laster, losser og løfter ethvert mix af passagerer og fragt. Med sine uovertrufne STOL-egenskaber er Dash 7 det perfekte match til de korte landingsbaner i Grønland, og den kan også lande på frosne søer og andre simple landingsbaner.

Grønland er udfordringen. Vi er løsningen.

Air Greenland Charter, Tlf. +299 34 34 34, e-mail: glcharter@airgreenland.gl, www.airgreenland.com/charter

Vi løfter opgaven

4Grønland si

de 4 2014

5. årgang

Under nuværende forhold gives omkost-ningssiden naturligvis særlig opmærksom-hed, men som CCO Niels Clemensen beretter har Royal Arctic Line gode forudsætninger og udviklingspotentiale; ”Grundlæggende er Royal Arctic Line en solid og testet enhed baseret på over 200 års sejladserfaringer i Grønland. Med over 700 dygtige medarbej-dere og spidskompetence indenfor operatio-ner i et udfordrende arktisk miljø, er vi rustet til at løse nuværende og fremtidige opgaver. Trods nødvendige driftsændringer i disse år, så arbejder vi målrettet mod de langsigtede strategiske mål.”

Forretning under og udenfor koncessionFor at forstå Royal Arctic Lines forretnings-grundlag er det nødvendigt at sondre mel-lem de koncessionerede opgaver samt forplig-

telser og opgaver som løses på kommercielle vilkår. Via eneretsaftale på fragt af almen containeriseret gods, har aktieselskabet stå-et for skibsforsyningen af varer til, fra og i Grønland, siden 1993. Denne aftale medfø-rer både eneret til overskudsgivende akti-viteter, men også forsyningspligt på ikke-kommercielle ruter.

”Vi sikrer forsyninger året rundt, hvilket sætter særlige krav til mandskab, udstyr, regu-laritet og operationelt overblik. Den unikke erfaring vi besidder, gør os konkurrencedyg-tige på kommercielle opgaver Samtidig med vi konstant søger at imødegå vores interessen-ters forventninger under koncessionens ram-mer, løfter vi også kommercielle opgaver der kan genere overskud. Et led i denne proces er 2015 leveringen af fem nybyggede skibe - hvil-ket bibringer en nødvendig modernisering af fl åden,” uddyber Niels Clemensen.

Skibene er specialdesignede is-klassifi cerede fartøjer ligesom fl ådens nuværende 10 skibe, kontraheringen er derfor også næsten 50% dyrere end ved fartøjer til sydligere bredde-grader. Fire af disse fartøjer tilgår bygdeser-viceringen, mens det femte med kapacitet på 606 TEU, er i samme klasse som Mary Arctica (588 TEU).

Diversifi kation og fl eksibilitetI den nordlige halvkugles sidste fem vintre har netop Mary Arctica, været hyret til forsk-ningsopgaver ved Antarktis – en kontrakt Royal Arctic Line i år har gensikret sig frem til 2021. ”Præcis og punktlig løsning af ope-rationer i isfyldte farvande med professio-nelt mandskab, er efterspurgt.” Fortæller Niels Clemensen; ”Vi byder ind på denne type opgaver for at sprede vores indtjenings-grundlag og har oplevet meget positiv kun-derespons. Yderligere afsøger vi konstant muligheder for alliancer, der kan udbygge det eksisterende grønlandske forsyningsnet-værk – et eksempel på dette er samarbejdet

med Islandske EIMSKIP, hvorigennem der er forbindelse til USA og Canada.”

Konkrete kvalifi kationer i råstof-branchenNye forretningsmuligheder udenfor kon-cession er tæt relateret til udviklingen af nye industrisektorer i Grønlands – sær-ligt råstofbranchen. Et område hvorfra Royal Arctic Line både i hovedkoncernen og via relaterede selskaber, allerede har gjort sig vigtige erfaringer, meddeler Niels Clemensen;

”I forbindelse med Cairns efterforsknings-program lærte vi, hvordan Royal Arctic Lines transportkoncept kan tilpasses offshore branchen, en aftaleproces der tog ca. 1 1/2 år. Vi er klar til i fremtiden at blive en inte-greret partner i råstofselskabernes forsy-ningssystemer. Med afsæt i lokalt know-how og internationale standarder, kan vi tilbyde ikke bare sejlads og terminal håndtering, men integrerede totalløsninger indenfor godstransport.”

Trods opbremsning i godsmængder og en udfordret indtjeningsgrad, har Royal Arctic Line kikkerten rettet mod horisonten

Historisk kompetent i arktiske vande

Royal Arctic Lines eneretsaftale på

fragt af almen containeriseret gods

indebærer også forsyningspligt på

ruter, der ikke er overskudsgivende,

siger CCO Niels Clemensen.

5 Grønland si

de 5

•Kompetentrådgivning

•Indgåendelokalkendskab

•Solidtnetværk

•Konkurrencedygtigepriser

•Rådgivningpågrønlandsk,danskogengelsk

VikenderGrønland

–trækpåvoreserfaring

www.banken.gl · tlf. +299 701234

Grønlandsforetrukneerhvervsbankiover45år

6Grønland si

de 6 2014

5. årgang

Med en infrastruktur, hvor ingen byer er forbundet med veje, er lufttrafi kken fun-damentet for både erhvervsliv og turis-me i Grønland. Største luftfartselskab er grønlandske Air Greenland, der har fl ere end 50 års erfaring og et fi nmasket rute-net i Grønland. Den løbende udvikling af selskabet og derved varetagelsen af den væsentlige rolle for det grønlandske sam-fund er Air Greenlands administrerende direktør, Michael Højgaard, fokuseret på. ”Vi opererer med en effektiv ledelse og økonomistyring, der sammen med profes-sionelle medarbejdere og markedsføring i et konkurrenceudsat marked skal sikre vores udbud og efterspørgsel i hele Grøn-land og til og fra landet.”

Ud over økonomistyring er uddannelse en hjørnesten i Air Greenland. ”I selskabet

stiller vi høje krav til vores medarbejderes indsats, og den lever de ansatte op til. Air Greenland uddanner fx selv mekanikere, og ud over dem er personale i luften og på vores stationer naturligvis internationalt certifi cerede,” fortæller Michael Højgaard, der med tilfredshed påpeger, at en betydelig del af de ansatte er grønlændere. ”Vi gør fx meget ud af at have kontakt med foreningen for grønlandske studerende i Danmark. Det kan være gennem projektopgaver i deres uddannelser, og det giver afsæt til at fi nde ansættelse i Air Greenland, hvis det er rele-vant efter deres studier.”

Konkurrencens potentialerDer er fuld konkurrence på lufttrafi kken til og fra Grønland i dag, og for Michael Højga-ard er et af resultaterne, at Air Greenland står

som en fl eksibel og manøvredygtig virksom-hed: ”Vi optimerer løbende alle processer for at kunne tilbyde vores produkt til de priser, som markedet sætter. Konkurrencen er der, hvor markedet er, og både Greenland Express og Air Iceland er eksempler på selskaber, der ønsker en del af det grønlandske marked.”

For Air Greenland-direktøren er Reykja-vik som hub den mest nærliggende konkur-rent til den nuværende struktur i Grønlands fl ytrafi k: ”Via lufthavnen i Kefl avik er der mange forbindelser til både Europa og Nord-amerika med fl ere luftfartselskaber, og det er kun få timers fl yvning fra de største grøn-landske lufthavne. Det har både islændinge og vi kig på.”

Grønland i verdenAir Greenland er aktiv i udviklingen af tu-

risme i Grønland. Selskabet er således enga-geret i både hoteller, rejsebureau og World of Greenland, der som incomingbureau ska-ber et aktivitetsniveau gennem etablering og strukturering af turismeprodukter. ”Vi udbygger nu vores markedsføring og salg af Grønland med et rejsebureau i Tyskland og gennem nyinvestering i endnu en hyt-teby ved Ilulissat,” nævner Michael Højga-ard, der også i denne henseende peger på Island. ”Der er en million turister i Island. Det er et potentiale, vi gerne vil have til at overveje Grønland som add-on under deres ophold, hvor vi gennem samarbejder kan tilbyde transport og de rette turistoplevel-ser. Vi har interlineaftaler med fx SAS og Icelandair, og en udvikling kan være øget satsning på ruteprodukter mellem Island og Grønland.”

Stigende interesse for oplevelser i Grønland og et stort potentiale via Island er faktorer, der har givet konkurrence på flyvning til grønlandske lufthavne

Konkurrence i luften

Adventure i Grønland

Administrerende direktør Michael

Højgaard fokuserer på uddannelse

og økonomistyring som hjørnesten

i Air Greenlands løbende udvikling.

7 Grønland si

de 7

2015Vækst og Velfærd – scenarier for

grønlands udvikling

ww

w.f

ut

ur

eg

re

en

la

nd

.gl

Grønlands Arbejdsgiverforening inviterer igen alle samfundsinteresserede til en spændende debat om mål og retning for Grønlands udvikling under titlen ”Vækst

og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”.

Det er blot få blandt mange andre spørgsmål, som konferencen vil søge at besvare. De to konferencedage indledes med plenum oplæg og debat og ud-munder hver dag i en række spæn-

dende workshops, hvor der bliver mulighed for at komme mere

i dybden med konferen-cens temaer.

Forud for Future Green-land 2015 afvikles B2B møder den 5.

maj, 2015,Hotel Hans Egede,

Nuuk

Oplægsholderne er bl.a.: • Ansvarshavende chefredaktør,

Politiken, Bo Lidegaard• Adm. dir., Dansk Industri, Karsten Dybvad

• Professor, geolog, Minik Rosing• Arktisk Ambassadør, Erik Vilstrup Lorenzen

• Formand for IA, Sara Olsvig• Tidl. adm. dir., Tele-Post, Michael Binzer

• Kommitteret, Peter Beck, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

• Direktør Ole Christiansen, Nuna Minerals

Desuden inviteres det kommende Naalakkersuisut, Inatsisartut og mange andre.

Martin Breum, journalist, forfatter og tidligere studievært på DR2, er konferencier for konferencen.

Martin Breum er senest aktuel med den anmelderroste ”Balladen om Grønland”.

• Hvordan sætter vi realistiske mål for samfundsudviklingen?

• Hvad skal Grønland leve af i de kommende år?

• Hvordan skal vi samarbejde med Danmark – og resten af verden?

• Hvordan gør vi Grønland til et attraktivt land at investere i?

8Grønland si

de 8 2014

5. årgang

Fiskeindustrien er en bærende søjle i Grøn-lands økonomi, og vi ønsker, at råstofferne får samme rolle i løbet af nogle år. Men den økonomiske virkelighed har i de seneste kri-seår været præget af stagnation, ligesom ud-fordringen for udviklingen af en råstofindu-stri er store. Naalakkersuisut (selvstyrerege-ringen, red.) har derfor inviteret til dialog om reformer, og erhvervslivet har kvitteret med et klart ønske om en vækstdagsorden, som kan styrke eksporten, gøre investerings-klimaet mere konkurrencedygtigt, sikre en nødvendig fiskerireform og skabe bred støtte om klare politiske linjer og udmeldinger på råstofområdet.

”Grønland skal fokusere på vækst i den private sektor, styrkelse af eksporten og et mere stabilt og konkurrencedygtigt investe-ringsklima, så der kan tiltrækkes ny privat kapital til fiskeriet, råstofindustrien, turis-

men og andre erhvervssektorer. Og så vil et uddannelses- og kompetenceløft booste hele samfundet økonomisk og udviklingsmæs-sigt,” påpeger direktør Brian Buus Pedersen.

Han noterer, at Grønland har store fore-komster af råstoffer, som åbner for poten-tielle forretningsmuligheder for interna-tionale investorer, og samtidig er en indly-sende mulighed for at inddrage grønlandsk erhvervsliv i udviklingen af råstofindustrien.

Åbner for potentiale”Som talerør og omdrejningspunkt for er-hvervslivet arbejder Grønlands Arbejdsgi-verforening for et tæt forretningsmæssigt samarbejde mellem danske og grønlandske virksomheder om udviklingen af en råstof-industri i Grønland. Den såkaldte Råstofk-lynge, Arctic Cluster of Raw Materials, er blot et af resultaterne af denne indsats, for råstof-

industrien skal bringe Grønland videre mod en ny tid, understreger Brian Buus Pedersen.

Tillid er det forløsende ord, fastslår Brian Buus Pedersen. Investorerne skal have tillid til at den politiske situation er stabil og tillid til, at de erhvervsmæssige rammebetingel-ser er til stede, så man trygt kan involvere sig i Grønland.

Brian Buus PedersenDirektørGrønlands Arbejdsgiverforening

Grønlands erhvervsliv er klar til de udfordringer, der følger i kølvandet på nye opgaver for fiskerflåden og fiskeindustrien, og virksomhederne er parate til at medvirke i udviklingen af en ny råstofindustri, pointerer direktør Brian Buus Pedersen, Grønlands Arbejdsgiverforening

Virksomhederne er parate

Tillid er det forløsende ord, understreger direktør

Brian Buus Pedersen.

Senest leverede GrønlandsBANKEN et flot resultat for de første ni måneder af 2014. 115,6 mio. kroner før skat blev det til mod 92,5 mio. kroner sammenlignet med samme periode i år. Det gode resultat skyldes vækst i udlån, god basisdrift og store kursgevin-ster. GrønlandsBANKEN forventer også et basisresultat for 2014, som er bedre end ba-sisresultatet i 2013. Et år, der i forvejen var bankens næstbedste.

Når Martin Kviesgaard, der er bankdi-rektør i GrønlandsBANKEN, bliver bedt om at forklare succesen i en periode præget af samfundsmæssig lavkonjunktur, peger han blandt andet på, at bankens virksomheds-kunder er robuste. De tilpasser sig og har for eksempel ikke satset alt på råstofområdet.

- Pissiffik og Brugseni, som er de to stør-ste virksomheder inden for detailområdet i Grønlands største byer, har begge en flot drift. Samme imponerende høje niveau ser vi hos de større virksomheder inden for fiske-riet med Polar Seafood og Royal Greenland i front, siger Martin Kviesgaard.

En anden del af forklaringen på Grøn-landsBANKENs vedholdende succes er, at banken har formået at være konkurrence-

dygtig og har tiltrukket kunder og forret-ning. Samtidig har banken satset aktivt på at være en del af det private erhvervslivs udvik-ling og dets mulighed for at vokse. Det giver en sundere samfundsstruktur og mulighed for flere arbejdspladser og vækst i samfundet, hvis det lykkes at få den private sektor gjort større. Derudover kan man også identifice-re, at flere og flere familier er blevet ejere af deres egne boliger i Nuuk og de større byer.

- For samfundet er det godt, at flere og flere er boligejere. Det giver større opsparing og betyder, at det offentlige kan koncentrere sig om andre økonomisk tunge opgaver. For kunderne er det derfor også vigtigt, at vi som bank forstår markedet og er med til at sikre en stabil udvikling af strukturen på bolig-området, siger Martin Kviesgaard.

Akut behov for reformer På trods af GrønlandsBANKENs solide per-formance, lægger Martin Kviesgaard ikke skjul på, at han meget gerne ser, at den nega-tive udvikling i den grønlandske samfunds-økonomi vender til det positive. Økonomisk Råd for Grønland kalkulerer i deres rapport ”Grønlands økonomi 2014” med en forventet

vækst i BNP på 1,5 procent i 2015. Alligevel ser Økonomisk Råd for Grønland sig nødsa-get til at formulere ualmindeligt kraftige advarsler til landets politikere i forbindelse med rapportens udgivelse.

- For tredje år i træk ser vi i 2014 en nega-tiv vækst. Og den forventede positive vækst i 2015 er primært drevet frem af bygge- og anlægsprojekter, og det nye makrelfiskeri bidrager også. Begge dele giver gode, nye arbejdspladser og en økonomisk saltvands-indsprøjtning. Men byggeriet er et udtryk for en midlertidig vækst, og samtidig betyder en forventet reduktion i rejekvoten en lavere indtjening på det område. Der er generelt ikke mange tegn på en permanent bedring i den grønlandske samfundsøkonomi, vur-derer Martin Kviesgaard.

Bankdirektøren understreger, at den mest holdbare vej ud af den grønlandske økonomis stilstand går gennem reformer på bl.a. uddannelses-, arbejdsmarkeds- og boligområdet. Reformerne skal kombineres med et fokus på både eksisterende erhverv, som for eksempel fiskeriet og turisme og nye erhvervsmuligheder inden for især råstof-området.

På samfundsniveau er den økonomiske aktivitet i Grønland faldet i både 2012 og 2013, og tilbagegangen er fortsat i 2014. Omvendt har GrønlandsBANKEN i samme periode kunnet fremlægge solide regnskaber

Robuste bankkunder

GrønlandsBANKENs direktør, Martin Kviesgaard,

understreger nødvendigheden af reformer i

Grønland

9 Grønland si

de 9

· Mining Supplies· Demolition Work· Port Construction· Blasting· Infrastructure· Landscaping· Residential construction· Surveying· Heavy Duty Concrete Constructions

Nicolaj Sørensen, CEO(+299) 53 74 44 · nicolaj@atcon.gl

Contact www.emj-atcon.gl

We have the expertise

We can undertake every kind of assignment in the unpredictable Arctic and have been doing so

for more than twenty years. We solve your projects in the most efficient way, irrespective of size or location.

www.emj-atcon.gl

Your Greenlandic Contractor

10Grønland si

de 10 2014

5. årgang

Den grønlandske historie bag LNS Green-land A/S, starter i 1990 med RC Entreprenør-service i Qaqortoq, som bl.a. i 2004 stod for opbygningen af beboelse og infrastruktur ved Nalunaq guldminen. I begyndelsen af 2008 fusionerede RC Entreprenørservice med mineentreprenøren Greenland Resour-ces og blev til Greenland Mining Services, der samme år overtog dykkerselskabet Vi-king. GMS eksisterede frem til 2012, hvor Leonhard Nilsen & Sønner overtog aktie-majoriteten, og LNS Greenland blev etable-ret under den norske storkoncern, samt et medejerskab fra kapitalselskabet Greenland Venture. LNS Greenland tilbyder nu entre-prenør-løsninger indenfor en lang række områder, inklusiv minesektoren, maritime opgaver og alment byggeri.

LNS har i Norge længe været blandt de ledende aktører på underjords -og minepro-jekt området, med en omfattende erfaring vedrørende løsningen af komplicerede og logistisk-udfordrende projekter i arktiske egne. LNS Greenlands administrerende direktør Finn K. Mortesen fortæller; ” LNS startede i 1961, som en lille norsk virksom-hed, men er i dag en global aktør med specia-le i tunneldrivning, minedrift og i at udfører tunge entreprenøropgaver i områder, hvor ingen troede det muligt. Med dette bagland, står LNS Greenland godt rustet til fremtidens opgaver i minesektoren. ”

Aappaluttoq korundprojektI august 2013 blev det aftalt med canadiske True North Gems (TNG) at LNS Greenland skulle opbygge al infrastruktur i forbindelse med opstart af Aappaluttoq rubinminen, ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk. Dette

arbejder omfatter konstruktion af havnefa-ciliteter, adgangsveje, beboelses –og kontor-bygninger, helistop, værksteder, procesbyg-ning, elværk, tankanlæg, sprængstofanlæg, kommunikationssystem, knuseranlæg samt al logistik i denne forbindelse.

”Anlægsarbejdet, der blev igangsat d. 26. september 2014, for-løber planmæssigt og forventes afslut-tet inden sommeren 2015, hvorefter selve produktionen kan igangsættes.” med-deler Finn K. Morten-sen, der dog også har et generelt ønske om stabile rammevilkår for råstofi ndustrien i Grønland; ”Hvis der skal igangsættes fl e-re projekter under et

attraktivt investeringsklima, så er det magt-påliggende, at vi ikke har store udsving i rammebetingelser -og at de internationale investorer får tiltro til dette.”

Betaling i ejerandeleLNS Greenlands aftale med True North Gems er utraditionel i den forstand at der ikke er tale om honorering i form af kontant beta-ling for anlægsarbejdet, men derimod over-dragelse af aktier i projektet.

I forbindelse med at LNSG udfører infra-strukturarbejdet er aftalen med TNG, at LNS Greenland overdrages en ejerandel på 20 % i True North Gems Greenland som er den formelle ejer af Aappaluttoq-projektet, lige-som LNSG mod betaling skal forestå driften

af minen i de 9 år der er påvist ædelstene til. Opgaven kan dog blive længere, da meget tyder på at der vil være rubiner og safi rer nok til 30 års drift.

Efter den administrerende direktørs betragtning er der her tale om en aftale til alles fordel;

”Med en ejerandel på 20 % vil LNS Green-land have et stærkt incitament til at gennem-føre en lønsom drift af minen. I tillæg har LNS Gruppen for nyligt investeret yderligere tre millioner USD i TNG Greenland og har derved opnået en samlet ejerandel på 27 %. Ved samme lejlighed har LNS Gruppen inve-steret 3 mio. CAD i køb af aktier i modersel-skabet TNG og derved styrket sin ejer posi-tion. Det er bestemt ikke usandsynligt at vi vil være åben for indgåelse af tilsvarende kontrakter i fremtiden”

LNS Greenland går efter at være markedsførende leverandør af entreprenør og serviceydelser til især den grønlandske mineindustri

Eksperter i svære anlægsprojekter

LNS Greenland er en stærk kombination af Grøn-

landsk og Norsk know-how, lyder det fra direktør

Finn k. Mortensen og projektdirektør Rasmus Chr.

Rasmussen

Integreret i Aappaluttoq Korund-projektet sammen med True North Gems

11 Grønland si

de 11

Få mere ud af dine økonomiske muligheder

www.banknordik.gl

BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervs kunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet.

Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder.

Velkommen i BankNordik

Mere værdi for pengene.

12Grønland si

de 12 2014

5. årgang

”Vi påbegyndte 2014 efterforskningssæso-nen i Maniitsoq midt april og fortsatte til midt september. I den periode gennemførte vi elektromagnetisk og geofysiske undersø-gelser, samt et program med 39 boringer. Højdepunkter fra kampagnen, indtil videre, indikerer interessante nikkel mineraliserin-ger gennem hele licensområdet og omfatter nye opdagelser. Det er stadigt for tidligt at pin-pointe det bedste sted at etablere selve minen, men overordnet ser vi fortsat et stort potentiale i Maniitsoq licensen.”

På baggrund af 25 års erfaring i minein-dustrien, ser COO’n Grønland som et udfor-drende miljø, men ikke ulig flere af de nord-lige territorier i Canada hvor der er gennem-ført vellykket minedrift.

Den Grønlandske involvering I efterforskningssæsonen samarbejdede NAN med en række lokale virksomheder – både i forbindelse med løsning af logistiske udfordringer, camp services og administra-tive ydelser, samt transport behov. Maniitsoq lejren beskæftigede 30-40 mennesker, direk-te og indirekte, i 3 ugers skift – herfra var ca.

1/3 fra Grønland. Neil Richardson fortæller;”Vi har været meget tilfredse med service

og knowhow fra vores grønlandske leveran-dører. Om det har været håndtering af logi-stik, operationer i hårdt vejr eller sikringen af at vi som selskab fik afholdt de lovpligtige skatteforpligtigelser, så har vi oplevet en kompetent service. Tilsvarende har vi haft en positiv oplevelse med den administrative

proces fra den grønlandske regering side. På sigt, og i en decideret udvindingsfase, forven-ter vi at kunne tilbyde gode jobmuligheder til lokal arbejdskraft.”

Globalt marked- globale påvirkninger Som med mange andre industrielle produk-ter, så som prisen på råvarer og dermed løn-

somheden, påvirkes væsentligt af internatio-nale begivenheder, generel efterspørgsel og lagerbeholdnings niveauer. Ethvert mine-projekt må forsøge at være omkostningsbe-vidst og derved bedre i stand til at absorbere eventuelle prisudsving.

Tidshorisonten i Maniitsoq, fra igangsæt-ning til produktion, estimeres til værende omkring 6 år. Neil Richardson er opmærk-som på at denne periode kan medføre nye begivenheder; ”Priserne svinger naturligvis i forhold til udbud og efterspørgsel, samt påvirkninger fra internationale hændelser. Vi oplevede fx nikkel priser stige med 56% til $ 9.50USD/lb., i maj 2014 pga. eksport restrik-tioner i Indonesien, som er verdens største producent af uraffineret malm. Vi har også siden set priserne falde med mere end 29% som følge af større end antaget lagerbehold-ninger og en svagere efterspørgsel fra Kina. Med det i mente, forventer vi dog stadig en vis vækst i Kina og Indien, måske ikke på historiske niveauer, men en stabil vækst som vil understøtte et projekt som vores. Det glo-bale marked er stadig gunstigt for nikkel- udforskning.”

Efter et vellykket borings -og opmålingsprogram ved North American Nickels (NAN) Maniitsoq License, præsenterer COO Neil Richardson en positiv forretningsprognose

Nikkel-efterforskning ved Maniitsoq

Fodbold er nationalsporten i Grønland, og der er omkring 5.000 fodbold-

spillere i landets klubber. Grønlands Boldspil-Union blev etableret i 1971 og

organiserer fodbolden i landet. Det seneste grønlandske mesterskab blev

vundet af Nuuk-klubben B-67 med en 1-0 sejr over FC Malamuk.

Vidste du at ..?

NAN, som nikkel efterforsk-ning selskab, udsprang fra aktieselskabet Widescope, april 2010.

Selskabet har stadig to pro-jekter i Ontario/Canada (Post Creek og Halcyon)

Den 15. august 2011 fik NAN en efterforskningstilladelse, gennem Råstofstyrelsen, og hermed rettigheder til et område på i alt 4841 km2. I 2014 blev områder reduceret til 3601 km2, på NANs foran-ledning.

NAN planlæger videre under-søgelser i Maniitsoq 2015 og har pt. over 200 interessante områder, som endnu ikke er blevet testboret.

En stor procentdel af den nu-værende nikkel forsyningen kommer fra Australien, Rus-land, Kina, Brasilien, Canada og Finland, samt Ny Kale-donien, Filippinerne og ikke mindst Indonesien.

Vi har haft en produktiv 2014 feltsæson og ser stadig et fornuftigt afkastningspotentiale i Grønland, siger

North American Nickels COO Neil Richardson.

13 Grønland si

de 13

The World’s Next Nickel Sulphide District?

www.northamericannickel.comtsx-v : nan

• 100% ownership of Maniitsoq Property, covering 3,601 km2 in Greenland, a secure political jurisdiction. Includes the 75 km x 15 km Greenland Norite Belt with > 200 target zones

• Situated on the southwest coast of Greenland which is pack-ice free and deep water navigable for year round mining and shipping of concentrate

• Three norite intrusions (Imiak Hill, Mikissoq and Spotty Hill) within a 2 km radius which comprise the Imiak Hill Complex (IHC)

• High grade nickel sulphide mineralization (locally over 7% Ni) intersected in 2013 and 2014 drilling at Imiak Hill

• Multiple new intersections of mineralized norite at regional targets in 2014

2013 Drill Results Highlights

Corporate Contact

Jaclyn RuptashCorporate Communications

500-200 West EsplanadeNorth Vancouver , BCV7M 1A4

info@northamericannickel.comToll Free: 1-866-816-0118Tel: 604-986-2020 Fax: 604-986-2021

14Grønland si

de 14 2014

5. årgang

Arssarnerit specialiserer sig i en række el –og installationsopgaver, fra store industriløs-ninger til mindre byggeprojekter, fra EDB in-stallationer over brandsikringsanlæg, termo-grafering, sikringsanlæg, TV-overvågning og belysning samt elevatorer. Virksomheden har afdelinger i Sisimiut, Kangerlussuaq, Nuuk og Qaqortoq, men udfører opgaver i hele landet, inklusiv Thulebasen hvor der er tale om amerikanske installationsløsnin-ger. Nettoomsætningen i 2013 lå omkring 107 millioner kr., hvilket overordnet gav et tilfredsstillende resultat – grundet mindre aktivitet forventes 2014 omsætningen dog at blive lavere.

Dette afspejler den generelle byggeak-tivitet i Grønland samt de takter el instal-lering er underlagt. Adm. direktør Henrik Estrup som kom til Arssarnerit i april, fra direktørstillingen i Grønlands energiforsy-ningsvirksomhed Nukissiorfi it, forklarer de brancherelaterede rytmers indvirkning på årsindtjeningen;

”El installation ligger typisk sidst i en byg-geproces, således er vores indtjening normalt forskudt i forhold til resten af byggebran-chen. Byggeriet i 2014, ser vi først aktiviteter og indtjening på i 2015. Med dygtige medar-bejdere og brede kompetencer, så løser vi dog også en række forsyningsrelaterede opgaver for offentlige aktører, samtidig med at vi

aktivt holder os opdateret med nye løsninger og teknologier. Dette spreder det samlede indtjeningsgrundlag og gør at vi er rustet til forskelligartede opgaver – også i fremtiden.”

Konjunkturudsving og brancheudviklingTilsvarende andre store entreprenør -og byg-gevirksomheder, så ser Arssarnerit fordele i, at aktivitetsniveauet fra offentlige udbud og

entrepriser, samt andre omfangsrige opgaver spredes over tid. ”Det siger sig selv, at man ikke kan være sikker på at vinde en opgave i udbud, men i jo højere grad vi som virk-somheder kan forudse mængden og typen af opgaver, i jo højere grad kan vi prioritere, ansætte, investerer i bl.a. efteruddannelse, tilbyde praktikpladser mv. Og i jo højere grad kan vi sikre en god afvikling af projekterne. Dette gælder for både store og små håndvær-

kervirksomheder” lyder det fra den admini-strerende direktør.

Arssarnerits ca. 80 ansatte er stort set alle lokale, herunder 10-15% lærlinge under uddannelse. Skulle det blive nødvendigt at trække på ekstra mandskab eller unikke kompetencer, så kan dette gøres gennem virksomhedens hovedaktionær Lindpro, en af Danmarks førende el-installationsvirk-somheder. Samarbejdet mellem Arssarnerit og Lindpro benyttes i øvrigt til at udveksle lærlinge, så disse opnår en bred erfaring.

”Vi vægter uddannelse meget højt,” for-klarer Henrik Estrup; ”Af samme grund har vi initieret et samarbejde med Jern –og metalskolen omkring et elektriker for-kursus. Dette er med henblik på at øge både gennemførelsesrate og kvalifi kationsniveau hos lærlingene. ”

Klar til at løfte de store opgaver I relation til mineraludvindingsprojekter, så har man hos Arssarnerit allerede gjort sig er-faringer i forbindelse med olivin-minen ved Maniitsoq, som lukkede i 2009. Tilsvarende indgår Arssarnerit i ad hoc samarbejder med landets entreprenør virksomheder, i forbin-delse med de fortløbende byggeopgaver. Virk-somheden er herigennem gearet til at løfte større opgaver, på baggrund af velafprøvede og fungerende konstellationer.

På forkant med udviklingen for at fastholde den førende position

Grønlands største installationsvirksomhed

Uddannelses-samarbejde skal sikre flere elektrikere

Gennem samarbejde på tværs af de grønlandske byggevirksomheder, kan vi løfte store opgaver, fortæller

Arssarnerits Adm. direktør Henrik Estrup.

Skønne Grønland

15 Grønland si

de 15

H.P. Entreprenørmaskiner Grønland A/S have more than 30 years experience supplying and servicing equipment for the exploration, construction and mining industry in Greenland.

The main company H.P. Entreprenørmaskiner A/S is sole importer and distributor for Hitachi Construction Machinery Europe, Sandvik Mining & Construction and Bell Equipment for the territories of Greenland, Denmark and Faroe Islands.

From our parts and repair center in Nuuk we service today more than 350 machines in Greenland, and with the support of our main company you access a full team of well qualified personnel who can supply, service and support your equipment.

H.P. Entreprenørmaskiner Grønland A/S · Tel. +299 32 27 00 · e-mail: info@hpe-as.gl · www.hpe-as.gl

With us your choice of equipment is safe.

Are you exploring, constructing or mining in Greenland?

16Grønland si

de 16 2014

5. årgang

Lokal erfaring og fl eksibilitet i fl y- og helikopterfl åden er afgørende, når det stigende behov for fl yvnin-ger i Arktis skal udføres på effektiv vis. Netop de ting er nogle af Air Greenlands kendetegn, som sel-skabets charterdirektør Hans Peter Hansen forklarer: ”Vi kan skræd-dersy løsninger i Arktis gennem vo-res fl yfl åde, der tæller helikopterne Sikorsky S61, Bell 212 og AS 350 samt fl ytyperne Airbus 330-200, Dash 7, Dash 8 og King Air. Ud over selve luftfartøjerne er Air Green-lands infrastruktur med hangarer og lokalkendt personale tæt på en-hver operation en væsentlig del af den afgørende fl eksibilitet for kun-derne.” De fordele har de seneste år resulteret i en række specialise-rede fl yvninger for råstofsektoren, forskere, anlægsarbejder, fi lm- og tv-projekter, evakueringer, search and rescue-fl yvninger samt fl yv-ninger for turismesektoren.

VækstområderMed Air Greenlands helikopte-re har amerikanske Moxie Pic-

tures fi lmet fl ere sæsoner til tv-programmet Ice Cold Gold på Animal Planet og i 2015 skal der fi lmes i Østgrønland. For Hans Peter Hansen er det et eksempel på et felt, hvor der er interessant at se en afsmitning til Grønland fra de mange fi lmprojekter, der fi nder sted i Island. I 2014 har Air Greenland også leveret helikopter og fl y til en Samsung-reklamefi lm samt indledt et samarbejde med Frontier Film, som optog fi lm til en Disney I-Max produktion om-kring Ilulissat.

Det hastigt voksende island-ske marked for heliskiing er også interessant, og gennem et samar-bejde med Nordurfl ug begyndte Air Greenland disse fl yvninger i 2013. ”Vi har i 2014 haft to AS 350-helikoptere i Island, hvor det ene er dryleaset til Nordurfl ug, og det andet opererer vi selv,” nævner Hans Peter Hansen, der ser spæn-dende perspektiver i Island. ”Det vil give god mening for Air Green-land med et tættere samarbejde med Nordurfl ug om operationer-

ne i Island, som også har et kæmpe marked for helikopterture til de islandske vulkaner.”

Selskabets Airbus 330 har også været mere på vingerne i Europa og ude i den store verden. ”Air Greenland er blevet certifi ceret til at fl yve for det britiske forsvars-ministerium, Ministry of Defence, og har udført de første charterfl yv-ninger med britiske soldater. Der-udover fortsætter vi vores aktive markedsføring og opsøgende kon-takt gennem airlinebrokerne og er via FlexFlight i Danmark lige blevet optaget i brokerbanken Avi-node, hvor ledig fl ykapacitet udby-des,” fortæller Hans Peter Hansen.

Fremtiden med mineralerAir Greenland forventer et rime-ligt aktivitetsniveau på mine-raldelen, hvor den næste mine i Grønland ser ud til at være me-get nært forestående; nemlig ru-binminen ved Fiskenæsset. ”Vi forventer også, at en mine til ud-vinding af feldspat i nærheden af Kangerlussuaq er på trapperne, og

Air Greenland Charter løser både dagens og morgendagens stærkt varierede behov for særlige flyvninger i og udenfor Grønland

Air Greenland Charter leverer skræddersyede løsninger

Hos Air Greenland tilbyder

vi også en lang række

skræddersyede special-

løsninger indenfor fly –og

helikopter support, siger

charterdirektør Hans

Peter Hansen

forhåbentlig vil projekterne stimulere investorerne i fl ere af de andre efter-forskningsprojekter, som har ligget lidt stille de senere år. Fx ser det ud til, at Greenland Mining and Energy vil gen-optage efterforskning i 2015 omkring udvinding af uran og sjældne jordarters metaller ved Narsaq.

Efterforskningen fortsætter i 2015North American Nickel, som har været vores største kunde i 2014, har også in-dikeret, at de fortsætter efterforsknin-gen i 2015 på deres koncessionsområde tæt på Maniitsoq,” vurderer Hans Pe-ter Peter. ”De samme signaler får vi fra Coastal Ventures, der efterforsker kul i Disko-området. Det bliver også spæn-dende at se, om de stigende zinkpriser vil bane vejen for genåbning af Sorte Engel Minen og måske få gang i Citro-nen Fjord-projektet igen.”

”Vi har de rette helikoptere til mine-ralefterforskning, og de sidste år har vi målrettet arbejdet med uddannelse og kompetenceudvikling i longline sling-operationer,” afrunder charterdirektø-ren med henvisning til råstofi ndustri-ens behov for optimale

17 Grønland si

de 17

The Aarsleff Group is an internationally posi-tioned civil engineering contractor. We work as a general infrastructure contractor, and we spe-cialise in civil engineering work, underground structures and marine construction. We un-dertake major, complex assignments which call for unique specialist knowledge of geotechnical work. We have a corporate culture by which initiative and adaptability are part of everyday life. Our organisation is flexible, and expertise is used across the Group.

International partnershipsAt Aarsleff, we consider the world our place of work. We take part in international partner-ships and participate in turnkey contracts and as a specialist contractor on specific projects. We participate in extensive and professional consortia with Danish and foreign collaboration partners. It is clear that Aarsleff and its employ-ees benefit from collaborating across frontiers in international partnerships and consortia.

Infrastructurespecialists

Synergy across frontiers

18Grønland si

de 18 2014

5. årgang

EMJ Atcon er en af Grønlands store entreprenører. Virksomheden har ho-vedsæde i Nuuk, hvorfra aktiviteterne udgår, og efter en periode, hvor den of-fentlige byggeaktivitet har haft svære vilkår, har selskabet konsolideret og tilpasset sig..

Det offentlige byggeri er meget konjunkturfølsomt. Der er perioder, hvor den offentlige sektor igangsætter mange byggeaktiviteter og perioder, hvor det offentlige byggeri ligger stil-le. Derfor har entreprenører, som EMJ Atcon måttet finde andre aktiviteter til at supplere de offentlige projekter.

- Og det er lykkedes, idet vi sam-men med private investorer arbej-der med udvikling af boliger i Nuuk. Det har været en spænden-de udfordring, som også har løftet vores kompetenceniveau indenfor området, siger administrerende direktør Nicolaj Sørensen fra EMJ Atcon.

Flere oplagte OPP-projekterHan tog i foråret 2014 initiativ til et møde med advokat og partner i Rønne & Lundgren, Søren Hilbert, som klar-

gjorde mulighederne for OPP-samar-bejder i Grønland.

I Nuuk er der eksempelvis mangel på boliger. Det kunne være et oplagt mål for et OPP-projekt, hvor private investorer og entreprenører som EMJ Atcon sammen med det offentlige opfører og driver boligejendomme

Og der kan komme mange syner-gieffekter ud af samarbejdet, påpeger Søren Hilbert.

- De offentlige aktører får forståelse for hvordan de private agerer, og de private kan tilpasse deres produkter til det offentliges behov. Hvis man har en åben proces, kan de private byde ind med netop deres kompetencer, og derved kan det offentlige typisk spare penge, siger han.

Søren Hilbert mener at model-len vil være oplagt til eksempelvis opførelse af nye store boligenhe-der i Nuuk, hvor private investorer og entreprenører som EMJ Atcon kan investere og bygge, mens det offentlige har anvisningsret og kan understøtte huslejerne hos de beboere, der måske ikke selv kan betale lejen, sådan som det

EMJ Atcon har satset på udvikling af boliger i samarbejde med private investorer, og det har givet gode erfaringer

Omstillingsparat entreprenør

Det kræver en særlig

forståelse for både

materiale valg og lokale

forhold, at bygge kvalitet

i det arktiske miljø, siger

EMJ Atcons Adm. direktør

Nicolaj Sørensen

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, selv om vi ofte arbejder under vanskelige forhold. Administrerende direktør Nicolaj Sørensen fra EMJ Atcon.

Hvis man har en åben proces, kan de private byde ind med netop deres kompetencer, og derved kan det offentlige typisk spare penge Advokat Søren Hilbert.

også sker i de kommunale boligen-heder i dag.

Erfarne medarbejdere sikrer kvalitetenNår EMJ Atcon har været i stand til at omstille sig efter de hurtigt skiftende konjunkturer, skyldes det især en fast forankret ledelse og erfarne folk i sta-ben, som kan tænke såvel selvstændigt som kreativt, uden at målene om høj kvalitet og levering til tiden svigtes. Og den evne til tilpasning giver bonus.

- Vi går ikke på kompromis med kva-liteten, selv om vi ofte arbejder under vanskelige forhold. De 96 boliger, fordelt på seks blokke, som vi netop har færdig-gjort, har vi fået mange positive tilbage-meldinger på, og det er vi stolte af. Vores projektledere har stor erfaring og ved derfor, hvordan arbejdsgangen i hele projektet skal være, for at vi kan levere et ordentligt produkt, Og vi lægger vægt på løbende og målrettet at efteruddan-ne vores folk, siger Nicolaj Sørensen.

Former fremtidens håndværkereEMJ Atcon tager også ansvar for ud-

dannelsen af morgendagens hånd-værkere. Ledelsen mødes hver må-ned med virksomhedens lærlinge og følger også op, når de er på skole, da det er vigtigt, at de unge får en solid uddannelse, som de kan bruge hele livet.

- Blandt de 12 lærlinge, der blev svende i foråret, var de to bedste vores lærlinge. Så det var jo et klap på skulderen til vores lærlingepo-litik og noget vi er stolte af, mener direktøren.

Også ingeniørstuderende har i de sidste par år været i praktik hos EMJ Atcon. Her får de den praktiske erfaring, som de kan supplere deres teoretiske udannelse med, og dette er også en politik, som entreprenø-ren vil fortsætte med – både for de unges egen skyld såvel som for virk-somhedens.

Når EMJ Atcon er med til at uddan-ne dygtige unge, får virksomheden også et godt rekrutteringsgrundlag. Samtidig vil de svende, som frem-over får arbejde hos andre virksom-heder, være gode ambassadører for EMJ Atcon.

19 Grønland si

de 19

© 2

01

4 E

rnst &

Yo

un

g P/S

. All R

igh

ts Reserved

. A

14

06

8

EY i GrønlandLokal rådgivning med internationalt perspektivUanset om du allerede driver forretning i Grønland eller er på vej

til det, tilbyder vi lokal forankret rådgivning i Grønland. Samtidig

får du adgang til vores internationale netværk af kompetente

rådgivere inden for revision og regnskab, skat og advisory. Vi

giver dig overblik i en kompleks verden med indviklet lovgivning,

og hjælper dig med at identi ficere dine største muligheder og

udfordringer.

Vores rådgivningsydelser i Grønland omfatter bl.a.:

• Revision, regnskab og bogføring

• Skatterådgivning, herunder særlig rådgivning

inden for olie- og gas industrien samt mine industrien

• Rådgivning inden for management consulting,

corporate finance, risiko styring, ind- og

udstationering af med arbejdere m.v.

Vil du vide mere?Carina Marie Korsgaard +45 2529 3764

Carina.M.G.Korsgaard@dk.ey.com

ey.com/greenland

Allan Pedersen

+299 56 24 33

Allan.Pedersen@dk.ey.com

Måler er beskrevet i deres strategi Sassarta (Lad os træde frem), der gælder for årene 2014-18, og allere-de her i 2014 er de i fuld gang med at forfølge disse meget konkrete mål.

I år er der gennemført en omfat-tende undersøgelse af kundernes behov, og resultaterne fra denne undersøgelse er udgangspunktet i deres helt nye produktprogram for de kommende år.

Tele-Post har introduceret mobil-pakker og nye internet-produkter i hele landet. Priserne er sat mærk-bart ned på ADSL, mobilt bredbånd og mobiltelefoni. Kunderne har især taget godt imod mobilpakkerne, og man kan se, at mobilitet er noget, som kunderne værdsætter. Øget udbre-delse af trådløst netværk, herunder 4G, har derfor høj prioritet.

"Vi sammenlægger en lang række interne administrative systemer til ét samlet system, som vi tager i brug i løbet af foråret 2015. Vi udbygger og forstærker vores digitale netværk, der binder hele landet sammen", siger direktør Per Svendsen.

"Vi havde som offentligt ejet aktie-selskab monopol på al telekommu-

nikation, indtil det trådløse inter-net blev liberaliseret i 2009, og den 1. november 2014 blev internet og dataforbindelser i TELE-POSTs net-værk fuldt liberaliseret. Vores ejere, Selvstyret, overvejer ligeledes om mobiltelefoni også skal liberaliseres inden for en periode på to år. Man kan altså sige, at vi i TELE-POST er på vej fra at være den eneste til at blive den foretrukne teleleverandør i hele Grønland", fortsætter han.

Liberaliseringen af det grønland-ske telemarked betyder forskellige priser i hele landet. Kunderne oplever derfor, at der nu er forskellige priser på produkter, alt efter om kunden bor i en by med søkabel, eller om de bor i byer der går på internettet via den langstrakte radiokæde, eller om de går på internettet via satellit.

Hos TELE-POST er det ambitionen at sætte priserne ned, at sætte fokus på kunderne, og på sigt at kunne måle sig med teleselskaberne i Europa

Det nye TELE-POST

TELE-POST servicerer 56.300 borgere i et land med enorme afstande.

Grønlands samlede areal er 2.166.086 km2

Per Svendsen, divisionsdirektør i

TELE-POST Privat (Foto: Lars Svankjær)

20Grønland si

de 20 2014

5. årgang

Qeqqata kommune er placeret midt på den grønlandske vestkyst, med et indbyggertal på ca. 10.000, vigtige handelsbyer som Sisi-miut og Maniitsoq, samt det trafikale knude-punkt Kangerlussuaq. Kommunens erhvervs-strategi baserer sig på det betydningsfulde fiskeri og de oplagte turismemuligheder, men også på uddannelse og mineralsekto-ren. Vicekommunaldirktør Laust Løgstrup uddyber;

”I Sisimiut har vi nogle stærke uddannel-sesinstitutioner, herunder Råstofskolen og Center for Arktisk Teknologi (ARTEK). Disse uddannelser bidrager til kompetenceløft og vidensudvikling, bl.a. i forhold til råstofsekto-ren. Af aktuelle efterforskninger i Qeqqata, er særligt Hudson-Resources anorthosit-pro-jekt og North American Nickels kobber/nik-kel-projekt, relativt langt fremme. Disse er ganske interessante, både i forhold til arbejds-pladser, direkte og indirekte indtjeningsmu-ligheder, men absolut også i aktivt samspil med vores uddannelsesinstitutioner.”

Forventningen er Hudson kan gå i gang med opstart i 2016, ved Naajat/White Mountain, og herigennem bidrage med 50-100 arbejdspladser. Prospektet vurderes at kunne understøtte op mod 80 års udvin-ding af anorthosit. Mineralet bruges bl.a. i fiberglasindustrien og er generelt ikke er underlagt meget volatile prisudsving.

Erfaringer fra i havneudvidelse i Sisimiut I forbindelse med Capricorn/Carin Energys

2010-11 offshore bo-reprogram, stod det klart at Sisimiut havn måtte udvides. Hav-neudvidelsen stod færdig sommeren 2013 og anlægsud-giften på ca. 50 mil-lioner finansierede kommunen selv.

Projektet gik såle-des under de budget-tere 56 millioner, men de forudgående

lønsomheds beregninger, fra en arbejdsgrup-pe under transport kommissionen, gav også et interessant indblik i indtjeningsgrund-laget.

Beregningerne viste at særligt de kryds-togtskibs relaterede indtægter, gjorde hav-neudvidelsen rentabel og bidrog positivt til samfundsprovenuet på landsplan. Vel og mærke nye landsindtægter, i modsætning til blot at redistribuerer indtægter på regio-nalt plan.

På denne baggrund og ud fra en forståelse af det nuværende sejl –og forsyningsmønster i krydstogtsbranchen, er Qeqqata nu i gang, med at planlægge en anseelig opgradering af havnefaciliteterne i Kangerlussuaq. ”Det nuværende havneanlæg er på ingen måde tidssvarende og sander årligt til med silt glet-sjer-smeltevand. Vi projekterer med en plan om at etablere Kangerlussuaq havn 10km længere ude i Sønderstrømfjord. Derved vil

Fra uddannelsesinstitutioner, havne-projekter, fremskreden råstofefterforskning til arktisk bil-testcenter og turisme-udvikling – Qeqqata Kommunia ser mulighederne

krydstogtskibe få mulighed for at gå direkte til kaj.” Fortæller Laust Løgstrup.

Krydstogtskibs-hubEn udfordring for disse store skibe i grøn-landske havne er, at de ofte må ligge for reden og kun kan sende gæster ind med tender-både. Erfaringerne viser at det betyder at færre gæster går i land. Resultatet er tabte indtægtsmuligheder og en begrænset ople-velse for gæsterne. Ifølge direktøren er der dog en særlig gevinst for Grønland, i det fore-slåede 30-40 millioner kroners havneprojekt;

”Som vejrstabil atlantlufthavn, så giver Kangerlussuaq krydstogsvirksomhederne

muligheden for at flyve gæster ind og ud af Grønland. Hvis dette blev kombineret med muligheden for at af –og påmønstre gæster i Grønland, så ville vi kunne holde nogle af krydstogtskibene i grønlandsk farvand gen-nem hele sæsonen. I forlængelse ville dette betyde et øget indtægtsgrundlag i en række direkte og afledte sammenhænge. Alene i ser-vices til -og forsyning af disse skibe, forelig-ger der interessante forretningsmuligheder.”

I denne sammenhæng finder kommu-nen det også velvalgt at tage det nuværende afgiftsniveau op til revidering. I det tilfælde et krydstogtskib, blot anløber én grønlandsk havn så repræsentere den Pax-baserede-

OVENFOR: Havneudvidelsen i Sisimiut blev færdig under budget og gav ny viden

om indtjeningsmuligheder.

NEDENFOR: I Qeqqata kommune er der et væld af oplevelsesmuligheder for

turister og lokale indbyggere.

Nye tanker og koncepter i Kangerlus-suaq

Den entreprenante kommune

21 Grønland si

de 21

Qullilerfik 2, 6. sal. 3900 Nuuk • Tel. (+299) 32 13 70 • email@nuna-law.gl • www.nuna-law.gl

Oil, gas, minerals and other business opportunities.

Greenland has it all.

Including a law firm that knows what you need and how to deal with it.

Nuna Law Firm is the leading law firm in Greenland. We have had our offices in Nuuk for more than 40 years and possess an extensive

experience within all the special conditions in Greenland.

www.norlandair.isTel: +354 414 6960

email: norlandair@norlandair.is

Norlandair operates Twin Otter on skis and large size flotation tires and Beechcraft King Air 200.

On request, other aircraft types can be arranged, e.g. Dash 7/8, Fokker 50, Antonov 12.

Aviation services in the Arctic

Scheduled flight service to Constable Point / Nerlerit InaatCharter flightsMedevac service with medical sta�Survey flightsComplete logistical services

afgift, en størrelse der er ca. 13 gange høje-re end havneanløbs prisen i Island. Laust Løgstrup uddyber; ”Vi vil gerne væk fra en brand-beskatning i krydstogtturismen og have fastsat et kompetitivt afgifts-niveau. Samtidig med

en øremærkning af disse midler til brug for konkrete forbedrende tiltag i forhold til krydstogtsturisme faciliteter.”

Kangerlussuaq – som arktisk test-centerEt andet spændende erhvervsprojekt, under behandling i Qeqqata Kommunia, kommer fra svenske Arjeplog Test Management, et test-center som bl.a. bruges af BMW. Kom-munen har i 2014 imødekommet Arjeplogs arealansøgninger omkring lufthavnen i Kan-gerlussuaq og de første tests blev gennemført i oktober. I 2015 er forhåbningen at Arjeplog vil gå videre med planerne om at etablere et decideret arktisk testcenter. En anlægs-opgave på ca. 3 år, med et efterfølgende po-tentiale på omkring 200 arbejdspladser i testperioderne.

I perioden 1999-2004 blev dele af området anvendt som biltestcenter for VW, således er tankerne ikke fremmede i området. Et

område hvor der både er stører asfalterede arealer, grusveje og muligheden for at teste på indlandsisen. Ifølge Laust Løgstrup ville et testcenter give nogle gode synergier;

”Testcenteret vil primært være baseret på aktiviteter i vinterhalvåret, hvilket ville matche den sommerbaserede turismesæson godt. Således kunne der være muligheder for sæsonansættelser, samtidig med at aktivite-terne, fx på vejen ind til indlandsisen, ikke konfl ikter.”

Turismeudvikling og hensigtsmæs-sig forvaltningQeqqata Kommunia har også et væld af mu-ligheder indenfor den landbaserede turisme. Her satses der på mindre grupper og unikke naturoplevelser. Fra ørredfi skeri og trofæjagt til randoné –og heliskiing, så fi ndes der stor-slåede muligheder.

”Det er typisk ’niche-entusiaster’, der til-trækkes af disse aktiviteter. Vi har en ræk-ke dygtige operatører i dette segment og vi ønsker at opretholde det høje niveau samt de uspolerede oplevelser. I forlængelse af den turismerelaterede koncession lovgivning som er blevet vedtaget i Grønland, er vi i øje-blikket bl.a. ved at undersøge de canadiske forvaltningserfaringer, for koordinering af aktiviteter og tildeling af særlige områderet-tigheder til turismeoperatører. Dette skal understøtte operatørenes vækstmuligheder” afslutter Laust Løgstrup.

Fornuftige forvaltnings-rammer for niche-turismen

22Grønland si

de 22 2014

5. årgang

Jón Brekku, ansat i BankNordik si-den 2002, forlod Torshavn samt stil-lingen som erhvervsrådgiver for nogle af Færøernes største erhvervskunder. En grundig erfaring med servicering af erhvervslivets fi nansielle behov er af central betydning, vurderer den nye direktør; ”Det er vigtigt at have en solid forståelse af erhvervslivets rytmer og investeringsbehov. At være en aktiv medspiller for de grønland-ske virksomheder i disse tider, anser jeg som en både udfordrende og ene-stående mulighed.”

Jón Brekku har også erfaringer fra både investeringsrådgivning og privatkundesegmentet, hvilket har givet en bred erfaring indenfor bank-drift. Skiftet fra Torshavn til Nuuk har, ifølge Jón Brekku, været ubesvæ-ret grundet mange sammenlignelige forhold landene i mellem. Direktøren, som selv har arbejdet på fi sketrawler i Barentshavet, ser bl.a. dette i vigtighe-

den af fi skerierhvervet; ”Sammenfal-dene mellem Færørene og Grønland kan bidrage til, at vi kan lære af hin-anden, eksempelvis ved nytænkning i fi skeindustrien. I og med vi driver bankaktivitet i tre nordiske lande, så kan vi naturligvis også trække på et stærkt og velforankret bagland. Til fordel for vores kunder som modta-ger grundig kreditgivning og kompe-tent rådgivning, og til fordel for vores ansatte, som bliver introduceret til en multinational bank, hvor vi anser kulturforskelle som noget positivt og innovationsfremmende,” uddyber Jón Brekku

Trivsel og kompetenceudvik-lingVigtigheden af medarbejdernes trivsel samt uddannelse og kompetenceud-vikling er netop et helt centralt punkt for banken. Medarbejdere får konti-nuerligt støtte til at videreuddanne

sig, men det forventes også af dem. Privatkundechef Christina Strand Malmstrup forklarer;

”Udover bankuddannelsen skal vores rådgivere have gennemført den treårige akademiuddannelse. Som arbejdsplads er vi udmærket klar over, at uddannelse også kræver fl eksibilitet fra virksomheden og derfor forsøger vi altid at imødegå medarbejderens behov for eksempelvis undervisnings-relaterede aktiviteter. Videreuddan-nelse er simpelthen en grundsten i den måde, vi driver virksomhed på.”

Christina Strand Malmstrup, som i øvrigt selv er i gang med at færdigøre sit HD-forløb, fortæller også om vig-tigheden af bankens elevprogram-mer; ”Udover de fem ansatte, som på nuværende tidspunkt er i gang med deres akademiuddannelse, så er der ansat to fi nanselever. Vi kan mærke at de unge brænder for udvikling og har ambitionerne på det rette sted,

Maj 2014 overtog Jón Brekku posten som BankNordiks landedirektør efter Bjartur Nolsøe og fik hermed til opgave at fortsætte bankens positive udvikling i Grønland.

Fortsætter positiv udvikling med ny mand i front

Storslåede Grønland

hvilket vi støtter op om – hele vejen til gennemført uddannelsesforløb.”

Ser gode udviklingsmulighederSom relativ ny bank i grønlandsk sam-menhæng, har BankNordik siden entreen i 2010 (via overtagelse af daværende Spar-bank – red.), allerede indtaget en frem-trædende rolle. ”Gennem de seneste år har kunderne generelt taget rigtigt godt imod banken, og vi oplever, at der bliver lyttet til os. Flere har udtrykt glæde ved, at der stadig fi ndes mere end ét lokalt ba-seret bankalternativ, og set fra kundens synspunkt er det jo ønskeligt med fortsat konkurrence på området. Vi mener også at vi har en række tilbud som egner sig godt til vores marked – Eksempelvis op-lever vi øjeblikket på privatkunde-siden, en stigende interesse for vores Nordik360 fordelsprogram og vi ser stadig optimi-stisk på fremtidige forretningsmulighe-der i Grønland”, afslutter BankNordiks nye landedirektør Jón Brekku.

Sammen-faldene mellem Færørene og Grønland kan bidrage til, at vi lære af hinanden

Kompetente og veluddannede

medarbejdere som direktør Jòn

Brekku og privatkundechef

Christina Strand Malmstrup er en

forudsætning for at kunne rådgive

kunderne og udvikle BankNordik.

23 Grønland si

de 23

TURN KEY SOLUTIONS Administration Camp rental Diamond drilling Planning Logistics Site management Staffi ng Catering Geological support Payroll & taxes Incoming Support offi ce Accounting Accommodation Core logging MLSA reporting Storage Medical/hse/erp Budgeting Procurement Remote sensing Visa & work permits On call 24/7 Anything needed

We make things possible in Greenland

info@xplorationservices.comMOBILE: +299 55 57 33www.xplorationservices.com

TRACK RECORD21stNorth · Ice Cold Gold · Coastal Ventures · North American Nickel

Greenland Gold Resources · Northern Shield Resources · London Mining

Martin Ben Shalmi

Nungo Pedersen

Situated in the capital Nuuk, with a strong network of local contractors reaching all towns and settlements in Greenland and a proven track record, XS is your

natural choice as a local partner Ben Shalmi

Vi har kapitalen, der kan bringe dine ideer i husIsumassarsiavit piviusunngortinnissaannut aningaasaliissutissat pigaagut

GREENLANDVENTURE

venture.glGreenland Venture A/SQullilerfik 2, 4. sal, postboks 1068, 3900 NuukTel 342880 info@venture.gl

Greenland Venture investerer i virksomheder, der kan

skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i Grønland.

Vi tilbyder :

Ansvarlig kapital

Vækstlån

Vækstkautioner

Greenland Venture suliffeqarfinnut alliartorsinnaasunut, ineriartorsin-

naasunut aammalu suliffinnik pilersitsisinnaasunut aningaasaliisarpoq.

Neqeroorutigaagut:

Akissussaassuseqartumik aningaasaliineq

Ineriartortitsinermut atugassanik taarsigassarsineq

Qularnaveeqqusiineq

24Grønland si

de 24 2014

5. årgang

Royal Greenlands The North Atlantic Cham-pion strategi er sat ud fra en klar opdeling og prioritering af selskabets aktivitetsområder, med fokus på vækst indenfor de kerneområ-der, hvor koncernen i forvejen står stærkest: Hellefisk, kogte og pillede rejer samt skal-rejer. Inden for disse tre kategorier ønsker Royal Greenland at være verdens største og bedste leverandør.

Det er således både en målrettet strategi som, på baggrund af en ambitiøst vækst-plan, skal sikre fremdriften i forretningen – og at alle er med om bord, fra flåde over produktionsled til afsætning på de mange vigtige markeder. Alt i alt handler det om at være tættest på råvaren, kunden og for-brugeren, som fremhævet i koncernens mission statement.

De europæiske, skandinaviske og asiatiske markederRoyal Greenland er stærkt repræsenteret med salgsled på deres største markeder i Skandinavien og Europa, men der arbejdes også kraftigt mod at vækste med det asiatiske potentiale. ”Royal Greenland er dog bestemt ikke nye i asien,” fortæller Director, Group Market Development Hanne Kvist.

”Vores japanske salgsorganisation fejrer 25 års jubilæum i 2013 og har opbygget de

fundamentale personlige relationer her. Kina er i de seneste år vokset som marked og er blevet til et meget vigtigt marked i forhold til hellefisk. Her kommer vi til at ekspandere yderligere via salgskontorer og blandt andet på salg af varer, pakket og klargjort på Royal Greenland fabrikker – hvor det tidligere pri-mært har været salg af bulk varer til pakning lokalt. Man kan sige at Kina er gået fra at være produktionsland til også at være marked.”

Fordelt på 2012/13 koncernomsætningen, i alt 5.312 mio. kr., repræsenterer Europa samlet omkring 80% overfor øvrige mar-keder.

Diversificeret markeder og spredning af risiko Både hvad angår rejer og hellefisk, Royal Greenlands primære produkter, er der en række forskellige ønsker fra afsætningsmar-kederne og derfor krav til forarbejdning. Re-jerne skal sælges rå i Japan, til det store sushi marked, til Rusland skal de være kogte, til England pillede og i Italien er det rejer i lage.

Om afsætningen af hellefisk forklarer Hanne Kvist; ”Vi udnytter stor tset 100% af hellefisken. Sådan har det ikke altid været, men er et resultat af vores nye markeder. I Skandinavien og Tyskland efterspørges der typisk filet udskæringer ’loins’ og i Tyskland,

Royal Greenlands produktion trimmes og tilrettes kontinuerligt til sea-food koncernens brede markedsportefølje

Produktion tilrettet differentieret marked

Royal Greenlands produkter tilpasses de enkelte

markeder, så eksempelvis de asiatiske forbrugere

får nøjagtigt den vare, de ønsker.

En målrettet strategi skal sikre fremdriften i Royal

Greenland, understreger Jens K. Lyberth.

25 Grønland si

de 25

Produktion tilrettet differentieret marked

Som offentligt ejet selskab påtager vi os et udvidet samfundsansvar og vi er forpligtiget til at hjælpe med at få gang i de økonomiske hjul

Polen og Italien er det særligt røget hellefisk. Fælles for disse markeder er at fisken ønskes uden ben og hoved. Derimod kan vi i Kina både afsætte fisk med ben samt hovederne. I Japan afsættes frillerne, den yderste del af hellefisken, til sushi-topping – en del som tidligere blev kasseret. Alt i alt giver det en bred afsætningsportefølje, hvor vi er spredt ift. risici.”

Mulighederne er mange, når det skal besluttes hvilke færdigvarer Royal Green-lands rejer og andre råvarer skal ende i; hvil-ke produkttyper giver det bedste udbytte, hvilke muligheder er der for at producere til vands, til lands og i og udenfor Grønland, hvilke markeder og segmenter betaler den højeste pris, hvilke lageromkostninger med-fører de enkelte produktions- og markeds-valg og hvordan optimeres logistikken. Hele vejen igennem skal der træffes mange kom-plekse beslutninger.

Skandinavien er pt. det primære marked for salg under Royal Greenlands eget label. På andre markeder sælges produkterne nor-malt under privat labels, hvor Royal Green-land yder konsulent bistand og udarbejder analyser om fx kundeadfærd og udviklinger i gastronomiens verden.

Bl.a. er Royal Greenland i England invol-veret i et generisk uddannelsesinitiativ på tværs af industrien. Formålet er at øge kend-skab til koldvandsrejen hos de professionelle kokke i England – og der igennem differen-

tiere produktet og dets optimale anvendelse, ift. fx varmtvandsrejerne.

En produktion som møder markedskravDet japanske marked har notoriske høje kvalitetskrav og der er nultolerance over-for udsving i dette. I alle Royal Greenlands

handlinger er der dog høj fokus på produk-tets beskaffenhed. Dette kræver et velfunge-rende produktionsapparat, og ikke mindst, dedikerede og kompetente medarbejdere. Corporate Relations Director Jens K. Lyberth forklarer nærmere;

”Fra salgsled til produktionsled er der en lind strøm af kommunikation, så vi dagligt sikrer præcis opfyldelse af kundekrav og kvalitetsmål. Vi har digitale info-boards på de fleste af vores anlæg og samtlige af de stør-ste trawlere – dette giver mulighed for at alle medarbejdere er med i forretningsprojektet, fra start til slut. Tilsvarende er vi i tæt dialog med vores kunder, samt de væsentlige inte-ressenter i Grønland.”

Interessentinvolvering En essentiel rolle for koncernens Corporate Relations Director, er netop de kontinuerlige drøftelser med de grønlandske arbejdsmar-keds organisationer, den grønlandske fisker og fanger organisation, fag- og nyhedspresse samt de kommunale og nationale politiske interessenter.

”Det er særdeles vigtigt at vores interes-senter også forstår vores forretningsvilkår og hvorledes Royal Greenland kan skabe mest mulig værdi, både i forhold til samfundet og indtjeningsgraden. Vi gør meget for at arrangere besøg på produktionsanlæg i og udenfor Grønland og planlægger f.eks. en tur til Japan og Kina, hvorigennem deltagende

interessenter med egne øjne kan få indblik i vigtige markeder.”

Ønsket er, at man bl.a. politisk side ikke glemmer, hvor vigtigt et erhverv fiskeriet til stadighed er i Grønland og hvor man-ge arbejdspladser det repræsenterer. Royal Greenland ser gerne en struktur hvor fiske-riet spredes mere ud over året, så der ikke forekommer produktions flaskehalse.

”Råvare tilførsel skal tilpasses, så vi gen-nem flåde og landbaserede anlæg kan opti-mere produktionen – og derved fx nærme os helårs beskæftigelse på vores fiskefabrikker. Som offentligt ejet selskab påtager vi os et udvidet samfundsansvar og vi er forpligtiget til at hjælpe med at få gang i de økonomiske hjul,” forklarer Jens K. Lyberth

Højt fokus på medarbejderneNetop beskæftigelsen og medarbejdernes forhold vægtes tungt i koncernen. Ved en intern analyse blev det klart, at en række medarbejdere ønskede ikke blot faglig ud-vikling, men også mere personlig udvikling.

”Vi har følgeligt bl.a. lanceret Royal Greenland Academy. Et fleksibelt studiepro-gram på fabrikkerne i Grønland, som består af en række medarbejderkurser. Overord-net set oplever vi en højnet medarbejder til-fredshed og såmænd også et bedre corporate image, hvilket er blevet dokumenteret bl.a. i forbindelse med en IFO-analyse” afslutter Jens K. Lyberth.

RG ejer pt. 36 indhandlings -og/eller produktionsanlæg i Grønland

• 3 produktionsanlæg i Europa og 1 i Canada

• En flåde på 11 fartøjer 5 af disse er store havgående trawlere

• RG arbejder på en større strøm-lining i produkttilbud på tværs af food-service industrien i Europa

• Der forventes en vigtig MSC- mærkning af stenbider rognen i 2015

• RG er yderligere med i industri-samarbejdet omkring opnåelse af MSC-mærkning på fiskeriet i Barentshavet

26Grønland si

de 26 2014

5. årgang

Sammen med kollegerne i Xploration Ser-vices, har Sitemanager og seniorgeolog Ras-mus Christensen haft en travl sommer. Med aktivitet i døgndrift har virksomheden for fjerde år i træk serviceret det canadiske mi-neselskab North American Nickel (NAN), som bl.a. efterforsker for nikkel i området ud for Napasoq syd for Maniitsoq.

NANs camp blev etableret begyndelsen af juni. Fuldt udstyret med køkkentelt, bebo-elsesenheder, rekreationstelt, generatorer, toiletter, værksted og alt hvad der skal til for at sikre, at geologerne, geofysikere og borefol-kene kan få maksimalt udbytte af det korte operationsvindue.

Grundige forberedelserAt etablere en camp med alle fornødenhe-der til 35 mand kræver logistisk overblik.

Alt skal gennemtænkes og planlægges minutiøst, så borefolkene kan arbejde effek-tivt uden afbrydelser. Det tager fire timer at sejle udstyr ud – alternativet er en dyr helikoptertur. Derfor går der et omfattende arbejde forud for etableringen for at sikre, at alt er på plads, fortæller Rasmus Christensen;

”Vi har i god tid en grundig dialog med kunden om, hvilke behov de har og hvad vi skal stille med af mandskab og udstyr. Vi skal også koordinere med de øvrige under-leverandører som Air Greenland, der leverer helikoptertransport.”

Lokal arbejdskraft er essentielMange af medarbejderne er lokale og med et værdifuldt kendskab til vejr og natur.

Grundet det anstrengende arbejde, kører campens personale med tre ugers skift. Af samme grund har Xploration Services en fast stab, af primært lokale medarbejdere med de nødvendige kompetencer – eksempelvis håndværkere og uddannede fra råstofskolen – som de kan trække på sæsonen igennem.

Bore-program og camp-arbejdeNAN gennemførte, sideløbende med selve bo-reprogrammet, også yderligere helikopterba-serede elektromagnetiske og tyngdebaserede undersøgelser i 2014 sæsonen. Dette gøres med henblik på at lokalisere nye forekom-ster i områder, hvor der efterfølgende kan iværksættes et boreprogram. De områder hvor malmforekomsterne allerede er loka-liseret, sættes der ind med først stikprøvevis og senere omfattende kerneboringsprogram-mer. Disse planlægges i samarbejde mellem geologer og geofysikere, med udgangspunkt i indsamlet og analyseret data.

”Det er kostbart at bore og man vil ger-ne ramme rigtigt hurtigst muligt,” fortæl-ler Rasmus Christesen. ”1. trins boringer er typisk omkring 100-300 m. dybe, men man kan gå ned til 600 m. Formålet er at bestem-me malmens lødighed og placering i klip-pen. Hvor meget materiale man borer op er en økonomisk og praktisk afvejning, men i tidlige boringer er det typisk 42 mm kerner, som saves af i 1-2 meters længde. Såfremt der kommer gode indledende resultater, ind-snævres boringerne og der bores systema-tisk efter et grid, med 12-50 meters afstand mellem huller.”

I NANs 2014 sæson kørte der 2 borerigs i 12 timers skift, herfra blev de indsamlede prø-ver transporteret med helikopter-sling, fra borefelt til arbejds-camp, én gang i døgnet. En kompliceret operation i sig selv.

Faste døgnrutinerKl. 6.00 hver morgen er der morgenmad, og kl. 6.45 flyves borefolkene ud til boreste-det, hvor de afløser sidste hold. Den samme øvelse foretages kl. 18.45 om aftenen, for der er stort set lyst hele døgnet. Hjemme i

campen analyseres de indkomne boreprø-ver af geologerne.

Om aftenen mødes man og planlægger næste dags arbejde, og også her er sitema-nageren med sammen med teamledere fra NAN’s borehold.

Transport og opbevaringGennem datakorrelering og statistiske be-regninger vurderes næste skridt løbende, i en proces hvor der er faste procedurer for alt – fx den canadiske standard NI 43-101, der

35 arbejdspladser langt fra civilisationen Xploration Services driver camps, samt administration, support og logistik for mineralefterforskningsselskaber – på baggrund af en solid indsigt i branchen

27 Grønland si

de 27

BUY YOUR TRIP

AUL.GL

DISCOVER BREATHTAKING GREENLANDVisit some of the most beautiful places in the world along the west coast of Greenland – on board Sarfaq Ittuk.

Tel. +299 34 91 90 • info@aul.gl

35 arbejdspladser langt fra civilisationen dikterer fremgangsmetoder fra excel-ark, til kerneprøve håndtering og opbevaring. Baggrunden for de etablerede industristan-darder er, at alt skal kunne verifi ceres og give både selskaber og investorer et ensrettet vidensgrundlag. Således certifi ceres proces-serne også af en akkrediteret 3. part, som ved underskrift bekræfter, at alle dele af operationen og databehandlingen er forlø-bet efter standarden.

I felten halveres kerneboringsprøverne med diamantsav og geologer pakker de dele

af prøverne, som skal til laboratorieanalyse. De 1-2 meter lange prøver transporteres til destruktiv analyse, enten i Nuuk eller udlan-det, under kontrol af Grønlands Råstofsty-relse.

Resten af prøverne opbevares efterføl-gende forsvarligt og overgår til Selvstyret, såfremt at et selskab tilbageleverer den aktu-elle efterforskningslicens.

Vigtige dataDe 3-4 kg tunge kerneprøver, som går til ana-lyse, knuses ned til ca. 1/2 kg groft sand eller videre til 30-50 gram fi nt pulver – hvilket re-præsenterer den endelige prøve. Således ad-skiller disse malm-analyser sig fra ædelstens prøverne, begge er dog underlagt strenge krav omkring sporbarhed og eksporttilla-delser. Råstofstyrelsen, af og til i samarbejde med Arbejdstilsynet, gennemfører i tillæg on-site kontrolbesøg i løbet af felt-sæsonen.

”Pulvermaterialet og de resterende kerne-prøver har ikke høj værdi i sig selv, men er enormt værdifulde. Både ift. de udgifter der har været forbundet med at fremskaffe dem og den viden de repræsenterer, men også for fx mineingeniører, såfremt man kommer så langt at der skal etableres en mine,” forklarer seniorgeologen.

For efterforskningsselskabet begynder resultaterne af prøverne at komme i løbet af efteråret og udbygger den eksisterende viden gennem de geologiske modeller. Resul-taterne kan bruges til at tiltrække investorer og, naturligvis, til at planlægge det følgende års efterforskningsprogram.

For Xploration Services går efteråret/vin-teren bl.a. med at gennemgå og efterse det vigtige udstyr, så virksomheden igen er 100% klar til at servicere efterforskningsselska-berne i 2015.

Fra venstre, Direktør Martin Ben Shalmi

og geolog samt Sitemanager Rasmus

Christensen, begge fra X-ploration Services,

her sammen med COO Niel Richardson,

fra North American Nikkel

28Grønland si

de 28 2014

5. årgang

Baggrunden for konstruktionen var, og er, et ønske om at facilitere udvikling, innovation og kompetenceopbygning – både for iværk-sættere og eksisterende virksomheder. Direk-tør Ulla Lynge uddyber; ”Til de som ønsker eller overvejer at starte egen virksomhed, tilbyder vi dedikeret sparring med udgangs-punkt i en konkret forretningsplan, herfra er der mulighed for 1-1 møder, telefonisk vej-ledning og generel information omkring de mange overvejelser en opstartende virksom-hed bør være opmærksom på. I Nuuk har man endvidere mulighed for at leje et lokale i ’Aal-lartiffi k’ – byens iværksætterhus.”

Ligeledes arrangerer Erhvervsrådet net-værksmøder og foredrag, med fokus på aktu-elle emner. For de etablerede virksomhe-

der tilbydes sparring og bistand til at belyse problematikker, bl.a. ved on-site konsulent-besøg, hvor Erhvervsrådet siden 2012 har været ude hos over 70 virksomheder. ”Denne indsats er tidskrævende, men vi fi nder det vigtigt både at være i tæt dialog med virk-somhederne og at få en samlet forståelse af deres udfordringer. I forlængelse deltager vi aktivt i både nationale og internationale net-værk, herunder bilaterale fora med bl.a. Dan-mark og Island. Ad denne vej får vi adgang til ny viden og skaber relationer til mulige samarbejdspartnere,” forklarer Ulla Lynge.

En projektorganisation med brede indsatsområder Erhvervsrådets portefølje rummer et bredt

spektrum af opgaver tilknyttet erhvervs-udvikling. I 2014 er arbejdet løftet gennem fokusering på optimeringsmuligheder in-denfor fødevarer, turisme, servicering –og modtagelse af turister, samt potentielle eks-port-egnede produkter.

Ulla Lynge; ”I 2014 har vi desuden arbej-det på at styrke organisationen internt, i forhold til vores strategiske indsatsområ-der. Dels har vi forberedt overgangen til en regulær projektorganisation, hvor der systematisk opereres efter internationale anerkendte standarder og dels har med-arbejdere opnået certifi cering i ’train the trainer’-ordningen, med særlig fokus på at assistere virksomheder der ønsker at posi-tionerer sig indenfor råstofbranchen.”

Som en aktiv bidragsyder i drøftelser om-kring udviklingsmuligheder og erhvervsli-vets rammebetingelser, arbejder Erhvervs-rådet også med at generere og dele erhvervs-relateret viden.

Spot på de gode råvarer De grønlandske fødevarer fortjener en sær-lig opmærksomhed, både på baggrund af råvarernes høje kvalitet, men også i kraft af det potentiale, der ligger i udviklingen af landets fødevareproduktion. Med dette udgangspunkt arrangerede Erhvervsrådet ’Food festival 2014’, et fødevareevent som blev afholdt simultant i kommunens fi re byer, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq, Paamiut og Nuuk. ”Formålet var at få skabt opmærk-

Sermersooq Erhvervsråd blev etableret januar 2012 i et samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og repræsentanter fra kommunens erhvervsliv

Til gavn for erhvervsliv og iværksætteri

29 Grønland si

de 29

En operation med et langsigtet formål, løftet bl.a. gennem det nationale turistråd Visit Greenland og regionale aktører, som Sermer-sooq Erhvervsråd. I forlængelse samarbejder Sermersooq Erhvervsråd med private opera-tører og offentlige instanser, målrettet mod at udvikle turismepotentialet i kommunen.

På østkysten ledes opgaverne primært af samarbejdspartneren Destination East Greenland. Her er fokusset bl.a. rettet mod adventure-søgende turister som ønsker at opleve den rå natur og unikke naturople-velser som findes omkring henholdsvis Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. For vestky-stens vedkommende fokuseres der i højere grad på de natur- og kultur interesserede turister og naturligvis krydstogtsgæsterne. Hovedstaden modtog 16 krydstogtsanløb i 2014 og Paamiut 7 – I en koordineret indsats mellem erhvervsrådet, det lokale hotel og Paamiuts indbyggere, blev de ankommende gæster her, mødt af en parat by og et væld af oplevelsesindslag.

Colourful Nuuk Grønlands hovedstad har tidligere levet lidt i skyggen som selvstændig turistdestination. Dette er dog ikke planen fremover, ifølge Ulla Lynge; ”2014 blev året hvor vi, i sam-arbejde med Visit Greenland, lancerede et

I de seneste år er der arbejdet effektivt med at strømline og styrke Grønlands turismeudviklingsstrategi, destinationsbranding og indsatsområder

Den vigtige turisme – en fælles indsats

somhed omkring de lokale råvarer, herun-der brugen af disse i de lokale husholdnin-ger, samt forbrugere af disse, i det moderne grønlandske gourmet køkken. Formålet var også, at formidle viden om lokale råvarer til nuværende og kommende forbrugere,” forklarer Ulla Lynge.

Festivalen blev indledt med en virk-somhedsdag, hvor byens fødevarevirk-somheder præsenterede grønlandske pro-dukter – naturligvis med smagsprøver. Sermersooq Erhvervsråd følger i øvrigt op på initiativet i det nye år i samarbej-de med erhvervslivet, med henblik på at adressere og synliggøre lokale råvarer, og derigennem skabe bedre betingelser for det eksisterende erhverv.

Jeg synes, arbejdet med Nuuk identitet/selvforståelse har været et yderst positivt samarbejde

Vi har forberedt overgangen til en regulær projektorganisation

nyt blik på landets hovedstad, under bran-det ’colourful Nuuk’ , et fokus som ikke blot skal styrke byen i forhold til turismen, men også give beboere anledning til at glæde sig over Nuuks mangfoldighed og muligheder.” Brandet ’Colourful Nuuk’ følges der op på i samarbejde med erhvervet, hvor der sættes fokus på produktudvikling, markedsføring og synergi i forhold til tilknyttede forret-ningsmuligheder.Fra landets nationale turistråd støtter di-rektør Anders Stenbakken denne indsats og ser det som de første bestræbelser på at positionere Nuuk som en attraktiv ark-tisk hovedstad der henvender sig til det kulturinteresserede adventure segment; ”Som et sub-brand af ’Pioneering Nation’ iscenesættes den særlige urbane version af dagens Grønland. For at aktivere dette i et turismeunivers, skal det udmønte sig i produkter og i 2015 er intensionen, at operatørerne i samarbejde udbyder 1 -2 pakketure, med hjælp til markedsførings-materialer og promovering i særligt Island. Jeg synes, arbejdet med Nuuk identitet/selvforståelse har været et yderst positivt samarbejde, der reelt har skabt en vær-difuld fortælleramme for en ny proaktiv markedsføringsplatform for turismeer-hvervet i Nuuk.”

Samarbejde mellem operatører, offentlige instanser og lokale beboere skal gøre Grønland parat til at modtage endnu flere turister.

Direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Erhvervsråd

arbejder på at styrke organisationen internt.

30Grønland si

de 30 2014

5. årgang

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

✔

✔

✔

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.glKnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

✔

✔

✔

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

Open new and bigger harbour in Sisimiut

Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

Create a natural platform for business growth and development

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

✔

✔

✔

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

✔

✔

✔

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS AND

PETROLEUM, PART OFTECHNICAL COLLEGE

OF GREENLAND

To-do:■ Expand Sisimiut harbour in 2012 – 2013 to

handle future capacity

■ Intensify development of the aluminium project in Maniitsoq

■ Build road from Sisimiut to the international airport in Kangerlussuaq

■ Create a natural platform for business growth and development

✔

✔

✔

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

KnowledgeGrowthEnthusiasmQeqqata Municipality is your natural platform for business growth and development.

We are at the heart of Greenland and our industries are deeply connected with strong traditions of education and entrepreneurship.

QEQQATA BUSINESS COUNCIL

QEQQATA MUNICIPALITY

www.qeqqata.gl

SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013.

Udover Danmark og Grønland rekrutterer Hartmanns på nuværende tidspunkt for syv andre lande, heriblandt Kina og Norge.

Ifølge Sales Director Dorthe Kjærgaard Flies er netop det international forretnings-grundlag vigtigt, også i forhold til Grønland; ”Vores markeder spiller sammen, eksem-pelvis i forbindelse med projektansættel-ser, hvor vi har haft lejlighed til at formidle specialister direkte til Grønland fra kortere internationale opgaver. Således har vi også en bred portefølje af interessante profi ler med global erfaring inden for en lang række fagområder.”

Det internationale Konsulenthus har været aktiv på det grønlandske marked i

3 år og oplever stor efterspørgsel på hjælp til rekruttering samt ledertræning. Hart-manns, som i år er blevet medlem af Grøn-landsk Arbejdsgiverforening, rådgiver og rekrutterer for en stor del af de grønland-ske virksomheder – heriblandt nogle af de største.

Vigtigheden af det rette matchI en rekrutteringsproces er det altid vigtigt, at virksomheden får fastlagt, hvilke kompe-tencer de søger, samtidig med at personen, der udvælges passer ind i virksomhedens kultur. Derfor lægger Hartmanns vægt på, at rekrutteringen starter med en fastlæg-gelse af ønsker og kompetencer i samspil med kunden, uanset om de er en del af hele eller dele af processen.

”Med udgangspunkt i vores omfattende kandidatnetværk og emnebank, kan vi hur-tigt afsøge markedet for relevante profi ler til stillinger på alle niveauer i organisationen. Og vi lægger vægt på, at det altid er en med samme faglighed som kandidaterne, der står for processen – så det vil fx altid være en ingeniør, der rekrutterer en ingeniør, og vi

bruger altid folk med indgående lokalkend-skab og kulturforståelse,” uddyber Dorthe Kjærgaard Flies.

Hartmanns fokuserer på at vedligeholde netværket og være up-to-date med udviklin-gen, bl.a. via konference –og messedeltagelse.

Udvikling af ledereKravene til dagens ledere er mange, og om-stændighederne skifter hurtigt. Dette gælder både de eksterne og interne performance-krav, hvor man som leder både skal levere gode tal på bundlinjen og motivere samt udvikle medarbejdere. Det kræver en fuld management-værktøjskasse og en grundig forståelse for ledelse, kombineret med den nyeste viden inden for lederudvikling.

”Når vi arbejder med lederudvikling, tager vi udgangspunkt i virksomhedens strategi og behov. Sammen med lederne sammensætter vi indholdet af det enkelte kursus, og vi arbejder målrettet med, at de værktøjer vi bringer i spil bliver forankret i virksomheden”, forklarer Dorthe Kjærgaard Flies, der ser frem til, at Hartmanns fortsat vil bidrage til den spændende udvikling i Grønland.

Konsulenthuset Hartmanns har, med mere end 18 års erfa-ring inden for rekruttering og lederudvikling, et solidt grund-lag for at hjælpe virksomheder og organisationer med deres HR-behov – også inden for højt specialiserede fagområder

Professionel rekruttering

Hos Hartmanns tager vores rekruttering altid

udgangspunkt i kundens behov og fremad-

rettede strategi, siger Sales Director Dorthe

Kjærgaard Flies.

31 Grønland si

de 31

Telefon +299 32 21 11 • www.arssarnerit.gl

Arssarnerit har KOMPETENCERNE

• El-installationer• Belysningsteknik• Industrianlæg• Termografering

• Brandalarm anlæg• Varslingsanlæg• Tyverialarm anlæg• Adgangskontrol

• TV overvågning

• Data installationer• Antenneanlæg• Patientkaldeanlæg

• Elevatorer

• Service

• Døgnvagt

32Grønland si

de 32 2014

5. årgang

Koncernen Polar Seafood, etable-ret 1984, leverede et absolut god-kendt resultat for 2013 med en nettoomsætning på mere end 2,4 milliarder kr. og et overskud, før skat, på 203 millioner kr. Resul-tatet for 2014 ser også fornuftigt ud, dog måske ikke helt på højde med sidste år. Fiskepriserne er pt. gunstige og der er særligt stor ef-terspørgsel fra de europæiske og asiatiske markeder.

Udover dette, begrunder bestyrelsesformand Henrik Leth de positive resultater, med en stærk international organisa-tion, som er tilstede med salgs-kontorer på de vigtige markeder, kompetente medarbejdere samt en moderne og effektiv flåde; ”Vi har et godt basisfundament og har foretaget den nødvendige, og bekostelige, oprustningen der kræves for at være med i dagens fiskeindustri. Vi er omkostnings-bevidste og koncentrerer os om at drive forretning, til gavn for koncernens interessenter – her

i blandt det grønlandske sam-fund.”

Grønlands største private virksomhedMed en egenkapital på omkring 560 millioner kr. er, Polar Seafood er en væsentlig aktør i det grøn-landske erhvervsliv og fiskeindu-stri – en branche som gennem mange år, både har budt på lukrati-ve og vanskelige vilkår. Udenskærs fiskeriet har gennemgået en høj-teknologisk udvikling og er ble-vet konsolideret på færre aktører.

Med priser på omkring 350 mil-lioner kr. for en moderne trawler, er der tale om tunge investeringer. ”Man bliver nød til at være stor, for at være med i dette spil, både i forhold til markedspres og omkost-ningsminimering” forklarer Hen-rik Leth – ”Med så store satsnin-ger, kræver en positiv udvikling af branchen også at der sikres lang-sigtede stabile vilkår, som under-støtter drift, bæredygtig fangst og tiltrækningen af investorer. Som

i fx råstofbranchen, så tager man risici på ressourcerne og markedet, men helst ikke på negative udslag omkring rammerne eller vækst-hæmmende afgiftsniveauer. En ønsket ændring kunne dog være indførelsen af individuelle omsæt-telige kvoter på flere arter i Grøn-land, da vi har gode erfaringer med dette i rejefiskeriet ”

Potentiale i MSC-ordninger og de pelagiske arterMed en forventet yderligere 25% nedgang i Total Allowed Catch på rejer i 2015, af hensyn til bæ-redygtighedsprincippet, er Polar Seafood fokuseret på muligheder-ne i andre fiskearter. Særligt har det pelagiske fiskeri, efter sild og makrel, vist et ganske opportunt udviklingspotentiale, som måske kan modsvarer de faldende reje-indtægter.

Forventningerne er at stigende vandtemperaturer omkring ark-tisk, og herfra ændringer i arternes vandringsmønster, vil understøtte

Fremdrift i Grønlands vigtigste branche

dette fremover. Polar Seafood har i 2013 –og 14 investeret et trecifret mil-lionbeløb i udviklingen af pelagiske fiskeri i grønlandske farvande, bl.a. gennem køb af norske trawlere, udsty-ret til denne type fangst.

Ligeledes er der optimisme at spore i forhold til mængden af torsk, kuller og sej – hvor Polar Seafood er med i et bran-che samarbejde omkring opnåelsen af MSC-certificering i Barentshavet, tilsva-rende certificeringen på rejefiskeriet.

”Fokus på bæredygtigt fiskeri og Marine Stewardship Council ord-ningen har stor betydning for vores afsætning, vi mærker det fra super-markederne der mærker det fra kun-derne. Når vi sælger råvarer til super-markedens ’private labels’, så er det deres navn på produktet og de vil være helt sikre på sporbarhed og at fiske-riet er etisk og biologisk forsvarligt. Dette betyder også, at vi gennemgår flere kunde-audits end tidligere –en udvikling vi er helt på linje med, da vi konstant søger at ligge langt over standarderne,” afrunder Bestyrelses-formanden.

Fokus på kerneforretning og trimmet drift giver gode resultater

Hos Polar Seafood tror vi på

potentialet i de pelagiske ar-

ter, men det kræver attraktive

rammer for erhvervet hvis de

nødvendige investeringer

skal give afkast, siger besty-

relsesformand Henrik Leth

De moderne havgående

trawlere, er flydende fabrik-

ker. Med priser på omkring

350 mio. kr. kræver det en

solid kapital at være med i

branchen.

33 Grønland si

de 33

Blue Water Greenland er en del af den internationale transport- og logistikvirksomhed Blue Water Shipping. Vi har haft egne kontorer i Grønland i mere end to årtier, og idag er vi placeret i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Udover vores egne kontorer, samarbejder vi med agenter i 14 andre byer.

SAMMEN SKABER VI LØSNINGERVi tilbyder integrerede transport- og logistikløsninger med �y og skib - til, fra og i Grønland.Derudover tilbyder vi toldbehandling, havneagentur, basefacilititer, oplagring, minedrift, industrielle projekter og meget mere.

Blue Water Greenland » Nuuk:Industrivej 22, P.O. box 13803900 Nuuk, GreenlandTel: +299 325410Mail: bwgnuuk@bws.dk

» Sisimiut:Muunup Aqq, P.O. Box 2503911 Sisimiut, GreenlandTel: +299 866365Mail: sisimiut@bws.dk

» Ilulissat:Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, P.O. box 3803952 Ilulissat, GreenlandTel: +299 942 210Mail: ilulissat@bws.dk

Blue Water Greenland A/S | www.bws.dkBlue Water Shipping er et internationalt transport-, shipping- og speditions�rma med over 1.400 medarbejdere, mere end 60 kontorer i verden samt et omfattende globalt netværk af agenter og samarbejdspartnere

På trods af en vis nedgang i byggeaktivitet i Nuuk, til fordel for fl ere opgaver på kysten, så foreligger der to væsentlige projekter i hoved-stadens fremtid. En længeventet havneudvi-delse og etableringen af et grønlandsk fæng-sel, i byens bagland. Fængslet bliver udbudt i fagentrepriser, med mulighed for bud på ho-vedentreprise, og går i licitation februar 2015 .

Havneudvidelsen repræsenterer et af de største anlægsprojekter i Grønlands historie og Grønlands største entreprenørvirksom-hed Permagreen har i forbindelse med denne opgave positioneret sig i et fælles konsortium.

Samarbejdet er med MT Højgaard og den store tyske konstruktionsvirksomhed Züblin, som bl.a. har specialkompetence indenfor havnebyggerier. Konsortiet, som er lige for-delt mellem de tre virksomheder, afl everede deres bud på mastodont-opgaven fredag 14. november 2014. En kulmination på en over tre måneder lang tilbudsproces, fortæller direktør Preben Kold Larsen;”Det at afgive bud er ikke noget man bare

gør – slet ikke på en opgave at dette omfang. Budafgiveler er altid ressourcekrævende, jo større et projekt, jo mere koster det bare at komme i betragtning til opgaven hos byg-herren.”

Stærk gennem modgangI Bygge og entreprenørbranchen mærker man udsvingene i økonomien og Preben Kold Lar-sen forventer da også udfordringer på den mellemlange bane;

”Vi har været vidne til en generel nedgang i branchen de sidste par år. Der foreligger nogle samfundsøkonomiske udfordringer, som vi skal have løst her i landet. I den forbindelse skal der naturligvis opstartes projekter som bidrager til nye indtægter, men jeg mener også at det er tid til at forholde sig nogle af de overordnede strukturelle problemstillinger. Det værende sagt, så kan udfordringer jo også føre til innovation og effektivisering. ”

Permagreen havde i 2013 havde en netto-omsætning på 385 mio. kr., mod 412 mio. kr. i

2010, og med en forventet omsætning på 325 mio. kr. 2014. Den grønlandske virksomheds antal ansatte afhænger af projektmængden, men er pt. 250 medarbejdere.

Standardisering og moderne teknologiIfølge Permagreens direktør, så er den gene-relle standard i grønlandsk byggeri højnet væsentligt igennem de seneste 10 år. Pro-cessen er blevet ført an af Selvstyret og har medført et kvalitetsløft hos de grønlandske entreprenør-virksomheder. I tillæg er Per-magreen også begyndt at arbejde med mil-jøvenlige løsninger, som fx installeringen af solcelleanlæg.

Virksomheden satser dedikeret på kvali-tetssikring, miljø -og arbejdes-miljøledelse gennem de internationale ISO 9001, 14001 & OHAS 18001 standarder. ”Målsætningen er at Permagreen skal kunne blive ISO certifi ce-ret i 4. kvartal 2015. Processen har yderligere givet anledning til ibrugtagning af nye tek-nologiske løsninger – bl.a. kører vi nu digital løn –og time registrering on-site via tablets og smartphones, ” afslutter direktøren.

Grønlands største entreprenør virksomhed ser muligheder i de nærmeste år, men også nødvendigheden af opsving i branchen

Store projekter og store udfordringer

Direktør Preben Kold Larsen fra Permagreen ser

muligheder i de kommende år.

34Grønland si

de 34 2014

5. årgang

”Vi begyndte ganske beskedent, uden udstyr, med et lille værksted og korte kurser” fortæl-ler uddannelseschef Hans Hinrichsen –”Si-den da har vi opgraderet betragteligt, både i form af maskineri og udstyr, men også i udbuddet og dybden af de uddannelser, vi udbyder. Senest, i 2012, etablerede vi to de-ciderede erhvervsuddannelser, henholdsvis ’minesvend’ og ’maskinentreprenør’, begge af fire års varighed. Eleverne bliver generelt mødt med faglige udfordringer, der både udvikler og giver konkrete kvalifikationer”.

Et grundniveau af engelsk er en vigtig for-udsætning for gennemførelse, og via et sam-arbejde med sprogcenteret i Sisimiut udbydes der råstofrelateret engelskundervisning.

Høj faglighed gennem internationalt samarbejdeSkolen har fra start sat barren højt og har

allerede opnået international certificering efter Norsk Standard, en proces der tog flere år, men som nu betyder, at der opnås skan-dinavisk gældende merit. En vigtig milepæl ifølge uddannelseschefen; ”Vi har arbejdet hårdt for at opnå det nuværende niveau. Et fundamentalt element i denne proces og i

vores nuværende undervisning, er et stærkt internationalt netværk hvorigennem vi hol-der os ajour med industrien og trækker på højtspecialiserede undervisere.”

Med henblik på at styrke udviklingen i Norden, er der i år indgået et unikt samar-bejde med Færøerne, Island og Norge (FING-

samarbejdet). Dette skal løfte uddannelsesni-veauet indenfor olie, gas, sikkerhed og miljø – bl.a. via vidensudveksling og ”train-the-trainer”-forløb.

Fremtidens råstofskoleFlere af skolens tilbud giver almene kvali-fikationer til eksempelvis bygge– og entre-prenør sektoren, og der er således allerede gode erfaringer med jobsikring. I forhold til mineindustrien ser skolen stadig gode mu-ligheder, forklarer Hans Hinrichsen;

”Der er et godt perspektiv i nogle af de mindre projekter, hvor vi fokuserer på at ligge tæt op af både aktivitetsudvikling og erhvervsbehov. Vi vil gerne udvide undervis-ningstilbuddene her i Sisimiut – eks. med underground mining-forløb, entreprenør-maskine mekanikere og simulator til under-visning i de tunge maskiner – pt. uddannes mekanikerne på landbrugsmaskiner i Dan-mark mens al uddannelse på tunge maski-ner, som eks. de helt store Caterpillar 777, foregår i Norge”

I 2015 satser skolen i første omgang på at udvide med Sling & heavy lift og borevogns-operatør kurser, samt eventuelt et program tilrettet minelaboratorier.

Ved Råstofskolen i Sisimiut ud-dannes personale til at træde ind i råstofbranchen og skolen har udviklet sig på rekordtid

• Skolen startede i 2008 under navnet Bjergværksskolen med fokus på minesektoren

• I 2011 blev ansvaret udvidet til offshore-området, og navnet ændret til Råstofskolen

• Over 350 personer har gennemført basiskurset ”Common core”

• Specialefteruddannelses udbydes, bl.a. ”Kerneboring” og ”Sprængningsteknik” -kurser

• Generelle kursus gennemførelse rate er ca. 90%

• ca. 50% af de som var ledige før et kursus på skolen, har opnå-et job efterfølgende

• Skolen modtager pt. flere ansøgninger en der kan efterkommes

Uddannelseschef Hans Hinrichsen

glæder sig over at Råstofskolens

høje niveau er med til at sikre jobs til

den lokale arbejdskraft.

Grønlandsk bemanding i råstofsektoren

35 Grønland si

de 35

Kukkunersiuineq aamma siunnersuineq- suliffeqarfissinni ilinniartitsineq aamma ineriartortitsineq.

Revision og rådgivning - læring og udvikling til jeres organisation.

Henrik Rafn, senior manager, Kalaallit Nunaanni BDO-mi

BDO i Grønland T: 54 54 77, Samuel Kleinschmidtsvej 15, 3900 Nuuk

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (kukkunersiuinermik ingerlatsivik naalagaaffimmit akuerisaasoq) aamma BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab (kommunit kukkunersiuisui akuerisaasut), tamarmik kukkunersiuinermik siunnersuinermillu ingerlat-sisut qallunaanit pigineqarput, BDO International Limited-imut ilaasortaapput. Ingerlatsivik killilimmik pisinnaatitsissutilik Tuluit nunaannit aallaaveqartoq – aamma nunat tamalaat akornanni ingerlatsiviit BDO attaveqaqatigiiffiannut ilaasut ingerlatsivinnut ilaasortaaffigisaminnut pituttorsimagatik. BDO tassaavoq BDO-mik attaveqatigiiffiup aamma ingerlatsiviit BDO-mut ilaasortat ataatsimut taaguutaat.

SPECIALISTER REKRUTTERER SPECIALISTERI konsulenthuset Hartmanns er det specialister, der rekrutterer specialister. Når Hartmanns for eksem-pel får til opgave at finde en ingeniør, så er det en ingeniør, der varetager opgaven. Det gør, at du som kunde får en professionel og faglig sparring, hvor konsulenten følger hele processen fra start til slut.

Vi rekrutterer inden for følgende fag:

• Ledelse• Administration & økonomi• IT & telecom • Teknik & medicinal• Salg & marketing• Lager og produktion

LEDERUDVIKLINGSammen med lederne sammensætter vi indhol-det af det enkelte kursus, og vi arbejder målret-tet med, at de værktøjer, vi bringer i spil, bliver forankret i virksomheden.

Eksempler på lederworkshops:

• ”Rekrutter de rette medarbejdere” • ”Motivation af medarbejdere”• ”Kommunikation”• ”Effektiv og handlekraftig ledelse”• ”At træde i karakter som leder”• ”Opnå arbejdsglæde”• ”Fra ledergruppe til lederteam”

KONTAKTDorthe Kjærgaard Flies, Sales Director E-mail dorthe.flies@hartmanns.dk Mobil +45 4121 1336

Per Maymann, Driftschef

E-mail per.maymann@hartmanns.dk Mobil +45 4121 1346

Hartmanns er et konsulenthus med 140 medarbej-dere og med 18 års erfaring i DK og tre års erfaring i Grønland.

REKRUTTERING OG LEDERUDVIKLINGI GRØNLAND

TEL +45 7020 0383WEB WWW.HARTMANNS.DK

36Grønland si

de 36 2014

5. årgang

Meget er sket hos Grønlands Maritime Center (Imarsiornermik Ilinniarfik) siden forstan-der Jeppe Carstensen tiltrådte juli 2013. Hvor skipperskolen tidligere tilbød 2 uddannelser, findes der nu 10 forskellige linjer. Der er net-op uddannet den først sætteskipper officer i 7 år. To mere er på vej, og næste hold består af 14 elever. Desuden har flere gennemført fiskeskipper- og kystskipper uddannelser i samme periode.

Hertil kommer en stærk udvikling i sko-lens nye kursusafdeling, etableret 1. okto-ber 2013. Inden udgangen af samme år, var flere kurser gennemført end skolen tidli-gere udbød på et fuldt år. ”Vi er i tæt dialog med erhvervet og lytter til efterspørgslen samt udbyder kurser og uddannelser, der

matcher flådens behov,” lyder det fra Jeppe Carstensen. ”Vi kører efter internationale maritime standarder, med høj disciplin og kontinuerligt fokus på sikkerhed – alt i alt søger vi at afspejle den virkelighed, der møder kandidaterne i erhvervene.” Skolen hjælper elever med de basale færdigheder og det understreges at matematiske –og sproglige færdigheder skal være på plads. Med en konsekvent indsat er skolen gået fra 70% frafald til 70% gennemførelse på grundforløbet.

Job til alleMed uddannelsesbeviset fra Imarsiornermik Ilinniarfik, får man, ifølge forstanderen, ikke svært ved at opnå hyre; ”Det grønland-

ske maritime erhverv mangler grønlandske søfolk. De sidste ca. 10 år er der langt fra ble-vet uddannet nok og vi står med et stort efter-slæb, samtidig forventes der et omfattende generationsskifte i de nærmeste år blandt den aldrende grønlandske officer klasse . Så der er gode muligheder for vores elever i erhvervet. Man må heller ikke glemme, at vores officersforløb er lederuddannelser, der ligesom vores tekniske uddannelser gi-ver brede kompetencer som også er gyldige i andre sektorer.”

Nye uddannelses og internationale standarderVia et veletableret netværk, bl.a. igennem IMO (International Maritime Organization)

søger man løbende for at nye retningslinjer og internationale standarder implemente-res. ”Det er et globalt erhverv, og vi skal være ajour med udviklingen. Dette gør også vores kandidater velegnede til jobs i andre indu-strier eksempelvis i råstofsektoren,” afslut-ter Jeppe Carstensen.

Grønlands Maritime Center arbejder målrettet mod at udvide undervisningstil-bud. Således er skibsassistentuddannelsen hjemtaget pr. november 2014, trawl-bas uddannelsen indledes forventeligt i 2015 og maskinmesteruddannelsen påregnes at kunne tilbydes fra 2016. Om alt går vel vil man på længere sigt endvidere udbyde en dedikeret arktisk navigatør officersud-dannelse.

Løbende dialog med erhvervet sikrer de rette uddannelser

De maritime uddannelser

- Grønlands Maritime uddan-nelser blev 1. august 2013 samlet i en organisation – Imarsiornermik Ilinniarfik med hovedsæde i Nuuk.

- Centeret består af fire afde-linger beliggende i Paamiut (Grunduddannelse), Nuuk (of-ficersuddannelse & STCW kursus afdeling) og Uumman-naq (fisker og fanger uddan-nelse).

- Pt. er der 45 elever i Paamiut, 25 i Nuuk og 15 i Uummannaq

- Skolen kører efter kravene i IMO’s STCW konvention, STCW Kode og STCW-F konvention

Forstander Jeppe Carstensen leder af Grøn-

lands Maritime Center i Nuuk.

37 Grønland si

de 37

Royal Arctic Logistics provide solutions within port operations, forwarding and transportation· Port agency· Stevedoring· Crew change · Accommodation· Provision and Catering· Service and supplies· Air freight· Sea freight· Ware housing· Customs documentation· Ice Pilot· Polar Bear Guards

– solutions on the move

Royal Arctic Logistics A/S – P.O. Box 8100 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 – P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 – www.ralog.dk

air freight sea freight port operations transportation forwarding

Mange ærgrer sig over at London Minings jernmalms-projekt ved Isua ikke bliver re-aliseret i denne ombæring. Blandt dem er statsautoriseret revisor Knud Østergaard, fra Grønlands Revisionskontor, som dog stadig ser positivt på fremtiden;

”Det er beklageligt at Isua-projektet ikke som forventet kom i gang i denne omgang. Dette ville have givet et kærkomment skat-teprovenu, en række afl edte indtjeningsmu-ligheder og en masse dynamik i samfundet. Når det er sagt, så er jeg fortsat fortrøstnings-fuld ved mulighederne i Grønland. Uden at være jubeloptimist, så er der stadig en række potentialer, alene i minesektoren – vores opfordring til Selvstyret er således, at gøre det nemt og attraktivt at komme i gang, og ikke lade sig styre af frygten for at blive snydt. Vi har før oplevet nedgang, men der kommer altid et efterfølgende opsving”

Grønlands Revisionskontor blev formelt

etableret i 2005, ved overtagelse af PWCs grønlandske afdeling. Revisionskontorets ledende parter repræsenterer dog mere end 25 års faktisk tilstedeværelse i Grønland.

Del af et stærkt netværkGrønlands Revisionskontor er medlem af Re-visorGruppen Danmark, en videns baseret organisation mellem 23 danske, grønland-ske og færøske statsautoriserede revisions-fi rmaer. Herigennem sikres faglig backup og at der til stadighed leves op til de nyeste krav i henhold til revisorlovgivning og den interne kvalitetskontrol. Samtidig er der stadig et stærkt kollegialt samarbejde med PWC, som dennes foretrukne samarbejds-partner i Grønland.

”Gennem dette samarbejde udfører vi dagligt skatte- og bogholderi og revisions-mæssige opgaver for en række danske og udenlandske virksomheder med aktiviteter i

Grønland, og her trækker vi naturligvis på vores dybdegående kendskab til det grøn-

landske samfund, dets lovgivning, institu-tioner og den grønlandske kultur,” fortæller Knud Østergaard

Kompetenceopbygning Grønlands Revisionskontor satser på medar-bejderne og betaler bl.a. elev –og HD under-visning, samt uddannelse til statsautoriseret revisor. Kvalifi cering af medarbejdere er en vigtig pointe for virksomheden, som tilsva-rende ser kompetenceudvikling som et af de væsentlige elementer ved samhandel med udenlandske aktører;

”Vi har en pæn kundeportefølje af natio-nale og internationale selskaber, her i blandt råstofrelaterede selskaber, og arbejdet med disse giver os både konkrete erfaringer og et generelt kompetenceløft. Som I alle sammen-hænge går vi også her ydmygt, men seriøst til opgaverne og fokuserer på gode langvarige kunderelationer,” afslutter Knud Østergaard.

Revisionsselskab maner til besindighed, på baggrund af mange års erfaring i det grønlandske erhvervsliv

Uhøjtidelig, effektiv og nærværende revision

Statsautoriseret revisor Knud Østergaard

og hans kolleger fra Grønlands Revisions-

kontor har en pæn portefølje af nationale

og internationale selskaber.

38Grønland si

de 38 2014

5. årgang

Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM), er dannet på initiativ af Grønlands Arbejdsgi-verforening, Dansk Industri, Industriens Fond og DTU. Det er det første netværk for danske og grønlandske virksomheder og organisationer med interesser indenfor mineraludvinding, og danner ramme om arrangementer, hvor store og mindre virk-somheder kan møde verdensomspændende mineselskaber, der arbejder i Arktis.

- For første gang har vi nu et fælles forum, hvor underleverandører kan præ-sentere sig overfor mineselskaberne, og hvor vi i fællesskab kan skabe synergier på et område, vi alle har interesser i. Her kan vi samle erfaringer om, hvilke krav der stilles til underleverandører, hvilke myndighedskrav der ligger og hvilke love og forordninger, der gælder på området. Og så kan vi i fællesskab positionere os over-

for såvel mineselskaber som lovgiverne på området og fremføre vores kompetencer og synspunkter, forklarer direktør Niels Tanderup Kristensen fra ACRM, som har sekretariat i DI’s hus på Rådhuspladsen i København.

Mødested for mineselskaber og leverandørerACRM deltager i en række internationa-le konferencer, hvor mineselskaber og leverandører mødes. Dermed er også de grønlandske og danske virksomheder re-præsenteret, når eksempelvis canadiske, amerikanske, australske eller kinesiske mineselskaber leder efter kommende sam-arbejdspartnere.

I dag har ACRM omkring 40 medlemmer, heriblandt både små og store virksomheder og organisationer. Blandt de 40 findes eksem-pelvis Air Greenland, FLSmidth, True North Gems, Hudson Ressources, Xploration Ser-vices Greenland og Rambøll mv. Som med-lemmer kommer de med til storkundemø-der, hvor eksempelvis store mineselskaber inviteres til at komme og fortælle, hvilke krav de har til deres leverandører, og hvilke behov de har for udstyr, logistik og infra-

struktur ved forundersøgelser, etablering og drift af mineraludvinding.

Promoverer relevante kompetencerBåde GA og DI har en stor interesse i at sikre, at de store mineselskaber i så høj grad som

muligt bruger grønlandske og danske virk-somheder og arbejdskraft, og derfor lægger ACRM vægt på at positionere medlemmerne som professionelle virksomheder, der har de relevante kompetencer til at operere i de vanskelige områder i Arktis.

- Men vi skal også lære af den måde, eksem-pelvis canadiske mineselskaber arbejder på i de arktiske områder – hvordan de agerer i forhold til social og miljømæssig ansvarlig-hed, Det er skrøbelige miljøer, som kræver høj faglighed, understreger Niels Tanderup Kristensen.

Medlemskab af ACRM er forpligtende. ”Ved deltagelse i klyngen forpligter medlem-merne sig til at bidrage med deres kompeten-cer og i fællesskab arbejde for at råstofklyngen opnår en egnet afsætningsplatform, der kan markedsføre og synliggøre de danske og grøn-landske kompetencer fx i endelige leverandør-netværk eller som nye forretningsmodeller”, hedder det således i medlemsbetingelserne.

Til gengæld får medlemmerne – foruden netværk og storkundemøder – også mulig-heden for i ACRM’s regi at danne konsortier og opbygge forretningskoncepter, ligesom løbende kompetenceudvikling er en vigtig hjørnesten i ACRM.

Arctic Cluster of Raw Materials samler mineselskaber og underleveran-dører, og danner én enkelt indgang til det arktiske mineralmarked

Én enkelt indgang til Arktis

Fakta

ACRM er stiftet i 2013 af Grøn-lands Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Industriens Fond og DTU. Formålet er at skabe netværk og B2B-møder med relevante mineselskaber, indsamling af viden og op-bygning af kompetencer gen-nem relevante workshops, samt udvikling af kompeten-cegivende innovationsforløb i samarbejde med DTU Polar.

For første gang har vi nu et fælles forum, hvor underleveran-dører kan præsen-tere sig overfor mineselskaberne i Grønland og Arktisk generelt Direktør Niels Tanderup Kristensen.

Gennem klyngen udveksles

erfaringer og virksomheder

kan samlet præsentere sig

som underleverandører til

fx mineralindustrien, siger

direktør Niels Tanderup

Kristensen

39 Grønland si

de 39

Spar tid og pengeArctic Import’s mere end 35 årige erfaring inden for Supply ChainManagement udgør en mærkbar forskel for dig som kunde. Alle daglige samt specielle leverancer bliver leveret af en dedikeret partner. Tids- ogomkostningsbesparende ”one-stop-shopping-services” gør din forretnings-gang hurtig, sikker og nem. Du har kun brug for én leverandør!

Hurtigt, Sikkert og Nemt er en grundlæggende præmis og skal sikre en servicegrad, der opfylder eller overgår kundens forventning. Når du handler med os, er du altid sikret en effektiv værdikæde fra varerne bestilles hos os og til de er i din besiddelse.

Kontakt os på telefon +45 9632 1900 eller email til info@arcticimport.dk i dag – og vi hjælper dig med det samme.

- Hurtigt, Sikkert og Nemt -

One-Stop-Shopping

Ifølge Peter Schriver, partner ved Nuna Advokater, er det naturlige af-sæt for disse selskaber i vid udstræk-ning, baseret på angloamerikanske aftalerammer og kontraktmodeller; ”De store selskaber er vant til at drive forretning på tværs af landegrænser og opererer således med internatio-nale aftalesæt. Disse afpasses i de re-spektive landes nationale love, et ar-bejde og en forståelse som vi har stor erfaring med. Vores udgangspunkt er, at når man opererer i Grønland, så er det under grønlandske love og eventuelle tvister afgøres via det grønlandske retssystem.”

Gennem Nuna Advokaters inte-grerede samarbejde med det danske Advokatpartnerselskab Horten har

Nuna Advokater et stærkt bagland, hvor der kan trækkes på ekspertise indenfor en række specialeområder.

Et gunstigt investeringsklima kræver stabilt lovgrundlag Fra Nuna Advokater er det udtryk-kelige budskab; et ønske om stabile rammevilkår, et klart retsgrundlag og en konsekvent myndighedsbe-handling - såfremt Grønland skal kunne tiltrække risikovillig kapital. Investorer kan være parate til at ac-ceptere risici på ressource forekom-ster og markedspriser, men ikke på usikkerhed om hvorvidt de grund-læggende spilleregler ændres.

Dette fremstår af særlig betydning i Grønland, hvor der i moderne sam-

menhæng stadig mangler ’proof of concept’ – en pointe som Peter Schri-ver understreger, bl.a. på baggrund af BlackRocks indlæg på et investerings-seminar vedrørende Grønland; ”Black-Rock administrerer ikke mindre end 2,62 billioner GBP og de ser potentiallet i Grønland, men kun såfremt et stabilt lovgrundlag er tilstede og understøt-ter et fornuftigt Return-On-Invest-ment. Vi må her i landet være fokuse-ret på at justere de ting, vi faktisk kan kontrollere.”

En meget langsigtet horisontNuna Advokater har i 2014 været med til at forhandle aftalegrundlaget for True North Gems (TNG) udnyttelses-tilladelse og ser bl.a. dette projekt som

en vigtig milepæl netop i forhold til ’proof of concept́ . ”Til trods for, at TNGs projekt er af ’mindre’ omfang, så indebærer det stadig almengyldige og vigtige juridiske aspekter. Tilsva-rende de meget store projekter, så er der naturligvis også her behov for at kunne kigge mange år frem, med vis-hed om at de overordnede spilleregler ikke ændres – i råstofsammenhæng så vi gerne politiske strategier og regel-sæt med minimum 10-15 års horison-ter,” afslutter advokat Peter Schriver.

Råstofindustriens udvikling i Grønland vil begribeligvis bero på indgåelse af kontrakter med internationale selskaber

Internationale aftalerammer og nationale love

Vi har brug for lang-

sigtede strategier

og stabile rammer,

hvis Grønland skal

være attraktiv for

investorer, siger

partner ved Nuna

advokater Peter

Schriver.

40Grønland si

de 40 2014

5. årgang

Ovenstående gælder både i den inter-ne organisering, i den løbende med-arbejderudvikling og den metode der kendetegner BDOs opgaveløsning. Se-nior Manager Henrik Rafn forklarer nærmere; ”Vi har en klar målsætning om, at vores arbejde og anbefalinger altid skal være praktiske og realiser-bare i den grønlandsk kontekst. Vi tilbyder revisionsforretning på bag-grund af en professionel tilgang samt gennemførte analyser. Samtidigt er vi meget opmærksomme på, at vores arbejde skal være målrettet konkrete og direkte anvendelige løsninger – hvilket er centralt i forbindelse med de store udfordringer, og muligheder, landet står overfor i denne tid.”

Reformering og revision i det offentligeBDO har gennem 2014 fortsat ydet bi-stand til den offentlige sektor i form af analysearbejde. Her kan særligt frem-hæves en vigtig gennemgang af struk-turreformen i den kommunale sektor bestilt af Selvstyret;

”Igangsættelsen af strukturre-form evalueringerne og bistand til

Samfundsforståelse og samfundsansvar som nøglebegreber Grundig

revision i lokal konteksten model for udligning af det kom-munale bloktilskud, som ønsket af Naalakkersuisut, har været en central opgave for os i 2014. Udligningen, som jo grundet valgudskrivelse nu er sat i bero, har været omdrejningspunkt for mange diskussioner – i denne forbin-delse forholder vi os selvsagt neutralt i forhold til det politiske og arbejder ud fra opdragsgivers kommissoriums grundlag.” pointerer Henrik Rafn.

Risikovillig kapital og due diligence i den private sektorI tillæg til opgaver for offentlige in-stanser, har BDO også udviklet op-læg til projekter, hvori offentlige - og

private aktører indgår formaliserede partnerskaber. Ligeså udarbejder virk-somheden risikovurderinger, samt afkast- og investeringsanalyser i for-bindelse med tiltrækning af risiko-villig kapital.

”Disse vurderinger kan være med til at tiltrække investorer i kommen-de storprojekter, eksempelvis ved store infrastrukturelle udvidelser. Det handler om at kunne afdække et investeringsområde og producere en overskuelige redegørelse, særligt i de tilfælde, hvor investorer ikke besid-der indgående kendskab til Grønland - Dette kan vi levere! Baseret på vores lokalt funderede ekspertise og et højt

Involveret i de vigtige offentlig reformer

Vores arbejde skal altid

være realiserbart i Grøn-

lands kontekst, siger

BDO Seniormanager

Henrik Rafn.

fagligt niveau er der her tale om et unikt produkt.” – siger Henrik Rafn. BDO har endvidere i år sikret sig specialist kom-petencer indenfor due diligence samt revision i forbindelse med grønlandske skatteforhold og har således oprustet produktporteføljen til kunder i den pri-vate sektor.

Top Governance Arctic Top Governance bygger epokegørende bro over kløften mellem besty-relse og direktion; uddannelsen tager ikke afsæt i traditionsbundne ledelsesmetoder men i de behov topledere står overfor lige nu. Den sætter deltagerne i stand til at skabe ny dynamik i udviklingen af deres virksom-heder, så teamet af direktører og bestyrelsesmedlemmer gnidningsløst forstår hinanden, og kan udvikle nye strategier i fællesskab og effektivt føre disse nye strategier ud i livet.Næste hold starter efteråret 2015.

Pre MBA Arctic Pre MBA uddannelsen er rettet mod medarbejdere og ledere, der har op- arbejdet stor praktisk erfaring og kompetence uden akademisk bag- grund. Pre MBA uddannelsen supplerer praktikken med en tidssvarende akademisk opgradering, og kick-starer derigennem nye muligheder og ambitioner for deltageren.Med denne tidssvarende akademiske opgradering kan du være med til at præge fremtiden for dig selv og din arbejdsplads – allerede nu.Næste hold starter 20. april 2015.

Uddannelserne afvikles i Nuuk.www.business-institute.dk

41 Grønland si

de 41

I Danmark vil en STARK typisk ligge i et in-dustrikvarter uden for byen og have et stort opland. I Grønland er STARK en lokal butik, hvor de ansatte møder kunderne i byen, i sportsklubben eller på fisketuren. Det bety-der at man som ansat i den lokale STARK har et stort ansvar man skal leve op til..

- Kundeforhold – både når det gælder private og professionelle kunder – er i høj grad baseret på tillid. Hvis ikke tilliden var der, kunne vi ikke fastholde det lokale salg, understreger butikschef Ove Christensen fra STARK i Qaqortoq.

Skal kunne løbe en risikoTillid mellem butik og kunde betyder, at STARK kan tilbyde helt specielle aftaler til gavn for kunderne – eksempelvis at lægge en stor mængde cement på lager for en kunde,

som løbende skal bruge dem igennem en sæ-son. Der er selvfølgelig en risiko – kunden kunne jo gå konkurs – men samtidig en lokal service, som betyder at de lokale håndvær-kere ved, hvad STARK står for.

- STARK skal være det lokale byggemarked i Grønland for håndværkere, entreprenører, private og professionelle. Derfor indretter vi vores butikker efter de lokale behov. Og det er meget anderledes sammenlignet med STARK i Danmark, selv om vi også har de mere almindelige varer på hylderne.

Byggeriet i Grønland er helt afhængigt af at få de rigtige varer til aftalt tid på grund af vejrliget, infrastrukturen og lokale forhold. Det mener jeg, at vi gennem mange år med butiksdrift og leverancer i Grønland er ble-vet rigtig gode til. Man skal gøre sig fortjent til kundernes tillid siger administrerende

direktør Poul Erik Nørnberg, STARK Kalaal-lit Nunaat.

Lokale unge får kompetencerLokal involvering tæller også på plussi-den. Derfor har STARK altid engageret sig lokalt gennem sponsorering og ikke

mindst ved at tage lokale unge ind som elever i de lokale butikker. Det er med til at styrke kompetenceudviklingen for de unge, som måske ikke vil vælge en høje-re uddannelse, men som efter læretiden hos virksomheder som STARK står med et solidt grundlag og bedre muligheder på arbejdsmarkedet.

- Her i butikken har vi aktuelt en lærling og får en ny næste sommer. Vi tager hånd om dem, så de dels udvikler deres selvtil-lid og kompetencer, dels får en grundlæg-gende uddannelse i kundekontakt og køb-mandskab. Vi er jo en meget alsidig butik, som fører stort set alt på nær fødevarer, så de har gode kundskaber med i rygsækken, når de skal ud at søge job, understreger butikschef Ove Christensen fra STARK i Qaqortoq.

Selv om STARK er en kædeforretning, er der stor forskel på et byggemarked i en dansk storby og i Grønland

Lokal forankring kræver tillid

Oplevelsernes Grønland

Byggeriet er afhængig af at få de rigtige varer til

den rette tid, lyder det fra Qaqortoq butikschef Ove

Christensen (th.) og direktør Poul Erik Nørenberg.

42Grønland si

de 42 2014

5. årgang

Den fortsatte fremgang fra 2013, hvor virk-somheden leverede sit bedste resultat til dato, er ingen tilfældighed, hvis man spørger direktør Susanne Christensen; ”I Brugseni arbejder vi dedikeret med forbedringer, både hvad angår forretningsdrift, servicering af kunder og medarbejderpleje – det er bl.a. denne meget bevidste indsats, der ligger til grund for vores gode resultater.”

Hos Brugseni tager man ikke let på sit samfundsansvar, heller ikke når det kom-mer til uddannelse af elever. Således udgør elever omkring 10% af virksomhedens ca. 400 ansatte – primært butikselever, men også produktions- og kontorelever. ”Jeg har et stærkt lederteam og vores CSR-indsats-

områder skal være mere end blot ord. Vi har eksempelvis lige gennemført en stor intervie-wrunde blandt vores elever, inklusiv de som ikke gennemførte. Dette arbejde kommer til at danne grundlag for vores nye indsatser, på forbedringer og opkvalificering af virk-somheden som et godt uddannelsessted.” beretter direktøren.

Under uddannelse i KNBIfølge butikselev Lars-Hendrik Egede, så for-nemmes opbakningen; ”Jeg er rigtig glad for min elevplads og vil gerne fortsætte i Brugseni efter uddannelsen. Det er lærerigt og sjovt –dels har jeg ansvar for mine egne hylder og dels har jeg meget kundekontakt.”

Brugsenis elever, fra alle landets butikker, mødes i øvrigt en gang om året, i år i Narsar-suaq, hvor der er teambuilding med fokus på trivsel, gensidige forventningsafstemning til uddannelsen og erfaringsudveksling.

Stor efterspørgsel på lokale råvarerMed ca. 22.500 aktive medlemmer er Brug-seni en integreret part af det grønlandske samfund og pålægger sig følgelig et eks-tra samfundsansvar, hvilket bl.a. betyder et ønske om flere grønlandsk produkter. Brugseni arbejder med både fødevaremyn-digheder og primærproducenterne for at sikre flere lokale råvarer i butikkerne. ”Det er et område, vi har stort fokus på, og vi har

igen i år gennemført leverandørbesøg hos flere fåreholderstationer i Sydgrønland. Vi oplever i øvrigt også en stor efterspørg-sel efter nicheprodukter, f.eks. sæbe med grønlandske urter, syltede kvaner, tørret tang og honning.”

Udfordringen her svarer til udfordrin-gen i produktion af grønlandsk kød – det handler om at kunne skalere op til et ren-tabelt niveau, ligesom der skal være styr på praktiske procedurer i form af stregkoder, labels osv. ”Grundlæggende handler det om fornuftig ’chain-supply-management’. Et område vi løbende søger at forbedre i sam-arbejde med vores leverandører.” afrunder Susanne Christensen.

2014 tegner også til at blive et godt år for Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB)

God service og dedikerede medarbejdere

Skønne Grønland

• Kalaallit Nunaanni Brugseni er et A.M.B.A. selskab og ejes 100% af de grønlandske medlemmer på andelsbasis.

• I april 1963 blev den første brugsforening, Brugsen Nanortalik, grundlagt. I dag er Brugseni repræsenteret med butikker i 7 byer på syd -og vestkysten. Fra Nanor-talik til Sisimiut.

• Brugseni arbejder med kon-kret målsætninger indenfor deres 5 CSR-indsatsområ-der: Sundhed, Miljø, Grøn-landske Råvarer, Medarbej-dere og Ansvarlig leveran-dørstyring.

• Brugseni i Maniitsoq, fik in-stalleret et solcelle anlæg i september. Dette leverer allerede strøm tilbage til Nukissiorfiit. Anlægget teg-ner til at blive en succes for både miljø og økonomi.

• Lokalt producerede varer, bliver typisk revet væk og det er ikke muligt at produ-cerer nok at disse kan være hylde varer året rundt. Ty-pisk kampagne salg i sæ-sonen.

• Grønlandsk kvægavl: Brug-seni forventer at modtage og sælge kød fra 22 syd-grønlandske Dexter kvæg i 2014, hvilket er en fordobling af mængden fra sidste år.

Direktør Susanne Christensen og butikselev Lars-Hendrik Egede, er begge enige om at Brugseni er en fantastik arbejdsplads.

43 Grønland si

de 43

Projektet Greenland Perspective er netop igangsat, og fokus er at kortlægge mulighe-der for at skabe ny forretning og udvikling i Grønland på landets egne præmisser. Derved tager projektet over, hvor rapporten ”Til gavn for Grønland” slap, hvilket professor Minik Rosing uddyber: ”Målet med Greenland Per-spective er at pege på konkrete projekter og aktiviteter, der sikrer Grønlands udvikling ud fra grundvilkåret; at Grønland er et vest-ligt velfærds- og velstandssamfund.”

Greenland Perspective er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik i Nuuk og Køben-havns Universitet. Tilgangen er både forsk-nings- og forretningsorienteret gennem del-tagelse af såvel internationale forsknings-institutioner som erhvervslivet og vil både generere ny forskning og bygge på eksiste-rende viden og data om grønlandske forhold. ”Resultatet bliver et katalog over mulighe-derne, og vi forventer et første udspil på det i 2015,” nævner Minik Rosing, der fortsætter: ”Forventningerne skal sættes, så Grønland som helhed kan forholde sig til de udvik-lingsmål, der er realistiske at opnå. De grøn-landske borgere vil på den måde kunne se sig selv som en del af udviklingen og en del af det nuværende og kommende samarbejde mellem Grønland og internationale aktører.”

Af mulige resultater peger Minik Rosing specifikt på udbyggede samarbejder mel-lem Danmark og Grønland, hvor en kon-kretisering af muligheder og derved inve-steringsklare projekter kan skabe gensidig interesse og fordele. Endnu mere konkret bliver han, når talen falder på grønlandske aktører: ”Grønland er klar til nye aktivite-

ter og samarbejdspartnere. Specielt kom-munerne har vist interesse, som fx Sermer-sooq Erhvervsråd med bl.a. hovedstaden Nuuk som et af lokomotiverne i Grønlands økonomi, og Qaasuitsup Kommunia som er meget aktive indenfor udvikling af turisme og andre erhverv.”

Grønlandske styrkerFor Minik Rosing er der allerede i dag klare styrker i det grønlandske erhvervsliv: ”Fx

foregår forvaltningen af levende ressourcer professionelt og kom-petent, samtidig med at man er i stand til at udnytte ressourcer-ne i erhvervsøjemed. Nye erhvervsmulig-heder kan i den sam-menhæng være til-trækning af energi-intensive aktiviteter, hvor det grønlandske vandkraftpotentiale

kan medvirke til effektiv, grøn drift.”Netop energipotentialet er en væsentlig

faktor for Minik Rosing, der pointerer, at pri-sen på energi i høj grad er en bestemmende faktor for internationale investeringer og aktivitetsudvikling generelt. Minik Rosing runder af med også at nævne klimaet som en af styrkerne i det mulighedskatalog, Green-land Perspective kan pege på: ”Køling af sta-digt voksende serverparker er blot et område med en naturlig fordel i det arktiske klima i Grønland.”

Et nyt forsknings- og udviklingsprojekt vil fra 2015 bidrage med at anvise konkrete muligheder for yderligere udvikling af det grønlandske erhvervsliv

Greenland Perspective

Greenland Perspective

projektet tager afsæt i

rapporten ”Til gavn for

Grønland” og handler

om at skabe udvikling

på landets egne præ-

misser, siger professor

Minik Rosing

Konkrete projekter og aktiviteter skal under-støtte udviklingen

Arctic Import blev stiftet tilbage i 1978, og rummer i dag blandt andre butikkerne Super 1, Arctic Living og Arctic Kontorhuset, men er også storleverandør til den grønlandske skibsfart, mineindustri, håndværk og in-dustri, offentlige institutioner og private virksomheder mv.

Klart overblikArctic Import har kortlagt mere end 300 processer internt i koncernen – processer som kan optimeres og skabe større værdi for kunderne efter behov – og dermed styrke kundeloyaliteten.

- Vi har så at sige skilt maskinrummet ad og sat det sammen igen, så vi nu har et klart overblik over alle vores processer, når vi age-rer på det grønlandske marked. Vi ved hvor vi kan optimere, og vi er klar til at være med på OPS - og OPP-projekter, hvor det er aktuelt. Grønland er vores omdrejningspunkt, og vi ser et stort potentiale i fremtiden, siger koncerndirektør Peter Freiesleben fra Arc-tic Group.

Arctic Import deltager således også i sam-arbejder med andre grønlandske virksom-heder om projekter, der kræver involvering af flere parter.

Grønlandske erfaringer giver bonus i AfrikaErfaringerne fra de mange år i Nordatlanten har ført til, at Arctic Group har dannet Glo-bal Supply And Trading, som sammen med kædebutikker udvikler brands i Østafrika – især Kenya og Tanzania, hvor virksomheden blandt andet med stor succes har introduce-ret LEGO på markedet. Og flere store, kendte brands er på vej,

Satser på lokal arbejdskraftFor Arctic Import har den sociale ansvar-lighed altid været en naturlig del af forret-

ningsdriften. Virksomheden har selskaber såvel i Danmark som Grønland, og betaler selskabsskat i begge lande. Desuden har Arc-tic Import altid lagt vægt på at bruge lokal arbejdskraft – i en sådan grad at kun ganske få af virksomhedens medarbejdere ikke er grønlandske.

- 78 af vores 80 medarbejdere i Grønland er lokal arbejdskraft, og vi uddanner lærlin-ge og trainees både i Grønland og i Danmark. Vi er A-medlemmer af CSR Greenland og lever op til ”Greenlandic Social Responsibili-ty”, som Rambøll skriver i en IBA-rapport om Arctic Import, fortæller direktør Allan Frost.

Uddannelsen er en del af vores DNAArctic Import prioriterer uddannelsen me-get højt. I trainee-programmerne kommer de unge typisk på et uddannelsesophold i Aalborg for derefter at blive fastansat og ar-bejde i de afdelinger, hvor deres kompeten-cer understøtter virksomhedens udvikling. .

Arctic Import tager også voksenlærlinge og opretter trainee-forløb, så unge grønlæn-dere får en solid basis- og videreuddannelse. Uddannelserne sker både på Arctic Imports egne arbejdspladser i Aalborg og i Grønland, samt på grønlandske og udenlandske uddan-nelsessteder.

Arctic Import er en væsentlig del af Arctic Group, som arbejder målrettet med partnerskaber og uddannelse for at udvikle forretningen

Skaber værdi med effektivitet og CSR

Koncerndirektør Peter Freiesleben lægger vægt på

den lokale arbejdskraft.

44Grønland si

de 44 2014

5. årgang

Som datterselskab til Royal Arctic Line, er Ro-yal Arctic Logistics’ første prioritet at under-støtte moderselskabets behov. Adm. direktør Lars Østergaard uddyber; ”Vi er integreret i Royal Arctic Lines transportkoncept og har fuld fokus på at efterkomme de grønlandske behov. Med transport og speditions kontorer i 13 grønlandske byer, over 140 erfarne med-arbejdere, eget container & truck værksted, godsterminal, stevedoreing og mere end 20.000 m2 lagerhotel – herunder 6.000 m2 køl og frys, samt 4.000 kvm højlager – så kommer vi godt rundt om de opgaver, der knytter sig til godshåndtering.”

Grundet en trafikal flaskehals i Rotte-dam, anløber samarbejdspartneren X-PRESS FEEDERS, pt. Grønlandshavnen én gang ugentligt mod tidligere to. Royal Arctic Logi-stics holder et vågent øje med udviklingen i den hollandske havn med et stort ønske om

at vende tilbage til tidligere anløbsfrekvens og de import-/eksport fordele dette medfører for bl.a. den grønlandske fiskeindustri.

Kunden i centrumKundepleje, medarbejder– og organisations-udvikling er tæt forbundne hos Royal Arctic Logistics; ”Vi arbejder med medarbejder-udvikling ud fra en kundefokuseret optik, som går hånd i hånd med vores ’kunden i centrum’-strategi. På den organisatoriske side har vi siden starten af 2014 arbejdet med implementering af LEAN, der hvor systemet understøtter vores strategiske handlings-plan – et arbejde som fortsætter i 2015.” - Lars Østergaard.

Stærk udvikling og udnyttelse af merkapacitetFra 2011 til 2014 er Royal Arctic Logistic gået

fra årligt at håndtere 9402 TEU for X-PRESS FEEDER, til over 12500 TEU. Hertil kommer opdyrkningen af andre forretningsområder som agenturkontoret i Nuuk, hvorigennem Søværnet og ca. 80% af krydstogtskibene i Grønland ydes agent-service. En service der, over et samarbejde med EIMSKIPS dattersel-skab TVG Zimsen og Faroe Ship, er blevet udvidet til at dække Nordatlanten.

Merkapacitet søges ligeledes sat i spil; ”Vi har et operationelt system, der passer godt til mange opgaver, og når muligheden foreligger, søger vi nye forretningsområder. Bl.a. leaser vi en gantry-kran af Aalborg havn, som benyttes til andre indtægtsgenererende aktiviteter, når ikke Royal Arctic Line ligger ved kaj. Dette ser vi som værende fornuftigt købmandskab og, da overskud går tilbage til moderselskabet, også en fordel for det grønlandske samfund,” afrunder Lars Østergaard.

Fra Grønlandshavnen i Aalborg håndteres der årligt over 85.000 forsendelser og med direkte skibslinje til Rotterdam, forbindes Grønland effektivt med det globale marked

Dedikeret logistik servicering af Grønland – via Aalborg

Dragende Grønland

Royal Arctic Logistics arbejder

med medarbejderudvikling ud fra

en ”kunden i centrum”-strategi,

fortæller administrerende direktør

Lars Østergaard.

Grønlandshavnen i Aalborg

forbinder effektivt Grønland

med det globale marked.

45 Grønland si

de 45

explore our colourfu l capitalcolourfu lVelkommen til vores fantastiske og farverige hovedstad i Grønland.

Den smukke arktiske natur der omgiver os, danner en smuk ramme for den brede vifte af aktiviteter som tilbydes i Nuuk.

Vil du se, hvilke muligheder du har i Nuuk? Start med at udforske vore gratis brochurer og apps.

Udforsk Nuuk!

Foto

s: S

erm

erso

oq B

usin

ess

Cou

ncil

& M

ads

Pihl

/VG

iTunes

orGoogle Play

...download dit gratis kort over Colourful Nuuk fra enten

...se pukkelhvalerne!

SERMERSOOQ BUSINESS COUNCILMed venlig hilsen

Der er altid stor travlhed og gensynsglæde, når skibet anløber i bygderne. Under sejlad-

sen melder broen af og til om hvaler i sigte. En rejse med skibet er ikke kun en trans-

Sarfaq Ittuk, der ejes af rederiet Arctic Umiaq, sejler op og ned langs det vestlige Grønland og er en livline for de små bygder og byer langs kysten

Grønland opleves bedst fra søsiden

En tur med Sarfaq Ittuk

leverer Grønlands betagende

sceneri på tæt hold

– både til lokale og turister

port, men en oplevelse uanset vejr og vind. Samtidig giver rejsen en stor mulighed for at komme tæt på lokalbefolkningen.

Om sommeren er der en skibsguide, der tager sig af turisterne og laver korte foredrag om bord og beretter om, hvad man kan ople-ve i den næste havn, skibet anløber.

Sarfaq Ittuk er i de senere år blevet renove-ret i de områder, hvor passagererne opholder sig. Og i den kommende oplægger periode fra januar til marts 2015 får liggepladserne en yderligere ”overhaling”. Det arktiske klima, der ofte kan være ekstremt, stiller store krav til skibet og sikkerheden om bord, og de krav opfylder Sarfaq Ittuk til fulde.

Nordlys, hvaler og uberørt naturSom turist er der mulighed for at opleve nord-lys, hvaler, uberørt natur og ikke mindst fi k et uforglemmeligt og varmt møde med be-

boerne i en lille bygd. De samme oplevelser hører med til hverdagen for de passagerer, der sejler med skibet. Nordlyset kan opleves en del af året, og på andre tidspunkter er det midnatsolen, passagererne oplever.

Sarfaq Ittuk har en agtersalon bagest i ski-bet, hvor der er udsigt til de høje fl otte fjelde. For en grønlænder sætter fjeldene altid fanta-sien i gang, her og der er der et ansigt af Knud Rasmussen… Men der er også fantastiske oplevelser, når man står på topdækket. Lig-gestole bliver tit hevet frem i sommeraftener, hvor solen ikke går ned.

Stort potentiale i forbindelse med nye fl yruterJette Larsen, der er direktør for rederiet Arc-tic Umiaq Line, siger ”Jeg tror ikke på, at vi kan få mange fl ere lokale rejsende med det begrænsede kundeunderlag, vi har. Men jeg er overbevist om, at der ligger et potentiale for rederiet i øgningen af antallet af turister, der kommer med de nye ruter, som både Air Greenland og Air Iceland har etableret over de senere år”. Og hun fortsætter: ”Selvom vi ikke kan konkurrere med komforten på krydstogtskibe, så skal vi kunne tilbyde gode og nutidige rammer til de turister, der vil be-tale for vores service ligesom vi kan byde på meget mere kontakt til lokale under rejsen.”

46Grønland si

de 46 2014

5. årgang

Den igangværende udvikling i Grønland giver sammen med en professionelt drevet privat og offentlig sektor muligheder i er-hvervslivet for både arbejdsgivere og arbejds-tagere. Med over 20 års erfaring på og med det grønlandske arbejdsmarked er Pointer A/S blandt dem, der følger udviklingen, og som kan se tendenserne i Grønland.

”Det grønlandske erhvervsliv er præget af en hastigt øget diversifi cering af de grøn-landske virksomheder og derved også de kompetencer, der er behov for,” nævner Inger Marie Ingvardsen, direktør i Pointer A/S, og fortsætter: ”Fra at være lokalt domineret med enkelte store internationale virksomheder går udviklingen i retning af at tænke globalt med tilgangen af nye råstofselskaber, entre-prenører og serviceselskaber fra hele ver-den. Det samme gælder også for Selvstyrets

ansatte og virksomheder, der også opererer på den globale scene.”Den udvikling er samtidig grundlaget for den ressourcerekruttering, der skal realisere potentialerne for Grønland. ”Vi kan tyde-ligt se, at kompetencerne løfter sig i Grøn-land, og det gælder både for grønlandsk og international arbejdskraft, der søger til det grønlandske arbejdsmarked. I sig selv kva-lifi cerer det de nuværende virksomheder og giver grobund for øget innovation,” nævner Inger Marie Ingvardsen.

De grønlandske kandidaterGennem de seneste år har Inger Marie Ing-vardsen kunnet konstatere, at der er klare tendenser i rekrutteringen til Grønland. ”I stigende omfang fi nder vi egnede kandi-dater, der er bosiddende i Grønland; både

danskere og grønlændere, hvis uddannelses-niveau er stærkt stigende,” fastslår Pointer A/S-direktør og nævner, at stigningen i lokalt bosiddende er et udtryk for en øget soliditet på arbejdsmarkedet. Konkret har Pointer A/S lanceret en hjemmeside på grønlandsk som reaktion på den positive tendens.For Inger Marie Ingvardsen er det også ty-deligt og glædeligt, at der er fl ere kvinder blandt de kandidater, Pointer A/S rekrutte-rer til grønlandske job. Hun uddyber: ”Det er særligt blandt grønlændere, at kvinderne i øget omfang vil og tør uddanne sig i takt med større ansvar og det at kunne skabe re-sultater i jobbene. En af årsagerne er øgede ambitioner, en anden at Grønlands arbejds-marked er meget familievenligt. Man har fx stort set ingen transporttid mellem hjem, job og børneinstitutioner.”

Der er for Inger Marie Ingvardsen stor ef-terspørgsel efter de dygtige grønlandske kandidater, der ud over uddannelse og er-hvervserfaring har fordel af at kunne tale grønlandsk. En naturlig udvikling for hende er, at arbejdsmarkedet modnes ved at lade kandidaterne blive i deres job så længe, at de dels skaber resultater og dels får solide kvalifi kationer på cv’erne. ”Der er stigende muligheder i ledelses- og bestyrelsesarbejde for grønlændere, og her tæller karrierer med dokumenterede resultater stærkt for både den enkelte kandidat og virksomhedens bedste,” afrunder Inger Marie Ingvardsen og peger på, at det at tage arbejde i Grønland ikke blot er et andet job. Det er også en mu-lighed for at indgå i nye globale netværk og styrke sine faglige og sociale kompetencer på mange fronter på samme tid.

Positive tendenser i Grønlands erhvervsudbud er blandt andet en stigende lokal rekruttering og flere kvinder mellem de kompetente og erhvervsaktive grønlændere

Pulsen på Grønlands arbejdsmarked

Direktør Inger Marie Ingvardsen

fra Pointer A/S oplever stor

efterspørgsel efter

grønlandske kandidater.

På trods af en afventende situation på offs-hore-området, så lyder det fra EYs kontor, at man ser positivt på fremtiden, bl.a. in-denfor bygge –og anlægssektoren. Ey har også forhåbninger om en udvikling på mi-neraludvindingsområdet. ”Ligesom mange andre, så ser vi gerne, at der kommer øget aktivitet på mineområdet. Man fornemmer, at det lokale erhvervsliv er klar til at gribe de nye forretningsmuligheder”, lyder det fra direktør Allan Pedersen.

EY har på nuværende tidspunkt 5 ansatte, men forventer at udvide i frem-tiden og dette gerne med lokale ansatte. Der er på nuværende tidspunkt ansat 2 medarbejdere med grønlandsk baggrund, herunder en praktikant, som er i gang med sin NI-2 Akademiuddannelse med ønsket om at blive færdiguddannet som revisor.

Allan Pedersen håber, at fl ere fra Grøn-land vil kaste sig over revisionsfaget; ”Der

vil også i de kommende år være behov for kompetente revisorer i Grønland. Vi ønsker at bidrage hertil ved at tilbyde praktikforløb, når det er muligt. Indenfor en multinational organisation som vores, er der også gode muligheder for at komme i jobrotation og derigennem tilegne sig global indsigt og erfaring.”

Fra KPMG til EYSom følge af fusionen mellem den danske del af KPMG og EY (Ernst & Young) i juli 2014, overgik den grønlandske afdeling af KPMG ligeledes til EY. Skiftet har ikke medført videre ændringer på kontoret i Nuuk. Som Allan Pedersen beretter, så har det heller ikke medført ændringer for kunder i Grønland; ”Idet fusionen omfat-tede de danske afdelinger, så kan vi stadig trække på det samme stærke bagland i or-ganisationen.”

Allan Pedersen har besat direktørposten

i Nuuk i godt et år og trives med den nye til-værelse; ”Familien er faldet godt til, og vi er generelt meget glade for at være her – man fornemmer, det er et samfund hvor man-ge tager et fælles ansvar og ønsker fortsat udvikling. Med over 30 år i revisionsbran-chen, føler jeg, at der er noget at byde ind med overfor vores kunder, og vi oplever, at både offentlige og private kunder er tilfredse med endnu et multinationalt revisionstil-bud i landet. ”

Rådgivning til store og små projekterSom rådgivende instans har EY deltaget i en række sammenhænge. ”Det gælder om at være fl eksibel og have brede kompetencer. Vi er begejstrede for både at kunne assiste-re mindre iværksættere og byde ind med rådgivning i forhold til de store strategier på råstofudvindingsområdet.”, afrunder direktøren.

EY er parate til kapacitetsudvidelse, med et ønske om flere grønlandske revisorer

Revisionskontor med fokus på uddannelse

Hos EY tilbyder vi praktikpladser og støtter op

om uddannelse. Forhåbentligt medvirker dette

til flere grønlandske revisorer, fortæller direktør

Allan Pedersen

47 Grønland si

de 47

Revisionskontor med fokus på uddannelse

Vores mission er at gavne det grønlandske samfund ved at sikre den bæredygtigt maksimale værdi af de nordatlantiske råvarer, vi har adgang til. Vi ønsker at være tættest på råvarerne, tættest på kunderne og tættest på forbrugerne.

www.royalgreenland.com

The North Atlantic Champion

48Grønland si

de 48 2014

5. årgang

Grønland deltog for første gang i 1990, med en delegation til Yellowknife/Canada, i sports-eventet Arctic Winter Games. I 2002 prøvede man for første gang kræfter med afholdelse af dette event i et delt værtskab med Iqaluit. Dengang var der ca. 850 delta-gere, siden er formatet dog vokset betragte-ligt, med forventede 1700 deltagere i 2016.

Ifølge AWG2016-projektets direktør Mali-ina Abelsen, så handler det både om lige del sport og kultur; ”AWG er unikt i det sportsli-ge –og sundhedsmæssig fokus på tværs af de arktisk regioner, men det er også en hyldest

til vores kultur og fælles referencerammer. I AWG konceptet ligger også en rotation af værtskabet, hvorigennem de respektive ark-tiske lande for mulighed at gøre sig erfarin-ger med at håndterer et omfangsrigt event.”

Mere end et sportsarrangement En succesful afvikling af AWG-projektet af-hænger i høj grad af frivillige kræfter og stor lokal opbakning - ikke bare i værtsby-en Nuuk, men i hele landet. I tillæg kræver det en klar strategi, såfremt værdien af af-holdesen, skal række længere end blot den uge eventet varer. Strategien er formuleret og fastforankret i den grønlandske AWG-projektgruppe og her tænkes der langt vi-dere end sport, ud fra en både professionel og ambitiøs indfaldsvinkel;

”Projektet skal vise nye veje for, hvordan virksomheder, frivillige, det offentlige og civilsamfundet kan bruge hinanden og ska-be positive resultater. Det er viden, der er

meget værdifuld for et lille samfund som Grønland, hvor der skal løftes i flok for at skabe reel samfundsudvikling,” forklarer Maliina Abelsen og fortsætter; ”Fra erhvervs-livet har vi mødt en anseelig velvilje, både ift. kontant sponsorstøtte, men også i form af ’udlån’ af medarbejdere, som gerne vil bruge deres kompetencer i projektarbejdet.”

I skala, krav til logistik, servicering, sik-kerhed og meget mere, så er AWG2016 sam-menligneligt med aktuelle store erhvervs-projekter, som også kan komme til at påvirke de grønlandske lokalsamfund i mærkbar grad. Set i denne optik er AWG2016 en oplagt mulighed for bred kompetence opbygning og erfaringsdannelse.

Integreret brand-valueAllerede fra projektets start blev der foku-seret på en klar kommunikationsstrategi samt et ønske om at få Grønlands ’brand’ ud i verden. Det naturlige afsæt var et sam-

arbejde med Visit Greenland, der igennem de seneste år har etableret en stringent grøn-landsk brand-platform og et stærkt visuelt udtryk. Således vil besøgende på hjemmesi-den awg2016.org også opleve et univers der matcher med turismebranchens markeds-førings-kommunikation.

”Brand-value er en diffus størrelse at måle på og måske ser vi først den reelle værdiska-belse 10-15 år ude i fremtiden. Gennem et samarbejde med Aalborg universitet går vi dog seriøst til værks i et forsøg på at måle effekt-værdier af arrangementet, ud fra de opstillede målsætninger og dokumentere værdien for det grønlandske samfund og erhvervsliv,” afslutter Maliina Abelsen.

I 2016 skal Grønland igen være værter for Arctic Winter Games. Denne gang har Grønland/Nuuk det fulde værtsskab og arrangemen-tet bliver det største af sin slags i Grønlands historie

Grønlands erhvervsliv støtter op om AWG

Arctic Winter Games handler om sport, glæde og

arktisk kultur, men som projekt handler det også

om at kunne løfte en stor opgave i fælleskab, for-

tæller AWG2016 projekt direktør Maliina Abelsen.

Grønlandsbankens erhvervsmedar-bejdere kunne i teorien blive sidden-de lunt og godt inden døre i Nuuk og blot klare forretningerne via telefon og videomøder. Men den går ikke, hvis man skal kunne rådgive kunderne bedst muligt, understreger bankens erhvervskundechef, Lars Gaasvig.

- Både erhvervsmedarbejderne, direktionen og bestyrelsen rejser med jævne mellemrum ud i landet for at møde vores kunder personligt. Vi skal lære deres dagligdag at kende og vide, hvordan de opererer i deres branche. Det har stor betydning for den service, vi yder. Hvorfor giver lige præcis denne her investering mening? Det er nogle

gange lettere at forstå, når man ser sammenhængen på stedet, siger Lars Gaasvig.

Kunden i centrumGrønlandsbanken er repræsenteret med privatrådgivere i seks byer langs den grønlandske kyst. Erhvervsrådgi-verne samarbejder tæt med de lokale filialer og arbejder desuden i teams af tre medarbejdere, som kender hinan-dens kunder indgående. Derfor vil der altid være en medarbejder til stede, som kunden kan spørge personligt efter.

- Vi er meget opmærksomme på at gøre vores kunder glade og tilfredse.

Og det er vores erfaring, at det virker godt, når kunderne bliver genkendt og taget godt imod, hver gang de hen-vender sig, understreger Lars Gaasvig.

Uddannelse og erfaringBankens medarbejdere uddanner sig løbende – således er et par medarbej-dere aktuelt i gang med at tage en HD. Erhvervsrådgiverne sætter også en ære i konsekvent at være repræsenteret på messer og konferencer, som er in-teressante for bankens kunder – ek-sempelvis den årlige Polar Fish-messe i Sisimiut og råstofkonferencen PDAC i Toronto.

Og så er der de bankmedarbejdere,

Grønlandsbankens hyppige besøg hos kunderne på kysten er med til at sikre banken et indgående kendskab til landets forskellige brancher og forretninger

Vi skal kende kundernes dagligdag

Når man kender erhvervet til bunds, er det lettere at sikre den rette finansiering

som kaster alt ind i at kende et erhverv til bunds.

- Vi specialiserer os alle sammen. For eksempelvis har vi medarbejdere, som har indgående kendskab til fiskeri. De kender alle trawlertyper, ved hvordan arbejdet foregår, hvornår og hvordan, og ved hvilket udstyr der er nødvendigt til hvilke typer fiskeri. Og så kender de alle skipperne så godt, at de faktisk ofte kan hjælpe med at afsætte brugt udstyr osv. Når man kender erhvervet til bunds, er det lettere at sikre den rette finansiering – også hvis der skal løbes en risiko for at redde en sund virksom-hed, der midlertidigt er i krise, siger Lars Gaasvig.

Erhvervskundechef Lars Gaasvig og

hans medarbejdere rejser jævnligt

ud og møder kunderne.

49 Grønland si

de 49

Greemlamd Petroleum Services– We know have to do Business in Greenland

• Administration & advisory services

• Office facilities & warehousing

• Lay down areas

• Incoming, accommodation & logistics

• Freight, handling, forwarding & customs clearing

Larsen & Co. A/S

Grønlands VVS ApS

Frederikshåb Betoncentral ApS

Xploration Services Greenland A/S

GPS facilitates through platform members

GPS Provides

Paamiut - Nuuk Aasiaat - Upernavik

• Tax & payroll services

• Visa & work permits

• Crewing, training & education

• Catering & housekeeping

• Bunkering & stevedoring

• Forging, welding & mechanics

Greenland Petroleum Services A/SH.J. Rinksvej 11, Postbox 4563900 Nuuk - Greenlandtel.: +299 329933 / mobile: +299 555733info@greenlandpetroleum.com Martin Ben Shalmi

Nanortalik

Qaqortoq

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

Sisimiut

Narsaq

Brugseni allanngueqataavoqBrugseni allanngueqataavoqBrugseni allanngueqataavoqBrugseni allanngueqataavoqBrugseni allanngueqataavoqBrugseni allanngueqataavoqBrugseni gør en forskel

Sunniuteqarneq, tatiginassuseq isumatusaarnerluiliuusitsinnimalinnaatittuarpagut.Eqeersimaartumik suliniutinik suleriaaseqartarpugut, kusanartumik isumannaatsumillu kalaallit tunisassiaat ingerlateqqikkumallugit!

Indflydelse, troværdighed og omtanke, følger os i alt hvad vi gør.Vi arbejder aktivt med at fremme tiltag, der kan sikre en høj kvalitetaf grønlandske fødevarer!

100%-imik kalaallit piat100% ejet af det grønlandske folk

50Grønland si

de 50 2014

5. årgang

landske del af forretningen fra Aalborg, ift. skibsfragt, og fra København, ift. luftfragt. Blue Water Shipping er yderligere vel-funderet i Grønland med agenter i alle landets byer og kontorer i Nuuk, Sisimiut samt Ilulissat. Med mere end 1200 ansatte og over 60 kontorer i 26 lande træk-ker Blue Water på en betydelig in-ternational erfaring, hvilket også kommer virksomhedens samar-bejdspartnere til gode ifølge Ole Bøgh Ulriksen;

”Vi indgik et samarbejde med Grønlands lufthavnsvæsen i 2013, hvilket har været yderst vel-fungerende og ført til et udvidet agentsamarbejde, samt videns-udveksling – fx i forbindelse med strømlining af indkøbs –og ordre

fl ow. En fordel for begge virksom-heder.”

Specialiserede kompetencerFremtiden byder på interessante muligheder, bl.a. i forbindelse med store bygge projekter i Nuuk, men naturligvis også ved eventuelle fremskridt i minesektoren. Blue Water har allerede aftale vedrøren-de logistik service til LNS Green-land, i forbindelse med Aappalut-toq-rubinmine projektet.

Yderligere har man, på vegne af Greenland Minerals and Energy, gennemført et omfattende logistik –og transport studie. Studiet blev udarbejdet i et samarbejde mellem den danske og grønlandske del af Blue Water.

”Vores studie for GME’s Kva-nefjelds-projekt vedr. sjældne jordarter, bygger på anselige godsmængder og repræsenterer naturligvis en spændende mu-lighed. Yderligere har selskabet efterfølgende bedt os om at ud-arbejde et ’Navigational Safety in-vestigation Study’. Til denne type projektopgaver, som kræver spe-cialiseret viden, nedsætter vi en dedikeret ’task-force’-gruppe af personer med lokalekendskab, logistikfolk ingeniører, kaptajner mv., således matcher vi de rette kompetencer til opgaven og sik-rer den bedste løsning,” afrunder Ole Bøgh Ulriksen.

Grønland sid

e 50

Logistik virksomheden har indgået to betydelige nordatlantiske fragtaftaler med henholdsvis det danske forsvar og Rigspolitiet. ”Aftalerne løber respektivt i op til fi re år og syv år, og var betinget af specielle behov, da netop disse kunder naturligvis har særlige krav i forbindelse med godstransport – krav vi fra Blue Wa-ter Shipping har evner og godkendelser til at efterkomme,” lyder det fra General Manager Ole Bøgh Ulriksen.

Kerneforretning i Grønland knyt-ter sig yderligere til transport og logi-stikløsninger for en række af landets væsentlige virksomheder, i forbindelse med den almene industri, fødevarer og ikke mindst fi skeindustrien.

Globale erfaringer og lokale løsningerFra Danmark varetages den grøn-

Nye aftaler i 2014 styrker Blue Water Shippings position i Grønland

Logistik og godstransport i Nordatlanten

Vidste du at ..?

Det grønlandske sprog hedder kalaallisut og er et inuitsprog. Der

er tre forskellige hoveddialekter: Tunumiutut (østgrønlandsk), kita-

amiutut (vestgrønlandsk) og avanersuarmiutut (nordgrønlandsk).

Grønlandsk er det eskimo-aleutiske sprog, som tales af flest i verden.

gennemført et omfattende logistik –og transport studie. Studiet blev udarbejdet i et samarbejde mellem den danske og grønlandske del af

rer den bedste løsning,” afrunder Ole Bøgh Ulriksen.

General Manager Ole Bøgh

Ulriksen har netop indgået

betydelige fragtaftaler med det

danske forsvar og Rigspolitiet.

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat i 1879. I 1902-1904 gennemførte

han sammen med tre andre Den Litterære Grønlandsekspedition fra

Upernavik til Kap York. I 1910 oprettede han Thule-stationen, der i årene

1912-1933 blev udgangspunkt for syv Thuleekspeditioner.

Til vands, til lands og i luften. Blue Water løser opgaver for en række af Grønlands

væsentligste virksomheder.

Blue Water Ship-

ping klarer med sin

store internationale

erfaring mange

opgaver i Grønland.

51 Grønland si

de 51

region med de mest kompetente virksomhederErhverv

vores

Sermersooq Business Councilwww.business.gl info@business.gl (+299) 34 10 80

Sermersooq Business Council faciliterer udvikling, innovation og kompetenceudvikling af iværksættere, eksisterende og nye erhverv, heriblandt turisme- og råstof området.

om os

Foto

: Mal

ik C

hem

nitz

/Ser

mer

soo

q B

usin

ess

Co

unci

l

GRK

Grønlands Revisionskontor A/S | Green-land Auditors was founded in 2005 when the leading local partners bought the Greenlandic branch from Price- WaterhouseCoopers - PWC.

Today GRK is member of RevisorGrup-pen Danmark, a nation-wide associa-tion of 22 Danish state authorised pub-lic accountancy firms, and still remains PWC’s preferred partner in Greenland.

We serve a wide range of Greenland’s businesses within the fishing, manufac-turing, trade, service and mineral pros-pecting sectors.

With 25 years of local Presence, and experience in the country, GRK pos-sess a thorough knowledge of the spe-cial conditions in Greenland, where we service our clients within many fields

Look us up at www.grk.glImaneq 18, P.O.Box 319 • 3900 Nuuk • Greenland

T: +299 32 31 33 • info@grk.gl • www.grk.gl

Business in Greenland✓ Auditing

✓ Tax

✓ Financial advice

✓ Setting up business in Greenland

✓ Payroll services

✓ Book-keeping

✓ Company administration services

52Grønland si

de 52 2014

5. årgang

For KK Engros handler det ikke blot om at kunne tilbyde et bredt sortiment af varer , men i høj grad om at kunne gøre dette ef-fektivt og med kort varsel. Med over 15.000 varenumre indenfor primært fødevarer, ef-terkommes kundernes ønsker, uanset om det gælder trawlerindustrien, professionel-le fødevareforetagender eller mine-camps.

”Fleksibilitet og kort leveringstid er alfa og omega for KK Engros” , fortæller Adm. direktør Esben Kamp Thuesen; ”Via et dedi-keret samarbejde med Pisiffik supermar-kederne, har vi nu sikret engros lagre med catering størrelse i Aasiaat, Ilulissat, Qaqor-toq, Sisimut – yderligere tilføjes Maniitsoq dette supply-net i 2015. ” Gennem den lokale tilstedeværelse kan KK Engros således til-byde dag-til-dag levering til kunder – og ved behov for yderligere varesupplering kan disse rekvireres med hurtig respons fra det 3000 m2 store lager i Nuuk.

Til glæde for kunderne på østkysten, er der i sidste kvartal af 2014 indgået samar-bejde med en islandsk partner, - hvilket også betyder adgang til engros salg ved anløb af de østgrønlandske fartøjer i Island. Denne organisering sikrer tæt kundekontakt og præcis varelevering i det arktiske - trods de geografiske udfordringer.

Salg, service og gode lokale medarbejdere Salg og service er kernebegreber for direk-tøren; ”Vi er en salgsvirksomhed til finger-spidserne, men vi går ikke på kompromis med service. Vi agerer på et lille marked og vores renommé er vores livsnerve, så vi le-ver op til det, vi lover og sætter en ære i høj service samt fleksible løsninger.”

I virksomhedens nye organisering er ansættelsen af grønlandske medarbejdere prioriteret, hvilket sikrer nem kontakt for kunder som ikke taler dansk eller engelsk. ”Der er ingen tvivl om, at kombinationen af dygtige lokalt forankrede medarbejdere og

et moderne varestyringssystem er nøglen til vores positive udvikling. Ydermere har kun-derne taget rigtigt godt imod muligheden for at bestille online og få hurtig levering,” lyder det fra Esben Kamp Thuesen.

De små og store detaljerSamtlige KK Engros varenumre er fuldt spor-bare og som del af en større multinational fødevare leverandør, arbejdes der efter EU reglementerede retningslinjer. For Esben Kamp Thuesen er det;”… en selvfølge, at der skal være overensstemmelse med de inter-nationale fødevare- krav, så kunden er tryg, men vi fokuserer også på de små detaljer. Vi imødekommer ofte særlige ønsker fra forskellige nationaliteter- om det er på ha-vet eller i en felt base-camp, så ved de fleste at netop maden spiller en afgørende rolle”

Tæt på kunden, trods enorme afstande og arktiske udfordringer

Engros handel

Skønne Grønland

• KK Engros har leveret varer i Grøn-land siden 1972

• Startede som foodservice, men sælger nu også storkøkkenudstyr, kioskvarer mv.

• KK Engros er en del af Pisiffik og den danske foodservice leverandør FoodService Danmark

• Leverer private label serien ”Kok-kens Catering”

• Den største engrosleverandør af foodsupply til råstofsbranchen, den maritime sektor og professionelle køkkener / institutioner i Grønland

KK Engros kan med kort varsel tilbyde over 15.000 varenumre fra

det store lager-varehus i Nuuk og de decentrale lagre på kysten.

53 Grønland si

de 53

Extractive Industries and Subsectors – Are You Prepared for Business?

If you need suppliers and industry specialists for operations in Greenland and the wider Arctic, the ARCTIC CLUSTER OF RAW MATERIALS offers a single entry point to leading business and industry consortia.

Through joint ventures and competitive solutions for operations and management, we deliver the necessary platform and insight for your business in the Arctic region.

Learn more at www.arcm.dk

Arctic Cluster of Raw Materials (ARCM) is a platform of Danish and Greenlandic companies established by Confederation of Danish Industry, the Danish Industry Foundation, The Employers’ Association of Greenland and the Technical University of Denmark.

We strive to strengthen Danish and Greenlandic competitiveness and sustainable growth within extractive industries and subsectors.

DANISH EXPORT ASSOCIATION

KK Engros er tæt påtrods enorme afstande

Fleksibilitet og kort leveringstid er alfa og omega for KK Engros.Via et dedikeret samarbejde med Pisiffik supermarkederne, har vi nu sikret engros lagre med catering størrelse i Aasiaat, Ilulissat, Qaqortoq, Sisimut – yderligere tilføjes Maniitsoq dette supply-net i 2015.

Vi er en salgsvirksomhed til fingerspidserne, men vi går ikke på kompromis med service. Vi agerer på et lille marked og vores renommé er vores livsnerve, så vi lever op til det, vi lover og sætter en ære i høj service samt fleksible løsninger.

• KK Engros har leveret varer i Grønland siden 1972• Startede som foodservice, men sælger nu også storkøkkenudstyr, kioskvarer mv.• KK Engros er en del af Pisiffik og den danske foodservice leverandør FoodService Danmark• Leverer private label serien ”Kokkens Catering”• Den største engrosleverandør af foodsupply til råstofsbranchen, den maritime sektor og pro-

fessionelle køkkener / institutioner i Grønland

KK engros I/S • Postboks 1065 • 3900 Nuuk • +299 32 86 11 • www.kkengros.gl

Vi er en salgsvirksomhed til fingerspidserne, men vi går ikke på kompromis med service.

KK Engros er en del af Pisiffik og den danske foodservice leverandør FoodService Danmark

Den største engrosleverandør af foodsupply til råstofsbranchen, den maritime sektor og pro-

KK engros I/S • Postboks 1065 • 3900 Nuuk • +299 32 86 11 • www.kkengros.gl

54Grønland si

de 54 2014

5. årgang

Her sigtes der mod at medvirke til en lang-sigtet og lokalt forankret kvalificering af grønlandske ledere, som ønsker en leder-uddannelse på et højt fagligt niveau tilpas-set Grønlandske forhold i et internationalt perspektiv. ”Vi har 12 studerende på vores første Pre MBA hold i Nuuk, med start i april, og forventer at kunne udbyde uddannelsen én gang om året fremover. Tilsvarende er sigtet med vores Top Governance uddan-nelse, startet november, hvor der er 11 stude-rende,” fortæller direktør og rektor Lars Ib.

’Pre MBA’ er en selvstændig akademisk lederuddannelse på bachelorniveau, hvor ’Top Governance’ er tilrettet direktører, bestyrelsesmedlemmer mv. som ønsker at få skærpet de professionelle kompetencer i

Sammen med Ledelses- akademiet i Nuuk lancerede uddannelsesinstitutionen Business Institute to lederuddannelser i 2014

Pre MBA og Top Governance i Grønland

Slædepatruljen SIRIUS er en militær specialenhed under

Søværnet, som patruljerer med hundeslæde i Nordøstgrøn-

land. Formålet er at håndhæve suverænitet og overvåge den

cirka 16.000 km ubeboede kyststrækning. Patruljen består

af 12 mand og ca. 80 hunde.

Grønlands indlandsis har et volumen på cirka

2.850.000 km³, og den er i gennemsnit omkring

1.500 meter i højden. På midten udøver isen et

tryk, der danner et bassin, som ligger omkring

300 meter under havets overflade. Den nordlig-

ste del af Grønland er ikke dækket af en iskappe,

idet luften her er for tør til at producere sne.

Vidste du at ..?

Vores nye ledelsesuddannelser i Grønland

tager afsæt i en international tilgang i

samarbejde med lokale kompetencer, siger

direktør og rektor Lars Ib.

Faglig udvikling af grønlandske ledere

forhold til direktions og bestyrelsesarbejdet. Begge forløb tager et år at gennemføre.

Ledelsesuddannelse i grønlandsk kontekstMed små hold, får professorerne et indgående kendskab til de studerendes professionelle hverdag og kombineret med moderne ledelses-teori, kan undervisning således skræddersyes de aktuelle behov. ”Vi gik ydmygt til opgaven i Grønland og brugte lokale erhvervs-ambassa-dører til at sikre det rette afsæt. Udgangspunkt har hele tiden været en international model og ikke en særlig dansk model. Det handler også om lokal hands-on-management og om at brænde for løsninger af virksomhedens forretningsmæssige udfordringer,” lyder det fra direktøren. Business Institute satser også fremadrettet på at byde ind med ledelsesud-viklings tilbud, til det grønlandske marked.

Velfunderet teoretisk – med fokus på praksisBusiness Institute er baseret i Aalborg og har,

siden grundlæggelse i 1984, været synonym med professionel ledelsesuddannelse. Der udbydes en række MBA uddannelser og det høje faglige niveau sikres, bl.a. via interna-tionale samarbejder og et yderst kompetent fakultet. Lars Ib uddyber;

”Vi anvender de nyeste ledelsesteorier gennem progressive undervisningsprincip-per, men altid ud fra de studerendes prak-tiske ledelsesudfordringer. Teorien får reel værdi, når den kan omsættes til løsninger i de studerendes faktiske virkelighed. Det handler om nærværende undervisning, gennem et globalt ’mind-set’ og et stærkt internationalt undervisningsmiljø – bl.a. gennem vores samarbejde med verdensa-nerkendte Rotman School of Management i Toronto.”

Business Institute består af 8 fastansatte, samt et fakultet på 26 professorer og pt. ca. 180 studerende. Instituttet opnåede ISO 9001 certificering i 2011, med henblik på at kvali-tetssikre det faglige niveau og standardiserer de operationelle processer.

Små hold sikre intensiv undervisning og stort fokus på individu-

elle behov.

55 Grønland si

de 55

STARK Kalaallit Nunaat A/S

STARK Nuuk

STARK Aasiaat

STARK Ilulissat

STARK Qaqortoq

STARK Sisimiut

Kalaallit Nunaanni nioqqutinik illit pilersuisut Din lokale leverandør i Grønland

LOKALE BUTIKKER• Lokale lagre• Lokale muligheder• Lokale løsninger

LOGISTIK LØSNING• Professionel håndtering• Optimal emballering• Fragtoptimering

PROJEKT LØSNING• Professionelt back up• Grønlandsk erfaring• Sparringspartner

LOKALT ENGAGEMENT• Grønlandsk aktieselskab• Medlem af CSR Greenland• Partnerskab med MIBB

STARK.gl

Medlem af CSR Greenland

STARK NuukBox 140 • 3900 NuukTelefax 32 40 15Telefon 38 37 70

STARK QaqortoqBox 339 • 3920 QaqortoqTelefax 64 18 15Telefon 38 37 30

STARK SisimiutBox 469 • 3911 SisimiutTelefax 86 59 15Telefon 38 37 40

STARK AasiaatBox 99 • 3950 AasiaatTelefax 89 19 15Telefon 38 37 50

STARK IlulissatBox 507 • 3952 IlulissatTelefax 94 40 15Telefon 38 37 60

STARK GrønlandLangerak 17 • 9220 Aalborg ØTelefax 98 18 62 10Telefon 82 52 23 00

OPTIMIZE YOUR TRAVEL BUDGET

56Grønland si

de 56 2014

5. årgang

Der skulle 3 ting til, før nyskabende turisme blev til virkelighed: Ivæksætteri, innovation og investeringer

Vandrerhjem med et sus fra fortiden

Inuk Hostels fælleshus og

hytterne Nanu, Umimmak, Puisi

og Tuttu ligger med udsigt til

Nuuks vartegn, det store fjeld

Sermitsiaq.

noget kulturelt, både omkring ind-kvartering og aktiviteter i turister-hvervet – men også når det gælder input til især de unge, som kender så lidt til den oprindelige kultur og til Grønlands nyere historie, fortæller idémageren.

Indretningen i de fire hytter tager udgangspunkt i markante grønland-ske dyr: Isbjørnen, moskusoksen, sælen og rensdyret, og hver hytte er opkaldt efter et af disse dyr.

Liisi Egede Hegelund har involveret den yngre generation i indretningen. Hun samarbejdede med to produk-tionsværksteder for unge i Nuuk og Paamiut, som hjalp med at lave inte-riøret. De har fx lavet stole, brikse, tal-lerkenrækker, tørrestativer og opbeva-ringskister til både hytter og caféen.

”De unge var meget motiverede undervejs. Nu kan de komme her og se de ting, de har lavet og være stolte af deres arbejde. Samtidig har de også fået kendskab til deres egen kultur”.

Lån gav drømmen livFor at gøre sin vision til virkelighed skulle Liisi Egede Hegelund bruge penge. Udover sin egen opsparing har hun fået opbakning til projektet

fra sin bror og svigerinde, der også er medejere, og så er det grønlandske in-vesteringsselskab Greenland Venture en vigtig investor.

Greenland Venture skal skabe arbejdspladser og vækst i virksomhe-der, der vurderes at have potentiale. Også Vestnordenfonden har bidraget, og oveni de direkte investeringer er der lån fra Grønlandsbanken samt et Vækstlån – der er en nyskabelse i Grøn-land – fra Greenland Venture. Det er basis for, at Liisi Egede Hegelund i dag har fået etableret sin drøm:

”Jeg er så glad for, at det er lykkedes. Jeg har jo brændt for det her projekt

i mange år, og jeg kan mærke, at der er behov for det, og at man har mang-let det”.

Udover investeringer og lån har hun også søgt om hjælp gennem den lokale erhvervsrådgivning, Sermer-sooq Business Council, hvor man kan få støtte til den markedsføring, som er vigtig som nystartet. Hun har allerede været på turistmessen Vestnorden, og kom hjem med gode kontakter til at fylde sengepladserne op til sommer:

”Air Iceland har bedt os om at lave pakketure, som de vil sælge for os. Det er en stor ting, og hvis det kommer til at gå godt, har vi sommeren reddet.”

Det moderne møder traditionerne, i Nuuks nye hostel tilbud

Iværksætteren Liisi Egede Hegelund har i mange år brændt for idéen om et vandrerhjem, der kan fortælle en del af den grønlandske historie. Med hjælp fra familie og investorer er projektet nu blevet til virkelighed: I sommer åbnede Inuk Hostels – ’Menneskets vandrer-hjem’ – lidt uden for Nuuks bymidte.

Med en enestående udsigt over Nuuk Fjorden ligger Inuk Hostels’ fire træhyt-ter, et fælleshus og café. Hytterne er bygget efter principper fra 1930’ernes Nordgrønland.

Stedet er skabt til turister, men anvendes også af virksomheder, der ønsker et anderledes sted at holde kon-ferencer, workshops, kurser og møder. Og det blev hurtigt populært, erfarede Liisi Egede Hegelund. Her tilbydes ind-kvartering og kulturelle arrangemen-ter: Ture, storytelling eller servering af grønlandske råvarer.

En blanding af nyt og gammeltSiden 2008 har Liisi Egede Hegelund arbejdet målrettet på at skabe et sted, hvor det gamle og nye Grønland kan forenes, og hun lægger stor vægt på, at den yngre del af befolkningen også får ny viden om landets historie.

”Jeg synes, der er stor mangel på

Turistaktøren Liisi Egede Hegelund promoverer Nuuk som turistdestination med en innova-

tiv tilgang til Grønlands historie.

57 Grønland si

de 57

               APPRENTICESHIP PROGRAMS                                                                               

        ”Skilled Operator of Construction Equipment” & ”Skilled Manual Miner” which take 4 years to complete.                                

                COURSES e.g.  

    ”Common Core”, ”Blasting” & ”Diamond Core Drilling” lasting from 10 weeks to 1 week.  

 GSMP has a large training site to provide courses in realistic conditions and has close relations with schools and companies in Norway, Canada and USA.        

Member of EFEE, NOORSI, NFF & Dansk Sprængteknisk Forening . ASAS Certified.                                              

mape@sanilin.gl / + 299 86 76 38 / www.kti.gl  

 

 

 

AATSITASSALERINERMIK ILINNIARFIK 

GREENLAND SCHOOL OF MINERALS & PETROLEUM 

58Grønland si

de 58 2014

5. årgang

Der er vækst i antallet af gæster i Ilulissat, hvor Hotel Arctic over sommeren 2014 har haft en belægning på omkring 90 %. Denne succes skyldes bl.a. et mangeårigt og fælles fokus i Hotel Arctic, Air Greenland, Grøn-lands Rejsebureau m.fl . på Grønland som mødested, hvor virksomheder kan kombi-nere et fagligt hovedformål med et væld af unikke naturoplevelser. Til det fokus skitse-rer hoteldirektør Erik Bjerregaard Ilulissats turismeudvikling set fra Hotel Arctic: ”Fra at have haft 40 værelser i 1984, har vi dag 85. Undervejs har vi også investeret i et konfe-rencecenter af høj international klasse, som benyttes af globale, danske og grønlandske kunder.”

For Erik Bjerregaard er det dog ikke blot selve faciliteterne, der skaber en hotelsucces. ”Vores langsigtede strategi er at drive hotel-let af arbejdskraft, der er født i Grønland. I dag er cirka 90 % af vores ca. 70 ansatte fra Grønland, og den høje andel er både godt for Grønland og et stort aktiv for de mange gæster på Hotel Arctic. Vi har en høj stabi-litet i medarbejderstaben, så gæster bliver budt velkommen tilbage af personale, de kender, og som kender deres ønsker for et godt ophold.”

Målet om en høj andel af lokale ansatte er i øvrigt en udvikling, som også skolesystemet i Grønland støtter. Erik Bjerregaard peger her

på, at branchens grunduddannelser nemlig fi nder sted på Food Collage Greenland i Nar-saq, og i kombination med resten af studiet på Food Collage Aalborg, giver dette kandi-dater, der naturligt matcher hotelbranchens behov, da alle efter endt uddannelse får et dansk svendebrev.

Klar grøn profi l og velgørende kunstHotel Arctic har også en strategi om en grøn profi l, som respekterer det sårbare miljø, der omgiver Ilulissat. Den Grønne Nøgle og grøn energi er nogle af de tiltag, Erik Bjer-regaard fremhæver: ”I 2014 installerede vi 240 m2 solpaneler, som leverer 20 % af hotellet strømforbrug, og siden 2013 har et vandkraftværk dækket 100 % af den strøm, vi bruger til opvarmning af brugsvand og til vores elektrokedler. Desuden energiop-timerer vi løbende med fx anvendelse af LED-belysning.”

Ud over at være CO2-neutrale, har Hotel Arctic også fokus på at tage socialt ansvar i lokalsamfundet. Sidste nye tiltag er et sam-arbejde med kunstnerne Michael Kvium og Christian Lemmerz, hvis værker pryder Hotel Arctics vægge og sælges herfra. ”Ind-til videre har vi solgt kunst for omkring 500.000,- kroner, og salget går ubeskåret til det lokale børnehjem Sarliaq,” afrunder Erik Bjerregaard.

På Hotel Arctic i Ilulissat går et 5-stjernet konferencecenter og et 4-stjernet hotel hånd i hånd med et af de mest imponerende steder på UNESCO’s liste over verdens naturarv

Lokal strategi med global succes

Udsigten fra Hotel Arctic er verdensberømt. Den opleves på en

unik måde i Hotel Arctics igloer af metal.Der er og har været stor efterspørgsel på efterforsknings- og udnyttelsestilladelser til den grønlandske undergrund. Mineral-efterforskningen er fokuseret og spænder bredt med forekomster af bl.a. jern, bly, zink, kobber, nikkel, sjældne jordarter, sølv og guld.

Mange større projekter er fortsat i det globale søgelys. Det drejer sig fx om rubin-/safi rprojektet ved Qeqertarsuatsiaat, hvor True North Gems i foråret 2014 fi k tildelt en udnyttelsestilladelse. Den mineralise-rede zone er 1-2 meter bred, og planen er at bryde både rubiner og safi rer i en åben mine. En anden udnyttelse er forventet i Tanbreez Mining Greenland A/S’ projekt med sjældne jordartsforekomster ved Kil-lavaat Alannguat. Forekomsten er karak-teriseret ved et højt indhold af niobium, tantalum, zirkonium og sjældne jordart-metaller. Tanbreez Mining indleverede i 2013 en ansøgning om udnyttelse og har foretaget yderligere studier i feltet gen-nem 2014.

Sjældne jordarter danner også ram-men om Greenland Minerals & Energys projekt ved Kuannersuit ved Narsaq. Denne forekomst indeholder også zink og uran, og selskabet arbejdet efter ophæ-velsen i 2013 af nultolerancepolitikken for brydning af uran og andre radioak-tive elementer med færdiggørelse af løn-somhedsstudium med tilhørende VVM-undersøgelse.

Fokuseret mineralefterforskningPå mineralsiden er en række andre efter-forskningsprojekter i gang i forskellige dele af Grønland. Fra nord til syd er der

aktiviteter; bl.a. hos Black Angel A/S, der har udnyttelsestillladelse til at genåbne bly-zink-minen ved Maarmorilik. Den planlagte udnyttelse er rettet mod bly, zink og sølv, og gennem 2014 og 2015 er der planlagt yderligere efterforskning i feltsæsonerne.

I Diskobugten gennemfører Coastal Ventures A/S kulefterforskning, mens Avannaa Exploration Ltd. har gennem-ført en række geologiske og miljømæssige undersøgelser med henblik på efterforsk-ning af nikkel- og kobberforekomster på Disko.

Canadiske Hudson Resources Inc. har foretaget større prøvetagning af en hvid feldspat bjergart (anorthosit) i området Naajat nord for Kangerlussuaq Fjord, og perspektivet er også her en indlevering af en ansøgning om egentlig udnyttelse; feld-spatten skal bruges til fremstilling af fi ber-glas. Syd herfor er North American Nickel Inc. aktive i efterforskningen efter nikkel, kobber, platin og palladium. Selskabet har to tilladelsesområder syd for Maniitsoq, hvor aktiviteterne består af både spræng-nings- og boreprogrammer. Også grøn-landske NunaMinerals A/S er aktive ved Maniitsoq; de har boret cirka 2.000 meter fordelt på 10 huller i efterforskningen af sjældne jordartsforekomster.

Øvrige projekter er fx Ironbark Zinc Limiteds zinkprojekt ved Citronen Fjord i Nordgrønland, 21st NORTHs nikkel- og kobberaktiviteter på Grønlands østkyst og Greenland Gold Ressources Ltd. geo-logiske undersøgelser i forbindelse med selskabets efterforskning af platingruppe-elementerne guld, kromit, vanadium og titanium nord for Fiskenæsset.

Grønlandskortet over undergrunden viser en varieret geologi, hvori der findes mange råstofpotentialer for vækst og erhvervspotentialer, og der har igen i 2014 været mange selskaber og stor aktivitet i felten

Geologisk overblik

59 Grønland si

de 59

GREENLAND GEOLOGY AND SELECTED MINERAL OCCURRENCES

G E U S

500 km

Ice caps / Lakes

Quaternary rock Phanerozoic basins (<400Ma)

Lower Palaeozoic and Neoproterozoic basins

Mesoproterozoic basin

Palaeoproterozoic supracrustal rock

Archaean supracrustal rock

Palaeogene magmatic province

Proterozoic magmatic province

Caledonian magmatic province

Proterozoic basement

Reworked Archaean basement

Archaean basement

Fault, thrust■

▲

■

▲

Mine site

NalunaqAu

NiaqornaarsukAu

AmitsoqGraphite

Ilímaussaq (Kvanefjeld)Be, REE, Nb, U, Th

IvittuutCryolite

TaartoqAu

Kobberminebugt (‘Josva’)Cu

Grønnedal-IkaFe

Motzfeldt SøTa, Nb

SinarsukV, Ti

KangerlulukAu

IllorsuitU

StendalenCu, Ni, Ti

FiskenæssetCr, Pt, Ruby

IsukasiaFe

IsuaAu

IvisaartoqW

MajuagaaDiamond

SeqiOlivine

QaqqaarsukREE, Nb, P

SillisissanguitNi, Pt

AttuAu

SarfartoqREE, Nb

StorøAu

QussukAu

EqiAu

Hammer DalFe, Pt

Maarmorilik (‘Black Angel’)Zn, Pb, Ag

KarratAu, Cu, Zn, REE

MoriusaqTi

Washington LandZn, Pb, Ag

Inglefield LandAu, Cu

Ymer ØSb, W, Au

Clavering ØPb, Zn, Fe

BrogetdalCu

Citronen FjordZn, Pb

QullissatCoal

NuussuaqCoal

Arveprinsen EjlandCu, Zn

IlukunnguaqNi, Pt

SaqqaqAu

Itilliarsuk, ItilliFe, Au, Cu, Co, Ni

EqalussuitGraphite

Melville BugtFe

LangøGraphite

Navarana FjordZn, Barite

NaternaqCu, Zn

Garnet LakeDiamond

Mestersvig (‘Blyklippen’)Pb, Zn

MalmbjergMo, W

BredehornBarite

Milne LandZr, REE, Ti

Devon DalCu

FlammefjeldMo, Au, Ag

Kap Edvard HolmAu, Pt

TasiilaqNi, Cu, Pt

SkærgaardAu, Pd, Ti, V

KarstryggenCelestite

I N L A N D I C E

■ ■

■

▲ ▲

▲ ▲

▲

▲ ▲ ▲ ▲

▲ ▲ ▲ ▲ ▲

▲ ▲

▲

▲ ▲

▲ ▲

▲ ▲

▲

▲ ▲

▲

■

▲ ▲

▲

▲ ▲

▲

▲ ▲

▲ ▲

▲

▲ ▲

▲ ▲

▲ ▲

▲ ▲

AmikoqPt, Pd, Os

Ilímaussaq (Kringlerne)Zr, REE

Tasiilaq

J.C. Christensen LandCu

Inglefield LandFe

IsortoqFe, V, Ti

PaamiutAu, Li

Upernavik

Qaanaaq

Uummannaq Illoqqortoormiut

Narsarsuaq

Nanortalik

Narsaq

Qaqortoq

Paamiut

Nuuk

Maniitsoq

SisimiutKangerlussuaq

AasiaatQasigiannguit

Qeqertarsuaq

Ilulissat

60Grønland si

de 60 2014

5. årgang

I løbet af de sidste 10 år er der kommet sti-gende fokus på muligheden for etablering af en råstofindustri i Grønland. Omend der stadig er usikkerhed forbundet med, hvor-når en egentlig råstofindustri vil tage fart i Grønland, og hvor stort et økonomisk poten-tiale dette kan udgøre for det grønlandske samfund, står det klart, at det grønlandske samfund kan have betydelig nytte af den forestående råstofindvinding.

En helt central mekanisme til sikring af nytteværdi af råstofindvinding, der peges på fra både industriens og Selvstyrets side, er uddannelse og kompetenceudvikling; både for den grønlandske ungdom såvel som den bestående arbejdsstyrke i det private og det offentlige. Uddannelser ses som det instru-ment, der kan medvirke til at råstofindvin-ding medfører det størst mulige engagement

og indsats af den grønlandske arbejdsstyrke, men også som en nødvendighed for at sikre kapaciteten hos de grønlandske myndigheder, der skal styre og udbygge råstofindvindingen og det grønlandske samfund.

Vision 125Vision 125 blev udviklet for at imødekomme Grønlands mest centrale nuværende og frem-tidige behov for uddannelse indenfor de tek-niske ingeniørvidenskaber. Byggeri, anlæg, miljøteknologi og planlægning er grundsten i ARTEKs uddannelser, og det er den holisti-ske tilgang til fagligheden i kombinationen med det arktiske, der er det unikke.

Der er et årligt optag på 25 studerende på ARTEKS uddannelse til Arktisk Ingeniør. De studerende læser 1½ år i Sisimiut og 3 år på DTU, i praktik og i udlandet. Der er i alt

uddannet mere end 55 arktiske ingeniører, hvoraf hovedparten har arbejde i Grønland.

Med vision 125 skal optaget gradvist øges til 125 årligt. Bacheloruddannelsen udvides med flere spor, og der udbydes fra 2016 i til-læg overbygning, og det er ambitionen, at der skal kunne tages en hel masteruddannelse på ARTEK i Sisimiut.

Tæt dialog med erhvervslivet”Udviklingen af uddannelser på ARTEK sker løbende i samarbejde med det grønlandske erhvervsliv” fortæller centerleder Michael Havbo Faber. ”Den tætte dialog med virk-somheder er et omdrejningspunkt for ud-dannelserne, og vi har et aftagerpanel med medlemmer fra blandt andet grønlandsk industri, der rådgiver om ønskede kompe-tencer og behov i vores uddannelser”.

Foruden samarbejde med det grønlandske erhvervsliv underbygges undervisningen i ARTEK med forskning. Hovedoverskrif-ten for den tværfaglige forskning på AR-TEK er bæredygtig udvikling i Arktis, og teknologiudvikling er et nøgleord. Inden-for anlæg og naturforhold fokuseres på koldklima ingeniør- og naturvidenskab, som relaterer sig til anlæg og transport i et arktisk miljø. Bæredygtig planlægning af arktiske lokalsamfund og distrikter an-vendes til at optimere lokalsamfundenes drift. Bygninger optimeres til det arktiske klima for at kunne imødekomme visionen om bæredygtige bygninger med en ideel funktionalitet for mennesker, som lever i Arktis. Og endelig udvikles miljøtekni-ske løsninger som kan anvendes i en lokal kontekst i det arktiske.

Grønland står overfor meget betydelige udfordringer i forhold til en målsætning om bæredygtig selvstændig samfundsudvikling

Arktisk ingeniøruddannelse under konstant udvikling

Glade og motiverede ingeniør-

studerende på sikkerhedskursus

inden feltarbejde i August.

Foto: ARTEK

Eventyrlige Grønland

61 Grønland si

de 61

Rekruttering af ledere og specialister til GrønlandPOINTER A/S vil gerne være med til at gøre en positiv forskel for udviklingen i grønlandsk er-hvervsliv og tilbyder rekruttering på leder- og specialistniveau til virksomheder inden for alle brancher og sektorer i Grønland. Vi har:

• Mange års erfaring med rekruttering til Grønland og forståelse for de særlige udfordringer, som er gældende, når en medarbejder skal integreres i en virksomhed i det grønlandske samfund

• Et veludbygget netværk blandt talentfulde ledere og specialister i Grønland og Danmark. Via vores moderselskab Odgers Berndtson A/S kan vi også tilbyde international executive search

• Dyb indsigt i både grønlandsk erhvervsliv og grønlandsk kultur

Som din rekrutteringspartner tager vi afsæt i en omhyggelig analyse af din virksomheds særlige behov og skræddersyr kandidatprofil og søgning herefter. Vores vigtigste målsætning er til en-hver tid at levere den løsning, som tilfører vores klient varig værdi.

Pantone 425 Pantone 1505

Vil du vide mere?

Kontakt adm. direktør Inger Ingvardsen på

+ 45 29 36 86 36 eller

imi@pointersearch.dk.

Se www.pointersearch.dk.

62Grønland si

de 62 2014

5. årgang

I Grønland arbejdes aktivt på at sikre ny er-hvervsudvikling ud fra landets egne styrker. En af måderne er gennem forskningsbaseret innovation, der kan være med til at fremme vækst og nye arbejdspladser. DTU er en dri-vende kraft i bestræbelserne på at omsætte ny viden til bundlinje og job i Grønland: ”Forskningsbaseret innovation kan bidrage betydeligt til erhvervslivets konkurrenceev-ne - både på kort og lang sigt,” fortæller Sune Nordentoft Lauritsen, der sekretariatschef i Polar DTU - DTU’s Center for Polare Akti-viteter. ”Her og nu kan der høstes gevinster ved at udnytte eksisterende viden, men på længere sigt kan yderligere forskning skabe grobund for helt nye produkter og forret-ningsområder for grønlandsk erhvervsliv.”

Polar DTU’s mission er at mobilisere forsk-ningsbaseret teknologi, viden og knowhow i forhold til at understøtte de behov og udfor-

dringer, som virksomheder har i Arktis, forklarer Sune Nordentoft Lauritsen. ”Kon-kret har vi fx etableret en råstofklynge med

Grønlands Arbejds-giverforening og Dansk Industri i spid-sen, hvor et af hoved-målene er at under-støtte grønlandske virksomheders kon-kurrenceevne i råstof-sektoren med innova-tionsindsatser. I det kommende år vil vi bl.a. have fokus på, hvordan forsknings-

baseret innovation kan medvirke til at udvik-le den absolut største del af Grønlands øko-nomi, der er baseret de fornybare biologiske ressourcer i havet.” Det arbejde skal ske i tæt

samarbejde med bl.a. Royal Greenland og Polar Seafood.

Sekretariatschefen peger på, at virksom-heder, der samarbejder med DTU, i gennem-snit opnår 10 % vækst i produktivitet per år: ”Forskning og viden betyder konkret noget på bundlinjen.”

Den afgørende uddannelseFor Polar DTU og Sune Nordentoft Lauritsen går den forskningsbaserede innovation hånd i hånd med en uddannelsesmæssig kapaci-tetsopbygning i Grønland: ”Forskningsbase-ret teknologi, knowhow og viden kan bidrage væsentligt til erhvervslivets forretningsud-vikling, men det er gennem uddannelse, at potentialerne til fulde skal realiseres. På det

teknologiske område er ingeniøruddannel-sen ARTEK i Sisimiut, der er et samarbejde mellem DTU og Selvstyret, en helt central del af kapacitetsopbygningen i Grønland.”

Polar DTU arbejder aktivt med at koor-dinere sin indsats i forhold til andre forsk-ningsbaserede aktiviteter, der også har til formål at understøtte erhvervsudvikling: ”For eksempel sigter Greenland Perspective også på forskningsbaseret erhvervsudvik-ling, og det er vigtigt, at sådanne projekter bliver samtænkt, så alle arbejder i samme retning og supplerer hinanden,” afrunder Sune Nordentoft Lauritsen og peger på, at Polar DTU også trækker på nordiske kompe-tencer på det arktiske område i det såkaldte ”Nordic Five Tech”-netværk af universiteter.

Gennem forskningsbaseret innovation arbejder Polar DTU på at omsætte teknologi, knowhow og viden til ny forretning for det grønlandske erhvervsliv

Viden er vejen til vækst

Polar DTU samarbejder bl.a. med den grønlandske fiskeindustri om innovationsdrevet produktionsudvikling.

Forskning og ny viden bidrager positivt til bundlinjen

Med baggrund i Danmark åbnede Vejle Rej-ser, der fra 2014 hedder VR Travel, kontor i Nuuk i 1994 og kan derved fejre 20 års ju-bilæum på det grønlandske marked. Kon-toret servicerer grønlandske og interna-tionale virksomheder og det grønlandske samfund på såvel indenrigsrejser, rejser til/fra Danmark og Island som på oversøiske rejser. Markedet i Grønland er præget af fiskeri, turisme samt råstofmarkedet, og det er brancheerfaringer, der nu er blevet

globale med VR Travels kontorer i Toronto, Sydney og Bangalore.

”VR Travels kontor i Toronto blev åbnet i 2012, og i dag sidder Jacob Bantz som bureau-chef i Canada,” nævner VR Travels direktør Ole Svendsen og fortsætter: ”Jacob kommer fra kontoret i Nuuk og medtager derved de grønlandske kompetencer til Canada, hvor han så vil indgå i den gruppe af medarbejde-re, der servicerer det grønlandske samfund efter grønlandsk lukketid.”

Kontoret i Toronto servicerer desuden nordame-rikanske kunder og filialer af danske virksom-heder i Nordamerika, og det giver yderligere kompetenceperspektiver for kunder, der både opererer i Grønland og på det globale marked.

24 timers serviceKontoret i Toronto er en del af VR Travels 24 timers service. Kontorer i Sydney og i Bangalore er også en del af den globale service, og på samme tid opbygger VR Tra-vel lokale kompetencer med de lokale re-præsentationer. ”Kontoret i Nuuk åbnede i sin tid pga. efterspørgsel fra grønlandske kunder, og Toronto, Sydney og Bangalore er nu åbnet som kontorer med internatio-

nale og lokale amerikanske, australske og asiatiske kunder,” fortæller Ole Svendsen. ”Disse markeder har gennem de seneste år haft en årlig vækst på 2-3 %, og det gør VR Travel mere uafhængig af enkeltmarkeder samtidig med, at vi har etableret den for kunderne vigtige 24 timers service, hvor vi altid har åbent et sted i verden.”

For Grønland og internationale virk-somheder med aktiviteter i Grønland giver det en enestående kombination af relevant viden om fx råstofbranchen eller fiskeriet, det udfordrende arktiske miljø og en lokal service verden over. For den vigtige grøn-landske turisme betyder det også, at landet nu bliver markedsført stadig flere steder.

Vejle Rejser har de seneste år åbnet kontorer rundt om Jorden, så globale og grønlandske erhvervskunder kan betjenes uafhængigt af tidszoner

Global ekspansion med 20 års erfaring i Grønland

63 Grønland si

de 63

Denne begivenhed gav Island internatio-nal opmærksomhed, og som direktør for Icelandic Tourism Research Centre ( ITRC ) Edward H. Huijbens forklarer, så under-byggede det landets tiltrækningskraft; ”For de, som søger de oplevelser Island kan til-byde, understregede udbruddet det rå natur aspekt – i ’branding’ øjemed var det næsten uvurderligt. Sideløbende og i årene efter, sikrede IcelandAir at destinationen var let tilgængelig fra både Europa og USA - med infrastrukturen på plads, kunne der tages fuldt udbytte af opmærksomheden. År ef-ter år har vi set vækst i turismeindustrien, med op til 25%.”

Erfaringer fra Island kan anvendes i GrønlandITR- centeret blev stiftet i 1999, gennem en fælles indsats mellem erhvervsliv og uni-versiteter, med det formål at forske i – og

bidrage til udviklingen af landets turisme-sektor. Dette har sikret en stor indsigt i de mekanismer der påvirker branchen, Edward H. Huijbens fremhæver;

”Vores erfaringer peger i høj grad på vig-tigheden af et gennemtænkt infrastruktu-relt design, men også nødvendigheden af en proaktiv myndighedsindsats i forhold til rammebetingelser og arealforvaltning. Pt. er vi vidne til et alarmerende forfald i til-standen af de mest populære sites, pga. høje besøgstal. Myndighederne forsøger nu at indhente denne udvikling og gennemføre afhjælpende tiltag.” Disse resultater præsen-terer pointer, der også fremstår relevante i en grønlandsk kontekst.

Grønland – potentiale i videre udviklingen af turismenMed afsæt i Islands infrastruktur, frem-står Grønland som en eksotisk , men dog

tilgængelig destination og der er allere-de koblinger mellem de to lande i form af pakkeprodukter. Skal dette potentiale videreudvikles, så afhænger det, ifølge Ed-ward H. Huijbens, i høj grad af personlige relationer mellem de involverede aktører i Island og Grønland: ”Aftaler skal cemen-teres og der skal udarbejdes produkter og kampagner som let integreres. I forhold til de ’branding’ kampagner, jeg har set fra Grønland, så virker de professionelle og funderet i en detaljeret markedsintel-ligens. Det er denne form for proaktiv og målrettet markedsføring, der er nødvendig for at udvikle branchen.”

ITRC understreger også vigtigheden af at forstå kundernes ønsker samt anerken-de hvilke turistsegmenter en destination bør fokusere på. En opgave Visit Grønland og regionale turismeaktører allerede har iværksat.

Islands turisme har været i generel vækst siden 1990’erne, men én særlig hændelse accelererede denne udvikling markant. I foråret 2010 standsede vulkanen Eyjafjallajökull lufttrafikken i Europa

Turisme i Island - en branche i udbrud

64Grønland si

de 64 2014

5. årgang

Royal Arctic Line – a lifeline to society in Greenland

As the national shipping line in Greenland we offer: · Ships and equipment designed for Arctic conditions· Weekly service from Europe to Greenland· Own terminal facilities, and personnel in 13 Greenlandic harbours· Many years of experience in navigating and operating in Arctic waters· Quality and Safety certified ships and terminals